4.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 114/17

RÅDETS FØRSTEBEHANDLINGSHOLDNING (EU) Nr. 3/2010

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning

Vedtaget af Rådet den 1. marts 2010

(EØS-relevant tekst)

2010/C 114 E/02

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Skove byder på en bred vifte af miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige goder, herunder træ, andre skovprodukter og miljøtjenester.

(2)

På grund af den voksende efterspørgsel efter træ og træprodukter på verdensplan kombineret med de institutionelle og forvaltningsmæssige svagheder inden for skovsektoren i en række træproducerende lande er ulovlig skovhugst og den hertil knyttede handel blevet et stadig større problem.

(3)

Ulovlig skovhugst er et omfattende problem, der giver anledning til stor bekymring på internationalt plan. Den udgør en alvorlig trussel mod skovene, idet den bidrager til afskovningen, der er ansvarlig for omkring 20 % af CO2-emissionerne, truer den biologiske mangfoldighed og underminerer bæredygtig skovforvaltning og -udvikling, herunder den økonomiske levedygtighed for virksomheder, der handler i overensstemmelse med gældende lovgivning. Desuden har den samfundsmæssige, politiske og økonomiske konsekvenser.

(4)

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 21. maj 2003»Retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) - forslag til EU-handlingsplan« indeholdt forslag til en række foranstaltninger til støtte for de internationale bestræbelser på at løse problemet med ulovlig skovhugst og den hertil knyttede handel.

(5)

Europa-Parlamentet og Rådet hilste meddelelsen velkommen og erkendte, at det er nødvendigt, at Unionen bidrager til de internationale bestræbelser på at løse problemet med ulovlig skovhugst.

(6)

I overensstemmelse med meddelelsens mål, nemlig at sikre, at kun træprodukter, der er fremstillet i overensstemmelse med producentlandets nationale lovgivning, indføres i Unionen, har Unionen forhandlet frivillige partnerskabsaftaler med træproducerende lande (partnerlande), der skaber en juridisk bindende forpligtelse for parterne til at indføre en licensordning og regulere handelen med træ og træprodukter, som er anført i nævnte aftaler.

(7)

I betragtning af problemets omfang og akutte karakter er det nødvendigt aktivt at støtte bekæmpelsen af ulovlig skovhugst og den tilknyttede handel, at styrke initiativet vedrørende frivillige partnerskabsaftaler og at forbedre synergien mellem politikker, der har til formål at bevare skove, og politikker, der har til formål at opnå et højt miljøbeskyttelsesniveau, herunder bekæmpelse af klimaændringer og tab af biologisk mangfoldighed.

(8)

De bestræbelser, der gøres af lande, som har indgået frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler med Unionen, og principperne heri, navnlig med hensyn til definitionen af lovligt fremstillet træ, bør anerkendes. Der bør også tages hensyn til, at under FLEGT-licensordningen er det kun træ, der er fældet i overensstemmelse med gældende nationale love, og træprodukter fremstillet heraf, som kan eksporteres til Unionen. Trædelen i træprodukter, som er opført i bilag II og III til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab (4), og som stammer fra partnerlande, der er opført i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005, bør derfor betragtes som værende lovligt fældet, forudsat at disse træprodukter opfylder bestemmelserne i nævnte forordning og eventuelle gennemførelsesbestemmelser.

(9)

Der bør også tages hensyn til, at konventionen om international handel med udryddelsestruede dyr og planter (CITES) forpligter parterne i konventionen til kun at udstede CITES-eksporttilladelser for CITES-arter, der – som et af kravene – er fældet i overensstemmelse med det eksporterende lands nationale lovgivning. Træ af arter, der er anført i bilag A, B eller C til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (5), bør derfor betragtes som værende lovligt fældet, forudsat at det opfylder bestemmelserne i nævnte forordning og eventuelle gennemførelsesbestemmelser.

(10)

I betragtning af de komplicerede faktorer og virkninger, som ligger bag ulovlig skovhugst, bør incitamenterne til at begå lovovertrædelser mindskes ved at målrette indsatsen mod virksomheders adfærd.

(11)

Uden en internationalt aftalt definition er det lovgivningen i det land, hvor træet er fældet, som bør danne grundlag for, hvorledes man definerer ulovlig skovhugst.

(12)

Mange træprodukter gennemgår mange forskellige processer, før og efter at de bringes i omsætning for første gang. For at undgå unødvendige administrative byrder bør kravene i denne forordning kun gælde virksomheder, der bringer træ eller træprodukter i omsætning på det indre marked for første gang, og ikke alle virksomheder, som er involveret i distributionskæden.

(13)

I betragtning af at det ville være en urimelig byrde for virksomhederne at kræve, at de forelægger oplysninger om oprindelsen af træ i produkter fremstillet af genbrugstræ, bør sådanne produkter udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde.

(14)

Ved den første omsætning på det indre marked af træ og træprodukter bør virksomhederne udvise fornøden omhu ved at følge et system af foranstaltninger og procedurer (due diligence-ordning) for at mindske risikoen for, at ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf bringes i omsætning på det indre marked.

(15)

Due diligence-ordningen omfatter tre elementer, der er en naturlig del af risikostyring: adgang til oplysninger, risikovurdering og begrænsning af den risiko, der er blevet identificeret. Due diligence-ordningen bør give adgang til oplysninger om oprindelse og om leverandører af træ og træprodukter, der bringes i omsætning på det indre marked for første gang, herunder til relevante oplysninger om overholdelse af gældende lovgivning. Virksomhederne bør på grundlag af disse oplysninger foretage en risikovurdering. Hvis en risiko er blevet identificeret, bør virksomhederne begrænse denne risiko på en måde, der står i rimeligt forhold til den risiko, der er blevet identificeret, med henblik på at forhindre, at der bringes ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf i omsætning på markedet.

(16)

For at undgå unødige administrative byrder bør virksomheder, der allerede benytter sig af systemer eller procedurer, der er i overensstemmelse med kravene i denne forordning, ikke være forpligtet til at indføre nye systemer.

(17)

For at anerkende god praksis i skovbrugssektoren kan certificering eller andre ordninger, der er kontrolleret af en ekstern part, og som omfatter overholdelse af gældende lovgivning, anvendes i risikovurderingen.

(18)

Træbranchen er af største betydning for Unionens økonomi. Brancheorganisationer er vigtige aktører i denne sektor, da de repræsenterer branchens interesser bredt og er i dialog med en bred vifte af interesseparter. Sådanne organisationer har også ekspertise og kapacitet til at analysere den relevante lovgivning og til at hjælpe deres medlemmer med at overholde de gældende regler, men de bør ikke bruge denne kompetence til at dominere markedet. For at lette gennemførelsen af denne forordning og bidrage til at udvikle god praksis er det hensigtsmæssigt at anerkende de organer, der har udviklet due diligence-ordninger, der opfylder kravene i denne forordning. En liste over sådanne anerkendte organer bør blive offentliggjort, således at virksomheder kan anvende sådanne anerkendte overvågningsorganer.

(19)

De kompetente myndigheder bør kontrollere, at virksomhederne effektivt opfylder forpligtelserne i denne forordning. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder foretage de fornødne officielle tilsyn, som kan omfatte tilsyn på virksomhedens område, og de bør om nødvendigt kunne kræve, at virksomhederne træffer udbedrende foranstaltninger.

(20)

De kompetente myndigheder bør føre register over disse tilsyn og de relevante oplysninger bør stilles til rådighed for dem, der anmoder om dem, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger (6).

(21)

I betragtning af den ulovlige skovhugsts og den tilknyttede handels internationale karakter bør de kompetente myndigheder samarbejde indbyrdes, med tredjelandes myndigheder og med Kommissionen.

(22)

Medlemsstaterne bør sikre, at overtrædelser af denne forordning sanktioneres med effektive sanktioner, der står i forhold til overtrædelsens grovhed og har afskrækkende virkning.

(23)

Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedrørende procedurer for anerkendelse og tilbagekaldelse af anerkendelse af overvågningsorganer, vedrørende yderligere relevante risikovurderingskriterier, der kan være nødvendige som supplement til dem, der allerede er fastsat i denne forordning, samt vedrørende den liste over træ og træprodukter, som er omfattet af denne forordning. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen hører eksperter i den forberedende fase i overensstemmelse med det tilsagn, som Kommissionen har givet i meddelelsen af 9. december 2009 om gennemførelse af artikel 290 i TEUF.

(24)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7).

(25)

Virksomhederne og de kompetente myndigheder bør gives en rimelig tidsfrist til at forberede sig på at opfylde kravene i denne forordning.

(26)

Målet for denne forordning, nemlig at bekæmpe ulovlig skovhugst og den tilknyttede handel, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af dens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter kravene til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning på det indre marked for første gang, for at mindske risikoen for at bringe ulovligt fældet træ eller træprodukter fremstillet heraf i omsætning.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »træ og træprodukter«: træ og træprodukter, der er anført i bilaget med undtagelse af træprodukter fremstillet af træ eller af træprodukter, som allerede er bragt i omsætning, samt træprodukter eller dele af sådanne produkter, der er fremstillet af træ eller træprodukter, som har afsluttet deres livscyklus, og som ellers ville være blevet deponeret som affald

b)   »bringe i omsætning«: enhver form for første levering, uanset hvilken salgsmetode der anvendes, af træ og træprodukter på det indre marked med henblik på distribution eller anvendelse som led i erhvervsvirksomhed, mod eller uden vederlag. Dette omfatter også levering ved hjælp af fjernkommunikationsteknik som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg (8)

c)   »virksomhed«: enhver fysisk eller juridisk person, der bringer træ eller træprodukter i omsætning

d)   »hugstland«: det land eller område, hvor træ eller trædelen i træprodukter er fældet

e)   »lovligt fældet«: fældet i overensstemmelse med hugstlandets gældende lovgivning

f)   »ulovligt fældet«: fældet i strid med hugstlandets gældende lovgivning

g)   »gældende lovgivning«: den lovgivning, der gælder i hugstlandet for følgende forhold:

rettigheder til skovhugst inden for offentliggjorte grænser

betaling for rettigheder til hugst og for træ, herunder afgifter i forbindelse med skovhugst

skovhugst, herunder miljø- og skovbrugslovgivning i direkte tilknytning hertil

eksterne parters lovfæstede brugs- og ejendomsret, som skovhugsten påvirker, og

handels- og toldlovgivning, i det omfang skovbrugssektoren er berørt

Artikel 3

Status for træ og træprodukter, der er omfattet af FLEGT og CITES

Trædelen i træprodukter, som er anført i bilag II og III til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005, og som stammer fra partnerlande, der er anført i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005, og som opfylder bestemmelserne i den pågældende forordning og dens gennemførelsesbestemmelser, anses for at være lovligt fældet i den i denne forordning anførte betydning.

Træ af arter, der er opført i bilag A, B eller C til Rådets forordning (EF) nr. 338/97, og som opfylder bestemmelserne i den pågældende forordning og dens gennemførelsesbestemmelser, anses for at være lovligt fældet i den i denne forordning anførte betydning.

Artikel 4

Virksomhedernes forpligtelser

1.   Virksomhederne skal udvise den fornødne omhu for at mindske risikoen for, at ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf bringes i omsætning. Med henblik herpå skal de anvende et sæt procedurer og foranstaltninger, i det følgende benævnt en »due diligence-ordning«, som anført i artikel 5.

2.   Hver virksomhed skal opretholde og regelmæssigt evaluere den due diligence-ordning, den anvender, bortset fra de tilfælde hvor virksomheden anvender en due diligence-ordning, der er udarbejdet af et overvågningsorgan, jf. artikel 7.

Artikel 5

Due diligence-ordninger

1.   De i artikel 4, stk. 1, omhandlede due diligence-ordninger skal omfatte følgende elementer:

a)

foranstaltninger og procedurer, der giver adgang til følgende oplysninger om træ og træprodukter, som virksomheden har på lager eller bringer i omsætning:

—

beskrivelse, herunder den fulde videnskabelige betegnelse eller den almindelige betegnelse for træarten, handelsnavnet og produkttypen

—

hugstlandet og, hvis det er relevant, den region i landet, hvor træet blev fældet

—

mængde (udtrykt i rumfang, vægt eller antal enheder)

—

navn og adresse på virksomhedens leverandør

—

dokumenter eller anden form for information, der viser, at det pågældende træ eller træprodukt opfylder gældende lovgivning

b)

risikovurderingsprocedurer, der giver virksomheden mulighed for at analysere og evaluere risikoen for, at ulovligt fældet træ eller træprodukter fremstillet heraf bringes i omsætning.

Sådanne procedurer skal tage hensyn til oplysningerne i litra a) samt de relevante risikovurderingskriterier, herunder:

—

sikkerhed for overholdelse af gældende lovgivning, hvilket kan omfatte certificering eller andre ordninger, der er kontrolleret af en ekstern part, og som omfatter overholdelse af gældende lovgivning

—

udbredelsen af ulovlig fældning af træ af bestemte træarter

—

udbredelsen af ulovlig fældning eller praksis i hugstlandet og/eller den region i landet, hvor træet er fældet

—

kompleksiteten af forsyningskæden for træprodukter

c)

medmindre den risiko, der er blevet identificeret som led i de i litra b) omhandlede risikovurderingsprocedurer, er ubetydelig, risikobegrænsende procedurer, der består af en række foranstaltninger og procedurer, som er hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede med henblik på effektivt at minimere risikoen, og som kan omfatte krav om yderligere oplysninger eller dokumentation og/eller krav om ekstern kontrol.

2.   De detaljerede regler, der er nødvendige for at sikre en ensartet gennemførelse af stk. 1, bortset fra de yderligere relevante risikovurderingskriterier i nærværende artikels stk. 1, litra b), andet afsnit, vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 16, stk. 2. Nævnte regler skal vedtages senest den … (9).

3.   For at tage hensyn til markedsudviklingen og de erfaringer, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af denne forordning, især gennem den rapportering, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF vedrørende yderligere risikovurderingskriterier, der måtte være nødvendige for at supplere dem, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra b), andet afsnit. Når Kommissionen vedtager sådanne delegerede retsakter, handler den i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne forordning.

For så vidt angår de delegerede retsakter, der er nævnt i dette stykke, finder procedurerne i artikel 13, 14 og 15 anvendelse.

Artikel 6

Kompetente myndigheder

1.   Hver medlemsstat udpeger én eller flere kompetente myndigheder, som har ansvaret for anvendelsen af denne forordning.

Medlemsstaterne meddeler senest den … (10) Kommissionen de kompetente myndigheders navne og adresser. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen eventuelle ændringer af de kompetente myndigheders navne og adresser.

2.   Kommissionen offentliggør en liste over de kompetente myndigheder, bl.a. på internettet. Listen ajourføres regelmæssigt.

Artikel 7

Overvågningsorganer

1.   Et overvågningsorgan varetager følgende funktioner:

a)

det opretholder og evaluerer regelmæssigt en due diligence-ordning i henhold til artikel 5 og giver virksomheder ret til at anvende den

b)

det kontrollerer, at dets due diligence-ordning anvendes korrekt af disse virksomheder

c)

det træffer passende foranstaltninger i tilfælde af, at en virksomhed forsømmer at anvende dets due diligence-ordning korrekt, og underretter bl.a. de kompetente myndigheder ved alvorlige eller gentagne forsømmelser fra virksomhedens side.

2.   En organisation kan ansøge om anerkendelse som overvågningsorgan, hvis den opfylder følgende krav:

a)

den har status som juridisk person og er lovligt etableret i Unionen

b)

den er i stand til at varetage de funktioner, der er nævnt i stk.1, og

c)

den varetager sine funktioner på en måde, der hindrer interessekonflikter.

3.   En ansøger, der opfylder kravene i stk. 2, anerkendes som overvågningsorgan på en af følgende måder:

a)

den kompetente myndighed i en medlemsstat anerkender et overvågningsorgan, der har til hensigt udelukkende at udøve sin virksomhed i den pågældende medlemsstat, og underretter herefter straks Kommissionen herom.

b)

efter at have underrettet medlemsstaterne anerkender Kommissionen et overvågningsorgan, som har til hensigt at udøve sin virksomhed i mere end en medlemsstat eller overalt i Unionen.

4.   De kompetente myndigheder foretager regelmæssige tilsyn for at kontrollere, at de overvågningsorganer, der opererer på de kompetente myndigheders retsområde, fortsat varetager de funktioner, der er fastlagt i stk. 1, og opfylder kravene i stk. 2.

5.   Hvis en kompetent myndighed fastslår, at et overvågningsorgan, der er anerkendt af Kommissionen, enten ikke længere varetager de funktioner, der er fastlagt i stk. 1, eller ikke længere opfylder kravene i stk. 2, underretter den straks Kommissionen herom.

6.   De kompetente myndigheder eller Kommissionen kan inddrage en anerkendelse, hvis den kompetente myndighed eller Kommissionen har fastslået, at et overvågningsorgan ikke længere varetager de funktioner, der er fastlagt i stk. 1, eller opfylder kravene i stk. 2. Den kompetente myndighed og Kommissionen kan kun inddrage en anerkendelse, de selv har udstedt. De berørte medlemsstater underrettes, inden Kommissionen inddrager en anerkendelse. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om inddragelsen af en anerkendelse.

7.   For at supplere procedurereglerne med hensyn til anerkendelse og inddragelse af anerkendelse af overvågningsorganer og for at ændre procedurereglerne, hvis erfaringerne nødvendiggør det, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Når Kommissionen vedtager sådanne delegerede retsakter, handler den i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne forordning.

For så vidt angår de delegerede retsakter, der er nævnt i dette stykke, finder procedurerne i artikel 13, 14 og 15 anvendelse. Nævnte retsakter skal vedtages senest den … (11).

8.   Detaljerede regler for hyppigheden og arten af de i stk. 4 omhandlede tilsyn, der er nødvendige for at sikre en ensartet gennemførelse af nævnte stykke, vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 16, stk. 2. Nævnte regler skal vedtages senest den … (11).

Artikel 8

Liste over overvågningsorganer

Kommissionen offentliggør listen over overvågningsorganer i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, og offentliggør den på sit websted. Listen ajourføres regelmæssigt.

Artikel 9

Tilsyn med virksomhederne

1.   De kompetente myndigheder fører tilsyn med, om virksomhederne overholder kravene i artikel 4 og 5.

2.   Virksomhederne tilbyder al nødvendig bistand til at lette udførelsen af de i stk. 1 omhandlede tilsyn.

3.   Hvis der i forlængelse af de i stk. 1 omhandlede tilsyn er påvist mangler, kan de kompetente myndigheder påbyde virksomhederne at træffe udbedrende foranstaltninger. Hvis virksomheden undlader at træffe udbedrende foranstaltninger, kan det medføre sanktioner i overensstemmelse med artikel 17.

Artikel 10

Tilsynsregister

1.   De kompetente myndigheder fører et register over det i artikel 9, stk. 1, omhandlede tilsyn med angivelse af bl.a. arten og resultaterne og eventuelle udbedrende foranstaltninger, der er påbudt i medfør af artikel 9, stk. 3. Tilsynsregistrene opbevares i mindst fem år.

2.   De i stk. 1 omhandlede oplysninger stilles til rådighed for dem, der anmoder om dem, i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF.

Artikel 11

Samarbejde

1.   De kompetente myndigheder samarbejder indbyrdes og med tredjelandes administrative myndigheder og med Kommissionen for at sikre overensstemmelse med denne forordning.

2.   De kompetente myndigheder udveksler oplysninger om alvorlige mangler, der er konstateret ved hjælp af de i artikel 7, stk. 4, og artikel 9, stk. 1, omhandlede tilsyn og om de typer af sanktioner, der pålægges i henhold til artikel 17, med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater og med Kommissionen.

Artikel 12

Ændringer af bilaget

For at tage hensyn til de erfaringer, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af denne forordning, især identificeret ved den rapportering, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3, og udviklingen i forbindelse med tekniske egenskaber, de endelige brugere og produktionsprocesser for træ og træprodukter, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, der ændrer og udbygger listen over træ og træprodukter, som er anført i bilaget. Sådanne retsakter må ikke pålægge virksomhederne en uforholdsmæssig byrde. Når Kommissionen vedtager sådanne delegerede retsakter, handler den i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne forordning.

For så vidt angår de delegerede retsakter, der er nævnt i nærværende artikel, finder procedurerne i artikel 13, 14 og 15 anvendelse.

Artikel 13

Udøvelse af delegationen

1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, artikel 7, stk. 7, og artikel 12, i en periode på syv år efter denne forordnings ikrafttræden. Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest tre måneder før slutningen af en treårig periode efter datoen for anvendelsen af denne forordning. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk i perioder af en tilsvarende varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder den i overensstemmelse med artikel 14.

2.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med forbehold af betingelserne i artikel 14 og 15.

Artikel 14

Tilbagekaldelse af delegationen

1.   Delegationen af beføjelser, jf. artikel 5, stk. 3, artikel 7, stk. 7, og artikel 12, kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Den institution, der har indledt en intern procedure for at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, giver den anden lovgiver og Kommissionen meddelelse herom senest en måned inden, den endelige afgørelse træffes, og angiver, hvilke delegerede beføjelser der vil kunne tilbagekaldes, og grundene til tilbagekaldelsen.

3.   Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er nævnt i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 15

Indsigelser mod delegerede retsakter

1.   Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod den delegerede retsakt inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen.

2.   Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne frist har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, eller hvis både Europa-Parlamentet og Rådet inden denne dato har givet Kommissionen meddelelse om, at de har besluttet ikke at gøre indsigelse, træder den delegerede retsakt i kraft på den dato, der er angivet i dens bestemmelser.

3.   Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod den vedtagne delegerede retsakt, træder retsakten ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse, angiver sine grunde til at gøre indsigelse mod den delegerede retsakt.

Artikel 16

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af FLEGT-Udvalget (retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet), der er oprettet i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 2173/2005.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 17

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

Artikel 18

Rapportering

1.   Medlemsstaterne forelægger senest den 30. april hvert andet år efter datoen for denne forordnings anvendelse Kommissionen en rapport om forordningens anvendelse i de to foregående år.

2.   På grundlag af disse rapporter udarbejder Kommissionen en rapport, der forelægges Rådet og Europa-Parlamentet hvert andet år.

3.   Senest den … (12) og herefter hvert sjette år foretager Kommissionen på basis af rapporterne og erfaringerne med anvendelsen af denne forordning en evaluering af forordningens funktion og effektivitet, navnlig med hensyn til de administrative følger for små og mellemstore virksomheder samt hvilke produkter der er omfattet. Rapporterne kan, hvis det er nødvendigt, ledsages af hensigtsmæssige lovgivningsforslag.

Artikel 19

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den … (13). Artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 7 og 8, anvendes dog fra dagen for denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 20

Offentliggørelse

Denne forordning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne

…

Formand

På Rådets vegne

…

Formand

(1)  EUT C 318 af 23.12.2009, s. 88.

(2)  EUT C.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 22.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1.

(5)  EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1.

(6)  EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.

(7)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(8)  EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.

(9)  18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(10)  6 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(11)  18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(12)  36 + 30 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(13)  30 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

BILAG

Træ og træprodukter tariferet i den kombinerede nomenklatur, som er anført i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (1), og som er omfattet af denne forordning

—

4401 Brænde; træ i form af flis eller spåner; savsmuld og træaffald, også agglomereret til briketter eller lignende former

—

4403 Træ, ubearbejdet eller afbarket, afgrenet eller groft tildannet på to eller fire sider

—

4406 Jernbane- og sporvejssveller af træ

—

4407 Træ, savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende, af tykkelse over 6 mm

—

4408 Plader til fineringsarbejde (herunder sådanne plader fremstillet ved skæring af lamineret træ), til fremstilling af krydsfinér eller lignende lamineret træ samt træ, savet i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet, splejset eller samlet ende-til-ende, af tykkelse ikke over 6 mm

—

4409 Træ (herunder ikke-sammensatte parketstaver), profileret (pløjet, notet, falset, rejfet, kelet eller lignende) i hele længden på en eller flere kanter, ender eller overflader, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende

—

4410 Spånplader, OSB-plader og lignende plader (f.eks. waferboard) af træ eller andre træagtige materialer, også agglomereret med harpiks eller andre organiske bindemidler

—

4411 Træfiberplader og fiberplader af andre træagtige materialer, også agglomereret med harpiks eller andre organiske bindemidler

—

4412 Krydsfinèr, finerede plader og lignende laminerede træprodukter

—

4413 00 00 Træ med forøget densitet, i blokke, plader, lameller eller profiler

—

4414 00 Trærammer til malerier, fotografier, spejle eller lignende genstande

—

4415 Pakkasser, tremmekasser, tromler og lignende pakningsgenstande af træ; kabeltromler af træ; lastpaller og lign., af træ; pallerammer af træ; kister

(Ikke pakningsgenstande, der udelukkende anvendes som pakningsgenstande for at støtte, beskytte eller bære et andet produkt, der er bragt i omsætning)

—

4416 00 00 Fade, tønder, kar, baljer, bøtter og andre bødkerarbejder samt dele dertil, af træ, herunder tøndestaver

—

4418 Snedker- og tømrerarbejder af træ til bygningsbrug, herunder lamelplader (celleplader) af træ, træ (herunder ikke-sammensatte parketstaver), profileret (pløjet, notet, falset, rejfet, kelet eller lignende) i hele længden på én eller flere kanter, ender eller overflader, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende

—

Papirmasse og papir som omhandlet i kapitel 47 og 48 i den kombinerede nomenklatur med undtagelse af bambusbaserede produkter og genbrugspapir og -pap (affald)

—

9403 30, 9403 40, 9403 50 00, 9403 60 og 9403 90 30 Træmøbler

—

9406 00 20 Præfabrikerede bygninger

(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

RÅDETS BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

1.

Den 17. oktober 2008 forelagde Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning. Forslaget bygger på artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

2.

Europa-Parlamentet vedtog sin førstebehandlingsudtalelse den 22. april 2009 (1). Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 1. oktober 2009, og Regionsudvalget tilkendegav, at det ikke agtede at afgive udtalelse.

3.

Den 1. marts 2010 vedtog Rådet sin førstebehandlingsholdning i overensstemmelse med artikel 294 i TEUF.

II.   FORMÅL

Formålet med forordningen er at minimere risikoen for, at ulovligt fældet træ bringes i omsætning på det indre marked. Den er baseret på due diligence-princippet og fokuserer på den første gang, træ og træprodukter bringes i omsætning på det indre marked. Rådet har bevaret ånden i Kommissionens systemiske tilgang. Det har derfor fokuseret på at udarbejde de retlige krav til en proaktiv adfærd fra virksomhedens side.

III.   ANALYSE AF RÅDETS FØRSTEBEHANDLINGSHOLDNING

1.   Generelle bemærkninger

Ved førstebehandlingen den 22. april 2009 vedtog Europa-Parlamentet (EP) 75 ændringer.

Rådets førstebehandlingsholdning indeholder en række af Europa-Parlamentets ændringer, delvis eller med hensyn til substansen. Ifølge disse skal man især være opmærksom på forordningens følger for små og mellemstore virksomheder (ændring 22, 29, 47 og 72), at forordningens anvendelsesområde skal dække træ og træprodukter, der er omfattet af bindende kriterier for bæredygtighed (ændring 21 og 32), og at Kommissionen skal anerkende overvågningsorganer, der agter at udøve deres aktiviteter i mere en én medlemsstat (ændring 51-56).

Andre ændringer er imidlertid ikke afspejlet i Rådets førstebehandlingsholdning, fordi Rådet mener, at de er blevet unødvendige eller uhensigtsmæssige eller, hvilket gør sig gældende i flere tilfælde, fordi bestemmelserne i det oprindelige forslag fra Kommissionen er udgået eller skrevet helt om. Rådet har foretaget en række ændringer som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009, navnlig den retlige ramme, der skal indføres i stedet for komitologisystemet. Da EP's førstebehandlingsholdning blev afgivet omkring syv måneder før Lissabontraktatens ikrafttræden, er der ikke taget hensyn til ændringerne vedrørende komitologi, som ikke længere er relevante.

Rådets førstebehandlingsholdning indeholder også en række andre ændringer end dem, der er omhandlet i Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning. I de følgende afsnit er substansændringerne beskrevet. Hertil kommer en række redaktionelle ændringer, der skal gøre teksten klarere eller sikre en overordnet konsekvens i forordningen.

2.   Specifikke bemærkninger

Definitioner

Der er foretaget følgende ændringer i forhold til det oprindelige forslag:

—

definitionen af »træ og træprodukter« er ændret for at angive, at genbrugstræprodukter - dvs. træprodukter eller dele af sådanne produkter, der er fremstillet af træ eller træprodukter, som har afsluttet deres livscyklus, og som ellers ville være blevet deponeret som affald - ikke er omfattet af definitionen, da man finder, at det er for meget at kræve af virksomhederne, at de skal give oplysninger om oprindelsen af træ i genbrugsprodukter

—

den foreslåede undtagelse for træ og træprodukter, der er omfattet af bindende kriterier for bæredygtighed, er udgået (ændring 21 og 32)

—

det er blevet gjort tydeligt, at træprodukter fremstillet af træ eller af træprodukter, som allerede er bragt i omsætning, ikke skal være omfattet af definitionen af »træ og træprodukter« (ændring 34)

—

Rådet har i definitionen af »bringe i omsætning« tilføjet, at den omfatter alle salgsteknikker, og at levering ved hjælp af fjernkommunikationsteknik er omfattet

—

begrebet hugstregion er tilføjet for at dække tilfælde, hvor der er regionale forskelle i et land

—

definitionen af »hugstland« er udvidet, så det ikke kun omfatter lande, men også områder

—

definitionerne af »risikostyring« og »overvågningsorganer« er udgået, fordi man mener, at disse begreber bedre kan beskrives i den pågældende artikel.

Gældende lovgivning

Definitionen af gældende lovgivning er et af de centrale spørgsmål i forordningsudkastet, da virksomheden forpligtes til at have adgang til oplysninger om træs og træprodukters overholdelse af gældende lovgivning. Rådet har bestræbt sig på at finde den rette balance mellem en udvidet liste over lovgivningsområder og en liste over de relevante lovgivningsområder generelt. Rådet har gjort definitionen i Kommissionens forslag bredere, således at den omfatter skovrelateret lovgivning, inkl. specifik miljølovgivning og handels- og toldlovgivning for så vidt angår skovsektoren. Rådet har tilføjet »eksterne parters lovfæstede brugs- og ejendomsret...«, hvilket kan ses som en tilnærmelse til EP's forslag om »ejendomsbesiddelse og oprindelige folks rettigheder« (ændring 38). Rådet mener dog, at EP's ændringer vedrørende arbejdsmarkeds- og velfærdslovgivning er problematiske fra et juridisk og praktisk synspunkt.

Due diligence-ordninger

Rådet finder det vigtigt, at hovedelementerne i forordningsudkastet afklares. Det har derfor udarbejdet tre elementer i due diligence-ordningen, nemlig adgang til visse oplysninger, risikovurderingsproceduren og risikobegrænsningsproceduren. I ændring 37 finder EP det også nødvendigt klart at nævne risikoidentifikation og -mindskelse.

For så vidt angår risikovurderingsprocedurerne har Rådet fastsat fire risikovurderingskriterier, der kan suppleres i henhold til artikel 290 i TEUF.

I artikel 5, stk. 1, litra b) og c), har Rådet bestræbt sig på at skelne mellem risikovurderingsprocedurer og risikobegrænsende procedurer efter forskellige faktorer såsom produktets kompleksitet og oprindelse, uden udtrykkeligt at nævne situationer, der kræver særlig opmærksomhed i form af strengere eller mere lempelige krav (ændring 47).

I modsætning til EP har Rådet ikke udvidet due diligence-pligten til andre virksomheder end dem, der bringer træ og træprodukter i omsætning på det indre marked for første gang (ændring 15, 17, 19, 20, 31, 33, 35, 41, 42, 43 og 50). En sådan udvidelse anses for at være unødigt belastende.

Rådet har indført muligheden for, at virksomheden kan vælge mellem tre forskellige due diligence-ordninger, deres egen, et overvågningsorgans eller en ekstern parts.

Anvendelsesområde

Ligesom EP har Rådet udeladt de foreslåede undtagelser for træ, der er omfattet af bindende kriterier for bæredygtighed, i Kommissionens forslag (ændring 21 og 32).

Bilag

Rådet har ordnet træprodukterne i bilaget efter KN-koderne og tilføjet nogle produktkategorier. Det mener, at virksomhedernes byrde på nuværende tidspunkt ville være for stor, hvis der tilføjes andre kategorier (ændring 74 og 75).

Overvågningsorganer

Rådet er er enigt med EP i, at det er vigtigt at have harmoniserede standarder i hele EU, og har foreslået, at Kommissionen også anerkender overvågningsorganer. Rådet skelner mellem overvågningsorganer, der agter at udøve aktiviteter i én medlemsstat og i flere medlemsstater. Det er enigt i, at Kommissionen bør anerkende de organer, der udøver deres aktiviteter i flere medlemsstater (ændring 51, 53, 54, 55 og 56), (jf. artikel 7, stk. 3). Det finder det dog mere praktisk, at en medlemsstats kompetente myndighed har ansvaret for at anerkende overvågningsorganer, der kun udøver deres aktiviteter i den pågældende medlemsstat. Ligesom EP finder Rådet det vigtigt, at overvågningsorganet udfører sine opgaver på en måde, så en interessekonflikt undgås (ændring 51) (jf. artikel 7, stk. 2, litra c)). Det anses ikke for nødvendigt at skelne mellem, om overvågningsorganet er en offentlig- eller privatretlig enhed (ændring 51 og 52).

Sanktioner

Rådet har overvejet at tilføje en liste over sanktioner (ændring 69), men har efter omfattende drøftelse besluttet at beholde affattelsen i Kommissionens forslag, som er vedtagne formuleringer for EU-lovgivningen. Mange medlemsstater mener, at sanktionernes niveau og indhold henhører under medlemsstaternes kompetence. Opstilling af en liste over sanktioner ville desuden rejse nogle praktiske spørgsmål, såsom hvorvidt den skal være udtømmende, og problemer med på nuværende stadium at identificere alle de overtrædelser, der kan forekomme.

Forbud

Rådet har bevaret ånden i Kommissionens forslag med hensyn til en systemisk tilgang. Virksomhederne bør anvende due diligence-ordningen for at mindske risikoen for, at ulovligt hugget træ og træprodukter heraf bringes i omsætning. Rådet er ikke enigt med EP i, at der bør indføres et forbud for at sikre lovlighed (ændring 17, 19, 31, 42 (for så vidt angår artikel 3, stk. 1), 43, 50 og 71).. En sådan udvidelse af anvendelsesområdet anses ikke for at være i overensstemmelse med forslagets ånd, og kan derfor ikke accepteres.

Anvendelse

Rådet anser det ikke for realistisk at lade forordningen finde anvendelse blot et år efter ikrafttrædelsen, uanset hvor ønskeligt dette måtte være (ændring 73). Af den grund og for at give virksomhederne tid til at tilpasse sig den nye situation, og for at gennemførelsesforanstaltningerne kan vedtages, foreslås det, at forordningen finder anvendelse 30 måneder efter ikrafttrædelsen.

Situationen for små og mellemstore virksomheder

Ligesom EP har Rådet taget hensyn til små og mellemstore virksomheders særlige situation (ændring 22, 29, 47 og 72). Det har f.eks. indført begrebet ubetydelig risiko i artikel 5, stk. 1, litra c). Artikel 12 bestemmer, at delegerede retsakter, der ændrer og udbygger listen over træ og træprodukter, som er anført i bilaget, ikke må pålægge virksomhederne en uforholdsmæssig byrde. I artikel 18 om rapportering har Rådet tilføjet, at evalueringen navnlig skal vedrøre de administrative følger for små og mellemstore virksomheder.

Betragtninger og henvisninger til miljøspørgsmål (bæredygtig skovforvaltning)

EP har tilføjet en lang række betragtninger for at tage hensyn til skovmiljøet, biodiversitet, skovøkosystemer og bæredygtig skovforvaltning (ændring 2-8, 10, 11 og 14). Rådet mener, at dette er overflødigt, uanset hvor ønskelige målene er, da due diligence-ordningen og virksomhedernes indsats for at mindske risikoen for, at ulovligt fældet træ og træprodukter heraf bringes i omsætning, står centralt i forordningen. Desuden anvendes betragtninger til at begrunde forordningens bestemmelser, men der er ikke nogen bestemmelser i den dispositive del, som sådanne betragtninger kan knyttes til.

Evaluering

Rådet er enigt med EP i, at Kommissionen skal foretage en evaluering af forordningen, og at den især skal vedrøre de administrative følger for små og mellemstore virksomheder (ændring 72).

3.   Andre ændringer, der er indføjet af Rådet

Status for træprodukter, der er omfattet af FLEGT og CITES

Bestemmelsen om træ og træprodukter, der er omfattet af FLEGT og CITES, er fastsat i en særskilt artikel, fordi FLEGT-licenser og CITES-certifikater efter forordningen anses for at være tilstrækkeligt bevis for lovlig skovhugst.

Samarbejde mellem de kompetente myndigheder

Rådet mener, at der kun skal udveksles oplysninger i henhold til artikel 11 om alvorlige mangler. Rådet har også fastsat, at der skal udveksles oplysninger om de typer sanktioner, der pålægges.

Genstand

For at tydeliggøre formålet med forpligtelserne i forordningen har Rådet tilføjet, at formålet er at mindske risikoen for, at ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf bringes i omsætning.

Ændringer som følge af Lissabontraktaten

Da Rådet mener, at der skal tillægges Kommissionen beføjelser i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har det tilføjet tre nye bestemmelser, der er nødvendige for sådanne delegerede retsakter i artikel 5, stk. 3, artikel 7, stk. 7, og artikel 12, samt en ny betragtning. Rådet har også tilpasset bestemmelserne om vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger i henhold til artikel 291 i TEUF.

IV.   KONKLUSION

Rådet mener, at dens førstebehandlingsholdning er i overensstemmelse med de grundlæggende formål med Kommissionens forslag. Den udgør en afbalanceret pakke af foranstaltninger, der vil bidrage til målene om at bekæmpe ulovlig skovhugst.

Rådet ser frem til en konstruktiv debat med Europa-Parlamentet med henblik på at nå frem til en tilfredsstillende aftale om forordningen.

(1)  8881/09.