[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 17.10.2008

KOM(2008) 644 endelig

2008/0198 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse af krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter {SEK(2008) 2615}{SEK(2008) 2616}

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET

- Begrundelse og formål

Hovedformålet med dette forslag er at supplere og understøtte EU's nuværende politik og støtte den internationale kamp mod ulovlig skovhugst og den hertil tilknyttede handel.

- Generel baggrund

Der er tale om ulovlig skovhugst, når træ fældes, bearbejdes eller handles i strid med oprindelseslandets gældende lovgivning. Årsagerne hertil er mange, men grundlæggende skyldes problemet den store efterspørgsel efter træ og utilstrækkelige regler, der ikke kan forhindre handel med ulovligt fældet træ. Ulovlig skovhugst er en del af et større problem, der omfatter spørgsmål som god skovforvaltning, retshåndhævelse og korruption.

Dens skjulte karakter gør problemets omfang og værdi vanskeligt at vurdere, men tilgængelige oplysninger tyder på, at ulovlig skovhugst er et betydeligt og voksende problem. I mange lande har ulovlig skovhugst samme eller større omfang end lovlig skovhugst. I Europa finder man også ulovlig skovhugst men i et ubetydeligt omfang.

Ulovlig skovhugst er skyld i en betydelig del af den globale afskovning, som forårsager meget omfattende miljøskader. Afskovning er ansvarlig for omkring 20 % af de globale drivhusgasemissioner (mere end de samlede globale emissioner fra transportsektoren) og er en væsentlig årsag til globale tab af biologisk mangfoldighed.

Endvidere udhuler den ulovlige skovhugst det lovlige skovbrugs konkurrenceevne i de eksporterende og importerende lande og påfører regeringerne betydelige indtægtstab. Den underminerer de demokratiske regler og principper, hindrer bæredygtig udvikling i mange udviklingslande og kan være med til at finansiere væbnede konflikter. De samfundsmæssige virkninger af ulovlig skovhugst er mindre grad anerkendte. Imidlertid findes der dokumentation for overgreb på menneskerettighederne.

Den Europæiske Union tager fortsat initiativ til og støtter initiativer på nationalt, regionalt og internationalt plan for at samle støtte til og styrke bekæmpelsen af ulovlig skovhugst og handel med produkter heraf. Europa-Kommissionen og mange medlemsstater er aktivt involveret i mange af disse initiativer, herunder de regionale FLEG-processer. Kommissionen fører bilaterale og multilaterale drøftelser om problemet med tredjelande i multilaterale fora som f.eks. FN's forum vedrørende skove og den internationale organisation for tropetræ og bilaterale drøftelser med større træforbrugende lande såsom USA, Kina, Rusland og Japan. Kommissionen benytter også lejligheden i forbindelse med de løbende forhandlinger om partnerskabs- og samarbejdsaftaler og om frihandelsaftaler til at rejse spørgsmålet om bevaring og bæredygtig forvaltning af skove, herunder ulovlig skovhugst og den hertil knyttede handel.

I sin meddelelse fra 2003 til Europa-Parlamentet og Rådet foreslog Kommissionen en EU-handlingsplan for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT)[1] for at afhjælpe problemerne omkring ulovlig skovhugst og den hermed forbundne handel. Dette initiativ var et klart resultat af det tilsagn, som kommissionær Poul Nielson afgav i 2002 på verdenstopmødet i 2002 om bæredygtig udvikling, og den positive indstilling, som var blevet skabt gennem Verdensbankens regionale initiativer, herunder især mødet på højtstående plan om retshåndhævelse og god forvaltningspraksis på skovbrugsområdet (FLEGT), som blev afholdt på Bali i 2001.

I EU's handlingsplan indgik en pakke af foranstaltninger, herunder bl.a. støtte til de træproducerende lande, støtte til etablering af et multilateralt samarbejde om at bekæmpe ulovlig skovhugst, initiativer inden for den private sektor samt foranstaltninger for at forhindre investeringer i aktiviteter, som fremmer lovlig skovhugst og konflikttømmer.

Et centralt element i EU's FLEGT-handlingsplan var forslaget om en FLEGT-licensordning, hvorved træ ved indførsel til EU fra de deltagende lande (FLEGT-landene) ledsages af en FLEGT-licens, som attesterer, at træ er fældet i overensstemmelse med landets gældende lovgivning. I 2005 vedtog Rådet FLEGT-forordningen[2] om etablering af juridiske rammer for indførsel af træ til EU fra partnerlande og om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med producentlande og regionale organisationer, som har udtrykt interesse for at indgå frivillige partnerskabsaftaler (VPA) med EU.

Indtil oktober 2008 har fem lande – Malaysia, Indonesien, Cameroun, Congo (Brazzaville) og Ghana – indledt forhandlinger om en sådan aftale med EU, og der har været uformelle konsultationer med en række andre producentlande, som også har udtrykt interesse. Den første af disse aftaler blev paraferet med Ghana i september. Imidlertid betyder tidsrammen for gennemførelsen af partnerskabsaftalerne og risikoen for omgåelse og hvidvaskning, at partnerskabsaftaler er er tilstrækkelige til at løse problemet med ulovlig skovhugst.

I FLEGT-handlingsplanen erkendte Kommissionen også, at en række vigtige træproducerende lande kan vælge ikke at indgå FLEGT-partnerskabsaftaler med EU, og at EU derfor – som følge af manglende eller langsomme fremskridt på multilateralt plan - bør indføre yderligere foranstaltninger for at bekæmpe ulovlig skovhugst på globalt plan, herunder lovgivning om forbud mod import af ulovligt fældet træ. Kommissionen afgav tilsagn om at overveje sådanne foranstaltninger, og Europa-Parlamentet og Rådet har siden henvist hertil i formelle beslutninger[3] og konklusioner[4].

I den mellemliggende periode har medlemsstaterne, Kommissionen, tænketanke og NGO'er udfoldet store bestræbelser på at finde den bedste vej fremover. På grundlag af disse bestræbelser indledte Kommissionen i slutningen af 2006 en vurdering af mulige yderligere foranstaltninger. Kommissionen har offentliggjort resultaterne af denne proces i en rapport.

Resultaterne af vurderingen har overbevist Kommissionen om, at EU's politik for at bekæmpe ulovlig skovhugst og den hermed forbundne handel bør styrkes. Findes der ikke en fælles strategi, har flere medlemsstater givet udtryk for, at de vil indføre nationale foranstaltninger. Erfaringen har imidlertid vist, at nationale foranstaltninger kan hindre den fri omsætning af varer og forvride konkurrencen på det indre marked. Kommissionen mener derfor, at foranstaltninger på EU-plan er nødvendige. Den foreslår, at disse foranstaltninger vedtages ved en forordning, som fastsætter krav til virksomheder, der udbyder træ og træprodukter på EU's marked.

En sådan forordning udelukker ikke tiltag fra Fællesskabets side for at bekæmpe afskovning og tab af biologisk mangfoldighed ved hjælp af andre foranstaltninger som f.eks. opstilling af bæredygtige kriterier for biomasse.

- Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

Der er redegjort for de gældende bestemmelser i foregående afsnit.

- Overensstemmelse med de andre EU-politikker og -mål

Politikken vedrørende klimaforandringer: der er i de seneste år blevet øget forståelse for den vitale rolle, som skovene spiller for det globale kulstofkredsløb, idet de rummer ca. halvdelen af verdens terrestriske kulstof. Der er især øget enighed om, at det ganske enkelt ikke vil være muligt at begrænse den globale opvarmning til 2°C over det førindustrielle temperaturniveau, medmindre afskovningsproblemet løses. EU's bestræbelser på at bekæmpe klimaforandringerne vil heller ikke bære frugt.

Ulovlig skovhugst er en af de meste direkte årsager til afskovningen, og den underminerer også god forvaltningspraksis på skovbrugsområdet og bæredygtig skovbrugsforvaltning, som er afgørende for effektiviteten af de foranstaltninger i skovbrugssektoren, der skal indgå i den internationale klimaaftale for perioden efter 2012.

Lavpristræprodukter, som hidrører fra ulovlig skovhugst, er desuden med til at skade europæiske trævirksomheder og deres ansatte. Formålet med dette forslag er at bekæmpe problemet og tilvejebringe lige vilkår for industrien og dens ansatte.

Formålet med dette forslag er i overensstemmelse med Kommissionens strategiske mål og principper om bedre lovgivning, om at indføre effektive foranstaltninger, sikre klare juridiske regler overalt i EU, gøre virksomhederne mere dynamiske uden at øge deres byrder væsentligt og herved styrke Fællesskabets troværdighed i borgernes øjne.

Forslaget er i overensstemmelse med FLEGT-handlingsplanen. Det fokuserer kun på spørgsmålet om lovlighed og kommer ikke ind på bæredygtighed. Skovbrugslovgivningen i mange lande er imidlertid baseret på bæredygtig forvaltning, og spørgsmålet om lovlighed kan derfor ikke helt adskilles fra bæredygtigheden. Da forslaget desuden tager sigte på at fremme bedre retshåndhævelse og forvaltningspraksis, vil det være et væsentligt skridt fremad mod bæredygtighed, især i de lande, som er berørt af ulovlig skovhugst. Målsætningerne i forslaget er blevet afvejet i forhold til strategien for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2006, og den strategiske energiredegørelse, som Kommissionen forelagde Det Europæiske Råd i januar 2007. Forslaget og gennemførelsesbestemmelserne vil være i overensstemmelse med disse målsætninger.

2. HØRING AF INTERESSEPARTER OG KONSEKVENSANALYSE

Fra december 2006 til juni 2008 blev der gennemført en bred høringsproces, bl.a. i form af en offentlig høring via internettet og talrige møder med interesseparter. Kommissionen gennemførte desuden en konsekvensanalyse af forslagene, som blev offentliggjort i en rapport.

I første række blev følgende fire valgmuligheder vurderet:

Valgmulighed 1: Udvidelse af den bilaterale model i form af flere frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler

Med denne valgmulighed prioriterer Fællesskabet en styrkelse af VPA-modellen. Modellen vil imidlertid kun få virkning af betydning, hvis alle større producent-, transit- og forarbejdningslande indgår FLEGT-partnerskabsaftaler, eller hvis der bliver tale om et multilateralt initiativ. Den første hypotese anses af de fleste som umulig og den anden forekommer yderst usandsynlig.

Valgmulighed 2: Videreudvikling af frivillige initiativer i den private sektor

Med denne valgmulighed vil Fællesskabet fremme en styrkelse af initiativer i den private sektor, herunder adfærdskodeks og skovcertificeringsordninger, f.eks. ved at anerkende dem i FLEGT-partnerskabsaftaler, gøre medlemskab af brancheorganisationer obligatorisk og støtte incitamenter til finansielle eller regulerende foranstaltninger.

Der er indført adfærdskodeks af brancheorganisationer inden for træhandel og organer, der udarbejder og råder deres medlemmer om ansvarlige indkøbspolitikker. Der er blevet indført private certificeringsordninger med henblik på opstilling af skovforvaltningsnormer og certificering af skove, produkter og skovforvaltere ud fra disse normer. Selv om disse ordninger frembyder fordele, bl.a. fordi de er fleksible, giver stor motivation, er billige at administrere og bygger på frivillighed, har manglende retshåndhævelse og mangelen på sanktioner ved overtrædelser i årenes løb stillet spørgsmålstegn ved deres troværdighed og bæredygtighed.

Valgmulighed 3: Grænsekontrol for at forhindre import af ulovligt fældet træ

Denne valgmulighed består i at gøre import af træprodukter hidrørende fra ulovlig skovhugst ulovlig efter EU-retten og at gøre import af træ til Fællesskabet betinget af bevis for lovligheden. Forbuddet og beviskravet vil gælde alle lande uanset risikoen for handel med ulovligt fældet træ. Kontrollen vil finde sted ved EU's grænser på grundlag af dokumentation for lovligheden af det importerede træ.

Med denne valgmulighed vil det være underforstået, at ulovlig skovhugst kun finder sted uden for EU, hvorved handelspolitiske instrumenter vil spille hovedrollen i bekæmpelse af ulovlig skovhugst. Denne valgmulighed kan være problematisk i forhold til WTO-reglerne (diskriminering af trævirksomheder), og den kan ses som værende ude af proportioner.

Valgmulighed 4: Forbud mod markedsføring af ulovligt fældet træ i EU

Med denne valgmulighed vil det være ulovligt at markedsføre ulovligt fældet træ eller træprodukter heraf i Fællesskabet. Denne valgmulighed vil gælde såvel importerede træprodukter som træprodukter fremstillet i EU.

Der er to alternative modeller:

Valgmulighed 4A: Lovforbud mod handel med og besiddelse af træ og træprodukter fra skovhugst, som er ulovlig i henhold til oprindelseslandets lovgivning

Med denne valgmulighed vil det være forbudt at markedsføre ulovligt fældet træ i EU. Ansvaret for at bevise ulovligheden vil ligge hos de håndhævende myndigheder, og virksomhederne vil kun skulle bevise lovligheden, når den anmodes herom.

Med denne valgmulighed vil der blive fokuseret effektivt på højriskotilfælde, og den vil derfor være et incitament for virksomhederne til at indkøbe træ med tilfredsstillende garantier for lovligheden. Det vil imidlertid være særdeles vanskeligt at gennemføre ordningen og bevise, at der er tale om ulovligt træ, da træproducenterne har en kompliceret forsyningskæde, der går via adskillige lande og eksportører, og ordningen vil kræve, at europæiske domstole behandler overtrædelser, som har fundet sted i tredjelande og inden for rammerne af disse landes lovgivning. Derudover vil ordningen ikke give den juridiske sikkerhed, som er nødvendig for at sikre et velfungerende marked.

Denne valgmulighed svarer til bestemmelserne i ændringen af US Lacey Act om ulovlig skovhugst, der blev godkendt 2. juni 2008, og som udvider beskyttelsen til planter og træer, som er ulovligt indsamlet eller fældet uden for USA.

Valgmulighed 4B: Lovkrav om, at kun lovligt fældet træ og træprodukter heraf må markedsføres

Med denne mulighed vil markedsføring af træ og træprodukter i Fællesskabet blive betinget af, at virksomheden kan bevise lovligheden. For at sikre retshåndhævelsen vil et sådant bevis kræve, at der fremlægges skriftlig dokumentation for hver enkelt leverance, og denne valgmulighed risikerer derfor at skabe et omstændeligt, bekosteligt og handelshæmmende system.

I et vist omfang vil denne valgmulighed hvile på samme model som beskrevet under valgmulighed 3; virksomhederne vil skulle fremlægge dokumentation for hver leverances og hvert markedsført produkts lovlighed, uanset oprindelsen. En sådan dokumentation vil skulle fremlægges systematisk eller efter anmodning, og af hensyn til retshåndhævelsen skal der være tale om dokumentation, som beviser lovligheden.

Konklusionen af en vurdering af disse fire forskellige valgmuligheder var, at de alle er behæftet med alvorlige mangler, som begrænser deres effektivitet. Den ulovlige skovhugsts karakter gør, at der er behov for en ny model, som tager hensyn til hele træsektorens struktur, som systematisk forsøger at ændre virksomhedernes og forbrugernes adfærd, og som fokuserer på at fremme sektorspecifikke systemer, der kan hindre ulovligt træ og træprodukter heraf i at komme ind på EU's marked. På baggrund af disse målsætninger er der opstået en ny valgmulighed.

Valgmulighed 5: Lovgivning med krav om, at alle virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter heraf i EU, udviser påpasselighed

Denne valgmulighed kræver, at virksomhederne udviser påpasselighed og efter bedste evne forvisser sig om, at træ og træprodukter, som de markedsfører i EU, stammer fra lovligt fældet træ. Denne valgmulighed hviler på princippet om, at en effektiv strategi bør fremme udviklingen af brugbare systemer, som hindrer indførsel af ulovligt fældet træ i EU.

En væsentlig fordel ved denne valgmulighed er, at den vil fremme indkøb fra lande med en pålidelig skovbrugsforvaltningspraksis, herunder især lande, der har indgået FLEGT-partnerskabsaftaler med EU, idet FLEGT-licensen sikrer en høj sikkerhed hvad angår de pågældende træprodukters lovlighed. Omkostningerne vil stå i rimeligt forhold til Fællesskabets behov for at gøre politikken omkring ulovlig hugst og den hertil knyttede handel mere effektiv. Med tiden vil virksomhederne også få fordel af, at ulovligt fældet træ forsvinder fra markedet.

Denne valgmulighed indebærer, at virksomhederne anvender systemer og procedurer, som i videst muligt omfang sikrer, at det træ og de træprodukter, som de markedsfører i EU, stammer fra lovligt fældet træ.

- Offentlig høring

Kommissionen afholdt en webbaseret offentlig høring i begyndelsen af 2007. Høringen indhentede synspunkter om behovet for, egnetheden af og gennemførligheden af EU-foranstaltninger til at bekæmpe markedsføring i Europa af ulovligt træ og ulovlige træprodukter. Der blev kun afgivet synspunkter om de fire første valgmuligheder, da valgmulighed 5 først kom til efter den første vurdering. Selv om svarene var begrænsede med hensyn til antal (93), indhold og perspektiver, levede de op til Kommissionens forventninger. Kommissionen modtog desuden 7 161 e-mails via Greenpeace's kampagne "forbyd ulovligt træ".

De fleste besvarere fandt, at de bilaterale FLEGT-aftalers dækning var utilstrækkelig til at løse problemet med ulovlig skovhugst. De fandt også, at yderligere frivillige ordninger i den private sektor kunne anvendes til at supplere et brugbart og bindende regelsæt. Nogle besvarere fandt, at en kombination at disse modeller ville kunne målrette indsatsen mod de områder, hvor der er størst risiko for ulovlig hugst. En betydelig del af besvarerne udtrykte et stærkt ønske om, at EU gik bort fra "status quo" og rettede oppe på eventuelle mangler i forbindelse med FLEGT-partnerskabsaftalerne. Generelt var der flertal for en lovgivningsmæssig model, som dog ikke blev nærmere specificeret. Rapporten med et resumé af høringssvarene findes på: http://www.cc.cec/dgintranet/env/i/e2/doc/pdf_docs/forests/AddlOptionsSynthFinal.pdf

- Nationale undersøgelser

Rådet havde i sine konklusioner opfordret medlemsstaterne til at give Kommissionen relevante oplysninger om, i hvilket omfang gældende national lovgivning kunne anvendes til at stoppe handlen med ulovligt produceret og handel hermed. Som svar på denne opfordring udarbejdede flere medlemsstater analyser. Analyserne viste, at det i et vist omfang ville være muligt at hindre ulovlig hugst ved hjælp af gældende lovgivning om tyveri, handel med stjålne varer, hvidvaskning, korruption og smugleri.

- Drøftelser med tredjelande

Der har været drøftelser med adskillige internationale partnere, og der er afholdt møder på højt plan med andre store træimportører, herunder Kina, Japan og USA. Der er afholdt møder med lande, som i øjeblikket forhandler om indgåelse af frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler (bl.a. Malaysia, Indonesien, Ghana og Cameroun) og med andre træeksporterende lande (Rusland, Brasilien) og lande, der har vist interesse i at drøfte VPA-aftaler med EU.

- Konsekvensanalyse

Kommissionen har udarbejdet en rapport, der vurderer de miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige virkninger af de forskellige valgmuligheder i og uden for EU. Rapporten er tilgængelig på GD Miljøs websted. Kommissionen indgik en kontrakt med et konsulentfirma om at gennemføre en undersøgelse som input til rapporten.

- Ad hoc-høringer

I forbindelse med konsekvensanalysen blev interesseparterne hørt enten i forbindelse med workshops eller ved interviews. De blev opfordret til at opstille en prioritering over valgmulighederne. Da mulighed 5 ikke eksisterede på høringstidspunkt, omfattede høringen kun fire valgmuligheder.

Da valgmulighed 5 forelå, holdt Kommissionen en række møder med interesseparterne for at drøfte dens fordele og ulemper. Den blev generelt positivt modtaget. Et punkt, som interessepartnerne ikke var enige om var, om træprodukter fra EU skulle være omfattet, da ulovlig træhugst er sjælden i EU. Et andet spørgsmål var, om det var teknisk muligt at indføre lovkrav om sammensatte produkter. Flertallet af interesseparter støttede en model, som ville skabe ens vilkår for alle aktører på træmarkedet.

Der blev endvidere udtrykt bekymring over, at valgmulighed 5 i realiteten ikke forbyder markedsføring af ulovligt fældet træ og træprodukter heraf men kun stiller et krav om, at virksomhederne udviser påpasselighed for at sikre, at de ikke markedsfører ulovligt fældet træ. Det blev imidlertid erkendt, at de foreslåede foranstaltninger ved at satse på virksomhedernes ansvarlighed indeholdt incitamenter, som ville kunne føre til permanente og gennemførlige ændringer på EU's træmarked, og dermed til bedre løsninger af problemerne med ulovlig træhugst og handel med produkter heraf.

3. FORSLAGETS ELEMENTER

- Resumé af forslaget

Med forslaget er det første gang der ved indførsel af træ og træprodukter til EU, uanset oprindelsen, vil blive fastsat krav til de virksomheder, som markedsfører de pågældende produkter. Forslaget er baseret på princippet om påpasselighed, der forpligter de berørte virksomheder til at udvise fornøden omhu for at mindske risikoen for markedsføring i EU af ulovligt fældet træ og træprodukter heraf. Ordningen omfatter foranstaltninger og procedurer, der gør det muligt for virksomhederne at spore træ og træprodukter, få adgang til oplysninger om overholdelse af gældende lovgivning og styre risikoen for at markedsføre ulovligt fældet træ og produkter heraf i EU. De foreslåede foranstaltninger skal få virksomhederne til at undlade at markedsføre ulovligt fældet træ og produkter heraf i EF-markedet uden tilstrækkelig sikkerhed for deres lovlighed, og således styrke de globale bestræbelser på at bekæmpe ulovlig skovhugst. Foranstaltningerne skal desuden give forbrugerne sikkerhed for, at de ikke bidrager til ulovlig hugst og den hertil knyttede handel, når de køber træ og træprodukter.

Det er vigtigt, at påpasselighed ikke blot er en moralsk forpligtelse om at vise hensyn men et juridisk krav om at optræde proaktivt. Virksomhederne forpligtes til at udvise forsigtighed, dømmekraft og være proaktive for at sikre, at træ og træprodukter, som indgår i deres forsyningskæde, stammer fra lovlig skovhugst, så risikoen for at markedsføre ulovligt fældet træ og træprodukter heraf i EU mindskes.

Lovligheden bestemmes ud fra hugstlandets lovgivning om skovforvaltning, træhugst og træhandel.

Træ og træprodukter med en FLEGT-licens eller en CITES-tilladelse, anses for lovligt fældet træ.

De virksomheder, skal udvise påpasselighed, kan enten udvikle deres egen ordning eller anvende en anerkendt ordning, idet forslaget indeholder bestemmelse om anerkendelse af ordninger, der er udviklet af overvågningsorganer. Det betyder, at selv om forslaget klart udstikker de principper, som skal anvendes i en påpasselighedsordning, giver det virksomhederne mulighed for selv at vælge, hvorledes de vil opnå det ønskede resultat.

De ledende principper i den foreslåede forordning er at gøre de juridiske forpligtelser klare og effektive. Virksomhederne har ansvaret for at mindske risikoen for markedsføring af ulovligt fældet træ og træprodukter heraf ved at anvende et system af foranstaltninger og procedurer. Hovedelementerne i dette system er forklaret i forslaget. Der vil blive fastlagt nærmere detaljer ved hjælp af gennemførelsesbestemmelser for at lette gennemførelsen, bl.a. med hensyn til fastlæggelsen af kriterier for, hvornår der er stor eller lille risiko for, at ulovligt fældet træ og træprodukter heraf vil blive markedsført i EU. Ved fastlæggelsen af gennemførelsesbestemmelserne skal følgende principper overholdes: behovet for ikke at pålægge virksomhederne unødige byrder; behovet for at finde en balance mellem virksomhedernes omkostninger og fordele som følge af forordningen; behovet for at sikre den nødvendige fleksibilitet ved anvendelsen af gennemførelsesbestemmelserne; behovet for at gøre det nemt for mindre virksomheder at tilpasse sig til kravene i forordningen. Da den effektive gennemførelse af de foreslåede foranstaltningen afhænger af vedtagelsen af supplerende foranstaltninger, vil forordningen først få anvendelse, når disse foranstaltninger er blevet vedtaget.

Selv den mest omfattende model vil ikke kunne fungere effektivt uden opbakning og fuldt samarbejde fra alle parter, som er involveret i gennemførelsen. Med hensyn til alle aspekter af forslaget er det vigtigt, at interesseparterne, især industrien og civilsamfundet, høres for at finde frem til de bedste gennemførelsesmetoder via strukturerede diskussionsrammer og informationsudveksling.

- Retsgrundlag

Bestemmelserne i denne forordning vedrører miljøbeskyttelse. Derfor udgør EF-traktatens artikel 175, stk. 1, det relevante retsgrundlag.

- Reguleringsmiddel/-form

Den foreslåede reguleringsform er en forordning, da en forordning er nødvendig for at sikre størst mulig harmonisering og undgå forskellige normer i medlemsstaterne.

- Subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne

Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, da forslaget ikke henhører under Fællesskabets enekompetence.

Der er tungtvejende beviser på, at ulovlig skovhugst finder sted i betydeligt omfang, og at den forårsager væsentlige miljøskader, bidrager til tab af biologisk mangfoldighed og underminerer den lovlige skovindustris konkurrenceevne. Samtidig er ulovlig skovhugst snævert forbundet med korruption, organiseret kriminalitet og voldelige konflikter. Forslaget sigter mod at minimere risikoen for at ulovligt træ og træprodukter heraf indføres i EU gennem et sæt krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter i EU. Trods den begrænsede forekomst af ulovlig skovhugst i EU, og selv om der ikke findes EU-krav om markedsføring af træ og træprodukter fremstillet i EU, vil den foreslåede forordning også gælde virksomheder, som markedsfører indenlandsk fremstillet træ og indenlandske træprodukter i EU. Det ledende princip har været ikke-diskriminering for at sikre en samlet og integreret model og undgå problemer i forhold til internationale handelsregler. Hovedsigtet med den foreslåede fællesskabsforanstaltning er at opstille fælles krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter i EU. Da der fokuseres på de områder, hvor risikoen er størst, er det muligt at mindske virksomhedernes administrative byrder og sikre en mere målrettet kontrol af tilfælde, der udgør en større risiko. Den foreslåede model vil forenkle kravene til virksomhederne og derfor styrke konkurrenceevnen og samtidig sikre forbrugere bedre oplysninger om de gældende normer. Ordningen vil også skabe den nødvendige juridiske sikkerhed og klarhed, hvilket er vigtigt af hensyn til et velfungerende marked.

Som en del af konsekvensanalysen blev der foretaget et skøn over omkostningerne i forbindelse med de forskellige valgmuligheder. Omkostningerne for EU-importører og -producenter som følge af den foreslåede forordning er lave sammenlignet med de andre valgmuligheder, der indgik i konsekvensanalysen. Det er vigtig at notere sig, at forslaget tager hensyn til den allerede eksisterende praksis i den private sektor, som skal sikre lovligheden, og det respekterer de eksisterende mekanismer. En del af omkostningerne er således allerede dækket af de eksisterende systemer.

Det er blevet fremført, at foranstaltninger vedrørende import af træ og træprodukter blot vil flytte handlen til markeder, hvor der ses lempeligere på reglerne. EU er imidlertid en stor aktør på den internationale scene, så forslaget vil blive set som et godt eksempel og sende et klart signal om EU's vilje til at bekæmpe ulovlig hugst, undgå tab af biologisk mangfoldighed og hindre klimaændringer, hvilket vil fremme lignende initiativer hos andre større træforbrugende lande.

I lyset heraf er EU's indgreb berettiget, og dets rækkevidde står i forhold til problemets omfang.

4. BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

Forslaget har begrænsede finansielle virkninger for EF-budgettet og vedrører administration.

5. FORNYET GENNEMGANG/REVISION/UDLØBSKLAUSUL

Forslaget indeholder ingen bestemmelse om fornyet gennemgang.

6. FORENKLING

Forslaget indeholder ikke noget forenklingselement, da det ikke berører gældende lovgivning.

7. OPHÆVELSE

Forslaget ophæver ikke gældende lovgivning.

8. OMARBEJDNING

Forslaget indebærer ikke omarbejdning.

9. SAMMENLIGNINGSTABEL

Ikke relevant, da sammenligningstabeller kun er påkrævet i forbindelse med direktiver.

10. DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE (EØS)

Den foreslåede retsakt er af relevans for EØS og bør derfor omfatte hele EØS-området.

2008/0198 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse af krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[5],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[6],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[7],

efter proceduren i traktatens artikel 251[8], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Skove byder på en bred vifte af miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige goder, herunder træ, andre skovprodukter og miljøtjenester.

(2) På grund af den voksende efterspørgsel efter træ og træprodukter på verdensplan kombineret med de institutionelle og forvaltningsmæssige svagheder inden for skovsektoren i en række træproducerende lande er ulovlig skovhugst og den hertil knyttede handel blevet et stadig større problem.

(3) Ulovlig skovhugst er et omfattende problem af stor global betydning. Den udgør en alvorlig trussel mod skovene, idet den bidrager til afskovningen, der er ansvarlig for omkring 20 % af CO2-emissionerne, og den truer den biologiske mangfoldighed og underminerer bæredygtig skovforvaltning og udvikling. Desuden har den samfundsmæssige, politiske og økonomiske konsekvenser.

(4) Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om en EU-handlingsplan for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) indeholdt forslag til en række foranstaltninger til støtte for de internationale bestræbelser på at løse problemet med ulovlig skovhugst og den hertil knyttede handel[9].

(5) Rådet og Europa-Parlamentet støttede meddelelsen i erkendelse af, at det er nødvendigt, at Fællesskabet bidrager til de internationale bestræbelser på at løse problemet med ulovlig skovhugst.

(6) I overensstemmelse med meddelelsens mål, nemlig at sikre, at kun træprodukter, der er fremstillet i overensstemmelse med producentlandets nationale lovgivning, indføres i EU, har Fællesskabet forhandlet frivillige partnerskabsaftalter (VPA) med træproducerende lande (partnerlande), der pålægger parterne en bindende juridisk forpligtelse til at indføre en licensordning og regulere handlen med træ og træprodukter, som er anført i aftalerne.

(7) I betragtning af problemets omfang og påtrængende karakter er det nødvendigt aktivt at støtte bekæmpelsen af ulovlig hugst og den tilknyttede handel og styrke VPA-initiativet og forbedre synergien mellem skovbevarende foranstaltninger og foranstaltninger, der skal sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, herunder bekæmpelse af klimaændringer og tab af biologisk mangfoldighed.

(8) Det er nødvendigt at anerkende de bestræbelser, der gøres af lande, som har indgået frivillige partnerskabsaftaler (FLEGT) med Kommissionen, og principperne heri, navnlig med hensyn til definitionen af lovligt fremstillet træ. Der bør også tages hensyn til, at under FLEGT-licensordningen er det kun træ og træprodukter, der er fremstillet i overensstemmelse med gældende nationale love, som kan eksporteres til Fællesskabet. Med henblik herpå bør træprodukter, som er opført i bilag II og III til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab[10], og som stammer fra partnerlande, der er opført i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005, betragtes som værende lovligt fremstillet, forudsat at de opfylder bestemmelserne i denne forordning og eventuelle gennemførelsesbestemmelser.

(9) Der bør også tages hensyn til, at konventionen om international handel med udryddelsestruede dyr og planter (CITES) forpligter parterne i konventionen til kun at udstede CITES-eksporttilladelser for CITES-arter, der – som et af kravene – er høstet i overensstemmelse med det eksporterende lands lovgivning. Med henblik herpå bør træprodukter af arter, der er anført i bilag A, B og C til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed[11], betragtes som værende lovligt fremstillet, forudsat at de opfylder bestemmelserne i denne forordning og eventuelle gennemførelsesbestemmelser.

(10) I betragtning af de komplicerede bagvedliggende faktorer og virkninger, som er knyttet til ulovlig skovhugst, bør incitamenterne til at begå lovbrud mindskes ved at målrette indsatsen mod virksomheders adfærd.

(11) Uden en internationalt aftalt definition er det lovgivningen i det land, hvor træet er fældet, som bør danne grundlag for, hvorledes man definerer ulovlig skovhugst.

(12) Mange træprodukter gennemgår mange forskellige processer, før og efter at de markedsføres for første gang. For at undgå unødvendige administrative byrder bør kravene i denne forordning kun gælde træ eller træprodukter, der for første gang markedsføres af en virksomhed, og ikke alle virksomheder, som er involveret i distributionskæden.

(13) Det overordnede mål om at sikre bæredygtighed gennem fremme af bæredygtighedskriterier er fortsat en prioritet for Fællesskabet. På baggrund af denne målsætning og for at mindske byrden for virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter, der er omfattet af de bindende kriterier for bæredygtighed, som er opstillet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) nr. XX/XX om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, gælder denne forordning ikke disse produkter[12].

(14) Ved den første markedsføring i EU af træ og træprodukter bør virksomhederne udvise fornøden omhu ved at følge et system af foranstaltninger og procedurer (en påpasselighedsordning) for at mindske risikoen for markedsføring i EU af ulovligt fældet træ og træprodukter heraf.

(15) Påpasselighedsordningen bør give adgang til oplysninger om oprindelse og om leverandører af træ og træprodukter, der markedsføres i EU, og til informationer om overholdelse af gældende lovgivning.

(16) Træbranchen er af største betydning for Fællesskabets erhvervsliv. Brancheorganisationer spiller en vigtig rolle i denne sektor, da de repræsenterer branchens interesser bredt og er i dialog med en bred vifte af interesseparter. Organisationerne har også ekspertise og kapacitet til at analysere den relevante lovgivning og hjælpe medlemmerne med at overholde de gældende regler, forudsat at de ikke bruger deres kompetence til at dominere markedet. For at lette gennemførelsen af denne forordning og bidrage til at udvikle god praksis er det hensigtsmæssigt at anerkende de organer, der har udviklet krav til gennemførelsen af påpasselighedsordningerne. En liste of sådanne anerkendte organer vil blive offentliggjort og vil gøre det muligt for medlemsstaternes kompetente myndigheder at anerkende overvågningsorganer, som er opført på listen.

(17) De kompetente myndigheder kontrollerer, at virksomhederne opfylder de krav, som er fastlagt i denne forordning. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder foretage officielle tilsyn og om nødvendigt kræve, at virksomhederne træffer korrigerende foranstaltninger.

(18) De kompetente myndigheder bør føre register over disse tilsyn og stille et sammendrag heraf til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 23. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger[13].

(19) I betragtning af den ulovlige skovhugsts og handelens internationale karakter bør de kompetente myndigheder samarbejde indbyrdes, med tredjelandes myndigheder og/eller med Kommissionen.

(20) Medlemsstaterne bør sikre, at overtrædelser af denne forordning straffes med effektive sanktioner, der står i forhold til overtrædelsens grovhed, og har afskrækkende virkning.

(21) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[14].

(22) Kommissionen bør især bemyndiges til at vedtage detaljerede regler for anvendelsen af påpasselighedsordningen, herunder især kriterier til brug for vurdering af risikoen for at markedsføre ulovligt hugget træ og ulovlige træprodukter, opstille kriterier for anerkendelse af påpasselighedsordninger udarbejdet af overvågningsorganer og tilpasse de lister over træ og træprodukter, som er omfattet af denne forordning, når tekniske egenskaber, endelig anvendelse eller produktionsprocesser nødvendiggør sådanne tilpasninger. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med nye, ikke-væsentlige elementer, vedtages de efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(23) For at give virksomhederne og de kompetente myndigheder mulighed for at forberede sig, så de bliver i stand til at opfylde kravene i denne forordning, finder den først anvendelse to år efter ikrafttrædelsen.

(24) Da formålet med denne forordning, nemlig at supplere og understøtte de gældende rammebestemmelser og støtte bekæmpelsen af ulovlig skovhugst og den tilknyttede handel, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, og da det på grund af dets omfang bedre realiseres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1 Genstand

Denne forordning fastsætter krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter.

Artikel 2Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a) "træ og træprodukter": træ og træprodukter, som er anført i bilaget bortset fra træ og træprodukter, der er omfattet af de bindende kriterier for bæredygtighed, som er opstillet i direktiv (EF) nr. XX/XX

b) "markedsføring": enhver førstegangsindførsel af træ og træprodukter på EU's marked med henblik på distribution eller anvendelse som led i erhvervsvirksomhed, mod eller uden vederlag

c) "virksomhed': enhver fysisk eller juridisk person, der markedsfører træ og træprodukter

d) "lovligt fældet": fældet i overensstemmelse med hugstlandets lovgivning

e) "risikostyring": en række foranstaltninger og procedurer, der udføres af virksomheder for at mindske risikoen for markedsføring af ulovligt fældet træ og ulovlige træprodukter

f) "gældende lovgivning": hugstlandets lovgivning, der regulerer skovbevarelse, skovforvaltning og skovhugst samt dets lovgivning om handel med træ og træprodukter i forbindelse med skovbevarelse, skovforvaltning og skovhugst

g) 'hugstland': det land, hvor træ eller trædelen af træprodukter blev fældet

h) "overvågningsorgan": en juridisk person eller en medlemsbaseret forening eller sammenslutning, der har juridisk kapacitet til at overvåge og sikre anvendelse af påpasselighedsordninger, som gennemføres af virksomheder, der er certificeret til anvende sådanne ordninger.

Artikel 3Virksomhedernes forpligtelser

1. Virksomhederne skal udøve fornøden omhu for at mindske risikoen for markedsføring af ulovligt hugget træ og ulovlige træprodukter. Med henblik herpå skal de anvende et sæt procedurer og foranstaltninger, i det følgende benævnt en "påpasselighedsordning".

2. Virksomhederne skal indføre en påpasselighedsordning, som indeholder de i artikel 4, stk. 1, omhandlede elementer, eller anvende en påpasselighedsordning udarbejdet af et anerkendt overvågningsorgan, jf. artikel 5, stk. 1.

3. Træprodukter, som er anført i bilag II og III til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005, og som stammer fra partnerlande, der er anført i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005, og som opfylder bestemmelserne i denne forordning og dens gennemførelsesbestemmelser, anses for at hidrøre fra lovlig skovhugst i den i denne forordning anførte betydning.

4. Træprodukter af arter, der er opført i bilag A, B og C til Rådets forordning (EF) nr. 338/97, og som opfylder bestemmelserne i denne forordning og dens gennemførelsesbestemmelser, anses for at hidrøre fra lovlig skovhugst i den i denne forordning anførte betydning.

Artikel 4 Påpasselighedsordninger

1. De i artikel 3, stk. 1, omhandlede påpasselighedsordninger skal:

a) give adgang til følgende informationer om træ og træprodukter, der markedsføres af virksomheden:

i) beskrivelse

ii) hugstland

iii) masse og/eller vægt

iv) i givet fald, navn og adresse på den virksomhed, der har leveret træ og træprodukter

v) information om overholdelse af kravene i den gældende lovgivning

b) omfatte en risikostyringsprocedure og

c) omfatte revisioner for at sikre en effektiv anvendelse af påpasselighedsordningen.

2. Kommissionen vedtager foranstaltninger med henblik på gennemførelsen af denne artikel. Kommissionen opstiller især kriterier for vurdering af, om der er risiko for markedsføring af ulovligt fældet træ og ulovlige træprodukter.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 2.

Artikel 5 Anerkendelse af overvågningsorganer

1. De kompetente myndigheder anerkender overvågningsorganer, der ansøger herom, hvis overvågningsorganet opfylder følgende krav:

a) det har status som juridisk person

b) det har udarbejdet en påpasselighedsordning, som indeholder de i artikel 4, stk. 1, anførte elementer

c) det forpligter de virksomheder, som det certificerer til at anvende dets ordninger vedrørende fornøden omhu

d) det har etableret en overvågningsmekanisme, der sikrer, at de virksomheder, som det har certificeret, anvender dets ordning vedrørende fornøden omhu

e) det træffer passende disciplinære foranstaltninger mod certificerede virksomheder, der ikke efterlever overvågningsorganets påpasselighedsordning.

2. Overvågningsorganet indgiver følgende oplysninger til en kompetent myndighed sammen med sin ansøgning om anerkendelse:

a) dets vedtægter

b) navnene på de personer, der har beføjelse til at handle på dets vegne

c) en detaljeret beskrivelse af dets påpasselighedsordning.

3. De kompetente myndigheder træffer afgørelse om indrømmelse af anerkendelse af et overvågningsorgan inden for tre måneder efter overvågningsorganets indgivelse af en ansøgning.

De fører regelmæssigt tilsyn for at sikre sig, at overvågningsorganerne opfylder de i artikel 1 fastlagte krav.

4. En kompetent myndighed tilbagekalder anerkendelsen af et overvågningsorgan, hvis det er godtgjort, at de i artikel 1 fastlagte krav ikke længere er opfyldt.

5. De kompetente myndigheder underretter inden for to måneder Kommissionen om afgørelser om indrømmelse, afvisning eller tilbagekaldelse af en anerkendelse af et overvågningsorgan.

6. Kommissionen vedtager foranstaltninger med henblik på gennemførelsen af denne artikel.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 2.

Artikel 6Liste over overvågningsorganer

Kommissionen offentliggør listen over overvågningsorganer, der er anerkendt af de kompetente myndigheder, i Den Europæiske Unions Tidende (serie C) og offentliggør den på sit websted. Listen ajourføres regelmæssigt.

Artikel 7Kontrolforanstaltninger

1. De kompetente myndigheder fører tilsyn med, om virksomhederne overholder kravene i artikel 3, stk. 1 og 2, og artikel 4, stk. 1.

2. Virksomhederne tilbyder al nødvendig bistand til at lette udførelsen af de i stk. 1 omhandlede tilsyn.

3. Efter de i stk. 1 omhandlede tilsyn kan de kompetente myndigheder anmode virksomheder om at træffe korrigerende foranstaltninger.

Artikel 8Tilsynsregister

1. De kompetente myndigheder fører et register over de i artikel 7, stk. 1, omhandlede tilsyn med angivelse af bl.a. arten og resultaterne og eventuelle krav om korrigerende foranstaltninger. Tilsynsregistrene opbevares i mindst 10 år.

2. Der stilles et sammendrag af registrene til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF.

Artikel 9Samarbejde

1. De kompetente myndigheder samarbejder indbyrdes og med tredjelandes administrative myndigheder og med Kommissionen for at sikre overensstemmelse med denne forordning.

2. De kompetente myndigheder udveksler oplysninger om resultaterne af de i artikel 7, stk. 1, omhandlede tilsyn med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater og med Kommissionen.

Artikel 10Kompetente myndigheder

1. Hver medlemsstat udpeger én eller flere kompetente myndigheder, som har ansvaret for anvendelsen af denne forordning.

Medlemsstaterne meddeler senest 31. december 20XX Kommissionen de kompetente myndigheders navn og adresse. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen eventuelle ændringer af navne og adresser på de kompetente myndigheder.

2. Kommissionen offentliggør listen over de kompetente myndigheder.

Article11Udvalg

1. Kommissionen bistås af Udvalget for Handel med Træ, i det følgende benævnt "udvalget".

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 12Ændringer

Kommissionen kan ændre listen over træ og træprodukter, som er anført i bilaget, under hensyntagen til tekniske egenskaber, endelig anvendelse og produktionsprocesser.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 2.

Artikel 13 Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver inden 31. december 20xx Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

Artikel 14Rapportering

1. Medlemsstaterne forelægger senest 30. april hvert andet år efter datoen for forordningens anvendelse Kommissionen en rapport om forordningens anvendelse i de to foregående kalenderår.

2. På grundlag af disse rapporter udarbejder Kommissionen en rapport, der forelægges Rådet og Europa-Parlamentet hvert andet år.

Artikel 15Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Den anvendes fra [...][15].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG - Træ og træprodukter tariferet i den kombinerede nomenklatur, og som er anført i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 2568/87[16], og som er omfattet af denne forordning

1. Træprodukter anført i bilag II og III til Rådets forordning (EF) 2173/2005, for hvilke FLEGT-licensordningen finder anvendelse

2. Papirmasse og papir som omhandlet i kapitel 47 og 48 i den kombinerede nomenklatur med undtagelse af bambusbaserede produkter og genbrugspapir og –pap (affald)

3. Træmøbler med KN-kode 9403 30, 9403 40, 9403 50 00, 9403 60 og 9403 90 30;

4. Præfabrikerede bygninger med KN-kode 9406 00 20

5. Brænde; træ i form af flis eller spåner; savsmuld og træaffald, også agglomereret til briketter eller lignende former; træ i form af flis eller spåner; savsmuld og træaffald, også agglomereret til briketter eller lignende former med KN-kode 4401

6. Snedker- og tømrerarbejder af træ til bygningsbrug, herunder lamelplader (celleplader) af træ, træ (herunder ikke-sammensatte parketstaver), profileret (pløjet, notet, falset, rejfet, kelet eller lignende) i hele længden på én eller flere kanter, ender eller overflader, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende med KN-kode 4418

7. Spånplader, OSB-plader og lignende plader (f.eks. waferboard) af træ eller andre træagtige materialer, også agglomereret med harpiks eller andre organiske bindemidler med KN-kode 4410

8. Træfiberplader og fiberplader af andre træagtige materialer, også agglomereret med harpiks eller andre organiske bindemidler med KN-kode 4411

9. Træ med forøget densitet, i blokke, plader, lameller eller profiler med KN-kode 4413 00 00

10. Trærammer til malerier, fotografier, spejle eller lignende genstande, samt andre varer, af træ med KN-kode 4414 00

11. Pakkasser, tremmekasser, tromler og lignende pakningsgenstande af træ; kabeltromler af træ; lastpaller og lign., af træ; pallerammer af træ; kister med KN-kode 4415

12. Fade, tønder, kar, baljer, bøtter og andre bødkerarbejder samt dele dertil, af træ, herunder tøndestaver med KN-kode 4416 00 00

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1. FORSLAGETS BETEGNELSE:

2. ABM-/ABB-RAMME

Politikområder og dermed forbundne aktiviteter:

0703 – Gennemførelse af miljøpolitikken

3. BUDGETPOSTER

3.1. Budgetposternes nummer og tekst (aktionsposter og dermed forbundne poster vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. B..A-poster)):

3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed:

Ikke angivet

3.3. Budgetoplysninger (indsæt om nødvendigt flere rækker):

Budget-post | Udgifternes art | Nye | EFTA-bidrag | Bidrag fra ansøgerlandene | Udgifts-område i de finansielle overslag |

4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE

4.1. Finansielle ressourcer

4.1.1. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB)

i mio. EUR (3 decimaler)

Udgiftstype | Punkt | Året 2010 | Året 2011 | Året 2012 | Året 2013 | Året 2014 | Året 2015 | I alt |

Driftsudgifter[17] |

Forpligtelsesbevillinger (FB) | 8.1. | a |

Betalingsbevillinger (BB) | b |

Administrative udgifter inden for referencebeløbet[18] |

Teknisk og administrativ bistand (IOB) | 8.2.4. | c |

SAMLET REFERENCEBELØB |

Forpligtelsesbevillinger | a+c |

Betalingsbevillinger | b+c |

Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet[19] |

Personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IOB) | 8.2.5. | d | 0,334 | 0,334 | 0,334 | 0,334 | 0,334 | 0,334 | 2,004 |

Administrative udgifter, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, ikke medtaget i referencebeløbet (IOB) | 8.2.6. | e | 0,122 | 0,122 | 0,122 | 0,122 | 0,122 | 0,122 | 0,732 |

Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen |

FB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | a + c + d + e | 0,456 | 0,456 | 0,456 | 0,456 | 0,456 | 0,456 | 2,736 |

BB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | b + c + d + e | 0,456 | 0,456 | 0,456 | 0,456 | 0,456 | 0,456 | 2,736 |

Samfinansiering

Hvis forslaget indebærer samfinansiering med medlemsstaterne eller med andre organer (oplys hvilke), angives der et skøn i tabellen nedenfor over beløbet for denne samfinansiering (der kan indsættes flere rækker, hvis der forventes samfinansiering med flere organer):

i mio. EUR (3 decimaler)

Samfinansierende organ | År n | n + 1 | n + 2 | n + 3 | n + 4 | n+5 og ff. | I alt |

…………………… | f |

FB I ALT, inkl. samfinansiering | a+c+d+e+f |

4.1.2. Forenelighed med den finansielle programmering

( Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.

( Forslaget kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i de finansielle overslag.

( Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale[20] (dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af de finansielle overslag).

4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden

( Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne

( Forslaget har finansielle virkninger - virkningerne for indtægterne er som følger:

i mio. EUR (1 decimal)

Forud for foran-stalt-ningen [År n-1] | Efter foranstaltningens iværksættelse |

Personaleressourcer i alt |

5. SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL

5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

5.2. Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi

5.3. Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med ABM-rammen

5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende)

( Central forvaltning

( Direkte af Kommissionen

( Indirekte ved delegation til:

( Forvaltningsorganer

( Organer oprettet af Fællesskaberne, jf. artikel 185 i finansforordningen

( Nationale offentlige organer eller public service-organer

( Fælles eller decentral forvaltning

( med medlemsstaterne

( med tredjelande

( Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere)

Relevante bemærkninger:

6. OVERVÅGNING OG EVALUERING

6.1. Overvågningssystem

6.2. Evaluering

6.2.1. Forudgående evaluering

6.2.2. Forholdsregler efter en midtvejsevaluering eller efterfølgende evaluering (konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer)

6.2.3. Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed

7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

8. RESSOURCER

8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

Året 2010 | Året 2011 | Året 2012 | Året 2013 | Året 2014 | Året 2015 |

Tjeneste-mænd eller midlertidigt ansatte[23] (XX 01 01) | A*/AD | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 |

B*, C*/AST | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 |

Personale[24], der finansieres over art. XX 01 02 |

Andet personale[25], der finansieres over art. XX 01 04/05 |

I ALT | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 1,5 |

8.2.2. Opgavebeskrivelse

Opgaverne omfatter udarbejdelse af gennemførelsesbestemmelser og forvaltning af møder.

8.2.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)

( Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal erstattes eller forlænges

( Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for år n

( Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-procedure

( Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer inden for den pågældende tjeneste (intern omfordeling)

( Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren for det pågældende år

8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (XX 01 04/05 – udgifter til administrativ forvaltning)

i mio. EUR (3 decimaler)

Budgetpost (nummer og betegnelse) | År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | År n+4 | År n+5 og ff. | I ALT |

Anden teknisk og administrativ bistand |

- intern |

- ekstern |

Teknisk og administrativ bistand i alt |

8.2.5. Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

i mio. EUR (3 decimaler)

Arten af personaleressourcer | Året 2010 | Året 2011 | Året 2012 | Året 2013 | Året 2014 | Året 2015 |

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte (XX 01 01) | 0,234 | 0,234 | 0,234 | 0,234 | 0,234 | 0,234 |

Personale finansieret over artikel XX 01 02 (hjælpeansatte, nationale eksperter, kontraktansatte osv.) (oplys budgetpost) |

Samlede udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,234 | 0,234 | 0,234 | 0,234 | 0,234 | 0,234 |

Beregning – Tjenestemænd og midlertidigt ansatte |

Beregning – Personale, der finansieres over art. XX 01 02 |

8.2.6. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet i mio. EUR (3 decimaler) |

Året 2010 | Året 2011 | Året 2012 | Året 2013 | Året 2014 | Året 2015 | I ALT |

XX 01 02 11 01 – Tjenesterejser | 0,002 | 0,002 | 0,002 | 0,002 | 0,002 | 0,002 | 0,012 |

XX 01 02 11 02 – Møder og konferencer |

XX 01 02 11 03 - Udvalg[27] | 0,120 | 0,120 | 0,120 | 0,120 | 0,120 | 0,120 | 0,72 |

XX 01 02 11 04 – Undersøgelser og høringer |

XX 01 02 11 05 - Informationssystemer |

2 Andre forvaltningsudgifter i alt (XX 01 02 11) | 0,122 | 0,122 | 0,122 | 0,122 | 0,122 | 0,122 | 0,732 |

3 Andre udgifter af administrativ karakter (angiv hvilke, herunder budgetpost) |

Administrative udgifter i alt, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,122 | 0,122 | 0,122 | 0,122 | 0,122 | 0,122 | 0,732 |

Beregning – Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet |

Fra 2010: 2 årlige tjenesterejser til 1 000 EUR pr. tjenesterejse. Møder i forskriftsudvalget nedsat i henhold til forordningen (enhedsudgift: 30 000 EUR pr. møde) 4 gange om året. |

[1] KOM 251 af 21.5.2003.

[2] EFT L 347 af 30.12..2005, s. 1.

[3] Rådsdokument 7014/04.

[4] Rådets konklusioner 268/2003, s.1

[5] EUT C … af … s. .

[6] EUT C … af … s. .

[7] EUT C … af … s. .

[8] EUT C … af … s. .

[9] KOM(2003) 251 af 21.5.2003.

[10] EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1.

[11] EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1.

[12] *note vedrørende EUT: henvisningen indsættes, når direktivet er vedtaget.

[13] EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.

[14] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[15] Note vedrørende EUT: to år efter denne forordnings ikrafttræden.

[16] Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987), s. 1.)

[17] Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx 01 i afsnit xx.

[18] Udgifter inden for artikel xx 01 04 i afsnit xx.

[19] Udgifter inden for kapitel xx 01, som ikke henhører under artikel xx 01 04 eller xx 01 05.

[20] Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[21] Indsæt flere kolonner, hvis foranstaltningen varer længere end 6 år.

[22] Som beskrevet under punkt 5.3.

[23] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

[24] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

[25] Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet.

[26] Der skal henvises til den specifikke finansieringsoversigt for det eller de pågældende forvaltningsorganer.

[27] Oplys, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken gruppe det tilhører.