4.5.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 114/1

---

RÅDETS FØRSTEBEHANDLINGSHOLDNING (EU) Nr. 2/2010

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport

Vedtaget af Rådet den 22. februar 2010

(EØS-relevant tekst)

2010/C 114 E/01

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Inden for rammerne af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse og Den Europæiske Unions strategi for bæredygtig udvikling er oprettelsen af et indre jernbanemarked, navnlig hvad angår godstransport, et væsentligt element i udviklingen hen imod bæredygtig mobilitet.

(2)

Rådets direktiv 91/440/EØF af 29. juli 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner (4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur (5) har været vigtige skridt hen imod oprettelsen af et indre jernbanemarked.

(3)

For at være konkurrencedygtig i forhold til andre transportformer bør de internationale og nationale jernbanegodsmarkeder, der blev åbnet for konkurrence den 1. januar 2007, have adgang til en jernbaneinfrastruktur af høj kvalitet og med tilstrækkelig finansiering, dvs. en infrastruktur, der giver mulighed for at levere jernbanegodstransport på tilfredsstillende måde både hvad angår kommerciel effektivitet og transporttider, og som sikrer en pålidelig jernbanegodstransport, dvs. at de tjenester, der tilbydes, reelt svarer til de kontraktlige forpligtelser, der er indgået med jernbanevirksomhederne.

(4)

Åbningen af jernbanegodsmarkedet har givet nye operatører mulighed for adgang til banenettet. Med henblik på at optimere brugen af banenettet og sikre, at det er pålideligt, er det hensigtsmæssigt at indføre yderligere procedurer til styrkelse af samarbejdet mellem infrastrukturforvalterne om tildeling af internationale kanaler til godstog.

(5)	På samlingen den 7. og 8. april 2008 besluttede Rådet at tilskynde til effektiv udnyttelse af infrastrukturerne og til om nødvendigt at forbedre jernbaneinfrastrukturernes kapacitet via foranstaltninger på europæisk og nationalt plan og navnlig gennem retsakter.

(6)

I den forbindelse vil etableringen af internationale jernbanekorridorer for et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport, hvor godstog kan køre på tilfredsstillende måde og let skifte fra et nationalt banenet til et andet, være med til at forbedre betingelserne for udnyttelse af infrastrukturen.

(7)

De initiativer, der hidtil er taget med hensyn til jernbaneinfrastrukturen for at etablere internationale jernbanekorridorer for et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport, viser, at oprettelsen af internationale korridorer, der opfylder de specifikke behov på et eller flere klart identificerede segmenter af godsmarkedet, er den mest hensigtsmæssige metode.

(8)

Denne forordning bør ikke berøre infrastrukturforvalteres rettigheder og pligter, der er fastsat i direktiv 91/440/EØF og direktiv 2001/14/EF og, hvis det er relevant, de i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2001/14/EF omhandlede tildelingsorganers rettigheder og pligter. Disse retsakter forbliver i kraft, herunder hvad angår bestemmelser, som påvirker godstogskorridorer, især hvad angår infrastrukturforvalteres ret til at afvise eller acceptere ansøgninger om kapacitet fra andre juridiske enheder end jernbanevirksomheder.

(9)

Opbygningen af de internationale jernbanekorridorer for et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport bør foregå i overensstemmelse med det transeuropæiske transportnet (»TEN-T«) og/eller korridorerne i det europæiske jernbanetrafikstyringssystem - ERTMS (European Rail Trafic Management System). Med henblik herpå er en koordineret udvikling af banenettene nødvendig og navnlig hvad angår integrering af de internationale korridorer for jernbanegodstransport i de eksisterende TEN-T- og ERTMS-korridorer. Derudover bør der på EU-plan fastsættes regler om harmonisering vedrørende disse godstogskorridorer. Om nødvendigt bør der ydes finansiel støtte til oprettelsen af disse korridorer inden for rammerne af TEN-T-programmet, forskningsprogrammer og Marco Polo-programmet samt andre EU-politikker og -fonde som f.eks. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden.

(10)

Inden for rammerne af en godstogskorridor bør der sikres en god koordinering mellem medlemsstaterne og infrastrukturforvalterne, bør der gives tilstrækkelig prioritet til godstogstrafikken, bør der stilles effektive og tilstrækkelige forbindelser med andre transportformer til rådighed og bør der skabes gunstige vilkår for udvikling af konkurrencen mellem leverandører af jernbanegodstransport.

(11)

Ud over de godstogskorridorer, der opbygges i henhold til artikel 3, bør etablering af yderligere godstogskorridorer undersøges og godkendes på EU-plan efter kriterier og procedurer, der er gennemsigtige og klart definerede, og som giver medlemsstaterne og infrastrukturforvalterne tilstrækkeligt spillerum i beslutnings- og forvaltningsprocessen, så de kan tage hensyn til eksisterende initiativer vedrørende særlige korridorer, f.eks. ERTMS, RailNet Europe (»RNE«) og TEN-T, og træffe passende foranstaltninger, der svarer til deres specifikke behov.

(12)	For at stimulere koordineringen mellem medlemsstaterne og infrastrukturforvalterne bør der for hver enkelt godstogskorridor etableres en passende styringsstruktur, idet der tages hensyn til, at overlapning med allerede eksisterende styringsstrukturer skal undgås.

(13)

For at kunne opfylde markedets behov bør der forelægges en iværksættelsesplan om de nærmere vilkår for etablering af en godstogskorridor, som bør indeholde en beskrivelse af og en tidsplan for gennemførelsen af foranstaltninger, der kan forbedre godstogstrafikkens præstationer. For at sikre, at påtænkte eller gennemførte foranstaltninger med henblik på etablering af en godstogskorridor opfylder de behov og forventninger, alle brugere af godstogskorridoren måtte have, skal de ansøgere, der forventes at benytte godstogskorridoren, regelmæssigt høres i henhold til procedurer, der fastsættes af ledelsesudvalget.

(14)	Udvikling af intermodale godsterminaler bør ligeledes anses for nødvendig til støtte for etableringen af godstogskorridorer i Unionen.

(15)

For at sikre sammenhæng og kontinuitet i den disponible infrastrukturkapacitet langs godstogskorridoren bør investeringerne i godstogskorridoren samordnes mellem de berørte medlemsstater og infrastrukturforvaltere og planlægges ud fra behovene i forbindelse med godstogskorridoren. Tidsplanen for gennemførelsen af investeringen bør offentliggøres for at sikre, at oplysningerne når ud til de ansøgere, der ønsker at drive trafik i korridoren. Investeringen bør omfatte projekter, der vedrører udvikling af interoperable systemer og forøgelse af togenes kapacitet.

(16)	Af samme årsager bør alt arbejde på infrastrukturen og dens udstyr, der vil begrænse den kapacitet, der er til rådighed i godstogskorridoren, også koordineres for den pågældende godstogskorridor og offentliggøres i ajourført form.

(17)

For at lette anmodninger om infrastrukturkapacitet med henblik på internationale jernbanegodstjenester bør der udpeges eller oprettes en »one-stop-shop« for hver godstogskorridor. Dette bør baseres på eksisterende initiativer, særlig de initiativer, der er iværksat af RNE, en organisation, der fungerer som koordineringsinstrument for infrastrukturforvalterne, og som yder en række tjenester til de internationale jernbanevirksomheder.

(18)	Forvaltningen af godstogskorridorer bør også omfatte procedurer for tildeling af infrastrukturkapacitet til internationale godstog, der kører i sådanne korridorer. Disse procedurer bør tilgodese behovet for kapacitet til andre transporttyper, herunder personbefordring.

(19)	For at sikre en bedre udnyttelse af jernbaneinfrastrukturen er det nødvendigt at koordinere brugen af denne infrastruktur og af terminalerne langs godstogskorridoren.

(20)	Prioritetsregler kan også betyde prioriterede mål, afhængigt af situationen i den pågældende medlemsstat.

(21)	Godstog, der kører i godstogskorridoren, bør så vidt muligt sikres den fornødne præcision i tilfælde af forstyrrelser under hensyntagen til alle transporttypers behov.

(22)

For objektivt at evaluere udbyttet af foranstaltningerne med henblik på etablering af en godstogskorridor bør jernbanegodstransportens præstationer i godstogskorridoren overvåges, og der bør regelmæssigt udsendes kvalitetsrapporter. Evalueringen af præstationerne bør omfatte resultatet af tilfredshedsundersøgelser blandt godstogskorridorens brugere.

(23)	For at sikre ikke-diskriminerende adgang til international jernbanetransport er det nødvendigt at sikre en effektiv koordinering mellem kontrolorganerne for de forskellige banenet i godstogskorridoren.

(24)	For at lette adgangen til oplysninger om anvendelse af alle de vigtigste infrastrukturer i godstogskorridoren og sikre en ikke-diskriminerende adgang til denne korridor, bør ledelsesudvalget udarbejde, regelmæssigt ajourføre og offentliggøre et dokument med alle disse oplysninger.

(25)

Målet med denne forordning, nemlig at etablere et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport bestående af godstogskorridorer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(26)	Der bør indføres retfærdige regler, der bygger på et samarbejde mellem de infrastrukturforvaltere, der skal levere tjenester af høj kvalitet til jernbanevirksomhederne inden for rammerne af en international jernbanekorridor, om koordinering af investeringer og styring af kapacitet og trafik.

(27)

Da internationale tog har behov for at køre ad ruter, der kombinerer flere korridorer, jf. definitionen i denne forordning, kan infrastrukturforvaltere for flere korridorer også koordinere deres aktiviteter for at sikre, at der i de pågældende korridorer er adgang til den fornødne kapacitet, er en glidende trafikafvikling samt foretages en ensartet anvendelse af prioritetsreglerne i forhold til de forskellige trafiktyper i tilfælde af forstyrrelser.

(28)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6).

(29)

Kommissionen bør desuden tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår tilpasningen af bilag II. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen i overensstemmelse med de tilsagn, der er givet i Kommissionens meddelelse af 9. december 2009 om anvendelsen af artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hører eksperter under sit forberedende arbejde —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Denne forordning fastsætter regler for etablering og organisering af internationale jernbanekorridorer for et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport. Forordningen fastsætter regler for valg, organisering og forvaltning af godstogskorridorer.

2.   Denne forordning finder anvendelse på forvaltning og brug af jernbaneinfrastrukturer i godstogskorridorer.

Artikel 2

Definitioner

1.   Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i direktiv 2001/14/EF anvendelse.

2.   Ud over de i stk. 1 omhandlede definitioner forstås ved:

a)   »godstogskorridor«: alle udpegede jernbanestrækninger i medlemsstaterne og om nødvendigt i europæiske tredjelande, som forbinder terminaler langs godstogstrafikkens hovedrute, herunder jernbaneinfrastruktur og -udstyr, rangerbanegårde og togformeringsfaciliteter samt om nødvendigt alternative ruter

b)   »iværksættelsesplan«: et dokument, der beskriver de midler og den strategi, som de berørte parter planlægger at gennemføre for inden for en bestemt periode at udvikle de aktiviteter, der er nødvendige og tilstrækkelige for at etablere godstogskorridoren

c)   »terminal«: et anlæg langs godstogskorridoren, der er specielt indrettet til på- og/eller aflæsning af godstog og integrering af jernbanegodstransporten med landevejstransport, søtransport, flodtransport og lufttransport og til opformering eller omrangering af godstog samt om nødvendigt til at udføre grænseprocedurer ved grænser til europæiske tredjelande.

KAPITEL II

UDPEGNING OG FORVALTNING AF DE INTERNATIONALE JERNBANEKORRIDORER MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEBASERET GODSTRANSPORT

Artikel 3

Udpegning af de første godstogskorridorer

1.   De i bilag I nævnte medlemsstater etablerer senest … (7) godstogskorridorer langs de hovedruter, der er fastlagt i det pågældende bilag. De berørte medlemsstater underretter Kommissionen om etableringen af godstogskorridorerne.

2.   Uanset stk. 1 skal godstogskorridorer langs de hovedruter, der er fastlagt i punkt 3, 5 og 8 i bilag I, etableres senest … (8).

Artikel 4

Valg af yderligere godstogskorridorer

1.   Alle medlemsstater med en jernbane, som krydser grænsen til en anden medlemsstat, deltager i etableringen af mindst en godstogskorridor, medmindre denne forpligtelse allerede er opfyldt i henhold til artikel 3.

2.   Uanset stk. 1 deltager medlemsstaterne efter anmodning fra en medlemsstat i etableringen af den i stk. 1 omhandlede godstogskorridor eller forlængelsen af en eksisterende korridor, når det har til formål, at en nabomedlemsstat kan opfylde sin forpligtelse i henhold til stk. 1.

3.   Uden at det berører forpligtelserne for medlemsstaterne i henhold til artikel 7 i direktiv 91/440/EØF, er en medlemsstat, der finder, at etableringen af en godstogskorridor ikke vil være i de ansøgeres interesse, som forventes at benytte godstogskorridoren, eller ikke vil medføre væsentlige socioøkonomiske fordele eller vil forårsage en uforholdsmæssig stor byrde, ikke forpligtet til at deltage i henhold til denne artikels stk. 1 og 2, efter en beslutning truffet af Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 19, stk. 2.

4.   En medlemsstat er ikke forpligtet til at deltage som anført i stk. 1 og 2, hvis den har et banenet med en anden sporvidde end Unionens hovedbanenet.

5.   Senest … (9) og under hensyntagen til kriterierne i bilag II skal de berørte medlemsstater for at opfylde forpligtelsen i stk. 1 og 2 sammen forelægge Kommissionen forslag til etablering af godstogskorridorer efter høring af de berørte infrastrukturforvaltere og ansøgere.

6.   Kommissionen undersøger de i stk. 5 omhandlede forslag til etablering af en eller flere godstogskorridorer og vedtager efter forskriftsproceduren i artikel 19, stk. 3, senest ni måneder efter forelæggelsen af forslaget en afgørelse om, hvorvidt et sådant forslag er i overensstemmelse med denne artikel.

7.   De berørte medlemsstater etablerer godstogskorridoren senest tre år efter Kommissionens afgørelse, jf. stk. 6.

8.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår tilpasninger af bilag II. Ved udarbejdelsen af de i dette stykke omhandlede delegerede retsakter respekterer Kommissionen bestemmelserne i direktiv 2001/14/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (omarbejdning) (10) og tager navnlig hensyn til planen for indførelse af interoperable systemer, udviklingen af banenettet og TEN-T og især gennemførelsen af ERTMS, samt udviklingen på godsmarkedet, herunder samspillet med andre transporttyper.

Proceduren i artikel 20, 21 og 22 finder anvendelse på de i dette stykke omhandlede delegerede retsakter.

Artikel 5

Ændring af godstogskorridorerne

1.   De i artikel 3 og 4 omhandlede godstogskorridorer kan ændres på grundlag af et forslag, som de berørte medlemsstater efter høring af de berørte infrastrukturforvaltere og ansøgere sammen forelægger for Kommissionen.

2.   Kommissionen vedtager efter forskriftsproceduren i artikel 19, stk. 3, en afgørelse om forslaget under hensyntagen til kriterierne i bilag II.

Artikel 6

Bilæggelse af tvister

Hvis to eller flere berørte medlemsstater er uenige om etablering eller ændring af en godstogskorridor, der berører jernbaneinfrastrukturen på deres område, rådfører Kommissionen sig med det i artikel 19 omhandlede udvalg om dette emne på anmodning af en af de berørte medlemsstater. Kommissionens udtalelse sendes til de berørte medlemsstater. De berørte medlemsstater tager hensyn til denne udtalelse med henblik på at finde en løsning og træffer en afgørelse på grundlag af fælles overenskomst.

Artikel 7

Forvaltning af godstogskorridorer

1.   For hver godstogskorridor etablerer de berørte medlemsstater en bestyrelse, der er ansvarlig for fastlæggelse af de generelle mål for godstogskorridoren, for overvågning og for iværksættelse af foranstaltninger som foreskrevet i artikel 8, 10 og 23. Bestyrelsen sammensættes af repræsentanter for myndighederne i de berørte medlemsstater.

2.   For hver godstogskorridor skal de berørte infrastrukturforvaltere og, når det er relevant, tildelingsorganerne som omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2001/14/EF oprette et ledelsesudvalg, der er ansvarligt for at træffe foranstaltninger som foreskrevet i denne artikels stk. 6 og i artikel 8 og 10, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 2, 5 og 6, artikel 15, stk. 1, artikel 16 og artikel 17, stk. 2 og 3, i denne forordning. Ledelsesudvalget sammensættes af repræsentanter for infrastrukturforvalterne.

3.   Bestyrelsen træffer afgørelser på grundlag af fælles overenskomst mellem repræsentanterne for myndighederne i de berørte medlemsstater.

4.   Ledelsesudvalget træffer afgørelser, herunder afgørelser om sin retlige status, ressourcer og personale på grundlag af fælles overenskomst mellem repræsentanterne for de berørte infrastrukturforvaltere.

5.   Bestyrelsernes og ledelsesudvalgenes ansvar berører ikke infrastrukturforvalternes uafhængighed i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 91/440/EØF.

6.   Ledelsesudvalget opretter en rådgivende gruppe, der består af forvaltere og indehavere af terminaler i godstogskorridoren. Denne rådgivende gruppe kan afgive udtalelse om forslag fra ledelsesudvalget, som har direkte indvirkning på investeringer og styring af terminaler. Den rådgivende gruppe kan også afgive udtalelser på eget initiativ. Ledelsesudvalget skal tage hensyn til alle sådanne udtalelser.

Artikel 8

Foranstaltninger til iværksættelse af godstogskorridorplanen

1.   Ledelsesudvalget udarbejder en iværksættelsesplan, som det forelægger for bestyrelsen til godkendelse. Denne plan skal omfatte:

a)	en beskrivelse af godstogskorridorens egenskaber, herunder flaskehalse, samt et program for foranstaltninger, der er nødvendige for opbygningen af godstogskorridoren

b)	de vigtigste elementer fra transport- og trafikundersøgelsen, jf. stk. 3

c)	målene for godstogskorridorerne, navnlig med hensyn til godstogskorridorens præstationer udtrykt i servicekvalitet og kapacitet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 17

d)	den investeringsplan, der er omhandlet i artikel 10, og

e)	foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i artikel 11-17.

2.   Ledelsesudvalget evaluerer regelmæssigt iværksættelsesplanen under hensyntagen til fremskridtet i gennemførelsen, jernbanegodsmarkedet i godstogskorridoren og præstationerne målt i henhold til de mål, der er anført i stk. 1, litra c).

3.   Ledelsesudvalget gennemfører regelmæssigt en transport- og trafikundersøgelse vedrørende den konstaterede og forventede udvikling i trafikken i godstogskorridoren, der omfatter de forskellige trafikformer, både hvad angår godstransport og personbefordring.

4.   Iværksættelsesplanen skal tage højde for udvikling af terminaler med henblik på at opfylde behovene i forbindelse med jernbanegodstransporten i godstogskorridoren.

Artikel 9

Høring af ansøgere

Med henblik på passende inddragelse af de ansøgere, som forventes at benytte godstogskorridoren, indfører ledelsesudvalget høringsmekanismer. Dette skal navnlig sikre, at ansøgerne høres, inden den i artikel 8 omhandlede iværksættelsesplan forelægges for bestyrelsen.

KAPITEL III

INVESTERINGER I GODSTOGSKORRIDOREN

Artikel 10

Investeringsplanlægning

1.   Ledelsesudvalget skal udarbejde og regelmæssigt evaluere en investeringsplan og skal forelægge den for bestyrelsen til godkendelse. Denne plan skal omfatte:

a)	en liste over planlagte projekter til udvidelse, fornyelse eller omstrukturering af jernbaneinfrastrukturen og dens udstyr langs godstogskorridoren og de relevante finansielle behov og finansieringskilder

b)

en plan for indførelse af interoperable systemer langs godstogskorridoren, der overholder de væsentlige krav og tekniske specifikationer for interoperabilitet som gælder for nettet, som er defineret i direktiv 2008/57/EF. Denne plan for indførelsen skal være baseret på en cost-benefit-analyse af brugen af interoperable systemer

c)	en plan for tilrettelæggelse af kapacitet for godstog, som kan anvende godstogskorridoren. Denne plan kan være baseret på forøgelse af tilladt længde, læsseprofil eller akseltryk for de tog, der kører i godstogskorridoren, og

d)	angivelse af Unionens påtænkte bidrag som led i Unionens finansielle programmer, såfremt dette er relevant.

2.   Anvendelsen af denne artikel berører ikke medlemsstaternes kompetence med hensyn til planlægning og finansiering af jernbaneinfrastruktur.

Artikel 11

Koordinering af arbejder

De berørte infrastrukturforvaltere skal på passende vis og inden for en rimelig tidsramme koordinere og offentliggøre deres plan for udførelse af alt arbejde på infrastrukturen og dens udstyr, der vil begrænse den kapacitet, der er til rådighed i godstogskorridoren.

KAPITEL IV

FORVALTNING AF GODSTOGSKORRIDOREN

Artikel 12

One-stop-shop til ansøgning om infrastrukturkapacitet

1.   Ledelsesudvalget for en godstogskorridor udpeger eller opretter et fælles organ og/eller et informationssystem gennem et samarbejde mellem infrastrukturforvaltere, som giver ansøgere mulighed for på ét og samme sted og på én gang at anmode om infrastrukturkapacitet til godstog, der kører over mindst én grænse langs godstogskorridoren (»one-stop-shoppen«).

2.   One-stop-shoppen skal også give grundlæggende oplysninger om tildelingen af infrastrukturkapacitet, herunder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16.

3.   One-stop-shoppen videresender straks alle ansøgninger om infrastrukturkapacitet til de kompetente infrastrukturforvaltere, og, hvis det er relevant, til tildelingsorganerne som omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2001/14/EF, der træffer afgørelse om den pågældende ansøgning i henhold til artikel 13 og kapitel III i samme direktiv.

4.   One-stop-shoppens aktiviteter gennemføres på gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår. Disse aktiviteter er undergivet tilsynsorganernes kontrol i henhold til artikel 18.

Artikel 13

Tildeling af kapacitet til godstog

1.   Medlemsstaterne samarbejder om at definere rammerne for tildeling af infrastrukturkapacitet i godstogskorridoren i overensstemmelse med deres beføjelser, jf. artikel 14, stk. 1, i direktiv 2001/14/EF.

2.   Ledelsesudvalget evaluerer behovet for tildeling af kapacitet til godstog, der kører i godstogskorridoren, under hensyntagen til den transport- og trafikundersøgelse, der er omhandlet i denne forordnings artikel 8, stk. 3, til anmodningerne om infrastrukturkapacitet baseret på tidligere og nuværende køreplaner samt til rammeaftalerne.

3.   På grundlag af den evaluering, der er beskrevet i denne artikels stk. 2, definerer og tilrettelægger infrastrukturforvalterne for godstogskorridoren i fællesskab på forhånd fastlagte internationale kanaler for godstog i henhold til proceduren i artikel 15 i direktiv 2001/14/EF, idet de anerkender behovet for kapacitet i forbindelse med andre typer transport, herunder personbefordring. Disse på forhånd fastlagte kanaler offentliggøres senest tre måneder før sidste frist for modtagelse af ansøgninger om kapacitet, jf. bilag III til direktiv 2001/14/EF. Infrastrukturforvalterne for flere godstogskorridorer kan om nødvendigt samordne internationale, på forhånd fastlagte kanaler, som tilbyder kapacitet i de pågældende godstogskorridorer.

4.   Infrastrukturforvalterne for godstogskorridoren tildeler fortrinsvis disse på forhånd fastlagte kanaler til godstog, der krydser mindst én grænse.

5.   Hvis markedsbehovet og evalueringen i denne artikels stk. 2 berettiger hertil, definerer infrastrukturforvalterne i fællesskab reservekapaciteten for internationale godstog, der kører i godstogskorridoren, idet de anerkender behovet for kapacitet i forbindelse med andre typer transport, herunder personbefordring, og de sørger for, at denne reserve er til rådighed inden for de endelige køreplaner, så de kan reagere hurtigt og hensigtsmæssigt på ad hoc-ansøgninger om kapacitet, jf. artikel 23 i direktiv 2001/14/EF. Denne kapacitet skal forud for kapacitetens planlagte tid efter køreplanen være reserveret indtil en forudgående frist, som er fastsat af ledelsesudvalget. Denne frist må ikke overstige 90 dage.

Reservekapaciteten fastsættes på grundlag af den evaluering, der er omtalt i stk. 2. En sådan reservekapacitet stilles kun til rådighed, hvis der er et reelt markedsbehov herfor.

6.   Ledelsesudvalget fremmer koordineringen af prioritetsregler for tildeling af kapacitet i godstogskorridoren.

7.   Medmindre der er tale om et tilfælde af force majeure, kan en kanal, der er tildelt en godstransport i henhold til denne artikel, ikke annulleres senere end én måned før det tidspunkt, der er planlagt i køreplanen, medmindre den berørte ansøger giver sit samtykke hertil. I så fald bestræber den berørte infrastrukturforvalter sig på at foreslå ansøgeren en kanal af tilsvarende kvalitet og med tilsvarende driftsikkerhed, som ansøgeren har ret til at acceptere eller afvise. Denne bestemmelse berører ikke rettigheder, som ansøgeren måtte have i henhold til en aftale som omhandlet i artikel 19, stk. 1, i direktiv 2001/14/EF.

8.   Infrastrukturforvalterne for godstogskorridoren og den i artikel 7, stk. 6, omtalte rådgivende gruppe fastlægger procedurer for at sikre en optimal koordinering af tildelingen af kapacitet mellem infrastrukturforvalterne, både hvad angår de ansøgninger, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, og ansøgninger, som de pågældende infrastrukturforvaltere har modtaget. I den forbindelse tages der også hensyn til adgang til terminaler.

9.   I denne artikels stk. 4 og 8 omfatter henvisningerne til infrastrukturforvalterne, når det er relevant, tildelingsorganerne som omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2001/14/EF.

Artikel 14

Styring af trafikken

1.   Infrastrukturforvalterne for godstogskorridoren fastlægger procedurer for koordinering af trafikstyringen langs godstogskorridoren og kan fastlægge procedurer for koordinering af trafikstyringen langs flere godstogskorridorer.

2.   Infrastrukturforvalterne for godstogskorridoren og den i artikel 7, stk. 6, omtalte rådgivende gruppe fastlægger procedurer for at sikre en optimal koordinering af driften af jernbaneinfrastrukturen og terminalerne.

Artikel 15

Styring af trafikken i tilfælde af forstyrrelser

1.   Ledelsesudvalget vedtager fælles mål for præcision og/eller retningslinjer for styring af trafikken i tilfælde af forstyrrelser i togtrafikken i godstogskorridoren.

2.   Alle berørte infrastrukturforvaltere udarbejder prioritetsregler for styringen af de forskellige trafiktyper i den del af godstogskorridorerne, der henhører under vedkommende infrastrukturforvalters ansvarsområde, i overensstemmelse med de fælles mål og/eller retningslinjer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Disse prioritetsregler offentliggøres i den netvejledning, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 2001/14/EF.

3.   Principperne for udarbejdelse af prioritetsreglerne skal som et minimum foreskrive, at den i artikel 13, stk. 3 og 5, omhandlede kanal, der er tildelt godstog i overensstemmelse med deres planlagte tider ifølge køreplanen, så vidt muligt ikke ændres. Principperne for udarbejdelse af prioritetsreglerne skal tilstræbe at minimere den samlede nødvendige genstartstid efter nedbrud af nettet for under hensyntagen til alle transporttypers behov. Infrastrukturforvalterne kan med henblik herpå koordinere styringen af de forskellige trafiktyper i flere godstogskorridorer.

Artikel 16

Oplysninger om betingelserne for benyttelse af godstogskorridoren

Ledelsesudvalget udarbejder, ajourfører regelmæssigt og offentliggør et dokument, der omfatter:

a)	alle oplysninger i de nationale netvejledninger vedrørende godstogskorridoren, som er udarbejdet i henhold til proceduren i artikel 3 i direktiv 2001/14/EF

b)	en liste over terminalerne og deres karakteristika, navnlig oplysninger om betingelserne for og metoderne til terminaladgang.

c)	oplysninger om de procedurer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 8, og artikel 14, stk. 2, og

d)	iværksættelsesplanen.

Artikel 17

Godskorridorens servicekvalitet

1.   Infrastrukturforvalterne af godstogskorridoren fremmer overensstemmelse mellem præstationsordningerne, jf. artikel 11 i direktiv 2001/14/EF.

2.   Ledelsesudvalget overvåger jernbanegodstransportens præstationer i godstogskorridoren og offentliggør resultaterne af overvågningen en gang om året.

3.   Ledelsesudvalget foretager en undersøgelse af tilfredsheden hos godstogskorridorens brugere og offentliggør resultatet heraf en gang om året.

Artikel 18

Tilsynsorganer

1.   De i artikel 30 i direktiv 2001/14/EF omhandlede tilsynsorganer samarbejder om at overvåge konkurrencen i godstogskorridoren. De sikrer navnlig ikke-diskriminerende adgang til korridoren og fungerer som appelinstanser, jf. artikel 30, stk. 2, i samme direktiv. De udveksler de nødvendige oplysninger, de har modtaget fra infrastrukturforvalterne og andre relevante parter.

2.   Hvis en ansøger indgiver en klage til et tilsynsorgan vedrørende den internationale jernbanegodstransport eller i tilfælde af, at et tilsynsorgan foretager en undersøgelse på eget initiativ, rådfører dette tilsynsorgan sig med tilsynsorganerne i alle de øvrige medlemsstater, hvorigennem den berørte internationale kanal for godstog løber, og anmoder om de nødvendige oplysninger, inden det tager en beslutning.

3.   De tilsynsorganer, der høres i henhold til stk. 2, udleverer alle de oplysninger, som de selv har ret til at anmode om i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, til det berørte tilsynsorgan. Disse oplysninger må kun anvendes med henblik på behandlingen af den klage eller den undersøgelse, der er omhandlet i stk. 2.

4.   Det tilsynsorgan, som har modtaget klagen, eller som har indledt undersøgelsen på eget initiativ, videregiver relevante oplysninger til det kompetente tilsynsorgan, så dette organ kan træffe foranstaltninger i forhold til de berørte parter.

5.   Enhver repræsentant for infrastrukturforvaltere, der er inddraget i proceduren, jf. artikel 15, stk. 1, i direktiv 2001/14/EF, udleverer hurtigst muligt alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af den klage eller for den undersøgelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, og som tilsynsorganet i den medlemsstat, hvor den pågældende repræsentant har sit hjemsted, har anmodet om. Dette tilsynsorgan har ret til at fremsende sådanne oplysninger vedrørende den berørte internationale kanal til de i denne artikels stk. 2 omhandlede tilsynsorganer.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 19

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nævnt i artikel 11a i direktiv 91/440/EØF.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Artikel 20

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i artikel 4, stk. 8, omhandlede delegerede retsakter for en periode på fem år efter dette direktivs ikrafttræden. Kommissionen aflægger en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af perioden på fem år. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder delegationen i henhold til artikel 21.

2.   Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt herom.

3.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 21 og 22 anførte betingelser.

Artikel 21

Tilbagekaldelse af delegationen

1.   Den i artikel 20 omhandlede delegation af beføjelser kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   En institution, der indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, giver den anden institution og Kommissionen meddelelse herom senest en måned, inden den træffer endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt begrundelsen herfor.

3.   Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning straks eller på et senere i afgørelsen angivet tidspunkt. Afgørelsen er uden virkning for gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 22

Indsigelser mod delegerede retsakter

1.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod den delegerede retsakt inden for tre måneder fra underretningen.

2.   Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gjort indsigelse mod den delegerede retsakt ved fristens udløb, eller har både Europa-Parlamentet og Rådet inden fristens udløb meddelt Kommissionen, at de har besluttet ikke at gøre indsigelse, træder den delegerede retsakt i kraft på den dato, der er fastsat deri.

3.   Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod den delegerede retsakt, træder retsakten ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

Artikel 23

Opfølgning af gennemførelsen

Den i artikel 7, stk. 1, omhandlede bestyrelse forelægger hvert andet år fra etableringen af en godstogskorridor resultaterne af gennemførelsesplanen for den pågældende korridor for Kommissionen. Kommissionen analyserer disse resultater og informerer det i artikel 19 omhandlede udvalg herom.

Artikel 24

Rapport

Kommissionen evaluerer regelmæssigt anvendelsen af denne forordning. Den forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet første gang senest … (11) og derefter hvert tredje år.

Artikel 25

Overgangsforanstaltninger

Denne forordning gælder ikke for Republikken Cypern og Malta, så længe der ikke er etableret noget banenet på deres område.

Artikel 26

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 27

Offentliggørelse

Denne forordning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT C 317 af 23.12.2009, s. 94.

(2)  EFT C 79 af 27.3.2010, s. 45.

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 23.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Europa-Parlamentets holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  EFT L 237 af 24.8.1991, s. 25.

(5)  EFT L 75 af 15.3.2001, s. 29.

(6)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(7)  Tre år efter denne forordnings ikrafttræden.

(8)  Fem år efter denne forordnings ikrafttræden.

(9)  To år efter denne forordnings ikrafttræden.

(10)  EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1.

(11)  Fem år efter denne forordnings ikrafttræden.

---

---

---

---

4.5.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 114/17

---

RÅDETS FØRSTEBEHANDLINGSHOLDNING (EU) Nr. 3/2010

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning

Vedtaget af Rådet den 1. marts 2010

(EØS-relevant tekst)

2010/C 114 E/02

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Skove byder på en bred vifte af miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige goder, herunder træ, andre skovprodukter og miljøtjenester.

(2)	På grund af den voksende efterspørgsel efter træ og træprodukter på verdensplan kombineret med de institutionelle og forvaltningsmæssige svagheder inden for skovsektoren i en række træproducerende lande er ulovlig skovhugst og den hertil knyttede handel blevet et stadig større problem.

(3)

Ulovlig skovhugst er et omfattende problem, der giver anledning til stor bekymring på internationalt plan. Den udgør en alvorlig trussel mod skovene, idet den bidrager til afskovningen, der er ansvarlig for omkring 20 % af CO2-emissionerne, truer den biologiske mangfoldighed og underminerer bæredygtig skovforvaltning og -udvikling, herunder den økonomiske levedygtighed for virksomheder, der handler i overensstemmelse med gældende lovgivning. Desuden har den samfundsmæssige, politiske og økonomiske konsekvenser.

(4)

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 21. maj 2003»Retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) - forslag til EU-handlingsplan« indeholdt forslag til en række foranstaltninger til støtte for de internationale bestræbelser på at løse problemet med ulovlig skovhugst og den hertil knyttede handel.

(5)	Europa-Parlamentet og Rådet hilste meddelelsen velkommen og erkendte, at det er nødvendigt, at Unionen bidrager til de internationale bestræbelser på at løse problemet med ulovlig skovhugst.

(6)

I overensstemmelse med meddelelsens mål, nemlig at sikre, at kun træprodukter, der er fremstillet i overensstemmelse med producentlandets nationale lovgivning, indføres i Unionen, har Unionen forhandlet frivillige partnerskabsaftaler med træproducerende lande (partnerlande), der skaber en juridisk bindende forpligtelse for parterne til at indføre en licensordning og regulere handelen med træ og træprodukter, som er anført i nævnte aftaler.

(7)

I betragtning af problemets omfang og akutte karakter er det nødvendigt aktivt at støtte bekæmpelsen af ulovlig skovhugst og den tilknyttede handel, at styrke initiativet vedrørende frivillige partnerskabsaftaler og at forbedre synergien mellem politikker, der har til formål at bevare skove, og politikker, der har til formål at opnå et højt miljøbeskyttelsesniveau, herunder bekæmpelse af klimaændringer og tab af biologisk mangfoldighed.

(8)

De bestræbelser, der gøres af lande, som har indgået frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler med Unionen, og principperne heri, navnlig med hensyn til definitionen af lovligt fremstillet træ, bør anerkendes. Der bør også tages hensyn til, at under FLEGT-licensordningen er det kun træ, der er fældet i overensstemmelse med gældende nationale love, og træprodukter fremstillet heraf, som kan eksporteres til Unionen. Trædelen i træprodukter, som er opført i bilag II og III til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab (4), og som stammer fra partnerlande, der er opført i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005, bør derfor betragtes som værende lovligt fældet, forudsat at disse træprodukter opfylder bestemmelserne i nævnte forordning og eventuelle gennemførelsesbestemmelser.

(9)

Der bør også tages hensyn til, at konventionen om international handel med udryddelsestruede dyr og planter (CITES) forpligter parterne i konventionen til kun at udstede CITES-eksporttilladelser for CITES-arter, der – som et af kravene – er fældet i overensstemmelse med det eksporterende lands nationale lovgivning. Træ af arter, der er anført i bilag A, B eller C til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (5), bør derfor betragtes som værende lovligt fældet, forudsat at det opfylder bestemmelserne i nævnte forordning og eventuelle gennemførelsesbestemmelser.

(10)	I betragtning af de komplicerede faktorer og virkninger, som ligger bag ulovlig skovhugst, bør incitamenterne til at begå lovovertrædelser mindskes ved at målrette indsatsen mod virksomheders adfærd.

(11)	Uden en internationalt aftalt definition er det lovgivningen i det land, hvor træet er fældet, som bør danne grundlag for, hvorledes man definerer ulovlig skovhugst.

(12)

Mange træprodukter gennemgår mange forskellige processer, før og efter at de bringes i omsætning for første gang. For at undgå unødvendige administrative byrder bør kravene i denne forordning kun gælde virksomheder, der bringer træ eller træprodukter i omsætning på det indre marked for første gang, og ikke alle virksomheder, som er involveret i distributionskæden.

(13)	I betragtning af at det ville være en urimelig byrde for virksomhederne at kræve, at de forelægger oplysninger om oprindelsen af træ i produkter fremstillet af genbrugstræ, bør sådanne produkter udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde.

(14)

Ved den første omsætning på det indre marked af træ og træprodukter bør virksomhederne udvise fornøden omhu ved at følge et system af foranstaltninger og procedurer (due diligence-ordning) for at mindske risikoen for, at ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf bringes i omsætning på det indre marked.

(15)

Due diligence-ordningen omfatter tre elementer, der er en naturlig del af risikostyring: adgang til oplysninger, risikovurdering og begrænsning af den risiko, der er blevet identificeret. Due diligence-ordningen bør give adgang til oplysninger om oprindelse og om leverandører af træ og træprodukter, der bringes i omsætning på det indre marked for første gang, herunder til relevante oplysninger om overholdelse af gældende lovgivning. Virksomhederne bør på grundlag af disse oplysninger foretage en risikovurdering. Hvis en risiko er blevet identificeret, bør virksomhederne begrænse denne risiko på en måde, der står i rimeligt forhold til den risiko, der er blevet identificeret, med henblik på at forhindre, at der bringes ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf i omsætning på markedet.

(16)	For at undgå unødige administrative byrder bør virksomheder, der allerede benytter sig af systemer eller procedurer, der er i overensstemmelse med kravene i denne forordning, ikke være forpligtet til at indføre nye systemer.

(17)	For at anerkende god praksis i skovbrugssektoren kan certificering eller andre ordninger, der er kontrolleret af en ekstern part, og som omfatter overholdelse af gældende lovgivning, anvendes i risikovurderingen.

(18)

Træbranchen er af største betydning for Unionens økonomi. Brancheorganisationer er vigtige aktører i denne sektor, da de repræsenterer branchens interesser bredt og er i dialog med en bred vifte af interesseparter. Sådanne organisationer har også ekspertise og kapacitet til at analysere den relevante lovgivning og til at hjælpe deres medlemmer med at overholde de gældende regler, men de bør ikke bruge denne kompetence til at dominere markedet. For at lette gennemførelsen af denne forordning og bidrage til at udvikle god praksis er det hensigtsmæssigt at anerkende de organer, der har udviklet due diligence-ordninger, der opfylder kravene i denne forordning. En liste over sådanne anerkendte organer bør blive offentliggjort, således at virksomheder kan anvende sådanne anerkendte overvågningsorganer.

(19)

De kompetente myndigheder bør kontrollere, at virksomhederne effektivt opfylder forpligtelserne i denne forordning. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder foretage de fornødne officielle tilsyn, som kan omfatte tilsyn på virksomhedens område, og de bør om nødvendigt kunne kræve, at virksomhederne træffer udbedrende foranstaltninger.

(20)	De kompetente myndigheder bør føre register over disse tilsyn og de relevante oplysninger bør stilles til rådighed for dem, der anmoder om dem, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger (6).

(21)	I betragtning af den ulovlige skovhugsts og den tilknyttede handels internationale karakter bør de kompetente myndigheder samarbejde indbyrdes, med tredjelandes myndigheder og med Kommissionen.

(22)	Medlemsstaterne bør sikre, at overtrædelser af denne forordning sanktioneres med effektive sanktioner, der står i forhold til overtrædelsens grovhed og har afskrækkende virkning.

(23)

Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedrørende procedurer for anerkendelse og tilbagekaldelse af anerkendelse af overvågningsorganer, vedrørende yderligere relevante risikovurderingskriterier, der kan være nødvendige som supplement til dem, der allerede er fastsat i denne forordning, samt vedrørende den liste over træ og træprodukter, som er omfattet af denne forordning. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen hører eksperter i den forberedende fase i overensstemmelse med det tilsagn, som Kommissionen har givet i meddelelsen af 9. december 2009 om gennemførelse af artikel 290 i TEUF.

(24)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7).

(25)	Virksomhederne og de kompetente myndigheder bør gives en rimelig tidsfrist til at forberede sig på at opfylde kravene i denne forordning.

(26)

Målet for denne forordning, nemlig at bekæmpe ulovlig skovhugst og den tilknyttede handel, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af dens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter kravene til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning på det indre marked for første gang, for at mindske risikoen for at bringe ulovligt fældet træ eller træprodukter fremstillet heraf i omsætning.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »træ og træprodukter«: træ og træprodukter, der er anført i bilaget med undtagelse af træprodukter fremstillet af træ eller af træprodukter, som allerede er bragt i omsætning, samt træprodukter eller dele af sådanne produkter, der er fremstillet af træ eller træprodukter, som har afsluttet deres livscyklus, og som ellers ville være blevet deponeret som affald

b)   »bringe i omsætning«: enhver form for første levering, uanset hvilken salgsmetode der anvendes, af træ og træprodukter på det indre marked med henblik på distribution eller anvendelse som led i erhvervsvirksomhed, mod eller uden vederlag. Dette omfatter også levering ved hjælp af fjernkommunikationsteknik som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg (8)

c)   »virksomhed«: enhver fysisk eller juridisk person, der bringer træ eller træprodukter i omsætning

d)   »hugstland«: det land eller område, hvor træ eller trædelen i træprodukter er fældet

e)   »lovligt fældet«: fældet i overensstemmelse med hugstlandets gældende lovgivning

f)   »ulovligt fældet«: fældet i strid med hugstlandets gældende lovgivning

g)   »gældende lovgivning«: den lovgivning, der gælder i hugstlandet for følgende forhold:

rettigheder til skovhugst inden for offentliggjorte grænser

betaling for rettigheder til hugst og for træ, herunder afgifter i forbindelse med skovhugst

skovhugst, herunder miljø- og skovbrugslovgivning i direkte tilknytning hertil

eksterne parters lovfæstede brugs- og ejendomsret, som skovhugsten påvirker, og

handels- og toldlovgivning, i det omfang skovbrugssektoren er berørt

Artikel 3

Status for træ og træprodukter, der er omfattet af FLEGT og CITES

Trædelen i træprodukter, som er anført i bilag II og III til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005, og som stammer fra partnerlande, der er anført i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005, og som opfylder bestemmelserne i den pågældende forordning og dens gennemførelsesbestemmelser, anses for at være lovligt fældet i den i denne forordning anførte betydning.

Træ af arter, der er opført i bilag A, B eller C til Rådets forordning (EF) nr. 338/97, og som opfylder bestemmelserne i den pågældende forordning og dens gennemførelsesbestemmelser, anses for at være lovligt fældet i den i denne forordning anførte betydning.

Artikel 4

Virksomhedernes forpligtelser

1.   Virksomhederne skal udvise den fornødne omhu for at mindske risikoen for, at ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf bringes i omsætning. Med henblik herpå skal de anvende et sæt procedurer og foranstaltninger, i det følgende benævnt en »due diligence-ordning«, som anført i artikel 5.

2.   Hver virksomhed skal opretholde og regelmæssigt evaluere den due diligence-ordning, den anvender, bortset fra de tilfælde hvor virksomheden anvender en due diligence-ordning, der er udarbejdet af et overvågningsorgan, jf. artikel 7.

Artikel 5

Due diligence-ordninger

1.   De i artikel 4, stk. 1, omhandlede due diligence-ordninger skal omfatte følgende elementer:

a)

foranstaltninger og procedurer, der giver adgang til følgende oplysninger om træ og træprodukter, som virksomheden har på lager eller bringer i omsætning: — beskrivelse, herunder den fulde videnskabelige betegnelse eller den almindelige betegnelse for træarten, handelsnavnet og produkttypen — hugstlandet og, hvis det er relevant, den region i landet, hvor træet blev fældet — mængde (udtrykt i rumfang, vægt eller antal enheder) — navn og adresse på virksomhedens leverandør — dokumenter eller anden form for information, der viser, at det pågældende træ eller træprodukt opfylder gældende lovgivning

b)

risikovurderingsprocedurer, der giver virksomheden mulighed for at analysere og evaluere risikoen for, at ulovligt fældet træ eller træprodukter fremstillet heraf bringes i omsætning. Sådanne procedurer skal tage hensyn til oplysningerne i litra a) samt de relevante risikovurderingskriterier, herunder: — sikkerhed for overholdelse af gældende lovgivning, hvilket kan omfatte certificering eller andre ordninger, der er kontrolleret af en ekstern part, og som omfatter overholdelse af gældende lovgivning — udbredelsen af ulovlig fældning af træ af bestemte træarter — udbredelsen af ulovlig fældning eller praksis i hugstlandet og/eller den region i landet, hvor træet er fældet — kompleksiteten af forsyningskæden for træprodukter

c)

medmindre den risiko, der er blevet identificeret som led i de i litra b) omhandlede risikovurderingsprocedurer, er ubetydelig, risikobegrænsende procedurer, der består af en række foranstaltninger og procedurer, som er hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede med henblik på effektivt at minimere risikoen, og som kan omfatte krav om yderligere oplysninger eller dokumentation og/eller krav om ekstern kontrol.

2.   De detaljerede regler, der er nødvendige for at sikre en ensartet gennemførelse af stk. 1, bortset fra de yderligere relevante risikovurderingskriterier i nærværende artikels stk. 1, litra b), andet afsnit, vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 16, stk. 2. Nævnte regler skal vedtages senest den … (9).

3.   For at tage hensyn til markedsudviklingen og de erfaringer, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af denne forordning, især gennem den rapportering, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF vedrørende yderligere risikovurderingskriterier, der måtte være nødvendige for at supplere dem, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra b), andet afsnit. Når Kommissionen vedtager sådanne delegerede retsakter, handler den i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne forordning.

For så vidt angår de delegerede retsakter, der er nævnt i dette stykke, finder procedurerne i artikel 13, 14 og 15 anvendelse.

Artikel 6

Kompetente myndigheder

1.   Hver medlemsstat udpeger én eller flere kompetente myndigheder, som har ansvaret for anvendelsen af denne forordning.

Medlemsstaterne meddeler senest den … (10) Kommissionen de kompetente myndigheders navne og adresser. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen eventuelle ændringer af de kompetente myndigheders navne og adresser.

2.   Kommissionen offentliggør en liste over de kompetente myndigheder, bl.a. på internettet. Listen ajourføres regelmæssigt.

Artikel 7

Overvågningsorganer

1.   Et overvågningsorgan varetager følgende funktioner:

a)	det opretholder og evaluerer regelmæssigt en due diligence-ordning i henhold til artikel 5 og giver virksomheder ret til at anvende den

b)	det kontrollerer, at dets due diligence-ordning anvendes korrekt af disse virksomheder

c)	det træffer passende foranstaltninger i tilfælde af, at en virksomhed forsømmer at anvende dets due diligence-ordning korrekt, og underretter bl.a. de kompetente myndigheder ved alvorlige eller gentagne forsømmelser fra virksomhedens side.

2.   En organisation kan ansøge om anerkendelse som overvågningsorgan, hvis den opfylder følgende krav:

a)	den har status som juridisk person og er lovligt etableret i Unionen

b)	den er i stand til at varetage de funktioner, der er nævnt i stk.1, og

c)	den varetager sine funktioner på en måde, der hindrer interessekonflikter.

3.   En ansøger, der opfylder kravene i stk. 2, anerkendes som overvågningsorgan på en af følgende måder:

a)	den kompetente myndighed i en medlemsstat anerkender et overvågningsorgan, der har til hensigt udelukkende at udøve sin virksomhed i den pågældende medlemsstat, og underretter herefter straks Kommissionen herom.

b)	efter at have underrettet medlemsstaterne anerkender Kommissionen et overvågningsorgan, som har til hensigt at udøve sin virksomhed i mere end en medlemsstat eller overalt i Unionen.

4.   De kompetente myndigheder foretager regelmæssige tilsyn for at kontrollere, at de overvågningsorganer, der opererer på de kompetente myndigheders retsområde, fortsat varetager de funktioner, der er fastlagt i stk. 1, og opfylder kravene i stk. 2.

5.   Hvis en kompetent myndighed fastslår, at et overvågningsorgan, der er anerkendt af Kommissionen, enten ikke længere varetager de funktioner, der er fastlagt i stk. 1, eller ikke længere opfylder kravene i stk. 2, underretter den straks Kommissionen herom.

6.   De kompetente myndigheder eller Kommissionen kan inddrage en anerkendelse, hvis den kompetente myndighed eller Kommissionen har fastslået, at et overvågningsorgan ikke længere varetager de funktioner, der er fastlagt i stk. 1, eller opfylder kravene i stk. 2. Den kompetente myndighed og Kommissionen kan kun inddrage en anerkendelse, de selv har udstedt. De berørte medlemsstater underrettes, inden Kommissionen inddrager en anerkendelse. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om inddragelsen af en anerkendelse.

7.   For at supplere procedurereglerne med hensyn til anerkendelse og inddragelse af anerkendelse af overvågningsorganer og for at ændre procedurereglerne, hvis erfaringerne nødvendiggør det, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Når Kommissionen vedtager sådanne delegerede retsakter, handler den i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne forordning.

For så vidt angår de delegerede retsakter, der er nævnt i dette stykke, finder procedurerne i artikel 13, 14 og 15 anvendelse. Nævnte retsakter skal vedtages senest den … (11).

8.   Detaljerede regler for hyppigheden og arten af de i stk. 4 omhandlede tilsyn, der er nødvendige for at sikre en ensartet gennemførelse af nævnte stykke, vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 16, stk. 2. Nævnte regler skal vedtages senest den … (11).

Artikel 8

Liste over overvågningsorganer

Kommissionen offentliggør listen over overvågningsorganer i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, og offentliggør den på sit websted. Listen ajourføres regelmæssigt.

Artikel 9

Tilsyn med virksomhederne

1.   De kompetente myndigheder fører tilsyn med, om virksomhederne overholder kravene i artikel 4 og 5.

2.   Virksomhederne tilbyder al nødvendig bistand til at lette udførelsen af de i stk. 1 omhandlede tilsyn.

3.   Hvis der i forlængelse af de i stk. 1 omhandlede tilsyn er påvist mangler, kan de kompetente myndigheder påbyde virksomhederne at træffe udbedrende foranstaltninger. Hvis virksomheden undlader at træffe udbedrende foranstaltninger, kan det medføre sanktioner i overensstemmelse med artikel 17.

Artikel 10

Tilsynsregister

1.   De kompetente myndigheder fører et register over det i artikel 9, stk. 1, omhandlede tilsyn med angivelse af bl.a. arten og resultaterne og eventuelle udbedrende foranstaltninger, der er påbudt i medfør af artikel 9, stk. 3. Tilsynsregistrene opbevares i mindst fem år.

2.   De i stk. 1 omhandlede oplysninger stilles til rådighed for dem, der anmoder om dem, i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF.

Artikel 11

Samarbejde

1.   De kompetente myndigheder samarbejder indbyrdes og med tredjelandes administrative myndigheder og med Kommissionen for at sikre overensstemmelse med denne forordning.

2.   De kompetente myndigheder udveksler oplysninger om alvorlige mangler, der er konstateret ved hjælp af de i artikel 7, stk. 4, og artikel 9, stk. 1, omhandlede tilsyn og om de typer af sanktioner, der pålægges i henhold til artikel 17, med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater og med Kommissionen.

Artikel 12

Ændringer af bilaget

For at tage hensyn til de erfaringer, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af denne forordning, især identificeret ved den rapportering, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3, og udviklingen i forbindelse med tekniske egenskaber, de endelige brugere og produktionsprocesser for træ og træprodukter, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, der ændrer og udbygger listen over træ og træprodukter, som er anført i bilaget. Sådanne retsakter må ikke pålægge virksomhederne en uforholdsmæssig byrde. Når Kommissionen vedtager sådanne delegerede retsakter, handler den i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne forordning.

For så vidt angår de delegerede retsakter, der er nævnt i nærværende artikel, finder procedurerne i artikel 13, 14 og 15 anvendelse.

Artikel 13

Udøvelse af delegationen

1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, artikel 7, stk. 7, og artikel 12, i en periode på syv år efter denne forordnings ikrafttræden. Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest tre måneder før slutningen af en treårig periode efter datoen for anvendelsen af denne forordning. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk i perioder af en tilsvarende varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder den i overensstemmelse med artikel 14.

2.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med forbehold af betingelserne i artikel 14 og 15.

Artikel 14

Tilbagekaldelse af delegationen

1.   Delegationen af beføjelser, jf. artikel 5, stk. 3, artikel 7, stk. 7, og artikel 12, kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Den institution, der har indledt en intern procedure for at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, giver den anden lovgiver og Kommissionen meddelelse herom senest en måned inden, den endelige afgørelse træffes, og angiver, hvilke delegerede beføjelser der vil kunne tilbagekaldes, og grundene til tilbagekaldelsen.

3.   Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er nævnt i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 15

Indsigelser mod delegerede retsakter

1.   Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod den delegerede retsakt inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen.

2.   Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne frist har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, eller hvis både Europa-Parlamentet og Rådet inden denne dato har givet Kommissionen meddelelse om, at de har besluttet ikke at gøre indsigelse, træder den delegerede retsakt i kraft på den dato, der er angivet i dens bestemmelser.

3.   Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod den vedtagne delegerede retsakt, træder retsakten ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse, angiver sine grunde til at gøre indsigelse mod den delegerede retsakt.

Artikel 16

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af FLEGT-Udvalget (retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet), der er oprettet i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 2173/2005.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 17

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

Artikel 18

Rapportering

1.   Medlemsstaterne forelægger senest den 30. april hvert andet år efter datoen for denne forordnings anvendelse Kommissionen en rapport om forordningens anvendelse i de to foregående år.

2.   På grundlag af disse rapporter udarbejder Kommissionen en rapport, der forelægges Rådet og Europa-Parlamentet hvert andet år.

3.   Senest den … (12) og herefter hvert sjette år foretager Kommissionen på basis af rapporterne og erfaringerne med anvendelsen af denne forordning en evaluering af forordningens funktion og effektivitet, navnlig med hensyn til de administrative følger for små og mellemstore virksomheder samt hvilke produkter der er omfattet. Rapporterne kan, hvis det er nødvendigt, ledsages af hensigtsmæssige lovgivningsforslag.

Artikel 19

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den … (13). Artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 7 og 8, anvendes dog fra dagen for denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 20

Offentliggørelse

Denne forordning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT C 318 af 23.12.2009, s. 88.

(2)  EUT C.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 22.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1.

(5)  EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1.

(6)  EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.

(7)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(8)  EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.

(9)  18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(10)  6 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(11)  18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(12)  36 + 30 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(13)  30 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

---

---

---