32003D0742

2003/742/EF: Kommissionens beslutning af 13. oktober 2003 om ændring af beslutning 98/371/EF for så vidt angår import af fersk svinekød fra Slovakiet (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 3579)

EU-Tidende nr. L 268 af 18/10/2003 s. 0073 - 0076


Kommissionens beslutning

af 13. oktober 2003

om ændring af beslutning 98/371/EF for så vidt angår import af fersk svinekød fra Slovakiet

(meddelt under nummer K(2003) 3579)

(EØS-relevant tekst)

(2003/742/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003(2), særlig artikel 14, 15 og 16, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Kommissionens beslutning 98/371/EF(3), senest ændret ved beslutning 2003/533/EF(4), er der fastsat dyresundhedsbetingelser og bestemmelser om udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af fersk kød fra visse europæiske lande.

(2) Slovakiet har indberettet et tilfælde af klassisk svinepest hos vildsvin i distriktet Trnava, der ligger uden for de områder, som er omfattet af restriktioner på grund af inficerede vildsvin.

(3) Slovakiet har truffet foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest hos vildsvin og har navnlig forbudt eksport til Fællesskabet af svinekød med oprindelse i dette område.

(4) Distriktet Trnava bør derfor udgå af de områder, hvorfra det er tilladt at importere svinekød til Fællesskabet, jf. bilag I til beslutning 98/371/EF.

(5) Beslutning 98/371/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilag I og II til beslutning 98/371/EF affattes som angivet i bilagene til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2003.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28.

(2) EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36.

(3) EFT L 170 af 16.6.1998, s. 16.

(4) EUT L 184 af 23.7.2003, s. 33.

BILAG I

"BILAG I

Beskrivelse af visse europæiske landes områder, der er afgrænset med henblik på sundhedscertifikater

>TABELPOSITION>"

BILAG II

"BILAG II

Dyresundhedsgarantier, der kræves for udstedelse af sundhedscertifikat for fersk kød

>TABELPOSITION>

NB:

Import af fersk kød til konsum er ikke tilladt, medmindre et program for kontrol af restkoncentrationer i det eksporterende tredjeland er blevet godkendt af Kommissionen."