13.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/7

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om fremme af bredbåndsforbindelser i Europa

(2018/C 247/02)

Ordfører:

Mart Võrklaev (EE/ALDE), borgmester i Rae kommune

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

1.

 Det Europæiske Regionsudvalg henviser til, at den hastige vækst i de digitale teknologier ifølge Verdensbanken (1) har udløst gennemgribende samfundsmæssige forandringer, og at internettet i mellemtiden er blevet til en væsentlig infrastruktur, som fører til lavere omkostninger ved informationsudveksling og bidrager til innovationer, der igen fører til bedre konnektivitet mellem borgerne, virksomhederne og staten;

2.

 hilser den fælles bredbåndsplatform velkommen, som er oprettet sammen med Kommissionen med henblik på at sikre bedre samarbejde, bedre regulering og bedre gennemførelse af digital konnektivitet i Europa og, naturligvis, bedre finansiering heraf;

3.

 er klar over, at det almindelige fastnetbredbånd dækkede og var tilgængeligt for 97 % af husstandene i 2015 (med en udnyttelsesgrad på 72 %), og at tjenester baseret på trådløs teknologi nåede ud til endnu flere. Der er dog forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til tilgængeligheden og prisrimeligheden af fastnetbredbånd i by- og landområder;

4.

 peger på, at der ifølge den syvende samhørighedsrapport er behov for flere investeringer, da det, selv om alle husstande i EU har en basal bredbåndsadgang, kun er 40 % af befolkningen i landdistrikterne sammenlignet med 90 % i byerne, der har adgang til de meget hurtigere næstegenerationsbredbåndsnet (NGA);

5.

 henviser til, at en langsom internetforbindelse og lav udbredelse i landdistrikter samt specifikke problemer i tyndt befolkede områder og i regioner i EU's yderste periferi kan blive en hindring for opfyldelsen af EU's ambitiøse mål for 2020-2025. Virkeliggørelsen af disse mål kunne ifølge EU-skøn tilføre Kommissionen omkring 146,5 milliarder EUR og samtidig skabe op til 2,4 millioner nye arbejdspladser;

6.

 er enig med G20 (2) i, at målet i sidste ende, med overvindelsen af den digitale kløft, er på en inkluderende måde at give alle borgere mulighed for på lige vilkår at nyde godt af den digitale udvikling, hvis fordele omfatter større effektivitet, øget social og økonomisk deltagelse og muligheder for deltagelse i en ny økonomi. Den digitale kløft har to dimensioner: muligheden for adgang til en god bredbåndsinternetforbindelse og muligheden for og motivationen til at benytte sig af internettjenester;

7.

 gør opmærksom på, at det er vigtigt for udviklingen i hele EU at løse problemet med de såkaldte »sidste kilometer«, og at løsningen af dette problem kræver fleksible foranstaltninger;

8.

 peger på den vigtige rolle, som IKT-infrastrukturen og bredbåndsforbindelsen kan have ved kapacitetsudvidelser i forbindelse med den strukturomstilling, som nødvendiggøres af befolkningstilbagegangen i landdistrikterne, især i lyset af at affolkning og marginalisering af landdistrikter udgør et voksende problem i hele Europa.

Konnektivitetsproblemer og mulige løsninger

9.

 Det Europæiske Regionsudvalg anser det for nødvendigt at tage en række større udfordringer op, f.eks.:

—

begrænset konnektivitet med meget høj hastighed for faste og mobile infrastrukturer i hele EU

—

risikoen for utilstrækkelig kapacitet til at håndtere hastige markedsmæssige og teknologiske ændringer såsom udbredelsen af »tingenes internet«

—

administrative byrder som følge af overflødig lovgivning og mangel på konsekvens, herunder statsstøtteregler;

10.

 udtrykker bekymring over efterspørgslen efter forbindelse i bestemte områder, hvilket viser, hvor vigtige skolernes læseplaner og e-læringsprogrammer for voksne er. Bredbånd er ikke kun et spørgsmål om finansiering, men handler også om efterspørgslen efter udbygning og brug af infrastrukturen. Alle offentlige institutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner skal udstyres med en hurtig bredbåndsforbindelse;

11.

 konstaterer, at begrænset teknisk viden og manglende informationer om muligheder for finansiering af bredbåndsinfrastrukturer og om den såkaldte gode praksis på området også kan være et problem i nogle lande og regioner;

12.

 går helhjertet ind for oprettelsen af bredbåndsekspertisecentre (Broadband Competence Offices) og for samarbejde mellem Kommissionens forskellige generaldirektorater om forfølgelse af fælles mål, hvilket også bør afspejles i det kommende EU-budget;

13.

 anser det for nødvendigt, at der i alle medlemsstater oprettes ekspertisecentre, som udgør et fælles samarbejdsnetværk, og at regionerne og de lokale myndigheder også kontakter disse centre, inden der søges løsninger — der bør gennemføres høringer på forhånd og søges optimale løsninger på grundlag af de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte lande og regioner;

14.

 bifalder instrumenterne, bestående af fem punkter, for udvikling af EU's landdistrikter, som lover fremskridt i form af bedre bredbåndsdækning;

15.

 følger opmærksomt, hvordan konceptet »intelligente landsbyer« fra Cork 2.0-erklæringen »Et bedre liv i landdistrikter« udfolder sit potentiale. I den forbindelse drejer det sig om at investere i IKT-sektoren for at forbedre livskvaliteten og sikre adgang til offentlige tjenesteydelser og infrastrukturer og samtidig tage hensyn til særlige regionale forhold;

16.

 hilser det i den sammenhæng velkommen, at der i bestemmelserne om netadgang sættes øget fokus på proportionel regulering og infrastrukturkonkurrence med henblik på at fremme investering, og at der lægges vægt på markedsorienterede og samarbejdsbaserede løsninger til fremme af den videre udbygning af infrastrukturen i lokalområder og regioner, hvor dette fra en forretningsmæssig synsvinkel ikke er nogen nem sag. Det er vigtigt, at reglerne for adgang bidrager til at forhindre dannelsen af en digital kløft for net med meget høj kapacitet og til at styrke den territoriale samhørighed;

17.

 mener, at det af konkurrencehensyn er nødvendigt både i fastnet- og 5G-markedet at sikre adskillelse mellem tjenester og net i stil med opsplitningen i energisektoren. I en række EU-medlemsstater (Sverige, Storbritannien m.fl.) er der f.eks. foretaget en fuldstændig adskillelse mellem telekommunikationstjenester og netdrift. RU mener, at optiske fibernet bør tilhøre telekommunikationsvirksomheder, hvis forretningsmodel bygger på, at alle tjenesteleverandører har lige adgang til nettet. På den måde kunne et stort antal tjenesteleverandører operere på markedet, forbrugerne kunne vælge de tjenesteydelser, der har det ønskede forhold mellem kvalitet og pris, og endvidere ville den langsigtede udvikling af sektoren være sikret;

18.

 mener, at dette ville sikre lige muligheder for alle i udviklingen af 5G-net — der må ikke være nogen afhængighed af grundlæggende infrastrukturer, der ejes af telekommunikationsvirksomheder med en dominerende stilling på markedet. EU bør derfor netop støtte udbygningen af åbne net og også lede medlemsstaterne i denne retning, så alle nye og eksisterende optiske fibernet gøres operatøruafhængige;

19.

 understreger vigtigheden af med henblik på markedsanalyse at gennemføre mere nøjagtige geografiske undersøgelser af eksisterende infrastrukturer og planlagte foranstaltninger til kortlægning af områder med utilstrækkelig netforbindelse. Da sådanne områder ofte ligger i tyndt befolkede eller strukturelt tilbagestående regioner, vil en korrekt indkredsning af områderne øge effektiviteten af offentlige støttemidler;

20.

 slår til lyd for, at medlemsstaterne indfører lovbestemmelser, der skal sikre, at eksisterende infrastrukturer (elnet, elmaster osv.) kan udnyttes på den mest fleksible måde i forbindelse med udbygningen af bredbåndsnettet for hermed at spare tid og penge ved oprettelsen af nye bredbåndstjenester;

21.

 peger på, at der i den nuværende programmeringsperiode er afsat 14 milliarder EUR fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI) til oprettelse af bredbåndstjenester;

22.

 går ind for, at udbygningen af bredbåndsnettet fremmes gennem en styrkelse af samhørighedspolitikken, bl.a. for at sikre, at de mest alvorlige tilfælde af markedssvigt kan tackles i landdistrikter og tyndt befolkede områder i EU. Dette udelukker ikke en udvidelse af finansieringsinstrumenterne (f.eks. lånefinansiering) i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank og andre erhvervsfremmende banker;

23.

 støtter en styrket rolle til Connecting Europe-faciliteten (CEF) og EFSI i finansieringen af finansielle instrumenter og blandingsfaciliteter (kombination af tilskud og finansielle instrumenter) med henblik på at tackle mildere former for markedssvigt, f.eks. manglende egenkapitalfinansiering af mindre projekter i mere levedygtige områder. Sådanne supplerende tiltag vil sikre bredbåndsforbindelser af høj kvalitet i alle EU's regioner;

24.

 anbefaler at anvende en fælles bredbåndsplatform som samarbejdsinstrument og også inddrage generaldirektoratet REGIO i platformens arbejde;

25.

 støtter øget brug af EU-programmer og udvikling af nye koncepter for offentlig-private partnerskaber til fremme af investeringer i udbygningen af bredbåndsnettet;

26.

 slår på ny til lyd for, at der i områder, hvor store virksomheder ikke er interesserede i at investere, og små virksomheder har svært ved at opfylde kravene, udvikles forenklede modeller, der gør det lettere for små virksomheder at investere, og som byder på løsninger til disse underbetjente områder, og at man anerkender projekter for udvikling af bredbånd som tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (3);

27.

 peger i den forbindelse på, at det er vigtigt at forenkle procedurerne, da teknologien udvikler sig hurtigere end udbygningen af de relevante strukturer;

28.

 mener, at udviklingsplaner for udbygning af bredbåndsnettet skal udarbejdes i samarbejde med telekommunikationsvirksomhederne, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder, hvis de virkelig skal fungere. I den forbindelse skal der tages hensyn til alle medlemsstaters, byers og regioners interesser. I lande, hvor der opnået en sådan enighed (Sverige, Storbritannien m.fl.), er man allerede nået længere med udbygningen af bredbåndsnettet. Hvis der ikke kan opnås enighed, er der en risiko for, at bredbåndsdækningen fortsat vil være utilstrækkelig uden for byområderne;

29.

 bifalder Den Europæiske Investeringsbanks fremragende initiativ til oprettelse af en fond for udbredelse af bredbånd og opfordrer til en hurtig gennemførelse heraf. Udvalget håber, at dette vil bidrage til finansiering af især mindre projekter og til fjernelse af områder uden netdækning;

30.

 henviser til RU's anbefalinger til Gruppen på Højt Niveau om Forenkling for perioden efter 2020, hvori udvalget fremhæver nødvendigheden af at tilpasse reglerne om statsstøtte og offentlige kontrakter inden for rammerne af ESI-fondene til bestemmelserne for centralt forvaltede programmer. RU gentager sin anmodning om en vurdering af muligheden for fritagelse af dele af eller alle ESIF-udgifter fra statsstøtteprocedurer efter 2020 og glæder sig i den forbindelse over, at Gruppen på Højt Niveau har taget hensyn til udvalgets anbefalinger om behovet for fælles definitioner, som gør det muligt at sammenligne og kombinere fonde (4);

31.

 understreger kraftigt, at EU-retningslinjerne for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet bør tilpasses de forskellige EU-midler, der er afsat til finansiering af udbygningen af bredbåndsnettet, og er bekymret over antallet af afviste forhåndsmeddelelser, som i sidste ende kan føre til, at anvendelsen af investeringerne forsinkes eller endog forhindres og derfor er årsag til den langsomme udbygning af bredbåndsforbindelser i disse områder;

32.

 glæder sig — som det også fremgår af udvalgets anbefalinger til ovennævnte gruppe på højt niveau om forenkling — over, at princippet om en differentieret tilgang overvejes. En sådan tilgang skulle muliggøre en betydelig reduktion af den administrative byrde og bedre hensyntagen til de særlige implementeringsforhold i de pågældende regioner og derfor lette en stedbaseret tilgang og fremme skræddersyet investering i udbygning af bredbånd;

33.

 anbefaler en udbygning hurtigst muligt af universelle højhastighedsbredbåndstjenester for at skabe forudsætningerne for gigabitsamfundet, sikre så bred udnyttelse som muligt af det digitale indre marked og bidrage til udviklingen i alle medlemsstater på dette område. For at nå dette mål må der anlægges forskellige løsningsstrategier, idet en tilslutning af hvert enkelt hus til det optiske fibernet kan være dyr og tidskrævende, især i tyndt befolkede områder;

34.

 bortset fra kabelforbindelserne bør det i spredte bebyggelser og i utilgængelige områder overvejes og undersøges, hvilke muligheder mobile bredbåndstjenester, satellitbaseret bredbånd og udbygningen af offentlige WiFi-net på offentlige steder og i offentlige institutioner, f.eks. WiFi4EU-initiativet, byder på. Gennem alternative løsninger fremskyndes udbygningen af nettet, og der spares samtidig penge, men der må skrides til værks på en velovervejet og systematisk måde, så det sikres, at løsningerne svarer til behovene, og at de anvendte teknologier kan udnyttes på længere sigt;

35.

 understreger det vigtige i at tackle de frekvensforvaltningsproblemer, der opstår i forbindelse med den hastige udbygning af 5G-kommunikationsnet, for 5G-teknologien kræver effektive net i hele EU. Det er meget vigtigt at nå frem til en fælles tilgang til fordeling af licenser (brugerlicenser) til de fremtidigt højere frekvenser (f.eks. radiofrekvenser), hvilket i givet fald også indebærer mere pålidelige retlige rammer for fælles frekvensudnyttelse samt mere fleksibilitet, så der kan tages hensyn til nationale og regionale forskelle i efterspørgslen efter harmoniserede frekvensbånd;

36.

 støtter de grundlæggende foranstaltninger i kodeksen for elektronisk kommunikation, herunder indførelsen af nye bestemmelser om støtte til udbygning i hele Europa af hurtige net, som muliggør hastigheder på gigabit pr. sekund, udvidelse af anvendelsesområdet for den retlige ramme, så det kommer til at omfatte kommunikationsinstrumenter, de såkaldte »over-the-top«-tjenester, og levering af betalbare funktionelle internetforbindelser til slutbrugeren;

37.

 bifalder Kommissionens pris »European Broadband Awards«, som bidrager til at udbrede alternative løsninger på problemer med bredbåndsdækning og god praksis på området.

Bruxelles, den 22. marts 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1)  »World Development Report 2016: Digital dividends«.

(2)  »Digital infrastructure: Overcoming the Digital Divide in Emerging Economies«, G20 Insights, april 2017.

(3)  COR-2016-02880.

(4)  COR-2017-04842-00-00-PAC-TRA (DA).