(1)

Den 16. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse (1) med en henstilling om midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser fra tredjelande til EU+-området (2) i en måned. Den 17. marts 2020 nåede EU's stats- og regeringschefer til enighed om at gennemføre de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser. Også de fire associerede Schengenlande gennemførte dem.

(2)

Den 26. marts 2020 blev Den Europæiske Unions stats- og regeringschefer enige om at indføre koordinerede midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU som følge af covid-19-pandemien.

(3)

Den 8. april 2020 (3) og den 8. maj 2020 (4) vedtog Kommissionen to opfølgende meddelelser, der hver især anbefalede en forlængelse af restriktionerne for ikkevæsentlige rejser med en måned. Alle Schengenmedlemsstater og de fire associerede Schengenlande (i det følgende benævnt »medlemsstaterne«) besluttede at gennemføre disse forlængelser, senest indtil den 15. juni 2020.

(4)

Den 15. april 2020 fremlagde formanden for Europa-Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd en »fælles europæisk køreplan for ophævelse af covid-19-inddæmningsforanstaltningerne« (5). Køreplanen fastlægger en tilgang i to faser, ifølge hvilken kontrollen ved de indre grænser bør ophæves på en koordineret måde. Efterfølgende vil de midlertidige restriktioner ved de ydre grænser gradvist blive lempet, og personer bosiddende uden for EU vil få tilladelse til at genoptage ikkevæsentlige rejser til EU. Ophævelsen af rejserestriktionerne ved de ydre grænser bør ske efter eller parallelt med ophævelsen af medlemsstaternes kontrol ved de indre grænser.

(5)

Konsultationer med medlemsstaterne bekræftede, at der er behov for en yderligere kort forlængelse af de eksisterende restriktioner ved de ydre grænser, og at en koordineret tilgang til den gradvise ophævelse af dem er vigtig.

(6)

Den 11. juni 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse (6), hvori det anbefales at forlænge restriktionerne for ikkevæsentlige rejser til EU indtil den 30. juni 2020, og hvori der fastlægges en tilgang med henblik på en gradvis ophævelse af restriktionerne for ikkevæsentlige rejser til EU fra den 1. juli 2020. Alle medlemsstater har gennemført den yderligere forlængelse indtil den 30. juni.

(7)

Der har siden fundet drøftelser sted mellem medlemsstaterne om, hvilke kriterier og hvilken metode der skal anvendes.

(8)

Denne henstilling berører ikke medlemsstaternes ansvar for fortsat at anvende Schengengrænsekodeksens (7) artikel 6, som fastsætter indrejsebetingelser for tredjelandsstatsborgere. Navnlig har medlemsstaterne fortsat ansvar for fra sag til sag at vurdere, om en tredjelandsstatsborger må betragtes som en trussel mod den offentlige sundhed. I den forbindelse bør medlemsstaterne sikre tæt samarbejde mellem deres nationale grænsevagtsmyndigheder og transportudbydere.

(9)

Grænsekontrol er ikke kun i de medlemsstaters interesse, ved hvis ydre grænser kontrollen foretages, men i alle de medlemsstaters interesse, der har ophævet grænsekontrollen ved deres indre grænser. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at de foranstaltninger, der træffes ved de ydre grænser, koordineres for at sikre et velfungerende Schengenområde. Med henblik herpå bør medlemsstaterne påbegynde ophævelsen af de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU på en koordineret måde. Dette bør i første omgang gælde for personer, der er bosiddende i de tredjelande, der er opført på listen i bilag I til denne henstilling. Denne liste bør regelmæssigt ajourføres.

(10)

Afgørelser om en eventuel ophævelse af restriktionerne for ikkevæsentlige rejser til EU bør tage hensyn til den epidemiologiske situation i EU, dvs. det gennemsnitlige antal covid-19-tilfælde i de sidste 14 dage og pr. 100 000 indbyggere.

(11)

Med det internationale sundhedsregulativ (2005) (»IHR«), som blev vedtaget på den 58. Verdenssundhedsforsamling den 23. maj 2005, styrkedes koordineringen mellem de stater, der er part i Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som omfatter alle Unionens medlemsstater, af beredskabet og indsatsen over for en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning. IHR-overvågningsrammen fastlægger, hvilke kernekapaciteter på folkesundhedsområdet de stater, der er part i WHO, skal opretholde. Data, som regelmæssigt indberettes af lande i henhold til denne ramme, kan aggregeres til et samlet tal som udtryk for den samlede beredskabskapacitet.

(12)

Effektiviteten af afgørelser om ophævelse af restriktionerne for ikkevæsentlige rejser til EU er afhængig af, at medlemsstaterne gennemfører dem ved alle de ydre grænser på en koordineret måde. En medlemsstat bør ikke ensidigt beslutte at ophæve restriktionerne for ikkevæsentlige rejser til EU for et bestemt tredjeland, før ophævelsen af rejserestriktionerne er blevet besluttet på en koordineret måde af de øvrige medlemsstater for det pågældende land. Medlemsstaterne kan dog i fuld gennemsigtighed kun gradvist ophæve rejserestriktionerne over for de lande, der er opført på listen i bilag I.

(13)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne henstilling, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne henstilling til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne henstilling, jf. artikel 4 i nævnte protokol.

(14)

Denne henstilling udgør en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (8); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne henstilling, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(15)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne henstilling en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (9).

(16)

For så vidt angår Schweiz udgør denne henstilling en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF (10) sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (11).

(17)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne henstilling en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF (12) sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2011/350/EU (13).

(18)

Denne henstillings retlige status, som der mindes om i betragtning 13-17, berører ikke alle medlemsstaternes behov for af hensyn til et velfungerende Schengenområde at træffe afgørelse om ophævelse af restriktionerne for ikkevæsentlige rejser til EU på en koordineret måde,

1.

For at afgøre, hvilke tredjelande de nuværende restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU bør ophæves for, bør den metode og de kriterier, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 11. juni 2020 (14) om 3. vurdering af anvendelsen af de midlertidige rejserestriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU anvendes. Kriterierne vedrører den epidemiologiske situation, inddæmningsforanstaltninger, herunder fysisk afstand, samt økonomiske og sociale hensyn, og de anvendes kumulativt.

2.

3.

4.

Rejserestriktioner kan ophæves eller genindføres helt eller delvist for et bestemt tredjeland, der allerede er opført på listen i bilag I, hvis nogle af ovennævnte betingelser og dermed af vurderingen af den epidemiologiske situation ændrer sig. Hurtig beslutningstagning bør finde anvendelse, hvis situationen i et tredjeland hurtigt forværres.

5.

Medlemsstaterne kan imidlertid træffe passende foranstaltninger og eksempelvis pålægge sådanne personer selvisolation eller indføre lignende foranstaltninger efter tilbagevenden fra et tredjeland, for hvilket de midlertidige rejserestriktioner opretholdes, forudsat at de pålægger deres egne statsborgere samme krav.

Desuden bør væsentlige rejser være tilladt for de specifikke kategorier af rejsende med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov, der er omhandlet i bilag II (17). Medlemsstaterne kan indføre yderligere sikkerhedsforanstaltninger for disse rejsende, især når deres rejse påbegyndes i en højrisikoregion.

Listen over specifikke kategorier af rejsende med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov, der er omhandlet i bilag II, kan revideres af Rådet i tæt samråd med Kommissionen, afhængigt af sociale og økonomiske hensyn og den samlede vurdering af udviklingen i den epidemiologiske situation på grundlag af den metode, de kriterier og de oplysninger, der er omhandlet ovenfor.

6.

7.

8.

9.