29.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 171/1

(1)

Prisfastsættelsen for mange finansielle instrumenter og finansielle kontrakter afhænger af nøjagtigheden og integriteten af benchmarks. Alvorlige tilfælde af manipulering af rentebenchmarks som f.eks. LIBOR og EURIBOR samt påstande om, at energi-, olie- og valutabenchmarks er blevet manipuleret, viser, at benchmarks kan være genstand for interessekonflikter. Anvendelse af skøn og svage governance-ordninger øger benchmarks sårbarhed over for manipulation. Svigt eller tvivl i forbindelse med nøjagtigheden og integriteten af indeks, der bruges som benchmarks, kan undergrave markedets tillid, påføre forbrugere og investorer tab og forvanske realøkonomien. Det er derfor nødvendigt at sikre nøjagtigheden, robustheden og integriteten af benchmarks og processen for fastsættelse af benchmarks.

(2)

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (4) fastlægges en række krav til pålideligheden af et benchmark, der bruges til at prisfastsætte et børsnoteret finansielt instrument. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF (5) indeholder en række krav til benchmarks, som anvendes af udstedere. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (6) indeholder en række krav med hensyn til brug af benchmarks hos institutter for kollektiv investering i værdipapirer. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 (7) indeholder bestemmelser, der forbyder manipulation af benchmarks, der anvendes i forbindelse med engrosenergiprodukter. Disse retsakter dækker dog kun visse aspekter af en række benchmarks, ligesom de hverken omhandler alle svagheder ved udarbejdelsen af alle benchmarks eller dækker alle anvendelser af finansielle benchmarks i den finansielle sektor.

(3)

Benchmarks er afgørende for prisfastsættelsen af grænseoverskridende transaktioner og fremmer dermed et effektivt indre marked for en lang række finansielle instrumenter og tjenesteydelser. Mange benchmarks, der bruges som referencesatser i finansielle kontrakter, navnlig realkreditaftaler, er udarbejdet i én medlemsstat, men anvendes af kreditinstitutter og forbrugere i andre medlemsstater. Endvidere foretager sådanne kreditinstitutter ofte risikoafdækning eller skaffer de nødvendige midler til finansiering af disse finansielle kontrakter på det grænseoverskridende interbankmarked. Kun nogle få medlemsstater har allerede vedtaget nationale regler om benchmarks, men deres respektive retlige rammer for benchmarks er forskellige med hensyn til f.eks. anvendelsesområdet. Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) fastlagde endvidere den 17. juli 2013 principper for finansielle benchmarks (IOSCO-principperne for finansielle benchmarks), principperne for rapporteringsagenturer for oliepriser, der er udstedt af IOSCO af 5. oktober 2012 (»IOSCO-PRA-principperne«) (samlet »IOSCO-principperne«), og da disse principper er ret fleksible med hensyn til deres præcise anvendelsesområde og midler til gennemførelse, vil medlemsstaterne sandsynligvis vedtage regler på nationalt plan, som gennemfører disse principper på forskellig måde.

(4)

Disse divergerende tilgange vil føre til fragmentering af det indre marked, da administratorer og brugere af benchmarks vil være underlagt forskellige regler i forskellige medlemsstater. Benchmarks, som udarbejdes i én medlemsstat, kan dermed forhindres i at blive anvendt i andre medlemsstater. Hvis der ikke indføres en harmoniseret ramme med henblik på at sikre nøjagtigheden og integriteten af benchmarks, der anvendes i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater i Unionen, er der derfor sandsynlighed for, at forskelle i medlemsstaternes ret vil skabe hindringer for det indre markeds funktion med hensyn til levering af benchmarks.

(5)

EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse omfatter ikke det specifikke spørgsmål om fyldestgørende information om benchmarks i forbindelse med finansielle kontrakter. Som følge af forbrugerklager og retssager om anvendelsen af benchmarks i flere medlemsstater er der sandsynlighed for, at der af legitime hensyn til forbrugerbeskyttelsen træffes divergerende foranstaltninger på nationalt plan, hvilket kan medføre en fragmentering af det indre marked på grund af de forskellige konkurrencevilkår, som er forbundet med forskellige niveauer af forbrugerbeskyttelse.

(6)

For at sikre det indre markeds funktionsdygtighed og forbedre dets funktionsbetingelser, navnlig med hensyn til de finansielle markeder, og for at sikre et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse bør der fastlægges en retlig ramme for benchmarks på EU-plan.

(7)

Det er hensigtsmæssigt og nødvendigt, at denne ramme indføres i form af en forordning for at sikre, at bestemmelser, som direkte pålægger forpligtelser på personer, der er involveret ii udarbejdelse af, bidrag til og brug af benchmarks, anvendes på en ensartet måde i hele Unionen. Eftersom en retlig ramme for levering af benchmarks nødvendigvis involverer foranstaltninger, der angiver specifikke krav vedrørende alle de forskellige aspekter, som er forbundet med sådan levering af benchmarks, kan selv små forskelle i tilgangen til et af disse aspekter hæmme den grænseoverskridende levering af benchmarks betydeligt. Derfor bør anvendelsen af en forordning, som finder direkte anvendelse, mindske muligheden for, at der træffes divergerende foranstaltninger på nationalt niveau, og sikre en ensartet tilgang og større retssikkerhed samt forhindre, at den grænseoverskridende levering af benchmarks hæmmes betydeligt.

(8)

Anvendelsesområdet for denne forordning bør være så bredt, som det er nødvendigt for at etablere en præventiv lovgivningsmæssig ramme. Udarbejdelsen af benchmarks involverer skøn og er i sig selv genstand for visse typer af interessekonflikter, hvilket medfører muligheder for og incitamenter til at manipulere disse benchmarks. Sådanne risikofaktorer er fælles for alle benchmarks, som alle skal underlægges passende governance- og kontrolkrav. Graden af risiko varierer imidlertid, og den valgte tilgang bør derfor være skræddersyet til de konkrete omstændigheder. Da et benchmarks sårbarhed og betydning varierer over tid, afhjælper en begrænsning af anvendelsesområdet under henvisning til indeks, der aktuelt er vigtige eller sårbare, ikke de risici, som et benchmark kan udgøre i fremtiden. Navnlig kan benchmarks, som for øjeblikket ikke anvendes bredt, godt blive mere anvendt i fremtiden, med det resultat at selv en mindre manipulation af disse kan få alvorlige konsekvenser.

(9)

I forbindelse med fastlæggelsen af anvendelsesområdet for denne forordning bør det være afgørende, hvorvidt benchmarkets outputværdi fastlægger værdien af et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt eller måler en investeringsfonds økonomiske resultater. Derfor bør anvendelsesområdet ikke afhænge af inputdataenes art. Benchmarks, der beregnes på baggrund af økonomiske inputdata, såsom aktiepriser, og ikkeøkonomiske tal eller værdier, såsom vejrparametre, bør derfor medtages. Rammen fastsat i denne forordning bør også anerkende, at der findes et stort antal benchmarks, og den forskellige indvirkning, de har på den finansielle stabilitet og realøkonomien. Denne forordning bør også sikre en forholdsmæssigt afpasset reaktion på de risici, som forskellige benchmarks udgør. Denne forordning bør derfor gælde for de benchmarks, der bruges til at prisfastsætte finansielle instrumenter, som er børsnoterede eller handles på en reguleret markedsplads.

(10)

Mange forbrugere er part i finansielle kontrakter, navnlig forbrugerkreditaftaler, som er sikret ved pant i fast ejendom, der som reference benytter benchmarks, som er underlagt samme risici. Denne forordning bør derfor omfatte kreditaftaler som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (8) og 2014/17/EU (9).

(11)

Mange investeringsindeks er kendetegnet ved betydelige interessekonflikter og bruges til at måle de økonomiske resultater for en fond såsom et institut for kollektiv investering i værdipapirer. Nogle af disse benchmarks offentliggøres, og andre stilles gratis eller mod et gebyr til rådighed for offentligheden eller en del af offentligheden, og manipulation heraf kan påvirke investorerne negativt. Denne forordning bør derfor omfatte indeks eller referencesatser, der bruges til at måle en investeringsfonds økonomiske resultater.

(12)

Stillere af inputdata til benchmarks kan udøve skøn og er potentielt genstand for interessekonflikter og risikerer dermed at være en kilde til manipulation. Aktiviteten som stiller til et benchmark er frivillig. Hvis et initiativ kræver, at stillere foretager væsentlige ændringer i deres forretningsmodeller, kan de ophøre med at yde bidrag. For enheder, som allerede er genstand for regulering og tilsyn, forventes indførelsen af systemer for god governance og kontrol dog ikke at medføre betydelige omkostninger eller en uforholdsmæssig stor administrativ byrde. Derfor pålægger denne forordning tilsynsbelagte stillere visse forpligtelser. Når et benchmark fastlægges på grundlag af umiddelbart tilgængelige data, bør kilden til sådanne data ikke betragtes som værende en stiller.

(13)

Anvendelsen af finansielle benchmarks er ikke begrænset til udstedelsen og fremstillingen af kontrakter og finansielle instrumenter. Finanssektoren anvender også benchmarks til at måle en investeringsfonds resultater med henblik på udbyttesporing, fastsættelse af aktivfordelingen for en portefølje eller beregning af resultatbetingede gebyrer. Et bestemt benchmark kan anvendes direkte som reference for finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller til at måle investeringsfondes økonomiske resultater eller indirekte inden for en kombination af benchmarks. I sidstnævnte tilfælde udgør fastsættelsen og evalueringen af den vægt, der skal tildeles forskellige indeks i en kombination med henblik på at fastslå udbyttet eller værdien af et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt eller til at måle en investeringsfonds resultater, ligeledes anvendelse, da en sådan aktivitet ikke indebærer noget skøn i modsætning til levering af benchmarks. Besiddelse af finansielle instrumenter, der anvendes som reference for et benchmark, er ikke at betragte som brug af et benchmark.

(14)

Centralbanker opfylder allerede principper, standarder og procedurer, der sikrer, at de udøver deres aktiviteter med integritet og på uafhængig vis. Centralbanker behøver derfor ikke være underlagt denne forordning. Når centralbanker leverer benchmarks, navnlig når disse benchmarks er beregnet til transaktionsformål, er det deres ansvar at fastlægge passende interne procedurer til sikring af disse benchmarks' nøjagtighed, integritet, pålidelighed og uafhængighed, navnlig med hensyn til gennemsigtighed i forbindelse med governance og beregningsmetoder.

(15)

Endvidere bør offentlige myndigheder, herunder nationale statistiske kontorer, ikke være omfattet af denne forordning, når de bidrager med data til, leverer eller kontrollerer leveringen af benchmarks med et samfundspolitisk sigte, herunder foranstaltninger vedrørende beskæftigelse, økonomisk aktivitet og inflation.

(16)

En administrator er den fysiske eller juridiske person, der kontrollerer leveringen af et benchmark, og som navnlig administrerer ordningerne for fastlæggelse af benchmarket, indsamler og analyserer inputdataene, fastlægger benchmarket og offentliggør det. En administrator bør kunne outsource en eller flere af disse funktioner, herunder beregningen eller offentliggørelsen eller andre relevante tjenesteydelser og aktiviteter i forbindelse med levering af benchmarket, til tredjemand. Hvis en person blot offentliggør eller henviser til et benchmark som en del af sine journalistiske aktiviteter, men ikke kontrollerer leveringen af det pågældende benchmark, bør den pågældende person dog ikke være underlagt denne forordnings krav til administratorer.

(17)

Et indeks beregnes ved hjælp af en formel eller en anden metode på grundlag af underliggende værdier. Der er til en vis grad mulighed for skøn ved udviklingen af denne formel, udførelsen af den nødvendige beregning og udvælgelsen af inputdata, som medfører risiko for manipulation. Derfor bør alle benchmarks med dette kendetegn være omfattet af denne forordning.

(18)

Hvis en enkelt pris eller værdi bruges som reference for et finansielt instrument, hvor prisen for et enkelt værdipapir f.eks. er referencepris for en option eller future, er der dog ikke tale om beregning, inputdata eller skøn. Referencepriser baseret på en enkelt pris eller værdi bør derfor ikke betragtes som benchmarks i forbindelse med denne forordning.

(19)

Referencepriser eller afviklingspriser beregnet af centrale modparter (CCP'er) bør ikke betragtes som benchmarks, da de anvendes til at fastlægge afvikling, margener og risikostyring og dermed ikke afgør det beløb, der skal betales i henhold til et finansielt instrument, eller værdien af et finansielt instrument.

(20)

Kreditgiveres levering af debitorrentesatser bør ikke betragtes som benchmarklevering i forbindelse med denne forordning. En debitorrentesats leveret af en kreditgiver fastlægges enten ved en intern afgørelse eller beregnet som et »spread« eller en fortjenstmargen i forhold til et indeks (f.eks. EURIBOR). I førstnævnte tilfælde er kreditgiveren undtaget fra denne forordning for denne aktivitet med hensyn til finansielle kontrakter indgået mellem kreditgiveren og dennes egne kunder, medens kreditgiveren i sidstnævnte tilfælde blot betragtes som værende bruger af benchmarket.

(21)

For at sikre integriteten af benchmarks bør det kræves, at benchmarkadministratorer indfører passende governancemekanismer med henblik på at håndtere interessekonflikter og sikre tilliden til benchmarkenes integritet. Selv ved effektiv forvaltning er de fleste administratorer genstand for visse interessekonflikter og kan skulle foretage vurderinger og træffe beslutninger, der påvirker en forskelligartet gruppe af interessenter. Det er derfor vigtigt, at administratorer har en kontrolfunktion, der handler med integritet, til overvågning af gennemførelsen og effektiviteten af governancemekanismerne, der sikrer effektiv overvågning.

(22)

Manipulation eller manglende pålidelighed af benchmarks kan medføre tab for investorer og forbrugere. Derfor bør denne forordning fastlægge en ramme for administratorers og stilleres opbevaring af optegnelser og sikre gennemsigtighed med hensyn til et benchmarks formål og metodologi, hvilket bidrager til en mere effektiv og retfærdig afgørelse af eventuelle krav i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivning.

(23)

Revision og effektiv håndhævelse af denne forordning kræver efterfølgende analyse og dokumentation. Denne forordning bør derfor fastlægge krav vedrørende benchmarkadministratorernes opbevaring af fyldestgørende optegnelser vedrørende beregningen af et benchmark i en passende periode. Den virkelighed, som et benchmark har til hensigt at måle, og det miljø, hvori det måles, ændres sandsynligvis med tiden. Den proces og metodologi, der anvendes ved levering af benchmarks, bør derfor gennemgås jævnligt for at påvise mangler og muligheder for forbedringer. Mange interessenter kan blive berørt af fejl i forbindelse med leveringen af et benchmark og kan hjælpe med at påvise disse mangler. Denne forordning bør derfor fastlægge rammerne for benchmarkadministratorers oprettelse af en klagebehandlingsmekanisme for at gøre det muligt for interessenter at underrette benchmarkadministratoren om klager og sikre, at benchmarkadministratoren objektivt evaluerer klagens berettigelse.

(24)

Leveringen af benchmarks involverer ofte outsourcing af vigtige funktioner, som f.eks. beregning af benchmarket, indsamling af inputdata og formidling af benchmarket. Af hensyn til effektiviteten af governancemekanismerne bør det sikres, at en sådan outsourcing ikke fritager benchmarkadministratorer fra deres forpligtelser og ansvar og gennemføres på en sådan måde, at den ikke påvirker hverken administratorernes evne til at varetage deres forpligtelser og dette ansvar eller den relevante kompetente myndigheds evne til at føre tilsyn med dem.

(25)

Benchmarkadministratoren er den centrale modtager af inputdata og kan evaluere integriteten og nøjagtigheden af disse inputdata på en konsekvent måde. Det er derfor nødvendigt, at denne forordning kræver, at en administrator træffer visse foranstaltninger, når administratoren finder, at inputdata ikke repræsenterer den markedsmæssige eller økonomiske realitet, som et benchmark skal måle, herunder foranstaltninger med henblik på at ændre inputdata, stillerne eller metodologien eller ellers ophører med at levere dette benchmark. Endvidere bør en administrator som led i sin ramme for kontrol træffe foranstaltninger med henblik på, hvor det er muligt, at overvåge inputdata inden offentliggørelsen af benchmarket og på at validere inputdata efter offentliggørelse, herunder ved sammenligning af disse data med historiske mønstre, når det er muligt.

(26)

Ethvert skøn, der kan udøves i forbindelse med leveringen af inputdata, skaber mulighed for at manipulere et benchmark. Hvis inputdata er transaktionsbaserede data, er der mindre plads til skøn, og muligheden for at manipulere data er derfor mindre. Benchmarkadministratorer bør derfor generelt så vidt muligt bruge faktiske transaktionsbaserede inputdata, men kan anvende andre data, hvis transaktionsdataene ikke er tilstrækkelige eller egnede til at sikre benchmarkets integritet og nøjagtighed.

(27)

Nøjagtigheden og pålideligheden af et benchmark i forbindelse med måling af den økonomiske realitet, det har til formål at spore, afhænger af den anvendte metodologi og de anvendte inputdata. Det er derfor nødvendigt at indføre en gennemsigtig metodologi, der sikrer benchmarkets pålidelighed og nøjagtighed. Ved sådan gennemsigtighed forstås ikke offentliggørelse af den formel, der er anvendt til fastlæggelsen af et givent benchmark, men blot offentliggørelse af elementer, som at nødvendige for, at interessenterne kan forstå, hvordan benchmarket er beregnet, og vurdere dets repræsentativitet samt relevans for og egnethed til det tiltænkte formål.

(28)

Det kan blive nødvendigt at ændre metodologien for at sikre benchmarkets fortsatte nøjagtighed, men ændringer af metodologien påvirker benchmarkets brugere og interessenter. De procedurer, som skal følges ved ændring af benchmarkmetodologien, herunder krav om høring, bør derfor angives. Det gælder også behovet for høring, så brugere og interessenter kan træffe de nødvendige foranstaltninger på baggrund af disse ændringer eller underrette administratoren, hvis de har betænkeligheder ved disse ændringer.

(29)

Ansatte hos administratoren kan i nogle tilfælde påvise overtrædelser af denne forordning eller potentielle sårbarheder, der kan føre til manipulation eller forsøg på manipulation. Denne forordning bør derfor indføre en ramme, som sætter ansatte i stand til i fortrolighed at underrette administratorer om mulige overtrædelser af denne forordning.

(30)

Integriteten og nøjagtigheden af benchmarks afhænger af integriteten og nøjagtigheden af de inputdata, der leveres af stilleren. Det er afgørende, at stillernes forpligtelser med hensyn til sådanne inputdata angives tydeligt, at overholdelsen af disse forpligtelser er troværdig, og at forpligtelserne er i overensstemmelse med benchmarkadministratorens kontrolforanstaltninger og metodologi. Det er derfor nødvendigt, at benchmarkadministratoren udarbejder en adfærdskodeks, hvori disse krav og stillernes ansvar med hensyn til levering af inputdata er angivet. Administratoren bør sikre sig, at stillerne overholder adfærdskodeksen. I tilfælde hvor stillerne er etableret i tredjelande, bør administratoren sikre sig dette i videst mulige omfang.

(31)

Stillere er potentielt genstand for interessekonflikter og kan udøve skøn, når de fastlægger inputdata. Det er derfor nødvendigt, at stillere underlægges governancemekanismer for at sikre, at disse konflikter håndteres, og at inputdata er nøjagtige, stemmer overens med administratorens krav og kan valideres.

(32)

Mange benchmarks fastlægges ved hjælp af en formel, der anvender inputdata leveret af følgende enheder: en markedsplads, en godkendt offentliggørelsesordning, en udbyder af konsolideret løbende handelsinformation, en godkendt rapporteringsmekanisme, en energibørs eller en platform for auktioner over emissionskvoter. I nogle situationer er dataindsamlingen outsourcet til en tjenesteudbyder, som modtager samtlige data direkte fra disse. I sådanne tilfælde sikrer eksisterende regulering og tilsyn inputdataenes integritet og gennemsigtighed og indeholder krav til governance samt procedurer for meddelelse om overtrædelser. Derfor er disse benchmarks mindre sårbare over for manipulation, er underlagt uafhængig kontrol, og de relevante administratorer er dermed fritaget for visse forpligtelser fastsat i denne forordning.

(33)

Forskellige typer benchmarks og forskellige benchmarksektorer er præget af forskellige karakteristika, sårbarheder og risici. Bestemmelserne i denne forordning bør præciseres yderligere for bestemte benchmarksektorer og -typer. Rentebenchmarks er benchmarks, der spiller en vigtig rolle i omsætningen af pengepolitikken, og det er derfor nødvendigt at fastsætte specifikke bestemmelser i denne forordning for sådanne benchmarks.

(34)

Markederne for fysiske råvarer har helt særlige karakteristika, som der bør tages hensyn til. Råvarebenchmarks anvendes bredt og har sektorspecifikke karakteristika, så det er nødvendigt at fastsætte specifikke bestemmelser i denne forordning for sådanne benchmarks. Visse råvarebenchmarks er undtaget fra denne forordning, men bør ikke desto mindre respektere relevante IOSCO-principper. Råvarebenchmarks kan blive kritiske, eftersom ordningen ikke er begrænset til benchmarks baseret på bidrag fra stillere, som for hovedpartens vedkommende er tilsynsbelagte enheder. For så vidt angår kritiske råvarebenchmarks, der er omfattet af bilag II, finder denne forordnings krav vedrørende obligatoriske bidrag og kollegier ikke anvendelse.

(35)

Fejl i kritiske benchmarks kan have konsekvenser for markedets integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i medlemsstaterne. Sådanne potentielt destabiliserende konsekvenser af fejl i kritiske benchmarks kan påvirke en eller flere medlemsstater. Det er derfor nødvendigt, at denne forordning foreskriver en fremgangsmåde til bestemmelse af de benchmarks, der bør anses for at være kritiske benchmarks, og at der gælder supplerende krav til sikring af sådanne benchmarks' integritet og robusthed.

(36)

Kritiske benchmarks kan fastlægges ved hjælp af et kvantitativt kriterium eller en kombination af kvantitative og kvalitative kriterier. Derudover kan et benchmark anerkendes som kritisk, selv om det ikke opfylder den relevante kvantitative tærskel, såfremt der ikke findes nogen, eller kun meget få, markedsbaserede alternativer til benchmarket og såfremt dets eksistens og nøjagtighed er relevant for markedets integritet, finansiel stabilitet eller forbrugerbeskyttelsen i en eller flere medlemsstater, og såfremt alle de berørte kompetente myndigheder er enige om, at et sådant benchmark bør anerkendes som kritisk. I tilfælde af uenighed mellem de relevante kompetente myndigheder bør beslutningen hos den kompetente myndighed for administratoren være afgørende for, om et benchmark skal anerkendes som kritisk eller ej. I sådanne tilfælde bør Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (10), kunne offentliggøre en udtalelse om den vurdering, som den kompetente myndighed for administratoren har foretaget. Desuden kan en kompetent myndighed også anerkende et benchmark som kritisk baseret på visse kvalitative kriterier, såfremt administratoren og flertallet af stillerne til et benchmark er etableret i den pågældende medlemsstat. Alle kritiske benchmarks bør opføres på en liste, der er oprettet af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt, og som bør revideres og ajourføres regelmæssigt.

(37)

Såfremt en administrator ophører med at administrere et kritisk benchmark, kan det gøre finansielle instrumenter og finansielle kontrakter ugyldige, påføre forbrugere og investorer tab og påvirke den finansielle stabilitet. Den relevante kompetente myndighed bør derfor have beføjelse til at kræve obligatorisk administration af et kritisk benchmark for at bevare det pågældende benchmarks eksistens. Såfremt en benchmarkadministrator kommer under insolvensbehandling, bør den kompetente myndighed forelægge den relevante retslige myndighed en vurdering af, hvorvidt og hvordan det kritiske benchmark kan overdrages til en ny administrator eller ophøre med at blive udarbejdet.

(38)

Uden at det berører anvendelsen af Unionens konkurrenceregler og medlemsstaternes mulighed for at træffe foranstaltninger med henblik på at lette overholdelsen heraf, er det nødvendigt at kræve, at administratorer af kritiske benchmarks, herunder kritiske råvarebenchmarks, træffer passende foranstaltninger til at sikre, at licenser til og oplysninger vedrørende benchmarks stilles til rådighed på en fair, rimelig, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde for alle brugere.

(39)

Stillere, der ophører med at bidrage med inputdata til kritiske benchmarks, kan undergrave troværdigheden af sådanne benchmarks, da sådanne benchmarks' evne til at måle det underliggende marked eller den underliggende økonomiske realitet følgelig vil blive indskrænket. Den relevante kompetente myndighed bør derfor have beføjelse til at kræve obligatoriske bidrag fra tilsynsbelagte enheder til kritiske benchmarks for at bevare troværdigheden af de omhandlede benchmarks. Obligatoriske bidrag af inputdata til benchmarks indebærer ikke en forpligtelse for de tilsynsbelagte enheder til at indgå eller påtage sig at indgå transaktioner.

(40)

Da der findes mange forskellige typer og størrelser af benchmarks, er det vigtigt at sikre proportionalitet i denne forordning og undgå at placere en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde på administratorer af benchmarks, hvis ophør vil indebære en mindre risiko for det bredere finansielle system. Der bør derfor som supplement til ordningen for kritiske benchmarks indføres to særskilte ordninger: en for væsentlige benchmarks og en for ikkevæsentlige benchmarks.

(41)

Administratorer af væsentlige benchmarks bør kunne vælge ikke at anvende et begrænset antal detaljerede krav i denne forordning. De nationale kompetente myndigheder bør imidlertid bevare retten til at kræve anvendelse af disse krav på grundlag af kriterier, der er fastlagt i denne forordning. Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der gælder for administratorer af væsentlige benchmarks, bør tage fornødent hensyn til proportionalitetsprincippet og sigte mod at undgå administrative byrder, hvor det er muligt.

(42)

Administratorer af ikkevæsentlige benchmarks er underlagt en mindre detaljeret ordning, hvor administratoren bør kunne vælge ikke at anvende visse krav i denne forordning. I sådanne tilfælde bør den pågældende administrator forklare, hvorfor det er hensigtsmæssigt ikke at gøre dette, i en overensstemmelseserklæring, som bør offentliggøres og fremsendes til administratorens kompetente myndighed. Denne myndighed bør vurdere overensstemmelseserklæringen og bør kunne anmode om supplerende oplysninger eller kræve ændringer for at sikre overensstemmelse med denne forordning. Selv om ikkevæsentlige benchmarks stadig kunne være sårbare over for manipulation, er de lettere at erstatte, hvorfor gennemsigtighed for brugerne bør være det vigtigste middel til at sætte markedsdeltagerne i stand til at træffe informerede valg om de benchmarks, de anser for egnede til deres brug. Af denne grund bør de delegerede retsakter i afsnit II ikke finde anvendelse på administratorer af ikkevæsentlige benchmarks.

(43)

For at benchmarkbrugerne kan vælge hensigtsmæssigt blandt benchmarks og forstå risiciene i forbindelse hermed, skal de vide, hvad et givent benchmark har til hensigt at måle, og hvilken følsomhed over for manipulation det har. Benchmarkadministratoren bør derfor offentliggøre en benchmarkerklæring om disse forhold. Af hensyn til en ensartet anvendelse og for at sikre, at benchmarkerklæringerne er af en passende længde, men samtidig fokuserer på at give brugerne de centrale oplysninger, de har behov for, på en lettilgængelig måde, bør ESMA yderligere specificere indholdet af benchmarkerklæringen med en passende differentiering blandt de forskellige typer benchmarks, disses særlige karakteristika og deres administratorer.

(44)

Denne forordning bør tage hensyn til IOSCO-principperne, der fungerer som globale standarder for lovgivningskrav til benchmarks. Som hovedregel og for at sikre investorbeskyttelsen bør tilsynet og reguleringen i et tredjeland svare til tilsynet og reguleringen af benchmarks i Unionen. Benchmarks, der leveres af parter fra det pågældende tredjeland, kan derfor anvendes af tilsynsbelagte enheder i Unionen, når Kommissionen har truffet en positiv afgørelse om ækvivalensen af ordningen i det pågældende tredjeland. Kompetente myndigheder bør i sådanne situationer indgå i samarbejdsordninger med tilsynsmyndigheder i tredjelande. ESMA bør koordinere udviklingen af sådanne samarbejdsordninger og udvekslingen af information modtaget fra tredjelande mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. For at undgå visse negative konsekvenser som følge af et eventuelt pludseligt ophør med anvendelsen af benchmarks fra et tredjeland i Unionen indeholder denne forordning imidlertid også bestemmelser om visse andre mekanismer (det vil sige anerkendelse og validering), i henhold til hvilke benchmarks fra tredjelande kan anvendes af tilsynsbelagte enheder i Unionen.

(45)

Denne forordning indfører en procedure for anerkendelse af administratorer, der er etableret i et tredjeland, af den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten. Anerkendelsen bør gives til administratorer, der overholder kravene i denne forordning. I anerkendelse af IOSCO-princippernes rolle som global standard for leveringen af benchmarks bør den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten kunne anerkende administratorer på grundlag af deres anvendelse af IOSCO-principperne. Den kompetente myndighed bør med henblik herpå vurdere en specifik administrators anvendelse af IOSCO-principperne og bestemme, om denne anvendelse, for den pågældende administrators vedkommende, er ækvivalent med overholdelse af de forskellige krav, der er fastsat i denne forordning, under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for anerkendelsesordningen i sammenligning med ækvivalensordningen.

(46)

Med denne forordning indføres også en valideringsordning, der på visse betingelser giver administratorer eller tilsynsbelagte enheder etableret i Unionen mulighed for at validere benchmarks, der leveres fra et tredjeland, med henblik på brug af sådanne benchmarks i Unionen. Den kompetente myndighed bør med henblik herpå tage hensyn til, hvorvidt overholdelse af IOSCO-principperne i forbindelse med leveringen af det benchmark, der skal valideres, vil svare til overholdelse af denne forordning, under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for valideringsordningen i sammenligning med ækvivalensordningen. En administrator eller tilsynsbelagt enhed, der har valideret benchmarks leveret fra et tredjeland, bør være fuldt ansvarlig for sådanne validerede benchmarks og for opfyldelsen af de relevante betingelser i denne forordning.

(47)

Alle benchmarkadministratorer kan udøve skøn, er potentielt genstand for interessekonflikter og risikerer at have utilstrækkelige governance- og kontrolsystemer. Da administratorer kontrollerer benchmarkfastlæggelsesprocessen, er krav om godkendelse eller registrering og tilsyn af administratorer desuden den mest effektive måde til at sikre integriteten af benchmarks.

(48)

Visse administratorer bør godkendes og være under tilsyn af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende administrator er etableret. Enheder, som allerede er underlagt tilsyn, og som leverer andre finansielle benchmarks end kritiske benchmarks, bør registreres og underlægges tilsyn af den kompetente myndighed med henblik på denne forordning. Enheder, der kun leverer indeks, der kvalificeres som ikkevæsentlige benchmarks, bør også registreres af den relevante kompetente myndighed. Godkendelse og registrering bør være særskilte processer, hvor godkendelse kræver en mere omfattende vurdering af administratorens anvendelse. De relevante kompetente myndigheders tilsyn med en administrator bør ikke berøres af, om den pågældende er godkendt eller registreret. Desuden bør der indføres en overgangsordning, i henhold til hvilken personer, der leverer benchmarks, som ikke er kritiske og ikke finder udbredt anvendelse i en eller flere medlemsstater, vil kunne registreres med henblik på at lette den indledende fase i anvendelsen af denne forordning. ESMA bør på EU-plan føre et register, der indeholder oplysninger om godkendte og registrerede administratorer, om benchmarks og de administratorer, der leverer disse benchmarks i medfør af en positiv beslutning efter enten ækvivalensordningen eller anerkendelsesordningen, om EU-administratorer eller enheder under tilsyn, som har valideret benchmarks fra et tredjeland, og om sådanne validerede benchmarks og deres administratorer i et tredjeland.

(49)

Under visse omstændigheder leverer en person et indeks uden at vide, at det pågældende indeks bruges som reference for et finansielt instrument, en finansiel kontrakt eller en investeringsfond. Det gælder især, når brugerne og benchmarkadministratoren er etableret i forskellige medlemsstater. Gennemsigtigheden med hensyn til, hvilket specifikt benchmark der bruges, bør derfor øges. Sådan gennemsigtighed kan opnås ved at forbedre indholdet af prospekter eller dokumenter med central information, der kræves af EU-retten, og indholdet af notifikationer, der er påkrævet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (11).

(50)

Det vil sikre effektivt tilsyn, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne får stærke hjælpemidler og beføjelser. Denne forordning bør derfor omhandle et minimumssæt af beføjelser til at føre tilsyn og gennemføre undersøgelser, som bør tillægges de kompetente myndigheder i medlemsstaterne i overensstemmelse med den nationale lovgivning. Når de kompetente myndigheder og ESMA udøver deres beføjelser i medfør af denne forordning, bør de handle objektivt og uvildigt og træffe uafhængige beslutninger.

(51)

Med henblik på at opdage overtrædelser af denne forordning bør kompetente myndigheder have mulighed for i overensstemmelse med den nationale lovgivning at få adgang til juridiske personers lokaler for at beslaglægge dokumenter. Adgangen til sådanne lokaler er nødvendig, når der er rimelig mistanke om, at der findes dokumenter og andre data vedrørende genstanden for en kontrol eller undersøgelse, som kunne være af relevans som bevis for overtrædelse af denne forordning. Adgang til sådanne lokaler er endvidere nødvendig, når den person, som allerede er blevet anmodet om oplysninger, undlader at efterkomme anmodningen, eller når der er rimelig grund til at formode, at en anmodning, såfremt den blev fremsat, ikke ville blive efterkommet, eller at dokumenter eller oplysninger, som kravet om oplysninger vedrører, ville blive fjernet, forvansket eller tilintetgjort. Hvis forhåndstilladelse fra en domstol i den pågældende medlemsstat er påkrævet i henhold til den nationale lovgivning, bør adgang til lokaler ske efter indhentning af den pågældende forhåndstilladelse fra en domstol.

(52)

Eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik fra tilsynsbelagte enheder kan udgøre vigtigt og undertiden det eneste bevismateriale i forbindelse med at afsløre og bevise forekomsten af overtrædelse af denne forordning, navnlig overholdelse af governance- og kontrolkrav. Disse optegnelser og optagelser kan bidrage til at bekræfte identiteten på den person, der er ansvarlig for indberetningen af inputdata, de personer, der er ansvarlige for godkendelse heraf, og hvorvidt ansatte fortsat holdes organisatorisk adskilt. Derfor bør kompetente myndigheder kunne kræve udlevering af eksisterende optagelser af telefonsamtaler, elektronisk kommunikation og datatrafik, som opbevares af tilsynsbelagte enheder, hvis der er en begrundet mistanke om, at disse optagelser eller optegnelser vedrørende genstanden for kontrol eller undersøgelse kunne være relevante for at bevise en overtrædelse af denne forordning.

(53)

I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til ytrings- og informationsfrihed, friheden til at drive egen virksomhed, ejendomsretten, retten til forbrugerbeskyttelse, adgangen til effektive retsmidler og retten til forsvar. Denne forordning bør følgelig fortolkes og anvendes under overholdelse af disse rettigheder og principper.

(54)

Retten til forsvar for de berørte personer bør sikres fuldt ud. Personer, der er genstand for en sag, bør navnlig have adgang til de resultater, som de kompetente myndigheder har baseret deres afgørelse på, og bør have ret til at blive hørt.

(55)

Gennemsigtighed med hensyn til benchmarks er nødvendig af hensyn til det finansielle markeds stabilitet og beskyttelsen af investorer. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger fra kompetente myndigheder bør ske i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (12). Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger fra ESMA bør være i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (13).

(56)

Medlemsstaterne bør under hensyntagen til principperne i Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 om styrkelse af sanktionsordninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser og EU-retsakter vedtaget som en opfølgning på denne meddelelse med henblik på at sikre en fælles fremgangsmåde og en afskrækkende virkning fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, herunder bøder, ved overtrædelse af denne forordning og bør sørge for, at de gennemføres. Disse administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger bør være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

(57)

Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger bør i de enkelte tilfælde fastlægges under hensyntagen til relevante faktorer, som f.eks. tilbagebetaling af eventuelle identificerede fortjenester, overtrædelsens grovhed og varighed, eventuelle skærpende eller formildende omstændigheder, nødvendigheden af administrative bøders afskrækkende virkning og, hvor det er relevant, indeholde en nedsættelse til gengæld for samarbejde med den kompetente myndighed. Navnlig bør det faktiske beløb, der pålægges i administrativ bøde i en konkret sag, kunne nå op på det maksimumsniveau, der er fastsat i denne forordning, eller på det højere niveau, der er fastsat i national ret, for meget alvorlige overtrædelser, mens der bør kunne pålægges administrative bøder, som ligger væsentligt under maksimumsniveauet, ved mindre overtrædelser, eller hvis der indgås forlig. Den kompetente myndighed bør have mulighed for pålæggelse af midlertidig udelukkelse fra udøvelse af ledelsesfunktioner hos benchmarkadministratorer eller stillere.

(58)

Denne forordning bør ikke indskrænke medlemsstaternes mulighed for at indføre administrative sanktioner på højere niveauer eller berøre eventuelle bestemmelser om strafferetlige sanktioner i medlemsstaternes lovgivning.

(59)

Selv om intet er til hinder for, at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om administrative og strafferetlige sanktioner for de samme overtrædelser, bør medlemsstaterne ikke være forpligtet til at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner for overtrædelser af denne forordning, som er omfattet af national strafferet. I overensstemmelse med national lovgivning er medlemsstaterne ikke forpligtet til at pålægge både administrative og strafferetlige sanktioner for den samme overtrædelse, men de bør have mulighed for at gøre det, hvis deres nationale lovgivning tillader det. Opretholdelse af strafferetlige sanktioner i stedet for administrative sanktioner for overtrædelser af denne forordning bør dog ikke begrænse eller på anden måde påvirke de kompetente myndigheders mulighed for rettidigt at samarbejde med, få adgang til og udveksle oplysninger med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, heller ikke efter at de pågældende overtrædelser måtte være henvist til de kompetente retlige myndigheder med henblik på strafferetlig forfølgning.

(60)

Det er nødvendigt at skærpe bestemmelserne om udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og udvide disses pligt til at yde hinanden bistand og til at samarbejde. Som følge af den øgede grænseoverskridende aktivitet bør de kompetente myndigheder udveksle de for deres hverv nødvendige oplysninger for at sikre en effektiv håndhævelse af denne forordning, også i situationer, hvor en overtrædelse eller en mistanke om en overtrædelse af forordningen berører myndighederne i to eller flere medlemsstater. Ved udveksling af oplysninger er en streng tjenstlig tavshedspligt nødvendig for at sikre, at udvekslingen af oplysninger fungerer gnidningsløst, og at særlige rettigheder respekteres.

(61)

For at sikre, at de kompetente myndigheders beslutninger om at pålægge en administrativ sanktion eller anden foranstaltning har afskrækkende virkning på offentligheden, bør de offentliggøres. Offentliggørelsen af beslutninger om at pålægge en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning er også et vigtigt redskab for de kompetente myndigheder, når de skal informere markedsdeltagerne om, hvilken type adfærd der betragtes som en overtrædelse af denne forordning, og til at fremme god adfærd blandt markedsdeltagerne. Hvis en sådan offentliggørelse risikerer at forvolde de involverede personer uforholdsmæssig skade eller bringer de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende undersøgelse i fare, bør de kompetente myndigheder enten offentliggøre de administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger i anonym form eller udskyde offentliggørelsen. Endvidere bør kompetente myndigheder have mulighed for ikke at offentliggøre en beslutning om at pålægge administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger overhovedet, hvis anonym eller udskudt offentliggørelse vurderes ikke at være tilstrækkelig til at sikre, at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare. Kompetente myndigheder er heller ikke forpligtet til at offentliggøre administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, der vurderes at være af mindre betydning, hvis offentliggørelse ville være uforholdsmæssig.

(62)

Kritiske benchmarks kan involvere stillere, administratorer og brugere i mere end én medlemsstat. Derfor kan ophør af et sådant benchmark eller begivenheder, som undergraver dets integritet i betydelig grad, have konsekvenser i mere end én medlemsstat, hvilket betyder, at det tilsyn med et sådant benchmark, der varetages alene af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor administratoren af benchmarket er etableret, ikke effektivt kan afhjælpe de risici, som det kritiske benchmark repræsenterer. I et sådant tilfælde bør der for at sikre effektiv udveksling af oplysninger om tilsyn blandt kompetente myndigheder og koordinering af deres aktiviteter og tilsynsforanstaltninger dannes kollegier bestående af kompetente myndigheder og ESMA. De aktiviteter, der udføres af kollegierne, bør bidrage til den harmoniserede anvendelse af bestemmelserne i denne forordning og til konvergens i tilsynspraksis. Administratorens kompetente myndighed bør fastlægge skriftlige ordninger vedrørende udveksling af oplysninger, beslutningstagningen, herunder eventuelle regler om afstemningsprocedurer, samarbejde med henblik på foranstaltninger vedrørende obligatoriske bidrag samt de tilfælde, hvor de kompetente myndigheder bør høre hinanden. ESMA's retligt bindende mægling er et nøgleelement i opnåelsen af koordinering, konsekvent tilsyn og konvergens i tilsynspraksis.

(63)

Benchmarks kan anvendes som reference for finansielle instrumenter og finansielle kontrakter med en lang varighed. I visse tilfælde risikerer disse benchmarks ikke længere at måtte leveres, når denne forordning træder i kraft, fordi de har karakteristika, som ikke kan bringes i overensstemmelse med kravene i denne forordning. Samtidig kunne et forbud mod fortsat levering af sådanne benchmarks medføre ophør af de finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter eller forstyrrelser i forbindelse med disse og på den måde skade investorerne. Den fortsatte levering af disse benchmarks skal derfor muliggøres i en overgangsperiode.

(64)

I de tilfælde hvor denne forordning får indvirkning eller kan få indvirkning på tilsynsbelagte enheder og markeder, som er omfattet af forordning (EU) nr. 1227/2011, er det nødvendigt, at ESMA konsulterer Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) for at trække på ACER's ekspertise vedrørende energimarkederne og for at modvirke en eventuel dobbeltregulering.

(65)

For nærmere at præcisere tekniske elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i TEUF, delegeres til Kommissionen for så vidt angår specifikation af tekniske aspekter af definitionerne, for så vidt angår beregningen af den nominelle værdi af finansielle instrumenter, den fiktive værdi af derivater og nettoværdien af investeringsfonde, der anvender et benchmark som reference, med henblik på at afgøre, hvorvidt et sådant benchmark er kritisk, for så vidt angår en gennemgang af den beregningsmetode, der anvendes til at fastlægge tærskelværdien for kritiske og væsentlige benchmarks, for så vidt angår fastlæggelse af objektive begrundelser for at validere et benchmark eller en benchmarkfamilie leveret i et tredjeland, for så vidt angår fastlæggelse af de elementer, der skal lægges til grund for en vurdering af, om ophør eller ændring af et eksisterende benchmark med rimelighed kan forventes at føre til en force majeure-hændelse, hindre opfyldelsen af eller på anden måde udgøre en overtrædelse af bestemmelserne i en finansiel kontrakt eller et finansielt instrument eller reglerne i en investeringsfond, der benytter et sådant benchmark som reference, og for så vidt angår forlængelse af den 24-måneders periode, der er fastsat for registrering i stedet for godkendelse af visse administratorer. Når Kommissionen vedtager disse retsakter, bør den tage hensyn til markedsudviklingen eller den teknologiske udvikling og den internationale konvergens hvad angår tilsynspraksis for benchmarks, herunder især IOSCO's arbejde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale (14) af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(66)

Tekniske standarder bør sikre ensartet harmonisering af kravene til levering af og bidrag til indeks, der bruges som benchmarks, og passende beskyttelse af investorer og forbrugere i hele Unionen. Da ESMA sidder inde med højt specialiseret ekspertise, vil det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade denne myndighed få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, hvor der ikke skal træffes politiske valg, til forelæggelse for Kommissionen. Kommissionen bør vedtage udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår procedurerne for og karakteristikaene ved overvågningsfunktionen, spørgsmålet om, hvordan man sikrer hensigtsmæssigheden og verificerbarheden af en stillers inputdata og dennes interne overvågnings- og verifikationsprocedurer, for så vidt angår de oplysninger, der skal stilles til rådighed af en administrator om benchmark og metodologi, for så vidt angår bestemmelserne i adfærdskodeksen, kravene vedrørende systemer og kontrolforanstaltninger, for så vidt angår de kriterier, som de kompetente myndigheder skal tage i betragtning, når de træffer afgørelse om en eventuel indførelse af visse supplerende krav, for så vidt angår indholdet af benchmarkerklæringen samt de tilfælde, hvor en ajourføring af en sådan erklæring er påkrævet, for så vidt angår minimumsindholdet af samarbejdsaftaler mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og ESMA, for så vidt angår formen og indholdet af en ansøgning om anerkendelse af et tredjelandsadministrator og præsentation af den information, der skal indgives i forbindelse med en sådan ansøgning, samt for så vidt angår de oplysninger, der skal angives i ansøgninger om godkendelse eller registrering.

(67)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen, for så vidt angår visse aspekter, tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår oprettelse og gennemgang af en liste over offentlige myndigheder i Unionen, for så vidt angår oprettelse og gennemgang af listen over kritiske benchmarks og for så vidt angår bedømmelse af ækvivalensen af den retlige ramme, som leverandører af benchmarks i tredjelande er underlagt, med henblik på fuld eller delvis ækvivalens. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (15).

(68)

Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA, som fastlægger modeller for overensstemmelseserklæringer samt procedurerne og formatet for udvekslingen af oplysninger mellem kompetente myndigheder og ESMA, ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(69)

Målene for denne forordning, nemlig at fastlægge en konsekvent og effektiv ordning til at imødegå sårbarhederne i forbindelse med benchmarks, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, idet den samlede virkning af problemer vedrørende benchmarks kun kan registreres fuldt ud på EU-plan, men kan på grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(70)

På grund af det hastende behov for at genoprette tilliden til benchmarks og fremme fair og gennemsigtige finansielle markeder, bør denne forordning træde i kraft dagen efter sin offentliggørelse.

(71)

Forbrugere kan indgå finansielle kontrakter, navnlig aftaler om realkredit og forbrugslån, der benytter et benchmark som reference, men ulige forhandlingsstyrke og anvendelsen af standardvilkår betyder, at de kan have et begrænset valg med hensyn til det anvendte benchmark. Det bør derfor sikres, at forbrugerne i det mindste modtager fyldestgørende information fra kreditgivere eller kreditformidlere. Direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU bør derfor ændres med henblik herpå.

(72)

Forordning (EU) nr. 596/2014 kræver, at personer med ledelsesansvar og personer, der er nært knyttet til dem, underretter udstederen og den kompetente myndighed om alle transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører finansielle instrumenter, der selv er knyttet til deres udsteders aktier og gældsinstrumenter. Der findes imidlertid en række finansielle instrumenter, der er knyttet til aktier og gældsinstrumenter fra en given udsteder. Sådanne finansielle instrumenter omfatter andele i kollektive investeringsinstitutter, strukturerede produkter eller finansielle instrumenter, der omfatter et derivat, som medfører eksponering over for aktier eller gældsinstrumenter udstedt af en udsteder. Alle transaktioner i sådanne finansielle instrumenter, der ligger over en minimumsgrænse, bør være underlagt et krav om anmeldelse til udstederen og den kompetente myndighed. Der bør gøres en undtagelse, når enten det tilknyttede finansielle instrument medfører en eksponering på 20 % eller derunder over for udstederens aktier eller gældsinstrumenter, eller personen med ledelsesansvar eller den nært tilknyttede person ikke havde og ikke kunne have kendskab til investeringssammensætningen af det tilknyttede finansielle instrument. Forordning (EU) nr. 596/2014 bør derfor ændres —

a)

en centralbank

b)

en offentlig myndighed, når denne bidrager med data til, leverer eller kontrollerer leveringen af benchmarks med et samfundspolitisk sigte, herunder foranstaltninger vedrørende beskæftigelse, økonomisk aktivitet og inflation

c)

en central modpart (CCP), når denne leverer referencepriser eller afviklingspriser med henblik på CCP-risikostyring og afvikling

d)

levering af enkelte referencepriser for de finansielle instrumenter anført i afsnit C i bilag I til direktiv 2014/65/EU

e)

pressen, andre medier eller journalister, når disse blot offentliggør eller omtaler et benchmark som led i deres journalistiske virksomhed uden at udøve nogen kontrol over leveringen af det pågældende benchmark

f)

en fysisk eller juridisk person, der yder eller giver tilsagn om at yde kredit som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed, for så vidt som denne person offentliggør eller gør tilgængelig for offentligheden sine egne variable eller faste debitorrentesatser, som er fastlagt ved interne afgørelser og kun gælder for finansielle kontrakter indgået af den pågældende person eller af et selskab i samme koncern med vedkommendes kunder

g)

et råvarebenchmark baseret på bidrag fra stillere, som for hovedpartens vedkommende er ikketilsynsbelagte enheder, for hvilke begge af følgende to betingelser er opfyldt:

h)

en indeksproducent for så vidt angår et indeks leveret af vedkommende, når indeksproducenten ikke er bekendt med og ikke med rimelighed kunne vide, at det pågældende indeks anvendes til de i artikel 3, stk. 1, nr. 3), anførte formål.

a)

som offentliggøres eller stilles til rådighed for offentligheden

b)

som regelmæssigt fastlægges

a)

administration af ordningerne for fastlæggelse af et benchmark

b)

indsamling, analyse eller behandling af inputdata med henblik på at fastlægge et benchmark og

c)

fastlæggelse af et benchmark ved anvendelse af en formel eller en anden beregningsmetode eller ved vurdering af inputdata leveret til dette formål

a)

udstedelse af et finansielt instrument, der benytter et indeks eller en kombination af indeks som reference

b)

fastlæggelse af det beløb, der skal betales i henhold til et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, ved at benytte et indeks eller en kombination af indeks som reference

c)

deltagelse i en finansiel kontrakt, der benytter et indeks eller en kombination af indeks som reference

d)

levering af en debitorrentesats som defineret i artikel 3, litra j), i direktiv 2008/48/EF, der er beregnet som et »spread« eller en fortjenstmargen i forhold til et indeks eller en kombination af indeks og udelukkende anvendes som reference i en finansiel kontrakt, som kreditgiveren er part i

e)

måling af en investeringsfonds økonomiske resultater ved hjælp af et indeks eller en kombination af indeks med det formål at spore udbyttet af et sådant indeks eller en sådan kombination af indeks, at fastsætte allokeringen af aktiver for en portefølje eller at beregne resultatbetingede gebyrer

a)

et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (16)

b)

et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/65/EU

c)

et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (17)

d)

et genforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv 2009/138/EF

e)

et institut for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut) som defineret i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2009/65/EF eller, hvis det er relevant, et administrationsselskab for institutter for kollektiv investering i værdipapirer som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), i nævnte direktiv

f)

en forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (18)

g)

en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse som defineret i artikel 6, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF (19)

h)

en kreditgiver som defineret i artikel 3, litra b), i direktiv 2008/48/EF i forbindelse med kreditaftaler som defineret i artikel 3, litra c), i nævnte direktiv

i)

et ikkekreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 10), i direktiv 2014/17/EU i forbindelse med kreditaftaler som defineret i artikel 4, nr. 3), i nævnte direktiv

j)

en markedsoperatør som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 18), i direktiv 2014/65/EU

k)

en CCP som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (20)

l)

et transaktionsregister som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) nr. 648/2012

m)

en administrator

a)

en kreditaftale som defineret i artikel 3, litra c), i direktiv 2008/48/EF

b)

en kreditaftale som defineret i artikel 4, nr. 3), i direktiv 2014/17/EU

a)

inputdata, der i deres helhed leveres direkte fra:

b)

nettoværdier af investeringsfondes aktiver

a)

en statslig eller anden offentlig forvaltning, herunder enheder, der har ansvar for eller deltager i forvaltningen af den offentlige gæld

b)

en enhed eller person, der udøver offentlige administrative funktioner i henhold til national ret eller har offentlige ansvarsområder eller funktioner eller leverer offentlige tjenesteydelser, herunder måling af beskæftigelse, økonomisk aktivitet og inflation, og som er under kontrol af en enhed som omhandlet i litra a).

a)

sikre fortroligheden af oplysninger, som administratoren har bidraget til eller fremlagt, under forbehold af denne forordnings krav til gennemsigtighed og åbenhed, og

b)

specifikt modvirke interessekonflikter som følge af administratorens ejerskab eller kontrol, som følge af andre interesser i administratorens koncern eller som følge af andre personer, der kan udøve indflydelse eller kontrol over administratoren i forhold til fastsættelse af benchmarket.

a)

har de færdigheder samt den viden og erfaring, der kræves for udførelsen af de opgaver, de er tildelt, og er underlagt effektiv ledelse og effektivt tilsyn

b)

ikke udsættes for upassende påvirkning eller interessekonflikter og ikke aflønnes eller præstationsevalueres på en sådan måde, at det skaber interessekonflikter eller på anden måde indvirker negativt på integriteten af benchmarkfastlæggelsesprocessen

c)

ikke har interesser og forretningsforbindelser, der kan kompromittere den pågældende administrators aktiviteter

d)

har forbud mod at bidrage til fastlæggelse af et benchmark ved at deltage i bud, tilbud og handler på egne eller markedsdeltageres vegne, medmindre en sådan måde at bidrage på udtrykkeligt indgår i benchmarkmetodologien og er omfattet af særlige regler heri, og

e)

er genstand for effektive procedurer, der har til formål at kontrollere udvekslingen af information med andre ansatte, der er involveret i aktiviteter, som kan skabe risiko for interessekonflikt, eller med tredjeparter, når den pågældende information kan påvirke benchmarket.

a)

en gennemgang af benchmarkets definition og metodologi mindst en gang om året

b)

overvågning af enhver ændring af benchmarkmetodologien med mulighed for at anmode administratoren om at foretage en høring om sådanne ændringer

c)

overvågning af administratorens kontrolforanstaltninger, administrationen og driften af benchmarket, og, i de tilfælde hvor et benchmark bygger på inputdata fra stillere, af adfærdskodeksen omhandlet i artikel 15

d)

gennemgang og godkendelse af procedurer for ophør af leveringen af benchmarket, herunder enhver høring om et ophør

e)

overvågning af eventuelle tredjeparter, der er involveret i leveringen af benchmarket, herunder sådanne, der varetager beregninger eller formidling

f)

vurdering af interne og eksterne revisioner eller gennemgange og overvågning af gennemførelsen af identificerede afhjælpende tiltag

g)

i tilfælde, hvor et benchmark bygger på inputdata fra stillere, overvågning af inputdata og stillere samt af administratorens fremgangsmåde i forbindelse med kritik eller validering af inputdatabidrag

h)

i tilfælde, hvor et benchmark bygger på inputdata fra stillere, fastlæggelse af effektive foranstaltninger vedrørende overtrædelse af adfærdskodeksen omhandlet i artikel 15, og

i)

i tilfælde, hvor et benchmark bygger på inputdata fra stillere, indberetning til de relevante kompetente myndigheder af enhver forseelse fra stilleres eller administratorers side, som kontrolfunktionen får kendskab til, og eventuelle anormale eller mistænkelige inputdata.

a)

styring af operationelle risici

b)

hensigtsmæssige og effektive forretningskontinuitets- og katastrofeberedskabsplaner

c)

de nødprocedurer, der skal tages i brug i tilfælde af en afbrydelse af benchmarkleveringsprocessen.

a)

sikre, at stillere overholder adfærdskodeksen omhandlet i artikel 15 og de gældende standarder for inputdata

b)

overvåge inputdata, herunder om muligt overvågning af inputdata inden offentliggørelsen af benchmarket og validering af inputdata efter offentliggørelse med henblik på at identificere fejl og uregelmæssigheder.

a)

alle inputdata, herunder anvendelsen af sådanne data

b)

den anvendte metodologi til fastlæggelse af et benchmark

c)

enhver bedømmelse eller skønsudøvelse foretaget af administratoren og, hvor det er relevant, assessorer ved fastlæggelse af benchmarks, herunder begrundelsen for bedømmelsen eller skønnet

d)

tilfælde, hvor inputdata er ladet ude af betragtning, navnlig hvor de opfyldte kravene i benchmarkmetodologien, inklusive begrundelsen for en sådan udeladelse

e)

andre ændringer i eller afvigelser fra standardprocedurer og -metodologier, inklusive ændringer foretaget i perioder med markedskriser eller -forstyrrelser

f)

identiteten af indberetterne og de fysiske personer, som administratoren har ansat til at fastlægge et benchmark

g)

alle dokumenter vedrørende klager, herunder dokumenter indsendt af en klager, og

h)

telefonsamtaler eller elektronisk kommunikation mellem en eller flere personer ansat af administratoren og stillere eller indberettere, der har bidraget til et benchmark.

a)

administrator udleverer retningslinjer for klagebehandling, ifølge hvilke der kan indgives klager over, hvorvidt en specifik benchmarkfastlæggelse er repræsentativ for markedsværdien, over en foreslået ændring af benchmarkfastlæggelsesprocessen, over en anvendelse af metodologien i forbindelse med en specifik benchmarkfastlæggelse samt over andre afgørelser i forbindelse med benchmarkfastlæggelsesprocessen

b)

klager bliver undersøgt på rettidig og fair vis, og at klageren meddeles resultatet af undersøgelsen inden for et rimeligt tidsrum, medmindre en sådan meddelelse vil stride mod den offentlige orden eller mod bestemmelserne i forordning (EU) nr. 596/2014 og

c)

undersøgelsen udføres uafhængigt af medarbejdere, der kan være eller kan have været involveret i det spørgsmål, der er genstand for klagen.

a)

tjenesteudbyderen har den evne, den kapacitet og de tilladelser, der efter loven er foreskrevet for at kunne varetage de outsourcede funktioner, tjenesteydelser eller aktiviteter på en pålidelig og professionel måde

b)

administratoren stiller oplysninger om identiteten af og opgaverne for den tjenesteudbyder, der deltager i processen for fastsættelse af benchmarks, til rådighed for de relevante kompetente myndigheder

c)

administratoren træffer passende foranstaltninger, hvis det fremgår, at tjenesteudbyderen muligvis ikke udfører funktionerne effektivt og i henhold til gældende lov og reguleringsmæssige krav

d)

administratoren bevarer den nødvendige ekspertise til effektivt at føre tilsyn med de outsourcede funktioner og styre de risici, der er forbundet med outsourcingen.

e)

tjenesteudbyderen oplyser administratoren om enhver udvikling, som kan have væsentlig indflydelse på dennes muligheder for at udføre de outsourcede funktioner effektivt og i henhold til gældende lovgivning og fastsatte krav

f)

tjenesteudbyderen samarbejder med den relevante kompetente myndighed i forbindelse med de outsourcede aktiviteter, og administratoren og den relevante kompetente myndighed har effektiv adgang til data vedrørende de outsourcede aktiviteter og til tjenesteudbyderens forretningslokaler, ligesom den relevante kompetente myndighed kan udøve denne ret til adgang

g)

administratoren kan om nødvendigt opsige ordningerne for outsourcing

h)

administratoren tager rimelige skridt, inklusive beredskabsplaner, til at undgå unødige operationelle risici i forbindelse med tjenesteudbyderens deltagelse i processen for fastsættelse af benchmarks.

a)

Inputdata skal være tilstrækkelige til nøjagtigt og pålideligt at repræsentere den markedsmæssige eller økonomiske realitet, som benchmarket har til formål at måle.

Inputdata skal være transaktionsdata, hvis sådanne foreligger og er egnede. Hvis transaktionsdata ikke er tilstrækkelige eller egnede til nøjagtigt og pålideligt at repræsentere den markedsmæssige eller økonomiske realitet, som benchmarket har til formål at måle, kan inputdata, som ikke er transaktionsdata, herunder estimerede priser, prisstillelser og bindende prisstillelser eller andre værdier, bruges

b)

De i litra a) omhandlede inputdata skal være verificerbare

c)

Administratoren skal udarbejde og offentliggøre klare retningslinjer vedrørende typerne af inputdata, prioriteringsrækkefølgen for brugen af de forskellige typer af inputdata og anvendelsen af fagmæssig bedømmelse, i overensstemmelse med litra a) og metodologien

d)

Såfremt et benchmark bygger på inputdata fra stillere, skal administratoren, når det er relevant, indhente inputdataene fra et pålideligt og repræsentativt panel eller udsnit af stillere med henblik på at sikre, at det benchmark, der er resultat heraf, er pålideligt og repræsentativt for den markedsmæssige eller økonomiske realitet, som benchmarket har til formål at måle

e)

Administratoren må ikke bruge inputdata fra stillere, hvis administratoren ser tegn på, at disse ikke overholder den i artikel 15 omhandlede adfærdskodeks, og skal i så fald fremskaffe repræsentative, offentligt tilgængelige data.

a)

kriterier, der fastsætter, hvem der kan levere inputdata til administratoren, og en procedure for udvælgelse af stillere

b)

en procedure for evaluering af stillerens inputdata og en procedure, der har til formål at hindre stilleren i at levere yderligere inputdata, eller anvendelse af andre sanktioner for manglende overholdelse over for stilleren, hvis det er nødvendigt, og

c)

en procedure for validering af inputdata, herunder i forhold til andre indikatorer eller data, med henblik på at sikre deres integritet og nøjagtighed.

a)

indhente data fra andre kilder, der kan underbygge disse inputdata

b)

sikre, at stillerne har passende interne overvågnings- og verifikationsprocedurer.

a)

er robust og pålidelig

b)

har klare regler, der fastsætter, hvordan og hvornår der ved fastlæggelse af benchmarket kan udøves et skøn

c)

er stringent, kontinuerlig og giver mulighed for validering, herunder i relevant omfang ved back-testing mod tilgængelige transaktionsdata

d)

er modstandsdygtig og sikrer, at benchmarket kan beregnes under så mange forskellige sæt af omstændigheder som muligt

e)

kan spores og verificeres.

a)

tage højde for faktorer, som f.eks. markedets størrelse og normale likviditetsforhold, markedspladsens gennemsigtighed og markedsdeltagernes positioner, markedskoncentrationen, markedsdynamikken og en given stikprøves mulighed for at repræsentere den markedsmæssige eller økonomiske realitet, som benchmarket skal måle

b)

fastlægge, hvad der udgør et aktivt marked for det pågældende benchmark og

c)

fastlægge den prioritet, der skal gælde for forskellige typer inputdata.

a)

de centrale elementer i den metodologi, som administratoren anvender for hvert benchmark, der leveres og offentliggøres, eller, hvor det er relevant, for enhver benchmarkfamilie, der leveres og offentliggøres

b)

nærmere oplysninger om den interne gennemgang og godkendelse af en bestemt metodologi og hyppigheden af sådan gennemgang

c)

procedurerne for høring om ethvert forslag til væsentlige ændringer i administratorens metodologi samt begrundelsen for sådanne ændringer, herunder en definition af, hvad en væsentlig ændring er, og de omstændigheder, under hvilke administratoren skal underrette brugerne om sådanne ændringer.

a)

inden for en klar tidsramme foreskrive forhåndsmeddelelse, således at virkningen af sådanne foreslåede væsentlige ændringer kan analyseres og kommenteres, og

b)

give mulighed for kommentarer som omhandlet i nærværende stykkes litra a) og administratorens svar på disse kommentarer efter en høring, medmindre der er anmodet om fortrolighed af den, der har afgivet kommentarerne.

a)

en klar beskrivelse af de inputdata, der skal leveres, og de krav, der er nødvendige for at sikre, at inputdata leveres i overensstemmelse med artikel 11 og 14

b)

identifikation af personer, der må bidrage med inputdata til administratoren, og procedurer for verificeringen af identiteten af en stiller og indberettere samt tilladelse til, at sådanne indberettere leverer inputdata på stillerens vegne

c)

retningslinjer til sikring af, at en stiller leverer alle relevante inputdata

d)

de systemer og kontrolforanstaltninger, som en stiller skal oprette, herunder:

a)

Den tilsynsbelagte stiller sikrer, at leveringen af inputdata ikke påvirkes af eksisterende eller potentielle interessekonflikter, og at skøn foretages på en uafhængig og ærlig måde baseret på relevante oplysninger i overensstemmelse med adfærdskodeksen omhandlet i artikel 15.

b)

Den tilsynsbelagte stiller indfører en kontrolramme, der sikrer integriteten, nøjagtigheden og pålideligheden af inputdata, og at inputdata leveres i overensstemmelse med denne forordning og adfærdskodeksen omhandlet i artikel 15.

a)

kontrolforanstaltninger med hensyn til, hvem der kan indberette inputdata til en administrator, herunder en proces for endelig godkendelse fra en fysisk person, som har en stilling, der er overordnet i forhold til indberetterens stilling

b)

relevant uddannelse af indberettere, der som minimum omfatter denne forordning og forordning (EU) nr. 596/2014

c)

foranstaltninger til styring af interessekonflikter, herunder organisatorisk adskillelse af medarbejdere og overvejelse af, hvordan man eliminerer incitamenter, der opstår som følge af den valgte aflønningsform, til at manipulere et benchmark

d)

opbevaring i et passende tidsrum af optegnelser over kommunikation vedrørende leveringen af inputdata, af alle oplysninger, der gør stillere i stand til at indgive hvert bidrag, og af alle eksisterende eller potentielle interessekonflikter, herunder, men ikke begrænset til, stillernes eksponering i finansielle instrumenter, der benytter et benchmark som reference,

e)

opbevaring af optegnelser over resultater af interne og eksterne revisioner.

a)

Benchmarket anvendes direkte eller indirekte i en kombination af benchmarks som reference for finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter eller til måling af resultaterne i investeringsfonde, som har en samlet værdi på mindst 500 mia. EUR, på grundlag af alle benchmarkets forskellige løbetider, hvor det er relevant

b)

Benchmarket er baseret på bidrag fra stillere, som for hovedpartens vedkommende er beliggende i én medlemsstat og er anerkendt som værende af afgørende betydning i denne medlemsstat i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2, 3, 4 og 5.

c)

Benchmarket opfylder alle følgende kriterier:

Hvis et benchmark opfylder kriterierne i litra c), nr. ii) og iii), men ikke opfylder kriteriet i litra c), nr. i), kan de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater sammen med den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor administratoren er etableret, aftale, at et sådant benchmark bør betragtes som kritisk i henhold til dette afsnit. Under alle omstændigheder skal den kompetente myndighed for administratoren høre de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater. I tilfælde af uenighed mellem de kompetente myndigheder afgør den kompetente myndighed for administratoren, hvorvidt benchmarket bør betragtes som kritisk efter dette afsnit, idet der tages hensyn til årsagerne til uenigheden. De kompetente myndigheder eller, i tilfælde af uenighed, den kompetente myndighed for administratoren fremsender vurderingen til Kommissionen. Efter at have modtaget vurderingen, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med dette stykke. I tilfælde af uenighed skal den kompetente myndighed for administratoren endvidere fremsende sin vurdering til ESMA, der kan offentliggøre en udtalelse.

a)

værdien af de finansielle kontrakter og finansielle instrumenter, der benytter benchmarket som reference, og værdien af investeringsfonde, der benytter benchmarket som reference til måling af deres økonomiske resultater, i medlemsstaten, og deres relevans for den samlede værdi af finansielle instrumenter og finansielle kontrakter, der er udestående, og af den samlede værdi af investeringsfonde i den pågældende medlemsstat

b)

værdien af de finansielle kontrakter og finansielle instrumenter, der benytter benchmarket som reference, og værdien af investeringsfonde, der benytter benchmarket som reference til måling af deres økonomiske resultater, i medlemsstaten, og deres relevans for medlemsstatens bruttonationalindkomst

c)

ethvert andet tal, der på et objektivt grundlag kan gøre det muligt at vurdere den potentielle virkning, som ophør eller manglende pålidelighed af benchmarket vil få på markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i medlemsstaten.

a)

angive, hvordan den nominelle værdi af andre finansielle instrumenter end derivater og den fiktive værdi af derivater og nettoværdien af investeringsfonde skal vurderes, herunder i tilfælde af en indirekte henvisning til et benchmark i en kombination af benchmarks, med henblik på at blive sammenlignet med de tærskelværdier, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og i artikel 24, stk. 1, litra a)

b)

revidere den beregningsmetode, der anvendes til at fastsætte de tærskler, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, på baggrund af markedsudviklingen, pris og udviklingen i lovgivningen samt hensigtsmæssigheden af klassificeringen af benchmarks med en samlet værdi af finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller investeringsfonde, der vedrører dem, der er tæt på tærskelværdierne. Sådan revision skal finde sted mindst hvert andet år fra den 1. januar 2018

c)

præcisere, hvordan kriterierne i nærværende artikels stk. 1, litra c), nr. iii), skal anvendes, under hensyntagen til alle data, der bidrager til på objektivt grundlag at vurdere den potentielle virkning, som ophør eller manglende pålidelighed af benchmarket potentielt vil få på markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i en eller flere medlemsstater.

a)

øjeblikkeligt underrette den kompetente myndighed, og

b)

senest fire uger efter meddelelsen fremlægge en vurdering af, hvordan:

a)

underrette ESMA og, hvis det er hensigtsmæssigt, kollegiet nedsat efter artikel 46, og

b)

inden for fire uger udarbejde sin egen vurdering af, hvordan benchmarket skal overdrages til en ny administrator eller leveringen af det indstilles, under hensyntagen til proceduren i artikel 28, stk. 1.

a)

leveringen af benchmarket er blevet overdraget til en ny administrator

b)

leveringen af benchmarket kan indstilles på en velordnet måde, eller

c)

benchmarket ikke længere er kritisk.

a)

kræve, at tilsynsbelagte enheder i henhold til nærværende artikels stk. 7, herunder enheder, som ikke allerede er stillere til det relevante kritiske benchmark, indgiver inputdata til administratoren i overensstemmelse med administratorens metodologi, adfærdskodeksen omhandlet i artikel 15 og andre regler. Et sådant krav skal gælde i en passende periode, dog højst 12 måneder fra datoen, hvor den oprindelige beslutning om at kræve obligatoriske bidrag blev truffet i henhold til stk. 5, eller for de enheder, som ikke allerede er stillere, fra datoen, hvor beslutningen om at kræve obligatoriske bidrag træffes i henhold til dette litra

b)

forlænge perioden med obligatoriske bidrag med en passende periode på op til 12 måneder i forlængelse af en gennemgang efter stk. 9 af enhver af de i medfør af nærværende stykkes litra a) vedtagne foranstaltninger

c)

bestemme den form, hvori inputdata skal leveres, og tidsfristen for leveringen af inputdata, uden at de tilsynsbelagte enheder forpligtes til hverken at handle eller forpligte sig til at handle

d)

kræve, at administratoren ændrer metodologien, adfærdskodeksen omhandlet i artikel 15, metodologien eller andre regler for det kritiske benchmark.

a)

stillerne sandsynligvis fortsætter med at levere inputdata i mindst ét år, hvis foranstaltningen blev ophævet, hvilket som minimum bekræftes af:

b)

levering af benchmarket kan fortsætte, når de stillere, der er pålagt at levere inputdata, er ophørt med at bidrage

c)

der findes et acceptabelt erstatningsbenchmark, og at brugere af det kritiske benchmark kan skifte til dette erstatningsbenchmark med minimale omkostninger til følge, hvilket som minimum bekræftes af en skriftlig rapport fra administratoren med nærmere detaljer om overgangsordningen hen imod et erstatningsbenchmark og brugernes evne til at skifte til dette benchmark samt de omkostninger, der er forbundet hermed, eller

d)

der ikke kan udpeges nogen egnede alternative bidragydere, og at et ophør af bidrag fra de relevante tilsynsbelagte enheder ville svække benchmarket i en sådan grad, at dette kræver benchmarkets ophør.

a)

det anvendes direkte eller indirekte i en kombination af benchmarks som reference for finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter eller til måling af de økonomiske resultater for investeringsfonde, som har en samlet gennemsnitlig værdi på mindst 50 mia. EUR, på grundlag af alle benchmarkets forskellige løbetider, hvor det er relevant, over en periode på seks måneder eller

b)

der er ikke nogen, eller kun meget få, passende markedsbaserede alternativer til benchmarket og, i tilfælde af at benchmarket ikke længere leveres eller leveres på grundlag af inputdata, der ikke længere er fuldt ud repræsentative for den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet, eller er upålidelige inputdata, det ville have væsentlige negative konsekvenser for markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i en eller flere medlemsstater.

a)

benchmarkets sårbarhed over for manipulation

b)

arten af inputdata

c)

niveauet af interessekonflikter

d)

omfanget af administratorens skøn

e)

benchmarkets indvirkning på markedet

f)

benchmarksleveringens karakter, omfang og kompleksitet

g)

benchmarkets betydning for den finansielle stabilitet

h)

værdien af finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller investeringsfonde, der benytter benchmarket som reference

i)

administratorens størrelse, organisatoriske form eller struktur.

a)

klart og utvetydigt definere den markedsmæssige eller økonomiske realitet, som benchmarket måler, og de omstændigheder, hvorunder det kan blive et upålideligt mål

b)

indeholde tekniske specifikationer, der klart og utvetydigt angiver de elementer af beregningen af benchmarket, hvor der kan udøves skøn, kriterierne for dette skøn, stillingen for de personer, der kan udøve dette skøn, og hvordan denne udøvelse af skøn efterfølgende kan evalueres

c)

gøre opmærksom på muligheden for, at faktorer, herunder eksterne faktorer uden for administratorens kontrol, kan nødvendiggøre, at benchmarket ændres eller ikke længere leveres, og

d)

gøre brugere opmærksom på, at ændringer eller ophør af benchmarket kan påvirke de finansielle kontrakter og finansielle instrumenter, der benytter benchmarket som reference eller måler investeringsfondes økonomiske resultater.

a)

definitionerne af alle centrale termer i forbindelse med benchmarket

b)

begrundelsen for valget af benchmarkmetodologien og procedurer for gennemgang og godkendelse af metodologien

c)

de kriterier og procedurer, der er anvendt til at fastlægge benchmarket, herunder en beskrivelse af inputdata, den prioritet, der gives til forskellige typer inputdata, minimumsdata til beregning af et benchmark, anvendelse af ekstrapoleringsmodeller eller -metoder og en eventuel procedure for rebalancering mellem bestanddelene i indekset for et benchmark

d)

de kontrolforanstaltninger og regler, der gælder for eventuelle bedømmelser eller skøn foretaget af administratoren eller stillere, med henblik på at sikre konsekvent anvendelse af sådanne bedømmelser eller skøn

e)

de procedurer, der gælder for fastlæggelsen af benchmarks i perioder med stress eller i perioder, hvor kilderne til transaktionsdata er utilstrækkelige, unøjagtige eller upålidelige, og benchmarkets potentielle begrænsninger i sådanne perioder

f)

procedurerne for håndtering af fejl i inputdata eller i fastlæggelsen af benchmarket, herunder når benchmarket skal fastlægges igen, og

g)

kortlægning af potentielle begrænsninger for benchmarket, herunder dets aktivitet på illikvide eller opsplittede markeder samt den mulige koncentration af inputs.

a)

Der er truffet en afgørelse af Kommissionen om ækvivalens i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 eller 3.

b)

Administratoren er godkendt eller registreret i og er underlagt tilsyn i det pågældende tredjeland.

c)

ESMA har fået meddelelse af administratoren om, at denne accepterer, at dennes eksisterende eller fremtidige benchmarks bruges af tilsynsbelagte enheder i Unionen, om at listen over de benchmarks, som de har givet samtykke til, må bruges i Unionen, og om den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsyn i tredjelandet, og

d)

De samarbejdsaftaler, der omhandles i nærværende artikels stk. 4, fungerer.

a)

administratorer, der er godkendt eller registreret i det pågældende tredjeland, overholder bindende krav, som er ækvivalente med kravene i denne forordning, navnlig under hensyntagen til, om et tredjelands retlige rammer og tilsynspraksis sikrer overensstemmelse med IOSCO-principperne for finansielle benchmarks eller, i påkommende tilfælde, IOSCO-PRA-principperne, og

b)

de bindende krav er underlagt effektivt løbende tilsyn og håndhævelse i det pågældende tredjeland.

a)

bindende krav i et tredjeland med hensyn til specifikke administratorer eller specifikke benchmarks eller benchmarkfamilier er ækvivalente med kravene i denne forordning, navnlig under hensyntagen til, om et tredjelands retlige rammer og tilsynspraksis sikrer overensstemmelse med IOSCO-principperne for finansielle benchmarks eller, i påkommende tilfælde, IOSCO-PRA-principperne, og

b)

sådanne specifikke administratorer eller specifikke benchmarks eller benchmarkfamilier er underlagt effektivt løbende tilsyn og håndhævelse i det pågældende tredjeland.

a)

mekanismerne for udveksling af oplysninger mellem ESMA og de kompetente myndigheder i de berørte tredjelande, herunder adgang til alle de relevante oplysninger vedrørende den administrator, der er godkendt i det pågældende tredjeland, som kræves af ESMA

b)

mekanismerne for omgående underretning af ESMA, hvis et tredjelands kompetente myndighed vurderer, at den administrator, der er godkendt i det tredjeland, som den fører tilsyn med, overtræder betingelserne for dets godkendelse eller anden national lovgivning i tredjelandet

c)

procedurerne for koordination af tilsynsaktiviteterne, herunder kontrol på stedet.

a)

handler på en måde, der er klart til skade for benchmarkbrugernes interesser eller markedernes ordentlige funktion, eller

b)

har begået en grov overtrædelse af den nationale lovgivning eller andre bestemmelser i tredjelandet, som den er underlagt, og på grundlag af hvilke Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesafgørelse i overensstemmelse med artikel 30, stk. 2 eller 3.

a)

ESMA har henvist sagen til den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland, og denne kompetente myndighed har ikke truffet de nødvendige foranstaltninger til at beskytte investorer og markedernes ordentlige funktion i Unionen eller har ikke været i stand til at påvise, at den pågældende administrator opfylder de krav i tredjelandet, som den er underlagt.

b)

ESMA har senest 30 dage inden tilbagetrækningen underrettet den kompetente myndighed i tredjelandet om, at ESMA agter at trække registreringen af administratoren tilbage.

a)

Hvis en administrator er del af en koncern, som omfatter en tilsynsbelagt enhed, der er etableret i Unionen, er referencemedlemsstaten den medlemsstat, hvor den pågældende tilsynsbelagte enhed er etableret. En sådan tilsynsbelagt enhed skal udpeges som retlig repræsentant med henblik på stk. 3.

b)

Hvis litra a) ikke finder anvendelse, og en administrator er del af en koncern, som omfatter flere tilsynsbelagte enheder, der er etableret i Unionen, er referencemedlemsstaten den medlemsstat, hvor det største antal tilsynsbelagte enheder er etableret, eller, i tilfælde af at der er et ligeligt antal tilsynsbelagte enheder, er referencemedlemsstaten den medlemsstat, hvor værdien af finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller investeringsfonde, der refererer til benchmarket, er højest. En af de tilsynsbelagte enheder, der er etableret i den referencemedlemsstat, der er fastlagt i henhold til dette litra, skal udpeges som retlig repræsentant med henblik på stk. 3.

c)

Hvis hverken nærværende stykkes litra a) eller b) finder anvendelse, og en eller flere benchmarks, som leveres af en administrator, anvendes som reference for finansielle instrumenter, der optages til handel på en markedsplads som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 24), i direktiv 2014/65/EU, i en eller flere medlemsstater, er referencemedlemsstaten den medlemsstat, hvor det finansielle instrument, der anvender et af disse benchmarks som reference, blev optaget til handel eller blev handlet på en markedsplads for første gang og stadig handles. Hvis de relevante finansielle instrumenter blev optaget til handel eller blev handlet på en markedsplads for første gang på markedspladser i forskellige medlemsstater på samme tid og stadig handles, er referencemedlemsstaten den medlemsstat, hvor værdien af finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller investeringsfonde, der refererer til benchmarket, er højest.

d)

Hvis litra a), b) og c) ikke finder anvendelse, og et eller flere benchmarks, som leveres af en administrator, anvendes af tilsynsbelagte enheder i mere end én EU-medlemsstat, er referencemedlemsstaten den medlemsstat, hvor det største antal sådanne tilsynsbelagte enheder er etableret, eller, i tilfælde af at der er et ligeligt antal tilsynsbelagte enheder, er referencemedlemsstaten den medlemsstat, hvor værdien af finansielle instrumenter, finansielle kontrakter eller investeringsfonde, der refererer til benchmarket, er højest.

e)

Hvis litra a), b), c) og d) ikke finder anvendelse, og hvis administratoren har indgået en aftale med en tilsynsbelagt enhed, hvori administratoren giver sit samtykke til brug af et benchmark, som vedkommende leverer, er referencemedlemsstaten den medlemsstat, hvor en sådan tilsynsbelagt enhed er etableret.

a)

såfremt en administrator, der er etableret i et tredjeland, er underlagt tilsyn, skal der være indgået en passende samarbejdsaftale mellem den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten og den kompetente myndighed i det tredjeland, administratoren er etableret i, i overensstemmelse med de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er vedtaget i henhold til artikel 30, stk. 5, med henblik på at sikre en effektiv udveksling af oplysninger, der giver den kompetente myndighed mulighed for at varetage sine opgaver i overensstemmelse med denne forordning

b)

den kompetente myndigheds effektive gennemførelse af sine tilsynsopgaver i henhold til denne forordning forhindres hverken af lovene eller de administrative bestemmelser i det tredjeland, hvor administratoren er etableret, eller, hvor det er relevant, af begrænsninger i de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, som gælder for det pågældende tredjelands tilsynsmyndighed.

a)

den validerende administrator eller anden tilsynsbelagte enhed har kontrolleret og er i stand til løbende at dokumentere over for sin kompetente myndighed, at leveringen af det benchmark eller den benchmarkfamilie, der skal valideres, af pligt eller frivilligt opfylder betingelser, som er mindst lige så strenge som kravene i denne forordning

b)

den validerende administrator eller anden tilsynsbelagte enhed har den fornødne ekspertise til effektivt at overvåge aktiviteten med levering af et benchmark i et tredjeland og håndtere de hermed forbundne risici

c)

der er objektiv grund til at levere benchmarket eller benchmarkfamilien i et tredjeland og for det pågældende benchmark eller den pågældende benchmarkfamilie at blive valideret til brug heraf i Unionen.

a)

godkendelse, hvis den pågældende person leverer eller har til hensigt at levere indeks, der anvendes eller påtænkes anvendt som benchmarks i denne forordnings betydning

b)

registrering, såfremt der er tale om en tilsynsbelagt enhed, som ikke er administrator, og som leverer eller har til hensigt at levere indekser, der anvendes eller påtænkes anvendt som benchmarks i denne forordnings betydning, forudsat at leveringen af et benchmark ikke forhindres af den sektorspecifikke disciplin, som den tilsynsbelagte enhed er underlagt, og at ingen af de leverede indekser ville blive kategoriseret som kritiske benchmarks som defineret i denne forordning, eller

c)

registrering, hvis den pågældende person kun leverer eller har til hensigt at levere indeks, der ville blive kategoriseret som ikkevæsentlige benchmarks.

a)

behandle ansøgningen om godkendelse og træffe afgørelse om at godkende ansøgeren eller at nægte at godkende ansøgeren senest fire måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning

b)

behandle ansøgningen om godkendelse og træffe afgørelse om at registrere ansøgeren eller at nægte at registrere ansøgeren senest 45 dage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning.

a)

udtrykkeligt giver afkald på godkendelsen eller registreringen eller ikke har leveret benchmarks i de 12 forudgående måneder

b)

har opnået godkendelsen eller registreringen eller har valideret et benchmark ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis

c)

ikke længere opfylder de betingelser, der skulle opfyldes for at opnå godkendelse eller registrering eller

d)

har gjort sig skyldig i alvorlige eller gentagne overtrædelser af denne forordnings bestemmelser.

a)

identiteten på de administratorer, der er godkendt eller registreret i henhold til artikel 34, og den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsynet hermed

b)

identiteten på de administratorer, der opfylder betingelserne fastsat i artikel 30, stk. 1, listen over benchmarks, jf. artikel 30, stk. 1, litra c), og de kompetente myndigheder i tredjelandet, der er ansvarlige for tilsynet hermed

c)

identiteten på de administratorer, der er blevet anerkendt i henhold til artikel 32, listen over benchmarks, jf. artikel 32, stk. 7, og, hvis det er relevant, de kompetente myndigheder i tredjelandet, der er ansvarlige for tilsynet hermed

d)

de benchmarks, der er valideret i overensstemmelse med proceduren i artikel 33, identiteten af deres administratorer og identiteten af de validerende administratorer eller validerende tilsynsbelagte enheder.

a)

den har fået skriftlig tilladelse fra den pågældende kompetente myndighed, og oplysningerne kun videregives til de formål, til hvilke denne kompetente myndighed har givet sin tilladelse, eller

b)

sådan en videregivelse er nødvendig i forbindelse med en retsforfølgning.

a)

selv gennemføre kontrollen på stedet eller undersøgelsen

b)

give den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, tilladelse til at deltage i en kontrol på stedet eller undersøgelse

c)

udpege revisorer eller andre sagkyndige til at bistå med eller gennemføre kontrollen på stedet eller undersøgelsen.

a)

at få adgang til ethvert dokument og andre data i enhver form og modtage eller tage en genpart deraf

b)

at anmode om eller kræve oplysninger fra enhver person, der er involveret i leveringen af og bidragene til et benchmark, herunder enhver tjenesteudbyder til hvilken funktioner, tjenester eller aktiviteter i forbindelse med leveringen af et benchmark er blevet oursourcet i henhold til artikel 10, og deres principaler, og om nødvendigt indkalde og høre en sådan person for at indhente oplysninger

c)

i forbindelse med råvarebenchmarks at anmode om oplysninger fra stillere om relaterede spotmarkeder om nødvendigt i henhold til standardiserede formater og rapporter om transaktioner samt have direkte adgang til børshandlernes systemer

d)

at gennemføre kontrolbesøg eller undersøgelser på andre steder end i fysiske personers private boliger

e)

at få adgang til juridiske personers lokaler med forbehold af forordning (EU) nr. 596/2014 med henblik på at beslaglægge dokumenter og andre data i enhver form, hvis der er en begrundet mistanke om, at dokumenter eller andre data vedrørende genstanden for kontrolbesøget eller undersøgelsen kan være relevante for at bevise en overtrædelse af denne forordning. Hvis forhåndstilladelse fra en domstol i den pågældende medlemsstat er påkrævet i henhold til den nationale lovgivning, anvendes denne beføjelse efter indhentning af den pågældende forhåndstilladelse fra domstolen

f)

at kræve udlevering af eksisterende optagelser af telefonsamtaler, elektronisk kommunikation eller anden datatrafik, der opbevares af tilsynsbelagte enheder

g)

at begære indefrysning og/eller beslaglæggelse af aktiver

h)

midlertidigt at kræve, at en praksis, der i henhold til den kompetente myndigheds vurdering er i strid med denne forordning, bringes til ophør

i)

at pålægge et midlertidigt forbud mod erhvervsudøvelse

j)

at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at offentligheden informeres korrekt om leveringen af et benchmark, herunder ved at kræve, at den relevante administrator eller en person, der har offentliggjort og/eller udbredt benchmarket, offentliggør en berigtigelse vedrørende tidligere bidrag til benchmarket eller benchmarktallene.

a)

direkte

b)

i samarbejde med andre myndigheder eller med markedsdeltagere

c)

under den kompetente myndigheds ansvar ved uddelegering til sådanne myndigheder eller markedsdeltagere

d)

ved anmodning til de kompetente retlige myndigheder.

a)

overtrædelser af artikel 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 21, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29 og 34, hvor disse bestemmelser finder anvendelse og

b)

manglende samarbejde eller indvilligelse i en undersøgelse, kontrol eller anmodning, jf. artikel 41.

a)

et påbud, som pålægges den administrator eller tilsynsbelagte enhed, der er ansvarlig for overtrædelsen, om at bringe den udviste handlemåde til ophør og afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde

b)

udlevering af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes

c)

en offentlig advarsel, hvori nævnes den ansvarlige administrator eller tilsynsbelagte enhed og overtrædelsens art

d)

tilbagetrækning eller suspension af godkendelsen eller registreringen af en administrator

e)

et midlertidigt forbud, der udstedes til en fysisk person, som anses for at være ansvarlig for en sådan overtrædelse, mod varetagelse af ledelsesfunktioner hos administratorer eller tilsynsbelagte stillere

f)

pålæggelse af administrative bøder på mindst det tredobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes, eller

g)

for så vidt angår en fysisk person, administrative bøder på mindst:

h)

for så vidt angår en juridisk person, administrative bøder på mindst:

a)

overtrædelsens grovhed og varighed

b)

betydningen af benchmarket for den finansielle stabilitet og realøkonomien

c)

den ansvarlige persons grad af ansvar

d)

den ansvarlige persons finansielle styrke med udgangspunkt i især den ansvarlige juridiske persons samlede årlige omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst

e)

den ansvarlige persons fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse beløb kan beregnes

f)

den ansvarlige persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed, uden at det dog tilsidesætter kravet om tilbagebetaling af den pågældende persons fortjeneste eller undgåede tab

g)

den berørte persons tidligere overtrædelser

h)

foranstaltninger, som den ansvarlige person har truffet efter overtrædelsen for at forhindre en gentagelse af overtrædelsen.

a)

udskyde offentliggørelse af afgørelsen indtil det tidspunkt, hvor årsagerne til udskydelsen ikke længere gør sig gældende

b)

offentliggøre afgørelsen i anonym form i overensstemmelse med national lovgivning, hvis en sådan anonym offentliggørelse sikrer effektiv beskyttelse af de pågældende personoplysninger

c)

helt undlade at offentliggøre afgørelsen, i tilfælde af at den kompetente myndighed er af den opfattelse, at offentliggørelse i overensstemmelse med litra a) eller b) vurderes at være utilstrækkelig til at sikre:

a)

de oplysninger, der skal udveksles mellem de kompetente myndigheder

b)

beslutningsprocessen mellem de kompetente myndigheder og en tidsramme for vedtagelsen af hver afgørelse

c)

de tilfælde, hvor de kompetente myndigheder skal høre hinanden

d)

samarbejdet i henhold til artikel 23, stk. 7. og 8.

a)

en ændring af den i artikel 15 omhandlede adfærdskodeks, metodologien eller andre regler for benchmarket

b)

en overgangsperiode, hvor de procedurer, der er fastlagt i artikel 28, stk. 2, finder anvendelse.

a)

når en kompetent myndighed ikke har videregivet væsentlige oplysninger

b)

når den kompetente myndighed for administratoren efter en anmodning, jf. stk. 3, har underrettet den anmodende myndighed om, at kravene i stk. 3 ikke er opfyldt, eller når den ikke har imødekommet en sådan anmodning inden for en rimelig frist

c)

når de kompetente myndigheder ikke har indgået en aftale om de forhold, der er omhandlet i stk. 6

d)

når der er uenighed om, hvilke foranstaltninger der skal træffes i henhold til artikel 34, 35 og 42

e)

når der er uenighed om, hvilke foranstaltninger der skal træffes i henhold til artikel 23, stk. 6

f)

når der er uenighed om, hvilke foranstaltninger der skal træffes i henhold til nærværende artikels stk. 8, tredje afsnit.

a)

indeksproducenten leverer ikke et kritisk benchmark

b)

den kompetente myndighed har en rimeligt velfunderet viden om, at det eller de indeks, der leveres af indeksproducenten, ikke finder udbredt anvendelse i denne forordnings betydning, i den medlemsstat, hvor indeksproducenten er etableret, og i andre medlemsstater.

a)

funktionen og effektiviteten af ordningen med kritisk benchmark, obligatorisk administration og obligatorisk bidrag i henhold til artikel 20, 21 og 23 og definitionen af et kritisk benchmark i artikel 3, stk. 1, nr. 25)

b)

effektiviteten af ordningen med tilladelse, registrering og tilsyn for administratorer i henhold til afsnit VI og kollegierne i henhold til artikel 46 og egnetheden af tilsyn med visse benchmarks foretaget af et EU-organ

c)

funktionen og effektiviteten af artikel 19, stk. 2, særligt dens anvendelsesområde.

1)

I artikel 19 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 35 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 38 tilføjes følgende stykker:

»Senest den 3. juli 2019 forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om niveauet for tærsklerne i artikel 19, stk. 1a, litra a) og b), med hensyn til ledende medarbejderes transaktioner, når udstederens aktier eller gældsinstrumenter udgør en del af et institut for kollektiv investering eller giver eksponering for en portefølje af aktiver, med henblik på at vurdere, om niveauet er passende eller bør justeres.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 vedrørende justering af tærsklerne i artikel 19, stk. 1a, litra a) og b), hvis den i rapporten fastslår, at disse tærskler bør justeres.«

1)

I artikel 5, stk. 1, indsættes følgende afsnit efter andet afsnit:

»Hvis kreditaftalen benytter et benchmark som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 (*), oplyser kreditgiveren eller i givet fald kreditformidleren forbrugeren om navnet på benchmarket og administratoren og de potentielle virkninger for forbrugeren i et særskilt dokument, der kan knyttes som bilag til formularen Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger.

(*)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1).«"

2)

I artikel 27, stk. 1, indsættes følgende afsnit efter andet afsnit:

»Senest den 1. juli 2018 vedtager og offentliggør medlemsstaterne de bestemmelser, der er nødvendige for at overholde artikel 5, stk. 1, tredje afsnit, og meddeler dem til Kommissionen. De anvender disse bestemmelser fra den 1. juli 2018.«

1)

I artikel 13, stk. 1, andet afsnit, indsættes følgende litra:

(**)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1).«"

2)

I artikel 42, stk. 2, indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

»Senest den 1. juli 2018 vedtager og offentliggør medlemsstaterne de bestemmelser, der er nødvendige for at overholde artikel 13, stk. 1, andet afsnit, litra ea), og meddeler dem til Kommissionen. De anvender disse bestemmelser fra den 1. juli 2018.«

3)

I artikel 43, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, litra ea), finder ikke anvendelse på de kreditaftaler, der eksisterer inden den 1. juli 2018.«

29.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 171/66

(1)

Avl af dyr af arterne kvæg, svin, får, geder og heste indtager i økonomisk og social henseende en strategisk rolle i Unionens landbrug og bidrager til Unionens kulturarv. Denne landbrugsaktivitet, der bidrager til Unionens fødevaresikkerhed, er en indtægtskilde for landbrugsbefolkningen. Avl af dyr af disse arter fremmes bedst ved at tilskynde til anvendelsen af racerene avlsdyr eller hybridavlssvin af registreret høj genetisk kvalitet.

(2)

Som led i deres landbrugspolitik har medlemsstaterne derfor altid bestræbt sig på at fremme produktionen af husdyr med særlige genetiske karakteristika ved at fastsætte standarder, i nogle tilfælde via offentlige investeringer. Indbyrdes forskellige standarder kan skabe tekniske hindringer for handel med og indførsel til Unionen af avlsdyr og avlsmateriale herfra.

(3)

Den retlige ramme for EU-retten om avl af racerene avlsdyr af arterne kvæg, svin, får, geder og heste samt hybridavlssvin udgøres af Rådets direktiv 88/661/EØF (3), 89/361/EØF (4), 90/427/EØF (5), 91/174/EØF (6), 94/28/EF (7) og 2009/157/EF (8). Formålet med disse direktiver var at udvikle husdyravl i Unionen og samtidig regulere handelen med og indførslen til Unionen af avlsdyr og avlsmateriale herfra og derved opretholde konkurrenceevnen for EU-dyreavlssektoren.

(4)

Rådets direktiv 87/328/EØF (9), 90/118/EØF (10) og 90/119/EØF (11) blev vedtaget for at forhindre medlemsstaterne i at opretholde eller vedtage nationale bestemmelser vedrørende accept af avlskvæg og -svin til avlsbrug samt produktion og anvendelse af sæd, oocytter og embryoner fra disse dyr, som kunne udgøre et forbud mod eller en begrænsning af samhandelen eller lægge hindringer i vejen herfor, hvad enten der er tale om naturlig bedækning, kunstig inseminering eller opsamling af sæd, oocytter eller embryoner.

(5)

Efter at have hørt medlemsstaterne gennem Den Stående Zootekniske Komité, som blev oprettet ved Rådets afgørelse 77/505/EØF (12), vedtog Kommissionen på grundlag af direktiv 88/661/EØF, 89/361/EØF, 90/427/EØF, 91/174/EØF, 94/28/EF og 2009/157/EF en række beslutninger, der fastsætter artsspecifikke kriterier for godkendelse eller anerkendelse af avlsorganisationer og avlerforeninger, om indførelse af avlsdyr i stambøger, om godkendelse af racerene avlsfår og -geder til avl og kunstig inseminering, om individafprøvning og avlsværdivurdering af avlskvæg, -svin, -får og -geder samt om udstedelse af afstamningscertifikater eller zootekniske certifikater til brug ved handel med avlsdyr og avlsmateriale herfra.

(6)

Kommissionen fastlagde også en liste over avlsenheder i tredjelande samt standardafstamningscertifikater eller zootekniske standardcertifikater til brug ved indførsel til Unionen af avlsdyr og sæd, æg og embryoner herfra.

(7)

Direktiv 88/661/EØF, 89/361/EØF, 90/427/EØF, 91/174/EØF, 94/28/EF og 2009/157/EF svarer stort set til hinanden i opbygning og indhold. Flere af disse direktiver er blevet ændret med tiden. Af hensyn til enkelheden og sammenhængen i EU-retten bør de i disse direktiver fastsatte EU-bestemmelser strømlines.

(8)

Kommissionen har over de sidste 20 år måttet reagere på et betydeligt antal klager fra avlere og operatører, der gennemfører avlsprogrammer, vedrørende gennemførelsen af direktiverne i national ret og fortolkningen af EU-retsakter om dyreavl i forskellige medlemsstater. For at sikre en ensartet anvendelse af EU-bestemmelserne om avlsdyr og for at undgå hindringer for handelen med avlsdyr og avlsmateriale herfra som følge af indbyrdes forskelle mellem de nationale bestemmelser til gennemførelse af disse direktiver bør de zootekniske og genealogiske betingelser for handel med og indførsel til Unionen af avlsdyr og avlsmateriale herfra fastsættes ved en forordning.

(9)

Erfaringen har desuden vist, at det for at lette anvendelsen af bestemmelserne i disse direktiver er nødvendigt at anvende mere præcise formuleringer i en række af deres bestemmelser sammen med en ensartet terminologi, som er standard i alle medlemsstater. Af hensyn til klarheden og sammenhængen i EU-retten bør der ligeledes fastsættes flere definitioner, herunder en definition af »race«.

(10)

Bestræbelserne på at sikre konkurrenceevnen i dyreavlssektoren bør ikke medføre, at racer, hvis karakteristika er tilpasset særlige biofysiske omstændigheder, forsvinder. Hvis deres population er for lille, kan der være risiko for, at lokale racer mister genetisk mangfoldighed. Som en vigtig del af landbrugets biodiversitet tilvejebringer dyregenetiske ressourcer et afgørende grundlag for en bæredygtig udvikling af husdyrholdsektoren og giver mulighed for at tilpasse dyrene til foranderlige miljøer, produktionsvilkår samt markeds- og forbrugerefterspørgsel. EU-retsakter om dyreavl bør således bidrage til bevarelsen af dyregenetiske ressourcer, til beskyttelsen af biodiversitet og til fremstillingen af traditionelle regionale kvalitetsprodukter, som er afhængige af lokale husdyrracers specifikke arvelige karakteristika. EU-retsakter bør også fremme rentable avlsprogrammer med henblik på forbedring af racer, og navnlig, når det drejer sig om udryddelsestruede racer eller autoktone racer, som ikke er almindeligt udbredte i Unionen, med henblik på bevarelsen af racer og bevarelsen af den genetiske mangfoldighed inden for og imellem racer.

(11)

Gennem udvælgelse og avl er der opnået betydelige fremskridt med hensyn til udviklingen af egenskaber, der vedrører husdyrs produktivitet, hvilket på bedriftsplan har medført reducerede produktionsomkostninger. Dette har imidlertid i nogle tilfælde ført til uønskede bivirkninger, som har givet anledning til bekymringer i samfundet om dyrevelfærd og miljørelaterede spørgsmål. Anvendelsen af genomforskning og avancerede informationsteknologier som »precision livestock farming« — der gør det muligt at registrere store datamængder om alternative egenskaber, som er direkte eller indirekte relateret til dyrevelfærds- og bæredygtighedsspørgsmål — rummer et betydeligt potentiale til at imødegå bekymringer i samfundet og opfylde målene om bæredygtig dyreavl for så vidt angår forbedret ressourceeffektivitet og den øgede modstandsdygtighed og robusthed hos dyrene. Indsamlingen af data om disse alternative egenskaber bør indtage en mere betydningsfuld plads inden for rammerne af avlsprogrammerne og bør gives en mere fremtrædende plads ved fastlæggelsen af udvælgelsesmålene. I denne forbindelse bør genetiske ressourcer fra udryddelsestruede racer anses som værende en genpulje, der potentielt kan bidrage til at nå disse dyrevelfærds- og bæredygtighedsmål.

(12)

Denne forordning bør finde anvendelse på avlsdyr af arterne kvæg, svin, får, geder og heste og avlsmateriale herfra, når det er hensigten, at disse dyr eller det afkom, der stammer fra dette avlsmateriale, skal indføres som racerene avlsdyr i en stambog eller registreres som hybridavlssvin i et avlsregister, navnlig med henblik på handel inden for Unionen, herunder inden for en medlemsstat, eller indførsel til Unionen af disse avlsdyr og avlsmateriale herfra.

(13)

Begrebet »avlsdyr« eller »racerent avlsdyr« bør ikke forstås således, at det kun omfatter dyr, der stadig besidder deres reproduktive funktion. Kastrerede dyr kunne rent faktisk bidrage med deres genealogiske og zootekniske data til vurderingen af avlspopulationens genetiske kvalitet og dermed til fuldstændigheden af klassificeringen af avlsdyr på grundlag af disse resultater. Afhængigt af avlsprogrammets målsætninger vil mangel på eller tab af data som følge af den eksplicitte udelukkelse af kastrerede dyr fra indførelse i en stambog eller et avlsregister sandsynligvis påvirke resultaterne af vurderingen af den genetiske kvalitet af avlsdyr, som er genetisk beslægtede med disse kastrerede dyr.

(14)

Formålet med denne forordnings bestemmelser om racerene avlsdyr bør være at give adgang til handel på grundlag af aftalte principper for anerkendelsen af raceforeninger, der forvalter racer, og for godkendelsen af deres respektive avlsprogrammer. Der bør ved denne forordning ligeledes fastsættes bestemmelser om indførelse af racerene avlsdyr i stambøgernes hovedafsnit og, hvor de findes, i de forskellige meritklasser i hovedafsnittet. Der bør endvidere fastsættes bestemmelser om individafprøvning og avlsværdivurdering og bestemmelser om accepten af avlsdyr til avl samt indholdet af de zootekniske certifikater.

(15)

Tilsvarende bør formålet med denne forordnings bestemmelser om hybridavlssvin være at give adgang til handel baseret på aftalte principper for anerkendelsen af avlsforetagender, der forvalter forskellige racer, linjer eller krydsninger af avlssvin, og godkendelsen af deres avlsprogrammer. Der bør ved forordningen ligeledes fastsættes bestemmelser om registreringen af hybridavlssvin i avlsregistre. Der bør endvidere fastsættes bestemmelser om individafprøvning og avlsværdivurdering samt bestemmelser om accepten af hybridavlssvin til avl, ligesom det bør fastsættes, hvad de zootekniske certifikater skal indeholde.

(16)

Det er ikke hensigtsmæssigt, at spørgsmål vedrørende kloning behandles i denne forordning.

(17)

Målene for denne forordning, nemlig at sikre en harmoniseret tilgang til handel med og indførsel til Unionen af avlsdyr og avlsmateriale herfra samt til den fornødne offentlige kontrol med de avlsprogrammer, der gennemføres af raceforeninger og avlsforetagender, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens virkninger, kompleksitet samt grænseoverskridende og internationale karakter bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(18)

Kvaliteten af de tjenester, der tilbydes af raceforeninger og avlsforetagender, og den måde, de vurderer og klassificerer avlsdyr på, har indvirkning på kvaliteten og nøjagtigheden af de zootekniske og genealogiske oplysninger, der indsamles eller fastlægges vedrørende disse dyr, og på deres værdi på markedet. I overensstemmelse hermed bør der fastsættes bestemmelser om anerkendelsen af raceforeninger og avlsforetagender og godkendelsen af deres avlsprogrammer på grundlag af harmoniserede EU-kriterier. Disse bestemmelser bør også omfatte tilsyn hermed fra medlemsstaternes kompetente myndigheders side for at sikre, at de regler, der fastsættes af raceforeninger og avlsforetagender, ikke giver anledning til forskellige avlsprogrammer og derved skaber tekniske hindringer for handel i Unionen.

(19)

Der bør ved denne forordning fastlægges procedurer, som svarer til dem, der er fastlagt ved direktiv 88/661/EØF, 89/361/EØF, 90/427/EØF, 91/174/EØF, 94/28/EF og 2009/157/EF, for listeopførelse af anerkendte raceforeninger og avlsforetagender, herunder ajourføring, videresendelse og offentliggørelse af listerne.

(20)

Avlsprogrammer for racerene avlsdyr gennemføres med det overordnede formål at forbedre produktions- og ikke-produktionsegenskaberne for en races dyr eller at bevare en race på en bæredygtig måde. Disse avlsprogrammer bør omfatte et tilstrækkeligt stort antal racerene avlsdyr hos avlerne, som gennem avl og udvælgelse fremmer og udvikler ønskværdige egenskaber hos disse dyr eller sikrer racens bevarelse i overensstemmelse med de mål, der er generel enighed om blandt de avlere, der deltager. Tilsvarende gennemføres avlsprogrammer vedrørende hybridavlssvin med det formål at udvikle ønskværdige egenskaber gennem bevidst krydsavl mellem forskellige racer, linjer og krydsninger af svin. Avlsdyr (racerene eller hybrider), som deltager i et avlsprogram, indføres i en stambog eller et avlsregister, herunder med oplysninger om deres slægtninge i opstigende linje og underkastes, afhængigt af de avlsmål, der er fastsat for avlsprogrammet, individafprøvning eller enhver anden vurdering, der resulterer i registrering af data om egenskaber i forbindelse med dette avlsprograms mål. Når det specifikt er angivet i avlsprogrammet, foretages en avlsværdivurdering for at anslå avlsværdien af dyrene, som følgelig kan klassificeres. Disse avlsværdier og resultaterne af individafprøvningen såvel som de genealogiske oplysninger udgør grundlaget for avl og udvælgelse.

(21)

Retten til at blive anerkendt som en raceforening eller et avlsforetagende, der opfylder de fastlagte kriterier, bør være et grundlæggende princip i EU-retten om dyreavl og om det indre marked. Beskyttelsen af en eksisterende anerkendt raceforenings økonomiske aktivitet bør ikke berettige et afslag fra den kompetente myndighed på anerkendelsen af yderligere en raceforening for den samme race eller overtrædelse af principperne for det indre marked. Det samme gælder for godkendelsen af endnu et avlsprogram eller for godkendelsen af den geografiske udvidelse af et eksisterende avlsprogram, der gennemføres med den samme race eller med avlsdyr af den samme race, der kan hentes fra avlspopulationen i en raceforening, der allerede gennemfører et avlsprogram for denne race. Den kompetente myndighed bør dog, når der i en medlemsstat allerede er en eller flere raceforening(er), der gennemfører et godkendt avlsprogram for en given race, i visse særlige tilfælde have mulighed for at afslå at godkende endnu et avlsprogram for den samme race, selv om dette avlsprogram overholder alle de nødvendige krav til godkendelse. En begrundelse for afslag kunne være, at godkendelsen af endnu et avlsprogram for den samme race ville udgøre en fare for bevarelsen af denne race eller af den genetiske mangfoldighed inden for denne race i denne medlemsstat. Bevarelsen af denne race kunne navnlig blive kompromitteret som følge af opsplitningen af avlspopulationen, som eventuelt kunne føre til øget indavl, til en stigende forekomst af observerede genetiske defekter, til forringede udvælgelsesmuligheder eller til ringere adgang for avlerne til racerene avlsdyr eller avlsmaterialet herfra. En anden begrundelse for afslag kunne være knyttet til uoverensstemmelser mellem de fastsatte avlskarakteristika eller avlsprogrammernes primære mål. Faktisk bør den kompetente myndighed have mulighed for uafhængigt af avlsprogrammets formål, nemlig bevarelsen af racen eller forbedringen af racen, at afvise at godkende endnu et avlsprogram vedrørende den samme race, når forskelle mellem de to avlsprogrammers primære mål eller væsentlige egenskaber ved de avlskarakteristika, der er fastsat for disse avlsprogrammer, vil føre til effektivitetstab for så vidt angår de genetiske fremskridt mod disse mål eller disse egenskaber eller eventuelle andre dermed forbundne egenskaber, eller hvis en udveksling af dyr mellem de to avlspopulationer ville indebære en risiko for fravælgelse eller bortavl af disse væsentlige egenskaber i den oprindelige avlspopulation. Endelig bør en kompetent myndighed også, når der er tale om en udryddelsestruet race eller en autokton race, som ikke er almindeligt udbredt i et eller flere af Unionens områder, have mulighed for at afvise at godkende endnu et avlsprogram for den samme race med den begrundelse, at dette yderligere avlsprogram vil være til hinder for, at det eksisterende avlsprogram kan gennemføres effektivt, navnlig på grund af manglende koordination eller udveksling af genealogiske eller zootekniske oplysninger, der medfører, at der ikke opnås fordele af den fælles vurdering af indsamlede data for denne race. I tilfælde af afslag på godkendelse af et avlsprogram bør den kompetente myndighed altid give ansøgerne en begrundet forklaring og give dem ret til at klage over dette afslag.

(22)

Avlere bør have ret til at udforme og gennemføre et avlsprogram til eget brug, uden at dette skal godkendes af de kompetente myndigheder. Hver enkelt medlemsstat eller dens kompetente myndigheder bør dog bevare muligheden for at regulere disse aktiviteter, navnlig så snart et sådant avlsprogram fører til forretningstransaktioner vedrørende avlsdyr eller avlsmaterialet herfra eller bringer et allerede eksisterende godkendt avlsprogram for den samme race i fare.

(23)

Hvis formålet med avlsprogrammet er at bevare racen, kan kravene til avlsprogrammet suppleres med ex situ og in situ bevaringsforanstaltninger eller eventuelle andre redskaber til at overvåge racens tilstand, hvilket vil sikre en langsigtet, bæredygtig bevarelse af denne race. Det bør være muligt at fastsætte disse tiltag i avlsprogrammet.

(24)

Avlerforeninger, avlsorganisationer, herunder avlsorganisationer, der er private virksomheder, eller offentlige organer bør kun anerkendes som raceforeninger, når de har avlere, der deltager i deres avlsprogrammer, og når de sikrer, at disse avlere har frit valg ved udvælgelsen og avlen af deres racerene avlsdyr, ret til at få afkom af disse dyr indført i deres stambøger og mulighed for at eje disse dyr.

(25)

Inden der gennemføres ændringer i de godkendte avlsprogrammer, bør en raceforening eller et avlsforetagende forelægge disse ændringer for den kompetente myndighed, som har anerkendt denne raceforening eller dette avlsforetagende. For at undgå en unødig administrativ byrde for den kompetente myndighed og raceforeningen eller avlsforetagendet bør kun ændringer, der må forventes at have betydelig indvirkning på avlsprogrammet, meddeles den kompetente myndighed af raceforeningen eller avlsforetagendet. Disse ændringer bør navnlig omfatte udvidelse af det geografiske område, ændringer i avlsprogrammets formål eller mål for udvælgelse og avl, ændringer i beskrivelsen af racens karakteristika eller i uddelegeringen af opgaver til tredjepart, samt væsentlige ændringer i registreringssystemet for afstamning eller i de metoder, der benyttes til individafprøvning og avlsværdivurdering, og alle andre ændringer, som den kompetente myndighed anser for at være en væsentlig ændring af avlsprogrammet. Uanset den obligatoriske fremsendelse af betydelige ændringer til den kompetente myndighed bør raceforeningen eller avlsforetagendet på den kompetente myndigheds anmodning forelægge denne en ajourført version af avlsprogrammet.

(26)

Når der er et erkendt behov for at fastholde eller fremme udviklingen af en race i et bestemt område, eller hvis der er tale om en udryddelsestruet race, bør den kompetente myndighed selv have mulighed for midlertidigt at gennemføre et avlsprogram for denne race, forudsat at der reelt ikke allerede findes noget avlsprogram for denne race. En kompetent myndighed, der gennemfører et sådant avlsprogram, bør imidlertid ikke længere have denne mulighed, hvis det er muligt, at avlsprogrammet kan overdrages til en operatør, der opfylder de nødvendige krav til en korrekt gennemførelse af dette avlsprogram.

(27)

Eftersom bevarelsen af udryddelsestruede arter forudsætter, at der oprettes og anerkendes raceforeninger med et begrænset antal avlsdyr, som deltager i deres avlsprogrammer, bør avlspopulationens størrelse generelt ikke anses for at være et afgørende krav for anerkendelsen af raceforeninger, der forvalter udryddelsestruede racer, eller for godkendelsen af deres avlsprogrammer, navnlig da anerkendelsen gives i nationalt regi.

(28)

Der bør i denne forordning fastsættes specifikke bestemmelser, navnlig om opgradering fra det supplerende afsnit til hovedafsnittet og om undtagelser fra individafprøvning og avlsværdivurdering, for at tage hensyn til udryddelsestruede racers særlige status.

(29)

Unionen er kontraherende part i konventionen om den biologiske mangfoldighed, godkendt ved Rådets afgørelse 93/626/EØF (13), hvis målsætninger navnlig er bevarelse af den biologiske mangfoldighed, bæredygtig anvendelse af dens elementer og rimelig og ligelig fordeling af de fordele, der følger af udnyttelsen af genetiske ressourcer. Konventionen specificerer, at de kontraherende parter har suveræn ret over deres biologiske ressourcer, og at de er ansvarlige for bevarelse af den biologiske mangfoldighed og for bæredygtig anvendelse af deres biologiske ressourcer. Unionen er også part i Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, der opstår ved udnyttelse af disse ressourcer, til konventionen om den biologiske mangfoldighed, godkendt ved Rådets afgørelse 2014/283/EU (14). Denne forordning bør derfor, hvor det er relevant, tage højde for konventionen om den biologiske mangfoldighed og for Nagoyaprotokollen og bør finde anvendelse, uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 (15).

(30)

Raceforeninger og avlsforetagender, der er anerkendt i én medlemsstat, bør have mulighed for at gennemføre deres godkendte avlsprogram i en eller flere andre medlemsstater, således at man sikrer den bedst mulige anvendelse i Unionen af avlsdyr af høj genetisk værdi. Til dette formål bør en forenklet anmeldelsesprocedure sikre, at den anden medlemsstats kompetente myndighed er orienteret om hensigten om at gennemføre grænseoverskridende aktiviteter. Sæsonbetonede flytninger af avlsdyr inden for en medlemsstats grænser, eller som finder sted mellem flere medlemsstater, bør dog ikke indebære en obligatorisk udvidelse af det geografiske område.

(31)

Det grænseoverskridende samarbejde mellem de raceforeninger og mellem de avlsforetagender, der ønsker at engagere sig deri, bør lettes, samtidig med at den frie erhvervsudøvelse sikres, og hindringer for den frie bevægelighed for avlsdyr og avlsmateriale herfra fjernes.

(32)

Eftersom en kompetent myndighed kunne være nødt til at godkende flere avlsprogrammer, som gennemføres af en raceforening eller et avlsforetagende, den har anerkendt, og eftersom en kompetent myndighed kunne være nødt til at godkende, at avlsprogrammer, der gennemføres af en raceforening eller et avlsforetagende, som er anerkendt i en anden medlemsstat, udvides til dens område, bør anerkendelsen af en raceforening eller et avlsforetagende adskilles fra godkendelsen af dens/dets avlsprogrammer. Den kompetente myndighed bør imidlertid i forbindelse med vurderingen af en ansøgning om anerkendelse som raceforening eller avlsforetagende også forelægges en ansøgning om godkendelse af mindst ét avlsprogram.

(33)

En række klager, som Kommissionen har behandlet i de foregående år, lader slutte, at der ved denne forordning bør fastsættes klare bestemmelser om forholdet mellem den raceforening, der opretter en datterstambog for en bestemt race af racerene avlsdyr af hestearterne, og den raceforening, der gør gældende, at den har oprettet den oprindelige stambog for denne race.

(34)

Det er nødvendigt at præcisere forholdet mellem avlere og raceforeninger, navnlig for at sikre deres ret til at deltage i avlsprogrammet i det geografiske område, som det er godkendt for, og, hvis der er bestemmelse om medlemsskab, for at sikre at disse avlere har retten til at blive medlemmer. Raceforeninger bør have fastlagte regler med henblik på bilæggelse af tvister med avlere, der deltager i deres avlsprogrammer, og på at sikre, at disse avlere behandles lige. De bør endvidere fastsætte deres egne rettigheder og forpligtelser samt rettigheder og forpligtelser for de avlere, der deltager i deres avlsprogrammer.

(35)

Avlere, hvis avlsdyr flyttes sæsonmæssigt inden for en medlemsstats grænser eller et område, der går på tværs af landegrænser, bør have ret til fortsat at deltage i avlsprogrammet, så længe hovedkvarteret for deres bedrift er beliggende inden for dette avlsprograms geografiske område.

(36)

Der bør i denne forordning tages højde for den særlige situation, der gør sig gældende i sektoren for hybridavlssvin. De fleste private virksomheder i sektoren for hybridavlssvin har lukkede produktionssystemer og forvalter deres egen avlsdyrbestand. Der bør derfor fastsættes bestemmelse om en række undtagelser for disse foretagender, navnlig hvad angår avleres deltagelse i avlsprogrammet og retten til at registrere hybridavlssvin i avlsregistre.

(37)

Definitionen på et »hybridavlssvin« omfatter dyr fra alle niveauer i avls- og udvælgelsespyramiden, som anvendes til at optimere krydsningsavl ved at kombinere særlige fordele ved deres forskellige genotyper og udnytte heterosiseffekterne. Alt efter niveauet i avls- og udvælgelsespyramiden omfatter »hybridavlssvin« racer, linjer eller krydsninger. Således er ikke alle dyr nødvendigvis »hybrider« i traditionel forstand.

(38)

De erfaringer, der er gjort, navnlig med anvendelsen af direktiv 90/427/EØF og i mindre grad direktiv 89/361/EØF og 2009/157/EF, viser, at der er behov for mere præcise bestemmelser, som gør det muligt effektivt at løse uoverensstemmelser mellem avlere på den ene side og raceforeninger på den anden side på grundlag af klare vedtægter og veldefinerede rettigheder og forpligtelser for avlerne. Dette opnås bedst, hvis uoverensstemmelserne løses inden for retssystemet i den medlemsstat, hvor de opstår.

(39)

Raceforeninger, der opretter og fører stambøger for racerene avlsdyr af arterne kvæg, svin, får, geder og heste, samt andre avlsforetagender end private virksomheder, som opererer i lukkede produktionssystemer, der opretter og fører avlsregistre for hybridavlssvin, bør indføre avlsdyr i deres stambøger eller registrere dem i deres avlsregistre uden at forskelsbehandle på grundlag af dyrenes oprindelsesmedlemsstat eller deres ejere og bør, når det er fastsat i avlsprogrammet, klassificere disse dyr efter deres meritter.

(40)

Raceforeninger bør også have mulighed for at oprette supplerende afsnit med henblik på at registrere dyr, der ikke opfylder forældreskabskriterierne, men som af raceforeningerne anses for at leve op til de racekarakteristika, der er fastsat i avlsprogrammet for den pågældende race, med henblik på efterfølgende at avle disse dyr med racerene avlsdyr, der tilhører den race, som er omfattet af avlsprogrammet, således at afkommet kan blive opgraderet til hovedafsnittet i stambogen. De særlige regler for opgradering af disse dyrs afkom til stambogens hovedafsnit bør fastsættes på EU-plan.

(41)

Opgradering af afkom til stambøgers hovedafsnit bør kun tillades gennem hundyrets linje, undtagen for så vidt angår hestearterne. For så vidt angår en udryddelsestruet race af arterne kvæg, svin, får og geder samt »hårdføre« fåreracer af hvilke, der ikke findes nok racerene reproduktive handyr, bør medlemsstaterne dog have mulighed for at give raceforeningerne tilladelse til at anvende mindre strenge regler for opgradering af afkommet af disse dyr, som er registreret i de supplerende afsnit, til stambogens hovedafsnit for at undgå en yderligere forringelse af disse racers genetiske mangfoldighed. Ligeledes bør der fastsættes særlige regler, som tillader genoprettelse af racer, som er forsvundet eller er alvorligt i fare for at forsvinde. Medlemsstater, som gør brug af sådanne undtagelser, bør foretage en nøje vurdering af disse avlspopulationers risikostatus og sørge for en sikker forvaltning af de genetiske ressourcer.

(42)

Når der er behov for at skabe en ny race ved at sammenkoble egenskaber fra racerene avlsdyr fra forskellige racer eller ved at samle dyr med en tilstrækkelig grad af fysisk lighed, som allerede reproducerer med en tilstrækkelig genetisk stabilitet til, at de kan anses for at have udviklet sig til en ny race, bør raceforeningerne have mulighed for at oprette stambøger og for at gennemføre avlsprogrammer for disse nye racer.

(43)

Intet i denne forordning bør forhindre dyr, som er registreret i et supplerende afsnit i en stambog for en bestemt race, i at være omfattet af anvendelsesområdet for forpligtelserne i de miljø- og klimavenlige landbrugsforanstaltninger, der er nævnt i artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (16), og dermed er berettigede til støtte fra de nationale eller regionale myndigheder under deres programmer for udvikling af landdistrikterne.

(44)

Hvad angår racerene avlsdyr af hestearterne bør raceforeningerne have mulighed for at fastsætte bestemmelser i deres avlsprogrammer, som forbyder eller begrænser anvendelsen af visse reproduktionsteknikker og af visse racerene avlsdyr, herunder anvendelsen af deres avlsmateriale. Raceforeningerne bør for eksempel kunne anmode om, at afkommet kun må hidrøre fra naturlig parring. Raceforeninger, der anvender dette forbud eller denne begrænsning, bør fastsætte disse bestemmelser i deres avlsprogrammer i overensstemmelse med de bestemmelser, som er fastsat af den raceforening, der fører den oprindelige stambog.

(45)

Racerene avlsdyr, der stambogsføres, bør identificeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (17).

(46)

For så vidt angår racerene avlsdyr af hestearterne fastslår forordning (EU) 2016/429, at de kompetente myndigheder på dyresundhedsområdet for dyr af hestearterne udsteder et enkelt identifikationsdokument for hele dyrets levetid, som skal specificeres yderligere af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter. For så vidt muligt at strømline det zootekniske certifikat med dette enkelte identifikationsdokument for hele dyrets levetid, med hensyn til indhold og administrativ procedure, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår formatet og indholdet af et enkelt identifikationsdokument for hele dyrets levetid, for dyr af hestearterne.

(47)

Internationale private aftaler regulerer, hvorvidt racerene avlsdyr af hestearterne er berettiget til at konkurrere på internationalt plan. I betragtning af hestesektorens internationale dimension bør Kommissionen i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af de relevante delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter tage højde for disse aftaler for at sikre, at disse racerene avlsdyr af hestearterne fortsat er berettiget til at konkurrere på internationalt plan.

(48)

Accept af avlsdyr til avlsbrug, og navnlig til naturlig bedækning eller assisteret reproduktion, bør reguleres på EU-plan for at undgå handelshindringer, navnlig i tilfælde, hvor sådanne avlsdyr er blevet underkastet individafprøvning eller avlsværdivurdering i overensstemmelse med bestemmelserne fastsat i denne forordning, navnlig i bilag III.

(49)

Det er underforstået, at medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder ikke bør anvende denne forordning til at forbyde, begrænse eller hindre anvendelsen af racerene avlsdyr eller avlsmateriale herfra til fremstilling af dyr, som ikke er bestemt til at blive indført eller registreret som avlsdyr i en stambog eller et avlsregister.

(50)

Mens bestemmelserne om individafprøvning og avlsværdivurdering er fastlagt på EU-plan for avlsdyr af arterne kvæg, svin, får og geder, der testes for et bestemt antal egenskaber, har de mange krav vedrørende forskellige racer, anvendelser og udvælgelser af racerene avlsdyr af hestearterne hidtil forhindret en harmonisering af dem. I stedet er racespecifikke regler for individafprøvning og avlsværdivurdering i dag fastsat i den oprindelige stambog for racen.

(51)

For at tage højde for den tekniske udvikling, videnskabelige landvindinger eller behovet for at bevare værdifulde genetiske ressourcer bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, med henblik på at ændre denne forordnings bilag III. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen endvidere tillægges gennemførelsesbeføjelser, der gør det muligt for den at fastsætte ensartede og mere detaljerede bestemmelser om individafprøvning og om avlsværdivurderingen af racerene avlsdyr af arterne kvæg, får og geder.

(52)

Det bør også være muligt, at individafprøvning eller avlsværdivurdering foretages af en tredjepart udpeget af raceforeningen eller avlsforetagendet eller et offentligt organ, herunder en myndighed, der udøver dette hverv som en selvstændig opgave. Denne tredjepart kan godkendes og vurderes af den kompetente myndighed i forbindelse med godkendelsen af avlsprogrammet. En raceforening eller et avlsforetagende, som udliciterer individafprøvning eller avlsværdivurdering, bør, medmindre andet besluttes af den relevante medlemsstat eller dens kompetente myndigheder, fortsat være ansvarlig for at sikre overholdelsen af de krav, der er gældende for disse aktiviteter, og bør angive den udpegede tredjepart i sit avlsprogram.

(53)

Afhængigt af bl.a. arten eller racen kunne der være behov for harmonisering eller forbedring af de metoder til individafprøvning og avlsværdivurdering af racerene avlsdyr, der anvendes af raceforeninger eller af de tredjeparter, de har udpeget. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, der gør det muligt for den at udpege EU-referencecentre. For om nødvendigt at ændre disse referencecentres opgave bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Disse EU-referencecentre bør være berettigede til EU-tilskud i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 (18). For så vidt angår racerene avlsdyr af kvægarterne udføres disse opgaver af Interbull Centre, et permanent underudvalg under Den Internationale Kontrolforeningsorganisation (ICAR), som er det EU-referencecenter, der er udpeget ved Rådets beslutning 96/463/EF (19).

(54)

For at yde støtte til raceforeninger, der forvalter udryddelsestruede racer, når der er et erkendt behov, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, der gør det muligt for den at udpege EU-referencecentre med ansvar for den særlige opgave at fremme indførelsen eller harmoniseringen af metoder, som disse raceforeninger kan anvende. For om nødvendigt at ændre disse referencecentres opgave bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Kommissionen bør ved udpegelsen af disse centre og fastlæggelsen af deres opgaver tage behørigt højde for de aktiviteter, der udføres af Det Europæiske Regionale Brændpunkt (ERFP) af nationale koordinatorer for forvaltning af husdyrgenetiske ressourcer, som er blevet oprettet inden for rammerne af Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO's) globale handlingsplan for dyregenetiske ressourcer i Europa. Metoderne, der fastlægges af disse centre, bør ikke være bindende.

(55)

Avlere, der deltager i et avlsprogram, bør have ret til at få zootekniske certifikater for deres avlsdyr, som er omfattet af dette avlsprogram, og for avlsmaterialet fra disse dyr. Zootekniske certifikater bør følge avlsdyrene eller avlsmaterialet herfra, når de/det handles eller indføres i Unionen, med henblik på indførelse eller registrering af disse dyr eller af afkommet fra dette avlsmateriale i andre stambøger eller avlsregistre. Zootekniske certifikater bør oplyse avleren om det erhvervede dyrs genetiske kvalitet og afstamning. Sådanne certifikater bør f.eks. udstedes efter behov til at følge avlsdyr i udstillingsøjemed, eller hvis de placeres på teststationer eller insemineringsstationer.

(56)

Det bør være underforstået, at denne forordning ikke forbyder medlemsstaterne eller kompetente myndigheder at kræve, at sæd fra racerene avlsdyr af arterne kvæg, svin, får, geder og heste, der er bestemt til kunstig inseminering med henblik på produktion af dyr, som ikke er bestemt til at blive racerene avlsdyr, skal ledsages af oplysninger om dette dyrs kvalitet og afstamning, når den handles. Overordnet set er det håbet, at Unionens dyreavlssektors konkurrenceevne forbedres, ved at avlsdyrs avlsmateriale, og navnlig deres sæd, og de dermed relaterede oplysninger på de zootekniske certifikater også stilles til rådighed for operatører, der reproducerer dyr uden intention om at få deres afkom indført i en stambog.

(57)

Indførsel til Unionen og eksport til tredjelande af avlsdyr og avlsmateriale herfra er vigtig for Unionens landbrug. Indførsel til Unionen af avlsdyr og avlsmateriale herfra bør derfor ske på betingelser, der er nært sammenlignelige med reglerne for samhandel i Unionen. Avlsdyr og avlsmateriale herfra bør dog kun være berettiget til indførelse i hovedafsnittet i en stambog eller et avlsregister i Unionen, hvis den kontrol, der gennemføres i eksporttredjelandet, sikrer den samme grad af sikkerhed vedrørende oplysninger om afstamning og resultater af individafprøvning og avlsværdivurdering som i Unionen, og hvis de avlsenheder, der leverer disse oplysninger og resultater, er opført på en liste, som Kommissionen fører. Dertil kommer, at avlsenheder i tredjelande ud fra et princip om gensidighed bør acceptere avlsdyr og avlsmateriale herfra fra den pågældende raceforening eller det pågældende avlsforetagende, der er anerkendt i Unionen.

(58)

I henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (20) skal Kommissionen opstille en varenomenklatur, nemlig »den kombinerede nomenklatur«, eller »KN« i forkortet form, som på en og samme tid opfylder kravene i den fælles toldtarif, statistikken over Fællesskabets udenrigshandel og andre EU-politikker vedrørende import og eksport af varer. Bilag I til nævnte forordning indeholder en liste over KN-koder for racerene avlsdyr af arterne kvæg, svin, får, geder og heste samt for tyresæd, og det fremgår af bilaget, at disse/denne er undtaget fra de bundne afgiftssatser. I så fald skal disse dyr og avlsmateriale herfra ledsages af det relevante zootekniske certifikat, som attesterer deres klassificering som racerene avlsdyr eller avlsmateriale herfra. Hvad angår racerene avlsdyr bør de også ledsages af et dokument, som angiver, om de vil blive indført i en stambog, der føres af en raceforening, eller registreret i et avlsregister, der føres af et avlsforetagende.

(59)

Ved indførsel til Unionen underkastes avlsdyr og avlsmateriale herfra veterinærkontrol i henhold til Rådets direktiv 91/496/EØF (21) og 97/78/EF (22). Når det drejer sig om racerene avlsdyr, bør de tillige underkastes den nødvendige kontrol med henblik på anvendelse af undtagelsen fra de bundne afgiftssatser for racerene avlsdyr.

(60)

Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser om offentlig kontrol, som foretages for at verificere overholdelsen af de bestemmelser, der er fastsat i nærværende forordning, og om andre offentlige aktiviteter, som gennemføres af de kompetente myndigheder i henhold til nærværende forordning, som er tilpasset dyreavlssektoren. De kompetente myndigheder bør have mulighed for at foretage offentlig kontrol af alle operatører, som er underlagt nærværende forordning, og navnlig af raceforeninger, af avlsforetagender, af tredjeparter, der gennemfører individafprøvning eller avlsværdivurdering, og af avlere, og, hvis de udsteder zootekniske certifikater, af stationer for opsamling og opbevaring af sæd, af stationer for opbevaring af embryoner og af embryoopsamlings- eller produktionshold.

(61)

Kompetente myndigheder bør foretage offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af de bestemmelser, der er fastsat i nærværende forordning, og de krav, der er fastsat i det godkendte avlsprogram. Denne kontrol kunne omfatte inspektion af udstyr, der anvendes til individafprøvning, eller verifikation af de procedurer, der er fastlagt til registrering af zootekniske og genealogiske data, eller undersøgelse af dokumenter eller systemer, der anvendes til lagring og behandling af sådanne data, der er indsamlet om avlsdyr. Denne undersøgelse kan tage kvalitetskontroller eller kontrolsystemer til sikring af, at de registrerede data er korrekte, med i betragtning, som f.eks. afstamningskontroller, der foretages for at kontrollere et dyrs afstamning. De kompetente myndigheder kunne foretage offentlig kontrol i avleres, raceforeningers eller avlsforetagenders lokaler og kontorer og af deres udstyr samt af avlsdyrene eller avlsmaterialet opsamlet fra disse avlsdyr, som er omfattet af avlsprogrammet.

(62)

Når der i denne forordning er en henvisning til »andre offentlige aktiviteter«, bør dette fortolkes som omfattende anerkendelsen af raceforeninger og avlsforetagender, godkendelsen af avlsprogrammer eller leveringen af bistand til andre medlemsstater og tredjelande.

(63)

For at sikre en effektiv anvendelse af EU-bestemmelser om avlsdyr og avlsmateriale herfra fastsat i denne forordning er det nødvendigt for medlemsstaternes kompetente myndigheder at samarbejde med hinanden og at yde administrativ bistand, i det omfang det er nødvendigt. I overensstemmelse hermed bør der ved denne forordning fastsættes almindelige bestemmelser om administrativ bistand og samarbejde svarende til dem, der er fastsat i afsnit IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (23), med de nødvendige tilpasninger.

(64)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til, når der er dokumentation for, at omfattende, alvorlig manglende overholdelse af EU-retten om dyreavl finder sted i et tredjeland, at vedtage særforanstaltninger for at begrænsevirkningen af en sådan manglende overholdelse.

(65)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør ligeledes have de nødvendige beføjelser til at håndhæve de zootekniske og genealogiske bestemmelser for avlsdyr, der er fastsat ved denne forordning, herunder suspension af godkendelsen af et avlsprogram eller tilbagekaldelse af anerkendelsen af en raceforening eller et avlsforetagende i tilfælde af manglende overholdelse af denne forordnings bestemmelser.

(66)

Kommissionen bør foretage den fornødne kontrol i medlemsstaterne, bl.a. i lyset af resultaterne af den offentlige kontrol, der gennemføres af medlemsstaterne, med henblik på at sikre anvendelsen af denne forordnings bestemmelser i alle medlemsstaterne.

(67)

Kommissionen bør foretage den fornødne kontrol i tredjelande med henblik på fastlæggelse af listen over tredjelandsavlsforetagender, hvorfra indførsel til Unionen af avlsdyr og sæd, oocytter og embryoner herfra er tilladt, med henblik på fastsættelse af betingelserne for indførslen til Unionen heraf og med henblik på tilvejebringelse af de zootekniske og genealogiske oplysninger om anvendelsen af ligestillingsaftaler. Kommissionen bør også foretage kontrol i tredjelande, hvis eventuelle tilbagevendende eller nyopståede problemer i forbindelse med avlsdyr eller avlsmaterialet herfra tilsiger det.

(68)

Verifikationen af overholdelsen af bestemmelserne i denne forordning ved hjælp af offentlig kontrol er af afgørende betydning for at sikre, at forordningens mål rent faktisk opfyldes i hele Unionen. Mangler i en medlemsstats kontrolsystem kunne i visse tilfælde hindre opfyldelsen af disse mål i væsentlig grad og føre til situationer med udbredt manglende overholdelse af disse bestemmelser. Kommissionen bør derfor have mulighed for at reagere på alvorlige mangler i en medlemsstats kontrolsystem ved at indføre foranstaltninger, der finder anvendelse indtil det tidspunkt, hvor den pågældende medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger til at rette op på uregelmæssigheden. Sådanne foranstaltninger omfatter forbud mod eller håndhævelse af særlige betingelser for handel med avlsdyr eller avlsmateriale herfra eller eventuelle andre foranstaltninger, som Kommissionen finder passende for at imødegå den udbredte overtrædelse.

(69)

Eftersom direktiv 88/661/EØF, 89/361/EØF, 90/427/EØF, 94/28/EF og 2009/157/EF skal ophæves ved og erstattes af denne forordning, er det også nødvendigt at ophæve de kommissionsretsakter, der er vedtaget i henhold til disse direktiver, og, hvor det er nødvendigt, at erstatte dem med enten delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til de respektive beføjelser tillagt i denne forordning. I overensstemmelse hermed bør disse kommissionsretsakter ophæves og, hvor det er nødvendigt, erstattes.

(70)

For at sikre en korrekt anvendelse af denne forordning og for at supplere den eller ændre bilag til den bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår fastsættelsen af kravene til individafprøvning og avlsværdivurdering, opgaverne for og kravene til EU-referencecentrenes samt de zootekniske certifikaters indhold og format.

(71)

I forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 (24). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(72)

Med henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordnings bestemmelser om standardformularer for de oplysninger, som medlemsstaterne skal give offentligheden vedrørende listen over anerkendte raceforeninger og avlsforetagender, metoderne til kontrol af racerene avlsdyrs identitet, individafprøvningen og avlsværdivurderingen, udpegelsen af EU-referencecentre, standardformularerne for det enkelte identifikationsdokument for hele dyrets levetid til heste, standardformularerne for de zootekniske certifikater, der ledsager avlsdyr og avlsmateriale herfra, anerkendelsen af ækvivalensen af foranstaltninger, der anvendes i et tredjeland, alvorlige uregelmæssigheder i en medlemsstats kontrolsystem, og indførelsen af særlige foranstaltninger vedrørende indførsel i Unionen af avlsdyr og avlsmateriale herfra bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (25). Hvis Den Stående Zootekniske Komité ikke afgiver udtalelse, bør Kommissionen ikke vedtage gennemførelsesretsakten.

(73)

Bestemmelserne i direktiv 87/328/EØF, 88/661/EØF, 89/361/EØF, 90/118/EØF, 90/119/EØF, 90/427/EØF, 91/174/EØF, 94/28/EF og 2009/157/EF samt beslutning 96/463/EF skal erstattes af bestemmelserne i denne forordning og i Kommissionens delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til de beføjelser, der er tillagt i denne forordning. Nævnte retsakter bør derfor ophæves.

(74)

De følgende kommissionsbeslutninger om bl.a. artsspecifikke kriterier for godkendelse eller anerkendelse af avlsorganisationer og avlerforeninger, indførelse af avlsdyr i stambøger, godkendelse til avl og kunstig inseminering, individafprøvning og avlsværdivurdering blev vedtaget i henhold til direktiv 88/661/EØF, 89/361/EØF, 90/427/EØF, 94/28/EF og 2009/157/EF: Kommissionens beslutning 84/247/EØF (26), 84/419/EØF (27), 89/501/EØF (28), 89/502/EØF (29), 89/504/EØF (30), 89/505/EØF (31), 89/507/EØF (32), 90/254/EØF (33), 90/255/EØF (34), 90/256/EØF (35), 90/257/EØF (36), 92/353/EØF (37), 96/78/EF (38) og 2006/427/EF (39). Denne forordning bør fastsætte bestemmelser, som erstatter dem, der er fastsat i disse kommissionsbeslutninger.

(75)

Ved denne forordning bør der fastsættes bestemmelser svarende til dem, der er fastsat ved Kommissionens beslutning 92/354/EØF (40).

(76)

De følgende kommissionsretsakter blev vedtaget i henhold til direktiv 88/661/EØF, 89/361/EØF, 90/427/EØF, 94/28/EF og 2009/157/EF: Kommissionens beslutning 89/503/EØF (41), 89/506/EØF (42), 90/258/EØF (43), 96/79/EF (44), 96/509/EF (45), 96/510/EF (46) og 2005/379/EF (47) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/262 (48). Denne forordning bør fastsætte bestemmelser, som erstatter dem, der er fastsat i disse kommissionsretsakter.

(77)

For at sikre retlig klarhed og for at undgå overlapning bør de i betragtning 74, 75 og 76 omhandlede kommissionsretsakter ophæves fra anvendelsesdatoen for denne forordning. Desuden bør Kommissionen mindst 18 måneder inden anvendelsesdatoen for denne forordning vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter standardformularerne for præsentationen af de oplysninger, der skal indgå i listen over anerkendte raceforeninger og avlsforetagender, der skal offentliggøres af medlemsstaterne, samt standardformularerne for de zootekniske certifikater for avlsdyr og avlsmateriale herfra. Disse gennemførelsesretsakter bør anvendes fra anvendelsesdatoen for denne forordning.

(78)

For at sikre en smidig overgang for avlerorganisationer, avlsorganisationer, avlerforeninger, private virksomheder eller andre organisationer eller foreninger, der er blevet godkendt eller anerkendt med eller uden tidsbegrænsning i henhold til de retsakter, der er ophævet ved denne forordning, og for de avlsprogrammer, der gennemføres af disse operatører, bør disse operatører og deres avlsprogrammer anses for at være anerkendt eller godkendt i henhold til nærværende forordning. Disse operatører bør derfor ikke underlægges procedurerne for anerkendelse, godkendelse og meddelelse af udvidelse af det geografiske område til andre medlemsstater som fastsat i denne forordning, selvom forordningens øvrige bestemmelser bør finde anvendelse på dem. Medlemsstaterne bør sikre, at disse operatører overholder alle de bestemmelser, der er fastsat i nærværende forordning, navnlig ved at gennemføre offentlig risikobaseret kontrol af dem. I tilfælde af manglende overholdelse bør de kompetente myndigheder sikre, at disse operatører træffer de nødvendige foranstaltninger til at rette op på den manglende overholdelse, og, om nødvendigt, suspendere eller tilbagekalde anerkendelsen af disse operatører eller godkendelsen af deres avlsprogrammer.

(79)

Kommissionen har for nylig vedtaget et forslag til en ny forordning om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter. Denne nye forordning har til formål at ophæve forordning (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF (49), Rådets direktiv 90/425/EØF (50) og direktiv 91/496/EØF og 97/78/EF. Hensigten er desuden at få indarbejdet nogle af de bestemmelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 882/2004 og i disse direktiver, med de nødvendige tilpasninger. Det er imidlertid ikke hensigten, at dyreavl skal henhøre under anvendelsesområdet for nævnte nye forordning. Af hensyn til den juridiske klarhed og retssikkerheden og i afventning af ophævelsen af direktiv 89/608/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF og 97/78/EF ved nævnte nye forordning er det nødvendigt at slette henvisningerne til »zootekniske« i direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF, mens der ikke er behov for en sådan ændring i direktiv 91/496/EØF og 97/78/EF. Direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(80)

Indtil anvendelsesdatoen for artikel 110 i forordning (EU) 2016/429 bør raceforeninger, der gennemfører godkendte avlsprogrammer for racerene avlsdyr af hestearterne fortsat kunne udstede identifikationsdokumenterne for disse racerene avlsdyr i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i direktiv 90/427/EØF.

(81)

Denne forordning bør finde anvendelse fra den første dag i den otteogtyvende måned efter datoen for dens ikrafttræden —

a)

zootekniske og genealogiske bestemmelser om handel med og indførsel til Unionen af avlsdyr og avlsmateriale herfra

b)

bestemmelser om anerkendelse af raceforeninger og avlsforetagender samt om godkendelse af deres avlsprogrammer

c)

rettigheder og forpligtelser for avlere, raceforeninger og avlsforetagender

d)

bestemmelser om indførelse af avlsdyr i stambøger og avlsregistre og om accept af avlsdyr og avlsmateriale herfra til avl

e)

bestemmelser om individafprøvning og avlsværdivurdering af avlsdyr

f)

bestemmelser om udstedelse af zootekniske certifikater for avlsdyr og avlsmateriale herfra

g)

bestemmelser om gennemførelse af offentlig kontrol, og navnlig kontrol af raceforeninger og avlsforetagender, samt bestemmelser om gennemførelse af andre offentlige aktiviteter

h)

bestemmelser om administrativ bistand og samarbejde samt bestemmelser om håndhævelse i medlemsstaterne

i)

bestemmelser om Kommissionens gennemførelse af kontrol i medlemsstaterne og tredjelande.

a)

kvægarterne (Bos taurus, Bos indicus og Bubalus bubalis)

b)

svinearterne (Sus scrofa)

c)

fårearterne (Ovis aries)

d)

gedearterne (Capra hircus), eller

e)

hestearterne (Equus caballus og Equus asinus)

a)

anerkendelse af raceforeninger og avlsforetagender samt godkendelse af de avlsprogrammer, disse udfører med avlsdyr

b)

den offentlige kontrol af operatører

c)

ydelse af bistand til andre medlemsstater og tredjelande i tilfælde af konstateret manglende overholdelse

d)

andre offentlige aktiviteter end dem, der er nævnt i litra a) og c)

a)

racerene avlssvin af forskellige racer eller linjer

b)

avlssvin, der selv er resultat af en krydsning (hybrid) mellem forskellige racer eller linjer

c)

racerene avlssvin tilhørende den ene eller den anden af de i litra a) eller b) omhandlede kategorier

a)

enhver bog eller ethvert kartotek eller datamedium, som føres af en raceforening, bestående af et hovedafsnit og, når raceforeningen beslutter dette, af et eller flere supplerende afsnit for dyr af den samme art, der ikke er berettiget til indførelse i hovedafsnittet

b)

hvor det er relevant, enhver tilsvarende bog, der føres af en avlsenhed

a)

ethvert kartotek eller datamedium, som føres af et avlsforetagende, og hvori hybridavlssvin registreres, med oplysninger om deres slægtninge i opstigende linje

b)

hvor det er relevant, ethvert tilsvarende register, der føres af en avlsenhed

a)

dens hovedsæde ligger på den medlemsstats område, hvor den kompetente myndighed er beliggende

b)

den godtgør i sin ansøgning, at den opfylder kravene i bilag I, del 1, til dens avlsprogrammer, som den påtænker at søge om godkendelse af i henhold til artikel 8, stk. 3, og, hvor det er relevant, artikel 12

c)

dens ansøgning indeholder for hvert af disse påtænkte avlsprogrammer et udkast til avlsprogrammet, som skal omfatte de i bilag I, del 2, fastsatte oplysninger samt derudover, hvis der er tale om racerene avlsdyr af hestearterne, bilag I, del 3

d)

ved indgivelsen af dens ansøgning, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, indgiver den en ansøgning om godkendelse af mindst et af disse påtænkte avlsprogrammer i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2.

a)

raceforeningens eller avlsforetagendets navn, kontaktoplysninger og websted, når et sådant findes

b)

for hver raceforening eller hvert avlsforetagende på denne liste:

a)

de har et eller flere af følgende formål:

b)

de detaljeret beskriver udvælgelses- og avlsmålene

c)

de opfylder kravene i bilag I, del 2, samt derudover, når det drejer sig om racerene avlsdyr af hestearterne, bilag I, del 3.

a)

ansvaret over for den kompetente myndighed for at sikre, at kravene i bilag I, del 2 og 3, er opfyldt, fortsat ligger hos raceforeningen og avlsforetagendet

b)

der ikke er nogen interessekonflikt mellem denne tredjepart og de avlere, der deltager i avlsprogrammet, for så vidt angår disses økonomiske aktiviteter

c)

denne tredjepart opfylder alle nødvendige krav med henblik på at gennemføre disse aktiviteter

d)

disse raceforeninger og avlsforetagender angiver i deres ansøgninger, jf. stk. 2, hvilke aktiviteter de påtænker at outsource, samt navnet og kontaktoplysningerne på disse tredjeparter.

a)

de væsentlige egenskaber ved racekarakteristika eller avlsprogrammets hovedmål

b)

bevarelsen af denne race eller af den genetiske mangfoldighed inden for denne race, eller

c)

hvis formålet med dette avlsprogram er bevarelse af denne race, den effektive gennemførelse af dette avlsprogram:

a)

antallet af avlsprogrammer, der allerede er godkendt for denne race i denne medlemsstat

b)

størrelsen på de avlspopulationer, som er omfattet af disse avlsprogrammer

c)

det mulige genetiske input fra avlsprogrammer, der gennemføres af andre raceforeninger for den samme race i andre medlemsstater eller af avlsenheder i tredjelande.

a)

give den kompetente myndighed i denne anden medlemsstat meddelelse mindst 90 dage før den påtænkte startdato for avlsprogrammet i denne anden medlemsstat og på den underrettede myndigheds anmodning forelægge en oversættelse af denne meddelelse til et af de officielle sprog i denne anden medlemsstat

b)

på den underrettede myndigheds anmodning mindst 60 dage før den påtænkte startdato for avlsprogrammet i denne anden medlemsstat forelægge en kopi af avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, og, hvis denne myndighed anmoder derom, vedlægge en oversættelse til et af de officielle sprog i denne anden medlemsstat, som den/det ansøgende raceforening eller avlsforetagende skal tilvejebringe.

a)

der allerede gennemføres et godkendt avlsprogram i denne anden medlemsstat med racerene avlsdyr af den samme race, og

b)

godkendelsen af yderligere et avlsprogram ville kompromittere det avlsprogram, der gennemføres af en anden raceforening for den samme race, som allerede er godkendt i denne anden medlemsstat, for så vidt angår mindst en af følgende forhold:

a)

deres avlsdyr holdes på bedrifter, der er beliggende inden for dette avlsprograms geografiske område

b)

deres avlsdyr, når det drejer sig om racerene avlsdyr, tilhører den race, eller når det drejer sig om hybridavlssvin, tilhører den race, linje eller krydsning, der er omfattet af dette avlsprogram.

a)

at få deres racerene avlsdyr indført i hovedafsnittet i stambogen, som raceforeningen har oprettet for racen, jf. artikel 18 og 20

b)

at få deres dyr indskrevet i et supplerende afsnit i stambogen, som raceforeningen har oprettet for racen, jf. artikel 20

c)

at få deres hybridavlssvin registreret i et avlsregister, som et avlsforetagende har oprettet for racen, linjen eller krydsningen, jf. artikel 23

d)

at deltage i individafprøvning og avlsværdivurdering, jf. artikel 25

e)

at få udstedt et zooteknisk certifikat i henhold til artikel 30, stk. 1 og 4

f)

på anmodning at få udleveret ajourførte resultater af individafprøvningen og avlsværdivurderingen for deres avlsdyr, når disse resultater forefindes

g)

at have adgang til alle de andre tjenester, som i forbindelse med dette avlsprogram leveres til de deltagende avlere af raceforeningen eller avlsforetagendet, der gennemfører dette avlsprogram.

a)

at blive medlem af denne raceforening eller dette avlsforetagende

b)

at deltage i fastlæggelsen og udviklingen af avlsprogrammet i overensstemmelse med vedtægterne, jf. bilag I, del 1, litra B, punkt 1, litra b).

a)

efter meritterne for disse dyr og underinddele disse klasser efter deres alder eller køn, eller

b)

efter alderen eller kønnet for disse dyr, forudsat at disse klasser også underinddeles efter deres meritter.

a)

for så vidt angår hundyr af arterne kvæg, svin, får og geder, i bilag II, del 1, kapitel III, punkt 1, litra a)

b)

for så vidt angår udryddelsestruede racer af arterne kvæg, svin, får og geder eller »hårdføre« fåreracer, i bilag II, del 1, kapitel III, punkt 2, eller

c)

for så vidt angår han- og hundyr af hestearterne, i bilag II, del 1, kapitel III, punkt 1, litra b).

a)

i deres avlsprogram fastsætte en oprettelsesperiode for den nye stambog, som er passende i forhold til afstanden mellem generationer af den pågældende art eller race

b)

henvise til en eventuel allerede eksisterende stambog, hvori de racerene avlsdyr eller deres forældre blev indført første gang efter fødslen, sammen med denne stambogs oprindelige registreringsnummer

c)

i deres system til afstamningsregistrering identificere de dyr, som de anser for at være racens grundstamme.

a)

der i avlsprogrammet er fastsat en oprettelsesperiode eller genoprettelsesperiode for denne stambog, som er passende i forhold til den pågældende race

b)

der, hvis dette er relevant, henvises til en eventuel stambog, hvori disse racerene avlsdyr eller deres slægtninge i opstigende linje blev indført sammen med denne stambogs oprindelige registreringsnummer

c)

de dyr, der af raceforeningen anses for at være racens grundstamme, identificeres i systemet til afstamningsregistrering.

a)

ved naturlig bedækning, et hvilket som helst racerent avlsdyr af denne race

b)

ved kunstig inseminering, sæd opsamlet fra racerene avlsdyr af kvægarterne, der er blevet underkastet avlsværdivurdering i overensstemmelse med artikel 25

c)

ved kunstig inseminering, sæd opsamlet fra racerene avlsdyr af arterne svin, får eller geder, der er blevet underkastet individafprøvning og avlsværdivurdering i overensstemmelse med artikel 25

d)

ved kunstig inseminering, sæd opsamlet fra racerene avlsdyr af hestearterne, der, hvor dette kræves i det avlsprogram, der er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis dette er relevant, artikel 12, er blevet underkastet individafprøvning eller avlsværdivurdering i overensstemmelse med artikel 25

e)

ved embryooverførsel, oocytter, der er opsamlet og brugt til in vitro-produktion af embryoner, og in vivo-undfangede embryoner, der er undfanget ved brug af sæd omhandlet i dette stykkes litra b) eller c), forudsat at disse oocytter og embryoner blev opsamlet fra racerent avlsdyr af arterne kvæg, svin, får eller geder, der er blevet underkastet individafprøvning eller avlsværdivurdering i overensstemmelse med artikel 25

f)

ved embryooverførsel, oocytter, der er opsamlet og brugt til in vitro-produktion af embryoner, og in vivo-undfangede embryoner, der er undfanget ved brug af sæd omhandlet i dette stykkes litra d), forudsat at disse oocytter og embryoner blev indsamlet fra racerene avlsdyr af hestearterne, der, hvor dette kræves i det avlsprogram, der er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12, er blevet underkastet individafprøvning eller avlsværdivurdering i overensstemmelse med artikel 25

g)

ved afprøvning af racerene avlsdyr af hankøn af arterne kvæg, svin, får og geder, sæd, der er opsamlet fra racerene avlsdyr, der ikke er blevet underkastet en individafprøvning eller avlsværdivurdering, forudsat at sæden udelukkende bruges til at afprøve disse racerene avlsdyr af hankøn inden for de mængdegrænser, der er nødvendige for at muliggøre, at denne raceforening kan udføre sådanne afprøvninger i overensstemmelse med artikel 25.

a)

ved naturlig bedækning, et hvilket som helst hybridavlssvin af samme race, linje eller krydsning som fastlagt i dette avlsprogram

b)

ved kunstig inseminering sæd, der er opsamlet fra hybridavlssvin, der, hvor dette kræves i det avlsprogram, der er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 3, samt, hvis det er relevant, artikel 12, er blevet underkastet individafprøvning eller avlsværdivurdering i overensstemmelse med artikel 25

c)