ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om diversitet for visse store selskaber og koncerner /* SWD/2013/0128 final */
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS
TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF for så
vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om
diversitet for visse store selskaber og koncerner 1. Indledning Ikke-finansielle oplysninger betragtes
generelt som oplysninger af miljømæssig, social og ledelsesmæssig art (MSL).
Dette omfatter oplysninger om diversitet, eftersom en bestyrelses sammensætning
er et integreret element i virksomhedsledelse i et selskab. Sådanne oplysninger
kan videregives i form af en erklæring i årsrapporterne, en separat erklæring
om virksomhedsledelse, en særskilt rapport, en hjemmeside osv. Den formelle offentliggørelse af MSL behandles
for øjeblikket i EU-lovgivningen gennem regnskabsdirektiverne[1] (herefter benævnt RD).
Imidlertid er behovet for at forbedre gennemsigtigheden på dette område blevet
fremhævet i meddelelsen om akten for det indre marked[2], og for nylig gentaget i
meddelelsen om selskabernes sociale ansvar[3].
Denne konsekvensanalyse behandler betingelserne for en forbedret
offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger fra EU-selskabers side som en
del af et bredere sæt initiativer om virksomhedsledelse og selskabernes sociale
ansvar med henblik på at skabe en yderst konkurrencedygtig social
markedsøkonomi. 2. Problemdefinition
Kommissionens tjenestegrene har udpeget to
hovedproblemer vedrørende 1) den utilstrækkelige gennemsigtighed af de
ikke-finansielle oplysninger og 2) manglende diversitet i bestyrelserne. 2.1. Utilstrækkelig gennemsigtighed af ikke-finansielle
oplysninger Selv om en positiv
tendens kan observeres, opfylder hovedparten af de store EU-selskaber ikke i tilstrækkelig
grad den voksende efterspørgsel fra interessenterne (herunder investorer,
aktionærer, ansatte og civilsamfundsorganisationer) om ikke-finansiel
gennemsigtighed. Særlige spørgsmål er blevet fremhævet med hensyn til både kvantitet
og kvalitet af de tilgængelige oplysninger. –
Oplysningernes kvantitet: Det anslås, at kun omtrent 2 500 af de i alt 42 000 store
EU-selskaber offentliggør ikke-finansielle oplysninger på årsbasis. –
Oplysningernes kvalitet: Den beskrevne information er ofte materielt svag eller ikke
tilstrækkeligt afbalanceret, nøjagtig og rettidig. Der findes særlige
informationssvagheder i oplysninger med hensyn til materielle aspekter
vedrørende politikker og risikostyring samt om specifikke emneområder
(menneskerettigheder, korruption). De vigtigste årsager til dette problem er
identificeret i et både markeds- og lovgivningsmæssigt svigt: Markedsmæssigt svigt: Markedsincitamenter synes at være utilstrækkelige eller uensartede.
Selv om selskaberne i stigende grad er under pres for at blive mere
gennemsigtige, opfattes de ydelser, der er relaterede til ikke-finansielle
oplysninger, ofte som langsigtede og usikre, mens kortsigtede omkostninger er
relativt høje og let målbare. Som følge heraf forbliver oplysninger af
potentiel relevans fortsat uden for selskabernes indberetninger. Lovgivningsmæssigt svigt: Størstedelen af de hørte berørte parter fandt,
at den forpligtelse, der er pålagt af RD, mangler klarhed, med fare for
retssikkerheden. Nogle medlemsstaters lovgivning går allerede videre end en
sådan forpligtelse[4],
men de nationale krav er væsentligt forskellige, hvilket fører til
vanskeligheder med at benchmarke selskaber i hele det indre marked. 2.2. Problem 2: Manglende
diversitet i bestyrelser Selskabsbestyrelser med medlemmer, som har den
samme uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrund, nationalitet, alder og
køn, kan være præget af en snæversynet gruppetankegang. Mangel på forskellige
synspunkter, værdier og kompetencer kan føre til mindre debat, idéer og
udfordringer i bestyrelseslokalet. Dette kan have en negativ indvirkning på
bestyrelsens kritiske tilgang til og overblik over ledelsens beslutninger. Selv
om fragmentering af data gør det vanskeligt at vurdere problemets omfang
præcist, fremgår det, at diversiteten i de forskellige europæiske
virksomhedsbestyrelser er temmelig begrænset. Markedsmæssigt svigt: Utilstrækkelig bestyrelsesdiversitet er
først og fremmest forbundet med utilstrækkelige markedsincitamenter for selskaberne
til at ændre situationen. I denne henseende bidrager utilstrækkelig
rekrutteringspraksis for bestyrelsesmedlemmer til at fastholde udvælgelsen
af medlemmer med ens profiler. Utilstrækkelig åbenhed om bestyrelsesdiversitet
forstærker problemet. Oplysninger fra selskaber afslører ikke bestyrelsens strategi
om diversitet i udvælgelsesprocessen, de fastsatte mål, eller hvordan de er
nået. Lovgivningsmæssigt svigt: Det markedsmæssige svigt er ikke blevet tilstrækkeligt korrigeret af
passende regulering. På EU-plan findes der ingen specifikke regler for diversitet
i bestyrelser og selv om nogle medlemsstater har vedtaget visse bestemmelser
(dvs. at øge ligestillingen), er der betydelige forskelle mellem deres
strategier. Sådanne problemer udgør en yderligere negativ
virkning for specifikke grupper af interessenter (dvs. selskaber, investorer,
ngo'er, offentlige myndigheder). De har en negativ indvirkning på resultater
(selskabernes ikke-finansielle risici og eksternaliteter tages ikke
tilstrækkeligt i betragtning), på ansvarligheden (da selskaberne ikke
kan holdes fuldt ansvarlige for deres indvirkning på samfundet), på de
finansielle markeders effektivitet (eftersom investorerne undlader at
medtage relevante oplysninger i deres afgørelsesprocesser). 2.3. Hvordan vil disse problemer
udvikle sig uden handling? På globalt plan
giver flere initiativer ikke-bindende vejledning for selskaber[5]. Men i kontrast til, hvad der aktuelt er gældende
for finansielle oplysninger, findes der i øjeblikket ikke noget generelt
accepteret benchmark for ikke-finansielle oplysninger. Initiativer om diversitet
er også fragmenterede og forbedringer over tid har været begrænsede. Handling
er påkrævet, da ingen af de eksisterende initiativer på kort sigt ventes at
resultere i reelle løsninger af de identificerede problemer. 2.4. Nærhedsprincippet Ikke-finansielle oplysninger er allerede
delvist reguleret på EU-plan. Imidlertid kunne de forskellige tilgange, der er
truffet af medlemsstaterne, betyde endnu større forskelle inden for det indre
marked, og bæredygtighedsrelaterede oplysninger er i sig selv et tværnationalt
anliggende. Hvad angår diversitet er de nuværende initiativer meget
fragmenterede. I mangel af en indsats på EU-plan vil der i mange medlemsstater
i de kommende år ske ingen eller meget langsomme fremskridt. En koordineret
indsats på EU-plan er derfor nødvendig. Traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde giver mulighed for at træffe foranstaltninger til at løse de
konstaterede problemer[6].
3. Mål Det overordnede politiske mål med forslaget er
at bidrage til det indre markeds potentiale til at skabe bæredygtig vækst og
beskæftigelse. Mere gennemsigtighed anses som nøgle til, at selskaber kan
levere bedre resultater og forventes at øge den tillid, borgerne har til
erhvervslivet og markederne, og muliggøre en mere effektiv kapitalallokering. I
praksis ville målene for forslaget være at 1) øge mængden af information (dvs.
antallet af rapporterende selskaber) 2) øge kvaliteten af de fremlagte
oplysninger og 3) øge diversiteten i
bestyrelseslokalerne. 4. Politiske muligheder 4.1. Gennemsigtighed i
ikke-finansielle oplysninger For at opfylde de mål, der er beskrevet
ovenfor, har Kommissionens tjenestegrene overvejet en række politiske
løsningsmodeller, bl.a. baseret på form, indhold og henvisning til
offentliggørelsen og om karakteren af kravet, herunder: 0) Ingen ændring af politikken 1) Kræve en ikke-finansiel erklæring i
årsrapporten: Denne løsning vil styrke den nuværende bestemmelse ved at indføre
minimumskrav om indhold[7]
af oplysningerne. 2) Detaljeret rapportering: Denne
løsning vil kræve, at selskaberne giver oplysninger i form af en selvstændig
rapport i overensstemmelse med internationale rammer. I betragtning af den
potentielle administrative byrde er forskellige slags krav blevet overvejet: a) obligatorisk b) indberette eller begrunde c) frivillig. Denne løsning ville fritage selskaber,
der vælger at fremlægge en detaljeret rapport fra andre
oplysningsforpligtelser, forudsat at en sådan rapport opfylder bestemte
betingelser [8]. 3) Etablering af en obligatorisk EU-rapporteringsstandard.
Nedenstående tabel giver en oversigt over
analysen af de politiske muligheder Tabel 1 - Vurdering af de politiske muligheder || Effektivitet || Effektivitet (omkostninger til overholdelse) || Konkurrence-evne || Overensstem-melse med EU-lovgivningen Mængde || Kvalitet 0. Ingen ændring || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 1. Kræve en opgørelse i årsrapporten || + || + || + || + || + 2. Detaljeret rapporter-ing || a) Obligatorisk || + || ++ || -- || +/? || + b) Indberette eller begrunde || +/? || + || - || +/? || + c) Frivillig || ? || + || + || + || + 3. Etablering af en obligatorisk EU-rapporteringsstandard || ++ || + || -- || ? || + Omfang af konsekvenser i forhold til grundforløbet (angivet som 0): + + stærkt positive, + positiv - stærkt negativ - negativ; ≈ marginal / neutral;? usikker, na ikke relevant (analyse fra Kommissionens tjenestegrene). 4.2. Øget diversitet i bestyrelser Kommissionens tjenester behandlede en række
politiske løsningsmodeller, herunder: 0) Ingen ændring af politikken 1) Kræve, at selskaberne skal
offentliggøre deres politik for diversitet i bestyrelser med hensyn til
forskellige aspekter, herunder alder, køn, nationalitet samt uddannelsesmæssig
og faglig baggrund i den redegørelse for virksomhedsledelse, der skal indgå i
den årlige rapport. 2) Kræve, at selskaberne tager hensyn
til diversitet som et af kriterierne for udvælgelse af en bestyrelseskandidat. 3) Pålægge selskaberne en bindende
forpligtelse til at etablere en politik for diversitet for bestyrelserne[9]. Det skal også bemærkes, at muligheden for at
indføre kvoter er ladet ude af betragtning, da den er omfattet af et særskilt
initiativ fra Kommissionen. Tabel 2 - Vurdering af de politiske muligheder || Effektivitet || Omkostningseffektivitet (omkostninger til overholdelse) || Konkurrenceevne || Overensstem-melse med EU-lovgivningen || Anslåede omkostninger pr. virksomhed 0. Ingen ændring af politikken || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 1. Offentliggørelse af intern politik om diversitet i årsrapporten || + || + || + || ++ || 600/1 000 EUR 2 Diversitet skal være et af kriterierne i bestyrelsens sammensætning || +/? || -/? || +/? || +/? || ? eventuelle omkostninger i forbindelse med aflønning af HR-specialister 3. Krav om at udarbejde en politik med hensyn til diversitet || + || - || - || -/? || ? relateret til aflønning af HR-specialister og en eventuel forhøjelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer Omfang af konsekvenser i forhold til grundforløbet (angivet som 0): + + stærkt positive, + positiv – stærkt negativ - negativ; ≈ marginal / neutral;? usikker, na ikke relevant (analyse fra Kommissionens tjenestegrene). 4.3. Foretrukne løsningsmodeller Med hensyn til gennemsigtighed
af ikke-finansielle oplysninger fremstår det bedste alternativ under
hensyntagen til de brede politiske muligheder som en kombination af
valgmulighed 1 og 2c. Selskaberne vil være forpligtet til at offentliggøre
væsentlige oplysninger i form af en erklæring i deres årsrapport. Selskaber,
der på frivillig basis er villige til at udarbejde en detaljeret ikke-finansiel
rapport, vil blive undtaget fra denne forpligtelse, forudsat at deres rapport
opfylder specifikke betingelser. Kun store børsnoterede og ikke-noterede selskaber
med mere end 500 ansatte vil være underlagt de nye krav. Det anslås, at dette
vil omfatte ca. 18 000 selskaber. Datterselskaber i en koncern ville kunne
fritages i det omfang, deres relevante oplysninger integreres i den
konsoliderede rapport for moderselskabet. En sådan politik forventes at bevirke
en tilfredsstillende stigning i åbenhed, mens den administrative byrde
forbliver lav. Hvad angår diversitet er valgmulighed 1
den foretrukne løsning. Selskaberne skal i deres redegørelse for
virksomhedsledelse give oplysninger om deres politik for diversitet, herunder
aspekter vedrørende alder, køn, nationalitet samt uddannelsesmæssig og faglig
baggrund. Erklæringen ville fremlægge målene for denne politik, dens
gennemførelse og de opnåede resultater. Selskaber, der ikke har en politik for
diversitet, ville kun være forpligtet til at forklare, hvorfor dette er
tilfældet. Ved at øge gennemsigtigheden ville denne mulighed tilskynde selskaberne
til at reflektere mere over problemet og tage større hensyn til behovet for
større diversitet i deres bestyrelser samtidig tilbyde en stor grad af fleksibilitet.
For at bevare sammenhængen med eksisterende
krav til redegørelsen for virksomhedsledelse og samtidig undgå at lægge
yderligere byrder på SMV'er, vil kun de store børsnoterede selskaber
være forpligtede til at give information om deres politik for diversitet for
bestyrelserne. 5. Analyse af de vigtigste virkninger af de
foretrukne løsningsmodeller 5.1. Øget gennemsigtighed Generelt vil den foretrukne løsning føre til
en stigning i mængden af tilgængelige oplysninger i forhold til status quo. Hvad
angår de ikke-finansielle oplysninger vil afhængigheden af de internationale
rammer kunne bestemme en begrænset forbedring af kvaliteten og
sammenligneligheden af de offentliggjorte oplysninger. Hvis selskaber også
beslutter sig til frivilligt at fremlægge en ikke-finansiel rapport, vil
niveauet af offentliggjorte detaljerede oplysninger nødvendigvis skulle stige.
Hvad angår diversitet, ville bestemmelsen, ofte for første gang, tilvejebringe
oplysninger om et omfattende sæt af diversitetsindikatorer. 5.2. Bedre virksomhedsresultater På grund af karakteren af forslaget er
fordelene i de fleste tilfælde vanskelige at kvantificere. Ikke desto mindre
vil forslaget ved at øge gennemsigtigheden til en begrænset pris have en samlet
positiv indflydelse på selskabernes resultater, eftersom ikke-finansielle
risici og muligheder bedre ville kunne måles og styres. Bedre ikke-finansielle
resultater er derefter forbundet med lavere kapitalomkostninger, bedre
forvaltning af ressourcer (herunder menneskelig kapital), forbrugerloyalitet og
bedre forvaltning. Endvidere ville gennemsigtigheden fremme
større diversitet i bestyrelseslokalet, som forventes at føre til, at
bestyrelsen får bedre tilsyn med ledelsen og til generelt bedre
beslutningsprocesser. 5.3. Øget ansvarlighed Materielle ikke-finansielle oplysninger ville
blive offentliggjort regelmæssigt og kan bruges af civilsamfundets
organisationer og lokalsamfund til at vurdere virkning og risici i forbindelse
med driften af en virksomhed. Mere gennemsigtig rapporteringspraksis kan også
fungere som en katalysator for selskaberne til at øge og forbedre deres indsats
omkring selskabernes sociale ansvar, eller give dem incitamenter til for første
gang at etablere politikker omkring selskabernes sociale ansvar, og dermed have
en positiv indvirkning på, hvordan selskaber opfattes af samfundet. Den
potentielle stigning i forbrugernes tillid kan også have en positiv effekt på
efterspørgselssiden. 5.4. Øget effektivitet for
kapitalmarkederne På kort sigt vil den foreslåede politik
imødekomme den stigende markedsdrevne efterspørgsel efter mere sammenlignelige
og præcise oplysninger, som sætter investorerne i stand til at udvikle mere
omfattende værdiansættelsesmodeller. På lang sigt kan det derfor tilskynde
investorerne til at tage bedre hensyn til overvejelser om bæredygtighed og de
samlede resultater. I forhold til diversitet ville den foreslåede politik
medføre, at investorerne kan træffe mere velfunderede beslutninger med hensyn
til praksis om virksomhedsledelse i selskabet. 5.5. Øget administrativ byrde Det nye oplysningskrav vil være dyrere end
status quo-scenariet. Yderligere omkostninger kan vedrøre udarbejdelse,
offentliggørelse, særlig uddannelse af personalet eller dataindsamling.
Udgifterne til den foreslåede offentliggørelse skønnes at ligge på mellem 600
og 4 300 EUR om året pr. selskab, hvorved der genereres en samlet
omkostning mellem 10,5 og 75,25 mio. EUR. Selskaber, der vælger at fremlægge en
detaljeret rapport på frivillig basis kan blive udsat for højere omkostninger,
men de ville være undtaget fra kravet om offentliggørelse[10]. Omkostningerne til offentliggørelsen af
diversitetspolitikken skønnes at være på mellem 600 og 1 000 EUR og skaber
samlede omkostninger på mellem 3,6 og 6 mio. EUR. Da den foretrukne løsning
ikke ville gælde for børsnoterede SMV'er, bør dens virkning være begrænset. Den foreslåede politik vil ikke indføre nye
kontrolkrav. Stigningen i revisionsomkostninger som følge af forslaget
forventes at være ubetydelig. 5.6. Andre virkninger 5.6.1. Sociale virkninger Foranstaltningen kunne opmuntre bestyrelser
til at tage mere hensyn til sociale anliggender i deres forretningsstrategier.
Øget gennemsigtighed kan også fremme et bedre arbejdsklima og bidrage til at
reducere risici og omkostninger forbundet med arbejdskonflikter. Mere åbenhed
om diversitet på højeste beslutningsniveau i selskabet kunne fremme en større
diversitet på alle niveauer i organisationen. En mere forskelligartet
bestyrelse kunne i højere grad afspejle interessenternes diversitet. 5.6.2. Miljømæssige virkninger Kravet om at oplyse væsentlige spørgsmål i
forbindelse med miljøpolitiske og risikostyringsaspekter vil sandsynligvis
medføre en bedre ressourceforvaltning og øget opmærksomhed om intern
bæredygtighed. 5.6.3. Indvirkning på de
grundlæggende rettigheder Det skønnes, at de foretrukne løsningsmodeller
vil have en gavnlig indvirkning på de grundlæggende rettigheder, eftersom de
ville tilskynde virksomheder i EU til regelmæssigt at revidere deres politikker
og interne procedurer inden for forskellige aspekter, især på grund af en
større offentlig indsigt. 5.6.4. Andre økonomiske virkninger Foranstaltningen vil ikke have relevante
budgetmæssige konsekvenser for de offentlige myndigheder eller implikationer
for EU-budgettet. 5.6.5. Tredjelande og internationale
aspekter Den foreslåede
politik vil sætte EU i en førende position på globalt plan. Den ville være i
overensstemmelse med andre initiativer over for tredjelande og potentielt sætte
gang i yderligere udvikling af dem. Ingen væsentlige effekter på samhandlen med
tredjelande blev konstateret og heller ikke anført. 6. Overvågning og evaluering Kommissionen vil i
hele gennemførelsesperioden overvåge gennemførelsen af de ændrede direktiver i
samarbejde med medlemsstaterne. I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør de
relevante oplysninger primært indsamles af medlemsstaterne gennem de relevante
organer eller tilsynsmyndigheder for værdipapirmarkederne. Der skal gennemføres
en vurdering af virkningerne af den foretrukne politik for at se, i hvilket
omfang de forventede virkninger realiseres. [1] Direktiv 78/660 og 83/349. [2] "Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget
tillid", KOM(2011) 206. [3] "En ny EU-strategi 2011-14 for selskabernes sociale
ansvar", KOM(2011) 681. [4] Herunder Det Forenede Kongerige, Sverige, Spanien,
Danmark og Frankrig. [5] Såsom FN's Global Compact, OECD's retningslinjer
for multinationale virksomheder, ISO 26000, ILO's trepartserklæring om
principper for multinationale virksomheder og socialpolitik og Global Reporting
Initiative. [6] Se artikel 8, 10 og 11 i TEUF. [7] Socialspørgsmål, menneskerettighedsspørgsmål og
anti-korruptionsspørgsmål ville blive lagt til den nuværende reference (miljø
og medarbejdere). Inden for disse områder kan offentliggørelse dække i) politikker,
ii) resultater og iii) risikorelaterede aspekter og bør bygge på eksisterende
internationale rammer. Selskaber, som ikke har en mangfoldighedspolitik, vil
alene være forpligtet til at redegøre for, hvorfor det forholder sig således. [8] i) dækker krævet indhold, ii) henviser til
internationale rammer og iii) er vedlagt som bilag til årsrapporten. [9] Selskaberne skal bestemme indholdet af denne politik,
fastsætte mål og vurdere deres præstation. [10] Disse omkostninger anslås til at kunne udgøre mellem
33 000 og 604 000 EUR, primært afhængigt af størrelsen og
kompleksiteten af selskabet og dets aktiviteter.