RAADETS DIREKTIV 94/67/EF af 16. december 1994 om forbraending af farligt affald

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 130 S, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (2),

i henhold til fremgangsmaaden i traktatens artikel 189 C (3), og ud fra foelgende betragtninger:

Formaalet med og principperne for Faellesskabets miljoepolitik er ifoelge traktatens artikel 130 R navnlig at forebygge forurening og rette op paa skaderne herfra ved fortrinsvis at gribe ind ved kilden under anvendelse af princippet om, at forureneren betaler;

i Raadets resolution af 7. maj om Faellesskabets affaldspolitik (4) opfordres Kommissionen til hurtigst muligt at faerdiggoere sine forslag om forbraendingsanlaeg for industriaffald;

forbraending af farligt affald vil afgive emissioner, som, medmindre de kontrolleres paa rette maade, kan vaere forurenende og derved skade menneskers sundhed og miljoeet; i visse tilfaelde kan denne forurening vaere graenseoverskridende;

det er derfor noedvendigt, at der traeffes forebyggende foranstaltninger for at beskytte miljoeet mod de farlige emissioner fra forbraending af farligt affald;

de nuvaerende afvigelser mellem medlemsstaternes bestemmelser om forbraending af farligt affald og i visse tilfaelde mangelen paa saadanne bestemmelser goer en indsats paa faellesskabsplan berettiget;

i henhold til traktatens artikel 130 T er vedtagelsen af dette direktiv ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfoerer strengere miljoebeskyttelsesforanstaltninger, som er forenelige med traktaten;

i henhold til artikel 4 i Raadets direktiv 75/442/EOEF af 15. juli 1975 om affald (5) traeffer medlemsstaterne de noedvendige foranstaltninger til at sikre, at affaldet nyttiggoeres eller bortskaffes uden fare for menneskers sundhed og uden skade for miljoeet; i dette oejemed hedder det i artikel 9 i samme direktiv, at ethvert anlaeg eller enhver virksomhed, der behandler affald, skal indhente en tilladelse fra myndighederne, hvori det bl. a. anfoeres, hvilke forholdsregler der skal traeffes;

i henhold til artikel 3 og 4 i Raadets direktiv 84/360/EOEF af 28. juni 1984 om bekaempelse af luftforurening fra industrianlaeg (6) skal der kraeves forudgaaende godkendelse til drift af industrianlaeg, der er naevnt i direktivets bilag, herunder forbraendingsanlaeg;

formaalet med de forbraendingsanlaeg, der opfoeres og drives i henhold til dette direktiv, er at nedbringe farligt affalds forureningsrelaterede risikopotentiale ved hjaelp af en oxideringsproces, at nedbringe maengden og omfanget af affald, og at frembringe reststoffer, der kan genanvendes eller bortskaffes uden risiko;

et hoejt miljoebeskyttelsesniveau forudsaetter, at der fastsaettes og opretholdes passende driftsbetingelser og emissionsgraensevaerdier for forbraendingsanlaeg for farligt affald i Faellesskabet; det er noedvendigt med saerlige bestemmelser for emissioner af dioxiner og furaner, som det er af afgoerende betydning at nedbringe ved hjaelp af de mest avancerede teknikker;

der er brug for maaleteknikker af hoej standard til at overvaage emissionerne for at sikre, at emissionsgraensevaerdierne og de vejledende vaerdier for de forurenende stoffer overholdes;

der kraeves en integreret indsats til beskyttelse af miljoeet mod emissioner fra forbraending af farligt affald; for at forhindre, at forureningen blot flyttes fra ét miljoe til et andet, maa vandigt affald fra rensning af roeggas kun udledes efter saerskilt behandling; senest to aar efter dette direktivs ikrafttraeden skal der fastlaegges specifikke emissionsgraensevaerdier for forurenende stoffer i vandigt affald af denne art;

der skal indfoeres bestemmelser, der daekker tilfaelde af overskridelse af emissionsgraensevaerdierne samt tilfaelde af teknisk uundgaaelige standsninger, forstyrrelser eller svigt i renseanordningerne;

med forbraending af farligt affald i anlaeg, der ikke i foerste raekke er beregnet til at forbraende farligt affald, boer ikke kunne foraarsage en stigning i emissionerne af forurenende stoffer i den del af roeggasmaengden, der stammer fra forbraendingen af dette affald, og der boer derfor gaelde passende begraensninger herfor;

for at forbedre beskyttelsen af menneskers sundhed og miljoeet er det noedvendigt, at bestaaende forbraendingsanlaeg hurtigt tilpasses de emissionsgraensevaerdier, der er fastsat i dette direktiv, saa det undgaas, at maengden af farligt affald, der overfoeres til disse anlaeg, vokser;

der boer nedsaettes et udvalg til at bistaa Kommissionen med ivaerksaettelsen af naervaerende direktiv samt dets tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling;

rapporterne om gennemfoerelsen af dette direktiv er en vigtig del af underretningen af Kommissionen og medlemsstaterne om de fremskridt, der er gjort inden for teknikker til kontrol af emissioner;

forslag til revision af emissionsgraensevaerdier og bestemmelser i forbindelse hermed i dette direktiv skal forelaegges for Raadet senest den 31. december 2000 paa baggrund af den forventede teknologiske udvikling, erfaringer fra driften af forbraendingsanlaeggene samt miljoekravene - UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1. Sigtet med dette direktiv er at fastsaette foranstaltninger og procedurer til at forebygge eller, hvor dette ikke er praktisk muligt, til i videst muligt omfang at begraense miljoeskader, navnlig forurening af luft, jord og overflade- og grundvand, og den fare for menneskers sundhed, som forbraending af farligt affald indebaerer, og i dette oejemed at fastsaette og opretholde passende driftsvilkaar og emissionsgraensevaerdier for forbraendingsanlaeg for farligt affald i Faellesskabet.

2. Anvendelsen af dette direktiv indskraenker ikke anvendelsen af anden relevant faellesskabslovgivning, navnlig om affald og beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed paa forbraendingsanlaeg.

Artikel 2

I dette direktiv forstaas ved:

1) »Farligt affald«: enhver form for fast eller flydende affald som defineret i artikel 1, stk. 4, i Raadets direktiv 91/689/EOEF af 12. december 1991 om farligt affald (1).

Foelgende former for farligt affald er imidlertid undtaget fra dette direktivs anvendelsesomraade:

- braendbart flydende affald, herunder olieaffald som defineret i artikel 1 i Raadets direktiv 75/439/EOEF af 16. juni 1975 om bortskaffelse af olieaffald (2), saafremt det opfylder foelgende tre kriterier:

i) masseindholdet af polychlorerede aromatiske carbonhydrider, f. eks. polychlorerede biphenyler (PCB) eller pentachlorphenol (PCP), overstiger ikke de koncentrationer, der er fastsat i den relevante faellesskabslovgivning ii) affaldet bliver ikke farligt ved at indeholde andre bestanddele, som er opfoert i bilag II til direktiv 91/689/EOEF, i maengder eller koncentrationer, der er uforenelige med opfyldelsen af maalene i artikel 4 i direktiv 75/442/EOEF, og iii) den nedre braendvaerdi er mindst 30 MJ/kg - alt braendbart flydende affald, som ikke foraarsager anden emission i roeggassen fra forbraendingen end emissionen fra gasolie som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 75/716/EOEF (3) eller en stoerre koncentration af emissioner end dem, der hidroerer fra forbraending af saaledes defineret gasolie - farligt affald, der stammer fra offshore-prospektering og -udnyttelse af olie- og gasressourcer, og som forbraendes om bord - kommunalt affald, der falder ind under direktiv 89/369/EOEF (1) og 89/429/EOEF (2) - spildevandsslam fra behandling af kommunalt spildevand bliver ikke farligt ved at indeholde bestanddele, som er opfoert i bilag II til direktiv 91/689/EOEF, i maengder eller koncentrationer, som er fastsat af medlemsstaterne, indtil listen over farligt affald, som er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i naevnte direktiv, er opstillet, og som er uforenelige med opfyldelsen af maalene i artikel 4 i direktiv 75/442/EOEF. Denne undtagelse beroerer ikke bestemmelserne i direktiv 86/278/EOEF (3).

2) »Forbraendingsanlaeg«: alt teknisk udstyr, der anvendes til forbraending af farligt affald ved oxidering med eller uden genvinding af den producerede forbraendingsvarme, herunder forbehandling og pyrolyse eller andre termiske behandlingsprocesser, f. eks. plasmaproces, hvis produkterne herfra dernaest forbraendes. Anlaeg, der anvender farligt affald som normalt eller supplerende braendsel til industriprocesser, er ogsaa omfattet.

Denne definition omfatter hele anlaegget og det dertil hoerende omraade, herunder affaldsmodtagelsen, oplagrings- og forbehandlingsfaciliteter, forbraendingsovnen og affalds-, braendstof- og lufttilfoerselssystemerne, udstyr til behandling af roeggas og spildevand samt apparatur og anordninger til kontrol med forbraendingsprocessen og kontinuerlig registrering og overvaagning af forbraendingsvilkaarene.

Foelgende anlaeg er ikke omfattet af denne definition:

- forbraendingsanlaeg for slagtekroppe eller slagteaffald - forbraendingsanlaeg for smittefarligt klinisk affald, saafremt dette affald ikke er farligt som foelge af tilstedevaerelsen af andre bestanddele, som er opfoert i bilag II til direktiv 91/689/EOEF, eller - kommunale affaldsforbraendingsanlaeg, der ogsaa forbraender smittefarligt klinisk affald, som ikke er blandet med andet affald, der kan vaere farligt som foelge af tilstedevaerelsen af en af de andre egenskaber, der er opfoert i bilag III til direktiv 91/689/EOEF.

3) »Nyt forbraendingsanlaeg«: et anlaeg, hvortil der er udstedt driftstilladelse paa eller efter den i artikel 18, stk. 1, anfoerte dato.

4) »Bestaaende forbraendingsanlaeg«: et anlaeg, hvortil den foerste driftstilladelse er udstedt foer den i artikel 18, stk. 1, anfoerte dato.

5) »Emissionsgraensevaerdi«: den massekoncentration af forurenende stoffer, som ikke maa overskrides i emissionen fra anlaeg i et naermere fastsat tidsrum.

6) »Operatoer«: enhver fysisk eller juridisk person, som driver et forbraendingsanlaeg, eller som har eller har faaet overdraget den afgoerende oekonomiske dispositionsret over det.

Artikel 3

1. Den tilladelse, der er naevnt i artikel 9 og 10 i direktiv 75/442/EOEF, i artikel 11 i samme direktiv som suppleret ved artikel 3 i direktiv 91/689/EOEF, samt i artikel 3 i Raadets direktiv 84/360/EOEF, maa kun gives, hvis det af ansoegningen fremgaar, at forbraendingsanlaegget er udformet, udstyret og vil blive drevet saaledes, at de noedvendige forebyggende foranstaltninger imod miljoeforurening vil blive truffet, og bestemmelserne i artikel 5 til 12 i naervaerende direktiv vil blive overholdt.

2. I den tilladelse, der udstedes af de kompetente myndigheder, skal det udtrykkeligt anfoeres, hvilke typer og maengder farligt affald der maa behandles i forbraendingsanlaegget, samt hvor stor forbraendingsovnens samlede kapacitet er.

3. Naar anlaeg, som ikke i foerste raekke er beregnet til forbraending af farligt affald, faar tilfoert farligt affald (medforbraending), og den varme, der afgives ved forbraendingen af dette affald, hoejst udgoer 40 % af den samlede varme, der afgives i anlaegget paa et hvilket som helst tidspunkt under driften, gaelder i det mindste foelgende artikler:

- artikel 1 til 5 - artikel 6, stk. 1 og 5 - artikel 7, herunder bestemmelserne om maaling som naevnt i artikel 10 og 11 - artikel 9 - artikel 12, 13 og 14.

4. Tilladelse til medforbraending som omhandlet i stk. 3 maa kun udstedes, hvis det af ansoegningen fremgaar:

- at braenderne til farligt affald anbringes og affaldet tilfoeres saaledes, at forbraendingsgraden er saa fuldstaendig som muligt, og - at bestemmelserne i artikel 7, paa grundlag af de i bilag II omhandlede beregninger, vil blive overholdt.

I tilladelsen skal det udtrykkeligt anfoeres, hvilke typer og maengder farligt affald der maa medforbraendes i anlaegget. Tilladelsen skal endvidere indeholde oplysning om mindste og stoerste massestroem for det farlige affald, dets laveste og hoejeste braendvaerdi og dets stoerste indhold af forurenende stoffer, f. eks. PCB, PCP, chlor, fluor, svovl og tungmetaller.

Resultaterne af maalinger foretaget senest seks maaneder efter paabegyndelsen af driften under de daarligst taenkelige vilkaar skal vise, at bestemmelserne i artikel 7 overholdes. For naevnte periode kan de kompetente myndigheder tillade undtagelser fra den i stk. 3 fastsatte procentsats.

Artikel 4

Ansoegningerne om tilladelse samt myndighedernes afgoerelser herom og resultaterne af den i artikel 11 i dette direktiv omhandlede overvaagning stilles til raadighed for offentligheden i overensstemmelse med Raadets direktiv 90/313/EOEF af 7. juni 1990 om fri adgang til miljoeoplysninger (1).

Artikel 5

1. Operatoeren traeffer i forbindelse med levering og modtagelse af affald alle noedvendige foranstaltninger til at forebygge eller, hvor dette ikke er praktisk muligt, i videst omfang at begraense miljoeskader navnlig forurening af luft, jord og overflade- og grundvand, samt faren for menneskers sundhed. Disse foranstaltninger skal mindst opfylde kravene i stk. 2 og 3.

2. Inden affaldet modtages i forbraendingsanlaegget, skal der forelaegges operatoeren en beskrivelse af affaldet, der omfatter:

- affaldets fysiske og saa vidt muligt dets kemiske sammensaetning samt tilstraekkelige oplysninger til at vurdere, om det er egnet til den paataenkte forbraendingsproces - de farlige egenskaber ved affaldet, hvilke stoffer det ikke maa blandes med, samt forholdsregler ved haandtering af affaldet.

3. Inden affaldet modtages i forbraendingsanlaegget, skal operatoeren mindst gennemfoere foelgende modtagelsesprocedure:

- affaldets masse bestemmes - de dokumenter, der kraeves forelagt i medfoer af direktiv 91/689/EOEF, og i givet fald de dokumenter, der kraeves forelagt i medfoer af Raadets forordning (EOEF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvaagning af og kontrol med overfoersel af affald inden for, til og fra Det Europaeiske Faellesskab (2) og i medfoer af bestemmelser om transport af farligt gods, kontrolleres - der tages repraesentative proever, medmindre det er uhensigtsmaessigt, saa vidt muligt inden aflaesning, for at efterproeve overensstemmelsen med den i henhold til stk. 2 forelagte beskrivelse ved hjaelp af kontrolforanstaltninger, og saaledes at de kompetente myndigheder kan faa kendskab til arten af det affald, der behandles. Disse proever skal opbevares i mindst en maaned efter forbraendingen.

4. De kompetente myndigheder kan indroemme undtagelser fra stk. 2 og 3 for industrianlaeg eller foretagender, der kun forbraender deres eget affald paa stedet for produktionen af affaldet, saafremt samme beskyttelsesniveau er sikret.

Artikel 6

1. Anlaeg til forbraending af farligt affald skal drives saaledes, at forbraendingsgraden er saa fuldstaendig som mulig. Dette kan indebaere, at der skal anvendes egnede metoder til forbehandling af affaldet.

2. Alle forbraendingsanlaeg skal udformes, udstyres og drives saaledes, at gassen fra forbraendingen af farligt affald efter den sidste tilfoersel af forbraendingsluft langsomt og ensartet, og selv under de daarligst taenkelige vilkaar, i mindst to sekunder naar op paa en temperatur paa mindst 850 °C paa eller ved forbraendingskammerets indervaeg ved et iltindhold paa mindst 6 %; ved forbraending af farligt affald, som indeholder mere end 1 % halogenerede organiske stoffer, udtrykt som chlor, skal temperaturen naa op paa mindst 1 100 °C.

Hvis ovnen udelukkende fyres med flydende farligt affald eller med en blanding af gasformige stoffer og pulverformige faste stoffer fra en termisk forbehandling af farligt affald med utilstraekkeligt iltindhold, og hvis mere end 50 % af den samlede afgivne varme stammer fra de gasformige stoffer, skal iltindholdet efter den sidste tilfoersel af forbraendingsluft vaere mindst 3 %.

3. Alle forbraendingsanlaeg skal vaere udstyret med braendere, som taender automatisk, saa snart forbraendingsgassens temperatur efter den sidste tilfoersel af forbraendingsluft falder under den i stk. 2 naevnte relevante minimumstemperatur. Braenderne anvendes ligeledes under igangsaetning eller lukning af anlaegget for at sikre, at den relevante minimumstemperatur opretholdes, saa laenge der er uforbraendt affald i forbraendingskammeret.

Under igangsaetning og lukning, eller hvis forbraendingsgassens temperatur falder under den i stk. 2 anfoerte minimumstemperatur, maa der ikke tilfoeres braenderne braendsel, som kan foraarsage stoerre emissioner end fra forbraending af gasolie som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 75/716/EOEF, flydende gas eller naturgas.

Der skal obligatorisk findes og anvendes et system, der forhindrer tilfoersel af farligt affald:

- under igangsaetning, indtil den kraevede minimumsforbraendingstemperatur er naaet - naar den kraevede minimumsforbraendingstemperatur ikke opretholdes - naar de kontinuerlige maalinger, som kraeves i medfoer af artikel 11, stk. 1, litra a), viser at emissionsgraensevaerdierne overskrides som foelge af forstyrrelser eller svigt i rensningsanlaegget.

4. De kompetente myndigheder kan for visse former for affald godkende andre betingelser end dem, der er fastsat i stk. 2, forudsat de er naermere angivet i tilladelsen. En saadan godkendelse kan kun udstedes, hvis i det mindste bestemmelserne i artikel 7 er overholdt, og niveauet for dioxin- og furan-emissionerne er lavere end eller lig med de niveauer, der opnaas, hvis de i denne artikels stk. 2 naevnte krav er opfyldt.

Alle driftsvilkaar, der fastsaettes i henhold til bestemmelserne i dette stykke, og resultaterne af kontrolforanstaltningerne meddeles Kommissionen som en del af de oplysninger, der meddeles i henhold til artikel 17.

5. Under drift af forbraendingsanlaegget maa foelgende graensevaerdier for koncentrationen af carbonmonoxid (CO) i forbraendingsgassen ikke overskrides:

a) 50 mg/m³ forbraendingsgas bestemt som dagsgennemsnitsvaerdi b) 150 mg/m³ forbraendingsgas for mindst 95 % af alle maalinger foretaget i en hvilken som helst 24-timers periode, bestemt som timinuttersgennemsnitsvaerdier, eller 100 mg/m³ forbraendingsgas for alle maalinger, foretaget i en hvilken som helst 24-timers periode, bestemt som halvtimesgennemsnitsvaerdier.

6. Alle forbraendingsanlaeg skal udformes, udstyres og drives saaledes, at der undgaas emissioner i luften, som kan medfoere betydelig luftforurening ved jordoverfladen; navnlig skal roeggassen udledes under kontrollerede forhold gennem en skorsten.

Skorstenshoejden beregnes ud fra sundheds- og miljoehensyn.

Artikel 7

1. Forbraendingsanlaeg skal udformes, udstyres og drives saaledes, at mindst foelgende emissionsgraensevaerdier i roeggassen ikke overskrides:

a) Dagsgennemsnitsvaerdier:

>TABELPOSITION>

b) Halvtimesgennemsnitsvaerdier:

>TABELPOSITION>

c) Alle gennemsnitsvaerdier i loebet af en proevetagningsperiode paa mindst 30 minutter og hoejst otte timer:

>TABELPOSITION>

Disse gennemsnitsvaerdier omfatter ogsaa gasformige og dampformige emissioner af de relevante tungmetaller samt forbindelser heraf.

2. Emissionen af dioxiner og furaner nedbringes ved hjaelp af de mest avancerede teknikker. Senest fra 1. januar 1997 maa ingen gennemsnitsvaerdier, der maales i en proevetagningsperiode paa mindst seks og hoejst otte timer, overstige en graensevaerdi paa 0,1 ng/m³, medmindre Kommissionen ikke, mindst seks maaneder inden denne dato, efter proceduren i artikel 16 soerger for, at harmoniserede maalemetoder udarbejdet paa faellesskabsplan er til raadighed. Denne graensevaerdi defineres som summen af koncentrationerne af de enkelte dioxiner og furaner, vurderet i overensstemmelse med bilag I. Indtil datoen for anvendelsen af denne graensevaerdi skal medlemsstaterne i det mindste betragte denne vaerdi som vejledende.

3. Resultaterne af maalingerne til kontrol af overholdelsen af de i artikel 6 og i naervaerende artikel fastsatte graensevaerdier og vejledende vaerdier omregnes til de i artikel 11, stk. 2, fastsatte betingelser.

4. Hvis farligt affald medforbraendes som omhandlet i artikel 3, stk. 3, gaelder bestemmelserne i artikel 6, stk. 5, og naervaerende artikel stk. 1, 2 og 3 i henhold til kriterierne i bilag II kun for den del af roeggasmaengden, der hidroerer fra forbraending af det farlige affald.

Der skal i henhold til bilag II fastsaettes passende emissionsgraensevaerdier og vejledende vaerdier for de relevante forurenende stoffer, der udledes i roeggassen fra de i artikel 3, stk. 3, naevnte anlaeg.

Artikel 8

1. Udledning af spildevand fra et forbraendingsanlaeg kraever tilladelse fra de kompetente myndigheder.

2. Udledninger i vandmiljoeet af vandigt affald, der stammer fra rensning af roeggas, skal begraenses mest muligt.

Saafremt tilladelsen indeholder en saerlig bestemmelse herom, kan vandigt affald udledes efter separat behandling, paa betingelse af:

- at kravene i relevante EF-, nationale og lokale bestemmelser overholdes for saa vidt angaar emissionsgraensevaerdier, og - at massen af tungmetaller, dioxiner og furaner i dette vandige affald i forhold til maengden af det behandlede farlige affald reduceres, saaledes at den maengde, der tillades udledt i vand, er mindre end den maengde, der tillades udledt i luften.

3. Uden at dette beroerer stk. 2, fastlaegger Raadet paa forslag af Kommissionen, senest to aar efter dette direktivs ikrafttraeden, et saet specifikke graensevaerdier for forurenende stoffer i spildevand fra rensning af roeggas, der skal udledes.

4. Forbraendingsanlaeg, herunder tilknyttede omraader til oplagring af farligt affald, skal udformes og drives saaledes, at udslip af forurenende stoffer til jorden og grundvandet undgaas i overensstemmelse med Raadets direktiv 80/68/EOEF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvandet mod forurening foraarsaget af visse farlige stoffer (1). Der skal endvidere vaere kapacitet til oplagring af regnvandsafstroemning fra forbraendingsanlaeggets omraade og af vand, der er kontamineret som foelge af spild eller brandslukning. Denne opbevaringskapacitet skal vaere tilstraekkelig til, at vandet om noedvendigt kan afproeves og behandles inden udledning.

Artikel 9

1. Reststoffer hidroerende fra driften af et forbraendingsanlaeg skal genvindes eller bortskaffes i overensstemmelse med direktiv 75/442/EOEF og 91/689/EOEF. Dette kan kraeve en forbehandling af reststofferne. Stofferne boer opbevares adskilt fra hinanden, indtil der er foretaget en vurdering af, om de skal genvindes eller bortskaffes. Der boer anvendes egnet teknologi for yderligere at lette dette arbejde.

2. Transport og midlertidig oplagring af toerre reststoffer i form af stoev, f. eks. kedelstoev og toerre reststoffer fra roeggasbehandling, finder sted i lukkede beholdere.

3. Eventuel varme, der produceres ved forbraendingsprocessen, boer saa vidt muligt anvendes.

4. Forud for afgoerelsen af, paa hvilken maade forbraendingsreststofferne skal bortskaffes eller genvindes, boer der gennemfoeres egnede analyser til bestemmelse af de forskellige forbraendingsreststoffers fysiske og kemiske egenskaber og forureningspotentiale. Analyserne skal isaer vedroere den oploeselige del og tungmetaller.

Artikel 10

1. Maalekrav med henblik paa i overensstemmelse med artikel 11 at overvaage de parametre, vilkaar og massekoncentrationer af forurenende stoffer, der er relevante for forbraendingsprocessen, fastsaettes i den af de kompetente myndigheder udstedte tilladelse eller i de til tilladelsen knyttede betingelser eller i de relevante, bindende almindelige regler om maalekrav.

2. Tilladelse udstedes kun, hvis det af ansoegningen fremgaar, at de foreslaaede maalemetoder er i overensstemmelse med bilag III. Konfidensintervallerne (95 %) ved emissionsgraensevaerdierne i artikel 6, stk. 5, litra a), og artikel 7, stk. 1, litra a), nr. 1, 2, 3 og 5, maa ikke overstige de i bilag III, punkt 4, anfoerte vaerdier.

Installationen og driften af det automatiserede overvaagningsudstyr skal underkastes kontrol og et aarligt eftersyn.

3. I den af myndighederne udstedte tilladelse eller i de til tilladelsen knyttede betingelser eller i de relevante, bindende almindelige regler om proeveudtagnings- og maaleprocedurer fastsaettes de proeveudtagnings- og maaleprocedurer, der anvendes til opfyldelse af kravet om regelmaessige maalinger af hvert enkelt luftforurenende stof, samt proeveudtagnings- eller maalepunkternes placering.

Kravene til regelmaessige maalinger fastsaettes af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med bilag III.

Artikel 11

1. Foelgende maalinger udfoeres paa forbraendingsanlaegget i overensstemmelse med bilag III:

a) kontinuerlige maalinger af de i artikel 6, stk. 5, og artikel 7, stk. 1, litra a) og b), anfoerte stoffer b) kontinuerlige maalinger af foelgende driftsparametre:

- temperatur, som naevnt i artikel 6, stk. 2 og 4 - iltkoncentration, tryk, temperatur og vanddampindhold i roeggassen c) mindst to maalinger pr. aar af de i artikel 7, stk. 1, litra c), og stk. 2, naevnte stoffer; der skal dog foretages en maaling hver anden maaned i de foerste tolv maaneder af driften d) roeggassens opholdstid, den relevante minimumstemperatur og iltindholdet, som specificeret i artikel 6, stk. 2 og 4, underkastes passende kontrol mindst én gang, naar forbraendingsanlaegget saettes i drift og under de daarligst taenkelige driftsvilkaar.

Kontinuerlig maaling af HF kan udelades, hvis HCl behandles paa en saadan maade, at den i artikel 7, stk. 1, litra a), nr. 3), og stk. 1, litra b), nr. 3), omhandlede emissionsgraensevaerdi ikke overskrides. I saa fald foretages der regelmaessige maalinger af emissionen af HF.

Kontinuerlig maaling af vanddampindholdet er ikke noedvendig, hvis roeggasproeven toerres, inden emissionerne analyseres.

Maalinger af de i artikel 7, stk. 1, opfoerte forurenende stoffer er ikke noedvendige, hvis der i henhold til tilladelsen kun kan forbraendes farligt affald, som ikke kan foraarsage gennemsnitsvaerdier for disse forurenende stoffer, der overstiger 10 % af de i artikel 7, stk. 1, fastsatte emissionsgraensevaerdier.

Kommissionen traeffer efter proceduren i artikel 16, saa snart der findes egnede maalemetoder i Faellesskabet, afgoerelse om, fra hvilken dato der skal udfoeres kontinuerlige maalinger af de i artikel 7, stk. 1, litra c), og stk. 2, naevnte stoffer i overensstemmelse med bilag III.

2. Resultaterne af de maalinger, der gennemfoeres for at kontrollere overensstemmelsen med de i artikel 6 og 7 fastsatte graensevaerdier og vejledende vaerdier, omregnes til foelgende standardbetingelser:

- temperatur 273 K, tryk 101,3 kPa, 11 % ilt, toer gas - temperatur 273 K, tryk 101,3 kPa, 3 % ilt, toer gas, udelukkende ved forbraending af olieaffald som defineret i direktiv 75/439/EOEF.

Hvis farligt affald forbraendes i en atmosfaere tilsat ilt, kan maaleresultaterne omregnes til et iltindhold, der fastsaettes af den kompetente myndighed, og som afspejler de saerlige omstaendigheder ved det paagaeldende tilfaelde. Med hensyn til artikel 3, stk. 3, omregnes resultaterne af maalingerne til et samlet iltindhold som beregnet i bilag II.

Hvis emissionen af forurenende stoffer mindskes ved roeggasbehandling, foretages den i foerste afsnit omhandlede omregning til iltindhold kun, hvis det iltindhold, som maales i den samme periode som for det paagaeldende forurenende stof, overstiger det relevante standardiltindhold.

3. Emissionsvaerdierne overholdes hvis:

- alle dagsgennemsnitsvaerdierne ikke overstiger emissionsgraensevaerdierne i artikel 6, stk. 5, litra a), og artikel 7, stk. 1, litra a), og - hverken alle halvtimesgennemsnitsvaerdierne i aarets loeb overstiger emissionsgraensevaerdierne i kolonne A i artikel 7, stk. 1, litra b), eller 97 % af halvtimesgennemsnitsvaerdierne i aarets loeb ikke overstiger emissionsgraensevaerdierne i kolonne B i artikel 7, stk. 1, litra b) - alle gennemsnitsvaerdierne i proevetagningsperioden ikke overstiger emissionsgraensevaerdierne i artikel 7, stk. 1, litra c) - bestemmelserne i artikel 6, stk. 5, litra b), overholdes.

Gennemsnitsvaerdier, der bestemmes i de perioder, der er naevnt i artikel 12, stk. 2, medregnes ikke ved vurderingen af, om emissionsgraensevaerdierne er overholdt.

Halvtimesgennemsnittene og timinuttersgennemsnittene bestemmes inden for den faktiske driftstid (inklusive igangsaetnings- og lukningsperioder, hvis der forbraendes farligt affald) ud fra de maalte vaerdier, efter at vaerdien af det i bilag III, punkt 4, fastsatte konfidensinterval er fratrukket. Dagsgennemsnitsvaerdierne bestemmes ud fra disse validerede gennemsnitsvaerdier.

Gennemsnitsvaerdierne for proevetagningsperioden og, i tilfaelde af regelmaessige maalinger af HF, gennemsnitsvaerdierne for HF bestemmes i henhold til de betingelser, der er fastsat i medfoer af artikel 10, stk. 3.

Artikel 12

1. Saafremt maalinger viser, at de i dette direktiv fastsatte emissionsgraensevaerdier er overskredet, underrettes de kompetente myndigheder omgaaende herom. Tilfoerslen af farligt affald maa ikke fortsaette, saa laenge anlaegget ikke opfylder emissionsnormerne, og tilfoerslen af farligt affald genoptages foerst, naar myndighederne giver tilladelse dertil.

2. Myndighederne fastsaetter den laengste, tilladte periode for teknisk uundgaaelige standsninger, forstyrrelser eller svigt i rensningsanlaeg eller maaleanordninger, i hvilken koncentrationen af de forurenenede stoffer i udledningen i luften maa overstige de fastsatte emissionsgraensevaerdier. Anlaegget maa under ingen omstaendigheder fortsaette med at forbraende farligt affald i mere end fire timer uafbrudt; endvidere maa drift under saadanne betingelser i loebet af et aar ikke overstige 60 timer sammenlagt.

I tilfaelde af sammenbrud af anlaegget skal operatoeren, saa snart det er praktisk muligt, begraense eller standse driften, indtil anlaegget igen kan fungere normalt. I anlaeg som omhandlet i artikel 3, stk. 3, skal tilfoersel af farligt affald standses.

Totalstoevindholdet i udledningerne maa under ingen omstaendigheder overstige 150 mg/m³ udtrykt som halvtimesgennemsnit; endvidere maa graensevaerdien i artikel 7, stk. 1, litra a), nr. 2, og stk. 1, litra b), nr. 2, ikke overskrides. Alle de oevrige betingelser i artikel 6 skal overholdes.

Artikel 13

1. Bestemmelserne i dette direktiv gaelder for bestaaende forbraendingsanlaeg senest tre aar og seks maaneder efter den i artikel 18, stk. 1, anfoerte dato.

2. Operatoeren kan dog senest seks maaneder efter den i artikel 18, stk. 1, anfoerte dato meddele myndighederne, at det bestaaende forbraendingsanlaeg ikke vil blive drevet i mere end 20 000 timer i en periode paa hoejst fem aar regnet fra operatoerens underretning, inden det lukkes endeligt. I saa fald anvendes stk. 1 ikke.

Artikel 14

Senest den 31. december 2000 forelaegger Kommissionen, isaer paa baggrund af den forventede teknologiske udvikling, erfaringerne fra driften af forbraendingsanlaeggene og miljoekravene, en beretning for Raadet, baseret paa erfaringerne fra gennemfoerelsen af direktivet og de fremskridt, der er gjort med hensyn til emissionskontrolmetoder, ledsaget af forslag til revision af emissionsgraensevaerdierne og de dertil knyttede bestemmelser, der er naevnt i dette direktiv.

Emissionsgraensevaerdier, der fastsaettes efter en saadan revision, gaelder ikke for bestaaende forbraendingsanlaeg foer den 31. december 2006.

Artikel 15

Kommissionen vedtager efter fremgangsmaaden i artikel 16 de aendringer, der er noedvendige for at tilpasse bestemmelserne i artikel 10, 11 og 12 samt bilag I, II og III til den tekniske udvikling.

Artikel 16

1. Kommissionen bistaas af et udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

2. Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen.

Ved afstemninger i udvalget tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, der er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3. a) Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

b) Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

Har Raadet ved udloebet af en frist paa tre maaneder fra forslagets forelaeggelse for det ikke truffet en afgoerelse, vedtages de foreslaaede foranstaltninger af Kommissionen, medmindre Raadet med simpelt flertal har udtalt sig mod de naevnte foranstaltninger.

Artikel 17

Beretningerne om gennemfoerelsen af dette direktiv udarbejdes efter fremgangsmaaden i artikel 5 i direktiv 91/692/EOEF. Den foerste beretning omfatter den foerste fulde treaarsperiode efter dette direktivs ikrafttraeden.

Artikel 18

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1996. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 19

Dette direktiv traeder i kraft paa dagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 20

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 16. december 1994.

Paa Raadets vegne A. MERKEL Formand

(1) EFT nr. C 130 af 21. 5. 1992, s. 1.

(2) EFT nr. C 332 af 16. 12. 1992, s. 49.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 10. marts 1993 (EFT nr. C 115 af 26. 4. 1993, s. 90). Raadets faelles holdning af 11. juli 1994 (EFT nr. C 232 af 20. 8. 1994, s. 35) og Europa-Parlamentets afgoerelse af 17. november 1994 (EFT nr. C 341 af 5. 12. 1994).

(4) EFT nr. C 122 af 18. 5. 1990, s. 2.

(5) EFT nr. L 194 af 25. 7. 1975, s. 47. Direktivet er senest aendret ved direktiv 91/692/EOEF (EFT nr. L 377 af 31. 12. 1991, s. 48).

(6) EFT nr. L 188 af 16. 7. 1984, s. 20. Direktivet er aendret ved direktiv 91/692/EOEF.

(1) EFT nr. L 377 af 31. 12. 1991, s. 20.

(2) EFT nr. L 194 af 25. 7. 1975, s. 23. Direktivet er senest aendret ved direktiv 91/692/EOEF.

(3) Raadets direktiv 75/716/EOEF af 24. november 1975 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger og svovlindholdet i visse flydende braendselsstoffer (EFT nr. L 307 af 27. 11. 1975, s. 22). Direktivet er senest aendret ved direktiv 91/692/EOEF.

(1) Raadets direktiv 89/369/EOEF af 8. juni 1989 om forebyggelse af luftforurening fra nye kommunale affaldsforbraendingsanlaeg (EFT nr. L 163 af 14. 6. 1989, s. 32).

(2) Raadets direktiv 89/429/EOEF af 21. juni 1989 om nedbringelse af luftforurening fra bestaaende kommunale affaldsforbraendingsanlaeg (EFT nr. L 203 af 15. 7. 1989, s. 50).

(3) Raadets direktiv 86/278/EOEF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljoeet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlaeg (EFT nr. L 181 af 4. 7. 1986, s. 6). Direktivet er senest aendret ved direktiv 91/692/EOEF.

(1) EFT nr. L 158 af 23. 6. 1990, s. 56.

(2) EFT nr. L 30 af 6. 2. 1983, s. 1.

(*) Nye anlaeg.

(**) Eksisterende anlaeg.

(1) EFT nr. L 20 af 26. 1. 1980, s. 43. Direktivet er senest aendret ved direktiv 91/692/EOEF.

BILAG I

AEKVIVALENSFAKTORER FOR DIOXINER OG DIBENZOFURANER

Til bestemmelse af den i artikel 7, stk. 2, omhandlede sum af vaerdier skal massekoncentrationen af foelgende dioxiner og dibenzofuraner multipliceres med foelgende aekvivalensfaktorer inden sammenlaegning (ved anvendelse af begrebet »toksiske aekvivalenter«).

>TABELPOSITION>

BILAG II

BESTEMMELSE AF EMISSIONSGRAENSEVAERDIER OG VEJLEDENDE VAERDIER FOR MEDFORBRAENDING AF FARLIGT AFFALD

Graensevaerdien eller den vejledende vaerdi for hvert enkelt relevant forurenende stof og for carbonmonoxid i roeggassen fra medforbraending af farligt affald skal beregnes saaledes:

Vaffald × Caffald + Vproc × Cproc Vaffald + Vproc = C Vaffald: roeggasvolumen fra forbraending af farligt affald, udelukkende bestemt ud fra det affald, der har den laveste braendvaerdi, som specificeret i tilladelsen og omregnet til de i artikel 11, stk. 2, anfoerte betingelser.

Hvis den varme, der afgives ved forbraending af farligt affald, udgoer mindre end 10 % af den samlede varme, der afgives i anlaegget, skal »affald« beregnes paa grundlag af en (fiktiv) maengde affald, der ved forbraending ville svare til en varmeafgivelse paa 10 % af en fastsat samlet varmeafgivelse.

Caffald: emissionsgraensevaerdier for anlaeg, der udelukkende er beregnet til forbraending af farligt affald (mindst de i artikel 7, stk. 1 og 2, og artikel 6, stk. 5, anfoerte emissionsgraensevaerdier og vejledende vaerdier for forurenende stoffer og carbonmonoxid).

Vproc: roeggasvolumen fra processen i anlaegget, herunder forbraendingen af det tilladte braendsel, der normalt anvendes i anlaegget (eksklusive farligt affald), bestemt paa grundlag af det iltindhold, som emissionerne skal omregnes til som fastsat i faellesskabslovgivningen eller det paagaeldende lands lovgivning. Findes der ingen bestemmelser for denne art anlaeg, skal grundlaget vaere det faktiske iltindhold i roeggassen uden fortynding ved tilfoersel af luft, der er unoedvendig for processen. Omregningen til de andre betingelser er anfoert i artikel 11, stk. 2.

Cproc: emissionsgraensevaerdierne for de relevante forurenende stoffer og carbonmonoxid i roeggassen fra anlaeg, som ved afbraending af det tilladte braendsel, der normalt anvendes (eksklusive farligt affald), opfylder de nationale love og administrative bestemmelser for saadanne anlaeg. Hvis der ikke findes saadanne bestemmelser, anvendes de emissionsgraensevaerdier, der er fastsat i tilladelsen. Indeholder tilladelsen ikke saadanne vaerdier, anvendes de faktiske massekoncentrationer.

C: samlet emissionsgraensevaerdi eller vejledende vaerdi for carbonmonoxid og de relevante forurenende stoffer til erstatning af de i artikel 6, stk. 5, og artikel 7, stk. 1 og 2, anfoerte emissionsgraensevaerdier og vejledende vaerdier. Det samlede iltindhold til erstatning af iltindholdet med henblik paa omregning som omhandlet i artikel 6 og 7 beregnes paa grundlag af det ovennaevnte indhold under hensyntagen til delvolumenerne.

Der skal ikke tages hensyn til forurenende stoffer og CO, der ikke direkte stammer fra forbraending af farligt affald eller forbraending af braendsel (f.eks. fra materialer, der bruges til produktion, eller fra produkter), saavel som CO hidroerende direkte fra denne forbraending, hvis - de stoerre CO-koncentrationer i forbraendingsgassen er noedvendige for produktionsprocessen, og hvis - Caffald (som defineret ovenfor) for dioxiner og furaner er opfyldt.

I betragtning af at det er tilladt at medforbraende farligt affald, skal den samlede emissionsgraensevaerdi (C) under alle omstaendigheder beregnes saaledes, at emissionen i miljoeet nedbringes mest muligt.

BILAG III

MAALEMETODER

1. Maalinger til bestemmelse af koncentrationen af luftforurenende stoffer i roeggaskanaler skal vaere repraesentative.

2. Proeveudtagning og analyse af samtlige forurenende stoffer, herunder dioxiner og furaner, og referencemaalinger til kalibrering af automatiserede maalesystemer skal udfoeres som anfoert i CEN-standarder, der er udarbejdet paa grundlag af de ordrer, Kommissionen har afgivet. De nationale standarder gaelder, saa laenge der ikke foreligger CEN-standarder.

3. En procedure til overvaagning af dioxiner og furaner kan kun godkendes, hvis detektionsgraensen for proeveudtagning og analyse af de enkelte dioxiner og furaner er tilstraekkelig lav til at kunne give et meningsfuldt resultat udtrykt i toksicitetsaekvivalenter.

4. 95 %-konfidensintervallerne ved emissionsgraensevaerdierne maa ikke overstige foelgende procentdele af emissionsgraensevaerdierne:

>TABELPOSITION>