2011L0092 — DA — 15.05.2014 — 001.004
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (kodifikation) (EUT L 026 af 28.1.2012, s. 1) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/52/EU EØS-relevant tekst af 16. april 2014 |
L 124 |
1 |
25.4.2014 |
|
Berigtiget ved:
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/92/EU
af 13. december 2011
om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet
(kodifikation)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 1 ),
efter høring af Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure ( 2 ), og
ud fra følgende betragtninger:|
(1) |
Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet ( 3 ) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder ( 4 ). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres. |
|
(2) |
I henhold til bestemmelserne i artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bygger Unionens politik på miljøområdet navnlig på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler. Indvirkningerne på miljøet bør tages i betragtning på et så tidligt stadium som muligt i alle tekniske planlægnings- og beslutningsprocesser. |
|
(3) |
Principperne for vurdering af indvirkningerne på miljøet bør harmoniseres navnlig med hensyn til, hvilke projekter der bør underkastes vurdering, bygherrens hovedforpligtelser og indholdet af vurderingen. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte strengere miljøbeskyttelsesregler. |
|
(4) |
Det forekommer derudover nødvendigt at virkeliggøre et af Unionens mål inden for miljøbeskyttelse og livskvalitet. |
|
(5) |
Unionens miljølovgivning omfatter bestemmelser, som sætter offentlige myndigheder og andre organer i stand til at træffe beslutninger, som kan få en væsentlig indvirkning på miljøet samt på menneskers sundhed og trivsel. |
|
(6) |
Der bør fastlægges generelle principper for vurdering af indvirkningerne på miljøet med henblik på at udbygge og samordne procedurerne for tilladelse til offentlige og private projekter, som kan forventes at få betydelig indvirkning på miljøet. |
|
(7) |
Tilladelse til offentlige og private projekter, som kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, bør først gives efter en vurdering af de væsentlige indvirkninger på miljøet, disse projekter kan forventes at få, er blevet foretaget. Denne vurdering bør foretages på grundlag af relevante oplysninger fra bygherren og eventuelt også fra de myndigheder og den offentlighed, der forventes at blive berørt af projektet. |
|
(8) |
Projekter inden for visse kategorier har væsentlige indvirkninger på miljøet, og sådanne projekter bør principielt underkastes en systematisk vurdering. |
|
(9) |
Projekter inden for andre kategorier har ikke nødvendigvis i alle tilfælde væsentlige indvirkninger på miljøet, og sådanne projekter bør underkastes en vurdering, når medlemsstaterne finder, at de kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet. |
|
(10) |
Medlemsstaterne kan, ud fra hvor væsentlige disse projekters indvirkninger på miljøet er, fastsætte tærskelværdier eller kriterier for, hvilke af dem der bør underkastes en vurdering. Medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til at foretage en individuel gennemgang af projekter, der ligger under disse tærskler, eller som ikke opfylder disse kriterier. |
|
(11) |
Når medlemsstaterne fastsætter sådanne tærskelværdier eller kriterier eller foretager en individuel gennemgang af projekterne for at fastlægge, hvilke der bør underkastes en vurdering på grund af deres væsentlige indvirkninger på miljøet, bør de tage hensyn til de relevante udvælgelseskriterier, som er fastsat i dette direktiv; i overensstemmelse med nærhedsprincippet er medlemsstaterne nærmest til at anvende sådanne kriterier i de konkrete tilfælde. |
|
(12) |
For de projekter, der underkastes en vurdering, bør der gives visse mindsteoplysninger vedrørende projektet og dets indvirkninger. |
|
(13) |
Der bør fastlægges en procedure, som sætter en bygherre i stand til at indhente en udtalelse fra de kompetente myndigheder om indholdet og omfanget af de oplysninger, der skal udarbejdes og fremlægges med henblik på vurderingen. Medlemsstaterne kan efter denne procedure bl.a. pålægge bygherren at fremlægge alternative løsninger til de projekter, som vedkommende agter at indgive ansøgning om. |
|
(14) |
Et projekts indvirkninger på miljøet bør vurderes under hensyn til ønsket om at beskytte menneskets sundhed, at bidrage til højere livskvalitet ved forbedring af miljøet, at sørge for de forskellige arters fortsatte beståen og at bevare økosystemets reproduktionsevne, som er selve grundlaget for livets fornyelse. |
|
(15) |
Det er ønskeligt at fastlægge styrkede bestemmelser om miljøkonsekvensvurdering på tværs af landegrænserne for at tage hensyn til udviklingen på internationalt plan. Det Europæiske Fællesskab undertegnede den 25. februar 1991 konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne, og ratificerede den den 24. juni 1997. |
|
(16) |
En effektiv offentlig deltagelse i beslutningstagningen giver offentligheden mulighed for at fremsætte udtalelser og give udtryk for betænkeligheder, som kan være relevante for beslutningerne, og som beslutningstageren kan tage hensyn til, således at ansvarlighed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen fremmes og offentlighedens opmærksomhed omkring miljøspørgsmål og dens støtte til beslutningerne øges. |
|
(17) |
En sådan deltagelse, herunder deltagelse af sammenslutninger, organisationer og grupper, især ikke-statslige organisationer, som fremmer miljøbeskyttelse, bør derfor fremmes, bl.a. ved at fremme uddannelse af offentligheden på miljøområdet. |
|
(18) |
Det Europæiske Fællesskab undertegnede FN/ECE-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen), den 25. juni 1998 og ratificerede den den 17. februar 2005. |
|
(19) |
Et af Århuskonventionens formål er at sikre retten til offentlig deltagelse i beslutningsprocessen på miljøområdet med henblik på at bidrage til at beskytte ethvert menneskes ret til at leve i et miljø, der er passende for hans eller hendes sundhed og trivsel. |
|
(20) |
Artikel 6 i Århuskonventionen indeholder bestemmelser om offentlig deltagelse i afgørelser vedrørende de konkrete aktiviteter, der er opført i konventionens bilag I, og aktiviteter, som ikke er indeholdt i nævnte bilag I, men som kan have væsentlige indvirkninger på miljøet. |
|
(21) |
Artikel 9, stk. 2 og 4, i Århuskonventionen indeholder bestemmelser om adgang til ved en domstol eller ved andre procedurer at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne om offentlig deltagelse i konventionens artikel 6. |
|
(22) |
Der er imidlertid ikke grund til at anvende dette direktiv på projekter, der vedtages i enkeltheder ved en særlig national lov, idet de mål, der forfølges ved dette direktiv, herunder om at give oplysninger, nås gennem lovgivningsprocessen. |
|
(23) |
Det kan endvidere i undtagelsestilfælde være hensigtsmæssigt at fritage et konkret projekt for de vurderingsprocedurer, der er fastsat i dette direktiv på betingelse af, at Kommissionen og den berørte offentlighed underrettes på passende måde. |
|
(24) |
Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor, på grund af handlingens omfang og virkninger, bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(25) |
Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag V, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
1. Dette direktiv vedrører vurderingen af de indvirkninger på miljøet af offentlige og private projekter, der er af en sådan beskaffenhed, at de vil kunne påvirke miljøet væsentligt.
2. I dette direktiv forstås ved:
|
a) |
»projekt« : — gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder — andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden |
|
b) |
»bygherre« : enten den person, der ansøger om godkendelse af et privat projekt, eller den offentlige myndighed, som tager initiativ til et projekt |
|
c) |
»tilladelse« : afgørelse fra den eller de kompetente myndighed(er), som giver bygherren ret til at gennemføre projektet |
|
d) |
»offentlighed« : en eller flere fysiske eller juridiske personer og i henhold til national lovgivning eller praksis disses foreninger, organisationer eller grupper |
|
e) |
»den berørte offentlighed« : den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2. Med henblik på denne definition anses ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som opfylder alle krav efter national lovgivning, for at have en interesse |
|
f) |
»kompetente myndighed(er)« : myndighed(er), som medlemsstaterne udpeger til at udføre de opgaver, der følger af dette direktiv. |
|
g) |
»miljøkonsekvensvurdering« : en proces bestående af: i) bygherrens udfærdigelse af en miljøkonsekvensvurderingsrapport, jf. artikel 5, stk. 1 og 2 ii) gennemførelse af høringer, jf. artikel 6 og, hvis det er relevant, artikel 7 iii) den kompetente myndigheds undersøgelse af de i miljøkonsekvensvurderingsrapporten fremlagte oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger, som bygherren om nødvendigt har fremlagt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, samt af eventuelle relevante oplysninger modtaget via høringer i henhold til artikel 6 og 7 iv) den kompetente myndigheds begrundede konklusion om et projekts væsentlige indvirkninger på miljøet under hensyntagen til resultaterne af den i nr. iii) omhandlede undersøgelse og, i givet fald, dens egen supplerende undersøgelse, og v) indarbejdelse af den kompetente myndigheds begrundede konklusion i alle de i artikel 8a omhandlede afgørelser. |
3. Medlemsstaterne kan fra sag til sag, og såfremt der er hjemmel hertil i national ret, beslutte ikke at anvende dette direktiv på projekter, eller dele af projekter, der alene tjener et forsvarsformål eller projekter, der alene tjener et civilt beredskabsformål, hvis de vurderer, at en sådan anvendelse ville skade disse formål.
▼M1 —————
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af deres indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladelse. Disse projekter er defineret i artikel 4.
2. Miljøkonsekvensvurderingen kan indgå i medlemsstaternes gældende procedurer for tilladelse til projekter eller, i mangel heraf, i andre procedurer eller i de procedurer, der skal udarbejdes for at opfylde dette direktivs målsætninger.
3. For projekter, for hvilke kravet om miljøkonsekvensvurdering hidrører både fra nærværende direktiv og fra Rådets direktiv 92/43/EØF ( 5 ) og/eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF ( 6 ), sikrer medlemsstaterne, hvor relevant, at der fastlægges en samordnet og/eller fælles procedure, der opfylder kravene i nævnte EU-lovgivning.
For projekter, for hvilke kravet om miljøkonsekvensvurdering hidrører både fra dette direktiv og fra anden EU-lovgivning end de i første afsnit anførte direktiver, kan medlemsstaterne fastlægge en samordnet og/eller fælles procedure.
Efter den i første og andet afsnit omhandlede samordnede procedure bestræber medlemsstaterne sig på at samordne de forskellige vurderinger af et givet projekts indvirkninger på miljøet, som den relevante EU-lovgivning kræver, ved at udpege en myndighed til dette formål, uden at dette berører eventuelle modstridende bestemmelser i anden relevant EU-lovgivning.
Efter den i første og andet afsnit omhandlede fælles procedure bestræber medlemsstaterne sig på at foretage en fælles vurdering af et givet projekts indvirkninger på miljøet, som den relevante EU-lovgivning kræver, uden at dette berører eventuelle modstridende bestemmelser i anden relevant EU-lovgivning.
Kommissionen forelægger retningslinjer vedrørende fastlæggelsen af eventuelle samordnede eller fælles procedurer for projekter, der er underkastet vurderinger i henhold til både dette direktiv og direktiv 92/43/EØF, 2000/60/EF, 2009/147/EF eller 2010/75/EU.
4. Med forbehold af artikel 7, kan medlemsstaterne i undtagelsestilfælde fritage et konkret projekt fra de i nærværende direktiv fastsatte bestemmelser, hvis anvendelsen af disse bestemmelser vil skade formålet med projektet, forudsat at målene med dette direktiv opfyldes.
Medlemsstaterne skal i så fald:
a) undersøge, om der bør foretages en anden form for vurdering
b) stille oplysninger, der er fremkommet i henhold til andre former for vurdering som nævnt under litra a), oplysninger vedrørende afgørelsen om at indrømme undtagelsen samt grundene til, at den er blevet indrømmet, til rådighed for den berørte offentlighed
c) forud for tilladelsen underrette Kommissionen om begrundelsen for den indrømmede undtagelse samt give den de oplysninger, som de i givet fald stiller til rådighed for deres egne statsborgere.
Kommissionen fremsender straks de modtagne dokumenter til de øvrige medlemsstater.
Kommissionen underretter hvert år Europa Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette stykke.
5. Med forbehold af artikel 7 kan medlemsstaterne i tilfælde, hvor et projekt vedtages ved en særlig national lov, fritage dette projekt fra de i dette direktiv fastlagte bestemmelser om offentlig høring, forudsat at målene med dette direktiv opfyldes.
Fra den 16. maj 2017 underretter medlemsstaterne hvert andet år Kommissionen om alle anvendelser af denne fritagelse.
Artikel 3
1. Miljøkonsekvensvurderingen skal, afhængigt af hvert enkelt tilfælde, bestå i på passende måde at påvise, beskrive og vurdere et projekts væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer:
a) befolkning og menneskers sundhed
b) biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF
c) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima
d) materielle goder, kulturarv og landskabet
e) samspillet mellem faktorerne i litra a)-d).
2. Virkningerne nævnt i stk. 1 på de deri fastsatte faktorer omfatter de forventede virkninger af et projekts sårbarhed over for risici for større ulykker og/eller katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.
Artikel 4
1. Med forbehold af artikel 2, stk. 4, skal projekter, der er opført i bilag I, underkastes en vurdering i henhold til artikel 5-10.
2. Med forbehold af artikel 2, stk. 4, skal medlemsstaterne afgøre, om projektet skal vurderes i henhold til artikel 5-10, for projekter, der er opført i bilag II. Medlemsstaterne skal foretage denne afgørelse ved hjælp af:
a) en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde,
eller
b) tærskelværdier eller kriterier fastsat af medlemsstaten.
Medlemsstaterne kan beslutte at anvende begge de i litra a) og b) nævnte procedurer.
3. Ved en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde eller ved fastsættelse af tærskelværdier eller kriterier i henhold til stk. 2 skal der tages hensyn til de relevante udvælgelseskriterier i bilag III. Medlemsstaterne kan fastsætte tærskelværdier eller kriterier for, hvornår det ikke er nødvendigt at underkaste projekter hverken afgørelsen i henhold til stk. 4 og 5 eller en miljøkonsekvensvurdering, og/eller tærskelværdier eller kriterier for, hvornår projekter under alle omstændigheder skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering uden at skulle underkastes en afgørelse i henhold til stk. 4 og 5.
4. Beslutter medlemsstaterne at kræve en afgørelse for så vidt angår projekter i de kategorier, der er opført i bilag II, skal bygherren fremlægge oplysninger om projektets karakteristika og dets forventede væsentlige indvirkninger på miljøet. En detaljeret oversigt over, hvilke oplysninger der skal fremlægges, findes i bilag II.A, Bygherren skal, hvis det er relevant, tage hensyn til de tilgængelige resultater af andre relevante vurderinger af indvirkninger på miljøet, der er foretaget i medfør af anden EU-lovgivning end dette direktiv. Bygherren kan også fremlægge en beskrivelse af særkender ved projektet og/eller af de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
5. Den kompetente myndighed træffer sin afgørelse på grundlag af de oplysninger, som bygherren har fremlagt i overensstemmelse med stk. 4, og, om relevant, under hensyntagen til resultaterne af foreløbig kontrol eller vurderinger af indvirkningen på miljøet, der er foretaget i medfør af anden EU-lovgivning end dette direktiv. Afgørelsen skal gøres offentlig tilgængelig, og:
a) hvis det besluttes, at det er nødvendigt med en miljøkonsekvensvurdering, anføre hovedårsagerne til, at der kræves en sådan vurdering, med henvisning til de i bilag III opførte relevante kriterier, eller
b) hvis det besluttes, at det ikke er nødvendigt med en miljøkonsekvensvurdering, anføre hovedårsagerne til ikke at kræve en sådan vurdering med henvisning til de i bilag III opførte relevante kriterier, og, såfremt bygherren har fremlagt dem, anføre særkender ved projektet og/eller anføre, hvilke foranstaltninger der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
6. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed træffer sin afgørelse hurtigst muligt og inden for en tidsfrist på højst 90 dage fra den dato, hvor bygherren har fremlagt alle de i stk. 4 krævede oplysninger. I særlige tilfælde, f.eks. med hensyn til projektets art, kompleksitet, placering eller dimensioner, kan den kompetente myndighed forlænge fristen for at træffe afgørelse; i så fald underretter den kompetente myndighed skriftligt bygherren om årsagerne til forlængelsen og om, hvornår der forventes en afgørelse.
Artikel 5
1. Såfremt der kræves en miljøkonsekvensvurdering, skal bygherren udfærdige og fremlægge en miljøkonsekvensvurderingsrapport. De oplysninger, som bygherren skal give, skal mindst omfatte:
a) en beskrivelse af projektet med oplysninger om projektets placering, udformning, dimensioner og andre relevante særkender
b) en beskrivelse af projektets forventede væsentlige indvirkninger på miljøet
c) en beskrivelse af projektets særkender og/eller af de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere forventede væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet
d) en beskrivelse af de rimelige alternativer, som bygherren har undersøgt, og som er relevante for projektet og dets særlige karakteristika, og en angivelse af hovedårsagerne til den valgte løsning under hensyntagen til projektets indvirkninger på miljøet
e) et ikke-teknisk resumé af de i litra a)-d) omhandlede oplysninger, og
f) alle yderligere oplysninger omhandlet i bilag IV, som er relevante for de særlige karakteristika, der gør sig gældende for et bestemt projekt eller en bestemt projekttype og for det miljø, der kan forventes at blive berørt.
Såfremt der afgives en udtalelse i medfør af stk. 2, skal miljøkonsekvensvurderingsrapporten være baseret på denne udtalelse og indeholde de oplysninger, der med rimelighed kan kræves, for at der kan nås frem til en begrundet konklusion om projektets væsentlige indvirkninger på miljøet, idet der tages hensyn til gældende viden og vurderingsmetoder. For at undgå dobbeltarbejde skal bygherren ved udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingsrapporten tage hensyn til tilgængelige resultater af andre relevante vurderinger foretaget i henhold til EU-lovgivning eller national lovgivning.
2. Anmoder bygherren herom, skal den kompetente myndighed under hensyntagen til de af bygherren fremlagte oplysninger, navnlig oplysningerne om projektets særlige karakteristika, herunder dets placering og tekniske kapacitet, og dets forventede indvirkning på miljøet, afgive en udtalelse om, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger skal være, som bygherren skal fremlægge i miljøkonsekvensvurderingsrapporten i henhold til stk. 1. Den kompetente myndighed hører de i artikel 6, stk. 1, nævnte myndigheder, før den afgiver sin udtalelse.
Medlemsstaterne kan også kræve, at de kompetente myndigheder afgiver en udtalelse som omhandlet i første afsnit, uanset om bygherren anmoder derom.
3. For at sikre, at miljøkonsekvensvurderingsrapporten er fuldstændig og af god kvalitet:
a) sikrer bygherren, at miljøkonsekvensvurderingsrapporten udarbejdes af kompetente eksperter
b) sikrer den kompetente myndighed, at den har, eller efter behov har adgang til, tilstrækkelig ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensvurderingsrapporten, og
c) indhenter den kompetente myndighed om nødvendigt sådanne supplerende oplysninger fra bygherren, jf. bilag IV, som er direkte relevante for at nå frem til den begrundede konklusion om projektets væsentlige indvirkninger på miljøet.
4. Medlemsstaterne sørger om nødvendigt for, at myndigheder, som måtte være i besiddelse af relevante oplysninger, jf. navnlig artikel 3, stiller disse til rådighed for bygherren.
Artikel 6
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at myndigheder, som på grund af deres særlige ansvar på miljøområdet eller deres lokale og regionale kompetence kan forventes at blive berørt af projektet, får mulighed for at afgive udtalelse om de oplysninger, som bygherren har fremlagt, og om ansøgningen om tilladelse, idet der, hvis det er relevant, tages hensyn til de i artikel 8a, stk. 3, omhandlede tilfælde. Medlemsstaterne udpeger i dette øjemed de myndigheder, der skal høres, enten generelt eller i hvert enkelt tilfælde. Disse myndigheder underrettes om de oplysninger, der er indhentet i henhold til artikel 5. De nærmere regler for denne høring fastsættes af medlemsstaterne.
2. For at sikre offentlighedens effektive deltagelse i beslutningsprocedurerne informeres offentligheden elektronisk og ved offentligt opslag eller ved andre egnede midler om følgende tidligt i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, og senest, så snart oplysningerne med rimelighed kan gives:
a) ansøgningen om tilladelse
b) det forhold, at projektet er underkastet en procedure med miljøkonsekvensvurdering, og eventuelt at artikel 7 finder anvendelse
c) de kompetente myndigheder, der har ansvaret for at træffe afgørelsen, hvorfra der kan indhentes relevante oplysninger, hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes samt nærmere oplysninger om fristerne for fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål
d) karakteren af eventuelle afgørelser eller udkastet til afgørelsen, hvis et sådant foreligger
e) hvorvidt de oplysninger, der er indhentet i henhold til artikel 5, er til rådighed
f) hvornår, hvor og hvordan de relevante oplysninger stilles til rådighed
g) hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på offentlig deltagelse, jf. stk. 5.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed får adgang til følgende inden for rimelige tidsfrister:
a) alle oplysninger, der er indhentet i henhold til artikel 5
b) i overensstemmelse med national lovgivning de vigtigste rapporter og anbefalinger, der er indgivet til den eller de kompetente myndighed(er) på det tidspunkt, hvor den berørte offentlighed informeres i henhold til nærværende artikels stk. 2
c) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger ( 7 ), andre end de i stk. 2 i denne artikel omhandlede oplysninger, som har relevans for afgørelsen i overensstemmelse med artikel 8 i nærværende direktiv, og som først er til rådighed, efter at den berørte offentlighed er blevet informeret i henhold til stk. 2 i nærværende artikel.
4. Den berørte offentlighed skal tidligt og effektivt have mulighed for at deltage i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, og skal med henblik herpå have ret til at fremsætte kommentarer og udtalelser, mens alle muligheder stadig står åbne, over for den eller de kompetente myndighed(er), inden der træffes afgørelse vedrørende tilladelsen.
5. De nærmere bestemmelser om information af offentligheden, f.eks. ved opslag inden for en vis radius eller offentliggørelse i lokale dagblade, og om høring af den berørte offentlighed, f.eks. ved skriftlig fremlæggelse eller offentlig høring, fastlægges af medlemsstaterne. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de relevante oplysninger er elektronisk tilgængelige for offentligheden via i det mindste en central portal eller let tilgængelige adgangssteder på det rette administrative niveau.
6. Der fastsættes rimelige tidsrammer for de forskellige faser, der giver tilstrækkelig tid til:
a) at informere de myndigheder, der henvises til i stk. 1, og offentligheden, og
b) at de myndigheder, der henvises til i stk. 1, og den berørte offentlighed kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er omfattet af denne artikel.
7. Tidsrammerne for høring af den berørte offentlighed om miljøkonsekvensvurderingsrapporten, jf. artikel 5, stk. 1, må ikke være kortere end 30 dage.
Artikel 7
1. Konstaterer en medlemsstat, at et projekt kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden medlemsstat, eller anmoder en medlemsstat, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad, herom, fremsender den medlemsstat, på hvis område projektet påtænkes udført, snarest muligt og senest på det tidspunkt, hvor den oplyser sine egne borgere derom, bl.a. følgende oplysninger til den berørte medlemsstat:
a) en beskrivelse af projektet tillige med alle foreliggende oplysninger om dets eventuelle grænseoverskridende virkninger
b) oplysninger om karakteren af den afgørelse der vil kunne træffes.
Den medlemsstat på hvis område projektet påtænkes udført giver den anden medlemsstat en rimelig frist til at angive, om den ønsker at deltage i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, og kan tilføje de oplysninger, der er nævnt i stk. 2 i nærværende artikel.
2. Hvis en medlemsstat, som modtager oplysninger i medfør af stk. 1, angiver, at den agter at deltage i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, skal den medlemsstat, på hvis område projektet påtænkes udført, hvis den ikke allerede har gjort dette, sende den berørte medlemsstat de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 2, og stilles til rådighed i henhold til artikel 6, stk. 3, litra a) og b).
3. De enkelte medlemsstater skal også, i den udstrækning de er berørt:
a) sørge for, at de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger inden for en rimelig frist bliver tilgængelige for de myndigheder, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, samt for den berørte offentlighed i den medlemsstat, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad, og
b) sikre, at de myndigheder, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, og den berørte offentlighed, inden der gives tilladelse til projektet, inden for en rimelig frist får mulighed for at udtale sig om de oplysninger, der er fremlagt for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område projektet påtænkes udført.
4. De berørte medlemsstater skal foretage høringer om bl.a. projektets eventuelle grænseoverskridende virkninger og de foranstaltninger, der er påtænkt for at begrænse eller undgå sådanne virkninger, og skal fastsætte en tidsramme for varigheden af høringsperioden.
Alle sådanne høringer kan foretages via et passende fælles organ.
5. De nærmere bestemmelser for gennemførelsen af denne artikels stk. 1-4, herunder om tidsrammerne for høringer, fastsættes af de berørte medlemsstater på grundlag af de nærmere bestemmelser og tidsrammer, der henvises til i artikel 6, stk. 5-7, og skal være af en sådan karakter, at de giver den berørte offentlighed på den berørte medlemsstats område mulighed for effektivt at deltage i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, vedrørende projektet.
Artikel 8
Der skal tages behørigt hensyn til resultaterne af de høringer, der er foretaget, og de oplysninger, der er indsamlet i henhold til artikel 5-7.
Artikel 8a
1. Afgørelsen om tilladelse skal mindst omfatte følgende oplysninger:
a) den i artikel 1, stk. 2, litra g), nr. iv), omhandlede begrundede konklusion
b) alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, en beskrivelse af alle projektets særkender og/eller de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, samt, hvis det er relevant, overvågningsforanstaltninger.
2. Afgørelsen om at nægte tilladelse skal anføre hovedårsagerne til ikke at give tilladelse.
3. Såfremt en medlemsstat gør brug af andre af de i artikel 2, stk. 2, omhandlede procedurer end tilladelsesprocedurerne, anses kravene i henholdsvis stk. 1 og 2 i nærværende artikel for opfyldt, når en afgørelse udstedt i forbindelse med disse procedurer indeholder de i disse stykker omhandlede oplysninger, og der er indført mekanismer, der gør det muligt at opfylde kravene i stk. 6 i nærværende artikel.
4. I overensstemmelse med de i stk. 1, litra b), omhandlede krav sikrer medlemsstaterne, at projektets særkender og/eller de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, gennemføres af bygherren og fastlægger procedurerne for overvågning af væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
Typen af parametre, der skal overvåges, og varigheden af overvågningen skal stå i et rimeligt forhold til projektets art, placering og dimensioner samt omfanget af dets indvirkninger på for miljøet.
Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der anvendes eksisterende overvågningsordninger, der er indført som følge af anden EU-lovgivning end dette direktiv og af national lovgivning, med henblik på at undgå dobbeltovervågning.
5. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed træffer de i stk. 1-3 omhandlede afgørelser inden for en rimelig tidsfrist.
6. Når den kompetente myndighed træffer afgørelse om at give tilladelse, sikrer den sig, at den i artikel 1, stk. 2, litra g), nr. iv), omhandlede begrundede konklusion eller de i stk. 3 i nærværende artikel omhandlede afgørelser stadig er tidssvarende. Med henblik herpå kan medlemsstaterne fastsætte tidsrammer for gyldigheden af den i artikel 1, stk. 2, litra g), nr. iv), omhandlede begrundede konklusion eller de i stk. 3 i nærværende artikel omhandlede afgørelser.
Artikel 9
1. Når der er truffet afgørelse om at give eller nægte tilladelse, informerer den eller de kompetente myndigheder straks offentligheden og de myndigheder, der henvises til i artikel 6, stk. 1, herom i overensstemmelse med de nationale procedurer, og sikrer, at følgende oplysninger er tilgængelige for offentligheden og de i artikel 6, stk. 1, omhandlede myndigheder, idet der, hvis det er relevant, tages hensyn til de i artikel 8a, stk. 3, omhandlede tilfælde:
a) indholdet af afgørelsen og de betingelser, der eventuelt er knyttet til afgørelsen som omhandlet i artikel 8a, stk. 1 og 2
b) de vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for afgørelsen, herunder oplysninger om proceduren for offentlig deltagelse. Dette omfatter også resuméet af resultaterne af de høringer, der er foretaget, og de oplysninger, der er indsamlet i henhold til artikel 5-7, og hvorledes disse resultater er indarbejdet eller på anden måde taget i betragtning, navnlig de i artikel 7 omhandlede kommentarer fra de berørte medlemsstater.
2. Den eller de kompetente myndighed(er) underretter alle medlemsstater, der er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 7, og sender dem de oplysninger, der henvises til i stk. 1 i nærværende artikel.
De hørte medlemsstater sikrer, at de pågældende oplysninger stilles til rådighed på passende vis for den berørte offentlighed på deres eget område.
Artikel 9a
Medlemsstaterne sikrer, at den eller de kompetente myndigheder udfører de opgaver, der følger af dette direktiv, på objektiv vis og ikke befinder sig i en situation, der giver anledning til en interessekonflikt.
Er den kompetente myndighed også bygherren, sørger medlemsstaterne, som led i deres strukturering af administrative kompetencer, i det mindste for en passende adskillelse mellem uforenelige funktioner i forbindelse med varetagelsen af de opgaver, der følger af dette direktiv.
Artikel 10
Med forbehold af direktiv 2003/4/EF, berører dette direktiv ikke de kompetente myndigheders pligt til at overholde begrænsninger, som er indført i medfør af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt gældende sædvane eller praksis vedrørende industrielle hemmeligheder og forretningshemmeligheder, herunder intellektuel ejendomsret og hensynet til almenvellet.
Når artikel 7 finder anvendelse, er tilsendelse af oplysninger til eller modtagelse af oplysninger fra en anden medlemsstat underlagt de begrænsninger, der gælder i den medlemsstat, hvor projektet foreslås gennemført.
Artikel 10a
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Artikel 11
1. Medlemsstaterne sikrer inden for rammerne af deres relevante nationale lovgivning, at medlemmerne af den berørte offentlighed:
a) som har tilstrækkelig interesse, eller
b) som gør gældende at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i henhold til en medlemsstats forvaltningsretlige regler,
har adgang til ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af dette direktivs bestemmelser om offentlig deltagelse.
2. Medlemsstaterne afgør, på hvilket stadium der kan rejses indsigelse mod afgørelser, handlinger eller undladelser.
3. Medlemsstaterne fastsætter, hvad der forstås ved tilstrækkelig interesse og krænkelse af en rettighed, i overensstemmelse med målet om at give den berørte offentlighed vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse. Med henblik på stk. 1, litra a) anses den interesse, som enhver ikke-statslig organisation, jf. artikel 1, stk. 2, måtte have, for tilstrækkelig. I forbindelse med stk. 1, litra b) i nærværende artikel anses sådanne organisationer også for at have rettigheder, der kan krænkes.
4. Denne artikel udelukker ikke muligheden for at indgive en foreløbig klage til en administrativ myndighed og påvirker ikke kravet om, at de administrative klagemuligheder skal være udtømt, inden sagen kan påklages eller indbringes for domstolene, såfremt et sådant krav findes i den nationale lovgivning.
Disse procedurer skal være fair, rimelige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
5. Med henblik på at gøre bestemmelserne i denne artikel mere effektive sikrer medlemsstaterne, at praktiske oplysninger om adgang til klage- og domstolsprøvelse stilles til rådighed for offentligheden.
Artikel 12
1. Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler oplysninger om erfaringerne med hensyn til anvendelsen af dette direktiv.
2. Hvert sjette år fra den 16. maj 2017 underretter medlemsstaterne, såfremt sådanne data foreligger, navnlig Kommissionen om:
a) antallet af projekter som omhandlet i bilag I og II, der er gjort til genstand for en miljøkonsekvensvurdering i henhold til artikel 5-10
b) miljøkonsekvensvurderingernes fordeling på de projektkategorier, der er opført i bilag I og II
c) antallet af projekter som omhandlet i bilag II, der er gjort til genstand for en afgørelse i henhold til artikel 4, stk. 2
d) den gennemsnitlige varighed af miljøkonsekvensvurderingsprocessen
e) de generelle skøn vedrørende de gennemsnitlige direkte omkostninger ved miljøkonsekvensvurderinger, herunder indvirkningerne af anvendelsen af dette direktiv på små og mellemstore virksomheder
3. På grundlag af denne udveksling af oplysninger forelægger Kommissionen om fornødent supplerende forslag for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at sikre en tilstrækkelig samordnet gennemførelse af dette direktiv.
Artikel 13
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 14
Direktiv 85/337/EØF som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag V, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag V, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag VI.
Artikel 15
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 16
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
PROJEKTER OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 1
1. Råolieraffinaderier (undtagen virksomheder, der udelukkende fremstiller smøremidler på grundlag af råolie) samt anlæg til forgasning og fortætning af mindst 500 tons kul eller bituminøs skifer om dagen.
2.
a) Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 300 MW.
b) Kernekraftværker og andre kernereaktorer herunder demontering og nedlukning af sådanne kernekraftværker eller reaktorer ( 8 ) (bortset fra forskningsanlæg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige og fertile stoffer, hvis maksimumskapacitet ikke overstiger 1 kW vedvarende termisk ydelse).
3.
a) Anlæg til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel.
b) Anlæg, der er bestemt:
i) til fremstilling eller berigning af nukleart brændsel
ii) til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel eller højradioaktivt affald
iii) til endelig bortskaffelse af bestrålet nukleart brændsel
iv) udelukkende til endelig bortskaffelse af radioaktivt affald
v) udelukkende til deponering (planlagt til at vare i mere end 10 år) af bestrålet nukleart brændsel eller radioaktivt affald på et andet sted med produktionsstedet.
4.
a) Integrerede jern- og stålværker til fremstilling af råjern og råstål.
b) Anlæg til udvinding af non-ferro råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metalprocesser, kemiske eller elektrolytiske processer.
5. Anlæg til udvinding af asbest og til behandling og forarbejdning af asbest og af produkter, der indeholder asbest: for så vidt angår produkter i asbestcement, med en årlig produktion på over 20 000 tons færdige produkter; for så vidt angår friktionspakninger, med en årlig produktion på 50 tons færdige produkter; for så vidt angår anden anvendelse af asbest, med et årligt forbrug heraf på over 200 tons.
6. Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er:
a) til fremstilling af organiske grundkemikalier
b) til fremstilling af uorganiske grundkemikalier
c) til fremstilling af phosphat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (også blandingsgødning)
d) til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider
e) til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter ved hjælp af en kemisk eller biologisk proces
f) til fremstilling af sprængstoffer.
7.
a) Nyanlæg til jernbanefjerntrafik samt lufthavne ( 9 ) med en start- og landingsbane på mindst 2 100 m.
b) Anlæg af motorveje og motortrafikveje ( 10 ).
c) Anlæg af nye veje med mindst fire kørebaner eller udretning og/eller udvidelse af en eksisterende vej med højst to kørebaner med henblik på anlæg af mindst fire kørebaner, hvis en sådan ny vej eller et således udrettet og/eller udvidet vejafsnit har en ubrudt længde på mindst 10 km.
8.
a) Indre vandveje og havne ved indre vandveje, som kan anløbes af fartøjer på over 1 350 tons.
b) Søhandelshavne, anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over 1 350 tons.
9. Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald ( 11 ), afsnit D9) eller deponering i jorden som defineret i artikel 3, nr. 2, i det nævnte direktiv.
10. Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag I til direktiv 2008/98/EF afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag.
11. Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. kubikmeter/år.
12.
a) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når formålet er at forebygge eventuel vandmangel, og når den overførte vandmængde overstiger 100 mio. m3/år.
b) I alle andre tilfælde anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når den gennemsnitlige vandmængde i det bækken, hvorfra vandet overføres, over flere år overstiger 2 000 mio. m3/år, og den overførte vandmængde overstiger 5 % af denne mængde.
I begge tilfælde er overførsel af drikkevand via rørledninger ikke omfattet.
13. Anlæg til behandling af spildevand med en kapacitet på over 150 000 personækvivalenter som defineret i artikel 2, nr. 6, i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand ( 12 ).
14. Udvinding af mere end 500 tons råolie/dag og mere end 500 000 m3 naturgas/dag i kommercielt øjemed.
15. Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio. m3.
16. Rørledninger med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km:
a) til transport af gas, olie, kemikalier
b) til transport af kuldioxidstrømme (CO2) med henblik på geologisk lagring, herunder tilknyttede pumpestationer.
17. Anlæg til intensiv fjerkræavl og svineavl med mere end:
a) 85 000 pladser til slagtekyllinger, 60 000 pladser til høner
b) 3 000 pladser til slagtesvin (over 30 kg), eller
c) 900 pladser til søer.
18. Industrianlæg til fremstilling af:
a) papirmasse af træ eller andre fibermaterialer
b) papir og pap med en produktionskapacitet på mere end 200 tons per dag.
19. Stenbrud og minedrift i åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar.
20. Anlæg af stærkstrømsluftledninger med en spænding på mindst 220 kV og en længde på over 15 km.
21. Anlæg til oplagring af olieprodukter samt petrokemiske eller kemiske produkter med en kapacitet på 200 000 tons eller derover.
22. Lagringslokalitet som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid ( 13 ).
23. Anlæg til opsamling af CO2-strømme fra anlæg omfattet af dette bilag, med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF, eller hvor den samlede opsamling af CO2 årligt ligger på 1,5 megatons eller derover.
24. Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag.
BILAG II
PROJEKTER OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 2
1. LANDBRUG, SKOVBRUG OG AKVAKULTUR
a) Projekter vedrørende sammenlægninger.
b) Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugsvirksomhed.
c) Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder vandings- og dræningsprojekter.
d) Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse.
e) Anlæg til intensiv husdyravl (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).
f) Intensivt fiskeopdræt.
g) Landindvinding fra havet.
2. UDVINDINGSINDUSTRIEN
a) Stenbrud og minedrift i åbne brud samt tørvegravning (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).
b) Minedrift i underjordiske brud.
c) Udvinding af mineraler ved sandsugning fra hav- eller flodbund.
d) Dybdeboringer, navnlig:
i) geotermiske boringer
ii) boringer til deponering af nukleart affald
iii) vandforsyningsboringer
bortset fra boringer til undersøgelse af jordbundens fasthed.
e) Overfladeanlæg til udvinding af stenkul, råolie, naturgas og malme samt bituminøs skifer.
3. ENERGIINDUSTRIEN
a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).
b) Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand; transport af elektricitet gennem luftledninger (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).
c) Oplagring af naturgas over jorden.
d) Oplagring af brændselsgas i underjordiske beholdere.
e) Oplagring af fossilt brændsel over jorden.
f) Industriel brikettering af sten- og brunkul.
g) Anlæg til oparbejdning og deponering af radioaktivt affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).
h) Anlæg til fremstilling af hydroelektrisk energi.
i) Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker).
j) Anlæg til opsamling af CO2-strømme fra anlæg, der ikke er omfattet af bilag I, med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF.
4. PRODUKTION OG FORARBEJDNING AF METALLER
a) Anlæg til produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning.
b) Anlæg til videreforarbejdning af jernmetaller ved hjælp af:
i) varmtvalsning
ii) smedning med hamre
iii) anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal.
c) Smelteanlæg for jernmetaller.
d) Anlæg til smeltning, inkl. legering, af non-ferro-metaller, undtagen ædelmetaller, herunder genindvindingsprodukter, (f.eks. forædling, støbning).
e) Anlæg til overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces.
f) Fremstilling og samling af motorkøretøjer samt fremstilling af motorer til sådanne.
g) Skibsværfter.
h) Anlæg til fremstilling og reparation af luftfartøjer.
i) Fremstilling af jernbanemateriel.
j) Eksplosionsformgivning (dybtrykning).
k) Anlæg til kalcinering og udfritning af malm.
5. MINERALINDUSTRIEN
a) Koksværker (tørdestillation af kul).
b) Anlæg til cementfremstilling.
c) Anlæg til udvinding af asbest og fremstilling af produkter af asbest (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).
d) Anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre.
e) Anlæg til smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineraluldsfibre.
f) Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj eller porcelæn.
6. DEN KEMISKE INDUSTRI (PROJEKTER, SOM IKKE ER OMFATTET AF BILAG I)
a) Behandling af mellemprodukter og fremstilling af kemiske produkter.
b) Fremstilling af pesticider og farmaceutiske produkter, af maling og lak, af elastomerer og peroxider.
c) Anlæg til oplagring af olie samt petrokemiske og kemiske produkter.
7. LEVNEDSMIDDELINDUSTRIEN
a) Bearbejdning af vegetabilske og animalske fedtstoffer.
b) Konservering af animalske og vegetabilske produkter.
c) Fremstilling af mejeriprodukter.
d) Brygning og maltning.
e) Sukkervareindustrien.
f) Slagterier.
g) Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter.
h) Fiskemels- og fiskeoliefabrikker.
i) Sukkerfabrikker.
8. TEKSTIL-, LÆDER-, TRÆ- OG PAPIRINDUSTRIEN
a) Industrianlæg til produktion af papir og pap (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).
b) Anlæg til forbehandling (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer.
c) Anlæg til garvning af huder og skind.
d) Anlæg til fremstilling og bearbejdning af cellulose.
9. GUMMIINDUSTRIEN
Fremstilling og behandling af produkter på grundlag af elastomerer.
10. INFRASTRUKTURPROJEKTER
a) Anlægsarbejder i industrizoner.
b) Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg.
c) Anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og af intermodale terminaler (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).
d) Anlæg af flyvepladser (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).
e) Bygning af veje, havne og havneanlæg, herunder fiskerihavne (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).
f) Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag I, kanalbygning og regulering af vandløb.
g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).
h) Sporveje, høj- og undergrundsbaner, svævebaner eller lignende baner af særlig bygningstype, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring.
i) Anlæg af olie- og gasledninger og rørledninger til transport af CO2-strømme med henblik på geologisk lagring (projekter, der ikke er omfattet af bilag I).
j) Anlæg af vandledninger over større afstande.
k) Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg.
l) Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand, som ikke er omfattet af bilag I.
m) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, som ikke er omfattet af bilag I.
11. ANDRE PROJEKTER
a) Permanente væddeløbs- og prøvekørselsbaner for motorkøretøjer.
b) Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).
c) Rensningsanlæg (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).
d) Områder til oplagring af slam fra rensningsanlæg.
e) Skrotoplagring, herunder oplagring af biler til ophugning.
f) Prøveanlæg for motorer, turbiner eller reaktorer.
g) Anlæg til fremstilling af kemofibre.
h) Anlæg til indsamling eller destruering af sprængfarlige stoffer.
i) Destruktionsanstalter.
12. TURISME OG FRITID
a) Skiløjper, skilifter, tovbaner og hermed forbundet anlægsarbejde.
b) Lystbådehavne.
c) Feriebyer og hotelkomplekser uden for byområder og hermed forbundet anlægsarbejde.
d) Permanente campingpladser.
e) Forlystelsesparker, o.l.
|
13. |
a) ►C1 Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag I eller nærværende bilag, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er omfattet af bilag I). ◄ b) Projekter i bilag I, som udelukkende eller hovedsagelig tjener til udvikling og afprøvning af nye metoder eller produkter, og som ikke anvendes mere end to år. |
BILAG II.A
OPLYSNINGER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 4
(OPLYSNINGER FRA BYGHERREN OM DE I BILAG II OPFØRTE PROJEKTER)
1. En beskrivelse af projektet, herunder navnlig:
a) en beskrivelse af hele projektets fysiske karakteristika, og, hvor det er relevant, nedrivningsarbejder
b) en beskrivelse af projektets placering, navnlig med hensyn til den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af projektet.
2. En beskrivelse af de miljøaspekter, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af projektet.
3. En beskrivelse af alle de væsentlige virkninger, for så vidt oplysninger om sådanne virkninger foreligger, som projektet kan forventes at få på miljøet som følge af:
a) de forventede reststoffer og emissioner og den forventede affaldsproduktion, hvor dette er relevant
b) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet.
4. Der skal, hvor det er relevant, tages hensyn til kriterierne i bilag III ved indsamlingen af oplysninger i overensstemmelse med punkt 1-3.
BILAG III
UDVÆLGELSESKRITERIER OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 3
(KRITERIER TIL BESTEMMELSE AF, HVORVIDT PROJEKTER OPFØRT I BILAG II SKAL UNDERKASTES EN MILJØKONSEKVENSVURDERING)
1. Projekters Karakteristika
Projekters karakteristika skal især anskues i forhold til:
a) hele projektets dimensioner og udformning
b) kumulation med andre eksisterende og/eller godkendte projekter
c) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet
d) affaldsproduktion
e) forurening og gener
f) risikoen for større ulykker og/eller katastrofer, som er relevante for det pågældende projekt, herunder sådanne som forårsages af klimaændringer, i overensstemmelse med videnskabelig viden
g) risikoen for menneskers sundhed (f.eks. som følge af vand- eller luftforurening).
2. Projekters Placering
Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt af projekter, skal tages i betragtning, navnlig:
a) den eksisterende og godkendte arealanvendelse
b) naturressourcernes (herunder jordbund, jordarealer, vand og biodiversitet) relative rigdom, forekomst, kvalitet og regenereringskapacitet i området og dettes undergrund
c) det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder:
i) vådområder, områder langs bredder, flodmundinger
ii) kystområder og havmiljøet
iii) bjerg- og skovområder
iv) naturreservater og -parker
v) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; Natura 2000-områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF
vi) områder, hvor det ikke er lykkedes — eller med hensyn til hvilke det menes, at det ikke er lykkedes — at opfylde de miljøkvalitetsnormer, der er fastsat i EU-lovgivningen, og som er relevante for projektet
vii) tætbefolkede områder
viii) landskaber og lokaliteter af historisk, kulturel eller arkæologisk betydning.
3. Arten af og kendetegn ved den potentielle indvirkning på miljøet
Projektets forventede væsentlige virkninger på miljøet skal ses i relation til de kriterier, der er anført under punkt 1 og 2 i dette bilag, og under hensyn til projektets indvirkning på de i artikel 3, stk. 1, nævnte faktorer, idet der skal tages hensyn til:
a) indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (f.eks. geografisk område og antallet af personer, der forventes berørt)
b) indvirkningens art
c) indvirkningens grænseoverskridende karakter
d) indvirkningens intensitet og kompleksitet
e) indvirkningens sandsynlighed
f) indvirkningens forventede indtræden, varighed, hyppighed og reversibilitet
g) kumulationen af projektets indvirkninger med indvirkningerne af andre eksisterende og/eller godkendte projekter
h) muligheden for reelt at begrænse indvirkningerne.
BILAG IV
OPLYSNINGER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 5, STK. 1
(OPLYSNINGER TIL MILJØKONSEKVENSVURDERINGSRAPPORTEN)
1. Beskrivelse af projektet, herunder navnlig:
a) en beskrivelse af projektets placering
b) en beskrivelse af hele projektets fysiske karakteristika, herunder, hvor det er relevant, fornødne nedrivningsarbejder, og arealanvendelsesbehovet i anlægs- og driftsfaserne
c) en beskrivelse af de væsentligste karakteristika ved projektets driftsfase (navnlig en eventuel produktionsproces), f.eks. energibehov og energiforbrug, typen og mængden af de anvendte materialer og naturressourcer (herunder vand, jordarealer, jordbund og biodiversitet)
d) et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (såsom vand-, luft-, jordbunds- og undergrundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling) og mængder og typer af affald produceret i anlægs- og driftsfaserne.
2. En beskrivelse af de rimelige alternativer (f.eks. vedrørende projektets udformning, teknologi, placering, dimensioner og størrelsesorden), som bygherren har undersøgt, og som er relevante for det fremlagte projekt og dets særlige karakteristika, og angivelse af hovedårsagerne til det trufne valg, herunder en sammenligning af miljøpåvirkningerne.
3. En beskrivelse af de relevante aspekter af den aktuelle miljøstatus (referencescenarie) og en kort beskrivelse af dens sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres, for så vidt naturlige ændringer i forhold til referencescenariet kan vurderes ved hjælp af en rimelig indsats på grundlag af tilgængeligheden af miljøoplysninger og videnskabelig viden.
4. En beskrivelse af de i artikel 3, stk. 1, nævnte faktorer, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af projektet: befolkningen, menneskers sundhed, biodiversiteten (f.eks. fauna og flora), jordarealer (f.eks. inddragelse af arealer), jordbund (f.eks. organisk stof, erosion, komprimering og arealbefæstelse), vand (f.eks. hydromorfologiske forandringer, kvantitet og kvalitet), luft, klima (f.eks. drivhusgasemissioner, virkninger, der er relevante for tilpasning), materielle goder, kulturarven, herunder den arkitektoniske og arkæologiske aspekter, og landskab.
5. En beskrivelse af projektets forventede væsentlige virkninger på miljøet som følge af bl.a.:
a) anlæggelsen og tilstedeværelsen af projektet, herunder, hvor det er relevant, nedrivningsarbejder
b) brugen af naturressourcer, navnlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet, så vidt muligt under hensyntagen til en bæredygtig adgang til disse ressourcer
c) emissionen af forurenende stoffer, støj, vibrationer, lys, varme og stråling, opståelsen af gener og bortskaffelsen og genvindingen af affald
d) faren for menneskers sundhed, kulturarven og miljøet (f.eks. på grund af ulykker eller katastrofer)
e) kumulationen af projektets virkninger med andre eksisterende og/eller godkendte projekter, idet der tages hensyn til eventuelle eksisterende miljøproblemer i forbindelse med områder af særlig miljømæssig betydning, som kan forventes at blive berørt, eller anvendelsen af naturressourcer
f) projektets indvirkning på klimaet (f.eks. arten og omfanget af drivhusgasemissioner) og projektets sårbarhed over for klimaændringer
g) de anvendte teknologier og stoffer.
Beskrivelsen af de forventede væsentlige virkninger på de i artikel 3, stk. 1, angivne faktorer bør omfatte projektets direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære, kumulative, grænseoverskridende, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negative virkninger. I beskrivelsen bør der tages hensyn til de miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på EU- eller medlemsstatsplan, og som er relevante for projektet.
6. En beskrivelse af, hvilke metoder eller beviser der er anvendt til identificeringen og forudberegningen af de væsentlige virkninger på miljøet, herunder oplysninger vedrørende eventuelle vanskeligheder (f.eks. tekniske mangler eller manglende viden) i forbindelse med indsamlingen af de krævede oplysninger og vedrørende de vigtigste usikkerheder.
7. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller om muligt neutralisere identificerede væsentlige skadelige virkninger på miljøet og, om relevant, af eventuelle foreslåede overvågningsordninger (f.eks. udarbejdelse af en analyse efter projektets afslutning). Denne beskrivelse bør redegøre for, i hvilken grad de væsentlige skadelige virkninger på miljøet undgås, forebygges, begrænses eller neutraliseres, og bør dække både anlægs- og driftsfasen.
8. En beskrivelse af projektets forventede skadelige virkninger på miljøet som følge af projektets sårbarhed over for større ulykker og/eller katastrofer, som er relevante for det pågældende projekt. Relevante foreliggende oplysninger indhentet via risikovurderinger foretaget i henhold til EU-lovgivning såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU ( 14 ) eller Rådets direktiv 2009/71/Euratom ( 15 ) eller relevante vurderinger foretaget i henhold til national lovgivning kan bruges til dette formål, forudsat at kravene i nærværende direktiv opfyldes. Beskrivelsen bør, hvor det er relevant, omfatte de påtænkte foranstaltninger til forebyggelse eller afbødning af sådanne begivenheders væsentlige skadelige virkninger på miljøet og oplysninger om beredskabet med henblik på og den foreslåede håndtering af sådanne nødsituationer.
9. Et ikke-teknisk resumé af de på grundlag af punkt 1-8 fremlagte oplysninger.
10. En referenceliste med oplysninger om kilderne til de i rapporten indeholdte beskrivelser og vurderinger.
BILAG V
DEL A
Ophævet direktiv med oversigt over ændringer
(jf. artikel 14)
|
Rådets direktiv 85/337/EØF (EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40) |
|
|
Rådets direktiv 97/11/EF (EFT L 73 af 14.3.1997, s. 5) |
|
|
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17) |
Udelukkende artikel 3 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114) |
Udelukkende artikel 31 |
DEL B
Liste over frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 14)
|
Direktiv |
Gennemførelsesfrist |
|
85/337/EØF |
3. juli 1988 |
|
97/11/EF |
14. marts 1999 |
|
2003/35/EF |
25. juni 2005 |
|
2009/31/EF |
25. juni 2011 |
BILAG VI
Sammenligningstabel
|
Direktiv 85/337/EØF |
Nærværende direktiv |
|
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 1 |
|
Artikel 1, stk. 2, første afsnit |
Artikel 1, stk. 2, indledning |
|
Artikel 1, stk. 2, andet afsnit, indledning |
Artikel 1, stk. 2, litra a), indledning |
|
Artikel 1, stk. 2, andet afsnit, første led |
Artikel 1, stk. 2, litra a), første led |
|
Artikel 1, stk. 2, andet afsnit, andet led |
Artikel 1, stk. 2, litra a), andet led |
|
Artikel 1, stk. 2, tredje afsnit |
Artikel 1, stk. 2, litra b) |
|
Artikel 1, stk. 2, fjerde afsnit |
Artikel 1, stk. 2, litra c) |
|
Artikel 1, stk. 2, femte afsnit |
Artikel 1, stk. 2, litra d) |
|
Artikel 1, stk. 2, sjette afsnit |
Artikel 1, stk. 2, litra e) |
|
Artikel 1, stk. 3 |
Artikel 1, stk. 2, litra f) |
|
Artikel 1, stk. 4 |
Artikel 1, stk. 3 |
|
Artikel 1, stk. 5 |
Artikel 1, stk. 4 |
|
Artikel 2, stk. 1 |
Artikel 2, stk. 1 |
|
Artikel 2, stk. 2 |
Artikel 2, stk. 2 |
|
Artikel 2, stk. 2a |
Artikel 2, stk. 3 |
|
Artikel 2, stk. 3 |
Artikel 2, stk. 4 |
|
Artikel 3, indledning |
Artikel 3, indledning |
|
Artikel 3, første led |
Artikel 3, litra a) |
|
Artikel 3, andet led |
Artikel 3, litra b) |
|
Artikel 3, tredje led |
Artikel 3, litra c) |
|
Artikel 3, fjerde led |
Artikel 3, litra d) |
|
Artikel 4 |
Artikel 4 |
|
Artikel 5, stk. 1 |
Artikel 5, stk. 1 |
|
Artikel 5, stk. 2 |
Artikel 5, stk. 2 |
|
Artikel 5, stk. 3, indledning |
Artikel 5, stk. 3, indledning |
|
Artikel 5, litra 3, første led |
Artikel 5, stk. 3, litra a) |
|
Artikel 5, litra 3, andet led |
Artikel 5, stk. 3, litra b) |
|
Artikel 5, litra 3, tredje led |
Artikel 5, stk. 3, litra c) |
|
Artikel 5, litra 3, fjerde led |
Artikel 5, stk. 3, litra d) |
|
Artikel 5, litra 3, femte led |
Artikel 5, stk. 3, litra e) |
|
Artikel 5, stk. 4 |
Artikel 5, stk. 4 |
|
Artikel 6 |
Artikel 6 |
|
Artikel 7, stk. 1, indledning |
Artikel 7, stk. 1, første afsnit, indledning |
|
Artikel 7, stk. 1, litra a) |
Artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra a) |
|
Artikel 7, stk. 1, litra b) |
Artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra b) |
|
Artikel 7, stk. 1, afslutning |
Artikel 7, stk. 1, andet afsnit |
|
Artikel 7, stk. 2 til artikel 7, stk. 5 |
Artikel 7, stk. 2 til artikel 7, stk. 5 |
|
Artikel 8 |
Artikel 8 |
|
Artikel 9, stk. 1, indledning |
Artikel 9, indledning |
|
Artikel 9, stk. 1, første led |
Artikel 9, stk. 1, litra a) |
|
Artikel 9, stk. 1, andet led |
Artikel 9, stk. 1, litra b) |
|
Artikel 9, stk. 1, tredje led |
Artikel 9, stk. 1, litra c) |
|
Artikel 9, stk. 2 |
Artikel 9, stk. 2 |
|
Artikel 10 |
Artikel 10 |
|
Artikel 10a, stk. 1 |
Artikel 11, stk. 1 |
|
Artikel 10a, stk. 2 |
Artikel 11, stk. 2 |
|
Artikel 10a, stk. 3 |
Artikel 11, stk. 3 |
|
Artikel 10a, stk. 4 og 5 |
Artikel 11, stk. 4, første og andet afsnit |
|
Artikel 10a, stk. 6 |
Artikel 11, stk. 5 |
|
Artikel 11, stk. 1 |
Artikel 12, stk. 1 |
|
Artikel 11, stk. 2 |
Artikel 12, stk. 2 |
|
Artikel 11, stk. 3 |
— |
|
Artikel 11, stk. 4 |
Artikel 12, stk. 3 |
|
Artikel 12, stk. 1 |
— |
|
Artikel 12, stk. 2 |
Artikel 13 |
|
— |
Artikel 14 |
|
— |
Artikel 15 |
|
Artikel 14 |
Artikel 16 |
|
Bilag I, punkt 1 |
Bilag I, punkt 1 |
|
Bilag I, punkt 2, første led |
Bilag I, punkt 2, litra a) |
|
Bilag I, punkt 2, andet led |
Bilag I, punkt 2, litra b) |
|
Bilag I, punkt 3, litra a) |
Bilag I, punkt 3, litra a) |
|
Bilag I, punkt 3, litra b), indledning |
Bilag I, punkt 3, litra b), indledning |
|
Bilag I, punkt 3, litra b), første led |
Bilag I, punkt 3, litra b), nr. i) |
|
Bilag I, punkt 3, litra b), andet led |
Bilag I, punkt 3, litra b), nr. ii) |
|
Bilag I, punkt 3, litra b), tredje led |
Bilag I, punkt 3, litra b), nr. iii) |
|
Bilag I, punkt 3, litra b), fjerde led |
Bilag I, punkt 3, litra b), nr. iv) |
|
Bilag I, punkt 3, litra b), femte led |
Bilag I, punkt 3, litra b), nr. v) |
|
Bilag I, punkt 4, første led |
Bilag I, punkt 4, litra a) |
|
Bilag I, punkt 4, andet led |
Bilag I, punkt 4, litra b) |
|
Bilag I, punkt 5 |
Bilag I, punkt 5 |
|
Bilag I, punkt 6, indledning |
Bilag I, punkt 6, indledning |
|
Bilag I, punkt 6, nr. i) |
Bilag I, punkt 6, litra a) |
|
Bilag I, punkt 6, nr. ii) |
Bilag I, punkt 6, litra b) |
|
Bilag I, punkt 6, nr. iii) |
Bilag I, punkt 6, litra c) |
|
Bilag I, punkt 6, nr. iv) |
Bilag I, punkt 6, litra d) |
|
Bilag I, punkt 6, nr. v) |
Bilag I, punkt 6, litra e) |
|
Bilag I, punkt 6, nr. vi) |
Bilag I, punkt 6, litra f) |
|
Bilag I, punkt 7-15 |
Bilag I, punkt 7-15 |
|
Bilag I, punkt 16, indledning |
Bilag I, punkt 16, indledning |
|
Bilag I, punkt 16, første led |
Bilag I, punkt 16, litra a) |
|
Bilag I, punkt 16, andet led |
Bilag I, punkt 16, litra b) |
|
Bilag I, punkt 17-21 |
Bilag I, punkt 17-21 |
|
Bilag I, punkt 22 |
Bilag I, punkt 24 |
|
Bilag I, punkt 23 |
Bilag I, punkt 22 |
|
Bilag I, punkt 24 |
Bilag I, punkt 23 |
|
Bilag II, punkt 1 |
Bilag II, punkt 1 |
|
Bilag II, punkt 2, litra a), b) og c) |
Bilag II, punkt 2, litra a), b) og c) |
|
Bilag II, punkt 2, litra d), indledning |
Bilag II, punkt 2, litra d), indledning |
|
Bilag II, punkt 2, litra d), første led |
Bilag II, punkt 2, litra d), nr. i) |
|
Bilag II, punkt 2, litra d), andet led |
Bilag II, punkt 2, litra d), nr. ii) |
|
Bilag II, punkt 2, litra d), tredje led |
Bilag II, punkt 2, litra d), nr. iii) |
|
Bilag II, punkt 2, litra d), afslutning |
Bilag II, punkt 2, litra d), afslutning |
|
Bilag II, punkt 2, litra e) |
Bilag II, punkt 2, litra e) |
|
Bilag II, punkt 3-12 |
Bilag II, punkt 3-12 |
|
Bilag II, punkt 13, første led |
Bilag II, punkt 13, litra a) |
|
Bilag II, punkt 13, andet led |
Bilag II, punkt 13, litra b) |
|
Bilag III, punkt 1, indledning |
Bilag III, punkt 1, indledning |
|
Bilag III, punkt 1, første led |
Bilag III, punkt 1, litra a) |
|
Bilag III, punkt 1, andet led |
Bilag III, punkt 1, litra b) |
|
Bilag III, punkt 1, tredje led |
Bilag III, punkt 1, litra c) |
|
Bilag III, punkt 1, fjerde led |
Bilag III, punkt 1, litra d) |
|
Bilag III, punkt 1, femte led |
Bilag III, punkt 1, litra e) |
|
Bilag III, punkt 1, sjette led |
Bilag III, punkt 1, litra f) |
|
Bilag III, punkt 2, indledning |
Bilag III, punkt 2, indledning |
|
Bilag III, punkt 2, første led |
Bilag III, punkt 2, litra a) |
|
Bilag III, punkt 2, andet led |
Bilag III, punkt 2, litra b) |
|
Bilag III, punkt 2, tredje led, indledning |
Bilag III, punkt 2, litra c), indledning |
|
Bilag III, punkt 2, tredje led, litra a) |
Bilag III, punkt 2, litra c), nr. i) |
|
Bilag III, punkt 2, tredje led, litra b) |
Bilag III, punkt 2, litra c), nr. ii) |
|
Bilag III, punkt 2, tredje led, litra c) |
Bilag III, punkt 2, litra c), nr. iii) |
|
Bilag III, punkt 2, tredje led, litra d) |
Bilag III, punkt 2, litra c), nr. iv) |
|
Bilag III, punkt 2, tredje led, litra e) |
Bilag III, punkt 2, litra c), nr. v) |
|
Bilag III, punkt 2, tredje led, litra f) |
Bilag III, punkt 2, litra c), nr. vi) |
|
Bilag III, punkt 2, tredje led, litra g) |
Bilag III, punkt 2, litra c), nr. vii) |
|
Bilag III, punkt 2, tredje led, litra h) |
Bilag III, punkt 2, litra c), nr. viii) |
|
Bilag III, punkt 3, indledning |
Bilag III, punkt 3, indledning |
|
Bilag III, punkt 3, første led |
Bilag III, punkt 3, litra a) |
|
Bilag III, punkt 3, andet led |
Bilag III, punkt 3, litra b) |
|
Bilag III, punkt 3, tredje led |
Bilag III, punkt 3, litra c) |
|
Bilag III, punkt 3, fjerde led |
Bilag III, punkt 3, litra d) |
|
Bilag III, punkt 3, femte led |
Bilag III, punkt 3, litra e) |
|
Bilag IV, punkt 1, indledning |
Bilag IV, punkt 1, indledning |
|
Bilag IV, punkt 1, første led |
Bilag IV, punkt 1, litra a) |
|
Bilag IV, punkt 1, andet led |
Bilag IV, punkt 1, litra b) |
|
Bilag IV, punkt 1, tredje led |
Bilag IV, punkt 1, litra c) |
|
Bilag IV, punkt 2 og 3 |
Bilag IV, punkt 2 og 3 |
|
Bilag IV, punkt 4, indledning |
Bilag IV, punkt 4, første afsnit, indledning |
|
Bilag IV, punkt 4, første led |
Bilag IV, punkt 4, første afsnit, litra a) |
|
Bilag IV, punkt 4, andet led |
Bilag IV, punkt 4, første afsnit, litra b) |
|
Bilag IV, punkt 4, tredje led |
Bilag IV, punkt 4, første afsnit, litra c) |
|
Bilag IV, punkt 4, afslutning |
Bilag IV, punkt 5 |
|
Bilag IV, punkt 5 |
Bilag IV, punkt 6 |
|
Bilag IV, punkt 6 |
Bilag IV, punkt 7 |
|
Bilag IV, punkt 7 |
Bilag IV, punkt 8 |
|
— |
Bilag V |
|
— |
Bilag VI |
( 1 ) EUT C 248 af 25.8.2011, s. 154.
( 2 ) Europa-Parlamentets holdning af 13.9.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 15.11.2011.
( 3 ) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40.
( 4 ) Jf. bilag VI, del A.
( 5 ) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EUT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
( 7 ) EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.
( 8 ) Kernekraftværker og andre kernereaktorer ophører med at betragtes som sådanne, når alt nukleart brændsel og andre radioaktivt kontaminerede elementer er blevet permanent fjernet fra anlæggets område.
( 9 ) I dette direktiv forstås ved »lufthavn« en lufthavn, som svarer til definitionen i Chicago-overenskomsten af 1944 om oprettelse af Organisationen for International Civil Luftfart (bilag 14).
( 10 ) I dette direktiv forstås ved »motortrafikvej« en vej, der svarer til definitionen i ECE-aftalen af 15. november 1975 om internationale hovedtrafikårer.
( 11 ) EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.
( 12 ) EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40.
( 13 ) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114.
( 14 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1).
( 15 ) Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 172 af 2.7.2009, s. 18).