EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008TN0565

Sag T-565/08: Sag anlagt den 17. december 2008 — Corsica Ferries France mod Kommissionen

EUT C 55 af 7.3.2009, p. 38–38 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

7.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/38


Sag anlagt den 17. december 2008 — Corsica Ferries France mod Kommissionen

(Sag T-565/08)

(2009/C 55/68)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Corsica Ferries France SAS (Bastia, Frankrig) (ved avocats S. Rodrigues og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at nærværende stævning kan antages til realitetsbehandling.

Kommissionens beslutning af 8. juli 2008 om den støtte til omstrukturering, som Frankrig påtænker at gennemføre til fordel for Société Nationale Maritime Corse-Méditerranée (SNCM), annulleres.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 3182 endelig udg. af 8. juli 2008, hvori Kommissionen havde fastslået følgende:

Den af Den Franske Republik udbetalte kompensation til Société Nationale Maritime Corse-Méditerranée (herefter »SNCM«) på 53,48 mio. EUR for forpligtelser til offentlig tjeneste udgør en ulovlig statsstøtte, men er forenelig med fællesmarkedet.

Den negative købspris for SNCM på 158 mio. EUR, Compagnie Générale Maritime et Financières (herefter »CGMF«) varetagelse af sociale foranstaltninger over for de ansatte med et beløb på 38,5 mio. EUR og CGMF's fælles og samtidige indskud af ny kapital i SNCM på 8,75 mio. EUR, udgør ikke statsstøtte.

Den omstruktureringsstøtte på 15,81 mio. EUR, som Den Franske Republik har iværksat til fordel for SNCM, udgør en ulovlig statsstøtte, men er forenelig med fællesmarkedet.

Sagsøgeren har gjort to anbringender gældende til støtte for sit søgsmål om:

En mangelfuld begrundelse og en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar og retten til en effektiv søgsmålsadgang, for så vidt som et alt for stort antal data og oplysninger var udeholdt fra den anfægtede beslutning, således at sagsøgeren ikke kunne forstå dennes indhold, begrundelse og rækkevidde.

En tilsidesættelse af artikel 87 EF og 88 EF og gennemførelsesbestemmelserne hertil, blandt andet Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, som følge af en urigtig og/eller ufuldstændig vurdering med hensyn til kapitalindskuddet på 53,48 mio. EUR som kompensation for offentlig tjeneste, salget af SNCM til en negativ købspris på 158 mio. EUR, CGMF's kapitalindskud på 8,75 mio. EUR, sociale foranstaltninger på 38,5 mio. EUR samt saldoen på 22,5 mio. EUR, der blev anmeldt som omstruktureringsstøtte.


Top