25.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/1

(1)

Venturekapital tilvejebringer finansiering til virksomheder, som normalt er meget små, som er nystartede virksomheder, og som har et stort vækst- og ekspansionspotentiale. Endvidere tilvejebringer venturekapitalfonde virksomheder værdifuld ekspertise og viden, forretningsforbindelser, varemærkeværdier (brand-equity) og strategisk rådgivning. Ved at tilvejebringe finansiering og rådgivning til disse virksomheder stimulerer venturekapitalfonde den økonomiske vækst, bidrager til jobskabelsen og mobiliseringen af kapital, fremmer etableringen og udbygningen af innovative virksomheder, øger deres investeringer i forskning og udvikling og skaber iværksætteri, innovation og konkurrenceevne i overensstemmelse med Europa 2020-strategien som fastsat i Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (Europa 2020-strategien) og i forbindelse med medlemsstaternes langsigtede udfordringer, såsom dem, der er angivet i rapporten fra det europæiske strategi- og politikanalysesystem fra marts 2012 med titlen »Global Trends 2030 — citizens in an interconnected and polycentric world«.

(2)

Det er nødvendigt at skabe et fælles regelsæt for brug af betegnelsen »EuVECA« for kvalificerende venturekapitalfonde, særlig for porteføljesammensætningen i de fonde, som opererer under denne betegnelse, deres berettigede investeringsmål, de investeringsredskaber, de kan anvende, og de kategorier af investorer, som er berettigede til at investere i fondene i henhold til ensartede bestemmelser i Unionen. I mangel af et sådant fælles regelsæt er der en risiko for, at medlemsstaterne træffer forskellige foranstaltninger på nationalt niveau, som vil få en direkte negativ indvirkning på og skabe forhindringer for et velfungerende indre marked, eftersom venturekapitalfonde, som ønsker at operere i hele Unionen, vil være underlagt forskellige regler i forskellige medlemsstater. Endvidere kan forskellige kvalitetskrav til porteføljesammensætningen, investeringsmål og berettigede investorer føre til forskellige niveauer af investorbeskyttelse og skabe usikkerhed om det investeringstilbud, der er forbundet med kvalificerede venturekapitalfonde. Investorerne bør endvidere kunne sammenligne de forskellige kvalificerede venturekapitalfondes investeringstilbud. Det er nødvendigt at fjerne væsentlige hindringer for kvalificerede venturekapitalfondes tilvejebringelse af kapital på tværs af grænser, at undgå konkurrenceforvridninger mellem de pågældende fonde samt at forhindre andre sandsynlige handelshindringer og væsentlige konkurrenceforvridninger i at opstå i fremtiden. Det relevante retsgrundlag for denne forordning er derfor artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som fortolket i EU-Domstolens faste praksis.

(3)

Det er nødvendigt at vedtage en forordning, der indfører ensartede bestemmelser for kvalificerede venturekapitalfonde, og som pålægger tilsvarende forpligtelser for fondsforvaltere i alle medlemsstater, som ønsker at tilvejebringe kapital i hele Unionen og gøre brug af betegnelsen »EuVECA«. Disse krav bør skabe tillid blandt investorer, som ønsker at investere i venturekapitalfonde.

(4)

Ved at definere kvalitetskravene for brug af betegnelsen »EuVECA« ved hjælp af en forordning sikres det, at de pågældende krav finder direkte anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som tilvejebringer kapital ved brug af denne betegnelse. Det sikrer endvidere ensartede betingelser for brug af denne betegnelse ved at forhindre forskellige nationale krav som følge af gennemførelsen af et direktiv. Forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som anvender betegnelsen, bør følge de samme regler i hele Unionen, hvilket også vil øge tilliden blandt investorer. Denne forordning forenkler reglerne og reducerer forvalternes omkostninger ved at skulle overholde ofte forskellige nationale bestemmelser om venturekapitalfonde, særlig for de forvaltere, som ønsker at tilvejebringe kapital på tværs af grænser. Den bidrager også til at fjerne konkurrenceforvridninger.

(5)

Som det fremgår af Kommissionens meddelelse af 7. december 2011 om en handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er, skulle Kommissionen i 2012 afslutte sin undersøgelse af skattemæssige hindringer for grænseoverskridende venturekapitalinvesteringer med det formål i 2013 at fremlægge løsninger, som sigter mod at fjerne hindringerne og samtidig at forebygge skatteundgåelse og skatteunddragelse.

(6)

Det bør være muligt for en kvalificeret venturekapitalfond at være enten eksternt eller internt forvaltet. Er en kvalificeret venturekapitalfond internt forvaltet, er fonden også forvalter og bør derfor overholde alle relevante krav til forvaltere i henhold til denne forordning og registreres i overensstemmelse med denne forordning. Det bør imidlertid ikke være tilladt for en internt forvaltet kvalificeret venturekapitalfond at være ekstern forvalter af andre kollektive investeringsvirksomheder eller af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

(7)

For at kunne skelne klart mellem denne forordning og andre bestemmelser om kollektive investeringsvirksomheder og deres forvaltere er det nødvendigt at fastlægge, at denne forordning kun finder anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som ikke er investeringsinstitutter omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (4), og som er etableret i Unionen og registreret hos den kompetente myndighed i deres hjemland i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (5), forudsat at de pågældende forvaltere forvalter kvalificerede venturekapitalfondes porteføljer. Eksterne forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, som er registreret i henhold til denne forordning, bør imidlertid også kunne forvalte investeringsinstitutter, der er underlagt godkendelsespligt efter direktiv 2009/65/EF.

(8)

Endvidere finder denne forordning kun anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, hvis samlede forvaltede aktiver ikke overstiger den tærskelværdi, der omhandles i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU. Beregningen af tærskelværdien i henhold til denne forordning er den samme som beregningen af tærskelværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU.

(9)

Forvaltere af venturekapitalfonde, som er registreret i overensstemmelse med denne forordning, og hvis samlede aktiver efterfølgende vokser, således at de overstiger tærskelværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU, og som derfor bliver underlagt godkendelsespligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland i overensstemmelse med direktivets artikel 6, bør imidlertid fortsat kunne anvende betegnelsen »EuVECA« i forbindelse med markedsføringen af kvalificerede venturekapitalfonde i Unionen, forudsat at de opfylder kravene i nævnte direktiv, og at de fortsat til enhver tid opfylder visse krav, der i denne forordning stilles til anvendelsen af betegnelsen »EuVECA« i forbindelse med kvalificerede venturekapitalfonde. Dette gælder både for eksisterende kvalificerede venturekapitalfonde og for kvalificerede venturekapitalfonde, der etableres, efter at tærskelværdien er overskredet.

(10)

Hvis forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder ikke ønsker at anvende betegnelsen »EuVECA«, bør denne forordning ikke finde anvendelse. I sådanne tilfælde bør gældende nationale bestemmelser og almindelig EU-lovgivning fortsat finde anvendelse.

(11)

Med denne forordning bør der indføres ensartede regler for kvalificerede venturekapitalfondes karakter, særlig om kvalificerede porteføljevirksomheder, som kvalificerede venturekapitalfonde vil kunne investere i, og om de investeringsinstrumenter, som skal anvendes. Dette er nødvendigt for at sikre en skarp adskillelse mellem kvalificerede venturekapitalfonde og alternative investeringsfonde, som har andre, mindre specialiserede investeringsstrategier, f.eks. opkøb eller spekulative investeringer i fast ejendom, hvilket denne forordning ikke søger at fremme.

(12)

I overensstemmelse med målet at foretage en præcis afgrænsning af de kollektive investeringsvirksomheder, som denne forordning omfatter, og for at sikre fokus på at tilvejebringe kapital til små, nystartede virksomheder, bør kvalificerede venturekapitalfonde anses for at være fonde, som har til hensigt at investere mindst 70 % af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i sådanne virksomheder. Det bør ikke være tilladt for kvalificerede venturekapitalfonde at investere mere end 30 % af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer. Dette betyder, at grænseværdien på 30 % til enhver tid bør være den øvre grænse for ikke-kvalificerede investeringer, og at grænseværdien på 70 % bør være forbeholdt kvalificerede investeringer i løbet af den kvalificerede venturekapitalfonds levetid. Disse grænseværdier bør beregnes på grundlag af de beløb, der kan investeres efter fradrag af alle relevante omkostninger og kontantbeholdninger eller kontantlignende instrumenter. Denne forordning bør fastsætte de nødvendige detaljer for beregningen af de omhandlede investeringsgrænser.

(13)

Denne forordning har til formål at styrke vækst og innovation i små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i Unionen. Investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder, der er etableret i tredjelande, kan tilføre mere kapital til kvalificerede venturekapitalfonde og dermed gavne SMV'er i Unionen. Denne forordning bør imidlertid under ingen omstændigheder gavne investeringer i porteføljevirksomheder, der er etableret i tredjelande, der er karakteriseret ved en mangel på passende samarbejdsordninger mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet for forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde og med enhver anden medlemsstat, hvor det er hensigten, at den kvalificerede venturekapitalfonds andele eller aktier skal markedsføres, eller ved manglende effektiv udveksling af oplysninger i skatteforhold.

(14)

Kvalificerede venturekapitalfonde bør som et første skridt etableres i Unionen for at være berettigede til at anvende betegnelsen »EuVECA« i overensstemmelse med denne forordning. Kommissionen bør senest 2 år efter denne forordnings anvendelsesdato revidere begrænsningen af anvendelsen af betegnelsen »EuVECA« til fonde etableret i Unionen under hensyntagen til erfaringen med anvendelsen af Kommissionens henstilling vedrørende foranstaltninger, der har henblik på at tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet.

(15)

Forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde bør have mulighed for at tiltrække yderligere kapitalforpligtelser i løbet af en fonds levetid. Der bør tages højde for sådanne yderligere kapitalforpligtelser i den kvalificerede venturekapitalfonds levetid, når den næste investering i andre aktiver end kvalificerede aktiver overvejes. Yderligere kapitalforpligtelser bør tillades i overensstemmelse med bestemte kriterier og være underlagt de vilkår, der er fastsat i den kvalificerede venturekapitalfonds regler eller vedtægter.

(16)

De kvalificerede investeringer bør foregå i form af egenkapitalinstrumenter eller kvasi-egenkapitalinstrumenter. Kvasi-egenkapitalinstrumenter udgør en type af finansieringsinstrumenter, som er en kombination af egenkapital og gæld, hvis afkast hænger sammen med den kvalificerede porteføljevirksomheds overskud eller tab, og hvor der ikke er fuld sikkerhed for tilbagebetaling af instrumentet i tilfælde af misligholdelse. Sådanne instrumenter omfatter en lang række finansieringsinstrumenter, som f.eks. underordnede lån, passive kapitalandele, lån med deltagerrettigheder, rettigheder til profitandele, konvertible obligationer og obligationer med warrant. Som muligt supplement til men ikke erstatning for egenkapitalinstrumenter eller kvasi-egenkapitalinstrumenter bør sikrede og ikke-sikrede lån, f.eks. mellemfinansiering, som gives af den kvalificerede venturekapitalfond til en kvalificeret porteføljevirksomhed, hvor den kvalificerede venturekapitalfond allerede har kvalificerede investeringer, være tilladt, forudsat at højst 30 % af den samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i den kvalificerede venturekapitalfond anvendes til sådanne lån. Endvidere bør det for at afspejle eksisterende forretningspraksis på venturekapitalmarkedet være tilladt for en kvalificeret venturekapitalfond at købe eksisterende aktier i en kvalificeret porteføljevirksomhed fra eksisterende aktionærer i denne virksomhed. Endvidere bør investeringer i andre kvalificerede venturekapitalfonde være tilladt for at sikre størst mulig mulighed for tilvejebringelse af kapital. For at undgå at investeringerne i kvalificerede porteføljevirksomheder udvandes, bør det kun være tilladt for kvalificerede venturekapitalfonde at investere i andre kvalificerede venturekapitalfonde, forudsat at disse kvalificerede venturekapitalfonde ikke selv har investeret mere end 10 % af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i andre kvalificerede venturekapitalfonde.

(17)

Venturekapitalfondes kerneaktivitet er at stille finansiering til rådighed for SMV'er gennem primære investeringer. Venturekapitalfonde bør hverken deltage i systemisk vigtige bankaktiviteter uden for den sædvanlige forsigtighedsbaserede regelramme (såkaldt skyggebankvirksomhed) eller følge typiske strategier for privat egenkapital, såsom gearede opkøb.

(18)

Denne forordning er i overensstemmelse med Europa 2020-strategien rettet mod at fremme venturekapitalinvesteringer i innovative SMV'er, der er forankret i realøkonomien. Kreditinstitutter, investeringsvirksomheder, forsikringsvirksomheder, finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber bør derfor ikke være omfattet af definitionen af kvalificerede porteføljevirksomheder i henhold til denne forordning.

(19)

Forudsætningen for at kunne indføre en væsentlig beskyttelsesforanstaltning, hvor der skelnes mellem kvalificerede venturekapitalfonde under denne forordning og den bredere kategori af alternative investeringsfonde, som handler med udstedte værdipapirer på sekundærmarkeder, er at fastsætte regler, således at kvalificerede venturekapitalfonde primært foretager investeringer i direkte udstedte instrumenter.

(20)

For at give forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde en vis fleksibilitet med hensyn til investerings- og likviditetsforvaltningen af deres kvalificerede venturekapitalfonde bør handel, f.eks. i aktier eller andele i ikke-kvalificerede porteføljevirksomheder og erhvervelse af ikke-kvalificerede investeringer, være tilladt op til en maksimal grænseværdi, som ikke overskrider 30 % af den samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte kapital.

(21)

For at sikre, at betegnelsen »EuVECA« er pålidelig og let genkendelig for investorer i hele Unionen, bør kun forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, som opfylder de ensartede kvalitetskriterier i denne forordning, være berettigede til at anvende betegnelsen »EuVECA«, når de markedsfører kvalificerede venturekapitalfonde i hele Unionen.

(22)

For at sikre, at kvalificerede venturekapitalfonde har en særlig, genkendelig profil, som svarer til formålet, bør der indføres ensartede bestemmelser om porteføljesammensætningen og om de investeringsteknikker, som sådanne fonde kan anvende.

(23)

For at sikre, at kvalificerede venturekapitalfonde ikke bidrager til at skabe systemiske risici, og at sådanne fonde koncentrerer deres investeringer om at støtte kvalificerede porteføljevirksomheder, bør anvendelse af gearing på fondsniveau ikke være tilladt. Det bør kun være tilladt for forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde at optage lån, udstede gældsforpligtelser og yde garantier på den kvalificerede venturekapitalfonds niveau, forudsat at sådanne lån, gældsforpligtelser og garantier dækkes af ikke-indkaldte forpligtelser og således ikke forøger fondens eksponering ud over niveauet for dens forpligtede kapital. Kontantforskud fra investorer i den kvalificerede venturekapitalfond, som er fuldt dækkede af kapitalforpligtelser fra disse investorer, forøger ikke den kvalificerede venturekapitalfonds eksponering og bør derfor være tilladt. For at sætte fonden i stand til at dække ekstraordinære likviditetsbehov, som kan opstå mellem indkaldelse af forpligtet kapital fra investorer og kapitalens faktiske indsættelse på fondens konti, bør kortfristede lån endvidere være tilladt, forudsat at et sådant låns beløbsstørrelse ikke overstiger fondens ikke-indkaldte forpligtede kapital.

(24)

For at sikre, at kvalificerede venturekapitalfonde kun markedsføres til investorer, som har den fornødne erfaring, viden og ekspertise til at træffe deres egne investeringsbeslutninger og foretage en korrekt vurdering af de risici, der er forbundet med disse fonde, og for at bevare investorernes tillid og tiltro til kvalificerede venturekapitalfonde, bør der træffes visse beskyttelsesforanstaltninger. Derfor bør kvalificerede venturekapitalfonde kun markedsføres til investorer, som er professionelle kunder, eller som kan behandles som professionelle kunder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (6). For at have et tilstrækkeligt bredt investorgrundlag for investering i kvalificerede venturekapitalfonde er det dog også hensigtsmæssigt, at visse andre investorer har adgang til kvalificerede venturekapitalfonde, herunder privatpersoner med en stor formue. Der bør dog træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger med henblik på disse andre investorer for at sikre, at kvalificerede venturekapitalfonde kun markedsføres til investorer, som har den rette profil til at foretage sådanne investeringer. Disse beskyttelsesforanstaltninger indebærer, at investeringer ikke kan markedsføres gennem periodiske opsparingsordninger. Investeringer foretaget af ledere, direktører eller ansatte, der er involveret i forvaltningen hos en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde, være mulig i forbindelse med investering i den kvalificerede venturekapitalfond, som de forvalter, eftersom sådanne personer er i besiddelse af tilstrækkelig viden til at deltage i venturekapitalinvesteringer.

(25)

For at sikre, at betegnelsen »EuVECA« kun anvendes af forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, som opfylder ensartede kvalitetskriterier med hensyn til deres adfærd på markedet, bør der fastsættes bestemmelser vedrørende forretningsskik og disse forvalteres forhold til deres investorer. Af samme grund bør der fastsættes ensartede betingelser for sådanne forvalteres håndtering af interessekonflikter. Disse bestemmelser og betingelser bør også pålægge forvalteren at indføre de organisatoriske og administrative ordninger, der er nødvendige for at sikre korrekt håndtering af interessekonflikter.

(26)

Agter en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde at delegere funktioner til tredjeparter, bør forvalterens ansvar over for venturekapitalfonden og investorer i fonden ikke påvirkes af sådan delegation af funktioner til en tredjepart. Endvidere bør forvalteren ikke delegere funktioner i et sådant omfang, at denne i realiteten ikke længere kan betragtes som en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde, og forvalteren således er blevet et tomt selskab. Forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde bør til enhver tid fortsat bære ansvaret for den korrekte gennemførelse af de delegerede funktioner og overholdelsen af denne forordning. Delegationen af funktioner bør ikke undergrave effektiviteten af forvalterens tilsyn, og den bør navnlig ikke hindre forvalteren i at handle eller fonden i at blive forvaltet i sine investorers interesse.

(27)

For at sikre, at betegnelsen »EuVECA« bevarer sin integritet, bør der også fastsættes kvalitetskriterier for organisationen af en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde. Derfor bør der fastlægges ensartede, rimelige krav om til enhver tid at have tilstrækkelige tekniske og menneskelige ressourcer.

(28)

For at sikre, at den kvalificerede venturekapitalfond forvaltes korrekt, og at forvalteren kan dække potentielle risici, der opstår som følge af dennes aktiviteter, bør der fastsættes ensartede, rimelige krav om, at forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde bevarer et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Dette kapitalgrundlags beløbsstørrelse bør være tilstrækkelig til at sikre kvalificerede venturekapitalfondes kontinuitet og korrekte forvaltning.

(29)

Det er med henblik på investorbeskyttelse nødvendigt at sikre, at kvalificerede venturekapitalfondes aktiver værdiansættes korrekt. Derfor bør kvalificerede venturekapitalfondes regler eller vedtægter omfatte bestemmelser om værdiansættelse af aktiver. Dette bør sikre værdiansættelsens integritet og gennemsigtighed.

(30)

For at sikre, at forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, som gør brug af betegnelsen »EuVECA«, redegør tilstrækkeligt for deres aktiviteter, bør der indføres ensartede bestemmelser om årsrapporter.

(31)

For at sikre, at betegnelsen »EuVECA« bevarer sin integritet i investorernes øjne, må den kun anvendes af forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, som sørger for fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til investeringspolitik og investeringsmål. Der bør derfor fastsættes ensartede bestemmelser om oplysningspligter for sådanne forvaltere i forhold til deres investorer. Det drejer sig navnlig om pligten til forud for indgåelse af aftaler at oplyse om den kvalificerede venturekapitalfonds investeringsstrategi og investeringsmål, de anvendte investeringsinstrumenter, de tilknyttede omkostninger og gebyrer samt risiko/afkastprofilen for den investering, som en kvalificeret fond tilbyder. For at sikre en høj grad af gennemsigtighed bør det endvidere oplyses, hvordan forvalteren af kvalificerede venturekapitalfondes vederlag beregnes.

(32)

For at sikre effektiv overvågning af de ensartede krav i denne forordning bør hjemlandets kompetente myndighed føre tilsyn med, om forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde opfylder de ensartede krav i denne forordning. Derfor bør forvaltere, som har til hensigt at markedsføre deres kvalificerede fonde under betegnelsen »EuVECA«, underrette den kompetente myndighed i hjemlandet om denne hensigt. Den kompetente myndighed bør registrere forvalteren, hvis alle de nødvendige oplysninger er indgivet, og der er truffet passende foranstaltninger med henblik på at opfylde kravene i denne forordning. Denne registrering bør være gyldig i hele Unionen.

(33)

For at lette effektiv grænseoverskridende markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde bør registreringen af forvalteren ske så hurtigt som muligt.

(34)

Denne forordning indeholder beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at midlerne anvendes korrekt, men tilsynsmyndighederne bør dog stadig være opmærksomme på at sikre, at disse beskyttelsesforanstaltninger overholdes.

(35)

For at sikre effektivt tilsyn med, om de ensartede kriterier i denne forordning opfyldes, bør der fastsættes bestemmelser om de forhold, hvorunder de oplysninger, der er indgivet til hjemlandets kompetente myndighed, skal opdateres.

(36)

For at sikre effektivt tilsyn med kravene i denne forordning bør der også fastsættes en procedure for grænseoverskridende underretning mellem de kompetente tilsynsmyndigheder, som udløses ved registrering af forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde i hjemlandet.

(37)

For at sikre, at betingelserne for markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde i hele Unionen til enhver tid er gennemsigtige, bør den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (7), have beføjelse til at føre en central database med en oversigt over alle forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde og de af dem forvaltede kvalificerede venturekapitalfonde, som er registreret i overensstemmelse med denne forordning.

(38)

Hvis en kompetent myndighed i værtslandet har klar og påviselig grund til at formode, at en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde overtræder denne forordning på dens område, bør den omgående informere hjemlandets kompetente myndigheder, som bør træffe passende foranstaltninger.

(39)

Hvis forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde fortsætter med at handle på en måde, der tydeligvis er i modstrid med denne forordning, på trods af de foranstaltninger, der træffes af hjemlandets kompetente myndighed, eller fordi den kompetente myndighed i hjemlandet ikke træffer foranstaltninger inden for en rimelig frist, bør værtslandets kompetente myndighed, efter at have underrettet hjemlandets kompetente myndighed herom, kunne træffe alle nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af investorerne og herunder have mulighed for at forhindre den pågældende forvalter i at foretage yderligere markedsføring af sine venturekapitalfonde på værtslandets område.

(40)

For at sikre effektivt tilsyn med de ensartede kriterier, der indføres ved denne forordning, indeholder forordningen en liste over de tilsynsbeføjelser, som kompetente myndigheder skal råde over.

(41)

For at sikre korrekt håndhævelse omfatter denne forordning administrative sanktioner og andre foranstaltninger for overtrædelse af centrale bestemmelser i forordningen, dvs. reglerne om porteføljesammensætning, om beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til berettigede investorers identitet og om betegnelsen »EuVECA«, der kun må bruges af forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, der er registrerede i overensstemmelse med denne forordning. I tilfælde af overtrædelse af disse centrale bestemmelser bør der, hvor det er hensigtsmæssigt, nedlægges forbud mod brug af betegnelsen, og den pågældende forvalter bør slettes af registret.

(42)

Der bør udveksles tilsynsoplysninger mellem de kompetente myndigheder i hjem- og værtslandene og ESMA.

(43)

Som en forudsætning for et effektivt reguleringsmæssigt samarbejde mellem enheder, som har til opgave at føre tilsyn med, om de ensartede kriterier i denne forordning opfyldes, bør alle relevante nationale myndigheder og ESMA pålægges en høj grad af tavshedspligt.

(44)

For at præcisere kravene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår de typer interessekonflikter, som forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde skal undgå, samt af de foranstaltninger, der skal træffes i den forbindelse. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(45)

Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre konsekvent harmonisering og en høj grad af tilsyn i hele Unionen. Da ESMA råder over højt specialiseret faglig kompetence, vil det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade ESMA få til opgave at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen.

(46)

Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA bør tillægges beføjelser til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for formatet af den underretning, der omhandles i denne forordning.

(47)

Kommissionen bør senest fire år efter denne forordnings anvendelsesdato tage denne forordning op til revision for at evaluere udviklingen på venturekapitalmarkedet. Revisionen bør omfatte en generel gennemgang af, hvordan reglerne i denne forordning fungerer, og af erfaringerne med deres anvendelse. Kommissionen bør på baggrund af denne revision forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.

(48)

Endvidere bør Kommissionen senest fire år efter denne forordnings anvendelsesdato påbegynde en revision af samspillet mellem denne forordning og andre regler om kollektive investeringsvirksomheder og deres forvaltere, særlig reglerne i direktiv 2011/61/EU. Denne revision bør navnlig omfatte denne forordnings anvendelsesområde og vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at udvide anvendelsesområdet således tillade forvaltere af større alternative investeringsfonde at anvende betegnelsen »EuVECA«. På baggrund af denne revision bør Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.

(49)

Kommissionen bør i forbindelse med denne revision evaluere eventuelle barrierer, som kan have forhindret investorerne i at anvende fondene, herunder indvirkningen på institutionelle investorer fra anden lovgivning af tilsynsmæssig karakter, som de er underlagt. Kommission bør endvidere indsamle data for at vurdere betegnelsen EuVECA's bidrag til andre EU-programmer, såsom Horisont 2020, som også søger at fremme innovation i Unionen.

(50)

Det er set i lyset af Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010»Europa 2020-flagskibsinitiativ — Innovation i EU« og Kommissionens meddelelse af 7. december 2011 om en handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er vigtigt at sikre offentlige ordningers effektivitet i hele Unionen for at støtte venturekapitalmarkedet og koordineringen og den gensidige sammenhæng mellem forskellige EU-politiker rettet mod at fremme innovationen, herunder konkurrence- og forskningspolitikker. Et nøgleområde i Unionens politikker om innovation og vækst er grøn teknologi, eftersom det er Unionens mål at blive førende i verden inden for intelligent og bæredygtig vækst og energi- og ressourceeffektivitet, herunder for så vidt angår finansiering af SMV'er. Når denne forordning skal revideres, bør Kommissionen vurdere dens konsekvenser for udviklingen frem mod dette mål.

(51)

ESMA bør vurdere de behov for personale og ressourcer, der opstår, når den påtager sig sine beføjelser og opgaver i overensstemmelse med denne forordning, og forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport.

(52)

Den Europæiske Investeringsfond (EIF) investerer blandt andet i venturekapitalfonde i hele Unionen. De foranstaltninger, der træffes i denne forordning for at gøre det let at identificere venturekapitalfonde med bestemte fællestræk, bør gøre det lettere for EIF at identificere venturekapitalfonde i henhold til denne forordning som mulige investeringsmål. EIF bør derfor tilskyndes til at investere i kvalificerede venturekapitalfonde.

(53)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig retten til respekt for privatliv og familieliv (artikel 7) og friheden til at oprette og drive egen virksomhed (artikel 16).

(54)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (8) finder anvendelse for den behandling af personoplysninger, som foretages i medlemsstaterne i medfør af denne forordning og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, særlig de uafhængige offentlige myndigheder, som medlemsstaterne udpeger. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (9) finder anvendelse for ESMA's behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

(55)

Denne forordning bør ikke berøre anvendelsen af statsstøtteregler for kvalificerede venturekapitalfonde.

(56)

Målene for denne forordning, nemlig at sikre, at ensartede krav finder anvendelse på markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde, og at indføre et enkelt registreringssystem for forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde og derved fremme markedsføringen af kvalificerede venturekapitalfonde i Unionen og samtidig tage fuld højde for nødvendigheden af at skabe balance mellem på den ene side sikkerheden og troværdigheden forbundet med anvendelsen af betegnelsen »EuVECA« og på den anden side effektiviteten af venturekapitalmarkedet samt omkostningerne for de forskellige berørte parter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne derfor forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

a)

deres samlede forvaltede aktiver overstiger ikke den tærskelværdi, der omhandles i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU

b)

de er etableret Unionen

c)

de er underlagt registreringspligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland, jf. artikel 3, stk. 3, litra a), i direktiv 2011/61/EU, og

d)

de forvalter kvalificerede venturekapitalfondes porteføljer.

a)

opfylder kravene i direktiv 2011/61/EU, og

b)

overholder nærværende forordnings artikel 3 og 5 og artikel 13, stk. 1, litra c) og i).

—

ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller i en multilateral handelsfacilitet (MHF) som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14) og 15), i direktiv 2004/39/EF

—

har under 250 ansatte, og

—

har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR

—

et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (10)

—

et investeringsselskab som defineret i artikel 4, nr. 1, i direktiv 2004/39/EF

—

et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (11)

—

et finansielt holdingselskab som defineret i artikel 4, nr. 19, i direktiv 2006/48/EF, eller

—

et blandet holdingselskab som defineret i artikel 4, nr. 20, i direktiv 2006/48/EF

—

ikke er registreret som ikke-samarbejdsvilligt land eller territorium af den Finansielle Aktionsgruppe om forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

—

har undertegnet en aftale med hjemlandet for forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde og med alle andre medlemsstater, hvor det er hensigten, at den kvalificerede venturekapitalfonds andele eller aktier skal markedsføres, så det sikres, at tredjelandet fuldt ud overholder standarderne i artikel 26 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue og sikrer effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder eventuelle multilaterale skatteaftaler

—

udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed, og som den kvalificerede venturekapitalfond har erhvervet direkte fra den kvalificerede porteføljevirksomhed

—

udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed til gengæld for et egenkapitalinstrument udstedt af den kvalificerede porteføljevirksomhed, eller

—

udstedt af en virksomhed, hvor den kvalificerede porteføljevirksomhed er et majoritetsejet datterselskab, og som den kvalificerede venturekapitalfond har erhvervet til gengæld for et egenkapitalinstrument udstedt af den kvalificerede porteføljevirksomhed

a)

forpligter sig til at investere mindst 100 000 EUR, og

b)

skriftligt i et andet dokument end den kontrakt, der skal indgås om investeringsforpligtelsen, erklærer, at de er bekendt med de risici, der er forbundet med den påtænkte forpligtelse eller investering.

a)

under udøvelsen af deres aktiviteter handle ærligt og redeligt og med passende dygtighed, omhu og hurtighed

b)

anvende passende politikker og procedurer til forebyggelse af uregelmæssigheder, som med rimelighed kan forventes at påvirke investorernes interesser og de kvalificerede porteføljevirksomheder

c)

udøve deres erhvervsaktiviteter på en sådan måde, at de bedst muligt varetager interesserne for de kvalificerede venturekapitalfonde, som de forvalter, og for investorerne heri, samt tilgodeser markedets integritet

d)

anvende stor omhu ved udvælgelse og løbende overvågning af investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder

e)

have tilstrækkelig viden om og forståelse af de kvalificerede porteføljevirksomheder, som de investerer i

f)

behandle deres investorer redeligt

g)

sikre at ingen investorer gives særbehandling, medmindre særbehandlingen er oplyst i den kvalificerede venturekapitalfonds regler eller vedtægter.

a)

forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, de personer, som faktisk udøver disse forvalteres erhvervsvirksomhed, ansatte i eller personer, som direkte eller indirekte kontrollerer eller kontrolleres af disse forvaltere, og den kvalificerede venturekapitalfond, som forvaltes af disse forvaltere, eller investorerne heri

b)

den kvalificerede venturekapitalfond eller investorerne heri og en anden kvalificeret venturekapitalfond, som forvaltes af den samme forvalter, eller investorerne heri

c)

den kvalificerede venturekapitalfond eller investorerne heri og en kollektiv investeringsvirksomhed eller et investeringsinstitut, der forvaltes af den samme forvalter, eller investorerne heri.

a)

de forskellige typer interessekonflikter, som omhandlet i nærværende artikels stk. 2

b)

de foranstaltninger, som forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde skal træffe i form af strukturer og organisatoriske og administrative procedurer for at påvise, forhindre, styre, overvåge og oplyse om interessekonflikter.

a)

identiteten af forvalteren og alle andre leverandører af tjenesteydelser, som forvalteren har indgået aftale med i forbindelse med forvaltningen af de kvalificerede venturekapitalfonde, og en beskrivelse af disses opgaver

b)

beløbsstørrelsen af kapitalgrundlaget, der er til rådighed for forvalteren, og en detaljeret redegørelse for, hvorfor forvalteren finder kapitalgrundlaget tilstrækkeligt til at opretholde de menneskelige og tekniske ressourcer, som er nødvendige for en korrekt forvaltning af dennes kvalificerede venturekapitalfonde

c)

en beskrivelse af den kvalificerede venturekapitalfonds investeringsstrategi og -mål, herunder:

d)

en beskrivelse af den kvalificerede venturekapitalfonds risikoprofil og af eventuelle risici i forbindelse med de aktiver, som fonden kan investere i, eller de investeringsteknikker, der kan anvendes

e)

en beskrivelse af den kvalificerede venturekapitalfonds værdiansættelsesprocedure og prissætningsmetodologi til værdiansættelse af aktiver, herunder de metoder, der anvendes til at værdiansætte kvalificerede porteføljevirksomheder

f)

en beskrivelse af, hvordan vederlaget til forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde beregnes

g)

en beskrivelse af alle relevante omkostninger med angivelse af de maksimale beløb

h)

den kvalificerede venturekapitalfonds historiske finansielle resultater, hvis disse oplysninger er tilgængelige

i)

den forretningsservice og øvrige støttetjenester, som forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde yder eller arrangerer gennem tredjeparter for at fremme udviklingen, væksten eller på anden måde den løbende drift i de kvalificerede porteføljevirksomheder, som den kvalificerede venturekapitalfond investerer i, eller, hvis disse tjenester eller aktiviteter ikke leveres eller udøves, en begrundelse herfor

j)

en beskrivelse af de procedurer, efter hvilke den kvalificerede venturekapitalfond kan ændre sin investeringsstrategi eller investeringspolitik eller begge.

a)

identiteten af de personer, som faktisk udøver erhvervsvirksomheden med forvaltning af kvalificerede venturekapitalfonde

b)

identiteten af de kvalificerede venturekapitalfonde, hvis andele eller aktier skal markedsføres, og deres investeringsstrategier

c)

oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde kravene i kapitel II

d)

en liste over de medlemsstater, hvor forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde har til hensigt at markedsføre de enkelte kvalificerede venturekapitalfonde

e)

en liste over de medlemsstater, hvor forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde har etableret eller har til hensigt at etablere kvalificerede venturekapitalfonde.

a)

de personer, som faktisk udøver erhvervsvirksomheden med forvaltning af kvalificerede venturekapitalfonde, har et tilstrækkelig godt omdømme og har passende erfaring, også i forhold til de investeringsstrategier, som forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde følger

b)

de i stk. 1 krævede oplysninger, er fuldstændige

c)

de foranstaltninger, der er indberettet i overensstemmelse med stk. 1, litra c), er hensigtsmæssige med henblik på opfyldelse af kravene i kapitel II

d)

den liste, der er indberettet efter nærværende artikels stk. 1, litra e), viser, at alle de kvalificerede venturekapitalfonde er etableret i overensstemmelse med artikel 3, litra b), nr. iii).

a)

en ny kvalificeret venturekapitalfond, eller

b)

en eksisterende kvalificeret venturekapitalfond i en medlemsstat, som ikke er nævnt i listen omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra d).

a)

anmode om adgang til ethvert dokument i enhver form og modtage eller tage kopier deraf

b)

kræve, at forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde omgående afgiver oplysninger

c)

kræve oplysninger fra enhver person vedrørende de aktiviteter, som udøves af forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde eller af den kvalificerede venturekapitalfond

d)

aflægge anmeldte eller uanmeldte kontrolbesøg

e)

træffe passende foranstaltninger til at sikre, at en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde fortsat overholder denne forordning

f)

udstede et påbud for at sikre, at en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde opfylder denne forordning og afholder sig fra at gentage adfærd, som kan indebære en overtrædelse af denne forordning.

a)

i strid med artikel 5 ikke opfylder kravene vedrørende porteføljesammensætning

b)

i strid med artikel 6 markedsfører andele og aktier i en kvalificeret venturekapitalfond til ikke-berettigede investorer

c)

anvender betegnelsen »EuVECA« uden at være registreret i overensstemmelse med artikel 14

d)

anvender betegnelsen »EuVECA« til markedsføring af fonde, som ikke er etableret i overensstemmelse med artikel 3, litra b), nr. iii)

e)

har opnået en registrering ved hjælp af falske erklæringer eller andre ulovlige midler i strid med artikel 14

f)

under udøvelsen af sine aktiviteter undlader at handle ærligt eller redeligt eller med passende dygtighed, omhu eller hurtighed i strid med artikel 7, litra a)

g)

undlader at anvende passende politikker og procedurer til forebyggelse af uregelmæssigheder i strid med artikel 7, litra b)

h)

gentagne gange undlader at overholde betingelserne i artikel 12 vedrørende årsrapporten

i)

gentagne gange undlader at overholde kravet om, at investorerne skal modtage oplysninger i overensstemmelse med artikel 13.

a)

træffe foranstaltninger til at sikre, at en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde overholder artikel 5 og 6, artikel 7, litra a) og b), og artikel 12, 13 og 14

b)

forbyde anvendelsen af betegnelsen »EuVECA« og slette forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde fra registret.

a)

det omfang, hvori forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde i forskellige medlemsstater har anvendt betegnelsen »EuVECA«, inden for landets grænser eller på tværs af grænser

b)

den geografiske og sektorrelevante fordeling af de kvalificerede venturekapitalfondes investeringer

c)

hensigtsmæssigheden af de i artikel 13 anførte krav til oplysninger, navnlig hvorvidt de er tilstrækkelige til at gøre det muligt for investorerne at træffe en velfunderet investeringsbeslutning

d)

forvaltere af kvalificerede venturekapitalfondes anvendelse af de forskellige kvalificerede investeringer, navnlig hvorvidt der er behov for at justere de kvalificerede investeringer i denne forordning

e)

muligheden for at udvide markedsføringen af kvalificerede venturekapitalfonde til også at omfatte detailinvestorer

f)

effektiviteten, proportionaliteten og anvendelsen af medlemsstaternes administrative sanktioner og andre foranstaltninger i overensstemmelse med denne forordning

g)

følgerne af denne forordning for venturekapitalmarkedet

h)

muligheden for at give venturekapitalfonde etableret i et tredjeland tilladelse til at anvende betegnelsen »EuVECA« under hensyntagen til erfaringen med anvendelsen af Kommissionens henstilling vedrørende foranstaltninger, der har til hensigt at tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet

i)

hensigtsmæssigheden af at supplere denne forordning med en depositarordning

j)

en vurdering af eventuelle barrierer, som måtte have hindret investorerne i at anvende betegnelsen »EuVECA«, herunder indvirkningen af anden EU-lovgivning af tilsynsmæssig karakter på institutionelle investorer.

a)

senest den 22. juli 2017 for så vidt angår litra a) til g), i) og j), og

b)

senest den 22. juli 2015 for så vidt angår litra h).

25.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/18

(1)

Efterhånden som investorer også forfølger sociale mål og ikke kun søger at opnå økonomisk gevinst, er der i Unionen i stigende omfang begyndt at opstå et marked for sociale investeringer, herunder bestående af investeringsfonde rettet mod sociale virksomheder. Sådanne investeringsfonde yder finansiering til sociale virksomheder, som med innovative løsninger på sociale problemer, f.eks. støtte til løsning af de sociale konsekvenser af den finansielle krise, og et værdifuldt bidrag til opfyldelse af målsætningerne i Europa 2020-strategien som fastsat i Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« er drivkraften i den sociale udvikling.

(2)

Denne forordning er led i det initiativ for socialt iværksætteri, som Kommissionen fremlagde i sin meddelelse af 25. oktober 2011 med titlen »Initiativ for socialt iværksætteri. At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation«.

(3)

Det er nødvendigt at fastlægge et fælles regelsæt for anvendelse af betegnelsen »EuSEF« for kvalificerede sociale iværksætterfonde, særlig for porteføljesammensætningen i de fonde, som opererer under denne betegnelse, de berettigede investeringsmål, der opfylder betingelserne, de investeringsredskaber, de kan anvende, og de kategorier af investorer, som er berettigede til at investere i fondene i henhold til ensartede bestemmelser i Unionen. I mangel af et sådant fælles regelsæt er der en risiko for, at medlemsstaterne træffer forskellige foranstaltninger på nationalt niveau, som vil have en direkte negativ indvirkning på og skabe forhindringer for det indre marked, eftersom fonde, som ønsker at operere i hele Unionen, vil være underlagt forskellige regler i forskellige medlemsstater. Endvidere kan forskellige kvalitetskrav til porteføljesammensætningen, investeringsmål og berettigede investorer føre til forskellige niveauer af investorbeskyttelse og skabe usikkerhed om det investeringsforslag, der er forbundet med kvalificerede sociale iværksætterfonde. Investorerne bør endvidere kunne sammenligne de forskellige kvalificerede sociale iværksætterfondes investeringsforslag. Det er nødvendigt at fjerne væsentlige hindringer for kvalificerede sociale iværksætterfondes tilvejebringelse af kapital på tværs af grænser og at undgå konkurrenceforvridninger mellem de pågældende fonde samt at forhindre andre sandsynlige handelshindringer og væsentlige konkurrenceforvridninger i at opstå i fremtiden. Det relevante retsgrundlag for denne forordning artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) som fortolket i EU-Domstolens faste praksis.

(4)

Det er nødvendigt at vedtage en forordning, der indfører ensartede bestemmelser for kvalificerede sociale iværksætterfonde, og som pålægger tilsvarende forpligtelser for deres forvaltere i alle medlemsstater, som ønsker at tilvejebringe kapital i hele Unionen og gøre brug af betegnelsen »EuSEF«. Disse krav bør skabe tillid blandt investorer, som ønsker at investere i sådanne fonde. Denne forordning bør ikke finde anvendelse på eksisterende nationale ordninger, der muliggør investering i sociale virksomheder, og som ikke anvender betegnelsen »EuSEF«.

(5)

Ved at definere kvalitetskravene for anvendelse af betegnelsen »EuSEF« ved hjælp af en forordning sikres det, at de pågældende krav finder direkte anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som tilvejebringer kapital under anvendelse af denne betegnelse. Det sikrer endvidere ensartede betingelser for brug af denne betegnelse ved at forhindre forskellige nationale krav som følge af gennemførelsen af et direktiv. Forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som anvender betegnelsen, bør følge de samme regler i hele Unionen, hvilket også vil øge tilliden blandt investorer. Denne forordning forenkler reglerne og reducerer forvalternes omkostninger ved at skulle overholde ofte forskellige nationale bestemmelser om sådanne fonde, særlig for de forvaltere, som ønsker at tilvejebringe kapital på tværs af grænser. Den bidrager også til at fjerne konkurrenceforvridninger.

(6)

Det bør være muligt for en kvalificeret social iværksætterfond at være enten eksternt eller internt forvaltet. Er en kvalificeret social iværksætterfond internt forvaltet, er den også forvalter og bør derfor overholde alle krav til forvaltere i henhold til denne forordning og registreres i overensstemmelse med denne forordning. Det bør imidlertid ikke være tilladt for en internt forvaltet kvalificeret social iværksætterfond at være ekstern forvalter af andre kollektive investeringsvirksomheder eller af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

(7)

For at kunne skelne klart mellem denne forordning og andre bestemmelser om kollektive investeringsvirksomheder og deres forvaltere er det nødvendigt at fastlægge, at denne forordning kun finder anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som ikke er investeringsinstitutter omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (4), og som er etableret i Unionen og registreret hos en kompetent myndighed i deres hjemland i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (5), forudsat at de pågældende forvaltere forvalter kvalificerede sociale iværksætterfondes porteføljer. Eksterne forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, der er registreret i henhold til denne forordning, bør imidlertid også have kunne forvalte investeringsinstitutter, der er underlagt godkendelsespligt efter direktiv 2009/65/EF.

(8)

Endvidere finder denne forordning kun anvendelse på forvaltere af de kollektive investeringsvirksomheder, hvis samlede forvaltede aktiver ikke overstiger den tærskelværdi, der omhandles i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU. Beregningen af tærskelværdien i henhold til er den samme beregningen af tærskelværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU.

(9)

Forvaltere, som er registreret i overensstemmelse med denne forordning, og hvis samlede aktiver efterfølgende vokser, således at de overstiger tærskelværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU, og som derfor bliver underlagt godkendelsespligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland i overensstemmelse med direktivets artikel 6, bør imidlertid fortsat kunne anvende betegnelsen »EuSEF« i forbindelse med markedsføringen af kvalificerede sociale iværksætterfonde i Unionen, forudsat at de opfylder kravene i det nævnte direktiv, og at de fortsat til enhver tid opfylder visse krav, der i denne forordning stilles til anvendelsen af betegnelsen »EuSEF« i forbindelse med kvalificerede sociale iværksætterfonde. Dette gælder såvel for eksisterende kvalificerede sociale iværksætterfonde som for kvalificerede sociale iværksætterfonde, der etableres, efter at tærskelværdien er overskredet.

(10)

Hvis forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder ikke ønsker at anvende betegnelsen »EuSEF«, bør denne forordning ikke finde anvendelse. I sådanne tilfælde bør gældende nationale bestemmelser og generelle EU-regler fortsat finde anvendelse.

(11)

Med denne forordning bør der indføres ensartede regler for kvalificerede sociale iværksætterfonde, særlig om kvalificerede porteføljevirksomheder, som kvalificerede sociale iværksætterfonde vil kunne investere i, og de investeringsinstrumenter, som skal anvendes. Dette er nødvendigt for at sikre en skarp adskillelse mellem kvalificerede sociale iværksætterfonde og andre alternative investeringsfonde, som har andre, mindre specialiserede investeringsstrategier, f.eks. opkøb, som denne forordning ikke søger at fremme.

(12)

For at sikre den nødvendige klarhed og sikkerhed bør denne forordning også indeholde ensartede kriterier for sociale virksomheder, der kan komme i betragtning som kvalificerede porteføljevirksomheder. En social virksomhed bør defineres som en operatør i den sociale økonomi, hvis primære målsætning er at opnå sociale resultater frem for at generere overskud til sine ejere eller aktionærer. Den opererer ved at levere varer og tjenester til markedet og anvender hovedsageligt sit overskud til sociale mål. Den ledes på en gennemsigtig og ansvarlig måde, særlig ved at involvere de arbejdstagere, forbrugere og interessenter, som berøres af dens forretningsaktiviteter.

(13)

Eftersom den primære målsætning for sociale virksomheder er at have en positiv social virkning frem for at tilstræbe profitmaksimering, bør denne forordning kun fremme støtte til kvalificerede porteføljevirksomheder, der tilstræber målbare og positive sociale resultater. Målbare og positive sociale resultater kan omfatte levering af tjenester til immigranter, der ellers er udelukkede, eller reintegration af marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet ved at skaffe beskæftigelse, uddannelse eller anden støtte. Sociale virksomheder anvender deres overskud til at nå deres primære sociale mål og drives på en ansvarlig og gennemsigtig måde. Hvor en kvalificeret porteføljevirksomhed i ekstraordinære tilfælde ønsker at udlodde overskud til aktionærerne og ejerne, bør den have på forhånd fastlagte procedurer og regler for udlodning af overskud. Disse regler børe foreskrive, at sådan udlodning af overskud ikke må gå ud over den kvalificerede sociale virksomheds primære sociale målsætning.

(14)

Sociale virksomheder omfatter en lang række virksomheder, som antager forskellige retlige former, og som leverer sociale tjenester eller varer til udsatte, marginaliserede, dårligt stillede eller udstødte personer. Sådanne tjenester omfatter formidling af bolig, sundhedspleje, hjælp til ældre eller handicappede, børnepasning, adgang til beskæftigelse og uddannelse samt plejetjenester. Sociale virksomheder omfatter også virksomheder, som anvender produktionsmetoder for varer eller tjenester, der er i overensstemmelse med deres sociale målsætning, men hvis aktiviteter ikke nødvendigvis består i at levere sociale goder eller tjenester. Disse aktiviteter omfatter social og erhvervsmæssig integration via adgang til beskæftigelse for mennesker, som er dårligt stillet som følge af utilstrækkelige kvalifikationer eller sociale eller erhvervsmæssige problemer, der fører til udstødelse og marginalisering. Aktiviteterne kan også vedrøre miljøbeskyttelse med en social indvirkning såsom bekæmpelse af forurening, genanvendelse og vedvarende energi.

(15)

I overensstemmelse med målet om at foretage en præcis afgrænsning af de kollektive investeringsvirksomheder, som denne forordning omfatter, og for at sikre fokus på at tilvejebringe kapital til sociale virksomheder bør kvalificerede sociale iværksætterfondes anses for at være fonde, der har til hensigt at investere mindst 70 procent af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i sådanne virksomheder. Det bør ikke være tilladt for kvalificerede sociale iværksætterfonde at investere mere end 30 % af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer. Dette betyder, at grænseværdien på 30 % til enhver tid bør være den øvre grænse for ikke-kvalificerede investeringer, og at grænseværdien på 70 % bør være forbeholdt kvalificerede investeringer i løbet af den kvalificerede sociale iværksætterfonds levetid. Disse grænseværdier bør beregnes på grundlag af de beløb, der kan investeres efter fradrag af alle relevante omkostninger og beholdninger af kontanter og kontantlignende instrumenter. Denne forordning bør fastsætte de nødvendige detaljer for beregningen af de omhandlede investeringsgrænseværdier.

(16)

Denne forordning har til formål at styrke sociale virksomheders vækst i Unionen. Investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder, der er etableret i tredjelande, kan tilføre mere kapital til kvalificerede sociale iværksætterfonde og derigennem gavne sociale virksomheder i Unionen. Denne forordning bør imidlertid under ingen omstændigheder gavne investeringer i porteføljevirksomheder, der er etableret i tredjelande, der er karakteriseret ved en mangel på passende samarbejdsordninger mellem de kompetente myndigheder i forvalteren af den kvalificerede sociale iværksætterfonds hjemland og med enhver anden medlemsstat, hvor det er hensigten, at den kvalificerede sociale iværksætterfonds andele eller aktier skal markedsføres, eller ved en mangel på effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold.

(17)

Kvalificerede sociale iværksætterfonde bør som et første skridt etableres i Unionen for at være berettigede til at anvende betegnelsen »EuSEF« som fastsat i denne forordning. Kommissionen bør senest to år efter denne forordnings anvendelsesdato revidere begrænsningen af anvendelsen af betegnelsen »EuSEF« til fonde etableret i Unionen under hensyntagen til erfaringen med anvendelsen af Kommissionens henstilling vedrørende foranstaltninger, der har henblik på at tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet.

(18)

Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde bør have mulighed for at tiltrække yderligere kapitalforpligtelser i løbet af en fonds levetid. Der bør tages hensyn til sådanne yderligere kapitalforpligtelser i den kvalificerede sociale iværksætterfonds levetid, når den næste investering i andre aktiver end kvalificerede aktiver påtænkes. Yderligere kapitalforpligtelser bør tillades i overensstemmelse med bestemte kriterier og være underlagt de vilkår, der er fastsat i den kvalificerede sociale iværksætterfonds regler eller vedtægter.

(19)

Da sociale virksomheder har særlige finansieringsbehov, er det nødvendigt at skabe klarhed om de typer instrumenter, som en kvalificeret social iværksætterfond bør anvende til finansieringen. Derfor bør denne forordning fastsætte ensartede regler for instrumenter, som er egnede til den kvalificerede sociale iværksætterfonds investeringer, hvilket omfatter egenkapitalinstrumenter og kvasi-egenkapitalinstrumenter, gældsinstrumenter såsom veksler og indskudsbeviser, investeringer i andre kvalificerede sociale iværksætterfonde, lån med eller uden sikkerhed samt tilskud. For at hindre udvanding af investeringerne i kvalificerede porteføljevirksomheder bør kvalificerede sociale iværksætterfonde dog kun have tilladelse til at investere i andre kvalificerede sociale iværksætterfonde, hvis disse andre kvalificerede sociale iværksætterfonde selv højst har investeret 10 % af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i andre kvalificerede sociale iværksætterfonde.

(20)

Kvalificerede sociale iværksætterfondes kerneaktiviteter er at yde finansiering til sociale virksomheder gennem primære investeringer. Kvalificerede sociale iværksætterfonde bør hverken deltage i systemisk vigtige bankaktiviteter uden for deres sædvanlige forsigtighedsbaserede regelramme (den såkaldte »grå banksektor«) eller følge typiske strategier for privat egenkapital, såsom gearede opkøb.

(21)

For at sikre den nødvendige fleksibilitet i investeringsporteføljen kan kvalificerede sociale iværksætterfonde investere i andre aktiver end kvalificerede investeringer, såfremt investeringerne ikke overskrider grænseværdien på 30 % for ikke-kvalificerede investeringer. Beholdninger af kontanter og kontantlignende instrumenter bør ikke medregnes ved beregningen af denne grænseværdi, eftersom sådanne beholdninger ikke skal betragtes som investeringer. Kvalificerede sociale iværksætterfonde bør foretage investeringer, der er i tråd med deres etiske investeringsstrategi, eksempelvis bør de ikke foretage investeringer i våbenindustrien eller investeringer, der indebærer risiko for brud på menneskerettighederne, eller som medfører dumpning af elektronisk affald.

(22)

For at sikre, at betegnelsen »EuSEF« er troværdig og let genkendelig for investorer i hele Unionen, bør kun forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, som opfylder de ensartede kvalitetskriterier i denne forordning, være berettigede til at anvende denne betegnelse, når de markedsfører kvalificerede sociale iværksætterfonde i hele Unionen.

(23)

For at sikre, at kvalificerede sociale iværksætterfonde har en særlig, genkendelig profil, som er egnet til formålet, bør der indføres ensartede bestemmelser om porteføljesammensætningen og om de investeringsmetoder, som sådanne fonde kan anvende.

(24)

For at sikre, at kvalificerede sociale iværksætterfonde ikke bidrager til at skabe systemiske risici, og at sådanne fonde koncentrerer deres investeringer om at støtte kvalificerede porteføljevirksomheder, bør anvendelsen af gearing på fondsniveau ikke være tilladt. Det bør kun være tilladt for forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde at optage lån, udstede gældsbeviser og yde garantier på den kvalificerede sociale iværksætterfonds niveau, forudsat at sådanne lån, gældsforpligtelser og garantier dækkes af ikke-indkaldte forpligtelser og således ikke forøger fondens eksponering ud over niveauet for dens forpligtede kapital. Kontantforskud fra investorer i den kvalificerede sociale iværksætterfond, som er fuldt dækkede af kapitalforpligtelser fra disse investorer, forøger ikke den kvalificerede sociale iværksætterfonds eksponering og bør derfor være tilladt. For at sætte fonden i stand til at dække ekstraordinære likviditetsbehov, som kan opstå mellem indkaldelse af forpligtet kapital fra investorer og kapitalens faktiske indsættelse på fondens konti, bør kortfristede lån endvidere være tilladt, forudsat at et sådant låns beløbsstørrelse ikke overstiger fondens ikke-indkaldte forpligtede kapital.

(25)

For at sikre, at kvalificerede sociale iværksætterfonde kun markedsføres til investorer, som har den fornødne erfaring, viden og ekspertise til selv at træffe investeringsbeslutninger og give en korrekt vurdering af de risici, der er forbundet med disse fonde, og for at bevare investorernes tillid og tiltro til kvalificerede sociale iværksætterfonde, bør der træffes visse beskyttelsesforanstaltninger. Derfor bør kvalificerede sociale iværksætterfonde kun markedsføres til investorer, som er professionelle kunder, eller som kan behandles som professionelle kunder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (6). For at have et tilstrækkeligt bredt investorgrundlag for investering i kvalificerede sociale iværksætterfonde, er det dog også hensigtsmæssigt, at visse andre investorer har adgang til disse fonde, herunder privatpersoner med stor nettoformue. Der bør dog træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger for så vidt angår disse andre investorer for at sikre, at kvalificerede sociale iværksætterfonde kun markedsføres til investorer, som har den rette profil til at foretage sådanne investeringer. Disse beskyttelsesforanstaltninger indebærer, at investeringer ikke kan markedsføres gennem periodiske opsparingsordninger. Investeringer foretaget af ledere, direktører eller ansatte, der er involveret i forvaltningen hos en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde, bør endvidere være mulige, når de investerer i den kvalificerede sociale iværksætterfond, de forvalter, eftersom sådanne personer er i besiddelse af tilstrækkelig viden til at deltage i sådanne investeringer.

(26)

For at sikre, at betegnelsen »EuSEF« kun anvendes af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, som opfylder ensartede kvalitetskriterier for deres markedsadfærd, bør der fastsættes bestemmelser vedrørende forretningsskik og disse forvalteres forhold til deres investorer. Af samme grund bør der fastsættes ensartede betingelser for sådanne forvalteres håndtering af interessekonflikter. Disse bestemmelser og betingelser bør også pålægge forvalteren at indføre de organisatoriske og administrative ordninger, der er nødvendige for at sikre korrekt håndtering af interessekonflikter.

(27)

Agter en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde at delegere funktioner til tredjeparter, bør forvalterens ansvar over for den kvalificerede sociale iværksætterfond og investorer i fonden ikke påvirkes af sådan delegation af funktioner til en tredjepart. Endvidere bør forvalteren ikke delegere funktioner i et sådant omfang, at denne i realiteten ikke længere kan anses som en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde, og forvalteren således er blevet et tomt selskab. Forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde bør til enhver tid fortsat bære ansvaret for den korrekte gennemførelse af de delegerede funktioner og overholdelsen af denne forordning. Delegationen af funktioner bør ikke undergrave effektiviteten af tilsynet ført af forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde og navnlig ikke hindre forvalteren i at handle eller fonden i at blive forvaltet i sine investorers interesse.

(28)

Opnåelse af positive sociale resultater ud over frembringelse af økonomisk afkast til investorerne er et kendetegn for investeringsfonde rettet mod sociale virksomheder, som adskiller dem fra andre former for investeringsfonde. Denne forordning bør indeholde krav om, at forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde indfører procedurer til måling af de positive sociale resultater, som skal opnås gennem investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder.

(29)

Fonde, der er rettet mod sociale resultater eller indvirkninger, vurderer og samler i øjeblikket typisk oplysninger om, i hvilket omfang sociale virksomheder opnår de resultater eller indvirkninger, de sigter efter. Der er et stort udvalg af forskellige slags sociale resultater eller indvirkninger, som en social virksomhed kan sigte efter. Der er derigennem udviklet forskellige måder at identificere de sociale resultater eller indvirkninger og måle dem på. F.eks. kan en virksomhed, der sigter efter at hjælpe dårligt stillede personer, indberette antallet af sådanne personer, der har fået hjælp, herunder ansatte, der på anden vis ikke ville blive ansat, og en virksomhed, der søger at forbedre løsladte fangers rehabilitering, kan vurdere sine resultater på grundlag af antallet af nye lovovertrædelser. Fondene støtter de sociale virksomheder i at udarbejde og give oplysninger om deres mål og resultater og i at samle dem til investorerne. Oplysninger om sociale resultater og indvirkninger er meget vigtige for investorer, men det er samtidig svært at sammenligne forskellige sociale virksomheder og forskellige fonde, både på grund af forskellen på de sociale resultater og indvirkninger, der sigtes efter, og på grund af de mange forskellige fremgangsmåder, der anvendes i øjeblikket. Med henblik på at fremme størst mulig konsekvens og sammenlignelighed på lang sigt for sådanne oplysninger og mest mulig effektivitet i procedurerne for fremskaffelsen af oplysningerne bør der udarbejdes delegerede retsakter på dette område. Sådanne delegerede retsakter bør også sikre større klarhed for tilsynsmyndigheder, kvalificerede sociale iværksætterfonde og sociale virksomheder.

(30)

For at sikre, at betegnelsen »EuSEF« bevarer sin integritet, bør der også fastsættes kvalitetskriterier for organisationen hos forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde. Derfor bør der fastlægges ensartede, rimelige krav om til enhver tid at have tilstrækkelige tekniske og menneskelige ressourcer.

(31)

For at sikre, at kvalificerede sociale iværksætterfonde forvaltes korrekt, og at deres forvaltere kan dække potentielle risici, der opstår som følge af deres aktiviteter, bør der fastsættes ensartede, rimelige krav om, at forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde opretholder et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Dette kapitalgrundlags beløbsstørrelse bør være tilstrækkelig til at sikre kvalificerede sociale iværksætterfondes kontinuitet og korrekte forvaltning.

(32)

Af hensyn til beskyttelsen af investorerne er det vigtigt at sikre, at kvalificerede sociale iværksætterfondes aktiver er vurderet korrekt. Derfor bør kvalificerede sociale iværksætterfondes regler eller vedtægter omfatte bestemmelser om værdiansættelse af aktiver. Dette bør sikre værdiansættelsens integritet og gennemsigtighed.

(33)

For at sikre, at forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, som gør brug af betegnelsen »EuSEF«, redegør tilstrækkeligt for deres aktiviteter, bør der indføres ensartede bestemmelser om årsrapporter.

(34)

Denne forordning indeholder beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at fondene anvendes korrekt, og tilsynsmyndighederne bør være opmærksomme på at sørge for, at disse beskyttelsesforanstaltninger bliver overholdt.

(35)

For at sikre, at betegnelsen »EuSEF« bevarer sin integritet i investorernes øjne, må den kun anvendes af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, som sørger for fuldstændig gennemsigtighed i investeringspolitik og investeringsmål. Der bør derfor fastsættes ensartede bestemmelser om oplysningspligten for forvaltere i forhold til investorerne. Disse krav bør omfatte elementer, som er specifikke for investeringer i sociale virksomheder, for at sikre bedre overensstemmelse og sammenlignelighed for sådanne oplysninger. Det omfatter oplysninger om de kriterier og procedurer, som anvendes for at udvælge bestemte kvalificerede porteføljevirksomheder som investeringsmål. Dette omfatter også oplysninger om, hvilke positive sociale resultater der skal opnås via investeringspolitikken, og hvordan dette bør overvåges og vurderes. For at sikre, at investorerne har den nødvendige tillid og tiltro til sådanne investeringer, er der også behov for oplysninger om de af de kvalificerede sociale iværksætterfonde aktiver, som ikke investeres i kvalificerede porteføljevirksomheder, og om, hvordan disse udvælges.

(36)

For at sikre effektiv overvågning af de ensartede krav i denne forordning bør hjemlandets kompetente myndighed føre tilsyn med, om forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde opfylder de ensartede krav i denne forordning. Derfor bør forvaltere, som har til hensigt at markedsføre deres fonde under betegnelsen »EuSEF«, underrette den kompetente myndighed i hjemlandet om denne hensigt. Den kompetente myndighed bør registrere forvalteren, hvis alle de nødvendige oplysninger er indgivet, og hvis der er truffet passende foranstaltninger med henblik på at opfylde kravene i denne forordning. Denne registrering bør være gyldig i hele Unionen.

(37)

For at lette en effektiv markedsføring af kvalificerede sociale iværksætterfonde på tværs af grænser bør registreringen af forvalteren ske så hurtigt som muligt.

(38)

For at sikre effektivt tilsyn med overholdelsen af de ensartede kriterier i denne forordning bør der fastsættes bestemmelser om, i hvilke tilfælde de oplysninger, der er indgivet til hjemlandets kompetente myndighed, skal opdateres.

(39)

For at sikre effektivt tilsyn med kravene i denne forordning bør der også fastsættes bestemmelser om en procedure for grænseoverskridende underretning mellem de kompetente tilsynsmyndigheder, som igangsættes ved registrering af forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde i hjemlandet.

(40)

For at sikre, at betingelserne for markedsføring af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde i hele Unionen til enhver tid er gennemsigtige, bør Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (7), have beføjelse til at føre en central database med en fortegnelse over alle forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde og de af dem forvaltede kvalificerede sociale iværksætterfonde, som er registreret i overensstemmelse med denne forordning.

(41)

Hvis en kompetent myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at formode, at en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde overtræder denne forordning på dets område, bør den omgående informere hjemlandets kompetente myndigheder, der bør træffe passende foranstaltninger.

(42)

Hvis forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde fortsætter med at handle på en måde, der tydeligvis er i modstrid med denne forordning, på trods af de foranstaltninger, der træffes af hjemlandets kompetente myndighed, eller fordi den kompetente myndighed i hjemlandet ikke træffer foranstaltninger inden for en rimelig tidsfrist, bør værtslandets kompetente myndighed efter at have underrettet hjemlandets kompetente myndighed herom, kunne træffe alle de nødvendige passende foranstaltninger til beskyttelse af investorerne og herunder have mulighed for at forhindre den pågældende forvalter i at foretage yderligere markedsføring af sine kvalificerede sociale iværksætterfonde inden for værtslandets område.

(43)

For at sikre effektivt tilsyn med de ensartede kriterier, der indføres ved denne forordning, indeholder forordningen en liste over de tilsynsbeføjelser, som kompetente myndigheder skal råde over.

(44)

For at sikre korrekt håndhævelse omfatter denne forordning administrative sanktioner og andre foranstaltninger for overtrædelse af centrale bestemmelser i forordningen, dvs. reglerne om porteføljesammensætning, om beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til berettigede investorers identitet og om betegnelsen »EuSEF«, der kun må anvendes af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, der er registrerede i overensstemmelse med denne forordning. I tilfælde af overtrædelse af disse centrale bestemmelser bør der, hvor det er hensigtsmæssigt, nedlægges forbud mod brug af betegnelsen, og den pågældende forvalter bør slettes af registret.

(45)

Der bør udveksles tilsynsoplysninger mellem de kompetente myndigheder i hjem- og værtslandene og ESMA.

(46)

Som en forudsætning for et effektivt reguleringsmæssigt samarbejde mellem enheder, som har til opgave at føre tilsyn med, om de ensartede kriterier i denne forordning opfyldes, bør alle relevante nationale myndigheder og ESMA pålægges en høj grad af tavshedspligt.

(47)

Kvalificerede sociale iværksætterfondes bidrag til væksten på et europæisk marked for sociale investeringer vil afhænge af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfondes brug af betegnelsen »EuSEF«, investorernes anerkendelse af betegnelsen og udviklingen af et stærkt økosystem for sociale virksomheder i hele Unionen, der hjælper disse virksomheder til at gøre brug af de finansieringsmuligheder, der er til rådighed. Til dette formål bør alle interessenter, herunder markedsoperatører, kompetente myndigheder i medlemsstaterne, Kommissionen og andre relevante enheder i Unionen bestræbe sig på at sikre et højt niveau af kendskab til de muligheder, som denne forordning giver.

(48)

For at præcisere kravene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår fastlæggelse af de typer varer og tjenester eller de metoder til produktion af varer og tjenester, som er i overensstemmelse med den sociale målsætning, og af de tilfælde, hvor overskud kan udloddes til ejere og investorer, præcisering af de typer interessekonflikter, som forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal undgå, samt af de foranstaltninger, der skal træffes i den forbindelse, en nærmere beskrivelse af procedurerne til måling af de sociale resultater, som de kvalificerede porteføljevirksomheder skal opnå, samt indholdet af og reglerne for oplysningerne til investorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og tager højde for selvregulerende initiativer og adfærdskodekser. De høringer, som Kommissionen gennemfører under sit forberedende arbejde vedrørende delegerede retsakter om en nærmere beskrivelse af procedurerne til måling af de sociale resultater, som de kvalificerede porteføljevirksomheder skal opnå, bør inddrage relevante interessenter og ESMA. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(49)

Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre konsekvent harmonisering og en høj grad af tilsyn i hele Unionen. Da ESMA sidder inde med højt specialiseret faglig kompetence, vil det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade ESMA få til opgave at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen.

(50)

Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA bør tillægges beføjelser til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for formatet af den underretning, der omhandles i denne forordning.

(51)

Kommissionen bør senest fire år efter denne forordnings anvendelsesdato tage denne forordning op til revision for at evaluere udviklingen på markedet for kvalificerede sociale iværksætterfonde i Unionen. Revisionen bør omfatte en generel undersøgelse af, hvordan reglerne i denne forordning fungerer, og af de erfaringer, der er opnået ved deres anvendelse. Kommissionen bør på baggrund af denne revision forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.

(52)

Endvidere bør Kommissionen senest fire år efter denne forordnings anvendelsesdato påbegynde en revision af samspillet mellem denne forordning og andre regler om kollektive investeringsvirksomheder og deres forvaltere, særlig reglerne i direktiv 2011/61/EU. Denne revision bør særlig omfatte denne forordnings anvendelsesområde og vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at udvide anvendelsesområdet og således tillade forvaltere af større alternative investeringsfonde at anvende betegnelsen »EuSEF«. På baggrund af denne revision bør Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.

(53)

Kommissionen bør i forbindelse med denne revision evaluere eventuelle barrierer, der kan have hindret investorerne i at anvende fondene, herunder indvirkningen på institutionelle investorer af anden lovgivning af tilsynsmæssig karakter, som de er underlagt. Kommissionen bør endvidere indsamle data for at kunne vurdere betegnelsen »EuSEF«'s bidrag til andre EU-programmer, såsom Horisont 2020, der også søger at fremme innovation i Unionen.

(54)

I forbindelse med Kommissionens undersøgelse af skattemæssige hindringer for venturekapitalinvesteringer på tværs af grænser, som omhandles i Kommissionens meddelelse af 7. december 2011 med titlen »En handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er«, og i forbindelse med revisionen af denne forordning bør Kommissionen overveje at foretage en tilsvarende undersøgelse af mulige skattemæssige hindringer for sociale iværksætterfonde og vurdere mulige skattemæssige incitamenter, der har til formål at tilskynde socialt iværksætteri i Unionen.

(55)

ESMA bør vurdere de behov for personale og ressourcer, der opstår, når den påtager sig sine beføjelser og opgaver i overensstemmelse med denne forordning, og forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport.

(56)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der navnlig er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig retten til respekt for privatliv og familieliv (artikel 7) og friheden til at oprette og drive egen virksomhed (artikel 16).

(57)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (8) finder anvendelse for den behandling af personoplysninger, som foretages i medlemsstaterne i medfør af denne forordning og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, særlig de uafhængige offentlige myndigheder, som medlemsstaterne udpeger. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (9) finder anvendelse for ESMA's behandling af personoplysninger i medfør af nærværende forordning og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

(58)

Målet for denne forordning, nemlig at udvikle et indre marked for kvalificerede sociale iværksætterfonde ved at fastlægge et regelsæt for registrering af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, der letter markedsføringen af kvalificerede sociale iværksætterfonde i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

a)

deres samlede forvaltede aktiver overstiger ikke den tærskelværdi, som er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU

b)

de er etableret i Unionen

c)

de er underlagt registreringspligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland, jf. artikel 3, stk. 3, litra a), i direktiv 2011/61/EU, og

d)

de forvalter kvalificerede sociale iværksætterfondes porteføljer.

a)

opfylder kravene i direktiv 2011/61/EU og

b)

overholder nærværende forordnings artikel 3, 5, 10, artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 1, litra d), e) og f).

—

leverer tjenester eller varer til udsatte, marginaliserede, dårligt stillede eller udstødte personer

—

anvender en metode til produktion af varer eller tjenester, som er i overensstemmelse med dens sociale målsætning, eller

—

yder finansiel støtte udelukkende til sociale virksomheder som defineret i de første to led

—

ikke er opført som et ikke-samarbejdsvilligt land og territorium af den Finansielle Aktionsgruppe om forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

—

har undertegnet en aftale med hjemlandet for forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde og med alle andre medlemsstater, hvor det er hensigten, at andele eller aktier i den kvalificerede sociale iværksætterfond skal markedsføres, så det sikres, at tredjelandet er helt i overensstemmelse med standarderne i artikel 26 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst og sikrer effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder eventuelle multilaterale skatteaftaler

—

udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed, og som den kvalificerede sociale iværksætterfond har erhvervet direkte fra den kvalificerede porteføljevirksomhed

—

udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed til gengæld for et egenkapitalinstrument udstedt af den kvalificerede porteføljevirksomhed

—

udstedt af en virksomhed, hvor den kvalificerede porteføljevirksomhed er et majoritetsejet datterselskab, og som den kvalificerede sociale iværksætterfond har erhvervet til gengæld for et egenkapitalinstrument udstedt af den kvalificerede porteføljevirksomhed

a)

forpligter sig til at investere mindst 100 000 EUR og

b)

skriftligt i et andet dokument end den kontrakt, der skal indgås om investeringsforpligtelsen, erklærer, at de er bekendt med de risici, der er forbundet med den påtænkte forpligtelse.

a)

under udøvelsen af deres aktiviteter handle ærligt og redeligt, med passende dygtighed, omhu og hurtighed

b)

anvende passende politikker og procedurer til forebyggelse af uregelmæssigheder, som med rimelighed kan forventes at påvirke investorernes interesser og de kvalificerede porteføljevirksomheder

c)

udøve deres forretningsaktiviteter således, at de bedst muligt fremmer de positive sociale indvirkninger af de kvalificerede porteføljevirksomheder, som de har investeret i, interesserne hos de kvalificerede sociale iværksætterfonde, som de forvalter, investorerne heri og markedets integritet

d)

udvise stor omhu ved udvælgelse og løbende overvågning af investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder og af disse virksomheders positive sociale indvirkninger

e)

have tilstrækkelig viden om og forståelse af de kvalificerede porteføljevirksomheder, som de investerer i

f)

behandle deres investorer redeligt

g)

sikre, at ingen investorer gives særbehandling, medmindre særbehandling er oplyst i den kvalificerede sociale iværksætterfonds regler eller vedtægter.

a)

forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, de personer, som faktisk udøver disse forvalteres erhvervsvirksomhed, ansatte hos eller personer, som direkte eller indirekte kontrollerer eller kontrolleres af disse forvaltere, og den kvalificerede sociale iværksætterfond, som forvaltes af disse forvaltere, eller investorerne heri

b)

den kvalificerede sociale iværksætterfond eller investorerne heri og en anden kvalificeret social iværksætterfond, som forvaltes af den samme forvalter, eller investorerne heri

c)

den kvalificerede sociale iværksætterfond eller investorerne heri og en kollektiv investeringsvirksomhed eller et investeringsinstitut, der forvaltes af den samme forvalter, eller investorerne heri.

a)

de forskellige typer interessekonflikter, som omhandlet i nærværende artikels stk. 2

b)

de foranstaltninger, som forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal træffe i form af strukturer og organisatoriske og administrative procedurer for at påvise, forhindre, styre, overvåge og oplyse om interessekonflikter.

a)

beskæftigelse og arbejdsmarkeder

b)

standarder og rettigheder inden for jobkvalitet

c)

social inddragelse og beskyttelse af særlige grupper;

d)

ligebehandling og lige muligheder og ikke-diskrimination,

e)

folkesundhed og befolkningens sikkerhed

f)

adgang til og indvirkning på social beskyttelse og på sundheds- og uddannelsessystemer.

a)

i givet fald nærmere oplysninger om de generelle sociale resultater, der er opnået via investeringspolitikken, og om den metode, der anvendes til at måle disse resultater

b)

en redegørelse for frasalg, som måtte have fundet sted i forbindelse med kvalificerede porteføljevirksomheder

c)

en beskrivelse af, om der er sket frasalg af andre aktiver i kvalificerede sociale iværksætterfonde, som ikke er investeret i kvalificerede porteføljevirksomheder på grundlag af kriterierne i artikel 14, stk. 1, litra f)

d)

et sammendrag af de aktiviteter, som forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde har indledt i forbindelse med de kvalificerede porteføljevirksomheder som omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra l)

e)

oplysninger om investeringernes art og formål, dog ikke om kvalificerede investeringer som omhandlet i artikel 5, stk. 1.

a)

identiteten af forvalteren og alle andre leverandører af tjenesteydelser, som forvalteren har indgået aftale med i forbindelse med forvaltningen af de kvalificerede sociale iværksætterfonde, og en beskrivelse af disses opgaver

b)

beløbsstørrelsen af det kapitalgrundlag, der er til rådighed for forvalteren, og en detaljeret redegørelse for, hvorfor forvalteren finder kapitalgrundlaget tilstrækkeligt til at opretholde tilstrækkelige menneskelige og tekniske ressourcer, som er nødvendige for en korrekt forvaltning af dennes kvalificerede sociale iværksætterfonde

c)

en beskrivelse af den kvalificerede sociale iværksætterfonds investeringsstrategi og -målsætninger, herunder:

d)

de positive indvirkninger, som er målet for den kvalificerede sociale iværksætterfonds investeringspolitik, og, hvor det er relevant, realistiske fremskrivninger af sådanne resultater og oplysninger om tidligere resultater på dette område

e)

de metoder, der anvendes til måling af sociale indvirkninger

f)

en beskrivelse af andre aktiver end kvalificerede porteføljevirksomheder og den fremgangsmåde og de kriterier, der anvendes til at udvælge disse aktiver, medmindre der er tale om kontanter eller kontantlignende instrumenter

g)

en beskrivelse af den kvalificerede sociale iværksætterfonds risikoprofil og af eventuelle risici i forbindelse med de aktiver, som fonden kan investere i, eller de investeringsmetoder, der kan anvendes

h)

en beskrivelse af den kvalificerede sociale iværksætterfonds værdiansættelsesprocedure og i givet fald af prissætningsmodeller til værdiansættelse af aktiver, herunder de metoder, der anvendes til at værdiansætte kvalificerede porteføljevirksomheder

i)

en beskrivelse af, hvordan vederlaget til forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde beregnes

j)

en beskrivelse af alle relevante omkostninger med angivelse af de maksimale beløb

k)

den kvalificerede sociale iværksætterfonds historiske finansielle resultater, hvis disse oplysninger er tilgængelige

l)

den forretningsservice og øvrige hjælpetjenester, som forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde yder, eller som leveres af tredjeparter for at fremme udviklingen, væksten og i et vist omfang den løbende drift i de kvalificerede porteføljevirksomheder, som den kvalificerede sociale iværksætterfond investerer i, eller, hvis disse tjenester eller aktiviteter ikke leveres eller udøves, en begrundelse herfor

m)

en beskrivelse af de procedurer, efter hvilke den kvalificerede sociale iværksætterfond kan ændre sin investeringsstrategi eller investeringspolitik eller begge.

a)

indholdet af de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra c)-f) og l)

b)

hvordan de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra c)-f) og l), kan præsenteres på en ensartet måde for at sikre størst mulig sammenlignelighed.

a)

identiteten af de personer, som faktisk udøver erhvervsvirksomheden med forvaltning af kvalificerede sociale iværksætterfonde

b)

identiteten af de kvalificerede sociale iværksætterfonde, hvis andele skal markedsføres, og deres investeringsstrategier

c)

oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde kravene i kapital II

d)

en liste over de medlemsstater, hvor forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde har til hensigt at markedsføre de enkelte kvalificerede sociale iværksætterfonde

e)

en liste over de medlemsstater, hvor forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde har etableret eller har til hensigt at etablere kvalificerede sociale iværksætterfonde.

a)

de personer, der faktisk udøver erhvervsvirksomheden med forvaltning af kvalificerede sociale iværksætterfonde, har et tilstrækkeligt godt omdømme og har passende erfaring også i forhold til de investeringsstrategier, som forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde følger

b)

de i stk. 1 krævede oplysninger er fuldstændige

c)

de foranstaltninger, der er indberettet i overensstemmelse med stk. 1, litra c), er hensigtsmæssige med henblik på opfyldelse af kravene i kapitel II

d)

den liste, der oplyses i henhold til stk. 1, litra e), viser, at alle kvalificerede sociale iværksætterfonde er etableret i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra b), nr. iii).

a)

en ny kvalificeret social iværksætterfond

b)

en eksisterende kvalificeret social iværksætterfond i en medlemsstat, som ikke er nævnt i listen omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra d).

a)

anmode om adgang til ethvert dokument i enhver form og modtage eller tage en kopi deraf

b)

kræve, at forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde omgående afgiver oplysninger

c)

kræve oplysninger fra enhver person vedrørende de aktiviteter, som udøves af forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde eller af den kvalificerede sociale iværksætterfond

d)

aflægge anmeldte eller uanmeldte kontrolbesøg

e)

træffe passende foranstaltninger til at sikre, at en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde fortsat overholder denne forordning

f)

udstede et påbud for at sikre, at en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde opfylder kravene i denne forordning og afholder sig fra at gentage adfærd, som kan indebære en overtrædelse af nærværende forordning.

a)

i strid med artikel 5 ikke opfylder kravene om porteføljesammensætning

b)

i strid med artikel 6 markedsfører andele og aktier i en kvalificeret social iværksætterfond til ikke-berettigede investorer

c)

anvender betegnelsen »EuSEF« uden at være registreret i overensstemmelse med artikel 15

d)

anvender betegnelsen »EuSEF« til markedsføring af fonde, der ikke er etableret i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra b), nr. iii)

e)

har opnået en registrering gennem falske erklæringer eller andre ulovlige midler i strid med artikel 15

f)

under udøvelsen af sine aktiviteter undlader at handle ærligt eller redeligt eller med passende dygtighed, omhu eller hurtighed i strid med artikel 7, litra a)

g)

undlader at anvende passende politikker og procedurer til forebyggelse af uregelmæssigheder i strid med artikel 7, litra b)

h)

gentagne gange undlader at opfylde kravene i artikel 13 vedrørende årsrapporten

i)

gentagne gange undlader at overholde kravet om, at investorerne skal modtage oplysninger i overensstemmelse med artikel 14.

a)

træffe foranstaltninger til at sikre, at en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde overholder artikel 5 og 6, artikel 7, litra a) og b), og artikel 13, 14 og 15

b)

forbyde anvendelse af betegnelsen »EuSEF« og slette forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde fra registret.

a)

det omfang, hvori forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde i forskellige medlemsstater har anvendt betegnelsen »EuSEF«, inden for landets grænser eller på tværs af grænser

b)

den geografiske og sektorielle fordeling af de kvalificerede sociale iværksætterfondes investeringer

c)

hensigtsmæssigheden af de i artikel 14 anførte krav til oplysninger, navnlig hvorvidt de er tilstrækkelige til at gøre det muligt for investorerne at træffe en velfunderet investeringsbeslutning

d)

kvalificerede sociale iværksætterfondes anvendelse af de forskellige kvalificerede investeringer og hvilken indvirkning, dette har haft på udviklingen af sociale virksomheder i hele Unionen

e)

det hensigtsmæssige i at oprette et europæisk mærke for »sociale virksomheder«

f)

muligheden for at tillade sociale iværksætterfonde etableret i et tredjeland at anvende betegnelsen »EuSEF« under hensyntagen til erfaringen med anvendelsen af Kommissionens henstilling vedrørende foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet

g)

den praktiske anvendelse af kriterierne for afgrænsning af kvalificerede porteføljevirksomheder og virkningerne heraf for udviklingen af sociale virksomheder i hele Unionen og deres positive sociale indvirkning

h)

en analyse af de procedurer, som er gennemført af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, med henblik på at måle den positive sociale indvirkning af de kvalificerede porteføljevirksomheder, der er omhandlet i artikel 10, og en vurdering af mulighederne for at indføre harmoniserede standarder for at måle de sociale indvirkninger på EU-plan på en måde, der er i overensstemmelse med EU’s socialpolitik

i)

muligheden for at udvide markedsføringen af kvalificerede sociale iværksætterfonde til også at omfatte private investorer

j)

det hensigtsmæssige i at medregne kvalificerede sociale iværksætterfonde under berettigede aktiver efter direktiv 2009/65/EF

k)

det hensigtsmæssige i supplere forordningen med en depositarordning

l)

en undersøgelse af mulige skattemæssige hindringer for sociale iværksætterfonde og en vurdering af mulige skattemæssige incitamenter, der har til formål at tilskynde socialt iværksætteri i Unionen

m)

en evaluering af eventuelle barrierer, der måtte have hindret investorerne i at anvende betegnelsen »EuSEF«, herunder indvirkningen af anden EU-lovgivning af tilsynsmæssig karakter på institutionelle investorer.

a)

senest den 22. juli 2017 for så vidt angår litra a) til e), og litra g) til m), og

b)

senest den 22. juli 2015 for så vidt angår litra f).

25.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/39

(1)

Den 26.marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag om at iværksætte en ny strategi, »Europa 2020«. Et af de prioriterede områder i Europa 2020-strategien er bæredygtig vækst, som skal opnås ved at fremme en mere ressourceeffektiv, mere bæredygtig og mere konkurrencedygtig økonomi. Denne strategi placerede energiinfrastrukturer i forreste række som led i flagskibsinitiativet »Et ressourceeffektivt Europa« og understregede behovet for hurtigst muligt at opgradere Europas net og sammenkoble dem til et kontinentalt net, navnlig for at kunne integrere energi fra vedvarende energikilder.

(2)

Det mål, som blev aftalt i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002, om at alle medlemsstater skal have et niveau for elsammenkoblinger svarende til mindst 10 % af deres installerede produktionskapacitet, er endnu ikke nået.

(3)

Kommissionens meddelelse »Prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter — en plan for et integreret europæisk energinet« fulgt af Rådets konklusioner af 28. februar 2011 og Europa-Parlamentets beslutning (4) efterlyste en ny energiinfrastrukturpolitik for at optimere netudviklingen på europæisk plan for perioden frem til 2020 og derefter, for at sætte Unionen i stand til at nå sine centrale energipolitiske mål for konkurrenceevne, bæredygtighed og forsyningssikkerhed.

(4)

Det Europæiske Råd understregede den 4. februar 2011 behovet for at modernisere og udvide Europas energiinfrastruktur og at sammenkoble net på tværs af grænserne med henblik på at operationalisere solidaritet mellem medlemsstaterne, at give mulighed for alternative forsynings- eller transitruter og energikilder og at udvikle vedvarende energikilder, som kan konkurrere med traditionelle energikilder. Rådet slog fast, at ingen medlemsstat bør være isoleret i forhold til de europæiske gas- og elnet efter 2015 eller opleve, at dens energiforsyningssikkerhed bringes i fare, på grund af mangel på relevante forbindelser.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1364/2006/EF (5) opstiller et sæt retningslinjer for transeuropæiske net på energiområdet (TEN-E). Disse retningslinjer har som mål at understøtte gennemførelsen af Unionens indre marked for energi og samtidig fremme rationel produktion, transport, distribution og anvendelse af energiressourcerne, at mindske isolationen af ugunstigt stillede regioner og ø-regioner, at sikre og diversificere Unionens energiforsyninger, -kilder og -ruter, herunder også gennem samarbejde med tredjelande, og at bidrage til en bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse.

(6)

Evalueringen af de nuværende TEN-E-rammer har tydeligt vist, at selv om disse rammer ydede et positivt bidrag til udvalgte projekter ved at give dem større politisk synlighed, så manglede de vision og fokus og var ikke fleksible nok til at udfylde de konstaterede infrastrukturhuller. Unionen bør derfor øge sine bestræbelser på at imødegå fremtidens udfordringer på dette område, og der bør tages behørigt hensyn til indkredsningen af mulige fremtidige mangler inden for udbud og efterspørgsel af energi.

(7)

En hurtigere fornyelse af eksisterende energiinfrastruktur og etablering af ny energiinfrastruktur er afgørende for at opfylde Unionens energi- og klimapolitiske mål, som består i gennemførelsen af det indre marked for energi, sikring af forsyningssikkerheden, navnlig for gas og olie, reducering af drivhusgasemissionerne med 20 % (30 %, hvis de rette betingelser er til stede), forøgelse af andelen af energi fra vedvarende energikilder i slutenergiforbruget til 20 % (6) og forøgelse af energieffektiviteten med 20 % frem til 2020, hvormed fremskridt inden for energieffektivitet kan bidrage til at reducere behovet for anlæggelse af ny infrastruktur. Samtidig skal Unionen forberede sin infrastruktur på yderligere omstilling til kulstoffattige energiformer på længere sigt frem til 2050. Denne forordning bør derfor også kunne omfatte eventuelle fremtidige EU-mål på det energi- og klimapolitiske område.

(8)

Det indre marked for energi er fortsat opsplittet på grund af utilstrækkelige sammenkoblinger mellem de enkelte landes energinet og den underoptimale udnyttelse af den eksisterende energiinfrastruktur, selv om Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas (8) fastsætter regler om et indre marked for energi. Integrerede net, som dækker hele Unionen, og anlæggelse af intelligente net er dog af afgørende betydning for at sikre et konkurrencedygtigt og velfungerende integreret marked, for at opnå en optimal udnyttelse af energiinfrastruktur, for øget energieffektivitet og integration af spredte vedvarende energikilder og for fremme af vækst, beskæftigelse og en bæredygtig udvikling.

(9)

Unionens energiinfrastruktur bør forbedres med henblik på forebyggelse af tekniske sammenbrud og øget modstandsdygtighed over for sådanne sammenbrud, naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, klimaforandringers negative konsekvenser og trusler mod dens sikkerhed, navnlig hvad angår europæisk kritisk infrastruktur omhandlet i Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre (9).

(10)

Transport af olie gennem landledninger snarere end over vand kan yde et betydeligt bidrag til reduktion af den miljømæssige risiko, der er forbundet med olietransport.

(11)

Betydningen af intelligente net, når det gælder om at nå Unionens energipolitiske mål, erkendes i Kommissionens meddelelse af 12. april 2011 om »Intelligente forsyningsnet: fra innovation til etablering«.

(12)

Energilagre og modtagelses-, oplagrings-, forgasnings- eller trykfaldsfaciliteter til flydende naturgas (LNG) eller komprimeret naturgas (CNG) spiller en stadig større rolle i forbindelse med etableringen af den europæiske energiinfrastruktur. Udvidelsen af sådan energiinfrastruktur-anlæg indgår som et betydeligt element i en velfungerende netinfrastruktur.

(13)

I Kommissionens meddelelse af 7. september 2011, »EU's energipolitik: Samarbejde med partnere uden for EU«, blev det understreget, at der er et behov for, at Unionen inddrager fremme af energiinfrastrukturudvikling i relationerne med tredjelande for at støtte samfundsøkonomisk udvikling uden for Unionen. Unionen bør fremme infrastrukturprojekter, som forbinder Unionens energinet med tredjelandes net, især med nabolande og med lande, med hvilke Unionen specifikt har etableret et energisamarbejde.

(14)

For at sikre spændings- og frekvensstabilitet er det nødvendigt i særlig grad at rette opmærksomheden mod stabiliteten af det europæiske elektricitetsnet under de skiftende betingelser, der opstår som følge af den voksende tilgang af energi fra vedvarende ressourcer, der efter deres natur varierer.

(15)

Investeringsbehovet frem til 2020 for el- og gastransmissionsinfrastruktur af europæisk betydning er blevet anslået til ca. 200 mia. EUR. Den betydelige stigning i investeringerne sammenlignet med tendensen indtil nu og nødvendigheden af hurtig gennemførelse af prioriteringerne på energiinfrastrukturområdet forudsætter en ny tilgang til, hvordan energiinfrastruktur, og herunder især grænseoverskridende energiinfrastruktur, reguleres og finansieres.

(16)

I arbejdsdokumentet med titlen »Investeringsbehov og -huller inden for infrastruktur« fra Kommissionens tjenestegrene til Rådets møde den 10. juni 2011 blev det understreget, at ca. halvdelen af de samlede investeringer, som er nødvendige i årtiet frem til 2020, er i fare for ikke at finde sted eller ikke finde sted i tide som følge af hindringer i forbindelse med udstedelse af tilladelser, reguleringsmæssige spørgsmål og finansiering.

(17)

Denne forordning fastsætter regler for den rettidige udvikling og interoperabilitet af de transeuropæiske energinet med sigte på at nå de energipolitiske mål i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om at sikre et velfungerende indre marked for energi, sikre forsyningssikkerheden i Unionen, fremme energieffektivitet og energibesparelser og udviklingen af nye og vedvarende former for energi samt fremme sammenkoblingen af energinet. Ved at forfølge disse mål bidrager denne forordning til en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og medfører positive virkninger for hele Unionen for så vidt angår konkurrenceevne og økonomisk, social og territorial samhørighed.

(18)

Det er afgørende for udviklingen af transeuropæiske net og deres effektive sammenkobling at sikre operationel koordination mellem el-transmissionssystemoperatører (TSO'er). For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (10) bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (11). Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af retningslinjerne for gennemførelse af den operationelle koordination mellem el-TSO'er på EU-plan, eftersom disse retningslinjer generelt skal gælde for alle TSO'er.

(19)

Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (»Agenturet«), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 (12), er tillagt betydelige tillægsopgaver i henhold til nærværende forordning og bør gives ret til at opkræve afgifter for visse af disse tillægsopgaver.

(20)

Kommissionen har i tæt samråd med alle medlemsstaterne og interesseparter fastlagt 12 strategiske prioriteringer for transeuropæiske energiinfrastrukturprojekter, og gennemførelsen af disse inden 2020 er afgørende for, om Unionen kan nå sine energi- og klimapolitiske mål. Prioriteringerne dækker forskellige geografiske regioner eller tematiske områder inden for eltransmission og -oplagring, gastransmission og -oplagring og infrastruktur til flydende eller komprimeret naturgas, intelligente net, elmotorveje og infrastruktur til transport af kuldioxid og olie.

(21)

Projekter af fælles interesse bør opfylde fælles, gennemsigtige og objektive kriterier på baggrund af deres bidrag til de energipolitiske mål. På el- og gasområdet bør de foreslåede projekter, med henblik på at være berettiget til at blive optaget på den anden og efterfølgende EU-lister, være en del af den seneste foreliggende ti-årige netudviklingsplan. Denne plan bør navnlig tage hensyn til Det Europæiske Råds konklusioner af 4. februar 2011 for så vidt angår behovet for at integrere energimarkeder i fjerntliggende områder.

(22)

Der bør oprettes regionale grupper, som foreslår og gennemgår projekter af fælles interesse, på hvilken baggrund der opstilles regionale lister over projekter af fælles interesse. For at sikre en bred konsensus bør de regionale grupper sikre et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne, de nationale regulerende myndigheder, projektiværksættere og relevante interesseparter. Samarbejdet bør så vidt muligt baseres på de nationale regulerende myndigheders bestående regionale samarbejdsstrukturer med TSO'er og andre strukturer, der er etableret af medlemsstaterne og Kommissionen. I forbindelse med dette samarbejde bør de nationale regulerende myndigheder, hvor det er nødvendigt, rådgive de regionale grupper, blandt andet om gennemførligheden af de reguleringsmæssige aspekter af de foreslåede projekter og om gennemførligheden af den foreslåede tidsplan for myndighedsgodkendelsen.

(23)

Med henblik på at sikre, at EU-listen over projekter af fælles interesse (»EU-listen«) begrænses til de projekter, der bidrager mest til gennemførelsen af de prioriterede strategiske energiinfrastrukturkorridorer og -områder, bør beføjelsen til at vedtage og revidere EU-listen delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, samtidig med at medlemsstaternes ret til at godkende projekter af fælles interesse vedrørende deres område respekteres. Ifølge analyser, der er foretaget som led i den konsekvensanalyse, der var vedlagt forslaget, der har ført til denne forordning, anslås antallet af sådanne projekter til ca. 100 på elområdet og 50 på gasområdet. I betragtning af dette skøn og af behovet for at sikre, at denne forordnings mål nås, bør det samlede antal projekter af fælles interesse holdes på et håndterligt niveau og bør derfor ikke væsentligt overstige 220. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(24)

Der bør opstilles en ny EU-liste hvert andet år. Projekter af fælles interesse, der er færdiggjort eller ikke længere opfylder de relevante kriterier og krav som fastsat i denne forordning, bør ikke fremgå af den næste EU-liste. Af denne grund bør igangværende projekter af fælles interesse, som skal opføres på den næste EU-liste, underlægges den samme udvælgelsesproces for opstilling af regionale lister og EU-listen som foreslåede projekter. Der bør imidlertid drages omsorg for at begrænse den heraf følgende administrative byrde så meget som muligt, eksempelvis ved i videst muligt omfang at anvende de oplysninger, der tidligere er blevet indsendt, og ved at tage årsberetningerne for projekterne i betragtning.

(25)

Projekter af fælles interesse bør gennemføres så hurtigt som muligt og overvåges nøje og evalueres, samtidig med at den administrative byrde for projektiværksættere holdes på et minimum. Kommissionen bør udpege EU-koordinatorer for projekter, som er i særlige vanskeligheder.

(26)

Tilladelsesprocesserne bør hverken indebære administrative byrder, som ikke står i et rimeligt forhold til størrelsen og kompleksiteten af et projekt eller skabe hindringer for udviklingen af de transeuropæiske net og markedsadgang. Rådskonklusionerne af 19. februar 2009 understregede behovet for at identificere og fjerne hindringer for investeringer, herunder også ved hjælp af strømlining af planlægnings- og høringsprocedurer. Disse konklusioner blev styrket yderligere af konklusionerne fra Det Europæiske Råd af 4. februar 2011, hvor det igen blev understreget, hvor vigtigt det er at strømline og forbedre tilladelsesprocesserne, samtidig med at de enkelte landes kompetencer respekteres.

(27)

Planlægningen og gennemførelsen af EU-projekter af fælles interesse inden for energi-, transport- og telekommunikationsinfrastruktur bør samordnes for at skabe synergier, hvor dette giver mening ud fra et overordnet hensyn til økonomiske, tekniske eller miljømæssige aspekter eller fysisk planlægning og under behørig hensyntagen til de relevante sikkerhedsaspekter. Således vil der under planlægningen af de forskellige transeuropæiske net kunne gives præference til integration mellem transport, kommunikation og energinet med henblik på at sikre, at mindst muligt areal optages, samtidig med at det i videst muligt omfang sikres, at eksisterende eller nedlagte strækninger genanvendes, således at de sociale, økonomiske, miljømæssige og finansielle konsekvenser reduceres mest muligt.

(28)

Projekter af fælles interesse bør have »prioriteret status« på nationalt plan for at sikre en hurtig administrativ behandling. Projekter af fælles interesse bør af de kompetente myndigheder behandles som værende i offentlighedens interesse. Der bør på nøje fastlagte betingelser gives tilladelser til projekter, som har en negativ miljøvirkning, hvis der er tale om hensynet til overordnede samfundsinteresser, såfremt samtlige betingelser i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (13) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (14) er opfyldt.

(29)

Oprettelsen af en kompetent myndighed eller kompetente myndigheder på nationalt plan, som integrerer eller samordner alle tilladelsesprocesser (»one-stop shop«), bør mindske kompleksiteten, øge effektiviteten og gennemskueligheden og medvirke til et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne. De kompetente myndigheder bør være operationelle så hurtigt som muligt efter deres udpegelse.

(30)

Selv om der allerede findes fastsatte standarder for offentlighedens deltagelse i miljøbeslutningsprocessen, er der behov for yderligere foranstaltninger for at sikre de bedst mulige standarder for gennemsigtighed og offentlighedens deltagelse i alle relevante spørgsmål i forbindelse med tilladelsesprocessen for projekter af fælles interesse.

(31)

En korrekt og samordnet gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (15), af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (16), i relevant omfang, af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, undertegnet i Århus den 25. juni 1998 (17) (»Århuskonventionen«) og af konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (»Espookonventionen«) bør sikre, at der sker en harmonisering af de væsentligste principper for vurdering af indvirkningerne på miljøet, herunder i en grænseoverskridende sammenhæng. Medlemsstaterne bør samordne deres vurderinger af projekter af fælles interesse og gennemføre fælles vurderinger, hvor det er muligt. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at udveksle bedste praksis og administrativ kapacitetsopbygning til tilladelsesprocesser.

(32)

Det er vigtigt at få effektiviseret og forbedret tilladelsesprocesserne, samtidig med at nationale kompetencer og procedurer for etablering af ny infrastruktur i videst muligt omfang respekteres med behørig hensyn til nærhedsprincippet. I betragtning af hvor meget det haster med at udvikle energiinfrastrukturer, må en forenkling af tilladelsesprocesserne ledsages af en klar frist for den afgørelse, der skal træffes af de respektive myndigheder om at bygge projektet. Denne frist bør stimulere en mere effektiv fastlæggelse og håndtering af procedurer og bør under ingen omstændigheder svække de høje standarder for miljøbeskyttelse og offentlighedens deltagelse. Med hensyn til de maksimale tidsfrister, der er fastsat i denne forordning, vil medlemsstaterne dog stadig kunne bestræbe sig på yderligere at afkorte disse, hvis det er muligt. De kompetente myndigheder bør sikre, at tidsfristerne overholdes, og medlemsstaterne bør bestræbe sig på at sikre, at klager vedrørende den materielle eller processuelle lovlighed af en samlet afgørelse behandles så effektivt som muligt.

(33)

Medlemsstaterne kan, hvor de anser det for hensigtsmæssigt, lade deres samlede afgørelser omfatte beslutninger, der er truffet i forbindelse med: forhandlinger med individuelle jordejere om tilladelse til adgang til, ejerskab af eller råderet over fast ejendom; fysisk planlægning, der fastsætter den overordnede arealanvendelse i en afgrænset region, herunder anden udvikling såsom landeveje, jernbaner, bygninger og naturbeskyttelsesområder, og som ikke iværksættes specifikt til det planlagte projekts formål; udstedelse af driftstilladelser. Hvad angår tilladelsesprocesserne, vil et projekt af fælles interesse kunne omfatte relateret infrastruktur i det omfang, det er nødvendigt for, at projektet kan opbygges eller fungere.

(34)

Denne forordning, og herunder navnlig bestemmelserne om tilladelsesprocessen, offentlighedens deltagelse og gennemførelsen af projekter af fælles interesse, bør gælde med forbehold af international ret og EU-ret, herunder bestemmelser vedrørende beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed, og bestemmelser, som er vedtaget i henhold til den fælles fiskeri- og havpolitik.

(35)

Udgifterne til udvikling, anlægsarbejder, drift og vedligeholdelse af projekter af fælles interesse bør som hovedregel udelukkende afholdes af brugerne af infrastrukturen. Projekter af fælles interesse bør være berettiget til grænseoverskridende omkostningsfordeling, hvis en vurdering af markedsefterspørgslen eller af den forventede indvirkning på tarifferne indikerer, at udgifterne ikke kan forventes at blive dækket af indtægterne fra de tariffer, der betales af brugerne af infrastrukturen.

(36)

Grundlaget for drøftelserne om den hensigtsmæssig fordeling af omkostningerne bør være analysen af et infrastrukturprojekts omkostninger og fordele på grundlag af en harmoniseret metode til analyse af energisystemet som helhed inden for rammerne af de ti-årige netudviklingsplaner, der udarbejdes af de europæiske netværk af transmissionssystemoperatører, jf. forordning (EF) nr. 714/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (18), og som gennemgås af Agenturet. Denne analyse kan tage indikatorerne og de hertil svarende referenceværdier for sammenligning af investeringsomkostninger pr. enhed med i betragtning.

(37)

I et stadig mere integreret indre marked for energi er der brug for klare og gennemsigtige regler for grænseoverskridende omkostningsfordeling for at fremskynde investeringer i grænseoverskridende infrastruktur. Det Europæiske Råd af 4. februar 2011 mindede om, hvor vigtigt det er at fremme en reguleringsmæssig ramme, som tiltrækker investeringer i net, niveauer for tarifferne, som stemmer overens med finansieringsbehovene, og en passende omkostningsfordeling for grænseoverskridende investeringer, samtidig med at konkurrencen og konkurrenceevnen forbedres og under hensyntagen til virkningerne for forbrugerne. De nationale regulerende myndigheder bør i forbindelse med beslutningstagning om grænseoverskridende omkostningsfordeling sikre, at indvirkningen heraf på de nationale tariffer ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde for forbrugerne. De nationale regulerende myndigheder bør også forebygge risikoen for dobbelt støtte til projekter ved, at de tager de faktiske eller anslåede udgifter og indtægter i betragtning. Disse udgifter og indtægter bør kun tages i betragtning, for så vidt som de er udformet til at dække de pågældende omkostninger og i størst muligt omfang er knyttet til projektet/projekterne. Tager en investeringsanmodning fordele uden for den pågældende medlemsstat med i betragtning, bør de nationale regulerende myndigheder rette henvendelse til de relevante TSO'er vedrørende den projektspecifikke cost-benefit-analyse.

(38)

Den nuværende lovgivning for det indre energimarked kræver, at tarifferne for adgang til gas- og elnet giver passende incitamenter til investeringer. Ved anvendelsen af lovgivningen for det indre energimarked, bør de nationale regulerende myndigheder sikre en stabil og forudsigelig reguleringsmæssig ramme med incitamenter til projekter af fælles interesse, herunder langsigtede incitamenter, der står i et rimeligt forhold til projektets specifikke risici. Dette gælder især for nyskabende transmissionsteknologi for elektricitet, som giver mulighed for omfattende integration af vedvarende energi, af distribuerede energiressourcer eller af efterspørgselsreaktion i sammenkoblede net, og for gastransmissionsinfrastruktur, som giver markedet forbedret kapacitet eller yderligere fleksibilitet med henblik på kortfristede handler eller backup-forsyning i tilfælde af forsyningsafbrydelser.

(39)

Denne forordning finder kun anvendelse på udstedelsen af tilladelser til, offentlig deltagelse i og reguleringsmæssig behandling af projekter af fælles interesse, som disse er defineret i denne forordning. Medlemsstaterne kan ikke desto mindre i kraft af deres nationale ret anvende de samme eller lignende bestemmelser på andre projekter, som ikke har status af projekter af fælles interesse inden for denne forordnings anvendelsesområde. For så vidt angår de reguleringsmæssige incitamenter kan medlemsstaterne i kraft af deres nationale ret anvende de samme eller lignende bestemmelser på projekter af fælles interesse under kategorien elektricitetslagring.

(40)

Medlemsstater, der på nuværende tidspunkt ikke har bestemmelser om den juridiske status af størst mulige nationale betydning, der kan gives til energiinfrastrukturprojekter i forbindelse med tilladelsesprocesser, bør overveje at indføre en sådan status, navnlig ved at evaluere, hvorvidt dette vil medføre en hurtigere tilladelsesproces.

(41)

Det europæiske genopretningsprogram for energiområdet etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 (19) har demonstreret merværdien af at mobilisere privat finansiering ved hjælp af en betydelig finansiel støtte fra Unionen til gennemførelsen af projekter af europæisk betydning. Det Europæiske Råd af 4. februar 2011 anerkendte, at nogle energiinfrastrukturprojekter måske kræver en begrænset offentlig finansiering for at mobilisere private midler. På baggrund af den økonomiske og finansielle krise og budgetmæssige begrænsninger, bør målrettet støtte gennem tilskud og finansielle instrumenter udvikles under den kommende flerårige finansielle ramme; det vil tiltrække nye investorer til prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder, samtidig med at Unionens budgetmæssige bidrag holdes på et minimum. De relevante foranstaltninger bør trække på erfaringerne fra pilotfasen efter indførelsen af projektobligationer til finansiering af infrastrukturprojekter.

(42)

Projekter af fælles interesse inden for elektricitet, gas og kuldioxid bør være berettigede til at modtage finansiel støtte fra Unionen til undersøgelser og — under visse omstændigheder — til anlægsarbejder, så snart finansieringen står til rådighed under den relevante forordning om en Connecting Europe-facilitet, i form af tilskud eller i form af innovative finansielle instrumenter. Det sikrer, at der kan ydes en skræddersyet støtte til de projekter af fælles interesse, som ikke er levedygtige under de eksisterende reguleringsmæssige rammer og markedsvilkår. Det er vigtigt at forhindre konkurrenceforvridning, navnlig mellem projekter, som bidrager til opnåelsen af samme EU-prioriterede korridor. Den finansielle bistand bør sikre den fornødne synergi med strukturfondsmidler, der skal finansiere intelligente energidistributionsnet af lokal eller regional betydning. Der gælder en tretrinsmodel for investeringer i projekter af fælles interesse. For det første bør markedet have prioritet til at investere. For det andet, hvis investeringerne ikke foretages af markedet, bør de reguleringsmæssige løsninger forsøges anvendt, om nødvendigt ved at de relevante reguleringsmæssige rammer justeres, og korrekt anvendelse af de relevante reguleringsmæssige rammer bør sikres. For det tredje bør der, hvis de første to trin ikke er i stand til at frembringe de fornødne investeringer i projekter af fælles interesse, kunne ydes finansiel støtte fra Unionen, hvis projektet af fælles interesse opfylder de gældende kriterier for berettigelse.

(43)

Målet for denne forordning, nemlig udvikling og interoperabilitet af de transeuropæiske energinet og forbindelser til sådanne net, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(44)

Forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(45)

Beslutning nr. 1364/2006/EF bør derfor ophæves —

a)

vedrører udpegelsen af projekter af fælles interesse, der er nødvendige for at gennemføre prioriterede korridorer og områder, som er omfattet af de energiinfrastrukturkategorier for el, gas, olie og kuldioxid, der er anført i bilag II (»energiinfrastrukturkategorier«)

b)

fremmer rettidig gennemførelse af projekter af fælles interesse ved at effektivisere, samordne tættere og fremskynde tilladelsesprocessen og fremme offentlighedens deltagelse

c)

fastlægger regler og vejledning for den grænseoverskridende fordeling af omkostninger og risikorelaterede incitamenter for projekter af fælles interesse

d)

fastlægger betingelserne for, hvornår projekter af fælles interesse kan modtage finansiel støtte fra Unionen.

a)

skal hvert enkelt forslag til et projekt af fælles interesse godkendes af de medlemsstater, hvis territorium projektet vedrører; hvis en medlemsstat beslutter ikke at godkende, fremlægger den en behørig begrundelse herfor for den relevante gruppe

b)

inddrager den i sine betragtninger rådgivning fra Kommissionen, som har til formål at tilsikre et håndterbart samlet antal projekter af fælles interesse.

a)

sikre, at kun projekter, der opfylder kriterierne i artikel 4, optages på listen

b)

sikre tværregional sammenhæng under hensyntagen til udtalelsen fra Agenturet, jf. bilag III, afsnit 2, punkt 12

c)

tage eventuelle udtalelser fra medlemsstaterne, jf. bilag III, afsnit 2, punkt 9, i betragtning, og

d)

bestræbe sig på at tilsikre et håndterbart samlet antal projekter af fælles interesse på EU-listen.

a)

projektet er nødvendigt for mindst én af de prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder

b)

de potentielle, samlede fordele ved projektet, som vurderet i henhold til de respektive specifikke kriterier i stk. 2, overstiger omkostningerne, herunder også på lang sigt, og

c)

projektet opfylder ét eller flere af følgende kriterier:

a)

for så vidt angår projekter vedrørende eltransmission og -oplagring, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorierne i bilag II, punkt 1, litra a)-d), skal projektet bidrage væsentligt til mindst et af følgende specifikke kriterier:

b)

for så vidt angår gasprojekter, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorierne i bilag II, punkt 2, skal projektet bidrage væsentligt til mindst et af følgende specifikke kriterier:

c)

for så vidt angår projekter vedrørende intelligente elnet, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorien i bilag II, punkt 1, litra e), skal projektet bidrage væsentligt til samtlige følgende specifikke kriterier:

d)

for så vidt angår olietransportprojekter, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorierne i bilag II, punkt 3, skal projektet bidrage væsentligt til samtlige følgende specifikke kriterier:

e)

for så vidt angår kuldioxidtransportprojekter, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorierne i bilag II, punkt 4, skal projektet bidrage væsentligt til samtlige følgende specifikke kriterier:

a)

hvor hastende det enkelte foreslåede projekt er med sigte på opfyldelsen af Unionens energipolitiske mål for markedsintegration, bl.a. gennem ophævelse af mindst én medlemsstats isolation, og konkurrence, bæredygtighed og forsyningssikkerhed

b)

antallet af medlemsstater, der påvirkes af hvert projekt, idet der samtidig sikres lige muligheder for projekter omfattende perifert beliggende medlemsstater

c)

hvert projekts bidrag til territorial samhørighed, og

d)

dets komplementaritet med andre foreslåede projekter.

a)

gennemførligheds- og projekteringsundersøgelser

b)

godkendelse fra nationale regulerende myndigheder eller enhver anden berørt myndighed

c)

anlægsarbejder og ibrugtagning

d)

den tidsplan for tilladelsesprocessen, der er omhandlet i artikel 10, stk. 4, litra b).

a)

fremskridtene for så vidt angår udvikling, bygning og ibrugtagning af projektet, navnlig med hensyn til tilladelses- og høringsprocedurer

b)

eventuelle forsinkelser i forhold til gennemførelsesplanen, årsagerne til disse forsinkelser og eventuelle andre vanskeligheder

c)

hvor det er relevant, en revideret plan for afhjælpning af forsinkelser.

a)

skal de nationale regulerende myndigheder, for så vidt de i artikel 22, stk. 7, litra a), b) eller c), i direktiv 2009/72/EF og 2009/73/EF omtalte bestemmelser finder anvendelse i henhold til den pågældende nationale ret, sikre, at investeringen gennemføres

b)

vælger projektiværksætteren, hvis foranstaltningerne truffet af de nationale regulerende myndigheder i henhold til litra a) ikke finder anvendelse, en tredjepart til at finansiere eller bygge hele eller dele af projektet. Projektiværksætteren skal gøre dette, inden forsinkelsen i forhold til datoen for ibrugtagningen i gennemførelsesplanen overstiger to år

c)

er der ikke valgt en tredjepart i henhold til litra b), kan medlemsstaten eller den nationale regulerende myndighed, hvis medlemsstaten har truffet bestemmelse herom, senest to måneder efter udløbet af fristen i litra b) udpege en tredjepart til at finansiere eller bygge projektet, som skal accepteres af projektiværksætteren

d)

hvis forsinkelsen i forhold til datoen for ibrugtagning i gennemførelsesplanen overstiger to år og to måneder, kan Kommissionen på de i aftalen fastsatte betingelser og i fuld samarbejde med de berørte medlemsstater, iværksætte en indkaldelse af forslag, som er åben for enhver tredjepart, der er i stand til at blive projektiværksætter, med det formål at færdiggøre projektet i henhold til en aftalt tidsplan

e)

hvor litra c) eller d) finder anvendelse, giver den systemoperatør, i hvis område investeringen er beliggende, de gennemførende operatører eller investorer eller tredjeparter alle de oplysninger, der er nødvendige for at realisere investeringen, tilslutter nye aktiver til transmissionsnettet og overordnet set gør sit bedste for at lette gennemførelsen af investeringen og befordre sikker, pålidelig og effektiv drift og vedligeholdelse af projektet af fælles interesse.

a)

fremme projekter, for hvilke vedkommende er udpeget som EU-koordinator, og fremme den grænseoverskridende dialog mellem projektiværksætterne og alle berørte interesseparter

b)

bistå alle parter efter behov i forbindelse med høring af berørte interesseparter og fremskaffe de nødvendige tilladelser til projekter

c)

rådgive projektiværksætterne om finansiering af projektet, hvor det er relevant

d)

sikre, at de berørte medlemsstater sørger for passende støtte og strategisk ledelse i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af projekterne

e)

forelægge Kommissionen en rapport hvert år og, hvor det er relevant, ved udløbet af sit mandat, om de fremskridt, der er gjort med projekterne, og om eventuelle vanskeligheder og hindringer, der sandsynligvis vil føre til en betydelig forsinkelse af ibrugtagningsdatoen for projekterne. Kommissionen fremsender rapporten til Europa-Parlamentet og de berørte grupper.

a)

den kompetente myndighed underretter Kommissionen om uddelegeringen og at oplysningerne heri offentliggøres af enten den kompetente myndighed eller projektiværksætteren på det websted, der er omhandlet i artikel 9, stk. 7

b)

kun én myndighed er ansvarlig for hvert projekt af fælles interesse, fungerer som det eneste kontaktpunkt for projektiværksætteren i forløbet op til, at den samlede afgørelse for et givent projekt af fælles interesse træffes, og samordner fremlæggelsen af alle relevante dokumenter og oplysninger.

a)

Proceduren før indgivelse af ansøgningen finder sted inden for en vejledende periode på to år og dækker perioden mellem datoen for starten af tilladelsesprocessen og datoen for den kompetente myndigheds accept af den indsendte ansøgning.

Denne procedure omfatter udarbejdelse af miljørapporter, som skal udarbejdes af projektiværksætterne.

Med henblik på at fastlægge startdatoen for tilladelsesprocessen anmelder projektiværksætterne skriftligt projektet til den kompetente myndighed i de berørte medlemsstater og medsender en rimeligt detaljeret beskrivelse af projektet. Senest tre måneder efter modtagelsen af denne anmeldelse skal den kompetente myndighed, eventuelt på vegne af andre berørte myndigheder, skriftligt anerkende eller, hvis den mener, at projektet ikke er modent nok til at påbegynde tilladelsesprocessen, skriftligt give afslag på anmeldelsen. I tilfælde af afslag skal den kompetente myndighed begrunde sin afgørelse, herunder på vegne af andre berørte myndigheder. Datoen for underskrift af den kompetente myndigheds anerkendelse af anmeldelsen gælder som startdatoen for tilladelsesprocessen. Er to eller flere medlemsstater involveret, er det datoen for den kompetente myndigheds accept af den sidste anmeldelse, der gælder som startdatoen for tilladelsesprocessen.

b)

Den lovpligtige tilladelsesproces, som ikke må vare længere end et år og seks måneder, dækker perioden fra datoen for accept af den indsendte ansøgning og indtil den kompetente myndighed træffer en samlet afgørelse. Medlemsstaterne kan vælge en kortere frist, hvis det anses for hensigtsmæssigt.

a)

Ved kvittering for anmeldelsen, jf. stk. 1, litra a), fastlægger den kompetente myndighed i nært samarbejde med de øvrige berørte myndigheder, og i hensigtsmæssigt omfang på grundlag af et forslag fra projektiværksætteren, omfanget af den dokumentation og detaljeringsgraden af de oplysninger, som projektiværksætteren skal indgive som en del af ansøgningen med henblik på en samlet afgørelse. Tjeklisten i bilag VI, punkt 1, litra e), danner grundlaget herfor.

b)

Den kompetente myndighed udarbejder i nært samarbejde med projektiværksætteren og andre berørte myndigheder og under hensyntagen til resultaterne af de aktiviteter, der gennemføres i medfør af litra a), en detaljeret tidsplan for tilladelsesprocessen, i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag VI, punkt 2.

For projekter, som passerer grænsen mellem to eller flere medlemsstater, skal de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater udarbejde en fælles tidsplan, hvori de bestræber sig på at sammenpasse deres tidsplaner.

c)

Ved modtagelse af sagsakterne til ansøgningsudkastet fremsætter den kompetente myndighed om nødvendigt og eventuelt på vegne af andre berørte myndigheder yderligere anmodninger til projektiværksætteren om at indsende manglende oplysninger, idet disse kun må vedrøre de punkter, der er omhandlet i litra a). Inden tre måneder efter fremsendelsen af de manglende oplysninger skal den kompetente myndighed skriftligt acceptere behandlingen af ansøgningen. Anmodninger om yderligere oplysninger kan kun fremsættes, hvis de er begrundede i nye omstændigheder.

a)

en projektspecifik cost-benefit-analyse, der er i overensstemmelse med de metoder, der er udarbejdet i henhold til artikel 11, og som tager fordele uden for den pågældende medlemsstat med i betragtning

b)

en forretningsplan, som evaluerer projektets finansielle bæredygtighed, herunder den valgte finansieringsløsning, og, for et projekt af fælles interesse omfattet af kategorien i bilag II, punkt 2, resultaterne af en markedsanalyse, og

c)

hvis projektiværksætterne er enige, et begrundet forslag til en grænseoverskridende omkostningsfordeling.

—

overbelastningsafgifter eller øvrige afgifter

—

indtægter, der stammer fra den kompensationsordning mellem TSO'erne, der er fastsat i artikel 13 i forordning (EF) nr. 714/2009.

a)

en evaluering af de identificerede virkninger, herunder vedrørende nettariffer, for hver af de berørte medlemsstater

b)

en evaluering af den forretningsplan, der er omhandlet i stk. 3, litra b)

c)

regionale eller EU-dækkende positive eksternaliteter, som projektet vil medføre

d)

resultatet af høringen af de berørte projektiværksættere.

a)

en undtagelse fra artikel 32, 33, 34 og artikel 41, stk.6, 8 og 10, i direktiv 2009/73/EF i henhold til artikel 36 i direktiv 2009/73/EF

b)

en undtagelse fra artikel 16, stk. 6, i forordning (EF) nr. 714/2009 eller en undtagelse fra artikel 32 og artikel 37, stk. 6 og 10, i direktiv 2009/72/EF, i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 714/2009

c)

en undtagelse i henhold til artikel 22 i direktiv 2003/55/EF (20), eller

d)

en undtagelse i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1228/2003 (21).

a)

en undtagelse fra artikel 32, 33, 34 og artikel 41, stk.6, 8 og 10, i direktiv 2009/73/EF i henhold til artikel 36 i direktiv 2009/73/EF

b)

en undtagelse fra artikel 16, stk. 6, i forordning (EF) nr. 714/2009 eller en undtagelse fra artikel 32 og artikel 37, stk. 6 og 10, i direktiv 2009/72/EF, i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 714/2009

c)

en undtagelse i henhold til artikel 22 i direktiv 2003/55/EF, eller

d)

en undtagelse i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1228/2003.

a)

reglerne for foregribende investeringer, eller

b)

reglerne for anerkendelse af effektivt afholdte omkostninger, der påløber før projektets ibrugtagning, eller

c)

reglerne om at give yderligere forrentning af den investerede kapital til projektet, eller

d)

enhver anden foranstaltning, der anses for nødvendig og hensigtsmæssig.

a)

de i stk. 1 omhandlede incitamenter på grundlag af en benchmarking af de nationale regulerende myndigheders bedste praksis

b)

fælles metoder til at vurdere de større risici i forbindelse med investeringer i el- og gasinfrastrukturprojekter.

a)

den projektspecifikke cost-benefit-analyse i henhold til artikel 12, stk.3, litra a), dokumenterer tilstedeværelsen af betydelige positive eksternaliteter såsom forsyningssikkerhed, solidaritet eller innovation

b)

projektet har modtaget en afgørelse om grænseoverskridende omkostningsfordeling i henhold til artikel 12; eller for projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorien i bilag II, punkt 1, litra c), og som derfor ikke modtager en afgørelse om grænseoverskridende omkostningsfordeling, skal projektet have til formål at tilvejebringe tjenester på tværs af grænserne, teknologisk innovation og sikkerhed i netdriften på tværs af grænserne

c)

projektet ikke er kommercielt levedygtigt ifølge forretningsplanen og andre vurderinger, som navnlig er foretaget af mulige investorer eller kreditorer eller af den nationale regulerende myndighed. Der tages hensyn til afgørelsen om incitamenter og dens begrundelse, jf. artikel 13, stk. 2, ved vurderingen af projektets kommercielle bæredygtighed.

a)

de fremskridt, der er gjort med planlægning, udvikling, konstruktion og ibrugtagning af projekter af fælles interesse, som er udvalgt i henhold til artikel 3, og, hvis det er relevant, forsinkelser i gennemførelsen og andre opståede vanskeligheder

b)

forpligtede og udbetalte EU-midler til projekter af fælles interesse sammenlignet med den samlede værdi af de støttede projekter af fælles interesse

c)

for så vidt angår el- og gassektoren: udviklingen af niveauet for sammenkobling mellem medlemsstaterne, den tilhørende udvikling i energipriserne og antallet af netsystemsvigt, deres årsager og de dermed forbundne økonomiske omkostninger

d)

tilladelsesprocessen og offentlighedens deltagelse, navnlig:

e)

regulering, navnlig:

f)

denne forordnings effektivitet med hensyn til at bidrage til målene for markedsintegration senest i 2014 og 2015, til klima- og energimålene for 2020, og på længere sigt til overgangen til en lavemissionsøkonomi senest i 2050.

a)

generelle, ajourførte oplysninger, herunder geografiske oplysninger for hvert projekt af fælles interesse

b)

den i artikel 5, stk. 1, omtalte gennemførelsesplan for hvert projekt af fælles interesse

c)

de vigtigste resultater af den cost-benefit-analyse, der udarbejdes på grundlag af de metoder, der er udarbejdet i henhold til artikel 11, for de berørte projekter af fælles interesse, undtagen kommercielt følsomme oplysninger

d)

EU-listen

e)

de midler, som er tildelt og udbetalt af Unionen til hvert enkelt projekt af fælles interesse.

1)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Omkostninger

Omkostningerne ved aktiviteterne i ENTSO'en for elektricitet, jf. artikel 4-12 i denne forordning, og artikel 11 i forordning (EU) nr. 347/2013 påhviler transmissionssystemoperatørerne og medtages i tarifberegningen. De regulerende myndigheder godkender kun disse omkostninger, hvis de er rimelige og hensigtsmæssige.«

3)

I artikel 18 indsættes følgende stykke:

»4a.   Kommissionen kan vedtage retningslinjerne for gennemførelse af den operationelle koordination mellem transmissionssystemoperatører på EU-niveau. Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med og bygge på de netregler, der er omtalt i artikel 6 i denne forordning, og bygge på de vedtagne specifikationer og agenturets udtalelse, jf. artikel 8, stk. 3, litra a), i denne forordning. I forbindelse med vedtagelsen af disse retningslinjer tager Kommissionen hensyn til forskellige regionale og nationale driftsmæssige krav.

Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse undersøgelsesproceduren i artikel 23, stk. 3.«

4)

I artikel 23 tilføjes følgende stykke:

»3.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (26), anvendelse.

1)

Artikel 8, stk. 10, andet afsnit, litra a), affattes således:

2)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Omkostninger

Omkostningerne ved aktiviteterne i ENTSO'en for gas, jf. artikel 4-12 i denne forordning, og artikel 11 i forordning (EU) nr. 347/2013 påhviler transmissionssystemoperatørerne og medtages i tarifberegningen. De regulerende myndigheder godkender kun disse omkostninger, hvis de er rimelige og hensigtsmæssige.«