Den Europæiske Unions L 201/2012

27.7.2012

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 648/2012

af 4. juli 2012

om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

På Kommissionens foranledning blev der den 25. februar 2009 offentliggjort en rapport udarbejdet af en højniveaugruppe med Jacques de Larosière som formand, og det konkluderedes, at det er nødvendigt at styrke de tilsynsmæssige rammer for Unionens finanssektor for at reducere risikoen for og omfanget af fremtidige finanskriser, og det anbefaledes at indføre omfattende reformer af strukturen i tilsynet med nævnte sektor, herunder at oprette et europæisk finanstilsynssystem, der består af tre europæiske tilsynsmyndigheder, en for banksektoren, en for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger og en for værdipapir- og markedssektoren, samt at oprette et europæisk råd for systemiske risici.

(2)

I Kommissionens meddelelse af 4. marts 2009 med titlen »Fremdrift i den europæiske genopretning« foreslås det at styrke Unionens regulatoriske rammer for finansielle tjenesteydelser. I sin meddelelse af 3. juli 2009 med titlen »Sikring af effektive, sikre og solide derivatmarkeder« undersøgte Kommissionen derivaternes rolle i forbindelse med finanskrisen, og i sin meddelelse af 20. oktober 2009 med titlen »Sikring af effektive, sikre og solide derivatmarkeder: fremtidige politiktiltag« beskrev Kommissionen de foranstaltninger, den havde til hensigt at træffe for at reducere de risici, der er forbundet med derivater.

(3)

Den 23. september 2009 vedtog Kommissionen tre forslag til forordninger om oprettelse af et europæisk finanstilsynssystem, herunder oprettelsen af tre europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er), for at bidrage til en ensartet anvendelse af EU-lovgivningen og etableringen af fælles regulerings- og tilsynsmæssig standardisering og praksis af høj kvalitet. ESA'erne består af Den Europæiskе Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (4), Den Europæiskе Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (5) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (6). Disse ESA'er spiller en afgørende rolle for sikringen af stabiliteten i finanssektoren. Det er derfor vigtigt fortsat at sikre, at udviklingen af deres arbejde er et spørgsmål med høj politisk prioritet, og at der afsættes passende ressourcer hertil.

(4)

Over-the-counter derivater (»OTC-derivataftaler«) er ugennemsigtige, fordi de er privatforhandlede aftaler, og alle oplysninger om dem er som regel kun tilgængelige for de kontraherende parter. De skaber et indviklet net af gensidig afhængighed, der kan gøre det vanskeligt at identificere de pågældende risicis art og omfang. Finanskrisen har vist, at disse karakteristika øger usikkerheden i perioder med pres på markedet og dermed bringer den finansielle stabilitet i fare. Denne forordning fastsætter betingelser, der har til formål at reducere disse risici og øge gennemsigtigheden i forbindelse med derivataftaler.

(5)

Der var på topmødet i Pittsburgh den 26. september 2009 enighed blandt G20-lederne om, at alle standardiserede OTC-derivataftaler senest ved udgangen af 2012 bør cleares gennem en central modpart (CCP), og at OTC-derivataftaler bør indberettes til transaktionsregistre. I juni 2010 bekræftede G20-lederne i Toronto deres engagement og forpligtede sig desuden til at fremskynde gennemførelsen af skrappe foranstaltninger til at forbedre gennemsigtigheden af og det reguleringsmæssige tilsyn med OTC-derivataftaler på en internationalt konsekvent og ikke-diskriminerende måde.

(6)

Kommissionen vil overvåge og bestræbe sig på at sikre, at disse forpligtelser gennemføres på tilsvarende vis af Unionens internationale partnere. Kommissionen bør samarbejde med myndigheder i tredjelande med henblik på at undersøge gensidigt understøttende løsninger for at sikre konsekvens mellem denne forordning og de krav, der er fastsat af tredjelande, og derved undgå mulige overlapninger i den forbindelse. Med bistand fra ESMA bør Kommissionen overvåge og udarbejde rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet om den internationale anvendelse af principperne i denne forordning. For at undgå potentielt overlappende eller modstridende krav kan Kommissionen vedtage afgørelser om ækvivalensen af de juridiske, tilsynsmæssige og retshåndhævende rammer i tredjelande, hvis en række betingelser er opfyldt. Vurderingen, der danner grundlaget for sådanne afgørelser, bør ikke begrænse retten for en CCP, der er etableret i et tredjeland og anerkendt af ESMA, til at levere clearingydelser til clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen, idet anerkendelsen bør være uafhængig af denne vurdering. Tilsvarende bør hverken en afgørelse om ækvivalens eller vurderingen begrænse retten for et transaktionsregister, der er etableret i et tredjeland og anerkendt af ESMA til at levere ydelser til enheder, der etableret i Unionen.

(7)

For så vidt angår anerkendelse af tredjelandes CCP'er og i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser i henhold til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, herunder den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser, bør afgørelser om fastsættelse af, at det retlige system i et tredjeland er ækvivalente med Unionens retlige system, kun vedtages, hvis det retlige system i tredjelandet indeholder et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er, der har tilladelse i henhold til udenlandske retlige systemer, i overensstemmelse med de generelle reguleringsmæssige mål og standarder, som G20 fastsatte i september 2009 om at forbedre gennemsigtigheden på derivatmarkederne, reducere systemiske risici og beskytte mod markedsmisbrug. Et sådant system bør anses for ækvivalent, hvis det sikrer, at den væsentlige virkning af det gældende regulatoriske system svarer til Unionens krav, og det bør anses for effektivt, hvis disse regler anvendes konsekvent.

(8)

Det er i denne sammenhæng hensigtsmæssigt og nødvendigt, under hensyn til derivatmarkedernes karakteristika og CCP'ernes funktionsmåde, at efterprøve de udenlandske reguleringssystemers faktiske ækvivalens med hensyn til opfyldelse af G20's mål og standarder for at forbedre gennemsigtigheden på derivatmarkederne, reducere systemiske risici og beskytte mod markedsmisbrug. CCP'ers meget specielle situation gør det påkrævet, at bestemmelserne vedrørende tredjelande organiseres og fungerer i overensstemmelse med ordninger, som er særlige for disse markedsstrukturenheder. Denne tilgang danner derfor ikke præcedens for anden lovgivning.

(9)

Det Europæiske Råd var i sine konklusioner af 2. december 2009 enig i, at der var behov for på betydelig vis at reducere af modpartskreditrisikoen, og at det var vigtigt at opnå øget gennemsigtighed, effektivitet og integritet for derivattransaktioner. I Europa-Parlamentets beslutning af 15. juni 2010 om »Derivatmarkeder — fremtidige politiktiltag« opfordrede Europa-Parlamentet til obligatorisk clearing og indberetning af OTC-derivataftaler.

(10)

ESMA bør handle inden for rammerne af denne forordning ved at opretholde stabiliteten på de finansielle markeder i akutte situationer, ved at sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder anvender de gældende EU-regler på ensartet vis, samt ved at bilægge uenigheder mellem disse myndigheder. Den har ligeledes fået til opgave at udvikle udkast til regulerings- og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, og den har en central rolle i meddelelsen af tilladelser til og overvågningen af CCP'er og transaktionsregistre.

(11)

En af de grundlæggende opgaver, som skal udføres via Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), er at fremme betalingssystemernes smidige funktion. På dette område overvåger medlemmerne af ESCB ved at sikre effektive og pålidelige clearing- og betalingssystemer, herunder CCP'er. Medlemmerne af ESCB er dermed tæt inddraget i meddelelsen af tilladelser til og overvågning af CCP'er, anerkendelsen af tredjelandes CCP'er og godkendelsen af interoperabilitetsordninger. Endvidere er de tæt inddraget i fastsættelsen af reguleringsmæssige tekniske standarder samt retningslinjer og anbefalinger. Denne forordning berører ikke Den Europæiske Centralbanks (ECB) og de nationale centralbankers ansvar for at sikre effektive og pålidelige clearing- og betalingssystemer inden for Unionen og over for andre lande. Følgelig og for at undgå, at der eventuelt fastlægges parallelle regelsæt, bør ESMA og ESCB udarbejde de relevante udkast til tekniske standarder i tæt samarbejde. Desuden er ECB's og de nationale centralbankers adgang til oplysninger afgørende, når de skal udføre deres opgaver vedrørende overvågning med clearing- og betalingssystemer og vedrørende en udstedende centralbanks funktioner.

(12)	Der kræves ensartede regler for derivataftaler som fastsat i afsnit C, punkt 4-10, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (7).

(13)	Incitamenter til fremme af anvendelsen af CCP'er har vist sig ikke at være tilstrækkelige til at sikre at standardiserede OTC-derivataftaler faktisk cleares centralt. Det er derfor nødvendigt med ufravigelige CCP-clearingskrav for de OTC-derivataftaler, der kan cleares centralt.

(14)

Medlemsstaterne vil muligvis vedtage divergerende nationale foranstaltninger, hvilket kan forhindre det indre marked i at fungere effektivt og være til skade for markedsdeltagerne og den finansielle stabilitet. Det er ligeledes nødvendigt med en ensartet anvendelse af clearingforpligtelsen i Unionen for at sikre et højt niveau af investorbeskyttelse og skabe lige vilkår for alle markedsdeltagere.

(15)

Hvis man vil sikre, at clearingforpligtelsen reducerer de systemiske risici, kræver det identifikation af de derivatklasser, der bør være underlagt denne forpligtelse. Der bør i forbindelse med denne procedure tages hensyn til, at ikke alle CCP-clearede OTC-derivataftaler kan betragtes som egnede til obligatorisk CCP-clearing.

(16)

I denne forordning fastlægges kriterierne for fastsættelse af, hvorvidt forskellige OTC-derivataftaleklasser bør være omfattet af en clearingforpligtelse. På grundlag af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA bør Kommissionen afgøre, om en OTC-derivataftaleklasse skal være omfattet af en clearingforpligtelse, og hvornår clearingforpligtelsen får virkning, herunder, hvor det er relevant, den indfasede gennemførelse og den mindste restløbetid for de aftaler, der er indgået eller nyordnet inden den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning i overensstemmelse med denne forordning. En indfaset gennemførelse af clearingforpligtelsen kunne være i henhold til de typer af markedsdeltagere, som skal opfylde clearingforpligtelsen. Ved fastsættelsen af, hvilke OTC-derivataftaleklasser der skal være omfattet af clearingforpligtelsen, bør ESMA tage hensyn til den særlige karakter for de pågældende OTC-derivataftaler, der indgås med udstedere af dækkede obligationer eller med puljer til sikring af dækkede obligationer.

(17)

Ved fastsættelsen af, hvilke OTC-derivataftaleklasser der skal være omfattet af clearingforpligtelsen, bør ESMA også tage behørigt hensyn til andre relevante overvejelser, frem for alt indvirkningen på den indbyrdes forbindelse mellem modparter, der anvender de relevante OTC-derivataftaleklasser, og indvirkningen på niveauerne for modpartskreditrisici, og fremme ensartede konkurrencevilkår på det indre marked, jf. artikel 1, stk. 5, litra d), i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(18)	Har ESMA fastslået, at et OTC-derivatprodukt er standardiseret og egnet til clearing, men ingen CCP er villig til at cleare produktet, bør ESMA undersøge årsagerne hertil.

(19)

Ved fastsættelsen af, hvilke OTC-derivataftaleklasser der skal være omfattet af clearingforpligtelsen, bør der tages behørigt hensyn til de pågældende OTC-derivataftaleklassers særlige karakter. Den dominerende risiko for transaktioner med nogle OTC-derivataftaleklasser kan være relateret til afviklingsrisikoen, som afhjælpes gennem særskilte infrastrukturordninger, og visse OTC-derivataftaleklasser (såsom udenlandsk valuta) kan udskilles fra andre klasser. CCP-clearing vedrører specifikt modpartskreditrisiko og er muligvis ikke den optimale måde at behandle afviklingsrisiko på. Ordningen for disse aftaler bør navnlig baseres på foreløbig international konvergens og gensidig anerkendelse af den relevante infrastruktur.

(20)

For at sikre ensartet og sammenhængende anvendelse af denne forordning og lige vilkår for markedsdeltagerne, når det er erklæret, at en OTC-derivataftaleklasse er omfattet af clearingforpligtelsen, bør denne forpligtelse også gælde for alle aftaler, der hører under denne OTC-derivataftaleklasse, som er indgået på eller efter datoen for ESMA's modtagelse af underretningen om tilladelsen til en CCP med hensyn til clearingforpligtelsen, men inden den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning, forudsat at disse aftaler har en restløbetid, der er længere end det minimum, der er fastsat af Kommissionen.

(21)

For at fastslå, om en OTC-derivataftaleklasse er omfattet af clearingforpligtelserne, bør ESMA tilstræbe at reducere den systemiske risiko. Dette omfatter, at der i forbindelse med vurderingen tages hensyn til faktorer, såsom den aftalemæssige og operationelle standardiseringsgrad af aftaler, volumen og likviditeten af den relevante derivataftaleklasse såvel som tilgængeligheden af fair, pålidelige og generelt accepterede prisfastsættelsesoplysninger i den relevante OTC-derivataftaleklasse.

(22)

For at der kan foretages clearing af en OTC-derivataftale, skal begge parter være underlagt en clearingforpligtelse eller give deres samtykke. Undtagelserne fra clearingforpligtelsen bør udformes restriktivt, da de ellers gør systemet mindre effektivt, reducerer fordelene ved CCP-clearingen, og kan føre til regelarbitrage mellem grupper af markedsdeltagere.

(23)

For at skabe finansiel stabilitet i Unionen kan det også være nødvendigt at underlægge de transaktioner, som enheder, der er etableret i tredjelande, går ind i, forpligtelser til clearing og risikoreduktionsteknikker, forudsat at de pågældende transaktioner har en direkte, væsentlig og forudselig virkning i Unionen, eller hvor sådanne forpligtelser er nødvendige eller hensigtsmæssige for at forhindre unddragelse af nogen af denne forordnings bestemmelser.

(24)

OTC-derivataftaler, der ikke betragtes som egnede til CCP-clearing, medfører modpartskreditrisiko og operationel risiko, hvorfor der bør fastsættes regler for at styre denne risiko. For at mindske modpartskreditrisiko bør markedsdeltagere, der er omfattet af clearingforpligtelsen, have risikostyringsprocedurer, som kræver en rettidig, præcis og på passende vis adskilt udveksling af sikkerhedsstillelse. Ved forberedelse af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastsætter disse risikostyringsprocedurer, bør ESMA tage hensyn til forslag fra de internationale standardiseringsorganer om marginkrav til ikke-centralt clearede derivater. Ved udarbejdelse af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastsættelse af de ordninger, som er nødvendige for at overholde kravet om præcis og passende udveksling af sikkerhedsstillelse til at styre risici i forbindelse med ikke-clearede handler, bør ESMA tage behørigt hensyn til hindringer, som udstedere af dækkede obligationer eller sikrede puljer har med at fremskaffe sikkerhedsstillelse i en række af Unionens jurisdiktioner. ESMA bør også tage hensyn til, at privilegerede fordringer, der tildeles modparterne til udstedere af dækkede obligationer for aktiverne hos udstederen af den dækkede obligation, giver en tilsvarende beskyttelse mod modpartskreditrisiko.

(25)

Reglerne for clearing af OTC-derivataftaler, indberetning af derivattransaktioner og risikoreduktionsteknikker med hensyn til OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en CCP, bør finde anvendelse på finansielle modparter, særlig investeringsselskaber som er meddelt tilladelse i overensstemmelse med direktiv 2004/39/EF, kreditinstitutter som godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (8), forsikringsvirksomheder som godkendt i overensstemmelse med Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (9), forsikringsselskaber, som godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring (10), genforsikringsselskaber som godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed (11), institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og, hvor det er relevant, deres administrationsselskaber som godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (12), arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (13) og alternative investeringsfonde, der forvaltes af forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) godkendt eller registreret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (14).

(26)

Enheder, der forvalter pensionsordninger, hvis hovedformål er at tilvejebringe pensionsydelser, normalt i form af livsvarige udbetalinger, men også som ophørende udbetalinger eller udbetalinger i form af et engangsbeløb, afsætter typisk mindst muligt i kontante midler for at opnå størst mulig effektivitet og afkast for deres forsikringstagere. Hvis disse enheder pålægges at cleare OTC-derivataftaler centralt, vil det derfor føre til, at en betydelig andel af deres aktiver skal frigøres til kontante midler, for at de kan opfylde CCP'ers løbende marginkrav. For at undgå de sandsynligvis negative virkninger af et sådant krav for fremtidige pensionisters pensionsindkomst bør clearingforpligtelsen ikke finde anvendelse på pensionsordninger, inden CCP'erne har udviklet en passende teknisk løsning med henblik på overførsel af sikkerhedsstillelse i form af andet end kontante midler som variationsmarginer for at løse dette problem. En sådan teknisk løsning bør tage hensyn til pensionsordningers særlige rolle og hindre væsentlige negative virkninger for pensionisterne. I en overgangsperiode bør OTC-derivataftaler, der indgås for at reducere investeringsrisici, der er direkte knyttet til den finansielle solvens vedrørende pensionsordninger, være underlagt ikke kun indberetningsforpligtelsen, men også krav om bilateral sikkerhedsstillelse. Det endelige mål er dog, at clearingen foretages centralt, så snart dette er holdbart.

(27)

Det er vigtigt at sikre, at kun passende enheder og ordninger får særbehandling, og at der tages hensyn til de forskelligartede pensionssystemer i Unionen, samtidig med at der skabes lige vilkår for alle pensionsordninger. Den midlertidige undtagelse bør derfor gælde for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, som er registreret i henhold til direktiv 2003/41/EF, herunder eventuelle autoriserede enheder, der er ansvarlige for forvaltningen af sådanne pensionskasser, og som handler på deres vegne, jf. artikel 2, stk. 1, i nævnte direktiv, samt alle retlige enheder, der er oprettet med henblik på sådanne pensionskassers investeringer, og som udelukkende og eksklusivt handler i disse pensionskassers interesse og for arbejdsmarkedsrelateret pensionsvirksomhed, der ydes af pensionskasser, jf. artikel 3 i direktiv 2003/41/EF.

(28)

Den midlertidige undtagelse bør også finde anvendelse på arbejdsmarkedsrelateret pensionsvirksomhed, der ydes af livsforsikringsselskaber, forudsat at alle tilsvarende aktiver og passiver afgrænses, forvaltes og organiseres adskilt uden mulighed for overførsel. Den bør også finde anvendelse på alle andre godkendte enheder, der er underlagt tilsyn, og som kun opererer nationalt, eller ordninger, der primært leveres på en medlemsstats område, alene forudsat at de begge er anerkendt efter national lovgivning, og deres primære formål er at tilvejebringe pensionsydelser. De i denne betragtning nævnte enheder og ordninger bør være underlagt en afgørelse truffet af den relevante kompetente myndighed og for at sikre konsekvens og fjerne mulig manglende afstemning og hindre eventuel misbrug ESMA's udtalelse efter høring af EIOPA. Dette kunne omfatte enheder og ordninger, der ikke nødvendigvis er knyttet til en arbejdsgiverpensionsordning, men hvis hovedformål stadig er at tilvejebringe en pensionsindkomst, enten på et obligatorisk eller frivilligt grundlag. Som eksempler kan nævnes juridiske enheder, der forvalter pensionsordninger på et finansieret grundlag i henhold til national ret, forudsat at de investerer i overensstemmelse med »prudent person«-princippet, samt pensionsordninger, som enkeltpersoner tegner direkte, og som ligeledes kan tilbydes af livsforsikringsselskaber. Undtagelsen bør i tilfælde af pensionsordninger, som enkeltpersoner tegner direkte, ikke omfatte OTC-derivataftaler i forbindelse med andre af forsikringsselskabets livsforsikringsprodukter, hvis hovedformål ikke er at tilvejebringe en pensionsindkomst. Yderligere eksempler kan være pensionsvirksomhed, der ydes af livsforsikringsselskaber, som er omfattet af direktiv 2002/83/EF, forudsat at alle aktiver svarende til virksomheden indgår i et særligt register i overensstemmelse bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber (15) samt arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger i forsikringsvirksomheder, der bygger på kollektive overenskomster. Institutioner, der er blevet etableret med det formål at yde kompensation til medlemmer af pensionsordninger i tilfælde af misligholdelse, bør også behandles som en pensionsordning som omhandlet i denne forordning.

(29)

De regler, der finder anvendelse på finansielle modparter, bør i givet fald også finde anvendelse på ikke-finansielle modparter. Det anerkendes, at ikke-finansielle modparter anvender OTC-derivataftaler til at gardere sig mod forretningsmæssige risici, der er direkte forbundet med deres forretningsaktiviteter eller likviditetsfinansiering. Hvad angår bestemmelsen af, hvorvidt en ikke-finansiel modpart skal være underlagt clearingforpligtelsen, bør der tages hensyn til formålet, hvortil den ikke-finansielle modpart anvender OTC-derivataftaler, og til omfanget af eksponeringer, som denne modpart har i disse instrumenter. For at sikre, at ikke-finansielle institutioner har mulighed for at tilkendegive deres synspunkter til clearinggrænseværdierne, bør ESMA, når den udarbejder de relevante reguleringsmæssige tekniske standarder, gennemføre en åben offentlig høring, der sikrer deltagelsen af ikke-finansielle institutioner. ESMA bør også høre alle relevante myndigheder, f.eks. Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, for at sikre, at der tages behørigt hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende inden for disse sektorer. Kommissionen bør desuden senest den 17. august 2015 foretage en vurdering af den systemiske betydning af ikke-finansielle virksomheders transaktioner med OTC-derivataftaler i forskellige sektorer, herunder i energisektoren.

(30)

Ved afgørelsen af, hvorvidt en OTC-derivataftale reducerer risici direkte knyttet til en ikke-finansiel modparts forretnings- og finansieringsaktiviteter, bør der tages behørigt hensyn til den pågældende ikke-finansielle modparts overordnede strategier for risikoafdækning og risikobegrænsning. Der bør navnlig tages hensyn til, hvorvidt en OTC-derivataftale økonomisk er hensigtsmæssig til at reducere risici ved driften og forvaltningen af en ikke-finansiel modpart, når risiciene vedrører udsving i rentesatser, valutakurser, inflationsrater eller råvarepriser.

(31)

Clearinggrænseværdien er en meget vigtig størrelse for alle ikke-finansielle modparter. Ved fastsættelsen af clearinggrænseværdien bør der tages hensyn til den systemiske relevans af summen af nettopositioner og eksponeringer per modpart og per OTC-derivataftaleklasse. I denne forbindelse bør passende foranstaltninger træffes for at kende metoderne for risikobegrænsning, som anvendes af ikke-finansielle modparter inden for rammerne af deres normale forretningsaktiviteter.

(32)

Medlemmer af ESCB og af andre medlemsstaters nationale organer med lignende funktioner samt andre offentlige organer i Unionen, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri, og Den Internationale Betalingsbank bør ikke være omfattet af denne forordning for således ikke at begrænse deres muligheder for at udføre deres opgaver af fælles interesse.

(33)	Da det ikke er alle de markedsdeltagere, som er omfattet af clearingforpligtelsen, som er i stand til at blive clearingmedlemmer af CCP'en, bør de have adgang til CCP'er som kunder eller indirekte kunder på visse betingelser.

(34)

Indførelsen af en clearingforpligtelse sammen med en procedure til bestemmelse af, hvilke CCP'er der kan anvendes i forbindelse med denne forpligtelse, kan føre til utilsigtet konkurrenceforvridning på markedet for OTC-derivater. En CCP kan eksempelvis nægte at cleare transaktioner, der foretages på visse handelspladser, fordi den pågældende CCP ejes af en konkurrerende handelsplads. For at undgå denne form for diskriminerende praksis bør CCP'er acceptere at cleare transaktioner, der gennemføres på forskellige handelspladser, såfremt disse handelspladser opfylder de driftsmæssige og tekniske krav, der fastsættes af CCP'en, og uanset den aftaledokumentation, der danner grundlag for kontrahenternes afslutning af den pågældende OTC-derivattransaktion, såfremt den pågældende dokumentation er i overensstemmelse med markedsstandarden. Handelspladser bør forsyne CCP'er med handelsfeeds på et gennemsigtigt og ikke-diskriminerende grundlag. En CCP's ret til adgang til en handelsplads bør tage højde for ordninger, hvor adskillige CCP'er benytter handelsfeeds fra samme handelsplads, hvilket dog ikke bør føre til interoperabilitet for clearing af derivater eller fragmentering af likviditet.

(35)

Denne forordning bør ikke hindre fair og åben adgang mellem handelspladser og CCP'er i det indre marked på de betingelser, som er fastsat i denne forordning og i de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er udarbejdet af ESMA og vedtaget af Kommissionen. Kommissionen bør fortsat nøje følge udviklingen på markedet for OTC-derivater og bør i givet fald gribe ind for at forhindre konkurrenceforvridninger i at opstå i det indre marked med henblik at sikre lige vilkår på de finansielle markeder.

(36)

Inden for visse områder inden for finansielle tjenesteydelser og handel med derivataftaler kan der også forekomme kommercielle og intellektuelle ejendomsrettigheder. I tilfælde, hvor disse ejendomsrettigheder er knyttet til produkter eller tjenesteydelser, som er blevet eller indvirker på industrielle standarder, bør der være tilgængelige licenser på forholdsmæssige, fair, fornuftige og ikkediskriminerende vilkår.

(37)

For at identificere de relevante klasser af OTC-derivataftaler, der bør være omfattet af clearingforpligtelsen, grænseværdierne og de systemisk relevante ikke-finansielle modparter, er det nødvendigt med pålidelige data. Det er af reguleringsmæssige årsager derfor vigtigt, at der på EU-niveau fastsættes fælles dataindberetningskrav om derivater. Der er desuden behov for en tilbagevirkende indberetningsforpligtelse, som skal være så vidtgående som muligt, for både finansielle modparter og ikke-finansielle modparter med henblik på at give ESMA og de relevante kompetente myndigheder sammenlignelige data.

(38)

En koncernintern transaktion er en transaktion mellem to selskaber, som er inkluderet i samme konsolidering på fuldt grundlag og er underlagt passende centraliserede risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer. De er en del af den samme institutsikringsordning, jf. artikel 80, stk. 8, i direktiv 2006/48/EF, eller i tilfælde hvor de er kreditinstitutter, der er tilsluttet det samme centralorgan jf. artikel 3, stk. 1 i nævnte direktiv, begge er kreditinstitutter, eller det ene er et kreditinstitut og det andet er et centralorgan. OTC-derivataftaler kan blive anerkendt i ikke-finansielle eller finansielle koncerner og i koncerner, der består af både finansielle og ikke-finansielle selskaber, og hvis en sådan aftale betragtes som en koncernintern transaktion i forbindelse med en modpart, bør den også betragtes som en koncernintern transaktion i forbindelse med en anden modpart i aftalen. Det anerkendes, at koncerninterne transaktioner kan være nødvendige for at aggregere risici inden for en koncernstruktur, og at koncerninterne risici derfor er specifikke. Eftersom det kan begrænse effektiviteten af de pågældende koncerninterne risikostyringsprocedurer, hvis disse transaktioner bliver omfattet af clearingforpligtelsen, kan det være gavnligt at undtage koncerninterne transaktioner fra clearingforpligtelsen, forudsat at denne undtagelse ikke øger den systemiske risiko. Følgelig bør en passende udveksling af sikkerhedsstillelse sættes i stedet for den CCP, der clearer disse transaktioner, såfremt dette er hensigtsmæssigt for at begrænse koncerninterne modpartsrisici.

(39)

Nogle koncerninterne transaktioner kan imidlertid i visse tilfælde på grundlag af en afgørelse fra de kompetente myndigheder undtages fra kravet om sikkerhedsstillelse, såfremt deres risikostyringsprocedurer er tilstrækkeligt velfungerende og effektive samt i overensstemmelse med transaktionernes kompleksitetsniveau, og der ikke findes hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne. Disse kriterier såvel som de procedurer for modparterne og de relevante kompetente myndigheder, der skal følges, når der anvendes undtagelser, bør præciseres i reguleringsmæssige tekniske standarder vedtaget i henhold til de relevante forordninger om oprettelse af ESA'erne. Inden udkastet til disse reguleringsmæssige tekniske standarder udvikles, bør ESA'erne forberede en konsekvensanalyse af, hvilken potentiel effekt de vil have på det indre marked samt på det finansielle markeds deltagere og navnlig på de berørte koncerners aktiviteter og struktur. Alle de tekniske standarder, der gælder for sikkerhedsstillelse, som udveksles i koncerninterne transaktioner, herunder kriterier for undtagelse, bør tage højde for disse transaktioners overordnede karakter og eksisterende forskelle mellem ikke-finansielle og finansielle modparter samt deres formål med at bruge derivater og metoder hertil.

(40)

Modparter bør som minimum anses for at være inkluderet i samme konsolidering, hvis de begge indgår i en konsolidering i overensstemmelse med Rådets direktiv 83/349/EØF (16) eller International Financial Reporting Standards (IFRS), der er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (17), eller i forbindelse med en koncern, hvis moderselskab har hovedkontor i et tredjeland i overensstemmelse med et tredjelands almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, der anses for at være ækvivalente med IFRS i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1569/2007 (18) (eller et tredjelands regnskabsstandarder hvis anvendelse er tilladt i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1569/2007), eller hvis de begge er omfattet af det samme konsoliderede tilsyn i henhold til direktiv 2006/48/EF eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF (19) eller i en koncern, hvis moderselskab har hovedkontor i et tredjeland, af det samme konsoliderede tilsyn af et tredjelands kompetente myndighed, som er kontrolleret som ækvivalent med det, som er fastsat i principperne i artikel 143 i direktiv 2006/48/EF eller i artikel 2 i direktiv 2006/49/EF.

(41)

Det er vigtigt, at markedsdeltagere indberetter alle detaljer vedrørende derivataftaler, som de har indgået, til transaktionsregistre. Man vil således kunne sikre, at oplysninger om de risici, der er knyttet til alle derivatmarkeder, lagres centralt og er nemt tilgængelige bl.a. for ESMA, de relevante kompetente myndigheder, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) og de relevante centralbanker i ESCB.

(42)

Ydelsen af transaktionsregistertjenester kendetegnes ved stordrift, hvilket kan hæmme konkurrencen på dette særlige område. Samtidig kan pålæg af et omfattende indberetningskrav for markedsdeltagerne øge værdien af de oplysninger, der administreres af transaktionsregistrene, også når det gælder tredjeparter, som yder accessoriske tjenester som f.eks. handelsbekræftelse, »trade matching«, servicering af kredithændelser, porteføljeafstemning eller porteføljekomprimering. Det er hensigtsmæssigt at sikre, at lige vilkår inden for efterhandelssektoren mere generelt ikke kompromitteres af et eventuelt naturligt monopol inden for leveringen af transaktionsregistertjenester. Transaktionsregistre bør derfor forpligtes til at give adgang til de oplysninger, der administreres i registret, på fair, rimelige og ikke-diskriminerende betingelser, dog med fornøden hensyntagen til databeskyttelse.

(43)	For at få et fyldestgørende billede af markedet og vurdere den systemiske risiko bør både derivataftaler, der cleares af en CCP, og derivataftaler, der ikke cleares af en CCP, indberettes til transaktionsregistre.

(44)	ESA'erne bør have tilstrækkelige ressourcer til effektivt at udføre de opgaver, de tildeles i medfør af denne forordning.

(45)

Modparter og CCP'er, der indgår, ændrer eller afslutter en derivataftale, bør sikre, at oplysningerne om aftalen indberettes til et transaktionsregister. De bør kunne overlade det til en anden enhed at indberette oplysningerne om aftalen. Det bør ikke betragtes som et brud på tavshedspligten, når en enhed eller dennes ansatte i henhold til denne forordning indberetter detaljerne om en derivataftale til et transaktionsregister på vegne af en modpart. Ved udarbejdelsen af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for indberetning bør ESMA tage hensyn til de fremskridt, der er opnået med at udvikle en unik aftaleidentifikator og oversigten over de krævede indberetningsdata i tabel 1 i bilag I til Kommissionen forordning (EF) nr. 1287/2006 (20) om gennemførelse af direktiv 2004/39/EF og høre andre relevante myndigheder såsom Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder.

(46)

Medlemsstaterne bør under hensyntagen til principperne i Kommissionens meddelelse om styrkelse af sanktionsordninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser og Unionens retsakter, der er vedtaget som en opfølgning på denne meddelelse, fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning. Medlemsstaterne bør håndhæve disse sanktioner på en sådan måde, at reglerne ikke mister deres effektivitet. Disse sanktioner bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. De bør tage udgangspunkt i retningslinjer vedtaget af ESMA for at fremme konvergens og sammenhæng på tværs af sektorerne mellem sanktionsordningerne i finanssektoren. Medlemsstaterne bør sikre offentliggørelse af pålagte sanktioner, hvis det er relevant, og at evalueringsrapporter om effektiviteten af de eksisterende regler offentliggøres med regelmæssige mellemrum.

(47)

En CCP kan etableres i overensstemmelse med denne forordning i enhver medlemsstat. Der bør ikke direkte eller indirekte diskrimineres mod nogen medlemsstat eller gruppe af medlemsstater som hjemsted for clearingydelser. Intet i denne forordning bør forsøge at begrænse eller forhindre en CCP i en jurisdiktion i at cleare et produkt udstedt i en andens medlemsstats valuta eller i et tredjelands valuta.

(48)

Meddelelse af tilladelse til en CCP bør være betinget af et minimumsbeløb som startkapital. En CCP's kapital, herunder tilbageholdt overskud og reserver, bør til enhver tid stå i forhold til den risiko, der stammer fra CCP'ens aktiviteter, for at sikre, at den er tilstrækkeligt kapitaliseret mod kredit-, modparts-, markedsrisici samt operationelle, retlige og forretningsmæssige risici, som ikke allerede er dækket af specifikke finansielle ressourcer, og at den er i stand til i givet fald at gennemføre en velordnet afvikling eller omstrukturering af sine aktiviteter.

(49)

Da der med denne forordning indføres en retlig forpligtelse til at foretage clearing gennem specifikke CCP'er af reguleringsmæssige årsager, er det vigtigt at sikre, at disse CCP'er er sikre og solide samt til enhver tid opfylder de strenge krav til god forretningsskik og tilsyn, der fastsættes i denne forordning. For at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning, bør disse krav finde anvendelse på clearingen af alle finansielle instrumenter, som CCP'er beskæftiger sig med.

(50)

Det er således af regulerings- og harmoniseringsmæssige hensyn nødvendigt at sikre, at modparter kun anvender CCP'er, der opfylder kravene i denne forordning. Disse krav bør ikke forhindre medlemsstaterne i at vedtage eller fortsætte med at stille yderligere krav til CCP'er etableret på deres eget område, herunder visse krav til tilladelsen i henhold til direktiv 2006/48/EF. At pålægge sådanne yderligere krav bør imidlertid ikke have nogen indflydelse på retten for CCP'er, der har tilladelse i andre medlemsstater eller anerkendt, i medfør af denne forordning, til at levere clearingydelser til clearingmedlemmer og deres kunder etableret i den medlemsstat, der indfører yderligere krav, eftersom disse CCP'er ikke er underlagt disse yderligere krav og derfor ikke skal opfylde dem. ESMA bør inden den 30. september 2014 udarbejde en rapport om medlemsstaternes anvendelse af yderligere krav.

(51)

Et nødvendigt modstykke til forpligtelsen til at cleare OTC-derivataftaler er direkte regler for meddelelse af tilladelse til og tilsyn med CCP'er. Det er hensigtsmæssigt, at de kompetente myndigheder bevarer ansvaret for alle aspekter i forbindelse med meddelelse af tilladelse til og tilsyn med CCP'er, herunder ansvaret for kontrollen med, om den ansøgende CCP overholder denne forordning og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (21), eftersom disse nationale kompetente myndigheder er bedst i stand til at undersøge, hvordan disse CCP'er fungerer på daglig basis, til at foretage regelmæssig kontrol og til i givet fald at træffe de nødvendige foranstaltninger.

(52)

Hvis en CCP risikerer insolvens, kan det godt være, at det finanspolitiske ansvar hovedsagelig ligger på den medlemsstat, hvor denne CCP er etableret. Det følger heraf, at det er den relevante kompetente myndighed i denne medlemsstat, som bør meddele tilladelse til og føre tilsyn med den pågældende CCP. Eftersom en CCP's clearingmedlemmer kan være etableret i forskellige medlemsstater og de er de første, som vil blive berørt af CCP'ens misligholdelse, er det imidlertid tvingende nødvendigt, at alle relevante kompetente myndigheder og ESMA deltager i tilladelses- og tilsynsprocedurerne. Man vil således kunne undgå divergerende nationale bestemmelser eller praksis samt hindringer for det indre markeds funktion. Desuden bør ingen forslag eller politikker fra noget medlem af et kollegium af tilsynsførende direkte eller indirekte diskriminere mod nogen medlemsstat eller gruppe af medlemsstater som hjemsted for clearingydelser i en hvilken som helst valuta. ESMA bør være deltager i ethvert kollegium for at sikre en ensartet og korrekt anvendelse af denne forordning. ESMA bør inddrage andre kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater i forberedelsen af anbefalinger og afgørelser.

(53)

I lyset af den rolle, som kollegierne har fået tildelt, er det vigtigt, at alle relevante kompetente myndigheder samt medlemmerne af ESCB arbejder på at varetage deres opgaver. Kollegiet bør ikke udelukkende bestå af de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med CCP'en, men også af de tilsynsmyndigheder for enheder, der kan blive berørt af CCP'ens transaktioner, navnlig udvalgte clearingmedlemmer, handelspladser, interoperable CCP'er og værdipapircentraler. Medlemmer af ESCB med ansvar for overvågning af CCP'en og interoperable CCP'er, samt dem, der står for udstedelse af valutaerne for de finansielle instrumenter, der er clearet af CCP'en, bør kunne deltage i kollegiet. Da de enheder, der føres tilsyn med, eller som overvåges, vil blive etableret i et begrænset antal medlemsstater, hvor CCP'en udøver virksomhed, kan en enkelt kompetent myndighed eller et enkelt medlem af ESCB få ansvaret for tilsynet med og overvågningen af en række af disse enheder. Der bør indføres passende procedurer og mekanismer for at sikre et smidigt samarbejde mellem alle medlemmer af kollegiet.

(54)

Da det forudsættes, at kollegiets oprettelse og drift er baseret på en skriftlig aftale mellem alle dets medlemmer, er det hensigtsmæssigt i betragtning af spørgsmålets følsomme karakter, at de tildeles beføjelser til at fastlægge kollegiets beslutningsprocedurer. De nærmere bestemmelser om afstemningsprocedurerne bør derfor fastsættes i en skriftlig aftale mellem alle medlemmer af kollegiet. For at opnå en passende balance mellem alle relevante markedsdeltageres og medlemsstaters interesser, bør kollegiet imidlertid stemme i overensstemmelse med det generelle princip om, at hvert medlem har en enkelt stemme, uanset hvor mange hverv det varetager i overensstemmelse med denne forordning. For kollegier på op til og med 12 medlemmer bør højst to kollegiemedlemmer fra samme medlemsstat have stemmeret, og hvert stemmeberettiget medlem bør have én stemme. For kollegier med mere end 12 medlemmer bør højst tre kollegiemedlemmer fra samme medlemsstat have stemmeret, og hvert stemmeberettiget medlem bør have én stemme.

(55)	CCP'ers meget særlige situation kræver, at kollegierne er organiseret og fungerer i overensstemmelse med de ordninger, som er særlige for tilsynet med CCP'er.

(56)	De ordninger, der foreskrives i denne forordning, danner ikke præcedens for anden lovgivning om tilsynet med og overvågningen af det finansielle markeds infrastrukturer, navnlig hvad angår afstemningsreglerne i forbindelse med henvisninger til ESMA.

(57)

En CCP bør ikke meddeles tilladelse, hvis alle medlemmerne af kollegiet, undtagen de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor CCP'en er etableret, ved gensidig aftale afgiver fælles udtalelse om, at CCP'en ikke bør meddeles tilladelse. Hvis et tilstrækkeligt flertal af kollegiet imidlertid har afgivet negativ udtalelse, og en af de berørte kompetente myndigheder, på grundlag af et flertal på to tredjedele af kollegiet, har henvist sagen til ESMA, bør den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor CCP'en er etableret, udsætte sin afgørelse om meddelelse af tilladelse og afvente, at ESMA i givet fald træffer afgørelse vedrørende overensstemmelsen med EU-retten. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor CCP'en er etableret, bør træffe sin egen afgørelse i overensstemmelse med en sådan afgørelse fra ESMA. Hvis alle medlemmerne af kollegiet, undtagen myndighederne i den medlemsstat, hvor CCP'en er etableret, afgiver fælles udtalelse om at kravene efter deres mening ikke er opfyldt, og at CCP'en ikke bør meddeles tilladelse, bør den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor CCP'en er etableret, have mulighed for at henvise sagen til ESMA, som træffer afgørelse om overensstemmelse med EU-retten.

(58)

Det er nødvendigt at udbygge bestemmelserne om udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder, ESMA og andre relevante myndigheder og skærpe deres forpligtelse til at yde hinanden bistand og til at samarbejde. Som følge af den øgede grænseoverskridende aktivitet bør disse myndigheder udveksle de for deres hverv nødvendige oplysninger for at sikre en effektiv håndhævelse af denne forordning, også i situationer, hvor tilsidesættelse eller mistanke om tilsidesættelse af forordningen eventuelt berører myndighederne i to eller flere medlemsstater. Det er i forbindelse med udvekslingen af oplysninger nødvendigt med en streng tjenstlig tavshedspligt. OTC-derivataftaler har store konsekvenser, og det er derfor vigtigt, at andre relevante myndigheder, herunder skattemyndigheder og energitilsynsmyndigheder, har adgang til de nødvendige oplysninger til udøvelse af deres hverv.

(59)

ESMA bør som følge af de finansielle markeders globale karakter være direkte ansvarlig for at anerkende CCP'er, der er etableret i tredjelande, og således give dem mulighed for at levere clearingydelser i Unionen, såfremt Kommissionen har konstateret, at det pågældende tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer anses for at være ækvivalente med EU-rammerne, og at andre betingelser er opfyldt. En CCP, der er etableret i et tredjeland, og som leverer clearingydelser til clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen, bør derfor anerkendes af ESMA. For ikke at hindre den fremtidige udvikling af grænseoverskridende investeringsforvaltning bør en CCP fra et tredjeland, der leverer tjenester til kunder, der er etableret i Unionen, gennem et clearingmedlem, der er etableret i et tredjeland, dog ikke skulle anerkendes af ESMA. I denne forbindelse vil aftaler med Unionens væsentligste internationale partnere have stor betydning for at sikre lige vilkår på verdensplan og finansiel stabilitet.

(60)

Det Europæiske Råd var den 16. september 2010 enigt om, at det er nødvendigt, at Unionen fremmer sine interesser og værdier mere assertivt og på et gensidigt grundlag til fælles fordel i Unionens eksterne forbindelser og tager skridt til bl.a. at sikre større markedsadgang for de europæiske virksomheder og uddybe det reguleringsmæssige samarbejde med de vigtigste handelspartnere.

(61)

En CCP bør have solide forvaltningsordninger, den øverste ledelse bør have et godt omdømme, og bestyrelsen bør bestå af uafhængige medlemmer, uanset ejerstrukturen. Mindst en tredjedel, og ikke mindre end to, af medlemmerne af dens bestyrelse bør være uafhængige. Forskellige former for forvaltningsordninger og ejerstrukturer kan imidlertid påvirke en CCP's vilje eller evne til at cleare visse produkter. Det er således hensigtsmæssigt, at de uafhængige medlemmer af bestyrelsen og risikoudvalget, der nedsættes af CCP'en, adresserer enhver potentiel interessekonflikt i CCP'en. Clearingmedlemmer og kunder skal være tilstrækkeligt repræsenteret, da CCP'ens beslutninger kan have en indvirkning på dem.

(62)	En CCP kan outsource funktioner. CCP'ens risikoudvalg bør rådgive om denne outsourcing. Vigtige aktiviteter forbundet med risikostyring bør ikke outsources, medmindre dette godkendes af den kompetente myndighed.

(63)	Kravene om deltagelse for en CCP bør være gennemsigtige, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende og bør give mulighed for fjernadgang i det omfang, at dette ikke udsætter CCP'en for yderligere risici.

(64)

Kunder og clearingmedlemmer, der clearer deres OTC-derivataftaler gennem CCP'er, bør sikres et højt beskyttelsesniveau. Det faktiske beskyttelsesniveau afhænger af det adskillelsesniveau, som disse kunder vælger. Mellemled bør holde deres egne og deres kunders aktiver adskilt. CCP'erne bør af denne grund føre ajourførte og nemt identificerbare fortegnelser for at lette overførsel af et misligholdende clearingmedlems kunders positioner og aktiver til et solvent clearingmedlem eller eventuelt en velordnet likvidation af kundernes positioner og returnering af overskydende sikkerhedsstillelse til kunderne. Kravene i denne forordning om adskillelse og overførbarhed af kunders positioner og aktiver bør derfor have forrang for modstridende love, retsforskrifter og administrative bestemmelser i medlemsstaterne, som forhindrer parterne i at opfylde dem.

(65)

En CCP bør have en solid risikostyringsstruktur med henblik på at styre kreditrisici, likviditetsrisici samt operationelle og andre risici, herunder de risici, som de er udsat for eller påfører andre enheder som følge af et indbyrdes afhængighedsforhold. En CCP bør have passende procedurer og mekanismer til at håndtere et clearingmedlems misligholdelse. For at reducere afsmitningseffekten af en sådan misligholdelse bør CCP'en have strenge krav til deltagelse, opkræve passende initialmarginer, opretholde en misligholdelsesfond samt råde over andre finansielle ressourcer til at dække potentielle tab. For at sikre at den løbende har tilstrækkelige midler, bør CCP'en fastsætte et minimumsbeløb, som størrelsen af misligholdelsesfonden i almindelighed ikke må falde under. Dette bør imidlertid ikke hindre CCP'ens muligheder for fuldt ud at anvende misligholdelsesfonden til at dække tab, som skyldes et clearingmedlems misligholdelse.

(66)

Når en CCP fastlægger en solid risikostyringsstruktur, bør den tage højde for strukturens potentielle risiko og økonomiske konsekvenser for clearingmedlemmerne og deres kunder. Selv om udviklingen af en yderst solid risikostyring fortsat bør være dens primære målsætning, kan en CCP tilpasse sine træk til clearingmedlemmernes kunders specifikke aktiviteter og risikoprofiler, og hvis det anses for rimeligt, kan den på grundlag af de kriterier, der er fastsat i de reguleringsmæssige tekniske standarder, der skal udarbejdes af ESMA, lade de højlikvide aktiver, der accepteres som sikkerhed, omfatte i det mindste kontante midler, statsobligationer, dækkede obligationer i henhold til direktiv 2006/48/EF, der er underlagt passende haircuts, anfordringsgarantier fra et medlem af ESCB, forretningsbankgarantier på strenge betingelser, navnlig med hensyn til garantens kreditværdighed, og garantens kapitalforbindelser med en CCP's clearingmedlemmer. ESMA kan, hvis det er relevant, også betragte guld som et aktiv, der accepteres som sikkerhed. CCP'er bør have mulighed for på strenge betingelser med hensyn til risikostyring at acceptere forretningsbankgarantier fra ikke-finansielle modparter, der agerer som clearingmedlemmer.

(67)	CCP'ers risikostyringsfunktioner bør være tilstrækkeligt troværdige for at undgå risici for skatteyderne.

(68)

Anmodninger om marginer og haircuts i forbindelse med sikkerhedsstillelse kan have procykliske effekter. CCP'er og kompetente myndigheder og ESMA bør derfor træffe foranstaltninger til at forebygge og kontrollere eventuelle procykliske effekter i CCP'ernes risikostyringspraksis, dog uden at forringe CCP'ernes soliditet og finansielle sikkerhed.

(69)

Eksponeringsforvaltning er en væsentlig del af clearingprocessen. Der bør gives adgang til og tillades anvendelse af de relevante prisfastsættelseskilder for at kunne levere clearingydelser generelt. Sådanne prisfastsættelseskilder bør omfatte de kilder, der vedrører indekser, som anvendes som referencer for derivater eller andre finansielle instrumenter.

(70)

Marginer er CCP'ernes forreste forsvarslinje. Selv om CCP'erne bør investere de marginer, der modtages, på forsvarlig og påpasselig vis, bør de gøre en særlig indsats for at sikre en passende beskyttelse af marginer for at garantere, at de returneres rettidigt til de ikke-misligholdende clearingmedlemmer eller til en interoperabel CCP, når CCP'en, der opkræver disse marginer, misligholder.

(71)

Adgang til passende likviditet er afgørende for en CCP. En sådan likviditet kan forefindes i form af adgang til centralbankslikviditet eller til kreditværdig og pålidelig forretningsbankslikviditet, eller en kombination heraf. Adgang til likviditet kan bero i en godkendelse i henhold til artikel 6 i direktiv 2006/48/EF eller andre passende ordninger. Ved vurderingen af, om der er en passende likviditet, særlig i stresssituationer, bør en CCP tage hensyn til risiciene ved at opnå likviditeten ved alene at gøre brug af kreditlinjer hos forretningsbanker.

(72)

»Den europæiske adfærdskodeks for clearing og afvikling« af 7. november 2006 indeholder frivillige rammebestemmelser for etablering af forbindelser mellem CCP'er. Efterhandelssektoren er dog fortsat opdelt efter nationale linjer, hvilket øger omkostningerne ved den grænseoverskridende handel og hindrer harmonisering. Det er derfor nødvendigt at fastsætte betingelserne for etablering af interoperabilitetsordninger mellem CCP'er, dog kun i det omfang disse ikke udsætter de pågældende CCP'er for risici, der ikke styres på passende vis.

(73)

Interoperabilitetsordninger er vigtige værktøjer for øget integration af efterhandelsmarkedet i Unionen, og der bør derfor fastsættes bestemmelser på dette område. Da interoperabilitetsordninger imidlertid kan udsætte CCP'er for supplerende risici, bør CCP'er dog i tre år have haft tilladelse til at foretage clearing eller været anerkendt i henhold til denne forordning eller have haft tilladelse i henhold til allerede eksisterende nationale tilladelsesordninger, inden de kompetente myndigheder godkender disse interoperabilitetsordninger. Endvidere på grund af den øgede kompleksitet i forbindelse med en interoperabilitetsordning mellem CCP'er, der foretager clearing af OTC-derivataftaler, er det på nuværende tidspunkt hensigtsmæssigt at begrænse anvendelsesområdet for interoperabilitetsordninger til værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter. ESMA bør imidlertid senest den 30. september 2014 fremlægge en rapport til Kommissionen, hvoraf det skal fremgå, om det er hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet til andre finansielle instrumenter.

(74)	Transaktionsregistre indsamler data til reguleringsmæssige formål, som er relevante for myndighederne i alle medlemsstater. ESMA bør være ansvarlig for registrering, tilbagetrækning af registrering af og tilsyn med transaktionsregistre.

(75)	Da reguleringsmyndigheder, CCP'er og andre markedsdeltagere er afhængige af de data, der opbevares af transaktionsregistre, er det nødvendigt at sikre, at disse transaktionsregistre er underlagt strenge operationelle krav, krav om opbevaring af optegnelser og datastyringskrav.

(76)	De priser, gebyrer og risikostyringsmodeller, der anvendes i forbindelse med de tjenesteydelser, som leveres af CCP'er, deres medlemmer og transaktionsregistre, bør være gennemsigtige for at give markedsdeltagerne mulighed for at foretage et informeret valg.

(77)

For at ESMA kan udføre sine opgaver effektivt, bør den kunne anmode på simpel anmodning eller ved en afgørelse om alle nødvendige oplysninger fra transaktionsregistre, tilknyttede tredjeparter og tredjeparter, hvortil transaktionsregistrene har outsourcet operationelle funktioner eller aktiviteter. Anmoder ESMA om sådanne oplysninger ved simpel anmodning, er adressaten ikke forpligtet til at forelægge oplysningerne, men gør vedkommende det frivilligt, bør de forelagte oplysninger ikke være ukorrekte eller vildledende. Oplysningerne bør stilles til rådighed hurtigst muligt.

(78)

Med forbehold af tilfælde omfattet af straffe- eller skatteretten, bør de kompetente myndigheder, ESMA, organer eller andre fysiske eller juridiske personer end de kompetente myndigheder, der modtager fortrolige oplysninger, kun anvende oplysningerne i forbindelse med udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres funktioner. Dette bør imidlertid ikke hindre, at nationale organer med ansvar for bekæmpelse, efterforskning eller korrektion af tilfælde af dårlig forvaltning, i overensstemmelse med national ret udøver deres funktioner.

(79)	For at kunne udøve sine tilsynsbeføjelser effektivt bør ESMA kunne foretage undersøgelser og kontrolbesøg på stedet.

(80)

ESMA bør kunne delegere særlige tilsynsopgaver til en medlemsstats kompetente myndighed, f.eks. når en tilsynsopgave kræver kendskab til og erfaring med lokale forhold, som det er lettere at finde på nationalt plan. ESMA bør kunne delegere udførelsen af specifikke undersøgelsesopgaver og kontrolbesøg på stedet. Forud for delegationen af opgaver bør ESMA høre den relevante kompetente myndighed om de nærmere betingelser i forbindelse med en sådan delegation af opgaver, herunder omfanget af den opgave, der skal delegeres, tidsplanen for udførelse af opgaven samt overførelsen af nødvendige oplysninger fra og til ESMA. ESMA bør kompensere de kompetente myndigheder for at udføre en delegeret opgave i overensstemmelse med en forordning om gebyrer, som Kommissionen vedtager ved hjælp af en delegeret retsakt. ESMA bør ikke kunne delegere kompetencen til at vedtage afgørelser om registrering.

(81)	Det er nødvendigt at sikre, at de kompetente myndigheder kan anmode ESMA om at undersøge, om betingelserne for tilbagetrækning af et transaktionsregisters registrering er opfyldt. ESMA bør vurdere sådanne anmodninger og træffe passende foranstaltninger.

(82)	ESMA bør kunne pålægge tvangsbøder for at tvinge transaktionsregistrene til at bringe en overtrædelse til ophør, til at afgive udtømmende og korrekte oplysninger, som ESMA har krævet, eller til at underkaste sig en undersøgelse eller et kontrolbesøg på stedet.

(83)

ESMA bør også kunne pålægge transaktionsregistre bøder, hvis den finder, at de forsætligt eller uagtsomt har overtrådt bestemmelserne i denne forordning. Bøderne bør pålægges i forhold til overtrædelsernes alvor. Overtrædelserne bør opdeles i forskellige grupper, for hvilke der bør fastsættes forskellige bøder. For at beregne bøden for en bestemt overtrædelse bør ESMA bruge en totrinsmetode, der består i at fastsætte et grundbeløb og en justering af dette grundbeløb ved hjælp af forskellige koefficienter. Grundbeløbet bør fastsættes ved at tage hensyn til det pågældende transaktionsregisters årlige omsætning, og justeringerne bør foretages ved at forhøje eller nedsætte grundbeløbet under anvendelse af de relevante koefficienter i overensstemmelse med denne forordning.

(84)

Denne forordning bør fastsætte koefficienterne ved skærpende og formildende omstændigheder for at give ESMA de nødvendige instrumenter til at træffe afgørelse om en bøde, der svarer til alvoren af den overtrædelse, som transaktionsregistret har begået ved, at der tages hensyn til de omstændigheder, hvorunder overtrædelsen er begået.

(85)	Før der træffes afgørelse om pålæg af bøder eller tvangsbøder, bør ESMA give de personer, som proceduren omfatter, lejlighed til at blive hørt for at respektere deres ret til forsvar.

(86)	ESMA bør afholde sig fra at pålægge bøder eller tvangsbøder, hvis der allerede foreligger en retskraftig dom om en tidligere frifindelse eller domfældelse på baggrund af identiske forhold, eller forhold, som i det væsentlige er ens, som følge af en straffesag i henhold til national ret.

(87)

Afgørelser truffet af ESMA, der pålægger bøder og tvangsbøder, bør kunne tvangsfuldbyrdes, og deres tvangsfuldbyrdelse bør ske efter de regler i den borgerlige retspleje, der gælder i den stat, på hvis område tvangsfuldbyrdelsen finder sted. Den borgerlige retsplejes regler bør ikke omfatte strafferetlige procesregler, men bør kunne omfatte administrative procedureregler.

(88)

Overtræder et transaktionsregister bestemmelserne, bør ESMA tillægges beføjelse til at træffe en række tilsynsforanstaltninger, herunder til at kræve, at transaktionsregistret bringer overtrædelsen til ophør, og, som en sidste udvej, til at trække registreringen tilbage, hvis transaktionsregistret i alvorlig grad eller gentagne gange har overtrådt bestemmelserne i denne forordning. ESMA bør anvende tilsynsforanstaltningerne under hensyntagen til overtrædelsens art og alvor og respektere proportionalitetsprincippet. Før ESMA træffer en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, bør den give de personer, som er omfattet af procedurerne, lejlighed til at blive hørt for at respektere deres ret til forsvar.

(89)

Det er vigtigt, at medlemsstaterne og ESMA beskytter fysiske personers ret til privatlivets fred i forbindelse med behandlingen af personoplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (22) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (23).

(90)

Det er vigtigt, at der med hensyn til kravene til CCP'er og transaktionsregistre sikres international konvergens. Denne forordning følger de eksisterende anbefalinger fra Udvalget om betalings- og clearingssystemer (CPSS) og Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO), hvorunder det bemærkes, at CPSS-IOSCO's principper for den finansielle markedsinfrastruktur, herunder CCP'er, blev fastlagt den 16. april 2012. Den skaber nogle rammer på EU-niveau, inden for hvilke CCP'erne kan operere på sikker vis. ESMA bør ved udarbejdelse og forslag til revision af reguleringsmæssige tekniske standarder samt af retningslinjer og anbefalinger i henhold til denne forordning tage behørigt hensyn til disse eksisterende standarder og deres fremtidige udvikling.

(91)

Beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændringer til oversigten over enheder, som ikke er omfattet af denne forordning, yderligere procedureregler for pålæg af bøder eller tvangsbøder, herunder bestemmelser om retten til forsvar, tidsbegrænsninger, opkrævning af bøder eller tvangsbøder og forældelsesfrister for pålæg og håndhævelse af tvangsbøder eller bøder; foranstaltninger til at ændre bilag II for at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder; nærmere bestemmelser om gebyrernes art, de tjenester, for hvilke de skal erlægges, gebyrernes størrelse og betalingsmåden. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(92)

For at sikre ensartet harmonisering bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage ESMA's udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for anvendelse med henblik på nærværende forordning af afsnit C, punkt. 4-10, i bilag I til direktiv 2004/39/EF og for at præcisere: de OTC-derivataftaler, der findes at have en direkte, væsentlig og forudselig virkning i Unionen, eller de tilfælde, hvor det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt for at forhindre unddragelse af nogen af denne forordnings bestemmelser; de typer af indirekte kontraktforhold, som opfylder betingelserne i denne forordning; de OTC-derivataftaleklasser, som bør være omfattet af clearingforpligtelsen, den dato eller de datoer, fra hvilke clearingforpligtelsen får virkning, herunder en eventuel indfasning, de kategorier af modparter, der er omfattet af clearingforpligtelsen, og den mindste restløbetid for de OTC-derivataftaler, der er indgået eller nyordnet, inden den dato, på hvilken clearingforpligtelsen får virkning; de oplysninger, som skal medtages i en kompetent myndigheds underretning til ESMA om dens meddelelse af tilladelse til en CCP til at cleare en OTC-derivataftaleklasse; særlige OTC-derivataftaleklasser, graden af standardisering af aftalevilkår og operationelle processer, volumen og likviditeten og tilgængeligheden af fair, pålidelige og almindeligt accepterede prisfastsættelsesoplysninger; de oplysninger, som skal indgå i ESMA's register over OTC-derivataftaleklasser, som er omfattet af clearingforpligtelsen; de oplysninger og indberetningstyperne for de forskellige derivatklasser; kriterier for fastsættelse af, hvilke OTC-derivataftaler, der objektivt kan måles til at reducere risici direkte knyttet til den forretningsmæssige aktivitet eller likviditetsfinansieringsaktivitet og clearinggrænseværdierne, procedurerne og ordningerne for risikoreduktionsteknikker med hensyn til OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en CCP; risikostyringsprocedurerne, herunder de krævede niveauer og typen af sikkerhedsstillelse og adskillelsesordninger og det krævede kapitalniveau; fragmentering af likviditet; krav vedrørende en CCP's kapital, herunder tilbageholdte overskud og reserver; mindstekravene til indholdet af forretningsbestemmelserne og forvaltningsordningen for CCP'er; detaljerne vedrørende de optegnelser og oplysninger som CCP'er skal opbevare; minimumsindholdet af og minimumskravene til CCP'ers forretningskontinuitetspolitik og katastrofeberedskabsplan; passende procentsats og tidshorisonter for likvidationsperioden og beregningen af den historiske volatilitet for de forskellige klasser af finansielle instrumenter under hensyntagen til målet om at begrænse procyklikalitet og betingelserne, hvorpå praksis for porteføljers margenberegning kan gennemføres; rammen for definition af ekstreme, men plausible markedsvilkår, der bør anvendes, når misligeholdelsesfondens størrelse og CCP'ers midler defineres; metodologien for beregning og bevarelse af omfanget af CCP'ens egne midler; den type sikkerhedsstillelse, som kan anses for at være højlikvid, f.eks. kontante midler, guld, statsobligationer og virksomhedsobligationer af høj kvalitet, dækkede obligationer og de haircuts og betingelser, hvorpå forretningsbankgarantier kan accepteres som sikkerhedsstillelse; de finansielle instrumenter, som kan anses for højlikvide og udgørende en minimal kredit- og markedsrisiko, meget sikre ordninger og koncentrationsgrænser; den type af stresstest, som CCP'er skal foretage for forskellige klasser af finansielle instrumenter og porteføljer, clearingmedlemmernes eller andre parters deltagelse i testene, hyppigheden af og tidsplanen for testene og de centrale oplysninger, som en CCP skal offentliggøre om sin risikostyringsmodel, og de forudsætninger, der er lagt til grund for stresstestene; de nærmere detaljer vedrørende anvendelsen af transaktionsregistre for registrering hos ESMA; hyppigheden af og detaljeringsgraden for transaktionsregistres offentliggørelse af oplysninger om de samlede positioner per klasse af OTC-derivataftaler og de operationelle standarder for at samle og sammenligne data på tværs af registre.

(93)	Enhver forpligtelse, som denne forordning medfører, og som yderligere skal udvikles ved hjælp af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 290 eller 291 i TEUF, bør betragtes som kun være gældende fra den dato, hvor disse retsakter træder i kraft.

(94)

Som led i sin udvikling af tekniske retningslinjer og reguleringsmæssige tekniske standarder, herunder navnlig i forbindelse med fastlæggelsen af clearinggrænseværdien i overensstemmelse med denne forordning, for ikke-finansielle modparter bør ESMA gennemføre offentlige høringer af markedsdeltagerne.

(95)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (24).

(96)

Kommissionen bør overvåge og vurdere behovet for eventuelle passende foranstaltninger for at sikre en ensartet og effektiv anvendelse og udformning af bestemmelser, standarder og praksis, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, under hensyn til resultatet af det arbejde, der udføres i de relevante internationale fora.

(97)	Det blev med hensyn til bestemmelserne om interoperable systemer anset for hensigtsmæssigt at ændre direktiv 98/26/EF for at beskytte systemoperatørers rettigheder, når disse stiller sikkerhed til en modtagende systemoperatør i tilfælde af insolvensbehandling mod denne modtagende systemoperatør.

(98)

For at fremme effektiv clearing, registrering, afvikling og betaling bør CCP'er og transaktionsregistre tilpasse deres kommunikationsprocedurer med hensyn til deltagere og markedsinfrastrukturer, de kommunikerer med, de relevante internationale kommunikationsprocedurer og -standarder for kommunikation af meddelelses- og referenceoplysninger.

(99)

Målene for denne forordning, nemlig fastsættelsen af ensartede krav for OTC-derivataftaler og til CCP'ers og transaktionsregistres aktiviteter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Ved denne forordning fastsættes clearing- og bilaterale risikostyringskrav til over-the-counter (»OTC«)-derivataftaler, indberetningskrav for derivataftaler og ensartede krav til, hvorledes centrale modparter (»CCP'er«) og transaktionsregistre udøver deres aktiviteter.

2. Denne forordning finder anvendelse på CCP'er og deres clearingmedlemmer, finansielle modparter og transaktionsregistre. Den finder ligeledes anvendelse på ikke-finansielle modparter og handelspladser, når der er fastsat bestemmelse herom.

3. Afsnit V i denne forordning finder kun anvendelse på værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 18), litra a) og b), og artikel 4, stk. 1, nr. 19), i direktiv 2004/39/EF.

4. Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)	medlemmer af ESCB og andre af medlemsstaternes nationale organer med lignende funktioner samt andre offentlige organer i Unionen, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri

b)	Den Internationale Betalingsbank.

5. Bortset fra indberetningskravet i artikel 9 finder denne forordning ikke anvendelse på følgende enheder:

a)	multilaterale udviklingsbanker som anført i del 1, afsnit 4.2, i bilag VI til direktiv 2006/48/EF

b)	offentlige enheder som omhandlet i artikel 4, nr. 18), i direktiv 2006/48/EF, hvis de ejes af centralregeringer og har eksplicitte garantiordninger leveret af centralregeringer

c)	den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet og den europæiske stabilitetsmekanisme.

6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82 for at ændre oversigten i stk. 4 i nærværende artikel.

Kommissionen forelægger med henblik herpå inden den 17. november 2012 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der vurderer den internationale behandling af offentlige organer, der har ansvar for eller som deltager i forvaltningen af den offentlige gæld, og centralbanker.

Rapporten skal indeholde en sammenlignende analyse af behandlingen af disse organer og centralbanker inden for de retlige rammer i et betydeligt antal tredjelande, herunder mindst de tre vigtigste jurisdiktioner med hensyn til volumen af aftaler, der handles i dem, og risikostyringsstandarderne for derivattransaktioner, der indgås af disse organer og centralbanker i disse jurisdiktioner. Hvis det i rapporten konkluderes, at det, navnlig hvad angår den sammenlignende analyse, er nødvendigt at fritage disse tredjelandes centralbankers pengepolitiske forpligtelser for clearing- og indberetningskravet, tilføjer Kommissionen dem til listen i stk. 4.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) »CCP«: en juridisk person, der intervenerer mellem modparterne i aftaler, som handles på et eller flere finansielle markeder, og bliver køber over for enhver sælger og sælger over for enhver køber

2) »transaktionsregister«: en juridisk person, der på central vis indsamler og vedligeholder optegnelser over derivater

3) »clearing«: selve processen i forbindelse med etablering af positioner, herunder beregningen af nettoforpligtelser, og sikring af, at der er tilstrækkelige finansielle instrumenter, kontante midler eller begge dele som sikkerhed for den eksponering heraf, der følger af disse positioner

4) »handelsplads«: et system, der drives af et investeringsselskab eller en markedsoperatør som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 13), i direktiv 2004/39/EF, dog ikke et selskab, der systematisk internaliserer (systematic internaliser) som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 7), i nævnte direktiv, som inden for systemet sætter interesser i køb eller salg af finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at der indgås en aftale i overensstemmelse med direktivets afsnit II eller III

5) »derivat« eller »derivataftale«: et finansielt instrument som fastsat i afsnit C, punkt 4-10, i bilag I til direktiv 2004/39/EF som gennemført ved artikel 38 og 39 i forordning (EF) nr. 1287/2006

6) »derivatklasse«: en undergruppe af derivater med samme og væsentlige karakteristika, som omfatter mindst forholdet til det underliggende aktiv, det underliggende aktivs type og valutaen for det notionelle beløb. Derivater i samme klasse kan have forskellig løbetid

7) »OTC-derivater« eller »OTC-derivataftale«: derivataftaler, hvis gennemførelse ikke finder sted på et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF eller på et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked i henhold til artikel 19, stk. 6, i direktiv 2004/39/EF

8) »finansiel modpart«: et investeringsselskab godkendt i overensstemmelse med direktiv 2004/39/EF, et kreditinstitut godkendt i overensstemmelse med direktiv 2006/48/EF, forsikringsvirksomheder godkendt i overensstemmelse med direktiv 73/239/EØF, et forsikringsselskab godkendt i overensstemmelse med direktiv 2002/83/EF, et genforsikringsselskab godkendt i overensstemmelse med direktiv 2005/68/EF, et investeringsinstitut og, hvor relevant, dets administrationsselskab godkendt i overensstemmelse med direktiv 2009/65/EF, arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser som omhandlet i artikel 6, litra a), i direktiv 2003/41/EF og en alternativ investeringsfond, der forvaltes af FAIF'er godkendt eller registreret i overensstemmelse med direktiv 2011/61/EU

9) »ikke-finansiel modpart«: andre selskaber end de i nr. 1) og 8) anførte selskaber, der er etableret i Unionen

10) »pensionsordning«:

arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser som omhandlet i artikel 6, litra a), i direktiv 2003/41/EF, herunder eventuelle godkendte enheder, der er ansvarlige for forvaltningen af sådanne pensionskasser, og som handler på deres vegne, jf. artikel 2, stk. 1, i nævnte direktiv, samt alle retlige enheder, der er oprettet med henblik på disse pensionskassers investeringer, og som udelukkende og eksklusivt handler i disses interesse

b)	arbejdsmarkedsrelateret pensionsvirksomhed, der ydes af pensionskasser som omhandlet i artikel 3 i direktiv 2003/41/EF

arbejdsmarkedsrelateret pensionsvirksomhed, der ydes af livsforsikringsselskaber, som er omfattet af direktiv 2002/83/EF, forudsat at alle aktiver og passiver svarende til virksomheden afgrænses, forvaltes og organiseres adskilt fra forsikringsselskabets andre aktiviteter uden mulighed for overførsel

alle andre enheder, der er godkendte og underlagt tilsyn, eller ordninger, som opererer nationalt forudsat at:

i)	de er anerkendt efter national lovgivning samt

ii)	deres primære formål er at tilvejebringe pensionsydelser.

11) »modpartskreditrisiko«: risikoen for, at modparten i en transaktion misligholder sine forpligtelser, inden transaktionens betalingsstrømme er endeligt afviklet

12) »interoperabilitetsordning«: en ordning mellem to eller flere CCP'er, der omfatter gennemførelse af transaktioner på tværs af systemerne

13) »kompetent myndighed«: den kompetente myndighed som omhandlet i den i nr. 8) i denne artikel omhandlede lovgivning, den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 10, stk. 5, eller den myndighed, som udpeges af hver medlemsstat i medfør af artikel 22

14) »clearingmedlem«: et selskab, der deltager i en CCP, og som er ansvarligt for at indfri de finansielle forpligtelser, der følger af denne deltagelse

15) »kunde«: et selskab, der har indgået et aftaleforhold med en CCP's clearingmedlem, som giver dette selskab mulighed for at cleare dets transaktioner med den pågældende CCP

16) »koncern«: koncern af selskaber, bestående af et moderselskab og dets datterselskaber som omhandlet i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF eller en koncern af selskaber som omhandlet i artikel 3, stk. 1, og artikel 80, stk. 7 og 8, i direktiv 2006/48/EF

17) »finansieringsinstitut«: en virksomhed, der ikke er et kreditinstitut, og hvis hovedaktivitet består i at erhverve kapitalinteresser eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i nr. 2-12 på listen i bilag I til direktiv 2006/48/EF

18) »finansielt holdingselskab«: et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber udelukkende eller fortrinsvis er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst et af sådanne datterselskaber er et kreditinstitut, og som ikke er et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i artikel 2, nr. 15), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (25)

19) »virksomhed, der yder accessoriske tjenester«: en virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom, forvaltning af edb-tjenesteydelser eller en lignende aktivitet, der har accessorisk karakter i forhold til et eller flere kreditinstitutters hovedaktivitet

20) »kvalificeret andel«: enhver direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne i en CCP eller et transaktionsregister, jf. artikel 9 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (26), under hensyntagen til betingelserne for sammenlægning i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve en væsentlig indflydelse på ledelsen af den CCP eller det transaktionsregister, hvori der besiddes en kapitalandel

21) »moderselskab«: en modervirksomhed som beskrevet i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF

22) »datterselskab«: en dattervirksomhed som beskrevet i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF, herunder ethvert datterselskab af et datterselskab af det øverste moderselskab

23) »kontrol«: forholdet mellem et moderselskab og et datterselskab som beskrevet i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF

24) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden gennem:

En situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er varigt forbundet med én og samme person ved et kontrolforhold, anses ligeledes for en snæver forbindelse mellem disse personer

25) »kapital«: tegnet kapital i betydningen i artikel 22 i Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (27), såfremt den er indbetalt, plus den tilknyttede del af overkursen ved emission, såfremt den dækker tab i going concern-situationer fuldstændigt, og såfremt den rangerer efter alle andre krav ved konkurs og likvidation

26) »reserver«: reserver i henhold til artikel 9 i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (28) samt driftsresultatet fra det foregående regnskabsår efter udlodning af det endelige udbytte

27) »bestyrelse«: administrations- eller tilsynsorganet, eller begge, i henhold til national selskabsret

28) »uafhængigt bestyrelsesmedlem«: et medlem af bestyrelsen, der ikke har nogen erhvervsmæssige, familiemæssige eller andre bånd, der skaber en interessekonflikt i forhold til CCP'en eller dens kontrollerende kapitalejere, dens ledelse eller dens clearingmedlemmer, og som ikke har haft et sådant bånd i løbet af de fem år, der går forud for medlemskabet af bestyrelsen

29) »øverste ledelse«: den person eller de personer, der faktisk leder CCP'ens forretninger eller transaktionsregistret, og bestyrelsens ledelsesmedlem eller -medlemmer.

Artikel 3

Koncerninterne transaktioner

1. I forbindelse med en ikke-finansiel modpart er en koncernintern transaktion en OTC-derivataftale, der indgås med en anden modpart, som er en del af den samme koncern, forudsat at begge modparter er inkluderet i den samme konsolidering på fuldt grundlag, og de er underlagt passende centraliserede risikovurderings, målings- og kontrolprocedurer, og at denne modpart er etableret i Unionen, eller hvis den er etableret i et tredjeland, har Kommissionen vedtaget en gennemførelsesretsakt som omhandlet i artikel 13, stk. 2, i forhold til det pågældende tredjeland.

2. I forbindelse med en finansiel modpart er en koncernintern transaktion en af følgende:

en OTC-derivataftale, der indgås med en anden modpart, som er en del af den samme koncern, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

i)	den finansielle modpart er etableret i Unionen eller hvis den er etableret i et tredjeland, har Kommissionen vedtaget en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 13, stk. 2, i forhold til det pågældende tredjeland

ii)	den anden modpart er en finansiel modpart, et finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut eller en virksomhed, der yder accessoriske tjenester, der er underlagt passende tilsynskrav

iii)	begge modparter er inkluderet i den samme konsolidering på fuldt grundlag, og

iv)	begge modparter er underlagt passende, centraliserede risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer

b)	en OTC-derivataftale, der indgås med en anden modpart, når begge modparter er en del af den samme institutsikringsordning, jf. artikel 80, stk. 8, i direktiv 2006/48/EF, forudsat at betingelsen i nærværende stykkes litra a), nr. ii), er opfyldt

c)	en OTC-derivataftale, der indgås mellem kreditinstitutter, der er tilsluttet det samme centralorgan, eller mellem sådanne kreditinstitutter og centralorganet, jf. artikel 3, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF, eller

en OTC-derivataftale, der indgås med en ikke-finansiel modpart, som er en del af den samme koncern, forudsat at begge modparter er inkluderet i den samme konsolidering på fuldt grundlag, og de er underlagt passende centraliserede risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer, og denne modpart er etableret i Unionen eller i et tredjeland, for hvilket Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt som omhandlet i artikel 13, stk. 2, i forhold til det pågældende tredjeland.

3. Med henblik på denne artikel skal modparter anses for at være inkluderet i den samme konsolidering, når de begge enten er:

inkluderet i en konsolidering i overensstemmelse med direktiv 83/349/EØF eller International Financial Reporting Standards (IFRS) vedtaget i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002, eller i forbindelse med en koncern, hvis moderselskab har sit hovedkontor i et tredjeland, i overensstemmelse med et tredjelands almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, der anses for at være ækvivalente med IFRS i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1569/2007 (eller et tredjelands regnskabsstandarder, hvis anvendelse er tilladt i henhold til nævnte forordnings artikel 4), eller

omfattet af det samme konsoliderede tilsyn i overensstemmelse med direktiv 2006/48/EF eller direktiv 2006/49/EF, eller i forbindelse med en koncern, hvis moderselskab har sit hovedkontor i et tredjeland, det samme konsoliderede tilsyn af et tredjelands kompetente myndighed, som er kontrolleret som ækvivalent med det, som er fastsat i principperne i artikel 143 i direktiv 2006/48/EF eller artikel 2 i direktiv 2006/49/EF.

AFSNIT II

CLEARING, INDBERETNING OG RISIKOBEGRÆNSNING AF OTC-DERIVATER

Artikel 4

Clearingforpligtelse

1. Modparter clearer alle OTC-derivataftaler, der vedrører en OTC-derivatklasse, som er erklæret omfattet af clearingforpligtelsen i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, hvis de pågældende aftaler opfylder begge følgende betingelser:

de er indgået på en af følgende måder:

i)	mellem to finansielle modparter

ii)	mellem en finansiel modpart og en ikke-finansiel modpart, der opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 1, litra b)

iii)	mellem to ikke-finansielle modparter, der opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 1, litra b)

iv)	mellem en finansiel modpart eller en ikke-finansiel modpart, der opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 1, litra b), og en enhed, der er etableret i et tredjeland, som ville være omfattet af clearingforpligtelsen, hvis den var etableret i Unionen, eller

mellem to enheder, der er etableret i et eller flere tredjelande, som ville være omfattet af clearingforpligtelsen, hvis de var etableret i Unionen, forudsat at aftalen har en direkte, væsentlig og forudselig virkning i Unionen, eller hvis en sådan forpligtelse er nødvendig eller hensigtsmæssig for at forhindre unddragelse af nogen af denne forordnings bestemmelser, og

de er indgået eller nyordnet enten:

i)	på eller efter den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning, eller

ii)	på tidspunktet for eller efter underretning som omhandlet i artikel 5, stk. 1, men inden den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning, hvis aftalerne har en restløbetid, der er længere end den mindste restløbetid som fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 5, stk. 2, litra c).

2. Uden at det berører risikoreduktionsteknikkerne i artikel 11, er OTC-derivataftaler, som er koncerninterne transaktioner som beskrevet i artikel 3, ikke omfattet af clearingforpligtelsen.

Undtagelsen i første afsnit finder kun anvendelse:

hvor to modparter, der er etableret i Unionen tilhørende den samme koncern, først skriftligt har underrettet deres respektive kompetente myndigheder om, at de agter at gøre brug af undtagelsen for OTC-derivataftaler, som de har indgået med hinanden. Denne underretning skal gives mindst 30 kalenderdage, før der gøres brug af undtagelsen. Inden 30 kalenderdage efter modtagelsen af denne underretning kan de kompetente myndigheder modsætte sig anvendelsen af denne undtagelse, hvis transaktionerne mellem modparterne ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 3, uden at det berører de kompetente myndigheders ret til at modsætte sig, efter at denne periode på 30 kalenderdage er udløbet, hvis disse betingelser ikke længere er opfyldt. I tilfælde af uenighed mellem de kompetente myndigheder kan ESMA bistå disse myndigheder med at nå til enighed i overensstemmelse med sine beføjelser i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010

for OTC-derivataftaler mellem to modparter tilhørende den samme koncern, som er etableret i en medlemsstat og i et tredjeland, hvor modparten, der er etableret i Unionen, er blevet godkendt til at anvende undtagelsen af sin kompetente myndighed inden for 30 kalenderdage, efter at den er blevet underrettet af modparten, der er etableret i Unionen, forudsat at betingelserne i artikel 3 er opfyldt. Den kompetente myndighed underretter ESMA om denne afgørelse.

3. OTC-derivataftaler, der er underlagt clearingforpligtelsen i henhold til stk. 1, skal cleares af en CCP, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 eller anerkendt i henhold til artikel 25 til at cleare denne OTC-derivatklasse og opført i registret i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, litra b).

En modpart skal med henblik på dette blive et clearingmedlem, en kunde eller skal indgå indirekte clearingordninger med et clearingmedlem, forudsat at disse ordninger ikke øger modpartsrisikoen og sikrer, at modpartens aktiver og positioner drager fordel af en beskyttelse, som har samme virkning som den, der er omhandlet i artikel 39 og 48.

4. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer, hvilke aftaler der menes at have en direkte, væsentlig og forudselig virkning i Unionen, eller de tilfælde, hvor det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt for at forhindre unddragelse af nogen af denne forordnings bestemmelser som omhandlet i stk. 1, litra a), nr. v), og de typer af indirekte aftaleforhold, som opfylder betingelserne i stk. 3, andet afsnit.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 5

Clearingforpligtelsesprocedure

1. Kompetente myndigheder, der meddeler tilladelse til en CCP til at cleare en OTC-derivatklasse i henhold til artikel 14 eller 15, underretter straks ESMA om denne tilladelse.

For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de oplysninger, der skal indgå i den i første afsnit omhandlede underretning.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

2. Inden seks måneder efter at have modtaget en underretning i overensstemmelse med stk. 1 eller have gennemført en procedure for anerkendelse fastlagt i artikel 25 udarbejder og fremsender ESMA, efter at have gennemført en offentlig høring og efter høring af ESRB og, hvis det er relevant, tredjelandes kompetente myndigheder, til Kommissionen med henblik på godkendelse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer følgende:

a)	hvilken OTC-derivatklasse der bør være omfattet af clearingforpligtelsen som omhandlet i artikel 4

b)	den eller de datoer, hvor clearingforpligtelsen får virkning, herunder en eventuel indfasning og de kategorier af modparter, der er omfattet af forpligtelsen, og

c)	den mindste restløbetid for de OTC-derivataftaler, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. ii).

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

3. ESMA identificerer i overensstemmelse med kriterierne i stk. 4, litra a), b) og c), på eget initiativ og efter at have gennemført en offentlig høring og efter høring af ESRB og, hvis det er relevant, tredjelandes kompetente myndigheder og underretter Kommissionen om de derivatklasser, der bør være omfattet af clearingforpligtelsen i artikel 4, men for hvilke ingen CCP endnu blevet meddelt tilladelse.

Efter underretningen offentliggør ESMA en indkaldelse af udvikling af forslag til clearing af disse derivatklasser.

4. Med det overordnede formål at reducere den systemiske risiko skal udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder for den del, der er omhandlet i stk. 2, litra a), tage hensyn til følgende kriterier:

a)	standardiseringsgraden af aftalevilkår og de operationelle processer for den relevante OTC-derivatklasse

b)	volumen og likviditet for den relevante OTC-derivatklasse

c)	tilgængeligheden af fair, pålidelige og generelt accepterede prisfastsættelsesoplysninger i den relevante OTC-derivatklasse.

ESMA kan ved udarbejdelsen disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, tage hensyn til den indbyrdes forbindelse mellem modparter, som bruger de relevante OTC-derivatklasser, de forventede virkninger for niveauerne for modpartskreditrisici mellem modparter samt virkningerne for konkurrencen i hele Unionen.

For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de kriterier, der er omhandlet i første afsnit, litra a), b) og c).

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i tredje afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

5. Udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder for den del, der er omhandlet i stk. 2, litra b), skal tage følgende kriterier i betragtning:

a)	den forventede volumen for den relevante OTC-derivatklasse

b)	hvorvidt mere end én CCP allerede clearer den samme OTC-derivatklasse

c)	de relevante CCP'ers evne til at håndtere den forventede volumen og til at styre den risiko, der opstår som følge af clearingen af den relevante OTC-derivatklasse

d)	den type og det antal modparter, som er aktive og forventes at være aktive på markedet for den relevante OTC-derivatklasse

e)	den tid, som en modpart, der er omfattet af clearingforpligtelsen, behøver til at indføre ordninger til clearing af sine OTC-derivataftaler via en CCP

f)	risikostyring samt retlig og operationel kapacitet for den række af modparter, der er aktive på markedet for den relevante OTC-derivatklasse, og som i givet fald vil blive omfattet af clearingforpligtelsen i henhold til artikel 4, stk. 1.

6. Hvis en OTC-derivataftaleklasse ikke længere har en CCP, som har tilladelse til eller er anerkendt til at cleare disse aftaler i henhold til denne forordning, ophører den med at være omfattet af clearingforpligtelsen, der er omhandlet i artikel 4, og stk. 3 i nærværende artikel finder anvendelse.

Artikel 6

Offentligt register

1. ESMA opretter, vedligeholder og ajourfører et offentligt register for på korrekt og entydig vis at identificere de OTC-derivatklasser, der er omfattet af clearingforpligtelsen. Det offentlige register skal være tilgængeligt på ESMA's websted.

2. Registret omfatter:

a)	de OTC-derivatklasser, som er omfattet af clearingforpligtelsen i henhold til artikel 4

b)	de CCP'er, der har tilladelse eller er anerkendt med henblik på clearingforpligtelsen

c)	de datoer, hvor clearingforpligtelsen får virkning, herunder en eventuel indfasning

d)	de af ESMA identificerede OTC-derivatklasser i henhold til artikel 5, stk. 3

e)	den mindste restløbetid for de derivataftaler, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. ii)

f)	CCP'er, som den kompetente myndighed har underrettet ESMA om med henblik på clearingforpligtelsen og datoen for underretning for hver af dem.

3. Hvis en CCP ikke længere har tilladelse eller er anerkendt i overensstemmelse med denne forordning til at cleare en given derivatklasse, fjerner ESMA den omgående fra det offentlige register for så vidt angår den pågældende derivatklasse.

4. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer, hvilke oplysninger der skal optages i det i stk. 1 nævnte offentlige register.

ESMA forelægger alle udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 7

Adgang til en CCP

1. En CCP, der har fået tilladelse til at cleare OTC-derivataftaler, skal acceptere at cleare sådanne aftaler på et ikke-diskriminerende og gennemsigtigt grundlag, uanset handelspladsen.

En CCP kan kræve, at en handelsplads opfylder de driftsmæssige og tekniske krav, der fastsættes af CCP'en, herunder krav til risikostyring.

2. En CCP skal acceptere eller afvise en formel anmodning om adgang fra en handelsplads inden tre måneder efter en sådan anmodning.

3. Hvis en CCP nægter adgang i henhold til stk. 2, skal den give handelspladsen en fuldstændig begrundelse for denne afvisning.

4. Medmindre den kompetente myndighed for handelspladsen og den kompetente myndighed for CCP'en nægter adgang, skal CCP'en med forbehold af andet afsnit give adgang inden tre måneder efter afgørelsen om at acceptere handelspladsens formelle anmodning i overensstemmelse med stk. 2.

Den kompetente myndighed for handelspladsen og den kompetente myndighed for CCP'en kan kun nægte adgang til CCP'en efter en formel anmodning fra handelspladsen, hvis en sådan adgang vil kunne true markedernes gnidningsløse og velordnede funktion eller negativt vil kunne indvirke på den systemiske risiko.

5. ESMA afgør eventuelle tvister som følge af uenighed mellem kompetente myndigheder i overensstemmelse med sine beføjelser i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 8

Adgang til en handelsplads

1. En handelsplads skal på den berørte CCP's anmodning og på et ikke-diskriminerende og gennemsigtigt grundlag stille handelsfeeds til rådighed for enhver CCP, der har fået tilladelse til at cleare OTC-derivataftaler, der handles på den pågældende handelsplads.

2. Hvis en anmodning om adgang til en handelsplads formelt er indgivet til en handelsplads af en CCP, svarer handelspladsen CCP'en inden tre måneder.

3. Hvis en handelsplads nægter adgang, giver den CCP'en meddelelse herom med en fuldstændig begrundelse.

4. Med forbehold af afgørelsen fra de kompetente myndigheder for handelspladsen og for CCP'en skal handelspladsen give adgang inden tre måneder efter et positivt svar på en anmodning om adgang.

CCP'en gives kun adgang til handelspladsen, såfremt en sådan adgang ikke ville kræve interoperabilitet eller true markedernes gnidningsløse og velordnede funktion, navnlig som følge af fragmentering af likviditet, og såfremt handelspladsen har indført passende mekanismer til forebyggelse af en sådan fragmentering.

5. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel, udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer begrebet fragmenteringen af likviditeten.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 9

Indberetningspligt

1. Modparter og CCP'er sikrer, at oplysningerne om enhver derivataftale, som de har indgået, og om enhver ændring eller ophævelse af aftalen indberettes til et transaktionsregister, der er registreret i henhold til artikel 55 eller anerkendt i henhold til artikel 77. Oplysningerne indberettes senest den første arbejdsdag efter aftalens indgåelse, ændring eller ophævelse.

Indberetningspligten gælder for derivataftaler, der:

a)	var indgået inden den 16. august 2012, og som udestår på denne dato

b)	er indgået den eller efter den 16. august 2012.

En modpart eller en CCP, der er omfattet af indberetningspligten, kan overlade det til en anden at indberette oplysningerne om derivataftalen.

Modparter og CCP'er skal sikre, at oplysningerne om deres derivataftaler indberettes uden duplikationer.

2. Modparter skal føre en fortegnelse over enhver derivataftale, de har indgået, og enhver ændring i mindst fem år efter aftalens ophævelse.

3. Hvis der ikke findes et transaktionsregister, der kan registrere oplysningerne om en derivataftale, skal modparter og CCP'er sikre, at sådanne oplysninger indberettes til ESMA.

I så fald sikrer ESMA, at alle de relevante enheder, der er nævnt i artikel 81, stk. 3, har adgang til alle de oplysninger om derivataftaler, som er nødvendige, for at de kan opfylde deres respektive forpligtelser og mandater.

4. En modpart eller en CCP, der indberetter oplysninger om en derivataftale til et transaktionsregister eller ESMA, eller enhed, som indberetter disse oplysninger på vegne af en modpart eller en CCP, anses ikke for at have tilsidesat en eventuel begrænsning med hensyn til videregivelse af oplysninger, som gælder i henhold til aftalen eller enhver lovgivningsmæssig, reguleringsmæssig eller administrativ bestemmelse.

Denne videregivelse er ikke ansvarspådragende for den indberettende enhed eller dens ledelse eller personale.

5. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de oplysninger og indberetningstyper, der er omhandlet i stk. 1 og 3, for de forskellige derivatklasser.

De i stk. 1 og 3 omhandlede indberetninger skal mindst oplyse:

a)	derivativaftalens parter og, såfremt der ikke er sammenfald, den berettigede modtager af rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen

b)	derivativaftalernes væsentligste karakteristika, herunder deres type, den underliggende løbetid og notionelle værdi, pris og afviklingsdato.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af stk. 1 og 3 udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)	format og hyppighed for indberetningerne i henhold til stk. 1 og 3 for de forskellige derivatklasser

b)	den dato, inden udgangen af hvilken derivataftalerne skal indberettes, herunder en eventuel indfasning for aftaler, der er indgået, inden indberetningspligten gælder.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 10

Ikke-finansielle modparter

1. Hvis en ikke-finansiel modpart tager positioner i OTC-derivataftaler, og disse positioner overstiger den clearinggrænseværdi, der er anført i stk. 3, skal den ikke-finansielle modpart:

a)	straks underrette ESMA og den kompetente myndighed som omhandlet i stk. 5 herom

b)	blive omfattet af clearingforpligtelsen for fremtidige aftaler i overensstemmelse med artikel 4, hvis den løbende gennemsnitlige position i mere end 30 arbejdsdage har oversteget grænseværdierne, og

c)	cleare alle relevante fremtidige aftaler inden for fire måneder efter at være blevet omfattet af clearingforpligtelsen.

2. En ikke-finansiel modpart, der er blevet omfattet af clearingforpligtelsen i overensstemmelse med stk. 1, litra b), og som efterfølgende godtgør over for den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, at dens løbende gennemsnitlige positioner i mere end 30 arbejdsdage ikke overstiger clearinggrænseværdien, er ikke længere omfattet af clearingforpligtelsen i henhold til artikel 4.

3. Ved beregningen af de positioner, der er omhandlet i stk. 1, medtager den ikke-finansielle modpart alle OTC-derivataftaler, der er indgået af den ikke-finansielle modpart eller af andre ikke-finansielle enheder inden for den koncern, som den ikke-finansielle modpart tilhører, og som ikke objektivt kan måles til at reducere risici direkte knyttet til den ikke-finansielle modparts eller den pågældende koncerns forretningsmæssige aktivitet eller likviditetsfinansiering.

4. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder efter høring af ESRB og andre relevante myndigheder, som præciserer:

a)	kriterierne for, hvilke OTC-derivataftaler der er objektivt kan måles til at reducere risici direkte tilknyttet forretningsmæssige aktiviteter eller likviditetsfinansieringen, der er omhandlet i stk. 3, og

b)	tærskler for clearinggrænseværdierne, der fastsættes under hensyntagen til den systemiske relevans af summen af nettopositioner og eksponeringer for hver modpart og for hver OTC-derivatklasse.

ESMA forelægger efter at have gennemført en åben offentlig høring Kommissionen disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

ESMA tager efter høring af ESRB og andre relevante myndigheder løbende grænseværdierne op til fornyet overvejelse og foreslår, hvis det er nødvendigt, reguleringsmæssige tekniske standarder til at ændre dem.

5. Hver medlemsstat udpeger en myndighed, som er ansvarlig for at sikre, at forpligtelsen i stk. 1 opfyldes.

Artikel 11

Risikoreduktionsteknikker for OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en CCP

1. Finansielle og ikke-finansielle modparter, der indgår en OTC-derivataftale, som ikke cleares af en CCP, sikrer ved udøvelse af rettidig omhu, at der forefindes passende procedurer og ordninger til at måle, overvåge og reducere operationel risiko og modpartskreditrisiko, som mindst skal omfatte:

a)	rettidig bekræftelse, om muligt ved hjælp af elektroniske midler, af den relevante OTC-derivataftales vilkår

b)	formaliserede procedurer, der er solide, fleksible og kontrollerbare med henblik på at afstemme porteføljer, styre den tilknyttede risiko og på et tidligt tidspunkt identificere og bilægge tvister mellem parter samt overvåge værdien af udestående aftaler.

2. Finansielle og ikke-finansielle modparter som omhandlet i artikel 10 ansætter dagligt efter marking-to-market-princippet værdien af udestående aftaler. Hvis markedsvilkårene forhindrer anvendelse af marking-to-market-princippet, anvendes der et pålideligt og påpasseligt marking-to-model-princip.

3. Finansielle modparter skal have risikostyringsprocedurer, der kræver rettidig, præcis og passende adskilt udveksling af sikkerhedsstillelse med hensyn til OTC-derivataftaler, der er indgået den eller efter den 16. august 2012. Ikke-finansielle modparter som omhandlet i artikel 10 skal have risikostyringsprocedurer, der kræver rettidig, præcis og passende adskilt udveksling af sikkerhedsstillelse med hensyn til OTC-derivataftaler, der er indgået på eller efter den dato, hvor clearinggrænseværdien overskrides.

4. Finansielle modparter skal have en passende og forholdsmæssig kapitalbesiddelse til at styre risici, der ikke er dækket af passende udveksling af sikkerhedsstillelse.

5. Kravet i stk. 3 i nærværende artikel finder ikke anvendelse på en koncernintern transaktion som omhandlet i artikel 3, der indgås mellem modparter, som er etableret i samme medlemsstat, forudsat at der hverken findes eller forventes praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne.

6. En koncernintern transaktion som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), b) eller c), der indgås af modparter, som er etableret i forskellige medlemsstater, undtages helt eller delvis fra kravet i nærværende artikels stk. 3 på grundlag af en positiv afgørelse truffet af begge relevante kompetente myndigheder, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	modparternes risikostyringsprocedurer er tilstrækkeligt velfungerende og effektive samt i overensstemmelse med derivattransaktionernes kompleksitetsniveau

b)	der hverken findes eller forventes praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne.

Hvis de kompetente myndigheder ikke senest 30 kalenderdage efter modtagelsen af ansøgningen om undtagelse når til en positiv afgørelse, kan ESMA bistå disse myndigheder med at nå til enighed i overensstemmelse med sine beføjelser i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

7. En koncernintern transaktion som omhandlet i artikel 3, stk. 1, der indgås af ikke-finansielle modparter, der er etableret i forskellige medlemsstater, undtages fra kravet i nærværende artikels stk. 3, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	modparternes risikostyringsprocedurer er tilstrækkeligt velfungerende og effektive samt i overensstemmelse med derivattransaktionernes kompleksitetsniveau

b)	der hverken findes eller forventes praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne.

De ikke-finansielle modparter meddeler deres intention om at anvende undtagelsen til de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 10, stk. 5. Undtagelsen er gyldig, medmindre en af de kompetente myndigheder, der har modtaget meddelelsen, ikke er enig i, at betingelserne i første afsnit, litra a) eller b), er opfyldt, senest tre måneder efter datoen for meddelelsen.

8. En koncernintern transaktion som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a)-d), som indgås af en modpart, der er etableret i Unionen, og en modpart, der er etableret i et tredjeland, undtages helt eller delvis fra kravet i nærværende artikels stk. 3 på grundlag af en positiv afgørelse truffet af den relevante kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsynet med den modpart, der er etableret i Unionen, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	modparternes risikostyringsprocedurer er tilstrækkeligt velfungerende og effektive samt i overensstemmelse med derivattransaktionernes kompleksitetsniveau

b)	der hverken findes eller forventes praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne.

9. En koncernintern transaktion som omhandlet i artikel 3, stk. 1, der indgås af en ikke-finansiel modpart, der er etableret i Unionen, og en modpart, der er etableret i et tredjeland, undtages fra kravet i nærværende artikels stk. 3, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	modparternes risikostyringsprocedurer er tilstrækkeligt velfungerende og effektive samt i overensstemmelse med derivattransaktionernes kompleksitetsniveau

b)	der hverken findes eller forventes praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne.

Den ikke-finansielle modpart meddeler sin intention om at anvende undtagelsen til den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 10, stk. 5. Undtagelsen er gyldig, medmindre den kompetente myndighed, der har modtaget meddelelsen, ikke er enig i, at betingelserne i første afsnit, litra a) eller b), er opfyldt, senest tre måneder efter datoen for meddelelsen.

10. En koncernintern transaktion som omhandlet i artikel 3, stk. 1, der indgås af en ikke-finansiel modpart og en finansiel modpart, der er etableret i forskellige medlemsstater, undtages helt eller delvis fra kravet i nærværende artikels stk. 3 på grundlag af en positiv afgørelse truffet af den relevante kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsynet med den finansielle modpart, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	modparternes risikostyringsprocedurer er tilstrækkeligt velfungerende og effektive samt i overensstemmelse med derivattransaktionernes kompleksitetsniveau

b)	der hverken findes eller forventes praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne.

Den relevante kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsynet med den finansielle modpart, meddeler den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 10, stk. 5, sådanne afgørelser. Undtagelsen er gyldig, medmindre den kompetente myndighed, der har modtaget meddelelsen, ikke er enig i, at betingelserne i første afsnit, litra a) eller b), er opfyldt. I tilfælde af uenighed mellem de kompetente myndigheder kan ESMA bistå disse myndigheder med at nå til enighed i overensstemmelse med sine beføjelser i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

11. Modparten i en koncernintern transaktion, der er undtaget fra kravet i stk. 3, skal offentliggøre oplysninger om undtagelsen.

En kompetent myndighed underretter ESMA om alle afgørelser, der vedtages i henhold til stk. 6, 8 eller 10, og alle meddelelser, der modtages i henhold til stk. 7, 9 eller 10, og giver ESMA oplysninger om den pågældende koncerninterne transaktion.

12. Forpligtelserne i stk. 1-11 gælder for OTC-derivataftaler, der er indgået mellem enheder fra tredjelande, der ville være omfattet af disse forpligtelser, hvis de var etableret i Unionen, forudsat af disse aftaler har direkte, væsentlig og forudselig virkning i Unionen, eller hvis en sådan forpligtelse er nødvendig eller hensigtsmæssig for at forhindre unddragelse af nogen af denne forordnings bestemmelser.

13. ESMA overvåger regelmæssigt aktiviteten i de derivater, som ikke er egnede til clearing, med henblik på at identificere de tilfælde, hvor en bestemt derivativklasse kan udgøre en systemisk risiko, og forhindre tilsynsarbitrage mellem clearede og ikke-clearede derivattransaktioner. ESMA træffer navnlig efter høring af ESRB foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, eller reviderer de reguleringsmæssige tekniske standarder for marginkravene, der er omhandlet i stk. 14 i nærværende artikel og i artikel 41.

14. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer:

a)	de procedurer og ordninger, der er omhandlet i stk. 1

b)	de markedsvilkår, der forhindrer anvendelse af marking-to-market-princippet, og kriterierne for anvendelse af marking-to-model-princippet som omhandlet i stk. 2

c)	de nærmere detaljer om undtagne koncerninterne transaktioner, der skal være omfattet af den meddelelse, der er omhandlet i stk. 7, 9 og 10

d)	de nærmere detaljer vedrørende oplysninger om undtagne koncerninterne transaktioner, der er omhandlet i stk. 11

e)	de aftaler, der menes at have en direkte, væsentlig og forudselig virkning i Unionen, eller de tilfælde, hvor det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt for at forhindre unddragelse af nogen af denne forordnings bestemmelser som omhandlet i stk. 12.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

15. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESA’erne udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)	risikostyringsprocedurerne, herunder de niveauer og typen af sikkerhedsstillelse og adskillelsesordninger, der er nødvendige for at overholde stk. 3

b)	det kapitalniveau, der er nødvendigt for at overholde stk. 4

c)	de procedurer for modparterne og de relevante kompetente myndigheder, der skal følges, når undtagelser anvendes i henhold til stk. 6-10

d)	de anvendelige kriterier i stk. 5-10, herunder navnlig, hvad der skal betragtes som praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne.

ESA’erne forelægger disse fælles udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Afhængig af modpartens juridiske status tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder, i overensstemmelse med artikel 10-14 i enten forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 eller forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 12

Sanktioner

1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i dette afsnit og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Disse sanktioner omfatter mindst administrative bøder. De fastsatte sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelserne og have afskrækkende virkning.

2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med finansielle og i givet fald ikke-finansielle modparter, offentliggør enhver sanktion, der er blevet pålagt for overtrædelser af artikel 4, 5 og 7-11, medmindre en sådan offentliggørelse vil være til alvorlig fare for finansielle markeder eller vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade. Medlemsstaterne skal med regelmæssige mellemrum offentliggøre evalueringsrapporter om effektiviteten af de anvendte sanktionsbestemmelser. En sådan offentliggørelse må ikke indeholde personoplysninger som omhandlet i artikel 2, litra a), i direktiv 95/46/EF.

Medlemsstaterne giver senest den 17. februar 2013 Kommissionen meddelelse om de i stk. 1 omhandlede bestemmelser. De giver hurtigst muligt Kommissionen meddelelse om eventuelle efterfølgende ændringer af disse bestemmelser.

3. Overtrædelse af bestemmelserne i dette afsnit berører ikke OTC-derivataftalens gyldighed eller parternes muligheder for at gennemføre bestemmelserne i OTC-derivataftalen. Overtrædelse af bestemmelserne i dette afsnit danner ikke grundlag for et erstatningskrav mod en part i en OTC-derivataftale.

Artikel 13

Mekanisme til at undgå overlappende eller modstridende bestemmelser

1. Kommissionen bistås af ESMA i overvågningen og udarbejdelsen af rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet om den internationale anvendelse af principperne i artikel 4, 9, 10 og 11, navnlig hvad angår potentielt overlappende eller modstridende krav til markedsdeltagerne, og anbefaler eventuelle foranstaltninger.

2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, hvori det hedder, at tredjelandes retlige, tilsynsmæssige og håndhævelsesmæssige rammer:

a)	er ækvivalente med de krav, der er fastlagt i denne forordnings artikel 4, 9, 10 og 11

b)	sikrer en beskyttelse af tavshedspligten, som svarer til den, der er fastsat i denne forordning, og

c)	anvendes og håndhæves på en retfærdig og ikke-forvridende måde, således at de sikrer effektiv overvågning og håndhævelse i det pågældende tredjeland.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages i efter undersøgelsesproceduren i artikel 86, stk. 2.

3. En gennemførelsesretsakt om ækvivalens som omhandlet i stk. 2 medfører, at modparter, der indgår i en transaktion, som er omfattet af denne forordning, anses for at have opfyldt forpligtelserne i artikel 4, 9, 10 og 11 i denne forordning, hvis mindst en af modparterne er etableret i det pågældende tredjeland.

4. Kommissionen overvåger i samarbejde med ESMA den effektive gennemførelse af tredjelande, for hvilke der er blevet vedtaget en gennemførelsesretsakt om ækvivalens, af de krav, der er ækvivalente med de i artikel 4, 9, 10 og 11 i denne forordning fastlagte krav, og aflægger regelmæssigt, mindst en gang om året, rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Afslører rapporten en utilstrækkelig eller usammenhængende anvendelse af ækvivalenskravene fra tredjelandets myndigheders side, trækker Kommissionen senest 30 kalenderdage efter forelæggelsen af rapporten anerkendelsen af tredjelandets retlige rammer som værende ækvivalente tilbage. Hvis en gennemførelsesretsakt om ækvivalens trækkes tilbage, omfattes modparterne igen automatisk af alle krav fastlagt i denne forordning.

AFSNIT III

TILLADELSE TIL OG TILSYN MED CCP'ER

KAPITEL 1

Betingelser og procedurer for tilladelse til en CCP

Artikel 14

Tilladelse til en CCP

1. Agter en juridisk person, som er etableret i Unionen, at levere clearingydelser som en CCP, skal den søge om tilladelse hos den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den er etableret (CCP’ens kompetente myndighed), efter proceduren i artikel 17.

2. Når der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 17, gælder den for hele Unionens område.

3. Den i stk. 1 omhandlede tilladelse, meddeles kun til aktiviteter knyttet til clearing og skal præcisere hvilke tjenesteydelser eller aktiviteter, som den pågældende CCP har tilladelse til at levere eller udøve, herunder de klasser af finansielle instrumenter, som er omfattet af tilladelsen.

4. En CCP skal til enhver tid opfylde de for tilladelse nødvendige betingelser.

En CCP underretter hurtigst muligt de kompetente myndigheder om alle væsentlige ændringer, der påvirker betingelserne for tilladelsen.

5. Tilladelse som omhandlet i stk. 1 forhindrer ikke medlemsstaterne i at vedtage eller at fortsætte med at anvende yderligere krav til CCP'er etableret på deres område, herunder bestemte tilladelseskrav i henhold til direktiv 2006/48/EF.

Artikel 15

Udvidelse af aktiviteter og tjenesteydelser

1. En CCP, der ønsker at udvide sine forretningsaktiviteter med supplerende tjenesteydelser eller aktiviteter, der ikke er omfattet af den første tilladelse, indgiver en anmodning om udvidelse til CCP’ens kompetente myndighed. Leveringen af clearingydelser, for hvilke CCP'en ikke allerede har fået tilladelse, betragtes som en udvidelse af tilladelsen.

Udvidelsen af en tilladelse sker efter proceduren i artikel 17.

2. Ønsker en CCP at udvide deres forretningsaktiviteter til en anden medlemsstat end den, hvori den er etableret, underretter CCP’ens kompetente myndighed straks den kompetente myndighed i den anden medlemsstat.

Artikel 16

Kapitalkrav

1. En CCP skal have en permanent og separat startkapital på mindst 7,5 mio. EUR for at kunne opnå tilladelse i henhold til artikel 14.

2. En CCP's kapital — herunder tilbageholdt overskud og reserver — skal stå i et rimeligt forhold til den risiko, der hidrører fra CCP'ens aktiviteter. Den skal til enhver tid være tilstrækkelig til at sikre en velordnet afvikling eller omstrukturering af aktiviteterne over en passende periode og en passende beskyttelse mod kredit-, modparts- og markedsrisici, operationelle og juridiske risici samt forretningsrisici, der ikke allerede er omfattet af specifikke finansielle ressourcer, jf. artikel 41-44.

3. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder EBA, i tæt samarbejde med ESCB og efter høring af ESMA, udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer kravene til en CCP's kapital, tilbageholdt overskud og reserver, som omhandlet i stk. 2.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 17

Procedure for meddelelse eller nægtelse af tilladelse

1. Den ansøgende CCP indgiver en ansøgning om tilladelse til sin kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den er etableret.

2. Den ansøgende CCP fremlægger alle de oplysninger, som er nødvendige, for at godtgøre for den kompetente myndighed, at den ansøgende CCP på tidspunktet for tilladelse har truffet alle nødvendige foranstaltninger til at opfylde de krav, der er fastlagt i denne forordning. Den kompetente myndighed fremsender straks alle oplysninger, der modtages fra den ansøgende CCP, til ESMA og det kollegium, som er omhandlet i artikel 18, stk. 1.

3. Senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen vurderer den kompetente myndighed, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig. Hvis ansøgningen ikke er fuldstændig, fastsætter den kompetente myndighed en frist, inden for hvilken den ansøgende CCP skal stille supplerende oplysninger til rådighed. Når den kompetente myndighed har vurderet, at ansøgningen er fuldstændig, underretter den den ansøgende CCP og medlemmerne af det kollegium, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, og ESMA herom.

4. Den kompetente myndighed meddeler kun tilladelse, hvis det på fyldestgørende vis godtgøres, at den ansøgende CCP opfylder alle de krav, der er fastsat i denne forordning, og at CCP'en er anmeldt som et system i henhold til direktiv 98/26/EF.

Den kompetente myndighed overvejer nøje den udtalelse, som kollegiet er nået til enighed om i overensstemmelse med artikel 19. Såfremt CCP'ens kompetente myndighed ikke er enig i en positiv udtalelse fra kollegiet, skal dens afgørelse indeholde den fulde begrundelse herfor og en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse fra denne positive udtalelse.

CCP'en meddeles ikke tilladelse, hvis alle medlemmer af kollegiet, undtagen myndighederne i den medlemsstat, hvor CCP’en er etableret, ved gensidig aftale enes om en fælles udtalelse i medfør af artikel 19, stk. 1, om, at CCP'en ikke meddeles tilladelse. Denne udtalelse skal indeholde en skriftlig, fuldstændig og udførlig begrundelse for, hvorfor kollegiet mener, at de krav, der er fastsat i denne forordning eller i anden EU-ret ikke er opfyldt.

Er der ikke opnået enighed om en fælles udtalelse ved gensidig aftale, jf. tredje afsnit, og har et flertal på to tredjedele af kollegiet afgivet en negativ udtalelse, kan enhver af de berørte kompetente myndigheder inden for 30 kalenderdage efter vedtagelsen af denne negative udtalelse, på grundlag af et flertal på to tredjedele af kollegiet, henvise sagen til ESMA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Afgørelsen om henvisning skal indeholde en skriftlig, fuldstændig og udførlig begrundelse for, hvorfor de pågældende medlemmer af kollegiet mener, at de krav, der er fastlagt i denne forordning eller andre dele af EU-retten ikke er opfyldt. I dette tilfælde udsætter CCP'ens kompetente myndighed sin afgørelse om tilladelse og afventer en eventuel afgørelse om tilladelse, som ESMA kan træffe i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1095/2010. Den kompetente myndighed træffer sin afgørelse i overensstemmelse med ESMA's afgørelse. Sagen henvises ikke til ESMA efter udløbet af 30-dages-perioden som omhandlet i fjerde afsnit.

Hvis alle medlemmerne af kollegiet, undtagen myndighederne i den medlemsstat, hvor CCP'en er etableret, ved gensidig aftale når til enighed om en fælles udtalelse i henhold til artikel 19, stk. 1, om, at CCP'en ikke meddeles tilladelse, kan CCP’ens kompetente myndighed, henvise sagen til ESMA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor CCP'en er etableret, fremsender afgørelsen til de øvrige berørte kompetente myndigheder.

5. ESMA handler i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) nr. 1095/2010, når CCP’ens kompetente myndighed ikke har anvendt bestemmelserne i denne forordning eller har anvendt dem på en måde, som synes at være i strid med EU-retten.

ESMA kan foretage en undersøgelse af den påståede overtrædelse eller manglende anvendelse af EU-retten efter anmodning fra et medlem af kollegiet eller på eget initiativ efter at have underrettet den kompetente myndighed.

6. Under udførelsen af deres opgaver må ingen af kollegiets medlemmer, direkte eller indirekte, diskriminere mod nogen medlemsstat eller gruppe af medlemsstater som hjemstedet for clearingydelser i en hvilken som helst valuta.

7. Senest seks måneder efter indgivelsen af en fuldstændig ansøgning giver den kompetente myndighed den ansøgende CCP skriftlig meddelelse om, hvorvidt tilladelse er meddelt eller nægtet, med en fuldstændig begrundelse herfor.

Artikel 18

Kollegium

1. Senest 30 kalenderdage efter indgivelsen af en fuldstændig ansøgning i overensstemmelse med artikel 17, opretter, styrer og leder CCP'ens kompetente myndighed et kollegium med henblik på at fremme udøvelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 15, 17, 49, 51 og 54.

2. Kollegiet består af:

ESMA

b)	CCP'ens kompetente myndighed

c)	de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med CCP'ens clearingmedlemmer, der er etableret i de tre medlemsstater med de samlet set største bidrag til CCP'ens misligholdelsesfond, som omhandlet i artikel 42, over en etårig periode

d)	de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med handelspladser, der serviceres af CCP'en

e)	de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med CCP'er, med hvilke der er etableret interoperabilitetsordninger

f)	de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med værdipapircentraler, som CCP'en er knyttet til

g)	de relevante medlemmer af ESCB, der er ansvarlige for overvågning af CCP'en, og de relevante medlemmer af ESCB, der er ansvarlige for overvågning af de CCP'er, med hvilke der er etableret interoperabilitetsordninger

h)	de centralbanker, der udsteder de for de clearede finansielle instrumenter mest relevante EU-valutaer.

3. Den kompetente myndighed i en medlemsstat, der ikke er medlem af kollegiet, kan anmode kollegiet om alle oplysninger, der er relevante for varetagelsen af dens tilsynsopgaver.

4. Kollegiet skal, uden at det berører kompetente myndigheders ansvar under denne forordning, sikre:

a)	udarbejdelsen af den i artikel 19 nævnte udtalelse

b)	udveksling af oplysninger, herunder anmodninger om oplysninger i henhold til artikel 84

c)	enighed om frivillige mandater blandt kollegiets medlemmer

d)	koordinering af tilsynsmæssige inspektionsprogrammer baseret på en risikovurdering af CCP'en, og

e)	fastsættelse af procedurer og beredskabsplaner til håndtering af akutte situationer som omhandlet i artikel 24.

5. Kollegiet etableres og drives på grundlag af en skriftlig aftale mellem alle dets medlemmer.

I denne aftale fastsættes de praktiske foranstaltninger for kollegiets drift, herunder de nærmere regler for afstemningsprocedurer som omhandlet i artikel 19, stk. 3, og eventuelt de opgaver, der kan overdrages til CCP'ens kompetente myndighed eller et andet medlem af kollegiet.

6. For at sikre, at kollegierne fungerer på en ensartet og sammenhængende måde i hele Unionen, udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer, under hvilke betingelser de i stk. 2, litra h), omhandlede EU-valutaer kan betragtes som de mest relevante, og detaljerne vedrørende de praktiske foranstaltninger, jf. stk. 5.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 19

Kollegiets udtalelse

1. Senest fire måneder efter CCP'ens indgivelse af en fuldstændig ansøgning i overensstemmelse med artikel 17 foretager CCP'ens kompetente myndighed en risikovurdering af CCP'en og fremlægger en rapport for kollegiet.

Senest 30 kalenderdage efter modtagelsen og på grundlag af konklusionerne i denne rapport afgiver kollegiet en fælles udtalelse, der fastslår, hvorvidt den ansøgende CCP opfylder alle de krav, der er fastsat denne forordning.

Med forbehold af artikel 17, stk. 4, fjerde afsnit, og såfremt der ikke nås til enighed om en fælles udtalelse i overensstemmelse med andet afsnit, vedtager kollegiet inden for samme periode en flertalsudtalelse.

2. ESMA fremmer vedtagelsen af en fælles udtalelse i overensstemmelse med sin generelle koordinationsfunktion i henhold til artikel 31 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

3. En flertalsudtalelse fra kollegiet vedtages med simpelt flertal af dets medlemmer. For kollegier på op til og med 12 medlemmer har højst to kollegiemedlemmer fra samme medlemsstat stemmeret, og hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. For kollegier over denne størrelse har højst tre medlemmer fra samme medlemsstat stemmeret, og hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. ESMA har ikke stemmeret i forbindelse med kollegiets udtalelser.

Artikel 20

Tilbagetrækning af tilladelse

1. Med forbehold af artikel 22, stk. 3, trækker CCP'ens kompetente myndighed tilladelsen tilbage, hvis CCP'en:

a)	ikke har gjort brug af sin tilladelse i en periode på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald på tilladelsen eller ikke har leveret tjenesteydelser eller udøvet aktiviteter i de forudgående seks måneder

b)	har opnået tilladelse på grundlag af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis

c)	ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt, og ikke har truffet den afhjælpende foranstaltning, som CCP'ens kompetente myndighed har anmodet om, inden for en given frist

d)	har gjort sig skyldig i alvorlig og systematisk overtrædelse af de krav, der er fastsat i denne forordning.

2. Hvis CCP'ens kompetente myndighed finder, at et af de i stk. 1 nævnte forhold er til stede, underretter den inden fem arbejdsdage ESMA og medlemmerne af kollegiet herom.

3. CCP'ens kompetente myndighed hører medlemmerne af kollegiet om nødvendigheden af at trække CCP'ens tilladelse tilbage, medmindre en afgørelse er uopsættelig.

4. Ethvert medlem af kollegiet kan til enhver tid anmode om, at CCP'ens kompetente myndighed undersøger, hvorvidt CCP'en fortsat opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt.

5. CCP'ens kompetente myndighed kan begrænse tilbagetrækningen af tilladelse til en bestemt tjenesteydelse, aktivitet eller klasse af finansielle instrumenter.

6. CCP'ens kompetente myndighed sender ESMA og medlemmerne af kollegiet sin fuldt begrundede afgørelse, der tager højde for forbehold fra medlemmerne af kollegiet.

7. Afgørelsen om tilbagetrækning af tilladelsen får virkning i hele Unionen.

Artikel 21

Revision og evaluering

1. Uden at dette berører kollegiets rolle, foretager de i artikel 22 omhandlede kompetente myndigheder en revision af de ordninger, strategier, procedurer og mekanismer, som CCP'er har gennemført for at kunne opfylde denne forordning og evaluerer de risici, som CCP'er er eller kan være udsat for.

2. Den i stk. 1, omhandlede revision og evaluering, dækker alle de krav til CCP'er, der er fastsat i denne forordning.

3. De kompetente myndigheder fastlægger hyppigheden og omfanget af den revision og evaluering, der er omhandlet i stk. 1, under hensyntagen til størrelsen, den systemiske betydning, arten, omfanget og kompleksiteten af de berørte CCP'ers aktiviteter. Revisionen og evalueringen foretages mindst én gang om året.

CCP'er er underlagt kontrolbesøg på stedet.

4. De kompetente myndigheder underretter regelmæssigt og mindst én gang om året kollegiet om resultaterne af revisionen og evalueringen som omhandlet i stk. 1, herunder eventuelle afhjælpende foranstaltninger eller sanktioner.

5. De kompetente myndigheder kræver, at CCP'er, der ikke opfylder de krav, der fastsat i denne forordning, på et tidligt stadium træffer de nødvendige foranstaltninger eller tager de nødvendige skridt for at afhjælpe situationen.

6. ESMA udfylder en koordinerende rolle mellem de kompetente myndigheder og på tværs af kollegierne med henblik på at opbygge en fælles tilsynskultur og sammenhængende tilsynspraksisser, sikre ensartede procedurer og overensstemmende tilgange og styrke ensartetheden af tilsynsresultaterne.

Med henblik på første afsnit skal ESMA mindst én gang årligt:

a)	foretage en fagfællesbedømmelse af alle de kompetente myndigheders tilsynsaktiviteter i forbindelse med tilladelsen af og tilsynet med CCP'er i overensstemmelse med artikel 30 i forordning (EU) nr. 1095/2010, og

b)	igangsætte og koordinere vurderinger i hele Unionen af CCP'ernes modstandsdygtighed over for ugunstige markedsudviklinger i overensstemmelse med artikel 32, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Når en vurdering omhandlet i andet afsnit, litra b), afdækker manglende modstandsdygtighed hos en eller flere CCP’er, udarbejder ESMA de nødvendige henstillinger i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

KAPITEL 2

Tilsyn med og overvågning af CCP'er

Artikel 22

Den kompetente myndighed

1. Hver medlemsstat udpeger den kompetente myndighed, der skal være ansvarlig for at udføre de i denne forordning fastsatte opgaver med hensyn til tilladelse til og tilsyn med CCP'er, der er etableret på dens område, og underretter Kommissionen og ESMA herom.

Hvis en medlemsstat udpeger mere end én kompetent myndighed, skal den tydeligt fastsætte de forskellige myndigheders rolle og udpege én bestemt myndighed til at være ansvarlig for at koordinere samarbejdet og udvekslingen af oplysninger med Kommissionen, ESMA, andre medlemsstaters kompetente myndigheder, EBA og de relevante medlemmer af ESCB i henhold til artikel 23, 24, 83 og 84.

2. Hver medlemsstat sikrer, at den kompetente myndighed tillægges alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at den kan udøve sit hverv.

3. Hver medlemsstat sikrer, at der kan træffes passende administrative foranstaltninger, i overensstemmelse med national lovgivning, over for fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for manglende overholdelse af denne forordning.

Disse foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, have afskrækkende virkning og kan omfatte anmodninger om afhjælpende foranstaltninger inden for en fastlagt tidsramme.

4. ESMA offentliggør på sit websted en liste over de kompetente myndigheder udpeget efter stk. 1.

KAPITEL 3

Samarbejde

Artikel 23

Samarbejde mellem myndigheder

1. De kompetente myndigheder indgår i et tæt samarbejde med hinanden, med ESMA og, om nødvendigt, med ESCB.

2. De kompetente myndigheder tager ved udførelsen af deres generelle opgaver behørigt hensyn til de potentielle virkninger, som deres beslutninger kan have på stabiliteten af det finansielle system i alle andre berørte medlemsstater, og navnlig i akutte situationer som omhandlet i artikel 24, på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed på det relevante tidspunkt.

Artikel 24

Akutte situationer

CCP'ens kompetente myndighed eller enhver anden myndighed underretter hurtigst muligt ESMA, kollegiet, de relevante medlemmer af ESCB og andre relevante myndigheder om enhver akut situation vedrørende en CCP, herunder udviklingen i de finansielle markeder, der kan have en negativ indvirkning på markedets likviditet og det finansielle systems stabilitet i en af de medlemsstater, hvor CCP'en eller et af dens clearingmedlemmer er etableret.

KAPITEL 4

Forbindelser med tredjelande

Artikel 25

Anerkendelse af en CCP fra et tredjeland

1. En CCP, der er etableret i et tredjeland, kan kun levere clearingydelser til clearingmedlemmer eller handelspladser, der er etableret i Unionen, hvis CCP'en er anerkendt af ESMA.

2. ESMA kan efter høring af de i stk. 3 omhandlede myndigheder anerkende en CCP etableret i et tredjeland, som har anmodet om anerkendelse med henblik på at kunne levere visse clearingydelser eller udøve visse clearingaktiviteter, såfremt:

a)	Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med stk. 6

b)	CCP'en har tilladelse i det pågældende tredjeland og er underlagt et effektivt tilsyn og håndhævelse, der sikrer fuld overensstemmelse med de gældende tilsynskrav i det pågældende tredjeland

c)	der er indgået samarbejdsordninger i henhold til stk. 7

CCP’en er etableret eller meddelt tilladelse i et tredjeland, der anses for at have systemer til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, som svarer til Unionens, i overensstemmelse med de kriterier for tredjelandsækvivalens der er fastsat efter fælles overenskomst mellem medlemsstaterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (29).

3. I forbindelse med vurderingen af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt, hører ESMA:

a)	den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor CCP'en leverer eller agter at levere clearingydelser, og som er valgt af CCP'en

b)	de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med CCP'ens clearingmedlemmer, som er etableret i de tre medlemsstater, der yder, eller som CCP'en forventer vil yde de samlet set største bidrag til CCP'ens misligholdelsesfond som omhandlet i artikel 42 over en etårig periode

c)	de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med handelspladser i Unionen, som serviceres eller skal serviceres af CCP'en

d)	de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med CCP'er, som er etableret i Unionen, med hvilke der er etableret interoperabilitetsordninger

e)	de relevante medlemmer af ESCB i de medlemsstater, hvor CCP'en leverer eller agter at levere clearingydelser, og de relevante medlemmer af ESCB med ansvar for overvågning af CCP'er, med hvilke der er etableret interoperabilitetsordninger

f)	de centralbanker, der udsteder de mest relevante EU-valutaer for de finansielle instrumenter, der er clearet eller skal cleares.

4. Den i stk. 1 omhandlede CCP indgiver sin ansøgning til ESMA.

Den ansøgende CCP giver ESMA alle de oplysninger, der er nødvendige med henblik på dens anerkendelse. Senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen vurderer ESMA, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig. Hvis ansøgningen ikke er fuldstændig, fastsætter ESMA en frist, inden for hvilken den ansøgende CCP skal fremlægge supplerende oplysninger.

Afgørelsen om anerkendelse baseres på de i stk. 2 fastsatte betingelser og skal være uafhængig af en eventuel vurdering, der danner grundlag for afgørelsen om ækvivalens som omhandlet i artikel 13, stk. 3.

ESMA hører de i stk. 3 omhandlede myndigheder og enheder, før den træffer sin afgørelse.

ESMA giver senest 180 arbejdsdage efter indgivelsen af en fuldstændig ansøgning den ansøgende CCP skriftlig meddelelse om, hvorvidt anerkendelsen er meddelt eller nægtet, med en fuldstændig begrundelse herfor.

ESMA offentliggør på sit websted en liste over de CCP'er, der er anerkendt i henhold til denne forordning.

5. ESMA foretager efter høring af de i stk. 3 omhandlede myndigheder og enheder en revision af anerkendelsen af den CCP, der er etableret i et tredjeland, når den pågældende CCP har udvidet omfanget af sine aktiviteter og tjenesteydelser i Unionen. Revisionen foretages i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4. ESMA kan trække anerkendelsen af den pågældende CCP tilbage, hvis betingelserne i stk. 2 ikke længere er opfyldt, og under samme omstændigheder som dem, der er beskrevet i artikel 20.

6. Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011, hvori det konstateres, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer sikrer, at CCP'er, der er meddelt tilladelse i det pågældende tredjeland, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med de krav, der er fastsat i afsnit IV i denne forordning, at disse CCP'er til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse i det pågældende tredjeland, og at de retlige rammer i det pågældende tredjeland indeholder et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er, der har tilladelse i henhold til det retlige system i tredjelande.

7. ESMA etablerer samarbejdsordninger med de relevante kompetente myndigheder i tredjelande, hvis retlige og tilsynsmæssige rammer er blevet anerkendt som værende ækvivalente med denne forordning i henhold til stk. 6. Aftalerne præciserer som et minimum:

a)	mekanismen for udveksling af oplysninger mellem ESMA og de kompetente myndigheder i de berørte tredjelande, herunder adgang til alle oplysninger, som ESMA har anmodet om vedrørende CCP'er, der har tilladelse i tredjelande

b)	mekanismen for øjeblikkelig underretning af ESMA, når en kompetent myndighed i et tredjeland skønner, at en CCP, som den fører tilsyn med, overtræder betingelserne for dens tilladelse eller anden lovgivning, som den er underlagt

c)	mekanismen for øjeblikkelig underretning af ESMA fra den kompetente myndighed i et tredjeland, når en CCP, som den fører tilsyn med, har fået ret til at levere clearingydelser til clearingmedlemmer eller kunder, der er etableret i Unionen

d)	procedurerne for koordination af tilsynsaktiviteterne, herunder i givet fald kontrolbesøg på stedet.

8. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer, hvilke oplysninger den ansøgende CCP skal give ESMA i sin ansøgning om anerkendelse.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

AFSNIT IV

KRAV TIL CCP'ER

KAPITEL 1

Organisatoriske krav

Artikel 26

Almindelige bestemmelser

1. En CCP skal have solide forvaltningsordninger, hvilket omfatter en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling og effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, som den er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssige interne kontrolmekanismer, herunder solide administrative og regnskabsmæssige procedurer.

2. En CCP opstiller regler og procedurer, som er tilstrækkeligt effektive til at sikre, at denne forordning overholdes, herunder at dens ledere og ansatte overholder alle bestemmelser i denne forordning.

3. En CCP opretholder og anvender en sådan organisatorisk struktur, som er nødvendig til at sikre kontinuitet og regelmæssighed i leveringen af dens tjenesteydelser og udøvelsen af dens aktiviteter. Den anvender med henblik herpå hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.

4. En CCP holder indberetningsvejene for risikostyring og for dens øvrige drift klart adskilt.

5. En CCP opstiller, gennemfører og opretholder en lønpolitik, der fremmer en sund og effektiv risikostyring, og som ikke skaber incitamenter til en lempelse af risikostandarderne.

6. En CCP opretholder passende informationsteknologiske systemer til at kunne håndtere kompleksiteten, forskelligartetheden og typen af tjenesteydelser, der leveres, og aktiviteter, der udføres, for således at sikre et højt sikkerhedsniveau og beskytte opbevarede oplysningernes integritet og fortrolighed.

7. En CCP offentliggør vederlagsfrit dens forvaltningsordning, forretningsbestemmelser samt dens adgangskriterier for clearingmedlemskab.

8. En CCP skal underlægges hyppig og uafhængig revision. Resultaterne af disse revisioner fremlægges for bestyrelsen og stilles til rådighed for den kompetente myndighed.

9. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA efter høring af medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de elementer, som forretningsbestemmelserne og forvaltningsordningen som omhandlet i stk. 1-8 mindst skal omfatte.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 27

Øverste ledelse og bestyrelse

1. En CCP's øverste ledelse skal have et tilstrækkeligt godt omdømme og en tilstrækkelig erfaring til at sikre en sund og forsigtig ledelse af CCP'en.

2. En CCP skal have en bestyrelse. Mindst en tredjedel, dog ikke mindre end to, af medlemmerne af denne bestyrelse skal være uafhængige. Repræsentanter for clearingmedlemmernes kunder indbydes til bestyrelsesmøderne, når der behandles spørgsmål af relevans for artikel 38 og 39. Godtgørelsen til de uafhængige medlemmer og andre medlemmer af bestyrelsen, som ikke indgår i ledelsen, må ikke stå i forhold til CCP'ens driftsresultat.

Medlemmerne af en CCP's bestyrelse, herunder de uafhængige medlemmer, skal have et tilstrækkeligt godt omdømme og en tilstrækkelig erfaring inden for finansielle tjenesteydelser, risikostyring og clearingydelser.

3. En CCP skal på entydig vis fastlægge bestyrelsens opgaver og ansvarsområder samt stille referatet af bestyrelsesmøderne til rådighed for den kompetente myndighed og revisorerne.

Artikel 28

Risikoudvalg

1. En CCP nedsætter et risikoudvalg bestående af repræsentanter for dens clearingmedlemmer og uafhængige bestyrelsesmedlemmer samt repræsentanter for dens kunder. Risikoudvalget kan opfordre CCP'ens ansatte og eksterne uafhængige eksperter til at deltage i risikoudvalgets møder uden stemmeret. Kompetente myndigheder kan anmode om at deltage i risikoudvalgets møder uden stemmeret og om at blive behørigt orienteret om risikoudvalgets aktiviteter og afgørelser. Risikoudvalgets anbefalinger skal være uafhængige fra enhver direkte indflydelse fra CCP'ens ledelse. Ingen af repræsentantgrupperne må råde over et flertal i risikoudvalget.

2. En CCP fastsætter på entydig vis mandatet, forvaltningsordningen til sikring af uafhængighed, arbejdsgangen og adgangskravene for risikoudvalgets medlemmer, samt hvorledes de vælges. Forvaltningsordningen skal være offentlig tilgængelig og skal som minimum fastsætte, at risikoudvalgets formand skal være et uafhængigt bestyrelsesmedlem, at det rapporterer direkte til bestyrelsen, og at det afholder regelmæssige møder.

3. Risikoudvalget giver anbefaling til bestyrelsen om enhver ordning, der kan påvirke CCP'ens risikostyring, som f.eks. en væsentlig ændring af dens risikomodel, procedurerne i tilfælde af misligholdelse, kriterierne for accept af clearingmedlemmer eller clearingen af nye klasser af instrumenter eller outsourcing af funktioner. Risikoudvalgets anbefalinger er ikke nødvendige i forbindelse med CCP'ens daglige drift. Der skal gøres en rimelig indsats for at konsultere risikoudvalget om udviklinger der påvirker risikostyringen i akutte situationer.

4. Med forbehold af de kompetente myndigheders ret til at blive behørigt underrettet, er risikoudvalgets medlemmer underlagt tavshedspligt. Konstaterer risikoudvalgets formand, at et medlem har en faktisk eller potentiel interessekonflikt vedrørende et bestemt emne, har det pågældende medlem ikke stemmeret om dette emne.

5. En CCP underretter straks den kompetente myndighed om enhver afgørelse, hvor bestyrelsen beslutter ikke at følge risikoudvalgets anbefaling.

Artikel 29

Opbevaring af optegnelser

1. En CCP opbevarer i en periode på mindst ti år alle optegnelser om de tjenesteydelser, der leveres, og aktiviteter, der udføres, for således at give den kompetente myndighed mulighed for at kontrollere, at CCP’en overholder denne forordning.

2. En CCP opbevarer i en periode på mindst ti år efter en aftales ophævelse alle oplysninger om alle aftaler, som den har behandlet. Disse oplysninger skal som et minimum gøre det muligt at identificere en transaktions oprindelige vilkår, inden CCP'ens clearing.

3. En CCP'er stiller på anmodning de i stk. 1 og 2 omhandlede optegnelser og oplysninger samt alle oplysninger om de clearede aftalers positioner, uanset på hvilken handelsplads transaktionerne blev gennemført, til rådighed for den kompetente myndighed, for ESMA og for de relevante medlemmer af ESCB.

4. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de i stk. 1 og 3 omhandlede optegnelser og oplysninger, der skal opbevares.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

5. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af stk. 1 og 2 udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer, i hvilken form optegnelserne og oplysningerne skal opbevares.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 30

Kapitalejere og deltagere med en kvalificeret andel

1. Den kompetente myndighed meddeler ikke en CCP tilladelse, medmindre den har fået oplyst identiteten på de kapitalejere eller deltagere, som, uanset om det er direkte eller indirekte, i form af fysiske eller juridiske personer, har en kvalificeret andel, samt størrelsen heraf.

2. Den kompetente myndighed nægter at meddele tilladelse til en CCP, hvis den under hensyn til behovet for at sikre en sund og forsigtig ledelse af CCP'en ikke er overbevist om, at kapitalejerne eller deltagerne med en kvalificeret andel er egnede.

3. Består der snævre forbindelser mellem CCP'en og andre fysiske eller juridiske personer, meddeler den kompetente myndighed alene tilladelse, hvis disse forbindelser ikke forhindrer den kompetente myndighed i effektivt at udøve sit tilsynshverv.

4. Udøver de i stk. 1 omhandlede personer deres indflydelse på en måde, der vil kunne hindre en sund og forsigtig ledelse af CCP'en, træffer den kompetente myndighed de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør, hvilket kan indebære en tilbagetrækning af CCP'ens tilladelse.

5. Den kompetente myndighed nægter at meddele tilladelse, hvis de love, retsforskrifter eller administrative bestemmelser i et tredjeland, som gælder for en eller flere fysiske eller juridiske personer, som CCP'en har snævre forbindelser til, eller hvis vanskeligheder med at håndhæve disse love, retsforskrifter eller administrative bestemmelser forhindrer den kompetente myndighed i effektivt at udøve sit tilsynshverv.

Artikel 31

Oplysninger til de kompetente myndigheder

1. En CCP underretter dens kompetente myndighed om eventuelle ændringer i dens ledelse og forelægger alle oplysninger, der er nødvendige for at vurdere overholdelsen af artikel 27, stk. 1, og artikel 27 stk. 2, andet afsnit.

Er et bestyrelsesmedlems adfærd af en karakter, der kan modvirke en sund og forsigtig ledelse af CCP'en, træffer den kompetente myndighed de fornødne foranstaltninger, herunder eventuelt at fjerne det pågældende medlem fra bestyrelsen.

2. Enhver fysisk eller juridisk person eller sådanne personer, som handler samlet (»den påtænkte erhverver«), der har besluttet direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel i en CCP eller direkte eller indirekte yderligere at forøge sådan en kvalificeret andel i en CCP med det resultat, at denne persons andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 10 %, 20 %, 30 % eller 50 %, eller at CCP'en derved bliver denne persons datterselskab, (»den påtænkte erhvervelse«), skal forinden skriftligt underrette den kompetente myndighed for den CCP, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalificeret andel, med angivelse om størrelsen af den kapitalandel, der derefter besiddes, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i artikel 32, stk. 4.

Enhver fysisk eller juridisk person, der har besluttet direkte eller indirekte at opgive sin kvalificerede andel i en CCP (»den påtænkte sælger«), skal forinden skriftligt underrette den kompetente myndighed herom med angivelse af størrelsen af denne deltagelse. En sådan person skal ligeledes underrette den kompetente myndighed om sin beslutning om at formindske sin kvalificerede andel så meget, at andelen af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 10 %, 20 %, 30 % eller 50 %, eller så meget, at CCP'en derved ophører med at være denne persons datterselskab.

Den kompetente myndighed anerkender straks, og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter modtagelsen af den i dette stykke omhandlede underretning og de i stk. 3 omhandlede oplysninger, skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænkte erhverver eller sælger.

Den kompetente myndighed har en frist på højst 60 arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som kræves vedlagt underretningen på grundlag af listen i artikel 32, stk. 4 (»vurderingsperioden«), til at foretage den i artikel 32, stk. 1, omhandlede vurdering (»vurderingen«).

Den kompetente myndighed underretter, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen, den påtænkte erhverver eller sælger om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.

3. Den kompetente myndighed kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke senere end på den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke supplerende oplysninger der er behov for.

Vurderingsperioden afbrydes i perioden mellem den kompetente myndigheds anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra den påtænkte erhverver. Afbrydelsen må ikke overstige 20 arbejdsdage. Den kompetente myndighed kan efter eget skøn fremsætte yderligere anmodninger med henblik på at supplere eller præcisere oplysningerne, men dette må ikke medføre en afbrydelse af vurderingsperioden.

4. Den kompetente myndighed kan forlænge afbrydelsen som omhandlet i stk. 3, andet afsnit, i indtil 30 arbejdsdage, hvis den påtænkte erhverver eller sælger er:

a)	etableret eller omfattet af lovgivning uden for Unionen

en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af denne forordning eller direktiv 73/239/EØF, Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (30) eller direktiv 2002/83/EF, 2003/41/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF, 2006/48/EF, 2009/65/EF eller 2011/61/EU.

5. Beslutter den kompetente myndighed efter afslutningen af vurderingen at gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, skal den inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og angive begrundelsen for denne beslutning. Den kompetente myndighed underretter kollegiet som omhandlet i artikel 18 herom. Med forbehold af national ret kan en passende begrundelse for denne beslutning gøres offentlig tilgængelig på den påtænkte erhververs anmodning. Medlemsstater kan dog tillade, at den kompetente myndighed offentliggør en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.

6. Gør den kompetente myndighed ikke i løbet af vurderingsperioden indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, anses den for at være godkendt.

7. Den kompetente myndighed kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhvervelse og om nødvendigt forlænge denne.

8. Medlemsstaterne må ikke indføre krav om underretning af de kompetente myndigheder eller de kompetente myndigheders godkendelse vedrørende direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapitalandele, der er strengere end kravene i denne forordning.

Artikel 32

Vurdering

1. Ved vurderingen af den i artikel 31, stk. 2, omhandlede underretning og de i artikel 31, stk. 3, omhandlede oplysninger vurderer den kompetente myndighed for at sikre en forsvarlig og forsigtig forvaltning af den CCP, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på CCP'en, den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle følgende:

a)	den påtænkte erhververs omdømme og finansielle soliditet

b)	omdømmet og erfaringen hos enhver person, som vil lede CCP'en som følge af den påtænkte erhvervelse

c)	hvorvidt CCP'en vil kunne overholde og fortsætte med at overholde denne forordning

om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. artikel 1 i direktiv 2005/60/EF forekommer eller forsøges eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen herfor.

Ved vurderingen af den påtænkte erhververs finansielle soliditet er den kompetente myndighed særlig opmærksom på den type forretninger, der udøves eller påtænkes udøvet i den CCP, hvori erhvervelsen påtænkes.

Ved vurderingen af CCP'ens evne til at overholde denne forordning er den kompetente myndighed særlig opmærksom på, om den koncern, som CCP'en kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder.

2. De kompetente myndigheder må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller hvis de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger er ufuldstændige.

3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel, der skal erhverves, eller tillade deres kompetente myndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra markedets økonomiske behov.

4. Medlemsstaterne offentliggør en liste, der præciserer de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderingen, og som skal stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på tidspunktet for den underretning, der er omhandlet i artikel 31, stk. 2. De påkrævede oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og skal være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.

5. Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede deltagelser i den samme CCP, skal den uanset artikel 31, stk. 2, 3 og 4, behandle alle de påtænkte erhververe på ikke-diskriminerende vis.

6. De relevante kompetente myndigheder samarbejder tæt med hinanden ved foretagelse af vurderingen, hvis den påtænkte erhverver er en af følgende:

en anden CCP, et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab, en markedsoperatør, en operatør af et værdipapirafviklingssystem, et administrationsselskab for et investeringsinstitut eller en forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF), der er godkendt i en anden medlemsstat

moderselskabet for en anden CCP, et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab, en markedsoperatør, en operatør af et værdipapirafviklingssystem, et administrationsselskab for et investeringsinstitut eller en forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF), der er godkendt i en anden medlemsstat

en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer en anden CCP, et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab, en markedsoperatør, en operatør af et værdipapirafviklingssystem, et administrationsselskab for et investeringsinstitut eller en forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF), der er godkendt i en anden medlemsstat.

7. De kompetente myndigheder giver hurtigst muligt hinanden alle oplysninger, som er væsentlige eller relevante for vurderingen. De kompetente myndigheder videregiver efter anmodning alle relevante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslutning truffet af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til den CCP, hvori erhvervelsen påtænkes, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den kompetente myndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.

Artikel 33

Interessekonflikter

1. En CCP opretholder og anvender til stadighed effektive og skriftlige organisatoriske og administrative retningslinjer med henblik på at identificere og forvalte potentielle interessekonflikter mellem sig selv, herunder dens ledelse, personale eller enhver anden person med direkte eller indirekte kontrol eller snævre forbindelser, og dens clearingmedlemmer eller deres kunder, som CCP’en kender til. Den opretholder og gennemfører passende procedurer med sigte på at løse eventuelle interessekonflikter.

2. Er de organisatoriske eller administrative retningslinjer, der er indført af en CCP for at håndtere interessekonflikter, ikke tilstrækkelige til med rimelig sikkerhed at sikre, at risikoen for at skade clearingmedlemmers eller kunders interesser undgås, skal CCP'en klart oplyse clearingmedlemmet om interessekonflikternes generelle karakter eller om kilderne til interessekonflikterne, før den påtager sig nye transaktioner fra dette clearingmedlem. Har CCP'en kendskab til kunden, underretter CCP'en kunden og det clearingmedlem, hvis kunde er berørt.

3. Er CCP'en et moder- eller datterselskab, tages der i de skriftlige retningslinjer ligeledes hensyn til ethvert forhold, som CCP'en er eller burde være bekendt med, og som kan give anledning til en interessekonflikt som følge af strukturen og forretningsaktiviteter i andre selskaber, til hvem den har et moder- eller datterselskabsforhold.

4. De skriftlige retningslinjer, der fastsættes i henhold til stk. 1, skal indeholde følgende:

a)	de forhold, der udgør eller kan give anledning til en interessekonflikt, som medfører en væsentlig risiko for, at en eller flere clearingmedlemmers eller kunders interesser skades

b)	de procedurer, der skal følges, og de foranstaltninger, der skal træffes, for at håndtere sådanne konflikter.

5. En CCP skal træffe alle rimelige foranstaltninger med henblik på at forebygge misbrug af de oplysninger, den opbevarer i sine systemer, og forhindre brug af nævnte oplysninger til andre forretningsaktiviteter. En fysisk person, som har snævre forbindelser til en CCP, eller en juridisk person, som har et moder- eller datterselskabsforhold til en CCP, må ikke anvende fortrolige oplysninger, som er registreret i CCP'en til forretningsmæssige formål, uden forudgående skriftligt samtykke fra den kunde, som disse fortrolige oplysninger tilhører.

Artikel 34

Forretningskontinuitet

1. En CCP udarbejder, gennemfører og opretholder en passende forretningskontinuitetsplan og en katastrofeberedskabsplan, som har til formål at beskytte dens funktioner, sikre rettidig genopretning af transaktioner og opfyldelse af CCP'ens forpligtelser. En sådan plan skal mindst give mulighed for at genoptage alle transaktioner fra det tidspunkt, hvor de blev afbrudt, for at give den berørte CCP mulighed for at opretholde driftssikkerheden og gennemføre afvikling på den planlagte dato.

2. En CCP etablerer, gennemfører og opretholder en passende procedure, der sikrer rettidig og korrekt afvikling eller overførsel af kundernes og clearingmedlemmernes aktiver og positioner i tilfælde af tilbagetrækning af tilladelsen i medfør af en afgørelse i henhold til artikel 20.

3. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA efter høring af medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer de elementer og krav, som forretningskontinuitetspolitikken og katastrofeberedskabsplanen mindst skal indeholde.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 35

Outsourcing

1. En CCP, der outsourcer operationelle funktioner, tjenesteydelser eller aktiviteter, har fortsat det fulde ansvar for opfyldelsen af dens forpligtelser i henhold til denne forordning og skal til enhver tid sikre, at:

a)	outsourcing ikke medfører overdragelse af dens ansvar

b)	der ikke sker ændringer i forholdet mellem CCP'en og dens clearingmedlemmer eller eventuelt deres kunder eller ændringer af de forpligtelser, som CCP'en har over for dens clearingmedlemmer eller eventuelt deres kunder

c)	de betingelser, på grundlag af hvilke CCP'en har fået tilladelse ikke reelt ændres

d)	outsourcing ikke forhindrer udøvelsen af tilsyns- og overvågningsfunktioner, herunder adgang på stedet for at erhverve eventuelle relevante oplysninger, der er nødvendige for opfyldelsen af disse mandater

e)	outsourcing ikke medfører, at CCP'en ikke længere har adgang til de nødvendige systemer og kontrolforanstaltninger til at styre de risici, den er udsat for

f)	tjenesteyderen gennemfører krav om forretningskontinuitet, der svarer til de krav, som CCP'en skal opfylde i henhold til denne forordning

CCP'en bevarer den nødvendige ekspertise og de nødvendige ressourcer til at vurdere kvaliteten af de tjenesteydelser, der leveres, og tjenesteyderens organisatoriske og kapitalmæssige egnethed og til at føre tilsyn med de outsourcede funktioner effektivt og styre de risici, der er forbundet med outsourcingen, og løbende fører tilsyn med disse funktioner og styrer disse risici

h)	CCP'en har direkte adgang til de relevante oplysninger om de outsourcede funktioner

i)	tjenesteyderen arbejder sammen med den kompetente myndighed i forbindelse med de outsourcede aktiviteter

tjenesteyderen beskytter alle fortrolige oplysninger vedrørende CCP'en og dens clearingmedlemmer og kunder eller sikrer, såfremt tjenesteyderen er etableret i et tredjeland, at databeskyttelsesniveauet i tredjelandet, eller det niveau der er fastsat i aftalen mellem de pågældende parter, er sammenlignelige med det gældende databeskyttelsesniveau i Unionen.

En CCP må ikke outsource vigtige aktiviteter forbundet med risikostyring, medmindre outsourcing er godkendt af den kompetente myndighed.

2. Den kompetente myndighed kræver, at CCP'en tydeligt fordeler og fastlægger egne rettigheder og forpligtelser og tjenesteyderens rettigheder og forpligtelser i en skriftlig aftale.

3. En CCP stiller efter anmodning alle nødvendige oplysninger til rådighed for den kompetente myndighed, således at denne er i stand til at vurdere, hvorvidt gennemførelsen af de outsourcede aktiviteter foregår i overensstemmelse med denne forordning.

KAPITEL 2

Bestemmelser om god forretningsskik

Artikel 36

Generelle bestemmelser

1. En CCP skal ved levering af tjenesteydelser til clearingmedlemmer og, når det er relevant, til deres kunder handle redeligt og professionelt i overensstemmelse med disse clearingmedlemmers og kunders bedste interesse og med sund risikostyring.

2. En CCP skal have tilgængelige, klare og fair regler for omgående behandling af klager.

Artikel 37

Deltagelsesbetingelser

1. En CCP opstiller, hvor det er relevant, for hver enkelt type clearet produkt forskellige kategorier af adgangsberettigede clearingmedlemmer og adgangskriterier efter risikoudvalgets anbefaling i henhold til artikel 28, stk. 3. Sådanne kriterier skal være ikke-diskriminerende, gennemsigtige og objektive, således at der garanteres fair og åben adgang til CCP'en, og de skal sikre, at clearingmedlemmer har tilstrækkelige finansielle ressourcer og tilstrækkelig operationel kapacitet til at opfylde de forpligtelser, som følger af deltagelse i en CCP. Kriterier, der begrænser adgangen, tillades kun i det omfang, deres formål er at styre de risici, som CCP'en udsættes for.

2. En CCP sikrer, at kriterierne i stk. 1 til enhver tid er opfyldt, og skal have rettidig adgang til de oplysninger, som er relevante for en sådan vurdering. En CCP foretager mindst én gang om året en omfattende undersøgelse af, om dens clearingmedlemmerne overholder denne artikel.

3. Clearingmedlemmer, som clearer transaktioner på kunders vegne, skal have de yderligere finansielle ressourcer og den yderligere operationelle kapacitet, som kræves for at kunne udøve denne aktivitet. CCP'ens regler for clearingmedlemmer skal tillade den at indsamle relevante grundlæggende oplysninger med henblik på at identificere, overvåge og forvalte relevante risikokoncentrationer med forbindelse til levering af tjenesteydelser til kunder. Clearingmedlemmer underretter efter anmodning CCP'en om de kriterier og ordninger, de indfører med henblik på at give deres kunder adgang til CCP'ens tjenesteydelser. Clearingmedlemmerne har fortsat ansvaret for at sikre, at kunderne lever op til deres forpligtelser.

4. En CCP skal have objektive og gennemsigtige procedurer for suspension og velordnet udtræden af clearingmedlemmer, som ikke længere opfylder kriterierne i stk. 1.

5. En CCP må kun nægte clearingmedlemmer, som opfylder kriterierne i stk. 1, adgang, hvis der foreligger en behørig skriftlig begrundelse, som er baseret på en omfattende risikoanalyse.

6. En CCP kan pålægge clearingmedlemmer bestemte yderligere forpligtelser, eksempelvis at de skal deltage i auktioner over et misligholdende clearingmedlems position. Sådanne yderligere forpligtelser skal stå i et rimeligt forhold til den risiko, som clearingmedlemmet har tilført, og må ikke begrænse deltagelse til kun at omfatte bestemte kategorier af clearingmedlemmer.

Artikel 38

Gennemsigtighed

1. En CCP og dens clearingmedlemmer skal offentliggøre de priser og gebyrer, der er forbundet med de tjenesteydelser, der leveres. De skal give oplysning om priserne og gebyrerne for hver af de tjenesteydelser, som leveres, særskilt, herunder om prisafslag og rabatter og betingelserne for at kunne drage fordel af nævnte reduktioner. En CCP skal give sine clearingmedlemmer og, hvis det er relevant, deres kunder særskilt adgang til de specifikke tjenesteydelser, der leveres.

En CCP skal redegøre separat for omkostningerne og indtægterne i forbindelse med de tjenesteydelser, der leveres, og skal forelægge disse oplysninger for den kompetente myndighed.

2. En CCP skal underrette clearingmedlemmer og kunder om de risici, der er forbundet med tjenesteydelserne.

3. En CCP skal underrette dens clearingmedlemmer og dens kompetente myndighed om de prisoplysninger, der anvendes til at beregne deres ultimo dagen eksponering over for clearingmedlemmerne.

En CCP skal offentliggøre de clearede transaktioners volumen inden for hver klasse af instrumenter, som cleares af CCP'en på et samlet grundlag.

4. En CCP skal offentliggøre de operationelle og tekniske krav, som er forbundet med kommunikationsprotokollerne, der omfatter indholdet og de meddelelsesformater, den anvender til at kommunikere med tredjemand, herunder de operationelle og tekniske krav, der er omhandlet i artikel 7.

5. En CCP skal offentliggøre alle overtrædelser begået af clearingmedlemmer af kriterierne i artikel 37, stk. 1, og de krav, der er fastsat i stk. 1 i nærværende artikel, undtagen hvis den kompetente myndighed efter høring af ESMA mener, at en sådan offentliggørelse ville udgøre en trussel mod den finansielle stabilitet eller tilliden til markedet eller ville være til alvorlig skade for de finansielle markeder eller forvolde de involverede parter uforholdsmæssigt stor skade.

Artikel 39

Adskillelse og overførbarhed

1. En CCP fører særskilte fortegnelser og konti, som til enhver tid sætter den i stand til omgående på konti hos CCP'en at skelne aktiver og positioner, som opbevares på vegne af et givet clearingmedlem, fra aktiver og positioner, som opbevares på vegne af ethvert andet clearingmedlem, og fra dens egne aktiver.

2. En CCP skal tilbyde at føre særskilte fortegnelser og konti, som gør det muligt for de enkelte clearingmedlemmer på konti hos CCP'en at skelne det pågældende clearingmedlems aktiver og positioner fra dem, som opbevares på vegne af clearingmedlemmets kunder (»adskillelse af samlekonti«).

3. En CCP skal tilbyde at føre særskilte fortegnelser og konti, som gør det muligt for de enkelte clearingmedlemmer på konti hos CCP'en at skelne aktiver og positioner, som opbevares på vegne af en kunde, fra dem, som opbevares på vegne af andre kunder (»adskillelse af individuelle konti«). Efter anmodning skal CCP’en tilbyde clearingmedlemmerne mulighed for at åbne flere konti i deres eget navn eller på vegne af deres kunder.

4. Et clearingmedlem fører særskilte fortegnelser og konti, som sætter vedkommende i stand til både på konti hos CCP'en og på sine egne konti at skelne sine aktiver og positioner fra de aktiver og positioner, som opbevares hos CCP'en på vegne af vedkommendes kunder.

5. Et clearingmedlem skal mindst tilbyde sine kunder valget mellem adskillelse af samlekonti og adskillelse af individuelle konti og oplyse dem om de omkostninger og det beskyttelsesniveau, der knytter sig til hver mulighed, jf. stk. 7. Kunden skal skriftligt bekræfte sit valg.

6. Når en kunde vælger adskillelse af individuelle konti, placeres en eventuel margin, som ligger ud over kundens krav, også hos CCP'en og skelnes fra andre kunders eller clearingmedlemmers marginer, og den eksponeres ikke for tab i forbindelse med positioner registreret på en anden konto.

7. CCP'er og clearingmedlemmer skal offentliggøre beskyttelsesniveauerne og de omkostninger, der er forbundet med de forskellige adskillelsesniveauer, de tilbyder, og tilbyde disse tjenesteydelser på rimelige forretningsmæssige vilkår. De nærmere oplysninger vedrørende de forskellige adskillelsesniveauer skal omfatte en beskrivelse af de væsentligste lovmæssige virkninger af de respektive adskillelsesniveauer, som tilbydes, herunder oplysninger om de gældende insolvenslove i de pågældende jurisdiktioner.

8. En CCP har brugsret i forhold til de marginer eller bidrag til misligholdelsesfonde, der indsamles via en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (31), under forudsætning af at brug af en sådan sikkerhedsstillelse er fastsat i dens forretningsorden. Clearingmedlemmet bekræfter skriftligt sin accept af forretningsordenen. CCP'en offentliggør denne brugsret, som udøves i overensstemmelse med artikel 47.

9. Kravet om at kunne skelne aktiver og positioner på konti hos CCP'en er opfyldt, hvis:

a)	aktiver og positioner registreres på særskilte konti

b)	netting af positioner, der er registreret på forskellige konti, forhindres

c)	aktiver, der dækker positioner registreret på én konto, ikke eksponeres for tab i forbindelse med positioner registreret på en anden konto.

10. Aktiver henviser til sikkerhedsstillelse med henblik på afdækning af positioner og omfatter retten til overførsel af aktiver svarende til denne sikkerhedsstillelse eller provenuet ved realisering af enhver form for sikkerhedsstillelse, men omfatter ikke bidrag til misligholdelsesfonde.

KAPITEL 3

Tilsynskrav

Artikel 40

Styring af eksponering

En CCP måler og vurderer så tæt på realtid som muligt dens likviditets- og krediteksponeringer over for de enkelte clearingmedlemmer og, hvis det er relevant, over for en anden CCP, som den har indgået en interoperabilitetsordning med. En CCP skal have rettidig og ikke-diskriminerende adgang til relevante prisfastsættelseskilder for at kunne måle eksponeringerne korrekt. Dette skal ske på et rimeligt omkostningsgrundlag.

Artikel 41

Marginkrav

1. En CCP pålægger, anmoder om og opkræver marginer for at begrænse sine krediteksponeringer fra sine clearingmedlemmer og, hvis det er relevant, CCP'er, med hvilke den har interoperabilitetsordninger. Sådanne marginer skal være tilstrækkelige til at dække eventuelle eksponeringer, som CCP'en skønner vil forekomme, indtil de relevante positioner realiseres. De skal også være tilstrækkelige til at dække tab, som følger af mindst 99 % af eksponeringsbevægelserne inden for en passende tidshorisont, og de skal sikre, at CCP'en som et minimum dagligt stiller fuld sikkerhed for sine eksponeringer over for alle sine clearingmedlemmer og, hvis det er relevant, CCP'er, med hvilke den har interoperabilitetsordninger. En CCP overvåger regelmæssigt sine marginer og ændrer om nødvendigt niveauet, således at det afspejler de aktuelle markedsforhold under hensyntagen til eventuelle procykliske effekter af sådanne ændringer.

2. Ved fastsættelse af marginkrav indfører en CCP modeller og parametre, som tager højde for de clearede produkters risikoprofil og intervallet mellem marginopkrævninger, markedslikviditet og mulige ændringer under transaktionens forløb. Modellerne og parametrene godkendes af den kompetente myndighed og er genstand for en udtalelse i henhold til artikel 19.

3. En CCP anmoder om og opkræver marginer på intradagsbasis, i det mindste når forud fastsatte tærskler overskrides.

4. En CCP anmoder om og opkræver marginer, som er passende til at dække den risiko, der hidrører fra positionerne som registreret på hver konto i overensstemmelse med artikel 39 vedrørende specifikke finansielle instrumenter. En CCP kan beregne marginer i forhold til en portefølje af finansielle instrumenter, forudsat at den anvendte metode er forsigtig og solid.

5. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA efter høring af EBA og ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer den passende procentsats og tidshorisonter for likvidationsperioden og beregningen af den historiske volatilitet, som omhandlet i stk. 1, for de forskellige klasser af finansielle instrumenter under hensyntagen til målet om at begrænse procyklikalitet og betingelserne, hvorpå praksis for porteføljers marginberegning som omhandlet i stk. 4 kan gennemføres.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 42

Misligholdelsesfond

1. En CCP opretholder med henblik på at begrænse sine krediteksponeringer over for clearingmedlemmerne yderligere en præfinansieret misligholdelsesfond til at dække tab, som overstiger de tab, der skal dækkes af de marginkrav, der fastsat i artikel 41, som følge af misligholdelse, herunder indledning af insolvensprocedurer i forbindelse med et eller flere clearingmedlemmer.

CCP'en fastsætter et minimumsbeløb, som misligholdelsesfondens størrelse under ingen omstændigheder må komme under.

2. En CCP fastsætter minimumsbidraget til misligholdelsesfonden og kriterierne for beregning af de enkelte clearingmedlemmers bidrag. Bidragene skal stå i et rimeligt forhold til de enkelte clearingmedlemmers eksponering.

3. Misligholdelsesfonden skal som minimum sætte CCP'en i stand til under ekstreme, men plausible markedsvilkår at modstå misligholdelse hos det clearingmedlem, over for hvilket CCP'en har de største eksponeringer, eller hos det andet- og det tredjestørste clearingmedlem, hvis summen af deres eksponeringer er større. En CCP opstiller scenarier med ekstreme, men plausible markedsvilkår. Scenarierne skal omfatte de perioder, hvor de markeder, som CCP'en leverer tjenester til, oplevede de største udsving, samt en række potentielle fremtidige scenarier. De skal tage højde for pludselige salg af finansielle ressourcer og hurtige reduktioner i markedslikviditeten.

4. En CCP kan oprette mere end en misligholdelsesfond for de forskellige klasser af instrumenter, som den clearer.

5. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA, i tæt samarbejde med ESCB og efter høring af EBA, udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer rammerne for at definere de ekstreme, men plausible markedsvilkår som omhandlet i stk. 3, der bør anvendes, når misligholdelsesfondens og de øvrige finansielle midlers størrelse skal fastsættes som omhandlet i artikel 43.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 43

Andre finansielle ressourcer

1. En CCP skal råde over præfinansierede tilgængelige finansielle ressourcer, som er tilstrækkelige til at dække eventuelle tab ud over de tab, der skal dækkes ved hjælp af marginkrav som fastsat i artikel 41, og misligholdelsesfonden, jf. artikel 42. Sådanne præfinansierede finansielle ressourcer skal omfatte dedikerede CCP-ressourcer, være direkte tilgængelige for CCP'en og må ikke anvendes til at dække det kapitalniveau, der kræves i henhold til artikel 16.

2. Misligholdelsesfonden, som er omhandlet i artikel 42, og de andre finansielle ressourcer, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, skal til enhver tid sætte CCP'en i stand til mindst at modstå misligholdelse hos de to clearingmedlemmer, over for hvilke CCP'en har de største eksponeringer under ekstreme, men plausible markedsvilkår.

3. En CCP kan kræve, at ikke-misligholdende clearingmedlemmer stiller yderligere midler til rådighed i tilfælde af misligholdelse hos et andet clearingmedlem. En CCP's clearingmedlemmer skal have en begrænset eksponering over for CCP'en.

Artikel 44

Kontroller af likviditetsrisici

1. En CCP skal til enhver tid have adgang til passende likviditet for at kunne gennemføre sine tjenester og aktiviteter. I den forbindelse skal den sikre de kreditlinjer og lignende ordninger, som er nødvendige til at dække likviditetsbehovet, hvis de finansielle ressourcer, CCP'en har til rådighed, ikke er umiddelbart tilgængelige. Et clearingmedlem, clearingmedlemmets moderselskab eller datterselskab stiller tilsammen højst 25 % af de kreditlinjer, som CCP'en har behov for, til rådighed.

En CCP skal dagligt måle sit potentielle likviditetsbehov. Den tager højde for den likviditetsrisiko, som misligholdelse fra mindst de to clearingmedlemmer, over for hvilke den har den største eksponering, udgør.

2. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA efter høring af de relevante myndigheder og medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer rammerne for styring af CCP'ens likviditetsrisiko, som CCP'en skal kunne modstå i henhold til stk. 1.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 45

Default waterfall

1. En CCP bruger de marginer, som et misligholdende clearingmedlem har indbetalt, forud for andre finansielle midler til dækning af tab.

2. Hvis de marginer, som det misligholdende clearingmedlem har indbetalt, ikke er tilstrækkelige til at dække CCP'ens tab, anvender CCP'en det misligholdende medlems bidrag til misligholdelsesfonden til at dække disse tab.

3. En CCP anvender kun bidragene til misligholdelsesfonden fra ikke-misligholdende clearingmedlemmer og andre finansielle ressourcer som omhandlet i artikel 43, stk. 1, hvis bidragene fra det misligholdende clearingmedlem er udtømt.

4. En CCP skal anvende egne dedikerede ressourcer inden anvendelse af ikke-misligholdende clearingmedlemmers bidrag til misligholdelsesfonden. En CCP må ikke bruge de marginer, som ikke-misligholdende clearingmedlemmer har indbetalt, til dækning af tab, som følger af et andet clearingmedlems misligholdelse.

5. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA efter høring af de relevante kompetente myndigheder og medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer metoden til beregning og opretholdelse af omfanget af CCP'ens egne ressourcer, der skal anvendes i overensstemmelse med stk. 4.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 46

Krav til sikkerhedsstillelse

1. En CCP accepterer højlikvid sikkerhedsstillelse med minimal kredit- og markedsrisiko til dækning af deres indledende og løbende eksponering over for clearingmedlemmer. En CCP kan acceptere bankgarantier for ikke-finansielle modparter, idet den tager hensyn til sådanne garantier ved beregningen af dens eksponering til en bank, der er et clearingmedlem. Den anvender passende haircuts i forhold til aktivernes værdi, som afspejler muligheden for, at værdien falder i perioden mellem deres seneste revaluering og det tidspunkt, hvor de med rimelig kan forventes realiseret. Den tager hensyn til den likviditetsrisiko, som følger af en markedsdeltagers misligholdelse, og den koncentrationsrisiko for visse aktiver, som kan føre til fastsættelse af en acceptabel sikkerhedsstillelse og relevante haircuts.

2. En CCP kan, hvis det er passende og udgør tilstrækkelig forsigtig adfærd, acceptere derivataftalens underliggende aktiv eller det finansielle instrument, som CCP'ens eksponering har oprindelse i, som sikkerhedsstillelse for at dække dens marginkrav.

3. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA efter høring af EBA, ESRB og ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)	den type sikkerhedsstillelse, som kunne anses for at være højlikvid, såsom kontanter, guld, statsobligationer og virksomhedsobligationer af høj kvalitet og dækkede obligationer

b)	de i stk. 1 nævnte haircuts og

c)	de betingelser, hvorpå forretningsbankgarantier kan accepteres som sikkerhedsstillelse i henhold til stk. 1.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 47

Investeringspolitik

1. En CCP investerer kun finansielle midler i kontantmidler eller højlikvide finansielle instrumenter med minimal markeds- og kreditrisiko. En CCP's investeringer skal kunne realiseres hurtigt med en minimal negativ indvirkning på prisen til følge.

2. Den mængde kapital, herunder CCP'ens tilbageholdte overskud og reserver, der ikke er investeret i overensstemmelse med stk. 1, tages ikke i betragtning, for så vidt angår artikel 16, stk. 2, eller artikel 45, stk. 4.

3. Finansielle instrumenter, der indbetales som marginer eller som bidrag til misligholdelsesfonden, deponeres, i det omfang de er tilgængelige, hos operatører af værdipapirafviklingssystemer, som sikrer fuld beskyttelse af disse finansielle instrumenter. Alternativt kan der anvendes andre meget sikre ordninger med autoriserede finansieringsinstitutter.

4. En CCP deponerer kontantmidler via meget sikre ordninger hos autoriserede finansieringsinstitutter eller alternativt via anvendelse af centralbankernes stående indskudsfacilitet eller en tilsvarende ordning i centralbankregi.

5. I tilfælde, hvor en CCP deponerer aktiver hos en tredjepart, skal den sikre, at aktiver tilhørende clearingmedlemmer kan skelnes fra aktiver tilhørende CCP'en og aktiver tilhørende den pågældende tredjepart ved anvendelse af konti med forskellige navne i tredjepartens regnskab eller tilsvarende foranstaltninger, der resulterer i samme grad af beskyttelse. En CCP skal i påkrævet tilfælde gives øjeblikkelig adgang til de finansielle instrumenter.

6. En CCP investerer ikke sin kapital eller beløb, som har oprindelse i de krav, der er fastsat i artikel 41, 42, 43 eller 44, i egne værdipapirer eller i dens moderselskabs eller datterselskabs værdipapirer.

7. En CCP tager hensyn til den samlede kreditrisikoeksponering over for individuelle låntagere, når den træffer beslutning om at investere, og sikrer, at den samlede risikoeksponering over for enhver individuel låntager forbliver inden for rimelige koncentrationsgrænser.

8. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA efter høring af EBA og ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de finansielle instrumenter, som kan anses for højlikvide og for kun at udgøre en minimal kredit- og markedsrisiko som omhandlet i stk. 1, af de meget sikre ordninger, som er omhandlet i stk. 3 og 4, og af de koncentrationsgrænser, som er omhandlet i stk. 7.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 48

Misligholdelsesprocedurer

1. En CCP skal råde over detaljerede procedurer, som skal følges, hvis et clearingmedlem ikke opfylder CCP'ens deltagelseskrav som fastsat i artikel 37 inden for den tidsfrist og efter de procedurer, som CCP'en har fastsat. CCP'en opstiller i detaljer de procedurer, som skal følges, hvis et clearingmedlems misligholdelse ikke anmeldes af CCP'en. Disse procedurer revideres årligt.

2. En CCP træffer omgående foranstaltninger med henblik på at begrænse tab og likviditetspres, som følger af misligholdelser, og sikrer, at lukning af clearingmedlemmers positioner ikke griber forstyrrende ind i dens transaktioner eller udsætter ikke-misligholdende clearingmedlemmer for tab, som de ikke kunne forudse eller kontrollere.

3. Finder en CCP, at clearingmedlemmet ikke vil være i stand til at opfylde sine fremtidige forpligtelser, underretter den omgående den kompetente myndighed inden misligholdelsesproceduren meddeles eller udløses. Den kompetente myndighed videregiver omgående disse oplysninger til ESMA, til de relevante medlemmer af ESCB og til den myndighed, som er ansvarlig for at føre tilsyn med det misligholdende clearingmedlem.

4. En CCP sikrer, at dens misligholdelsesprocedurer kan håndhæves. Den træffer alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at den har retlige beføjelser til at realisere det misligholdende clearingmedlems egne positioner og overføre eller realisere det misligholdende clearingmedlems kunders positioner.

5. Når aktiver og positioner er opført i en CCP's fortegnelser og konti som tilhørende et misligholdende clearingmedlems kunder i overensstemmelse med artikel 39, stk. 2, skal CCP'en som minimum aftalemæssigt forpligte sig til at udløse procedurerne for overførsel af de aktiver og positioner, som opbevares af det misligholdende clearingmedlem på vegne af dets kunder, til et andet clearingmedlem udpeget af alle de pågældende kunder på deres anmodning og uden det misligholdende clearingmedlems samtykke. Det andet clearingmedlem er kun forpligtet til at acceptere disse aktiver og positioner, hvis det forud herfor har indgået et aftaleforhold med kunderne, hvorved det har forpligtet sig hertil. Hvis overførslen til det andet clearingmedlem af en eller anden årsag ikke har fundet sted inden for en forud fastsat overførselsperiode, der fremgår af dens forretningsorden, kan CCP'en træffe alle de foranstaltninger, der er tilladt i henhold til dens forretningsorden, til aktivt at styre sine risici i forbindelse med disse positioner, herunder realisere de aktiver og positioner, som det misligholdende clearingmedlem opbevarer på vegne af sine kunder.

6. Når aktiver og positioner er opført i en CCP's fortegnelser og konti som tilhørende et misligholdende clearingmedlems kunde i overensstemmelse med artikel 39, stk. 3, skal CCP'en som minimum aftalemæssigt forpligte sig til at udløse procedurerne for overførsel af de aktiver og positioner, som opbevares af det misligholdende clearingmedlem på vegne af kunden, til et andet clearingmedlem udpeget af kunden, på kundens anmodning og uden det misligholdende clearingmedlems samtykke. Det andet clearingmedlem er kun forpligtet til at acceptere disse aktiver og positioner, hvis det forud herfor har indgået et aftaleforhold med kunden, hvorved det har forpligtet sig hertil. Hvis overførslen til det andet clearingmedlem af en eller anden årsag ikke har fundet sted inden for en forud fastsat overførselsperiode, der fremgår af dens forretningsorden, kan CCP'en træffe alle de foranstaltninger, der er tilladt i henhold til dens forretningsorden, til aktivt at styre sine risici i forbindelse med disse positioner, herunder realisere de aktiver og positioner, som det misligholdende clearingmedlem opbevarer på vegne af kunden.

7. Skelnen mellem kundernes sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med artikel 39, stk. 2 og 3, foretages udelukkende med henblik på at dække positioner, som opbevares på deres vegne. Et eventuelt restbeløb, som CCP'en skylder, efter at CCP'en har gennemført clearingmedlemmets misligholdelsesstyringsproces, skal straks returneres til disse kunder, når CCP'en har kendskab til dem, eller, hvis CCP'en ikke har kendskab til dem, til clearingmedlemmet på vegne af dets kunder.

Artikel 49

Revision af modeller, stresstestning og backtestning

1. En CCP reviderer regelmæssigt de modeller og parametre, den har indført med henblik på at beregne marginkrav, bidrag til misligholdelsesfonde, krav til sikkerhedsstillelse og andre risikokontrolmekanismer. Den udsætter hyppigt modellerne for strenge stress-tester for at vurdere deres modstandsdygtighed under ekstreme, men plausible markedsvilkår og foretager back-tester for at vurdere den anvendte metodologis pålidelighed. CCP'en indhenter en uafhængig godkendelse, underretter sin kompetente myndighed og ESMA om testresultaterne og indhenter disse myndigheders godkendelse, inden modellerne og parametrene ændres væsentligt.

De vedtagne modeller og parametre, herunder enhver væsentlig ændring heraf, er genstand for en udtalelse fra kollegiet, jf. artikel 19.

ESMA drager omsorg for, at oplysninger om resultaterne af stress-tester videregives til ESA'erne, så disse sættes i stand til at vurdere finansielle virksomheders eksponering over for CCP'ers misligholdelse.

2. En CCP tester regelmæssigt de centrale aspekter ved dens misligholdelsesprocedurer og træffer alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at alle clearingmedlemmer forstår dem og har indført passende foranstaltninger med henblik på at håndtere en misligholdelsessituation.

3. En CCP offentliggør centrale oplysninger om sin risikostyringsmodel og de forudsætninger, der er lagt til grund for de stresstester, der er omhandlet i stk. 1.

4. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA, efter høring af EBA, andre relevant kompetente myndigheder og medlemmerne af ESCB, udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)	den type tester, der skal foretages i forbindelse med de forskellige klasser af finansielle instrumenter og porteføljer

b)	clearingmedlemmernes eller andre parters deltagelse i testerne

c)	testernes hyppighed

d)	testernes tidshorisont

e)	de centrale oplysninger, der er omhandlet i stk. 3.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 50

Afvikling

1. En CCP anvender, hvis det er praktisk og muligt, centralbankpenge til at afvikle sine transaktioner. Hvis der ikke anvendes centralbankpenge, skal der tages skridt til nøje at afgrænse kontantafviklingsrisici.

2. En CCP skal tydeligt gøre rede for sine forpligtelser med hensyn til levering af finansielle instrumenter, herunder om den er forpligtet til at foretage eller modtage levering af et finansielt instrument, eller om den dækker deltageres tab i forbindelse med leveringsprocessen.

3. Er en CCP forpligtet til at foretage eller modtage levering af finansielle instrumenter, fjerner den hovedrisikoen ved i det omfang, det er muligt, at anvende princippet om levering mod betaling.

AFSNIT V

INTEROPERABILITETSORDNINGER

Artikel 51

Interoperabilitetsordninger

1. En CCP kan indgå en interoperabilitetsordning med en anden CCP, hvis de krav, der er fastsat i artikel 52, 53 og 54 er opfyldt.

2. Indgår CCP'en en interoperabilitetsordning med en anden CCP med henblik på at levere tjenesteydelser til en bestemt handelsplads, skal den have ikke-diskriminerende adgang både til de data, den har brug for til at varetage sine funktioner fra nævnte bestemte handelsplads i det omfang, CCP'en opfylder de driftsmæssige og tekniske krav fastsat af handelspladsen, og til det relevante afviklingssystem.

3. Muligheden for at indgå en interoperabilitetsordning eller for at få adgang til et data feed- eller et afviklingssystem, som omhandlet i stk. 1 og 2, nægtes eller begrænses, direkte eller indirekte, kun med henblik på at kontrollere eventuelle risici, som følger af nævnte ordning eller adgang.

Artikel 52

Risikostyring

1. CCP'er, som indgår en interoperabilitetsordning, skal:

a)	indføre passende politikker, procedurer og systemer med henblik på effektivt at identificere, overvåge og styre de risici, som følger af ordningen, således at de kan opfylde deres forpligtelser rettidigt

b)	nå til enighed om deres respektive rettigheder og forpligtelser, herunder om, hvilken lovgivning der finder anvendelse på deres forhold

c)	identificere, overvåge og effektivt styre kredit- og likviditetsrisici, således at misligholdelse hos en CCP's clearingmedlem ikke påvirker en interoperabel CCP

d)	identificere, overvåge og tage højde for eventuelle indbyrdes afhængighedsforhold eller korrelationer som følge af en interoperabilitetsordning, som kan påvirke kredit- og likviditetsrisici i forbindelse med koncentrationer af clearingmedlemmer og finansielle ressourcer samlet i puljer.

Med henblik på første afsnit, litra b), anvender CCP'er de samme bestemmelser om tidspunktet for, hvornår overførselsordrer er indgået i deres respektive systemer, og tidspunktet for, hvornår de ikke kan tilbagekaldes som omhandlet i direktiv 98/26/EF, hvis det er relevant.

Med henblik på første afsnit, litra c), skal vilkårene for ordningen indeholde en beskrivelse af processen for styring af konsekvenserne af misligholdelse, i det tilfælde en af de CCP'er, der er indgået en interoperabilitetsordning med, gør sig skyldig i misligholdelse.

Med henblik på første afsnit, litra d), skal CCP'er have solid kontrol med genanvendelse af clearingmedlemmers sikkerhedsstillelse i henhold til ordningen, forudsat at de kompetente myndigheder tillader det. Ordningen skal beskrive, hvordan der er taget højde for disse risici under hensyntagen til tilstrækkelig dækning og behovet for at begrænse afsmitning.

2. Er der er forskel på de risikostyringsmodeller, som CCP'er bruger til at dække deres eksponering over for deres clearingmedlemmer eller deres gensidige eksponeringer, skal CCP'erne identificere disse forskelle, vurdere eventuelle risici som følge heraf og træffe foranstaltninger, herunder sikre yderligere finansielle ressourcer, som begrænser deres betydning for interoperabilitetsordningen og deres potentielle konsekvenser med hensyn til afsmitningsrisici, samt sikre, at disse forskelle ikke påvirker de enkelte CCP'ers evne til at styre konsekvenserne af et clearingmedlems misligholdelse.

3. Eventuelle omkostninger, der er forbundet med stk. 1 og 2, afholdes af den CCP, der har anmodet om interoperabilitet eller adgang, medmindre andet er aftalt mellem parterne.

Artikel 53

Tilvejebringelse af marginer blandt CCP'er

1. En CCP skal på konti skelne mellem aktiver og positioner, der opbevares på vegne af CCP'er, som den har indgået en interoperabilitetsordning med.

2. Hvis en CCP, der indgår en interoperabilitetsordning med en anden CCP, kun giver initialmarginer til den pågældende CCP i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning, har den modtagende CCP ikke råderet over de marginer, som den anden CCP har givet.

3. Sikkerhedsstillelse modtaget i form af finansielle instrumenter skal deponeres hos operatører af værdipapirafviklingssystemer anmeldt i henhold til direktiv 98/26/EF.

4. De i stk. 1 og 2 omhandlede aktiver skal kun være til rådighed for den modtagende CCP i tilfælde af misligholdelse hos den CCP, der stillede sikkerheden inden for rammerne af en interoperabilitetsordning.

5. I tilfælde af misligholdelse hos den CCP, der modtog sikkerhedsstillelsen inden for rammerne af en interoperabilitetsordning, skal den i stk. 1 og 2 omhandlede sikkerhedsstillelse ufortøvet returneres til den CCP, der stillede den.

Artikel 54

Godkendelse af interoperabilitetsordninger

1. En interoperabilitetsordning skal forhåndsgodkendes af de involverede CCP'ers kompetente myndigheder. Proceduren i artikel 17 finder anvendelse.

2. De kompetente myndigheder godkender kun interoperabilitetsordningen, hvis de involverede CCP'er har tilladelse til at foretage clearing i henhold til artikel 17, er anerkendt i henhold til artikel 25 eller har tilladelse i henhold til allerede eksisterende nationale tilladelsesordninger for en periode på mindst tre år, hvis de krav, der er fastsat i artikel 52, er opfyldt og de tekniske betingelser for clearingtransaktioner i henhold til aftalen er egnede til at sikre de finansielle markeders gnidningsløse og ordnede funktion og ordningen ikke hindrer et effektivt tilsyn.

3. Anser en kompetent myndighed ikke de krav, der er fastsat i stk. 2, for at være opfyldt, fremlægger den en skriftlig redegørelse for sine risikoovervejelser for de andre kompetente myndigheder og de involverede CCP'er. Myndigheden underretter også ESMA, som afgiver udtalelse om, hvorvidt risikoovervejelserne kan lægges til grund for at nægte at godkende interoperabilitetsordningen. ESMA's udtalelse gøres tilgængelig for alle de involverede CCP'er. Adskiller ESMA's udtalelse sig fra den relevante kompetente myndigheds vurdering, tager myndigheden sin stilling op til fornyet overvejelse under hensyntagen til ESMA's udtalelse.

4. Senest den 31. december 2012 udarbejder ESMA retningslinjer eller henstillinger med henblik på at fastlægge konsekvente og effektive vurderinger af interoperabilitetsordninger i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

ESMA udarbejder efter høring af medlemmerne af ESCB udkast til disse retningslinjer eller henstillinger.

AFSNIT VI

REGISTRERING AF OG TILSYN MED TRANSAKTIONSREGISTRE

KAPITEL 1

Betingelser og procedurer for registrering af et transaktionsregister

Artikel 55

Registrering af et transaktionsregister

1. Et transaktionsregister skal med henblik på artikel 9 registreres hos ESMA.

2. For at være berettiget til at blive registreret i henhold til denne artikel skal et transaktionsregister være en juridisk person, der er etableret i Unionen, og opfylde de krav, der er fastsat i afsnit VII.

3. Registreringen af et transaktionsregister gælder for hele Unionens område.

4. Et registreret transaktionsregister skal til enhver tid overholde betingelserne for registrering. Et transaktionsregister skal omgående underrette ESMA om eventuelle væsentlige ændringer i betingelserne for registrering.

Artikel 56

Ansøgning om registrering

1. Et transaktionsregister indgiver en ansøgning om registrering til ESMA.

2. Senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen vurderer ESMA, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig.

Hvis ansøgningen ikke er fuldstændig, fastsætter ESMA en frist, inden for hvilken transaktionsregistret skal fremlægge supplerende oplysninger.

Når ESMA har vurderet, at ansøgningen er fuldstændig, underretter ESMA transaktionsregistret herom.

3. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer indholdet af den ansøgning om registrering, der er omhandlet i stk. 1.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af stk. 1 udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer formatet af ansøgningen til ESMA om registrering.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 57

Underretning og samråd med de kompetente myndigheder inden registreringen

1. Er et transaktionsregister, der ansøger om registrering, en enhed, som har tilladelse eller er registreret af en kompetent myndighed i den medlemsstat, hvor det er etableret, underretter og hører ESMA hurtigst muligt denne kompetente myndighed, inden transaktionsregistret registreres.

2. ESMA og den relevante kompetente myndighed udveksler alle oplysninger, der er nødvendige for transaktionsregistrets registrering og for tilsynet med, at enheden opfylder betingelserne for dets registrering eller tilladelse i den medlemsstat, hvor det er etableret.

Artikel 58

Behandling af ansøgningen

1. ESMA skal senest 40 arbejdsdage efter underretningen i henhold til artikel 56, stk. 2, tredje afsnit, behandle ansøgningen om registrering på grundlag af transaktionsregistrets opfyldelse af artikel 78-81 og vedtage en fuldt begrundet afgørelse om at registrere eller en afgørelse om nægtelse af registrering.

2. En afgørelse, som ESMA har truffet i henhold til stk. 1, får virkning på den femte arbejdsdag efter dens vedtagelse.

Artikel 59

Underretning om ESMA's afgørelser om registrering

1. Vedtager ESMA en afgørelse om at registrere eller en afgørelse om nægtelse af registrering eller tilbagetrækning af en registrering, underretter ESMA transaktionsregistret herom inden fem arbejdsdage med en fuldstændig begrundelse for afgørelsen.

ESMA underretter hurtigst muligt den i artikel 57, stk. 1, omhandlede kompetente myndighed om sin afgørelse.

2. ESMA underretter Kommissionen om alle afgørelser, der træffes i henhold til stk. 1.

3. ESMA offentliggør på sit websted en liste over alle transaktionsregistre, der er registreret i henhold til denne forordning. Denne liste ajourføres senest fem arbejdsdage efter vedtagelse af en afgørelse i henhold til stk. 1.

Artikel 60

Udøvelsen af de i artikel 61, 62 og 63 omhandlede beføjelser

De beføjelser, som i medfør af artikel 61, 62 og 63 er tillagt ESMA, en embedsmand derfra eller anden person bemyndiget af ESMA, må ikke anvendes til at kræve videregivelse af oplysninger eller dokumenter, som er underlagt ret til fortrolighed.

Artikel 61

Anmodning om oplysninger

1. ESMA kan på simpel anmodning eller ved en afgørelse kræve, at transaktionsregistre og tilknyttede tredjeparter, som transaktionsregistrene har outsourcet operationelle funktioner eller aktiviteter til, udleverer alle de oplysninger, som ESMA har brug for til at varetage sine forpligtelser i henhold til denne forordning.

2. Når ESMA sender en simpel anmodning om oplysninger i henhold til stk. 1, skal ESMA:

a)	henvise til denne artikel som retsgrundlag for anmodningen

b)	angive formålet med anmodningen

c)	præcisere, hvilke oplysninger der kræves

d)	fastsætte en frist for tilvejebringelsen af oplysningerne

e)	meddele den person, som anmodes om oplysningerne, at vedkommende ikke er forpligtet til at tilvejebringe oplysningerne, men at oplysningerne, såfremt vedkommende frivilligt fremlægger dem, ikke må være ukorrekte eller vildledende, og

f)	angive den bøde, der er fastsat i artikel 65 sammenholdt med bilag I, afsnit IV, litra a), hvis svarene på de stillede spørgsmål er ukorrekte eller vildledende.

3. Ved krav omtilvejebringelse af oplysninger ved en afgørelse i henhold til stk. 1, skal ESMA:

a)	henvise til denne artikel som retsgrundlag for anmodningen

b)	angive formålet med anmodningen

c)	præcisere, hvilke oplysninger der kræves

d)	fastsætte en frist for tilvejebringelsen af oplysningerne

e)	angive de tvangsbøder, der er fastsat i artikel 66, og som finder anvendelse, hvis de ønskede oplysninger er ufuldstændige

f)	angive den bøde, der er fastsat i artikel 65 sammenholdt med bilag I, afsnit IV, litra a), hvis svarene på de stillede spørgsmål er ukorrekte eller vildledende samt

g)	oplyse retten til at appellere afgørelsen for ESMA's klagenævn og retten til at indbringe klage over afgørelsen for Den Europæiske Unions Domstol (»Domstolen«) i overensstemmelse med artikel 60 og 61 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

4. De personer, der er omhandlet i stk. 1, eller deres repræsentanter, og, for så vidt angår juridiske personer og foreninger uden status som juridisk person, de personer, der ifølge lov eller vedtægt har beføjelse til at repræsentere dem, giver de ønskede oplysninger. Behørigt befuldmægtigede advokater kan give de ønskede oplysninger på deres klienters vegne. Sidstnævnte bærer det fulde ansvar, såfremt de fremlagte oplysninger er ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende.

5. ESMA fremsender hurtigst muligt et eksemplar af den simple anmodning eller af sin afgørelse til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de i stk. 1 omhandlede personer, som er berørt af anmodningen om oplysninger, er bosat eller etableret.

Artikel 62

Generelle undersøgelser

1. ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til denne forordning foretage nødvendige undersøgelser af de personer, der er omhandlet i artikel 61, stk. 1. Med henblik herpå har de embedsmænd eller andre personer, som ESMA har bemyndiget, beføjelse til at:

a)	undersøge optegnelser, data, procedurer og ethvert andet materiale, som har betydning for udførelsen af ESMA's opgaver, uanset det medium, hvorpå eller hvori de er lagret

b)	tage eller erhverve bekræftede genparter eller udskrifter af sådanne optegnelser, data, procedurer og andet materiale

c)	indkalde og anmode enhver person, der er omhandlet i artikel 61, stk. 1, eller deres repræsentanter eller personale, om mundtlige eller skriftlige forklaringer på forhold eller dokumenter, der vedrører kontrolbesøgets genstand og formål og at optage svarene

d)	udspørge enhver anden fysisk eller juridisk person, der indvilliger heri, med det formål at indsamle oplysninger om undersøgelsens genstand

e)	anmode om oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik.

2. De embedsmænd og andre personer, som ESMA har bemyndiget til at udføre de i stk. 1 nævnte undersøgelser, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig tilladelse, som angiver genstanden for undersøgelsen og dennes formål. Tilladelsen oplyser også om de tvangsbøder, der er omhandlet i artikel 66, som finder anvendelse, hvis de krævede optegnelser, data, procedurer og eventuelt andet materiale eller svarene på de spørgsmål, som stilles til de personer, der er omhandlet i artikel 61, stk. 1, ikke gives eller er ufuldstændige, og om de bøder, der er omhandlet i artikel 65 sammenholdt med bilag I, afsnit IV, litra b), og som finder anvendelse, hvis svarene på de spørgsmål, som stilles til de personer, der er omhandlet i artikel 61, stk. 1, er ukorrekte eller vildledende.

3. De personer, der er omhandlet i artikel 61, stk. 1, er forpligtede til at underkaste sig undersøgelser, som iværksættes på grundlag af en afgørelse truffet af ESMA. Afgørelsen angiver undersøgelsens genstand og formål, de tvangsbøder der er omhandlet i artikel 66, de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010, og retten til at indbringe klage over afgørelsen for Domstolen.

4. ESMA underretter i god tid før undersøgelsen den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den skal finde sted, om undersøgelsen og de bemyndigede personers identitet. Embedsmænd fra den pågældende kompetente myndighed bistår på ESMA's anmodning de bemyndigede personer med at udføre deres opgaver. Embedsmænd fra den pågældende kompetente myndighed kan også på anmodning deltage i undersøgelser.

5. Kræves der i overensstemmelse med nationale regler en dommerkendelse fra en domstol for at få oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik i henhold til stk. 1, litra e), anmodes der om en sådan kendelse. Der kan også ansøges om en sådan kendelse som en sikkerhedsforanstaltning.

6. Anmodes der om en kendelse som omhandlet i stk. 5, kontrollerer den nationale domstol ægtheden af ESMA's afgørelse og sikrer, at de påtænkte tvangsindgreb hverken er vilkårlige eller urimelige i forhold til undersøgelsernes genstand. Når den nationale domstol kontrollerer tvangsindgrebenes proportionalitet, kan den anmode ESMA om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende grundene til ESMA's mistanke om, at en overtrædelse af denne forordning har fundet sted samt alvoren af den formodede overtrædelse og hvordan den person, som er genstand for tvangsindgrebene, er indblandet. Den nationale domstol kan dog ikke prøve nødvendigheden af undersøgelsen eller kræve at få forelagt oplysninger fra ESMA's sagsakter. Lovligheden af ESMA's afgørelse kan kun indklages for Domstolen efter den i forordning (EU) nr. 1095/2010 fastlagte procedure.

Artikel 63

Kontrolbesøg på stedet

1. ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til denne forordning foretage alle nødvendige kontrolbesøg på stedet i ethvert forretningslokale eller på ethvert areal tilhørende de juridiske personer, der er omhandlet i artikel 61, stk. 1. ESMA kan, i det omfang det er nødvendigt for at udføre kontrolbesøget på stedet korrekt og effektivt, foretage besøget uvarslet.

2. De embedsmænd og andre personer, som ESMA har bemyndiget til at foretage kontrolbesøg på stedet, kan betræde forretningslokaler eller arealer, som tilhører de juridiske personer, der er genstand for ESMA's afgørelse om undersøgelse, og udøve alle de beføjelser, der fremgår af artikel 62, stk. 1. De har også beføjelse til at forsegle alle forretningslokaler og bøger eller registre i det for kontrolbesøget nødvendige tidsrum og omfang.

3. De embedsmænd og andre personer, som ESMA har bemyndiget til at foretage kontrolbesøg på stedet, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig tilladelse, som angiver genstanden for og formålet med kontrolbesøget samt de tvangsbøder, der er omhandlet i artikel 66, og som finder anvendelse, hvis de berørte personer ikke underkaster sig kontrolbesøget. ESMA underretter i god tid den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget skal gennemføres.

4. De personer, der er omhandlet i artikel 61, stk. 1, skal underkaste sig det kontrolbesøg på stedet, som ESMA har påbudt ved afgørelse. Afgørelsen angiver kontrolbesøgets genstand og formål, fastsætter tidspunktet for dets påbegyndelse og oplyser om de tvangsbøder, der er foreskrevet i artikel 66, de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010, og om retten til at få prøvet afgørelsen ved Domstolen. ESMA træffer disse afgørelser efter høring af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget skal gennemføres.

5. Embedsmænd og de personer, der er bemyndiget eller udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget skal gennemføres, skal på ESMA's anmodning aktivt bistå embedsmændene og andre personer, der er bemyndiget af ESMA. De udøver til dette formål de beføjelser, der er omhandlet i stk. 2. Embedsmænd fra den pågældende medlemsstats kompetente myndighed kan også på anmodning deltage i kontrolbesøget på stedet.

6. ESMA kan også kræve, at de kompetente myndigheder udfører særlige undersøgelsesopgaver og kontrolbesøg på stedet, som foreskrevet i denne artikel og i artikel 62, stk. 1, på ESMA's vegne. De kompetente myndigheder har i den forbindelse de samme beføjelser som ESMA, jf. nærværende artikel og artikel 62, stk. 1.

7. Hvis embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af ESMA, fastslår, at en person modsætter sig et kontrolbesøg, der er påbudt i henhold til nærværende artikel, yder den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat dem den bistand, der er nødvendig for, at de kan gennemføre deres kontrolbesøg på stedet, og anmoder eventuelt om politiets eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand.

8. Hvis det i stk. 1 omhandlede kontrolbesøg på stedet eller den i stk. 7 omhandlede bistand i overensstemmelse med national ret kræver dommerkendelse, skal der anmodes derom. Der kan også ansøges om en sådan kendelse som en sikkerhedsforanstaltning.

9. Anmodes der om en kendelse som omhandlet i stk. 8, kontrollerer den nationale domstol ægtheden af ESMA's afgørelse og sikrer, at de påtænkte tvangsindgreb hverken er vilkårlige eller urimelige i forhold til kontrolbesøgets genstand. Når den nationale domstol kontrollerer tvangsindgrebenes proportionalitet, kan den anmode ESMA om nærmere forklaringer. En sådan anmodning om nærmere forklaringer kan navnlig vedrøre grundene til ESMA's mistanke om, at en overtrædelse af denne forordning har fundet sted samt til alvoren af den formodede overtrædelse og hvordan den person, der er genstand for tvangsindgrebene, er indblandet. Den nationale domstol kan dog ikke prøve nødvendigheden af undersøgelsen eller kræve at få forelagt oplysninger fra ESMA's sagsakter. Lovligheden af ESMA's afgørelse kan kun indklages for Domstolen efter den i forordning (EU) nr. 1095/2010 fastlagte procedure.

Artikel 64

Procedureregler for at træffe tilsynsforanstaltninger og pålægge af bøder

1. Fastslår ESMA i forbindelse med udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, at der er betydelig grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, der udgør en eller flere af de overtrædelser, der er omhandlet i bilag I, udpeger ESMA en uafhængig efterforskningsembedsmand internt i ESMA til at undersøge sagen. Den udpegede embedsmand må ikke være eller have været direkte eller indirekte inddraget i tilsynet med eller registreringen af det pågældende transaktionsregister, og vedkommende skal udføre sine opgaver uafhængigt af ESMA.

2. Efterforskningsembedsmanden undersøger de påståede overtrædelser under hensyntagen til eventuelle udtalelser fra de personer, der er genstand for undersøgelserne, og indsender et fuldstændigt dossier med sine resultater til ESMA.

Efterforskningsembedsmanden kan med henblik på udførelsen af sine opgaver udøve beføjelse til at anmode om oplysninger i henhold til artikel 61 og til at foretage undersøgelser og kontrolbesøg på stedet i henhold til artikel 62 og 63. Efterforskningsembedsmanden overholder ved udøvelsen af disse beføjelser artikel 60.

Under udførelsen af sine opgaver skal efterforskningsembedsmanden have adgang til alle de dokumenter og oplysninger, som ESMA har indsamlet i forbindelse med ESMA's tilsynsaktiviteter.

3. Efterforskningsembedsmanden skal efter afslutning af sin undersøgelse og før dossieret med resultaterne indsendes til ESMA give de personer, der er genstand for undersøgelsen, lejlighed til at blive hørt om de forhold, der undersøges. Efterforskningsembedsmanden baserer kun sine resultater på forhold, som de berørte personer har haft lejlighed til at udtale sig om.

Retten til forsvar for de berørte personer skal respekteres fuldt ud i forbindelse med undersøgelser i henhold til denne artikel.

4. Ved indsendelse af dossieret med resultaterne til ESMA underretter efterforskningsembedsmanden de personer, der er genstand for undersøgelserne, herom. De personer, der er genstand for undersøgelserne, har ret til aktindsigt i dossieret med forbehold af andre personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger, der vedrører tredjeparter.

5. ESMA afgør på baggrund af dossieret med efterforskningsembedsmandens resultater og, når de berørte personer anmoder herom, efter at have hørt de personer, der er genstand for undersøgelserne i henhold til artikel 67, hvorvidt de personer, der har været genstand for undersøgelsen, har gjort sig skyldige i en eller flere af de overtrædelser, der er omhandlet i bilag I, og træffer i givet fald en tilsynsforanstaltning i henhold til artikel 73 og pålægger en bøde i henhold til artikel 65.

6. Efterforskningsembedsmanden deltager ikke i ESMA's overvejelser om sagen og indgår ikke på nogen anden måde i ESMA's beslutningsproces.

7. Kommissionen vedtager yderligere procedureregler for udøvelse af beføjelsen til at pålægge bøder eller tvangsbøder, herunder bestemmelser om retten til forsvar, midlertidige bestemmelser og opkrævning af bøder eller tvangsbøder, og vedtager detaljerede bestemmelser for forældelsesfrister for pålæg og håndhævelse af sanktioner.

De i første afsnit omhandlede bestemmelser vedtages ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82.

8. ESMA henviser sager til strafferetlig behandling til de relevante nationale myndigheder, hvis ESMA i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning fastslår, at der er betydelig grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, der kan betragtes som en overtrædelse af straffeloven. Endvidere afholder ESMA sig fra at pålægge bøder eller tvangsbøder, hvis en allerede truffet afgørelse om frifindelse eller idømmelse af straf på baggrund af et eller flere identiske forhold, eller forhold som i det væsentlige er ens, allerede har antaget retskraft som følge af en straffesag i henhold til national ret.

Artikel 65

Bøder

1. Hvis ESMA i overensstemmelse med artikel 64, stk. 5, finder, at et transaktionsregister forsætligt eller uagtsomt har gjort sig skyldig i en af de overtrædelser, der er omhandlet i bilag I, træffer det afgørelse om pålæggelse af en bøde i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2.

Et transaktionsregister anses for forsætligt at have gjort sig skyldig i en overtrædelse, hvis ESMA har opdaget objektive faktorer, der viser, at transaktionsregistret eller dets øverste ledelse med overlæg gjorde sig skyldig i overtrædelsen.

2. Grundbeløbene for de bøder, der er omhandlet i stk. 1, skal ligge inden for følgende skala:

a)	for så vidt angår de overtrædelser, der er omhandlet i bilag I, afsnit I, litra c), afsnit II, litra c)-g), og afsnit III, litra a) og b), er bødebeløbet på mindst 10 000 EUR og højst 20 000 EUR

b)	for så vidt angår de overtrædelser, der er omhandlet i bilag I, afsnit I, litra a), b) og d)-h), og bilag I afsnit II, litra a), b) og h), er bøden på mindst 5 000 EUR og højst 10 000 EUR.

Ved afgørelse af, om grundbeløbet for bøderne skal ligge i den lave, midterste eller høje del af den skala, som er fastsat i første afsnit, tager ESMA hensyn til det berørte transaktionsregisters årlige omsætning i det foregående regnskabsår. Grundbeløbet skal ligge i den lave ende af skalaen for transaktionsregistre med en årlig omsætning på under 1 mio. EUR, i midten af skalaen for transaktionsregistre med en omsætning på mellem 1 og 5 mio. EUR og i den høje ende af skalaen for transaktionsregistre med en årlig omsætning på over 5 mio. EUR.

3. De i stk. 2 fastsatte grundbeløb justeres om nødvendigt under hensyn til skærpende eller formildende omstændigheder i overensstemmelse med de relevante koefficienter, der er fastsat i bilag II.

De relevante skærpende koefficienter anvendes én for én på grundbeløbet. Hvis mere end én skærpende koefficient finder anvendelse, lægges forskellen mellem grundbeløbet og det beløb, der fremkommer ved anvendelse af hver enkelt skærpende koefficient, til grundbeløbet.

De relevante formildende koefficienter anvendes én for én på grundbeløbet. Hvis mere end én formildende koefficient finder anvendelse, trækkes forskellen mellem grundbeløbet og det beløb, der fremkommer ved anvendelse af hver enkelt formildende koefficient, fra grundbeløbet.

4. Uanset stk. 2 og 3 skal bøden højst udgøre 20 % af det berørte transaktionsregisters årlige omsætning i det foregående regnskabsår, men hvis transaktionsregistret direkte eller indirekte har haft en fortjeneste på grund af overtrædelsen, skal bøden mindst svare til den pågældende økonomiske fortjeneste.

Udgør en handling eller undladelse fra et transaktionsregisters side mere end én af de overtrædelser, der er omhandlet i bilag I, anvendes kun den største bøde beregnet i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i tilknytning til en af disse overtrædelser.

Artikel 66

Tvangsbøder

1. ESMA træffer afgørelse om pålæggelse af tvangsbøder med henblik på at tvinge:

a)	et transaktionsregister til at bringe en overtrædelse til ophør i overensstemmelse med en afgørelse i henhold til artikel 73, stk. 1, litra a)

en person, jf. artikel 61, stk. 1

i)	til at give fuldstændige oplysninger, der er blevet anmodet om ved afgørelse truffet i henhold til artikel 61

ii)

til at underkaste sig en undersøgelse og navnlig til at udlevere fuldstændige registre, data, procedurer eller alt andet ønsket materiale og til at supplere og korrigere andre oplysninger, som er udleveret i forbindelse med en undersøgelse, der er iværksat ved en afgørelse i henhold til artikel 62, eller

iii)	til at underkaste sig et kontrolbesøg på stedet, der er påbudt ved en afgørelse i henhold til artikel 63.

2. En tvangsbøde skal være effektiv og stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed. Tvangsbøden pålægges pr. dags forsinkelse.

3. Uanset stk. 2 skal beløbet for tvangsbøderne udgøre 3 % af den gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår eller, for så vidt angår fysiske personer, 2 % af den gennemsnitlige daglige indtægt i det foregående kalenderår. Det beregnes fra den dato, der er anført i afgørelsen om at pålægge den.

4. En tvangsbøde pålægges i maksimalt seks måneder efter meddelelsen af ESMA's afgørelse. ESMA tager efter periodens udløb foranstaltningen op til revision.

Artikel 67

Høring af de berørte personer

1. Før ESMA træffer en afgørelse om en bøde eller tvangsbøde i henhold til artikel 65 og 66, giver den de personer, der er genstand for proceduren, lejlighed til at blive hørt om ESMA's undersøgelsesresultater. ESMA lægger kun de resultater til grund for sine afgørelser, som de personer, der er genstand for proceduren, har haft lejlighed til at udtale sig om.

2. Retten til forsvar for de personer, som er genstand for proceduren, skal respekteres fuldt ud i procedureforløbet. De har ret til aktindsigt i ESMA's sagsakter med forbehold af andre personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger eller ESMA's interne forberedende dokumenter.

Artikel 68

Offentliggørelse, art, tvangsfuldbyrdelse og pålæggelse af bøder og tvangsbøder

1. ESMA offentliggør alle de bøder og tvangsbøder der er pålagt i henhold til artikel 65 og 66, medmindre en sådan offentliggørelse vil være til alvorlig skade for finansmarkedet eller forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade. En sådan offentliggørelse skal ikke indeholde personoplysninger som omhandlet i forordning (EF) nr. 45/2001.

2. Bøder og tvangsbøder, der er pålagt i henhold til artikel 65 og 66, skal være af administrativ art.

3. Hvis ESMA træffer afgørelse om ikke at pålægge bøder eller tvangsbøder, underretter den Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og den berørte medlemsstats kompetente myndigheder herom og redegør for grundene til denne afgørelse.

4. Bøder og tvangsbøder, der er pålagt i henhold til artikel 65 og 66, skal kunne tvangsfuldbyrdes.

Tvangsfuldbyrdelsen sker efter den borgerlige retsplejes regler i den medlemsstat, på hvis område den finder sted. Tvangsfuldbyrdelsespåtegning skal efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, påføres af den myndighed, som hver af medlemsstaternes regeringer har udpeget og anmeldt til ESMA og Domstolen.

Når disse formkrav er opfyldt på rekvirentens begæring, kan denne lade tvangsfuldbyrdelsen udføre ved indbringelse direkte for det organ, der ifølge den nationale lovgivning er kompetent hertil.

Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsættes efter beslutning truffet af Domstolen. Det henhører dog under de nationale domstoles kompetence at prøve klager over påståede uregelmæssigheder i gennemførelsen af tvangsfuldbyrdelser.

5. Bøder og tvangsbøder overføres til Den Europæiske Unions almindelige budget.

Artikel 69

Prøvelse ved Domstolen

Domstolen har fuld prøvelsesret med hensyn til klager over afgørelser, hvorved ESMA pålægger en bøde eller en tvangsbøde. Domstolen kan ophæve, nedsætte eller forhøje den pågældende bøde eller tvangsbøde.

Artikel 70

Ændringer af bilag II

For at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82 vedrørende foranstaltninger til ændring af bilag II.

Artikel 71

Tilbagetrækning af registreringen

1. Med forbehold af artikel 73 trækker ESMA registreringen af et transaktionsregister tilbage, hvis transaktionsregistret:

a)	udtrykkeligt giver afkald på registreringen eller ikke har leveret tjenesteydelser i de seks forudgående måneder

b)	har opnået registrering på grundlag af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis

c)	ikke længere opfylder de betingelser, der skulle opfyldes for at opnå registrering.

2. ESMA underretter uden unødig forsinkelse den i artikel 57, stk. 1, omhandlede kompetente myndighed om enhver afgørelse om at trække registreringen af et transaktionsregister tilbage.

3. Den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor transaktionsregistret leverer tjenesteydelser og udøver aktiviteter, som finder, at en af betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan anmode ESMA om at undersøge, om betingelserne for tilbagetrækning af registreringen af det berørte transaktionsregister er opfyldt. Hvis ESMA beslutter sig for ikke at trække registreringen af det berørte transaktionsregister tilbage, skal ESMA give en fuldstændig begrundelse herfor.

4. Den i stk. 3 nævnte kompetente myndighed er den myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 22.

Artikel 72

Tilsynsgebyrer

1. ESMA pålægger transaktionsregistrene gebyrer i overensstemmelse med denne forordning og i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til stk. 3. Disse gebyrer skal fuldt ud dække ESMA's nødvendige udgifter til registrering og tilsyn med transaktionsregistre samt godtgørelse af de omkostninger, som de kompetente myndigheder eventuelt pådrager sig under udførelse af arbejde i medfør af denne forordning, navnlig som følge af en delegation af opgaver, jf. artikel 74.

2. De gebyrer, der pålægges et transaktionsregister, skal dække alle ESMA's administrative udgifter i forbindelse med dens registrerings- og tilsynsaktiviteter og skal stå i et rimeligt forhold til det berørte transaktionsregisters omsætning.

3. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 82 for yderligere at præcisere gebyrernes art, de tjenester, for hvilke de skal erlægges, gebyrernes størrelse og betalingsmåde.

Artikel 73

ESMA's tilsynsforanstaltninger

1. Finder ESMA i overensstemmelse med artikel 64, stk. 5, at et transaktionsregister har gjort sig skyldig i en af de overtrædelser, der er omhandlet i bilag I, træffer den én eller flere af følgende afgørelser med:

a)	krav om, at transaktionsregistret bringer overtrædelsen til ophør

b)	pålæggelse af bøder, jf. artikel 65

c)	udstedelse af offentlige meddelelser

d)	som en sidste udvej, tilbagetrækning af transaktionsregistrets registrering

2. ESMA tager i forbindelse med de i stk. 1 omhandlede afgørelser hensyn til overtrædelsens art og alvor ud fra følgende kriterier:

a)	overtrædelsens varighed og hyppighed

b)	hvorvidt overtrædelsen har afsløret alvorlige eller systemiske svagheder i virksomhedens procedurer eller i dens styringssystemer eller interne kontrol

c)	hvorvidt overtrædelsen har givet anledning til, fremmet eller på anden vis foranlediget økonomisk kriminalitet

d)	hvorvidt overtrædelsen er begået forsætligt eller uagtsomt.

3. ESMA underretter uden unødigt ophold det berørte transaktionsregister om enhver afgørelse, som træffes i henhold til stk. 1, og videregiver den til medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen. ESMA offentliggør den pågældende afgørelse på sit websted senest ti arbejdsdage efter den dato, hvor den blev vedtaget.

Samtidig med offentliggørelsen af sin afgørelse, jf. første afsnit, offentliggør ESMA endvidere det pågældende transaktionsregisters ret til at påklage afgørelsen, det forhold, hvis det er relevant, at en sådan klage er indgivet, idet det præciseres, at klagen ikke har opsættende virkning, og det forhold, at ESMA's klagenævn kan suspendere anvendelsen af den påklagede afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 74

ESMA's delegation af opgaver til kompetente myndigheder

1. Er det nødvendigt for at kunne udføre en tilsynsopgave korrekt, kan ESMA delegere specifikke tilsynsopgaver til den kompetente myndighed i en medlemsstat i overensstemmelse med de af ESMA udarbejdede retningslinjer, jf. artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Disse specifikke tilsynsopgaver kan navnlig omfatte beføjelse til at fremsætte anmodninger om oplysninger, jf. artikel 61, og til at foretage undersøgelser og kontrolbesøg på stedet, jf. artikel 62 og artikel 63, stk. 6.

2. Forud for delegation af en opgave hører ESMA den relevante kompetente myndighed. Høringerne vedrører:

a)	omfanget af den opgave, der skal delegeres

b)	tidsplanen for udførelsen af opgaven, og

c)	videregivelse af de nødvendige oplysninger fra og til ESMA.

3. I overensstemmelse med den forordning om gebyrer, som Kommissionen har vedtaget i henhold til artikel 72, stk. 3, godtgør ESMA de omkostninger, som en kompetent myndighed pådrager sig som følge af udførelsen af delegerede opgaver.

4. ESMA tager den i stk. 1 omhandlede afgørelse op til revision med passende mellemrum. En delegation kan til enhver tid tilbagekaldes.

5. En delegation af opgaver berører ikke det ansvar, som påhviler ESMA, og begrænser ikke ESMA's mulighed for at varetage og føre tilsyn med delegerede aktiviteter. Tilsynsopgaver i medfør af denne forordning, herunder registreringsafgørelser, endelige vurderinger og opfølgende afgørelser vedrørende overtrædelser, delegeres ikke.

KAPITEL 2

Forbindelser med tredjelande

Artikel 75

Ækvivalens og internationale aftaler

1. Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt, der bestemmer, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer sikrer, at:

a)	transaktionsregistre, der er godkendt i det pågældende tredjeland, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med dem, der er fastsat i denne forordning

b)	der i det pågældende tredjeland regelmæssigt føres effektivt tilsyn med og træffes håndhævelsesforanstaltninger over for transaktionsregistre, og

c)	der er tavshedspligt, herunder beskyttelse af forretningshemmeligheder, som myndighederne deler med tredjeparter, og at de som minimum svarer til den i denne forordning omhandlede tavshedspligt.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 86, stk. 2.

2. Kommissionen forelægger, hvis det er hensigtsmæssigt og under alle omstændigheder efter vedtagelse af en gennemførelsesretsakt, jf. stk. 1, henstillinger til Rådet om forhandling af internationale aftaler med relevante tredjelande om gensidig adgang til og udveksling af oplysninger om derivataftaler opbevaret i transaktionsregistre, der er etableret i det pågældende tredjeland, på en måde der sikrer, at Unionens myndigheder, herunder ESMA, har umiddelbar og løbende adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver.

3. Efter indgåelse af de i stk. 2 omhandlede aftaler og i henhold hertil fastlægger ESMA samarbejdsordninger med de kompetente myndigheder i de relevante tredjelande. Aftalerne præciserer som et minimum:

a)	en mekanisme til udveksling af oplysninger mellem ESMA og enhver anden myndighed i Unionen med ansvar for at varetage opgaver i henhold til denne forordning på den ene side og de relevante kompetente myndigheder i de berørte tredjelande på den anden side, og

b)	procedurer for samordningen af tilsynsaktiviteterne.

4. ESMA anvender forordning (EF) nr. 45/2001, for så vidt angår overførsel af personoplysninger til et tredjeland.

Artikel 76

Samarbejdsordninger

De relevante myndigheder i tredjelande, i hvis myndighedsområde der ikke er etableret nogen transaktionsregistre, kan rette henvendelse til ESMA med henblik på at etablere samarbejdsordninger om adgang til oplysninger om derivataftaler, der opbevares i transaktionsregistre inden for Unionen.

ESMA kan etablere samarbejdsordninger med disse relevante myndigheder vedrørende adgang til oplysninger om derivataftaler, der opbevares i transaktionsregistre i Unionen, forudsat at disse myndigheder opfylder deres ansvar og mandater, og forudsat at der findes garantier for tavshedspligt, herunder for beskyttelse af forretningshemmeligheder, som myndigheder deler med tredjeparter.

Artikel 77

Anerkendelse af transaktionsregistre

1. Et transaktionsregister, der er etableret i et tredjeland, må kun levere tjenesteydelser til enheder, der er etableret i Unionen, og udøve aktiviteter for dem med henblik på artikel 9 efter, at ESMA har anerkendt transaktionsregistret i henhold til stk. 2.

2. Et transaktionsregister, som omhandlet i stk. 1, skal indgive sin ansøgning om anerkendelse til ESMA vedlagt alle nødvendige oplysninger, herunder som minimum de nødvendige oplysninger for at kunne kontrollere, at transaktionsregistret er godkendt og underlagt effektivt tilsyn i et tredjeland, som

a)	er blevet anerkendt af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt i henhold til i artikel 75, stk. 1, som havende en ækvivalent regulerings- og tilsynsramme, der kan håndhæves

b)	har indgået en international aftale med Unionen i henhold til artikel 75, stk. 2, og

c)	har indgået samarbejdsordninger med Unionen i henhold til artikel 75, stk. 3, for at sikre, at Unionens myndigheder, herunder ESMA, har umiddelbar og løbende adgang til alle nødvendige oplysninger.

Senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen vurderer ESMA, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig. Hvis ansøgningen ikke er fuldstændig, fastsætter ESMA en frist, inden for hvilken det ansøgende transaktionsregister skal fremlægge de supplerende oplysninger.

ESMA giver senest 180 arbejdsdage efter indgivelsen af en fuldstændig ansøgning det ansøgende transaktionsregister skriftlig meddelelse om, hvorvidt der kan meddeles anerkendelse, eller anerkendelsen nægtes, med en fuldstændig begrundelse herfor.

ESMA offentliggør på sit websted en liste over alle transaktionsregistre, der er registreret i henhold til denne forordning.

AFSNIT VII

KRAV TIL TRANSAKTIONSREGISTRE

Artikel 78

Generelle krav

1. Et transaktionsregister skal have solide forvaltningsordninger, som omfatter en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemsigtig og konsekvent ansvarsfordeling og hensigtsmæssige interne kontrolmekanismer, herunder solide administrative og regnskabsmæssige procedurer, som forhindrer enhver videregivelse af fortrolige oplysninger.

2. Et transaktionsregister opretholder og anvender effektive skriftlige organisatoriske og administrative retningslinjer med henblik på at afdække og håndtere potentielle interessekonflikter, der vedrører dets ledere, ansatte eller andre personer, der direkte eller indirekte er forbundet med dem ved snævre forbindelser.

3. Et transaktionsregister skal opstille passende regler og procedurer, som er tilstrækkelige til at sikre, at registret, herunder dets ledere og ansatte, overholder alle denne forordnings bestemmelser.

4. Et transaktionsregister skal opretholde og anvende en sådan organisatorisk struktur, som er nødvendig til at sikre kontinuitet og regelmæssighed i dets levering af tjenesteydelser og udøvelse af aktiviteter. Det anvender med henblik herpå hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.

5. Når et transaktionsregister yder accessoriske tjenester såsom handelsbekræftelse, trade matching, rente- og afdragsbetaling relateret til kredithændelser, porteføljeafstemning eller porteføljekomprimering, skal transaktionsregistret holde disse accessoriske tjenester operationsmæssigt adskilte fra de af dets funktioner, der vedrører central indsamling og opbevaring af optegnelser over derivater.

6. Et transaktionsregisters øverste ledelse og bestyrelsesmedlemmer skal have et tilstrækkeligt godt omdømme og tilstrækkelige erfaringer til at sikre en sund og forsigtig ledelse af transaktionsregistret.

7. Et transaktionsregister skal stille objektive, ikke-diskriminerende og offentligt tilgængelige krav vedrørende adgang for virksomheder, der er omfattet af indberetningspligten i artikel 9. Et transaktionsregister skal give tjenesteydere ikke-diskriminerende adgang til de oplysninger, der opbevares af transaktionsregistret, forudsat at de relevante modparter har givet deres samtykke. Kriterier, der begrænser adgangen tillades kun i det omfang, deres formål er at styre de risici, som transaktionsregistrets data udsættes for.

8. Et transaktionsregister skal offentliggøre de priser og gebyrer, der er forbundet med tjenesteydelser, som leveres i henhold til denne forordning. De skal give oplysning om prisen og gebyrerne for hver tjenesteydelse, som leveres særskilt, herunder om nedslag og rabatter og betingelserne for at kunne drage fordel af nævnte reduktioner. De skal give indberettende enheder særskilt adgang til specifikke tjenesteydelser. Et transaktionsregisters priser og gebyrer skal være omkostningsrelaterede.

Artikel 79

Operationel pålidelighed

1. Et transaktionsregister skal identificere kilderne til operationelle risici og reducere dem ved at udvikle passende systemer, kontroller og procedurer. Sådanne systemer skal være pålidelige og sikre og skal have tilstrækkelig kapacitet til at behandle de modtagne oplysninger.

2. Et transaktionsregister udarbejder, gennemfører og opretholder en hensigtsmæssig forretningskontinuitetsplan og en katastrofeberedskabsplan, som har til formål at sikre opretholdelsen af registrets funktioner og sikre rettidig genopretning af transaktioner og opfyldelse af transaktionsregistrets forpligtelser. En sådan plan skal som et minimum indebære, at der oprettes backup-faciliteter.

3. Et transaktionsregister, hvis registrering er blevet trukket tilbage, drager omsorg for en velordnet afløsning, herunder overførsel af data til andre transaktionsregistre og omdirigering af indberetningsstrømmene til andre transaktionsregistre.

Artikel 80

Beskyttelse og registrering

1. Et transaktionsregister sikrer fortrolig behandling og beskyttelse af de oplysninger, der modtages i henhold til artikel 9, samt oplysningernes integritet.

2. Et transaktionsregister anvender kun de oplysninger, det modtager i henhold til denne forordning, til kommercielle formål, hvis de relevante modparter har givet deres samtykke.

3. Et transaktionsregister skal omgående registrere de oplysninger, der modtages i henhold til artikel 9, og skal opbevare dem i mindst ti år efter de relevante aftalers udløb. Det skal anvende rettidige og effektive registreringsprocedurer med henblik på at dokumentere ændringer af de registrerede oplysninger.

4. Et transaktionsregister skal beregne positionerne pr. derivatklasse og pr. indberettende enhed på grundlag af de detaljerede oplysninger om derivataftalerne, der indberettes i overensstemmelse med artikel 9.

5. Et transaktionsregister skal rettidigt give parterne i en aftale adgang til oplysningerne om nævnte aftale og mulighed for at korrigere dem.

6. Et transaktionsregister træffer alle rimelige foranstaltninger med henblik på at forebygge misbrug af de oplysninger, der opbevares i dets systemer.

En fysisk person, der har snævre forbindelser til et transaktionsregister, eller en juridisk person, som har et moder- eller datterselskabsforhold til transaktionsregistret, må ikke anvende fortrolige oplysninger, som er registreret i transaktionsregisteret, til forretningsmæssige formål.

Artikel 81

Gennemsigtighed og datatilgængelighed

1. Et transaktionsregister offentliggør regelmæssigt og på en lettilgængelig måde de samlede positioner pr. derivatklasse for de indberettede aftaler.

2. Et transaktionsregister indsamler og opbevarer data og sikrer, at de i stk. 3 nævnte enheder har direkte og øjeblikkelig adgang til de oplysninger om derivataftaler, som er nødvendige, for at de kan opfylde deres respektive forpligtelser og mandater.

3. Et transaktionsregister gør de nødvendige oplysninger tilgængelige for følgende enheder, for at de kan opfylde deres respektive forpligtelser og mandater:

ESMA

ESRB

c)	den kompetente myndighed, som fører tilsyn med CCP'er, der har adgang til transaktionsregistret

d)	den kompetente myndighed, som fører tilsyn med handelspladserne for de indberettede aftaler

e)	de relevante medlemmer af ESCB

f)	de relevante myndigheder i et tredjeland, der har indgået en international aftale med Unionen, jf. artikel 75

g)	de tilsynsmyndigheder der er udpeget i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (32)

h)	de relevante EU-værdipapir- og -markedstilsynsmyndigheder

i)	de relevante myndigheder i et tredjeland, der har indgået en samarbejdsordning med ESMA, jf. artikel 76

j)	Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder.

4. ESMA deler de oplysninger med andre relevante EU-myndigheder, som er nødvendige for varetagelse af deres opgaver.

5. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA efter høring af medlemmerne af ESCB et udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer hyppigheden og indholdet af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 3, såvel som de operationelle standarder, der er nødvendige for at aggregere og sammenligne data på tværs af registre, og for at de i stk. 3 omhandlede enheder kan have adgang til disse oplysninger i fornødent omfang. Udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder skal sikre, at de oplysninger, som offentliggøres i henhold til stk. 1, ikke gør det muligt at identificere nogen part i en aftale.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2012.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 82

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. 6, artikel 64, stk. 7, artikel 70, artikel 72, stk. 3, og artikel 85, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.

3. Inden Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, bestræber den sig på at høre ESMA.

4. Den i artikel artikel 1, stk. 6, artikel 64, stk. 7, artikel 70, artikel 72, stk. 3, og artikel 85, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1, stk. 6, artikel 64, stk. 7, artikel 70, artikel 72, stk. 3, og artikel 85, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

AFSNIT VIII

FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 83

Tavshedspligt

1. Alle personer, der arbejder eller har arbejdet for de kompetente myndigheder, som udpeges i henhold til artikel 22, og de myndigheder, der er nævnt i artikel 81, stk. 3, for ESMA eller for revisorer og eksperter, der handler på de kompetente myndigheders eller ESMA's vegne, er pålagt tavshedspligt. Ingen af de fortrolige oplysninger, disse personer modtager i forbindelse med deres hverv, må videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at ingen individuel CCP, intet transaktionsregister eller nogen anden person kan identificeres, medmindre andet gælder for sager henhørende under strafferet, skatteret eller denne forordning.

2. Hvis en CCP er erklæret konkurs eller under tvangsopløsning, kan fortrolige oplysninger, der ikke vedrører tredjemand, videregives under en civil retssag eller handelssag, hvis det er nødvendigt for at gennemføre sagen.

3. Med forbehold af tilfælde omfattet af strafferetten eller skatteretten gælder, at de kompetente myndigheder, ESMA, organer eller fysiske eller juridiske personer ud over kompetente myndigheder, der modtager fortrolige oplysninger i henhold til denne forordning, kun må anvende disse oplysninger i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og, for de kompetente myndigheders vedkommende, inden for denne forordnings anvendelsesområde, eller for andre myndigheders, organers eller fysiske eller juridiske personers vedkommende til det formål, hvortil de fik udleveret disse oplysninger, og/eller i forbindelse med administrative eller retlige procedurer, der er specifikt knyttet til udøvelsen af disse funktioner. Den myndighed, der modtager oplysningerne, kan dog anvende dem til ikke-forretningsmæssige formål, hvis ESMA, den kompetente myndighed eller en anden myndighed, et andet organ eller en anden person, der har afgivet oplysningerne, giver sit samtykke hertil.

4. Enhver fortrolig oplysning, der modtages, udveksles eller videregives i henhold til denne forordning, er underlagt de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede betingelser vedrørende tavshedspligt. Disse betingelser er dog ikke til hinder for, at ESMA, de kompetente myndigheder eller de relevante centralbanker udveksler eller fremsender fortrolige oplysninger i overensstemmelse med denne forordning og anden lovgivning, der finder anvendelse på investeringsselskaber, kreditinstitutter, pensionskasser, investeringsinstitutter, FAIF'er, forsikrings- og genforsikringsformidlere, forsikringsselskaber, regulerede markeder eller markedsoperatører eller på anden måde med samtykke fra den kompetente myndighed eller andre myndigheder eller organer eller fysiske eller juridiske personer, som har meddelt oplysningen.

5. Stk. 1, 2 og 3 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national lovgivning udveksler eller videregiver fortrolige oplysninger, som ikke er modtaget fra en kompetent myndighed i en anden medlemsstat.

Artikel 84

Udveksling af oplysninger

1. Kompetente myndigheder, ESMA og andre relevante myndigheder meddeler uden unødigt ophold hinanden de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udøve deres hverv.

2. Kompetente myndigheder, ESMA, andre relevante myndigheder og andre organer eller fysiske eller juridiske personer, der modtager fortrolige oplysninger i forbindelse med udøvelsen af deres hverv i henhold til denne forordning, skal kun anvende disse oplysninger i forbindelse med udøvelsen af dette hverv.

3. Kompetente myndigheder videregiver oplysninger til de relevante medlemmer af ESCB, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres hverv.

AFSNIT IX

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 85

Rapporter og revision

1. Senest den 17. august 2015 foretager Kommissionen en revision af denne forordning og udarbejder en generel rapport herom. Kommissionen fremsender rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle forslag.

Kommissionen skal især:

a)	i samarbejde med medlemmerne af ESCB vurdere det eventuelle behov for foranstaltninger, som kan lette CCP'ers adgang til centralbankslikviditetsfaciliteter

b)	i samarbejde med ESMA og de relevante sektormyndigheder vurdere den systemiske betydning af ikke-finansielle virksomheders transaktioner med OTC-derivater og især denne forordnings indvirkning på ikke-finansielle virksomheders brug af OTC-derivater

c)	i lyset af erfaringerne med de tilsynsmæssige rammer for CCP'er, herunder effektiviteten af tilsynskollegier, vurdere de respektive afstemningsmodaliteter, som er fastsat i artikel 19, stk. 3, og i ESMA's forretningsorden, navnlig i forbindelse med proceduren for tilladelse til CCP'er

d)	i samarbejde med ESMA og ESRB vurdere om effektiviteten af marginkrav med henblik på at begrænse procyklikalitet og behovet for at fastsætte yderligere interventionskapacitet inden for dette område

e)	i samarbejde med ESMA vurdere udviklingen inden for CCP'ernes politikker for krav til sikkerhedsstillelse, sikkerhedskrav og deres tilpasning til deres brugeres specifikke aktiviteter og risikoprofiler.

Den i første afsnit, litra a), omhandlede vurdering skal inddrage eventuelle resultater af igangværende arbejde mellem centralbanker på EU-plan og internationalt plan. Vurderingen skal også tage hensyn til princippet om centralbankernes uafhængighed og deres ret til efter eget skøn at give adgang til likviditet samt den potentielle utilsigtede virkning på CCP'ernes adfærd eller det indre marked. Eventuelle forslag i tilknytning hertil skal hverken direkte eller indirekte diskriminere mod nogen medlemsstat eller gruppe af medlemsstater som hjemsted for clearingydelser.

2. Kommissionen udarbejder efter høring af ESMA og EIOPA senest den 17. august 2014 en rapport om de fremskridt og bestræbelser, som CCP'erne har gjort for at udvikle tekniske løsninger til pensionsordningers overførsel af ikke-kontant sikkerhed som variationsmarginer, såvel som behovet for eventuelle foranstaltninger, der kan lette en sådan løsning. Hvis Kommissionen skønner, at der ikke er gjort de fornødne bestræbelser på at udvikle hensigtsmæssige tekniske løsninger, og at skadelige virkninger af central clearing af derivataftaler for fremtidige pensionisters pensionsydelser er uforandret, tillægges den beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82 for at forlænge den i artikel 89, stk. 1, omhandlede treårige periode én gang med to år og én gang med ét år.

3. ESMA fremsender rapporter til Kommissionen:

a)	om anvendelsen af clearingforpligtelsen i afsnit II og navnlig den manglende clearingforpligtelse for OTC-derivataftaler, der er indgået inden denne forordnings ikrafttræden

b)	om anvendelsen af identifikationsproceduren i artikel 5, stk. 3

c)	om anvendelsen af de adskillelseskrav, der fastsat i artikel 39

d)	om udvidelsen af anvendelsen af interoperabilitetsordningerne i afsnit V til at omfatte transaktioner inden for andre klasser af finansielle instrumenter end værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter

e)	om CCP'ers adgang til handelspladser, visse praksissers virkning på konkurrenceevnen og indvirkningen på fragmenteringen af likviditeten

f)	om ESMA's personale- og ressourcebehov i forbindelse med udøvelsen af dens beføjelser og varetagelsen af dens opgaver i overensstemmelse med denne forordning

g)	om virkningen medlemsstaternes anvendelse af yderligere krav, jf. artikel 14, stk. 5.

Rapporterne fremsendes til Kommissionen senest den 30. september 2014, jf. stk. 1. De skal også forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet.

4. Kommissionen udfærdiger, i samarbejde med medlemsstaterne og ESMA og efter anmodning om ESRB's vurdering, en årsrapport, som indeholder en vurdering af eventuelle systemiske risici og omkostninger i forbindelse med interoperabilitetsordninger.

Rapporten skal som minimum fokusere på antallet og kompleksiteten af sådanne ordninger og hensigtsmæssigheden af risikostyringssystemerne og -modellerne. Kommissionen fremsender rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle forslag.

ESRB forelægger Kommissionen en vurdering af eventuelle systemiske risici i forbindelse med interoperabilitetsordninger.

5. ESMA forelægger en årsberetning for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de sanktioner, de kompetente myndigheder har pålagt, herunder tilsynsforanstaltninger, bøder og tvangsbøder.

Artikel 86

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er oprettet ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF (33). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 87

Ændring af direktiv 98/26/EF

1. I artikel 9, stk. 1, i direktiv 98/26/EF tilføjes følgende afsnit:

»Har en systemoperatør stillet sikkerhed for en anden systemoperatør i forbindelse med et interoperabelt system, berøres den sikkerhedsstillende systemoperatørs ret til nævnte sikkerhed ikke af en insolvensbehandling mod den sikkerhedsmodtagende systemoperatør.«

2. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør de love, retsforskrifter og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme stk. 1 senest den 17. august 2014. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til direktiv 98/26/EF eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter metoderne til udformning af en sådan henvisning.

Artikel 88

Websteder

1. ESMA skal drive et websted, som giver oplysninger om følgende:

a)	aftaler, der er egnede til clearing i henhold til artikel 5

b)	sanktioner pålagt for overtrædelser af artikel 4 og 5 og artikel 7-11

CCP'er, der er meddelt tilladelse til at tilbyde tjenesteydelser eller aktiviteter i Unionen, og som er etableret i Unionen, samt hvilke tjenesteydelser eller aktiviteter den pågældende CCP har tilladelse til at levere eller udøve, herunder de klasser af finansielle instrumenter som er omfattet af tilladelsen

d)	sanktioner pålagt for overtrædelser af afsnit IV og V

CCP'er etableret i et tredjeland, der har tilladelse til at tilbyde tjenesteydelser eller aktiviteter i Unionen, samt hvilke tjenesteydelser eller aktiviteter de pågældende CCP'er har tilladelse til at levere eller udøve, herunder de klasser af finansielle instrumenter, som er omfattet af tilladelsen

f)	transaktionsregistre der er godkendt til at tilbyde tjenesteydelser eller aktiviteter i Unionen

g)	sanktioner og bøder, der er pålagt i overensstemmelse med artikel 65 og 66

h)	det offentlige register, der er omhandlet i artikel 6.

2. For så vidt angår stk. 1, litra b), c) og d), skal de kompetente myndigheder drive websteder, hvor der linkes til ESMA's websted.

3. Alle websteder, der er omhandlet i denne artikel, skal være offentligt tilgængelige og ajourføres jævnligt, og oplysningerne skal fremstå i et tydeligt format.

Artikel 89

Overgangsbestemmelser

1. Den i artikel 4 fastsatte clearingforpligtelse finder i tre år efter denne forordnings ikrafttrædelse ikke anvendelse på OTC-derivataftaler, der ved objektiv måling kan godtgøres at reducere investeringsrisici, der er direkte forbundet med den finansielle solvens for pensionsordninger som defineret i artikel 2, nr. 10). Overgangsperioden gælder også for enheder, der er etableret med det formål at yde kompensation til medlemmer af pensionsordninger i tilfælde af misligholdelse.

De OTC-derivataftaler, der ellers ville være omfattet af clearingforpligtelsen i artikel 4, som disse enheder har indgået i denne periode, er underlagt de krav, der er fastsat i artikel 11.

2. I forbindelse med pensionsordninger omhandlet i artikel 2, nr. 10), litra c) og d), skal den i stk. 1 i nærværende artikel nævnte undtagelse indrømmes af den relevante kompetente myndighed for typer af enheder eller typer af ordninger. Efter at have modtaget anmodningen underretter den kompetente myndighed ESMA og EIOPA. Senest 30 kalenderdage efter modtagelsen af underretningen udsender ESMA efter høring af EIOPA en udtalelse med en vurdering af, om typen af enheder eller typen af ordninger overholder artikel 2, nr. 10), litra c) eller d), og med angivelse af grundene til undtagelsens berettigelse som følge af vanskeligheder med at opfylde variationsmarginkravene. Den kompetente myndighed indrømmer kun en undtagelse, hvis det på fyldestgørende vis godtgøres, at denne type af enheder eller type af ordninger opfylder artikel 2, nr. 10), litra c) eller d), og har vanskeligt ved at opfylde variationsmarginkravene. Den kompetente myndighed træffer en afgørelse inden for ti arbejdsdage efter modtagelse af ESMA's udtalelse under behørig hensyntagen til denne udtalelse. Hvis den kompetente myndighed ikke er enig i ESMA's udtalelse, redegør den på fyldestgørende vis herfor i sin afgørelse og forklarer enhver betydelig afvigelse herfra.

ESMA offentliggør på sit websted en liste over typer af enheder og typer af ordninger som omhandlet i artikel 2, nr. 10), litra c) og d), der er omfattet af en undtagelse i overensstemmelse med første afsnit. For yderligere at styrke sammenhængen mellem tilsynsresultaterne foretager ESMA hvert år en fagfællesevaluering af de enheder, der er opført på listen, i overensstemmelse med artikel 30 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

3. En CCP, som i den medlemsstat, hvor den er etableret, har tilladelse til at levere clearingydelser i henhold til den pågældende medlemsstats nationale ret, inden alle de i artikel 4, 5, 8-11, 16, 18, 25, 26, 29, 34, 41, 42, 44, 45, 46, 47, 49, 56 og 81 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder er blevet vedtaget af Kommissionen, ansøger om tilladelse i medfør af artikel 14 med henblik på denne forordning inden for seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for alle de i artikel 16, 25, 26, 29, 34, 41, 42, 44, 45, 47 og 49 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder.

En i et tredjeland etableret CCP, der er anerkendt som leverandør af clearingydelser i en medlemsstat i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale ret ansøger, inden alle de i artikel 16, 26, 29, 34, 41, 42, 44, 45, 47 og 49 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder er blevet vedtaget af Kommissionen, om anerkendelse i medfør af artikel 25 med henblik på denne forordning inden for seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for alle de i artikel 16, 26, 29, 34, 41, 42, 44, 45, 47 og 49 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder.

4. Indtil der i henhold til denne forordning er truffet afgørelse om tilladelse eller anerkendelse af en CCP, er de relevante nationale regler om meddelelse af tilladelse og anerkendelse af CCP'er fortsat gældende, og CCP'en er fortsat underlagt tilsyn ved den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor CCP'en er etableret eller anerkendt.

5. I tilfælde, hvor den kompetente myndighed har meddelt en CCP tilladelse til at foretage clearing af derivater i overensstemmelse med dens medlemsstats nationale ret, inden alle de i artikel 16, 26, 29, 34, 41, 42, 45, 47 og 49 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder er blevet vedtaget af Kommissionen, skal medlemsstatens kompetente myndighed underrette ESMA om denne tilladelse inden for en måned efter datoen for de i artikel 5, stk. 1, omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarders ikrafttræden.

I tilfælde, hvor den kompetente myndighed har anerkendt en CCP, der er etableret i et tredjeland som leverandør af clearingydelser i overensstemmelse med medlemsstatens nationale ret, inden alle de i artikel 16, 26, 29, 34, 41, 42, 45, 47 og 49 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder er trådt i kraft, skal medlemsstatens kompetente myndighed underrette ESMA om denne anerkendelse inden for en måned efter datoen for de i artikel 5, stk. 1, omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarders ikrafttræden.

6. Et transaktionsregister, der er blevet meddelt tilladelse eller registreret i dets etableringsmedlemsstat til at indsamle og opbevare optegnelser over derivater i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale ret, inden alle de i artikel 9, 56 og 81 omhandlede reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder er blevet vedtaget af Kommissionen, skal ansøge om registrering i medfør af artikel 55 inden for seks måneder efter datoen for de nævnte reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarders ikrafttræden.

Et transaktionsregister, der er etableret i et tredjeland, og som har tilladelse til at indsamle og opbevare optegnelser over derivater i en medlemsstat i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale ret, inden alle de i artikel 9, 56 og 81 omhandlede reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder er blevet vedtaget af Kommissionen, skal ansøge om anerkendelse i medfør af artikel 77 inden for seks måneder efter datoen for de nævnte reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarders ikrafttræden.

7. Indtil der i henhold til denne forordning er truffet afgørelse om registrering eller anerkendelse af et transaktionsregister, er de relevante nationale bestemmelser om tilladelse, registrering og anerkendelse fortsat gældende, og transaktionsregistret er fortsat underlagt tilsyn ved den kompetente myndighed i den pågældende etablerings- eller anerkendelsesmedlemsstat.

8. Et transaktionsregister, der er blevet meddelt tilladelse eller registreret i sin etableringsmedlemsstat til at indsamle og opbevare optegnelser over derivater i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale ret, inden alle de i artikel 56 og 81 omhandlede reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder er blevet vedtaget af Kommissionen, kan anvendes til at opfylde indberetningskravet i artikel 9, indtil der er truffet en afgørelse om registrering af transaktionsregistret i henhold til denne forordning.

Et transaktionsregister, der er etableret i et tredjeland, og som har tilladelse til at indsamle og opbevare optegnelser over derivater i overensstemmelse med en medlemsstats nationale ret, inden alle de i artikel 56 og 81 omhandlede reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder er blevet vedtaget af Kommissionen, kan anvendes til at opfylde indberetningskravet i artikel 9, indtil der er truffet en afgørelse om anerkendelse af transaktionsregistret i henhold til denne forordning.

9. Uanset artikel 81, stk. 3, litra f), kan et transaktionsregister, hvis der ikke er indgået nogen international aftale mellem et tredjeland og Unionen som omhandlet i artikel 75, gøre de nødvendige oplysninger tilgængelige for de relevante myndigheder i det pågældende tredjeland indtil den 17. august 2013, under forudsætning af at det underretter ESMA.

Artikel 90

ESMA's personale og ressourcer

Senest den 31. december 2012 foretager ESMA et skøn over de personale- og ressourcebehov, der følger af dens overtagelse af sine beføjelser og pligter i overensstemmelse med denne forordning, og forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport.

Artikel 91

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 4. juli 2012.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

A. D. MAVROYIANNIS

Formand

(1) EUT C 57 af 23.2.2011, s. 1.

(2) EUT C 54 af 19.2.2011, s. 44.

(3) Europa-Parlamentets holdning af 29.3.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 4.7.2012.

(4) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.

(5) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.

(6) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

(7) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.

(8) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.

(9) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3.

(10) EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1.

(11) EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1.

(12) EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32.

(13) EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.

(14) EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1.

(15) EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28.

(16) Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g) om konsoliderede regnskaber (EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1).

(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).

(18) Kommissionens forordning (EF) nr. 1569/2007 af 21. december 2007 om indførelse af en mekanisme til konstatering af, om de regnskabsstandarder, som tredjelandsudstedere af værdipapirer anvender, er ækvivalente, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF og 2004/109/EF (EUT L 340 af 22.12.2007, s. 66).

(19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201).

(20) EUT L 241 af 2.9.2006, s. 1.

(21) EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45.

(22) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(23) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(24) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(25) EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.

(26) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.

(27) EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1.

(28) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.

(29) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.

(30) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1.

(31) EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43.

(32) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12.

(33) EFT L 191 af 13.7.2001, s. 45.

BILAG I

Liste over overtrædelser, der er omhandlet i artikel 65, stk. 1

Overtrædelser i forbindelse med organisatoriske krav eller interessekonflikter:

et transaktionsregister overtræder bestemmelserne i artikel 78, stk. 1, ved at undlade at etablere solide forvaltningsordninger, som omfatter en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemsigtig og konsekvent ansvarsfordeling og passende interne kontrolmekanismer, herunder solide administrative og regnskabsmæssige procedurer, som forhindrer videregivelse af fortrolige oplysninger

et transaktionsregister overtræder bestemmelserne i artikel 78, stk. 2, ved at undlade at opretholde eller anvende effektive, skriftlige organisatoriske og administrative retningslinjer til afdækning og håndtering af potentielle interessekonflikter, der vedrører dets ledere, dets ansatte og enhver anden person, der direkte eller indirekte er forbundet med dem ved snævre forbindelser

c)	et transaktionsregister overtræder artikel 78, stk. 3, ved at undlade at opstille passende regler og procedurer, som er tilstrækkelige til at sikre overholdelse, herunder dets lederes og ansattes overholdelse, af samtlige denne forordnings bestemmelser

d)	et transaktionsregister overtræder bestemmelserne i artikel 78, stk. 4, ved at undlade at opretholde eller anvende en sådan organisatorisk struktur, som er nødvendig til at sikre kontinuitet og regelmæssighed i transaktionsregistrets levering af tjenesteydelser og udøvelse af aktiviteter

e)	et transaktionsregister overtræder bestemmelserne i artikel 78, stk. 5, ved at undlade at adskille dets accessoriske funktioner fra den funktion, der vedrører central indsamling og opbevaring af optegnelser over derivater

f)	et transaktionsregister overtræder bestemmelserne i artikel 78, stk. 6, ved at undlade at sikre, at dets øverste ledelse og bestyrelsesmedlemmer har tilstrækkeligt godt omdømme og tilstrækkelige erfaringer til at sikre en sund og forsigtig ledelse af transaktionsregistret

g)	et transaktionsregister overtræder bestemmelserne i artikel 78, stk. 7, ved at undlade at opstille objektive, ikke-diskriminerende og offentligt tilgængelige krav vedrørende adgang for tjenesteydere og virksomheder, der er omfattet af indberetningspligten i artikel 9

et transaktionsregister overtræder bestemmelserne i artikel 78, stk. 8, ved at undlade at offentliggøre de priser og gebyrer, der er forbundet med de tjenesteydelser, som leveres i henhold til denne forordning, ved at undlade at give indberettende enheder særskilt adgang til specifikke tjenesteydelser eller ved at pålægge priser og gebyrer, der ikke er omkostningsrelaterede.

II.

Overtrædelser i forbindelse med operationelle krav:

a)	et transaktionsregister overtræder bestemmelserne i artikel 79, stk. 1, ved at undlade at identificere kilder til operationelle risici eller ved at undlade at reducere disse risici ved at udvikle passende systemer, kontroller og procedurer

et transaktionsregister overtræder bestemmelserne i artikel 79, stk. 2, ved at undlade at udarbejde, gennemføre eller opretholde en hensigtsmæssig forretningskontinuitetsplan og en katastrofeberedskabsplan, som har til formål at sikre opretholdelse af registrets funktioner, sikre rettidig genopretning af transaktionerne og opfyldelse af transaktionsregistrets forpligtelser

c)	et transaktionsregister overtræder bestemmelserne i artikel 80, stk. 1, ved at undlade at sikre fortrolig behandling eller beskyttelse af de oplysninger, der modtages i henhold til artikel 9, og sikre oplysningernes integritet

d)	et transaktionsregister overtræder bestemmelserne i artikel 80, stk. 2, ved at anvende de oplysninger, som det i henhold til denne forordning modtager, til kommercielle formål, uden at de relevante modparter har givet deres samtykke

et transaktionsregister overtræder bestemmelserne i artikel 80, stk. 3, ved at undlade at foretage omgående registrering af de oplysninger, der modtages i henhold til artikel 9, eller ved ikke at opbevare disse i mindst ti år efter de relevante aftalers udløb eller ved ikke at anvende rettidige og effektive registreringsprocedurer med henblik på at dokumentere ændringer af de registrerede oplysninger

f)	et transaktionsregister overtræder bestemmelserne i artikel 80, stk. 4, ved at undlade at beregne positionerne pr. derivatklasse og pr. indberettende enhed på grundlag af de detaljerede oplysninger om derivataftalerne, der indberettes i overensstemmelse med artikel 9

g)	et transaktionsregister overtræder bestemmelserne i artikel 80, stk. 5, ved at undlade at give parterne i en aftale rettidig adgang til oplysningerne om nævnte aftale og mulighed for at korrigere dem

h)	et transaktionsregister overtræder bestemmelserne i artikel 80, stk. 6, ved at undlade at træffe alle rimelige foranstaltninger for at forebygge misbrug af de oplysninger, der opbevares i dets systemer.

III.

Overtrædelser i forbindelse med gennemsigtighed og oplysningers tilgængelighed:

a)	et transaktionsregister overtræder bestemmelserne i artikel 81, stk. 1, ved at undlade regelmæssigt på en let tilgængelig måde at offentliggøre de samlede positioner pr. derivatklasse for de indberettede aftaler

b)	et transaktionsregister overtræder bestemmelserne i artikel 81, stk. 2, ved at undlade at give de enheder, der er omhandlet i artikel 81, stk. 3, direkte og øjeblikkelig adgang til de oplysninger om derivataftaler, som er nødvendige, for at de kan opfylde deres respektive forpligtelser og mandater.

IV.

Overtrædelser i forbindelse med hindringer for tilsynsaktiviteterne:

et transaktionsregister overtræder bestemmelserne i artikel 61, stk. 1, ved at fremlægge ukorrekte eller vildledende oplysninger som svar på en simpel anmodning om oplysninger i medfør af artikel 61, stk. 2, eller som svar på en af ESMA truffet afgørelse, der kræver oplysninger i medfør af artikel 61, stk. 3

b)	et transaktionsregister forelægger ukorrekte eller vildledende oplysninger som svar på forespørgsler fremsat i medfør af artikel 62, stk. 1, litra c)

c)	et transaktionsregister efterkommer ikke rettidigt en tilsynsforanstaltning, som ESMA har truffet i medfør af artikel 73.

BILAG II

Liste over koefficienter knyttet til skærpende og formildende faktorer i forbindelse med anvendelsen af artikel 65, stk. 3

Følgende koefficienter finder kumulativt anvendelse på de grundbeløb, der er fastsat i artikel 65, stk. 2:

Justeringskoefficienter knyttet til skærpende omstændigheder:

a)	hvis overtrædelsen er begået gentagne gange, anvendes en yderligere koefficient på 1,1 for hver gang, den er gentaget

b)	hvis overtrædelsen er begået i mere end seks måneder, anvendes en koefficient på 1,5

c)	hvis overtrædelsen har afsløret systemiske svagheder ved transaktionsregistrets funktionsmåde, navnlig i dets procedurer, forvaltningssystemer eller interne kontrolmekanismer, anvendes en koefficient på 2,2

d)	hvis overtrædelsen har en negativ indvirkning på kvaliteten af de oplysninger, transaktionsregistret opbevarer, anvendes en koefficient på 1,5

e)	hvis overtrædelsen er begået forsætligt, anvendes en koefficient på 2

f)	hvis der ikke er truffet afhjælpende foranstaltninger, efter at overtrædelsen er konstateret, anvendes en koefficient på 1,7

g)	hvis transaktionsregistrets øverste ledelse ikke har samarbejdet med ESMA om gennemførelsen af dennes undersøgelser, anvendes en koefficient på 1,5.

II.

Justeringskoefficienter knyttet til formildende omstændigheder:

a)	hvis overtrædelsen er begået i mindre end ti arbejdsdage, anvendes en koefficient på 0,9

b)	hvis transaktionsregistrets øverste ledelse kan godtgøre, at den har truffet alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre overtrædelsen, anvendes en koefficient på 0,7

c)	hvis transaktionsregistrets øverste ledelse hurtigt, effektivt og i fuldt omfang har underrettet ESMA om overtrædelsen, anvendes en koefficient på 0,4

d)	hvis transaktionsregistret frivilligt har truffet foranstaltninger for at sikre, at en lignende overtrædelse ikke kan begås fremover, anvendes en koefficient på 0,6.

27.7.2012

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/60

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 649/2012

af 4. juli 2012

om eksport og import af farlige kemikalier

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, og artikel 207,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 689/2008 af 17. juni 2008 om eksport og import af farlige kemikalier (3) er talrige gange blevet ændret væsentligt. Idet flere ændringer er nødvendige bør forordning (EF) nr. 689/2008 af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Forordning (EF) nr. 689/2008 gennemfører Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (4) (»konventionen«), som trådte i kraft den 24. februar 2004, og afløser Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 304/2003 af 28. januar 2003 om eksport og import af farlige kemikalier (5).

(3)

Af hensyn til klarheden og sammenhængen med anden relevant EU-lovgivning bør enkelte definitioner indføjes eller tydeliggøres, og terminologien bør rettes ind efter den, der anvendes i dels Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) og om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur (6), dels Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (7). Det bør sikres, at nærværende forordning afspejler overgangsbestemmelserne i forordning (EF) nr. 1272/2008, med henblik på at undgå uoverensstemmelser mellem tidsplanen for anvendelse af nævnte forordning og tidsplanen for anvendelse af nærværende forordning.

(4)

Konventionen giver parterne ret til at træffe strengere foranstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet end fastsat i konventionen, forudsat at de pågældende foranstaltninger er forenelige med konventionens bestemmelser og i overensstemmelse med international ret. For at sikre en bedre beskyttelse af miljøet og offentligheden i importlandene er det nødvendigt og hensigtsmæssigt at gå videre end konventionens bestemmelser i visse henseender.

(5)	For så vidt angår Unionens deltagelse i konventionen er det vigtigt, at kun ét kontaktpunkt varetager Unionens forbindelser med konventionens sekretariat (»sekretariatet«) og andre parter i konventionen såvel som med tredjelande, der ikke er parter. Dette kontaktpunkt bør være Kommissionen.

(6)

Der er behov for at sikre effektiv koordinering og forvaltning af denne forordnings tekniske og administrative aspekter på EU-niveau. Medlemsstaterne og Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«), som er oprettet ved forordning (EF) nr. 1907/2006, har kompetencen til og erfaringen med at gennemføre Unionens kemikalielovgivning og internationale aftaler om kemikalier. Medlemsstaterne og agenturet bør derfor udføre de opgaver, der har at gøre med de administrative, tekniske og videnskabelige aspekter af implementeringen af konventionen via nærværende forordning, samt informationsudveksling. Derudover bør Kommissionen og medlemsstaterne og agenturet samarbejde med henblik på at indfri Unionens internationale forpligtelser i henhold til konventionen på effektiv vis.

(7)	Da nogle af Kommissionens opgaver bør overføres til agenturet, bør agenturet varetage den videre udvikling og vedligeholdelsen af den europæiske database for eksport og import af farlige kemikalier, som oprindelig er oprettet af Kommissionen.

(8)

Eksport af farlige kemikalier, som er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i Unionen, bør fortsat være omfattet af en fælles eksportanmeldelsesprocedure. Farlige kemikalier, i ublandet form eller i blandinger eller i artikler, der er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i Unionen til brug som plantebeskyttelsesmidler, som andre former for pesticider eller som industrikemikalier til erhvervsmæssig eller privat anvendelse, bør følgelig være omfattet af samme eksportanmeldelsesregler som dem, der gælder for kemikalier, der er forbudt eller underkastet strenge restriktioner inden for den ene af eller begge konventionens anvendelseskategorier, dvs. som pesticider eller industrikemikalier. Endvidere bør de samme eksportanmeldelsesregler også gælde for kemikalier, der er omfattet af den internationale procedure med forudgående informeret samtykke (PIC) (»PIC-proceduren«). Denne fælles eksportanmeldelsesprocedure bør anvendes ved eksport fra Unionen til alle tredjelande, uanset om de er parter i konventionen, og uden hensyn til, om de anvender dens procedurer. Medlemsstaterne bør have adgang til at opkræve administrative gebyrer med henblik på dækning af deres omkostninger til gennemførelse af proceduren.

(9)	Eksportører og importører bør forpligtes til at give oplysning om de mængder af kemikalier i international handel, som er omfattet af denne forordning, således at virkningen og effektiviteten af denne forordnings foranstaltninger kan overvåges og vurderes.

(10)

Anmeldelser til sekretariatet af Unionens og medlemsstaternes definitive reguleringsindgreb, hvorved kemikalier forbydes eller underkastes strenge restriktioner, med henblik på kemikaliernes inddragelse i PIC-proceduren, bør indgives af Kommissionen i tilfælde, hvor konventionens kriterier i denne henseende er opfyldt. Yderligere oplysninger bør om nødvendigt søges tilvejebragt til støtte for sådanne anmeldelser.

(11)

I de tilfælde, hvor Unionens eller medlemsstaternes definitive reguleringsindgreb ikke skal anmeldes, fordi de ikke opfylder kriterierne i konventionen, bør der af hensyn til informationsudvekslingen alligevel gives oplysning om foranstaltningerne til konventionens sekretariat og konventionens øvrige parter.

(12)

Det er også nødvendigt at sikre, at Unionen træffer afgørelser med hensyn til import i Unionen af kemikalier, som er omfattet af PIC-proceduren. Disse afgørelser bør hvile på den gældende EU-lovgivning og tage hensyn til forbud eller strenge restriktioner i medlemsstaterne. Der bør, hvor dette er begrundet, udarbejdes forslag til ændring af EU-lovgivningen.

(13)

Der er behov for foranstaltninger til at sikre, at medlemsstaterne og eksportørerne har kendskab til importlandenes beslutninger vedrørende kemikalier, der er omfattet af PIC-proceduren, og at eksportørerne overholder disse beslutninger. For at undgå uønsket eksport bør endvidere intet kemikalie, der er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i Unionen, og som opfylder konventionens kriterier eller er omfattet af PIC-proceduren, eksporteres, medmindre der er anmodet om og modtaget udtrykkeligt samtykke fra importlandet, uanset om det pågældende importland er part i konventionen. Denne pligt bør dog, hvis særlige forudsætninger er opfyldt, kunne fraviges ved eksport af visse kemikalier til lande, der er medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Der er desuden behov for en procedure til brug i tilfælde, hvor det trods ihærdige bestræbelser ikke er lykkedes at få svar fra importlandet, således at eksport af visse kemikalier kan fortsætte midlertidigt på nærmere angivne betingelser. Det er også nødvendigt, at indføre regelmæssig revurdering af alle sådanne tilfælde og tilfælde, hvor der er givet udtrykkeligt samtykke.

(14)

Det er også væsentligt, at alle eksporterede kemikalier har en passende holdbarhedsperiode, så de kan anvendes effektivt og sikkert. Hvad angår pesticider, og især pesticider, der eksporteres til udviklingslande, er det afgørende, at der oplyses om hensigtsmæssige lagerbetingelser, og at der anvendes passende emballager og beholderstørrelser, så der ikke opstår lagre af forældede produkter.

(15)

Artikler, som indeholder kemikalier, er ikke omfattet af konventionen. Det forekommer dog hensigtsmæssigt også at lade eksportanmeldelsesreglerne gælde for artikler, som defineret i denne forordning, indeholdende kemikalier, som vil kunne frigives på visse betingelser vedrørende anvendelse eller bortskaffelse, og som er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i Unionen inden for en eller flere af de i konventionen fastlagte anvendelseskategorier, eller som er omfattet af PIC-proceduren. Derudover bør visse kemikalier og artikler indeholdende specifikke kemikalier, som ikke er omfattet af konventionen, men som giver anledning til særlige betænkeligheder, slet ikke eksporteres.

(16)	I overensstemmelse med konventionen bør de parter i konventionen, som anmoder herom, oplyses om transitforsendelser af kemikalier, der er omfattet af PIC-proceduren.

(17)

Unionens regler for emballage, mærkning og andre sikkerhedsmæssige oplysninger bør finde anvendelse på alle kemikalier, når de er bestemt til eksport til parter og andre lande, medmindre disse bestemmelser er i strid med særlige krav i disse lande, under hensyntagen til de gældende internationale standarder. Da der ved forordning (EF) nr. 1272/2008 er fastsat nye bestemmelser om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, bør der også henvises til nævnte forordning i nærværende forordning.

(18)

For at sikre effektiv kontrol og håndhævelse bør medlemsstaterne udpege myndigheder såsom toldmyndighederne til at være ansvarlige for kontrollen af import og eksport af de kemikalier, som er omfattet af denne forordning. Kommissionen, bistået af agenturet, og medlemsstaterne spiller en central rolle og bør optræde målrettet og koordineret. Medlemsstaterne bør indføre passende sanktioner for overtrædelser.

(19)

For at lette toldkontrollen og mindske både eksportørernes og myndighedernes administrative byrde bør der til brug i eksportanmeldelser oprettes et system af koder. Særlige koder bør også benyttes, hvor det er relevant, for kemikalier, der eksporteres i forsknings- eller analyseøjemed i mængder, som ikke ventes at påvirke menneskers sundhed eller miljøet, og som i hvert fald ikke overstiger 10 kg fra hver eksportør til hvert importland pr. kalenderår.

(20)

Informationsudveksling, ansvarsdeling og samarbejde mellem Unionen og medlemsstaterne og tredjelande bør fremmes for at sikre forsvarlig kemikaliehåndtering, uanset om de pågældende tredjelande er parter i konventionen. Navnlig bør udviklingslandene og lande med overgangsøkonomier ydes teknisk bistand enten direkte af Kommissionen og medlemsstaterne eller indirekte gennem støtte til projekter, der gennemføres af ikke-statslige organisationer, navnlig bistand med henblik på at sætte disse lande i stand til at gennemføre konventionen og dermed bidrage til at forebygge kemikaliers skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet.

(21)

For at sikre, at procedurerne er effektive, bør anvendelsen af procedurerne overvåges regelmæssigt. Til dette formål bør medlemsstaterne og agenturet regelmæssigt i standardiseret form forelægge rapporter for Kommissionen, som efterfølgende bør rapportere regelmæssigt til Europa-Parlamentet og Rådet.

(22)	Agenturet bør udarbejde tekniske retningslinjer til støtte for de udpegede myndigheder, herunder toldmyndigheder, der kontrollerer eksporten, samt eksportører og importører ved anvendelsen af denne forordning.

(23)

For at tilpasse denne forordning til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) delegeres til Kommissionen for så vidt angår optagelse af kemikalier i bilag I, del 1 eller 2, og andre ændringer af nævnte bilag, optagelse af kemikalier i bilag V, del 1 eller 2, og andre ændringer af nævnte bilag samt ændringer af bilag II, III, IV og VI. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen foretager passende høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(24)

(25)

Målene for denne forordning, nemlig at sikre sammenhængende og effektiv gennemførelse af Unionens forpligtelser i henhold til konventionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af behovet for at harmonisere bestemmelserne om import og eksport af farlige kemikalier bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(26)	Forordning (EF) nr. 689/2008 bør ophæves.

(27)	Anvendelsen af nærværende forordning bør udskydes for at give agenturet tilstrækkelig tid til at forberede sig på sin nye rolle og give industrien mulighed for at gøre sig bekendt med de nye procedurer —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

1. Formålene med denne forordning er at:

a)	gennemføre Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (PIC) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (»konventionen«)

b)	styrke ansvarsdelingen og samarbejdet mellem parterne ved den internationale overførsel af farlige kemikalier for at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod potentiel skade

c)	bidrage til miljømæssigt forsvarlig anvendelse af farlige kemikalier.

Formålene i første afsnit nås ved at fremme informationsudveksling om farlige kemikaliers egenskaber, ved at indføre en beslutningsproces i Unionen om import og eksport heraf og ved at videreformidle beslutninger til parterne i konventionen og til andre lande, hvor det er relevant.

2. Ud over formålene i stk. 1 skal denne forordning sikre, at bestemmelserne om klassificering, mærkning og emballering i forordning (EF) nr. 1272/2008 finder anvendelse på alle kemikalier, når de eksporteres fra medlemsstaterne til parter eller andre lande, medmindre disse bestemmelser er i strid med eventuelle særlige krav hos disse parter eller i disse andre lande.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på:

a)	visse farlige kemikalier, som er omfattet af konventionens procedure for forudgående informeret samtykke (»PIC-proceduren«)

b)	visse farlige kemikalier, der er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i Unionen eller en medlemsstat

c)	kemikalier, der eksporteres, for så vidt angår deres klassificering, mærkning og emballering.

2. Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)	narkotika og psykotrope stoffer, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 af 22. december 2004 om regler for overvågning af handel med narkotikaprækursorer mellem Fællesskabet og tredjelande (9)

b)	radioaktive materialer og stoffer, der er omfattet af Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (10)

c)	affald, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald (11)

d)	kemiske våben, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (12)

e)	fødevarer og tilsætningsstoffer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (13)

foderstoffer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (14), herunder tilsætningsstoffer, som, uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til at skulle fortæres af dyr

g)	genmodificerede organismer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (15)

medicinske specialiteter og veterinærlægemidler, der er omfattet af henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (16) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (17), undtagen i det af nærværende forordnings artikel 3, nr. 5), litra b), dækkede omfang.

3. Denne forordning finder ikke anvendelse på kemikalier, der eksporteres i forsknings- eller analyseøjemed i mængder, som ikke ventes at påvirke menneskers sundhed eller miljøet, og som i hvert tilfælde ikke overstiger 10 kg fra hver eksportør til hvert importland pr. kalenderår.

Uanset første afsnit skal eksportører af de kemikalier, der er omhandlet i nævnte afsnit, få tildelt et særligt reference-id-nummer via den database, der henvises til i artikel 6, stk. 1, litra a), og anføre dette reference-id-nummer i deres eksportanmeldelse.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) »kemikalie«: et stof, ublandet eller i en blanding, eller en blanding, industrielt fremstillet eller naturligt forekommende, dog ikke levende organismer, som tilhører en af følgende kategorier:

2) »stof«: et grundstof og forbindelser heraf som defineret i artikel 3, nr. 1), i forordning (EF) nr. 1907/2006

3) »blanding«: en blanding eller en opløsning som defineret i artikel 2, nr. 8), i forordning (EF) nr. 1272/2008

4) »artikel«: en færdigvare indeholdende eller omfattende et kemikalie, hvis anvendelse er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i den bestemte vare i henhold til EU-lovgivningen, når varen ikke er omfattet af nr. 2) eller 3)

5) »pesticider«: kemikalier, der henhører under en af følgende underkategorier:

i)	biocidholdige produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (19), og

ii)	desinficerende midler, insekticider og parasiticider, der er omfattet af direktiv 2001/82/EF og 2001/83/EF

6) »industrikemikalier«: kemikalier, der henhører under en af følgende underkategorier:

7) »eksportanmeldelsespligtigt kemikalie«: et kemikalie, som er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i Unionen i en eller flere kategorier eller underkategorier, eller et kemikalie, der er omfattet af PIC-proceduren og opført i bilag I, del 1

8) »kemikalie, der opfylder betingelserne for PIC-anmeldelse«: et kemikalie, som er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i Unionen eller i en medlemsstat i en eller flere kategorier. Kemikalier, som er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i Unionen i en eller flere kategorier, er opført i bilag I, del 2

9) »kemikalie, der er omfattet af PIC-proceduren«: et kemikalie, der er opført i konventionens bilag III og i bilag I, del 3, til denne forordning

10) »forbudt kemikalie«:

a)	enten et kemikalie, som af sundheds- eller miljømæssige årsager er blevet forbudt af Unionen ved et definitivt reguleringsindgreb

eller et kemikalie, som er nægtet godkendelse til førstegangsanvendelse eller trukket tilbage af industrien, enten fra EU-markedet eller fra videre behandling i en anmeldelses-, registrerings- eller godkendelsesproces, og hvor der er belæg for, at kemikaliet er problematisk af sundheds- eller miljømæssige årsager

11) »kemikalie, som er underkastet strenge restriktioner«:

a)	enten et kemikalie, som af sundheds- eller miljømæssige årsager er blevet forbudt af Unionen ved et definitivt reguleringsindgreb til praktisk talt alle anvendelsesformål, men som fortsat er tilladt til visse særlige formål

eller et kemikalie, som til praktisk talt alle anvendelsesformål er nægtet godkendelse eller trukket tilbage af industrien, enten fra EU-markedet eller fra videre behandling i en anmeldelses-, registrerings- eller godkendelsesproces, og hvor der er belæg for, at kemikaliet er problematisk af sundheds- eller miljømæssige årsager

12) »kemikalie, som er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i en medlemsstat«: et kemikalie, som er forbudt eller underkastet strenge restriktioner som følge af en medlemsstats nationale definitive reguleringsindgreb

13) »definitivt reguleringsindgreb«: en juridisk bindende retsakt, som har til formål at forbyde et kemikalie eller pålægge det strenge restriktioner

14) »meget farlig pesticidformulering«: et kemikalie, der er fremstillet med henblik på anvendelse som pesticid, og som under anvendelse medfører alvorlige sundheds- eller miljøvirkninger, der kan iagttages kort tid efter en eller flere eksponeringer

15) »Unionens toldområde«: det område, der er fastlagt i artikel 3 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (20)

16) »eksport«:

a)	endelig eller midlertidig eksport af et kemikalie, som opfylder betingelserne i artikel 28, stk. 2, i TEUF

b)	reeksport af et kemikalie, som ikke opfylder betingelserne i artikel 28, stk. 2, i TEUF, og som er undergivet en anden toldprocedure end den eksterne EU-procedure for forsendelse af varer gennem Unionens toldområde

17) »import«: fysisk indførsel i Unionens toldområde af et kemikalie, som er undergivet en anden toldprocedure end den eksterne EU-procedure for forsendelse af varer gennem Unionens toldområde

18) »eksportør«: en fysisk eller juridisk person

19) »importør«: en fysisk eller juridisk person, som på det tidspunkt, hvor importen i Unionens toldområde finder sted, er modtager af kemikaliet

20) »part i konventionen« eller »part«: en stat eller en regional organisation for økonomisk integration, som har givet sit samtykke til at være bundet af konventionen, og for hvilken konventionen er trådt i kraft

21) »andet land«: ethvert land, der ikke er part

22) »agenturet«: Det Europæiske Kemikalieagentur oprettet ved forordning (EF) nr. 1907/2006

23) »sekretariatet«: konventionssekretariatet, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

Artikel 4

Medlemsstaternes udpegede nationale myndigheder

Hver medlemsstat udpeger den eller de myndigheder (»udpegede nationale myndighed« eller »udpegede nationale myndigheder«), som skal udføre de administrative funktioner, som følger af denne forordning, medmindre den allerede har gjort dette forud for denne forordnings ikrafttræden.

Medlemsstaten underretter Kommissionen om udpegelsen senest den 17. november 2012, medmindre disse oplysninger allerede er meddelt forud for denne forordnings ikrafttræden, og underretter ligeledes Kommissionen ved enhver ændring af den udpegede nationale myndighed.

Artikel 5

Unionens deltagelse i konventionen

1. Deltagelse i konventionen er Kommissionens og medlemsstaternes fælles ansvar, navnlig for så vidt angår teknisk bistand, informationsudveksling og spørgsmål vedrørende bilæggelse af tvister, deltagelse i hjælpeorganer og afstemninger.

2. I forbindelse med konventionens administrative funktioner med hensyn til PIC-proceduren handler Kommissionen som en fælles udpeget myndighed på vegne af alle de udpegede nationale myndigheder i nært samarbejde og samråd med medlemsstaternes udpegede nationale myndigheder.

Kommissionen er navnlig ansvarlig for følgende:

a)	videresendelse af EU-eksportanmeldelser til parter og andre lande, jf. artikel 8

b)	indgivelse til sekretariatet af anmeldelser af de pågældende definitive reguleringsindgreb vedrørende kemikalier, som opfylder betingelserne for en PIC-anmeldelse, jf. artikel 11

c)	fremsendelse af oplysninger om andre definitive reguleringsindgreb vedrørende kemikalier, som ikke opfylder betingelserne for en PIC-anmeldelse, jf. artikel 12

d)	modtagelse af oplysninger fra sekretariatet mere generelt.

Kommissionen skal også, jf. artikel 13, meddele sekretariatet EU-importsvar vedrørende kemikalier, der er omfattet af PIC-proceduren.

Kommissionen samordner desuden Unionens bidrag til alle tekniske spørgsmål i tilknytning til:

a)	konventionen

b)	forberedelsen af den partskonference, der er indstiftet ved konventionens artikel 18, stk. 1

c)	den kemikalieundersøgelseskomité, der er oprettet ved konventionens artikel 18, stk. 6, (»kemikalieundersøgelseskomitéen«)

d)	andre af partskonferencens hjælpeorganer.

3. Kommissionen og medlemsstaterne tager de nødvendige initiativer til at sikre, at Unionen repræsenteres på passende vis i de forskellige organer, der gennemfører konventionen.

Artikel 6

Agenturets opgaver

1. Udover de opgaver, det er pålagt i artikel 7, 8, 9, 10, 11, 13, 14, 15, 18, 19, 20, 21, 22 og 25, skal agenturet:

a)	vedligeholde, videreudvikle og regelmæssigt ajourføre en database for eksport og import af farlige kemikalier (»databasen«)

b)	gøre databasen offentligt tilgængelig på sit websted

c)	sikre effektiv anvendelse af denne forordning ved efter aftale med Kommissionen og efter samråd med medlemsstaterne at yde industrien bistand og forsyne den med tekniske og videnskabelige vejledninger og værktøjer, når det er hensigtsmæssigt

d)	sikre effektiv anvendelse af denne forordning ved efter aftale med Kommissionen at yde medlemsstaternes udpegede nationale myndigheder bistand og teknisk og videnskabelig vejledning

på anmodning af eksperter fra medlemsstaterne eller Kommissionen tilknyttet konventionens kemikalieundersøgelseskomité og inden for rammerne af de tilgængelige ressourcer bidrage til udarbejdelsen af beslutningsvejledninger som omhandlet i konventionens artikel 7 og andre tekniske dokumenter med relation til implementering af konventionen

f)	sikre effektiv gennemførelse af denne forordning ved at forsyne Kommissionen med tekniske og videnskabelige oplysninger og bistå den, når den anmoder derom

g)	forsyne Kommissionen med tekniske og videnskabelige oplysninger og bistå den med at udøve sin funktion som Unionens fælles udpegede myndighed, når den anmoder derom.

2. Agenturets sekretariat udfører de opgaver, agenturet pålægges ved denne forordning.

Artikel 7

Kemikalier, der er underkastet eksportanmeldelsespligt, kemikalier, der opfylder betingelserne for PIC-anmeldelse, og kemikalier, der er omfattet af PIC-proceduren

1. Kemikalier, der er underkastet eksportanmeldelsespligt, kemikalier, der opfylder betingelserne for PIC-anmeldelse, og kemikalier, der er omfattet af PIC-proceduren, er opført i bilag I.

2. Kemikalier opført i bilag I henføres til en eller flere af tre kemikaliegrupper, jf. opdelingen i nævnte bilag, del 1, 2 og 3.

Kemikalierne opført i bilag I, del 1, er omfattet af eksportanmeldelsesproceduren i artikel 8, idet der gives detaljerede oplysninger om stoffets identitet, den anvendelseskategori og/eller -underkategori, der er underkastet restriktioner, restriktionstypen og eventuelle yderligere oplysninger, navnlig om undtagelser fra eksportanmeldelsespligten.

Kemikalierne opført i bilag I, del 2, er omfattet af eksportanmeldelsesproceduren i artikel 8 og skal derudover opfylde betingelserne for PIC-anmeldelsesproceduren i artikel 11, idet der gives detaljerede oplysninger om stoffets identitet og anvendelseskategori.

Kemikalierne opført i bilag I, del 3, er omfattet af PIC-proceduren, idet der angives anvendelseskategori og eventuelle yderligere oplysninger, navnlig om eventuel eksportanmeldelsespligt.

3. Listerne i bilag I gøres offentlig tilgængelige via databasen.

Artikel 8

Eksportanmeldelser, der videresendes til parter og andre lande

1. Uanset kemikaliets tilsigtede anvendelse i den importerende part eller det importerende andet land finder stk. 2-8 i denne artikel anvendelse på stoffer på listen i bilag I, del 1, og blandinger, der indeholder sådanne stoffer i en koncentration, der udløser mærkningskrav efter bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1272/2008, uanset om der er andre stoffer til stede.

2. Når en eksportør skal eksportere et kemikalie som omhandlet i stk. 1 fra Unionen til en part eller et andet land første gang på eller efter den dato, hvor kemikaliet bliver omfattet af denne forordning, anmelder eksportøren eksporten til den udpegede nationale myndighed i den medlemsstat, hvor han er etableret (»eksportørens medlemsstat«), senest 35 dage før den forventede eksportdato. Derefter anmelder eksportøren den første eksport af kemikaliet hvert kalenderår til denne udpegede nationale myndighed, senest 35 dage før eksporten af kemikaliet finder sted. Anmeldelserne skal opfylde oplysningskravene i bilag II og skal gøres tilgængelige for Kommissionen og medlemsstaterne via databasen.

Den udpegede nationale myndighed i eksportørens medlemsstat kontrollerer, at oplysningerne er i overensstemmelse med bilag II, og, hvis anmeldelsen er fuldstændig, videresender den anmeldelsen til agenturet senest 25 dage før den forventede eksportdato.

Agenturet sender på Kommissionens vegne anmeldelsen til den importerende parts udpegede nationale myndigheder eller det importerende andet lands kompetente myndigheder og sørger ved passende foranstaltninger for, at de modtager anmeldelsen senest 15 dage før den første påtænkte eksport af kemikaliet og derefter senest 15 dage før den første eksport i hvert efterfølgende kalenderår.

Agenturet registrerer hver eksportanmeldelse i databasen med et reference-id-nummer. Desuden stiller agenturet en ajourført liste over de pågældende kemikalier og de importerende parter og andre importerende lande for hvert kalenderår til rådighed for offentligheden og medlemsstaternes udpegede nationale myndigheder via agenturets database.

3. Hvis agenturet ikke senest 30 dage efter afsendelsen af den første eksportanmeldelse, efter at kemikaliet er optaget i bilag I, del 1, modtager en bekræftelse af modtagelsen heraf fra den importerende part eller det importerende andet land, fremsender det på Kommissionens vegne anmeldelsen for anden gang. Agenturet gør på Kommissionens vegne sit yderste for at sikre, at den importerende parts udpegede nationale myndigheder eller det importerende andet lands kompetente myndighed modtager denne anden anmeldelse.

4. Der skal foretages en fornyet eksportanmeldelse, jf. stk. 2, for eksport, der finder sted efter ikrafttrædelsen af ændringer til Unionens forskrifter om markedsføring, anvendelse eller mærkning af de pågældende stoffer, eller hvis sammensætningen af den pågældende blanding er ændret på en sådan måde, at mærkningen af blandingen er ændret. Den nye anmeldelse skal opfylde kravene i bilag II, og det skal anføres heri, at der er tale om en ændring af en tidligere anmeldelse.

5. Når eksport af et kemikalie sker i forbindelse med en nødsituation, hvor en forsinkelse vil kunne betyde fare for menneskers sundhed eller miljøet hos den importerende part eller i det importerende andet land, kan en fravigelse fra forpligtelserne i stk. 2, 3 og 4 helt eller delvis indrømmes efter den i eksportørens medlemsstat udpegede nationale myndigheds skøn, i samråd med Kommissionen, der bistås af agenturet, hvis eksportøren eller den importerende part eller det importerende andet land fremsætter en begrundet anmodning derom. En afgørelse om anmodningen anses for at være truffet i samråd med Kommissionen, hvis der ikke er modtaget noget afvigende svar fra Kommissionen senest ti dage efter, at medlemsstatens udpegede nationale myndighed har fremsendt den en beskrivelse af anmodningen.

6. Uden at forpligtelserne i artikel 19, stk. 2, berøres, ophører forpligtelserne i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel, når hver af følgende betingelser er opfyldt:

a)	kemikaliet er omfattet af PIC-proceduren

b)	importlandet er part i konventionen og har tilsendt sekretariatet et svar i henhold til konventionens artikel 10, stk. 2, om at tillade eller ikke at tillade import af kemikaliet, og

c)	Kommissionen har fået meddelelse fra sekretariatet om svaret og sendt oplysningerne videre til medlemsstaterne og agenturet.

Uanset første afsnit i nærværende stykke ophører forpligtelserne i stk. 2, 3 og 4 ikke, når et importland er part i konventionen og udtrykkeligt kræver fortsat eksportanmeldelse fra eksportparternes side, f.eks. gennem sin importbeslutning eller på anden måde.

Uden at forpligtelserne i artikel 19, stk. 2, berøres, ophører forpligtelserne i stk. 2, 3 og 4 i denne artikel endvidere, når begge af de følgende betingelser er opfyldt:

a)	den importerende parts udpegede nationale myndighed eller det importerende andet lands kompetente myndighed har fraveget kravet om anmeldelse inden eksport af kemikaliet, og

b)	Kommissionen har modtaget oplysningerne herom fra sekretariatet eller fra den importerende parts udpegede nationale myndighed eller det importerende andet lands kompetente myndighed og videresendt dem til medlemsstaterne og agenturet, som har offentliggjort dem via databasen.

7. Kommissionen, medlemsstaternes relevante udpegede nationale myndigheder, agenturet og eksportørerne giver på anmodning de importerende parter og importerende andre lande alle tilgængelige yderligere oplysninger om de eksporterede kemikalier.

8. Medlemsstaterne kan på en gennemskuelig måde indføre ordninger, som forpligter eksportørerne til at betale et administrativt gebyr for hver eksportanmeldelse og for hver anmodning om udtrykkeligt samtykke, svarende til deres omkostninger ved procedurerne i stk. 2 og 4 i denne artikel og i artikel 14, stk. 6 og 7.

Artikel 9

Eksportanmeldelser, der modtages fra parter og andre lande

1. Eksportanmeldelser, som agenturet modtager fra en parts udpegede nationale myndighed eller et andet lands kompetente myndigheder vedrørende eksport til Unionen af et kemikalie, hvis fremstilling, anvendelse, håndtering, forbrug, transport eller salg ifølge den pågældende parts eller det pågældende andet lands lovgivning er forbudt eller underkastet strenge restriktioner, offentliggøres via databasen senest 15 dage efter agenturets modtagelse af en sådan anmeldelse.

Agenturet bekræfter på Kommissionens vegne modtagelsen af den første eksportanmeldelse af hvert kemikalie fra hver part eller hvert andet land.

Den udpegede nationale myndighed i den medlemsstat, der modtager den pågældende import, skal inden for ti dage efter modtagelsen modtage en kopi af alle anmeldelser modtaget af agenturet sammen med alle tilgængelige oplysninger. Andre medlemsstater har ret til efter anmodning at få en kopi.

2. Hvis Kommissionen eller medlemsstaternes udpegede nationale myndigheder modtager eksportanmeldelser enten direkte eller indirekte fra parternes udpegede nationale myndigheder eller de kompetente myndigheder i andre lande, videresender de straks disse anmeldelser til agenturet sammen med alle tilgængelige oplysninger.

Artikel 10

Oplysninger om eksport og import af kemikalier

1. Hver eksportør af et/en eller flere af følgende:

a)	stoffer opført i bilag I

b)	blandinger, der indeholder sådanne stoffer i en koncentration, der udløser mærkningskrav efter bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1272/2008, uanset om der er andre stoffer til stede, eller

c)	artikler, der indeholder stoffer, der er opført i bilag I, del 2 eller 3, i ureageret form, eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer i en koncentration, der udløser mærkningskrav efter bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1272/2008, uanset om der er andre stoffer til stede,

underretter i løbet af første kvartal hvert år den udpegede nationale myndighed i eksportørens medlemsstat om, hvor stor en mængde af kemikaliet — i form af rent stof og indeholdt i blandinger eller i artikler — vedkommende i løbet af det foregående år har eksporteret til de enkelte parter og andre lande. Disse oplysninger ledsages af en liste med navn og adresse for hver fysisk eller juridisk person, der importerer kemikaliet til en part eller et andet land, hvor fragten fandt sted i løbet af den samme periode. I oplysningerne anføres eksport, som har fundet sted i henhold til artikel 14, stk. 7, særskilt.

Hver importør i Unionen forelægger tilsvarende oplysninger om de mængder, de har importeret i Unionen.

2. På anmodning af Kommissionen, der bistås af agenturet, eller medlemsstatens udpegede nationale myndighed forelægger eksportører og importører alle yderligere oplysninger om kemikalier, som kræves til gennemførelse af denne forordning.

3. Hver medlemsstat forelægger hvert år agenturet oplysninger i sammenfattet form i overensstemmelse med bilag III. Agenturet sammenfatter disse oplysninger på EU-plan og gør ikke-fortrolige oplysninger tilgængelige for offentligheden via databasen.

Artikel 11

Anmeldelse af kemikalier, der er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i henhold til konventionen

1. Kommissionen giver skriftligt sekretariatet meddelelse om de kemikalier der er opført i bilag I, del 2, som opfylder betingelserne for PIC-anmeldelsesproceduren.

2. Når andre kemikalier opføres i bilag I, del 2, i medfør af artikel 23, stk. 2, andet afsnit, anmelder Kommissionen disse kemikalier til sekretariatet. PIC-anmeldelsen indgives hurtigst muligt efter vedtagelsen på EU-plan af det pågældende definitive reguleringsindgreb om, at et kemikalie forbydes eller underkastes strenge restriktioner, og senest 90 dage efter, at det definitive reguleringsindgreb skal anvendes.

3. PIC-anmeldelsen skal omfatte alle de i bilag IV krævede relevante oplysninger.

4. Ved prioriteringen af sådanne anmeldelser tager Kommissionen hensyn til, om kemikaliet allerede er opført i bilag I, del 3, og i hvilket omfang oplysningskravene i bilag IV kan opfyldes, samt graden af den risiko, kemikaliet indebærer, navnlig for udviklingslandene.

Når et kemikalie opfylder betingelserne for PIC-anmeldelse, men der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at opfylde kravene i bilag IV, skal eksportører eller importører på Kommissionens anmodning inden 60 dage fremlægge alle de relevante oplysninger, de råder over, herunder oplysninger fra andre nationale eller internationale programmer vedrørende kemisk kontrol.

5. Ændres et definitivt reguleringsindgreb, som er anmeldt i henhold til stk. 1 eller 2, giver Kommissionen sekretariatet skriftlig underretning herom hurtigst muligt efter vedtagelsen og senest 60 dage efter den dato, hvorfra det nye reguleringsindgreb skal anvendes.

Kommissionen forelægger alle relevante oplysninger, som ikke var tilgængelige på tidspunktet for den første anmeldelse ifølge henholdsvis stk. 1 eller 2.

6. På anmodning af en part eller sekretariatet forelægger Kommissionen så vidt muligt yderligere oplysninger om kemikaliet eller det definitive reguleringsindgreb.

Medlemsstaterne og agenturet bistår i fornødent omfang Kommissionen med at indsamle oplysningerne, hvis den anmoder herom.

7. Kommissionen tilsender straks medlemsstaterne og agenturet de oplysninger, den modtager fra sekretariatet vedrørende kemikalier, der af andre parter anmeldes som værende forbudte eller underkastet strenge restriktioner.

Når det er hensigtsmæssigt, vurderer Kommissionen i snævert samarbejde med medlemsstaterne og agenturet behovet for at foreslå foranstaltninger på EU-plan for at forhindre eventuelle uacceptable sundheds- og miljørisici i Unionen.

8. Foretager en medlemsstat nationale definitive reguleringsindgreb i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning med henblik på at forbyde et kemikalie eller underkaste det strenge restriktioner, giver den Kommissionen relevante oplysninger herom. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne. Inden fire uger efter modtagelsen af nævnte oplysninger kan medlemsstaterne fremsende kommentarer vedrørende en eventuel PIC-anmeldelse, herunder især relevante oplysninger om deres holdning vedrørende det pågældende kemikalie i henhold til national lovgivning til Kommissionen og den medlemsstat, der forelagde anmeldelse af et nationalt definitivt reguleringsindgreb. Efter vurdering af de fremsendte kommentarer oplyser den anmeldende medlemsstat Kommissionen om, hvorvidt sidstnævnte skal:

a)	foretage en PIC-anmeldelse til sekretariatet i henhold til nærværende artikel, eller

b)	forelægge sekretariatet oplysningerne i henhold til artikel 12.

Artikel 12

Oplysninger, der skal forelægges sekretariatet om kemikalier, som er forbudt eller underkastet strenge restriktioner, men som ikke opfylder betingelserne for en PIC-anmeldelse

Med hensyn til kemikalier, som kun er opført i bilag I, del 1, eller når Kommissionen har modtaget oplysninger fra en medlemsstat, jf. artikel 11, stk. 8, litra b), forelægger Kommissionen sekretariatet oplysningerne om de relevante definitive reguleringsindgreb, der har ført til kemikaliets opførelse på listen, således at disse oplysninger efter behov kan videreformidles til andre parter i konventionen.

Artikel 13

Forpligtelser i forbindelse med import af kemikalier

1. Kommissionen tilsender straks medlemsstaterne og agenturet de beslutningsvejledninger, den modtager fra sekretariatet.

Kommissionen vedtager ved en gennemførelsesretsakt en importbeslutning i form af et definitivt eller midlertidigt importsvar på Unionens vegne angående den fremtidige import af det pågældende kemikalie. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 27, stk. 2. Kommissionen meddeler hurtigst muligt og senest ni måneder efter datoen for sekretariatets afsendelse af beslutningsvejledningen sekretariatet sin beslutning.

Underkastes et kemikalie yderligere eller ændrede restriktioner i henhold til EU-lovgivningen, vedtager Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt en revideret importbeslutning. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 27, stk. 2. Kommissionen meddeler den reviderede importbeslutning til sekretariatet.

2. Er et kemikalie forbudt eller underkastet strenge restriktioner i en eller flere medlemsstater, tager Kommissionen efter skriftlig anmodning fra de pågældende medlemsstater hensyn hertil i sin importbeslutning.

3. En importbeslutning i medfør af stk. 1 vedrører den eller de kategorier, som er anført for kemikaliet i beslutningsvejledningen.

4. Når Kommissionen meddeler sekretariatet importbeslutningen, ledsages denne af en beskrivelse af de love og administrative foranstaltninger, der ligger til grund herfor.

5. Hver udpeget national myndighed i medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med sine love og administrative foranstaltninger, at importbeslutningerne i medfør af stk. 1 er tilgængelige for alle berørte personer inden for dens kompetence. Agenturet sikrer, at importbeslutningerne i medfør af stk. 1 er offentligt tilgængelige via databasen.

6. Når det er hensigtsmæssigt, vurderer Kommissionen i snævert samarbejde med medlemsstaterne og agenturet behovet for at foreslå foranstaltninger på EU-plan for at forhindre uacceptable sundheds- og miljørisici i Unionen, under hensyn til oplysningerne i beslutningsvejledningen.

Artikel 14

Forpligtelser i forbindelse med eksport af kemikalier, bortset fra eksportanmeldelse

1. Kommissionen tilsender omgående medlemsstaterne, agenturet og de europæiske industrisammenslutninger de oplysninger, som den modtager enten i form af cirkulærer eller på anden måde fra sekretariatet vedrørende kemikalier, der er omfattet af PIC-proceduren, og importparternes beslutninger om betingelserne for import af disse kemikalier. Den giver også omgående medlemsstaterne og agenturet oplysning om tilfælde, hvor der ikke er fremsendt noget svar i overensstemmelse med konventionens artikel 10, stk. 2. Agenturet tildeler hver importbeslutning et reference-id-nummer og holder alle oplysninger om sådanne beslutninger offentlig tilgængelige via databasen, og udleverer oplysningerne til enhver, der anmoder om det.

2. Kommissionen tildeler hvert kemikalie, der er opført i bilag I, et klassifikationsnummer i Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur. Disse klassifikationsnumre ændres om nødvendigt i lyset af eventuelle ændringer i Verdenstoldorganisationens harmoniserede nomenklatursystem og Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur for de pågældende kemikalier.

3. Hver medlemsstat videresender de oplysninger og beslutninger, som Kommissionen fremsender i medfør af stk. 1, til de berørte personer inden for sin jurisdiktion.

4. Eksportørerne efterkommer hvert importsvars beslutninger senest seks måneder efter, at sekretariatet i overensstemmelse med stk. 1 første gang underretter Kommissionen om sådanne svar.

5. Kommissionen, som bistås af agenturet, og medlemsstaterne rådgiver og bistår på anmodning i fornødent omfang importparter med at indhente yderligere oplysninger, som er nødvendige for udformning af et svar til sekretariatet om import af et givet kemikalie.

6. Stoffer, der er optaget i bilag I, del 2 eller 3, eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer i en koncentration, der udløser mærkningskrav efter bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1272/2008, uanset om der er andre stoffer til stede, må uanset deres tilsigtede anvendelse hos den importerende part eller i det importerende andet land ikke eksporteres, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:

eksportøren har gennem den udpegede nationale myndighed i eksportørens medlemsstat i samråd med Kommissionen, der bistås af agenturet, og den importerende parts udpegede nationale myndighed eller en kompetent myndighed i det importerende andet land anmodet om og modtaget udtrykkeligt samtykke til importen

b)	det er i det seneste cirkulære udstedt af sekretariatet i henhold til stk. 1 anført, at den importerende part har givet samtykke til importen, når der er tale om kemikalier i bilag I, del 3.

Hvad angår kemikalier i bilag I, del 2, til eksport til OECD-lande, kan den udpegede nationale myndighed i eksportørens medlemsstat efter anmodning fra eksportøren, i samråd med Kommissionen og fra sag til sag beslutte, at udtrykkeligt samtykke ikke er påkrævet, hvis kemikaliet på tidspunktet for import i det pågældende OECD-land er omfattet af en importlicens, er registreret eller er godkendt i det pågældende OECD-land.

Hvis der er anmodet om udtrykkeligt samtykke efter første afsnit, litra a), og agenturet ikke har modtaget noget svar inden for 30 dage, sender agenturet på Kommissionens vegne en påmindelse, medmindre Kommissionen eller den udpegede nationale myndighed i eksportørens medlemsstat har modtaget et svar og videresendt det til agenturet. Er der efter endnu 30 dage ikke modtaget noget svar, kan agenturet sende yderligere påmindelser efter behov.

7. Med hensyn til kemikalierne i bilag I, del 2 eller 3, kan den udpegede nationale myndighed i eksportørens medlemsstat i samråd med Kommissionen, som bistås af agenturet, fra sag til sag og med forbehold af andet afsnit beslutte, at eksporten kan finde sted, hvis det ikke er dokumenteret fra officielle kilder, at den importerende part eller det importerende andet land har foretaget et reguleringsindgreb for at forbyde eller underkaste kemikaliet strenge restriktioner, og hvis der trods alle anstrengelser ikke er modtaget noget svar på en anmodning om udtrykkeligt samtykke efter stk. 6, litra a), inden 60 dage, og hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)	det er fra officielle kilder i den importerende part eller det importerende andet land dokumenteret, at kemikaliet er omfattet af en importlicens eller er registreret eller godkendt, eller

den tilsigtede anvendelse, der er angivet i eksportanmeldelsen og bekræftet skriftligt af den fysiske eller juridiske person, der importerer kemikaliet til en part eller et andet land, falder ikke inden for nogen af de kategorier, for hvilke kemikaliet er opført i bilag I, del 2 eller 3, og det er dokumenteret fra officielle kilder, at kemikaliet inden for de foregående fem år har været anvendt eller importeret i den pågældende importerende part eller det pågældende importerende andet land.

Når det gælder kemikalier, der er opført i bilag I, del 3, må en eksport baseret på opfyldelsen af betingelsen i litra b) ikke finde sted, hvis kemikaliet i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008 er klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 1A eller 1B, mutagent i kategori 1A eller 1B eller reproduktionstoksisk i kategori 1A eller 1B, eller kemikaliet opfylder kriterierne i bilag XIII til forordning (EF) nr. 1907/2006 for værende persistent, bioakkumulerende og toksisk eller meget persistent og meget bioakkumulerende.

Når der træffes beslutning om eksport af kemikalierne i bilag I, del 3, tager den udpegede nationale myndighed i eksportørens medlemsstat i samråd med Kommissionen, som bistås af agenturet, hensyn til de indvirkninger, som anvendelse af kemikaliet eventuelt har på folkesundheden eller miljøet hos den importerende part eller i det importerende andet land, og fremsende relevant dokumentation til agenturet, med henblik på tilgængeliggørelse via databasen.

8. Kommissionen foretager regelmæssigt en gennemgang af de enkelte tilfælde af udtrykkeligt samtykke, der er modtaget efter stk. 6, litra a), eller beslutninger om at fortsætte med eksporten i mangel af udtrykkeligt samtykke i henhold til stk. 7, i samråd med de pågældende medlemsstater som følger:

a)	for hvert udtrykkeligt samtykke, der er modtaget efter stk. 6, litra a), kræves der et nyt udtrykkeligt samtykke ved udgangen af det tredje kalenderår efter, at samtykket er givet, medmindre der i samtykket er bestemt andet

b)	beslutninger om at fortsætte uden udtrykkeligt samtykke i henhold til stk. 7 gælder i højst 12 måneder, medmindre anmodningen i mellemtiden er besvaret, efter hvilken periode der kræves udtrykkeligt samtykke.

I de i første afsnit, litra a), omhandlede tilfælde kan eksport dog fortsætte efter udløbet af den pågældende periode, hvis der afventes svar på en ny anmodning om udtrykkeligt samtykke for en yderligere periode på 12 måneder.

9. Agenturet registrerer alle anmodninger om udtrykkeligt samtykke, alle modtagne svar og alle beslutninger om at fortsætte uden udtrykkeligt samtykke, herunder den dokumentation, der er omhandlet i stk. 7, tredje afsnit, i databasen. Alle udtrykkelige samtykker, der er modtaget eller beslutninger om at fortsætte uden udtrykkeligt samtykke, tildeles et reference-id-nummer og opføres på en liste med alle relevante oplysninger om eventuelle tilknyttede betingelser, såsom gyldighedsdatoer. Ikke-fortrolige oplysninger gøres offentligt tilgængelige via databasen.

10. Kemikalier må senest eksporteres seks måneder før sidste anvendelsesdato, hvis en sådan foreligger eller kan udledes af produktionsdatoen, medmindre dette på grund af kemikaliets iboende egenskaber ikke er praktisk muligt. Navnlig hvad pesticider angår, sikrer eksportørerne, at beholdernes størrelse og emballage optimeres med henblik på at minimere risikoen for forældede lagre.

11. I forbindelse med eksport af pesticider sikrer eksportørerne, at mærkningen indeholder specifikke oplysninger om lagerbetingelser og lagerstabilitet under klimaforholdene i den importerende part eller det importerende andet land. Derudover sikrer de, at de eksporterede pesticider er i overensstemmelse med renhedsspecifikationerne i EU-lovgivningen.

Artikel 15

Eksport af visse kemikalier og artikler

1. Artikler er omfattet af eksportanmeldelsesproceduren i artikel 8, hvis de indeholder enten

a)	stoffer, der er opført i bilag I, del 2 eller 3, i ureageret form

b)	blandinger, der indeholder sådanne stoffer i en koncentration, der udløser mærkningskrav efter bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1272/2008, uanset om der er andre stoffer til stede.

2. Kemikalier og artikler, hvis anvendelse er forbudt i Unionen for at beskytte menneskers sundhed eller miljøet, og som er opført i bilag V, må ikke eksporteres.

Artikel 16

Oplysninger om transitforsendelser

1. Parter i konventionen, som kræver oplysninger om transitforsendelser af kemikalier, der er omfattet af PIC-proceduren, sammen med de oplysninger, de enkelte parter i konventionen har anmodet om via sekretariatet, opføres i bilag VI.

2. Når et kemikalie, der er opført i bilag I, del 3, transporteres gennem et område tilhørende en part i konventionen, der er opført i bilag VI, giver eksportøren så vidt muligt den udpegede nationale myndighed i eksportørens medlemsstat de oplysninger, som parten i konventionen kræver i overensstemmelse med bilag VI, senest 30 dage inden den første transitforsendelse finder sted, og senest otte dage inden hver efterfølgende transitforsendelse finder sted.

3. Den udpegede nationale myndighed i eksportørens medlemsstat tilsender Kommissionen de oplysninger, den har modtaget fra eksportøren i medfør af stk. 2, sammen med eventuelle yderligere oplysninger, og sender en kopi til agenturet.

4. Kommissionen sender de oplysninger, den har modtaget i medfør af stk. 3, til de udpegede nationale myndigheder i de parter i konventionen, som har krævet disse oplysninger, sammen med eventuelle yderligere tilgængelige oplysninger, senest 15 dage før den første transitforsendelse og forud for enhver efterfølgende transitforsendelse.

Artikel 17

Oplysninger, der skal ledsage eksporterede kemikalier

1. Kemikalier, der skal eksporteres, er omfattet af de bestemmelser vedrørende emballering og mærkning, der er fastsat i eller i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, direktiv 98/8/EF og forordning (EF) nr. 1272/2008 eller anden relevant EU-lovgivning.

Første afsnit finder anvendelse, medmindre disse bestemmelser strider mod eventuelle særlige krav hos den importerende part eller i det importerende andet land.

2. Sidste anvendelsesdato og produktionsdatoen for kemikalier, som er omhandlet i stk. 1 eller opført i bilag I, anføres i givet fald på mærkningen, og den sidste anvendelsesdato skal om nødvendigt anføres for forskellige klimazoner.

3. Et sikkerhedsdatablad i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1907/2006 skal ledsage kemikalierne, der er omhandlet i stk. 1, når de eksporteres. Eksportøren skal sende et sådant sikkerhedsdatablad til hver fysisk eller juridisk person, der importerer kemikaliet til en part eller et andet land.

4. Oplysningerne på mærkningen og i sikkerhedsdatabladet bør så vidt muligt anføres på bestemmelseslandets officielle sprog eller et eller flere af hovedsprogene i det område, hvor kemikaliet påtænkes anvendt.

Artikel 18

Forpligtelser for medlemsstaternes myndigheder til at kontrollere import og eksport

1. Hver medlemsstat udpeger myndigheder såsom toldmyndighederne til at have ansvaret for at kontrollere import og eksport af kemikalierne opført i bilag I, medmindre den allerede har gjort dette forud for denne forordnings ikrafttræden.

Kommissionen, som bistås af agenturet, og medlemsstaterne skal optræde målrettet og koordineret i deres overvågning af, at eksportørerne overholder bestemmelserne i denne forordning.

2. Det forum for informationsudveksling om håndhævelsesaktiviteter, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1907/2006, benyttes til at koordinere et netværk mellem de myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for håndhævelsen af nærværende forordning.

3. Hver medlemsstat anfører i sine regelmæssige rapporter om gennemførelsen af procedurerne, jf. artikel 22, stk. 1, oplysninger om de udpegede myndigheders virksomhed i denne henseende.

Artikel 19

Yderligere forpligtelser for eksportører

1. Eksportører af kemikalier, der er omfattet af forpligtelserne i artikel 8, stk. 2 og 4, anfører i deres eksportanmeldelse de relevante reference-id-numre (rubrik 44 i det administrative enhedsdokument eller en tilsvarende rubrik til oplysninger i en elektronisk eksportanmeldelse) som omhandlet i artikel 161, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 2913/92.

2. Eksportører af kemikalier, der i kraft af artikel 8, stk. 5, er undtaget fra forpligtelserne i stk. 2 og 4 i samme artikel eller af kemikalier, for hvilke forpligtelserne er ophørt i henhold til artikel 8, stk. 6, skal benytte databasen til at få tildelt et særligt reference-id-nummer og anføre dette nummer i deres eksportanmeldelse.

3. Agenturet kan kræve, at eksportører benytter databasen til at forelægge de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning.

Artikel 20

Udveksling af oplysninger

1. Kommissionen, som bistås af agenturet, og medlemsstaterne fremmer i fornødent omfang tilvejebringelse af videnskabelige, tekniske, økonomiske og juridiske oplysninger om kemikalier, der er omfattet af denne forordning, herunder toksikologiske, økotoksikologiske og sikkerhedsmæssige oplysninger.

Kommissionen skal, om nødvendigt med bistand fra medlemsstaterne og agenturet, sikre følgende:

a)	tilvejebringelse af offentligt tilgængelige oplysninger om reguleringsindgreb af relevans for konventionens mål

b)	tilvejebringelse af oplysninger til parter og andre lande, direkte eller gennem sekretariatet, af oplysninger om reguleringsindgreb, som væsentligt begrænser en eller flere anvendelser af et kemikalie.

2. Kommissionen, medlemsstaterne og agenturet beskytter efter gensidig overenskomst alle fortrolige oplysninger, de modtager fra en part eller et andet land.

3. Med hensyn til videregivelse af oplysninger i henhold til denne forordning, og uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger (21), betragtes i hvert fald følgende oplysninger ikke som fortrolige:

a)	de i bilag II og IV omhandlede oplysninger

b)	oplysningerne i de i artikel 17, stk. 3, omhandlede sikkerhedsdatablade

c)	kemikaliets sidste anvendelsesdato

d)	kemikaliets fremstillingsdato

e)	oplysninger om forsigtighedsforanstaltninger, herunder fareklasse, risikoens art og relevant sikkerhedsrådgivning

f)	resuméet af resultaterne af de toksikologiske og økotoksikologiske undersøgelser

g)	oplysninger om håndtering af emballagen efter fjernelse af kemikalierne.

4. Agenturet udarbejder hvert andet år en oversigt over de videregivne oplysninger.

Artikel 21

Teknisk bistand

Kommissionen, medlemsstaternes udpegede nationale myndigheder og agenturet samarbejder, under særlig hensyntagen til de behov, der gør sig gældende for udviklingslande og lande med overgangsøkonomi, om at fremme teknisk bistand, herunder uddannelse, til udvikling af den infrastruktur, kapacitet og ekspertise, der er nødvendig for forsvarlig håndtering af kemikalier igennem hele disses livscyklus.

Navnlig og med henblik på at sætte disse lande i stand til at gennemføre konventionen ydes teknisk bistand ved at stille teknisk information til rådighed om kemikalier, ved at fremme udveksling af eksperter, ved at yde støtte til oprettelse eller opretholdelse af udpegede nationale myndigheder, ved at yde teknisk ekspertbistand til identifikation af farlige pesticidformuleringer og ved at udarbejde anmeldelser til sekretariatet.

Kommissionen og medlemsstaterne deltager aktivt i det internationale arbejde for kapacitetsopbygning inden for forvaltning af kemikalier ved at levere information om de projekter, de støtter eller finansierer for at forbedre håndteringen af kemikalier i udviklingslandene og i landene med overgangsøkonomi. Kommissionen og medlemsstaterne skal også overveje at yde støtte til ikke-statslige organisationer.

Artikel 22

Overvågning og rapportering

1. Medlemsstaterne og agenturet tilsender hvert tredje år Kommissionen oplysninger om anvendelsen af de procedurer, der er fastsat i denne forordning, herunder toldkontrol, overtrædelser, sanktioner og afværgeforanstaltninger. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der på forhånd fastsætter et fælles format for indberetning. Den pågældende gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 27, stk. 2.

2. Kommissionen udarbejder hvert tredje år en rapport om udførelsen af de i denne forordning fastsatte funktioner, som den er ansvarlig for, og indarbejder den i en sammenfattende rapport baseret på oplysninger fra medlemsstaterne og agenturet, jf. stk. 1. Et resumé af rapporten, som offentliggøres på internettet, fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet.

3. Med hensyn til oplysninger, der meddeles i henhold til stk. 1 og 2, skal Kommissionen, medlemsstaterne og agenturet opfylde relevante forpligtelser til at beskytte oplysningernes fortrolige karakter samt ejendomsretten hertil.

Artikel 23

Ajourføring af bilagene

1. Kommissionen tager mindst en gang om året listen over kemikalier i bilag I op til gennemgang på grundlag af udviklingen inden for EU-retten og konventionen.

2. Ved konstateringen af, om et definitivt EU-reguleringsindgreb udgør et forbud eller en streng restriktion, skal indgrebets virkning vurderes for underkategorierne inden for anvendelseskategorierne »pesticider« og »industrikemikalier«. Hvis det definitive reguleringsindgreb indebærer et forbud mod eller en streng restriktion af brugen af et kemikalie i en af underkategorierne, opføres det i bilag I, del 1.

Ved konstateringen af, om et definitivt EU-reguleringsindgreb udgør et forbud eller en streng restriktion, således at det pågældende kemikalie opfylder betingelserne for PIC-anmeldelsen i artikel 11, skal indgrebets virkning vurderes for anvendelseskategorierne »pesticider« og »industrikemikalier«. Hvis det definitive reguleringsindgreb indebærer et forbud mod eller en streng restriktion af brugen af et kemikalie i en af kategorierne, opføres det ligeledes i bilag I, del 2.

3. Beslutningerne om optagelse af kemikalier i bilag I eller om ændring af de deri anførte angivelser træffes så hurtigt som muligt.

4. For at tilpasse denne forordning til den tekniske udvikling tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 om følgende foranstaltninger:

a)	optagelse af et kemikalie i bilag I, del 1 eller 2, i henhold til stk. 2 i denne artikel, efter at der er vedtaget et definitivt EU-reguleringsindgreb, og andre ændringer af bilag I, herunder ændring af angivelserne om allerede optagne kemikalier

b)	optagelse i bilag V, del 1, af et kemikalie, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte (22)

c)	optagelse i bilag V, del 2, af et kemikalie, der allerede er omfattet af et eksportforbud på EU-plan

d)	ændring af angivelserne i bilag V om allerede optagne kemikalier

e)	ændring af bilag II, III, IV og VI.

Artikel 24

Agenturets budget

1. I forbindelse med denne forordning består agenturets indtægter af:

a)	et tilskud fra Unionen, som opføres på Unionens almindelige budget (sektionen vedrørende Kommissionen)

b)	eventuelle frivillige bidrag fra medlemsstaterne.

2. Indtægter og udgifter vedrørende aktiviteter i forbindelse med denne forordning og andre forordninger behandles hver for sig og opføres adskilt i agenturets budget.

Agenturet anvender sine indtægter som omhandlet i stk. 1 til at udføre sine opgaver i henhold til denne forordning.

3. Kommissionen undersøger senest fem år efter den 1. marts 2014, om det er hensigtsmæssigt, at agenturet opkræver et gebyr for tjenesteydelser til eksportørerne, og fremlægger om nødvendigt et forslag herom.

Artikel 25

Formater og software ved forelæggelse af oplysninger for agenturet

Agenturet fastlægger, i hvilke formater og med hvilken software oplysninger skal forelægges for agenturet, og stiller dem gratis til rådighed på sit websted. Medlemsstaterne og andre parter, der er omfattet af denne forordning, benytter førnævnte formater og software, når de i medfør af denne forordning forelægger oplysninger for agenturet.

Artikel 26

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 23, stk. 4, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 1. marts 2014. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 23, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 23, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 27

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006. Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 28

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til sikring af korrekt gennemførelse af disse bestemmelser. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 1. marts 2014 Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne, medmindre de allerede har gjort det inden denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 29

Overgangsperiode for klassificering, mærkning og emballering af kemikalier

Henvisninger i nærværende forordning til forordning (EF) nr. 1272/2008 gælder, hvor det er relevant, som henvisninger til den EU-lovgivning, der finder anvendelse i medfør af artikel 61 i forordning (EF) nr. 1272/2008 og i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat heri.

Artikel 30

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 689/2008 ophæves med virkning fra den 1. marts 2014.

Henvisninger til forordning (EF) nr. 689/2008 gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag VII.

Artikel 31

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. marts 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 4. juli 2012.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

A. D. MAVROYIANNIS

Formand

(1) EUT C 318 af 29.10.2011, s. 163.

(2) Europa-Parlamentets holdning af 10.5.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 26.6.2012.

(3) EUT L 204 af 31.7.2008, s. 1.

(4) EUT L 63 af 6.3.2003, s. 29.

(5) EUT L 63 af 6.3.2003, s. 1.

(6) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(7) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.

(8) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(9) EUT L 22 af 26.1.2005, s. 1.

(10) EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1.

(11) EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.

(12) EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1.

(13) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

(14) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

(15) EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.

(16) EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67.

(17) EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1.

(18) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(19) EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.

(20) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

(21) EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.

(22) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 7.

BILAG I

LISTE OVER KEMIKALIER

(jf. artikel 7)

DEL 1

Liste over kemikalier, der er omfattet af eksportanmeldelsesproceduren

(jf. artikel 8)

Det skal bemærkes, at eksportanmeldelsespligten i forordningens artikel 8, stk. 2, 3 og 4, ikke gør sig gældende for kemikalier i denne del af bilaget, når de er omfattet af PIC-proceduren, forudsat at betingelserne i artikel 8, stk. 6, første afsnit, litra b) og c), er opfyldt. Disse kemikalier, der er mærket med tegnet # i listen nedenfor, er af klarhedshensyn også opført i del 3 i dette bilag.

Det skal også bemærkes, at kemikalier i denne del af bilaget, der opfylder betingelserne for PIC-anmeldelse som følge af Unionens definitive reguleringsindgreb, tillige er opført i del 2 i dette bilag. Disse kemikalier er mærket med tegnet + i listen nedenfor.

Kemikalie

CAS-nr.

Einecs-nr.

KN-kode

Underkategori (1)

Anvendelsesbegrænsning (2)

Lande, der ikke kræver anmeldelse

1,1,1-trichlorethan

71-55-6

200-756-3

2903 19 10

i(2)

1,2-dibromethan (ethylendibromid) (6)

106-93-4

203-444-5

2903 31 00

p(1)-p(2)

b-b

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

1,2-dichlorethan (ethylendichlorid) (6)

107-06-2

203-458-1

2903 15 00

p(1)-p(2)

b-b

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

i(2)

cis-1,3-dichlorpropen ((1Z)-1,3-dichlorprop-1-en)

10061-01-5

233-195-8

2903 29 00

p(1)-p(2)

b-b

1,3-dichloropropen (3) (7)

542-75-6

208-826-5

2903 29 00

p(1)

2-aminobutan

13952-84-6

237-732-7

2921 19 80

p(1)-p(2)

b-b

2-naphthylamin (naphthalen-2-amin) og salte heraf (7)

91-59-8, 553-00-4, 612-52-2 og andre

202-080-4, 209-030-0, 210-313-6 og andre

2921 45 00

i(1)

i(2)

2-Naphthyloxyacetic acid

120-23-0

204-380-0

2918 99 90

p(1)

2,4,5-T og salte og estere heraf (6)

93-76-5 og andre

202-273-3 og andre

2918 91 00

p(1)-p(2)

b-b

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

4-aminobiphenyl (biphenyl-4-amin) og salte heraf (7)

92-67-1, 2113-61-3 og andre

202-177-1 og andre

2921 49 80

i(1)

i(2)

4-nitrobiphenyl (7)

92-93-3

202-204-7

2904 20 00

i(1)

i(2)

acephat (7)

30560-19-1

250-241-2

2930 90 85

p(1)-p(2)

b-b

acifluorfen

50594-66-6

256-634-5

2916 39 00

p(1)-p(2)

b-b

alachlor (7)

15972-60-8

240-110-8

2924 29 95

p(1)

aldicarb (7)

116-06-3

204-123-2

2930 90 85

p(1)-p(2)

sr-b

ametryn

834-12-8

212-634-7

2933 69 80

p(1)-p(2)

b-b

amitraz (7)

33089-61-1

251-375-4

2925 29 00

p(1)-p(2)

b-b

antraquinon (7)

84-65-1

201-549-0

2914 61 00

p(1)-p(2)

b-b

arsenforbindelser

p(2)

asbestfibre (7):

1332-21-4 og andre

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

crocidolit (6)

12001-28-4

2524 10 00

amosit (6)

12172-73-5

2524 90 00

antophyllit (6)

77536-67-5

2524 90 00

actinolit (6)

77536-66-4

2524 90 00

tremolit (6)

77536-68-6

2524 90 00

chrysotil (7)

12001-29-5 eller 132207-32-0

2524 90 00

atrazin (7)

1912-24-9

217-617-8

2933 69 10

p(1)

azinphos-ethyl

2642-71-9

220-147-6

2933 99 90

p(1)-p(2)

b-b

azinphos-methyl (7)

86-50-0

201-676-1

2933 99 90

p(1)

benfuracarb (7)

82560-54-1

2932 99 00

p(1)

bensultap

17606-31-4

2930 90 85

p(1)-p(2)

b-b

benzen (5)

71-43-2

200-753-7

2902 20 00

i(2)

benzidin og salte heraf (7)

benzidinderivater (7)

92-87-5, 36341-27-2 og andre

202-199-1, 252-984-8 og andre

2921 59 90

i(1)-i(2)

sr-b

i(2)

bifenthrin

82657-04-3

2916 20 00

p(1)

binapacryl (6)

485-31-4

207-612-9

2916 19 50

p(1)-p(2)

b-b

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

i(2)

butralin (7)

33629-47-9

251-607-4

2921 49 00

p(1)

cadmium og cadmiumforbindelser

7440-43-9 og andre

231-152-8 og andre

81073206 49 30 og andre

i(1)

cadusafos (7)

95465-99-9

uoplyst

2930 90 85

p(1)

calciferol

50-14-6

200-014-9

2936 29 90

p(1)

captafol (6)

2425-06-1

219-363-3

2930 50 00

p(1)-p(2)

b-b

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

carbaryl (7)

63-25-2

200-555-0

2924 29 95

p(1)-p(2)

b–b

carbofuran (7)

1563-66-2

216-353-0

2932 99 85

p(1)

tetrachlormethan

56-23-5

200-262-8

2903 14 00

i(2)

carbosulfan (7)

55285-14-8

259-565-9

2932 99 85

p(1)

cartap

15263-53-3

2930 20 00

p(1)-p(2)

b-b

chinomethionat

2439-01-2

219-455-3

2934 99 90

p(1)-p(2)

b-b

chlorat (7)

7775-09-9

231-887-4

2829 11 00

p(1)

10137-74-3

233-378-2

2829 19 00

chlordimeform (6)

6164-98-3

228-200-5

2925 21 00

p(1)-p(2)

b-b

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

chlorfenapyr (7)

122453-73-0

2933 99 90

p(1)

chlorfenvinphos

470-90-6

207-432-0

2919 90 90

p(1)-p(2)

b-b

chlormephos

24934-91-6

246-538-1

2930 90 85

p(1)-p(2)

b-b

chlorbenzilat (6)

510-15-6

208-110-2

2918 18 00

p(1)-p(2)

b-b

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

chloroform

67-66-3

200-663-8

2903 13 00

i(2)

chlorthal-dimethyl (7)

1861-32-1

217-464-7

2917 39 95

p(1)

chlozolinat (7)

84332-86-5

282-714-4

2934 99 90

p(1)-p(2)

b-b

cholecalciferol

67-97-0

200-673-2

2936 29 90

p(1)

coumafuryl

117-52-2

204-195-5

2932 29 85

p(1)-p(2)

b-b

creosot og hermed beslægtede stoffer

8001-58-9

232-287-5

2707 91 00

61789-28-4

263-047-8

84650-04-4

283-484-8

3807 00 90

90640-84-9

292-605-3

65996-91-0

266-026-1

i(2)

90640-80-5

292-602-7

65996-85-2

266-019-3

8021-39-4

232-419-1

122384-78-5

310-191-5

crimidin

535-89-7

208-622-6

2933 59 95

p(1)

cyanamid (7)

420-04-2

206-992-3

2853 00 90

p(1)

cyanazin

21725-46-2

244-544-9

2933 69 80

p(1)-p(2)

b-b

cyhalothrin

68085-85-8

268-450-2

2926 90 95

p(1)

DBB ((di-μ-oxo-di-n-butylstannio-hydroxyboran/dioxastannaboretan-4-ol)

75113-37-0

401-040-5

2931 00 95

i(1)

diazinon (7)

333-41-5

206-373-8

2933 59 10

p(1)

dichlobenil (7)

1194-65-6

214-787-5

2926 90 95

p(1)

dicloran (7)

99-30-9

202-746-4

2921 42 00

p(1)

dichlorvos (7)

62-73-7

200-547-7

2919 90 90

p(1)

dicofol (7)

115-32-2

204-082-0

2906 29 00

p(1)-p(2)

b-b

dicofol med et indhold på < 78 % p,p′-dicofol eller 1 g DDT og DDT-beslægtede stoffer pr. kg (7)

115-32-2

204-082-0

2906 29 00

p(1)-p(2)

b-b

dimethenamid (7)

87674-68-8

uoplyst

2934 99 90

p(1)

diniconazol-M (7)

83657-18-5

uoplyst

2933 99 80

p(1)

dinitro-ortho-cresol (DNOC) og salte heraf (bl.a. ammonium-, kalium- og natriumsaltet) (6)

534-52-1

208-601-1

2908 99 90

p(1)-p(2)

b-b

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

2980-64-5

221-037-0

5787-96-2

—

2312-76-7

219-007-7

dinobuton

973-21-7

213-546-1

2920 90 10

p(1)-p(2)

b-b

dinoseb og salte og estere heraf (6)

88-85-7 og andre

201-861-7 og andre

2908 91 00

p(1)-p(2)

b-b

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

2915 36 00

i(2)

dinoterb (7)

1420-07-1

215-813-8

2908 99 90

p(1)-p(2)

b-b

diphenylamin

122-39-4

204-539-4

2921 44 00

p(1)

pudderpræparater, der indeholder en kombination af:

3808 99 90

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

mindst 7 % benomyl

17804-35-2

241-775-7

2933 99 90

p(1)

mindst 10 % carbofuran

1563-66-2

216-353-0

2932 99 85

p(2)

og mindst 15 % thiram (6)

137-26-8

205-286-2

2930 30 00

endosulfan (7)

115-29-7

204-079-4

2920 90 85

p(1)

ethalfluralin (7)

55283-68-6

259-564-3

2921 43 00

p(1)

ethion

563-12-2

209-242-3

2930 90 85

p(1)-p(2)

b-b

ethoxyquin (7)

91-53-2

202-075-7

2933 49 90

p(1)

ethylenoxid (oxiran) (6)

75-21-8

200-849-9

2910 10 00

p(1)

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

fenarimol (7)

60168-88-9

262-095-7

2933 59 95

p(1)

fenitrothion (7)

122-14-5

204-524-2

2920 19 00

p(1)

fenpropathrin

39515-41-8

254-485-0

2926 90 95

p(1)-p(2)

b-b

fenthion (7)

55-38-9

200-231-9

2930 90 85

p(1)

fentinacetat (7)

900-95-8

212-984-0

2931 00 95

p(1)-p(2)

b-b

fentinhydroxid (7)

76-87-9

200-990-6

2931 00 95

p(1)-p(2)

b-b

fenvalerat

51630-58-1

257-326-3

2926 90 95

p(1)

ferbam

14484-64-1

238-484-2

2930 20 00

p(1)-p(2)

b-b

fluoracetamid (6)

640-19-7

211-363-1

2924 12 00

p(1)

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

flurenol

467-69-6

207-397-1

2918 19 85

p(1)-p(2)

b-b

flurprimidol (7)

56425-91-3

uoplyst

2933 59 95

p(1)

furathiocarb

65907-30-4

265-974-3

2932 99 85

p(1)-p(2)

b-b

guazatin (7)

108173-90-6

115044-19-4

236-855-3

3808 99 90

p(1)-p(2)

b-b

hexachlorethan

67-72-1

200-666-4

2903 19 80

i(1)

hexazinon

51235-04-2

257-074-4

2933 69 80

p(1)-p(2)

b-b

iminoctadin

13516-27-3

236-855-3

2925 29 00

p(1)-p(2)

b-b

indolyleddikesyre (7)

87-51-4

201-748-2

2933 99 80

p(1)

isoxathion

18854-01-8

242-624-8

2934 99 90

p(1)

malathion

121-75-5

204-497-7

2930 90 99

p(2)

a)	maleinhydrazid og salte heraf, bortset fra cholin-, kalium- og natriumsalte

123-33-1

204-619-9

2933 99 90

p(1)

b)	cholin-, kalium- og natriumsalte af maleinhydrazid med et indhold på mere end 1 mg fri hydrazin pr. kg udtrykt på basis af den tilsvarende syre

61167-10-0, 51542-52-0, 28330-26-9

257-261-0, 248-972-7

2933 99 90

kviksølvforbindelser, herunder uorganiske kviksølvforbindelser, alkylkviksølvforbindelser og alkyloxyalkyl- og arylkviksølvforbindelser, bortset fra kviksølvforbindelser, der er opført i bilag V (6)

62-38-4, 26545-49-3 og andre

200-532-5, 247-783-7 og andre

2852 00 00

p(1)-p(2)

b-b

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

metam

144-54-7

205-632-2

2930 20 00

p(1)

137-42-8

205-239-0

methamidophos (4) (7)

10265-92-6

233-606-0

2930 50 00

p(1)

methamidophos (opløselige flydende formuleringer af stoffet med over 600 g aktivt stof pr. liter) (6)

10265-92-6

233-606-0

2930 50 00

3808 50 00

p(2)

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

methidathion

950-37-8

213-449-4

2934 99 90

p(1)-p(2)

b-b

methomyl

16752-77-5

240-815-0

2930 90 99

p(2)

methylbromid (7)

74-83-9

200-813-2

2903 39 11

p(1)-p(2)

b-b

methylparathion (7) (6)

298-00-0

206-050-1

2920 11 00

p(1)-p(2)

b-b

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

metoxuron

19937-59-8

243-433-2

2924 21 90

p(1)-p(2)

b-b

monocrotophos (6)

6923-22-4

230-042-7

2924 12 00

p(1)-p(2)

b-b

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

monolinuron

1746-81-2

217-129-5

2928 00 90

p(1)

monomethyldibromdiphenylmethan

handelsnavn: DBBT (7)

99688-47-8

402-210-1

2903 69 90

i(1)

monomethyldichlordiphenylmethan

handelsnavn: Ugilec 121 eller Ugilec 21 (7)

—

400-140-6

2903 69 90

i(1)-i(2)

b-b

monomethyltetrachlordiphenylmethan

handelsnavn: Ugilec 141 (7)

76253-60-6

278-404-3

2903 69 90

i(1)-i(2)

b-b

monuron

150-68-5

205-766-1

2924 21 90

p(1)

nikotin (7)

54-11-5

200-193-3

2939 99 00

p(1)

nitrofen (7)

1836-75-5

217-406-0

2909 30 90

p(1)-p(2)

b-b

nonylphenoler C6H4(OH)C9H19 (7)

25154-52-3 (phenol, nonyl-),

246-672-0

2907 13 00

i(1)

84852-15-3 (phenol, 4-nonyl-, forgrenet)

284-325-5

11066-49-2 (isononylphenol),

234-284-4

90481-04-2, (phenol, nonyl-, forgrenet),

291-844-0

104-40-5(p-nonylphenol) og andre

203-199-4 og andre

nonylphenolethoxylater (C2H4O)nC15H24O (7)

9016-45-9, 26027-38-3, 68412-54-4, 37205-87-1, 127087-87-0 og andre

3402 13 00

i(1)

p(1)-p(2)

b-b

octabromdiphenylether (7)

32536-52-0

251-087-9

2909 30 38

i(1)

omethoat

1113-02-6

214-197-8

2930 90 85

p(1)-p(2)

b-b

oxydemethon-methyl (7)

301-12-2

206-110-7

2930 90 85

p(1)

paraquat (7)

4685-14-7

225-141-7

2933 39 99

p(1)

1910-42-5

217-615-7

2074-50-2

218-196-3

parathion (6)

56-38-2

200-271-7

2920 11 00

p(1)-p(2)

b-b

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

pebulat

1114-71-2

214-215-4

2930 20 00

p(1)-p(2)

b-b

pentachlorphenol og salte og estere heraf (6)

87-86-5 og andre

201-778-6 og andre

2908 11 00

2908 19 00 og andre

p(1)-p(2)

b-sr

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

perfluoroktansulfonater

1763-23-1

uoplyst

2904 90 20

i(1)

(PFOS)

2795-39-3

2904 90 20

C8F17SO2X

og andre

(X = OH, metalsalt (O-M+), halogenid, amid og andre derivater, herunder polymerer) (7)

permethrin

52645-53-1

258-067-9

2916 20 00

p(1)

phosalone (7)

2310-17-0

218-996-2

2934 99 90

p(1)

phosphamidon (opløselige flydende formuleringer af stoffet med over 1 000 g aktivt stof pr. liter) (6)

13171-21-6 (blanding, (E) & (Z) isomerer)

23783-98-4 ((Z)-isomer)

297-99-4 ((E)-isomer)

236-116-5

2924 12 00

3808 50 00

p(1)-p(2)

b-b

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

polybromerede biphenyler (PBB), bortset fra hexabrombiphenyl (6)

13654-09-6, 27858-07-7 og andre

237-137-2, 248-696-7 og andre

2903 69 90

i(1)

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

polychlorerede terphenyler (PCT) (6)

61788-33-8

262-968-2

2903 69 90

i(1)

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

procymidon (7)

32809-16-8

251-233-1

2925 19 95

p(1)

propachlor (7)

1918-16-7

217-638-2

2924 29 98

p(1)

propanil

709-98-8

211-914-6

2924 29 98

p(1)

propham

122-42-9

204-542-0

2924 29 95

p(1)

propisochlor (7)

86763-47-5

uoplyst

2924 29 98

p(1)

pyrazophos (7)

13457-18-6

236-656-1

2933 59 95

p(1)-p(2)

b-b

quintozen (7)

82-68-8

201-435-0

2904 90 85

p(1)-p(2)

b-b

scillirosid

507-60-8

208-077-4

2938 90 90

p(1)

simazin (7)

122-34-9

204-535-2

2933 69 10

p(1)-p(2)

b-b

strychnin

57-24-9

200-319-7

2939 99 00

p(1)

tecnazen (7)

117-18-0

204-178-2

2904 90 85

p(1)-p(2)

b-b

terbufos

13071-79-9

235-963-8

2930 90 85

p(1)-p(2)

b-b

tetraethylbly (6)

78-00-2

201-075-4

2931 00 95

i(1)

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

tetramethylbly (6)

75-74-1

200-897-0

2931 00 95

i(1)

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

thalliumsulfat

7446-18-6

231-201-3

2833 29 90

p(1)

thiobencarb (7)

28249-77-6

248-924-5

2930 20 00

p(1)

thiocyclam

31895-22-4

250-859-2

2934 99 90

p(1)-p(2)

b-b

thiodicarb (7)

59669-26-0

261-848-7

2930 90 85

p(1)

tolylfluanid (7)

731-27-1

211-986-9

2930 90 85

p(1)

triazophos

24017-47-8

245-986-5

2933 99 90

p(1)-p(2)

b-b

alle tributyltinforbindelser, herunder:

2931 00 95

p(2)

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

tributyltinoxid

56-35-9

200-268-0

2931 00 95

tributyltinfluorid

1983-10-4

217-847-9

2931 00 95

tributyltinmethacrylat

2155-70-6

218-452-4

2931 00 95

tributyltinbenzoat

4342-36-3

224-399-8

2931 00 95

tributyltinchlorid

1461-22-9

215-958-7

2931 00 95

tributyltinlinoleat

24124-25-2

246-024-7

2931 00 95

tributyltinnaphthenat (6)

85409-17-2

287-083-9

2931 00 95

trichlorfon (7)

52-68-6

200-149-3

2931 00 95

p(1)-p(2)

b-b

tricyclazol (7)

41814-78-2

255-559-5

2934 99 90

p(1)

tridemorph

24602-86-6

246-347-3

2934 99 90

p(1)-p(2)

b-b

trifluralin (7)

1582-09-8

216-428-8

2921 43 00

p(1)

andre triorganiske tinforbindelser end tributyltinforbindelser (7)

—

2931 00 95 og andre

p(2)

i(2)

tris(2,3-dibrompropyl)phosphat (6)

126-72-7

204-799-9

2919 10 00

i(1)

Jf. PIC-cirkulære på www.pic.int/

tris-aziridinyl-phosphinoxid (1,1′,1′-phosphoryltriaziridin) (7)

545-55-1

208-892-5

2933 99 90

i(1)

vamidothion

2275-23-2

218-894-8

2930 90 85

p(1)-p(2)

b-b

vinclozolin (7)

50471-44-8

256-599-6

2934 99 90

p(1)

zineb

12122-67-7

235-180-1

2930 20 00 eller 3824 90 97

p(1)

DEL 2

Liste over kemikalier, der opfylder betingelserne for PIC-anmeldelse

(jf. artikel 11)

Denne liste indeholder kemikalier, der opfylder betingelserne for PIC-anmeldelse. Listen indeholder ikke kemikalier, der allerede er omfattet af PIC-proceduren, og som er opført i del 3 i dette bilag.

Kemikalie	CAS-nr.	Einecs-nr.	KN-kode	Kategori (8)	Anvendelsesbegrænsning (9)
1,3-dichlorpropen	542-75-6	208-826-5	2903 29 00	p	b
2-naphthylamin (naphthalen-2-amin) og salte heraf	91-59-8, 553-00-4, 612-52-2 og andre	202-080-4, 209-030-0, 210-313-6 og andre	2921 45 00	i	b
4-aminobiphenyl (biphenyl-4-amin) og salte heraf	92-67-1, 2113-61-3 og andre	202-177-1 og andre	2921 49 80	i	b
4-nitrobiphenyl	92-92-3	202-204-7	2904 20 00	i	b
acephat	30560-19-1	250-241-2	2930 90 85	p	b
alachlor	15972-60-8	240-110-8	2924 29 95	p	b
aldicarb	116-06-3	204-123-2	2930 90 85	p	sr
amitraz	33089-61-1	251-375-4	2925 29 00	p	b
antraquinon	84-65-1	201-549-0	2914 61 00	p	b
asbestfibre: chrysotil	12001-29-5 eller 132207-32-0		2524 90 00	i	b
atrazin	1912-24-9	217-617-8	2933 69 10	p	b
azinphos-methyl	86-50-0	201-676-1	2933 99 80	p	b
benfuracarb	82560-54-1	uoplyst	2932 99 00	p	b
benzidin og salte heraf	92-87-5, 36341-27-2 og andre	202-199-1, 252-984-8 og andre	2921 59 90	i	sr
benzidinderivater	—	—
butralin	33629-47-9	251-607-4	2921 49 00	p	b
cadusafos	95465-99-9	uoplyst	2930 90 99	p	b
carbaryl	63-25-2	200-555-0	2924 29 95	p	b
carbofuran	1563-66-2	216-353-0	2932 99 00	p	b
carbosulfan	55285-14-8	259-565-9	2932 99 00	p	b
chlorat	7775-09-9	231-887-4	2829 11 00	p	b
chlorat	10137-74-3	233-378-2	2829 19 00	p	b
chlorfenapyr	122453-73-0		2933 99 90	p	sr
chlorthal-dimethyl	1861-32-1	217-464-7	2917 39 95	p	b
chlozolinat	84332-86-5	282-714-4	2934 99 90	p	b
cyanamid	420-04-2	206-992-3	2853 00 90	p	sr
diazinon	333-41-5	206-373-8	2933 59 10	p	sr
dichlobenil	1194-65-6	214-787-5	2926 90 95	p	b
dicloran	99-30-9	202-746-4	2921 42 00	p	b
dichlorvos	62-73-7	200-547-7	2919 90 00	p	sr
dicofol	115-32-2	204-082-0	2906 29 00	p	b
dicofol med et indhold på < 78 % p,p′-dicofol eller 1 g DDT og DDT-beslægtede stoffer pr. kg	115-32-3	204-082-0	2906 29 00	p	b
dimethenamid	87674-68-8	uoplyst	2934 99 90	p	b
diniconazol-M	83657-18-5	uoplyst	2933 99 80	p	b
dinoterb	1420-07-1	215-813-8	2908 99 90	p	b
endosulfan	115-29-7	204-079-4	2920 90 85	p	b
ethalfluralin	55283-68-6	259-564-3	2921 43 00	p	b
ethoxyquin	91-53-2	202-075-7	2933 49 90	p	b
fenarimol	60168-88-9	262-095-7	2933 59 95	p	b
fenitrothion	122-14-5	204-524-2	2920 19 00	p	sr
fenthion	55-38-9	200-231-9	2930 90 85	p	sr
fentinacetat	900-95-8	212-984-0	2931 00 95	p	b
fentinhydroxid	76-87-9	200-990-6	2931 00 95	p	b
flurprimidol	56425-91-3	uoplyst	2933 59 95	p	b
guazatin	108173-90-6 115044-19-4	236-855-3	3808 99 90	p	b
indolyleddikesyre	87-51-4	201-748-2	2933 99 80	p	b
methamidophos (10)	10265-92-6	233-606-0	2930 50 00	p	b
methylbromid	74-83-9	200-813-2	2903 39 11	p	b
methylparathion (11)	298-00-0	206-050-1	2920 11 00	p	b
monomethyldibromdiphenylmethan handelsnavn: DBBT	99688-47-8	401-210-1	2903 69 90	i	b
monomethyldichlordiphenylmethan handelsnavn: Ugilec 121 eller Ugilec 21	—	400-140-6	2903 69 90	i	b
monomethyltetrachlordiphenylmethan handelsnavn: Ugilec 141	76253-60-6	278-404-3	2903 69 90	i	b
nikotin	54-11-5	200-193-3	2939 99 00	p	b
nitrofen	1836-75-5	217-406-0	2909 30 90	p	b
nonylphenoler C6H4(OH)C9H19	25154-52-3 (phenol, nonyl-),	246-672-0	2907 13 00	i	sr
	84852-15-3 (phenol, 4-nonyl-, forgrenet),	284-325-5
	11066-49-2 (isononylphenol),	234-284-4
	90481-04-2, (phenol, nonyl-, forgrenet),	291-844-0
	104-40-5 (p-nonylphenol) og andre	203-199-4 og andre
nonylphenolethoxylater (C2H4O)nC15H24O	9016-45-9, 26027-38-3, 68412-54-4, 37205-87-1, 127087-87-0 og andre		3402 13 00	i	sr
nonylphenolethoxylater (C2H4O)nC15H24O			3402 13 00	p	b
octabromdiphenylether	32536-52-0	251-087-9	2909 30 38	i	sr
oxydemethon-methyl	301-12-2	206-110-7	2930 90 85	p	b
paraquat	4685-14-7	225-141-7	2933 39 99	p	b
	1910-42-5	217-615-7
	2074-50-2	218-196-3
perfluoroktansulfonater	1763-23-1	uoplyst	2904 90 20	i	sr
(PFOS) C8F17SO2X (X = OH, metalsalt (O-M+), halogenid, amid og andre derivater, herunder polymerer)	2795-39-3 og andre		2904 90 20 og andre
phosalone	2310-17-0	218-996-2	2934 99 90	p	b
procymidon	32809-16-8	251-233-1	2925 19 95	p	b
propachlor	1918-16-7	217-638-2	2924 29 98	p	b
propisochlor	86763-47-5	uoplyst	2924 29 98	p	b
pyrazophos	13457-18-6	236-656-1	2933 59 95	p	b
quintozen	82-68-8	201-435-0	2904 90 85	p	b
simazin	122-34-9	204-535-2	2933 69 10	p	b
tecnazen	117-18-0	204-178-2	2904 90 85	p	b
thiobencarb	28249-77-6	248-924-5	2930 20 00	p	b
thiodicarb	59669-26-0	261-848-7	2930 90 85	p	b
tolylfluanid	731-27-1	211-986-9	2930 90 85	p	sr
trichlorfon	52-68-6	200-149-3	2931 00 95	p	b
tricyclazol	41814-78-2	255-559-5	2934 99 90	p	b
trifluralin	1582-09-8	216-428-8	2921 43 00	p	b
andre triorganiske tinforbindelser end tributyltinforbindelser	—	—	2931 00 95 og andre	p	sr
vinclozolin	50471-44-8	256-599-6	2934 99 90	p	b

DEL 3

Liste over kemikalier, der er omfattet af PIC-proceduren

(jf. artikel 13 og 14)

(Kategorierne svarer til de kategorier, der anvendes i konventionen)

Kemikalie

Relevant CAS-nummer

HS-kode

for rene stoffer

HS-kode

for blandinger og præparater, der indeholder stoffet

Kategori

2,4,5-T og salte og estere heraf

93-76-5 (13)

2918.91

3808.50

pesticid

aldrin (12)

309-00-2

2903.52

3808.50

pesticid

binapacryl

485-31-4

2916.19

3808.50

pesticid

captafol

2425-06-1

2930.50

3808.50

pesticid

chlordan (12)

57-74-9

2903.52

3808.50

pesticid

chlordimeform

6164-98-3

2925.21

3808.50

pesticid

chlorbenzilat

510-15-6

2918.18

3808.50

pesticid

DDT (12)

50-29-3

2903.62

3808.50

pesticid

dieldrin (12)

60-57-1

2910.40

3808.50

pesticid

dinitro-ortho-cresol (DNOC) og salte heraf (bl.a. ammonium-, kalium- og natriumsaltet)

534-52-1, 2980-64-5, 5787-96-2, 2312-76-7

2908.99

3808.91

3808.92

3808.93

pesticid

dinoseb og salte og estere heraf

88-85-7 (13)

2908.91

3808.50

pesticid

1,2-dibromethan (EDB)

106-93-4

2903.31

3808.50

pesticid

1,2-dichlorethan (ethylendichlorid)

107-06-2

2903.15

3808.50

pesticid

ethylenoxid

75-21-8

2910.10

3808.50

3824.81

pesticid

fluoracetamid

640-19-7

2924.12

3808.50

pesticid

HCH (blandede isomerer) (12)

608-73-1

2903.51

3808.50

pesticid

heptachlor (12)

76-44-8

2903.52

3808.50

pesticid

hexachlorbenzen (12)

118-74-1

2903.62

3808.50

pesticid

lindan (12)

58-89-9

2903.51

3808.50

pesticid

kviksølvforbindelser, herunder uorganiske kviksølvforbindelser, alkylkviksølvforbindelser og alkyloxyalkyl- og arylkviksølvforbindelser

10112-91-1, 21908-53-2 og andre

Se også: www.pic.int/

2852.00

3808.50

pesticid

monocrotophos

6923-22-4

2924.12

3808.50

pesticid

parathion

56-38-2

2920.11

3808.50

pesticid

pentachlorphenol og salte og estere heraf

87-86-5 (13)

2908.11

2908.19

3808.50

3808.91

3808.92

3808.93

3808.94

3808.99

pesticid

toxaphen (12)

8001-35-2

—

3808.50

pesticid

pudderpræparater, der indeholder en kombination af: mindst 7 % benomyl, mindst 10 % carbofuran og mindst 15 % thiram

17804-35-2

1563-66-2

137-26-8

—

3808.92

meget farlig pesticidformulering

methamidophos (opløselige flydende formuleringer af stoffet med over 600 g aktivt stof pr. liter)

10265-92-6

2930.50

3808.50

meget farlig pesticidformulering

methylparathion (emulgerbare koncentrater med mindst 19,5 % aktivt stof og pudder med mindst 1,5 % aktivt stof)

298-00-0

2920.11

3808.50

meget farlig pesticidformulering

phosphamidon (opløselige flydende formuleringer af stoffet med over 1 000 g aktivt stof pr. liter)

2924.12

3808.50

meget farlig pesticidformulering

blanding, (E)- & (Z)- isomerer

13171-21-6

(Z)-isomer

23783-98-4

(E)-isomer

297-99-4

asbestfibre:

2524.10

2524.90

6811.40

6812.80

6812.91

6812.92

6812.93

6812.99

6813.20

industriel

crocidolit

12001-28-4

2524.10

actinolit

77536-66-4

2524.90

anthophyllit

77536-67-5

2524.90

amosit

12172-73-5

2524.90

tremolit

77536-68-6

2524.90

polybromerede biphenyler (PBB)

—	(hexa-) (12)

36355-01-8

—

3824.82

industriel

—

(octa-)

27858-07-7

—

(deca-)

13654-09-6

polychlorerede biphenyler (PCB) (12)

1336-36-3

—

3824.82

industriel

polychlorerede terphenyler (PCT)

61788-33-8

—

3824.82

industriel

tetraethylbly

78-00-2

2931.00

3811.11

industriel

tetramethylbly

75-74-1

2931.00

3811.11

industriel

alle tributyltinforbindelser, herunder

2931.00

3808.99

pesticid

tributyltinoxid

56-35-9

2931.00

3808.99

tributyltinfluorid

1983-10-4

2931.00

3808.99

tributyltinmethacrylat

2155-70-6

2931.00

3808.99

tributyltinbenzoat

4342-36-3

2931.00

3808.99

tributyltinchlorid

1461-22-9

2931.00

3808.99

tributyltinlinoleat

24124-25-2

2931.00

3808.99

tributyltinnaphthenat

85409-17-2

2931.00

3808.99

tris(2,3-dibrompropyl)phosphat

126-72-7

2919.10

3824.83

industriel

(1) Underkategori: p(1) — pesticid i gruppen af plantebeskyttelsesmidler, p(2) — andre pesticider, herunder biocider. i(1) — industrikemikalie til erhvervsmæssig anvendelse og i(2) — industrikemikalie til privat anvendelse.

(2) Anvendelsesbegrænsning: sr — streng restriktion, b — forbud (for den eller de pågældende underkategorier) i henhold til EU-lovgivningen.

(3) Denne post berører ikke den eksisterende post vedrørende cis-1,3-dichlorpropen (CAS-nr. 10061-01-5).

(4) Denne post berører ikke den eksisterende post vedrørende opløselige flydende formuleringer af methamidophos med over 600 g aktivt stof pr. liter.

(5) Bortset fra motorbrændstoffer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie (EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58).

CAS-nr.: Registernummer i Chemical Abstracts Service.

(6)

(#)	Kemikalie, der helt eller delvis er omfattet af PIC-proceduren.

(7)

(+)	Kemikalie, der opfylder betingelserne for PIC-anmeldelse.

(8) Kategori: p — pesticid, i — industrikemikalie.

(9) Anvendelsesbegrænsning: sr — streng restriktion, b — forbud (for den eller de pågældende kategorier).CAS-nr.: Registernummer i Chemical Abstracts Service.

(10) Denne post berører ikke posten i bilag I, del 3, vedrørende opløselige flydende formuleringer af methamidophos med over 600 g aktivt stof pr. liter.

(11)

(#)	Kemikalie, der helt eller delvis er omfattet af PIC-proceduren.

(12) Disse stoffer må i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, og bilag V i denne forordning ikke eksporteres.

(13)

(#)	Kun CAS-nummeret på stoffet selv er anført.

BILAG II

EKSPORTANMELDELSE

Der kræves følgende oplysninger i henhold til artikel 8:

Angivelse af det stof, som skal eksporteres:

a)	navn i IUPAC-nomenklaturen

b)	andre betegnelser (sædvanligt navn, handelsnavn, forkortelse)

c)	Einecs-nummer og CAS-nummer

d)	CUS-nummer (nummer i Europæisk Toldfortegnelse over Kemiske Stoffer) og kode i den kombinerede nomenklatur

e)	væsentligste urenheder i stoffet, når dette er særlig relevant.

Angivelse af den blanding, som skal eksporteres:

a)	blandingens handelsnavn og/eller betegnelse

b)	for hvert af de i bilag I anførte stoffer opgives procentdel samt oplysninger som under punkt 1

c)	CUS-nummer (nummer i Europæisk Toldfortegnelse over Kemiske Stoffer) og kode i den kombinerede nomenklatur.

Angivelse af den artikel, som skal eksporteres:

a)	artiklens handelsnavn og/eller betegnelse

b)	for hvert af de i bilag I anførte stoffer opgives procentdel samt oplysninger som under punkt 1.

Oplysninger om eksporten:

a)	bestemmelsesland

b)	oprindelsesland

c)	forventet dato for den første eksport i indeværende år

d)	skøn over den mængde af kemikaliet, som forventes eksporteret til det pågældende land i indeværende år

e)	tilsigtet anvendelse i bestemmelseslandet, hvis den er kendt, herunder oplysninger om, hvilken eller hvilke kategorier i konventionen anvendelsesformålet henhører under

f)	navn, adresse og andre relevante oplysninger om den fysiske eller juridiske importerende person

g)	navn, adresse og andre relevante oplysninger om eksportøren.

Udpegede nationale myndigheder:

a)	navn, adresse, telefon- og telex- eller telefaxnummer eller e-mail på den udpegede myndighed i Unionen, hos hvem yderligere oplysninger kan indhentes

b)	navn, adresse, telefon- og telex- eller faxnummer eller e-mail på den udpegede myndighed i importlandet.

6.	Oplysninger om de sikkerhedsforanstaltninger, som skal træffes, herunder om fareklasse, risiko og sikkerhedsanvisninger.

7.	Et resumé af de fysiske, kemiske, toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber.

Kemikaliets anvendelse i Unionen:

a)	anvendelsesformål og -kategori(er) i konventionen og EU-underkategori(er), der er underkastet kontrolforanstaltninger (forbud eller strenge restriktioner)

b)	anvendelsesformål, hvortil kemikaliet ikke er forbudt eller underkastet strenge restriktioner (anvendelseskategorier og -underkategorier som defineret i denne forordnings bilag I)

c)	om muligt vurdering af de producerede, importerede, eksporterede og anvendte mængder af kemikaliet.

9.	Oplysninger om forsigtighedsforanstaltninger til mindskelse af eksponering for og udledning af kemikaliet.

10.	En redegørelse for forskriftsmæssige restriktioner samt grundene hertil.

11.	Et resumé af de oplysninger, der fremgår af bilag IV, punkt 2, litra a), c) og d).

12.	Yderligere oplysninger, der er stillet til rådighed af den eksporterende part, fordi kemikaliet anses for problematisk, eller yderligere oplysninger som anført i bilag IV, hvis den importerende part anmoder herom.

BILAG III

Oplysninger, som medlemsstaternes udpegede myndigheder skal stille til rådighed for Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10

Angivelse af mængden af kemikalier (i form af stoffer, blandinger og artikler) henhørende under bilag I, der blev eksporteret i løbet af det foregående år.

a)	år, da eksporten fandt sted

tabel over mængderne af eksporterede kemikalier (i form af stoffer, blandinger og artikler) som vist nedenfor.

Kemikalie	Importland	Stofmængde

Oversigt over fysiske eller juridiske personer, der importerer kemikalier til en part eller et andet land

Kemikalie	Importland	Importerende person	Adresse og andre relevante oplysninger vedrørende den importerende person

BILAG IV

Anmeldelse til konventionens sekretariat af kemikalier, der er forbudt eller underkastet strenge restriktioner

OPLYSNINGER, DER KRÆVES VED ANMELDELSE I HENHOLD TIL ARTIKEL 11

En anmeldelse skal omfatte:

Egenskaber, identitet og anvendelsesformål

a)	fællesnavn

b)	kemisk betegnelse i henhold til en internationalt anerkendt nomenklatur (f.eks. International Union of Pure and Applied Chemistry (IUPAC)), hvis en sådan findes

c)	handelsnavne og navne på blandinger

d)	kodenumre: Chemicals Abstract Service (CAS)-nummer, toldkode i Det Harmoniserede System, m.fl.

e)	oplysninger om fareklasse, hvis kemikaliet er pålagt krav om klassificering

kemikaliets anvendelsesformål:

—

i Unionen

—	andetsteds (hvis kendt)

g)	fysisk-kemiske, toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber.

Det definitive reguleringsindgreb

oplysninger om det definitive reguleringsindgreb:

i)	resumé af det definitive reguleringsindgreb

ii)	henvisning til det dokument, hvori det definitive reguleringsindgreb er nedfældet

iii)	datoen for det definitive reguleringsindgrebs ikrafttræden

iv)	angivelse af, om det definitive reguleringsindgreb blev indført på grundlag af en vurdering af den reelle eller potentielle fare, og i så fald angivelse af oplysninger om denne vurdering med en henvisning til den relevante dokumentation

v)	grundene til det definitive reguleringsindgreb for så vidt angår menneskers sundhed, herunder forbrugernes og arbejdstagernes sundhed, eller miljøet

vi)	resumé af de potentielle og reelle farer, som kemikaliet indebærer for menneskers sundhed, herunder forbrugernes og arbejdstagernes sundhed, eller for miljøet, og de forventede virkninger af det definitive reguleringsindgreb

den eller de kategorier, for hvilke det definitive reguleringsindgreb er indført, med angivelse af følgende for hver kategori:

i)	det eller de anvendelsesformål, der er forbudt ved det definitive reguleringsindgreb

ii)	det eller de anvendelsesformål, der fortsat er tilladt

iii)	om muligt vurdering af de producerede, importerede, eksporterede og anvendte mængder af kemikaliet

c)	så vidt muligt en angivelse af det definitive reguleringsindgrebs relevans for andre stater og regioner

andre relevante oplysninger, som kan omfatte:

i)	vurdering af de socioøkonomiske virkninger af det definitive reguleringsindgreb

ii)

om muligt oplysninger om alternativer og farerne herved, såsom:

—	strategier for integreret skadedyrsbekæmpelse

—	industrimetoder og -processer, herunder renere teknologi.

BILAG V

Kemikalier og artikler, der er omfattet af eksportforbud

(jf. artikel 15)

DEL 1

Persistente organiske miljøgifte opført i bilag A og B til Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte (1) i overensstemmelse med bestemmelserne deri.

Beskrivelse af kemikalie/artikel, som er omfattet af eksportforbud	Yderligere relevante oplysninger (f.eks. kemikaliets navn, Einecs-nr., CAS-nr.)
	aldrin	Einecs-nr. 206-215-8, CAS-nr. 309-00-2, KN-kode 2903 52 00
	chlordan	Einecs-nr. 200-349-0, CAS-nr. 57-74-9, KN-kode 2903 52 00
	chlordecon	Einecs-nr. 205-601-3 CAS-nr. 143-50-0 KN-kode 2914 70 00
	dieldrin	Einecs-nr. 200-484-5, CAS-nr. 60-57-1, KN-kode 2910 40 00
	DDT (1,1,1-trichlor-2,2-bis(p-chlorphenyl)ethan	Einecs-nr. 200-024-3, CAS-nr. 50-29-3, KN-kode 2903 62 00
	endrin	Einecs-nr. 200-775-7, CAS-nr. 72-20-8, KN-kode 2910 90 00
	heptabromdiphenylether C12H3Br7O	Einecs-nr. 273-031-2 CAS-nr. 68928-80-3 og andre KN-kode 2909 30 38
	heptachlor	Einecs-nr. 200-962-3, CAS-nr. 76-44-8, KN-kode 2903 52 00
	hexabrombiphenyl	Einecs-nr. 252-994-2 CAS-nr. 36355-01-8 KN-kode 2903 69 90
	hexabromdiphenylether C12H4Br6O	Einecs-nr. 253-058-6 CAS-nr. 36483-60-0 og andre KN-kode 2909 30 38
	hexachlorbenzen	Einecs-nr. 200-273-9, CAS-nr. 118-74-1, KN-kode 2903 62 00
	hexachlorcyclohexaner, inkl. lindan	Einecs-nr. 200-401-2, 206-270-8, 206-271-3, 210-168-9 CAS-nr. 58-89-9, 319-84-6, 319-85-7, 608-73-1 KN-kode 2903 51 00
	mirex	Einecs-nr. 219-196-6, CAS-nr. 2385-85-5, KN-kode 2903 59 80
	pentabromdiphenylether C12H5Br5O	Einecs-nr. 251-084-2 og andre CAS-nr. 32534-81-9 og andre KN-kode 2909 30 31
	pentachlorbenzen	Einecs-nr. 210-172-5 CAS-nr. 608-93-5 KN-kode 2903 69 90
	polychlorerede biphenyler (PCB)	Einecs-nr. 215-648-1 og andre, CAS-nr. 1336-36-3 og andre, KN-kode 2903 69 90
	tetrabromdiphenylether C12H6Br4O	Einecs-nr. 254-787-2 og andre CAS-nr. 40088-47-9 og andre KN-kode 2909 30 38
	toxaphen (camphechlor)	Einecs-nr. 232-283-3, CAS-nr. 8001-35-2, KN-kode 3808 50 00

DEL 2

Andre kemikalier end de persistente organiske miljøgifte opført i bilag A og B til Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte i overensstemmelse med bestemmelserne deri

Beskrivelse af kemikalie/artikel, som er omfattet af eksportforbud	Yderligere relevante oplysninger (f.eks. kemikaliets navn, Einecs-nr., CAS-nr.)
Kviksølvholdige kosmetiske sæber	KN-kode 3401 11 00, 3401 19 00, 3401 20 10, 3401 20 90, 3401 30 00
Kviksølvforbindelser, bortset fra forbindelser, der eksporteres til brug inden for forskning og udvikling, medicin eller analyse	cinnobermalm, kviksølv (I) chlorid (Hg2Cl2, CAS-nr. 10112-91-1), kviksølv (II) oxid (HgO, CAS-nr. 21908-53-2) KN-kode 2852 00 00
Metallisk kviksølv og blandinger af metallisk kviksølv med andre stoffer, herunder kviksølvlegeringer, med en kviksølvkoncentration på mindst 95 vægtprocent	CAS-nr. 7439-97-6 KN-kode 2805 40

(1) EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3.

BILAG VI

Liste over parter i konventionen, som kræver oplysninger om transitforsendelser af kemikalier, der er omfattet af PIC-proceduren

(jf. artikel 16)

Land	Krævede oplysninger

BILAG VII

Sammenligningstabel

Forordning (EF) nr. 689/2008	Nærværende forordning
—	Artikel 1
Artikel 1, stk. 1	stk. 1
Artikel 1, stk. 2	stk. 2
—	Artikel 2
Artikel 2, stk. 1	stk. 1
Artikel 2, stk. 2	stk. 2
—	stk. 3
Artikel 3	Artikel 3
Artikel 4	Artikel 4
—	Artikel 5
Artikel 5, stk. 1	stk. 1
Artikel 5, stk. 2	stk. 2
Artikel 5, stk. 3	stk. 3
—	Artikel 6
—	stk. 1
—	stk. 2
—	Artikel 7
Artikel 6, stk. 1	stk. 1
Artikel 6, stk. 2	stk. 2
Artikel 6, stk. 3	stk. 3
—	Artikel 8
Artikel 7, stk. 1	stk. 1
Artikel 7, stk. 2	stk. 2
Artikel 7, stk. 3	stk. 3
Artikel 7, stk. 4	stk. 4
Artikel 7, stk. 5	stk. 5
Artikel 7, stk. 6	stk. 6
Artikel 7, stk. 7	stk. 7
Artikel 7, stk. 8	stk. 8
—	Artikel 9
Artikel 8, stk. 1	stk. 1
Artikel 8, stk. 2	stk. 2
—	Artikel 10
Artikel 9, stk. 1	stk. 1
Artikel 9, stk. 2	stk. 2
Artikel 9, stk. 3	stk. 3
—	Artikel 11
Artikel 10, stk. 1	stk. 1
Artikel 10, stk. 2	stk. 2
Artikel 10, stk. 3	stk. 3
Artikel 10, stk. 4	stk. 4
Artikel 10, stk. 5	stk. 5
Artikel 10, stk. 6	stk. 6
Artikel 10, stk. 7	stk. 7
Artikel 10, stk. 8	stk. 8
Artikel 11	Artikel 12
—	Artikel 13
Artikel 12, stk. 1	stk. 1
Artikel 12, stk. 2	stk. 2
Artikel 12, stk. 3	stk. 3
Artikel 12, stk. 4	stk. 4
Artikel 12, stk. 5	stk. 5
Artikel 12, stk. 6	stk. 6
—	Artikel 14
Artikel 13, stk. 1	stk. 1
Artikel 13, stk. 2	stk. 2
Artikel 13, stk. 3	stk. 3
Artikel 13, stk. 4	stk. 4
Artikel 13, stk. 5	stk. 5
Artikel 13, stk. 6	stk. 6
Artikel 13, stk. 7	stk. 7
Artikel 13, stk. 8	stk. 8
Artikel 13, stk. 9	stk. 9
Artikel 13, stk. 10	stk. 10
Artikel 13, stk. 11	stk. 11
—	Artikel 15
Artikel 14, stk. 1	stk. 1
Artikel 14, stk. 2	stk. 2
—	Artikel 16
Artikel 15, stk. 1	stk. 1
Artikel 15, stk. 2	stk. 2
Artikel 15, stk. 3	stk. 3
Artikel 15, stk. 4	stk. 4
—	Artikel 17
Artikel 16, stk. 1	stk. 1
Artikel 16, stk. 2	stk. 2
Artikel 16, stk. 3	stk. 3
Artikel 16, stk. 4	stk. 4
—	Artikel 18
Artikel 17, stk. 1	stk. 1
Artikel 17, stk. 1	stk. 2
—	stk. 3
—	Artikel 19
Artikel 17, stk. 2	stk. 1
—	stk. 2
—	stk. 3
—	Artikel 20
Artikel 19, stk. 1	stk. 1
Artikel 19, stk. 2	stk. 2
Artikel 19, stk. 3	stk. 3
Artikel 19, stk. 3	stk. 4
Artikel 20	Artikel 21
—	Artikel 22
Artikel 21, stk. 1	stk. 1
Artikel 21, stk. 2	stk. 2
Artikel 21, stk. 3	stk. 3
—	Artikel 23
Artikel 22, stk. 1	stk. 1
Artikel 22, stk. 2	stk. 2
Artikel 22, stk. 3	stk. 3
Artikel 22, stk. 4	stk. 4
—	Artikel 24
—	stk. 1
—	stk. 2
—	stk. 3
—	Artikel 25
—	Artikel 26
—	stk. 1
—	stk. 2
—	stk. 3
—	stk. 4
—	stk. 5
—	Artikel 27
Artikel 24, stk. 1	stk. 1
Artikel 24, stk. 2	stk. 2
Artikel 18	Artikel 28
—	Artikel 29
Artikel 25	Artikel 30
Artikel 26	Artikel 31
Bilag I	Bilag I
Bilag II	Bilag II
Bilag III	Bilag III
Bilag IV	Bilag IV
Bilag V	Bilag V
Bilag VI	Bilag VI

27.7.2012

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/107

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 650/2012

af 4. juli 2012

om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionen har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. Med henblik på gradvis at indføre et sådant område skal Unionen vedtage foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, navnlig når det er nødvendigt for det indre markeds funktion.

(2)	I henhold til artikel 81, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan sådanne foranstaltninger omfatte foranstaltninger, der skal sikre forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og om retternes kompetence.

(3)

På mødet i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 tilsluttede Det Europæiske Råd sig princippet om gensidig anerkendelse af domme og andre retsafgørelser som hjørnestenen i det civilretlige samarbejde og anmodede Rådet og Kommissionen om at vedtage et program med foranstaltninger, der gennemfører dette princip.

(4)

Kommissionens og Rådets fælles program med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (3) blev vedtaget den 30. november 2000. Dette program fastslår, at foranstaltninger vedrørende en harmonisering af lovvalgsreglerne kan bidrage til at lette den gensidige anerkendelse af retsafgørelser, og omfatter udarbejdelse af et instrument vedrørende testamente og arv.

(5)

Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 4. og 5. november 2004 i Bruxelles et nyt program med titlen »Haag-programmet: styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union (4)«. Dette program understreger behovet for at vedtage et instrument på det arveretlige område, der især regulerer spørgsmålene om lovvalg, kompetence, gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det arveretlige område og et europæisk arvebevis.

(6)

Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 10.-11. december 2009 i Bruxelles et nyt flerårigt program med titlen »Stockholmprogrammet — Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse« (5). I dette program fandt Det Europæiske Råd, at den gensidige anerkendelse bør udvides til områder, der endnu ikke er omfattet, men som er væsentlige for dagliglivet, f.eks. arv og testamenter, idet der tages hensyn til medlemsstaternes retssystemer, herunder grundlæggende retsprincipper (ordre public), og nationale traditioner på dette område.

(7)

Det indre markeds rette funktion bør fremmes ved at fjerne hindringerne for den frie bevægelighed for personer, der på nuværende tidspunkt har svært ved at gøre deres rettigheder gældende, når det drejer sig om arvesager med grænseoverskridende virkninger. Borgerne bør inden for det europæiske retlige område være i stand til på forhånd at tilrettelægge arven efter dem. Rettigheder, der tilkommer arvinger og legatarer, andre af afdødes nærtstående samt boets kreditorer, bør sikres effektivt.

(8)	For at nå disse mål bør bestemmelser om kompetence, lovvalg, anerkendelse eller, alt efter tilfældet, om accept, eksigibilitet og fuldbyrdelse af retsafgørelser, officielt bekræftede dokumenter og retsforlig samt om indførelsen af et europæisk arvebevis samles i denne forordning.

(9)	Denne forordnings anvendelsesområde bør omfatte alle civilretlige aspekter vedrørende arv, dvs. enhver form for overgang af goder, rettigheder og forpligtelser ved dødsfald, hvad enten det drejer sig om en viljesbestemt overførsel ved dødsdisposition eller om overgang ved arv efter loven.

(10)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på skattemæssige spørgsmål eller administrative anliggender af offentligretlig karakter. Derfor bør det være national lovgivning, der fastlægger f.eks. hvordan skatter og andre forpligtelser af offentligretlig karakter beregnes og betales, uanset om det er skatter, som afdøde skyldte på dødstidspunktet eller en hvilken som helst anden form for skat eller afgift, der er knyttet til arvesagen, og som skal betales af boet eller de arveberettigede. Det bør også være national lovgivning, der fastlægger, hvorvidt overdragelse af ejendomsretten til de goder, der udgør arven, til de arveberettigede i henhold til denne forordning eller indførelse af boets ejendele i et register kan gøres betinget af, at der betales en afgift.

(11)	Denne forordning bør ikke finde anvendelse på andre civilretlige områder end arv. Af klarhedshensyn bør en række spørgsmål, der kan anses for at have tilknytning til arvesager, udtrykkeligt undtages fra denne forordnings anvendelsesområde.

(12)

Denne forordning bør således ikke finde anvendelse på spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, herunder ægtepagter som de kendes i visse retssystemer, i det omfang disse ægtepagter ikke vedrører arvespørgsmål, og formueforholdet i forhold, der anses for at have virkninger svarende til et ægteskabs. De myndigheder, der behandler en given arv i henhold til denne forordning, bør dog afhængigt af situationen tage hensyn til opløsningen af afdødes formueforhold mellem ægtefæller eller tilsvarende formueforhold ved fastlæggelsen af dødsboet og de arveberettigedes respektive andele.

(13)

Spørgsmål vedrørende oprettelse, forvaltning eller afvikling af truster bør også undtages fra denne forordnings anvendelsesområde. Dette bør ikke opfattes som en generel udelukkelse af truster. Når en trust oprettes i henhold til et testamente eller i henhold til loven i forbindelse med legal arv, bør overdragelsen af goderne og fastlæggelsen af de arveberettigede være omfattet af den lov, som finder anvendelse på arven i henhold til denne forordning.

(14)

Rettigheder og goder, der opstår eller overdrages på anden måde end ved arv, f.eks. i form af gaver, bør også undtages fra denne forordnings anvendelsesområde. Det bør imidlertid tilkomme den lov, der udpeges i medfør af denne forordning som den lov, der finder anvendelse på arven, at fastslå, hvorvidt sådanne gaver eller andre former for dispositioner inter vivos, der giver anledning til tinglige rettigheder før dødens indtræden bør medføre tilbageførsel eller modregning ved beregningen af de arveberettigedes andele i henhold til den lov, der finder anvendelse på arven.

(15)

Denne forordning bør give mulighed for ved arv at skabe eller overdrage en rettighed i fast ejendom eller løsøre i henhold til den lov, som finder anvendelse på arven. Den bør dog ikke berøre det begrænsede antal (»numerus clausus«) af tinglige rettigheder, der findes i nogle medlemsstaters nationale lovgivning. En medlemsstat bør ikke være forpligtet til at anerkende en tinglig rettighed vedrørende goder, der befinder sig i den pågældende medlemsstat, hvis den pågældende tinglige rettighed er et ukendt begreb i dens lovgivning.

(16)

Med henblik på at give arveberettigede mulighed for at nyde de rettigheder, som er opstået, eller som de har fået overdraget, ved arv, i en anden medlemsstat bør denne forordning imidlertid give mulighed for at tilpasse en ukendt tinglig rettighed til den tinglige rettighed, der ligger tættest herpå ifølge den anden medlemsstats lov. En sådan tilpasning bør ske under hensyntagen til de mål og interesser, som den specifikke tinglige rettighed og de dertil knyttede virkninger forfølger. Med henblik på fastlæggelse af den nationale tinglige rettighed, der ligger tættest på, kan myndighederne eller de kompetente personer i den stat, hvis lov finder anvendelse på arven, kontaktes for yderligere oplysninger om rettighedens art og virkninger. Med dette for øje kan de eksisterende netværk inden for retssamarbejdet på det civil- og handelsretlige område benyttes såvel som andre tilgængelige midler, der kan lette forståelsen af fremmed ret.

(17)	Tilpasningen af ukendte tinglige rettigheder, der er udtrykkeligt omhandlet i denne forordning, bør ikke udelukke andre former for tilpasning i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.

(18)

Kravene om registrering i et register af en rettighed i fast ejendom eller løsøre bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Det bør derfor være loven i den medlemsstat, hvor registret føres (for fast ejendom loven på det sted, hvor denne befinder sig), som afgør, på hvilke retlige betingelser og hvorledes registreringen skal foretages, samt hvilke instanser, f.eks. tinglysningskontorer eller notarer, der har ansvaret for at kontrollere, at alle krav er opfyldt, og at den fremlagte eller fastlagte dokumentation er tilstrækkelig eller indeholder de nødvendige oplysninger. Myndighederne kan navnlig kontrollere, at afdødes ret til boets ejendele som angivet i det dokument, der ønskes registreret, er en rettighed, der er registreret som sådan i registret, eller som dokumenteres på anden måde i overensstemmelse med loven i den medlemsstat, hvor registret føres. For at undgå dobbelt udfærdigelse af dokumenter bør registreringsmyndighederne godkende dokumenter, der er udarbejdet i en anden medlemsstat af de kompetente myndigheder, og hvis videregivelse er omfattet af denne forordning. Navnlig bør det europæiske arvebevis, som er udstedt i henhold til denne forordning, udgøre et dokument, der er gyldigt til registrering af boets ejendele i et register i en medlemsstat. Dette bør ikke udelukke, at registreringsmyndighederne kan anmode den person, der ansøger om registrering, om at tilvejebringe sådanne yderligere oplysninger eller forelægge yderligere dokumenter, som er påkrævet i henhold til loven i den medlemsstat, hvor registret føres, f.eks. oplysninger eller dokumenter vedrørende betaling af skat. Den kompetente myndighed kan oplyse den person, der ansøger om registrering, om, hvordan de manglende oplysninger eller dokumenter kan tilvejebringes.

(19)

Virkningerne af registrering af en rettighed i et register bør også udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Det bør derfor være lovgivningen i den medlemsstat, hvor registret føres, der afgør, hvorvidt registreringen f. eks. har deklaratorisk eller retsstiftende virkning. Når erhvervelsen af en rettighed i fast ejendom f.eks. kræver registrering i et register i henhold til loven i den medlemsstat, hvor registret føres, for at sikre et registers erga omnes-virkning eller for at beskytte en retlig transaktion, er det således denne medlemsstats lov, der bør afgøre tidspunktet for en sådan erhvervelse.

(20)

Denne forordning bør respektere de forskellige systemer for behandling af arvesager, der anvendes i medlemsstaterne. I denne forordning bør begrebet »ret« derfor fortolkes bredt, så det ikke kun omfatter domstole i ordets egentlige betydning, som udfører en retslig funktion, men også notarer eller tinglysningskontorer i visse medlemsstater, som i bestemte arvesager udøver en retslig funktion ligesom domstole, og de notarer og juridiske aktører, som i visse medlemsstater udøver en retslig funktion i en given arvesag ved en rets delegation af beføjelser. Enhver ret, som defineret i denne forordning, bør være bundet af de kompetenceregler, der er fastsat i denne forordning. Omvendt bør begrebet »ret« ikke omfatte en medlemsstats ikkejudicielle myndigheder, der i henhold til national lov er bemyndiget til at behandle arvespørgsmål, f.eks. notarerne i de fleste medlemsstater, som normalt ikke udøver en retslig funktion.

(21)

Denne forordning bør give alle notarer, der har adgang til at behandle arvesager i medlemsstaterne, mulighed for at udøve en sådan adgang. Hvorvidt notarerne i en given medlemsstat er bundet af kompetencereglerne i denne forordning bør afhænge af, om de falder ind under definitionen af »ret« i denne forordning.

(22)

Akter udstedt af notarer i arvesager i medlemsstaterne bør udbredes i henhold til denne forordning. Når notarer udøver en retslig funktion, er de bundet af kompetencereglerne, og de afgørelser, som de udsteder, bør udbredes efter bestemmelserne om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af retsafgørelser. Når notarer ikke udøver en retslig funktion, er de ikke bundet af kompetencereglerne, og de officielt bekræftede dokumenter, som de udsteder, bør udbredes efter bestemmelserne om officielt bekræftede dokumenter.

(23)

I betragtning af de europæiske borgeres stigende mobilitet og for at sikre korrekt retspleje i Unionen og sikre en reel tilknytning mellem arven og den medlemsstat, hvori kompetencen udøves, bør denne forordning bestemme, at det generelle tilknytningskriterium for fastlæggelsen af såvel kompetence som lovvalg bør være afdødes sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet. For at fastlægge det sædvanlige opholdssted bør den myndighed, der behandler arvesagen, foretage en samlet vurdering af afdødes livsomstændigheder i årene forud for dødsfaldet og på dødstidspunktet under hensyn til alle relevante, faktiske forhold, især varigheden og lovligheden af afdødes tilstedeværelse i den pågældende stat samt vilkårene og baggrunden for denne tilstedeværelse. Det således fastlagte sædvanlige opholdssted bør vise en nær og stabil tilknytning til den pågældende stat under hensyntagen til denne forordnings specifikke mål.

(24)

I visse tilfælde kan det vise sig at være komplekst at fastlægge afdødes sædvanlige opholdssted. Et sådant tilfælde kan navnlig være, når afdøde af arbejdsmæssige eller økonomiske grunde havde slået sig ned i udlandet for at arbejde dér, nogle gange for længere tid, men havde bevaret en nær og stabil tilknytning til sit hjemland. I et sådant tilfælde kan afdøde, afhængigt af sagens omstændigheder, anses for stadig at have sit sædvanlige opholdssted i sit oprindelsesland, hvor centret for den pågældendes families livsudfoldelse og den pågældendes sociale liv befandt sig. Andre komplekse tilfælde kan være, når afdøde på skift boede i flere lande eller rejste fra land til land uden at have slået sig fast ned i noget land. Hvis afdøde var statsborger i et af disse lande eller havde alle sine vigtigste ejendele i et af disse lande, kunne den pågældendes nationalitet eller disse ejendeles placering være en særlig faktor i forbindelse med den samlede vurdering af alle de faktiske omstændigheder.

(25)

Med hensyn til fastlæggelse af den lov, der finder anvendelse på arven, kan den myndighed, som behandler arven, i undtagelsestilfælde — når den afdøde f.eks. var flyttet til den stat, hvor vedkommende havde sit sædvanlige opholdssted, temmelig kort tid inden sin død, og alle sagens omstændigheder viser, at han var klart tættere tilknyttet en anden stat — konkludere, at den lov, som skal finde anvendelse på sagen, ikke bør være loven i den stat, hvor den afdøde havde sit sædvanlige opholdssted, men derimod loven i den stat, som den afdøde havde en klart tættere tilknytning til. Den klart tætteste tilknytning bør dog ikke anvendes som en subsidiær tilknytningsfaktor, hver gang fastlæggelse af den afdødes sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet viser sig at være kompleks.

(26)	Intet i denne forordning bør forhindre en ret i at anvende mekanismer, der har til formål at bekæmpe omgåelse af loven som f.eks. fraude à la loi inden for international privatret.

(27)

Bestemmelserne i denne forordning er udformet med henblik på at sikre, at den myndighed, der behandler arvesagen, i de fleste situationer anvender sin egen lov. Denne forordning fastlægger derfor en række mekanismer, der finder anvendelse, når den afdøde har valgt, at det er loven i en medlemsstat, hvor den pågældende var statsborger, der skal anvendes på arven efter vedkommende.

(28)

En af disse mekanismer bør gøre det muligt for de berørte parter at indgå en værnetingsaftale til fordel for retterne i den medlemsstat, hvis lov er valgt. Det bør afgøres i det enkelte tilfælde, alt efter især det spørgsmål, der er omfattet af værnetingsaftalen, om aftalen skal indgås mellem alle de parter, der berørt af arvesagen, eller om nogle af dem kan aftale at indbringe et specifikt spørgsmål for den valgte ret i en situation, hvor denne rets afgørelse om spørgsmålet ikke vil berøre de øvrige parters arverettigheder.

(29)

Hvis en ret af egen drift indleder en arvesag, hvilket er tilfældet i visse medlemsstater, bør den pågældende ret afslutte behandlingen, hvis parterne er enige om at afgøre arvesagen udenretsligt ved forlig i den medlemsstat, hvis lov er valgt. Hvis en ret ikke af egen drift indleder arvesagen, bør denne forordning ikke hindre parterne i at afgøre arvesagen udenretsligt ved forlig f.eks. for en notar i en medlemsstat efter eget valg, såfremt dette er muligt i henhold til denne medlemsstats lov. Dette bør være tilfældet, selv om den lov, der finder anvendelse på arven, ikke er denne medlemsstats lov.

(30)

For at sikre, at retterne i alle medlemsstater kan udøve kompetence på samme grundlag for så vidt angår arven efter personer, der på dødstidspunktet ikke havde deres sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, bør denne forordning på udtømmende vis i hierarkisk rækkefølge angive, på hvilke grundlag en sådan subsidiær kompetence kan udøves.

(31)

Navnlig med henblik på at afhjælpe situationer, hvor der ikke er adgang til domstolsprøvelse, bør der i denne forordning åbnes mulighed for forum necessitatis, således at retten i en medlemsstat i undtagelsestilfælde kan træffe afgørelse i en arvesag, der er nært knyttet til et tredjeland. Et sådant undtagelsestilfælde kan anses at foreligge, når det viser sig umuligt at føre en sag i det pågældende tredjeland, f.eks. på grund af borgerkrig, eller når den arveberettigede ikke med rimelighed kan forventes at anlægge eller føre en sag i dette land. Kompetence baseret på forum necessitatis bør imidlertid kun udøves, hvis sagen har tilstrækkelig tilknytning til den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende.

(32)

Af hensyn til arvinger og legatarer, der har deres sædvanlige opholdssted i en anden medlemsstat end den, hvor arvesagen behandles eller vil blive behandlet, bør denne forordning gøre det muligt for personer, der i henhold til den lov, der finder anvendelse på arven har ret til at fremsætte erklæringer om, hvorvidt de vedgår eller giver afkald på arven, legatet eller tvangsarven, eller erklæringer om begrænsning af deres hæftelse for gælden i boet, at fremsætte sådanne erklæringer i den form, som er fastsat i loven i den medlemsstat, hvor de har deres sædvanlige opholdssted, over for retterne i den pågældende medlemsstat. Dette bør ikke udelukke, at sådanne erklæringer kan fremsættes over for andre myndigheder i denne medlemsstat, der er kompetente til at modtage erklæringer i henhold til national lov. De, der vælger at benytte sig af denne mulighed for at fremsætte erklæringer i den medlemsstat, hvor de har deres sædvanlige opholdssted, bør selv underrette den ret eller myndighed, der behandler eller vil behandle arvesagen, om, at der findes sådanne erklæringer, inden for den frist, der er fastsat i den lov, der finder anvendelse på arven.

(33)

Det bør ikke være muligt for en person, der ønsker at begrænse sin hæftelse for gælden i boet, at gøre dette blot med en erklæring herom over for retterne eller andre kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor han har sit sædvanlige opholdssted, såfremt den lov, der finder anvendelse på arven, kræver, at han anlægger en specifik sag, f.eks. en opgørelse af boet, ved den kompetente ret. En erklæring, der fremsættes under sådanne omstændigheder af en person i den medlemsstat, hvor han har sit sædvanlige opholdssted, i den form, der er fastsat i denne medlemsstats lov, bør derfor ikke være formelt gyldig i henhold til denne forordning. Endvidere bør indledende processkrifter heller ikke anses for at være erklæringer i henhold til denne forordning.

(34)

Af hensyn til en harmonisk retspleje bør det undgås, at der træffes uforenelige retsafgørelser i forskellige medlemsstater. Med dette for øje bør denne forordning fastlægge almindelige retsplejeregler, der svarer til dem, der findes i andre EU-instrumenter vedrørende samarbejde på det civilretlige område.

(35)	En sådan retsplejeregel er reglen om litispendens, som vil finde anvendelse, hvis den samme arvesag indbringes for forskellige retter i forskellige medlemsstater. Reglen vil i givet fald fastlægge, hvilken ret der skal behandle arvesagen.

(36)

Eftersom arvesager i nogle medlemsstater kan behandles af ikkejudicielle myndigheder, f.eks. notarer, som ikke er bundet af kompetencereglerne i denne forordning, kan det ikke udelukkes, at et udenretsligt forlig og en retssag vedrørende den samme arv eller at to udenretslige forlig vedrørende den samme arv indledes parallelt i forskellige medlemsstater. I en sådan situation bør det være op til de berørte parter indbyrdes at aftale en fremgangsmåde, når de får kendskab til de parallelle sager. Hvis de ikke kan blive enige, bør de retter, der har kompetence i henhold til denne forordning, behandle og træffe afgørelse i arvesagen.

(37)

For at borgerne med fuld retssikkerhed kan nyde godt af de fordele, som det indre marked indebærer, bør denne forordning give dem mulighed for på forhånd at vide, hvilken lov der vil finde anvendelse på arven efter dem. Der bør indføres harmoniserede lovvalgsregler for at undgå modstridende resultater. Hovedregelen bør sikre, at boet behandles efter en lov, der kan forudsiges, og som er nært tilknyttet boet. Af hensyn til retssikkerheden og for at undgå opdeling af arven bør denne lov omfatte hele arven, dvs. alle de ejendele, der udgør boet, uanset godernes art, og uanset om de befinder sig i en anden medlemsstat eller i et tredjeland.

(38)

Denne forordning bør sætte borgerne i stand til på forhånd at tilrettelægge arven efter sig ved at vælge den lov, der skal anvendes på arven. Dette valg bør begrænses til loven i et land, hvor de er statsborgere, for at sikre en tilknytning mellem afdøde og den valgte lov og for at undgå, at der vælges en lov med henblik på at lægge hindringer i vejen for berettigede forventninger hos personer, der er berettiget til tvangsarv.

(39)

Lovvalget bør være udtrykkeligt indeholdt i en erklæring i form af en dødsdisposition eller fremgå af en sådan dispositions bestemmelser. Et lovvalg kan anses for at fremgå af en sådan dødsdisposition, når den afdøde f.eks. i sin disposition har henvist til specifikke bestemmelser i loven i det land, hvor vedkommende var statsborger, eller på anden vis har nævnt denne lov.

(40)

Et lovvalg i henhold til denne forordning bør være gyldigt, selv om den valgte lov ikke indeholder bestemmelser om lovvalg i arvesager. Det bør imidlertid være den valgte lov, der fastslår den materielle gyldighed af selve det at foretage valget, dvs. hvorvidt den person, der traf valget, kan anses for at have forstået og samtykket i det, han foretog sig. Det samme bør gælde for en ændring eller en tilbagekaldelse af et lovvalg.

(41)

Med henblik på anvendelsen af denne forordning bør fastlæggelsen af en persons statsborgerskab eller flere statsborgerskaber løses som et præjudicielt spørgsmål. Spørgsmålet om fastlæggelsen af en persons statsborgerskab i et land falder uden for denne forordnings anvendelsesområde og er underlagt national lovgivning, herunder i givet fald internationale konventioner, under fuld overholdelse af Den Europæiske Unions almindelige principper.

(42)

Den lov, der udpeges som den lov, der finder anvendelse på arven, bør anvendes på arven fra arvefaldet til overdragelsen af ejendomsretten til de goder, der udgør boet, til de arveberettigede i henhold til den udpegede lov. Denne lov bør omfatte spørgsmål i forbindelse med bobehandlingen og hæftelse for gælden i boet. Betalingen af gæld i boet kan især afhængigt af den lov, der finder anvendelse på arven, omfatte hensyntagen til en specifik rangordning af kreditorerne.

(43)

Kompetencereglerne som fastsat i denne forordning kan i visse tilfælde føre til en situation, hvor den ret, der er kompetent til at træffe afgørelse i arvesagen, ikke anvender sin egen lov. Når den situation opstår i en medlemsstat, ifølge hvis lov det er obligatorisk at udpege en bobestyrer, bør denne forordning gøre det muligt for en ret, som en sag indbringes for, i den pågældende medlemsstat at udpege en eller flere sådanne bobestyrere i henhold til sin egen lov. Dette bør ikke berøre et eventuelt valg truffet af parterne om at afgøre arvesagen udenretsligt ved forlig i en anden medlemsstat, hvor dette er muligt i henhold til denne medlemsstats lov. For at sikre problemfri koordinering mellem den lov, der finder anvendelse på arvesagen, og loven i den medlemsstat, hvor den udpegende ret befinder sig, bør retten udpege den eller de personer, der ville være berettiget til at optræde som bobestyrer i henhold til den lov, der finder anvendelse på arvesagen, såsom f.eks. den testamentsindsatte bobestyrer eller arvingerne selv eller, hvis den lov, der finder anvendelse på arvesagen, foreskriver det, en tredjepart som bobestyrer. Retterne kan dog i særlige tilfælde, hvor loven kræver det, udpege en tredjepart som bobestyrer, selv om dette ikke er foreskrevet i den lov, der finder anvendelse på arvesagen. Såfremt afdøde havde indsat en bobestyrer i sit testamente, kan denne person ikke fratages sine beføjelser, medmindre den lov, der finder anvendelse på arvesagen, tillader, at mandatet ophører.

(44)

De beføjelser, som udøves af bobestyrere, der er udpeget i den medlemsstat, hvor sagen anlægges, bør være de beføjelser, de kan udøve i henhold til den lov, der finder anvendelse på arvesagen. Hvis f.eks. arvingen udpeges til bobestyrer, bør denne således have de beføjelser til at forvalte boet, som en arving har i henhold til den pågældende lov. Såfremt de bobestyrerbeføjelser, som kan udøves i medfør af den lov, der finder anvendelse på arven, ikke er tilstrækkelige til at bevare boets goder eller beskytte kreditorernes rettigheder eller de rettigheder, som andre personer, der har stillet garanti for den afdødes gæld, har, kan den eller de bobestyrere, der er udpeget i den medlemsstat, hvor sagen er anlagt, på et residuelt grundlag udøve de bobestyrerbeføjelser, som loven i den pågældende medlemsstat giver mulighed for til det formål. Sådanne residuelle beføjelser kunne f.eks. omfatte det at opstille en liste over boets goder og gæld i boet, underrette kreditorerne om arvefaldet og opfordre dem til at fremsætte deres krav samt at træffe foreløbige, herunder sikrende, retsmidler, med det formål at bevare boets goder. De handlinger, som en bobestyrer foretager i kraft af disse residuelle beføjelser, bør være i overensstemmelse med den lov, der finder anvendelse på arven, for så vidt angår overdragelsen af ejendomsretten til de goder, der udgør arven, herunder transaktioner foretaget af de arveberettigede før udpegelsen af bobestyreren, hæftelsen for boets gæld samt de arveberettigedes rettigheder, herunder i givet fald retten til at vedgå sig eller give afkald på arven. Sådanne handlinger vil f.eks. kun kunne medføre afhændelse af goder eller betaling af gæld, såfremt dette er tilladt i henhold til den lov, der finder anvendelse på arven. Såfremt udpegelsen af en tredjepart som bobestyrer i medfør af den lov, der finder anvendelse på arven, medfører ændringer i arvingernes hæftelse, bør en sådan ændring i hæftelsen respekteres.

(45)	Denne forordning bør ikke være til hinder for, at kreditorer, f.eks. via en repræsentant, kan træffe yderligere foranstaltninger, som eventuelt er til rådighed i medfør af national lov, i givet fald, i overensstemmelse med de relevante EU-instrumenter med henblik på at sikre deres rettigheder.

(46)

Denne forordning bør gøre det muligt at underrette potentielle kreditorer i andre medlemsstater, hvor goderne befinder sig, om arvefaldet. I forbindelse med anvendelsen af denne forordning bør det derfor overvejes at etablere en mekanisme, eventuelt ved hjælp af e-justice portalen, hvis dette er hensigtsmæssigt, med henblik på at gøre det muligt for potentielle kreditorer i andre medlemsstater at få adgang til de relevante oplysninger, således at de kan fremsætte deres krav.

(47)

Den lov, der finder anvendelse på arven, bør fastlægge, hvem de arveberettigede er i en given arvesag. Begrebet »arveberettigede« vil i de fleste lovgivninger omfatte arvinger og legatarer samt personer, der er berettiget til tvangsarv, selv om f.eks. legatarers retsstilling ikke er ens i alle lovgivninger. I henhold til nogle lovgivninger kan legataren modtage en direkte andel af boet, mens legataren i henhold til andre lovgivninger kun kan erhverve et krav over for arvingerne.

(48)

For at sikre retssikkerhed for personer, der på forhånd ønsker at planlægge arven efter sig, bør denne forordning fastsætte en særlig lovvalgsregel vedrørende antagelighed og materiel gyldighed af dødsdispositioner. For at sikre en ensartet anvendelse af denne regel bør det i denne forordning angives, hvilke elementer der bør anses for at være elementer, der vedrører materiel gyldighed. Undersøgelsen af den materielle gyldighed af en dødsdisposition kan føre til den konklusion, at den pågældende dødsdisposition ikke har retskraft.

(49)

En aftale om arv er en form for dødsdisposition, hvis antagelighed og anerkendelse varierer i medlemsstaterne. For at gøre det lettere at få arverettigheder, der er erhvervet som følge af en aftale om arv, anerkendt i en medlemsstat, bør denne forordning fastsætte, hvilken lov der skal finde anvendelse på antageligheden af sådanne aftaler om arv, deres materielle gyldighed og deres bindende virkninger mellem parterne, herunder betingelserne for deres opløsning.

(50)

Den lov, der i henhold til denne forordning finder anvendelse på antageligheden og den materielle gyldighed af en dødsdisposition og, for så vidt angår aftaler om arv, på de bindende virkninger mellem parterne, bør ikke berøre rettighederne for en person, som i henhold til den lov, der finder anvendelse på arven, har ret til tvangsarv eller en anden rettighed, som vedkommende ikke kan fratages af den person, hvis bo er involveret.

(51)

Når der i denne forordning henvises til den lov, der skulle anvendes på arven efter den person, der har foretaget en dødsdisposition, hvis vedkommende var afgået ved døden på den dag, hvor dispositionen alt efter omstændighederne blev foretaget, ændret eller tilbagekaldt, bør en sådan henvisning forstås som en henvisning til enten loven i det land, hvor den berørte person den pågældende dag havde sit sædvanlige opholdssted, eller, hvis personen har foretaget et lovvalg i henhold til denne forordning, loven i det land, hvor vedkommende den pågældende dag var statsborger.

(52)

Denne forordning bør regulere gyldigheden for så vidt angår formen af alle dødsdispositioner, der er udfærdiget skriftligt, ved hjælp af bestemmelser, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i Haagerkonventionen af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner. Når det afgøres, hvorvidt en given dødsdisposition er formelt gyldig i henhold til denne forordning, bør den kompetente myndighed lade en svigagtig etablering af et internationalt element for at omgå bestemmelserne om den formelle gyldighed ude af betragtning.

(53)

I denne forordning bør enhver bestemmelse, der begrænser de tilladte former for dødsdisposition ved henvisning til visse personlige forhold hos den person, der foretager dispositionen, som f.eks. dennes alder, anses for at vedrøre formen. Dette bør ikke fortolkes således, at den lov, der finder anvendelse på den formelle gyldighed af en dødsdisposition i henhold til denne forordning, bør fastsætte, hvorvidt en mindreårig har habilitet til at foretage en dødsdisposition eller ej. Den pågældende lov bør udelukkende fastsætte, hvorvidt et personligt forhold, som f.eks. mindreårighed, bør afskære en person fra at foretage en dødsdisposition i en bestemt form.

(54)

Af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn er visse former for fast ejendom, virksomheder og andre særlige kategorier af goder omfattet af særlige bestemmelser i den medlemsstat, hvor de befinder sig, som indebærer begrænsninger, der vedrører eller berører arven med hensyn til disse goder. Denne forordning bør sikre, at sådanne særlige bestemmelser finder anvendelse. Denne undtagelse fra den lov, der skal anvendes på arven, bør imidlertid fortolkes strengt, hvis den skal være forenelig med forordningens overordnede mål. Derfor kan hverken lovvalgsregler, hvorefter der gælder en anden lov for fast ejendom end den, der finder anvendelse på løsøre, eller bestemmelser, som medfører en højere tvangsarv end den, der følger af den lov, der skal anvendes på arven i henhold til denne forordning, anses for særlige bestemmelser, der indebærer begrænsninger, der vedrører eller berører arven med hensyn til bestemte goder.

(55)

Med henblik på at sikre en ensartet behandling af en situation, hvor der hersker usikkerhed om, i hvilken rækkefølge to eller flere personer, hvis arv er underlagt forskellige love, døde, bør denne forordning fastsætte en bestemmelse om, at ingen af de afdøde bør have rettigheder i forhold til arven fra den anden eller de andre.

(56)

I nogle tilfælde er der ingen arveberettigede til et bo. Disse situationer er ikke reguleret på samme måde i de forskellige lovgivninger. I henhold til nogle lovgivninger kan staten gøre krav på den forladte arv som arving uanset godernes geografiske placering. I henhold til andre lovgivninger kan staten kun tilegne sig de goder, der befinder sig på dens område. Denne forordning bør derfor omfatte en bestemmelse om, at anvendelsen af den lov, der finder anvendelse på arven, ikke bør være til hinder for, at en medlemsstat ifølge egen lov kan tilegne sig goder, der befinder sig på dens område. For at sikre, at denne bestemmelse ikke er til skade for boets kreditorer, bør der imidlertid tilføjes en bestemmelse om, at boets kreditorer bør kunne søge deres krav fyldestgjort i hele arvens goder uanset den geografiske placering.

(57)

De lovvalgsregler, der er fastsat i denne forordning, kan føre til anvendelsen af et tredjelands lov. I sådanne tilfælde bør der tages hensyn til de internationalprivatretlige regler i den pågældende tredjelands lov. Hvis disse bestemmelser foreskriver renvoi enten til en medlemsstats lov eller til loven i et tredjeland, der vil anvende sin egen lov på arven, bør denne renvoi accepteres med henblik på at sikre international overensstemmelse. Renvoi bør imidlertid ikke anvendes i situationer, hvor den afdøde har truffet et lovvalg til fordel for loven i et tredjeland.

(58)

Når det er begrundet i almene hensyn, bør det i ekstraordinære tilfælde være muligt for medlemsstaternes retter og andre kompetente myndigheder, der behandler arvesager, at undlade at anvende visse bestemmelser i fremmed ret, når det i en konkret sag ville være klart uforeneligt med grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den pågældende medlemsstat at anvende disse bestemmelser. Retterne og andre kompetente myndigheder bør imidlertid ikke kunne anvende denne ordre public-undtagelse for at undlade at anvende loven i en anden stat eller afvise at anerkende eller i givet fald acceptere eller fuldbyrde en retsafgørelse, et officielt bekræftet dokument eller et retsforlig fra en anden medlemsstat, når dette ville stride mod Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21, som forbyder enhver form for forskelsbehandling.

(59)

I lyset af denne forordnings overordnede mål, nemlig gensidig anerkendelse af retsafgørelser truffet i medlemsstaterne i arvesager, uanset om sådanne retsafgørelser er truffet i tvistige eller ikketvistige retssager, bør denne forordning fastsætte bestemmelser om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af retsafgørelser, der svarer til bestemmelser i andre EU-instrumenter vedrørende samarbejde på det civilretlige område.

(60)	For at tage hensyn til de forskellige systemer for behandling af arvesager i medlemsstaterne bør denne forordning sikre accept og eksigibilitet i alle medlemsstater af officielt bekræftede dokumenter i en arvesag.

(61)

Officielt bekræftede dokumenter bør have samme beviskraft i en anden medlemsstat, som de har i domsstaten, eller de mest sammenlignelige virkninger. Fastlæggelse af beviskraft for et bestemt officielt bekræftet dokument i en anden medlemsstat eller af de mest sammenlignelige virkninger bør ske under henvisning til arten og omfanget af det officielt bekræftede dokuments beviskraft i domsstaten. Det vil derfor afhænge af domsstatens lov, hvilken beviskraft et givent officielt bekræftet dokument har i en anden medlemsstat.

(62)

»Ægtheden« af et officielt bekræftet dokument bør være et selvstændigt begreb, der bør omfatte forhold som dokumentets autenticitet, formelle krav til dokumentet, beføjelser for den myndighed, der har udfærdiget dokumentet, og den procedure, hvorefter dokumentet er udfærdiget. Det bør også omfatte de faktuelle forhold, som den berørte myndighed registrerer i det officielt bekræftede dokument, f.eks. at de angivne parter har givet møde for myndigheden på den angivne dato, og at de har afgivet de anførte erklæringer. En part, som ønsker at anfægte ægtheden af et officielt bekræftet dokument, bør gøre det for den kompetente ret i den medlemsstat, der har oprettet det officielt bekræftede dokument, i henhold til loven i samme medlemsstat.

(63)

Begrebet »retshandler eller retlige forhold, der er registreret i et officielt bekræftet dokument« bør fortolkes som en henvisning til det materielle indhold, der er registreret i det officielt bekræftede dokument. De retshandler, der er registreret i et officielt bekræftet dokument, kunne f. eks. være en aftale mellem parterne om fordeling af arven, eller det kunne være et testamente, en aftale om arv eller en anden viljeserklæring. De retlige forhold kunne f.eks. være fastlæggelsen af arvingerne og andre arveberettigede efter den lov, der finder anvendelse på arven, deres respektive andele og eksistensen af tvangsarv eller andre forhold som fastsat i den lov, der finder anvendelse på arven. En part, som ønsker at anfægte retshandler eller retlige forhold, der er registreret i et officielt bekræftet dokument, bør gøre det for de retter, som har kompetence i medfør af denne forordning, og som bør træffe afgørelse om anfægtelsen i henhold til den lov, der finder anvendelse på arven.

(64)	Hvis et spørgsmål vedrørende retshandler eller retlige forhold, der er registreret i et officielt bekræftet dokument, rejses som et bispørgsmål i en retssag ved en ret i en medlemsstat, bør denne ret have kompetence til at afgøre spørgsmålet.

(65)

Et officielt bekræftet dokument, der anfægtes, bør ikke have beviskraft i en anden medlemsstat end domsstaten, så længe anfægtelsen verserer. Hvis anfægtelsen kun vedrører et specifikt spørgsmål angående retshandler eller retlige forhold, der er registreret i et officielt bekræftet dokument, bør det anfægtede officielle bekræftede dokument ikke have beviskraft i en anden medlemsstat end i domsstaten for så vidt angår det anfægtede spørgsmål, så længe anfægtelsen verserer. Et officielt bekræftet dokument, der som følge af en anfægtelse er blevet erklæret ugyldigt, bør ikke længere have nogen beviskraft.

(66)

En myndighed, som i forbindelse med anvendelsen af denne forordning forelægges to uforenelige officielt bekræftede dokumenter, bør under hensyntagen til omstændighederne ved den specifikke sag tage stilling til, hvilket af de officielt bekræftede dokumenter der i givet fald skal have forrang. Hvis det på baggrund af omstændighederne ikke er klart, hvilket af de officielle bekræftede dokumenter der i givet fald skal have forrang, bør spørgsmålet afgøres af de retter, der er kompetente i henhold til denne forordning, eller, hvis spørgsmålet rejses som et bispørgsmål i en retssag, den ret, ved hvilken sagen er anlagt. I tilfælde af uforenelighed mellem et officielt bekræftet dokument og en retsafgørelse, bør der tages hensyn til grundene til ikke at anerkende en retsafgørelse i henhold til denne forordning.

(67)

Med henblik på en hurtig, gnidningsfri og effektiv afvikling af en arvesag med grænseoverskridende virkninger i Unionen bør arvinger, legatarer, testamentsindsatte bobestyrer eller bobestyrer have mulighed for let at dokumentere deres status og/eller rettigheder samt beføjelser i en anden medlemsstat, f.eks. i en medlemsstat, hvor boets ejendele befinder sig. Med henblik herpå bør denne forordning omfatte en bestemmelse om indførelse af et ensartet bevis, det europæiske arvebevis (herefter »beviset«), som udstedes til brug i en anden medlemsstat. Af hensyn til nærhedsprincippet bør dette bevis ikke træde i stedet for interne dokumenter, der findes til tilsvarende formål i medlemsstaterne.

(68)

Den myndighed, der udsteder beviset, bør tage hensyn til de formaliteter, der er nødvendige i forbindelse med registrering af fast ejendom i den medlemsstat, hvor registret føres. Med henblik herpå bør denne forordning indeholde bestemmelser om udveksling af oplysninger om sådanne formaliteter medlemsstaterne imellem.

(69)

Anvendelse af beviset bør ikke være obligatorisk. Dette betyder, at personer, der har ret til at ansøge om et bevis, ikke bør være forpligtet til at gøre dette, men frit bør kunne anvende de øvrige instrumenter, der er til rådighed i henhold til denne forordning (retsafgørelser, officielt bekræftede dokumenter og retsforlig). En myndighed eller person, som har fået forelagt et bevis, der er udstedt i en anden medlemsstat, bør imidlertid ikke kunne anmode om, at en retsafgørelse, et officielt bekræftet dokument eller et retsforlig fremlægges i stedet for beviset.

(70)

Beviset bør udstedes i den medlemsstat, hvis retter er kompetente i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne bør i deres interne lovgivning fastsætte, hvilke myndigheder der har kompetence til at udstede beviset, dvs. enten retter som defineret i denne forordning eller andre myndigheder med kompetence til at behandle arveretlige spørgsmål, f.eks. notarer. Medlemsstaterne bør også i deres interne lovgivning fastsætte, om den udstedende myndighed kan inddrage andre kompetente organer i udstedelsesprocessen, f.eks. organer, der er kompetente til at modtage en erklæring på tro og love i stedet for en erklæring under ed. Medlemsstaterne bør give Kommissionen relevante oplysninger vedrørende deres udstedende myndigheder, således at disse oplysninger kan gøres offentligt tilgængelige.

(71)

Beviset bør have samme virkning i alle medlemsstater. Det bør ikke i sig selv være et eksigibelt dokument, men bør have beviskraft, og det bør forudsættes, at beviset nøjagtigt godtgør de elementer, der er fastsat i henhold til den lov, der finder anvendelse på arven, eller i henhold til en hvilken som helst anden lov, der finder anvendelse på specifikke forhold, f.eks. den materielle gyldighed af dødsdispositioner. Bevisets beviskraft bør ikke omfatte elementer, der ikke er underlagt denne forordning, som f.eks. spørgsmålet om slægtskab eller spørgsmålet om, hvorvidt et bestemt aktiv tilhørte afdøde eller ikke. Enhver person, der foretager udbetalinger eller overdrager boets ejendele til en person, der i beviset er angivet som berettiget til at acceptere disse betalinger eller ejendele som arving eller legatar, bør ydes den nødvendige beskyttelse, hvis vedkommende handlede i god tro i tillid til, at de oplysninger, der er attesteret i beviset, er korrekte. Den samme beskyttelse bør ydes til enhver person, som i tillid til, at de oplysninger, der er attesteret i beviset, er korrekte, køber eller modtager boets ejendele fra en person, der i beviset er angivet som berettiget til at disponere over sådanne ejendele. Denne beskyttelse bør sikres, hvis der forelægges bekræftede genparter, der stadig er gyldige. Hvorvidt tredjemands erhvervelse af ejendom på denne måde er gyldig, bør ikke fastsættes i denne forordning.

(72)

Den kompetente myndighed bør udstede beviset efter anmodning. Originalen bør forblive hos den udstedende myndighed, som bør udstede en eller flere bekræftede genparter til ansøgeren og til enhver anden person, som kan dokumentere en legitim interesse. Dette bør ikke udelukke, at en medlemsstat i henhold til sine nationale regler om aktindsigt kan tillade, at genparter af beviset videregives til medlemmer af offentligheden. Denne forordning bør give mulighed for at appellere afgørelser truffet af den udstedende myndighed, herunder afgørelser om at nægte at udstede et bevis. Når beviset berigtiges, ændres eller trækkes tilbage, bør den udstedende myndighed meddele dette til de personer, som der er udstedt bekræftede genparter til, for at undgå misbrug af sådanne genparter.

(73)

Respekten for de internationale forpligtelser, som medlemsstaterne har indgået, indebærer, at denne forordning ikke bør berøre anvendelsen af de internationale konventioner, som en eller flere medlemsstater er parter i på tidspunktet for denne forordnings vedtagelse. De medlemsstater, der er kontraherende parter i Haagerkonventionen af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner, bør således fortsat kunne anvende bestemmelserne i konventionen i stedet for bestemmelserne i denne forordning med hensyn til den formelle gyldighed af testamenter og fælles testamenter. Overensstemmelse med denne forordnings overordnede mål kræver dog, at den mellem medlemsstaterne har forrang frem for konventioner, der udelukkende er indgået mellem to eller flere medlemsstater, for så vidt sådanne konventioner vedrører områder, der er omfattet af denne forordning.

(74)

Denne forordning bør ikke være til hinder for, at de medlemsstater, der er parter i konventionen af 19. november 1934 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, der indeholder internationalprivatretlige bestemmelser om arv, testamenter og dødsboskifte, kan fortsætte med at anvende visse bestemmelse i denne konvention, som ændret ved den mellemstatslige overenskomst mellem disse stater.

(75)

For at lette anvendelsen af denne forordning bør der indføres en forpligtelse for medlemsstaterne til at meddele visse oplysninger om deres lovgivning og procedurer vedrørende arveret inden for rammerne af det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område oprettet ved Rådets beslutning 2001/470/EF (6). For at alle oplysninger, der er relevante for den praktiske anvendelse af denne forordning, kan blive offentliggjort rettidigt i Den Europæiske Unions Tidende, bør medlemsstaterne også give meddelelse til Kommissionen herom, før denne forordning finder anvendelse.

(76)

Ligeledes for at lette anvendelsen af denne forordning og for at muliggøre brugen af moderne kommunikationsteknologi bør der benyttes standardformularer til de attester, der skal fremlægges i forbindelse med en anmodning om, at en retsafgørelse, et officielt bekræftet dokument eller et retsforlig erklæres for eksigibelt, samt til en anmodning om et europæisk arvebevis og til selve beviset.

(77)	Ved beregningen af de frister og tidsrum, der er fastsat i nærværende forordning bør Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (7) finde anvendelse.

(78)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår udarbejdelse og senere ændring af tekster og formularer vedrørende afgørelser om eksigibilitet af retsafgørelser, retsforlig og officielt bekræftede dokumenter samt det europæiske arvebevis. Sådanne beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (8).

(79)	Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter vedrørende udarbejdelse og senere ændring af de attester og formularer, der er fastsat i denne forordning, efter proceduren i artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

(80)

Målene for denne forordning, nemlig den frie bevægelighed for personer, borgernes forhåndstilrettelæggelse af arven efter sig i en EU-kontekst og beskyttelsen af arvingers og legatarers og afdødes nærtståendes samt boets kreditorers rettigheder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(81)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Denne forordning skal anvendes af medlemsstaternes retter og andre kompetente myndigheder under fuld overholdelse af disse rettigheder og principper.

(82)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland. Dette berører dog ikke Det Forenede Kongeriges og Irlands mulighed for efter vedtagelsen at meddele, at de ønsker at acceptere denne forordning i medfør af artikel 4 i nævnte protokol.

(83)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på arv. Den finder ikke anvendelse på spørgsmål vedrørende skat, told eller administrative anliggender.

2. Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)	fysiske personers retlige status samt familieforhold og forhold, der ifølge den lov, der finder anvendelse på sådanne forhold, anses for at have tilsvarende virkninger

b)	fysiske personers rets- og handleevne, jf. dog artikel 23, stk. 2, litra c), og artikel 26

c)	spørgsmål vedrørende fysiske personers forsvinden, fravær eller formodede død

d)	spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og formueforholdet i forhold, der ifølge den lov, der finder anvendelse på sådanne forhold, anses for at have virkninger svarende til et ægteskabs

e)	underholdspligt, bortset fra underholdspligt som følge af dødsfald

f)	den formelle gyldighed af mundtlige dødsdispositioner

g)	rettigheder og goder, der opstår eller overdrages på anden måde end ved arv, f.eks. i form af gaver, sameje mellem flere personer med begunstigelse af længstlevende, pensionsordninger, forsikringspolicer og lignende ordninger, jf. dog artikel 23, stk. 2, litra i)

h)	spørgsmål, der er omfattet af reglerne for selskaber, foreninger og andre juridiske personer, såsom klausuler i stiftelsesoverenskomster og vedtægter for selskaber, foreninger og andre juridiske personer, som bestemmer, hvem andelene tilfalder i tilfælde af et medlems død

i)	afvikling, nedlæggelse og fusion af selskaber, foreninger og andre juridiske personer

j)	oprettelse, forvaltning eller afvikling af truster

k)	arten af tinglige rettigheder, og

l)	enhver registrering i et register af rettigheder i fast ejendom eller løsøre, herunder de lovmæssige krav til en sådan registrering, samt virkningerne af registrering eller manglende registrering af sådanne rettigheder i et register.

Artikel 2

Adgang til at behandle arveretlige spørgsmål i medlemsstaterne

Denne forordning vedrører ikke medlemsstaternes myndigheders adgang til at behandle arveretlige spørgsmål.

Artikel 3

Definitioner

1. I denne forordning forstås ved:

a) »arv«: enhver form for overgang af goder, rettigheder og forpligtelser ved dødsfald, hvad enten det drejer sig om en viljesbestemt overførsel ved dødsdisposition eller om overgang ved arv efter loven

b) »aftale om arv«: en aftale, herunder en aftale, der er resultatet af gensidige testamenter, der — med eller uden vederlag — skaber, ændrer eller ophæver rettigheder i det eller de forventede boer for en eller flere parter i pagten

c) »fælles testamente«: testamente, der er oprettet i ét dokument af to eller flere personer

d) »dødsdisposition«: et testamente, et fælles testamente eller en aftale om arv

e) »domsstaten«: den medlemsstat, hvori retsafgørelsen er truffet, retsforliget er godkendt eller indgået, det officielt bekræftede dokument er oprettet eller det europæiske arvebevis er udstedt

f) »fuldbyrdelsesstat«: den medlemsstat, hvori retsafgørelsen, retsforliget eller det officielt bekræftede dokument søges erklæret for eksigibel(t) eller søges fuldbyrdet

g) »retsafgørelse«: enhver afgørelse på det arveretlige område truffet af en ret i en medlemsstat, uanset hvordan afgørelsen betegnes, såsom en afgørelse om fastsættelse af sagsomkostninger, som foretages af en embedsmand ved retten

h) »retsforlig«: et forlig vedrørende arv, der er godkendt af en ret eller indgået for en ret under en retssag

i) »officielt bekræftet dokument«: et dokument vedrørende arv, der er udstedt eller registreret som et officielt bekræftet dokument i en medlemsstat, hvor den officielle bekræftelse:

2. I denne forordning omfatter begrebet »ret« enhver judiciel myndighed og alle andre myndigheder og juridiske aktører med kompetence i arvesager, som udøver en retslig funktion eller handler i henhold til en judiciel myndigheds delegation af beføjelser eller handler under en judiciel myndigheds kontrol, såfremt sådanne andre myndigheder eller juridiske aktører giver garantier med hensyn til upartiskhed og parternes ret til at blive hørt, og såfremt deres retsafgørelser i henhold til loven i den medlemsstat, hvor de har deres virke:

a)	kan gøres til genstand for anke eller fornyet prøvelse ved en judiciel myndighed, og

b)	har tilsvarende retskraft og retsvirkning som en retsafgørelse truffet af en judiciel myndighed i samme sag.

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de andre myndigheder og juridiske aktører, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 79.

KAPITEL II

KOMPETENCE

Artikel 4

Generel kompetence

Retterne i den medlemsstat, hvor den afdøde havde sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet, er kompetente til at træffe afgørelse om hele arven.

Artikel 5

Aftale om værneting

1. Når den lov, som den afdøde har valgt til at finde anvendelse på arven efter sig i henhold til artikel 22, er en medlemsstats lov, kan de berørte parter aftale, at en ret eller retterne i denne medlemsstat, skal have enekompetence til at træffe afgørelse om ethvert arvespørgsmål.

2. En sådan aftale om værneting skal indgås skriftligt, dateres og underskrives af de berørte parter. Med »skriftligt« sidestilles enhver elektronisk meddelelse, som varigt dokumenterer aftalen.

Artikel 6

Erklæring af inkompetence i tilfælde af et lovvalg

Når den lov, som den afdøde har valgt til at finde anvendelse på arven efter sig i henhold til artikel 22, er loven i en medlemsstat:

kan den ret, ved hvilken sagen er anlagt i medfør af artikel 4 eller artikel 10, efter anmodning fra en af parterne i sagen erklære sig inkompetent, hvis den mener, at retterne i den medlemsstat, hvis lov er valgt, er bedre egnet til at træffe afgørelse i arvesagen i betragtning af de praktiske omstændigheder i forbindelse med arvesagen, f.eks. parternes sædvanlige opholdssted og det sted, hvor goderne befinder sig, eller

b)	skal den ret, ved hvilken sagen er anlagt i medfør af artikel 4 eller artikel 10, erklære sig inkompetent, hvis parterne i sagen i overensstemmelse med artikel 5 har aftalt at tillægge en ret eller retterne i den medlemsstat, hvis lov er valgt, kompetence.

Artikel 7

Kompetence i tilfælde af et lovvalg

Retterne i den medlemsstat, hvis lov var valgt af den afdøde i medfør af artikel 22, er kompetente til at træffe afgørelse i arvesagen, hvis:

a)	en ret, ved hvilken sagen tidligere er anlagt, har erklæret sig inkompetent i samme sag i medfør af artikel 6

b)	parterne i sagen i overensstemmelse med artikel 5 har aftalt at tillægge en ret eller retterne i den pågældende medlemsstat kompetence, eller

c)	parterne i sagen udtrykkeligt har accepteret, at den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er kompetent.

Artikel 8

Afslutning af sager, der behandles af egen drift, i tilfælde af et lovvalg

En ret, der af egen drift har indledt en arvesag i medfør af artikel 4 eller artikel 10, afslutter behandlingen, hvis parterne i sagen har indgået en aftale om at afgøre arvesagen udenretsligt i mindelighed i den medlemsstat, hvis lov den afdøde har valgt i medfør af artikel 22.

Artikel 9

Kompetence baseret på fremmøde

1. Når det under en retssag ved retten i en medlemsstat, der udøver sin kompetence i medfør af artikel 7, viser sig, at ikke alle parter i sagen var part i aftalen om værneting, udøver retten fortsat sin kompetence, hvis de parter i sagen, der ikke var part i aftalen, giver møde i retten uden at bestride dens kompetence.

2. Hvis den i stk. 1 omhandlede rets kompetence bestrides af de parter i sagen, som ikke var part i aftalen, erklærer retten sig inkompetent.

I så fald har de retter, som er kompetente i medfør af artikel 4 eller artikel 10, kompetence til at træffe afgørelse i arvesagen.

Artikel 10

Subsidiær kompetence

1. Når den afdøde på dødstidspunktet ikke havde sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, er retterne i en medlemsstat, hvor goder i boet befinder sig, alligevel kompetente til at træffe afgørelse om hele arven, for så vidt:

a)	den afdøde var statsborger i denne medlemsstat på dødstidspunktet, eller subsidiært,

b)	den afdøde havde sit foregående sædvanlige opholdssted i denne medlemsstat, og der ved sagens anlæggelse ved retten ikke er gået en periode på mere end fem år, efter at dette sædvanlige opholdssted blev ændret.

2. Når ingen ret i en medlemsstat har kompetence i medfør af stk. 1, er retterne i den medlemsstat, hvor goder i boet befinder sig, alligevel kompetente til at træffe afgørelse om disse goder.

Artikel 11

Forum necessitatis

Hvis ingen ret i en medlemsstat er kompetent i medfør af andre bestemmelser i denne forordning, kan en medlemsstats retter i undtagelsestilfælde træffe afgørelse i arvesagen, hvis en sag ikke med rimelighed kan anlægges eller føres eller viser sig umulig at føre i et tredjeland, hvortil sagen har nær tilknytning.

Sagen skal have en tilstrækkelig tilknytning til den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende.

Artikel 12

Begrænsning af sager

1. Når arven omfatter goder, der befinder sig i et tredjeland, kan den ret, ved hvilken arvesagen er anlagt, og som skal træffe afgørelse i sagen, efter anmodning fra en af parterne beslutte ikke at træffe afgørelse om et eller flere af disse goder, hvis det kan forventes, at rettens afgørelse om disse goder ikke vil blive anerkendt og i givet fald ikke vil blive erklæret for eksigibel i det pågældende tredjeland.

2. Stk. 1 berører ikke parternes ret til at begrænse omfanget af sagen i henhold til loven i den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende.

Artikel 13

Vedgåelse af eller afkald på arv, legat eller tvangsarv

Ud over den ret, som er kompetent til at træffe afgørelse i arvesagen i medfør af denne forordning, er retterne i den medlemsstat, der tjener som sædvanligt opholdssted for enhver, der i henhold til den lov, som skal anvendes på arven, kan fremsætte en erklæring for en ret om, hvorvidt arven, legatet eller tvangsarven vedgås, eller der gives afkald herpå, eller en erklæring med det formål at begrænse den pågældendes hæftelse med hensyn til boets passiver, kompetente til at modtage sådanne erklæringer, når disse i henhold til denne medlemsstats lov kan fremsættes for en ret.

Artikel 14

En sags anlæggelse ved retten

I dette kapitel anses en sag for anlagt ved en ret:

a)	på det tidspunkt, hvor det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument indleveres til retten, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet forkyndt for sagsøgte

hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument skal forkyndes, før det indleveres til retten, på det tidspunkt, hvor dette dokument modtages af den myndighed, der er ansvarlig for forkyndelsen, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet indleveret til retten, eller

c)	hvis retten indleder sagen af egen drift, på det tidspunkt, hvor retten træffer afgørelse om at indlede sagen, eller, når en sådan afgørelse ikke er påkrævet, hvor sagen registreres af retten.

Artikel 15

Prøvelse af kompetencen

Anlægges der ved en ret i en medlemsstat en arvesag, som den pågældende ret ikke har kompetence til at påkende i medfør af denne forordning, erklærer retten sig af egen drift inkompetent.

Artikel 16

Prøvelse af sagens antagelse til påkendelse

1. Såfremt en sagsøgt, der har sit sædvanlige opholdssted i en anden stat end den medlemsstat, hvor sagen er anlagt, ikke giver møde, udsætter den kompetente ret sagen, indtil det er fastslået, at sagsøgte har haft mulighed for at modtage det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument i så god tid, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen, eller at alle hertil fornødne foranstaltninger har været truffet.

2. Artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) (9) skal anvendes i stedet for stk. 1 i nærværende artikel, såfremt det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument skal fremsendes fra én medlemsstat til en anden i medfør af nævnte forordning.

3. Finder forordning (EF) nr. 1393/2007 ikke anvendelse, anvendes artikel 15 i Haagerkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål, såfremt det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument skal fremsendes til udlandet i medfør af nævnte konvention.

Artikel 17

Litispendens

1. Såfremt krav, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, fremsættes mellem de samme parter for retter i forskellige medlemsstater, udsætter enhver anden ret end den, ved hvilken sagen først er anlagt, af egen drift sagen, indtil den første rets kompetence er fastslået.

2. Når det er fastslået, at den ret, ved hvilken sagen først er anlagt, er kompetent, erklærer enhver anden ret sig inkompetent til fordel for den første.

Artikel 18

Indbyrdes sammenhængende krav

1. Såfremt sager vedrørende indbyrdes sammenhængende krav verserer for retter i forskellige medlemsstater, kan enhver anden ret end den, ved hvilken sagen først er anlagt, udsætte sagen.

2. Når de pågældende sager verserer i første instans, kan enhver anden ret end den, ved hvilken sagen først er anlagt, ligeledes efter begæring fra en af parterne erklære sig inkompetent, forudsat at den ret, ved hvilken sagen først er anlagt, har kompetence til at påkende de pågældende krav, og dens lov tillader forening af kravene.

3. Ved indbyrdes sammenhængende krav forstås i denne artikel krav, der er så snævert forbundne, at det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå uforenelige retsafgørelser som følge af, at kravene påkendes hver for sig.

Artikel 19

Foreløbige, herunder sikrende, retsmidler

Der kan indgives anmodning til en medlemsstats retter om anvendelse af foreløbige, herunder sikrende, retsmidler i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning, selv om retterne i en anden medlemsstat i medfør af denne forordning er kompetente til at påkende sagens realitet.

KAPITEL III

LOVVALG

Artikel 20

Universel anvendelse

Den lov, som udpeges efter denne forordning, finder anvendelse, uanset om det er loven i en medlemsstat eller ikke.

Artikel 21

Hovedregel

1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, er det loven i den medlemsstat, hvor den afdøde havde sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet, der skal anvendes på hele arven.

2. Fremgår det undtagelsesvis af alle sagens omstændigheder, at den afdøde på dødstidspunktet havde en klart tættere tilknytning til en anden stat end den, hvis lov vil finde anvendelse i henhold til stk. 1, er det loven i denne anden stat, der skal anvendes på arven.

Artikel 22

Lovvalg

1. En person kan vælge, at det er loven i den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger på det tidspunkt, hvor valget træffes, eller på dødstidspunktet, der skal anvendes ved behandlingen af hele arven efter vedkommende.

En person, der har flere statsborgerskaber, kan vælge loven i en hvilken som helst af de stater, hvor den pågældende er statsborger på det tidspunkt, hvor valget træffes, eller på dødstidspunktet.

2. Lovvalget skal være udtrykkeligt og indeholdt i en erklæring i form af en dødsdisposition eller fremgå af en sådan dispositions bestemmelser.

3. Spørgsmål om den materielle gyldighed af den handling, hvorved lovvalget blev truffet, afgøres efter den valgte lov.

4. Enhver ændring eller tilbagekaldelse af dette lovvalg skal opfylde formkravene til ændring eller tilbagekaldelse af en dødsdisposition.

Artikel 23

Anvendelsesområdet for den lov, der skal anvendes

1. Den lov, der udpeges i medfør af artikel 21 eller artikel 22, finder anvendelse på hele arven.

2. Denne lov finder navnlig anvendelse på spørgsmål som:

a)	udløsende faktorer, tid og sted for arvefaldet

b)	fastlæggelse af de arveberettigede, af deres respektive andele og af den afdødes eventuelle pålæg til dem, samt fastlæggelse af andre rettigheder i boet, herunder den længstlevende ægtefælles eller partners arveret

c)	retten til at arve

d)	arveløsgørelse og bortfald af arveretten på grund af en handling

e)	overdragelse til arvinger og i givet fald legatarer af de goder, rettigheder og forpligtelser, der udgør en del af boet, herunder vilkårene for og virkningerne af vedgåelse af eller afkald på arven eller legatet

f)	arvingers, testamentsindsatte bobestyreres og andre bobestyreres beføjelser, især med hensyn til salg af ejendele og betaling af kreditorer, jf. dog de beføjelser, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2 og 3

g)	hæftelse for boets gæld

h)	andel af boet, som arvelader frit kan råde over gennem testamente, tvangsarv og andre indskrænkninger i friheden til at træffe dødsdispositioner samt krav, som nærtstående personer til den afdøde måtte have over for boet eller arvingerne

i)	enhver forpligtigelse til at tilbageføre eller modregne gaver, arveforskud eller legater ved beregningen af de forskellige arveberettigedes andele, og

j)	fordeling af arv.

Artikel 24

Dødsdispositioner, der ikke er aftaler om arv

1. En dødsdisposition, der ikke er en aftale om arv, skal med hensyn til dens antagelighed og materielle gyldighed behandles i henhold til den lov, som i medfør af denne forordning skulle anvendes på arven efter den person, der har foretaget dispositionen, hvis vedkommende var afgået ved døden på den dag, hvor dispositionen blev foretaget.

2. Uanset stk. 1 kan en person vælge, at hans dødsdisposition med hensyn til dens antagelighed og materielle gyldighed skal behandles i henhold til den lov, som den person, der har foretaget dispositionen, kunne have valgt i medfør af artikel 22 på de deri fastsatte betingelser.

3. Stk. 1 finder i fornødent omfang anvendelse på en ændring eller tilbagekaldelse af en dødsdisposition, der ikke er en aftale om arv. I tilfælde af et lovvalg i medfør af stk. 2 behandles ændringen eller tilbagekaldelsen i henhold til den valgte lov.

Artikel 25

Aftaler om arv

1. En aftale om arv angående arv efter én person skal med hensyn til dens antagelighed, dens materielle gyldighed og dens bindende virkninger mellem parterne, herunder betingelserne for dens opløsning, behandles i henhold til den lov, som i medfør af denne forordning skulle anvendes på arven efter den pågældende person, hvis vedkommende var afgået ved døden på samme dag som aftalens indgåelse.

2. En aftale om arv angående arv efter flere personer er kun antagelig, hvis den er antagelig i henhold til alle de love, som i medfør af denne forordning skulle anvendes på arven efter alle de personer, hvis bo er involveret, hvis de var afgået ved døden på samme dag som aftalens indgåelse.

Det er den af de love, der henvises til i første afsnit, som en aftale om arv, der er antagelig i medfør af første afsnit, har tættest tilknytning til, der finder anvendelse på denne aftale med hensyn til dens materielle gyldighed og dens bindende virkninger mellem parterne, herunder betingelserne for dens opløsning.

3. Uanset stk. 1 og 2 kan parterne vælge, at den lov, som den person eller en af de personer, hvis bo er involveret, kunne have valgt i medfør af artikel 22 på de deri fastsatte betingelser, skal finde anvendelse på deres aftale om arv med hensyn til dens antagelighed, dens materielle gyldighed og dens bindende virkninger mellem parterne, herunder betingelserne for dens opløsning.

Artikel 26

Den materielle gyldighed af dødsdispositioner

1. I artikel 24 og 25 anses følgende for at vedrøre materiel gyldighed:

a)	hvorvidt den person, der foretager dødsdispositionen, har habilitet til at foretage en sådan disposition

b)	de særlige grunde, der forhindrer den person, der foretager dødsdispositionen, i at træffe dispositioner til fordel for visse personer, eller forhindrer en person i at modtage ejendele i boet fra den person, der foretager dispositionen

c)	hvorvidt en dødsdisposition kan foretages ved repræsentation

d)	fortolkningen af dispositionen

e)	bedrageri, tvang, vildfarelse og ethvert andet spørgsmål, der vedrører samtykket fra eller hensigten hos den person, der foretager dispositionen.

2. Hvis en person har habilitet til at foretage en dødsdisposition i henhold til den lov, der finder anvendelse i medfør af artikel 24 eller artikel 25, berører en efterfølgende ændring af den lov, der finder anvendelse, ikke vedkommendes habilitet til at ændre eller tilbagekalde en sådan disposition.

Artikel 27

Den formelle gyldighed af dødsdispositioner, der er udfærdiget skriftligt

1. En dødsdisposition, der er udfærdiget skriftligt, er gyldig for så vidt angår formen, hvis dispositionen opfylder de formkrav, der er foreskrevet i loven:

a)	i den stat, hvor dispositionen blev foretaget, eller aftalen om arv blev indgået

b)	i en stat, hvor testator eller mindst en af de personer, hvis bo er berørt af en aftale om arv, var statsborger enten på det tidspunkt, hvor dispositionen blev foretaget, eller pagten blev indgået, eller på dødstidspunktet

c)	i en stat, hvor testator eller mindst en af de personer, hvis bo er berørt af en aftale om arv, havde bopæl enten på det tidspunkt, hvor dispositionen blev foretaget, eller pagten blev indgået, eller på dødstidspunktet

d)	i en stat, hvor testator eller mindst en af de personer, hvis bo er berørt af en aftale om arv, havde sit sædvanlige opholdssted enten på det tidspunkt, hvor dispositionen blev foretaget, eller pagten blev indgået, eller på dødstidspunktet, eller

e)	for så vidt angår fast ejendom i den stat, hvor den pågældende ejendom er beliggende.

Hvorvidt testator eller de personer, hvis bo er berørt af aftalen om arv, havde bopæl i en bestemt stat, afgøres efter denne stats lov.

2. Stk. 1 finder også anvendelse på dødsdispositioner, der ændrer eller tilbagekalder en tidligere disposition. Ændringen eller tilbagekaldelsen er også gyldig for så vidt angår formen, hvis den er i overensstemmelse med en af de love, i henhold til hvilken den ændrede eller tilbagekaldte dødsdisposition var gyldig i henhold til stk. 1.

3. I denne artikel anses enhver lovbestemmelse, der begrænser de tilladte former for dødsdisposition ved henvisning til alder, statsborgerskab eller andre personlige forhold vedrørende testator eller de personer, hvis bo er berørt af en aftale om arv, for at vedrøre formen. Samme regel gælder med hensyn til de forhold, der skal opfyldes af et vidne med henblik på gyldigheden af en dødsdisposition.

Artikel 28

Formel gyldighed af erklæringer vedrørende vedgåelse af eller afkald på arv

Erklæringer om, hvorvidt arven, legatet eller tvangsarven vedgås eller der gives afkald herpå, eller erklæringer med det formål at begrænse ansvaret for den person, der indgiver erklæringen, er gyldige for så vidt angår formen, når de opfylder kravene i:

a)	den lov, der finder anvendelse på arven i medfør af artikel 21 eller artikel 22, eller

b)	loven i den medlemsstat, hvor den person, der indgiver erklæringen, har sit sædvanlige opholdssted.

Artikel 29

Særlige bestemmelser om udpegelse af en bobestyrer og dennes beføjelser i visse situationer

1. Når udpegelse af en bobestyrer er obligatorisk eller er obligatorisk efter anmodning herom i henhold til loven i den medlemsstat, hvis retter er kompetente til at træffe afgørelse om arven i medfør af denne forordning, og den lov, der finder anvendelse på arven, er en fremmed lov, kan retterne i den pågældende medlemsstat, når sagen indbringes for dem, udpege en eller flere bobestyrere i henhold til deres egen lov, jf. dog betingelserne i nærværende artikel.

Den eller de i henhold til dette stykke udpegede bobestyrere skal være den eller de personer, der efter testamentet har beføjelse til at optræde som bestyrer af afdødes bo og/eller til at bestyre boet i medfør af den lov, der finder anvendelse på arven. Såfremt denne lov ikke giver mulighed for at lade en person, der ikke er arveberettiget, optræde som bobestyrer, kan retterne i den medlemsstat, hvor bobestyreren skal udpeges, udpege en tredjepart som bobestyrer i henhold til deres egen lov, hvis denne lov kræver det, og der er en alvorlig interessekonflikt blandt de arveberettigede eller mellem de arveberettigede og kreditorerne eller andre personer, som har stillet garanti for afdødes gæld, uenighed blandt de arveberettigede om behandlingen af boet eller et komplekst bo at behandle på grund af godernes karakter.

Den eller de bobestyrere, der udpeges i medfør af dette stykke, er den eller de eneste personer, der er berettiget til at udøve de i stk. 2 eller 3 nævnte beføjelser.

2. Den eller de i henhold til stk. 1 udpegede bobestyrere udøver de beføjelser til at behandle boet, som den eller de kan udøve i medfør af den lov, der finder anvendelse på arven. Den udpegende ret kan i sin afgørelse fastlægge specifikke betingelser for udøvelsen af sådanne beføjelser i overensstemmelse med den lov, der finder anvendelse på arven.

Såfremt den lov, der finder anvendelse på arven, ikke sikrer tilstrækkelige beføjelser til at bevare boets goder eller beskytte kreditorernes rettigheder eller de rettigheder, som andre personer, der har stillet garanti for den afdødes gæld, har, kan den udpegende ret beslutte at give bobestyreren/bobestyrerne tilladelse til på et residuelt grundlag at udøve de beføjelser, som dens egen lovgivning giver mulighed for til det formål, og den kan i sin beslutning fastlægge de specifikke betingelser for udøvelsen af sådanne beføjelser i overensstemmelse med den pågældende lov.

Når bobestyreren/bobestyrerne udøver sådanne residuelle beføjelser, skal vedkommende dog overholde den lov, der finder anvendelse på arven, for så vidt angår overdragelsen af ejendomsretten til de goder, der udgør arven, hæftelsen for boets gæld, de arveberettigedes rettigheder, herunder i givet fald retten til at vedgå eller give afkald på arv, og i givet fald de beføjelser, som den testamentsindsatte bobestyrer har.

3. Uanset stk. 2 kan den ret, der udpeger en eller flere bobestyrere i henhold til stk. 1, undtagelsesvis i de tilfælde, hvor den lov, der finder anvendelse på arven, er en tredjestats lov, beslutte at give disse bobestyrere alle de bobestyrerbeføjelser, som er mulige i medfør af loven i den medlemsstat, hvor bobestyrerne er udpeget.

Når bobestyrerne udøver sådanne beføjelser skal de dog navnlig respektere fastlæggelsen af de arveberettigede og disses rettigheder i boet, herunder deres ret til tvangsarv eller krav mod boet eller arvingerne i henhold til den lov, der finder anvendelse på arven.

Artikel 30

Særlige bestemmelser, der indebærer begrænsninger, som vedrører eller berører arven med hensyn til bestemte goder

Når loven i den stat, hvor visse former for fast ejendom, virksomheder eller andre særlige kategorier af goder befinder sig, indeholder særlige bestemmelser, der af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indebærer begrænsninger, som vedrører eller berører arven med hensyn til disse goder, finder disse særlige bestemmelser anvendelse på arven, i det omfang sådanne bestemmelser finder anvendelse i henhold til denne stats lov, uanset hvilken lov der finder anvendelse på arven.

Artikel 31

Tilpasning af tinglige rettigheder

Når en person påberåber sig en tinglig rettighed, som vedkommende er berettiget til i henhold til den lov, der finder anvendelse på arven, og når loven i den medlemsstat, hvor rettigheden påberåbes, ikke kender den pågældende tinglige rettighed, skal den tinglige rettighed om nødvendigt og så vidt muligt tilpasses til den tinglige rettighed, der ligger tættest herpå ifølge den pågældende stats lov, under hensyntagen til de mål og interesser, som den specifikke tinglige rettighed og de dertil knyttede virkninger forfølger.

Artikel 32

Commorientes

Når to eller flere personer, hvis arv er underlagt forskellige love, afgår ved døden under omstændigheder, hvor der hersker usikkerhed om rækkefølgen af dødsfaldene, og når disse love har forskellige bestemmelser for denne situation eller ikke indeholder nogen bestemmelser herom, har ingen af de afdøde rettigheder i forhold til arven fra den anden eller de andre.

Artikel 33

Bona vacantia

Når der i henhold til den lov, der finder anvendelse på arven i medfør af denne forordning, hverken er arvinger eller legatarer til nogen goder i medfør af en dødsdisposition, og heller ingen fysisk person, der er arving efter loven, er anvendelsen af denne lov ikke til hinder for, at de af boets goder, der befinder sig på en medlemsstats område, som en ret i henhold til denne medlemsstats egen lov tilfalder denne medlemsstat eller en enhed, som denne har udpeget med henblik herpå, forudsat at kreditorerne har ret til at søge deres krav fyldestgjort i boets goder som helhed.

Artikel 34

Renvoi

1. Anvendelsen af et tredjelands lov, som udpeges efter denne forordning, betyder anvendelse af de gældende retsregler i den pågældende stat inklusive statens internationalprivatretlige regler, i det omfang disse regler indeholder renvoi:

a)	til en medlemsstats lov, eller

b)	til loven i et andet tredjeland, der ville anvende sin egen lov.

2. Renvoi finder ikke anvendelse for så vidt angår de love, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, artikel 22, artikel 27, artikel 28, litra b), og artikel 30.

Artikel 35

Grundlæggende retsprincipper (ordre public)

Anvendelsen af en bestemmelse i en lov i en stat, som udpeges efter denne forordning, kan kun afvises, hvis en sådan anvendelse er klart uforenelig med de grundlæggende retsprincipper (ordre public) i forummet.

Artikel 36

Stater med mere end ét retssystem — territorialt lovvalg

1. Når den lov, der udpeges efter denne forordning, er loven i en stat med flere territoriale enheder, som hver har sine egne arveretlige regler, afgør denne stats interne lovvalgsregler, hvilken relevant territorial enheds lovregler der skal finde anvendelse.

2. Hvis der ikke findes sådanne interne lovvalgsregler:

forstås en henvisning til loven i den stat, der er omhandlet i stk. 1, som en henvisning til loven i den territoriale enhed, hvor den afdøde havde sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet, når den lov, der finder anvendelse, skal fastlægges i medfør af bestemmelser vedrørende den afdødes sædvanlige opholdssted

b)	forstås en henvisning til loven i den stat, der er omhandlet i stk. 1, som en henvisning til loven i den territoriale enhed, som den afdøde havde den tætteste tilknytning til, når den lov, der finder anvendelse, skal fastlægges i medfør af bestemmelser vedrørende den afdødes statsborgerskab

forstås en henvisning til loven i den stat, der er omhandlet i stk. 1, som en henvisning til loven i den territoriale enhed, hvor det relevante forhold gør sig gældende, når den lov, der finder anvendelse, skal fastlægges i medfør af eventuelle andre bestemmelser vedrørende andre forhold som tilknytningsfaktorer.

3. Uanset stk. 2 forstås en henvisning til loven i den stat, der er omhandlet i stk. 1, hvis der ikke findes interne lovvalgsregler i denne stat, som en henvisning til loven i den territoriale enhed, som testator eller de personer, hvis bo er berørt af aftalen om arv, havde den tætteste tilknytning til, når den relevante lov skal fastlægges i medfør af artikel 27.

Artikel 37

Stater med mere end ét retssystem — lovvalg mellem personer

I forhold til en stat, som har to eller flere retssystemer eller regelsæt, der finder anvendelse på forskellige personkategorier, vedrørende arv, forstås en henvisning til en sådan stats lov som en henvisning til det retssystem eller regelsæt, der fastsættes af de gældende regler i den pågældende stat. I mangel af sådanne regler finder det retssystem eller regelsæt, som den afdøde havde det tætteste tilhørsforhold til, anvendelse.

Artikel 38

Ikkeanvendelse af denne forordning på interne lovvalg

En medlemsstat med flere territoriale enheder, som hver har sine egne arveretlige regler, er ikke forpligtet til at anvende denne forordning i forbindelse med lovvalg, der alene forekommer mellem sådanne enheder.

KAPITEL IV

ANERKENDELSE, EKSIGIBILITET OG FULDBYRDELSE AF RETSAFGØRELSER

Artikel 39

Anerkendelse

1. Retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i de øvrige medlemsstater, uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig procedure.

2. Bestrides anerkendelsen, kan en berettiget part, der som det væsentligste påberåber sig anerkendelsen, efter proceduren i artikel 45-58 få fastslået, at retsafgørelsen skal anerkendes.

3. Gøres anerkendelsen gældende under en verserende sag ved en ret i en medlemsstat, og har anerkendelsen betydning for afgørelsen af denne sag, er denne ret kompetent til at afgøre spørgsmålet om anerkendelse.

Artikel 40

Grunde til ikkeanerkendelse

En retsafgørelse anerkendes ikke:

a)	såfremt en anerkendelse er i åbenlys modstrid med grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den medlemsstat, hvortil anmodningen rettes

i forbindelse med en udeblivelsesafgørelse, såfremt det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er blevet forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en sådan måde, at sagsøgte kan varetage sine interesser under sagen, medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen, selv om vedkommende havde mulighed for at gøre det

c)	såfremt den er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellem de samme parter i den medlemsstat, hvortil anmodningen rettes

såfremt den er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme parter i en retssag, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt i den medlemsstat, hvori anerkendelsen søges.

Artikel 41

Forbud mod prøvelse med hensyn til sagens realitet

En retsafgørelse truffet i en medlemsstat kan i intet tilfælde efterprøves med hensyn til sagens realitet.

Artikel 42

Udsættelse

Gøres anerkendelse af en retsafgørelse, der er truffet i en medlemsstat, gældende ved en ret i en anden medlemsstat, kan denne udsætte sagen, såfremt afgørelsen er blevet anfægtet ved en ordinær appel i domsstaten.

Artikel 43

Eksigibilitet

Retsafgørelser, som er truffet i en medlemsstat og som er eksigible i denne medlemsstat, er eksigible i en anden medlemsstat, når de efter anmodning fra en berettiget part er blevet erklæret for eksigible i den pågældende medlemsstat efter proceduren i artikel 45-58.

Artikel 44

Fastlæggelse af bopæl

Ved afgørelsen af, om en part med henblik på proceduren i artikel 45-58 har bopæl i fuldbyrdelsesstaten, skal den ret, ved hvilken sagen er anlagt, anvende fuldbyrdelsesstatens interne lov.

Artikel 45

Rettens stedlige kompetence

1. Anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, fremsættes over for den ret eller kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten, som denne medlemsstat har meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 78.

2. Den stedlige kompetence afgøres efter den parts bopæl, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, eller efter fuldbyrdelsesstedet.

Artikel 46

Procedure

1. Anmodningsproceduren er underlagt loven i fuldbyrdelsesstaten.

2. Den, der fremsætter anmodningen, er ikke forpligtet til at have en postadresse eller en befuldmægtiget i fuldbyrdelsesstaten.

3. Anmodningen vedlægges følgende dokumenter:

a)	en genpart af retsafgørelsen, der opfylder betingelserne med hensyn til godtgørelse af dens ægthed

b)	en attest, der er udstedt af retten eller den kompetente myndighed i domsstaten under anvendelse af den formular, der er udarbejdet efter rådgivningsproceduren i artikel 81, stk. 2, jf. dog artikel 47.

Artikel 47

Manglende fremlæggelse af attesten

1. Såfremt den i artikel 46, stk. 3, litra b), omhandlede attest ikke fremlægges, kan retten eller den kompetente myndighed fastsætte en frist for dens tilvejebringelse eller anerkende et tilsvarende dokument eller, såfremt den anser sagen for tilstrækkeligt oplyst, fritage for kravet om en sådan fremlæggelse.

2. Såfremt retten eller den kompetente myndighed kræver det, skal der fremlægges en oversættelse af dokumenterne. Oversættelsen skal foretages af en person, der er bemyndiget til at foretage oversættelser i en af medlemsstaterne.

Artikel 48

Afgørelse om eksigibilitet

En retsafgørelse erklæres for eksigibel, så snart de i artikel 46 omhandlede formaliteter er opfyldt, uden prøvelse efter artikel 40. Den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, kan ikke på dette tidspunkt af sagens behandling fremsætte indsigelser.

Artikel 49

Meddelelse af afgørelsen om anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel

1. Den afgørelse, der træffes om anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, skal straks og på den måde, der er foreskrevet i fuldbyrdelsesstatens lov, meddeles den, som har fremsat anmodningen.

2. En afgørelse om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, forkyndes for den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, sammen med retsafgørelsen, hvis denne ikke allerede er blevet forkyndt for den pågældende.

Artikel 50

Appel af afgørelsen om anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel

1. Begge parter kan appellere afgørelsen om anmodningen om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel.

2. Appellen indgives til den ret, som den berørte medlemsstat har meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 78.

3. Appellen behandles i overensstemmelse med reglerne for kontradiktorisk procedure.

4. Giver den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, ikke møde for den ret, der behandler en appel indgivet af den, der har fremsat anmodningen, finder artikel 16 anvendelse, selv om den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, ikke har bopæl på en medlemsstats område.

5. En afgørelse om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, skal appelleres inden 30 dage efter, at den er blevet forkyndt. Såfremt den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, har bopæl på en anden medlemsstats område end den, hvor retsafgørelsen er blevet erklæret for eksigibel, er fristen for appel 60 dage og løber fra den dag, hvor afgørelsen om eksigibilitet er blevet forkyndt for den pågældende personligt eller på hans opholdssted. Denne frist kan ikke forlænges på grund af afstanden.

Artikel 51

Procedure for anfægtelse af appelafgørelsen

Den afgørelse, der træffes i appelsagen, kan kun anfægtes ved den procedure, som den berørte medlemsstat har meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 78.

Artikel 52

Afslag på eller ophævelse af en afgørelse om eksigibilitet

Den ret, hvortil en appel indgives efter artikel 50 eller artikel 51, kan kun afslå at erklære en retsafgørelse for eksigibel eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet af en af de i artikel 40 anførte grunde. Den træffer afgørelse så hurtigt som muligt.

Artikel 53

Udsættelse

Den ret, hvortil en appel indgives efter artikel 50 eller artikel 51, udsætter efter anmodning fra den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, sagen, hvis eksigibiliteten af afgørelsen er suspenderet i domsstaten ved iværksættelse af appel.

Artikel 54

Foreløbige, herunder sikrende, retsmidler

1. Når en retsafgørelse skal anerkendes i overensstemmelse med dette kapitel, er der intet til hinder for, at den, som har fremsat anmodningen, kan bringe foreløbige, herunder sikrende, retsmidler i anvendelse i overensstemmelse med loven i fuldbyrdelsesstaten, uden at der kræves en retsafgørelse om eksigibilitet efter artikel 48.

2. Afgørelsen om eksigibilitet giver umiddelbar hjemmel til at anvende sikrende retsmidler.

3. Så længe den i artikel 50, stk. 5, fastsatte frist for appel af afgørelsen om eksigibilitet ikke er udløbet, og så længe der ikke er truffet afgørelse i appelsagen, er sikrende retsmidler det eneste mulige retsskridt over for aktiver, der tilhører den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse.

Artikel 55

Delvis eksigibilitet

1. Såfremt der ved retsafgørelsen er taget stilling til flere krav, og ikke alle krav kan erklæres for eksigible, skal retten eller den kompetente myndighed erklære et eller flere af dem for eksigible.

2. Den, som fremsætter en anmodning om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, kan anmode om kun at få dele af retsafgørelsen erklæret for eksigible.

Artikel 56

Retshjælp

Har den, som fremsætter anmodningen, i domsstaten helt eller delvis haft fri proces eller været fritaget for gebyrer og omkostninger, skal den pågældende i enhver sag om at få retsafgørelsen erklæret for eksigibel være berettiget til retshjælp eller fritagelse for gebyrer og sagsomkostninger i videst muligt omfang efter loven i fuldbyrdelsesstaten.

Artikel 57

Ingen form for sikkerhedsstillelse eller depositum

Det kan ikke pålægges en part, som i en medlemsstat anmoder om anerkendelse, eksigibilitet eller fuldbyrdelse af en retsafgørelse, der er truffet i en anden medlemsstat, at stille sikkerhed eller depositum af nogen art med den begrundelse, at vedkommende er udlænding eller ikke har bopæl eller opholdssted i fuldbyrdelsesstaten.

Artikel 58

Ingen form for skat, afgift eller gebyr

Ingen form for skat, afgift eller gebyr, som beregnes i forhold til sagens værdi, må opkræves i fuldbyrdelsesstaten i forbindelse med behandlingen af en anmodning om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel.

KAPITEL V

OFFICIELT BEKRÆFTEDE DOKUMENTER OG RETSFORLIG

Artikel 59

Accept af officielt bekræftede dokumenter

1. Et officielt bekræftet dokument, der er oprettet i en medlemsstat, har samme beviskraft i en anden medlemsstat, som det har i domsstaten, eller de mest sammenlignelige virkninger, forudsat at dette ikke klart strider mod de grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den pågældende medlemsstat.

En person, som ønsker at anvende et officielt bekræftet dokument i en anden medlemsstat, kan anmode den myndighed, som opretter det officielt bekræftede dokument i domsstaten, om at udfylde den formular, der er udarbejdet efter rådgivningsproceduren i artikel 81, stk. 2, med en beskrivelse af den beviskraft, som det officielt bekræftede dokument har i domsstaten.

2. Enhver anfægtelse af ægtheden af et officielt bekræftet dokument skal forelægges for retterne i domsstaten, og afgørelse herom træffes i henhold til loven i denne stat. Det anfægtede officielt bekræftede dokument har ikke beviskraft i en anden medlemsstat, så længe anfægtelsen verserer for den kompetente ret.

3. Enhver anfægtelse af de retshandler eller retlige forhold, der er registreret i et officielt bekræftet dokument, skal forelægges for de retter, som har kompetence i medfør af denne forordning, og afgørelse herom træffes i henhold til den lov, der finder anvendelse i medfør af kapitel III. Det anfægtede officielt bekræftede dokument har ikke beviskraft i en anden medlemsstat end domsstaten med hensyn til det anfægtede spørgsmål, så længe anfægtelsen verserer for den kompetente ret.

4. Hvis afgørelsen af en verserende sag ved en ret i en medlemsstat afhænger af afgørelsen af et spørgsmål vedrørende retshandler eller retlige forhold, der er registreret i et officielt bekræftet dokument vedrørende arv, er den pågældende ret kompetent til at afgøre dette spørgsmål.

Artikel 60

Officielt bekræftede dokumenters eksigibilitet

1. Et officielt bekræftet dokument, der er eksigibelt i domsstaten, skal erklæres for eksigibelt i en anden medlemsstat efter anmodning fra en berettiget part i overensstemmelse med proceduren i artikel 45-58.

2. Ved anvendelsen af artikel 46, stk. 3, litra b), udsteder den myndighed, der har udstedt det officielt bekræftede dokument, efter anmodning fra en berettiget part en attest under anvendelse af den formular, der er udarbejdet efter rådgivningsproceduren i artikel 81, stk. 2.

3. Den ret, der behandler en appel i medfør af artikel 50 eller artikel 51, kan kun afslå at erklære et officielt bekræftet dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, såfremt en fuldbyrdelse af det officielt bekræftede dokument vil være i åbenlys modstrid med grundlæggende retsprincipper (ordre public) i fuldbyrdelsesstaten.

Artikel 61

Retsforligs eksigibilitet

1. Retsforlig, der er eksigible i domsstaten, erklæres på anmodning fra en berettiget part for eksigible i en anden medlemsstat efter proceduren i artikel 45-58.

2. Ved anvendelsen af artikel 46, stk. 3, litra b), udsteder den ret, der godkendte forliget, eller ved hvilken det blev indgået, efter anmodning fra en berettiget part en attest under anvendelse af den formular, der er udarbejdet efter rådgivningsproceduren i artikel 81, stk. 2.

3. Den ret, der behandler en appel indgivet i medfør af artikel 50 eller artikel 51, kan kun afslå at erklære et retsforlig for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, såfremt en fuldbyrdelse af retsforliget vil være i åbenlys modstrid med grundlæggende retsprincipper (ordre public) i fuldbyrdelsesstaten.

KAPITEL VI

DET EUROPÆISKE ARVEBEVIS

Artikel 62

Indførelse af det europæiske arvebevis

1. Med denne forordning indføres et europæisk arvebevis (herefter »beviset«), som udstedes til brug i en anden medlemsstat og har de retsvirkninger, der er anført i artikel 69.

2. Anvendelse af beviset er ikke obligatorisk.

3. Beviset træder ikke i stedet for interne dokumenter, der anvendes til tilsvarende formål i medlemsstaterne. Når et bevis først er udstedt til brug i en anden medlemsstat, skal det dog også have de retsvirkninger, der er anført i artikel 69, i den medlemsstat, hvis myndigheder har udstedt beviset efter bestemmelserne i dette kapitel.

Artikel 63

Formålet med beviset

1. Formålet med beviset er, at det skal kunne anvendes af arvinger, legatarer med direkte rettigheder i arvesagen og testamentsindsatte bobestyrere eller bobestyrere, som i en anden medlemsstat har behov for at påberåbe sig deres status eller at udøve henholdsvis deres rettigheder som arvinger eller legatarer og/eller deres beføjelser som testamentsindsatte bobestyrere eller bobestyrere.

2. Beviset kan navnlig anvendes til at bevise et eller flere af følgende forhold:

a)	statussen og/eller arveretten for hver arving eller i givet fald hver legatar, der er nævnt i beviset, og deres respektive arveandele

b)	tildelingen af et bestemt gode eller flere bestemte goder, der udgør en del af boet, til den eller de arvinger eller i givet fald den eller de legatarer, der er nævnt i beviset

c)	beføjelserne for den person, der er angivet i beviset, til at optræde som testamentsindsat bobestyrer eller bobestyrer.

Artikel 64

Kompetence til at udstede beviset

Beviset udstedes i den medlemsstat, hvis retter er kompetente i henhold til artikel 4, artikel 7, artikel 10 eller artikel 11. Den udstedende myndighed skal være:

a)	en ret, som defineret i artikel 3, stk. 2, eller

b)	en anden myndighed, som i henhold til national lov har kompetence til at behandle arvesager.

Artikel 65

Anmodning om et bevis

1. Beviset udstedes efter anmodning fra enhver person omhandlet i artikel 63, stk. 1 (herefter »ansøgeren«).

2. Med henblik på fremlæggelse af en anmodning kan ansøgeren anvende den formular, der er udarbejdet efter rådgivningsproceduren i artikel 81, stk. 2.

3. Anmodningen skal indeholde de oplysninger, der er anført nedenfor, i det omfang ansøgeren har kendskab til disse oplysninger, og de er nødvendige for, at den udstedende myndighed kan attestere de forhold, som ansøgeren ønsker bekræftet, og den skal ledsages af alle relevante dokumenter, enten originaler eller genparter, der opfylder betingelserne med hensyn til godtgørelse af deres ægthed, jf. dog artikel 66, stk. 2:

a)	oplysninger vedrørende den afdøde: efternavn (eventuelt efternavn ved fødslen), fornavn(e), køn, fødested og fødselsdato, civilstand, statsborgerskab, (eventuelt) id-nummer, adresse på dødstidspunktet og tid og sted for dødsfaldet

b)	oplysninger vedrørende ansøgeren: efternavn (eventuelt efternavn ved fødslen), fornavn(e), køn, fødested og fødselsdato, civilstand, statsborgerskab, (eventuelt) id-nummer, adresse og eventuel tilknytning til den afdøde

c)	oplysninger vedrørende den eventuelle repræsentant for en ansøger: efternavn (eventuelt efternavn ved fødslen), fornavn(e), adresse og repræsentativ kompetence

d)	oplysninger vedrørende den afdødes ægtefælle eller partner og eventuelt fraskilt(e) ægtefælle(r) eller tidligere partner(e): efternavn (eventuelt efternavn ved fødslen), fornavn(e), køn, fødested og fødselsdato, civilstand, statsborgerskab, (eventuelt) id-nummer og adresse

e)	oplysninger vedrørende andre eventuelle arveberettigede i medfør af en dødsdisposition og/eller ved lov: efternavn og fornavn(e) eller organisationens navn, (eventuelt) id-nummer og adresse

f)	formålet med beviset i overensstemmelse med artikel 63

g)	eventuelt kontaktoplysninger på den ret eller anden kompetent myndighed, der behandler eller har behandlet selve arvesagen

h)	forhold, hvorpå ansøgeren i givet fald baserer sin påståede arveret som arveberettiget og/eller beføjelse som den afdødes testamentsindsatte bobestyrer og/eller som bestyrer af den afdødes bo

i)	en angivelse af, om den afdøde havde foretaget en dødsdisposition; hvis hverken originalen eller en genpart er vedlagt, oplysninger om, hvor originalen befinder sig

j)	en angivelse af, om den afdøde havde indgået en ægtepagt eller anden aftale om et forhold, der anses for at have virkninger svarende til et ægteskabs; hvis hverken originalen eller en genpart af pagten/aftalen er vedlagt, oplysninger om, hvor originalen befinder sig

k)	en angivelse af, om de arveberettigede har indgivet erklæring om vedgåelse af eller afkald på arven

l)	en erklæring om, at der efter ansøgerens bedste vidende ikke verserer nogen sag om de forhold, der skal attesteres

m)	andre oplysninger, som ansøgeren finder nyttige med henblik på udstedelse af beviset.

Artikel 66

Gennemgang af anmodningen

1. Efter modtagelse af anmodningen efterprøver den udstedende myndighed de oplysninger og erklæringer samt de dokumenter og andre bevismidler, ansøgeren har fremlagt. Den foretager af egen drift de nødvendige undersøgelser med henblik på denne efterprøvning, når dette er fastsat eller tilladt ifølge dens nationale lov, eller opfordrer ansøgeren til at forelægge yderligere beviser, som den finder nødvendige.

2. Såfremt ansøgeren ikke har været i stand til at fremskaffe genparter af de relevante dokumenter, der opfylder de betingelser, der er nødvendige for at godtgøre deres ægthed, kan den udstedende myndighed beslutte at acceptere andre former for bevis.

3. Når dette er fastsat i dens nationale lov og på de deri angivne vilkår, kan den udstedende myndighed kræve, at erklæringer fremsættes under ed eller i form af en erklæring på tro og love i stedet for en erklæring under ed.

4. Den udstedende myndighed træffer alle de fornødne foranstaltninger for at underrette de arveberettigede om anmodningen om et bevis. Den skal, hvis det er nødvendigt for at fastslå de forhold, der skal attesteres, høre enhver involveret person og enhver testamentsindsat bobestyrer eller bobestyrer og fremsætte offentlige bekendtgørelser med det formål at give andre eventuelle arveberettigede mulighed for at fremføre deres krav.

5. Med henblik på anvendelsen af denne artikel giver en medlemsstats kompetente myndighed efter anmodning den udstedende myndighed i en anden medlemsstat adgang til oplysninger i navnlig tingbøger, civilstandsregistre og registre over dokumenter og forhold af relevans for arven eller formueforholdet mellem den afdøde og dennes ægtefælle eller et tilsvarende formueforhold, hvor den kompetente myndighed i henhold til national lov vil være bemyndiget til at give en anden national myndighed sådanne oplysninger.

Artikel 67

Udstedelse af beviset

1. Den udstedende myndighed udsteder straks beviset efter proceduren i dette kapitel, når de forhold, der skal attesteres, er fastslået i henhold til den lov, der finder anvendelse på arven, eller i henhold til enhver anden lov, der finder anvendelse på specifikke forhold. Den anvender den formular, der er udarbejdet efter rådgivningsproceduren i artikel 81, stk. 2.

Den udstedende myndighed udsteder ikke beviset, navnlig hvis:

a)	de elementer, der skal attesteres, anfægtes, eller

b)	beviset ikke ville være i overensstemmelse med en afgørelse om de samme elementer.

2. Den udstedende myndighed tager alle nødvendige skridt til at underrette de arveberettigede om udstedelsen af beviset.

Artikel 68

Bevisets indhold

Beviset skal indeholde følgende oplysninger i det omfang, det er nødvendigt til det formål, hvortil beviset udstedes:

a)	den udstedende myndigheds navn og adresse

b)	sagsnummer

c)	de elementer, på grundlag af hvilke den udstedende myndighed anser sig for at være kompetent til at udstede beviset

d)	datoen for udstedelsen

e)	oplysninger om ansøgeren: efternavn (eventuelt efternavn ved fødslen), fornavn(e), køn, fødested og fødselsdato, civilstand, statsborgerskab, (eventuelt) id-nummer, adresse samt eventuel tilknytning til den afdøde

f)	oplysninger om den afdøde: efternavn (eventuelt efternavn ved fødslen), fornavn(e), køn, fødested og fødselsdato, civilstand, statsborgerskab, (eventuelt) id-nummer, adresse på dødstidspunktet og tid og sted for dødsfaldet

g)	oplysninger om de arveberettigede: efternavn (eventuelt efternavn ved fødslen), fornavn(e) og (eventuelt) id-nummer

oplysninger om ægtepagt eller eventuel anden aftale indgået af den afdøde om et forhold, der ifølge den lov, der finder anvendelse på sådanne forhold, anses for at have virkninger svarende til et ægteskabs, og oplysninger om formueforholdet mellem den afdøde og dennes ægtefælle eller et tilsvarende formueforhold

i)	den lov, der finder anvendelse på arven, og de forhold, på grundlag af hvilke denne lov er bestemt

j)	oplysninger om, hvorvidt der er tale om arv efter testamente eller efter loven, herunder oplysninger om de forhold, der giver anledning til rettigheder og/eller beføjelser for arvinger, legatarer, testamentsindsatte bobestyrere eller bobestyrere

k)	i givet fald oplysning for hver arveberettiget om forhold vedrørende vedgåelse af eller afkald på arven

l)	de respektive arveandele samt i givet fald listen over rettigheder og/eller goder, der tilfalder hver enkelt arving

m)	listen over rettigheder og/eller ejendele, der tilfalder hver enkelt legatar

n)	begrænsninger i arvingers og i givet fald legatarers rettigheder i henhold til den lov, der finder anvendelse på arven, og/eller i henhold til dødsdisposition

o)	testamentsindsatte bobestyreres og/eller bobestyreres beføjelser og begrænsninger i disse beføjelser i henhold til den lov, der finder anvendelse på arven, og/eller i henhold til dødsdisposition.

Artikel 69

Retsvirkningerne af beviset

1. Beviset skal være gældende i alle medlemsstater, uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig procedure.

2. Beviset forudsættes nøjagtigt at godtgøre de elementer, der er fastsat i henhold til den lov, der finder anvendelse på arven, eller i henhold til en hvilken som helst anden lov, der finder anvendelse på specifikke forhold. Den person, der i beviset er nævnt som arving, legatar, testamentsindsat bobestyrer eller bobestyrer, forudsættes at have den status, der er nævnt i beviset, og/eller at have de rettigheder eller de beføjelser, som er anført i beviset, uden andre betingelser og/eller begrænsninger i tilknytning til disse rettigheder eller andre beføjelser end dem, der er nævnt i beviset.

3. Enhver person, som på grundlag af de oplysninger, der er attesteret i beviset, foretager udbetalinger eller overdrager ejendele til en person, der i beviset er nævnt som bemyndiget til at modtage betalinger eller ejendom, anses for at have udført en transaktion med en person, der har beføjelse til at modtage betalinger eller ejendom, medmindre personen har kendskab til, at bevisets indhold ikke er korrekt, eller er uvidende om urigtige oplysninger som følge af grov forsømmelse.

4. Hvis en person, der i beviset er nævnt som bemyndiget til at disponere over boets ejendele, disponerer over sådanne ejendele til fordel for en anden person, skal den anden person, hvis denne handler på grundlag af de oplysninger, der er attesteret i beviset, anses for at have udført en transaktion med en person, der har beføjelse til at disponere over de pågældende ejendele, medmindre personen har kendskab til, at bevisets indhold ikke er korrekt, eller er uvidende om urigtige oplysninger som følge af grov forsømmelse.

5. Beviset udgør et gyldigt dokument til optagelse af boets ejendele i det relevante register i en medlemsstat, jf. dog artikel 1, stk. 2, litra k) og l).

Artikel 70

Bekræftede genparter af beviset

1. Den udstedende myndighed opbevarer originaleksemplaret af beviset og udsteder en eller flere bekræftede genparter til ansøgeren og enhver anden person, som kan dokumentere en legitim interesse.

2. Den udstedende myndighed fører med henblik på artikel 71, stk. 3, og artikel 73, stk. 2, en fortegnelse over personer, til hvem der er udstedt bekræftede genparter i henhold til stk. 1.

3. De udstedte bekræftede genparter er gyldige i et tidsrum begrænset til seks måneder, hvilket i den bekræftede genpart angives som en udløbsdato. I ekstraordinære, behørigt begrundede tilfælde kan den udstedende myndighed undtagelsesvis træffe afgørelse om, at gyldighedsperioden skal være længere. Efter udløbet af dette tidsrum skal personer, der er i besiddelse af en bekræftet genpart, ansøge om at få forlænget den bekræftede genparts gyldighedsperiode eller rette anmodning om en ny bekræftet genpart til den udstedende myndighed for at kunne bruge beviset til de formål, der er nævnt i artikel 63.

Artikel 71

Berigtigelse, ændring eller tilbagekaldelse af beviset

1. Den udstedende myndighed berigtiger efter anmodning fra enhver person, der kan dokumentere en legitim interesse, eller af egen drift beviset i tilfælde af skrivefejl.

2. Den udstedende myndighed ændrer eller tilbagekalder beviset efter anmodning fra enhver person, der kan dokumentere en legitim interesse, eller, hvor dette er muligt i henhold til national lov, af egen drift, hvis det fastslås, at beviset eller specifikke forhold deri ikke er korrekte.

3. Den udstedende myndighed underretter straks de personer, til hvem der er udstedt bekræftede genparter af beviset i henhold til artikel 70, stk. 1, om, at der er foretaget berigtigelse, ændring eller tilbagekaldelse.

Artikel 72

Appelprocedurer

1. Afgørelser truffet af den udstedende myndighed i henhold til artikel 67 kan appelleres af enhver person, der har ret til at anmode om et bevis.

Afgørelser truffet af den udstedende myndighed i henhold til artikel 71 og artikel 73, stk. 1, litra a), kan appelleres af enhver person, som kan dokumentere en legitim interesse.

Appellen indgives til en judiciel myndighed i den udstedende myndigheds medlemsstat i overensstemmelse med loven i denne stat.

2. Hvis det som følge af den i stk. 1 omhandlede appel fastslås, at det udstedte bevis ikke er korrekt, skal den kompetente judicielle myndighed berigtige, ændre eller trække beviset tilbage eller sikre, at den udstedende myndighed berigtiger eller ændrer beviset eller tilbagekalder det.

Hvis det som følge af den i stk. 1 omhandlede appel fastslås, at det var uberettiget at nægte at udstede et bevis, skal den kompetente judicielle myndighed udstede beviset eller sikre, at den udstedende myndighed tager sagen op til revurdering og træffer en ny afgørelse.

Artikel 73

Suspension af bevisets retsvirkninger

1. Bevisets retsvirkninger kan suspenderes af:

a)	den udstedende myndighed efter anmodning fra enhver person, der kan dokumentere en legitim interesse, i afventning af ændring eller tilbagekaldelse af beviset i henhold til artikel 71, eller

b)	den judicielle myndighed efter anmodning fra enhver person, der har ret til at appellere en afgørelse truffet af den udstedende myndighed i henhold til artikel 72, i afventning af en sådan appel.

2. Den udstedende myndighed eller i givet fald den judicielle myndighed underretter straks alle personer, til hvem der er udstedt bekræftede genparter af beviset i henhold til artikel 70, stk. 1, om, at bevisets retsvirkninger er suspenderet.

Så længe bevisets retsvirkninger er suspenderet, må der ikke udstedes yderligere bekræftede genparter af beviset.

KAPITEL VII

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 74

Legalisering eller tilsvarende formalitet

Der kræves ingen legalisering eller opfyldelse af tilsvarende formalitet for så vidt angår dokumenter udstedt i en medlemsstat i forbindelse med denne forordning.

Artikel 75

Forholdet til gældende internationale konventioner

1. Denne forordning berører ikke anvendelsen af internationale konventioner, som en eller flere medlemsstater er parter i på tidspunktet for denne forordnings vedtagelse, og som vedrører områder, der er omfattet af denne forordning.

Medlemsstater, der er kontraherende parter i Haagerkonventionen af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner, anvender således fortsat bestemmelserne i konventionen i stedet for artikel 27 i denne forordning med hensyn til den formelle gyldighed af testamenter og fælles testamenter.

2. Uanset stk. 1 har denne forordning dog i forbindelserne mellem medlemsstaterne forrang for konventioner, der udelukkende er indgået mellem to eller flere medlemsstater, for så vidt sådanne konventioner vedrører områder, der er omfattet af denne forordning.

3. Denne forordning er ikke til hinder for de deri deltagende medlemsstaters anvendelse af konventionen af 19. november 1934 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, der indeholder internationalprivatretlige bestemmelser om arv, testamenter og dødsboskifte, som ændret ved den mellemstatslige overenskomst af 1. juni 2012 mellem disse stater, i det omfang den indeholder bestemmelser om:

a)	de proceduremæssige aspekter af bobehandlingen som fastsat i konventionen og bistand i denne forbindelse fra myndighederne i de kontraherende stater, der er part i konventionen, og

b)	forenklede og hurtigere procedurer for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv.

Artikel 76

Forholdet til Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000

Denne forordning berører ikke anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs (10).

Artikel 77

Oplysninger stillet til rådighed for offentligheden

Medlemsstaterne giver, med henblik på at stille oplysningerne til rådighed for offentligheden som led i Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område, Kommissionen et kort resumé af deres nationale lovgivning og procedurer vedrørende arveret, herunder oplysninger om, hvilken type myndighed der har kompetence i arvesager, og oplysninger om, hvilken type myndighed der har kompetence til at modtage erklæringer om vedgåelse af eller afkald på arv, legat eller tvangsarv.

Medlemsstaterne skal også tilvejebringe oplysningsskemaer, som indeholder alle de dokumenter og/eller oplysninger, der normalt kræves med henblik på registrering af fast ejendom, som befinder sig på deres område.

Medlemsstaterne sørger for, at oplysningerne løbende ajourføres.

Artikel 78

Oplysninger om kontaktoplysninger og procedurer

1. Medlemsstaterne giver senest den 16. januar 2014 Kommissionen meddelelse om:

a)	navne og kontaktoplysninger på de retter eller myndigheder, der har kompetence til at behandle anmodninger om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel, i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, og klager over retsafgørelser om sådanne anmodninger i henhold til artikel 50, stk. 2

b)	de procedurer for anfægtelse af appelafgørelser, der er omhandlet i artikel 51

c)	relevante oplysninger vedrørende de myndigheder, der i henhold til artikel 64 er kompetente til at udstede beviset, og

d)	de appelprocedurer, der er omhandlet i artikel 72.

Medlemsstaterne informerer Kommissionen om eventuelle senere ændringer af disse oplysninger.

2. Kommissionen offentliggør de oplysninger, der meddeles i henhold til stk. 1, i Den Europæiske Unions Tidende, bortset fra adresser og andre kontaktoplysninger på de retter og myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, litra a).

3. Kommissionen gør alle de oplysninger, der meddeles i henhold til stk. 1, offentligt tilgængelige på enhver anden hensigtsmæssig måde, navnlig via Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område.

Artikel 79

Udarbejdelse og senere ændring af listen med oplysninger, som omhandlet i artikel 3, stk. 2

1. Kommissionen udarbejder på grundlag af medlemsstaternes meddelelser en liste over de andre myndigheder og juridiske aktører, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2.

2. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om eventuelle senere ændringer af oplysningerne på listen. Kommissionen ændrer listen i overensstemmelse hermed.

3. Kommissionen offentliggør listen og eventuelle senere ændringer i Den Europæiske Unions Tidende.

4. Kommissionen gør alle oplysninger, der er meddelt i henhold til stk. 1 og 2, offentligt tilgængelige på anden passende måde, navnlig gennem Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område.

Artikel 80

Udarbejdelse og senere ændring af attester og formularer nævnt i artikel 46, 59, 60, 61, 65 og 67

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter til udarbejdelse og senere ændring af de attester og formularer, der er omhandlet i artikel 46, 59, 60, 61, 65 og 67. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 81, stk. 2.

Artikel 81

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg, som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 82

Revision

Senest den 18. august 2025 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af denne forordning, herunder en evaluering af eventuelle praktiske problemer, der er opstået i forbindelse med parallelle udenretslige forlig i arvesager i forskellige medlemsstater eller i forbindelse med et udenretsligt forlig i én medlemsstat gennemført parallelt med et forlig for en ret i en anden medlemsstat. Rapporten ledsages om nødvendigt af forslag til ændringer.

Artikel 83

Overgangsbestemmelser

1. Denne forordning finder anvendelse på arv efter personer, som afgår ved døden på eller efter 17. august 2015.

2. Når afdøde før datoen for denne forordnings anvendelse har valgt 17. august 2015, hvilken lov der skal finde anvendelse på arven, er dette valg gyldigt, hvis det opfylder betingelserne i kapitel III, eller hvis det er gyldigt i henhold til de internationalprivatretlige regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor valget blev truffet, i den stat, hvor den afdøde havde sit sædvanlige opholdssted, eller i en hvilken som helst af de stater, hvor den pågældende var statsborger.

3. En dødsdisposition foretaget før 17. august 2015 er antagelig og gyldig, både materielt og med hensyn til form, hvis den opfylder betingelserne i kapitel III, eller hvis den er antagelig og gyldig, både materielt og med hensyn til form, i henhold til de internationalprivatretlige regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor dispositionen blev foretaget, i den stat, hvor den afdøde havde sit sædvanlige opholdssted, eller i en hvilken som helst af de stater, hvor den pågældende var statsborger, eller i den medlemsstat, hvor den myndighed befinder sig, der behandler arvesagen.

4. Er en dødsdisposition truffet før 17. august 2015 i overensstemmelse med den lov, som den afdøde kunne have valgt i henhold til denne forordning, betragtes denne lov som valgt til at være den lov, der finder anvendelse på arven.

Artikel 84

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra 17. august 2015 bortset fra artikel 77 og 78, der anvendes fra 16. januar 2014, og artikel 79, 80 og 81, der anvendes fra 5. juli 2012.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 4. juli 2012.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

A. D. MAVROYIANNIS

Formand

(1) EUT C 44 af 11.2.2011, s. 148.

(2) Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 7.6.2012.

(3) EFT C 12 af 15.1.2001, s. 1.

(4) EUT C 53 af 3.3.2005, s. 1.

(5) EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1.

(6) EFT L 174 af 27.6.2001, s. 25.

(7) EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1.

(8) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(9) EUT L 324 af 10.12.2007, s. 79.

(10) EFT L 160 af 30.6.2000, s. 1.

		ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2012.201.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 201

Dansk udgave	Retsforskrifter	55. årgang 27. juli 2012

Indhold		I Lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre ( 1 )	1
	*	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 af 4. juli 2012 om eksport og import af farlige kemikalier ( 1 )	60
	*	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis	107
	*	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 651/2012 af 4. juli 2012 om udstedelse af euromønter	135

		Berigtigelser
	*	Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1235/2010 af 15. december 2010 om ændring, for så vidt angår overvågning af humanmedicinske lægemidler, af forordning (EF) nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærlægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur og forordning (EF) nr. 1394/2007 om lægemidler til avanceret terapi (EUT L 348 af 31.12.2010)	138


	(1) EØS-relevant tekst