31.1.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/1


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2020/135

af 30. januar 2020

om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 50, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 21. oktober 2019 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2019/1750 (1) om ændring af afgørelse (EU) 2019/274 (2) om undertegnelse på Den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (»aftalen«).

(2)

Aftalen bør godkendes på vegne af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(3)

Alle henvisninger til Unionen i denne afgørelse bør forstås som omfattende Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(4)

På datoen for aftalens ikrafttræden ophører mandaterne for alle de medlemmer af Unionens institutioner, organer og agenturer, der er udpeget, udnævnt eller valgt i forbindelse med Det Forenede Kongeriges medlemskab af Unionen, automatisk som følge af udtrædelsen.

(5)

Vilkårene for Unionens repræsentation i Det Blandede Udvalg og de specialudvalg, der er nedsat ved aftalen, bør fastlægges. Som fastsat i artikel 17, stk. 1, i TEU skal Kommissionen repræsentere Unionen og udtrykke Unionens holdninger som fastlagt af Rådet i overensstemmelse med traktaterne. Rådet skal udøve sine politikformulerende og koordinerende funktioner som fastsat i artikel 16, stk. 1, i TEU ved at fastlægge de holdninger, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede Udvalg og specialudvalgene. Hvis Det Blandede Udvalg skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, skal de holdninger, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede Udvalg, endvidere fastlægges i overensstemmelse med proceduren i artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Seks måneder inden artikel 5 i protokollen om Irland/Nordirland i udtrædelsesaftalen finder anvendelse, vil de nærmere bestemmelser for medlemsstaternes deltagelse i møderne i Det Blandede Udvalg og specialudvalgene blive revideret under hensyntagen til den nye situation.

(6)

Der erindres om, at protokollen for Det Europæiske Råds møde den 25. november 2018 indeholdt en række erklæringer. Ifølge erklæringen vedrørende udtrædelsesaftalen og den politiske erklæring vil Rådet, hvis den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede Udvalg, vedrører forlængelsen af overgangsperioden, handle i overensstemmelse med Det Europæiske Råds retningslinjer, og enhver afgørelse om forlængelse af overgangsperioden vil tage hensyn til Det Forenede Kongeriges opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til aftalen, herunder protokollerne hertil. Ovennævnte protokol for det Europæiske Råds møde indeholdt to andre erklæringer fra Det Europæiske Råd og fra Kommissionen: en fortolkende erklæring om udtrædelsesaftalens artikel 184 og en erklæring om de fremtidige aftalers territoriale anvendelsesområde.

(7)

Hvis Unionen skal indtage en holdning i Det Blandede Udvalg, skal Rådet og Kommissionen overholde de erklæringer, der er optaget i protokollen for Det Europæiske Råds møde den 25. november 2018.

(8)

Europa-Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud som foreskrevet i artikel 218, stk. 10, i TEUF på grundlag af praktiske samarbejdsvilkår, der giver det mulighed for fuldt ud at udøve sine prærogativer i overensstemmelse med traktaterne.

(9)

Når Unionen skal handle for at overholde aftalens bestemmelser, skal dette ske i overensstemmelse med traktaternes bestemmelser under overholdelse af rammerne for de beføjelser, som de enkelte institutioner er tillagt. Det er derfor Kommissionens opgave at give Det Forenede Kongerige de i henhold til aftalen krævede oplysninger og meddelelser, undtagen når der i aftalen specifikt henvises til andre af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, at høre Det Forenede Kongerige om specifikke spørgsmål og at indbyde Det Forenede Kongeriges repræsentanter til at deltage i internationale hørings- eller forhandlingsmøder som en del af Unionens delegation. Det er også Kommissionens opgave at repræsentere Unionen ved voldgiftspanelet, når en tvist er indbragt til voldgift i overensstemmelse med aftalens artikel 170. I overensstemmelse med pligten til loyalt samarbejde, jf. artikel 4, stk. 3, i TEU, skal Kommissionen høre Rådet på forhånd, for eksempel ved at forelægge hovedlinjerne i Unionens påtænkte indlæg til panelet og tage hensyn til Rådets bemærkninger. Af samme årsag bør det påhvile Kommissionen at nå til enighed med Det Forenede Kongerige om administrative ordninger som dem, der er omhandlet i aftalens artikel 134.

(10)

Kommissionen anførte i sin erklæring til optagelse i protokollen for Rådets samling den 29. januar 2018, at den efter høring af Rådet vil udstede retningslinjer om en ensartet anvendelse af aftalens artikel 128, stk. 5.

(11)

I henhold til aftalens artikel 129, stk. 4, kan Det Forenede Kongerige i overgangsperioden forhandle, undertegne og ratificere internationale aftaler, som det har indgået på egne vegne på områder, hvor Unionen har enekompetence, forudsat at disse aftaler ikke træder i kraft eller finder anvendelse i overgangsperioden, medmindre Unionen har godkendt det. Det er nødvendigt at fastsætte betingelserne og proceduren for at give sådanne tilladelser. I betragtning af den politiske betydning af afgørelser, ved hvilke sådanne tilladelser gives, bør Rådet tillægges beføjelse til at vedtage sådanne tilladelser ved hjælp af gennemførelsesretsakter på forslag af Kommissionen.

(12)

Aftalen regulerer i særskilte protokoller de meget specifikke situationer, der gælder for Irland/Nordirland, for de baseområder i Cypern, hvorover Det Forenede Kongerige udøver overhøjhed, og for Gibraltar. Eftersom Irland, Republikken Cypern og Kongeriget Spanien muligvis vil skulle indgå sådanne bilaterale aftaler med Det Forenede Kongerige, som måtte være nødvendige for, at de i disse specifikke protokoller fastsatte ordninger kan fungere korrekt, er det nødvendigt at fastlægge betingelserne og proceduren for bemyndigelse af de respektive medlemsstater til at forhandle og indgå sådanne bilaterale aftaler, når de vedrører områder, hvor Unionen har enekompetence. I betragtning af den politiske betydning af afgørelser, ved hvilke sådanne tilladelser gives, bør Rådet tillægges beføjelse til at vedtage sådanne tilladelser ved hjælp af gennemførelsesretsakter på forslag af Kommissionen.

(13)

Ifølge aftalens artikel 18, stk. 1 og 4, skal værtsmedlemsstaterne udstede et dokument til statsborgere i Det Forenede Kongerige, deres respektive familiemedlemmer og andre personer, der er omfattet af aftalens anden del, afsnit II, hvori deres opholdsstatus i overensstemmelse med aftalen bekræftes. Ifølge aftalens artikel 26 skal arbejdsmedlemsstaten udstede et dokument til statsborgere i Det Forenede Kongerige, der har rettigheder som grænsearbejdere i henhold til aftalen, hvori deres status som grænsearbejder i henhold til aftalen bekræftes. For at sikre ensartede betingelser i Unionen for gennemførelse af disse bestemmelser med henblik på at lette anerkendelse af sådanne dokumenter, navnlig grænsekontrolmyndighedernes anerkendelse, samt på at forhindre forfalskning og efterligning gennem strenge sikkerhedselementer bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge sådanne dokumenters gyldighedsperiode, format og tekniske specifikationer samt den fælles erklæring, som dokumenter udstedt i henhold til aftalens artikel 18 og 26 skal indeholde, nemlig at de er udstedt i overensstemmelse med aftalen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (3). Kommissionen bør med henblik herpå bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 (4). Sådanne gennemførelsesretsakter kan om nødvendigt omfatte egnede foranstaltninger til at forhindre efterligning og forfalskning af sådanne dokumenter. I så fald bør de kun stilles til rådighed for de organer, der er udpeget af medlemsstaterne til at forestå trykningen, og for personer, der er behørigt bemyndiget af en medlemsstat eller af Kommissionen. Sådanne gennemførelsesretsakter bør ikke berøre eventuelle særlige ordninger, som Irland i medfør af aftalen indgår med Det Forenede Kongerige vedrørende personers frie bevægelighed i det fælles rejseområde.

(14)

I overensstemmelse med artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab finder artikel 50 i TEU anvendelse på Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(15)

Som fastsat i artikel 50, stk. 4, i TEU har Det Forenede Kongerige ikke deltaget i Rådets drøftelser om denne afgørelse eller i vedtagelsen heraf —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab godkendes herved på Unionens og Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Alle henvisninger til Unionen i denne afgørelse forstås som omfattende Det Europæiske Atomenergifællesskab.

Artikel 2

1.   Kommissionen repræsenterer Unionen i Det Blandede Udvalg og de i aftalens artikel 164 og 165 omhandlede specialudvalg samt i eventuelle yderligere specialudvalg, der nedsættes i overensstemmelse med aftalens artikel 164, stk. 5, litra b).

En eller flere medlemsstater kan anmode om, at Kommissionens repræsentant som en del af Unionens delegation ledsages af en repræsentant for denne eller disse medlemsstater på et møde i Det Blandede Udvalg eller i et specialudvalg, hvis bestemte sager til behandling på det pågældende møde er af særlig interesse for denne eller disse medlemsstater. Navnlig kan Irland, Republikken Cypern henholdsvis Kongeriget Spanien anmode om, at Kommissionens repræsentant ledsages af:

a)

en repræsentant for Irland på møderne i udvalget vedrørende spørgsmål i relation til gennemførelsen af protokollen om Irland/Nordirland, når disse spørgsmål er specifikke for Irland/Nordirland

b)

en repræsentant for Republikken Cypern på møderne i udvalget vedrørende spørgsmål i relation til gennemførelsen af protokollen om de baseområder i Cypern, hvorover Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland udøver overhøjhed

c)

en repræsentant for Kongeriget Spanien på møderne i udvalget vedrørende spørgsmål i relation til gennemførelsen af protokollen om Gibraltar.

2.   For at Rådet kan være i stand til fuldt ud at udøve sine politikformulerende, koordinerende og beslutningstagende funktioner i overensstemmelse med traktaterne, navnlig ved at fastlægge de holdninger, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede Udvalg og i specialudvalgene, sørger Kommissionen for, at Rådet modtager alle oplysninger og dokumenter vedrørende ethvert møde i Det Blandede Udvalg, ethvert møde i et specialudvalg eller enhver retsakt, der skal vedtages ved skriftlig procedure, i tilstrækkelig god tid inden det pågældende møde eller anvendelsen af den pågældende skriftlige procedure.

Endvidere underrettes Rådet rettidigt om drøftelserne på og resultatet af møderne i Det Blandede Udvalg, møderne i specialudvalgene og den skriftlige procedure og modtager udkast til protokol samt alle dokumenter vedrørende sådanne møder eller en sådan procedure.

3.   Europa-Parlamentet skal sættes i stand til at udøve sine institutionelle prærogativer fuldt ud gennem hele processen i overensstemmelse med traktaterne.

4.   I løbet af de første fem år efter aftalens ikrafttræden aflægger Kommissionen årligt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen og anvendelsen af aftalen, navnlig af dennes anden del.

Artikel 3

1.   Rådet kan bemyndige Det Forenede Kongerige til på egen hånd at give sit samtykke til at blive bundet af en international aftale, der er beregnet på at træde i kraft eller blive anvendt i overgangsperioden, på et område, hvor Unionen har enekompetence. En sådan bemyndigelse kan kun gives, hvis:

a)

Det Forenede Kongerige har påvist en særlig interesse i, at den pågældende internationale aftale allerede træder i kraft eller finder anvendelse i overgangsperioden

b)

den pågældende internationale aftale er forenelig med den EU-ret, der i overensstemmelse med aftalens artikel 127 finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige, og er forenelig med de i aftalens artikel 129, stk. 1, omhandlede forpligtelser, og

c)

den pågældende internationale aftales ikrafttræden eller anvendelse i overgangsperioden hverken udgør en trussel for virkeliggørelsen af et mål for Unionens optræden udadtil på det pågældende område eller på anden måde er til skade for Unionens interesser.

2.   En bemyndigelse givet i henhold til stk. 1 kan gøres betinget af, at en given bestemmelse medtages i eller fjernes fra den pågældende aftale, eller af, at anvendelsen af en given bestemmelse i den pågældende aftale suspenderes, såfremt dette er nødvendigt for at sikre overensstemmelse med betingelserne i stk. 1.

3.   Det Forenede Kongerige underretter Kommissionen om sin hensigt om på egen hånd at give sit samtykke til at blive bundet af en international aftale, der er beregnet på at træde i kraft eller blive anvendt i overgangsperioden, på et område, hvor Unionen har enekompetence. Kommissionen informerer straks Rådet om enhver underretning fra Det Forenede Kongerige om Det Forenede Kongeriges hensigt om på egen hånd at give sit samtykke til at blive bundet af den pågældende internationale aftale.

4.   Rådet vedtager på forslag af Kommissionen de i stk. 1 omhandlede afgørelser ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Kommissionens forslag skal indeholde en vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Hvis de af Det Forenede Kongerige fremlagte oplysninger ikke er tilstrækkelige til at foretage vurderingen, kan Kommissionen anmode om yderligere oplysninger.

5.   Rådet underretter Europa-Parlamentet om enhver afgørelse truffet i henhold til stk. 1.

Artikel 4

1.   Efter en behørigt begrundet anmodning fra henholdsvis Irland, Republikken Cypern eller Kongeriget Spanien kan Rådet bemyndige disse medlemsstater til at forhandle bilaterale aftaler med Det Forenede Kongerige på områder, hvor Unionen har enekompetence. En sådan bemyndigelse kan kun gives, hvis:

a)

den pågældende medlemsstat har fremlagt oplysninger, der viser, at den pågældende aftale er nødvendig for, at de ordninger, der er fastsat i henholdsvis protokollen om Irland/Nordirland, protokollen om de baseområder i Cypern, hvorover Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland udøver overhøjhed, og protokollen om Gibraltar, kan fungere korrekt, og at den pågældende aftale er i overensstemmelse med aftalens principper og mål

b)

det på grundlag af de af medlemsstaten fremlagte oplysninger fremgår, at den påtænkte aftale er forenelig med EU-retten, og

c)

den påtænkte aftale hverken udgør en trussel for virkeliggørelsen af et mål for Unionens optræden udadtil på det pågældende område eller på anden måde er til skade for Unionens interesser.

2.   En bemyndigelse givet i henhold til stk. 1 kan gøres betinget af, at en given bestemmelse medtages i eller fjernes fra den pågældende aftale, eller af, at anvendelsen af en given bestemmelse i den pågældende aftale suspenderes, såfremt dette er nødvendigt for at sikre overensstemmelse med betingelserne i stk. 1.

3.   Den pågældende medlemsstat giver Kommissionen meddelelse om sin hensigt om at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige. Kommissionen underretter straks Rådet herom. Den pågældende medlemsstat forelægger Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

4.   Kommissionen anmodes af den pågældende medlemsstat om at følge forhandlingerne nøje.

5.   Før undertegnelsen af den bilaterale aftale underretter pågældende medlemsstat Kommissionen om resultatet af forhandlingerne og fremsender teksten til den påtænkte aftale til Kommissionen, som straks underretter Rådet herom. Den pågældende medlemsstat må kun give samtykke til at blive bundet af den pågældende bilaterale aftale, hvis Rådet har bemyndiget den hertil.

6.   Rådet vedtager på forslag af Kommissionen de i stk. 1 og 5 omhandlede afgørelser ved hjælp af gennemførelsesretsakter.

Kommissionens forslag skal indeholde en vurdering af, om de i stk. 1 fastsatte og i stk. 2 omhandlede betingelser er opfyldt. Hvis de af den pågældende medlemsstat fremlagte oplysninger ikke er tilstrækkelige til at foretage vurderingen, kan Kommissionen anmode om yderligere oplysninger.

7.   Giver Rådet en bemyndigelse i henhold til stk. 1 og 5, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen om den pågældende bilaterale aftales ikrafttræden samt om enhver efterfølgende ændring vedrørende den pågældende aftales status.

8.   Rådet underretter Europa-Parlamentet om enhver afgørelse truffet i henhold til stk. 1 og 5.

Artikel 5

Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter gyldighedsperioden, formatet og sikkerhedselementerne for de dokumenter, som medlemsstaterne skal udstede i henhold til aftalens artikel 18, stk. 1 og 4, og artikel 26, og den fælles erklæring, der skal være indeholdt i sådanne dokumenter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. denne afgørelses artikel 6.

Artikel 6

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 6 i forordning (EF) nr. 1683/95, med henblik på vedtagelsen af de i denne afgørelses artikel 5 omhandlede gennemførelsesretsakter.

Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 7

Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 185.

Artikel 8

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. januar 2020.

På Rådets vegne

Formand

A. METELKO-ZGOMBIĆ


(1)  Rådets afgørelse (EU) 2019/1750 af 21. oktober 2019 om ændring af afgørelse (EU) 2019/274 om undertegnelse på Den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 274 I af 28.10.2019, s. 1).

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2019/274 af 11. januar 2019 om undertegnelse på Den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 47I af 19.2.2019, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (EFT L 164 af 14.7.1995, s. 1).