4.10.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/39

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Civilsamfundets rolle i flerpartshandelsaftalen mellem EU, Colombia og Peru«

2012/C 299/08

Ordfører: Giuseppe IULIANO

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 19. januar 2012 i henhold til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:

"Civilsamfundets rolle i flerpartshandelsaftalen mellem EU, Columbia og Peru".

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser, som vedtog sin udtalelse den 28. juni 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 482. plenarforsamling den 11.-12. juli 2012, mødet den 11. juli 2012, følgende udtalelse med 139 stemmer for, 4 imod og 8 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   Da det ikke har været muligt at fuldføre forhandlingerne om en associeringsaftale med alle landene i Andesregionen, har EU efter anmodning fra Colombia og Peru besluttet at indgå nye handelsaftaler med disse to lande. Forhandlingerne herom afsluttedes i maj 2010, og handelsaftalen blev underskrevet af de tre parter den 24. marts 2011 og officielt godkendt den 13. april 2011. På nuværende tidspunkt er det op til Europa-Parlamentet enten at vedtage eller forkaste aftalen uden mulighed for at fremsætte ændringsforslag. I denne fase præsenterer EØSU sin vurdering samt en række retningslinjer, som alle involverede parter bør tage i betragtning i forbindelse med vedtagelse og ratificering af aftalen (1).

1.2   Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg finder, at en handelsaftale mellem EU, Colombia og Peru kan blive et positivt redskab både for EU og for de pågældende Andeslande. Ecuador og Bolivia er muligvis villige til at genoptage forhandlingerne. Handelsaftalen kan bidrage til at fremme vækst, konkurrenceevne og ordentlige arbejdspladser, da handel er en vigtig mekanisme til at sætte gang i udviklingen og mindske fattigdommen. Dog er det vigtigt for alle parter, at man overordnet set tager de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser nøje i betragtning på en gennemsigtig måde. I denne sammenhæng både kan og bør civilsamfundet spille en vigtig rolle.

1.3   Under forhandlingerne om denne handelsaftale har dialogen med parternes civilsamfundsorganisationer været mangelfuld. For at råde bod på dette efterfølgende og for at inddrage civilsamfundet i processen på institutionelt niveau anbefaler EØSU, efter drøftelser med institutionelle aktører og aktører fra det organiserede civilsamfund i Peru og Colombia under udvalgets besøg for nylig i begge lande, at der nedsættes et blandet rådgivende udvalg bestående af repræsentanter fra de europæiske, peruvianske og colombianske civilsamfund. Dets opgave skal være at rådgive om emner, der har indvirkning på menneskerettigheder og bæredygtig udvikling, samt at vurdere handelsaftalens sektorspecifikke effekter. Det blandede rådgivende udvalg opstiller en række punkter til opfølgning (2) og kan høres om disse punkter efter anmodning fra aftalens parter eller afgive udtalelser, anbefalinger eller undersøgelser herom på eget initiativ. Det blandede rådgivende udvalg afholder et årligt møde med det organ, der repræsenterer aftalens parter, medmindre der i fællesskab aftales andet. Nedsættelsen af det blandede rådgivende udvalg er kompatibelt med det åbne møde med civilsamfundet og offentligheden, der nævnes i aftalens artikel 282. Det blandede rådgivende udvalg kan forhandle med parterne om muligheden for at fastsætte indikatorer for de sektorspecifikke effekter af aftalens gennemførelse.

De mekanismer, der er blevet vedtaget i EU-aftaler med andre lande og regioner, kan fungere som udgangspunkt for etableringen af et rådgivende organ af denne type.

1.4   EØSU finder det vigtigt at styrke samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og de colombianske og peruvianske parlamenter og bifalder Europa-Parlamentets vedtagne resolution, der kan medføre, at der sættes parlamentariske mekanismer i gang, således at alle parter samtidigt følger op på deres forpligtelser. Særligt forpligtelserne vedrørende menneskerettighederne, ILO's dagsorden for ordentligt arbejde om arbejds- og fagforeningsvilkår, ligestilling mellem kønnene, lovlig immigration med garantier, aftalerne om miljøbeskyttelse og evt. etablering af et tvistbilæggelsesudvalg vedrørende klageadgang.

1.5   EØSU vurderer, at et sådant rådgivende udvalg vil kunne inddrage civilsamfundet i handelsaftalen, institutionalisere høringerne, påvirke aftalens udvikling, tage hånd om de medfølgende udfordringer, sikre en løbende og direkte dialog med de aktører, der er ansvarlige for gennemførelsen af aftalen, og udarbejde specifikke anbefalinger om de positive og negative følger af aftalens anvendelse.

1.6   I maj 2012 besøgte en delegation fra EØSU Colombia og Peru. Besøget efterlod et positivt resultat grundet et højt deltagerantal og -niveau samt nytten af de indhentede oplysninger, som har bidraget til, at udtalelsen indeholder synspunkter fra begge landes civilsamfund, og til forslaget om at etablere et blandet rådgivende udvalg med deltagelse af civilsamfundet med henblik på opfølgning af handelsaftalen. Udtalelsen analyserer de primære problemstillinger i Colombia og Peru, som bør overvåges af det blandede rådgivende udvalg.

2.   Generelle bemærkninger

2.1   De økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Andesregionen, særligt Colombia og Peru, er i fremgang. EU er i dag Andeslandenes næststørste handelspartner efter USA. Handelen mellem EU og Andeslandene er steget betydeligt i løbet af de seneste ti år: den bilaterale handel steg fra 9,1 mia. EUR i år 2000 til 15,8 mia. EUR i 2007 med en gennemsnitlig årlig stigning på 8,25 % (3). I 2010 udgjorde den bilaterale varehandel mellem EU, Colombia og Peru ca. 16 mia. EUR.

2.2   Handelsaftalens parter har også etableret forbindelser på områder uden for det økonomiske område, bl.a. politisk dialog, kultur, uddannelse og forskning. EU har fulgt den demokratiske overgangsproces og bidraget til beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder samt påtaget sig solidaritetsforpligtelser, hvilket EØSU glæder sig over og tager del i.

2.3   Til grund for handelsaftalen ligger aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Andinske Fællesskab og dets medlemslande på den anden side, der blev underskrevet i 2003, samt de rettigheder og forpligtelser, som gælder for parterne som medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO) (4).

2.4   Handelsaftalen gør det muligt for parterne at udveksle varer og tjenesteydelser mellem de respektive nationale markeder med en mærkbar toldnedsættelse. Colombias og Perus industrisektorer vil opleve, at mange af deres produkter, som er underlagt strengere regler under GSP+ (5), vil få lettere adgang til de europæiske markeder. Der blev desuden forhandlet ændringer i andre sektorer, bl.a. for petrokemikalier, plastik, tekstiler og beklædning, fiskevarer, bananer, sukker og kaffe. Det bliver ligeledes vigtigt at overvåge effekten af handelsaftalens gennemførelse for parternes landbrugssektorer vedrørende beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttelsesklausuler og sektorspecifikke stabiliseringsordninger, som er elementer, der bør overvåges og vurderes. Udvalget bifalder henvisningerne til handelens store betydning for en bæredygtig udvikling og til fremme af retfærdig og rimelig handel (6).

2.5   Den uformelle økonomi har nået betragtelige højder i både Peru og Colombia, og en af de mest alvorlige følger heraf er den høje grad af uformelt arbejde i Andeslandene, som får EØSU til at udtrykke sine bekymringer om arbejdsstandarderne i Colombia og Peru. Særlig unge og kvinder har det svært, da de står over for større vanskeligheder i forbindelse med arbejdsløshed, ansættelses- og arbejdsvilkår. Konsekvensanalyserne bør tage kønsaspektet i betragtning og være opmærksomme på unges arbejdsvilkår, da kvinder og unge står over for særlige udfordringer (7). Desuden gentager EØSU nødvendigheden af at vedtage og iværksætte konkrete og effektive foranstaltninger, der gradvist kan gøre en ende på børnearbejde, som er et foruroligende fænomen, der eksisterer i begge lande.

2.6   Menneskerettighedssituationen i Colombia og Peru, herunder arbejds- og fagforeningsrettighederne, giver anledning til alvorlig bekymring for den colombianske og peruvianske befolkning og for det europæiske civilsamfund. EØSU glæder sig over, at det i handelsaftalens artikel 1 klart oplyses, at en manglende overholdelse af de demokratiske principper og grundlæggende rettigheder kan føre til en midlertidig eller endelig ophævelse af aftalen. EØSU bifalder desuden parternes løfter om at overholde ILO's grundlæggende konventioner i henhold til handelsaftalens artikel 269, stk. 3 (8), og håber, at man i gennemførelsen af aftalen overholder og reelt opfylder disse konventioner.

2.7   EØSU har ved gentagne lejligheder udtrykt sin holdning til, hvordan man bør forhandle om handelsaftaler. Ifølge udvalget må bilaterale aftaler anses for at være forenelige med den multilaterale proces (9). EØSU er af den holdning, at bilaterale forhandlinger ikke må føre til, at EU lemper sine krav på social-, arbejdsmarkeds- og miljøområdet. Det er meget vigtigt at tage disse faktorer og den økonomiske dimension i betragtning, og man bør finde ordninger, der kan harmonisere dem i forbindelse med gennemførelsen af aftalerne.

2.8   EØSU mener desuden, at erfaringen i overvejende grad tydeligt viser, at en aktiv inddragelse af civilsamfundet i anvendelsen af aftalerne gør det muligt at identificere de potentielt relevante partnere i partnerlandene, etablere forbindelser, der kommer alle parter til gode, og gøre det lettere at løse eventuelle uoverensstemmelser. Kravet om, at EU's indgåede handelsaftaler eller handelsaftaler, der er under forhandling, skal indeholde en social dimension, er et fasttømret synspunkt hos EØSU, som går igen i flere af udvalgets udtalelser (10).

2.9   EØSU har i tidligere udtalelser udtrykt sig positivt vedrørende EU's beslutning om at foretage bæredygtighedsvurderinger, der gør det muligt at fremlægge forslag og iværksætte korrigerende foranstaltninger, der maksimerer de positive virkninger og minimerer de mulige negative virkninger af en handelsaftale. Udvalget gentager sin opfordring til, at bæredygtighedsvurderingerne gennemføres med fuld deltagelse af civilsamfundet, således at de indgåede forpligtelser bliver overholdt, risiciene minimeres og de muligheder, der findes i en åben handel (11), udforskes.

2.10   EØSU kan ikke vende det blinde øje til, at forhandlingerne om aftalen med Colombia og Peru har været genstand for kritik og spørgsmål fra parternes arbejdsmarkedsorganisationer og fagbevægelser (12). EØSU deler navnlig bekymringerne vedrørende den manglende dialog med civilsamfundet under forhandlingerne. Derfor bifalder udvalget Europa-Parlamentets vedtagelse af en resolution, der understreger den store betydning af at etablere gennemsigtige overvågningsmekanismer med deltagelse af repræsentanter fra civilsamfundet i forbindelse med gennemførelsen af handelsaftalen (13).

2.11   Ud fra civilsamfundets synspunkt mener EØSU, at handelsaftalerne bør medføre, at der gennemføres ændringer, som bl.a. fremmer en udvikling af virksomhedernes sociale ansvar, opnår, at de europæiske virksomheder følger den arbejdspraksis, der gør sig gældende i deres hjemland, skaber sikre arbejdspladser af høj kvalitet, befordrer fremskridt i de kollektive forhandlinger, tillader en tæt overvågning af udnyttelsen af naturens ressourcer og bidrager til en afvikling af den uformelle økonomi og det uformelle arbejde. Desuden bør disse ændringer bidrage til at stoppe overtrædelser af menneskerettighederne, til kampen mod fattigdom og social ulighed og til at gøre det muligt at forbedre befolkningernes levevilkår, især blandt de mest udsatte grupper.

2.12   EØSU mener, at handelsaftalen indeholder artikler (som art. 1 om menneskerettighederne, art. 282 om dialog med civilsamfundet eller art. 286 om evaluering af virkningerne), der giver mulighed for en institutionel, repræsentativ og selvstændig deltagelse af begge parters civilsamfundsorganisationer (14) i mindre skala gennem nedsættelse af et blandet rådgivende udvalg, som er et åbent forum for alle dele af de peruvianske, colombianske og europæiske civilsamfund.

2.13   EØSU håber, at denne handelsaftale vil hjælpe parterne til at tage hånd om de mest presserende socioøkonomiske problemer, såsom fattigdom, social ulighed og vold, og at den vil gøre det muligt at forbedre befolkningernes levevilkår, særligt blandt de mest udsatte grupper. Til dette formål anser udvalget det for absolut nødvendigt, at parternes civilsamfund kan deltage aktivt i anvendelsen af aftalen og i evalueringen af virkningerne.

2.14   I maj 2012 besøgte en delegation fra EØSU Colombia og Peru. Besøget efterlod et positivt resultat grundet et højt deltagerantal og -niveau samt nytten af de indhentede oplysninger, som har bidraget til, at udtalelsen indeholder synspunkter fra begge landes civilsamfund, og til forslaget om at etablere et blandet rådgivende udvalg med deltagelse af civilsamfundet med henblik på opfølgning af handelsaftalen. Det gav mulighed for at få overblik over de aktuelle sociale, arbejdsmarkedsrelaterede og økonomiske problemer i begge lande og konstatere, hvor ringe tillid civilsamfundsorganisationerne (med undtagelse af arbejdsgiversammenslutningerne, der støtter handelsaftalen i begge lande), har til, at deres egne regeringer og handelsaftalen kan bidrage til en løsning af disse problemer. Besøget gjorde det klart, hvor langt der er mellem den holdning, som indtages af regeringerne, der bekræfter at have gennemført vidtrækkende høringer og oplysningsaktiviteter, og civilsamfundsorganisationernes opfattelse af disse aktiviteter (15).

2.15   Udtalelsen fremlægger nogle de største problemstillinger, som gør sig gældende i de to lande, der er omfattet af aftalen, og som bør overvåges af civilsamfundsorganisationer i aftalens partnerlande. I Colombias tilfælde lægges vægten på menneskerettighedssituationen, hvor der både er negative og positive aspekter, krænkelsen af fagforeningsrettighederne, den reelle anvendelse af loven om erstatning til ofre og tilbagegivelse af jord samt problemet med straffrihed. I Perus tilfælde behandles den sociale og arbejdsmarkedsmæssige situation, især i minerne, spørgsmålet om børnearbejde, udvandringen til Europa og de oprindelige folks rettigheder.

2.16   EØSU anmoder de involverede parter om at udforme en gennemsigtig og bindende handlingsplan for menneske-, miljø- og arbejdsmarkedsrettigheder, der kan supplere handelsaftalen, i samråd med civilsamfundet – ideelt set igennem det blandende rådgivende udvalg. Handlingsplanen bør fastlægge tydelige, tidsbestemte og resultatorienterede mål for hvert af de ovennævnte områder. EØSU bakker i denne forbindelse op om opfordringen i punkt 15 i Europa-Parlamentets resolution af 13. juni 2012.

3.   Colombia

3.1   Menneskerettighederne: stærke og svage sider

3.1.1   I 2010 fik landet en ny regering. Den nye præsident, Juan Manuel Santos, har ændret tonen i debatten om emneri forbindelse med menneskerettighederne. Vicepræsidenten er Angelino Garzón, tidligere generalsekretær for fagforbundet Central Unitaria de Trabajadores (CUT) og forhenværende arbejdsminister. I tråd med sine tidligere erfaringer arbejder han på at fremme en politik, der styrker den nationale sociale dialog. Præsident Santoshar en anden tilgang til menneskerettighederne end sin forgænger, Álvaro Uribe. I stedet for den retorik, der bragte menneskerettighedsforkæmperne i reel fare, har denne regering mildnet tonen og truffet foranstaltninger, der skal fremme dialogen. For første gang nogensinde har regeringen anerkendt, at der finder en væbnet konflikt sted i landet, og ser ud til at arbejde på løse den én gang for alle.

3.1.2   Colombia lider under konsekvenserne af en alvorlig intern konflikt, der har rystet landet i mere end 60 år. Det er en væbnet konflikt, hvori de forskellige aktører både er kilde til og deltagere i volden. På trods af regeringens bestræbelser, som anerkendes af Amnesty International, er situationen fortsat meget kompliceret (16).

3.1.3   I Colombia har Sydamerikas ældste guerillagruppe, Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia (FARC), fortsat sit virke. Både FARC og Ejército de Liberación Nacional (ELN) rekrutterer stadig børnesoldater, som de bruger i den væbnede konflikt, og har i adskillige områder spredt antipersonelminer samt opnået finansiering gennem forbindelser til narkotikahandelen. Næst efter Den Demokratiske Republik Congo er Colombia det land, der har det største antal børnesoldater (17).

3.1.4   Mellem 1,5 og 3 mio. mennesker er fortrængt fra deres sædvanlige bopæl og arbejdssted. I februar 2012 oplyste FARC, at de vil sætte en stopper for bortførelserne, og satte 10 militære gidsler fri. Dog tilbageholder de stadigvæk et ukendt antal civile (18).

3.1.5   Igennem en årrække, særligt siden 1970'erne, er tusinder af bønder, arbejdere, fagforeningsfolk, lærere, menneskerettighedsforkæmpere, ledere af sociale organisationer fra kvarterer, byer og landområder blevet slået ihjel. Ifølge Escuela Nacional Sindical, som er en ngo, der er anerkendt for sit arbejde for menneske- og fagforeningsrettigheder, er samlet set flere end 2 900 fagforeningsfolk blevet dræbt siden 1986. Narkotikahandelen er fortsat en udbredt illegal aktivitet, der har forbindelser, der går ud over de nationale grænser og har internationale forgreninger. Bestræbelserne på at udrydde fænomenet med militære midler (manu militari) har ofte resulteret i en stigning i volden. Adskillige medlemmer af de væbnede styrker og sikkerhedsstyrkerne er af nationale og internationale menneskerettighedsorganisationer blevet anklaget for at myrde personer, som formodedes at være medlemmer af guerillaen, hvilket blev kendt som falsos positivos-sagen (19).

3.1.6   I det colombianske samfund er kvinder i dag fortsat udsat for ulighed og diskrimination. Uligheden mellem kvinder og mænd begynder i familien med et højt niveau af kønsbaseret vold. Den ses også på det økonomiske område med høje arbejdsløshedstal, en stigende andel af kvinder i uformelt arbejde (57 %) og en fasttømret indkomstforskel mellem kønnene samt på det politiske område, hvor kvinder er ringe repræsenteret i de vigtigste beslutningsprocesser.

3.1.7   Ifølge rapporter fra de store colombianske fagforbund (CUT, CTC, CGT) har den sociale dialog, der var stærkt forringet under tidligere regeringer, stadig ikke oplevet tilstrækkelige forandringer til, at det kan siges at gå i den rigtige retning. Fagforbundene fastholder, at den manglende sociale dialog har medført et fald i fagforeningstilslutningen fra 14 % til 4 %. Fagforeningsrettighederne i Colombia har de seneste år været under nøje observation af ILO (20), som har gennemført flere undersøgelsesmissioner og har en permanent enhed i landet for at følge op på krænkelser af menneske-, arbejdstager- og fagforeningsrettigheder. I 2011 blev 29 fagforeningsledere og -aktivister dræbt. I flere tilfælde stod "demobiliserede" paramilitære grupper bag. Yderligere ti fagforeningsfolk var udsat for drabsforsøg, og Daniel Aguirre, generalsekretær for den nationale fagforening for sukkerrørsplantagearbejdere blev dræbt den 27. april 2012, hvilket bringer det samlede antal af dræbte fagforeningsfolk op på 7 i år.

3.1.8   Dog bør det nævnes som et positivt punkt, at den nationale anklagemyndighed (FGN) har fået tildelt mere personale til opklaringen af disse forbrydelser. Ydermere har nationalkongressen på opfordring fra FGN vedtaget en ændring af straffelovens paragraf 200, der forlænger fængselsstraffene og forhøjer bøderne for den, der forhindrer eller forstyrrer møder eller udøvelsen af arbejdsrettigheder, eller som bruger repressalier mod lovlige strejker, møder eller forsamlinger (21). I januar 2012 indgik FGN og Escuela Nacional Sindical (den nationale fagforeningsskole) en aftale om udveksling af oplysninger og udvikling af en fælles metode for at definere, identificere og dokumentere forbrydelser mod medlemmer af faglige organisationer.

3.1.9   På trods af, at det voldelige klima i landet er blevet mindre dominerende, fortsætter terroraktionerne. Samme dag, som frihandelsaftalen med USA trådte i kraft, den 15. maj 2012, blev der begået et attentat mod forhenværende minister Hoyos, som kostede to livvagter livet og sårede 49 personer.

3.1.10   Loven om tilbagegivelse af jord til ofre. Denne lov, som blev vedtaget i 2011, anerkender tilstedeværelsen af en væbnet konflikt samt ofrenes rettigheder. Den fastsætter erstatning til de overlevende ofre for overgreb på menneskerettighederne, herunder de overgreb, som begås af personer i statslig tjeneste. Indtil videre er loven blevet anvendt uregelmæssigt og ufuldstændigt, men den udgør en vigtig ændring for ofrene, hvis rettigheder man tidligere slet ikke anerkendte. Under EØSU's besøg meddelte civilsamfundsorganisationer, at personer, som har fået deres jord tilbage, modtager trusler. EØSU's delegation blev af landbrugsministeriet orienteret om uddannelsen af dommere med henblik på tilbagegivelse af jord, som er blevet frataget ejerne ved hjælp af misbrug af retssystemet. Dette misbrug gjorde det lettere lovligt at erhverve sig jord til meget lave priser efter tvangsforflytning af de landmænd, der ejede jorden, som i mange tilfælde blev anvendt til illegal dyrkning af narkotika. Desuden tilbydes der beskyttelsesforanstaltninger til de familier, som bosatte sig på den beslaglagte jord under pres fra guerillaen, der på denne måde forsøgte at kontrollere landområderne.

3.1.11   Straffrihed: et endemisk problem i Colombia Der er sket visse fremskridt i de vigtigste undersøgelser om menneskerettighederne, herunder undersøgelserne om "parapolitik"-skandalen, som afslørede illegale forbindelser mellem lovgiverne og paramilitære grupper. Flere end 120 tidligere parlamentsmedlemmer blev efterforsket og ca. 40 blev kendt skyldige (22). I februar 2012 blev valget til rigsadvokaturen (23) dog erklæret ugyldigt. Rigsadvokaturen har ansvar for de største sager om korruption og sager mod paramilitære grupper, narkotikahandlere og guerillafolk og havde vist et stærkt engagement i at stoppe straffriheden. Efterforskningen afslørede den colombianske efterretningstjenestes (DAS) forbindelser til de paramilitære grupper og dens direkte ansvar i flere sager om trusler og mord på menneskerettighedsforkæmpere, embedsmænd, journalister, fagforeningsfolk og advokater (24). I oktober 2011 opløste regeringen DAS og oprettede en ny efterretningsenhed.

3.1.12   Regeringen har foreslået en kontroversiel reform af forfatningens artikel 221, der vil give militærets straffedomstole indledende kontrol over efterforskningen af mulige overtrædelser af menneskerettighederne begået af medlemmer af sikkerhedsstyrkerne. Reformforslaget ville etablere det princip, at alle forbrydelser, der begås af medlemmer af den offentlige sikkerhedstjenester i forbindelse med operationer eller procedurer, har "relevans for tjenesten", og at sagerne derfor, i hvert fald i første ombæring, skal være underlagt militærlovgivningen. Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder og FN har i flere tilfælde påpeget det militære retsvæsens manglende neutralitet og uafhængighed, hvilket forringer troværdigheden af dets afgørelser (25). De militære styrker og sikkerhedsstyrkerne er gentagne gange blevet beskyldt for udenretlige henrettelser, og Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder i Colombia anslår, at over 3 000 personer har været ofre for disse drab udført af statslige agenter mellem 2004 og 2008. Siden da er der sket et betydeligt fald i antallet af sager, men fænomenet er ikke forsvundet (26). Flere nationale og internationale organisationer har anmodet præsident Santos om at trække ændringsforslaget tilbage (27).

3.1.13   I modsætning til de ovennævnte synspunkter kan det ud fra samtaler med arbejdsgiversiden udledes, at handelsaftalen efter erhvervslivets mening vil styrke den lovlige økonomi, det formelle arbejde, menneskerettighederne og miljøet samt bidrage til et fald i omfanget af voldsforbrydelser.

4.   Peru

4.1   I løbet af det seneste årti er der sket et fald i fattigdommen, men 15 % af befolkningen lever stadig af mindre end 2 USD om dagen ifølge tal fra Verdensbanken (28). Der er fortsat væsentlige forskelle mellem by- og landdistrikterne. Derfor er væksten indtil nu blevet omsat til en meget ulige indkomstfordeling. Gennemsnitsindkomsten (og dermed det private forbrug) er steget, men ikke tilstrækkeligt, og i 2010 lå den på 404 USD.

4.2   Arbejdsmarkedet og fagforeninger. I 2009 havde næsten 73 % af lønmodtagerne ikke en ansættelseskontrakt, 7 % havde en tidsubegrænset kontrakt og 20 % en midlertidig kontrakt (29). ILO påpegede i 2011 en stigning i det uformelle arbejde og underbeskæftigelsen, et fald i den reelle mindsteløn og et tårnhøjt tal for børnearbejde (42 %). Peru befinder sig midt i et boom i eksporten af landbrugsprodukter, som stadig ikke kommer sektorens arbejdstagere til gode. I 2008, inden den internationale krise brød ud, kom godt 200 000 i arbejde. I første kvartal af 2011 oplevede man en konsolidering af opsvinget, hvor den lønnede beskæftigelse nåede det højeste niveau nogensinde. Dog kan arbejdsdagen i denne sektor være kumulativ, og lønnen er lavere end den normale mindsteløn (30). Desuden betales der mindre for overarbejde og der er en stærk tendens til midlertidige ansættelser (31).

4.3   EØSU ser positivt på de indgående forpligtelser i forbindelse med opfyldelsen af ILO's grundlæggende konventioner og agendaen for anstændige arbejdsforhold, men gentager, at det ville være nyttigt, at de organiserede civilsamfundet i Peru og Europa deltog i overvågningen i anvendelsen af ovennævnte aftaler. En af nøglebetingelserne for anstændige arbejdsforhold er den sociale dialog, altså inddragelsen af arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger i de kollektive forhandlinger. Disse forhandlinger er yderst relevante, da de supplerer lovgivningen med henblik på at forbedre arbejdsforholdene for arbejdstagerne. EØSU anbefaler desuden, at man formelt aftaler at udveksle erfaringer i forbindelse med den sociale dialog.

4.4   Børnearbejdet i Peru er en stor bekymring for de peruvianske civilsamfund. Det er især et problem i mineindustrien, hvor også piger arbejder. Tallene bør anvendes med forsigtighed, da de officielle statistikker ikke altid giver et retvisende billede af fænomenets udbredelse, men ifølge tal fra IPEC-ILO (32) arbejder børn under 18 år i to ud af tre minearbejderfamilier med udvinding, forarbejdning eller transport af minemateriale. Pigerne, der normalt ikke arbejder dybt nede i minerne, bliver mere og mere inddraget i aktiviteterne i selve minen og står for kommunikationen mellem folkene uden for og folkene nede i minen. ILO understreger, at udryddelsen af børnearbejde i minerne bidrager til at fremme teknologiske ændringer, til at forbedre den sociale beskyttelse og til at forbedre uddannelsesmulighederne for de pågældende børn. Det er afgørende, at civilsamfundet deltager i denne udviklingsproces. EU har indgået konkrete forpligtelser om udryddelse af børnearbejde med sine handelspartnere og europæiske virksomheder, der opererer på andre kontinenter. Spørgsmålet om virksomhedernes sociale ansvar samt arbejds- og menneskerettigheder stopper ikke ved de europæiske grænser. I gennemførelsen af handelsaftalen bør disse forpligtelser fornys, og man bør vurdere deres indvirkning på den nuværende situation med børnearbejde.

4.5   Indvandring i EU. Ifølge det nationale institut for statistik og databehandling (33) anslår man, at antallet af peruvianere i udlandet mellem 1990 og 2009 steg til 2 038 107. Næst efter Spanien (hvor der bor ca. 200 000 peruvianske statsborgere) er Italien et af de lande, der har modtaget flest peruvianere de seneste år (34). For EØSU er den lovlige indvandring med garantier et positivt og berigende element. Overvågningsmekanismen, som handelsaftalen etablerer, og som har deltagelse af civilsamfundet, bør inddrages i observation og overvågning af indvandreres menneskerettigheder og forebyggelse af menneskehandel.

4.6   Oprindelige folks rettigheder. EØSU bemærker, at loven om forudgående høring, der blev vedtaget i 2011 (35), er trådt i kraft. Loven anerkender de oprindelige folks rettigheder, og den kan bidrage til den sociale inklusion og medvirke til, at også de oprindelige folk får del i fordelene ved et demokratisk samfund. Den er et resultat af mange sociale aktørers bestræbelser, men mest af alt af de oprindelige folks anstrengelser. De har gentagne gange krævet en lovgivning, der reelt sikrer, at der foretages en forudgående høring. Den reelle gennemførelse af loven vil være et eksempel på Perus opfyldelse af de forpligtelser, det har påtaget sig under ILO's konvention nr. 169.

4.7   Da Ollanta Humalas regering kom til magten i 2011, blev den konfronteret med store udfordringer og forventninger. Undertegnelsen af en handelsaftale med EU kan bidrage til at overvinde udfordringerne på vellykket vis og forvandle forventningerne til reelle positive forandringer. Blot må man ikke tro, at undertegnelsen af aftalen i sig selv medfører de ønskede forandringer. Med denne udtalelse udtrykker EØSU sine intentioner om at bidrage til en bedre fremtid for forbindelserne mellem EU og Peru ved hjælp af et samarbejde med det peruvianske civilsamfund om de overvågningsmekanismer og konsekvensanalyser, som etableres. EØSU har fastholdt og gentager her vigtigheden af, at disse strukturer til inddragelse af civilsamfundet er repræsentative og uafhængige af den udøvende magt.

---

(1)  Handelsaftalen skal ratificeres af EU's 27 nationale parlamenter samt Colombias og Perus parlamenter.

(2)  Som fastlagt i f.eks. handlingsplanen for arbejdstagerrettigheder i aftalen mellem Colombia og USA og i den generelle præferenceordning plus (GSP+).

(3)  Bæredygtighedsvurdering af handelen udarbejdet af Development Solutions, Centre for Economic Policy Research og University of Manchester, 2009, efter anmodning fra Kommissionens GD for Handel.

(4)  Samt målene i protokollen om menneskerettigheder mellem EU og Colombia (2009), som blev ratificeret på det sjette ordinære møde i mekanismen for dialog om menneskerettigheder, som blev afholdt den 30. januar 2012 i Bogotá.

(5)  Den generelle præferenceordning plus.

(6)  Handelsaftalens art. 271 og 324.

(7)  EØSU's udtalelse om "Forhandlinger om nye handelsaftaler: EØSU's holdning". Ordførere: Jonathan Peel og Evelyne Pichenot (EUT C 211 af 19.8.2008, s. 82).

(8)  "Parterne forpligter sig til at fremme og effektivt gennemføre internationalt anerkendte grundlæggende arbejdsmarkedsstandarder som defineret i Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner (i det følgende benævnt "ILO") i deres lovgivning og praksis og på hele deres territorium" (handelsaftalens art. 269, stk. 3).

(9)  EUT C 211 af 19.8.2008, s. 82.

(10)  "EØSU finder det væsentligt, at aftalen kommer til at indeholde en social dimension, som skal være kohærent med en aftale, der omfatter mere end handelsmæssige aspekter og har det overordnede mål at øge den sociale samhørighed". Ordfører: J. M. Zufiaur (EUT C 248 af 25.8.2011, s. 55).

(11)  EØSU's udtalelse om "Bæredygtighedsvurderinger og Den Europæiske Unions handelspolitik". Ordfører: Evelyne Pichenot (EUT C 218 af 23.7.2011, s. 14).

(12)  Meddelelse til Europa-Parlamentet fra Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation, Den Internationale Faglige Sammenslutning (IFS), det amerikanske fagforeningsforbund CSA/TUCA og Global Unions, februar 2012. De colombianske arbejderes fællesforbunds holdning til handelsaftalen mellem EU og Colombia, februar 2012.

(13)  Europa-Parlamentets resolution om handelsaftalen mellem Den Europæiske Union, Colombia og Peru, vedtaget den 13. juni 2012.

(14)  EØSU fra EU's side.

(15)  I bilag B findes rapporten og programmet for besøget.

(16)  Deklaration fra Amnesty International på det 19. møde i FN's Menneskerettighedsråd, 2012, Genève.

(17)  Rapport (2012) fra den internationale domstol for børneofre for krig og fattigdom, http://www.tribunalinternacionalinfancia.org.

(18)  Den 28. april 2012 brød de deres løfte og tilbageholdt journalisten R. Laglois, som blev frigivet nogle uger senere.

(19)  Ifølge colombiansk ret betragtes disse drab som drab på beskyttede personer.

(20)  Kilde: Rapporter fra udvalget for gennemførelse af normerne, internationale arbejdskonferencer, ILO.

(21)  Rapport modtaget fra Colombias ambassade i Bruxelles om den nationale anklagemyndigheds aktiviteter, marts 2012.

(22)  I februar 2011 blev forhenværende senator Mario Uribe, tidligere formand for kongressen og fætter til præsident Álvaro Uribe, kendt skyldig i at have forbindelser til paramilitære grupper.

(23)  Valget af Viviane Morales blev erklæret ugyldigt på grund af procesrelaterede uregelmæssigheder i forbindelse med hendes udnævnelse.

(24)  I september 2011 blev J. N. Cotes, leder af DAS fra 2002 til 2005, kendt skyldig i at stille efterretningstjenesten til rådighed for de paramilitære grupper og i mordet på en universitetsunderviser i 2004.

(25)  Rapport om Colombia, Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder.

(26)  Global rapport om menneskerettigheder, 2012, Human Rights Watch.

(27)  Brev til præsident Santos, Human Rights Watch, 9. februar 2012.

(28)  World Development Indicators, Verdensbanken, 2011.

(29)  Tal fra Perus arbejdsministerium.

(30)  Daglønnen ligger på mellem 8,84 og 10 USD, mens mindstelønnen er 259,61 USD om måneden.

(31)  Oliepalmeindustrien er et klart eksempel på den uhensigtsmæssige anvendelse af tidsbegrænsede ansættelser.

(32)  ILO's program for afskaffelse af børnearbejde, www.ilo.org.

(33)  Peru: statistik om peruvianernes internationale migration og indvandring fra udlandet 1990-2009. Lima 2010.

(34)  Siden 2011 har EU finansieret projektet "Perú Migrante".

(35)  Lov nr. 29785, lov om de oprindelige folk og stammefolks ret til forudgående høring, som anerkendes i ILO's konvention nr. 169.

---