Appel iværksat den 12. december 2008 af Agrar-Invest-Tatschl GmbH til prøvelse af dom afsagt den 8. oktober 2008 af Retten i Første Instans (Ottende Afdeling) i sag T-51/07, Agrar-Invest-Tatschl GmbH mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-552/08 P)

(2009/C 55/16)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Agrar-Invest-Tatschl GmbH (ved Rechtsanwälte U. Schrömbges og O. Wenzlaff)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Den foreliggende appel er rettet mod den af Retten i Første Instans afsagte dom, hvorved Kommissionen blev frifundet i den af appellanten anlagte sag med henblik på annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 5789 endelig udg. af 4. december 2006 om efterfølgende bogføring af importafgifter, som skulle betales af appellanten vedrørende import af sukker med oprindelse i Kroatien.

Retten begrundede frifindelsen med manglende god tro, hvilket er en af de fire kumulative betingelser for, at efterfølgende bogføring af importafgifter kan undlades. Retten udtalte, at artikel 220, stk. 2, litra b), femte afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (herefter »toldkodeksen«) bestemmer, at debitor ikke kan påberåbe sig at have handlet i god tro, når Kommissionen, som i det foreliggende tilfælde, har offentliggjort en meddelelse til importører i EF-Tidende om, at der foreligger begrundet tvivl om det præferenceberettigede lands korrekte anvendelse af præferenceordningerne. Det er heller ikke relevant, at appellanten var i god tro med hensyn til den efterfølgende bekræftelse af varecertifikaternes ægthed og rigtighed, eftersom selskabet under alle omstændigheder ikke havde været i god tro ved indførslen.

Appellanten støtter appellen på et anbringende om, at Retten har fortolket toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), femte afsnit, forkert. Rettens fortolkning beror på en retsvildfarelse, idet Retten også anså den i EF-Tidende offentliggjorte meddelelse fra Kommissionen om, at der forelå tvivl om, hvorvidt det præferenceberettigede land anvendte præferenceordningerne korrekt, for at udelukke, at der forelå god tro, selv om de omhandlede præferencecertifikater, som i det foreliggende tilfælde, efter offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse blev undergivet en kontrol, som bekræftede præferencecertifikaternes ægthed og rigtighed.

Retten har ikke taget i betragtning, at virkningen af en meddelelse fra Kommissionen i henhold til toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), femte afsnit, begrænses af princippet om anerkendelse af de konstateringer, som foretages af et tredjelands toldmyndigheder inden for rammerne af det administrative samarbejde. Den omhandlede bestemmelse i toldkodeksen opstiller en retlig fiktion om ond tro, som kan afkræftes netop ved, at der, som i det foreliggende tilfælde, foretages en efterfølgende kontrol. Appellantens gode tro blev altså genoprettet gennem den efterfølgende bekræftelse af varecertifikaternes ægthed og rigtighed, dvs. at appellanten kunne have tillid til, at den begrundede tvivl, som gav anledning til offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse, blev afkræftet. Appellantens gode tro vedrører altså ikke de kroatiske myndigheders korrekte udstedelse af de omhandlede varecertifikater, men toldmyndighedernes korrekte kontrol af disse varecertifikater på baggrund af den tvivl vedrørende den korrekte udstedelse af disse, som blev offentliggjort med Kommissionens meddelelse til importører.