Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030)

(2021/C 66/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

DER MINDER OM FØLGENDE:

—

Det Europæiske Råd godkendte i marts 2002 i Barcelona »arbejdsprogrammet for Uddannelse 2010« (»ET 2010«), oprettelsen af en ny cyklus ved Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) og vurderingen i Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) — som sammen indførte og sikrede kontinuitet i en solid ramme for det europæiske uddannelsessamarbejde, der byggede på fælles mål, og som primært sigtede mod at støtte forbedringen af de nationale uddannelsessystemer gennem udvikling af supplerende redskaber på EU-plan, gensidig læring og udveksling af god praksis via den åbne koordinationsmetode.

—	Den politiske baggrund for dette spørgsmål, jf. bilag I.

og ANERKENDER FØLGENDE:

—	EU's stats- og regeringschefer forpligtede sig i Romerklæringen fra marts 2017 til at arbejde hen imod en Union, hvor unge får den bedste uddannelse og kan studere og finde beskæftigelse på hele kontinentet.

—

EU's ledere bekendtgjorde i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder på det sociale topmøde i Göteborg i 2017, som fastsætter alles ret til inklusiv uddannelse og livslang læring af høj kvalitet som det første princip, retten til rettidig og skræddersyet bistand til at forbedre udsigterne til beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, herunder til uddannelse og omskoling, som det fjerde princip, samt børns ret til prismæssigt overkommelige dagtilbud af høj kvalitet, og at socialt dårligt stillede børn har ret til særlige foranstaltninger til fremme af lige muligheder som det 11. princip.

—	Uddannelse blev fremhævet i Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017 som afgørende for at opbygge inklusive og sammenhængende samfund og for at opretholde den europæiske konkurrenceevne, hvorved uddannelse for første gang fik en central plads på den politiske dagsorden.

—	De fremskridt, der er gjort inden for rammerne af ET 2010 og ET 2020, navnlig til støtte for nationale reformer i erkendelse af, at der fortsat er store udfordringer, som skal tackles, hvis Europa skal virkeliggøre ambitionerne i ovennævnte bekendtgørelser.

—

Kommissionen har sammen med medlemsstaterne igangsat tiltag for at realisere denne vision for fremtidens uddannelse ved at etablere et europæisk uddannelsesområde (1) fra og med 2018, i anledning af hvilken Rådet godkendte sine konklusioner af 22. maj 2018 om at arbejde hen imod en vision om et europæisk uddannelsesområde og Rådets resolution af 8. november 2019 om videreudvikling af det europæiske uddannelsesområde for at støtte fremtidsorienterede uddannelsessystemer.

—	Arbejdet, der blev udviklet under Bolognaprocessen, forstærket ved ministerkommunikéet fra Rom fra november 2020 samt under Københavnprocessen, og for nylig også styrket ved Osnabrückerklæringen fra november 2020.

—	Den årlige strategi for bæredygtig vækst 2021 fremhæver betydningen af at sikre lige muligheder og inklusiv uddannelse med særlig vægt på dårligt stillede grupper og investering i omskoling og opkvalificering.

UNDERSTREGER FØLGENDE:

—

Uddannelse er afgørende for at forme Europas fremtid på et tidspunkt, hvor det er bydende nødvendigt, at dets samfund og økonomi bliver mere sammenhængende, inklusiv, digital, bæredygtig, grøn og modstandsdygtig, og at borgerne kan udfolde deres personlighed og trives, er rede til at tilpasse og klare sig på et arbejdsmarked i forandring og engagere sig i et aktivt og ansvarligt medborgerskab.

—

Covid-19-pandemien har lagt et hidtil uset pres på uddannelsessektoren og medført et omfattende skift til fjernundervisning og blandet undervisning og læring. Med dette skift følger forskellige udfordringer og muligheder for uddannelsessystemer og -samfund, som har udstillet konsekvenserne af den digitale kløft og konnektivitetsproblemerne i medlemsstaterne samt uligheder mellem indkomstgrupper og by- og landområder og samtidig fremhævet, at uddannelse potentielt kan opbygge modstandsdygtighed og fremme en bæredygtig og inklusiv vækst.

—

Det europæiske uddannelsesområde vil gøre det muligt for lærende at fortsætte deres studier i forskellige livsfaser og søge arbejde i hele Unionen, og for medlemsstaterne og interessenterne at samarbejde, således at innovativ og inklusiv uddannelse af høj kvalitet, der støtter økonomisk vækst og beskæftigelsesmuligheder af høj kvalitet, samt personlig, social og kulturel udvikling bliver en realitet i alle medlemsstater og regioner i hele Unionen.

—	Det europæiske uddannelsesområde vil desuden være et område, hvor lærende og uddannelsespersonale nemt kan samarbejde og kommunikere på tværs af fagområder, kulturer og grænser, og hvor kvalifikationer fra og læringsresultater af læringsophold i udlandet automatisk anerkendes (2).

ANERKENDER FØLGENDE:

—

Den tidligere strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde (ET 2020) har bidraget til at fremme gensidig læring på uddannelsesområdet gennem fælles strategiske mål, fælles referenceredskaber og tilgange, evidensmateriale og data fra alle relevante europæiske agenturer og internationale organisationer, udveksling af god praksis og peerlæring mellem EU's medlemsstater og andre interessenter, og har støttet gennemførelsen af nationale uddannelsesreformer.

—

En opdateret strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde — under fuld overholdelse af nærhedsprincippet og mangfoldigheden i medlemsstaternes nationale uddannelsessystemer og på grundlag af resultaterne fra tidligere rammer — vil forbedre dette samarbejde inden for f.eks. øget koordinering, herunder på politisk plan, større synergi mellem forskellige politikker, der bidrager til social og økonomisk vækst og grøn og digital omstilling, og styrket kommunikation og formidling af resultater inden for et mere innovativt og fremtidsorienteret perspektiv til støtte til uddannelsesreformer.

—

Covid-19-krisen har demonstreret, at uddannelsessystemerne skal være tilstrækkeligt fleksible og modstandsdygtige over for afbrydelser i deres regelmæssige cyklusser, og bevist, at EU-landene har kapaciteten til at finde løsninger, så undervisnings- og læringsforløb fortsat kan leveres på forskellige måder og i forskellige sammenhænge, og til at sikre, at alle lærende, uanset deres socioøkonomiske baggrund eller læringsbehov, fortsat kan studere. Det samme gælder for rammen for det europæiske samarbejde, som bør forblive fleksibel nok til at kunne reagere på både nuværende og fremtidige udfordringer, herunder i forbindelse med det europæiske uddannelsesområde.

ER GLAD FOR og TAGER FØLGENDE TIL NØJE EFTERRETNING:

Hovedelementerne og navnlig visionen i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om »Etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025« af 30. september 2020 (3), der skitserer, hvordan europæisk samarbejde yderligere kan berige kvaliteten, inklusionen og den digitale og grønne dimension i EU's uddannelsessystemer. I denne meddelelse foreslås en ramme, der skal muliggøre samarbejde med medlemsstaterne og de relevante interessenter, herunder en rapporterings- og analysestruktur, med forslag til uddannelsesmål, der tilskynder til og overvåger uddannelsesreformerne med henblik på at etablere det europæiske uddannelsesområde inden 2025,

og BIFALDER OGSÅ FØLGENDE:

—	Hovedelementerne i Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om »Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed« fra juli 2020 (4).

—	Hovedelementerne i Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om »Handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 — Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder« fra september 2020 (5).

ER ENIGT OM FØLGENDE:

1.

Etableringen og videreudviklingen af det europæiske uddannelsesområde vil være det overordnede politiske mål indtil 2030 for den nye strategiramme for europæisk uddannelsessamarbejde, der omfatter alle strategiske prioriteter og prioriterede områder som fastsat i denne resolution, ud fra den betragtning at strategirammen for det europæiske uddannelsessamarbejde er det vigtigste redskab til at støtte og gennemføre det europæiske uddannelsesområde og bidrage til en vellykket etablering og ambitiøs videreudvikling (6) heraf gennem dets initiativer og en fælles vision i en ånd af samskabelse.

2.

Selv om der arbejdes på etableringen af det europæiske uddannelsesområde inden 2025, bør hovedformålet med det europæiske uddannelsessamarbejde være at støtte videreudviklingen af uddannelsessystemerne i medlemsstaterne med henblik på at sikre: a) alle borgeres personlige, sociale og faglige udfoldelse og samtidig fremme af de demokratiske værdier, lighed, social samhørighed, aktivt medborgerskab og interkulturel dialog b) bæredygtig økonomisk velstand, grøn og digital omstilling og beskæftigelsesegnethed

3.

Det europæiske uddannelsessamarbejde i perioden indtil 2030 bør etableres inden for en strategiramme, der omfatter uddannelsessystemerne under ét, i et inklusivt, holistisk og livslangt læringsperspektiv. bør fremhæves som grundprincippet bag hele rammen med det formål at omfatte undervisning, uddannelse og læring i alle sammenhænge og på alle niveauer — det være sig formelle, ikkeformelle eller uformelle — fra førskoleundervisning og børnepasning til voksenlæring, herunder erhvervsrettet uddannelse (VET) og videregående uddannelse, samt i digitale miljøer. europæiske uddannelsessamarbejde bør også bidrage til de relevante prioriteter i det europæiske semester.

4.

Det arbejde, der udvikles inden for denne nye ramme, bør bidrage til den grønne og digitale omstilling i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i Kommissionens meddelelse »Den europæiske grønne pagt« fra december 2019 (7), samt de hovedelementer, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse »Europas digitale fremtid i støbeskeen« fra februar 2020 (8).

5.

Sådanne mål bør også ses i et globalt perspektiv, eftersom uddannelsessamarbejde gradvist er blevet et vigtigt instrument for gennemførelsen af EU's eksterne politikker baseret på europæiske værdier, tillid og autonomi. Dette vil bidrage til at gøre EU til en endnu mere attraktiv destination og partner, såvel i det globale talentkapløb som i at fremme strategiske partnerskaber med internationale partnere, med henblik på at sikre inklusiv kvalitetsuddannelse til alle, i alle sammenhænge og på alle uddannelsesniveauer. Samarbejde er som sådan en afgørende dimension for at nå Unionens geopolitiske prioriteter og FN's 2030-verdensmål for bæredygtig udvikling, både globalt og i EU's medlemsstater. Fremme af større koordinering mellem EU og medlemsstaterne vil styrke Europas position som en vigtig partner på uddannelsesområdet på globalt plan og bidrage til at cementere forbindelserne mellem det europæiske uddannelsesområde og resten af verden.

6.

Effektiv og virkningsfuld investering i uddannelse er en forudsætning for at øge kvaliteten og inklusionen af uddannelsessystemerne og forbedre uddannelsesresultater samt for at fremme bæredygtig vækst, forbedre trivsel og opbygge et mere inklusivt samfund. Under overholdelse af nærhedsprincippet kan det intensiverede arbejde med investeringer potentielt støtte genopretningen efter den nuværende krise og bidrage til den grønne og digitale omstilling i uddannelsessektoren.

7.

Den periodiske overvågning af fremskridtene hen imod de bestemte mål gennem systematisk indsamling og analyse af internationalt sammenlignelige data udgør et væsentligt bidrag til evidensbaseret politikudformning. Nedenstående strategiske prioriteter bør derfor i perioden 2021-2030 ledsages af indikatorer og EU-mål, jf. bilag II til denne resolution. Med afsæt i de resultater, der er opnået i seneste cyklus af det europæiske uddannelsessamarbejde, vil disse kunne bidrage til at måle de samlede fremskridt på europæisk plan og vise, hvad der er opnået, samt fremme og støtte uddannelsessystemernes udvikling og reformer.

8.

I løbet af det næste årti vil strategirammen specifikt tage sigte på følgende fem strategiske prioriteter:

—   Strategisk prioritet 1: forbedret kvalitet, lighed, inklusion og gode uddannelsesresultater for alle

For at klare sig godt i nutidens verden og være rustet til fremtidige forandringer i samfundet, i økonomien og på arbejdsmarkedet må alle borgere have den fornødne viden, de nødvendige færdigheder og kompetencer og den rette indstilling. Uddannelse er afgørende for EU-borgernes personlige, medborgerlige og faglige udvikling.

På EU-plan indebærer visionen om kvalitet i uddannelsen, at nøglekompetencer, herunder grundlæggende færdigheder, er afgørende for fremtidig succes (9) med støtte fra veluddannede og motiverede lærere og andet uddannelsespersonale.

Selv om der i løbet af det seneste årti er blevet færre, som forlader uddannelsessystemet tidligt, er det — navnlig i lyset af de forventede konsekvenser af covid-19-pandemien — fortsat en udfordring, som giver unge og voksne færre socioøkonomiske muligheder. Der skal fortsat gøres en indsats, så færre forlader uddannelsessystemet tidligt, og flere unge opnår videregående uddannelseskvalifikationer.

Medlemsstaternes uddannelsessystemer har opnået bedre resultater på disse områder, men der er stadig behov for at identificere, hvilke politiske foranstaltninger der kan fremme alle lærendes uddannelsesmæssige succes.

Ved at sikre inklusiv kvalitetsuddannelse for alle kan medlemsstaterne mindske de sociale, økonomiske og kulturelle uligheder yderligere. Dårligt stillede lærende fra bl.a. landdistrikter og fjerntliggende områder er dog overrepræsenteret i hele Europa blandt dem, der klarer sig dårligt, og covid-19-pandemien har i den grad fremhævet betydningen af lighed og inklusion på uddannelsesområdet.

For at sikre alle lærende inden for alle uddannelsesniveauer og -typer en reel inklusiv uddannelse og lige muligheder bør akademiske mål og resultater adskilles fra social, økonomisk og kulturel status og andre personlige forhold.

Førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet spiller en særlig vigtig rolle og bør styrkes yderligere som grundlag for gode fremtidige uddannelsesresultater.

Alle andre foranstaltninger hen imod bredere inklusion skal fremmes, f.eks. at støtte adgang til inklusiv kvalitetsuddannelse for personer med handicap (10), personer med særlige læringsbehov, lærende med migrantbaggrund og andre sårbare grupper, støtte genoptagelse af uddannelse i et livslangt læringsperspektiv og sørge for, at der er mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet gennem forskellige uddannelsesforløb.

Inklusiv uddannelse indebærer også at udvikle en kønssensitiv tilgang til læringsprocesserne og på uddannelsesinstitutionerne samt at udfordre og nedbryde kønsstereotyper, navnlig dem, der begrænser drenges og pigers valg af studieretning. Traditionelle mande- eller kvindeerhverv bør promoveres yderligere over for personer fra det underrepræsenterede køn. Der skal også gøres mere for at opnå den rette kønsbalance i ledende stillinger på uddannelsesinstitutioner.

Digitale teknologier er vigtige for at gøre læringsmiljøer, undervisningsmateriale og undervisningsmetoder fleksible og velegnede for forskellige lærende. De kan fremme reel inklusion, forudsat at spørgsmål vedrørende digitale kløfter, både med hensyn til infrastruktur og digitale færdigheder, behandles parallelt.

—   Strategisk prioritet 2: virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet for alle

Samfundsmæssige, teknologiske, digitale, miljømæssige og økonomiske udfordringer påvirker i stigende grad den måde, vi lever og arbejder på, herunder fordelingen af job og efterspørgslen efter færdigheder og kompetencer. Det høje antal omstillinger i arbejdslivet, som den gennemsnitlige europæiske borger forventes at gennemgå, kombineret med en højere pensionsalder, gør livslang læring og livslang erhvervsvejledning, herunder med outreachaktiviteter, afgørende for en retfærdig omstilling, da uddannelses- og færdighedsniveauet, bl.a. på det digitale område, fortsat er en grundlæggende faktor på arbejdsmarkedet.

Livslang læring gennemsyrer den overordnede vision og de overordnede mål for uddannelse i EU og omfatter på en holistisk måde alle uddannelsesniveauer og -typer samt ikkeformel og uformel læring.

Der kræves stadig yderligere fremskridt med hensyn til at sikre livslang læring af høj kvalitet for alle lærende, herunder ved at sikre overgangsmuligheder og fleksibilitet mellem forskellige læringsforløb i forskellige uddannelsesformer og på forskellige uddannelsesniveauer samt validering af ikkeformel og uformel læring.

Uddannelsessystemerne bør gøres mere fleksible, modstandsdygtige, fremtidssikrede og tiltrækkende og bør nå ud til mange flere typer lærende og tilbyde anerkendelse og validering af tidligere læring, omskolings- og opkvalificeringsmuligheder, herunder på højere uddannelsesniveauer og gennem hele arbejdslivet (11), støttet af initiativer såsom Europauniversiteterne og erhvervsekspertisecentrene, der blev iværksat gennem Erasmus+-programmet.

Vi oplever i øjeblikket en stigning i arbejdsmarkedets behov for en anden sammensætning af færdigheder og kvalifikationer samt strukturelle ændringer på erhvervsuddannelsesområdet. Begge tendenser nødvendiggør moderniserede, effektive, inklusive og fremragende erhvervsuddannelser, som er medvirkende til at tackle udfordringerne på arbejdsmarkedet og i samfundet. Det er nødvendigt at fortsætte med at videreudvikle erhvervsuddannelserne som en attraktiv vej af høj kvalitet med henblik på job og tilværelsen.

Voksnes gennemsnitlige deltagelse i læring i EU er fortsat lav, hvilket udgør en reel fare for en bæredygtig og retfærdig økonomisk vækst i Unionen. Innovation inden for læringsforløb, nye uddannelsestilgange, herunder individuelle tilgange, og inden for læringsmiljøer på alle uddannelsesinstitutioner, herunder videregående uddannelsesinstitutioner, samt på arbejdspladsen og i lokalsamfundene, er en forudsætning for bedre at kunne imødekomme behovene hos mange forskellige typer lærende, da stadig flere voksne vil have behov for omskoling og opkvalificering.

Desuden bør der gøres mere for, at voksne sættes i stand til og motiveres til at tilegne sig grundlæggende færdigheder, så der kan sikres lige muligheder og øget samfundsdeltagelse, hvilket giver mulighed for en holistisk tilgang til voksenlæring.

Mobilitet hos lærende, lærere, herunder på læreruddannelserne, og personalet er et væsentligt element i livslang læring og et vigtigt middel til at øge personlig udvikling, beskæftigelsesegnethed og tilpasningsevne og bør fortsat udvides som en væsentlig del af EU-samarbejdet og som et redskab til at øge kvaliteten og inklusionen på uddannelsesområdet og til at fremme flersprogethed i Unionen. Det er vigtigt at tilstræbe en balance i mobilitetsstrømmene for at stimulere optimal hjernemobilitet og overvåge den, herunder gennem sporing af færdiguddannede.

Der skal gøres mere for at fjerne eksisterende hindringer og barrierer fra alle former for lærings- og undervisningsmobilitet, herunder spørgsmål vedrørende adgang, vejledning, tjenester til og anerkendelse af studerende, samt i lyset af alle nuværende eller fremtidige rejserestriktioners konsekvenser.

Hvis uddannelsesinstitutionernes samarbejde og mobiliteten skal styrkes, må der desuden gøres mere inden for f.eks. automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer og studieophold i udlandet samt kvalitetssikring. Der skal udfoldes flere bestræbelser på at udnytte de europæiske initiativer til at fremme mobilitet, herunder dem, der finansieres under Erasmus+.

—   Strategisk prioritet 3: styrkelse af lærernes kompetencer og motivation

Lærere, uddannelsespersonale og pædagogisk personale og ledere på uddannelsesområdet på alle niveauer er uddannelsernes omdrejningspunkt. For at støtte innovation, inklusion, kvalitet og resultater på uddannelsesområdet skal lærerne være yderst kompetente og motiverede, hvilket stiller krav om forskellige faglige læringsmuligheder og støtte gennem hele karrieren.

Det har aldrig været vigtigere at fokusere på lærernes og uddannelsespersonalets trivsel i uddannelsessystemerne, hvilket også er en vigtig faktor for uddannelsens kvalitet, da det ikke kun påvirker lærernes tilfredshed, men også undervisningens kvalitet.

Lærerfaget skal også gøres mere tiltrækkende og værdsat, hvilket bliver stadig vigtigere på grund af lærermangel og en stadig ældre lærerstab i EU-landene (12).

Endvidere bør der tages hensyn til den centrale rolle, som uddannelseslederne spiller, når der udvikles miljøer og betingelser til gavn for udviklingen af lærernes og uddannelsespersonalets kompetencer og motivation, så det sikres, at uddannelsesinstitutionerne fungerer som lærende organisationer. Initiativer som f.eks. europæiske lærerakademier, som vil blive iværksat gennem Erasmus+-programmet, vil fremme netværkssamarbejde, vidensdeling og mobilitet blandt institutioner og tilbyde lærere læringsmuligheder i alle faser af deres karriere, udveksling af bedste praksis og innovativ pædagogik, som giver mulighed for peerlæring på europæisk plan.

—   Strategisk prioritet 4: styrkelse af europæisk videregående uddannelse

Den videregående uddannelsessektor og selve de videregående uddannelsesinstitutioner har vist deres modstandsdygtighed og evne til at håndtere uforudsete forandringer såsom covid-19-pandemien. Krisen skærpede uløste udfordringer, men skabte også muligheder for en videreudvikling af den planlagte dagsorden for omstilling af de videregående uddannelser.

I løbet af det næste årti vil de videregående uddannelsesinstitutioner blive tilskyndet til at finde nye og dybere samarbejdsformer, navnlig ved at skabe tværnationale alliancer, samle deres viden og ressourcer og give studerende og personale flere muligheder for mobilitet og deltagelse, samt for at fremme forskning og innovation, herunder gennem fuld gennemførelse af initiativet vedrørende Europauniversiteter.

Der er allerede gjort et vellykket stykke arbejde for at skabe et europæisk område for videregående uddannelse (EHEA) inden for rammerne af Bolognaprocessen. Det vil fremover være vigtigt fortsat at arbejde med Bolognaprocessen, samtidig med at der skabes yderligere og stærkere synergier med det europæiske forskningsrum (EFR), og parallelle eller dobbelte strukturer eller instrumenter undgås.

—   Strategisk prioritet 5: støtte til den grønne og digitale omstilling i og gennem uddannelse

Grøn og digital omstilling er det centrale fokus på Unionens dagsorden for det næste årti. Både omstillingen til en miljømæssigt bæredygtig, cirkulær og klimaneutral økonomi samt en mere digital verden vil få betydelige sociale, økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser. Hvis det ikke sikres, at alle borgere opnår den fornødne viden og de nødvendige kompetencer og færdigheder og den rette indstilling, så de kan håndtere disse forandringer, vil en socialt retfærdig omstilling i EU være umulig.

Der er behov for gennemgribende ændringer af menneskers adfærd og færdigheder, i første omgang med uddannelsessystemerne og -institutionerne som katalysatorer. Uddannelsesinstitutionerne skal inddrage de grønne og digitale dimensioner i deres organisatoriske udvikling. Dette kræver investeringer, navnlig i digitale uddannelsesøkosystemer, ikke blot for at integrere et perspektiv om miljømæssig bæredygtighed og grundlæggende og avancerede digitale færdigheder på alle uddannelsesniveauer og inden for alle uddannelsestyper, men også for at sikre, at uddannelsesinfrastrukturen er rustet til at håndtere disse forandringer og uddanne med henblik herpå. For at opnå de nødvendige ændringer i forbindelse med den grønne og digitale omstilling er det vigtigt at omlægge uddannelsesinstitutionernes tilgang, så den omfatter hele institutionen, og at skabe inklusive, sunde og bæredygtige uddannelsesmiljøer. Desuden skal virksomheder, nationale, regionale og lokale myndigheder og relevante interessenter udvikle strategier og fælles ejerskab i overensstemmelse hermed. I den forbindelse er det vigtigt at modernisere studieretningerne naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik (STEAM).

ER DESUDEN ENIGT OM FØLGENDE:

1.

I bestræbelserne på at arbejde inden for strategirammen på grundlag af de strategiske prioriteter, som er beskrevet ovenfor, og for at etablere det europæiske uddannelsesområde og støtte videreudviklingen heraf bør følgende principper overholdes indtil 2030: a) Gennem det europæiske uddannelsessamarbejde bør EU og uddannelsessektoren i bred forstand kunne gennemføre initiativer, der hovedsagelig støtter etableringen af det europæiske uddannelsesområde inden 2025, men også handlingsplanen for digital uddannelse samt den europæiske dagsorden for færdigheder. På grundlag af Rådets styrkede retningslinjer og i overensstemmelse med den åbne koordinationsmetode vil dette kræve fremme af fleksible samarbejdsmetoder og styrkede synergier med andre uddannelsesinitiativer. b) Det europæiske uddannelsessamarbejde bør gennemføres med et inklusivt og holistisk perspektiv for livslang læring, der fastholder og uddyber de afprøvede og gennemtestede værktøjer og instrumenter og den politiske støtte til ordninger for gensidig læring, som er til rådighed, navnlig i ET 2020 og i henhold til den åbne koordinationsmetode, og som udvikler synergier mellem uddannelsessektoren og andre politikområder, hvor det er relevant. Strategirammen bør med fuld respekt for medlemsstaternes kompetence på uddannelsesområdet og det europæiske uddannelsessamarbejdes frivillige karakter i løbet af det næste årti bygge på: i) de fem strategiske prioriteter for det europæiske samarbejde, der er opridset ovenfor ii) fælles referenceredskaber og tilgange iii) peerlæring, peerrådgivning og udveksling af god praksis med særligt fokus på formidling og synliggørelse af resultater samt nationale virkninger iv) periodisk overvågning og rapportering, herunder gennem EU-målene, den årlige uddannelsesovervågningsrapport, også i forbindelse med det europæiske semester, ved at anvende ekspertisen i Den Stående Arbejdsgruppe om Indikatorer og Benchmarks og undgå yderligere administrative byrder for medlemsstaterne v) sammenlignelig dokumentation og sammenlignelige data fra alle relevante europæiske agenturer, europæiske netværk og internationale organisationer som f.eks. OECD, UNESCO og IEA vi) ekspertisen hos Den Stående Arbejdsgruppe om Indikatorer og Benchmarks, som bør være det første forum for drøftelser om de fælles EU-mål og -indikatorer og fremtidige fokusområder samt samarbejdet med andre relevante sektorer (beskæftigelses-, social- og forskningssektorer) for at sikre passende og formålstjenlige indikatorer vii) fuld udnyttelse af mulighederne i EU-programmer, -fonde og -instrumenter, navnlig på uddannelsesområdet, herunder livslang læring. c) Det europæiske uddannelsessamarbejde bør være relevant, konkret og effektivt. Der er behov for yderlige bestræbelser med henblik på at sikre, at klare og synlige resultater planlægges på forhånd og derefter forelægges, gennemgås og formidles regelmæssigt og på en struktureret måde gennem europæiske og nationale fora, så der etableres et grundlag for løbende evaluering og udvikling. d) For at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at lette den planlagte omstilling af de videregående uddannelser i Europa og fremme samarbejdet mellem videregående uddannelsesinstitutioner bør der sikres tætte og strukturerede synergier med EHEA og Bolognaprocessen, navnlig med hensyn til instrumenter for kvalitetssikring, anerkendelse, mobilitet og gennemsigtighed, idet parallelle eller dobbelte strukturer og instrumenter, der allerede er udviklet i EHEA, undgås. e) Københavnprocessen er et vigtigt aspekt af det europæiske samarbejde under den åbne koordinationsmetode inden for erhvervsuddannelse, som vil bidrage til at nå de strategiske prioriteter, der er fastsat i denne ramme. f) Det tværsektorielle samarbejde mellem EU's relevante uddannelsesinitiativer og initiativer på politikområder og i sektorer i tilknytning hertil bør forbedres — navnlig hvad angår beskæftigelse, socialpolitik, forskning, innovation, ungdom og kultur. Der bør lægges særlig vægt på at fremme en bedre dialog mellem Uddannelsesudvalget og Beskæftigelsesudvalget for at sikre en rettidig udveksling af oplysninger (13). For så vidt angår gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig dens første, fjerde og 11. princip, bør der lægges særlig vægt på overvågningen heraf, der udføres gennem en »social resultattavle«, som vil overvåge tendenser og fremskridt i medlemsstaterne og indgå i det europæiske semester. g) Med særligt fokus på »videnfirkanten« (uddannelse, forskning, innovation og tjeneste til samfundet) bør der især lægges vægt på politik- og finansieringssynergier mellem uddannelse, forskning og innovation, navnlig inden for rammerne af EFR og det europæiske uddannelsesområde, samtidig med at der sikres sammenhæng med EHEA (14). h) Navnlig når det gælder etableringen af det europæiske uddannelsesområde, har det europæiske samarbejde brug for dialog og et netværkssamarbejde, som er konsekvent og gennemsigtigt og med et samskabelsesperspektiv, ikke blot mellem medlemsstaterne og Kommissionen, men også med alle relevante interessenter. i) Den politiske dialog med tredjelande og samarbejdet med internationale organisationer såsom Europarådet, OECD og UNESCO bør styrkes for at skaffe dokumentation og data, men også til inspiration og som kilde til nye idéer og forskellige arbejdsmetoder til sammenligning og forbedring. j) Finansielle midler fra Erasmus+, de europæiske strukturfonde, REACT-EU, genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-finansieringsprogrammer og -mekanismer bør anvendes til at forbedre uddannelsessystemerne i overensstemmelse med det overordnede mål om at etablere det europæiske uddannelsesområde og nå medlemsstaternes prioriteter inden for den nye rammes strategiske prioriteter. k) Etableringen af det europæiske uddannelsesområde forudsætter i betragtning af uddannelsernes grundlæggende rolle i genopretningen og opbygningen af social og økonomisk modstandsdygtighed, at der sættes øget fokus på investering i uddannelse. Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne intensivere arbejdet med investeringer, herunder fremme debatten i passende politiske fora på højt niveau, når det er relevant, såsom fælles drøftelser mellem EU's finansministre og EU's undervisningsministre og med andre institutioner såsom Den Europæiske Investeringsbank og Europa-Parlamentet (15).

2.

En vellykket anvendelse af den åbne koordinationsmetode inden for strategirammen for det europæiske uddannelsessamarbejde afhænger af medlemsstaternes politiske vilje, styrkede retningslinjer fra Rådet og effektive arbejdsmetoder på europæisk plan, som bør bygge på følgende: a) Arbejdscyklusser — perioden frem til 2030 vil blive opdelt i to cyklusser, hvoraf den første cyklus omfatter fem år fra 2021 til 2025 ifølge den tidsplan, som Kommissionen foreslog i sin meddelelse om etablering af det europæiske uddannelsesområde, mens den anden cyklus går frem til 2030. Den første cyklus bør gøre det muligt at etablere det europæiske uddannelsesområde inden 2025. b) Prioriterede områder — for hver cyklus vedtager Rådet på grundlag af de strategiske prioriteter en række prioriterede områder for det europæiske samarbejde under hensyntagen til det overordnede mål om at etablere det europæiske uddannelsesområde og dets videre udvikling. De europæiske prioriterede områder bør gøre det muligt for alle medlemsstater at samarbejde om bredere spørgsmål, men vil også åbne mulighed for et mere specifikt og tættere samarbejde mellem interesserede medlemsstater for at tackle nye udfordringer og særlige politiske behov. De prioriterede områder for den første cyklus inden for denne nye ramme er fastlagt i bilag III. c) Gensidig læring — det europæiske samarbejde inden for ovennævnte prioriterede områder bør gennemføres ved hjælp af f.eks. peerlærings- og peerrådgivningsaktiviteter, konferencer og seminarer, workshops, fora på højt plan eller ekspertgrupper, paneler, undersøgelser og analyser, webbaseret samarbejde og ved inddragelse af berørte interessenter, hvor det er relevant. Alle disse initiativer bør udvikles på grundlag af klare mandater, tidsplaner og forventede resultater efter forslag fra Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne. d) Fælles referenceredskaber og tilgange — gensidig læring kan inspireres af eller føre til udvikling af referenceredskaber og tilgange, der bygger på fælles analyser og støtter yderligere politikudvikling på forskellige forvaltningsniveauer (EU, nationalt, regionalt, lokalt, sektormæssigt osv.). e) Forvaltningsmekanisme — strategirammen bør i den første cyklus bevare alle de afprøvede og gennemtestede ordninger for gensidig læring i ET 2020, f.eks. arbejdsgrupper, grupperinger af generaldirektører og peerlæringsinstrumenter, og fortsat inddrage andre relevante forvaltningsorganer. Medlemsstaterne og Kommissionen skal tilpasse disse ordninger til de nye strategiske prioriteter og samarbejde om at udarbejde forvaltningsløsninger, der fremmer en effektiv formidling af information fra det tekniske til det politiske niveau, når det er nødvendigt, og koordinere det arbejde, der skal udføres inden for strategirammen, uden at skabe unødvendige strukturer eller belaste medlemsstaterne yderligere. f) Formidling af resultater — for at forbedre synligheden og gennemslagskraften på nationalt og europæisk plan vil resultaterne af samarbejdet blive formidlet bredt blandt alle relevante interessenter og eventuelt drøftet på politisk plan. g) Overvågning af processen — for at fremme resultater gennem den åbne koordinationsmetode samt ejerskab over processen på både nationalt og europæisk plan arbejder medlemsstaterne og Kommissionen tæt sammen om at gøre status over arbejdet på teknisk plan og evaluere processen og dens resultater. Den årlige overvågning vil også ske gennem Kommissionens uddannelsesovervågningsrapport, som overvåger fremskridtene med hensyn til at nå alle de aftalte EU-mål og -indikatorer, herunder delindikatorer på uddannelsesområdet, og bidrager også til processen med det europæiske semester. h) Statusrapporter — ved afslutningen af første cyklus inden 2025 vil det være nødvendigt at gennemgå rækken af prioriterede områder for at tilpasse dem eller fastsætte nye for den efterfølgende cyklus på grundlag af de aktuelle udfordringer og overveje hidtidige fremskridt, herunder med hensyn til at udvikle forvaltningsløsninger, der står i forhold til de politiske ambitioner for det europæiske uddannelsesområde. I 2022 vil Kommissionen offentliggøre en statusrapport om det europæiske uddannelsesområde, der opgør og evaluerer resultaterne med hensyn til det europæiske uddannelsesområde gennem den strategiske samarbejdsramme, og som efter omstændighederne foreslår de næste skridt. I 2023 vil der også blive tilrettelagt en midtvejsevaluering. Både statusrapporten og midtvejsevalueringen vil blive taget i betragtning i Rådets aftale om eventuelle nye prioriterede områder efter 2025.

3.

Kommissionen vil offentliggøre en fuldstændig rapport om det europæiske uddannelsesområde i 2025. På grundlag af denne evaluering gennemgår Rådet strategirammen — herunder EU-mål, forvaltningsstruktur og arbejdsmetoder — og foretager de nødvendige justeringer til anden cyklus, hvor det er relevant, så den tilpasses til det europæiske uddannelsesområdes faktiske forhold og behov eller enhver anden væsentlig udvikling i Den Europæiske Union.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL FØLGENDE I OVERENSSTEMMELSE MED NATIONALE FORHOLD:

1.

med støtte fra Kommissionen og ved hjælp af den åbne koordinationsmetode som skitseret i denne resolution at samarbejde om at forbedre det europæiske uddannelsessamarbejde i perioden indtil 2030 på grundlag af de fem strategiske prioriteter, de ovenfor beskrevne principper og arbejdsmetoder og de prioriterede områder, der er aftalt for hver cyklus (de prioriterede områder for den første cyklus (2021-2025) er skitseret i bilag III),

2.

på grundlag af de nationale prioriteter og med behørig respekt for nationale kompetencer på uddannelsesområdet at overveje nationale foranstaltninger med henblik på at opnå fremskridt inden for de strategiske prioriteter, der er opridset i strategirammen, og bidrage til i fællesskab at etablere det europæiske uddannelsesområde og nå de EU-mål, der er fastlagt i bilag II; at hente inspiration fra gensidig læring på europæisk plan, når der udformes nationale uddannelsespolitikker,

3.

hvor det er relevant, at overveje, hvordan og i hvilket omfang de i fællesskab kan bidrage til at nå EU-målene gennem nationale foranstaltninger og aktioner og således fastsætte nationale mål i overensstemmelse med deres uddannelsessystemers særlige forhold og under hensyntagen til nationale forhold, herunder covid-19-krisens konsekvenser for økonomien og samfundet og inden for selve uddannelsessektoren,

4.

at støtte den ovenfor beskrevne forvaltningsstruktur og de valgte arbejdsmetoder, idet de tager ejerskab over processen,

5.

at gøre effektiv brug af EU's politikker og finansieringsinstrumenter til at støtte gennemførelsen af nationale foranstaltninger og aktioner for at opnå fremskridt i forbindelse med de strategiske prioriteter og dertil knyttede EU-mål og nationale mål, navnlig i forbindelse med genopretning og grøn og digital omstilling.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL I OVERENSSTEMMELSE MED TRAKTATERNE OG MED FULD RESPEKT FOR NÆRHEDSPRINCIPPET:

1.

at støtte og samarbejde med medlemsstaterne inden for denne ramme — i perioden indtil 2030 — på grundlag af de fem strategiske prioriteter, de ovenfor beskrevne principper og arbejdsmetoder og de EU-mål og aftalte prioriterede områder, der er opridset i henholdsvis bilag II og III,

2.

at samarbejde med medlemsstaterne indtil udgangen af 2021 for at nå til enighed om en passende forvaltningsstruktur, der skal koordinere arbejdet og styre udviklingen af strategirammen, inden for det overordnede mål om at etablere og videreudvikle det europæiske uddannelsesområde, idet det samtidig overvejes, hvilke spørgsmål der skal drøftes på højere politisk niveau, så medlemsstaterne ikke belastes yderligere, og deres ejerskab til processen sikres,

3.

at samarbejde med medlemsstaterne og yde særlig støtte til lokale, regionale og nationale myndigheder for at fremme gensidig læring, analyse og udveksling af god praksis vedrørende investeringer i uddannelsesinfrastruktur,

4.

navnlig at analysere gennem statusrapporter, i hvilket omfang denne rammes strategiske prioriteter er blevet opfyldt, ikke blot når det gælder etableringen af det europæiske uddannelsesområde, men også på nationalt plan inden for det europæiske uddannelsessamarbejde,

5.

på grundlag af ekspertudtalelsen fra Den Stående Arbejdsgruppe om Indikatorer og Benchmarksat arbejde med forslag til mulige indikatorer eller EU-mål for inklusion og lighed, for lærerfaget samt for bæredygtighed, herunder grønnere uddannelsessystemer,

6.

at samarbejde med medlemsstaterne om analysere, hvordan indsamling og analyse af data med henblik på eksisterende EU-mål og -indikatorer kan forbedres, så en evidensbaseret politikudformning fremmes, bl.a. ved hjælp af ekspertisen i Den Stående Arbejdsgruppe om Indikatorer og Benchmarks, og aflægge rapport til Rådet om disse drøftelser,

7.

at samarbejde med medlemsstaterne om efter 2025 at undersøge de EU-mål og -indikatorer, for hvilke de fastsatte tidsfrister ikke falder sammen med den tiårige periode, der gælder for denne ramme, og aflægge rapport til Rådet om mulige nye værdier for disse mål og indikatorer,

8.

at fremlægge og regelmæssigt ajourføre en systematisk oversigt over og køreplan for igangværende og planlagte politikker, samarbejdsværktøjer, finansieringsinstrumenter, initiativer og målrettede indkaldelser på EU-plan, som bidrager til etableringen af det europæiske uddannelsesområde og til udviklingen af det europæiske uddannelsessamarbejde,

9.

at fremlægge handlingsplanen til gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder og navnlig dens første, fjerde og 11. princip,

10.

at etablere en platform for det europæiske uddannelsesområde, der skal fungere som en interaktiv offentlig portal, som støtter medlemsstaternes og interessenternes adgang til information, aktioner, tjenester, instrumenter og resultater og fremmer samarbejde og udvekslinger.

---

(1)  COM(2017) 673 final.

(2)  I overensstemmelse med Rådets henstilling af 26. november 2018 om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet (EUT C 444 af 10.12.2018, s. 1).

(3)  COM(2020) 625 final.

(4)  COM(2020) 274 final.

(5)  COM(2020) 624 final.

(6)  I henhold til Rådets resolution af 8. november 2019 om videreudvikling af det europæiske uddannelsesområde for at støtte fremtidsorienterede uddannelsessystemer (EUT C 389 af 18.11.2019, s. 1).

(7)  COM(2019) 640 final.

(8)  COM(2020) 67 final.

(9)  Jf. Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring (EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1).

(10)  I overensstemmelse med FN's konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap.

(11)  I overensstemmelse med målene i Rådets henstilling af 24. november 2020 om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (EUT C 417 af 2.12.2020, s. 1.) og Osnabrückerklæringen af 30. november 2020.

(12)  Som understreget i Rådets konklusioner af 9. juni 2020 om fremtidens europæiske lærere og undervisere (EUT C 193 af 9.6.2020, s. 11).

(13)  Efter vedtagelsen og i overensstemmelse med Rådets resolution af 27. februar 2020 om uddannelse i det europæiske semester: sikring af kvalificerede debatter om reformer og investeringer (EUT C 64 af 27.2.2020, s. 1).

(14)  Dette arbejde kunne støttes på teknisk plan.

(15)  På teknisk plan vil en ekspertgruppe om kvalitetsinvesteringer i uddannelse støtte denne proces og hjælpe med at fastholde fokus på nationale og regionale investeringer.