EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010AP0222

Forbrugeroplysning om fødevarer ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. juni 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne (KOM(2008)0040 – C6–0052/2008 – 2008/0028(COD))
P7_TC1-COD(2008)0028 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. juni 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2010 om fødevareinformation til forbrugerne og ændring af forordninger (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006, og ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiver 94/54/EF, 1999/10/EF, direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiver 2002/67/EF, 2004/77/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 EØS-relevant tekst
BILAG I
BILAG II
BILAG III
BILAG IV
BILAG V
BILAG VI
BILAG VII
BILAG VIII
BILAG IX
BILAG X
BILAG XI
BILAG XII

EUT C 236E af 12.8.2011, p. 187–234 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

12.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 236/187


Onsdag den 16. juni 2010
Forbrugeroplysning om fødevarer ***I

P7_TA(2010)0222

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. juni 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne (KOM(2008)0040 – C6–0052/2008 – 2008/0028(COD))

2011/C 236 E/47

(Almindelig beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0040),

der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0052/2008),

der henviser til Kommissionens meddelelse til Parlamentet og Rådet om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (KOM(2009)0665),

der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til udtalelse af 18. september 2008 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

der henviser til forretningsordenens artikel 55,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0109/2010),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandlingen;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.


(1)  EUT C 77 af 31.3.2009, s. 81.


Onsdag den 16. juni 2010
P7_TC1-COD(2008)0028

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. juni 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2010 om fødevareinformation til forbrugerne og ændring af forordninger (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006, og ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiver 94/54/EF, 1999/10/EF, direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiver 2002/67/EF, 2004/77/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter artikel 169 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skal Unionen bidrage til virkeliggørelsen af et højt forbrugerbeskyttelsesniveau ved foranstaltninger, som det vedtager i henhold til artikel 114.

(2)

Den frie bevægelighed for sikre ▐ fødevarer er et afgørende aspekt af det indre marked og bidrager i høj grad til beskyttelsen af borgernes sundhed og velvære og af deres sociale og økonomiske interesser. Denne forordning gavner både det indre marked, idet den sikrer regelforenkling, retssikkerhed og afvikling af bureaukratiet, og borgerne, idet den foreskriver en tydelig, forståelig og læsevenlig obligatorisk mærkning af fødevarer.

(3)

For at opnå et højt niveau for beskyttelse af forbrugernes sundhed og garantere deres ret til information bør der sikres hensigtsmæssig forbrugeroplysning om de fødevarer, de indtager. Købsbeslutningerne kan bl.a. påvirkes navnlig ud fra sundhedsmæssige, økonomiske, miljømæssige, sociale og etiske betragtninger.

(4)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (3) er det et generelt princip for fødevarelovgivningen, at den skal give forbrugerne grundlag for at træffe informerede valg med hensyn til de fødevarer, som de indtager, og hindre enhver praksis, som kan vildlede forbrugerne.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (4) omfatter visse aspekter vedrørende forbrugeroplysninger, navnlig for at hindre vildledende handlinger og vildledende udeladelser af oplysninger. De generelle principper om urimelig handelspraksis bør suppleres med særlige bestemmelser om fødevareinformation til forbrugerne.

(6)

EU-bestemmelserne om mærkning af alle fødevarer er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (5). De fleste af bestemmelserne i nævnte direktiv stammer fra 1978 og bør derfor opdateres.

(7)

Ved Rådets direktiv 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler (6) er der fastsat bestemmelser om indholdet og udformningen af næringsoplysningerne på færdigpakkede fødevarer. Det er frivilligt at angive næringsoplysninger, medmindre fødevaren er omfattet af en ernæringsanprisning. De fleste af bestemmelserne i nævnte direktiv stammer fra 1990 og bør derfor opdateres.

(8)

De generelle mærkningskrav er suppleret med en række bestemmelser, der gælder for alle fødevarer under særlige omstændigheder eller for bestemte fødevarekategorier. Desuden findes der en række særregler, der gælder for specifikke fødevarer.

(9)

De oprindelige målsætninger og centrale elementer i de eksisterende mærkningsbestemmelser har ganske vist stadig gyldighed, men det er nødvendigt at strømline dem for at sikre lettere anvendelse og større retssikkerhed for aktørerne og for at modernisere dem, så der tages hensyn til ny udvikling vedrørende fødevareinformation.

(10)

Den brede offentlighed interesserer sig for sammenhængen mellem kost og sundhed samt valget af en passende kost svarende til den enkeltes behov. I Kommissionens hvidbog af 30. maj 2007 om en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme blev der peget på, at næringsdeklaration er en af de måder, hvorpå forbrugerne kan oplyses om fødevarernes sammensætning og hjælpes til at træffe kvalificerede valg. Uddannelses- og informationskampagner er en vigtig mekanisme til forbedring af forbrugernes forståelse af fødevareinformation. I strategien for forbrugerpolitikken 2007-2013 understreges det, at det er af afgørende betydning for såvel en effektiv konkurrence som forbrugernes velfærd, at forbrugerne har mulighed for at træffe kvalificerede valg. Kendskab til de grundlæggende ernæringsprincipper og en passende næringsdeklaration af fødevarer vil gøre det betydeligt lettere for forbrugeren at træffe et kvalificeret valg. Det er endvidere hensigtsmæssigt og korrekt, at forbrugerne i medlemsstaterne kan udnytte en neutral informationskilde for at få afklaret individuelle ernæringsspørgsmål. Derfor bør medlemsstaterne oprette relevante hotlines, som fødevaresektoren kunne bidrage til at finansiere.

(11)

For at styrke retssikkerheden og sikre forenkling og konsekvent håndhævelse bør direktiv 90/496/EØF og 2000/13/EF ophæves og afløses af én forordning, der sikrer retssikkerhed for såvel forbrugerne som erhvervslivet og mindsker den administrative byrde.

(12)

Af klarhedshensyn bør andre horisontale retsakter ophæves og indarbejdes i nærværende forordning; det drejer sig om Kommissionens direktiv 87/250/EØF af 15. april 1987 om angivelse af alkoholindholdet i volumen ved mærkning af alkoholholdige drikkevarer bestemt til den endelige forbruger (7), Kommissionens direktiv 94/54/EF af 18. november 1994 om angivelse på mærkningen af bestemte levnedsmidler af andre obligatoriske oplysninger end dem, der er fastsat i Rådets direktiv 79/112/EØF (8), Kommissionens direktiv 1999/10/EF af 8. marts 1999 om undtagelser fra bestemmelserne i artikel 7 i Rådets direktiv 79/112/EØF, for så vidt angår mærkning af levnedsmidler (9), Kommissionens direktiv 2002/67/EF af 18. juli 2002 om mærkning af levnedsmidler, der indeholder kinin, og levnedsmidler, der indeholder koffein (10), Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 af 31. marts 2004 om mærkning af fødevarer eller fødevareingredienser tilsat phytosteroler, phytosterolestere, phytostanoler og/eller phytostanolestere (11) og Kommissionens direktiv 2004/77/EF af 29. april 2004 om ændring af direktiv 94/54/EF for så vidt angår mærkning af visse levnedsmidler, der indeholder glycyrrhizinsyre og ammoniumsalt heraf (12).

(13)

Det er nødvendigt at fastsætte fælles definitioner, principper, krav og procedurer, så der opstilles klare rammer og et fælles grundlag for Unionens og medlemsstaternes foranstaltninger vedrørende fødevareinformation.

(14)

For at anlægge en vidtfavnende og fleksibel synsvinkel på oplysninger til forbrugerne om de fødevarer, de indtager, bør der være en bred definition af fødevareinformationslovgivning, der omfatter såvel generelle som særlige bestemmelser, og en bred definition af fødevareinformation og -uddannelse , der også omfatter oplysninger, der gives på andre måder end via etiketten.

(15)

EU's bestemmelser kun bør gælde for virksomheder, hvis aktiviteter indebærer en vis kontinuitet og en vis grad af organisation. Aktiviteter som privatpersoners lejlighedsvise levering af fødevarer til tredjemand , servering af måltider og salg af fødevarer i forbindelse med f.eks. velgørenhedsbasarer eller byfester og lokale møder samt salg af fødevarer i de forskellige former for direkte markedsføring inden for landbruget , hører ikke under denne forordnings anvendelsesområde. For at undgå at lægge unødige byrder navnlig på de små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i den håndværksmæssige fødevareproduktionssektor og fødevaredetailsektoren, der også omfatter storkøkkener, bør ikke-færdigpakkede produkter være undtaget fra kravet om mærkning.

(16)

Catering, der tilbydes af transportselskaber, bør kun omfattes af denne forordning, hvis den tilbydes på ruter mellem to punkter på EU's territorium.

(17)

Catering, der tilbydes af biografer - med undtagelse af SMV'er - bør falde under denne forordnings anvendelsesområde, når fødevarerne på salgsstedet pakkes i standardiseret emballage, hvis kapacitet er forudbestemt, således at fødevarens eller drikkevarens endelige mængde og indhold er fastlagt og målbar.

(18)

Fødevareinformationslovgivningen bør desuden støtte sig til informationskrav fra forbrugere og ikke blokere for innovationer inden for fødevaresektoren . Den mulighed, at fødevaresektorens virksomheder frivilligt kan give supplerende oplysninger, sikrer større fleksibilitet.

(19)

Formålet med at kræve obligatorisk fødevareinformation er at sætte forbrugerne i stand til at ▐ træffe en købsbeslutning , der passer til deres individuelle kostønsker og -behov .

(20)

For at fødevareinformationslovgivningen kan tilpasse sig til ændringer i forbrugernes informationsbehov og unødvendig emballageaffald undgås , bør den obligatoriske mærkning af fødevarer begrænses til en basismærkning med oplysninger, der påviseligt er af stor interesse for et flertal af forbrugere.

(21)

Der bør dog kun kræves ny obligatorisk fødevareinformation eller nye præsentationsmåder for fødevareinformation , hvis det er nødvendigt og i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, proportionalitetsprincippet , princippet om gennemsigtighed og princippet om bæredygtighed.

(22)

I forlængelse af de eksisterende bestemmelser om vildledende reklame bør bestemmelserne om fødevareinformation forbyde enhver angivelse, der kan vildlede køberen , navnlig hvad angår fødevarers energiindhold, herkomst eller sammensætning . For at være effektivt skal dette forbud også omfatte reklame og præsentationsmåde for fødevarer.

(23)

Det hævdes, at indtagelsen af visse fødevarer har bestemte gavnlige virkninger for sundheden. Disse angivelser skal være målbare og kunne efterprøves.

(24)

For at forhindre en fragmentering af bestemmelserne om fødevarevirksomhedsledernes ansvar med hensyn til fejlagtig, vildledende eller manglende fødevareinformation skal fødevarevirksomhedsledernes ansvar på dette område fastlægges entydigt . Uden at det berører artikel 19 i forordning (EF) nr. 178/2002, skal fødevarevirksomhedsledere med ansvar for detailhandels- eller distributionsaktiviteter, som ikke påvirker fødevareinformationen, handle omgående, hvis de bliver opmærksomme på, at en sådan information ikke opfylder denne forordnings krav.

(25)

Der bør opstilles en liste over alle obligatoriske oplysninger, der ▐ bør gives for alle fødevarer bestemt til den endelige forbruger og storkøkkener. Listen bør fortsat omfatte de oplysninger, der allerede kræves i henhold til de eksisterende bestemmelser, idet det generelt opfattes som et værdifuldt regelsæt for forbrugeroplysning.

(26)

De nye informations- og kommunikationsteknologier kan spille en vigtig rolle for formidlingen af supplerende oplysninger til forbrugerne. Disse teknologier muliggør en hurtig og med lave omkostninger forbunden informationsudveksling. Man kan forestille sig, at forbrugerne kan få adgang til supplerende oplysninger på skærme i supermarkederne, som via aflæsning af stregkoder kan give produktoplysninger. Man kan også forestille sig, at forbrugerne kan få adgang til supplerende oplysninger på en særlig forbrugerinternetside.

(27)

Visse ingredienser eller andre stoffer, der anvendes ved fremstillingen af fødevarer og stadig findes i dem, kan forårsage allergier eller intolerans hos forbrugerne og kan i individuelle tilfælde endog udgøre en helbredsrisiko for de berørte personer. Det er derfor vigtigt, at der gives oplysninger om forekomst af fødevaretilsætningsstoffer, tekniske hjælpestoffer og andre stoffer med videnskabeligt beviste allergifremkaldende virkninger eller mulighed for at øge risikoen for sygdomme , for at forbrugere, og navnlig de, der lider af fødevareallergi eller -intolerans, bevidst kan udvælge fødevarer, der er sikre for dem . Selv spor af sådanne stoffer bør angives, således at personer med alvorligere allergier kan træffe ▐ sikre valg . Der bør udarbejdes fælles regler herfor.

(28)

Etiketter på fødevarer bør være tydelige og forståelige, så forbrugerne målrettet kan træffe deres valg af bestemte fødevarer og den ønskede kost. Undersøgelser har vist, at god læsbarhed er vigtig for, at mærkningsoplysninger bedst muligt kan påvirke læseren, og at ulæselige produktoplysninger er en af hovedårsagerne til forbrugernes utilfredshed med fødevareetiketter. Derfor bør der tages samlet hensyn til faktorer som skrifttype, farve og kontrast i den givne kombination.

(29)

For at sikre, at der gives fødevareinformation, er det nødvendigt at medtage ▐ salg af fødevarer ved fjernkommunikation. Skønt det er klart, at fødevarer, der leveres via fjernsalg, bør opfylde samme informationskrav som fødevarer, der sælges i butikker, er det nødvendigt at gøre det klart, at den relevante obligatoriske fødevareinformation i sådanne tilfælde også skal være til rådighed, inden købet afsluttes.

(30)

For at give forbrugerne den fødevareinformation, der er nødvendig for, at der kan træffes et kvalificeret valg, bør alkoholholdige blandede drikkevarer, forsynes med oplysninger om ingredienserne.

(31)

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 5. september 2007 om en EU-strategi til støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at reducere alkoholrelaterede skader  (13) , udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. september 2008 om fødevareinformation til forbrugerne, Kommissionens arbejde og den brede offentligheds bekymringer med hensyn til alkoholrelaterede skader, navnlig på unge og sårbare forbrugere, bør Kommissionen sammen med medlemsstaterne fastlægge en definition af drikkevarer som alkoholsodavand, der specifikt har unge som målgruppe. Som følge af disse drikkevarers alkoholholdige karakter bør de være omfattet af strengere mærkningskrav og opbevares klart adskilt fra alkoholfrie drikkevarer i forretninger.

(32)

Det er også vigtigt, at forbrugerne får oplysninger om andre alkoholholdige drikkevarer. Der findes allerede særlige EU-bestemmelser om mærkning af vin. Ved Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (14) er der fastsat en udtømmende række tekniske standarder, som dækker alle ønologiske fremgangsmåder, fremstillingsmetoder og former for præsentation og mærkning af vine, således at det er sikret, at alle led i kæden er omfattet, og at forbrugerne er beskyttet og korrekt informerede. Disse bestemmelser beskriver bl.a. på en præcis og udtømmende måde de stoffer, der kan forventes benyttet i produktionsprocessen, og betingelserne for anvendelsen heraf via en fortegnelse over tilladte ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder. Fremgangsmåder, der ikke er med i fortegnelsen, er forbudt. Derfor bør vin indtil videre undtages fra kravet om obligatorisk angivelse af ingredienslisten og en næringsdeklaration. Hvad angår øl og spiritus som defineret i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus (15) bør der for at sikre en konsekvent fremgangsmåde og sammenhæng med betingelserne vedrørende vin gælde samme slags undtagelser. Kommissionen udarbejder imidlertid en rapport fem år efter denne forordnings ikrafttrædelse og kan om nødvendigt foreslå, særlige krav i forbindelse med nærværende forordning.

(33)

Angivelse af en fødevares oprindelsesland eller herkomststed bør anføres på obligatorisk basis i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra i), samt i de tilfælde, hvor undladelse heraf ville kunne vildlede forbrugeren med hensyn til fødevarens virkelige oprindelsesland eller herkomststed. Angivelse af oprindelsesland eller herkomststed bør altid ske på en sådan måde, at forbrugeren ikke vildledes, og på grundlag af klare kriterier, der sikrer lige vilkår for erhvervslivet og gør det lettere for forbrugerne at forstå oplysningerne om en fødevares oprindelsesland eller herkomststed. Sådanne kriterier skal ikke gælde for oplysninger om fødevarevirksomhedslederens navn og adresse.

(34)

▐ Ønsker fødevarevirksomhedsledere ▐ at anføre, at en fødevare har oprindelse i EU for at henlede forbrugernes opmærksomhed på deres produkts kvaliteter og EU's produktionsstandarder , skal sådanne angivelser ▐ være i overensstemmelse med harmoniserede kriterier. Det samme er tilfældet for angivelsen af medlemsstaten.

(35)

EU's ikke-præferenceoprindelsesregler er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (16) og gennemførelsesbestemmelserne dertil i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 (17). Oprindelseslandet bør fastslås på grundlag af disse regler, som handelsvirksomheder og forvaltninger kender godt, og gennemførelsen forventes dermed at blive lettere.

(36)

En fødevares næringsdeklaration omfatter oplysninger om forekomsten af energi og visse næringsstoffer og ingredienser i fødevarer. Obligatoriske næringsoplysninger foran og bag på pakningen bør understøttes med foranstaltninger fra medlemsstaternes side, såsom en ernæringshandlingsplan som del af deres folkesundhedspolitik, der skal omfatte specifikke anbefalinger om oplysning af offentligheden om ernæringsspørgsmål og understøtte et kvalificeret valg af fødevarer.

(37)

I Kommissionens ovennævnte hvidbog af 30. maj 2007 pegedes der på visse næringselementer af betydning for folkesundheden. Kravene vedrørende obligatoriske næringsoplysninger bør derfor være i overensstemmelse med henstillingerne i den hvidbog .

(38)

Forbrugerne er generelt ikke klar over alkoholholdige drikkevarers potentielle bidrag til deres kost som helhed. Det ville derfor være nyttigt , hvis producenterne giver oplysninger om energiindholdet i alkoholholdige drikkevarer.

(39)

Af hensyn til retssikkerheden og sammenhængen i EU-lovgivningen bør frivillig angivelse af ernærings- eller sundhedsanprisninger på fødevarers etiketter ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (18).

(40)

For at undgå unødvendige byrder for fødevareproducenter og -forhandlere, bør visse kategorier af fødevarer, der er uforarbejdede, eller hvor ernæringsoplysninger ikke er afgørende for forbrugernes købsbeslutning, eller hvis pakning eller etiket er for lille til at kunne indeholde den obligatoriske mærkning, undtages fra kravet om en obligatorisk næringsdeklaration, medmindre sådanne oplysninger kræves i henhold til anden EU-lovgivning .

(41)

For at den givne information kan tiltrække sig gennemsnitsforbrugerens opmærksomhed og tjene det oplysningsformål, med hvilket den indføres, ▐ bør informationen være ▐ let forståelig for gennemsnitsforbrugeren . Det forekommer derfor fornuftigt , at oplysningerne anføres i et og samme synsfelt ▐ for at sikre, at forbrugerne nemt kan se de væsentlige næringsoplysninger, når de køber fødevarer ▐.

(42)

Nyere tiltag i visse medlemsstater og fra visse organisationer i fødevaresektoren med hensyn til, hvordan næringsdeklarationen udtrykkes, dvs. på andre måder end »pr. 100 g/100 ml/portion«, tyder på, at forbrugerne kan lide sådanne ordninger, da de kan hjælpe dem med hurtigt at træffe ▐ valg. Der foreligger dog ikke videnskabelig dokumentation fra hele EU om, hvordan gennemsnitforbrugeren forstår og anvender de alternative måder at udtrykke oplysningerne på. Af hensyn til en sammenligning af produkter i forskellige pakninger bør næringsdeklarationen derfor fortsat obligatorisk udtrykkes pr. 100 g/100 ml, og yderligere portionsoplysninger bør ▐ tillades, ▐ hvis det er relevant. Såfremt fødevaren er færdigpakket som en enkelt portion, bør næringsdeklarationen obligatorisk udtrykkes pr. portion. For at undgå vildledende portionsoplysninger bør portionsstørrelserne standardiseres på EU-plan efter en høringsprocedure.

(43)

En deklaration i det primære synsfelt om mængderne af næringselementer og sammenlignelige indikatorer i en let genkendelig form med henblik på at muliggøre en vurdering af en fødevares ernæringsmæssige egenskaber bør i sin helhed betragtes som en del af næringsdeklarationen, og den bør ikke behandles som en gruppe af enkeltanprisninger.

(44)

Erfaringerne har vist, at frivillig fødevareinformation i mange tilfælde gør den obligatoriske fødevareinformation mindre klar. Derfor bør der fastsættes kriterier, der skal hjælpe fødevarevirksomhedsledere og håndhævende myndigheder til at finde den rigtige balance mellem obligatorisk og frivillig fødevareinformation.

(45)

Også i forbindelse med ikke-færdigpakkede fødevarer og udbuddet i storkøkkener er oplysninger om potentielt allergifremkaldende stoffer vigtige for allergikere . Sådanne oplysninger bør derfor altid være tilgængelige for forbrugeren.

(46)

Medlemsstaterne bør ikke kunne vedtage andre bestemmelser end dem, der er fastsat i denne forordning, på det område, den harmoniserer, medmindre det er udtrykkeligt anført i den. Eftersom nationale mærkningskrav kan skabe hindringer for den frie bevægelighed i det indre marked, bør medlemsstaterne desuden vise, hvorfor disse foranstaltninger er nødvendige, og oplyse, hvilke skridt de vil tage for at sikre, at de finder anvendelse på en måde, der begrænser samhandelen mindst muligt.

(47)

Bestemmelserne om fødevareinformation bør kunne tilpasses hurtigt skiftende sociale, økonomiske og teknologiske forhold.

(48)

For visse aspekter vedrørende fødevareinformation, der er anledning til udvikling af innovativ og moderne handelspraksis, er det nødvendigt at tillade eksperimenter og forbrugerforskning i tilstrækkeligt omfang og at tilvejebringe solid dokumentation om de bedste systemer. EU's fødevareinformationslovgivning bør derfor i sådanne tilfælde blot foreskrive de obligatoriske væsentlige krav, der fastlægger niveauet for forbrugerbeskyttelse og -oplysning, og lade det være fleksibelt, hvordan sådanne krav føres ud i livet, dog således at bestemmelserne om det indre marked overholdes.

(49)

For at sikre, at mere detaljerede krav til fødevareinformation udformes og fastsættes ved en dialektisk proces og med udgangspunkt i bedste praksis bør der være fleksible mekanismer på EU-plan og på nationalt plan, der bygger på en åben og gennemsigtig offentlig høringsproces og vedvarende samspil mellem en bred vifte af repræsentative aktører. Sådanne mekanismer kan udmønte sig i udformning af nationale ikke-bindende ordninger på grundlag af grundig forbrugerforskning og bred høring af aktørerne. Der bør være mekanismer, der gør, at forbrugerne er i stand til at identificere fødevarer, der er mærket i overensstemmelse med den nationale ordning, f.eks. med et identifikationsnummer eller et symbol.

(50)

For at sikre en vis ensartethed i resultaterne i de forskellige medlemsstater er det nødvendigt at fremme løbende udveksling af bedste praksis og erfaringer mellem medlemsstaterne indbyrdes og med Kommissionen og at fremme aktørernes deltagelse i denne udveksling.

(51)

For at håndhæve overholdelsen af nærværende forordning bør medlemsstaterne foretage offentlig kontrol i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (19).

(52)

Henvisningerne til direktiv 90/496/EØF i forordning (EF) nr. 1924/2006 og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer (20) bør opdateres for at tage hensyn til nærværende forordning. Forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(53)

For at sætte de berørte kredse, og mere specielt de små og mellemstore virksomheder, i stand til at afgive næringsdeklaration for deres produkter bør anvendelsen af foranstaltninger med henblik på en gøre næringsdeklaration obligatorisk ske gradvis ved hjælp af forlængede overgangsperioder med en ekstra overgangsperiode for mikrovirksomheder.

(54)

Produkter fra den håndværksmæssige fødevareproduktionssektor og ferskvarer fra fødevaredetailsektoren, der produceres direkte på salgsstedet, kan naturligvis indeholde stoffer, der forårsager reaktioner hos personer med fødevareallergi eller fødevareintolerans. Da det netop er sådanne ikke-færdigpakkede produkter, der sælges i direkte kontakt med kunden, bør den relevante information f.eks. tilvejebringes gennem dialog på salgstidspunktet eller ved hjælp af et klart synligt skilt i salgsområdet eller ved at lade oplysningsmateriale ligge fremme.

(55)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(56)

Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau .

(57)

For at sikre ensartede vilkår for gennemførelsen bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage tekniske retningslinjer for fortolkningen af listen over ingredienser, der forårsager allergier eller intolerans, med henblik på at afgøre, hvorledes datoen for mindste holdbarhed skal anføres, og for at fastlægge en holdning om nationale bestemmelser, der vedtages af en medlemsstat. I overensstemmelse med artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsættes ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure på forhånd generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Indtil denne nye forordning er vedtaget og i betragtning af, at det er nødvendigt, at forordningen vedtages hurtigst muligt, bør medlemsstaternes kontrol udøves i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (21), med undtagelse af forskriftsproceduren med kontrol, der ikke finder anvendelse for så vidt som disse bestemmelser er forenelige med de ændrede traktater. Henvisninger til disse bestemmelser bør ikke desto mindre erstattes med henvisninger til reglerne og principperne i den nye forordning, så snart denne træder i kraft.

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Forordningen fastlægger generelle principper, krav og ansvarsfordeling vedrørende fødevareinformation, navnlig mærkning af fødevarer. Den foreskriver midler til at sikre forbrugernes ret til information og procedurer for fødevareinformation, idet der tages hensyn til behovet for, at der er tilstrækkelig fleksibilitet til at reagere over for den fremtidige udvikling og nye oplysningskrav.

2.   Denne forordning finder anvendelse i alle led i fødevarekæden, der vedrører fødevareinformation til de endelige forbrugere .

Den finder ligeledes anvendelse på alle færdigpakkede fødevarer, der er bestemt til levering til den endelige forbruger, ▐ og fødevarer bestemt til levering til storkøkkener.

Den finder ikke anvendelse på fødevarer, der færdigpakkes direkte på salgsstedet inden levering til den endelige forbruger.

Catering, der tilbydes af transportselskaber, omfattes kun af denne forordning, hvis de tilbydes på ruter mellem to punkter på EU's territorium.

3.     Denne forordning finder kun anvendelse på fødevarer, der er fremstillet som led i en erhvervsmæssig virksomhed, idet begrebet erhvervsmæssig virksomhed indebærer en vis kontinuitet i aktiviteterne og en vis grad af organisation. Aktiviteter som privatpersoners lejlighedsvise håndtering, servering og salg af fødevarer i forbindelse med f.eks. velgørenhedsbasarer eller byfester og lokale møder hører ikke under denne forordnings anvendelsesområde.

4.     Fødevarer med oprindelse i tredjelande må kun distribueres i EU, når de opfylder denne forordnings krav.

5.   Denne forordning finder anvendelse, medmindre andre mærkningsbestemmelser er fastsat i særlige EU-bestemmelser om bestemte fødevarer. Inden den … (22) forelægger Kommissionen en omfattende og ajourført liste over alle mærkningskrav i særlig EU-lovgivning gældende for bestemte fødevarer, og denne liste gøres tilgængelig på internettet.

Senest den … (23) forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om disse særlige mærkningskravs overensstemmelse med denne forordning. Kommissionens rapport ledsages om nødvendigt af et relevant forslag til ændring af denne forordning.

Artikel 2

Definitioner

1.   I denne forordning gælder følgende definitioner:

a)

definitionerne af »fødevarer«, »fødevarelovgivning«, »leder af fødevarevirksomhed«, »detailhandel«, »markedsføring« og »endelig forbruger« i artikel 2 og i artikel 3, nr. 1), 2), 3), 7), 8) og 18) i forordning (EF) nr. 178/2002

b)

definitionerne af »forarbejdning«, »forarbejdede produkter« og »uforarbejdede produkter« i artikel 2, stk. 1, litra m), n) og o), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (24)

c)

definitionerne af »fødevaretilsætningsstoffer« og »tekniske hjælpestoffer« i artikel 1, stk. 2, og i fodnote 1 i Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler (25)

d)

definitionen af »aroma« i artikel 1, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 88/388/EØF af 22. juni 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aromaer, som må anvendes i levnedsmidler, og om udgangsmaterialer til fremstilling af disse (26)

e)

definitionerne af »kød« og »maskinsepareret kød« i punkt 1.1 og 1.14 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (27)

f)

definitionerne af »anprisning«, »næringsstof«, »andet stof«, »ernæringsanprisning« og »sundhedsanprisning« i artikel 2, stk. 2, nr. 1)-5), i forordning (EF) nr. 1924/2006.

2.   Endvidere forstås ved:

a)   »fødevareinformation«: oplysninger om en fødevare, som den endelige forbruger får via en etiket eller andet ledsagende materiale eller på anden vis, herunder moderne teknologier eller mundtlig kommunikation. Definitionen omfatter ikke kommerciel kommunikation som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (28)

b)   »storkøkkener«: alle foretagender (herunder salgsautomater, et køretøj eller en fast opstillet eller mobil stand eller bod), f.eks. restauranter, kantiner, skoler , hospitaler eller catering , hvor der som led i virksomheden tilberedes fødevarer, der er bestemt til direkte konsum hos den endelige forbruger ▐

c)   »færdigpakket fødevare«: en vare, der som en sådan udbydes til salg til den endelige forbruger og til storkøkkener, og som består af en fødevare i en emballage, ▐ uanset om emballagen omslutter fødevaren helt eller delvis, men dog på en sådan måde, at indholdet ikke kan ændres, uden at emballagen åbnes eller ændres

d)   » ikke-færdigpakkede fødevarer «:

fødevarer, der udbydes til den endelige forbruger uden emballage og eventuelt først pakkes på tidspunktet for salget til den endelige forbruger, samt fødevarer og ferskvarer, der færdigpakkes på salgsstedet på salgsdagen med henblik på øjeblikkeligt salg

e)    »håndværksfødevare«:

en fødevare, som i en virksomhed, der i overensstemmelse med national handelsret er opført som håndværksvirksomhed i nationale registre, er fremstillet direkte til forbrugerne

f)   »ingrediens«: ethvert stof, herunder fødevaretilsætningsstoffer og fødevareenzymer, og de enkelte ingredienser af en sammensat ingrediens, der anvendes ved fremstilling eller tilberedning af en fødevare, og som er indeholdt i færdigvaren, eventuelt i ændret form ▐

g)   »herkomststed«: sted, land eller region, hvor produkterne eller landbrugsingredienserne er fremstillet fuldt ud, i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2913/92

h)   »sammensat ingrediens«: en ingrediens, som selv er produktet af mere end én ingrediens

i)   »etiket«: enhver form for vedhæng, tegn, mærke, billede eller andet beskrivende materiale, som er skrevet, trykt, stencilleret, angivet, stemplet eller præget på eller fæstnet til en fødevarebeholder

j)   »mærkning«: angivelser, oplysninger, fabriks- eller varemærker, billeder eller symboler, som vedrører en fødevare, og som er anført på emballager, dokumenter, skilte, etiketter eller halsetiketter af enhver art, der ledsager eller henviser til denne fødevare

k)   »synsfelt«: alle en emballages overflader, der kan læses fra én synsvinkel, så forbrugerne hurtigt og let har adgang til ▐ mærkningsoplysningerne ▐

l)    »læsbarhed«: skrift, tryk, prægning, mærkning, gravering, stempling osv., der sætter en normaltsynet forbruger i stand til at registrere tekst, som f.eks. mærkning og deklaration af fødevarer, uden optiske hjælpemidler; læsbarheden afhænger af skriftstørrelsen, font, skrifttykkelse, afstanden mellem ord, bogstaver og linjer, forholdet mellem bogstavernes bredde og højde samt kontrasten mellem skrift og baggrund

m)   » hævdvunden betegnelse«: en betegnelse, som forbrugerne i den medlemsstat, hvor fødevaren sælges, opfatter som dens betegnelse, uden at der er behov for yderligere forklaring

n)   »beskrivende betegnelse«: en betegnelse, der giver en beskrivelse af fødevaren og om nødvendigt af dens anvendelse, og som er tilstrækkelig tydelig til, at forbrugerne er bekendt med dens egentlige art og kan skelne den fra andre produkter, som den kunne forveksles med

o)    »produkt med kun én ingrediens«:

en fødevare, som ud over salt, sukker, krydderier, vand, tilsætningsstoffer, aromaer og enzymer kun indeholder en enkelt ingrediens

p)   »væsentlige krav«: krav, der afgør niveauet for forbrugerbeskyttelse og fødevareinformation vedrørende et givet emne, og som er fastsat i en EU-retsakt

q)   »datoen for mindste holdbarhed«: den dato, til og med hvilken fødevaren bevarer sine specifikke egenskaber , når den opbevares som angivet eller i overensstemmelse med særlige instrukser på emballagen

r)    »sidste anvendelsesdato for en fødevare«:

den dato, til og med hvilken en fødevare skal konsumeres; efter denne dato må fødevaren ikke længere som sådan sælges til forbrugerne eller forarbejdes yderligere

s)    »fremstillingsdato«:

den dato, hvor produktet fremstilles, pakkes og eventuelt dybfryses

t)   »bedste praksis«: standarder, ordninger, initiativer eller andre aktiviteter, som de kompetente myndigheder har givet deres tilslutning til, og som erfaringer og forskning har vist er de mest effektive for flertallet af forbrugerne, og som betragtes som eksempler til efterfølgelse for andre

u)    »fødevareefterligning«:

en fødevare, som giver udseende af at være en anden fødevare, og hvor en normalt anvendt ingrediens helt eller delvis er erstattet med en anden ingrediens.

3.   En fødevares oprindelse henviser i denne forordning til en fødevares oprindelse som fastsat i overensstemmelse med artikel 23-26 i forordning (EØF) nr. 2913/92.

4.   De særlige definitioner i bilag I finder også anvendelse.

KAPITEL II

GENERELLE PRINCIPPER VEDRØRENDE FØDEVAREINFORMATION

Artikel 3

Generelle målsætninger

1.   Fødevareinformation har til formål i forbrugernes interesse at sikre et højt niveau for beskyttelse af ▐ sundhed , gennemskuelighed og produkternes sammenlignelighed samt give et grundlag for at træffe kvalificerede valg og anvende fødevarer på sikker vis ▐.

2.     Fødevaremærkningen skal være let genkendelig, læsbar og forståelig for gennemsnitsforbrugeren.

3.   Fødevareinformationslovgivningen har til formål at opnå fri bevægelighed i Unionen for fødevarer, der er lovligt produceret og markedsført ▐.

4.   Når der i fødevareinformationslovgivningen fastsættes nye krav, fastsættes der, medmindre kravene vedrører beskyttelse af menneskers sundhed, en overgangsordning efter de nye kravs ikrafttræden, hvor fødevarer med etiketter, der ikke opfylder de nye krav, kan markedsføres, og hvor lagre af sådanne fødevarer, der er blevet markedsført inden udløbet af overgangsperioden, fortsat kan sælges, indtil lagrene er opbrugt. Nye bestemmelser om mærkning af fødevarer indføres fra en fælles anvendelsesdato, som Kommissionen fastlægger efter høring af medlemsstaterne og repræsentanter for interessenter.

Artikel 4

Principper for obligatorisk fødevareinformation

1.   Når der ved lov kræves obligatorisk fødevareinformation ▐, omfatter denne oplysninger, der bl.a. tilhører en af følgende kategorier:

a)

oplysninger om fødevarens identitet og sammensætning, mængde, egenskaber eller andre karakteristika

b)

oplysninger vedrørende beskyttelse af forbrugernes sundhed og sikker anvendelse af en fødevare. Det drejer sig bl.a. om:

i)

bestanddeles egenskaber, der kan være sundhedsskadelige for visse grupper af forbrugere

ii)

holdbarhed, opbevaring, i givet fald regler for opbevaring af produkter efter åbning og sikker anvendelse

c)

oplysninger om ernæringsegenskaber, så forbrugerne, herunder forbrugere med særlige kostbehov, kan træffe kvalificerede valg.

2.   Når behovet for obligatorisk fødevareinformation vurderes, tages der hensyn til de potentielle udgifter og fordele for aktører, herunder forbrugere , producenter og andre, ved at give bestemte oplysninger ▐.

Artikel 5

Høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

Foranstaltninger i henhold til fødevareinformationslovgivningen, der forventes at have betydning for folkesundheden, vedtages efter høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«).

KAPITEL III

GENERELLE KRAV TIL FØDEVAREINFORMATION OG FØDEVAREVIRKSOMHEDSLEDERNES ANSVAR

Artikel 6

Grundlæggende krav

Alle fødevarer, der er bestemt til den endelige forbruger eller til storkøkkener, skal ledsages af fødevareinformation i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 7

Fair oplysningspraksis

1.   Fødevareinformation må ikke være af en sådan art, at den ▐ vildleder, især:

a)

ved gennem betegnelsen og/eller den visuelle præsentation af fødevaren at kunne vildlede forbrugerne med hensyn til dennes art, identitet, egenskaber, sammensætning, de enkelte ingredienser og disses mængde i produktet , holdbarhed, oprindelsesland eller herkomststed, fremstillings- eller frembringelsesmåde

b)

ved gennem betegnelsen eller en visuel præsentation på emballagen at give indtryk af, at der er tale om et bestemt produkt eller om forekomsten af en bestemt ingrediens, selv om produktet i pakningen i virkeligheden er en efterligning af en fødevare eller indeholder en erstatning for en ingrediens, der normalt anvendes i et produkt. I sådanne tilfælde skal produktet på emballagens yderside mærkes med tilføjelsen »efterligning« eller »fremstillet med (betegnelse for erstatningsingrediensen) i stedet for (betegnelse for den erstattede ingrediens)«

c)

ved i forbindelse med kødprodukter at give indtryk af, at der er tale om et samlet stykke kød, selv om produktet består af sammensatte kødstykker; i sådanne tilfælde skal produktet på emballagens forside kendetegnes med oplysningen »formet kød - af sammensatte kødstykker«

d)

ved at tillægge den pågældende fødevare virkninger eller egenskaber, som den ikke har

e)

ved at give indtryk af, at den pågældende fødevare har særlige egenskaber, når alle lignende fødevarer har samme egenskaber , eller ved specielt at fremhæve den manglende forekomst af specifikke ingredienser og/eller næringsstoffer, der som en selvfølge ikke forekommer i den pågældende fødevare

f)

ved udtrykkelig at reklamere med en mærkbar reduktion af sukker- og/eller fedtindholdet, selv om der ikke samtidig er tale om nogen tilsvarende reduktion af energiindholdet (udtrykt i kilojoule eller kilokalorier)

g)

ved at anføre betegnelsen »egnet til personer med særlige diætbehov«, selv om den pågældende fødevare ikke lever op til EU-lovgivningen for fødevarer bestemt til personer med sådanne behov

h)

for mælk: ved at betegne mælk som »frisk«, når sidste anvendelsesdato er overskredet med mere end syv dage efter påfyldningsdatoen.

2.   Fødevareinformation skal være korrekt, klar og letforståelig for forbrugeren.

3.   Uden at undtagelser i EU-lovgivningen , der gælder for naturligt mineralvand og for fødevarer bestemt til særlig ernæring, derved tilsidesættes, må fødevareinformation ikke tillægge en fødevare egenskaber vedrørende forebyggelse, behandling og helbredelse af en menneskelig sygdom eller give indtryk af sådanne egenskaber.

4.    Stk. 1 og 3 gælder ligeledes:

a)

reklame

b)

fødevarers præsentationsmåde og især deres form, udseende eller emballage, de materialer, der anvendes til emballage, den måde, hvorpå fødevarerne er arrangeret, samt de forhold, hvorunder de udstilles.

Artikel 8

Ansvarsfordeling

1.    Den person, der er ansvarlig for fødevareinformationen, sikrer, at de omhandlede oplysninger foreligger og er indholdsmæssigt korrekte .

2.    Den person, der er ansvarlig for fødevareoplysninger, er lederen af den fødevarevirksomhed, der for første gang markedsfører en fødevare på Unionens marked, eller, hvor det er relevant, den leder af en fødevarevirksomhed, under hvis navn eller firmanavn fødevaren markedsføres.

3.    I den udstrækning, hvor de aktiviteter, der udøves af ledere af fødevarevirksomheder , vedrører fødevareinformationen i den virksomhed, som er under deres ledelse, sikrer disse , at de meddelte oplysninger opfylder kravene i denne forordning .

4.   Ledere af fødevarevirksomheder, der har ansvar for detailhandels- eller distributionsaktiviteter, som ikke påvirker fødevareinformationen, bidrager - inden for deres respektive aktivitetsområder - med fornøden omhu til at sikre, at kravene til fødevareinformation opfyldes , især ved at afstå fra at levere fødevarer, som de på grundlag af de oplysninger, de har, og i deres egenskab af fagfolk ved eller burde have vidst ikke opfylder disse krav.

5.   Ledere af fødevarevirksomheder sikrer i den virksomhed, som er under deres ledelse, at oplysninger om ikke-færdigpakkede fødevarer er til rådighed for den virksomhedsleder, der håndterer fødevaren til videresalg eller videreforarbejdning , således at han eller hun på anmodning kan give obligatorisk fødevareinformation, jf. artikel 9, stk. 1, litra a), b), c), f) og h).

6.   Ledere af fødevarevirksomheder sikrer i følgende tilfælde i den virksomhed, som er under deres ledelse, at de obligatoriske oplysninger, jf. artikel 9, er anført på den yderste emballage, i hvilken fødevaren præsenteres ved markedsføringen, eller i handelsdokumenterne for fødevarerne, når disse dokumenter med sikkerhed enten ledsager den pågældende fødevare eller er blevet fremsendt før leveringen eller samtidig med denne:

a)

hvis færdigpakkede fødevarer er bestemt til den endelige forbruger, men markedsføres i et tidligere handelsled end salg til denne, og hvis salget i dette handelsled ikke sker til et storkøkken

b)

hvis færdigpakkede fødevarer er bestemt til levering til storkøkkener, hvor de skal tilberedes, forarbejdes, deles eller opskæres.

Uanset første afsnit sikrer ledere af fødevarevirksomheder, at oplysningerne omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), e), f), h) og j) , ligeledes er anført på den yderste emballage, i hvilken fødevaren præsenteres ved markedsføringen.

KAPITEL IV

OBLIGATORISK FØDEVAREINFORMATION

AFDELING 1

INDHOLD OG PRÆSENTATION

Artikel 9

Liste over obligatoriske angivelser

1.   På de betingelser, der er fastsat i artikel 11-33, og med forbehold af de undtagelser, der er fastsat i dette kapitel, er det obligatorisk at angive følgende oplysninger:

a)

varebetegnelse

b)

ingredienslisten

c)

ingredienser, der er opført i bilag II, og som forårsager allergier eller intolerans, samt stoffer afledt heraf , dog under skyldig hensyntagen til særlige bestemmelser for ikke-færdigpakkede fødevarer

d)

mængden af visse ingredienser eller kategorier af ingredienser i overensstemmelse med bilag VII

e)

nettomængden af fødevaren på pakningstidspunktet

f)

datoen for mindste holdbarhed eller , hvis fødevarerne er mikrobiologisk fordærvelige, sidste anvendelsesdato

g)

fremstillingsdatoen, når der er tale om dybfrostprodukter

h)

særlige opbevarings- og/eller anvendelsesforskrifter, herunder nærmere oplysninger om nedkølings- og opbevaringsbetingelser samt opbevaring af produktet før og efter emballagens åbning i de tilfælde, hvor den pågældende fødevare ikke vil kunne anvendes på rette måde uden sådanne oplysninger

i)

brugsanvisning i de tilfælde, hvor den pågældende fødevare ikke vil kunne anvendes på rette måde uden en sådan anvisning

j)

navn eller firmanavn eller et registreret varemærke og adressen på fabrikanten ▐, der er etableret inden for EU, på emballeringsvirksomheden og i tilfælde af produkter fra tredjelande på forhandleren/ importøren eller i givet fald på den fødevarevirksomhedsleder, under hvis navn eller firmanavn fødevaren markedsføres

k)

herkomstland eller -sted for følgende produkter:

kød

fjerkræ

mejeriprodukter

frisk frugt og friske grøntsager

andre produkter med kun én ingrediens, og

kød, fjerkræ og fisk anvendt som ingrediens i forarbejdede fødevarer.

For kød og fjerkræ kan det angivne herkomstland eller -sted kun være ét sted, hvis dyrene er blevet født, opdrættet og slagtet i et og samme land eller på et og samme sted. I andre tilfælde skal der oplyses om hvert af de forskellige steder, hvor dyrene er født, opdrættet og slagtet. Er det af bestemte årsager upraktisk at mærke med herkomstland eller -sted, kan følgende oplysning angives i stedet: »Af uspecificeret herkomst«.

For alle andre fødevarer herkomstland eller -sted i de tilfælde, hvor undladelse af at give denne oplysning ville kunne vildlede forbrugeren på afgørende vis med hensyn til fødevarens egentlige herkomstland eller -sted , navnlig hvis de oplysninger, der ledsager fødevaren, eller etiketten som helhed ellers ville antyde, at fødevaren har et andet herkomstland eller -sted ; i så fald angives oplysninger i overensstemmelse med bestemmelser, der fastlægges af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter efter artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser.

l)

for drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol, angivelse af det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen

m)

en næringsdeklaration.

2.   Oplysningerne omhandlet i stk. 1 anføres med ord og tal ▐.

Artikel 10

Undtagelser for mikrovirksomheder

Håndværksprodukter fremstillet af mikrovirksomheder er fritaget for kravet i artikel 9, stk. 1, litra m). De kan ligeledes fritages for kravet i artikel 9, stk. 1, litra a)-l), hvis produkterne sælges på produktionsstedet og salgspersonalet efter anmodning er i stand til at give oplysningerne om produktet. Næringsoplysningerne kan alternativt angives på skilte på hylderne.

Artikel 11

Supplerende obligatoriske oplysninger om specifikke typer eller kategorier af fødevarer

1.   Foruden de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, foreskrives der i bilag III supplerende obligatoriske oplysninger for specifikke typer eller kategorier af fødevarer.

2.   Kommissionen kan ændre bilag III ved at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser.

Artikel 12

Mål og vægt

Artikel 9 tilsidesætter ikke mere specifikke metrologiske EU-bestemmelser. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF af 5. september 2007 om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter (29) skal overholdes.

Artikel 13

Obligatorisk fødevareinformations tilgængelighed og placering

1.   I henhold til denne forordning skal obligatorisk fødevareinformation for alle fødevarer være let tilgængelig.

2.   For færdigpakkede fødevarers vedkommende skal obligatorisk fødevareinformation angives på emballagen ▐.

Artikel 14

Udformning af obligatoriske oplysninger

1.   Uden at særlige unionsbestemmelser om bestemte fødevarer vedrørende kravene omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a)-l), derved tilsidesættes, trykkes de obligatoriske oplysninger, jf. artikel 9, stk. 1, på emballagen eller etiketten, ▐ så der sikres en tydelig læsbarhed . Der tages hensyn til kriterier som skriftstørrelse, skrifttype, kontrast mellem skrift og baggrunden, linje- og skriftafstand .

Efter en høringsprocedure udarbejder Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser sammen med repræsentanter for relevante interessegrupper bindende regler for læsbarheden af forbrugerinformation på fødevarer.

2.     For produkter, der er bestemt til særlig ernæring som defineret i Kommissionens direktiv 1999/21/EF af 25. marts 1999 om diætpræparater til særlige medicinske formål (30), samt modermælkserstatninger, tilskudsblandinger til spædbørn og overgangsmad til spædbørn og småbørn, som henhører under anvendelsesområdet for Kommissionens direktiv 2006/141/EF af 22. december 2006 om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn (31) og Kommissionens direktiv 2006/125/EF af 5. december 2006 om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (32), og for hvilke EU-lovgivningen foreskriver en obligatorisk mærkning ud over oplysningerne i henhold til artikel 9, stk. 1, skal skriftstørrelsen opfylde kravene om oplysningernes læsbarhed for forbrugerne samt kravene om supplerende information om disse fødevarers særlige anvendelse.

3.   De i artikel 9, stk. 1, litra a), e) og l), nævnte oplysninger skal være anført i samme synsfelt.

4.   Stk. 3 finder ikke anvendelse på fødevarer, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1 og 2. Der kan vedtages særlige nationale bestemmelser for sådanne emballager eller beholdere, når der er tale om medlemsstater med mere end ét officielt sprog.

5.     Forkortelser, herunder initialer, må ikke anvendes, hvis de kan vildlede forbrugerne.

6.   Obligatorisk fødevareinformation anføres på et iøjnefaldende sted, således at den er let synlig, let læselig og, hvis det er relevant, ikke kan slettes. Den må under ingen omstændigheder være skjult, tildækket eller opdelt ved andre påskrifter eller billeder , andre materialer eller selve fødevareemballagen, f.eks. en klæbestrimmel .

7.     Angivelsen af de obligatoriske oplysninger må ikke medføre nogen forøgelse af pakningens eller beholderens størrelse og/eller masse og ikke på anden måde øge miljøbelastningen.

Artikel 15

Fjernsalg

Uden at oplysningskravene i artikel 9 derved tilsidesættes, gælder der følgende for fødevarer, der udbydes til salg ved fjernkommunikationsteknikker som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg (33):

a)

efter anmodning fra forbrugeren skal den fødevareinformation , der er nævnt i artikel 9 og 29, foreligge , før købet afsluttes, og kan fremgå af støttematerialet for fjernsalget eller gives via andre relevante kanaler

b)

de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra f) og i) , behøver først at blive givet på leveringstidspunktet.

Artikel 16

Sprogkrav

1.   Obligatorisk fødevareinformation anføres på et sprog, der er let forståeligt for forbrugerne i de medlemsstater, hvor en fødevare markedsføres, jf. dog artikel 9, stk. 2.

2.   De medlemsstater, hvor en fødevare markedsføres, kan på deres område kræve, at disse oplysninger figurerer på et eller flere af de officielle EU-sprog.

3.     Fødevarer, der sælges i et toldfrit område, kan markedsføres med oplysninger, der kun er udformet på engelsk.

4.   Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at oplysningerne kan anføres på flere sprog.

Artikel 17

Undtagelser fra kravet om at anføre visse obligatoriske oplysninger

1.   For så vidt angår glasflasker beregnet til genbrug, som har en uudslettelig mærkning, og som derfor hverken er forsynet med etiket, halsetiket eller krave, er det kun obligatorisk at anføre de oplysninger, der er nævnt i artikel 9, stk. 1, litra a), c), e) og f) .

2.   For så vidt angår emballager eller beholdere, hvis største yderflade , der kan trykkes oplysninger på, har et flademål på under 80 cm2 , er det kun obligatorisk at anføre de oplysninger, der er nævnt i artikel 9, stk. 1, litra a), c), e) og f), og artikel 29, stk. 1, litra a) . Der kan anføres yderligere oplysninger på emballagen på frivillig basis. De oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra b), skal gives på andre måder eller fremlægges på anmodning af forbrugeren.

3.   Uden at andre krav i EU-lovgivningen om obligatorisk næringsdeklaration derved tilsidesættes, er den næringsdeklaration , der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra m), ikke obligatorisk for de fødevarer, der er anført i bilag IV.

Når det gælder ikke-færdigpakkede varer og varer tilberedt i storkøkkener, jf. artikel 2, stk. 2, litra d), er de oplysninger, der er anført i artikel 9 og artikel 29, ikke obligatoriske.

AFDELING 2

NÆRMERE BESTEMMELSER OM OBLIGATORISKE OPLYSNINGER

Artikel 18

Fødevarens betegnelse

1.   En fødevares betegnelse er dens betegnelse, der er fastsat i den relevante lovgivning . Hvis en sådan betegnelse ikke findes, er fødevarens betegnelse den hævdvundne betegnelse, eller, hvis der ikke findes en hævdvunden betegnelse eller den hævdvundne betegnelse ikke anvendes, anføres en beskrivende betegnelse for fødevaren.

2.   I bilag V er der fastsat særlige bestemmelser om anvendelse af fødevarens betegnelse og oplysninger, der skal ledsage den.

Artikel 19

Ingrediensliste

1.   Ingredienslisten skal have en passende overskrift eller indledning, som består af eller hvori indgår ordet »ingredienser«. Den består i en opregning af samtlige ingredienser i fødevaren efter faldende vægt henført til fremstillingstidspunktet.

2.     Såfremt et produkt indeholder nanomateriale, skal dette fremgå entydigt af ingredienslisten ved angivelse af ordet »nano«.

3.   Ingredienserne skal i givet fald betegnes ved deres specifikke betegnelse i overensstemmelse med reglerne i artikel 18 og i bilag V.

4.   I bilag VI er der fastsat tekniske bestemmelser for anvendelsen af stk. 1 og 3.

Artikel 20

Generelle undtagelser fra kravet om ingrediensliste

Angivelse af ingredienslisten kan udelades for følgende fødevarer:

a)

frisk frugt og friske grøntsager, herunder kartofler, som ikke er skrællet, snittet eller behandlet på lignende måde

b)

vand, der er tilsat kulsyre, og hvor dette fremgår af betegnelsen

c)

eddike fremstillet ved gæring, såfremt den udelukkende hidrører fra et enkelt basisprodukt, og der ikke er tilsat nogen anden ingrediens

d)

ost, smør, fermenteret mælk og fløde, såfremt der ikke er tilsat andre ingredienser end mælkeprodukter, enzymer og kulturer af mikroorganismer, der er nødvendige for fremstillingen, eller det salt, som er nødvendigt til fremstilling af anden ost end frisk ost og smelteost

e)

alkoholholdige drikkevarer . Efter … (34) udarbejder Kommissionen en rapport om anvendelsen af dette stykke med hensyn til nævnte produkter, og den kan lade rapporten ledsage af særlige foranstaltninger vedrørende bestemmelser om forbrugerinformation med næringsoplysninger om disse produkter ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser.

f)

fødevarer, der består af en enkelt ingrediens:

i)

hvis fødevarens betegnelse er identisk med ingrediensbetegnelsen, eller

ii)

hvis ingrediensens art klart kan udledes af fødevarens betegnelse.

Artikel 21

▐ Følgende betragtes ikke som en fødevareingrediens :

a)

bestanddele i en ingrediens, som under fremstillingsprocessen midlertidigt adskilles for derefter atter at tilsættes i deres oprindelige forhold

b)

fødevaretilsætningsstoffer og -enzymer:

i)

der udelukkende er til stede i en fødevare, fordi de forefandtes i en eller flere af ingredienserne i den pågældende fødevare, dog kun såfremt disse stoffer ikke længere har nogen teknologisk funktion i færdigvaren, eller

ii)

der anvendes som tekniske hjælpestoffer

c)

stoffer, der anvendes i nødvendige doser som opløsnings- eller bæremiddel for næringsstoffer, fødevaretilsætningsstoffer , enzymer eller aromagivende bestanddele

d)

stoffer, der ikke er fødevaretilsætningsstoffer, men som anvendes på samme måde og med samme formål som tekniske hjælpestoffer, og som stadig findes i færdigvaren, eventuelt i ændret form

e)

vand:

i)

når vandet under fremstillingsprocessen udelukkende benyttes til at rekonstituere en koncentreret eller tørret ingrediens, eller

ii)

for en lage, der sædvanligvis ikke fortæres.

Artikel 22

Mærkning af visse stoffer, der forårsager allergier eller intolerans

1.   Ingredienser, der er opført i bilag II, eller stoffer, der hidrører fra en ingrediens, der er opført i bilag II, angives altid i ingredienslisten, således at risikoen for allergi eller intolerans umiddelbart er indlysende , jf. dog de undtagelser, der er fastsat i nævnte bilag.

En sådan angivelse kan udelades:

a)

hvis fødevarens betegnelse klart henviser til den pågældende ingrediens

b)

hvis ingrediensen opført i bilag II, som et stof hidrører fra, i forvejen er anført i ingredienslisten, eller

c)

hvis der er tale om ikke-færdigpakkede fødevarer. I så fald skal der i salgsområdet eller på menukortet klart og synligt gøres opmærksom på,

at kunderne kan få oplysninger om allergifremkaldende stoffer direkte under salgssamtalen og/eller ved hjælp af tilgængeligt informationsmateriale

at krydskontaminering ikke kan udelukkes.

2.   Listen i bilag II tages systematisk op til revision og ajourføres om nødvendigt af Kommissionen på grundlag af den seneste videnskabelige og tekniske viden ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser .

3.   Der kan om nødvendigt fastsættes tekniske retningslinjer for fortolkningen af listen i bilag II efter forskriftsproceduren i artikel 41, stk. 2.

Artikel 23

Mængdeangivelse af ingredienser

1.   Mængden af en ingrediens eller en kategori af ingredienser, der er anvendt til fremstilling eller tilberedning af en fødevare, angives:

a)

hvis den pågældende ingrediens eller kategori af ingredienser indgår i fødevarens varebetegnelse eller sædvanligvis af forbrugeren forbindes med den varebetegnelse , eller

b)

hvis den pågældende ingrediens eller kategori af ingredienser fremhæves i mærkningen ved hjælp af ord, billeder eller en grafisk fremstilling, eller

c)

hvis den pågældende ingrediens eller kategori af ingredienser er væsentlig med henblik på at karakterisere en fødevare og adskille den fra andre varer, som den ellers kunne forveksles med på grund af sin betegnelse eller sit udseende.

2.   I bilag VII er der fastsat tekniske regler for anvendelse af stk. 1, herunder særlige tilfælde, hvor der for visse ingredienser ikke kræves mængdeangivelse.

Artikel 24

Nettomængde

1.   En fødevares nettomængde angives, idet der alt efter omstændighederne anvendes liter, centiliter, milliliter, kilogram eller gram:

a)

i rumfangsenheder for flydende varer, jf. Rådets direktiv 85/339/EØF af 27. juni 1985 om emballager til flydende levnedsmidler  (35)

b)

i vægtenheder for andre varer.

2.   Kommissionen kan fastsætte, at nettomængden for visse nærmere bestemte fødevarer skal udtrykkes på en anden måde end den, der er beskrevet i stk. 1 , ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser .

3.   I bilag VIII er der fastsat tekniske regler for anvendelse af stk. 1, herunder særlige tilfælde, hvor der ikke kræves angivelse af nettomængde.

Artikel 25

Dato for mindste holdbarhed og sidste anvendelsesdato og fremstillingsdato

1.   For fødevarer, som i mikrobiologisk henseende er meget letfordærvelige, og som derfor efter en kort periode kan udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed, skal datoen for mindste holdbarhed erstattes af sidste anvendelsesdato.

2.   Datoen skal være nem at finde og må ikke være skjult . Den anføres som følger:

a)

dato for mindste holdbarhed:

i)

datoen skal følge efter udtrykket

»mindst holdbar til …«, når datoen angiver dagen, eller

»mindst holdbar til og med …« i andre tilfælde

ii)

de i nr. i) fastsatte angivelser ledsages af

selve datoen, eller

en henvisning til det sted på mærkningen, hvor datoen er anført.

Disse oplysninger suppleres om nødvendigt med en beskrivelse af de opbevaringsforskrifter, som skal overholdes for at sikre den anførte holdbarhed

iii)

datoen består af en ukodet angivelse af dag, måned og år i den nævnte rækkefølge.

Dog er det for fødevarer

med en holdbarhed på under 3 måneder nødvendigt at angive dag og måned

med en holdbarhed på over 3 måneder, men ikke over 18 måneder, nødvendigt at angive måned og år

med en holdbarhed på over 18 måneder tilstrækkeligt at angive året.

De nærmere enkeltheder vedrørende angivelsen af datoen for mindste holdbarhed, jf. nr. iii), kan fastsættes efter forskriftsproceduren i artikel 41, stk. 2

iv)

datoen for mindste holdbarhed skal angives på de enkelte færdigpakkede portioner

v)

med forbehold af EU-bestemmelser, der fastsætter andre datoangivelser, kræves der ingen angivelse af datoen for mindste holdbarhed for

frisk frugt og friske grøntsager, herunder kartofler, som ikke er skrællet, snittet eller behandlet på lignende måde; denne undtagelse finder ikke anvendelse på spirende frø og lignende produkter, såsom skud af bælgfrugter

vine, hedvine, mousserende vine, aromatiserede vine og lignende produkter, der er fremstillet af andre frugter end druer, samt drikkevarer, der henhører under KN-kode 2206 00 91, 2206 00 93 og 2206 00 99, og som er fremstillet af druer eller druemost

drikkevarer med et alkoholindhold på 10 volumenprocent eller derover

ikke-alkoholholdige læskedrikke, frugtsaft, frugtnektar og alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2 volumenprocent i individuelle beholdere på mere end fem liter, som skal leveres til storkøkkener

bageri- og konditorvarer, der på grund af deres beskaffenhed normalt fortæres inden 24 timer efter fremstillingen

eddike

kogesalt

sukker i fast form

konfekturevarer, der næsten udelukkende består af aromatiserede og/eller farvede sukkerarter

tyggegummi og lignende tyggeprodukter.

b)

sidste anvendelsesdato:

i)

datoen skal følge efter udtrykket »sidste anvendelsesdato«

ii)

de i nr. i) fastsatte angivelser ledsages af

enten selve datoen, eller

en henvisning til det sted på mærkningen, hvor datoen er anført.

Efter disse oplysninger skal følge en beskrivelse af de opbevaringsforskrifter, som skal overholdes

iii)

datoen skal omfatte en angivelse i ukodet form af den pågældende dag, måned og eventuelt det pågældende år i nævnte rækkefølge

c)

fremstillingsdato:

i)

datoen skal følge efter udtrykket »fremstillet den …«

ii)

de i nr. i) fastsatte angivelser ledsages af

enten selve datoen, eller

en henvisning til det sted på mærkningen, hvor datoen er anført

iii)

datoen skal omfatte en angivelse i ukodet form af den pågældende dag, måned og eventuelt det pågældende år i nævnte rækkefølge.

Artikel 26

Brugsanvisninger

1.   Brugsanvisningen for en fødevare bør være udformet på en sådan måde, at fødevaren kan anvendes på hensigtsmæssig måde. Hvor det er relevant, bør der anføres forskrifter for køle- og opbevaringsforhold samt anvendelsesperioden efter åbning af emballagen.

2.   Kommissionen kan for visse fødevarer ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser fastsætte bestemmelser om, hvordan brugsanvisningerne skal angives. ▐

Artikel 27

Alkoholindhold

1.   De nærmere bestemmelser for angivelse af alkoholindhold udtrykt i volumen fastsættes for så vidt angår produkter henhørende under position 22.04 og 22.05 i den fælles toldtarif ved de særlige EU-bestemmelser, som gælder for disse produkter.

2.   Det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen for drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol, bortset fra varer, der er omhandlet i stk. 1, angives i overensstemmelse med bilag IX.

AFDELING 3

NÆRINGSDEKLARATION

Artikel 28

Sammenhæng med anden lovgivning

1.   Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse på fødevarer, der er omfattet af følgende retsakter:

a)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (36)

b)

Rådets direktiv 80/777/EØF af 15. juli 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand (37).

2.   Bestemmelserne i denne afdeling tilsidesætter ikke Rådets direktiv 89/398/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring (38) og særdirektiver som omhandlet i direktivets artikel 4, stk. 1.

Artikel 29

Indhold

1.   Næringsdeklarationen (i det følgende benævnt »obligatorisk næringsdeklaration«) skal indeholde følgende oplysninger:

a)

energiværdi

b)

mængden af fedt, mættede fedtsyrer ▐ og salt

c)

mængden af protein, kulhydrater, kostfibre samt naturlige og kunstige transfedtsyrer .

Dette stykke finder ikke anvendelse på alkoholholdige drikkevarer . Kommissionen udarbejder efter … (39) en rapport om anvendelsen af dette stykke for disse produkters vedkommende, og den kan lade rapporten ledsage af særlige ▐ bestemmelser om tilvejebringelse af næringsoplysninger til forbrugerne om disse produkter ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser .

2.   Næringsdeklarationen kan desuden derudover angive mængden af et eller flere af følgende elementer:

▐ a)

enkeltumættede fedtsyrer

b)

flerumættede fedtsyrer

c)

polyoler

d)

kolesterol

e)

stivelse

f)

vitaminer og mineraler ▐, når de forekommer i betydelig mængde , jf. bilag X, del A, punkt 1, i overensstemmelse med værdierne i bilag X, del A, punkt 2

g)

andre stoffer i overensstemmelse med bilag XII, del A, samt bestanddele af disse næringsstoffer

h)

yderligere stoffer som defineret i forordning (EF) nr. 1925/2006 .

3.   Det er obligatorisk at deklarere mængden af stoffer, der tilhører en af de i stk. 2 anførte kategorier af næringsstoffer eller udgør bestanddele deraf, når der anvendes en ernærings- og/eller sundhedsanprisning.

Artikel 30

Beregning

1.   Energiværdien beregnes ved anvendelse af omregningsfaktorerne i bilag XI.

2.   Omregningsfaktorer for vitaminer og mineraler som anført i bilag X, del A, punkt 1, med henblik på en mere præcis beregning af indholdet af dem i fødevarer skal vedtages af Kommissionen og indsættes i bilag XI ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser .

3.   De mængder af energi og næringsstoffer, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1 og 2, skal henføre til fødevaren, således som den sælges.

Hvis det er hensigtsmæssigt, kan disse oplysninger gives for fødevaren i tilberedt stand, forudsat at tilberedningsmåden er beskrevet tilstrækkeligt detaljeret, og at oplysningerne vedrører fødevaren, således som den forudsættes konsumeret.

4.   De deklarerede værdier skal være gennemsnitsværdier på datoen for mindste holdbarhed under hensyntagen til passende tolerancer og skal være behørigt fastsat på et af følgende grundlag, alt efter tilfældet:

a)

producentens analyse af fødevaren eller

b)

en beregning udført på basis af kendte eller faktiske gennemsnitsværdier vedrørende de anvendte ingredienser eller

c)

en beregning på basis af sædvanligvis fastlagte og accepterede data.

Efter at autoriteten har afgivet udtalelse, vedtages gennemførelsesbestemmelser vedrørende deklarationen af energi og næringsstoffer, for så vidt angår præcisionen af de deklarerede værdier, f.eks. forskellene mellem de deklarerede tal og de tal, der konstateres ved offentlig kontrol, ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser .

Artikel 31

Udtryksformer

1.   Mængden af energi og næringsstoffer eller disses bestanddele, jf. artikel 29, stk. 1 og 2, angives ved anvendelse af de måleenheder, der er anført i bilag XII .

2.    På den obligatoriske næringsdeklaration på emballagens forside angives mængden af energi udtrykt i kcal, jf. artikel 29, stk. 1, litra a), og de obligatoriske næringsstoffer, jf. artikel 29, stk. 1, litra b), udtrykt i gram.

Oplysningerne angives i et tydeligt format i følgende rækkefølge: energi, fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter og salt.

3.     På den obligatoriske næringsdeklaration på emballagens bagside angives mængden af energi udtrykt i kcal samt alle de obligatoriske næringsstoffer jf. artikel 29, stk. 1, og hvor det er relevant, de frivillige næringsstoffer jf. artikel 29, stk. 2.

Hvor det er relevant, anføres oplysningerne både pr. 100 g/ml og pr. portion i den rækkefølge, der er anført i bilag XII, del C.

Oplysningerne angives samlet i tabelform med tallene under hinanden.

4.   I den obligatoriske næringsdeklaration udtrykkes indholdet, alt efter hvad der er relevant, som procentdel af de referenceindtag, der er fastsat i bilag X, del B, pr. 100 g eller pr. 100 ml eller pr. portion. Hvis indholdet af vitaminer og mineraler deklareres, skal det ligeledes angives i procent af de referenceindtag, der er anført i bilag X, del A, punkt 1.

5.     Såfremt der foretages deklaration i henhold til stk. 4, skal følgende tilføjes i umiddelbar nærhed af den omhandlede tabel: »Gennemsnitligt dagligt behov for en midaldrende kvinde. Det individuelle daglige behov kan afvige herfra.«

6.   En deklaration af indholdet af polyoler og/eller stivelse og en deklaration af indholdet af fedtsyretyper, bortset fra den obligatoriske deklaration af indholdet af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer , jf. artikel 29, stk. 1, litra b), udformes i overensstemmelse med bilag XII .

Artikel 32

Supplerende udtryksformer

Som supplement til de udtryksformer, der er omhandlet i artikel 31, stk. 2 og 4, kan der i næringsdeklarationen derudover, dvs. som gentagelse, og eventuelt et andet sted på emballagen anvendes andre udtryksformer, f.eks. grafik eller symboler, forudsat at følgende væsentlige krav er opfyldt:

a)

sådanne udtryksformer må ikke vildlede forbrugeren eller bortlede dennes opmærksomhed fra den obligatoriske næringsdeklaration

b)

den er baseret enten på ▐ referenceindtag i overensstemmelse med bilag X, del B, eller ▐ på relevant videnskabelig viden om indtag af energi eller næringsstoffer

c)

der foreligger videnskabelig dokumentation for, at gennemsnitsforbrugeren kan forstå og anvende oplysningerne, således som de er udformet , og

d)

der foreligger dokumentation for uafhængige forbrugerundersøgelser, som viser, at gennemsnitsforbrugeren forstår udtryksformen.

Artikel 33

Præsentationsmåder

1.     Den obligatoriske mærkning med energiindhold, jf. artikel 29, stk. 1, litra a), og bilag XI, del B, skal sammen med præsentationen af næringsdeklarationen, jf. artikel 29 og 31, være anført i nederste højre hjørne på emballagens forside med en skriftstørrelse på 3 mm og indrammet.

2.     Gaveemballage er undtaget fra kravet om gentagelse af energiindholdet på emballagens forside, jf. stk. 1.

3.    Den frivillige udvidede næringsdeklaration vedrørende næringsstoffer omhandlet i artikel 29, stk. 2, udformes ▐, hvor stofferne forekommer, med den rækkefølge, der er anført i bilag XII. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.

4.     Når næringsdeklarationen for fødevarer, der er opført i bilag IV, er obligatorisk som følge af en ernærings- eller sundhedsanprisning, behøver næringsdeklarationen ikke at optræde i det primære synsfelt.

5.     Stk. 1 finder ikke anvendelse på fødevarer defineret i direktiv 89/398/EØF og i de særdirektiver, der er omhandlet i samme direktivs artikel 4, stk. 1.

6.   Hvis indholdet af energi eller næringsstof(fer) i et produkt er ubetydeligt, kan næringsdeklarationen vedrørende disse elementer erstattes af en erklæring som f.eks. »Indeholder ubetydelige mængder af …« i nær tilknytning til næringsdeklarationen, hvis der findes en sådan.

7.   Kommissionen kan ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser fastsætte bestemmelser om aspekter af næringsdeklarationens præsentationsmåder.

8.     Senest … (40) fremlægger Kommissionen en evalueringsrapport om den præsentationsmåde, der er beskrevet i stk. 1-7.

KAPITEL V

FRIVILLIG FØDEVAREINFORMATION

Artikel 34

Krav

1.     Frivillig information må ikke anføres, så det går ud over den plads, der er til rådighed for den obligatoriske information.

2.     Alle relevante oplysninger om ordninger med frivillig fødevareinformation, såsom tilgrundliggende kriterier og videnskabelige undersøgelser, gøres offentligt tilgængelige.

3.     Det er fortsat tilladt at anføre supplerende frivillige næringsoplysninger til bestemte målgrupper, f.eks. børn, forudsat at disse specifikke referenceværdier er videnskabeligt dokumenterede, ikke vildleder forbrugeren og er i overensstemmelse med denne forordnings generelle betingelser.

4.   Uden at særlige EU-bestemmelser om mærkning derved tilsidesættes, anvendes stk. 5, når en fødevares oprindelsesland eller herkomststed frivilligt er anført for at oplyse forbrugerne om, at en fødevare har oprindelse i eller kommer fra EU eller et givet land eller sted.

5.   For kød, bortset fra okse- og kalvekød, kan det angivne oprindelsesland eller herkomststed være kun ét sted, hvis dyrene er blevet født, opdrættet og slagtet i et og samme land eller på et og samme sted. I andre tilfælde skal der oplyses om hvert af de forskellige steder, hvor dyrene er født, opdrættet og slagtet.

6.     Udtrykket »vegetarisk« bør ikke anvendes for fødevarer, som består af eller er fremstillet af eller ved hjælp af produkter, der hidrører fra dyr, som er døde, slagtet, eller som dør, når de spises. Udtrykket »vegansk« bør ikke anvendes for fødevarer, der består af eller er fremstillet af eller ved hjælp af dyr eller animalske produkter (herunder produkter fra levende dyr).

▐ KAPITEL VI

NATIONALE BESTEMMELSER

Artikel 35

Princip

Medlemsstaterne må kun vedtage bestemmelser om fødevareinformation, når det er tilladt i medfør af denne forordning.

Artikel 36

Nationale bestemmelser om supplerende obligatoriske oplysninger

Som supplement til de obligatoriske oplysninger, jf. artikel 9, stk. 1, og artikel 11, kan medlemsstaterne efter proceduren i artikel 39 kræve supplerende obligatoriske oplysninger om specifikke typer eller kategorier af fødevarer, der er begrundet i hensyn til:

a)

beskyttelse af folkesundheden

b)

beskyttelse af forbrugerne

c)

bekæmpelse af svig

d)

beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret samt angivelser af regionalt herkomststed, kontrollerede oprindelsesbetegnelser og bekæmpelse af illoyal konkurrence.

Sådanne foranstaltninger må ikke medføre hindringer for varernes frie bevægelighed i det indre marked.

Artikel 37

Mælk og mejeriprodukter

Medlemsstaterne kan fastsætte undtagelser fra artikel 9, stk. 1, og artikel 11, stk. 2, for mælk og mejeriprodukter, der er tappet i glasflasker, som er beregnet til genbrug.

De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser.

Artikel 38

▐ Ikke-færdigpakkede fødevarer

1.    Hvad angår ikke-færdigpakkede fødevarer, skal de i artikel 9, stk. 1, litra c), omhandlede oplysninger angives .

2.    Angivelse af andre oplysninger omhandlet i artikel 9 og 11 er ikke obligatorisk .

3.     Medlemsstaterne kan vedtage nærmere regler for, hvorledes de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger skal gøres tilgængelige.

4.   Medlemsstaterne tilsender straks Kommissionen bestemmelserne omhandlet i stk. 1 og 3.

Artikel 39

Underretningsprocedure

1.   Når der henvises til denne artikel, underretter en medlemsstat, der finder det nødvendigt at vedtage ny lovgivning, på forhånd Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de påtænkte foranstaltninger, samtidig med at den anfører, hvilke motiver der ligger til grund herfor.

2.   Kommissionen hører Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der er nedsat ved artikel 58, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002, hvis Kommissionen finder en høring formålstjenlig, eller hvis en medlemsstat anmoder herom. Kommissionen indfører også en formel underretningsprocedure for alle aktører i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (41).

3.   Den pågældende medlemsstat kan først træffe de påtænkte foranstaltninger tre måneder efter den i stk. 1 omhandlede underretning, forudsat at den ikke har modtaget en negativ udtalelse fra Kommissionen.

4.   Er Kommissionens udtalelse negativ, indleder Kommissionen inden udløbet af fristen på tre måneder forskriftsproceduren i artikel 41, stk. 2, med henblik på at afgøre, hvorvidt de påtænkte foranstaltninger kan gennemføres. Kommissionen kan kræve, at der foretages visse ændringer af de påtænkte foranstaltninger. Den pågældende medlemsstat kan først træffe de påtænkte foranstaltninger, når Kommissionen har vedtaget sin endelige beslutning.

KAPITEL VII

GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER, ÆNDRINGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 40

Tekniske tilpasninger

Uden at bestemmelserne i artikel 11, stk. 2, og artikel 22, stk. 2, om ændringer af bilag II og III derved tilsidesættes, kan bilagene ændres af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 42 og på de i artikel 43 og 44 anførte betingelser .

Artikel 41

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

Artikel 42

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.     Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra k), artikel 11, stk. 2, artikel 14, stk. 1, artikel 20, litra e), artikel 22, stk. 2, artikel 24, stk. 2, artikel 26, stk. 2, artikel 29, stk. 1, artikel 30, stk. 2 og 4 og artikel 33, stk. 7, og artikel 40 i en periode på fem år efter … (42). Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder delegationen i henhold til artikel 43.

2.     Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3.     Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med forbehold af betingelserne i artikel 43 og 44.

Artikel 43

Tilbagekaldelse af delegationen

1.     Den i artikel 9, stk. 1, litra k), artikel 11, stk. 2, artikel 14, stk. 1, artikel 20, litra e), artikel 22, stk. 2, artikel 24, stk. 2, artikel 26, stk. 2, artikel 29, stk. 1, artikel 30, stk. 2 og 4 og artikel 33, stk. 7, og artikel 40 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.     Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, og angiver samtidig, hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse, samt den mulige begrundelse herfor.

3.     Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 44

Indsigelser mod delegerede retsakter

1.     Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra meddelelsen.

Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.     Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fast heri.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3.     Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

Artikel 45

Ændringer af forordning (EF) nr. 1924/2006

Artikel 7, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1924/2006 affattes således:

»Deklarationspligten og de nærmere bestemmelser herfor i henhold til [kapitel IV, afdeling 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2010 af … om fødevareinformation til forbrugerne (43) finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med en ernærings- og/eller sundhedsanprisning, undtagen ved generiske reklamer.

Desuden skal mængden af det eller de stoffer, som ernærings- eller sundhedsanprisningen vedrører, og som ikke fremgår af næringsdeklarationen, angives i samme synsfelt som næringsdeklarationen og angives i overensstemmelse med artikel 30 og 31 i forordning (EU) nr. …/2010 af … om fødevareinformation til forbrugerne.

Artikel 46

Ændringer af forordning (EF) nr. 1925/2006

Forordning (EF) nr. 1925/2006 ændres således:

1)

Artikel 6, stk. 6, affattes således:

»6.   Tilsætning af et vitamin eller et mineral til fødevarer medfører, at det pågældende vitamin eller mineral forekommer i mindst en betydelig mængde, hvor denne er defineret, i henhold til del A, punkt 2, i bilag XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2010 af … om fødevareinformation til forbrugerne (44). Minimumsmængder, herunder eventuelt lavere mængder ved fravigelse fra den ovennævnte betydelige mængde for bestemte fødevarer eller fødevarekategoriers vedkommende, vedtages efter proceduren i artikel 14, stk. 2.

2)

Artikel 7, stk. 3, affattes således:

»3.   Næringsdeklaration på produkter tilsat vitaminer og mineraler, der er omfattet af denne forordning, er obligatorisk. Deklarationen skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i artikel 29, stk. 1, i forordning (EU) nr. …/2010 af … om fødevareinformation til forbrugerne, samt en angivelse af de samlede mængder af de tilsatte vitaminer og mineraler efter tilsætning til fødevaren.«

Artikel 47

Ophævelse

1.   Direktiv 87/250/EØF, 94/54/EF, 1999/10/EF, 2000/13/EF, 2002/67/EF, 2004/77/EF og forordning (EF) nr. 608/2004 ophæves med virkning fra denne … (45).

2.   Direktiv 90/496/EØF ophæves med virkning fra … (46).

3.   Henvisninger til de ophævede retsakter betragtes som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 48

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 14, stk. 1, anvendes fra … (47).

Artikel 29-33 anvendes fra … (47), undtagen for fødevarer mærket af ledere af fødevarevirksomheder, som den … (48) har mindre end 100 ansatte , og hvis årlige omsætning og/eller årsbalance i alt ikke overstiger 5 mio. EUR , idet de for disse virksomheders vedkommende anvendes fra … (49).

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand


(1)  EUT C 77 af 31.3.2009, s. 81.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 16.6.2010.

(3)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

(4)  EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.

(5)  EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29.

(6)  EFT L 276 af 6.10.1990, s. 40.

(7)  EFT L 113 af 30.4.1987, s. 57.

(8)  EFT L 300 af 23.11.1994, s. 14.

(9)  EFT L 69 af 16.3.1999, s. 22.

(10)  EFT L 191 af 19.7.2002, s. 20.

(11)  EUT L 97 af 1.4.2004, s. 44.

(12)  EUT L 162 af 30.4.2004, s. 76.

(13)  EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 160.

(14)  EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.

(15)  EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16.

(16)  EFT L 302 af 19.10.1993, s. 1.

(17)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(18)  EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9.

(19)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

(20)  EUT L 404 af 30.12.2006, s. 26.

(21)   EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23 .

(22)   EUT: indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(23)   EUT: 18 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

(24)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1.

(25)  EFT L 40 af 11.2.1989, s. 27.

(26)  EFT L 184 af 15.7.1988, s. 61.

(27)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55

(28)  EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.

(29)   EUT L 247 af 21.9.2007, s. 17 .

(30)   EFT L 91 af 7.4.1999, s. 29 .

(31)   EUT L 401 af 30.12.2006, s. 1 .

(32)   EUT L 339 af 6.12.2006, s. 16 .

(33)  EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.

(34)   Fem år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(35)   EFT L 176 af 6.7.1985, s. 18 .

(36)  EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51.

(37)  EFT L 229 af 30.8.1980, s. 1.

(38)  EFT L 186 af 30.6.1989, s. 27.

(39)  Fem år efter denne forordnings ikrafttræden.

(40)   Fem år efter denne forordnings ikrafttræden.

(41)   EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37 .

(42)   Datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(43)  EUT …«.

(44)  EUT …«

(45)  Datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(46)  Fem år efter denne forordnings ikrafttræden.

(47)  Den første dag i måneden 36 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

(48)  Datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(49)  Den første dag i måneden 60 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

Onsdag den 16. juni 2010
BILAG I

SÆRLIGE DEFINITIONER

Jf. artikel 2, stk. 4

1.

Ved »næringsdeklaration« forstås oplysning om:

a)

energiværdi eller

b)

energiværdi og et eller flere af følgende næringsstoffer og deres bestanddele:

fedt

kulhydrat

kostfibre

protein

salt

vitaminer og mineraler som anført i bilag X, del A, punkt 1, når de forekommer i betydelig mængde som defineret i bilag X, del A, punkt 2.

2.

Ved »fedt« forstås det samlede indhold af lipider, herunder phosphorlipider.

3.

Ved »mættede fedtsyrer« forstås fedtsyrer uden dobbeltbinding.

4.

Ved »transfedtsyrer« forstås fedtsyrer med mindst én ikke-konjugeret (dvs. afbrudt af mindst én methylengruppe) kulstof-kulstof-dobbeltbinding i trans-konfigurationen.

5.

Ved »enkeltumættede fedtsyrer« forstås fedtsyrer med én cis-dobbeltbinding.

6.

Ved »flerumættede fedtsyrer« forstås alle fedtsyrer med cis, cis-methylen-afbrudte dobbeltbindinger

7.

Ved »kulhydrat« forstås ethvert kulhydrat, som nedbrydes i menneskets stofskifte, herunder polyoler.

8.

Ved »sukkerarter« forstås alle monosaccharider og disaccharider, som forekommer i fødevarer, med undtagelse af polyoler , isomaltulose og D-tagatose.

9.

Ved »polyoler« forstås alkoholer, der indeholder mere end to hydroxylgrupper.

10.

Ved »protein« forstås proteinindholdet beregnet efter formlen: protein = totalt Kjeldahl-nitrogen × 6,25 og for mælkeproteins vedkommende, totalt Kjeldahl-nitrogen × 6,38.

11.

Ved »salt« forstås saltindholdet beregnet efter formlen: salt = natrium × 2,5.

12.

Ved »spiseligt bladguld« forstås en spiselig dekoration af fødevarer og drikkevarer bestående af ca. 0,000125 mm tykt bladguld i flage- eller pulverform.

13.

Ved »gennemsnitsværdi« forstås den værdi, der bedst repræsenterer den mængde næringsstof, som en given fødevare indeholder, og ved hvilken der tages hensyn til den margen, der skyldes sæsonmæssige variationer, forbrugsmønstre og andre faktorer, som kan have indflydelse på den faktiske værdi.

14.

Ved » emballagens forside « forstås den side eller overflade af fødevareemballagen , der med størst sandsynlighed vises eller er synligt under normale eller sædvanlige salgs- eller brugsvilkår.

Onsdag den 16. juni 2010
BILAG II

INGREDIENSER, DER KAN FORÅRSAGE ALLERGIER ELLER INTOLERANS

1.

Glutenholdige kornprodukter (dvs. hvede, rug, byg, havre, spelt, kamut eller hybridiserede stammer heraf) og produkter på basis heraf, undtagen:

a)

glucosesirup på basis af hvede, herunder dextrose (1)

b)

maltodextriner på basis af hvede (1)

c)

glucosesirup på basis af byg

d)

kornprodukter, der anvendes til fremstilling af alkoholholdige destillater .▐

2.

Krebsdyr og produkter på basis af krebsdyr.

3.

Æg og produkter på basis af æg.

4.

Fisk og produkter på basis af fisk, undtagen:

a)

fiskegelatine anvendt som bærestof for vitamin- eller carotenoidpræparater

b)

fiskegelatine eller ægte husblas, der anvendes som klaringsmiddel i øl og vin.

5.

Jordnødder og produkter på basis af jordnødder.

6.

Soja og produkter på basis af soja, undtagen:

a)

fuldstændig raffineret sojaolie og -fedt (1)

b)

naturlige blandede tocopheroler (E 306), naturligt D-alpha-tocopherol, naturligt D-alpha-tocopherolacetat, naturligt D-alpha-tocopherolsuccinat hidrørende fra soja

c)

phytosteroler og phytosterolestere fremstillet af vegetabilske olier hidrørende fra soja

d)

phytostanolestere fremstillet af vegetabilske steroler hidrørende fra soja.

7.

Mælk og produkter på basis af mælk (herunder laktose), undtagen:

a)

valle, der anvendes til fremstilling af alkoholholdige destillater

b)

lactitol.

8.

Nødder, dvs. mandler (Amygdalus communis L.), hasselnødder (Corylus avellana), valnødder (Juglans regia), cashewnødder (Anacardium occidentale), pekannødder (Carya illinoinensis (Wangenh.) K. Koch), paranødder (Bertholletia excelsa), pistacienødder (Pistacia vera), queenslandnødder (Macadamia ternifolia) og produkter på basis heraf, undtagen nødder,

a)

der anvendes til fremstilling af alkoholholdige destillater .▐

9.

Selleri og produkter på basis af selleri.

10.

Sennep og produkter på basis af sennep.

11.

Sesamfrø og produkter på basis af sesamfrø.

12.

Svovldioxid og sulfitter i koncentrationer på over 10 mg/kg eller 10 mg/liter udtrykt som SO2 i produktet bestemt til konsum .

13.

Lupin og produkter på basis af lupin.

14.

Bløddyr og produkter på basis af bløddyr.


(1)  Det gælder også produkter på basis heraf, hvis forarbejdningen af dem ikke kan tænkes at have øget den af autoriteten skønsmæssigt ansatte allergenicitet af det produkt, de hidrører fra.

Onsdag den 16. juni 2010
BILAG III

FØDEVARER, HVIS MÆRKNING SKAL OMFATTE EN ELLER FLERE SUPPLERENDE OPLYSNINGER

FØDEVARETYPE ELLER -KATEGORI

OPLYSNING

1.   

FØDEVARER EMBALLERET VED BRUG AF BESTEMTE GASSER

1.1.

Fødevarer, hvis holdbarhed er forlænget ved brug af emballagegas i medfør af direktiv 89/107/EØF

»Pakket i beskyttende atmosfære«

2.     KØDPRODUKTER, HVOR DER VED SLAGTNINGEN AF DYRET ER ANVENDT SÆRLIGE METODER

2.1.

Kød eller kødprodukter af dyr, der ikke er blevet bedøvet inden slagtningen og dermed er blevet rituelt slagtet

»Kød af dyr, der er slagtet uden bedøvelse«

3.   

FØDEVARER, DER INDEHOLDER SØDESTOFFER

3.1.

Fødevarer, der indeholder et eller flere sødestoffer som tilladt i henhold til direktiv 89/107/EØF

»indeholder sødestof(fer)«; denne oplysning placeres tæt ved fødevarebetegnelsen i det primære synsfelt

3.2.

Fødevarer, der både er tilsat sukker og indeholder et eller flere sødestoffer som tilladt i henhold til direktiv 89/107/EØF

»indeholder sukker og sødestof(fer)«; denne oplysning placeres tæt ved fødevarebetegnelsen

3.3.

Fødevarer, der indeholder aspartam som tilladt i henhold til direktiv 89/107/EØF

»indeholder aspartam «

3.4.

Fødevarer, hvis indhold af polyoler udgør over 10 % som tilladt i henhold til direktiv 89/107/EØF

»overdreven indtagelse kan virke afførende«

4.   

FØDEVARER, DER INDEHOLDER GLYCYRRHIZINSYRE ELLER AMMONIUMSALT HERAF

4.1.

Konfekture eller drikkevarer, der indeholder glycyrrhizinsyre eller ammoniumsalt heraf som følge af tilsætning af selve stoffet/stofferne eller lakridsplanten Glycyrrhiza glabra i en koncentration på 100 mg/kg eller 10 mg/l eller derover

Angivelsen »indeholder lakrids« indsættes umiddelbart efter ingredienslisten, medmindre angivelsen »lakrids« i forvejen fremgår af ingredienslisten eller af fødevarebetegnelsen. Hvis der ikke er en ingrediensliste, skal oplysningen placeres tæt ved fødevarebetegnelsen.

4.2.

Konfekture, der indeholder glycyrrhizinsyre eller ammoniumsalt heraf som følge af tilsætning af selve stoffet/stofferne eller lakridsplanten Glycyrrhiza glabra i en koncentration på 4 g/kg eller derover

Angivelsen »indeholder lakrids - personer, der lider af forhøjet blodtryk, bør undgå for stort indtag« indsættes umiddelbart efter ingredienslisten. Hvis der ikke er en ingrediensliste, skal oplysningen placeres tæt ved fødevarebetegnelsen.

4.3.

Drikkevarer, der indeholder glycyrrhizinsyre eller ammoniumsalt heraf som følge af tilsætning af selve stoffet/stofferne eller lakridsplanten Glycyrrhiza glabra i koncentrationer på 50 mg/l eller derover eller på 300 mg/l eller derover ved drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2 % vol. (1).

Angivelsen »indeholder lakrids - personer, der lider af forhøjet blodtryk, bør undgå for stort indtag« indsættes umiddelbart efter ingredienslisten. Hvis der ikke er en ingrediensliste, skal oplysningen placeres tæt ved fødevarebetegnelsen.

5.     FØDEVARER, DER INDEHOLDER GLUTAMINSYRER ELLER SALTE HERAF

5.1.

Fødevarer, der indeholder et eller flere af tilsætningsstofferne E 620, E 621, E 622, E 623, E 624 og E 625

»indeholder appetitstyrkende ingredienser«

6.     KØD, DER BESTÅR AF SAMMENSAT KØD

6.1.

Kød, der består af sammensat kød og som kan give indtryk af at være fremstillet af et helt stykke

»med sammensat kød« denne oplysning placeres tæt ved fødevarebetegnelsen

7.   

DRIKKEVARER MED HØJT KOFFEININDHOLD

7.1.

Drikkevarer - undtagen drikkevarer fremstillet af kaffe, te, kaffeekstrakt eller teekstrakt, hvis fødevarebetegnelsen indeholder ordet »kaffe« eller »te« - som

er bestemt til forbrug uden yderligere forarbejdning eller tilberedning og indeholder mere koffein end 150 mg/l, uanset kilden, eller

er i koncentreret eller tørret form og efter rekonstituering indeholder mere koffein end 150 mg/l, uanset kilden

»Højt koffeinindhold« i samme synsfelt som drikkevarens betegnelse efterfulgt af en henvisning i parentes i overensstemmelse med denne forordnings artikel 14, stk. 4, til koffeinindholdet udtrykt i mg/100 ml

8.   

FØDEVARER TILSAT PHYTOSTEROLER, PHYTOSTEROLESTERE, PHYTOSTANOLER OG/ELLER PHYTOSTANOLESTERE

8.1.

Fødevarer eller fødevareingredienser tilsat phytosteroler, phytosterolestere, phytostanoler og/eller phytostanolestere

1)

»tilsat plantesteroler« eller »tilsat plantestanoler« i samme synsfelt som fødevarebetegnelsen

2)

indholdsmængden af tilsatte phytosteroler, phytosterolestere, phytostanoler eller phytostanolestere (udtrykt i % eller som g frie plantesteroler/plantestanoler pr. 100 g eller 100 ml af fødevaren) skal anføres i ingredienslisten

3)

en erklæring om, at fødevaren udelukkende er beregnet til personer, der ønsker at sænke kolesterolindholdet i blodet

4)

en erklæring om, at patienter, der indtager kolesterolsænkende medicin, kun bør bruge produktet under lægeligt tilsyn

5)

en let synlig erklæring om, at fødevaren måske ikke er ernæringsmæssigt egnet til gravide eller ammende kvinder samt børn under fem år

6)

vejledning om, at fødevaren skal anvendes som led i en afbalanceret og varieret kost, der bl.a. omfatter regelmæssigt konsum af frugter og grøntsager som et bidrag til at opretholde carotenoid-niveauerne

7)

i samme synsfelt som erklæringen under nr. 3) en erklæring om, at indtag på over 3 g pr. dag af tilsatte plantesteroler/plantestanoler bør undgås

8)

en definition af en portion af den pågældende fødevare eller fødevareingrediens (helst i g eller ml) med angivelse af den mængde plantesterol/plantestanol, den enkelte portion indeholder

9.     KØD- OG FJERKRÆPRODUKTER

9.1.

Kyllingeprodukter til hvis fremstilling, der er anvendt okse- eller svineproteiner.

Anvendelse af okse- eller svineproteiner skal altid fremgå tydeligt af mærkningen på emballagen.


(1)  Værdierne gælder for produkterne, som de udbydes klar til brug, eller som er rekonstituerede ifølge producentens anvisninger.

Onsdag den 16. juni 2010
BILAG IV

FØDEVARER, DER ER FRITAGET FOR KRAVET OM OBLIGATORISK NÆRINGSMÆRKNING

frisk frugt og friske grønsager og uforarbejdede produkter, der kun indeholder én ingrediens eller kategori af ingredienser

forarbejdede produkter, der som eneste forarbejdning er røget eller modnet, og som kun indeholder én ingrediens eller kategori af ingredienser

naturligt mineralvand eller andet drikkevand, herunder drikkevand, der udelukkende er tilsat kuldioxid og/eller aromaer

krydderurter, smagsstoffer, krydderier eller blandinger heraf

salt og erstatninger herfor

traditionelle og nye sukkerarter

melarter

produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/4/EF af 22. februar 1999 om kaffeekstrakter og cikorieekstrakter (1), hele eller malede kaffebønner og hele eller malede koffeinfri kaffebønner

urtete, te, koffeinfri te, pulverte eller teekstrakt, koffeinfri pulverte eller teekstrakt, som ikke indeholder tilsatte ingredienser

gæret eddike og eddikeerstatninger, inkl. dem, der udelukkende er tilsat aromaer

aromaer

fødevaretilsætningsstoffer

tekniske hjælpestoffer

fødevareenzymer

farvende fødevarer

spiseligt bladguld

gelatine

sammensatte midler, der får marmelade, gelé og lign. til at stivne

gær

tyggegummiprodukter

fødevarer i sæsonbestemt design eller emballage til luksus- og gaveformål

sæsonbestemte konfekturevarer og sukker- og chokoladefigurer

blandede flerstykspakninger

sortimenter

fødevarer i emballage eller beholder, hvis største overflade har et areal på mindre end 75 cm2; energiindholdet som omhandlet i artikel 29, stk. 1, litra a), skal stadig angives i det primære synsfelt

fødevarer, der sælges af privatpersoner i forbindelse med lejlighedsvise aktiviteter og ikke som en del af en virksomhed, hvis aktiviteter indebærer en vis kontinuitet og en vis grad af organisation

ikke-færdigpakkede fødevarer, herunder fødevarer tilberedt i storkøkkener og bestemt til direkte konsum

håndværksprodukter

fødevarer, der afsættes ved gårdsalg

fødevarer, der leveres direkte fra små virksomheder i små produktmængder til den endelige forbruger eller til lokale detailvirksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger

fødevarer i indre emballage ikke bestemt til salg uden yderemballagen (næringsdeklarationen skal anføres på yderemballagen, medmindre fødevaren tilhører de kategorier af fødevarer, der er fritaget i henhold til dette bilag)

fødevarer i en mængde på under 5 g/ml.

glasflasker med en uudslettelig mærkning.


(1)  EFT L 66 af 13.3.1999, s. 26.

Onsdag den 16. juni 2010
BILAG V

FØDEVARENS BETEGNELSE OG SÆRLIGE LEDSAGENDE OPLYSNINGER

DEL A -   FØDEVARENS BETEGNELSE

1.

Det er tilladt at anvende den fødevarebetegnelse i markedsføringsmedlemsstaten, hvorunder varen lovligt fremstilles og markedsføres i producentmedlemsstaten.

Hvis anvendelsen af denne forordnings øvrige bestemmelser, herunder artikel 9, ikke er tilstrækkelig til, at forbrugerne i markedsføringsmedlemsstaten kan gøre sig bekendt med fødevarens egentlige art og kan skelne den fra andre fødevarer, som den kunne forveksles med, skal fødevarebetegnelsen dog suppleres med yderligere beskrivende oplysninger, der anføres i det samme synsfelt ved siden af fødevarebetegnelsen i en klar og letlæselig skriftstørrelse .

2.

I ekstraordinære tilfælde må producentmedlemsstatens fødevarebetegnelse ikke anvendes i markedsføringsmedlemsstaten, fordi den fødevare, betegnelsen vedrører, i henseende til sin sammensætning eller fremstilling adskiller sig så meget fra den fødevare, der er kendt under denne betegnelse, at bestemmelserne i punkt 1 ikke er tilstrækkelige til at sikre korrekt oplysning af køberne i markedsføringsmedlemsstaten.

3.

En betegnelse, der er beskyttet af intellektuel ejendomsret, et varemærke eller et fantasinavn kan ikke træde i stedet for fødevarebetegnelsen.

DEL B -   OBLIGATORISKE OPLYSNINGER, DER LEDSAGER FØDEVAREBETEGNELSEN

1.

Fødevarebetegnelsen skal omfatte eller ledsages af oplysninger om fødevarens fysiske tilstand eller den særlige behandling, som fødevaren har undergået (f.eks. i pulverform, genindfrosset, frysetørret, dybfrosset, hurtigfrosset, optøet, koncentreret, røget), i de tilfælde, hvor undladelse af denne oplysning ville kunne vildlede køberen.

2.

Fødevarer, som er blevet behandlet med ioniserende stråling, skal forsynes med en af følgende angivelser:

»bestrålet« eller »strålekonserveret« eller »behandlet med ioniserende stråling« eller »konserveret med ioniserende stråling«.

3.

For ethvert kødprodukt, der fremstår som en udskæring, steg, skive eller portion af kød eller som en slagtekrop, samt for fiskeprodukter skal fødevarebetegnelsen angive eventuelle tilsatte ingredienser af anden animalsk oprindelse end den primære.

4.

Fødevarebetegnelsen skal ved mærkning af ethvert kødprodukt, der fremstår som en udskæring, steg, skive eller portion af kød eller som en slagtekrop eller af røget kød, indeholde angivelse af

a)

tilsatte ingredienser af anden animalsk oprindelse end resten af kødet og

b)

tilsat vand under følgende omstændigheder:

for tilberedt og ikke-tilberedt kød eller tilberedt røget kød: tilsat vand, der udgør mere end 5 % af produktets vægt

for ikke-tilberedt røget kød: tilsat vand, der udgør mere end 10 % af produktets vægt.

5.

Fødevarebetegnelsen skal ved mærkning af ethvert fiskeprodukt, der fremstår som en udskæring, filet, skive eller portion af fisk, indeholde angivelse af

a)

tilsatte ingredienser af vegetabilsk oprindelse eller anden animalsk oprindelse end fisk og

b)

tilsat vand, der udgør mere end 5 % af produktets vægt.

DEL C -   SÆRLIGE KRAV VEDRØRENDE BETEGNELSEN »HAKKET KØD«

1.

Kriterier for sammensætningen i dagsproduktionen som gennemsnit:

 

Fedtindhold

Bindevæv/

kødprotein-forhold

-

hakket magert kød

≤ 7 %

≤ 12

-

hakket rent oksekød

≤ 20 %

≤ 15

-

hakket kød med svinekød

≤ 30 %

≤ 18

-

hakket kød af andre dyrearter

≤ 25 %

≤ 15

2.

Uanset afsnit V, kapitel IV, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 skal mærkningen desuden indeholde følgende angivelse:

 

»Fedtindhold mindre end…«

 

»Bindevæv/kødprotein-forhold mindre end …«.

3.

Medlemsstaterne kan tillade, at hakket kød, der ikke overholder kriterierne i punkt 1, markedsføres på det nationale marked med et nationalt mærke, som ikke kan forveksles med de mærker, der er foreskrevet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 853/2004.

DEL D -     SÆRLIGE KRAV VEDRØRENDE BETEGNELSEN »PØLSETARME«

I ingredienslisten anføres pølsetarme på følgende måde:

»dyretarm«, når den tarm, der anvendes til pølsefremstilling, stammer fra klovbærende dyrs tarmkanal

»kunsttarm« i andre tilfælde.

Såfremt en kunsttarm ikke er spiselig, skal den mærkes som sådan.

DEL E -     VAREBETEGNELSE FOR EN FØDEVARE, DER GIVER INDTRYK AF AT VÆRE EN ANDEN FØDEVARE (på listen er anført eksempler)

En fødevare, der giver indtryk af at være en anden fødevare, eller hvori en ingrediens er erstattet af en imitation, mærkes som følger:

Afvigelse med hensyn til art, beskaffenhed og sammensætning

Varebetegnelse

I forhold til ost er mælkefedtet helt eller delvist erstattet af plantefedt

»Imiteret ost«

I forhold til skinke er sammensætningen ændret og består af findelte ingredienser med en betydeligt reduceret kødandel

»Imiteret skinke«

Onsdag den 16. juni 2010
BILAG VI

ANGIVELSE AF OG BETEGNELSE FOR INGREDIENSER

DEL A –   SÆRLIGE BESTEMMELSER OM ANGIVELSE AF INGREDIENSER I RÆKKEFØLGE EFTER FALDENDE VÆGT

Ingredienskategori

Bestemmelse om angivelse efter vægt

1.

Tilsat vand og flygtige ingredienser

Anføres efter deres vægt i færdigvaren. Den mængde vand, der er tilsat som ingrediens i en fødevare, beregnes ved fra færdigvarens samlede indhold at fradrage den samlede mængde af de øvrige anvendte ingredienser. Man kan undlade at tage denne mængde i betragtning, såfremt den ikke overstiger 5 vægtprocent af færdigvaren.

2.

Ingredienser, der anvendes i koncentreret eller tørret form, og som rekonstitueres under fremstillingen

Kan anføres efter deres mængdeforhold før koncentreringen eller tørringen

3.

Ingredienser i koncentrerede eller tørrede levnedsmidler, som skal rekonstitueres ved tilsætning af vand

Kan anføres efter deres mængdeforhold i det rekonstituerede produkt, forudsat at ingredienslisten ledsages af en oplysning som »ingredienser i det rekonstituerede produkt« eller »ingredienser i det forbrugsklare produkt«

4.

Frugter, grøntsager eller svampe, hvoraf ingen vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel, og hvis mængdeforhold kan variere, når de anvendes blandet som ingredienser i en fødevare

Kan grupperes i ingredienslisten under betegnelsen »frugt«, »grøntsager« eller »svampe« efterfulgt af angivelsen »i variabelt mængdeforhold« umiddelbart efterfulgt af en opregning af de pågældende frugter, grøntsager eller svampe. I så fald angives blandingen i ingredienslisten i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, på grundlag af de anvendte frugters, grøntsagers eller svampes samlede vægt.

5.

Krydderi- og krydderurtblandinger eller tilsvarende præparater , hvoraf ingen vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel

Kan anføres i en anden rækkefølge, forudsat at ingredienslisten ledsages af en oplysning som »i variabelt mængdeforhold«

6.

Ingredienser, der udgør mindre end 2 % af færdigvaren

Kan anføres i en anden rækkefølge efter de øvrige ingredienser

7.

Ingredienser, der svarer til hinanden eller kan erstatte hinanden, og som kan anvendes til fremstilling eller tilberedning af en fødevare uden at ændre dens sammensætning, art eller opfattede værdi, forudsat at de udgør mindre end 2 % af færdigvaren

Kan angives i ingredienslisten med angivelsen »indeholder … og/eller …«, hvis mindst én af ikke over to ingredienser forekommer i færdigvaren. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på de fødevaretilsætningsstoffer og ingredienser, der er anført i del C i dette bilag.

DEL B –   ANGIVELSE AF VISSE INGREDIENSER VED HJÆLP AF EN KATEGORIBETEGNELSE I STEDET FOR EN SPECIFIK BETEGNELSE

Ingredienser, der henhører under en af nedenstående fødevarekategorier, og som indgår i en anden fødevare, kan betegnes alene ved denne kategoris betegnelse.

Afgrænsning af fødevarekategori

Betegnelse

1.

Raffinerede olier, bortset fra olivenolie

»Olie«, suppleret med: ▐enten benævnelsen ▐»animalsk« (eller angivelse af den specifikke animalske oprindelse) eller i givet fald angivelse af den specifikke vegetabilske ▐oprindelse.

Hvor det ikke kan garanteres, at der ikke er vegetabilske olier i produktet, er anvendelsen af »kan indeholde« påkrævet.

Benævnelsen »hærdet« skal ledsage angivelsen af en hærdet olie ▐.

2.

Raffinerede fedtstoffer

»Fedtstof«, suppleret med ▐angivelse af den specifikke vegetabilske eller animalske oprindelse.

Benævnelsen »hærdet« skal ledsage angivelsen af et hærdet fedtstof, medmindre mængden af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer fremgår af næringsdeklarationen.

3.

Blandinger af mel, der hidrører fra to eller flere kornsorter

»Mel«, fulgt af en opregning af de kornsorter, det hidrører fra, opstillet efter faldende vægt

4.

Uforarbejdet stivelse og stivelse, der er modificeret ved fysiske processer eller ved hjælp af enzymer , brændt eller dextrineret stivelse, stivelse modificeret ved syre- eller alkalibehandling og bleget stivelse

»Stivelse«

5.

Enhver fiskeart, hvor fisken indgår som ingrediens i en anden fødevare, og med forbehold af at betegnelsen og præsentationsmåden for denne fødevare ikke henviser til en bestemt fiskeart

»Fisk«

6.

Alle ostetyper, når osten eller osteblandingen indgår som ingrediens i en anden fødevare, og med forbehold af at betegnelsen og præsentationsmåden for denne fødevare ikke henviser til en bestemt type ost

»Ost«

7.

Alle krydderier, som ikke overstiger 2 % af fødevarens vægt

»Krydderi(er)« eller »krydderiblanding«

8.

Alle krydderurter eller dele af krydderurter, som ikke overstiger 2 % af fødevarens vægt

»Krydderurt(er)« eller »blanding af krydderurter«

9.

Alle former for gummiprodukter, der anvendes til fremstilling af gummibase til tyggegummi

»Gummibase«

10.

Rasp af enhver oprindelse

»Rasp«

11.

Alle kategorier af saccharose

»Sukker«

12.

Vandfri dextrose eller dextrosemonohydrat

»Dextrose«

13.

Glucosesirup og dehydreret glucosesirup

»Glucosesirup«

14.

Alle mælkeproteiner (kasein, kaseinat og valleproteiner) samt blandinger heraf

»Mælkeproteiner«

15.

Presset kakaosmør, expellerkakaosmør eller raffineret kakaosmør

»Kakaosmør«

16.

Naturlige ekstrakter af frugt, grøntsager og spiselige planter eller plantedele, der udvindes ved hjælp af mekanisk/fysikalske processer og anvendes i koncentreret form til farvning af fødevarer

»Farvende fødevare«

17.

Alle vintyper som defineret i forordning (EF) nr. 1493/1999

»Vin«

18.

Skeletmuskulatur (1) af pattedyr og fugle, der er anerkendt som egnet til konsum, inklusive det naturligt indeholdte eller omliggende væv, med et indhold af fedtstoffer og bindevæv, der ikke overstiger de værdier, som er fastsat nedenfor, når kødet udgør en ingrediens i en anden fødevare.

I denne definition indgår kød, der ved mekanisk hjælp er udtaget fra kødbærende knogler, og som ikke er omfattet af EU-definitionen på »maskinsepareret kød« som anført i forordning (EF) nr. 853/2004.

Maksimumsgrænser for indhold af fedtstoffer og af bindevæv for ingredienser, der betegnes med kategorien »… kød«

»… kød«, hvor det samtidig angives (2), hvilke(n) dyreart(er) det hidrører fra

Art

Fedtstoffer (%)

Bindevæv (3) (%)

Pattedyr (undtagen kanin og svin) og blandinger af forskellige arter, hvoraf hovedparten er pattedyr

25

25

Svin

30

25

Fugle og kaniner

15

10

 

Hvis disse maksimumsgrænser for fedtstoffer og/eller bindevæv overskrides, og alle andre kriterier for definitionen af »kød« er overholdt, skal indholdet af »… kød« følgelig justeres nedad, og ingredienslisten skal, foruden betegnelsen »… kød«, omfatte angivelse af fedtindholdet/bindevævsindholdet.

 

19.

Alle typer produkter, der er omfattet af definitionen af »maskinsepareret kød«

»maskinsepareret kød«, hvor det samtidig angives (2), hvilke(n) dyreart(er) det hidrører fra

DEL C –   ANGIVELSE AF VISSE INGREDIENSER VED HJÆLP AF DERES KATEGORIBETEGNELSE, EFTERFULGT AF DERES SPECIFIKKE BETEGNELSE ELLER EF-NUMMER

Fødevaretilsætningsstoffer og enzymer, undtagen dem, der er angivet i artikel 21, litra b), der henhører under en af de i denne del anførte kategorier, angives ved betegnelsen på denne kategori, efterfulgt af deres specifikke navn eller deres EF-nummer. Hvis en ingrediens henhører under flere kategorier, angives den, der svarer til ingrediensens hovedfunktion i fødevaren. Betegnelsen »modificeret stivelse« skal dog altid, hvis denne ingrediens kan indeholde gluten, suppleres med en oplysning om dens specifikke vegetabilske oprindelse.

 

Syre

 

Surhedsregulerende middel

 

Antiklumpningsmiddel

 

Skumdæmpningsmiddel

 

Antioxidant

 

Fyldemiddel

 

Farve

 

Emulgator

 

Smeltesalt (4)

 

Enzymer  (5)

 

Konsistensmiddel

 

Smagsforstærker

 

Melbehandlingsmiddel

 

Geleringsmiddel

 

Overfladebehandlingsmiddel

 

Fugtighedsbevarende middel

 

Modificeret stivelse (5)

 

Celluloseekstrakt  (5)

 

Konserveringsmiddel

 

Drivgas

 

Hævemiddel

 

Stabilisator

 

Sødestof

 

Fortykningsmiddel

DEL D –   BETEGNELSE AF AROMAER I INGREDIENSLISTEN

1.

Aromaer betegnes ved enten »aroma(er)« eller ved en mere specifik definition eller en beskrivelse af aromaen.

2.

Kinin og koffein anvendt som aroma ved fremstilling eller tilberedning af en fødevare angives ved det specifikke navn i ingredienslisten umiddelbart efter betegnelsen »aroma(er)«.

3.

Ordet »naturlig« eller andre ord med stort set samme betydning må kun anvendes for aromaer, såfremt den aromagivende bestanddel udelukkende indeholder aromastoffer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i), i direktiv 88/388/EØF, og/eller aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra c), i nævnte direktiv.

4.

Hvis aromaens betegnelse indeholder en henvisning til de anvendte stoffers vegetabilske eller animalske art eller oprindelse, må ordet »naturlig« eller andre ord med stort set samme betydning kun anvendes, såfremt den aromagivende bestanddel udelukkende eller næsten udelukkende er udskilt af den pågældende fødevare eller den pågældende aromakilde gennem egnede fysiske processer, enzymprocesser, mikrobiologiske processer eller almindeligt anvendte tilberedningsprocesser for fødevarer.

DEL E –   BETEGNELSE AF SAMMENSATTE INGREDIENSER

1.

En sammensat ingrediens kan anføres i ingredienslisten med sin betegnelse, dersom denne er fastsat ved lov eller ved sædvane, og efter sin samlede vægt i produktet, såfremt denne angivelse umiddelbart efterfølges af en opregning af de ingredienser, der indgår i den sammensatte ingrediens.

2.

Ingredienslisten over sammensatte ingredienser er ikke obligatorisk:

a)

når sammensætningen af den sammensatte ingrediens er fastsat i gældende EU-regler, og forudsat at den sammensatte ingrediens udgør mindre end 2 % af færdigvaren; denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse på fødevaretilsætningsstoffer, jf. dog artikel 21, litra a)-d), eller

b)

for sammensatte ingredienser, som består af krydderi- og/eller krydderurtblandinger, der udgør mindre end 2 % af færdigvaren, undtagen fødevaretilsætningsstoffer, jf. dog artikel 21, litra a)-d), eller

c)

når den sammensatte ingrediens er en fødevare, for hvilket der i EU-reglerne ikke kræves en ingrediensliste.


(1)  Mellemgulv og tyggemuskler er skeletmuskulatur, mens hjerte, tunge, andre muskler i hovedet end tyggemuskler, forknæled, haseled og hale ikke er det.

(2)  Ved mærkning på engelsk kan i stedet for denne betegnelse anvendes ingrediensens generiske navn for den pågældende dyreart.

(3)  Indholdet af bindevæv beregnes ud fra forholdet mellem kollagenindholdet og kødproteinindholdet. Kollagenindholdet er otte gange større end hydroxyprolinindholdet.

(4)  Udelukkende for smelteost og produkter fremstillet på basis heraf.

(5)  Der kræves ikke angivelse af den specifikke betegnelse eller EF-nummer.

Onsdag den 16. juni 2010
BILAG VII

MÆNGDEANGIVELSE AF INGREDIENSER

1.

Der kræves ikke mængdeangivelse af ingredienser:

a)

hvis der er tale om en ingrediens eller en kategori af ingredienser:

i)

hvis drænede nettovægt er angivet i overensstemmelse med bilag VIII, punkt 5

ii)

hvis mængde i forvejen obligatorisk skal figurere i mærkningen i medfør af EU-bestemmelser

iii)

som anvendes i små mængder til aromatisering, eller

iv)

som, selv om den figurerer i fødevarebetegnelsen, ikke vil være afgørende for forbrugerens valg i markedsføringslandet, fordi variationen i mængde ikke er så væsentlig, at den kendetegner fødevaren eller adskiller den fra lignende fødevarer, eller

b)

hvis der findes specifikke EU-bestemmelser, der fastlægger en bestemt mængde af en ingrediens eller en kategori af ingredienser, uden at denne skal angives i mærkningen, eller

c)

i de tilfælde, der er omhandlet i bilag VI, del A, punkt 4 og 5.

2.

Artikel 23, stk. 1, litra a) og b), finder ikke anvendelse:

a)

for ingredienser eller kategorier af ingredienser, der er omfattet af angivelsen »indeholder sødestof(fer)« eller »indeholder sukker og sødestof(fer)«, hvis angivelsen ledsager fødevarebetegnelsen som foreskrevet i bilag III, eller

b)

for tilsatte vitaminer og mineraler, hvis disse stoffer angives i forbindelse med en næringsdeklaration.

3.

Mængdeangivelse af en ingrediens eller en kategori af ingredienser:

a)

udtrykkes i procent svarende til mængden af ingrediensen eller ingredienserne på det tidspunkt, hvor den/de anvendes, og

b)

den i stk. 1 nævnte angivelse skal figurere i fødevarebetegnelsen eller i umiddelbar nærhed af denne eller i ingredienslisten i forbindelse med den pågældende ingrediens eller kategori af ingredienser.

4.

Uanset punkt 3 gælder dog følgende:

a)

for fødevarer, der har undergået væsketab efter varmebehandling eller lignende behandling, udtrykkes denne mængde som en procentdel, der svarer til mængden af den eller de anvendte ingredienser, beregnet i forhold til færdigvaren, medmindre den pågældende angivne mængde af en ingrediens eller den samlede mængde af alle ingredienser overstiger 100 %, idet mængden i så fald angives med en vægtangivelse for den ingrediens/de ingredienser, der er anvendt ved tilberedningen af 100 g af færdigvaren

b)

mængden af flygtige ingredienser angives efter deres vægt i færdigvaren

c)

mængden af ingredienser, der anvendes i koncentreret eller tørret form, og som rekonstitueres under fremstillingen, kan angives efter deres vægt før koncentreringen eller tørringen

d)

ingredienserne i koncentrerede eller tørrede levnedsmidler, som skal tilsættes vand, kan angives efter det mængdeforhold, hvori de forefindes i det rekonstituerede produkt.

Onsdag den 16. juni 2010
BILAG VIII

ANGIVELSE AF NETTOINDHOLD

1.

Angivelse af nettoindhold kan udelades for fødevarer:

a)

for hvilke der forekommer betydelige tab af rumfang eller masse, eller som i ikke færdigpakket stand sælges stykvis eller afvejes i køberens nærværelse

b)

hvis nettoindhold er under 5 g eller 5 ml; denne bestemmelse gælder dog ikke for krydderier og krydderurter, eller

c)

for hvilke der er fastsat undtagelser i andre lovbestemmelser.

2.

Dersom fællesskabsbestemmelser eller, såfremt sådanne ikke findes, nationale bestemmelser foreskriver, at et indhold skal angives på en bestemt måde (f.eks. nominelt indhold, minimumsindhold, gennemsnitligt indhold), er dette indhold nettoindholdet i henhold til denne forordning.

3.

Såfremt en færdigpakning består af to eller flere færdigpakkede enkeltpakninger indeholdende samme mængde af samme vare, angives nettoindholdet ved at anføre nettoindholdet for hver enkelt pakning og det samlede antal enkeltpakninger. Disse oplysninger er dog ikke obligatoriske, såfremt det samlede antal enkelpakninger er klart synlige og let tællelige udefra, og såfremt mindst en angivelse af nettoindholdet i hver enkeltpakning er klart synlig udefra.

4.

Såfremt en færdigpakning består af to eller flere enkeltpakninger, der ikke betragtes som salgsenheder, angives nettoindholdet ved at anføre det samlede nettoindhold og det samlede antal enkeltpakninger.

5.

Såfremt en fødevare i fast form præsenteres i en lage, angives fødevarens drænede nettovægt ligeledes.

I henhold til dette punkt forstås ved »lage« de nedenfor anførte produkter, eventuelt blandinger heraf, også når de er frosne eller dybfrosne, såfremt lagen kun er uvæsentlig i forhold til varens hovedbestanddele og derfor ikke er afgørende for købet: vand, vandige opløsninger af salt, saltlage, vandige opløsninger af levnedsmiddelsyrer, eddike, vandige opløsninger af sukker, vandige opløsninger af andre stoffer eller sødestoffer; frugt- eller grøntsagssafter for så vidt angår frugt eller grøntsager.

Onsdag den 16. juni 2010
BILAG IX

ALKOHOLINDHOLD

Det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen for drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol, angives ved et tal med højst én decimal. Det efterfølges af symbolet »% vol.«, og udtrykket »alkohol«, evt. forkortet til »alk.«, kan sættes foran.

Alkoholindholdet bestemmes ved 20 oC.

De tolerancer (±), udtrykt i absolutte værdier, som tillades ved angivelsen af alkoholindholdet, er anført i nedenstående skema. De finder anvendelse under hensyn til nøjagtigheden af analysemetoden til bestemmelse af alkoholindholdet.

Drikkevare

Tolerance (±)

1.

Øl med et alkoholindhold på højst 5,5 % vol.; drikkevarer henhørende under position 22.07 B II i den fælles toldtarif, fremstillet af druer

0,5 % vol.

2.

Øl med et alkoholindhold på over 5,5 % vol.; drikkevarer henhørende under position 22.07 B I i den fælles toldtarif, fremstillet af druer; cider, frugtvin og andre lignende gærede drikkevarer, fremstillet af andre frugter end druer, eventuelt perlende eller mousserende; drikkevarer fremstillet af gæret honning

1 % vol.

3.

Drikkevarer med indhold af udblødte frugter eller plantedele

1,5 % vol.

4.

Andre drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2 % vol.

0,3 % vol.

Onsdag den 16. juni 2010
BILAG X

REFERENCEINDTAG

DEL A -    DAGLIGT REFERENCEINDTAG AF VITAMINER OG MINERALER (VOKSNE)

1.   Vitaminer og mineraler, som kan deklareres, og den anbefalede daglige tilførsel (ADT)

Vitamin A (μg)

800

Vitamin D (μg)

5

Vitamin E (mg)

12

Vitamin K (μg)

75

Vitamin C (mg)

80

Thiamin (mg)

1,1

Riboflavin (mg)

1,4

Niacin (mg)

16

Vitamin B6 (mg)

1,4

Folacin (μg)

200

Vitamin B12(μg)

2,5

Biotin ( μg )

50

Pantothensyre (mg)

6

Kalium (mg)

2 000

Chlorid (mg)

800

Calcium (mg)

800

Fosfor (mg)

700

Jern (mg)

14

Magnesium (mg)

375

Zink (mg)

10

Kobber (mg)

1

Mangan (mg)

2

Fluorid (mg)

3,5

Selen (μg)

55

Chrom (μg)

40

Molybdæn (μg)

50

Jod (μg) 150

150

 

 

2.   Betydelig mængde af vitaminer og mineraler

Generelt bør et indhold på 15 % af den i punkt anførte anbefalede tilførsel i 100 g eller 100 ml eller pr. pakning, hvis denne kun indeholder en enkelt portion, lægges til grund ved bestemmelsen af, hvad der udgør en »betydelig mængde«.

DEL B -    DAGLIGT REFERENCEINDTAG AF ENERGI OG VISSE ANDRE NÆRINGSSTOFFER END VITAMINER OG MINERALER (VOKSNE) (1)

Energi eller næringsstof

Referenceindtag

Energi

▐2 000 kcal ▐

Protein

80 g

Fedt i alt

70 g

Mættede fedtsyrer

20 g

Kulhydrat

230 g

Sukkerarter

90 g

Salt

6 g


(1)   Referenceindtagene er vejledende og fastsættes mere detaljeret af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.

Onsdag den 16. juni 2010
BILAG XI

OMREGNINGSFAKTORER

OMREGNINGSFAKTORER TIL BEREGNING AF ENERGIVÆRDI

Den deklarerede energiværdi skal beregnes ved anvendelse af følgende omregningsfaktorer:

kulhydrat (undtagen polyoler)

4 kcal/g ▐

polyoler

2,4 kcal/g ▐

protein

4 kcal/g ▐

fedt

9 kcal/g ▐

salatrimtyper

6 kcal/g ▐

alkohol (ethanol)

7 kcal/g ▐

organisk syre

3 kcal/g ▐

Onsdag den 16. juni 2010
BILAG XII

MÅLEHENHEDER OG UDFORMNING AF NÆRINGSDEKLARATION

DEL A -   MÅLEENHEDER I NÆRINGSDEKLARATIONEN

De enheder, der skal benyttes i næringsdeklarationen, er følgende:

energi

kJ og kcal

fedt

gram (g)

kulhydrat

kostfibre

protein

salt

vitaminer og mineraler

de enheder, der er anført i bilag X, del A, punkt 1

andre stoffer

de enheder, der er relevante for hver af de pågældende stoffer

DEL B -   KULHYDRAT- OG FEDTBESTANDDELES RÆKKEFØLGE I NÆRINGSDEKLARATIONEN

1.

Når polyoler og/eller stivelse deklareres, skal følgende rækkefølge anvendes:

kulhydrat

g

heraf:

sukkerarter

g

polyoler

g

stivelse

g

2.

Når mængden og/eller typen af fedtsyrer deklareres, skal følgende rækkefølge anvendes:

fedt

g

heraf:

mættede fedtsyrer

g

transfedtsyrer

g

enkeltumættede fedtsyrer

g

flerumættede fedtsyrer

g

DEL C -   RÆKKEFØLGEN AF ENERGIVÆRDIER OG NÆRINGSSTOFFER I EN NÆRINGSDEKLARATION

Rækkefølgen af oplysninger om energiværdi og næringsstoffer er følgende:

energi

▐ kcal

fedt

g

mættede fedtsyrer

g

sukker

g

salt

g

protein

g

kulhydrat

g

kostfibre

g

naturlige transfedtsyrer

g

kunstige transfedtsyrer

g

enkeltumættede fedtsyrer

g

flerumættede fedtsyrer

g

polyoler

g

kolesterol

g

stivelse

g

vitaminer og mineraler

de enheder, der er anført i bilag X, del A, punkt 1

andre stoffer

de enheder, der er relevante for hvert af de pågældende stoffer


Top