13.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 319/1

—

Europa-Kommissionens hvidbog af 21. november 2001 med titlen »Et nyt afsæt for europæisk ungdom« (1), som Rådet tilsluttede sig i sine konklusioner af 14. februar 2002, og hvori det præciseres, at sundhed skal ses som en faktor for social integration og selvforsørgelse for de unge og som en nødvendig forudsætning for en styrkelse af deres aktive medborgerskab

—

Rådets resolution af 27. juni 2002 (2), der fastlægger en ramme for europæisk samarbejde på ungdomsområdet, hvor en af de tre dele er indarbejdelsen af en ungdomsdimension i andre relevante EU-politikker

—

den europæiske ungdomspagt, som Det Europæiske Råd vedtog den 22.-23. marts 2005, og som udgør et af de instrumenter, der kan bidrage til at virkeliggøre Lissabonmålene om vækst og beskæftigelse

—

Rådets resolution fra november 2005 om varetagelse af unges interesser i Europa — gennemførelse af den europæiske ungdomspagt og fremme af aktivt borgerskab (3), hvori det fastslås, at man i forbindelse med indarbejdelsen af en ungdomsdimension i andre relevante europæiske politikker skal prioritere unges sunde levevis

—

Rådets resolution fra maj 2007 om skabelse af lige muligheder for alle unge og fuld deltagelse i samfundet (4), hvori medlemsstaterne opfordres til at prioritere de unges interesser i de politikker, der påvirker deres livskvalitet som f.eks. sundhed

—

Kommissionens meddelelse fra september 2007 om fremme af unges fulde deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og samfundsliv (5), hvori medlemsstaterne opfordres til at tage initiativer på området unges sundhed

—

Rådets konklusioner af 16. november 2007 om en tværgående ungdomsstrategi, hvori det anføres, at Kommissionen fra 2009 hvert tredje år skal udarbejde en EU-rapport om unge (6)

—

Rådets konklusioner af 6. december 2007 om Kommissionens hvidbog »Sammen om sundhed: en strategi for EU 2008-2013« (7), hvori Rådet fremhæver nødvendigheden af at tage fat på centrale sundhedsdeterminanter som ernæring, fysisk aktivitet, alkohol, narkotika, tobaksforbrug og miljørisici og tage hensyn til kønsaspektet og understreger nødvendigheden af at fremme sundheden i hverdagen, dvs. i familien, på skoler, på arbejdspladser og de steder, hvor fritiden tilbringes

—

Rådets resolution af 22. maj 2008 om deltagelse af unge med færre muligheder (8), hvori det understreges, at sundhedsproblemer er en bremse for unges aktive deltagelse, og medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at fremme unges sunde levevis gennem deres sundhedsstrategier.

1)

at selv om unges sundhedstilstand i Europa globalt set er tilfredsstillende, er der visse områder, som f.eks. ernæring, fysisk aktivitet, alkoholmisbrug og seksuel og mental sundhed, der giver anledning til særlig bekymring

2)

at der bør lægges særlig vægt på fremme af en sund levevis og på forebyggende foranstaltninger, især på det seksuelle område og i forbindelse med alkoholmisbrug, brug af narkotika, rygning, spiseforstyrrelser, fedme, vold, hasardspil og afhængighed af informations- og kommunikationsteknologier

3)

at en række levevilkårsfaktorer, som f.eks. fattigdom, arbejdsløshed, jobusikkerhed, boligproblemer, skolefrafald og forskelsbehandling, kan bringe unges sundhed og trivsel i fare og forhindre dem i at gøre brug af eller få fuld adgang til forebyggelsesfaciliteter og gratis sundhedssystemer af høj kvalitet, hvilket igen kan medføre en forringelse af deres sundhed og livskvalitet

4)

at unge mænd og kvinder står over for forskellige udfordringer i relation til deres sundhed og trivsel, og at der derfor bør tages hensyn til kønsspørgsmål i forbindelse med unges sundhed

5)

at en sund udvikling hovedsagelig afhænger af et sundt fysisk og socialt miljø, og at der bør gøres en indsats for at forbedre kvaliteten af de miljøer, som unge lever, arbejder og lærer i

6)

at forældrene spiller en afgørende rolle for unges trivsel og sunde miljø, og at der derfor bør træffes yderligere foranstaltninger for at støtte dem.

1)

at der er et stærkt samspil mellem unges sundhed og trivsel på den ene side og deres sociale inklusion og udannelsesniveau på den anden

2)

at det er nødvendigt at hjælpe unge med at påtage sig et større ansvar for deres egen sundhed og med at højne deres selvværd og øge deres selvstændighed, blandt andet ved at bevidstgøre unge om de positive virkninger af en sund levevis og om risiciene for deres helbred.

1)

at et præcist kendskab til unge kvinders og mænds sundhedsmæssige tilstand, behov og forventninger samt til eksisterende praksis, erfaringer og resultater på området, behørigt evalueret, er nødvendigt for at bidrage til at sikre en effektiv sundhedspolitik for unge og for i tilpassede strategier at søge at tage bedre hensyn til målgruppens særtræk, idet der lægges vægt på potentielle forskelle inden for den omhandlede målgruppe, der bl.a. skyldes alder, køn, bopæl eller socioøkonomiske forhold, og idet der gives prioritet til ugunstigt stillede unge

2)

at unges sundhed og trivsel skal gøres til genstand for en global og tværgående strategi, der omfatter alle relevante områder og navnlig det offentlige sundhedssystem, formel og ikke-formel læring, beskæftigelse og social inklusion, barndom og familie, sport, kulturelle aktiviteter, forskning, miljø, medier og forbrugerbeskyttelse

3)

at det er nødvendigt for en sund levevis at fremme fysisk aktivitet og en afbalanceret kost

4)

at der bør lægges særlig vægt på unges mentale sundhed, navnlig ved at fremme god mental sundhed, særlig gennem skoler og ungdomsarbejde, samt på forebyggelse af selvpåført skade og selvmord

5)

at ungdomsdimensionen af sundhedspolitikken bør sikre sammenhæng mellem det lokale, regionale, nationale og europæiske niveau inden for den offentlige indsats og støtte sig på et bredt partnerskab mellem aktørerne inden for formel, ikke-formel og uformel læring, sundhedsprofessionelle, økonomiske og sociale partnere, bl.a. ungdomsorganisationer, og medierne.

1)

at fremme ungdomsdimensionen i initiativer vedrørende sundhed og iværksættelsen af passende, tværgående, behørigt koordinerede og systematisk evaluerede foranstaltninger for unges sundhed

2)

at inddrage de unge og alle relevante aktører inden for ungdomspolitikkerne i udarbejdelsen og gennemførelsen af initiativer vedrørende sundhed, bl.a. gennem gensidig læring

3)

at fremme adgangen til fritidsaktiviteter og kulturelle og fysiske aktiviteter for alle unge

4)

at tage hensyn til unges sundhed og trivsel i programmer og politikker vedrørende information og medier

5)

at støtte uddannelsen af ungdomsarbejdere og ngo'er for så vidt angår forebyggelse og unges sundhed og trivsel samt grundlæggende rådgivning, tidlig indgriben, identifikation af problemer hos unge og henvisning til andre tjenester.

1)

at tage hensyn til ungdomsdimensionen i sine initiativer vedrørende sundhed

2)

at inddrage de unge og relevante aktører inden for ungdomspolitikkerne på alle niveauer af indsatsen på området.

1)

at forbedre kendskabet til og forskningen i dette emne og foretage en regelmæssig ajourføring, idet der tages hensyn til forskelle for så vidt angår unges sundhed og trivsel, der bl.a. skyldes køn, alder, geografiske og socioøkonomiske forhold, seksuel orientering eller handicap

2)

ved brug af eksisterende kilder gradvis at integrere data om unges sundhed og trivsel i den rapport, som Kommissionen hvert tredje år udarbejder om de unges situation i Europa

3)

at øge bevidstheden om de faktorer, der påvirker unges sundhed

4)

at fremme udveksling af god praksis om unges sundhed og trivsel på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan ved bl.a. at støtte sig på eksisterende strukturer

5)

bedst muligt at udnytte de muligheder, som Den Europæiske Unions allerede eksisterende politikker, programmer og andre instrumenter giver, navnlig de europæiske strukturfonde og programmet Aktive unge, med henblik på at udvikle projekter vedrørende unges sundhed og trivsel

6)

at styrke partnerskabet med de unge og deres organisationer, ungdomsaktørerne og civilsamfundet på området unges sundhed.

13.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 319/4

1)

Den stigende globalisering af handelen samt forlængelsen af arbejdslivet kræver mere end nogensinde en konstant tilpasning af den enkeltes kompetencer for bedre at tage højde for den forventede eller nødvendige udvikling og således sikre karrieremulighederne.

2)

Den Europæiske Unions udvidelse øger mobilitetspotentialet både inden for uddannelse og erhvervsuddannelse og på arbejdsmarkedet og gør det dermed nødvendigt at forberede borgerne på et lærings- og karriereforløb inden for et større geografisk område.

3)

Borgernes liv præges i stigende omfang af mange overgange: særlig mellem skoleuddannelse og erhvervsuddannelse (EUD), videregående uddannelse eller beskæftigelse, eller mellem beskæftigelse og arbejdsløshed, efteruddannelse eller tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vejledning spiller en afgørende rolle i forbindelse med de vigtige beslutninger, som den enkelte skal træffe gennem hele livet. Vejledning kan også bidrage til at sætte de enkelte i stand til at styre deres egen løbebane mere sikkert inden for rammerne af arbejdsmarkedets aktuelle funktion og opnå en bedre balance mellem privatlivet og arbejdslivet.

4)

Arbejdsmarkedet er også præget af uligevægt mellem fortsat arbejdsløshed og ansættelsesvanskeligheder i visse sektorer, og vejledning er et middel til bedre at opfylde arbejdsmarkedets behov.

5)

Social inklusion og lige muligheder er fortsat store udfordringer for uddannelses-, erhvervsuddanelses- og beskæftigelsespolitikkerne.

1)

Rådets resolution af 28. maj 2004 (1) om styrkelse af politikker, systemer og praksis inden for livslang vejledning præciserer de overordnede mål for en politik for livslang vejledning for alle Den Europæiske Unions borgere.

2)

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring af 18. december 2006 (2) understreger med henvisning til en række nøglekompetencer, at evnen til at lede efter de disponible uddannelsesmuligheder samt den relevante vejledning og støtte er afgørende for den enkeltes personlige tilfredsstillelse, faglige udvikling og sociale integration.

3)

Rådets resolution af 15. november 2007 om nye kvalifikationer til nye job (3) opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre folk bedre rustet til nye job i vidensamfundet, især ved at give jobsøgende erhvervsvejledning, som bør pege på de kompetencemoduler, der er nødvendige for at overgå til nye job, hvor der er kvalifikationskløfter.

4)

Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2008 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet »Livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation« (4) erindrer om, at også livslang vejledning fortjener særlig opmærksomhed.

5)

Rådets konklusioner af 25. maj 2007 om et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til overvågning af udviklingen i retning af opfyldelse af Lissabonmålene inden for uddannelse og erhvervsuddannelse (5) udgør et vigtigt redskab til at evaluere opfyldelsen af målene i Lissabonstrategien og dermed til at følge medlemsstaternes fremskridt med hensyn til vejledning som led i deres strategi for livslang læring.

6)

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (6) etablerer en fælles referenceramme, der skal fungere som konverteringsredskab mellem forskellige kvalifikationssystemer og deres niveauer. Den vil kunne lette de erhvervsaktives mobilitet og integrere vejledning i medlemsstaternes uddannelses- og beskæftigelsespolitikker og -praksis.

7)

Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om voksenuddannelse (7) minder om de økonomiske, sociale og individuelle fordele ved en styrkelse af voksenuddannelsen og påpeger, at myndighederne må indføre kvalitetsprægede oplysnings- og vejledningssystemer, der er baseret på en mere personorienteret tilgang, således at folk får lige muligheder for at blive mere aktive og selvstændige på uddannelsesområdet.

1)

De seneste evalueringsrapporter, især rapporten fra Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) i 2008 om gennemførelsen af resolutionen fra 2004, understreger, at selv om der er gjort fremskridt, skal der fortsat gøres bestræbelser på at levere vejledningstjenester af bedre kvalitet og sikre en mere retfærdig adgang, der tager udgangspunkt i borgernes ønsker og behov, og at koordinere og opbygge partnerskaber mellem de bestående tjenestetilbud.

2)

Medlemsstaterne oprettede i 2007 et europæisk netværk for udvikling af politikkerne for livslang vejledning (European Lifelong Guidance Policy Network — ELGPN), der omfatter repræsentanter for hver medlemsstat, som beslutter at deltage deri, og således øger mulighederne for gensidig læring og samarbejde om udvikling af politikker, systemer og praksis inden for livslang vejledning mellem medlemsstaterne.

3)

Det er nødvendigt at konsolidere prioriteterne for gennemførelsen af en aktiv vejledningspolitik inden for rammerne af de nationale strategier for livslang læring. Disse prioriteter må udmøntes i tiltag, og de europæiske instrumenter og redskaber må udnyttes.

—

at styrke den rolle, som livslang vejledning spiller i de nationale strategier for livslang læring i overensstemmelse med Lissabonstrategien og den strategiske ramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet

—

at gennemgå vejledningspolitikker og -praksis på nationalt plan, hvor det der relevant

—

at anvende følgende vejledende principper (jf. prioritetsområderne i bilaget) afhængigt af den nationale kontekst og lovgivningen og for at ledsage overgangene hele vejen gennem borgernes liv:

—

at udnytte de muligheder, som programmet for livslang læring og de europæiske strukturfonde giver, i overensstemmelse med medlemsstaternes prioriteter.

1)

at styrke det europæiske samarbejde om livslang vejledning, især gennem ELGPN-nettet, med støtte fra programmet for livslang læring og sammen med Cedefop.

Navnlig

2)

at give borgere og vejledningsaktører pålidelige informationskilder, der omfatter alle medlemsstaternes uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og vejledningstjenester, især gennem Euroguidance-nettet

3)

at fremme udviklingen af livslang vejledning i tredjelande under overholdelse af resolutionens fire prioritetsområder, især gennem Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts aktiviteter.

13.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 319/8

1.

Mobilitet for unge volontører skal ses i sammenhæng med den frie bevægelighed for personer, som er beskyttet ved EF-traktatens artikel 18.

2.

Fællesskabet kan vedtage foranstaltninger til fremme af unge volontørers mobilitet ved at forbedre betingelserne for samarbejde mellem dem, der tilrettelægger volontørvirksomhed, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne henstilling ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

3.

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (1), og tilhørende bestemmelser omfatter kun de volontører, der er forsikret i henhold til national sikringslovgivning, med det resultat, at spørgsmål vedrørende social beskyttelse somme tider kan få folk til at afholde sig fra at påtage sig volontørarbejde i andre medlemsstater.

4.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2001/613/EF af 10. juli 2001 om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, volontører, undervisere og erhvervslærere (2) blev medlemsstaterne opfordret til at træffe de foranstaltninger, de anser for hensigtsmæssige, i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen samt inden for rammerne af deres nationale lovgivning for at sikre, at volontører og deres familier ikke stilles ringere med hensyn til relevant social beskyttelse som sundhedspleje og velfærdspolitik, som kan hindre deres mobilitet.

5.

Henstilling 2001/613/EF og Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/961/EF af 18. december 2006 om tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet (3), omhandler udtrykkeligt volontører.

6.

Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste (4) giver mulighed for at udstede særlige opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der ansøger om indrejse og ophold på en medlemsstats område for at udføre volontørtjeneste.

7.

I resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 15. november 2004 om fælles målsætninger for volontøraktiviteter blandt unge og i resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 16. november 2007 om gennemførelse af de fælles målsætninger for volontøraktiviteter blandt unge fastsættes der fælles målsætninger for unges volontørarbejde (5), det foreslås, at der udveksles eksempler på god praksis og peer learning-aktiviteter med det formål at styrke gennemførelsen, og samtidig opfordres medlemsstaterne til at overveje, hvordan fremskridtene måles i praksis. Sidstnævnte resolution indeholder yderligere også en opfordring til Kommissionen om at fremsætte forslag om fremme og anerkendelse af volontørarbejde blandt unge.

8.

Europa-Parlamentet vedtog i april 2008 en betænkning om det frivillige arbejdes bidrag til økonomisk og social samhørighed, hvori medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder opfordres til at anerkende værdien af frivilligt arbejde for en bedre social og økonomisk samhørighed, og det anbefales, at der gennemføres flere grænseoverskridende projekter med frivilligt arbejde.

1)

Volontørtjeneste på tværs af grænserne er som led i denne henstilling karakteriseret ved følgende: den er åben for alle unge, foregår på et frivilligt grundlag og af almen interesse, i en længere periode, inden for klare rammer og i et andet land end bopælslandet, den er desuden ulønnet eller symbolsk aflønnet og/eller med dækning af udgifter. Volontørtjeneste bør ikke træde i stedet for eller føre til en begrænsning af potentiel eller eksisterende lønnet beskæftigelse.

2)

Volontørarbejde giver rige erfaringer i en ikke-formel uddannelses- og uformel læringskontekst, der forbedrer unges faglige færdigheder og kompetencer, bidrager til deres beskæftigelsesegnethed og solidaritetsfølelse, udvikler deres sociale færdigheder, gør det lettere for dem at blive integreret i samfundet og fremmer aktivt medborgerskab.

3)

Der findes mange forskellige typer volontørarbejde i Europa, som civilsamfundsorganisationerne og offentlige myndigheder organiserer. Disse forskellige typer volontørarbejde bør bevares og videreudvikles, og samarbejdet mellem dem, der tilrettelægger volontørvirksomhed, bør fremmes.

4)

Mobilitet på tværs af grænserne i Europa kan være et vigtigt værktøj til at fremme uddannelse, beskæftigelse og regional og social samhørighed og bidrage til at forbedre den gensidige forståelse og aktive samfundsdeltagelse. Det gælder især for unge på et arbejdsmarked, der i stadig højere grad værdsætter tilpasningsevne og fleksibilitet.

5)

Lokalsamfund, der er værter for unge volontører, har stor gavn af deres indsats, som kan foregå på en lang række områder, herunder fremme af social integration, bevarelse af kulturarven, fremme af solidaritet mellem generationerne og miljøbeskyttelse, samtidig med at værtssamfundenes kulturelle mangfoldighed beriges.

6)

Volontørarbejde har været et prioriteret område i den åbne koordinationsmetode vedrørende ungdomsanliggender, hvor man allerede har kortlagt et stort antal eksempler på god praksis. I denne forbindelse har Europæisk Volontørtjeneste for Unge (EVU), en aktion under Aktive Unge-programmet siden 1996, givet unge mulighed for at påtage sig volontørtjeneste på en række forskellige områder. Det nuværende Aktive Unge-program styrker denne aktion.

7)

Trods denne indsats kan der stadig være hindringer for unge volontørers mobilitet på tværs af grænserne i Europa, og hensigten med denne henstilling er derfor især at danne en ramme for intensivering af medlemsstaternes samarbejde, uden at det berører de mange forskellige nationale forhold.

8)

Et bedre samarbejde mellem dem, der tilrettelægger volontørvirksomhed i forskellige lande, og mere informationsudveksling kan få alle unge europæere, uanset nationalitet, til i højere grad at påtage sig volontørtjeneste i tredjelande.

9)

Opmærksomheden bør især rettes mod vanskeligt stillede unge, da volontørtjeneste giver særligt værdifulde mobilitetsmuligheder for sådanne unge, som ellers ville have meget lidt eller slet ingen gavn af mobilitetsprogrammer.

A.

at de fremmer unge volontørers mobilitet i hele Europa ved at forbedre betingelserne for samarbejde mellem dem, der tilrettelægger volontørvirksomhed i forskellige lande, uanset om der er tale om civilsamfundsorganisationer eller offentlige myndigheder, således at alle unge har mulighed for at udføre volontørtjeneste i Europa, hvis de har et ønske herom.

B.

at de med henblik herpå fremmer udviklingen af følgende retningslinjer for indsatsen under passende hensyn til deres nationale rammer og lovgivning for volontørtjeneste, og deres overordnede nationale prioriteter, eksisterende lokale muligheder og offentlige udgiftsordninger og:

1)

at støtte medlemsstaterne i ovennævnte opgaver ved at anvende rammerne for EU-samarbejdet vedrørende ungdomsanliggender og især den åbne koordinationsmetode og Aktive Unge-programmet

2)

at tilskynde til og i tæt samarbejde med medlemsstaterne sørge for udveksling af oplysninger og erfaringer om samarbejdet mellem dem, der tilrettelægger volontørtjeneste i forskellige lande, uanset om de repræsenterer civilsamfundsorganisationer eller offentlige myndigheder

3)

at udarbejde en EU-portal om volontørvirksomhed baseret på nationale portaler, databaser eller specifikke websteder for unge volontører, hvis sådanne findes

4)

at aflægge beretning til Rådet fire år efter vedtagelsen af denne henstilling for at fastslå, om de foreslåede foranstaltninger fungerer effektivt, og for at vurdere behovet for en yderligere indsats.

13.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 319/11

—

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

—

Rådets resolution af 16. november 2007 (1) om en europæisk kulturdagsorden og konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 21. maj 2008 om arbejdsplanen på kulturområdet 2008-2010 (2), der bl.a. har til formål at fremme kulturarven.

—

Kommissionens meddelelse af 10. maj 2007 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden og (3)

—

Europa-Parlamentets beslutning af 10. april 2008 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden (4), hvorefter Europa-Parlamentet støtter indførelsen af et europæisk kulturarvsmærke, der tager sigte på at fremhæve den europæiske dimension af kulturgenstande, monumenter, mindesmærker og mindesteder, der vidner om Europas historie og kulturarv.

—

det mellemstatslige projekt vedrørende det europæiske kulturarvsmærke, der blev iværksat i april 2006 i Granada af flere medlemsstater.

—

betydningen af at bevidstgøre de unge om den fælles kulturarv og på den baggrund nødvendigheden af at lette deres adgang til den europæiske kulturarv.

a)

hvis formål vil være at fremhæve Europas fælles historie på en konkret måde ved at styrke kulturarvens europæiske dimension

b)

kan bidrage:

a)

følgende kan komme i betragtning til dette mærke:

b)

kandidater til mærket skal forelægge et langsigtet projekt, hvorefter de er forpligtet til

a)

at medlemsstaterne deltager i dette initiativ på frivilligt grundlag

b)

at projektet bør bygge på følgende principper:

c)

at projektet ville kunne trække på eksisterende fællesskabsfinansiering med forbehold af de enkelte medlemsstaters støttepolitikker

d)

at dette initiativ også kan åbnes for tredjelande, der deltager i Den Europæiske Unions kulturprogram

e)

at betegnelsen europæisk kulturarv vil blive betinget af, at de steder, der har fået tildelt mærket, opfylder deres forpligtelser, og fra tid til anden kan tages op til revision

f)

at der skal tages hensyn til de steder, der allerede har fået tildelt mærket som led i det mellemstatslige projekt vedrørende det europæiske kulturarvsmærke, og at deres status skal afklares.

—

inden for en rimelig tidshorisont og under hensyn til disse konklusioner at forelægge det et passende forslag om Den Europæiske Unions indførelse af et europæisk kulturarvsmærke med angivelse af, hvordan projektet kan gennemføres i praksis.

13.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 319/13

—

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

—

Rådets resolution af 12. februar 2001 (1) om den arkitektoniske kvalitet i by- og landmiljøet, ifølge hvilken arkitektur skal betragtes som en grundlæggende del af vore landes kultur og livsmiljø

—

Rådets konklusioner af 24. maj 2007 om bidrag fra den kulturelle og den kreative sektor til at virkeliggøre Lissabonmålene (2), som understreger, at kulturelle aktiviteter og kreative industrier, herunder arkitektur, spiller en kritisk rolle for fremme af innovation og teknologi og er nøglefaktorer i forbindelse med at skabe bæredygtig vækst i fremtiden, og

—

Rådets resolution af 16. november 2007 om en europæisk kulturdagsorden (3), som i forlængelse af Kommissionens meddelelse af 10. maj 2007 (4) understreger kulturens tværgående rolle.

—

Den Europæiske Unions nye strategi til fordel for bæredygtig udvikling (5), som Det Europæiske Råd vedtog den 15.-16. juni 2006, og hvis overordnede mål det er at identificere og udvikle foranstaltninger, der sætter EU i stand til at opnå vedvarende forbedring af livskvaliteten for både nuværende og kommende generationer ved skabelse af bæredygtige samfund, der kan forvalte og anvende ressourcerne effektivt og udnytte økonomiens økologiske og sociale innovationspotentiale for således at sikre velfærd, miljøbeskyttelse og social samhørighed

—

Leipzigcharteret om bæredygtige europæiske byer, der blev udarbejdet af ministrene med ansvar for byudvikling den 24. maj 2007 (6), og som understeger betydningen af den arkitektoniske kultur og opfordrer til vedtagelse af en integreret tilgang til byudvikling, der omfatter byernes økonomiske, sociale, økologiske og kulturelle dimensioner, på grundlag af samarbejde mellem de forskellige administrative og politiske ansvarsniveauer og mellem offentlige og private aktører.

—

arbejdet i det »Europæiske forum for arkitektur« med arkitektonisk kvalitet og bæredygtig udvikling.

—

at arkitektur som en disciplin, der involverer kulturskabelse og innovation, herunder teknologisk skabelse, udgør en bemærkelsesværdig illustration af, hvad kultur kan tilføre bæredygtig udvikling på grund af dens virkning på byernes kulturelle dimension samt på økonomi, social sammenhængskraft og miljø

—

at arkitektur desuden er et eksempel på kulturens tværgående karakter derved, at den er omfattet af flere offentlige politikker og ikke blot kulturpolitikkerne.

—

at de europæiske byer i dag står over for store udfordringer: den demografiske udvikling og dens konsekvenser med hensyn til diffus byspredning, miljøudfordringer og bekæmpelse af klimaændringer, bevarelse af den sociale sammenhængskraft, især i forbindelse med økonomiske og kulturelle forandringer, beskyttelse og opprioritering af arkitektur- og kulturarven

—

at imødegåelsen af disse udfordringer sker gennem en bæredygtig byudvikling, der er en integreret og kreativ tilgang, hvor kultur, økonomi, sociale forhold og miljø har lige stor betydning

—

at bæredygtig byudvikling indebærer:

—

at arkitektur spiller en samlende og nyskabende rolle i gennemførelsen af en bæredygtig byudvikling, idet den især gør det muligt:

—

at bæredygtig byudvikling endelig giver mulighed for kreativitet, innovation, fornyelse af de arkitektoniske stilarter samt genoptagelse og nyfortolkning af traditionel praksis.

—

initiativerne i mange europæiske byer, især inden for rammerne af »Den Europæiske Kulturhovedstad«, der skal gøre kultur og især arkitektur til et af de vigtigste redskaber til at revitalisere dem

—

fremkomsten af »kreative byer«, hvis bæredygtige byudvikling er baseret på nye konkurrenceparametre, herunder byinfrastrukturens kvalitet og samspillet mellem kultur og industri.

—

at tage hensyn til arkitekturen og arkitekturens særlige karakter, især dens kulturelle dimension, i alle de relevante politikker, især politikken for forskning, økonomisk og social samhørighed, bæredygtig udvikling og uddannelse

—

for så vidt angår arkitekturen ud over de tekniske standarder at udvikle en tilgang, der indeholder generelle, økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige målsætninger

—

at fremme innovation og eksperimenter vedrørende bæredygtig udvikling inden for arkitektur, byplanlægning og landskabspleje, især i forbindelse med europæiske politikker og programmer samt offentlige kontrakter

—

at styrke vidensniveauet, især med hensyn til statistik, inden for arkitektursektoren og dens bidrag til en bæredygtig udvikling

—

at bevidstgøre offentligheden om arkitekturens og byplanlægningens rolle i forbindelse med skabelsen af et livsmiljø af høj kvalitet og i højere grad inddrage dette i en bæredygtig byudvikling

—

at undersøge muligheden for i samarbejde med eksperter og under hensyntagen til en række medlemsstaters erfaringer at gennemføre en årlig »europæisk arkitekturdag«

—

i fællesskab at sikre opfølgning på nærværende konklusioner og gøre status over gennemførelsen heraf inden 2012.

—

at sørge for, at arkitektur spiller en samlende og innovativ rolle i forbindelse med bæredygtig udvikling, og dette lige fra udformningen af et arkitektur-, by- eller landskabsprojekt eller genopretningen af en lokalitet

—

at bidrage til udviklingen af potentialet for økonomisk vækst og beskæftigelse inden for arkitektur, der er en kulturindustri og en kreativ industri

—

at fremme uddannelsen i arkitektur, herunder arkitekturarven, og livsmiljø, især ved kunst- og kulturuddannelse

—

at fremme grund- og efteruddannelse af arkitekter, byplanlæggere og landskabsarkitekter i bæredygtig udvikling

—

at lægge vægt på arkitektur inden for rammerne af gennemførelsen af »det europæiske år for kreativitet og innovation (2009)«

—

hvis det er relevant, at benytte den åbne koordinationsmetode for kultur.

—

at tage hensyn til arkitektur i forbindelse med udarbejdelsen af sin grønbog om kulturindustrien og kreative industrier

—

at inddrage netværk af eksperter og fagfolk i den offentlige og private arkitektursektor, som f.eks. det »Europæiske forum for arkitektur«, i arbejdet og i konsultationerne om udfordringer og/eller spørgsmål vedrørende arkitektur

—

sammen med disse netværk og det europæiske netværk af arkitektskoler at tilskynde til:

13.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 319/15

1.

DER navnlig HENVISER TIL:

2.

DER med interesse TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

3.

KONSTATERER, at:

4.

FINDER i den forbindelse, at:

5.

ER AF DEN OPFATTELSE, at der ved forfølgelsen af disse mål tages hensyn til:

6.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE til:

7.

OPFORDRER KOMMISSIONEN til:

8.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN til inden for deres respektive kompetenceområder:

9.

OPFORDRER DE BERØRTE PARTER TIL at indlede konsultationer eller at tilslutte sig dem i en konstruktiv ånd med henblik på:

13.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 319/18

—

oprettelsen af det europæiske digitale bibliotek EUROPEANA, der er en fælles flersproget onlineadgangsportal til hele Europas digitaliserede kulturelle materiale (bøger, aviser, fotos, spillefilm og audiovisuelle værker, arkivdokumenter, museumsgenstande, den bygningsmæssige og arkæologiske arv osv.), udgør en fantastisk mulighed for at præsentere medlemsstaternes kulturarv og give alle kredse i befolkningen adgang til denne arv

—

mere generelt er digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes kulturelle materiale og digital bevaring meget vigtigt for at nyttiggøre kulturarven, fremme indholdsproduktionen og hjælpe nye onlinetjenester frem; de bidrager til at demokratisere adgangen til kultur og viden og udvikle informationssamfundet og den videnbaserede økonomi.

1.

UNDERSTREGER:

2.

SER med interesse på:

3.

KONSTATERER med tilfredshed:

4.

MENER, at succes og fortsat beståen for EUROPEANA og, mere generelt, de processer for digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring, der er indledt i medlemsstaterne, forudsætter:

5.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE til:

6.

OPFORDRER KOMMISSIONEN til:

7.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN til inden for deres respektive kompetenceområder:

8.

OPFORDRER FONDEN »DET EUROPÆISKE DIGITALE BIBLIOTEK« til:

13.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 319/20

1)

Det understreges i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 23. og 24. marts 2000 i Lissabon (1), at investeringer i menneskers uddannelse spiller en afgørende rolle i den europæiske videnbaserede økonomi.

2)

I Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 12. februar 2001 om europæisk samarbejde om evaluering af kvaliteten af skoleundervisningen (2) opfordres medlemsstaterne til at støtte bestræbelserne på at forbedre kvalitetsevalueringen af skoleundervisningen.

3)

I konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 14. november 2006 om effektivitet og lige muligheder inden for uddannelse og erhvervsuddannelse (3), blev medlemsstaterne opfordret til at sikre, at reformer af og investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse målrettes effektivt med henblik på bedre kvalitet og større lighed, især ved at fokusere på førskoleundervisning, programmer for tidlig indsats og uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer med lige muligheder.

4)

Der blev med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 (4) indført et handlingsprogram for livslang læring.

5)

I Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (5) fastlægges grundlæggende viden, færdigheder og holdninger, som alle elever skal have opnået efter den grundlæggende almen- og erhvervsuddannelse, så de kan deltage i det videnbaserede samfund, og som på grund af deres tværgående karakter kræver en tilgang til undervisningen, som rækker ud over de traditionelle faggrænser.

6)

I Rådets resolution af 15. november 2007 (6) understreges nødvendigheden af, at folk udstyres med nye kvalifikationer til nye job, og at det generelle kvalifikationsniveau forbedres ved at tilbyde uddannelse og erhvervsuddannelse på grund- og videregående niveau, så der opnås kompetencer af højeste kvalitet, for at fastholde og styrke deres kapacitet til innovation, som er nødvendigt for at øge konkurrenceevnen, væksten og beskæftigelsen.

7)

I konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 15. november 2007 om forbedring af læreruddannelsens kvalitet (7) understreges det, at der er behov for at sikre, at lærernes grunduddannelse, den støtte, de får tidligt i karrieren og deres faglige videreudvikling er koordineret og sammenhængende, at der afsættes passende ressourcer hertil, samt at den er kvalitetssikret.

8)

I Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2008 (8) understreges det, at det er en nøglefaktor for fremtidig vækst, at de europæiske borgeres innovations- og kreativitetspotentiale udvikles fuldt ud på grundlag af europæisk kultur og videnskabelig topkvalitet, og medlemsstaterne opfordres til kraftigt at reducere antallet af unge, der ikke kan læse ordentligt, og antallet af unge, der forlader skolen i utide, og forbedre uddannelsesniveauet for lærende med indvandrerbaggrund eller fra dårligt stillede grupper.

9)

I Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om fremme af kreativitet og innovation gennem uddannelse og erhvervsuddannelse (9) fremhæves det, at der er et stigende behov for handling på nationalt plan og samarbejde på EU-plan for at gennemføre de ændringer, der er nødvendige, hvis skolerne skal kunne forberede eleverne på de store udfordringer og problemer i en verden i hastig forandring.

1)

at gratis, obligatorisk skolegang er en grundlæggende rettighed for alle borgere, og at det påhviler de offentlige myndigheder at sørge for dens gennemførelse og medlemsstaterne at tilrettelægge den

2)

at skoleuddannelse, dvs. skolegangen til og med sekundærtrinnet, danner grundlaget for, at eleverne kan erhverve de nøglekompetencer, der er nødvendige for, at de kan lære og uddanne sig gennem hele livet både med henblik på deres personlige udvikling og i forbindelse med arbejdslivet

3)

at skoleuddannelsen ikke blot er et vigtigt redskab i den enkeltes socialisering og i videregivelsen af de værdier, de færdigheder, den viden og den indstilling, som er nødvendige for demokratiet, medborgerskabet, den tværkulturelle dialog og den personlige udvikling, men at den også spiller en væsentlig rolle for at opnå de nøglekompetencer, som er nødvendige for en vellykket integration i det økonomiske liv

4)

at skolen skal tilbyde eleverne en uddannelse, som sætter dem i stand til at tilpasse sig et miljø, der bliver stadig mere globaliseret, konkurrencepræget, mangfoldigt og komplekst, og hvor kreativitet og evne til at skabe fornyelse, initiativ, iværksætterånd og et ønske om hele tiden at lære mere er lige så vigtige som specifik viden

5)

at selv om ansvaret for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemernes tilrettelæggelse og indhold ligger hos de enkelte medlemsstater, og selv om skolerne har en betydelig grad af autonomi, kan det europæiske samarbejde spille en vigtig rolle. Det kan således bistå medlemsstaterne til at tage de fælles udfordringer op, navnlig gennem den åbne koordinationsmetode

6)

medlemsstaterne har en fælles interesse i at samarbejde for at kunne drage fordel af de mange nyskabende metoder af høj kvalitet, som findes i Den Europæiske Unions skolesystemer.

1)

I betragtning af det vigtige bidrag, som uddannelse og erhvervsuddannelse yder både til den fremtidige vækst, konkurrenceevnen på lang sigt og EU's sociale sammenhængskraft og til fremme af et aktivt medborgerskab, bør skoleuddannelse fortsat være en nøgleprioritet i næste cyklus af Lissabonprocessen.

2)

Udviklingen af skolesystemerne bør videreføres, så den sociale sammenhængskraft bibeholdes, og så alle unge gennem en mere tilgængelig skole med flere muligheder bliver i stand til at udvikle deres fulde potentiale og blive aktive deltagere i det nye videnbaserede samfund.

3)

Skolerne bør fremme kreativitet, innovationsevner og iværksætterånd hos eleverne ved at tilbyde stimulerende studiemiljøer. Skolerne bør for at opnå dette selv være kreative og dynamiske steder, som er åbne over for samarbejde og partnerskaber med omverdenen, og hvor der udvikles en intern og en ekstern evalueringskultur, som også omfatter familierne, således at det bliver muligt at identificere områder, hvor der er mulighed for forandring og forbedringer.

4)

Fremskridtene er generelt set stadig utilstrækkelige for så vidt angår de tre europæiske referenceværdier for 2010, som Rådet har vedtaget, og som direkte vedrører skoleuddannelse, nemlig antallet af elever, der forlader skolen i utide, læsefærdighederne og afsluttet uddannelse på sekundærtrinnet.

5)

Med henblik på en samlet tilgang til kompetenceudvikling på grundlag af nøglekompetencer for livslang læring — en europæisk referenceramme (10) er det nødvendigt med en større indsats for at forbedre læsefærdigheden og andre grundlæggende færdigheder samt mere individuelt tilpassede læringsmetoder, som svarer til de enkelte elevers behov, som omfatter egnede former for evaluering, og som medfører øget motivation for læring.

6)

For at sikre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer af høj kvalitet, som både er effektive og retfærdige (11), er det nødvendigt med en bedre og mere tilgængelig førskoleundervisning og ambitiøse skoler, der giver alle elever lige muligheder uanset deres baggrund, og som sikrer en god balance mellem almen og specialiseret uddannelse for børn med særlige behov.

7)

Det er ligeledes nødvendigt at gøre en større indsats for at gennemføre Rådets konklusioner fra november 2007 (12), hvori medlemsstaterne blev opfordret til at sørge for en høj standard i lærernes grunduddannelse, støtte tidligt i karrieren og faglig videreudvikling, der er koordineret og sammenhængende, at afsætte passende ressourcer hertil, samt at kvalitetssikre den. Det skal på denne måde blive muligt at tiltrække og forsøge at fastholde de bedst egnede til lærergerningen, at sætte ind over for utilstrækkelig indsats, at støtte alle elever i at udnytte deres potentiale fuldt ud og skabe skolemiljøer, hvor underviserne lærer af hinanden og lægger vægt på at forbedre elevernes læring.

1)

at sikre og forbedre tilegnelsen af nøglekompetencer, navnlig sprog- og regnefærdigheder

2)

at forstærke den væsentlige rolle, som skolen spiller med hensyn til at fremme inklusive samfund og styrke den sociale sammenhængskraft, ved at sikre alle elever en uddannelse af høj kvalitet i overensstemmelse med princippet om lige muligheder

3)

at styrke lærerfaget og forbedre uddannelsen og efteruddannelsen af lærere og skoleledere.

1)

inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode at samarbejde om at øge samarbejdet i EU for at fremme gennemførelsen af de politiske prioriteter i disse konklusioner

2)

i forbindelse med opfølgningen af henstillingen om nøglekompetencer for livslang læring at fokusere på samarbejdet om

3)

i forbindelse med opfølgningen af Rådets konklusioner vedrørende effektivitet og lige muligheder inden for uddannelse og erhvervsuddannelse at koncentrere samarbejdet om

4)

i forbindelse med opfølgningen af Rådets konklusioner om forbedring af læreruddannelsens kvalitet at koncentrere samarbejdet om

5)

at anvende alle relevante instrumenter, f.eks. den åbne koordinationsmetode, programmet for livslang læring, syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling samt afhængig af nationale prioriteter Den Europæiske Socialfond for at fremme ovennævnte mål

6)

at føre en regelmæssig dialog om skolespørgsmål — herunder fremme af kreativitet og innovationskapacitet i og gennem skoleuddannelse — mellem medlemsstaternes politiske beslutningstagere.

13.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 319/23

13.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 319/24

1.

Den 2. december 2008 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 og efter henvisning i henhold til artikel 4, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Jysk Stålindustrie ApS (»Jysk«, Danmark), der tilhører koncernen Universal Cargo Logistics Holding B.V. (»UCLH«, Nederlandene), der kontrolleres af Vladimir Lisin, der også kontrollerer Novolipetsk Steel (»NLMK«, Rusland), gennem opkøb af aktier erhverver enekontrol over Volgo-Balt Transport Holding Limited (»Volgo-Balt«, Cypern), jf. Rådets forordnings artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5310 — Jysk Stålindustrie/Volgo-Balt sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller pr. brev til følgende adresse:

13.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 319/25

1.

Den 4. december 2008 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Sumitomo Electric Industries Ltd (»SEI«, Japan) og Nexans-koncernen (»Nexans«, Frankrig) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over Opticable (»Opticable«, Belgien), der på nuværende tidspunkt udelukkende kontrolleres af Nexans, jf. Rådets forordnings artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5435 — Nexans/SEI/Opticable sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller pr. brev til følgende adresse:

13.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 319/26

1.

Den 5. september 2008 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Sanofi-Aventis Europe, société par actions simplifiée (Frankrig), der tilhører koncernen Sanofi-Aventis (Frankrig), gennem et overtagelsestilbud, der blev offentliggjort den 11. juli 2008, erhverver kontrol over hele Zentiva N.V. (Nederlandene), jf. Rådets forordnings artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Denne anmeldelse blev erklæret ufuldstændig den 2. oktober 2008. Virksomhederne har nu fremlagt de nødvendige supplerende oplysninger, og den 5. december 2008 blev anmeldelsen erklæret fuldstændig, jf. artikel 10, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5253 — Sanofi-Aventis/Zentiva sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller pr. brev til følgende adresse:

13.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 319/s3