18.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/58

1.1

EØSU minder om, at det går ind for en harmonisering på lang sigt af beskatningsreglerne på europæisk plan. Harmoniseringen støder dog desværre stadig på en lang række hindringer, i lyset af hvilke EØSU:

2.1

Efter flere forslag i løbet af de seneste år har Kommissionen udfærdiget denne meddelelse, der udgør et yderligere bidrag, som på skatteområdet, særlig inden for selskabsbeskatning, skal tilvejebringe nye udviklingsmuligheder for de små og mellemstore virksomheder (SMV), hvis betydning for job- og vækstskabelsen flere gange er blevet bekræftet, navnlig i »Lissabon-handlingsplanen«.

2.2

EØSU er siden slutningen af 1990'erne gentagne gange blevet hørt om forslag, henstillinger og meddelelser om dette emne eller lignende emner. I det følgende henvises der til de seneste rådgivende udtalelser og initiativudtalelser. Disse behandler bl.a. det for SMV'er anvendte begreb »europæisk virksomhed« og de skatteforenklinger, der er nødvendige for hurtigt at kunne fjerne de hindringer, som virksomhederne støder på.

2.3

Ved at omtale visse uddrag fra disse otte udtalelser, der strækker sig over fem år, ønsker EØSU:

2.4

EØSU beklager dog, at der er gået fem år, uden at der er blevet indført nogen konkret effektiv ordning. Det opfordrer ligeledes på det kraftigste Parlamentet og Rådet til endelig at få fjernet de klart angivne hindringer.

3.1

Selv om EØSU mener, at dets tidligere udtalelser allerede i vid udstrækning foregriber Kommissionens forslag, ønsker det at fremsætte nogle supplerende bemærkninger til en række punkter.

3.2

I sin meddelelse minder Kommissionen om, at SMV deltager langt mindre i det indre marked end større virksomheder, bl.a. af skattemæssige årsager. Den påpeger, at man bør fremme SMV's grænseoverskridende ekspansion og anbefaler hjemstatsbeskatning. Med hensyn til beskatning af selskaber og mere specifikt selskabsskat foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne og virksomhederne afprøver »hjemstatsbeskatning« i form af en forsøgsordning.

3.3

EØSU har allerede anbefalet og principgodkendt et sådant initiativ. Dog minder det om, at kun et begrænset antal SMV overvejer grænseoverskridende ekspansion; derfor kan et sådant forsøg kun gennemføres med bistand af et begrænset antal virksomheder, som har en strategi, der enten i kraft af virksomhedens beliggenhed eller formål tager sigte på etablering i et andet land. Selv om EØSU er principielt enig, anmoder det Kommissionen om at præcisere følgende:

3.3.1

Da målet er at øge vækst og beskæftigelse ved at gøre det lettere for SMV at drive virksomhed og da EU kun har begrænsede budgetmidler til rådighed, mener EØSU, at man bør undgå at sprede midlerne for meget og at hovedvægten bør lægges på et mindre antal tiltag, som formår at fremme effektiviteten. Ud fra de disponible statistiske data bør man derfor ikke blot undersøge det foreslåede tiltags effektivitet og sammenligne denne effektivitet med andre tiltag, som kunne være mere relevante. EØSU er overrasket over, at Kommissionen, i mangel af tilstrækkelige oplysninger om dette punkt, ikke i sin konsekvensundersøgelse er i stand til at opgøre, hvilke omkostninger der er forbundet med det tiltag, som den anbefaler.

3.4

Som begrundelse for sit forslag henviser Kommissionen til resultaterne af en undersøgelse, som den foretog i andet halvår 2004, hvor den udspurgte SMV og brancheorganisationer i de 25 medlemsstater. Kun 194 spørgeskemaer blev sendt tilbage til Kommissionen, deraf 168 fra tyske virksomheder (se bilaget).

3.4.1

EØSU konstaterer, at denne undersøgelse i EU ikke medførte et signifikant antal besvarelser, selv om der findes flere millioner SMV, heraf to millioner i byggebranchen alene. Det er også overrasket over, at det ikke har fået kendskab til bidragene fra brancheorganisationer og arbejdsmarkedsparterne. Medmindre disse bidrag er fortrolige, anmoder EØSU at få dem tilsendt til orientering.

3.4.2

EØSU vurderer, at da undersøgelsen kun giver ganske få brugbare resultater, burde Kommissionen ikke have uddraget konklusioner, der måske savner et tilstrækkeligt grundlag.

3.5

EØSU mener, at Kommissionen bør:

3.5.1

Måske forholder det sig også sådan, at nogle SMV-ledere, som er fast besluttet på at etablere sig i andre medlemsstater, ikke i første række spekulerer på, hvordan de vil blive beskattet, men foretrækker at oprette lokale sælger-teams, at investere i marketing og at få overskud i sidste ende ?

3.5.2

Måske finder andre SMV-ledere, at de, når de overvejer at slå sig ned i et andet land, vil blive stillet over for en lang række administrative, juridiske, sociale, skattemæssige og andre problemer, der er så komplekse, at beskatningen af datterselskabet er mindre vigtig og ligger ude i fremtiden, og at de derfor foretrækker at oprette et »joint venture« med en lokal virksomhed (et positivt skridt til gavn for samhørigheden i EU).

3.6

Kommissionen beskriver den foreslåede forsøgsordnings omfang og mål således:

Herved vil man kunne nedbringe SMV's omkostninger, som er en følge af de mange nationale selskabsskatteregler, der som regel gør det nødvendigt at trække på kostbare specialister.

3.7

EØSU konstaterer, at de mål og det anvendelsesområde, som foreslås, svarer til tidligere oplæg. Det gentager derfor sin opbakning, men anbefaler, i det omfang der er gjort positive erfaringer på området, at der meget hurtigt indføres et europæisk overvågnings- og eventuelt også kontrolsystem for skattedumping for at hindre virksomhederne i f.eks. at flytte moderselskabets hjemsted til EU-lande med gunstigere vilkår for beregning af selskabsskattegrundlaget.

3.8

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at forhandle sig frem til og indgå bilaterale aftaler om den praktiske gennemførelse af forsøgsordningen, med afsæt i de generelle, ikke bindende retningslinjer, som den lægger frem. Kommissionen erklærer sig rede til bistå med at forberede og gennemføre de bilaterale aftaler.

3.9

EØSU har forståelse for, at der er grænser for Kommissionens indsats og inddragelse, og udtrykker tilfredshed med, at den nøjes med at fremlægge forslag og henstillinger. Dette vil sætte interesserede SMV'er i stand til at afprøve de forsøgsordninger, der indgår i de bilaterale aftaler mellem visse EU-lande. Ud fra resultaterne af disse erfaringer vil Kommissionen til sin tid foreslå at udvide forsøget med nogle mere effektive pilotordninger.

3.10

EØSU er enig med Kommissionen i, at de mange nationale regler udgør en større hindring for SMV. I forholdet mellem de 25 medlemsstater vil de mange bilaterale aftaler (som alle vil være indbyrdes forskellige) få SMV'er til kun at benytte sig af nogle få af disse. Dette vil ikke bibringe dem de tilstræbte forenklinger.

3.11

Endvidere rejser EØSU spørgsmålet om de praktiske følger af, at Kommissionen ikke ønsker at foreslå en mere fast ramme omkring det bebudede forsøg. Hvordan skal det, når talrige bilaterale aftaler er sat i kraft, lykkes til sin tid at nå frem til en harmonisering af skattereglerne (hvilket det er ønskeligt at lægge op til på sigt), hvis der ikke allerede fra starten fastlægges nogle konvergenskriterier ?

3.12

Endelig bemærker EØSU, at der ikke er forsket indgående i, om der ikke i EU, mellem visse lande eller regioner såsom Schweiz, Liechtenstein, Vatikanet eller med fyrstendømmer som Monaco, San Marino, Andorra m.fl., findes ordninger, som gør det muligt at fjerne eller begrænse de mangfoldige nationale, regionale og lokale skattesystemers følger for virksomhederne (og især for SMV).