30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 394/1

(1)

Visse bilaterale og regionale aftaler som f.eks. Helsinki- og Barcelona-konventionen af henholdsvis 1992 og 1976, der er indgået mellem kyststater, indeholder bestemmelser om gensidig bistand i tilfælde af forureningsulykker til søs.

(2)

Ved forordning (EF) nr. 1406/2002 (3) blev der oprettet et europæisk agentur for søfartssikkerhed (i det følgende benævnt »agenturet«) med det formål at sikre et højt, ensartet og effektivt niveau for søfartssikkerhed og for forebyggelse af forurening fra skibe.

(3)

Ved forordning (EF) nr. 724/2004, som ændrede forordning (EF) nr. 1406/2002, fik agenturet tildelt nye opgaver på området forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra skibe som reaktion på de seneste ulykker i Fællesskabets farvande, navnlig olietankskibenes »Erika's og "Prestige's« forlis.

(4)

For at udføre de nye opgaver på området forebyggelse og bekæmpelse af forurening vedtog agenturets bestyrelse den 22. oktober 2004 en handlingsplan for beredskab og bekæmpelse af olieforurening (i det følgende benævnt »handlingsplanen«), hvori agenturets aktiviteter til bekæmpelse af forurening fastlægges, og hvormed det tilstræbes at sikre den bedst mulige udnyttelse af de finansieringsmidler, der står til agenturets rådighed.

(5)

Agenturets tiltag til bekæmpelse af forurening, som beskrevet i handlingsplanen, vedrører aktiviteter på områderne information, samarbejde og koordinering og frem for alt operativ assistance til medlemsstaterne, ved at disse efter anmodning får supplerende forureningsbekæmpende fartøjer stillet til rådighed med henblik på bekæmpelse af olieforurening og andre typer forurening, f.eks. med farlige og skadelige stoffer. Agenturet skal især tage hensyn til de områder, der er udpeget som de mest følsomme, uden at dette berører dets bistand til andre områder, der har behov herfor.

(6)

Agenturets aktiviteter på dette område bør ikke fritage kyststaterne fra deres ansvar for at sørge for passende forureningsbekæmpelsesordninger og bør respektere de eksisterende samarbejdsaftaler på dette område mellem medlemsstater eller grupper af medlemsstater. I tilfælde af en forureningsulykke til søs bør agenturet bistå de(n) berørte medlemsstat(er), under hvis myndighed oprensningsarbejdet finder sted.

(7)

I overensstemmelse med handlingsplanen skal agenturet spille en aktiv rolle for etableringen af en centraliseret tjeneste for satellitbilleder med henblik på overvågning, tidlig varsling af forurening og identificering af de ansvarlige skibe. Med dette nye system vil oplysningerne blive mere tilgængelige og bekæmpelsen af forurening fra skibe mere effektiv.

(8)

De supplerende midler, som agenturet skal stille til medlemsstaternes disposition, bør bringes til veje inden for rammerne af fællesskabsordningen til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet, som er indført ved Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom (4).

(9)

For at sikre, at handlingsplanen gennemføres til fulde, og for at styrke forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra skibe ved at udvide agenturets nuværende forureningsbekæmpelsesaktiviteter bør agenturet råde over et levedygtigt og omkostningseffektivt system, navnlig til finansiering af dets operative assistance til medlemsstaterne.

(10)

Det er derfor nødvendigt at tilvejebringe passende sikkerhed for finansieringen af agenturets opgaver på området forureningsbekæmpelse og andre dertil knyttede tiltag i form af en flerårig finansiel forpligtelse. Fællesskabets årlige bidrag bør fastsættes efter de gældende procedurer.

(11)

Udgiftsforpligtelserne til finansiering af forureningsbekæmpelsen bør i overensstemmelse med den finansielle ramme dække perioden 2007 til 2013.

(12)

En finansieringsramme, der dækker samme periode, bør derfor fastsættes med henblik på gennemførelse af handlingsplanen.

(13)

Dette rammebeløb bør anses for det påkrævede mindstebeløb til finansiering af udførelsen af de opgaver, agenturet har fået tildelt i forbindelse med bekæmpelse af forurening fra skibe.

(14)

For at fordele udgiftsforpligtelserne bedst muligt og tage hensyn til eventuelle ændringer, hvad angår aktiviteter til bekæmpelse af forurening fra skibe, bør der foretages et løbende tilsyn af det faktiske behov, således at de årlige finansielle forpligtelser kan tilpasses herefter.

(15)

Agenturets bestyrelse bør således gennemgå de budgetmæssige forpligtelser på grundlag af en rapport fra den administrerende direktør for om nødvendigt at foretage ændringer af agenturets budget. Forordning (EF) nr. 1406/2002 bør ændres i overensstemmelse hermed -

a)

»agenturet«: Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1406/2002

b)

»regionale aftaler«: bilaterale og regionale aftaler, der er indgået mellem kyststater med henblik på ydelse af gensidig bistand i tilfælde af forureningsulykker til søs

c)

»olie«: enhver form for mineralolie, herunder råolie, brændselsolie, olieslam, olieaffald og raffinerede produkter som fastsat ved den internationale konvention af 1990 om beredskab, bekæmpelse og samarbejde vedrørende olieforurening

d)

»farlige og skadelige stoffer«: ethvert stof bortset fra olie, som, hvis det tilføres havmiljøet, kan bringe menneskers sundhed i fare, skade levende ressourcer og havets flora og fauna, ødelægge områdernes rekreative værdier eller være til hinder for anden retmæssig udnyttelse af havet som fastsat ved protokollen af 2000 om beredskab, bekæmpelse og samarbejde vedrørende forureningsulykker forårsaget af farlige og skadelige stoffer.

a)

information i form af sammenstilling, analyse og udbredelse af bedste praksis samt teknikker og innovation, f.eks. instrumenter til kontrol med tømning af tanke på området bekæmpelse af forurening fra skibe

b)

samarbejde og koordinering ved at yde medlemsstaterne og Kommissionen teknisk og videnskabelig støtte i forbindelse med aktiviteter inden for rammerne af de relevante regionale aftaler

c)

operativ assistance ved i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig forurening fra skibe, efter anmodning at støtte medlemsstaternes forureningsbekæmpelsesaktioner med supplerende midler, f.eks. stand by-fartøjer og udstyr til forureningsbekæmpelse.

a)

I artikel 10, stk. 2, tilføjes følgende litra:

b)

I artikel 15, stk. 2, tilføjes følgende litra:

30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 394/5

(1)

i forbindelse med uddannelse og erhvervsuddannelse er en integreret del af den frie bevægelighed for personer — en grundlæggende frihed, som er nedfældet i traktaten — og ét af de vigtigste mål for Den Europæiske Unions indsats på uddannelsesområdet, baseret på både fælles værdier og respekt for forskelligartethed. Mobilitet er et væsentligt redskab til at skabe et ægte europæisk område for livslang læring, til at fremme beskæftigelsen og mindske fattigdommen og til at bidrage til at fremme en aktiv europæisk borgerskabsånd.

(2)

Mobilitet bringer borgerne tættere sammen og forbedrer den gensidige forståelse. Mobilitet fremmer solidaritet og udveksling af idéer og øger kendskabet til de forskellige kulturer, som Europa består af. Mobilitet fremmer således økonomisk, social og regional samhørighed.

(3)

Intensivering af mobilitet og udvekslinger i forbindelse med uddannelse og erhvervsuddannelse og arrangementer som Det Europæiske År for Arbejdstagernes Mobilitet (2006) spiller en central rolle for gennemførelsen af Lissabon-målet om at gøre EU til den mest nyskabende og konkurrencedygtige videnbaserede økonomi inden 2010.

(4)

Udvikling af bedre rammebetingelser for mobilitet i uddannelsesøjemed inden for EU vil være medvirkende til at skabe en videnbaseret økonomi, som har central betydning for oprettelse af nye arbejdspladser, for bæredygtig udvikling og for forskning og innovation i medlemsstaterne.

(5)

Øget støtte fra alle aktører, herunder de offentlige myndigheder, til mobilitet inden for EU er nødvendigt for at forbedre kvaliteten og effektiviteten af uddannelsessystemerne i Europa.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2001/613/EF af 10. juli 2001 om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, volontører, undervisere og erhvervslærere (4) var den første henstilling, der blev vedtaget, med henblik på at fremme Fællesskabets indsats på mobilitetsområdet.

(7)

Arbejdet i den ekspertgruppe, som Kommissionen nedsatte i henhold til punkt III.a) i nævnte henstilling, og konklusionerne i den første opfølgningsrapport viser, at selv om der sker fremskridt på både EU-niveau og i medlemsstaterne hvad angår mobilitet i uddannelsesøjemed, må der fokuseres ikke blot på at skabe øget mobilitet rent kvantitativt, men først og fremmest på at forbedre kvaliteten.

(8)

Dette mål kan forfølges, bl.a. ved at der vedtages et kvalitetscharter for mobilitet i form af en henstilling, hvori der fastlægges en række principper på dette område, som gennemføres på frivillig basis.

(9)

Det Europæiske Kvalitetscharter for mobilitet (i det følgende benævnt »chartret«) bør også tage hensyn til de særlige behov, som handicappede og dårligt stillede befolkningsgrupper har.

(10)

Chartret bør bidrage til at øge antallet af udvekslinger, til at lette anerkendelse af perioder anvendt til grunduddannelse eller erhvervsuddannelse, til at anerkende titler og kvalifikationer og til at skabe gensidig tillid for at forbedre og styrke samarbejdet mellem de relevante myndigheder, organisationer og øvrige interessenter på mobilitetsområdet. Der bør lægges særlig vægt på spørgsmålet om muligheden for at overføre lån, legater og sociale sikringsydelser.

(11)

Formålet med chartret er ikke at erstatte, men derimod at supplere de specifikke bestemmelser i Erasmus-studenterchartret.

(12)

Myndighederne bør sikre, at chartret er let tilgængeligt for alle studerende og andre under uddannelse og for organisationer eller andre aktører i hjem- og værtslandet, der beskæftiger sig med mobilitet, på deres respektive sprog, og det bør betragtes som et grundlæggende referencedokument.

(13)

Fordelene ved mobilitet afhænger i høj grad af kvaliteten af de praktiske bestemmelser om oplysning, forberedelse, støtte og anerkendelse af den erfaring og de kvalifikationer, ansøgerne har erhvervet som led i uddannelsesforløbene. De personer og organisationer, der beskæftiger sig med mobilitet, kan forøge værdien heraf gennem omhyggelig planlægning og relevant evaluering.

(14)

Europass (5) er et særlig nyttigt instrument til at opnå transparens og anerkendelse med sigte på at fremme mobiliteten.

(15)

Det er ønskeligt, at de principper, der er fastlagt i chartret, ikke blot gælder selve mobilitetsperioden, men også tiden forud for og efter mobilitetsperioden.

(16)

Der bør på forhånd udarbejdes en læringsplan. Det er også nødvendigt, at deltagerne gennemgår en generel forberedelse, der tager hensyn til den sproglige forberedelse. De kompetente myndigheder og organisationer bør yde bistand hertil.

(17)

Administrative og økonomiske spørgsmål, f.eks. hvad angår mulighederne for støtte og hvem, der skal afholde disse omkostninger, samt udgifterne til forsikringsdækning i værtslandet, bør afklares før afrejsen.

(18)

Hvad angår opholdet i udlandet, kan kvaliteten af mobiliteten forbedres, hvis deltagerne tilbydes ordninger, som f.eks. en mentorordning.

(19)

En detaljeret og klar plan over alle de kurser eller uddannelser, der er fulgt i værtslandet med angivelse af varigheden heraf bør kunne bidrage til, at det efterfølgende bliver lettere at få dem anerkendt i hjemlandet.

(20)

Åbenhed og sund forvaltning kræver en klar definition af de ansvarlige for hver fase og aktion under mobilitetsprogrammet.

(21)

Hvis den overordnede kvalitet af mobiliteten skal sikres, bør der sikres fri bevægelighed for alle EU-borgere og i videst muligt omfang sikres anvendelse af de principper, der er fastlagt i chartret, og de relevante henstillinger for alle former for mobilitet med henblik på læring eller faglig udvikling, dvs. almen uddannelse eller erhvervsuddannelse, formel eller uformel læring, herunder volontørarbejde og -projekter, korte eller lange mobilitetsperioder, skoler, videregående uddannelser og virksomhedsrelateret uddannelse, foranstaltninger med henblik på livslang læring.

(22)

På baggrund af mobilitetsaktiviteternes forskellige art og varighed kan medlemsstaterne tilpasse gennemførelsen af chartret til omstændighederne, med andre ord tilpasse det til specifikke forhold og programmer. Medlemsstaterne kan gøre nogle punkter obligatoriske og anse andre for frivillige.

(23)

Målene for denne henstilling, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af denne henstillings omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går henstillingen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -

1.

at vedtage og fremme anvendelse af vedlagte charter som et middel til at styrke den personlige og faglige udvikling

2.

at aflægge rapport om gennemførelsen af denne henstilling og eventuelle supplerende foranstaltninger, der kan træffes med sigte på mobiliteten, navnlig for så vidt angår de kvalitative aspekter, inden for rammerne af de nationale bidrag til arbejdsprogrammet Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 fra andet år efter vedtagelsen af denne henstilling

3.

at fortsætte med at arbejde tæt sammen og koordinere deres indsats for at fjerne alle hindringer, der direkte eller indirekte indskrænker EU-borgernes mobilitet

4.

at yde tilstrækkelig støtte og skabe den nødvendige infrastruktur til uddannelsesmobilitet med det formål at forbedre borgernes almene og erhvervsfaglige uddannelsesniveau

5.

at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at fremme mobiliteten for at sikre, at alle relevante oplysninger er let forståelige og tilgængelige for alle, for eksempel gennem en vejledning om mobilitet eller en liste over støtteorganisationer, og til at forbedre vilkårene for mobilitet.

1.

fremme anvendelsen af dette charter for så vidt angår nationale organer og andre organisationer, der er aktive inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og mobilitet

2.

fortsætte samarbejdet med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter for at muliggøre udveksling af nyttige oplysninger og erfaringer vedrørende gennemførelsen af foranstaltningerne i denne henstilling

3.

forbedre eller udarbejde kønsspecifikke statistiske data om mobilitet i uddannelsesøjemed i nært samarbejde med de relevante myndigheder

4.

at betragte denne henstilling og henstilling nr. 2001/613/EF som en helhed og derfor indarbejde de toårsrapporter, som Kommissionen er anmodet om i nævnte henstilling, i de generelle rapporter i forbindelse med arbejdsprogrammet Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010.

30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 394/10

(1)

Det Europæiske Råd konkluderede på mødet i Lissabon den 23.-24. marts 2000, at en europæisk ramme burde fastlægge de nye grundlæggende færdigheder, der skal erhverves gennem livslang læring, som et vigtigt led i Europas svar på globaliseringen og skiftet til en videnbaseret økonomi, og det understregede, at menneskene er Europas største aktiv. Disse konklusioner er siden blevet gentaget flere gange, bl.a. på Det Europæiske Råds møder i Bruxelles den 20.-21. marts 2003 og 22.-23. marts 2005, og i den genlancerede Lissabon-strategi, som blev godkendt i 2005.

(2)

På mødet i Stockholm den 23.-24. marts 2001 og i Barcelona den 15.-16. marts 2002 gav Det Europæiske Råd sin opbakning til de helt konkrete fremtidige mål for europæiske systemer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse og til arbejdsprogrammet (arbejdsprogrammet for 2010 vedrørende uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne), som skal gøre det muligt at nå målene inden 2010. Disse mål omfatter udvikling af færdigheder med henblik på det videnbaserede samfund og særlige mål for fremme af sprogindlæring og iværksætterånd samt for opfyldelse af det generelle behov for en større europæisk dimension på uddannelsesområdet.

(3)

I Kommissionens meddelelse »Realiseringen af et europæisk område for livslang læring« og derefter i Rådets resolution af 27. juni 2002 om livslang læring (4) fastlægges tilegnelsen af »de nye grundlæggende færdigheder« som et prioriteret indsatsområde, og det understreges, at livslang læring skal strække sig fra førskolestadiet til efter pensionering.

(4)

I forbindelse med en forbedring af Fællesskabets beskæftigelsesresultater understregede Det Europæiske Råd på møderne i Bruxelles i marts og december 2003, at det er nødvendigt at udbygge livslang læring og navnlig fokusere på aktive og forebyggende foranstaltninger til fordel for ledige og ikke-erhvervsaktive personer. Dette byggede på en rapport fra taskforcen for beskæftigelse, hvori det fremhævedes, at det er nødvendigt for borgerne at kunne tilpasse sig til ændringer, at det er vigtigt at integrere borgerne på arbejdsmarkedet, og at livslang læring spiller en afgørende rolle.

(5)

I maj 2003 vedtog Rådet de europæiske referenceniveauer (»benchmarks«) som udtryk for dets vilje til at sikre en målelig forbedring af Europas gennemsnitsresultater. Disse referenceniveauer omfatter læsefærdighed, elever, der går tidligt ud af skolen, afsluttet uddannelse på gymnasialniveau og voksnes deltagelse i livslang læring og er meget relevante for udarbejdelsen af nøglekompetencer.

(6)

I Rådets rapport om uddannelsens bredere rolle, som blev vedtaget i november 2004, fremhæves det, at uddannelse bidrager til at bevare og forny den fælles kulturelle baggrund i samfundet samt til at lære grundlæggende sociale værdier og medborgerkompetencer såsom medborgerskab, lighed, tolerance og respekt; uddannelse er særlig vigtig på et tidspunkt, hvor alle medlemsstater står over for spørgsmålet om, hvordan de skal gribe den stigende sociale og kulturelle mangfoldighed an. Uddannelse spiller endvidere en vigtig rolle for styrkelse af den sociale samhørighed ved at sætte borgerne i stand til at komme ind og blive på arbejdsmarkedet.

(7)

Den statusrapport vedrørende Lissabon-målene for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, som Kommissionen vedtog i 2005, viser, at der hverken er sket fremskridt med hensyn til at sænke den procentdel af unge på 15 år, der har ringe læsefærdigheder, eller at øge den procentdel, der afslutter en uddannelse på gymnasialniveau. Der kunne spores fremskridt med hensyn til at reducere antallet af personer, som går ud af skolen tidligt, men fortsætter det på samme måde, vil det ikke være muligt at nå de europæiske referenceniveauer for 2010, som Rådet vedtog i maj 2003. Antallet af voksne, som deltager i læring, stiger ikke hurtigt nok i forhold til referenceniveauet for 2010, og forskellige data viser, at lavtuddannede er mindre tilbøjelige til at deltage i yderligere uddannelse.

(8)

I rammeaftalen om en indsats med henblik på livslang udvikling af kompetencer og kvalifikationer, som de europæiske arbejdsmarkedsparter vedtog i marts 2002, fremhæves det, at erhvervslivet er nødt til at tilpasse dets strukturer med stadig større hastighed for at forblive konkurrencedygtigt. Forøget teamwork, fladere virksomhedsstrukturer, ansvarsdelegering og et større behov for multitasking fører til udvikling i læringsorganisationer. Organisationers evne til at identificere kompetencer, mobilisere og anerkende dem og fremme udvikling heraf for alle arbejdstagere danner i denne forbindelse grundlag for nye konkurrencedygtige strategier.

(9)

Ifølge Maastricht-undersøgelsen af erhvervsuddannelse foretaget i 2004 er der en stor kløft mellem det uddannelsesniveau, som nye job kræver, og det uddannelsesniveau, som den europæiske arbejdsstyrke har. Undersøgelsen viser, at mere end en tredjedel af den europæiske arbejdsstyrke (80 millioner arbejdstagere) er lavtuddannede, mens det for 2010 skønnes, at næsten 50 % af de nye job vil kræve kvalifikationer på universitetsniveau, lidt under 40 % uddannelse på gymnasialniveau, og kun ca. 15 % vil være egnede til personer, som udelukkende har en grundskoleuddannelse.

(10)

I Rådets og Kommissionens fælles rapport om arbejdsprogrammet for 2010 vedrørende uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, som blev vedtaget i 2004, fremhæves det på ny, at alle borgere skal sikres de kompetencer, de har behov for som led i medlemsstaternes strategier for livslang læring. For at tilskynde og lette reform foreslås det i rapporten, at der udarbejdes fælles europæiske referencer og principper, og at der gives førsteprioritet til rammen for nøglekompetencer.

(11)

I den europæiske ungdomspagt, der optræder som bilag til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22.-23. marts 2005, fremhæves det, at det er nødvendigt at tilskynde til udarbejdelse af et sæt fælles nøglefærdigheder.

(12)

De integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse for 2005-2008, som Det Europæiske Råd godkendte i juni 2005, tager fuldt ud hensyn til behovet for at udstyre unge med nødvendige nøglekompetencer og for at forbedre uddannelsesniveauet. Retningslinjerne indeholder en opfordring til navnlig at tilpasse systemerne for almen uddannelse og erhvervsuddannelse til de nye kompetencekrav ved at identificere beskæftigelsesbehov og nøglekompetencer nøjere som led i medlemsstaternes reformprogrammer. Retningslinjerne indeholder endvidere en opfordring til at sikre kønsmainstreaming og lige muligheder på alle områder samt til at opnå en gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens for Den Europæiske Union på samlet 70 % og på mindst 60 % for kvinder.

(13)

Denne henstilling bør bidrage til udviklingen af et højt og fremtidsorienteret niveau for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, der er afpasset efter behovene i det europæiske samfund, ved at støtte og supplere medlemsstaternes indsats for at sikre, at deres grundlæggende systemer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse giver alle unge mulighed for at udvikle nøglekompetencer i et omfang, der ruster dem til voksenlivet og danner grundlag for yderligere uddannelse og arbejdslivet, og at voksne kan udvikle og opdatere deres nøglekompetencer ved hjælp af et omfattende og sammenhængende udbud af livslang læring. Denne henstilling bør også tilvejebringe en fælles europæisk referenceramme for nøglekompetencer til brug for politiske beslutningstagere, uddannelsesudbydere, arbejdsmarkedsparterne og de lærende selv med henblik på at lette nationale reformer og udveksling af informationer mellem medlemsstaterne og Kommissionen inden for arbejdsprogrammet for 2010 vedrørende uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne med det formål at nå de aftalte europæiske referenceniveauer. Denne henstilling bør også støtte andre beslægtede politikker, f.eks. beskæftigelses- og socialpolitikken og andre politikker, som vedrører unge.

(14)

Målene for denne henstilling, nemlig at støtte og supplere medlemsstaternes indsats ved at indføre et fælles referencepunkt, som tilskynder og letter nationale reformer og yderligere samarbejde med medlemsstaterne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går henstillingen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål, idet det overlades til medlemsstaterne at gennemføre henstillingen.

1.

grundlæggende almen uddannelse og erhvervsuddannelse giver alle unge mulighed for at udvikle nøglekompetencerne i et sådant omfang, at de er rustet til voksenlivet, og som danner grundlag for yderligere uddannelse og arbejdslivet.

2.

der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger for unge, som af personlige, sociale, kulturelle eller økonomiske årsager er uddannelsesmæssigt dårligt stillet og derfor har behov for særlig støtte til at realisere deres uddannelsespotentiale

3.

voksne kan udvikle og opdatere deres nøglekompetencer hele livet igennem, og at der navnlig sættes fokus på de målgrupper, som har førsteprioritet i national, regional og/eller lokal sammenhæng, såsom enkeltpersoner med behov for at opdatere deres kundskaber

4.

der forefindes hensigtsmæssige infrastrukturer for efter- og videreuddannelse af voksne, herunder lærere og undervisere, godkendelses- og evalueringsprocedurer, foranstaltninger, der skal sikre lige adgang til både livslang læring og til arbejdsmarkedet, samt støtte til lærende, hvor der tages hensyn til voksnes forskellige behov og kompetencer

5.

der opnås sammenhæng i voksenundervisningen for den enkelte borger gennem tæt tilknytning til beskæftigelses- og socialpolitikken, kultur- og innovationspolitikken og andre politikker for unge og samarbejde med arbejdsmarkedsparterne og andre berørte parter.

1.

at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at udvikle deres systemer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse og gennemføre og udbrede denne henstilling bl.a. ved at anvende referencerammen som reference for at lette peer learning og udveksling af eksempler på god praksis, følge op på udviklingen og gøre status over fremskridt i de halvårlige rapporter, der aflægges i forbindelse med arbejdsprogrammet for 2010 vedrørende uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne

2.

at anvende referencerammen som reference til at gennemføre fællesskabsprogrammerne for almen uddannelse og erhvervsuddannelse og sikre, at disse programmer fremmer tilegnelse af nøglekompetencer

3.

at fremme udbredt anvendelse af referencerammen i forbindelse med beslægtede fællesskabspolitikker, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af beskæftigelses-, ungdoms-, kultur- og socialpolitikken, og skabe flere forbindelser til arbejdsmarkedsparterne og andre organisationer, som arbejder inden for disse områder

4.

at vurdere de konsekvenser, som referencerammen får for arbejdsprogrammet for 2010 vedrørende uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, og inden den 18. december 2010 aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de indhøstede erfaringer og følgerne for fremtiden.