14.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 218/1

(1)

Den 23. februar 2006 vedtog Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) konventionen af 2006 om søfarendes arbejdsforhold (MLC 2006) med ønsket om at skabe et enkelt, sammenhængende dokument, der så vidt muligt omfatter alle ajourførte standarder fra eksisterende internationale konventioner og henstillinger vedrørende søfarendes arbejdsforhold samt de grundlæggende principper, der er fastsat i andre internationale arbejdskonventioner.

(2)

Ved Rådets beslutning 2007/431/EF (3) fik medlemsstaterne bemyndigelse til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere MLC 2006. Medlemsstaterne bør derfor ratificere den så hurtigt som muligt.

(3)

Når medlemsstaterne udfører havnestatskontrol i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (4) vedrørende forhold, der er omfattet af konventioner, som de endnu ikke har ratificeret, og som fastsætter, at alle skibe skal underkastes kontrol af behørigt bemyndigede embedsmænd, når de befinder sig i en anden kontraherende stats eller parts havn, bør de gøre deres yderste for at overholde procedurer og praksis efter disse konventioner og bør således afholde sig fra at udarbejde rapporter af betydning for havnestatskontrol til Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og/eller ILO. De medlemsstater, som endnu ikke har ratificeret en international konvention, der er dækket af direktiv 2009/16/EF, når den træder i kraft, bør gøre deres yderste for at etablere lignende vilkår om bord på deres skibe i overensstemmelse med kravene i konventionen.

(4)

For at sikre en harmoniseret tilgang til effektiv håndhævelse af de internationale standarder blandt medlemsstaterne, når de udfører såvel flagstats- som havnestatskontroller, og for at undgå konflikter mellem international ret og EU-ret bør medlemsstaterne tilstræbe at ratificere konventionerne senest den dato, hvor de træder i kraft, i det mindste de dele af konventionerne, der hører ind under Unionens kompetence.

(5)

MLC 2006 fastlægger arbejdsstandarder for alle søfarende uanset deres nationalitet og flaget på det skib, de arbejder på.

(6)

I stedet for at definere termerne »søfarende« og »besætning« er det i direktiv 2009/16/EF at foretrække, at disse termer i de enkelte tilfælde forstås i overensstemmelse med den måde, som de er defineret eller forstået på i de relevante internationale konventioner. Navnlig for så vidt angår spørgsmål vedrørende håndhævelsen af MLC 2006, bør termen »besætning« forstås som en henvisning til »søfarende« som defineret i MLC 2006.

(7)

For så vidt angår spørgsmål omfattet af nærværende direktiv vedrørende håndhævelsen af MLC 2006, herunder for skibe, som den internationale kode for sikker skibsdrift ikke finder anvendelse på, bør henvisninger i direktiv 2009/16/EF til »rederi« forstås som »reder« som defineret af den relevante bestemmelse i MLC 2006, eftersom sidstnævnte definition bedre passer til de specifikke behov i MLC 2006.

(8)

En væsentlig del af normerne i MLC 2006 gennemføres i EU-retten ved hjælp af Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners' Associations (ECSA) og European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 (5) og Rådets direktiv 1999/63/EF af 21. juni 1999 om gennemførelse af den aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende, som er indgået mellem European Community Shipowners' Association (ECSA) og Federation of Transport Workers' Unions in the European Union (FST) (6). De normer i MLC 2006, som er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2009/13/EF og/eller direktiv 1999/63/EF, bør gennemføres af medlemsstaterne i overensstemmelse med disse direktiver.

(9)

Som generelt princip bør de foranstaltninger, der vedtages med henblik på dette direktivs gennemførelse, under ingen omstændigheder anvendes af medlemsstater som begrundelse for at sænke det generelle niveau for beskyttelse af søfarende om bord på skibe, der fører en medlemsstats flag, i henhold til Unionens gældende sociallovgivning.

(10)

MLC 2006 indeholder håndhævelsesbestemmelser, som definerer staters ansvar for udøvelse af havnestatskontrolforpligtelser. Af hensyn til sikkerheden og for at undgå konkurrenceforvridninger bør medlemsstaterne have lov til at kontrollere overholdelsen af bestemmelserne i MLC 2006 på alle skibe, der anløber deres havne og ankerpladser, uanset hvilket flag skibene fører.

(11)

Havnestatskontrol er omhandlet i direktiv 2009/16/EF, som bør nævne MLC 2006 blandt de konventioner, hvis gennemførelse kontrolleres af medlemsstaternes myndigheder i deres havne.

(12)

Når medlemsstaterne udøver havnestatskontrol i overensstemmelse med direktiv 2009/16/EF, bør de tage hensyn til de bestemmelser i MLC 2006, som fastsætter, at certifikatet vedrørende søfarendes arbejdsforhold og overensstemmelseserklæringen vedrørende søfarendes arbejdsforhold skal accepteres som umiddelbart bevis for, at kravene i MLC 2006 er overholdt.

(13)

EU-retten bør også afspejle de procedurer, der fastlægges i MLC 2006, hvad angår håndtering af klager i land vedrørende de forhold, der er omhandlet i MLC 2006.

(14)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2009/16/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter: til at gennemføre en metode til overvejelse af generiske risikoparametre, der navnlig vedrører flagstatskriterierne og kriterierne for rederiets præstationer; til at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af udvidede inspektioner, herunder hvilke risikoområder, der er omfattet; til at sikre ensartet anvendelse af procedurerne for kontrol med skibe og med sikringskontrollen; til at fastlægge et harmoniseret elektronisk format for indberetning af klager angående MLC 2006; til at gennemføre harmoniserede procedurer for lodsers og havnemyndigheders eller havneinstansers indberetning af åbenbare uregelmæssigheder og af opfølgningsforanstaltninger truffet af medlemsstaterne; og til at fastlægge de nærmere ordninger vedrørende offentliggørelse af oplysninger om rederier med et lavt og meget lavt præstationsniveau, kriterierne for sammenfatning af de relevante data og ajourføringshyppigheden. Dette er en særdeles teknisk opgave, der skal gennemføres inden for rammerne af de principper og kriterier, der fastlægges ved nævnte direktiv. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (7).

(15)

Gennemførelsesretsakter vedrørende metoden til overvejelse af generiske risikoparametre, der navnlig angår flagstatskriterierne og kriterierne for rederiets præstationer, vedrørende lodsers og havnemyndigheders eller havneinstansers indberetninger, herunder harmoniserede procedurer for lodsers og havnemyndigheders eller havneinstansers indberetning af åbenbare uregelmæssigheder og af opfølgningsforanstaltninger truffet af medlemsstaterne, og vedrørende de nærmere ordninger for offentliggørelsen af oplysninger om rederier med et lavt eller meget lavt præstationsniveau, bør ikke vedtages af Kommissionen, hvis det i dette direktiv omhandlede udvalg ikke afgiver nogen udtalelse om det udkast til gennemførelsesretsakt, som Kommissionen har forelagt.

(16)

Kommissionen bør i forbindelse med udarbejdelsen af gennemførelsesbestemmelser tage særligt hensyn til den viden og de erfaringer, der er opnået med inspektionssystemet i Unionen, og bygge videre på ekspertisen fra Paris-memorandummet om havnestatskontrol, undertegnet den 26. januar 1982 i Paris (»Paris MOU«), i sin ajourførte udgave.

(17)

Gennemførelsesbestemmelserne, herunder henvisninger til Paris MOU-instrukser og -retningslinjer, bør ikke være til hinder for, at inspektørerne eller den kompetente myndighed kan foretage et fagligt skøn, eller berøre den fleksibilitet, der er hjemlet i direktiv 2009/16/EF.

(18)

Den inspektionsdatabase, der er omhandlet i direktiv 2009/16/EF, bør tilpasses og udvikles i overensstemmelse med de ændringer, der er indført ved dette direktiv, eller ændringer, der er vedtaget inden for rammerne af Paris MOU.

(19)

Paris MOU sigter mod at eliminere anvendelsen af skibe, der ikke overholder standarderne, ved hjælp af et harmoniseret havnestatskontrolsystem omfattende koordineret inspektion af skibe, der anløber havne, herunder medlemsstaternes havne, i Paris MOU-regionen. Disse inspektioner har til formål at kontrollere, at skibe opfylder internationale sikkerheds- og miljøstandarder, og at de søfarende har passende leve- og arbejdsvilkår, i overensstemmelse med gældende internationale konventioner. Når der foretages inspektioner og henvises til Paris MOU-instrukser og -retningslinjer, bør der tages hensyn til, at disse instrukser og retningslinjer er udviklet og vedtaget for at sikre sammenhæng og for at skabe retningslinjer for inspektionerne med henblik på at fremme den højest mulige grad af konvergens.

(20)

Inspektion af søfarendes leve- og arbejdsvilkår om bord og af deres uddannelse og kvalifikationer med det formål at kontrollere, at disse overholder kravene i MLC 2006, nødvendiggør tilstrækkelig uddannelse af inspektørerne. Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og medlemsstaterne bør fremme spørgsmålet om uddannelse af inspektører med henblik på at undersøge overholdelsen af MLC 2006.

(21)

For at Kommissionen hurtigt kan ajourføre de relevante procedurer og dermed bidrage til at sikre lige konkurrencevilkår for skibsfarten på verdensplan, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af bilag VI til direktiv 2009/16/EF, som indeholder listen over de instrukser, der er vedtaget som led i Paris MOU, med henblik på at sikre, at procedurerne forbliver gældende og kan håndhæves inden for medlemsstaternes område i overensstemmelse med de internationale aftaler og de relevante konventioner. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(22)

Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(23)

Direktiv 2009/16/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(24)

I henhold til artikel VIII træder MLC 2006 i kraft 12 måneder efter den dato, hvor der er registreret ratifikation af mindst 30 ILO-medlemmer med en samlet andel af verdens bruttotonnage for skibe på 33 %. Denne betingelse var opfyldt den 20. august 2012 og MLC 2006 træder i kraft den 20. august 2013.

(25)

Dette direktiv bør træde i kraft på samme dato som MLC 2006 —

1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

3)

Artikel 8, stk. 4, udgår.

4)

Artikel 10, stk. 3, affattes således:

»3.   Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at gennemføre en metode til overvejelse af generiske risikoparametre, der navnlig vedrører flagstatskriterierne og kriterierne for rederiets præstationer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 3.«.

5)

Artikel 14, stk. 4, affattes således:

»4.   Det er fastsat i bilag VII, hvad en udvidet inspektion omfatter, herunder også hvilke risikoområder der er omfattet. Kommissionen kan vedtage detaljerede foranstaltninger for at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af bilag VII. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 3.«.

6)

Artikel 15, stk. 4, affattes således:

»4.   Kommissionen kan vedtage detaljerede foranstaltninger for at sikre ensartet anvendelse af procedurerne i nærværende artikels stk. 1 og af sikringskontrollen i nærværende artikels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 3.«.

7)

I artikel 17 tilføjes følgende stykker:

»Kan leve- og arbejdsvilkårene om bord på skibet efter en mere detaljeret inspektion ikke betragtes som værende i overensstemmelse med kravene i MLC 2006, meddeler inspektøren straks disse mangler til skibets fører sammen med en tidsfrist for afhjælpning heraf.

I tilfælde af, at inspektøren anser sådanne mangler for væsentlige, eller de vedrører en mulig klage i medfør af bilag V, del A, punkt 19, meddeler inspektøren ligeledes manglerne til de søfarendes og redernes relevante organisationer i den medlemsstat, hvor inspektionen blev foretaget, og kan:

I sager vedrørende MLC 2006 har den medlemsstat, hvor inspektionen bliver gennemført, ret til at fremsende en kopi af inspektørens rapport, der skal ledsages af eventuelle svar, som er modtaget fra de kompetente myndigheder i flagstaten inden for de angivne frister, til generaldirektøren for Det Internationale Arbejdsbureau, så denne kan foretage, hvad der anses for hensigtsmæssigt og nødvendigt for at sikre, at disse oplysninger registreres og meddeles til de parter, som kan være interesserede i at gøre brug af de relevante klageprocedurer.«.

8)

Artikel 18, stk. 4, affattes således:

»Klagerens identitet må ikke afsløres over for skibets fører eller reder. Skibsinspektøren foretager det fornødne for at sikre fortroligheden i forbindelse med klager fra søfarende, herunder at sikre fortrolig behandling af eventuelle samtaler med søfarende.«.

9)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 18a

Behandling af klager i land i henhold til MLC 2006

1.   Klager fra en søfarende med påstand om en overtrædelse af kravene i MLC 2006 (inklusive søfarendes rettigheder) kan indgives til en skibsinspektør i den havn, hvor den søfarendes skib er anløbet. I sådanne tilfælde forestår skibsinspektøren en indledende undersøgelse.

2.   Når det er hensigtsmæssigt i betragtning af klagens art, tages der i den indledende undersøgelse hensyn til, om procedurerne for klager om bord, som fastsat i forskrift 5.1.5 i MLC 2006, er blevet fulgt. Skibsinspektøren kan også foretage en mere detaljeret inspektion i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 13.

3.   Når det er hensigtsmæssigt, søger skibsinspektøren at fremme en løsning af klagen om bord.

4.   I tilfælde af, at undersøgelsen eller inspektionen afslører en uoverensstemmelse, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel 19, finder nævnte artikel anvendelse.

5.   Hvis stk. 4 ikke finder anvendelse, og en klage fra en søfarende vedrørende forhold, der er omhandlet i MLC 2006, ikke løses om bord, underretter skibsinspektøren straks flagstaten med henblik på at opnå råd og en udbedrende handlingsplan, der fremsendes af flagstaten, inden for en angiven tidsfrist. En rapport om enhver inspektion, der er foretaget, fremsendes elektronisk til inspektionsdatabasen omhandlet i artikel 24.

6.   Hvis klagen ikke løses som følge af foranstaltninger truffet i overensstemmelse med stk. 5, fremsender havnestaten en kopi af skibsinspektørens rapport til generaldirektøren for Det Internationale Arbejdsbureau, ledsaget af samtlige svar, der er modtaget inden for den angivne tidsfrist fra flagstatens kompetente myndighed. De søfarendes og redernes relevante organisationer i havnestaten underrettes tilsvarende. Endvidere fremsender havnestaten regelmæssigt statistikker og oplysninger vedrørende de klager, der er løst, til generaldirektøren for Det Internationale Arbejdsbureau.

Sådanne fremsendelser udføres for, at der på grundlag af passende og hensigtsmæssige foranstaltninger kan føres en fortegnelse over sådanne oplysninger, og at de meddeles parterne, herunder de søfarendes og redernes organisationer, som kan være interesserede i at gøre brug af de relevante klageprocedurer.

7.   For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af nærværende artikel tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge et harmoniseret elektronisk format og en harmoniseret procedure for indberetning af opfølgningsforanstaltninger truffet af medlemsstaterne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 3.

8.   Nærværende artikel berører ikke artikel 18. Artikel 18, stk. 4, finder også anvendelse på klager vedrørende forhold, der er omhandlet i MLC 2006.«.

10)

I artikel 19 foretages følgende ændringer:

11)

Artikel 23, stk. 5, affattes således:

»5.   Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage foranstaltninger til gennemførelse af denne artikel, herunder harmoniserede procedurer for lodsers og havnemyndigheders eller havneinstansers indberetning af åbenbare uregelmæssigheder og af opfølgningsforanstaltninger truffet af medlemsstaterne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 3.«

12)

Artikel 27, stk. 2, affattes således:

»Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge de nærmere ordninger vedrørende offentliggørelse af oplysningerne i stk. 1, kriterierne for sammenfatning af de relevante data og ajourføringshyppigheden. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 3.«

13)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 30a

Delegerede retsakter

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30b vedrørende ændring af bilag VI med henblik på at føje instruktioner vedrørende havnestatskontrol vedtaget inden for rammerne af Paris MOU-organisationen til den liste, der er fastlagt i bilag VI.

Artikel 30b

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 30a, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 20. august 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 30a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 30a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne frist forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«.

14)

Artikel 31 affattes således:

»Artikel 31

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (USS), der er nedsat ved artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 (8). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse om et udkast til gennemførelsesretsakt, der skal vedtages i medfør af henholdsvis artikel 10, stk. 3, artikel 23, stk. 5, og artikel 27, stk. 2, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

15)

Artikel 32 udgår.

16)

Artikel 33 affattes således:

»Artikel 33

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionen skal i forbindelse med udarbejdelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3, artikel 14, stk. 4, artikel 15, stk. 4, artikel 18a, stk. 7, artikel 23, stk. 5, og artikel 27 efter proceduren i artikel 31, stk. 3, drage særlig omsorg for, at disse bestemmelser tager hensyn til den viden og de erfaringer, der er opnået i kraft af inspektionssystemet i Unionen, og bygger på ekspertisen i Paris MOU.«

17)

I bilag I, del II, punkt 2B, foretages følgende ændringer:

18)

I bilag IV foretages følgende ændringer:

19)

I bilag V, del A, tilføjes følgende punkter:

20)

I bilag X, punkt 3.10., foretages følgende ændringer:

14.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 218/8

(1)

Dette direktivs formål er at tilnærme medlemsstaternes strafferet til hinanden med hensyn til angreb på informationssystemer ved at fastsætte minimumsregler for definitionen af strafbare handlinger og de relevante sanktioner og at forbedre samarbejdet mellem de kompetente myndigheder, herunder politiet og andre specialiserede retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne samt kompetente specialiserede EU-agenturer og -organer, som f.eks. Eurojust, Europol og dets europæiske center for bekæmpelse af it-kriminalitet og Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA).

(2)

Informationssystemer er et centralt element i det politiske, sociale og økonomiske samspil i Unionen. Samfundet er dybt afhængigt af sådanne systemer og bliver det i stadig større udstrækning. Disse systemers funktionsdygtighed og sikkerhed i Unionen er en forudsætning for udviklingen af det indre marked og af en konkurrencedygtig og innovativ økonomi. Der bør sikres et passende beskyttelsesniveau for informationssystemer som led i en effektiv overordnet ramme for forebyggende foranstaltninger, der ledsager de strafferetlige foranstaltninger over for it-kriminalitet.

(3)

Angreb på informationssystemer, og især angreb som led i organiseret kriminalitet, er en voksende trussel såvel i Unionen som globalt, og der er i stigende grad bekymring for mulige terrorangreb eller politisk motiverede angreb på informationssystemer, der indgår i medlemsstaternes og Unionens kritiske infrastruktur. Dette udgør en trussel mod etableringen af et sikrere informationssamfund og et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og kræver derfor en reaktion på EU-niveau samt bedre samarbejde og koordination på internationalt niveau.

(4)

Der findes adskillige kritiske infrastrukturer i Unionen, hvis afbrydelse eller ødelæggelse ville få betydelige konsekvenser på tværs af grænserne. Det er blevet klart ud fra behovet for at øge Unionens evne til at beskytte kritisk infrastruktur, at foranstaltningerne mod it-angreb bør suppleres af strenge strafferetlige sanktioner, der afspejler disse angrebs alvorlige karakter. Kritisk infrastruktur kan forstås som aktiver, systemer eller dele deraf, der befinder sig i medlemsstaterne, og som er væsentlige for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner, menneskers sundhed, sikkerhed og økonomiske eller sociale velfærd, såsom kraftværker, transportnetværk og statslige netværk, og hvis afbrydelse eller ødelæggelse i væsentlig grad ville påvirke en medlemsstat som følge af, at disse funktioner ikke kan opretholdes.

(5)

Der er tegn på en tendens til stadig farligere og gentagne omfattende angreb på informationssystemer, der ofte kan være kritiske for medlemsstaterne eller for enkelte funktioner i den offentlige eller private sektor. Denne tendens falder sammen med udviklingen af stadigt mere avancerede metoder, f.eks. oprettelsen og anvendelsen af såkaldte botnet, der indebærer flere stadier af en strafbar handling, hvor hvert stadium i sig selv kan udgøre en alvorlig risiko for samfundets interesser. Dette direktiv sigter bl.a. mod at indføre strafferetlige sanktioner for oprettelse af botnet, dvs. den handling, som går ud på gennem målrettede it-angreb, at etablere fjernstyring af et betydeligt antal computere ved at inficere dem med skadelig software. Efter oprettelsen kan det inficerede netværk af computere, der udgør botnettet, aktiveres uden computerbrugerens vidende for at foretage et omfattende it-angreb, der som regel har kapacitet til at volde alvorlig skade, som omhandlet i dette direktiv. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, hvad der i henhold til deres nationale lovgivning og praksis udgør alvorlig skade, så som afbrydelse af systemtjenester med væsentlig betydning for offentligheden eller forårsagelse af store økonomiske omkostninger eller tab af personoplysninger eller følsomme oplysninger.

(6)

Omfattende it-angreb kan forvolde alvorlig økonomisk skade, såvel gennem afbrydelsen af informationssystemer og kommunikationsstrømme som gennem tabet eller forvanskningen af kommercielt vigtig fortrolig information eller andre data. Der bør lægges særlig vægt på at gøre innovative små og mellemstore virksomheder bevidste om trusler i forbindelse med sådanne angreb og deres sårbarhed overfor sådanne angreb som følge af deres øgede afhængighed af velfungerende og tilgængelige informationssystemer og ofte begrænsede midler til informationssikkerhed.

(7)

Fælles definitioner på dette område er vigtige for at sikre en ensartet tilgang i medlemsstaterne til anvendelsen af dette direktiv.

(8)

Der er behov for at nå frem til en fælles tilgang til gerningsindholdet af strafbare handlinger ved at indføre fælles definitioner af strafbare handlinger med hensyn til ulovlig adgang til informationssystemer, ulovligt indgreb i informationssystemer, ulovligt indgreb i data og ulovlig opfangning.

(9)

Opfangning omfatter, men er ikke nødvendigvis begrænset til, aflytning, overvågning eller kontrol af kommunikationens indhold og fremskaffelse af dataindholdet enten direkte via adgang til og brug af informationssystemerne, eller indirekte via anvendelse af elektronisk aflytning eller aflytningsudstyr ved hjælp af tekniske hjælpemidler.

(10)

Medlemsstaterne bør fastsætte sanktioner for angreb på informationssystemer. Disse sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til de strafbare handlingers grovhed og have afskrækkende virkning og bør omfatte fængsels- og/eller bødestraf.

(11)

Dette direktiv fastsætter strafferetlige sanktioner i det mindste i grovere tilfælde. Medlemsstaterne kan beslutte, hvilke tilfælde der ikke er grove i henhold til deres nationale lovgivning og praksis. Et tilfælde kan betragtes som mindre groft, f.eks. når den skade og/eller den fare for offentlige eller private interesser, der forårsages af den strafbare handling, såsom på et computersystems eller computerdatas integritet eller på en persons integritet, rettigheder og andre interesser, er ubetydelig eller af en sådan karakter, at der ikke er behov for at pålægge en strafferetlig sanktion inden for straffelovgivningens rammer eller pålægge strafferetligt ansvar.

(12)

Identifikation og indberetning af de trusler og risici, som it-angreb indebærer, og informationssystemers dermed forbundne sårbarhed er et vigtigt element i en effektiv forebyggelse af og reaktion på it-angreb og for forbedringen af informationssystemers sikkerhed. Incitamenter til at indberette sikkerhedsmangler kunne bidrage hertil. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at skabe muligheder for lovligt at afsløre sikkerhedsmangler og indberette dem.

(13)

Det er hensigtsmæssigt at fastsætte strengere sanktioner, når det er en kriminel organisation som defineret i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (3), der har begået angrebet på informationssystemet, når it-angrebet er meget omfattende og dermed berører et betydeligt antal informationssystemer, herunder når angrebet har til formål at oprette et botnet, eller når et it-angreb volder alvorlig skade, herunder når det udføres ved hjælp af et botnet. Det er også hensigtsmæssigt at fastsætte strengere sanktioner, når der foretages et angreb på kritisk infrastruktur i medlemsstaterne eller Unionen.

(14)

Indførelse af effektive foranstaltninger til bekæmpelse af identitetstyveri og andre identitetsrelaterede strafbare handlinger udgør et andet vigtigt element i en integreret strategi mod it-kriminalitet. Behov for EU-tiltag over for denne type kriminel adfærd kunne også overvejes i forbindelse med vurderingen af nødvendigheden af et omfattende horisontalt EU-instrument.

(15)

Rådet anførte i sine konklusioner fra samlingen den 27.-28. november 2008, at der burde udvikles en ny strategi sammen med medlemsstaterne og Kommissionen, hvori der skulle tages hensyn til indholdet af Europarådets konvention om it-kriminalitet af 2001. Konventionen udgør den retlige referenceramme for bekæmpelse af it-kriminalitet, herunder angreb på informationssystemer. Dette direktiv bygger på konventionen. Det bør betragtes som en prioritet, at medlemsstaterne hurtigst muligt fuldfører konventionens ratifikationsproces.

(16)

Under hensyn til de forskellige måder, hvorpå angreb kan foretages, og på grund af den hurtige udvikling i hardware og software, nævner dette direktiv værktøjer, som kan bruges til at begå de strafbare handlinger, der er opført i dette direktiv. Sådanne værktøjer kunne omfatte skadelig software, herunder værktøjer, der gør det muligt at oprette botnet, som bruges til at begå it-angreb. Selv om et sådant værktøj er egnet eller særligt egnet til at begå en af de i dette direktiv omhandlede strafbare handlinger, kan det være fremstillet til et lovligt formål. Drevet af behovet for at undgå kriminalisering i tilfælde, hvor sådanne værktøjer fremstilles og markedsføres til lovlige formål, såsom at teste pålideligheden af informationsteknologiprodukter eller informationssystemers sikkerhed, skal der foruden kravet om et generelt forsæt også foreligge et specifikt forsæt til, at anvende disse værktøjer til at begå en eller flere af de strafbare handlinger, der er fastlagt i dette direktiv.

(17)

Dette direktiv pålægger ikke strafferetligt ansvar, når de objektive kriterier for de strafbare handlinger, der er fastlagt i dette direktiv, er opfyldt, men handlingerne begås uden forsæt til at begå en strafbar handling, f.eks. når en person ikke ved, at der ikke har været givet tilladelse til adgang eller når en tilladt intervention har til formål at afprøve eller sikre informationssystemer, f.eks. når en virksomhed eller en leverandør udpeger en person til at afprøve styrken af sine sikkerhedssystemer. I forbindelse med dette direktiv bør kontraktlige forpligtelser eller aftaler om at begrænse adgang til informationssystemer ved hjælp af en brugerpolitik eller brugerbetingelser samt arbejdskonflikter vedrørende adgangen til og anvendelse af en arbejdsgivers informationssystemer til private formål ikke medføre et strafferetligt ansvar, når det under sådanne omstændigheder antages, at der ikke var givet tilladelse til adgang og dette udgør det eneste grundlag for straffesagen. Dette direktiv berører ikke retten til adgang til oplysninger, som fastsat i den nationale ret og EU-retten, men må samtidig heller ikke tjene som en begrundelse for ulovlig eller vilkårlig adgang til oplysninger.

(18)

Forskellige omstændigheder kan lette it-angreb, som f.eks. når gerningsmanden inden for rammerne af sit arbejde har adgang til sikkerhedssystemer, der indgår i de berørte informationssystemer. Der bør i den nationale ret tages passende hensyn til sådanne omstændigheder i forbindelse med en straffesag.

(19)

Medlemsstaterne bør i deres nationale ret fastsætte skærpende omstændigheder i overensstemmelse med de regler, som deres retssystem fastlægger med hensyn til skærpende omstændigheder. De bør sikre, at dommerne kan tage hensyn til disse skærpende omstændigheder, når de dømmer lovovertrædere. Det påhviler dommeren at vurdere disse omstændigheder sammen med de andre faktiske forhold i den pågældende sag.

(20)

Dette direktiv regulerer ikke betingelser for udøvelse af straffemyndighed med hensyn til nogen af de i direktivet omhandlede strafbare handlinger, herunder en anmeldelse foretaget af ofret på gerningsstedet, en angivelse fra den stat, hvor den strafbare handling blev begået, eller en manglende retsforfølgelse af gerningsmanden på gerningsstedet.

(21)

Inden for rammerne af dette direktiv er stater og offentlige organer fortsat fuldt ud forpligtet til at sikre respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i overensstemmelse med gældende internationale forpligtelser.

(22)

Dette direktiv øger vigtigheden af netværk, såsom G8 eller Europarådets netværk af kontaktpunkter, der står til disposition døgnet rundt på alle ugens dage. Disse kontaktpunkter bør kunne yde effektiv bistand og derved f.eks. lette udvekslingen af tilgængelige relevante oplysninger og adgangen til teknisk rådgivning eller tilvejebringelsen af juridiske oplysninger med henblik på efterforskning eller procedurer vedrørende strafbare handlinger i forbindelse med informationssystemer og relaterede data, der involverer den anmodende medlemsstat. For at sikre netværkenes funktionsdygtighed bør hvert kontaktpunkt have kapacitet til hurtigt at kommunikere med en anden medlemsstats kontaktpunkt med støtte bl.a. fra uddannet og udrustet personale. På grund af den hastighed, hvormed der kan foretages omfattende it-angreb, bør medlemsstaterne være i stand til straks at reagere på hastende anmodninger fra netværket af kontaktpunkter. I sådanne tilfælde kan det være formålstjenligt at lade anmodningen om oplysninger ledsage af telefonisk kontakt for at sikre, at anmodningen behandles hurtigt af den anmodede medlemsstat, og at der gives en tilbagemelding inden for otte timer.

(23)

Samarbejde mellem offentlige myndigheder på den ene side og den private sektor og civilsamfundet på den anden side er af stor betydning for forebyggelsen og bekæmpelsen af angreb på informationssystemer. Det er nødvendigt at fremme og forbedre samarbejdet mellem tjenesteleverandører, producenter, retshåndhævende myndigheder og retslige myndigheder, samtidig med at retsstatsprincippet respekteres fuldt ud. Dette samarbejde kan omfatte tjenesteudbyderes bistand i forbindelse med bevarelse af eventuelle beviser, tilvejebringelse af elementer, som kan bruges til at identificere gerningsmænd og, som en sidste udvej, hel eller delvis lukning i overensstemmelse med national ret og praksis, af informationssystemer og funktioner, der er blevet inficerede eller anvendt til ulovlige formål. Medlemsstaterne bør også overveje at etablere samarbejds- og partnerskabsnetværk med tjenesteleverandører og producenter til udveksling af oplysninger om strafbare handlinger, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.

(24)

Der er et behov for at indsamle sammenlignelige data om de strafbare handlinger, der er fastsat i dette direktiv. Relevante data bør stilles til rådighed for de kompetente specialiserede EU-agenturer og -organer såsom Europol og ENISA i overensstemmelse med deres opgaver og informationsbehov for at få et mere fuldstændigt billede af problemet med it-kriminalitet og net- og informationssikkerhed på EU-plan og dermed bidrage til at finde mere effektive løsninger på problemet. Medlemsstaterne bør fremsende oplysninger om gerningsmændenes modus operandi til Europol og dets europæiske center for bekæmpelse af it-kriminalitet med henblik på at foretage trusselsvurderinger og strategiske analyser af it-kriminalitet i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) (4). Fremsendelse af oplysninger kan fremme en bedre forståelse af aktuelle og fremtidige trusler og derved bidrage til mere relevant og målrettet beslutningstagning om bekæmpelse og forebyggelse af angreb på informationssystemer.

(25)

Kommissionen bør forelægge en rapport om anvendelsen af dette direktiv og fremsætte nødvendige forslag til retsakter som kunne føre til en udvidelse af dets anvendelsesområde under hensyntagen til udviklingen inden for it-kriminalitet. Sådanne udviklinger kan omfatte teknologiske fremskridt, f.eks. sådanne som muliggør en mere effektiv håndhævelse med hensyn til angreb på informationssystemer, letter forebyggelsen af angreb eller mindsker virkningerne heraf. Med henblik herpå bør Kommissionen tage hensyn til tilgængelige analyser og rapporter udarbejdet af relevante aktører, navnlig Europol og ENISA.

(26)

For at bekæmpe it-kriminalitet effektivt er det nødvendigt at øge informationssystemernes modstandsdygtighed ved at træffe relevante foranstaltninger til at beskytte dem mere effektivt mod it-angreb. Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at beskytte deres kritiske infrastruktur mod it-angreb og bør betragte beskyttelsen af deres informationssystemer og de relaterede data som et led heri. At sikre at juridiske personer sørger for et passende niveau af beskyttelse og sikkerhed for informationssystemer, f.eks. i forbindelse med adgang til offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester i overensstemmelse med eksisterende EU-lovgivning om privatlivets fred og elektronisk kommunikation og databeskyttelse, er et centralt led i en omfattende tilgang til effektiv bekæmpelse af it-kriminalitet. Der bør leveres et passende niveau af beskyttelse mod rimeligt identificerbare trusler og sårbarheder i overensstemmelse med den nyeste udvikling i specifikke sektorer og specifikke databehandlingssituationer. Omkostninger og byrder i forbindelse med denne beskyttelse bør stå i forhold til den eventuelle skade, som et it-angreb ville påføre de berørte personer. Medlemsstaterne tilskyndes til i national ret at træffe relevante foranstaltninger om ansvarspådragelse i tilfælde, hvor en juridisk person åbenlyst har forsømt at tilvejebringe et passende beskyttelsesniveau mod it-angreb.

(27)

Betydelige mangler i og forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning og strafferetlige procedurer om angreb på informationssystemer kan hæmme bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og terrorisme og kan vanskeliggøre et effektivt samarbejde mellem politi og retsvæsen på dette område. Den omstændighed, at moderne informationssystemer går på tværs af landene og landegrænserne, betyder, at angreb på sådanne systemer har en grænseoverskridende dimension, hvilket understreger det presserende behov for yderligere initiativer med henblik på en indbyrdes tilnærmelse af strafferetten på området. Koordineringen af retsforfølgningen i forbindelse med tilfælde af angreb på informationssystemer bør desuden lettes ved passende gennemførelse og anvendelse af Rådets rammeafgørelse 2009/948/RIA af 30. november 2009 om forebyggelse og bilæggelse af konflikter om udøvelse af jurisdiktion i straffesager (5). Medlemsstaterne bør i samarbejde med Unionen ligeledes bestræbe sig på at forbedre det internationale samarbejde om informationssystemers, computernetværks og edb-datas sikkerhed. I alle internationale aftaler, der omhandler dataudveksling, bør der tages behørigt hensyn til dataoverførsels- og datalagringssikkerhed.

(28)

Forbedret samarbejde mellem de kompetente retshåndhævende myndigheder og retslige myndigheder i Unionen er afgørende for en effektiv bekæmpelse af it-kriminalitet. I den forbindelse bør der tilskyndes til en øget indsats for passende uddannelse af de relevante myndigheder for at øge forståelsen af it-kriminalitet og dens følger og fremme samarbejde og udveksling af bedste praksis, f.eks. via de kompetente specialiserede EU-agenturer og -organer. Denne uddannelse bør bl.a. sigte mod at øge opmærksomheden om de forskellige nationale retssystemer, eventuelle juridiske og tekniske udfordringer ved strafferetlige efterforskninger og fordelingen af beføjelser mellem de relevante nationale myndigheder.

(29)

Dette direktiv respekter menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og overholder de principper, som især er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder beskyttelsen af personoplysninger, retten til privatlivets fred, ytrings- og informationsfrihed, retten til en retfærdig rettergang, uskyldsformodningen og retten til et forsvar samt legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem strafbar handling og straf. Dette direktiv tilsigter især at sikre, at disse rettigheder og principper respekteres fuldt ud, og skal gennemføres i overensstemmelse hermed.

(30)

Beskyttelsen af personoplysninger er, i henhold til artikel 16, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 8 i chartret om grundlæggede rettigheder, en grundlæggende rettighed. Derfor bør enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv fuldt ud overholde relevant EU-ret om databeskyttelse.

(31)

I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har disse medlemsstater meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

(32)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(33)

Målene for dette direktiv, nemlig at underkaste angreb på informationssystemer i alle medlemsstaterne strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til de strafbare handlingers grovhed og har afskrækkende virkning, og at forbedre og fremme samarbejdet mellem retslige og andre kompetente myndigheder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af deres omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(34)

Dette direktiv sigter mod at ændre og udvide bestemmelserne i Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA af 24. februar 2005 om angreb på informationssystemer (6). Eftersom de ændringer, der skal foretages, er væsentlige, både hvad angår antal og karakter, bør rammeafgørelse 2005/222/RIA af hensyn til klarheden erstattes i sin helhed i forhold til de medlemsstater, der deltager i vedtagelsen af dette direktiv —

a)

et edb-program, der hovedsagelig er beregnet eller tilpasset til at begå en af de strafbare handlinger i artikel 3-6

b)

edb-password, adgangskoder eller tilsvarende data, hvorved der kan opnås adgang til et helt informationssystem eller en del heraf.

a)

de er begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i rammeafgørelse 2008/841/RIA uanset den deri fastsatte straf

b)

de forvolder alvorlig skade, eller

c)

de er begået mod et kritisk infrastruktur-informationssystem.

a)

en beføjelse til at repræsentere den juridiske person

b)

en bemyndigelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne

c)

en bemyndigelse til at udøve intern kontrol inden for den juridiske person.

a)

udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud

b)

midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed

c)

anbringelse under retsligt tilsyn

d)

tvangsopløsning efter retskendelse

e)

midlertidig eller permanent lukning af forretningssteder, der er blevet brugt til at begå den strafbare handling.

a)

helt eller delvis på dens område, eller

b)

af en af dens statsborgere, i det mindste i de tilfælde, hvor handlingen er en strafbar handling dér, hvor den blev begået.

a)

gerningsmanden begår den strafbare handling, mens vedkommende fysisk befinder sig på dens område, uanset om den strafbare handling er rettet mod et informationssystem på dens område, eller

b)

den strafbare handling begås mod et informationssystem på dens område, uanset om gerningsmanden på gerningstidspunktet fysisk befinder sig på dens område.

a)

gerningsmanden har sit sædvanlige opholdssted på dens område, eller

b)

den strafbare handling er begået til fordel for en juridisk person, som har sit hjemsted på dens område.

14.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 218/15

(1)

Forbindelserne mellem Georgien og Den Europæiske Union udvikles inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik. I 2006 aftalte Fællesskabet og Georgien en handlingsplan under den europæiske naboskabspolitik, hvori der blev fastlagt prioriteter på mellemlang sigt for forbindelserne mellem Unionen og Georgien. I 2010 indledte Unionen og Georgien forhandlingerne om en associeringsaftale, som forventes at træde i stedet for den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Unionen og Georgien (2). Rammerne for forbindelserne mellem Unionen og Georgien er blevet styrket yderligere med det nylig iværksatte østlige partnerskab.

(2)

På Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 1. september 2008 blev det bekræftet, at Unionen ønsker at styrke forbindelserne med Georgien efter den væbnede konflikt i august 2008 mellem Georgien og Den Russiske Føderation.

(3)

Den georgiske økonomi er siden tredje kvartal 2008 blevet ramt af den internationale finansielle krise med deraf følgende faldende produktion, faldende skatteindtægter og stigende eksterne finansieringsbehov.

(4)

På den internationale donorkonference, der blev afholdt den 22. oktober 2008, gav det internationale samfund tilsagn om støtte til Georgiens økonomiske genopretning i overensstemmelse med den fælles behovsvurdering, der er gennemført af De Forenede Nationer og Verdensbanken.

(5)

Unionen bebudede, at den ville yde op til 500 mio. EUR som finansiel bistand til Georgien.

(6)

Georgiens økonomiske tilpasning og genopretning støttes med finansiel bistand fra Den Internationale Valutafond (IMF). I september 2008 indgik de georgiske myndigheder og IMF en standbyaftale til et beløb af 750 mio. USD for at støtte den georgiske økonomi i at foretage de nødvendige tilpasninger i lyset af den finansielle krise.

(7)

Efter en yderligere forværring af Georgiens økonomiske situation og en nødvendig revision af IMF-programmets underliggende økonomiske antagelser samt en stigning i Georgiens behov for ekstern finansiering blev der indgået en aftale mellem Georgien og IMF om en forøgelse af standbyaftalen med 424 mio. USD, som IMF's bestyrelse godkendte i august 2009.

(8)

Unionen tildelte for 2010-2012 Georgien i gennemsnit 24 mio. EUR om året i budgetstøtte (gavebistand) under det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI).

(9)

På baggrund af Georgiens stadig ringere økonomiske situation og fremtidsudsigt har Georgien anmodet om makrofinansiel bistand fra Unionen.

(10)

I betragtning af at der stadig er et tilbageværende finansieringsunderskud på Georgiens betalingsbalance, anses det for hensigtsmæssigt at yde makrofinansiel bistand som svar på Georgiens anmodning under de nuværende ekstraordinære omstændigheder om at støtte den økonomiske stabilisering i forbindelse med det igangværende IMF-program.

(11)

Unionens makrofinansielle bistand til Georgien (»Unionens makrofinansielle bistand«) bør ikke alene supplere programmer og ressourcer fra IMF og Verdensbanken, men bør sikre, at Unionens engagement skaber merværdi.

(12)

Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de foranstaltninger, der træffes som led i de forskellige eksterne foranstaltninger, og andre af Unionens relevante politikker.

(13)

De særlige målsætninger for Unionens makrofinansielle bistand bør øge effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden. Kommissionen bør regelmæssigt føre kontrol med disse målsætninger.

(14)

Betingelserne for ydelse af Unionens makrofinansielle bistand bør afspejle de vigtigste principper og målsætninger i Unionens politik over for Georgien.

(15)

For at sikre en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser i forbindelse med Unionens makrofinansielle bistand er det nødvendigt, at Georgien vedtager hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende forebyggelsen og bekæmpelsen af svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med denne bistand. Det er ligeledes nødvendigt, at Kommissionen udfører den fornødne kontrol, og at Revisionsretten foretager den fornødne revision.

(16)

Frigivelsen af Unionens makrofinansielle bistand sker med forbehold af budgetmyndighedens beføjelser.

(17)

Unionens makrofinansielle bistand bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre at Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg kan følge gennemførelsen af denne afgørelse, bør Kommissionen regelmæssigt informere dem om udviklingen med hensyn til Unionens makrofinansielle bistand og forsyne dem med de relevante dokumenter.

(18)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (3).

(19)

I denne forbindelse mindes der om, at rådgivningsproceduren i overensstemmelse med nævnte forordning som hovedregel bør finde anvendelse i alle tilfælde, medmindre andet er fastsat i forordningen. I betragtning af den potentielt store betydning af de transaktioner, der overskrider tærsklen på 90 millioner EUR, vil det være hensigtsmæssigt, at undersøgelsesproceduren anvendes for disse transaktioner. I betragtning af størrelsen af Unionens makrofinansielle bestand til Georgien bør rådgivningsprocedure finde anvendelse på vedtagelsen af aftalememorandummet eller på reduktion, eller suspendering eller annullering af bistanden —

14.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 218/24

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

14.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 218/26

(1)

Ifølge artikel 103n i forordning (EF) nr. 1234/2007 er fordelingen af de disponible EU-midler og budgetbegrænsningerne for de nationale støtteprogrammer i vinsektoren fastsat i bilag Xb til nævnte forordning.

(2)

Ifølge artikel 103o i forordning (EF) nr. 1234/2007 kunne medlemsstaterne senest den 1. december 2012 beslutte at yde støtte til vinavlere for regnskabsåret 2014 ved at tildele dem betalingsrettigheder som omhandlet i afsnit III, kapitel 1, i forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (2).

(3)

De medlemsstater, der har til hensigt at yde støtte i henhold til artikel 103o i forordning (EF) nr. 1234/2007, har meddelt de pågældende beløb. Kommissionen bør af klarhedshensyn offentligøre beløbene.

(4)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

14.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 218/28

(1)

I henhold til artikel 80, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1107/2009 finder direktiv 91/414/EØF fortsat anvendelse på aktivstoffer, for hvilke der er truffet en afgørelse i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 91/414/EØF inden den 14. juni 2011.

(2)

Portugal modtog i februar 2002 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra ISAGRO IT om optagelse af aktivstoffet benalaxyl-M i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved Kommissionens beslutning 2003/35/EF (3) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(3)

Ungarn modtog i september 2005 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra ISAGRO SpA om optagelse af aktivstoffet valifenalat i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved Kommissionens beslutning 2006/586/EF (4) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(4)

Bekræftelsen af, at dossiererne er fuldstændige, er en forudsætning for, at der kan foretages en grundig behandling af dem, og for, at medlemsstaterne foreløbigt kan godkende plantebeskyttelsesmidler, der indeholder de pågældende aktivstoffer, for en periode på højst tre år, samtidig med at betingelserne i artikel 8, stk. 1, i direktiv 91/414/EØF, navnlig kravet om, at der skal foretages en grundig vurdering af aktivstofferne og plantebeskyttelsesmidlerne ud fra direktivets krav, opfyldes.

(5)

Disse aktivstoffers virkninger på menneskers sundhed og miljøet er blevet vurderet i henhold til bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 4, i direktiv 91/414/EØF for de anvendelsesformål, som ansøgerne har foreslået. De rapporterende medlemsstater forelagde udkastene til vurderingsrapporter for Kommissionen den 21. november 2003 (benalaxyl-M) og den 19. februar 2008 (valifenalat).

(6)

Efter at de rapporterende medlemsstater forelagde udkastene til vurderingsrapporter, har det været nødvendigt at anmode ansøgerne om yderligere oplysninger og at lade de rapporterende medlemsstater undersøge disse oplysninger og forelægge deres vurderinger. Behandlingen af dossiererne fortsætter derfor, og det vil ikke være muligt at afslutte evalueringen af dem inden for den frist, der er fastsat i direktiv 91/414/EØF, sammenholdt med Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/671/EU (5).

(7)

Da den hidtidige evaluering ikke har afdækket forhold, der giver anledning til umiddelbar bekymring, bør medlemsstaterne kunne forlænge de midlertidige godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder de pågældende aktivstoffer, med 24 måneder i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 91/414/EØF, så behandlingen af dossiererne kan fortsætte. Det forventes, at evalueringen og beslutningstagningen med hensyn til en eventuel afgørelse om godkendelse i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009, for så vidt angår benalaxyl-M og valifenalat, vil kunne afsluttes i løbet af 24 måneder.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

14.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 218/s3

14.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 218/s3