Den Europæiske Unions C 247/13.

13.7.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/1

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om gennemførelse af den europæiske dagsorden for migration

(2018/C 247/01)

Ordfører:

Dimitrios Kalogeropoulos (EL/EPP), politisk ansvarlig over for byrådet i Palaio Faliro

Basisdokument:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen af den europæiske dagsorden for migration

COM(2017) 558 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Indledende bemærkninger

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at migrantstrømme af en lang række forskellige årsager er en integreret del af menneskets og navnlig Europas historie. Det fremhæver, at Europas byer og regioner for øjeblikket er under pres på grund af ustabilitet i lande uden for EU, der resulterer i et stort antal migranter. Europa og især regionerne ved den sydlige og østlige grænse og det seneste år også det vestlige Middelhavsområde og de spanske kyster såvel som Spaniens sydatlantiske kyster har længe været steder, hvorfra folk emigrerede, men er i de senere år blevet det vigtigste ankomststed for strømme af migranter og flygtninge fra lande uden for EU.

Antallet af migranter og flygtninge, som forsøger at komme ind i Den Europæiske Union (EU), især fra lande i Afrika og Asien samt Mellemøsten, er steget markant i de senere år. Siden 2015 har Europa modtaget det største antal migranter og flygtninge siden afslutningen af anden verdenskrig. Faktorer som den fortsatte krise i Syrien, områder med uro i forskellige regioner i Afrika og Asien og det forhold, at mange mennesker i disse egne af verden søger mod Europa for at opnå bedre levevilkår, har i afgørende grad været med til at forstærke denne udvikling. De primære ankomstlande i EU er bl.a. landene ved Middelhavskysten, især Grækenland og Italien.

For at håndtere denne udfordring af hidtil uset omfang så effektivt som muligt offentliggjorde EU i maj 2015 en europæisk dagsorden for migration (1). Den øjeblikkelige prioritet var med tanke på den humanitære tragedie i Middelhavet at redde menneskeliv til søs og derfor at udvikle EU-foranstaltninger på følgende områder: 1) forbedring af eftersøgnings- og redningsaktionerne, 2) bekæmpelse af kriminelle menneskesmuglernetværk, 3) flytning og genbosætning af flygtninge inden for EU, 4) tilbagesendelse af fordrevne til deres oprindelsesland, 5) samarbejde med tredjelande, for at tackle migrationsstrømmene inden de opstår, og 6) hjælp til de EU-medlemsstater, der i første omgang modtager migranter og flygtninge. Den europæiske dagsorden for migration definerer desuden fire hovedelementer i gennemførelsen af en samlet europæisk migrationspolitik: 1) mindre incitament til irregulær migration, 2) redning af liv og sikring af de eksterne grænser, 3) etablering af et grundlag for en sammenhængende gennemførelse af et fælles europæisk asylsystem og 4) udformning af en ny politik for lovlig migration.

Erfaringen viser, at migranter ser sig tvunget til at søge farligere ruter for at komme ind i bestemmelseslandene som følge af de manglende lovlige migrationskanaler. Dette tvinger folk til at opsøge smuglernetværk og dermed sætte deres liv og personlige integritet på spil. Desuden sætter det kvinder i en særlig sårbar situation.

Særlige bemærkninger

Det Europæiske Regionsudvalg (RU) bemærker indledningsvist, at selvom den europæiske dagsorden for migration først og fremmest hører under de nationale regeringers kompetenceområde, har lokale og regionale myndigheder en vigtig opgave på området;

gør opmærksom på, at de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med modtagelsen af det større antal flygtninge og migranter. Det skyldes, at det er de lokale og regionale myndigheder, der tager imod flygtninge og migranter og er forpligtede til at tage sig af dem, give dem husly og sikre dem menneskeværdige forhold, ofte i ubegrænsede perioder, og som i mange tilfælde er nødt til at hjælpe dem med at integrere sig. Dette påvirker navnlig regioner ved EU's ydre grænser (såsom de græske ægæiske øer tæt på den tyrkiske kyst, nogle af Italiens øregioner samt den andalusiske kyst og navnlig migranter, der ankommer til provinserne Cádiz, Granada og Almería samt Ceuta og Melilla og De Kanariske Øer), som er der, hvor migranterne først ankommer til EU;

bemærker på baggrund af disse omstændigheder, at de lokale og regionale myndigheder skal inddrages på alle stadier af udformningen og gennemførelsen af den europæiske dagsorden for migration, herunder i fastlæggelse af prioriteter, evaluering af resultater og tilsyn med følgerne af regeringspolitikker på dette område for de lokale og regionale myndigheder. I denne proces bør alle forvaltningsniveauer deltage på en gennemsigtig måde — først og fremmest kommunerne og de lokale myndigheder;

roser EU's anstrengelser for at understøtte etableringen af nogle holdbare politiske og administrative strukturer i relation til migrations- og asylspørgsmålene og mener, at disse anstrengelser også bør omfatte støtte til lokal og regional institutionsopbygning eller -styrkelse gennem effektiv finansiering, teknisk bistand og uddannelse af lokale og regionale myndigheder, så den humanitære bistand og de eksisterende og fremtidige ressourcer bruges optimalt, hvilket er helt afgørende i forbindelse med den første modtagelse. I den henseende bør de regioner, der er mest berørt af migrationsstrømmene, eller som har modtaget en betydelig andel migranter, have direkte adgang til EU's integrationsmidler;

gør opmærksom på, at de subnationale myndigheder, der er repræsenterede i RU, leverer en stor indsats og ligeledes investerer betydelige ressourcer for på lokalt plan at tackle de humanitære spørgsmål, der opstår som følge af flygtninge- og migrationsstrømmene. RU har på dette område allerede vist sig som en værdifuld partner for de øvrige organer (herunder Kommissionen) i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske dagsorden for migration.

Prioriteter

10.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at det giver sig selv, at kompleksiteten af dette spørgsmål på den ene side nødvendiggør et tæt samarbejde mellem EU's medlemsstater, og at ethvert tiltag fra EU og medlemsstaterne på den anden side altid bør være underlagt de overordnede principper om overensstemmelse med international ret og beskyttelse af menneskerettighederne;

11.

mener, at det er helt og aldeles afgørende, at EU fortsætter sine bestræbelser for at etablere og styrke den fælles europæiske ramme for migration og asyl samt dens forebyggende tiltag med henblik på at være med til at gøre noget ved den irregulære migration, fremme stabilitet og værne om de grundlæggende rettigheder i nabolandene. EU må kunne tilbyde hjælp til de medlemsstater, som bærer en tungere byrde, når det gælder migrations- og flygtningestrømmene, idet politikken må være baseret på det grundlæggende princip om solidaritet, og med henblik herpå bør Middelhavsområdet såvel som de spanske territorier uden for den iberiske halvø, såsom Ceuta og Melilla, styrkes;

12.

understreger behovet for at øge den forebyggende indsats med hensyn til irregulær migration, så bistanden kan målrettes dem, der reelt behøver beskyttelse. Udvalget udtrykker endvidere dyb bekymring over den slavehandel, der er opstået i visse afrikanske stater som et resultat af de illegale smuglerruter og aktiviteter, og som navnlig berører kvinder og piger, der bliver seksuelt udnyttet;

13.

mener, at Den Europæiske Union som den største internationale bidragyder inden for udviklingspolitik bør bestræbe sig på, at koordinere de offentlige migrationspolitikker og det internationale samarbejde. Samtidig mener RU, at det er en farlig tendens, at visse internationale organisationer (OECD's Komité for Udviklingsbistand) tillader, at de udgifter, som udviklingslandene afholder i forbindelse med flygtningenes ophold, regnes som statslig udviklingsbistand;

14.

understreger, at det internationale udviklingssamarbejde spiller en vigtig rolle som offentlig politik med henblik på at forbedre levevilkårene i tredjelande, mindske uligheder og via humanitære opgaver påvirke de forhold, der fører til tvungen migration;

15.

peger på nuværende tidspunkt på seks indsatsområder: 1) en øjeblikkelig indsats og hjælp til medlemsstater i en akut situation på grund af øgede flygtninge- eller migrationsstrømme, 2) færre incitamenter til fortsat irregulær migration, 3) forvaltning af EU's ydre grænser, 4) politisk asyl, 5) forvaltning af lovlig migration og integration af migranter i samfundet samt 6) samarbejde med oprindelseslandene.

Indgriben over for akutte situationer

16.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder den indsats, som EU hidtil har leveret for at håndtere de kritiske situationer, der er opstået som følge af øgede migrations- og flygtningestrømme i de senere år. Foranstaltningerne omfatter bl.a.:

—	de fælles operationer Triton og Poseidon i henholdsvis det centrale og østlige Middelhavsområde

—	særlig økonomisk bistand til medlemsstater med de største problemer, som skal styrke de standardiserede tjenesteydelser, som regionerne yder til migranter og flygtninge på det sanitære, sociale og retlige område

—	etablering og drift af modtagelses- og identifikationsfaciliteter (»hotspots«) i Grækenland og Italien, hvortil bør føjes modtagelseshotspots i Andalusien

—

aftalen mellem EU og Tyrkiet, som har fået nedbragt de ukontrollerede migrationsstrømme fra Tyrkiet til Grækenland markant (selv om den ikke bør fungere som model for håndteringen af problemerne med migration), men samtidig givet anledning til visse betænkeligheder med hensyn til, om den er forenelig med internationale menneskerettighedsnormer, og om den er »holdbar« som et element i en samlet politisk løsning på krisen fra EU's side

—	bistand til den libyske kystvagt, hvilket har medvirket til at begrænse strømmen til Italien inden for rammerne af EUNAVFOR MED operation SOPHIA

—	forøgelse af midlerne til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, hvilket satte den i stand til at levere mere hjælp til medlemsstaterne. Disse midler bør gå til regionerne;

17.

anerkender behovet for, at EU træffer endnu skrappere foranstaltninger for at:

—

optrappe hjælpen til de medlemsstater, som migranterne og flygtningene ankommer til, og i den forbindelse have særlig fokus på støtte til lokale og regionale myndigheder i regioner (såsom de græske ægæiske øer og Italien samt Spaniens sydkyst og sydlige øer), der modtager langt de fleste flygtninge og migranter som følge af deres geografiske beliggenhed

—	lette presset på de regioner, som modtager størstedelen af flygtningene og migranterne, under hensyntagen til faktorer såsom øers særlige situation

—	sikre nøje gennemførelse af aftalen mellem EU og Tyrkiet, herunder af bestemmelserne om tilbagesendelse af personer til Tyrkiet, under fuld overholdelse af humanitære og internationale retlige standarder og med garanti for adgang til korrekt asylbehandling for dem, som er berettigede hertil

—	yde den nødvendige bistand til de grupper, der lider mest under rejsen, navnlig uledsagede mindreårige;

18.

gør opmærksom på den positive rolle, som visse ikkestatslige organisationer (NGO'er) spiller med hensyn til at håndtere aktuelle problemer for flygtninge og migranter med indkvartering, fødevarer, sundhedsydelser osv., især i de regioner, der modtager de fleste flygtninge og migranter, men bemærker, at der er behov for bedre koordinering af NGO'ernes indsats i et tæt partnerskab med de lokale og regionale myndigheder, så NGO'ernes bidrag bliver mere strømlinet og effektivt og stemmer overens med de lokale behov og den lokale situation, samtidig med at de også er underlagt den nødvendige gennemsigtighed og de sociale krav med hensyn til ansvarlighed. Udvalget mener, at den europæiske volontørtjeneste i samarbejde med NGO'er og de offentlige administrationer kunne spille en afgørende rolle i modtagelsen af flygtninge og migranter;

19.

understreger betydningen af den internationale humanitære bistand, som EU og dets medlemsstater yder de tredjelande, som i høj grad befinder sig i en nødsituation pga. stigningen i migrationsstrømmene.

Mindre incitament til irregulær migration

20.

Det Europæiske Regionsudvalg finder det altafgørende, at EU fortsætter sine bestræbelser for at samarbejde med tredjelande om at bekæmpe netværk for irregulær migration, især i oprindelses- og transitlande;

21.

understreger, at der er behov for et solidt juridisk grundlag for EUNAVFOR MED operation SOPHIA med henblik på at forbedre flådeoperationens effektivitet og øge dens evne til at ødelægge smuglernes og menneskesmuglernes forretningsmodel. Det opfordrer bl.a. EU-institutionerne til at samarbejde med den libyske kystvagt om at standse joller og både, der sejler ulovligt ud med kurs mod EU. Det bemærker, at patruljeringsaktiviteterne, herunder hjælpen til eftersøgnings- og redningsaktiviteter, gradvist har flyttet sig fra farvande nær Italien til farvande nærmere Libyen. Udvalget erkender, at en af de direkte konsekvenser af dette er en ændring i menneskesmuglernes forretningsmodel, hvor de sætter irregulære migranter og flygtninge i billige og fuldstændig usødygtige gummibåde uden udsigt til nogensinde at nå den italienske kyst i den forventning, at de vil blive samlet op i nærheden af eller i libysk territorialfarvande;

22.

bifalder det yderst positive tiltag om etablering af Det Europæiske Center for Migrantsmugling;

23.

efterlyser flere initiativer fra Kommissionen om fastlæggelse af en sammenhængende handlingsplan, der omfatter alle EU's medlemsstater, de relevante EU-organer og andre berørte organer med henblik på at gøre indsatsen over for smuglernetværkene mere effektiv;

24.

finder det af helt afgørende betydning, at effektiviteten af de europæiske rammer for tilbagesendelse af personer uden ret til ophold, forbedres, så der kan foretages flere tilbagesendelser i overensstemmelse med europæiske og internationale regler.

Grænseforvaltning

25.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder oprettelsen af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, som det opfatter som en ekstremt vigtig udvikling og et afgørende skridt netop mod en mere effektiv beskyttelse af EU's ydre grænser. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings arbejde gør det muligt at forbedre koordineringen mellem EU's medlemsstater og sikre omgående og effektiv indgriben i situationer, der kræver en øjeblikkelig indsats ved de ydre grænser;

26.

erkender, at Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings indsats kan optrappes yderligere for at hjælpe på områder som 1) teknisk og operationel bistand til at understøtte eftersøgnings- og redningsaktioner af mennesker i nød på havet i forbindelse med grænseovervågningsoperationer, 2) organisering, koordinering og gennemførelse af tilbagesendelsesoperationer og -interventioner, 3) fremme af det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande vedrørende forvaltningen af EU's ydre grænser. Udvalget understreger det presserende behov for at nedbringe antallet af passager og forhindre joller og både i at sejle ulovligt ud med kurs mod EU;

27.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle et sæt retningslinjer for etablering og drift af modtagelses- og identifikationscentre (»hotspots«) ved de ydre grænser i alle EU's medlemsstater. Retningslinjer, som blandt andet sikrer fuld respekt for EU's og de internationale grundlæggende rettigheder og fastlægger en specifik administrativ ramme for disse faciliteter. Det betyder, at man trækker på de indhøstede erfaringer (herunder blandt relevante lokale og regionale myndigheder) fra etablering og drift af modtagelses- og identifikationscentre i Grækenland og Italien, som bl.a. understreger behovet for at undersøge, hvordan flygtninge og migranter helt præcist behandles.

Fælles asylpolitik

28.

Det Europæiske Regionsudvalg finder det afgørende, at det fælles europæiske asylsystem tilpasses de aktuelle presserende behov, og opfatter det i den forbindelse for absolut nødvendigt at revidere Dublinsystemet, som bruges til at fastlægge kriterierne og procedurerne for at afgøre, hvilken EU-medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning. På den baggrund opfordrer det medlemsstaterne til at fremme arbejdet med den foreslåede reform af den relevante EU-lovgivning, der, selvom den formentlig ikke vil være tilstrækkelig, er et skridt i den rigtige retning;

29.

påpeger, at det gældende system medfører en ujævn fordeling af flygtninge og migranter medlemsstaterne imellem, idet det hviler meget tungere på medlemsstater (navnlig Grækenland og Italien), hvis geografiske beliggenhed betyder, at de modtager langt størstedelen af de nyankomne. Den nuværende situation bidrager til sociale spændinger og utilfredshed i de lande, som tager sig af uforholdsmæssigt mange nyankomne flygtninge og irregulære migranter, navnlig på lokalt niveau, og den skaber efterfølgende sekundære migrationsbevægelser inden for EU's grænser. Hvis problemet skal løses mere effektivt, skal der i samarbejde med de mest berørte lokale og regionale myndigheder ses på den langsigtede mulighed for at overføre ansvaret for behandlingen af asylansøgninger fra nationalt til EU-niveau. Desuden opfordrer RU EU's medlemsstater til at fremskynde procedurerne for behandlingen af asylansøgninger, uden at der gives afkald på retssikkerheden;

30.

betragter planen om at fordele flygtninge proportionalt mellem alle medlemsstater som konstruktiv, men erkender samtidig, at systemet trods visse fremskridt på området ikke har fungeret 100 % effektivt;

31.

gør gældende, at anvendelse af princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne er en forudsætning for en forsvarlig forvaltning af det store antal asylansøgere;

32.

understreger, at beskyttelse af kvinder (navnlig mødre og gravide) og børn (navnlig uledsagede børn), som er de mest sårbare grupper af flygtninge, må betragtes som særlig vigtigt. I de medlemsstater, hvor regionerne har ansvaret for uledsagede mindreåriges værgemål, bør disse regioner modtage finansiel støtte med henblik på at tage sig af disse mindreårige migranter.

Lovlig migration og integration

33.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger behovet for at etablere sikre ruter til EU for lovlige migranter og personer, der er berettiget til international beskyttelse i henhold til international ret, f.eks. i form af humanitære visa, udvidet familiesammenføring og private sponsorprogrammer. Med henblik derpå skal samarbejde med tredjelande etableres eller, hvis det allerede eksisterer, udvides, hvad enten disse lande er de fordrevnes oprindelseslande eller lande, som de er rejst igennem for at nå frem til EU. Etablering af hotspots på tredjelandes område er et vigtigt skridt i denne forbindelse, og EU bør derfor træffe alle nødvendige foranstaltninger for at kunne indgå relevante aftaler med de pågældende lande, idet der sikres fuld overholdelse af EU's lovgivning og internationale menneskerettighedsstandarder. Samtidig vil det være nødvendigt at opstille et sammenhængende sæt af retningslinjer og regler for at sikre, at alle de væsentlige elementer er på plads for at sikre en problemfri drift af hotspots;

34.

mener, at det må prioriteres at få integreret tredjelandsstatsborgere (lovlige migranter og flygtninge) så hurtigt og så fuldstændigt som muligt i samfundet i EU's medlemsstater. Integrationen bør være på flere niveauer og spænde vidt. Der bør dog tages hensyn til såvel specifikke lokale forhold i værtslandene som det, der er særligt kendetegnende ved tredjelandsstatsborgerne, og deres forskellighed (nationalitet, sprog, religion osv.). Tilgangen skal derfor i hver enkelt sag tilpasses de særlige omstændigheder, der gør sig gældende;

35.

gør opmærksom på, at integrationspolitikkernes succes altid står og falder med principperne om demokrati, respekt for menneskerettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder, tolerance, ytringsfrihed og retsstaten, som er fundamentet for EU's værdier;

36.

mener, at inddragelsen af civilsamfundet og den private sektor på lokalt og regionalt plan er afgørende, for så vidt angår alle integrationskøreplaner for migranter. Desuden må vi ikke glemme, at anstændigt arbejde er en afgørende forudsætning for en vellykket gennemførelse af ethvert integrationsprojekt. I denne forbindelse gør udvalget Kommissionen opmærksom på eksisterende god praksis på internationalt plan, som har vist sig vellykket, netop fordi befolkningen i modtagelandet er blevet inddraget helt fra begyndelsen;

37.

mener, at de lokale og regionale myndigheder spiller en afgørende rolle i udviklingen af »køreplaner« med henblik på fuld integration af migranter og flygtninge. RU opfordrer i den forbindelse indtrængende Kommissionen til at kigge på god praksis og pilotforsøg, der støttes af internationale organisationer som f.eks. UNHCR, og som allerede er iværksat af europæiske lokale og regionale myndigheder.

De lokale og regionale myndigheders og RU's rolle

38.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger den særlige rolle, som lokale og regionale myndigheder kan og skal spille inden for alle de ovennævnte områder. Lokale og regionale myndigheder håndterer alle problemstillinger forbundet med migrations- og flygtningestrømmene på lokalt plan, og det er derfor helt afgørende, at de får tilført de nødvendige økonomiske ressourcer til at løfte disse udfordringer. Det kræver et EU-budget, som står mål med de stigende behov, og som fordeles mellem myndighederne i overensstemmelse med den faktiske indsats inden for rammerne af EU's ansvar for beskyttelse af Unionens eksterne grænser og migration. En tæt inddragelse af subnationale myndigheder og organer ville bidrage til en styreform, der kan udforme og gennemføre politikker, der er sammenhængende og koordinerede mellem niveauer. Lokale og regionale myndigheder bør i den forbindelse påtage sig en del af ansvaret for forvaltningen af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden;

39.

fremhæver til slut RU's rolle både som det vigtigste officielle organ, der repræsenterer lokale og regionale myndigheder på EU-niveau og som et organ, der reelt kan fremme dialogen — gennem organisationer som Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavsforsamling (ARLEM) og Konferencen af Regionale og Lokale Myndigheder i Østpartnerskabet (CORLEAP) — med flygtningenes og migranternes oprindelseslande og/eller transitlande.

Bruxelles, den 22. marts 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) COM(2015) 240 final.

13.7.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/7

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om fremme af bredbåndsforbindelser i Europa

(2018/C 247/02)

Ordfører:

Mart Võrklaev (EE/ALDE), borgmester i Rae kommune

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

Det Europæiske Regionsudvalg henviser til, at den hastige vækst i de digitale teknologier ifølge Verdensbanken (1) har udløst gennemgribende samfundsmæssige forandringer, og at internettet i mellemtiden er blevet til en væsentlig infrastruktur, som fører til lavere omkostninger ved informationsudveksling og bidrager til innovationer, der igen fører til bedre konnektivitet mellem borgerne, virksomhederne og staten;

hilser den fælles bredbåndsplatform velkommen, som er oprettet sammen med Kommissionen med henblik på at sikre bedre samarbejde, bedre regulering og bedre gennemførelse af digital konnektivitet i Europa og, naturligvis, bedre finansiering heraf;

er klar over, at det almindelige fastnetbredbånd dækkede og var tilgængeligt for 97 % af husstandene i 2015 (med en udnyttelsesgrad på 72 %), og at tjenester baseret på trådløs teknologi nåede ud til endnu flere. Der er dog forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til tilgængeligheden og prisrimeligheden af fastnetbredbånd i by- og landområder;

peger på, at der ifølge den syvende samhørighedsrapport er behov for flere investeringer, da det, selv om alle husstande i EU har en basal bredbåndsadgang, kun er 40 % af befolkningen i landdistrikterne sammenlignet med 90 % i byerne, der har adgang til de meget hurtigere næstegenerationsbredbåndsnet (NGA);

henviser til, at en langsom internetforbindelse og lav udbredelse i landdistrikter samt specifikke problemer i tyndt befolkede områder og i regioner i EU's yderste periferi kan blive en hindring for opfyldelsen af EU's ambitiøse mål for 2020-2025. Virkeliggørelsen af disse mål kunne ifølge EU-skøn tilføre Kommissionen omkring 146,5 milliarder EUR og samtidig skabe op til 2,4 millioner nye arbejdspladser;

er enig med G20 (2) i, at målet i sidste ende, med overvindelsen af den digitale kløft, er på en inkluderende måde at give alle borgere mulighed for på lige vilkår at nyde godt af den digitale udvikling, hvis fordele omfatter større effektivitet, øget social og økonomisk deltagelse og muligheder for deltagelse i en ny økonomi. Den digitale kløft har to dimensioner: muligheden for adgang til en god bredbåndsinternetforbindelse og muligheden for og motivationen til at benytte sig af internettjenester;

gør opmærksom på, at det er vigtigt for udviklingen i hele EU at løse problemet med de såkaldte »sidste kilometer«, og at løsningen af dette problem kræver fleksible foranstaltninger;

peger på den vigtige rolle, som IKT-infrastrukturen og bredbåndsforbindelsen kan have ved kapacitetsudvidelser i forbindelse med den strukturomstilling, som nødvendiggøres af befolkningstilbagegangen i landdistrikterne, især i lyset af at affolkning og marginalisering af landdistrikter udgør et voksende problem i hele Europa.

Konnektivitetsproblemer og mulige løsninger

Det Europæiske Regionsudvalg anser det for nødvendigt at tage en række større udfordringer op, f.eks.:

—	begrænset konnektivitet med meget høj hastighed for faste og mobile infrastrukturer i hele EU

—	risikoen for utilstrækkelig kapacitet til at håndtere hastige markedsmæssige og teknologiske ændringer såsom udbredelsen af »tingenes internet«

—	administrative byrder som følge af overflødig lovgivning og mangel på konsekvens, herunder statsstøtteregler;

10.

udtrykker bekymring over efterspørgslen efter forbindelse i bestemte områder, hvilket viser, hvor vigtige skolernes læseplaner og e-læringsprogrammer for voksne er. Bredbånd er ikke kun et spørgsmål om finansiering, men handler også om efterspørgslen efter udbygning og brug af infrastrukturen. Alle offentlige institutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner skal udstyres med en hurtig bredbåndsforbindelse;

11.

konstaterer, at begrænset teknisk viden og manglende informationer om muligheder for finansiering af bredbåndsinfrastrukturer og om den såkaldte gode praksis på området også kan være et problem i nogle lande og regioner;

12.

går helhjertet ind for oprettelsen af bredbåndsekspertisecentre (Broadband Competence Offices) og for samarbejde mellem Kommissionens forskellige generaldirektorater om forfølgelse af fælles mål, hvilket også bør afspejles i det kommende EU-budget;

13.

anser det for nødvendigt, at der i alle medlemsstater oprettes ekspertisecentre, som udgør et fælles samarbejdsnetværk, og at regionerne og de lokale myndigheder også kontakter disse centre, inden der søges løsninger — der bør gennemføres høringer på forhånd og søges optimale løsninger på grundlag af de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte lande og regioner;

14.

bifalder instrumenterne, bestående af fem punkter, for udvikling af EU's landdistrikter, som lover fremskridt i form af bedre bredbåndsdækning;

15.

følger opmærksomt, hvordan konceptet »intelligente landsbyer« fra Cork 2.0-erklæringen »Et bedre liv i landdistrikter« udfolder sit potentiale. I den forbindelse drejer det sig om at investere i IKT-sektoren for at forbedre livskvaliteten og sikre adgang til offentlige tjenesteydelser og infrastrukturer og samtidig tage hensyn til særlige regionale forhold;

16.

hilser det i den sammenhæng velkommen, at der i bestemmelserne om netadgang sættes øget fokus på proportionel regulering og infrastrukturkonkurrence med henblik på at fremme investering, og at der lægges vægt på markedsorienterede og samarbejdsbaserede løsninger til fremme af den videre udbygning af infrastrukturen i lokalområder og regioner, hvor dette fra en forretningsmæssig synsvinkel ikke er nogen nem sag. Det er vigtigt, at reglerne for adgang bidrager til at forhindre dannelsen af en digital kløft for net med meget høj kapacitet og til at styrke den territoriale samhørighed;

17.

mener, at det af konkurrencehensyn er nødvendigt både i fastnet- og 5G-markedet at sikre adskillelse mellem tjenester og net i stil med opsplitningen i energisektoren. I en række EU-medlemsstater (Sverige, Storbritannien m.fl.) er der f.eks. foretaget en fuldstændig adskillelse mellem telekommunikationstjenester og netdrift. RU mener, at optiske fibernet bør tilhøre telekommunikationsvirksomheder, hvis forretningsmodel bygger på, at alle tjenesteleverandører har lige adgang til nettet. På den måde kunne et stort antal tjenesteleverandører operere på markedet, forbrugerne kunne vælge de tjenesteydelser, der har det ønskede forhold mellem kvalitet og pris, og endvidere ville den langsigtede udvikling af sektoren være sikret;

18.

mener, at dette ville sikre lige muligheder for alle i udviklingen af 5G-net — der må ikke være nogen afhængighed af grundlæggende infrastrukturer, der ejes af telekommunikationsvirksomheder med en dominerende stilling på markedet. EU bør derfor netop støtte udbygningen af åbne net og også lede medlemsstaterne i denne retning, så alle nye og eksisterende optiske fibernet gøres operatøruafhængige;

19.

understreger vigtigheden af med henblik på markedsanalyse at gennemføre mere nøjagtige geografiske undersøgelser af eksisterende infrastrukturer og planlagte foranstaltninger til kortlægning af områder med utilstrækkelig netforbindelse. Da sådanne områder ofte ligger i tyndt befolkede eller strukturelt tilbagestående regioner, vil en korrekt indkredsning af områderne øge effektiviteten af offentlige støttemidler;

20.

slår til lyd for, at medlemsstaterne indfører lovbestemmelser, der skal sikre, at eksisterende infrastrukturer (elnet, elmaster osv.) kan udnyttes på den mest fleksible måde i forbindelse med udbygningen af bredbåndsnettet for hermed at spare tid og penge ved oprettelsen af nye bredbåndstjenester;

21.

peger på, at der i den nuværende programmeringsperiode er afsat 14 milliarder EUR fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI) til oprettelse af bredbåndstjenester;

22.

går ind for, at udbygningen af bredbåndsnettet fremmes gennem en styrkelse af samhørighedspolitikken, bl.a. for at sikre, at de mest alvorlige tilfælde af markedssvigt kan tackles i landdistrikter og tyndt befolkede områder i EU. Dette udelukker ikke en udvidelse af finansieringsinstrumenterne (f.eks. lånefinansiering) i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank og andre erhvervsfremmende banker;

23.

støtter en styrket rolle til Connecting Europe-faciliteten (CEF) og EFSI i finansieringen af finansielle instrumenter og blandingsfaciliteter (kombination af tilskud og finansielle instrumenter) med henblik på at tackle mildere former for markedssvigt, f.eks. manglende egenkapitalfinansiering af mindre projekter i mere levedygtige områder. Sådanne supplerende tiltag vil sikre bredbåndsforbindelser af høj kvalitet i alle EU's regioner;

24.

anbefaler at anvende en fælles bredbåndsplatform som samarbejdsinstrument og også inddrage generaldirektoratet REGIO i platformens arbejde;

25.

støtter øget brug af EU-programmer og udvikling af nye koncepter for offentlig-private partnerskaber til fremme af investeringer i udbygningen af bredbåndsnettet;

26.

slår på ny til lyd for, at der i områder, hvor store virksomheder ikke er interesserede i at investere, og små virksomheder har svært ved at opfylde kravene, udvikles forenklede modeller, der gør det lettere for små virksomheder at investere, og som byder på løsninger til disse underbetjente områder, og at man anerkender projekter for udvikling af bredbånd som tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (3);

27.

peger i den forbindelse på, at det er vigtigt at forenkle procedurerne, da teknologien udvikler sig hurtigere end udbygningen af de relevante strukturer;

28.

mener, at udviklingsplaner for udbygning af bredbåndsnettet skal udarbejdes i samarbejde med telekommunikationsvirksomhederne, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder, hvis de virkelig skal fungere. I den forbindelse skal der tages hensyn til alle medlemsstaters, byers og regioners interesser. I lande, hvor der opnået en sådan enighed (Sverige, Storbritannien m.fl.), er man allerede nået længere med udbygningen af bredbåndsnettet. Hvis der ikke kan opnås enighed, er der en risiko for, at bredbåndsdækningen fortsat vil være utilstrækkelig uden for byområderne;

29.

bifalder Den Europæiske Investeringsbanks fremragende initiativ til oprettelse af en fond for udbredelse af bredbånd og opfordrer til en hurtig gennemførelse heraf. Udvalget håber, at dette vil bidrage til finansiering af især mindre projekter og til fjernelse af områder uden netdækning;

30.

henviser til RU's anbefalinger til Gruppen på Højt Niveau om Forenkling for perioden efter 2020, hvori udvalget fremhæver nødvendigheden af at tilpasse reglerne om statsstøtte og offentlige kontrakter inden for rammerne af ESI-fondene til bestemmelserne for centralt forvaltede programmer. RU gentager sin anmodning om en vurdering af muligheden for fritagelse af dele af eller alle ESIF-udgifter fra statsstøtteprocedurer efter 2020 og glæder sig i den forbindelse over, at Gruppen på Højt Niveau har taget hensyn til udvalgets anbefalinger om behovet for fælles definitioner, som gør det muligt at sammenligne og kombinere fonde (4);

31.

understreger kraftigt, at EU-retningslinjerne for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet bør tilpasses de forskellige EU-midler, der er afsat til finansiering af udbygningen af bredbåndsnettet, og er bekymret over antallet af afviste forhåndsmeddelelser, som i sidste ende kan føre til, at anvendelsen af investeringerne forsinkes eller endog forhindres og derfor er årsag til den langsomme udbygning af bredbåndsforbindelser i disse områder;

32.

glæder sig — som det også fremgår af udvalgets anbefalinger til ovennævnte gruppe på højt niveau om forenkling — over, at princippet om en differentieret tilgang overvejes. En sådan tilgang skulle muliggøre en betydelig reduktion af den administrative byrde og bedre hensyntagen til de særlige implementeringsforhold i de pågældende regioner og derfor lette en stedbaseret tilgang og fremme skræddersyet investering i udbygning af bredbånd;

33.

anbefaler en udbygning hurtigst muligt af universelle højhastighedsbredbåndstjenester for at skabe forudsætningerne for gigabitsamfundet, sikre så bred udnyttelse som muligt af det digitale indre marked og bidrage til udviklingen i alle medlemsstater på dette område. For at nå dette mål må der anlægges forskellige løsningsstrategier, idet en tilslutning af hvert enkelt hus til det optiske fibernet kan være dyr og tidskrævende, især i tyndt befolkede områder;

34.

bortset fra kabelforbindelserne bør det i spredte bebyggelser og i utilgængelige områder overvejes og undersøges, hvilke muligheder mobile bredbåndstjenester, satellitbaseret bredbånd og udbygningen af offentlige WiFi-net på offentlige steder og i offentlige institutioner, f.eks. WiFi4EU-initiativet, byder på. Gennem alternative løsninger fremskyndes udbygningen af nettet, og der spares samtidig penge, men der må skrides til værks på en velovervejet og systematisk måde, så det sikres, at løsningerne svarer til behovene, og at de anvendte teknologier kan udnyttes på længere sigt;

35.

understreger det vigtige i at tackle de frekvensforvaltningsproblemer, der opstår i forbindelse med den hastige udbygning af 5G-kommunikationsnet, for 5G-teknologien kræver effektive net i hele EU. Det er meget vigtigt at nå frem til en fælles tilgang til fordeling af licenser (brugerlicenser) til de fremtidigt højere frekvenser (f.eks. radiofrekvenser), hvilket i givet fald også indebærer mere pålidelige retlige rammer for fælles frekvensudnyttelse samt mere fleksibilitet, så der kan tages hensyn til nationale og regionale forskelle i efterspørgslen efter harmoniserede frekvensbånd;

36.

støtter de grundlæggende foranstaltninger i kodeksen for elektronisk kommunikation, herunder indførelsen af nye bestemmelser om støtte til udbygning i hele Europa af hurtige net, som muliggør hastigheder på gigabit pr. sekund, udvidelse af anvendelsesområdet for den retlige ramme, så det kommer til at omfatte kommunikationsinstrumenter, de såkaldte »over-the-top«-tjenester, og levering af betalbare funktionelle internetforbindelser til slutbrugeren;

37.

bifalder Kommissionens pris »European Broadband Awards«, som bidrager til at udbrede alternative løsninger på problemer med bredbåndsdækning og god praksis på området.

Bruxelles, den 22. marts 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) »World Development Report 2016: Digital dividends«.

(2) »Digital infrastructure: Overcoming the Digital Divide in Emerging Economies«, G20 Insights, april 2017.

(3) COR-2016-02880.

(4) COR-2017-04842-00-00-PAC-TRA (DA).

13.7.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/11

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om midtvejsevaluering af Den Europæiske Socialfond med henblik på udarbejdelse af forslaget for perioden efter 2020

(2018/C 247/03)

Ordfører:

Catiuscia Marini (IT/PES), formand for regionalrådet i Umbrien

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Samhørighedspolitikken

Det Europæiske Regionsudvalg (RU) gør opmærksom på betydningen af samhørighedspolitikken, der som en af Den Europæiske Unions grundlæggende politikker skal fremme EU's mål som fastsat i EU-traktaterne gennem inddragelse og ansvarliggørelse af alle myndighedsniveauer og hensyntagen til særlige regionale forhold;

understreger, at samhørighedspolitikken som en af de EU-politikker, der overvåges og evalueres allermest, er nem at føre kontrol med på grundlag af de utallige evalueringer, der gennemføres, og konklusionerne af de samhørighedsrapporter, som Kommissionen regelmæssigt udarbejder, og som diskuteres i en række fora;

gør opmærksom på politikkens store rækkevidde, som betyder, at den er almindeligt kendt blandt borgerne i EU og dermed bidrager til deres positive opfattelse af EU i en skelsættende tid, hvor EU har hårdt brug for at forbedre sit image;

anser det for vigtigt med en ny retligt bindende fælles strategisk ramme omfattende alle EU-politikker, og som bibeholder de eksisterende flerfondsinstrumenter for territorial udvikling (CLLD og ITI'er). Ligeledes er det vigtigt med en solid forordning om fælles bestemmelser for samtlige ESI-fonde for derigennem at opnå de nødvendige synergier mellem politikker med komplementære målsætninger;

henviser til sine nylige udtalelser om samhørighedspolitikkens fremtid (1) (vedtaget i maj 2017) og om forenkling (2) (vedtaget i februar 2018), hvori det i hovedtræk beskrives, hvordan politikken kan forbedres yderligere, især ved at gøre den mere resultatorienteret og enklere;

er dog klar over, at samhørighedspolitikkens resultater og virkning ikke i tilstrækkelig grad videreformidles, hvilket betyder, at politikken ikke anerkendes i det omfang, den burde, og undertiden indvirker negativt på offentlighedens opfattelse af strukturfondene;

opfordrer derfor til, at kommunikationen gøres skarpere og mere inkluderende, således at der skabes en positiv og engageret fortælling om brugen af fondene.

Den Europæiske Socialfonds rolle

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at Den Europæiske Socialfond (ESF) var EU's første finansieringsinstrument og blev oprettet i medfør af Romtraktaten (1957). Det er stadig EU's vigtigste instrument med direkte relevans for borgerne, når det gælder beskæftigelse, social inklusion og uddannelsespolitikker, og spiller en væsentlig rolle med hensyn til at reformere offentlige forvaltninger og retsvæsenet. ESF fremmer således fuld beskæftigelse, sigter mod at forbedre arbejdets produktivitet og lige muligheder, fremmer social inklusion og mindsker forskellene i beskæftigelsesfrekvens mellem og internt i de europæiske regioner og mellem byer og landdistrikter;

understreger, at de programmer, der er blevet gennemført med midler fra ESF, har haft positive virkninger. Det anslås således, at 9,4 mio. EU-borgere fandt et arbejde og at 8,7 millioner opnåede erhvervskvalifikationer takket være støtte fra ESF i perioden 2007-2014 (3);

10.

beklager, at mange medlemsstater har reduceret medfinansieringen af ESF-foranstaltninger — i mange tilfælde blandt andet som følge af budgetkonsolideringspolitikker — og opfordrer medlemsstaterne til at sikre et tilstrækkeligt niveau af national medfinansiering;

11.

fremhæver ikke desto mindre ESF's rolle som »automatisk stabilisator« i forbindelse med at yde støtte til foranstaltningerne inden for rammerne af den europæiske økonomiske genopretningsplan under den økonomiske krise — en rolle, som blev styrket i de sidste år af den forrige programmeringsperiode, og som viser, at fonden takket være en forhøjelse af EU medfinansieringssatserne og en graduering af forfinansieringen til sikring af sociale investeringer i regioner, der lider under asymmetriske økonomiske chok, har tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne tackle de udfordringer, der er, og gribe ind til fordel for de mest sårbare og udsatte grupper;

12.

efterlyser en større sammenhæng mellem andelen af socialt udstødte og tildelingen af ressourcer. Udvalget understreger, at en mere territorialt målrettet og stærkere stedbaseret tilgang til anvendelsen af fondene ville gøre støtten mere effektiv og forøge dens virkning;

13.

fastholder endvidere, at ESF's rolle med hensyn til de offentlige investeringers samlede andel i de sociale politikker er så meget desto mere afgørende, eftersom forskellen i investeringer i social infrastruktur i EU anslås til mindst 100-150 mia. EUR årligt og svarer til en samlet forskel på mere end 1,5 billioner EUR i 2018-2030. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) kompenserer kun i et begrænset omfang for denne forskel, idet kun 4 % af den godkendte finansiering på nuværende tidspunkt går til sociale infrastrukturprojekter. Udvalget understreger behovet for at finde en balance og undgå overlapning mellem planlagte investeringer i social kapital, der medfinansieres under ESF, og investeringer i færdigheder og social og menneskelig kapital under en mulig fremtidig InvestEU-fond;

14.

bifalder de foranstaltninger, der er blevet iværksat i perioden 2014-2020 til såvel aktive arbejdsmarkedspolitikker som social inklusion for at styrke ESF's rolle, herunder øremærkningen af en garanteret mindsteandel til ESF, specifikke tiltag over for ungdomsarbejdsløsheden, fokus på resultater og effektivitet;

15.

fremhæver de positive resultater, der indtil videre er blevet opnået under den igangværende programmeringsperiode, og som kan udledes af den strategiske rapport for 2017: 4,2 mio. arbejdsløse og 2,1 mio. ikkeerhvervsaktive er blevet omfattet af tiltag rettet mod at gøre det nemmere for dem at komme ud på arbejdsmarkedet; investeringer for 14,6 mia. EUR i almen og faglig uddannelse, hvorved 700 000 mennesker har forbedret deres kompetencer; 634 000 handicappede, der har fået hjælp til at finde arbejde;

16.

peger på ESF's høje europæiske merværdi i den foregående og nuværende programmeringsperiode, idet ESF interventioner i mange medlemsstater og regioner har haft en håndgribelig og målbar effekt på tacklingen af problemer såsom høj arbejdsløshed, demografisk tilbagegang og fattigdom, der er fremhævet som europæiske prioriteter i Europa 2020-strategien;

17.

gør opmærksom på betydningen af, at en væsentlig andel af midlerne er gået til tiltag for at styrke og opbygge de lokale og regionale offentlige myndigheders kapacitet med henblik på at støtte dem i at gennemføre strukturreformer i overensstemmelse med bl.a. de enkelte medlemsstaters reformprogrammer;

18.

er imidlertid bekymret over den forsinkede gennemførelse af foranstaltningerne for at fremme integrationen af udkantsområder og landdistrikter og opfordrer til større fokus på at fremme den sociale inklusion i de mest nedslidte by- og landområder, navnlig hvad angår den økonomiske og sociale integration af unge.

EU-politikkernes sociale dimension

19.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at den europæiske søjle for sociale rettigheder er en vigtig del af EU's bidrag til at skabe fremskridt på det økonomiske og sociale område, bekæmpe diskrimination og social udstødelse, hjælpe borgerne med at tilpasse sig kravene på arbejdsmarkedet, sætte dem i stand til at udnytte den digitale revolution og beskytte dem mod de tiltagende trusler og usikkerheden inden for og uden for EU's grænser;

20.

påpeger endnu en gang, at det for grænseregionerne er vigtigt at fremme reel arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne ved at ophæve hindringer i relation til arbejdsret og socialsikring (ved at fjerne skattemæssige hindringer og gøre det muligt at eksportere arbejdsløshedsunderstøttelse og overføre pensionsrettigheder). Som RU ligeledes har understreget flere gange, kan de lokale og regionale myndigheder også spille en vigtig rolle med hensyn til at rådgive pendlere, der anvender EURES-tjenesterne eller de eksisterende grænseoverskridende strukturer (4);

21.

understreger derfor den særlige betydning af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som sætter den sociale dimension i centrum for EU-dagsordenen. Udvalget gør i den forbindelse opmærksom på, at der er behov for at samordne strategierne og målsætningerne mellem den sociale søjle og ESF (5), og opfordrer til, at de principper blandt søjlens 20 hovedprincipper, der er relevante, afspejles i de programmer, der støttes af ESF;

22.

anbefaler, at der ved gennemførelsen af den sociale søjles principper i ESF's programmer tages behørigt hensyn til behovet for at indføre integrerede foranstaltninger, som afspejler de særlige regionale forhold og udviklingen af arbejdsmarkedet i EU på mellemlang sigt — sådan som de lokale og regionale myndigheder allerede har givet udtryk for — samt beskæftigelsesudsigterne i EU;

23.

fremhæver de store integrationsmuligheder mellem den sociale søjle og samhørighedspolitikken, da sidstnævnte på grund af den særlige flerniveauforvaltningsmodel på én og samme tid kan sikre gennemførelsen af projekter af europæisk tilsnit og respekten for de »sociale kontrakter«, der er typiske for de enkelte medlemsstater;

24.

anser det for nødvendigt, at debatten om den sociale søjle ledsages af en første evaluering på EU-niveau af processen og de resultater, der er opnået i forhold til tematisk mål 9 (Social inklusion og bekæmpelse af fattigdom), og at denne evaluering foretages under hensyntagen til velfærdsmodellerne i de forskellige medlemsstater og de kriser/omstillinger, disse lande gennemgår, idet »søjlens« bidrag kan være svært at forstå uden disse realitetsindikatorer;

25.

advarer mod eventuelle overlapninger mellem et fremtidigt program for strukturreformer og potentielle områder for støtte til strukturreformer inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde gennem en tematisk koncentration, der for indeværende bygger på Europa 2020-strategiens målsætninger og — på et senere tidspunkt — dens afløser. I den sammenhæng opfordrer udvalget til, at man definerer rækkevidden af strukturreformer, der er berettigede til finansiel støtte fra EU på grundlag af kompetencer og europæisk merværdi, og foretager en klar sondring mellem støtte på grundlag af samhørighedspolitikken (artikel 175) og støtte på grundlag af administrativt samarbejde (artikel 197).

Anbefalinger for perioden efter 2020

26.

Det Europæiske Regionsudvalg håber, at proceduren for fastlæggelse af forslaget til den næste FFR (flerårige finansielle ramme) sættes i gang i så god tid, at borgerne og de væsentligste interessenter kan inddrages i et hensigtsmæssigt omfang, således at man undgår, at vedtagelsen af forordninger og retningslinjer trækker i langdrag, hvilket forsinkede starten på den aktuelle programmeringsperiode;

27.

gør med henvisning til RU-undersøgelsen »State of play and future challenges of the European Social Fund in promoting social cohesion in Europe's cities and regions« opmærksom på, at ESF forventes at spille en stadig større rolle i de kommende år, især i forhold til udfordringer som langtidsledighed, integration af unge på arbejdsmarkedet, en aldrende befolkning og marginalisering af perifert beliggende områder og grænseområder i EU, affolkning af landdistrikter, demografiske ændringer som følge af migration, integration af flygtninge og migranter, bekæmpelse af social udstødelse i byer, mangel på bestemte kompetencer og tilpasning af almene, erhvervsorienterede og videregående uddannelser til den teknologiske udvikling, bekæmpelse af social udstødelse af dårligt stillede grupper, støtte til uddannelse fra førskoleniveau til efteruddannelse af seniorer, indsats i forhold til voksne med et lavt viden- og kompetenceniveau samt tilpasning af uddannelsesstandarder til behovene på arbejdsmarkedet i EU;

28.

fastholder, at EGF og ESF supplerer hinanden som elementer i de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), idet EGF er en mekanisme, som yder bistand på kort sigt, mens de langsigtede foranstaltninger støttes af ESI-fondene, som kan varetage opfølgende foranstaltninger på EGF's områder;

29.

fremhæver den epokegørende karakter af den igangværende digitale revolution og de store omvæltninger på arbejdsmarkedet, som den fører med sig, og som der vil blive endnu flere af fremover. Det fremhæver de udfordringer, der følger heraf for uddannelsessystemerne, idet de skal tilpasse sig de nye kompetencer, der efterspørges, og udvide udbuddet af læringsmuligheder for alle borgere på alle niveauer af såvel almen som erhvervsrettet og videregående uddannelse;

30.

foreslår, at der fremover fastlægges en række grundlæggende foranstaltninger under ESF for at sikre, at dårligt stillede unge får adgang til et minimumsuddannelsesniveau, og for at give dem de nødvendige midler til at opnå et passende kvalifikationsniveau;

31.

anser det for yderst vigtigt at sikre den fleksibilitet, der er nødvendig for, at man kan tilpasse ESF-programmeringen til de nye udfordringer, der måtte opstå;

32.

gentager, at det er nødvendigt at understøtte denne digitale revolution ved at fremme integrationen mellem på den ene side investeringer på det digitale område og på den anden side den personorienterede indsats, herunder over for dem, som er beskæftiget i lokale og regionale offentlige organisationer;

33.

mener derfor, at de udfordringer, der følger af behovet for tilpasninger til den teknologiske udvikling og globaliseringen, kun vil kunne tackles med succes, hvis EU's forskellige incitaments- og støtteinstrumenter integreres og anvendes, så der skabes synergieffekter i forbindelse med opfyldelsen af de mål, der er fastlagt i de respektive strategier for intelligent specialisering;

34.

er overbevist om, at ESF fortsat bør høre til blandt ESI-fondene og være en af grundstenene i den regionale samhørighedspolitik, hvis disse udfordringer skal kunne tackles hensigtsmæssigt, således at der kan skabes alle de mulige synergier fra integrationen med de aktioner, der finansieres med midler fra de øvrige strukturfonde og fondene til landdistriktudvikling. ESF bør reelt interagere med andre strukturfonde, navnlig med EFRU, med henblik på at nå frem til en integreret regionalpolitik i kraft af fælles aktioner mellem forskellige strukturfonde;

35.

er endvidere overbevist om, at muligheden for at lade ESF være under delt forvaltning bør bevares, og afviser derfor på det bestemteste ethvert forslag om at tilbageføre ESF til en model, hvor den forvaltes direkte af Kommissionen, ligesom det også er imod enhver tanke om centralisering under medlemsstaternes eneansvar, medmindre dette er et krav i henhold til en medlemsstats institutionelle system;

36.

mener nemlig, at en vigtig succesfaktor i gennemførelsen af ESF er dens bottom-up-tilgang, der muliggør en bedre tilpasning af foranstaltningerne til støttemodtagernes behov, idet der anvendes en metode med partnerskaber mellem EU-institutioner, medlemsstater, lokale og regionale myndigheder, det lokale erhvervsliv og de lokale arbejdsmarkedsparter;

37.

opfordrer til indførelse af særlige mekanismer på lokalt og regionalt plan, der kan sikre koordination mellem ESF og andre ESI-fonde og -instrumenter. Disse mekanismer bør muliggøre komplementaritet på aktionsniveauet, herunder muligheder for støtte fra flere finansieringskilder inden for én aktion;

38.

bakker op om, at andre fonde, der yder støtte på det sociale område og til arbejdsmarkedspolitikker, integreres i ESF (ESF+ eller paraplyfond), forudsat at man hermed vil opnå åbenlyse synergier, og at der bliver tale om en fond med delt forvaltning. Disse synergier vil komme til at fremstå klart med Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), der er under delt forvaltning;

39.

henviser til, at ESF fortsat vil spille en rolle på lokalt og regionalt niveau med hensyn til at tackle problematikken med skolefrafald og overgangen fra uddannelse til arbejde samt styrke uddannelsessystemets evne til at løse disse problemer;

40.

gør opmærksom på, at en regional tilpasning af ESF kan sikre, at virksomhedernes kvalifikationsbehov i forskellige regioner opfyldes med den rette efteruddannelse og matchning af jobsøgende. ESF er af afgørende betydning for de bestræbelser, der gøres på regionalt niveau for at skabe kvalifikationer, og for omstillingen i brancher, der f.eks. står over for store udfordringer i forbindelse med digitaliseringen;

41.

udtrykker samtidig bekymring for, at etablering af en paraply-ESF kunne resultere i, at der samlet set afsættes betydeligt færre midler til beskæftigelse og social inklusion og i, at de lokale og regionale myndigheder får en betydeligt svækket rolle i programmeringen og forvaltningen af disse fonde;

42.

er enig i, at ESF skal være mere synlig inden for FFR, og mener, at det under afsnittet om samhørighedspolitikken vil være hensigtsmæssigt at oprette underafsnit for henholdsvis økonomisk, territorial og social samhørighed, idet det gerne ser, at FFR's struktur generelt bliver mere gennemsigtig, så det bliver nemmere for borgerne at tyde, hvad der er EU's prioriteter;

43.

beklager, at Kommissionens nylige meddelelse om »En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020« (6) ikke siger noget om, hvordan de sociale udfordringer for Den Europæiske Union bør tackles i den næste FFR, og kun giver aktørerne begrænsede muligheder for at påvirke Kommissionens forslag til den næste FFR, der skal forelægges den 2. maj 2018;

44.

understreger, at realisering af målene for økonomisk udvikling og social inklusion kræver en helhedsorienteret og integreret tilgang, som bedst opnås gennem programmer, der finansieres med midler fra flere fonde eller en enkelt fond med et bredt og fleksibelt anvendelsesområde. Udvalget anerkender derfor betydningen af flerfondsinstrumenter for territorial udvikling såsom operationelle flerfondsprogrammer, integrerede territoriale investeringer (ITI'er) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) og afviser ethvert forsøg på at indføre krav om enkeltfondsprogrammer;

45.

ser derfor gerne, at forordningen om fælles bestemmelser ikke blot forenkles, men harmoniseres yderligere, således at forskellene, kløfterne og overlapningerne mellem reglerne for fondenes drift reduceres til et minimum, og at reglerne gøres enkle og gennemsigtige, så der bliver tilstrækkelig fleksibilitet til skræddersyede løsninger, som udarbejdes på det lokale, regionale og nationale niveau, herunder en udvidelse af værktøjet for »resultatbaserede« betalinger som fælles handlingsplaner og forenklede omkostningsoptioner. Udvalget opfordrer i denne forbindelse til yderligere vejledning fra Kommissionen om anvendelsen af forenklede omkostningsoptioner på alle niveauer uden begrænsninger eller krav vedrørende minimumstærskler;

46.

gør opmærksom på ESF's vigtige rolle i at følge op på de retningslinjer for beskæftigelse, uddannelse og social inklusion, der er formuleret i de landespecifikke henstillinger, og efterlyser en bedre afstemning mellem et reformeret europæisk semester og samhørighedspolitikken. Det europæiske semester bør demokratiseres yderligere på europæisk og nationalt niveau, defineres bedre med hensyn til den europæiske merværdi og EU's kompetencer samt i højere grad rette fokus på medansvar. En adfærdskodeks for inddragelsen af lokale og regionale myndigheder og en »strukturel dialog om samhørighedens tilstand i Europa«, der integreres i det europæiske semester, kunne bidrage hertil;

47.

er derfor imod, at samhørighedspolitikken blot får en sekundær rolle under det europæiske semester, hvilket ville være en krænkelse af politikkens traktatfæstede status, og håber i stedet på, at de lokale og regionale myndigheder på struktureret vis inddrages som partnere i processen omkring det europæiske semester, at der indarbejdes en territorial analyse i hele processen, og at der indføres regionsspecifikke henstillinger, når dette er muligt;

48.

foreslår, at det i tråd med udvalgets vedtagne udtalelser om »Indikatorer for territorial udvikling — BNP og mere« og om »Samhørighedspolitikkens fremtid efter 2020« undersøges, om der — ud over BNP — er mulighed for at anvende andre indikatorer, der tager hensyn til demografiske, sociale og miljømæssige data som f.eks. indekset for sociale fremskridt i EU's regioner.

Bruxelles, den 22. marts 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) COR 1814/2016.

(2) COR 4842/2017.

(3) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Ex-post evaluation of the 1-2013 ESF Programmes (SWD(2016) 452 final).

(4) COR 1319/2014.

(5) COR 03141/2017.

(6) COM(2018) 98 final, offentliggjort den 14. februar 2018.

13.7.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/16

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om omkostninger og risici ved manglende samhørighed: samhørighedspolitikkens strategiske værdi i forfølgelsen af traktatmålsætningerne og imødegåelsen af europæiske regioners nye udfordringer

(2018/C 247/04)

Ordfører:

Mieczysław Struk (PL/EPP), formand for Pomorskie-provinsen

Basisdokument:

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Min region, mit Europa, vores fremtid: Den 7. rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed

COM(2017) 583 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

Det Europæiske Regionsudvalg (RU) bifalder offentliggørelsen af den 7. samhørighedsrapport, som er et vigtigt udgangspunkt for debatten om den nye samhørighedspolitik efter 2020, og understreger i denne forbindelse, at samhørighedspolitikken 2014-2020 forventes at skabe mere end 7,4 mio. jobs, bedre kvalifikationer for nærved 9 mio. personer og bredbåndsinternet for ca. 15 mio. husholdninger samt at støtte investeringer i 1,1 mio. SMV'er og tilføre 16 mia. EUR til den digitale økonomi. Udvalget fremhæver derfor de uoverskuelige omkostninger ved »manglende samhørighed«, idet europæisk territorial samhørighed er vigtigere end nogensinde før for Europa og dets borgere, dets økonomi samt byer og regioner;

værdsætter, at Europa-Parlamentet regelmæssigt kortlægger omkostningerne ved manglende EU-tiltag, idet det dermed dokumenteres, at fraværet af fælles tiltag på europæisk plan på visse områder resulterer i en betydeligt lavere effektivitet i økonomien samt en begrænset adgang til vigtige offentlige goder;

beklager i den forbindelse, at Europa-Parlamentet og Kommissionen ikke hidtil har medtaget spørgsmålet om omkostningerne ved manglende samhørighed i deres analytiske arbejde og beslutningsprocesser;

takker det bulgarske rådsformandskab for dets anmodning til RU om at udarbejde en udtalelse om »Omkostninger og risici ved manglende samhørighed«, der giver udvalget en enestående mulighed for at indlede en bredere debat om samhørighedspolitikkens strategiske rolle;

minder om det grundlæggende forhold, at en styrkelse af EU's økonomiske, sociale og territoriale samhørighed er en af EU's vigtigste målsætninger som fastsat i artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. RU understreger derfor, at samhørighedspolitikken fortsat skal leve op til sit formål om at kombinere støtte til mindre udviklede og problemfyldte områder med et tilbud til alle regioner, således at der tages hensyn til deres respektive regionale udfordringer og den harmoniske udvikling af EU som helhed fremmes, hvorved merværdien af EU-støtte tydeligt demonstreres for den almindelige borger. Udvalget minder i den forbindelse om regionernes særlige forhold som fastlagt i EUF-traktatens artikel 349;

fremhæver, at samhørighedspolitikken er den vigtigste europæiske investeringspolitik. Den sigter mod at nå traktatens ovennævnte målsætninger og kan fremme innovation, håndtere klimaændringernes konsekvenser og omstillingen til en kulstoffattig økonomi samt afbøde asymmetriske økonomiske chok ved at sikre offentlige, vækstfremmende investeringer i regionerne, hvilket bidrager til at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden og langtidsarbejdsløsheden og fremme den sociale inklusion. Udvalget gentager derfor sin stærke støtte til #CohesionAlliance (1);

bemærker, at samhørighedspolitikken har en af de mest veludviklede resultatrammer blandt EU's politikker og er den EU-politik, der er blevet overvåget og evalueret bedst. Samtidig er den blevet stadig mere effektiv i løbet af det seneste årti.

Økonomisk samhørighed

Det Europæiske Regionsudvalg udtrykker tilfredshed med bemærkningerne i den 7. samhørighedsrapport, om at EU's økonomi er ved at komme sig efter den økonomiske krise, og at de regionale uligheder netop på ny er begyndt at blive mindre. Der er dog mange regioner, som ikke er nået op på samme niveau for BNP pr. indbygger og beskæftigelsen som før krisen, og som har haft et betydeligt efterslæb med hensyn til offentlige investeringer, hvorfor den økonomiske krise endnu ikke kan siges at være ovre;

glæder sig over, at det har vist sig, at de mindre udviklede regioner mellem 2000 og 2015 var i stand til at indhente EU-gennemsnittet, hvilket navnlig er tilfældet for de fleste regioner i EU-13-landene. Udvalget er imidlertid bekymret over at kunne konstatere, at situationen i en række regioner, særligt i Sydeuropa, ikke har forbedret sig, men sågar er blevet værre i forhold til før krisen;

10.

påpeger, at den økonomiske vækst også var meget hurtigere i regioner med et BNP, der allerede ligger langt over EU-gennemsnittet, og især i mange storbyområder, der er de vigtigste drivkræfter for den regionale konkurrenceevne. På den anden side kan det konstateres, at regioner med et BNP pr. indbygger, der ligger tæt på EU-gennemsnittet, synes at sidde fast i en »middelindkomstfælde« med væsentligt lavere vækstrater end EU-gennemsnittet;

11.

udtrykker bekymring over de store forskelle i innovationsresultater, der ikke alene er territorialt koncentrerede i de mest udviklede regioner i den nordvestlige del af EU, men også har en tendens til at blive større med de førende regioner, der forbedrer deres resultater, og de fjerntliggende og mindre udviklede regioner og overgangsregioner, som oplever dårligere resultater. Dette viser betydningen af en bundstyret og stedbaseret tilgang repræsenteret af intelligente specialiseringsstrategier i støtten til regionernes innovative kapacitet.

Social samhørighed

12.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at beskæftigelsessituationen i EU er i bedring i takt med den økonomiske genopretning. Ikke desto mindre er der stadig betydelige regionale forskelle med hensyn til arbejdsløshedstallene, hvor flere regioner i de sydlige medlemsstater har en arbejdsløshed på over 20 %;

13.

bemærker med bekymring, at ungdomsarbejdsløsheden stadig er et presserende problem, idet den fortsætter med at ligge over niveauet fra før krisen og er mere end dobbelt så høj som den overordnede arbejdsløshedsprocent. Situationen i de mindre udviklede regioner og overgangsregionerne giver særligt grund til bekymring;

14.

gør opmærksom på situationen for personer, der trues af fattigdom og social udstødelse, som på trods af visse positive udviklingstendenser fortsat er uacceptabel;

15.

fremhæver, at mange områder, hovedsageligt regioner og landdistrikter i EU-13 har oplevet et betydeligt fald i deres befolkningstal, der både skyldes naturlige befolkningsændringer og udvandring, mens andre regioner har oplevet en stor overordnet befolkningstilvækst. Det høje antal migranter og flygtninge, der er ankommet til EU siden 2015, har også en betydelig indvirkning på demografien og den sociale samhørighed i visse medlemsstater, regioner og byer.

Territorial samhørighed

16.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger den miljømæssige dimensions betydning for en bæredygtig udvikling af Europas byer og regioner og de europæiske borgeres helbred og trivsel. Det stigende antal miljømæssige udfordringer — navnlig klimaforandringer og den deraf følgende øgede hyppighed og intensitet af naturkatastrofer, udvidelse af beboelsesområder, bebyggede områder, industrielle aktiviteter, tab af biodiversitet og fragmentering af levesteder samt andre belastninger af miljøet såsom luft- og vandforurening — kan få skadelige virkninger på EU's økonomier og samfund. På trods af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at reducere miljøbelastningerne, giver udvalget udtryk for sin bekymring over, at de centrale miljømål stadig ikke er opfyldt, især i de centrale og østlige dele af EU;

17.

glæder sig over de væsentlige fremskridt, der er gjort med hensyn til at begrænse energiforbruget og udledningen af drivhusgasser, men bemærker også, at en del af disse fremskridt udelukkende kan tilskrives en opbremsning i aktiviteterne som følge af den økonomiske afmatning, hvilket betyder, at der er behov for en ekstra indsats for at opnå en omstilling til rene energikilder, herunder bæredygtige energikilder, og mere energieffektiv økonomi, herunder lavemissionstransport;

18.

henleder opmærksomheden på den territoriale dimension af klimaforandringerne og klimaforårsagede naturkatastrofer, der påvirker regionerne forskelligt. RU fremhæver derfor vigtigheden af en grundig sårbarhedsvurdering og tilpasningsforanstaltninger for de europæiske byer og regioner samt tilvejebringelse af grøn infrastruktur;

19.

understreger, at EU's transportnet, særligt jernbanenettet, langt fra er optimalt, navnlig i EU-13-regionerne. RU påpeger i den henseende, at det er nødvendigt at fuldføre TEN-T, navnlig hovednettet, der sammenkobler de primære knudepunkter, og integrere dette med de nationale og regionale transportsystemer, ikke alene for at fjerne flaskehalse, mindske rejsetider og afbøde visse regioners ulemper som følge af deres perifere beliggenhed, men også og frem for alt for at fremme den økonomiske udvikling i hele EU ved at gøre det indre marked mere effektivt. Af samme grund understreger RU, at den digitale omstilling er en af de største udfordringer, som alle EU's regioner står overfor, og understreger vigtigheden af øgede investeringer i bredbåndsinfrastruktur og digitale færdigheder;

20.

bemærker, at næsten en tredjedel af EU's befolkning bor og arbejder i grænseregioner, der generelt klarer sig dårligere økonomisk end andre regioner. På trods af de betydelige fremskridt, der er blevet gjort gennem de seneste årtier, hæmmer grænser fortsat varers, tjenesters, menneskers, kapitals og idéers frie bevægelighed. Dette gør det umuligt at udnytte fordelene ved integration fuldt ud. En fjernelse af grænsespecifikke hindringer giver grænseregionerne betydelige gevinster i form af BNP, men fører også til en betydelig reduktion af grænsespecifikke omkostninger.

Udfordringer for byer og regioner

21.

Det Europæiske Regionsudvalg gør opmærksom på, at den demografiske udvikling er en af de største udfordringer, som EU står over for, og at den har vidtrækkende økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser. Den indebærer en aldrende befolkning, et fald i antallet af unge, en lavere fødselsrate, en nedgang i arbejdsstyrken og hjerneflugt (udvandring af talenter). Derfor afhænger befolkningstilvæksten i høj grad af migrationsbevægelserne, der varierer betydeligt fra region til region i EU. Disse ubalancer har en voldsom socioøkonomisk indvirkning både på områder, som lider under affolkning og aldring — hovedsageligt i overgangsregioner, som ofte oplever et skift til ikkehandelsbare lokale tjenesteydelser, hvilket begrænser deres eksport-, vækst- og innovationspotentiale, og på store byområder, hvor befolkningstallet stiger. RU påpeger følgelig, at samhørighedspolitikken bør spille en mere aktiv rolle med hensyn til at tackle sociale udfordringer, herunder en aldrende befolkning, livsstilssygdomme og arbejdsløshed, især blandt unge og NEET'er, samt integration af migranter og flygtninge, fattigdom og social udstødelse;

22.

fremhæver, at ekstreme vejrforhold sandsynligvis vil blive et hyppigere forekommende fænomen, og at de vil kunne mærkes i hele Europa. Følgerne af klimaforandringer varierer betydeligt fra region til region, men den øgede risiko for katastrofer øger sandsynligheden for at lide tab, særligt i tætbefolkede områder;

23.

understreger betydningen af grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde om at styrke den territoriale samhørighed, fremme solidaritet mellem EU's regioner og tilføre EU's mål en væsentlig merværdi;

24.

fremhæver, at regionerne og byerne står over for hidtil usete udfordringer, lige fra global konkurrence, digital omstilling, fremkomsten af disruptive teknologier, demografiske forandringer og migration samt risiko for fattigdom og social udstødelse til energisikkerhed, klimaforandringer og tab af biodiversitet. Alle disse udfordringer har store territoriale følgevirkninger med en ulige fordeling af fordele og omkostninger på de regionale økonomier og lokalsamfund i Europa, hvilket bekræftes af den 7. samhørighedsrapport, der påviser fremkomsten af »regionale udviklingsgrupper«. Disse udfordringers potentiale til gensidigt at forstærke hinanden og ændre Europas økonomiske, sociale og territoriale landskab negativt er enormt og vil kunne bidrage væsentligt til at øge de eksisterende uligheder og således modarbejde traktatens mål om at styrke samhørigheden i EU;

25.

betoner i den sammenhæng, at samhørighedspolitikken fortsat bør investere i alle EU-regioner, da deres tilpasning til ovennævnte chok kræver langsigtede, stedbaserede og stedfølsomme strategier, som kan integrere de økonomiske, sociale og territoriale dimensioner og udnytte synergi på tværs af alle europæiske struktur- og investeringsfonde og med andre EU-instrumenter. RU gentager derfor stærkt sin modstand imod, at man på potentielt skadelig vis behandler den sociale dimension og hermed Den Europæiske Socialfond adskilt fra samhørighedspolitikken. Samtidig bekræfter RU sin holdning til den stadig vigtigere rolle, som ESF må spille for at fremme territorial, social konvergens, og til behovet for at styrke de lokale og regionale myndigheders rolle som led i ESF-programmeringen og -forvaltningen;

26.

påpeger, at det baseret på EUF-traktatens artikel 174 er vigtigt at tage højde for de lokale/regionale virkninger af offentlige interventioner, og gentager derfor betydningen af territoriale konsekvensanalyser i forbindelse med udformningen af EU's offentlige politikker for at maksimere deres effektivitet.

Samhørighedspolitikkens rolle

27.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at samhørighedspolitikken bør være et centralt element i drøftelserne om, hvordan potentialet i alle dele af EU kan bidrage til den økonomiske vækst, og hvordan alle EU's borgere kan drage fordel af europæisk integration på en inklusiv måde, men også i debatten om, hvordan det sikres, at alle dele af EU kan udnytte mulighederne i tilknytning til den globale omstilling. RU gentager på den baggrund sin opbakning til, at man sikrer en stærkere og forbedret samhørighedspolitik for alle regioner efter 2020, og understreger, at samhørighedspolitikken bør fortsætte med at spille en vigtig rolle i EU's fremtid som skitseret i udtalelsen om »Samhørighedspolitikkens fremtid efter 2020« (2);

28.

minder om, at samhørighedspolitikken, understøttet af medlemsstaternes regionalpolitikker, har til formål at sikre lige vilkår, der giver hele EU mulighed for fuldt ud at udnytte fordelene ved det indre marked, der — sammen med territorial modstandsdygtighed — er en afgørende faktor for EU's konkurrencemæssige position på den globale scene. Udvalget fremhæver samtidig, at selv om det indre marked har været en succesfuld »drivkraft for konvergens« i EU, er de heraf opståede fordele ikke blevet ligeligt fordelt og har ikke fået en automatisk afsmittende virkning på de ugunstigt stillede regioner, herunder dem med særlige geografiske udfordringer, og samfundsgrupper. Der er således stadig en risiko for, at den økonomiske og sociale afkobling mellem EU's »vækstmotorer« og de øvrige regioner øges;

29.

understreger i den sammenhæng, at samhørighedspolitikken forbliver yderst relevant, eftersom den gør det muligt for alle EU's borgere, særligt fra de mindre udviklede regioner, at udnytte de fordele, som EU-integration giver. Ved at gøre brug af dens værktøjer bliver de mindre udviklede regioner i stand til at frigøre og udnytte deres eget potentiale, mens de mere udviklede regioner bliver bedre rustet til at imødegå de globale udfordringer. I den henseende er samhørighedspolitikken det mest konkrete eksempel på europæisk solidaritet, idet den skaber lige muligheder for borgerne i alle EU's regioner og forbedrer deres livskvalitet. RU påpeger derfor, at den fremtidige samhørighedspolitik ikke bør behandles som en gave, men derimod som en uundværlig søjle i et indre marked, der samler forskellige lande og regioner med forskellige udviklingsniveauer;

30.

gør opmærksom på, at samhørighedspolitikken er den vigtigste europæiske politik for bekæmpelse af territoriale ubalancer og for indsnævring af de udviklingsforskelle, der opstår i kølvandet på de forskellige udfordringer. Den har haft held med at bidrage betydeligt til positive økonomiske, sociale og territoriale forandringer i EU takket være en kompleks tværsektoriel tilgang, som sigter mod at støtte ikke alene innovation, SMV'er, en kulstoffattig økonomi, transportinfrastruktur, byfornyelse, industriel omstilling, diversificering af landdistrikterne, men også uddannelse og færdigheder, beskæftigelse, kultur og social infrastruktur samt social inklusion for bare at nævne nogle få. RU understeger her, at der er behov for at sikre bedre synergier og koordinering mellem samhørighedspolitikken og EU's sektorspecifikke politikker og programmer;

31.

fremhæver, at der i lyset af de mange udfordringer og deres alvorlige territoriale dimension mere end nogensinde er behov for en stærk og effektiv samhørighedspolitik for alle EU-regioner for at skabe et stærkt og effektivt EU. RU gentager, at samhørighedspolitikken er i stand til på en fleksibel og stedfølsom måde at reagere på aktuelle og kommende udfordringer, navnlig dem der udspringer af akutte krisesituationer, og som er forbundet med globaliseringen. Udvalget understreger samtidig, at det overordnede mål om et økonomisk, socialt og miljømæssigt robust Europa samt større territorial samhørighed kun kan nås, hvis både by- og landdistrikter som komplementære funktionelle områder styrkes og får passende specifik støtte;

32.

påpeger, at de samhørighedspolitiske instrumenter bør forbedres fremover med henblik på at skabe mere forenkling og kapacitet til at reagere på nye udfordringer. De må ikke blive alt for komplicerede, da det nærmest er umuligt at kombinere økonomisk og social konvergens, håndtering af konjunkturudviklingen, sikring af finanspolitisk disciplin og forebyggelse af politisk erosion. Udvalget minder i denne forbindelse om sin støtte til en differentieret tilgang til at forenkle og styrke systemet for forvaltning og kontrol i samhørighedspolitikken;

33.

gør opmærksom på behovet for at styrke det europæiske territoriale samarbejdes rolle i forbindelse med fjernelse af grænsehindringer og fremme af grænseoverskridende samarbejde med henblik på at skabe konkrete resultater for EU's borgere. Udvalget opfordrer i denne forbindelse til, at de fremtidige programmer for europæisk territorialt samarbejde er tilstrækkeligt fleksible til, at de kan tage hensyn til de forskellige grænseregioners specifikke behov, herunder muligheden for mellemfolkelige og mindre projekter. RU oplever desuden et behov for at fjerne grænsen på 150 km på maritimt samarbejde, samt et behov for en mere forholdsmæssig tilgang til statsstøtte samt revisions- og kontrolkrav i programmerne for europæisk territorialt samarbejde (3). RU gør ligeledes opmærksom på det øgede behov for en bedre udnyttelse af makroregionale strategier, hvilket bør støttes af samhørighedspolitikken og andre EU-politikker;

34.

opfordrer Europa-Parlamentet og Kommissionen til at udvikle en metode for beregning af »omkostningerne ved manglende samhørighed« for således at tilvejebringe yderligere kvantificerbar dokumentation for samhørighedspolitikkens europæiske merværdi.

Værdier, som samhørighedspolitikken bygger på

35.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at gennemførelsen af samhørighedspolitikken har mange positive afsmittende virkninger, da den bidrager til en bedre forvaltning og bedre institutioner i mange regioner. Den udgør ikke alene en vigtig forudsætning for økonomisk vækst, men også et solidt grundlag for trivslen i samfundet generelt, herunder borgernes tillid og EU's politiske legitimitet. RU betoner, at samhørighedspolitikken bør fortsætte med at fremme en ny forvaltningskultur i regionerne ved at styrke flerniveaustyring, partnerskabsprincippet, økonomisk planlægning på mellemlang sigt, flerårig programmering og finansiering, integrerede stedbaserede tilgange og foranstaltninger, men også gennemsigtige og evidensbaserede beslutningsprocesser, forhåndsbetingelser, resultatorientering, tematisk koncentration, incitamentsdrevne mekanismer, avancerede forvaltningssystemer samt kommunikationsforanstaltninger, der skal bevidstgøre borgerne om dens direkte virkninger;

36.

gør opmærksom på, at samhørighedspolitikken er EU's mest effektive politik til bekæmpelse af silopolitik. Den har potentialet til at blive den vigtigste drivkraft for strukturændringer i EU, idet den samler forskellige sektorspecifikke politikker gennem integrerede, stedbaserede og intelligente specialiseringsstrategier og tilbyder skræddersyede løsninger baseret på komparative fordele, udviklingsmuligheder og udfordringer i de enkelte regioner som fastsat af borgere, iværksættere og forvaltninger på lokalt niveau;

37.

bemærker i den sammenhæng, at samhørighedspolitikken kan blive meget mere effektiv, hvis medlemsstaterne er fast besluttet på at gennemføre de strukturreformer og forhåndsbetingelser, der bidrager til en bedre implementering af samhørighedspolitikken, herunder forstærket institutionel kapacitet. RU fastholder ligeledes, at en eventuel yderligere — herunder finansieringsmæssig — sammenkobling mellem strukturreformer og samhørighedspolitikken vil kræve, at de regionale og lokale myndigheder via en adfærdskodeks for det europæiske semester involveres aktivt med henblik på at øge effektiviteten og følelsen af medansvar for processen. Det er desuden nødvendigt, at alle strukturreformer underkastes en forudgående vurdering af den europæiske merværdi og fastslår deres direkte relation til traktatmålsætningerne (4);

38.

noterer, at samhørighedspolitikken har bevist, at en styrkelse af de lokale og regionale aktører har afgørende betydning for fremme af strukturelle ændringer. Desuden viser undersøgelser, at der er et uudnyttet potentiale til at øge den samlede produktivitet i et land ved at forbedre regionernes resultater. Netop derfor fremhæver RU, at de lokale og regionale myndigheder skal være tættere knyttet til en intelligent og stærk samhørighedspolitik inden for rammerne af en bredt funderet udvikling af komplekse og solide udviklingsstrategier. Dette ville give EU legitimitet på lokalt og regionalt plan, i og med at den europæiske integrationsproces bliver mere håndgribelig for borgerne.

Omkostninger og risici ved manglende samhørighed for EU: tidlig varsling

39.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver den absolutte nødvendighed af at opstille en politisk ramme, der skal afløse Europa 2020-strategien, for at bevare samhørighedspolitikkens tematiske koncentration og territoriale tilpasningsevne efter 2020;

40.

understreger, at en reducering eller opsplitning af samhørighedspolitikken ved eksempelvis at begrænse den til visse kategorier af regioner eller gennem adskillelse fra den Europæiske Socialfond kan medføre store politiske risici, hvilket sætter spørgsmålstegn ved EU's evne til at opfylde traktatens målsætninger om at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, eftersom den kritiske masse for støtte ikke er nået i mange regioner, hvilket også betyder lavere investeringer på områder med centrale europæiske målsætninger;

41.

påpeger i den henseende sin frygt for, at manglende samhørighed i EU i værste fald kunne føre til:

a)	øgede økonomiske og sociale forskelle mellem regioner og flere spændinger blandt medlemsstaterne,

b)	opløsning af det indre marked og mindre effektiv økonomisk styring i EU,

c)	manglende gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder,

d)	alvorlige vanskeligheder med at tackle migrationsudfordringen,

e)	faldende tillid og tiltro til EU's politiske institutioner og selve demokratiet, der igen kan føre til en voldsom vækst i populisme og nationalisme og således politisk ustabilitet og i sidste instans til EU's opløsning;

42.

mener derfor, at overvindelsen af de vedvarende økonomiske, sociale og territoriale uligheder i EU udgør den vigtigste langsigtede udfordring for Den Europæiske Union som helhed;

43.

gentager i den forbindelse, at samhørighedspolitikken ikke kan underlægges en række ex post-betingelser på europæisk plan, som er uden for de lokale og regionale myndigheders rækkevidde, eller som kan bevirke, at de kan blive taget som gidsler på grund af nationale regeringers politikker.

Bruxelles, den 22. marts 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) www.cohesionalliance.eu

(2) EUT C 306 af 15.9.2017, s. 8.

(3) RU's workshop om forenkling af det europæiske territoriale samarbejde (https://cor.europa.eu/Documents/Migrated/Events/ETC-WORKSHOP-FINAL-REPORT.pdf).

(4) RU's resolution om ændring af forordningen om fælles bestemmelser for de europæiske struktur- og investeringsfonde til støtte for strukturreformer — COR-2017-06173-00-00-RES.

13.7.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/22

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om udvidelse: Inklusion af de lokale og regionale myndigheder på Vestbalkan i EU’s makroregionale, grænseoverskridende og andre tværnationale samarbejdsinitiativer

(2018/C 247/05)

Hovedordfører:	Franz Schausberger (AT/EPP), repræsentant for delstaten Salzburg
Basisdokument:	COM(2018) 65 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at det bulgarske rådsformandskab prioriterer Vestbalkan, og har anmodet om et bidrag fra RU i den forbindelse;

bifalder og støtter Kommissionens strategi for et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side, som blev præsenteret den 6. februar 2018;

er enig med Kommissionen i, at landene på Vestbalkan er en del af Europa, som har en fælles europæisk arv, en fælles historie og fælles fremtid. Udvalget mener, at et troværdigt tiltrædelsesperspektiv udgør en nøglefaktor for omstillingsprocessen i regionen og dermed for sikkerhed, velstand, social velfærd, forsoning og stabilitet;

glæder sig over udsigten til, at Serbien og Montenegro kan blive medlemmer af EU inden 2025, at der åbnes tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, at Bosnien-Hercegovina får udsigt til at blive kandidatland, og at Kosovo (1) med gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen får mulighed for at gøre yderligere fremskridt på den europæiske vej;

støtter samtidig fuldt ud Kommissionens klare udmelding om, at ovennævnte perspektiver kun kan realiseres, hvis landene på Vestbalkan opfylder alle de nødvendige kriterier og betingelser, navnlig med henblik på at styrke demokratiet, og gennemfører alle de nødvendige reformer, især på områderne retsstatsforhold, overholdelse af de grundlæggende rettigheder, konkurrenceevne, regionalt samarbejde og forsoning. Der må i den henseende ikke gøres nogen politiske undtagelser, og vilkårene må ikke ændres i løbet af processen;

glæder sig over, at Kommissionen ved hjælp af en specifik handlingsplan med seks flagskibsinitiativer ønsker at øge sin støtte til omstillingsprocessen i landene på Vestbalkan betragteligt, f.eks. gennem en gradvis forøgelse af instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA) indtil 2020;

mener, at EU's udvidelsesstrategi for landene på Vestbalkan skal indgå som et element i en bredere strategi til styrkelse af Unionen frem mod 2025. Unionen skal være stærkere og mere stabil, før den kan blive større, og de 27 medlemsstater og deres befolkninger skal overbevises om merværdien af denne EU-udvidelse;

glæder sig over, at landene på Vestbalkan på topmødet i Trieste i 2017 højtideligt gentog deres løfte om at støtte hinanden på vej mod EU-medlemskab, få løst de indbyrdes politiske forskelle inden for rammerne af deres demokratiske institutioner og styrke den gensidige politiske dialog, da etablering af gode naboskabsforbindelser er en afgørende etape på vejen mod EU;

henviser til sine mange udtalelser, hvor det gentagne gange er blevet klart understreget, at de lokale og regionale repræsentanter skal inddrages aktivt i den europæiske integrationsproces, samt at EU's standarder og bedste praksis skal gennemføres på regionalt og lokalt niveau så tidligt som muligt i udvidelsesprocessen. Kun på den måde kan det lokale og regionale niveau på hensigtsmæssig og rettidig vis erhverve sig den nødvendige viden til at varetage fremtidige opgaver og ansvarsområder under EU-retten;

10.

bifalder, at EU har vedtaget dagsordenen for konnektivitet og andre regionale initiativer, som f.eks. Berlinprocessen, og opfordrer kraftigt til, at de lokale og regionale myndigheder fra udvidelseslandene inddrages. Der bør i den forbindelse tages højde for erfaringerne i de nyere medlemsstater, navnlig på områderne transport, energi, digital udvikling, uddannelse og ungdom;

11.

efterlyser særlige ordninger og uigenkaldelige forpligtelser, der skal sikre, at nye medlemsstater ikke kan blokere for tiltrædelsen af andre lande fra Vestbalkan.

Det subnationale niveaus rolle i udvidelsesprocessen

12.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker med bekymring, at den offentlige forvaltning på alle myndighedsniveauer, især hos det lokale selvstyre, stadig er svag i de fleste Balkanlande og kendetegnet ved en begrænset administrativ kapacitet, en høj grad af politisering og korruption samt manglende gennemsigtighed og utilstrækkelige finansielle ressourcer;

13.

påpeger, at de demokratiske institutioners funktionsevne skal styrkes på nationalt, regionalt og lokalt niveau, hvilket omfatter robuste valgprocesser og velfungerende regionalforsamlinger og kommunalråd, herunder en konstruktiv og vedvarende dialog med civilsamfundet;

14.

opfordrer til, at alle lande på Vestbalkan udarbejder og gennemfører programmer til at reformere, forbedre kvaliteten af og øge ansvarligheden i forvaltningen, navnlig hvad angår gennemsigtighed i de offentlige finanser og strategier for e-forvaltning. Udvalget efterlyser også udvikling og indførelse af bedre tjenester til borgerne, ny lovgivning om almindelige forvaltningsprocedurer, en afbalanceret og fair lønfastsættelse i den offentlige forvaltning og for embedsmænd i regionale og lokale forvaltninger samt gennemsigtige ansættelses- og afskedigelsesprocedurer;

15.

bemærker, at der med vedtagelsen af ny lovgivning om reformer af de lokale forvaltninger er sket store fremskridt i de fleste af landene på Vestbalkan, men fastholder, at der fortsat er brug for at gøre en betydelig indsats og overføre de nødvendige finansielle midler til at øge den administrative kapacitet hos de lokale myndigheder, så de kan varetage deres udvidede kompetenceområder som led i deres tiltrædelsesforberedelser og herefter til fordel for deres befolkning;

16.

fremhæver som et positivt eksempel vedtagelsen af loven om offentlig forvaltning i den selvstyrende provins Vojvodina og på lokalt plan i Serbien, men påpeger, at loven om ressourcerne til den selvstyrende provins Vojvodina, som krævet i henhold til forfatningen, endnu ikke er vedtaget;

17.

finder det positivt, at der i flere lande på Vestbalkan, navnlig i Albanien, er vedtaget og gennemført territoriale reformer, som overdrager nye beføjelser til kommunerne. Den finansielle og administrative konsolidering af de nyligt oprettede kommuner skrider imidlertid kun langsomt frem;

18.

anser det for meget positivt, at Kommissionen i sin udvidelsesstrategi for Vestbalkan udtrykkeligt stiller krav om en passende balance mellem det centrale, regionale og lokale myndighedsniveau i tråd med princippet om flerniveaustyring, idet den regionale og lokale dimension mangler i den strategiske og operationelle planlægning af EU-udvidelsen i udvidelseslandene på Vestbalkan;

19.

anser en »bottom-up«-tilgang for at være en nødvendig forudsætning for en rettidig yderligere integration af landene på Vestbalkan;

20.

glæder sig over, at det tværnationale samarbejde, især på lokalt niveau i landene på Vestbalkan, er blevet intensiveret gennem erfaringsudveksling, overførsel af knowhow, formidling af eksempler på bedste praksis og indførelse af nye metoder og tilgange. I den forbindelse skal navnlig aktiviteter og initiativer iværksat af kommunale og regionale sammenslutninger og organisationer som den adriatisk-joniske euroregion og det regionale Netværk af Landsforeninger af Lokale Myndigheder i Sydøsteuropa (NALAS) fremhæves. EU bør i højere grad inddrage og støtte disse sammenslutninger;

21.

beklager, at der i øjeblikket ikke findes nogen omfattende og permanent platform for det kommunale samarbejde, og at der ikke findes stærke forbindelser til EU-institutionerne, som kan støtte gennemførelsen af EU's standarder og gældende EU-ret på lokalt plan, idet de positive eksisterende samarbejdsinitiativer som Det Regionale Samarbejdsråd (RCC), Den Regionale Offentlige Forvaltningshøjskole (ReSPA) (2) og Berlinprocessen hovedsageligt foregår på nationalt plan og ikke tager højde for det regionale og lokale niveau.

Decentralisering og demokrati

22.

Det Europæiske Regionsudvalg beklager, at udviklingen i landene på Vestbalkan i de seneste ti år har været kendetegnet ved manglende reformer, utålmodighed og en voksende skepsis over for EU-medlemskab samt tegn på øget ustabilitet, korruption, nationalisme og ekstrem politisering af statslige institutioner og offentlige forvaltninger. Dette har til dels medført et skifte hen imod mere autokratiske styreformer og centralisering;

23.

fremhæver især i forbindelse med Bosnien-Hercegovina betydningen af en god koordinering mellem alle myndigheds- og forvaltningsniveauer for landets funktionsevne, en effektiv gennemførelse af reformdagsordenen, mobilitet og etablering af et fælles økonomisk område. Udvalget bifalder, at alle forvaltningsniveauer i mellemtiden er blevet enige om svaret på Kommissionens omfattende »spørgeskema«;

24.

bemærker, at valglovgivningen om gennemførelsen af lokale og regionale valg i landene på Vestbalkan i vid udstrækning er i overensstemmelse med de europæiske standarder, og at valgene på lokalt plan hovedsageligt afholdes på en rolig og velordnet måde. Der findes dog fortsat væsentlige kritikpunkter som følge af den manglende upartiskhed og politisering hos valgmyndighederne, manglen på gennemsigtig finansiering af valgkampen, mangler i registreringsprocessen og i forbindelse med konfliktmægling under valgets afholdelse;

25.

er overbevist om, at decentralisering som et bærende element i den demokratiske reformproces er afgørende for den sociale samhørighed, stabilitet, fred og forsoning på det vestlige Balkan og dermed for Europas fremtid;

26.

er klar over, at der i forbindelse med den stærkt tiltrængte styrkelse af en reel decentralisering bør tages højde for, at etniske splittelser og spændinger ikke intensiveres;

27.

er overbevist om, at afpolitisering af den offentlige forvaltning er en afgørende forudsætning for at styrke tilliden mellem de offentlige myndigheder og borgerne på regionalt og lokalt plan.

Retsstatsforhold, grundlæggende rettigheder og bekæmpelse af korruption på regionalt og lokalt niveau i landene på Vestbalkan

28.

Det Europæiske Regionsudvalg beklager, at landene på Vestbalkan efter en mangeårig indsats fra EU's side stadig på nationalt, regionalt og lokalt myndigheds- og forvaltningsniveau har tætte forbindelser til organiseret kriminalitet og korruption, samtidig med at det er almindeligt, at der er tale om en stærk sammenblanding af offentlige og private interesser;

29.

går derfor ind for en væsentlig styrkelse af de specialiserede anklagemyndigheder til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet samt de retlige myndigheder, således at de får mulighed for at konfiskere ulovligt erhvervede aktiver, fratage en person et offentligt embede, indføre strengere regler for offentligt ansatte og sikre en mere tilgængelig adgang til information og klageordninger for borgerne;

30.

understreger, at der ikke blot skal sikres en væsentligt større grad af uafhængighed, kvalitet og effektivitet i retsvæsenet på nationalt niveau, men at dette også gælder for de regionale og lokale myndigheder, hvor der navnlig på området offentlige indkøb er brug for gennemsigtighed. Udvalget glæder sig over positive eksempler, såsom oprettelsen af kontoret til bekæmpelse af korruption og udarbejdelsen af relevante handlingsplaner i næsten samtlige kommuner i Montenegro og de igangværende bestræbelser i Albanien;

31.

forventer, at de berørte lande gør en større indsats i forbindelse med retsstatens og retsplejens udvikling, sikring af de grundlæggende rettigheder, frihed og sikkerhed samt forankring af beskyttelsen af mindretal, navnlig Romasamfundet — hvis sociale inklusion bør fremmes i højere grad — og LGBTI-samfundet, og ligestilling mellem kønnene, herunder bekæmpelse af vold i hjemmet. Udvalget bifalder i den sammenhæng, at Serbien som det første land i tiltrædelsesprocessen har indført EU's kønsligestillingsindeks;

32.

har store forhåbninger til, at det vil lykkes for det bulgarske rådsformandskab at samle alle politiske kræfter i Bosnien-Hercegovina om en hurtig fælles løsning og sikre en forfatningsmæssig reform af valgloven til valget i oktober 2018. I den forbindelse skal der tages højde for de regler, der følger af princippet om, at Bosnien-Hercegovinas tre folk er konstituerende og ligestillede. Dette betyder ligeledes, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser i sagerne Sejdić-Finci, Zornić og Pilav skal efterleves, således at også jøder, romaer og repræsentanter for andre nationale mindretal kan kandidere til præsidentposten og til Folkenes Hus i Føderationen, og at der efter mere end syv år igen kan afholdes lokalvalg i Mostar;

33.

understreger betydningen af ytringsfrihed og pressefrihed i en demokratisk politisk kultur, der skal sikre pluralismen i et demokratisk samfund. Det handler i den forbindelse også om den problematiske påvirkning af journalister og deres reportager, som skyldes uigennemsigtige medieejerskabsforhold;

34.

påpeger, at en europæisk demokratisk kultur kræver en eksemplarisk adfærd hos de politiske beslutningstagere på alle politiske niveauer, f.eks. ingen konfrontationer og provokationer, ingen radikal og nationalistisk retorik og handlinger, forståelse for behovene hos sårbare og ugunstigt stillede befolkningsgrupper, hensyntagen til etniske, sproglige og religiøse mindretals situation samt fuld respekt for alle mennesker, uanset hudfarve, seksuel orientering og kønsidentitet;

35.

opfordrer de politiske ledere til at afstå fra og fordømme enhver handling, der kan intensivere spændingerne mellem etniske grupper, aktivt at modvirke en nationalistisk diskurs og lovprisning af krigsforbrydelser samt aktivt at bekæmpe racisme, fremmedhad, ekstremisme, radikalisering og terrorisme og bidrage til et forebyggende arbejde blandt unge.

Grænseoverskridende regionalt og lokalt samarbejde

36.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser mellem landene på Vestbalkan er en nødvendig forudsætning for den europæiske udvikling og nye økonomiske muligheder;

37.

støtter alle initiativer, der har til formål at styrke de gensidige forbindelser mellem landene på Vestbalkan og det grænseoverskridende samarbejde på regionalt og lokalt niveau, samt partnerskabs- og TAIEX-programmerne og tilbyder sin støtte til en eventuel inddragelse af tiltrædelseslandene fra Vestbalkan i de europæiske grupper for territorialt samarbejde;

38.

præciserer, at grænseoverskridende bilaterale stridigheder enten hurtigst muligt skal løses af de ansvarlige ledere i de berørte stater eller underkastes en betingelsesløs international domstolsafgørelse eller voldgift med henblik på bindende, endelige afgørelser. Udvalget beklager i den henseende den fortsatte strid mellem Slovenien og Kroatien om grænsedragningen og adgangen til de internationale farvande i Piran-bugten, som er blevet et internt EU-problem som følge af begge landes EU-medlemskab, men glæder sig over Montenegros undertegnelse af grænseaftaler med Bosnien-Hercegovina og Kosovo;

39.

glæder sig over Serbiens nylige vedtagelse af Madridkonventionen og forventer, at også den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Kosovo tilslutter sig denne konvention, der tilvejebringer konkrete midler til overvindelse af de største hindringer for grænseoverskridende territorialt samarbejde;

40.

er overbevist om, at der ikke kan skabes en vedvarende stabilitet uden en effektiv og omfattende normalisering af forbindelserne mellem Beograd og Priština ved hjælp af den EU-støttede dialog i regionen. Det haster derfor med at nå frem til en omfattende og retligt bindende aftale om normalisering. Udvalget bifalder normaliseringen af forbindelserne mellem Serbien og Kroatien og videreførelsen af dialogen mellem Beograd og Priština;

41.

bemærker med tilfredshed, at situationen i det nordlige Kosovo stort set har været rolig, og at kommunikationen mellem kommunerne i nord og de centrale institutioner er blevet forbedret. Sporadiske provokationer og beklagelige voldshandlinger har ikke haft en vedvarende negativ indvirkning på den påbegyndte dialog mellem Beograd og Priština;

42.

mener, at det regionale økonomiske område, som blev aftalt på topmødet for Vestbalkan i Trieste i juli 2017, udgør et vigtigt fremskridt i indsatsen for at fremme den økonomiske integration mellem EU og landene på Vestbalkan og gøre det regionale marked mere attraktivt. Udvalget ser frem til en hurtig gennemførelse af den vedtagne handlingsplan;

43.

mener, at det er af allerstørste vigtighed at styrke det strategiske og operationelle grænseoverskridende samarbejde med og mellem landene på Vestbalkan på området migration og grænseforvaltning ved at sikre adgang til international beskyttelse, udveksling af relevant information og bedre grænsekontrol osv. Udvalget opfordrer de lokale myndigheder til at støtte kampen mod menneskesmugling og menneskehandel;

44.

bifalder i høj grad, at der på det seneste er sket fremskridt i forhandlingerne mellem Grækenland og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien om den mangeårige navnekonflikt, og håber, at det bulgarske rådsformandskab, parallelt med de forhandlinger, der føres i FN-regi, får held med at opbløde konflikten og bringe en løsning nærmere.

Den økonomiske situation og makroregionale strategier på Vestbalkan

45.

Det Europæiske Regionsudvalg noterer med beklagelse, at ingen af landene på Vestbalkan for øjeblikket kan anses for at være fungerende markedsøkonomier. De er ikke i stand til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen, navnlig på grund af den fremherskende politiske indblanding og en underudviklet privat sektor, hvilket har yderst negative konsekvenser for arbejdsmarkedet, herunder navnlig beskæftigelsesmulighederne for unge;

46.

påpeger, at hovedparten af kommunerne i tiltrædelseslandene er af den opfattelse, at EU-projekter og -programmer er for komplekse set i forhold til de lokale forvaltningers forudsætninger. Kommissionens indsats for at forenkle adgangen til projekter og programmer modarbejdes dermed af en stadig mere sofistikeret og kompleks kontrolmekanisme;

47.

bakker op om en udvidelse af det eksisterende TEN-T-net, herunder en fuldførelse af korridoren og udvidelse mod det sydøstlige Europa, hvilket ville kunne afhjælpe det nuværende problem med manglende trafikforbindelser på Vestbalkan og forbedre forbindelserne ad landevej, sø- og vandveje, luft og jernbane mellem øst og vest, hvilket er en forudsætning for regionens overordnede udvikling;

48.

foreslår derfor, at repræsentanter for de lokale og regionale myndigheder og kommunale sammenslutninger inddrages i forhandlingerne, programmeringen, overvågningen og evalueringen af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA);

49.

glæder sig over, at EU planlægger gradvist at afsætte flere midler til IPA indtil 2020 til gennemførelse af den forelagte strategi under større hensyntagen til de enkelte landes behov;

50.

fremhæver som et positivt eksempel den IPA-finansierede »innovationsfond«, hvis primære mål er pilotfinansiering af innovationsprojekter og styrkelse af forskning og udvikling i private virksomheder. Projektet »Innovation Serbia« støtter f.eks. oprettelsen af innovative nystartede virksomheder og spin-off-virksomheder samt markedsorienterede, innovative teknologier og tjenesteydelser og styrker dermed konkurrenceevnen i den private sektor i Serbien på afgørende vis;

51.

fremhæver som et positivt eksempel på et vellykket regionalt grænseoverskridende samarbejde det fælles rumænsk-serbiske initiativ til bekæmpelse af kræft inden for rammerne af »Interreg-IPA-programmet for grænseoverskridende samarbejde« der har som målsætning at forbedre diagnosticering og behandling af ondartede tumorer;

52.

henleder også opmærksomheden på de store økonomiske og sociale forskelle mellem regionerne i landene på Vestbalkan. Udvalget bifalder EU's program til styrkelse af virksomheders, herunder SMV'ers, konkurrenceevne, som sigter mod at udvikle en sund privat sektor, og den planlagte oprettelse af et program, der skal støtte teknologioverførsel og nystartede virksomheder;

53.

fremhæver, at makroregionale strategier og EU's øvrige instrumenter til grænseoverskridende samarbejde, herunder EGTS'er og Interreg-programmer, er vigtige byggesten for EU's fremtid;

54.

glæder sig over, at det bulgarske rådsformandskab også prioriteter den digitale økonomi og støtter alle bestræbelser på at skabe forbindelser mellem infrastrukturen i landene på Vestbalkan og EU på områderne transport, energi og digitale tjenester;

55.

forventer, at alle lande på Vestbalkan deltager konstruktivt i initiativer til regionalt samarbejde, som f.eks. Berlinprocessen, Donaustrategien, initiativet for Adriaterhavet og Det Joniske Hav, den sydøsteuropæiske samarbejdsproces, det regionale samarbejdsråd og den centraleuropæiske frihandelsaftale. Udvalget fremhæver betydningen af Vestbalkans Regionale Kontor for Ungdomssamarbejde med hensyn til at fremme forsoning;

56.

mener, at EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR) kan udgøre en stor chance for hele regionen, men henleder imidlertid også opmærksomheden på de vedvarende problemer med f.eks. manglende ressourcer, regeringsførelse og de udfordringer, der følger af migrationskrisen;

57.

støtter de makroregionale strategier som et middel til fremme af europæisk integration baseret på principperne om stabilitet, forsoning og gode naboskabsforbindelser mellem EU-medlemsstaterne, kandidatlandene og de potentielle kandidatlande. Udvalget mener, at EU's makroregionale strategier bør omfatte alle landene på Vestbalkan som helhed. Kosovo og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien deltager hverken i Donaustrategien eller i den adriatisk-joniske makroregionale strategi. Udvalget opfordrer derfor til en inddragelse af de lande på Vestbalkan, der i øjeblikket ikke deltager i de nævnte makroregioner, men som er geografisk og økonomisk forbundet med dem, med det formål at inddrage Vestbalkan som helhed i de makroregionale strategier og give landene finansieringsmuligheder inden for rammerne af strategiernes projekter.

Bruxelles, den 22. marts 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(2) ReSPA er en international organisation, som har fået til opgave at fremme det regionale samarbejde inden for offentlig forvaltning på Vestbalkan (https://www.respaweb.eu).

13.7.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/28

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om handelspakken

(2018/C 247/06)

Ordfører:

Micaela Fanelli (IT/PES), borgmester i Riccia, Campobasso

Basisdokumenter:

Forslag til forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union

COM(2017) 487 final

Meddelelse om 2017-listen over råstoffer af kritisk betydning for EU

COM(2017) 490 final

Rapport om gennemførelsen af den handelspolitiske strategi Handel for alle — En progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen

COM(2017) 491 final

Meddelelse om en afbalanceret og progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen

COM(2017) 492 final.

Meddelelsen Åbenhed over for udenlandske direkte investeringer under samtidig beskyttelse af væsentlige interesser

COM(2017) 494 final

Henstillinger til Rådets afgørelser

COM(2017) 469 final, COM(2017) 472 final og COM(2017) 493 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union

COM(2017) 487 final

Anbefalet ændring 1

Betragtning 13

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(13)

Der bør fastlægges en række væsentlige elementer i de proceduremæssige regler for medlemsstaternes screening af udenlandske direkte investeringer, således at investorerne, Kommissionen og de øvrige medlemsstater kan få bedre indblik i, hvordan investeringerne vil kunne blive screenet, og sikre, at disse investeringer screenes på en gennemsigtig måde, og at der ikke er nogen forskelsbehandling af forskellige tredjelande. Elementerne bør som minimum omfatte fastlæggelsen af tidsfrister for screeningen og give udenlandske investorer mulighed for at søge domstolsprøvelse af screeningafgørelserne.

(13)

Der bør fastlægges en række væsentlige elementer i de proceduremæssige regler for medlemsstaternes screening af udenlandske direkte investeringer, således at investorerne, Kommissionen og de øvrige medlemsstater samt de lokale og regionale myndigheder og berørte arbejdsmarkedsparter kan få bedre indblik i, hvordan investeringerne vil kunne blive screenet, og sikre, at disse investeringer screenes på en gennemsigtig måde, og at der ikke er nogen forskelsbehandling af forskellige tredjelande. Elementerne bør som minimum omfatte fastlæggelsen af tidsfrister for screeningen og give udenlandske investorer mulighed for at søge domstolsprøvelse af screeningafgørelserne.

Begrundelse

Medlemsstaternes afgørelser har store virkninger for de regionale myndigheder, på hvis område udenlandske direkte investeringer er planlagt eller er gennemført, og de bør derfor inddrages i disse afgørelser.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 18

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(18)

I dette øjemed er det også vigtigt at sikre et minimum af oplysninger og samarbejde om udenlandske direkte investeringer, der falder ind under forordningens anvendelsesområde, i samtlige medlemsstater. Disse oplysninger bør stilles til rådighed af de medlemsstater, på hvis områder de udenlandske direkte investeringer er planlagt eller gennemført, efter anmodning fra de øvrige medlemsstater eller Kommissionen. Relevante oplysninger omfatter aspekter såsom ejerforholdene hos den udenlandske investor og finansieringen af den planlagte eller gennemførte investering, herunder oplysninger om subsidier, som ydes af tredjelande, når de foreligger.

(18)

I dette øjemed er det også vigtigt at sikre et minimum af oplysninger og samarbejde om udenlandske direkte investeringer, der falder ind under forordningens anvendelsesområde, i samtlige medlemsstater. Disse oplysninger bør efter høring af de berørte lokale og regionale myndigheder stilles til rådighed af de medlemsstater, på hvis områder de udenlandske direkte investeringer er planlagt eller gennemført, efter anmodning fra de øvrige medlemsstater eller Kommissionen. Relevante oplysninger omfatter aspekter såsom ejerforholdene hos den udenlandske investor og finansieringen af den planlagte eller gennemførte investering, herunder oplysninger om subsidier, som ydes af tredjelande, når de foreligger.

Begrundelse

Anbefalet ændring 3

Artikel 3, stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 3	Artikel 3
Screening af udenlandske direkte investeringer	Screening af udenlandske direkte investeringer
…	…
2. Kommissionen kan screene udenlandske direkte investeringer, der kan påvirke projekter eller programmer af interesse for Unionen, af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden.	2. Kommissionen kan screene udenlandske direkte investeringer, der kan påvirke eksisterende eller på ansvarlig vis planlagte projekter eller programmer af interesse for Unionen, af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden.

Anbefalet ændring 4

Artikel 6, stk. 1 og stk. 2

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 6	Artikel 6
Regelsæt for medlemsstaternes screening	Regelsæt for medlemsstaternes screening
1. Medlemsstaternes screeningmekanismer skal være gennemsigtige og må ikke skabe forskelsbehandling af forskellige tredjelande. Medlemsstaterne fastlægger navnlig de omstændigheder, der udløser en screening, begrundelsen for screeningen og de gældende detaljerede procedureregler.	1. Medlemsstaternes screeningmekanismer skal være gennemsigtige og må ikke skabe forskelsbehandling af forskellige tredjelande. Medlemsstaterne fastlægger navnlig de omstændigheder, der udløser en screening, begrundelsen for screeningen og de gældende detaljerede procedureregler. Under ovennævnte procedure og i det omfang, det er muligt, orienterer og hører medlemsstaterne desuden de lokale og regionale myndigheder, på hvis område udenlandske direkte investeringer er planlagt eller er gennemført.
2. Medlemsstaterne fastsætter frister for udstedelse af screeningafgørelser. Disse frister skal give dem mulighed for at tage hensyn til medlemsstaternes bemærkninger, jf. artikel 8, og Kommissionens udtalelse, jf. artikel 8 og 9.	2. Medlemsstaterne fastsætter frister for udstedelse af screeningafgørelser. Disse frister skal give dem mulighed for at tage hensyn til bemærkninger fra de lokale og regionale myndigheder, på hvis område udenlandske direkte investeringer er planlagt eller er gennemført, og fra medlemsstaterne , jf. artikel 8, og Kommissionens udtalelse, jf. artikel 8 og 9.
[…]	[…]

Begrundelse

Anbefalet ændring 5

Artikel 8, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 8	Artikel 8
Samarbejdsmekanisme	Samarbejdsmekanisme
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om udenlandske direkte investeringer, der er under screening inden for rammerne af deres screeningmekanismer, senest 5 arbejdsdage efter indledningen af screeningen. Som en del af disse oplysninger, og, hvis det er relevant, bestræber de medlemsstater, der foretager en screening, sig på at anføre, om de udenlandske direkte investeringer, der er under screening, forventes at falde inden for anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 139/2004.	1. Medlemsstaterne hører de lokale og regionale myndigheder, på hvis område udenlandske direkte investeringer er planlagt eller er gennemført, og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om udenlandske direkte investeringer, der er under screening inden for rammerne af deres screeningmekanismer, senest 5 arbejdsdage efter indledningen af screeningen. Som en del af disse oplysninger, og, hvis det er relevant, bestræber de medlemsstater, der foretager en screening, sig på at anføre, om de udenlandske direkte investeringer, der er under screening, forventes at falde inden for anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 139/2004.

Begrundelse

Det er vigtigt, at de lokale og regionale myndigheder høres i forbindelse med screeningen af en bestemt udenlandsk direkte investering.

Anbefalet ændring 6

Artikel 8, stk. 6

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 8	Artikel 8
Samarbejdsmekanisme	Samarbejdsmekanisme
6. De medlemsstater, på hvis område udenlandske direkte investeringer er planlagt eller er gennemført, tager behørigt hensyn til bemærkningerne fra de øvrige medlemsstater, som omhandlet i stk. 2, og til Kommissionens udtalelse, som omhandlet i stk. 3.	6. De medlemsstater, på hvis område udenlandske direkte investeringer er planlagt eller er gennemført, tager behørigt hensyn til bemærkningerne fra de lokale og regionale myndigheder, på hvis område udenlandske direkte investeringer er planlagt eller er gennemført, som omhandlet i stk. 1, og de øvrige medlemsstater, som omhandlet i stk. 2, og til Kommissionens udtalelse, som omhandlet i stk. 3.

Begrundelse

Det er vigtigt, at de lokale og regionale myndigheder høres i forbindelse med screeningen af en bestemt udenlandsk direkte investering.

Anbefalet ændring 7

Artikel 12

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Artikel 12	Artikel 12
Kontaktpunkter	Kontaktpunkter
Hver medlemsstat udpeger et kontaktpunkt vedrørende screening af udenlandske direkte investeringer (»kontaktpunkt vedrørende screening af udenlandske direkte investeringer«). Kommissionen og de øvrige medlemsstater inddrager disse kontaktpunkter i alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne forordning.	Hver medlemsstat udpeger mindst ét kontaktpunkt vedrørende screening af udenlandske direkte investeringer (»kontaktpunkt vedrørende screening af udenlandske direkte investeringer«). Kommissionen og de øvrige medlemsstater inddrager disse kontaktpunkter i alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne forordning. Kontaktpunkterne vedrørende screening af udenlandske direkte investeringer fremsender endvidere på anmodning fra de berørte lokale og regionale myndigheder alle relevante oplysninger vedrørende screeningen af investeringerne til disse myndigheder.

Begrundelse

i)	Eftersom handelspolitikken i nogle medlemsstater henhører under det regionale niveau, bør der også være regionale kontaktpunkter.

ii)	Det er vigtigt, at de lokale og regionale myndigheder råder over så fuldstændige oplysninger som muligt, når de skal tage stilling til screeningen af en bestemt udenlandsk direkte investering.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder Kommissionens pakke af forslag om handel og investeringer, der følger i kølvandet på oplægget om styring af globaliseringen som svar på de udfordringer, EU's handelspolitik skal tackle;

er af den opfattelse, at de mangeartede udfordringer for handelspolitikken skal tackles ved at finde den rette balance mellem de mange målsætninger: styrke EU's handelsposition ved at skabe forbindelser til de globale vækstcentre, indtage en ledende rolle med hensyn til at understøtte det multilaterale handelssystem, fremme økonomisk vækst og mindske fattigdom, beskytte EU's virksomheder, borgere og regioner mod illoyal konkurrence og styre de sociale og regionale omkostninger især i sårbare sektorer og blandt de mindre kvalificerede arbejdstagere;

deler opfattelsen af, at den internationale handel i årenes løb har fremmet væksten og konkurrencedygtigheden i og uden for EU, men understreger dog, at det ser med voksende bekymring på den ulige sociale fordeling af de deraf følgende goder, den kraftige indflydelse på den meget markante regionale koncentration og marginalisering og især det store pres på nogle lokale økonomiers og lokalsamfunds modstandsdygtighed;

bakker kraftigt op om Kommissionens synspunkt om, at handelspolitikken er vigtig som garanti for, at globaliseringen får positive virkninger for økonomien, samfundet, regionerne og miljøet og for borgere og virksomheder i og uden for Europa;

understreger EGF's helt afgørende rolle i at yde støtte til personer, der mister deres job som følge af strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, som skyldes globalisering. Udvalget gentager (1) imidlertid, at der er behov for at omlægge fondens funktion ved at forenkle dens godkendelsesprocedure, nedsætte grænserne for, hvornår den kommer i spil (2), forhøje budgettet til mindst 500 mio. EUR pr. år og integrere fonden i FFR for at tage højde for, at EGF's anvendelsesområde siden 2014 er blevet udvidet, så det inkluderer NEET'er, og muligvis må udvides yderligere til at omfatte forebyggende foranstaltninger. Udvalget fastholder, at EGF og Den Europæiske Socialfond supplerer hinanden som elementer i de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde), idet EGF er en mekanisme, der yder bistand på kort sigt, mens de langsigtede foranstaltninger støttes af ESI-fondene, der kan varetage opfølgende tiltag inden for EGF's områder;

gør opmærksom på, at en analyse af handelsstrømmene i nogle medlemsstater (3) har påvist, at der er en positiv sammenhæng mellem regionernes eksportresultater og BNP, at udviklingen i eksport følger indekset for regional konkurrenceevne, og at produktionssektorens interesse for og bidrag til eksporten er stærkt koncentreret i nogle få regioner i hver eneste af de analyserede medlemsstater;

konstaterer med bekymring, at disse analyser bekræftes af en anden undersøgelse (4), hvoraf det fremgår, at udenlandske direkte investeringer medfører langt færre fordele i regioner på landet, uden for storbyområderne og i de mindre udviklede regioner end i andre regioner, og at følgevirkningerne i form af øget produktivitet er mindre i regioner på landet og uden for storbyområderne og lig nul i de mindre udviklede regioner. Det er derfor sandsynligt, at udenlandske direkte investeringer og markedsliberalisering har meget begrænset direkte indvirkning på konvergensen;

understreger i den sammenhæng samhørighedspolitikkens vigtige rolle i at sikre tilstrækkelige offentlige investeringer i de regioner og lokalområder i EU, som disse strømme ikke når ud til, og i at forbedre disse regioners og lokalområders konkurrenceevne ved på en og samme tid at stimulere udenlandske direkte investeringer i disse områder og fremme væksten i de ikkeeuropæiske virksomheder, der allerede har etableret sig i Europa;

minder om, at Kommissionen i sin 7. samhørighedsrapport (af 9. oktober 2017) understregede, at en styring af globaliseringen gennem støtte til økonomisk omstilling i regionerne, innovation, industriel modernisering og anvendelse af teknologi bør være blandt de tre prioriteter for den fremtidige samhørighedspolitik for tiden efter 2020;

10.

gør opmærksom på, at yderligere handelsliberaliseringsaftaler er ensbetydende med færre toldafgifter, der udgør en betydelig indtægtskilde for EU's budget, og opfordrer kraftigt Kommissionen til snarest at fremsætte et forslag til en omfattende reform af EU's egne indtægter, sådan som Regionsudvalget anmodede om i sin udtalelse 2017/1530 om Reformen af EU's egne indtægter inden for den næste FFR for perioden efter 2020.

Gennemsigtigheden og den demokratiske legitimitet af EU's handelspolitik

11.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens tilsagn om, at handelsforhandlingerne skal være mere gennemsigtige, og har tiltro til, at dette vil give medlemsstaterne mulighed for at involvere de lokale og regionale myndigheder og/eller andre interesserede parter i EU's handelsforhandlinger med lande uden for EU allerede på det tidspunkt, hvor målene for handelspolitikken formuleres;

12.

henviser i den forbindelse til RU-studien om den demokratiske dimension af EU's forhandlinger om handelsaftaler og borgernes og de lokale og regionale myndigheders rolle, hvori det understreges, at tilgængeligheden af information ikke i sig selv er nok til at sikre en gennemsigtig og participatorisk proces, og at der på nationalt og lokalt niveau skal være særlig fokus på de mekanismer, som garanterer adgangen til denne information. De lokale og regionale myndigheder gør især opmærksom på, at der ofte mangler formelle mekanismer for dialog med de respektive nationale niveauer inden for handelspolitikken; en mangel, der er endnu mere udtalt på EU-niveau;

13.

påskønner Kommissionens bestræbelser for at skabe større klarhed om den blandede karakter af mange handelsaftaler med et særligt kapitel om investeringer. Det mener imidlertid, at manglen på enighed, hvad angår den globale liberalisering af markeder og indgåelse af nye handelsaftaler, i høj grad udspringer af den ringe dokumentation for de positive og negative virkninger af bestemte aftaler og uklarheden vedrørende regeringernes ansvar for at gribe ind over for de specifikke negative fordelingsmæssige virkninger af disse aftaler;

14.

gentager i overensstemmelse med ovenstående sit synspunkt om, at det er vigtigt, at der inden der tages yderligere skridt i handelsliberaliseringen foretages territoriale konsekvensanalyser, som kan udgøre et effektivt redskab til forud for forhandlingerne om en bestemt handelsaftale at identificere og sætte tal på aftalens virkninger i de europæiske regioner. Dermed vil der kunne træffes mere holdbare, informerede, gennemsigtige og evidensbaserede beslutninger vedrørende dens indhold, ligesom der vil kunne indføres skræddersyede foranstaltninger, der kan hjælpe de berørte regioner med at foregribe eller håndtere virkningerne;

15.

beklager i den forbindelse, at konsekvensanalysen, som ledsager henstillingerne med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en frihandelsaftale med henholdsvis Australien og New Zealand i afsnittet om virkningerne af de forskellige strategiske valg og de parter, der bliver berørt heraf, ikke lægger op til en sådan territorial konsekvensanalyse (5);

16.

opfatter Det Fælles Forskningscenters undersøgelse af de kumulative økonomiske virkninger for landbruget i EU af eksisterende og fremtidige potentielle frihandelsaftaler mellem EU og EU's 12 handelspartnere (6) som et godt eksempel på, hvordan konsekvensanalyser kan bidrage til udformningen af holdbare, gennemsigtige og evidensbaserede handelspolitikker;

17.

glæder sig over, at den ovennævnte undersøgelse har tilvejebragt et evidensbaseret videnskabeligt grundlag for fastlæggelsen af europæiske politikker, da landbrugerne i EU får information om, hvad de kan forvente sig af handelsaftalerne med især Australien og New Zealand. Udvalget er af den opfattelse, at Kommissionen i de pågældende forhandlinger bør lægge særlig vægt på de sandsynlige negative virkninger for bestemte landbrugssektorer, sådan som det fremhæves i undersøgelsen, og beskytte disse sektorer under hensyntagen til de grundlæggende principper for den fælles landbrugspolitik og det faktum, at landbruget er den væsentligste og eneste aktivitet, der fremmer den lokale beskæftigelse, iværksætteri og fødevareforsyning i mange områder af EU, herunder bjergområder, hvor landbrugerne under vanskelige forhold holder liv i landdistrikter og dermed bl.a. bidrager til bevarelsen af afgørende økologiske balancer;

18.

gentager især med henblik på forhandlingerne med Australien og New Zealand sit mangeårige synspunkt om, at EU's handelsaftaler ikke må forhindre offentlige myndigheder på noget niveau i at levere, støtte eller regulere offentlige tjenester og heller ikke i at udvide udbuddet af tjenester, de leverer til borgerne (7), eller i at inkludere sociale klausuler, der bl.a. i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 7. december 2015 skal stimulere udviklingen af den sociale økonomi;

19.

glæder sig over, at Kommissionen den 22. december 2017 oprettede en rådgivende gruppe om EU's handelsaftaler med det formål at øge gennemsigtigheden og medinddragelsen i EU's handelspolitik, men beklager i lyset af ovenstående, at ingen af gruppens 28 eksperter (8) repræsenterer en lokal eller regional myndighed eller sammenslutning. Hvis Kommissionen holder fast ved, at ingen EU-institutioner eller -organer skal være repræsenteret i den rådgivende gruppe, forventer RU som et minimum at blive indbudt til at deltage som observatør;

20.

opfordrer til, at de gældende arbejdsstandarder og retlige standarder for produktsikkerhed, data-, forbruger-, sundheds- og miljøbeskyttelse samt dyrevelfærd i EU og på nationalt niveau opretholdes, uden at niveauet sænkes, og at disse standarder kan tilpasses i medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Internationale handels- og investeringsaftaler må ikke lægge pres på de lokale og regionale myndigheders lovgivningsmæssige og finansielle råderum på disse områder.

Stræben efter lighed uden for EU

21.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at handelspolitikken ikke kun handler om økonomiske interesser, men også er et vigtigt solidaritetsinstrument i forhold til udviklingslande og lande, der er berørt af regionale kriser. Som et godt eksempel herpå gør udvalget opmærksom på den fælles beslutning mellem EU og Jordan om lempelse af de oprindelsesregler, der gælder for den bilaterale handel;

22.

glæder sig over Kommissionens uofficielle dokument omhandlende kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i EU's frihandelsaftaler (9), og som har banet vej for drøftelserne om overholdelse, gennemførelse, og hvordan man kan få bestemmelserne om henholdsvis bæredygtighed og handel til at hænge sammen;

23.

støtter i spørgsmålet om, hvorvidt overtrædelse af en bestemmelse i kapitlet om handel og bæredygtig udvikling skal have handelsmæssige konsekvenser eller ligefrem sanktioneres, idéen om, at de lande, der gør sig skyldig i illoyal konkurrence ved at sænke standarderne i forhold til grundlæggende arbejdskonventioner, når det f.eks. gælder børnearbejde, bør kunne pålægges sanktioner. Det mener, at der med henblik derpå er brug for flere undersøgelser og forskningsprojekter for at garantere, at politikkerne udformes på grundlag af tilstrækkelig dokumentation;

24.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om at styrke det multilaterale handelssystem, der er etableret omkring WTO, og slår fast, at den globale handel uden denne organisation snarere ville blive bestemt af styrkeforholdet mellem landene end af værdi. Det mener, at WTO vil kunne skabe den ideelle ramme for at mindske de negative eksterne virkninger af bilaterale handelsaftaler for tredjelande mest muligt, gøre reguleringssamarbejdet, som hidtil er foregået mellem lande med samme principper, multilateralt, og udstikke en klar plan for, hvordan andre interesserede lande kan blive medlem af WTO.

Multilateral domstol for investeringer

25.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder henstillingen med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om oprettelse af en multilateral domstol for investeringer som en løsning på mange af de problemer, der følger af ordningen for tvistløsning mellem investorer og stat, især manglen på legitimitet og garanti for uafhængighed, manglen på forudsigelighed og sammenhæng i lovgivningen, den manglende klagemulighed, de høje omkostninger, den manglende gennemsigtighed ved bilæggelsen af tvister mellem investorer og stat og SMV'ernes manglende adgang;

26.

bemærker, at det ifølge RU-studien om den demokratiske dimension af EU's forhandlinger om handelsaftaler og borgernes og de lokale og regionale myndigheders rolle er tvistløsningen mellem investorer og stat, som lokale og regionale myndigheder hyppigst nævner blandt konsekvenserne af frihandelsaftaler, idet private virksomheder set fra deres perspektiv gives grønt lys til at anfægte de lokale myndigheders beslutninger;

27.

understreger nødvendigheden af en balance mellem beskyttelse af private investorers interesser med sanktionsmekanismer og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder, hvilket der i dag ikke findes mekanismer for, og opfordrer Kommissionen til at garantere, at forslaget om en multilateral domstol for investeringer ikke betyder, at man bevarer et parallelt juridisk system med en særlig domstol for udenlandske investeringer, som gør det muligt at omgå de nationale juridiske systemer udelukkende til fordel for disse investorer. Det opfordrer desuden til, at domstolen ikke blot beskytter investorernes rettigheder, men også statens ret til at lovgive og tredjeparters rettigheder;

28.

håber, at Kommissionen så hurtigt som muligt klarlægger, om den multilaterale domstol for investeringer skal betragtes som en ensidig institution, eller om den skal tilknyttes en anden domstol, og om hvordan de berørte samfund kan deltage i retssagerne;

29.

beder Kommissionen om at skabe større klarhed over de forudsigelige konsekvenser af tvister under de nuværende bilaterale investeringsaftaler og forbindelserne mellem den multilaterale domstol for investeringer og de nationale domstole, især i forhold til spørgsmålet om udtømning af de nationale klagemuligheder. Udvalget er med hensyn til bilaterale investeringsaftaler mellem EU-lande og i lyset af den igangværende retssag C-284/16 (Achmea) enig med Kommissionen i, at ordningen for tvistløsning mellem investorer og stat i de bilaterale investeringsaftaler mellem EU-lande (der fastsættes forud for tiltrædelsen) er i strid med EU-lovgivningen om EU-domstolenes enekompetence i forbindelse med klager i relation til EU-lovgivningen;

30.

har tillid til, at Belgiens anmodning af 6. september 2017 om en udtalelse fra Den Europæiske Unions Domstol vedrørende legitimiteten af det nye bilaterale investeringsdomstolssystem under aftalen mellem EU og Canada (CETA) vil skabe større klarhed til gavn for hele debatten om investeringsbeskyttelse;

31.

konstaterer med bekymring, at flere af EU's vigtigste handelspartnere, bl.a. USA og Japan, ikke støtter etableringen af en multilateral domstol for investeringer, og Japans præference for ordningen for tvistløsning mellem investorer og stat er et af de væsentligste uløste spørgsmål i principaftalen om en frihandelsaftale, der blev indgået den 6. juli 2016.

Forslag til forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i EU

32.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger vigtigheden af udenlandske direkte investeringer for EU's økonomi som helhed og mere specifikt for bestemte regioner, i betragtning af at ikkeeuropæiske investorer i perioden 2003-2015 gennemførte mere end 52 000 projekter ved hjælp af udenlandske direkte investeringer i Europa til en samlet værdi af mere end 2 600 mia. EUR (10);

33.

er enig i Kommissionens vurdering af, at åbenhed over for udenlandske direkte investeringer er et centralt princip for EU og en vigtig kilde til vækst, som bør ledsages af stærke og effektive politikker for på den ene side at åbne andre økonomier og sikre, at alle følger de samme regler, og på den anden side at beskytte vigtige europæiske aktiver mod investeringer, der ville skade EU's eller medlemsstaternes legitime interesser;

34.

hilser derfor de grundlæggende principper for Kommissionens forordningsforslag velkommen, da medlemsstaterne i dag kan behandle udenlandske direkte investeringer forskelligt som følge af manglen på ét fælles regelsæt for screening heraf på EU-niveau;

35.

er betænkelig ved, at Kommissionen kan foretage en screening af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden, i tilfælde hvor en udenlandsk direkte investering kan påvirke projekter eller programmer af interesse for Unionen. Dette er et meget vagt kriterium og kan finde anvendelse på alle typer udenlandske direkte investeringer, og listen i det relevante bilag er ikke udtømmende. Der findes desuden ikke en klar definition af sikkerhed og offentlig orden og derfor heller ikke retssikkerhed for så vidt angår omfanget af Kommissionens interventionsbeføjelser. Det kan indebære, at medlemsstaterne som følge af hensyn til sikkerheden og den offentlige orden ikke længere selvstændigt vil kunne træffe beslutning om udenlandske direkte investeringer;

36.

beklager, at Kommissionen fremlægger et forslag af så stor betydning uden en konsekvensanalyse. Det mener, at den analyse om investeringsstrømme, der nævnes i meddelelsen, som ledsager forslaget, samt konsekvensanalysen burde have foreligget før præsentationen af forslaget for at garantere, at de interinstitutionelle drøftelser derom baseres på konkrete data;

37.

opfordrer til, at det i forslaget til forordning præciseres, at eksisterende restriktioner for de frie kapitalbevægelser mellem EU og tredjelande kan opretholdes uden begrænsninger begrundet i hensyn til den offentlige orden og sikkerhed og uden specifikt fastsatte proceduremæssige rammer;

38.

mener, at Kommissionen ligeledes bør evaluere de politikker, der har skabt betingelserne for problematiske investeringer, da udenlandske direkte investeringer i infrastruktur eller tidligere statsejede virksomheder i mange tilfælde er konsekvensen af sparepolitikker og liberalisering i strategiske sektorer;

39.

understreger, at restriktioner for udenlandske direkte investeringer begrundet i hensyn til sikkerheden og den offentlige orden ikke er det samme som at begrænse dem af frygt for markedsforvridning, og det opfordrer Kommissionen til at garantere, at mekanismen ikke vil blive brugt som skjult protektionisme. Det bemærker i den henseende, at en ordning om screening af udenlandske direkte investeringer, hvorefter de begrænses, blot fordi de er subsidierede, ikke kan være tilstrækkelig begrundelse for at blokere for en investering, og at screeningen skal påvise, at den pågældende udenlandske direkte investering er et led i en fremmed stats strategiske eller nationale industrielle mål;

40.

opfordrer Kommissionen til at skabe større klarhed over konsekvenserne, hvis en medlemsstat ikke handler i overensstemmelse med Kommissionens holdning, og i hvilken udstrækning det foreslåede regelsæt muliggør rettidig og forholdsmæssig intervention, eftersom EU's investeringsscreening ikke bør tage længere tid end de nationale procedurer;

41.

efterlyser en dialog om investeringsscreening med EU's vigtigste handelspartnere. En indbyrdes tilnærmelse af de internationale regler om screening af udenlandske direkte investeringer ville helt klart begrænse konflikter og skabe større investeringssikkerhed;

42.

glæder sig over at konstatere, at de to lovgivere er nået til enighed om ændring af EU's aktuelle antidumpingmetode, hvorunder der ved vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger, skal tages højde for de grundlæggende ILO-konventioner;

43.

bemærker dog, at reglerne kun vil have fuld virkning, hvis EU opdaterer sine handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, og at positive virkninger for industrier afhænger af, om de planer for modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, der blev fremlagt i 2013, bliver en succes;

44.

er enig i, at EU har enekompetence med hensyn til de udenlandske direkte investeringer, da de hører under den fælles handelspolitik i henhold til artikel 207, stk. 1, i TEUF. Alligevel understreger det, at Kommissionen udelukkende foreslår denne forordning for de medlemsstater, som har indført screeningsmekanismer, og at forslaget ikke forpligter medlemsstaterne til at indføre deres egen investeringsscreening. Forslaget er derfor i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Bruxelles, den 23. marts 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) RU's udtalelse om oplægget om styring af globaliseringen, ordfører: Micaela Fanelli, vedtaget den 10. oktober 2017.

(2) Især i betragtning af at det tilsvarende amerikanske program (»Trade Adjustment Assistance/TAA«) ikke indeholder bestemmelser om, at antallet af afskedigelser skal nå et vist niveau.

(3) EPRS.

(4) ESPON, The World in Europe, global FDI flows towards Europe.

(5) På side 18, dokumentet kan ses her.

(6) Undersøgelse offentliggjort den 15. november 2016, kan ses her.

(7) RU's udtalelse om En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik, ordfører: Neale Richmond (IE/EPP), vedtaget den 8. april 2016.

(8) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/december/tradoc_156487.pdf.

(9) Findes her.

(10) ESPON's forskningsprojekt The World in Europe, global FDI flows towards Europe.

13.7.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/38

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En europæisk industristrategi — de regionale og lokale myndigheders rolle og perspektiv

(2018/C 247/07)

Ordfører:

Heinz Lehmann (DE/EPP), medlem af landdagen i Sachsen

Basisdokument:

Kommissionens meddelelse »Investering i en intelligent, innovativ og bæredygtig industri — En ny strategi for Unionens industripolitik«

(COM(2017) 479 final)

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens meddelelse (1), som det betragter som et yderligere vigtigt skridt, og opfordrer Kommissionen til at udvikle en ambitiøs industristrategi for Unionen på dette grundlag og på den måde, som Det Europæiske Råd (2), Europa Parlamentet (3), Rådet (konkurrenceevne) (4), Regionsudvalget (5) og gruppen »Friends of Industry« (6) har opfordret den til;

opfordrer til at udarbejde en industristrategi på europæisk niveau, der modsvarer aktuelle og kommende udfordringer, muligheder og faktorer for den industrielle konkurrenceevne i global sammenhæng. Udvalget mener, at en sådan strategi med udgangspunkt i en klar vision bør udformes for den europæiske industri på mellemlang sigt og videreudvikles med sigte på 2030 og perioden derefter;

opfordrer til at lade en stærk territorial dimension, der tager højde for regional, intelligent specialisering, indgå i strategien. Udvalget minder om den fælles og løbende opgave, der omhandles i artikel 173 i TEUF, nemlig at gennemføre en europæisk industripolitik, og erklærer sig parat til i form af et partnerskab at støtte Kommissionen, Rådet og Europa Parlamentet, navnlig fordi gennemførelsen kræver en fælles forpligtelse og fælles bestræbelser fra alle aktører og på alle niveauer;

opfordrer til, at der udarbejdes en horisontal industristrategi med mål, strategiske foranstaltninger og indikatorer, en stringent konsekvensanalyse samt en passende ramme for overvågning og styring. Udvalget opfordrer til, at der indføres sektorspecifikke foranstaltninger, som er målrettede til sektorer, der står over for økonomiske forandringer, og til sektorer med højt vækstpotentiale. Udvalget understreger, at strategien især bør fokusere på innovation, nøgleteknologier (centrale støtteteknologier), vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, digitalisering og SMV'er, idet de er af horisontal relevans.

Europas industri i en ny tidsalder

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at industrien er af afgørende betydning for Europas regioner og byer — som en kilde til 50 mio. arbejdspladser, eksport og innovation. Sikring af den fremtidige konkurrenceevne for den europæiske industri i en hastigt skiftende global kontekst er en forudsætning for en afbalanceret og bæredygtig udvikling;

gør opmærksomhed på, at udenrigshandlen har relativt stor betydning for BNP (83,05 % i 2015) (7). Udvalget opfordrer derfor til, at der i højere grad fokuseres på at fremme den indenlandske efterspørgsel, som ligger til grund for en stabil industriproduktion i EU og en styrket vækst;

er overbevist om, at det bør være muligt at skabe intern vækst et hvilket som helst sted for at sikre den sociale fred, således at alle regioner — også landdistrikterne — kan tage del i værditilvæksten og få mulighed for at skabe kvalificerede lokale arbejdspladser samt bevare disse;

støtter etableringen af innovationsvenlige rammevilkår og opfordrer samtidig til, at der tages fat på de økonomiske udfordringer med sigte på i højere grad at opnå accept af den industrielle indsats på alle samfundsniveauer, lige fra børnehaver og virksomheder til forvaltning;

henleder opmærksomheden på, at de ændrede forretningsmodeller, der opstår som følge af den tiltagende digitalisering, i stadig højere grad står i centrum for den fremtidige udvikling, og at man derfor fremover ikke kun bør differentiere efter sektorer, men også efter forretningsmodeller, når den offentlige indsats tilrettelægges.

Styrkelse af Europas industri

10.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til også efter 2020 at bevare industriens andel på 20 % af BNP som et strategisk mål;

11.

mener, at Europas chancer for at bevare og udvikle en global konkurrencedygtig industri afhænger af dets uafhængighed på det teknologiske område;

12.

opfordrer til, at der skabes ensartede betingelser for teknologier af strategisk betydning for Europa (f.eks. mikroelektronik og battericeller) i den europæiske såvel som i den globale konkurrence, og at disse betingelser bevares;

13.

minder om, at rammebetingelser fra andre reguleringsområder, som udelukkende har en restriktiv indvirkning på virksomheder i EU (f.eks. visse bestemmelser vedrørende materialer), kan føre til ophør med eller flytning af forretningsområder til tredjelande, hvilket vil have indvirkning på hele værdikæden i EU;

14.

understreger den strategiske betydning, som projekter af fælleseuropæisk interesse har for den europæiske industris konkurrenceevne. Udvalget opfordrer Kommissionen til konsekvent at udnytte det deraf udledte potentiale. Udvalget glæder sig over Kommissionens forslag om at sætte gang i etableringen af strategiske fora med henblik på at forbedre den internationale koordinering mellem interessenterne. Udvalget opfordrer til en konsekvent og rettidig videreudvikling af begrebet »projekter af fælleseuropæisk interesse« under hensyntagen til de opnåede erfaringer;

15.

hilser Kommissionens bemærkninger om den forsvarstekniske industri velkommen. Udvalget støtter en samordnet strategisk tilgang, idet en sådan har stor økonomisk, teknologisk og sikkerhedspolitisk betydning. Den Europæiske Forsvarsfond bør også komme forskningen til gode og udgøre en separat budgetpost;

16.

understreger havindustriernes betydning for håndteringen af den blå økonomis udfordringer og for udnyttelsen af dennes fulde potentiale og glæder sig over resultaterne, for eksempel inden for områderne passagerskibe og vedvarende havenergi. Udvalget opfordrer til, at der efter afslutningen af LeaderSHIP 2020-initiativet gives mulighed for at udarbejde en køreplan til støtte for havindustrierne med inddragelse af alle europæiske politikområder.

Et mere uddybet og fair indre marked: styrkelse af mennesker og virksomheder

17.

Det Europæiske Regionsudvalg deler den opfattelse, at et velfungerende indre marked for varer og tjenesteydelser kan lette virksomhedernes integration i de globale værdikæder, og at dette marked derfor er af stor betydning for den europæiske industris succes;

18.

minder om, at det europæiske marked er vigtigere for regionerne end det globale marked og opfordrer til at gennemføre strategien for det indre marked (8), effektivt gennemføre lovgivningen om det indre marked og imødegå bilaterale foranstaltninger inden for EU, der har en fragmenterende effekt (f.eks. bilaterale investeringsaftaler). Udvalget understreger, at konkurrencedygtige erhvervstjenester er af stigende vigtighed for fremstillingsindustriens produktivitet og omkostningsrelaterede konkurrenceevne;

19.

opfordrer til større fleksibilitet inden for det offentlige med henblik på at sikre mere innovationsvenlige offentlige indkøb med åbenhed over for andre teknologier;

20.

glæder sig over vedtagelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, men understreger, at det er nødvendigt at supplere den med en stærk europæisk social dagsorden, hvilket bl.a. vil bane vejen for en reallønskonvergens i tråd med produktiviteten;

21.

understreger, at kvalificerede faglærte og ledere med en faglig uddannelse udgør rygraden i mange virksomheder, navnlig SMV'er. Udvalget minder om, at høje kvalifikationskrav samt en ligelig fordeling mellem praksisnærhed og teoretisk uddannelse er af afgørende betydning for højt specialiserede teknologi- og vidensintensive industrisektorer;

22.

minder om den opgave, der foreligger på nationalt eller regionalt plan med hensyn til at udarbejde strategier for erhvervelse og bevarelse af nøglekompetencer.

Modernisering af industrien med henblik på den digitale tidsalder

23.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at hovedopgaven i en digital fremtid må være at fremtidssikre industrien og samfundet som helhed;

24.

minder om den opgave, der påhviler de regionale og lokale myndigheder med hensyn til at videreudvikle alle de former for infrastruktur, som digitaliseringen kræver på fremtidsorienteret vis, forholde sig åben over for alle tekniske løsninger og anvende en hensigtsmæssig blanding af systemerne for bredbånd, radiofrekvenser og digital forvaltning samt deres kompatibilitet;

25.

minder om, at gode eksempler på beregninger af cost/benefit-forholdet i forbindelse med indførelse af digitale teknologier i etablerede virksomheder kan reducere barriererne for indførsel og udnyttelse og støtte forretningsmodellernes omstilling. Udvalget opfordrer til at fremme infrastrukturer til støtte for SMV’ers digitalisering (digitale innovationsknudepunkter);

26.

opfordrer Kommissionen til også at forankre den europæiske industris førerposition som mål i det 9. rammeprogram for forskning og innovation. Udvalget slår til lyd for at intensivere bestræbelserne på at opfylde målet om, at FoU skal tegne sig for 3 % af BNP, og at industriens omstillings- og innovationsevne styrkes gennem yderligere tematiske platforme vedrørende den industrielle modernisering, f.eks. partnerskaber i forbindelse med nye produktionsmetoder, bæredygtig produktion, 3D-printning og Industri 4.0.

Udbygning af Europas førende position i en kulstoffattig cirkulær økonomi

27.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig med Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet i, at Europas førende rolle i en kulstoffattig cirkulær økonomi bør udvides med henblik på at yde et væsentligt bidrag til gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer. Udvalget minder om sin opfordring til at udforme miljø-, klimabeskyttelses- og energipolitiske instrumenter på europæisk og nationalt niveau på en måde som sikrer, at byrden for energiintensivt producerende industrier og sektorer, som er afhængige af udenrigshandel, ikke bliver uforholdsmæssig stor, og deres internationale konkurrenceevne ikke sættes på spil;

28.

opfordrer til effektivt at fremme den indenlandske udvindingsindustri via udforskning, udvinding og udnyttelse af primære råmaterialer, via en helhedsorienteret og mere hensigtsmæssig lukning af materialekredsløb og via erstatning med henblik på at reducere råmaterialeimportafhængigheden. Udvalget opfordrer til at forbedre det europæiske samarbejde gennem ressourceeffektivitet og additiv produktion og til at støtte funktionelle og samarbejdsorienterede forretningsmodeller, primært gennem positive incitamenter;

29.

deler den opfattelse, at udvikling og fremstilling af energilagringssystemer er afgørende for at opnå en velfungerende kulstoffattig økonomi i EU. Udvalget opfordrer til ikke at lægge hindringer i vejen for denne potentielle sektor i Europa og henstiller til, at balancen mellem CO2-besparelser og forsyningssikkerhed bevares.

Lokal støtte til den industrielle innovation

30.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over begrebet intelligent specialisering, som Kommissionen har udviklet, og opfordrer til at udnytte det nye potentiale, f.eks. i form af tværsektoriel innovation, idet et internationalt islæt, tværfaglighed og en mangfoldighed af perspektiver udgør de centrale byggesten i helhedsorienterede innovationsprocesser;

31.

minder om, at regionale og tværregionale netværk som f.eks. letvægtskonstruktionsklyngen Merge og Vanguard-initiativet vender den onde cirkel med udvandring, truende mangel på kvalificeret arbejdskraft og økonomi i mindre målestok, styrker regionernes image som værende et sted for innovation, øger incitamentet for virksomheder til at etablere sig og flytte til området og kan sætte gang i udviklingen af nye værdikæder;

32.

minder om de foreslåede forenklinger for nystartede virksomheder og vækstvirksomheder (9);

33.

anerkender den omfattende støttereform i 2014, som har ført til mærkbart forenklede procedurer for virksomheder samt regionale og lokale myndigheder. Udvalget opfordrer imidlertid til kraftigt at forbedre støtten til klyngeinitiativer (artikel 27 i den generelle gruppefritagelsesforordning) gennem øgede støttebeløb. Udvalget opfordrer desuden til fremover at privilegere grænseoverskridende klynger og klyngenetværk samt blandet finansiering, navnlig i forbindelse med pilotprojekter vedrørende infrastruktur og flagskibsprojekter.

Den internationale dimension

34.

Det Europæiske Regionsudvalg er opmærksom på vigtigheden af den europæiske industris integration i globale værdikæder og på, at kun handelskontrakter, gensidig anerkendelse af standarder og afskaffelse af toldmæssige og ikke-toldmæssige handelshindringer sikrer en fri og fair adgang til de globale markeder;

35.

glæder sig navnlig over styrkelsen af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter med henblik på at skabe lige konkurrencevilkår i verdenshandlen, navnlig for traditionelle industrier som f.eks. stålindustrien (10);

36.

opfordrer til, at de lande, der har undertegnet COP, tilskyndes til fuldstændigt og hurtigt at overføre de aftalte reduktionsmål til de nationale standarder og forventer, at alle involverede parter arbejder for at imødegå miljødumping og de negative følgevirkninger heraf;

37.

opfordrer til, at de regionale og lokale myndigheder inddrages i kortlægningen af de strategiske områder, der er af betydning i forbindelse med en screening af udenlandske direkte investeringer.

Partnerskab med medlemsstaterne, regionerne, byerne og den private sektor

38.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at regionerne og de regionale økosystemer spiller en central rolle for den industrielle modernisering, idet de danner gode rammer om dialogen mellem SMV'er, universiteter og forskningscentre samt lokale myndigheder, og opfordrer til en stedbaseret tilgang i den europæiske industripolitik. Udvalget understreger, at de regionale og lokale myndigheder har vigtige beføjelser og kompetencer på politikområder som f.eks. forskning og innovation, uddannelse og kvalifikationer, eksportfremme, infrastruktur, SMV og lovgivning;

39.

betragter sig selv som en aktiv partner for Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet. Udvalget glæder sig over Kommissionens forslag om en årlig industridag og navnlig over det tematiske fokus på centrale støtteteknologier og projekter af fælleseuropæisk interesse, som er planlagt for 2018. Udvalget hilser Kommissionens forslag om at etablere et diskussionsforum på højt plan om temaet industripolitik velkommen og opfordrer til i høj grad at inddrage regionale og lokale myndigheder i debatten om at inkludere en definition af de for Europa strategisk vigtige centrale støtteteknologier. Udvalget opfordrer til aktivt at inddrage regionale interessenter såsom virksomheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Udvalget glæder sig over de pilotforanstaltninger, som gennem partnerskaber lokalt støtter regionerne i håndteringen af de udfordringer, der er forbundet med strukturændringer.

Bruxelles, den 23. marts 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Kommissionens meddelelse »Investering i en intelligent, innovativ og bæredygtig industri — En ny strategi for Unionens industripolitik« (COM(2017) 479 final).

(2) Det Europæiske Råds konklusioner af 15. december 2016 og 22.-23. juni 2017.

(3) Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2017 om opbygning af en ambitiøs industripolitisk EU-strategi som en strategisk prioritering til fremme af vækst, beskæftigelse og innovation i Europa (2017/2732 (RSP)).

(4) Rådets konklusioner om en fremtidig strategi for EU's industripolitik, Rådet (konkurrenceevne), den 29. maj 2017 (283/17); Konklusioner om en ny strategi for EU's industripolitik, Rådet (konkurrenceevne), den 30. november 2017 (705/17).

(5) RU's udtalelse af 11. april 2013 om »En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning«.

RU's udtalelse af 15. juni 2016 om »Stål: Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa«, COR-2016-01726-00-00-PAC-TRA.

(6) Warszawafælleserklæringen i forbindelse med »Friends of Industry's« fjerde ministerkonference den 22. april 2016 i Warszawa;

Berlinerklæringen: Fælleserklæring om industripolitik i forbindelse med »Friends of Industry's« femte ministerkonference den 30. juni 2017 i Berlin.

(7) Tal fra Verdensbanken, handel (i % af BNP), [https://data.worldbank.org/indicator/NE.TRD.GNFS.ZS], 7.1.2018.

(8) Udtalelse fra Det Europæiske Regionsudvalg om Opgradering af det indre marked, april 2016 (ordfører: Alessandro Pastacci (IT/PES)). Udtalelse fra Det Europæiske Regionsudvalg om Servicepakken: en tjenesteydelsesøkonomi til gavn for europæerne, oktober 2017 (ordfører: Jean-Luc Vanraes (BE/ALDE)).

(9) Fremme af nystartede virksomheder og vækstvirksomheder i Europa: det regionale og lokale perspektiv, COR-2017-00032-00-01-AC-TRA.

(10) Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse »Stål: Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa«, juni 2016 (ordfører: Isolde Ries (DE/PES)).

13.7.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/43

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om forslag om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

(2018/C 247/08)

Ordfører:

Dainis Turlais (LV/ALDE), medlem af byrådet i Riga

Basisdokumenter:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU's forsvarsindustri

COM(2017) 294 final —2017/0125 (COD)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

COM(2017) 295 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Nyt punkt tilføjes sidste henvisning:

Kommissionens forslag	RU’s ændringsforslag
	under henvisning til det permanente strukturerede sikkerheds- og forsvarssamarbejde (PESCO), der blev indgået af 23 medlemsstater i Den Europæiske Union den 13. november 2017, som anført i artikel 42, stk. 6, og artikel 46 i traktaten om Den Europæiske Union og i protokol 10 til samme traktat,

Anbefalet ændring 2

Betragtning 2

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

(2)

For at bidrage til en forbedring af konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU's forsvarsindustri bør der oprettes et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (»programmet«). Programmet bør tage sigte på at fremme konkurrenceevnen i EU's forsvarsindustri, herunder cyberforsvar, ved at støtte samarbejdet mellem virksomheder i udviklingsfasen for forsvarsprodukter og -teknologi. Udviklingsfasen, som følger efter forsknings- og teknologifasen, er forbundet med betydelige risici og omkostninger, som hindrer den videre udnyttelse af forskningsresultaterne og har negativ indvirkning på konkurrenceevnen i EU's forsvarsindustri. Ved at støtte udviklingsfasen vil programmet bidrage til en bedre udnyttelse af resultaterne af forsvarsforskning, og det vil bidrage til at lukke hullet mellem forskning og produktion samt fremme alle former for innovation. Programmet bør supplere de aktiviteter, der udføres i overensstemmelse med artikel 182 i TEUF, og det dækker ikke produktionen af forsvarsrelaterede produkter og teknologi.

(2)

For at bidrage til en forbedring af konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU's forsvarsindustri samt til en effektivitetsforøgelse i de samlede forsvarsudgifter og dermed fremme af EU's strategiske uafhængighed bør der oprettes et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (»programmet«). Programmet bør sikre, at konkurrenceevnen i EU's forsvarsindustri, herunder cyberforsvar, fremmes ved at støtte samarbejdet mellem virksomheder, navnlig SMV'er, i flere stater i udviklingsfasen for forsvarsprodukter og -teknologi. Udviklingsfasen, som følger efter forsknings- og teknologifasen, er forbundet med betydelige risici og omkostninger, som hindrer den videre udnyttelse af forskningsresultaterne og har negativ indvirkning på konkurrenceevnen i EU's forsvarsindustri. Ved at støtte udviklingsfasen vil programmet bidrage til en bedre udnyttelse af resultaterne af forsvarsforskning, og det vil bidrage til at lukke hullet mellem forskning og produktion samt fremme alle former for innovation. Programmet bør supplere de aktiviteter, der udføres i overensstemmelse med artikel 182 i TEUF, og det dækker ikke produktionen af forsvarsrelaterede produkter og teknologi.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 3

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

(3)	For at sikre bedre udnyttelse af stordriftsfordele i forsvarsindustrien bør programmet støtte samarbejdet mellem virksomheder i udviklingen forsvarsrelaterede produkter og teknologi.

(3)

For at sikre bedre udnyttelse af stordriftsfordele i forsvarsindustrien bør programmet støtte samarbejdet mellem henholdsvis medlemsstater og virksomheder i udviklingen af forsvarsrelaterede produkter og teknologi og derved fremme standardiseringen af militærsystemer og forbedre interoperabiliteten .

Anbefalet ændring 4

Betragtning 4

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

(4)	Programmet bør dække en periode på to år fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020, mens beløbet for gennemførelsen af programmet bør fastsættes for denne periode.

(4)

Programmet bør dække en periode på to år fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020, mens beløbet for gennemførelsen af programmet bør fastsættes for denne periode. For at finansiere programmet fra EU's almindelige budget bør et beløb på 500 mio. EUR i løbende priser øremærkes til dette formål. Da programmet er et nyt initiativ, der ikke var taget højde for, da den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 blev fastlagt, og for at undgå eventuelle negative indvirkninger på finansieringen af eksisterende flerårige programmer, bør beløbet hentes udelukkende fra uudnyttede margener under lofterne i den flerårige finansielle ramme. Det endelige beløb bør godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet efter den årlige budgetprocedure.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 5

Betragtning 5

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

(5)	Programmet bør gennemføres i fuld overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (1). Finansieringen vil hovedsageligt ske i form af tilskud. Der kan anvendes finansielle instrumenter eller offentlige indkøb, hvis det er relevant.

(5)

Programmet bør gennemføres i fuld overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (1). Finansieringen vil hovedsageligt ske i form af tilskud. Der kan anvendes finansielle instrumenter eller offentlige indkøb , hvis det er relevant, og blandingsmekanismer kan være en mulighed.

Begrundelse

Ingen.

Anbefalet ændring 6

Betragtning 10

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

(10)

Eftersom formålet med programmet er at støtte konkurrenceevnen for EU's forsvarsindustri gennem nedbringelse af risikoen i udviklingsfasen for samarbejdsprojekter bør foranstaltninger vedrørende udviklingen af et forsvarsprodukt eller en forsvarsteknologi, nemlig fastlæggelse af fælles tekniske specifikationer, udformning, prototypefremstilling, afprøvning, kvalificering og certificering samt forundersøgelser og andre støtteforanstaltninger være berettiget til at drage fordel heraf. Dette vil også gælde for opgradering af eksisterende forsvarsrelaterede produkter og teknologi.

(10)

Eftersom formålet med programmet er at øge EU's strategiske uafhængighed gennem en udvidelse af dets forsvarskapacitet og støtte konkurrenceevnen for EU's forsvarsindustri gennem nedbringelse af risikoen i udviklingsfasen for samarbejdsprojekter bør foranstaltninger vedrørende udviklingen af et forsvarsprodukt eller en forsvarsteknologi, nemlig fastlæggelse af fælles tekniske specifikationer, udformning, prototypefremstilling, afprøvning, kvalificering og certificering samt forundersøgelser og andre støtteforanstaltninger være berettiget til at drage fordel heraf. Dette vil også gælde for opgradering af eksisterende forsvarsrelaterede produkter og teknologi udviklet af medlemsstaterne .

Anbefalet ændring 7

Betragtning 13

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

(13)

Eftersom programmet sigter mod at styrke konkurrenceevnen i EU's forsvarsindustri, bør kun enheder, der er etableret i Unionen og kontrolleres effektivt af medlemsstaterne eller statsborgere fra disse, være støtteberettigede. For at sikre beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser, må den infrastruktur, de faciliteter, aktiver og ressourcer, der anvendes af støttemodtagere og underleverandører i foranstaltninger, der finansieres under programmet, ikke være placeret på et tredjelands territorium.

(13)

Grænseoverskridende samarbejde kræver, at virksomheder med hjemsted i EU skal beskyttes mod indflydelse fra virksomheder i tredjelande.

Anbefalet ændring 8

Betragtning 21

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

(21)

Kommissionen bør etablere et flerårigt arbejdsprogram i overensstemmelse med programmets mål. Kommissionen bør ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammet bistås af et udvalg bestående af medlemsstaternes repræsentanter (»programudvalget«). På baggrund af EU's politik om, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er nøglen til økonomisk vækst, innovation, jobskabelse og social integration i Unionen og den kendsgerning, at de støttede aktiviteter typisk vil kræve grænseoverskridende samarbejde er det vigtigt, at arbejdsprogrammet afspejler og giver mulighed for en sådan grænseoverskridende deltagelse af SMV'er, og at en del af det samlede budget tilgodeser en sådan indsats .

(21)

Kommissionen bør etablere et flerårigt arbejdsprogram i overensstemmelse med programmets mål. Kommissionen bør ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammet bistås af et udvalg bestående af medlemsstaternes repræsentanter (»programudvalget«). På baggrund af EU's politik om, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er nøglen til økonomisk vækst, innovation, jobskabelse og social integration i Unionen og den kendsgerning, at de støttede aktiviteter typisk vil kræve grænseoverskridende samarbejde er det vigtigt, at arbejdsprogrammet afspejler og giver mulighed for en sådan grænseoverskridende deltagelse af SMV'er, når tilskuddets omfang beløber sig til mindst 20 % af det samlede årlige budget.

Anbefalet ændring 9

Ny betragtning efter betragtning 25

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

(26)

Kommissionen bør fokusere på en territorial eller lokalitetsbaseret tilgang, der oplyser små og mellemstore virksomheder, regionale klynger og regioner i alle medlemsstater om mulighederne for at anvende programmet og andre finansieringsmuligheder til forsvarsprojekter, navnlig på grundlag af beskyttelsen af regionale udviklingsstrategier med henblik på en intelligent specialisering.

Anbefalet ændring 10

Artikel 2

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

Artikel 2

Mål

Programmet har følgende mål:

a)	at fremme konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU's forsvarsindustri ved at støtte initiativer i udviklingsfasen

a)	at fremme konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU's forsvarsindustri ved at støtte initiativer i udviklingsfasen

b)	at støtte og udnytte samarbejdet mellem virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, i forbindelse med udviklingen af teknologier eller produkter i overensstemmelse med forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter, der er aftalt af Unionens medlemsstater i fællesskab

b)	at støtte og udnytte samarbejdet mellem virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, i forbindelse med udviklingen af teknologier eller produkter i overensstemmelse med forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter, der er aftalt af Unionens medlemsstater i fællesskab

c)	at fremme en bedre udnyttelse af resultaterne af forsvarsforskning og bidrage til at lukke hullerne mellem forskning og udvikling.

c)	at fremme en bedre udnyttelse af resultaterne af forsvarsforskning og bidrage til at lukke hullerne mellem forskning og udvikling

d)	at udvikle forsvars- og sikkerhedskapaciteten i EU-medlemsstater med ydre grænser .

Begrundelse

Programmet skal være inkluderende og åbent for støttemodtagere fra alle medlemsstater samt bryde geografiske barrierer ned. For at gennemføre forpligtelser til kontrol og beskyttelse af EU's ydre grænser, bør medlemsstaterne have mulighed for at udvikle intelligent specialisering inden for forsvarsindustrien.

Anbefalet ændring 11

Artikel 3

Kommissionens forslag	RU’s ændringsforslag
Artikel 3	Artikel 3
Budget	Budget
Beløbet til gennemførelsen af programmet for perioden 2019-2020 fastsættes til 500 mio. EUR i løbende priser.	Beløbet til gennemførelsen af programmet for perioden 2019-2020 fastsættes til 500 mio. EUR i løbende priser og bør udelukkende hentes fra uudnyttede margener og ikke fra budgetomfordelingsposter .

Begrundelse

Det er ikke muligt at hente budgettet til dette program, der endnu ikke var planlagt, da den flerårige finansielle ramme blev fastlagt, fra ressourcer, der allerede er afsat til nuværende EU-programmer.

Anbefalet ændring 12

Artikel 4, stk. 1

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

Generelle finansielle bestemmelser

1. Unionens finansielle bistand kan ydes gennem de former for finansiering, der er fastsat ved forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, herunder:

tilskud

b)	finansielle instrumenter

c)	offentlige indkøb.

1. Unionens finansielle bistand kan ydes gennem de former for finansiering, der er fastsat ved forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, navnlig tilskud og eventuelt også finansielle instrumenter og offentlige indkøb. Tilskud fra Unionen kan ydes til teknisk bistand til planlægningen af SMV'ers projekter.

Anbefalet ændring 13

Artikel 7, stk. 1

Kommissionens forslag	RU’s ændringsforslag
Godkendte enheder	Godkendte enheder
1. Støttemodtagerne skal være virksomheder, der er etableret i Unionen, hvori medlemsstaterne og/eller statsborgere i medlemsstaterne ejer mere end 50 % af foretagendet, og som er underlagt deres effektive kontrol, jf. artikel 6, stk. 3, enten direkte eller indirekte gennem et eller flere andre foretagender. Desuden må infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer, der af deltagerne, herunder underkontrahenter og andre tredjeparter, anvendes til foranstaltninger, der finansieres under programmet, ikke være placeret på et tredjelands territorium i hele projektets varighed.	1. Støttemodtagerne , der opfylder kriterierne for grænseoverskridende samarbejde, og disses underleverandører skal være virksomheder, der er etableret i Unionen, hvori medlemsstaterne og/eller statsborgere i medlemsstaterne ejer mere end 50 % af foretagendet, og som er underlagt deres effektive kontrol, jf. artikel 6, stk. 3, enten direkte eller indirekte gennem et eller flere andre foretagender. Desuden må infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer, der af deltagerne, herunder underkontrahenter og andre tredjeparter, anvendes til foranstaltninger, der finansieres under programmet, ikke være placeret på et tredjelands territorium i hele projektets varighed.

Anbefalet ændring 14

Artikel 10

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

Tildelingskriterier

Foranstaltninger, som foreslås støttet fra programmet, evalueres på grundlag af følgende kumulative kriterier:

a)	topkvalitet

a)	topkvalitet

b)	bidrager til innovation og teknologisk udvikling af forsvarsindustrien og således til fremme af Unionens industrielle autonomi inden for forsvarsteknologi og

b)	bidrager til innovation og teknologisk udvikling af forsvarsindustrien og således til fremme af Unionens industrielle autonomi inden for forsvarsteknologi og

c)	bidrager til Unionens sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser ved at styrke de militære teknologier, der bidrager til at gennemføre de forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter, som er aftalt af Unionens medlemsstater i fællesskab og

c)	bidrager til Unionens sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser ved at styrke de militære teknologier, der bidrager til at gennemføre de forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter, som er aftalt af Unionens medlemsstater i fællesskab og

d)	er rentable som påvist af støttemodtagerne ved, at de resterende omkostninger ved den støtteberettigede foranstaltning dækkes gennem andre finansieringskilder, som f.eks. medlemsstaternes bidrag og

d)	er rentable som påvist af støttemodtagerne ved, at de resterende omkostninger ved den støtteberettigede foranstaltning dækkes gennem andre finansieringskilder, som f.eks. medlemsstaternes bidrag og

for foranstaltninger, der er beskrevet i litra b) til e) i artikel 6, stk. 1: bidrager til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne, idet støttemodtagerne påviser, at medlemsstaterne har forpligtet sig til i fællesskab at fremstille og indkøbe det endelige produkt eller den endelige teknologi på koordineret vis, herunder fælles indkøb, hvor det er relevant.

Foranstaltninger, der foreslås til finansiering under den del af programmet, der tager sigte på at støtte SMV'er og kapacitetsopbygning inden for forsvar og sikkerhed i EU's regioner med ydre grænser, bør vurderes på grundlag af følgende kriterier:

a)	topkvalitet

b)	potentiale til at danne et integreret system af virksomheder inden for sikkerheds- og forsvarsområdet

c)	rentabilitet som påvist af støttemodtagerne ved, at de resterende omkostninger dækkes gennem andre finansieringskilder som f.eks. medlemsstaternes bidrag

Begrundelse

Ingen.

Anbefalet ændring 15

Artikel 13, stk. 3

Kommissionens forslag	RU’s ændringsforslag
Arbejdsprogram	Arbejdsprogram
…	…
3. Arbejdsprogrammet skal sikre, at en troværdig del af det samlede budget tilgodeser foranstaltninger, der gør det muligt for SMV'er at deltage på tværs af grænserne.	3. Arbejdsprogrammet skal sikre, at mindst 20 % af det samlede budget vil tilgodese foranstaltninger, der gør det muligt for SMV'er at deltage på tværs af grænserne.

Begrundelse

Ingen.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Indledning

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at den globale sikkerhed er i fare på grund af et stadigt større antal trusler (krig, væbnede konflikter, terrorisme, ulovlig indvandring, korruption og populisme). Hver EU-medlemsstat og hver region har sine egne, særlige sikkerhedsproblemer. Det Europæiske Regionsudvalg (RU) støtter forslaget om et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri og dets mål: At fremme konkurrenceevne og innovation i EU's forsvarsindustri, herunder cyberforsvar, sikre en bedre udnyttelse af resultaterne af forsvarsforskningen, fremme samarbejdet mellem virksomheder inden for udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier samt anvende langsigtede samarbejdsprojekter i medlemsstaterne. Udvalget bifalder endvidere initiativet til oprettelsen af Den Europæiske Forsvarsfond, som omfatter både »det Europæiske program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri« og »den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning«;

er af den opfattelse, at hvert enkelt lands og hele EU's sikkerhed hovedsageligt hviler på to søjler: det økonomiske potentiale og et samfund præget af enhed og samhørighed. Derfor er hver enkelt medlemsstats sikkerhed synonym med hele EU's sikkerhed. EU bør fokusere mere intensivt på sin sikkerhed og vise en stærkere og mere indflydelsesrig profil som global aktør for fred.

Overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender art. 173 i EUF-traktaten som det passende retsgrundlag for programmet, da det vedrører industriens konkurrenceevne;

understreger, at gennemførelsen af EDIDP programmet vil blive forvaltet af Det Europæiske Forsvarsagentur, der fungerer som et reguleringsorgan med ansvar for Rådet alene. Det er desuden ikke almindelig praksis for et reguleringsagentur at forvalte så vigtige budgetbevillinger. RU opfordrer derfor Kommissionen til at sikre den størst mulige gennemsigtighed i driften af EDIDP programmet og tage ved lære af funktionen i de forvaltningsorganer, der er ansvarlige over for Europa-Parlamentet;

opfordrer Kommissionen til at udnytte potentialet i alle EU-medlemsstater og ikke fokusere støtten på specifikke områder samt til ej heller at glemme, at den regionale udvikling også er vigtig for den indre sikkerhed i de enkelte EU-medlemsstater, og at den er et af dens udviklingsmål;

opfordrer til at overvåge udviklingen af sikkerheds- og forsvarskapaciteten i EU's regioner med ydre grænser.

Fokus på EU-merværdi

Det Europæiske Regionsudvalg fastholder, at EU kan opnå fred, frihed, lighed og stabilitet gennem et tæt samarbejde mellem medlemsstaternes regeringer, hvor spørgsmålet om den europæiske merværdi er på dagsordenen. Den Europæiske Forsvarsfonds handlingsplan bør være forpligtet til dette;

støtter Kommissionens initiativ til at udnytte alle sine beføjelser til en styrkelse af EU-medlemsstaternes forsvarskapacitet og fremme af samarbejdet mellem stater med henblik på at sikre en dybere integration og fastlægge klare retningslinjer for, hvilken retning støtten til planlægning af den nationale forsvarskapacitet og opbygningen af konkurrencedygtige, integrerede forsyningskæder skal følge;

påpeger, at udviklingen af konkurrencedygtige, integrerede forsyningskæder i EU afhænger af medlemsstaternes politiske vilje til at engagere sig heri. Den Europæiske Forsvarsfond bør foranstalte og fremme en fælles indsats mellem medlemsstaterne inden for områderne forsvarsmateriel og -teknologier;

10.

understreger, at der bør arbejdes aktivt hen imod EU's strategiske autonomi og en styrkelse af dets forsvarsevne. Den europæiske forsvarsindustris konkurrencedygtighed skal understøttes, og det bør nøje kontrolleres, om ansøgerne virkelig kommer fra EU. Hovedentreprenører og underleverandører skal være etableret i EU, og mindst halvdelen af virksomhederne skal ejes af medlemsstater eller fysiske eller juridiske personer i EU, eller de skal kontrolleres effektivt af europæisk kapital. Ledelsen og den faktiske kontrol med virksomheden skal kunne lokaliseres inden for EU. Desuden bør Kommissionen sikre, at intet tredjeland udøver den faktiske kontrol over organisationer, som indgår i et konsortium;

11.

understreger, at Den Europæiske Forsvarsfond ikke erstatter medlemsstaternes egen indsats, men supplerer med grænseoverskridende projekter, som en medlemsstat ikke ville kunne finansiere alene. Den Europæiske Forsvarsfond tilbyder — i samarbejde med medlemsstaterne, NATO og andre internationale investeringer — et supplement til medlemsstaternes indsats og føjer en klar europæisk merværdi til den europæiske forsvarspolitik.

Inddragelse af SMV'erne i den europæiske forsvarsindustris forsyningskæde

12.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over den livscyklustilgang, som Den Europæiske Forsvarsfond har taget for at støtte forskning og udvikling af produkter/forsvarsteknologi, for hvilke der er planlagt to underområder (vinduer) i Den Europæiske Forsvarsfond;

13.

anbefaler kraftigt, at der ved behandlingen af konsortiers projektansøgninger gives ekstra point til dem, hvori et større antal SMV'er deltager;

14.

påpeger, at en vigtig forudsætning for udviklingen af de to delområder i Den Europæiske Forsvarsfond er en effektiv kapacitetsplanlægningsmekanisme, der fastsætter prioriteter for forskning og færdigheder og sikrer en tæt koordinering af begge områder;

15.

mener, at EU bør anvende yderligere midler til støtte af forsvarsindustrien på dens eget område, og bifalder definitionen af støttemodtagere, som Kommissionen har anvendt i sin meddelelse;

16.

opfordrer medlemsstaterne til at tage aktivt del i ledelsen af de to fonde og definere deres behov og prioriteter;

17.

glæder sig over Kommissionens planer om en mere effektiv brug af civile anvendelser på det militære område. Udvalget mener, at investeringer i disse teknologier er en fremragende mulighed for at øge den økonomiske vækst i EU og skabe job af høj kvalitet, fordi denne sektor er grænsefladen mellem mange sektorer: elektronik, luftfart, robotteknologi, højperformante databehandlingsinfrastrukturer, rumfart, tekstiler, byggeri, telekommunikation, overvågningsteknologi, energi, navigation osv.;

18.

påpeger, at virksomheder, der arbejder med disse innovative teknologier, først og fremmest er nystartede virksomheder og SMV'er, der ved hjælp af tilstrækkelig finansiel støtte kan bidrage væsentligt til teknologiske fremskridt inden for forsvarssektoren. Lige så vigtig og positiv ses Kommissionens beslutning om, at EU målrettet vil støtte SMV'erne i denne sektor;

19.

opfordrer til en bedre koordinering mellem de relevante tjenester for at informere interesserede parter og fremme nye produkter og teknologier med dobbelt anvendelse. EU skal udnytte dette enorme potentiale med hensyn til vækst og konkurrenceevne;

20.

deler Kommissionens holdning til at lette SMV'ers deltagelse i grænseoverskridende projekter gennem økonomisk støtte fra Den Europæiske Forsvarsfond. Det er vigtigt at huske, at SMV'ernes deltagelse i den europæiske forsvarsindustris forsyningskæde bør tjene til at styrke EU's sikkerhed og forsvarsevne, konkurrenceevne og den strategiske autonomi. Den Europæiske Forsvarsfond bør give incitamenter til at nå disse mål;

21.

mener, at Kommissionen skal udnytte alle sine tilgængelige instrumenter for at sikre, at SMV'er får lige adgang til Den Europæiske Forsvarsfond i hele EU. Målingen af fremskridt inden for innovation er ikke en kortsigtet foranstaltning, da resultaterne først skal være klar til anvendelse. Indførelsen af en velplanlagt koordineret politik for innovation på alle niveauer vil tilskynde de mest innovative virksomheder til at deltage som strategiske investorer i SMV'er;

22.

opfordrer Kommissionen til at støtte følgende foranstaltninger, der kan øge SMV'ers deltagelse i forsvarsprojekter:

—

tildelingskriterierne for finansiering af samarbejdsprojekter under den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) bør også omfatte kriteriet om, at mindst tre virksomheder fra mindst to medlemsstater skal deltage. Det er vigtigt, at de foreslåede projekter virkelig er grænseoverskridende og bidrager til overvindelse af opsplitningen af EU's marked for forsvarsmateriel. Tildelingskriterierne bør give yderligere point til de konsortier, der involverer flere virksomheder og medlemsstater;

—	konsortier med et større antal deltagende SMV'er bør have forrang frem for sammenlignelige projekter med et lavt antal deltagende SMV'er;

—	opfordrer til, så vidt det er muligt, at knytte mindst et FoU-temaområde til SMV'er, sådan som allerede anvendt i offentlige udbud til forskningsforslag;

—

opfordrer til etablering af et stabilt kommunikationssystem til koordinering af fælles informationsforanstaltninger, der gennemføres af Kommissionens relevante tjenestegrene; en af de vigtigste fordele ved et sådant system er et enkelt kontaktpunkt for alle finansieringsmuligheder, herunder alle relevante EU-programmer inden for forsvarsområdet og for produkter med dobbelt anvendelsesformål. Det er vigtigt, at eksempler på bedste praksis offentliggøres ved hjælp af dette kommunikationssystem;

—	glæder sig over Kommissionens beslutning om at tildele en del af Den Europæiske Forsvarsfonds midler til SMV'er til projekter, der fremmer SMV'ernes grænseoverskridende deltagelse. Udvalget glæder sig over EU-støtten på højst 20 % af foranstaltningens samlede støtteberettigede omkostninger.

Finansiering

23.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at EIB gruppen er en vigtig partner for investeringer i teknologier med dobbelt anvendelse, hvor SMV'er spiller en vigtig rolle på områder for militært udstyr eller teknologi til civilt brug, cybersikkerhed, vacciner, biosikring samt telekommunikations- og informationsinfrastrukturer;

24.

understreger, at i betragtning af forsvarssektorens særlige karakter er ikke alle finansielle tjenesteydelser egnede til at støtte SMV'er. Udvalget glæder sig over EIB's proaktive tilgang til udnyttelsen af andre værktøjer som lån, garantier og egenkapital;

25.

mener ikke, at vedtagelsen af en europæisk forsvarsfond bør fungere som påskud for at skære i eller på nogen som helst anden måde påvirke bevillingerne til samhørighedspolitikken, som også fremover bør være det vigtigste redskab for offentlige investeringer i EU med det formål at forbedre den europæiske integration gennem social, økonomisk og territorial samhørighed.

Bruxelles, den 23. marts 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

13.7.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/54

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om ændring af støtteprogrammet for strukturreformer og nye budgetinstrumenter for euroområdet

(2018/C 247/09)

Hovedordfører:

Olga Zrihen (BE/PES), medlem af det vallonske parlament

Basisdokumenter:

Meddelelse om nye budgetinstrumenter som skal bidrage til at sikre et stabilt euroområde inden for EU's rammer

COM(2017) 822 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2017/825 for at øge finansieringsrammen for støtteprogrammet for strukturreformer og tilpasse dens overordnede målsætning

COM(2017) 825 final

Til orientering:

Meddelelse om yderligere skridt hen imod fuldførelsen af Europas Økonomiske og Monetære Union — en køreplan

COM(2017) 821 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Betragtning 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Støtteprogrammet for strukturreformer (»programmet«) blev oprettet med det formål at forbedre medlemsstaternes evne til at udforme og gennemføre vækstfremmende administrative reformer og strukturreformer, bl.a. gennem hjælp til at udnytte EU-fondene effektivt og virkningsfuldt. Støtte under programmet stilles til rådighed af Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat og kan dække en bred vifte af politikområder . Udvikling af solide økonomiske og samfundsmæssige strukturer, der sætter medlemsstaterne i stand til effektivt at absorbere chok og hurtigt komme på fode igen, bidrage r til økonomisk og social samhørighed. Gennemførelsen af institutionelle, administrative og vækstfremmende strukturreformer er et hensigtsmæssigt middel til at sikre en sådan udvikling.

Støtteprogrammet for strukturreformer (»programmet«) blev oprettet med det formål at forbedre medlemsstaternes evne til at udforme og gennemføre vækstfremmende administrative reformer og strukturreformer , der er nødvendige for gennemførelsen af EU-traktatens mål og direkte vedrører EU's kompetencer , bl.a. gennem hjælp til at udnytte EU-fondene effektivt og virkningsfuldt. Støtte under programmet stilles til rådighed af Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat. Udvikling af solide økonomiske og samfundsmæssige strukturer, der sætter medlemsstaterne i stand til effektivt at absorbere chok og hurtigt komme på fode igen, bør bidrage til økonomisk, social og territorial samhørighed. Lokal medbestemmelse i EU's strukturreformer, navnlig takket være de lokale og regionale myndigheder og arbejdsmarkedets parter, er en væsentlig forudsætning for, at programmet bliver vellykket.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 3

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
En styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed gennem en styrkelse af strukturreformer er afgørende for en vellykket deltagelse i Den Økonomiske og Monetære Union. Det er især vigtigt for de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og som ønsker at blive en del af euroområdet.	En styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed gennem EU-relevante strukturreformer er afgørende for en vellykket deltagelse og øget konvergens i Den Økonomiske og Monetære Union. Det er især vigtigt for de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og som ønsker at blive en del af euroområdet.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 5

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
Det er også nødvendigt at angive, at aktionerne og aktiviteterne under programmet kan være til fordel for reformer, der kan hjælpe de medlemsstater, der ønsker at indføre euroen, med forberedelserne på deltagelse i euroområdet.

Begrundelse

Overflødig i lyset af betragtning 3.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter støtte fra medlemsstater og i betragtning af behovet for støtte til gennemførelse af strukturreformer i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, bør bevillingerne til programmet øges til et niveau, der er tilstrækkeligt til at sætte Unionen i stand til at dække de anmodende medlemsstaters behov.

For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter støtte fra medlemsstater og i betragtning af behovet for støtte til gennemførelse af EU-relevante strukturreformer i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, bør bevillingerne til programmet gennem anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet under artikel 11 i den aktuelle flerårige finansielle ramme øges til et niveau, der er tilstrækkeligt til at sætte Unionen i stand til at dække de anmodende medlemsstaters behov.

Anbefalet ændring 5

Artikel 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
»Artikel 4	»Artikel 4
Overordnet målsætning	Overordnet målsætning
Programmets overordnede mål er at bidrage til institutionelle, administrative og vækstfremmende strukturelle reformer i medlemsstaterne gennem støtte til nationale myndigheder til foranstaltninger, der tager sigte på reformering og styrkelse af institutioner, styring, offentlig administration og økonomiske og samfundsmæssige sektorer som reaktion på økonomiske og sociale udfordringer med henblik på at styrke samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, bæredygtig vækst, jobskabelse og investeringer, der også vil forberede medlemsstater på deltagelse i euroområdet, navnlig i forbindelse med økonomisk styring, herunder gennem støtte til en effektiv, virkningsfuld og gennemsigtig anvendelse af EU-fondene.«	Programmets overordnede mål er at bidrage til institutionelle, administrative og vækstfremmende strukturelle reformer i medlemsstaterne , der udgør en europæisk merværdi på indsatsområder inden for de af Unionen og medlemsstaterne delte kompetencer, og som ikke allerede er omfattet af programmer for teknisk bistand, gennem støtte til de offentlige myndigheder i medlemsstaterne til foranstaltninger, der tager sigte på reformering og styrkelse af institutioner, styring, offentlig administration og økonomiske og samfundsmæssige sektorer som reaktion på økonomiske og sociale udfordringer med henblik på at styrke samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, bæredygtig vækst, jobskabelse og investeringer, der også vil forberede medlemsstater på deltagelse i euroområdet, navnlig i forbindelse med økonomisk styring, herunder gennem støtte til en effektiv, virkningsfuld og gennemsigtig anvendelse af EU-fondene.«

Anbefalet ændring 6

Ny artikel 1, stk. 1, litra a)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Artikel 5, stk. 2

2. De specifikke mål i stk. 1 skal vedrøre politikområder med relation til samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, innovation, intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, beskæftigelse og investering, navnlig et eller flere af følgende:

a)	offentlig finans- og kapitalforvaltning, budgetprocesser, gælds- og skatteforvaltning

b)	institutionelle reformer og effektiv og serviceorienteret offentlig forvaltning, herunder om nødvendigt gennem regelforenklinger, en velfungerende retsstat, reformer af retssystemet og styrkelse af bekæmpelsen af svig, korruption og hvidvaskning af penge

erhvervsklimaet (herunder for SMV'er), genindustrialisering, udvikling af den private sektor, investeringer, offentlig deltagelse i virksomheder, privatiseringsprocesser , handel og udenlandske direkte investeringer, konkurrence og offentlige indkøb, bæredygtig sektorudvikling og støtte til innovation og digitalisering

uddannelse; arbejdsmarkedspolitikker, herunder dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, med sigte på at skabe beskæftigelse; bekæmpelse af fattigdom; fremme af social inklusion; socialsikring og sociale velfærdssystemer; folkesundhed og sundhedssystemer; samt samhørigheds-, asyl-, migrations- og grænsepolitik

e)	politikker for gennemførelse af klimaindsatsen, fremme af energieffektivitet, opnåelse af energidiversificering samt for landbruget, fiskeriet og en bæredygtig udvikling af landdistrikterne

f)	politikker for finanssektoren, herunder fremme af finansiel forståelse, finansiel stabilitet, adgang til finansiering og långivning til realøkonomien, udarbejdelse, levering og kvalitetsovervågning af data og statistikker samt politikker til bekæmpelse af skatteunddragelse.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Vedrørende ændringen af støtteprogrammet for strukturreformer 2018-2020

Det Europæiske Regionsudvalg (RU) er enig i princippet bag støtteprogrammet, der har som sigte på frivilligt grundlag og på anmodning at levere teknisk bistand til strukturreformer i medlemsstaterne. RU finder imidlertid, at der kun bør ydes EU-støtte til strukturreformer inden for politikområder, der er af relevans for gennemførelsen af målene i EU-traktaten og direkte vedrører EU's kompetenceområder. RU afviser ethvert forslag om at finansiere ikke nærmere definerede strukturreformer i medlemsstater, hvis der ikke er blevet foretaget en forudgående analyse af den europæiske merværdi, og hvis reformerne ikke direkte vedrører EU's traktatfæstede kompetenceområder. Det gør i den forbindelse opmærksom på sin resolution af 1. februar 2018, hvori det afviste Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordningen om fælles bestemmelser (EU) nr. 1303/2013 af 6. december 2017 (1);

er enig med Kommissionen i, at et af støtteprogrammets vigtigste mål bør være at forbedre den administrative kapacitet på nationalt, regionalt og lokalt myndighedsniveau i de medlemsstater, der anmoder om støtte. Udvalget understreger betydningen af flerniveaustyring og en stedbaseret tilgang til fastlæggelse og gennemførelse af reformer;

opfordrer til et enkelt sæt af retningslinjer for alle EU-støttede værktøjer til forbedring af de administrative strukturer, således at der banes vej for effektiv koordinering med de programmer for teknisk bistand, der allerede findes på EU-niveau og i de støttemodtagende medlemsstater, hvilket Den Europæiske Revisionsret også har fremsat ønske om;

beklager, at Kommissionen ikke har fremlagt kvantitativ og kvalitativ dokumentation for, at programmet kan opfylde sin målsætning. Det understreger, at støtteprogrammet kun bør gøres til et permanent program for teknisk bistand efter 2020, hvis vurderingen af de opnåede resultater i perioden 2017-2020 er positiv;

understreger, at der på baggrund af fordelingen af beføjelser og kompetencer i de enkelte medlemsstater og af, at de landespecifikke henstillinger ofte henvender sig til de lokale og regionale myndigheder, må være adgang til programmet for lokale og regionale myndigheder;

bifalder, at Kommissionen foreslår at forhøje budgettet for det ændrede støtteprogram for strukturreformer ved at gøre brug af fleksibilitetsinstrumentet i henhold til artikel 11 i den nuværende flerårige finansielle ramme.

Vedrørende ansvaret for og finansieringen af EU-relevante strukturreformer

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at der er mange hindringer for en hensigtsmæssig planlægning og gennemførelse af EU-relevante strukturreformer i medlemsstaterne, herunder manglende medansvar, politisk og institutionelt komplekse reformer, mulige negative virkninger for sociale grupper og områder, intet finanspolitisk råderum til at afholde udgifterne til reformer, utilstrækkelig administrativ og institutionel kapacitet og manglende koordinering mellem myndighedsniveauer. Generelt er det stadig opfattelsen, at der ikke tages tilstrækkeligt ansvar for gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger på nationalt niveau, hvilket til dels skyldes, at de lokale og regionale myndigheder ikke inddrages fuldt ud i processen som partnere;

understreger at videnscentre, som giver gratis teknisk vejledning til lokale og regionale myndigheder i, hvordan EU-regler skal fortolkes og EU-fonde udnyttes, spiller en vigtig rolle for sikring af en effektiv gennemførelse af reglerne og udnyttelse af fondene. Udvalget opfordrer medlemsstater, som ikke har sådanne videnscentre, til at overveje at oprette dem for at fremme en effektiv anvendelse af det nye budgetinstrument;

gør opmærksom på, at mens nogle af de landespecifikke henstillinger er juridisk funderet i stabilitets- og vækstpagten og procedurerne vedrørende makroøkonomisk ubalance, er andre politisk motiverede snarere end juridisk bindende. Udvalget konstaterer, at hverken truslen om sanktioner i henhold til stabilitets- og vækstpagten og procedurerne vedrørende makroøkonomisk ubalance eller politisk eksponering har garanteret en tilfredsstillende gennemførelse af henstillingerne og ført til et øget medansvar for reformerne. Udvalget opfordrer til en mere bundstyret tilgang ved at inddrage lokale og regionale myndigheder for hermed at skabe større ejerskab og medansvar;

10.

bemærker, at selvom vigtigheden af koordinering af den økonomiske politik i EU er ubestridelig, bør det kontrolleres, om de finansielle incitamenter, der er planer om i forbindelse med visse reformtilsagn i medlemsstaterne, rent faktisk har et dertil svarende retsgrundlag i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Desuden er udvalget betænkelig ved planerne om at binde og øremærke betydelige finansielle midler til et instrument, der yder bistand udelukkende på frivilligt grundlag og er baseret på et uigennemskueligt system for udvælgelse og validering af ansøgninger, hvilket skaber problemer med hensyn til såvel tematisk prioritering som budgetplanlægning og regional balance;

11.

påpeger endvidere, at mange EU-relevante strukturreformer med den nuværende kompetencefordeling berører områder, hvor der er delt kompetence mellem det nationale og subnationale myndighedsniveau. For at undgå krænkelser af nærheds- og proportionalitetsprincipperne må medlemsstaterne derfor inddrage de regionale og lokale myndigheder som permanente partnere i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af strukturreformer;

12.

beklager derfor Kommissionens forslag om, at reformtilsagn og finansielle incitamenter skal aftales bilateralt mellem Kommissionen og de nationale regeringer og gennemføres inden for rammerne af det europæiske semester uden en formel inddragelse af det regionale eller lokale niveau alt efter den interne kompetencefordeling i den pågældende medlemsstat. Der er rent faktisk en reel risiko for, at den foreslåede tilgang resulterer i, at der sættes spørgsmålstegn ved kompetencefordelingen, og at nærhedsprincippet og princippet om lokalt eller regionalt selvstyre som fastlagt i Europarådets respektive chartre, krænkes. Som eksempel kan nævnes, at der i oplægget om en uddybning af ØMU'en, som Kommissionen offentliggjorde i maj 2017, bl.a. henvises til forslagene om at nå til enighed om bindende standarder for måling af kvaliteten af de offentlige udgifter. Tilsynet med overholdelsen af disse standarder via de eksisterende resultattavler vil blive integreret i det europæiske semester. Hvis adgang til EU-midler gøres betinget af opfyldelse af et bestemt niveau for disse standarder, vil det være ensbetydende med, at EU påtvinger sin tilgang og sine politiske retningslinjer inden for politikområder med delt kompetence med de lavere myndighedsniveauer, hvilket ville være en krænkelse af nærhedsprincippet;

13.

beklager derudover, at vurderingskriterierne for opfyldelse af reformtilsagnene og udløsning af betalingsrater udelukkende fastsættes og forvaltes af Kommissionen uden inddragelse af myndighederne i medlemsstaterne. Udvalget konstaterer, at der i forslaget mangler gennemsigtighed om vurderingskriterierne, og at disse kriterier ikke kan udledes af de landespecifikke henstillinger, der som regel fastlægges uden mål, milepæle og bestemmelser om systematisk overvågning. Endelig mener det, at EU's finansielle incitamenter ikke bør opfattes som et ønske om omgåelse af de demokratiske processer på europæisk eller nationalt niveau eller om økonomisk afpresning;

14.

beklager, at Kommissionen ikke fremlægger et grundlag for eller tilkendegivelser om, hvordan de foreslåede finansielle incitamenter bør kvantificeres, idet udvalget dog samtidig erkender, at kvantificeringen af kortsigtede reformudgifter sandsynligvis vil variere betydeligt, afhængigt af om de kun omfatter administrative omkostninger (tilrettelæggelse, gennemførelse og kapacitetsopbygning) eller også sociale omkostninger;

15.

understreger, at reformtilsagnene bør være baseret på en realistisk vurdering af de berørte offentlige organers institutionelle og administrative kapacitet og omfatte hensigtsmæssige strategier for forbedring af de administrative strukturer. De eksisterende forskelle i administrative strukturer mellem EU's medlemsstater og regioner, som RU's analyse af de landespecifikke henstillinger ud fra et territorialt perspektiv bl.a. har påvist, skal tages i betragtning;

16.

bemærker, at andre EU-politikker bidrager til at fremme strukturreformer. Det gælder ESI-fondene i kraft af forhåndsbetingelser i det omfang, de vedrører gennemførelsen af EU-retten, forbedringen af de administrative strukturer og via den tematiske koncentration gennemførelsen af reformer, der falder inden for rammerne af Europa 2020-strategien. Det understreger derfor, at det er helt afgørende, at der er en politikramme som afløser for Europa 2020-strategien for at sikre, at den tematiske koncentration videreføres i den næste programmeringsperiode. Udvalget understreger, at denne nye ramme nødvendigvis må baseres på en ny territorial vision, som sikrer ajourføring af det fysiske udviklingsperspektiv fra 1999 (2);

17.

insisterer endvidere på, at eventuelle yderligere forbindelser mellem EU-relevante strukturreformer og samhørighedspolitikken gør det endnu vigtigere, at det europæiske semester demokratiseres på EU-niveau og suppleres af en adfærdskodeks, hvori der fastlægges standarder for inddragelse af de lokale og regionale myndigheder med henblik på at gøre processen mere effektiv og øge medansvaret herfor (3). Udvalget understreger, at principperne om nærhed, proportionalitet, partnerskab og flerniveauforvaltning bør være det fælles grundlag for samhørighedspolitikken og andre EU-politikker til støtte for strukturreformer;

18.

gentager sin anmodning om, at ØMU'ens nye budgetredskaber finansieres uden at fortrænge private investeringer og andre offentlige finansieringsordninger såsom EU-midlerne til samhørighedspolitikken;

19.

mener, at forslaget om finansielle incitamenter for strukturreformer, som det er præsenteret i meddelelsen, er et utilstrækkeligt grundlag for udarbejdelsen af de nødvendige lovforslag. Det beklager, at Kommissionen hverken har foretaget en konsekvensanalyse eller en interessenthøring inden offentliggørelsen;

20.

beklager, at forslaget om en pilotfase i 2018-2020 for instrumentet til gennemførelse af reformer og de dertil knyttede ændringer af forordningen om støtteprogrammet for strukturreformer og forordningen om fælles bestemmelser ikke er i overensstemmelse med den bebudede offentliggørelse af de nye FFR-forslag i maj 2018;

21.

foreslår derfor, at følgende principper finder anvendelse ved udviklingen af et instrument, der yder finansiel støtte til strukturreformer:

—

budgetstøtte til strukturreformer for at fremme den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og som henhører under samhørighedspolitikken, bør komme fra de fremtidige programmer under ESI-fondene under overholdelse af principperne om nærhed, partnerskab og flerniveauforvaltning snarere end ved at oprette et særskilt finansieringsprogram;

—	i den næste FFR skal samhørighedspolitikken tildeles den samme andel som i dag for at sikre, at politikken virker, og man bør undgå at skære i midlerne til ESI-fondene for at finansiere strukturreformer;

—	EU-støtte til strukturreformer, der falder uden for samhørighedspolitikken, bør være i form af lån, ikke tilskud;

—

afgrænsningen af og beslutningen om strukturreformer skal revideres ved at inddrage de lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester. Herved vil semesteret kunne tilføres en »territorial dimension«, og de geografiske forskelle i Europa vil kunne afspejles bedre. Endvidere vil det bidrage til at sikre fuld deltagelse af de lokale og regionale myndigheder i de nationale reformprogrammer og fremme respekten for kompetencefordelingen i EU;

—	alle forslag om EU-støtte til strukturreformer skal omfatte en forudgående konsekvensanalyse og en interessenthøring og bør indeholde bestemmelser om en midtvejsevaluering.

Budgetinstrumenter for medlemsstater, der ønsker at indføre i euroen, og for bankunionen

22.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at robuste økonomiske strukturer og en høj grad af vedvarende konvergens er forudsætninger for, at medlemsstater kan indføre euroen. Det bifalder forslaget om at oprette en konvergensfacilitet for medlemsstater, der forpligter sig hertil, og opfordrer Kommissionen til at præcisere de respektive funktioner for konvergensfaciliteten, støtteprogrammet for strukturreformer, ESI-fondene og samhørighedsfonden;

23.

udtrykker igen sin støtte til fuldførelsen af bankunionen. Det konstaterer, at medlemsstaterne endnu ikke er blevet enige om en finanspolitisk bagstopperordning, i tilfælde af at Den Fælles Afviklingsfond viser sig at være utilstrækkelig. Det glæder sig over Kommissionens forslag om en kreditramme eller garantier inden for rammerne af den fremtidige europæiske monetære fond.

En stabiliseringsfunktion for at beskytte investeringer mod store asymmetriske chok

24.

Det Europæiske Regionsudvalg gør opmærksom på, at forskelle i euromedlemsstaternes konjunktursvingninger som følge af strukturelle forhold kunne udjævnes med oprettelse af et EU-instrument til at håndtere asymmetriske chok. Det er enig med Kommissionen, for så vidt angår de kriterier, stabiliseringsfunktionen skal opfylde;

25.

gentager sit synspunkt om, at enhver potentiel form for støtte ikke bør overlappe, men i stedet supplere eksisterende instrumenter som de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), hvis den skal være effektiv;

26.

er enig med Kommissionen i, at den finanspolitiske kapacitet bør være så stor, at den bliver effektiv. Det gentager dog sin modstand mod at gøre en finanspolitisk kapacitet for euroområdet til en budgetpost på EU-budgettet, så længe loftet for de egne indtægter ligger fast på 1,23 % af EU’s BNI for at forhindre en fortrængningseffekt på midlerne til ESI-fonden og andre EU-politikker;

27.

understreger, at en stabiliseringsfunktion, der i vanskelige tider kan fastholde niveauet for offentlige investeringer trods asymmetriske chok, er af allerstørste betydning for de lokale og regionale myndigheder. Det mener, at forslaget til en europæisk ordning for investeringsbeskyttelse kunne være et første skridt i retning mod en sådan stabiliseringsfunktion;

28.

insisterer på, at samhørighedspolitikken har en vigtig »stabiliseringsfunktion«, idet den i kombination med fleksibiliseringstiltag som forhøjelsen af EU's medfinansieringssatser og gradueringen af forfinansiering under finanskrisen spillede en vigtig rolle med hensyn til at beskytte de offentlige investeringer i regioner, der var ramt af asymmetriske økonomiske chok;

29.

konstaterer, at den europæiske ordning for investeringsbeskyttelse til en start vil yde lån, have forholdsvis begrænsede muligheder for at yde tilskud og have en forsikringsordning med frivillige bidrag fra medlemsstaterne. Udvalget understreger, at det kan vise sig, at ordningen ikke er særligt anvendelig for medlemsstater med meget begrænset finanspolitisk råderum, da de måske vil have svært ved at optage lån i krisetider;

30.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde tilskuds- eller forsikringsbaserede stabiliseringsordninger a la en »rainy day fund« (fond til dårlige tider);

31.

ser frem til de bebudede nationale investeringsplatforme, hvori de lokale og regionale myndigheder skal spille en rolle og trække på deres erfaringer med ESI-fondene og EFSI.

Bruxelles, den 22. marts 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) COM(2017) 826 final.

(2) CdR 4285/2015.

(3) CdR 5386/2016.

13.7.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/62

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om det europæiske borgerinitiativ

(2018/C 247/10)

Ordfører:

Luc Van den Brande (BE/EPP), formand for Kontaktkontoret Flandern-EU

Basisdokumenter:

COM(2017) 482 final

SWD(2017) 294 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Artikel 1

Kommissionens forslag	RU’s ændringsforslag
Genstand	Genstand
I denne forordning fastsættes de nødvendige procedurer og betingelser for et initiativ, hvorved Europa-Kommissionen opfordres til inden for rammerne af dens beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne (i det følgende benævnt »det europæiske borgerinitiativ« eller »initiativet«).	I denne forordning fastsættes de nødvendige procedurer og betingelser for et initiativ, hvorved Europa-Kommissionen opfordres til inden for rammerne af dens beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt , i tråd med artikel 288 i TEUF, efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne (i det følgende benævnt »det europæiske borgerinitiativ« eller »initiativet«).

Begrundelse

Henvisning til artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for at præcisere, at en retsakt ikke kun er bindende forordninger, direktiver og beslutninger, men også ikkebindende henstillinger og udtalelser.

Anbefalet ændring 2

Artikel 1

Kommissionens forslag	RU’s ændringsforslag
Genstand	Genstand
I denne forordning fastsættes de nødvendige procedurer og betingelser for et initiativ, hvorved Europa-Kommissionen opfordres til inden for rammerne af dens beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne (i det følgende benævnt »det europæiske borgerinitiativ« eller »initiativet«).	I denne forordning fastsættes de nødvendige procedurer og betingelser for et initiativ, hvorved Europa-Kommissionen opfordres til inden for rammerne af dens beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne (i det følgende benævnt »det europæiske borgerinitiativ« eller »initiativet«).
	Ved gennemførelsen af traktaterne har Europa-Kommissionen i henhold til artikel 48 i TEU også mulighed for at fremsætte forslag til traktatændringer.

Begrundelse

Artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Union fastsætter, at Europa-Kommissionen kan fremsætte forslag til ændringer af traktaterne for Det Europæiske Råd. Da Europa-Kommissionen har beføjelser til at foreslå traktatændringer, bør borgerinitiativer, som omhandler sådanne traktatændringer, også tages i betragtning.

Anbefalet ændring 3

Artikel 4, stk. 4

Kommissionens forslag	RU’s ændringsforslag
Information og bistand fra Kommissionen og medlemsstaterne	Information og bistand fra Kommissionen og medlemsstaterne
Efter at Kommissionen har registreret et initiativ i henhold til artikel 6, sørger den for en oversættelse af initiativet til alle Unionens officielle sprog med henblik på offentliggørelse i registret og anvendelse til indsamlingen af støttetilkendegivelser i overensstemmelse med denne forordning . En initiativtagergruppe kan derudover sørge for en oversættelse af bilaget til alle Unionens officielle sprog med henblik på offentliggørelse i registret samt i givet fald oversættelse af det forslag til retsakt, som er omhandlet i bilag II og indsendt i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2.	Efter at Kommissionen har registreret et initiativ i henhold til artikel 6, sørger den for en oversættelse af initiativet til alle Unionens officielle sprog med henblik på offentliggørelse i registret og anvendelse til indsamlingen af støttetilkendegivelser i overensstemmelse med denne forordning , herunder oversættelse af bilaget med henblik på offentliggørelse i registret samt , hvis det er relevant, oversættelse af det forslag til retsakt, som er omhandlet i bilag II og indsendt i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2.

Begrundelse

Det forekommer rimeligt, at Kommissionen, når et initiativ er blevet registreret, også sørger for oversættelse af bilagsdokumenterne, og særlig af forslaget til retsakt, hvis et sådant indgår i initiativet.

Anbefalet ændring 4

Artikel 6

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

Registrering

1. Støttetilkendegivelser til et initiativ må kun indsamles, efter at initiativet er blevet registreret af Kommissionen.

2. Initiativtagergruppens anmodning om registrering indgives til Kommissionen via registret.

Ved indgivelsen af anmodningen skal initiativtagerne også:

a)	sende de oplysninger, der er nævnt i bilag II, på et af Unionens officielle sprog

a)	sende de oplysninger, der er nævnt i bilag II, på et af Unionens officielle sprog

b)	i tilfælde af mere end 7 medlemmer angive de syv medlemmer, der skal tages i betragtning med henblik på artikel 5, stk. 1 og 2

b)	i tilfælde af mere end 7 medlemmer angive de syv medlemmer, der skal tages i betragtning med henblik på artikel 5, stk. 1 og 2

c)	i givet fald angive, at en retlig enhed er blevet oprettet, jf. artikel 5, stk. 7.

c)	i givet fald angive, at en retlig enhed er blevet oprettet, jf. artikel 5, stk. 7.

Uden at det berører stk. 5 og 6, træffer Kommissionen sin afgørelse med hensyn til anmodningen senest to måneder efter, at denne indgives.

Kommissionen foreligger anmodningen om registrering for et uafhængigt udvalg bestående af 7 personer, som omfatter jurister, akademikere og repræsentanter for det europæiske civilsamfund. De vurderer, om anmodningen om registrering opfylder betingelserne for at blive behandlet. De kan høre initiativtagergruppen. Udvalget foreligger en begrundet beslutning for Kommissionen, som træffer en afgørelse på dette grundlag.

3. Kommissionen registrerer initiativet, hvis:

(…)

3. Kommissionen registrerer initiativet, hvis:

(…)

Begrundelse

Ét af de vigtigste stridspunkter i den nye forordning er fortsat interessekonflikten og Kommissionens monopol i alle faser af proceduren. Det foreslås derfor — i overensstemmelse med RU's udtalelse fra 2015 — at afgørelsen om registrering overlades til et uafhængigt udvalg bestående af jurister, akademikere og repræsentanter for civilsamfundet i Europa.

Anbefalet ændring 5

Artikel 8

Kommissionens forslag	RU’s ændringsforslag
Indsamlingsperioden	Indsamlingsperioden
1. Alle støttetilkendegivelser indsamles inden for en periode på maksimalt 12 måneder fra en dato valgt af initiativtagergruppen (i det følgende benævnt »indsamlingsperioden«), jf. dog artikel 11, stk. 6. Denne dato må ikke være senere end tre måneder efter registreringen af initiativet efter artikel 6.	1. Alle støttetilkendegivelser indsamles inden for en periode på maksimalt 18 måneder fra en dato valgt af initiativtagergruppen (i det følgende benævnt »indsamlingsperioden«), jf. dog artikel 11, stk. 6. Denne dato må ikke være senere end tre måneder efter registreringen af initiativet efter artikel 6.
Initiativtagergruppen meddeler Kommissionen den valgte dato senest 10 arbejdsdage inden den pågældende dato.	Initiativtagergruppen meddeler Kommissionen den valgte dato senest 10 arbejdsdage inden den pågældende dato.
Såfremt en initiativtagergruppe ønsker at bringe indsamlingen af støttetilkendegivelser til ophør, inden der er gået 12 måneder fra indsamlingsperiodens begyndelse, meddeler den Kommissionen den dato, hvor indsamlingsperioden afsluttes.	Såfremt en initiativtagergruppe ønsker at bringe indsamlingen af støttetilkendegivelser til ophør, inden der er gået 18 måneder fra indsamlingsperiodens begyndelse, meddeler den Kommissionen den dato, hvor indsamlingsperioden afsluttes.

Begrundelse

Indsamling af 1 million underskrifter er en stor opgave og indebærer en stor oplysningsindsats og bevidstgørelse af borgerne. Hvis det endelige mål skal nås inden for et år, skal initiativtagerne være yderst velorganiserede. Det bør undgås, at kun store ikkestatslige organisationer, der arbejder på tværs af grænserne, kan lancere et europæisk borgerinitiativ. Det foreslås derfor, at indsamlingsperioden forlænges til 18 måneder. Dette vil være mindre afskrækkende for potentielle initiativtagere.

Anbefalet ændring 6

Artikel 14

Kommissionens forslag	RU’s ændringsforslag
Offentliggørelse og offentlig høring	Offentliggørelse og offentlig høring
1. (…)	1. (…)
2. Seneste tre måneder efter indgivelsen af initiativet skal gruppen af initiativtagere have muligheden for at fremlægge initiativet ved en offentlig høring.	2. Seneste tre måneder efter indgivelsen af initiativet skal gruppen af initiativtagere have muligheden for at fremlægge initiativet ved en offentlig høring.
Kommissionen og Europa-Parlamentet arrangerer i fællesskab den offentlige høring i Europa-Parlamentet. Repræsentanter for Unionens øvrige institutioner og rådgivende organer samt interesserede parter skal have muligheden for at deltage i høringen.	Europa-Parlamentet arrangerer den offentlige høring i Europa-Parlamentet. Repræsentanter for Unionens øvrige institutioner og rådgivende organer , de nationale parlamenter samt interesserede parter skal have muligheden for at deltage i høringen.
Kommissionen og Europa-Parlamentet sikrer en afbalanceret repræsentation af de relevante offentlige og private interesser.	Europa-Parlamentet sikrer en afbalanceret repræsentation af de relevante interesser på høringen .
3. Kommissionen skal være repræsenteret på et passende niveau ved høringen.	3. Kommissionen skal være repræsenteret på et passende niveau ved høringen.
	4 . Efter høringen vedtager Europa-Parlamentet en henstilling til Kommissionen om, hvordan der bør reageres på det pågældende initiativ.

Begrundelse

Det sted, hvor initiativtagergruppen bedst kan forklare deres initiativ, er Europa-Parlamentet. Det ville derfor være logisk, hvis Europa-Parlamentet står for den fulde tilrettelæggelse af høringen. Der er ingen institutionel grund til, at Kommissionen inddrages i tilrettelæggelsen af denne høring. Dette bør også kunne øge initiativtagernes tillid til, at der er tale om en gennemsigtig og uafhængig proces. Inddragelsen af de nationale parlamenter i denne proces bør øge mulighederne for at skabe en europæisk debat.

Det er vigtigt, at Europa-Parlamentet tager stilling til initiativet efter høringen.

Anbefalet ændring 7

Der indsættes en ny artikel efter artikel 15

Kommissionens forslag	RU’s ændringsforslag
	Kommissionen videreformidler initiativer, som ikke har fået tildelt den i artikel 12, stk. 5, nævnte attest, men som i indsamlingsperioden har indsamlet 75 % af de nødvendige støttetilkendegivelser, til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg til orientering.

Begrundelse

Tidligere erfaringer har vist, at nogle initiativer ikke har kunnet opnå det påkrævede antal støttetilkendegivelser, men alligevel var innovative for europæisk politik. Det er derfor beklageligt, hvis det politiske budskab i sådanne initiativer går tabt. Europa-Parlamentet kan, på baggrund af den sociale og politiske betydning af sådanne initiativer, beslutte sig for at udvikle deres egne initiativer.

Anbefalet ændring 8

Artikel 24

Kommissionens forslag	RU’s ændringsforslag
Revision	Revision
Kommissionen undersøger regelmæssigt, hvordan det europæiske borgerinitiativ fungerer, og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning senest fem år efter den dato, hvorfra forordningen finder anvendelse, og derefter hvert femte år. Rapporten offentliggøres.	Kommissionen undersøger regelmæssigt, hvordan det europæiske borgerinitiativ fungerer, og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning senest tre år efter den dato, hvorfra forordningen finder anvendelse, og derefter hvert tredje år. Rapporten offentliggøres.

Begrundelse

Det er vigtigt at evaluere, hvordan det europæiske borgerinitiativ fungerer med regelmæssige mellemrum. Det gælder ikke kun procedurerne, men også initiativets politiske gennemslagskraft og den effektive inddragelse af borgerne i politikken. En rettidig evaluering er nødvendig, så der eventuelt kan træffes korrigerende foranstaltninger. En periode på 3 år vil derfor være mere hensigtsmæssig. Hvis denne nye forordning slår fejl, vil det europæiske borgerinitiativ ikke have nogen fremtid.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Den 13. oktober 2015 vedtog Regionsudvalget (RU) en udtalelse om det europæiske borgerinitiativ (ECI) (1). Udtalelsen blev udarbejdet som svar på Kommissionens rapport om anvendelsen af forordning (EU) nr. 211/2011. På grund af de mange bemærkninger modtaget under proceduren og karakteren af disse opfordrede Regionsudvalget til en revision af ovennævnte forordning.

EU-borgerne står i centrum for det europæiske samarbejde. Det europæiske deltagelsesdemokrati skal forstås sådan, at EU's borgere tilskyndes til at deltage i europæisk politik og udforme Europas fremtid. Traktatens artikel 10, stk. 3, giver enhver borger ret til at deltage i Unionens demokratiske liv.

Det europæiske borgerinitiativ er en ret for EU-borgerne. Det kan være en del af svaret på det, der opleves som et demokratisk underskud i EU, og bidrage til at overvinde kløften mellem EU's borgere og EU-institutionerne og EU's politiske beslutningstagere. På baggrund af den vedvarende krise i både økonomisk og tillidsmæssig henseende i EU er det afgørende, at der skabes muligheder for en åben dialog mellem EU-borgerne med henblik på at forhindre, at deres desillusion i forhold til europæisk integration bliver større. Det er særlig vigtigt at opbygge eller genoprette tilliden blandt de unge europæere, som måtte have mistet troen på den europæiske integrationsproces. Ved at give borgerne en initiativret på lovgivningsområdet giver det europæiske borgerinitiativ, som er et tværnationalt redskab, mulighed for at engagere sig i EU's politiske dagsorden, ligesom det har til formål at fremme en EU-dækkende debat om spørgsmål, der optager de europæiske borgere.

I henhold til artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union er EU-institutionerne forpligtede til at informere borgere og repræsentative sammenslutninger og give dem mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt. Den samme artikel giver Kommissionen en udtrykkelig beføjelse til at foretage brede høringer af de berørte parter for at sikre sammenhæng og gennemsigtighed i Unionens handlinger. Kommissionen bør tage det grundlæggende krav om »ansvarlighed« som forudsætning for demokrati og god forvaltning alvorligt i overensstemmelse med traktaternes ånd.

Med henblik på at sikre at ECI bliver en vellykket del af EU's demokratiske struktur, er det af afgørende betydning, at vellykkede ECI'er munder ud i egentlige politiske debatter og gøres til genstand for en styrket opfølgning fra EU-institutionernes side.

ECI er ikke en erstatning for Kommissionens initiativret, som har ført til fremskridt i uddybningen af Unionen, og som skal videreføres. ECI er en ekstra kanal til gensidig forståelse mellem borgerne og giver en tværnational dimension i EU-debatterne, som er gavnlig for EU's institutionelle system som helhed, herunder Kommissionen selv. ECI har derfor potentiale til at blive et rigtigt godt eksempel på »aktivt demokrati«.

Det europæiske borgerinitiativ giver EU-borgerne mulighed for at deltage i EU's beslutningsproces og få indflydelse på den europæiske politiske dagsorden. Kommissionen er dog nødt til at udvikle yderligere initiativer for at styrke borgerdialogen og bringe borgerne tættere på EU's politikker. ECI bør betragtes som et af instrumenterne til opnåelse af målene om deltagelsesdemokrati, men man bør ikke forvente, at dette initiativ automatisk vil sikre, at offentligheden inddrages i EU's beslutningstagning.

Der bør lægges særlig vægt på de muligheder, der findes i traktaten med hensyn til deltagelsesdemokrati og navnlig den vertikale civile dialog (2). Med det formål at føre »en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet« (artikel 11, stk. 2, TEU) bør Kommissionen lancere en »dialogordning«, hvor EU-institutionerne fokuserer på at levere resultater frem for at koncentrere sig om procedurer. ECI er ikke et instrument i den fælles beslutningsprocedure: Det skal opfattes som en grundlæggende søjle i deltagelsesdemokratiet, der fokuserer på rådslagning, samarbejde, samspil og fælles udformning og som en mulighed for at konfrontere Kommissionen med alvorlige problemer, så der skabes indsigt og fælles forståelse.

Det europæiske borgerinitiativ er udtryk for et deltagelsesdemokrati, der supplerer det repræsentative demokrati. Det styrker rettighederne vedrørende unionsborgerskab og den offentlige debat om europæisk politik, og det bør styrke borgernes ejerskab til og identificering med Unionen.

10.

De retlige og politiske deltagelsesinstrumenter, der skal resultere i en fornyet forvaltningsstruktur baseret på princippet om flerniveaustyring, bør styrkes. Flerniveaustyring foregår ofte gennem flere kanaler og giver derfor mulighed for et mere »aktivt« europæisk medborgerskab. Udfordringen er at skabe et system med innovativ interesserepræsentation, i hvilket folk føler sig repræsenteret på lige fod i deres forskellige identiteter.

11.

Et europæisk offentligt rum for debat mellem borgerne og med beslutningstagerne er vigtigt for EU's legitimitet og ansvarlighed. Det demokratiske underskud kan kun fjernes, hvis der etableres et europæisk offentligt rum, der integrerer den demokratiske proces.

12.

De politiske anbefalinger om deltagelsesdemokrati på europæisk plan, som fremsat i Regionsudvalgets udtalelse af 13. oktober 2015, gælder fortsat i fuldt omgang.

Den nye forordning om det europæiske borgerinitiativ

13.

I sin udtalelse fra 2015 erklærede Regionsudvalget, at ECI i sin nuværende form ikke ville fremme deltagelsesdemokratiet, fordi proceduren og de forskellige regler medfører for mange administrative og tekniske begrænsninger, barrierer og hindringer, der kan afholde borgerne fra at deltage i den europæiske demokratiske proces. Hertil kommer, at det aktuelle borgerinitiativ ikke har givet borgerne mulighed for at udøve indflydelse på EU's politiske dagsorden og den politiske beslutningsproces.

14.

På linje med Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Den Europæiske Ombudsmand mener Regionsudvalget, at den nye lovgivning er et vigtigt skridt i den rigtige retning med hensyn til at forbedre ECI's procedurer.

Proceduremæssige og administrative forbedringer i den nye forordning

15.

Regionsudvalget bifalder følgende proceduremæssige og administrative forbedringer i den nye forordning, som Kommissionen har foreslået:

—	Initiativtagerne til et europæisk borgerinitiativ er individuelle borgere, men de kan nu oprette en sammenslutning med status som juridisk person for at begrænse initiativtagernes personlige ansvar for bedrageri og alvorlige fejl.

—	Fristen for indsamling af underskrifter er fortsat på 12 måneder, men initiativtagerne indrømmes en yderligere periode på 3 måneder fra registreringen til selv at fastlægge, hvornår indsamlingen skal starte.

—	En støttetilkendegivelse kan underskrives fra det fyldte 16. år.

—

Forenkling af de personoplysninger, der skal angives af enhver, der underskriver en støttetilkendegivelse. Det vil være muligt for alle EU's borgere at tilkendegive deres støtte på grundlag af deres nationalitet, uanset deres bopæl. Kommissionen foreslår et valg mellem to modeller for støttetilkendegivelser. (For øjeblikket anvender medlemsstaterne 13 forskellige formularer).

—	Forbedringer i registreringsproceduren, herunder muligheden for at registrere en del af initiativet, i stedet for at afvise hele initiativet på grundlag af krav til antageligheden. Kommissionen får mulighed for kun at registrere den del, der opfylder betingelserne for behandling.

—	En online samarbejdsplatform for ECI, der skaber et forum for debat, rådgivning og støtte til initiativtagerne vil blive oprettet.

—

Et centralt onlineindsamlingssystem vil blive etableret og forvaltet af Kommissionen med henblik på at forenkle indsamlingen og katalogiseringen af støttetilkendegivelser samt kontrollen af disse ved de nationale myndigheder. Kommissionen vil udvikle og være vært for dette system på permanent basis og stille det gratis til rådighed.

—	Efter registreringen af et borgerinitiativ vil Kommissionen sørge for oversættelse til alle EU-sprog og informere alle EU's øvrige institutioner og organer om det nye ECI.

—	Kommissionen yder støtte til (potentielle) initiativtagere til et ECI (medlemsstaterne opfordres til at oprette et eller flere ECI-kontaktpunkter).

—	Kommissionen vil arbejde for at øge offentlighedens kendskab til og gennemføre kommunikationsaktiviteter vedrørende ECI.

Den politiske strategi mangler stadig

16.

På trods af ovenstående forslag og foranstaltninger, der indgår i den nye forordning, med henblik på at forbedre ECI-proceduren og fjerne mange hindringer, efterlader Kommissionen stadig et indtryk af, at den indtager en utilstrækkeligt åben og overforsigtig holdning. Dette gælder især de mere politiske aspekter af borgerinitiativet:

—

Deltagelsesdemokratiet er vigtigt med henblik på at genoprette eller styrke tilliden til det europæiske projekt. Derfor bør ECI betragtes som et grænseoverskridende instrument, der gør det muligt for borgerne at deltage i det europæiske demokrati, og som giver dem en stemme i EU's politikudformning: Et europæisk offentligt rum for debat mellem borgere og politiske beslutningstagere. Den nye forordning skaber ikke et tilstrækkeligt grundlag for dette.

—

Den nuværende interessekonflikt for Kommissionen skader i høj grad ECI's effektivitet, når det gælder om at fremme borgernes deltagelse og tillid. På samme tid skal Kommissionen optræde som en central informationsformidler og støttestruktur for det europæiske borgerinitiativ, være den primære »adressat« for europæiske borgerinitiativer og optræde som »dommer« i forbindelse med afgørelsen om initiativets registrering og antagelighed.

—

Den nye forordning løser ikke interessekonflikten for Kommissionen, der fungerer som (1) central informationsformidler, (2) støttestruktur for borgerinitiativer, (3) den instans, der skal registrere initiativtagerne, og som de skal aflægge rapport til, (4) den instans, der afgør, om et initiativ kan registreres og (5) den instans, der skal følge op på et vellykket borgerinitiativ. Den manglende løsning på denne interessekonflikt går fortsat ud over det europæiske borgerinitiativs effektivitet og legitimitet. I RU's udtalelse fra 2015 blev det derfor foreslået, at et uafhængigt ad hoc-udvalg bestående af eksperter, akademikere og jurister bør få til opgave at undersøge kriterierne for godkendelse som en form for »vismandsråd« eller »interessegruppe for EU's borgere«.

—

Kommissionen begrænser ECI til emner, der hører under Kommissionens beføjelser, og som kan give anledning til en EU-retsakt inden for rammerne af traktaterne. Kommissionen kan ikke gøre sig fri af den juridiske tilgang og skaber ikke tilstrækkelig klarhed med hensyn til de kriterier, der skal fastlægges. Dette kan føre til vilkårlige vurderinger og risikerer at hæmme en åben og gennemsigtig politisk debat.

—	Kommissionen har heller ikke fremsat et forslag, som opfylder ønsket om at sikre, at borgerinitiativer, som foreslår en ændring af EU-traktaterne, kan accepteres.

—	Det ville have været hensigtsmæssigt at henvise til borgernes rettigheder og pligter og til nærhedsprincippet i forbindelse med kriterierne for deltagelse.

—

Der er visse borgerinitiativer, som omhandler et vigtigt emne, men som ikke har været i stand til at indsamle 1 mio. underskrifter, eller som i visse lande ikke kan opfylde minimumskravet. For nærværende arkiveres disse ECI'er. I tilfælde, hvor der er blevet indsamlet et betydeligt antal underskrifter bør Kommissionen imidlertid finde frem til passende løsningsmodeller, således at det potentielle politiske budskab og den dertil knyttede mobilisering ikke går tabt.

—	Kommissionen bør forklare sit politiske valg for offentligheden på en detaljeret og gennemsigtig måde i sit formelle svar på et ECI, der har opnået mere end en million underskrifter. Der bør sikres en stærk politisk opfølgning.

—

Europa-Parlamentet har en afgørende rolle at spille i den offentlige politiske debat med borgerne, herunder ved hjælp af de planlagte høringer. Derudover skal Europa-Parlamentet sikre den politiske opfølgning på vellykkede ECI'er og tage hensyn til det politiske budskab fra europæiske borgerinitiativer, som ikke var i stand til at samle det nødvendige antal underskrifter.

—

Det bør grundigt overvejes, hvordan der kan sikres en mere struktureret og langsigtet opfølgning på Europa-Parlamentets høringer, ved at der skabes mulighed for, at borgerne kan følge med i de foranstaltninger, der træffes som reaktion på et vellykket ECI, og fortsætte debatten om det pågældende emne. Det bør undersøges nærmere, om Europa-Parlamentet, efter offentliggørelsen af Kommissionens reaktion på et borgerinitiativ, kan tilrettelægge en formel anden høring, som også inddrager ECI-forslagsstillerne, så der gives mulighed for en yderligere debat mellem alle interesserede parter.

Øge offentlighedens bevidsthed om og kendskab til ECI

17.

Offentlighedens bevidsthed om det europæiske borgerinitiativ er et vigtigt aspekt. Derfor bør der tilrettelægges kommunikations- og PR-kampagner med henblik på at give ECI en større synlighed i medierne og i offentligheden.

18.

ECI kan blive et effektivt redskab for demokratisk deltagelse. Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor maksimere deres kommunikationsindsats i forbindelse med instrumentet for at gøre så mange EU-borgere som muligt opmærksomme på dets eksistens og tilskynde til en aktiv deltagelse deri.

Regionsudvalgets og de lokale og regionale myndigheders bidrag

19.

Kommissionen bør tillige tilskynde de lokale og regionale folkevalgte repræsentanter til og støtte dem i at bane vejen, når det gælder deres indsats for at oplyse deres borgere om ECI-instrumentet.

20.

ECI giver EU-borgerne et instrument, som giver dem mulighed for at deltage aktivt i den europæiske beslutningstagning. Det Europæiske Regionsudvalg anerkender sin egen rolle og sit eget ansvar og fremhæver i den forbindelse sit præsidiums afgørelse (3) om RU's deltagelse i europæiske borgerinitiativer. Det minder om sit tilsagn om at støtte europæiske borgerinitiativer, der henhører under Regionsudvalgets politikområder og betragtes som politisk relevante, f.eks. ved at støtte Kommissionens screening af foreslåede europæiske borgerinitiativer ud fra et perspektiv om lokal/regional relevans og nærhedsprincippet, ved at være vært for aktiviteter i forbindelse med de europæiske borgerinitiativer, ved at støtte decentraliserede kommunikationsaktiviteter i forbindelse med de europæiske borgerinitiativer, ved, hvor dette er relevant, at afgive initiativudtalelser om de europæiske borgerinitiativers emner, ved at deltage aktivt i Europa-Parlamentets høringer og den politiske opfølgning og ved at støtte gennemførelsen af vellykkede europæiske borgerinitiativer og, hvor dette er relevant, den deraf følgende lovgivning.

Bruxelles, den 23. marts 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) EUT C 423 af 17.12.2015, s. 1.

(2) Reaching out to EU citizens: A new opportunity »About us, with us, for us«, en rapport ved Luc Van den Brande, særlig rådgiver for Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, oktober 2017.

(3) 144. møde i Regionsudvalgets præsidium den 10. april 2013, punkt 8 — CDR1335-2013_11_00_TRA_NB-punkt 8.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 247

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	61. årgang 13. juli 2018

Indhold		Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	UDTALELSER
	Regionsudvalget
	128. RU-plenarforsamling, 22.3.2018-23.3.2018
2018/C 247/01	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om gennemførelse af den europæiske dagsorden for migration	1
2018/C 247/02	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om fremme af bredbåndsforbindelser i Europa	7
2018/C 247/03	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om midtvejsevaluering af Den Europæiske Socialfond med henblik på udarbejdelse af forslaget for perioden efter 2020	11
2018/C 247/04	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om omkostninger og risici ved manglende samhørighed: samhørighedspolitikkens strategiske værdi i forfølgelsen af traktatmålsætningerne og imødegåelsen af europæiske regioners nye udfordringer	16
2018/C 247/05	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om udvidelse: Inklusion af de lokale og regionale myndigheder på Vestbalkan i EU’s makroregionale, grænseoverskridende og andre tværnationale samarbejdsinitiativer	22
2018/C 247/06	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om handelspakken	28
2018/C 247/07	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En europæisk industristrategi — de regionale og lokale myndigheders rolle og perspektiv	38
2018/C 247/08	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om forslag om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond	43

	III Forberedende retsakter
	REGIONSUDVALGET
	128. RU-plenarforsamling, 22.3.2018-23.3.2018
2018/C 247/09	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om ændring af støtteprogrammet for strukturreformer og nye budgetinstrumenter for euroområdet	54
2018/C 247/10	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om det europæiske borgerinitiativ	62