21.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 86/14

(1)

Telenet og -tjenester er i stigende grad ensbetydende med internetbaserede infrastrukturer, hvor bredbåndsnet og digitale tjenester er tæt forbundet. Internettet udvikler sig til den dominerende platform til at kommunikere, udbyde tjenester, tilbyde uddannelse, deltage i det sociale og politiske liv, udbred kulturelt indhold og drive forretning. Derfor er det afgørende for den sociale og økonomiske vækst, konkurrenceevnen, den sociale inklusion og det indre marked, at der overalt i Europa er udbredt og sikker højhastighedsinternetadgang og digitale tjenester af offentlig interesse til rådighed.

(2)

Den 17. juni 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 om en digital dagsorden for Europa, som udstikker en kurs for, hvordan det sociale og økonomiske potentiale i informations- og kommunikationsteknologi kan maksimeres. Hensigten er at stimulere udbud af og efterspørgsel efter konkurrencepræget infrastruktur til højhastighedsinternet og internetbaserede digitale tjenester med henblik på udviklingen mod et egentligt digitalt indre marked, som er afgørende for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (4) fastsætter betingelser, metoder og procedurer for at yde finansiel bistand fra Unionen til transeuropæiske net inden for sektoren for transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturer. Da de sektorer, der er omfattet af Connecting Europe-faciliteten (CEF), i mange tilfælde står over for de samme udfordringer og muligheder, er der rige muligheder for at udnytte synergier, herunder ved at kombinere CEF-finansiering med andre finansieringskilder.

(4)

Der findes allerede en lang række grænseoverskridende digitale tjenester for udveksling af oplysninger mellem offentlige myndigheder i Europa til støtte for EU-politikker. Når der tilvejebringes nye løsninger, er det vigtigt at bygge videre på eksisterende løsninger, der er etableret som led i andre europæiske initiativer, undgå dobbeltarbejde og sikre samordning og tilpasning af tilgange og løsninger mellem de forskellige initiativer og politikker, eksempelvis ISA-programmet oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 922/2009/EF (5), Fiscalisprogrammet oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 (6) og Horisont 2020 oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (7). Det er lige så vigtigt, at løsningerne er i overensstemmelse med gældende internationale og/eller europæiske standarder eller med åbne specifikationer for interoperabilitet, navnlig specifikationer udpeget af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (8), og andre relevante specifikationer og retningslinjer, eksempelvis den europæiske interoperabilitetsramme for europæiske offentlige tjenester (EIF).

(5)

Udviklingen af højhastighedsbredbåndsnet vil nyde godt af europæiske tekniske standarder. Der er behov for EU-forsknings- og udviklingsprogrammer og øget tilsyn med standardiseringsprocedurer, hvis Unionen skal spille en central rolle i telekommunikationsindustrien.

(6)

Omfattende pilotprojekter mellem medlemsstaterne og medfinansieret af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (9) så som PEPPOL, STORK, epSOS, eCODEX og SPOCS, har valideret centrale grænseoverskridende digitale tjenester i det indre marked, som bygger på fælles byggesten, som konsolideres med projektet eSENS. Disse pilotprojekter har allerede nået - eller vil i en nærfremtid nå - en sådan grad af modenhed at de kan udbredes. At en indsats på europæisk plan har en tydelig merværdi, er allerede påvist ved igangværende projekter af fælles interesse, f.eks. inden for kulturarv (Europeana), beskyttelse af børn (Safer Internet) og social sikring (EESSI), mens der er stillet forslag om projekter inden for eksempelvis forbrugerbeskyttelse (ODR).

(7)

Hvad angår digitaltjenesteinfrastrukturer bør byggestenene have højere prioritet end andre digitaltjenesteinfrastrukturer, da førstnævnte er en forudsætning for sidstnævnte. Digitaltjenesteinfrastrukturer bør bl.a. skabe europæisk merværdi og opfylde påviste behov. De bør være tilstrækkelig modne, såvel teknisk som driftsmæssigt, til at kunne udbredes, hvilket navnlig bør være bevist ved vellykkede pilotprojekter. De bør bygge på en konkret bæredygtighedsplan for at sikre centrale tjenesteplatformes drift på mellemlang til lang sigt, også efter CEF. Finansiel bistand i henhold til denne forordning bør derfor gradvis udfases, hvis det overhovedet er muligt, og der bør i givet fald mobiliseres finansiering fra andre kilder end CEF.

(8)

Det er vigtigt, at der sikres finansiering af digitaltjenesteinfrastrukturer, der er nødvendige for at opfylde retlige forpligtelser i henhold til EU-retten, og/eller som udvikler eller tilvejebringer byggesten med en stor potentiel indvirkning på udviklingen af paneuropæiske offentlige tjenester, således at flerstrengede digitaltjenesteinfrastrukturer bliver understøttet, og der med tiden gradvis opbygges et europæisk interoperabilitetsøkosystem. I denne forbindelse forstås der ved retlige forpligtelser specifikke bestemmelser, der enten forudsætter udvikling eller anvendelse af digitaltjenesteinfrastrukturer eller kræver resultater, der kun kan opnås ved hjælp af europæisk digitaltjenesteinfrastrukturer.

(9)

Europeana og et sikrere internet for børn bør som veletablerede digitaltjenesteinfrastrukturer have prioritet til finansiering. Navnlig bør der sikres kontinuitet i EU-finansiering fra andre EU-programmer til CEF i de første år af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 som fastlagt i Rådets forordning (EU, Euratom) nr.1311/2013 (10) for at sikre en uafbrudt og vellykket levering af tjenester på samme niveau som under den nuværende finansieringsordning. Den 10. maj 2012 understregede Rådet den vitale betydning af at sikre Europeanas langsigtede levedygtighed, herunder med hensyn til forvaltning og finansiering (11).

(10)

Et sikkert, inklusivt og positivt onlinemiljø for børn og unge bør sikres. Da programmet vedrørende et sikrere internet er en afgørende foranstaltning til beskyttelse og fremme af børns rettigheder i onlinemiljøet, bør det derfor sikres, at programmet kan fortsætte efter 2014. Ved gennemførelsen af denne forordning bør gennemførelsen af den europæiske strategi for et bedre internet for børn på såvel EU-plan som i medlemsstaterne støttes økonomisk, navnlig med hensyn til medlemsstaternes Safer Internet-centre (SIC). SIC's aktiviteter, herunder oplysningsenheder og andre oplysningsaktiviteter, helplines for børn, forældre og pædagoger om, hvordan børn bedst kan benytte internettet, samt hotlines til anmeldelse af indhold på internettet, der vedrører seksuelt misbrug af børn, er et nøgleelement og en forudsætning for strategiens succes.

(11)

En fremtidig EU-retsakt om elektronisk identifikation og sikrede tjenester til elektroniske transaktioner på det indre marked skal fastlægge de detaljerede krav og betingelser for gensidig anerkendelse af nøgleaktører, der i det følgende er benævnt byggestenene i digitaltjenesteinfrastrukturerne. Denne retsakt vil omfatte flere af de vigtigste byggesten, f.eks. elektronisk identifikation og elektronisk signatur som led i de projekter af fælles interesse, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning.

(12)

Digitaltjenesteinfrastrukturer, som er etableret i overensstemmelse med afgørelse nr.922/2009/EF, vil lette elektronisk interaktion mellem europæiske offentlige myndigheder på tværs af grænserne og mellem sektorer. Dette vil igen åbne mulighed for at tilbyde vigtige tjenester inden for områder som f.eks. elektronisk identifikation og ægthedsbekræftelse og offentlige udbud, sammenkobling af virksomhedsregistre på tværs af grænserne, interoperable elektroniske sundhedstjenester på tværs af grænserne og grænseoverskridende samarbejde om cybersikkerhed, hvilket bidrager til det digitale indre marked. En sådan interaktion mellem myndighederne vil blive opnået gennem oprettelsen og/eller forbedringen af interoperable centrale tjenesteplatforme, der hviler på eksisterende fælles byggesten og/eller tilvejebringer yderligere byggesten, som har afgørende betydning for udviklingen af andre centrale tjenesteplatforme, og dertil knyttede generiske tjenester, der sammenkobler de nationale infrastrukturer og centrale tjenesteplatforme, så der kan leveres grænseoverskridende digitale tjenester.

(13)

Medlemsstaterne bør tilskynde lokale og regionale myndigheder til at involvere sig fuldt ud og effektivt i forvaltningen af digitaltjenesteinfrastrukturer og sikre, at der i projekter af fælles interesse, som vedrører levering af e-forvaltningstjenester på tværs af grænserne, tages hensyn til EIF-henstillingerne.

(14)

Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 6. juli 2011 om bredbånd i Europa: investering i digitalt drevet vækst (12), at bredbåndstjenester er afgørende for EU-industriens konkurrenceevne og i høj grad bidrager til økonomisk vækst, social samhørighed og beskæftigelse af høj kvalitet i Unionen. Investeringer i den mest avancerede og fremtidssikrede teknologi er afgørende, hvis Unionen skal kunne fungere som hjemsted for innovation, viden og tjenester.

(15)

Et europæisk marked med næsten 500 millioner mennesker, der har forbindelse til højhastighedsbredbånd, ville fungere som spydspids for udviklingen af det indre marked og skabe en kritisk masse af brugere, der er enestående på verdensplan, og som giver alle regioner nye muligheder og den enkelte bruger øget værdi og sætter Unionen i stand til at være en videnbaseret økonomi, der er førende på verdensplan. En hurtig udbredelse af højhastighedsbredbåndsnet er afgørende for udviklingen i Unionens produktivitet og for oprettelsen af nye og små virksomheder, der kan være førende i forskellige sektorer, f.eks. sundhedssektoren, fremstillingsindustrien og serviceindustrien.

(16)

Kombinationen af nye muligheder i infrastrukturen og nye, innovative og interoperable tjenester bør sætte en god cirkel i gang ved at stimulere en større efterspørgsel efter højhastighedsbredbånd, som det rent kommercielt vil være tilrådeligt at efterkomme.

(17)

Ifølge den digitale dagsorden for Europa bør alle europæiske borgere senest i 2020 have adgang til internethastigheder på mere end 30 Mbit/s og mindst 50 % af husholdningerne i Europa bør abonnere på internetforbindelser på mindst 100 Mbit/s.

(18)

På grund af den hastige udvikling i de digitale tjenester og applikationer, der kræver stadig hurtigere internetforbindelser, og den hurtige udvikling af den mest avancerede teknologi, som gør det muligt, er det hensigtsmæssigt som led i en evaluering af den digitale dagsorden for Europa at overveje at revidere bredbåndsmålene for 2020 for at sikre, at Unionen har konkurrencedygtige bredbåndshastigheder sammenlignet med andre økonomier i verden.

(19)

En del af bredbåndsprojekterne bør være mere ambitiøse og sigte mod højere hastigheder og dermed fungere som pilotprojekter for en hurtigere konnektivitet og modeller med potentiale for gentagelse.

(20)

I sin beslutning af 12. september 2013 om næste fase af den digitale dagsorden for vækst, mobilitet og beskæftigelse understregede Europa-Parlamentet, at et revideret, fremadrettet mål i den digitale dagsorden for Europa for 2020 er at forbinde alle husstande i Unionen med bredbåndsforbindelser, der leverer 100 Mbit/s, og således at 50 % of husstandene abonnerer på 1 Gbit/s eller mere.

(21)

Den private sektor bør have hovedrollen i udbredelsen og moderniseringen af bredbåndsnet med støtte i en konkurrence- og investeringsfremmende lovgivning. Kommer der til at mangle private investeringer, bør medlemsstaterne yde den nødvendige indsats for, at målene i den digitale dagsorden for Europa bliver nået. Offentlig finansiel bistand til bredbånd bør begrænses til programmer eller initiativer, hvor projekterne ikke kan finansieres af den private sektor alene, bekræftet ved en forudgående vurdering, der påviser markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (13).

(22)

Finansielle instrumenter til bredbåndsnet må ikke unødigt forvride konkurrencen, fortrænge private investeringer eller fjerne private investorers incitamenter til at investere. De skal især overholde bestemmelserne i artikel 101, 102, 106 og 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og i givet fald EU-retningslinjerne for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet.

(23)

Offentlig finansiering af bredbåndsnet skal udelukkende gå til infrastrukturer, der overholder gældende lovgivning, navnlig konkurrencelovgivningen, og adgangsforpligtelserne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF (14).

(24)

Da der kun er begrænsede finansielle midler til rådighed under CEF, bør finansiel bistand fokusere på etablering af en finansieringsmekanisme på EU-niveau, som kan tiltrække yderligere investeringer og fremme en multiplikatorvirkning, således at private og øvrige offentlige midler til investeringer bliver anvendt effektivt. Med den tilgang åbnes der mulighed for bidrag fra erhvervsliv og institutioner på et niveau, der langt overstiger finansieringsniveauet ved direkte CEF-støtte.

(25)

På grund af de begrænsede finansielle midler under CEF og for at sikre en passende finansiering af digitaltjenesteinfrastrukturer bør den samlede budgettildeling til bredbånd ikke overstige det minimumsbeløb, der er nødvendigt for at etablere en omkostningseffektiv indsats, som bør fastlægges ved en forudgående vurdering, der tager hensyn til bl.a. arten af de påtænkte finansielle instrumenter, den potentielle løftestangseffekt for den mindste effektive projektportefølje og markedsforholdene.

(26)

CEF-støtte til udbredelse af bredbånd bør udgøre et supplement til støtte, der ydes under andre EU-programmer og -initiativer, herunder de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde), når en forudgående vurdering har påvist markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, og hvis det besluttes af en forvaltningsmyndighed. Finansiel bistand fra CEF til udbredelse af bredbånd bør understøtte medlemsstaternes indsats, både direkte og ved at udgøre et investeringsinstrument for frivillige øremærkede bidrag fra andre kilder, deriblandt ESI-fonde, således at medlemsstaterne kan drage fordel af den viden og de stordriftsfordele, der ligger i EU-forvaltede faciliteter, og de offentlige midler dermed kan blive brugt mere effektivt.

(27)

For at sikre valuta for pengene og i betragtning af de begrænsede ressourcer bør der være CEF-finansiering til rådighed for projekter, der gør brug af den teknologi, der er bedst egnet til det specifikke projekt, kan hjælpe til at tilskynde til innovative forretningsmodeller og frembyder et stort potentiale for reproduktion. Når projekter finansieres gennem frivillige bidrag under CEF som f.eks. ESI-fonde eller gennem nationale eller regionale midler, bør kriterierne for støtteberettigelse være mere fleksible og tage hensyn til den specifikke situation og betingelserne i de områder, som en sådan finansiering skal komme til gode.

(28)

Unionen kan støtte udbredelsen af bredbåndsnet og dermed bidrage til opfyldelse af målene i den digitale dagsorden for Europa i mange forskellige områder. Mindskelsen af den digitale kløft og forøgelsen af e-inddragelse er vigtige mål i den digitale dagsorden for Europa. Alle Unionens aktioner på bredbåndsområdet bør derfor forholde sig til de særlige behov i forstadsområder, landdistrikter samt navnlig tyndt befolkede og mindre udviklede områder, der har brug for at blive udstyret med forbindelser. Dette omfatter udbredelse af bredbåndsnet for at forbinde øer, indlandsområder, bjergområder, afsidesliggende områder og randområder, herunder ø-medlemsstater, med Unionens centrale områder, og/eller aktioner for at gøre forbindelserne mellem sådanne områder og Unionens centrale områder mere pålidelige eller øge deres ydeevne.

(29)

For at fuldende det digitale indre marked bør kompatibiliteten mellem CEF og nationale og regionale bredbåndsaktioner fremmes.

(30)

Formerne for den finansielle bistand bør ved gennemførelsen af denne forordning tilpasses kendetegnene ved de pågældende aktioner. Således bør der for digitaltjenesteinfrastrukturens vedkommende gives højeste prioritet til finansiering af centrale tjenesteplatforme, der ikke kan finansieres ad anden vej, i form af udbud eller i undtagelsestilfælde tilskud, mens finansiel bistand fra CEF til generiske tjenester bør være begrænset. Desuden bør al finansiel bistand fra CEF tilstræbe effektiv udnyttelse af Unionens midler, og derfor bør bredbåndsnet støttes ved hjælp af finansielle instrumenter, der giver en større løftestangseffekt end tilskud.

(31)

Indsatsen under denne forordning bør tilsigte at opnå synergier og interoperabilitet mellem de forskellige projekter af fælles interesse, der er anført i bilaget, og med anden infrastruktur, herunder transport- og energiinfrastruktur, der støttes under CEF, relevant forskningsinfrastruktur, der støttes af bl.a. Horisont 2020, og relevant infrastruktur, der støttes af ESI-fonde, samtidig med at dobbeltarbejde og unødige administrative byrder undgås.

(32)

Finansiel bistand til projekter af fælles interesse bør suppleres med horisontale aktioner, herunder teknisk bistand, foranstaltninger til stimulering af efterspørgslen samt samordning, som bør have som mål at maksimere EU-indsatsens virkninger.

(33)

Når Kommissionen afsætter midler til indsatsen inden for bredbåndsnet, bør den tage passende hensyn til resultaterne af evalueringerne af Unionens eksisterende finansielle instrumenter.

(34)

Kommissionen bør bistås af en ekspertgruppe, der består af repræsentanter for alle medlemsstaterne, og som bør høres om og bidrage til bl.a. overvågningen af denne forordnings gennemførelse, planlægningen, evalueringen og løsningen af gennemførelsesproblemer.

(35)

Ekspertgruppen bør også samarbejde med de enheder, der er involveret i gennemførelsen af denne forordning som f.eks. lokale og regionale myndigheder, internetudbydere, administratorer af offentlige net og fabrikanter af komponenter samt de nationale tilsynsmyndigheder og Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1211/2009 (15).

(36)

Forordning (EU) nr. 1316/2013 nedsætter CEF-koordinationsudvalget, der også er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (16). Forordning (EU) nr. 1316/2013 tillægger også Kommissionen beføjelse til at vedtage årlige og flerårige arbejdsprogrammer efter undersøgelsesproceduren, herunder i telekommunikationssektoren, som er omfattet af nærværende forordning. Det er vigtigt i den forbindelse at præcisere, at medlemsstaterne, når de drøfter spørgsmål vedrørende nærværende forordning, navnlig udkast til årlige og flerårige arbejdsprogrammer, bør være repræsenteret i CEF-koordinationsudvalget af eksperter fra telekommunikationsinfrastruktursektoren.

(37)

Målene for denne forordning, navnlig den koordinerede udvikling af de transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den grænseoverskridende karakter af de støttede infrastrukturer og virkningerne på hele Unionens område bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(38)

Med henblik på at støtte projekter af fælles interesse i transport-, telekommunikations- og energiinfrastruktursektorerne fastlægger forordning (EU) nr. 1316/2013 betingelserne, metoderne og procedurerne for at yde finansiel bistand fra Unionen til transeuropæiske net. Den fastlægger ligeledes fordelingen af de ressourcer, der skal gøres tilgængelige i henhold til forordning (EU, Euratom) nr.1311/2013 i alle tre sektorer. Forordning (EU) nr. 1316/2013 finder anvendelse fra den 1. januar 2014. Det er derfor hensigtsmæssigt at bringe anvendelsen af nærværende forordning på linje med anvendelsen af forordning (EU) nr. 1316/2013 og med forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013. Nærværende forordning bør derfor anvendes fra den 1. januar 2014.

(39)

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1336/97/EF (17) bør ophæves —

a)

målene og de operationelle prioriteter for projekter af fælles interesse

b)

identificering af projekter af fælles interesse

c)

de kriterier, hvorefter aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse, er berettiget til finansiel bistand fra Unionen i henhold til forordning (EU) nr. 1316/2013 til deres udvikling, gennemførelse, udbredelse, indbyrdes sammenkobling og interoperabilitet

d)

prioriteter for finansieringen af projekter af fælles interesse.

a)

økonomisk vækst og støtte til færdiggørelsen og funktionsmåden af det indre marked til støtte for konkurrenceevnen i den europæiske økonomi, herunder de små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

b)

forbedringer i hverdagen for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder på alle niveauer ved at fremme bredbåndsnet, indbyrdes sammenkobling af og interoperabilitet mellem de nationale, regionale og lokale bredbåndsnet samt ikke-diskriminerende adgang til sådanne net og e-inddragelse.

a)

interoperabilitet, konnektivitet, bæredygtig udbredelse, drift og opgradering af transeuropæiske digitaltjenesteinfrastrukturer samt samordning på europæisk plan

b)

effektive strømme af private og offentlige investeringer til fremme af udbredelsen og moderniseringen af bredbåndsnet med henblik på at bidrage til at nå bredbåndsmålene i den digitale dagsorden for Europa.

a)

tage sigte på etablering og/eller fremme af interoperable og - om muligt - internationalt kompatible centrale tjenesteplatforme ledsaget af generiske tjenester for digitaltjenesteinfrastrukturer

b)

tilvejebringe effektive investeringsinstrumenter for bredbåndsnet, tiltrække nye kategorier af investorer og projektinitiativtagere og tilskynde til reproduktion af innovative projekter og forretningsmodeller.

a)

offentlige udbud og/eller

b)

tilskud.

a)

finansielle instrumenter som fastsat i forordning (EU) nr. 1316/2013, som kan suppleres med bidrag fra andre sektorer i CEF, andre instrumenter, programmer og budgetposter i Unionens budget, medlemsstaterne, herunder regionale og lokale myndigheder, og andre investorer, herunder private investorer i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1316/2013, og/eller

b)

en kombination af finansielle instrumenter og tilskud fra offentlige kilder bortset fra CEF, uanset om de er offentlige kilder fra Unionen eller nationale.

a)

offentlige udbud og/eller

b)

tilskud.

a)

de skal være tilstrækkeligt modne til udbredelse, hvilket navnlig skal være bevist ved vellykkede pilotprojekter under programmer som f.eks. Unionens programmer vedrørende innovation og forskning

b)

de skal bidrage til Unionens politikker og aktiviteter til støtte for det indre marked

c)

de skal skabe merværdi for Europa og indeholde en strategi og en plan for bæredygtighed på lang sigt, eventuelt gennem andre finansieringskilder end CEF, hvis kvalitet skal påvises ved en gennemførligheds- og cost-benefit-analyse. En sådan strategi skal ajourføres, når det er relevant

d)

de skal opfylde internationale og/eller europæiske standarder eller åbne specifikationer og retningslinjer for interoperabilitet, f.eks. den europæiske interoperabilitetsramme, og bygge videre på eksisterende løsninger.

a)

de skal udgøre et væsentligt bidrag til opfyldelse af målene i den digitale dagsorden for Europa

b)

projektudviklings- og forberedelsesfaserne skal være tilstrækkeligt langt fremme og være understøttet af effektive gennemførelsesmekanismer

c)

de skal frembyde løsninger på markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold

d)

de må ikke føre til markedsfordrejning eller fortrænge private investeringer

e)

de skal gøre brug af den teknologi, som anses for at være bedst egnet til at imødekomme behovene på det pågældende geografiske område under hensyntagen til geografiske, sociale og økonomiske faktorer på grundlag af objektive kriterier og i overensstemmelse med teknologisk neutralitet

f)

de skal anvende den teknologi, der er bedst egnet til det specifikke projekt og samtidig foreslå den bedste ligevægt mellem de mest avancerede teknologier med hensyn til datastrømskapacitet, transmissionssikkerhed, netmodstandsdygtighed og omkostningseffektivitet

g)

de skal frembyde et stort potentiale for reproduktion og/eller være baseret på innovative forretningsmodeller.

a)

de skal forberede eller understøtte gennemførelsesaktioner i forbindelse med udbredelsen, forvaltningen og løsningen af eksisterende eller nye gennemførelsesproblemer

b)

de skal skabe ny efterspørgsel efter digitaltjenesteinfrastruktur.

a)

at overvåge gennemførelsen af denne forordning

b)

at tage hensyn til eventuelle nationale planer eller strategier

c)

at træffe foranstaltninger til evaluering af arbejdsprogrammets gennemførelse i finansiel og teknisk henseende

d)

at løse eksisterende eller nye gennemførelsesproblemer med projektet

e)

at fastlægge strategiske retningslinjer forud for udarbejdelsen af de årlige og flerårige arbejdsprogrammer, som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) nr. 1316/2013, med særligt henblik på udvælgelsen og indstillelsen af aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse, og fastsættelsen af budgetfordelingen samt revisionen af disse arbejdsprogrammer.

a)

tilgængeligheden af digitaltjenesteinfrastrukturer målt ud fra antallet af medlemsstater, der er tilsluttet hver enkelt digitaltjenesteinfrastruktur

b)

procentdelen af borgere og virksomheder, der anvender digitaltjenesteinfrastrukturer, og tilgængeligheden af sådanne tjenester på tværs af landegrænserne

c)

omfanget af investeringer, der er foretaget på bredbåndsområdet, og løftestangseffekten for projekter, der er finansieret gennem offentlige kilder omhandlet i artikel 5, stk. 5, litra b).