52002PC0043(03)

Ændret forslag til RÅDETS BESLUTNING om vedtagelse af et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, som ved hjælp af direkte aktioner skal gennemføres af Det Fælles Forskningscenter (2002-2006) (forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2)

BEGRUNDELSE

Kommissionen fremsatte forslagene til sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling under EF og Euratom [1] den 21. februar 2001, og den 30. maj 2001 fremsatte den særprogramforslagene til gennemførelse af sjette rammeprogram [2]. Forslagene er udformet med det formål, at de skal bidrage til realiseringen af det europæiske forskningsrum.

[1] KOM (2001) 94.

[2] KOM (2001) 279.

En vigtig fase i forhandlingerne om rammeprogramafgørelserne er nu afsluttet med førstebehandlingen i Europa-Parlamentet (den 14. november 2001) og vedtagelsen af Rådet fælles holdning (28. Januar 2002).

Den stillingtagen til det nye rammeprogram, der er kommet til udtryk i Parlamentet og Rådet, vidner om holdninger, der i store træk er sammenfaldende, hvad angår det samlede budget og dets fordeling, programmets struktur, de videnskabelige og teknologiske hovedopgaver og gennemførelsesmidlerne

Kommissionen har fra sin side bestræbt sig på at fremme enigheden, især ved at ændre sine rammeprogramforslag for at indarbejde en væsentlig del af Parlaments ændringsforslag [3] Den noterer sig med tilfredshed den enighed, der gennem Rådets og Parlamentets bestræbelser i det væsentlige er opnået om de grundlæggende principper bag det nye rammeprogram, navnlig for så vidt angår den fremtrædende plads, brugen af nye stærkt virkende instrumenter får tildelt, de udvalgte forskningstemaers skarpe fokusering og indførelsen af større fleksibilitet i gennemførelsen af programmet.

[3] KOM (2001) 709.

Der er nu et tilstrækkelig stabilt grundlag, så Kommissionen kan fremsætte ændrede forslag til særprogrammerne. Disse forslag indarbejder de ændringer i rammeprogrammet, som førstebehandlingen har resulteret i, og fastlægger ændringernes nærmere følgevirkninger for, hvilken forskning der skal udføres, samt gennemførelsesmidlerne. Formålet er at hjælpe de andre institutioner i deres behandling af særprogrammerne og i de videre forhandlinger, således at der hurtigt kan opnås enighed om rammeprogrammet, deltagelsesreglerne og særprogrammerne.

De mest omfattende justeringer i forhold til Kommissionens tidligere forslag er foretaget i programmet "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum", bl.a. følgende:

- Strukturen og det detaljerede forskningsindhold er justeret under forskningstema 1 (for at afspejle dets opdeling i to afsnit om henholdsvis avanceret genomforskning og anvendelse heraf på sundhedsområdet og bekæmpelse af de vigtigste sygdomme) og under forskningstema 6 (for at afspejle dets opdeling i tre dele om henholdsvis bæredygtige energisystemer, bæredygtig overfladetransport og globale miljøændringer og økosystemer). Mere begrænsede, men i visse tilfælde ikke desto mindre væsentlige ændringer er foretaget i forskningsindholdet under andre udvalgte forskningstemaer.

- Der er foretaget justeringer af de oprindelige politikorienterede forskningsopgaver under "Støtte til politikker og foregribelse af videnskabelige og teknologiske behov", og nogle af forskningsaktiviteterne under de udvalgte forskningstemaer er omfordelt (navnlig for så vidt angår forskning omkring landbrug og marine økosystemer). Der er her taget hensyn til de indholdsmæssige ændringer og den betydelige nedsættelse af budgettet efter førstebehandlingen.

- Beskrivelsen af instrumenterne (bilag III) er blevet forbedret og præciseret på baggrund af debatten op til førstebehandlingen. Dette afspejler ønsket om en glidende overgang fra "traditionelle" til "nye" instrumenter i forbindelse med gennemførelsen af de udvalgte temaer og tanken om et fjerde instrument med idéen om en "vej til topkvalitet".

Kommissionen foreslår at et udvalg af repræsentanter for medlemsstaterne bistår ved gennemførelsen af dette særprogram. Udvalget mødes i forskellige sammensætninger alt efter, hvilke udvalgte forskningstemaer der er på dagsordenen

De ændringer, der er foretaget i programmet "Strukturering af det europæiske forskningsrum" vedrører hovedsagelig mobilitets- og infrastrukturaktiviteter, hvor der er indføjet yderligere detaljer og større klarhed i de ordninger og instrumenter, der skal vedtages, samtidig med at der er taget højde for det mere begrænsede budget, der er til rådighed for disse aktiviteter. I Euratom-programmet for "Kerneenergi" vedrører de vigtigste ændringer fissionsdelen, hvor der er medtaget et nyt udvalgt forskningstema om strålingsbeskyttelse og aktiviteter vedrørende sikkerhed i nukleare anlæg. I begge programmerne er beskrivelsen af instrumenterne (bilag III) blevet ændret og bragt på linje med programmet "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum".

I alle tilfælde er budgettildelingerne blevet revideret i overensstemmelse med Rådets fælles holdning.

2001/0124 (CNS)

Ændret forslag til RÅDETS BESLUTNING om vedtagelse af et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, som ved hjælp af direkte aktioner skal gennemføres af Det Fælles Forskningscenter (2002-2006)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 166, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [4]

[4] EFT ...

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [5]

[5] EFT ...

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [6] og

[6] EFT ...

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [7] og

[7] EFT ...

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til traktatens artikel 166, stk. 3, iværksættes Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../../EF af [...] om Det Europæiske Fællesskabs sjette flerårige rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum [8] (i det følgende benævnt "rammeprogrammet") ved hjælp af særprogrammer, hvori angives de nærmere bestemmelser for deres gennemførelse, deres varighed og de midler, der skønnes nødvendige.

[8] EFT ...

(2) Rammeprogrammet er struktureret omkring tre aktivitetsblokke, "Koncentration og integration af EF's forskningsindsats", "Strukturering af det europæiske forskningsrum" og "Styrkelse af grundlaget for det europæiske forskningsrum", og inden for den første af disse blokke gennemføres Det Fælles Forskningscenters direkte aktioner ved dette særprogram, samtidig med at de delvis bidrager til målene for de to andre blokke.

(3) De regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse samt reglerne for formidling af forskningsresultater for rammeprogrammet, som Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget i afgørelse nr. .../../EF [9], (i det følgende benævnt "regler for deltagelse og formidling") bør gælde for dette program med hensyn til formidling af forskningsresultater.

[9] EFT ...

(4) Ved gennemførelsen af dette program bør der lægges vægt på at fremme forskernes mobilitet og uddannelse samt innovationen i Fællesskabet.

(5) Med henblik på gennemførelsen af dette program kan det ud over det samarbejde, der er omfattet af aftalen om det europæiske økonomiske samarbejdsområde eller af en associeringsaftale være hensigtsmæssigt at deltage i internationale samarbejdsaktiviteter, særlig på grundlag af traktatens artikel 170, med tredjelande og internationale organisationer. Kandidatlandene skal vises særlig opmærksomhed.

(6) Ved gennemførelsen af forskningsaktiviteter under dette program bør grundlæggende etiske principper overholdes, jf. navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(7) I forlængelse af Kommissionens meddelelse "Kvinder og videnskab" [10], samt Rådets resolution [11] og Europa-Parlamentets beslutning [12] om denne plan er en handlingsplan under gennemførelse med det formål at give plads til, at kvinderne kan spille en større rolle inden for videnskab og forskning i Europa, og yderligere tiltag på området er påkrævet.

[10] KOM(1999)76.

[11] Resolution af 20. maj 1999, EFT C 201 af 16.7.1999.

[12] Beslutning af 3. februar 2000. PE 284.656.

(8) Programmet bør gennemføres på en fleksibel, effektiv og gennemsigtig måde, så der tages hensyn til relevante behov hos FFC's brugere og Fællesskabets politikker samt til målsætningen om at beskytte Fællesskabets finansielle interesser. Forskningsindsatsen under dette program bør i givet fald tilpasses til disse behov og til den videnskabelige og teknologiske udvikling.

(9) FFC bør være aktivt inden for innovation og teknologioverførsel.

(10) Under gennemførelsen af programmet bør Kommissionen høre FFC's styrelsesråd i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Kommissionens afgørelse 96/282/Euratom af 10. april 1996 om reorganisering af Det Fælles Forskningscenter. [13].

[13] EFT L 107 af 30.4.1996, s. 12.

(11) Kommissionen bør i rette tid sørge for, at der foretages en uafhængig evaluering af aktiviteterne på programområderne.

(12) Styrelsesrådet for FFC har været hørt om særprogrammets videnskabelige og teknologiske indhold -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. I overensstemmelse med afgørelse [...] om det sjette rammeprogram (i det følgende benævnt "rammeprogrammet") vedtages der et særprogram, der omhandler direkte aktioner inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, som skal gennemføres af Det Fælles Forskningscenter (i det følgende benævnt "særprogrammet") for perioden fra [.....] til 31. december 2006.

2. Særprogrammets mål og videnskabelige og teknologiske prioriteringer er anført i bilag I.

Artikel 2

I overensstemmelse med bilag II til [afgørelse [.../...]/rammeprogrammet] skønnes bevillingsbehovet til gennemførelse af særprogrammet at være 760 millioner EUR. Bilag II til denne beslutning indeholder en vejledende fordeling af beløbet.

Artikel 3

1. Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af særprogrammet.

2. Særprogrammet gennemføres ved hjælp af de instrumenter, der er fastsat i bilag I og III til rammeprogrammet og i bilag III til denne beslutning.

3. De regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse samt regler for formidling af forskningsresultater (i det følgende benævnt "regler for deltagelse og formidling"), som er fastsat i afgørelse [.../...], gælder for formidling af forskningsresultater under særprogrammet.

Artikel 4

1. Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram til gennemførelse af særprogrammet; det skal stilles til rådighed for alle berørte parter og indeholde en mere detaljeret beskrivelse af de mål og videnskabelige og teknologiske prioriteringer, der er fastsat i bilag I, samt tidsplanen for gennemførelsen og gennemførelsesordningerne.

2. I arbejdsprogrammet tages der hensyn til relevante forskningstiltag, som medlemsstaterne og de associerede lande samt europæiske og internationale organisationer gennemfører. Det ajourføres i givet fald.

Artikel 5

Med henblik på gennemførelsen af særprogrammet indhenter Kommissionen udtalelse fra FFC's styrelsesråd efter reglerne i Kommissionens afgørelse 96/282/Euratom.

Kommissionen orienterer regelmæssigt styrelsesrådet om, hvor langt gennemførelsen af særprogrammet er nået.

Artikel 6

1. I overensstemmelse med artikel 4 i rammeprogrammet offentliggør Kommissionen med jævne mellemrum en rapport om, hvor langt gennemførelsen af særprogrammet er nået.

2. Kommissionen sørger for, at der gennemføres en uafhængig evaluering af aktiviteterne på de områder, særprogrammet omfatter, jf. rammeprogrammets artikel 6.

Artikel 6

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG I

Videnskabelige og teknologiske mål og hovedlinjer for aktionerne

1. Indledning

Det Fælles Forskningscenter iværksætter sit arbejdsprogram med det formål at yde brugerorienteret videnskabelig og teknisk støtte til udformning, gennemførelse og overvågning af EU's politikker. FFC tjener medlemsstaternes fælles interesse, samtidig med at det er uafhængigt af såvel private som nationale særinteresser, og yder derigennem bistand til løsning af opgaver, som EU skal varetage.

FFC's bidrag til gennemførelse af rammeprogrammet tager afsæt i de anbefalinger, der var resultatet af de seneste evalueringer af FFC [14], og i de krav, der følger af reformen af Kommissionen. Der er navnlig tale om:

[14] Davignon-rapporten (2000), femårsevaluering af FFC (2000), videnskabelig audit af FFC fra 1999, prioriteringsaudit fra 2001.

- øget brugerorientering

- netværkssamarbejde med henblik på at skabe en bred videnbasis og, på linje med idéen i det europæiske forskningsrum, knytte medlemsstaternes og de associerede landes forskningslaboratorier, virksomheder og regulerende myndigheder tættere sammen i forbindelse med den videnskabelige og teknologiske støtte til EU's politikker

- koncentration af aktiviteterne omkring udvalgte temaer; forskeruddannelse, navnlig ved udnyttelse af store forskningsanlæg og specialiserede laboratorier.

Centeret arbejder ud fra de behov og krav, som klart tilkendegives af navnlig Kommissionens tjenestegrene og identificeres og ajourføres via systematiske og regelmæssige kontakter [15].

[15] Årlige brugerworkshopper, den tværgående gruppe af aftagergeneraldirektorater, bilaterale aftaler, i samarbejde med Brugergruppen på Højt Plan mv.

På de områder, hvor FFC har særlig kompetence, vil centeret sigte mod at skabe synergi med de relevante udvalgte forskningstemaer i de andre særprogrammer, navnlig gennem deltagelse i den indirekte aktion, for om muligt at tilføre det arbejde, der iværksættes inden for disse rammer, yderligere nytteværdi (f.eks. gennem sammenligning og validering af forsøg og metoder eller integrering af resultater med henblik på udformning af politikker).

De politiske og institutionelle rammer for FFC's arbejde har ændret sig fundamentalt i løbet af de seneste år. Den hastige teknologiske udvikling, navnlig inden for bioteknologien og informationssamfundet, er med til at ændre samfundet og afføde nye krav til politikerne om både at beskytte borgerne og sikre konkurrenceevnen i den globale økonomi. Svigtende tillid hos forbrugerne og teknologiens stadig større betydning for dagligdagen har forstærket behovet for, at politikere over hele Europa og i den øvrige del af verden sikrer et pålideligt videnskabeligt grundlag for hele den politiske proces. Det er bl.a. vigtigt at kunne reagere hurtigt på uforudsete begivenheder og at påtage sig et større ansvar for den videnskabelige og teknologiske udviklings mulige konsekvenser på længere sigt. Udviklingen af fælleseuropæiske videnskabelige og tekniske referencesystemer, der er et af elementerne i det europæiske forskningsrum, er et vigtigt skridt i den retning.

Med omformuleringen af FFC's opgave, der fremover er at underbygge EU's politikker [16], markerer det sjette rammeprogram et helt nyt kapitel i den måde, hvorpå FFC iværksætter sine aktiviteter. FFC alene kan ikke forventes at dække hele spektret af den videnskabelige og tekniske støtte, der er behov for i denne sammenhæng. Det foreslåede arbejdsprogram bygger på tre gennemgående principper, nemlig i) koncentration, ii) åbenhed og netværkssamarbejde og iii) brugerorientering. Der vil blive truffet de fornødne foranstaltninger til at imødekomme disse målsætninger. I den forbindelse lægges der særlig vægt på, at projekterne samles i klynger rettet mod specifikke politikområder (jf. bilag III).

[16] Hvordan skal FFC løse sin opgave i det europæiske forskningsrum- Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet, KOM(2001)215 af 22.4.2001.

FFC, der er Kommissionens eget FTU-organ, skal:

- yde efterspørgselsstyret videnskabelig og teknologisk støtte til udformning, udvikling, gennemførelse og overvågning af europæisk politik på de områder, hvor centeret har særlig kompetence

- medvirke til udviklingen af fælles videnskabelige og tekniske referencesystemer inden for det europæiske forskningsrum.

Hovedvægten i FFC's støtte til EU's politikker lægges på teknisk støtte inden for emner i relation til miljøbeskyttelse, borgernes sikkerhed og bæredygtig udvikling. Det omfatter risikovurdering, afprøvning, validering og videreudvikling af metoder, materialer og teknologier til støtte for en bred vifte af politikker, der strækker sig lige fra fødevaresikkerhed, kemikalier, luft- og vandkvalitet og nuklear sikkerhed til bekæmpelse af svig. Støtten ydes i de fleste tilfælde i nært samarbejde med laboratorier og forskningscentre i medlemsstaterne og i andre lande. I dette øjemed har FFC fokuseret sine ikke-nukleare aktiviteter på følgende to kerneområder, der understøttes af en række tværgående kompetenceområder:

- Fødevarer, kemikalier og sundhed

- Miljø og bæredygtig udvikling

Kerneområderne suppleres af en række tværgående aktiviteter:

- Teknologisk fremtidsforskning

- Referencematerialer og -målinger

- offentlig sikkerhed og bekæmpelse af svig.

2. Programindhold

2.1 Fødevarer, kemikalier og sundhed

Den sundhedsmæssige beskyttelse af forbrugerne, især mod mulige skadevirkninger af forurenende stoffer i fødevarer og af kemikalier, spiller en central rolle i europæisk politik. Det har resulteret i, at der er oprettet en europæisk fødevaremyndighed og udarbejdet en ny EU-politik vedrørende kemikalier.

Inden for det sjette rammeprogram skal FFC varetage en række specifikke opgaver i tilknytning til Fællesskabets politikker på fødevare- og kemikalieområdet, der er i hastig udvikling. FFC kommer til at spille en stadig større rolle som videnskabeligt reference- og valideringscenter på udvalgte områder, herunder fødevarekvalitet og -sikkerhed, sikkerhed i forbindelse med kemikalier, Fællesskabets aktiviteter i relation til den kemiske målings-/metrologiinfrastruktur og sundhedsrelateret information. FFC's strategi bygger i vid udstrækning på intensivt netværkssamarbejde med medlemsstaternes laboratorier, vedligeholdelse af avancerede analysefaciliteter samt referencemåling og materialeproduktion og på øget kunnen inden for biovidenskab, herunder proteomforskning og bioinformatik. Der vil til støtte for relevante EU-politikker blive leveret tjenester såsom informationssystemer og databanker (bl.a. et molekyleregister). Fordi der er tale om mange nye områder, hvor lovgivningsrammerne er meget komplekse, vil der også blive lagt særlig vægt på uddannelse. Arbejdet vil primært blive rettet mod:

- Fødevaresikkerhed og -kvalitet

- genetisk modificerede organismer

- Kemikalier

- Biomedicinske anvendelser

Fødevaresikkerhed og -kvalitet

Hovedvægten lægges på udvikling og validering af pålidelige metoder og referencematerialer til detektering af forurenende stoffer (naturligt forekommende såsom mycotoksiner og menneskeskabte såsom PCB), reststoffer (f.eks. pesticider, væksthormoner og veterinære lægemidler) samt bestanddele og tilsætningsstoffer i såvel fødevarer som dyrefoder. FFC's vigtigste opgave bliver at koordinere afprøvningen af metoder og materialer og at fremlægge de resultater, der godkendes, til brug for risikovurdering og -styring (i nært samarbejde med de referencelaboratorier inden for EU, der arbejder med restkoncentrationer af veterinære lægemidler). De fleste levnedsmiddelbårne sygdomme skyldes forurening med mikroorganismer eller virus. Derfor lægges der særlig vægt på vurdering af nye metoder til hurtig identificering og kontrol. Genom- og proteomforskningen vil gøre det muligt at afdække årsagerne til mange fødevarerelaterede problemer, herunder allergenicitet, og tilvejebringe ny viden om overførbare spongiforme encephalopatier (TSE). FFC skal bevare den fornødne fleksibilitet, så det kan tage nye folkesundhedsproblemer op løbende og sætte nye initiativer i gang på det mikrobiologiske område.

I forbindelse med standardisering af prøver og evaluering af nye metoder til nøjagtig detektering af BSE og TSE skal der i samarbejde med de relevante generaldirektorater, Den Videnskabelige Ad hoc-komité for TSE og førende forskningslaboratorier inden for TSE gennemføres en kvalitetskontrol af slagteriernes omfattende prøvetagninger fra døde dyr. FFC skal undersøge, hvordan bestemte former for risikomateriale behandles (kontrol af fødevarer med hensyn til forekomst af centralnervevæv, genanvendelse og sikker håndtering af kød- og benmel). Der vil blive lagt særlig vægt på de sikkerhedsmæssige aspekter af dyrefoder, som er den primære rute til fødevarekæden.

I takt med den stigende erkendelse af fødevarernes helbredsmæssige betydning sættes der øget fokus på deres kvalitet. Ud over at det skal undersøges, om produkterne svarer til mærkningen, (for at afsløre svindel og forfalskning) er det også vigtigt at vurdere, hvilken sundhedsmæssig effekt og hvilke bivirkninger kosttilskud og funktionelle fødevarer har. Den stigende interesse for økologiske fødevarer har øget behovet for egnede metoder til vurdering af produkternes ægthed. FFC skal udnytte sin ekspertise inden for kontrol af fødevarers ægthed til at undersøge de såkaldte nutraceuticals (fødevarer, der er sammensat med henblik på at afhjælpe bestemte sundhedsmæssige problemer) og deres sundhedsmæssige virkning.

Der er brug for fremadrettet teknologisk forskning for at udvikle nye fødevareprodukter og -processer og klarlægge, hvilken betydning den politik, der skal sikre fødevaresikkerheden, har for levnedsmiddelindustrien.

Genetisk modificerede organismer

Hvad angår forekomst af genetisk modificerede organismer i vore fødevarer og i miljøet er der brug for betydelig videnskabelig og teknisk støtte fra FFC's side. Støtten ydes via det europæiske net af laboratorier, der beskæftiger sig med genetiske modificerede organismer, og koordineres på opfordring fra EU's medlemsstater af FFC. Arbejdet vil bl.a. omfatte udvikling og validering af metoder til detektering, identificering og kvantificering af genetisk modificerede organismer, fremstilling af flere certificerede referencematerialer (nye arter, forarbejdede fødevarer mv.), udvikling af biomolekylære databaser samt uddannelse. Der skal iværksættes forskningsaktiviteter (bl.a. med hensyn til prøvetagning og "sporbarhed") rettet mod de nyeste fødevare- og fodertyper eller mod at løse problemet med arter, der ikke er godkendt til anvendelse inden for EU, med henblik på at understøtte de lovgivningsmæssige behov og fastlægge mere ensartede regler på europæisk plan.

For at kunne undersøge genetisk modificerede organismer i miljøet er der behov for ny viden, som gør det muligt at tage højde for de genetiske aspekter og for de konsekvenser, det får for biodiversiteten og for landbruget, at der indføres nye organismer i miljøet.

Kemikalier

Fællesskabets nye politik vedrørende kemikalier vil få stor betydning for den støtte, FFC [17] skal yde under det sjette rammeprogram. FFC vil bl.a. få til opgave at forvalte en mere omfattende ordning til regulering af kemikalier. Det vil styrke de nære forbindelser, der allerede findes til de relevante myndigheder i medlemsstaterne, til industrien og til internationale organisationer som OECD. Med ECB's erfaring og ekspertise inden for risikovurdering er der også lagt en solid basis for en markant forskningsindsats på dette område.

[17] Herunder arbejdet i Det Europæiske Kemikaliekontor (ECB) under FFC.

Valideringen af alternative metoder vil få en mere fremtrædende plads, når der lanceres et nyt program med henblik på at afprøve den nye kemikaliepolitik. Der skal også forskes i sikkerhed i forbindelse med vacciner og i langtidsvirkninger af gentagne eksponeringer for lave doser af potentielt farlige stoffer, som er et område, vi stadig ved for lidt om.

Det er planen, at de lovgivende organer i EU-ansøgerlandene skal kunne udveksle validerede elektroniske oplysninger om sundhed og lægemidler og formidle disse oplysninger videre til samtlige brugergrupper, herunder forbrugere og patienter.

FFC skal være med til at foretage risikovurderinger af eksisterende farlige stoffer med særlig vægt på overførsel af farlige bestanddele i materialer, der kommer i berøring med mennesker og fødevarer, f.eks. blødgørere i legetøj, samt på kosmetiske produkters skadevirkninger. Herudover skal der foretages fremadrettede analyser af sammenhængen mellem EU's politikker og den europæiske kemiske industris innovative indsats og konkurrenceevne.

Biomedicinske anvendelser

Borgerne lever stadig længere, hvilket ikke kan undgå at ændre de krav, der stilles til sundhedsvæsenerne i EU. FFC har til hensigt at udnytte den ekspertise, det har opbygget inden for materialer og biovidenskab, til at undersøge implantaters biokompatibilitet og langsigtede holdbarhed samt brugen af optiske teknikker i minimalt indgribende medicinske behandlingsformer. Det kræver et tæt samarbejde med forskningslaboratorier, sygehuse, virksomheder og lovgivende myndigheder. FFC vil også arbejde på at udvikle et globalt anerkendt system til klinisk diagnostisk måling i samarbejde med den internationale sammenslutning vedrørende klinisk kemi (direktiver vedrørende in vitro-diagnostik og medicinsk udstyr).

FFC vil desuden skulle udnytte sine nukleare faciliteter og isotopanlæg og sin erfaring med fremstilling og anvendelse af radioaktive og stabile isotoper til medicinske formål, bl.a. til nye former for kræftbehandling [strålebehandling med ioniserede alfapartikler og borneutronindfangningsterapi (BNCT)] og i forbindelse med kliniske referencematerialer.

2.2 Miljø og bæredygtig udvikling

Vand-, luft- og jordkvalitet, bæredygtig energianvendelse og den truende globale opvarmning er blandt de emner, der har fået stigende betydning i den politiske debat. For at kunne udforme fælles politikker på disse felter er der brug for den fornødne viden om årsager, processer, konsekvenser og tendenser. FFC tager direkte hensyn til disse krav, når det udarbejder sit arbejdsprogram. FFC skal styrke sin rolle som viden- og referencecenter i miljøanliggender, der har væsentlige europæiske dimensioner. Det skal ske ved hjælp af øget involvering i referencenetværk med medlemsstaterne og med andre lande, herunder især ansøgerlandene. FFC vil yde et større bidrag til den politiske beslutningsproces ved at styrke partnerskabet med de relevante tjenestegrene i Kommissionen og ved at iværksætte tværpolitisk fremadrettet, teknisk-økonomisk fremtidsforskning. Der vil også blive lagt vægt på at øge synergien i forhold til Det Europæiske Miljøagentur og navnlig på at sikre, at de videnskabelige resultater formidles videre. Programmet kommer til at omfatte følgende områder:

- vurdering og forebyggelse af globale miljøændringer

- beskyttelse af det europæiske miljø (luft-, vand- og landressourcer)

- sikring af en bæredygtig udvikling (nye og vedvarende energikilder, miljøvurdering mv.)

- støtte til GMES (global miljø- og sikkerhedsovervågning)

Vurdering og forebyggelse af skadelige globale miljøændringer

FFC skal bidrage til udviklingen af EU's strategi til bekæmpelse af den globale opvarmning med sin tekniske og samfundsøkonomiske kunnen og sin kompetence inden for modellering og forskning. For at kunne gennemføre Kyoto-protokollen, er det nødvendigt at kende baggrunden for drivhusgaskredsløbet og de processer, der styrer dette kredsløb. FFC vil især skulle yde direkte støtte til EU's overvågningsmekanisme for drivhusgasser (jf. Rådets beslutning 93/389). Et vigtigt led i FFC's arbejde på dette område bliver at tilvejebringe manglende viden ved hjælp af en målrettet forskningsindsats. Der skal i den forbindelse fokuseres på udarbejdelsen af et referencesystem, der kan forbedre dataenes kvalitet og nøjagtighed. Overvågningen af større eller mindre ændringer i plantedække, arealanvendelse og skovbrug udgør et centralt element heri (jf. afsnittet om GMES). De fremtidige energiscenarier og prognoser over kulstofudledningen spiller desuden en afgørende rolle for, hvilke foranstaltninger der bør iværksættes. Herudover skal det undersøges, hvad der ad politisk vej kan gøres for at reducere udledningen, så det koster mindst muligt. FFC iværksætter sine aktiviteter vedrørende globale miljøændringer i en særlig projektklynge for at arbejde så effektivt som muligt. Det kan desuden blive aktuelt at undersøge emner vedrørende iværksættelse af klimapolitik, kulstofudfældning, måling af luftkvalitet og udvikling i ozonlaget og UV-strålingen over Europa.

Beskyttelse af det europæiske miljø

- Bevaring af luftkvaliteten

Luftforureningen vækker stor bekymring blandt den europæiske befolkning og har også været genstand for en lang række lovinitiativer (bl.a. CAFE). Hjørnestenen i FFC's indsats bliver a) undersøgelse af udledningen fra køretøjer og faste installationer (nye direktiver vedrørende emissioner, standarder for diesel/benzin, nye brændstoffer, partikelstoffer og dioxinudledning; harmonisering/standardisering af verdensomspændende referenceforsøgskredsløb og af metoder til måling af industriel udledning) og b) fastlæggelse af referencegrundlaget for iværksættelse og videreudvikling af luftkvalitetsdirektiver (kvantificering af luftkvalitet ved hjælp af analyser, overvågning, teknikker, forberedelse af forskrifter, metoder til evaluering af luftkvalitetspolitikkers betydning for den menneskelige eksponering og modelværktøjer til dataanalyse og sammenligning af scenarier for reduktion af udledningen.

Det er hensigten at foretage en samlet tværsektoriel analyse af transport-, energi-, sundheds- og erhvervspolitikken for at afklare, hvilken virkning disse politikker har for emissionsniveauet og for miljøforureningen. Arbejdet iværksættes af store netværk af eksperter, herunder repræsentanter for bilindustrien og energisektoren.

- Vandkvalitet

Vand er en af fremtidens nøgleressourcer. Det er især vigtigt at bevare de naturlige vandressourcer og at sikre, at der er adgang til drikkevand af høj kvalitet. Ifølge det vandpolitiske rammedirektiv skal overvågnings- og indberetningsprocedurerne i alle EU's eksisterende lovforanstaltninger koordineres og harmoniseres i løbet af de kommende seks år. Der skal iværksættes forskning med det formål at udvikle en ensartet fælles database, der omfatter medlemsstaternes indberetninger vedrørende implementeringen af de forskellige vandpolitiske direktiver (vedrørende byspildevand, nitrater, overfladevand mv.). FFC vil især fokusere på fastlæggelse af økologiske vandkvalitetsparametre (bl.a. til understøttelse af den eksisterende generelle europæiske metrologiinfrastruktur), identificering af de vigtigste forureningskilder, indikatorer for kvaliteten af overfladevand og vandet ved kysterne og identificering af mikrobiologiske risici, navnlig i spildevand, samt de nye lovgivningsrammers samfundsøkonomiske konsekvenser. De sundhedsmæssige virkninger behandles i kapitlet om fødevaresikkerhed og -kvalitet. Der vil blive iværksat integreret forskning inden for kystzoneforvaltning med henblik på at fastlægge referencestrategier på EU-plan.

- Landressourcer

Jorden og landskabet danner grundlag for de fleste menneskelige aktiviteter og formes af den måde, de forvaltes på. Landbrugspolitikkens miljødel og en lang række EU-retsakter (heriblandt vanddirektivet og reglerne om udviklingsplanen for EU's område, Urban Agenda og klimaændringerne) berører flere af disse emner. FFC vil yde støtte til udviklingen af en fælles platform for integreret arealanalyse til brug for udformningen og evalueringen af politikker. Afvandingsområder vil blive anvendt som undersøgelsesenheder til vurdering af forskellige processer og indvirkninger. Den omfattende database, der administreres af European Soils Bureau, vil blive udvidet gennem netværkssamarbejde, og det løbende samarbejde med Eurostat vil også blive styrket. Der vil blive lagt vægt på udvikling af værktøjer og tilvejebringelse af information om naturlige landskaber med hensyn til skovbrug, arealanvendelse og bevaring af biodiversiteten. Til støtte for den fælles landbrugspolitiks miljødel vil der blive foretaget landskabsanalyser og anvendt indikatorer. Der skal tilvejebringes oplysninger om by- og landmiljøets tilstand og dens udvikling. Arbejdet udføres ved brug af avancerede telemålingsteknikker, geografiske informationssystemer og modellering af udviklingen i arealanvendelsen.

Sikring af en bæredygtig udvikling

I alle dele af FFC's program arbejdes der på at sikre en bæredygtig udvikling, samtidig med at der lægges vægt på integrering af økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner.

- Energi

Kyoto-protokollen har fået en central placering i energidebatten. Det hænger sammen med, at energianvendelse og transport, som er to af hjørnestenene i økonomien, har væsentlig betydning for udledningen af drivhusgasser. Som det fremgår af en ny grønbog og af en meddelelse om vedvarende energikilder, spiller nye og vedvarende energikilder såvel som energieffektivitet og -teknologi en afgørende rolle for forsyningssikkerheden.

FFC skal stille sin erfaring inden for vedvarende energi, energipolitik og energiteknologi til rådighed, når der dukker nye EU-relevante spørgsmål op på det frie marked. Det er planen at fokusere på følgende arbejdsområder:

- udvikling via godkendte laboratorie- og certificeringsordninger af referencesystemer inden for fremstilling af energi på grundlag af vedvarende energikilder (primært elproduktion ved hjælp af solstråling), lagring og anvendelse af energi i bygninger

- teknologivurdering, validering og modellering af nye og konventionelle energiteknologier med særlig vægt på sikkerhed, effektivitet, teknologier til fremstilling af energi på grundlag af biomasse og affald samt affaldsforbrændingens effektivitet

- energiscenarier og -prognoser med hensyn til drivhusgasudledning og markedsanalyse vedrørende nye og vedvarende energiteknologier på et konkurrencebaseret energimarked.

- Miljøvurdering

Der er stigende enighed om, at miljøkvaliteten bør vurderes "samlet". FFC skal understøtte EU's strategi til fremme af en bæredygtig udvikling gennem udvikling af egnede integrerede værktøjer til vurdering af politikker og gennem aktiviteter, der fører til indarbejdelse af miljøaspektet i EU's politikker. IPPC-kontoret (European Integrated Pollution Prevention and Control Bureau) skal med grundlag i EU's direktiver arbejde videre med at vurdere de bedste teknologier, der findes på nuværende tidspunkt, med henblik på at begrænse forureningen i udvalgte industrielle sektorer. Der er brug for komplekse udledningsscenarier for at undersøge luftforureningens betydning for de globale miljø- og klimaændringer. Affaldsforvaltning er et vigtigt område, hvor der er behov for en samlet analyse, der spænder lige fra affaldsdannelse til affaldsbehandling og -bortskaffelse. Miljømæssig helhedstænkning og folkesundhed er også blandt de områder, hvor der skal foretages integrerede undersøgelser med hjælp fra FFC. Der skal udvikles nye vurderingsværktøjer og metoder inden for øko-toksikologi rettet mod emner som luftforurening og forurenende stoffer i vand (hormonforstyrrende stoffer, biocider og lægemidler). Det er også hensigten, at FFC skal yde metodologisk støtte med henblik på at indarbejde miljøaspektet i udviklingsbistanden.

FFC skal medvirke til at sikre opfyldelsen af EU's lovgivning vedrørende udveksling af miljøovervågningsdata (herunder data om radioaktivitet) og information herom (gennem indbyrdes modelsammenligning) under såvel rutinemæssige som kriseprægede forhold.

FFC skal som et led i sit arbejde for at indføre en bæredygtig udviklingspraksis på EU-niveau fokusere på samordning af politikker og virkninger.

Støtte til GMES

Der er stigende forståelse for, at der er behov for uafhængig information om centrale spørgsmål af betydning for det globale miljø og borgernes sikkerhed. GMES er et europæisk initiativ, der sigter mod iværksættelse af driftstjenester til indsamling, analysering og formidling af en række informationer, der knytter sig til ændringer i miljøtilstanden, rådigheden over og forvaltningen af ressourcer samt naturbetingede risici. GMES iværksættes med det dobbelte formal at bevare det globale miljø og at mindske eller imødegå trusler mod borgernes sikkerhed. Der fokuseres hovedsageligt på anvendelse af jordobservationsteknikker med henblik på at opretholde en passende langsigtet overvågning af centrale landskabsparametre (plantedække, arealanvendelse, forringelse eller udtømning af ressourcer mv.) på forskellige geografiske niveauer. I den forbindelse er der også behov for teknikker til brug for vurdering af naturbetingede risici og håndtering af naturkatastrofer. FFC vil koncentrere sig om udvikling af EU-relevante anvendelser, der bidrager til GMES-konceptet, på følgende tre arbejdsområder: støtte til internationale miljøaftaler, vurdering af risici og evaluering af miljøbelastningen.

2.3 Teknologisk fremtidsforskning

Udformningen af EU's politikker afhænger i stigende grad af, at man i tide kan forudse og har kendskab til den videnskabelige og teknologiske udvikling og det sociale og økonomiske miljø. FFC vil med sin ekspertise inden for analyser af samspillet mellem teknologi og samfund og sin erfaring med koordinering af international fremtidsforskning på tværs af sektorer og fagdiscipliner kunne medvirke til virkeliggørelsen af målsætningerne for det europæiske forskningsrum. FFC's aktiviteter på dette forskningsområde skal under hele rammeprogrammet for 2002-2006 baseres på et nært samarbejde med GD Forskning og andre aftagergeneraldirektorater. Arbejdet rettes primært mod:

- Teknisk-økonomisk fremtidsforskning

- det internationale samarbejdsforum inden for fremtidsforskning

Teknisk-økonomisk fremtidsforskning

FFC skal iværksætte fremadrettede undersøgelser på mellemlangt og langt sigt af centrale teknologiske udviklingstendenser af betydning for EU og af konsekvenserne heraf for vækst, bæredygtig udvikling, beskæftigelse, social samhørighed og konkurrenceevne. Det vil også gøre det muligt at foretage grundlæggende analyser og tilvejebringe oplysninger, der kan være til gavn, når FFC skal gennemføre sit arbejde på de områder, hvor det har specifik kompetence. Der skal bl.a. foretages fremtidsanalyser med henblik på at påvise teknologiske flaskehalse og muligheder og i den forbindelse foretages kvantitative skøn. Centeret skal endvidere pege på lovende teknologier og undersøge, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at de kan vinde genklang.

Det internationale samarbejdsforum inden for fremtidsforskning

FFC skal intensivere samarbejdet med internationale tænketanke og førende rådgivere med udgangspunkt i de gode erfaringer, der allerede er gjort, (f.eks. i forbindelse med European Science and Technology Oberservatory - ESTO - og Økonomgruppen på Højt Plan) og ved fortsat at arbejde på etableringen af et internationalt samarbejdsforum inden for fremtidsforskning. En mekanisme, der gør det muligt at gennemføre fælles analyser vedrørende de store udfordringer, der måtte vise sig, vil især kunne fremme EU's rolle i den internationale debat om videnskab og styreformer. Det er hensigten at udvikle et fælles referencesystem for politisk orienterede fremtidsanalyser i tilknytning til en række regionale tiltag, der især skal inddrage ansøgerlandene.

2.4 Referencematerialer og -målinger

Anerkendelse af standarder og målinger vedrørende produkter er en af de vigtigste forudsætninger for gennemførelsen af Fællesskabets politikker vedrørende forbrugersikkerhed, frihandel, europæisk erhvervslivs konkurrenceevne og eksterne relationer. FFC skal endvidere fremme den europæiske metrologiinfrastruktur, der allerede findes eller er på vej frem, for at frembringe resultater med påvist kvalitet, udvikle specifikke referencemålinger, fremstille certificerede referencematerialer, der kan højne den generelle accept heraf, tilrettelægge internationale programmer til evaluering af målinger og udarbejde tværnationale databaser til støtte for EU's politikker. Der er inden for alle dele af FFC's arbejdsprogram behov for anerkendte referencemetoder og -materialer, uanset om der er tale om miljø, fødevaresikkerhed, folkesundhed eller den nukleare industri. FFC har ud over de allerede beskrevne aktiviteter også planer om at medvirke til oprettelsen af et europæisk system for certificerede referencematerialer. Det vil gøre det muligt for centeret at yde kvalificeret rådgivning til Kommissionen, når det er relevant for EU's lovgivning og praksis.

- BCR [18]og certificerede referencematerialer til industrisektoren

[18] Fællesskabets Referencebureau.

- Kemisk metrologi

Fællesskabets Referencebureau og certificerede referencematerialer

På dette område skal der udvikles koncepter og teknikker til fremstilling og certificering af referencematerialer for at gøre disse materialer generelt accepteret. Dette skal ske inden for rammerne af aftalen om gensidig anerkendelse mellem EU og USA, hvor FFC fungerer som rådgiver for Kommissionens generaldirektorat for handel. FFC vil centrere sin indsats omkring fremstilling af referencematerialer, der certificeres af Det Europæiske Referencebureau, og fremstilling af nye certificerede referencematerialer til styring af industrielle processer og produkter. Hvor det er muligt, vil FFC bistå Generaldirektoratet for FTU ved ud over at opbevare og distribuere referencematerialer, der er certificeret af Det Europæiske Referencebureau, også at stå for fremstilling og certificering af nye certificerede referencematerialer i forbindelse med indirekte aktioner. Hvad angår nukleare referencematerialer, der anvendes til sikkerhedsmæssige formål og til registrering af nukleare materialer, skal der fremover også tages hensyn til de miljømæssige aspekter.

Kemisk og fysisk metrologi

Den viden, der opnås ved undersøgelse af interaktion mellem neutroner og stof, er fundamental på mange anvendelsesområder. Infrastrukturfaciliteter til systematisk undersøgelse af grundlæggende fysisk metrologi over et bredt energispektrum vil blive ført videre med vægt på disciplinens uddannelsesmæssige relevans. Aktiviteterne inden for radionuklidemetrologi understøtter aktiviteter inden for fødevare-, kemi- og miljøsikkerhed. FFC vil også fremover skulle repræsentere Kommissionen i de internationale organisationer, der varetager udviklingen af et verdensdækkende system for kemiske målinger. Blandt de vigtigste opgaver kan nævnes udviklingen af overordnede måleteknikker, fremstilling og certificering af isotopbaserede referencematerialer og udarbejdelse af internationale programmer til evaluering af målingerne. Arbejdet styres af de behov, der følger af EU's politik, og evalueringerne afhænger i vid udstrækning af, at mange laboratorier medvirker, navnlig dem, der fungerer som referencelaboratorier i den sektor eller region, hvor de hører til. Der vil gennem etableringen af netværk (PECOMet-netværket og MetMED) blive ydet støtte til EU-kandidatlandene og til Middelhavslandene, så de får mulighed for at opbygge et struktureret målesystem for kemikalier.

2.5 Offentlig sikkerhed og bekæmpelse af svig

Hvad angår den offentlige sikkerhed, herunder spredning af masseødelæggelsesvåben, den økonomiske globalisering, krænkelse af privatlivets fred og den utilstrækkelige sikkerhed på internettet samt risici som følge af naturlige eller teknologibetingede katastrofer, er der brug for en internationalt samordnet strategi. EU har udstukket de fornødne rammer i form af en række foranstaltninger og samtidig tilkendegivet at ville slå hårdt ned på enhver form for svig. For at disse politiske initiativer og tilsagn kan omsættes i praksis, er der brug for videnskabelig og teknisk støtte, og FFC udformer sit program, så det direkte opfylder nogle af disse specifikke krav. FFC har i årenes løb opbygget en bred og generelt anerkendt ekspertise inden for generel sikkerhed og bekæmpelse af svig ved at forvalte store informationsinfrastrukturer og håndtere komplekse systemer. Inden for det sjette rammeprogrammet stilles denne ekspertise til rådighed for de europæiske brugerorganisationer med udgangspunkt i deres prioriterede indsatsområder og behov. Der lægges øget vægt på udnyttelse af netværk, hvor der deltager andre forskningsinstitutioner og aktører, med henblik på at styrke og udvide støtteaktiviteterne. FFC vil koncentrere sig om følgende emner:

- International humanitær sikkerhed

- Naturlige og teknologibetingede risici og nødsituationer

- sikkerhed på internettet

- Overvågning af, at EU's regler overholdes, og bekæmpelse af svig

International humanitær sikkerhed

FFC skal fortsat koncentrere sig om de tekniske aspekter af EU's arbejde inden for humanitær minerydning. Formålet hermed er for det første gennem afprøvning og benchmarking at udbrede kendskabet til den eksisterende teknologi inden for afsøgning af minefelter og detektering af miner, for det andet at vurdere nye teknologier og for det tredje at gøre EU's minerydningsindsats mere synlig, gennemskuelig og effektiv.

Via GMES-initiativet vil FFC også skulle medvirke til at opbygge en europæisk kapacitet, der gør det muligt at tilvejebringe integrerede satellitbaserede data, miljødata og samfundsøkonomiske data, når behovet er der, til brug for de europæiske sikkerhedspolitikker, herunder humanitær bistand. FFC kan også trække på sine erfaringer i forbindelse med kontrollen med nukleart materiale, hvis der måtte være behov herfor, og tage fat på tekniske aspekter i forbindelse med ikkespredning og demontering af masseødelæggelsesvåben.

Naturlige og teknologibetingede risici og nødsituationer

FFC skal også fremover medvirke til at udvikle en europæisk struktur, der gør det muligt at forudse, bedømme, forvalte og reducere risici inden for EU. Inden for rammeprogrammet for 2002-2006 skal FFC videreudvikle den systemrettede strategi for forvaltningen af naturlige og teknologibetingede risici. Hvad angår teknologibetingede risici - fra flyhændelser til industriulykker - vil FFC koncentrere sin indsats om at drive og forbedre de harmoniserede europæiske overvågningssystemer (ECCAIRS, [19] MAHB [20] og EPERC [21]), der fremover også skal omfatte de nye lande, der optages i EU. Hvad angår naturlige risici vil FFC arbejde for at opbygge et tilsvarende europæisk system på området. Samtidig skal der arbejdes videre med at fastlægge en fælleseuropæisk strategi vedrørende oversvømmelser og skovbrande med særlig vægt på integrering af avancerede modeller samt konventionelle og satellitoverførte data. Dette arbejde skal knyttes sammen med GMES-initiativet. En række netværk, bl.a. det europæiske net af jordskælvstekniske laboratorier, skal gøres mere internationalt orienterede. Tilsvarende vil FFC i samarbejde med en række europæiske partnere etablere et net af forsøgsanlæg for at udvikle et fælles integreret initiativ vedrørende strukturel sikkerhed.

[19] European Coordination Centre for Aircraft mandatory accident Reporting Systems

[20] Major Accidents Hazard Bureau

[21] European Pressure Equipment Research Council

Sikkerhed på internettet

FFC skal trække på sine erfaringer fra deltagelsen i EU's driftssikkerhedsinitiativ, de udenretslige tvistbilæggelsessystemer og tilsynet med elektroniske betalingssystemer. Der skal arbejdes tæt sammen med de kompetente tjenestegrene i Kommissionen og med medlemsstaternes organisationer med henblik på at fastlægge en passende EU-strategi til bekæmpelse af internetkriminalitet, beskyttelse af privatlivets fred og forbedring af sikkerheden på Internettet. Der skal navnlig fokuseres på metoder, der gør det muligt at indkredse disse risici mere præcist, kriterier til evaluering af tekniske afværgeforanstaltninger eller afprøvning heraf i FFC's anlæg samt udvikling af egnede og ensartede foranstaltninger, retningslinjer og statistikker i samråd med de øvrige berørte parter, herunder Europol. FFC skal også udarbejde en hjemmeside om kriminalitet på internettet og orientere det EU-forum, der er oprettet inden for rammerne af Kommissionens meddelelse "Et sikrere informationssamfund: Højnelse af sikkerheden i informationsstrukturerne og bekæmpelse af computerrelateret kriminalitet" [KOM (2000)890, endelig].

Overvågning af, at EU's regler overholdes, og bekæmpelse af svig

FFC støtter Kommissionens bestræbelser for at effektivisere foranstaltningerne til bekæmpelse af svig. Det sker ved at forsyne de organer, der opererer på EU-plan, med avancerede teknologier og ved at hjælpe medlemsstaterne med at tage den seneste teknologi i anvendelse. FFC skal i tæt samarbejde med de pågældende tjenestegrene i Kommissionen yde den fornødne støtte til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). FFC skal undersøge anvendelsesmuligheder for nye teknologier såsom DNA-analyse til identificering af husdyr, tolkning af satellitbilleder i forbindelse med overvågning af afgrøder eller identificering af fiskerfartøjer, foretagelse af krydskorrelation i forbindelse med isotopanalyse af føde- og drikkevarer med henblik på at bestemme indhold og oprindelse, indsamling af information fra frit tilgængelige kilder og sprogteknologi til analyse af flersprogede dokumenter. Herudover skal FFC også fremover forsyne forbrugerne med den overordnede viden om hele processen, lige fra datafangst, datafusion og "datamining" til visualisering og udarbejdelse af skøn.

FFC skal også udnytte sin egen erfaring med fastlæggelse af metoder til at tilvejebringe aktuelle, pålidelige og mere socialt holdbare oplysninger til brug for den politiske proces. Det skal for de officielle statistikkers vedkommende ske gennem koordinering af tematiske forskningsnetværk med hjælp fra Eurostat. Hovedvægten lægges på kortsigtede indikatorer, den forretningsmæssige cyklus og finansiel analyse samt på udvikling af metoder til sikring af kvaliteten af den videnskabelige information, de politiske beslutninger træffes ud fra.

Tidlig varsling og påvisning af tendenser, formidling af information, opmærksomhedsskabende tiltag og videndeling med partnerlaboratorier i medlemsstaterne kommer til at spille en større rolle. Problemet med svig skal ikke løses fra sag til sag, men på et mere overordnet plan. I den forbindelse skal der udvikles procedurer og udstedes forskrifter, der er mindre bureaukratiske og i sig selv gør det vanskeligere at begå svig.

BILAG II

VEJLEDENDE FORDELING AF BELØBET

Aktivitet // Beløb (mio. EUR)

//

Fødevarer, kemikalier og sundhed

Miljø og bæredygtig udvikling

Tværgående aktiviteter

Teknologisk fremtidsforskning Referencematerialer og -målinger Offentlig sikkerhed og bekæmpelse af svig (222 mio. EUR)

Forskeruddannelse; Adgang til infrastruktur (40 mio. EUR) // 212 mio. EUR

286 mio. EUR

262 mio. EUR

I alt // 760 mio. EUR [22] [23]

[22] Hvoraf ca. 6% kan tildeles til sonderende forskning og op til 2% til udnyttelse af FFC's egne resultater og til teknologioverførsel.

[23] Denne total omfatter FFC's budgetbidrag, når centeret deltager i indirekte aktioner.

BILAG III

SÆRLIGE REGLER FOR PROGRAMMETS GENNEMFØRELSE

1. Kommissionen udfører efter høring af FFC's Styrelsesråd de direkte aktioner på grundlag af de videnskabelige målsætninger og det videnskabelige indhold i bilag I. Aktiviteterne i forbindelse med denne aktion udføres af Det Fælles Forskningscenters (FFC's) relevante institutter.

2. I forbindelse med aktiviteterne skal FFC i alle tilfælde, hvor det er relevant og muligt, deltage i eller etablere netværk mellem offentlige og private laboratorier i medlemsstaterne eller oprette europæiske forskningskonsortier til støtte for den politiske beslutningsproces i Europa. Der lægges især vægt på samarbejde med industrien, navnlig de små og mellemstore virksomheder. Forskningsinstitutter i tredjelande kan også inddrages i projektsamarbejde i henhold til de relevante bestemmelser i rammeprogrammets artikel 6 og eventuelle aftaler om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Fællesskabet og de pågældende tredjelande. Der lægges særlig vægt på samarbejdet med forskningslaboratorier og -institutter i ansøgerlandene, de øst- og centraleuropæiske lande og landene i det tidligere Sovjetunionen.

Centret vil også udnytte egnede mekanismer for løbende at identificere kundernes og brugernes ønsker og behov og inddrage dem i arbejdet på de pågældende områder.

Den viden, som opnås i kraft af projekternes gennemførelse, videreformidles af FFC selv (under iagttagelse af eventuelle begrænsninger, der skyldes fortrolighedshensyn).

3. Ledsageforanstaltningerne omfatter:

- besøg af FFC's medarbejdere på nationale laboratorier, industrielle laboratorier og universiteter

- fremme af mobiliteten for unge videnskabsfolk, navnlig fra ansøgerlandene, med særlig vægt på at anspore flere kvinder til at deltage

- særlige uddannelsestiltag med henblik på udformning og/eller gennemførelse af europæiske politikker med særlig vægt på tværfaglighed

- indbydelse af gæsteforskere og tilknyttede nationale eksperter, navnlig fra ansøgerlandene, til at besøge FFC's institutter med særlig vægt på at anspore flere kvinder til at deltage

- systematisk udveksling af oplysninger, bl.a. ved tilrettelæggelse af videnskabelige seminarer, workshops og kollokvier og ved udgivelse af videnskabelige publikationer

- uafhængig videnskabelig og strategisk evaluering af projekternes og programmernes resultater.

FINANSIERINGSOVERSIGT

Politikområde: FORSKNING

Aktivitet: Direkte aktion

Titel:

Forslag til Rådets Beslutning om et særprogram for forskning, teknologiudvikling og demonstration 2002-2006, som ved hjælp af direkte aktioner skal gennemføres af Det Fælles Forskningscenter

1. BUDGETPOST (nummer og betegnelse)

B6-111: Personer, der er knyttet til institutionen

B6-121: Ressourcer

B6-2: Direkte driftsbevillinger - Teknisk-videnskabelig støtte til Fællesskabspolitikkerne - EF-rammeprogrammet (2002-2006)

2. SAMLEDE TAL

2.1 Samlet rammebevilling (del B): mio. EUR

2.2 Gennemførelsesperiode:

2002 - 2006

2.3 Samlet flerårigt skøn over udgifterne:

a) Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud) (jf. pkt. 6.1.1)

Mio. EUR (3 decimaler)

>TABELPOSITION>

b) Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter (jf. punkt 6.1.2)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

c) Overall financial impact of human resources and other administrative expenditure (see points 7.2 and 7.3)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

2.4 Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag

|X| Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering

| | Forslaget kræver omprogrammering af de relevante poster i de finansielle overslag.

| | Omprogrammeringen kan betyde, at bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale må tages i brug.

2.5 Virkninger for budgettets indtægtsside [24]:

[24] Yderligere oplysninger foreligger i særskilt orienterende dokument.

|X| Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse)

ELLER

| | Virkningerne er følgende:

>TABELPOSITION>

3. BUDGETSPECIFIKATIONER

>TABELPOSITION>

4. RETSGRUNDLAG

EF-traktatens artikel 166.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning .../../EF om Det Europæiske Fællesskabs sjette flerårige rammeprogram for forskning, teknologiudvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum (EFT ...).

5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE

5.1 Behov for EU-foranstaltninger [25]

[25] Yderligere oplysninger foreligger i særskilt orienterende dokument.

5.1.1 Mål

Det Fælles Forskningscenter har til opgave at yde kundeorienteret videnskabelig og teknisk støtte til udformning, gennemførelse og overvågning af Den Europæiske Unions politikker. FFC tjener medlemsstaternes fælles interesse, samtidig med at det er uafhængigt af såvel private som nationale særinteresser, og yder derigennem bistand til løsning af opgaver, som EU skal varetage.

FFC's program omhandler centrale politiske områder, hvor centeret har særlig kompetence. Centerets ikke-nukleare aktiviteter er centreret om to overordnede temaer, nemlig "Fødevarer, kemikalier og sundhed" og "Miljø og bæredygtig udvikling", der understøttes af en række tværgående kompetenceområder ("Videnskabelig og teknologisk fremtidsforskning", "Referencematerialer og -målinger" og "Offentlig sikkerhed og bekæmpelse af svig"). Et af de gennemgående principper i programmet er ønsket om at styrke sikkerheden. Dette indbefatter risikovurdering, afprøvning, validering og videreudvikling af metoder, materialer og teknologier til støtte for en bred vifte af politikker.

For bedre at kunne opfylde de politiske behov skal FFC udvide sine netværksaktiviteter på en mere strategisk måde for at etablere et bredt videngrundlag. I overensstemmelse med det europæiske forskningsrum skal der arbejdes tæt sammen med en lang række partnere fra EU-landene (europæiske agenturer eller organisationer, nationale myndigheder mv.) og fra andre lande med henblik på at yde et væsentligt bidrag til etableringen af et fælles videnskabeligt referencesystem på de områder, FFC har ansvaret for. Disse netværk vil få til opgave at levere videnskabelige ydelser (tidlig varsel, prognoser, hurtig reaktion, validering og integrering af viden, samspil med berørte aktører og politikere mv.) og produkter (databaser, fælles standarder, valideringsmetoder osv.).

Aktiviteterne skal i hele programmets varighed i højere grad tage afsæt i brugernes behov, så der kan ydes videnskabelig og teknisk støtte igennem hele den politiske proces. Der vil blive oprettet en tværgående brugergruppe med repræsentanter på højt niveau fra Kommissionens tjenestegrene for at sikre, at prioriteringen og fordelingen af midlerne svarer til de politiske behov.

5.1.2 Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen

FFC-programmet ajourføres med jævne mellemrum ud fra videnskabelige evalueringer og 5-årsevalueringer. Programmerne fremlægges hvert år for Kommissionens øvrige tjenestegrene. Der er oprettet en gruppe af højt kvalificerede brugere, der repræsenterer Kommissionens aftagergeneraldirektorater. Gruppen skal fastlægge og revurdere prioriteringerne ud fra de politiske behov.

Hensigten med den videnskabelige evaluering af FFC's institutter, der blev iværksat i 1999, var at rådgive og orientere FFC's ledelse om institutternes videnskabelige status og at vurdere deres videnskabelige styrke og svagheder, både hvad angår personale og andre ressourcer, set i forhold til gennemførelsen af det nye program. Det vigtigste mål var at sikre den fornødne videnskabelige kvalitet under gennemførelsen af femte rammeprogram. Den overordnede konklusion af den videnskabelige evaluering var, at de videnskabelige strategier var tilfredsstillende, og der var også bred tilslutning til centerets nye opgave.

For at Kommissionen kunne fremsætte forslag til det sjette FTU-rammeprogram, skulle der ifølge loven foretages en femårsevaluering, hvilket skete i 2000. Eftersom de videnskabelige aspekter allerede var blevet behandlet som led i den videnskabelige evaluering, fokuserede 5-års-evalueringen først og fremmest på FFC-aktiviteternes ledelsesmæssige aspekter, FFC-støttens gennemslagskraft på EU-politikkerne, og de opnåede resultater i forbindelse med de vedtagne programmer. De anbefalinger, som evalueringen mundede ud i, var domineret af den gennemgående konstatering, at FFC's nye mandat måtte fastholdes og at gennemførelsen af alle aspekter og konsekvenser heraf skulle sikres.

In January 2000 Research Commissioner Philippe Busquin established a High Level Panel chaired by Viscount Etienne Davignon, with the task to review and to make recommendations on the workings of the JRC. I januar 2000 nedsatte forskningskommissær Philippe Busquin et ekspertpanel under ledelse af Viscount Etienne Davignon. Panelet fik til opgave at vurdere FFC's aktiviteter og fremsætte anbefalinger hertil. The Davignon Report was issued in July 2000. Davignon-rapporten udkom i juli 2000. The High Level Panel endorses the mission assigned to the JRC by the 5th RTD Framework Programme and finds that it has a clear long-term role. Panelet godkender FFC's mandat i henhold til 5. rammeprogram og fastslår, at centret tydeligt har en rolle på langt sigt. It proposes opening it up to the other Community institutions and contains a number of organisational suggestions. Rapporten foreslår, at FFC åbnes for de øvrige fællesskabsinstitutioner, og indeholder en række organisatoriske forslag. Det anbefales, at FFC ikke spreder sine tiltag for tyndt, men i højere grad fokuserer sine aktiviteter, fremmer et intenst netværkssamarbejde med andre europæiske ekspertisecentre og lægger særlig vægt på aktiviteter på nuklearområdet.

I juli 2000 offentliggjorde Kommissionens reformgruppe, den såkaldte 'Peer Group', som blev nedsat tidligere på året for at skaffe et politisk overblik over institutionens aktiviteter og bringe dem i overensstemmelse med de til rådighed stående menneskelige ressourcer, afslutningsvis en rapport, hvori man peger på en række tiltag.

Som reaktion på de forskellige evalueringer har FFC indledt en strategi for at koncentrere sine aktiviteter på bestemte kernekompetencer, ligesom centret via en 'evaluering af prioriteringen af aktiviteter', hvis resultater blev rundsendt i centret den 2. april 2001, har fastlagt, hvor man eventuelt kunne reducere aktiviteterne i centrets struktur. Der er gennemført en høring af de forskellige tjenestegrene, som skal udmøntes i en meddelelse til Kommissionen med henblik på at viderebringe resultaterne af denne evaluering til Kommissionens øvrige tjenestegrene.

5.2 Påtænkte indsatsområder

- Fødevarer, kemikalier og sundhed

Under rammeprogrammet for 2002-2006 er det hensigten, at FFC skal udvikles til et videnskabeligt reference- og valideringscenter på udvalgte områder i tilknytning til fødevarekvalitet og -sikkerhed og sikkerhed i forbindelse med kemikalier, og at centeret skal administrere de fornødne databaser. FFC's strategi bygger i vid udstrækning på et tæt netværkssamarbejde med medlemsstaternes laboratorier, vedligeholdelse af avancerede analysefaciliteter samt fremstilling af referencematerialer og på øget kunnen inden for biovidenskab, herunder proteomforskning og bioinformatik. Der vil til støtte for relevante EU-politikker blive leveret tjenester såsom informationssystemer og databanker (bl.a. et molekyleregister). Fordi der er tale om mange nye områder, hvor lovgivningsrammerne er meget komplekse, vil der også blive lagt særlig vægt på uddannelse.

Arbejdet vil primært være rettet mod: fødevaresikkerhed og -kvalitet, genetisk modificerede organismer, kemikalier og biomedicinske anvendelser.

- Miljø og bæredygtig udvikling

Vand-, luft- og jordkvalitet, bæredygtig energianvendelse og den truende globale opvarmning er blandt de emner, der har fået stigende betydning i den politiske debat. FFC skal styrke sin rolle som viden- og referencecenter i miljøanliggender, der har europæiske dimensioner. Det skal etablere referencenetværk med medlemsstaterne og med andre lande, navnlig ansøgerlandene. Det skal i et samspil med Det Europæiske Miljøagentur sørge for en bedre udnyttelse og udbredelse af forskningsresultater. FFC fungerer også som referencelaboratorium for såvel miljømålinger som udledning fra motorkøretøjer og luft- og vandkvalitet og foretager de undersøgelser, der er nødvendige for at identificere de bedste teknologier, der findes, inden for integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening.

Programmet kommer til at omfatte følgende områder: vurdering og forebyggelse af globale miljø- og klimaændringer, beskyttelse af det europæiske miljø (luft-, vand- og landressourcer), teknologier for bæredygtig udvikling (vedvarende energi og integreret miljøvurdering) samt teknisk støtte til GMES (global miljø- og sikkerhedsovervågning).

Disse to kerneaktiviteter suppleres af en række tværgående kompetenceområder:

- Referencematerialer og -målinger

Anerkendelse af standarder er en vigtig forudsætning for, at Fællesskabets politikker vedrørende forbrugersikkerhed, frihandel, europæisk erhvervslivs konkurrenceevne og eksterne relationer kan gennemføres. FFC skal videreudvikle specifikke referencemålinger, fremstille certificerede referencematerialer, der er mere generelt accepteret, tilrettelægge internationale programmer vedrørende evaluering af målinger og oprette tværnationale databaser til støtte for EU's politikker inden for miljø, fødevaresikkerhed og folkesundhed og til brug for kernekraftindustrien. Fokus vil være på: Det Europæiske Referencebureau og fremstillingen af certificerede referencematerialer til industrien samt kemisk metrologi.

- Offentlig sikkerhed og bekæmpelse af svig

Af hensyn til den offentlige sikkerhed er der behov for en samordnet international strategi. Spørgsmål som udbredelse af masseødelæggelsesvåben, den økonomiske globalisering, krænkelse af privatlivets fred og utilstrækkelig sikkerhed på internettet samt risici som følge af naturlige eller teknologibetingede katastrofer rækker ofte langt ud over de nationale grænser. EU lægger stor vægt på bekæmpelsen af svig og har tilkendegivet, at ingen former for svig vil blive tolereret. FFC er generelt kendt for sin ekspertise inden for generel sikkerhed og bekæmpelse af svig, forvaltning af store informationsinfrastrukturer og håndtering af komplekse systemer. Denne ekspertise stilles til rådighed for EU's institutioner, navnlig med henblik på at udvikle netværk med deltagelse af andre forskningsinstitutioner og -aktører.

FFC vil koncentrere sig om følgende tværgående emner: international sikkerhed, naturlige og teknologibetingede risici, risici og nødsituationer, sikkerheden på Internettet, registrering og kontrol.

- Teknologisk fremtidsforskning

FFC vil med sin ekspertise inden for analyser af samspillet mellem teknologi og samfund og sin erfaring med koordinering af international fremtidsforskning på tværs af sektorer og fagdiscipliner kunne medvirke til udformningen af EU's politikker og til realiseringen af målsætningerne for det europæiske forskningsrum. FFC's aktiviteter på dette forskningsområde skal under det kommende rammeprogram ske i nær tilknytning til de nationale programmer inden for fremtidsforskning og i tæt samarbejde med GD Forskning og andre aftagergeneraldirektorater.

Arbejdet vil være koncentreret om teknisk-økonomisk fremtidsforskning, samfundsøkonomiske undersøgelser til støtte for EU's politikker, kvaliteten af den samfundsøkonomiske information og det internationale samarbejdsforum inden for fremtidsforskning.

5.3 Gennemførelsesmetoder

Der er tale om en direkte aktion, der hører under rammeprogrammet for 2002-2006 og iværksættes af Kommissionens personale.

6. FINANSIELLE VIRKNINGER

6.1 Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (hele programperioden)

(Beregningsmetoden for de samlede beløb i nedenstående tabel skal fremgå af fordelingen i tabel 6.2.)

6.1.1 Finansieringstilskud

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

6.2 Beregning af omkostninger pr. påtænkt foranstaltning i budgettets del B (hele programperioden) [26]

[26] Yderligere oplysninger foreligger i særskilt orienterende dokument.

(Når der er flere aktioner, skal der for de konkrete foranstaltninger under hver aktion gives de oplysninger, der er nødvendige for at anslå arbejdets omfang og omkostninger)

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

>TABELPOSITION>

Om nødvendigt forklares beregningsmetoden

7. VIRKNINGER FOR PERSONALERESSOURCER OG ADMINISTRATIONSUDGIFTER

7.1 Personalemæssige virkninger

>TABELPOSITION>

I 2002 har FFC et samlet personale på 1.902 stillinger fordelt som følger: 733 A, 595 B, 537 C og 37 D [27]. Personalet administreres som en samlet gruppe: medarbejdere kan tildeles opgaver både inden for nuklearområdet og andre områder. Forholdet mellem antallet af medarbejdere på det ikke-nukleare område og det samlede antal medarbejdere vil variere under rammeprogrammets gennemførelse. Forholdet ventes at blive på 2:3. Et forholdsvis stort antal korttidsforskerstillinger finansieres også som ikke-vedtægtshjemlet personale (ca. 200). Det kan f.eks. være stipendiater, gæsteforskere og udstationerede nationale eksperter.

[27] Sammenlignet med de nuværende personalerammer på i alt 2 080 1 902 stillinger (i 2001). I lighed med tidligere indgår de nævnte vedtægtsmæssigt ansatte medarbejdere i en særskilt personaleramme og udgør det vedtægtsmæssigt ansatte personale, der maksimalt kan ansættes. Hvor mange medarbejdere der reelt ansættes afhænger af de til rådighed stående midler (institutionelle lån, konkurrencebetingede indtægter og eventuelle andre indtægtskilder).

7.2 Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget

>TABELPOSITION>

Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.

De forskellige ressourcer - personale, materiale, specifikke bevillinger - fordeles, så de ligger inden for rammebeløbet. Bevillingerne til personaleomkostninger er fordelt under hensyntagen til minimumsbehovet for infrastruktur, idet der er truffet beslutning om et mindstebeløb for bevillinger til specifikke omkostninger i forbindelse med gennemførelse af projekter og netværkssamarbejde. Personalebudgettet er reduceret i forhold til 5. rammeprogram 1998-2002, og der skal foretages en personalereduktion . Denne reduktion afhænger af lønudviklingen i perioden 2003-2006 og af udviklingen i de fornødne kvalifikationer og fordelingen heraf mellem A-, B-, C- og D-medarbejdere.

7.3 Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen

>TABELPOSITION>

Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.

(1) Det specificeres, hvilken udvalgstype der er tale om, og hvilken gruppe det tilhører.

I. Samlet årligt beløb (7.2 + 7.3)

II. Foranstaltningens varighed

III. Foranstaltningens samlede omkostninger (I x II) // EUR

EUR

(I skønnet over, hvilke personale- og administrationsressourcer indsatsen kræver, skal tjenestegrenene tage hensyn til, hvad Kommissionen har vedtaget under de orienterende drøftelser eller ved godkendelsen af det foreløbige budgetforslag (FBF). Det skal således vises, at personalebehovet kan dækkes inden for den foreløbige vejledende fordeling af midlerne som fastsat i FBF.

Når aktionerne undtagelsesvis ikke kunne forudses under udarbejdelsen af FBF, skal sagen forelægges for Kommissionen, som skal afgøre om og hvordan (ved ændring af den foreløbige vejledende fordeling, ved en ad hoc-omplacering, ved et tillægs- og ændringsbudget eller ved en ændringsskrivelse til budgetforslaget) den kan godkende, at den foreslåede indsats gennemføres.

8. RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING

Hvert år gennemgår Kommissionen, assisteret af passende kvalificerede uvildige eksperter, gennemførelsen af særprogrammet 2002-2006. Kommissionen vurderer f.eks., om målsætningerne, de prioriterede indsatsområder og de finansielle ressourcer fortsat er hensigtsmæssige under de gældende omstændigheder. Hvis det er relevant, fremlægger Kommissionen ændrings- eller tillægsforslag til særprogrammet 2002-2006.

Kommissionen udarbejder en årlig beretning om Det Fælles Forskningscenters aktiviteter. Beretningerne forelægges Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

9. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Når gennemførelsen af programmet gør det nødvendigt at anvende eksterne kontrahenter eller indebærer, at der ydes finansielle bidrag til tredjeparter, gennemfører Kommissionen, hvor det er relevant, finansrevision, navnlig hvis Kommissionen har grund til at betvivle, at det arbejde, som udføres eller beskrives i aktivitetsrapporterne, er realistisk.

Finansrevisionen gennemføres enten af Fællesskabets egne medarbejdere eller af regnskabseksperter, som er godkendt efter den lovgivning, som gælder for den reviderede part. Fællesskabet vælger selv sådanne eksperter under hensyntagen til eventuelle interessekonflikter, som den reviderede part måtte gøre Kommissionen opmærksom på.

Kommissionen sikrer sig desuden i forbindelse med forskningsaktiviteterne, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes ved effektive kontrolforanstaltninger og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved indgriben og passende sanktioner med afskrækkende virkning.

Med henblik herpå indføjes reglerne om kontrol, indgriben og sanktioner med henvisning til forordning nr. 2988/95,02185/96, 1073/99 og 1074/99 i samtlige kontrakter, som indgås som led i programgennemførelsen.

Følgende punkter skal f.eks. indgå i kontrakterne:

- særlige kontraktbestemmelser til sikring af Fællesskabets finansielle interesser ved kontrolforanstaltninger i forbindelse med det udførte arbejde

- administrativ kontrol som led i bekæmpelsen af svig jf. forordning nr. 2185/96, 1073/99 og 1074/99

- anvendelse af administrative sanktioner ved enhver forsætlig eller forsømmelig uregelmæssighed i fuldbyrdelsen af kontrakterne jf. rammeforordning nr. 2988/95, herunder også en sortlisteordning

- angivelse af, at eventuelle tilbagebetalingsordrer som følge af uregelmæssigheder og svig kan håndhæves i henhold til EF-traktatens artikel 256

Desuden gennemfører de ansvarlige medarbejdere i FFC automatisk et internt revisions- og kontrolprogram af videnskabelige og budgetmæssige aspekter; den interne revision gennemføres af FFC's afdeling for intern revision, og inspektioner på stedet gennemføres af samme afdeling og Revisionsretten.