Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 294/2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

COM(2011) 817 final — 2011/0384 (COD)

og om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT): EIT's bidrag til et mere innovativt Europa

COM(2011) 822 final — 2011/0387 (COD)

2012/C 181/21

Ordfører: Jacques LEMERCIER

Europa-Parlamentet og Rådet besluttede henholdsvis den 13. december 2011 og den 16. januar 2012 under henvisning til artikel 173, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 294/2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

COM(2011) 817 final — 2011/0384 (COD)

og

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT): EIT's bidrag til et mere innovativt Europa

COM(2011) 822 final — 2011/0387 (COD).

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 8. marts 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 479. plenarforsamling den 28.-29. marts 2012, mødet den 28. marts 2012, følgende udtalelse med 123 stemmer for, 5 imod og 4 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   EØSU bifalder generelt Kommissionens tilgang til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (engelsk forkortelse: EIT).

1.2   Udvalget er i alt væsentligt enigt i Kommissionens henstillinger, som bygger på høringen af de forskellige interesserede parter, konsekvensanalyser og data fra de indhøstede erfaringer.

1.3   EØSU er bevidst om, at EU er bagud, når det gælder samarbejde, vidensdeling og indbyrdes tilnærmelse mellem forsknings- og uddannelsesinstitutter på højt plan, og ser derfor positivt på Kommissionens tiltag.

1.4   I en situation, hvor forskningen globaliseres, og hvor innovation i produktionssektoren har afgørende betydning, går udvalget ind for at fremme ekspertise.

2.   Baggrund

2.1   Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT, European Institute of Innovation and Technology) blev oprettet i 2008.

2.2   EIT blev oprettet efter et forslag fra Kommissionen til Rådet vedtaget den 22. februar 2006 og blev gennemført inden for rammerne af Lissabonstrategien med det sigte at fremme væksten og skabe beskæftigelse i EU.

2.3   Instituttets primære mål er at indhente EU's efterslæb hvad angår industripolitik baseret på teknologisk innovation og dermed fremme synergier mellem grundforskning, forskning og udvikling og innovative industrielle applikationer i Europa, navnlig for så vidt angår små og mellemstore virksomheder og industrier.

2.4   Flagskibet EIT sigter mod at blive et ekspertisecenter for innovation, forskning og vækst i EU. For at nå dette mål anvender instituttet en funktionel og geografisk indfaldsvinkel til de videregående uddannelsesinstitutioner, forsknings- og innovationsinstitutter.

2.5   Denne filosofi minder meget om den, der anvendes af Massachusetts Institute of Technology (MIT), som arbejder på en horisontal integration af tre sektorer.

2.6   Budapest blev i juni 2008 valgt som sæde for EIT's styringsorgan.

2.7   Instituttet finansierer ikke individuelle projekter direkte. Det bidrager med 25 % af finansieringen af de decentrale videns- og innovationsfællesskaber (VIF) (1).

2.8   VIF'erne er sammensat af universiteter, virksomheder og forskningsinstitutter, der samarbejder om innovative projekter og sammen med lokale iværksættere og innovative partnere på alle planer bidrager med 75 % af finansieringen af de lokale projekter.

2.9   De tre første VIF'er blev valgt i december 2009 med samhusningscentre i Frankrig, Tyskland, Det Forenede Kongerige, Schweiz, Italien, Spanien, Holland, Sverige, Finland, Ungarn, Belgien og Polen.

3.   Kommissionens forslag

3.1   På denne baggrund bør EIT blive et reference- og samlingspunkt for universiteter, forskningsinstitutioner, virksomheder, der beskæftiger sig med forskning og udvikling og navnlig de små og mellemstore innovative virksomheder, som også er dem, der skaber flest kvalificerede job og nye erhverv.

3.2   For at forbedre sin indvirkning og skabe incitament til innovation på nye områder i relation til de samfundsmæssige udfordringer vil EIT gradvist udvide sin portefølje af VIF'er (videns- og innovationsfællesskaber) i løbet af rammeprogrammet for forskning 2014-2020.

3.2.1   Der vil blive ført tilsyn med de allokerede budgetmidler, og det vil i den sidste ende være de konkrete resultater, der vil være afgørende for levedygtigheden af de enkelte VIF'er.

3.2.2   Ved at benytte en trinvis tilgang, hvor nye VIF'er oprettes løbende, sikrer EIT, at erfaringerne fra de tidligere runder udnyttes effektivt, og at der kun oprettes VIF'er inden for områder, som rummer et klart innovationspotentiale og ekspertise i verdensklasse, som der kan bygges videre på, for at tiltrække de nødvendige talenter og finansielle midler.

3.3   I perioden 2014-2020 oprettes nye VIF'er derfor i to bølger, dvs. tre nye VIF'er i både 2014 og 2018, så EIT når op på en portefølje på ni VIF'er i perioden 2014-2020 (svarende til ca. 40-50 samhusningscentre i hele EU).

3.4   Takket være et solidt videnskabeligt og forskningsmæssigt grundlag kan VIF'erne samle aktører fra uddannelses-, forsknings- og innovationsverdenen.

Alle er i stand til at mobilisere investeringer og en langsigtet forpligtelse fra erhvervslivet, skabe muligheder for teknologisk udvikling og fremme innovation på det sociale område:

3.5   Oprettelsen af decentrale VIF'er, som på lokalt eller i hvert fald regionalt plan samler alle de potentielle partnere, synes at være et passende svar på de udfordringer, EU står over for. Eftersom det har vist sig umuligt at harmonisere de forskellige medlemsstaters forsknings-, uddannelses- og produktionssystemer inden for en rimelig (dvs. kort) frist, da alle disse områder er underlagt nærhedsprincippet, fremstår VIF'erne som en praktisk løsning til at overvinde dette problem og give en ny udviklingspolitisk model for industri og tjenester.

3.6   VIF'erne gives frie hænder hvad angår rekruttering, organisation og finansiering, hvilket bør gøre det lettere at finde de mest kompetente og motiverede forskere og fremme den erfaringsudveksling og det internationale samarbejde, som Kommissionen efterlyser.

4.   Generelle og særlige bemærkninger

4.1   Kommissionens forslag til den overordnede struktur er innovativt og lovende. EØSU henviser til sin tidligere udtalelse (2) om oprettelsen af Det Europæiske Teknologiske Institut, da det mener, at dets generelle bemærkninger deri fortsat er fuldt gyldige den dag i dag.

4.2   Hvad budgettet angår, mener EØSU i betragtning af antallet af VIF'er, der skal oprettes, og programmets løbetid, at Kommissionens forslag til allokering af midler i praksis betyder en fastholdelse af status quo eller snarere en relativ reduktion af de finansielle midler frem til 2020. EIT repræsenterer imidlertid en mulighed for bæredygtig vækst på mellemlang og længere sigt for de små og mellemstore virksomheder og industrier i Europa. Denne vækst vil være righoldig på innovation og beskæftigelse, og det må tilsigtes at fremme dens udfoldelse på de mest lovende områder.

4.3   VIF'ernes finansieringsstruktur er helt klart en fordel, da EIT kun bidrager med 25 % og resten skal hentes hos de deltagende virksomheder, SMV'er, forskningscentre, offentlige og private aktører, der deltager deri. Denne struktur giver med sin fleksibilitet mulighed for at fremskynde processerne i forbindelse med erhvervelse og overgang mellem grundforskning og anvendt forskning, innovation og patentering, oprettelse og udvikling af virksomheder, der kan bringe innovationen ud på markedet.

4.4   Dertil kommer, at de lokale initiativer kan nyde godt af et væsentligt spillerum i medlemsstaterne.

4.5   VIF'ernes forvaltningsstruktur såvel som den periodiske udskiftning af bestyrelsesmedlemmerne er klare fordele. Udvalget er enigt i den filosofi, der ligger bag udviklingen af EIT, og mener, at VIF'ernes uafhængighed og selvstændighed bør bevares for at opnå større effektivitet, og at deres arbejde skal bedømmes på baggrund af de opnåede resultater.

4.6   Et af de vigtige punkter i denne todelte struktur er at lette markedsføringen af patenter og innovative produkter fra disse VIF'er.

I en tid med stigende globalisering, som underminerer de traditionelle industrier, går EØSU ind for tanken om, at ekspertise inden for uddannelse og produktion er en god investering i fremtiden og et effektivt konkurrencemiddel.

4.7   I EU vil det nu i højere grad end nogensinde være merværdien af innovative produkter og tjenester, der i et bæredygtigt udviklingsperspektiv vil skabe kvalificeret beskæftigelse og sikre, at vi undgår udflytning af produktioner til lande med billig arbejdskraft.

4.8   EØSU bemærker, at der er en vis koncentration af VIF'er. Udvalget ser gerne, at der gøres en målrettet indsats for at sikre, at der i flest muligt medlemsstater oprettes forbindelser til laboratorier, virksomheder og forskningsinstitutioner med det sigte at øge VIF'ernes kreative potentiale og menneskelige og teknologiske ressourcer og undgå at forværre den indbyrdes skævhed mellem medlemsstaterne hvad angår forskning og uddannelse på højt niveau. Udvalget bemærker også, at der deltager mere end 200 partnere fra alle medlemsstater.

4.9   EØSU bifalder navnlig indførelsen af EIT-mærkede grader, som fremmer forskernes mobilitet og udviklingen af små og mellemstore virksomheder og industrier uden for deres hjemland.

4.10   EØSU ser gerne, at flest mulige oplysninger gives til institutter, virksomheder og potentielle partnere, så de støtter og bidrager til oprettelsen af VIF'er på de vigtigste områder, der er beskrevet i 2020-strategien.

For at nå dette mål skal EIT snarest muligt gøre bred reklame for disse emner, så virksomhederne og de potentielle partnere får mulighed for at udarbejde deres partnerskabsprojekter.

4.11   EØSU er bevidst om de forbehold eller ligefrem den modvilje, der kan være hos de eksisterende nationale institutioner, og opfordrer derfor Kommissionen til at iværksætte en indgående dialog mellem EIT og disse institutioner for at skabe de synergier, der på sigt er uomgængelige.

Udvalget bider især mærke i, at lederne af forsknings- og uddannelsesinstitutionerne er bange for at se deres budgetter beskåret til fordel for VIF'erne.

(1)  På engelsk: Knowledge and Innovation Communities (KIC).

(2)  EUT C 161 af 13.7.2007, s. 28.