19.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/1

(1)

Rådet vedtog den 3. maj 2012 forordning (EU) nr. 377/2012.

(2)

Rådet har foretaget en fuldstændig gennemgang af listen over de personer i bilag I til forordning (EU) nr. 377/2012, som artikel 2, stk. 1 og 2, i nævnte forordning finder anvendelse på. Rådet har konkluderet, at de personer, der er opført på listen i bilag I til forordning (EU) nr. 377/2012, fortsat bør være omfattet af de deri fastsatte specifikke restriktive foranstaltninger.

(3)

FN's Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 2048 (2012), ajourførte den 20. marts 2013 oplysningerne om en person, der er udpeget. Med henblik på at gennemføre komitéens afgørelse vedtog Rådet gennemførelsesafgørelse 2013/293/FUSP af 18. juni 2013 om gennemførelse af afgørelse 2012/285/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer, der truer freden, sikkerheden eller stabiliteten i Republikken Guinea-Bissau (2).

(4)

Oplysningerne om denne person i bilag I til forordning (EU) nr. 377/2012 bør ændres i overensstemmelse hermed —

19.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/3

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Det Forenede Kongeriges ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Traditional Grimsby Smoked Fish«, der er registreret i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 986/2009 (2).

(2)

Ansøgningen vedrører en ændring til produktionsmetoden, der gøres mere fleksibel for så vidt angår råvarerne, således at der kan anvendes både fileter såvel som friske hele fisk.

(3)

Kommissionen har gennemgået den pågældende ændring og konkluderet, at den er begrundet. Da der er tale om en ændring af mindre omfang, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, kan Kommissionen godkende den uden at følge den procedure, der er fastsat i samme forordnings artikel 50 og 52 —

19.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/8

(1)

Forordning (EU) nr. 1151/2012 ophæver og erstatter Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2).

(2)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 behandlet Tysklands ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Schwarzwälder Schinken«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 123/97 (3).

(3)

Eftersom den pågældende ændring ikke er af mindre omfang, har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende  (4). Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i nævnte forordning, bør ændringen af varespecifikationen godkendes —

19.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/10

(1)

Forordning (EU) nr. 1151/2012 trådte i kraft den 3. januar 2013. Den ophæver og erstatter Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2).

(2)

Kommissionen har i henhold til artikel 9, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 behandlet Portugals ansøgning om godkendelse af ændringer af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Queijo Serra da Estrela«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (3) som ændret ved forordning (EF) nr. 197/2008 (4).

(3)

Formålet med ansøgningen er at ændre varespecifikationen. Der ansøges om at kunne afsætte mindre »Queijo Serra da Estrela«-oste (0,5 kg). Disse mindre ostes mindstediameter vil være på 9 i stedet for 11 cm. Der ansøges endvidere om at gøre det obligatorisk at mærke osten med et nummereret kaseinmærke, der gør det lettere at spore produktet.

(4)

Kommissionen har gennemgået de pågældende ændringer og konkluderet, at de er berettigede. Da der er tale om ændringer af mindre omfang, kan Kommissionen godkende dem uden at følge den procedure, der er fastsat i artikel 50-52 i forordning (EU) nr. 1151/2012 —

19.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/15

(1)

Forordning (EU) nr. 1151/2012 ophæver og erstatter Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2).

(2)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 behandlet Spaniens ansøgning om at få godkendt en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Arroz del Delta del Ebro eller Arròs del Delta de l’Ebre«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1059/2008 (3).

(3)

Eftersom den pågældende ændring ikke er af mindre omfang, har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende  (4). Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør ændringen af varespecifikationen godkendes —

19.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/17

(1)

Strukturen og størrelsen af de gebyrer, som skal erlægges til Det Europæiske Kemikalieagentur (i det følgende benævnt »agenturet«), såvel som betalingsbetingelserne bør fastlægges.

(2)

Gebyrernes struktur og størrelse bør stå i forhold til det arbejde, som ved forordning (EU) nr. 528/2012 pålægges agenturet. Gebyrerne bør fastsættes således, at det sikres, at gebyrindtægterne sammen med de andre kilder til agenturets indtægter er tilstrækkelige til at dække omkostningerne ved de tjenester, der ydes.

(3)

I henhold til artikel 80, stk. 3, litra d), i forordning (EU) nr. 528/2012 skal gebyrordningen og -beløbet tage hensyn til, om oplysningerne er blevet fremlagt samlet eller separat. For at afspejle agenturets faktiske arbejde og fremme fælles indsendelse af oplysninger, bør der kun opkræves ét gebyr pr. ansøgning i tilfælde, hvor flere personer i fællesskab ansøger om godkendelse af et aktivstof eller en fornyelse af godkendelsen af et aktivstof.

(4)

For at tage hensyn til de særlige behov blandt små og mellemstore virksomheder, der er etableret i Unionen, og som er defineret ved Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (2) (i det følgende benævnt »SMV'er«), bør der for sådanne virksomheder anvendes nedsatte gebyrer for godkendelse og fornyelse af godkendelser af aktivstoffer og disses optagelse i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012 samt for godkendelse og fornyelse af godkendelser af biocidholdige produkter. Ved fastsættelsen af nedsættelsernes størrelse bør der tages hensyn til den betydelige andel af SMV'er i biocidsektoren og vigtigheden af at undgå overdrevne gebyrer for andre virksomheder, samtidig med at agenturets arbejde sikres fuld finansiering. For at undgå ansøgninger angående produkter, som indeholder aktivstoffer, der opfylder et af substitutionskriterierne i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012, og ansøgninger angående sådanne aktivstoffer bør der ikke anvendes nedsatte gebyrer for sådanne biocidholdige produkter og aktivstoffer.

(5)

I betragtning af det arbejde, der pålægges agenturet ved behandling af klager, der indgives i overensstemmelse med artikel 77 i forordning (EU) nr. 528/2012, bør der opkræves et gebyr i overensstemmelse med artikel 77, stk. 1, tredje afsnit, i samme forordning. For ikke at straffe personer, som indgiver berettigede klager, bør sådanne gebyrer imidlertid refunderes, såfremt der gives medhold.

(6)

I betragtning af det begrænsede arbejde, der pålægges agenturet i sager, hvor ansøgninger afvises inden eller under valideringen eller trækkes tilbage under vurderingen, bør gebyrer i sådanne sager delvist refunderes.

(7)

Med henblik på at fremme ansøgninger om godkendelse af aktivstoffer, der egner sig som alternativer til godkendte aktivstoffer, som opfylder et af udelukkelseskriterierne i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012, bør der fastlægges regler for tilbagebetaling af gebyret for sådanne ansøgninger.

(8)

Gebyret for ansøgninger om optagelse af aktivstoffer i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012 bør, hvor disse stoffer ikke giver anledning til betænkelighed, tage hensyn til det arbejde, det vurderes at kræve af agenturet at behandle sådanne ansøgninger, og offentlighedens interesse i at tillade produkter, der indeholder sådanne stoffer.

(9)

Med henblik på at begrænse antallet af ansøgninger om godkendelse eller fornyelse af godkendelse af aktivstoffer, som opfylder et af substitutionskriterierne i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012, og antallet af ansøgninger om godkendelse eller fornyet godkendelse af produkter, der kræver en sammenlignende vurdering i overensstemmelse med artikel 23 i forordning (EU) nr. 528/2012, og med henblik på at finansiere de nedsættelser og fritagelser for gebyrer, som fastlægges i nærværende forordning, bør der fastlægges højere gebyrer for sådanne ansøgninger.

(10)

I betragtning af det arbejde, der pålægges agenturet ved behandling af en anmodning om en udtalelse om klassificeringen af en ændring i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 354/2013 af 18. april 2013 om ændringer af biocidholdige produkter, der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (3), bør der opkræves et gebyr for sådanne anmodninger. For så vidt muligt at undgå at straffe ansøgere, hvis anmodninger om at få klassificeret ændringer som mindre eller administrative er berettigede, bør gebyret imidlertid nedsættes for den efterfølgende ansøgning om en ændring, såfremt anmodningen fører til, at det anbefales at klassificere ændringen som en administrativ eller mindre ændring.

(11)

I betragtning af det arbejde, der pålægges agenturet ved anmodning om optagelse på listen over relevante personer, som omhandles i artikel 95 i forordning (EU) nr. 528/2012, bør der opkræves et gebyr for sådanne anmodninger. Den med en sådan anmodning forbundne mængde arbejde vil variere betragteligt, afhængigt af om den relevante person forelægger en dataadgangstilladelse eller et nyt dossier, eftersom agenturet i sidstnævnte tilfælde er nødt til at kontrollere, at dossieret opfylder kravene i bilag II til forordning (EU) nr. 528/2012 eller, hvor det er relevant, bilag II A til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (4). Gebyret bør differentieres i overensstemmelse hermed.

(12)

I betragtning af det arbejde, der pålægges agenturet ved behandling af en anmodning om fortrolighed, jf. artikel 66, stk. 4, i forordning (EU) nr. 528/2012, bør der opkræves et gebyr for sådanne anmodninger.

(13)

Eftersom agenturets budget opstilles og gennemføres i euro, og dets regnskaber også aflægges i euro i overensstemmelse med artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (5), med artikel 17 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 23. december 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6) og med artikel 17 i finansforordningen for Det Europæiske Kemikalieagentur af 24. september 2008 (7), bør der kun opkræves gebyrer i euro.

(14)

I henhold til artikel 80, stk. 3, litra f), i forordning (EU) nr. 528/2012 skal fristerne for betaling af gebyrer fastsættes under hensyntagen til fristerne for de procedurer, der er foreskrevet i samme forordning.

(15)

De i nærværende forordning fastlagte gebyrer bør revideres med passende mellemrum med henblik på at justere gebyrerne i forhold til inflationen og de ydede tjenesters faktiske omkostninger for agenturet. Ved revisionen bør der tages hensyn til agenturets øgede erfaring med behandling af ansøgninger i overensstemmelse med forordningen og den dermed forbundne effektivitetsgevinst.

(16)

Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter, som omhandles i artikel 82, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012, afgav ikke nogen udtalelse om foranstaltningerne i denne forordning. Eftersom det blev anset for nødvendigt med en gennemførelsesretsakt, forelagde formanden udkastet til en gennemførelsesretsakt for appeludvalget til yderligere drøftelse. Appeludvalget har ikke afgivet udtalelse —

19.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/26

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 af 31. august 2009 om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav (2) fastsættes der fælles regler for, hvordan medlemsstaterne skal sende oplysninger og dokumenter til Kommissionen. Disse regler omhandler især medlemsstaternes forpligtelse til at anvende de informationssystemer, som Kommissionen stiller til rådighed, og valideringen af adgangsrettighederne for de myndigheder eller enkeltpersoner, der er bemyndiget til at sende meddelelser. I forordning (EF) nr. 792/2009 fastsættes desuden fælles principper for informationssystemerne for at garantere dokumenternes ægthed, integritet og læsbarhed på længere sigt, og der fastsættes bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger. Forpligtelsen til at bruge disse informationssystemer skal angives i hver forordning, hvori der fastsættes en specifik underretningspligt.

(2)

Kommissionen har udviklet et informationssystem til elektronisk forvaltning af dokumenter og procedurer i sine interne arbejdsgange og i sine forbindelser med de myndigheder, der beskæftiger sig med den fælles landbrugspolitik.

(3)

Flere underretningsforpligtelser kan opfyldes via dette system, især dem der fastsættes i Kommissionens forordning (EF) nr. 1731/2006 af 23. november 2006 om særlige gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for visse former for oksekødkonserves (3), (EF) nr. 273/2008 af 5. marts 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår metoder til analyse og kvalitetsvurdering af mælk og mejeriprodukter (4), (EF) nr. 566/2008 af 18. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår afsætning af kød fra kvæg, som er højst 12 måneder gammelt (5), (EF) nr. 867/2008 af 3. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår erhvervsorganisationer i olivensektoren og deres arbejdsprogrammer og finansiering (6), (EF) nr. 606/2009 af 10. juli 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår kategorier af vinavlsprodukter, ønologiske fremgangsmåder og restriktioner i forbindelse hermed (7) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (8).

(4)

For at opnå en effektiv forvaltning og tage hensyn til de erfaringer, der er gjort, bør meddelelserne enten forenkles, specificeres eller udgå.

(5)

Kommissionens forordning (EF) nr. 491/2007 af 3. maj 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1947/2005 for så vidt angår meddelelse af oplysninger om frø (9) omfatter kun meddelelser, som ikke længere er relevante, eftersom støtten til visse arter frø er ophørt.

(6)

I henhold til artikel 135 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 skal der gives underretning om de normale markedsdage for de repræsentative markeder. Eftersom det elektroniske meddelelsessystem gør det muligt at meddele priser dagligt, er det ikke længere nødvendigt at oplyse de normale markedsdage.

(7)

Ved artikel 9 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1333/2011 (10) pålægges der en forpligtelse til at meddele Kommissionen listen over de erhvervsdrivende, som afsætter bananer, og som har fået dispensation fra at blive kontrolleret for overholdelse af handelsnormerne. Denne meddelelse har ikke vist sig at være nyttig med hensyn til at sikre overholdelsen af disse handelsnormer i banansektoren. Den bør derfor udgå.

(8)

Forordning (EF) nr. 1731/2006, (EF) nr. 273/2008, (EF) nr. 566/2008, (EF) nr. 867/2008, (EF) nr. 606/2009 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 og (EU) nr. 1333/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Forordning (EF) nr. 491/2007 bør ophæves.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

1)

Artikel 19 udgår.

2)

Som artikel 19a indsættes:

»Artikel 19a

Meddelelser

De meddelelser, der er omhandlet i artikel 2, artikel 4, stk. 1, og i bilag III C, sendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (12).

1)

I artikel 4 tilføjes følgende som stk. 5:

»5.   Den underretning og de dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, litra c), og stk. 3 og 4, sendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (15).

2)

Bilag I A, tillæg 3, punkt 2, affattes således:

3)

Bilag I B, del A, punkt 3, andet punktum, affattes således:

»Medlemsstaterne meddeler forinden og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 792/2009 Kommissionen alle de fornødne tekniske oplysninger om de pågældende vine, herunder produktspecifikationerne og de årlige produktionsmængder.«

4)

Bilag I C, punkt 3, andet afsnit, affattes således:

»Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse undtagelser i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 792/2009. Kommissionen underretter derefter de øvrige medlemsstater herom.«

1)

Artikel 134, stk. 1, litra a), affattes således:

2)

Artikel 135 udgår.

3)

Artikel 146, stk. 3, affattes således:

»3.   De meddelelser, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, artikel 18, stk. 3 og 4, artikel 97, artikel 128, artikel 129, stk. 1, artikel 130, artikel 131 og i denne artikel og den anmodning, som er omhandlet i artikel 92, stk. 1, sendes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 792/2009.«

4)

I bilag XVII affattes titlen således: »Repræsentative markeder, jf. artikel 134, stk. 1, litra a)«.

19.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/29

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 44/2001 indeholder en liste over de nationale kompetenceregler, der er omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 2.

(2)

Bilag I til forordning (EF) nr. 44/2001 er blevet ændret flere gange, senest ved Kommissionens forordning (EU) nr. 156/2012 (2), for at ajourføre de nationale kompetenceregler.

(3)

Polen har har givet Kommissionen meddelelse om yderligere ændringer i listen i bilag I.

(4)

I henhold til artikel 2 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (3) bør denne forordning finde anvendelse på folkeretligt grundlag i forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Danmark.

(5)

Forordning (EF) nr. 44/2001 bør derfor ændres —

"—

i Polen: artikel 1103, stk. 4, og artikel 1110 i civilprocesloven (Kodeksu postępowania cywilnego), for så vidt som sidstnævnte udelukkende fastsætter kompetence på grundlag af en af følgende omstændigheder: Sagsøgeren er polsk statsborger eller har sædvanligt opholdssted, bopæl eller hjemsted i Polen."

19.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/30

(1)

Bilag III til forordning (EF) nr. 1235/2008 (2) indeholder en liste over tredjelande, hvis produktionssystem og kontrolforanstaltninger til økologisk produktion af landbrugsprodukter er anerkendt som værende ækvivalente med dem, der er fastsat i forordning (EF) nr. 834/2007. I forbindelse med nogle lande, der står opført på listen i det pågældende bilag som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 508/2012 (3), er den anførte internetadresse for nogle af kontrolorganerne ikke korrekt eller ikke længere korrekt.

(2)

Bilag IV til forordning (EF) nr. 1235/2008 indeholder en liste over kontrolorganer og -myndigheder, der er kompetente til at udføre kontrol og udstede attester i tredjelande med henblik på ækvivalens. I forbindelse med nogle kontrolorganer eller -myndigheder indeholder teksten til de pågældende bilag som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 508/2012 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2013 (4) fejl med hensyn til de produktkategorier, som er angivet for nogle tredjelande.

(3)

Desuden er internetadressen for et af de kontrolorganer, der er angivet i bilag III og IV til forordning (EF) nr. 1235/2008, ikke korrekt.

(4)

Bilag III og IV til forordning (EF) nr. 1235/2008 bør derfor berigtiges.

(5)

Af hensyn til retssikkerheden bør de berigtigede bestemmelser vedrørende AGRECO R.F. GÖDERZ GmbH gælde fra datoen for anvendelsen af bilag II til gennemførelsesforordning (EU) nr. 508/2012, og de berigtigede bestemmelser vedrørende IMO-Control Sertifikasyon Tic. Ltd Ști og Organización Internacional Agropecuaria bør gælde fra datoen for anvendelsen af bilag II til gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2013.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forskriftsudvalget for Økologisk Produktion —

1)

Bilag III berigtiges som angivet i bilag I til nærværende forordning.

2)

Bilag IV berigtiges som angivet i bilag II til nærværende forordning.

19.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/33

(1)

I henhold til artikel 80, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1107/2009 finder Rådets direktiv 91/414/EØF (2), for så vidt angår godkendelsesprocedure og –betingelser, anvendelse på aktivstoffer, for hvilke der inden den 14. juni 2011 er truffet en afgørelse i overensstemmelse med direktivets artikel 6, stk. 3. Med hensyn til thymol er betingelserne i artikel 80, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1107/2009 opfyldt ved Kommissionens afgørelse 2011/266/EU (3).

(2)

Det Forenede Kongerige modtog den 7. marts 2008 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra Eden Research PLC om optagelse af aktivstoffet thymol i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved gennemførelsesafgørelse 2011/266/EU blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(3)

For dette aktivstof er virkningerne på menneskers og dyrs sundhed og miljøet blevet vurderet i henhold til bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 4, i direktiv 91/414/EØF for de anvendelsesformål, som ansøgeren har foreslået. Den udpegede rapporterende medlemsstat forelagde et udkast til vurderingsrapport den 30. juni 2011.

(4)

Udkastet til vurderingsrapport er blevet behandlet af medlemsstaterne og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«). Autoriteten forelagde den 15. oktober 2012 Kommissionen sin konklusion om risikovurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet thymol (4). Udkastet til vurderingsrapport og autoritetens konklusioner blev behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og udkastet til vurderingsrapport blev færdigbehandlet den 17. maj 2013 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport om thymol.

(5)

Det fremgår af de forskellige undersøgelser, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder thymol, kan forventes generelt at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), og artikel 5, stk. 3, i direktiv 91/414/EØF, især med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport. Thymol bør derfor godkendes.

(6)

Det er imidlertid, i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009, sammenholdt med samme forordnings artikel 6, og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden, nødvendigt at fastsætte visse betingelser og begrænsninger. Det bør navnlig kræves, at der fremlægges yderligere bekræftende oplysninger.

(7)

Før et aktivstof godkendes, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, godkendelsen medfører.

(8)

Uden at det berører de forpligtelser, der i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 følger af godkendelsen, bør følgende betingelser dog finde anvendelse i betragtning af den særlige situation, der er opstået efter overgangen fra direktiv 91/414/EØF til forordning (EF) nr. 1107/2009. Medlemsstaterne bør have en frist på seks måneder efter godkendelsen til at tage eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder thymol, op til fornyet overvejelse. Medlemsstaterne bør ændre eller erstatte godkendelserne eller kalde dem tilbage, alt efter hvad der er relevant. Uanset ovenstående frist bør der afsættes en længere periode til indgivelse og vurdering af det ajourførte fuldstændige dossier, jf. bilag III til direktiv 91/414/EØF, for hvert plantebeskyttelsesmiddel og for hvert påtænkt anvendelsesformål i overensstemmelse med de ensartede principper.

(9)

Erfaringerne med optagelsen i bilag I til direktiv 91/414/EØF af aktivstoffer, som er vurderet inden for rammerne af Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 af 11. december 1992 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af første fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (5), har vist, at der kan opstå vanskeligheder med fortolkningen af de pligter, som indehavere af eksisterende godkendelser har med hensyn til adgang til data. For at undgå yderligere vanskeligheder synes det derfor nødvendigt at præcisere medlemsstaternes pligter, især pligten til at kontrollere, at indehaveren af en godkendelse kan påvise, at han har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktivet. Denne præcisering pålægger dog ikke medlemsstaterne eller indehavere af godkendelser nye forpligtelser i forhold til de hidtil vedtagne direktiver om ændring af bilag I til det pågældende direktiv eller i forhold til forordningerne om godkendelse af aktivstoffer.

(10)

I henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1107/2009 bør bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (6) ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

hvis det drejer sig om et middel, der indeholder thymol som eneste aktivstof, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 31. maj 2015, eller

b)

hvis det drejer sig om et middel, der indeholder thymol som ét af flere aktivstoffer, om nødvendigt ændre eller tilbagekalde godkendelsen senest den 31. maj 2015 eller senest den dato, der er fastsat for en sådan ændring eller tilbagekaldelse i den eller de pågældende retsakter, hvorved det eller de pågældende stoffer blev optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, eller hvorved det eller de pågældende stoffer blev godkendt, alt efter hvilket der er det seneste tidspunkt.

19.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/37

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

19.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/39

(1)

Rådet vedtog den 31. maj 2012 afgørelse 2012/285/FUSP.

(2)

Rådet har foretaget en fuldstændig gennemgang af listen over de personer i bilag II og III til afgørelse 2012/285/FUSP, som artikel 1, stk. 1, litra b), artikel 2, stk. 1 og 2, i nævnte afgørelse finder anvendelse på. Rådet har konkluderet, at de personer, der er opført på listen i bilag II og III til afgørelse 2012/285/FUSP, fortsat bør være omfattet af de deri fastsatte specifikke restriktive foranstaltninger.

(3)

FN's Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 2048 (2012), ajourførte den 20. marts 2013 oplysningerne om en person, der er omfattet af rejseforbuddet i henhold til resolution 2048 (2012).

(4)

Oplysningerne om denne person i bilag I og III til afgørelse 2012/285/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

19.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/41

(1)

Ved brev af 13. august 2008 anmeldte Polen en planlagt omstruktureringsstøtte til PZL Dębica S.A. (i det følgende benævnt "PZL Dębica" eller "virksomheden") til Kommissionen. Ved brev af 3. oktober 2008 anmodede Kommissionen Polen om at fremsende visse manglende dokumenter. Polen fremsendte disse den 20. oktober 2008.

(2)

Ved brev af 19. december 2008 meddelte Kommissionen Polen, at den havde besluttet at indlede artikel 108, stk. 2, efter procedure i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådes (TEUF) med hensyn til de anmeldte foranstaltninger ("åbningsbeslutningen").

(3)

Beslutningen om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at indsende deres bemærkninger. Ingen interesserede parter indsendte bemærkninger til åbningsbeslutningen.

(4)

De polske myndigheder fremsendte yderligere oplysninger som svar på åbningsbeslutningen den 12. februar 2009, 9. juli 2010, 16. maj 2011, 7. juni 2011 og 8. juni 2011.

(5)

Den 18. august 2011 anmodede Polen Kommissionen om at undlade at vurdere den anmeldte støtte før den 31. oktober 2011. Den 10. oktober 2011 trak Polen nogle af de anmeldte foranstaltninger tilbage, bl.a. en kapitaltilførsel og et lån bevilget på præferencevilkår, som begge skulle have været bevilget af det statsejede udviklingsagentur for industrien.

(6)

Den 2. november 2011 indsendte Polen en rapport med henblik på at fastslå, at den resterende del af anmeldelsen, dvs. den, der omhandlede udsættelse med betalingen af skyldige socialsikringsbidrag, var i overensstemmelse med princippet om private kreditorers adfærd og derfor ikke udgjorde statsstøtte.

(7)

Ved brev af 26. juli 2012 anmodede Kommissionen Polen om at fremlægge en række yderligere redegørelser. Polen svarede ved skrivelse dateret den 31. august 2012 og oplyste Kommissionen om, at der den 1. marts 2012 var blevet indgået en aftale om udsættelse med betalingen af skyldige socialsikringsbidrag, og at restgælden til det regionale marskalkontor var blevet tilbagebetalt den 14. august 2012.

(8)

De seneste oplysninger blev fremsendt af de polske myndigheder den 6. december 2012.

(9)

PZL Dębica har 212 ansatte. Det er en mellemstor virksomhed, der hovedsagelig beskæftiger sig med produktion af køleudstyr, som f.eks. kompressorer, enheder til isvand og afkølingsanordninger, luft- og væskeafkølingsanordninger, kondensatorer med forstøver- og fordampningsfunktion, vertikale og horisontale "shell and tube"-kondensatorer, tankapparater: væskeseparatorer, horisontale tanke, mellemtrinskølere, økonomiseringsanordninger, olieseparatorer og køleventiler.

(10)

Virksomheden ligger i provinsen Podkarpackie, der er en region, som er omfattet af traktatens artikel 107, stk. 3, litra a). Den blev oprettet i 1938 og har været et aktieselskab siden 1995. I 1999 var virksomhedens aktier ejet af den polske stat (25,08 %) og medarbejderne (74,92 %). I 2006 blev virksomheden fuldstændig privatiseret, og aktionærerne var herefter hovedsagelig nuværende og tidligere medarbejdere og deres arvinger. I 2010 købte en privat investor, Eurotech, en andel på 16,7 % af aktierne i PZL Dębica.

(11)

Virksomhedens markedsandel på det polske marked for køleudstyr er lille (mindre end 1 % i 2006). I 2006 tegnede eksporten sig for 15,6 % af omsætningen, og 6,8 % heraf gik til lande uden for Den Europæiske Union. På det polske marked står virksomheden over for skarp konkurrence fra en række virksomheder, som f.eks. York International, GEA GRASSO Refrigeration Division, Mycom International Refrigeration (Ltd), MOSTOSTAL Wrocław S.A., Aerzen Maschinenfabrik GmbH og Zakład Metalowy PILZNO.

(12)

Ifølge de polske myndigheder begyndte virksomhedens økonomiske vanskeligheder i 2002. På daværende tidspunkt blev der vedtaget en omstruktureringsplan for perioden 2002-07. Denne plan blev ajourført i oktober 2003 og omfattede følgende foranstaltninger:

(13)

Som følge af budgetstramninger kunne fonden til omstrukturering af virksomheder ikke yde PZL Dębica det lovede lån (betragtning (12)c)). Som følge heraf besluttede socialsikringsmyndigheden, at den ikke ville indrømme udsættelse med betalingen af virksomhedens restgæld (jf. betragtning (12)d)). Dette resulterede i, at PZL Dębica ikke kunne gennemføre den økonomiske omstrukturering, som var planens omdrejningspunkt.

(14)

På trods af dette lykkedes det virksomheden at gennemføre omstruktureringsplanens øvrige elementer, hvilket allerede i 2006 førte til et beskedent overskud i virksomheden. Virksomhedens økonomiske resultater i perioden 2001-2011 er sammenfattet i nedenstående tabel 1.

Tabel 1

PZL Dębicas økonomiske resultater i perioden 2002-11 (millioner PLN)

(15)

Efter den mislykkede gennemførelse af den økonomiske omstrukturering i den første omstruktureringsplan blev den anden omstruktureringsplan anmeldt til Kommissionen i august 2008. Denne anden plan var i vid udstrækning udformet med henblik på at gennemføre en økonomisk omstrukturering af virksomheden. Den omfattede følgende foranstaltninger:

(16)

I åbningsbeslutningen blev der udtrykt tvivl om, hvorvidt de nedenstående støtteforanstaltninger, der var omfattet af den første omstruktureringsplan, var forenelige med det indre marked:

Kommissionen nærede ligeledes tvivl om, hvorvidt de foranstaltninger, der står opført i nedenstående tabel 2, kunne kategoriseres som værende de minimis-støtte.

(17)

Endvidere gav Kommissionen udtryk for tvivl om, hvorvidt denne omstruktureringsplan omfattede alle de elementer, der var nødvendige for at genoprette PZL Dębicas rentabilitet, og hvorvidt en omstruktureringsperiode på 12 år ikke var for lang i lyset af punkt 35 i Fællesskabets retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (4) (herefter benævnt "R&R-retningslinjerne").

(18)

På baggrund af den støtte, der allerede var ydet i forbindelse med den første plan (betragtning (12)a) og (12)b)), nærede Kommissionen ligeledes tvivl om, hvorvidt virksomheden var berettiget til ny omstruktureringsstøtte (jf. betragtning (15)) som følge af princippet om engangsstøtte (der er fastlagt i afsnit 3.3 i R&R-retningslinjerne).

(19)

I åbningsbeslutningen anførte Kommissionen, at der med hensyn til de foranstaltninger, som Polen havde kategoriseret som førtiltrædelsesforanstaltninger (betragtning (16)a) til (16)c)), ikke var blevet forelagt Kommissionen et juridisk bindende dokument, hvori de kompetente nationale myndigheder havde forpligtet sig til at yde støtte.

(20)

For så vidt angår det reelle beløb, som virksomheden allerede har modtaget støtte, var Kommissionen desuden i tvivl om, hvorvidt den de minimis-støtte, der blev ydet i 2006, kunne anses for at være en sådan, da den var blevet ydet til en kriseramt virksomhed, der ifølge artikel 1, stk. 1, litra h), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (5) ikke kunne modtage denne form for støtte.

(21)

Endelig nærede Kommissionen tvivl om, hvorvidt de foreslåede kompenserende foranstaltninger kunne godkendes, da de var knyttet til genoprettelsen af virksomhedens langsigtede rentabilitet og således ikke kunne anses for at være kompenserende foranstaltninger. Kommissionen anførte endvidere, at Polen ikke havde dokumenteret, at de nedlagte aktiviteter ikke var tabsgivende.

(22)

Dette kapitel indeholder udelukkende de polske myndigheders bemærkninger vedrørende de støtteforanstaltninger, der ikke blev trukket tilbage i forbindelse med undersøgelsen.

(23)

For så vidt angår omstruktureringsprocessens varighed, anførte de polske myndigheder, at de to omstruktureringsplaner skulle opfattes som en enkelt plan, da årsagen til, at den første plan slog fejl, ikke kunne henføres til virksomheden, og da den anden omstruktureringsplan grundlæggende var en videreførelse af den ufuldstændige økonomiske omstrukturering fra den første plan.

(24)

Polen trak de støtteforanstaltninger, der er beskrevet i betragtning (15)a) og (15)b) tilbage, da disse foranstaltninger ifølge åbningsbeslutningen potentielt kunne være uforenelige med princippet om engangsstøtte. De polske myndigheder forklarede, at tilbagetrækningen var en konsekvens af, at PZL Dębica havde mistet sin status som stor virksomhed. Da PZL Dębica nu var en virksomhed med under 250 ansatte, var den ikke længere berettiget til midler fra udviklingsagenturet for industrien, som kun tildeler midler til store virksomheder. Imidlertid blev hverken udsættelsen med betalingen af gæld til socialsikringsmyndigheden eller afskrivningen af gælden til det regionale marskalkontor trukket tilbage. Polens argumenter vedrørende disse foranstaltninger fremgår af det nedenstående.

(25)

Med hensyn til de tre støtteforanstaltninger, der i beslutningen om at indlede proceduren blev kategoriseret som støtte, hvortil der var givet tilsagn inden tiltrædelsen af EU (betragtning (16)a) til (16)c) i nærværende beslutning), indsendte Polen dokumentation til støtte for sin påstand om, at støtten blev bevilget inden tiltrædelsen og derfor ikke udgjorde ny støtte.

(26)

Med hensyn til gælden til Dębica kommune indsendte Polen en notarialakt, hvori det blev bekræftet, at gælden var blevet afviklet den 31. maj 2004 ved overdragelse af ejendom til Dębica kommune. Denne notarialakt omhandlede afvikling af hovedstol på 1 116 788,60 PLN med renter på 592 669,80 PLN (6).

(27)

Polen forklarede ligeledes, at denne foranstaltning ikke var omfattet af den første omstruktureringsplan, da den ansøgning om støtte, som PZL Dębica havde indgivet til Dębica kommune, var blevet afvist.

(28)

Med hensyn til gælden til skattemyndighederne på 914 552,15 PLN fremsendte Polen en beslutning dateret den 20. oktober 2003 om omstruktureringsbetingelser, der var underskrevet af chefen for dem lokale skattemyndighed. Ifølge denne beslutning skulle 636 729,85 PLN med renter på 277 822,30 PLN afskrives.

(29)

Polen forklarede, at konstateringen i åbningsbeslutningen af, at der var givet tilsagn til denne støtte inden tiltrædelsen, men at den ikke var blevet ydet, var ukorrekt på en lang række punkter.

(30)

For det første redegjorde de polske myndigheder for den støttetildelingsmekanisme, der er fastlagt i loven om omstrukturering af virksomheders offentligretlige forpligtelser af 30. august 2002 (7) ("2002-loven"). I henhold til denne lov kan en støttebevilgende myndighed (f.eks. skattemyndigheden) på anmodning fra en kriseramt virksomhed udstede en beslutning om omstruktureringsbetingelserne ("omstruktureringsbeslutning"). Med denne beslutning gøres støttemodtageren støtteberettiget. Den egentlige støtteudbetaling eller afskrivning (afhængigt af foranstaltningen) sker på grundlag af en gennemførelsesbeslutning, hvori den støttebevilgende myndighed anerkender, at omstruktureringen er effektueret ("gennemførelsesbeslutningen"). I henhold til de polske myndigheder er formålet med denne gennemførelsesbeslutning at bekræfte, at støttemodtageren (i) har fremsendt en ajourført omstruktureringsplan sammen med oplysninger om virksomhedens økonomiske situation, (ii) har betalt et omstruktureringsgebyr og (iii) ikke har stiftet ny gæld til den støttebevilgende myndighed. Gennemførelsesbeslutningen er udelukkende et administrativt dokument, hvori det bekræftes, at omstruktureringsbetingelserne er opfyldt. I medfør af 2002-loven kontrollerer den støttebevilgende myndighed tidligst 15 måneder efter omstruktureringsbeslutningens vedtagelse, om omstruktureringsbetingelserne er opfyldt.

(31)

For det andet oplyste Polen til Kommissionen, at skattemyndigheden ikke havde udstedt en gennemførelsesbeslutning vedrørende PZL Dębica. Dette skyldtes ifølge de polske myndigheder nogle offentlige myndigheders usikkerhed med hensyn til fortolkningen af de statsstøtteregler, der var gældende efter 1. maj 2004. Som følge heraf havde nogle myndigheder besluttet at vente, indtil Kommissionen havde taget stilling til disse foranstaltninger. Polen har indsendt en erklæring udarbejdet af chefen for den pågældende skattemyndighed, hvori det bekræftes, at dette var tilfældet for PZL Dębica.

(32)

For det tredje anførte Polen, at skattemyndighedens beslutning af 20. oktober 2003 gjorde PZL Dębica berettiget til afskrivningen. De polske myndigheder henviste til Kommissionens beslutning af 6. november 2008 om Gdynia skibsværft (8), som de lagde til grund for deres påstand om, at den interne retsorden skal finde anvendelse med henblik på at fastslå, om virksomheden blev gjort støtteberettiget i kraft af det pågældende dokument. Polen henviste endvidere til støttemodtagernes berettigede forventninger og anførte, at PZL Dębica kunne gøre indsigelse ved retten mod den støttebevilgende myndigheds manglende udstedelse af en gennemførelsesbeslutning. Polen henviste i denne forbindelse til domme afsagt af højesteret og forvaltningsdomstolen, hvori det er fastslået, at omstruktureringsbeslutninger indebærer en forpligtelse for staten, og at gennemførelsesbeslutninger ikke kan ændre denne forpligtelse, da disse er obligatoriske, dvs. ikke beror på et forvaltningsmæssigt skøn (9).

(33)

Desuden fremsendte de polske myndigheder en erklæring udarbejdet af chefen for den lokale skattemyndighed, hvori det blev bekræftet, at PZL Dębica opfyldte de nødvendige lovkrav, for at gennemførelsesbeslutningen (som nævnt i betragtning (30)) kunne blive udstedt, men at skattemyndigheden afventede resultatet af Kommissionens undersøgelse.

(34)

Den foranstaltning, der er beskrevet i betragtning (16)c), behandles i afsnit 5 – Udsættelse med betaling af gæld til socialsikringsmyndigheden.

(35)

De polske myndigheder oplyste Kommissionen om, at alle de minimis-foranstaltningerne var blevet bevilget til virksomheden i 2006, da Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte var gældende (10) (forordning (EU) nr. 1998/2006 trådte først i kraft den 1. januar 2007), og at det i henhold til forordning (EF) nr. 69/2001 ikke var forbudt at bevilge de minimis-støtte til kriseramte virksomheder.

(36)

Med hensyn til den tvivl, som Kommissionen nærede vedrørende beregningsmekanismen, redegjorde de polske myndigheder for den formel, der blev anvendt ved beregningen af støtteelementerne, og som var fastlagt i den polske forordning af 11. august 2004 (11). I denne formel tages der højde for forskellen mellem referencesatsen og den sats, der anvendes ved beregningen af gebyret for forsinket betaling. Der blev fremsendt en ajourført beregning af de minimis-støtteelementet (jf. tabel 2).

Tabel 2

De minimis-støtte – ifølge Polen

(37)

De polske myndigheder meddelte Kommissionen, at kun skattemyndigheden havde stillet sikkerhed i forbindelse med betalingsudsættelsen. Denne sikkerhed dækkede 100 % af den nominelle værdi af betalingsudsættelsen. Polen påpegede ligeledes, at selv om satsen blev forhøjet med 600 basispoint i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse fra 1997 om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (12), ville værdien af de minimis-støtten stadig være væsentligt lavere end tærsklen på 100 000 EUR.

(38)

Med hensyn til udsættelsen med betalingen af udestående socialsikringsbidrag, der blev forøget i begge omstruktureringsplaner, erindrede de polske myndigheder indledningsvis om, at denne gæld blev forøget som følge af den mislykkede finansielle omstrukturering, der var planlagt i den første omstruktureringsplan. I henhold til denne plan skulle gælden til socialsikringsmyndigheden indfris på følgende måde: (i) tilbagebetaling af 3 890 000 PLN ved anvendelse af lånet fra virksomhedernes omstruktureringsfond og (ii) udsættelse med betalingen af yderligere 1 364 600 PLN. Som anført i det ovenstående (jf. betragtning (13)) mislykkedes denne form for finansiel omstrukturering af dette udestående.

(39)

Desuden bemærkede de polske myndigheder, at socialsikringsmyndigheden havde besluttet at medvirke i den anden omstruktureringsplan, der omfattede (i) tilbagebetaling af 5,5 mio. PLN fra et lån, der skulle bevilges af udviklingsagenturet for industrien, og (ii) udsættelse med betalingen af yderligere 3 mio. PLN. Som anført i det ovenstående (jf. betragtning (5)), opnåede PZL Dębica ikke det lån, der var givet tilsagn om, og Polen trak den relevante del af anmeldelsen tilbage.

(40)

Polen meddelte Kommissionen, at der påløb renter på PZL Dębicas gæld til socialsikringsmyndigheden ligesom på al anden gæld til offentlige myndigheder, og at disse renter blev beregnet med udgangspunkt i den formel, som var beskrevet i artikel 56 i den polske skattelov af 29. august 1997 (13). Rentesatsen svarer til 200 % af den basisrente, der fastlægges af Polens nationalbank, med et tillæg på 2 % (200 basispoint) (jf. nedenstående tabel 3). Rentesatsen må ikke sættes lavere end 8 %, og i den foreliggende sag lå den på mellem 10 % og 46 %.

Tabel 3

Ændringer i rentesatsen fra 2000 til 2012

(41)

Polen indsendte detaljerede tabeller med angivelse af ændringer i gælden til socialsikringsmyndigheden. Tabel 4 indeholder et resumé af ændringerne indtil den 31. august 2012. Polen anførte, at virksomheden på trods af gælden, der hovedsagelig blev ophobet i perioden 2000-05, gennemførte betydelige løbende indbetalinger til socialsikringsmyndigheden, nemlig over 16 mio. PLN mellem 2000 og august 2012.

Tabel 4

Ændringer i gælden til socialsikringsmyndigheden

(42)

De polske myndigheder fremsendte ligeledes oplysninger om de øvrige foranstaltninger, som socialsikringsmyndigheden havde iværksat med henblik på at sikre og inddrive gælden.

Tabel 5

Salg af PZL Dębicas aktiver

(43)

Efter have trukket nogle af de anmeldte foranstaltninger, dvs. kapitaltilførslen og lånet bevilget på præferencevilkår, tilbage, gav Polen i oktober 2011 Kommissionen meddelelse om, at udsættelsen med betaling af gælden til socialsikringsmyndigheden (jf. betragtning (15)c), som led i den anmeldte omstruktureringsplan) efter Polens vurdering var i overensstemmelse med princippet om private kreditorers adfærd og derfor ikke udgjorde statsstøtte.

(44)

I 2011 bestilte PZL Dębica i denne forbindelse en undersøgelse, som skulle gennemføres af "Consulting", der var en uafhængig virksomhed med hjemsted i Katowice. Denne rapport indeholdt en analyse af princippet om private kreditorers adfærd, som byggede på en sammenligning af følgende to scenarier:

(45)

I august 2012 meddelte Polen Kommissionen, at der den 1. marts 2012 var blevet indgået en gældsudsættelsesaftale mellem PZL Dębica og socialsikringsmyndigheden, som byggede på princippet om private kreditorers adfærd. Polen forklarede, at socialsikringsmyndigheden havde afvejet fordelene ved hvert af alternativerne med henblik på at forøge mulighederne for at få gælden betalt. Aftalen omfattede det skyldige beløb pr. 1. marts 2012, som udgjorde [7-13 mio.] PLN, bestående af gæld på [3,5-6,5 mio.] PLN med renter på [3,5-6,5 mio.] PLN. Dette beløb blev tillagt et udsættelsesgebyr på [1,0-1,7 mio.] PLN. Denne udsættelse med betalingen omfatter tilbagebetaling fordelt på 96 månedlige rater, hvoraf ni allerede er betalt. De polske myndigheder fremsendte følgende sammenligning af socialsikringsmyndighedens alternativer i 2012 (tabel 6).

Tabel 6

Sammenligning af alternativerne for PZL Dębicas tilbagebetaling af gælden til socialsikringsmyndigheden (i PLN)

(46)

Polen har påpeget, at socialsikringsmyndigheden stadig har pant i virksomhedens aktiver til en værdi af i alt 6 243 002,55 PLN. Ifølge aftalen vil ethvert salg af aktiver automatisk nedbringe det udsatte beløb og derved gøre det muligt at gennemføre en hurtigere afvikling af gælden end de 96 måneder, der er fastlagt i aftalen.

(47)

Polen bekræftede over for Kommissionen, at gælden til det regionale marskalkontor, som blev omtalt i den anden omstruktureringsplan, var blevet afviklet den 14. august 2012. Den omfattede en gæld på 61 104,97, som var stiftet i perioden 1999-2001, og renter, som beløb sig til 103 566,29 PLN, og som var påløbet siden da.

(48)

I henhold til traktatens artikel 107, stk. 1, er statsstøtte støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(49)

Betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 1, er kumulative, dvs. at alle betingelser skal være opfyldt samtidigt, før en foranstaltning kan udgøre statsstøtte.

(50)

Med udgangspunkt i åbningsbeslutningen vil Kommissionen vurdere følgende foranstaltninger:

(51)

I henhold til artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (15) kan en medlemsstat trække anmeldelsen tilbage efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure i god tid, inden Kommissionen har vedtaget en beslutning om støttekarakteren af den anmeldte foranstaltning, og proceduren afsluttes i overensstemmelse hermed.

(52)

De polske myndigheder har trukket to af de foranstaltninger, der skulle gennemføres i henhold til den anden omstruktureringsplan, tilbage, nemlig en kapitaltilførsel og et lån bevilget på præferencevilkår, som samlet beløb sig til 10,5 mio. PLN (jf. betragtning (15)a) og (15)b)). I henhold til artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 skal Kommissionens undersøgelse af disse foranstaltninger således afsluttes.

(53)

Kommissionen kan hverken under henvisning til procedurerne i traktatens artikel 108 eller overgangsordningen undersøge de støtteforanstaltninger, der var bevilget inden og ikke er gældende efter Polens tiltrædelse af EU. I medfør af denne ordning foreligger der hverken noget krav eller beføjelse for Kommissionen til at undersøge støtteforanstaltninger, der ikke er gældende efter tiltrædelsen.

(54)

Statsstøtte ydet af Polen anses for at være blevet ydet inden tiltrædelsen, hvis den kompetente myndighed har vedtaget en juridisk bindende erklæring inden 1. maj 2004, hvori myndigheden forpligter sig til at yde støtten. Individuel støtte anses for ikke at være ydet efter datoen for tiltrædelse, hvis statens finansielle engagement heri var bekendt på den dato, hvor støtten blev bevilget.

(55)

Hvis foranstaltningerne derimod blev gennemført efter tiltrædelsen, ville de udgøre ny støtte, og Kommissionen ville vurdere deres forenelighed i henhold til den procedure, der er fastlagt i traktatens artikel 108.

(56)

Ud over to støtteforanstaltninger, som i åbningsbeslutningen er betegnet som førtiltrædelsesforanstaltninger (jf. betragtning (12)a) og (12)b)), hævder Polen, at en beslutning truffet af den lokale skattemyndighed i 2003 om afskrivning, der omhandler et beløb på 914 522,15 PLN, ligeledes bør behandles som støtte bevilget inden tiltrædelsen.

(57)

Som reaktion på de betænkeligheder, som Kommissionen bragte på bane i åbningsbeslutningen, og som vedrørte det forhold, at der ikke var blevet forelagt et støttebevillingsdokument, fremsendte Polen et støttebevillingsdokument af den 20. oktober 2003 og præciserede ordningen for bevilling af støtte i henhold til 2002-loven (jf. betragtning (30)).

(58)

De polske myndigheder har forelagt Kommissionen en analyse af polsk lovgivning, hvori det anføres, at omstruktureringsbeslutningen af 2003 udgør et juridisk bindende dokument, hvorefter skattemyndigheden er forpligtet til at afskrive skatterestancer. En række objektivt verificerbare betingelser blev vedlagt omstruktureringsbeslutningen (jf. betragtning (28)). De polske myndigheder har bekræftet, at PZL Dębica opfylder disse betingelser. I mangel på oplysninger om det modsatte finder Kommissionen derfor, at denne afskrivning blev bevilget inden Polens tiltrædelse af EU.

(59)

Under sagsbehandlingen meddelte de polske myndigheder Kommissionen, at PZL Dębica havde indfriet følgende gældsposter:

(60)

Polen fremsendte en bekræftelse på, at denne gæld var blevet indfriet.

(61)

Polen meddelte Kommissionen, at PZL Dębica som led i omstruktureringsforhandlingerne med offentlige kreditorer, der resulterede i, at den første omstruktureringsplan blev ajourført i oktober 2003, havde anmodet Dębica kommune om at medtage et beløb på 1 116 788,60 PLN, som virksomheden skyldte kommunen, i omstruktureringsplanen. Dębica kommune afviste dette, og det lykkedes virksomheden at indfri gælden den 31. maj 2004, dvs. en måned efter Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union.

(62)

Kommissionen bemærker, at gælden var blevet tillagt rentes rente med en høj sats, der svingede mellem 44 % og 13,5 % (jf. tabel 3). De kumulerede renter, der blev betalt af PZL Dębica den 31. maj 2004, beløb sig til 592 669,80 PLN.

(63)

Den tilbagebetalingssats, som Kommissionen ville have anvendt for støtte, der var blevet ulovligt ydet til en virksomhed i Polen i perioden 1.-31. maj 2004, udgjorde 7,62 % (16). Dette er en meget lavere sats end den rentesats, som Polen beregnede af gælden.

(64)

På baggrund af det forhold, at gælden var blevet indfriet fuldstændigt, og at den rentesats på 13,5 %, der fandt anvendelse på gælden i perioden den 1.-31. maj 2004, var meget højere end den tilbagebetalingssats på 7,62 %, som Kommissionen beregnede, konkluderede Kommissionen, at gælden var blevet tilbagebetalt i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "Mod en effektiv gennemførelse af Kommissionens beslutninger, som pålægger en medlemsstat at tilbagesøge ulovlig og uforenelig statsstøtte" (17) ("tilbagesøgningsmeddelelsen"). Det rentebeløb, der faktisk er blevet tilbagebetalt, overstiger det rentebeløb, der skulle have været betalt i tilfælde af en negativ beslutning i henhold til beregningen ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (18). Kommissionen tager derfor ganske enkelt indfrielsen af gælden til efterretning, uden at dette berører den fremtidige klassificering af denne foranstaltning i forbindelse med anvendelsen af princippet om engangsstøtte.

(65)

Kommissionen har bemærket, at det regionale marskalkontor i 2007 besluttede at afskrive gælden, hvilket derfor blev medtaget i den anden omstruktureringsplan. Denne omstruktureringsplan blev anmeldt til Kommissionen.

(66)

Kommissionen har samtidig bemærket, at gælden var blevet tillagt rentes rente med en sats, der svingede mellem 46 % og 10 % (jf. tabel 3). Den samlede rente, som PZL Dębica erlagde betaling for den 14. august 2012, beløb sig til 103 566,29 PLN, hvilket næsten udgør en fordobling af den oprindelige gæld på 61 104,97 PLN.

(67)

Kommissionen finder, at der faktisk blev gennemført en betalingsudsættelse i perioden mellem 1999 (hvor første del af gælden blev stiftet) og 2012 (hvor gælden blev indfriet), og at marskalkontoret derigennem gav virksomheden, der allerede dengang var alvorligt kriseramt, en fordel ved at afhjælpe den byrde, der er forbundet med almindelige forretningsaktiviteter, og som omfatter indfrielse af gæld til de offentlige myndigheder.

(68)

Den tilbagebetalingssats, som Kommissionen ville have anvendt for støtte, der var blevet ulovligt ydet til en virksomhed i Polen efter Polens tiltrædelse af EU indtil indfrielsen af gælden, lå på mellem 5,26 % og 7,62 % (19). Dette er en meget lavere sats end den rentesats, som Polen faktisk beregnede af gælden.

(69)

På baggrund af det forhold, at gælden var blevet indfriet fuldstændigt, og at den rentesats på mellem 10 % og 16 %, der blev beregnet af PZL Dębicas gæld i perioden mellem den 1. maj 2004 og 14. august 2012, var meget højere end den tilbagebetalingssats, som Kommissionen anvendte, og som lå på mellem 5,26 % og 7,62 %, finder Kommissionen, at gælden blev tilbagebetalt i overensstemmelse med Kommissionens tilbagesøgningsmeddelelse, uanset om støtten var lovlig eller ej. Det rentebeløb, der faktisk er blevet betalt, overstiger det rentebeløb, der skulle have været betalt i henhold til forordning (EF) nr. 794/2004.

(70)

Polen gav Kommissionen meddelelse om fem foranstaltninger, som samlet beløb sig til 20 873,65 PLN, og som efter Polens udsagn skulle behandles som de minimis-støtte (opført i tabel 2). Disse foranstaltninger er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 69/2001.

(71)

Kommissionen anerkender, at forordning (EF) nr. 69/2001, som muliggjorde bevillinger på op til 100 000 EUR (ca. 400 000 PLN), ikke udtrykkeligt udelukkede kriseramte virksomheder. Når dette er sagt, fastslås det specifikt i forordningen, at lån, som er at sammenligne med udsættelse med betaling, skal garanteres af en normal sikkerhedsstillelse og […] ikke indebære unormalt store risici" (betragtning 6). I denne sag er det Kommissionens opfattelse, at kun skattemyndighedens udsættelse med betaling af 8. september 2006 opfyldte dette krav.

(72)

For det første mener Kommissionen ikke, at Polen fremsendte tilstrækkelige oplysninger, der gjorde det muligt at kontrollere beregningsmekanismen i forbindelse med de minimis-støtte, og det støttebeløb, som Polen fremlagde som værende "støttebeløbet" i tabel 2. Der blev navnlig ikke fremsendt detaljerede oplysninger om de gældende rentesatser og de satser, der anvendes ved beregningen af gebyret for forsinket betaling. Dette ville have gjort det muligt at kontrollere de beregninger, der blev udarbejdet i overensstemmelse med den af Polen fastlagte formel (jf. betragtning (36)). Derfor finder Kommissionen, at det nominelle beløb i form af de tre betalingsudsættelser, der var blevet bevilget af Dębicas borgmester den 7. april, 28. juli og 5. oktober 2006, og for hvilke der ikke var blevet stillet sikkerhed, er det beløb, der skal tages i betragtning i forbindelse med de minimis-støtteforanstaltninger. Et beløb på 264 186 PLN blev gjort til genstand for to beslutninger om betalingsudsættelse, som blev truffet af Dębica kommune. Da disse beslutninger vedrørte samme emne, vil beløbet kun blive taget i betragtning en enkelt gang.

(73)

For så vidt angår den 7-dages betalingsudsættelse, som skattemyndigheden indrømmede den 8. september 2006, og for hvilken der var stillet sikkerhed, der dækkede 100 % af de udsatte betalinger, som androg 614 550 PLN, beregnede Kommissionen støtteelementet ved at forhøje den gældende referencesats på 5,56 % med 400 basispoint i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse fra 1997 om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (20). Støtten udgør i dette tilfælde 1 126 PLN.

(74)

Med hensyn til den beslutning om afskrivning, der blev truffet af Dębica kommune den 5. oktober 2006, drejer det sig her om et kontant tilskud, hvorfor det fulde beløb derfor skal medregnes.

(75)

På baggrund af det ovenstående udgør det samlede støttebeløb 369 788 PLN (ca. 93 437 EUR (21)) (jf. tabel 7). Idet det samlede beløb udgør under 100 000 EUR, er disse foranstaltninger omfattet af forordning (EF) nr. 69/2001. Polen bekræftede, at PZL Dębica ikke havde modtaget anden de minimis-støtte.

Tabel 7

De minimis-støtte

(76)

Traktatens artikel 107, stk. 1, omfatter forskellige former for støtte, som nedbringer en virksomheds normale omkostninger, og som – uden at udgøre tilskud i ordets snævre betydning – er at sammenligne med tilskud og har samme virkning. Det er fast retspraksis, at når et offentligt organ, som det påhviler at indkassere socialsikringsbidrag, accepterer, at disse bidrag betales for sent, ydes der den pågældende kriseramte virksomhed en økonomisk fordel, der letter de byrder, som følger af en normal anvendelse af de sociale sikringsordninger, og som de renter og standardtillæg, der pålægges for forsinket betaling, ikke fuldstændig kan ophæve (22).

(77)

I dette tilfælde tillod socialsikringsmyndigheden PZL Dębica at stifte en betydelig gæld i perioden 2000-2005. Ændringerne i den samlede gæld med renter fremgår af tabel 4.

(78)

Indledningsvis påpeger Kommissionen, at der kan være ydet statsstøtte til PZL Dębica som følge af den manglende inddrivelse af PZL Dębicas samlede offentlige gæld til socialsikringsmyndigheden (23).

(79)

Polen hævder, at socialsikringsmyndighedens udsættelse med betalingen af gælden ikke omfatter statsstøtte, da socialsikringsmyndigheden udviste en adfærd som en privat kreditor, da den i marts 2012 indrømmede udsættelse med betalingen af det samlede udestående, som skulle tilbagebetales i 96 rater i henhold til en tilbagebetalingsplan. Polen indsendte en analyse af princippet om private kreditorers adfærd, der var blevet udarbejdet i oktober 2011, og hvori det blev anført, at det på baggrund af analysen blev vurderet, at socialsikringsmyndigheden ville få mere ud af at indrømme betalingsudsættelse til PZL Dębica end af at gennemføre tvangsfuldbyrdelse af virksomhedens gæld. Polen påstår ligeledes, at socialsikringsmyndigheden, der medvirkede i begge omstruktureringsplaner, altid havde omfattende information om PZL Dębicas økonomiske situation og fremtidsudsigter, og at myndigheden altid handlede på baggrund af den indgående viden, den havde om virksomhedens situation. Afslutningsvis henviste Polen til en række tiltag, som socialsikringsmyndigheden havde iværksat med henblik på sikring og inddrivelse af gælden. Ifølge Polen bekræfter dette, at socialsikringsmyndigheden udviste en adfærd som en privat kreditor og søgte at få inddækket det beløb, som virksomheden skyldte myndigheden.

(80)

Det fremgår af fast retspraksis, at de betingelser som en foranstaltning skal opfylde for at være omfattet af statsstøttebegrebet i artikel 107 TEUF, ikke er opfyldt, hvis den begunstigede offentlige virksomhed kunne opnå den samme fordel som den, den opnåede ved hjælp af statsmidler, på vilkår, der svarer til normale markedsvilkår, idet denne vurdering for offentlige virksomheder i princippet skal ske under anvendelse af kriteriet om den private investor (her: kriteriet om den private kreditor) (24). Hvis en medlemsstat under den administrative procedure påberåber sig nævnte kriterium, tilkommer det den i tvivlstilfælde utvetydigt og på grundlag af objektive elementer, som kan efterprøves, at føre bevis for, at beslutningen om at gennemføre foranstaltningen faktisk opfylder dette kriterium (25). Med henblik på at fastslå, hvorvidt der blev indrømmet en fordel, som kunne kategoriseres som støtte som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 1, skal Polen derfor fremlægge dokumentation for, at de offentlige myndigheder udviste samme adfærd som en hypotetisk privat kreditor, som ikke ville tolerere manglende betaling og ville iværksætte effektive tiltag for at inddrive gælden, også selv om dette kunne føre til indgivelse af en konkursbegæring.

(81)

Denne hypotetiske private kreditor ville nøje overvåge sin debitors økonomiske situation, og manglen på en omstruktureringsplan og ringe udsigter til en tilbagevenden til rentabilitet ville fremskynde tilbagesøgningen af gælden.

(82)

For at fastslå, om de offentlige myndigheder har ydet statsstøtte, skal det følgelig dokumenteres, at socialsikringsmyndigheden i den foreliggende sag søgte at få inddækket hele sit udestående, uden at den led økonomiske tab, og at socialsikringsmyndigheden med sin beslutning om ikke at begære virksomheden konkurs søgte at forøge sine muligheder for at få tilbagebetalt sit tilgodehavende mest muligt, som den hypotetiske private kreditor ville have gjort (26).

(83)

Kommissionen vil analysere den af Polen fremsendte rapport om den beslutning, der blev truffet i 2012 om at undertegne aftalen om betalingsudsættelse. Kommissionen bemærker imidlertid, at socialsikringsmyndigheden havde ladet gælden ophobe sig over en årrække. De oplysninger, som Polen fremsendte, vedrører hele perioden fra slutningen af den første omstruktureringsperiode (og sågar før) til igangsættelsen af undersøgelsen i oktober 2011, der blev lagt til grund for indgåelsen af en aftale om betalingsudsættelse. På baggrund af anmeldelsen af den anden omstruktureringsplan i 2008 gjorde virksomheden ikke en aktiv indsats for at opnå en aftale med sine kreditorer. Kommissionen skal således også kontrollere, at socialsikringsmyndighedens adfærd i tidsrummet mellem den første omstruktureringsperiodes afslutning og undertegnelsen af aftalen om betalingsudsættelse er i overensstemmelse med princippet om private kreditorers adfærd.

(84)

I de følgende betragtninger behandler Kommissionen (i) socialsikringsmyndighedens medvirken i den første omstruktureringsplan, (ii) socialsikringsmyndighedens delvise tilbagesøgning af gælden i perioden 2007-2012 efter den mislykkede første omstruktureringsplan og (iii) aftalen om betalingsudsættelse af 1. marts 2012. Den kompetente nationale myndighed godkendte den første omstruktureringsplan inden Polens tiltrædelse af EU, og denne plan omhandler hovedsagelig førtiltrædelsesperioden. Vurderingen af punkt (ii) og (iii) er afgørende for konklusionen vedrørende socialsikringsmyndighedens adfærd. Ikke desto mindre vil der i Kommissionens vurdering igen blive lagt vægt på ændringer i PZL Dębicas situation i forbindelse med den første omstruktureringsplan, da det er af afgørende betydning at finde ud af, hvordan denne situation udviklede sig.

(85)

Som nævnt i det ovenstående besluttede socialsikringsmyndigheden at medvirke i den første omstruktureringsplan, der blev udarbejdet og godkendt i 2002, dvs. før Polens tiltrædelse af EU. Denne plan omfattede omstrukturering af gæld til socialsikringsmyndigheden. På baggrund af denne omstruktureringsplan indvilligede socialsikringsmyndighederne i at indrømme udsættelse med betalingen af gælden på 1 364 600 PLN, mens et større beløb på 3 890 000 PLN skulle indfris med et lån fra virksomhedernes omstruktureringsfond. Som anført i det ovenstående (jf. betragtning (13)), modtog PZL Dębica ingen finansiering fra denne fond. Socialsikringsmyndigheden besluttede derfor ikke at indrømme udsættelse med betalingen af restgælden, og i 2006 truede myndigheden med at indgive konkursbegæring mod virksomheden.

(86)

Kommissionen bemærker, at det på trods af den mislykkede økonomiske omstrukturering og restancen ved slutningen af den første omstruktureringsperiode lykkedes PZL Dębica at opnå et beskedent overskud i 2006 (jf. tabel 1). Dette bekræfter, at virksomhedens organisatoriske og teknologiske omstruktureringsbestræbelser havde båret frugt.

(87)

Desuden udtog socialsikringsmyndigheden fra 2001 og fremover pant i en række af PZL Dębicas aktiver til dækning af den stigende gæld. Pantværdien nåede i 2007 op på 11,6 mio. PLN, hvilket dækkede 100 % af gælden.

(88)

Endelig bemærker Kommissionen, at socialsikringsmyndigheden fra 2003 begyndte at tvangsfuldbyrde gælden gennem salg af PZL Dębicas aktiver (som illustreret i tabel 5). Socialsikringsmyndigheden besluttede imidlertid, at den ikke ville gennemføre et brandudsalg, som almindeligvis giver færre indtægter, end et normalt salg ville gøre. Der hersker ingen tvivl om, at dette kun ville blive forværret i lyset af den ringe efterspørgsel på industrielle aktiver som følge af den aktuelle økonomiske situation. Socialsikringsmyndigheden indvilligede i stedet i et kontrolleret salg, tilrettelagt af virksomheden. Socialsikringsmyndigheden skulle give tilladelse til salg på grundlag af et tilbud fra en tredjemand, og nettofortjenesten fra dette salg blev herefter overført til socialsikringsmyndigheden. Den af Polen fremlagte dokumentation giver anledning til at konkludere, at salgsprocessen var langsommere end et brandudsalg, selv om det salg, der blev forestået af PZL Dębica, skabte indtægter ved salg til markedsværdi. I perioden 2004-2006 tilbagesøgte socialsikringsmyndigheden over 1,6 mio. PLN gennem det kontrollerede salg af PZL Dębicas aktiver.

(89)

Den mislykkede økonomiske omstrukturering i forbindelse med den første omstruktureringsplan og PZL Dębicas ophobede gæld resulterede i, at socialsikringsmyndigheden alvorligt overvejede konkursscenariet hen imod slutningen af 2006. Som beskrevet i det ovenstående (jf. betragtning (42)c)), orienterede socialsikringsmyndigheden den 20. november 2006 virksomheden om, at myndigheden agtede at indgive konkursbegæring mod PZL Dębica. Efter de oplysninger, som PZL Dębica tilsendte socialsikringsmyndigheden den 12. december 2006, blev denne trussel ikke gennemført. Kommissionen har foretaget en vurdering af, hvorvidt socialsikringsmyndigheden udviste en adfærd som en hypotetisk privat kreditor i perioden mellem 2007 (da den første omstruktureringsperiode blev afsluttet) og 2012 (da aftalen om betalingsudsættelse blev indgået).

(90)

Kommissionen foretog indledningsvis en vurdering af de oplysninger, som PZL Dębica havde tilsendt socialsikringsmyndigheden den 12. december 2006. Virksomheden fremlagde en grundig analyse af sin økonomiske og finansielle situation samt nærmere oplysninger om virksomhedens fremtidsudsigter. Kommissionen bemærker, at følgende punkter, som virksomheden fremlagde for socialsikringsmyndigheden, ville være væsentlige for en hypotetisk privat kreditor i forbindelse med dennes vurdering af debitors situation og beslutningen om den mest hensigtsmæssige handlemåde med henblik på at forøge mulighederne for at inddrive gælden, og derfor ville blive overvåget af kreditor:

(91)

Kommissionen bemærker, at det på baggrund af de ovenstående omfattende oplysninger, der indeholdt en vækststrategi for PZL Dębica og indebar reelle indtægter for socialsikringsmyndigheden, var rimeligt at antage, at der ville blive inddrevet et større beløb ved at gøre det muligt for virksomheden at fortsætte driften end ved at tvinge virksomheden til at gå konkurs. Når dette er sagt, bemærker Kommissionen imidlertid, at socialsikringsmyndigheden ikke indvilligede i at udsætte tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningerne, der ifølge PZL Dębica kvalte omstruktureringsprocessen. Socialsikringsmyndigheden handlede derfor som en privat kreditor, der ville træffe netop de forholdsregler, som ville forøge mulighederne for at inddrive gælden.

(92)

Kommissionen bemærker, at socialsikringsmyndigheden i 2008 tilsluttede sig den anden omstruktureringsplan og dermed forpligtede sig til en delvis udsættelse med betalingen af gælden. Restgælden skulle indfris gennem en tilførsel af midler fra det statsejede udviklingsagentur for industrien. Standstill-forpligtelsen blev imidlertid overholdt, og foranstaltningerne blev ikke gennemført. Kommissionen bemærker, at socialsikringsmyndigheden ikke havde fuld tillid til, at gennemførelsen af den anden omstruktureringsplan var en løsning på den udestående gæld, men at myndigheden derimod opretholdt de forholdsregler, som den havde truffet i 2007 som beskrevet ovenfor.

(93)

Takket være det kontrollerede salg af PZL Dębicas aktiver formåede socialsikringsmyndigheden i 2007 og 2008 at få inddrevet over 5,4 mio. PLN ud over de beløb, der er beskrevet i betragtning (88) (jf. tabel 5). Ifølge Polen skal det manglende salg af virksomhedens aktiver efter 2008 på trods af, at socialsikringsmyndigheden havde pant i tre ejendomme til en samlet værdi af mere end 6 mio. PLN, ses i lyset af den økonomiske baggrund, hvorpå salget af PZL Dębicas aktiver fandt sted. Polen hævdede, at den økonomiske krise og lavkonjunkturen i regionen havde bidraget til den manglende interesse i PZL Dębicas aktiver og havde gjort det vanskeligt at sælge dem til en pris, som socialsikringsmyndigheden kunne godtage.

(94)

På den anden side var socialsikringsmyndigheden, som anført i det ovenstående, ikke ophørt med at gøre udlæg i PZL Dębicas konto, hvilket nedbragte gælden med yderligere 475 369 PLN i perioden 2007-2010.

(95)

Den løbende tvangsfuldbyrdelse indbragte faktisk socialmyndigheden mere end 7 mio. PLN i den periode, der er omfattet af undersøgelsen (jf. betragtning (96)b)). Det forhold, at gældsinddrivelsesprocessen tog længere tid, skyldes, at gælden blev forøget med rentes rente.

(96)

Kommissionen analyserede ligeledes, om PZL Dębica i perioden 2007-2012 havde holdt det løfte, som virksomheden havde afgivet, da socialsikringsmyndigheden i januar 2007 besluttede ikke at begære virksomheden konkurs. Kommissionen bemærker, at:

(97)

Kommissionen konkluderer, at PZL Dębicas tilbagevenden til lønsomhed, den gode udsigt til en langsigtet rentabilitet og den stadige overholdelse af virksomhedens løbende økonomiske forpligtelser siden 2006 samt den private investors indtræden i 2010 er væsentlige faktorer, som en privat kreditor ville tage højde for i forbindelse med beslutningen om, hvorvidt de forholdsregler, der blev truffet i 2007, fortsat var den bedste metode til at forøge muligheden for at tilbagesøge gælden.

(98)

Polen fremsendte en analyse af princippet om private kreditorers adfærd, som var blevet udarbejdet af en ekstern konsulent i oktober 2011, dvs. inden betalingsudsættelsens gennemførelse den 1. marts 2012. I denne rapport foretages en sammenligning af to alternativer: (i) socialsikringsmyndighedens tvangsfuldbyrdelse af alle gældsforpligtelser og (ii) indfrielse af gælden til socialsikringsmyndigheden gennem udsættelse med betalingen af det samlede skyldige beløb. I denne analyse konkluderes det, at socialsikringsmyndigheden burde vælge at indrømme betalingsudsættelse, som sikrer tilbagebetaling af hele gælden, i modsætning til konkurs, som ville medføre tilbagebetaling af ca. 60-70 % af gælden.

(99)

Kommissionen har foretaget en kritisk analyse af rapporten og de heri anførte antagelser.

(100)

For det første bemærker Kommissionen, at analysens konklusioner bygger på en analyse af (i) PZL Dębicas nuværende økonomiske og finansielle situation, (ii) virksomhedens aktiver og alle dens passiver, (iii) virksomhedens markedsposition, (iv) resultaterne af omstruktureringen og (v) juridiske bestemmelser og praksis, der finder anvendelse i forbindelse med konkursbehandling i Polen.

(101)

Hvis socialsikringsmyndigheden begærede virksomheden konkurs, ville den kun kunne inddrive ca. 60-70 % af gælden om 3-4 år (27). Årsagen til reduktionen i det beløb, som det er muligt at inddrive, er hovedsagelig, at udgifterne til konkursbehandling er høje, og at virksomhedens aktiver har en lav realiseringsværdi. For så vidt angår realiseringsværdien bemærker Kommissionen, at værdien af disse aktiver på et brandudsalg i forbindelse med en konkurs ville falde med ca. 50 % som følge af, at de ville blive solgt særskilt og ikke ville blive solgt med fortsættelse for øje. Dette tal påvirkes ligeledes af den faldende efterspørgsel på industrielle aktiver, som skyldes den realøkonomiske krise, men tallet ligger dog over den gennemsnitlige indtægt fra salg af aktiver fra konkursboer i Polen, som ligger på 26,86 % af deres dagsværdi.

(102)

Med hensyn til den betalingsudsættelse, der er beskrevet i betragtning (44), ville en privat kreditor, som agter at forøge mulighederne for inddrivelse af sit tilgodehavende, anse følgende elementer for at være væsentlige:

(103)

Kommissionen kan ikke acceptere at tage højde for det sidste element, da de obligatoriske fremtidige indbetalinger ikke kan sammenlignes med den indtægt, som en privat virksomhed kunne forvente fra en økonomisk aktivitet. Det forholder sig jo sådan, at inddrivelsen af obligatoriske socialsikringsbidrag ikke er en økonomisk aktivitet.

(104)

Kommissionen bemærker, at den undertegnede aftale omhandler tilbagebetaling af hele den udestående gæld pr. 1. marts 2012, dvs. [7-13 mio.] PLN, som omfattede gæld på [3,5-6,5 mio.] PLN med renter på [3,5-6,5 mio.] PLN. Dette beløb blev tillagt et udsættelsesgebyr på [1,0-1,7 mio.]. Gælden skal tilbagebetales i 96 månedlige rater.

(105)

Kommissionen bemærker ligeledes, at socialsikringsmyndigheden fortsat havde pant i PZL Dębicas aktiver til en værdi af 6 243 002,55 PLN, som socialsikringsmyndigheden agter at sælge i en tilsvarende kontrolleret procedure som i forbindelse med de tidligere aktiver. Enhver indtægt fra salget af disse aktiver ville blive anvendt til at nedbringe PZL Dębicas gæld til socialsikringsmyndigheden.

(106)

Kommissionen bemærker desuden, at rapporten ikke indeholder en sammenligning af nutidsværdien af indtægterne i alternativ 1 og alternativ 2, som ville gøre det muligt for den private kreditor at beslutte, hvilket af de to alternativer, der var mest gunstigt. Kommissionen beregnede disse nutidsværdier ved adskillige kalkulationsrenter ved anvendelse af forsigtighedsprincippet, dvs. tre år i tilfælde af virksomhedens konkurs og otte år i tilfælde af betalingsudsættelse. Kommissionen medtog ikke socialsikringsmyndighedens fremtidige indtægter fra løbende indbetalinger i sine beregninger. For alle realistiske kalkulationsrenter ville en privat investor være bedre stillet, hvis der blev indrømmet betalingsudsættelse, end hvis virksomheden blev begæret konkurs.

(107)

Endelig bemærker Kommissionen, at PZL Dębica indtil november 2012 betalte de ni rater, som fastlagt i aftalen om betalingsudsættelse, rettidigt.

(108)

På dette grundlag finder Kommissionen, at socialsikringsmyndigheden med sin indrømmelse af betalingsudsættelse i marts 2012 udviste en adfærd som en privat kreditor, der søgte at inddrive udestående gæld fra en kriseramt debitor. Den offentlige kreditor gav således ikke PZL Dębica en fordel. I overensstemmelse hermed udgør betalingen af udestående gæld på grundlag af den betalingsudsættelse, der er fastlagt i den aftale, som blev undertegnet af virksomheden og socialsikringsmyndigheden i marts 2012, ikke statsstøtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1.

(109)

Kommissionen anser de støtteforanstaltninger, som er beskrevet i betragtning (52), for at være trukket tilbage. I henhold til artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 skal Kommissionens undersøgelse af disse foranstaltninger således afsluttes.

(110)

Kommissionen anser de støtteforanstaltninger, der er beskrevet i betragtning (56), for at være blevet bevilget inden Polens tiltrædelse af EU og for ikke at være gældende efter denne dato. Kommissionen må ikke medtage disse i sin undersøgelse i forbindelse med den procedure, der er fastlagt i traktatens artikel 108 eller i forbindelse med overgangsordningen.

(111)

For så vidt angår de foranstaltninger, der er beskrevet i betragtning (59), bemærker Kommissionen, at enhver støtte, der er ydet ulovligt, skal tilbagesøges i overensstemmelse med tilbagesøgningsmeddelelsen.

(112)

De støtteforanstaltninger, der er beskrevet i tabel 7, falder ind under forordning nr. 69/2001 og ligger ikke over den grænse, der er fastlagt i denne forordning.

(113)

Afslutningsvis anser Kommissionen den foranstaltning, der er beskrevet i betragtning (76) til (108), for ikke at udgøre støtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1 —

a)

to foranstaltninger, som beløb sig til 4 965 800 PLN og 5 534 200 PLN, og som Polen anmeldte den 13. august 2008 og trak tilbage den 10. oktober 2011 i medfør af artikel 8 i procedureforordningen,

b)

en foranstaltning, som beløb sig til 914 522,15 PLN, hvorom skattemyndigheden udstedte en beslutning den 20. oktober 2003, eftersom den blev iværksat inden Polens tiltrædelse af EU og ikke var gældende efter denne dato,

c)

en foranstaltning med en nominel værdi på 61 104,97 PLN med renter på 103 566,29 PLN, som blev indfriet den 14. august 2012 og udgjorde ulovlig støtte i henhold til artikel 7, stk. 5, i forordning (EF) nr. 659/1999. Denne støtte blev tilbagesøgt af Polen den 14. august 2012 i overensstemmelse med tilbagesøgningsmeddelelsen (28),

d)

de fem foranstaltninger til PZL Dębica, der er opført i tabel 7, eftersom de udgjorde de minimis-støtte i henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 69/2001,

e)

udsættelse med betalingen af [7-13 mio.] PLN, som blev indrømmet PZL Dębica på grundlag af aftalen om betalingsudsættelse af 1. marts 2012, der blev indgået med socialsikringsmyndigheden, i medfør af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 659/1999, idet denne foranstaltning ikke udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1.

19.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/57

(1)

Kommissionens beslutning 2006/799/EF af 3. november 2006 om opstilling af reviderede miljøkriterier og tilhørende krav til vurdering og verifikation for tildeling af EF-miljømærket til jordforbedringsmidler (2) gælder indtil den 31. december 2013.

(2)

Kommissionens beslutning 2007/64/EF af 15. december 2006 om opstilling af reviderede miljøkriterier og tilhørende krav til vurdering og verifikation for tildeling af EF-miljømærket til vækstmedier (3) gælder indtil den 31. december 2013.

(3)

Kommissionens beslutning 2009/300/EF af 12. marts 2009 om opstilling af reviderede miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til tv-apparater (4) gælder indtil den 31. oktober 2013.

(4)

Kommissionens beslutning 2009/543/EF af 13. august 2008 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til udendørs malinger og lakker (5) gælder indtil den 30. juni 2013.

(5)

Kommissionens beslutning 2009/544/EF af 13. august 2008 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til indendørs malinger og lakker (6) gælder indtil den 30. juni 2013.

(6)

Kommissionens beslutning 2009/563/EF af 9. juli 2009 om opstilling af miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til fodtøj (7) gælder indtil den 10. juli 2013.

(7)

Kommissionens beslutning 2009/564/EF af 9. juli 2009 om opstilling af miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til campingpladsydelser (8) gælder indtil den 10. juli 2013.

(8)

Kommissionens beslutning 2009/567/EF af 9. juli 2009 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til tekstilprodukter (9) gælder indtil den 10. juli 2013.

(9)

Kommissionens beslutning 2009/568/EF af 9. juli 2009 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til tissuepapir (10) gælder indtil den 10. juli 2013.

(10)

Kommissionens beslutning 2009/578/EF af 9. juli 2009 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til serviceydelsen overnatning (11) gælder indtil den 10. juli 2013.

(11)

Kommissionens beslutning 2009/598/EF af 9. juli 2009 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU’s miljømærke til madrasser (12) gælder indtil den 10. juli 2013.

(12)

Kommissionens beslutning 2009/607/EF af 9. juli 2009 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til hårde belægninger og beklædninger (13) gælder indtil den 31. juli 2013.

(13)

Kommissionens beslutning 2009/894/EF af 30. november 2009 om opstilling af miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til møbler af træ (14) gælder indtil den 1. december 2013.

(14)

Kommissionens beslutning 2009/967/EF af 30. november 2009 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til gulvbelægninger af tekstil (15) gælder indtil den 1. december 2013.

(15)

Kommissionens beslutning 2010/18/EF af 26. november 2009 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til gulvbelægninger af træ (16) gælder indtil den 27. november 2013.

(16)

Kommissionens afgørelse 2011/331/EU af 6. juni 2011 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til lyskilder (17) gælder indtil den 6. juni 2013.

(17)

Der er foretaget en evaluering af relevansen og formålstjenligheden af de nuværende miljøkriterier og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, der er fastsat i de pågældende beslutninger/afgørelser. Da disse beslutninger/afgørelser befinder sig i forskellige revisionsfaser, bør gyldighedsperioderne forlænges for miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, som opstilles deri. Gyldighedsperioden for miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, som er anført i beslutning 2009/567/EF, 2009/543/EF, 2009/544/EF og 2009/598/EF, bør forlænges til den 30. juni 2014. Gyldighedsperioden for miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, som er anført i beslutning 2009/300/EF, bør forlænges til den 31. oktober 2014. Gyldighedsperioden for miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, som er anført i beslutning 2006/799/EF, 2007/64/EF, 2009/894/EF og afgørelse 2011/331/EF bør forlænges til den 31. december 2014. Gyldighedsperioden for miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, som er anført i beslutning 2009/563/EF og 2009/568/EF, bør forlænges til den 30. juni 2015. Gyldighedsperioden for miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, som er anført i beslutning 2009/564/EF og 2009/578/EF, bør forlænges til den 30. november 2015. Gyldighedsperioden for miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, som er anført i beslutning 2009/967/EF og 2010/18/EF, bør forlænges til den 31. december 2015, og gyldighedsperioden for miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, som er anført i beslutning 2009/607/EF, bør forlænges til den 30. november 2017.

(18)

Beslutning 2006/799/EF, 2007/64/EF, 2009/300/EF, 2009/543/EF, 2009/544/EF, 2009/563/EF, 2009/564/EF, 2009/567/EF, 2009/568/EF, 2009/578/EF, 2009/598/EF, 2009/607/EF, 2009/894/EF, 2009/967/EF, 2010/18/EF og afgørelse 2011/331/EU bør derfor ændres.

(19)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 16 i forordning (EF) nr. 66/2010 —

19.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/s3