15.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/1

(1)

Forordning (EU) nr. 531/2012 indfører begrebet særskilt salg af regulerede detailroamingtjenester. Først og fremmest forpligter forordningens artikel 4, stk. 1, indenlandske udbydere til at gøre det muligt for deres kunder at købe regulerede tale-, sms- og dataroamingtjenester, der leveres som en pakke af en alternativ roamingudbyder. Desuden fastsættes det i samme artikel, at hverken indenlandske udbydere eller roamingudbydere må forhindre kunder i at benytte regulerede dataroamingtjenester, der leveres direkte på et besøgt net af en alternativ roamingudbyder.

(2)

For at sikre en sammenhængende og samtidig gennemførelse i hele Unionen af det særskilte salg af regulerede detailroamingtjenester kræver forordning (EU) nr. 531/2012, at Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtager detaljerede regler, dels om udbydernes pligt til at oplyse deres roamingkunder om muligheden for at vælge en alternativ roamingudbyder og dels om en teknisk løsning for gennemførelsen af det særskilte salg af regulerede detailroamingtjenester.

(3)

I henhold til artikel 5, stk. 4, i forordning (EU) nr. 531/2012 kan den tekniske løsning for gennemførelsen af det særskilte salg af regulerede detailroamingtjenester kombinere en eller flere tekniske foranstaltninger med henblik på at opfylde kriterierne i forordningens artikel 5, stk. 3. Hvis alle disse kriterier ikke kan opfyldes ved én teknisk foranstaltning alene, skal der således gennemføres flere forskellige tekniske foranstaltninger. Nærværende forordning bør fastlægge detaljerede regler for denne tekniske løsning, der omfatter krav til indenlandske udbydere om at iværksætte netelementer og tilbyde tilhørende tjenester i forbindelse med hver enkelt teknisk foranstaltning, for at sikre adgang til disse faciliteter, der er nødvendige for, at alternative roamingudbydere kan tilbyde særskilte roamingtjenester, og for at muliggøre skiftet mellem afgivende og modtagende roamingudbydere.

(4)

Samtidig bør den tekniske løsning gøre det muligt at honorere de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 531/2012. Derfor bør den tekniske løsning både sikre, at roamingkunder har mulighed for at købe regulerede tale-, sms- og dataroamingtjenester, der leveres som en pakke af en alternativ roamingudbyder, og at indenlandske udbydere og roamingudbydere overholder kravet om, at de ikke må forhindre kunder i at benytte regulerede dataroamingtjenester, der leveres direkte på et besøgt net af en alternativ roamingudbyder.

(5)

I dag udbydes alle detailroamingtjenester af den indenlandske udbyder sammen med indenlandske mobiltjenester. Forordning (EU) nr. 531/2012 gør det muligt for roamingkunder at vælge en alternativ roamingudbyder til at levere regulerede roamingtjenester, der sælges som en pakke, og at købe disse roamingtjenester særskilt fra de indenlandske mobiltjenester. Til dette formål indgår roamingkunden en kontrakt med en alternativ roamingudbyder om levering af disse tjenester.

(6)

Der er flere måder, hvorpå det særskilte salg af regulerede detailroamingtjenester kan gennemføres teknisk, herunder ved hjælp af en »dobbelt IMSI«, dvs. en dobbelt, international identitet for mobilabonnenten (to særskilte IMSI på samme SIM-kort), og ved hjælp af en »enkelt IMSI« (hvor én IMSI deles mellem den indenlandske udbyder og roamingudbyderen). Modellen med dobbelt IMSI er baseret på, at roamingkundens SIM-kort indeholder to profiler: én, som den indenlandske udbyder benytter ved salg af indenlandske tjenester og eventuelt ikke-regulerede roamingtjenester, og én, som den alternative udbyder benytter ved salg af regulerede roamingtjenester. Efter modellen med en enkelt IMSI leveres de særskilte roamingtjenester teknisk set stadig af den indenlandske udbyder, der fungerer som værtsnetoperatør for den alternative roamingudbyder. De særskilte roamingtjenester leveres på engrosvilkår til den alternative roamingudbyder, der videresælger tjenesterne til roamingkunden på detailniveau. Den mest grundlæggende udgave af denne model er rent gensalg. Derudover er der en række mulige udvidede udgaver af gensalgsmodellen, der giver den alternative roamingudbyder mulighed for at bestemme, hvilke besøgte net der fortrinsvis skal anvendes, samt for at opnå rabatter på de engrosroamingtjenester, vedkommende køber af værtsmobilnetudbydere på grundlag af engrosaftaler med operatører af besøgte net eller virksomheder, der aggregerer tjenester i engrosleddet.

(7)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 531/2012 skal adgang til netelementer og serviceydelser, der er nødvendige for det særskilte salg af regulerede detailroamingtjenester, være gratis. Fastsættelsen af priser på eventuelle yderligere tjenester, der rækker ud over, hvad der er nødvendigt for det særskilte salg af regulerede detailroamingtjenester, er således ikke omfattet af artikel 5, stk. 1. Adgang til faciliteter og serviceydelser, der er nødvendige for det særskilte salg af regulerede detailroamingtjenester, omfatter de faciliteter og serviceydelser, der er nødvendige for, at kunden kan skifte udbyder.

(8)

Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) har foretaget en ekspertvurdering af de mulige måder at gennemføre særskilt salg af roamingtjenester på (2). BEREC vurderer, at gennemførelsen af dobbelt-IMSI-modellen kræver en betydelig udviklings- og standardiseringsindsats, og skønner, at omkostningerne ved gennemførelsen vil veje tungt i detailpriserne. Da denne tekniske model samtidig vil kræve, at de SIM-kort, der anvendes i dag, opgraderes og udstyres med dobbelt-IMSI-funktionalitet, er den ikke en omkostningseffektiv og forbrugervenlig foranstaltning med henblik på særskilt salg af regulerede detailroamingtjenester.

(9)

Derimod forekommer enkelt-IMSI-modellen mere hensigtsmæssig set i lyset af kriterierne i artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 531/2012. For det første kan alle undersøgte tekniske foranstaltninger, der omfatter enkelt-IMSI-modellen, gennemføres på en måde, der opfylder alle kriterierne i kriterierne i litra h), i), j) og k) i artikel 5, stk. 3. For det andet er enkelt-IMSI-modellen forbruger- og brugervenlig, da roamingtjenesten rent teknisk leveres på samme måde som hidtil, og brugeren derfor vil kunne forvente samme gnidningsløse service. For det tredje er gennemførelsesomkostningerne ved enkelt-IMSI-modellen lavere end ved dobbelt-IMSI-modellen, og der kræves ingen væsentlige standardiseringstiltag, før den kan sættes i værk. BEREC vurderer også, at der ikke er nogen flaskehalse i forbindelse med gennemførelsen af enkelt-IMSI-modellen.

(10)

Enkelt-IMSI-modellens konkurrenceeffekt vil kunne øges, hvis de alternative roamingudbydere får mulighed for at styre roamingtrafikken til et besøgt net efter eget valg. Det vil dog kun være berettiget at gennemføre en sådan trafikstyringsordning som et led i en udvidet enkelt-IMSI-model, hvis gennemførelsesomkostningerne står i et rimeligt forhold til de forventede konkurrencefordele. Foreløbig er der ikke noget, der tyder på, at de nødvendige trafikstyringsordninger som led i en udvidet enkelt-IMSI-model kan gennemføres inden den 1. juli 2014 med rimelige omkostninger. Derfor betragtes enkelt-IMSI-modellen i form af gensalg af roamingtjenester på nuværende tidspunkt som tilstrækkelig til at opfylde alle kriterier i artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 531/2012, bortset fra kriterium b) og e), der kun opfyldes delvis.

(11)

Hverken dobbelt-IMSI-modellen eller enkelt-IMSI-modellen eller den udvidede udgave heraf opfylder alle kriterier i artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 531/2012. Navnlig gør ingen af modellerne det muligt at honorere forpligtelsen for indenlandske udbydere og roamingudbydere til ikke at forhindre kunder i at benytte regulerede dataroamingtjenester, der leveres direkte på et besøgt net af en alternativ roamingudbyder. Imidlertid skal mindst én af de tekniske foranstaltninger i den tekniske løsning gøre det muligt at honorere denne forpligtelse, som er en af de forpligtelser, der pålægges i den nævnte forordnings artikel 4, stk. 1.

(12)

Den nuværende gennemførelse og konfigurering af hjemmenet forhindrer levering af sådanne lokale dataroamingtjenester. Der er derfor brug for endnu en teknisk foranstaltning for at opfylde kravet i forordning (EU) nr. 531/2012. For at sikre, at lokale dataroamingtjenester adskilles fra den indenlandske pakke, bør operatører af besøgte net hverken forhindres rent teknisk i at fremføre roamingkundens datatrafik eller i at levere tjenesten på detailniveau.

(13)

På den anden side gør enkelt-IMSI-modellen det ikke muligt at opfylde alle typer af forbrugerønsker på konkurrencedygtige vilkår, herunder fra storforbrugere af datatjenester. Da engrosprislofterne for dataroamingtjenester ikke er strengt omkostningsbaserede og ikke vil blive sænket efter 2014 trods et forventet fald i engrosomkostningerne, forekommer det urealistisk, at alternative roamingudbydere, der er afhængige af dataroamingtjenester på engrosniveau, vil kunne tilbyde dataroamingtjenester på detailniveau til storforbrugere til attraktive priser sammenlignet med priserne på indenlandske mobildatatjenester. En teknisk foranstaltning, der honorerer forpligtelsen for indenlandske udbydere og roamingudbydere til ikke at forhindre kunderne i at benytte regulerede dataroamingtjenester, der leveres direkte på et besøgt net af en alternativ roamingudbyder, sætter imidlertid alternative dataroamingudbydere i stand til at levere lokale dataroamingtjenester, dvs. dataroamingtjenester, der ikke afhænger af adgang til dataroamingtjenester på engrosniveau.

(14)

Detaildataroamingtjenester leveres i dag af indenlandske udbydere på grundlag af engrosaftaler med operatørerne af de besøgte net. Dataroamingtrafikken sendes og modtages via den besøgte netoperatørs RAN (Radio Access Network) og dirigeres mellem det besøgte net og hjemmenettet. Hjemmenetoperatøren leverer forbindelsen til internettjenesten og tager betaling af roamingkunden for dataroamingtjenesten. De gældende GSM/GRPS-, EDGE- og UMTS-standarder gør det allerede teknisk muligt for operatøren af det besøgte net at afvikle dataroamingtrafikken og levere forbindelsen til internettjenesten, uden at det er nødvendigt at dirigere trafikken mellem hjemmenettet og det besøgte net. Efter gældende praksis i sektoren tager hjemmenetoperatøren imidlertid stadig betaling af kunden for dataroamingtjenesten, og operatøren af det besøgte net afvikler trafikken som en engrostjeneste, der leveres til hjemmenetoperatøren.

(15)

Kravet om, at kunderne ikke må forhindres i at benytte lokale dataroamingtjenester, kan gennemføres på forskellige måder. Den grundlæggende model består i at gennemføre og aktivere muligheden for at afvikle dataroamingtrafik på det besøgte net og sikre, at manuelt eller automatisk valg af et besøgt net ikke forhindres. Mulige udvidede varianter af denne model omfatter ændring af trafikstyringselementer for at undgå at afbryde en igangværende lokal dataroamingsession samt indførelse af særlige faciliteter, der gør det lettere for roamingkunder at vælge et besøgt net, eller som muliggør automatisk valg af besøgte net. Den grundlæggende model bør gøre det muligt at udvikle forskellige forretningsmodeller for levering af lokale dataroamingtjenester, enten på midlertidig eller permanent basis.

(16)

Midlertidige lokale dataroamingtjenester indebærer, at roamingkunder kan vælge en lokal mobilnetoperatør i det besøgte land til at levere detaildataroamingtjenester direkte, hvis sådanne tjenester tilbydes i det pågældende land, og hvis operatøren af det besøgte net og den indenlandske operatør har indgået en roamingaftale. Den midlertidige karakter af denne tjeneste betyder, at der ikke sker nogen permanent konfigurering af nettet eller terminaludstyret, og derfor genetableres den oprindelige roamingadfærd, så snart kunden ikke længere benytter den lokale dataroamingtjeneste. Denne type tjeneste giver kunden en oplevelse, der svarer til brugen af trådløse lokalnet som WIFI, der i dag benyttes af mange brugere af bærbare computere, smarttelefoner og tavlecomputere under ophold i udlandet. Tale- og sms-roamingtjenester samt andre tilhørende tjenester leveres som normalt af hjemmenetudbyderen, undtagen hvis roamingudbyderen i det besøgte net også tilbyder disse tjenester.

(17)

Faste lokale dataroamingtjenester indebærer, at roamingkunden indgår en kontrakt med en udbyder af lokale dataroamingtjenester i stedet for med den roamingudbyder, der benytter et hjemmenet. I dette tilfælde leverer en alternativ roamingudbyder, f.eks. en mobilnetoperatør eller videresælger, lokale dataroamingtjenester og den nødvendige tekniske støtte (i form af særlige applikationer eller lignende) i et eller flere lande til roamingkunder på permanent basis og på grundlag af sin egen netdækning og/eller dækningen af net, der drives af mobilnetoperatører, som den alternative roamingudbyder har indgået gensalgsaftaler med i de enkelte lande.

(18)

De mest simple forretningstilbud opfylder muligvis ikke kravet om brugervenlighed bedst muligt, fordi de f.eks. kræver, at roamingkunderne ændrer terminalindstillingerne eller sender en kode pr. sms for at få adgang til tjenesten og vælge det besøgte net, men alt afhængigt af tjenestens popularitet kan det forventes, at udbyderne af lokale dataroamingtjenester, leverandørerne af terminaler og applikationer eller andre aktører vil udvikle markedsbaserede løsninger, der øger brugervenligheden. Hvad angår forbrugervenlighed, har lokale dataroamingtjenester den fordel, at de giver kunderne fleksibilitet til øjeblikkeligt at vælge udbydere af lokale dataroamingtjenester og at afbryde forbindelsen igen. Lokale dataroamingtjenester tillader alternative roamingudbydere at udnytte deres egne infrastrukturaktiver og forretningsaftaler med henblik på dataroaming, f.eks. gennem gensalgsordninger eller udbud af faste lokale dataroamingtjenester i flere lande. Ifølge BEREC kan lokale dataroamingtjenester indføres forholdsvis hurtigt, og de er omkostningseffektive, da størstedelen af de alternative udbyderes omkostninger står i forhold til den faktiske udrulning af lokale dataroamingtjenester. Der er en høj grad af interoperabilitet, da der allerede findes standarder for gennemførelse af trafikafvikling i det besøgte net. Derfor opfylder den tekniske foranstaltning, der muliggør adgang til lokale dataroamingtjenester, alle kriterierne i artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 531/2012, undtagen kriterium b) og e), der kun opfyldes delvis.

(19)

Den tekniske foranstaltning, der muliggør adgang til lokale dataroamingtjenester, sikrer kun adgang til dataroamingtjenester. Derfor opfylder den ikke fuldt ud kriterium e) i artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 531/2012. Endvidere opfylder denne tekniske foranstaltning ikke fuldt ud kriterium b), fordi kun databrugere forventes at være interesserede i adgang til lokale dataroamingtjenester.

(20)

Den tekniske løsning, der kombinerer de to tekniske foranstaltninger, nemlig enkelt-IMSI-modellen, gennemført som gensalg af roamingtjenester, og den tekniske foranstaltning, der muliggør adgang til lokale dataroamingtjenester på et besøgt net, opfylder alle kriterier i artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 531/2012. Selv om hverken enkelt-IMSI-modellen eller den tekniske foranstaltning, der muliggør adgang til lokale dataroamingtjenester, alene opfylder kriterium b) og e) fuldt ud, komplementerer de hinanden og opfylder kun kriterium b) og e) i fællesskab.

(21)

I henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012 skal skiftet mellem roamingudbydere ske uden unødig forsinkelse, og i hvert tilfælde inden for den kortest mulige frist afhængig af den tekniske løsning, der vælges for gennemførelsen af særskilt salg af regulerede detailroamingtjenester. I forbindelse med enkelt-IMSI-modellen er det, ligesom ved skift af udbyder af indenlandske tjenester, ikke nødvendigt med yderligere interaktion med brugeren, efter at der er indgået kontrakt med den alternative roamingudbyder. Denne tekniske foranstaltning gør det muligt at udføre skiftet inden for et tidsrum svarende til det, der gælder for skift mellem indenlandske udbydere, nemlig én hverdag. Hvis det i forbindelse med enkelt-IMSI-modellen tager længere tid at skifte til og fra en alternativ roamingudbyder end mellem indenlandske udbydere, bør dette anses for en unødig forsinkelse, da der ikke er nogen bagvedliggende tekniske årsager til, at et sådant skift skal tage længere tid end et sammenligneligt skift mellem indenlandske udbydere. Hvis den tekniske foranstaltning muliggør adgang til lokale dataroamingtjenester, forventes roamingkunderne at vælge den alternative roamingudbyder til levering af lokale dataroamingtjenester umiddelbart før, de vil benytte den lokale dataroamingtjeneste. Den tekniske foranstaltning tillader, at skiftet til eller mellem udbydere af lokale dataroamingtjenester gennemføres øjeblikkeligt, efter at kunden har indgået kontrakt med den modtagende udbyder.

(22)

Samarbejde og koordinering mellem markedsdeltagerne, BEREC og Kommissionen er en forudsætning for en koordineret teknisk gennemførelse af særskilt salg af roamingtjenester. Der bør navnlig fastlægges en koordineret fremgangsmåde med henblik på at udpege relevante tekniske grænseflader og sikre en korrekt implementering af disse og således muliggøre en ensartet og samtidig gennemførelse i hele Unionen af særskilt salg af regulerede detailroamingtjenester. Et brancheforum, der er åbent for alle markedsdeltagere, vil kunne spille en nyttig rolle i en sådan koordinering.

(23)

For at muliggøre en rettidig gennemførelse af særskilt salg af regulerede detaildataroamingtjenester bør virksomhederne ikke nægte at afprøve tekniske grænseflader inden den kommercielle indførelse af detailroamingtjenester, der leveres af alternative roamingudbydere før den 1. juli 2014.

(24)

I overensstemmelse med betragtning 38 i forordning (EU) nr. 531/2012 bør BEREC i samarbejde med de relevante parter udarbejde retningslinjer for de tekniske aspekter, der er nødvendige for at gennemføre særskilt salg af roamingtjenester.

(25)

Artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. 531/2012 indeholder generelle bestemmelser om, hvordan og hvornår kunderne skal informeres om muligheden for at vælge en alternativ roamingudbyder. Det er nødvendigt at fastlægge nærmere, hvilke oplysninger kunderne skal have, og hvilke mulige måder oplysningerne kan meddeles på, for at gøre det lettere for kunden at foretage et valg på et velinformeret grundlag. For at styrke forbrugernes kendskab til roamingmarkedet må alle eksisterende midler sættes ind, så forbrugerne kan drage fordel af de åbne markeder.

(26)

For at sikre, at alle kunder kan nyde godt af alternative tilbud, bør indenlandske udbydere sikre, at kontrakter, der indgås eller forlænges efter den 1. juli 2014, tillader kunderne at skifte roamingudbyder til enhver tid, og uden at den afgivende roamingudbyder kræver noget gebyr.

(27)

Roamingudbydere, herunder alternative roamingudbydere, der tilbyder lokale dataroamingtjenester, bør gennemføre gennemskueligheds- og beskyttelsesmekanismer for de datatjenester, de leverer, i henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 531/2012. Af hensyn til gennemskueligheden bør roamingudbydere også oplyse deres roamingkunder om, hvilke tjenester der muligvis ikke er til rådighed, når de benytter lokale dataroamingtjenester, såsom netspecifikke tjenester, der leveres via det indenlandske net.

(28)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Kommunikationsudvalget —

a)

de faciliteter, der er nødvendige for proceduren for skift af roamingudbyder i henhold til stk. 5

b)

de faciliteter vedrørende kundeoplysninger, herunder oplysninger om, hvor kunden befinder sig, og kundedata med henblik på fakturering, der er nødvendige for leveringen af detailroamingtjenester

c)

de faciliteter, der er nødvendige for, at der kan fastsættes beløbsgrænser for brugen af dataroamingtjenester i en nærmere afgrænset periode, jf. artikel 15 i forordning (EU) nr. 531/2012.

a)

de faciliteter, der er nødvendige for, at roamingkunden kan skifte mellem en roamingudbyder, der benytter et hjemmenet, og en alternativ roamingudbyder af lokale dataroamingtjenester med henblik på at benytte dataroamingtjenester i henhold til stk. 4

b)

faciliteter, der gør det muligt at oprette brugeradgangsprofiler for EU-internet-APN'et i hjemmenettet og etablere en mekanisme i hjemmenettet, så der for disse brugeres adgangsprofiler kan afvikles dataroamingtrafik på det besøgte net og dirigeres dataroamingtrafik til den valgte alternative roamingudbyder, og så operatøren af det besøgte net kan levere dataroamingtjenester på detailniveau

c)

faciliteter, der sikrer, at trafikstyring, netblokering eller andre mekanismer, der anvendes i hjemmenettet, ikke forhindrer brugerne i at vælge det besøgte net til levering af de lokale dataroamingtjenester, de ønsker at benytte

d)

faciliteter, der sikrer, at brugerens forbindelse til det besøgte net, som vedkommende har valgt til levering af lokale dataroamingtjenester, ikke afbrydes på grund af trafikstyring eller andre mekanismer, der anvendes i hjemmenettet.

a)

hvilke skridt roamingkunden skal tage for at skifte til eller mellem alternative roamingudbydere

b)

muligheden for gratis og til enhver tid at skifte til eller mellem alternative roamingudbydere

c)

de ændringer, der vil blive foretaget i de eksisterende kontraktbetingelser, og som skal sikre, at den afgivende roamingudbyder ikke kræver betaling af kunden i forbindelse med skiftet

d)

inden for hvilken tidsfrist skiftet til eller mellem alternative roamingudbydere vil blive gennemført

e)

at der, hvis kunden skifter indenlandsk udbyder, ikke påhviler den nye indenlandske udbyder nogen forpligtelse til at understøtte roamingtjenester, der tilbydes af en bestemt alternativ roamingudbyder

f)

ved indgåelse af en ny kontrakt eller forlængelse af en eksisterende kontrakt skal kunden udtrykkeligt bekræfte, at han/hun er blevet informeret om muligheden for at vælge en alternativ roamingudbyder.

15.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/8

(1)

Italiens ansøgning om godkendelse af ændringerne i varespecifikationen for »Castelmagno« er i henhold til artikel 6, stk. 2, og artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Luxembourg har indgivet en begrundet indsigelse til Kommissionen i henhold til artikel 7, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 510/2006.

(3)

Ved brev af 23. september 2010 opfordrede Kommissionen de berørte parter til at indlede passende konsultationer. Parterne nåede ikke til enighed inden for fristen på seks måneder. Luxembourg trak imidlertid sin indsigelse tilbage ved brev af 2. august 2012. —

15.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/10

(1)

Rederiets præstationer er et af de generiske parametre, der fastlægger et skibs risikoprofil.

(2)

For at vurdere et rederis præstationer bør der tages hensyn til fejl- og mangel- samt tilbageholdelsesprocenterne for alle de skibe i rederiets flåde, som har været underkastet inspektion i EU og i den region, der er omfattet af Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol (Paris MoU).

(3)

Gennemførelsesbestemmelserne til beregning af kriterierne for rederiernes præstationer med henblik på bestemmelse af skibsrisikoprofilen samt metoden til udarbejdelse af listerne til offentliggørelse er fastlagt ved Kommissionens forordning (EU) nr. 802/2010 af 13. september 2010 om gennemførelse af artikel 10, stk. 3, og artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF for så vidt angår rederiets præstationer (2).

(4)

Simulationer af offentliggørelsen af listerne på grundlag af de registrerede oplysninger i inspektionsdatabasen viser, at den metode, der anvendes i forbindelse med offentliggørelsen, og som er fastlagt ved forordning (EU) nr. 802/2010, bør være mere målrettet.

(5)

For at gøre listerne over rederier med lavt eller meget lavt præstationsniveau relevante bør kriterierne, der anvendes til at udarbejde disse lister, ændres, så rederierne med det laveste præstationsniveau kommer i fokus på ved offentliggørelsen. Beregningen af rederiets præstationsniveau i forbindelse med tildelingen af en skibsrisikoprofil ændres ikke derved.

(6)

For at være anført på listen over rederier med et lavt eller meget lavt præstationsniveau bør et rederi have haft et lavt præstationsniveau i en fortløbende periode på 36 måneder umiddelbart forud for offentliggørelsen. Et vedvarende lavt præstationsniveau i en så lang periode viser en manglende vilje eller evne til at forbedre sin præstation fra rederiets side. Da offentliggørelsen af listerne bygger på behandling af data vedrørende rederiernes præstationer i 36 måneder, bør der inden den første offentliggørelse afsættes tilstrækkelig tid til at indsamle fyldestgørende data i THETIS-databasen. Disse data rapporteres af medlemsstaterne i overensstemmelse med direktiv 2009/16/EF.

(7)

Rederierne anføres udelukkende på listen på baggrund af de oplysninger i inspektionsdatabasen, som medlemsstaterne har overført og valideret i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i direktiv 2009/16/EF. Disse oplysninger omfatter skibsinspektioner, fejl og mangler konstateret i forbindelse med inspektioner samt tilbageholdelser. Deri indgår også skibsoplysninger (navn, IMO-identifikationsnummer, kaldesignal og flag) samt navnet på ejeren eller personen, f.eks. operatøren eller bareboat-befragteren, som har overtaget ansvaret for skibets drift og alle pligter og ansvarsområder, der pålægges ved den internationale kode for sikker skibsdrift (ISM-koden). Derved kan man automatisk overvåge præstationerne i inspektionsdatabasen for et rederi og de skibe, som det har ansvaret for, og listerne kan opdateres dagligt.

(8)

Inspektionsdatabasens automatiske funktioner bør gøre det muligt for Kommissionen at hente de relevante data med henblik på at bestemme, hvilke rederier der skal anføres på listen over rederier med et lavt eller meget lavt præstationsniveau.

(9)

Metoden til bestemmelse af matrixen for rederiets præstationer bygger på tilbageholdelsesindekset og indekset for fejl og mangler, jf. bilaget til forordning (EU) nr. 802/2010.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe —

15.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/12

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser. Forordningens artikel 10 indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2).

(2)

Et præparat af endo-1,4-beta-xylanase (EC 3.2.1.8) produceret af Aspergillus oryzae (DSM 10287) blev godkendt uden tidsbegrænsning i overensstemmelse med direktiv 70/524/EØF som fodertilsætningsstof til slagtekyllinger, slagtekalkuner og smågrise ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1332/2004 (3) og godkendt i fire år for slagtesvin og ænder ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2036/2005 (4). Præparatet blev derpå opført i registret over fodertilsætningsstoffer som et eksisterende produkt, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Der er indgivet en ansøgning om en ny vurdering af præparatet af endo-1,4-beta-xylanase (EC 3.2.1.8) produceret af Aspergillus oryzae (DSM 10287) som fodertilsætningsstof til slagtekyllinger, slagtekalkuner, afvænnede smågrise, slagtesvin og ænder i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 og, sammenholdt med artikel 7 i samme forordning, om en ny anvendelse til alle arter af slagtefjerkræ med en anmodning om, at tilsætningsstoffet klassificeres i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 12. juni 2012 (5), at præparatet af endo-1,4-beta-xylanase (EC 3.2.1.8) produceret af Aspergillus oryzae (DSM 10287) ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet i forbindelse med de påtænkte anvendelsesbetingelser, og at det kan forbedre ydelsen hos slagtekyllinger, slagtekalkuner og slagteænder. Denne konklusion kan ekstrapoleres til alle mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning. Det konkluderes også, at tilsætningsstoffet har potentiale til at fremme ydelsen hos smågrise og slagtesvin. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om analysemetoden vedrørende fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet af endo-1,4-beta-xylanase (EC 3.2.1.8) produceret af Aspergillus oryzae (DSM 10287) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Som følge af at der gives en ny godkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003, bør forordning (EF) nr. 1332/2004 og (EF) nr. 2036/2005 derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Da der ikke er sikkerhedsgrunde, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne af betingelserne for godkendelsen, bør der indrømmes en overgangsperiode, så berørte parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav i godkendelsen.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Præparatet tilhørende gruppen »enzymer«, jf. bilag II, tillades uden tidsbegrænsning anvendt som fodertilsætningsstof på de i samme bilag fastsatte betingelser.«

2)

Bilag I udgår.

15.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/15

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

15.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/17

(1)

Ifølge artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 19 00, 1001 11 00, ex 1001 91 20 (blød hvede, til udsæd), ex 1001 99 00 (blød hvede af høj kvalitet, undtagen til udsæd), 1002 10 00, 1002 90 00, 1005 10 90, 1005 90 00, 1007 10 90 og 1007 90 00 lig med interventionsprisen for sådanne produkter ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen for den pågældende sending. Denne told kan dog ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)

Ifølge artikel 136, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 skal der med henblik på beregning af importtolden som omhandlet i nævnte artikels stk. 1 regelmæssigt fastsættes repræsentative cif-importpriser for de pågældende produkter.

(3)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 642/2010 er den pris, der skal anvendes ved beregning af importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 19 00, 1001 11 00, ex 1001 91 20 (blød hvede, til udsæd), ex 1001 99 00 (blød hvede af høj kvalitet, undtagen til udsæd), 1002 10 00, 1002 90 00, 1005 10 90, 1005 90 00, 1007 10 90 og 1007 90 00, den daglige repræsentative cif-importpris fastlagt efter metoden i den omhandlede forordnings artikel 5.

(4)

Importtolden bør fastsættes for perioden fra den 16. december 2012 og gælde, indtil en ny importtold træder i kraft.

(5)

For at sikre at foranstaltningen finder anvendelse så hurtigt som muligt, efter de opdaterede data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

15.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/20

(1)

Importerede kontrollerede stoffers overgang til fri omsætning i Unionen er omfattet af kvantitative begrænsninger.

(2)

Kommissionen skal fastsætte disse begrænsninger og tildele kvoter til virksomhederne.

(3)

Endvidere har Kommissionen pligt til at fastsætte, hvilke mængder af andre kontrollerede stoffer end hydrochlorfluorcarboner der må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål, og hvilke virksomheder der må anvende dem.

(4)

Når tildeling af kvoter til væsentlige laboratorie- og analyseformål fastsættes, skal det sikres, at de kvantitative grænser i artikel 10, stk. 6, overholdes under anvendelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 537/2011 af 1. juni 2011 om ordningen for tildeling af mængder af kontrollerede stoffer, der er tilladt til laboratorie- og analyseformål i EU i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (2). Da disse kvantitative grænser også gælder den mængde hydrochlorfluorcarboner, der tillades anvendt til laboratorie- og analyseformål, bør tildelingen også omfatte produktion og import af hydrochlorfluorcarboner til disse formål.

(5)

Kommissionen har udsendt en meddelelse til virksomheder, der har til hensigt at importere eller eksportere kontrollerede stoffer, der nedbryder ozonlaget, til eller fra Den Europæiske Union i 2013, og til virksomheder, der har til hensigt at anmode om en kvote for 2013 for disse stoffer til laboratorie- og analyseformål (2012/C 53/09) (3), og har som følge heraf modtaget erklæringer om planlagt import i 2013.

(6)

Der bør fastsættes kvantitative begrænsninger og kvoter for perioden 1. januar til 31. december 2013 i overensstemmelse med den årlige rapportering i henhold til Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 25, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1005/2009 —

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

15.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/28

(1)

En medlemsstat kan i henhold til direktiv 2008/106/EF beslutte at anerkende beviser for søfarende, der er udstedt af tredjelande, forudsat at det pågældende tredjeland er anerkendt af Kommissionen. Tredjelandene skal opfylde kravene i Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold fra 1978 (STCW-konventionen), som revideret i 1995.

(2)

Anmodningen om anerkendelse af Det Hashemitiske Kongerige Jordan blev indgivet af Den Hellenske Republik ved brev af 21. juli 2008. Kommissionen har efter denne anmodning foretaget en vurdering af ordningerne for uddannelse og udstedelse af kvalifikationsbeviser i Det Hashemitiske Kongerige Jordan for at kunne fastslå, om Det Hashemitiske Kongerige Jordan overholder alle kravene i STCW-konventionen, og om der er truffet passende forholdsregler til at forhindre svig i forbindelse med kvalifikationsbeviser. Vurderingen blev foretaget på grundlag af det kontrolbesøg, som eksperter fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed aflagde i november 2009. Under dette kontrolbesøg blev der konstateret visse mangler ved ordningerne for uddannelse og udstedelse af kvalifikationsbeviser.

(3)

Kommissionen fremsendte en rapport til medlemsstaterne om resultaterne af vurderingen.

(4)

Ved breve af 21. september 2010 og 13. februar 2012 meddelte Kommissionen de jordanske myndigheder, at der var konstateret visse mangler og opfordrede Det Hashemitiske Kongerige Jordan til at fremlægge dokumentation for, at manglerne var afhjulpet.

(5)

De væsentligste mangler vedrørte gennemførelsen i den jordanske lovgivning af visse STCW-bestemmelser angående udstedelse af kvalifikationsbeviser til officerer, navnlig manglen på krav om bedømmelse af kvalifikationer i visse tilfælde og varigheden af fartstiden til søs. Derudover omfattede kvalitetsstyringssystemet ikke alle myndighedernes relevante aktiviteter, og procedurerne sikrede ikke altid, at de fastsatte kompetencekrav blev opfyldt. Endelig manglede der visse uddannelsesfaciliteter i uddannelsesinstitutionerne.

(6)

Ved breve af 21. november 2010, 18. april 2011 og 12. marts 2012 har Det Hashemitiske Kongerige Jordan meddelt Kommissionen, at der er truffet foranstaltninger til at rette op på de konstaterede mangler. De jordanske myndigheder har særlig påpeget, at de nationale bestemmelser vedrørende udstedelse af kvalifikationsbeviser er blevet bragt i overensstemmelse med konventionen. De har ligeledes indgivet dokumentation for, at myndighederne fuldt ud har gennemført kvalitetssikringssystemet, og at der er indført nye procedurer for godkendelse af kurser. Endelig er der også indgivet dokumentation til Kommissionen for, at man har fremskaffet og installeret de påkrævede uddannelsesfaciliteter.

(7)

Resultaterne af vurderingen viser, at Det Hashemitiske Kongerige Jordan opfylder kravene i STCW-konventionen og har truffet passende forholdsregler til at forhindre svig i forbindelse med kvalifikationsbeviser.

(8)

Foranstaltningen i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe —

15.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/29

(1)

Ved brev af 27. juni 2012 og i henhold til artikel 114, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) meddelte Østrig Kommissionen, at Østrig har til hensigt at opretholde sine nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som er strengere end Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser (1), efter den 31. december 2012, som er udløbsdatoen for den tilladelse, der er givet ved Kommissionens beslutning 2008/80/EF af 21. december 2007 om Republikken Østrigs nationale bestemmelser om visse fluorholdige drivhusgasser (2) i overensstemmelse med artikel 95, stk. 6, i traktaten om Det Europæiske Fællesskab (TEF) (nu artikel 114, stk. 6, TEUF).

(2)

Formålet med forordning (EF) nr. 842/2006 om visse fluorholdige drivhusgasser (F-gasser) er at forebygge og standse emissionerne af visse F-gasser (HFC, PFC og SF6), der er omfattet af Kyotoprotokollen. Forordningen rummer også et begrænset antal markedsførings- og anvendelsesrestriktioner, der gælder i de tilfælde, hvor der på fællesskabsplan findes alternativer til rimelige omkostninger, og hvor forbedring af indeslutning og genvinding ikke er mulig.

(3)

Forordningen har et dobbelt retsgrundlag, nemlig TEF's artikel 175, stk. 1, (nu artikel 192, stk. 1, i TEUF), hvad angår alle bestemmelser med undtagelse af artikel 7, 8 og 9, som bygger på TEF's artikel 95 (nu artikel 114 i TEUF) på grund af deres indvirkning på varers frie bevægelighed i Unionens indre marked.

(4)

Østrig har haft nationale bestemmelser om visse fluorholdige drivhusgasser siden 2002. Den 29. juni 2007 underrettede Republikken Østrig i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 842/2006 om visse fluorholdige drivhusgasser Kommissionen om disse nationale foranstaltninger (BGBl II nr. 447/2002 — Bekendtgørelse fra Forbundsministeriet for Landbrug, Skovbrug, Miljø og Vandforvaltning om forbud mod og begrænsninger for fluorholdige og delvis fluorholdige karbonhydrider og svovlhexafluorid, offentliggjort i Østrigs statstidende den 10. december 2002), som efterfølgende er ændret ved bekendtgørelse BGBl. II nr. 139/2007 af 21.6.2007 (i det følgende benævnt »bekendtgørelsen«).

(5)

Bekendtgørelsen vedrører drivhusgasser, der er omfattet af Kyotoprotokollen, og de fleste af disse har et højt drivhuspotentiale: hydrofluorkarboner (HFC), perfluorkarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6), med henblik på at opfylde Østrigs mål for nedbringelse af emissionerne. Kommissionen besluttede den 21. december 2007 under henvisning til TEF's artikel 95, stk. 6, (nu artikel 114, stk. 6, i TEUF) at give Østrig tilladelse til at opretholde bestemmelserne frem til den 31. december 2012.

(6)

Siden vedtagelsen af beslutning 2008/80/EF har grundlaget for at opretholde de strengere bestemmelser, som er beskrevet i beslutningen, ikke ændret sig. De nationale regler er fortsat et led i en bredere strategi, som Østrig har indført for at opfylde sit mål for nedbringelse af emissioner i henhold til Kyotoprotokollen og den efterfølgende byrdefordelingsaftale, som er vedtaget på EU-plan. Under denne ordning har Østrig forpligtet sig til at nedbringe sine drivhusgasemissioner med 13 % i perioden 2008-2012 sammenlignet med referenceårene 1990 og 1985.

(7)

I Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (3) har Østrig forpligtet sig til at nedbringe sine emissioner yderligere med 16 % i forhold til niveauet for 2005.

(8)

De anmeldte foranstaltninger meddeles at have bidraget betydeligt til reduktionen af drivhusgasemissioner i Østrig, og en forventet stigning i disse emissioner er blevet undgået. De i bekendtgørelsen bestemte undtagelser samt muligheden for at give individuelle dispensationer fra det generelle forbud sikrer foranstaltningens proportionalitet. Derudover vedrører bekendtgørelsen kun nyt udstyr og tillader brug af fluorholdige drivhusgasser til servicering og vedligeholdelse af eksisterende udstyr, således at unødig udskiftning af udstyr undgås.

(9)

Samtidig med at det konstateres, at bekendtgørelsen har konsekvenser for den frie omsætning af varer inden for Unionen, så er bestemmelserne generelle og gælder for såvel nationale som importerede produkter. Der er ikke noget, der tyder på, at de bestemmelser, der er givet meddelelse om, er blevet eller vil blive anvendt som et middel til vilkårlig forskelsbehandling mellem økonomiske aktører i Unionen. I betragtning af de miljømæssige risici, der er forbundet med brugen af fluorholdige drivhusgasser, bekræfter Kommissionen sin vurdering af, at de meddelte nationale bestemmelser ikke udgør en urimelig hindring for det indre markeds funktion i forhold til de forfulgte mål, især i betragtning af konklusionerne i den seneste vurdering af anvendelsen, virkningen og tilstrækkeligheden af forordning (EF) nr. 842/2006 (4), hvoraf det fremgår, at yderligere foranstaltninger, der kan reducere emissionerne af fluorholdige drivhusgasser, er nødvendige for at nå de på EU-plan vedtagne mål for drivhusgasemissioner.

(10)

Kommissionen finder, at den anmodning, som Østrig indsendte den 27. juni 2012 om tilladelse til at opretholde sin nationale lovgivning, der er strengere end forordning (EF) nr. 842/2006 med hensyn til markedsføring af produkter og udstyr, som indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller hvis funktion er afhængig deraf, og med hensyn til brugen af sådanne stoffer, kan accepteres.

(11)

Derudover bekræfter Kommissionen sin beslutning 2008/80/EF om, at de nationale bestemmelser i bekendtgørelsen:

Kommissionen mener derfor, at de kan godkendes.

(12)

Kommissionen kan til enhver tid igen vurdere, om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt. Dette kan især blive relevant i tilfælde af væsentlige ændringer i forordning (EF) nr. 842/2006 eller beslutning nr. 406/2009/EF. I betragtning af denne mulighed og EU's og medlemsstaternes langsigtede forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne anses det ikke for nødvendigt at begrænse godkendelsens varighed til en bestemt dato —

15.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/31

(1)

Ved beslutning 2009/470/EF er der fastsat procedurer vedrørende EU-tilskud til programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser.

(2)

I henhold til Kommissionens beslutning 2008/341/EF af 25. april 2008 om fastsættelse af EF-kriterier for nationale programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af visse dyresygdomme og zoonoser (2) skal programmer, som medlemsstaterne forelægger Kommissionen, vedrørende udryddelse, bekæmpelse og overvågning af de dyresygdomme og zoonoser, der er opført på listen i bilag I til nævnte beslutning, for at blive godkendt i henhold til foranstaltningerne omhandlet i artikel 27, stk. 1, i beslutning 2009/470/EF, som minimum opfylde kriterierne i bilaget til beslutning 2008/341/EF.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/807/EU af 30. november 2011 om godkendelse af årlige og flerårige programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af visse dyresygdomme og zoonoser, som medlemsstaterne har forelagt for 2012 og efterfølgende år, og om fastsættelse af EU-tilskuddet hertil (3) godkendes visse nationale programmer, ligesom satsen og maksimumbeløbet for EU-tilskuddet til hvert enkelt program, der er forelagt af medlemsstaterne, fastsættes.

(4)

Man oplevede i 2012 en alvorlig genopblussen af afrikansk svinepest i Italien (Sardinien): Der var flere udbrud af sygdommen i syv af de otte sardinske provinser — ikke kun i hobbybesætninger, men også på store, kommercielle bedrifter. Afrikansk svinepest er en yderst smitsom virussygdom, som rammer tamsvin og vildsvin. Hvis sygdommen ikke håndteres på passende vis i Sardinien, vil hele EU kunne blive berørt, med alvorlige sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser for alle medlemsstaterne.

(5)

Af samme grund har Italien forelagt et revideret program for bekæmpelse og overvågning af afrikansk svinepest for 2012 med henblik på at håndtere sygdommen på passende vis. Italien har meddelt Kommissionen, at der på grund af den helt særlige epidemiologiske situation og den høje risiko for, at sygdommen spredes fra Sardinien, er behov for supplerende støtte til kontraktansatte med henblik på at sikre gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger.

(6)

Portugal har forelagt et ændret program for udryddelse af kvægbrucellose, kvægtuberkulose og bluetongue. Det Forenede Kongerige forelagde et ændret program for udryddelse af kvægtuberkulose. Spanien har forelagt et ændret program for udryddelse af fåre- og gedebrucellose og bluetongue. Slovenien har forelagt et ændret program for bekæmpelse og overvågning af klassisk svinepest. Italien og Grækenland har forelagt ændrede programmer vedrørende transmissible spongiforme encephalopatier, bovin spongiform encephalopati og scrapie, og Bulgarien har forelagt et ændret program for udryddelse af rabies.

(7)

Kommissionen har vurderet de ændrede programmer fra både et veterinært og et finansielt synspunkt. Det er konstateret, at programmerne opfylder de relevante EU-veterinærbestemmelser og navnlig kriterierne i bilaget til beslutning 2008/341/EF. De ændrede programmer bør derfor godkendes.

(8)

Kommissionen har endvidere vurderet de foreløbige rapporter, der er forelagt af medlemsstaterne i henhold til artikel 27, stk. 7, i beslutning 2009/470/EF om de udgifter, de har afholdt til de pågældende programmer. Vurderingen viser, at visse medlemsstater ikke kommer til at udnytte det fulde tilskud for 2012, mens andre vil have udgifter, der overstiger det tildelte beløb.

(9)

EU-tilskuddet til en række af de nationale programmer bør derfor justeres. For at sikre en optimal udnyttelse af de øremærkede forpligtelser bør tilskudsmidler, der ikke vil blive udnyttet fuldt ud under et nationalt program, omfordeles fra dette til programmer, for hvilke udgifterne på grund af uforudsete dyresundhedsforhold i de pågældende medlemsstater forventes at ville overstige bevillingerne. Omfordelingen bør baseres på de seneste oplysninger om de udgifter, som de pågældende medlemsstater har afholdt.

(10)

Gennemførelsesafgørelse 2011/807/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Artikel 1, stk. 2, litra c), affattes således:

2)

Artikel 2, stk. 2, litra a), affattes således:

3)

Artikel 2, stk. 2, litra c), affattes således:

4)

Artikel 3, stk. 2, litra c), affattes således:

5)

Artikel 4, stk. 2, litra c), affattes således:

6)

Artikel 5, stk. 3, litra c), affattes således:

7)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

8)

Artikel 8, stk. 2, litra c), ændres således:

9)

Artikel 9, stk. 2, litra c), ændres således:

10)

Artikel 10, stk. 2, litra c), affattes således:

11)

Artikel 11, stk. 5, litra c), affattes således:

15.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/36

(1)

Kommissionens afgørelse 2010/221/EU af 15. april 2010 om godkendelse af nationale foranstaltninger til begrænsning af virkningerne af visse sygdomme hos akvakulturdyr og vildtlevende vanddyr i overensstemmelse med artikel 43 i Rådets direktiv 2006/88/EF (2) giver visse medlemsstater mulighed for, med henblik på at forebygge indslæbning af visse sygdomme i deres område, at stille særlige krav til sendinger af disse dyr, såfremt de enten har påvist, at hele deres område eller visse afgrænsede områder er frie for sådanne sygdomme, eller har etableret et udryddelses- eller overvågningsprogram i dette øjemed.

(2)

De finske indlandsområder er opført i bilag II til afgørelse 2010/221/EU som områder med et godkendt udryddelsesprogram for bakteriel nyresygdom (BKD).

(3)

Ved afgørelse 2010/221/EU godkendes i overensstemmelse hermed visse nationale foranstaltninger i Finland for så vidt angår sendinger af akvakulturdyr af modtagelige arter til de pågældende områder.

(4)

Ifølge Finlands rapportering til Kommissionen er der sket fremskridt i flere områder, mens andre områder stadig er inficeret med BKD. Finland har derfor anmodet om, at afvandingsområdet for Vesijärvi udgår af udryddelsesprogrammet. Bilag II bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

I bilag III til afgørelse 2010/221/EU er der for øjeblikket opført ni segmenter på Irlands område med et godkendt overvågningsprogram for ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar).

(6)

Irland har meddelt Kommissionen, at der er påvist OsHV-1 μνar i Drumcliff i segment 3, Shannon Estuary i segment 6 og Oysterhaven Bay i segment 9. Den geografiske afgrænsning af disse segmenter i bilag III til afgørelse 2010/221/EU bør derfor ændres.

(7)

I bilag III til afgørelse 2010/221/EU er områderne Storbritannien, Nordirland og Guernsey opført med et godkendt overvågningsprogram for OsHV-1 μνar.

(8)

Det Forenede Kongerige har meddelt Kommissionen, at der er påvist OsHV-1 μνar i England og Nordirland. Den geografiske afgrænsning af disse områder i bilag III til afgørelse 2010/221/EU bør derfor ændres.

(9)

Afgørelse 2010/221/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

15.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/38

(1)

Den foreløbige aftale om fastlæggelse af en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale mellem landene i det østlige og sydlige Afrika på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (1) (»den foreløbige ØPA«) anvendes midlertidigt mellem Unionen og Republikken Madagaskar, Republikken Mauritius, Republikken Seychellerne samt Republikken Zimbabwe fra den 14. maj 2012.

(2)

Protokol 1 til den foreløbige ØPA om definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder for administrativt samarbejde omhandler oprindelsesregler for indførsel til Unionen af produkter med oprindelse i ØSA-landene.

(3)

I henhold til artikel 42, stk. 8, i protokol 1 til den foreløbige aftale indrømmes der automatisk undtagelser inden for et årligt kontingent på 8 000 ton for tun på dåse og et årligt kontingent på 2 000 ton for tunfiskefileter.

(4)

For at muliggøre en effektiv og fuld udnyttelse af det disponible kontingent anmodede Mauritius, Seychellerne og Madagaskar om en undtagelse for den årlige mængde på 8 000 ton tun på dåse og 2 000 ton tunfiskefileter, som indføres til Unionen i perioden fra 1. januar 2013 til 31. december 2022.

(5)

Eftersom de mængder, der anmodes om, ligger inden for det årlige kontingent, der automatisk indrømmes ØSA-landene, bør Toldsamarbejdsudvalget tildele ØSA-landene globalkontingentet. ØSA-landene bør derfor indrømmes en undtagelse for tun på dåse og tunfiskefileter for de mængder, der er anmodet om.

(6)

I artikel 42, stk. 8, i protokol 1 til den foreløbige ØPA forstås der ved »tun på dåse« tun, der er konserveret i vegetabilsk olie eller på anden vis. I bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (2) (den kombinerede nomenklatur) anvendes udtrykket »konserveret« om disse typer tun. Udtrykket »konserveret tunfisk« omfatter tun på dåse men også tunfisk, der er vakuumpakket i plastposer eller anden emballage. Udtrykket »konserveret tunfisk« bør derfor anvendes.

(7)

For tydelighedens skyld vil det være hensigtsmæssigt at slå fast, at de eneste materialer uden oprindelsesstatus, som må anvendes til produktion af konserveret tunfisk og tunfiskefileter henhørende under KN-kode 1604 14 16, således at disse produkter er omfattet af undtagelsen, er tun henhørende under HS-kode 0302 og 0303.

(8)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3) indeholder bestemmelser om forvaltning af toldkontingenter. Med henblik på at sikre en effektiv forvaltning i snævert samarbejde mellem myndighederne i ØSA-landene, toldmyndighederne i Unionen og Kommissionen bør disse regler finde tilsvarende anvendelse på de mængder, der importeres i henhold til den undtagelse, der indrømmes ved denne afgørelse.

(9)

Undtagelsen bør indrømmes for en periode på fem år, jf. artikel 42, stk. 10, litra a), i protokol 1 til den foreløbige ØPA.

(10)

Med henblik på en effektiv overvågning af undtagelsens anvendelse bør myndighederne i ØSA-landene med regelmæssige mellemrum meddele Kommissionen oplysninger om udstedte EUR.1-varecertifikater —

15.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/41

»h)

Oplysningerne om hvid skægbrosme i NAFO 3NO affattes således:

»6.

Bilag VI, punkt 2, affattes således:

»6.

Bilag VI, punkt 2, affattes således:

15.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/43

»b)

»Benevolence International Foundation (alias a) Al-Bir Al-Dawalia, b) BIF, c) BIF-USA, d) Mezhdunarodnyj Blagotvoritel'nyj Fond). Adresse: a) 8820, Mobile Avenue, 1A, Oak Lawn, Illinois, 60453, USA, b) Postboks 548, Worth, Illinois, 60482, USA, c) (tidligere lokation) 9838, S. Roberts Road, Suite 1W, Palos Hills, Illinois, 60465, USA, d) (tidligere lokation) 20-24, Branford Place, Suite 705, Newark, New Jersey, 07102, USA, e) Postboks 1937, Khartoum, Sudan, f) Bangladesh, g) Gazastriben, h) Yemen. Andre oplysninger: a) Arbejdsgiveridentifikationsnummer: 36-3823186 (USA), b) Navnet på stiftelsen i Nederlandene er: Stichting Benevolence International Nederland (BIN).« «

»b)

»Benevolence International Foundation (alias a) Benevolent International Fund, b) BIF-Canada). Adresse: a) 2465, Cawthra Road, Unit 203, Mississauga, Ontario, L5A 3P2 Canada, b) Postboks 1508, Station B, Mississauga, Ontario, L4Y 4G2 Canada, c) Postboks 40015, 75, King Street South, Waterloo, Ontario, N2J 4V1 Canada, d) 92, King Street, 201, Waterloo, Ontario, N2J 1P5 Canada. Andre oplysninger: Forbundet til Benevolence International Foundation. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 21.11.2002.« «

15.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/43