EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008TN0569

Sag T-569/08: Sag anlagt den 22. december 2008 — Visonic mod KHIM — Sedea Electronique (VISIONIC)

EUT C 55 af 7.3.2009, p. 40–41 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

7.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/40


Sag anlagt den 22. december 2008 — Visonic mod KHIM — Sedea Electronique (VISIONIC)

(Sag T-569/08)

(2009/C 55/72)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Visonic Ltd (Tel Aviv, Israel) (ved lawyers A. Beschorner og C. Thomas)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Sedea Electronique SA (Seclin, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 14. oktober 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (forenede sager R 946/2007-2 og R 1151/2007-2) annulleres.

EF-varemærke nr. 1 562 982 »VISIONIC« erklæres ugyldigt i forhold til alle de heraf omfattede varer.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten, og den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen for appelkammeret.

Der fastsættes en dato for et retsmøde i sagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »VISIONIC« for varer i klasse 9

Indehaver af EF-varemærket: Sedea Electronique SA

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Visonic Ltd

Annullationsafdelingens afgørelse: Delvis medhold i begæringen om ugyldighed

Appelkammerets afgørelse: Klagen i sag R 946/2007-2 antaget til realitetsbehandling; annullation af den påklagede afgørelse og afslag på begæringen om ugyldighed; klagen i sag R 1151/2007-2 afvist.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 52, stk. 3, og artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, samt af almindelige varemærkeretlige principper, idet appelkammeret med urette anså, at sagsøgeren havde givet samtykke til registreringen af det EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt, og idet appelkammeret som følge heraf ikke undersøgte, hvorvidt der var risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.


Top