Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En ny tilgang til nabolande i forandring

KOM(2011) 303 endelig

2012/C 43/20

Ordfører: Emmanuelle BUTAUD-STUBBS

Den 19. juli 2011 besluttede Europa-Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at høre Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om:

Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En ny tilgang til nabolande i forandring

KOM(2011) 303 endelig.

Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser, som havde til opgave at forberede udvalgets arbejde i denne forbindelse, vedtog sin udtalelse den 22. november 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 476. plenarforsamling den 7.-8. december 2011, mødet den 7. december, følgende udtalelse med 119 stemmer for, 3 imod og ingen hverken for eller imod:

1.   Konklusion og anbefalinger

1.1   EØSU bifalder den fælles meddelelse udarbejdet af EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen som en rettidig og presserende justering i EU's politik. Det tilslutter sig fuldt ud meddelelsens erklærede mål om at udvikle en ny tilgang til EU's nabolande for at styrke partnerskabet mellem EU og partnerlande.

1.2   EØSU påpeger, at meddelelsen kun kan være et udgangspunkt for et fremtidigt partnerskab og opfordrer EU-institutionerne til at udvikle en mere langsigtet strategi, som skal gennemføres under den finansielle ramme for 2014-2020, hvori de identificerede prioriteter og et relevant budget for styrkede partnerskaber og forskellige dele af EU's politik er integreret.

1.3   EØSU håber, at EU vil være i stand til at reagere på en passende måde, dvs. konsekvent og i enighed og i overensstemmelse med den beskrevne tilgang i meddelelsen om Middelhavslandene (1), på de begivenheder, der har fundet sted for nylig i visse nabolande, hvor der endnu ikke er etableret ægte og varigt demokrati (Syrien, Belarus).

1.4   EØSU er enig i principperne om differentiering og konditionalitet og i behovet for større fleksibilitet i relationerne med partnerlande. Samtidig beder det imidlertid EU om at sikre, at anvendelse af princippet om færre midler for færre reformer ikke kommer til at skade et partnerlands potentiale for at fortsætte reformprocessen i dets eget tempo og efter dets egen kapacitet.

1.5   Udvalget bemærker med tilfredshed meddelelsens nye understregning af civilsamfundets afgørende rolle i styrkelsen af demokratiske processer, og at støtte til en bred vifte af civilsamfundsorganisationer, herunder arbejdsmarkedets parter, anses for at være en prioritet.

1.6   EØSU insisterer på, at miljøet for aktiviteter i civilsamfundet, beskyttelse af menneskerettigheder samt økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og religionsfrihed er et væsentligt kriterium i vurderingen af et lands regeringsførelse.

1.7   EØSU mener, at EU's støtte under den europæiske demokratifond bør være tilgængelig og tilgodese de pludselige behov hos en bredere vifte af civilsamfundsorganisationer, herunder ikke-registrerede oppositionsgrupper. Det europæiske demokratifond-instrumentet bør supplere eksisterende værktøjer som f.eks. det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) og stabilitetsinstrumentet.

1.8   I denne sammenhæng understreger EØSU, at der bør tilbydes større og mere målrettet støtte til arbejdsgiver- og fagforeningsorganisationer og andre socioprofessionelle grupper, eftersom de er vigtige facetter af det sociale, økonomiske og politiske liv og potentielle garanter for stabilitet. Nogle af dem spillede rent faktisk en afgørende rolle i mobiliseringen for demokrati. Det bifalder, at EED foreslår støtte til disse aktører, men håber, at civilsamfundsfaciliteten også vil blive anvendt til dette formål.

1.9   EØSU opfordrer til, at effektiviteten af EU-finansierede projekter forbedres. EU-finansieringsprocedurernes kompleksitet betyder, at mange ikke-statslige aktører ikke er med i inderkredsen. At hjælpe organisationer til at opnå finansiering, f.eks. gennem undervisning i kapacitetsopbygning arrangeret af EU-delegationer, bør være et af målene med initiativet.

1.10   Ydermere opfordrer EØSU EU til at etablere sikkerhedsforanstaltninger og grundlæggende principper om god forvaltning for regeringer i partnerlande, der ønsker at drage nytte af den tredje komponent i civilsamfundsfaciliteten, som giver dem mulighed for at iværksætte kapacitetsopbygningsprojekter, der har til formål at styrke civilsamfundsorganisationer og deres inddragelse i den nationale politik og beslutningsproces.

1.11   Hvad angår handelsforbindelser, er det et endeligt mål for den vidtgående og brede frihandelsaftale at opnå en høj grad af økonomisk integration mellem EU og partnerlandene. EØSU anmoder EU om at overveje differentierede lovgivningspakker om vidtgående og brede frihandelsaftaler, som ville afspejle forskellige niveauer af interesse i den europæiske økonomiske integration og forskellige dagsordner i partnerlandene. Det er vigtigt, at det bliver obligatorisk at inddrage civilsamfundet og etablere en mekanisme til permanent dialog med civilsamfundet under forhandlings- og gennemførelsesprocesser i forbindelse med såvel vidtgående og brede frihandelsaftaler som andre traktater. Der er ligeledes nødvendigt at høre civilsamfundet i forbindelse med bæredygtighedsvurderinger.

1.12   Fremme af ytringsfrihed, religionsfrihed og mediefrihed samt uhindret adgang til internettet og sociale netværk er også af afgørende betydning, da det bidrager til øget gennemsigtighed og fremmer demokratiseringsprocessen. Det kræver derfor særlig opmærksomhed og målrettet handling.

1.13   Selv om succesen kun har været meget beskeden, bifalder EØSU EU's forpligtelse til at forebygge konflikter i sine nærmeste nabolande og opfordrer EU til at udvikle omfattende strategier på dette område.

1.14   EØSU opfordrer til, at mobilitet for personer fra nabolandene lettes – navnlig unge mennesker og studerende, kunstnere, forskere, videnskabsfolk og forretningsfolk – for at øge mellemfolkelige kontakter til gavn for både partnerlandene og EU.

1.15   EØSU, som repræsenterer civilsamfundet på EU-plan, er klar til at spille en aktiv rolle og dele sin ekspertise med det mål at opbygge en mere effektiv europæisk ramme for samarbejde med samfundene i nabolandene (2), navnlig ved:

2.   Tage ved lære af fortiden

2.1   Kritisk analyse af tidligere aktiviteter i Den Europæiske Union

2.1.1   Den fuldstændige mangel på et demokratisk miljø, med nogle få undtagelser, har tvunget EU til at tilpasse sine politikker af pragmatiske grunde og til at acceptere personer, der på ingen måde kunne beskrives som demokratiske repræsentanter for deres folk, som samarbejdspartnere.

2.1.2   Under hele Barcelonaprocessen var f.eks. kommunikationen og samarbejdet mellem EU, civilsamfundsorganisationer, fagforeninger og menneskerettighedsorganisationer utilstrækkelig, og man forpassede dermed en mulighed for at påvirke den politiske og samfundsmæssige udvikling.

2.1.3   Erfaringen har vist, navnlig i Euro-Middelhavsområdet, at der er en tendens til at underudnytte de tilgængelige midler til civilsamfundet på grund af, at disse organisationer er svage i ikke-demokratiske lande.

2.1.4   Der er visse gode eksempler på inddragelse af civilsamfundet bl.a. skabelsen af tematiske platforme, arbejdsgrupper og paneler i henhold til østpartnerskabet, og disse kunne følges op og finde nyttig anvendelse mod Syd.

3.   Hovedelementer i en ny tilgang

3.1   Anvendelse af princippet om differentiering og konditionalitet

3.1.1   EØSU støtter fuldt ud meddelelsens betoning af disse to principper og er selv i gang med at forstærke anvendelsen af dem i sit eget arbejde, f.eks. i sine kriterier for deltagelse i Euromedtopmødet med de økonomiske og sociale råd og tilsvarende institutioner og i organiseringen af sine missioner i udlandet.

3.1.2   EU skal i sit princip om flere midler for flere reformer tage højde for regioners og landes forskellige historier, deres udviklingsniveau, de forskellige trin i deres forhold til EU og deres specifikke behov og problemer. Denne fremgangsmåde vil også bidrage til den mere effektive anvendelse af EU's finansielle midler, som er en hovedopgave, EU har over for de europæiske skatteydere.

3.1.3   Samtidig mener vi, det er vigtigt at sikre, at princippet om færre midler for færre reformer ikke anvendes på en sådan måde, at det skader udviklingsmulighederne i et partnerland, hvor fremskridt i mindre grad er umiddelbart forestående.

3.2   Arbejde hen imod »dybtgående« og bæredygtigt demokrati

3.2.1   EU har med rette understreget behovet for at fremme »dybtgående« demokrati ved at styrke civilsamfundet og styrke dets rolle i demokratiseringsprocessen og i forankringen af standarder for god forvaltning i ENP-området.

3.2.2   Det bifalder indførelsen af nye særlige instrumenter til at konsolidere demokratisk fremgang. I denne sammenhæng er EØSU klar til at deltage i arbejdet med at definere operationelle regler for navnlig den europæiske demokratifond og civilsamfundsfaciliteten. Disse instrumenter bør være fleksible og kunne tilgodese skiftende behov og indeholde målrettede foranstaltninger til at støtte demokratiske processer i EU's nabolande, herunder gennem fremme af etableringen af politiske partier og frie massemedier og styrkelse af civilsamfundets inddragelse i demokratiske processer.

3.2.3   Selv om Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, stabilitetsinstrumentet, den europæiske demokratifond og civilsamfundsfaciliteten alle er forskellige med hensyn til deres finansielle, operationelle og ledelsesmæssige betingelser, skal sammenhængen og synergierne imellem dem sikres og forstærkes.

3.2.4   For at øge organisationers interesse i og evne til at anvende disse finansielle instrumenter anmoder EØSU Kommissionen om at udarbejde enkle og brugervenlige skriftlige redegørelser.

3.2.5   EØSU anser respekt for både religiøse og borgerlige frihedsrettigheder for at være en grundlæggende menneskerettighed, der i fuld udstrækning skal beskyttes i et område, der er kendetegnet ved religiøs og politisk mangfoldighed. Lande, som endnu ikke har ratificeret de eksisterende universelle og regionale konventioner og aftaler om politiske, borgerlige og kulturelle frihedsrettigheder og om økonomiske og sociale rettigheder, som er baseret på verdenserklæringen om menneskerettigheder, opfordres til straks at gøre det.

3.2.6   Medierne i Euro-Middelhavsområdet spiller en afgørende rolle med hensyn til at videregive og præsentere resultatet af de transformationer, der finder sted. EU-støtte skal fokusere på initiativer til at forbedre eksisterende mediers professionalisme og uafhængighed og fremme et miljø, i hvilket mediers mangfoldighed og frihed kan blomstre.

3.3   Styrket rolle for EU i konfliktløsning

3.3.1   De fortsatte langtrukne konflikter i EU's nabolande – mod syd og øst – udgør en stor udfordring for både EU og partnerlandene selv. EU har indrømmet, at dens foranstaltninger indtil nu har været af begrænset effektivitet. Med Lissabontraktaten har EU et nyt fredskonsolideringsmandat og en ny struktur til at støtte det, som giver en reel mulighed for et nyt fokus.

3.3.2   EØSU opfordrer EU til at udvikle omfattende strategier til forebyggelse af konflikter og fredskonsolidering, navnlig for sine nærmeste nabolande, og at fokusere på at sikre mere sammenhæng mellem en række forskellige EU-programmer og politikker på området.

3.3.3   Udvalget opfordrer til, at alle fredskonsolideringsprojekter fremmer og tager hensyn til demokratiske principper, og at der skabes overvågningssystemer, der inddrager civilsamfundsorganisationer, for at vurdere reformfremskridtene. Der bør være større fokus på de grupper, hvis indflydelse på fredskonsolideringen er væsentlig, men hvis stemmer næsten ikke høres. Disse omfatter kvindegrupper og ungdomsgrupper, fagforeninger og det lokale erhvervsliv. Et fokus på fortsættelse af forretningsaktiviteter i konfliktzoner som en demonstration af modstandsdygtighed fortjener også støtte, og det samme gælder aktiviteter i fagforeninger som f.eks. freds- og solidaritetstilkendegivelser. De mest sårbare grupper, som f.eks. kvinder, børn og ofre i konflikter, har behov for særlig opmærksomhed og målrettede programmer.

4.   Forbedrede handelsforbindelser

4.1   Bortset fra at fremme af handelsforbindelser er et af hovedmålene for den vidtgående og brede frihandelsaftale at opnå en høj grad af økonomisk integration mellem EU og partnerlandene. Gennemførelse af den vidtgående og brede frihandelsaftale og overholdelse af den kræver, at partnerlandene grundlæggende omstrukturerer deres juridiske og økonomiske rammer. Dette ville kræve væsentlig yderligere assistance fra EU for at hjælpe dem med at opnå det udviklingsniveau, der er nødvendigt for at opfylde kravene.

4.2   Udvalget anmoder om, at der medtages et kapitel om bæredygtig udvikling i alle handelsaftaler, som EU forhandler med sine partnere og mener, at civilsamfundet også bør høres under bæredygtighedsvurderinger forud for indledningen af forhandlinger. Denne inddragelse vil bidrage til at øge offentlighedens bevidsthed om de kort- og langsigtede fordele, som den vidtgående og brede frihandelsaftale kan give, og vil bidrage til at sikre offentligt ejerskab til processen (3).

4.3   Med henblik herpå bør fremtidige vidtgående og brede frihandelsaftaler og andre traktater indeholde bestemmelse om mekanismer til høring af civilsamfundet, som f.eks. blandede rådgivende udvalg, for at opnå effektiv overvågning af, hvordan bestemmelser i forbindelse med kapitlet om bæredygtig udvikling gennemføres.

4.4   Hvad angår sociale standarder og forholdet mellem arbejdsmarkedets parter, insisterer udvalget på, at relevante ILO-konventioner ratificeres og gennemføres.

5.   Hen imod effektive regionale partnerskaber

5.1   EU skal finde den rette balance og søge at opnå synergier mellem de bilaterale og regionale dimensioner i EU's forhold til partnerlande.

5.2   Det er almindelig anerkendt, at regionale partnerskaber med naboer i øst og syd har bidraget til den yderligere fremme af forbindelserne mellem EU og dets naboer. Østpartnerskabet og Middelhavsunionen, som har suppleret samarbejdet i Euromed, har imidlertid vist sig at have en række mangler.

5.3   Middelhavsunionen, hvis rolle var at supplere bilaterale forbindelser mellem EU og partnerlande, har indtil nu ikke leveret de forventede resultater. Dens rolle og målsætninger skal derfor radikalt omdefineres. Den skal også stille permanente mekanismer til rådighed for inddragelse af civilsamfundet i sit initiativ. EØSU opfordrer til, at der træffes øjeblikkelige beslutninger om Middelhavsunionens rolle, mission, organisation og finansiering. Endvidere mener det, at Middelhavsunionens operationer skal bringes mere i overensstemmelse med EU's samlede strategi i forhold til regionen (4).

5.4   Generelt har de fleste partnerlande forbedret og intensiveret deres forbindelser med EU gennem dialog om associeringsaftaler og vidtgående og brede frihandelsområder, om visumliberalisering og mobilitetspartnerskaber, samarbejde om energiforsyningssikkerhed og om andre spørgsmål. Desværre har Belarus taget et stort skridt tilbage i sine forbindelser med EU og situationen med hensyn til demokratiske frihedsrettigheder, og miljøet for civilsamfundsaktiviteter er også forværret i andre partnerlande, herunder Ukraine.

5.5   Udviklingen i den politiske situation i EU's nabolande skal fortsat følges nøje, og graden af økonomisk integration og handelsforbindelser skal afspejle, i hvilket omfang de forpligter sig til at skabe et bæredygtigt demokrati og respektere menneskerettighederne.

5.6   EØSU er overbevist om, at fremme af øget mobilitet, navnlig for unge mennesker og studerende fra nabolandene, ville give partnerlandene fordele, herunder en forøgelse af de mellemfolkelige kontakter. Det samme gælder for kunstnere, videnskabsfolk, forskere og forretningsrejsende. Dette bør suppleres med visumlempelsesordninger, gebyrfritagelser og muligheden for at få visum til flere indrejser, sammen med fortsatte bestræbelser på udvikling af integreret grænseforvaltning, effektiv forvaltning af indvandringen, bekæmpelse af ulovlig indvandring, asyllove og humanitær hjælp til flygtninge.

6.   Støtte til civilsamfundet i EU's nabolande via civilsamfundsfaciliteten og den europæiske demokratifond

6.1   Støtten til civilsamfundsorganisationer skal være omfattende, troværdig, mangefacetteret og skræddersyet til deres behov. EØSU har nu i adskillige år talt til fordel for en rolle for civilsamfundet i udformningen af den europæiske naboskabspolitik og overvågning af dens gennemførelse, for specifikke kapacitetsopbyggende programmer til civilsamfundet og for en forbedring i dialogen mellem regeringer og civilsamfundet i EU's nabolande (5). Det støtter derfor de tre komponenter i civilsamfundsfaciliteten.

6.2   Til gennemførelsen af disse komponenter er der behov for en bred og inklusiv definition af »civilsamfundsorganisation«, som foreslået i Kommissionens meddelelse om minimumsstandarder for høringer (6). Derfor er kortlægningen af civilsamfundet af stor betydning for gennemførelsen af disse komponenter. EØSU står med sine forskellige netværk klar til at fortsætte med at assistere med kortlægningen af ikke-statslige aktører, der er ved at få betydning, samt netværkssamarbejde med ngo'er på regionalt plan. Der kan nemt findes synergier med det arbejde, der udføres af Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og EU-delegationer på disse områder.

6.3   Desuden kunne den erfaring, som europæiske civilsamfundsorganisationer har, anvendes til at definere kapacitetsopbyggende programmer. Ud over den brede vifte af ngo-netværk i EU bør de væsentligste økonomiske og sociale aktører i Europa inddrages. Deres ekspertise kunne deles med deres kolleger i partnerlandene for at overføre viden om EU-politikker og for at støtte civilsamfundet i nabolande i deres analyse af politikker, interesserepræsentation og overvågning af konvergens med EU-politikker.

6.4   Forslaget om at øge inddragelsen af civilsamfundsorganisationer i sektorpolitikdialoger mellem EU og partnerlande er meget velkomment, eftersom dette er et område, som desværre ofte blev ignoreret tidligere. Hvad angår økonomiske og sociale aktører, bør der sættes specielt fokus på programmer, der støtter den sektorspecifikke sociale dialog i modtagerlande. EØSU er indstillet på at bidrage til en styrkelse af den sociale dialog, og i denne sammenhæng opfordrer det også til inddragelse af ILO, som det anser for afgørende, og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, som kunne tilbyde arbejdsmarkedsparterne i nabolande undervisning i sektordialog.

6.5   I komponent 3 i civilsamfundsfaciliteten fastsættes der støtte til landebaserede bilaterale projekter, som opmuntrer partnerlandenes regeringer til at styrke civilsamfundsorganisationernes kapacitet og deres inddragelse i indenlandske politikker og beslutningsprocesser. Udvalget er overbevist om, at der er et meget stort behov for en institutionaliseret mekanisme til høring af civilsamfundet, og at økonomiske og sociale råd er et af de bedste værktøjer til at opnå en sådan dialog. Der bør imidlertid etableres nogle forsigtighedsforanstaltninger og nogle grundlæggende principper for god forvaltning for regeringer, som kunne tænke sig at drage fordel af denne støtte. EØSU er klar til at etablere et sæt principper, som bør opfyldes for at oprette repræsentative sociale økonomiske råd og lignende institutioner.

6.6   Der findes allerede regionale platforme for civilsamfundsorganisationer i nabolande: civilsamfundsforummet for det østlige partnerskab og Euromedsammenslutningen af økonomiske og sociale råd og lignende institutioner, som blev etableret som følge af et EØSU-ledet initiativ. EØSU har spillet en afgørende rolle i oprettelsen af økonomiske og sociale råd i mange lande omkring det sydlige middelhav. I hele denne proces har udvalget været fortaler for den bredest mulige repræsentation af forskellige ikke-statslige aktører i disse råd. EØSU's ekspertise og støtte i forbindelse med oprettelsen af økonomiske og sociale råd som institutioner til høring af civilsamfundet i den politiske beslutningstagning kunne med fordel føjes til mulighederne for samarbejde under civilsamfundsfaciliteten.

6.7   EU-finansieringsprocedurernes kompleksitet betyder ofte, at mange ikke-statslige aktører, som har det største potentiale, men kun få erfaringer med, hvordan EU-finansiering anvendes, ikke er med i inderkredsen. Dette er et tilbagevendende problem i alle lande og regioner, der nyder gavn af EU's samarbejdsmidler. Assistance til disse organisationer i form af f.eks. undervisning arrangeret af EU-delegationer i, hvordan en ansøgning om midler udarbejdes, kunne være et af målene med dette instrument.

6.8   EØSU er klar til at deltage i arbejdet med at definere operationelle regler for den europæiske demokratifond. Det mener, at dette instrument bør være fleksibelt og tilgodese pludselige behov. Det bør anvende målrettede foranstaltninger til at støtte demokratiske processer i EU's nabolande ved fremme af etablering af politiske partier, frie massemedier og uafhængige fagforeninger og ved styrkelse af civilsamfundets inddragelse i demokratiske processer.

6.9   EØSU mener, at den europæiske demokratifond bør være et efterspørgselsstyret, ikke-projektorienteret, men kapacitetsopbygningsorienteret, fleksibelt og gennemsigtigt instrument. Der bør ydes assistance primært til organisationer, som ikke har adgang til anden EU-finansiering som f.eks. civilsamfundsfaciliteten, det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder eller programmet for ikke-statslige aktører og lokale myndigheder. Instrumentet bør forvaltes på landeplan med minimale bureaukratiske krav og rapporteringskrav, men bør bakkes op af en effektiv mekanisme til vurdering af resultater. Muligheden for fælles aktion med andre donorer bør også overvejes.

(1)  Meddelelse om Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige middelhavsområde, KOM(2011) 200 endelig.

(2)  Se specifikke anbefalinger fra EØSU, som findes i dets seneste udtalelser: Civilsamfundets bidrag til østpartnerskabet, EUT C 248 af 25.8.2011, s. 37-42, og Fremme af repræsentative civilsamfund i Euromed-regionen, EUT C 376 af 22.12.2011, s. 32-37, samt EU's nye udenrigspolitik og civilsamfundets rolle, vedtaget den 27. oktober 2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EØSU's udtalelse om Bæredygtighedsvurderinger og EU's handelspolitik, EUT C 218 af 23.7.2011, s. 14-18.

(4)  KOM (2011) 200 endelig.

(5)  EØSU's udtalelse om Inddragelse af civilsamfundet i østpartnerskabet, EUT C 277, 17.11.2009, s. 30-36; EØSU's udtalelse om Civilsamfundets deltagelse i gennemførelsen af handlingsplanerne inden for rammerne af EU’s naboskabspolitik i landene i det sydlige Kaukasus: Armenien, Aserbajdsjan og Georgien, EUT C 277 af 17.11.2009, s. 37-41.

(6)  Meddelelse fra Kommissionen: Mod en stærkere hørings- og dialogkultur – generelle principper og minimumsstandarder ved Kommissionens høring af interesserede parter – KOM(2002)0704 endelig, 11.12.202, s. 6.