European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L


2023/2869

20.12.2023

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/2869

af 13. december 2023

om ændring af visse forordninger for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Let og struktureret adgang til data, inklusive til frivilligt afgivne oplysninger, er vigtigt for, at beslutningstagere i økonomien og samfundet kan træffe afgørelser, der tjener til at sikre et effektivt fungerende marked. En sådan adgang er også nødvendig for at øge små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) muligheder for vækst, synlighed og innovation. Iværksættelsen af fælles europæiske dataområder i vigtige sektorer, herunder den finansielle sektor, tjener det formål at sørge for nem adgang til pålidelige informationskilder i disse sektorer. Finanssektoren forventes selv at gennemgå en digital omstilling i de kommende år, og Unionen bør støtte denne omstilling, navnlig ved at fremme datadreven finans. At gøre bæredygtig finansiering til omdrejningspunkt for det finansielle system er desuden et vigtigt middel til at opnå den grønne omstilling af Unionens økonomi. For at denne grønne omstilling skal lykkes gennem bæredygtig finansiering, er det vigtigt, at investorer har let adgang til oplysninger vedrørende virksomhedernes bæredygtighed og sociale styring, således at de er bedre informeret, når de træffer investeringsbeslutninger. Til disse formål skal der ske en forbedring af offentlighedens adgang til finansielle, ikkefinansielle, miljø-, social- og styringsrelaterede oplysninger om fysiske eller juridiske personer (»enheder«), som selv har pligt til at offentliggøre sådanne oplysninger, eller som kan offentliggøre sådanne oplysninger om deres økonomiske aktiviteter til et indsamlingsorgan på frivillig basis. Et effektivt middel hertil på EU-plan er at oprette en centraliseret platform, ESAP, hvorved der gives adgang til alle relevante oplysninger.

(2)

I sin meddelelse af 24. september 2020 med titlen »En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder – ny handlingsplan« foreslog Kommissionen at forbedre offentlighedens adgang til enhedernes finansielle og ikkefinansielle oplysninger ved at opbygge et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP). I Kommissionens meddelelse af 24. september 2020 med titlen »En strategi for digital finans for EU« angives det i generelle vendinger, hvordan Unionen kan fremme den digitale omstilling af den finansielle sektor i de kommende år, og navnlig hvordan datadreven finans kan fremmes. I sin meddelelse af 6. juli 2021 med titlen »Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi« gjorde Kommissionen efterfølgende bæredygtig finansiering til omdrejningspunkt for det finansielle system som et vigtigt middel til at opnå en grøn omstilling af Unionens økonomi som led i den europæiske grønne pagt, der er fastlagt i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019.

(3)

ESAP oprettes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (3) med det formål at give offentligheden let, centraliseret adgang til oplysninger om enheder og deres produkter, der er relevante for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed, som myndigheder og enheder har pligt til at offentliggøre i henhold til EU-retsakter desangående. En sådan offentliggørelse bør ske i overensstemmelse med princippet om kun at foretage en indgivelse én gang og uden at medføre yderligere indberetningskrav end dem, der er fastsat ved lov. Desuden bør enhver enhed, som er reguleret af en medlemsstats ret, på frivillig basis kunne indsende oplysninger om sine økonomiske aktiviteter, som har relevans for finansielle tjenesteydelser eller kapitalmarkeder, eller som vedrører bæredygtighed, til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre disse oplysninger tilgængelige på ESAP i overensstemmelse med forordning (EU) 2023/2859.

(4)

En række forordninger på området finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed bør ændres, således at det europæiske adgangspunkt kan fungere. For at opnå, at ESAP kan fungere på en fornuftig, effektiv og forholdsmæssig måde, må opskaleringen af indsamlingen og indsendelsen af oplysninger ske gradvist. Det er hensigten, at kravet om at stille oplysninger til rådighed for ESAP skal udgøre en integreret del af de sektorspecifikke EU-retsakter, der er opført i bilaget til forordning (EU) 2023/2859, og af enhver yderligere EU-retsakt, der giver centraliseret adgang til oplysninger om ESAP. De oplysninger, der skal gøres tilgængelige på ESAP, og de indsamlingsorganer, der er udpeget til at indsamle disse oplysninger, kan revideres som led i revisionen af disse sektorspecifikke EU-retsakter for at sikre, at ESAP giver markedsdeltagerne let og centraliseret adgang til de oplysninger, de behøver, og at ESAP bliver referencepunktet.

(5)

ESAP bør oprettes med en ambitiøs tidsramme, samtidig med at der tages mellemliggende skridt til at sikre dets operationelle soliditet og effektivitet. Der bør navnlig afsættes tilstrækkelig tid til den tekniske gennemførelse af ESAP og til den indsamling af oplysninger, der skal iværksættes i medlemsstaterne. Udviklingen af ESAP bør have en indledende fase på 12 måneder for at give medlemsstaterne og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (4), tilstrækkelig tid til at etablere IT-infrastrukturen og afprøve den på grundlag af indsamlingen af et begrænset antal informationsstrømme. Efterfølgende bør udviklingen af ESAP efterhånden gradvist inkorporere et yderligere antal informationsstrømme og -funktioner i et tempo, der muliggør en sund og effektiv udvikling af ESAP. ESAP's funktionsevne bør vurderes regelmæssigt i løbet af gennemførelsen og driften for at muliggøre eventuelle tilpasninger, der imødekommer brugernes behov og sikrer dets tekniske effektivitet.

(6)

For at sikre at ESAP kan fungere, bør der udpeges indsamlingsorganer, som skal indsamle oplysninger fra enheder, der er af relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed. Hvis der ikke findes et indsamlingsorgan, som allerede er oprettet i henhold til EU-retten, bør medlemsstaterne bevare fleksibilitet med hensyn til at tilrettelægge indsamlingen af oplysninger inden for deres jurisdiktion, udpege mindst ét indsamlingsorgan som defineret i forordning (EU) 2023/2859 til at indsamle og lagre oplysningerne og underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) herom. Med henblik på at gøre oplysninger om ESAP tilgængelige på en omkostningseffektiv måde bør indsamlingen, overførslen og lagringen af oplysninger så vidt muligt baseres på eksisterende indsamlings-, overførsels- og lagringsprocedurer og infrastruktur på nationalt plan samt de eksisterende procedurer for fremsendelse af oplysninger fra indsamlingsorganerne til ESMA.

(7)

For at sikre at ESAP giver rettidig adgang til oplysninger, som er relevante for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed som fastsat i forordning (EU) 2023/2859, skal enheder indsende deres oplysninger til et indsamlingsorgan, samtidig med at de offentliggør nævnte oplysninger. Indsamlingsorganerne bør dernæst stille oplysningerne til rådighed for ESAP på en automatiseret måde. Indsamlingsorganerne bør så vidt muligt trække på eksisterende procedurer og infrastruktur for indsamling af oplysninger og på EU-plan og nationalt plan med henblik på videregivelse af oplysninger til ESMA uden unødig forsinkelse.

(8)

For at oplysningerne om ESAP bliver digitalt anvendelige bør enheder indsende oplysningerne til indsamlingsorganerne i et dataekstraherbart format eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format. De oplysninger, som enhederne indsender til indsamlingsorganerne, bør ledsages af de metadata, som nævnte indsamlingsorganer anmoder om. Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som er udarbejdet af den relevante europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (5), af Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (6), eller af ESMA (under ét betegnet »de europæiske tilsynsmyndigheder« eller »ESA'erne«), som præciserer, hvilke metadata der skal angives for hver enkelt oplysning, hvordan dataene i oplysningerne skal struktureres, de oplysninger, for hvilke et maskinlæsbart format er påkrævet, og hvilket maskinlæsbart format der i sådanne tilfælde skal anvendes. Med hensyn til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende bæredygtighedsoplysninger bør ESA'er, der handler gennem Det Fælles Udvalg, samarbejde med EFRAG om udarbejdelsen af disse udkast til standarder. Indførelsen af et maskinlæsbart format bør begrundes ved en analyse, der tager hensyn til omkostninger og fordele for enheder og brugere af oplysningerne og også for alle andre berørte parter, navnlig indsamlingsorganerne, de kompetente myndigheder og ESA'erne.

(9)

Indsamlingsorganerne bør ikke være ansvarlige for at kontrollere nøjagtigheden af oplysningerne, medmindre de er pålagt at gøre dette i overensstemmelse med de relevante lovgivningsmæssige EU-retsakter, der er anført i bilaget til forordning (EU) 2023/2859. Enheder, der er omfattet af obligatorisk indberetning, bør være ansvarlige for at sikre nøjagtigheden af de indsendte oplysninger i henhold til deres retlige forpligtelser i medfør af de relevante lovgivningsmæssige EU-retsakter, som er opført i nævnte bilag, eller i medfør af national ret.

(10)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (7) og afgav formelle bemærkninger den 19. januar 2022.

(11)

Den Europæiske Centralbank afgav sin udtalelse den 7. juni 2022 (8).

(12)

Målet med denne forordning, nemlig at harmonisere oplysningskravene til offentlige oplysninger, som skal være tilgængelige gennem ESAP, kan ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(13)

Følgende forordninger bør derfor ændres i overensstemmelse hermed:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 (9)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 (10)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 (11)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 (12)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (13)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 (14)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (15)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (16)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 (17)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/760 (18)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 (19)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 (20)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 (21)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 (22)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 (23)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 (24)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 (25)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 (26)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 (27)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009

I forordning (EF) nr. 1060/2009 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 11a affattes stk. 2 således:

»2.   ESMA offentliggør de individuelle kreditvurderinger, der er indsendt hertil i henhold til stk. 1, på et websted (»den europæiske kreditvurderingsplatform«).

Det centrale register, som er omhandlet i artikel 11, stk. 2, integreres i den europæiske kreditvurderingsplatform.

Det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (*1), kan varetage den europæiske kreditvurderingsplatforms funktioner.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til oplysninger, der er offentligt tilgængelige og vedrører finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (EUT L, 2023/2859, 20.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2859/oj).« "

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 13a

Adgang til oplysninger på ESAP

1.   Fra den 10. januar 2028 skal kreditvurderingsbureauer, når de offentliggør oplysninger som omhandlet i denne forordnings artikel 8, stk. 1, artikel 8, stk. 6 og 7, artikel 8a, stk. 1 og 3, artikel 10, stk. 1 og 4, artikel 11, stk. 1, og artikel 12, samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, med henblik på at gøre dem tilgængelige på ESAP.

Nævnte oplysninger skal opfylde alle følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859, eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på det kreditvurderingsbureau, som oplysningerne vedrører

ii)

kreditvurderingsbureauets identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

kreditvurderingsbureauets størrelse efter kategori som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning

iv)

arten af oplysninger som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

v)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger

vi)

det land, hvori kontoret for det kreditvurderingsbureau, som oplysningerne omhandler, er registreret

vii)

det af oplysningerne omhandlede kreditvurderingsbureaus erhvervssektor(er), som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra e), i nævnte forordning.

2.   Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), skal kreditvurderingsbureauer erhverve en identifikator for juridiske enheder.

3.   Med henblik på at gøre de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, tilgængelige på ESAP er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 ESMA.

4.   Fra den 10. januar 2028 gøres de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 5, stk. 3, artikel 8d, stk. 2, artikel 11, stk. 2, artikel 11a, stk. 1 og 2, artikel 18, stk. 3, artikel 24, stk. 5, og artikel 36d, stk. 1, tilgængelige på ESAP. Med henblik herpå er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 ESMA.

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på kreditvurderingsbureauet og den kreditvurderede enhed, som oplysningerne vedrører

ii)

hvis en sådan findes, kreditvurderingsbureauets og den kreditvurderede enheds identifikator for juridiske enheder som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

arten af oplysninger efter klassificeringen i nævnte forordnings artikel 7, stk. 4, litra c)

iv)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

5.   Med henblik på at sikre en effektiv indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer følgende:

a)

eventuelle andre metadata, der skal ledsage oplysningerne

b)

struktureringen af data, som indgår i oplysningerne

c)

de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.

Med henblik på litra c) vurderer ESMA fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

6.   ESMA vedtager om nødvendigt retningslinjer for at sikre, at de metadata, der indsendes i overensstemmelse med stk. 5, første afsnit, litra a), er korrekte.«

Artikel 2

Ændring af forordning (EU) nr. 236/2012

I forordning (EU) nr. 236/2012 indsættes følgende artikel:

»Artikel 11a

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

1.   Fra den 10. juli 2026 skal den fysiske eller juridiske person, når denne offentliggør oplysninger som omhandlet i denne forordnings artikel 6, stk. 1, samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikel stk. 3, med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (*2).

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859, eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på den fysiske eller juridiske person, som oplysningerne vedrører

ii)

for juridiske personer: personens identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

for juridiske personer: personens størrelse efter kategori som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning

iv)

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

v)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

2.   Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), skal juridiske personer erhverve en identifikator for juridiske enheder.

3.   Med henblik på at gøre de i denne artikels stk. 1 omhandlede oplysninger tilgængelige på ESAP er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 den kompetente myndighed.

4.   Med henblik på at sikre en effektiv indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)

eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne

b)

struktureringen af data, som indgår i oplysningerne

c)

de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.

Med henblik på litra c) vurderer ESMA fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

5.   ESMA vedtager om nødvendigt retningslinjer for at sikre, at de metadata, der indsendes i overensstemmelse med stk. 4, første afsnit, litra a), er korrekte.

Artikel 3

Ændring af forordning (EU) nr. 345/2013

I forordning (EU) nr. 345/2013 indsættes følgende artikel:

»Artikel 17a

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

Fra den 10. januar 2028 gøres de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 17, stk. 1, tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (*3). Med henblik herpå er indsamlingsorganet som defineret i nævnte forordnings artikel 2, nr. 2), ESMA. ESMA udtrækker disse oplysninger af de oplysninger, som den kompetente myndighed i hjemlandet har meddelt i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 16, stk. 1, med henblik på oprettelse af den centrale database, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 17, stk. 1.

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navne på den fond, som oplysningerne vedrører

ii)

hvis en sådan findes, fondens identifikator for juridiske enheder som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

arten af oplysninger efter klassificeringen i nævnte forordnings artikel 7, stk. 4, litra c)

iv)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Artikel 4

Ændring af forordning (EU) nr. 346/2013

I forordning (EU) nr. 346/2013 indsættes følgende artikel:

»Artikel 18a

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

Fra den 10. januar 2028 gøres de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 18, stk. 1, tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (*4). Med henblik herpå er indsamlingsorganet som defineret i nævnte forordnings artikel 2, nr. 2), ESMA. ESMA udtrækker disse oplysninger af de oplysninger, som den kompetente myndighed i hjemlandet har meddelt i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 17, stk. 1, med henblik på oprettelse af den centrale database, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 18, stk. 1.

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på den fond, som oplysningerne vedrører

ii)

hvis en sådan findes, fondens identifikator for juridiske enheder som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

arten af oplysninger efter klassificeringen i nævnte forordnings artikel 7, stk. 4, litra c)

iv)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Artikel 5

Ændring af forordning (EU) nr. 575/2013

I forordning (EU) nr. 575/2013 indsættes følgende artikel:

»Artikel 434b

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

1.   Fra den 10. januar 2030 skal institutterne, når de offentliggør oplysninger som omhandlet i denne forordnings ottende del, samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (*5).

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859, eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på det institut, som oplysningerne vedrører

ii)

instituttets identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

instituttets størrelse efter kategori som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning

iv)

arten af oplysninger efter klassificeringen i nævnte forordnings artikel 7, stk. 4, litra c)

v)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

2.   Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), skal institutterne erhverve en identifikator for juridiske enheder.

3.   Med henblik på at gøre de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, tilgængelige på ESAP, er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 EBA.

4.   Med henblik på at sikre en effektiv indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, udarbejder EBA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)

eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne

b)

struktureringen af data, som indgår i oplysningerne

c)

de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.

Med henblik på litra c) vurderer EBA fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

5.   EBA vedtager om nødvendigt retningslinjer for at sikre, at de metadata, der indsendes i overensstemmelse med stk. 4, første afsnit, litra a), er korrekte.

Artikel 6

Ændring af forordning (EU) nr. 537/2014

I forordning (EU) nr. 537/2014 indsættes følgende artikel:

»Artikel 13a

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

1.   Fra den 10. januar 2030 skal revisoren eller revisionsfirmaet, når denne eller dette offentliggør oplysninger som omhandlet i nærværende forordnings artikel 13, samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikel stk. 3, med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (*6).

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859, eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på revisoren eller det revisionsfirma, som oplysningerne vedrører

ii)

for juridiske personer: revisionsfirmaets identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

for juridiske personer: revisionsfirmaets størrelse efter kategori som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning

iv)

arten af oplysninger som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

v)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

2.   Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), skal revisionsfirmaer, som er juridiske personer, erhverve en identifikator for juridiske enheder.

3.   Senest den 9. januar 2030 udpeger medlemsstaterne med henblik på at gøre de i denne artikels stk. 1 omhandlede oplysninger tilgængelige på ESAP mindst ét indsamlingsorgan som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 og underretter ESMA herom.

4.   Med henblik på at sikre en effektiv indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, tillægges Kommissionen efter høring af CEAOB gennemførelsesbeføjelser til at præcisere:

a)

eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne

b)

struktureringen af data, som indgår i oplysningerne

c)

de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.

Med henblik på litra c) vurderer Kommissionen fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger.

Artikel 7

Ændring af forordning (EU) nr. 596/2014

I forordning (EU) nr. 596/2014 indsættes følgende artikel:

»Artikel 21a

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

1.   Fra den 10. januar 2028 skal udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter, når denne offentliggør oplysninger som omhandlet i denne forordnings artikel 17, stk. 1 og 2, og artikel 19, stk. 3, samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikel stk. 3, med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (*7).

Nævnte oplysninger skal opfylde alle følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859, eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på den udsteder eller den deltager på markedet for emissionskvoter, som oplysningerne vedrører

ii)

identifikatoren for juridiske enheder for udstederen eller for deltageren på markedet for emissionskvoter, der er en juridisk person, som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

størrelsen, efter kategori, af udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter, der er en juridisk person, som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning

iv)

arten af oplysninger efter klassificeringen i nævnte forordnings artikel 7, stk. 4, litra c)

v)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

2.   Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), skal udstedere og deltagere på markedet for emissionskvoter, der er juridiske personer, erhverve en identifikator for juridiske enheder.

3.   Senest den 9. januar 2028 udpeger medlemsstaterne med henblik på at gøre de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, tilgængelige på ESAP, mindst ét indsamlingsorgan som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 og underretter ESMA herom.

4.   Fra den 10. januar 2028 er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859, når en kompetent myndighed i henhold til national ret selv kan offentliggøre de oplysninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 19, stk. 3, med henblik på at gøre disse oplysninger tilgængelige på ESAP, den kompetente myndighed.

5.   Fra den 10. januar 2028 gøres de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 34, stk. 1, tilgængelige på ESAP. Med henblik herpå er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 den kompetente myndighed.

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på den udsteder, som oplysningerne vedrører

ii)

hvis en sådan findes, udstederens identifikator for juridiske enheder som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

arten af oplysninger efter klassificeringen i nævnte forordnings artikel 7, stk. 4, litra c)

iv)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

6.   Med henblik på at sikre en effektiv indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)

eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne

b)

struktureringen af data, som indgår i oplysningerne

c)

de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.

Med henblik på litra c) vurderer ESMA fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

7.   ESMA vedtager om nødvendigt retningslinjer for at sikre, at de metadata, der indsendes i overensstemmelse med stk. 6, første afsnit, litra a), er korrekte.

Artikel 8

Ændring af forordning (EU) nr. 600/2014

I forordning (EU) nr. 600/2014 indsættes følgende artikel:

»Artikel 23a

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

Fra den 10. januar 2030 gøres de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 14, stk. 6, artikel 15, stk. 1, andet afsnit, artikel 18, stk. 4, artikel 27, stk. 1, artikel 34, artikel 40, stk. 5, artikel 42, stk. 5, artikel 44, stk. 2, artikel 45, stk. 6, og artikel 48, tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (*8). Indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 er ESMA.

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på det investeringsselskab, som oplysningerne vedrører

ii)

hvis en sådan findes, investeringsselskabets identifikator for juridiske enheder som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

arten af oplysninger efter klassificeringen i nævnte forordnings artikel 7, stk. 4, litra c)

iv)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Artikel 9

Ændring af forordning (EU) nr. 1286/2014

I forordning (EU) nr. 1286/2014 indsættes følgende artikel:

»Artikel 29a

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

1.   Fra den 10. januar 2028 skal PRIIP-producenten, når den offentliggør dokumentet med central information som omhandlet i denne forordnings artikel 5, stk. 1, samtidig indsende nævnte dokument med central information til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, med henblik på at gøre det tilgængeligt på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (*9).

Nævnte dokument med central information skal opfylde følgende krav:

a)

dokumentet med central information skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859, eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning

b)

dokumentet med central information skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på den PRIIP-producent, som oplysningerne vedrører

ii)

for juridiske personer: PRIIP-producentens identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

for juridiske personer: PRIIP-producentens størrelse efter kategori som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning

iv)

arten af oplysninger som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra c, i nævnte forordning

v)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

2.   Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), skal PRIIP-producenter, som er juridiske personer, erhverve en identifikator for juridiske enheder.

3.   Senest den 9. januar 2028 udpeger medlemsstaterne med henblik på at gøre det dokument med central information, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, tilgængeligt på ESAP, mindst ét indsamlingsorgan som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 og underretter ESMA herom.

4.   Fra den 10. januar 2028 gøres de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 27, stk. 1, og artikel 29, stk. 1, tilgængelige på ESAP. Med henblik herpå er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 den kompetente myndighed som defineret i nærværende forordnings artikel 4, stk. 8.

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på den PRIIP-producent, som oplysningerne vedrører

ii)

hvis en sådan findes, PRIIP-producentens identifikator for juridiske enheder som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

arten af oplysninger efter klassificeringen i nævnte forordnings artikel 7, stk. 4, litra c)

iv)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

5.   Med henblik på at sikre en effektiv indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, udarbejder de europæiske tilsynsmyndigheder i Det Fælles Udvalg udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)

eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne

b)

struktureringen af data, som indgår i oplysningerne

c)

de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.

Med henblik på litra c) vurderer de europæiske tilsynsmyndigheder fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger.

De europæiske tilsynsmyndigheder forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen.

Beføjelsen til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010, artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010 og artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

6.   Om nødvendigt vedtager de europæiske tilsynsmyndigheder i Det Fælles Udvalg retningslinjer for at sikre, at de metadata, der indsendes i overensstemmelse med stk. 5, første afsnit, litra a), er korrekte.

Artikel 10

Ændring af forordning (EU) 2015/760

I forordning (EU) 2015/760 indsættes følgende artikel:

»Artikel 25a

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

Fra den 10. januar 2030 gøres de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 3, andet afsnit, tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (*10). Med henblik herpå er indsamlingsorganet som defineret i nævnte forordnings artikel 2, nr. 2), ESMA. ESMA udtrækker disse oplysninger af de oplysninger, som ELTIF'ernes kompetente myndighed har meddelt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, første afsnit, i nærværende forordning, med henblik på oprettelse af det centrale offentlige register, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i nærværende forordning.

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på den godkendte ELTIF, som oplysningerne vedrører

ii)

hvis en sådan findes, den godkendte ELTIF's identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

arten af oplysninger efter klassificeringen i nævnte forordnings artikel 7, stk. 4, litra c)

iv)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Artikel 11

Ændring af forordning (EU) 2015/2365

I forordning (EU) 2015/2365 indsættes følgende artikel:

»Artikel 32a

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

1.   Fra den 10. januar 2030 skal transaktionsregistre, når de offentliggør oplysninger som omhandlet i denne forordnings artikel 12, stk. 1, samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikel stk. 3, med det formål at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (*11).

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859, eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på det transaktionsregister, som oplysningerne vedrører

ii)

transaktionsregistrets identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

transaktionsregistrets størrelse efter kategori som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning

iv)

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

v)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

2.   Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), skal transaktionsregistre erhverve en identifikator for juridiske enheder.

3.   Med henblik på at gøre de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, tilgængelige på ESAP, er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 ESMA.

4.   Fra den 10. januar 2030 gøres de oplysninger, der er omhandlet i artikel 22, stk. 4, litra b), artikel 25, stk. 3, og artikel 26, stk. 1 og 4, i denne forordning, tilgængelige på ESAP. Med henblik herpå er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 den kompetente myndighed.

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på den person, som oplysningerne vedrører

ii)

hvis en sådan findes, personens identifikator for juridiske personer som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

iv)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

5.   Fra den 10. januar 2030 gøres de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 8, stk. 3, artikel 19, stk. 8, og artikel 25, stk. 1, andet punktum, og stk. 2, andet punktum, tilgængelige på ESAP. Med henblik herpå er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 ESMA.

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på det transaktionsregister, som oplysningerne vedrører

ii)

hvis en sådan findes, transaktionsregistrets identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

iv)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

6.   Med henblik på at sikre en effektiv indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)

eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne

b)

struktureringen af data, som indgår i oplysningerne

c)

de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.

Med henblik på litra c) vurderer ESMA fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

7.   ESMA vedtager om nødvendigt retningslinjer for at sikre, at de metadata, der indsendes i overensstemmelse med stk. 6, første afsnit, litra a), er korrekte.

Artikel 12

Ændring af forordning (EU) 2016/1011

I forordning (EU) 2016/1011 indsættes følgende artikel:

»Artikel 28a

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

1.   Fra den 10. januar 2028 skal administratorer, når de offentliggør oplysninger som omhandlet i denne forordnings artikel 4, stk. 5, artikel 11, stk. 1, litra c), artikel 12, stk. 3, artikel 13, stk. 1, artikel 25, stk. 7, artikel 26, stk. 3, artikel 27, stk. 1, og artikel 28, stk. 1, samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (*12).

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859, eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på den administrator, som oplysningerne vedrører

ii)

for juridiske personer: personens identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

for juridiske personer: administratorens størrelse efter kategori som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning

iv)

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

v)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

2.   Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), skal administratorer, som er juridiske personer, erhverve en identifikator for juridiske enheder.

3.   Med henblik på at gøre de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, tilgængelige på ESAP er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 den kompetente myndighed.

4.   Fra den 10. januar 2028 gøres de oplysninger, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, i denne forordning, tilgængelige på ESAP. Med henblik herpå er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 den kompetente myndighed.

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på den administrator, som oplysningerne vedrører

ii)

hvis en sådan findes, administratorens identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

iv)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

5.   Fra den 10. januar 2028 gøres de i denne forordnings artikel 36 omhandlede oplysninger tilgængelige på ESAP. Med henblik herpå er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 ESMA.

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på den administrator, som oplysningerne vedrører

ii)

hvis en sådan findes, administratorens identifikator for juridiske enheder som præciseret i nævnte forordnings artikel 7, stk. 4, litra b)

iii)

arten af oplysninger efter klassificeringen i nævnte forordnings artikel 7, stk. 4, litra c)

iv)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

6.   Med henblik på at sikre en effektiv indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)

eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne

b)

struktureringen af data, som indgår i oplysningerne

c)

de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.

Med henblik på litra c) vurderer ESMA fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

7.   ESMA vedtager om nødvendigt retningslinjer for at sikre, at de metadata, der indsendes i overensstemmelse med stk. 6, første afsnit, litra a), er korrekte.

Artikel 13

Ændring af forordning (EU) 2017/1129

I forordning (EU) 2017/1129 indsættes følgende artikel:

»Artikel 21a

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

1.   Fra den 10. juli 2026 skal udstederen, udbyderen eller i givet fald den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, når denne offentliggør oplysninger som omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 4, litra f) og g), og stk. 5, første afsnit, litra e) og f), artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 4, artikel 10, stk. 2, artikel 17, stk. 2, artikel 21, stk. 1 og 9, og artikel 23, stk. 1, samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (*13).

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859, eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på udstederen, udbyderen eller i givet fald den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, og som oplysningerne vedrører

ii)

for juridiske personer: identifikatoren for juridiske enheder for udstederen, udbyderen eller i givet fald den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

for juridiske personer: udstederens størrelse efter kategori som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning

iv)

industrisektoren eller industrisektorerne for udstederens økonomiske aktiviteter som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra e), i nævnte forordning

v)

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

vi)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

2.   Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), skal udstedere, udbydere eller i givet fald personer, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, og som er juridiske personer, erhverve en identifikator for juridiske enheder.

3.   Med henblik på at gøre de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, tilgængelige på ESAP er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed skal så vidt muligt bygge på de procedurer og infrastrukturer, der er udformet og gennemført i medfør af artikel 25, stk. 6, i nærværende forordning.

4.   Fra den 10. juli 2026 er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 med henblik på at gøre de oplysninger, der er omhandlet i artikel 42, stk. 1, i denne forordning, tilgængelige på ESAP den kompetente myndighed.

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navne på den udsteder eller, hvis det er relevant, den udbyder, som oplysningerne vedrører

ii)

hvis en sådan findes, udstederens eller, hvis det er relevant, udbyderens identifikator for juridiske enheder som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

iv)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

5.   Med henblik på at sikre effektiv indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)

eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne

b)

struktureringen af data, som indgår i oplysningerne

c)

de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.

Med henblik på litra c) vurderer ESMA fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

6.   ESMA vedtager om nødvendigt retningslinjer for at sikre, at de metadata, der indsendes i overensstemmelse med stk. 5, første afsnit, litra a), er korrekte.

Artikel 14

Ændring af forordning (EU) 2017/1131

I forordning (EU) 2017/1131 indsættes følgende artikel:

»Artikel 37a

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

Fra den 10. januar 2030 gøres de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 4, stk. 7, tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (*14). Med henblik herpå er indsamlingsorganet som defineret i nævnte forordnings artikel 2, nr. 2), ESMA. ESMA udtrækker disse oplysninger af de oplysninger, som de kompetente myndigheder har meddelt i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i nærværende forordning, med henblik på oprettelse af det centrale offentlige register, der er omhandlet i artikel 4, stk. 7, i nærværende forordning.

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på den fond, som oplysningerne vedrører

ii)

hvis en sådan findes, fondens identifikator for juridiske enheder som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

iv)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Artikel 15

Ændring af forordning (EU) 2019/1238

I forordning (EU) 2019/1238 indsættes følgende artikel:

»Artikel 70a

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

1.   Fra den 10. januar 2028 skal PEPP-udbyderen, når denne offentliggør oplysninger som omhandlet i denne forordnings artikel 26, stk. 1, samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikel stk. 3, med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (*15).

Nævnte oplysninger skal opfylde alle følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859, eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på den PEPP-udbyder, som oplysningerne vedrører

ii)

PEPP-udbyderens identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

PEPP-udbyderens størrelse efter kategori som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning

iv)

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

v)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

2.   Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), skal PEPP-udbydere erhverve en identifikator for juridiske enheder.

3.   Senest den 9. januar 2028 udpeger medlemsstaterne med henblik på at gøre de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, tilgængelige på ESAP, mindst ét indsamlingsorgan som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 og underretter ESMA herom.

4.   Fra den 10. januar 2028 gøres de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 65, stk. 6, tilgængelige på ESAP. Med henblik herpå er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 EIOPA.

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på den PEPP-udbyder, som oplysningerne vedrører

ii)

hvis en sådan findes, PEPP-udbyderens identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

iv)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

5.   Fra den 10. januar 2028 gøres de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 63, stk. 4, og artikel 69, stk. 1 og 4, tilgængelige på ESAP. Med henblik herpå er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 den kompetente myndighed.

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på den PEPP-udbyder, som oplysningerne vedrører

ii)

hvis en sådan findes, PEPP-udbyderens identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

iv)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

6.   Med henblik på at sikre en effektiv indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)

eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne

b)

struktureringen af data, som indgår i oplysningerne

c)

de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.

Med henblik på litra c) vurderer EIOPA fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger.

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

7.   EIOPA vedtager om nødvendigt retningslinjer for at sikre, at de metadata, der indsendes i overensstemmelse med stk. 6, første afsnit, litra a), er korrekte.

Artikel 16

Ændring af forordning (EU) 2019/2033

I forordning (EU) 2019/2033 indsættes følgende artikel:

»Artikel 46a

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

1.   Fra den 10. januar 2030 skal investeringsselskaber, når de offentliggør oplysninger som omhandlet i denne forordnings sjette del, samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikel stk. 3, med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (*16).

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859, eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på det investeringsselskab, som oplysningerne vedrører

ii)

investeringsselskabets identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

investeringsselskabets størrelse efter kategori som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning

iv)

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

v)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

2.   Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), skal investeringsselskaber erhverve en identifikator for juridiske enheder.

3.   Med henblik på at gøre de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, tilgængelige på ESAP er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 EBA.

4.   Med henblik på at sikre en effektiv indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, udarbejder EBA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)

eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne

b)

struktureringen af data, som indgår i oplysningerne

c)

de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.

Med henblik på litra c) vurderer EBA fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes først afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

5.   EBA vedtager om nødvendigt retningslinjer for at sikre, at de metadata, der indsendes i overensstemmelse med stk. 4, første afsnit, litra a), er korrekte.

Artikel 17

Ændring af forordning (EU) 2019/2088

I forordning (EU) 2019/2088 indsættes følgende artikel:

»Artikel 18a

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

1.   Fra den 10. januar 2028 skal finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere, når de offentliggør oplysninger som omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1, 3, 4 og 5, artikel 5, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (*17).

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859, eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på den finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver, som oplysningerne vedrører

ii)

for juridiske personer: den finansielle markedsdeltagers eller finansielle rådgivers identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

for juridiske personer: de finansielle markedsdeltagers eller finansielle rådgivers størrelse efter kategori som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning

iv)

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

v)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

2.   Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), skal finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere, som er juridiske personer, erhverve en identifikator for juridiske enheder.

3.   Senest den 9. januar 2028 udpeger medlemsstaterne med henblik på at gøre de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, tilgængelige på ESAP, mindst ét indsamlingsorgan som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 og underretter ESMA herom.

4.   Med henblik på at sikre en effektiv indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, udarbejder de europæiske tilsynsmyndigheder i Det Fælles Udvalg udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)

eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne

b)

struktureringen af data, som indgår i oplysningerne

c)

de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.

Med henblik på litra c) vurderer de europæiske tilsynsmyndigheder fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger.

De europæiske tilsynsmyndigheder forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010, artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010 og artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

5.   Om nødvendigt vedtager de europæiske tilsynsmyndigheder i Det Fælles Udvalg retningslinjer for at sikre, at de metadata, der indsendes i overensstemmelse med stk. 4, første afsnit, litra a), er korrekte.

Artikel 18

Ændring af forordning (EU) 2023/1114

I forordning (EU) 2023/1114 indsættes følgende artikel:

»Artikel 110a

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

1.   Fra den 10. januar 2030 skal den udsteder, udbyder eller person, der anmoder om optagelse til handel, når denne offentliggør oplysninger som omhandlet i denne forordnings artikel 88, stk. 1, samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (*18).

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859, eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på den udsteder, udbyder eller person, der anmoder om optagelse til handel, og som oplysningerne vedrører

ii)

for juridiske personer: identifikatoren for juridiske enheder for udstederen, udbyderen eller personen, der anmoder om optagelse til handel, som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

for juridiske personer: størrelsen, efter kategori, af udstederen, udbyderen eller personen, der anmoder om optagelse til handel, som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning

iv)

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

v)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

2.   Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), skal udstederen, udbyderen eller personen, der anmoder om optagelse til handel, erhverve en identifikator for juridiske enheder.

3.   Senest den 9. januar 2030 udpeger medlemsstaterne med henblik på at gøre de i denne artikels stk. 1 omhandlede oplysninger tilgængelige på ESAP mindst ét indsamlingsorgan som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 og underretter ESMA herom.

4.   Fra den 10. januar 2030 gøres de i denne forordnings artikel 109 og 110 omhandlede oplysninger tilgængelige på ESAP. Med henblik herpå er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 ESMA.

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på udstederen af aktivbaserede tokens, udstederen af e-pengetokens og udbyderen af kryptoaktivtjenester, som oplysningerne vedrører

ii)

hvis en sådan findes, identifikatoren for juridiske enheder for udstederen af aktivbaserede tokens, udstederen af e-pengetokens og udbyderen af kryptoaktivtjenester som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra b), i nævnte forordning

iii)

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

iv)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

5.   Med henblik på at sikre en effektiv indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)

eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne

b)

struktureringen af data, som indgår i oplysningerne

c)

de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.

Med henblik på litra c) vurderer ESMA fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

6.   ESMA vedtager om nødvendigt retningslinjer for enheder for at sikre, at de metadata, der indsendes i overensstemmelse med stk. 5, første afsnit, litra a), er korrekte.

Artikel 19

Ændring af forordning (EU) 2023/2631

I forordning (EU) 2023/2631 indsættes følgende artikel:

»Artikel 15a

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

1.   Fra den 10. januar 2030, skal udstederen ved offentliggørelsen af følgende:

a)

faktabladet, kontroltjekket før obligationsudstedelsen af faktabladet, de årlige allokeringsrapporter, kontroltjekket efter obligationsudstedelsen af én eller flere årlige allokeringsrapporter, miljøredegørelsen og kontroltjekket af miljøredegørelsen som omhandlet i artikel 15

b)

de oplysninger forud for udstedelsen, der er omhandlet i artikel 20, og de periodiske oplysninger efter udstedelsen, der er omhandlet i artikel 21

samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3 eller 4, med det formål at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 (*19).

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a)

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859, eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i forordning (EU) 2023/2859

b)

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i)

alle navnene på den udsteder, som oplysningerne vedrører

ii)

udstederens identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii)

udstederens størrelse, efter kategori, som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning

iv)

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

v)

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

2.   Med henblik på stk. 1, andet afsnit, litra b), nr. ii), skal udstederen erhverve en identifikator for juridiske enheder.

3.   Med henblik på at gøre de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra a), tilgængelige på ESAP, er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 ESMA.

4.   Senest den 9. januar 2030 udpeger medlemsstaterne med henblik på at gøre de i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger tilgængelige på ESAP mindst ét indsamlingsorgan som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 og underretter ESMA herom.

5.   Med henblik på at sikre en effektiv indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)

eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne

b)

struktureringen af data, som indgår i oplysningerne

c)

de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.

Med henblik på litra c) vurderer ESMA fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

6.   ESMA vedtager om nødvendigt retningslinjer for enheder for at sikre, at de metadata, der indsendes i overensstemmelse med stk. 5, første afsnit, litra a), er korrekte.

Artikel 20

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 13. december 2023.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

P. NAVARRO RÍOS

Formand


(1)   EUT C 290 af 29.7.2022, s. 58.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 9.11.2023 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 27.11.2023.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et europæisk fælles adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til oplysninger, der er offentligt tilgængelige og vedrører finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (EUT L, 2023/2859, 20.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2859/oj).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(8)   EUT C 307 af 12.8.2022, s. 3.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (EUT L 86 af 24.3.2012, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 18).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2005/909/EF (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 77).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) (EUT L 352 af 9.12.2014, s. 1).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 98).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 8).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 1).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1).

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1).

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 1095/2010 og direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/1937 (EUT L 150 af 9.6.2023, s. 40).

(27)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 af 22. november 2023 om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer (EUT L, 2023/2631, 30.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2631/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2869/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)