13.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/1


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om gennemførelse af den europæiske dagsorden for migration

(2018/C 247/01)

Ordfører:

Dimitrios Kalogeropoulos (EL/EPP), politisk ansvarlig over for byrådet i Palaio Faliro

Basisdokument:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen af den europæiske dagsorden for migration

COM(2017) 558 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Indledende bemærkninger

1.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at migrantstrømme af en lang række forskellige årsager er en integreret del af menneskets og navnlig Europas historie. Det fremhæver, at Europas byer og regioner for øjeblikket er under pres på grund af ustabilitet i lande uden for EU, der resulterer i et stort antal migranter. Europa og især regionerne ved den sydlige og østlige grænse og det seneste år også det vestlige Middelhavsområde og de spanske kyster såvel som Spaniens sydatlantiske kyster har længe været steder, hvorfra folk emigrerede, men er i de senere år blevet det vigtigste ankomststed for strømme af migranter og flygtninge fra lande uden for EU.

2.

Antallet af migranter og flygtninge, som forsøger at komme ind i Den Europæiske Union (EU), især fra lande i Afrika og Asien samt Mellemøsten, er steget markant i de senere år. Siden 2015 har Europa modtaget det største antal migranter og flygtninge siden afslutningen af anden verdenskrig. Faktorer som den fortsatte krise i Syrien, områder med uro i forskellige regioner i Afrika og Asien og det forhold, at mange mennesker i disse egne af verden søger mod Europa for at opnå bedre levevilkår, har i afgørende grad været med til at forstærke denne udvikling. De primære ankomstlande i EU er bl.a. landene ved Middelhavskysten, især Grækenland og Italien.

3.

For at håndtere denne udfordring af hidtil uset omfang så effektivt som muligt offentliggjorde EU i maj 2015 en europæisk dagsorden for migration (1). Den øjeblikkelige prioritet var med tanke på den humanitære tragedie i Middelhavet at redde menneskeliv til søs og derfor at udvikle EU-foranstaltninger på følgende områder: 1) forbedring af eftersøgnings- og redningsaktionerne, 2) bekæmpelse af kriminelle menneskesmuglernetværk, 3) flytning og genbosætning af flygtninge inden for EU, 4) tilbagesendelse af fordrevne til deres oprindelsesland, 5) samarbejde med tredjelande, for at tackle migrationsstrømmene inden de opstår, og 6) hjælp til de EU-medlemsstater, der i første omgang modtager migranter og flygtninge. Den europæiske dagsorden for migration definerer desuden fire hovedelementer i gennemførelsen af en samlet europæisk migrationspolitik: 1) mindre incitament til irregulær migration, 2) redning af liv og sikring af de eksterne grænser, 3) etablering af et grundlag for en sammenhængende gennemførelse af et fælles europæisk asylsystem og 4) udformning af en ny politik for lovlig migration.

4.

Erfaringen viser, at migranter ser sig tvunget til at søge farligere ruter for at komme ind i bestemmelseslandene som følge af de manglende lovlige migrationskanaler. Dette tvinger folk til at opsøge smuglernetværk og dermed sætte deres liv og personlige integritet på spil. Desuden sætter det kvinder i en særlig sårbar situation.

Særlige bemærkninger

5.

Det Europæiske Regionsudvalg (RU) bemærker indledningsvist, at selvom den europæiske dagsorden for migration først og fremmest hører under de nationale regeringers kompetenceområde, har lokale og regionale myndigheder en vigtig opgave på området;

6.

gør opmærksom på, at de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med modtagelsen af det større antal flygtninge og migranter. Det skyldes, at det er de lokale og regionale myndigheder, der tager imod flygtninge og migranter og er forpligtede til at tage sig af dem, give dem husly og sikre dem menneskeværdige forhold, ofte i ubegrænsede perioder, og som i mange tilfælde er nødt til at hjælpe dem med at integrere sig. Dette påvirker navnlig regioner ved EU's ydre grænser (såsom de græske ægæiske øer tæt på den tyrkiske kyst, nogle af Italiens øregioner samt den andalusiske kyst og navnlig migranter, der ankommer til provinserne Cádiz, Granada og Almería samt Ceuta og Melilla og De Kanariske Øer), som er der, hvor migranterne først ankommer til EU;

7.

bemærker på baggrund af disse omstændigheder, at de lokale og regionale myndigheder skal inddrages på alle stadier af udformningen og gennemførelsen af den europæiske dagsorden for migration, herunder i fastlæggelse af prioriteter, evaluering af resultater og tilsyn med følgerne af regeringspolitikker på dette område for de lokale og regionale myndigheder. I denne proces bør alle forvaltningsniveauer deltage på en gennemsigtig måde — først og fremmest kommunerne og de lokale myndigheder;

8.

roser EU's anstrengelser for at understøtte etableringen af nogle holdbare politiske og administrative strukturer i relation til migrations- og asylspørgsmålene og mener, at disse anstrengelser også bør omfatte støtte til lokal og regional institutionsopbygning eller -styrkelse gennem effektiv finansiering, teknisk bistand og uddannelse af lokale og regionale myndigheder, så den humanitære bistand og de eksisterende og fremtidige ressourcer bruges optimalt, hvilket er helt afgørende i forbindelse med den første modtagelse. I den henseende bør de regioner, der er mest berørt af migrationsstrømmene, eller som har modtaget en betydelig andel migranter, have direkte adgang til EU's integrationsmidler;

9.

gør opmærksom på, at de subnationale myndigheder, der er repræsenterede i RU, leverer en stor indsats og ligeledes investerer betydelige ressourcer for på lokalt plan at tackle de humanitære spørgsmål, der opstår som følge af flygtninge- og migrationsstrømmene. RU har på dette område allerede vist sig som en værdifuld partner for de øvrige organer (herunder Kommissionen) i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske dagsorden for migration.

Prioriteter

10.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at det giver sig selv, at kompleksiteten af dette spørgsmål på den ene side nødvendiggør et tæt samarbejde mellem EU's medlemsstater, og at ethvert tiltag fra EU og medlemsstaterne på den anden side altid bør være underlagt de overordnede principper om overensstemmelse med international ret og beskyttelse af menneskerettighederne;

11.

mener, at det er helt og aldeles afgørende, at EU fortsætter sine bestræbelser for at etablere og styrke den fælles europæiske ramme for migration og asyl samt dens forebyggende tiltag med henblik på at være med til at gøre noget ved den irregulære migration, fremme stabilitet og værne om de grundlæggende rettigheder i nabolandene. EU må kunne tilbyde hjælp til de medlemsstater, som bærer en tungere byrde, når det gælder migrations- og flygtningestrømmene, idet politikken må være baseret på det grundlæggende princip om solidaritet, og med henblik herpå bør Middelhavsområdet såvel som de spanske territorier uden for den iberiske halvø, såsom Ceuta og Melilla, styrkes;

12.

understreger behovet for at øge den forebyggende indsats med hensyn til irregulær migration, så bistanden kan målrettes dem, der reelt behøver beskyttelse. Udvalget udtrykker endvidere dyb bekymring over den slavehandel, der er opstået i visse afrikanske stater som et resultat af de illegale smuglerruter og aktiviteter, og som navnlig berører kvinder og piger, der bliver seksuelt udnyttet;

13.

mener, at Den Europæiske Union som den største internationale bidragyder inden for udviklingspolitik bør bestræbe sig på, at koordinere de offentlige migrationspolitikker og det internationale samarbejde. Samtidig mener RU, at det er en farlig tendens, at visse internationale organisationer (OECD's Komité for Udviklingsbistand) tillader, at de udgifter, som udviklingslandene afholder i forbindelse med flygtningenes ophold, regnes som statslig udviklingsbistand;

14.

understreger, at det internationale udviklingssamarbejde spiller en vigtig rolle som offentlig politik med henblik på at forbedre levevilkårene i tredjelande, mindske uligheder og via humanitære opgaver påvirke de forhold, der fører til tvungen migration;

15.

peger på nuværende tidspunkt på seks indsatsområder: 1) en øjeblikkelig indsats og hjælp til medlemsstater i en akut situation på grund af øgede flygtninge- eller migrationsstrømme, 2) færre incitamenter til fortsat irregulær migration, 3) forvaltning af EU's ydre grænser, 4) politisk asyl, 5) forvaltning af lovlig migration og integration af migranter i samfundet samt 6) samarbejde med oprindelseslandene.

Indgriben over for akutte situationer

16.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder den indsats, som EU hidtil har leveret for at håndtere de kritiske situationer, der er opstået som følge af øgede migrations- og flygtningestrømme i de senere år. Foranstaltningerne omfatter bl.a.:

de fælles operationer Triton og Poseidon i henholdsvis det centrale og østlige Middelhavsområde

særlig økonomisk bistand til medlemsstater med de største problemer, som skal styrke de standardiserede tjenesteydelser, som regionerne yder til migranter og flygtninge på det sanitære, sociale og retlige område

etablering og drift af modtagelses- og identifikationsfaciliteter (»hotspots«) i Grækenland og Italien, hvortil bør føjes modtagelseshotspots i Andalusien

aftalen mellem EU og Tyrkiet, som har fået nedbragt de ukontrollerede migrationsstrømme fra Tyrkiet til Grækenland markant (selv om den ikke bør fungere som model for håndteringen af problemerne med migration), men samtidig givet anledning til visse betænkeligheder med hensyn til, om den er forenelig med internationale menneskerettighedsnormer, og om den er »holdbar« som et element i en samlet politisk løsning på krisen fra EU's side

bistand til den libyske kystvagt, hvilket har medvirket til at begrænse strømmen til Italien inden for rammerne af EUNAVFOR MED operation SOPHIA

forøgelse af midlerne til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, hvilket satte den i stand til at levere mere hjælp til medlemsstaterne. Disse midler bør gå til regionerne;

17.

anerkender behovet for, at EU træffer endnu skrappere foranstaltninger for at:

optrappe hjælpen til de medlemsstater, som migranterne og flygtningene ankommer til, og i den forbindelse have særlig fokus på støtte til lokale og regionale myndigheder i regioner (såsom de græske ægæiske øer og Italien samt Spaniens sydkyst og sydlige øer), der modtager langt de fleste flygtninge og migranter som følge af deres geografiske beliggenhed

lette presset på de regioner, som modtager størstedelen af flygtningene og migranterne, under hensyntagen til faktorer såsom øers særlige situation

sikre nøje gennemførelse af aftalen mellem EU og Tyrkiet, herunder af bestemmelserne om tilbagesendelse af personer til Tyrkiet, under fuld overholdelse af humanitære og internationale retlige standarder og med garanti for adgang til korrekt asylbehandling for dem, som er berettigede hertil

yde den nødvendige bistand til de grupper, der lider mest under rejsen, navnlig uledsagede mindreårige;

18.

gør opmærksom på den positive rolle, som visse ikkestatslige organisationer (NGO'er) spiller med hensyn til at håndtere aktuelle problemer for flygtninge og migranter med indkvartering, fødevarer, sundhedsydelser osv., især i de regioner, der modtager de fleste flygtninge og migranter, men bemærker, at der er behov for bedre koordinering af NGO'ernes indsats i et tæt partnerskab med de lokale og regionale myndigheder, så NGO'ernes bidrag bliver mere strømlinet og effektivt og stemmer overens med de lokale behov og den lokale situation, samtidig med at de også er underlagt den nødvendige gennemsigtighed og de sociale krav med hensyn til ansvarlighed. Udvalget mener, at den europæiske volontørtjeneste i samarbejde med NGO'er og de offentlige administrationer kunne spille en afgørende rolle i modtagelsen af flygtninge og migranter;

19.

understreger betydningen af den internationale humanitære bistand, som EU og dets medlemsstater yder de tredjelande, som i høj grad befinder sig i en nødsituation pga. stigningen i migrationsstrømmene.

Mindre incitament til irregulær migration

20.

Det Europæiske Regionsudvalg finder det altafgørende, at EU fortsætter sine bestræbelser for at samarbejde med tredjelande om at bekæmpe netværk for irregulær migration, især i oprindelses- og transitlande;

21.

understreger, at der er behov for et solidt juridisk grundlag for EUNAVFOR MED operation SOPHIA med henblik på at forbedre flådeoperationens effektivitet og øge dens evne til at ødelægge smuglernes og menneskesmuglernes forretningsmodel. Det opfordrer bl.a. EU-institutionerne til at samarbejde med den libyske kystvagt om at standse joller og både, der sejler ulovligt ud med kurs mod EU. Det bemærker, at patruljeringsaktiviteterne, herunder hjælpen til eftersøgnings- og redningsaktiviteter, gradvist har flyttet sig fra farvande nær Italien til farvande nærmere Libyen. Udvalget erkender, at en af de direkte konsekvenser af dette er en ændring i menneskesmuglernes forretningsmodel, hvor de sætter irregulære migranter og flygtninge i billige og fuldstændig usødygtige gummibåde uden udsigt til nogensinde at nå den italienske kyst i den forventning, at de vil blive samlet op i nærheden af eller i libysk territorialfarvande;

22.

bifalder det yderst positive tiltag om etablering af Det Europæiske Center for Migrantsmugling;

23.

efterlyser flere initiativer fra Kommissionen om fastlæggelse af en sammenhængende handlingsplan, der omfatter alle EU's medlemsstater, de relevante EU-organer og andre berørte organer med henblik på at gøre indsatsen over for smuglernetværkene mere effektiv;

24.

finder det af helt afgørende betydning, at effektiviteten af de europæiske rammer for tilbagesendelse af personer uden ret til ophold, forbedres, så der kan foretages flere tilbagesendelser i overensstemmelse med europæiske og internationale regler.

Grænseforvaltning

25.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder oprettelsen af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, som det opfatter som en ekstremt vigtig udvikling og et afgørende skridt netop mod en mere effektiv beskyttelse af EU's ydre grænser. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings arbejde gør det muligt at forbedre koordineringen mellem EU's medlemsstater og sikre omgående og effektiv indgriben i situationer, der kræver en øjeblikkelig indsats ved de ydre grænser;

26.

erkender, at Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings indsats kan optrappes yderligere for at hjælpe på områder som 1) teknisk og operationel bistand til at understøtte eftersøgnings- og redningsaktioner af mennesker i nød på havet i forbindelse med grænseovervågningsoperationer, 2) organisering, koordinering og gennemførelse af tilbagesendelsesoperationer og -interventioner, 3) fremme af det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande vedrørende forvaltningen af EU's ydre grænser. Udvalget understreger det presserende behov for at nedbringe antallet af passager og forhindre joller og både i at sejle ulovligt ud med kurs mod EU;

27.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle et sæt retningslinjer for etablering og drift af modtagelses- og identifikationscentre (»hotspots«) ved de ydre grænser i alle EU's medlemsstater. Retningslinjer, som blandt andet sikrer fuld respekt for EU's og de internationale grundlæggende rettigheder og fastlægger en specifik administrativ ramme for disse faciliteter. Det betyder, at man trækker på de indhøstede erfaringer (herunder blandt relevante lokale og regionale myndigheder) fra etablering og drift af modtagelses- og identifikationscentre i Grækenland og Italien, som bl.a. understreger behovet for at undersøge, hvordan flygtninge og migranter helt præcist behandles.

Fælles asylpolitik

28.

Det Europæiske Regionsudvalg finder det afgørende, at det fælles europæiske asylsystem tilpasses de aktuelle presserende behov, og opfatter det i den forbindelse for absolut nødvendigt at revidere Dublinsystemet, som bruges til at fastlægge kriterierne og procedurerne for at afgøre, hvilken EU-medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning. På den baggrund opfordrer det medlemsstaterne til at fremme arbejdet med den foreslåede reform af den relevante EU-lovgivning, der, selvom den formentlig ikke vil være tilstrækkelig, er et skridt i den rigtige retning;

29.

påpeger, at det gældende system medfører en ujævn fordeling af flygtninge og migranter medlemsstaterne imellem, idet det hviler meget tungere på medlemsstater (navnlig Grækenland og Italien), hvis geografiske beliggenhed betyder, at de modtager langt størstedelen af de nyankomne. Den nuværende situation bidrager til sociale spændinger og utilfredshed i de lande, som tager sig af uforholdsmæssigt mange nyankomne flygtninge og irregulære migranter, navnlig på lokalt niveau, og den skaber efterfølgende sekundære migrationsbevægelser inden for EU's grænser. Hvis problemet skal løses mere effektivt, skal der i samarbejde med de mest berørte lokale og regionale myndigheder ses på den langsigtede mulighed for at overføre ansvaret for behandlingen af asylansøgninger fra nationalt til EU-niveau. Desuden opfordrer RU EU's medlemsstater til at fremskynde procedurerne for behandlingen af asylansøgninger, uden at der gives afkald på retssikkerheden;

30.

betragter planen om at fordele flygtninge proportionalt mellem alle medlemsstater som konstruktiv, men erkender samtidig, at systemet trods visse fremskridt på området ikke har fungeret 100 % effektivt;

31.

gør gældende, at anvendelse af princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne er en forudsætning for en forsvarlig forvaltning af det store antal asylansøgere;

32.

understreger, at beskyttelse af kvinder (navnlig mødre og gravide) og børn (navnlig uledsagede børn), som er de mest sårbare grupper af flygtninge, må betragtes som særlig vigtigt. I de medlemsstater, hvor regionerne har ansvaret for uledsagede mindreåriges værgemål, bør disse regioner modtage finansiel støtte med henblik på at tage sig af disse mindreårige migranter.

Lovlig migration og integration

33.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger behovet for at etablere sikre ruter til EU for lovlige migranter og personer, der er berettiget til international beskyttelse i henhold til international ret, f.eks. i form af humanitære visa, udvidet familiesammenføring og private sponsorprogrammer. Med henblik derpå skal samarbejde med tredjelande etableres eller, hvis det allerede eksisterer, udvides, hvad enten disse lande er de fordrevnes oprindelseslande eller lande, som de er rejst igennem for at nå frem til EU. Etablering af hotspots på tredjelandes område er et vigtigt skridt i denne forbindelse, og EU bør derfor træffe alle nødvendige foranstaltninger for at kunne indgå relevante aftaler med de pågældende lande, idet der sikres fuld overholdelse af EU's lovgivning og internationale menneskerettighedsstandarder. Samtidig vil det være nødvendigt at opstille et sammenhængende sæt af retningslinjer og regler for at sikre, at alle de væsentlige elementer er på plads for at sikre en problemfri drift af hotspots;

34.

mener, at det må prioriteres at få integreret tredjelandsstatsborgere (lovlige migranter og flygtninge) så hurtigt og så fuldstændigt som muligt i samfundet i EU's medlemsstater. Integrationen bør være på flere niveauer og spænde vidt. Der bør dog tages hensyn til såvel specifikke lokale forhold i værtslandene som det, der er særligt kendetegnende ved tredjelandsstatsborgerne, og deres forskellighed (nationalitet, sprog, religion osv.). Tilgangen skal derfor i hver enkelt sag tilpasses de særlige omstændigheder, der gør sig gældende;

35.

gør opmærksom på, at integrationspolitikkernes succes altid står og falder med principperne om demokrati, respekt for menneskerettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder, tolerance, ytringsfrihed og retsstaten, som er fundamentet for EU's værdier;

36.

mener, at inddragelsen af civilsamfundet og den private sektor på lokalt og regionalt plan er afgørende, for så vidt angår alle integrationskøreplaner for migranter. Desuden må vi ikke glemme, at anstændigt arbejde er en afgørende forudsætning for en vellykket gennemførelse af ethvert integrationsprojekt. I denne forbindelse gør udvalget Kommissionen opmærksom på eksisterende god praksis på internationalt plan, som har vist sig vellykket, netop fordi befolkningen i modtagelandet er blevet inddraget helt fra begyndelsen;

37.

mener, at de lokale og regionale myndigheder spiller en afgørende rolle i udviklingen af »køreplaner« med henblik på fuld integration af migranter og flygtninge. RU opfordrer i den forbindelse indtrængende Kommissionen til at kigge på god praksis og pilotforsøg, der støttes af internationale organisationer som f.eks. UNHCR, og som allerede er iværksat af europæiske lokale og regionale myndigheder.

De lokale og regionale myndigheders og RU's rolle

38.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger den særlige rolle, som lokale og regionale myndigheder kan og skal spille inden for alle de ovennævnte områder. Lokale og regionale myndigheder håndterer alle problemstillinger forbundet med migrations- og flygtningestrømmene på lokalt plan, og det er derfor helt afgørende, at de får tilført de nødvendige økonomiske ressourcer til at løfte disse udfordringer. Det kræver et EU-budget, som står mål med de stigende behov, og som fordeles mellem myndighederne i overensstemmelse med den faktiske indsats inden for rammerne af EU's ansvar for beskyttelse af Unionens eksterne grænser og migration. En tæt inddragelse af subnationale myndigheder og organer ville bidrage til en styreform, der kan udforme og gennemføre politikker, der er sammenhængende og koordinerede mellem niveauer. Lokale og regionale myndigheder bør i den forbindelse påtage sig en del af ansvaret for forvaltningen af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden;

39.

fremhæver til slut RU's rolle både som det vigtigste officielle organ, der repræsenterer lokale og regionale myndigheder på EU-niveau og som et organ, der reelt kan fremme dialogen — gennem organisationer som Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavsforsamling (ARLEM) og Konferencen af Regionale og Lokale Myndigheder i Østpartnerskabet (CORLEAP) — med flygtningenes og migranternes oprindelseslande og/eller transitlande.

Bruxelles, den 22. marts 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


(1)  COM(2015) 240 final.