Principperne for SOLVIT, problemløsningsnettet for borgere og virksomheder

SOLVIT-nettet søger at finde løsninger på klager fra EU-borgere og virksomheder, der har mistanke om, at en offentlig myndighed har krænket deres EU-rettigheder.

DOKUMENT

Kommissionens henstilling 2013/461/EU af 17. september 2013 om principperne for SOLVIT. EUT L 249 af 19.9.2013.

RESUMÉ

Kommissionens henstilling fastlægger reglerne for samarbejdet mellem SOLVIT-centrene.

Alle EU-medlemsstater samt Island og Liechtenstein og Norge har oprettet nationale SOLVIT-centre, hvor de fleste ligger i de respektive statsministerier, udenrigs- eller økonomiministerier.

Centrene samarbejder direkte via en onlinedatabase om at finde en pragmatisk løsning på de problemer, borgere eller virksomheder indsender, inden for ti uger. Kommissionen har ansvaret for at lette anvendelsen og koordineringen af SOLVIT-nettet.

Tjenesten er gratis, og løsningerne er ikke bindende, eftersom det er et uformelt net.

Følgende forhold skal være til stede, for at SOLVIT kan gribe ind:

Klageren må ikke have indledt formelle procedurer, da dette forhindrer muligheden for at finde en uformel løsning på problemet.

SOLVIT behandler problemer inden for områder som social sikring, bopælsret, fri bevægelighed for tjenesteydelser og varer, anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, beskatning og registrering af køretøjer.

Følgende er et kort resumé af nogle eksempler på de tjenesteydelser, som henstillingen foreslår, at SOLVIT-centrene skal tilbyde (bemærk: De læsere, der ønsker en fuldstændig forståelse af principperne, bør læse hele henstillingen):

SOLVIT-nettets synlighed

Henstillingen foreslår, at EU-landene sørger for, at der findes brugervenlige oplysninger og let adgang til SOLVIT’s tjenester, især på alle offentlige instansers relevante websteder. Den opfordrer desuden EU-landene til at gennemføre aktiviteter for at øge kendskabet til SOLVIT.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelse

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Henstilling 2013/461/EU

-

-

EUT L 249 af 19.9.2013

Seneste ajourføring: 22.04.2014