Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer

COM(2011) 684 final — 2011/0308 (COD)

2012/C 181/15

Ordfører: Paulo BARROS VALE

Europa-Parlamentet og Rådet besluttede henholdsvis den 15. november og 29. november 2011 under henvisning til artikel 50, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer

COM(2011) 684 final — 2011/0308 (COD).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 8. marts 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 479. plenarforsamling den 28.-29. marts 2012, mødet den 29. marts, følgende udtalelse med 125 stemmer for, 2 imod og 8 hverken for eller imod:

1.   Sammenfatning og konklusioner

1.1   Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder udgør en altovervejende del af erhvervsstrukturen i EU, og EØSU glæder sig derfor over ethvert initiativ, som kan få det indre marked til at fungere bedre og som kan lette og tilskynde til investeringer og handel hen over grænserne. Det er de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som bidrager mest til den økonomiske vækst, til jobskabelse og til innovation. Det er også dem, der er mest sårbare over for ændringer og udvikling.

1.2   De foreslåede forenklinger i den aktuelle revision er altså et led i bestræbelserne på at opfylde målet i Europa 2020-strategien om bæredygtig og inklusiv vækst, følge princippet om forenkling som beskrevet i meddelelsen »Akten for det indre marked« og anerkende SMV'ernes centrale rolle i den økonomiske udvikling som anført i Kommissionens meddelelse »Tænk småt først« – En »Small Business Act« for Europa”.

1.3   Den fulde harmonisering af størrelseskriterierne i hele Den Europæiske Union (EU) er et prisværdigt initiativ, som efter EØSU's mening bør udvides til de såkaldte mikrovirksomheder. Således bør man arbejde for, at der kun findes et sæt overordnede retningslinjer, som omfatter hele virksomhedspopulationen. Dette tiltag til indførelse af ensartede regler, bør kunne vise sig at fremme konkurrencen ved at udbrede lige vilkår i hele EU.

1.4   Det skal også understreges, at medlemsstaterne ikke får mulighed for at afkræve yderligere oplysninger af de små virksomheder ud over dem, der fastsættes i det nye direktiv. Kun på denne måde er det muligt fuldt ud at opfylde målet om forenkling, som denne revision sigter mod, og at sørge for, at forenklingen bliver til glæde for alle, samtidig med at de interesser, som brugerne af finansielle oplysninger har – hvad enten de er investorer, kreditorer, staten eller offentligheden generelt – bliver beskyttet.

1.5   EØSU mener - under forudsætning af ovennævnte interessebeskyttelse - at de forenklinger og den harmonisering, der foreslås, også bør gælde i skattemæssig henseende, således at medlemsstaterne ikke får mulighed for at kræve yderligere oplysninger fremlagt med henblik på skatteopkrævning. Bankerne bør også gøres opmærksom på ændringerne og muligheden for at tilpasse deres analysemetoder til de nye regnskabsregler, således at der ikke bliver behov for at fremlægge yderligere oplysninger.

1.6   Man kan ikke forvente, at forenklingen af regnskaberne i sig selv vil kunne sætte skub i etableringen af virksomheder og forbedringen af erhvervsklimaet. Dette mål vil kun kunne nås ved, at der samtidig vedtages andre incitamenter til at få gang i økonomien. Ikke desto mindre må dette og ethvert andet initiativ, som gør det muligt at nedbringe de administrative omkostninger og offeromkostningerne, såvel som andre afbureaukratiseringstiltag (angivelsesforpligtelser, opnåelse af godkendelse og tilladelser osv.) hilses velkommen.

1.7   Hvad angår nedbringelsen af omkostningerne – menneskelige såvel som finansielle – vil de foreslåede forenklinger utvivlsomt kunne frigøre midler, som kan anvendes på andre områder af virksomhedernes drift.

1.8   Det understreges og bifaldes, at små virksomheder, hvad enten de er aktieselskaber eller ej, helt fritages for kravet om revisionspåtegning, men EØSU mener, at kravet bør fastholdes for virksomheder med over 25 ansatte. Dette krav er for nogle små virksomheder temmelig byrdefuldt, og fritagelsen herfor bør gælde for små ikke-børsnoterede virksomheder, uanset deres juridiske selskabsform. Det bør være fakultativt at foretage denne påtegning, og det bør være op til selskabsdeltagerne eller aktionærerne at træffe beslutning herom.

1.9   Når det tages i betragtning, at regnskabsføringen foretages ad elektronisk vej, og at udarbejdelsen af regnskaberne er et resultat af den regnskabs-software, der findes på markedet, kan forenklingerne imidlertid i den første fase føre til øgede omkostninger – som ikke skal undervurderes – på grund af den nødvendige ajourføring af denne software.

1.10   Det må også tages med i betragtning, hvilke omkostninger der vil være forbundet med tilpasningen af indsamlingen af oplysninger for de statistiske myndigheder og skattevæsenet.

1.11   I de fleste små virksomheder opfattes regnskaberne stadig som en ren og skær pligt – noget som loven kræver og som er til brug for skattevæsenet. Dette skyldes nok i vid udstrækning virksomhedernes ringe størrelse, som gør det umuligt at ansætte interne revisorer, men den vigtigste faktor er stadig mangelfuld uddannelse af ledere og iværksættere i mange SMV'er. Derfor må det anbefales at videreføre og styrke initiativerne til uddannelse og oplysning af iværksætterne, så de bliver i stand til at fortolke den information, der er til rådighed, og som kan hjælpe dem med at undgå nogle af de fejl, de kan begå, hvis de navigerer »uden kort og kompas«. Samtidig må man huske på, hvor vigtigt det er at opdatere uddannelsen af de sagkyndige i revisionsfirmaerne, hvor de fleste af de små virksomheders regnskaber bliver udarbejdet. Uddannelsen af denne faggruppe i den nye lovgivning bør også nyde fremme og støtte.

1.12   EØSU glæder sig over, at indberetning af betalinger til myndigheder nu gøres obligatorisk for virksomheder inden for udvindings- og skovbrugsindustrierne, og går ind for, at denne foranstaltning udvides til andre vigtige sektorer. Udvidelsen af denne bestemmelse bør i gennemsigtighedens navn omfatte alle koncessioner af offentlig interesse til private virksomheder, såsom levering af tjenester relateret til transport-, vand-, energi- og kommunikationsnettet, samt spil, som involverer betydelige beløb, og som alle – bortset fra spil – udgør de mest basale offentlige tjenesteydelser til befolkningen.

1.13   Nogle af bestemmelserne i det foreliggende direktiv strider mod indholdet i de internationale regnskabsstandarder (IFRS – International Financial Reporting Standards), især hvad angår bestemmelsen om, at ikke indbetalt kapital skal opføres i balancen, og mht. den maksimale afskrivningsperiode for goodwill. EØSU glæder sig over, at der i direktivforslaget ikke foreslås obligatorisk indførelse af IFRS-standarderne for SMV'er, men at man afventer erfaringerne fra deres nylige indførelse på verdensplan.

1.14   Det er stadig til diskussion, om der skal indføres en særskilt ordning for mikrovirksomheder. Det er vigtigt, at en sådan ordning for mikrovirksomheder bliver kompatibel med den foreliggende, så man undgår, at informationen spredes i flere forskellige dokumenter.

2.   Baggrund for forslaget

2.1   Med det foreliggende direktivforslag foreslås det fjerde direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer og det syvende direktiv 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber ophævet og erstattet med et enkelt direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer.

2.2   Denne revision indgår i en længere række af initiativer fra Kommissionens side for at forenkle de procedurer, som kræves opfyldt af SMV'erne, med det mål at lette den administrative byrde, der hviler på denne type virksomheder. Revisionen er et supplement til forslaget til direktiv fra 2009 om mikroenheders årsregnskaber. Udarbejdelsen af regnskaber betragtes som en af de mest byrdefulde administrative forpligtelser for virksomhederne, især for de mindre.

2.3   Revisionen af regnskabsdirektiverne nævnes i Kommissionens meddelelse »Akten for det indre marked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid – Sammen om fornyet vækst« som en af løftestængerne til at skabe vækst, og der peges på vigtigheden af at lempe på de lovgivningsmæssige krav til SMV'erne, såvel på EU- som nationalt plan.

2.4   Målene med revisionen er: reduktion og forenkling af den administrative byrde, som udarbejdelsen af regnskaber indebærer, især for små virksomheder; øge klarheden og sammenligneligheden af regnskaber, hvilket er særligt vigtigt for virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter; beskyttelse af brugerne af finansielle oplysninger; øget gennemsigtighed i forbindelse med betalinger foretaget til myndigheder af virksomheder inden for udvindingsindustrien og skovning af primærskove.

2.5   Der er gennemført en offentlig høring af interessenterne, herunder regnskabsudarbejdere, brugere, standardiseringsorganer og offentlige myndigheder, samt en konsekvensanalyse, som førte frem til følgende konklusioner:

2.6   For at beskytte de parter, der berøres af en eventuel begrænsning af den tilgængelige informationsmængde, bliver det obligatorisk at give oplysning om garantier og forpligtelser samt transaktioner mellem nærtstående parter. Denne forpligtelse var allerede indført i nogle lande.

2.7   De forenklede regnskabskrav til SMV'erne forventes at bidrage til at forbedre erhvervsklimaet og tilskynde til virksomhedsetableringer med den deraf følgende positive indvirkning på jobskabelsen. Da nogle af besparelserne ved denne forenkling vil stamme fra en reduktion af honorarer til eksterne revisorer eller revisionsfirmaer, kan indvirkningen på beskæftigelsen forventes at blive marginalt negativ, hvilket samlet set ifølge Kommissionen vil betyde, at denne foranstaltnings indvirkning på den samlede beskæftigelse vil være neutral.

2.8   Det forventes ikke, at indførelsen af enklere regnskabsordninger vil gøre det mindre attraktivt for små virksomheder at vokse. De øgede omkostninger, som en udvidelse medfører for virksomhederne, regnes ikke for at være en afgørende faktor i beslutningen om udvidelse.

3.   Vigtigste foranstaltninger

3.1   Med det mål at reducere den administrative byrde, som udarbejdelsen af regnskaber medfører, indføres der en særlig ordning for små virksomheder, der begrænser de oplysninger, der skal anføres i noterne til regnskabet. Det vil begrænse oplysningskravene til: regnskabspraksis; garantier, forpligtelser, eventualforpligtelser og arrangementer, som ikke er indregnet i balancen; begivenheder efter balancetidspunktet, som ikke er indregnet i balancen; langfristede og sikrede fordringer; transaktioner mellem nærtstående parter. Da der i de fleste medlemsstater ikke skal oplyses om begivenheder efter balancetidspunktet, som ikke er indregnet i balancen, eller om transaktioner mellem nærtstående parter, kan dette betyde, at små virksomheder pålægges nye forpligtelser. Det anses dog for nødvendigt at medtage dette krav for at råde bod på nedgangen i den information, der vil være til rådighed, og beskytte brugerne af denne information.

3.2   Størrelseskriterierne for inddelingen af virksomhederne i små, mellemstore og store (beregnet på grundlag af balancesum og nettoomsætning) bliver harmoniseret for at sikre ensartede definitioner i hele EU. Dermed vil virksomheder af samme størrelse i forskellige medlemsstater blive behandlet lige. På denne måde vil reduktionen af den administrative byrde, som er forslagets sigte, komme de mindre virksomheder i alle medlemsstaterne ligeligt til gode.

3.3   Små virksomheder fritages for kravet om revisionspåtegning. Disse virksomheders størrelse taget i betragtning vil denne lempelse generelt næppe gå ud over den nødvendige gennemsigtighed i regnskabsaflæggelsen. Uafhængig revisionspåtegning af regnskaber, også af forenklede regnskaber, krav om gennemsigtighed i regnskabsaflæggelsen og i informationen til de berørte parter, også med henblik på den sociale dialog, er fortsat nødvendig for små virksomheder.

3.4   Fremlæggelsen af konsoliderede regnskaber vil ikke længere være obligatorisk for små koncerner (når moder- og dattervirksomheder på et konsolideret grundlag ikke overskrider de numeriske grænser for to af kriterierne).

3.5   Generelle principper om »væsentlighed« og »indhold frem for formalia«, bliver obligatoriske, hvilket sammen med begrænsningen af medlemsstaternes mulighed for at stille supplerende rapporteringskrav vil hjælpe med til at harmonisere procedurerne i EU og gøre den finansielle rapportering mere sammenlignelig.

3.6   Der indføres en ny procedure for store virksomheder og virksomheder af interesse for offentligheden, hvorefter de skal give oplysning om de betalinger, de foretager til myndigheder i forbindelse med udvindings- og skovbrugsaktiviteter.

4.   Bemærkninger

4.1   Der er i dag en betydelig byrde forbundet med udarbejdelsen af regnskaber, og EØSU støtter derfor Kommissionens mål om forenkling ved at følge princippet om at »tænke småt først«. Det er i mikrovirksomhederne og i de små og mellemstore virksomheder, at den administrative byrde og offeromkostningerne ved udarbejdelsen af regnskaber er tungest, og disse forenklinger vil derfor kunne mærkes i hovedparten af de europæiske virksomheder.

4.2   Nu næsten 20 år efter oprettelsen af det indre marked viser Kommissionen vilje til at forenkle de procedurer, der har vejet som en tung byrde på virksomhedernes daglige drift. Der er tydeligvis tale om en stor forenklingsindsats, og målene hermed må hilses velkommen og støttes. Ikke desto mindre må der tages forholdsregler for at sikre, at forenklingsiveren ikke tager overhånd, og for at værne om aktørernes tillid og adgangen til information for de berørte parter og brugerne af finansielle oplysninger, hvilket synes at være tilfældet i det foreliggende forslag. Forenklingen må ikke medføre et behov for at kræve yderligere oplysninger medtaget i regnskaberne med henblik på skatteopkrævning eller krav fra bankerne. Hvis det sker, vil der være tale om en skadelig virkning, der strider direkte imod det foreslåede mål, og som vil påføre virksomhederne endnu større omkostninger, idet de vil være nødt til at registrere tre forskellige typer oplysninger med tre forskellige formål: lovmæssigt, skattemæssigt og mht. finansieringen.

4.3   Som enhver anden ændring vil de her foreslåede kræve tilpasninger, som nødvendigvis – skønt de i starten muligvis ikke får fuld tilslutning eller endog får en kraftig økonomisk indvirkning – vil føre til en reduktion af omkostningerne og til ensartede kriterier og oplysningskrav i hele EU. I begyndelsen kan der endog komme en negativ effekt i form af væsentlige omkostninger navnlig til opdatering af software, uddannelse og tilpasning af indsamlingen af skattemæssige og statistiske data. Bestræbelserne vil utvivlsomt hurtigt blive opvejet af de fordele, som ændringerne vil give. Forenklingsindsatsen bør derfor støttes, og her vil det være meget nyttigt at følge disse foranstaltninger op med andre til fremme af uddannelse og oplysning af iværksætterne, revisorerne og brugerne af den information, der ligger i regnskaberne.

4.4   Et nyt element af særlig stor betydning i det foreliggende forslag til ændring er, at små virksomheder, hvad enten de er aktieselskaber eller ej, fritages for revisionspåtegning. EØSU går ikke ind for en sådan fritagelse for virksomheder med over 25 ansatte, da et uafhængigt organs revisionspåtegning er en betydelig hjælp og en garanti for sådanne SMV'er. En lovpligtig revision har en social funktion, nemlig at attestere, at regnskaberne er korrekte, hvilket er en grundlæggende betingelse for et samfund, som i høj grad er afhængigt af de resultater, virksomheder kan opnå i en markedsøkonomi. Dette krav har meget betydelige finansielle konsekvenser for de små ikke-børsnoterede virksomheder, som har været forpligtet hertil alene i kraft af deres juridiske form i stedet for at tage udgangspunkt i deres størrelse. Det giver ingen mening, at et lille selskab, som ikke er børsnoteret og derfor ikke pålagt de dermed følgende indberetnings- og gennemsigtighedskrav – som det er vigtigt at opretholde – bliver pålagt en byrdefuld procedure, blot fordi det har valgt at antage en retlig form, hvortil der stilles disse krav. Revisionspåtegningen bør være til nytte for dem, som regnskabsaflæggelsen er rettet til, og ikke blot blindt opfylde retlige procedurer, som er knyttet til virksomhedernes retlige form. Det må være op til selskabsdeltagerne og aktionærerne, forretningsførerne og bestyrelsen for små virksomheder at lade en sådan revisionspåtegning foretage eller ej. Medlemsstaterne bør ikke kunne kræve dette, om det så skulle blive nødvendigt at ændre den nationale lovgivning om de forskellige selskabsformers juridiske status.

Revisionspåtegning vil kunne kræves for virksomheder med over 25 ansatte.

4.5   Som anført i udtalelsen om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer for så vidt angår mikroenheder« hilser EØSU forslaget til forenkling velkommen, idet det er en kilde til fremme af iværksætteri og konkurrenceevne og dermed til det indre markeds fulde udfoldelse. Bestræbelserne på at sikre ensartede vilkår ved at gøre forenklingen obligatorisk i alle medlemsstater hilses også velkommen, hvilket EØSU også gik ind for i sin tid.

4.6   Et andet nyt element, der skal fremhæves og som sikkert vil få stor betydning for konsolideringen af det indre marked, er fastlæggelsen af størrelseskriterier og deres anvendelse i alle medlemsstater. Kun på denne måde kan der garanteres ligebehandling i hele EU af virksomheder af samme størrelse. Imidlertid er mikrovirksomheder ikke medtaget blandt de kategorier, der nævnes i artikel 3 i direktivet, hvilket strider mod de definitioner, der anvendes i visse sammenhænge, såsom statsstøtte, deltagelse i strukturfondene og EU-programmer. Denne kategori af virksomheder, der anerkendes som værende en kilde til iværksætterdynamik og jobskabelse, er medtaget i henstilling 2003/361/EF. Derfor bør definitionen af kategorien mikrovirksomheder medtages i dette direktiv, således at alle almindeligt forekommende virksomhedskategorier i EU bliver omfattet af samme retsakt.

4.7   Hvad angår mikrovirksomheder skal det nævnes, at forslaget til direktiv fra 2009 om disse enheder, stadig er i forhandlingsfasen. Denne opsplitning på to dokumenter, der omhandler samme emner, virker meningsløs. Spredningen af informationen er en kilde til omkostninger og forvirring for brugerne, som bør og – i dette tilfælde – kan undgås. Det er vigtigt, at ordningen for mikrovirksomheder bliver kompatibel med det foreliggende forslag til direktiv og endda slået sammen med dette, så man undgår, at virksomhederne og revisorerne skal konsultere flere forskellige dokumenter.

4.8   Med hensyn til spørgsmålet om offentliggørelse af betalinger foretaget til myndigheder kan der måske være modvilje mod at udvide denne foranstaltning til andre sektorer af offentlig interesse, eller som kræver offentlige koncessioner, ud over udvindings- og skovbrugsindustrierne. EØSU går ind for at sætte sig dette ambitiøse mål for at skabe åbenhed omkring relationerne mellem selskaberne og den offentlige sektor i forbindelse med transaktioner om transport-, vand-, energi- og kommunikationsnet, samt spil. Indførelsen af denne foranstaltning er innovativ, men kan og bør videreføres.

4.9   Der synes at være bestemmelser, som strider mod indholdet i IFRS, og det på et tidspunkt, hvor de fleste lande i EU allerede har overtaget de internationale standarder, skønt der endnu ikke er en generel forpligtelse i Europa til at vedtage disse standarder for SMV'er. Det er allerede obligatorisk for børsnoterede virksomheder at anvende IFRS ved udarbejdelsen af regnskaber, og der er en tendens til ensretning af regnskabspraksis ved hjælp af disse standarder, og nærværende direktiv burde derfor også følge denne tendens. I denne forbindelse skal det nævnes, at der er uoverensstemmelser på to områder: opførelsen i balancen under posten aktiekapital af tegnet, ikke indbetalt kapital, samt afskrivningsperioden for goodwill, som højst må være fem år. Når man har draget lære på internationalt plan af de nyligt indførte IFRS-standarder vedrørende SMV'er og da det ikke vil være uforeneligt med forenklingen af procedurerne at få rettet op på disse to uoverensstemmelser, bør man rette EU's regler ind efter de internationalt anerkendte regler.