Sag anlagt den 22. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-571/08)

(2009/C 55/21)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved W. Mölls og L. Pignataro, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Om minimumsprisen

Kommissionen har gjort gældende, at Den Italienske Republik har tilsidesat artikel 9, stk. 1, i direktiv 95/59/EF (og artikel 5 i direktiv 72/464/EØF (2), som artikel 9, stk. 1, erstatter, og som i det væsentlige er identisk med artikel 5). Med denne bestemmelse indføres princippet om, at fabrikanter og importører frit fastsætter de maksimale detailsalgspriser. Ifølge nævnte princip kan medlemsstaterne ikke henvise til »kontrol med prisniveauet«, »overholdelse af fastsatte priser« eller til fastsættelse af en skala for detailsalgspriser i henhold til artikel 9, stk. 2, i direktiv 95/59/EF som begrundelse for en skønsudøvelse ved fastsættelsen maksimale salgspriser.

En mindstepris kan ikke begrundes i hensynet til beskyttelse af den offentlige sundhed. Dette formål, som fællesskabslovgiver har taget hensyn til, kan nemlig opnås gennem en forhøjet beskatning af cigaretter i henhold til de beskatningsparametre, der er relevante i forhold til den konkrete medlemsstat.

Den italienske regering argument om, at der som følge af for høje priser eller priser, der ikke er markedsrelaterede, vil være en risiko for stigende smugleri af tobaksvarer eller varemærkeforfalskede varer, er også ubegrundet. Dette argument er baseret på den italienske regerings ubegrundede påstande, der ikke er understøttet af nogen beviser. Den italienske regering har nemlig ikke redegjort for, hvordan en prisforskel, der er en følge af en afgiftsforhøjelse, skulle kunne medføre et stigende antal tilfælde af svig, end tilfældet ville have været ved anvendelsen af en mindsteprispolitik. Kommissionen har gjort gældende, at det inden for rammerne af fællesskabsretten tilkommer den enkelte medlemsstat at udøve den nødvendige kontrol med henblik på opkrævning af skyldige skatter. Denne kontrol må på ingen måde berøre medlemsstaternes forpligtelse til at iagttage bestemmelserne i direktiv 95/59/EF, herunder artikel 9.

Om fristen på 120 dage til at opnå en godkendelse af en prisændring for forarbejdet tobak

Med henblik på markedsføringen i Italien skal priserne på forarbejdet tobak optages på den officielle prisliste. Ansøgningen om optagelse på listen skal sendes til Ministero dell'Economia e delle Finanze (Finansministeriet) — Amministrazione Autonoma dei Monopoli di Stato (uafhængigt organ, som forvalter statsmonopolerne) (AAMS). AAMS har ikke nogen skønsbeføjelser i forbindelse med optagelsen på prislisten. Det er Kommissionens opfattelse, at den af de italienske myndigheder fastsatte frist på 120 dage, som er alt for lang, til at besvare ansøgningen om en prisændring bevirker, at princippet om, at de erhvervsdrivende frit kan fastsætte mindstepriser i artikel 9, stk. 1, i direktiv 95/59/EF, tilsidesættes.

(1)  Rådets direktiv 95/59/EF af 27.11.1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift (EFT L 291, s. 40).

(2)  Rådets direktiv 72/464/EØF af 19.12.1972 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift (EFT L 303, s. 1).