ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2013.115.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 115

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

56. årgang
25. april 2013


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde ( 1 )

1

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde ( 1 )

18

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 ( 1 )

39

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

25.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 345/2013

af 17. april 2013

om europæiske venturekapitalfonde

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Venturekapital tilvejebringer finansiering til virksomheder, som normalt er meget små, som er nystartede virksomheder, og som har et stort vækst- og ekspansionspotentiale. Endvidere tilvejebringer venturekapitalfonde virksomheder værdifuld ekspertise og viden, forretningsforbindelser, varemærkeværdier (brand-equity) og strategisk rådgivning. Ved at tilvejebringe finansiering og rådgivning til disse virksomheder stimulerer venturekapitalfonde den økonomiske vækst, bidrager til jobskabelsen og mobiliseringen af kapital, fremmer etableringen og udbygningen af innovative virksomheder, øger deres investeringer i forskning og udvikling og skaber iværksætteri, innovation og konkurrenceevne i overensstemmelse med Europa 2020-strategien som fastsat i Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (Europa 2020-strategien) og i forbindelse med medlemsstaternes langsigtede udfordringer, såsom dem, der er angivet i rapporten fra det europæiske strategi- og politikanalysesystem fra marts 2012 med titlen »Global Trends 2030 — citizens in an interconnected and polycentric world«.

(2)

Det er nødvendigt at skabe et fælles regelsæt for brug af betegnelsen »EuVECA« for kvalificerende venturekapitalfonde, særlig for porteføljesammensætningen i de fonde, som opererer under denne betegnelse, deres berettigede investeringsmål, de investeringsredskaber, de kan anvende, og de kategorier af investorer, som er berettigede til at investere i fondene i henhold til ensartede bestemmelser i Unionen. I mangel af et sådant fælles regelsæt er der en risiko for, at medlemsstaterne træffer forskellige foranstaltninger på nationalt niveau, som vil få en direkte negativ indvirkning på og skabe forhindringer for et velfungerende indre marked, eftersom venturekapitalfonde, som ønsker at operere i hele Unionen, vil være underlagt forskellige regler i forskellige medlemsstater. Endvidere kan forskellige kvalitetskrav til porteføljesammensætningen, investeringsmål og berettigede investorer føre til forskellige niveauer af investorbeskyttelse og skabe usikkerhed om det investeringstilbud, der er forbundet med kvalificerede venturekapitalfonde. Investorerne bør endvidere kunne sammenligne de forskellige kvalificerede venturekapitalfondes investeringstilbud. Det er nødvendigt at fjerne væsentlige hindringer for kvalificerede venturekapitalfondes tilvejebringelse af kapital på tværs af grænser, at undgå konkurrenceforvridninger mellem de pågældende fonde samt at forhindre andre sandsynlige handelshindringer og væsentlige konkurrenceforvridninger i at opstå i fremtiden. Det relevante retsgrundlag for denne forordning er derfor artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som fortolket i EU-Domstolens faste praksis.

(3)

Det er nødvendigt at vedtage en forordning, der indfører ensartede bestemmelser for kvalificerede venturekapitalfonde, og som pålægger tilsvarende forpligtelser for fondsforvaltere i alle medlemsstater, som ønsker at tilvejebringe kapital i hele Unionen og gøre brug af betegnelsen »EuVECA«. Disse krav bør skabe tillid blandt investorer, som ønsker at investere i venturekapitalfonde.

(4)

Ved at definere kvalitetskravene for brug af betegnelsen »EuVECA« ved hjælp af en forordning sikres det, at de pågældende krav finder direkte anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som tilvejebringer kapital ved brug af denne betegnelse. Det sikrer endvidere ensartede betingelser for brug af denne betegnelse ved at forhindre forskellige nationale krav som følge af gennemførelsen af et direktiv. Forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som anvender betegnelsen, bør følge de samme regler i hele Unionen, hvilket også vil øge tilliden blandt investorer. Denne forordning forenkler reglerne og reducerer forvalternes omkostninger ved at skulle overholde ofte forskellige nationale bestemmelser om venturekapitalfonde, særlig for de forvaltere, som ønsker at tilvejebringe kapital på tværs af grænser. Den bidrager også til at fjerne konkurrenceforvridninger.

(5)

Som det fremgår af Kommissionens meddelelse af 7. december 2011 om en handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er, skulle Kommissionen i 2012 afslutte sin undersøgelse af skattemæssige hindringer for grænseoverskridende venturekapitalinvesteringer med det formål i 2013 at fremlægge løsninger, som sigter mod at fjerne hindringerne og samtidig at forebygge skatteundgåelse og skatteunddragelse.

(6)

Det bør være muligt for en kvalificeret venturekapitalfond at være enten eksternt eller internt forvaltet. Er en kvalificeret venturekapitalfond internt forvaltet, er fonden også forvalter og bør derfor overholde alle relevante krav til forvaltere i henhold til denne forordning og registreres i overensstemmelse med denne forordning. Det bør imidlertid ikke være tilladt for en internt forvaltet kvalificeret venturekapitalfond at være ekstern forvalter af andre kollektive investeringsvirksomheder eller af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

(7)

For at kunne skelne klart mellem denne forordning og andre bestemmelser om kollektive investeringsvirksomheder og deres forvaltere er det nødvendigt at fastlægge, at denne forordning kun finder anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som ikke er investeringsinstitutter omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (4), og som er etableret i Unionen og registreret hos den kompetente myndighed i deres hjemland i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (5), forudsat at de pågældende forvaltere forvalter kvalificerede venturekapitalfondes porteføljer. Eksterne forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, som er registreret i henhold til denne forordning, bør imidlertid også kunne forvalte investeringsinstitutter, der er underlagt godkendelsespligt efter direktiv 2009/65/EF.

(8)

Endvidere finder denne forordning kun anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, hvis samlede forvaltede aktiver ikke overstiger den tærskelværdi, der omhandles i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU. Beregningen af tærskelværdien i henhold til denne forordning er den samme som beregningen af tærskelværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU.

(9)

Forvaltere af venturekapitalfonde, som er registreret i overensstemmelse med denne forordning, og hvis samlede aktiver efterfølgende vokser, således at de overstiger tærskelværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU, og som derfor bliver underlagt godkendelsespligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland i overensstemmelse med direktivets artikel 6, bør imidlertid fortsat kunne anvende betegnelsen »EuVECA« i forbindelse med markedsføringen af kvalificerede venturekapitalfonde i Unionen, forudsat at de opfylder kravene i nævnte direktiv, og at de fortsat til enhver tid opfylder visse krav, der i denne forordning stilles til anvendelsen af betegnelsen »EuVECA« i forbindelse med kvalificerede venturekapitalfonde. Dette gælder både for eksisterende kvalificerede venturekapitalfonde og for kvalificerede venturekapitalfonde, der etableres, efter at tærskelværdien er overskredet.

(10)

Hvis forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder ikke ønsker at anvende betegnelsen »EuVECA«, bør denne forordning ikke finde anvendelse. I sådanne tilfælde bør gældende nationale bestemmelser og almindelig EU-lovgivning fortsat finde anvendelse.

(11)

Med denne forordning bør der indføres ensartede regler for kvalificerede venturekapitalfondes karakter, særlig om kvalificerede porteføljevirksomheder, som kvalificerede venturekapitalfonde vil kunne investere i, og om de investeringsinstrumenter, som skal anvendes. Dette er nødvendigt for at sikre en skarp adskillelse mellem kvalificerede venturekapitalfonde og alternative investeringsfonde, som har andre, mindre specialiserede investeringsstrategier, f.eks. opkøb eller spekulative investeringer i fast ejendom, hvilket denne forordning ikke søger at fremme.

(12)

I overensstemmelse med målet at foretage en præcis afgrænsning af de kollektive investeringsvirksomheder, som denne forordning omfatter, og for at sikre fokus på at tilvejebringe kapital til små, nystartede virksomheder, bør kvalificerede venturekapitalfonde anses for at være fonde, som har til hensigt at investere mindst 70 % af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i sådanne virksomheder. Det bør ikke være tilladt for kvalificerede venturekapitalfonde at investere mere end 30 % af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer. Dette betyder, at grænseværdien på 30 % til enhver tid bør være den øvre grænse for ikke-kvalificerede investeringer, og at grænseværdien på 70 % bør være forbeholdt kvalificerede investeringer i løbet af den kvalificerede venturekapitalfonds levetid. Disse grænseværdier bør beregnes på grundlag af de beløb, der kan investeres efter fradrag af alle relevante omkostninger og kontantbeholdninger eller kontantlignende instrumenter. Denne forordning bør fastsætte de nødvendige detaljer for beregningen af de omhandlede investeringsgrænser.

(13)

Denne forordning har til formål at styrke vækst og innovation i små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i Unionen. Investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder, der er etableret i tredjelande, kan tilføre mere kapital til kvalificerede venturekapitalfonde og dermed gavne SMV'er i Unionen. Denne forordning bør imidlertid under ingen omstændigheder gavne investeringer i porteføljevirksomheder, der er etableret i tredjelande, der er karakteriseret ved en mangel på passende samarbejdsordninger mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet for forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde og med enhver anden medlemsstat, hvor det er hensigten, at den kvalificerede venturekapitalfonds andele eller aktier skal markedsføres, eller ved manglende effektiv udveksling af oplysninger i skatteforhold.

(14)

Kvalificerede venturekapitalfonde bør som et første skridt etableres i Unionen for at være berettigede til at anvende betegnelsen »EuVECA« i overensstemmelse med denne forordning. Kommissionen bør senest 2 år efter denne forordnings anvendelsesdato revidere begrænsningen af anvendelsen af betegnelsen »EuVECA« til fonde etableret i Unionen under hensyntagen til erfaringen med anvendelsen af Kommissionens henstilling vedrørende foranstaltninger, der har henblik på at tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet.

(15)

Forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde bør have mulighed for at tiltrække yderligere kapitalforpligtelser i løbet af en fonds levetid. Der bør tages højde for sådanne yderligere kapitalforpligtelser i den kvalificerede venturekapitalfonds levetid, når den næste investering i andre aktiver end kvalificerede aktiver overvejes. Yderligere kapitalforpligtelser bør tillades i overensstemmelse med bestemte kriterier og være underlagt de vilkår, der er fastsat i den kvalificerede venturekapitalfonds regler eller vedtægter.

(16)

De kvalificerede investeringer bør foregå i form af egenkapitalinstrumenter eller kvasi-egenkapitalinstrumenter. Kvasi-egenkapitalinstrumenter udgør en type af finansieringsinstrumenter, som er en kombination af egenkapital og gæld, hvis afkast hænger sammen med den kvalificerede porteføljevirksomheds overskud eller tab, og hvor der ikke er fuld sikkerhed for tilbagebetaling af instrumentet i tilfælde af misligholdelse. Sådanne instrumenter omfatter en lang række finansieringsinstrumenter, som f.eks. underordnede lån, passive kapitalandele, lån med deltagerrettigheder, rettigheder til profitandele, konvertible obligationer og obligationer med warrant. Som muligt supplement til men ikke erstatning for egenkapitalinstrumenter eller kvasi-egenkapitalinstrumenter bør sikrede og ikke-sikrede lån, f.eks. mellemfinansiering, som gives af den kvalificerede venturekapitalfond til en kvalificeret porteføljevirksomhed, hvor den kvalificerede venturekapitalfond allerede har kvalificerede investeringer, være tilladt, forudsat at højst 30 % af den samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i den kvalificerede venturekapitalfond anvendes til sådanne lån. Endvidere bør det for at afspejle eksisterende forretningspraksis på venturekapitalmarkedet være tilladt for en kvalificeret venturekapitalfond at købe eksisterende aktier i en kvalificeret porteføljevirksomhed fra eksisterende aktionærer i denne virksomhed. Endvidere bør investeringer i andre kvalificerede venturekapitalfonde være tilladt for at sikre størst mulig mulighed for tilvejebringelse af kapital. For at undgå at investeringerne i kvalificerede porteføljevirksomheder udvandes, bør det kun være tilladt for kvalificerede venturekapitalfonde at investere i andre kvalificerede venturekapitalfonde, forudsat at disse kvalificerede venturekapitalfonde ikke selv har investeret mere end 10 % af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i andre kvalificerede venturekapitalfonde.

(17)

Venturekapitalfondes kerneaktivitet er at stille finansiering til rådighed for SMV'er gennem primære investeringer. Venturekapitalfonde bør hverken deltage i systemisk vigtige bankaktiviteter uden for den sædvanlige forsigtighedsbaserede regelramme (såkaldt skyggebankvirksomhed) eller følge typiske strategier for privat egenkapital, såsom gearede opkøb.

(18)

Denne forordning er i overensstemmelse med Europa 2020-strategien rettet mod at fremme venturekapitalinvesteringer i innovative SMV'er, der er forankret i realøkonomien. Kreditinstitutter, investeringsvirksomheder, forsikringsvirksomheder, finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber bør derfor ikke være omfattet af definitionen af kvalificerede porteføljevirksomheder i henhold til denne forordning.

(19)

Forudsætningen for at kunne indføre en væsentlig beskyttelsesforanstaltning, hvor der skelnes mellem kvalificerede venturekapitalfonde under denne forordning og den bredere kategori af alternative investeringsfonde, som handler med udstedte værdipapirer på sekundærmarkeder, er at fastsætte regler, således at kvalificerede venturekapitalfonde primært foretager investeringer i direkte udstedte instrumenter.

(20)

For at give forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde en vis fleksibilitet med hensyn til investerings- og likviditetsforvaltningen af deres kvalificerede venturekapitalfonde bør handel, f.eks. i aktier eller andele i ikke-kvalificerede porteføljevirksomheder og erhvervelse af ikke-kvalificerede investeringer, være tilladt op til en maksimal grænseværdi, som ikke overskrider 30 % af den samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte kapital.

(21)

For at sikre, at betegnelsen »EuVECA« er pålidelig og let genkendelig for investorer i hele Unionen, bør kun forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, som opfylder de ensartede kvalitetskriterier i denne forordning, være berettigede til at anvende betegnelsen »EuVECA«, når de markedsfører kvalificerede venturekapitalfonde i hele Unionen.

(22)

For at sikre, at kvalificerede venturekapitalfonde har en særlig, genkendelig profil, som svarer til formålet, bør der indføres ensartede bestemmelser om porteføljesammensætningen og om de investeringsteknikker, som sådanne fonde kan anvende.

(23)

For at sikre, at kvalificerede venturekapitalfonde ikke bidrager til at skabe systemiske risici, og at sådanne fonde koncentrerer deres investeringer om at støtte kvalificerede porteføljevirksomheder, bør anvendelse af gearing på fondsniveau ikke være tilladt. Det bør kun være tilladt for forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde at optage lån, udstede gældsforpligtelser og yde garantier på den kvalificerede venturekapitalfonds niveau, forudsat at sådanne lån, gældsforpligtelser og garantier dækkes af ikke-indkaldte forpligtelser og således ikke forøger fondens eksponering ud over niveauet for dens forpligtede kapital. Kontantforskud fra investorer i den kvalificerede venturekapitalfond, som er fuldt dækkede af kapitalforpligtelser fra disse investorer, forøger ikke den kvalificerede venturekapitalfonds eksponering og bør derfor være tilladt. For at sætte fonden i stand til at dække ekstraordinære likviditetsbehov, som kan opstå mellem indkaldelse af forpligtet kapital fra investorer og kapitalens faktiske indsættelse på fondens konti, bør kortfristede lån endvidere være tilladt, forudsat at et sådant låns beløbsstørrelse ikke overstiger fondens ikke-indkaldte forpligtede kapital.

(24)

For at sikre, at kvalificerede venturekapitalfonde kun markedsføres til investorer, som har den fornødne erfaring, viden og ekspertise til at træffe deres egne investeringsbeslutninger og foretage en korrekt vurdering af de risici, der er forbundet med disse fonde, og for at bevare investorernes tillid og tiltro til kvalificerede venturekapitalfonde, bør der træffes visse beskyttelsesforanstaltninger. Derfor bør kvalificerede venturekapitalfonde kun markedsføres til investorer, som er professionelle kunder, eller som kan behandles som professionelle kunder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (6). For at have et tilstrækkeligt bredt investorgrundlag for investering i kvalificerede venturekapitalfonde er det dog også hensigtsmæssigt, at visse andre investorer har adgang til kvalificerede venturekapitalfonde, herunder privatpersoner med en stor formue. Der bør dog træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger med henblik på disse andre investorer for at sikre, at kvalificerede venturekapitalfonde kun markedsføres til investorer, som har den rette profil til at foretage sådanne investeringer. Disse beskyttelsesforanstaltninger indebærer, at investeringer ikke kan markedsføres gennem periodiske opsparingsordninger. Investeringer foretaget af ledere, direktører eller ansatte, der er involveret i forvaltningen hos en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde, være mulig i forbindelse med investering i den kvalificerede venturekapitalfond, som de forvalter, eftersom sådanne personer er i besiddelse af tilstrækkelig viden til at deltage i venturekapitalinvesteringer.

(25)

For at sikre, at betegnelsen »EuVECA« kun anvendes af forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, som opfylder ensartede kvalitetskriterier med hensyn til deres adfærd på markedet, bør der fastsættes bestemmelser vedrørende forretningsskik og disse forvalteres forhold til deres investorer. Af samme grund bør der fastsættes ensartede betingelser for sådanne forvalteres håndtering af interessekonflikter. Disse bestemmelser og betingelser bør også pålægge forvalteren at indføre de organisatoriske og administrative ordninger, der er nødvendige for at sikre korrekt håndtering af interessekonflikter.

(26)

Agter en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde at delegere funktioner til tredjeparter, bør forvalterens ansvar over for venturekapitalfonden og investorer i fonden ikke påvirkes af sådan delegation af funktioner til en tredjepart. Endvidere bør forvalteren ikke delegere funktioner i et sådant omfang, at denne i realiteten ikke længere kan betragtes som en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde, og forvalteren således er blevet et tomt selskab. Forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde bør til enhver tid fortsat bære ansvaret for den korrekte gennemførelse af de delegerede funktioner og overholdelsen af denne forordning. Delegationen af funktioner bør ikke undergrave effektiviteten af forvalterens tilsyn, og den bør navnlig ikke hindre forvalteren i at handle eller fonden i at blive forvaltet i sine investorers interesse.

(27)

For at sikre, at betegnelsen »EuVECA« bevarer sin integritet, bør der også fastsættes kvalitetskriterier for organisationen af en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde. Derfor bør der fastlægges ensartede, rimelige krav om til enhver tid at have tilstrækkelige tekniske og menneskelige ressourcer.

(28)

For at sikre, at den kvalificerede venturekapitalfond forvaltes korrekt, og at forvalteren kan dække potentielle risici, der opstår som følge af dennes aktiviteter, bør der fastsættes ensartede, rimelige krav om, at forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde bevarer et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Dette kapitalgrundlags beløbsstørrelse bør være tilstrækkelig til at sikre kvalificerede venturekapitalfondes kontinuitet og korrekte forvaltning.

(29)

Det er med henblik på investorbeskyttelse nødvendigt at sikre, at kvalificerede venturekapitalfondes aktiver værdiansættes korrekt. Derfor bør kvalificerede venturekapitalfondes regler eller vedtægter omfatte bestemmelser om værdiansættelse af aktiver. Dette bør sikre værdiansættelsens integritet og gennemsigtighed.

(30)

For at sikre, at forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, som gør brug af betegnelsen »EuVECA«, redegør tilstrækkeligt for deres aktiviteter, bør der indføres ensartede bestemmelser om årsrapporter.

(31)

For at sikre, at betegnelsen »EuVECA« bevarer sin integritet i investorernes øjne, må den kun anvendes af forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, som sørger for fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til investeringspolitik og investeringsmål. Der bør derfor fastsættes ensartede bestemmelser om oplysningspligter for sådanne forvaltere i forhold til deres investorer. Det drejer sig navnlig om pligten til forud for indgåelse af aftaler at oplyse om den kvalificerede venturekapitalfonds investeringsstrategi og investeringsmål, de anvendte investeringsinstrumenter, de tilknyttede omkostninger og gebyrer samt risiko/afkastprofilen for den investering, som en kvalificeret fond tilbyder. For at sikre en høj grad af gennemsigtighed bør det endvidere oplyses, hvordan forvalteren af kvalificerede venturekapitalfondes vederlag beregnes.

(32)

For at sikre effektiv overvågning af de ensartede krav i denne forordning bør hjemlandets kompetente myndighed føre tilsyn med, om forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde opfylder de ensartede krav i denne forordning. Derfor bør forvaltere, som har til hensigt at markedsføre deres kvalificerede fonde under betegnelsen »EuVECA«, underrette den kompetente myndighed i hjemlandet om denne hensigt. Den kompetente myndighed bør registrere forvalteren, hvis alle de nødvendige oplysninger er indgivet, og der er truffet passende foranstaltninger med henblik på at opfylde kravene i denne forordning. Denne registrering bør være gyldig i hele Unionen.

(33)

For at lette effektiv grænseoverskridende markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde bør registreringen af forvalteren ske så hurtigt som muligt.

(34)

Denne forordning indeholder beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at midlerne anvendes korrekt, men tilsynsmyndighederne bør dog stadig være opmærksomme på at sikre, at disse beskyttelsesforanstaltninger overholdes.

(35)

For at sikre effektivt tilsyn med, om de ensartede kriterier i denne forordning opfyldes, bør der fastsættes bestemmelser om de forhold, hvorunder de oplysninger, der er indgivet til hjemlandets kompetente myndighed, skal opdateres.

(36)

For at sikre effektivt tilsyn med kravene i denne forordning bør der også fastsættes en procedure for grænseoverskridende underretning mellem de kompetente tilsynsmyndigheder, som udløses ved registrering af forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde i hjemlandet.

(37)

For at sikre, at betingelserne for markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde i hele Unionen til enhver tid er gennemsigtige, bør den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (7), have beføjelse til at føre en central database med en oversigt over alle forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde og de af dem forvaltede kvalificerede venturekapitalfonde, som er registreret i overensstemmelse med denne forordning.

(38)

Hvis en kompetent myndighed i værtslandet har klar og påviselig grund til at formode, at en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde overtræder denne forordning på dens område, bør den omgående informere hjemlandets kompetente myndigheder, som bør træffe passende foranstaltninger.

(39)

Hvis forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde fortsætter med at handle på en måde, der tydeligvis er i modstrid med denne forordning, på trods af de foranstaltninger, der træffes af hjemlandets kompetente myndighed, eller fordi den kompetente myndighed i hjemlandet ikke træffer foranstaltninger inden for en rimelig frist, bør værtslandets kompetente myndighed, efter at have underrettet hjemlandets kompetente myndighed herom, kunne træffe alle nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af investorerne og herunder have mulighed for at forhindre den pågældende forvalter i at foretage yderligere markedsføring af sine venturekapitalfonde på værtslandets område.

(40)

For at sikre effektivt tilsyn med de ensartede kriterier, der indføres ved denne forordning, indeholder forordningen en liste over de tilsynsbeføjelser, som kompetente myndigheder skal råde over.

(41)

For at sikre korrekt håndhævelse omfatter denne forordning administrative sanktioner og andre foranstaltninger for overtrædelse af centrale bestemmelser i forordningen, dvs. reglerne om porteføljesammensætning, om beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til berettigede investorers identitet og om betegnelsen »EuVECA«, der kun må bruges af forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, der er registrerede i overensstemmelse med denne forordning. I tilfælde af overtrædelse af disse centrale bestemmelser bør der, hvor det er hensigtsmæssigt, nedlægges forbud mod brug af betegnelsen, og den pågældende forvalter bør slettes af registret.

(42)

Der bør udveksles tilsynsoplysninger mellem de kompetente myndigheder i hjem- og værtslandene og ESMA.

(43)

Som en forudsætning for et effektivt reguleringsmæssigt samarbejde mellem enheder, som har til opgave at føre tilsyn med, om de ensartede kriterier i denne forordning opfyldes, bør alle relevante nationale myndigheder og ESMA pålægges en høj grad af tavshedspligt.

(44)

For at præcisere kravene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår de typer interessekonflikter, som forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde skal undgå, samt af de foranstaltninger, der skal træffes i den forbindelse. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(45)

Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre konsekvent harmonisering og en høj grad af tilsyn i hele Unionen. Da ESMA råder over højt specialiseret faglig kompetence, vil det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade ESMA få til opgave at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen.

(46)

Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA bør tillægges beføjelser til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for formatet af den underretning, der omhandles i denne forordning.

(47)

Kommissionen bør senest fire år efter denne forordnings anvendelsesdato tage denne forordning op til revision for at evaluere udviklingen på venturekapitalmarkedet. Revisionen bør omfatte en generel gennemgang af, hvordan reglerne i denne forordning fungerer, og af erfaringerne med deres anvendelse. Kommissionen bør på baggrund af denne revision forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.

(48)

Endvidere bør Kommissionen senest fire år efter denne forordnings anvendelsesdato påbegynde en revision af samspillet mellem denne forordning og andre regler om kollektive investeringsvirksomheder og deres forvaltere, særlig reglerne i direktiv 2011/61/EU. Denne revision bør navnlig omfatte denne forordnings anvendelsesområde og vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at udvide anvendelsesområdet således tillade forvaltere af større alternative investeringsfonde at anvende betegnelsen »EuVECA«. På baggrund af denne revision bør Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.

(49)

Kommissionen bør i forbindelse med denne revision evaluere eventuelle barrierer, som kan have forhindret investorerne i at anvende fondene, herunder indvirkningen på institutionelle investorer fra anden lovgivning af tilsynsmæssig karakter, som de er underlagt. Kommission bør endvidere indsamle data for at vurdere betegnelsen EuVECA's bidrag til andre EU-programmer, såsom Horisont 2020, som også søger at fremme innovation i Unionen.

(50)

Det er set i lyset af Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010»Europa 2020-flagskibsinitiativ — Innovation i EU« og Kommissionens meddelelse af 7. december 2011 om en handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er vigtigt at sikre offentlige ordningers effektivitet i hele Unionen for at støtte venturekapitalmarkedet og koordineringen og den gensidige sammenhæng mellem forskellige EU-politiker rettet mod at fremme innovationen, herunder konkurrence- og forskningspolitikker. Et nøgleområde i Unionens politikker om innovation og vækst er grøn teknologi, eftersom det er Unionens mål at blive førende i verden inden for intelligent og bæredygtig vækst og energi- og ressourceeffektivitet, herunder for så vidt angår finansiering af SMV'er. Når denne forordning skal revideres, bør Kommissionen vurdere dens konsekvenser for udviklingen frem mod dette mål.

(51)

ESMA bør vurdere de behov for personale og ressourcer, der opstår, når den påtager sig sine beføjelser og opgaver i overensstemmelse med denne forordning, og forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport.

(52)

Den Europæiske Investeringsfond (EIF) investerer blandt andet i venturekapitalfonde i hele Unionen. De foranstaltninger, der træffes i denne forordning for at gøre det let at identificere venturekapitalfonde med bestemte fællestræk, bør gøre det lettere for EIF at identificere venturekapitalfonde i henhold til denne forordning som mulige investeringsmål. EIF bør derfor tilskyndes til at investere i kvalificerede venturekapitalfonde.

(53)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig retten til respekt for privatliv og familieliv (artikel 7) og friheden til at oprette og drive egen virksomhed (artikel 16).

(54)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (8) finder anvendelse for den behandling af personoplysninger, som foretages i medlemsstaterne i medfør af denne forordning og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, særlig de uafhængige offentlige myndigheder, som medlemsstaterne udpeger. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (9) finder anvendelse for ESMA's behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

(55)

Denne forordning bør ikke berøre anvendelsen af statsstøtteregler for kvalificerede venturekapitalfonde.

(56)

Målene for denne forordning, nemlig at sikre, at ensartede krav finder anvendelse på markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde, og at indføre et enkelt registreringssystem for forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde og derved fremme markedsføringen af kvalificerede venturekapitalfonde i Unionen og samtidig tage fuld højde for nødvendigheden af at skabe balance mellem på den ene side sikkerheden og troværdigheden forbundet med anvendelsen af betegnelsen »EuVECA« og på den anden side effektiviteten af venturekapitalmarkedet samt omkostningerne for de forskellige berørte parter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne derfor forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Denne forordning indeholder bestemmelser om ensartede krav til og vilkår for forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som ønsker at anvende betegnelsen »EuVECA« i forbindelse med markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde i Unionen, og som dermed bidrager til at sikre, at det indre marked fungerer korrekt.

Den fastsætter ensartede bestemmelser om markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde over for berettigede investorer i hele Unionen, om kvalificerede venturekapitalfondes porteføljesammensætning, om de kvalificerede investeringsinstrumenter og -teknikker, som kvalificerede venturekapitalfonde skal anvende, samt om organisation, adfærd og gennemsigtighed, for så vidt angår forvaltere, der markedsfører kvalificerede venturekapitalfonde i hele Unionen.

Artikel 2

1.   Denne forordning finder anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som defineret i artikel 3, litra a), som opflyder følgende betingelser:

a)

deres samlede forvaltede aktiver overstiger ikke den tærskelværdi, der omhandles i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU

b)

de er etableret Unionen

c)

de er underlagt registreringspligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland, jf. artikel 3, stk. 3, litra a), i direktiv 2011/61/EU, og

d)

de forvalter kvalificerede venturekapitalfondes porteføljer.

2.   Overstiger de samlede aktiver, der forvaltes af forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, som er registreret i overensstemmelse med artikel 14, grænseværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU, og bliver disse forvaltere derfor underlagt godkendelsespligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 6, kan de fortsat anvende betegnelsen »EuVECA« i forbindelse med markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde i Unionen, under forudsætning af at de til enhver tid i forbindelse med de kvalificerede venturekapitalfonde:

a)

opfylder kravene i direktiv 2011/61/EU, og

b)

overholder nærværende forordnings artikel 3 og 5 og artikel 13, stk. 1, litra c) og i).

3.   Forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, der er eksterne forvaltere, og som er registreret i overensstemmelse med artikel 14, kan endvidere forvalte visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) efter opnåelse af tilladelse efter direktiv 2009/65/EF.

Artikel 3

I denne forordning forstås ved:

a)   »kollektiv investeringsvirksomhed«: en AIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/61/EU

b)   »kvalificeret venturekapitalfond«: en kollektiv investeringsvirksomhed, som:

c)   »forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde«: en juridisk person, hvis normale erhvervsvirksomhed består i at forvalte mindst én kvalificeret venturekapitalfond

d)   »kvalificeret porteføljevirksomhed«: en virksomhed, som:

ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller i en multilateral handelsfacilitet (MHF) som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14) og 15), i direktiv 2004/39/EF

har under 250 ansatte, og

har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR

et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (10)

et investeringsselskab som defineret i artikel 4, nr. 1, i direktiv 2004/39/EF

et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (11)

et finansielt holdingselskab som defineret i artikel 4, nr. 19, i direktiv 2006/48/EF, eller

et blandet holdingselskab som defineret i artikel 4, nr. 20, i direktiv 2006/48/EF

ikke er registreret som ikke-samarbejdsvilligt land eller territorium af den Finansielle Aktionsgruppe om forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

har undertegnet en aftale med hjemlandet for forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde og med alle andre medlemsstater, hvor det er hensigten, at den kvalificerede venturekapitalfonds andele eller aktier skal markedsføres, så det sikres, at tredjelandet fuldt ud overholder standarderne i artikel 26 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue og sikrer effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder eventuelle multilaterale skatteaftaler

e)   »kvalificerede investeringer«: følgende instrumenter:

udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed, og som den kvalificerede venturekapitalfond har erhvervet direkte fra den kvalificerede porteføljevirksomhed

udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed til gengæld for et egenkapitalinstrument udstedt af den kvalificerede porteføljevirksomhed, eller

udstedt af en virksomhed, hvor den kvalificerede porteføljevirksomhed er et majoritetsejet datterselskab, og som den kvalificerede venturekapitalfond har erhvervet til gengæld for et egenkapitalinstrument udstedt af den kvalificerede porteføljevirksomhed

f)   »relevante omkostninger«: samtlige gebyrer, afgifter og udgifter, som afholdes direkte eller indirekte af investorerne, og som er aftalt mellem forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde og investorerne heri

g)   »egenkapital«: ejerskabsinteresse i en virksomhed, dvs. aktier eller andre former for andele i den kvalificerede porteføljevirksomheds kapital, udstedt til dennes investorer

h)   »kvasi-egenkapital«: alle finansielle instrumenter, som er en kombination af egenkapital og gæld, hvor afkast hænger sammen med den kvalificerede porteføljevirksomheds overskud eller tab, og hvor der ikke er fuld sikkerhed for tilbagebetaling af instrumentet i tilfælde af misligholdelse

i)   »markedsføring«: en direkte eller indirekte udbydelse eller placering på initiativ af forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde eller på vegne af denne af andele eller aktier i en venturekapitalfond, som forvaltes, til eller hos investorer, som er hjemmehørende eller har vedtægtsmæssigt hjemsted i Unionen

j)   »forpligtet kapital«: en forpligtelse, hvorefter en investor inden for en tidsramme, som er fastlagt i den kvalificerede venturekapitalfonds bestemmelser eller vedtægter, er forpligtet til at erhverve en interesse i eller at yde kapitalbidrag til den fond

k)   »hjemland«: den medlemsstat, hvor forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde er etableret og underlagt registreringspligt hos de kompetente myndigheder, jf. artikel 3, stk. 3, litra a), i direktiv 2011/61/EU

l)   »værtsland«: den medlemsstat, som ikke er hjemlandet, og hvor forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde markedsfører kvalificerede venturekapitalfonde i overensstemmelse med denne forordning

m)   »kompetent myndighed«: den nationale myndighed, som hjemlandet ved lov eller anden forskrift udpeger til at registrere forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder omfattet af nærværende forordnings anvendelsesområde.

For så vidt angår første afsnit, litra c), registreres den kvalificerede venturekapitalfond selv som forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde i overensstemmelse med artikel 14, såfremt den kvalificerede venturekapitalfonds retlige form tillader intern forvaltning, og fondens styrende organ vælger ikke at udpege en ekstern forvalter. En kvalificeret venturekapitalfond, som er registreret som en intern forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde, kan ikke registreres som en ekstern forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde af andre kollektive investeringsvirksomheder.

KAPITEL II

BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF BETEGNELSEN »EuVECA«

Artikel 4

Forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, som opfylder kravene i dette kapitel, er berettigede til at anvende betegnelsen »EuVECA« i forbindelse med markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde i Unionen.

Artikel 5

1.   Forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde sikrer, at der ved erhvervelse af aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer, højst anvendes 30 % af fondens samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital til erhvervelse af sådanne aktiver. Grænseværdien på 30 % beregnes på grundlag af de beløb, der kan investeres, efter fradrag af alle relevante omkostninger. Der tages ikke hensyn til kontantbeholdninger eller kontantlignende instrumenter ved beregning af denne grænseværdi, eftersom kontantbeholdninger og kontantlignende instrumenter ikke betragtes som investeringer.

2.   Forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde må på den kvalificerede venturekapitalfonds niveau ikke anvende metoder, som forøger fondens eksponering ud over niveauet for dens forpligtede kapital, hvad enten dette sker ved lån af kontante midler eller værdipapirer, indgåelse af derivatpositioner eller på anden måde.

3.   Forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde må kun optage lån, udstede gældsforpligtelser og yde garantier på den kvalificerede venturekapitalfonds niveau, såfremt sådanne lån, gældsforpligtelser og garantier er dækket af ikke-indkaldte forpligtelser.

Artikel 6

1.   Forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde markedsfører kun kvalificerede venturekapitalfondes andele og aktier til investorer, som anses for professionelle kunder, jf. afdeling I i bilag II til direktiv 2004/39/EF, eller som efter anmodning kan behandles som professionelle kunder, jf. afsnit II i bilag II til direktiv 2004/39/EF, eller til andre investorer, som:

a)

forpligter sig til at investere mindst 100 000 EUR, og

b)

skriftligt i et andet dokument end den kontrakt, der skal indgås om investeringsforpligtelsen, erklærer, at de er bekendt med de risici, der er forbundet med den påtænkte forpligtelse eller investering.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på investeringer foretaget af ledere, direktører eller ansatte, der er involveret i forvaltningen hos en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde, hvis de investerer i den kvalificerede venturekapitalfond, som de forvalter.

Artikel 7

Forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde skal i forhold til de kvalificerede venturekapitalfonde, de forvalter:

a)

under udøvelsen af deres aktiviteter handle ærligt og redeligt og med passende dygtighed, omhu og hurtighed

b)

anvende passende politikker og procedurer til forebyggelse af uregelmæssigheder, som med rimelighed kan forventes at påvirke investorernes interesser og de kvalificerede porteføljevirksomheder

c)

udøve deres erhvervsaktiviteter på en sådan måde, at de bedst muligt varetager interesserne for de kvalificerede venturekapitalfonde, som de forvalter, og for investorerne heri, samt tilgodeser markedets integritet

d)

anvende stor omhu ved udvælgelse og løbende overvågning af investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder

e)

have tilstrækkelig viden om og forståelse af de kvalificerede porteføljevirksomheder, som de investerer i

f)

behandle deres investorer redeligt

g)

sikre at ingen investorer gives særbehandling, medmindre særbehandlingen er oplyst i den kvalificerede venturekapitalfonds regler eller vedtægter.

Artikel 8

1.   Agter forvalteren af en kvalificeret venturekapitalfonde at delegere funktioner til tredjeparter, berøres forvalterens ansvar over for den kvalificerede venturekapitalfond og investorerne heri ikke heraf. Forvalteren må ikke delegere sine funktioner i et sådant omfang, at denne i realiteten ikke længere kan betragtes som forvalteren af den kvalificerede venturekapitalfond, og i et sådant omfang, at forvalteren bliver et tomt selskab.

2.   Delegationen af funktioner efter stk. 1 må ikke undergrave effektiviteten af tilsynet med forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde, og den må navnlig ikke hindre forvalteren i at handle eller den kvalificerede venturekapitalfond i at blive forvaltet i overensstemmelse med investorernes interesser.

Artikel 9

1.   Forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde skal påvise og undgå interessekonflikter og, når disse ikke kan undgås, styre og overvåge og i overensstemmelse med stk. 4 straks oplyse om disse interessekonflikter med henblik på at forhindre, at de får negativ indflydelse på de kvalificerede venturekapitalfondes og deres investorers interesser, og for at sikre, at de kvalificerede venturekapitalfonde, som de forvalter, behandles redeligt.

2.   Forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde skal navnlig påvise interessekonflikter, som kan opstå mellem:

a)

forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, de personer, som faktisk udøver disse forvalteres erhvervsvirksomhed, ansatte i eller personer, som direkte eller indirekte kontrollerer eller kontrolleres af disse forvaltere, og den kvalificerede venturekapitalfond, som forvaltes af disse forvaltere, eller investorerne heri

b)

den kvalificerede venturekapitalfond eller investorerne heri og en anden kvalificeret venturekapitalfond, som forvaltes af den samme forvalter, eller investorerne heri

c)

den kvalificerede venturekapitalfond eller investorerne heri og en kollektiv investeringsvirksomhed eller et investeringsinstitut, der forvaltes af den samme forvalter, eller investorerne heri.

3.   Forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde skal til enhver tid have og anvende effektive organisatoriske og administrative ordninger med henblik på at opfylde kravene i stk. 1 og 2.

4.   Hvis de organisatoriske ordninger, forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde har indført for at påvise, forhindre, styre og overvåge interessekonflikter, ikke er tilstrækkelige til med rimelig pålidelighed at kunne sikre, at risikoen for at skade investorernes interesser vil blive undgået, skal der oplyses om de interessekonflikter, der er omhandlet i stk. 1. En forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde skal klart oplyse investorerne om interessekonflikternes generelle karakter eller kilderne hertil, før de påtager sig opgaver på deres vegne.

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25, der præciserer:

a)

de forskellige typer interessekonflikter, som omhandlet i nærværende artikels stk. 2

b)

de foranstaltninger, som forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde skal træffe i form af strukturer og organisatoriske og administrative procedurer for at påvise, forhindre, styre, overvåge og oplyse om interessekonflikter.

Artikel 10

1.   Forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde skal til enhver tid have et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og tilstrækkelige og egnede menneskelige og tekniske ressourcer til at sikre korrekt forvaltning af de kvalificerede venturekapitalfonde, som de forvalter.

2.   Forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde sikrer, at de til enhver tid er i stand til at bevise, at de har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at fortsætte deres operationer uden afbrydelser, og at fremlægge deres begrundelse for, at dette kapitalgrundlag er tilstrækkeligt, jf. artikel 13.

Artikel 11

1.   Bestemmelserne om værdiansættelse af aktiver skal være fastlagt i den kvalificerede venturekapitalfonds regler eller vedtægter og sikre en forsvarlig og gennemsigtig værdiansættelsesproces.

2.   De anvendte værdiansættelsesprocedurer sikrer, at aktiverne værdiansættes korrekt, og at aktivværdien beregnes mindst én gang om året.

Artikel 12

1.   Forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde udarbejder for hver kvalificeret venturekapitalfond, som de forvalter, en årsrapport, som forelægges hjemlandets kompetente myndighed senest seks måneder efter udgangen af regnskabsåret. Rapporten indeholder en beskrivelse af porteføljesammensætningen i den kvalificerede venturekapitalfond og af aktiviteterne i det foregående år. Den indeholder endvidere oplysninger om den kvalificerede venturekapitalfonds indtjente overskud ved afslutningen af dennes levetid og, hvis det er hensigtsmæssigt, oplysninger om overskud, der er blevet udloddet i fondens levetid. Den indeholder den kvalificerede venturekapitalfonds reviderede regnskab.

Årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med de gældende regnskabsmæssige standarder og de betingelser, der er aftalt mellem forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde og investorerne. Forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde fremsender rapporten til investorerne efter anmodning. Forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde og investorer kan aftale, at der gensidigt udleveres yderligere oplysninger.

2.   Mindst en gang om året gennemføres en revision af en kvalificeret venturekapitalfond. Revisionen bekræfter, at penge og aktiver opbevares i den kvalificerede venturekapitalfonds navn, og at forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde har oprettet og fører et passende regnskab og kontrollerer brugen af ethvert mandat eller kontrollen med den kvalificerede venturekapitalfonds og dens investorers penge og aktiver.

3.   Hvis forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (12), skal offentliggøre en årsrapport om den kvalificerede venturekapitalfond, kan de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede oplysninger leveres separat eller som en tilføjelse til årsrapporten.

Artikel 13

1.   Forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde stiller i forbindelse med de kvalificerede venturekapitalfonde, som de forvalter, på klar og forståelig måde, før investorerne træffer beslutning om at investere, følgende oplysninger til rådighed for investorerne:

a)

identiteten af forvalteren og alle andre leverandører af tjenesteydelser, som forvalteren har indgået aftale med i forbindelse med forvaltningen af de kvalificerede venturekapitalfonde, og en beskrivelse af disses opgaver

b)

beløbsstørrelsen af kapitalgrundlaget, der er til rådighed for forvalteren, og en detaljeret redegørelse for, hvorfor forvalteren finder kapitalgrundlaget tilstrækkeligt til at opretholde de menneskelige og tekniske ressourcer, som er nødvendige for en korrekt forvaltning af dennes kvalificerede venturekapitalfonde

c)

en beskrivelse af den kvalificerede venturekapitalfonds investeringsstrategi og -mål, herunder:

i)

den type kvalificerede porteføljevirksomheder, som den agter at investere i

ii)

eventuelle andre kvalificerede venturekapitalfonde, som den agter at investere i

iii)

den type kvalificerede porteføljevirksomheder, som eventuelle andre kvalificerede venturekapitalfonde, som omhandlet i nr. ii), agter at investere i

iv)

de ikke-kvalificerede investeringer, som den agter at foretage

v)

de teknikker, som den agter at anvende, og

vi)

alle gældende investeringsbegrænsninger

d)

en beskrivelse af den kvalificerede venturekapitalfonds risikoprofil og af eventuelle risici i forbindelse med de aktiver, som fonden kan investere i, eller de investeringsteknikker, der kan anvendes

e)

en beskrivelse af den kvalificerede venturekapitalfonds værdiansættelsesprocedure og prissætningsmetodologi til værdiansættelse af aktiver, herunder de metoder, der anvendes til at værdiansætte kvalificerede porteføljevirksomheder

f)

en beskrivelse af, hvordan vederlaget til forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde beregnes

g)

en beskrivelse af alle relevante omkostninger med angivelse af de maksimale beløb

h)

den kvalificerede venturekapitalfonds historiske finansielle resultater, hvis disse oplysninger er tilgængelige

i)

den forretningsservice og øvrige støttetjenester, som forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde yder eller arrangerer gennem tredjeparter for at fremme udviklingen, væksten eller på anden måde den løbende drift i de kvalificerede porteføljevirksomheder, som den kvalificerede venturekapitalfond investerer i, eller, hvis disse tjenester eller aktiviteter ikke leveres eller udøves, en begrundelse herfor

j)

en beskrivelse af de procedurer, efter hvilke den kvalificerede venturekapitalfond kan ændre sin investeringsstrategi eller investeringspolitik eller begge.

2.   Alle de i stk. 1 omhandlede oplysninger skal være reelle og klare og må ikke være vildledende. De holdes ajour og tages regelmæssigt op til revision, hvor det er relevant.

3.   Hvis den kvalificerede venturekapitalfond skal offentliggøre et prospekt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel (13), eller i henhold til national ret om den kvalificerede venturekapitalfond, kan de i stk. 1 omhandlede oplysninger udleveres separat eller som en del af prospektet.

KAPITEL III

TILSYN OG ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 14

1.   Forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, som har til hensigt at anvende betegnelsen »EuVECA«, når de markedsfører deres kvalificerede venturekapitalfonde, underretter hjemlandets kompetente myndighed herom og indgiver følgende oplysninger:

a)

identiteten af de personer, som faktisk udøver erhvervsvirksomheden med forvaltning af kvalificerede venturekapitalfonde

b)

identiteten af de kvalificerede venturekapitalfonde, hvis andele eller aktier skal markedsføres, og deres investeringsstrategier

c)

oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde kravene i kapitel II

d)

en liste over de medlemsstater, hvor forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde har til hensigt at markedsføre de enkelte kvalificerede venturekapitalfonde

e)

en liste over de medlemsstater, hvor forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde har etableret eller har til hensigt at etablere kvalificerede venturekapitalfonde.

2.   Hjemlandets kompetente myndighed registrerer kun forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde, hvis følgende krav er opfyldt:

a)

de personer, som faktisk udøver erhvervsvirksomheden med forvaltning af kvalificerede venturekapitalfonde, har et tilstrækkelig godt omdømme og har passende erfaring, også i forhold til de investeringsstrategier, som forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde følger

b)

de i stk. 1 krævede oplysninger, er fuldstændige

c)

de foranstaltninger, der er indberettet i overensstemmelse med stk. 1, litra c), er hensigtsmæssige med henblik på opfyldelse af kravene i kapitel II

d)

den liste, der er indberettet efter nærværende artikels stk. 1, litra e), viser, at alle de kvalificerede venturekapitalfonde er etableret i overensstemmelse med artikel 3, litra b), nr. iii).

3.   Registrering efter nærværende artikel er gyldig på hele Unionens område og giver forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde mulighed for at markedsføre kvalificerede venturekapitalfonde under betegnelsen »EuVECA« i hele Unionen.

Artikel 15

Forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde underretter hjemlandets kompetente myndighed om, hvor de har til hensigt at markedsføre:

a)

en ny kvalificeret venturekapitalfond, eller

b)

en eksisterende kvalificeret venturekapitalfond i en medlemsstat, som ikke er nævnt i listen omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra d).

Artikel 16

1.   Hjemlandets kompetente myndighed underretter umiddelbart efter registrering af en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde, tilføjelse af en ny kvalificeret venturekapitalfond, tilføjelse af et nyt hjemsted for etableringen af en kvalificeret venturekapitalfond eller tilføjelse af en ny medlemsstat, hvor en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde har til hensigt at markedsføre kvalificerede venturekapitalfonde, de i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, litra d), angivne medlemsstater og ESMA herom.

2.   De i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, litra d), angivne værtslande pålægger ikke den i overensstemmelse med artikel 14 registrerede forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde krav eller administrative procedurer i forbindelse med markedsføring af kvalificerede venturekapitalfonde, og kræver ikke forudgående godkendelse af markedsføringen, inden den iværksættes.

3.   For at sikre ensartet anvendelse af nærværende artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som fastsætter formen for underretningen efter nærværende artikel.

4.   ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 16. februar 2014.

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 3 omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 17

ESMA fører en central database, som er offentligt tilgængelig via internettet, med en oversigt over alle forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde, der er registeret i overensstemmelse med artikel 14, og de kvalificerede venturekapitalfonde, som de markedsfører, samt de lande, hvori disse fonde markedsføres.

Artikel 18

1.   Hjemlandets kompetente myndighed fører tilsyn med overholdelsen af kravene i denne forordning.

2.   Hvis en kompetent myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at formode, at forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde overtræder denne forordning på dets område, underretter den omgående hjemlandets kompetente myndigheder herom. Hjemlandets kompetente myndigheder skal træffe passende foranstaltninger.

3.   Hvis forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde fortsætter med at handle på en måde, der er i klar modstrid med denne forordning, på trods af de foranstaltninger, der træffes af hjemlandets kompetente myndighed, eller fordi den kompetente myndighed i hjemlandet ikke træffer foranstaltninger inden for en rimelig frist, kan værtslandets kompetente myndighed efter at have underrettet hjemlandets kompetente myndighed herom træffe alle nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af investorerne og har herunder mulighed for at forhindre forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde i at foretage yderligere markedsføring af sine kvalificerede venturekapitalfonde på værtslandets område.

Artikel 19

De kompetente myndigheder tillægges i overensstemmelse med national ret alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan udøve deres funktioner. De har særlig beføjelse til at:

a)

anmode om adgang til ethvert dokument i enhver form og modtage eller tage kopier deraf

b)

kræve, at forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde omgående afgiver oplysninger

c)

kræve oplysninger fra enhver person vedrørende de aktiviteter, som udøves af forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde eller af den kvalificerede venturekapitalfond

d)

aflægge anmeldte eller uanmeldte kontrolbesøg

e)

træffe passende foranstaltninger til at sikre, at en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde fortsat overholder denne forordning

f)

udstede et påbud for at sikre, at en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde opfylder denne forordning og afholder sig fra at gentage adfærd, som kan indebære en overtrædelse af denne forordning.

Artikel 20

1.   Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om administrative sanktioner og andre foranstaltninger for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. De administrative sanktioner og andre foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

2.   Medlemsstaterne giver senest 16. maj 2015 Kommissionen og ESMA meddelelse om reglerne omhandlet i stk. 1. De giver omgående Kommissionen og ESMA meddelelse om eventuelle senere ændringer af disse.

Artikel 21

1.   Hjemlandets kompetente myndighed træffer under overholdelse af proportionalitetsprincippet passende foranstaltninger, jf. stk. 2, hvis en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde:

a)

i strid med artikel 5 ikke opfylder kravene vedrørende porteføljesammensætning

b)

i strid med artikel 6 markedsfører andele og aktier i en kvalificeret venturekapitalfond til ikke-berettigede investorer

c)

anvender betegnelsen »EuVECA« uden at være registreret i overensstemmelse med artikel 14

d)

anvender betegnelsen »EuVECA« til markedsføring af fonde, som ikke er etableret i overensstemmelse med artikel 3, litra b), nr. iii)

e)

har opnået en registrering ved hjælp af falske erklæringer eller andre ulovlige midler i strid med artikel 14

f)

under udøvelsen af sine aktiviteter undlader at handle ærligt eller redeligt eller med passende dygtighed, omhu eller hurtighed i strid med artikel 7, litra a)

g)

undlader at anvende passende politikker og procedurer til forebyggelse af uregelmæssigheder i strid med artikel 7, litra b)

h)

gentagne gange undlader at overholde betingelserne i artikel 12 vedrørende årsrapporten

i)

gentagne gange undlader at overholde kravet om, at investorerne skal modtage oplysninger i overensstemmelse med artikel 13.

2.   I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, skal hjemlandets kompetente myndighed, hvis det er relevant:

a)

træffe foranstaltninger til at sikre, at en forvalter af kvalificerede venturekapitalfonde overholder artikel 5 og 6, artikel 7, litra a) og b), og artikel 12, 13 og 14

b)

forbyde anvendelsen af betegnelsen »EuVECA« og slette forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde fra registret.

3.   Hjemlandets kompetente myndighed underretter omgående de kompetente myndigheder i de i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, litra d), angivne værtslande og ESMA om, at forvalteren af kvalificerede venturekapitalfonde er slettet fra det register, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra b).

4.   Retten til at markedsføre en eller flere kvalificerede venturekapitalfonde under betegnelsen »EuVECA« i Unionen ophører med øjeblikkelig virkning fra datoen for den kompetente myndigheds beslutning, jf. stk. 2, litra b).

Artikel 22

1.   De kompetente myndigheder og ESMA samarbejder for at varetage deres respektive opgaver i henhold til denne forordning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.

2.   De kompetente myndigheder og ESMA udveksler al den information og dokumentation, som er nødvendig for at varetage deres respektive opgaver i henhold til nærværende forordning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010, navnlig for at påvise og afhjælpe overtrædelser af nærværende forordning.

Artikel 23

1.   Alle personer, der arbejder eller har arbejdet for de kompetente myndigheder eller for ESMA, samt revisorer eller eksperter, der handler på de kompetente myndigheders eller ESMA's vegne, har tavshedspligt. Ingen af de fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv, må videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde og de enkelte kvalificerede venturekapitalfonde ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen og procedurer i denne forordning.

2.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder og ESMA forhindres ikke i at udveksle oplysninger i henhold til denne forordning eller anden EU-lovgivning, som finder anvendelse på forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde og på kvalificerede venturekapitalfonde.

3.   Hvis kompetente myndigheder eller ESMA modtager fortrolige oplysninger i overensstemmelse med stk. 2, må de kun anvende dem som led i varetagelsen af deres opgaver og med henblik på administrative og retlige procedurer.

Artikel 24

I tilfælde af uenighed mellem medlemsstaters kompetente myndigheder om en vurdering, handling eller undladelse foretaget af en kompetent myndighed på områder, hvor nærværende forordning kræver samarbejde eller koordinering mellem kompetente myndigheder fra mere end én medlemsstat, kan de kompetente myndigheder forelægge sagen for ESMA, som kan handle i overensstemmelse med de beføjelser, som den er blevet tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010, for så vidt at uenigheden ikke vedrører nærværende forordnings artikel 3, litra b), nr. iii), eller artikel 3, litra d), nr. iv).

KAPITEL IV

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 25

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, stk. 5, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 15. maj 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 9, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9, stk.5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for den frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 26

1.   Kommissionen tager denne forordning op til revision i overensstemmelse med stk. 2. Revisionen skal omfatte en generel undersøgelse af, hvordan reglerne i denne forordning fungerer, og af erfaringerne med deres anvendelse, herunder:

a)

det omfang, hvori forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde i forskellige medlemsstater har anvendt betegnelsen »EuVECA«, inden for landets grænser eller på tværs af grænser

b)

den geografiske og sektorrelevante fordeling af de kvalificerede venturekapitalfondes investeringer

c)

hensigtsmæssigheden af de i artikel 13 anførte krav til oplysninger, navnlig hvorvidt de er tilstrækkelige til at gøre det muligt for investorerne at træffe en velfunderet investeringsbeslutning

d)

forvaltere af kvalificerede venturekapitalfondes anvendelse af de forskellige kvalificerede investeringer, navnlig hvorvidt der er behov for at justere de kvalificerede investeringer i denne forordning

e)

muligheden for at udvide markedsføringen af kvalificerede venturekapitalfonde til også at omfatte detailinvestorer

f)

effektiviteten, proportionaliteten og anvendelsen af medlemsstaternes administrative sanktioner og andre foranstaltninger i overensstemmelse med denne forordning

g)

følgerne af denne forordning for venturekapitalmarkedet

h)

muligheden for at give venturekapitalfonde etableret i et tredjeland tilladelse til at anvende betegnelsen »EuVECA« under hensyntagen til erfaringen med anvendelsen af Kommissionens henstilling vedrørende foranstaltninger, der har til hensigt at tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet

i)

hensigtsmæssigheden af at supplere denne forordning med en depositarordning

j)

en vurdering af eventuelle barrierer, som måtte have hindret investorerne i at anvende betegnelsen »EuVECA«, herunder indvirkningen af anden EU-lovgivning af tilsynsmæssig karakter på institutionelle investorer.

2.   Den i stk. 1 omhandlede revision gennemføres:

a)

senest den 22. juli 2017 for så vidt angår litra a) til g), i) og j), og

b)

senest den 22. juli 2015 for så vidt angår litra h).

3.   Efter den i stk. 1 anførte revision og efter høring af ESMA forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

Artikel 27

1.   Kommissionen iværksætter inden den 22. juli 2017 en revision af samspillet mellem denne forordning og andre bestemmelser om kollektive investeringsvirksomheder og disses forvaltere, særlig reglerne i direktiv 2011/61/EU. Denne revision omhandler denne forordnings anvendelsesområde. I revisionen samles oplysninger til vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for at tillade forvaltere af venturekapitalfonde, hvis samlede forvaltede aktiver overstiger den grænseværdi, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, at blive forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde i overensstemmelse med nærværende forordning.

2.   Efter den i stk. 1 anførte revision og efter høring af ESMA forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

Artikel 28

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 22. juli 2013, bortset fra artikel 9, stk. 5, der anvendes fra den 15. maj 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 17. april 2013.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

L. CREIGHTON

Formand


(1)  EUT C 175 af 19.6.2012, s. 11.

(2)  EUT C 191 af 29.6.2012, s. 72.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 12.3.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 21.3.2013.

(4)  EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32.

(5)  EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1.

(6)  EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.

(7)  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

(8)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(9)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(10)  EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.

(11)  EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1.

(12)  EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.

(13)  EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.


25.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/18


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 346/2013

af 17. april 2013

om europæiske sociale iværksætterfonde

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efterhånden som investorer også forfølger sociale mål og ikke kun søger at opnå økonomisk gevinst, er der i Unionen i stigende omfang begyndt at opstå et marked for sociale investeringer, herunder bestående af investeringsfonde rettet mod sociale virksomheder. Sådanne investeringsfonde yder finansiering til sociale virksomheder, som med innovative løsninger på sociale problemer, f.eks. støtte til løsning af de sociale konsekvenser af den finansielle krise, og et værdifuldt bidrag til opfyldelse af målsætningerne i Europa 2020-strategien som fastsat i Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« er drivkraften i den sociale udvikling.

(2)

Denne forordning er led i det initiativ for socialt iværksætteri, som Kommissionen fremlagde i sin meddelelse af 25. oktober 2011 med titlen »Initiativ for socialt iværksætteri. At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation«.

(3)

Det er nødvendigt at fastlægge et fælles regelsæt for anvendelse af betegnelsen »EuSEF« for kvalificerede sociale iværksætterfonde, særlig for porteføljesammensætningen i de fonde, som opererer under denne betegnelse, de berettigede investeringsmål, der opfylder betingelserne, de investeringsredskaber, de kan anvende, og de kategorier af investorer, som er berettigede til at investere i fondene i henhold til ensartede bestemmelser i Unionen. I mangel af et sådant fælles regelsæt er der en risiko for, at medlemsstaterne træffer forskellige foranstaltninger på nationalt niveau, som vil have en direkte negativ indvirkning på og skabe forhindringer for det indre marked, eftersom fonde, som ønsker at operere i hele Unionen, vil være underlagt forskellige regler i forskellige medlemsstater. Endvidere kan forskellige kvalitetskrav til porteføljesammensætningen, investeringsmål og berettigede investorer føre til forskellige niveauer af investorbeskyttelse og skabe usikkerhed om det investeringsforslag, der er forbundet med kvalificerede sociale iværksætterfonde. Investorerne bør endvidere kunne sammenligne de forskellige kvalificerede sociale iværksætterfondes investeringsforslag. Det er nødvendigt at fjerne væsentlige hindringer for kvalificerede sociale iværksætterfondes tilvejebringelse af kapital på tværs af grænser og at undgå konkurrenceforvridninger mellem de pågældende fonde samt at forhindre andre sandsynlige handelshindringer og væsentlige konkurrenceforvridninger i at opstå i fremtiden. Det relevante retsgrundlag for denne forordning artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) som fortolket i EU-Domstolens faste praksis.

(4)

Det er nødvendigt at vedtage en forordning, der indfører ensartede bestemmelser for kvalificerede sociale iværksætterfonde, og som pålægger tilsvarende forpligtelser for deres forvaltere i alle medlemsstater, som ønsker at tilvejebringe kapital i hele Unionen og gøre brug af betegnelsen »EuSEF«. Disse krav bør skabe tillid blandt investorer, som ønsker at investere i sådanne fonde. Denne forordning bør ikke finde anvendelse på eksisterende nationale ordninger, der muliggør investering i sociale virksomheder, og som ikke anvender betegnelsen »EuSEF«.

(5)

Ved at definere kvalitetskravene for anvendelse af betegnelsen »EuSEF« ved hjælp af en forordning sikres det, at de pågældende krav finder direkte anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som tilvejebringer kapital under anvendelse af denne betegnelse. Det sikrer endvidere ensartede betingelser for brug af denne betegnelse ved at forhindre forskellige nationale krav som følge af gennemførelsen af et direktiv. Forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som anvender betegnelsen, bør følge de samme regler i hele Unionen, hvilket også vil øge tilliden blandt investorer. Denne forordning forenkler reglerne og reducerer forvalternes omkostninger ved at skulle overholde ofte forskellige nationale bestemmelser om sådanne fonde, særlig for de forvaltere, som ønsker at tilvejebringe kapital på tværs af grænser. Den bidrager også til at fjerne konkurrenceforvridninger.

(6)

Det bør være muligt for en kvalificeret social iværksætterfond at være enten eksternt eller internt forvaltet. Er en kvalificeret social iværksætterfond internt forvaltet, er den også forvalter og bør derfor overholde alle krav til forvaltere i henhold til denne forordning og registreres i overensstemmelse med denne forordning. Det bør imidlertid ikke være tilladt for en internt forvaltet kvalificeret social iværksætterfond at være ekstern forvalter af andre kollektive investeringsvirksomheder eller af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

(7)

For at kunne skelne klart mellem denne forordning og andre bestemmelser om kollektive investeringsvirksomheder og deres forvaltere er det nødvendigt at fastlægge, at denne forordning kun finder anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som ikke er investeringsinstitutter omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (4), og som er etableret i Unionen og registreret hos en kompetent myndighed i deres hjemland i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (5), forudsat at de pågældende forvaltere forvalter kvalificerede sociale iværksætterfondes porteføljer. Eksterne forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, der er registreret i henhold til denne forordning, bør imidlertid også have kunne forvalte investeringsinstitutter, der er underlagt godkendelsespligt efter direktiv 2009/65/EF.

(8)

Endvidere finder denne forordning kun anvendelse på forvaltere af de kollektive investeringsvirksomheder, hvis samlede forvaltede aktiver ikke overstiger den tærskelværdi, der omhandles i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU. Beregningen af tærskelværdien i henhold til er den samme beregningen af tærskelværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU.

(9)

Forvaltere, som er registreret i overensstemmelse med denne forordning, og hvis samlede aktiver efterfølgende vokser, således at de overstiger tærskelværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU, og som derfor bliver underlagt godkendelsespligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland i overensstemmelse med direktivets artikel 6, bør imidlertid fortsat kunne anvende betegnelsen »EuSEF« i forbindelse med markedsføringen af kvalificerede sociale iværksætterfonde i Unionen, forudsat at de opfylder kravene i det nævnte direktiv, og at de fortsat til enhver tid opfylder visse krav, der i denne forordning stilles til anvendelsen af betegnelsen »EuSEF« i forbindelse med kvalificerede sociale iværksætterfonde. Dette gælder såvel for eksisterende kvalificerede sociale iværksætterfonde som for kvalificerede sociale iværksætterfonde, der etableres, efter at tærskelværdien er overskredet.

(10)

Hvis forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder ikke ønsker at anvende betegnelsen »EuSEF«, bør denne forordning ikke finde anvendelse. I sådanne tilfælde bør gældende nationale bestemmelser og generelle EU-regler fortsat finde anvendelse.

(11)

Med denne forordning bør der indføres ensartede regler for kvalificerede sociale iværksætterfonde, særlig om kvalificerede porteføljevirksomheder, som kvalificerede sociale iværksætterfonde vil kunne investere i, og de investeringsinstrumenter, som skal anvendes. Dette er nødvendigt for at sikre en skarp adskillelse mellem kvalificerede sociale iværksætterfonde og andre alternative investeringsfonde, som har andre, mindre specialiserede investeringsstrategier, f.eks. opkøb, som denne forordning ikke søger at fremme.

(12)

For at sikre den nødvendige klarhed og sikkerhed bør denne forordning også indeholde ensartede kriterier for sociale virksomheder, der kan komme i betragtning som kvalificerede porteføljevirksomheder. En social virksomhed bør defineres som en operatør i den sociale økonomi, hvis primære målsætning er at opnå sociale resultater frem for at generere overskud til sine ejere eller aktionærer. Den opererer ved at levere varer og tjenester til markedet og anvender hovedsageligt sit overskud til sociale mål. Den ledes på en gennemsigtig og ansvarlig måde, særlig ved at involvere de arbejdstagere, forbrugere og interessenter, som berøres af dens forretningsaktiviteter.

(13)

Eftersom den primære målsætning for sociale virksomheder er at have en positiv social virkning frem for at tilstræbe profitmaksimering, bør denne forordning kun fremme støtte til kvalificerede porteføljevirksomheder, der tilstræber målbare og positive sociale resultater. Målbare og positive sociale resultater kan omfatte levering af tjenester til immigranter, der ellers er udelukkede, eller reintegration af marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet ved at skaffe beskæftigelse, uddannelse eller anden støtte. Sociale virksomheder anvender deres overskud til at nå deres primære sociale mål og drives på en ansvarlig og gennemsigtig måde. Hvor en kvalificeret porteføljevirksomhed i ekstraordinære tilfælde ønsker at udlodde overskud til aktionærerne og ejerne, bør den have på forhånd fastlagte procedurer og regler for udlodning af overskud. Disse regler børe foreskrive, at sådan udlodning af overskud ikke må gå ud over den kvalificerede sociale virksomheds primære sociale målsætning.

(14)

Sociale virksomheder omfatter en lang række virksomheder, som antager forskellige retlige former, og som leverer sociale tjenester eller varer til udsatte, marginaliserede, dårligt stillede eller udstødte personer. Sådanne tjenester omfatter formidling af bolig, sundhedspleje, hjælp til ældre eller handicappede, børnepasning, adgang til beskæftigelse og uddannelse samt plejetjenester. Sociale virksomheder omfatter også virksomheder, som anvender produktionsmetoder for varer eller tjenester, der er i overensstemmelse med deres sociale målsætning, men hvis aktiviteter ikke nødvendigvis består i at levere sociale goder eller tjenester. Disse aktiviteter omfatter social og erhvervsmæssig integration via adgang til beskæftigelse for mennesker, som er dårligt stillet som følge af utilstrækkelige kvalifikationer eller sociale eller erhvervsmæssige problemer, der fører til udstødelse og marginalisering. Aktiviteterne kan også vedrøre miljøbeskyttelse med en social indvirkning såsom bekæmpelse af forurening, genanvendelse og vedvarende energi.

(15)

I overensstemmelse med målet om at foretage en præcis afgrænsning af de kollektive investeringsvirksomheder, som denne forordning omfatter, og for at sikre fokus på at tilvejebringe kapital til sociale virksomheder bør kvalificerede sociale iværksætterfondes anses for at være fonde, der har til hensigt at investere mindst 70 procent af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i sådanne virksomheder. Det bør ikke være tilladt for kvalificerede sociale iværksætterfonde at investere mere end 30 % af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer. Dette betyder, at grænseværdien på 30 % til enhver tid bør være den øvre grænse for ikke-kvalificerede investeringer, og at grænseværdien på 70 % bør være forbeholdt kvalificerede investeringer i løbet af den kvalificerede sociale iværksætterfonds levetid. Disse grænseværdier bør beregnes på grundlag af de beløb, der kan investeres efter fradrag af alle relevante omkostninger og beholdninger af kontanter og kontantlignende instrumenter. Denne forordning bør fastsætte de nødvendige detaljer for beregningen af de omhandlede investeringsgrænseværdier.

(16)

Denne forordning har til formål at styrke sociale virksomheders vækst i Unionen. Investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder, der er etableret i tredjelande, kan tilføre mere kapital til kvalificerede sociale iværksætterfonde og derigennem gavne sociale virksomheder i Unionen. Denne forordning bør imidlertid under ingen omstændigheder gavne investeringer i porteføljevirksomheder, der er etableret i tredjelande, der er karakteriseret ved en mangel på passende samarbejdsordninger mellem de kompetente myndigheder i forvalteren af den kvalificerede sociale iværksætterfonds hjemland og med enhver anden medlemsstat, hvor det er hensigten, at den kvalificerede sociale iværksætterfonds andele eller aktier skal markedsføres, eller ved en mangel på effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold.

(17)

Kvalificerede sociale iværksætterfonde bør som et første skridt etableres i Unionen for at være berettigede til at anvende betegnelsen »EuSEF« som fastsat i denne forordning. Kommissionen bør senest to år efter denne forordnings anvendelsesdato revidere begrænsningen af anvendelsen af betegnelsen »EuSEF« til fonde etableret i Unionen under hensyntagen til erfaringen med anvendelsen af Kommissionens henstilling vedrørende foranstaltninger, der har henblik på at tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet.

(18)

Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde bør have mulighed for at tiltrække yderligere kapitalforpligtelser i løbet af en fonds levetid. Der bør tages hensyn til sådanne yderligere kapitalforpligtelser i den kvalificerede sociale iværksætterfonds levetid, når den næste investering i andre aktiver end kvalificerede aktiver påtænkes. Yderligere kapitalforpligtelser bør tillades i overensstemmelse med bestemte kriterier og være underlagt de vilkår, der er fastsat i den kvalificerede sociale iværksætterfonds regler eller vedtægter.

(19)

Da sociale virksomheder har særlige finansieringsbehov, er det nødvendigt at skabe klarhed om de typer instrumenter, som en kvalificeret social iværksætterfond bør anvende til finansieringen. Derfor bør denne forordning fastsætte ensartede regler for instrumenter, som er egnede til den kvalificerede sociale iværksætterfonds investeringer, hvilket omfatter egenkapitalinstrumenter og kvasi-egenkapitalinstrumenter, gældsinstrumenter såsom veksler og indskudsbeviser, investeringer i andre kvalificerede sociale iværksætterfonde, lån med eller uden sikkerhed samt tilskud. For at hindre udvanding af investeringerne i kvalificerede porteføljevirksomheder bør kvalificerede sociale iværksætterfonde dog kun have tilladelse til at investere i andre kvalificerede sociale iværksætterfonde, hvis disse andre kvalificerede sociale iværksætterfonde selv højst har investeret 10 % af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i andre kvalificerede sociale iværksætterfonde.

(20)

Kvalificerede sociale iværksætterfondes kerneaktiviteter er at yde finansiering til sociale virksomheder gennem primære investeringer. Kvalificerede sociale iværksætterfonde bør hverken deltage i systemisk vigtige bankaktiviteter uden for deres sædvanlige forsigtighedsbaserede regelramme (den såkaldte »grå banksektor«) eller følge typiske strategier for privat egenkapital, såsom gearede opkøb.

(21)

For at sikre den nødvendige fleksibilitet i investeringsporteføljen kan kvalificerede sociale iværksætterfonde investere i andre aktiver end kvalificerede investeringer, såfremt investeringerne ikke overskrider grænseværdien på 30 % for ikke-kvalificerede investeringer. Beholdninger af kontanter og kontantlignende instrumenter bør ikke medregnes ved beregningen af denne grænseværdi, eftersom sådanne beholdninger ikke skal betragtes som investeringer. Kvalificerede sociale iværksætterfonde bør foretage investeringer, der er i tråd med deres etiske investeringsstrategi, eksempelvis bør de ikke foretage investeringer i våbenindustrien eller investeringer, der indebærer risiko for brud på menneskerettighederne, eller som medfører dumpning af elektronisk affald.

(22)

For at sikre, at betegnelsen »EuSEF« er troværdig og let genkendelig for investorer i hele Unionen, bør kun forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, som opfylder de ensartede kvalitetskriterier i denne forordning, være berettigede til at anvende denne betegnelse, når de markedsfører kvalificerede sociale iværksætterfonde i hele Unionen.

(23)

For at sikre, at kvalificerede sociale iværksætterfonde har en særlig, genkendelig profil, som er egnet til formålet, bør der indføres ensartede bestemmelser om porteføljesammensætningen og om de investeringsmetoder, som sådanne fonde kan anvende.

(24)

For at sikre, at kvalificerede sociale iværksætterfonde ikke bidrager til at skabe systemiske risici, og at sådanne fonde koncentrerer deres investeringer om at støtte kvalificerede porteføljevirksomheder, bør anvendelsen af gearing på fondsniveau ikke være tilladt. Det bør kun være tilladt for forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde at optage lån, udstede gældsbeviser og yde garantier på den kvalificerede sociale iværksætterfonds niveau, forudsat at sådanne lån, gældsforpligtelser og garantier dækkes af ikke-indkaldte forpligtelser og således ikke forøger fondens eksponering ud over niveauet for dens forpligtede kapital. Kontantforskud fra investorer i den kvalificerede sociale iværksætterfond, som er fuldt dækkede af kapitalforpligtelser fra disse investorer, forøger ikke den kvalificerede sociale iværksætterfonds eksponering og bør derfor være tilladt. For at sætte fonden i stand til at dække ekstraordinære likviditetsbehov, som kan opstå mellem indkaldelse af forpligtet kapital fra investorer og kapitalens faktiske indsættelse på fondens konti, bør kortfristede lån endvidere være tilladt, forudsat at et sådant låns beløbsstørrelse ikke overstiger fondens ikke-indkaldte forpligtede kapital.

(25)

For at sikre, at kvalificerede sociale iværksætterfonde kun markedsføres til investorer, som har den fornødne erfaring, viden og ekspertise til selv at træffe investeringsbeslutninger og give en korrekt vurdering af de risici, der er forbundet med disse fonde, og for at bevare investorernes tillid og tiltro til kvalificerede sociale iværksætterfonde, bør der træffes visse beskyttelsesforanstaltninger. Derfor bør kvalificerede sociale iværksætterfonde kun markedsføres til investorer, som er professionelle kunder, eller som kan behandles som professionelle kunder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (6). For at have et tilstrækkeligt bredt investorgrundlag for investering i kvalificerede sociale iværksætterfonde, er det dog også hensigtsmæssigt, at visse andre investorer har adgang til disse fonde, herunder privatpersoner med stor nettoformue. Der bør dog træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger for så vidt angår disse andre investorer for at sikre, at kvalificerede sociale iværksætterfonde kun markedsføres til investorer, som har den rette profil til at foretage sådanne investeringer. Disse beskyttelsesforanstaltninger indebærer, at investeringer ikke kan markedsføres gennem periodiske opsparingsordninger. Investeringer foretaget af ledere, direktører eller ansatte, der er involveret i forvaltningen hos en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde, bør endvidere være mulige, når de investerer i den kvalificerede sociale iværksætterfond, de forvalter, eftersom sådanne personer er i besiddelse af tilstrækkelig viden til at deltage i sådanne investeringer.

(26)

For at sikre, at betegnelsen »EuSEF« kun anvendes af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, som opfylder ensartede kvalitetskriterier for deres markedsadfærd, bør der fastsættes bestemmelser vedrørende forretningsskik og disse forvalteres forhold til deres investorer. Af samme grund bør der fastsættes ensartede betingelser for sådanne forvalteres håndtering af interessekonflikter. Disse bestemmelser og betingelser bør også pålægge forvalteren at indføre de organisatoriske og administrative ordninger, der er nødvendige for at sikre korrekt håndtering af interessekonflikter.

(27)

Agter en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde at delegere funktioner til tredjeparter, bør forvalterens ansvar over for den kvalificerede sociale iværksætterfond og investorer i fonden ikke påvirkes af sådan delegation af funktioner til en tredjepart. Endvidere bør forvalteren ikke delegere funktioner i et sådant omfang, at denne i realiteten ikke længere kan anses som en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde, og forvalteren således er blevet et tomt selskab. Forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde bør til enhver tid fortsat bære ansvaret for den korrekte gennemførelse af de delegerede funktioner og overholdelsen af denne forordning. Delegationen af funktioner bør ikke undergrave effektiviteten af tilsynet ført af forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde og navnlig ikke hindre forvalteren i at handle eller fonden i at blive forvaltet i sine investorers interesse.

(28)

Opnåelse af positive sociale resultater ud over frembringelse af økonomisk afkast til investorerne er et kendetegn for investeringsfonde rettet mod sociale virksomheder, som adskiller dem fra andre former for investeringsfonde. Denne forordning bør indeholde krav om, at forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde indfører procedurer til måling af de positive sociale resultater, som skal opnås gennem investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder.

(29)

Fonde, der er rettet mod sociale resultater eller indvirkninger, vurderer og samler i øjeblikket typisk oplysninger om, i hvilket omfang sociale virksomheder opnår de resultater eller indvirkninger, de sigter efter. Der er et stort udvalg af forskellige slags sociale resultater eller indvirkninger, som en social virksomhed kan sigte efter. Der er derigennem udviklet forskellige måder at identificere de sociale resultater eller indvirkninger og måle dem på. F.eks. kan en virksomhed, der sigter efter at hjælpe dårligt stillede personer, indberette antallet af sådanne personer, der har fået hjælp, herunder ansatte, der på anden vis ikke ville blive ansat, og en virksomhed, der søger at forbedre løsladte fangers rehabilitering, kan vurdere sine resultater på grundlag af antallet af nye lovovertrædelser. Fondene støtter de sociale virksomheder i at udarbejde og give oplysninger om deres mål og resultater og i at samle dem til investorerne. Oplysninger om sociale resultater og indvirkninger er meget vigtige for investorer, men det er samtidig svært at sammenligne forskellige sociale virksomheder og forskellige fonde, både på grund af forskellen på de sociale resultater og indvirkninger, der sigtes efter, og på grund af de mange forskellige fremgangsmåder, der anvendes i øjeblikket. Med henblik på at fremme størst mulig konsekvens og sammenlignelighed på lang sigt for sådanne oplysninger og mest mulig effektivitet i procedurerne for fremskaffelsen af oplysningerne bør der udarbejdes delegerede retsakter på dette område. Sådanne delegerede retsakter bør også sikre større klarhed for tilsynsmyndigheder, kvalificerede sociale iværksætterfonde og sociale virksomheder.

(30)

For at sikre, at betegnelsen »EuSEF« bevarer sin integritet, bør der også fastsættes kvalitetskriterier for organisationen hos forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde. Derfor bør der fastlægges ensartede, rimelige krav om til enhver tid at have tilstrækkelige tekniske og menneskelige ressourcer.

(31)

For at sikre, at kvalificerede sociale iværksætterfonde forvaltes korrekt, og at deres forvaltere kan dække potentielle risici, der opstår som følge af deres aktiviteter, bør der fastsættes ensartede, rimelige krav om, at forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde opretholder et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Dette kapitalgrundlags beløbsstørrelse bør være tilstrækkelig til at sikre kvalificerede sociale iværksætterfondes kontinuitet og korrekte forvaltning.

(32)

Af hensyn til beskyttelsen af investorerne er det vigtigt at sikre, at kvalificerede sociale iværksætterfondes aktiver er vurderet korrekt. Derfor bør kvalificerede sociale iværksætterfondes regler eller vedtægter omfatte bestemmelser om værdiansættelse af aktiver. Dette bør sikre værdiansættelsens integritet og gennemsigtighed.

(33)

For at sikre, at forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, som gør brug af betegnelsen »EuSEF«, redegør tilstrækkeligt for deres aktiviteter, bør der indføres ensartede bestemmelser om årsrapporter.

(34)

Denne forordning indeholder beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at fondene anvendes korrekt, og tilsynsmyndighederne bør være opmærksomme på at sørge for, at disse beskyttelsesforanstaltninger bliver overholdt.

(35)

For at sikre, at betegnelsen »EuSEF« bevarer sin integritet i investorernes øjne, må den kun anvendes af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, som sørger for fuldstændig gennemsigtighed i investeringspolitik og investeringsmål. Der bør derfor fastsættes ensartede bestemmelser om oplysningspligten for forvaltere i forhold til investorerne. Disse krav bør omfatte elementer, som er specifikke for investeringer i sociale virksomheder, for at sikre bedre overensstemmelse og sammenlignelighed for sådanne oplysninger. Det omfatter oplysninger om de kriterier og procedurer, som anvendes for at udvælge bestemte kvalificerede porteføljevirksomheder som investeringsmål. Dette omfatter også oplysninger om, hvilke positive sociale resultater der skal opnås via investeringspolitikken, og hvordan dette bør overvåges og vurderes. For at sikre, at investorerne har den nødvendige tillid og tiltro til sådanne investeringer, er der også behov for oplysninger om de af de kvalificerede sociale iværksætterfonde aktiver, som ikke investeres i kvalificerede porteføljevirksomheder, og om, hvordan disse udvælges.

(36)

For at sikre effektiv overvågning af de ensartede krav i denne forordning bør hjemlandets kompetente myndighed føre tilsyn med, om forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde opfylder de ensartede krav i denne forordning. Derfor bør forvaltere, som har til hensigt at markedsføre deres fonde under betegnelsen »EuSEF«, underrette den kompetente myndighed i hjemlandet om denne hensigt. Den kompetente myndighed bør registrere forvalteren, hvis alle de nødvendige oplysninger er indgivet, og hvis der er truffet passende foranstaltninger med henblik på at opfylde kravene i denne forordning. Denne registrering bør være gyldig i hele Unionen.

(37)

For at lette en effektiv markedsføring af kvalificerede sociale iværksætterfonde på tværs af grænser bør registreringen af forvalteren ske så hurtigt som muligt.

(38)

For at sikre effektivt tilsyn med overholdelsen af de ensartede kriterier i denne forordning bør der fastsættes bestemmelser om, i hvilke tilfælde de oplysninger, der er indgivet til hjemlandets kompetente myndighed, skal opdateres.

(39)

For at sikre effektivt tilsyn med kravene i denne forordning bør der også fastsættes bestemmelser om en procedure for grænseoverskridende underretning mellem de kompetente tilsynsmyndigheder, som igangsættes ved registrering af forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde i hjemlandet.

(40)

For at sikre, at betingelserne for markedsføring af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde i hele Unionen til enhver tid er gennemsigtige, bør Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (7), have beføjelse til at føre en central database med en fortegnelse over alle forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde og de af dem forvaltede kvalificerede sociale iværksætterfonde, som er registreret i overensstemmelse med denne forordning.

(41)

Hvis en kompetent myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at formode, at en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde overtræder denne forordning på dets område, bør den omgående informere hjemlandets kompetente myndigheder, der bør træffe passende foranstaltninger.

(42)

Hvis forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde fortsætter med at handle på en måde, der tydeligvis er i modstrid med denne forordning, på trods af de foranstaltninger, der træffes af hjemlandets kompetente myndighed, eller fordi den kompetente myndighed i hjemlandet ikke træffer foranstaltninger inden for en rimelig tidsfrist, bør værtslandets kompetente myndighed efter at have underrettet hjemlandets kompetente myndighed herom, kunne træffe alle de nødvendige passende foranstaltninger til beskyttelse af investorerne og herunder have mulighed for at forhindre den pågældende forvalter i at foretage yderligere markedsføring af sine kvalificerede sociale iværksætterfonde inden for værtslandets område.

(43)

For at sikre effektivt tilsyn med de ensartede kriterier, der indføres ved denne forordning, indeholder forordningen en liste over de tilsynsbeføjelser, som kompetente myndigheder skal råde over.

(44)

For at sikre korrekt håndhævelse omfatter denne forordning administrative sanktioner og andre foranstaltninger for overtrædelse af centrale bestemmelser i forordningen, dvs. reglerne om porteføljesammensætning, om beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til berettigede investorers identitet og om betegnelsen »EuSEF«, der kun må anvendes af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, der er registrerede i overensstemmelse med denne forordning. I tilfælde af overtrædelse af disse centrale bestemmelser bør der, hvor det er hensigtsmæssigt, nedlægges forbud mod brug af betegnelsen, og den pågældende forvalter bør slettes af registret.

(45)

Der bør udveksles tilsynsoplysninger mellem de kompetente myndigheder i hjem- og værtslandene og ESMA.

(46)

Som en forudsætning for et effektivt reguleringsmæssigt samarbejde mellem enheder, som har til opgave at føre tilsyn med, om de ensartede kriterier i denne forordning opfyldes, bør alle relevante nationale myndigheder og ESMA pålægges en høj grad af tavshedspligt.

(47)

Kvalificerede sociale iværksætterfondes bidrag til væksten på et europæisk marked for sociale investeringer vil afhænge af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfondes brug af betegnelsen »EuSEF«, investorernes anerkendelse af betegnelsen og udviklingen af et stærkt økosystem for sociale virksomheder i hele Unionen, der hjælper disse virksomheder til at gøre brug af de finansieringsmuligheder, der er til rådighed. Til dette formål bør alle interessenter, herunder markedsoperatører, kompetente myndigheder i medlemsstaterne, Kommissionen og andre relevante enheder i Unionen bestræbe sig på at sikre et højt niveau af kendskab til de muligheder, som denne forordning giver.

(48)

For at præcisere kravene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår fastlæggelse af de typer varer og tjenester eller de metoder til produktion af varer og tjenester, som er i overensstemmelse med den sociale målsætning, og af de tilfælde, hvor overskud kan udloddes til ejere og investorer, præcisering af de typer interessekonflikter, som forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal undgå, samt af de foranstaltninger, der skal træffes i den forbindelse, en nærmere beskrivelse af procedurerne til måling af de sociale resultater, som de kvalificerede porteføljevirksomheder skal opnå, samt indholdet af og reglerne for oplysningerne til investorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og tager højde for selvregulerende initiativer og adfærdskodekser. De høringer, som Kommissionen gennemfører under sit forberedende arbejde vedrørende delegerede retsakter om en nærmere beskrivelse af procedurerne til måling af de sociale resultater, som de kvalificerede porteføljevirksomheder skal opnå, bør inddrage relevante interessenter og ESMA. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(49)

Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre konsekvent harmonisering og en høj grad af tilsyn i hele Unionen. Da ESMA sidder inde med højt specialiseret faglig kompetence, vil det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade ESMA få til opgave at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen.

(50)

Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA bør tillægges beføjelser til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for formatet af den underretning, der omhandles i denne forordning.

(51)

Kommissionen bør senest fire år efter denne forordnings anvendelsesdato tage denne forordning op til revision for at evaluere udviklingen på markedet for kvalificerede sociale iværksætterfonde i Unionen. Revisionen bør omfatte en generel undersøgelse af, hvordan reglerne i denne forordning fungerer, og af de erfaringer, der er opnået ved deres anvendelse. Kommissionen bør på baggrund af denne revision forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.

(52)

Endvidere bør Kommissionen senest fire år efter denne forordnings anvendelsesdato påbegynde en revision af samspillet mellem denne forordning og andre regler om kollektive investeringsvirksomheder og deres forvaltere, særlig reglerne i direktiv 2011/61/EU. Denne revision bør særlig omfatte denne forordnings anvendelsesområde og vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at udvide anvendelsesområdet og således tillade forvaltere af større alternative investeringsfonde at anvende betegnelsen »EuSEF«. På baggrund af denne revision bør Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.

(53)

Kommissionen bør i forbindelse med denne revision evaluere eventuelle barrierer, der kan have hindret investorerne i at anvende fondene, herunder indvirkningen på institutionelle investorer af anden lovgivning af tilsynsmæssig karakter, som de er underlagt. Kommissionen bør endvidere indsamle data for at kunne vurdere betegnelsen »EuSEF«'s bidrag til andre EU-programmer, såsom Horisont 2020, der også søger at fremme innovation i Unionen.

(54)

I forbindelse med Kommissionens undersøgelse af skattemæssige hindringer for venturekapitalinvesteringer på tværs af grænser, som omhandles i Kommissionens meddelelse af 7. december 2011 med titlen »En handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er«, og i forbindelse med revisionen af denne forordning bør Kommissionen overveje at foretage en tilsvarende undersøgelse af mulige skattemæssige hindringer for sociale iværksætterfonde og vurdere mulige skattemæssige incitamenter, der har til formål at tilskynde socialt iværksætteri i Unionen.

(55)

ESMA bør vurdere de behov for personale og ressourcer, der opstår, når den påtager sig sine beføjelser og opgaver i overensstemmelse med denne forordning, og forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport.

(56)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der navnlig er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig retten til respekt for privatliv og familieliv (artikel 7) og friheden til at oprette og drive egen virksomhed (artikel 16).

(57)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (8) finder anvendelse for den behandling af personoplysninger, som foretages i medlemsstaterne i medfør af denne forordning og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, særlig de uafhængige offentlige myndigheder, som medlemsstaterne udpeger. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (9) finder anvendelse for ESMA's behandling af personoplysninger i medfør af nærværende forordning og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

(58)

Målet for denne forordning, nemlig at udvikle et indre marked for kvalificerede sociale iværksætterfonde ved at fastlægge et regelsæt for registrering af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, der letter markedsføringen af kvalificerede sociale iværksætterfonde i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Denne forordning indeholder bestemmelser om ensartede krav og vilkår til forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som har til hensigt at anvende betegnelsen »EuSEF« i forbindelse med markedsføringen af kvalificerede sociale iværksætterfonde i Unionen, og som dermed bidrager til at sikre, at det indre marked fungerer korrekt.

Den fastlægger ensartede bestemmelser om markedsføring af kvalificerede sociale iværksætterfonde over for berettigede investorer i hele Unionen, om kvalificerede sociale iværksætterfondes porteføljesammensætning, om de investeringsinstrumenter og -metoder, som kvalificerede sociale iværksætterfonde skal anvende, samt om organisation, adfærd og gennemsigtighed for så vidt angår forvaltere, der markedsfører kvalificerede sociale iværksætterfonde i hele Unionen.

Artikel 2

1.   Denne forordning finder anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, jf. definitionen i artikel 3, stk. 1, litra a), som opfylder følgende betingelser:

a)

deres samlede forvaltede aktiver overstiger ikke den tærskelværdi, som er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU

b)

de er etableret i Unionen

c)

de er underlagt registreringspligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland, jf. artikel 3, stk. 3, litra a), i direktiv 2011/61/EU, og

d)

de forvalter kvalificerede sociale iværksætterfondes porteføljer.

2.   Overstiger de samlede aktiver, der forvaltes af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, som er registreret i overensstemmelse med artikel 15, grænseværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU, og bliver disse forvaltere derfor underlagt godkendelsespligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 6, kan de fortsat anvende betegnelsen »EuSEF« i forbindelse med markedsføringen af kvalificerede sociale iværksætterfonde i Unionen, under forudsætning af at de til enhver tid i forbindelse med kvalificerede sociale iværksætterfonde:

a)

opfylder kravene i direktiv 2011/61/EU og

b)

overholder nærværende forordnings artikel 3, 5, 10, artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 1, litra d), e) og f).

3.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, der er eksterne forvaltere, og som er registreret i overensstemmelse med artikel 15, kan endvidere forvalte visse institutter for kollektivinvestering i værdipapirer (investeringsinstitutter) efter opnåelse af tilladelse efter direktiv 2009/65/EF.

Artikel 3

1.   I denne forordning forstås ved:

a)   »kollektiv investeringsvirksomhed«: en AIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/61/EU

b)   »kvalificeret social iværksætterfond«: en kollektiv investeringsvirksomhed, som:

c)   »forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde«: en juridisk person, hvis normale erhvervsvirksomhed består i at forvalte mindst én kvalificeret social iværksætterfond

d)   »kvalificeret porteføljevirksomhed«: en virksomhed, som:

leverer tjenester eller varer til udsatte, marginaliserede, dårligt stillede eller udstødte personer

anvender en metode til produktion af varer eller tjenester, som er i overensstemmelse med dens sociale målsætning, eller

yder finansiel støtte udelukkende til sociale virksomheder som defineret i de første to led

ikke er opført som et ikke-samarbejdsvilligt land og territorium af den Finansielle Aktionsgruppe om forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

har undertegnet en aftale med hjemlandet for forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde og med alle andre medlemsstater, hvor det er hensigten, at andele eller aktier i den kvalificerede sociale iværksætterfond skal markedsføres, så det sikres, at tredjelandet er helt i overensstemmelse med standarderne i artikel 26 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst og sikrer effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder eventuelle multilaterale skatteaftaler

e)   »kvalificerede investeringer«: Herved forstås følgende instrumenter:

udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed, og som den kvalificerede sociale iværksætterfond har erhvervet direkte fra den kvalificerede porteføljevirksomhed

udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed til gengæld for et egenkapitalinstrument udstedt af den kvalificerede porteføljevirksomhed

udstedt af en virksomhed, hvor den kvalificerede porteføljevirksomhed er et majoritetsejet datterselskab, og som den kvalificerede sociale iværksætterfond har erhvervet til gengæld for et egenkapitalinstrument udstedt af den kvalificerede porteføljevirksomhed

f)   »relevante omkostninger«: alle gebyrer, omkostninger og udgifter, som afholdes direkte eller indirekte af investorer, og som er aftalt mellem forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde og investorerne heri

g)   »egenkapital«: ejerskabsinteresse i en virksomhed, dvs. aktier eller andre former for andele i den kvalificerede porteføljevirksomheds kapital, udstedt til dens investorer

h)   »kvasi-egenkapital«: alle finansielle instrumenter, som er en kombination af egenkapital og gæld, hvor afkast hænger sammen med den kvalificerede porteføljevirksomheds overskud eller tab, og hvor der ikke er fuld sikkerhed for tilbagebetaling af instrumentet i tilfælde af misligholdelse

i)   »markedsføring«: en direkte eller indirekte udbydelse eller placering på initiativ af forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde eller på dennes vegne af andele eller aktier i en kvalificeret social iværksætterfond, som forvaltes af denne forvalter, til eller hos investorer, som er hjemmehørende eller har vedtægtsmæssigt hjemsted i Unionen

j)   »forpligtet kapital«: en forpligtelse, hvorefter en investor inden for en tidsramme, der er fastlagt i den kvalificerede sociale iværksætterfonds regler eller vedtægter, er forpligtet til at erhverve en interesse i eller at yde kapitalbidrag til denne fond

k)   »hjemland«: den medlemsstat, hvor forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde er etableret og er underlagt registreringspligt hos de kompetente myndigheder, jf. artikel 3, stk. 3, litra a), i direktiv 2011/61/EU

l)   »værtsland«: den medlemsstat, som ikke er hjemlandet, og hvor forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde markedsfører den kvalificerede sociale iværksætterfond i overensstemmelse med denne forordning

m)   »kompetent myndighed«: den nationale myndighed, som hjemlandet ved lov eller anden forskrift udpeger til at registrere forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, omfattet af nærværende forordnings anvendelsesområde.

For så vidt angår litra c) i første afsnit registreres den kvalificerede sociale iværksætterfond selv som forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde i overensstemmelse med artikel 15, hvis den kvalificerede sociale iværksætterfonds retlige form tillader intern forvaltning, og fondens ledelsesorgan vælger ikke at udpege en ekstern forvalter. En kvalificeret social iværksætterfond, der er registreret som en intern forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde, kan ikke registreres som en ekstern forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde for så vidt angår andre kollektive investeringsvirksomheder.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 vedrørende de typer tjenester eller varer og de metoder til produktion af tjenester eller varer, som er i overensstemmelse med den sociale målsætning, jf. stk. 1, litra d), nr. ii), under hensyntagen til de forskellige former for kvalificerede porteføljevirksomheder og de tilfælde, hvor overskud kan udloddes til ejere og investorer.

KAPITEL II

BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF BETEGNELSEN »EuSEF«

Artikel 4

Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, som opfylder kravene i dette kapitel, er berettigede til at anvende betegnelsen »EuSEF« i forbindelse med markedsføring af kvalificerede sociale iværksætterfonde i Unionen.

Artikel 5

1.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde sikrer, at der ved erhvervelse af aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer, højst anvendes 30 % af den kvalificerede sociale iværksætterfonds samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital til erhvervelse af sådanne aktiver. Grænseværdien på 30 % beregnes på grundlag af de beløb, der kan investeres efter fradrag af alle relevante omkostninger. Der tages ikke hensyn til beholdninger af kontanter eller kontantlignende instrumenter ved beregning af denne grænseværdi, eftersom kontanter og kontantlignende instrumenter ikke skal betragtes som investeringer.

2.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde må ikke på den kvalificerede sociale iværksætterfonds niveau anvende metoder, som øger fondens eksponering ud over niveauet for dens forpligtede kapital, hvad enten dette sker ved lån af kontante midler eller værdipapirer, indgåelse af derivatpositioner eller på anden måde.

3.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde kan kun optage lån, udstede gældsbeviser eller yde garantier på den kvalificerede sociale iværksætterfonds niveau, såfremt sådanne lån, gældsbeviser eller garantier er dækket af ikke-indkaldte forpligtelser.

Artikel 6

1.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde markedsfører kun kvalificerede sociale iværksætterfondes andele og aktier forvaltet i EuSEF'er til investorer, som anses for professionelle kunder, jf. afsnit I i bilag II til direktiv 2004/39/EF, eller som efter anmodning kan betragtes som professionelle kunder, jf. afsnit II i bilag II til direktiv 2004/39/EF, eller til andre investorer, der:

a)

forpligter sig til at investere mindst 100 000 EUR og

b)

skriftligt i et andet dokument end den kontrakt, der skal indgås om investeringsforpligtelsen, erklærer, at de er bekendt med de risici, der er forbundet med den påtænkte forpligtelse.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på investeringer foretaget af ledere, direktører eller ansatte, der er involveret i forvaltningen hos en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde, når de investerer i den kvalificerede sociale iværksætterfond, som de forvalter.

Artikel 7

Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal i forhold til de kvalificerede sociale iværksætterfond, de forvalter:

a)

under udøvelsen af deres aktiviteter handle ærligt og redeligt, med passende dygtighed, omhu og hurtighed

b)

anvende passende politikker og procedurer til forebyggelse af uregelmæssigheder, som med rimelighed kan forventes at påvirke investorernes interesser og de kvalificerede porteføljevirksomheder

c)

udøve deres forretningsaktiviteter således, at de bedst muligt fremmer de positive sociale indvirkninger af de kvalificerede porteføljevirksomheder, som de har investeret i, interesserne hos de kvalificerede sociale iværksætterfonde, som de forvalter, investorerne heri og markedets integritet

d)

udvise stor omhu ved udvælgelse og løbende overvågning af investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder og af disse virksomheders positive sociale indvirkninger

e)

have tilstrækkelig viden om og forståelse af de kvalificerede porteføljevirksomheder, som de investerer i

f)

behandle deres investorer redeligt

g)

sikre, at ingen investorer gives særbehandling, medmindre særbehandling er oplyst i den kvalificerede sociale iværksætterfonds regler eller vedtægter.

Artikel 8

1.   Agter en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde at delegere funktioner til tredjeparter, berøres forvalterens ansvar over for den kvalificerede sociale iværksætterfond og investorerne heri ikke heraf. Forvalteren må ikke delegere sine funktioner i et sådant omfang, at denne i realiteten ikke længere kan anses som forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde, og i et sådant omfang, at forvalteren bliver et tomt selskab.

2.   Delegationen af funktioner efter stk. 1 må ikke undergrave effektiviteten af tilsynet med forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde, og den må navnlig ikke hindre denne forvalter i at handle eller den kvalificerede sociale iværksætterfond i at blive forvaltet i overensstemmelse med investorernes interesse.

Artikel 9

1.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal påvise og undgå interessekonflikter og, når disse ikke kan undgås, styre og overvåge og, jf. stk. 4, straks oplyse om disse interessekonflikter med henblik på at forhindre, at de får negativ indflydelse på de kvalificerede sociale iværksætterfonde og deres investorers interesser, og for at sikre, at de kvalificerede sociale iværksætterfonde, som de forvalter, behandles retfærdigt.

2.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal navnlig påvise interessekonflikter, som kan opstå mellem:

a)

forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, de personer, som faktisk udøver disse forvalteres erhvervsvirksomhed, ansatte hos eller personer, som direkte eller indirekte kontrollerer eller kontrolleres af disse forvaltere, og den kvalificerede sociale iværksætterfond, som forvaltes af disse forvaltere, eller investorerne heri

b)

den kvalificerede sociale iværksætterfond eller investorerne heri og en anden kvalificeret social iværksætterfond, som forvaltes af den samme forvalter, eller investorerne heri

c)

den kvalificerede sociale iværksætterfond eller investorerne heri og en kollektiv investeringsvirksomhed eller et investeringsinstitut, der forvaltes af den samme forvalter, eller investorerne heri.

3.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal til enhver tid have og anvende effektive organisatoriske og administrative ordninger med henblik på at opfylde kravene i stk. 1 og 2.

4.   Hvis de organisatoriske ordninger, som forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde har indført for at påvise, forhindre, styre og overvåge interessekonflikter, ikke er tilstrækkelige til med rimelig pålidelighed at kunne sikre, at risikoen for at skade investorernes interesser vil blive undgået, skal der oplyses om de interessekonflikter, der er omhandlet i stk. 1. En forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal give investorerne klare oplysninger om interessekonflikternes generelle karakter eller kilderne hertil, før de påtager sig opgaver på deres vegne.

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26, der præciserer:

a)

de forskellige typer interessekonflikter, som omhandlet i nærværende artikels stk. 2

b)

de foranstaltninger, som forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal træffe i form af strukturer og organisatoriske og administrative procedurer for at påvise, forhindre, styre, overvåge og oplyse om interessekonflikter.

Artikel 10

1.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal for hver kvalificeret social iværksætterfond, som de forvalter, anvende procedurer til at måle, i hvilket omfang de kvalificerede porteføljevirksomheder, som den kvalificerede sociale iværksætterfond investerer i, opnår de positive indvirkninger, de har som målsætning. Forvalterne sikrer, at disse procedurer er klare og gennemsigtige og omfatter indikatorer, der, afhængigt af den sociale målsætning og arten af den kvalificerede porteføljevirksomhed, omfatter et eller flere af følgende emner:

a)

beskæftigelse og arbejdsmarkeder

b)

standarder og rettigheder inden for jobkvalitet

c)

social inddragelse og beskyttelse af særlige grupper;

d)

ligebehandling og lige muligheder og ikke-diskrimination,

e)

folkesundhed og befolkningens sikkerhed

f)

adgang til og indvirkning på social beskyttelse og på sundheds- og uddannelsessystemer.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 vedrørende enkelthederne i de procedurer, som er omhandlet i stk. 1, i forbindelse med de forskellige kvalificerede porteføljevirksomheder.

Artikel 11

1.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal til enhver tid have et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og tilstrækkelige og egnede menneskelige og tekniske ressourcer for at sikre korrekt forvaltning af de kvalificerede sociale iværksætterfonde, som de forvalter.

2.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde sikrer, at de til enhver tid er i stand til at bevise, at de har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at fortsætte deres operationer uden afbrydelser, og fremlægge deres begrundelse for, at dette kapitalgrundlag er tilstrækkeligt, jf. artikel 14.

Artikel 12

1.   Bestemmelserne om værdiansættelse af aktiver skal være fastlagt i den kvalificerede sociale iværksætterfonds regler eller vedtægter og skal sikre en forsvarlig og gennemsigtig værdiansættelsesprocedure.

2.   De anvendte værdiansættelsesprocedurer sikrer, at aktiverne værdiansættes korrekt, og at aktivværdien beregnes mindst én gang om året.

3.   For at sikre konsekvens i værdiansættelsen af kvalificerede porteføljevirksomheder udvikler ESMA retningslinjer, der fastsætter fælles principper for behandlingen af investeringer i sådanne virksomheder, under hensyntagen til deres primære målsætning om at opnå en målbar og positiv social indvirkning og anvendelse af deres overskud til først og fremmest at opnå denne indvirkning.

Artikel 13

1.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde udarbejder for hver kvalificeret social iværksætterfond, som de forvalter, en årsrapport, som forelægges hjemlandets kompetente myndighed senest seks måneder efter udgangen af regnskabsåret. Rapporten indeholder en beskrivelse af porteføljesammensætning i den kvalificerede sociale iværksætterfond og af aktiviteterne i det foregående år. Den indeholder endvidere oplysninger om den kvalificerede sociale iværksætterfonds indtjente overskud ved afslutningen af dennes levetid og, hvis det er hensigtsmæssigt, oplysninger om overskud, der er blevet udloddet i fondens levetid. Den indeholder den kvalificerede sociale iværksætterfonds reviderede regnskab. Årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med de gældende regnskabsmæssige standarder og de betingelser, der er aftalt mellem forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde og investorerne. Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde fremsender rapporten til investorerne efter anmodning. Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde og investorer kan aftale, at der gensidigt udleveres yderligere oplysninger.

2.   Årsrapporten skal mindst indeholde følgende:

a)

i givet fald nærmere oplysninger om de generelle sociale resultater, der er opnået via investeringspolitikken, og om den metode, der anvendes til at måle disse resultater

b)

en redegørelse for frasalg, som måtte have fundet sted i forbindelse med kvalificerede porteføljevirksomheder

c)

en beskrivelse af, om der er sket frasalg af andre aktiver i kvalificerede sociale iværksætterfonde, som ikke er investeret i kvalificerede porteføljevirksomheder på grundlag af kriterierne i artikel 14, stk. 1, litra f)

d)

et sammendrag af de aktiviteter, som forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde har indledt i forbindelse med de kvalificerede porteføljevirksomheder som omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra l)

e)

oplysninger om investeringernes art og formål, dog ikke om kvalificerede investeringer som omhandlet i artikel 5, stk. 1.

3.   Mindst en gang om året gennemføres en revision af en kvalificeret social iværksætterfond. Revisionen bekræfter, at penge og aktiver opbevares i den kvalificerede sociale iværksætterfonds navn, og at forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde har oprettet og fører passende regnskab og kontroller brugen af ethvert mandat eller kontrollen med den kvalificerede sociale iværksætterfonds penge og aktiver.

4.   Hvis forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (10), skal offentliggøre en årsrapport om en kvalificerede sociale iværksætterfond, kan de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger leveres separat eller som en tilføjelse til årsrapporten.

Artikel 14

1.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde stiller i forbindelse med de kvalificerede sociale iværksætterfonde, som de forvalter, på en klar og forståelig måde, før investorerne træffer beslutning om at investere, følgende oplysninger til rådighed for investorerne:

a)

identiteten af forvalteren og alle andre leverandører af tjenesteydelser, som forvalteren har indgået aftale med i forbindelse med forvaltningen af de kvalificerede sociale iværksætterfonde, og en beskrivelse af disses opgaver

b)

beløbsstørrelsen af det kapitalgrundlag, der er til rådighed for forvalteren, og en detaljeret redegørelse for, hvorfor forvalteren finder kapitalgrundlaget tilstrækkeligt til at opretholde tilstrækkelige menneskelige og tekniske ressourcer, som er nødvendige for en korrekt forvaltning af dennes kvalificerede sociale iværksætterfonde

c)

en beskrivelse af den kvalificerede sociale iværksætterfonds investeringsstrategi og -målsætninger, herunder:

i)

den type kvalificerede porteføljevirksomheder, som den agter at investere i

ii)

eventuelle andre kvalificerede sociale iværksætterfonde, som den agter at investere i

iii)

den type af kvalificerede porteføljevirksomheder, som eventuelle andre kvalificerede iværksætterfonde, som omhandlet i nr. ii), agter at investere i

iv)

de ikke-kvalificerede investeringer, den agter at foretage

v)

de metoder, som den agter at anvende, samt

vi)

alle gældende investeringsbegrænsninger

d)

de positive indvirkninger, som er målet for den kvalificerede sociale iværksætterfonds investeringspolitik, og, hvor det er relevant, realistiske fremskrivninger af sådanne resultater og oplysninger om tidligere resultater på dette område

e)

de metoder, der anvendes til måling af sociale indvirkninger

f)

en beskrivelse af andre aktiver end kvalificerede porteføljevirksomheder og den fremgangsmåde og de kriterier, der anvendes til at udvælge disse aktiver, medmindre der er tale om kontanter eller kontantlignende instrumenter

g)

en beskrivelse af den kvalificerede sociale iværksætterfonds risikoprofil og af eventuelle risici i forbindelse med de aktiver, som fonden kan investere i, eller de investeringsmetoder, der kan anvendes

h)

en beskrivelse af den kvalificerede sociale iværksætterfonds værdiansættelsesprocedure og i givet fald af prissætningsmodeller til værdiansættelse af aktiver, herunder de metoder, der anvendes til at værdiansætte kvalificerede porteføljevirksomheder

i)

en beskrivelse af, hvordan vederlaget til forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde beregnes

j)

en beskrivelse af alle relevante omkostninger med angivelse af de maksimale beløb

k)

den kvalificerede sociale iværksætterfonds historiske finansielle resultater, hvis disse oplysninger er tilgængelige

l)

den forretningsservice og øvrige hjælpetjenester, som forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde yder, eller som leveres af tredjeparter for at fremme udviklingen, væksten og i et vist omfang den løbende drift i de kvalificerede porteføljevirksomheder, som den kvalificerede sociale iværksætterfond investerer i, eller, hvis disse tjenester eller aktiviteter ikke leveres eller udøves, en begrundelse herfor

m)

en beskrivelse af de procedurer, efter hvilke den kvalificerede sociale iværksætterfond kan ændre sin investeringsstrategi eller investeringspolitik eller begge.

2.   Alle de i stk. 1 omhandlede oplysninger skal være reelle, klare og må ikke være vildledende. De skal holdes ajour og, hvor det er relevant, regelmæssigt tages op til revision.

3.   Hvis forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal offentliggøre et prospekt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel (11) eller i medfør af national ret om den kvalificerede sociale iværksætterfond, kan de i stk. 1 omhandlede oplysninger leveres separat eller som en del af prospektet.

4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 vedrørende foranstaltninger, der præciserer:

a)

indholdet af de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra c)-f) og l)

b)

hvordan de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra c)-f) og l), kan præsenteres på en ensartet måde for at sikre størst mulig sammenlignelighed.

KAPITEL III

TILSYN OG ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 15

1.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, som har til hensigt at anvende betegnelsen »EuSEF«, når de markedsfører deres kvalificerede sociale iværksætterfonde, underretter hjemlandets kompetente myndighed herom og indgiver følgende oplysninger:

a)

identiteten af de personer, som faktisk udøver erhvervsvirksomheden med forvaltning af kvalificerede sociale iværksætterfonde

b)

identiteten af de kvalificerede sociale iværksætterfonde, hvis andele skal markedsføres, og deres investeringsstrategier

c)

oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde kravene i kapital II

d)

en liste over de medlemsstater, hvor forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde har til hensigt at markedsføre de enkelte kvalificerede sociale iværksætterfonde

e)

en liste over de medlemsstater, hvor forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde har etableret eller har til hensigt at etablere kvalificerede sociale iværksætterfonde.

2.   Hjemlandets kompetente myndighed registrerer kun forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde hvis den finder det godtgjort, at

a)

de personer, der faktisk udøver erhvervsvirksomheden med forvaltning af kvalificerede sociale iværksætterfonde, har et tilstrækkeligt godt omdømme og har passende erfaring også i forhold til de investeringsstrategier, som forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde følger

b)

de i stk. 1 krævede oplysninger er fuldstændige

c)

de foranstaltninger, der er indberettet i overensstemmelse med stk. 1, litra c), er hensigtsmæssige med henblik på opfyldelse af kravene i kapitel II

d)

den liste, der oplyses i henhold til stk. 1, litra e), viser, at alle kvalificerede sociale iværksætterfonde er etableret i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra b), nr. iii).

3.   Registreringen efter nærværende artikel skal være gyldig på hele Unionens område og give forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde mulighed for at markedsføre kvalificerede sociale iværksætterfonde under betegnelsen »EuSEF« i hele Unionen.

Artikel 16

Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal informere hjemlandets kompetente myndighed om, hvor de har til hensigt at markedsføre:

a)

en ny kvalificeret social iværksætterfond

b)

en eksisterende kvalificeret social iværksætterfond i en medlemsstat, som ikke er nævnt i listen omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra d).

Artikel 17

1.   Hjemlandets kompetente myndighed underretter umiddelbart efter registrering af en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde, tilføjelse af en ny kvalificeret social iværksætterfond, tilføjelse af et nyt hjemsted for etableringen af en kvalificeret social iværksætterfond eller tilføjelse af en ny medlemsstat, hvor forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde agter at markedsføre kvalificerede sociale iværksætterfonde, de i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, litra d), angivne medlemsstater og ESMA herom.

2.   De i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, litra d), angivne værtslande pålægger ikke den i overensstemmelse med artikel 15 registrerede forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde krav eller administrative procedurer i forbindelse med markedsføring af kvalificerede sociale iværksætterfonde og kræver ikke forudgående godkendelse af markedsføringen, inden den indledes.

3.   For at sikre ensartet anvendelse af nærværende artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som fastsætter formen for underretningen efter nærværende artikel.

4.   ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 16. februar 2014.

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 3 omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 18

ESMA fører en central database, som er offentligt tilgængelig via internettet, med en oversigt over alle forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, der er registeret i overensstemmelse med artikel 15, og de kvalificerede sociale iværksætterfonde, som de markedsfører, samt de lande, hvori disse fonde markedsføres.

Artikel 19

1.   Hjemlandets kompetente myndighed fører tilsyn med overholdelsen af kravene i denne forordning.

2.   Hvis en kompetent myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at formode, at en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde overtræder denne forordning på dets område, underretter den omgående hjemlandets kompetente myndigheder herom. Hjemlandets kompetente myndigheder skal træffe passende foranstaltninger.

3.   Hvis forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde fortsætter med at handle på en måde, der er i klar modstrid med denne forordning, på trods af de foranstaltninger, der træffes af hjemlandets kompetente myndighed, eller fordi den kompetente myndighed i hjemlandet ikke træffer foranstaltninger inden for en rimelig frist, kan værtslandets kompetente myndighed efter at have underrettet hjemlandets kompetente myndighed træffe alle nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af investorerne, og har herunder mulighed for at forhindre forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde i at foretage yderligere markedsføring af sine kvalificerede sociale iværksætterfonde på værtslandets område.

Artikel 20

De kompetente myndigheder tillægges i overensstemmelse med national ret alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan udøve deres funktioner. De har særlig beføjelse til at:

a)

anmode om adgang til ethvert dokument i enhver form og modtage eller tage en kopi deraf

b)

kræve, at forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde omgående afgiver oplysninger

c)

kræve oplysninger fra enhver person vedrørende de aktiviteter, som udøves af forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde eller af den kvalificerede sociale iværksætterfond

d)

aflægge anmeldte eller uanmeldte kontrolbesøg

e)

træffe passende foranstaltninger til at sikre, at en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde fortsat overholder denne forordning

f)

udstede et påbud for at sikre, at en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde opfylder kravene i denne forordning og afholder sig fra at gentage adfærd, som kan indebære en overtrædelse af nærværende forordning.

Artikel 21

1.   Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om administrative sanktioner og andre foranstaltninger for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. De administrative sanktioner og foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

2.   Medlemsstaterne giver senest 16. maj 2015 Kommissionen og ESMA meddelelse om reglerne omhandlet i stk. 1. De giver omgående Kommissionen og ESMA meddelelse om eventuelle senere ændringer af disse.

Artikel 22

1.   Hjemlandets kompetente myndighed træffer under overholdelse af proportionalitetsprincippet passende foranstaltninger, jf. stk. 2, hvis forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde:

a)

i strid med artikel 5 ikke opfylder kravene om porteføljesammensætning

b)

i strid med artikel 6 markedsfører andele og aktier i en kvalificeret social iværksætterfond til ikke-berettigede investorer

c)

anvender betegnelsen »EuSEF« uden at være registreret i overensstemmelse med artikel 15

d)

anvender betegnelsen »EuSEF« til markedsføring af fonde, der ikke er etableret i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra b), nr. iii)

e)

har opnået en registrering gennem falske erklæringer eller andre ulovlige midler i strid med artikel 15

f)

under udøvelsen af sine aktiviteter undlader at handle ærligt eller redeligt eller med passende dygtighed, omhu eller hurtighed i strid med artikel 7, litra a)

g)

undlader at anvende passende politikker og procedurer til forebyggelse af uregelmæssigheder i strid med artikel 7, litra b)

h)

gentagne gange undlader at opfylde kravene i artikel 13 vedrørende årsrapporten

i)

gentagne gange undlader at overholde kravet om, at investorerne skal modtage oplysninger i overensstemmelse med artikel 14.

2.   I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, skal hjemlandets kompetente myndighed, hvis det er relevant:

a)

træffe foranstaltninger til at sikre, at en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde overholder artikel 5 og 6, artikel 7, litra a) og b), og artikel 13, 14 og 15

b)

forbyde anvendelse af betegnelsen »EuSEF« og slette forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde fra registret.

3.   Hjemlandets kompetente myndighed underretter omgående de kompetente myndigheder i de i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, litra d), angivne værtslande og ESMA om, at forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde er slettet af det register, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra b).

4.   Retten til at markedsføre en eller flere kvalificerede sociale iværksætterfonde under betegnelsen »EuSEF« i Unionen ophører med øjeblikkelig virkning fra datoen for den kompetente myndigheds beslutning, jf. stk. 2, litra b).

Artikel 23

1.   De kompetente myndigheder og ESMA samarbejder for at varetage deres respektive opgaver i henhold til nærværende forordning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.

2.   De kompetente myndigheder og ESMA udveksler al den information og dokumentation, som er nødvendig for at varetage deres respektive opgaver i henhold til nærværende forordning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010, navnlig for at påvise og afhjælpe overtrædelser af nærværende forordning.

Artikel 24

1.   Alle personer, der arbejder eller har arbejdet for de kompetente myndigheder eller ESMA, samt revisorer eller eksperter, der handler på de kompetente myndigheders eller ESMA's vegne, har tavshedspligt. Ingen af de fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv, må videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller aggregeret form, således at de enkelte forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde og de enkelte kvalificerede sociale iværksætterfonde ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen og procedurer i nærværende forordning.

2.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder og ESMA forhindres ikke i at udveksle oplysninger i henhold til nærværende forordning eller anden EU-lovgivning, som finder anvendelse på forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde og på kvalificerede sociale iværksætterfonde.

3.   Hvis kompetente myndigheder eller ESMA modtager fortrolige oplysninger i henhold til stk. 1, må de kun anvende dem som led i varetagelsen af deres opgaver og med henblik på administrative og retlige procedurer.

Artikel 25

I tilfælde af uenighed mellem medlemsstaters kompetente myndigheder om en vurdering, handling eller udeladelse foretaget af en kompetent myndighed på områder, hvor nærværende forordning kræver samarbejde eller koordinering mellem kompetente myndigheder fra mere end én medlemsstat, kan de kompetente myndigheder forelægge sagen for ESMA, som kan handle i overensstemmelse med de beføjelser, som den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010, for så vidt at uenigheden ikke vedrører nærværende forordnings artikel 3, stk. 1, litra b), nr. i), eller artikel 3, stk. 1, litra d), nr. i).

KAPITEL IV

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 26

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel anførte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 9, stk. 5, artikel 10, stk. 2, og artikel 14, stk. 4, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra 15. maj 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 3, stk. 2, artikel 9, stk. 5, artikel 10, stk. 2, og artikel 14, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 9, stk. 5, artikel 10, stk. 2, og artikel 14, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 27

1.   Kommissionen tager denne forordning op til revision i overensstemmelse med stk. 2. Revisionen skal omfatte en generel undersøgelse af, hvordan reglerne i denne forordning fungerer, og af erfaringerne med at deres anvendelse, herunder:

a)

det omfang, hvori forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde i forskellige medlemsstater har anvendt betegnelsen »EuSEF«, inden for landets grænser eller på tværs af grænser

b)

den geografiske og sektorielle fordeling af de kvalificerede sociale iværksætterfondes investeringer

c)

hensigtsmæssigheden af de i artikel 14 anførte krav til oplysninger, navnlig hvorvidt de er tilstrækkelige til at gøre det muligt for investorerne at træffe en velfunderet investeringsbeslutning

d)

kvalificerede sociale iværksætterfondes anvendelse af de forskellige kvalificerede investeringer og hvilken indvirkning, dette har haft på udviklingen af sociale virksomheder i hele Unionen

e)

det hensigtsmæssige i at oprette et europæisk mærke for »sociale virksomheder«

f)

muligheden for at tillade sociale iværksætterfonde etableret i et tredjeland at anvende betegnelsen »EuSEF« under hensyntagen til erfaringen med anvendelsen af Kommissionens henstilling vedrørende foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet

g)

den praktiske anvendelse af kriterierne for afgrænsning af kvalificerede porteføljevirksomheder og virkningerne heraf for udviklingen af sociale virksomheder i hele Unionen og deres positive sociale indvirkning

h)

en analyse af de procedurer, som er gennemført af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, med henblik på at måle den positive sociale indvirkning af de kvalificerede porteføljevirksomheder, der er omhandlet i artikel 10, og en vurdering af mulighederne for at indføre harmoniserede standarder for at måle de sociale indvirkninger på EU-plan på en måde, der er i overensstemmelse med EU’s socialpolitik

i)

muligheden for at udvide markedsføringen af kvalificerede sociale iværksætterfonde til også at omfatte private investorer

j)

det hensigtsmæssige i at medregne kvalificerede sociale iværksætterfonde under berettigede aktiver efter direktiv 2009/65/EF

k)

det hensigtsmæssige i supplere forordningen med en depositarordning

l)

en undersøgelse af mulige skattemæssige hindringer for sociale iværksætterfonde og en vurdering af mulige skattemæssige incitamenter, der har til formål at tilskynde socialt iværksætteri i Unionen

m)

en evaluering af eventuelle barrierer, der måtte have hindret investorerne i at anvende betegnelsen »EuSEF«, herunder indvirkningen af anden EU-lovgivning af tilsynsmæssig karakter på institutionelle investorer.

2.   Den i stk. 1 omhandlede revision gennemføres:

a)

senest den 22. juli 2017 for så vidt angår litra a) til e), og litra g) til m), og

b)

senest den 22. juli 2015 for så vidt angår litra f).

3.   Efter den i stk. 1 anførte revision og efter høring af ESMA forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

Artikel 28

1.   Kommissionen iværksætter senest den 22. juli 2017 en revision af samspillet mellem denne forordning og andre regler om kollektive investeringsvirksomheder og disses forvaltere, særlig reglerne i direktiv 2011/61/EU. Denne revision omfatter denne forordnings anvendelsesområde. I revisionen samles oplysninger til vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at udvide anvendelsesområdet og således tillade forvaltere af sociale iværksætterfonde, hvis samlede forvaltede aktiver overstiger den tærskelværdi, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, at blive forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde i overensstemmelse med nærværende forordning.

2.   Efter den i stk. 1 anførte revision og efter høring af ESMA forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

Artikel 29

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 22. juli 2013 med undtagelse af artikel 3, stk. 2, artikel 9, stk. 5, artikel 10, stk. 2, og artikel 14, stk. 4, som anvendes fra 15. maj 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 17. april 2013.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

L. CREIGHTON

Formand


(1)  EUT C 175 af 19.6 2012, s. 11.

(2)  EUT C 229 af 31.7.2012, s. 55.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 12.3.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 21.3.2013.

(4)  EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32.

(5)  EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1.

(6)  EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.

(7)  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

(8)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(9)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(10)  EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.

(11)  EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.


25.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/39


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 347/2013

af 17. april 2013

om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 26.marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag om at iværksætte en ny strategi, »Europa 2020«. Et af de prioriterede områder i Europa 2020-strategien er bæredygtig vækst, som skal opnås ved at fremme en mere ressourceeffektiv, mere bæredygtig og mere konkurrencedygtig økonomi. Denne strategi placerede energiinfrastrukturer i forreste række som led i flagskibsinitiativet »Et ressourceeffektivt Europa« og understregede behovet for hurtigst muligt at opgradere Europas net og sammenkoble dem til et kontinentalt net, navnlig for at kunne integrere energi fra vedvarende energikilder.

(2)

Det mål, som blev aftalt i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002, om at alle medlemsstater skal have et niveau for elsammenkoblinger svarende til mindst 10 % af deres installerede produktionskapacitet, er endnu ikke nået.

(3)

Kommissionens meddelelse »Prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter — en plan for et integreret europæisk energinet« fulgt af Rådets konklusioner af 28. februar 2011 og Europa-Parlamentets beslutning (4) efterlyste en ny energiinfrastrukturpolitik for at optimere netudviklingen på europæisk plan for perioden frem til 2020 og derefter, for at sætte Unionen i stand til at nå sine centrale energipolitiske mål for konkurrenceevne, bæredygtighed og forsyningssikkerhed.

(4)

Det Europæiske Råd understregede den 4. februar 2011 behovet for at modernisere og udvide Europas energiinfrastruktur og at sammenkoble net på tværs af grænserne med henblik på at operationalisere solidaritet mellem medlemsstaterne, at give mulighed for alternative forsynings- eller transitruter og energikilder og at udvikle vedvarende energikilder, som kan konkurrere med traditionelle energikilder. Rådet slog fast, at ingen medlemsstat bør være isoleret i forhold til de europæiske gas- og elnet efter 2015 eller opleve, at dens energiforsyningssikkerhed bringes i fare, på grund af mangel på relevante forbindelser.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1364/2006/EF (5) opstiller et sæt retningslinjer for transeuropæiske net på energiområdet (TEN-E). Disse retningslinjer har som mål at understøtte gennemførelsen af Unionens indre marked for energi og samtidig fremme rationel produktion, transport, distribution og anvendelse af energiressourcerne, at mindske isolationen af ugunstigt stillede regioner og ø-regioner, at sikre og diversificere Unionens energiforsyninger, -kilder og -ruter, herunder også gennem samarbejde med tredjelande, og at bidrage til en bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse.

(6)

Evalueringen af de nuværende TEN-E-rammer har tydeligt vist, at selv om disse rammer ydede et positivt bidrag til udvalgte projekter ved at give dem større politisk synlighed, så manglede de vision og fokus og var ikke fleksible nok til at udfylde de konstaterede infrastrukturhuller. Unionen bør derfor øge sine bestræbelser på at imødegå fremtidens udfordringer på dette område, og der bør tages behørigt hensyn til indkredsningen af mulige fremtidige mangler inden for udbud og efterspørgsel af energi.

(7)

En hurtigere fornyelse af eksisterende energiinfrastruktur og etablering af ny energiinfrastruktur er afgørende for at opfylde Unionens energi- og klimapolitiske mål, som består i gennemførelsen af det indre marked for energi, sikring af forsyningssikkerheden, navnlig for gas og olie, reducering af drivhusgasemissionerne med 20 % (30 %, hvis de rette betingelser er til stede), forøgelse af andelen af energi fra vedvarende energikilder i slutenergiforbruget til 20 % (6) og forøgelse af energieffektiviteten med 20 % frem til 2020, hvormed fremskridt inden for energieffektivitet kan bidrage til at reducere behovet for anlæggelse af ny infrastruktur. Samtidig skal Unionen forberede sin infrastruktur på yderligere omstilling til kulstoffattige energiformer på længere sigt frem til 2050. Denne forordning bør derfor også kunne omfatte eventuelle fremtidige EU-mål på det energi- og klimapolitiske område.

(8)

Det indre marked for energi er fortsat opsplittet på grund af utilstrækkelige sammenkoblinger mellem de enkelte landes energinet og den underoptimale udnyttelse af den eksisterende energiinfrastruktur, selv om Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas (8) fastsætter regler om et indre marked for energi. Integrerede net, som dækker hele Unionen, og anlæggelse af intelligente net er dog af afgørende betydning for at sikre et konkurrencedygtigt og velfungerende integreret marked, for at opnå en optimal udnyttelse af energiinfrastruktur, for øget energieffektivitet og integration af spredte vedvarende energikilder og for fremme af vækst, beskæftigelse og en bæredygtig udvikling.

(9)

Unionens energiinfrastruktur bør forbedres med henblik på forebyggelse af tekniske sammenbrud og øget modstandsdygtighed over for sådanne sammenbrud, naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, klimaforandringers negative konsekvenser og trusler mod dens sikkerhed, navnlig hvad angår europæisk kritisk infrastruktur omhandlet i Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre (9).

(10)

Transport af olie gennem landledninger snarere end over vand kan yde et betydeligt bidrag til reduktion af den miljømæssige risiko, der er forbundet med olietransport.

(11)

Betydningen af intelligente net, når det gælder om at nå Unionens energipolitiske mål, erkendes i Kommissionens meddelelse af 12. april 2011 om »Intelligente forsyningsnet: fra innovation til etablering«.

(12)

Energilagre og modtagelses-, oplagrings-, forgasnings- eller trykfaldsfaciliteter til flydende naturgas (LNG) eller komprimeret naturgas (CNG) spiller en stadig større rolle i forbindelse med etableringen af den europæiske energiinfrastruktur. Udvidelsen af sådan energiinfrastruktur-anlæg indgår som et betydeligt element i en velfungerende netinfrastruktur.

(13)

I Kommissionens meddelelse af 7. september 2011, »EU's energipolitik: Samarbejde med partnere uden for EU«, blev det understreget, at der er et behov for, at Unionen inddrager fremme af energiinfrastrukturudvikling i relationerne med tredjelande for at støtte samfundsøkonomisk udvikling uden for Unionen. Unionen bør fremme infrastrukturprojekter, som forbinder Unionens energinet med tredjelandes net, især med nabolande og med lande, med hvilke Unionen specifikt har etableret et energisamarbejde.

(14)

For at sikre spændings- og frekvensstabilitet er det nødvendigt i særlig grad at rette opmærksomheden mod stabiliteten af det europæiske elektricitetsnet under de skiftende betingelser, der opstår som følge af den voksende tilgang af energi fra vedvarende ressourcer, der efter deres natur varierer.

(15)

Investeringsbehovet frem til 2020 for el- og gastransmissionsinfrastruktur af europæisk betydning er blevet anslået til ca. 200 mia. EUR. Den betydelige stigning i investeringerne sammenlignet med tendensen indtil nu og nødvendigheden af hurtig gennemførelse af prioriteringerne på energiinfrastrukturområdet forudsætter en ny tilgang til, hvordan energiinfrastruktur, og herunder især grænseoverskridende energiinfrastruktur, reguleres og finansieres.

(16)

I arbejdsdokumentet med titlen »Investeringsbehov og -huller inden for infrastruktur« fra Kommissionens tjenestegrene til Rådets møde den 10. juni 2011 blev det understreget, at ca. halvdelen af de samlede investeringer, som er nødvendige i årtiet frem til 2020, er i fare for ikke at finde sted eller ikke finde sted i tide som følge af hindringer i forbindelse med udstedelse af tilladelser, reguleringsmæssige spørgsmål og finansiering.

(17)

Denne forordning fastsætter regler for den rettidige udvikling og interoperabilitet af de transeuropæiske energinet med sigte på at nå de energipolitiske mål i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om at sikre et velfungerende indre marked for energi, sikre forsyningssikkerheden i Unionen, fremme energieffektivitet og energibesparelser og udviklingen af nye og vedvarende former for energi samt fremme sammenkoblingen af energinet. Ved at forfølge disse mål bidrager denne forordning til en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og medfører positive virkninger for hele Unionen for så vidt angår konkurrenceevne og økonomisk, social og territorial samhørighed.

(18)

Det er afgørende for udviklingen af transeuropæiske net og deres effektive sammenkobling at sikre operationel koordination mellem el-transmissionssystemoperatører (TSO'er). For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (10) bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (11). Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af retningslinjerne for gennemførelse af den operationelle koordination mellem el-TSO'er på EU-plan, eftersom disse retningslinjer generelt skal gælde for alle TSO'er.

(19)

Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (»Agenturet«), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 (12), er tillagt betydelige tillægsopgaver i henhold til nærværende forordning og bør gives ret til at opkræve afgifter for visse af disse tillægsopgaver.

(20)

Kommissionen har i tæt samråd med alle medlemsstaterne og interesseparter fastlagt 12 strategiske prioriteringer for transeuropæiske energiinfrastrukturprojekter, og gennemførelsen af disse inden 2020 er afgørende for, om Unionen kan nå sine energi- og klimapolitiske mål. Prioriteringerne dækker forskellige geografiske regioner eller tematiske områder inden for eltransmission og -oplagring, gastransmission og -oplagring og infrastruktur til flydende eller komprimeret naturgas, intelligente net, elmotorveje og infrastruktur til transport af kuldioxid og olie.

(21)

Projekter af fælles interesse bør opfylde fælles, gennemsigtige og objektive kriterier på baggrund af deres bidrag til de energipolitiske mål. På el- og gasområdet bør de foreslåede projekter, med henblik på at være berettiget til at blive optaget på den anden og efterfølgende EU-lister, være en del af den seneste foreliggende ti-årige netudviklingsplan. Denne plan bør navnlig tage hensyn til Det Europæiske Råds konklusioner af 4. februar 2011 for så vidt angår behovet for at integrere energimarkeder i fjerntliggende områder.

(22)

Der bør oprettes regionale grupper, som foreslår og gennemgår projekter af fælles interesse, på hvilken baggrund der opstilles regionale lister over projekter af fælles interesse. For at sikre en bred konsensus bør de regionale grupper sikre et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne, de nationale regulerende myndigheder, projektiværksættere og relevante interesseparter. Samarbejdet bør så vidt muligt baseres på de nationale regulerende myndigheders bestående regionale samarbejdsstrukturer med TSO'er og andre strukturer, der er etableret af medlemsstaterne og Kommissionen. I forbindelse med dette samarbejde bør de nationale regulerende myndigheder, hvor det er nødvendigt, rådgive de regionale grupper, blandt andet om gennemførligheden af de reguleringsmæssige aspekter af de foreslåede projekter og om gennemførligheden af den foreslåede tidsplan for myndighedsgodkendelsen.

(23)

Med henblik på at sikre, at EU-listen over projekter af fælles interesse (»EU-listen«) begrænses til de projekter, der bidrager mest til gennemførelsen af de prioriterede strategiske energiinfrastrukturkorridorer og -områder, bør beføjelsen til at vedtage og revidere EU-listen delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, samtidig med at medlemsstaternes ret til at godkende projekter af fælles interesse vedrørende deres område respekteres. Ifølge analyser, der er foretaget som led i den konsekvensanalyse, der var vedlagt forslaget, der har ført til denne forordning, anslås antallet af sådanne projekter til ca. 100 på elområdet og 50 på gasområdet. I betragtning af dette skøn og af behovet for at sikre, at denne forordnings mål nås, bør det samlede antal projekter af fælles interesse holdes på et håndterligt niveau og bør derfor ikke væsentligt overstige 220. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(24)

Der bør opstilles en ny EU-liste hvert andet år. Projekter af fælles interesse, der er færdiggjort eller ikke længere opfylder de relevante kriterier og krav som fastsat i denne forordning, bør ikke fremgå af den næste EU-liste. Af denne grund bør igangværende projekter af fælles interesse, som skal opføres på den næste EU-liste, underlægges den samme udvælgelsesproces for opstilling af regionale lister og EU-listen som foreslåede projekter. Der bør imidlertid drages omsorg for at begrænse den heraf følgende administrative byrde så meget som muligt, eksempelvis ved i videst muligt omfang at anvende de oplysninger, der tidligere er blevet indsendt, og ved at tage årsberetningerne for projekterne i betragtning.

(25)

Projekter af fælles interesse bør gennemføres så hurtigt som muligt og overvåges nøje og evalueres, samtidig med at den administrative byrde for projektiværksættere holdes på et minimum. Kommissionen bør udpege EU-koordinatorer for projekter, som er i særlige vanskeligheder.

(26)

Tilladelsesprocesserne bør hverken indebære administrative byrder, som ikke står i et rimeligt forhold til størrelsen og kompleksiteten af et projekt eller skabe hindringer for udviklingen af de transeuropæiske net og markedsadgang. Rådskonklusionerne af 19. februar 2009 understregede behovet for at identificere og fjerne hindringer for investeringer, herunder også ved hjælp af strømlining af planlægnings- og høringsprocedurer. Disse konklusioner blev styrket yderligere af konklusionerne fra Det Europæiske Råd af 4. februar 2011, hvor det igen blev understreget, hvor vigtigt det er at strømline og forbedre tilladelsesprocesserne, samtidig med at de enkelte landes kompetencer respekteres.

(27)

Planlægningen og gennemførelsen af EU-projekter af fælles interesse inden for energi-, transport- og telekommunikationsinfrastruktur bør samordnes for at skabe synergier, hvor dette giver mening ud fra et overordnet hensyn til økonomiske, tekniske eller miljømæssige aspekter eller fysisk planlægning og under behørig hensyntagen til de relevante sikkerhedsaspekter. Således vil der under planlægningen af de forskellige transeuropæiske net kunne gives præference til integration mellem transport, kommunikation og energinet med henblik på at sikre, at mindst muligt areal optages, samtidig med at det i videst muligt omfang sikres, at eksisterende eller nedlagte strækninger genanvendes, således at de sociale, økonomiske, miljømæssige og finansielle konsekvenser reduceres mest muligt.

(28)

Projekter af fælles interesse bør have »prioriteret status« på nationalt plan for at sikre en hurtig administrativ behandling. Projekter af fælles interesse bør af de kompetente myndigheder behandles som værende i offentlighedens interesse. Der bør på nøje fastlagte betingelser gives tilladelser til projekter, som har en negativ miljøvirkning, hvis der er tale om hensynet til overordnede samfundsinteresser, såfremt samtlige betingelser i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (13) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (14) er opfyldt.

(29)

Oprettelsen af en kompetent myndighed eller kompetente myndigheder på nationalt plan, som integrerer eller samordner alle tilladelsesprocesser (»one-stop shop«), bør mindske kompleksiteten, øge effektiviteten og gennemskueligheden og medvirke til et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne. De kompetente myndigheder bør være operationelle så hurtigt som muligt efter deres udpegelse.

(30)

Selv om der allerede findes fastsatte standarder for offentlighedens deltagelse i miljøbeslutningsprocessen, er der behov for yderligere foranstaltninger for at sikre de bedst mulige standarder for gennemsigtighed og offentlighedens deltagelse i alle relevante spørgsmål i forbindelse med tilladelsesprocessen for projekter af fælles interesse.

(31)

En korrekt og samordnet gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (15), af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (16), i relevant omfang, af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, undertegnet i Århus den 25. juni 1998 (17) (»Århuskonventionen«) og af konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (»Espookonventionen«) bør sikre, at der sker en harmonisering af de væsentligste principper for vurdering af indvirkningerne på miljøet, herunder i en grænseoverskridende sammenhæng. Medlemsstaterne bør samordne deres vurderinger af projekter af fælles interesse og gennemføre fælles vurderinger, hvor det er muligt. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at udveksle bedste praksis og administrativ kapacitetsopbygning til tilladelsesprocesser.

(32)

Det er vigtigt at få effektiviseret og forbedret tilladelsesprocesserne, samtidig med at nationale kompetencer og procedurer for etablering af ny infrastruktur i videst muligt omfang respekteres med behørig hensyn til nærhedsprincippet. I betragtning af hvor meget det haster med at udvikle energiinfrastrukturer, må en forenkling af tilladelsesprocesserne ledsages af en klar frist for den afgørelse, der skal træffes af de respektive myndigheder om at bygge projektet. Denne frist bør stimulere en mere effektiv fastlæggelse og håndtering af procedurer og bør under ingen omstændigheder svække de høje standarder for miljøbeskyttelse og offentlighedens deltagelse. Med hensyn til de maksimale tidsfrister, der er fastsat i denne forordning, vil medlemsstaterne dog stadig kunne bestræbe sig på yderligere at afkorte disse, hvis det er muligt. De kompetente myndigheder bør sikre, at tidsfristerne overholdes, og medlemsstaterne bør bestræbe sig på at sikre, at klager vedrørende den materielle eller processuelle lovlighed af en samlet afgørelse behandles så effektivt som muligt.

(33)

Medlemsstaterne kan, hvor de anser det for hensigtsmæssigt, lade deres samlede afgørelser omfatte beslutninger, der er truffet i forbindelse med: forhandlinger med individuelle jordejere om tilladelse til adgang til, ejerskab af eller råderet over fast ejendom; fysisk planlægning, der fastsætter den overordnede arealanvendelse i en afgrænset region, herunder anden udvikling såsom landeveje, jernbaner, bygninger og naturbeskyttelsesområder, og som ikke iværksættes specifikt til det planlagte projekts formål; udstedelse af driftstilladelser. Hvad angår tilladelsesprocesserne, vil et projekt af fælles interesse kunne omfatte relateret infrastruktur i det omfang, det er nødvendigt for, at projektet kan opbygges eller fungere.

(34)

Denne forordning, og herunder navnlig bestemmelserne om tilladelsesprocessen, offentlighedens deltagelse og gennemførelsen af projekter af fælles interesse, bør gælde med forbehold af international ret og EU-ret, herunder bestemmelser vedrørende beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed, og bestemmelser, som er vedtaget i henhold til den fælles fiskeri- og havpolitik.

(35)

Udgifterne til udvikling, anlægsarbejder, drift og vedligeholdelse af projekter af fælles interesse bør som hovedregel udelukkende afholdes af brugerne af infrastrukturen. Projekter af fælles interesse bør være berettiget til grænseoverskridende omkostningsfordeling, hvis en vurdering af markedsefterspørgslen eller af den forventede indvirkning på tarifferne indikerer, at udgifterne ikke kan forventes at blive dækket af indtægterne fra de tariffer, der betales af brugerne af infrastrukturen.

(36)

Grundlaget for drøftelserne om den hensigtsmæssig fordeling af omkostningerne bør være analysen af et infrastrukturprojekts omkostninger og fordele på grundlag af en harmoniseret metode til analyse af energisystemet som helhed inden for rammerne af de ti-årige netudviklingsplaner, der udarbejdes af de europæiske netværk af transmissionssystemoperatører, jf. forordning (EF) nr. 714/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (18), og som gennemgås af Agenturet. Denne analyse kan tage indikatorerne og de hertil svarende referenceværdier for sammenligning af investeringsomkostninger pr. enhed med i betragtning.

(37)

I et stadig mere integreret indre marked for energi er der brug for klare og gennemsigtige regler for grænseoverskridende omkostningsfordeling for at fremskynde investeringer i grænseoverskridende infrastruktur. Det Europæiske Råd af 4. februar 2011 mindede om, hvor vigtigt det er at fremme en reguleringsmæssig ramme, som tiltrækker investeringer i net, niveauer for tarifferne, som stemmer overens med finansieringsbehovene, og en passende omkostningsfordeling for grænseoverskridende investeringer, samtidig med at konkurrencen og konkurrenceevnen forbedres og under hensyntagen til virkningerne for forbrugerne. De nationale regulerende myndigheder bør i forbindelse med beslutningstagning om grænseoverskridende omkostningsfordeling sikre, at indvirkningen heraf på de nationale tariffer ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde for forbrugerne. De nationale regulerende myndigheder bør også forebygge risikoen for dobbelt støtte til projekter ved, at de tager de faktiske eller anslåede udgifter og indtægter i betragtning. Disse udgifter og indtægter bør kun tages i betragtning, for så vidt som de er udformet til at dække de pågældende omkostninger og i størst muligt omfang er knyttet til projektet/projekterne. Tager en investeringsanmodning fordele uden for den pågældende medlemsstat med i betragtning, bør de nationale regulerende myndigheder rette henvendelse til de relevante TSO'er vedrørende den projektspecifikke cost-benefit-analyse.

(38)

Den nuværende lovgivning for det indre energimarked kræver, at tarifferne for adgang til gas- og elnet giver passende incitamenter til investeringer. Ved anvendelsen af lovgivningen for det indre energimarked, bør de nationale regulerende myndigheder sikre en stabil og forudsigelig reguleringsmæssig ramme med incitamenter til projekter af fælles interesse, herunder langsigtede incitamenter, der står i et rimeligt forhold til projektets specifikke risici. Dette gælder især for nyskabende transmissionsteknologi for elektricitet, som giver mulighed for omfattende integration af vedvarende energi, af distribuerede energiressourcer eller af efterspørgselsreaktion i sammenkoblede net, og for gastransmissionsinfrastruktur, som giver markedet forbedret kapacitet eller yderligere fleksibilitet med henblik på kortfristede handler eller backup-forsyning i tilfælde af forsyningsafbrydelser.

(39)

Denne forordning finder kun anvendelse på udstedelsen af tilladelser til, offentlig deltagelse i og reguleringsmæssig behandling af projekter af fælles interesse, som disse er defineret i denne forordning. Medlemsstaterne kan ikke desto mindre i kraft af deres nationale ret anvende de samme eller lignende bestemmelser på andre projekter, som ikke har status af projekter af fælles interesse inden for denne forordnings anvendelsesområde. For så vidt angår de reguleringsmæssige incitamenter kan medlemsstaterne i kraft af deres nationale ret anvende de samme eller lignende bestemmelser på projekter af fælles interesse under kategorien elektricitetslagring.

(40)

Medlemsstater, der på nuværende tidspunkt ikke har bestemmelser om den juridiske status af størst mulige nationale betydning, der kan gives til energiinfrastrukturprojekter i forbindelse med tilladelsesprocesser, bør overveje at indføre en sådan status, navnlig ved at evaluere, hvorvidt dette vil medføre en hurtigere tilladelsesproces.

(41)

Det europæiske genopretningsprogram for energiområdet etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 (19) har demonstreret merværdien af at mobilisere privat finansiering ved hjælp af en betydelig finansiel støtte fra Unionen til gennemførelsen af projekter af europæisk betydning. Det Europæiske Råd af 4. februar 2011 anerkendte, at nogle energiinfrastrukturprojekter måske kræver en begrænset offentlig finansiering for at mobilisere private midler. På baggrund af den økonomiske og finansielle krise og budgetmæssige begrænsninger, bør målrettet støtte gennem tilskud og finansielle instrumenter udvikles under den kommende flerårige finansielle ramme; det vil tiltrække nye investorer til prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder, samtidig med at Unionens budgetmæssige bidrag holdes på et minimum. De relevante foranstaltninger bør trække på erfaringerne fra pilotfasen efter indførelsen af projektobligationer til finansiering af infrastrukturprojekter.

(42)

Projekter af fælles interesse inden for elektricitet, gas og kuldioxid bør være berettigede til at modtage finansiel støtte fra Unionen til undersøgelser og — under visse omstændigheder — til anlægsarbejder, så snart finansieringen står til rådighed under den relevante forordning om en Connecting Europe-facilitet, i form af tilskud eller i form af innovative finansielle instrumenter. Det sikrer, at der kan ydes en skræddersyet støtte til de projekter af fælles interesse, som ikke er levedygtige under de eksisterende reguleringsmæssige rammer og markedsvilkår. Det er vigtigt at forhindre konkurrenceforvridning, navnlig mellem projekter, som bidrager til opnåelsen af samme EU-prioriterede korridor. Den finansielle bistand bør sikre den fornødne synergi med strukturfondsmidler, der skal finansiere intelligente energidistributionsnet af lokal eller regional betydning. Der gælder en tretrinsmodel for investeringer i projekter af fælles interesse. For det første bør markedet have prioritet til at investere. For det andet, hvis investeringerne ikke foretages af markedet, bør de reguleringsmæssige løsninger forsøges anvendt, om nødvendigt ved at de relevante reguleringsmæssige rammer justeres, og korrekt anvendelse af de relevante reguleringsmæssige rammer bør sikres. For det tredje bør der, hvis de første to trin ikke er i stand til at frembringe de fornødne investeringer i projekter af fælles interesse, kunne ydes finansiel støtte fra Unionen, hvis projektet af fælles interesse opfylder de gældende kriterier for berettigelse.

(43)

Målet for denne forordning, nemlig udvikling og interoperabilitet af de transeuropæiske energinet og forbindelser til sådanne net, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(44)

Forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(45)

Beslutning nr. 1364/2006/EF bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Denne forordning fastlægger retningslinjer for den rettidige udvikling og interoperabilitet af de prioriterede transeuropæiske energiinfrastrukturkorridorer og -områder, der er anført i bilag I (»prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder«).

2.   Denne forordning:

a)

vedrører udpegelsen af projekter af fælles interesse, der er nødvendige for at gennemføre prioriterede korridorer og områder, som er omfattet af de energiinfrastrukturkategorier for el, gas, olie og kuldioxid, der er anført i bilag II (»energiinfrastrukturkategorier«)

b)

fremmer rettidig gennemførelse af projekter af fælles interesse ved at effektivisere, samordne tættere og fremskynde tilladelsesprocessen og fremme offentlighedens deltagelse

c)

fastlægger regler og vejledning for den grænseoverskridende fordeling af omkostninger og risikorelaterede incitamenter for projekter af fælles interesse

d)

fastlægger betingelserne for, hvornår projekter af fælles interesse kan modtage finansiel støtte fra Unionen.

Artikel 2

Definitioner

Ud over definitionerne i direktiv 2009/28/EF, 2009/72/EF og 2009/73/EF, forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 forstås i nærværende forordning ved:

1)   »energiinfrastruktur«: fysisk udstyr eller anlæg henhørende under energiinfrastrukturkategorierne, som er beliggende inden for Unionen eller forbinder Unionen og et eller flere tredjelande

2)   »samlet afgørelse«: afgørelse eller samling af afgørelser truffet af en medlemsstats myndighed eller myndigheder, dog ikke domstole, der fastslår, hvorvidt en projektiværksætter gives tilladelse til at bygge den til realiseringen af et projekt nødvendige energiinfrastruktur, med forbehold af afgørelser, som træffes i forbindelse med en administrativ klageprocedure

3)   »projekt«: en eller flere ledninger, rørledninger, faciliteter, udstyr eller anlæg henhørende under energiinfrastrukturkategorierne

4)   »projekt af fælles interesse«: et projekt, som er nødvendigt for at gennemføre de prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder, der er anført i bilag I, og som er optaget på EU-listen over projekter af fælles interesse, jf. artikel 3

5)   »energiinfrastruktur-flaskehals«: begrænsning af de fysiske strømme i et energisystem forårsaget af utilstrækkelig transmissionskapacitet, hvilket bl.a. omfatter fraværet af infrastruktur

6)   »projektiværksætter«: en af følgende:

7)   »intelligente net«: elektricitetsnet, der på omkostningseffektiv vis kan integrere alle tilsluttede brugeres adfærd og handlinger, herunder producenter, forbrugere og dem, der både producerer og forbruger, for at sikre et økonomisk effektivt og bæredygtigt elsystem med lave tab og høje kvalitetsniveauer, forsyningssikkerhed og sikkerhed

8)   »anlægsarbejde«: indkøb, levering og anvendelse af komponenter, systemer og tjenesteydelser, herunder software, samt udførelse af udviklings-, bygge- og anlægsaktiviteter vedrørende et projekt, overtagelsen af anlægget og iværksættelsen af et projekt

9)   »undersøgelser«: de aktiviteter, der er nødvendige for at forberede projektets gennemførelse, såsom forberedende undersøgelser, gennemførligheds-, evaluerings-, afprøvnings- og valideringsundersøgelser, herunder software, og alle andre tekniske hjælpeforanstaltninger, inklusive forudgående skridt, der er nødvendige for at definere og udvikle et projekt og træffe beslutning om finansieringen heraf, f.eks. rekognoscering af de pågældende lokaliteter og udarbejdelse af en finansieringspakke

10)   »national regulerende myndighed«: en national regulerende myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 35, stk. 1, i direktiv 2009/72/EF eller artikel 39, stk. 1, i direktiv 2009/73/EF

11)   »ibrugtagning«: processen til at tage et projekt i drift, når det er blevet bygget.

KAPITEL II

PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE

Artikel 3

EU-listen over projekter af fælles interesse

1.   Ved denne forordning oprettes 12 regionale grupper (herefter »grupper«), jf. bilag III, afsnit 1. Medlemskab af hver gruppe baseres på hver prioriteret korridor og område og deres respektive geografiske dækning, jf. bilag I. Beslutningsdygtigheden inden for grupperne er begrænset til medlemsstaterne og Kommissionen, der med henblik herpå betegnes som gruppernes beslutningstagende instans.

2.   Hver gruppe vedtager sin egen forretningsorden under hensyntagen til bestemmelserne i bilag III.

3.   Hver gruppes beslutningstagende instans vedtager en regional liste over forslag til projekter af fælles interesse udarbejdet i henhold til processen i bilag III, afsnit 2, i overensstemmelse med hvert projekts bidrag til gennemførelsen af de prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder, og deres opfyldelse af kriterierne i artikel 4.

I forbindelse med en gruppes udarbejdelse af sin regionale liste

a)

skal hvert enkelt forslag til et projekt af fælles interesse godkendes af de medlemsstater, hvis territorium projektet vedrører; hvis en medlemsstat beslutter ikke at godkende, fremlægger den en behørig begrundelse herfor for den relevante gruppe

b)

inddrager den i sine betragtninger rådgivning fra Kommissionen, som har til formål at tilsikre et håndterbart samlet antal projekter af fælles interesse.

4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 vedrørende opstilling af EU-listen over projekter af fælles interesse (»EU-listen«), jf. dog artikel 172, stk. 2, i TEUF. EU-listen har form af et bilag til denne forordning.

Kommissionen sikrer i forbindelse med udøvelsen af sine beføjelser, at EU-listen opstilles hvert andet år på grundlag af de regionale lister, der er vedtaget af gruppernes beslutningstagende instanser, jf. bilag III, afsnit 1, punkt 2, efter den i stk. 3 i nærværende artikel fastsatte procedure.

Den første EU-liste vedtages senest den 30. september 2013.

5.   Kommissionen skal ved vedtagelsen af EU-listen på grundlag af de regionale lister

a)

sikre, at kun projekter, der opfylder kriterierne i artikel 4, optages på listen

b)

sikre tværregional sammenhæng under hensyntagen til udtalelsen fra Agenturet, jf. bilag III, afsnit 2, punkt 12

c)

tage eventuelle udtalelser fra medlemsstaterne, jf. bilag III, afsnit 2, punkt 9, i betragtning, og

d)

bestræbe sig på at tilsikre et håndterbart samlet antal projekter af fælles interesse på EU-listen.

6.   Projekter af fælles interesse, der er optaget på EU-listen i henhold til denne artikels stk. 4, integreres i de relevante regionale investeringsplaner, jf. artikel 12 i forordning (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009, og i de relevante nationale ti-årige netudviklingsplaner, jf. artikel 22 i direktiv 2009/72/EF og 2009/73/EF, og i givet fald i andre nationale infrastrukturplaner. Disse projekter skal have den højest mulige prioritering i hver af disse planer.

Artikel 4

Kriterier for projekter af fælles interesse

1.   Projekter af fælles interesse skal opfylde følgende generelle kriterier:

a)

projektet er nødvendigt for mindst én af de prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder

b)

de potentielle, samlede fordele ved projektet, som vurderet i henhold til de respektive specifikke kriterier i stk. 2, overstiger omkostningerne, herunder også på lang sigt, og

c)

projektet opfylder ét eller flere af følgende kriterier:

i)

involverer mindst to medlemsstater ved direkte at passere grænsen mellem to eller flere medlemsstater

ii)

er beliggende på en medlemsstats område og har en betydelig grænseoverskridende virkning, jf. bilag IV, punkt 1

iii)

strækker sig over grænsen mellem mindst én medlemsstat og ét EØS-land.

2.   Følgende specifikke kriterier finder anvendelse på projekter af fælles interesse, der er omfattet af specifikke energiinfrastrukturkategorier:

a)

for så vidt angår projekter vedrørende eltransmission og -oplagring, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorierne i bilag II, punkt 1, litra a)-d), skal projektet bidrage væsentligt til mindst et af følgende specifikke kriterier:

i)

markedsintegration, bl.a. ved at ophæve isolationen for mindst én medlemsstat og ved at reducere energiinfrastruktur-flaskehalse; konkurrence og systemfleksibilitet

ii)

bæredygtighed, herunder bl.a. gennem integration af vedvarende energi i nettet og transmission af produceret energi fra vedvarende energikilder til store forbrugscentre og oplagringssteder

iii)

forsyningssikkerhed, bl.a. gennem interoperabilitet, hensigtsmæssige forbindelser og sikker og pålidelig systemdrift

b)

for så vidt angår gasprojekter, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorierne i bilag II, punkt 2, skal projektet bidrage væsentligt til mindst et af følgende specifikke kriterier:

i)

markedsintegration, bl.a. ved at ophæve isolationen for mindst én medlemsstat og ved at reducere energiinfrastruktur-flaskehalse; interoperabilitet og systemfleksibilitet

ii)

forsyningssikkerhed, bl.a. gennem hensigtsmæssige forbindelser og diversificering af forsyningskilder, -virksomheder og -ruter

iii)

konkurrence, bl.a. gennem diversificering af forsyningskilder, -virksomheder og -ruter

iv)

bæredygtighed, bl.a. gennem reduktion af emissioner, støtte til periodisk produktion af vedvarende energi og øget anvendelse af vedvarende gas

c)

for så vidt angår projekter vedrørende intelligente elnet, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorien i bilag II, punkt 1, litra e), skal projektet bidrage væsentligt til samtlige følgende specifikke kriterier:

i)

integration og inddragelse af netbrugere med nye tekniske krav vedrørende deres elforsyning og -efterspørgsel

ii)

effektivitet og interoperabilitet af eltransmissionen og -distributionen i den daglige drift af nettet

iii)

netsikkerhed, systemstyring og forsyningskvalitet

iv)

optimeret planlægning af fremtidige omkostningseffektive investeringer i nettene

v)

markedets funktion og kundeservice

vi)

inddragelse af brugerne i styringen af deres energiforbrug

d)

for så vidt angår olietransportprojekter, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorierne i bilag II, punkt 3, skal projektet bidrage væsentligt til samtlige følgende specifikke kriterier:

i)

forsyningssikkerhed, hvor afhængigheden af en enkelt forsyningskilde eller -rute mindskes

ii)

effektiv og bæredygtig udnyttelse af ressourcer gennem afbødning af miljørisici

iii)

interoperabilitet

e)

for så vidt angår kuldioxidtransportprojekter, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorierne i bilag II, punkt 4, skal projektet bidrage væsentligt til samtlige følgende specifikke kriterier:

i)

undgåelse af kuldioxidemissioner og samtidig opretholdelse af energiforsyningssikkerheden

ii)

styrkelse af kuldioxidtransports robusthed og sikkerhed

iii)

effektiv anvendelse af ressourcerne ved at muliggøre sammenkobling af flere kuldioxidkilder og -lagringssteder via fælles infrastruktur og minimering af miljøbelastningen og risici.

3.   For så vidt angår projekter, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorierne i bilag II, punkt 1-3, vurderes kriterierne i denne artikel i overensstemmelse med de indikatorer, der er anført i bilag IV, punkt 2-5.

4.   Med henblik på at lette vurderingen af projekter, der vil kunne udvælges som projekter af fælles interesse og som vil kunne optages på en regional liste, vurderer hver gruppe projektets bidrag til gennemførelsen af samme prioriterede korridor eller område på gennemsigtig og objektiv vis. Hver gruppe skal fastlægge sin vurderingsmetode på grundlag af det akkumulerede bidrag til kriterierne omhandlet i stk. 2; denne vurdering skal munde ud i en rangordning af projekterne til gruppens interne brug. Hverken den regionale liste eller EU-listen skal omfatte nogen rangorden, ej heller skal rangordenen anvendes til noget efterfølgende formål andet end som fastsat i bilag III, afsnit 2, punkt 14.

I forbindelse med vurderingen af projekterne skal hver gruppe endvidere tage behørigt hensyn til:

a)

hvor hastende det enkelte foreslåede projekt er med sigte på opfyldelsen af Unionens energipolitiske mål for markedsintegration, bl.a. gennem ophævelse af mindst én medlemsstats isolation, og konkurrence, bæredygtighed og forsyningssikkerhed

b)

antallet af medlemsstater, der påvirkes af hvert projekt, idet der samtidig sikres lige muligheder for projekter omfattende perifert beliggende medlemsstater

c)

hvert projekts bidrag til territorial samhørighed, og

d)

dets komplementaritet med andre foreslåede projekter.

For projekter vedrørende intelligente net, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorien i bilag II, punkt 1, litra e), rangordnes de projekter, der påvirker de samme to medlemsstater, ligesom der også tages behørigt hensyn til antallet af brugere, der berøres af projektet, det årlige energiforbrug og andelen af produktion fra ikke-regulerbare ressourcer i det område, hvor disse brugere befinder sig.

Artikel 5

Gennemførelse og overvågning

1.   Projektiværksættere udarbejder en gennemførelsesplan for projekter af fælles interesse, hvori bl.a. indgår en tidsplan for:

a)

gennemførligheds- og projekteringsundersøgelser

b)

godkendelse fra nationale regulerende myndigheder eller enhver anden berørt myndighed

c)

anlægsarbejder og ibrugtagning

d)

den tidsplan for tilladelsesprocessen, der er omhandlet i artikel 10, stk. 4, litra b).

2.   TSO'er, distributionssystemoperatører og andre operatører samarbejder med hinanden med det formål at lette udviklingen af projekter af fælles interesse inden for deres område.

3.   Agenturet og de berørte grupper overvåger, hvilke fremskridt der gøres med gennemførelsen af projekter af fælles interesse, og fremsætter om nødvendigt anbefalinger til foranstaltninger beregnet til at lette gennemførelsen af projekter af fælles interesse. Grupperne kan anmode om, at yderligere oplysninger fremsendes i overensstemmelse med stk. 4, 5 og 6, indkalde til møder med relevante parter og opfordre Kommissionen til at kontrollere de fremsendte oplysninger på stedet.

4.   Senest den 31. marts i året efter det år, hvor et projekt af fælles interesse optages på EU-listen i henhold til artikel 3, fremsender projektiværksætterne en årsrapport for hvert projekt, der er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 1 og 2, til den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 8, og enten til Agenturet eller, hvis det drejer som om projekter, der er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 3 og 4, til den respektive gruppe. Rapporten skal indeholde nærmere oplysninger om:

a)

fremskridtene for så vidt angår udvikling, bygning og ibrugtagning af projektet, navnlig med hensyn til tilladelses- og høringsprocedurer

b)

eventuelle forsinkelser i forhold til gennemførelsesplanen, årsagerne til disse forsinkelser og eventuelle andre vanskeligheder

c)

hvor det er relevant, en revideret plan for afhjælpning af forsinkelser.

5.   Senest tre måneder efter modtagelsen af de i stk. 4 i denne artikel omhandlede årsrapporter, forelægger Agenturet grupperne en samlet rapport for projekterne af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 1 og 2, hvori de nåede fremskridt evalueres, og hvori der, hvis det er hensigtsmæssigt, fremsættes anbefalinger til afhjælpning af opståede forsinkelser og vanskeligheder. Denne konsoliderede rapport omfatter i overensstemmelse med artikel 6, stk. 8 og 9, i forordning (EF) nr. 713/2009 også en evaluering af den konsekvente gennemførelse af de EU-dækkende netudviklingsplaner for de prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder.

6.   De i artikel 8 omhandlede kompetente myndigheder aflægger hvert år beretning til de respektive grupper om fremskridt og, hvis det er relevant, forsinkelser i gennemførelsen af projekter af fælles interesse, som er placeret på deres respektive område, for så vidt angår tilladelsesprocesserne, og om årsagerne til disse forsinkelser.

7.   Er ibrugtagningen af et projekt af fælles interesse forsinket i forhold til gennemførelsesplanen af andre end tungtvejende årsager, der ligger uden for projektiværksætterens kontrol:

a)

skal de nationale regulerende myndigheder, for så vidt de i artikel 22, stk. 7, litra a), b) eller c), i direktiv 2009/72/EF og 2009/73/EF omtalte bestemmelser finder anvendelse i henhold til den pågældende nationale ret, sikre, at investeringen gennemføres

b)

vælger projektiværksætteren, hvis foranstaltningerne truffet af de nationale regulerende myndigheder i henhold til litra a) ikke finder anvendelse, en tredjepart til at finansiere eller bygge hele eller dele af projektet. Projektiværksætteren skal gøre dette, inden forsinkelsen i forhold til datoen for ibrugtagningen i gennemførelsesplanen overstiger to år

c)

er der ikke valgt en tredjepart i henhold til litra b), kan medlemsstaten eller den nationale regulerende myndighed, hvis medlemsstaten har truffet bestemmelse herom, senest to måneder efter udløbet af fristen i litra b) udpege en tredjepart til at finansiere eller bygge projektet, som skal accepteres af projektiværksætteren

d)

hvis forsinkelsen i forhold til datoen for ibrugtagning i gennemførelsesplanen overstiger to år og to måneder, kan Kommissionen på de i aftalen fastsatte betingelser og i fuld samarbejde med de berørte medlemsstater, iværksætte en indkaldelse af forslag, som er åben for enhver tredjepart, der er i stand til at blive projektiværksætter, med det formål at færdiggøre projektet i henhold til en aftalt tidsplan

e)

hvor litra c) eller d) finder anvendelse, giver den systemoperatør, i hvis område investeringen er beliggende, de gennemførende operatører eller investorer eller tredjeparter alle de oplysninger, der er nødvendige for at realisere investeringen, tilslutter nye aktiver til transmissionsnettet og overordnet set gør sit bedste for at lette gennemførelsen af investeringen og befordre sikker, pålidelig og effektiv drift og vedligeholdelse af projektet af fælles interesse.

8.   Et projekt af fælles interesse kan fjernes fra EU-listen i henhold til proceduren i artikel 3, stk. 4, hvis optagelsen på listen skete på grundlag af forkerte oplysninger, som var afgørende for optagelsen, eller hvis projektet ikke er i overensstemmelse med EU-retten.

9.   Projekter, der ikke længere er opført på EU-listen, mister alle rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til den status som projekt af fælles interesse, der følger af denne forordning.

Dog gælder, at et projekt, som ikke længere er opført på EU-listen, men for hvilken en ansøgning er blevet godtaget til undersøgelse af en kompetent myndighed, bibeholder de rettigheder og forpligtelser, der følger af kapitel III, undtagen i tilfælde hvor projektet ikke længere er opført på EU-listen af de grunde, der er fastsat i stk. 8.

10.   Denne artikel berører ikke eventuel finansiel støtte fra Unionen, der er ydet til et projekt af fælles interesse inden dets fjernelse fra EU-listen.

Artikel 6

EU-koordinatorer

1.   Får et projekt af fælles interesse betydelige vanskeligheder med gennemførelsen, kan Kommissionen efter aftale med de pågældende medlemsstater udpege en EU-koordinator for en periode på op til et år, og denne periode kan forlænges to gange.

2.   EU-koordinatoren har til opgave at:

a)

fremme projekter, for hvilke vedkommende er udpeget som EU-koordinator, og fremme den grænseoverskridende dialog mellem projektiværksætterne og alle berørte interesseparter

b)

bistå alle parter efter behov i forbindelse med høring af berørte interesseparter og fremskaffe de nødvendige tilladelser til projekter

c)

rådgive projektiværksætterne om finansiering af projektet, hvor det er relevant

d)

sikre, at de berørte medlemsstater sørger for passende støtte og strategisk ledelse i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af projekterne

e)

forelægge Kommissionen en rapport hvert år og, hvor det er relevant, ved udløbet af sit mandat, om de fremskridt, der er gjort med projekterne, og om eventuelle vanskeligheder og hindringer, der sandsynligvis vil føre til en betydelig forsinkelse af ibrugtagningsdatoen for projekterne. Kommissionen fremsender rapporten til Europa-Parlamentet og de berørte grupper.

3.   EU-koordinatoren vælges ud fra vedkommendes erfaringer med de særlige opgaver, koordinatoren pålægges i forbindelse med de pågældende projekter.

4.   Afgørelsen om udpegelse af en EU-koordinator fastlægger de nærmere betingelser for udpegelsen, herunder dens varighed, de specifikke opgaver med tilhørende tidsfrister og hvilke metoder der skal anvendes. Koordineringsindsatsen skal stå i rimeligt forhold til projekternes kompleksitet og anslåede omkostninger.

5.   De berørte medlemsstater samarbejder fuldt ud med EU-koordinatoren under dennes udførelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 2 og 4.

KAPITEL III

TILLADELSESPROCESSEN OG OFFENTLIGHEDENS DELTAGELSE

Artikel 7

Prioriteret status for projekter af fælles interesse

1.   Vedtagelsen af EU-listen over projekter af fælles interesse fastslår med henblik på eventuelle beslutninger truffet under tilladelsesprocessen nødvendigheden af projekterne set i et energipolitisk perspektiv, uden at berøre projektets nøjagtige beliggenhed, rutelægning eller teknologi.

2.   For at sikre en effektiv administrativ behandling af ansøgninger vedrørende projekter af fælles interesse sørger alle projektiværksættere og alle berørte myndigheder for, at disse sager gives den hurtigst mulige behandling, som er juridisk mulig.

3.   I tilfælde, hvor en sådan status eksisterer i national ret, gives projekter af fælles interesse status som projekter af størst mulig national betydning og behandles som sådanne i tilladelsesprocessen og, hvis national ret tillader det, i den fysiske planlægning, herunder dem, der vedrører miljøvurdering, i det omfang og på den måde, det er fastsat i national ret for den pågældende type energiinfrastruktur.

4.   Senest den 16. august 2013 udsteder Kommissionen en ikke-bindende vejledning til støtte for medlemsstaterne i deres indkredsning af tilstrækkelige lovgivnings- og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger til effektivisering af miljøvurderingsprocedurerne og til at sikre en sammenhængende gennemførelse af miljøvurderingsprocedurerne som krævet i EU-retten for projekter af fælles interesse.

5.   Medlemsstaterne vurderer under behørig hensyntagen til den i stk. 4 omhandlede vejledning, hvilke foranstaltninger til effektivisering af miljøvurderingsprocedurerne og til sikring af sammenhæng i gennemførelsen som er mulige, og underretter Kommissionen om resultaterne.

6.   Senest ni måneder efter datoen for udstedelsen af vejledningen, jf. stk. 4, træffer medlemsstaterne de ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, de har identificeret, jf. stk. 5.

7.   Senest 24 måneder efter datoen for udstedelsen af vejledningen, jf. stk. 4, træffer medlemsstaterne de lovgivningsmæssige foranstaltninger, de har identificeret, jf. stk. 5. Disse foranstaltninger berører ikke de forpligtelser, der følger af EU-retten.

8.   For så vidt angår de miljøvirkninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, i direktiv 92/43/EØF og artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF, betragtes projekter af fælles interesse som værende i den offentlige interesse ud fra et energipolitisk synspunkt og kan anses for at være af væsentlig samfundsinteresse, forudsat at alle betingelserne i de nævnte direktiver er opfyldt.

Kræves der en udtalelse fra Kommissionen i henhold til direktiv 92/43/EØF, sikrer Kommissionen og den kompetente myndighed omhandlet i artikel 9 i denne forordning, at afgørelsen med hensyn til et projekts væsentlige samfundsinteresse træffes inden for den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 10, stk. 1.

Artikel 8

Tilrettelæggelse af tilladelsesprocessen

1.   Senest den 16. november 2013 udpeger hver medlemsstat en national kompetent myndighed, der er ansvarlig for at lette og koordinere tilladelsesprocessen for projekter af fælles interesse.

2.   Den kompetente myndigheds ansvar, jf. stk. 1, og/eller de opgaver, der er knyttet til myndigheden, kan uddelegeres eller udføres af en anden myndighed, enten pr. projekt af fælles interesse eller pr. kategori af projekt af fælles interesse, forudsat at:

a)

den kompetente myndighed underretter Kommissionen om uddelegeringen og at oplysningerne heri offentliggøres af enten den kompetente myndighed eller projektiværksætteren på det websted, der er omhandlet i artikel 9, stk. 7

b)

kun én myndighed er ansvarlig for hvert projekt af fælles interesse, fungerer som det eneste kontaktpunkt for projektiværksætteren i forløbet op til, at den samlede afgørelse for et givent projekt af fælles interesse træffes, og samordner fremlæggelsen af alle relevante dokumenter og oplysninger.

Med forbehold af de tidsfrister, der er fastsat i henhold til artikel 10, kan den kompetente myndighed bibeholde ansvaret for at fastsætte tidsfrister.

3.   Den kompetente myndighed tager, uden at dette berører de relevante krav i henhold til international ret og EU-retten, skridt til at lette udstedelsen af den samlede afgørelse. Den samlede afgørelse udstedes inden for den frist, der er nævnt i artikel 10, stk. 1 og 2, og i henhold til en af følgende ordninger:

a)   Den integrerede ordning: Den samlede afgørelse træffes af den kompetente myndighed og er som resultatet af den lovpligtige tilladelsesproces den eneste retligt bindende afgørelse. Berøres andre myndigheder af projektet, kan de i overensstemmelse med national ret fremsætte deres holdninger som input til proceduren, og den kompetente myndighed tager hensyn til dem.

b)   Den koordinerede ordning: Den samlede afgørelse omfatter en række individuelle retligt bindende afgørelser fra flere berørte myndigheder, som samordnes af den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed kan nedsætte en arbejdsgruppe, hvori alle de berørte myndigheder er repræsenterede, med henblik på at udarbejde en tidsplan for tilladelsesprocessen i henhold til artikel 10, stk. 4, litra b), og til at overvåge og samordne gennemførelsen heraf. Den kompetente myndighed skal i samråd med de øvrige berørte myndigheder, og i nødvendigt omfang i overensstemmelse med national ret, og uden at det tilsidesætter de i artikel 10 fastsatte tidsfrister, i hver individuel sag fastsætte en rimelig tidsfrist, inden for hvilken de individuelle afgørelser skal udstedes. Den kompetente myndighed kan træffe en individuel afgørelse på vegne af en anden berørt national myndighed, hvis en afgørelse fra den pågældende myndighed ikke foreligger inden for den fastsatte tidsfrist, og hvis forsinkelsen ikke er behørigt begrundet; eller den kompetente myndighed kan, såfremt der er fastsat bestemmelse herom i national ret, og i det omfang dette er i overensstemmelse med EU-retten, anlægge den betragtning, at en anden national myndighed enten har givet tilladelse til eller afslag på projektet, hvis afgørelsen fra denne myndighed ikke foreligger inden for tidsfristen. Er der fastsat bestemmelse herom i en medlemsstats nationale ret, kan den kompetente myndighed tilsidesætte en individuel afgørelse, der træffes af en anden berørt national myndighed, hvis den finder, at afgørelsen ikke er fyldestgørende begrundet ud fra den tilgrundliggende dokumentation, der forelægges af den pågældende nationale myndighed; den kompetente myndighed påser i forbindelse hermed, at de relevante krav i international ret og EU-retten overholdes, og begrunder behørigt sin afgørelse.

c)   Samarbejdsordning: den samlede afgørelse koordineres af den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed skal i samråd med de øvrige berørte myndigheder, og, hvor det er relevant, i overensstemmelse med national ret, og uden at det berører de i artikel 10 fastsatte tidsfrister, i hver individuel sag fastsætte en rimelig tidsfrist, inden for hvilken de individuelle afgørelser skal udstedes. Myndigheden fører tilsyn med de berørte myndigheders overholdelse af tidsfristerne.

Forventes den berørte myndigheds individuelle afgørelse ikke truffet inden tidsfristens udløb, skal den pågældende myndighed straks underrette den kompetente myndighed og inkludere en begrundelse for forsinkelsen. Den kompetente myndighed fastsætter derefter en ny tidsfrist for, hvornår den individuelle afgørelse skal træffes, dog under overholdelse af de overordnede tidsfrister, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 10.

I anerkendelse af de nationale særtræk ved planlægnings- og tilladelsesprocesserne kan medlemsstaterne vælge blandt de tre ordninger i første afsnit, litra a), b) og c), til at lette og samordne deres procedurer og skal vælge at gennemføre den mest virkningsfulde ordning. Vælger en medlemsstat samarbejdsordningen, skal den underrette Kommissionen om begrundelsen for sit valg. Kommissionen foretager en evaluering af virkningen af ordningerne i forbindelse med den rapport, der er omhandlet i artikel 17.

4.   Medlemsstaterne kan anvende forskellige ordninger som fastsat i stk. 3 til onshore- og offshoreprojekter af fælles interesse.

5.   Forudsætter et projekt af fælles interesse, at der træffes afgørelser i to eller flere medlemsstater, tager de respektive kompetente myndigheder alle nødvendige skridt for at sikre et effektivt samarbejde og indbyrdes koordinering, herunder hvad angår bestemmelserne i artikel 10, stk. 4. Medlemsstaterne bestræber sig på at etablere fælles procedurer, især med hensyn til vurderingen af virkningerne for miljøet.

Artikel 9

Gennemsigtighed og offentlighedens deltagelse

1.   Senest den 16. maj 2014 skal medlemsstaten eller den kompetente myndighed, og hvor det er relevant i samarbejde med de andre berørte myndigheder, offentliggøre en håndbog om tilladelsesprocesserne for projekter af fælles interesse. Håndbogen ajourføres efter behov og offentliggøres. Håndbogen skal mindst omfatte de oplysninger, der er anført i bilag VI, punkt 1. Håndbogen er ikke juridisk bindende, men kan indeholde henvisning til eller uddrag af relevante juridiske bestemmelser.

2.   Med forbehold af kravene i Århuskonventionen og Espookonventionen og relevant EU-ret, følger alle parter, der er involveret i tilladelsesprocessen, principperne for offentlighedens deltagelse i bilag VI, punkt 3.

3.   Projektiværksætteren skal inden for en vejledende periode på tre måneder efter påbegyndelsen af tilladelsesprocessen i henhold til artikel 10, stk. 1, litra a), udarbejde og forelægge et koncept for offentlighedens deltagelse for den kompetente myndighed efter det forløb, der er skitseret i den i stk. 1 omhandlede håndbog, og i overensstemmelse med de retningslinjer, der er opstillet i bilag VI. Den kompetente myndighed anmoder om ændringer eller godkender konceptet for offentlighedens deltagelse inden for tre måneder; i forbindelse hermed tager den kompetente myndighed enhver form for offentlig deltagelse og høring, som fandt sted forud for indledningen på tilladelsesprocessen, i betragtning i det omfang, denne offentlige deltagelse og høring opfylder kravene i nærværende artikel.

I tilfælde af, at projektiværksætteren agter at foretage væsentlige ændringer af et godkendt koncept, underretter vedkommende den kompetente myndighed herom. Den kompetente myndighed kan i så fald anmode om modifikation.

4.   Der gennemføres mindst én offentlig høring tilrettelagt af projektiværksætteren eller, hvis dette er fastsat i national ret, af den kompetente myndighed, før den endelige og fuldstændige ansøgning indgives til den kompetente myndighed, jf. artikel 10, stk. 1, litra a). Dette berører ikke en offentlig høring, som skal gennemføres efter indgivelsen af ansøgningen om tilladelse, jf. artikel 6, stk. 2, i direktiv 2011/92/EU. Den offentlige høring har til formål at informere de interesseparter, der er omhandlet i bilag VI, punkt 3, litra a), om projektet på et tidligt tidspunkt og bidrage til at fastslå den bedst egnede placering eller linjeføring og de relevante spørgsmål, der skal behandles i ansøgningen. Mindstekravene gældende for denne offentlige høring er præciseret i bilag VI, punkt 5.

Projektiværksætteren udarbejder en rapport, som sammenfatter resultaterne af aktiviteter i forbindelse med offentlighedens deltagelse forud for indgivelsen af ansøgningen, herunder de aktiviteter der fandt sted inden indledningen af tilladelsesprocessen. Projektiværksætteren indgiver rapporten sammen med ansøgningen til den kompetente myndighed. Der tages behørigt hensyn til disse resultater i den samlede afgørelse.

5.   For projekter, der passerer to eller flere medlemsstaters grænser, afholdes de offentlige høringer i henhold til stk. 4 i hver berørt medlemsstat inden for en periode på to måneder fra den dato, hvor den første offentlige høring begyndte.

6.   For projekter, der sandsynligvis har betydelige negative grænseoverskridende virkninger i en eller flere tilstødende medlemsstater, og for hvilke artikel 7 i direktiv 2011/92/EU og Espookonventionen finder anvendelse, stilles de relevante oplysninger til rådighed for den kompetente myndighed i de tilstødende medlemsstater. Den kompetente myndighed i de tilstødende medlemsstater meddeler, hvis hensigtsmæssigt i forbindelse med anmeldelsesprocessen, om den eller en anden berørt myndighed ønsker at deltage i de relevante offentlige høringsprocedurer.

7.   Projektiværksætteren eller, hvis det er fastsat i national ret, den kompetente myndighed opretter og ajourfører regelmæssigt et websted med relevante oplysninger om projektet af fælles interesse, og dette websted skal være knyttet til Kommissionens websted og opfylde kravene i bilag VI, punkt 6. Kommercielt følsomme oplysninger skal behandles fortroligt.

Projektiværksættere skal desuden offentliggøre relevante oplysninger via andre passende informationskanaler, som offentligheden har fri adgang til.

Artikel 10

Varighed og gennemførelse af tilladelsesprocessen

1.   Tilladelsesprocessen opdeles i to procedurer:

a)

Proceduren før indgivelse af ansøgningen finder sted inden for en vejledende periode på to år og dækker perioden mellem datoen for starten af tilladelsesprocessen og datoen for den kompetente myndigheds accept af den indsendte ansøgning.

Denne procedure omfatter udarbejdelse af miljørapporter, som skal udarbejdes af projektiværksætterne.

Med henblik på at fastlægge startdatoen for tilladelsesprocessen anmelder projektiværksætterne skriftligt projektet til den kompetente myndighed i de berørte medlemsstater og medsender en rimeligt detaljeret beskrivelse af projektet. Senest tre måneder efter modtagelsen af denne anmeldelse skal den kompetente myndighed, eventuelt på vegne af andre berørte myndigheder, skriftligt anerkende eller, hvis den mener, at projektet ikke er modent nok til at påbegynde tilladelsesprocessen, skriftligt give afslag på anmeldelsen. I tilfælde af afslag skal den kompetente myndighed begrunde sin afgørelse, herunder på vegne af andre berørte myndigheder. Datoen for underskrift af den kompetente myndigheds anerkendelse af anmeldelsen gælder som startdatoen for tilladelsesprocessen. Er to eller flere medlemsstater involveret, er det datoen for den kompetente myndigheds accept af den sidste anmeldelse, der gælder som startdatoen for tilladelsesprocessen.

b)

Den lovpligtige tilladelsesproces, som ikke må vare længere end et år og seks måneder, dækker perioden fra datoen for accept af den indsendte ansøgning og indtil den kompetente myndighed træffer en samlet afgørelse. Medlemsstaterne kan vælge en kortere frist, hvis det anses for hensigtsmæssigt.

2.   Den kombinerede varighed af de to procedurer i stk. 1 må ikke overstige tre år og seks måneder. Finder den kompetente myndighed imidlertid, at den ene eller begge de to procedurer i tilladelsesprocessen ikke vil blive færdiggjort inden fristens udløb, jf. stk. 1, kan den inden udløbet og fra sag til sag beslutte at forlænge den ene eller begge frister med maksimalt ni måneder for det kombinerede forløb af begge procedurer.

I så fald underretter den kompetente myndighed den berørte gruppe og forelægger gruppen de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes med henblik på at færdiggøre tilladelsesprocessen med mindst mulig forsinkelse. Gruppen kan anmode den kompetente myndighed om regelmæssigt at aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort i denne henseende.

3.   I medlemsstater, hvor fastlæggelsen af en rute eller beliggenhed, der udelukkende foretages med henblik på et planlagt projekt, herunder planlægningen af specifikke korridorer for netinfrastruktur, ikke kan inkluderes i den proces, der fører frem til den samlede afgørelse, skal den tilsvarende afgørelse træffes inden for en separat periode på seks måneder med begyndelse fra datoen for iværksætterens indgivelse af den endelige og fuldstændige ansøgningsdokumentation.

I så fald forkortes den i stk. 2 omhandlede forlængelsesperiode til seks måneder, herunder for den procedure, der henvises til i dette stykke.

4.   Proceduren før indgivelse af ansøgningen omfatter følgende trin:

a)

Ved kvittering for anmeldelsen, jf. stk. 1, litra a), fastlægger den kompetente myndighed i nært samarbejde med de øvrige berørte myndigheder, og i hensigtsmæssigt omfang på grundlag af et forslag fra projektiværksætteren, omfanget af den dokumentation og detaljeringsgraden af de oplysninger, som projektiværksætteren skal indgive som en del af ansøgningen med henblik på en samlet afgørelse. Tjeklisten i bilag VI, punkt 1, litra e), danner grundlaget herfor.

b)

Den kompetente myndighed udarbejder i nært samarbejde med projektiværksætteren og andre berørte myndigheder og under hensyntagen til resultaterne af de aktiviteter, der gennemføres i medfør af litra a), en detaljeret tidsplan for tilladelsesprocessen, i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag VI, punkt 2.

For projekter, som passerer grænsen mellem to eller flere medlemsstater, skal de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater udarbejde en fælles tidsplan, hvori de bestræber sig på at sammenpasse deres tidsplaner.

c)

Ved modtagelse af sagsakterne til ansøgningsudkastet fremsætter den kompetente myndighed om nødvendigt og eventuelt på vegne af andre berørte myndigheder yderligere anmodninger til projektiværksætteren om at indsende manglende oplysninger, idet disse kun må vedrøre de punkter, der er omhandlet i litra a). Inden tre måneder efter fremsendelsen af de manglende oplysninger skal den kompetente myndighed skriftligt acceptere behandlingen af ansøgningen. Anmodninger om yderligere oplysninger kan kun fremsættes, hvis de er begrundede i nye omstændigheder.

5.   Projektiværksætteren sørger for ansøgningens fuldstændighed og fyldestgørende kvalitet og indhenter den kompetente myndigheds udtalelse om dette så tidligt som muligt i perioden inden indgivelse af ansøgningen. Projektiværksætteren samarbejder fuldt ud med den kompetente myndighed med sigte på at overholde frister og den detaljerede tidsplan, jf. stk. 4, litra b).

6.   De i denne artikel fastsatte frister berører ikke de forpligtelser, der følger af international ret og EU-retten, og heller ikke de administrative appelprocedurer og retslige afhjælpningsmuligheder ved domstole.

KAPITEL IV

REGULERING

Artikel 11

Cost-benefit-analyser for energisystemet som helhed

1.   Senest den 16. november 2013 offentliggør og forelægger ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas medlemsstaterne, Kommissionen og Agenturet deres respektive metoder, herunder vedrørende net- og markedsmodeller, for en harmoniseret cost-benefit-analyse af energisystemet som helhed på EU-plan af projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 1, litra a)-d), og punkt 2. Disse metoder anvendes til udarbejdelsen af hver efterfølgende ti-årige netudviklingsplan, der udarbejdes af ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas i henhold til artikel 8 i henholdsvis forordning (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009. Metoderne udarbejdes i overensstemmelse med principperne i bilag V og skal stemme overens med de regler og indikatorer, der er opstillet i bilag IV.

Inden de fremsender deres respektive metoder, skal ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas gennemføre en omfattende høringsproces, der som minimum inddrager de organisationer, som repræsenterer alle relevante interesseparter — og, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, interesseparterne selv — nationale regulerende myndigheder og andre nationale myndigheder.

2.   Inden tre måneder efter datoen for modtagelse af metoderne forelægger Agenturet medlemsstaterne og Kommissionen en udtalelse om metoderne og offentliggør den.

3.   Inden tre måneder efter modtagelsen af Agenturets udtalelse afgiver Kommissionen og eventuelt medlemsstaterne en udtalelse om metoderne. Udtalelserne forelægges ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas.

4.   Inden tre måneder efter datoen for modtagelsen af den sidste udtalelse, der forelægges i henhold til stk. 3, tilpasser ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas deres metoder under behørig hensyntagen til de modtagne udtalelser fra medlemsstaterne, Kommissionens udtalelse og Agenturets udtalelse, og sender dem til Kommissionen til godkendelse.

5.   Inden to uger efter Kommissionens godkendelse offentliggør ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas deres respektive metoder på deres websteder. De fremsender de tilhørende inputdatasæt, som defineret i bilag V, punkt 1, og andre relevante net-, laststrøms- og markedsdata i en tilstrækkelig nøjagtig form i henhold til national ret og relevante aftaler om fortrolighed til Kommissionen og Agenturet på disses anmodning. Dataene skal være gyldige på datoen for anmodningen. Kommissionen og Agenturet påser, at de selv og enhver part, der udfører et analytisk arbejde for dem på grundlag af disse data, behandler dataene fortroligt.

6.   Metoderne ajourføres og forbedres jævnligt i overensstemmelse med stk. 1-5. Agenturet kan på eget initiativ eller på behørigt begrundet anmodning fra nationale regulerende myndigheder eller interessehavere anmode om sådanne ajourføringer og forbedringer med behørig begrundelse og rimelig tidsfrist, efter formelt at have hørt de organisationer, der repræsenterer alle relevante interesseparter, og Kommissionen. Agenturet offentliggør de anmodninger fra nationale regulerende myndigheder eller interessehavere og alle de relevante ikke-kommercielle, følsomme dokumenter, der foranlediger en anmodning fra Agenturet om en opdatering eller forbedring.

7.   De nationale regulerende myndigheder, som samarbejder inden for Agenturets rammer, opstiller senest den 16. maj 2015 et sæt indikatorer og tilhørende referenceværdier til sammenligning af investeringsomkostninger pr. enhed for sammenlignelige projekter under de infrastrukturkategorier, der indgår i bilag II, punkt 1 og 2. Disse referenceværdier kan anvendes af ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas til de cost-benefit-analyser, der foretages for de efterfølgende ti-årige netudviklingsplaner.

8.   Senest den 31. december 2016 forelægger ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas i fællesskab Kommissionen og Agenturet en sammenhængende og tværgående netmodel for el- og gasmarkeder, som både omfatter el- og gastransmissionsinfrastruktur såvel som oplagring og LNG-anlæg, og som dækker de udpegede prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder og er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i bilag V. Efter Kommissionens godkendelse af denne model i henhold til proceduren i stk. 2 til 4, inkluderes modellen i metoderne.

Artikel 12

Fremme af investeringer med grænseoverskridende virkninger

1.   De effektivt afholdte investeringsomkostninger, der ekskluderer vedligeholdelsesomkostninger, i forbindelse med et projekt af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 1, litra a), b) og d), samt punkt 2, afholdes af de relevante TSO'er eller af transmissionsinfrastrukturens projektiværksættere i de medlemsstater, som projektet giver en positiv nettovirkning og betales af netbrugerne gennem tarifferne for netadgang i disse medlemsstater, for så vidt de ikke er dækket af overbelastningsafgifter eller øvrige afgifter.

2.   For et projekt af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 1, litra a), b) og d), samt punkt 2, finder stk. 1 kun anvendelse, hvis mindst én projektiværksætter anmoder de relevante nationale myndigheder om at anvende denne artikel for alle eller dele af projektets omkostninger. For projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 2, finder stk. 1 kun anvendelse, hvis der allerede er foretaget en vurdering af markedsefterspørgslen, som viser, at effektivt afholdte investeringsomkostninger ikke kan forventes dækket gennem tarifferne.

Har projektet flere projektiværksættere, anmoder den relevante nationale regulerende myndighed straks alle projektiværksættere om at indsende den fælles investeringsanmodning i henhold til stk. 3.

3.   For et projekt af fælles interesse, som stk. 1 finder anvendelse på, holder projektiværksætterne alle berørte nationale regulerende myndigheder regelmæssigt underrettet, mindst én gang om året og indtil projektet er taget i brug, om projektets forløb og fastlæggelsen af de dermed forbundne omkostninger og virkninger.

Så snart et sådant projekt har nået en tilstrækkelig modenhedsgrad, indsender projektiværksætterne efter at have hørt TSO'erne fra de medlemsstater, som projektet giver en betydelig positiv nettovirkning, en investeringsanmodning. Denne investeringsanmodning omfatter en anmodning om en grænseoverskridende omkostningsfordeling og skal forelægges alle berørte nationale regulerende myndigheder, ledsaget af følgende:

a)

en projektspecifik cost-benefit-analyse, der er i overensstemmelse med de metoder, der er udarbejdet i henhold til artikel 11, og som tager fordele uden for den pågældende medlemsstat med i betragtning

b)

en forretningsplan, som evaluerer projektets finansielle bæredygtighed, herunder den valgte finansieringsløsning, og, for et projekt af fælles interesse omfattet af kategorien i bilag II, punkt 2, resultaterne af en markedsanalyse, og

c)

hvis projektiværksætterne er enige, et begrundet forslag til en grænseoverskridende omkostningsfordeling.

Er der flere projektiværksættere, som fremmer et projekt, indgives deres investeringsanmodning i fællesskab.

For projekter, der er opført på den første EU-liste, skal projektiværksætterne indgive deres investeringsanmodning senest den 31. oktober 2013.

De nationale regulerende myndigheder fremsender straks efter modtagelsen en kopi af hver investeringsanmodning til Agenturet til orientering.

De nationale regulerende myndigheder og Agenturet behandler kommercielt følsomme oplysninger fortroligt.

4.   Inden seks måneder efter den dato, på hvilken den sidste investeringsanmodning blev modtaget af de berørte regulerende myndigheder, træffer de nationale regulerende myndigheder efter høring af projektiværksætterne en koordineret afgørelse om fordelingen af de investeringsomkostninger, der skal afholdes af hver systemoperatør for projektet, og om indregningen heraf i tarifferne. De nationale regulerende myndigheder kan beslutte kun at fordele en del af omkostningerne, eller de kan beslutte at fordele omkostningerne mellem en pakke bestående af flere projekter af fælles interesse.

Når de nationale regulerende myndigheder fordeler omkostninger, tager de hensyn til følgende faktiske eller skønnede:

overbelastningsafgifter eller øvrige afgifter

indtægter, der stammer fra den kompensationsordning mellem TSO'erne, der er fastsat i artikel 13 i forordning (EF) nr. 714/2009.

Ved afgørelsen om grænseoverskridende omkostningsfordeling tages der hensyn til de økonomiske, sociale og miljømæssige omkostninger og fordele ved projekterne i de berørte medlemsstater og eventuelle behov for finansiel støtte.

Ved afgørelsen om grænseoverskridende omkostningsfordeling søger de relevante nationale regulerende myndigheder i samråd med de berørte TSO'er at opnå en fælles overenskomst, der er baseret på, men ikke begrænset til de i stk. 3, litra a) og b) specificerede oplysninger.

Begrænser et projekt af fælles interesse negative eksternaliteter såsom »loop flows«, og dette projekt af fælles interesse gennemføres i den medlemsstat, hvor den negative eksternalitet har sin oprindelse, betragtes en sådan begrænsning ikke som en grænseoverskridende fordel og danner derfor ikke grundlag for at fordele omkostninger til TSO'en i de medlemsstater, der er berørt af disse negative eksternaliteter.

5.   De nationale regulerende myndigheder skal, på basis af den i stk. 4 i denne artikel omtalte grænseoverskridende omkostningsfordeling tage hensyn til de faktiske omkostninger, som en TSO eller andre projektiværksættere påføres som følge af investeringerne, når den fastsætter eller godkender tariffer i overensstemmelse med artikel 37, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/72/EF og artikel 41, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/73/EF, i det omfang disse omkostninger svarer til omkostningerne hos en effektiv og strukturelt sammenlignelig operatør.

De nationale regulerende myndigheder meddeler straks Agenturet afgørelsen om omkostningsfordeling sammen med alle relevante oplysninger vedrørende afgørelsen. Oplysningerne skal navnlig omfatte en detaljeret redegørelse for, på hvilket grundlag omkostningerne blev fordelt mellem medlemsstaterne, herunder f.eks.:

a)

en evaluering af de identificerede virkninger, herunder vedrørende nettariffer, for hver af de berørte medlemsstater

b)

en evaluering af den forretningsplan, der er omhandlet i stk. 3, litra b)

c)

regionale eller EU-dækkende positive eksternaliteter, som projektet vil medføre

d)

resultatet af høringen af de berørte projektiværksættere.

Omkostningsfordelingsafgørelsen offentliggøres.

6.   De berørte nationale regulerende myndigheder underretter straks Agenturet, hvis de ikke er nået til enighed om investeringsanmodningen inden seks måneder efter den dato, hvor anmodningen blev modtaget af den sidste af de berørte nationale regulerende myndigheder.

I dette tilfælde eller efter fælles anmodning fra de pågældende nationale regulerende myndigheder er det Agenturet, som inden tre måneder regnet fra datoen for forelæggelsen for Agenturet, træffer afgørelsen om investeringsanmodningen, herunder også den grænseoverskridende omkostningsfordeling, der er omhandlet i stk. 3, samt den måde, hvorpå investeringsomkostningerne skal afspejles i tarifferne.

Agenturet skal, inden det træffer en sådan afgørelse, rådføre sig med de berørte nationale regulerende myndigheder og projektiværksætterne. Den i andet afsnit omhandlede periode på tre måneder kan forlænges med yderligere to måneder, hvis Agenturet ønsker at indhente supplerende oplysninger. Denne efterfølgende periode løber fra dagen efter modtagelsen af de fuldstændige oplysninger.

Omkostningsfordelingsafgørelsen offentliggøres. Artikel 19 og 20 i forordning (EF) nr. 713/2009 finder anvendelse.

7.   Agenturet fremsender straks en kopi af alle omkostningsfordelingsafgørelser sammen med alle relevante oplysninger vedrørende hver enkelt afgørelse til Kommissionen. Oplysningerne kan fremsendes i sammenfattet form. Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt.

8.   Denne omkostningsfordelingsafgørelse berører ikke TSO'ers ret til at anvende og nationale regulerende myndigheders ret til at godkende afgifter for netadgang i overensstemmelse med artikel 32 i direktiv 2009/72/EF og direktiv 2009/73/EF, artikel 14 i forordning (EF) nr. 714/2009 og artikel 13 i forordning (EF) nr. 715/2009.

9.   Denne artikel finder ikke anvendelse på projekter af fælles interesse, der har fået:

a)

en undtagelse fra artikel 32, 33, 34 og artikel 41, stk.6, 8 og 10, i direktiv 2009/73/EF i henhold til artikel 36 i direktiv 2009/73/EF

b)

en undtagelse fra artikel 16, stk. 6, i forordning (EF) nr. 714/2009 eller en undtagelse fra artikel 32 og artikel 37, stk. 6 og 10, i direktiv 2009/72/EF, i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 714/2009

c)

en undtagelse i henhold til artikel 22 i direktiv 2003/55/EF (20), eller

d)

en undtagelse i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1228/2003 (21).

Artikel 13

Incitamenter

1.   Pådrager en projektiværksætter sig større risici i forbindelse med udvikling, konstruktion, drift eller vedligeholdelse af et projekt af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 1, litra a), b) og d), og punkt 2, i forhold til de risici, som normalt forekommer i forbindelse med et sammenligneligt infrastrukturprojekt, sikrer medlemsstaterne og de nationale regulerende myndigheder, at der gives passende incitamenter i forbindelse med projektet i overensstemmelse med artikel 37, stk. 8, i direktiv 2009/72/EF, artikel 41, stk. 8, i direktiv 2009/73/EF, artikel 14 i forordning (EF) nr. 714/2009 og artikel 13 i forordning (EF) nr. 715/2009.

Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis projektet af fælles interesse har fået:

a)

en undtagelse fra artikel 32, 33, 34 og artikel 41, stk.6, 8 og 10, i direktiv 2009/73/EF i henhold til artikel 36 i direktiv 2009/73/EF

b)

en undtagelse fra artikel 16, stk. 6, i forordning (EF) nr. 714/2009 eller en undtagelse fra artikel 32 og artikel 37, stk. 6 og 10, i direktiv 2009/72/EF, i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 714/2009

c)

en undtagelse i henhold til artikel 22 i direktiv 2003/55/EF, eller

d)

en undtagelse i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1228/2003.

2.   Ved den nationale regulerende myndigheds afgørelse om at yde de i stk. 1 omhandlede incitamenter tages der hensyn til resultaterne af cost-benefit-analysen på grundlag af de metoder, der er udarbejdet i henhold til artikel 11, og navnlig projektets positive eksternaliteter på regionalt niveau eller EU-niveau. De nationale regulerende myndigheder skal desuden analysere de særlige risici, som projektiværksætterne pådrager sig, de iværksatte risikobegrænsende foranstaltninger og begrundelsen for denne risikoprofil i lyset af projektets positive nettovirkning, når det sammenlignes med mindre risikofyldte alternativer. Støtteberettigede risici omfatter navnlig risici knyttet til nye transmissionsteknologier, både på land og offshore, risici vedrørende underdækning af omkostninger og udviklingsrisici.

3.   Det incitament, der tildeles ved afgørelsen, tager hensyn til risikoens specifikke karakter og kan bl.a. omfatte:

a)

reglerne for foregribende investeringer, eller

b)

reglerne for anerkendelse af effektivt afholdte omkostninger, der påløber før projektets ibrugtagning, eller

c)

reglerne om at give yderligere forrentning af den investerede kapital til projektet, eller

d)

enhver anden foranstaltning, der anses for nødvendig og hensigtsmæssig.

4.   Senest den 31. juli 2013 forelægger hver national regulerende myndighed, hvor de er tilgængelige, Agenturet sine metoder og de kriterier, der er anvendt ved evalueringen af investeringer i el- og gasinfrastrukturprojekter og de større risici i forbindelse med dem.

5.   Senest den 31. december 2013 bistår Agenturet under behørig hensyntagen til de oplysninger, der er modtaget i henhold til stk. 4 i nærværende artikel, med at udveksle god praksis og fremsætter henstillinger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 713/2009 vedrørende:

a)

de i stk. 1 omhandlede incitamenter på grundlag af en benchmarking af de nationale regulerende myndigheders bedste praksis

b)

fælles metoder til at vurdere de større risici i forbindelse med investeringer i el- og gasinfrastrukturprojekter.

6.   Senest den 31. marts 2014 offentliggør hver national regulerende myndighed sine metoder og de kriterier, der er anvendt ved evalueringen af investeringer i el- og gasinfrastrukturprojekter og de større risici i forbindelse med dem.

7.   Såfremt de i stk. 5 og 6 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre rettidig gennemførelse af projekter af fælles interesse, kan Kommissionen udstede retningslinjer vedrørende de i denne artikel omtalte incitamenter.

KAPITEL V

FINANSIERING

Artikel 14

Projekter, som er berettiget til finansiel støtte fra Unionen

1.   Projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 1, 2 og 4, kan modtage finansiel støtte fra Unionen i form af tilskud til undersøgelser og finansielle instrumenter.

2.   Projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 1, litra a)-d), og punkt 2, undtagen el-oplagringsprojekter i form af pumpekraft (vand), er også berettiget til finansiel støtte fra Unionen i form af tilskud til anlægsarbejder, hvis de opfylder samtlige følgende kriterier:

a)

den projektspecifikke cost-benefit-analyse i henhold til artikel 12, stk.3, litra a), dokumenterer tilstedeværelsen af betydelige positive eksternaliteter såsom forsyningssikkerhed, solidaritet eller innovation

b)

projektet har modtaget en afgørelse om grænseoverskridende omkostningsfordeling i henhold til artikel 12; eller for projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorien i bilag II, punkt 1, litra c), og som derfor ikke modtager en afgørelse om grænseoverskridende omkostningsfordeling, skal projektet have til formål at tilvejebringe tjenester på tværs af grænserne, teknologisk innovation og sikkerhed i netdriften på tværs af grænserne

c)

projektet ikke er kommercielt levedygtigt ifølge forretningsplanen og andre vurderinger, som navnlig er foretaget af mulige investorer eller kreditorer eller af den nationale regulerende myndighed. Der tages hensyn til afgørelsen om incitamenter og dens begrundelse, jf. artikel 13, stk. 2, ved vurderingen af projektets kommercielle bæredygtighed.

3.   Projekter af fælles interesse, der gennemføres efter proceduren i artikel 5, stk. 7, litra d), er også berettiget til finansiel støtte fra Unionen i form af tilskud til anlægsarbejder, hvis de opfylder kriterierne i stk. 2 i nærværende artikel.

4.   Projekter af fælles interesse, der er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 1, litra e), og punkt 4, er også berettiget til finansiel støtte fra Unionen i form af tilskud til anlægsarbejder, hvis de berørte projektiværksættere klart kan påvise projekternes positive eksternaliteter og deres manglende kommercielle bæredygtighed i henhold til forretningsplanen og andre vurderinger, som navnlig er foretaget af mulige investorer eller kreditorer eller i givet fald af den nationale regulerende myndighed.

Artikel 15

Vejledning vedrørende kriterier for tildeling af finansiel støtte fra Unionen

De i artikel 4, stk. 2, anførte specifikke kriterier og de i artikel 4, stk. 4, anførte parametre fungerer også som målsætninger i forbindelse med fastsættelsen af kriterier for tildeling af finansiel støtte fra Unionen i den relevante forordning om en Connecting Europe-facilitet.

Artikel 16

Udøvelse af delegationen

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 15. maj 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 3 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 17

Rapportering og evaluering

Senest i 2017 offentliggør Kommissionen en rapport om gennemførelsen af projekter af fælles interesse og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport skal indeholde en evaluering af:

a)

de fremskridt, der er gjort med planlægning, udvikling, konstruktion og ibrugtagning af projekter af fælles interesse, som er udvalgt i henhold til artikel 3, og, hvis det er relevant, forsinkelser i gennemførelsen og andre opståede vanskeligheder

b)

forpligtede og udbetalte EU-midler til projekter af fælles interesse sammenlignet med den samlede værdi af de støttede projekter af fælles interesse

c)

for så vidt angår el- og gassektoren: udviklingen af niveauet for sammenkobling mellem medlemsstaterne, den tilhørende udvikling i energipriserne og antallet af netsystemsvigt, deres årsager og de dermed forbundne økonomiske omkostninger

d)

tilladelsesprocessen og offentlighedens deltagelse, navnlig:

i)

den gennemsnitlige og maksimale samlede varighed af tilladelsesprocesser for projekter af fælles interesse, herunder varigheden af hver fase af proceduren før indgivelsen af tilladelsen, sammenlignet med fristerne ifølge de første større milepæle, jf. artikel 10, stk. 4

ii)

niveauet af modstand mod projekter af fælles interesse (navnlig antal skriftlige indsigelser under den offentlige høring, antal retssager)

iii)

en oversigt over bedste og innovativ praksis med hensyn til involvering af interessenter samt begrænsning af miljøpåvirkningen under tilladelsesprocesser og gennemførelse af projekter

iv)

effektiviteten af de i artikel 8, stk. 3, omtalte ordninger med hensyn til overholdelse af tidsfristerne i artikel 10

e)

regulering, navnlig:

i)

antal projekter af fælles interesse, som har fået en afgørelse om grænseoverskridende omkostningsfordeling i henhold til artikel 12

ii)

antal og type projekter af fælles interesse, der har modtaget særlige incitamenter i henhold til artikel 13

f)

denne forordnings effektivitet med hensyn til at bidrage til målene for markedsintegration senest i 2014 og 2015, til klima- og energimålene for 2020, og på længere sigt til overgangen til en lavemissionsøkonomi senest i 2050.

Artikel 18

Information og offentlighed

Kommissionen opretter senest seks måneder efter datoen for vedtagelse af den første EU-liste en gennemsigtighedsplatform for infrastruktur, som er let tilgængelig for offentligheden, herunder via internettet. Platformen skal indeholde følgende oplysninger:

a)

generelle, ajourførte oplysninger, herunder geografiske oplysninger for hvert projekt af fælles interesse

b)

den i artikel 5, stk. 1, omtalte gennemførelsesplan for hvert projekt af fælles interesse

c)

de vigtigste resultater af den cost-benefit-analyse, der udarbejdes på grundlag af de metoder, der er udarbejdet i henhold til artikel 11, for de berørte projekter af fælles interesse, undtagen kommercielt følsomme oplysninger

d)

EU-listen

e)

de midler, som er tildelt og udbetalt af Unionen til hvert enkelt projekt af fælles interesse.

Artikel 19

Overgangsbestemmelser

Denne forordning berører ikke udstedelse, opretholdelse eller ændring af den finansielle støtte, der ydes af Kommissionen på grundlag af indkaldelser af forslag, der er iværksat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 af 20. juni 2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet (22) til projekter opført i bilag I og III til beslutning nr. 1364/2006/EF, eller i lyset af de mål, der er baseret på de relevante udgiftskategorier for TEN-E, som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (23).

Bestemmelserne i kapitel III finder ikke anvendelse på projekter af fælles interesse i tilladelsesprocessen, for hvilke en projektiværksætter har indgivet en ansøgning inden den 16. november 2013.

Artikel 20

Ændringer til forordning (EF) nr. 713/2009

I forordning (EF) nr. 713/2009 affattes artikel 22, stk. 1, således:

»1.   Der betales gebyrer til agenturet for anmodninger om indrømmelser af undtagelser i henhold til artikel 9, stk. 1, og for afgørelser om grænseoverskridende omkostningsfordeling, der er truffet af agenturet i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (24).

Artikel 21

Ændringer til forordning (EF) nr. 714/2009

I forordning (EF) nr. 714/2009 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 3, litra a), affattes således:

»a)

fælles redskaber til driften af nettet for at sikre koordinering af nettets drift under normale forhold og i nødsituationer, herunder en fælles klassificeringsskala for forstyrrelser, og forskningsplaner. Disse redskaber skal bl.a. specificere:

i)

nyttig information om forbedring af den operationelle koordination, herunder passende information for den kommende dag, intradaglig information og realtidsinformation, samt den optimale hyppighed for indsamling og overførsel af sådan information

ii)

den teknologiske platform for udveksling af information i realtid og i givet fald de teknologiske platforme for indsamling, behandling og overførsel af de andre oplysninger, der er omtalt i nr. i), samt for gennemførelse af procedurer, der kan forøge den operationelle koordination mellem transmissionssystemoperatører med henblik på at opnå, at denne koordination kan blive EU-dækkende

iii)

hvordan transmissionssystemoperatører kan stille den operationelle information til rådighed for andre transmissionssystemoperatører eller for enhver enhed med behørigt mandat til at støtte dem med henblik på at opnå operationel koordination, og for agenturet; og

iv)

at transmissionssystemoperatører udpeger et kontaktpunkt, der er ansvarligt for besvarelse af forespørgsler fra andre transmissionssystemoperatører eller enhver enhed med behørigt mandat som anført i nr. iii) eller fra agenturet vedrørende sådan information.

ENTSO'en for elektricitet forelægger de vedtagne specifikationer vedrørende ovennævnte nr. i)-iv) for agenturet og Kommissionen senest den 16. maj 2015.

Senest 12 måneder efter vedtagelse af specifikationerne afgiver agenturet en udtalelse, hvori det vurderer, om de i tilstrækkelig grad bidrager til at fremme den grænseoverskridende handel og til at sikre optimal forvaltning, koordineret drift, effektiv anvendelse og forsvarlig teknisk udvikling af det europæiske elektricitetstransmissionsnet.«

b)

Stk. 10, andet afsnit, litra a), affattes således:

»a)

bygge på nationale investeringsplaner, der tager hensyn til regionale investeringsplaner, jf. artikel 12, stk. 1, og, hvor det er relevant, EU-aspekter ved planlægningen af nettet som anført i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (25); den skal gennemgå en cost-benefit-analyse, hvor der anvendes den metode, som er fastsat i artikel 11 i nævnte forordning

2)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Omkostninger

Omkostningerne ved aktiviteterne i ENTSO'en for elektricitet, jf. artikel 4-12 i denne forordning, og artikel 11 i forordning (EU) nr. 347/2013 påhviler transmissionssystemoperatørerne og medtages i tarifberegningen. De regulerende myndigheder godkender kun disse omkostninger, hvis de er rimelige og hensigtsmæssige.«

3)

I artikel 18 indsættes følgende stykke:

»4a.   Kommissionen kan vedtage retningslinjerne for gennemførelse af den operationelle koordination mellem transmissionssystemoperatører på EU-niveau. Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med og bygge på de netregler, der er omtalt i artikel 6 i denne forordning, og bygge på de vedtagne specifikationer og agenturets udtalelse, jf. artikel 8, stk. 3, litra a), i denne forordning. I forbindelse med vedtagelsen af disse retningslinjer tager Kommissionen hensyn til forskellige regionale og nationale driftsmæssige krav.

Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse undersøgelsesproceduren i artikel 23, stk. 3.«

4)

I artikel 23 tilføjes følgende stykke:

»3.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (26), anvendelse.

Artikel 22

Ændringer til forordning (EF) nr. 715/2009

I forordning (EF) nr. 715/2009 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 8, stk. 10, andet afsnit, litra a), affattes således:

»a)

bygge på nationale investeringsplaner, der tager hensyn til regionale investeringsplaner, jf. artikel 12, stk. 1, og, hvor det er relevant, EU-aspekter ved planlægningen af nettet som anført i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (27); den skal gennemgå en cost-benefit-analyse, hvor der anvendes den metode, som er fastsat i artikel 11 i den forordning.

2)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Omkostninger

Omkostningerne ved aktiviteterne i ENTSO'en for gas, jf. artikel 4-12 i denne forordning, og artikel 11 i forordning (EU) nr. 347/2013 påhviler transmissionssystemoperatørerne og medtages i tarifberegningen. De regulerende myndigheder godkender kun disse omkostninger, hvis de er rimelige og hensigtsmæssige.«

Artikel 23

Ophævelse

Beslutning nr. 1364/2006/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2014. Nærværende forordning medfører ingen rettigheder for de projekter, der er opført i bilag I og III til beslutning nr. 1364/2006/EF.

Artikel 24

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juni 2013 med undtagelse af artikel 14 og 15, som anvendes fra anvendelsesdatoen for den relevante forordning om en Connecting Europe-facilitet.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i enhver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 17. april 2013.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

L. CREIGHTON

Formand


(1)  EUT C 143 af 22.5.2012, s. 125.

(2)  EUT C 277 af 13.9.2012, s. 137.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 12.3.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 21.3.2013.

(4)  Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter (EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 46).

(5)  EUT L 262 af 22.9.2006, s. 1.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).

(7)  EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55.

(8)  EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94.

(9)  EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75.

(10)  EUT L 211 af 14.8.2009, s. 15.

(11)  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(12)  EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1.

(13)  EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

(14)  EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

(15)  EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1.

(16)  EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.

(17)  EUT L 124 af 17.5.2005, s. 4.

(18)  EUT L 211 af 14.8.2009, s. 36.

(19)  EUT L 200 af 31.7.2009, s. 31.

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas (EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (EUT L 176 af 15.7.2003, s. 1).

(22)  EUT L 162 af 22.6.2007, s. 1.

(23)  EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.

(24)  EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39

(25)  EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39

(26)  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13

(27)  EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39.’


BILAG I

PRIORITEREDE ENERGIINFRASTRUKTURKORRIDORER OG -OMRÅDER

Denne forordning gælder for følgende prioriterede transeuropæiske energiinfrastrukturkorridorer og -områder:

1.   PRIORITEREDE ELKORRIDORER

1)

Offshoreelnettet i de nordlige have (»NSOG«): udvikling af et integreret offshore-elnet og de dermed forbundne sammenkoblinger i Nordsøen, Det Irske Hav, Den Engelske Kanal, Østersøen og de omkringliggende have til at transportere elektricitet fra vedvarende offshore-energikilder til forbrugscentre og lagre, og til at øge udveksling af el på tværs af landegrænser.

Berørte medlemsstater: Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Sverige og Tyskland.

2)

Nord-syd elsammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI vest elektricitet«): sammenkoblinger mellem medlemsstaterne i regionen og med Middelhavsområdet, herunder Den Iberiske Halvø, navnlig for at integrere elektricitet fra vedvarende energikilder og styrke de interne netinfrastrukturer for at fremme markedsintegration i regionen.

Berørte medlemsstater: Belgien, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Malta, Portugal, Spanien, Tyskland og Østrig.

3)

Nord-syd elsammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI øst elektricitet«): sammenkoblinger og interne linjer i nord-sydgående og øst-vestgående retning for at fuldføre det indre marked og integrere elproduktion fra vedvarende energikilder.

Berørte medlemsstater: Bulgarien, Cypern, Grækenland, Italien, Kroatien (1), Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Ungarn og Østrig.

4)

Sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked (»BEMIP elektricitet«): sammenkoblinger mellem medlemsstaterne i Østersøområdet og tilsvarende styrkelse af de interne netinfrastrukturer for at standse de baltiske landes isolation og fremme markedsintegrationen, bl.a. ved at arbejde hen imod integration af vedvarende energikilder i regionen.

Berørte medlemsstater: Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Sverige og Tyskland.

2.   PRIORITEREDE GASKORRIDORER

5)

Nord-syd gassammenkoblinger i det vestlige Europa (»NSI vest gas«): gasinfrastruktur til nord-syd gasstrømme i Vesteuropa med sigte på yderligere diversificering af forsyningsveje og for at øge den kortfristede gasforsyningskapacitet.

Berørte medlemsstater: Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Portugal, Spanien og Tyskland.

6)

Nord-syd gassammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI øst gas«): gasinfrastrukturer til regionale forbindelser mellem og i Østersøen og Adriaterhavet, Det Ægæiske Hav, det østlige Middelhavsområde og Sortehavet, og til at opnå større diversificering og bedre gasforsyningssikkerhed.

Berørte medlemsstater: Bulgarien, Cypern, Grækenland, Italien, Kroatien (1), Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Ungarn og Østrig.

7)

Den sydlige gaskorridor (»SGC«): infrastruktur til transmission af gas fra området omkring Det Kaspiske Hav, Centralasien, Mellemøsten og det østlige Middelhavsområde til Unionen for at opnå en større diversificering af gasforsyningerne.

Berørte medlemsstater: Bulgarien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Kroatien (2), Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Ungarn og Østrig.

8)

Sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked (»BEMIP gas«): gasinfrastruktur, som skal standse isolationen af de tre baltiske lande og Finland og deres afhængighed af en enkelt leverandør med henblik på at styrke de interne netinfrastrukturer i overensstemmelse hermed, og skabe større diversificering af og sikkerhed for gasforsyninger i Østersøregionen.

Berørte medlemsstater: Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Sverige og Tyskland.

3.   PRIORITEREDE OLIEKORRIDORER

9)

Olieforsyningsforbindelser i det centrale Østeuropa (»OSC«): interoperabilitet i olierørnettet i det centrale Østeuropa for at øge forsyningssikkerheden og mindske miljørisici.

Berørte medlemsstater: Kroatien (2), Polen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Ungarn og Østrig.

4.   PRIORITEREDE TEMATISKE OMRÅDER

10)

Intelligente net: indførelse af intelligente forsyningsnetteknologier i Unionen med sigte på en effektiv integration af alle elnetbrugeres adfærd og handlinger, herunder også produktionen af store mængder elektricitet fra vedvarende energikilder eller distribuerede energiressourcer og brugernes efterspørgselsreaktion.

Berørte medlemsstater: Alle.

11)

Elmotorveje: første elmotorveje i 2020 med henblik på at skabe et elmotorvejssystem, som dækker hele Unionen, og som er i stand til:

a)

at rumme den stadig stigende overskudsproduktion af vindenergi i og omkring de nordlige have og Østersøen og den stigende produktion af vedvarende energi i Østeuropa og Sydeuropa og ligeledes i Nordafrika

b)

at forbinde disse nye produktionscentre til store lagerfaciliteter i de nordiske lande og Alperne og andre regioner med store forbrugscentre, og

c)

at klare et stadig mere variabelt og decentraliseret udbud af el og en fleksibel efterspørgsel efter el.

Berørte medlemsstater: Alle.

12)

Grænseoverskridende kuldioxidnet: udvikling af kuldioxidtransportinfrastruktur mellem medlemsstaterne og med tilgrænsende tredjelande med henblik på indførelse af CO2-opsamling og -lagring.

Berørte medlemsstater: Alle.


(1)  Med forbehold af Kroatiens tiltrædelse, fra og med tiltrædelsesdatoen.

(2)  Med forbehold af Kroatiens tiltrædelse, fra og med tiltrædelsesdatoen.


BILAG II

ENERGIINFRASTRUKTURKATEGORIER

Følgende energiinfrastrukturkategorier skal udvikles med henblik på at gennemføre de prioriterede energiinfrastrukturer, der er anført i bilag I:

1)

Elektricitet:

a)

luftledninger til højspændingstransmission, såfremt de er konstrueret til en spænding på mindst 220 kV, og nedgravede og undersøiske transmissionsledninger, såfremt de er konstrueret til en spænding på mindst 150 kV

b)

navnlig i forbindelse med elmotorveje: alt fysisk udstyr, der er udformet til transmission af højspændings- og ultrahøjspændingselektricitet, med sigte på at sammenkoble store mængder produceret eller lagret elektricitet i én eller flere medlemsstater eller tredjelande med et storforbrug af el i en eller flere andre medlemsstater

c)

faciliteter til oplagring af elektricitet, der anvendes til permanent eller midlertidig oplagring i infrastruktur over eller under jorden eller i geologiske formationer, forudsat at der er en direkte forbindelse til højspændingstransmissionslinjer konstrueret til en spænding på mindst 110 kV

d)

alt udstyr eller anlæg, der er væsentlige for systemer, der er defineret i litra a) til c), med henblik på sikkerhed, sikring og effektiv drift, herunder beskyttelses-, overvågnings- og kontrolsystemer på alle spændingsniveauer og transformerstationer

e)

alt udstyr eller anlæg, både på transmissions- og distributionsniveau (mellemspænding), beregnet til tovejs digital kommunikation i realtid eller tæt på realtid, interaktiv og intelligent overvågning og styring af elproduktion, -transmission, -distribution og -forbrug i et elnet med henblik på at udvikle et net, som effektivt integrerer adfærden og handlingerne hos netforbundne brugere — producenter, forbrugere og dem, der er begge dele — for at sikre et økonomisk effektivt og bæredygtigt elsystem med lave tab, høj kvalitet, forsyningssikkerhed og sikkerhed

2)

Gas:

a)

transmissionsrørledninger til transport af naturgas og biogas, som indgår i et net, der hovedsageligt består af højtryksrørledninger, bortset fra højtryksrørledninger, der anvendes til opstrømsdistribution eller lokal distribution af naturgas

b)

underjordiske lagerfaciliteter tilsluttet de ovennævnte højtryksgasrørledninger

c)

modtagelses-, oplagrings-, forgasnings- eller trykfaldsfaciliteter til flydende naturgas (LNG) eller komprimeret naturgas (CNG)

d)

alt udstyr eller anlæg, der er væsentlige for sikkerhed, sikring og effektiv drift af systemet eller for at muliggøre dobbeltrettet gastransmission, herunder kompressorstationer

3)

Olie:

a)

rørledninger til transport af råolie

b)

pumpestationer og lagerfaciliteter, der er nødvendige for driften af rørledninger til råolie

c)

alt udstyr eller anlæg, der er væsentlige for, at det pågældende system kan fungere tilfredsstillende, sikkert og effektivt, herunder beskyttelses-, overvågnings- og kontrolsystemer og udstyr til tovejskapacitet

4)

Kuldioxid:

a)

dedikerede rørledninger, dog ikke opstrømsrørledningsnet, der anvendes til transport af menneskeskabte CO2-emissioner fra mere end én kilde, dvs. industrianlæg (herunder kraftværker), der producerer CO2 fra forbrænding eller andre kemiske reaktioner med fossile og ikke-fossile kulstofholdige forbindelser, med henblik på permanent geologisk lagring af kuldioxid i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF (1)

b)

anlæg til kompression og bufferlagring af kuldioxid med henblik på videre transport. Dette omfatter ikke infrastruktur i en geologisk formation, der anvendes til geologisk lagring af kuldioxid i henhold til direktiv 2009/31/EF, samt tilhørende anlæg på jordoverfladen og injektionsanlæg

c)

alt udstyr eller anlæg, der er væsentlige for, at det pågældende system kan fungere tilfredsstillende, sikkert og effektivt, herunder beskyttelses-, overvågnings- og kontrolsystemer.


(1)  EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114.


BILAG III

REGIONALE LISTER OVER PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE

1.   REGLER FOR GRUPPER

1)

For elprojekter, der er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 1, sammensættes hver gruppe af repræsentanter for medlemsstaterne, de nationale regulerende myndigheder og TSO'er samt Kommissionen, Agenturet og ENTSO'en for elektricitet.

For gasprojekter, der er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 2, sammensættes hver gruppe af repræsentanter for medlemsstaterne, de nationale regulerende myndigheder og TSO'er samt Kommissionen, Agenturet og ENTSO'en for gas.

For olie- og kuldioxidtransportprojekter, der er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 3 og 4, sammensættes hver gruppe af repræsentanter for medlemsstaterne, de projektiværksættere, der berøres af hver af de relevante prioriteringer i bilag I, og Kommissionen.

2)

Gruppernes beslutningstagende instanser kan sluttes sammen. Alle grupper eller beslutningstagende instanser mødes, når det er relevant, for at drøfte anliggender, der er fælles for alle grupper; sådanne anliggender kan omfatte spørgsmål, der er relevante for at sikre regional konsistens, eller spørgsmål om det antal foreslåede projekter, der er medtaget i udkastet til regionale lister, og som er i fare for at blive for stort til at håndtere.

3)

Hver gruppe tilrettelægger sit arbejde i overensstemmelse med den regionale samarbejdsindsats i henhold til artikel 6 i direktiv 2009/72/EF, artikel 7 i direktiv 2009/73/EF, artikel 12 i forordning (EF) nr. 714/2009 og artikel 12 i forordning (EF) nr. 715/2009 og andre eksisterende regionale samarbejdsstrukturer.

4)

Hver gruppe inviterer, når det er hensigtsmæssigt med henblik på gennemførelse af de relevante prioriteringer i bilag I, iværksættere af projekter, der potentielt kan komme i betragtning som projekter af fælles interesse samt repræsentanter for de nationale myndigheder, regulerende myndigheder og TSO'er fra EU-kandidatlandene og de potentielle kandidatlande, landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Den Europæiske Frihandelssammenslutning, repræsentanter fra energifællesskabets institutioner og organer og de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, samt lande, med hvilke Den Europæiske Union har etableret et specifikt energisamarbejde. Beslutningen om at invitere repræsentanter for tredjelande skal være konsensusbaseret.

5)

Hver gruppe hører organisationer, der repræsenterer de relevante interesseparter — og hvis det anses for hensigtsmæssigt interesseparterne direkte — herunder producenter, distributionssystemoperatører, forsyningsvirksomheder, forbrugere og miljøbeskyttelsesorganisationer. Gruppen kan gennemføre høringer og konsultationer, hvis det er relevant for at løse dens opgaver.

6)

Kommissionen offentliggør via den i artikel 18 omtalte gennemsigtighedsplatform de interne regler, en ajourført liste over medlemsorganisationer, regelmæssigt opdateret information om, hvordan arbejdet skrider frem, mødedagsordener samt endelige konklusioner og afgørelser for hver enkelt gruppe.

7)

Kommissionen, Agenturet og grupperne bestræber sig på at opnå overensstemmelse mellem de forskellige grupper. Med dette formål for øje sørger Kommissionen og Agenturet, når det er relevant, for udveksling af information om alt arbejde, der er af interregional interesse, mellem de berørte grupper.

De nationale regulerende myndigheders og Agenturets deltagelse i grupperne må ikke bringe realiseringen af deres mål og udøvelsen af deres pligter i henhold til denne forordning eller i henhold til artikel 36 og 37 i direktiv 2009/72/EF og artikel 40 og 41 i direktiv 2009/73/EF eller i henhold til forordning (EF) nr. 713/2009 i fare.

2.   PROCES FOR OPSTILLING AF REGIONALE LISTER

1)

Iværksættere af projekter, der potentielt kan komme i betragtning som projekter af fælles interesse, der ønsker, at deres projekter skal opnå status som projekter af fælles interesse, indgiver en ansøgning om at få udvalgt et projekt som et projekt af fælles interesse til gruppen sammen med:

en vurdering af projekterne for så vidt angår bidraget til gennemførelse af prioriteringerne i bilag I

en analyse af, hvorvidt kriterierne i artikel 4 er opfyldt

for projekter, der har nået en tilstrækkelig modenhedsgrad, en projektspecifik cost-benefit-analyse i overensstemmelse med artikel 21 og 22 og baseret på de metoder, der er udarbejdet af ENTSO'en for elektricitet eller ENTSO'en for gas i henhold til artikel 11, og

alle andre relevante oplysninger, der er nødvendige for evalueringen af projektet.

2)

Alle modtagere har tavshedspligt om kommercielt følsomme oplysninger.

3)

Efter vedtagelse af den første EU-liste skal, i alle efterfølgende EU-lister, som vedtages, foreslåede eltransmissions- og oplagringsprojekter, der er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 1, litra a), b) og d), skal være del af den seneste foreliggende ti-årige netudviklingsplan for elektricitet, som er udarbejdet af ENTSO'en for elektricitet i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 714/2009.

4)

Efter vedtagelse af den første EU-liste skal, i alle efterfølgende EU-lister, som vedtages, foreslåede gasinfrastrukturprojekter, der er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 2, være del af den seneste foreliggende ti-årige netudviklingsplan for gas som er udarbejdet af ENTSO'en for gas i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 715/2009.

5)

Projektforslag, som er indgivet med henblik på optagelse på den første EU-liste, og som ikke tidligere er blevet evalueret i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 714/2009, vurderes i forhold til det EU-dækkende energisystem på følgende måde:

for så vidt angår projekter, der hører under bilag II, punkt 1, litra a), b) og d), vurderes projektforslagene af ENTSO'en for elektricitet i overensstemmelse med den metode, der blev anvendt i den seneste foreliggende ti-årige netudviklingsplan

for så vidt angår projekter, der hører under bilag II, punkt 2, vurderes projektforslagene af ENTSO'en for gas eller af en tredjepart på en konsekvent måde, der er baseret på objektive metoder.

Senest den af 16. januar 2014 om udsteder Kommissionen retningslinjer for de kriterier, der skal anvendes af ENTSO'en for elektricitet og ENTSO'en for gas, når de udarbejder deres respektive ti-årige netudviklingsplaner, som er nævnt i punkt 3 og 4, med henblik på at sikre ligebehandling og gennemsigtighed i processen.

6)

Foreslåede kuldioxidtransportprojekter, der er omfattet af kategorien i bilag II, punkt 4, skal fremlægges som led i en plan for udviklingen af grænseoverskridende infrastruktur til transport og lagring af kuldioxid, der er udarbejdet af mindst to medlemsstater, og skal forelægges Kommissionen af de berørte medlemsstater eller af enheder, der er udpeget af de pågældende medlemsstater.

7)

For projekter, der om omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 1 og 2, skal de nationale regulerende myndigheder, og hvis det er nødvendigt Agenturet, om muligt inden for rammerne af det regionale samarbejde (artikel 6 i direktiv 2009/72/EF, artikel 7 i direktiv 2009/73/EF) kontrollere, at bedømmelseskriterierne og metoderne til cost-benefit-analyse anvendes konsekvent og evaluere deres grænseoverskridende relevans. De forelægger gruppen deres vurderinger.

8)

For forslag til olie- og kuldioxidtransportprojekter, der om omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 3 og 4, evaluerer Kommissionen anvendelsen af de i artikel 4 fastsatte kriterier. For forslag til kuldioxidprojekter, der er omfattet af kategorien i bilag II, punkt 4, tager Kommissionen også hensyn til projekternes potentiale for i fremtiden at kunne udvides til omfatte flere medlemsstater. Kommissionen forelægger gruppen sine vurderinger.

9)

Enhver medlemsstat, hvis territorium ikke er omfattet af et foreslået projekt, men som det foreslåede projekt kan få en potentiel positiv nettoindvirkning på eller en potential væsentlig virkning for, f.eks. på miljøet eller på driften af energiinfrastrukturen på dens territorium, kan indgive en udtalelse til gruppen, hvori den angiver sine betænkeligheder.

10)

Gruppens beslutningstagende instans undersøger efter anmodning fra et medlem af gruppen de begrundede årsager, der i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, fremføres af en medlemsstat til ikke at godkende et projekt af fælles interesse, som vedrører dens territorium.

11)

Gruppen mødes for at undersøge og opstille projektforslagene i rangorden, idet den tager hensyn til de regulerende myndigheders vurdering eller til Kommissionens vurdering, for så vidt angår olie- og kuldioxidtransportprojekter.

12)

Det udkast til regionale lister over foreslåede projekter, der er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 1 og 2, som udarbejdes af grupperne, forelægges Agenturet sammen med eventuelle udtalelser, jf. punkt 9, seks måneder før datoen for vedtagelse af EU-listen. Udkastet til regionale lister med tilhørende udtalelser vurderes af Agenturet senest tre måneder fra datoen for modtagelse. Agenturet afgiver en udtalelse om udkastet til regionale lister, navnlig med hensyn til den konsekvente anvendelse af kriterierne og cost-benefit-analysen på tværs af regionerne. Agenturets udtalelse vedtages efter proceduren i artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 713/2009.

13)

Senest én måned fra datoen for modtagelse af Agenturets udtalelse vedtager den beslutningstagende instans i hver gruppe, under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 3, stk. 3, sin endelige regionale liste, der er baseret på gruppens forslag og tager hensyn til Agenturets udtalelse og de nationale regulerende myndigheders vurdering afgivet i overensstemmelse med punkt 7, eller Kommissionens vurdering, for så vidt angår forslag til olie- og kuldioxidtransportprojekter, afgivet i overensstemmelse med punkt ). Grupperne indgiver de endelige regionale lister til Kommissionen sammen med eventuelle udtalelser som angivet under punkt 9.

14)

Såfremt det samlede antal foreslåede projekter af fælles interesse på EU-listen, der er baseret på de modtagne regionale lister, og under hensyntagen til Agenturets udtalelse, skulle blive uhåndterligt stort, overvejer Kommissionen efter samråd med hver enkelt berørt gruppe at undlade at medtage de projekter på EU-listen, som den pågældende gruppe har placeret nederst i den rangorden, der er blevet etableret i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4.


BILAG IV

REGLER OG INDIKATORER VEDRØRENDE KRITERIER FOR PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE

1)

Et projekt med betydelige grænseoverskridende virkninger er et projekt, som er beliggende på en medlemsstats område, og som opfylder følgende betingelser:

a)   eltransmission: projektet øger nettets overførselskapacitet eller den kapacitet, der er til rådighed for kommercielle strømme, ved den pågældende medlemsstats grænse med en eller flere andre medlemsstater eller i andre relevante tværsnit af samme transmissionskorridor, hvorved nettets grænseoverskridende overførselskapacitet forøges med mindst 500 MW i forhold til en situation uden ibrugtagning af projektet

b)   eloplagring: projektet tilvejebringer en installeret kapacitet på mindst 225 MW og har en lagerkapacitet, der muliggør en årlig nettoelproduktionskapacitet på mindst 250 GWh/år

c)   gastransmission: projektet vedrører investeringer i tovejskapacitet eller ændringer i evnen til at overføre gas på tværs af de berørte medlemsstaters grænser på mindst 10 % i forhold til situationen forud for ibrugtagning af projektet

d)   gasoplagring eller flydende/komprimeret naturgas: projektet har til formål at levere direkte eller indirekte til mindst to medlemsstater eller på at opfylde infrastrukturstandarden (N-1-reglen) på regionalt plan i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 (1)

e)   intelligente net: projektet er dimensioneret til høj- og mellemspændingsudstyr og -anlæg konstrueret til en spænding på mindst 10 kV. Det involverer transmissions- og distributionssystemoperatører fra mindst to medlemsstater, som dækker mindst 50 000 brugere, der producerer eller forbruger el eller begge dele i et forbrugsområde på mindst 300 GWh/år, hvoraf mindst 20 % stammer fra vedvarende ressourcer, der efter deres natur varierer.

2)

For projekter, som er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 1, litra a)-d), evalueres kriterierne i artikel 4 således:

a)

markedsintegration, konkurrence og systemfleksibilitet måles i overensstemmelse med den analyse, der blev foretaget i forbindelse med den seneste foreliggende EU-dækkende ti-årige netudviklingsplan for elektricitet, navnlig ved:

for grænseoverskridende projekter at beregne virkningen for nettets overførselskapacitet i begge retninger, målt i mængde elektricitet (MW), og deres bidrag til at nå en minimumskapacitet på sammenkoblingerne på 10 % af den installerede produktionskapacitet eller — for projekter med betydelig grænseoverskridende virkning — at beregne virkningen for nettets overførselskapacitet ved grænsen mellem de relevante medlemsstater, mellem de relevante medlemsstater og tredjelande eller i de relevante medlemsstater og for balanceringen af udbud og efterspørgsel og netdriften i de relevante medlemsstater

at vurdere virkningerne for det analyserede område, jf. bilag V, punkt 10, med hensyn til produktions- og transmissionsomkostninger for energisystemet som helhed og udviklingen af og konvergensen i markedspriserne ved forskellige planlægningsscenarier for et projekt, idet der navnlig tages højde for forskelle i rangfølgeordningen

b)

transmission af el fra vedvarende energikilder til store forbrugscentre og oplagringssteder måles i overensstemmelse med den analyse, der blev foretaget i forbindelse med den seneste foreliggende ti-årige netudviklingsplan for elektricitet, navnlig ved:

for eltransmission at anslå mængden af produktionskapacitet fra vedvarende energikilder (pr. teknologi i MW), der som følge af projektet sammenkobles og overføres, sammenlignet med mængden af den samlede planlagte produktionskapacitet fra disse typer vedvarende energikilder i den pågældende medlemsstat i 2020 ifølge de nationale handlingsplaner for vedvarende energi, jf. artikel 4 i direktiv 2009/28/EF

for oplagring af elektricitet at sammenligne ny kapacitet som følge af projektet med den samlede bestående kapacitet for samme oplagringsmetode i det analyseområde, der er defineret i bilag V, punkt 10

c)

forsyningssikkerhed, interoperabilitet og sikker drift af systemet måles i overensstemmelse med den analyse, der blev foretaget i den seneste foreliggende ti-årige netudviklingsplan for elektricitet, herunder navnlig ved at vurdere projektets virkning på det loss-of-load-sandsynligheden i det analyseområde, der er fastlagt i bilag V, punkt 10, med hensyn til tilstrækkelig produktions- og transmissionskapacitet i et sæt karakteristiske belastningsperioder, under hensyntagen til forventede ændringer i klimarelaterede ekstreme vejrbegivenheder og deres indvirkning på infrastrukturens modstandsdygtighed. Hvor det er relevant, måles projektets indvirkning på uafhængig og pålidelig kontrol med systemets drift og tjenester.

3)

For projekter, som er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 2, evalueres kriterierne i artikel 4 således:

a)

markedsintegration og interoperabilitet måles ved at beregne projektets merværdi for integrationen af markedsområder og priskonvergens, systemets generelle fleksibilitet, herunder dets kapacitetsniveau ved tovejsdrift ved forskellige scenarier

b)

konkurrence måles på grundlag af diversificeringsgraden, herunder lettere adgang til nationale forsyningskilder, hvorved der successivt tages hensyn til: diversificeringen af energikilder, diversificeringen af leverandører, diversificeringen af ruter; virkningen af ny kapacitet på Herfindahl-Hirschmann-indekset (HHI) beregnet på kapacitetsniveauet for det analyseområde, der er fastlagt i bilag V, punkt 10

c)

gasforsyningssikkerheden måles ved at vurdere merværdien af projektet for Unionens gassystems kort- og langfristede robusthed og forbedringen af systemets resterende fleksibilitet til at håndtere afbrydelser af forsyningerne til medlemsstaterne under forskellige scenarier, samt den yderligere kapacitet, der skabes af projektet, målt i forhold til infrastrukturstandarden (N-1-reglen) på regionalt plan i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) nr. 994/2010

d)

bæredygtighed måles som et projekts bidrag til at reducere emissioner, til backup af elproduktion fra vedvarende energikilder eller el-til-gas-koncepter og biogastransport under hensyntagen til forventede ændringer i klimaforhold.

4)

For projekter, som er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 1, litra e), evalueres hver funktion, der er anført i artikel 4, i forhold til følgende kriterier:

a)   graden af bæredygtighed: Dette kriterium måles ved at vurdere reduktionen af drivhusgasemissionerne og miljøvirkningerne af elektricitetsnettets infrastruktur

b)   transmissions- og distributionsnettenes forbindelseskapacitet med sigte på at bringe el fra og til brugere: Dette kriterium måles ved at anslå den installerede kapacitet af distribuerede energikilder i distributionsnet, den maksimale tilladelige tilførsel af elektricitet uden risiko for overbelastning af transmissionsnettet og energien fra vedvarende energikilder, som ikke udnyttes på grund af risiko for overbelastning eller sikkerhedsrisici

c)   netforbindelser og adgang til alle kategorier af netbrugere: Dette kriterium måles ved at vurdere de metoder, der anvendes til at beregne afgifter og tariffer, samt deres struktur, for producenter, forbrugere og dem, der er begge dele, og den operationelle fleksibilitet, der er til rådighed til en dynamisk balancering af elektricitet i nettet

d)   forsyningssikkerhed og -kvalitet: Dette kriterium måles ved at vurdere forholdet mellem pålideligt til rådighed værende produktionskapacitet og spidsbelastningsefterspørgsel, andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder, elektricitetssystemets stabilitet, afbrydelsers varighed og hyppighed pr. kunde, herunder klimarelaterede afbrydelser, og spændingskvaliteten

e)   effektivitet og servicekvalitet i elforsyningen og netdriften: Dette kriterium måles ved at vurdere tabene i transmissions- og distributionsnettene, forholdet mellem mindste og største efterspørgsel efter elektricitet inden for en fastlagt tidsperiode, efterspørgselssidens deltagelse på elektricitetsmarkederne og i energieffektive foranstaltninger, den procentvise udnyttelse (dvs. gennemsnitlig belastning) af elnetkomponenter, rådighed over netkomponenter (i forbindelse med planlagt og ikke-planlagt vedligeholdelse) og dettes indvirkning på nettets præstationer, og den faktiske disponible netkapacitet i forhold til normalværdien

f)   bidrag til grænseoverskridende elmarkeder ved at styre laststrømmene for at begrænse »loop flow« og øge kapaciteten på sammenkoblingerne: Dette kriterium bedømmes ved at vurdere forholdet mellem en medlemsstats kapacitet på sammenkoblingerne og dens efterspørgsel efter elektricitet, udnyttelse af kapacitet på sammenkoblingerne, og overbelastningsafgifter på sammenkoblingerne.

5)

For olietransportprojekter, som er omfattet af kategorierne i bilag II, punkt 3, evalueres kriterierne i artikel 4 således:

a)

olieforsyningssikkerheden måles ved at vurdere merværdien af den nye kapacitet som følge af et projekt for systemets kort- og langfristede robusthed og den resterende fleksibilitet i systemet til at håndtere forsyningsafbrydelser under forskellige scenarier

b)

interoperabilitet måles ved at vurdere, i hvor høj grad projektet forbedrer driften af olienettet, herunder navnlig ved at give mulighed for tovejsdrift

c)

effektiv og bæredygtig udnyttelse af ressourcer måles ved at vurdere, i hvilket omfang projektet gør brug af allerede eksisterende infrastruktur og bidrager til at minimere miljø- og klimamæssige byrder og risici.


(1)  EUT L 295 af 12.11.2010, s. 1.


BILAG V

COST-BENEFIT-ANALYSE FOR ENERGISYSTEMET SOM HELHED

Metoderne til en cost-benefit-analyse af energisystemet som helhed for projekter af fælles interesse skal opfylde de principper, der er fastlagt i dette bilag.

1)

Metoderne baseres på et fælles inputdatasæt, der repræsenterer Unionens el- og gassystemer i år n+5 (n+10, n+15 og n+20), hvor n er det år, hvor analysen foretages. Datasættet skal mindst omfatte:

a)   For elektricitet: scenarier for efterspørgslen, produktionskapaciteter efter brændselstype (biomasse, geotermisk energi, vandkraft, gas, kernekraft, olie, fast brændsel, vind, solcelleenergi, koncentreret solenergi, andre vedvarende energiteknologier) og deres geografiske beliggenhed, brændselspriser (herunder for biomasse, kul, gas og olie), kuldioxidpriser, sammensætningen af transmissions- og eventuelt distributionsnettet, og dets udvikling under hensyntagen til al væsentlig ny produktion (herunder kapacitet udstyret til opsamling af kuldioxid), oplagrings- og transmissionsprojekter, for hvilke der er truffet en endelig beslutning, og som forventes ibrugtaget inden udgangen af år n+5

b)   For gas: scenarier for efterspørgslen, importen, brændstofpriser (herunder for kul, gas og olie), kuldioxidpriser, sammensætningen af transmissionsnettet og dets udvikling under hensyntagen til alle nye projekter, for hvilke der er truffet en endelig beslutning, og som forventes ibrugtaget inden udgangen af år n+5

2)

Datasættet skal afspejle EU-retten og national ret, som er gældende på analysedatoen. De datasæt, der benyttes for henholdsvis el og gas, skal være forenelige, navnlig med hensyn til antagelser om priser og mængder i hvert marked. Datasættet udarbejdes efter formelt at have hørt medlemsstaterne og de organisationer, som repræsenterer alle relevante interesseparter. Kommissionen og Agenturet sikrer adgang til de nødvendige kommercielle oplysninger fra tredjeparter, når dette er relevant.

3)

Metoderne skal give retningslinjer for udviklingen og brugen af de net- og markedsmodeller, der skal bruges i cost-benefit-analysen.

4)

Cost-benefit-analysen skal bygge på en harmoniseret evaluering af omkostninger og fordele ved de forskellige analyserede projektkategorier og mindst omfatte den periode, der er omhandlet i punkt 1.

5)

Ved cost-benefit-analysen tages der mindst hensyn til følgende omkostninger: kapitaludgifter, drifts- og vedligeholdelsesudgifter i projektets tekniske levetid og eventuelle nedluknings- og affaldsbehandlingsomkostninger. Metoden skal give retningslinjer for den kalkulationsrente, der skal anvendes til beregningerne.

6)

For eltransmission og -oplagring skal cost-benefit-analysen mindst tage hensyn til de virkninger og kompensationer, der følger af anvendelsen af artikel 13 i forordning (EF) nr. 714/2009, påvirkningen af de indikatorer, der er fastlagt i bilag IV, samt følgende virkninger:

a)

drivhusgasemissioner og transmissionstab i projektets tekniske levetid

b)

fremtidige omkostninger for nye produktions- og transmissionsinvesteringer i projektets tekniske levetid

c)

driftsmæssig fleksibilitet, herunder optimering af regulerkraft og systemtjenester

d)

systemrobusthed, herunder modstandsdygtighed over for katastrofer klimaforandringer, og systemsikkerhed, især for kritisk europæisk infrastruktur, jf. direktiv 2008/114/EF.

7)

For gas skal cost-benefit-analysen mindst tage hensyn til resultaterne af markedsanalysen, virkningerne på indikatorerne i bilag IV og følgende:

a)

modstandsdygtighed over for katastrofer, klimaforandringer, og systemsikkerhed, især for kritisk europæisk infrastruktur, jf. direktiv 2008/114/EF

b)

overbelastning i gasnettet

8)

For intelligente net skal cost-benefit-analysen mindst tage hensyn til påvirkningen af de indikatorer, der er fastlagt i bilag IV.

9)

Den detaljerede metode, der anvendes til at tage hensyn til de indikatorer, der er omhandlet i punkt 6-8, skal udarbejdes efter formel høring af medlemsstaterne og de organisationer, der repræsenterer alle relevante interesseparter.

10)

Metoden skal fastlægge, hvilken analyse der skal foretages, ud fra de relevante inputdatasæt, ved at bestemme virkningen med og uden hvert projekt. Analyseområdet for et individuelt projekt skal omfatte alle de medlemsstater og tredjelande, på hvis område projektet skal bygges, alle direkte tilstødende medlemsstater og alle andre medlemsstater, som påvirkes væsentligt af projektet.

11)

Analysen skal identificere medlemsstater, for hvilke projektet har positiv nettovirkning (begunstigede), og de medlemsstater, for hvilke projektet har negativ nettovirkning (omkostningsbærere). Hver cost-benefit-analyse skal omfatte følsomhedsanalyser for inputdatasættet, ibrugtagningsdatoen for forskellige projekter i samme analyseområde og andre relevante parametre.

12)

Transmissions- og lagersystemoperatørerne, operatørerne af terminaler til komprimeret og flydende naturgas og distributionssystemoperatørerne udveksler de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af metoderne, herunder relevante net- og markedsmodeller. Enhver transmissions- eller distributionssystemoperatør, som indsamler oplysninger på vegne af andre transmissions- eller distributionssystemoperatører informerer de deltagende transmissions- og distributionssystemoperatører om resultaterne af dataindsamlingen.

13)

For den fælles model for el- og gasmarkeder og net, der er beskrevet i artikel 11, stk. 8, skal de i punkt 1 omhandlede data omfatte årene n+10, n+20 og n+30, og modellen skal give mulighed for en fuldstændig vurdering af økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, herunder navnlig eksterne omkostninger såsom omkostninger i forbindelse med drivhusgasemissioner og konventionelle luftforurenende emissioner eller forsyningssikkerhed.


BILAG VI

RETNINGSLINJER FOR GENNEMSIGTIGHED OG OFFENTLIGHEDENS DELTAGELSE

1)

Den i artikel 9, stk. 1, omtalte procedurehåndbog skal mindst angive:

a)

den relevante lovgivning, hvorpå afgørelser og udtalelser vedrørende de forskellige typer relevante projekter af fælles interesse er baseret, herunder miljølovgivning

b)

de relevante afgørelser, der skal træffes, og udtalelser, der skal indhentes

c)

navne og kontaktoplysninger for den kompetente myndighed, andre myndigheder og vigtige berørte interesseparter

d)

arbejdsgangen med en beskrivelse af hvert trin i processen, herunder en vejledende tidsramme og en kortfattet oversigt over beslutningsprocessen

e)

oplysninger om omfanget, strukturen og detaljeringsgraden af dokumenter, der skal indgives sammen med en ansøgning om en afgørelse, herunder en tjekliste

f)

i hvilken fase og med hvilke midler den brede offentlighed kan deltage i processen.

2)

Den detaljerede tidsplan, der er omtalt i artikel 10, stk. 4, litra b), skal som minimum angive følgende:

a)

afgørelser, der skal træffes, og udtalelser, der skal indhentes

b)

de myndigheder, interesseparter og den del af offentligheden, som forventes at blive berørt

c)

de forskellige etaper af proceduren og deres varighed

d)

større milepæle, der skal nås, og deres frister i forhold til den samlede afgørelse, der skal træffes

e)

de ressourcer, som myndighederne har planlagt, og eventuelle yderligere ressourcebehov.

3)

Følgende principper anvendes med sigte på at øge offentlighedens deltagelse i tilladelsesprocessen og sikre forudgående information og dialog med offentligheden:

a)

de interesseparter, der berøres af et projekt af fælles interesse, herunder relevante nationale, regionale og lokale myndigheder, jordbesiddere og borgere, der bor i nærheden af projektet, den brede offentlighed og disses sammenslutninger, organisationer eller grupper, informeres udførligt og høres i en tidlig fase, hvor potentielle betænkeligheder hos offentligheden stadig kan tages i betragtning, på en åben og gennemsigtig måde. Den kompetente myndighed støtter i givet fald aktivt de aktiviteter, der gennemføres af projektiværksætteren

b)

de kompetente myndigheder sikrer, at offentlige høringer for projekter af fælles interesse så vidt muligt afholdes samlet. Hver offentlig høring skal behandle alle emner, der er relevante for den pågældende fase af proceduren, og et emne, der er relevant for denne specifikke fase af proceduren, behandles ikke i mere end én offentlig høring; men én offentlig høring kan imidlertid finde sted på flere forskellige geografiske steder. De emner, der behandles i en offentlig høring, skal være tydeligt angivet i meddelelsen om den offentlige høring

c)

bemærkninger og indsigelser modtages kun fra begyndelsen af den offentlige høring og indtil udløbet af fristen.

4)

Konceptet for offentlighedens deltagelse skal mindst indeholde oplysninger om:

a)

de berørte interesseparter, som høres

b)

de påtænkte foranstaltninger, herunder foreslåede steder og datoer for særlige møder

c)

tidsplanen

d)

de menneskelige ressourcer, der er allokeret til de respektive opgaver.

5)

I forbindelse med den offentlige høring, der skal gennemføres før indsendelse af ansøgningen, skal de relevante parter mindst:

a)

offentliggøre en informationsfolder på højst 15 sider, der offentliggøres inden starten på høringen, og som klart og koncist giver en oversigt over formålet med projektet og en foreløbig tidsplan for det, angiver eventuelle alternative linjeføringer, som overvejes, forventede virkninger, herunder grænseoverskridende virkninger, og mulige afbødningsforanstaltninger; informationsfolderen skal endvidere angive webstedet for den i artikel 18 omtalte gennemsigtighedsplatform og for den i punkt 1 nævnte procedurehåndbog

b)

informere alle berørte interesseparter om projektet via det websted, der er omhandlet i artikel 9, stk. 7, og gennem andre hensigtsmæssige informationsmidler

c)

skriftligt invitere relevante berørte interesseparter til særlige møder med henblik på drøftelse af problemstillinger.

6)

Projektets websted offentliggør som minimum følgende:

a)

den i punkt 5 nævnte informationsfolder

b)

et ikke-teknisk og regelmæssigt ajourført resumé på højst 50 sider, der afspejler projektets aktuelle status og tydeligt angiver ændringer i forhold til tidligere versioner, hvis der er sket en ajourføring

c)

planlægningen af projektet og offentlige høringer med tydelig angivelse af datoer og steder for offentlige konsultationer og høringer, samt de påtænkte emner, der er relevante for disse høringer

d)

kontaktoplysninger, hvis man ønsker at få et komplet sæt ansøgningsdokumenter

e)

kontaktoplysninger, hvis man ønsker at indsende bemærkninger og indsigelser under de offentlige høringer.


Erklæring fra Europa-Kommissionen vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt projekter af fælles interesse kan modtage finansiel støtte fra EU inden for rammerne af den transeuropæiske energiinfrastruktur (kapitel V i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 (1)

Kommissionen understreger, at den finder det vigtigt, at støtten fra EU og nationale kilder omfatter tilskud til anlægsarbejder for at sikre gennemførelsen af projekter af fælles interesse, der bidrager til større diversificering af energiforsyningskilder, -ruter og -virksomheder. Kommissionen forbeholder sig retten til at forelægge forslag i denne retning på grundlag af den indhøstede erfaring fra overvågningen af gennemførelsen af projekter af fælles interesse inden for rammerne af den rapport, der er omhandlet i artikel 17 i forordningen om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur.


(1)  Se side 39 i denne EUT.