24.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 122/1

(1)

Solidaritet er en af Unionens grundlæggende værdier, og det er muligt at videreudvikle måder, hvorpå unionsborgernes solidaritet med mennesker i tredjelande, som er sårbare over for eller er ramt af menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer, kan komme til udtryk. Endvidere er Unionen som helhed verdens største humanitære bidragsyder og står for næsten 50 % af den humanitære bistand på verdensplan.

(2)

Frivilligt arbejde er et konkret og synligt udtryk for solidaritet, som giver den enkelte mulighed for at bruge sin viden, sine færdigheder og sin tid til gavn for andre mennesker uden et økonomisk motiv.

(3)

Der er et behov for yderligere at udvikle solidaritet med ofre for kriser og katastrofer i tredjelande såvel som at øge kendskabet til og synligheden af humanitær bistand og frivilligt arbejde blandt unionsborgerne.

(4)

Unionens vision for humanitær bistand, herunder en fælles målsætning, principper og god praksis samt en fælles ramme for formidling af Unionens humanitære bistand, er fastsat i den fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen med titlen »Den europæiske konsensus om humanitær bistand« (2). I den europæiske konsensus om humanitær bistand understreges det, at Unionen er fast besluttet på en behovsbaseret tilgang samt at værne om og fremme de grundlæggende humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed. De aktiviteter, som det frivillige europæiske korps for humanitær bistand (»initiativet EU-bistandsfrivillige«) skal varetage, bør følge den europæiske konsensus om humanitær bistand.

(5)

Unionens humanitære bistand ydes i situationer, hvor også andre instrumenter med forbindelse til udviklingssamarbejde, krisestyring og civilbeskyttelse kan anvendes. Initiativet EU-bistandsfrivillige bør arbejde på en måde, der hænger sammen med og supplerer og undgår overlapninger med relevante EU-politikker og -instrumenter, især Unionens humanitære bistandspolitik, politik for udviklingssamarbejde og EU-civilbeskyttelsesordningen oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU (3), katastrofeberedskabskoordineringscentret oprettet ved samme afgørelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og EU-delegationerne for at samordne Unionens indsats over for humanitære kriser i tredjelande.

(6)

Initiativet EU-bistandsfrivillige bør bidrage til indsatsen for at styrke Unionens evne til at yde behovsbaseret humanitær bistand og at styrke kapaciteten og modstandsdygtigheden i sårbare eller katastroferamte samfund i tredjelande. Det er endvidere vigtigt at fremme samarbejde med relevante internationale organisationer og andre humanitære organisationer og lokale og regionale aktører. Dette samarbejde bør tilstræbes i overensstemmelse med de aktiviteter, som gennemføres af De Forenede Nationer for at støtte De Forenede Nationers Kontor for Koordination af Humanitære Anliggenders (FN-OCHA's) centrale og overordnede koordinerende rolle.

(7)

Antallet, omfanget og kompleksiteten af verdens såvel naturgivne som menneskeskabte humanitære kriser er øget markant gennem årene, og denne udvikling kan forventes at vare ved og har ført til en stigende efterspørgsel efter humanitære aktører, som kan yde en øjeblikkelig, effektiv, virkningsfuld og sammenhængende indsats og støtte lokalsamfundene i tredjelande med henblik på at gøre dem mindre sårbare og styrke deres modstandsdygtighed over for katastrofer.

(8)

Frivillige kan bidrage til at styrke Unionens evne til at yde behovs- og principbaseret humanitær bistand og være med til at øge effektiviteten i den humanitære sektor, hvis de udvælges, uddannes og forberedes til udsendelse på relevant vis, og det dermed sikres, at de har de fornødne færdigheder og kompetencer til at hjælpe mennesker i nød på den mest effektive måde, forudsat at de kan regne med at modtage tilstrækkelig støtte og vejledning på stedet.

(9)

Der findes flere ordninger for frivilligt arbejde i Unionen og på verdensplan, som har fokus på udsendelse til tredjelande. Der er ofte tale om nationale ordninger, som primært eller alene vedrører udviklingsprojekter. Initiativet EU-bistandsfrivillige bør derfor tilføre en merværdi ved at give frivillige mulighed for sammen at bidrage til humanitære bistandsaktiviteter og dermed styrke et aktivt europæisk medborgerskab. Initiativet EU-bistandsfrivillige kan også tilføre en merværdi ved at fremme tværnationalt samarbejde mellem organisationer, der deltager i gennemførelsen af initiativet EU-bistandsfrivilliges aktiviteter, og derved forbedre internationale forbindelser, formidle et positivt billede af Unionen i verden og fremme interessen for fælleseuropæiske humanitære projekter.

(10)

Initiativet EU-bistandsfrivillige bør være omkostningseffektivt, bør supplere eksisterende nationale og internationale frivilligordninger uden at overlappe dem og bør være fokuseret på at afhjælpe konkrete behov og mangler på det humanitære område.

(11)

Som fremhævet i Kommissionens meddelelse af 23. november 2010 med titlen »Hvordan EU-borgeres solidaritet kan komme til udtryk gennem frivilligt arbejde: De første overvejelser om et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand« er der inden for frivilligt humanitært arbejde i dag huller, som kan udfyldes af initiativet EU-bistandsfrivillige ved hjælp af frivillige, der har den rette profil og udsendes på det rette tidspunkt på det rette sted. Det kan navnlig opnås ved at fastsætte europæiske regler og procedurer for udpegning og udvælgelse af frivillige humanitære hjælpearbejdere, vedtage fælles benchmarks for uddannelse og forberedelse af de frivillige med henblik på udsendelse, en database over potentielle frivillige, som er udpeget på grundlag af behovene i området, og skabe muligheder for, at frivillige kan bidrage til humanitære aktiviteter, ikke kun gennem udsendelse, men også gennem back office-aktiviteter og online-aktiviteter.

(12)

En passende uddannelse af og sikkerheden for de frivillige bør fortsat have allerhøjeste prioritet og være genstand for regelmæssige udveksling af oplysninger, herunder med medlemsstaterne. EU-bistandsfrivillige bør ikke udsendes til aktioner, der gennemføres i områder med internationale og ikke-internationale væbnede konflikter.

(13)

Unionen gennemfører sine humanitære bistandsaktiviteter baseret på behov og i samarbejde med gennemførelsesorganisationer. Disse organisationer bør spille en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af initiativet EU-bistandsfrivillige med henblik på at sikre aktørerne i området ejerskab over aktiviteterne og for at maksimere den potentielle tilslutning til aktiviteterne efter det initiativ. Unionen bør navnlig uddelegere udpegning, udvælgelse, forberedelse og udsendelse af EU-bistandsfrivillige samt opfølgning under og efter deres udsendelse til sådanne organisationer i henhold til fælles regler og procedurer, som fastsættes af Kommissionen. Kommissionen bør, hvor det er muligt, kunne trække på frivillige, som allerede har gennemført uddannelses- og forberedelsesforløbet, og udsende dem til dens lokalkontorer til støttefunktioner.

(14)

Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2011 med titlen »En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar« fastslår, at private virksomheder kan spille en vigtig rolle og bidrage til Unionens humanitære aktiviteter, navnlig ved at lade deres medarbejdere udføre frivilligt socialt arbejde i arbejdstiden.

(15)

Initiativet EU-bistandsfrivillige bør gøre det muligt for europæere i alle aldre at udvise et aktivt europæisk medborgerskab. Initiativet bør dermed bidrage til at fremme frivilligt arbejde i hele Unionen og den personlige udvikling og interkulturelle bevidsthed blandt deltagende frivillige og derved forbedre deres kompetencer og jobmuligheder i den globale økonomi.

(16)

I henhold til Unionens principper om lige muligheder og ikke-forskelsbehandling bør unionsborgere og personer med fast bopæl i Unionen kunne engagere sig som aktive borgere, uanset samfundslag og alder. I betragtning af de specifikke udfordringer inden for humanitært arbejde bør EU-bistandsfrivillige være mindst 18 år og kunne repræsentere et bredt spektrum af profiler og generationer, herunder eksperter og kvalificerede pensionerede.

(17)

En afgørende forudsætning for, at frivillige kan udsendes til lande uden for Unionen, er, at deres retlige status er klar. Betingelserne for udsendelsen af frivillige bør fastlægges ved kontrakt, inklusive krav vedrørende de frivilliges beskyttelse og sikkerhed, sende- og værtsorganisationernes ansvar, forsikring og dækning af udgifter til kost og logi m.m. Udsendelse af frivillige til tredjelande bør være betinget af, at der er truffet passende sikkerhedsforanstaltninger.

(18)

Henstillingerne i den politiske dagsorden for frivilligt arbejde i Europa og arbejdet, der udføres af de europæiske organisationer for internationalt frivilligt arbejde og FN's program for frivilligt arbejde, bør, hvor det er relevant, inddrages i aktiviteterne under initiativet EU-bistandsfrivillige.

(19)

Initiativet EU-bistandsfrivillige bør støtte behovsbaserede aktiviteter, der har til formål at styrke værtsorganisationernes kapacitet med henblik på humanitær bistand i tredjelande for at forbedre det lokale beredskab og indsatsen over for humanitære kriser og sikre de effektive og bæredygtige resultater af EU-bistandsfrivilliges arbejde på stedet via katastroferisikostyring, katastrofeberedskab og katastrofeindsats, coaching, uddannelse i organisering af frivillige samt andre relevante områder.

(20)

Initiativet EU-bistandsfrivillige bør, hvor det er relevant, have til formål at styrke kønsperspektivet i Unionens humanitære bistandspolitik, fremme en tilstrækkelig humanitær indsats over for de særlige behov hos kvinder og mænd i alle aldre. Der bør tages særlig hensyn til samarbejde med kvindegrupper og -netværk for at fremme kvinders deltagelse og lederskab inden for humanitær bistand og gøre brug af deres evner og ekspertise til at bidrage til genopbygning, fredskabelse, nedbringelse af katastroferisici og opbygning af modstandsdygtighed i de berørte samfund.

(21)

Denne forordning fastlægger for hele finansieringsperiodens løbetid en finansieringsramme, der skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (4), for Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med den årlige budgetprocedure.

(22)

Tildelingen af finansiel bistand bør gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5). På grund af den særlige karakter af initiativet EU-bistandsfrivilliges aktiviteter er det passende at fastsætte, at der kan ydes finansiel bistand til fysiske personer og juridiske personer reguleret i henhold til offentlig ret og privatret. Det er også vigtigt at sikre, at bestemmelserne i denne forordning overholdes, særlig principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og effektivitet.

(23)

Det styrende princip bag opfyldelsen af initiativet EU-bistandsfrivilliges målsætninger bør være en forbedring af støttens gennemførelse og kvalitet og samtidig sikring af en optimal udnyttelse af de finansielle ressourcer.

(24)

Unionens finansielle interesser bør gennem hele udgiftscyklussen beskyttes ved hjælp af foranstaltninger, der står i rimeligt forhold til formålet, herunder forebyggelse, påvisning og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af tabte, uretmæssigt udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og eventuelt sanktioner. Der bør træffes passende foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig, og der bør tages de nødvendige skridt til at geninddrive tabte, uretmæssigt udbetalte eller ukorrekt anvendte midler, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (6), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (7) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (8).

(25)

Tredjelande, navnlig tiltrædelseslande, kandidatlande, potentielle kandidatlande, partnerlande under den europæiske naboskabspolitik og lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, bør have mulighed for at deltage på grundlag af samarbejdsaftaler.

(26)

Deltagende frivillige og organisationer, der gennemfører initiativet EU-bistandsfrivilliges aktiviteter, fra samarbejdslande, bør også følge og være fortalere for de principper, der er fastsat i den europæiske konsensus om humanitær bistand med fokus på beskyttelsen af »det humanitære rum«.

(27)

For at sikre løbende feedback og forbedringer og øge fleksibiliteten og effektiviteten i vedtagelsen bør Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 få delegeret beføjelse til at vedtage retsakter vedrørende bestemmelser med relation til fælles regler for udvælgelse, organisering og udsendelse af EU-bistandsfrivillige, ændring af resultatindikatorer og de tematiske prioriteter og justering af procentsatserne for tildeling af finansieringsrammen til gennemførelsen af denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(28)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (9). Undersøgelsesproceduren bør anvendes til procedurerne for udvælgelsen, organiseringen og udsendelsen af EU-bistandsfrivillige, vedtagelsen af certificeringsmekanismen, uddannelsesprogrammet og det årlige arbejdsprogram for initiativet EU-bistandsfrivillige.

(29)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og følger de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(30)

Behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning rækker ikke ud over, hvad der er nødvendigt og står i rimeligt forhold til formålet om at sikre, at initiativet EU-bistandsfrivillige fungerer effektivt. Kommissionens behandling af personoplysninger vil være reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (10). Behandling af personoplysninger foretaget af organisationer, der gennemfører initiativet EU-bistands aktiviteter, med juridisk hjemsted i Unionen vil være reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (11).

(31)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og afgav udtalelse den 23. november 2012 (12).

(32)

Det er hensigtsmæssigt at afstemme denne forordnings anvendelsesperiode med Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (13). Denne forordning bør derfor anvendes fra den 1. januar 2014 —

1)

udvælgelse, uddannelse og udsendelse af EU-bistandsfrivillige til at støtte og supplere humanitær bistand i tredjelande

2)

aktiviteter til støtte, fremme og forberedelse af udsendelsen af EU-bistandsfrivillige til at støtte og supplere humanitær bistand i tredjelande

3)

aktiviteter inden for og uden for Unionen, der har til formål at opbygge værtsorganisationernes kapacitet med henblik på humanitær bistand i tredjelande.

a)

bidrage til at øge og forbedre Unionens evne til at yde humanitær bistand.

Fremskridt med hensyn til opfyldelse af dette operationelle mål vurderes på grundlag af indikatorer såsom:

b)

forbedre de frivilliges færdigheder, viden og kompetencer inden for humanitær bistand samt vilkårene og betingelserne for deres engagement.

Fremskridt med hensyn til opfyldelse af dette operationelle mål vurderes på grundlag af indikatorer såsom:

c)

opbygge kapacitet i værtsorganisationerne og fremme frivilligt arbejde i tredjelande.

Fremskridt med hensyn til opfyldelse af dette operationelle mål vurderes på grundlag af indikatorer såsom:

d)

informere om Unionens humanitære bistandsprincipper, som er vedtaget i den europæiske konsensus om humanitær bistand.

Fremskridt med hensyn til opfyldelse af dette operationelle mål vurderes på grundlag af indikatorer såsom:

e)

styrke sammenhængen og overensstemmelsen mellem det frivillige arbejde i medlemsstaterne for at forbedre unionsborgernes muligheder for at deltage i humanitære bistandsaktiviteter og hjælpeaktioner.

Fremskridt med hensyn til opfyldelse af dette operationelle mål vurderes på grundlag af indikatorer såsom:

—

udvikling og tilpasning af fælles regler og procedurer vedrørende kandidater og EU-bistandsfrivillige

—

udvikling og tilpasning af en certificeringsmekanisme for sende- og værtsorganisationer

—

udpegning og udvælgelse af kandidater

—

oprettelse af et uddannelsesprogram og støtte til uddannelse og praktikpladser

—

oprettelse, tilpasning og ajourføring af en database over EU-bistandsfrivillige

—

udsendelse af EU-bistandsfrivillige til at støtte og supplere humanitær bistand i tredjelande

—

opbygning af kapacitet i værtsorganisationerne

—

oprettelse og styring af et netværk for initiativet EU-bistandsfrivillige

—

kommunikation og bevidstgørelse

—

biaktiviteter, der styrker initiativet EU-bistandsfrivilliges ansvarlighed, åbenhed og effektivitet.

—

en ramme af færdigheder, der skal bruges til udpegning, udvælgelse og forberedelse af frivillige som junior- eller seniormedarbejdere

—

bestemmelser om at sikre lige muligheder og ikke-forskelsbehandling i udpegnings- og udvælgelsesprocessen

—

bestemmelser til sikring af sende- og værtsorganisationernes overholdelse af den relevante nationale ret og EU-ret samt værtslandets ret

—

regler vedrørende partnerskaber mellem sende- og værtsorganisationer

—

bestemmelser om anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer, som EU-bistandsfrivillige har opnået, i overensstemmelse med eksisterende relevante EU-initiativer.

—

procedurer, der skal følges for udpegning, udvælgelse og den nødvendige forberedelse forud for udsendelse af kandidater, herunder praktikophold, hvor det er relevant

—

bestemmelser for udsendelse og organisering af EU-bistandsfrivillige i tredjelande, herunder bl.a. vejledning på stedet, fortsat støtte via coaching, mentorordninger, supplerende uddannelse, nødvendige arbejdsvilkår, støtte efter udsendelsen

—

dækning af forsikringsudgifter og levevilkår for frivillige, herunder dækning af udgifter til kost og logi, rejser og andre relevante udgifter

—

procedurer, der skal følges inden, under og efter udsendelsen for at sikre rettidig omhu og passende sikkerhedsforanstaltninger, herunder protokoller for medicinsk evakuering og sikkerhedsplaner, som omfatter nødevakuering fra tredjelande, herunder de nødvendige procedurer for kontakt med nationale myndigheder

—

procedurer for overvågning og vurdering af EU-bistandsfrivilliges individuelle resultater.

a)

de overholder de i artikel 9 omhandlede regler og procedurer

b)

de beskæftiger sig med humanitær bistand som defineret i artikel 3, litra d), og

c)

de tilhører en af følgende kategorier:

a)

de følger de i artikel 9 omhandlede regler og procedurer

b)

de beskæftiger sig med humanitær bistand som defineret i artikel 3, litra d), og

c)

de tilhører en af følgende kategorier:

a)

Unionsborgere

b)

tredjelandsstatsborgere med fast lovligt ophold i en EU-medlemsstat, og

c)

statsborgere fra de i artikel 23, stk. 1, omhandlede lande, jf. betingelserne omhandlet i nævnte artikel.

a)

af certificerede sendeorganisationer til værtsorganisationer i tredjelande, eller

b)

hvor det er relevant af Kommissionen til dens lokalkontorer til støttefunktioner.

a)

katastroferisikostyring, katastrofeberedskab og katastrofeindsats, coaching, uddannelse i organisering af frivillige samt andre områder med relevans for ansatte og frivillige i værtsorganisationer

b)

udveksling af bedste praksis, faglig bistand, twinning-programmer og udveksling af ansatte og frivillige, oprettelse af netværk og andre relevante aktiviteter.

a)

kandidater og EU-bistandsfrivillige, som deltager eller har deltaget i initiativet

b)

sende- og værtsorganisationer

c)

repræsentanter fra medlemsstaterne og Europa-Parlamentet.

a)

fremme interaktion og fungere som en platform for udveksling af viden, konsultation og udbredelse af oplysninger, for udveksling af god praksis såvel som for den i artikel 21, stk. 3, omhandlede behovsvurdering

b)

fremme etablering af partnerskaber og udvikling af fælles projekter for udsendelse og kapacitetsopbygningsaktiviteter, som involverer sendeorganisationer i hele Unionen og værtsorganisationer i tredjelande

c)

udgøre et grundlag, som initiativet EU-bistandsfrivilliges aktiviteter kan baseres på med henblik på at sikre løbende forbedringer og effektiv kontrol og evaluering

d)

give muligheder for frivilligt arbejde online i projekter, som er relateret til initiativet EU-bistandsfrivillige.

a)

borgere og sendeorganisationer fra tiltrædelseslande, kandidatlande, potentielle kandidat- og partnerlande under den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og generelle betingelser for disse landes deltagelse i Unionens programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller lignende

b)

borgere og sendeorganisationer fra lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), i overensstemmelse med betingelserne i EØS-aftalen

c)

borgere og sendeorganisationer fra andre europæiske lande, såfremt der er indgået bilaterale aftaler med disse lande.

a)

årlige rapporter, der behandler de opnåede fremskridt med gennemførelsen af denne forordning, herunder resultater og så vidt som muligt de vigtigste resultater

b)

en midtvejsevalueringsrapport om de opnåede resultater og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af denne forordning, herunder virkningen af initiativet EU-bistandsfrivillige i den humanitære sektor og programmets omkostningseffektivitet, i løbet af de første tre år af dens gennemførelse og senest den 31. december 2017

c)

en meddelelse om den fortsatte gennemførelse af denne forordning baseret på den i dette stykke litra b), omhandlede midtvejsevalueringsrapport senest den 31. december 2018

d)

en efterfølgende evalueringsrapport for den syvårige finansielle gennemførelsesperiode senest den 31. december 2021.

24.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 122/18

(1)

Der bør opretholdes et højt sikkerhedsniveau inden for civil luftfart i Unionen, og der bør gøres alle bestræbelser på at nedbringe antallet af havarier og hændelser med henblik på at sikre borgernes tillid til lufttransport.

(2)

Antallet af havarier med dødelig udgang inden for civil luftfart har været ret konstant i de sidste ti år. Antallet af havarier kan imidlertid stige i de næste årtier på grund af vækst i lufttrafikken og øgning af luftfartøjers tekniske kompleksitet.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 (3) tager sigte på at forebygge havarier ved at gøre det lettere omgående at gennemføre effektive sikkerhedsundersøgelser af høj kvalitet. Denne forordning bør ikke gribe ind i processen for havari- og hændelsesundersøgelser, der varetages af de nationale sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder som defineret i forordning (EU) nr. 996/2010. I tilfælde af et havari eller en alvorlig hændelse er indberetning af begivenheden tillige omfattet af forordning (EU) nr. 996/2010.

(4)

Gældende EU-retsakter, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (4) og dens gennemførelsesforordninger, indfører for visse organisationer krav om indførelse af ordninger til indberetning af begivenheder i forbindelse med deres sikkerhedsstyringssystem. Overholdelse af forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesforordninger bør ikke fritage organisationer for at overholde nærværende forordning. Tilsvarende bør overholdelse af nærværende forordning ikke fritage organisationer for at overholde forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesforordninger. Dette bør dog ikke resultere i, at der indføres to parallelle indberetningsordninger, og forordning (EF) nr. 216/2008, dens gennemførelsesforordninger og nærværende forordning bør opfattes som komplementære.

(5)

Erfaringerne viser, at der før et havari ofte sker en række sikkerhedsrelaterede hændelser og mangler, der afslører forudgående sikkerhedsrisici. Sikkerhedsoplysninger er derfor en vigtig ressource til opdagelsen af faktiske eller potentielle sikkerhedsrisici. Selv om evnen til at tage ved lære af et havari er afgørende, har rent reaktive systemer endvidere vist sig at være til begrænset nytte i forhold til fortsat at medvirke til forbedringer. Reaktive systemer bør derfor suppleres af proaktive systemer, som anvender andre typer sikkerhedsoplysninger for at medvirke til effektive forbedringer i luftfartssikkerheden. Unionen, medlemsstaterne, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (»agenturet«) og organisationerne bør medvirke til forbedringen af luftfartssikkerheden gennem indførelsen af mere proaktive og dokumentationsbaserede sikkerhedssystemer, som fokuserer på forebyggelse af havarier baseret på en analyse af alle relevante sikkerhedsoplysninger, herunder oplysninger om begivenheder inden for civil luftfart.

(6)

Med henblik på at forbedre luftfartssikkerheden bør relevante oplysninger vedrørende luftfartssikkerheden indberettes, indsamles, opbevares, beskyttes, udveksles, videregives og analyseres, og passende sikkerhedsforanstaltninger bør træffes på grundlag af de indsamlede oplysninger. Denne proaktive og dokumentationsbaserede tilgang bør gennemføres af medlemsstaternes kompetente luftfartssikkerhedsmyndigheder, af organisationer som led i deres sikkerhedsstyringssystem og af agenturet.

(7)

At der pålægges organisationer krav vedrørende indberetningen af begivenheder, bør stå i et rimeligt forhold til den pågældende organisations størrelse og dens aktivitetsområde. Det bør derfor være muligt, navnlig for mindre organisationer, at beslutte sig for at forbinde eller samle arbejdsopgaver relateret til håndtering af begivenheder inden for organisationen, at dele opgaverne med indberetning af begivenheder med andre organisationer af samme slags eller at outsource indsamlingen, vurderingen, behandlingen, analysen og opbevaringen af oplysninger om begivenheder til specialiserede enheder, som er godkendt af medlemsstaternes kompetente myndigheder. Sådanne enheder bør overholde de principper om beskyttelse og fortrolighed, der er opstillet i denne forordning. Den organisation, som outsourcer, bør bevare en passende kontrol med de udlagte opgaver og bør i sidste instans være ansvarlig for anvendelsen af kravene fastsat i denne forordning.

(8)

Det er nødvendigt at sikre, at det luftfartspersonale, der er tættest på, indberetter begivenheder, som udgør en væsentlig risiko for luftfartssikkerheden. Frivillige indberetningsordninger bør supplere de obligatoriske indberetningsordninger, og begge bør give enkeltpersoner mulighed for at indberette oplysninger om luftfartssikkerhedsrelaterede begivenheder. Der bør indføres obligatoriske og frivillige indberetningsordninger i organisationerne, agenturet og medlemsstaternes kompetente myndigheder. De indsamlede oplysninger bør overføres til den myndighed, der har ansvaret for en passende overvågning med henblik på at forbedre luftfartssikkerheden. Organisationerne bør analysere de begivenheder, som kan have en indvirkning på sikkerheden med henblik på at fastlægge sikkerhedsrisici og træffe de passende korrigerende eller forebyggende foranstaltninger. Organisationerne bør sende de foreløbige resultater af deres analyser til medlemsstaternes kompetente myndighed eller agenturet og bør også sende de endelige resultater til dem, hvis resultaterne fastslår en faktisk eller potentiel luftfartssikkerhedsrisiko. Medlemsstaternes kompetente myndigheder og agenturet bør indføre en tilsvarende procedure for de begivenheder, som de har fået tilsendt direkte, og bør på passende vis overvåge organisationens evaluering og enhver korrigerende eller forebyggende foranstaltning, som træffes.

(9)

De forskellige personalekategorier, der arbejder inden for eller på anden vis er tilknyttet den civile luftfart, er vidne til episoder, som har relevans for forebyggelse af havarier. De bør derfor råde over værktøjer, der sætter dem i stand til at indberette sådanne episoder, og deres beskyttelse bør sikres. Med henblik på at tilskynde personalet til at indberette begivenheder og sætte det i stand til bedre at forstå den positive indvirkning, som indberetning af begivenheder har på luftfartssikkerheden, bør det informeres regelmæssigt om de foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af ordningerne for indberetning af begivenheder.

(10)

Risiciene ved komplekse motordrevne luftfartøjer adskiller sig meget fra risiciene ved andre luftfartøjer. Selv om hele luftfartsområdet bør dækkes af denne forordning, bør de bestemmelser, som den indfører, være proportionelle med forskellige typer luftfartøjers virksomhedsområde og kompleksitet. Oplysninger indsamlet om begivenheder, der involverer andre luftfartøjer end komplekse motordrevne luftfartøjer, bør underlægges forenklede indberetningskrav, der er bedre tilpasset til denne del af luftfarten.

(11)

Der bør tilskyndes til at udvikle andre metoder til indsamling af sikkerhedsoplysninger i tillæg til de ordninger, der kræves i denne forordning, med henblik på at indsamle yderligere oplysninger, som kan bidrage til forbedringen af luftfartssikkerheden. Organisationer, som allerede har eksisterende og velfungerende ordninger til indsamling af sikkerhedsoplysninger, bør have lov til at fortsætte med at anvende disse ordninger sideløbende med de ordninger, der oprettes i henhold til denne forordning.

(12)

Sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne og enhver enhed, der har ansvaret for at fastsætte regler for sikkerheden inden for civil luftfart i Unionen, bør have fuld adgang til oplysninger om indsamlede begivenheder og indberetninger af begivenheder opbevaret af deres medlemsstater med henblik på at afgøre, hvilke hændelser der kræver en sikkerhedsundersøgelse, samt for at fastlægge, hvor erfaringer kan drages af betydning for luftfartssikkerheden, og for at opfylde deres overvågningsforpligtelser.

(13)

Det er afgørende at have fuldstændige data af høj kvalitet, da analyser og tendenser afledt af unøjagtige data kan resultere i vildledende resultater og føre til, at indsatsen koncentreres om punkter, hvor det ikke er nødvendigt at handle. Endvidere kan unøjagtige data resultere i svækket tillid til de oplysninger, der stammer fra ordninger for indberetning af begivenheder. Med henblik på at sikre kvaliteten af indberetninger af begivenheder og fremme deres fuldstændighed bør de indeholde visse minimumsoplysninger, som kan variere alt efter begivenhedens kategori. Desuden bør der indføres procedurer til at kontrollere oplysningernes kvalitet og til at undgå manglende konsekvens mellem en indberetning af en begivenhed og de oplysninger, der indledende er indsamlet om begivenheden. Endvidere bør der med Kommissionens støtte udarbejdes passende vejledningsmateriale, navnlig for at sikre dataenes kvalitet og fremme deres fuldstændighed samt en konsekvent og ensartet registrering af data i databaser. Der bør også afholdes workshopper, navnlig af Kommissionen, for at yde nødvendig støtte.

(14)

Kommissionen bør udvikle en fælles europæisk risikoklassificeringsordning for at sikre fastlæggelsen af enhver hurtig reaktion, der er behov for, når man undersøger individuelle sikkerhedsrelaterede begivenheder med høj risiko. Denne ordning bør også gøre det muligt at fastlægge centrale risikoområder af aggregerede oplysninger. En sådan ordning bør hjælpe de relevante enheder med at evaluere begivenheder og med at beslutte, hvor det er bedst at sætte ind. En fælles europæisk risikoklassificeringsordning bør fremme en integreret og harmoniseret tilgang til risikostyring i hele det europæiske luftfartssystem, så organisationer, medlemsstater, Kommissionen og agenturet kan fokusere på tiltag til forbedring af sikkerheden på en harmoniseret måde.

(15)

En fælles europæisk risikoklassificeringsordning bør også både gøre det muligt at fastlægge centrale risikoområder i Unionen på grundlag af aggregerede oplysninger ud fra et europæisk perspektiv og fremme det arbejde, der udføres inden for det europæiske program for luftfartssikkerhed og den europæiske plan for luftfartssikkerhed. Kommissionen bør give passende støtte til at sikre konsekvent og ensartet risikoklassificering i alle medlemsstater.

(16)

For at lette udveksling af oplysninger bør indberetninger af begivenheder opbevares i databaser, som bør være kompatible med Det Europæiske Koordinationscenter for Systemer for Indberetning af Flyhændelser (Eccairs) (den software, der anvendes af alle medlemsstater og den europæiske centrale database til at opbevare indberetninger af begivenheder) og med ADREP-taksonomien (den internationale organisation for civil luftfarts (ICAO) taksonomi, der også bruges i Eccairs-softwaren). Agenturet og Kommissionen bør yde teknisk bistand med henblik på systemernes interoperabilitet.

(17)

Organisationerne bør opbevare indberetninger af begivenheder, som stammer fra oplysninger om begivenheder, der er indsamlet i henhold til de obligatoriske og om relevant de frivillige indberetningsordninger, i en eller flere databaser. Det bør være muligt for databasens kompleksitet at stå i et rimeligt forhold til den pågældende organisations størrelse og/eller betydning for så vidt angår formålet med denne forordning, og den bør i det mindste bestå af en datafil, der indeholder fælles obligatoriske datafelter og om relevant specifikke obligatoriske datafelter.

(18)

En begivenhed, der omfatter et luftfartøj, som er registreret i en medlemsstat eller flyves af en organisation med hjemsted i en medlemsstat, bør indberettes, selv om de har fundet sted uden for den pågældende medlemsstats område.

(19)

Der bør udveksles oplysninger om begivenheder i Unionen for at øge påvisningen af faktiske eller potentielle risici. Denne udveksling af oplysninger bør endvidere give medlemsstaterne mulighed for at have adgang til alle oplysninger om begivenheder, der indtræffer på deres område eller i deres luftrum, men som indberettes til en anden medlemsstat. Det bør også give agenturet mulighed for at få præcise oplysninger om begivenheder og adgang til alle indberetninger af begivenheder indsamlet i Unionen for i givet fald at kunne træffe korrigerende foranstaltninger for at imødegå en risiko, der er fastlagt i Unionen. Denne udveksling af oplysninger bør sætte medlemsstaternes kompetente nationale myndigheder i stand til at få præcise oplysninger om begivenheder, der finder sted i deres luftrum, og om nødvendigt at træffe korrigerende foranstaltninger for at imødegå en risiko, der er fastlagt på deres område.

(20)

Målet med udvekslingen af oplysninger om begivenheder bør primært være at forebygge havarier og hændelser i luftfarten. Den bør ikke anvendes til at placere skyld og ansvar eller til at fastlægge benchmarks vedrørende sikkerhedsniveauer.

(21)

Den mest effektive måde, hvorpå store mængder sikkerhedsoplysninger kan udveksles mellem medlemsstaterne, Kommissionen og agenturet, er gennem den europæiske centrale database, forudsat at medlemsstaterne, Kommissionen og agenturet har fuld adgang hertil.

(22)

Alle sikkerhedsrelaterede oplysninger, der stammer fra indberetninger af begivenheder indsamlet i Unionen, bør overføres til den europæiske centrale database rettidigt. Dette bør omfatte indsamlingen af oplysninger om hændelser, men også oplysninger om havarier og alvorlige hændelser, der undersøges i henhold til forordning (EU) nr. 996/2010.

(23)

Denne forordning bør gælde for oplysninger om begivenheder, der opbevares i organisationernes, medlemsstaternes og agenturets databaser.

(24)

Alle sikkerhedsrelaterede oplysninger i den europæiske centrale database bør være til rådighed for enheder, der har ansvaret for at fastsætte regler for sikkerheden inden for civil luftfart i Unionen, herunder agenturet, og for myndigheder, der er ansvarlige for undersøgelsen af havarier og hændelser i Unionen.

(25)

Det bør være muligt for berørte parter at anmode om adgang til visse oplysninger i den europæiske centrale database i overensstemmelse med reglerne om fortrolighed og de berørte personers anonymitet.

(26)

Da de nationale kontaktpunkter har størst viden om, hvilke berørte parter der er etableret i en given medlemsstat, bør det være det enkelte nationale kontaktpunkt, der behandler anmodninger om oplysninger fra berørte parter, der er etableret på dets egen medlemsstats område. Kommissionen bør behandle anmodninger fra berørte parter fra tredjelande eller fra internationale organisationer.

(27)

Oplysninger i indberetninger af begivenheder bør analyseres, og sikkerhedsrisici bør påvises. Enhver passende foranstaltning til forbedring af luftfartssikkerheden bør fastlægges og iværksættes rettidigt. Der bør videregives oplysninger om analyse af og opfølgning på begivenheder i organisationer, hos medlemsstaternes kompetente myndigheder og agenturet, da tilbagemelding vedrørende begivenheder, der er blevet indberettet, tilskynder enkeltpersoner til at indberette begivenheder. Oplysninger om analyse af og opfølgning på begivenheder bør, hvis det er relevant og muligt, også gives til enkeltpersoner, der direkte har indberettet begivenheder til medlemsstaternes kompetente myndigheder eller til agenturet. En sådan tilbagemelding bør overholde bestemmelserne om fortrolighed og beskyttelse af indberetteren samt de personer, der nævnes i indberetningen af begivenheden i henhold til denne forordning.

(28)

Denne forordning bør bistå medlemsstaterne, agenturet og organisationerne med at styre sikkerhedsrisiciene inden for luftfarten. Organisationernes sikkerhedsstyringssystemer suppleres af medlemsstaterne og agenturets sikkerhedsstyringssystemer. Mens organisationerne styrer de sikkerhedsrisici, der er forbundet med deres specifikke aktiviteter, styrer medlemsstaternes kompetente myndigheder og agenturet sikkerhedsrisiciene inden for luftfarten for henholdsvis medlemsstaterne og for Unionen som helhed og håndterer fælles sikkerhedsrisici inden for luftfarten i de berørte medlemsstater eller på EU-plan. Agenturets og medlemsstaternes kompetente myndigheders ansvar bør ikke fritage organisationerne fra deres direkte ansvar for sikkerhedsstyring i forbindelse med de produkter og tjenesteydelser, de leverer. Med henblik herpå bør organisationerne indsamle og analysere oplysninger om begivenheder for at fastlægge og reducere risici forbundet med deres aktiviteter. De bør også evaluere dertil knyttede sikkerhedsrisici og afsætte ressourcer til omgående at træffe de fornødne foranstaltninger til reduktion af sikkerhedsrisici. Den relevante kompetente myndighed bør overvåge hele processen og bør om nødvendigt kræve, at der træffes yderligere foranstaltninger for at sikre, at sikkerhedsmanglerne bliver afhjulpet på passende vis. På den anden side bør medlemsstaternes kompetente myndigheder og agenturet supplere organisationernes sikkerhedsstyringssystemer på henholdsvis medlemsstatsplan og europæisk plan.

(29)

Når medlemsstaterne fastlægger, hvilken foranstaltning der skal indgå i deres statslige sikkerhedsprogram og statslige sikkerhedsplan, bør de anvende oplysningerne udledt af de indberetninger af begivenheder, der er blevet indsamlet, og analysen af dem for at sikre, at foranstaltningen er dokumentationsbaseret. Statslige sikkerhedsprogrammer og statslige sikkerhedsplaner suppleres på europæisk plan af det europæiske program for luftfartssikkerhed og den europæiske plan for luftfartssikkerhed.

(30)

Da målet om forbedring af luftfartssikkerheden ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, da indberetningsordninger, som benyttes af medlemsstaterne enkeltvis, er mindre effektive end et koordineret informationsudvekslingsnet, der gør det muligt at fastlægge eventuelle sikkerhedsproblemer og centrale risikoområder på EU-plan, bør analyse på nationalt plan suppleres med analyse og opfølgning på EU-plan for at sikre bedre forebyggelse af havarier og hændelser i luftfart. Denne opgave på EU-plan bør gennemføres af et netværk af luftfartssikkerhedsanalytikere i samordning med agenturet og Kommissionen. Det bør være muligt for dette netværk ved konsensus at beslutte at indbyde andre observatører til deres møder, herunder ansatte i eller repræsentanter for industrien.

(31)

Det europæiske program for luftfartssikkerhed og den europæiske plan for luftfartssikkerhed bør navnlig nyde godt af arbejdet i netværket af luftfartssikkerhedsanalytikere med henblik på at fastlægge, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes på EU-plan set ud fra et dokumentationsbaseret synspunkt.

(32)

Den brede offentlighed bør have adgang til almindelige aggregerede oplysninger om luftfartssikkerheden i medlemsstaterne og Unionen. Disse oplysninger bør især omfatte tendenser og analyser som følger af medlemsstaternes gennemførelse af denne forordning samt oplysninger i aggregeret form om indholdet af den europæiske centrale database og kan gives gennem offentliggørelse af sikkerhedsindikatorer (SPI'er).

(33)

Det civile luftfartssikkerhedssystem er etableret på grundlag af tilbagemeldinger og erfaringer fra havarier og hændelser. Indberetning af begivenheder og anvendelsen af oplysninger om begivenheder til forbedring af sikkerheden er afhængig af et tillidsforhold mellem indberetteren og den enhed, der har ansvaret for indsamlingen og vurderingen af oplysningerne. Dette forudsætter streng overholdelse af bestemmelser om fortrolighed. Formålet med at beskytte sikkerhedsoplysningerne mod uhensigtsmæssig brug og med at begrænse adgangen til den europæiske centrale database udelukkende til berørte parter, der arbejder med forbedringen af luftfartssikkerheden, er at sikre, at der til stadighed er adgang til sikkerhedsoplysninger, således at der kan træffes passende og rettidige forebyggende foranstaltninger, og luftfartssikkerheden kan forbedres. I den forbindelse bør følsomme sikkerhedsoplysninger beskyttes på passende vis, og indsamlingen af dem bør sikres ved at garantere deres fortrolige karakter, ved at beskytte kilden og ved at sikre tilliden hos personalet inden for den civile luftfart til ordninger for indberetning af begivenheder. Der bør træffes passende foranstaltninger til at sikre, at oplysninger, der indsamles gennem ordninger for indberetning af begivenheder, forbliver fortrolige, og at adgangen til den europæiske centrale database er begrænset. Nationale bestemmelser om informationsfrihed bør tage højde for sådanne oplysningers nødvendige fortrolige karakter. De indsamlede oplysninger bør beskyttes tilstrækkeligt mod uautoriseret anvendelse eller frigivelse. De bør anvendes udelukkende til opretholdelse eller forbedring af luftfartssikkerheden og ikke til at placere skyld eller ansvar.

(34)

Med henblik på at sikre de ansattes eller de kontraktansatte medarbejderes tillid til organisationens ordning til indberetning af begivenheder bør de oplysninger indeholdt i indberetninger af begivenheder beskyttes på passende vis og bør ikke bruges til andre formål end opretholdelse eller forbedring af luftfartssikkerheden. De interne regler for en åben rapporteringskultur, som organisationerne har vedtaget i henhold til denne forordning, bør særligt bidrage til at nå dette mål. Begrænsningen af overførslen af personoplysninger eller oplysninger, der muliggør identificeringen af indberetteren eller af de andre personer, der er nævnt i indberetninger af begivenheder, gennem en klar adskillelse mellem de afdelinger, der behandler indberetninger af begivenheder, og de øvrige dele af organisationen, kan være en effektiv måde at nå dette mål.

(35)

En indberetter eller en person, som nævnes i en indberetning af en begivenhed, bør beskyttes tilstrækkeligt. I den forbindelse bør indberetninger af begivenheder anonymiseres, og oplysninger om indberetterens identittet og de personer, der nævnes i indberetninger af begivenheder, bør ikke indføres i databaserne.

(36)

Den civile luftfart bør ligeledes fremme en »sikkerhedskultur«, der letter spontan indberetning af begivenheder og dermed medvirker til at fremme princippet om en åben rapporteringskultur. En åben rapporteringskultur er et væsentligt element i en bredere sikkerhedskultur, der udgør grundlaget for et solidt sikkerhedsstyringssystem. Et miljø, der omfatter principperne om en »sikkerhedskultur«, må ikke forhindre, at de nødvendige foranstaltninger til opretholdelse eller forbedring af luftfartssikkerheden bliver truffet.

(37)

En åben rapporteringskultur bør tilskynde enkeltpersoner til at indberette sikkerhedsrelaterede oplysninger. Den bør imidlertid ikke fritage dem for deres normale ansvar. Ansatte og kontraktansatte medarbejdere bør i den forbindelse ikke udsættes for nogen form for sanktioner på grundlag af oplysninger givet i henhold til denne forordning, medmindre det er i tilfælde af forsætlig forsømmelse, eller hvor der har været tydelig, alvorlig og grov tilsidesættelse i forhold til en åbenbar risiko og dyb mangel på professionelt ansvar for at foretage sådanne handlinger, som tydeligvis er påkrævet under omstændighederne, hvilket forårsager forudsigelig skade på en person eller ejendom, eller i alvorlig grad bringer luftfartssikkerheden i fare.

(38)

Med henblik på at opfordre til indberetning af begivenheder kan det være hensigtsmæssigt ikke alene at beskytte indberetterne, men også de personer, der nævnes i de berørte indberetninger af begivenheder. Sådan beskyttelse bør imidlertid ikke undtage disse personer fra deres indberetningsforpligtelser i henhold til denne forordning. Navnlig i en situation, hvor en person nævnes i en indberetning af en begivenhed, og vedkommende selv har pligt til at indberette denne begivenhed, men forsætligt ikke indberetter den, bør den pågældende person miste sin beskyttelse og bør blive pålagt sanktioner i henhold til denne forordning.

(39)

Med forbehold af national strafferet og en forsvarlig retspleje er det vigtigt klart at afgrænse omfanget af beskyttelsen af indberetteren og andre personer, der nævnes i indberetninger af begivenheder mod sanktioner og retsforfølgning.

(40)

For at øge enkeltpersoners tillid til systemet bør behandlingen af indberetninger af begivenheder tilrettelægges på en sådan måde, at der sikres passende fortrolighed af identiteten af indberetteren og andre personer, der nævnes i indberetninger af begivenheder, med henblik på at fremme en åben rapporteringskultur. Formålet hermed bør om muligt være at muliggøre indførelsen af en uafhængig ordning til behandling af begivenheder.

(41)

Ansatte i organisationer, medlemsstaternes kompetente myndigheder og agenturet, som er med til at evaluere, behandle eller analysere begivenheder, spiller en vigtig rolle med hensyn til fastlæggelsen af sikkerhedsrisici og sikkerhedsmangler. Erfaringerne viser, at når begivenheder efter et havari analyseres i bagklogskabens lys, fører analysen til fastlæggelse af risici og mangler, som måske ellers ville være blevet overset. Det er derfor muligt, at personer, der er involveret i evalueringen, behandlingen og analysen af begivenheder kan frygte mulige følger i form af retsforfølgning ved de retslige myndigheder. Med forbehold af national strafferet og en forsvarlig retspleje bør medlemsstaterne ikke retsforfølge personer, som i medlemsstaternes kompetente myndigheder er involveret i evaluering, behandling eller analyse af begivenheder, for beslutninger truffet som led i deres opgaver, der efterfølgende og i bagklogskabens lys viser sig at have været fejlagtige eller ineffektive, men som på det tidspunkt, hvor de blev truffet og på baggrund af de oplysninger, der forelå på daværende tidspunkt, var forholdsmæssige og hensigtsmæssige.

(42)

De ansatte og kontraktansatte medarbejdere bør have mulighed for at indberette krænkelser af de principper, der afgrænser beskyttelsen af dem i henhold til denne forordning, og bør ikke kunne pålægges sanktioner herfor. Medlemsstaterne bør fastsætte konsekvenserne for dem, der krænker princippet om beskyttelse af indberetteren og andre personer, der er nævnt i indberetninger af begivenheder, og bør indføre passende retsmidler eller pålægge passende sanktioner.

(43)

Enkeltpersoner kan blive afskrækket fra at indberette begivenheder af frygt for selvinkriminering og de mulige følger i form af retsforfølgning ved de retslige myndigheder. Målene for denne forordning kan opfyldes uden urimelig indgriben i medlemsstaternes retssystemer. Det er derfor passende at fastsætte, at uforsætlige eller uagtsomme lovovertrædelser, som medlemsstaternes myndigheder kun får kendskab til gennem indberetning i henhold til denne forordning, ikke bør være genstand for disciplinærsager, administrative procedurer eller retsforfølgning, medmindre andet er fastlagt i gældende national strafferet. Tredjeparters ret til at anlægge civile søgsmål bør imidlertid ikke være omfattet af dette forbud og bør kun være underlagt national lovgivning.

(44)

I forbindelse med udviklingen af en åben rapporteringskultur bør medlemsstaterne dog bevare muligheden for at udvide forbuddet mod at anvende indberetninger af begivenheder som bevis imod indberettere i administrative procedurer og disciplinærsager, så det også omfatter civilretlige eller strafferetlige søgsmål.

(45)

Endvidere bør samarbejdet mellem sikkerhedsmyndighederne og de retslige myndigheder udbygges og formaliseres ved hjælp af forhåndsaftaler mellem dem, der rammer den rigtige balance mellem de offentlige interesser, der står på spil, og som navnlig omfatter f.eks. adgang til og anvendelse af indberetninger af begivenheder i de nationale databaser.

(46)

For at bakke op om agenturets øgede ansvar i henhold til denne forordning bør det sikres, at det råder over tilstrækkelige ressourcer til at kunne udføre de supplerende opgaver, som det pålægges.

(47)

For at supplere eller ændre denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og til Rådet.

(48)

Ved anvendelse af denne forordning bør Kommissionen høre agenturet og netværket af luftfartssikkerhedsanalytikere, der er omhandlet heri.

(49)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (5).

(50)

Bestemmelserne om behandling af data og beskyttelse af personer som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (6) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (7), bør til fulde overholdes i forbindelse med denne forordning. Bestemmelserne om adgang til data som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (8) bør til fulde overholdes ved anvendelsen af denne forordning, undtagen for så vidt angår videregivelsen af data og oplysninger fra den europæiske centrale database, som er beskyttet med strengere bestemmelser for adgang i denne forordning.

(51)

Sanktioner bør navnlig gøres gældende mod enhver person eller enhed, som i strid med denne forordning misbruger oplysninger, der er beskyttet i henhold til denne forordning, agerer på en skadelig måde over for indberetteren eller andre personer, der er nævnt i indberetninger af begivenheder, medmindre der er tale om undtagelser fastsat i denne forordning, som ikke etablerer et miljø, der giver mulighed for indsamling af oplysninger om begivenheder, som ikke analyserer de indsamlede oplysninger eller ikke tager skridt til at afhjælpe enhver påvist eller potentiel sikkerhedsmangel eller ikke videregiver de oplysninger, der er indsamlet i henhold til denne forordning.

(52)

Målet med denne forordning, nemlig fastsættelse af fælles bestemmelser for indberetning af begivenheder inden for civil luftfart, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger i hele Unionen bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(53)

Forordning (EU) nr. 996/2010 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(54)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF (9), Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 (10) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 (11) bør derfor ophæves.

(55)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og afgav en udtalelse den 10. april 2013 (12) —

a)

at der i givet fald træffes sikkerhedsforanstaltninger rettidigt på grundlag af analyse af de indsamlede oplysninger

b)

at der til stadighed er adgang til sikkerhedsoplysninger ved indførelse af regler om fortrolighed og om hensigtsmæssig brug af oplysninger samt ved den harmoniserede og styrkede beskyttelse af indberettere og personer, der nævnes i indberetninger af begivenheder, og

c)

at luftfartssikkerhedsrisici overvejes og behandles såvel på EU-plan som på nationalt plan.

a)

når en berørt part, der er etableret i Unionen, anmoder om oplysninger: den kompetente myndighed, der er udpeget af den enkelte medlemsstat i henhold til artikel 6, stk. 3

b)

når en berørt part, der ikke er etableret uden for Unionen, anmoder om oplysninger: Kommissionen

a)

indberetningen af begivenheder, som bringer, eller som, hvis de ikke korrigeres eller imødegås, vil bringe et luftfartøj, de ombordværende eller enhver anden person, udstyr eller installation med indvirkning på operationer af luftfartøjet i fare, og indberetningen af andre relevante sikkerhedsrelaterede oplysninger i den forbindelse

b)

analyse og opfølgning på de indberettede begivenheder og andre sikkerhedsrelaterede oplysninger

c)

beskyttelsen af luftfartspersonale

d)

passende anvendelse af indberettede sikkerhedsoplysninger

e)

registreringen af oplysninger i den europæiske centrale database og

f)

videregivelse af anonymiserede oplysninger til berørte parter med henblik på at give dem de oplysninger, de behøver for at forbedre luftfartssikkerheden.

a)

begivenheder relateret til operationen af luftfartøjet, f.eks.:

b)

begivenheder relateret til tekniske forhold, vedligeholdelse og reparation af luftfartøj, f.eks.:

c)

begivenheder relateret til luftfartsnavigationstjenester og -hjælpemidler, f.eks.:

d)

begivenheder relateret til lufthavne og groundservices, f.eks.:

a)

luftfartøjschefen eller, hvis luftfartøjschefen ikke er i stand til at indberette begivenheden, et hvilket som helst andet besætningsmedlem, der er den næste i kommandokæden for et luftfartøj, som er registreret i Unionen, eller et luftfartøj, som er registreret uden for Unionen, men som anvendes af en operatør, hvis operationer en medlemsstat fører tilsyn med, eller en operatør, der er etableret i Unionen

b)

en person, der er ansat til under en medlemsstats eller agenturets tilsyn at konstruere, fremstille, overvåge vedvarende luftdygtighed, vedligeholde eller ændre et luftfartøj eller udstyr eller en del heraf

c)

en person, som under en medlemsstats eller agenturets tilsyn underskriver et luftdygtighedseftersynsbevis eller en ibrugtagningstilladelse for et luftfartøj eller udstyr eller en del heraf

d)

en person, som udfører opgaver, der kræver, at vedkommende er godkendt af en medlemsstat som medarbejder ved en udbyder af lufttrafiktjenester, som har fået overdraget ansvar i relation til luftfartsnavigationstjenester, eller som flyveinformationsmedarbejder

e)

en person, der udfører en funktion i tilknytning til sikkerhedsstyringen af en lufthavn, som Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 (13) finder anvendelse på

f)

en person, som udfører opgaver i forbindelse med montering, ændring, vedligeholdelse, reparation, eftersyn, kontrol under flyvning eller inspektion af luftfartsnavigationshjælpemidler, som en medlemsstat fører tilsyn med

g)

en person, som udfører en opgave i forbindelse med ground-handling af et luftfartøj, herunder brændstofpåfyldning, udarbejdelse af loadsheet, lastning, afisning og bugsering i en lufthavn, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1008/2008.

a)

oplysninger om begivenheder, som ikke opfanges af den obligatoriske indberetningsordning

b)

andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, som af indberetteren betragtes som en faktisk eller potentiel risiko for luftfartssikkerheden.

a)

oplysninger om begivenheder, som ikke opfanges af den obligatoriske indberetningsordning

b)

andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, som af indberetteren betragtes som en faktisk eller potentiel risiko for luftfartssikkerheden.

a)

oplysninger om begivenheder, som ikke opfanges af den obligatoriske indberetningsordning

b)

andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, som af indberetteren betragtes som en faktisk eller potentiel risiko for luftfartssikkerheden.

a)

det ikke er obligatorisk at indberette i henhold til artikel 4, stk. 1

b)

indrapporteres af personer, som ikke er anført i artikel 4, stk. 6.

a)

luftfartsbranchen

b)

luftfartspersonalets faglige organisationer.

a)

den nationale myndighed for civil luftfart og/eller

b)

sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden og/eller

c)

et andet uafhængigt organ eller en anden uafhængig enhed med hjemsted i Unionen, der får overdraget denne opgave.

a)

standardiserede for at lette udvekslingen af oplysninger og

b)

kompatible med Eccairs-softwaren og ADREP-taksonomien.

a)

registrering af minimumsoplysningerne omhandlet i stk. 1

b)

risikoklassificeringen af begivenheder omhandlet i stk. 2 og

c)

indførelsen af procedurer for kvalitetskontrol af dataene omhandlet i stk. 3.

a)

vejledningsmateriale

b)

workshopper og

c)

passende uddannelse.

a)

når en undersøgelse er igangværende, foreløbige, faktuelle oplysninger om havarier og alvorlige hændelser

b)

når undersøgelsen er afsluttet:

a)

at være af interesse for andre medlemsstater eller agenturet eller

b)

kan kræve, at der træffes sikkerhedsforanstaltninger af andre medlemsstater eller agenturet.

a)

anmodningen er indgivet af en berørt part

b)

det er kompetent til at behandle denne anmodning.

a)

de oplysninger, der anmodes om, vedrører den berørte parts eget udstyr, egen virksomhed eller eget aktivitetsområde

b)

den generelle beslutning ikke giver adgang til hele databasens indhold

c)

den generelle beslutning kun omfatter adgang til anonymiserede oplysninger.

a)

den berørte part må kun bruge oplysningerne til det formål, der er anført på anmodningsformularen, og det skal være foreneligt med målet med denne forordning, jf. artikel 1, og

b)

den berørte part må ikke videregive de modtagne oplysninger uden forudgående skriftligt samtykke fra informationsformidleren og skal træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre de modtagne oplysninger en passende fortrolighedsgrad.

a)

gennemføre denne foranstaltning rettidigt og

b)

indføre en procedure for at overvåge gennemførelsen og effektiviteten af foranstaltningen.

a)

eventuelle foreløbige resultater af den i henhold til stk. 1 gennemførte analyse og

b)

eventuelle foranstaltninger, der skal træffes i henhold til stk. 2.

a)

de foreløbige resultater af den i henhold til stk. 1 gennemførte analyse, hvis de foreligger, og

b)

eventuelle foranstaltninger, der skal træffes i henhold til stk. 2.

a)

gennemføre disse foranstaltninger rettidigt og

b)

indføre procedurer for at overvåge gennemførelsen og effektiviteten af foranstaltningerne.

a)

indeholde aggregerede og anonymiserede oplysninger om de typer af begivenheder og andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, som er indberettet gennem dens obligatoriske og frivillige nationale indberetningsordning

b)

påpege tendenser

c)

fastlægge de foranstaltninger, som den har truffet.

a)

med henblik på at placere skyld eller ansvar eller

b)

til et hvilket som helst andet formål end til opretholdelse eller forbedring af luftfartssikkerheden.

a)

at oplysningerne behandles fortroligt, og

b)

at anvendelsen af oplysningerne begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt med henblik på at opfylde deres sikkerhedsrelaterede forpligtelser uden at placere skyld eller ansvar; i denne forbindelse anvendes disse oplysninger navnlig til risikostyring og analyse af sikkerhedstendenser, der kan føre til sikkerhedsanbefalinger eller foranstaltninger og dermed afhjælpe faktiske eller potentielle sikkerhedsmangler.

a)

indberettere eller

b)

personer nævnt i indberetninger af begivenheder.

a)

i tilfælde af forsætlig forsømmelse

b)

hvor der har været en tydelig, alvorlig og grov tilsidesættelse af en åbenbar risiko og dyb mangel på professionelt ansvar for at foretage sådanne handlinger, som tydeligvis er påkrævet under omstændighederne, hvilket forårsager forudsigelig skade på en person eller ejendom, eller hvilket i alvorlig grad bringer luftfartssikkerheden i fare.

a)

ajourføre listen over obligatoriske datafelter i indberetninger af begivenheder, som er fastsat i bilag I, hvis det på baggrund af de indhøstede erfaringer med anvendelsen af denne forordning viser sig nødvendigt at indføre ændringer med henblik på at forbedre luftfartssikkerheden

b)

ajourføre formularen i bilag III vedrørende anmodning om oplysninger fra den europæiske centrale database for at tage hensyn til de indhøstede erfaringer og nye udviklinger

c)

tilpasse alle bilagene til Eccairs-softwaren og ADREP-taksonomien samt til andre retsakter vedtaget af Unionen og til internationale aftaler.

24.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 122/44

(1)

Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) var et jordovervågningsinitiativ koordineret af Unionen og gennemført i partnerskab med medlemsstaterne og Den Europæiske Rumorganisation (ESA). GMES's oprindelse går tilbage til maj 1998, hvor institutioner, der var involveret i udviklingen af aktiviteter i rummet i Europa, fremsatte en fælles erklæring, det såkaldte »Bavenomanifest«. Manifestet slog til lyd for et langsigtet engagement i udviklingen af rumbaserede miljøovervågningstjenester, der gør brug af europæiske færdigheder og teknologier, og yderligere udvikling heraf. I 2005 traf Unionen det strategiske valg sammen med ESA at udvikle en uafhængig europæisk jordobservationskapacitet til levering af tjenester på miljø- og sikkerhedsområdet.

(2)

På grundlag af dette initiativ blev det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 911/2010 (3), der fastsatte reglerne for implementering af dets første operationelle aktiviteter.

(3)

Det program, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 911/2010, bør fortsætte inden for den flerårige finansielle ramme 2014-2020, som er fastlagt i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (4), men akronymet »GMES« bør erstattes med navnet »Copernicus« for at lette kommunikationen med den brede offentlighed. Kommissionen har registreret varemærket, således at det kan anvendes af EU-institutionerne, og andre interesserede brugere, især udbydere af kernetjenester, kan få tilladelse til at anvende det.

(4)

Copernicusprogrammet (Copernicus) er baseret på et partnerskab mellem Unionen, ESA og medlemsstaterne. Det bør derfor bygge på de eksisterende europæiske og nationale kapaciteter og supplere dem med nye aktiver, der udvikles i fællesskab. For at gennemføre denne tilgang bør Kommissionen bestræbe sig på at opretholde en dialog med ESA og de medlemsstater, der ejer relevante rum- og in situ-aktiver.

(5)

For at kunne nå sine mål bør Copernicus sikre en uafhængig EU-kapacitet for rumbaserede observationer og levere operationelle tjenester på områderne miljø, civilbeskyttelse og civilsikkerhed, idet nationale mandater vedrørende officielle advarsler respekteres fuldt ud. Det bør også gøre brug af de tilgængelige bidragende missions- og in situ-data, der primært leveres af medlemsstaterne. Copernicus bør så vidt muligt udnytte medlemsstaternes kapacitet vedrørende rumbaserede observationer og tjenester. Copernicus bør også udnytte kapaciteten i kommercielle initiativer i Europa og dermed bidrage til udviklingen af en levedygtig kommerciel rumfartssektor i Europa. Derudover bør systemer til optimering af datatransmissionen fremmes for yderligere at øge kapaciteten som svar på det voksende brugerbehov for data i næsten realtid.

(6)

Med henblik på at fremme og lette både lokale myndigheders og små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) anvendelse af jordobservationsteknologier bør særlige netværk til distribution af Copernicusdata, herunder nationale og regionale organer, fremmes.

(7)

Målet for Copernicus bør være at tilvejebringe nøjagtige og pålidelige informationer inden for miljø og sikkerhed, der er skræddersyet til brugernes behov og støtter andre EU-politikker, navnlig vedrørende det indre marked, transport, miljø, energi, civilbeskyttelse og civilsikkerhed, samarbejde med tredjelande og humanitær bistand.

(8)

Copernicus bør betragtes som et europæisk bidrag til opbygningen af det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS), der er udviklet inden for rammerne af Gruppen for Jordobservation (GEO).

(9)

Copernicus bør gennemføres i overensstemmelse med andre relevante EU-instrumenter og -foranstaltninger, navnlig miljø- og klimaændringsforanstaltninger, og instrumenter inden for sikkerhed, beskyttelse af personoplysninger, konkurrenceevne og innovation, samhørighed, forskning, transport, konkurrence og internationalt samarbejde samt programmet vedrørende de europæiske satellitnavigationssystemer (Galileo og EGNOS). Copernicusdata bør være i overensstemmelse med medlemsstaternes geografiske referencedata samt med gennemførelsesbestemmelserne og de tekniske retningslinjer for infrastrukturen for geografisk information i Unionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (5). Copernicus bør også supplere det fælles miljøinformationssystem (SEIS), som omhandlet i Kommissionens meddelelse af 1. februar 2008 med titlen: Udvikling af et fælles miljøinformationssystem (SEIS); og EU-aktiviteter på beredskabsområdet. Copernicus bør gennemføres i overensstemmelse med målene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF (6) om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, navnlig gennemsigtighed, at skabe betingelser, der fremmer udviklingen af tjenesteydelser og at bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse. Copernicusdata og Copernicusinformationer bør være gratis og frit tilgængelige for at støtte den digitale dagsorden for Europa, som omhandlet i Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 med titlen: En digital dagsorden for Europa.

(10)

Copernicus er et program, der skal gennemføres som led i Europa 2020- strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (»Europa 2020-strategien«). Det bør fremme en bred vifte af EU-politikker og bidrage til at nå målene i Europa 2020-strategien, navnlig ved at udvikle en effektiv rumpolitik for at udvikle værktøjer, der skal tackle nogle af de vigtigste globale udfordringer og nå målene vedrørende klimaændringer og bæredygtighed på energiområdet. Copernicus bør også støtte gennemførelsen af den europæiske rumpolitik og støtte væksten på de europæiske markeder for rumbaserede data og tjenester.

(11)

Copernicus bør desuden drage fordel af resultaterne fra Horisont 2020, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (7), navnlig gennem sine aktiviteter inden for forskning og innovation med henblik på fremtidige jordobservationsteknologier og -applikationer ved anvendelse af telemåling, luftbårne teknologier, in situ-teknologier og data til imødegåelse af de store samfundsmæssige udfordringer. Kommissionen bør sikre passende synergi, gennemsigtighed og klarhed med hensyn til de forskellige aspekter af Copernicus.

(12)

Copernicusrumkomponentens udvikling bør baseres på en analyse af valgmuligheder, der tilgodeser brugernes skiftende behov, herunder indkøb fra nationale/offentlige missioner og kommercielle leverandører i Europa, fastlæggelse af nye særlige missioner, internationale aftaler, som sikrer adgang til ikke-europæiske missioner, og markedet for jordobservation i Europa.

(13)

Det beløb, der maksimalt tildeles af Unionen til gennemførelse af Copernicusaktiviteterne, bør af hensyn til klarheden og for at lette kontrollen med udgifterne opdeles i forskellige kategorier. Kommissionen bør ikke desto mindre med henblik på fleksibilitet og sikring af en tilfredsstillende drift af Copernicus være i stand til at omfordele midler fra én kategori til en anden.

(14)

Levering af operationelle tjenester afhænger af en velfungerende og sikker Copernicusrumkomponent, som altid står til rådighed. Den voksende risiko for sammenstød med andre satellitter og med rumaffald er en alvorlig trussel mod Copernicusrumkomponenten. Copernicusaktiviteterne bør derfor omfatte beskyttelse af Copernicusrumkomponenten og dens drift, også ved opsendelsen af satellitter. I forbindelse hermed kan et proportionalt bidrag til udgifterne i forbindelse med tjenester, som kan yde sådan beskyttelse, finansieres over budgettet, som er tildelt Copernicus, så vidt muligt med baggrund i en stram omkostningsstyring og under overholdelse af det i denne forordning fastsatte maksimumsbeløb på 26,5 mio. EUR i løbende priser. Dette bidrag bør kun anvendes til levering af data og tjenester og ikke til erhvervelse af infrastruktur.

(15)

For at forbedre gennemførelsen af Copernicus og den langsigtede planlægning heraf bør Kommissionen vedtage et årligt arbejdsprogram, herunder en gennemførelsesplan for de foranstaltninger, som kræves for at nå målene i Copernicus. Denne gennemførelsesplan bør være fremadskuende og beskrive de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Copernicus, under hensyn til udviklingen i brugernes behov og den teknologiske udvikling.

(16)

Gennemførelsen af Copernicustjenestekomponenten bør baseres på tekniske specifikationer i betragtning af Copernicus' kompleksitet og de ressourcer, som det er tildelt. Dette vil også fremme offentlighedens anvendelse af tjenesterne, da brugerne vil kunne forudse tjenesternes tilgængelighed og udvikling, og samarbejdet med medlemsstater og andre parter. Kommissionen bør derfor vedtage og om nødvendigt ajourføre tekniske specifikationer for alle Copernicustjenester, som omhandler aspekter som f.eks. anvendelsesområde, arkitektur, tekniske tjenesteporteføljer, vejledende fordeling og planlægning af omkostninger, ydeevne, rum- og in situ-dataadgangsbehov, udvikling, standarder samt arkivering og formidling af data.

(17)

Gennemførelsen af Copernicusrumkomponenten bør baseres på tekniske specifikationer i betragtning af Copernicus' kompleksitet og de ressourcer, som det er tildelt. Kommissionen bør derfor vedtage og om nødvendigt ajourføre tekniske specifikationer, som detaljeret beskriver de aktiviteter, der skal støttes i Copernicusrumkomponenten, og en vejledende omkostningsfordeling og -planlægning heraf. Eftersom Copernicus bør bygge på investeringer foretaget af Unionen, ESA og medlemsstaterne i forbindelse med global miljø- og sikkerhedsovervågning, bør aktiviteterne i Copernicusrumkomponenten i nødvendigt omfang tage hensyn til elementerne i ESA's langsigtede scenario, som er et dokument udarbejdet og ajourført af ESA, som udstikker en overordnet ramme for Copernicusrumkomponenten.

(18)

Copernicus bør være brugerdrevet og kræver derfor en vedvarende og effektiv inddragelse af brugerne, navnlig hvad angår definitionen og valideringen af tjenestekravene.

(19)

Copernicus' internationale dimension er af særlig relevans i forbindelse med udvekslingen af data og informationer og adgangen til observationsinfrastruktur. En sådan udveksling er mere omkostningseffektivt end dataindkøbsordninger, og det styrker Copernicus' globale dimension.

(20)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og rammeaftalerne med kandidatlande og potentielle kandidater indeholder bestemmelser om disse landes deltagelse i EU-programmer. Der bør åbnes mulighed for deltagelse af andre tredjelande og internationale organisationer gennem indgåelse af internationale aftaler herom.

(21)

Medlemsstater, tredjelande og internationale organisationer bør kunne bidrage til programmerne på grundlag af passende aftaler.

(22)

Kommissionen bør have det overordnede ansvar for Copernicus. Den bør fastlægge prioriteterne og sikre den overordnede koordinering og overvågning af Copernicus. Dette bør også omfatte særlige bestræbelser på at øge den offentlige bevidsthed om betydningen af rumprogrammer for europæiske borgere. Kommissionen fremsender rettidigt alle relevante oplysninger om Copernicus til Europa-Parlamentet og Rådet.

(23)

I forbindelse med gennemførelsen af Copernicus bør Kommissionen, hvor det er relevant, drage nytte af de europæiske mellemstatslige organisationer, som den allerede har etableret partnerskaber med, navnlig ESA, med henblik på den tekniske koordinering af Copernicusrumkomponenten, definition af arkitekturen, udvikling og indkøb af rumaktiver, dataadgang og gennemførelse af særlige missioner. Kommissionen bør herudover drage nytte af Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT) med henblik på gennemførelse af særlige missioner i overensstemmelse med sin ekspertise og sit mandat.

(24)

Af hensyn til partnerskabsdimensionen i Copernicus og for at undgå overlapning af teknisk ekspertise bør gennemførelsen af Copernicus delegeres til enheder med den relevante tekniske og faglige kapacitet. Sådanne enheder bør tilskyndes til at åbne udførelsen af disse opgaver for passende konkurrence i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (8) (»finansforordningen«).

(25)

Copernicus bør omfatte en servicekomponent, der sikrer levering af informationer om atmosfæreovervågning, havmiljøovervågning, landovervågning, klimaændring, beredskabsstyring og sikkerhed. Copernicus bør navnlig levere informationer om atmosfæriske tilstande på lokalt, nationalt, europæisk og globalt niveau, informationer om oceanernes tilstand, herunder ved at oprette en særlig europæisk gruppering for havovervågning, informationer til støtte for landovervågning for at støtte gennemførelsen af lokale, nationale og europæiske politikker, informationer til støtte for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, geodata til støtte for beredskabsstyring, herunder gennem forebyggende aktiviteter, og civilsikkerhed, herunder støtte til Unionens optræden udadtil. Kommissionen bør fastlægge passende aftalemæssige arrangementer, der fremmer bæredygtig levering af tjenester.

(26)

Ved gennemførelsen af tjenestekomponenten i Copernicus kan Kommissionen, i tilfælde hvor det er behørigt begrundet i foranstaltningens særlige karakter og den specifikke ekspertise, drage nytte af kompetente enheder, såsom Det Europæiske Miljøagentur, Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex), Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA), EU-Satellitcentret (SATCEN), Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser (ECMWF), andre relevante europæiske agenturer, grupperinger eller konsortier af nationale organer eller ethvert andet relevant organ, der kunne være berettiget til en delegation i overensstemmelse med finansforordningen. Ved valget af enhed bør der tages behørigt hensyn til omkostningseffektiviteten ved overdragelse af de pågældende opgaver og indvirkningen på enhedens ledelsesstruktur samt dets finansielle og menneskelige ressourcer.

(27)

Det Fælles Forskningscenter (JRC) i Kommissionen har spillet en aktiv rolle i GMES-initiativet og i gennemførelsen af de første GMES-aktiviteter i henhold til forordning (EU) nr. 911/2010. Kommissionen bør fortsat drage nytte af JRC's videnskabelige og tekniske støtte i forbindelse med gennemførelsen af Copernicus.

(28)

Offentlige udbud iværksat af de enheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af Copernicus, bør være i overensstemmelse med Unionens bestemmelser eller tilsvarende internationale standarder, jf. dog finansforordningen om offentlige kontrakter. Særlige nødvendige tilpasninger til disse regler samt ordninger om forlængelse af eksisterende kontrakter bør defineres i de tilsvarende delegationsaftaler. De bør først og fremmest have til formål at sikre valuta for pengene og kontrol med udgifterne samt mindske risiciene, øge effektiviteten og mindske afhængigheden af en enkelt leverandør. Der bør sikres åben adgang og loyal konkurrence i hele forsyningskæden og et afbalanceret tilbud af muligheder for deltagelse af virksomheder på alle niveauer, herunder især nytilkomne og SMV'er. Eventuel misbrug af en dominerende stilling og langvarig afhængighed af enkelte leverandører bør undgås. For at begrænse programrisiciene, undgå afhængighed af en enkelt leverandør og sikre en bedre overordnet kontrol med Copernicus, dets omkostninger og tidsplanen bør det tilstræbes at anvende flere forskellige leverandører, når det er hensigtsmæssigt. Herudover bør udviklingen af Europas industri opretholdes og fremmes inden for alle områder, der er relateret til jordobservation, i overensstemmelse med internationale aftaler, som Unionen er part i.

(29)

Risikoen for, at en kontrakt ikke overholdes i tilstrækkeligt omfang eller misligholdes, bør begrænses mest muligt. Med henblik herpå bør kontrahenterne påvise, at deres kontraktlige resultater er holdbare med hensyn til de tilsagn, der er givet, og varigheden af kontrakten. Derfor bør de ordregivende myndigheder, når det er hensigtsmæssigt, specificere de krav, der vedrører forsyningssikkerhed og pålidelighed i forbindelse med levering af tjenesteydelser. Desuden kan de ordregivende myndigheder i tilfælde af indkøb af varer og tjenester af en følsom karakter underlægge sådanne indkøb særlige krav, navnlig med henblik på at sikre informationssikkerhed. Unionens virksomheder bør have mulighed for at anvende leverandører uden for Unionen i forbindelse med visse komponenter og tjenester, hvis det bevisligt er forbundet med væsentlige fordele med hensyn til kvalitet og omkostninger, dog under hensyntagen til Copernicus' strategiske karakter og Unionens sikkerheds- og eksportkontrolkrav. Der bør drages fordel af investeringer i den offentlige sektor og af virksomheders erfaringer og kompetencer, samtidig med at det sikres, at reglerne om konkurrencebaserede udbud ikke overtrædes.

(30)

For bedre at kunne vurdere de samlede omkostninger ved et produkt, en tjeneste eller et arbejde, der er genstand for udbud, herunder de operationelle omkostninger på lang sigt, bør de samlede omkostninger i løbet af den nyttige livscyklus for produktet, tjenesten eller arbejdet, der er genstand for udbuddet, tages i betragtning, når det er hensigtsmæssigt, i forbindelse med indkøb ved at bruge en omkostningseffektivitetsstrategi som f.eks. livscyklusomkostningerne under et udbud baseret på kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud for tildeling af kontrakten. Med henblik herpå bør den ordregivende myndighed sikre, at metoden til beregning af omkostningerne for et produkts, en tjenestes eller et arbejdes nyttige livscyklus udtrykkeligt er nævnt i aftaledokumenterne eller udbudsbekendtgørelsen, og at det giver mulighed for at verificere, at oplysningerne fra tilbudsgiverne er korrekte.

(31)

Den ordregivende myndighed bør kunne genskabe lige vilkår, når en eller flere virksomheder allerede inden et udbud har intern viden om aktiviteter med tilknytning til udbuddet. Det bør være muligt at tildele en kontrakt i form af en kontrakt med betingede ordrer, indgå en tillægsaftale på særlige vilkår under gennemførelsen af kontrakten eller endda foreskrive et minimum af underentreprise. På grund af de tekniske usikkerheder, som kendetegner Copernicus, kan priserne på offentlige indkøbsaftaler ikke altid vurderes præcist, hvorfor det kan være ønskværdigt at indgå aftaler efter en særlig model, hvori der ikke angives nogen fast og endelig pris og samtidig fastsættes klausuler til beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

(32)

For at holde Copernicus på et maksimumsbeløb ved så vidt muligt at reducere tekniske og planlægningsmæssige risici og dermed forbundne udgifter og sikre vedvarende forsyningssikkerhed bør Copernicus gøre maksimalt brug af tidligere offentlige finansielle investeringer og infrastrukturinvesteringer og den industrielle erfaring og kompetence, der er opnået gennem sådanne investeringer i GMES. Dette bør især gælde de løbende rum- og jordsegmentkomponenter, der udvikles af ESA og dens deltagende stater i forbindelse med det valgte GMES-rumkomponentprogram med finansiel deltagelse af Unionen. I sidstnævnte tilfælde bør den ordregivende myndighed behørigt overveje anvendelse af udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse eller tilsvarende.

(33)

For at nå målene for Copernicus på bæredygtig vis er det nødvendigt at koordinere de forskellige Copernicuspartneres aktiviteter og udvikle, indføre og drive en tjeneste- og observationskapacitet, der opfylder brugernes krav. I den forbindelse bør et udvalg (Copernicusudvalget) bistå Kommissionen med at sikre koordineringen af bidrag til Copernicus fra Unionen, medlemsstaterne og mellemstatslige organisationer samt koordinering med den private sektor, således at den eksisterende kapacitet udnyttes bedst muligt, og mangler, som skal afhjælpes på EU-plan, bliver identificeret. Udvalget bør også bistå Kommissionen med at overvåge, at der sker en sammenhængende gennemførelse af Copernicus. Eftersom god offentlig styring kræver ensartet forvaltning af Copernicus, en hurtigere beslutningsproces og lige adgang til oplysninger, bør repræsentanter for enheder, der har fået overdraget budgetgennemførelsesopgaver, kunne deltage som observatører i arbejdet i Copernicusudvalget. Af samme årsager bør repræsentanter for tredjelande og internationale organisationer, der har indgået en international aftale med Unionen, kunne deltage i Copernicusudvalgets arbejde med forbehold af sikkerhedsbegrænsninger og som foreskrevet i aftalen. Sådanne repræsentanter bør ikke have ret til at deltage i Copernicusudvalgets afstemninger.

(34)

Det arbejde, der udføres af de enheder, som Kommissionen har delegeret gennemførelsesopgaver til, bør også måles i forhold til resultatindikatorer. Dette vil give Europa-Parlamentet og Rådet en indikation af fremskridtene med hensyn til Copernicusaktiviteterne og gennemførelsen af Copernicus.

(35)

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1159/2013 (9) har etableret registrerings- og -licensbetingelser for GMES-brugere og fastsat kriterier for begrænsning af adgang til specialiserede GMES-data og informationer fra GMES-tjenesterne.

(36)

De data og informationer, der produceres i forbindelse med Copernicus, bør stilles til rådighed på et fuldstændigt, åbent og gratis grundlag, med forbehold af passende betingelser og begrænsninger, for at fremme anvendelse og deling heraf og for at styrke europæiske markeder for jordobservation, navnlig i downstreamsektoren, og dermed skabe vækst og beskæftigelse.

(37)

Kommissionen bør arbejde sammen med dataleverandører for at aftale licensbetingelser for tredjepartsdata med henblik på at lette anvendelse heraf i Copernicus i overensstemmelse med denne forordning og de gældende tredjepartsrettigheder.

(38)

Der bør tages hensyn til de adgangsrettigheder til Copernicus Sentinel-data, som er indrømmet i GMES-rumkomponentprogrammet som godkendt af ESA's programudvalg for rumobservation den 24. september 2013.

(39)

Eftersom Copernicus er et civilt program under civil kontrol, bør erhvervelse af data og produktion af information, herunder billeder i høj opløsning, som ikke udgør en risiko for eller trussel mod Unionens eller dens medlemsstaters sikkerhed, prioriteres. Da det imidlertid kan vise sig nødvendigt at beskytte visse Copernicusdata og Copernicusinformationer for at sikre sikker udveksling af sådanne informationer inden for rammerne af denne forordning, bør alle deltagere i Copernicus sikre en grad af beskyttelse af EU's klassificerede informationer, der svarer til den, der er indført ved de sikkerhedsforskrifter, som er fastsat i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom (10) og ved Rådets sikkerhedsforskrifter, som fastsat i bilagene til Rådets afgørelse 2013/488/EU (11).

(40)

Da visse Copernicusdata og Copernicusinformationer, herunder billeder i høj opløsning, kan påvirke Unionens eller dens medlemsstaters sikkerhed, bør Rådet i behørigt begrundede tilfælde bemyndiges til at vedtage foranstaltninger til at håndtere risici og trusler i forbindelse med Unionens eller dens medlemsstaters sikkerhed.

(41)

Unionen bør være ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, som er skabt eller udviklet i Copernicus. For fuldt ud at respektere alle grundlæggende rettigheder vedrørende ejendomsret bør der indgås de nødvendige aftaler med de nuværende ejere. Det bør være underforstået, at bestemmelserne om ejendomsret til immaterielle aktiver som fastlagt i denne forordning ikke omfatter immaterielle rettigheder, som ikke kan overdrages i henhold til de relevante nationale love. Sådan EU-ejendomsret bør ikke udelukke, at Unionen i overensstemmelse med denne forordning, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt på grundlag af en konkret vurdering, stiller disse aktiver til rådighed for tredjeparter eller råder over dem. Unionen bør navnlig kunne overføre ejendomsretten eller licensere de intellektuelle ejendomsrettigheder, der fremkommer som følge af arbejdet under Copernicus, af hensyn til downstreambrugeres omfattende anvendelse af Copernicustjenester.

(42)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger gennem hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative og finansielle sanktioner i overensstemmelse med finansforordningen.

(43)

Eftersom Copernicus er et komplekst program, bør Kommissionen bistås af uafhængige eksperter fra en bred kreds af interessenter, herunder navnlig eksperter i sikkerhedsspørgsmål, der er udpeget af medlemsstaterne, repræsentanter for relevante nationale enheder med ansvar for rummet og Copernicusbrugere, for at forsyne Kommissionen med den nødvendige tekniske og videnskabelige ekspertise såvel som tværfaglige og tværsektorielle perspektiver under hensyn til de relevante eksisterende initiativer i Unionen og på nationale og regionale planer.

(44)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning for så vidt angår vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram, de tekniske specifikationer for tjeneste- og rumkomponenterne, sikkerhedsaspekter og foranstaltningerne til fremme af konvergens i medlemsstaterne i forbindelse med anvendelsen af Copernicusdata og Copernicusinformationer samt deres adgang til teknologi og udvikling inden for jordobservation bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (12).

(45)

Eftersom Copernicus er brugerdrevet, kræver det vedvarende og effektiv inddragelse af brugerne, navnlig hvad angår definitionen og valideringen af tjenestekravene. For at øge brugerværdien bør bidrag fra brugerne aktivt søges indhentet gennem regelmæssige høringer af slutbrugerne i den offentlige og i den private sektor. Med henblik herpå bør der nedsættes en arbejdsgruppe (»brugerforummet«), der skal bistå Copernicusudvalget med at finde frem til brugernes krav, verificere, om tjenesterne opfylder kravene, og koordinere brugerne i den offentlige sektor.

(46)

Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår de datakrav, der er nødvendige for udviklingen af de operationelle tjenester, betingelserne og procedurerne for adgang til, registrering og anvendelse af Copernicusdata og Copernicusinformationer, de specifikke tekniske kriterier, som er nødvendige for at undgå forstyrrelser i Copernicusdataene og Copernicusinformationerne og kriterierne for begrænsning af erhvervelse eller formidling af Copernicusdata og Copernicusinformationer på grund af modstridende rettigheder. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(47)

De aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning, bør overvåges og evalueres for at muliggøre justeringer og ny udvikling. Nærmere bestemt bør evalueringen vurdere Copernicusdata- og Copernicusinformationspolitikkens virkninger for interessenterne og downstreambrugerne samt indflydelsen på erhvervslivet såvel som på nationale og private investeringer i jordobservationsinfrastrukturer. Evalueringen bør også omfatte muligheden for fremover at involvere relevante europæiske agenturer som f.eks. Det Europæiske GNSS-agentur. For at maksimere resultaterne og udnytte den viden og ekspertise, der er opnået i gennemførelsesfaserne af Copernicus, bør der undersøges nye organisationsmodeller for fremtidig planlægning, som sikrer langsigtet økonomisk engagement.

(48)

Målet for denne forordning, nemlig oprettelsen af Copernicus, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da det også omfatter paneuropæisk kapacitet og er afhængigt af en koordineret levering af tjenester i alle medlemsstaterne, som skal koordineres på EU-plan, men kan på grund af foranstaltningens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(49)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme, der skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (13).

(50)

Det er hensigtsmæssigt at tilpasse denne forordnings finansieringsperiode til den, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013. Nærværende forordning bør derfor finde anvendelse fra den 1. januar 2014.

(51)

Det er også nødvendigt at ophæve forordning (EU) nr. 911/2010 for at skabe en passende ramme for styring og finansiering og for at sikre et fuldt operationelt Copernicus. Enhver foranstaltning, der er vedtaget på baggrund af forordning (EU) nr. 911/2010, bør forblive gyldig for at sikre dets kontinuitet —

a)

en tjenestekomponent, der sikrer levering af informationer på følgende områder: atmosfæreovervågning, havmiljøovervågning, klimaændring, landovervågning, beredskabsstyring og sikkerhed

b)

en rumkomponent, der sikrer bæredygtige rumbårne observationer inden for de i litra a) omhandlede tjenesteområder

c)

en in situ-komponent, der sikrer koordineret adgang til observationer via luftbårne, søbårne og jordbaserede anlæg for de i litra a) omhandlede tjenesteområder.

a)

Copernicuskernebrugere: EU-institutioner og -organer samt europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder, der er ansvarlige for definition, gennemførelse, håndhævelse eller overvågning af en offentlig tjeneste eller politik på de områder, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, litra a)

b)

forskningsbrugere: universiteter og andre forsknings- og uddannelsesorganisationer

c)

kommercielle og private brugere

d)

velgørende organisationer, ikke-statslige organisationer og internationale organisationer.

a)

overvågning af jorden for at støtte beskyttelsen af miljøet og indsatsen for civilbeskyttelse og civilsikkerhed

b)

maksimering af de socioøkonomiske fordele og således understøttelse af Europa 2020-strategien og dens mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at fremme anvendelsen af jordobservation i applikationer og tjenester

c)

fremme af udviklingen af en konkurrencedygtig europæisk rum- og tjenesteindustri og maksimering af mulighederne for, at europæiske virksomheder kan udvikle og levere innovative jordobservationssystemer og -tjenester

d)

sikring af selvstændig adgang til miljøviden og nøgleteknologier for jordobservations- og geoinformationstjenester, og dermed sætte Europa i stand til at opnå uafhængig beslutningstagning og handling

e)

støtte af og bidrag til europæiske politikker og fremme af globale initiativer som f.eks. GEOSS.

a)

levering af nøjagtige og pålidelige data og informationer til Copernicusbrugere, der leveres på lang sigt og på et bæredygtigt grundlag, og som muliggør ydelse af de tjenester, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, og som opfylder de krav, der stilles af Copernicuskernebrugerne

b)

levering af bæredygtig og pålidelig adgang til rumbårne data og informationer fra en selvstændig europæisk jordobservationskapacitet med ensartede tekniske specifikationer, og som bygger på eksisterende europæiske og nationale aktiver og kapaciteter, og supplering heraf, når det er nødvendigt

c)

levering af bæredygtig og pålidelig adgang til in situ-data, især på grundlag af eksisterende kapaciteter, der opereres på europæisk og nationalt niveau, og globale observationssystemer og -netværk.

a)

Copernicusdata og Copernicusinformationer, som stilles til rådighed i overensstemmelse med de respektive tjenesteleverancekrav til miljøet, civilbeskyttelsen og civilsikkerheden

b)

øget efterspørgsel efter Copernicusdata og Copernicusinformationer målt på fremgangen i antallet af brugere, på mængden af hentede data og værdiforøgede informationer, på øgede antal downstreamtjenester og på udvidelsen af distributionen i medlemsstaterne og Unionen

c)

anvendelse af Copernicusdata og Copernicusinformationer af EU-institutioner og -organer, internationale organisationer samt europæiske, nationale, regionale eller lokale myndigheder, herunder graden af ibrugtagning og brugertilfredshed og fordelene for de europæiske samfund

d)

markedsindtrængning, herunder udvidelse af de eksisterende markeder og skabelse af nye markeder samt de europæiske downstreamoperatørers konkurrencedygtighed

e)

vedvarende tilgængelighed af Copernicusdata til støtte for Copernicustjenester.

a)

atmosfæreovervågningstjenesten, som skal levere informationer om luftkvaliteten på europæisk plan og den kemiske sammensætning af atmosfæren på globalt plan. Den leverer navnlig informationer til luftkvalitetsovervågningssystemer drevet på lokalt og nationalt plan og bidrager til overvågningen af den atmosfæriske sammensætning af klimavariabler, herunder, hvor det er muligt, samspillet med skovdækket.

b)

havovervågningstjenesten, som skal levere informationer om tilstande og dynamik i de fysiske havøkosystemer for såvel verdenshavenes som for de europæiske regionale havområders vedkommende, til støtte for søfartssikkerhed, bidrag til overvågning af affaldsstrømme, havmiljø-, kyst- og polarområder og af havressourcer samt vejrprognoser og klimaovervågning

c)

landovervågningstjenesten, som skal levere informationer om arealanvendelse og arealdækning, kryosfæren, klimaændringer og bio- og geofysiske variabler, herunder deres dynamik, til støtte for global til lokal miljøovervågning af biodiversitet, jord, indvand og kystvand, skove, plantevækst og naturressourcer samt generel gennemførelse af miljø-, landbrugs-, udviklings-, energi-, byplanlægnings-, infrastruktur- og transportpolitikker

d)

klimaændringstjenesten, som skal levere informationer med henblik på at øge videnbasen til støtte for tilpasnings- og modvirkningspolitikker. Den skal især bidrage til levering af vitale klimavariabler, klimaanalyser, prognoser og indikatorer på tidsmæssige og rumlige skalaer, som er relevante for tilpasnings- og modvirkningsstrategier for Unionens forskellige sektor- og samfundsmæssigt begunstigede områder

e)

beredskabsstyringstjenesten, som skal levere informationer til nødberedskabet til forskellige typer katastrofer, herunder meteorologiske risici, geofysiske risici, tilsigtede og utilsigtede menneskeskabte katastrofer og andre humanitære katastrofer samt forebyggelses-, beredskabs-, indsats- og genopretningsaktiviteter

f)

sikkerhedstjenesten, som skal levere informationer til støtte for Europas civile sikkerhedsudfordringer ved at forbedre kapaciteterne inden for kriseforebyggelse, -beredskab og -reaktion, især med hensyn til grænse- og havovervågning, men også til støtte for Unionens optræden udadtil, med forbehold af samarbejdsarrangementer, som eventuelt indgås af Kommissionen og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks forskellige organer, navnlig Den Europæiske Unions Satellitcenter.

a)

udviklingsaktiviteter, der har til formål at forbedre kvaliteten og ydeevnen af tjenesterne, herunder udvikling og tilpasning heraf, at undgå eller begrænse de operationelle risici og at udnytte synergien med beslægtede aktiviteter, såsom under Horisont 2020

b)

støtteaktiviteter, der består af foranstaltninger til at fremme anvendelse og udbredelse af Copernicusdata og Copernicusinformationer hos:

a)

levering af rumbårne observationer, herunder:

b)

aktiviteter for at imødekomme udviklingen i brugernes behov, herunder:

c)

beskyttelse af satellitter mod risikoen for sammenstød idet der tages hensyn til Unionens støtteramme for overvågning og sporing i rummet

d)

sikker nedtagelse af udtjente satellitter.

a)

levering af in situ-data til de operationelle tjenester, herunder in situ-data fra tredjeparter på internationalt plan, på grundlag af de eksisterende kapaciteter

b)

koordinering og harmonisering af indsamlingen og leveringen af in situ-data

c)

teknisk bistand til Kommissionen vedrørende tjenestekrav til in situ-observationsdata

d)

samarbejde med in situ-operatører til fremme af sammenhængen i udviklingsaktiviteter knyttet til in situ-observationsinfrastrukturer og -netværk

e)

identificering af mangler i in situ-observationerne, som ikke kan bedres inden for eksisterende infrastruktur og netværk, herunder på globalt plan, og afhjælpning af disse mangler under overholdelse af nærhedsprincippet.

a)

for de aktiviteter, der er nævnt i artikel 5 og 7, 897,415 mio. EUR

b)

for de aktiviteter, der er nævnt i artikel 6, 3 394,065 mio. EUR, herunder et maksimalt beløb på 26,5 mio. EUR for de i artikel 6, stk. 2, litra c), omhandlede aktiviteter.

a)

de tekniske specifikationer for servicekomponenten i Copernicus, jf. artikel 5, stk. 1, for så vidt angår dens gennemførelse

b)

de tekniske specifikationer for Copernicusrumkomponenten, jf. artikel 6, for så vidt angår dens gennemførelse og udvikling på grundlag af brugerkrav.

a)

varetagelse af den tekniske koordinering af Copernicusrumkomponenten

b)

definition af den overordnede systemarkitektur for Copernicusrumkomponenten og udviklingen heraf på baggrund af brugerkrav, der koordineres af Kommissionen

c)

forvaltning af de tildelte midler

d)

sikring af overvågnings- og kontrolprocedurer

e)

udvikling af nye særlige missioner

f)

sikring af tilbagevendende særlige missioner

g)

varetagelse af de særlige missioner, undtagen dem, der drives af EUMETSAT i henhold til stk. 2 i denne artikel

h)

koordinering af en ordning for adgang til bidragende missionsdata fra Copernicustjenester

i)

sikring af adgangsrettigheder og forhandling af betingelser for brug af kommercielle satellitdata, som Copernicustjenesterne i artikel 5, stk. 1, behøver.

a)

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

b)

Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex)

c)

Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA)

d)

EU-Satellitcentret (SATCEN)

e)

Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser (ECMWF)

f)

andre relevante europæiske agenturer, grupperinger eller konsortier af nationale organer.

a)

fremme den bredeste og mest åbne deltagelse i hele Unionen af alle økonomiske operatører, navnlig nytilkomne og SMV'er, herunder ved at tilskynde tilbudsgiverne til at anvende underentreprise

b)

undgå eventuelt misbrug af dominerende stilling og afhængighed af en enkelt leverandør

c)

drage fordel af tidligere investeringer i den offentlige sektor og af de indhøstede erfaringer samt af virksomhedernes erfaringer og kompetencer, samtidig med at det sikres, at reglerne for konkurrencebaserede udbud overholdes

d)

anvende flere leverandører, når det er hensigtsmæssigt, for at sikre en bedre overordnet kontrol med Copernicus, dets omkostninger og tidsplanen

e)

når det er hensigtsmæssigt, tage hensyn til de samlede omkostninger i løbet af den nyttige livscyklus for produktet, tjenesteydelsen eller arbejdet, der er genstand for udbuddet.

a)

kan medføre betydelige fordele for denne økonomiske operatør for så vidt angår intern viden og således kan skabe bekymring om overholdelse af princippet om ligebehandling, eller

b)

påvirker de normale konkurrencevilkår eller den upartiskhed og objektivitet, som gælder ved tildeling eller opfyldelse af kontrakter.

a)

kontrakten indeholder meget komplekse elementer eller omfatter anvendelse af ny teknologi, hvilket medfører betydelig teknisk usikkerhed, eller

b)

de aktiviteter, som aftalen vedrører, skal af operationelle årsager indledes uden forsinkelse, selv om det endnu ikke er muligt at fastsætte en fast og endelig pris, eftersom der foreligger betydelige usikkerhedsmomenter, eller kontraktens gennemførelse delvist afhænger af gennemførelsen af andre kontrakter.

a)

kontraktens art, dvs. at der er tale om en kontrakt, der helt eller delvist er indgået efter regning op til et prisloft

b)

i forbindelse med en kontrakt, der delvist indgås efter regning, hvilke kontraktelementer der er omfattet af en refusion efter regning

c)

prisloftet

d)

kriterier for tildeling, der navnlig skal gøre det muligt at vurdere rimeligheden af det samlede anslåede budget, hvilke omkostninger der er støtteberettigede, reglerne for beregning af disse omkostninger og den avance, der er nævnt i det udbud, der skal evalueres

e)

den type tillæg, som i henhold til stk. 1 skal anvendes på de faktiske udgifter

f)

de bestemmelser og procedurer, der er afgørende for, om den bydendes anslåede omkostninger til kontraktens gennemførelse er støtteberettigede i overensstemmelse med principperne i stk. 5

g)

de regnskabsregler, som de bydende skal følge

h)

for kontrakter, der delvist er indgået efter regning, og som skal konverteres til kontrakter med en fast og endelig pris, parametrene for denne konvertering.

a)

reelt er afholdt i kontraktperioden, med undtagelse af udgifter til udstyr, infrastrukturer og immaterielle anlægsaktiver, der er nødvendige for kontraktens gennemførelse, og hvor den samlede købsværdi vil kunne anses for at være støtteberettiget

b)

er anført i det samlede anslåede budget, eventuelt ændret ved tillægskontrakter til den oprindelige kontrakt

c)

er nødvendige for kontraktens gennemførelse

d)

er afholdt i forbindelse med kontraktens gennemførelse og kan tilskrives denne

e)

kan identificeres, kontrolleres og er registreret i kontrahentens regnskaber og fastlagt i overensstemmelse med de regnskabsstandarder, som er nævnt i udbudsbetingelserne og kontrakten

f)

opfylder kravene i den gældende skatte- og sociallovgivning

g)

ikke afviger fra betingelserne i kontrakten

h)

er rimelige og berettigede og overholder kravene til forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig med hensyn til sparsommelighed og produktivitet.

a)

den fastsætter det mest realistiske prisloft og sikrer tilstrækkelig fleksibilitet, således at der kan tages hensyn til tekniske vanskeligheder

b)

den konverterer kontrakter, der delvist indgås efter regning, til fastpriskontrakter, så snart det under kontraktens gennemførelse er muligt at fastsætte en fast og endelig pris, og skal i denne forbindelse fastsætte parametrene for konvertering af kontrakter, der er indgået efter regning, til endelige fastpriskontrakter

c)

den vedtager overvågnings- og kontrolforanstaltninger, som navnlig omfatter en foreløbig oversigt over forventede udgifter

d)

den fastsætter passende principper, værktøjer og procedurer for gennemførelse af kontrakter, navnlig med henblik på at identificere og kontrollere, om de omkostninger, der er oplyst af kontrahenten eller underleverandøren under gennemførelsen af kontrakten, er støtteberettigede, og med henblik på anvendelse af tillægskontrakter til kontrakten

e)

den kontrollerer, at kontrahenten og underleverandørerne følger de regnskabsstandarder, som er nævnt i kontrakten, og kravet om at fremlægge regnskabsbilag, der giver et retvisende billede af regnskaberne

f)

den sikrer løbende under hele kontraktens gennemførelse, at de principper, værktøjer og procedurer, som er nævnt i litra d), er effektive.

a)

kontraktens genstand forbliver uændret

b)

den økonomiske ligevægt i kontrakten forstyrres ikke

c)

der indføres ikke betingelser, der, hvis de var fremgået af den oprindelige tildelingsprocedure, ville have gjort det muligt for andre tilbudsgivere end de oprindeligt antagne at deltage eller ville have gjort det muligt at acceptere et andet bud end det, som oprindeligt blev antaget.

a)

fremme anvendelse og deling af Copernicusdata og Copernicusinformationer

b)

styrke markederne for europæisk jordobservation (navnlig i downstreamsektoren) for at skabe vækst og beskæftigelse

c)

bidrage til et bæredygtigt og kontinuerligt udbud af Copernicusdata og Copernicusinformationer

d)

støtte de europæiske forsker-, teknologi- og innovationssamfund.

a)

licensbetingelser for tredjepartsdata og -informationer

b)

formater, karakteristika og formidlingskanaler

c)

Unionens eller dens medlemsstaters sikkerhedsinteresser og eksterne forbindelser

d)

risiko for forstyrrelser af sikkerhedsmæssige eller tekniske grunde af det system, der producerer Copernicusdata og Copernicusinformationer

e)

sikring af pålidelig adgang til Copernicusdata og Copernicusinformation for europæiske brugere.

a)

betingelserne og procedurerne for så vidt angår adgang til, registrering og anvendelse af Copernicusdata og Copernicusinformationer, herunder formidlingskanaler

b)

de specifikke tekniske kriterier, som er nødvendige for at undgå forstyrrelser i Copernicusdata og Copernicusinformationer, herunder prioriteret adgang

c)

kriterierne og procedurerne for begrænsning af erhvervelsen eller formidlingen af Copernicusdata og Copernicusinformationer på grund af modstridende rettigheder.

a)

de tekniske specifikationer for overførsel og brug af særlige missionsdata, der fremsendes til modtagestationer eller via særlige forbindelser med stor båndbredde, der ikke indgår i Copernicus

b)

de tekniske specifikationer for arkivering af Copernicusdata og Copernicusinformationer.

a)

lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er kontraherende parter i EØS-aftalen, i overensstemmelse med betingelserne fastlagt i EØS-aftalen

b)

kandidatlande samt potentielle kandidater i overensstemmelse med de respektive rammeaftaler eller protokoller til associeringsaftaler om de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer

c)

Det Schweiziske Forbund, andre tredjelande, som ikke er nævnt i litra a) og b), og internationale organisationer i henhold til aftaler, som Unionen har indgået med sådanne tredjelande eller internationale organisationer i medfør af artikel 218 i TEUF, og indeholdende betingelserne og de nærmere regler for deres deltagelse.

24.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 122/67

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 (2) fastsætter, at medlemsstaterne skal gennemføre undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur i 2010, 2013 og 2016. Medlemsstaterne modtager et finansielt tilskud fra Unionen til dækning af maksimalt 75 % af omkostningerne til gennemførelse af undersøgelserne, jf. dog de fastsatte maksimumsbeløb.

(2)

Til gennemførelsen af undersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur og for at opfylde Unionens informationskrav kræves der betydelige budgetmidler fra medlemsstaterne og Unionen.

(3)

Forordning (EF) nr. 1166/2008 fastlagde finansieringsrammen for gennemførelsen af undersøgelsesprogrammerne, herunder for forvaltning, vedligeholdelse og udvikling af de databasesystemer, der anvendes i Kommissionen til bearbejdning af de data, medlemsstaterne indsender, og fastsatte beløbet for perioden 2008-2013.

(4)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1166/2008 bør beløbet for perioden 2014-2018 fastsættes på forslag af Kommissionen af budget- og lovgivningsmyndigheden på grundlag af den nye finansielle ramme for den periode, der begynder i 2014.

(5)

Den foreslåede finansieringsramme bør kun finansiere gennemførelsen af undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur i 2016 og den dertilhørende forvaltning, vedligeholdelse og udvikling af de databasesystemer, der anvendes i Kommissionen til bearbejdning af de data, medlemsstaterne indsender.

(6)

I lyset af Kroatiens tiltrædelse og behovet for at gennemføre undersøgelser om landbrugsbedrifternes struktur i denne medlemsstat i 2016 bør der for Kroatien fastsættes et maksimalt tilskud fra Unionen pr. undersøgelse, da dette ikke er fastsat i tiltrædelsesakten.

(7)

Den Stående Landbrugsstatistiske Komité er blevet hørt.

(8)

Forordning (EF) nr. 1166/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 13 indsættes følgende stykke:

»4a.   For undersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur i 2016 fastsættes maksimumsbeløbet for Kroatien til 500 000 EUR.«

2)

Artikel 14 ændres således:

3)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 14a

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.   Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning, ved anvendelsen af foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige forhold, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved pålæggelse af sanktioner, der skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

2.   Kommissionen, eller dens befuldmægtigede, og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til programmet.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter procedurerne i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (4) foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering.

Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, aftaler om tilskud, afgørelser om ydelse af tilskud og kontrakter som følge af gennemførelsen af denne forordning skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage en sådan kontrol og inspektion på stedet, uden at dette griber ind i første og andet afsnit.

(4)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EUT L 292 af 15.11.1996, s. 2).«"