Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalgs udtalelse om udfordringer og industrielle ændringer i EU's luft- og rumfartsindustri

(2019/C 62/01)

Ordfører:	Thomas KROPP
Medordfører:	Enrico GIBELLIERI

Plenarforsamlingens beslutning	15.2.2018
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI)
Vedtaget i CCMI	25.9.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	184/1/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det er nødvendigt at udvikle en europæisk industripolitik for luftfartssektoren, som kan gøre det muligt for EU's luftfartsindustri at konkurrere på lige vilkår i lyset af den stærke konkurrence fra de etablerede aktører (navnlig USA) såvel som den voksende konkurrence fra nye aktører (navnlig Kina). I denne sammenhæng er det nødvendigt at oprette et vagttårn for luftfart på EU-plan og gøre luftfarten til et nøgleelement i EU's økonomiske diplomati og handelspolitik.

1.2.

Der er nogle udfordringer i forbindelse med færdigheder, herunder at sikre, at en højtspecialiseret aldrende arbejdsstyrke har mulighed for at dele sin ekspertise og færdigheder med yngre medarbejdere. Desuden er der behov for at tiltrække flere unge medarbejdere til sektoren med stadig mere efterspurgte færdigheder inden for både ingeniørvidenskab og IKT og akut behov for, at de nuværende arbejdstagere efteruddannes inden for digitalisering.

1.3.

Forskning inden for civil luftfart bør fortsat have høj prioritet i Horisont Europa med et større budget sammenlignet med Horisont 2020. I den sammenhæng bør man sikre, at de to vellykkede teknologiinitiativer med henblik på at reducere emissionernes miljøvirkning fortsætter ved at lancere Clean Sky 3 og SESAR 3.

1.4.

Det er nødvendigt omgående at fremskynde ibrugtagningen af SESAR-løsningerne og at indføre det fælles europæiske luftrum (SES) efter årtiers diskussioner. Det er nødvendigt at investere i effektiv kapacitet i luften og på landjorden for at fremme luftfartens vækst og samtidig reducere dens miljøpåvirkning og øge sikkerhedsniveauet.

1.5.

Det er nødvendigt at styrke den internationale rolle, som Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) spiller, og der er behov for mere resultatbaserede EASA-regler for at muliggøre en mere effektiv anvendelse af ny teknologi på en sikker måde samt for lige vilkår for EU's eksportører.

1.6.

Der skal findes løsninger med henblik på en effektiv aftale efter brexit, som dækker: toldarrangementer, reguleringsrammer, samarbejde om forskning og implementering og arbejdskraftmobilitet. De tekniske diskussioner om regulering skal indledes som højeste prioritet, så det sikres, at afbødningsforanstaltningerne er på plads.

1.7.

Det er nødvendigt at gå videre med EU's screening af udenlandske direkte investeringer med det formål at beskytte centrale teknologier for EU's fremstillingsindustrier og virksomheder, der beskæftiger sig med vedligeholdelse, reparation og eftersyn (MRO, »maintenance, repair and overhaul«) inden for luftfart.

1.8.

Der skal sikres en fortsat social dialog mellem arbejdsgivere, arbejdstagere og civilsamfundet. Desuden skal der inden for luftfartsindustrien iværksættes en sektorspecifik dialog mellem arbejdsmarkedets parter i henhold til Kommissionens afgørelse 98/500/EF.

2.   Generelle bemærkninger

Luftfartsindustri er en af EU's vigtigste højteknologiske sektorer på det globale marked. Industrien beskæftiger direkte 500 000 mennesker i job af høj kvalitet (1) (1 million, hvis man inkluderer indirekte job) og består af et økosystem af store og små virksomheder, der dækker alle aspekter af luftfarten.

EU's luftfartsindustri er teknologisk førende på sit felt og har i øjeblikket en markedsandel på ca. en tredjedel af det globale marked. Industrien giver et positivt bidrag til EU's handelsbalance (46 mia. EUR af EU's eksport) (2).

Præcisering

Forsvaret og rummet er ikke specifikt omhandlet i denne udtalelse. Imidlertid er det vigtigt at bemærke, at den civile luftfartsindustri bidrager til disse sektorer. Dette omfatter Europas strategiske autonomi gennem synergier inden for teknologier og fælles beslutningscentre i forhold til forsvarsaktiviteter.

EU's luftfartsindustris styrke og førende position på verdensplan er et resultat af de robuste strategier og produktive aktiviteter. Denne førende position må ikke tages for givet, eftersom industrien står over for en lang række udfordringer:

1)	hård konkurrence fra både etablerede og nye aktører, som alle modtager væsentlig støtte fra deres respektive regeringer

2)	skiftet i den økonomiske vækst og magt mod øst, hvilket både udgør en mulighed og en trussel

3.	operationelle udfordringer i den nærmeste fremtid, såsom brexit, EU's budgetbegrænsninger og protektionistiske foranstaltninger i tredjelande

4)	behovet for, at EU's luftfartsindustri fastholder sin førende position med hensyn til teknologi, navnlig reduktion af emissionernes miljøvirkning

5)	manglen på en sammenhængende europæisk industripolitik

6)	behovet for en sammenhængende EU-strategi for screening af udenlandske direkte investeringer

7.	behovet for en styrket international tilstedeværelse for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)

8.	nødvendigheden af at fremme konkurrenceevnen i den europæiske MRO-sektor

9)	det vigtige i at sikre, at den fremtidige arbejdsstyrke har de specialiserede færdigheder, der er behov for i sektoren, navnlig med hensyn til digitalisering.

Særlige bemærkninger

3.   Det globale marked og udfordringerne

3.1.

Den førende position, som EU's industri har i øjeblikket, må ikke tages for givet. Den andel, EU's BNP udgør af det globale BNP, vil blive reduceret med 30 % fra de nuværende 17 % til 12 % (3).

3.2.

En lang række lande har udviklet og gennemført vidtrækkende strategier for, hvordan deres lande skal positionere sig, hvordan deres befolkning skal beskæftiges, og hvordan de sikrer sig en førende stilling i den globale værdikæde i en situation præget af automatisering og forskydning af den økonomiske magt østpå.

3.3.

Europa vil stå over for en helt anderledes konkurrencesituation, som er fuld af muligheder, hvis vi gør den størst mulige indsats og træffer modige beslutninger. Den vil dog være fuld af trusler, hvis vi bare tager vores førende position for givet.

4.   Udenlandske regeringers støtte til industrien uden for EU

4.1.

USA's industri (som er den europæiske industris største konkurrent) nyder fortsat godt af stærk offentlig støtte fra den amerikanske regering, herunder 34 forskellige agenturer og departementer. Den række bestemmelser, politikker og værktøjer, som USA's regeringer har indført i årenes løb for at støtte landets civile luftfartsindustri, er omfattende og er en meget effektiv løftestang for forsvarssektoren, navnlig når det gælder forskning, teknologi og udvikling (herunder føderale budgettildelinger til forskningsprogrammer). Andre etablerede aktører (Canada og Brasilien) modtager også stadig en betydelig støtte fra deres respektive regeringer via en overordnet industristrategi.

4.2.

Ud over de veletablerede aktører inden for civil luftfart er der flere nye vækstlande (Kina, Indonesien, Indien, Sydkorea, Filippinerne, m.fl.), som også styrker deres engagement i at støtte udviklingen af konkurrencedygtige nationale luftfartsindustrier de kommende år.

4.3.

Blandt disse lande er det Kina, der har den mest omfattende strategi, der inkluderer en blanding af centraliseret planlægning og statsejede virksomheder. Den kinesiske regering har identificeret udviklingen af en national civil luftfartsindustri som en vigtig prioritet i adskillige officielle dokumenter på højt niveau, herunder »Made in China 2025«-initiativet. I den nuværende femårsplan for Kina opfordres der til »gennembrud inden for motorteknologi til civil luftfart« og »fremskyndelse af forskningen i store fly, helikoptere, regionale jetfly og generel luftfart«. Det er også vigtigt at bemærke, at den kinesiske luftfartsindustri er statsejet, og at Kinas nationale udviklings- og reformkommission har beføjelse til at godkende alle flyindkøb, som de kinesiske luftfartsselskaber foretager, hvilket udnyttes til at fremme indkøb af nationalt producerede jetlinere såsom COMAC C919 (4). Sidst men ikke mindst etableres der med »Internet Plus«-planen også et partnerskab mellem de kinesiske teknologigiganter og de traditionelle industrier, herunder luftfartsindustrien.

5.   EU's industristrategi

5.1.

Manglen på en europæisk industripolitik for at støtte luftfartsindustrien, kombineret med en fragmenteret tilgang mellem EU-institutionerne og de nationale regeringer, er en stor udfordring i forbindelse med ændringerne i konkurrencesituationen. Det er nødvendigt at udvikle en europæisk industristrategi for EU's luftfartsindustri for at sikre dens konkurrenceevne og fortsatte førerstilling på det globale marked for civil luftfart.

5.2.

Dette kræver en strategi og et engagement på EU-plan, hvor alle relevante aktører på EU-, nationalt og mellemstatsligt plan (herunder Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, relevante agenturer såsom EASA og fælles teknologiinitiativer såsom SESAR og Clean Sky) samarbejder om et fælles mål, nemlig at støtte den europæiske industris konkurrenceevne på det globale marked for civil luftfart.

5.3.

Det er nødvendigt med et engagement på EU-plan for at sørge for fortsat offentlig økonomisk støtte til denne yderst vigtige sektor, navnlig når det gælder forskning og innovation, ud fra en langsigtet køreplan.

5.4.

Der bør oprettes et »vagttårn for luftfart« under Kommissionen med det formål at overvåge ikketoldmæssige hindringer inden for vigtige luftfartsregioner og vurdere EU's luftfartsindustris relative konkurrenceevne.

5.5.

Luftfartssektoren bør også blive en nøglesektor for EU's økonomiske diplomati og handelspolitik, og EU's stemme bør styrkes på internationalt plan, for eksempel i Organisationen for International Civil Luftfart.

6.   FoU for en forbedret effektivitet og reducerede emissioner

6.1.

De to vigtigste europæiske luftfartsforskningsprogrammer Clean Sky (grønnere og mere effektive luftfartsteknologier) og SESAR (forskning, innovation og implementering inden for lufttrafikstyring) fungerer som katalysatorer for hele innovationskæden i Europa.

6.2.

Takket være deres langsigtede teknologikøreplan og finansielle engagement har de vist deres effektivitet og merværdi for både de offentlige myndigheder og innovationskæden, ikke mindst når det gælder 1) design, udvikling, fremstilling og drift af mere konkurrencedygtige, sikre og miljøvenlige fly og lufttrafikstyringssystemer, 2) tilvejebringelse af et stort og effektivt videnskabs- og teknologimiljø bestående af akademiske forskere og industrier, lige fra store virksomheder til SMV'er, i alle 28 EU-lande og 3) gennemførelse af enestående demonstrationsprojekter med en reel effekt på luftfartsprogrammerne og -markedet.

6.3.

Succeshistorien i forbindelse med Clean Sky omfatter bl.a. flyvetesten af den laminære BLADE-vinge (som giver en reduktion af vingefriktionen på hele 50 % og op til 5 % mindre CO2-emissioner) og den kontraroterende åbne rotor (der reducerer brændstofforbruget og CO2-emissionerne med ca. 30 %).

6.4.

Succeshistorien i forbindelse med SESAR dokumenteres bedst ved hjælp af dets effektive resultater: Når de 63 SESAR-løsninger tages i brug, ventes de at give en stigning i luftrumskapaciteten på 34 % og en nedgang i flyvetidsafvigelsen på 30 %, hvilket er ensbetydende med færre forsinkelser for alle EU-flyvninger, og at 95 % af flyvningerne holder sig inden for tidsplanen, samt en reduktion på 2,3 % af brændstofforbruget og emissionerne pr. flyvning.

6.5.

I forbindelse med Horisont Europa bør civil luftfart fortsat have høj prioritet og få tildelt et større budget sammenlignet med den nuværende finansiering under Horisont 2020. Forskning og innovation er livsnerven i EU's luftfartsindustri, og luftfartsindustriens lange forskningscyklusser kræver en risikodeling mellem den offentlige og den private sektor via tilskudsbaseret finansiering, som bygger på et langsigtet engagement i udviklingen af forskningskøreplaner. Dette er yderst vigtigt for EU's luftfartsindustris konkurrenceevne. Derfor bør de to fælles teknologiinitiativer (Clean Sky og SESAR) opretholdes. Som led i Connecting Europe-faciliteten (CEF) bør finansiering forblive en topprioritet med henblik på at fremskynde og fremme implementeringen af teknologier, som er udviklet i forbindelse med forskning og innovation under Clean Sky og SESAR.

6.6.

Civil luftfart har tidligere haft succes med at reducere sin miljøpåvirkning. En ny generation af fly reducerer typisk emissionerne med 15-20 %. Den globale civile luftfartsindustri var den første i verden, som vedtog en samlet tilgang til reduktionen af sine emissioner. Den er baseret på en »strategi med fire søjler«, nemlig teknologi, drift, infrastruktur og en global markedsbaseret foranstaltning.

6.7.

Fortsat EU-støtte til forskning og innovation er af afgørende betydning for at gøre yderligere fremskridt, når det gælder om at mindske den civile luftfarts miljøaftryk (den teknologiske søjle), eftersom over 70 % af alle forskningsaktiviteter har at gøre med miljømål.

6.8.

Det Rådgivende Udvalg for Luftfartsforskning i Europa har i »Flightpath 2050« opstillet et mål om, at teknologier og procedurer op til 2050 skal sørge for en reduktion på 75 % i CO2-emissionerne pr. passagerkilometer, en reduktion på 90 % i NOx-emissionerne og en reduktion på 65 % i den opfattede støjudsendelse fra et fly i luften (disse relaterer til egenskaberne for et typisk nyt fly i 2000).

6.9.

Desuden bør flyenes bevægelse under taxiing blive emissionsfri, og luftfartøjer bør designes og fremstilles til at kunne genbruges. Europa bør også slå sin position fast som ekspertisecenter for bæredygtige, alternative brændstoffer, herunder flybrændstoffer, på baggrund af en stærk europæisk energipolitik.

6.10.

Europa bør være førende inden for atmosfærisk forskning og gå foran, når det gælder om at udarbejde en prioriteret miljøhandlingsplan og fastlægge globale miljøstandarder. Selv om der er gjort betydelige fremskridt under Horisont 2020, bør forsknings- og innovationstempoet øges under Horisont Europa, også hvad angår elektrificering og hybridisering af fly.

7.   Digitalisering

7.1.

Digitalisering (herunder den digitale infrastruktur, der er påkrævet for at opføre nye digitale flyveplatforme), automatisering og teknologier med virtuel og udvidet virkelighed vil også være en vigtig prioritet i luftfartsforskningen. Dette vil, sammen med behovet for at fortsætte forbedringen af luftfartssikkerhedsniveauet og fortsætte arbejdet med at mindske luftfartens miljøaftryk, forme forsknings- og innovationskøreplanen for SESAR 3 og Clean Sky 3.

7.2.

Ibrugtagningen af SESAR-løsninger bør styrkes, og det er afgørende at indføre det fælles europæiske luftrum (SES) for at sikre en effektiv udbredelse i EU.

8.   Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)

8.1.

En stærkere international rolle for EASA er afgørende for EU's luftfartsindustri (herunder industrien for vedligeholdelse, reparation og eftersyn, dvs. MRO-industrien), når det gælder om at matche den stadig stærke internationale rolle, som USA's Federal Aviation Administration spiller i forhold til at fremme den amerikanske luftfartsindustri på tredjelandenes markeder.

8.2.

EASA bør have mulighed for at åbne flere kontorer i tredjelande og spille en nøglerolle, når det gælder om at fremme europæiske sikkerhedsforskrifter, certificeringsstandarder og politikker og sikre, at den europæiske industri kan konkurrere på lige vilkår på de vigtigste eksportmarkeder, gennem daglig kontakt med luftfartsmyndighederne i tredjelande og ved at hindre, at tekniske barrierer lægger sig i vejen for valideringen af europæiske produkter på disse eksportmarkeder.

8.3.

EU's bilaterale aftaler om luftfartssikkerhed med tredjelandene bør udvides med henblik på at begrænse dobbelte sikkerhedstilsyn for både typecertificering/indledende luftdygtighed og fortsat luftdygtighed/vedligeholdelse.

8.4.

Sidst men ikke mindst bør EASA's detaljerede regler være mere resultatbaserede og bygge på industristandarder med henblik på at muliggøre en sikker anvendelse af ny teknologi på en mere effektiv og hurtigere måde. I den sammenhæng bør den nyligt vedtagne revision af EASA-grundforordningen (revision af forordning (EF) nr. 216/2008) hilses velkommen.

9.   Infrastruktur

9.1.

EU's luftfartsindustri nyder også godt af sundhedstilstanden i EU's generelle civile luftfartsindustri (dvs. luftfartsselskaber, helikopteroperatører, operatører af forretningsjetfly og andre luftrumsbrugere), eftersom yderligere vækst for luftrumsbrugerne medfører et behov for flere fly og tilsvarende teknologi.

9.2.

I den forbindelse er det således vigtigt, at man fortsætter med at investere i sikker og omkostningseffektiv infrastruktur både på landjorden og i luften, samtidig med at man undgår alt for høje flyskatter.

9.3.

EU's luftfartsstrategi hilses derfor velkommen, eftersom den omfatter en række værktøjer til at forbedre konkurrenceevnen i EU's generelle civile luftfartsindustri, herunder en revision af EASA-grundforordningen, en strategi for at sikre EU's førende position på det nye marked for civile fjernstyrede flysystemer og ubemandede trafikstyringssystemer samt andre forslag, der vedrører luftfartsindustriens konkurrenceevne (revision af forordning (EF) nr. 868/2004 og en mulig revision af EU-direktivet om lufthavnsafgifter).

9.4.

Revisionen af forordning (EF) nr. 1008/2008 (fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet) skal også ses i denne sammenhæng og bør sikre, at det indre marked fortsat er gearet til den fremtidige udvikling. Herudover skal der, i betragtning af det anerkendte behov for yderligere konsolidering af EU's luftfartsindustri, findes en balance mellem en mere konsolideret luftfartsindustri og de fordele, som valgmuligheden mellem luftfartsselskaber og effektiv konkurrence giver EU's forbrugere.

10.   Vedligeholdelse, reparation og eftersyn (MRO-tjenester)

10.1.

MRO-tjenester er også et vigtigt segment inden for EU's luftfartsindustri, da det både bidrager til jobskabelse i EU og til eksport af MRO-tjenester. Det er således afgørende at fremme konkurrenceevnen i EU's MRO-industri (luftfartsselskabernes MRO'er, uafhængige MRO'er og MRO'er inden for originalt udstyr) for at give denne industri mulighed for fortsat at skabe beskæftigelse og indtage nye markeder.

10.2.

Brugen af big data og nye teknologier for MRO vil også være et vigtigt element, der skal tages op i forbindelse med forsknings- og innovationsprogrammerne.

11.   Udenlandske direkte investeringer (UDI)

11.1.

Kommissionens forslag om UDI-screening (COM(2017) 487) vil forbedre informationsudvekslingen, forbedre konsekvensanalysen og øge den tværnationale gennemsigtighed, men vil lade det nationale niveau træffe den endelige beslutning. Forslaget indebærer også, at Kommissionen af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden foretager en screening i tilfælde, der kan berøre projekter eller programmer af EU-interesse.

11.2.

Kommissionens forslag bør hilses velkommen som det første skridt, eftersom det er yderst vigtigt, ikke blot i forbindelse med udenlandske direkte investeringer i EU's luftfartsindustri og dens forsyningskæde, men også i forbindelse med centrale teknologier for EU's produktion (automatisering, virtuel intelligens, big data og cybersikkerhed).

12.   Brexit

Den europæiske luftfartssektor er fuldt integreret, og mange komponenter krydser de nationale grænser flere gange, inden den endelige montering. Forsyningskæden består af mange store, mellemstore og små virksomheder, der opererer efter just-in-time-princippet.

Det indre marked og toldunionen er af afgørende betydning, eftersom de mindsker den administrative byrde og bureaukratiet for industrien og dermed minimerer omkostningerne.

EU-27 og Europa-Parlamentet har tydeligt tilkendegivet, at de vil bevare integriteten af det indre marked (herunder de fire friheder og EU-Domstolens jurisdiktion), og at der ikke kan blive tale om noget »tag selv«-bord for nogen industri.

Den britiske regering har gjort det klart, at UK bliver et tredjeland pr. 29. marts 2019.

12.1.

Et brexitscenario uden aftale skal undgås, da det vil være til stor skade for den europæiske luftfartsindustris globale konkurrenceevne og bringe tusinder af arbejdspladser i fare på begge sider af Den Engelske Kanal. Der skal findes løsninger vedrørende en postbrexitaftale, der omfatter: — gnidningsløse toldordninger, herunder eksportkontrol af varer med dobbelt anvendelse — fortsat medlemskab af EASA og ECHA (REACH) — civil luftfartsforskning: fortsat samarbejde om fælles teknologiinitiativer — muligheden for, at højt kvalificerede arbejdstagere kan bevæge sig over grænserne.

De tekniske diskussioner om de reguleringsmæssige rammer omfattende EASA og ECHA skal indledes som højeste prioritet, så det sikres, at afbødningsforanstaltningerne er på plads, og de eventuelle omvæltninger minimeres.

De nationale regeringer skal sørge for tydelig vejledning med henblik på at hjælpe deres virksomheder med at forberede sig på alle eventuelle ændringer som følge af brexit, således at omvæltningerne minimeres.

13.   Færdigheder

13.1.

EU's luftfartsindustris fortsatte succes afhænger også i høj grad af dens evne til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. I forbindelse med den aldrende arbejdsstyrke og de nye teknologiske udfordringer (digitalisering, automatisering, cybersikkerhed og Industri 4.0) kræver dette en overordnet EU-strategi for at udvikle EU's programmer for almen og erhvervsfaglig uddannelse med livslang læring og uddannelsestilbud af høj kvalitet i centrum.

13.2.

På nationalt plan opfordres medlemsstaterne til at fremme STEM-fagene, navnlig hos piger fra en tidlig alder, samt deltagelse i Erasmus+-programmerne.

13.3.

Der skal udvikles fleksible overgange mellem arbejds- og uddannelsesverdenen (arbejdsbaseret læring, kvalitetspraktik og sektorspecifikke uddannelsesinitiativer), og SMV'er bør modtage ekstra støtte, hvis det er nødvendigt.

13.4.

I betragtning af disse betydelige specifikke og sociale udfordringer vil den europæiske luftfartsindustri drage fordel af en sektorspecifik social dialog på EU-plan (Rådets afgørelse 98/500/EF), således at arbejdsmarkedets parter kan diskutere specifikke spørgsmål.

---

(1)  Kilde: ASD Facts and Figures.

(2)  Kilde: ASD Facts and Figures.

(3)  Kilde: PWC.

(4)  Kilde: RAND, »Chinese Investment in U.S. Aviation«, 2017.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om den europæiske klimafinansieringspagt

(initiativudtalelse)

(2019/C 62/02)

Ordfører:

Rudy DE LEEUW

Plenarforsamlingens beslutning	15.2.2018
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 29, stk. 2
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	5.10.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	172/4/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU støtter kraftigt FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og Parisaftalen. Men den bane, vi befinder os i, vil højst kunne begrænse temperaturstigningen til i bedste fald 3 oC (eller mere), hvilket er langt mere, end hvad der fastsættes i Parisaftalen.

1.2.

EU har brug for et nyt afsæt og et nyt projekt, som snarere bygger på samarbejde og konvergens end på konkurrence, og som viser, at EU kan give borgerne, især de unge, konkret merværdi. Det vil fremover blive afgørende at føre en offensiv europæisk politik og udstikke en klar kurs for den socioøkonomiske model, som vi ønsker i dag og især for de kommende generationer.

1.3.

EU skal bevise sin evne til både at etablere et gunstigt klima med henblik på at skabe vellønnede og miljørigtige kvalitetsjob og sætte skub i en bæredygtig realøkonomi til gavn for alle europæiske iværksættere, arbejdstagere og borgere.

1.4.

Imidlertid giver enorme kapitalmasser næring til nye finansbobler i stedet for at gøde realøkonomien, og institutioner som IMF advarer om, at der kan opstå en ny krise, som kan blive endnu mere ødelæggende end den i 2008 (1).

1.5.

Den kommende flerårige finansielle ramme (2021-2027) skal fremme den økonomiske udvikling (2) og beskæftigelsen (3) og sikre, at EU kan nå sine mål og bidrage til omstillingen til lavemissionsøkonomi inden 2050.

1.6.

Der vil ikke være liv, job eller iværksætteri på en død klode. Klimaændringerne giver således mulighed for at skabe kvalitetsjob og kan give anledning til en gunstig løsning for arbejdsgiverne, arbejdstagerne og civilsamfundet. Hvis tilpasningen udskydes, eller der slet ikke gøres noget, kan de samlede omkostninger ved klimaændringerne vokse betragteligt (4).

1.7.

Kommissionen, Revisionsretten og Verdensbanken nævner samme beløb: Der vil fra 2021 skulle investeres 1 115 mia. EUR årligt i EU for at gå fra ord til handling og nå EU's 2030-mål (5). De 1 115 mia. EUR indbefatter en betydelig del af de nuværende investeringer i omstillingen til bæredygtig udvikling (grøn kanalisering). Gøres der ikke noget, vil udgifterne beløbe sig til 190 mia. EUR årligt (hvilket svarer til 2 % af EU's BNP) (6).

1.8.

Som mange økonomer og politiske personligheder fra civilsamfundet har givet udtryk for (7), er det vigtigt at fremme og støtte projekter, som kan forene europæiske kræfter i arbejdstagernes, virksomhedernes og alle europæiske borgeres interesse. Det er formålet med en klimafinansieringspagt for kvalitetsjob.

1.9.

Klimafinansieringspagten sigter mod at omdirigere kapital, som vil kunne føre til en ny finansboble, hen mod bekæmpelse af klimaforandringer og realøkonomien. Den skal også tildeles nye finansieringskilder, navnlig til de små og mellemstore virksomheder. Pagten skal være en ny køreplan for et europæisk lederskab og omfatte en integreret plan (i samarbejde med Kina og Indien, som er hovedaktører inden for bekæmpelsen af klimaforandringer).

1.10.

EØSU mener, at køreplanen skal rumme alle aspekter i en politik for bekæmpelse af klimaændringer, dvs. en retfærdig omstilling (foranstaltninger, som skal afbøde virkningerne af ændringerne, men også opveje skader og tab) og reelle politikker for tilpasning til klimaændringerne. Modellen for cirkulær økonomi bør prioriteres (8) i videst muligt omfang og retsgrundlaget herfor forbedres. Det hele skal finansieres gennem passende budgetter ved omlægning af de nuværende investeringer (grøn kanalisering) og nye tilgængelige finansieringskilder.

1.11.

Denne omstilling vil afstedkomme den nødvendige omlægning af arbejdsmarkedet og kan bidrage til skabelse af kvalitetsjob inden for rammerne af den europæiske søjle for sociale rettigheder (9).

1.12.

Det er nødvendigt at ledsage udviklingen socialt hen mod en bæredygtig samfundsmodel og at have en handlingsplan for en retfærdig omstilling, således at ingen bliver ladt tilbage.

1.13.

Omstillingen indebærer betragtelige investeringer i forskning og udvikling (FoU) og innovation for at tilskynde til og støtte banebrydende projekter, der lever op til den europæiske taksonomi.

1.14.

Det gælder om ikke at gentage fortidens fejl (tilskud til brændstof og overudnyttelse af fossile brændstoffer) og stoppe enhver tilskyndelse til projekter, som kan skade klimaet og/eller strider mod Parisaftalen.

1.15.

For at nå Parisaftalens mål skal den private sektor stå for en væsentlig del af de midler, der skal investeres i bekæmpelse af klimaforandringer, som supplement til de offentlige midler.

1.16.

Pagten forudsætter, at der indføres en klar, forudsigelig og langsigtet europæisk politikramme, som betrygger investeringsplanlægningen (10). Denne ramme skal ledsages af grænsetilpasningsmekanismer for produkter, der eventuelt ikke er underkastet samme sociale og miljømæssige standarder.

1.17.

Ifølge EØSU og som påpeget af Kommissionen er det uomgængeligt at fastlægge en fælles klassifikationsordning (taksonomi) i EU med henblik på at udvælge de bæredygtige projekter (og frasortere dem, der ikke er det) og identificere de områder, hvor investeringerne kan have størst virkning. Europa-Parlamentet støtter denne tilgang og foreslår desuden, at der indføres en miljømærkning. Mærkningen bør så tildeles investeringer, der overholder EU-taksonomien og de strengeste bæredygtighedsstandarder for at sikre en miljøvenlig kanalisering af investeringerne (11).

1.18.

De støttede projekter, der skal være i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling, og som kræver betydelige midler til innovation og FoU, skal styrkes gennem et redskab, der gør det muligt at visualisere de forskellige finansieringskilder (herunder den fremtidige flerårige finansielle ramme), og baseres på forskellige tiltag: — omdirigering af midler til bæredygtige investeringer gennem en grøn kanalisering og i den sammenhæng fremme af miljømærkede lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB); — anvendelse af Den Europæiske Centralbanks (ECB) kvantitative lempelser som finansieringskilde; — forhøjelse af den andel af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, som er bestemt til bekæmpelse af klimaforandringer, til 40 %; — EU bør udvise et ambitionsniveau, der svarer til udfordringerne med bekæmpelse af klimaændringer. Et gennemsnit på 40 % af det samlede budget (FFR 2021-2027) bør afsættes til klimamål; — forhøjelse af andelen af Samhørighedsfonden til over de nuværende 20 %; — mobilisering af 3 % af forsikrings- og pensionsfondene; — støtte til virksomheder, især SMV'er, i forbindelse med deres investeringer i FoU til et beløb op til 100 mia. EUR, der afsættes til dette formål; — overholdelse af tilsagn om finansiel støtte til landene i syd, som deltager i bekæmpelsen af klimaforandringer; — indførelse af en bestemmelse vedrørende Parisaftalen, som er reelt bindende, i EU's handelsaftaler.

2.   Indledning

2.1.

I henhold til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union skal Unionen fremme en bæredygtig, miljøvenlig vækst. Det akutte klimaproblem har nu fået højeste prioritet, også for EØSU, og former ikke alene de offentlige myndigheders, men også de økonomiske aktørers, arbejdstagernes og borgernes samlede indsats. Følgelig skal der tilrettelægges og navnlig finansieres en omfattende økonomisk, social og miljømæssig omstilling (12).

2.2.

Således skal de drøftelser, der netop er indledt om EU's kommende flerårige finansielle ramme for 2021-2027, behandle spørgsmål i tilknytning til klimaudfordringen horisontalt og omfatte det prioriterede mål om omstilling til en mere bæredygtig verden.

2.3.

Denne omstilling vil afstedkomme den nødvendige omlægning af arbejdsmarkedet og kan bidrage til skabelse af kvalitetsjob inden for rammerne af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

2.4.

Europa har brug for et nyt projekt for at opbygge sin merværdi og bevise sin evne til at tilvejebringe et gunstigt klima med henblik på både at skabe vellønnede kvalitetsjob og sætte skub i en bæredygtig realøkonomi, som gavner alle.

2.5.

Unionen vil være en del af løsningen, eftersom den vil gøre en forskel i forhold til andre internationale økonomiske aktører, hvis den løser den tredobbelte sociale, miljømæssige og økonomiske ligning for bæredygtig udvikling på én gang.

2.6.

Nye IMF- og OECD-analyser har kritiseret den måde, hvorpå krisen i 2008 blev håndteret med indførelse af økonomiske foranstaltninger, som tvang borgere, virksomheder og regeringer til budgetnedskæringer.

2.7.

Der er brug for flere investeringer i FoU for at imødegå de nye socioøkonomiske udfordringer såsom energiomstilling, cirkulær og kollaborativ økonomi og automatisering og dermed forhindre en forringelse af jobkvaliteten.

2.8.

I tillæg til den finansielle og den sociale krise er der opstået en politisk krise eller — i nogle lande — kraftig politisk turbulens og en miljøkrise.

2.9.

Bekæmpelsen af klimaændringerne er således en nødvendighed, men er samtidig en chance for at omlægge vores økonomier, fremme en bæredygtig vækstmodel, forstærke bekæmpelsen af uligheder og styrke vores demokratier.

3.   Fakta

3.1.

EØSU støtter kraftigt FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, som sigter mod at opstille en række mål for bæredygtig udvikling med henblik på at udrydde fattigdom, beskytte planeten, værne om menneskerettighederne og sikre velstand for alle. Vedtagelsen af denne dagsorden markerer en historisk omstilling til en ny model, som tager fat på de økonomiske, sociale og miljømæssige forskelle inden for rammerne af en global og integreret tilgang.

3.2.

Ifølge Parisaftalen skal den globale opvarmning i 2100 holdes godt under 2 oC i forhold til de førindustrielle niveauer, og der skal om muligt gøres bestræbelser for at begrænse stigningen til 1,5 oC. Ifølge FN vil vi med den nuværende kurs dog højst kunne begrænse temperaturstigningen til 3 oC (eller mere).

3.3.

Klimaændringerne har meget store menneskelige og finansielle omkostninger, bl.a. på grund af de tiltagende naturkatastrofer som hedebølger og stigende vandstand, der har forårsaget 8 mio. menneskers død verden over siden begyndelsen af det 20. århundrede og kostet 7 000 mia. USD (13). Desuden noteres en stigning i antallet af klimaflygtninge (250 mio. frem til 2050). Samtidig er de mest udsatte også dem, der lider mest under klimaforandringerne, hvilket øger uligheden. Ifølge IMF bringer den voksende ulighed den bæredygtige økonomiske vækst i fare (14).

3.4.

I et status quo-scenarie vil de forventede klimaændringer i 2080 koste husstandene i hele EU 190 mia. EUR (alene forsikringsomkostninger forbundet med klimaændringsskader) i faste priser hvert år, hvis der ikke træffes tilpasningsforanstaltninger (15).

3.5.

Selv om der er gjort fremskridt med hensyn til at finansiere bekæmpelsen af den globale opvarmning og virkningerne heraf, er disse utilstrækkelige. Der bør på politisk plan gives prioritet til bæredygtig finansiering og økonomi, som navnlig opnås gennem en klar, stabil og incitamentbaseret politisk ramme, som ligeledes bør tilskynde til virkeliggørelsen af banebrydende, miljøvenlige projekter med høj merværdi.

3.6.

Mens Europa endnu ikke er kommet sig helt over finanskrisen i 2008, ringer IMF allerede med alarmklokkerne og advarer om en ny og mere alvorlig og omfattende krise end i 2008 (16).

3.7.

Ifølge P. Larrouturou og J. Jouzel er kun 11 % af de 2 200 mia. EUR, som Den Europæiske Centralbank har skabt siden 2015, skudt ind i realøkonomien, mens 89 % har givet næring til spekulation og en ny finansboble (17). Desuden har OECD optalt omkring 800 udgifts- og skattelettelsesprogrammer, som er indført i de 35 OECD-lande og i seks store vækstøkonomier i G20, og som tilskynder til at producere eller forbruge fossilt brændstof (18), hvilket er fuldstændig i strid med retningslinjerne i Parisaftalen.

3.8.

Finansieringens orientering, uanset om den skyldes spekulation eller kanalisering i strid med EU's mål for bekæmpelse af klimaændringer, koster hele det europæiske samfund dyrt økonomisk, socialt og miljømæssigt.

3.9.

Europa-Parlamentet konstaterer, at den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 ikke har været i stand til at dække de nuværende behov. Desuden håndterer den ikke en række kriser og nye udfordringer (herunder landbrug, ungdomsbeskæftigelse, bæredygtige investeringer og miljø). Derfor bør den kommende finansielle ramme tilgodese den centrale udfordring, det er at bekæmpe klimaændringer og dermed at skabe kvalitetsjob.

4.   Muligheder

4.1.

De store virksomhedsledere udnytter de muligheder, som klimaændringerne byder på. Mange af dem mener, at virksomhederne bør være en del af løsningen, og fremhæver, at de virksomheder, som har benyttet sig af mulighederne i lavemissionssektorerne, i stigende grad belønnes.

4.2.

For virksomhederne er det muligt at skabe job og innovation inden for rammerne af en blomstrende lavemissionsøkonomi (19) og samtidig generere overskud. Dette er så meget desto vigtigere som kravet om nulemission skal være opfyldt inden midten af århundredet for at nå målet om at holde den globale opvarmning under 2 oC.

4.3.

En klimafinansieringspagt skal bidrage til at forvandle behovet for at imødegå klimaforandringerne til en mulighed for at omstille den europæiske industri og skabe nye virksomheder. Det er derfor vigtigt at investere markant i realøkonomien og i forskning og udvikling for at skabe bæredygtige kvalitetsjob.

4.4.

Den samlede beskæftigelsesrate er steget i EU, mens arbejdsløsheden er faldet som følge af den seneste økonomiske opretning. Men langtidsledighed, jobusikkerhed, i særlig grad for kvinder, og ungdomsarbejdsløshed vækker stadig stor bekymring. Omstillingen til bæredygtig udvikling skal sætte dynamiske og innovative virksomheder i stand til at gribe enhver lejlighed, som byder sig, og til at bidrage mest muligt til at forbedre arbejdsløshedssituationen.

4.5.

Derfor er det af afgørende betydning, at EU arbejder sammen med medlemsstaterne om at indføre en samordnet strategi for at opnå et gunstigt klima med henblik på at bevare og skabe bæredygtige kvalitetsjob. Kommissionen bør undersøge muligheden for ved beregningen af gæld (20) at se bort fra offentlige investeringer, der bidrager til at skabe kvalitetsjob og til en bæredygtig økonomi, der kommer alle til gavn, virksomheder såvel som arbejdstagere.

4.6.

EU tilskynder til samarbejde mellem medlemsstaterne. Den støtter og vurderer deres indsats, primært i forbindelse med det europæiske semester, retningslinjerne for beskæftigelse og overvågningen af de nationale politikker (fælles rapporter om beskæftigelse, nationale reformprogrammer og landespecifikke henstillinger). EU bør dog også indrette sine politikker efter målene om fælles velstand for europæiske iværksættere, arbejdstagere og borgere.

4.7.

ADEME (21) mener, at potentialet for nettoskabelse af klimarelaterede job i Europa er på 5-6 mio. arbejdspladser frem mod 2050, og ifølge Kommissionen kan der skabes 3 mio. arbejdspladser inden for vedvarende energi inden 2020.

4.8.

Det tyske arbejdsgiverforbund BDI oplyser på sin side, at det vil kunne nå målet om at reducere CO2-udledningerne med 80 % frem til 2050, forudsat at det får stillet 50 mia. EUR til rådighed om året i denne periode.

4.9.

Der er sket en stigning i antallet af fuldtidsjob i den grønne økonomi (fra 2,8 mio. i 2000 til 4,2 mio. i 2014). Visse sektorer er meget dynamiske, herunder vedvarende energikilder (1 mio. nye job siden 2000: + 182 %) og affaldshåndtering (fra 0,8 mio. i 2000 til 1,1 mio. i 2014: + 36 %).

4.10.

Det er imidlertid afgørende, at også SMV'er såvel som kooperativer og helt små organisationer, der findes på alle lokalniveauer, kan kaste sig ud i bæredygtige projekter, og at de tildeles økonomiske midler som en prioritet. Det bør følgelig sikres, at der ikke er nogen hindringer for deres adgang til finansiering (22).

4.11.

Desuden er det vigtigt at vælge en tilgang på flere niveauer og inddrage alle berørte aktører — både offentlige og private — for at tilskynde til og integrere netværkenes initiativer, planer og foranstaltninger i regioner, byer og kommuner, der er inddraget i bekæmpelsen af klimaændringer og gennemførelsen af Parisaftalen, sådan som RU anførte i en udtalelse for nylig (23).

4.12.

Endelig skal klimafinansieringspagten, som skal mobilisere al energi og alle offentlige og private bestræbelser, tage højde for de ledsageforanstaltninger, som Kommissionen foreslår, herunder bl.a. taksonomi (klassifikation), institutionelle investorers forpligtelse til at integrere bæredygtighed, oplysning af investorer, justering af bankernes egenkapital, styrket gennemsigtighed i virksomhedernes offentliggørelse af informationer og EU-mærkninger (som foreslået af Europa-Parlamentet).

5.   De forskellige finansieringskilder og nødvendige foranstaltninger

Omlægning (grøn kanalisering) og nye finansieringskilder

5.1.

Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret — der nævner samme tal — er enige om, at der bør afsættes 1 115 mia. EUR om året til bekæmpelse af klimaforandringer og følgerne heraf.

5.2.

I dette overslag på 1 115 mia. EUR til perioden 2021-2030 bør der skelnes (24) mellem to kategorier af finansierede projekter: — dels projekter, som giver investeringsafkast, og som hører under de områder, hvor Den Europæiske Investeringsbank, offentlige udviklingsbanker (25), private banker, pensions- og forsikringsfonde og statslige investeringsfonde opererer — dels projekter, som kræver offentlige tilskud, og som finansieres med EU-bidrag.

5.3.

Der er tale om at omdirigere al eller en del af den nuværende finansiering hen imod bæredygtige investeringer, dvs. gøre den europæiske finansielle ramme mere grøn og kanalisere midlerne hen imod bekæmpelse af virkningerne af klimaforandringer. Dette gælder for følgende midler: — EIB-lån: Private banker kan få EIB til at finansiere investeringer, som opfylder EU's taksonomi (klassifikation); — ECB-finansiering gennem pengeskabelse ved at lede pengemasserne fra de kvantitative lempelser hen imod en bæredygtig realøkonomi: 50 % af de årlige kvantitative lempelser vil frigive flere hundrede milliarder euro hvert år; — 40 % (i stedet for de nuværende 20 %) af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EIB og Kommissionen) bør afsættes til bekæmpelse af global opvarmning og virkningerne heraf, herunder i dens sociale og uddannelsesmæssige dimension; — EU bør udvise et ambitionsniveau, der svarer til udfordringerne med bekæmpelse af klimaændringer. Et gennemsnit på 40 % af EU's samlede budget bør afsættes til klimamål, specielt Den Europæiske Samhørighedsfond, der kun bruger 20 % af sine midler til denne bekæmpelse i budgettet for 2014-2020; — Ud over disse midler bør 3 % af pensions- og forsikringsfondenes investeringer anvendes til at begrænse den globale opvarmning.

5.4.

Der bør gøres en særlig indsats på området for forskning og udvikling samt erhvervsuddannelse. Der bør afsættes 100 mia. EUR om året til dette ene formål. Udvalget vil fremsætte forslag i god tid for at afgøre, hvilke(t) instrument(er) der skal anvendes til at supplere den nuværende og fremtidige finansiering til dette formål.

Nødvendige foranstaltninger

5.5.

Mange finansielle instrumenter kan stilles til rådighed for bekæmpelsen af klimaændringer, men der vil kun kunne opnås finansiering, hvis Europa har en sammenhængende plan med en klar og langsigtet målsætning (26). Planen bør tage højde for nedenstående redegørelse.

5.5.1.

Der skal skabes en klar, stabil og langsigtet politikramme. Det handler om at skabe sikkerhed for planlægning og investering, da intet er mere skadeligt for det nødvendige niveau af engagement end usikkerhed, der opstår som følge af konstante kursændringer i politikudformningen.

5.5.2.

EIB har siden januar 2018 være verdens største udsteder af grønne obligationer. Hvis man ønsker, at EIB skal yde lån på endnu gunstigere vilkår til initiativtagere til projekter inden for rammerne af klimafinansieringspagten, kan man træffe to foranstaltninger: — For det første kunne Junckerplanen udvides og målrettes mod sådanne projekter, hvorved EIB vil kunne opnå garanti fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. — For det andet kunne EIB få øget finansiering hos ECB. EIB har allerede adgang til ECB's program for opkøb af aktiver, men i meget begrænset omfang. EIB vil imidlertid i betragtning af de planlagte beløbs størrelse hurtigt støde på vanskeligheder med egenkapitalforholdet. Det er derfor ikke utænkeligt, at EIB bliver en bank for bæredygtig udvikling, der fortrinsvis finansierer energiomstilling, miljøvenlig mobilitet og innovation, og som afstår fra at finansiere traditionelle projekter, som størstedelen af dens udlån stadig går til.

5.5.3.

Det skal vurderes, i hvilke sektorer disse budgetter vil være mest gavnlige og interessante med hensyn til cost-benefit-forholdet for miljø, borgere og økonomi (energi, boliger, landbrug, mobilitet, transport, genanvendelse, vand osv.). Nok skal der sikres en rimelig adgang til netværket, men der bør tages højde for, at visse sektorer er tilstrækkelig rentable og ikke længere behøver tilskud såsom solcellesektoren.

5.5.4.

EIB's indsats bør styrkes, ikke alene med hensyn til volumen, men også til dens kapacitet til at tage flere risici. EIB vil f.eks. blive mere nyttig i kampen mod klimaforandringer, hvis den støtter nye, selv små, vækstsektorer fremfor at tildele den klassiske solcelle- eller vindmølleindustri milliarder af euro, der allerede i vid udstrækning finansieres af den private sektor.

5.5.5.

Al finansiering skal som foreslået af Kommissionen opfylde en fælles EU-taksonomi (klassifikation). EØSU bør som repræsentant for civilsamfundet deltage i udarbejdelsen af denne klassifikation.

5.5.6.

Modellen for cirkulær økonomi bør prioriteres i videst muligt omfang og retsgrundlaget herfor forbedres. Den cirkulære økonomi skal gøre det muligt at mindske og på sigt sætte en stopper for udvindingen af naturressourcer gennem genanvendelse af ting (kun 3 % af mobiltelefoner genanvendes, og andre genstande genanvendes slet ikke) og ædelmetaller. Disse metaller, f.eks. cobalt og lithium, der anvendes til at fremstille fremtidens produkter, er kun tilgængelige i små mængder set i forhold til de fremtidige behov, for elektrificering af køretøjer og lagring af elektricitet i det hele taget, da produktionen af disse metaller slet ikke kan stå mål med de behov, der tegner sig.

5.5.7.

Ligeledes bør der tilskyndes til investering i energieffektivitet i bygninger, der tegner sig for 30 % af CO2-emissionerne (også fordi investeringerne hurtigt giver afkast). Desuden skal el- og gasledninger sammenkobles fuldt ud for at skabe et integreret europæisk energimarked, som er forbundet med Afrika og Mellemøsten.

5.5.8.

I ønsket om en retfærdig og social omstilling, sådan som det foreskrives i Parisaftalen og forfægtes af Institut Jacques Delors (27), bør en del af finansieringen tildeles en tilpasningsfond til regioner og arbejdstagere, som berøres af sektorer under omstilling. I den henseende bør en betragtelig del af Den Europæiske Samhørighedsfond, som er øremærket til regionerne, bevilges til klimaformål og de positive socioøkonomiske følgevirkninger heraf. Fonden for tilpasning til energiomstillingen bør også yde støtte til omskoling og uddannelse af arbejdstagere. Den bør ligeledes i højere grad foregribe forandringerne fremfor at lide under dem og afsætte en del af sine budgetter til innovation og FoU inden for sektorer, der er udpeget som prioriterede.

5.5.9.

Alle frihandelsaftaler bør ved siden af sociale og miljømæssige klausuler omfatte en forpligtende tilslutning til Parisaftalen. (Dette ville gælde alle EU's potentielle handelspartnere, eftersom 195 af FN's 197 medlemsstater har undertegnet aftalen.)

5.5.10.

For at fremhæve denne foranstaltnings yderst vigtige politiske betydning bør de budgetmæssige og finansielle midler, der på denne måde afsættes, håndhæves gennem et redskab, som gør det muligt helt konkret og på gennemsigtig vis at visualisere de pågældende midler.

5.5.11.

Desuden skal EU, selv om dette ikke henhører direkte under en europæisk klimafinansieringsfond, overholde sine internationale politiske forpligtelser (FN's klimakonference i 2009), der går ud på at tilvejebringe 100 mia. USD om året til at finansiere bekæmpelsen af klimaforandringer i Afrika og i Middelhavsområdet indtil 2020.

---

(1)  https://www.theguardian.com/business/2018/oct/03/world-economy-at-risk-of-another-financial-crash-says-imf; IMF: Global Financial Stability Report October 2018.

(2)  EØSU's udtalelse om Den flerårige finansielle ramme, punkt 3.1.8 (vedtaget den 19.9.2018, endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EØSU, ECO-sektionens prioriteter for 2018 og frem.

(4)  OECD, The Economic Consequences of Climate Change (økonomiske konsekvenser af klimaændringer), 2.9.2016.

(5)  Kommissionen: Impact assessment accompanying the document »Proposal for a Directive of the European Parliament and of the Council amending Directive 2012/27/EU on Energy Efficiency«, (konsekvensanalyse, som ledsager forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet), SWD(2016) 405 final/2 af 6.12.2016, tabel 22 (scenarie EUCO30 — kilde: PRIMES-model).

Revisionsretten: https://www.euractiv.fr/section/climat/news/la-cour-des-comptes-fustige-linefficacite-de-la-politique-climat-de-lue/ (Revisionsretten revser EU for ineffektiv klimapolitik).

(6)  M. Ciscar et al., Cimate Impacts in Europe — The JRC PESETA II Project (konsekvenserne af klimaforandringerne i Europa — PESETA II-projekt fra JRC), 2014.

(7)  https://www.pacte-climat.eu/en/the-first-signatories-of-the-call/.

(8)  EØSU's udtalelse om Investering i en intelligent, innovativ og bæredygtig industri (EUT C 227 af 28.6.2018, s. 70).

(9)  EØSU's udtalelse om Den europæiske søjle for sociale rettigheder (EUT C 125 af 21.4.2017, s. 10).

(10)  EØSU's udtalelse om En koalition til sikring af overholdelsen af Parisaftalens forpligtelser (EUT C 389 af 21.10.2016, s. 20).

(11)  Betænkning af 4. maj 2018 [2018/2007(INI)] om bæredygtig finansiering, ordfører: Molly Scott Cato.

(12)  EØSU's udtalelse om en Handlingsplan for en bæredygtig økonomi (se side 73 i denne EUT).

(13)  Undersøgelse foretaget af James Daniell, teknologisk institut i Karlsruhe, april 2016.

(14)  https://blogs.imf.org/2017/02/22/the-imfs-work-on-inequality-bridging-research-and-reality/.

(15)  M. Ciscar et al., Cimate Impacts in Europe — The JRC PESETA II Project (konsekvenserne af klimaforandringerne i Europa — PESETA II-projekt fra JRC), 2014.

(16)  https://www.theguardian.com/business/2018/oct/03/world-economy-at-risk-of-another-financial-crash-says-imf; IMF: Global Financial Stability Report October 2018.

(17)  Pour éviter le chaos climatique et financier (for at undgå klima- og finansielt kaos) (P. Larrouturou og J. Jouzel, — forlag: Odile Jacob).

(18)  OECD Companion to the Inventory of Support Measures for Fossil Fuels 2015.

(19)  Paul Polman, administrerende direktør for Unilever, og Jean-Pascal Tricoire, administrerende direktør for Schneider Electric, og formand for Global Compac Frankrig, under Business & Climate-topmødet: http://www.businessclimatesummit.com/summit/2015/press-room.

(20)  EØSU's udtalelse om finansiering af den europæiske søjle for sociale rettigheder (EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1).

(21)  Det franske agentur for miljø og energiforvaltning.

(22)  EØSU's udtalelse om Vejen fra Paris (EUT C 487 af 28.12.2016, s. 24).

(23)  RU-udtalelse — »Klimafinansiering: Et centralt instrument for gennemførelsen af Parisaftalen«, EUT C 54 af 13.2.2018, s. 9.

(24)  Ifølge Philippe Maystadt, tidligere formand for Den Europæiske Investeringsbank.

(25)  KfW i Tyskland, CDC i Frankrig, CDP i Italien, ICO i Spanien.

(26)  Jeffrey Sachs, EØSU-høring af 18. maj 2018.

(27)  http://institutdelors.eu/wp-content/uploads/2018/01/Pactesocialtransitionénergétique-FernandesPellerinCarlin-janvier18.pdf.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om strategiske udviklingstendenser inden for industripolitikken frem mod 2030 for at styrke det konkurrencedygtige og differentierede industrielle grundlag i Europa med fokus på langsigtede resultater inden for globale værdikæder

(sonderende udtalelse på anmodning af det østrigske rådsformandskab)

(2019/C 62/03)

Ordfører:	Carlos TRIAS PINTÓ
Medordfører:	Gerald KREUZER

Anmodning om udtalelse	Det østrigske rådsformandskab, 12.2.2018
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI)
Vedtaget i CCMI	25.9.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	158/9/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Industripolitikken bør identificere og skabe muligheder for en global, bæredygtig og inklusiv vækst i fremtiden. Ingen må lades i stikken.

1.2.

Europa skal fastholde sin ambition om at bringe industriproduktionens andel op på tidligere niveauer og finindstille dette mål ved hjælp af centrale præstationsindikatorer. Europas industripolitik (mellem GD'er, medlemsstater, regioner) skal forbedres, da den er en del af komplekse grænseoverskridende værdikæder på et stedse mere globaliseret marked. Der er behov for en holistisk tilgang for at forene håndteringen af udfordringer inden for vækst, klima og miljø og i form af samfundsproblemer i en plan for »retfærdig omstilling«, der er velegnet til at skabe forbindelse mellem drivkræfter på nationalt plan og EU-plan.

1.3.

Europas rEUnaissance betyder en fuldt udbygget masterplan for den europæiske industri, hvor man mainstreamer industripolitikken på tværs af alle EU-politikker for at give industrien mulighed for at ændre sig med henblik på at gøre Europa til den største videnøkonomi, for at skabe industriel merværdi gennem kreativitet og intelligent design, social innovation og for at fremme nye bæredygtige og inklusive industrielle modeller (Made in Europe-mærket).

1.4.

Hvis EU's politikker for klima og cirkulær økonomi skal skabe job i Europa, er det vigtigt, at de vigtigste dele af værdikæden til gennemførelse af disse politikker er placeret i Europa. Derfor er det vigtigt, at man i EU's strategi anerkender betydningen af værdikæder og indfører ambitiøse foranstaltninger for at videreudvikle disse. Snarere end at fokusere på enkeltsektorer bør strategien sikre attraktive driftsbetingelser i Europa. For at sikre Europas fortsatte rolle i den globale økonomi bør målestokken for succes være de europæiske værdikæders potentiale til at blive integreret i globale værdikæder, dvs. at europæiske leverandører skal kunne konkurrere globalt og ikke kun i Europa.

1.5.

Forbedringer af almen og faglig uddannelse til nye job og tjenester bør også hænge tæt sammen med forsknings-, udviklings- og innovationspolitikker og med etablering af arbejdsbaseret læring, udvidelse af dagsordenen for færdigheder (1) til vigtige industrisektorer såsom bygge og anlæg, stål, papir, grønne teknologier og vedvarende energikilder, fremstillingsindustri og søfart.

1.6.

For at sikre Europas teknologiske førerrolle anbefaler EØSU også, at man intensiverer investeringerne i disruptive teknologier, der kan ændre spillets regler, såsom kunstig intelligens og robotteknologi, tingenes internet, dataanalyse, 3D-printning, nye materialer og nanomaterialer, forbedret virtual reality, bioøkonomi, bæredygtige fødevarer, digitale teknologier, neuroteknologier, nanoelektronik, udforskning af oceaner og af rummet osv.

1.7.

Inden for den flerårige finansielle ramme 2021-2027 skal der kunne fastlægges så specifikke og detaljerede bestemmelser som muligt for tildeling af supplerende budgetmidler til de enkelte sektorer, navnlig forskning, udvikling og innovation samt samhørighedspolitikker.

1.8.

EØSU understreger, at den institutionelle styring bør forbedres, herunder ved konsekvensanalyse ikke bare af de økonomiske virkninger, men også af miljømæssige og samfundsmæssige virkninger langs hele værdikæden.

1.9.

Med henblik på øget bæredygtighed i hele den industrielle værdikæde bakker EØSU fuldt op om Kommissionens køreplan for finansiering af bæredygtig vækst (2), opbygning af en taksonomi for bæredygtig finansiering, der omdirigerer ansvarlig opsparing til bæredygtige investeringer, og en styrkelse af europæiske strategiske investeringer (en forsvarlig kombination af den planlagte InvestEU-fond og private finansieringskilder).

1.10.

EØSU giver endnu en gang udtryk for, at det kraftigt støtter den gyldne regel for offentlige investeringer, ikke kun inden for samfinansiering af strategiske investeringsprojekter, men også inden for alle bæredygtige investeringsprojekter i forbindelse med de positive fremskridt med det fælles EU-klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter (eller taksonomi) for at sikre nye udviklingsmuligheder for de europæiske lande, der blev ramt hårdest af krisen.

1.11.

Finansieringsinstrumenter: Indførelse af ens regler, tilvejebringelse af offentlig finansiering til projekter i industriel skala (op til 75 % eller mere, hvis det er begrundet, af investeringsudgifterne), forøgelse af lånemuligheder på favorable vilkår og adgang til kredit. Adgang til offentlige tilskud til foranstaltninger, der fokuserer på »risikosikring« af banebrydende projekter med iboende høje risici.

1.12.

De mest produktive sektorer (med den højeste merværdi) er også de sektorer, hvor der foregår mest innovation. Desuden er de sektorer, der er omfattet af den mest restriktive miljøregulering, også kendetegnet ved højere patenteringsniveauer, formentlig som følge af reguleringspresset (3).

1.13.

En vigtig drivkraft bag reguleringsomkostningerne er gennemførelsen af EU-politikker via delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter. Teknokratiske overholdelsesprocedurer, hvor man ikke definerer de mest omkostningseffektive veje mod de ønskede resultater af reguleringen, hæmmer innovationskapaciteten hos industriens aktører, navnlig SMV'er.

1.14.

Bæredygtig udvikling og konkurrenceevne skal gå hånd i hånd. EØSU anmoder om, at der fastlægges produktstandarder i EU, som skal overholdes af såvel indenlandske som udenlandske producenter og håndhæves ved grænsen. Import af produkter, der ikke overholder de miljømæssige og sociale regler, vil imidlertid medføre alvorlige hindringer for EU's industrisektorer, når de skal reagere på samfundets behov og krav vedrørende bæredygtighed.

1.15.

Kommissionen bør føre nøje kontrol med den korrekte gennemførelse af EU's frihandelsaftaler, herunder at reglerne er enkle og klare. Bæredygtighedskapitlerne i frihandelsaftaler skal fremme gennemførelsen af ILO's arbejdsmarkedsstander og FN's principper om erhvervslivet og menneskerettighederne (4) ved at indføre horisontale, ufravigelige minimumsbestemmelser (sårbare gruppers rettigheder, forsvarlig finanspolitisk styring osv.). Gensidigheden i handelsforbindelser (f.eks. investeringer, offentlige indkøb, statsstøtte) bør sikres.

1.16.

Der er behov for en udvidet social dialog på forskellige niveauer for at kunne foretage en korrekt analyse og levere fælles svar på globale værdikæder i bæredygtige virksomheder, hvor arbejdstagerne har medindflydelse.

1.17.

EØSU opfordrer Kommissionen til at gøre industriens konkurrenceevne og førerstilling til en politisk topprioritet og til at iværksætte et industrielt strategiprogram for EU. Udvalget opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en årlig rapport om resultaterne af EU's industrielle strategi, der berører alle Kommissionens relevante politikområder.

2.   Megatrends — Kun én verden

2.1.

Industrien står i dag over for en gennemgribende omstilling på grund af de omfattende følgevirkninger af den digitale omstilling og lavemissionsøkonomien. Vedvarende energi vil erstatte fossile brændstoffer, data bliver den nye dominerende råvare, og (tingenes) internet er blevet den primære kommunikationsform. Lineære produktionsmodeller vil vige pladsen for cirkulære produktions-forbrugs-genbrugs-systemer, mens masseproduktion vil blive erstattet af skræddersyede produktionsprocesser. En moderne industri betyder produktion og innovation i et netværk af aktører, der arbejder tæt sammen, fra store til små og mellemstore virksomheder og videre til tilknyttede tjenesteydelser langs værdikæden. Viden har erstattet arbejdskraft eller kapital som den vigtigste faktor. Europas langsigtede industrielle strategi skal integrere alle disse (disruptive) udfordringer i en fase, der kun har ét sidestykke i menneskets historie, nemlig overgangen fra palæolitisk til neolitisk tid: den infolitiske periode (5).

2.2.

Størstedelen af den akademiske forskning advarer om, at 20-50 % af arbejdspladserne, afhængigt af den pågældende sektor, vil blive erstattet af nye teknologier og robotteknologi omkring 2030 (6). Der vil imidlertid blive skabt nye job, som dog er mere spredte med hensyn til geografi, sektor og færdigheder. Udfordringen, som den europæiske industripolitik står over for, består i at forhindre EU og EU's regioner og borgere i at blive udelukket.

2.3.

Den digitale omstilling påvirker alle industriens vigtigste ressourcer: naturlige og miljømæssige, arbejdskraft og kapital (fysisk, teknologisk og institutionel). Land for land og sektor for sektor er der behov for en overordnet vision og en ny værdisætning af de vigtigste ressourcer og kapitalbeholdninger, hvorfra hovedindtægtskilderne vil udspringe, for at forvalte dens indvirkning på samfundet.

2.4.

Store dele af Europas industri bliver mere og mere afhængige af eksport til tredjelande eller er en del af komplekse, grænseoverskridende værdikæder på et stadig mere globaliseret marked. Samtidig står EU over for udbredelsen af »America First«-politikker, der fører til en stigende risiko for handelskrige, som ikke vil have nogen vindere, kun tabere. De udgør også en trussel mod efterkrigstidens multilaterale økonomiske orden. Endelig er centraliserede, statsstyrede økonomiske modeller også i fremmarch.

2.5.

En retfærdig omstilling i retning af en mere bæredygtig industri frem mod 2050 (7) kræver, at Europa løser følgende udfordringer: — Fortsatte klimaforandringer og forringede miljøforhold — Udtømningen af Jordens naturressourcer og tab af biodiversitet — Digitaliseringen af de fleste industrisektorer vil udviske grænserne mellem industrierne og mellem den fysiske og den virtuelle verden, åbne sektorer for nye deltagere med et fald i manuelt arbejde til følge — Social ulighed, herunder voksende polarisering på arbejdsmarkederne og ungdomsarbejdsløshed, mennesker, der lades i stikken i regioner med industrier i tilbagegang — Befolkningens mistede tillid til staten, det politiske establishment og EU og dets forvaltningsstrukturer samt til andre institutioner — Demografiske ændringer: aldring, migration, kraftig befolkningstilvækst og en ny miljøbevidsthed — Befolkningskoncentration i kæmpebyer med integration af infrastrukturnetværk, kunstig intelligens, maskinlæring og dyb læring — Ændringer i forbrugernes præferencer (ændret forbrugeradfærd, større miljøbevidsthed, offentlige myndigheders regulering af forbrugeradfærd).

En langsigtet vision bør tage højde for alle disse tendenser samtidig. At forstå disse udfordringer, og hvordan de kan omdannes til muligheder, bliver en vigtig prioritering for Europas industripolitik. Den komplekse udformning af løsningerne kræver, at alle relevante interessenter engagerer sig og deles om ansvaret. Dens succes afhænger af indsatsen fra og samarbejdet mellem EU-institutionerne, medlemsstaterne, regionerne og vigtigst af alt industriens egen aktive rolle.

3.   Omstillingen: et EU, der engagerer sig i at bevare sin konkurrenceevne gennem bæredygtighed

3.1.

For at løse de mange og hidtil usete udfordringer, som industrien står over for, har Europa valgt at styrke sin konkurrenceevne ved at forbedre kvaliteten af produkter og tjenesteydelser, gennemføre en strategi for differentiering opdelt på regioner og sektorer for at skabe vækst og beskæftigelse gennem merværdien ved kreativitet og intelligent design, social innovation og nye bæredygtige og inklusive industrimodeller.

3.2.

Der begynder allerede at vise sig nogle opmuntrende indikatorer i Europa som f.eks. vores 40 % andel af verdens patenter inden for vedvarende teknologier. Der opstår imidlertid nye og alvorlige skævheder mellem almene og faglige uddannelsesfunktioner, erhvervsinitiativer og de nye færdigheder, som industrien har brug for.

3.3.

En anden kraftig bremse på den industrielle udvikling i Europa kan forklares med fragmenteringen af Den Europæiske Unions politikker i såvel geografisk som sektoriel forstand. Hvis man ønsker at bevæge sig væk fra at have 28 forskellige politikker for hver enkelt industrisektor i retning af et overordnet fokus for EU's industripolitik, kræver det synkronisering med foranstaltninger til færdiggørelse af ØMU'en (navnlig den finanspolitiske union og bankunionen), udvikling af et europæisk marked for risikokapital og indførelse af en bæredygtig finansieringsmodel, der sikrer en afbalanceret og harmoniseret vækst i hele EU.

3.4.

For at kunne vurdere miljøpolitikkens indvirkning på landenes konkurrenceevne og foretage en bedre planlægning af miljøpolitikken er det vigtigt at forstå, om øget grøn innovation også fremmer innovation inden for andre sektorer, og hvilke virkninger grøn innovation har på industriens inputpriser.

3.5.

Det kræver også et stærkt fokus på SMV'ernes potentiale inden for brancher, der leverer innovative, videnbaserede tjenester på højt niveau. Innovation i Europa opstår typisk i mindre strukturer, og eksporten af videnbaserede tjenester på højt niveau spiller en pionerrolle for de tilhørende industriers markedspositionering.

3.6.

Hvis Europa skal generobre førertrøjen inden for videnindustri eller immateriel kapital, er industrisamarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne nøglen til at udvikle innovation i Europa. EØSU ønsker at understrege betydningen af den fælleseuropæiske interesse, innovative offentlig-private partnerskaber og regionalt samarbejde gennem intelligente specialiseringsstrategier.

4.   Global og holistisk strategi

4.1.

Økonomier, der er mere intenst involveret i globale værdikæder, er bedre til at skabe merværdi. Derfor bør EU konsekvent og mere resolut modsætte sig neoprotektionisme, eftersom den kan forværre den nuværende blokering af adgangen til sådanne kæder.

4.2.

Der er mulighed for at kombinere globale værdikæder med den lokale økonomiske struktur, fremme udviklingen af lokale økonomier sammen med banebrydende teknologier (blockchain, 3D-printere, robotteknologi, tingenens internet, energilagring, vedvarende energi, big data, genetisk biologi, nanoteknologi osv.) med et inklusivt fokus: De kan også bane vejen for lokal produktion med input til lavere priser, navnlig hvis prosument-profilen indføres (og reguleres korrekt), ved at fremme udviklingen af produktive og inklusive mikrovirksomheder som et supplement til de store globale værdikæder.

4.3.

Det nye paradigme, hvor bæredygtighed er en faktor for konkurrenceevne, er en langsigtet tilgang, der skal mobilisere, tilpasse og sikre tilstrækkelige offentlige og private ressourcer for at nå de mål, der opstilles i EU's politikker. Det er vigtigt at tilvejebringe tilstrækkelige ressourcer for at sikre en retfærdig, afbalanceret og inklusiv omstilling, hvor ingen sakker agterud eller udelukkes fra fair konkurrencevilkår, og hvor almene interesser såsom forbrugerbeskyttelse, sundhed, sikkerhed og kvalitet fortsat prioriteres højt.

4.4.

Den europæiske industris sektorinitiativer og alliancer med henblik på at forme dagsordenen for nye kvalifikationer og samle et katalog over velstrukturerede initiativer, der kan styrke eller tilpasse eksisterende programmer (Erasmus+, den nye europæiske dagsorden for kultur osv.) og gennemføre nye, skal ud til EU-27 som helhed så hurtigt som muligt, så der sikres geografisk mangfoldighed og tæt inddragelse af lokale myndigheder.

4.5.

Samtidig støtter EØSU på det kraftigste bestræbelserne på at etablere fora for multiinteressentdialoger, den fælles udvikling af innovative strategier og pilotordninger, der kan fungere som eksempler, fælles eksperimenter, udveksling af bedste praksis og en vilje til at følge op på og evaluere projekter i detaljer. Udvalget påpeger ligeledes, at alle aktører i den industrielle værdikæde skal inddrages, og det samme gælder forbrugerne. I denne forbindelse bør man nævne rundbordsmødet på højt plan om industrien, gruppen på højt plan om energiintensive industrier og gruppen på højt plan om konkurrenceevne og vækst.

4.6.

Det er vigtigt at forbedre EU's evne til at investere og lukke hullet mellem udformningen af sektorpolitikker og de økonomiske investeringer, der foretages, ved at øge bevillingerne til EFSI 2.0 og de investeringsrelaterede strukturfonde for at nå ud til regioner og befolkninger, der er sakket agterud i løbet af kriseårene, og kanalisere EU's seneste overskud i samhandelen med tredjelande og de offentlige myndigheders overskud over i investeringer, der bruges til modernisering af vores industrielle infrastruktur og dermed bidrager til at øge produktiviteten og den økonomiske vækst.

5.   Institutionel styring af EU's industri

5.1.

EU's langsigtede handlingsplaner (Europa 2020, klimaplaner osv.) bør afspejles i handlingsplaner for industrien. Ved at skabe synergier mellem forskellige politiske initiativer (cirkulær økonomi, innovation, transportpolitik, samhandel, færdigheder, regionalpolitik) vil man helt klart bidrage til at maksimere deres indvirkning.

5.2.

Gennemsigtighed er afgørende for, at denne proces kan lykkes. Industrien som helhed skal »handle og kommunikere« ved at stille oplysninger af høj kvalitet (relevante, kontrollerbare og sammenlignelige) til rådighed, som giver mulighed for en præcis måling af finansielle og ikke-finansielle virkninger gennem et produkts globale værdikæde.

5.3.

De bæredygtige udviklingsmål (17 bæredygtige udviklingsmål og 169 tilhørende delmål) og Parisaftalen om klimaændringer fungerer som et pejlemærke mod det fælles bedste, men det haster med at vedtage og udvide indikatorer i henhold til en fælles metodologi, der kombinerer kvantitative og kvalitative parametre og værdiansætter eksterne faktorer. Det nye sæt af indikatorer skal omfatte indikatorer for ændring af de globale værdikæder og dermed afspejle EU's værdier.

5.4.

EØSU opfordrer til indførelse af adfærdskodekser for de internationaliserede dele af værdikæden for europæiske produkter eller tjenester såsom bæredygtige fødevarer, hvoraf mange ligger uden for den juridiske styrings dækningsområde. Udvalget opfordrer også til tættere markedsovervågning og indførelse af afskrækkende foranstaltninger eller sanktioner for praksis, der skader bæredygtigheden, såsom planlagt forældelse.

5.5.

Styrkelse af ansvarlig forskning og innovation som led i en ikke-hierarkisk tilgang. Mere præcise forudsigelser for bestemte sektorer, region for region, og overensstemmelse mellem investeringer og EU's strategiske målsætninger for 2030 og perspektiver for 2050 (8). EU bør også garantere, at den første anvendelse af offentligt finansieret FoU sker inden for EU. Målet på 3 % til FoU-investeringer bør nu endelig nås (det ligger i øjeblikket kun på 1,9 %, lavere end i Kina med 2,2 %). Disruptive teknologier skal ledsages af køreplaner, hvor man tager udfordringerne ved og betingelserne for deres indførelse op (inklusive de økonomiske, lovgivningsmæssige og sociale virkninger).

5.6.

Inden for den flerårige finansielle ramme 2021-2027 skal der kunne fastlægges så specifikke og detaljerede bestemmelser som muligt eller tildeles supplerende budgetmidler til de enkelte sektorer, navnlig forskning, udvikling og innovation samt samhørighedspolitikker. Den offentlige støtte bør øges i alle faser af innovationscyklussen, inklusive støtte til nystartede virksomheder, demonstrations- og pilotprojekter, samarbejdsbaserede FTU-projekter, teknologispredning osv.

5.7.

EU's kapitalmarkedsunion og den industrielle udvikling bør give mulighed for at mobilisere offentlige og private opsparinger via sikre ruter spændende fra socialt ansvarlige investeringer til virksomhedernes sociale ansvar (VSA). EMAS-certificering kan også optimere de økonomiske overskud og bringe dem i ligevægt med vektorer for bæredygtighed.

5.8.

En retfærdig politisk omstilling inden 2030 indebærer ikke kun, at man skaber innovation for befolkningen og investerer i arbejdspladser til arbejdstagerne, men også at man skaber innovation sammen med befolkningen og arbejdstagerne og hjælper dem ind i ordentlige nye job. I den henseende understreger EØSU, at fremstillingsindustrien fortsat bør være teknologineutral.

6.   Stigende ambitioner i handlingsplanen for den europæiske industri

6.1.

Opbygningen af et læringssamfund er en grundlæggende forudsætning for en innovativ og konkurrencedygtig industri. Europa kan ikke konkurrere med vækstøkonomierne på lønnen, men er i stedet nødt til at være mere intelligent. Færdigheder er også nøglen til, at medarbejderne ikke blot kan styrke deres ansættelsesegnethed, men også deres jobsikkerhed, sociale integration og muligheder i livet. Dette sikres ved investering i løbende opkvalificering og omskoling af arbejdstagerne, fremme af almen og faglig uddannelse og faglig udvikling af høj kvalitet gennem hele arbejdslivet. Der er behov for en mere ambitiøs »Dagsorden for nye kvalifikationer i Europa«, hvor man reviderer den europæiske ramme for nøglekompetencer for at sikre, at folk erhverver den viden og de færdigheder, som industrien kræver. Herved styrker man Europas økonomiske modstandsdygtighed og fremmer en bæredygtig udvikling (mål 4 af FN's bæredygtige udviklingsmål).

6.2.

Forbedring af mekanismerne til videnoverførsel mellem universiteter og forskningscentre og industrisektorer og deres ansatte.

6.3.

SMV'er er ofte pionerer inden for udvikling af innovative varer og tjenester på højt niveau, men de mangler ofte midlerne til at få disse innovationer ud på et større marked. På linje med EU's industripolitik frem mod 2030 er der brug for en omfattende række af mulige stimuli og fordele, hvor man udnytter styrken ved det belønningsbaserede paneuropæiske globale offentlige netværk, der navnlig er målrettet mod SMV'er, herunder liberale erhverv som pionerer inden for levering og eksport af innovative, videnbaserede tjenester på højt niveau: — Strategiske offentlige indkøb er en vigtig løftestang for industripolitikken. Dets potentiale bør udnyttes fuldt ud ved at integrere innovative, grønne og sociale kriterier i offentlige udbud i stedet for udelukkende at kigge efter den laveste pris. EU bør støtte de offentlige myndigheder i dette ved at give vejledning, oprette en hjælpefunktion, støtte planlægningen af store infrastrukturprojekter og forbedre udvekslingen af bedste praksis — Støtte til internationalisering — En sandkasse til eksperimenter med deltagelse af mange interessenter, støtte til forudgående validering af innovative løsninger — Klyngesamarbejde (sektorielt, horisontalt og vertikalt) og væksthuse for nystartede virksomheder, styrkelse af forbindelser mellem industrielle aktører for at dele og udveksle ressourcer — Specialiserede mentorordninger med høj merværdi, regelmæssige møder mellem nystartede virksomheder og etablerede virksomheder inden for sektoren, så de kan samarbejde om planer og initiativer — Skattefordele og offentlige garantier for at støtte investeringerne — osv.

6.4.

Stimulering af viden og konsolidering af de nye bæredygtige økonomiske modeller (9), der fremmer social innovation (nye menneskecentrerede metoder til at opfylde samfundets behov) som et resultat af anvendelsen af nye metoder.

6.5.

Man er nødt til at være særligt opmærksom på mindre udviklede regioner og regioner i industriel omstilling. Lokale udviklingsagenturer og deres udvalg af værktøjer skal fungere som motorer for skabelse af »mikroklimaer« eller »økosystemer«, der samler og fungerer som katalysator for de voksende synergier mellem vareproduktion og tjenesteydelser med udgangspunkt i de enkelte menneskers og områders behov.

6.6.

Den internationale samhandels rolle er helt central for at løse udfordringerne ved opbygning af en bæredygtig industri. Revision og forbedring af frihandelsaftaler og præferenceordninger (fra GATT til TTIP) med indførelse af en grad af konditionalitet knyttet til bæredygtighedsforpligtelser. Indførelse af røde linjer: juridisk og finanspolitisk styring, bilæggelse af off shore-tvister, sociale og miljømæssige minimumsgrænser. Gensidigheden i handelsforbindelser (f.eks. investeringer, offentlige indkøb, statsstøtte) bør sikres.

6.7.

Indførelse af en sektorspecifik dagsorden for en afbalanceret forvaltning af omstillingen i retning af en kulstoffattig, cirkulær økonomi: opstilling af mål for sektorer og geografiske områder, indførelse af køreplaner, der afspejler de faktiske omstændigheder, virkningerne af udgifterne til energi og andre input.

6.8.

Opgradering af industrien til den digitale tidsalder vil omdanne den europæiske industri til et yderst informations- og videnintensivt produktionssystem, og derfor ønsker EØSU at fremhæve følgende prioriteringer: — Fremme af brugen af informationsteknologier til løsning af samfundsmæssige udfordringer — Udvikling af en EU-dækkende »højtydende« digital infrastruktur — Afhjælpning af de store forskelle i digitalisering, der findes mellem regioner og mellem store og små virksomheder — Fremskyndelse af udviklingen af IKT-standarder — At tage højde for den sociale dimension af digitaliseringen: indvirkning på jobbenes kvalitet og kvantitet, regulering af deleøkonomien for at forhindre urimelig konkurrence — Den digitale intelligens bør styrkes på alle faglige niveauer; digitale færdigheder skal fremmes på alle uddannelsestrin (fra skolen til livslang læring) — Definition af nye regler for beskatning af den digitale økonomi — Sikring af cybersikkerhed.

6.9.

Sikker, tilstrækkelig og bæredygtig energi er nøgleprioriteter for industrien og samfundet. Der skal være adgang til vedvarende energi til en konkurrencedygtig pris. Dette vil også kræve kolossale investeringer i intelligente net og sammenkobling samt i teknologiske gennembrud inden for energilagring. Intelligent brug af kulstof vil også bidrage til at genbruge restkulstof og brint, som i dag forbrændes for at producere strøm, til fremstilling af syntetiske brændstoffer og kemikalier. Generelt kunne brugen af disse produkter fremskyndes betydeligt. CO2-reduktion i den kombinerede stål-/kemi-/transport-sektor. Disse syntetiske brændstoffer eller foderstoffer bør fremmes i direktivet om vedvarende energi.

6.10.

EØSU ønsker at understrege betydningen af handlingsplaner for sektorer og værdikæder med et stærkt vækstpotentiale, for den strukturelle opgradering af traditionelle industrier og for støtte til dekarbonisering af de energiintensive industrier.

6.11.

Inden for industripolitikken vil man skulle være særligt opmærksom på transportsektoren, som står umiddelbart over for et fuldstændig nyt paradigme, idet mange disruptive teknologiske udviklinger foregår samtidig: elektrificering, digitalisering af produktionen, opkoblede og selvkørende biler, integration af privat og kollektiv transport.

---

(1)  Den igangværende gennemførelse af planen for sektorsamarbejde om færdigheder.

(2)  COM(2018) 97 final.

(3)  ftp://ftp.unibocconi.it/pub/RePEc/bcu/papers/iefewp69.pdf.

(4)  Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2018 om »EU's bidrag til et bindende FN-instrument om transnationale selskaber og andre virksomheder med transnationale træk for så vidt angår menneskerettigheder« (2018/2763(RSP)) http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P8-TA-2018-0382+0+DOC+XML+V0//DA.

(5)  »-litisk«: fra »-lyse«, at adskille, sønderdele (se »elektrolyse«), at sprede. Spredning af oplysninger.

(6)  D. Acemoglu og P. Restrepo (2017), »Robots and jobs: evidence from US labour markets«, NBER Working Paper No. 23285. M. Arntz, T. Gregory og U. Zierahn (2016), »The risk of automation for jobs in OECD countries: a comparative analysis«, OECD Social, Employment and Migration Working Papers No 189.

(7)  Se SC/047 (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 44).

(8)  Som beskrevet i EØSU's udtalelse SC/047 (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 44).

(9)  Jf. EØSU's sonderende udtalelse SC/048 (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 57).

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om a) forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret

(COM(2018) 239 final — 2018/0113 (COD))

og om b) forslag til et direktiv om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger

(COM(2018) 241 final — 2018/0114 (COD))

(2019/C 62/04)

Ordfører:	Dimitris DIMITRIADIS
Medordfører:	Norbert KLUGE

Anmodning om udtalelse	a) Europa-Parlamentet, 28.5.2018 a) Rådet, 30.5.2018 b) Europa-Parlamentet, 28.5.2018 b) Rådet, 29.5.2018
Retsgrundlag	a) Artikel 50, stk. 1, og artikel 50, stk. 2, litra b), c), f) og g), i TEUF b) Artikel 50, stk. 1 og 2, i TEUF
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	2.10.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	190/2/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bifalder Kommissionens forslag, som udgør en helhedsorienteret tilgang og sigter på at balancere og beskytte alle interessenters legitime interesser og behov, det være sig både små og mellemstore virksomheder, minoritetsaktionærer, kreditorer og medarbejdere.

1.2.

Målet om et indre marked uden indre grænser for selskaber skal samtidig bringes i overensstemmelse med andre mål for europæisk integration såsom social beskyttelse forankret i artikel 3, stk. 3, i TEU, artikel 9 og 151 i TEUF og den europæiske søjle for sociale rettigheder. EØSU er af den opfattelse, at det nylige lovforslag om selskabers mobilitet udgør en god lejlighed til at indlede en debat om kravene til og effektiviteten af europæisk selskabsret i den digitale tidsalder. I den forbindelse bør der tages hensyn til alle interessenter, herunder medarbejdere og samfundet som helhed. Dette vil sikre den ønskede udvikling i retning af at skabe bæredygtige virksomheder, der kan udgøre en konkurrencefordel for EU.

1.3.

EØSU støtter de forslag, som forbedrer de små og mellemstore virksomheders internationale konkurrenceevne, nedbringer omkostningerne, harmoniserer og forenkler processerne for registrering, indberetning af selskabsomlægninger og omdannelser. Udvalget er af den opfattelse, at det vil være nyttigt, hvis Kommissionen vejleder medlemsstaterne om gennemførelsen af direktiverne.

1.4.

EØSU er imod smuthuller, der gør det muligt for skuffeselskaber at misbruge lovgivningen til svig, skatteunddragelse, hvidvask af penge, forringelse af arbejdsstandarder og den sociale beskyttelse samt en stigende grad af illoyal konkurrence. Udvalget opfordrer indtrængende de involverede myndigheder til at afsløre og straffe svigagtig adfærd. EØSU støtter en begrænsning af, hvor et selskab kan vælges registreret, til den medlemsstat, hvortil selskabet reelt er knyttet.

1.5.

EØSU går ind for gennemsigtighed, sikkerhed og retssikkerhed. Udvalget understreger betydningen af effektiv identitetsverificering, som bør være obligatorisk i forbindelse med stiftelsen af selskaber og under alle omstændigheder bør finde sted forud for registreringen. Medlemsstaterne bør overholde EU's standarder på området fuldt ud eller anvende lignende standarder med henblik på effektiv identitetsverificering og pålidelige oplysninger, der fuldt ud lever op til standarderne for fastlæggelse af det egentlige ejerskab.

1.6.

EØSU mener, at indgivelsen af scannede kopier af enten pas, identitetskort eller fuldmagt ikke bør accepteres og vil underminere retssikkerheden. Fuldmagtsformularer bør være offentlige dokumenter og bør kontrolleres behørigt, før oplysningerne registreres. Juridiske personer, som er registreret i de nationale registre, bør anvende onlineværktøjer til registrering og indberetning, når de repræsenteres af deres juridiske repræsentant, som er en fysisk person og ikke et holdingselskab.

1.7.

EØSU bifalder engangsprincippet, så små og mellemstore virksomheder undgår registrering i flere omgange og flere forskellige offentliggørelser, samtidig med at nationale registre sikrer pålideligheden og troværdigheden af dokumenter og oplysninger, de offentliggør.

1.8.

EØSU understreger betydningen af omkostningsfaktoren for mikrovirksomheder og SMV'er, eftersom disse hverken har kapacitet eller de nødvendige redskaber til at navigere i det digitale samfund. Nem registrering og grænseoverskridende mobilitet vil gøre det nemmere for virksomhederne at udnytte det digitale indre marked fuldt ud og lette deres administrative byrder. EØSU støtter initiativet om, at dokumenter og oplysninger, der fås fra selskabsregistre, bør ligestilles med »bekræftede kopier«. De faktiske administrationsomkostninger, der skal betales til handelsregistret, bør imidlertid være gennemsigtige og rimelige, og de bør ikke påvirke tilgængeligheden.

1.9.

EØSU mener, at der bør være gratis og nem adgang på tværs af grænserne til virksomhedsregistre for at få bekræftet selskabsoplysninger, f.eks. med henblik på udelukkelse af selskabets direktører, med henblik på at gøre det muligt at kontrollere selskabsoplysninger og for at reducere grænseoverskridende svig.

1.10.

EØSU påskønner, at Kommissionens forslag udtrykkeligt anerkender den rolle, som notaren i mange medlemsstater spiller i forbindelse med at garantere retssikkerheden, yde juridisk rådgivning og forebygge svig og misbrug i et stadigt mere digitaliseret økonomisk miljø. EØSU mener i denne henseende, at forebyggelsen af svig og misbrug ikke hæmmer økonomiske aktiviteter, men snarere er en forudsætning for et retfærdigt og gennemsigtigt indre marked i EU, hvor mikrovirksomheder har lige muligheder, og hvor de i et miljø med ens spilleregler kan konkurrere om kunderne ved at udbyde de bedste produkter og tjenesteydelser til fordel for alle markedsdeltagere.

1.11.

EØSU støtter Kommissionens forslag om at fremme selskabernes grænseoverskridende mobilitet, som fastlægger klare betingelser gennem afledte retsakter. Det skal imidlertid, som det fremgår af Domstolens retspraksis, gøres klart, at den omstændighed, at et selskabs formål er at drage fordel af en mere favorabel lovgivning, ikke i sig selv udgør misbrug af etableringsfriheden. Mobilitet for selskaberne vil fremme beskæftigelsen i hele EU. Imidlertid bør de negative konsekvenser af en omdannelse, spaltning eller fusion for de lokale og regionale arbejdsmarkeder tages med i betragtning.

1.12.

EØSU tilskynder Kommissionen til at være opmærksom på forskellene mellem direktivet om grænseoverskridende fusioner 2005/56/EF og de foreslåede procedurer for grænseoverskridende omdannelser og spaltninger med henblik på eventuelle konsekvenser for deres effektivitet og attraktivitet.

1.13.

EØSU mener, at den nye procedure for flytning af selskabers hjemsted (grænseoverskridende omdannelse) vil give retssikkerhed gennem den forudgående kontrol i oprindelsesmedlemsstaten og i bestemmelsesmedlemsstaten, hvor sidstnævnte kun bør vurdere, om kriterierne for et omdannet selskabs tilknytning til dets nationale retsorden er overholdt. Udvalget mener også, at en generel klausul mod misbrug af etableringsfriheden ville være nyttig.

1.14.

EØSU støtter Kommissionens forslag, som tager hensyn til den omstændighed, at omdannelser, fusioner og spaltninger kan anvendes svigagtigt. Det er dog stadig uklart, hvad et »kunstigt arrangement« er. EØSU foreslår derfor, at der med henblik på at belyse udtrykket »kunstigt arrangement«, fastlægges kriterier eller indikatorer, som identificerer svigagtige praksisser eller uberettigede skattefordele, som er til hinder for retssikkerhed, loyal konkurrence og social beskyttelse.

1.15.

EØSU bifalder fritagelsen af små virksomheder og mikrovirksomheder fra en evaluering ved en uafhængig sagkyndig, eftersom omkostningen ved udarbejdelse af en rapport af denne art ville overbebyrde dem. Udvalget mener, at denne form for rapport kun bør kræves af store virksomheder, der ønsker at indgå i grænseoverskridende omdannelser, spaltninger eller fusioner.

1.16.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at beskytte arbejdstageres eksisterende medbestemmelsesret. EØSU så imidlertid gerne, at de europæiske samarbejdsudvalg kom til at spille en større rolle i forbindelse med omdannelsen af store selskaber i overensstemmelse med direktiv 2009/38/EF.

1.17.

EØSU bifalder indførelsen af harmoniserede regler for beskyttelse af minoritetsaktionærer og kreditorer, hvilket ikke var indeholdt i direktiv 2005/56/EF.

1.18.

EØSU understreger behovet for, at alle digitale værktøjer og processer, der skal bidrage til at føre disse forslag ud i livet, gøres fuldt tilgængelige, især for personer med synshandicap.

2.   Kommissionens forslag

2.1.

Kommissionen har fremlagt et omfattende sæt af foranstaltninger (1) , (2) vedrørende rimelige, gunstige og moderne selskabsregler i EU.

2.2.

EU's gældende selskabsret (3) indeholder visse digitaliseringselementer såsom medlemsstaternes forpligtelse til at stille oplysninger til rådighed online om selskaber med begrænset ansvar. Disse krav er imidlertid begrænsede og upræcise, hvilket fører til en meget uensartet gennemførelse på nationalt niveau.

2.3.

Forslaget (4) stiler imod at levere flere digitale løsninger til selskaberne i det indre marked og skabe mere lige muligheder for selskaber i EU og samtidig sikre, at medlemsstaterne har den fornødne fleksibilitet til at tilpasse de nationale systemer og bevare deres juridiske traditioner. De digitale løsninger bør muliggøre og fremme brugen af digitale værktøjer og processer i selskabsretten uden afbrydelser og give medlemsstaterne mulighed for at overføre deres eksisterende systemer for forudgående kontrol til den digitale tidsalder.

2.4.

Det overordnede formål med lovforslaget er at sikre et velfungerende indre marked i hele EU's område i alle faser af et selskabs livscyklus, når det er i kontakt med myndighederne vedrørende selskabs- og filialregistrering samt indberetning af oplysninger.

2.5.

Etableringsfriheden spiller en vigtig rolle i udviklingen af det indre marked, da den gør det muligt for selskaber at udøve økonomisk virksomhed i andre medlemsstater på et stabilt grundlag. I praksis er det stadig svært for selskaberne at udøve etableringsfriheden, navnlig for SMV'er, som det anerkendes i 2015-strategien for det indre marked (5). Den manglende retssikkerhed og de delvist utilstrækkelige eller manglende regler for visse af selskabernes grænseoverskridende transaktioner betyder imidlertid, at der ikke er nogen klar ramme til at sikre effektiv beskyttelse af disse interessenter.

2.6.

En grænseoverskridende omdannelse er en effektiv løsning for selskaber, som ønsker at flytte til en anden medlemsstat uden at miste deres status som juridisk person eller skulle genforhandle deres forretningskontrakter. Den Europæiske Unions Domstol (Domstolen) har fastslået, at etableringsfriheden som forankret i artikel 49 i TEUF omfatter retten for selskaber, der er etableret i en medlemsstat, til at flytte deres vedtægtsmæssige hjemsted til en anden medlemsstat gennem en grænseoverskridende omdannelse uden at miste deres status som juridisk person (6). I sin nylige Polbud (7)-dom bekræftede Domstolen selskabers ret til at foretage grænseoverskridende omdannelser på grundlag af etableringsfriheden.

2.7.

I tråd med Domstolens afgørelser (8) er hovedformålet med de harmoniserede regler for grænseoverskridende omdannelser (9) dobbelt: — at gøre det muligt for virksomheder, især mikrovirksomheder og små virksomheder, at gennemføre en grænseoverskridende omdannelse på en velordnet, virkningsfuld og effektiv måde — at beskytte de mest berørte interessenter såsom arbejdstagere, kreditorer og aktionærer på en passende og forholdsmæssig måde.

2.8.

I forslaget fastsættes der også harmoniserede regler for beskyttelse af kreditorer og aktionærer. Selskabet vil skulle redegøre for den påtænkte beskyttelse af kreditorer og aktionærer i planen for den grænseoverskridende omdannelse. Reglerne er også et supplement til nylige initiativer, der skal skærpe bestemmelserne om udstationering og forstærke kampen mod skatteunddragelse og svig, og til Kommissionens forslag om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 (10) kodificerer eksisterende direktiver om den europæiske selskabsret. Direktivet trådte i kraft den 20. juli 2017, og inden der var gået et år, præsenterede Kommissionen nye forslag til modernisering af EU's selskabsret.

3.2.

EØSU bifalder disse initiativer fra Kommissionen og den fælles aftale mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne om, at digitaliseringen skal fortsætte for at indfri målene i 2015-strategien for et digitalt indre marked (11) og handlingsplanen fra 2016 for digital forvaltning (12).

3.3.

Kommissionens forslag til ændring af direktiv (EU) 2017/1132 tager de nødvendige skridt, der skal stille EU's selskaber lige med selskaber i andre industrialiserede stater med en stærk digital tradition, som f.eks. USA, Canada og Australien. Selskaberne har brug for at kunne agere i et miljø med retssikkerhed og pålidelig forvaltning — et miljø, som er tilpasset mødet med de nye økonomiske og sociale udfordringer i en globaliseret og digital verden, hvor der samtidig forfølges andre legitime offentlige interesser som f.eks. beskyttelsen af medarbejdere, kreditorer og minoritetsaktionærer, og hvor myndighederne har alle de nødvendige instrumenter til bekæmpelse af svig og misbrug, som f.eks. muligheden for at overføre skatteoplysninger inden for rammerne af det administrative samarbejde (13), og til at sikre, at dokumenter og oplysninger, som er indeholdt i offentlige registre, er pålidelige og troværdige.

3.4.

Der bør dog foretages visse ændringer for at lette den administrative byrde og de administrative omkostninger ved gennemførelsen af de foreslåede initiativer for mikrovirksomheder og for små og mellemstore virksomheder.

3.5.   Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret — COM(2018) 239 final

3.5.1.

EØSU bifalder dette lovforslag (14), der skal sikre, at EU's indre marked er velfungerende i alle faser af et selskabs livscyklus, når den pågældende virksomhed er i kontakt med myndighederne vedrørende selskabs- og filialregistrering samt indberetning af oplysninger.

3.5.2.

EØSU mener, at digitaliseringen af selskabsretten er et instrument, der giver redelige, gennemsigtige og effektive processer. Den er ikke målet i sig selv, men skal tjene erhvervslivets interesser, navnlig når det gælder mikrovirksomheder. Derfor bør lovforslaget om brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret indføre førnævnte centrale elementer, der hører til en moderne EU-selskabsret i den digitale tidsalder, nemlig retssikkerhed og forebyggelse af misbrug, pålidelige oplysninger, der fuldt ud lever op til standarderne for fastlæggelse af det egentlige ejerskab, forebyggende kontroller og gennemsigtige selskabskonstruktioner gennem pålidelige virksomhedsregistre. Kun på disse betingelser kan digitaliseringens fulde potentiale udnyttes og mikrovirksomhederne få gavn af, at der med hensyn til digitaliseringen er lige konkurrencevilkår, hvilket skal skabe vækst og jobs i EU.

3.5.3.

EØSU påskønner, at Kommissionen anerkender eksistensen af forhindringer, som skaber unødvendige administrative byrder og omkostninger for iværksættere med ønske om at etablere en ny virksomhed eller udvide deres virksomhed ved at registrere deres filialer, og bifalder forslaget om at fjerne disse hindringer. Følgende hindringer skal fjernes: a) Onlineregistrering af virksomhed eller filial er tilladt, forbudt eller krævet i medlemsstaternes nationale lovgivning, hvilket giver et meget broget billede, og gør det komplekst for SMV'erne (15). b) Offentliggørelse flere steder af virksomhedens data og indgivelse af filialregnskaber til det nationale lovtidende i mange medlemsstater, når der er en filial i staten. c) Forskelligartede betingelser for hvornår tredjeparter (investorer, borgere, andre virksomheder) får adgang til virksomhedsoplysningerne i de nationale registre (hvilke oplysninger fås gratis, og hvilke skal der betales for).

3.5.4.

EØSU mener, det er meget vigtigt at fremme digitaliseringen, eftersom a) registreringsprocesser med onlinemidler generelt er billigere, hurtigere og mere effektive end ansøgninger, der præsenteres personligt og på papir (16). b) Initiativet er fuldt ud sammenhængende med og bygger på eksisterende digitale elementer i EU's selskabsret, navnlig på registersammenkoblingssystemet (BRIS), der er baseret på retlige forpligtelser fastsat i direktiv 2012/17/EU (17) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/884 (18). c) Forslaget vil supplere Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af en fælles digital portal, som omfatter den generelle registrering af forretningsaktivitet ved hjælp af onlinemidler, med undtagelse af stiftelse af selskaber med begrænset ansvar. Forslaget udgør med hensyn til den fælles digitale portal (19) en lex specialis.

3.5.5.

Bekymringer over svig eller misbrug, især med hensyn til skuffeselskaber, bør af forskellige årsager ikke stå i vejen for at støtte forslaget. Det overlades til medlemsstaterne at håndtere bekymringerne gennem regulering af betingelserne, hvorunder selskaber oprettes, herunder obligatorisk retlig, notariel og/eller administrativ kontrol af selskabets vedtægter (20). Den Europæiske Union har allerede vedtaget en række foranstaltninger til imødegåelse af selskabsskatteunddragelse med mægleres pligt til at oplyse om skatteplanlægningsordninger, overførsel af skatteoplysninger inden for rammerne af det administrative samarbejde (21), samt den obligatoriske anerkendelse af EU-borgeres elektroniske identifikationsmidler, som er i overensstemmelse med eIDAS, og som er udstedt i andre medlemsstater.

3.5.6.

EØSU støtter, som en ultimativ sikkerhedsmekanisme mod svig, bestemmelsen om, at medlemsstaterne kan kræve af relevante personer, at de møder personligt frem for en kompetent myndighed, men kun i tilfælde, som er rimeligt begrundet i hensynet til væsentlige samfundsinteresser. EØSU mener ikke, at denne digitale procedure bør anvendes af holdingselskaber, eller hvor en repræsentant har en fuldmagt, som vil kunne skjule den egentlige interessepart, og advarer mod »identitetstyveri«.

3.5.7.

EØSU påskønner, at Kommissionens forslag udtrykkeligt anerkender den rolle, som notaren i mange medlemsstater spiller i forbindelse med at garantere retssikkerheden, yde juridisk rådgivning og forebygge svig og misbrug i et stadigt mere digitaliseret økonomisk miljø. EØSU mener i denne henseende, at forebyggelsen af svig og misbrug ikke hæmmer økonomiske aktiviteter, men snarere er en forudsætning for et retfærdigt og gennemsigtigt indre marked i EU, hvor mikrovirksomheder har lige muligheder, og hvor de i et miljø med ens spilleregler kan konkurrere om kunderne ved at udbyde de bedste produkter og tjenesteydelser til fordel for alle markedsdeltagere.

For at garantere retssikkerheden og undgå svig bør medlemsstaterne have mulighed for at indføre forebyggende kontrol ved kompetente myndigheder og/eller notarer i hele livscyklussen for virksomheder, herunder når der anvendes skabeloner, forudsat at hele proceduren kan gennemføres online. Onlineindgivelse af dokumenter og den automatiske udveksling af uddrag fra virksomhedsregistre berører ikke kravene i henhold til national lovgivning i registreringsstaten hvad angår form og nøjagtighed af de indgivne dokumenter.

3.5.8.

EØSU bifalder derfor Kommissionens forslag om på basis af engangsprincippet at fremme digitaliseringen i selskabsretten, hvilket skal fungere på basis af gensidig tillid mellem medlemsstaterne, der stadig anvender deres nationale krav i forbindelse med oprettelse af selskaber.

3.6.   Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger — COM(2018) 241 final

3.6.1.

Forslaget har til formål at fastsætte klare regler og tilpasse selskabsretten til selskabernes grænseoverskridende mobilitet i EU. Forslaget rammer en følsom balance imellem, på den ene side, specifikke regler og procedurer om selskabsoperationer på tværs af grænserne med henblik på udnyttelse af potentialet i det indre marked og, på den anden side, beskyttelse mod misbrug af alle de interessenter, der berøres af selskabets virke, nemlig medarbejdere, kreditorer og minoritetsaktionærer.

3.6.2.

EØSU støtter grænseoverskridende omdannelser (22) inden for EU, og Kommissionsforslagets integration af Domstolens dom fra 2017 i Polbud-sagen (23). I Polbud-dommen fastslog Domstolen, at en national bestemmelse om, at likvidation er en forudsætning for grænseoverskridende flytning af et selskab, er en ubegrundet og uforholdsmæssig begrænsning og dermed uforenelig med etableringsfriheden. Et statsligt krav om en generel forpligtelse til at gennemføre en likvidationsprocedure er ensbetydende med at indføre en generel formodning om misbrug — en sådan lovgivning er derfor ude af proportioner. Flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted for et selskab, hvor der ikke sker nogen ændring i placeringen af det reelle hjemsted, falder inden for bestemmelserne om etableringsfriheden og er beskyttet af EU-lovgivningen. Derfor har Domstolen på ny bekræftet selskabers ret til kun at flytte deres vedtægtsmæssige hjemsted — uden at det reelle hjemsted flyttes — fra en medlemsstat til en anden, selvom selskabet driver sin hovedaktivitet, ja endog hele aktiviteten, i den første medlemsstat. Polbuds hensigt om at drage fordel af en mere fordelagtig lovgivning udgør ikke i sig selv misbrug af etableringsfriheden.

3.6.3.

EØSU støtter i princippet oprettelsen af en procedure, der skal gøre den form for omdannelser mulige, og fastlæggelsen af de væsentlige betingelser i den henseende for at sætte en stopper for den manglende retssikkerhed hidrørende fra de mange forskelligartede nationale regler, som indvirker negativt på selskaber, interessenter og medlemsstater. De nationale love, hvor de forefindes, er ofte uforenelige eller vanskelige at kombinere. Desuden er grænseoverskridende omdannelser ikke tilladt i over halvdelen af medlemsstaterne. SMV'er er særlig hårdt ramt, da de ofte mangler ressourcer til at foretage grænseoverskridende procedurer, der kræver dyre og komplicerede alternative metoder.

3.6.4.

Proceduren begynder hos den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten, som i løbet af en måned udsteder en attest forud for omdannelsen, eller, hvor det drejer sig om koncerner, vil myndigheden skride til en dybtgående undersøgelse i yderligere en måned. Proceduren er gennemført, når bestemmelsesmedlemsstaten i lyset af alle relevante data og oplysninger registrerer det omdannede selskab, såfremt selskabet opfylder den pågældende medlemsstats lovgivning om registrering og beskyttelse af arbejdstagere. Kommunikation mellem de kompetente myndigheder skal ske via registersammenkoblingssystemet (BRIS — Business Registers Interconnection System). Med hensyn til arbejdstagernes deltagelse er det et anliggende, der tilgodeses gennem deres ret til at blive informeret og hørt i rimelig tid af selskabet. Beskyttelsen af arbejdstagerne kan også blive bekræftet af myndigheden i bestemmelsesmedlemsstaten. De europæiske samarbejdsudvalg spiller en vigtig rolle.

3.6.5.

EØSU vil gerne udtrykke forbehold over for, hvorvidt en langstrakt og omkostningstung procedure opfylder kriterierne med hensyn til udøvelse af friheden til etablering i en anden medlemsstat og er forenelig med Domstolens afgørelse i sag C-106/16, Polbud. Det er vigtigt at understrege, at Domstolen fortolkede artikel 54 i traktaten om EU' funktionsmåde og anvendte det generelle princip om proportionalitet. Således er et selskabs ret til grænseoverskridende omdannelse afledt af selve traktaten, og medlemsstaterne (og EU-institutionerne) bør være påpasselige med ikke at krænke denne ret. Derfor støtter EØSU proceduren for flytning af et selskabs sæde (grænseoverskridende omdannelse) i oprindelsesmedlemsstaten, men anbefaler, at proceduren i bestemmelsesmedlemsstaten (artikel 86p) begrænses til en forudgående kontrol af, om kriterierne for et omdannet selskabs tilknytning til dets nationale retsorden er overholdt (24). Der bør imidlertid være en generel klausul mod et selskabs misbrug af etableringsfriheden. På den måde vil den nye procedure ikke pålægge unødige byrder, der ligger ud over de erklærede mål, og den vil samtidig give bestemmelsesmedlemsstaten beføjelser til at kontrollere for misbrug, selv efter omdannelsen.

3.6.6.

Desuden er der behov for en afklaring af begrebet »kunstige arrangementer«, som selskaber i en medlemsstat kan indgå for at opnå uberettigede skattefordele. Det er et begreb, som overvejende er udarbejdet af EU-Domstolen og er indeholdt i betragtningerne og i artikel 86c, stk. 3. Det er et centralt begreb, som kan gøre det muligt eller umuligt for et selskab frit at etablere sig i en anden medlemsstat. Der bør fastsættes tydelige kriterier eller indikatorer, således at ægte økonomiske aktiviteter baseret på sunde økonomiske beslutninger ikke lægges hindringer i vejen, jf. Domstolens afgørelse i Polbud-sagen.

3.6.7.

Grænseoverskridende fusioner (25): Forslaget bygger på de positive erfaringer med direktiv 2005/56/EF (26) om grænseoverskridende fusioner. Det nævnte direktiv behandler kun selskaber med begrænset ansvar, og forslaget omtaler manglerne i direktivet. Forslaget indfører derfor harmoniserede materielle regler om beskyttelse af kreditorer og aktionærer, mens direktiv 2005/56/EF kun indeholdt procedureregler, f.eks. vedrørende forpligtelsen til at informere aktionærerne, og overlod den konkrete beskyttelse til medlemsstaterne. Forslaget henstiller nu til, at fusionsplaner specificerer: — Mekanismer til beskyttelse af kreditorer: Forslaget indfører den antagelse, at kreditorerne ikke lider tab, hvis de betales af en garant eller af det fusionerede selskab, eller hvis en uafhængig sagkyndig har vurderet deres situation og ikke konstateret noget tab. — Retten til udtrædelse for aktionærer, der ikke har stemt eller ikke har stemmeret, og retten til at modtage passende kompensation, samt deres ret til at anfægte det foreslåede aktieombytningsforhold ved nationale domstole.

3.6.8.

EØSU støtter også andre elementer i Kommissionens forslag: a) Harmoniserede regler om informering af arbejdstagerne på en konkret og forståelig måde om konsekvenserne af grænseoverskridende fusioner, mens direktiv 2005/56/EF kun indeholdt bestemmelser om medarbejderdeltagelse i bestyrelsen, og om at arbejdstagernes situation skal omtales i bestyrelsens beretning. b) Harmoniserede regler om en hasteprocedure for mindre komplekse fusioner eller afkald på udarbejdelse af en beretning ved en uafhængig sagkyndig efter aftale mellem alle aktionærer eller under en fusion mellem et moderselskab og et datterselskab. c) Sammenkobling af virksomhedsregistre med henblik på udveksling af oplysninger — brug af digitale værktøjer.

3.6.9.

Grænseoverskridende spaltninger (27): Disse er underlagt forskelligartede eller uforenelige nationale regler i kun 13 medlemsstater uden nogen EU-harmonisering på trods af deres betydning for væksten. For at forhindre misbrug og beskytte interessenter må der i EU indføres en retlig ramme for selskaber med begrænset ansvar, af samme slags som for grænseoverskridende omdannelser. Der bør indføres en totrins-procedure. I første fase udarbejdes der forslag til spaltningsbetingelserne sammen med to fuldt forklarede rapporter om konsekvenserne ved spaltningen for kreditorer og medarbejdere. Desuden er det for mellemstore og store virksomheder nødvendigt at få udarbejdet en rapport ved en uafhængig sagkyndig. Dette er kun første trin, og EØSU mener, at forslaget også bør omfatte grænseoverskridende spaltninger ved overtagelse af aktiver/passiver fra et eksisterende selskab/eksisterende selskaber, og ikke kun tilfælde, hvor der stiftes nye selskaber.

3.6.10.

Som det er nu, er der stor forskel på medlemsstaternes regler, og nogle gange pålægges virksomhederne unødige administrative procedurer. Kommissionen må imødegå dette ved hjælp af det nye forslag, så virksomheder ikke afskrækkes fra at forfølge nye muligheder. Selvom EØSU støtter de nye regler og procedurer, bør disse dog granskes meget nøje, så de ikke giver anledning til yderligere administrative byrder og omkostninger, der ligger uden for målet om at beskytte medarbejdere, kreditorer og aktionærer.

3.6.11.

EØSU bifalder fritagelsen af små virksomheder og mikrovirksomheder, som indeholdt i forslagets artikel 86 g, fra en undersøgelse ved en uafhængig sagkyndig, eftersom omkostningen ved udarbejdelse af en rapport af denne art ville overbebyrde mikrovirksomheder og SMV'er.

3.6.12.

EØSU ønsker at understrege uafhængige sagkyndiges rolle med hensyn til afsløring af svig i store selskaber gennem indsamling og undersøgelse af selskabets dokumenter i en skriftlig rapport under forudsætning af at visse betingelser er opfyldt, herunder en effektiv intern kontrolstruktur og operationelle standardprocedurer til forebyggelse og begrænsning af eventuelle interessekonflikter samt sikring af, at rapporter om interessenter er uvildige.

3.6.13.

EØSU støtter i høj grad Kommissionens forslag, som for første gang fastlægger proceduren for grænseoverskridende omdannelser og supplerer de allerede eksisterende procedurer for grænseoverskridende fusioner og spaltninger ved at udvide beskyttelsen af interessenterne. Imidlertid kan de heraf følgende forskelle mellem på den ene side procedurerne for grænseoverskridende fusioner og på den anden side procedurerne for grænseoverskridende omdannelser og spaltninger påvirke attraktiviteten af sidstnævnte. EØSU foreslår, at Kommissionen analyserer disse virkninger.

3.6.14.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at beskytte arbejdstageres eksisterende medbestemmelsesret. EØSU mener, at der i det selskab, som er resultatet af den grænseoverskridende omdannelse, fortsat bør gælde mindst det samme niveau for alle de elementer af medarbejderdeltagelse, som er indeholdt i oprindelsesmedlemsstatens lovgivning, på linje med de procedurer og standardregler, som er indeholdt i direktiv 2001/86/EF (28).

3.6.15.

EØSU understreger den væsentlige rolle, der spilles af de europæiske samarbejdsråd i store virksomheder, som skal omdannes, og henstiller til, at de inddrages yderligere, jf. direktiv 2009/38/EF (29).

3.7.

Helt generelt understreger EØSU behovet for, at alle digitale værktøjer og processer, der skal bidrage til at føre disse forslag ud i livet, er fuldt tilgængelige for handicappede og især for personer med synshandicap.

---

(1)  COM(2018) 239 final.

(2)  COM(2018) 241 final.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46).

(4)  COM(2018) 239 final.

(5)  COM(2015) 550 final.

(6)  Cartesio, sag C-210/06, EU:C:2008:723, præmis 109-112, VALE, C-378/10, EU:C:2012:440, præmis 32.

(7)  Polbud — Wykonawstwo, sag C-106/16, ECLI:EU:C:2017:804.

(8)  Se fodnote 6 og 7.

(9)  COM(2018) 241 final.

(10)  EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46.

(11)  COM(2015) 192 final.

(12)  COM(2016) 179 final.

(13)  Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

(14)  COM(2018) 239 final.

(15)  COM(2018) 241 final, s. 3.

(16)  COM(2018) 241 final, s. 5.

(17)  EUT L 156 af 16.6.2012, s. 1.

(18)  EUT L 144 af 10.6.2015, s. 1.

(19)  COM(2017) 256 final.

(20)  Artikel 10 i det kodificerede direktiv (EU) 2017/1132 om selskabsret.

(21)  Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

(22)  En operation, hvor et selskab, som er stiftet og registreret i overensstemmelse med lovgivningen i én medlemsstat, omdannes til et andet selskab, som stiftes og registreres i overensstemmelse med en anden medlemsstats lovgivning og bibeholder sin status som juridisk person uden at skulle afvikles eller likvideres.

(23)  Sag C-106/16. ECLI:EU:C:2017:804. Polbud er et selskab, der var oprettet og beliggende i Polen, hvor man, uden at ændre selskabets reelle hjemsted, besluttede at flytte virksomhedens vedtægtsmæssige hjemsted til Luxembourg. Det blev indført i det polske handelsregister, at der var indledt en likvidationsprocedure, og der blev udpeget en likvidator. I 2013 blev Polbuds vedtægtsmæssige hjemsted flyttet til Luxembourg. Polbud blev til selskabet »Consoil Geotechnik Sàrl« under Luxembourgs lovgivning. Endvidere indgav Polbud en ansøgning til det polske registreringsorgan om at blive fjernet fra det polske handelsregister. Registreringsorganet afviste ansøgningen om at blive fjernet. Polbud anlagde sag til prøvelse af denne afgørelse. Polens højesteret, hvortil sagen var blevet anket, spørger først EU-Domstolen, hvorvidt bestemmelserne om etableringsfriheden finder anvendelse på flytninger, hvor det kun er det vedtægtsmæssige hjemsted for et selskab, der er stiftet i henhold til én medlemsstats lovgivning, som flyttes til en anden medlemsstats territorium, hvor selskabet omdannes til et selskab under den pågældende medlemsstats lovgivning, når der ikke sker ændringer af selskabets reelle hjemsted. Se også https://curia.europa.eu/jcms/upload/docs/application/pdf/2017-10/cp170112en.pdf.

(24)  Domstolens domme i sag C-378/10, Vale Epitesi, EU:C:2012:440, pkt. 31, og Polbud-sagen C-106/16, ECLI:EU:C:2017:804, pkt. 33, 35, 44.

(25)  En operation, hvorved to eller flere selskaber fra to eller flere medlemsstater flytter deres aktiver og passiver til et eksisterende (overtagende) eller et nyt selskab.

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar. Dette er nu en del af kodifikationsdirektivet fra 2017.

(27)  En operation, hvorved et selskab spalter og flytter alle eller nogle af sine aktiver og passiver til (et) eksisterende eller nyt/nye selskab/selskaber i en anden medlemsstat.

(28)  Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse (EFT L 294 af 10.11.2001, s. 22).

(29)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/38/EF af 6. maj 2009 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne (omarbejdning) (EUT L 122 af 16.5.2009, s. 28).

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om a) forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling

(COM(2018) 435 final — 2018/0224 (COD))

og om b) FORSLAG til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation

(COM(2018) 436 final — 2018/0225 (COD))

(2019/C 62/05)

Ordfører:

Gonçalo LOBO XAVIER

Anmodning om udtalelse	a) Europa-Parlamentet, 14.6.2018 Rådet, 25.6.2018 b) Europa-Parlamentet, 14.6.2018 Rådet, 27.6.2018
Retsgrundlag	a) Artikel 173, stk. 3, artikel 182, stk. 1, 4 og 5, og artikel 188 i TEUF samt artikel 7, stk. 5, i Euratomtraktaten b) Artikel 173, stk. 3, og artikel 182, stk. 4, i TEUF
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	2.10.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	187/1/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU hilser det velkommen, at Kommissionen har gjort det klart, at forskning og innovation (FoI) fortsat skal være en central EU-prioritet også inden for rammerne af den kommende flerårige finansielle ramme 2021-2027. EØSU noterer sig med tilfredshed, at mange af de anbefalinger, udvalget formulerede som led i midtvejsevalueringen af Horisont 2020, er blevet taget op på punkter såsom samarbejdsbaseret forskning og mobilitet, tiltag til styrkelse af innovation, håndtering af forskellene regionerne imellem, fremme af videnskabs- og innovationsaktiviteter blandt borgerne, løsning af problemet med lave succesrater og reduktion af de administrative byrder (1).

1.2.

EØSU understreger, at videnskab, forskning og innovation skal være nøgleelementer i den europæiske integrationsproces, og støtter derfor tilgangen i Horisont Europa, hvor borgerne bringes tættere på disse aktiviteter og resultater. I den forbindelse skal en effektiv kommunikation af ikke blot programmets muligheder, men også den indvirkning, som innovations- og forskningsaktiviteterne har på borgernes tilværelse, være et led i strategien for at fremme en større støtte fra medlemsstaterne til denne indsats.

1.3.

EØSU støtter tilrettelæggelsen af FoI-missioner som et led i Horisont Europa-strategien for at opnå mere virkningsfulde FoI-resultater og for virkelig at ændre borgernes opfattelse af videnskaben og dens indvirkning på deres dagligdag. EØSU opfordrer til, at man hurtigst muligt definerer strategiske missioner, der kan fremme forsknings- og innovationsøkosystemerne i hele Europa og styrke samarbejdsbaseret forskning som det vigtigste redskab til at levere viden og skabe en indvirkning. Missionerne bør fokusere på et specifikt, kvantificerbart og opnåeligt mål, og de bør være åbne for alle mulige deltagere og omfatte topkvalitet fra forskellige dele af Europa.

1.4.

EØSU støtter det forhold, at missionerne vil være åbne for forskelligartede, bundstyrede løsninger og dække hele FoI-cyklussen. Da missionerne bør have mellemlang- og langsigtede målsætninger bør den store betydning af forskning med lavt teknologisk modenhedsniveau afspejles i deres tilgang. De bør ikke udelukkende være fokuseret på lineære innovationsmodeller, som ofte begrænser sig til trinvis innovation, men bør udtrykkeligt opmuntre til disruptive innovationsmodeller.

1.5.

Som repræsentant for det organiserede civilsamfund støtter EØSU forslaget og er villig til at bidrage aktivt til den fælles udarbejdelsesproces, ligesom udvalget støtter ideen om missioner, men man må ikke glemme, at hvis man træffer beslutningerne for tæt på slutbrugerne, kan det begrænse missionernes rækkevidde og disruptive karakter. Missionsudvalgene skal være af høj kvalitet og have en tilstrækkelig kritisk masse fra alle interesserede parter, så man undgår trinvis forskning eller går i den anden grøft med missioner, der langt overstiger den eksisterende tekniske/teknologiske kapacitet.

1.6.

EØSU fremhæver Det Europæiske Innovationsråd (EIC) som et vigtigt instrument til at støtte banebrydende innovation og fremme iværksætteri og konkurrenceevnen på EU-plan. På denne måde mener EØSU i betragtning af den europæiske kontekst, at EIC navnlig bør fokusere på de meget innovative og banebrydende SMV'er og opstartsvirksomheder.

1.7.

EØSU er enig i, at Horisont Europa bør inddrage samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber på en systematisk måde. Samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber bør tages op i sammenhæng med den teknologiske tilgang. Innovation er meget mere end teknologi, og ved at samle de forskellige visioner, kompromiser og udfordringer kan man bedre forme FoI-landskabet i Europa. EØSU mener, at hvis man ser »ud over teknologien«, kan man fremme samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber i hele Horisont Europa.

1.8.

EØSU støtter »åben videnskab«-tilgangen som et middel til at fokusere på videnskabelig topkvalitet og viden af høj kvalitet. Åben videnskab er af afgørende vigtighed for den overordnede videnskabelige udvikling i de europæiske institutioner, men det bør overvejes at indføre en bestemt tidsramme for offentliggørelsen af alle videnskabelige resultater, så det sikres, at alle projektresultater gøres tilgængelige på passende steder og inden for veldefinerede tidsrammer. EØSU bifalder, at der er åben adgang til publikationer og forskningsdata, men det anbefales stærkt, at forskningsinteressenter regelmæssigt høres om fremtidige krav inden for åben videnskab. De eksisterende fravalgsmuligheder bør opretholdes i Horisont Europa.

1.9.

EØSU er enig i, at den ændrede søjlestruktur vil forbedre den interne sammenhæng, navnlig ved at medtage industriteknologierne under søjle 2, hvorved man styrker industriens bidrag til at tackle de globale udfordringer og tilpasser udbuddet til efterspørgslen efter nye løsninger. Denne tilgang er særdeles fornuftig, og et forslag kunne være, at man fremmer konsortier, der afslutter innovationscyklussen, dvs. medtager de akademiske partnere, der skaber indholdet, de løsningsudbydere, der udvikler innovative løsninger, og slutbrugerne, som giver udtryk for deres behov, så de kan agere på bæredygtig vis.

1.10.

EØSU glæder sig ligeledes over målsætningen om en yderligere forenkling af statsstøttereglerne, som kan lette kombinationen af forskellige midler og være medvirkende til at fjerne de store uligheder mellem medlemsstater og regioner, for så vidt angår antallet af vellykkede FoI-projekter. For at kunne sikre, at FoI-projekter får størst mulig gennemslagskraft, er det afgørende, at der ved hjælp af kompatible bestemmelser skabes synergi mellem EU's forskellige finansieringsprogrammer og politikker, navnlig i forhold til strukturfondene.

1.11.

EØSU understreger, at støtte til forskeres mobilitet via Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter også har afgørende betydning for en yderligere styrkelse af det europæiske forskningsrum, samtidig med at EU's og medlemsstaternes politikker bør tilstræbe passende og attraktive arbejdsvilkår for fagfolk, så man undgår fænomenet »hjerneflugt«, som påvirker EU's samhørighed meget negativt. Dertil kommer, at det er afgørende, at man i EFR-programmet øger støtten til forskere i begyndelsen af deres karriere.

1.12.

EØSU mener, at der i den søjle, der vedrører en styrkelse af det europæiske forskningsrum, bør være særlig fokus på uddannelse i og formidling af videnskab. Dette vil styrke videnskab med og for samfundet inden for denne søjle og dermed i Horisont Europa.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

EØSU bifalder Kommissionens nylige indsats for at støtte Europas vækst ved hjælp af nye og målrettede EU-politikker, som underbygges af øget fremme af FoU+I-aktiviteter, der kan give Europa en førende position på mange områder (2). Det europæiske innovator- og forskersamfund har nået en lang række mål i de senere år, men det forholder sig stadig sådan, at de europæiske borgere ikke er fuldt ud klar over værdien af dette, hvilket skyldes flere forhold, som f.eks. mangel på kommunikation, utilstrækkeligt engagement fra samfundets side eller borgernes ligegyldighed over for videnskabelige resultater. Derfor er det afgørende at ændre denne holdning i det europæiske samfund, ikke bare på kort sigt, men også for på lang sigt at bidrage til et innovations- og videnskabsøkosystem, der er en del af samfundet som helhed.

2.2.

EØSU støtter den tilgang, at borgernes holdning kan ændres ved at opstille globale nøgleudfordringer som et led i en meget stærk indsats for at mobilisere og inddrage samfundet i det europæiske integrationsprojekt. At fremme Europas konkurrenceevne gennem innovation er af afgørende betydning, og det skal lederne huske, når de fastlægger de politiske prioriteringer. Man kan ikke blot sige, at FoU+I-aktiviteter giver et stort bidrag til jobskabelsen og væksten. Det er ikke tilstrækkeligt bare at informere om, at to tredjedele af den økonomiske vækst i Europa i dag stammer fra FoU+I-aktiviteter. Medlemsstaterne skal deltage i denne fælles indsats.

2.3.

EØSU bifalder forslaget om et nyt europæisk FoI-program, som skal støtte og fremme FoI på EU-plan i perioden 2021-2027, og programmets hovedelementer, nemlig fokus på åben videnskab, globale udfordringer og industriel konkurrenceevne samt åben innovation. EØSU er af den faste overbevisning, at den fælles tilgang, hvor alle viden- og innovationsfællesskabets interesserede parter inddrages, udgør grundlaget for at fremme Europas konkurrenceevne, jobskabelse, sociale samhørighed, især bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og miljøbeskyttelse i overensstemmelse med FN's 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling.

2.4.

Horisont Europa-programmet synes at afspejle, at Kommissionen prioriterer opbygningen af et innovations- og videnskabsøkosystem, der kan gøre det muligt for EU at forbedre sin konkurrenceevne via strukturelle aktiviteter, som har en økonomisk og social indvirkning. Dette bekræftes ikke blot af den foreslåede stigning i finansieringspakken, men også af de aktiviteter, der er planlagt under programmets tre søjler.

2.5.

EØSU bifalder de nye hovedelementer, der fremhæves i forslaget om Horisont Europa, nemlig (i) at støtte banebrydende innovation via Det Europæiske Innovationsråd, (ii) at skabe større gennemslagskraft gennem opgaveorientering og inddragelse af borgerne via FoI-missioner, (iii) at styrke det internationale samarbejde, (iv) at styrke åbenhed gennem en stærkere politik for åben videnskab og v) at rationalisere finansieringsrammerne gennem en ny tilgang til europæiske partnerskaber.

2.6.

Etableringen af bundstyrede EU-forsknings- og -innovationsmissioner med fokus på de globale udfordringer og den industrielle konkurrenceevne kan være en god måde at gøre samfundet mere engageret i videnskabs- og innovationsaktiviteter på. Denne tilgang kan være et effektivt redskab til at inddrage samfundet og borgerne i de missioner, der skal fastlægges, og vil skabe en fællesskabsfølelse, der kunne være vigtig for at opnå væsentlige resultater og virkninger. Også i denne proces kunne det organiserede civilsamfund spille en afgørende rolle.

2.7.

EØSU glæder sig ligeledes over, at Horisont Europa vil støtte »offentlig-private partnerskaber« som et effektivt redskab til at fremme samarbejdsbaseret forskning med fokus på industriens FoI, idet der lægges vægt på færre partnerskaber med større effekt. Europa må acceptere, at der er lang vej endnu, før vi opnår en enkel proces, når det gælder et effektivt samarbejde mellem den akademiske verden og industrien. Der er naturligvis mange gode eksempler og bedste praksisser, men der er også plads til forbedringer. Offentlig-private partnerskaber er et af redskaberne til at mindske den eksisterende kløft mellem de to forskellige verdener, som supplerer hinanden, nemlig den akademiske verden og industrien/markedet.

2.8.

EØSU opfordrer endnu en gang (3) Kommissionen til at fortsætte bestræbelserne på at mindske bureaukratiet i Horisontprogrammet. Derfor bifalder EØSU Kommissionens forslag om mindre bureaukrati og en bedre »produktionstid« eller et bedre responsniveau på forslagene, sådan som det f.eks. er tilfældet i Horisont 2020, hvad angår det specifikke »SMV-instrument«. Forenkling bør være et hovedformål inden for Horisont Europa, navnlig når det gælder tidsrummet frem til bevillingen og den efterfølgende markedsføring, konstante finansieringssatser, et reduceret antal instrumenter, begrænset brug af timeregnskaber, udbredt brug af faste beløb osv.

2.9.

EØSU mener, at konceptet bag Det Europæiske Innovationsråd (EIC) er meget velkomment — sideløbende med en reduktion af bureaukratiet, en forbedret forenkling og en mere synlig kampagne for at tiltrække SMV'er til innovations- og FoI-aktiviteter — ikke mindst når det gælder om at fremme kommercialiseringen, opskalere innovationen og iværksættere. EØSU er således af den opfattelse, at succesraten i denne strategi kan blive større, hvis man husker, at nogle af opstartsvirksomhederne og idéerne ikke var en succes tidligere af forskellige årsager, som EIC ønsker at håndtere. Man må ikke glemme, at det er nødvendigt at gøre europæisk kultur mere risikovillig. EIC vil bidrage til denne indsats og bør tage højde for FoI-foranstaltninger med høj risiko i sine overordnede målsætninger og evalueringskriterier.

2.10.

EØSU støtter forslaget om, at flere SMV'er og opstartsvirksomheder skal inddrages i programmet, men stiller sig tvivlende til opskaleringsforslaget. På trods af den hidtidige indsats i alle rammeprogrammerne bør SMV'erne involveres mere i aktiviteter, der er baseret på FoI, og Horisont Europa vil være den bedste mulighed for at få dem »ombord«. Forslaget om en større inddragelse ved hjælp af kapital kan være godt, men budskabet skal være tydeligt for alle virksomheder. Det forhold, at SMV'er stadig har et andet perspektiv, når det gælder »kapitalejerskab«, gør, at der fra programmets side skal være en fuldstændig forklaring, således at lokalsamfundets deltagelse kan fremmes og misforståelser kan undgås. SMV'er har en lang tradition for kapital baseret på familieiværksættere, og forslag om at »åbne« deres kapital for markedet, finansieret af dette program, kunne give anledning til specifikke spørgsmål. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at være meget tydelig om dette interessante forslag.

2.11.

EØSU er også enig i princippet om, at der ikke længere vil være nogen finansiel EU-investering for iværksættere uden en dialog med EU. Dette »motto«, som kommissær Carlos Moedas for nylig bebudede på et offentligt møde, er et udtryk for en ambitiøs idé om en mere direkte kontakt med iværksættere og kandidater, men er også en meget risikabel holdning. Det er nemlig endnu ikke klart, hvilke ressourcer der vil blive sat af til samtalerne med kandidaterne, og hele processen skal stadig være effektiv. EØSU er dog helt klar til at bakke op omkring denne nye tilgang og tilbyder endda sin assistance med at samarbejde om processen ved hjælp af EØSU-medlemmernes ekspertise og opbakning fra civilsamfundsorganisationerne, der støtter deres medlemmer.

2.12.

Endelig bifalder EØSU også de bestræbelser, der tilsyneladende gøres for at fremme midlernes synergi på tværs af programmerne. Fondenes synergi kan spille en stærk rolle, når det gælder om at udnytte og fremme FoI-kapaciteten i Europas forskellige regioner. En større synergi med andre af Unionens finansieringsprogrammer og Unionens politikker, nemlig med strukturfondene ved hjælp af passende forordninger, bør være et vigtigt punkt. I henhold til FFR-forordningerne om samhørighedsfondene kan medlemsstaterne således overføre op til 5 % af deres bevillinger fra den ene fond til den anden, hvilket giver dem mulighed for at overføre investeringsmidler til andre identificerede nøgleområder. Dette kunne være endnu et vigtigt skridt i retning af en bedre inddragelse af medlemsstaterne, når innovationsprogrammets mål skal nås, og når dagsordenen for videnskab skal løftes op på et nyt niveau. Efter EØSU's mening vil programmet kun blive betragtet som en succeshistorie, der har indflydelse på borgernes dagligdag, hvis den offentlige og private sektor involveres. Et andet vigtigt aspekt ville være en harmonisering af de forskellige fondes regler og bestemmelser, i det mindste for samme aktivitetstype, og navnlig for forskning og innovation.

3.   Forslaget om Horisont Europa (2021-2027)

3.1.

Kommissionens forslag om Horisont Europa bygger på bekendtgørelsen af et vigtigt resultat, nemlig et FoI-program til 100 mia. EUR, som allerede er et skridt fremad for et videnskabs- og innovationsbaseret europæisk vidensamfund. I den forbindelse viser det faktum, at medlemsstaterne godkendte denne budgetstigning, ikke blot et politisk engagement, men også et klart budskab til verden: Europa ønsker at gå foran på innovationsområdet, og finansieringsforudsætningerne for at gøre dette er nu blevet skabt.

3.2.

Foruden den øgede finansiering er der nogle nye og innovative idéer, som EØSU ønsker at fremhæve. Det er punkter taget direkte fra forslaget, som er vigtige for denne udtalelse. Således vil vi kort nævne følgende punkter: a) Horisont Europas tresøjlestruktur: Som Kommissionen har udtalt, er Horisont Europa ikke en revolution, men en evolution. Det bygger således på tre hovedsøjler: åben videnskab, som omfatter EFR, MSCA og forskningsinfrastruktur; globale udfordringer og industriel konkurrenceevne, som består af fem klynger, nemlig sundhed, inklusive og sikre samfund, det digitale område og industri, klima, energi og mobilitet samt fødevarer og naturressourcer; og åben innovation, som omfatter EIC, de europæiske innovationsøkosystemer og EIT. De tre søjler vil blive understøttet af aktiviteter til styrkelse af det europæiske forskningsrum. b) Oprettelsen af Det Europæiske Innovationsråd (EIC) for at hjælpe EU med at få en førende position inden for markedsskabende innovation. Europa har forfulgt dette mål i mange år, men på trods af indsatsen, på trods af de fremragende idéer og på trods af et meget stærkt innovations- og forskningsmiljø afspejler niveauet for vækst og jobskabelse ikke de bestræbelser, man har gjort sig. Kommissionens forslag tager derfor sigte på at oprette en one-stop shop for at bringe de mest lovende banebrydende teknologier med et stort potentiale fra laboratoriet til markedet og vil hjælpe de mest innovative opstartsvirksomheder og virksomheder med at opskalere deres idéer. Det nye EIC vil hjælpe med at identificere og finansiere højrisikoinnovationer i hastig udvikling med et stærkt potentiale for at skabe helt nye markeder. Det vil yde direkte støtte til innovatorer ved hjælp af to primære finansieringsinstrumenter, nemlig et til de tidlige stadier og et til udvikling og markedsføring. Det vil supplere Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT). EØSU mener, at EIC bør fokusere på de meget innovative og banebrydende SMV'er og opstartsvirksomheder. c) Hvad angår EIT, vil forslagene til EIT's fremtidige viden- og innovationsfællesskaber blive angivet i EIT's strategiske innovationsdagsorden. EØSU er af den opfattelse, at disse ikke bør øges væsentligt, og at der kun bør være et begrænset antal i tråd med princippet om forenkling af FoI-landskabet. Endvidere bør de fremtidige videns- og innovationsfællesskaber sikre repræsentationen af de forskellige europæiske lande, når det gælder innovationscentrenes placering. Iværksætteri, der fremmes af den akademiske søjle (f.eks. iværksætteruddannelse, fremme af et stærkt ikkefagspecifikt samarbejde mellem industrien og den akademiske verden samt afdækning af potentielle færdigheder for kommende innovatorer) bør styrkes. d) Etablering af EU's FoI-missioner med fokus på globale udfordringer og industriel konkurrenceevne. Denne tilgang kan være et effektivt redskab til at inddrage samfundet og borgerne i de missioner, der skal fastlægges, og vil skabe en fællesskabsfølelse, der kan være vigtig for at opnå væsentlige resultater og virkninger. Eksempler herpå kan være alt lige fra bekæmpelse af kræft til ren transport, plastfri have eller sikkert og rent vand til alle. Disse missioner vil blive udformet i samarbejde med borgerne, de interesserede parter, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne. Som repræsentant for det organiserede civilsamfund støtter EØSU forslaget og er villig til at bidrage aktivt til den fælles udarbejdelsesproces. e) Maksimering af innovationspotentialet i hele EU og styrkelse af det europæiske forskningsrum: Støtten til medlemsstater, der har et lavt FoI-præstationspotentiale, vil blive fordoblet. Desuden vil synergier med de europæiske struktur- og investeringsfonde (f.eks. struktur- og samhørighedsfondene) gøre det let at koordinere og kombinere finansieringen og hjælpe regionerne med at optage innovation og udnytte mulighederne på EU-plan. f) Mere åbenhed: Princippet om »åben videnskab/åben innovation« vil være modus operandi i Horisont Europa, hvilket kræver fri brugsret til publikationer og data. Dette vil fremme formidling og udnyttelse af resultaterne, bidrage til markedsudbredelsen og øge innovationspotentialet for de resultater, der er genereret i kraft af EU-finansiering. g) En ny generation af europæiske partnerskaber og øget samarbejde med andre EU-programmer: Det forventes, at Horisont Europa vil strømline antallet af partnerskaber, som EU deltager i programlægningen af eller samfinansierer med partnere som industrien, civilsamfundet og finansieringsorganer, med henblik på at øge deres effektivitet og indvirkning, når det gælder om at nå Europas politiske prioriteringer. Horisont Europa vil fremme effektive og operationelle forbindelser med andre fremtidige EU-programmer, såsom samhørighedspolitikken, Den Europæiske Forsvarsfond, programmet for det digitale Europa og Connecting Europe-faciliteten samt det internationale fusionsenergiprojekt ITER. h) Det Fælles Forskningscenter (JRC), som er Kommissionens tjeneste for videnskab og viden, vil fortsat bidrage med videnskabelig rådgivning, teknisk støtte og specifik forskning.

4.   Videnskab og innovation for alle europæere

4.1.

Borgerne skal være bevidste om Europas potentiale og resultater med hensyn til videnskabs- og innovationsaktiviteter. Disse aktiviteter er i høj grad en del af alles hverdag og udgør en reel mulighed for at inddrage samfundet i det europæiske integrationsprojekt. Det koncept og de foranstaltninger, som Kommissionen foreslår, er ambitiøse, og det er en proces, der aldrig bliver færdig, men det er også den bedste mulighed for at engagere borgerne i de europæiske værdier, der er knyttet til innovation og videnskab for alle.

4.2.

Uddannelse i og formidling af videnskab bør betragtes som en grundlæggende tilgang til at engagere alle i det europæiske integrationsprojekt. Hvis offentlig inddragelse er en prioritet i Horisont Europa, vil det være et tydeligt skridt fremad i retning af at skabe FoI-resultater for markedet og for vores dagligdag. Den fælles tilgang, hvor alle aktører inddrages i frembringelsesprocessen, vil sende et tydeligt budskab om offentlighedens inddragelse i FoI-landskabet. Social innovation med borgernes engagement og tillid til innovation vil være afgørende for at fremme nye forvaltnings-, produktions- og forbrugsmønstre.

4.3.

Formidling, kommunikation og udnyttelse af den europæiske videnskabs og innovations succes lader til at være noget ineffektiv. Borgerne lægger mærke til andre regioners innovationer og anerkender ikke de »europæiske resultater«, selv når de ser dem. Dette bør ændre sig af flere årsager. Ud over idéen om, at investeringer foretaget af Europa giver europæisk værdi, er det også vigtigt at være stolt af EU's resultater og mål i forbindelse med det europæiske integrationsprojekt for alle.

4.4.

Europa kritiseres ofte for »manglende investeringer« og »manglende risiko- og iværksætterkultur«. Den generelle idé med Kommissionens forslag er at tage disse udfordringer op og skabe en ny fortælling i den forbindelse. Videnskabs- og innovationsaktiviteternes bidrag til at skabe et bedre og mere inklusivt Europa er et led i den ændring, der er nødvendig for at undgå misforståelser med hensyn til det europæiske integrationsprojekt, og udgør så afgjort et godt bidrag, når det gælder om at involvere borgerne mere og gøre dem stolte af at være en del af løsningen. Det er også vigtigt at imødegå forkerte opfattelser af EU-midlernes anvendelse i lokalsamfundene. Hvis borgerne kunne se, at »skatteydernes penge« bliver brugt fornuftigt, ville det være et pænt skridt i retning af at modvirke de yderliggående populistiske fortællinger, som skal bekæmpes.

4.5.

Programmet bør navnlig bidrage til at styrke det europæiske forskningsrum ved at sikre, at de fleste af dets midler anvendes til samarbejdsbaseret forskning med deltagere fra medlemsstater og/eller associerede lande for at give en væsentlig EU-merværdi. Samarbejdet mellem europæiske forskere, industrier (herunder SMV'er) og andre offentlige og private institutioner har været afgørende for det europæiske forskningsrums oprettelse og er et kendetegn ved de europæiske FoI-rammeprogrammer, som de interesserede parter sætter stor pris på, og som bør bevares i Horisont Europa.

4.6.

Aktiviteter under Horisont Europa gennemføres primært via indkaldelser af forslag. Det bør sikres, at størstedelen af Horisont Europas budget anvendes ved hjælp af konkurrencebaserede indkaldelser, der foretages direkte af Kommissionen eller dens forvaltningsorganer på gennemsigtig og effektiv vis, og at antallet af og budgettet for missioner og partnerskaber holder sig på et fornuftigt niveau, så man rationaliserer FoI-landskabet i overensstemmelse med hovedformålet om forenkling.

4.7.

Horisont Europa skal strømline de behov og presserende prioriteter, der blev fremhævet som led i høringen af interesserede parter i starten af 2018 som en del af konsekvensanalysen (4). Formålet med høringen af interesserede parter var at indsamle synspunkterne fra interesserede borgere og parter om Horisont Europas udformning med hensyn til fremme af FoI i hele EU, støtte til almen uddannelse, færdigheder og erhvervsuddannelse samt sikring af et rent og sundt miljø og beskyttelse af naturressourcerne.

4.8.

Den øgede finansiering til Det Europæiske Forskningsråd hilses velkommen når det gælder om aktivt at bidrage til samhørigheden i de forskellige europæiske regioner, navnlig hvis finansieringen først og fremmest tildeles forskere i starten af deres karriere, da det er denne gruppe, som giver det størst mulige potentiale for Europas fremtid. Det er nødvendigt at dæmme op for hjerneflugten fra perifere regioner til andre områder, og forskere, der er i starten af deres karriere, bør have bedre muligheder.

4.9.

For i højere grad at få civilsamfundet til at tage forskningsresultaterne til sig er det vigtigt at understrege den centrale rolle, der spilles af social innovation. Endvidere skal betydningen af socialøkonomiske virksomheder og interessenter generelt understreges, idet de i dag ved siden af industrien og SMV'er udgør en vigtig del af det økonomiske system i Europa.

5.   Virksomhedernes rolle

5.1.

EØSU vil endnu en gang understrege, at SMV'erne udgør den vigtigste del af erhvervslivet i Europa. SMV'erne er ansvarlige for jobskabelse og vækst, og derfor skal de have en central plads i den politiske beslutningsproces. Dette forslag synes at afspejle denne holdning, men EØSU vil samtidig henlede Kommissionens opmærksomhed på, at der ikke er nogen standardløsning for alle medlemsstaterne, med hensyn til hvordan SMV'ernes deltagelse i Horisont Europa kan fremmes. Medlemsstaterne har forskellige vækstniveauer og strukturelle innovationsøkosystemer, og dette skal afspejles i de specifikke foranstaltninger, der foreslås.

5.2.

EØSU anerkender opstartsvirksomhedernes rolle inden for innovations- og videnskabsøkosystemer, men henleder Kommissionens opmærksomhed på, at iværksættere skal have en forretningsorienteret tilgang, hvis de vil have succes. Derfor er det ønskeligt at give iværksættere rådgivning om markedets potentiale og behov. Store virksomheder bør også være en del af processen. Store virksomheder giver flere muligheder for opstartsvirksomheder og SMV'er, ikke bare på grund af de udfordringer, de skaber, men også på grund af de forretningsmuligheder, der normalt ledsager deres aktiviteter. Derfor er det en meget god idé at sørge for et mere effektivt innovationsøkosystem, som samler alle deres realiteter.

5.3.

EØSU gør iværksætterkredsene og Kommissionen opmærksom på, at det er nødvendigt med en ny fortælling om de industrielle aktiviteter. De traditionelle industrisektorer kan virkelig nyde godt af opstartsvirksomhedernes aktiviteter, når de er rettet mod de udfordringer, som industriaktiviteternes digitalisering og robotisering giver anledning til, f.eks. mod den cirkulære økonomi, eller når de fremmer indførelsen af meget avancerede nye fremstillingsteknologier gennem SMV'ernes og opstartsvirksomhedernes deltagelse og fremmer deres samarbejde med store industrier. Succesraten kunne blive større, hvis fokus hos opstartsvirksomhederne kunne ledes i retning af de industrielle udfordringer, der ligger forude.

6.   Økonomiske spørgsmål

6.1.

Den forslåede budgettildeling på 100 mia. EUR for perioden 2021-2027 omfatter 94,1 mia. EUR til Horisont Europa, 3,5 mia. EUR til InvestEU-fonden og 2,4 mia. EUR til Euratoms program for forskning og uddannelse. Euratomprogrammet, som finansierer forskning og uddannelse i nuklear sikkerhed, sikring og strålingsbeskyttelse, vil have øget fokus på andre anvendelser end elproduktion såsom sundhedspleje og medicinsk udstyr og vil også støtte atomforskeres mobilitet inden for rammerne af Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne.

6.2.

Den vejledende fordeling af budgettet for Horisont Europa viser en væsentlig stigning (ca. 20 %) i EFR-budgettet og i Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne (ca. 10 %) sammenlignet med Horisont 2020-rammeprogrammet for 2014-2020. EØSU bakker fuldstændigt op om denne stigning og om, at EFR bør sætte størstedelen af sit budget af til forskere i starten af deres karriere i deres mest produktive og kreative fase (starttilskud (5) og konsolideringstilskud (6)).

6.3.

EIC-budgettet tegner sig for den højeste stigning inden for Horisont Europa med et samlet beløb på 13,5 mia. EUR. Inden for søjlen »globale udfordringer og industriel konkurrenceevne« er det klyngen »fødevarer og naturressourcer«, der har den største stigning, nemlig til 10 mia. EUR i alt. For den tværgående søjle, der tager sigte på »styrkelse af det europæiske forskningsrum«, er der ligeledes en væsentlig stigning i budgettet til i alt 2,1 mia. EUR. EØSU bifalder disse budgettendenser og er af den opfattelse, at de vil styrke det europæiske forskningsrum og skabe et stærkere forsknings- og innovationsøkosystem med mange aktører på tværs af alle de europæiske regioner.

---

(1)  Se EUT C 34 af 2.2.2017, s. 66 og »Horisont 2020 (evaluering)« (informationsrapport).

(2)  EUT C 197 af 8.6.2018, s. 10.

(3)  EUT C 34 af 2.2.2017, s. 66.

(4)  https://ec.europa.eu/info/publications/horizon-europe-impact-assessment-swd-2018-307_en.

(5)  For forskere uanset nationalitet med 2-7 års erfaring efter fuldført PhD, et meget lovende videnskabeligt CV og et fremragende forskningsprojekt (https://erc.europa.eu/funding/starting-grants).

(6)  For forskere uanset nationalitet med 7-12 års erfaring efter fuldført PhD, et meget lovende videnskabeligt CV og et fremragende forskningsprojekt. (https://erc.europa.eu/funding/consolidator-grants).

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for det indre marked, virksomheders konkurrenceevne, herunder små og mellemstore virksomheders, og europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014, (EU) nr. 258/2014, (EU) nr. 652/2014 og (EU) 2017/826

(COM(2018) 441 final — 2018/0231 (COD))

(2019/C 62/06)

Ordfører:	Oliver RÖPKE
Medordfører:	Violeta JELIĆ

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 14.6.2018 Rådet, 26.6.2018
Retsgrundlag	Artikel 114, stk. 1, artikel 169, stk. 3, artikel 43, stk. 2, og artikel 173, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	2.10.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	187/4/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det indre marked er et vigtigt grundlag for skabelsen af økonomisk vækst og konkurrenceevne. Det yder et væsentligt bidrag til jobskabelse og sikrer forbrugerne et bredt udvalg af varer og tjenesteydelser. Derudover kan det indre marked skabe forudsætningerne for velstand i Den Europæiske Union.

1.2.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bifalder principielt sammenlægningen af de fem foregående programmer (samt det europæiske statistiske program, som imidlertid rækker videre end det indre marked) og en række budgetposter til ét program for det indre marked, idet der derved kan forventes synergier og en større omkostningseffektivitet.

1.3.

EØSU er enig med Kommissionen i, at de eksisterende hindringer skal fjernes, og udviklingen, gennemførelsen og håndhævelsen af EU-retten på det indre marked styrkes. Dette gælder navnlig for områderne varer og tjenesteydelser, offentlige udbud, markedsovervågning, selskabsret, aftaleret og ansvar uden for kontraktforhold, bekæmpelse af hvidvaskning af penge, fri bevægelighed for kapital, finansielle tjenesteydelser og konkurrence samt udvikling af styringsværktøjer. EØSU opfordrer til, at der tages højde for overholdelsen af arbejdsmarkeds-, forbruger- og miljøstandarder i forbindelse med skabelsen af et fair og fuldført indre marked.

1.4.

Hvad angår fødevareforsyningskæden opfordrer EØSU imidlertid Kommissionen til at sikre finansiering via kategori 3 »Naturressourcer og Miljø« på grundlag af programmets tætte tilknytning til landbrugspolitikken.

1.5.

EØSU bifalder Kommissionens forslag om at afsætte 25 % af de disponible midler til opfyldelse af klimamålene i Parisaftalen, men efterlyser yderligere oplysninger om, hvilke udgifter der klassificeres som klimarelevante.

1.6.

EØSU bemærker, at omfanget af opgaver inden for forbrugerbeskyttelsespolitikken er støt stigende, ikke mindst på grund af den digitale omstilling. Derfor opfordrer EØSU Kommissionen til at udbygge samarbejdet med forbrugernetværk og -organisationer og øge støtten til forbrugerbeskyttelsesområdet i tråd hermed.

1.7.

EØSU bemærker, at støtten til prioriteterne i det nye program for det indre marked ifølge Kommissionen beløber sig til ca. 3,9 mia. EUR og dermed forventes at ligge på nogenlunde samme niveau som i den nuværende finansieringsperiode 2014-2020, men udvalget er bekymret for, at forhandlingerne om EU's finansielle ramme kan føre til budgetnedskæringer og dermed til en reduktion af de disponible midler set i forhold til tidligere. EØSU glæder sig imidlertid over, at der inden for rammerne af COSME står yderligere 2 mia. EUR til rådighed via programmet InvestEU, og at kumulering af støtte fra andre programmer er en mulighed.

1.8.

De statistikker, der udarbejdes inden for rammerne af det europæiske statistiske program, har en stor europæisk merværdi og er med til at skabe beslutningsgrundlaget for Den Europæiske Unions politik, navnlig vedrørende det indre marked. EØSU er derfor enig med Kommissionen i, at det hidtidige europæiske statistiske program også under det nye program for det indre marked skal tildeles de nødvendige ressourcer.

1.9.

EØSU opfordrer til, at de europæiske arbejdsmarkedsparter involveres i alle faser af det nye program for det indre marked på passende vis.

2.   Generelle bemærkninger til det nye program for det indre marked

2.1.

EØSU har gentagne gange påpeget, at det indre marked er en hjørnesten i den europæiske integrationsproces, som i høj grad bidrager til økonomisk vækst og jobskabelse. Derudover kan det indre marked bidrage til at skabe velstand (1).

2.2.

EØSU har i sin udtalelse om den flerårige finansielle ramme efter 2020 (2) kritiseret, at der i den næste finansieringsperiode vil være endnu færre midler til rådighed til opfyldelse af Unionens mål end i indeværende periode.

2.3.

I forbindelse med EU's flerårige finansielle ramme foreslår Kommissionen at samle en række programmer og budgetposter omfattende områder som virksomheders konkurrenceevne, herunder SMV'er, forbrugerbeskyttelse, kunder og slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, politikudformning for finansielle tjenesteydelser, fødevarekæden samt udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker. EØSU støtter i princippet dette forslag, da det kan skabe synergier og effektivitetsgevinster i forbindelse med finansieringen af de støttede projekter. Programmet skaber desuden en mere fleksibel finansiel ramme, som vil lette projektgennemførelsen for støttemodtagerne.

2.4.

Evalueringen af de enkelte programmer, som nu skal integreres i det nye program for det indre marked, dokumenterer de individuelle initiativers store europæiske merværdi.

2.5.

Det er stadig tilfældet, at der findes barrierer og hindringer på det indre marked. Derfor må udviklingen på dette område følges nøje og de tilbageværende hindringer kortlægges. Der må udarbejdes en køreplan for et velfungerende indre marked for alle. EØSU er enig med Kommissionen i, at det nye program kan bidrage til at forbedre det indre markeds funktion gennem udformning, gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivning. EU's tiltag skal resultere i en enkel, klar, stabil og forudsigelig reguleringsmæssig ramme for virksomheder, arbejdstagere og borgere. EØSU opfordrer til, at der tages højde for overholdelsen af arbejdsmarkeds-, forbruger- og miljøstandarder i forbindelse med skabelsen af et fair og fuldført indre marked.

2.6.

EØSU bifalder i høj grad muligheden for at yde kumulativ støtte til foranstaltninger og projekter gennem flere af EU's programmer såsom InvestEU, Horisont Europa og Den Europæiske Socialfond. Dette kunne både skabe synergieffekter og lette finansieringen af projekter.

2.7.

EØSU gør også opmærksomhed på betydningen af at videreudvikle EU's skattepolitik for at fremme et effektivt, konkurrencedygtigt og fair indre marked (3).

3.   Programmets målsætninger

3.1.

Små og mellemstore virksomheder spiller en central rolle i den europæiske økonomi. 99 % af virksomhederne i EU er SMV'er, og to tredjedele af de beskæftigede arbejder der. Efter EØSU's opfattelse er det derfor vigtigt, at EU støtter disse virksomheders indsats for at styrke konkurrenceevnen. EØSU understreger betydningen af støtteforanstaltninger i forbindelse med liberale tjenesteydelser og tjenesteydelser til erhvervslivet, eftersom de fremmer europæiske SMV'ers konkurrenceevne. De har også stor betydning for mange andre sektorer og spiller en central rolle i »tjenesteficeringen« (Servitization) af den europæiske økonomi.

3.2.

EØSU fremhæver de positive erfaringer med programmet COSME for SMV'er, idet den skræddersyede støtte på områder som turisme, tekstilindustri og andre sektorer har været meget nyttig og ydet et væsentligt bidrag til skabelse af økonomisk vækst og nye arbejdspladser. Støtten via COSME bør derfor videreføres og udbygges.

3.3.

I de seneste år har SMV'er især haft vanskeligt ved at få adgang til finansiering. På grund af manglende kreditværdighed kan små og mellemstore virksomheder ikke foretage relevante fremtidsorienterede investeringer i tilknytning til digitalisering, innovation og globalisering. Denne situation har negative følgevirkninger for den økonomiske vækst og skabelsen af nye arbejdspladser. Virksomhedernes overlevelse kan endda være truet. EØSU bifalder derfor den supplerende mulighed for refinansiering ved hjælp af gælds- og egenkapitalbaserede finansielle instrumenter inden for rammerne af den nye fond InvestEU.

3.4.

Desuden er der brug for støtte til kapacitetsopbygning for arbejdsmarkedets parter, offentlige myndigheder og andre støttemodtagere for at give disse aktører mulighed for at deltage i EU's programmer.

3.5.

Støtte til unge iværksættere og innovative produkter og tjenesteydelser skal udgøre en hjørnesten i programmet for det indre marked. Støtte til nye forretningsmodeller, avancerede teknologier, løsninger vedrørende reduktion af CO2-emissioner og ressourceanvendelse, men også til andre områder som f.eks. initiativer møntet på internationale aktiviteter eller rekruttering og opkvalificering via klynger anser EØSU for at være positivt, og udvalget støtter arbejdet under den europæiske platform for klyngesamarbejde.

3.6.

I mange økonomiske sektorer er arbejdet med digitale løsninger allerede blevet normen. SMV'ernes succes og konkurrenceevne afhænger ikke mindst af, at de rettidigt får investeret i en relevant digital infrastruktur. EØSU bifalder derfor planerne om at støtte SMV'ers investeringer i digitale projekter. Disse bør udformes på en sådan måde, at de gavner både erhvervslivet og civilsamfundet som helhed.

3.7.

EØSU går ind for at videreføre støtten til de digitale portaler Dit Europa, SOLVIT, Dit Europa — Råd og Vink, informationssystemet for det indre marked og resultattavlen for det indre marked og støtter oprettelsen og den yderligere udvidelse af digitale offentlige tjenester og samarbejde mellem myndighederne i og på tværs af medlemsstaterne på det digitale område, herunder i samarbejde med programmet for det digitale Europa.

3.8.

EØSU er i den forbindelse positiv over for Kommissionens progressive planer om at afsætte 25 % af de disponible midler til opfyldelse af klimamålene i Parisaftalen, men efterlyser yderligere oplysninger om, hvilke udgifter der klassificeres som klimarelevante.

3.9.

Programmet for det indre marked bør fremme forbrugernes interesser og skabe forudsætningerne for et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. EØSU konstaterer, at udfordringerne i forbrugerbeskyttelsespolitikken, bl.a. på grund af onlinehandlen med varer og tjenesteydelser og den digitale omstilling, bliver stadig større. Dette skyldes også til dels uhensigtsmæssige deregulerende foranstaltninger, som f.eks. afskaffelse af lovbestemte kvalitetssikringstiltag eller betingelser for adgangen til et erhverv. Det nye program skal derfor sikre, at forbrugerne får relevant information og støtte, så de kan træffe bevidste forbrugsvalg. Samtidig skal det sikres, at virksomhederne får tilstrækkelig støtte og vejledning i forbrugerbeskyttelseslovgivning.

3.10.

Den finansielle og økonomiske krise siden 2008 har vist, at der navnlig i forbindelse med finansielle tjenesteydelser er brug for en omfattende rådgivning og information til forbrugerne, herunder gældsrådgivning. Derudover er det på dette område nødvendigt med en stærkere inddragelse af civilsamfundet i den politiske beslutningsproces, især gennem fremme af organisationer, der støtter forbrugernes politiske interesser på området finansielle tjenesteydelser.

3.11.

Leveringen af markeds- og forbrugeroplysninger eller adgang til retsmidler bør sikres gennem støtte til forbrugerbeskyttelsesorganisationer og de kompetente retshåndhævende myndigheder. EØSU noterer sig imidlertid, at de nye aftalebetingelser for forbrugerne ikke lever op til forbrugernes legitime forventninger som beskrevet i EØSU’s nylige udtalelse om dette forslag fra Kommissionen.

3.12.

Forbrugerbeskyttelsen på EU-plan støttes navnlig gennem Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre og Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC). Netværket har i de senere år gjort det muligt at nå ud til og informere millioner af forbrugere, og derudover har netværket skabt mulighed for at besvare flere hundrede tusinde forespørgsler fra forbrugere. BEUC har aktivt kunnet repræsentere forbrugernes interesser inden for alle relevante EU-politikker. Støtten til netværket og BEUC har resulteret i en stor EU-merværdi. EØSU går derfor ind for at videreføre og løbende udbygge det effektive samarbejde med Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre og Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC). Udvalget bifalder også det planlagte samarbejde med de nationale forbrugerbeskyttelsesorganisationer.

3.13.

Med henblik på at forbedre repræsentationen af forbrugernes interesser på området finansielle tjenesteydelser blev der givet støtte til de to almennyttige organisationer, Finance Watch og Better Finance, inden for rammerne af et pilotprojekt og en forberedende foranstaltning. Forordning (EU) 2017/826 om kapacitetsopbygning på dette område omfatter yderligere samfinansiering til disse sammenslutninger. EØSU opfordrer Kommissionen til at styrke samarbejdet med organisationer på dette politikområde.

3.14.

Set i lyset af de mangfoldige udfordringer bemærker EØSU, at budgettet til beskyttelse af forbrugernes interesser på 198,5 mio. EUR er meget stramt. EØSU opfordrer derfor Europa-Parlamentet og Rådet til at øge dette budget.

3.15.

Data og statistikker udgør grundlaget for beslutninger på en lang række områder, herunder social-, økonomi-, regional-, miljø- og landbrugspolitik. De statistikker, der udarbejdes inden for rammerne af det europæiske statistiske program, har derfor en stor europæisk merværdi og er med til at skabe beslutningsgrundlaget for Den Europæiske Unions politik, navnlig vedrørende det indre marked. EØSU er derfor enig med Kommissionen i, at det hidtidige europæiske statistiske program fortsat skal støttes med de nødvendige midler, også under programmet for det indre marked, især på baggrund af nødvendigheden af at modernisere de statistiske produktionsprocesser og det stigende behov for statistiske oplysninger.

3.16.

Med hensyn til standarder opfordrer EØSU til en hurtig og rettidig udarbejdelse af disse i samarbejde med repræsentanter for SMV'er, arbejdstagere, forbrugere og miljørepræsentanter.

3.17.

Programmet for fødevareforsyningskæden støtter foranstaltninger, der skal sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for mennesker, dyr og planter. Desuden skal bæredygtigheden af fødevare- og foderproduktion på EU-plan forbedres og kvalitetsstandarderne styrkes. Problemer som følge af dyresygdomme eller skadegørere skal minimeres ved hjælp af forebyggende programmer, der støttes af Unionen. Miljøbeskyttelsesniveauet og biodiversiteten skal ligeledes styrkes.

3.18.

Mange af foranstaltningerne i programmet for fødevareforsyningskæden vedrører landbrugs- og miljøpolitik. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at finansiere denne støtte til fødevarekæden via kategori 3 »Naturressourcer og Miljø«.

4.   Budget

4.1.

Kommissionens budgetforslag for programmet for det indre marked indeholder et samlet beløb på 4,089 mia. EUR for perioden 2021-2027. Fordelingen er som følger: — det indre marked ca. 438 mio. EUR — SMV-programmet COSME 1 mia. EUR — forbrugere 198,5 mio. EUR — standardisering 220,5 mio. EUR — statistikker 552 mio. EUR og — fødevarekæden 1 680 mio. EUR.

4.2.

EØSU bemærker, at det på grund af brexit og de enkelte programmers integration i programmet for det indre marked kun i begrænset omfang er muligt at foretage en sammenligning af det foreslåede budget og budgettet i den nuværende finansieringsperiode 2014-2020.

4.3.

EØSU noterer sig, at programmet for det indre marked ifølge Kommissionen tildeles midler i samme størrelsesorden som i den nuværende finansieringsperiode (ca. 3,9 mia. EUR), men udvalget er bekymret for, at forhandlingerne kan føre til budgetnedskæringer og dermed til en reduktion af de disponible midler set i forhold til perioden 2014-2020.

4.4.

EØSU bemærker, at mere end 41 % af det samlede budget, dvs. 1,68 mia. EUR, går til fødevarekæden, som er langt den største budgetpost under programmet for det indre marked, mens mindre end 5 % af midlerne er afsat til forbrugerpolitiske projekter.

4.5.

EØSU er tilfreds med, at der udover COSME-programmet på 1 000 mio. EUR er afsat yderligere 2 000 mio. EUR via støttevinduet under InvestEU til SMV-støtte (4).

4.6.

EØSU efterlyser betydeligt flere midler til den forbrugerpolitiske del af programmet for det indre marked, idet udfordringerne i forbrugerbeskyttelsespolitikken er støt stigende, ikke mindst på grund af den voksende betydning af grænseoverskridende onlinehandel og onlinetjenester.

4.7.

Hvad angår fødevarekæden opfordrer EØSU til, at der via budgettet til kategori 3 »Naturressourcer og miljø« sikres finansiering til de foranstaltninger, der ikke er en del af markedsovervågningen. Dette omfatter f.eks. aktiviteter til bekæmpelse af dyresygdomme og planteskadegørere samt fremme af dyrevelfærd.

4.8.

EØSU bifalder muligheden for kumulativ finansiering af projekter via andre programmer såsom Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

4.9.

I henhold til artikel 3 i programmet for det indre marked omfatter støtteberettigede foranstaltninger udover støtten til SMV'er, nystartede virksomheder og styrkelse af virksomheders konkurrenceevne og vækst også foranstaltninger, der giver borgere, forbrugere, slutbrugere, fagforeninger samt repræsentanter for civilsamfundet mulighed for at deltage aktivt i politiske drøftelser, politikker og beslutningstagning, bl.a. inden for rammerne af støtte til aktiviteter i repræsentative organisationer, der arbejder på nationalt plan og på EU-plan.

---

(1)  EUT C 125 af 21.4.2017, s. 1.

(2)  ECO/460 — udtalelse om den flerårige finansielle ramme efter 2020 (vedtaget på plenarforsamlingen i september).

(3)  EUT C 125 af 21.4.2017, s. 1.

(4)  COM(2018) 439 final.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af toldprogrammet for samarbejde på toldområdet

(COM(2018) 442 final — 2018/0232 (COD))

(2019/C 62/07)

Ordfører:

Laure BATUT

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 14.6.2018 Rådet, 27.6.2018
Retsgrundlag	Artikel 114, 33 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	2.10.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	191/3/5

1.   Konklusioner og anbefalinger

EØSU glæder sig over den vigtighed, som toldmyndigheden anerkendes at have for det indre marked, og forslagets målsætning, som er at støtte toldunionen og toldmyndighederne ved at udstyre dem med et nye finansielt instrument, der kan ledsage toldpolitikken med henblik på en ensartet anvendelse af bestemmelserne. EØSU mener, at endemålet politisk må være at de europæiske toldmyndigheder, som allerede anvender en fælles kodeks, fungerer som én fælles enhed.

1.1.   Om budgettet og gennemførelsen af toldprogrammet

1.1.1.

EØSU vurderer, at der er risiko for, at det beløb, der er afsat til toldprogrammet (950 mio. EUR for syv år, dvs. 5,02 mio. EUR i gennemsnit om året pr. land (EU-27)), ikke er tilstrækkeligt i forhold til omfanget af forslagets målsætninger og de fastlagte ambitioner for personale, netværk, teknologier og udstyr. I betragtning af at opgaven, når det drejer sig om deres ansvarsområde, ligger hos medlemsstaterne, anbefaler udvalget Kommissionen at gøre det lettere for de nationale toldmyndigheder at anvende programmet fuldt ud og fremme de bebudede synergier mellem programmer. Udvalget ønsker, at Kommissionen sikrer fleksibiliteten mellem budgetsøjlerne i den flerårige finansielle ramme (FFR).

1.1.2.

EØSU anerkender, at det er vanskeligt at foretage overslag over omkostningerne ved brexit, der risikerer at være høje. Udvalget anbefaler, at den foreliggende tekst tilpasses løbende, uden at skabe hindringer for gennemførelsen af det indre marked for de 27 og under hensyntagen til det afgørende nødvendige i at råde over veluddannet personale, fælles toldinstrumenter og -procedurer, der er konkurrencedygtige i forhold til lande som USA og Kina.

1.2.   Om IT i programmet

Eftersom der er tale om den største forventede merværdi af programmet, og da det er nødvendigt at sikre en hensigtsmæssig udvikling af IT-strategien på toldområdet (1), bifalder EØSU inddragelsen af redskaber, der skal finansiere og promovere udviklingen og vedligeholdelsen af de transeuropæiske IT-systemer på toldområdet, og navnlig redskaberne til IT-planlægning, især hvis de bidrager til at mindske forskellene medlemsstaterne imellem.

1.2.1.

Om teknologisk innovation: EØSU anbefaler, at programmet iværksættes, så de teknologiske innovationer udbredes samtidigt i alle de deltagende stater.

1.2.2.

Om digitalt samarbejde: For at opnå de bedst mulige resultater anbefaler EØSU, at medlemsstaterne opmuntres til at handle på en sådan måde, at forskellene i praksisser og kompetencer reduceres, og til at styrke deres fælles vilje til at bekæmpe svig.

1.3.   Om styrkelse af kompetencer

EØSU mener, at styrkelsen af embedsmændenes kompetencer og af tolduddannelsen er afgørende for EU-toldsamarbejdets funktion. Udvalget anbefaler, at programmet benyttes fuldt ud for at gå videre ad den vej, man allerede har påbegyndt (2), og at programmet flere år efter Matthaeus-programmet kunne blive forlænget med et told-Erasmus (midlertidig udveksling af toldmedarbejdere af alle kategorier).

1.3.1.

EØSU anbefaler, at toldmyndighederne udstyres med titlen »beføjet myndighed« med adgang til interoperable systemer til kontrol af personer ved grænserne (3).

1.4.   Om de grundlæggende rettigheder

EØSU anbefaler, at programmet bidrager til inden for sit virkefelt at styrke overholdelsen af de grundlæggende rettigheder og databeskyttelsen.

1.5.   Om indikatorerne

EØSU anbefaler at hjælpe de deltagende stater med korrekt at opfylde deres forpligtelse til at indberette om programmets gennemførelse ifølge de foreslåede indikatorer, i betragtning af at de begrænsninger, som de offentlige budgetter er underlagt, ikke altid giver de nationale administrationer mulighed for at disponere over tilstrækkeligt med tid/personale. EØSU foreslår, at der i det mindste i de fem første år foretages en sammenligning mellem alle medlemsstater.

1.6.   Om forvaltningen

EØSU er positiv over for en åben dialog mellem medlemsstaterne, Kommissionen og de interesserede parter om gennemførelsen af programmet. Udvalget anbefaler, at Det Europæiske Råd med en fornyet horisontal støtte giver programmet en løbende synlighed, og at betingelserne for en total succes fremmes. Endvidere bør man fremme skattemæssig harmonisering medlemsstaterne imellem, engagement fra alle deltagende landes side i uddannelse og disse landes vilje til at indgå samarbejde, bekæmpe svindel og udøve fair konkurrence.

2.   Indledning

2.1.

I den FFR, som Kommissionen foreslår, sigter toldprogrammet mod at støtte samarbejdet mellem toldmyndighederne og at beskytte Unionens økonomiske og finansielle interesser. Toldunionen nyder efter 50 år godt af en harmoniseret retlig ramme på EU-plan. Imidlertid mangler der stadig et stykke vej, inden vi kan sikre, at medlemsstaternes toldmyndigheder udøver deres opgaver på ensartet og sammenlignelig vis. Det fælles toldområde og den fælles toldtarif over for tredjelande findes og forbyder told og afgifter med tilsvarende virkning medlemsstaterne imellem. Men der findes stadig skævheder, og ind i sprækkerne sniger der sig en »toldturisme«, der udgør illoyal konkurrence, i anvendelsen af bestemmelserne, som ligesom toldsanktionerne henhører under de nationale lovgivninger.

2.2.

Jo flere facetter toldmyndighedernes rolle har, jo sværere er det at sikre en ensartet gennemførelse. De befinder sig i det politiske brydningsfelt mellem de nationale, europæiske og internationale bestemmelser for handel og den frie bevægelighed. Toldindsatsen vedrører varer, de lovlige, hvis udveksling skal begunstiges, de ulovlige, som skal pågribes, og de farlige, som skal standses. Toldmyndighederne står i visse medlemsstater for statistikken for udenrigshandel.

2.3.

Toldmyndighederne skal i øvrigt sørge for overholdelsen af adskillige ikketoldmæssige love: a) De beskytter befolkningen mod terror-, miljø- og sundhedstrusler, skydevåben og narkotika, kontrollerer valutabevægelser, intellektuelle ejendomsrettigheder, den offentlige sundhed og sikkerhed, produktsikkerhed, beskytter dyrelivet og miljøet osv. Deres sikkerhedsrelaterede rolle bliver stadig større. b) Toldmyndighederne spiller også en afgørende rolle med hensyn til at sikre forsyningskædens integritet. Der vil være adskillige synergier mellem FFR's øvrige finansielle programmer og toldprogrammet.

2.4.

Toldmyndighederne benytter sig allerede af mange digitale redskaber og teknologier, der har nedbragt kontroltiden og de offentlige udgifter på trods af den stigende mængde varer, der handles i verden, og den stigende grænseoverskridende kriminalitet. Det er et vigtigt redskab for regeringerne og EU. De kan mobiliseres på hele EU's område for at beskytte EU's finansielle interesser (f.eks. toldafgifter/USA) og borgernes interesser (f.eks. kogalskab). Den europæiske grænse- og kystvagt (4) vil forstærke toldmyndighederne.

3.   Resumé af forslaget til forordning

3.1.

For perioden 2021-2027 (5) har Kommissionen fokuseret sit generelle budgetforslag på de politiske målsætninger for EU-27. Blandt disse målsætninger ligger det nye toldprogram i styrket og udvidet forlængelse af Told 2020-programmet og sigter mod at støtte gennemførelsen af EU-toldkodeksen (6) og toldpolitikken. Som led heri er der fokus på et struktureret, metodologisk og budgetmæssigt samarbejde og en styrkelse af det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne og derudover med de deltagende lande, hvilket bl.a. omfatter kandidat- og tiltrædelseslande.

3.2.

Antallet af toldangivelser stiger (ca. 310 mio. i 2016, dvs. 10 angivelser pr. sekund, hvoraf 98 % sker elektronisk). EU-toldkodeksen har allerede lanceret et massivt projekt for digitalisering af 17 elektroniske systemer i perioden 2020-2025. Det fokuserer på de europæiske virksomheders konkurrenceevne. Kommissionen vurderer, at de vil give toldprogrammet den største merværdi.

3.3.

Konsekvensanalyserne har fastlagt et behov for styrkelse af kompetencer og koordinering mellem EU's toldforvaltninger samt for forenklede indikatorer for at reducere deres administrative omkostninger. Forslaget omhandler en intensivering af foranstaltningerne både på operationelt plan med strukturelle udvekslinger af bedste praksis og operationel viden medlemsstaterne imellem og med en vifte af IT-systemer og -infrastrukturer for at gennemføre et fuldstændigt elektronisk toldvæsen (7). Projekterne løber over flere år og udnytter selvfølgelig synergier med Fiscalisprogrammet.

3.4.

Kommissionen vil overholde de internationale forpligtelser, EU har indgået i Verdenshandelsorganisationen, og for at være i overensstemmelse med det politiske budskab i sin meddelelse om forvaltningen (8) bør medlemsstaternes toldforvaltninger fungere som var de én enkelt enhed.

3.5.

På grundlag af brexitbesparelser, reformbesparelser og budgetbegrænsninger samt nye bidrag fra medlemsstaterne foreslår Kommissionen en global flerårig finansiel ramme for Unionen på 1.279 mia. EUR for perioden 2021-2027, dvs. 1,11 % af den værdi, der produceres af EU-27, hvoraf 950 mio. EUR afsættes til toldprogrammet.

3.5.1.

Kombinationer af finansiering vil muliggøre synergier via ny fleksibilitet mellem forskellige dele af forvaltningen af det globale budget, f.eks. for IT. Fonden for integreret grænseforvaltning vil kunne aktiveres af de nationale toldmyndigheder med henblik på at forbedre deres kontroludstyr (indkøb, vedligeholdelse og opgradering af relevant udstyr), mens toldprogrammet vil støtte alle tilknyttede foranstaltninger såsom samarbejdsforanstaltninger i forbindelse med vurderingen af behovet for udstyr eller uddannelse i relation til det indkøbte udstyr.

3.5.2.

Støtteprogrammet for strukturreformer vil kunne forbedre den administrative kapacitet hos EU's toldmyndigheder. Toldprogrammet vil hjælpe toldmyndighederne med at beskytte EU's finansielle interesser og vil også modtage støtte fra programmet til bekæmpelse af svig, der afløser det nuværende Hercule III-program (9) og informationssystemet for svig, som støtter den gensidige bistand på toldområdet. Det vil give mulighed for synergi med Fiscalis, Den Europæiske Anklagemyndigheds aktiviteter, programmet for retlige anliggender som led i Fonden for retfærdighed, rettigheder og værdier, hvad angår uddannelse i anvendelse af EU's toldlovgivning.

4.   Generelle bemærkninger

4.1.   Gennemførelse af toldprogrammet

4.1.1.

Den 24. marts 2018 anbefalede Europa-Parlamentet, at EU's samlede budget blev øget med 219 mia. EUR. Kommissionen ønsker at fokusere på den europæiske merværdi i forhold til de nationale offentlige udgifter. Imidlertid er den samlede stigning på blot 1,11 % af den producerede rigdom (10) i EU (1,13 % i den foregående periode). Gennemsnittet for 1993 til 1999 var 1,25 %. EØSU, der i mange år har kæmpet for en forøgelse af EU's egne indtægter (11), ønsker, at den politiske vilje til at gennemføre det indre marked kommer til udtryk med hensyn til toldpolitikken, og at de nationale toldmyndigheder ydes bistand med henblik gennemførelsen heraf.

4.1.2.

EØSU undrer sig over den måde, hvorpå beløbet på 950 mio. EUR er blevet fastsat for 2021-2027 (forslagets artikel 4, stk. 1): 137,7 mio. EUR om året, dvs. 5,02 mio. EUR om året pr. land (EU-27) på forskellige udviklingsniveauer. Det virker ikke som meget.

4.2.

Forslaget indebærer, at der handles via tildeling af kontrakter og tilskud med direkte forvaltning. Fleksibiliteten i den nye FFR-model giver mulighed for at skabe synergier mellem forskellige programmer og mellem toldmyndighedernes forskellige opgaver, deres relationer til andre forvaltninger, EU's andre indsatsområder, f.eks. programmet for et digitalt Europa (12), Fiscalis, domstolene osv. og de tilsvarende budgetmæssige dele. EØSU mener, at der er tale om et godt princip, men er i tvivl om, hvad kriterierne for støtteberettigelse bliver for bevillingen af den ønskede støtte mellem de gennemtrængelige dele i hvert af programmerne. EØSU frygter, at der kan opstå en afgrund mellem teori og praksis for disse kombinationer af finansiering i en situation, hvor forskellige foranstaltninger ønsker at komme i spil til de samme midler, der ikke kan forhøjes.

4.3.

Kommissionen synes at tro, at der kan opstå en god konjunktur for EU's og medlemsstaternes indtægter, men det er blot en hypotese, der er svær at forudsige over syv år.

4.4.

Forslaget overlader en stor del af det budgetmæssige ansvar til medlemsstaterne, der vil skulle udvikle elementer på deres plan, under hensyntagen til de nationale begrænsninger. Medlemsstaterne er imidlertid stadig underlagt økonomiske stramninger, der pålægges af det europæiske semester, og en vækst, som tøver med at slå igennem, navnlig i euroområdet. Imidlertid vil forslaget i kraft af det strukturerede samarbejde gøre det muligt for medlemsstaterne at samarbejde navnlig om udvikling af komponenterne i IT-systemerne.

5.   Særlige bemærkninger

5.1.   IT

5.1.1.

Dette anses som programmets største merværdi (13). Toldmyndighederne er sandsynligvis det første skridt mod e-forvaltning, som Unionen har taget. Kontrol- og rapporteringsværktøjerne kræver konstant mere interkonnektivitet og interoperabilitet. Dette kræver som en start, at alle medlemsstater udstyres med effektive IT-toldinfrastrukturer med stor kapacitet overalt. EØSU ønsker i øvrigt, at de 27 medlemsstaters toldmyndigheder anerkendes som »beføjede myndigheder« til anvendelse af den fremtidige arkitektur af de interoperable systemer til grænsekontrol (14).

5.1.2.

I forslagets artikel 7, stk. 5, og artikel 8 annonceres det, at den finansieringssats, som Kommissionen kan anvende for projekterne, kan være op til 100 % for samarbejdstiltag. Når foranstaltningen vedrører udviklingen og driften af et europæisk elektronisk system, er det kun udgifter knyttet til fælles komponenter og koordination, der afholdes, idet medlemsstaterne afholder udgifterne i forbindelse med ansvarsområder, de har fået overdraget i henhold til teksten.

5.1.3.   IT-innovation

5.1.3.1.

Digitale net med meget høj kapacitet understøtter alle innovative digitale tjenester. Hvis merværdien af IT på toldområdet skal afføde de forventede resultater, skal alle private aktører (virksomheder) og offentlige aktører (myndigheder i tredjelande), der har relationer til toldmyndighederne, have adgang til det bedste udstyr og de bedste tjenester.

5.1.3.2.

Den flerårige strategiske plan for IT-systemer på toldområdet (e-customs MASP-C) (15) omfatter toldprogrammet, og al digital innovation går gennem denne. EØSU ønsker, at al innovation, der er valideret af myndighederne, udbredes på sikker vis til hele det sammenkoblede toldnet i EU, så der ikke spildes tid efter myndighedernes validering og der ikke sker kanalisering i en forkert retning.

5.1.3.3.

Behovet for cybersikkerhed for data og net omtales på alle områder. Jo større grad af sammenkobling, jo flere risici. EØSU mener, at det er tilstrækkelig vigtigt til at blive anført i programmet og få tildelt midler, så meget mere som toldmyndighedernes aktiviteter har strategiske aspekter.

5.2.   Indikatorer

5.2.1.

Kommissionen fokuserer på det bidrag, programmet kan yde til en ensartet gennemførelse af toldlovgivning og -politik og foreslår for at evaluere disse nye kvalitative indikatorer.

5.2.2.

Udvalget anbefaler, at de deltagende stater gennem programmets uddannelsestiltag forberedes til denne interessante dataindsamling, både med hensyn til indsamling og behandling. I en tid, hvor de offentlige budgetter reduceres, risikerer toldmyndighederne at mangle tid/personale til at gennemføre disse undersøgelser, hvis pålidelighed derved kan blive tvivlsom. Der eksisterer allerede måleredskaber, og softwaren vil direkte kunne levere oplysninger om de »Europæiske elektroniske systemers tilgængelighed«.

5.3.   Forvaltning

5.3.1.

For at undgå, at der sker kanalisering i en forkert retning, og at konkurrenceevnen forvrides, er det Kommissionens mål at koordinere foranstaltningerne, så anvendelsen af bestemmelserne bliver ensartet. Kommissionen ønsker som før at være omgivet af udvalg og ekspertgrupper og insisterer på, at repræsentanter for civilsamfundet deltager.

5.3.2.

Denne koordinering skal sikres med de nationale toldmyndigheder og med specialiserede repræsentanter, både på det praktiske plan og på lang sigt. EØSU er positiv over for en åben dialog med aktørerne såsom de eksterne eksperter og repræsentanter for de offentlige myndigheder, herunder tredjelande, samt repræsentanter for internationale organisationer, økonomiske aktører og civilsamfundet. EØSU kunne ønske sig, 1) at Det Europæiske Råd inden toldprogrammets afslutning promoverer dette og tilkendegiver sin interesse for dets fuldstændige gennemførelse, 2) at programmet indeholder præciseringer om civilsamfundets deltagere og om, hvilke klageadgange borgerne har for beskyttelsen af deres rettigheder.

5.3.3.

Udvalget mener, at hvis denne ensretning skal lykkes, skal alle medlemsstater og EU-institutioner arbejde i samme retning og med gennemsigtighed. EØSU ønsker, at der efter de politiske beslutning om prioriteter, kan skelnes mellem foranstaltninger knyttet til kontrol af lovlige varer og til kontrol af ulovlige varer og til kontrol af personer ved grænsen (under overholdelse af toldpolitikken og migrationspolitikken).

5.3.4.

Endvidere bør nævnes de generelle elementer, der kan understøtte en vellykket gennemførelse af toldprogrammet, som f.eks. skattemæssig harmonisering medlemsstaterne imellem, engagement fra alle deltagende landes side i uddannelse og disse landes vilje til at indgå samarbejde, bekæmpe svindel og udøve fair konkurrence.

5.4.   Personalekapacitetsopbygning

5.4.1.

Toldmyndighederne starter ikke fra bunden, de råder over personale, udstyr og knowhow. Dette meget vigtige punkt nævnes i programmet, men der bygges ikke videre på det. Hver national forvaltning bør kunne komme i betragtning til programmet for infrastrukturer og udvikling af viden.

5.4.2.

Udvalget anbefaler, at der sker en generalisering af de fælles europæiske uddannelser, i lighed med hvordan det foregår i Europol. De kan være tematiske og omhandle interoperabilitet, AEO-revisioner (16), bekæmpelse af svig, cybersikkerhed, intern sikkerhed osv. De kunne ud over de fælles moduler, Kommissionen allerede har udviklet i digitalt format, blive suppleret af en told-Erasmus for efteruddannelse med midlertidig udveksling af ansatte af alle kategorier, som finansieres over toldprogrammet.

5.4.3.

Udvalget er overbevist om, at hvis samarbejdet mellem de nationale forvaltninger med forskellige kulturer skal lykkes, og hvis man vil identificere og dele bedste praksis, er der brug for personale, som har lært hinanden at kende, og som udfører deres opgaver på en ensartet måde (17) med anvendelse af IT, men ikke udelukkende (administrative kompetencer). EØSU mener, at det for medlemsstaterne og EU vil være politisk hensigtsmæssigt at fastholde toldmyndighedernes lokale tilstedeværelse, trods det stadigt voksende krav til teknisk specialisering. EØSU ønsker ikke, at stramningerne kombineret med programmets ambitioner fører til reduktioner i antallet af offentligt ansatte, og mener, at alle skal have adgang til en videreudvikling af deres viden, så de kan samarbejde med deres europæiske kolleger.

5.5.   Beskyttelse af grundlæggende rettigheder

5.5.1.

Udvalget understreger, at toldprogrammet ud over at være et instrument til gennemførelsen af toldpolitikken kan være en katalysator for overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, i kraft af de harmoniserede uddannelsestiltag for toldansatte og repræsentanter for deltagende tredjelande, og at dette aspekt ikke bør negligeres.

5.5.2.

Den generelle forordning om databeskyttelse (18) finder anvendelse i hele Unionen. Kommercielle brugere, virksomheder, embedsmænd skal overholde den, og den skal overholdes i forhold til dem. Databeskyttelsen, både for borgere, erhverv og handel, kan være afgørende og skal garanteres af de nationale og europæiske systemer både i almindelige procedurer og i søgsmålsprocedurer og samtidig også for elektronisk handel og i statistikker i forbindelse med indikatorer for programmets udvikling.

5.5.2.1.

Ved forvaltningen af Unionens ydre grænser i samarbejde med Frontex kan der være tilfælde, hvor menneskerettighederne udfordres. De pågældende toldmyndigheder skal overholde menneskerettighederne både med hensyn til formodede lovovertrædere og deres repræsentanter.

---

(1)  COM(2018) 178 final: rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 11.4.2018.

(2)  SWD(2017) 34 final.

(3)  COM(2017) 793 final — 2017/0351 (COD) og COM(2017) 794 final — 2017/0352 (COD).

(4)  Forordning (EU) 2016/1624.

(5)  COM(2018) 322 final.

(6)  EU-toldkodeksen, forordning (EU) nr. 952/2013, gennemførelse 1.5.2016, indeholder mulighed for, at en operatør kan overføre sine angivelser til ét enkelt toldsted i Unionen (centralisering), selv om varerne passerer forskellige steder. Den har til mål at dematerialisere de toldmæssige formaliteter 100 % senest den 31. december 2020.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF af 15. januar 2008, »papirløse rammer for told«.

(8)  EUT C 434 af 15.12.2017, s. 43.

(9)  Hercule III (forordning (EU) nr. 250/2014, 104,9 mio. EUR) har til formål at beskytte EU's finansielle interesser og understøtte foranstaltninger, der skal bekæmpe uregelmæssigheder, svig og korruption rettet mod EU's budget. Det forvaltes af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

(10)  BNI, Bruttonationalindkomst.

(11)  EUT C 74 af 23.3.2005, s. 32 (pkt. 4.5.15).

(12)  COM(2018) 434 final.

(13)  SWD(2018) 322 final, konsekvensanalyse.

(14)  COM(2017) 793 final.

(15)  e-customs MASP-C Multi-Annual Strategic Plan, Taxud.a.3(2017) 6498377.

(16)  AEO: Autoriseret økonomisk operatør.

(17)  Jf. det tidligere Matthaeus-program.

(18)  Generel forordning om databeskyttelse (EUT L 119, af 4.5.2016, s. 1).

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013, (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU

(COM(2018) 447 final — 2018/0236 (COD))

(2019/C 62/08)

Ordfører:

Raymond HENCKS

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 12.7.2018 Rådet, 13.7.2018
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	2.10.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	189/3/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EU har opnået meget på rumområdet. Unionen tager med sine rumprogrammer nogle af de store globale udfordringer op, herunder udfordringer i forhold til klimaændringerne, sikkerhedsaspektet og forbedring af borgernes daglige levevilkår, samtidig med at EU bevarer sin suverænitet og strategiske uafhængighed i forhold til andre rummagter.

1.2.

EØSU støtter Unionen i dens ekstra indsats for at fastholde sin position som en stor, uafhængig rummagt. Udvalget bifalder, at EU afsætter midler, der svarer til ambitionsniveauet, dvs. et »primært referencebeløb« på 16 mia. EUR, som efter EØSU's opfattelse udgør en minimal finansieringsramme. EØSU gentager sin opfordring til sammen med Den Europæiske Investeringsbank at finde frem til nye finansieringsmuligheder til støtte for private virksomheders, SMV'ers og start up-virksomheders projekter inden for forskning, udformning og fremstilling på rumområdet.

1.3.

For så vidt angår det europæiske rumprograms specifikke målsætninger, glæder EØSU sig over, at EU ud over den vedvarende udvikling af programmets to flagskibe (Galileo og Copernicus) tillægger overvågning og sporing i rummet større autonomi og kapaciteter for at beskytte ruminfrastrukturen mod risici forbundet med de utallige vragstumper i kredsløb rundt om jorden. Udvalget glæder sig endvidere over det nye initiativ vedrørende Govsatcom-systemet til opfyldelse af behovene for sikker europæisk satellitkommunikation.

1.4.

EØSU konstaterer dog, at EU's kommunikation over for borgerne, hvad angår EU-rumaktiviteternes fordele for samfundet og økonomien, fortsat er meget beskeden. Udvalget foreslår en passende kampagne, således at borgerne får øjnene op for den merværdi, de europæiske rumaktiviteter medfører, idet disse er blevet uundværlige i dagligdagen, stimulerer beskæftigelsen, væksten og investeringsniveauet og udgør en sikkerhedsmæssig fordel for dem.

1.5.

Desuden er vi langt fra bedst mulig udnyttelse af fordelene ved rummet for EU-økonomien. De fordele, som er forbundet med EU's jordobservationsprogram og udnyttelsen af de enorme datamængder, programmet fremstiller, foregår i alt for ringe omfang. EØSU opfordrer til, at man iværksætter en informations- og oplysningskampagne over for de potentielle støttemodtagere, navnlig inden for den marine sektor og landbrugssektoren.

1.6.

På internationalt niveau udsættes den europæiske rumsektor for yderst hård konkurrence, da rumaktiviteterne bliver stadig mere kommercielle som følge af den private sektors stigende deltagelse i markedet uden for EU. Følgelig er det absolut nødvendigt at styrke det indre markeds rolle og anvende et princip om »europæisk præference« inden for rumsektoren.

1.7.

EU har behov for konkurrencedygtige løfteraketter, der er tilpasset de kommercielle og institutionelle markeder, hvis man vil bevare sin frie adgang til rummet over for et stigende antal løfteraketter og en hård konkurrence. EØSU opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at understøtte forskningen og den europæiske opsendelsesinfrastruktur.

1.8.

EØSU vurderer, at det fremtidige projekt for udvinding og genvinding af naturressourcer uden for jordens kredsløb (space mining), hvor en af medlemsstaterne indtager en pionerrolle, fortjener, at EU nøje følger udviklingen for fortsat at kunne sikre en klar europæisk merværdi.

2.   Indledning

2.1.

Siden 1990 har EU udviklet en fælles rumpolitik, hvor omdrejningspunktet er uafhængighed i forhold til andre rummagter, navnlig gennem udviklingen af programmer og applikationer i vigtige industrisektorer såsom kommunikation, sikkerhed, nødtjenester, navigationstjenester, information, transmission af begivenheder, klimaændringer, vejrprognoser osv.

2.2.

EU har med bistand fra Den Europæiske Rumorganisation (ESA) været i stand til at opbygge et omfattende satellitnet og egen rumadgang ved hjælp af europæiske løfteraketter på Fransk Guyanas område. ESA's medlemsstater (1) råder endvidere over egne rumagenturer og egne programmer, forskningscentre, anlæg på jorden og betydelige industrielle kapaciteter. Disse har helt overordnet ført til de initiativer på rumområdet, som senere er blevet videreført i EU- eller ESA-regi.

2.3.

EU's arbejde kommer navnlig til udtryk i opbygningen, den fulde finansiering og udnyttelsen af følgende rumprogrammer, som EU har hovedansvaret for, hvad angår deres gennemførelse, herunder på sikkerhedsområdet: — Galileo er den første infrastruktur for satellitbaseret højpræcisionsnavigation og positionsbestemmelse, rettet specifikt mod civile formål og gratis for brugerne; — Copernicus er leverandør af jordobservationsdata, der omfatter seks områder: overvågning af jorden, det marine miljø, atmosfæren, klimaændringer samt forvaltning af nødtjenester og sikkerhed; — EGNOS er et paneuropæisk system bestående af tre satellitter, der forbedrer kvaliteten af de åbne signaler fra eksisterende globale satellitnavigationssystemer og leverer mere præcise geolokaliseringsdata; — SST (space surveillance and tracking) er et system til overvågning og sporing i rummet af omkring 780 000 stykker rumaffald (vraggods i verdensrummet) i kredsløb rundt om jorden; — Govsatcom er en statslig satellitkommunikationstjeneste (civil og militær) og anerkendt for at udgøre et af elementerne i den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik.

2.4.

Kommissionen har i øjeblikket uddelegeret udviklingen og anvendelsen af ruminfrastrukturen til ESA, som har ansvaret for at udnytte Galileo-infrastrukturen, mens EU's agentur i Prag (Det Europæiske GNSS-agentur — GSA) har ansvaret for at styrke Galileos markedsudbredelse. ESA forvalter endvidere en del af Copernicus-aktiviteterne.

2.5.

Den europæiske rumsektor beskæftiger over 231 000 personer, hvoraf de 41 333 arbejder inden for rumkonstruktionssektoren, og genererer en merværdi, som ifølge Kommissionens vurdering i 2017 lå mellem 53 og 62 mia. EUR.

3.   Kommissionens forslag

3.1.

Det foreslåede rumprogram stemmer overens med den industrielle strategi, som Kommissionens formand Jean-Claude Juncker fremlagde i sin tale om EU's tilstand i 2017 samt med Kommissionens meddelelse af 26. oktober 2016 om en ny »rumstrategi for Europa«.

3.2.

Følgende — forordning (EU) nr. 1285/2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer, Galileo og EGNOS, — forordning (EU) nr. 377/2014 om oprettelse af Copernicusprogrammet, — afgørelse nr. 541/2014/EU om oprettelse af en støtteramme for overvågning og sporing i rummet (SST) samt — forordning (EU) nr. 912/2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur ophæves og erstattes af den forelagte forordning, der indeholder fælles bestemmelser for alle programmets elementer. Herved er der navnlig fokus på bidrag og budgetordninger, finansielle bestemmelser, offentlige udbud, forvaltning og sikkerhed. I denne forordning er der endvidere fastsat en række specifikke regler for de enkelte elementer.

3.3.

Det Europæiske GNSS-agentur, som har til opgave at sikre gennemførelsen af en ny generation af satellitnavigationssystemer (GNSS), ændres til »Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet«, som har til opgave at bidrage til programmet, navnlig hvad angår sikkerhedsområdet, kommunikations- og PR-aktiviteterne samt aktiviteterne vedrørende kommercialisering af de tjenester, der tilbydes af Galileo og EGNOS.

3.4.

Det nye rumprogram har til formål at: — tilvejebringe ajourførte og i givet fald sikre rumdata, -informationer og -tjenester af høj kvalitet, — optimere de samfundsøkonomiske fordele, — øge sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater, — fremme EU's rolle på den internationale scene som en førende aktør i rumsektoren.

3.5.

I forslaget til forordning er den samlede budgettildeling til EU's rumaktiviteter, herunder forskning, for perioden 2021-2027 fastsat til 16 mia. EUR (sammenlignet med 12,6 mia. EUR for perioden 2014-2020). Denne finansieringsramme udgør det primære referencebeløb i henhold til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 om budgetdisciplin og fordeles således: — Galileo + EGNOS 9,7 mia. EUR — Copernicus 5,8 mia. EUR — SST/Govsatcom 0,5 mia. EUR

3.6.

Den nye forordning behandler endvidere de forskellige former for samarbejde og partnerskab mellem de interesserede parter samt forbindelserne til internationale organisationer og tredjelande.

3.7.

Kommissionen fremlægger hvert år en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af rumprogrammet på baggrund af performanceindikatorer, som stadig mangler at blive fastlagt.

3.8.

Derudover skal programmet evalueres mindst én gang hvert fjerde år. Konklusionerne på evalueringerne samt Kommissionens bemærkninger vil blive meddelt Europa-Parlamentet, Rådet, EØSU og Det Europæiske Regionsudvalg.

4.   Generelle bemærkninger

4.1.

Det må helt generelt erkendes, at EU kan nyde godt af i god tid at have udarbejdet sin egen rumpolitik og i dag er uafhængig af andre rummagter, herunder dem, der tidligere blev anset som pålidelige partnere, men som i dag må anses som uforudsigelige.

4.2.

EØSU støtter EU's yderligere bestræbelser på at fastholde sin position som vigtig uafhængig rummagt og EU's tilvejebringelse af midler til at konsolidere sin teknologiske force. Rummet udgør et område, der kræver betydelige økonomiske ressourcer. Forudsætningen for en ambitiøs rumpolitik er således et tilsvarende budget.

4.3.

Udvalget kan derfor kun bifalde, at udkastet til forordning indeholder tilsagn om at bevilge økonomiske midler i en størrelsesorden, der svarer til EU's ambitionsniveau, nemlig en finansieringsramme for programmet på 16 mia. EUR, hvilket udgør det »primære minimumsreferencebeløb«. Det siger sig selv, at Europa-Parlamentet og Rådet samt Kommissionen, når denne udarbejder sit budgetforslag, forpligter sig til ikke at afvige fra dette beløb med mere end 10 % i hele programmets løbetid (medmindre der opstår ekstraordinære omstændigheder). EØSU gentager imidlertid sin opfordring til sammen med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) at finde frem til nye finansieringsmuligheder til støtte for private virksomheders, SMV'ers og start up-virksomheders projekter inden for forskning, udformning og fremstilling på rumområdet af eksempelvis nanosatellitter, miniaturefremdriftssystemer, forlængelse af satellitters levetid, nye applikationer for jordobservation, osv.

4.4.

Derudover kan forskning og innovation på rumområdet, som skal fremmes betydeligt, hvis EU ønsker at fastholde sin førerposition, finansieres gennem Horisont Europa-programmet inden for rammerne af arbejdsprogrammet »Lederskab inden for støtte- og industriteknologier« med et budget på 13,5 mia. EUR.

4.5.

Udvalget kan i den forbindelse kun bifalde den kendsgerning, at Det Forenede Kongerige også efter brexit fortsat ønsker at deltage i det europæiske rumprogram. EØSU beklager dog, at kun 20 af EU's nuværende 28 medlemsstater er medlemmer af ESA.

4.6.

For så vidt angår rumprogrammets specifikke mål bifalder EØSU, at de nye anvendelsesområder og nye tjenester tager højde for fremskridtene i form af selvkørende biler, droner, robotter og tingenes internet (Galileo) og i menneskehedens interesse har fokus på overvågning af klimaændringer (eksempelvis overvågning af antropogene CO2-emissioner og drivhusgasemissioner), arealudnyttelse til støtte for landbruget, observation af polarområder, skov- og vandforvaltning samt registrering af små objekter (eksempelvis fartøjer) til overvågning af ulovlig trafik (Copernicus).

4.7.

EØSU støtter ligeledes forslaget om at bidrage til en mere uafhængig og omfattende SST for at beskytte ruminfrastrukturen og jorden mod rumrelaterede risici samt oprettelsen af nye aktiviteter til observation af rumaffald samt ekstreme vejrforhold i rummet, der skyldes solpletaktiviteten eller asteroider og kometer (jordnære objekter). Over 60 stater med aktuelt ejerskab over og drift af satellitter er direkte berørt af rumaffaldsspørgsmålet. Denne rumovervågning er helt afgørende, idet der er risiko for, at vigtig infrastruktur for borgernes dagligdag kan blive beskadiget med driftsforstyrrelser, ubehageligheder og økonomiske tab til følge.

4.8.

Det nye initiativ vedrørende Govsatcom-systemet opfylder behovene for sikker europæisk satellitkommunikation (grænseovervågning, havfællesskab, politimissioner, civil beskyttelse, humanitær bistand, EU's optræden udadtil osv.) og giver mulighed for en forbedret sikkerhed og europæisk uafhængighed for de fremtidige systemer og sikrede kommunikationstjenester, hvilket EØSU klart kan bifalde.

4.9.

EU kan derfor siges at have opnået meget på rumområdet. EØSU konstaterer dog, at EU's kommunikation over for borgerne, hvad angår rummets fordele for samfundet og økonomien, fortsat er meget beskeden. Mange borgere er ikke opmærksomme på, at de rent faktisk gør brug af rumtjenester, når de eksempelvis bruger deres mobiltelefon eller smartphone, benytter sig af navigationssystemer, ser satellit-tv, rejser ad land-, sø- eller luftvejen eller hæver penge. Derfor vil det være en god idé gennem en passende oplysningskampagne at få gjort borgerne opmærksomme på de europæiske rumaktiviteter, som er uundværlige i deres dagligdag, og på, at de stimulerer beskæftigelsen, væksten og investeringsniveauet og udgør en sikkerhedsmæssig fordel for dem.

4.10.

Samtidig udnytter vi langt fra mest muligt de fordele, rummet har for EU-økonomien. De fordele, som er forbundet med EU's jordobservationsprogram og udnyttelsen af de enorme datamængder, programmet fremstiller, foregår i alt for ringe omfang. EØSU opfordrer til, at man iværksætter en informations- og oplysningskampagne over for de potentielle støttemodtagere, navnlig inden for den marine sektor og landbrugssektoren.

4.11.

Som Kommissionen har gjort opmærksom på, er rumsektoren stødt på en række vanskeligheder i forbindelse med dens manglende kapacitet til at ansætte passende personale. EØSU mener, at rumvidenskab bør integreres i skolesystemet, og at medlemsstaternes universiteter bør gøres bevidste om problemstillingen, med henblik på at udbyde en master i ingeniørvidenskab inden for rumfart.

4.12.

På internationalt niveau skal den europæiske rumsektor klare sig i en yderst hård konkurrence, idet rumaktiviteterne bliver stadig mere kommercielle som følge af den private sektors stigende deltagelse. Størstedelen af de store europæiske aktørers aktiviteter udføres uden for Europa. Følgelig er det absolut nødvendigt at styrke den rolle, det indre marked spiller, og anvende et princip om »europæisk præference« inden for rumsektoren.

4.13.

Rummet er — som fremhævet af Kommissionen — en del af den globale værdikæde, der står over for store forandringer, som flytter de traditionelle grænser i rumsektoren. Det såkaldte »New Space« revolutionerer rumsektoren, ikke kun ud fra et teknologisk synspunkt, men også når det gælder forretningsmodeller. Det har derfor afgørende betydning, at EU støtter hele rumsektoren aktivt, navnlig når det gælder forskning og udvikling, nystartede virksomheder og virksomhedsinkubatorer, som er aktive i rumsektoren. EØSU beklager, at Kommissionen i den forelagte forordning begrænser sig til at meddele, at rumprogrammet støtter samarbejdet mellem virksomheder i form af rumcentre, der på regionalt og nationalt plan samler aktører fra rumsektoren og den digitale sektor uden yderligere angivelse af funktion eller finansiering af sådanne centre.

Et sådant »New Space«-projekt kunne indgå i udviklingen af en økonomi for rumbaserede ressourcer (space mining) med det mål at udvinde og genvinde naturressourcer uden for jordens kredsløb. Asteroider kan eksempelvis indeholde nikkel, platin, jern og kobolt. NASA vurderer, at asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter (som tæller over én million asteroider) er 700 billioner USD værd. Ressourcerne vil enten kunne hentes ned på jorden eller kunne udnyttes i rummet i form af energi til satellitter eller til at anlægge baser til udforskning af det ydre rum.

4.14.

Luxembourg indtager på verdensplan en andenplads lige efter USA i forhold til oprettelsen af en juridisk ramme, som nogle stiller spørgsmålstegn ved, der muliggør den kommercielle udvinding og udnyttelse af rumbaserede ressourcer. EIB deltager også i projektet med en rådgivende mission på samme måde som ESA med en hensigt om at bidrage med udtalelser og vejledning gennem sin finansielle rådgivningstjeneste på innovationsområdet.

4.15.

EØSU vurderer, at EU i højere grad bør inddrages i forskningen inden for space mining ud fra en teknologisk, finansiel og juridisk synsvinkel og sikre, at projektet opretholder en klar værdi for Europa, da andre amerikanske, arabiske og asiatiske organisationer eller virksomheder allerede nu deltager i projektet.

4.16.

Europa har brug for løfteraketter, der er tilpasset det kommercielle og institutionelle marked, hvis målet er at bevare sin uafhængighed, hvad adgangen til rummet angår. De genanvendelige raketter udgør et særligt lovende fremskridt, som vil nedbringe omkostningerne og rotationsforsinkelsen mellem opsendelserne. Konkurrencen på det kommercielle marked er fortsat hård og til tider illoyal. EØSE opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at understøtte forskningen og den europæiske opsendelsesinfrastruktur, samtidig med at den for Europa så vigtige uafhængige adgang til rummet bevares.

4.17.

Selvom medlemsstaterne i henhold til TEUF har kompetence til at fastlægge tjenesterne af almen interesse, ændrer det ikke ved det forhold, at EU selv kan fastlægge disse tjenester, så snart det viser sig at være nødvendigt for at kunne opfylde EU-målene. EØSU opfordrer til, at EU-institutionerne erkender, at der findes, og at der er behov for EU-tjenester af almen interesse inden for de områder, hvor EU er mest effektiv, hvad målopfyldelsen angår, navnlig inden for rumsektoren.

---

(1)  22 EU-medlemsstater er medlem af ESA. De nationale organer med ansvar for spørgsmål om rummet i følgende lande sidder i ESA's styrelsesråd: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Canada deltager også i styrelsesrådet samt i visse projekter inden for rammerne af en samarbejdsaftale. Slovenien er associeret medlem. Syv andre EU-medlemsstater har indgået samarbejdsaftaler med ESA: Bulgarien, Cypern, Kroatien, Letland, Litauen, Malta og Slovakiet.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udtalelse om a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område

(COM(2018) 378 final — 2018/203 (COD))

og om b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (»forkyndelse af dokumenter«)

(COM(2018) 379 final — 2018/204 (COD))

(2019/C 62/09)

Ordfører:

Bernardo HERNÁNDEZ BATALLER

Anmodning om udtalelse	a) Europa-Parlamentet, 10.9.2018 b) Europa-Parlamentet, 10.9.2018
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	2.10.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	184/0/9

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU noterer sig Kommissionens forslag til ændring af forordningen om bevisoptagelse og forordningen om forkyndelse af dokumenter.

1.2.

EØSU opfordrer Kommissionen til at tage højde for nærværende bemærkninger til forslaget, navnlig punkt 5.2, 5.3, 5.4, 5.5, 5.9, 5.10, 6.3, 6.4. og 6.6, eftersom frihedsrettighederne på det indre marked ikke kan udnyttes fuldt ud uden et egentligt retsområde.

2.   Baggrund

2.1.

Med henblik på at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union (EU) fastlægges i artikel 81 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde grundlaget for at udvikle det såkaldte »civilretlige samarbejde« med grænseoverskridende virkninger ved at give EU beføjelser til at vedtage foranstaltninger vedrørende indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

2.2.

Når det er nødvendigt for det indre markeds funktion, fastsættes det ved bestemmelsen, at der vedtages foranstaltninger til sikring af gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af retslige og udenretslige afgørelser, fuldbyrdelse heraf samt samarbejde om bevisoptagelse.

2.3.

Med henblik på at fastsætte bestemmelser om retslig bistand mellem medlemsstaterne erstattede EU de systemer, der var indeholdt i Haagerkonventionerne, med følgende retsakter:

2.3.1.

Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 (1) om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, der blev godkendt på Forbundsrepublikken Tysklands initiativ (i det følgende »forordningen om bevisoptagelse«), og som finder anvendelse i alle medlemsstater undtagen Danmark.

2.3.2.

Ved denne forordning blev der indført et fælles EU-system til direkte og hurtig fremsendelse og udførelse af anmodninger om bevisoptagelse mellem retterne, og der blev fastsat præcise regler for sådanne anmodningers form og indhold. Der blev desuden indført et system med direkte bilaterale kontakter mellem retterne som erstatning for det tidligere system, hvor anmodninger blev sendt fra en ret i en medlemsstat til den centrale myndighed i den anden medlemsstat.

2.3.3.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 (2) om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (i det følgende »forordningen om forkyndelse af dokumenter«), som finder anvendelse i alle medlemsstater (3).

2.3.4.

Denne forordning finder anvendelse i civile og kommercielle sager, hvor et retsligt eller udenretsligt dokument skal sendes fra en medlemsstat til en anden for at blive forkyndt dér. Den omfatter imidlertid ikke spørgsmål vedrørende skat, told eller administrative anliggender eller statens ansvar for handlinger og undladelser under udøvelse af statsmagt (acta jure imperii).

2.4.

EØSU har altid været tilhænger af at skabe et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU, hvilket bl.a. omfatter at træffe de foranstaltninger inden for det retlige samarbejde og civilretlige anliggender, der er nødvendige for, at borgere og virksomheder ikke forhindres i eller afskrækkes fra at udøve deres rettigheder på grund af medlemsstaternes retssystemers uforenelighed eller kompleksitet.

2.5.

Under alle omstændigheder er det med henblik på at skabe et europæisk retligt område afgørende at forbedre samarbejdet mellem retterne og dermed forenkle og fremskynde procedurerne for at undgå fejl og forsinkelser.

3.   Kommissionens forslag

3.1.

Kommissionens forslag har til formål at ændre forordningen om bevisoptagelse og forordningen om forkyndelse af dokumenter.

3.2.   Forslaget om ændring af forordningen om bevisoptagelse

3.2.1.

Forslaget har til formål at forbedre funktionen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og det indre marked ved at gøre den grænseoverskridende bevisoptagelse bedre og hurtigere.

3.2.2.

Det sigter mod at tilpasse forordningen til den tekniske udvikling ved at udnytte fordelene ved digitalisering og gøre det obligatorisk, at kommunikation og dokumentudveksling som standard sker ad elektronisk vej, og at data og personoplysninger beskyttes, uden at dette forringer parternes processuelle rettigheder. Med henblik herpå bør systemet have en decentraliseret struktur, der muliggør direkte kommunikation mellem slutbrugerne.

3.2.3.

Forslaget tilskynder til brug af moderne metoder såsom videokonferencer til bevisoptagelse, i tilfælde hvor personen der skal afgive forklaring befinder sig i en anden medlemsstat. Det skal sikre en bedre, hyppigere og hurtigere brug af direkte bevisoptagelse i forbindelse med afhøring af et vidne, en sagkyndig eller en part, som har bopæl i en anden medlemsstat.

3.2.4.

Med forslaget fjernes de retlige hindringer for accept af elektronisk (digital) dokumentation. Forslaget sikrer gensidig anerkendelse af elektronisk bevismateriale. Det reducerer den administrative byrde for borgere og virksomheder og begrænser de tilfælde, hvor elektronisk bevismateriale afvises.

3.2.5.

Forslaget skal løse problemet med de forskellige fortolkninger af begrebet »ret«, som i øjeblikket ikke er defineret i forordningen om bevisoptagelse. Forslaget skal således fjerne enhver tvivl om betydningen.

3.2.6.

Forslaget er i overensstemmelse med andre EU-instrumenter inden for civilretligt samarbejde og udgør ikke en hindring for den udveksling af oplysninger, som myndighederne kan gennemføre, når det gælder anerkendelse og fuldbyrdelse i ægteskabssager og sager vedrørende forældreansvar (4) og underholdspligt (5), selv når disse oplysninger har beviskraft. Den anmodende myndighed frit kan således vælge den bedst egnede metode.

3.2.7.

Forslaget fastsætter bestemmelser om, at diplomatiske eller konsulære repræsentanter for en medlemsstat kan optage bevis på en anden medlemsstats område og inden for det område, hvor de udøver deres funktioner, uden at dette kræver en forudgående anmodning til det centrale organ eller den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

3.2.8.

Med henblik på at sikre gensidig anerkendelse af digitalt bevismateriale bør sådant materiale, der tilvejebringes i en medlemsstat i overensstemmelse med dennes lovgivning, ikke nægtes anerkendelse som bevismateriale i andre medlemsstater alene på grund af materialets digitale karakter.

3.2.9.

For så vidt angår indføring af ændringer i standardformularerne i bilagene eller ajourføring heraf er beføjelsen delegeret til Kommissionen i medfør af artikel 290 i TEUF.

3.3.   Forordningen om forkyndelse af dokumenter

3.3.1.

Forordningen fokuserer primært på at fastsætte ensartede regler for fremsendelse af dokumenter fra en medlemsstat til en anden med henblik på at forkynde disse dokumenter i den pågældende medlemsstat. I den henseende har erfaringen med anvendelsen af den nuværende forordning og den retspraksis, der er fastlagt på området af Den Europæiske Unions Domstol (Domstolen), været særlig nyttig.

3.3.1.1.

Forordningens anvendelsesområde ændres, men den nuværende formulering af bestemmelsen om udenretslige dokumenter videreføres. Til gengæld finder forordningen for så vidt angår retslige dokumenter anvendelse i alle situationer, hvor adressaten har bopæl i en anden medlemsstat.

3.3.1.2.

Denne nye ordning, som alle tilfælde af forkyndelse af dokumenter obligatorisk er omfattet af, hvis adressaten er bosiddende i en anden medlemsstat, finder kun anvendelse på forkyndelse af det indledende processkrift eller den indledende anmodning. Den ekstra beskyttelse er mindre relevant ved forkyndelsen af efterfølgende dokumenter under en retssag.

3.4.

Kommunikation og udveksling af dokumenter mellem afsendende og modtagende myndigheder sker elektronisk via et decentraliseret IT-system bestående af nationale IT-systemer, der er indbyrdes forbundet ved hjælp af en sikker og pålidelig kommunikationsinfrastruktur. Det er dog også muligt at anvende alternative (traditionelle) kommunikationsmidler ved uforudsete og ekstraordinære forstyrrelser af IT-systemet.

3.5.

Det fastsættes, at medlemsstaterne skal yde bistand til at lokalisere, hvor en adressat i en anden medlemsstat opholder sig, og med henblik herpå opstilles der tre forskellige muligheder: — retslig bistand fra de myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne — adgang til offentlige bopælsregistre via e-justice-portalen — fremlæggelse af detaljerede oplysninger via e-justice-portalen om værktøjer, der kan bruges til at lokalisere personer på deres område.

3.6.

Udenlandske parter i en retssag kan være forpligtet til at udpege en repræsentant i den medlemsstat, hvor sagen føres, for hvem sagens dokumenter kan forkyndes.

3.7.

Proceduren i forbindelse med adressatens ret til at nægte at modtage dokumentet, hvis det ikke er affattet på eller oversat til et passende sprog, er blevet forbedret.

3.8.

Forslaget forpligter de postbefordrende virksomheder til at benytte en bestemt returseddel (kvittering for modtagelsen) ved postforkyndelse af dokumenter i overensstemmelse med forordningen. Der indføres også en minimumsstandard for så vidt angår personer, som skal anses for rette »stedfortrædende modtager«, hvis den postbefordrende virksomhed ikke kan aflevere dokumentet til adressaten personligt.

3.9.

Ved forslaget indføres elektronisk forkyndelse af dokumenter som en yderligere alternativ form for forkyndelse i overensstemmelse med forordningen.

3.10.

For så vidt angår tilfælde, hvor sagsøgte ikke giver møde, indføres to væsentlige ændringer: a) den ret, hvorved retssagen er anlagt, vil være forpligtet til at sende et varsel om, at der er anlagt en sag, eller om at der er afsagt en udeblivelsesdom, til sagsøgtes kendte brugerkonto b) der er fastsat en fælles frist på to år fra afsigelsen af udeblivelsesdommen, inden for hvilken der er adgang til ekstraordinær appel med henblik på tilsidesættelse af virkningerne af, at fristen for appel til anfægtelse af anerkendelsen og fuldbyrdelsen af dommen i en anden medlemsstat er udløbet.

4.   Generelle bemærkninger

4.1.

EØSU bifalder Kommissionens forslag om ændring af forordningen om bevisoptagelse og forordningen om forkyndelse af dokumenter, da de letter den retlige integration i medlemsstaterne ved at fastsætte ensartede kanaler inden for deres respektive anvendelsesområder.

4.2.

Begge forslag bidrager til at forbedre det retlige samarbejde i EU på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser (artikel 81 i TEUF), styrke området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (artikel 3, stk. 2, og artikel 67 i TEUF) og fuldføre det indre marked (artikel 26 i TEUF).

4.3.

Kort sagt bør vedtagelsen og anvendelsen af de lovgivningsmæssige rammer, som Kommissionen foreslår, bidrage objektivt til at nedbryde de forskellige usynlige hindringer, som direkte påvirker alle borgeres liv — både EU-statsborgere og andre personer, der bor i EU — og handelsomsætningen for de virksomheder, der driver forretning i EU.

4.4.

For at sikre adgang til domstolene og en retfærdig rettergang er det vigtigt, at bestemmelserne i disse to forslag anvendes i retssager med grænseoverskridende konsekvenser, og at de begrundes behørigt.

4.5.

Forslagene er også i tråd med strategien for det digitale marked inden for e-forvaltning især for så vidt angår indsatsen for at modernisere den offentlige forvaltning og opnå grænseoverskridende interoperabilitet, hvilket vil lette samspillet med borgerne.

4.6.

Forslagene øger retssikkerheden og bidrager dermed til at undgå forsinkelser og unødige omkostninger for borgerne, virksomhederne og de offentlige administrationer og til at afhjælpe svaghederne i beskyttelsen af parternes processuelle rettigheder, da de har til formål at undgå, at nogen står uden forsvar i overensstemmelse med princippet om ligestilling af parterne.

4.7.

Det bemærkes, at bestemmelsen om delegerede retsakter til ajourføring og ændring af bilaget til de to foreslåede forordninger ikke stemmer overens med EØSU’s holdning i den henseende (6). Forslaget fastsætter, at beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges for en ubegrænset periode, på trods af kravet om at vedtagelsen af delegerede retsakter skal udføres inden for en bestemt frist.

4.8.

EØSU er kort sagt af den opfattelse, at det indre markeds fri bevægelighed ikke kan udnyttes fuldt ud uden et egentligt retsområde.

5.   Generelle bemærkninger til forordningen om bevisoptagelse

5.1.

Forslaget om ændring af forordningen om bevisoptagelse har til formål at forbedre den elektroniske kommunikation mellem de berørte kompetente organer ved at gå bort fra den dyrere og mere langsommelige brug af papir og i stedet anvende videokonferencer til afgivelse af forklaringer i en anden medlemsstat, uden at dette berører parternes processuelle rettigheder.

5.2.

Selv om forslaget forudsætter, at de involverede retter handler hurtigt og effektivt og nøje overholder principperne om loyalt samarbejde og gensidig anerkendelse — sidstnævnte nævnes udtrykkeligt for at undgå, at beviskraften af digitalt bevismateriale afvises (betragtning 4 og artikel 18a i forslaget) — fastsættes der ingen bestemmelser i tilfælde af afslag fra den anmodede ret ved.: — unødig forsinkelse — manglende begrundelse eller — utilstrækkelig begrundelse. Disse forhold medfører i praksis manglende adgang til effektive retsmidler, og der bør findes en løsning for at sikre, at det ikke sker.

5.2.1.

Dette er relevant for så vidt angår EU-rettens nuværende udformning, hvor det blotte afslag fra en ret, der er forpligtet til at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål i en sag, den behandler, vil kunne betragtes som et alvorligt brud på statens forpligtelser ifølge EU-retten (7).

5.2.2.

Den anmodede ret kan i mange tilfælde gøre alvorlige indgreb i de retsundergivnes rettigheder, hvis den ikke samarbejder ordentligt, især når det gælder midlertidig retsbeskyttelse, hvor den påberåber sig forbehold for så vidt angår national suverænitet, national sikkerhed, offentlig orden osv. (jf. artikel 4, stk. 2, TEU) eller i tilfælde af tvister som følge af forskellig processuel praksis i medlemsstaterne.

5.2.3.

Sidstnævnte situation opstår f.eks. i forbindelse med »pre-trial discovery«, fordi artikel 23 i Haagerkonventionen af 18. marts 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kommercielle spørgsmål giver medlemsstaterne mulighed for at indføre forbehold for så vidt angår suverænitet med henblik på at afvise retsanmodninger i den forberedende fase af sagen (efter sagsanlæggelsen, men før domsforhandlingen).

5.2.4.

Selv om den nugældende forordning (EF) nr. 1206/2001 ikke direkte behandler dette spørgsmål, udelukkes det fra anvendelsesområdet, således som det fremgår af Rådets erklæring nr. 54/01 af 4. juli 2001 (dok. 10571/01, s. 1).

5.2.5.

Lejlighedsvis kan unødige forsinkelser skyldes den anmodede rets manglende tekniske kvalifikationer eller funktionsfejl i den teknologiske infrastruktur. For så vidt muligt at forebygge og undgå sådanne situationer bør forslaget indføre en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal sikre, at deres retter er digitalt ajourførte, og at den teknologiske infrastruktur er egnet.

5.3.

Derudover bør visse bestemmelser i forslaget konkretiseres. For eksempel fastlægges der i artikel 1, stk. 4, en restriktivt definition af »ret«, nemlig »enhver retslig myndighed i en medlemsstat, der er kompetent til at optage bevis«, i henhold til forordningen.

5.3.1.

Selv om denne definition kan omfatte personer med offentlige tillidshverv (f.eks. notarer), udelukker det voldgiftsretter af privat karakter, det være sig inden for investeringsvoldgift, handelsvoldgift, forbrugervoldgift eller enhver anden voldgiftsinstans, der behandler andre områder.

5.3.2.

Voldgiftsretternes store betydning for medlemsstaters handelsmæssige eller økonomiske aktiviteter — også i tredjelande — anerkendes således ikke.

5.3.3.

Med hensyn til sidstnævnte kan der opstå tilfælde af litispendens samt problemer i forbindelse med fuldbyrdelsen af afgørelser truffet af medlemsstaternes anmodede retter (f.eks. en anti-suit injunction), hvilket kan medføre retsusikkerhed.

5.3.4.

Denne restriktive definition af »ret« er ganske vist i overensstemmelse med Domstolens praksis, som normalt afviser, at voldgiftsretter af privat karakter kan have status af »ret« (8).

5.3.5.

EØSU mener, at en automatisk anvendelse af Domstolens retspraksis på dette område kan medføre, at afgørelser truffet af voldgiftsretter ikke anerkendes, eller at den anmodede ret afviser at samarbejde, hvilket i visse tilfælde kan efterlade den pågældende uden retsbeskyttelse.

5.3.6.

Voldgiftsbestemmelser mellem investor og den stat, der henvises til i bilaterale investeringsaftaler, bør dog udelukkes fra denne vurdering. Det skyldes, at de er uforenelige med EU-retten og ikke har nogen retsvirkning, idet de overlapper reglerne for det indre marked og forskelsbehandler investorer i EU, jf. Domstolens praksis i »Achmea«-dommen (9).

5.4.

I artikel 17b anerkendes det, at de diplomatiske eller konsulære repræsentanter for en medlemsstat uden forudgående anmodning kan optage bevis på en anden medlemsstats område, hvor de er akkrediteret. Denne beføjelse er begrænset til frivillig afgivelse af forklaring eller afhøring af statsborgere i den medlemsstat, som de repræsenterer, i forbindelse med en retssag, hvor en ret i den pågældende medlemsstat er kompetent.

5.5.

Det ville være hensigtsmæssigt at udvide disse embedsmænds retlige bistandsopgaver, der fremgår af forslaget, så de tilpasses den reelle situation i EU, navnlig inden for området for fri bevægelighed og frit ophold for medlemsstaternes statsborgere samt fri etablering af virksomheder. Følgelig kunne udenlandske statsborgere såvel som modtagerlandets statsborgere, hvis den pågældende stat tillader det, få lov til at udføre disse opgaver uden først skulle søge tilladelse herom.

5.6.

EØSU er enig i, at det således er meget vigtigt at fastsætte bestemmelser om forpligtelsen til at bistå den fremsendende medlemsstat i forbindelse med adresseforespørgsler på den person, for hvem det retslige eller udenretslige dokument skal forkyndes i en anden, modtagende medlemsstat, når adressen er ukendt.

5.7.

I forbindelse med forslaget søger EU's dagsorden for retlige anliggender 2020 desuden at styrke de grundlæggende rettigheder, herunder civile processuelle rettigheder.

5.8.

I den henseende tager forslagets digitaliseringsforanstaltninger højde for kravene til beskyttelse af data og personoplysninger i systemet for elektronisk udveksling mellem de berørte retter, bl.a. ved at fastsætte en række foruddefineret brugere af systemet (kun retterne og medlemsstaternes judicielle myndigheder).

5.9.

Selv om der formentlig bliver flere angreb på disse elektroniske infrastrukturer i fremtiden — en risiko, der kan stige yderligere ved sammenkoblingen af de pågældende computersystemer — fastsættes der ingen bestemmelser om, hvor ansvaret skal placeres, hvis cyberangreb eller fejl og nedbrud i computersystemet medfører spredning af følsomme oplysninger eller endda ødelæggelse af bevismidlerne i en retssag.

5.10.

Det kan medføre alvorlige skader på de retsundergivnes rettigheder, men der findes ingen kanal til at stille de skyldige til ansvar. Det kan endda ske, at de retsundergivne selv skal bære skaderne, hvis de skyldige påberåber sig force majeure.

6.   Generelle bemærkninger til forslaget til forordning om forkyndelse af dokumenter

6.1.

EØSU mener, at forslaget til forordning om forkyndelse af dokumenter vil forbedre og fremskynde retssager, da det vil forenkle og sætte skub i samarbejdsmekanismerne ved forkyndelse af dokumenter. Det vil forbedre retsplejen i sager med grænseoverskridende virkninger, styrke de processuelle rettigheder i civile sager og øge den gensidige tillid medlemsstaternes retssystemer imellem.

6.2.

Formålet med dette forslag er at komme den langsommelige og hyppige overskridelse af de fastsatte frister til livs — en situation, der opstår, når det er de kompetente organer, der fremsender dokumenterne — ved at gøre elektronisk forkyndelse af dokumenter obligatorisk. Sagsøgtes ret til kontradiktion styrkes ligeledes ved hjælp af forskellige målrettede tiltag fra de kompetente organer, når det gælder den usikkerhed, der følger af retten til at nægte at modtage et dokument eller udeblivelsesdomme.

6.3.

Forslagets brede personelle og saglige anvendelsesområde bør bemærkes. Det omfatter både fysiske og juridiske personer og således alle erhvervsdrivende, herunder mikrovirksomheder, og tillader kun de undtagelser, der er udtrykkeligt fastsat ved artikel 1, stk. 1 og 3. Alle sprogversioner bør afstemmes, så det er klart, at forslaget til forordning ikke kun vedrører det indledende processkrift, men også de øvrige retslige dokumenter i sagsforløbet.

6.4.

EØSU bakker op om de garantier og den beskyttelse, der er fastlagt med hensyn til at benytte modtagerens »mulighed for at nægte at modtage dokumentet« samt den forpligtelse, den modtagende instans har til at oplyse herom. På den anden side er det for at sikre parterne lige rettigheder under sagen nødvendigt, at sagsøgte har fuldt kendskab til det indledende processkrift. Sprogordningen bør derfor omfatte et sprog, som adressaten forstår, eller et sprog, som er officielt på forkyndelsesstedet.

6.5.

Bestemmelsen om supplerende kanaler til forkyndelse af dokumenter via post, forkyndelse foretaget direkte af retsbetjente, tjenestemænd eller andre kompetente personer i den anmodede medlemsstat samt elektronisk forkyndelse er rimelig.

6.6.

Under alle omstændigheder er det vigtigt at beskytte og garantere dokumentets integritet og formål, uanset om det er retsligt eller udenretsligt.

---

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 (EFT L 174 af 27.6.2001, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 (EUT L 324 af 10.12.2006, s. 79).

(3)  I medfør af den såkaldte »parallelaftale« med Danmark (EUT L 300 af 17.11.2005, s. 55). Det Forenede Kongerige og Irland gav i overensstemmelse med artikel 3 i protokol nr. 21 til traktaten meddelelse om deres ønske om at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af begge forordninger.

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 (EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1).

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 (EUT L 7 af 10.1.2009, s. 1).

(6)  EUT C 288 af 31.8.2017, s. 29 og EUT C 345 af 13.10.2017, s. 67.

(7)  Se generaladvokat Wathelets forslag til afgørelse i sag C-416/17, Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik, punkt 95-103.

(8)  F.eks. følgende sager: Nordsee, sag 102/81(1982), præmis 10-13, Eco Swiss, sag C-126/97(1999), præmis 34, Denuit og Cordier, sag C-125/04(2005), præmis 13, Gazprom, sag C-536/13(2015), præmis 36, Achmea, sag C-284/16(2018), præmis 45-49, m.fl.

(9)  »Achmea«-dommen, sag C-284/16, afsagt den 6. marts 2018 (ECLI: EU:C:2018:158).