18.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/10

1.1

Forslaget er en følge af en erklæring fra den ledende producent af perfluoroktansulfonater (PFOS) om, at denne vil ophøre med at fremstille og markedsføre forbrugerprodukter baseret på disse stoffer. Beslutningen blev taget, fordi producenten kunne konstatere mulige risici for menneskers sundhed og miljøet. Siden er omfanget af disse risici blevet vurderet og denne beslutning bekræftet som værende korrekt for den pågældende slutanvendelse. Den største risiko er blevet fjernet, og tiltagene her skal sikre, at problemet ikke forekommer igen. Samtidig er det nødvendigt at beskytte andre brugere, indtil der foreligger alternative materialer eller procedurer og/eller man har foretaget en fuldstændig konsekvensanalyse.

1.2

EØSU støtter forslaget, idet man især påpeger begrænsningen af markedsføring og brug af PFOS-relaterede stoffer, undtagelserne for nærmere angivet slutanvendelse af resterende lagre og behovet for yderligere forskning.

1.3

EØSU noterer, at de slutanvendelser, som skal undtages, adskiller sig væsentligt fra hinanden, hvad angår de anvendte mængder, sandsynligheden for og omfanget af menneskers eller miljøets eksponering, og den tid, det tager at identificere, udvikle og opnå godkendelse for passende og sikre materialer eller processer. EØSU mener derfor, at undtagelserne bør evalueres af Kommissionen fra sag til sag efter råd fra Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici (VKSM). Hvilke faktorer, som påvirker disse evalueringer, nævnes under de særlige bemærkninger. Tidsrammen for eventuelle risiko- eller konsekvensanalyser bør være forenelig med det voksende ønske om en risikovurdering af kemikalier inden for rammerne af REACH (registrering, vurdering og godkendelse af kemiske stoffer). Kommissionen er nødt til at sikre, at den selv har ressourcer nok til at opfylde disse forpligtelser rettidigt og på et velorienteret grundlag.

1.4

EØSU bemærker, at de ovenfor beskrevne tiltag, der er en reaktion på uventede nye ydre omstændigheder, strider mod den normale procedure for risikostyring, hvor foranstaltninger først defineres, når de behørige myndigheder i medlemsstaterne har foretaget en risikovurdering af allerede identificerede prioriterede stoffer. Denne fremgangsmåde vil imidlertid efter al sandsynlighed blive anvendt mere regelmæssigt inden for rammerne af REACH, hvilket den også specifikt er beregnet til. Et proportionelt, acceptabelt og effektivt resultat, hvad PFOS angår, bør blive et eksempel til efterfølgelse for den fremtidige anvendelse af REACH.

2.1

Kommissionen baserer sit grundlag på en OECD-farlighedsvurdering, der lå færdig i november 2002, og en britisk risikovurderingsrapport fra juli 2005. Disse og andre undersøgelser, hovedsagelig i USA, blev forberedt efter, at selskabet 3M den 16. maj 2000 meddelte, at de frivilligt fjernede PFOS-relaterede stoffer, der hovedsageligt blev anvendt til at gøre materialer som f.eks. tekstiler, tæpper og papir bestandige mod fedt, olie og vand samt til coating generelt.

2.2

Kommissionen accepterer VKSMs udtalelse af 18. marts 2005, som går ud på, at selv om den nuværende metode til at afprøve disse stoffer er begrænset, viser de hidtidige data, at PFOS er meget persistent, yderst bioakkumulerende og potentielt giftigt, og at der er god grund til at træffe risikobegrænsende foranstaltninger for at forhindre, at det igen vinder stor udbredelse.

2.3

Kommissionen og VKSM er også enige i, at der er særlige formål, hvortil der kun kræves små mængder, hvor der fortsat ikke er blevet fundet effektive alternative produkter eller processer. Eftersom den fortsatte brug af PFOS-relaterede produkter til de resterende formål ikke synes at indebære nogen ekstra risici for menneskers sundhed og miljøet, bør disse undtages fra den overordnede begrænsning af markedsføring og anvendelse. De slutanvendelsesformål, som skal undtages, nævnes og diskuteres i forslaget.

2.4

Der er brug for yderligere arbejde inden for rammerne af forskningsrammeprogrammet PERFORCE vedrørende eksponering, kilder, ruter og fysisk-kemiske parametre i forbindelse med disse PFOS-relaterede stoffer.

2.5

Forslaget skal garantere et højt beskyttelsesniveau for sundhed og miljø. Det indre marked for sådanne produkter vil blive bevaret. Omkostningerne for de berørte sektorer anses for minimale. En omfattende høringsproces har fundet sted.

3.1

Fluorinerede kemikalier blev udviklet i de sene 1940'ere og er blevet brugt i stadig større omfang for at skabe inaktive væsker med lav overfladespænding (meget let at sprede) eller solide overflader med særlige (almindeligvis klæbefri) egenskaber. En undergruppe af disse, de såkaldte PFOS-relaterede produkter, blev udviklet af virksomheder som f.eks. 3M til at gøre en række industri- og forbrugerprodukter bestandige mod fedt, olie og vand. I år 2000 var den årlige produktion og markedsføring på verdensplan af produkter som f.eks. tæppe- og tekstilimprægneringsmidlet 3M Scotchgard™ nået op på 4.500 tons. Efter man har fjernet PFOS-relaterede stoffer, er disse produkter blevet baseret på en ny formel, der bygger på andre fluorinerede kemikalier med tilsvarende overfladespændingspåvirkende egenskaber, men med mindre indvirkning på sundhed og miljø.

3.2

Som navnet (»PFOS«) angiver, er der tale om produkter, hvor alle (»per«) brintatomer på en kulstofkæde med 8 medlemmer (»oktan«) er blevet erstattet af fluoratomer (»fluor«) og en SO3- (»sulfonat«) gruppe for at danne en stabil, negativt ladet enhed (»anion«), som kan danne et vandopløseligt krystallinsk salt med metaller som f.eks. lithium, natrium eller kalium eller med andre positivt ladede grupper (»kationer«), bl.a. NH4 + (»ammoniak«). »PFOS« er ikke et enkelt »stof«, men anvendes som betegnelse for bestanddele (»enheder« eller »dele«) af »stoffer«, der er omfattet af EU-lovgivning om »stoffer« og »præparater«. PFOS-relaterede stoffer fremstilles ved en særlig kemisk proces kaldet »elektrokemisk fluorering«.

3.3

Kombinationen af »organiske« egenskaber (kulstofbaseret, olieopløselig) og »uorganiske« egenskaber (metalsalt, vandopløselig) gør PFOS-relaterede stoffer særdeles effektive som overfladeaktive midler til en række særlige anvendelsesformål. Stofferne er modstandsdygtige over for iltning (er inaktive og brænder ikke) eller anden miljømæssig nedbrydning (er stabile og derfor persistente). Da de kan opløses i både olie og vand, vil de sandsynligvis bioakkumulere. De kan være giftige eller ikke-giftige for forskellige arter under forskellige eksponeringsbetingelser. Deres usædvanlige fysiske og kemiske egenskaber indebærer, som VKSM har bemærket, at laboratorietestmetoder kan være upålidelige, når det gælder om at fastslå, hvordan de påvirker miljøet som helhed.

3.4

Fuldt fluorerede kortkædede polymerer med tilsvarende egenskaber som PFOS-relaterede stoffer som f.eks. overfladeaktive midler, men med lavere eller uanselig indvirkning på menneskers sundhed og miljøet, kan fremstilles ved en proces, der er kendt som »telomerisering«. Disse produkter (»telemerer«) behandles ikke i herværende forslag.

3.5

Ifølge et OECD-skøn i 2004, som senere blev citeret af VKSM, lå den samlede årlige anvendelse af PFOS-relaterede stoffer i EU i 2000 på ca. 500 tons, hvoraf 98 % blev anvendt til at behandle tekstiler, papir og coating. De årlige emissioner blev anslået til ca. 174 tons. Fra og med 2004 er brugen på verdensplan faldet betydeligt. De årlige emissioner i EU blev på daværende tidspunkt anslået til 10 tons i værste fald, idet man antog, at 9 tons kom fra ikke-nyttiggjort spildevand fra metalforkromning. Ifølge nyere tyske tal kan også meget af dette nyttiggøres.

3.6

VKSM har også bemærket, at det kun er i de senere år, at analytiske teknikker er blevet tilstrækkelig sofistikerede til at afsløre og med sikkerhed identificere PFOS-koncentrationer i miljøprøver. Det er derfor vanskeligt at spore forandringer på grund af ovennævnte reduktioner. VKSM kunne imidlertid konkludere, at emissioner fra nuværende anvendelsesformål, som foreslås undtaget, kun vil påvirke PFOS-koncentrationer på lokalt niveau og have en ubetydelig indvirkning på den samlede koncentration i miljøet. Mere specifikt konkluderede VKSM, at de overordnede risici for miljøet og borgerne var til at overse, hvad angik deres fortsatte brug i den fotografiske industri, halvlederindustrien og luftfartsindustrien. Anvendelsen i forkromningsindustrien gav imidlertid anledning til bekymring og burde begrænses.

3.7

Arbejdsrisici i hver af disse sektorer skal vurderes særskilt. Når det gælder den fotografiske industri, halvlederindustrien og luftfartsindustrien, er det i betragtning af de pågældende industriers karakter og det nuværende høje beskyttelsesniveau vanskeligt at se, hvordan brugen af PFOS-relaterede stoffer kan udgøre en yderligere risiko på arbejdspladsen. Anvendelsen i forkromningsindustrien giver imidlertid igen anledning til bekymring. Hvad angår brandslukningsskum, skal de sundheds- og miljørisici, der er forbundet med de foreslåede erstatningsstoffer, undersøges, før der kan træffes en endelig afgørelse. Man må også blive enige om, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan få bugt med eksisterende lagre og afstrømning fra større ildebrande.

3.8

EØSU støtter ovennævnte og har tillid til, at de fornødne foranstaltninger vil blive inkluderet i Kommissionens arbejdsplaner.

4.1

EØSU støtter de to begrænsninger af PFOS-relaterede stoffer, som defineres i forslaget, dvs. (1) de må ikke markedsføres i produkter eller dele heraf i præparater i en koncentration på 0,1 masseprocent eller derover og (2) de må ikke markedsføres i produkter eller dele heraf i en koncentration på 0,1 masseprocent eller derover.

4.2

EØSU støtter også undtagelsen i punkt 3 i betragtningerne, der går ud på, at punkt 1 og 2 ovenfor ikke skal finde anvendelse i de seks specifikke tilfælde, der nævnes og diskuteres i de efterfølgende betragtninger.

4.2.1

Fotolitografi: det vil generelt sige den proces, hvorved computerchips udstyres med mønster. Den seneste udvikling inden for halvlederproduktionen kræver særlige procesvæsker, så mønstret kan fremstilles med meget stor sikkerhed, tæthed og ensartethed. De PFOS-relaterede stoffer har enestående elektrokemiske og overfladeaktive egenskaber og betragtes af halvlederindustrien som afgørende for opgaven. Procesvæskerne, som ikke forbliver i de færdige produkter, er genstand for meget nøje specifikation og afprøvning for hver teknologi på hvert anlæg hos hver producent. Eftersom det anvendes i »rentrums«-produktionsmiljøer, hvor al kontaminering skal fjernes, er der ingen mulighed for eksponering på arbejdspladsen. Ifølge en massebalance for industrien foretaget i 2002 lå det samlede emissionsniveau på under 45 kg om året. Produktudviklingstiden kan være på op til 10 år. Trods omfattende global forskning og udvikling er der ikke fundet nogen erstatningsstoffer til de resterende anvendelsesformål. Den mest sandsynlige måde at fjerne PFOS-relaterede stoffer på kunne være ved hjælp af en ny metode til chipproduktion, som endnu ikke er opfundet. Uden en undtagelse kan produktionen ikke finde sted i EU, selv om den uden problemer kan fortsætte andetsteds. I betragtning af ovennævnte og eftersom der ikke er fremlagt nye beviser, som giver anledning til bekymring, henstiller EØSU, at der ikke fastsættes en tidsfrist for ophævelse af denne undtagelse.

4.2.2

Fotografiske coatings: PFOS-relaterede stoffer købes ofte i koncentrerede opløsninger, som derefter fortyndes kraftigt for at frembringe nogle egenskaber, der både er afgørende for sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen og for at kontrollere produkternes overordnede ydeevne til særlige fotografiske formål. De ønskede egenskaber omfatter kontrol af elektrostatisk ladning, kontrol af friktion og adhæsion, smudsafvisning og andre overfladeaktive egenskaber for højeffektiv billeddannelse. Produktionsteknikkerne kræver, at helt op til 18 billedlag skal påføres en hurtig filmbase for at sikre et ensartet lag på typisk mindre end 0,11 mm tykkelse. De anvendte væsker må ikke være fotoaktive, men skal sikre jævn spredning og god adhæsion på de efterfølgende lag. De antistatiske egenskaber er afgørende for at mindske faren for brand eller eksplosion og efterfølgende skader på ansatte eller driftsudstyr. Brugen af PFOS-relaterede stoffer er blevet mindsket med mindst 60 % i de senere år ved at anvende erstatningsstoffer til formål, hvor det er mindre afgørende, og ved det generelle fald i brugen af film i forhold til digitale løsninger til mange forbruger-, sundheds- og industrielle anvendelsesformål. De resterende formål bidrager med mindre end 8 kg til miljøet pr. år. Det er sandsynligt, at en yderligere overgang til digitale løsninger vil resultere i et fortsat fald i de mængder, der kræves til filmfremstilling, selv om efterspørgslen efter fotografisk papir til f.eks. at udskrive digitale billeder forventes at fortsætte. Trods omfattende forskning er der ikke blevet fundet nogen erstatningsstoffer til de resterende formål, PFOS-relaterede stoffer anvendes til. Nye processer, der endnu ikke er opfundet, og som det kræver 10 år eller mere at udvikle, gennemføre, afprøve og godkende, vil være nødvendige for at afslutte denne proces. Uden en undtagelse kan produktion ikke finde sted i EU, selv om den uden problemer kan fortsætte andetsteds. I betragtning af ovennævnte og eftersom der ikke er fremlagt nye beviser, som giver anledning til bekymring, henstiller EØSU, at der ikke fastsættes en tidsfrist for ophævelse af denne undtagelse.

4.2.3

Midler til forhindring af dampdannelse til brug ved forkromning: PFOS-relaterede stoffer i fortyndet opløsning beskytter arbejdstagere, der arbejder med dekorativ og beskyttende forkromning af metal- eller plastiksubstrater til bil- og andre forbrugerdrevne industrier, og deres sundhed og sikkerhed. De mindsker også overfladespændingen og fungerer som blødgørere, navnlig inden for plastgravering. Arbejdsmiljøet i forkromningssektoren er kendt som barskt og potentielt farligt, især hvad angår processer baseret på Cr(VI), et kendt kræftfremkaldende stof. Det er derfor afgørende at forhindre dampdannelse og menneskers øgede eksponering. Situationen kan forbedres ved at anvende processer baseret på Cr(III), men disse er endnu ikke fuldt tilgængelige. Kun PFOS-baserede overfladeaktive midler har hidtil vist sig stabile under begge disse forhold. Ifølge VKSM lå det årlige forbrug i Europa i 2000 på ca. 10 tons. Der er meget forskellige skøn for den samlede årlige udledning i miljøet, afhængigt af de anvendte processer og i hvilken grad disse er kontrolleret, hvad angår emissioner, genbrug og affaldsforbrænding. Et skøn fra den tyske industri, baseret på lokale eksempler på god praksis, viser, at de samlede emissioner kan være helt nede på 500 kilo om året ved ekstrapolering til hele Europa. Hvis mindre velegnede teknologier og kontrolforanstaltninger anvendes, kan emissionerne være højere. Eftersom forkromning er det største anvendelsesformål for PFOS-relaterede stoffer, der er tilbage, og eftersom teknologien udvikler sig, og der i et vist omfang allerede findes alternativer, synes det passende, at der fastsættes en tidsfrist for den foreslåede undtagelse og endvidere, som foreslået af VKSM, at der straks gennemføres analyser af eksponering under arbejdet og langsigtede vurderinger af miljørisici. Disse bør gennemføres i samarbejde med industrien for at sikre, at produktionen kan fortsætte i EU. Der er intet incitament til at tvinge en afgørende fase i bilfremstillingen til at flytte, da der er en klar fare for, at resten af produktionen senere vil følge efter. Ligeledes er det vigtigt, at man ikke alt for tidligt fjerner PFOS-relaterede midler til forhindring af dampdannelse, så man undgår øgede risici for arbejdstageres sundhed. EØSU henstiller, at denne undtagelse kun bør gælde i en femårsperiode efter en vurdering foretaget af Kommissionen og VKSM.

4.2.4

Hydrauliske væsker til luftfartsindustrien: Disse væsker anvendes til at kontrollere overflader og andre komponenter i flyvemaskiner til kommerciel, militær og almen flyvning. De anvendes og skal på daglig basis kunne fungere uafbrudt efter de højeste driftsstandarder for at sikre flyvemaskiners og passagerers sikkerhed under de mest ekstreme temperatur- og trykforhold. Erhvervet er globalt, og produkter, komponenter og systemer er underlagt omfattende afprøvning og certificering af flyfabrikanter og de relevante nationale og internationale organer. En typisk godkendelsescyklus for en ny formel kan vare op til 20 år. PFOS-relaterede stoffer anvendes i små mængder (ca. 0,1 masseprocent) for at gøre de mekaniske dele, ventiler, rør og åbninger resistente over for erosion. Trods omfattende afprøvning har man hidtil ikke fundet nogen erstatningsstoffer eller nogen antydninger af eventuelle erstatningsstoffer. De anvendes i lukkede systemer under strengt kontrollerede forhold. Den samlede udledning til jordbund og vand blev af VKSM anslået til under 15 kg om året. I betragtning af ovennævnte, og eftersom der ikke er fremlagt nye beviser, som giver anledning til bekymring, henstiller EØSU, at der ikke fastsættes en tidsfrist for undtagelsens ophævelse.

4.2.5

Brandslukningsskum: Fluorinerede overfladeaktive midler er i mange år blevet anvendt i højtspecificeret brandslukningsskum. PFOS-relaterede stoffer er stort set blevet erstattet i nye skumtyper, der er blevet fremstillet for at erstatte lagre af skum til slukning af konkrete brande eller oprette lagre til nye anlæg, lufthavne, olieraffinaderier og kemiske anlæg, skibe og tankfarme. De sundheds- og miljømæssige virkninger af disse alternative produkter er imidlertid ikke blevet gennemanalyseret endnu. Alt skum skal sælges med 15-20 års garanti, eftersom det ideelt set aldrig anvendes. Der findes derfor fortsat betydelige lagre af skum med PFOS, og nu drejer det sig om at slippe af med disse lagre. De overfladeaktive midler skal få den vandbaserede skum til at sprede sig hurtigt over de brændende kulbrinter i stedet for at synke ned under dem, så man bremser ilttilførsel og undgår »burn back«. Både overfladeaktive midler og skum skal være stabile under intense anvendelsesforhold og begge skal kunne modstå iltning. Ydelsesstandarder for skum til forskellige ildebrandsscenarier fastlægges af nationale og internationale organer. 3 %- eller 6 %-koncentrater oplagres i centrale depoter for distribution og fortynding ude på brandstedet. Det kan være nødvendigt med store mængder, og problemerne med at bortskaffe afstrømmende spild efter branden kan være anseelige. Afstrømningen bliver uundgåeligt kontamineret af de produkter, som brændte, af biprodukter af ukontrolleret kulstofforbrænding ved lav temperatur (polyaromatiske carbonhydrider (PAH'er) og dioxiner) og af skummets bestanddele. Den nylige brand i et lagerdepot i Buncefield, Storbritannien, har f.eks. efterladt en restkoncentration på 20 millioner liter kontamineret affald. Forbrænding ved høj temperatur er den eneste sikre måde, men den er ineffektiv og omkostningskrævende, når materialet hovedsagelig består af vand. Det er derfor vanskeligt at sætte tal på de årlige udledninger i miljøet, der afhænger af antal, omfang og omstændighederne i forbindelse med hver ildebrand, og i afgørende grad af, i hvor stort omfang afstrømningen kan standses ved hjælp af sikringsvolde. VKSM nævnte et årligt udslip i EU på under 600 kilo og bemærkede, at det måske var sat højere end den reelle udledning. EØSU er enigt med VKSM i, at de eksisterende lagre af PFOS-baserede skumkoncentrater ikke bør destrueres, før alternativerne er blevet færdiganalyseret. EØSU henstiller derfor, at den fornødne konsekvens- og risikoanalyse bør gennemføres hurtigst muligt, og at tilbageværende PFOS-baseret skum kun bør anvendes, hvor det af ydelsesmæssige grunde er nødvendigt, og hvor afstrømning kan standses ved hjælp af sikringsvolde. Kommissionen bør arbejde sammen med industrien og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne for at sikre, at der er tilstrækkeligt med bortskaffelsesstrategier for de store mængder affald, som frembringes. I betragtning af de mange usikkerhedsmomenter ser EØSU ikke nogen grund til at fastsætte en tidsfrist for ophævelse af denne undtagelse, men al grund til at løse de resterende spørgsmål hurtigst muligt.

4.2.6

Andre kontrollerede lukkede systemer: Dette er eller bør være en standardundtagelse for hovedparten af stoffer, der er underlagt EU-markedsføring og brugsbegrænsninger. Såfremt råmaterialer kan leveres sikkert til systemet, og produkter og affaldsprodukter fjernes på en sikker måde, vil systemer med meget lav emission fortsat kunne fremstille vigtige mellemprodukter med minimal risiko for menneskers sundhed eller for miljøet. Arbejdspladsevalueringer af driftsforhold bør gennemføres i forbindelse med rutinemæssige sundheds- og sikkerhedsinspektioner. Eftersom der ikke er fremlagt nye beviser, som giver anledning til bekymring, henstiller EØSU, at der ikke fastsættes en tidsfrist for ophævelse af denne undtagelse.

4.3

Kommissionen vil fortsat spille en nøglerolle for at sikre et tilfredsstillende resultat i hver af ovenstående sektorer. Der vil være brug for et løbende forskningsprogram i og uden for de berørte sektorer for at udvikle alternative produkter og processer. Direktiverne for disse sektorer bør eventuelt ændres for at afspejle ændringer i nuværende eller foreslået global praksis.