30.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 350/1

(1)

Ved forordning (EF) nr. 74/2004 (2) indførte Rådet en endelig udligningstold på importen af sengelinned af bomuld med oprindelse i Indien henhørende under KN-kode ex 6302 21 00, ex 6302 22 90, ex 6302 31 00 og ex 6302 32 90. Tolden varierer mellem 4,4 % og 10,4 % for de individuelle virksomheder i stikprøven med en gennemsnitstold for samarbejdsvillige virksomheder på 7,6 % og en resttold på 10,4 %.

(2)

Efter indførelsen af den endelige udligningstold fremførte den indiske regering (Government of India, »GOI«), at omstændighederne i forbindelse med to subsidieringsordninger (»Duty Entitlement Passbook Scheme« og »Income Tax Exemption« i henhold til Section 80 HHC i loven om indkomstbeskatning) havde ændret sig, og at disse ændringer var af varig karakter. Den gjorde gældende, at subsidieringens omfang derfor måtte antages at være faldet, og at de foranstaltninger, der til dels var blevet indført på grundlag af disse ordninger, burde revideres.

(3)

Kommissionen undersøgte den dokumentation, der var fremlagt af GOI, og fandt den tilstrækkelig til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 19. Efter høring af det rådgivende udvalg indledte Kommissionen på eget initiativ en delvis interimsundersøgelse af de gældende foranstaltninger og offentliggjorde en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3).

(4)

Formålet med den delvise interimsundersøgelse er at vurdere behovet for forlængelse, ophævelse eller ændring af de foranstaltninger, der gælder for de virksomheder, der har været begunstiget af den ene af eller begge de ændrede subsidieringsordninger, ud fra tilstrækkelig dokumentation i henhold til de relevante bestemmelser i indledningsmeddelelsen. Det vil også i undersøgelsen blive vurderet, afhængigt af undersøgelsens resultater, om der er behov for at revidere de foranstaltninger, der gælder for andre virksomheder, der samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse og/eller de restforanstaltninger, der gælder for alle andre virksomheder.

(5)

Undersøgelsen omfattede perioden fra 1. oktober 2006 til 30. september 2007 (Herefter benævnt »undersøgelsesperioden«).

(6)

Kommissionen underrettede officielt Indiens regering (»GOI«) og de indiske eksporterende producenter, der havde samarbejdet i forbindelse med den tidligere undersøgelse, og for hvilke det var blevet konstateret, at de var begunstiget ved en af eller begge de angiveligt ændrede subsidieringsordninger, og som var opført i meddelelsen om indledningen af den delvise interimsundersøgelse, samt repræsentanter for EF-erhvervsgrenen, om indledningen af den delvise interimsundersøgelse. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt. Parternes mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og blev taget i betragtning, hvor det var relevant.

(7)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter, der er involveret i denne undersøgelse, blev det foreslået at anvende stikprøver i forbindelse med subsidieundersøgelsen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27.

(8)

For at gøre det muligt for Kommissionen at udvælge en stikprøve, jf. grundforordningens artikel 27, stk. 2, blev eksportører og deres repræsentanter anmodet om at give sig til kende senest tre uger efter indledningen af proceduren og give grundlæggende oplysninger om deres eksport og omsætning på hjemmemarkedet og om bestemte subsidieordninger samt oplyse navnene på alle med dem forretningsmæssigt forbundne virksomheder og disse virksomheders aktiviteter. De indiske myndigheder blev ligeledes underrettet.

(9)

Over 80 virksomheder gav sig selv til kende og indgav de oplysninger, der var nødvendige for stikprøven. Disse virksomheder tegnede sig for 95 % af den samlede eksport fra Indien til Fællesskabet i stikprøveperioden.

(10)

I betragtning af det store antal virksomheder blev det besluttet at udtage en stikprøve på 11 eksporterende virksomheder og koncerner med den største eksportmængde til Fællesskabet i samråd med EF-erhvervsgrenen, det indiske tekstilforbund Texprocil og GOI.

(11)

Stikprøven repræsenterede 64 % af den samlede eksport til EU af den pågældende vare fra Indien i stikprøveperioden (1. april 2006 til 31. marts 2007). I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27 dækkede den valgte stikprøve den største repræsentative eksportmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(12)

Fire virksomheder, der ikke var omfattet af stikprøven, anmodede om fastsættelse af en individuel subsidiemargen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 3. Men på baggrund af det store antal anmodninger og det store antal virksomheder, der indgik i stikprøven, blev en sådan individuel undersøgelse anset for at være urimelig byrdefuld, jf. grundforordningens artikel 27, stk. 3, og for at forhindre en rettidig afslutning af undersøgelsen. Anmodningerne om fastsættelse af individuelle margener fra de fire virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, blev derfor afvist.

(13)

Det blev i forbindelse med denne undersøgelse konstateret, at to virksomheder, der var forretningsmæssigt forbundet med to eksporterende virksomheder, der indgik i stikprøven, hverken producerede eller eksporterede den pågældende vare eller solgte den på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden. De gav ikke udtryk for, at de havde til hensigt at gøre dette i fremtiden. Det er derfor blevet besluttet at udelukke disse forretningsmæssigt forbundne virksomheder fra stikprøven og beregningen af individuelle subsidiemargener.

(14)

De virksomheder, der ikke blev udvalgt til at indgå i stikprøven, blev underrettet om, at en eventuel antisubsidietold på de af dem eksporterede varer ville blive beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 3, dvs. uden at overstige det vejede gennemsnit af de udligningsberettigede subsidier, der fastsættes for virksomhederne i stikprøven.

(15)

De virksomheder, der ikke gav sig selv til kende inden for den i indledningsmeddelelsen fastsatte frist, blev ikke betragtet som interesserede parter.

(16)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra alle eksporterende producenter i Indien.

(17)

Kommissionen har indhentet og efterprøvet alle de oplysninger, som den fandt nødvendige med henblik på fastlæggelsen af subsidiering. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende interesserede parter:

(18)

GOI og de øvrige interesserede parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at det påtænktes at foreslå en ændring af de gældende toldsatser og en videreførelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en rimelig frist til at fremsætte bemærkninger. Der blev taget behørigt hensyn til alle indlæg og bemærkninger, jf. nedenstående.

(19)

Den af undersøgelsen omfattede vare er bleget, farvet eller trykt sengelinned af rent bomuld eller af en blanding af bomuld og kemofibre eller hør (hvor hør ikke er det dominerende materiale) med oprindelse i Indien (»den pågældende vare«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 6302 21 00, ex 6302 22 90, ex 6302 31 00 og ex 6302 32 90, som defineret i den oprindelige undersøgelse.

(20)

På grundlag af de tilgængelige oplysninger og besvarelsen af Kommissionens spørgeskema undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

(21)

De ovennævnte ordninger 1) til 5) er baseret på »Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992 (no. 22 of 1992)« (i det følgende benævnt »loven om udlandshandel«), der trådte i kraft den 7. august 1992. Ved loven om udlandshandel bemyndiges GOI til at udstede bekendtgørelser vedrørende eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser opføres i »Export and Import Policy«-dokumenter, der udstedes af Handelsministeriet hvert femte år og regelmæssigt ajourføres. Et af disse dokumenter er relevant for undersøgelsesperioden i den foreliggende sag, nemlig femårsplanen for perioden 1. september 2004 til 31. marts 2009 (i det følgende benævnt »EXIM-policy 2004-09«). Desuden fastlægger GOI også de procedurer, der styrer eksport- og importpolitikken for 2004-09 i den såkaldte »Handbook of Procedures — 1 September 2004 to 31 March 2009, Volume I« (»HOP I 04-09«). Procedurehåndbogen ajourføres også regelmæssigt.

(22)

Indkomstskattefritagelsesordningen er baseret på »Income Tax Act of 1961« (»indkomstskatteloven af 1961«), som ændres årligt ved »Finance Act« (»finansloven«).

(23)

»Duty Drawback Scheme« (toldgodtgørelsesordning) er baseret på Section 75 i Customs Act 1962, Section 37(2)(xvi) i Excise Act 1944 og Section 93A og 94 i Finance Act 1994. Det drejer sig om en ny ordning, der ikke er blevet undersøgt før.

(24)

»Technology Upgradation Fund Scheme« (ordning med støtte til teknologisk opgradering) er baseret på en resolution fra tekstilministeriet under den indiske regering, som blev offentliggjort i Official Gazette of India Extraordinary Part I Section I af 31. marts 1999. Det drejer sig om en ny ordning, der ikke er blevet undersøgt før.

(25)

Eksportkreditordningen er baseret på section 21 og 35A i Banking Regulation Act 1949 (»bankloven af 1949«), der tillader Reserve Bank of India (»RBI«) at vejlede forretningsbanker på eksportkreditområdet.

(26)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 10, indbød Kommissionen GOI til yderligere konsultationer vedrørende såvel ændrede som uændrede ordninger samt de ordninger, der ikke tidligere var blevet undersøgt, med henblik på at klarlægge de faktiske omstændigheder for ordningerne og nå til en gensidigt tilfredsstillende løsning. Da der efter disse konsultationer ikke forelå en gensidigt acceptabel løsning med hensyn til disse ordninger, medtog Kommissionen alle ordningerne i undersøgelsen af spørgsmålet om subsidiering.

(27)

DEPB-ordningen er detaljeret beskrevet i stk. 4.3 i EXIM-policy 04-09 og i kapitel 4 i HOP I 04-09.

(28)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører er berettigede til denne ordning.

(29)

En støtteberettiget eksportør kan anmode om DEPB-kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de varer, der eksporteres i henhold til denne ordning. De indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPB-satser for de fleste varer, herunder den pågældende vare. De fastsættes på grundlag af Standard Input/Output-normer (SION-normer) under hensyntagen til det formodede indhold af importerede råmaterialer i eksportvaren og tolden på disse importerede råmaterialer, uanset om der rent faktisk er betalt importafgift eller ej.

(30)

For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal en virksomhed foretage eksport. Eksportøren skal på tidspunktet for eksporten over for de indiske myndigheder erklære, at eksporten finder sted inden for rammerne af DEPB. For at varerne kan blive eksporteret, udsteder de indiske toldmyndigheder et eksportforsendelsesdokument under forsendelsesproceduren. I dette dokument fastsættes størrelsen på den DEPB-kredit, der kan ydes for den pågældende eksport, og eksportøren er således informeret om, hvilke fordele der kan opnås.

(31)

Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, har GOI ingen beføjelser med hensyn til at indrømme en DEPB-kredit. Den DEPB-sats, der benyttes til at beregne ydelsen, er den sats, der var gældende på tidspunktet for eksportangivelsen. En usædvanlig retroaktiv stigning af DEPB-satserne fandt sted i undersøgelsesperioden, således at DEPB-ydelsen for eksport steg fra 1. april 2007 til 12. juli 2008. Det er imidlertid ikke muligt at antage, at et retroaktivt fald i DEPB-satserne ville kunne finde sted i overensstemmelse med retssikkerhedsprincippet. Det kan derfor konkluderes, at GOI’s muligheder for retroaktivt at ændre ydelsesniveauet er begrænsede.

(32)

DEPB-kreditter er frit omsættelige og er gyldige i en periode på 12 måneder fra udstedelsesdatoen. Sådanne kreditter kan benyttes til at betale told på senere import af enhver vare, der kan indføres uden restriktioner, undtagen kapitalgoder. Varer, der er indført ved anvendelse af sådanne kreditter, kan sælges på hjemmemarkedet (pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde.

(33)

Ansøgninger om DEPB-kredit registreres elektronisk og kan dække et ubegrænset antal eksporttransaktioner. Der er reelt ingen faste frister for at ansøge om DEPB-kreditter. Det elektroniske system til administration af DEPB-ordningen udelukker ikke automatisk de eksporttransaktioner, der falder uden for de i kapitel 4.47 HOP I 04-09 anførte ansøgningsperioder. Det fremgår desuden tydeligt af kapitel 9.3 HOP I 04-09, at ansøgninger, der modtages efter ansøgningsfristerne, altid kan komme i betragtning mod betaling af et mindre sanktionsbeløb (10 % af ydelsen).

(34)

Mens DEPB-satserne for eksport af den pågældende vare i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse var på 8 %, var de i begyndelsen af undersøgelsesperioden kun på 3,7 %, men blev i løbet af undersøgelsesperioden justeret til 6,7 % (12. juli 2007) og helt ekstraordinært tilbagedateret, således at eksporttransaktioner siden 1. april 2007 blev omfattet.

(35)

Den indiske regering og Texprocil hævdede, at der ikke blev eftergivet et for stort beløb i forbindelse med anvendelsen af DEPB-ordningen, og hævdede, at ordningen derfor ikke var udligningsberettiget. Denne påstand afvises på baggrund af, at det i betragtning 38 blev konkluderet, at denne ordning ikke kan betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og bilag I, punkt i), og bilag II og III til grundforordningen. Følgelig er det samlede toldbeløb, som der var blevet givet afkald på, udligningsberettiget.

(36)

DEPB-ordningen tilvejebringer subsidier i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. En DEPB-kredit er et finansielt bidrag fra GOI, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved GOI giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører DEPB-kreditten en fordel for eksportøren, fordi virksomhedens likviditet forbedres.

(37)

Endvidere er DEPB retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(38)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de råmaterialer, der faktisk er benyttet. Desuden forefindes der ingen ordning eller procedure, der skal fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. bilag I, punkt i), og bilag II og III til grundforordningen. Endelig er eksportører berettiget til DEPB-ydelserne, uanset om de importerer produktionsfaktorer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise, at noget råmateriale var importeret. Selv eksportører, der køber alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig berettigede til DEPB-ydelser.

(39)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 5 beregnedes det udligningsberettigede subsidiebeløb udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. I denne forbindelse konstateredes det, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion i henhold til denne ordning. På dette tidspunkt er det sandsynligt, at den indiske regering giver afkald på tolden, hvilket udgør et finansielt bidrag i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, der bl.a. viser størrelsen på den DEPB-kredit, der ydes for den pågældende eksporttransaktion, har den indiske regering ingen beføjelser med hensyn til at indrømme subsidiet. Desuden har de samarbejdsvillige eksporterende producenter bogført DEPBS-kreditterne som indtægter efter periodiseringsprincippet på tidspunktet for eksporttransaktionen.

(40)

For at tage hensyn til virkningerne af satsernes retroaktive stigning blev værdien af de DEPB-kreditter, som blev bogført for eksporttransaktioner mellem 1. april og 12. juli 2007, øget, hvor det var nødvendigt, da de reelle fordele, som virksomhederne er berettiget til ved modtagelse af kreditten fra GOI, er højere end formelt meddelt på tidspunktet for eksporten.

(41)

Gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), fratrukket kreditterne, og resultatet heraf var subsidiebeløbet. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i den fornyede undersøgelsesperiode, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, udførte eller transporterede mængder.

(42)

Der blev indsendt en lang række bemærkninger til visse dele af beregningen af fordelen under DEPB-ordningen. Beregningerne blev justeret i de tilfælde, hvor det blev konstateret, at bemærkningerne var berettigede.

(43)

I modsætning til, hvad der blev fremført af nogle af de eksporterende producenter, måtte der også tages hensyn til DEPBS-kreditter i forbindelse med eksport af andre varer end den pågældende vare ved fastsættelsen af størrelsen af den udligningsberettigede DEPBS-kredit. Der er ingen forpligtelse under DEPBS, der begrænser brugen af kreditterne til toldfri import af råmaterialer knyttet til en bestemt vare. Tværtimod kan DEPBS-kreditter frit overdrages og endda sælges, og de kan benyttes til import af enhver vare, der kan indføres uden begrænsninger (råmaterialerne til den pågældende vare tilhører denne kategori), med undtagelse af kapitalgoder. Den pågældende vare kan derfor drage fordel af alle de DEPBS-kreditter, der indrømmes.

(44)

Fem virksomheder i stikprøven benyttede sig af DEPB-ordningen i løbet af undersøgelsesperioden med subsidiemargener på mellem 0,15 % og 3,96 %.

(45)

DFIA-ordningen er nærmere beskrevet i kapitel 4 i EXIM-policy 04-09 og i kapitel 4 i HOP I 04-09. Ordningen blev indført den 1. maj 2006 og erstattede DFRC-ordningen, der blev udlignet ved den oprindelige forordning.

(46)

DFRC udstedes til en forhandler-eksportør eller producent-eksportør for importen af råmaterialer, der benyttes til fremstilling af varer til eksport uden betaling af den gældende grundlæggende told og eventuelt særlig tillægstold, uddannelsesbidrag, antidumpingtold og beskyttelsestold.

(47)

DFIA-ordningen finder anvendelse før og efter eksporten, hvilket giver mulighed for import af de kategorier af varer, der er fastsat i overensstemmelse med SION-normerne, men som i tilfælde af omsættelige DFIA ikke nødvendigvis skal anvendes til fremstilling af den eksporterede vare.

(48)

DFIA-ordningen omfatter kun import af råvarer, som er anført i SION. Importtilladelsen er begrænset til den mængde og værdi, der er anført i SION, men kan dog efter anmodning revideres af de regionale myndigheder.

(49)

Eksportforpligtelsen er underlagt kravet om en minimal værdiforøgelse på 20 %. Eksporten kan finde stede i afventning af DFIA-tilladelsen, og importtilladelsen fastsættes i så fald i forhold til den forventede eksport.

(50)

Når eksportforpligtelsen af opfyldt, kan eksportøren anmode om omsætning af DFIA-tilladelsen, hvilket i praksis er ensbetydende med en tilladelse til at sælge tilladelsen til toldfri import på markedet.

(51)

Den indiske regering og Texprocil hævdede, at DFRC er en legitim substitutionsgodtgørelsesordning, da ordningen gør det muligt at genanskaffe råmaterialer, der er benyttet i den eksporterede vare, og at den anses for at være rimelig, effektiv og baseret på almindelig anerkendt forretningspraksis i Indien. Da mængden, kvaliteten, de tekniske egenskaber og specifikationerne svarer til det, der gælder for de råmaterialer, som er benyttet i den eksporterede vare, er ordningen efter den indiske regerings og Texprocils opfattelse tilladt i henhold til aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger. Den indiske regering og Texprocil fremførte også, at når det vurderes, om ordningen er en legitim substitutionsgodtgørelsesordning, er det relevante kriterium de varer, der importeres, og ikke, hvem der foretager importen. Det blev endvidere fremført, at fra regeringens side ydes der ingen yderligere fordele. Det blev fremført, at ordningen derfor ikke var udligningsberettiget. Der blev ikke forelagt nye beviser til støtte for disse påstande, og påstandene afvises derfor på baggrund af, at det i betragtning 52-55 blev konkluderet, at ingen af underordningerne kan betragtes som tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og bilag I, punkt i), og bilag II og III til grundforordningen. Følgelig er hele det pågældende beløb udligningsberettiget.

(52)

Selv om der er visse forskelle i anvendelsen af den nye DFIA-ordning i forhold til den tidligere udlignede DFRC-ordning, skal den nye DFIA-ordning betragtes som en fortsættelse af DFRC-ordningen, fordi den viderefører de væsentligste elementer af DFRC-ordningen.

(53)

Både DFRC og DFIA er subsidier i den i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), og artikel 2, stk. 2, anvendte betydning, dvs. et finansielt bidrag i form af et tilskud. De indebærer en direkte overførsel af midler, da de kan sælges og konverteres til kontanter eller anvendes til at udligne importafgifter, således at GOI må give afkald på en indtægt. Desuden medfører DFRC- og DFIA-ordningen en fordel for eksportører, fordi deres likviditet forbedres.

(54)

Både DFRC og DFIA er retligt betingede af eksportresultater og anses derfor for at være specifikke og udligningsberettigede i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(55)

Desuden kan ingen af ordningerne betragtes som tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). De overholder ikke de strenge regler i grundforordningens bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). Heraf fremgår følgende: i) de giver mulighed for efterfølgende refusion eller godtgørelse af importafgifter på råmaterialer, der forbruges ved fremstillingen af en anden vare, ii) der forefindes ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. bilag I, punkt i), og bilag II og III til grundforordningen, og iii) muligheden for overførsel af certifikater/tilladelser medfører, at en eksportør, der bevilges en DRFC eller en DFIA, ikke er forpligtet til at anvende det pågældende certifikat til import af råvarer.

(56)

Det er med henblik på fastsættelsen af ydelsen blevet taget i betragtning, at DFRC- og DFIA-licenser i modsætning til DEPB-licenser ikke har nogen nominel værdi eller kreditværdi. Licensen angiver den samlede mængde af tilladte råvarer, der kan importeres, og den maksimale samlede CIF-værdi af denne import. Ydelsen er således ikke kendt på eksporttidspunktet, og den kan først bestemmes og bogføres, når licensen anvendes til import eller sælges.

(57)

Når licenserne blev anvendt til import, blev ydelsen for virksomhederne således beregnet på grundlag af den importtold, som der var givet afkald på. Når licenserne blev overført (solgt), blev ydelsen beregnet på grundlag af indtægten af salget i undersøgelsesperioden.

(58)

Det fremgik af undersøgelsen, at fem virksomheder, der eksporterede under DFRC- og/eller DFIA-ordningen, solgte deres tilladelser/certifikater til en tredjepart.

(59)

En eksporterende producent gjorde gældende, at han havde anvendt en af sine DFI-tilladelser som en substitutionsgodtgørelse, og at han ikke var blevet eftergivet et for stort beløb i importtold uden den pågældende licens. Det fremgik af undersøgelsen, at import- og eksportmængderne under den pågældende licens ikke var opbrugt, og at licensen endnu ikke var afsluttet og kontrolleret i henhold til de gældende EXIM-regler. Det blev derfor under hensyntagen til konklusionerne i betragtning 55 konkluderet, at virksomheden ikke kunne dokumentere, at der ikke var forekommet en for stor eftergivelse under den pågældende licens. Det samlede toldbeløb, der blev sparet i forbindelse med importen under denne licens, betragtes således som et subsidie, og påstanden blev derfor afvist.

(60)

Gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), fratrukket kreditterne, når en berettiget anmodning herom blev fremsat, og resultatet heraf var subsidiebeløbet. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i den fornyede undersøgelsesperiode, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, udførte eller transporterede mængder.

(61)

Der blev indsendt en række bemærkninger til visse dele af beregningen af fordelen under DFRC-ordningen/DFIA-ordningen. Beregningerne blev justeret i de tilfælde, hvor det blev konstateret, at bemærkningerne var berettigede.

(62)

I modsætning til, hvad der blev fremført af nogle af de eksporterende producenter, måtte der også tages hensyn til DFRC-kreditter/DFIA-kreditter i forbindelse med eksport af andre varer end den pågældende vare ved fastsættelsen af størrelsen af den udligningsberettigede fordel. Der er ingen forpligtelse under DFRC/DFIA, der begrænser brugen af kreditterne til toldfri import af råmaterialer knyttet til en bestemt vare. Tværtimod kan DFRC-kreditter/DFIA-kreditter frit overdrages og endda sælges, og de kan benyttes til import af enhver vare, der kan indføres uden begrænsninger (råmaterialerne til den pågældende vare tilhører denne kategori), med undtagelse af kapitalgoder. Den pågældende vare kan derfor drage fordel af alle de DFRC-fordele/DFIA-fordele, der indrømmes.

(63)

Fire virksomheder i stikprøven benyttede sig af disse ordninger i løbet af undersøgelsesperioden med subsidiemargener på mellem 0,09 % og 2,03 %.

(64)

EPCG-ordningen er beskrevet nærmere i kapitel 5 i EXIM-policy 04-09 og i kapitel 5 i HOP I 04-09.

(65)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører, forhandler-eksportører forbundet med støtteproducenter samt leverandører af tjenesteydelser.

(66)

Såfremt der foreligger en eksportforpligtelse, udsteder GOI en EPCG-licens efter ansøgning herom og mod betaling af et gebyr. Denne licens giver virksomheder lov til at importere (nye og siden april 2003 også indtil 10 år gamle brugte) kapitalgoder til nedsat told. Indtil den 31. marts 2000 blev der anvendt en reel toldsats på 11 % (inklusive et tillæg på 10 %), mens højværdiimportvarer var pålagt en nultold. Siden april 2000 har ordningen betydet, at der anvendes en reduceret importtoldsats på 5 % på alle kapitalgoder, der indføres under ordningen. For at opfylde eksportforpligtelsen skal de importerede kapitalgoder anvendes til at fremstille en vis mængde eksportvarer inden for en bestemt periode. Den 9. maj 2008, dvs. uden for undersøgelsesperioden, meddelte GOI, at toldsatsen, der skulle betales ved indførsel under EPCG, var sænket til 3 %.

(67)

Indehaveren af EPCG-licensen kan også købe kapitalgoderne i Indien. I så fald ansøger indehaveren af EPCG-licensen om ophævelse af sin EPCG-licens. Den indiske producent af kapitalgoder, der er specificeret i ophævelsesskrivelsen, bliver berettiget til de forventede eksportfordele og kan benytte fordelen ved toldfri import af dele, der er nødvendige til fremstilling af sådanne kapitalgoder. Punktafgiften, der skal betales, når indehaveren af EPCG-licensen køber kapitalgoder på hjemmemarkedet, kan refunderes eller er fritaget. Indehaveren af EPCG-licensen er fortsat forpligtet til at opfylde sin eksportforpligtelse, der fastsættes på grundlag af den nominelle told, der spares på FOB-værdien af de indførte varer.

(68)

Den indiske regering hævdede, at der ikke opstår nogen fordel i tilfælde, hvor EPCG-licensindehaveren ansøger om ophævelse af EPCG-licenser og køber kapitalgoderne på hjemmemarkedet, da der ikke findes nogen form for statslig regulering, der indebærer, at sådanne indkøb fritages for punktafgift. Den indiske regering bekræftede dog også, at EPCG-licensindehaveren i visse tilfælde kunne købe kapitalgoder uden at skulle betale punktafgift, dvs. i tilfælde hvor denne afgift ikke ville blive godtgjort under den indiske kreditordning »Central Value Added Tax« (CENVAT) (central merværdiafgiftsordning). Desuden er den indenlandske leverandør af kapitalgoder i sådanne tilfælde berettiget til skattefordele, hvilket prisen på de leverede kapitalgoder vil afspejle. Da dette er en fordel, som kun opnås ved eksport, og da EPCG-licensindehaverens eksportforpligtelse ikke ændres i tilfælde af ophævelse, anses det, at argumentet må afvises, og konklusionerne er uforandrede.

(69)

EPCG-ordningen tilvejebringer subsidier i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. Toldnedsættelsen — eller i tilfælde af indenlandske forsyningskilder — refusionen af eller fritagelse fra afgifter — er et finansielt bidrag fra GOI, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som staten ellers ville have haft.

(70)

Desuden medfører toldnedsættelsen en fordel for eksportøren, fordi toldbesparelsen ved import forbedrer virksomhedens likviditet. I tilfælde af refusion/fritagelse fra afgifter, giver refusionen af eller fritagelsen for afgifter en fordel for eksportøren, fordi toldbesparelsen ved køb af kapitalgoder forbedrer virksomhedens likviditet.

(71)

Endvidere er EPCG-ordningen retligt betinget af eksportresultater, da licenser ikke kan opnås uden en eksportforpligtelse. Den anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(72)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt godtgørelsesordning for indirekte flerledsafgifter eller en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Kapitalgoder er ikke omfattet af anvendelsesområdet for sådanne tilladte ordninger som fastsat i bilag I, punkt h) og i), i grundforordningen), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer. Det skal i tilfælde af fritagelse for indirekte flerledsafgifter bemærkes, at eksportørerne ikke ville være berettigede til den samme fritagelse, hvis de ikke var bundet af eksportforpligtelsen.

(73)

Subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede kapitalgoder eller den ubetalte/refunderede told på varer købt på hjemmemarkedet, fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne kapitalgoder. Efter fast praksis er det således beregnede beløb for undersøgelsesperioden blevet justeret ved at lægge renter til for denne periode, så der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i undersøgelsesperioden i Indien blev anset for passende til dette formål. Gebyrer, som er nødvendige for at opnå subsidiet, blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), fratrukket dette beløb, og resultatet heraf var subsidiebeløbet. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over eksportomsætningen i undersøgelsesperioden, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, udførte eller transporterede mængder.

(74)

Der blev indsendt en række bemærkninger til visse dele af beregningen af fordelen under EPCG-ordningen. Beregningerne blev justeret i de tilfælde, hvor det blev konstateret, at bemærkningerne var berettigede.

(75)

I modsætning til, hvad der blev fremført af nogle af de eksporterende producenter, måtte der også tages hensyn til EPCG-fordelen i forbindelse med eksport af andre varer end den pågældende vare ved fastsættelsen af størrelsen af den udligningsberettigede fordel. Der er ingen forpligtelse under EPCG, der begrænser brugen af fordelen til toldfri import af råmaterialer knyttet til en bestemt vare. Den pågældende vare kan derfor drage fordel af alle de EPCG-fordele, der indrømmes.

(76)

Fire virksomheder i stikprøven benyttede sig af denne ordning i undersøgelsesperioden med subsidiemargener på op til 1,45 %, idet ydelsen for en af virksomhederne blev anset for at være ubetydelig.

(77)

Ordningen er beskrevet nærmere i stk. 4.1.1 til 4.1.14 i EXIM-policy 04-09 og i kapitel 4.1 til 4.30 i HOP I 04-09. Denne ordning blev kaldt »Advance Licence Scheme« under den seneste fornyede undersøgelse, som førte til indførelsen af den endelige udligningstold, som gælder på nuværende tidspunkt.

(78)

AAS består af seks underordninger, der er beskrevet nærmere i betragtning 79. Disse underordninger er bl.a. forskellige med hensyn til støtteberettigelse. Producent-eksportører og forhandler-eksportører, der er »forbundet« med støttende producenter, er berettiget til støtte efter AAS-ordningerne vedrørende fysisk eksport og årligt behov. Producent-eksportører, der leverer til den endelige eksportør, er støtteberettiget efter AAS-ordningen for mellemleverancer. Hovedleverandører, der leverer til kategorier »ligestillet med eksport« som nævnt i stk. 8.2 i EXIM-policy 04-09, såsom leverandører til eksportorienterede virksomheder, er berettigede til AAS-ordningen for transaktioner ligestillet med eksport. Mellemleverandører til producent-eksportører er berettigede til eksportligestillingsfordele i henhold til underordningerne for attester til forudgående frigivelse (»Advance Release Orders« eller »ARO«) og løbende indenlandsk remburs.

(79)

Forhåndsautorisationer kan udstedes for:

(80)

Det blev fastslået, at den eksportør, der samarbejdede i undersøgelsesperioden, kun opnåede indrømmelser i henhold til to underordninger i forbindelse med den pågældende vare, nemlig i) ALS/AAS for fysisk eksport og ii) ALS for mellemleverancer. Det er derfor ikke nødvendigt at undersøge, om de resterende uudnyttede underordninger er udligningsberettigede.

(81)

Efter indførelsen af den endelige udligningstold, som gælder på nuværende tidspunkt, har GOI modificeret den verifikationsordning, der anvendes på forhåndsautorisationsordningen (ALS/AAS). Det betyder, at en indehaver af en forhåndsautorisation af hensyn til GOI’s kontrol er retligt forpligtet til at føre »korrekt og behørigt regnskab over forbrug og anvendelse af toldfrit importerede varer/varer købt på hjemmemarkedet« i et nærmere angivet format (kapitel 4.26, 4.30 og tillæg 23 til HOP I 04-09), dvs. et register over det faktiske forbrug. Dette regnskab skal revideres af en ekstern statsautoriseret revisor, som udsteder en attest om, at de foreskrevne regnskaber og relevante bogføringer er undersøgt, og at de oplysninger, der er afgivet i henhold til tillæg 23, er sande og korrekte i enhver henseende. Dog gælder disse bestemmelser kun for forhåndsautorisationer udstedt den 13. maj 2005 eller senere. Indehavere af forhåndsautorisationer eller forhåndslicenser udstedt før denne dato skal følge de tidligere gældende verifikationsbestemmelser, dvs. føre korrekt og behørigt regnskab over forbrug i henhold til licens og anvendelse af importerede varer i det i bilag 18 specificerede format (kapitel 4.30 og tillæg 18 til HOP I 02-07).

(82)

For så vidt angår de underordninger, der er anvendt af den eneste samarbejdende eksporterende producent i undersøgelsesperioden, dvs. fysisk eksport og transaktioner ligestillet med eksport, fastsætter GOI den mængde og værdi, som importtilladelsen og eksportforpligtelsen vedrører, og dette fremgår af autorisationen. Desuden skal de tilsvarende transaktioner bekræftes på licensen af den indiske stats embedsmænd på import- og eksporttidspunktet. Den mængde import, der er tilladt i henhold til denne ordning, fastsættes af GOI på grundlag af såkaldte standard input/output-normer (»SION«). Der er fastsat sådanne normer for de fleste varer (herunder den pågældende vare), og de er offentliggjort i HOP II 04-09.

(83)

Importerede råmaterialer kan ikke afhændes og skal anvendes til at fremstille den færdige eksportvare. Eksportforpligtelsen skal opfyldes inden for en fastsat frist efter udstedelsen af licensen (24 måneder med mulighed for to forlængelser på hver 6 måneder).

(84)

Den indiske regering hævdede, at den havde et ordentligt verifikationssystem for ordningen i henhold til tillæg 23 til HOP I 04-09, og at der ikke blev eftergivet et for stort beløb i forbindelse med anvendelsen af ALS-ordningen/AAS-ordningen. Det blev fremført, at ordningen derfor ikke var udligningsberettiget. Der blev ikke forelagt nye beviser til støtte for disse påstande, og påstanden afvises derfor på baggrund af, at det blev konkluderet, at ingen af underordningerne kan betragtes som tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og bilag II og III til grundforordningen, fordi der ikke fandtes et ordentligt verifikationssystem.

(85)

I henhold til bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3, i grundforordningen, kan det, hvis det konstateres, at der ikke foreligger et sådant system, desuden kræves, at eksportlandet foretager en yderligere undersøgelse med henblik på at fastslå, om der har været tale om for store betalinger. Da der ikke blev foretaget en sådan undersøgelse før kontrolbesøget, og det ikke blev bevist, at der ikke var tale om for store betalinger, afvises påstandene.

(86)

Fritagelsen for importafgifter er et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 2, stk. 2, dvs. et finansielt bidrag fra GOI, der har medført en fordel for den undersøgte eksportør.

(87)

Desuden er forhåndsautorisationer for fysisk eksport og forhåndsautorisationer for transaktioner ligestillet med eksport retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifikke og udligningsberettigede, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a). Uden en eksportforpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele i henhold til disse ordninger.

(88)

Ingen af de to underordninger, der blev benyttet i den aktuelle sag, kan betragtes som tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). De overholder ikke de strenge regler i grundforordningens bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse).

(89)

Hvad angår den eksporterende producent, der anvendte forhåndsautorisationer for transaktioner, fremgik det af undersøgelsen, at det nye verifikationssystem som er fastsat af de indiske myndigheder, ikke var blevet afprøvet i praksis, eftersom licenserne ikke var blevet afsluttet på verifikationstidspunktet, hvorfor det ikke var blevet kontrolleret i henhold til EXIM-reglerne. Virksomheden kunne derfor ikke dokumentere, at der ikke var sket en for stor eftergivelse under den pågældende licens. Det samlede toldbeløb, der blev sparet i forbindelse med importen under denne licens, betragtes således som et subsidie.

(90)

GOI anvendte ikke sin verifikationsordning eller -procedure til effektivt at bekræfte, hvorvidt der blev forbrugt råmaterialer ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder (bilag II, del II, punkt 4, i grundforordningen samt for substitutionsgodtgørelsesordninger bilag III, del II, punkt 2, i grundforordningen). SION’erne kan ikke betegnes som en verifikationsordning for faktisk forbrug, eftersom materialer importeret toldfrit i henhold til autorisationer/licenser med forskellige SION’er er blandet sammen i produktionsprocessen for en eksportvare. Denne type proces sætter ikke GOI i stand til med tilstrækkelig præcision at verificere, hvilke mængder råmaterialer der er forbrugt i forbindelse med produktionen til eksport, og med hvilken SION-standard de skal sammenlignes.

(91)

Endvidere foretog GOI ikke eller har endnu ikke fuldført en effektiv kontrol på grundlag af et korrekt register over det faktiske forbrug. GOI foretog desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råmaterialer, selv om dette normalt ville være nødvendigt, når der ikke fandtes en effektiv kontrolordning (grundforordningens bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3).

(92)

Disse to underordninger er derfor udligningsberettigede.

(93)

Da der ikke er tale om tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, er den udligningsberettigede fordel eftergivelsen af den samlede importafgift, der normalt skal betales ved import af råmaterialer. I denne henseende skal det bemærkes, at det ikke er fastsat i grundforordningen, at kun eftergivelse af overskydende afgifter kan udlignes. Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og dens bilag I, punkt i), kan der kun foretages udligning af for store eftergivne afgiftsbeløb, hvis betingelserne i bilag II og III til grundforordningen er opfyldt. Disse betingelser var imidlertid ikke opfyldt i denne sag. Hvis det konstateres, at der ikke findes en passende overvågningsprocedure, finder ovennævnte undtagelse for godtgørelsesordninger således ikke anvendelse, og i stedet gælder derfor den normale regel om, at det er de ubetalte afgifter, der er givet afkald på, som skal udlignes, og ikke de beløb, som angiveligt er eftergivet for meget. Som det fremgår af bilag II, del II, og bilag III, del II, til grundforordningen, påhviler det ikke undersøgelsesmyndigheden at beregne sådanne eftergivelser af for store beløb. Tværtimod skal den ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), kun fastslå, at der foreligger tilstrækkelige beviser for, at det verifikationssystem, der angiveligt anvendes, ikke er hensigtsmæssigt.

(94)

Subsidiebeløbene blev beregnet på grundlag af de importafgifter, som der var givet afkald på (basistold og særlig tillægstold) for de varer, der var importeret i henhold til de to underordninger, som blev benyttet for den pågældende vare i undersøgelsesperioden. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), blev de gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket subsidiebeløbet, når der blev fremsat berettigede krav herom. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over eksportomsætningen for den pågældende vare i undersøgelsesperioden, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(95)

Der blev indsendt en række bemærkninger til visse dele af beregningen af fordelen under ALS-ordningen/AAS-ordningen. Beregningerne blev justeret i de tilfælde, hvor det blev konstateret, at disse bemærkninger var berettigede.

(96)

I modsætning til, hvad der blev fremført af nogle af de eksporterende producenter, måtte der også tages hensyn til ALS-fordelen/AAS-fordelen i forbindelse med eksport af andre varer end den pågældende vare ved fastsættelsen af størrelsen af den udligningsberettigede fordel. Der er ingen forpligtelse under ALS/AAS, der begrænser brugen af fordelen til toldfri import af råmaterialer knyttet til en bestemt vare. Den pågældende vare kan derfor drage fordel af alle de ALS-fordele/AAS-fordele, der indrømmes.

(97)

To virksomheder i stikprøven benyttede sig af toldgodtgørelsesordninger (ALS) eller substitutionsgodtgørelsesordninger (ASS) med en fordel i størrelsesordenen 0,17 % til 1,74 %.

(98)

Det blev konstateret, at ingen af de samarbejdsvillige eksporterende producenter var etableret i en særlig økonomisk zone (SEZ), eksportforarbejdningszone (EPZ) eller havde status som eksportorienterede virksomhed (EOU). Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med denne undersøgelse.

(99)

Under denne ordning kunne eksportører opnå en fordel i form af en delvis fritagelse for indkomstskat på fortjenesten af eksportsalget. Retsgrundlaget for denne fritagelse var Section 80HHC i indkomstskatteloven.

(100)

Denne bestemmelse er afskaffet fra og med ligningsåret 2005-2006 (dvs. for regnskabsåret fra 1. april 2004 til 31. marts 2005), og Section 80HHC i skatteloven vil derfor ikke bibringe ansøgeren fordele efter den 31. marts 2004. Ingen af de samarbejdende eksporterende producenter benyttede sig af denne ordning i løbet af undersøgelsesperioden. Det blev derfor ikke anset for nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med denne undersøgelse.

(101)

Denne ordning er baseret på Section 75 i Customs Act 1962, Section 37(2)(xvi) i Excise Act 1944 og Section 93A og 94 i Finance Act 1994.

(102)

Alle eksportører er støtteberettigede.

(103)

GOI har fastsat to typer toldgodtgørelsessatser: »markedssatser« (all-industry), der anvendes efter en fast sats for alle eksportører af en bestemt vare, og »mærkesatser« (brand), der anvendes på virksomhedsbasis for produkter, der ikke er omfattet af markedssatsen. Det er den første type (markedssats), der er relevant for den pågældende vare.

(104)

Markedsgodtgørelsessatserne beregnes som en procentdel af værdien af de varer, der eksporteres under denne ordning. De indiske myndigheder har fastsat sådanne markedsgodtgørelsessatser for en lang række varer, herunder den pågældende vare. De fastsættes på basis af forventet indirekte told og forventede importafgifter på varer og tjenester, der anvendes til fremstillingen af den eksporterede vare (importtold, punktafgifter, afgift på tjenesteydelser osv.), herunder forventet indirekte told og forventede importafgifter på varer og tjenesteydelser, der anvendes til fremstilling af råvarer, uanset om denne told og disse afgifter faktisk er blevet betalt. Toldgodtgørelsesordningen er underlagt et maksimumbeløb pr. enhed af den eksporterede vare. Hvis virksomheden kan tilbagekræve visse af disse afgifter fra CENVAT-systemet, er godtgørelsessatsen lavere.

(105)

Toldgodtgørelsessatsen for den pågældende vare er blevet revideret flere gange i løbet af undersøgelsesperioden. Indtil 1. april 2007 varierede de gældende satser mellem 6,4 % og 6,9 % afhængig af varetypen, og indtil 1. september 2007 var de på mellem 9,1 % og 9,8 %. Den 13. december 2007, dvs. i slutningen af undersøgelsesperioden, blev godtgørelsessatserne forhøjet til mellem 10,1 % og 10,3 %, og denne stigning fandt anvendelse med tilbagevirkende kraft fra 1. september 2007, dvs. i undersøgelsesperioden.

(106)

For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal virksomheden foretage eksport. På tidspunktet for eksporttransaktionen skal eksportøren afgive en erklæring til de indiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at eksporten finder sted i henhold til DDS-ordningen. For at varerne kan eksporteres, udsteder de indiske toldmyndigheder under forsendelsesproceduren et eksportforsendelsesdokument. Dette dokument viser bl.a. størrelsen af den DDS-kredit, der skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Eksportøren kender i så fald den fordel, han vil modtage, og bogfører den i sine regnskaber som en fordring. Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, har GOI ingen beføjelser med hensyn til at indrømme en DDS-kredit. Den DDS-sats, der benyttes til at beregne fordelen, er den sats, der var gældende på tidspunktet for eksportangivelsen. Godtgørelsessatserne blev forhøjet med tilbagevirkende kraft i undersøgelsesperioden, hvilket der blev taget højde for ved beregningen af subsidiebeløbet.

(107)

En række parter gjorde gældende, at DDS-ordningen ikke kunne udlignes i forbindelse med denne undersøgelse, fordi den ikke var nævnt specifikt i de antisubsidiespørgeskemaer, der blev udstedt ved undersøgelsens begyndelse. Dette argument afvises af følgende grunde. I henhold til indledningsmeddelelsen er formålet med denne undersøgelse at fastslå omfanget af den subsidiering, som har givet de eksporterende producenter af den pågældende vare fordele, dvs. den omfatter alle den indiske regerings subsidieordninger.

(108)

Det blev hævdet, at DDS ikke var betinget af eksportresultater, fordi fordelen under denne ordning ikke afhænger eksportørernes eksportresultater. Dette argument afvises, fordi fordelen under DDS kun kan opnås, hvis varerne eksporteres, hvilket er tilstrækkeligt til at opfylde kriteriet om, at subsidiet skal være betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a). På baggrund af denne konklusion er det unødvendigt at analysere påstanden om, at DDS ikke er specifik, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2 og 3.

(109)

Den indiske regering gjorde gældende, at DDS er en godtgørelsesordning, som er forenelig med grundforordningens bestemmelser, og at proceduren for fastsættelse af markedsgodtgørelsessatserne var rimelig, effektiv og baseret på almindelig anerkendt forretningspraksis i eksportlandet, jf. bilag II, del II, nr. 4, og bilag III, del II, nr. 2. Som omhandlet i betragtning 104 omfattede denne procedure et skøn for hele erhvervsgrenen over de råmaterialer, der blev anvendt i produktionen, og den importtold og de indirekte afgifter, der blev betalt. Denne procedure var dog ikke tilstrækkeligt nøjagtig, heller ikke i henhold til den indiske regerings oplysninger. Den indiske regering bekræftede rent faktisk, at der i et vist omfang var tale om gennemsnitsbetragtninger, hvilket kunne tyde på, at den godtgørelse, der rent faktisk var blevet betalt, var højere end de afgifter, der var blevet betalt. Den indiske regering foretog desuden ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råmaterialer, selv om dette normalt ville være nødvendigt, når verifikationssystemet ikke reelt blev anvendt (bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3, til grundforordningen), og den beviste heller ikke, at der ikke blev eftergivet for store afgiftsbeløb. Bemærkningerne om, at verifikationen kan sidestilles med de i grundforordningen omhandlede stikprøver, betragtes som irrelevante, da de tydeligvis vedrører antisubsidieundersøgelserne og ikke kriterierne i bilag II og III. Disse påstande afvises derfor.

(110)

Det blev også gjort gældende, at det kan antages, at der ikke var tale om eftergivelse af et for stort beløb, fordi den indiske regering ikke inkluderede alle indirekte afgifter, der skal betales i Indien, i DDS, men kun centrale indirekte afgifter. Dette argument afvises, fordi eftergivelser af et for stort beløb skal vurderes inden for rammerne af en bestemt subsidieordning, jf. bilag II, del II, punkt 4, og bilag III, del II, punkt 2.

(111)

DDS indebærer subsidier i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. Toldgodtgørelsesbeløbet svarer til de tabte offentlige indtægter, der ellers ville være blevet opkrævet og betalt til GOI. Desuden medfører DDS-kreditten en fordel for eksportøren.

(112)

Endvidere er DDS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(113)

Flere parter, der er berørt af undersøgelsen, gjorde gældende, at DDS er et godtgørelsessystem, der er foreneligt med grundforordningens bestemmelser, hvorfor de fordele, som denne ordning giver, ikke skal udlignes.

(114)

Det blev på grundlag af undersøgelsen konkluderet, at ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. Eksportører er ikke forpligtede til hverken i) at føre regnskab over den told og de afgifter, der betales på varer, som indføres eller købes på hjemmemarkedet, eller tjenesteydelser, der købes på hjemmemarkedet, eller ii) at forbruge disse varer og tjenesteydelser i fremstillingsprocessen, og iii) godtgørelsen beregnes ikke i forhold til de råvarer, der faktisk anvendes af eksportøren, og den told og de afgifter, der faktisk er betalt.

(115)

Desuden forefindes der ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om tilbagebetaling af for meget betalt indirekte toldafgifter, jf. bilag I, punkt h), og bilag II til grundforordningen, eller af for meget betalte toldafgifter, jf. bilag I, punkt i), og bilag II og III til grundforordningen.

(116)

Eksportører er støtteberettigede under DDS-ordningen, uanset om de importerer råvarer eller køber dem på hjemmemarkedet, og om de har betalt told eller afgifter på disse varer. For at opnå denne fordel, behøver en eksportør blot eksportere varer uden at skulle påvise, at en råvare var blevet importeret eller, at en råvare eller en tjenesteydelse var blevet købt på hjemmemarkedet, og at told eller indirekte afgifter er blevet betalt. Godtgørelsessatsen er således den samme, uanset om en virksomhed står for alle fremstillingsfaser for både råvarer og den pågældende vare eller blot er en eksporterende forhandler.

(117)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 5 blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. I denne forbindelse konstateredes det, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion i henhold til denne ordning. På dette tidspunkt er det sandsynligt, at GOI giver afkald på tolden, hvilket udgør et finansielt bidrag i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i). Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, der bl.a. viser størrelsen på den DDS-kredit, der ydes for den pågældende eksporttransaktion, har den indiske regering ingen beføjelser med hensyn til at indrømme subsidiet. Desuden har de samarbejdsvillige eksporterende producenter bogført DDS-kreditterne som indtægter efter periodiseringsprincippet på tidspunktet for eksporttransaktionen.

(118)

For at tage hensyn til virkningerne af satsernes retroaktive stigning blev værdien af de DDS-kreditter, som blev bogført for eksporttransaktioner mellem 1. september og 30. september 2007, øget, hvor det var nødvendigt, da den reelle ydelser, som virksomhederne er berettiget til ved modtagelse af kreditten fra GOI, er højere end formelt meddelt på tidspunktet for eksporten.

(119)

Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i den fornyede undersøgelsesperiode, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, udførte eller transporterede mængder.

(120)

Syv virksomheder i stikprøven fremsatte krav om, at selv om de havde været omfattet af DDS-ordningen, skete der ingen eftergivelse af for meget betalt told, da den told eller de afgifter, der kunne tilskrives dem, oversteg godtgørelsesbeløbet. Det er blevet besluttet af afvise disse krav. Det blev konkluderet i betragtning 113 og 115, at GOI ikke havde noget ordentligt verifikationssystem, jf. bilag I, II og III til grundforordningen. Det fremgik ligeledes af undersøgelsen, at virksomhederne ikke førte noget register over forbrug eller andre interne rapporteringssystemer, der kunne anvendes som dokumentation for eventuelle eftergivelser af for meget betalt told. Sådanne rapporter blev udarbejdet af virksomhederne i forbindelse med kontrolbesøgene og omfatter i stort omfang de afgifter, som virksomhederne generelt betalte.

(121)

Da der ikke er tale om tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, er den udligningsberettigede fordel den samlede godtgørelse under DDS. I modsætning til, hvad der blev fremført i bemærkningerne fra den indiske regering, Texprocil og en række eksportører, er det ikke kun fastsat i grundforordningen, at der kan foretages udligning af for store eftergivne afgiftsbeløb. Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og bilag I, punkt i), til grundforordningen kan der kun foretages udligning af for store eftergivne afgiftsbeløb, hvis betingelserne i grundforordningens bilag II og III er opfyldt. Disse betingelser var imidlertid ikke opfyldt i denne sag. Hvis det konstateres, at der ikke findes en passende verifikationsprocedure, finder ovennævnte undtagelse for godtgørelsesordninger således ikke anvendelse, og i stedet anvendes den normale regel om, at det er godtgørelsesbeløbet, som skal udlignes, og ikke de beløb, som angiveligt er eftergivet for meget. Som det fremgår af bilag II, del II, og bilag III, del II, til grundforordningen, påhviler det ikke undersøgelsesmyndigheden at beregne sådanne eftergivelser af for store beløb. Tværtimod skal den ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), kun fastslå, at der foreligger tilstrækkelige beviser for, at det verifikationssystem, der angiveligt anvendes, ikke er hensigtsmæssigt. Det skal desuden bemærkes, at hvis der ikke forefindes et verifikationssystem, der anvendes effektivt, skal en yderligere undersøgelse, der foretages af de indiske myndigheder, ske rettidigt, dvs. normalt inden kontrolbesøget i en undersøgelse vedrørende udligningstold.

(122)

I modsætning til, hvad der blev fremført af en række eksporterende producenter, måtte der også tages hensyn til DDS-fordele i forbindelse med eksport af andre varer end den pågældende vare ved fastsættelsen af størrelsen af den udligningsberettigede fordel. Der er ingen forpligtelse under DDS, der begrænser brugen af fordelen til en bestemt vare. Den pågældende vare kan derfor drage fordel af alle de DDS-fordele, der indrømmes.

(123)

Alle virksomheder i stikprøven benyttede sig af DDS-ordningen i løbet af undersøgelsesperioden med subsidiemargener fra 1,45 % til 7,57 %.

(124)

»Technology Upgradation Fund Scheme« (ordning med støtte til teknologisk opgradering) er baseret på en resolution fra tekstilministeriet under den indiske regering, som blev offentliggjort i Official Gazette of India Extraordinary Part I Section I af 31. marts 1999 (»resolutionen«). Det blev vedtaget, at ordningen skulle gælde i perioden fra 1. april 1999 til 31. marts 2004. Gyldighedsperioden blev forlænget til 31. marts 2007 og efterfølgende yderligere forlænget til slutningen af undersøgelsesperioden.

(125)

Eksisterende eller nye producenter inden for bearbejdning af bomuld og tekstil- og garnindustrien er støtteberettigede under denne ordning.

(126)

Formålet med denne ordning er at give støtte til moderniseringen af teknologien i tekstil- og juteindustrien, herunder virksomheder, der bearbejder fibre, garner, stoffer, beklædningsgenstande og »made-ups«. Ordningen giver mulighed for forskellige former for fordele i form af kapitaltilskud, rentetilskud eller dækning af valutakursudsving ved lån i udenlandsk valuta. Programmerne under denne ordning sondrer mellem tekstil- og garnsektorerne på den ene side og maskin- og håndvævsektoren på den anden side. TUFS omfatter følgende programmer:

(127)

Det fremgik af undersøgelsen, at to virksomheder i stikprøven fik en fordel under TUFS-ordningen i forbindelse med køb af maskiner til fremstilling af den pågældende vare. Disse virksomheder anvendte henholdsvis renteafviklingslån (ordning a)) og kapitaltilskuddet på 10 % for forarbejdningsmaskiner kombineret med 5 % renteafvikling (ordning e)).

(128)

Resolutionen indeholder en liste over de maskintyper, for hvilke der kan opnås subsidier under TUFS-ordningen. For at opnå fordele under TUFS-ordningen skal virksomhederne rette henvendelse til forretningsbanker eller andre låneinstitutter, der bevilger lån til virksomhederne på grundlag af deres egen selvstændige vurdering af låntagernes kreditværdighed. Hvis låntager er støtteberettiget til et rentetilskud under denne ordning, henviser forretningsbankerne ansøgningen til et »centralt kontor«, der efterfølgende bevilger fordelen til den pågældende forretningsbank. Herefter krediterer forretningsbanken de midler, der modtages, på låntagers konto. De centrale kontorer får godtgjort midlerne af tekstilministeriet under GOI. GOI stiller de nødvendige midler til rådighed for de centrale kontorer på kvartalbasis.

(129)

Ingen af de interesserede parter fremsendte bemærkninger til denne ordning.

(130)

TUFS-ordningen udgør et subsidie, jf. bestemmelserne i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), da det involverer en direkte overførsel af midler fra de offentlige myndigheder i form af et tilskud. Subsidiet giver en fordel ved at reducere finansierings- og renteudgifterne ved køb af maskiner.

(131)

Dette subsidie anses for at være specifikt og derfor udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a), da det er specifikt beregnet til et erhverv eller en gruppe af erhverv, herunder fremstilling af den pågældende vare.

(132)

Subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af det beløb, som de modtagende virksomheder har sparet ved købet af maskiner, fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne kapitalgoder. Efter fast praksis er det således beregnede beløb for undersøgelsesperioden blevet justeret ved at lægge renter til for denne periode, så der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i undersøgelsesperioden i Indien blev anset for passende til dette formål. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede omsætning for tekstiler i undersøgelsesperioden, da subsidiet ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, udførte eller transporterede mængder.

(133)

Rentetilskuddet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af det beløb, der faktisk blev tilbagebetalt til de berørte virksomheder i undersøgelsesperioden, i forhold til renten på lånene på markedsvilkår, der blev taget med henblik på køb af de pågældende maskiner. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede omsætning for tekstiler i undersøgelsesperioden, da subsidiet ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(134)

To virksomheder i stikprøven opnåede fordele under denne ordning i undersøgelsesperioden, og subsidiemargenerne var på mellem 0,01 % og 0,31 %.

(135)

Ordningen er beskrevet i Master Circular IECD No. 02/04.02.02/2006-07 (Export Credit in Foreign Currency), Master Circular IECD No. 01/04.02.02/2006-07 (Rupee Export Credit) og Master Circular DBOD.DIR(Exp.) No.01/04.02.02/2007-08 (consolidated for both Rupee and Foreign Currency export credit) fra Reserve Bank of India (»RBI«), der var rettet til alle forretningsbanker i Indien i undersøgelsesperioden. Master Circulars revideres og ajourføres regelmæssigt.

(136)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører og forhandler-eksportører.

(137)

Under denne ordning fastsætter RBI obligatoriske maksimumsrentesatser for eksportkreditter såvel i indiske rupees som i udenlandsk valuta, som forretningsbanker kan pålægge eksportører. ECS består af to underordninger, nemlig en ordning for eksportkredit før forsendelse (»pakkekredit«), som omfatter kreditter, der er ydet en eksportør med henblik på finansiering af køb, forarbejdning, fremstilling, pakning og/eller forsendelse af varer forud for eksporten, samt en ordning for eksportkredit efter forsendelse, der tilvejebringer driftskapitallån til finansiering af eksporttilgodehavender. RBI pålægger også bankerne at afsætte en vis andel af deres nettobankkredit til eksportfinansiering.

(138)

Som følge af disse Master Circulars kan eksportører opnå eksportkreditter til rentesatser, der er gunstigere end rentesatserne for almindelige kommercielle kreditter (»kontantkreditter«), der udelukkende fastsættes på markedsvilkår.

(139)

Den indiske regering hævdede, at Kommissionen ikke havde undersøgt ECS-ordningen på baggrund af bestemmelserne i bilag I, punkt k), i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (ASCM), og at eksportkreditter, både i indiske rupees og udenlandsk valuta, ikke var udligningsberettigede, navnlig fordi bankerne som ved lån i udenlandsk valuta kunne låne midler til »internationalt konkurrencedygtige renter«.

(140)

Det bør bemærkes, at de i betragtning 135 omhandlede eksportkreditordninger ikke falder ind under punkt k) i bilag I til ASCM, eftersom kun eksportfinansiering med en varighed på to år eller derover normalt kan anses for at være »eksportkreditter« i denne bestemmelses forstand, da dette er definitionen i OECD’s arrangement vedrørende retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter. Påstanden afvises derfor.

(141)

De præferentielle rentesatser for en ECS-kredit, der er fastsat i de i betragtning 135 omhandlede RBI-Master Circulars, mindsker en eksportørs renteomkostninger i forhold til renter, der udelukkende er fastsat på markedsvilkår, og de medfører i dette tilfælde en fordel for en sådan eksportør, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Eksportfinansiering er ikke i sig selv mere sikker end hjemmemarkedsfinansiering. Den betragtes faktisk sædvanligvis som mere risikabel, og den sikkerhed, der kræves for en bestemt kredit, er uanset finansieringsobjektet en rent kommerciel afgørelse for den enkelte forretningsbank. Forskelle i rentesatserne mellem forskellige banker er et resultat af RBI’s metode med fastsættelse af individuelle udlånsrentelofter for hver enkelt forretningsbank. Desuden ville forretningsbankerne ikke være forpligtede til at lade låntagere af eksportfinansiering nyde godt af en eventuelt mere fordelagtig rente for eksportkreditter i udenlandsk valuta.

(142)

Selv om de præferentielle kreditter i henhold til ECS ydes af forretningsbanker, er denne fordel et finansielt bidrag fra staten, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv). I den forbindelse skal det bemærkes, at det hverken i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv), eller WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (ASCM) kræves, at der udbetales penge fra det offentlige — f.eks. godtgørelse fra den indiske regering til forretningsbankerne — for at der er tale om subsidier, men kun at staten giver pålæg om at udføre funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), ii) eller iii). RBI er et offentligt organ og er derfor omfattet af den definition af »staten«, der er givet i grundforordningens artikel 1, stk. 3. Banken er 100 % statsejet, forfølger mål for den offentlige politik (f.eks. pengepolitikken), og dens ledelse udpeges af den indiske regering. RBI pålægger private organer betingelser, idet forretningsbankerne er forpligtet til at overholde bl.a. de rentelofter for eksportkreditter, der er fastsat i RBI-Master Circulars, samt RBI’s bestemmelser om, at forretningsbanker skal afsætte en vis del af deres nettobankkredit til eksportfinansiering. Dette forpligter forretningsbankerne til at udføre funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), i dette tilfælde långivning i form af præferentiel eksportfinansiering. En sådan direkte overførsel af midler i form af lån på særlige vilkår ville normalt påhvile staten, og denne praksis afviger ikke reelt fra normal statslig praksis, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv).

(143)

Dette subsidie anses for at være specifikt og udligningsberettiget, da de præferentielle rentesatser kun indrømmes i forbindelse med finansiering af eksporttransaktioner og derfor er betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(144)

Subsidiebeløbet er blevet beregnet på grundlag af forskellen mellem den rente, der blev betalt for eksportkreditter benyttet i undersøgelsesperioden, og det beløb, der ville være blevet betalt, hvis der var blevet anvendt samme rentesatser som for de almindelige kreditter. Dette subsidiebeløb (tælleren i beregningen) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt i forhold til den samlede eksportomsætning i undersøgelsesperioden, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(145)

Der blev indsendt en række bemærkninger til visse dele af beregningen af fordelen under ECS-ordningen. Beregningerne blev justeret i de tilfælde, hvor det blev konstateret, at bemærkningerne var berettigede.

(146)

Alle virksomheder og koncerner i stikprøven opnåede subsidier under denne ordning i undersøgelsesperioden med subsidiemargener på op til 1,05 %, idet subsidiebeløbet for en af virksomhederne blev anset for at være ubetydeligt.

(147)

For de undersøgte eksporterende producenter ligger de udligningsberettigede subsidiebeløb, der blev fastsat i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningen, på mellem 5,2 % og 9,7 %, udtrykt i værdi.

(148)

I overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i grundforordningen udgør subsidiemargenen for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, 7,7 %, hvilket beregnedes på grundlag af den vejede gennemsnitlige subsidiemargen for de samarbejdsvillige virksomheder i stikprøven. Da der blev udvist en høj grad af samarbejdsvilje for Indien (95 %), blev restsubsidiemargenen for alle andre virksomheder fastsat til niveauet for den virksomhed, der havde den højeste individuelle margen, dvs. 9,7 %.

(149)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19 og den under punkt 3 i indledningsmeddelelsen omhandlede begrundelse for denne delvise interimsundersøgelse konstateres det, at niveauet for subsidiering for de samarbejdsvillige producenter har ændret sig, og derfor bør den udligningstold, der blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 74/2004, ændres i overensstemmelse hermed.

(150)

Den gældende endelige told blev fastsat på grundlag af udligningsmargenerne, da skadestærskelen var højere. Da de subsidiemargener, der blev konstateret i denne undersøgelse, heller ikke oversteg skadestærskelen, fastsættes tolden på grundlag af subsidiemargenerne, jf. grundforordningens artikel 15, stk. 1.

(151)

Subsidiemargenen for virksomheden Pasupati Fabrics, som ikke var omfattet af denne undersøgelse, blev opretholdt på det niveau, der blev fastsat i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, da det blev konstateret, at den opnåede fordele under en subsidieordning, der ikke var genstand for denne undersøgelse.

(152)

De virksomheder, som blev anset for at være forretningsmæssigt forbundne, er blevet betragtet som en retlig enhed (koncern) i forbindelse med opkrævning af told, og de er derfor blevet pålagt samme udligningstold. De mængder af den pågældende vare, som disse koncerner eksporterede i undersøgelsesperioden, blev benyttet for at sikre en korrekt vægtning.

(153)

Virksomheden Prem Textiles, som indgik i stikprøven, forelagde i forbindelse med den fornyede undersøgelse oplysninger om, at den havde ændret navn til »Prem Textiles (International) Pvt. Ltd«. Efter disse oplysninger var blevet undersøgt, og det var blevet konstateret, at navneændringen på ingen måde påvirker resultaterne af denne undersøgelse, blev det besluttet at tage disse oplysninger til efterretning og benævne virksomheden »Prem Textiles (International) Pvt. Ltd« i denne forordning.

(154)

Da der blev udvist en høj grad af samarbejdsvilje for Indien (95 %), blev restudligningstolden for alle andre virksomheder fastsat til niveauet for den virksomhed, der havde den højeste individuelle margen, dvs. 9,7 %.

(155)

Følgende toldsatser finder derfor anvendelse:

(156)

De individuelle udligningstoldsatser i denne forordning er fastlagt på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den gennemsnitlige told for de i bilag I omhandlede virksomheder og den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) således udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Indien og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(157)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle udligningstoldsatser (f.eks. efter ændring i den pågældende enheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen sammen med alle relevante oplysninger, navnlig om ændringer i virksomhedens aktiviteter vedrørende produktion og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Efter høring af det rådgivende udvalg ændrer Kommissionen om nødvendigt forordningen i overensstemmelse hermed og ajourfører listen over virksomheder, som er omfattet af individuelle toldsatser —

30.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 350/24

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 1628/2004 (2) en endelig udligningstold på importen af grafitelektroder af den art, der anvendes til elektriske ovne, med en tilsyneladende densitet på 1,65 g/cm3 eller derover og en elektrisk modstand på 6,0 μΩ.m eller derunder, henhørende under KN-kode ex 8545 11 00, og nipler, der anvendes til sådanne elektroder, henhørende under KN-kode ex 8545 90 90, uanset om de importeres sammen eller separat, med oprindelse i Indien. Tolden er på mellem 7,0 % og 15,7 % for individuelt nævnte eksportører, og der er en resttold på 15,7 % på importen fra andre eksportører.

(2)

Samtidig indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1629/2004 (3) en endelig antidumpingtold på import af den samme vare med oprindelse i Indien.

(3)

Efter indførelsen af den endelige udligningstold fremsatte den indiske regering bemærkninger om, at omstændighederne i forbindelse med de to subsidieordninger (Duty Entitlement Passbook Scheme (toldgodtgørelsesordning) og Income Tax Exemption (indkomstskatteordningen) under Section 80 HHC i Income Tax Act (indkomstskatteloven) var ændret, og at disse ændringer var af varig art. Følgelig blev det hævdet, at subsidieringsniveauet sandsynligvis er faldet, og de foranstaltninger, der delvist er blevet fastsat på grundlag af disse ordninger, bør revideres.

(4)

Kommissionen undersøgte den dokumentation, der var fremlagt af den indiske regering, og fandt den tilstrækkelig til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 19. Efter høring af det rådgivende udvalg offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) om indledning af en delvis interimsundersøgelse af de gældende foranstaltninger på eget initiativ.

(5)

Formålet med denne delvise interimsundersøgelse er at vurdere behovet for opretholdelse, ophævelse eller ændring af de gældende foranstaltninger, for så vidt angår de virksomheder, der har draget fordel af en af eller begge de ændrede subsidieordninger, og for sådanne virksomheder også for så vidt angår andre ordninger, hvis der foreligger tilstrækkelig dokumentation i overensstemmelse med bestemmelserne i indledningsmeddelelsen.

(6)

Undersøgelsen omfattede perioden fra 1. oktober 2006 til 30. september 2007 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«).

(7)

Kommissionen underrettede officielt den indiske regering, de to indiske eksporterende producenter, der var opført i meddelelsen om indledning af den delvise interimsundersøgelse, og EF-producenterne om indledningen af den delvise interimsundersøgelse. De berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt. Parternes mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og blev taget i betragtning, hvor det var relevant.

(8)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til to samarbejdsvillige eksporterende producenter og til den indiske regering. Der blev modtaget besvarelser fra både de to samarbejdsvillige eksporterende producenter og den indiske regering.

(9)

Kommissionen indhentede og efterprøvede også alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på konstatering af subsidiering. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende berørte parter:

(10)

Den indiske regering og de øvrige interesserede parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at det påtænktes at foreslå ændring af den toldsats, som gælder for de to samarbejdsvillige indiske producenter, og at opretholde de gældende foranstaltninger for alle øvrige virksomheder, som ikke samarbejdede i forbindelse med denne delvise interimsundersøgelse. De fik også en rimelig frist til at fremsætte bemærkninger. Der blev taget behørigt hensyn til alle indlæg og bemærkninger, jf. nedenstående.

(11)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er samme vare, som er omhandlet i forordning (EF) nr. 1628/2004, dvs. grafitelektroder af den art, der anvendes til elektriske ovne, med en tilsyneladende densitet på 1,65 g/cm3 eller derover og en elektrisk modstand på 6,0 μΩ.m eller derunder, henhørende under KN-kode ex 8545 11 00, og nipler, der anvendes til sådanne elektroder, henhørende under KN-kode ex 8545 90 90, uanset om de importeres sammen eller separat, med oprindelse i Indien.

(12)

På grundlag af de oplysninger, der blev forelagt af den indiske regering og de samarbejdsvillige eksporterende producenter, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

(13)

De nævnte ordninger a) til c) er baseret på Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992 (nr. 22 af 1992) (»loven om udlandshandel«), der trådte i kraft den 7. august 1992. Ved loven om udlandshandel bemyndiges den indiske regering til at udstede bekendtgørelser vedrørende eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser opføres i »Export and Import Policy«-dokumenter, der udstedes af handelsministeriet hvert femte år og ajourføres regelmæssigt. Et af disse dokumenter er relevant for undersøgelsesperioden i den foreliggende sag, nemlig dokumentet for perioden 1. september 2004 til 31. marts 2009 (i det følgende benævnt »EXIM-policy 04-09«). Desuden fastlægger den indiske regering også de procedurer, der styrer eksport- og importpolitikken for 2004-2009 i den såkaldte »Handbook of Procedures — 1 September 2004 to 31 March 2009, Volume I« (i det følgende benævnt »HOP I 04-09«). Handbook of Procedures ajourføres også regelmæssigt.

(14)

Den under d) nævnte indkomstskatteordning er baseret på »Income Tax Act of 1961« (i det følgende benævnt »indkomstskatteloven af 1961«), som ændres årligt ved »Finance Act« (i det følgende benævnt »finansloven«).

(15)

Den under e) nævnte ordning for fritagelse for elektricitetsafgift (Electricity Duty Exemption) er baseret på Section 3-B i Madhya Pradesh Electricity Duty Act of 1949 (loven af 1949 om elektricitetsafgifter i Madhya Pradesh).

(16)

I overensstemmelse med antisubsidiegrundforordningens artikel 11, stk. 10, indbød Kommissionen den indiske regering til yderligere konsultationer vedrørende både de ændrede og de uændrede ordninger for at kaste lys over de faktiske forhold med hensyn til de ordninger, der er rejst påstand om, og nå til en gensidigt acceptabel løsning. Da der efter disse konsultationer ikke forelå en gensidigt acceptabel løsning med hensyn til disse ordninger, medtog Kommissionen dem i undersøgelsen af spørgsmålet om subsidiering.

(17)

Ordningen er beskrevet detaljeret i stk. 4.1.1 til 4.1.14 i EXIM-policy 04-09 og i kapitel 4.1 til 4.30 i HOP I 04-09. Denne ordning blev kaldt Advance Licence Scheme under den foregående fornyede undersøgelse, som førte til indførelse af den gældende endelige udligningstold ved forordning (EF) nr. 1628/2004.

(18)

AAS består af seks underordninger, der er beskrevet nærmere nedenfor. Disse underordninger er bl.a. forskellige med hensyn til støtteberettigelse. Producent-eksportører og forhandler-eksportører, der er »forbundet« med støttende producenter, er berettiget til støtte efter AAS-ordningerne for fysisk eksport og årligt behov. Producent-eksportører, der leverer til den endelige eksportør, er støtteberettiget efter AAS-ordningen for mellemleverancer. Hovedleverandører, der leverer til kategorier »ligestillet med eksport« som nævnt i stk. 8.2 i EXIM-policy 04-09, såsom leverandører til eksportorienterede virksomheder, er berettigede til AAS-ordningen for transaktioner ligestillet med eksport. Mellemleverandører til producent-eksportører er berettigede til eksportligestillingsfordele i henhold til underordningerne for attester til forudgående frigivelse (»Advance Release Orders« eller »ARO«) og løbende indenlandsk remburs.

(19)

Forhåndstilladelser kan udstedes for:

(20)

Det blev konstateret, at en af de samarbejdsvillige eksportører i undersøgelsesperioden opnåede indrømmelser under den første underordning, dvs. AAS-ordningerne for fysisk eksport. Derfor er det ikke nødvendigt at undersøge, om de resterende underordninger er udligningsberettigede.

(21)

Efter indførelsen af den gældende endelige udligningstold ved forordning (EF) nr. 1628/2004 har den indiske regering modificeret det verifikationssystem, der anvendes på AAS. Af hensyn til de indiske myndigheders kontrol er indehavere af forhåndstilladelser i praksis retligt forpligtede til at føre »korrekt og behørigt regnskab over forbrug og anvendelse af toldfrit importerede varer og varer købt på hjemmemarkedet« i et nærmere angivet format (kapitel 4.26 og 4.30 samt tillæg 23 til HOP I 04-09), dvs. et regnskab over det faktiske forbrug. Dette regnskab skal kontrolleres af en ekstern statsautoriseret revisor, som udsteder en attest, hvoraf det fremgår, at de foreskrevne regnskaber og relevante fortegnelser er blevet undersøgt, og at de oplysninger, der forelægges i henhold til tillæg 23, er sandfærdige og korrekte i alle henseender. Førnævnte bestemmelser finder dog kun anvendelse på forhåndstillader, der er udstedt fra og med den 13. maj 2005. For alle forhåndstilladelser eller forhåndslicenser, som er udstedt før denne dato, skal indehaverne følge de bestemmelser om kontrol, som tidligere fandt anvendelse, dvs. de skal føre et korrekt og behørigt regnskab over forbrug og anvendelse af importerede varer i henhold til licenser i det format, der er angivet i tillæg 18 (kapitel 4.30 og tillæg 18 i HOP I 02-07)

(22)

For så vidt angår den underordning, som den samarbejdsvillige eksporterende producent anvendte i undersøgelsesperioden, dvs. fysisk eksport, fastsætter den indiske regering den mængde og værdi, som importtilladelsen og eksportforpligtelsen vedrører, og dette fremgår af tilladelsen. Desuden skal de tilsvarende transaktioner bekræftes på tilladelsen af statens embedsmænd på import- og eksporttidspunktet. Den mængde import, der er tilladt i henhold til denne ordning, fastsættes af den indiske regering på grundlag af såkaldte standard input/output-normer (»SION«). Der er fastsat sådanne normer for de fleste varer (herunder den pågældende vare), som er offentliggjort i HOP II 04-09.

(23)

Importerede råmaterialer kan ikke afhændes og skal bruges til fremstilling af den færdige eksportvare. Eksportforpligtelsen skal opfyldes inden for en fastsat frist efter udstedelsen af licensen (24 måneder med mulighed for to forlængelser på hver 6 måneder).

(24)

Det fremgik af den fornyede undersøgelse, at de forhåndslicenser, der var blevet anvendt for import af råmaterialer i undersøgelsesperioden, var blevet udstedt før den 13. maj 2005. De indiske myndigheders nye verifikationskrav i HOP I 04-09, der er beskrevet i betragtning 21, var således endnu ikke blevet afprøvet i praksis. Virksomheden kunne desuden ikke godtgøre, at den havde ført det krævede regnskab over faktisk forbrug og lagerbeholdning i det format, der er foreskrevet i kapitel 4.30 og tillæg 18 i HOP I 02-07, og som gælder for forhåndslicenser udstedt før den 13. maj 2005. På baggrund af denne situation konkluderes det, at den undersøgte eksportør ikke kunne godtgøre, at han levede op til de EXIM-bestemmelser, som var relevante på det pågældende tidspunkt.

(25)

Den samarbejdsvillige eksportør, der havde udnyttet AAS i UP hævdede, at han, selv om de var udstedt før den 13. maj 2005, frivilligt havde ladet en statsautoriseret revisor kontrollere de forhåndslicenser, der var blevet anvendt, i overensstemmelse med kravene i HOP I 04-09, og at dette viser, at der nu er oprettet et ordentligt verifikationssystem i henhold til de nye bestemmelser i HOP.

(26)

Et certifikat i form af tillæg 23 til HOP, som var underskrevet af en statsautoriseret revisor og dateret den 1. februar 2008, var rent faktisk blevet forelagt Kommissionens personale under kontrolbesøget hos virksomheden. Da forhåndslicenserne var dateret i 2004 og senere, og de nye bestemmelser i HOP ikke fandt anvendelse på dem, må det dog konkluderes, at virksomheden gjorde dette på frivilligt plan, og at det ikke viser, at den indiske regering rent faktisk havde indført et effektivt verifikationssystem. Ydermere blev det ikke godtgjort, at den overskydende toldeftergivelse, som den statsautoriserede revisor havde beregnet, rent faktisk var blevet tilbagebetalt til regeringen.

(27)

Fritagelsen for importafgifter er et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2, dvs. et finansielt bidrag fra den indiske regering, der har medført en fordel for de undersøgte eksportører.

(28)

Desuden er forhåndstilladelserne for fysisk eksport helt klart retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifikke og udligningsberettigede, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a). Uden en eksportforpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele under disse ordninger.

(29)

Den underordning, der blev benyttet i den aktuelle sag, kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. Den indiske regering anvendte ikke nogen verifikationsordning eller -procedure til effektivt at bekræfte, hvorvidt der blev forbrugt råmaterialer ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder (bilag II, del II, punkt 4, i grundforordningen) samt for substitutionsgodtgørelsesordninger (bilag III, del II, punkt 2, i grundforordningen). SION-normerne kan ikke i sig selv anses for at være et system til verifikation af det faktiske forbrug, fordi de er udformet således, at den indiske regering ikke med tilstrækkelig præcision kan kontrollere, hvilke mængder råmaterialer der er forbrugt i produktionen til eksport. Endvidere foretog den indiske regering ikke en effektiv kontrol på grundlag af korrekte forbrugsregnskaber i undersøgelsesperioden. Den indiske regering foretog desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råmaterialer, selv om dette normalt ville være nødvendigt, når der ikke fandtes en effektiv kontrolordning (grundforordningens bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3).

(30)

Denne underordning er derfor udligningsberettiget.

(31)

Da der ikke er tale om tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, er den udligningsberettigede fordel eftergivelsen af den samlede importafgift, der normalt skal betales ved import af råmaterialer. I den forbindelse skal det bemærkes, at det i grundforordningen ikke er fastsat, at kun eftergivelse af overskydende afgifter kan udlignes. Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og dens bilag I, punkt i), kan der kun foretages udligning af for store eftergivne afgiftsbeløb, hvis betingelserne i bilag II og III til grundforordningen er opfyldt. Disse betingelser var imidlertid ikke opfyldt i dette tilfælde. Hvis det konstateres, at der ikke findes en passende overvågningsprocedure, finder ovennævnte undtagelse for godtgørelsesordninger således ikke anvendelse, og i stedet gælder derfor den normale regel om, at det er de ubetalte afgiftsindtægter, der er givet afkald på, som skal udlignes, og ikke de beløb, som angiveligt er eftergivet for meget. Som det fremgår af bilag II, del II, og bilag III, del II, til grundforordningen påhviler det ikke undersøgelsesmyndigheden at beregne sådanne eftergivelser af for store beløb. Tværtimod skal den ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), kun fastslå, at der foreligger tilstrækkelige beviser for, at et verifikationssystem, der angiveligt anvendes, ikke er hensigtsmæssigt.

(32)

Subsidiebeløbet for den eksportør, der benyttede AAS, blev beregnet på grundlag af de importafgifter, som der var givet afkald på (basistold og særlig tillægstold) for de varer, der var importeret i henhold til den underordning, som blev benyttet for den pågældende vare i undersøgelsesperioden. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), blev de gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket subsidiebeløbet, når der blev fremsat berettigede krav herom. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over eksportomsætningen fra den pågældende vare i undersøgelsesperioden, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(33)

Den subsidiemargen, der blev konstateret under denne ordning for den pågældende samarbejdsvillige producent i undersøgelsesperioden, er på 0,3 %.

(34)

DEPBS-ordningen er beskrevet detaljeret i stk. 4.3 i EXIM-policy 04-09 og i kapitel 4 i HOP I 04-09.

(35)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører er berettigede til denne ordning.

(36)

En støtteberettiget eksportør kan anmode om DEPBS-kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de varer, der eksporteres under denne ordning. De indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPBS-satser for de fleste varer, herunder den pågældende vare. De fastsættes på grundlag af SION-normer under hensyntagen til det formodede indhold af importerede råmaterialer i eksportvaren og tolden på disse importerede råmaterialer, uanset om der rent faktisk er betalt importafgift eller ej.

(37)

For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal en virksomhed foretage eksport. På tidspunktet for eksporttransaktionen skal eksportøren afgive en erklæring til de indiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at eksporten finder sted i henhold til DEPBS-ordningen. For at varerne kan eksporteres, udsteder de indiske toldmyndigheder under forsendelsesproceduren et eksportforsendelsesdokument. Dette dokument viser bl.a. størrelsen af den DEPBS-kredit, der skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Eksportøren kender på dette tidspunkt størrelsen af den fordel, han vil modtage. Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, har den indiske regering ingen beføjelser med hensyn til indrømmelse af en DEPBS-kredit. Den DEPBS-sats, der benyttes til beregning af fordelen, er den sats, der var gældende på tidspunktet for eksportangivelsen.

(38)

DEPBS-kreditter er frit omsættelige og er gyldige i en periode på 12 måneder fra udstedelsesdatoen. De kan benyttes til at betale told på senere import af enhver vare, der kan indføres uden restriktioner, undtagen investeringsgoder. Varer, der er indført ved anvendelse af sådanne kreditter, kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde.

(39)

Ansøgninger om DEPBS-kreditter indgives elektronisk og kan dække en ubegrænset mængde eksporttransaktioner. Der er reelt ingen faste frister for at ansøge om DEPBS-kreditter. Det elektroniske system, der anvendes til forvaltning af DEPBS, udelukker ikke automatisk eksporttransaktioner, der foretages efter de frister, der er nævnt i kapitel 4.47 i HOP I 04-09. Som det klart fremgår af kapitel 9.3 i HOP I 04-09, kan ansøgninger, der modtages efter fristen, altid tages i betragtning mod betaling af et strafgebyr (dvs. 10 % af godtgørelsen).

(40)

En af de samarbejdsvillige eksportører hævdede, at alle de DEPBS-kreditter, som virksomheden havde opnået, var blevet anvendt til import af materialer, der blev anvendt ved fremstillingen af den pågældende vare, på trods af at virksomheden som nævnt ovenfor kunne have brugt dem til andre formål. Denne eksportør hævdede, at virksomhedens faktiske brug af DEPBS-kreditter således i denne sammenhæng kunne sidestilles med en almindelig toldtgodtgørelsesordning, og at det således kun var den overskydende toldeftergivelse, der i givet fald skulle udlignes. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a) nr. ii), og bilag I, punkt i), til grundforordningen kan overskydende toldeftergivelse kun udlignes, hvis betingelserne i bilag II og III til grundforordningen er opfyldt. Disse betingelser var ikke opfyldt i dette tilfælde, jf. betragtning 43. Dermed gælder den normale regel om, at det er de ubetalte afgiftsindtægter, der er givet afkald på, som skal udlignes, og ikke de beløb, som angiveligt er eftergivet for meget.

(41)

DEPBS tilvejebringer subsidier i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. En DEPBS-kredit er et finansielt bidrag fra Indiens regering, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den indiske regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører DEPBS-kreditten en fordel for eksportøren, fordi virksomhedens likviditet forbedres.

(42)

DEPBS er retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(43)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de råmaterialer, der faktisk er benyttet. Desuden forefindes der ingen ordning eller procedure, der skal fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. bilag I, punkt i), og bilag II og III til grundforordningen. Endelig er eksportører berettiget til DEPBS-fordelene, uanset om de overhovedet importerer råmaterialer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise, at noget råmateriale var importeret. Selv eksportører, der køber alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig berettigede til fordelene ved DEPBS.

(44)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 5 beregnedes det udligningsberettigede subsidiebeløb udtrykt ved den fordel, som det blev konstateret, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. I denne forbindelse konstateredes det, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion i henhold til denne ordning. På dette tidspunkt er det sandsynligt, at den indiske regering giver afkald på tolden, hvilket udgør et finansielt bidrag i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den indiske regering har ingen mulighed for at bestemme, om subsidiet skal indrømmes eller ej, og heller ingen mulighed for at fastsætte beløbets størrelse, når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, der bl.a. viser størrelsen af den DEPBS-kredit, som skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Ydermere bogførte de samarbejdsvillige eksporterende producenter DEPBS-kreditterne som indtægter efter periodiseringsprincippet på tidspunktet for eksporttransaktionen.

(45)

Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket kreditterne for at nå frem til subsidiebeløbet, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a). Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i den fornyede undersøgelsesperiode, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(46)

De subsidiemargener, der blev konstateret under denne ordning for de pågældende samarbejdsvillige eksporterende producenter i undersøgelsesperioden, er på 6,2 % og 5,7 %.

(47)

EPCGS-ordningen er beskrevet detaljeret i kapitel 5 i EXIM-policy 04-09 og i kapitel 5 i HOP I 04-09.

(48)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører, forhandler-eksportører »forbundet« med støttende producenter samt leverandører af tjenesteydelser.

(49)

Med forbehold af en eksportforpligtelse har virksomheder lov til at importere nye (og siden april 2003 også indtil 10 år gamle brugte) investeringsgoder til nedsat told. Med henblik herpå udsteder den indiske regering efter anmodning og betaling af et gebyr en EPCGS-licens. Indtil den 31. marts 2000 blev der anvendt en reel toldsats på 11 % (inklusive et tillæg på 10 %), mens importvarer af høj værdi var pålagt en nultold. Siden april 2000 har ordningen betydet, at der anvendes en reduceret importtoldsats på 5 % på alle investeringsgoder, der indføres under ordningen. For at opfylde eksportforpligtelsen skal de importerede investeringsgoder anvendes til at fremstille en vis mængde eksportvarer inden for en bestemt periode.

(50)

Indehaveren af EPCGS-licensen kan også købe investeringsgoderne i Indien. I så fald kan den lokale producent af investeringsgoder benytte fordelen ved toldfri import af dele, der er nødvendige til fremstilling af sådanne investeringsgoder. Alternativt kan den lokale producent gøre krav på en fordel for den anslåede eksport, for så vidt angår levering af investeringsgoder til en indehaver af en EPCGS-licens.

(51)

EPCGS tilvejebringer subsidier i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. Toldnedsættelsen er et finansielt bidrag fra Indiens regering, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som staten ellers ville have haft. Desuden medfører toldnedsættelsen en fordel for eksportørerne, fordi toldbesparelsen ved import forbedrer virksomhedernes likviditet.

(52)

Endvidere er EPCG-ordningen retligt betinget af eksportresultater, da licenser ikke kan opnås uden en eksportforpligtelse. Den anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(53)

Ordningen kan således ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Investeringsgoder er ikke omfattet af anvendelsesområdet for sådanne tilladelige ordninger (jf. grundforordningens bilag I, punkt i)), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.

(54)

Subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede investeringsgoder, fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne investeringsgoder. Efter fast praksis er det således beregnede beløb for den fornyede undersøgelsesperiode blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode, så der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Handelsrenten i Indien i den fornyede undersøgelsesperiode blev anset for velegnet til dette formål. Den langfristede handelsrente i Indien i den fornyede undersøgelsesperiode blev anset for velegnet til dette formål. I tilfælde, hvor der blev fremsat berettigede krav, blev gebyrer, som nødvendigvis påløber for at opnå subsidiet, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), fratrukket dette beløb, og resultatet heraf var subsidiebeløbet. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over eksportomsætningen i undersøgelsesperioden, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(55)

De subsidiemargener, der blev konstateret under denne ordning for de pågældende samarbejdsvillige producenter i undersøgelsesperioden, er på 0,7 % og 0,3 %.

(56)

En af de samarbejdsvillige eksportører påpegede en fejl, der navnlig vedrørte det anvendte rentebeløb, i den metode, der oprindeligt var blevet brugt ved beregningen af fordelene ved EPCGS. Denne fejl, som berørte begge de samarbejdsvillige eksportører, blev rettet.

(57)

Under denne ordning kunne eksportører opnå delvis indkomstskattefritagelse for fortjenesten ved eksportsalg. Retsgrundlaget for denne fritagelse er Section 80HHC i indkomstskatteloven af 1961.

(58)

Denne bestemmelse i loven er afskaffet fra og med ligningsåret 2005/06 (dvs. for regnskabsåret fra 1. april 2004 til 31. marts 2005), og der kunne således ikke opnås fordele under 80HHC i indkomstskatteloven af 1961 efter den 31. marts 2004. De samarbejdsvillige eksporterende producenter opnåede ikke fordele under denne ordning i undersøgelsesperioden. Da ordningen er ophørt, udlignes fordele i henhold til Section 80HHC i indkomstskatteloven af 1961 derfor ikke, jf. grundforordningens artikel 15, stk. 1.

(59)

Ordningens retsgrundlag er Section 80 I A i indkomstskatteloven af 1961. Denne bestemmelse blev indført i indkomstskatteloven ved »Finance Act of 2001« (finansloven af 2001).

(60)

Section 80 I A i indkomstskatteloven af 1961 finder anvendelse på virksomheder, der beskæftiger sig med etablering af infrastrukturanlæg, herunder produktion og distribution af energi, i alle dele af Indien.

(61)

I henhold til Section 80 I A i indkomstskatteloven af 1961 er et beløb svarende til fortjenesten af aktiviteterne i forbindelse med energifremstilling fritaget for skat i 10 på hinanden følgende år, inden for de første 15 år efter at energifremstillingsanlægget er taget i drift. Det pågældende anlæg skal være nyt og være taget i drift efter den 31. marts 2003 og før den 1. april 2010.

(62)

Beregningen af indkomstskattefradraget udgør en del af virksomhedens årlige selvangivelse og underkastes revision sammen med virksomhedens resultatopgørelse og øvrige regnskaber. Den skal være i overensstemmelse med indkomstskatteloven af 1961, dvs. at den regnskabsmæssige værdiansættelse af den producerede elektricitet skal afspejle markedsværdien. Indkomstskattemyndighederne skal kontrollere, om beregningen af indkomstskattefradraget er sket i overensstemmelse med bestemmelserne i indkomstskatteloven af 1961, og kontrollere virksomhedens reviderede regnskaber. Undersøgelsen har vist, at der er dokumentation for, at myndighederne i praksis har kontrolleret beregningen og foretaget justeringer af disse, hvor det var berettiget.

(63)

Undersøgelsen har vist, at begge de undersøgte eksporterende producenter har etableret kraftværker, som var bundet til deres grafitfremstillingsanlæg. De har derfor anmodet om et indkomstskattefradrag i henhold til bestemmelserne i indkomstskatteloven af 1961.

(64)

Fritagelsen for indkomstskat er et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 2, stk. 2, dvs. et finansielt bidrag fra den indiske regering, der har medført en fordel for de undersøgte eksportører.

(65)

Undersøgelsen har dog vist, at adgangen til ITES under Section 80 I A i indkomstskatteloven ikke er begrænset til visse virksomheder, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a). Det fremgår, at denne ordning er til rådighed for alle virksomheder på grundlag af objektive kriterier. Der er i dette tilfælde heller ikke blevet fundet andre beviser for, at ordningen er specifik.

(66)

Desuden er den bundet til en anden vare (elektricitet) end den pågældende vare, og fordele under ordningen opnås på grundlag af en aktivitet, som ikke er produktion og salg af den pågældende vare. Under disse omstændigheder konkluderes det, at de fordele, som de pågældende eksportører kan opnå under denne ordning, ikke bør udlignes.

(67)

Under »Industrial Promotion Policy of 2004« (erhvervsfremmepolitikken fra 2004) giver delstaten Madhya Pradesh (i det følgende benævnt »MP«) industrivirksomheder, der investerer i elektricitetsproduktion til bundet forbrug, afgiftsfritagelse for elektricitet.

(68)

Beskrivelsen af den afgiftsfritagelsesordning for elektricitet, som MP's regering anvender, kan findes i Section 3-B i »Electricity Duty Act of 1949« (loven af 1949 om elektricitetsafgifter).

(69)

Alle industrivirksomheder i MP's retsområde, som investerer i nye kraftværker, hvis produktion er bundet.

(70)

I henhold til en meddelelse fra MP's regering af 29. september 2004 kan virksomheder eller personer, der investerer i nye kraftværker, hvis produktion er bundet, og som har en kapacitet på over 10 KW, få en erklæring om afgiftsfritagelse fra MP's elektricitetsinspektorat. Fritagelsen gives kun til elektricitet, der produceres til eget forbrug, og kun hvis det nye kraftværk, hvis produktion er bundet, ikke erstatter et eksisterende kraftværk. Fritagelsen indrømmes for en periode på fem år.

(71)

Ved en meddelelse fra MP's regering af 5. april 2005 blev det nye kraftværk, som blev etableret af en af de samarbejdsvillige eksporterende producenter i denne undersøgelse, fritaget for elektricitetsafgift i en periode på 10 år.

(72)

Den samarbejdsvillige eksportør, som blev fritaget for elektricitetsafgift, hævdede, at EDE-ordningen ikke er specifik, men finder anvendelse på alle støtteberettigede virksomheder uden undtagelse. Ifølge denne eksportør blev den oprindelige politik, hvorunder der blev givet en fritagelsesperiode på fem år, efterfølgende revideret og udvidet til 10 år af regeringen i Madhya Pradesh. Hverken den samarbejdsvillige eksportør eller den indiske regering forelagde dog nogen offentliggjort meddelelse om en sådan ændring af politikken i deres besvarelser.

(73)

Denne ordning er et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. Den udgør et finansielt bidrag fra MP's regering, da denne begunstigelsesordning reducerer statsindtægter, der ellers ville være opnået. Desuden medfører den en fordel for den begunstigede virksomhed.

(74)

Selv om erhvervsfremmepolitikken fra 2004 og meddelelsen fra MP's regering af 29. september 2004 indeholder bestemmelser om en fritagelsesperiode på fem år blev den pågældende eksporterende producent indrømmet en fritagelsesperiode på 10 år. Det fremgår således, at denne begunstigelsesordning ikke ydes på grundlag af kriterier og vilkår, der er klart fastsat i love, regler eller andre officielle dokumenter.

(75)

Fordelen for den eksporterende producent er beregnet på grundlag af størrelsen af den elektricitetsafgift, der normalt skulle erlægges i den fornyede undersøgelsesperiode, men som ikke betaltes i henhold til denne ordning. Subsidiebeløbet er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over det samlede salg i den fornyede undersøgelsesperiode, da subsidiet vedrørte alt hjemmemarkeds- og eksportsalg og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(76)

Der fremkom således en subsidiemargen på 0,7 % for en virksomhed, der opnåede fordele i henhold til ordningen for fritagelse for elektricitetsafgift.

(77)

Der mindes om, at det i forordning (EF) nr. 1628/2004 blev konstateret, at det udligningsberettigede subsidiebeløb var på henholdsvis 15,7 % og 7 % udtrykt som værdi for de to eksporterende producenter, der samarbejdede i forbindelse med denne delvise interimsundersøgelse.

(78)

Under denne delvise interimsundersøgelse blev der konstateret følgende udligningsberettigede subsidiebeløb udtrykt som værdi:

(79)

Det kan konstateres, at subsidieringsniveauet for de samarbejdsvillige producenter har ændret sig, jf. bestemmelserne i antisubsidiegrundforordningens artikel 19 og de årsager til denne delvise interimsundersøgelse, der fremgår af punkt 3 i indledningsmeddelelsen, og den udligningstold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1628/2004, skal derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(80)

Den udligningsberettigede told, der er genstand for undersøgelsen, er resultat af en antisubsidie- og en antidumpingundersøgelse, der blev gennemført samtidigt (i det følgende benævnt »de oprindelige undersøgelser«). I henhold til grundforordningens artikel 24, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (5), blev den antidumpingtold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1629/2004, justeret i det omfang, at subsidiebeløbene og dumpingmargenerne havde baggrund i samme forhold.

(81)

De subsidieordninger, der blev undersøgt og fundet udligningsberettigede i forbindelse med denne fornyede undersøgelsesprocedure, var — med undtagelse af EDE — eksportsubsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(82)

Antidumpingtolden bør derfor justeres igen, således at den afspejler de nye subsidieringsniveauer, der blev konstateret i forbindelse med denne undersøgelse, for så vidt angår eksportsubsidierne. Desuden bør udligningstolden ikke være højere end den skadestærskel, der blev konstateret i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 15, stk. 1. Som i forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev restsubsidiemargenen fastsat til niveauet for virksomheden med den højeste individuelle margen, da graden af samarbejdsvilje var høj (100 %).

(83)

Udlignings- og antidumpingtolden bør derfor justeres som anført nedenfor:

(84)

En af de samarbejdsvillige eksportører hævdede, at antidumpingtolden ikke burde ændres, da denne delvise interimsundersøgelse var begrænset til at vedrøre subsidieringsniveauet.

(85)

I den forbindelse skal der mindes om, at det af denne undersøgelses indledningsmeddelelse fremgik, at »for virksomheder, der er underlagt både antidumping- og udligningsforanstaltninger, kan antidumpingforanstaltningen blive justeret i overensstemmelse med en eventuel ændring i udligningsforanstaltningen«. Ændringen af antidumpingtolden er ikke en følge af nye resultater vedrørende dumpingniveauet, men en automatisk følge af, at de oprindelige dumpingmargener var blevet ændret for at afspejle niveauet for de konstaterede eksportsubsidier, og disse er nu blevet revideret.

(86)

De virksomhedsspecifikke udligningstoldsatser i denne forordning er udtryk for den situation, der blev konstateret under den delvise fornyede undersøgelse. De finder derfor udelukkende anvendelse ved import af den pågældende vare, der er fremstillet af disse virksomheder. Varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder virksomheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(87)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle udligningstoldsatser (f.eks. efter ændring i den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (6) sammen med alle relevante oplysninger, navnlig om ændringer i virksomhedens aktiviteter vedrørende produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Efter konsultation af det rådgivende udvalg bemyndiges Kommissionen til om nødvendigt at ændre forordningen i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over virksomheder, som er omfattet af individuelle toldsatser —

30.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 350/35

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 20. oktober 2007 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende import til Fællesskabet af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«) (2). Den 4. juli 2008 indførte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 642/2008 (3) (i det følgende benævnt »forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter med oprindelse i Kina.

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage indgivet den 6. september 2007 af den spanske nationale føderation af sammenslutninger for forarbejdningsindustrien for frugt- og grøntsager (FNACV) (i det følgende benævnt »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for 100 % af EF-produktionen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.). Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med den pågældende vare, og at der som følge heraf forvoldtes væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Som omhandlet i betragtning 12 i forordningen om midlertidig told omfattede dumping- og skadesundersøgelsen perioden fra den 1. oktober 2006 til den 30. september 2007 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2002 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(4)

Den 9. november 2007 gjorde Kommissionen importen af samme vare med oprindelse i Kina til genstand for registrering, jf. forordning (EF) nr. 1295/2007 (4).

(5)

Der mindes om, at samme vare var omfattet af beskyttelsesforanstaltninger indtil den 8. november 2007. Kommissionen indførte midlertidige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) ved forordning (EF) nr. 1964/2003 (5). De endelige beskyttelsesforanstaltninger blev vedtaget ved forordning (EF) nr. 658/2004 (i det følgende benævnt »beskyttelsesforordningen«) (6). Både de midlertidige og de endelige beskyttelsesforanstaltninger bestod af et toldkontingent, dvs. at tolden først skulle betales, når mængden af toldfri import var opbrugt.

(6)

Efter indførelsen af en midlertidig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina indsendte en række berørte parter skriftlige bemærkninger. Parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt.

(7)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Kommissionen fuldendte navnlig sin undersøgelse vedrørende Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet:

(8)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at anbefale indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina og endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(9)

Nogle af importørerne foreslog et møde mellem alle berørte parter i henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 6; dette blev dog afslået af en af importørerne.

(10)

De berørte parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning.

(11)

To ikke forretningsmæssigt forbundne EF-importører fremførte, at visse typer mandariner burde udelukkes fra varedækningen for den pågældende vare enten på grund af deres sødmeniveau eller deres emballering i forbindelse med eksport. Det skal bemærkes, at disse påstande ikke var ledsaget af nogen verificerbare oplysninger og data, der kunne dokumentere, at disse typer mandariner har egenskaber, der adskiller dem fra den pågældende vare. Det bemærkes også, at forskelle i emballering ikke kan betragtes som et kritisk element i forhold til varedækningen for den pågældende vare, især da emballeringsformatet allerede er taget i betragtning ved definitionen af den pågældende vare, jf. artikel 16 i forordningen om midlertidig told. Disse påstande afvises derfor.

(12)

To ikke forretningsmæssigt forbundne EF-importører bestred, at de kinesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, repræsenterede 60 % af den samlede eksport til Fællesskabet. De var dog ikke i stand til at forelægge verificerbare oplysninger, der kunne drage rigtigheden af de oplysninger, som de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, havde afgivet, og som stort set blev bekræftet i løbet af undersøgelsens videre forløb, i tvivl. Påstanden afvises derfor.

(13)

Tre samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter fremførte, at deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder var eksporterende producenter af den pågældende vare og derfor burde opføres i bilaget med samarbejdsvillige eksporterende producenter. Disse påstande blev fundet berettigede, og det blev besluttet, at det pågældende bilag revideres i overensstemmelse hermed. En ikke forretningsmæssigt forbunden EF-importør fremførte, at eksport til Fællesskabet gennem forhandlere automatisk burde være begunstiget ved de samme foranstaltninger som dem, der finder anvendelse på kinesiske eksporterende producenter. I denne forbindelse skal det bemærkes, at antidumpingforanstaltningerne indføres for varer, der er fremstillet af eksporterende producenter i det land, der er omfattet af undersøgelsen, og som eksporteres til Fællesskabet (uanset hvilken virksomhed der forhandler dem), og ikke for erhvervsvirksomheder, der kun beskæftiger sig med handelsaktiviteter. Påstanden blev derfor afvist.

(14)

Efter at der var indført midlertidige foranstaltninger, indkom der ingen kommentarer fra den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent med hensyn til konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling. Da der ikke er fremsat relevante bemærkninger hertil, bekræftes betragtning 29-33 i forordningen om midlertidig told.

(15)

Da der ikke er fremsat relevante bemærkninger hertil, bekræftes betragtning 34-37 om individuel behandling i forordningen om midlertidig told.

(16)

Den normale værdi blev som bekendt fastsat på grundlag af de oplysninger, EF-erhvervsgrenen havde indgivet. Disse oplysninger blev efterprøvet ved kontrolbesøg hos de samarbejdsvillige EF-producenter.

(17)

Efter at der var indført midlertidige foranstaltninger, betvivlede alle de tre kinesiske samarbejdsvillige eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, og to ikke forretningsmæssigt forbundne EF-importører anvendelsen af EF-erhvervsgrenens priser til beregning af den normale værdi. Det fremførtes, at den normale værdi burde have været beregnet på basis af produktionsomkostningerne i Kina under hensyntagen til relevante justeringer begrundet i forskelligheder mellem fællesskabsmarkedet og det kinesiske marked. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at anvendelsen af oplysninger fra et ikke-markedsøkonomisk land — herunder især fra virksomheder, som ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling — ville være i strid med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Påstanden afvises derfor. Det fremførtes også, at oplysninger om priser fra alle andre importlande eller andre relevante offentliggjorte oplysninger kunne have været anvendt som en rimelig løsning i betragtning af det manglende samarbejde med et referenceland. Imidlertid ville sådanne generelle oplysninger i modsætning til de oplysninger, Kommissionen anvendte, ikke kunne verificeres og krydskontrolleres med hensyn til korrekthed, jf. bestemmelserne i grundforordningens artikel 6, stk. 8. Påstanden afvises derfor. Der blev ikke fremsat andre påstande, der kunne rejse tvivl om den omstændighed, at den af Kommissionen anvendte metode er i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), og især den omstændighed, at den i den foreliggende sag er det eneste resterende rimelige grundlag for beregning af den normale værdi.

(18)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 38-45 i forordningen om midlertidig told.

(19)

Efter at der var indført midlertidige foranstaltninger, hævdede en kinesisk samarbejdsvillig eksporterende producent, at virksomhedens eksportpriser burde justeres for visse omkostningselementer (herunder især skibstransport). I denne forbindelse skal det bemærkes, at dette spørgsmål blev taget op under kontrolbesøget, både med hensyn til denne virksomhed og de andre virksomheder, der indgik i stikprøven. Ved denne lejlighed afgav hver virksomhed oplysninger vedrørende de pågældende omkostninger. Det beløb, virksomheden påberåber sig nu, er betydeligt højere end det oprindeligt oplyste. Det skal bemærkes, at dette nye krav ganske enkelt er baseret på en erklæring fra en speditør og ikke hidrører fra oplysninger vedrørende en faktisk gennemført transaktion. Ingen af de andre eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, betvivlede de anvendte tal i forbindelse med skibstransport. Desuden kan denne påstand på grund af den sene fremlæggelse ikke verificeres. Især vedrører den krævede justering ikke oplysninger, der allerede findes i sagens akter. På baggrund af denne påstand har Kommissionen dog kontrolleret oplysningerne vedrørende de pågældende udgifter i lyset af deres betydning for de af virksomheden oplyste transaktioner vedrørende eksport til Fællesskabet. På denne baggrund kom Kommissionen til den konklusion, at det var mere hensigtsmæssigt at anvende gennemsnittet af de ved kontrolbesøget verificerede fragtomkostninger for alle de kinesiske virksomheder, der indgik i stikprøven. Virksomhedens eksportpris blev justeret i overensstemmelse hermed.

(20)

En anden kinesisk samarbejdsvillig eksporterende producent, der indgik i stikprøven, påpegede to regnefejl i beregningen af virksomhedens eksportpris i relation til de eksportoplysninger, virksomheden havde afgivet. Påstanden blev anset for berettiget og producentens relevante eksportpris blev justeret i overensstemmelse hermed.

(21)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger i denne forbindelse bekræftes betragtning 46 i forordningen om midlertidig told.

(22)

Da der ikke er fremsat bemærkninger hertil, bekræftes betragtning 47 og 48 i forordningen om midlertidig told.

(23)

I lyset af ovenstående fastsættes de endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, til følgende:

Alle andre virksomheder: 139,4 %.

(24)

Da der ikke er fremsat underbyggede påstande vedrørende dette, bekræftes resultaterne som anført i betragtning 52-54 i forordningen om midlertidig told.

(25)

En af de eksporterende parter fremførte, at der er uoverensstemmelse mellem forbruget i henhold til forordning nr. 658/2004 (beskyttelsesforordningen) og det i forordningen om midlertidig told fastslåede forbrug. Det understreges, at forskellene i forbrugets størrelse grundlæggende kunne tilskrives en anden varedækning i den nuværende undersøgelse, og at antallet af medlemsstater var forskelligt i disse to undersøgelser. Ingen yderligere, underbyggede oplysninger indkom i denne henseende. Konklusionerne i betragtning 55-57 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor. Samtidig bekræftes de efterfølgende dele af undersøgelsen, der vedrører forbruget, i denne henseende.

(26)

Hvad angår markedsandele, gjorde visse berørte parter indsigelse mod de oplysninger, Kommissionen fremlægger i betragtning 58, idet disse indebærer en stigende markedsandel for dumpingimporten. De hævdede, at markedsandelen for importen fra Kina i modsætning til Kommissionens resultater var faldet. Vurderingen af importen fra Kina i mængde og markedsandele blev verificeret. Som anført i betragtning 58 i forordningen om midlertidig told faldt markedsandelen for importen fra Kina kun ét enkelt år. I resten af den undersøgte periode forblev markedsandelen for importen fra Kina konsekvent høj. Derfor bekræftes de resultater, der fremlægges i forordningen om midlertidig told.

(27)

Visse parter fremførte, at også importmængderne efter undersøgelsesperioden burde undersøges med henblik på at fastslå, om importen fra Kina er stigende. Det bør noteres, at tendenserne for importen fra Kina blev vurderet for perioden 2002/2003 til 2006/2007, og at der i denne periode kunne konstateres en klar stigning. I overensstemmelse med grundforordningens bestemmelser tages begivenheder indtruffet efter undersøgelsesperioden ikke i betragtning, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Under alle omstændigheder blev størrelsen af importen efter undersøgelsesperioden som anført i betragtning 48 undersøgt, og det konstateredes, at dens omfang var betragteligt.

(28)

Tre samarbejdsvillige eksporterende producenter gjorde indsigelse mod Kommissionens resultater vedrørende prisunderbud. Den ene bestred anvendeligheden af den metode, der anvendtes til beregning af underbud og anmodede om en justering på baggrund af de omkostninger, der bæres af forhandlere i forbindelse med deres indirekte salg. I berettigede tilfælde blev de pågældende beregninger tilpasset. Af den reviderede sammenligning fremgik det, at de pågældende importerede varer i undersøgelsesperioden blev solgt i Fællesskabet til priser, der lå 18,4 % til 35,2 % under EF-erhvervsgrenens priser ud fra oplysningerne fra de samarbejdsvillige, stikprøveudvalgte eksporterende producenter.

(29)

To importører og importørsammenslutningen bestred varigheden af konserveringssæsonen i henhold til betragtning 79 i forordningen om midlertidig told. De hævdede, at konserveringssæsonen i Spanien kun varer tre måneder og ikke fire til fem måneder som angivet i forordningen om midlertidig told. Denne påstand er imidlertid knyttet til den afgrøde (af variabel karakter) og den kvantitet, der produceres, og den har under alle omstændigheder ingen indvirkning på skadesfaktorerne, således som de analyseres af Kommissionen.

(30)

Da der ikke er fremsat andre underbyggede oplysninger eller påstande vedrørende EF-erhvervsgrenens situation, bekræftes betragtning 63-86 i forordningen om midlertidig told.

(31)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told hævdede en række importører og nogle eksporterende producenter under henvisning til betragtning 83-86 i forordningen om midlertidig told, at de oplysninger, Kommissionen havde anvendt til bestemmelse af skadestærsklen, hverken var korrekte eller objektivt vurderet. De hævdede, at næsten alle skaderelaterede indikatorer udviste positive tendenser, og at der derfor ikke findes beviser for skade.

(32)

Hertil skal det bemærkes, at selv om nogle indikatorer udviser små forbedringer, må situationen for EF-erhvervsgrenen vurderes i sin helhed og under hensyntagen til den omstændighed, at der var blevet anvendt beskyttelsesforanstaltninger indtil udgangen af undersøgelsesperioden. Dette er nærmere beskrevet i betragtning 51-86 i forordningen om midlertidig told. Den omfattende omstruktureringsproces, som disse foranstaltninger tillod, resulterede i en storstilet reducering af produktion og kapacitet, som under normale omstændigheder ville have medført en betragtelig forbedring af EF-producenternes samlede situation, herunder produktion, kapacitetsudnyttelse, salg og pris-/omkostningsdifferentiering. I stedet er mængdeindikatorerne forblevet svage, lagrene er forøget væsentligt, og de finansielle indikatorer har fortsat været negative — i nogle tilfælde er de endda forværret.

(33)

På denne baggrund konkluderes det, at konklusionerne vedrørende den materielle skade, der er påført EF-erhvervsgrenen, som anført i forordningen om midlertidig told, ikke er ændret. Da der ikke er fremlagt yderligere underbyggede oplysninger og argumenter vedrørende dette, bekræftes disse konklusioner derfor endeligt.

(34)

Nogle parter hævdede, at mængden af kinesisk import havde været stabil siden 1982 og derfor ikke kunne have forvoldt skade således som beskrevet i forordningen om midlertidig told (jf. betragtning 58). Som beskrevet i betragtning 26 er importen fra Kina steget kraftigt i den pågældende periode til skade for EF-erhvervsgrenens markedsandel. Desuden henvises der i denne påstand til importtendenser, der overstiger den pågældende periodes, og påstanden må derfor afvises.

(35)

Som anført ovenfor i betragtning 28 bekræftes det endeligt, at priserne på importen fra de kinesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, i undersøgelsesperioden underbød EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser med 18,4 % til 35,2 %. Justeringen af prisunderbudsmargenen ændrer ikke på konklusionerne om dumpingimportens følgevirkninger i betragtning 100 og 101 i forordningen om midlertidig told.

(36)

Efter indførelsen af den midlertidige told påpegede nogle importører endvidere vekselkursens negative indflydelse på prisniveauet. Vekselkursen er efter deres mening den vigtigste skadevoldende faktor. Kommissionens vurdering refererer imidlertid kun til forskelle mellem prisniveauer, og der findes intet krav om en analyse af de faktorer, der påvirker prisniveauet. På denne baggrund kunne det konstateres, at der findes en klar årsagssammenhæng mellem det høje dumpingniveau og den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen er påført, og at betragtning 95 i forordning om midlertidig told derfor kan bekræftes.

(37)

Nogle berørte parter fremførte, at skaden ikke skyldes dumpingimport, men det knappe udbud af frisk frugt, som udgør råmaterialet for dåsemandariner.

(38)

Officielle tal fra det spanske landbrugsministerium bekræfter imidlertid, at de mængder, der var til rådighed for konserveringsindustrien, var mere end tilstrækkelige til at dække de spanske producenters produktionskapacitet.

(39)

I en vis udstrækning konkurrerer producenterne med markedet for friskvarer til konsum om den friske frugt. Denne konkurrence bryder imidlertid ikke årsagssammenhængen. En klar og væsentlig årsag til EF-erhvervsgrenens relativt lave produktion, salgs- og markedsandel er snarere det massive importpres fra Kina til meget lave priser. I denne situation og i betragtning af at markedsprisen afgøres af en import, som udgør mere end 70 % af markedet, og som underbyder og trykker priserne, ville det være uøkonomisk at producere mere uden rimelige forventninger om at kunne afsætte produkterne til priser, der muliggør normale fortjenester. Derfor kunne den spanske industri rimeligt nemt producere betragteligt større mængder, hvis markedsprisen ikke havde tynget deres økonomiske resultater.

(40)

En anden omstændighed, der bekræfter denne analyse, er den vedvarende eksistens af betragtelige lagre hos EF-producenterne, hvilket understreger, at den skadevoldende situation for EF-erhvervsgrenen ikke skyldes utilstrækkelig produktion, men at produktionen ikke kan sælges på grund af den kinesiske import.

(41)

Da råmaterialet er et landbrugsprodukt, er det underkastet sæsonmæssige udsving. Ikke desto mindre har Kommissionen i den undersøgte femårsperiode, som omfattede høstperioder med lave såvel som høje priser, observeret, at skade (i form af finansielle tab) opstår uafhængigt af disse fluktuationer, og derfor er der ikke nogen direkte korrelation mellem EF-erhvervsgreens økonomiske resultater og disse sæsonmæssige udsving.

(42)

Visse parter har hævdet, at de kinesiske varer var af højere kvalitet end EF-erhvervsgrenens. Imidlertid er eventuelle prisforskelle som følge heraf ikke tilstrækkeligt dokumenterede, og der er ikke belæg for påstanden om, at forbrugerne foretrækker kinesiske varer i en udstrækning, der kan forårsage en forværring af situationen for EF-erhvervsgrenen. Under alle omstændigheder ville sådanne prisforskelle være til de kinesiske varers fordel og føre til større prisunderbud. Da der ikke er fremlagt væsentlige nye oplysninger eller argumenter, bekræftes betragtning 99 i forordningen om midlertidig told.

(43)

Nogle parter fremførte, at nogle producenters ekstraordinære omkostningsstigninger var grunden til skaden. Disse påstande var ikke tilstrækkeligt dokumenterede. Kommissionens undersøgelse afdækkede ikke sådanne begivenheder, der kunne ændre vurderingen af årsagssammenhængen eller påvirke beregningen af skadeafhjælpningsniveauet.

(44)

Nogle parter fremførte kommentarer vedrørende de stigende produktionsomkostninger og EF-erhvervsgrenens manglende evne til at reducere dem. Visse omkostninger (f.eks. energi) er steget, men deres betydning er ikke tilstrækkeligt stor til at bryde årsagssammenhængen i en situation, hvor et betragteligt antal dumpede kinesiske eksportvarer presser salget og produktionen (hvorved EF-erhvervsgrenens enhedsomkostninger stiger), og EF-erhvervsgrenens priser derved bliver udsat for pres og sænkes.

(45)

Det fremførtes, at EF-støtteordninger forårsagede en kunstig vækst i EF’s fremstillingssektor og derefter fremmede et reduceret råmaterialeudbud for den pågældende vares vedkommende. Denne påstand var af almen karakter og var ikke tilstrækkeligt underbygget. Under alle omstændigheder blev de pågældende ordninger ændret i 1996, hvor støtten tilfaldt landmændene i stedet for producenterne af den pågældende vare. Kommissionens undersøgelse har ikke afdækket nogen restvirkninger i løbet af undersøgelsesperioden, som har kunnet bryde årsagssammenhængen. Vedrørende udbud henvises der til betragtning 40 og 41 ovenfor.

(46)

Da der ikke er fremlagt yderligere nye og underbyggede oplysninger eller argumenter på dette område, bekræftes betragtning 87-101 i forordningen om midlertidig told.

(47)

På denne baggrund bekræftes den foreløbige konklusion om, at der findes årsagssammenhæng mellem den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, og den dumpingimport fra kinesisk side, som er blevet konstateret.

(48)

Fra den 9. november 2007 blev importen fra Kina i medfør af Kommissionens forordning (EF) nr. 1295/2007 af 5. november 2007 om indførelse af registrering af importen af visse tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»registreringsforordningen«) (7), underlagt registrering. Dette skete med henblik på indførelsen af eventuelle antidumpingafgifter med tilbagevirkende kraft. I konsekvens heraf og undtagelsesvist er også udviklingen efter undersøgelsesperioden undersøgt. Eurostats data bekræfter, at importen fra Kina fortsat er betydelig, og dette støttes af visse importører. Importmængden for de seneste ti måneder efter undersøgelsesperioden nåede et niveau på 74 000 ton ved stabile, lave priser.

(49)

En række parter kommenterede det lave spanske produktionsniveau, som de mente var utilstrækkeligt til at forsyne fællesskabsmarkedet. Det er korrekt, at EF-erhvervsgrenen i den nuværende situation ikke forsyner hele markedet i EU, men det bør noteres, at denne omstændighed er forbundet med virkningerne af den skadevoldende import som beskrevet ovenfor. Under alle omstændigheder er det ikke formålet med foranstaltningerne at lukke fællesskabsmarkedet for kinesisk import, men at fjerne virkningerne af skadevoldende dumping. I betragtning af at der bl.a. eksisterer to forsyningskilder for disse varer, finder Kommissionen, at kinesiske varer selv i tilfælde af, at der indføres endelige foranstaltninger, stadig vil spille en betragtelig rolle i Fællesskabet.

(50)

En importørsammenslutning hævdede, at antidumpingforanstaltninger uden kvantitative begrænsninger ikke ville beskytte den spanske industri, men automatisk udløse ulovlige handelsaktiviteter. Dette er et argument, der snarere påpeger behovet for institutioner, der kan varetage et behørigt tilsyn med foranstaltningernes håndhævelse, end det er et argument imod de fordele, EF-producenterne kunne have af foranstaltninger.

(51)

En anden importør hævdede, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke ville forbedre situationen for de spanske producenter på grund af eksistensen af store lagre opbygget af EU’s importører, som med disse lagre ville være i stand til at tilfredsstille efterspørgslen på markedet i den nærmeste fremtid. Lagrenes størrelse og tilstedeværelsen af fænomenet oplagring bekræftedes af en anden importør. Disse kommentarer bekræfter Kommissionens analyse i forordningen om midlertidig told og i nærværende forordning. Det bør imidlertid erindres, at foranstaltningerne skal lempe virkningerne af fem års skadevoldende dumping og ikke kun af ét års dumping.

(52)

Da ingen af parterne har fremlagt nye og underbyggede oplysninger eller argumenter i denne henseende, bekræftes konklusionerne i betragtning 103-106 og 115 i forordningen om midlertidig told om EF-erhvervsgrenens interesser.

(53)

Nogle samarbejdsvillige importører udtrykte almen interesse for opretholdelse af to forsyningskilder for den pågældende vare — Spanien og Kina — for at kunne opretholde forsyningssikkerheden til konkurrencedygtige priser.

(54)

Ikke desto mindre ville størstedelen af importørerne i tilfælde af endelige foranstaltninger foretrække foranstaltninger, der også indeholder kvantitative elementer. Kommissionen finder som forklaret i betragtning 68 ikke dette tilstrækkeligt.

(55)

Data fra de samarbejdsvillige importører, der indgik i stikprøven, blev kontrolleret; de bekræftede, at sektoren for dåsemandariner repræsenterer mindre end 6 % af den samlede omsætning, og at importørerne i gennemsnit opnåede en rentabilitet på over 10 % i løbet af både undersøgelsesperioden og perioden 2004-2008.

(56)

Ovenstående understreger, at foranstaltningernes potentielle virkninger for importører/forhandlere alt i alt ikke vil være ude af proportion med deres positive virkninger.

(57)

En bruger, der repræsenterede mindre end 1 % af forbruget, fremsatte generelle kommentarer vedrørende det reducerede udbud af mandariner i EU og de kinesiske varers overlegne kvalitet. Han blev opfordret til yderligere samarbejde og indlevering af individuelle oplysninger, men afslog og ønskede ikke at underbygge sine påstande. En anden forhandler, som var medlem af importørernes hovedsammenslutning var generelt imod en prisforhøjelse. Der er ikke fremsat andre bemærkninger vedrørende brugernes/forhandlernes interesser i løbet af undersøgelsen. I denne situation, og da der ikke er fremsat underbyggede bemærkninger fra importørernes/forhandlernes side, bekræftes konklusionerne i betragtning 109-112 i forordningen om midlertidig told.

(58)

I modsætning til hvad en importør hævdede, blev forbrugernes interesser taget i betragtning i den midlertidige fase. Kommissionens resultater blev skitseret i betragtning 113 og 114 i forordningen om midlertidig told. Andre parter anførte, at virkningerne for forbrugerne ville være betragtelige. Der blev ikke fremsat andre påstande, der kunne rejse tvivl om konklusionerne i ovennævnte betragtninger. Selv om told skulle føre til stigende forbrugerpriser, har ingen part bestredet den omstændighed, at denne vare udgør en meget lille del af husholdningernes madudgifter. Da der ikke foreligger bemærkninger fra forbrugerne eller er indkommet nye væsentlige oplysninger, bekræftes disse konklusioner.

(59)

Ovenstående supplerende analyse af de berørte interesser har ikke ændret de foreløbige konklusioner i denne henseende. Data fra de samarbejdsvillige importører, der indgik i stikprøven, blev verificeret; de bekræftede, at sektoren for dåsemandariner repræsenterer mindre end 6 % af deres samlede omsætning, og at importørerne i gennemsnit opnåede et tilfredsstillende resultat både i undersøgelsesperioden og i perioden 2004-2008, samt at konsekvenserne af foranstaltningerne for importørerne vil være minimale. Det er også fastslået, at de finansielle virkninger for den endelige bruger vil være ubetydelige, i betragtning af at der købes marginale mængder pr. forbruger i forbrugerlandene. Derfor anses konklusionerne om Fællesskabets interesser i forordningen om midlertidig told for at være uændrede. Da der ikke er fremsat andre kommentarer, bekræftes disse konklusioner i forordningen om midlertidig told derfor endeligt.

(60)

En importør hævdede, at fortjenstmargenen på 6,8 %, som anvendtes som reference i den midlertidige fase, er sat for højt. I denne henseende bør det bemærkes, at dette niveau anvendtes og i forbindelse med beskyttelsesforanstaltningerne blev accepteret som EF-erhvervsgrenens faktiske indtægter i perioden 1998/99-2001/02. Den afspejler EF-producenternes fortjeneste i en normal handelssituation før den stigning i importen, der påførte erhvervsgrenen skade. Argumentet afvises derfor.

(61)

EF-producenterne hævdede, at den midlertidige told ikke tog hensyn til den specielle situation, markedet for konserverede mandariner befandt sig i, hvor produktionen er koncentreret i kun ét land, og størstedelen af salget og importen er koncentreret i et andet europæisk land. Dette ville have krævet, at de endelige beregninger tog hensyn til transportudgifterne fra producentlandet til forbrugerlandet. Påstanden blev anset for berettiget, og beregningerne tilpasset i overensstemmelse med koncentrationen af salget i de relevante områder i Fællesskabet.

(62)

En part fremsatte kommentarer vedrørende beregningen af underbud. Hvor det var berettiget, blev justeringerne foretaget på det endelige stadie.

(63)

De resulterende skadestærskler, der i relevante tilfælde tager hensyn til anmodninger fra berørte parter, når dette er berettiget, udtrykt procent af den samlede cif-importværdi for hver enkelt kinesisk eksportør, der indgik i stikprøven, var mindre end de konstaterede dumpingmargener:

Alle andre virksomheder: 100,1 %.

(64)

Som nævnt i betragtning 4 gjorde Kommissionen den 9. november 2007 import af samme vare med oprindelse i Kina til genstand for registrering efter anmodning fra EF-erhvervsgrenen. Denne anmodning er trukket tilbage, og spørgsmålet er derfor ikke undersøgt yderligere.

(65)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade og Fællesskabets interesser og i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen bør der indføres endelig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I det foreliggende tilfælde bør toldsatsen derfor fastsættes på samme niveau som den konstaterede skadestærskel

(66)

På basis af ovenstående og i overensstemmelse med det rettelsesblad, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende L 258 (8), bør den endelige told fastsættes til følgende:

Alle andre virksomheder: 531,2 EUR/ton.

(67)

En række parter anmodede om foranstaltninger, der kombinerede elementerne pris og kvantitet, således at der i forbindelse med indledende importmængder skulle betales ingen eller reduceret told. I visse tilfælde var dette knyttet til et licenssystem.

(68)

Denne mulighed blev diskuteret, men forkastet især af følgende grunde. Antidumpingtold indføres, fordi eksportprisen er lavere end den normale værdi. De mængder, der forventes eksporteret til Fællesskabet er relevante for analysen af, hvorvidt dumpingimporten forvolder skade. Imidlertid er disse mængder normalt irrelevante for den toldsats, der bør indføres. Hvis dumpingimport forårsager skade, kan der med andre ord kompenseres for dumpingen ved en told, der finder anvendelse på den første sending, der importeres efter toldens ikrafttrædelse. I det omfang, det konstateres at være i Fællesskabets interesse, at varer i en bestemt periode importeres uden anvendelse af antidumpingtold, hjemler artikel 11, stk. 4, i grundforordningen under visse omstændigheder ophævelse.

(69)

Nogle parter har hævdet, at enhver form for foranstaltninger uden kvantitative restriktioner vil føre til toldunddragelse. De refererede igen til oplagringen i perioden efter udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004. Kommissionens undersøgelse har bekræftet, at dette var et klart forsøg på toldunddragelse. På baggrund af disse bemærkninger og af de forhold, der er beskrevet i forordningen om midlertidig told i betragtning 123 og 125 vil Kommissionen overvåge udviklingen for at kunne træffe de nødvendige foranstaltninger til behørig håndhævelse af foranstaltningerne.

(70)

Andre parter har fremført, at foranstaltningerne bør udelukke mængder, der allerede er omfattet af eksisterende salgskontrakter. Dette vil i praksis være ensbetydende med toldfritagelse, hvilket ville underminere den afhjælpende virkning af foranstaltningerne, og dette forslag må derfor afvises. Der henvises også til betragtning 51 og 52 ovenfor.

(71)

Ved forordningen om midlertidig told indførtes der en antidumpingtold i form af en særlig told for hver virksomhed som følge af anvendelsen af skadesmargenen på eksportpriserne, som blev benyttet ved beregningen af dumping i undersøgelsesperioden. Denne metode kan også godkendes i forbindelse med de endelige foranstaltninger.

(72)

På et sent tidspunkt i løbet af undersøgelsen afgav adskillige af de eksporterende producenter i Kina pristilsagn. Disse tilsagn blev ikke vurderet som acceptable i betragtning af den betydelige prisvolatilitet for denne vare, risikoen for toldunddragelse og -omgåelse for denne vares vedkommende (jf. betragtning 124 og 125 i forordningen om midlertidig told) og den omstændighed, at der ikke var nogen garantier fra de kinesiske myndigheders side, som kunne muliggøre behørigt tilsyn med virksomheder, der ikke var indrømmet markedsøkonomisk status.

(73)

I betragtning af størrelsen af de dumpingmargener, der er konstateret, og af den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet sikkerhed for i form af den midlertidige antidumpingtold, der indførtes ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den midlertidige told. For de eksporterende producenter, for hvilke det gælder, at den endelige told er lidt højere end den midlertidige told, bør der i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 3, stilles sikkerhed i det i forordningen om midlertidig told fastlagte omfang —

30.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 350/46

(1)

Reglerne for beregning af de gebyrer og afgifter, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 593/2007 af 31. maj 2007 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs gebyrer og afgifter (2), bør regelmæssigt tages op til revision for at sikre, at størrelsen af de gebyrer og afgifter, ansøgeren skal betale, afspejler, hvor kompliceret den opgave, agenturet skal udføre, er, og hvor stor en faktisk arbejdsbyrde den repræsenterer. Fremtidige ændringer af denne forordning vil finjustere disse regler, også på grundlag af de data, der vil blive tilgængelige inden for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (i det følgende kaldet »agenturet«) efter gennemførelsen af dets virksomhedssystem (ERP).

(2)

Aftaler som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008 bør danne grundlag for vurderingen af den faktiske arbejdsbyrde i forbindelse med certificeringen af tredjelandes produkter. I princippet er proceduren for agenturets validering af certifikater udstedt af et tredjeland, med hvilket Fællesskabet har en relevant aftale, beskrevet i disse aftaler og bør resultere i en anden arbejdsbyrde end den procedure, der kræves i forbindelse med agenturets certificeringsaktiviteter.

(3)

Det bør sikres, at agenturets samlede udgifter til certificeringsopgaverne balancerer med dets samlede indtægter fra gebyrer og afgifter, samtidig med at reglerne for beregning af gebyrerne og afgifterne forbliver effektive og retfærdige over for alle ansøgere. Dette gælder også beregningen af rejseudgifter uden for medlemsstaternes territorium. Den nuværende formel skal justeres for at sikre, at den udelukkende vedrører de direkte omkostninger i forbindelse med disse rejser.

(4)

Erfaringerne med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 593/2007 har vist, at det er nødvendigt at præcisere, hvornår agenturet kan fakturere det skyldige gebyr, og fastsætte metoden til at beregne det beløb, der skal tilbagebetales i tilfælde af, at en certificeringsopgave afbrydes. Lignende regler bør fastsættes i tilfælde af, at der gives afkald på et certifikat, eller et certifikat suspenderes.

(5)

Af tekniske årsager bør der indsættes ændringer i bilaget til forordning (EF) nr. 593/2007 for at forbedre nogle definitioner eller klassifikationer.

(6)

Forordning (EF) nr. 593/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 65 i forordning (EF) nr. 216/2008 —

1)

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Udføres en certificeringsopgave helt eller delvis uden for medlemsstaternes territorier, omfatter det gebyr, der faktureres til en ansøger, de tilsvarende rejseudgifter uden for disse territorier i henhold til følgende formel, uden at gyldigheden af artikel 4 herved indskrænkes:

d = f + v + h – e

hvor:

2)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 12 udgår femte afsnit.

4)

I artikel 14 udgår stk. 3.

5)

Bilaget ændres som anført i bilaget til denne forordning.

a)

De gebyrer, der fremgår af tabel 1 til 5 i bilagets del I, gælder for alle ansøgninger om certificeringsopgaver, der modtages efter 1. januar 2009.

b)

De gebyrer, der fremgår af tabel 6 i bilagets del I, gælder for de årlige gebyrer, der opkræves efter 1. januar 2009.

30.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 350/56

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 (3) indførtes handlingsprogrammet for livslang læring for perioden 2007-2013.

(2)

Af artikel 9, stk. 2, i afgørelse nr. 1720/2006/EF fremgår det, at foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af programmet, bortset fra dem, som er nævnt i stk. 1, vedtages efter proceduren i artikel 10, stk. 3, i nævnte afgørelse, dvs. efter rådgivningsproceduren, jf. Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(3)

Denne udformning af afgørelse nr. 1720/2006/EF bevirker bl.a., at afgørelser om udvælgelse, bortset fra de i artikel 9, stk. 1, anførte, foregår efter rådgivningsproceduren og med Europa-Parlamentets indsigelsesret.

(4)

Disse procedurer for vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger forlænger processen for tildeling af støtte til ansøgere med to til tre måneder. De medfører en lang række forsinkelser over for støttemodtagerne og en uforholdsmæssigt stor byrde for programadministrationen, og de skaber ingen merværdi i forhold til arten af den tildelte støtte.

(5)

For at opnå en hurtigere og mere effektiv gennemførelse af afgørelserne om udvælgelse er det nødvendigt at udskifte rådgivningsproceduren med et krav om, at Kommissionen ufortøvet informerer Europa-Parlamentet og medlemsstaterne om alle foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre afgørelse nr. 1720/2006/EF uden bistand fra et udvalg —

1)

Artikel 9, stk. 2, affattes således:

»2.   Kommissionen underretter det i artikel 10 omhandlede udvalg samt Europa-Parlamentet om alle andre afgørelser om udvælgelse, den har truffet til gennemførelse af denne afgørelse, inden for to arbejdsdage efter vedtagelsen af de pågældende afgørelser. Oplysningerne skal omfatte beskrivelser og en analyse af de modtagne ansøgninger, en beskrivelse af bedømmelses- og udvælgelsesproceduren samt lister over både de projekter, der er foreslået til finansiering, og de afslåede projekter.«

2)

Artikel 10, stk. 3, udgår.

30.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 350/58

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1904/2006/EF af 12. december 2006 (2) indførtes programmet »Europa for borgerne« for perioden 2007-2013.

(2)

Af artikel 8, stk. 3, i afgørelse nr. 1904/2006/EF fremgår det, at foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af programmet, bortset fra dem, som er nævnt i stk. 2, vedtages efter proceduren i artikel 9, stk. 3, i nævnte afgørelse, dvs. efter rådgivningsproceduren, jf. Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (3).

(3)

Denne udformning af afgørelse nr. 1904/2006/EF bevirker bl.a., at afgørelser om udvælgelse, bortset fra de i artikel 8, stk. 2, i nævnte afgørelse anførte, foregår efter rådgivningsproceduren og med Europa-Parlamentets indsigelsesret.

(4)

Disse afgørelser om udvælgelse vedrører hovedsageligt mindre støttebeløb og medfører ikke politisk følsom beslutningstagning.

(5)

Disse procedurer for vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger forlænger processen for tildeling af støtte til ansøgere med to til tre måneder. De medfører en lang række forsinkelser over for støttemodtagerne og en uforholdsmæssigt stor byrde for programadministrationen, og de skaber ingen merværdi i forhold til arten af den tildelte støtte.

(6)

For at opnå en hurtigere og mere effektiv gennemførelse af afgørelserne om udvælgelse er det nødvendigt at udskifte rådgivningsproceduren med et krav om, at Kommissionen ufortøvet informerer Europa-Parlamentet og medlemsstaterne om alle foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre afgørelse nr. 1904/2006/EF uden bistand fra et udvalg —

1)

Artikel 8, stk. 3, affattes således:

»3.   Kommissionen underretter det i artikel 9 omhandlede udvalg samt Europa-Parlamentet om alle andre afgørelser om udvælgelse, den har truffet til gennemførelse af denne afgørelse, inden for to arbejdsdage efter vedtagelsen af de pågældende afgørelser. Oplysningerne skal omfatte beskrivelser og en analyse af de modtagne ansøgninger, en beskrivelse af bedømmelses- og udvælgelsesproceduren samt lister over både de projekter, der er foreslået til finansiering, og de afslåede projekter.«

2)

Artikel 9, stk. 3, udgår.

30.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 350/60

(1)

Den Europæiske Union har sat sig som målsætning at opretholde og udvikle et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, inden for hvilket fælles handling mellem medlemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager skal tilvejebringe et højt tryghedsniveau.

(2)

Fælles handling vedrørende politisamarbejde i henhold til artikel 30, stk. 1, litra b), i traktaten om Den Europæiske Union, og fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager i henhold til artikel 31, stk. 1, litra a), i traktaten om Den Europæiske Union indebærer, at det er nødvendigt at behandle relevante oplysninger, som bør være omfattet af passende bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger.

(3)

Retsforskrifter, der falder ind under anvendelsesområdet for afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union, bør styrke politisamarbejdet og det retlige samarbejde i kriminalsager for så vidt angår såvel effektiviteten af dette samarbejde som dets legitimitet og overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, navnlig retten til privatlivets fred og til beskyttelse af personoplysninger. Fælles standarder for behandling og beskyttelse af personoplysninger, der behandles med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, kan bidrage til at nå begge mål.

(4)

Haagprogrammet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union, som Det Europæiske Råd vedtog den 4. november 2004, understregede behovet for en nyskabende tilgang til udvekslingen på tværs af grænserne af oplysninger vedrørende retshåndhævelse under streng overholdelse af en række væsentlige krav på databeskyttelsesområdet og opfordrede Kommissionen til senest ved udgangen af 2005 at fremsætte forslag i den henseende. Dette udmøntede sig i Rådets og Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Haagprogrammet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union (2).

(5)

Udvekslingen af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager, navnlig i medfør af princippet om oplysningernes tilgængelighed som fastsat i Haagprogrammet, bør være omfattet af klare regler, der øger den gensidige tillid mellem de kompetente myndigheder og sikrer, at de relevante oplysninger beskyttes på en måde, der udelukker enhver forskelsbehandling af dette samarbejde mellem medlemsstaterne og samtidig respekterer fysiske personers grundlæggende rettigheder fuldt ud. De eksisterende instrumenter på europæisk plan er ikke tilstrækkelige. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (3) finder ikke anvendelse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse med en aktivitet, der falder uden for anvendelsesområdet for fællesskabsretten, såsom de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union, og under ingen omstændigheder på behandling i forbindelse med den offentlige sikkerhed, forsvaret, statens sikkerhed og statens aktiviteter på det strafferetlige område.

(6)

Denne rammeafgørelse finder kun anvendelse på oplysninger, der er indsamlet eller behandlet af kompetente myndigheder med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner. Rammeafgørelsen bør overlade det til medlemsstaterne at fastsætte mere præcise bestemmelser på nationalt plan om, hvilke andre formål der skal anses for uforenelige med det formål, hvortil oplysningerne oprindeligt er indsamlet. Generelt bør viderebehandling til historiske, statistiske eller videnskabelige formål ikke betragtes som uforenelig med det oprindelige formål med behandlingen.

(7)

Denne rammeafgørelses anvendelsesområde er begrænset til behandling af personoplysninger, der videregives eller stilles til rådighed mellem medlemsstater. Denne begrænsning bør på ingen måde berøre EU’s kompetence til at vedtage retsakter om indsamling og behandling af personoplysninger på nationalt plan eller det formålstjenlige i EU’s mulighed herfor i fremtiden.

(8)

For at fremme udvekslingen af oplysninger i EU agter medlemsstaterne at sikre, at den standard for databeskyttelse, der anvendes i behandlingen af oplysninger på nationalt plan, stemmer overens med standarden i denne rammeafgørelse. For så vidt angår national databeskyttelse er denne rammeafgørelse ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan yde sikkerhedsgarantier for beskyttelse af personoplysninger, der er mere omfattende end dem, der er fastsat i denne rammeafgørelse.

(9)

Denne rammeafgørelse bør ikke finde anvendelse på personoplysninger, som en medlemsstat har opnået inden for denne rammeafgørelses anvendelsesområde, og som stammer fra denne medlemsstat.

(10)

En indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger bør ikke føre til en forringelse af den databeskyttelse, disse yder, men bør tværtimod have til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau i EU.

(11)

Det er nødvendigt at specificere målene for databeskyttelsen i forbindelse med politimæssige og retlige aktiviteter og fastsætte bestemmelser om det lovlige i at behandle personoplysninger for at sikre, at oplysninger, der måtte blive udvekslet, er blevet behandlet på lovlig vis og i overensstemmelse med de grundlæggende principper vedrørende datakvalitet. Samtidig bør politiets, toldvæsenets samt retslige og andre kompetente myndigheders legitime aktiviteter på ingen måde bringes i fare.

(12)

Princippet om oplysningernes rigtighed skal anvendes på en måde, så der tages hensyn til den pågældende behandlings art og formål. Eksempelvis er oplysninger navnlig i retssager baseret på en subjektiv opfattelse af enkeltpersoner, og er i visse tilfælde helt umulige at kontrollere. Kravet om oplysningernes rigtighed kan derfor ikke vedrøre et udsagns rigtighed, men blot det forhold, at der er fremsat et specifikt udsagn.

(13)

Det bør kun være tilladt at arkivere oplysninger i en særskilt samling, hvis oplysningerne ikke længere er nødvendige for og ikke længere anvendes til forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner. Det bør desuden være tilladt at arkivere oplysninger i en særskilt samling, hvis de arkiverede oplysninger lagres i en database med andre oplysninger på en sådan måde, at de ikke længere kan anvendes til forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner. Hvor længe det er passende at arkivere oplysningerne bør afhænge af formålene med arkiveringen og de registreredes legitime interesser. I forbindelse med arkivering til historiske formål kan der overvejes en meget lang arkiveringsperiode.

(14)

Oplysningerne kan også slettes ved at destruere datamediet.

(15)

Hvad angår urigtige, ufuldstændige eller ikke-ajourførte oplysninger, som videregives til eller stilles til rådighed for en anden medlemsstat og viderebehandles af kvasiretlige myndigheder, dvs. myndigheder med beføjelser til at træffe retligt bindende afgørelser, bør disse berigtiges, slettes eller blokeres i henhold til national ret.