Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank — Den tredje rapport om status over energiunionen

(COM(2017) 688 final)

(2018/C 262/15)

Ordfører:	Toni VIDAN
Medordfører:	Christophe QUAREZ

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 18.1.2018
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	5.4.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	19.4.2018
Plenarforsamling nr.	534
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	159/5/5

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU hilser den tredje rapport om status over energiunionen velkommen. Det bakker op om målene for energiunionen og bifalder, at der lægges vægt på at mobilisere samfundet i EU, få det til at engagere sig og bakke helhjertet op om energiunionen. Det gentager sine forslag vedrørende en effektiv energidialog med det organiserede civilsamfund på EU-, nationalt, regionalt og lokalt niveau.

1.2.

EØSU har altid opfattet idéen om energiunionen som overordentlig vigtig for Den Europæiske Unions succes. Det er enig med Kommissionen i, at energiunionen handler om andet end blot energi og klima. EØSU ser energiomstillingen som en lejlighed til at gøre Europa mere demokratisk, mere sammenhængende, mere konkurrencedygtigt og mere retfærdigt. Den fælles indsats for at gennemføre en energiunion skal styrke Den Europæiske Unions miljømæssige, politiske, økonomiske og sociale bæredygtighed i overensstemmelse med EU's grundlæggende værdier.

1.3.

EØSU hilser pakken om ren energi velkommen som et skridt i den rigtige retning, men beklager, at den tredje statusrapport ikke indeholder en erkendelse af, at målene i pakken ikke er tilstrækkelige. EØSU bakker op om Europa-Parlamentets initiativer om at styrke den retlige ramme og er betænkelig ved Rådets forsøg på at udvande fremtidige bestemmelser. EØSU opfordrer EU til at intensivere indsatsen for at bringe Europa og verden tættere på det mål om CO2-neutralitet, der er fastlagt i Parisaftalen og ratificeret af alle medlemsstater.

1.4.

EØSU beklager, at den tredje statusrapport ikke behandler de langsigtede udsigter for energiunionen mere indgående, og opfordrer Kommissionen til at indarbejde 2050-perspektivet fuldt ud i energiunionen og fremlægge et forslag til en ajourført 2050-køreplan, der er afstemt med Parisaftalen. Det ville være i tråd med Europa-Parlamentets beslutning indeholdende en opfordring til i 2018 at forberede strategi med det mål at opnå kulstofneutralitet i midten af århundredet (2017/2620(RSP)).

1.5.

På den baggrund gør EØSU opmærksom på, at forvaltningen af energiunionen er af helt afgørende betydning. Som EØSU tidligere har gjort gældende i sin udtalelse om Forvaltning af energiunionen (1), er det vigtigt, at forvaltningen tilskynder beslutningstagere på alle niveauer til at udarbejde langsigtede planer for perioden efter 2030, tage hensyn til alle samfundsgruppers interesser og synspunkter, herunder især sårbare gruppers, tilpasse sig lovgivningsmæssige og teknologiske ændringer og sørge for, at borgerne kan holde beslutningstagerne ansvarlige.

1.6.

EØSU bemærker, at energiomstillingen allerede er gået i gang i Europa: effektive teknologier og borgernes præference for ren energi sænker energiforbruget, samtidig med at produktionen af vedvarende energi tager til. Den tredje rapport om status for energiunionen forekommer dog på nogle punkter at være alt for optimistisk i vurderingen af de opnåede fremskridt. EØSU bifalder statusrapportens konklusioner om vigtigheden af Talanoaklimadialogen i 2018 og understreger behovet for at gøre mere i forhold til innovation, investeringer, internationalt samarbejde og handel for at blive den verdensleder, vi har ambitioner om.

1.7.

EØSU beklager, at den tredje statusrapport primært har fokus på de hindringer, der skyldes teknisk infrastruktur. I fremtiden bør der være langt større fokus på andre markedsrelaterede og institutionelle hindringer, som gør det svært for borgerne i almindelighed, forbrugere, lokalsamfund og SMV'er at deltage i og høste fordele af omstillingen til ren energi og EU's støtteordninger i den henseende. Blandt de eksempler på hindringer, der ikke er nævnt, er forskelle i kapitalomkostninger til investeringer i vedvarende energi i EU, mangelfuld håndhævelse af retsstatsprincippet, korruption, utilstrækkelig administrativ kapacitet, adgangsvanskeligheder til nettet og manglende digitalisering og demokratisering inden for energisystemerne.

1.8.

EØSU glæder sig over, at den tredje statusrapport nævner de faldende omkostninger til vedvarende og andre rene energiteknologier. Det opfordrer Kommissionen til at tage højde for disse positive tendenser i sine fremtidige politik- og investeringsinstrumenter og sørge for, at det samfundsmæssige perspektiv er i centrum for den opdaterede 2050-køreplan.

2.   Baggrund og betragtninger om tidligere anbefalinger fra EØSU

2.1.

Der er stor og tiltagende opbakning til målene for energiunionen og til mere ambitiøse klima- og energipolitikker i befolkningen i EU. Den seneste Eurobarometerundersøgelse om klimaændringer (2) fra marts 2017 viste, at 74 % af de adspurgte anså klimaændringerne som et yderst alvorligt problem, 79 % mente, at bekæmpelse af klimaændringerne og mere effektiv anvendelse af energi vil kunne give en saltvandsindsprøjtning til økonomien og arbejdspladser i EU, og 77 % var af den opfattelse, at fremme af EU's ekspertise inden for nye rene teknologier over for tredjelande vil kunne være til økonomisk fordel for EU, idet 65 % også var enig i, at en mindskelse af importen af fossile brændstoffer fra tredjelande vil kunne skabe økonomiske gevinster for EU. Et stort flertal af de adspurgte var ligeledes enig i, at der bør gives mere offentlig økonomisk støtte til omstillingen til ren energi, selv hvis dette betyder en mindskelse af subsidierne til fossile brændstoffer (79 %), og i, at en mindskelse af importen af fossile brændstoffer vil kunne øge energiforsyningssikkerheden i EU (64 %).

2.2.

Der er også tiltagende opbakning til målene for energiunionen i det europæiske erhvervsliv, i og uden for energisektoren. Et godt eksempel på denne opbakning er den nye vision fra den europæiske elindustrisammenslutning, Eurelectric (3). Eurelectric anfører: i lyset af Parisaftalen og den presserende karakter af en indsats over for klimaændringer, luftforurening og udtømning af naturressourcer forpligter Eurelectric sig til at investere i ren elproduktion og løsninger, der muliggør omstillingen, at nedbringe emissioner og aktivt arbejde for at blive kulstofneutral i god tid, før vi når midten af århundredet, at fremme det stærkt påkrævede skifte fra en ressourcebaseret til en teknologibaseret europæisk økonomi, at fremme social og miljømæssig bæredygtighed og forankre bæredygtighed i alle led af vores værdikæde og at træffe foranstaltninger for at understøtte omstillingen af de eksisterende aktiver til et samfund uden CO2.

2.3.

Stadig flere eksperter og videnskabelige resultater påviser, at EU's el- og energisektor vil kunne få stor gavn af hurtigt faldende priser på solcelleenergi, vindenergi og systembalanceringsteknologier. En nyligt offentliggjort rapport (4) fra Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA) konkluderer, at EU kan øge andelen af vedvarende energi i sit energimiks til 34 % inden 2030, hvilket er dobbelt så meget som i 2016, med en positiv økonomisk nettovirkning. Forøgelsen vil resultere i besparelser på mellem 44 mia. EUR og 113 mia. EUR om året indtil 2030, hvis der medregnes besparelser knyttet til energiomkostninger og sparede miljø- og sundhedsudgifter. Anden nyere forskning (5) offentliggjort af Energy Union Choices viser, at det mest omkostningseffektive scenarie for EU's elektricitetsmiks er en langt højere andel vedvarende energikilder i elproduktionen, end Kommissionen lægger op til, nemlig 61 % i forhold til 49 % i 2030. Under dette scenarie ville EU i 2030 spare yderligere 265 mio. ton CO2-emissioner og 600 mio. i energisystemudgifter pr. år, og der ville blive skabt 90 000 yderligere arbejdspladser (netto).

2.4.

Der er blevet iværksat vigtige initiativer, bl.a. Maltaerklæringen fra maj 2017, for at fremskynde omstillingen til ren energi på øer, og i regionerne i Europas yderste periferi, forummet om industriens konkurrenceevne inden for ren energi, meddelelsen om en industristrategi for Europa og arbejdet for at opbygge en »europæisk batterialliance«. Alle disse initiativer er vigtige for at presse på for en integreret industripolitik, der kan understøtte energiomstillingen og fremme skabelsen af kvalitetsjob, og bør ses som industriens mulighed for at vise, at Europa evner at udvikle passende løsninger på aktuelle udfordringer.

2.5.

EØSU har gentagne gange gjort gældende, at energiunionen skal tilvejebringe stabile og gunstige rammer for europæiske virksomheder, så de bliver i stand til og tilskyndes til at investere og ansætte, og at der bør være særligt fokus på SMV'ers potentiale. En forudsætning herfor er, at der i fællesskab etableres et fornuftigt forvaltningssystem for energiunionen, hvilket igen kræver gennemgribende ændringer af det af Kommissionen fremlagte forslag til en forordning om energiunionens forvaltning.

2.6.

EØSU har altid ment, at tilgængelighed af og fysisk adgang til energi til rimelige priser er nøglen til at forhindre energifattigdom, et problem, som også hindrer borgerne i at omstille til lavemissionsløsninger. Det hilser derfor lanceringen af observatoriet for energifattigdom velkommen som et første skridt i retning mod udvikling af mere vidtrækkende europæiske tiltag for at udrydde energifattigdom i Europa.

2.7.

EØSU har bedt om, at den sociale dimension medtages som et af evalueringskriterierne i den næste statusrapport over energiunionen. Det glæder sig derfor meget over de sociale initiativer, som Kommissionen har sat i værk, bl.a. initiativerne for kulstofintensive regioner og vedrørende energifattigdom, og over, at der i statusrapporten over energiunionen er et særskilt underafsnit vedrørende den sociale dimension af energiunionen. Dette fremragende første skridt bør følges op med yderligere tiltag fremover, f.eks. med en »Social pagt for borgerdreven energiomstilling«, der udarbejdes i fællesskab.

2.8.

EØSU bemærker, at energiomstillingen ikke kræver væsentligt større investeringer end investeringerne til opretholdelse af det nuværende energisystem, der er overvejende baseret på importerede fossile brændstoffer. Det kræver dog væsentligt anderledes investeringer, herunder investeringer i dekarbonisering, digitalisering, demokratisering og decentralisering. Den væsentligste udfordring bliver at omlægge kapital fra kulstofrige til kulstoffattige aktiver og infrastrukturer. Ved denne omlægning bør EU-midler og nationale offentlige midler bruges effektivt til f.eks. at udfase alle subsidier til fossile brændstoffer, herunder EU-støtten til gasrørledninger, uden at det får negativ indvirkning på industriens konkurrenceevne og job og uden at fordreje det indre marked.

2.9.

For at hjælpe private investorer med denne omlægning af kapital bør de offentlige myndigheder sørge for, at CO2-priserne gælder og er forudsigelige for alle økonomiske aktiviteter. Der kunne bl.a. fastlægges en mindstepris for CO2 inden for emissionshandelsordningen, samtidig med at energiafgifterne harmoniseres. Dette kræver en strømlining af EU's politiske værktøjer, og at man undgår overlappende instrumenter, som forvansker investeringssignalerne. EØSU har endvidere opfordret Kommissionen til aktivt at arbejde for en global CO2-prisordning, som ville skabe lige konkurrencevilkår for europæiske virksomheder på eksportmarkederne og i forhold til importerede varer.

3.   Bemærkninger til den tredje rapport om status over energiunionen og opfølgende foranstaltninger

3.1.   En stærk og demokratisk styring af Europas energiomstilling

3.1.1.

Efter EØSU's opfattelse er EU og de fleste medlemsstater nødt til at demokratisere energipolitikskabelsen yderligere ved f.eks. at fremme effektiv brug af redskaber såsom folkehøringer og europæiske borgerinitiativer og sørge for, at det organiserede civilsamfund systematisk inddrages og har de nødvendige ressourcer til at deltage i formuleringen og gennemførelsen af nationale energi- og klimaplaner.

3.1.2.

EØSU erkender, at en stærk og demokratisk forvaltning af energiunionen kræver, at der etableres en »europæisk energiinformationstjeneste« under Det Europæiske Miljøagentur til at sikre kvaliteten af de data, som medlemsstaterne leverer, udvikle én portal for alle de datasæt, der er nødvendige for at vurdere fremskridtene mod energiunionen, sammen med interessenterne etablere forudsætninger for forskellige scenarier, levere open source-modeller, der gør det muligt at afprøve de forskellige forudsætninger og kontrollere overensstemmelsen mellem forskellige prognoser. Der bør være fri adgang til tjenestens arbejde for alle beslutningstagere, virksomheder og borgerne generelt.

3.1.3.

For at tilvejebringe et stabilt og gunstigt erhvervsklima for europæiske virksomheder, især SMV'er, bør EU og alle dets medlemsstater udarbejde langsigtede energiplaner med det sigte at opfylde målsætningen om CO2-neutralitet, som man enedes om i Parisaftalen. Disse planer bør i videst muligt omfang udarbejdes på inklusiv vis og udgøre input til de 2030- og langsigtede planer, der lægges op til i forordningen om forvaltningen af energiunionen. Der bør tillige udformes sektorspecifikke og regionale dekarboniseringsstrategier for at indkredse muligheder for erhvervslivet og lokalsamfundet og foregribe fremtidige nye job og tab af arbejdspladser og dermed sikre en gnidningsløs omstilling.

3.1.4.

EØSU bifalder initiativerne til at hjælpe kulstofintensive regioner og øer med deres energiomstilling. Det opfordrer Kommissionen til fortsat at yde støtte til regionale tilgange til energiomstillingen. I den henseende bør Kommissionen inddrage alle relevante medlemsstater og regioner i i fællesskab at kortlægge de enkelte europæiske regioners styrker og svagheder i forhold til energiomstillingen. Kortlægningen bør bidrage til regionernes industrielle strategier og hjælpe dem med at foregribe de sandsynlige konsekvenser af omstillingen målt på jobskabelse, tab af arbejdspladser og omdefinering af job.

3.1.5.

EØSU opfordrer endvidere Kommissionen til at fortsætte udviklingen af indikatorer med henblik på at overvåge følgerne af energiomstillingen i energisektorer, og hvordan de udvikler sig, og forbedre de sociale indikatorer, herunder en mere detaljeret dataindsamling og nye generelle offentlige og civilsamfundsrelevante indikatorer, som anført i EØSU's udtalelse om disse spørgsmål (6).

3.2.   Fælles udarbejdelse af en social pagt for borgerdrevet energiomstilling

3.2.1.

EØSU mener, at Europa har behov for en »Socialpagt for borgerdrevet energiomstilling«, som indgås mellem EU, medlemsstaterne, regioner, byer, arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund med henblik på at sikre, at ingen lades i stikken i forbindelse med omstillingen. Den bør blive energiunionens sjette dimension og omfatte alle sociale aspekter, herunder skabelse af kvalitetsjob, erhvervsuddannelse, forbrugeroplysning, social sikring, særskilte planer for overgangsregioner, hvor job forsvinder, sundhed og energifattigdom.

3.2.2.

EØSU er af den opfattelse, at energiunionen kræver en europæisk fond for tilpasning til energiomstillingen til at bistå arbejdstagere, der er i fare for at miste deres arbejde som følge af energiomstillingen. Det ville sende et signal om, at Europa er indstillet på at sikre, at energiomstillingen ikke lader nogen i stikken.

3.2.3.

EØSU betragter energiomstillingen som en lejlighed til at udrydde energifattigdom i Europa og forbedre livskvaliteten, jobskabelsen og den sociale inklusion. Med udgangspunkt i det europæiske observatorium for energifattigdoms konklusioner bør der udarbejdes en europæisk handlingsplan for udryddelse af energifattigdom i samarbejde med interessenter, herunder forbrugerorganisationer, for at sikre, at offentlige tiltag i stadig højere grad målrettes de egentlige årsager til energifattigdom. EØSU henviser til sin udtalelse Pakken om ren energi til alle europæere (7), hvori det gjorde gældende, at energifattigdom handler om investeringer, og at især sårbare husholdninger har svært ved at opnå finansiering. Det fremhæver behovet for gradvist at få flyttet indsatsen fra støtteforanstaltninger til forebyggende foranstaltninger som renovering for at omdanne gamle bygninger til energineutrale bygninger. I den henseende kan nedsatte takster kun afhjælpe problemer midlertidigt, og de bør gradvist erstattes af ordninger som energichecks eller tilskud til større bygningsrenoveringer og køb af elbil.

3.2.4.

For at sikre en borgerdrevet energiomstilling og maksimale sociale og økonomiske fordele for samfundet som helhed er erkendelse og fremme af en følelse af medejerskab af lokale vedvarende energikilder blandt borgerne og i lokalsamfundene helt afgørende. Alle støtteordninger og reformer af energimarkeder bør sætte lokalsamfundene i stand til aktivt at deltage i energiproduktionen og sikre dem en fair adgang til energimarkedet. Der bør ydes aktiv bistand til de medlemsstater, som ikke har den institutionelle kapacitet til at sikre en sådan aktiv deltagelse fra borgerne i energiomstillingen, helt konkret den institutionelle kapacitet til at bistå fællesejede lokale projekter med at få adgang til EU's finansielle ordninger.

3.2.5.

EØSU mener, at Kommissionen bør udvikle et grønt Erasmus Pro-program på grundlag af Erasmus Pro-pilotprojektet og andre projekter, der kan tiltrække flere unge til den voksende sektor for energiomstilling ved at forbedre sektorens image og arbejdsvilkår.

3.2.6.

EØSU bifalder Kommissionens ambition om, at antallet af for tidlige dødsfald som følge af luftforurening skal være halveret i 2030 (i 2015 var der 400 000 for tidlige dødsfald i Europa). EØSU mener, at EU og alle medlemsstater bør gøre kampen mod luftforurening til en af de vigtigste politiske prioriteter. Lovgivningsforanstaltninger for at reducere udledningen af luftforurenende stoffer fra køretøjer og kraftværker bør skærpes, og der bør træffes foranstaltninger for på sigt at udfase brugen af fossile brændstoffer inden for transport og elproduktion.

3.2.7.

EØSU glæder sig over, at den tredje statusrapport indeholder bedre information om brugen af EU's investeringsinstrumenter og deres virkninger for borgerne i almindelighed, lokalsamfund og SMV'er, men bemærker, at der er et behov for at gøre det nemmere for borgerne og projekter i lokalsamfundene at få adgang til disse midler (f.eks. støtte til finansielle platforme, især i de medlemsstater, hvor de ikke findes).

3.2.8.

EØSU ønsker at fremhæve konklusionerne og resultaterne af undersøgelsen af prosumenthusholdninger i den europæiske energiunion, der indgår i de dokumenter, der ledsager den tredje statusrapport, især konklusionen om, at der ikke findes en harmoniseret lovramme for prosumenthusholdninger i EU, og at medlemsstaterne har forskellige tilgange, og anbefalingen om, at en fælles, omfattende definition af prosumenthusholdninger kan være en katalysator for udviklingen af en klar og stærk EU-politik- og lovramme, der kan fremme forbrugernes egenproduktion (8).

3.3.   Transport

3.3.1.

Elektrificeringselementet i energiomstillingen kræver øget politisk og juridisk overensstemmelse mellem traditionelt adskilte segmenter af energisektoren. Der er allerede en øget interaktion mellem el- og transportsektorerne, og EØSU hilser bestræbelserne for at sikre overensstemmelse mellem lovpakkerne om »Ren energi til alle europæere« og »Ren mobilitet« velkommen.

3.3.2.

EØSU konstaterer, at den tredje statusrapport ikke kommer ind på en udfasning af fossile brændstoffer ved salg og/eller brug af personbiler, som flere medlemsstater og byer som Nederlandene og Paris for nylig har bebudet. Forholdene omkring skandalen med udledning fra køretøjer og konsekvenserne for klimaet, luftforureningen, sundheden og miljøet blotlægger det presserende behov for handling. EØSU mener, at EU bør tilvejebringe en koordineret ramme for udfasning af diesel og benzin til personbiler for at forebygge, at der på nationalt og subnationalt niveau træffes ikkekoordinerede og uforudsigelige beslutninger, som kan påvirke industriens konkurrenceevne og job negativt og fordreje det indre marked.

3.3.3.

For at undgå at lavtlønnede brænder inde med forurenende biler, som det vil blive stadigt vanskeligere at anvende i mange byområder, bør der indføres lovgivningsmæssige og økonomiske incitamenter i hele EU, så det for en lille udgift bliver muligt at eftermontere eller konvertere drivsystemer i eksisterende biler fra fossile brændstoffer til nulemissionsteknologier. En sådan foranstaltning ville minimere ressourceforbruget og de sociale omkostninger ved omstillingen fra personbiler, der kører på fossile brændstoffer, til elkøretøjer og kunne medvirke til, at den forløber på en måde, hvor der er større samhørighed mellem regioner og byer med lavere og højere indkomstniveauer.

3.3.4.

EØSU glæder sig over, at batterier i den tredje statusrapport anerkendes som en strategisk del af innovationsprioriteterne, og at denne teknologi vil udgøre »en vigtig støtteteknologi i arbejdet for at opfylde energiunionens målsætninger«. EØSU støtter initiativer til at sikre »væsentlig støtte til batterier og battericelleteknologi« og sørge for, at EU spiller en ambitiøs rolle på det globale marked.

3.4.   Udvikling af infrastruktur og industri til energiomstillingen

3.4.1.

Energiomstillingen har vidtrækkende følgevirkninger for en række industrier: for det første for energiproducenter og selve energisektoren, for det andet for industrier, der anvender energi som en produktionsfaktor, især energiintensive industrier, og for det tredje industrier, der leverer energi- og klimateknologier og -løsninger. Der vil være både risici og fordele for virksomhederne, og det er afgørende, at EU hjælper industrierne med at gribe mulighederne og tackle udfordringerne.

3.4.2.

EØSU konstaterer, at den tredje statusrapport ikke går så langt som til at betragte USA's bebudede udtræden af Parisaftalen som en historisk mulighed for, at europæiske virksomheder, innovatorer, arbejdstagere og investorer kan manifestere sig som førende i verden på de stærkt ekspanderende markeder for ren energi. EU bør optrappe ambitionerne inden for alle aspekter af ren energi, fra energieffektivitet til elektromobilitet, for at skabe et solidt hjemmemarked for europæiske virksomheder, hvor innovation kan udvikles uden risiko, og for at udvikle en integreret industriel strategi med fokus på eksport af grønne energiløsninger til resten af verden.

3.4.3.

EØSU gentager sin opfordring til Kommissionen om at foretage en omfattende vurdering af de aktuelle lavemissionspolitikinstrumenter med henblik på at sikre, at der anvendes de rette instrumenter til at nå målene på den mest effektive måde på velregulerede markeder. Unødvendige byrder og andre hindringer, såsom indviklede fakturaer, for energiforbrugerne, der følger af manglende konkurrence og gennemsigtighed på markedet, bør undgås.

3.4.4.

Den nye liste over »Projekter af fælles interesse«, der kan få EU-tilskud, og som ledsager den tredje statusrapport viser, at antallet af projekter med fossile brændstoffer er faldet til 53 gasprojekter, fra 77 på den tidligere liste. Nogle analytikere mener dog, at dette blot er resultatet af, at der er blevet dannet grupper og klynger af flere projekter, og at den nye liste indeholder omkring 90 gasprojekter, hvilket i realiteten er en stigning i antallet af gasprojekter. I betragtning af de store miljømæssige og økonomiske risici for, at aktiver strander ved investering i infrastruktur til fossile brændstoffer, bør disse projekter og betegnelsen som projekter af fælles interesse tages op til genovervejelse hurtigst muligt.

3.5.   Energisikkerhed og den geopolitiske dimension af energiunionen

3.5.1.

EØSU mener, at energisikkerhed fortsat bør være et af energiunionens allervigtigste mål, sådan som det anførte i sin udtalelse fra sidste år. En energieffektiv økonomi og bæredygtig og pålidelig lokal produktion og infrastruktur til transmission og lagring af energi, velfungerende energimarkeder og handelsforbindelser, som er i fuld overensstemmelse med EU-retten, er vigtige medvirkende faktorer i den henseende og skal garanteres. Målet om energisikkerhed skal defineres bedre, så det udvides fra energiimport og indenlandsk produktion til også at omfatte potentialet for at øge hele energisystemets robusthed, samfundsmæssig innovation, adfærdsændringer og cybersikkerhed.

3.5.2.

Udvalget bifalder energiunionens eksterne dimension, som den fremgår af den tredje statusrapport, og er enig i, at »EU's udenrigs- og udviklingspolitikker er vigtige for at støtte omstillingen til ren energi og lavemissionsøkonomi globalt og for at styrke EU's energisikkerhed og konkurrenceevne«. Desværre er der voksende dokumentation for, at nogle stater og virksomheder, der er aktive inden for import af fossile brændstoffer til EU, anvender praksis, der ikke hører hjemme i normal forretningspraksis, og undertiden på aggressiv vis søger at øve indflydelse på medlemsstaters og andre relevante interessenters energi- og klimapolitikker. En pålidelig og demokratisk ramme for politisk debat om gennemførelsen af energiunionen kræver systematisk overvågning af disse aktiviteter, at de offentliggøres, og at der gribes aktivt ind over for dem.

3.5.3.

På grund af digitaliseringen af energisystemerne er det nødvendigt at etablere en avanceret digital infrastruktur og gøre foranstaltninger for at øge cybersikkerheden til et vigtigt aspekt af bestræbelserne for at levere energisikkerhed. Desuden betyder interaktionen mellem intelligente elnet og elbiler, at også elinfrastruktur bliver et centralt element i transportsystemet. I den sammenhæng bliver cybersikkerheden af forbundne energi- og transportsektorer og deres digitale infrastruktur endnu vigtigere.

3.5.4.

Om den europæiske energiunion bliver en succes, afhænger af evnen til at opretholde EU-lovgivningen og garantere, at energiprojekter i Europa reguleres af EU's markedslovgivning. Dette er især vigtigt i forhold til investeringsprojekter, der potentielt — og for mange helt klart — er i strid med målsætningerne for energiunionen. Dette skaber politiske og økonomiske betænkeligheder i en række medlemsstater og bidrager til, at man i disse lande mister tilliden til de værdier, der fik dem til at tiltræde EU. Manglende evne til at opretholde retsstatsprincippet bruges desuden af EU-skeptiske politikere som et eksempel på svaghederne i EU-integrationen, hvilket skader EU's enhed og integritet yderligere. Udvalget henstiller derfor, at et projekt som Nord Stream 2 og andre strategisk vigtige projekter udvikles i overensstemmelse med reglerne for energiunionen.

4.   Inddragelse af civilsamfundet og EØSU's bidrag

4.1.

EØSU er overbevist om, at et vellykket 2018 som energiunionens »mobiliseringsår« er af afgørende betydning af demokratiske årsager, men også for at selve omstillingen bliver en succes. Omstillingen af Europas energisystem vil helt sikkert være hurtigere, billigere og mere demokratisk, hvis den drives af mennesker, som bliver stadigt mere aktive forbrugere, prosumenter, arbejdstagere, crowdsourcere og crowdfundere i energiomstillingen. Mikrofinansiering, der f.eks. ydes som lokale lån, og investeringsfremme er nøglen til at fremme demokratiseringen, en bred social deltagelse og den sociale bæredygtighed af energiomstillingen. Den Europæiske Union bør have som mål at bevæge sig fra en situation, hvor energipolitikken, selv på nationalt niveau, er blevet drevet af »beslutninger truffet af de få« til en situation, hvor den reelt drives af »handling fra alle«.

4.2.

EØSU bifalder opfordringerne i den tredje statusrapport til at mobilisere hele samfundet. Det er fortsat uklart, hvordan Kommissionen agter at sikre, at dette sker, da der ikke er konkrete forslag til, hvordan det skal gribes an, og i rapporten nævnes ovenikøbet stærkt problematiske eksempler på »pionerer« inden for omstilling til ren energi. EØSU opfordrer Kommissionen til i stigende grad at arbejde tæt sammen med beslutningstagere og interessenter og helt konkret mødes med nationale og regionale økonomiske og sociale råd og det organiserede civilsamfund for i fællesskab at levere ren energi til alle europæere.

4.3.

EØSU er bekymret for graden af borgernes og lokalsamfundenes offentlige deltagelse i lovforslag efter den bebudede og iværksatte »brede offentlige debat« sidste år. Det foreslår, at fremtidige statusrapporter indeholder betragtninger om og klart redegør for de forbedringer af politikker og praksis i energiunionen, som er blevet indført på basis af offentlige debatter og borgerdeltagelse.

4.4.

På den baggrund bakker EØSU op om Europa-Parlamentets nyligt vedtagne betænkning, hvori det hedder, at »Medlemsstaterne bør oprette en permanent platform for energidialog på flere niveauer, der samler lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet, investorer og alle andre relevante aktører for at drøfte de forskellige muligheder for energi- og klimapolitikker«, og gentager vigtigheden af at involvere fagforeninger, forbrugerorganisationer og civilsamfundets miljøorganisationer i den slags platforme og af at sørge for, at der er de ressourcer, der er nødvendige til reel deltagelse.

4.5.

EØSU ønsker at bidrage aktivt til videreudvikling af synergier og samarbejde mellem EU-institutioner, det organiserede civilsamfund, lokale og regionale myndigheder og disses institutioner for at nå energiunionens mål. Lokale og regionale myndigheder sidder i kraft af deres nærhed til borgerne og deres viden om de særlige lokale forhold med nøglen til reelt at kunne tilpasse og gennemføre energirelaterede politikker. De udgør et vigtigt beslutningstagende niveau i sektorer som transport, byplanlægning, bygninger og velfærd, hvilket giver dem en yderst vigtig rolle i at koordinere foranstaltninger til fremme af energieffektivitet og vedvarende energikilder.

4.6.

EØSU mener, at samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber spiller en afgørende rolle med hensyn til at udstyre de økonomiske og politiske beslutningstagere og borgerne med de rette værktøjer til at forstå, hvad der ligger bag slutbrugernes, herunder SMV'ers og borgernes, energivalg. Energiunionen har derfor behov for et opgaveorienteret EU-forsknings- og innovationsprogram for perioden efter 2020, hvori ovennævnte videnskaber er fuldt ud integreret som foreslået i Kommissionens rapport fra Gruppen på Højt Plan om maksimering af virkningen af EU's forsknings- og innovationsprogrammer (Lamyrapporten).

---

(1)  EUT C 246 af 28.7.2017, s. 34.

(2)  https://ec.europa.eu/clima/news/eu-citizens-increasingly-concerned-about-climate-change-and-see-economic-benefits-taking-action_en

(3)  https://cdn.eurelectric.org/media/2189/vision-of-the-european-electricity-industry-02-08-2018-h-864A4394.pdf

(4)  http://irena.org/newsroom/pressreleases/2018/Feb/EU-Doubling-Renewables-by-2030-Positive-for-Economy

(5)  http://www.energyunionchoices.eu/cleanersmartercheaper/

(6)  EUT C 264 af 20.7.2016, s. 117, EUT C 288 af 31.8.2017, s. 100.

(7)  EUT C 246 af 28.7.2017, s. 64.

(8)  Undersøgelse JUST/2015/CONS/FW/COO6/0127.