ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 108

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

50. årgang
25. april 2007


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire)

1

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

DIREKTIVER

25.4.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 108/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2007/2/EF

af 14. marts 2007

om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 17. januar 2007 og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fællesskabets politik på miljøområdet skal tage sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Fællesskabet. Desuden er der brug for information, også geografisk information, når der skal udformes og gennemføres en sådan politik og andre fællesskabspolitikker, hvor miljøbeskyttelseskrav skal integreres, jf. traktatens artikel 6. For at tilvejebringe en sådan integration er det nødvendigt at etablere en vis samordning mellem brugere og leverandører af informationer, så det bliver muligt at sammenstille informationer og viden fra forskellige sektorer.

(2)

Det sjette miljøhandlingsprogram, som blev vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF (3) kræver, at alt sættes ind på at sikre, at Fællesskabets miljøpolitik udformes på en integreret måde under hensyn til regionale og lokale forskelle. Der er en række problemer med eksistensen, kvaliteten, organiseringen, tilgængeligheden og den gensidige tilrådighedsstillelse af de geografiske informationer, der er brug for, hvis målene for det sjette miljøhandlingsprogram skal nås.

(3)

Disse problemer med eksistensen, kvaliteten, organiseringen, tilgængeligheden og den gensidige tilrådighedsstillelse af geografiske informationer er fælles for mange politiske og informationsmæssige temaer og findes inden for offentlige instanser på alle niveauer. Til løsning af disse problemer er der behov for foranstaltninger, der tager fat om udveksling og gensidig tilrådighedsstillelse af, adgang til og brug af interoperable geodata og geodatatjenester mellem offentlige instanser på alle niveauer og mellem forskellige sektorer. Derfor bør der opbygges en infrastruktur for geografisk information i Fællesskabet.

(4)

En infrastruktur for geografisk information i Fællesskabet (Inspire), bør lette politikudformningen i forbindelse med politikker og aktiviteter, der kan få direkte eller indirekte virkninger for miljøet.

(5)

Inspire bør bygge på de infrastrukturer for geografisk information, der opbygges i medlemsstaterne, idet de gøres forenelige med fælles gennemførelsesregler og suppleres med foranstaltninger på fællesskabsplan. Disse foranstaltninger bør sikre, at medlemsstaternes infrastrukturer for geografisk information er kompatible og anvendelige i fællesskabssammenhæng og på tværs af grænserne.

(6)

Medlemsstaternes infrastrukturer for geografisk information bør udformes, så det sikres, at geodata lagres, stilles til rådighed og vedligeholdes på det mest hensigtsmæssige niveau, at det er muligt, at geodata fra forskellige kilder i hele Fællesskabet kan sammenstilles på en meningsfuld måde og stå til rådighed for flere brugere og applikationer, at det er muligt, at geodata, der indsamles af en offentlig instans på ét niveau, kan stå til rådighed for andre offentlige instanser, at geodata stilles til rådighed på vilkår, der ikke ubehørigt hæmmer udstrakt brug af dem, og at det er let at finde frem til tilgængelige geodata, bedømme deres egnethed til ens formål og få kendskab til betingelserne for deres anvendelse.

(7)

De geografiske informationer, der er omhandlet i dette direktiv, falder i et vist omfang sammen med de oplysninger, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger (4). Nærværende direktiv bør ikke berøre anvendelsen af direktiv 2003/4/EF.

(8)

Nærværende direktiv bør ikke berøre anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (5), hvis formål er komplementært i forhold til nærværende direktivs formål.

(9)

Dette direktiv bør ikke berøre eksistensen af eller ejendomsretten til offentlige myndigheders intellektuelle ejendomsrettigheder.

(10)

Opbygningen af Inspire vil få stor værdi for — og også drage nytte af — andre fællesskabsinitiativer, f.eks. Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 af 21. maj 2002 om oprettelse af fællesforetagendet Galileo (6) og Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: »Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES): Opbygning af en GMES-kapacitet frem til 2008 — (handlingsplan 2004-2008)«. Medlemsstaterne bør overveje at anvende de data og tjenester, som Galileo og GMES resulterer i, efterhånden som de fremkommer, ikke mindst dem, der er knyttet til Galileos tids- og stedsreferencer.

(11)

Både i medlemsstaterne og på fællesskabsplan tages der mange initiativer for at indsamle eller harmonisere geografiske informationer eller tilrettelægge udbredelsen eller anvendelsen af dem. De kan være vedtaget ved EF-retsakter, såsom Kommissionens beslutning 2000/479/EF af 17. juli 2000 om indførelse af en Europæisk Oversigt over Forurenende Emissioner (EPER) i henhold til artikel 15 i Rådets direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC) (7) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2152/2003 af 17. november 2003 om overvågning af skovene og af miljøvekselvirkninger i Fællesskabet (Forest Focus) (8); de kan være vedtaget som led i EF-finansierede programmer (f.eks. Corine om arealdække eller det europæiske transportpolitiske informationssystem), eller de kan udspringe af initiativer på nationalt eller regionalt plan. Ikke blot vil dette direktiv supplere sådanne initiativer ved at tilbyde en ramme, inden for hvilken de kan fungere sammen, det vil også bygge videre på tidligere erfaringer og initiativer i stedet for at gentage, hvad der allerede er udført.

(12)

Dette direktiv bør finde anvendelse på geodata, som er i offentlige instansers besiddelse eller opbevares på vegne af offentlige instanser, og på offentlige instansers udnyttelse af geodata som led i udførelsen af deres offentlige opgaver. På visse betingelser bør det imidlertid også finde anvendelse på geodata, som andre fysiske eller juridiske personer end offentlige instanser er i besiddelse af, hvis disse fysiske eller juridiske personer anmoder om det.

(13)

Dette direktiv bør ikke stille krav til indsamling af nye data eller indberetning af sådanne data til Kommissionen, da disse forhold er reguleret i andre miljøretsakter.

(14)

Opbygningen af de nationale infrastrukturer bør ske gradvis, og derfor bør der prioriteres mellem de forskellige geodatatemaer, som dette direktiv omfatter. Opbygningen bør foregå under hensyntagen til, hvor stort behovet er for geodata med mange forskellige anvendelsesformål på forskellige politikområder, til hvor høj en prioritering der tildeles foranstaltninger under Fællesskabets politikker, hvor der er brug for harmoniserede geodata, og til de fremskridt, der allerede er gjort med harmonisering i medlemsstaterne.

(15)

En afgørende hindring for den fulde udnyttelse af de foreliggende geodata udgøres af det spild af tid og ressourcer, der skyldes søgning efter, hvad der findes af data, og afklaring af, om de må bruges til et givet formål. Medlemsstaterne bør derfor stille beskrivelser af eksisterende geodatasæt og -tjenester til rådighed i form af metadata.

(16)

De mange forskellige formater og strukturer, der benyttes til at organisere og få adgang til geodata i Fællesskabet, hæmmer effektiv formulering, gennemførelse, overvågning og evaluering af fællesskabsbestemmelser, der direkte eller indirekte har betydning for miljøet; derfor bør der fastsættes gennemførelsesforanstaltninger, der kan lette anvendelsen af geodata fra forskellige kilder på tværs af medlemsstater. Sådanne foranstaltninger bør udformes, så de gør geodatasæt interoperable, og medlemsstaterne bør sikre, at data eller oplysninger, som er nødvendige for at opnå interoperabilitet, er til rådighed på betingelser, der ikke begrænser deres brug til dette formål. Gennemførelsesbestemmelser bør om muligt baseres på internationale standarder og bør ikke medføre uforholdsmæssigt store udgifter for medlemsstaterne.

(17)

Netbaserede tjenester er nødvendige, hvis geodata skal kunne stilles til rådighed for de forskellige niveauer af offentlige instanser i Fællesskabet. Sådanne nettjenester bør gøre det muligt at finde, transformere, vise og nedtage geodata, og at aktivere geodatatjenester og nethandelstjenester. Nettjenesterne bør fungere i overensstemmelse med almindeligt accepterede specifikationer og minimumskriterier for ydeevnen, således at de infrastrukturer, som medlemsstaterne opbygger, kan fungere sammen. Nettet af tjenester bør desuden omfatte teknisk mulighed for, at de offentlige instanser kan gøre deres geodatasæt og -tjenester tilgængelige.

(18)

Visse geodatasæt og tjenester, der har relevans for fællesskabspolitikker med direkte eller indirekte virkninger for miljøet, indehaves og drives af tredjeparter. Medlemsstaterne bør derfor tilbyde tredjeparter mulighed for at bidrage til de nationale infrastrukturer, forudsat at dette ikke svækker sammenhængen i og brugervenligheden af de geodata og geodatatjenester, der er omfattet af disse infrastrukturer.

(19)

Erfaringer i medlemsstaterne har vist, at det er vigtigt, at offentligheden har gratis adgang til et vist minimum af tjenester, hvis indførelsen af en infrastruktur for geografisk information skal blive vellykket. Medlemsstaterne bør derfor som minimum stille de tjenester gratis til rådighed, der gør, at man kan søge efter og på visse specifikke betingelser vise geodatasæt.

(20)

For at lette integrationen af de nationale infrastrukturer i Inspire bør medlemsstaterne give adgang til deres infrastruktur gennem en EU-geoportal, der drives af Kommissionen, i tillæg til de adgangsportaler, de selv måtte vælge at drive.

(21)

Med det formål at stille oplysninger fra forskellige forvaltningsniveauer til rådighed, bør medlemsstaterne afvikle praktiske hindringer for, at offentlige instanser på nationalt, regionalt og lokalt plan gør sådanne oplysninger tilgængelige, når de varetager offentlige opgaver, der kan få direkte eller indirekte virkninger for miljøet.

(22)

Det er nødvendigt, at de offentlige myndigheder har uhindret adgang til relevante geodatasæt og -tjenester i forbindelse med udførelsen af deres offentlige opgaver. Denne adgang kan blive hæmmet, hvis den er afhængig af særskilte ad hoc-forhandlinger mellem myndighederne, hver gang der er brug for adgang. Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå sådanne praktiske hindringer for gensidig tilrådighedsstillelse af data, f.eks. i form af forhåndsaftaler mellem de offentlige myndigheder.

(23)

Når en offentlig myndighed stiller geodatsæt og -tjenester til rådighed for en anden offentlig myndighed i samme medlemsstat til opfyldelse af rapporteringsforpligtelser i henhold til fællesskabslovgivningen vedrørende miljø, bør den pågældende medlemsstat kunne beslutte, at der ikke opkræves gebyrer for sådanne geodatasæt og -tjenester. Mekanismerne for gensidig tilrådighedsstillelse af geodatasæt og -tjenester mellem statslige og andre offentlige forvaltninger og fysiske eller juridiske personer, der udfører offentlige administrative funktioner i henhold til den nationale lovgivning, bør tage hensyn til behovet for at beskytte den finansielle levedygtighed for offentlige myndigheder, særligt dem, der har pligt til generere indtægter. De opkrævede gebyrer bør under alle omstændigheder ikke overstige omkostningerne ved indsamling, produktion, reproduktion og formidling samt en rimelig forrentning af investeringerne.

(24)

Tilrådighedsstillelse af nettjenester, bør gennemføres i fuld overensstemmelse med principperne om beskyttelse af personoplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (9).

(25)

Rammestrukturer for videregivelse af geodata mellem offentlige instanser, som direktivet pålægger pligt hertil, bør være neutrale, ikke blot i forholdet mellem sådanne instanser i en medlemsstat, men også over for sådanne offentlige instanser i andre medlemsstater og Fællesskabets institutioner. Eftersom Fællesskabets institutioner og organer ofte har brug for at integrere og vurdere geografiske oplysninger fra alle medlemsstaterne, bør de kunne få adgang til og udnytte geodata og geodatatjenester på harmoniserede vilkår.

(26)

For at stimulere tredjeparter til at udvikle værdiforøgende tjenester til gavn for både de offentlige instanser og offentligheden, er det nødvendigt at gøre det lettere at understøtte adgang til geodata, der går på tværs af administrative eller nationale grænser.

(27)

En effektiv udbygning af infrastrukturer for geografisk information forudsætter, at alle, der har interesse i udbygningen af sådanne infrastrukturer, samordner deres indsats, hvad enten de er bidragydere eller brugere. Derfor bør der oprettes samordningsstrukturer, der omfatter de forskellige forvaltningsniveauer og tager højde for fordelingen af beføjelser og opgaver internt i medlemsstaterne.

(28)

Med henblik på at drage nytte af den nyeste udvikling og faktiske erfaringer inden for informationsinfrastrukturerne bør de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dette direktiv, understøttes af internationale standarder og standarder, der vedtages af europæiske standardiseringsorganer efter proceduren i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (10).

(29)

Det Europæiske miljøagentur, der er oprettet ved Rådets forordning (EØF) nr. 1210/90 af 7. maj 1990 om oprettelse af Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (11), har til opgave at forsyne Fællesskabet med objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger på fællesskabsplan og sigter bl.a. mod at forbedre udvekslingen af informationer med relevans for den førte politik mellem medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner, hvorfor det bør bidrage aktivt til gennemførelsen af dette direktiv.

(30)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (12) tilskyndes medlemsstaterne til, i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(31)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (13).

(32)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at tilpasse beskrivelsen af de eksisterende datatemaer, der er henvist til i bilag I, II og III. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, bør foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(33)

Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesbestemmelser om tekniske ordninger for interoperabilitet og harmonisering af geodatasæt og -tjenester, bestemmelser om betingelserne for adgang til sådanne sæt og tjenester og bestemmelser vedrørende netværkstjenesters tekniske specifikationer og forpligtelser. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at supplere dette direktiv med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(34)

Forberedelsen af afgørelser om gennemførelsen af dette direktiv og af den fremtidige udvikling af Inspire kræver, at direktivets gennemførelse overvåges, og at der foretages jævnlig indberetning.

(35)

Målet for dette direktiv, nemlig at oprette Inspire, kan på grund af dets tværnationale aspekter og det generelle behov for at samordne vilkårene for adgang til samt udveksling og gensidig tilrådighedsstillelse af geografiske informationer i Fællesskabet ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

ALMINDEL IGE BESTEMMELSER

Artikel 1

1.   Formålet med dette direktiv er at fastsætte de generelle regler med henblik på at opbygge en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »Inspire«) til brug for Fællesskabets miljøpolitik og for politikker eller aktiviteter, der kan få virkninger for miljøet.

2.   Inspire bygger på infrastrukturer for geografisk information, der er oprettet og drives af medlemsstaterne.

Artikel 2

1.   Dette direktiv berører ikke anvendelsen af direktiv 2003/4/EF og 2003/98/EF.

2.   Dette direktiv berører ikke eksistensen af eller ejendomsretten til offentlige myndigheders intellektuelle ejendomsrettigheder.

Artikel 3

I dette direktiv forstås ved:

1)

»infrastruktur for geografisk information«: metadata, geodatasæt og geodatatjenester, nettjenester og netteknologier, aftaler om gensidig tilrådighedsstillelse, adgang og anvendelse, samt koordinerings- og overvågningsmekanismer, processer og procedurer, der opbygges, drives eller stilles til rådighed i medfør af dette direktiv

2)

»geodata«: alle data, som rummer en direkte eller indirekte henvisning til et bestemt sted eller geografisk område

3)

»geodatasæt«: en identificerbar samling af geodata

4)

»geodatatjenester«: operationer, der kan udføres på de geodata, der er indeholdt i geodatasættene, eller på de dertil hørende metadata ved brug af et edb-program

5)

»geografisk objekt«: en abstrakt repræsentation af et fænomen i den virkelige verden, som er knyttet til et bestemt sted eller geografisk område

6)

»metadata«: informationer, der beskriver geodatasæt og geodatatjenester, og som gør det muligt at finde, registrere og bruge dem

7)

»interoperabilitet«: muligheden for, at geodatasæt kan sammenstilles og geodatatjenester fungere sammen, således at resultatet uden gentagen manuel indgriben bliver sammenhængende og den ekstra værdi af datasættene og -tjenesterne forøges

8)

»Inspire-geoportal«: et internetsted eller tilsvarende, der giver adgang til de tjenester, der er nævnt i artikel 11, stk. 1

9)

»offentlig myndighed«:

a)

en statslig eller anden offentlig forvaltning, herunder offentlige rådgivende organer på nationalt, regionalt eller lokalt plan

b)

enhver fysisk eller juridisk person, der varetager offentlige forvaltningsopgaver i henhold til national ret, herunder konkrete miljørelaterede opgaver, aktiviteter og tjenesteydelser, og

c)

enhver fysisk eller juridisk person, som det påhviler at varetage offentlige pligter eller opgaver eller at udføre offentlige tjenesteydelser i forbindelse med miljøet, og som er underlagt kontrol af et organ eller en person, der falder ind under litra a) eller b).

Medlemsstaterne kan bestemme, at organer eller institutioner ikke skal anses for at være en offentlig myndighed i dette direktivs forstand, når de handler som dømmende eller lovgivende myndigheder.

10)

»tredjepart«: enhver fysisk eller juridisk person, der ikke er en offentlig myndighed.

Artikel 4

1.   Direktivet omfatter geodatasæt, som opfylder følgende betingelser:

a)

de vedrører et område, hvor en medlemsstat har og/eller udøver jurisdiktionelle rettigheder

b)

de foreligger i elektronisk form

c)

de besiddes af eller på vegne af:

i)

enten en offentlig myndighed, idet de enten er frembragt eller modtaget af en offentlig myndighed eller forvaltes eller ajourføres af denne og er omfattet af de offentlige opgaver

ii)

eller en tredjepart, der har fået netværket stillet til rådighed i overensstemmelse med artikel 12

d)

de vedrører et eller flere af de temaer, der er anført i bilag I, II eller III.

2.   Hvis der findes flere ens kopier af samme geodatasæt som besiddes af eller opbevares på vegne af flere forskellige offentlige myndigheder, finder dette direktiv kun anvendelse på den referenceudgave, som de forskellige kopier hidrører fra.

3.   Foruden de geodatasæt, der er omhandlet i stk. 1, omfatter dette direktiv også geodatatjenester, som er knyttet hertil.

4.   Dette direktiv kræver ikke indsamling af nye geodata.

5.   Med hensyn til geodatasæt, der opfylder betingelsen i stk. 1, litra c), men som en tredjepart har den intellektuelle ejendomsrettighed til, kan den offentlige myndighed kun træffe foranstaltninger i medfør af dette direktiv med den pågældende tredjeparts samtykke.

6.   Uanset stk. 1 omfatter direktivet kun geodatasæt, der besiddes af eller opbevares på vegne af en offentlig myndighed, der fungerer på det laveste forvaltningsniveau i en medlemsstat, hvis medlemsstaten har love eller andre retsforskrifter, som kræver indsamling eller udbredelse heraf.

7.   Beskrivelsen af de eksisterende datatemaer i bilag I, II og III kan tilpasses efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 3, under hensyn til udviklingen i behovene for geodata til støtte for fællesskabspolitikker, der påvirker miljøet.

KAPITEL II

METADATA

Artikel 5

1.   Medlemsstaterne sikrer, at der fremstilles metadata for geodatasæt og geodatatjenester, som svarer til temaerne i bilag I, II og III, og at disse metadata ajourføres.

2.   Metadata indeholder oplysninger om følgende:

a)

geodatasættenes overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne i artikel 7, stk. 1

b)

betingelser for adgang til og anvendelse af geodatasættene og -tjenesterne og om nødvendigt dertil hørende gebyrer

c)

kvaliteten og gyldigheden af geodatasæt

d)

de offentlige instanser, der er ansvarlige for opbygning, forvaltning, vedligeholdelse og distribution af geodatasættene og tjenesterne

e)

begrænsninger af offentlighedens adgang til geodatasættene, jf. artikel 13, og grunden til sådanne begrænsninger.

3.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at metadataene er komplette og af tilstrækkelig høj kvalitet til at opfylde deres formål, jf. artikel 3, nr. 6).

4.   Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 22, stk. 2, senest den 15. maj 2008. I bestemmelserne skal indgå hensynet til relevante, eksisterende internationale standarder og brugerkrav, især vedrørende metadatavalidering.

Artikel 6

Medlemsstaterne fremstiller de i artikel 5 omhandlede metadata efter følgende tidsplan:

a)

senest to år efter datoen for vedtagelse af gennemførelsesbestemmelserne, jf. artikel 5, stk. 4, for så vidt angår geodatasæt omfattet af de temaer, der er omhandlet i bilag I og II

b)

senest fem år efter datoen for vedtagelse af gennemførelsesbestemmelserne, jf. artikel 5, stk. 4, for så vidt angår geodatasæt omfattet af de temaer, der er omhandlet i bilag III.

KAPITEL III

INTEROPERABILITET MELLEM GEODATASÆT OG -TJENESTER

Artikel 7

1.   Gennemførelsesbestemmelser, der omfatter tekniske ordninger for interoperabilitet og, hvor det er muligt, harmonisering af geodatasæt og -tjenester, der ændrer ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere direktivet, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 3. Relevante brugerkrav, eksisterende initiativer og internationale standarder med henblik på harmonisering af geodatasæt, samt feasibility- og cost-benefit-hensyn tages i betragtning, når gennemførelsesbestemmelserne fastlægges. Hvis organisationer, der er oprettet i henhold til international ret, har vedtaget relevante standarder med henblik på at sikre interoperabilitet eller harmonisering af geodatasæt og -tjenester, indarbejdes disse standarder, og, hvis det er relevant, henvises der til de eksisterende tekniske bestemmelser i de i dette stykke omhandlede gennemførelsesbestemmelser.

2.   Som udgangspunkt for sådanne gennemførelsesbestemmelser som fastsat i stk. 1, foretager Kommissionen analyser for at sikre, at bestemmelserne er gennemførlige og proportionale med hensyn til forventede omkostninger og udbytte, og giver det i artikel 22, stk. 1, nævnte udvalg meddelelse om resultatet af disse analyser. Medlemsstaterne giver efter anmodning Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udarbejde sådanne analyser.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at alle nyligt indsamlede og omfattende restrukturerede geodatasæt og de tilsvarende geodatatjenester stilles til rådighed i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne, jf. stk. 1, inden to år efter deres vedtagelse, og at andre geodatasæt og -tjenester, der endnu anvendes, er til rådighed i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne inden syv år efter deres vedtagelse. Geodatasættene stilles til rådighed i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne enten ved en tilpasning af eksisterende geodatasæt eller via de i artikel 11, stk. 1, litra d), omhandlede transformationstjenester.

4.   Gennemførelsesbestemmelserne, jf. stk. 1, omfatter definition og klassificering af geografiske objekter, der er relevante for geodatasæt, som har forbindelse til temaerne i bilag I, II eller III, og måden, hvorpå disse geodata er georefereret.

5.   Medlemsstaternes repræsentanter på nationalt, regionalt og lokalt plan samt andre fysiske eller juridiske personer, som har interesse i de pågældende geodata i kraft af deres rolle inden for infrastrukturen for geografisk information, herunder brugere, producenter, udbydere af værdiforøgende tjenester eller samordningsorganer, skal have lejlighed til at deltage i de forberedende drøftelser om indholdet af gennemførelsesbestemmelserne, jf. stk. 1, forud for behandling i det i artikel 22, stk. 1, nævnte udvalg.

Artikel 8

1.   For geodatasæt, der svarer til et eller flere af temaerne i bilag I eller II, fastsættes de i artikel 7, stk. 1, anførte gennemførelsesbestemmelser, så de opfylder betingelserne i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel.

2.   Der fastsættes gennemførelsesbestemmelser for følgende aspekter af geodata:

a)

en fælles ramme for entydig identifikation af geografiske objekter, hvortil identer i nationale systemer kan henføres for at sikre interoperabilitet

b)

forholdet mellem geografiske objekter

c)

de nøgleattributter med tilhørende flersprogede tesaurusser, som der er behov for på mange forskellige politikområder, der kan få indvirkning på miljøet

d)

oplysninger om dataenes tidsdimension

e)

ajourføringer af dataene.

3.   Gennemførelsesbestemmelserne skal udformes således, at der sikres overensstemmelse mellem informationselementer, der henviser til samme sted, og mellem informationselementer, der henviser til samme objekt vist i forskellige målestoksforhold.

4.   Gennemførelsesbestemmelserne skal udformes, så det sikres, at oplysninger, der hidrører fra forskellige geodatasæt, er sammenlignelige, hvad angår de aspekter, der er henvist til i artikel 7, stk. 4, og i stk. 2 i nærværende artikel.

Artikel 9

De i artikel 7, stk. 1, omhandlede gennemførelsesbestemmelser vedtages efter følgende tidsplan:

a)

senest den 15. maj 2009, for så vidt angår geodatasæt for de temaer, der er omhandlet i bilag I

b)

senest den 15. maj 2012, for så vidt angår geodatasæt for de temaer, der er omhandlet i bilag II og III.

Artikel 10

1.   Medlemsstaterne sikrer, at informationer, herunder data, koder og tekniske klassificeringer, som er en forudsætning for, at de offentlige myndigheder eller tredjeparterne kan overholde de i artikel 7, stk. 1, omhandlede gennemførelsesbestemmelser, stilles til rådighed for disse parter på vilkår, der ikke begrænser deres brug til dette formål.

2.   For at skabe sammenhæng i geodata for et geografisk objekt, der strækker sig henover grænsen mellem to eller flere medlemsstater, træffer medlemsstaterne i relevante tilfælde fælles afgørelse om afbildningen og placeringen af sådanne fælles objekter.

KAPITEL IV

NETTJENESTER

Artikel 11

1.   Medlemsstaterne opretter og driver et net bestående af følgende tjenester for de geodatasæt og -tjenester, som der er fremstillet metadata for i overensstemmelse med dette direktiv:

a)

søgetjenester, der gør det muligt at søge efter geodatasæt og -tjenester ud fra indholdet af de tilsvarende metadata og at fremvise indholdet af metadata

b)

visningstjenester, der som et minimum gør det muligt at vise, navigere, zoome ind og ud, panorere eller overlejre geodatasæt, der kan vises, og at vise signaturforklaringer og relevant metadataindhold

c)

downloadtjenester, der gør det muligt at nedtage kopier af geodatasæt eller dele af sådanne sæt og, hvor det er muligt, at opnå direkte adgang hertil

d)

transformationstjenester, der gør det muligt at transformere geodatasæt med henblik på at opnå interoperabilitet

e)

tjenester, som gør det muligt at aktivere geodatatjenester.

Disse tjenester skal tage hensyn til relevante brugerkrav, være lette at anvende, være til rådighed for offentligheden og tilgængelige via internettet eller andre egnede telekommunikationsmidler.

2.   De tjenester, der er omhandlet i stk. 1, litra a), skal mindst give mulighed for at anvende følgende kombination af søgekriterier:

a)

nøgleord

b)

klassificering af geodata og -tjenester

c)

kvaliteten og gyldigheden af geodata

d)

grad af overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne, jf. artikel 7, stk. 1

e)

geografisk placering

f)

betingelser for adgang til og brug af geodatasæt og -tjenester

g)

hvilke offentlige myndigheder der er ansvarlige for etablering, forvaltning, vedligeholdelse og distribution af geodatasættene og -tjenesterne.

3.   Transformationstjenesterne i stk. 1, litra d), kombineres med de andre tjenester i stk. 1 på en sådan måde, at alle disse tjenester kan drives i overensstemmelse med de i artikel 7, stk. 1, omhandlede gennemførelsesbestemmelser.

Artikel 12

Medlemsstaterne sikrer, at de offentlige myndigheder har teknisk mulighed for at forbinde deres geodatasæt og -tjenester med det net, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1. Denne tjeneste stilles ligeledes efter anmodning herom til rådighed for tredjeparter, hvis geodatasæt og -tjenester er i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelsernes forpligtelser navnlig vedrørende metadata, nettjenester og interoperabilitet.

Artikel 13

1.   Uanset artikel 11, stk. 1, kan medlemsstaterne begrænse offentlighedens adgang til geodatasæt og -tjenester via de tjenester, der er anført i artikel 11, stk. 1, litra a), når en sådan adgang ville få negative følger for internationale forbindelser, den offentlige sikkerhed eller det nationale forsvar.

Uanset artikel 11, stk. 1, kan medlemsstaterne begrænse offentlighedens adgang til geodatasæt og -tjenester via de tjenester, der er anført i artikel 11, stk. 1, litra b)-e), eller til de e-handelstjenester, der er anført i artikel 14, stk. 3, når en sådan adgang ville få negative følger for et af følgende forhold:

a)

offentlige myndigheders tavshedspligt for så vidt angår sagsbehandling, når lovgivningen stiller krav om en sådan fortrolig behandling

b)

internationale forbindelser, den offentlige sikkerhed eller det nationale forsvar

c)

retssagers behandling ved domstolene, en persons mulighed for at få en retfærdig rettergang eller offentlige myndigheders mulighed for efterforskning af strafferetlig eller disciplinær art

d)

beskyttelsen af forretnings- og fabrikshemmeligheder, hvis de skal beskyttes i henhold til national ret eller fællesskabsret med henblik på at beskytte en legitim økonomisk interesse, herunder offentlighedens interesser i at bevare statistisk fortrolighed og fortrolighed i skatteforhold

e)

intellektuelle ejendomsrettigheder

f)

beskyttelsen af personoplysninger og/eller sagsakter vedrørende fysiske personer, hvis den pågældende person ikke har givet samtykke til offentliggørelse heraf, og hvis en sådan fortrolighed har hjemmel i national ret eller fællesskabsret

g)

andre personers interesser eller beskyttelse, når disse personer har givet de ønskede oplysninger frivilligt uden at være, eller kunne blive gjort, juridisk forpligtet hertil, medmindre de pågældende har givet deres samtykke til offentliggørelse af oplysningerne

h)

beskyttelsen af det miljø, oplysningerne vedrører, som f.eks. sjældne arters levesteder.

2.   De i stk. 1 anførte grunde til at begrænse adgangen skal fortolkes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at offentligheden har adgang til tjenesterne i konkrete tilfælde. I hvert enkelt tilfælde skal de offentlige interesser, der varetages ved udlevering, afvejes over for de interesser, der varetages ved at begrænse adgangen eller gøre den betinget. Medlemsstaterne må ikke i kraft af stk. 1, litra a), d), f), g) eller h), begrænse adgangen til oplysninger om emissioner til miljøet.

3.   Inden for disse rammer og for så vidt angår anvendelsen af stk. 1, litra f), sikrer medlemsstaterne, at kravene i direktiv 95/46/EF overholdes.

Artikel 14

1.   Medlemsstaterne sikrer, at de tjenester, der er anført i artikel 11, stk. 1, litra a) og b), stilles gratis til rådighed for offentligheden.

2.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne tillade, at en offentlig myndighed, der leverer en tjeneste, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), opkræver gebyrer i tilfælde, hvor sådanne gebyrer sikrer vedligeholdelsen af geodatasættene og -tjenesterne, navnlig i tilfælde der omfatter meget store mængder data, der ofte opdateres.

3.   Data, der stilles til rådighed via de i artikel 11, stk. 1, litra b), nævnte visningstjenester, kan gives en form, som hindrer, at de senere udnyttes kommercielt.

4.   Opkræver offentlige myndigheder gebyr for brug af de tjenester, der er anført i artikel 11, stk. 1, litra b), c) eller e), sikrer medlemsstaterne, at der er adgang til e-handelstjenester. Disse tjenester kan være omfattet af ansvarsfraskrivelse, kliklicens eller om nødvendigt licens.

Artikel 15

1.   Kommissionen opretter og driver en Inspire-geoportal på fællesskabsplan.

2.   Medlemsstaterne giver adgang til de tjenester, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, via den i stk. 1 nævnte Inspire-geoportal. Medlemsstaterne kan også give adgang til disse tjenester via deres egne tilslutningspunkter.

Artikel 16

Gennemførelsesbestemmelser, der ændrer ikke-væsentlige bestemmelser i dette kapitel ved at supplere kapitlet, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 3, og de omfatter navnlig fastsættelse af:

a)

tekniske specifikationer for de tjenester, der er anført i artikel 11 og 12, samt minimumskriterier for disse tjenesters ydeevne under hensyntagen til eksisterende rapporteringskrav og anbefalinger, der er vedtaget inden for rammerne af Fællesskabets miljølovgivning, eksisterende e-handelstjenester og den teknologiske udvikling

b)

de forpligtelser, der er anført i artikel 12.

KAPITEL V

VIDEREGIVELSE AF DATA

Artikel 17

1.   Hver medlemsstat vedtager foranstaltninger, der gør det muligt for dens offentlige myndigheder, der er nævnt i artikel 3, nr. 9), litra a) og b), at stille geodatasæt og -tjenester til rådighed for hinanden. Disse foranstaltninger skal sætte de pågældende offentlige myndigheder i stand til at få adgang til geodatasæt og -tjenester og at udveksle og anvende disse datasæt og tjenester for at udføre offentlige opgaver, der kan få virkninger for miljøet.

2.   De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal udelukke enhver restriktion, der vil kunne skabe praktiske hindringer for gensidig tilrådighedsstillelse af geodatasæt og -tjenester på anvendelsestidspunktet.

3.   Medlemsstaterne kan give offentlige myndigheder, der leverer geodatasæt og tjenester, tilladelse til at udstede licens til og/eller opkræve gebyrer herfor fra de offentlige myndigheder eller Fællesskabets institutioner og organer, som anvender disse geodatasæt og -tjenester. Ethvert gebyr eller enhver licens skal være i fuld overensstemmelse med det generelle mål at fremme udvekslingen af geodatasæt og -tjenester mellem offentlige myndigheder. Når der opkræves gebyr, skal denne begrænses til, hvad der er nødvendigt for at sikre den nødvendige kvalitet og levering af geodatasæt og -tjenester samt en rimelig forrentning af investeringerne, idet der i givet fald tages hensyn til kravene om selvfinansiering for de offentlige myndigheder, der leverer geodatasæt og -tjenester. Geodatasæt og -tjenester, som medlemsstaterne stiller til rådighed for Fællesskabet institutioner og organer til opfyldelse af rapporteringsforpligtelser i medfør af fællesskabslovgivningen vedrørende miljø, kan der ikke opkræves gebyrer for.

4.   Ordningerne for gensidig tilrådighedsstillelse af geodatasæt og -tjenester, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, skal være åbne for offentlige myndigheder, der er nævnt i artikel 3, nr. 9), litra a) og b), i andre medlemsstater og for Fællesskabets institutioner og organer med henblik på udførelse af offentlige opgaver, der kan få virkninger for miljøet.

5.   Ordningerne for gensidig tilrådighedsstillelse af geodatasæt og -tjenester, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, skal på et gensidigt og ligeligt grundlag være åbne for organer, der er oprettet ved internationale aftaler, som Fællesskabet og medlemsstaterne er part i, med henblik på opgaver, der kan få virkninger for miljøet.

6.   Hvis ordningerne for gensidig tilrådighedsstillelse af geodatasæt og -tjenester, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, stilles til rådighed i medfør af stk. 4 og 5, kan disse ordninger ledsages af krav i henhold til national lovgivning for anvendelse heraf.

7.   Uanset denne artikel kan medlemsstaterne begrænse gensidig tilrådighedsstillelse, såfremt dette ville bringe retssagers behandling ved domstolene, den offentlige sikkerhed, det nationale forsvar eller internationale forbindelser i fare.

8.   Medlemsstaterne giver Fællesskabets institutioner og organer adgang til geodatasæt og -tjenester på harmoniserede vilkår. Gennemførelsesbestemmelser for disse vilkår, der ændrer ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere direktivet, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 3. Disse gennemførelsesbestemmelser skal fuldt ud overholde principperne i stk. 1-3.

KAPITEL VI

SAMORDNING OG SUPPLERENDE FORANSTALTNINGER

Artikel 18

Medlemsstaterne sikrer, at der på alle forvaltningsniveauer udpeges passende strukturer og mekanismer til samordning af bidragene fra alle, der har en interesse i deres infrastrukturer for geografisk information.

Disse strukturer samordner bidragene fra bl.a. brugerne, producenterne, udbyderne af værdiforøgende tjenester og samordningsorganerne vedrørende identifikation af relevante datasæt, brugerbehov, tilvejebringelse af oplysninger om eksisterende praksis og af tilbagemeldinger om gennemførelsen af dette direktiv.

Artikel 19

1.   Ansvaret for at samordne Inspire på fællesskabsplan påhviler Kommissionen, som i denne opgave bistås af relevante organisationer og navnlig af Det Europæiske Miljøagentur.

2.   Hver medlemsstat udpeger et kontaktpunkt, normalt en offentlig myndighed, som ansvarlig for kontakten med Kommissionen i forbindelse med dette direktiv. Dette kontaktpunkt støttes af en samordningsstruktur under hensyn til fordelingen af beføjelser og opgaver internt i medlemsstaterne.

Artikel 20

Gennemførelsesbestemmelserne i dette direktiv tager behørigt hensyn til standarder, der vedtages af de europæiske standardiseringsorganer efter proceduren i direktiv 98/34/EF, samt internationale standarder.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 21

1.   Medlemsstaterne overvåger gennemførelsen og anvendelsen af deres infrastrukturer for geografisk information. Resultaterne af denne overvågning gøres permanent tilgængelig for Kommissionen og for offentligheden.

2.   Senest den 15. maj 2010 tilsender medlemsstaterne Kommissionen en rapport med en kortfattet beskrivelse af:

a)

hvordan samordningen mellem leverandører og brugere af geodatasæt og -tjenester samt formidlende organer varetages, af forholdet til tredjeparter og organiseringen af kvalitetssikringen

b)

hvordan hhv. offentlige myndigheder og tredjeparter bidrager til at få infrastrukturen for geografisk information til at fungere og til at samordne den

c)

oplysninger om brugen af infrastrukturen for geografisk information

d)

aftalerne mellem offentlige myndigheder om at stille data til rådighed for hinanden

e)

omkostninger og udbytte ved gennemførelse af dette direktiv.

3.   Hvert tredje år og første gang senest den 15. maj 2013 tilsender medlemsstaterne Kommissionen en rapport med ajourførte oplysninger om de punkter, der er nævnt i stk. 2.

4.   Detaljerede gennemførelsesbestemmelser til denne artikel vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 22, stk. 2.

Artikel 22

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4 og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 23

Kommissionen forelægger senest den 15. maj 2014 og derefter hvert sjette år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv, der bl.a. er baseret på medlemsstaternes rapporter i henhold til artikel 21, stk. 2 og 3.

Om nødvendigt ledsages rapporten af forslag til foranstaltninger fra Fællesskabets side.

Artikel 24

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 15. maj 2009.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 25

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 26

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 14. marts 2007.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

G. GLOSER

Formand


(1)  EUT C 221 af 8.9.2005, s. 33.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 7.6.2005 (EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 116), Rådets fælles holdning af 23.1.2006 (EUT C 126 E af 30.5.2006, s. 16) og Europa-Parlamentets holdning af 13.6.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Rådets afgørelse af 29.1.2007 og Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13.2.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EUT L 242 af 10.9.2002, s. 1.

(4)  EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.

(5)  EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90.

(6)  EFT L 138 af 28.5.2002, s. 1.

(7)  EFT L 192 af 28.7.2000, s. 36.

(8)  EUT L 324 af 11.12.2003, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 788/2004 (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 17).

(9)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(10)  EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(11)  EFT L 120 af 11.5.1990, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1641/2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 1).

(12)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(13)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).


BILAG I

GEODATATEMAER, SOM OMHANDLET I ARTIKEL 6, LITRA a), ARTIKEL 8, STK. 1, OG ARTIKEL 9, LITRA a)

1.

Koordinatsystemer

Systemer for entydig rumlig stedfæstelse af geografiske informationer ved hjælp af et sæt koordinater (x, y, z) og/eller længde, bredde og højde, baseret på et horisontalt og vertikalt geodætisk datum.

2.

Geografiske kvadratnetsystemer

Et harmoniseret kvadratnet med flere cellestørrelser samt fælles nulpunkt og standardiseret cellelokalisering og -størrelse.

3.

Stednavne

Navne på områder, regioner, lokaliteter, byer, forstæder, bebyggelser og alle former for geografiske og topografiske objekter af offentlig eller historisk interesse.

4.

Administrative enheder

Forvaltningsenheder, der inddeler områder, hvor medlemsstaterne har og/eller udøver jurisdiktionelle rettigheder på lokalt, regionalt og nationalt plan, adskilt af administrative grænser.

5.

Adresser

Lokalisering af ejendomme på grundlag af adresseidenter, normalt ved hjælp af vejnavn, husnummer og postnummer.

6.

Matrikulære parceller

Arealer, der er defineret i matrikelregistre eller lignende.

7.

Transportnet

Transportnet for biler, tog, fly og skibe med tilhørende infrastruktur. Omfatter forbindelser mellem de forskellige net. Omfatter også det transeuropæiske transportnet som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (1) og fremtidige ændringer af denne beslutning.

8.

Hydrograf

Hydrografiske elementer, herunder havområder og alle andre vandområder og dertil knyttede forekomster, herunder også vandløbsoplande og vandløbsdeloplande. I givet fald i henhold til definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (2) og i form af net.

9.

Beskyttede lokaliteter

Områder, der er udpeget eller forvaltes inden for en ramme af international, fællesskabs- og medlemsstatslovgivning for at nå bestemte bevaringsmål.


(1)  EFT L 228 af 9.9.1996, s. 1. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(2)  EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. Ændret ved beslutning nr. 2455/2001/EF (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1).


BILAG II

GEODATATEMAER, SOM OMHANDLET I ARTIKEL 6, LITRA a), ARTIKEL 8, STK. 1, OG ARTIKEL 9, LITRA b)

1.

Højde

Digitale højdemodeller for land, is og havoverflade. Omfatter landhøjder, havdybder og kystlinje.

2.

Arealdække

Jordens fysiske og biologiske overflade, herunder kunstige overflader, landbrugsarealer, skove, (halv-)naturlige områder, vådområder, vandområder.

3.

Ortofoto

Georefererede billeddata om Jordens overflade optaget fra enten satellit- eller flybaserede sensorer.

4.

Geologi

Geologi karakteriseret ved sammensætning og struktur. Omfatter grundfjeld, grundvandsmagasiner og geomorfologi.


BILAG III

GEODATATEMAER, SOM OMHANDLET I ARTIKEL 6, LITRA b), OG ARTIKEL 9, LITRA b)

1.

Statistiske enheder

Enheder for formidling eller anvendelse af statistiske oplysninger.

2.

Bygninger

Geografisk stedfæstelse af bygninger.

3.

Jord

Jordbund og underjord karakteriseret efter dybde, tekstur, struktur og indhold af partikler og organisk materiale, stenindhold, erosion, i givet fald gennemsnitlig hældning og forventet vandlagringskapacitet.

4.

Arealanvendelse

Området karakteriseret ved dets nuværende og fremtidige planlagte funktion eller samfundsøkonomiske formål (f.eks. beboelse, industri, handel, landbrug, skovbrug, rekreation).

5.

Sikkerhed

og sundhed Geografisk fordeling af dominansen af patologier (allergier, kræft, luftvejssygdomme, osv.), oplysninger om indvirkningen på menneskers sundhed (biologiske markører, nedsat frugtbarhed, epidemier) eller trivsel (træthed, stress, osv.), der er direkte (luftforurening, kemikalier, udtynding af ozonlaget, støj, osv.) eller indirekte (fødevarer, genmodificerede organismer, osv.) knyttet til miljøkvaliteten.

6.

Offentlig forsyningsvirksomhed og offentlige tjenesteydelser

Omfatter forsyningsvirksomhed så som kloakering, affaldshåndtering, energiforsyning og vandforsyning, administrative og sociale offentlige tjenester som f.eks. offentlige administrationer, civilbeskyttelsesanlæg, skoler og hospitaler.

7.

Miljøovervågningsfaciliteter

Lokalisering og drift af miljøovervågningsfaciliteter omfatter observation og måling af emissioner, af miljøelementernes tilstand og af andre økosystemparametre (biodiversitet, plantevækstens økologiske betingelser, osv.) foretaget af eller på vegne af offentlige myndigheder.

8.

Produktions- og industrifaciliteter

Industrielle produktionsanlæg, herunder de anlæg, der er omfattet af Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om forebyggelse og bekæmpelse af forurening (1), og vandudvindingsanlæg, miner, oplagspladser.

9.

Landbrugs- og akvakulturanlæg

Landbrugsudstyr og -produktionsanlæg (herunder vandingssystemer, drivhuse og stalde).

10.

Befolkningsfordeling — demografi

Den geografiske fordeling af befolkningen, herunder befolkningskarakteristika og aktivitetsniveauer, i kvadratnetceller, forvaltningsenheder eller andre analytiske enheder.

11.

Forvaltede og regulerede områder samt områder med brugsbegrænsning og indberetningsenheder

Områder, der forvaltes, reguleres eller benyttes som indberetningsenheder på internationalt, europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Omfatter affaldsdepoter, områder med brugsbegrænsninger af hensyn til drikkevandsindvinding, nitratfølsomme områder, regulerede sejlruter til søs og på større indlandsvandområder, områder for dumpning af affald, områder med støjbegrænsning, områder, hvor der er tilladelse til efterforskning og minedrift, vandområdedistrikter, relevante indberetningsenheder samt områder for kystzoneforvaltning.

12.

Områder med naturlige risici

Sårbare områder, karakteriseret efter naturlige risici (alle atmosfæriske, hydrologiske, seismiske og vulkanske fænomener samt brande, som på grund af stedet, hvor de forekommer, deres omfang og hyppighed kan få alvorlige følger for samfundet), f.eks. oversvømmelser, jordskred og sammensynkning, laviner, skovbrande, jordskælv og vulkanudbrud.

13.

Atmosfæriske forhold

Fysiske forhold i atmosfæren. Omfatter geodata, der bygger på målinger, modeller eller begge dele; omfatter også målepunkternes placering.

14.

Meteorologisk-geografiske forhold

Vejrforhold og målinger heraf; nedbør, temperatur, evapotranspiration, vindhastighed og -retning.

15.

Oceanografiske/geografiske forhold

Fysiske forhold til havs (strømme, saltholdighed, bølgehøjde osv.)

16.

Havområder

Fysiske forhold i have og saltholdige søer, opdelt på områder og delområder med fælles egenskaber.

17.

Biogeografiske regioner

Områder, der har relativt ensartede økologiske forhold med fælles egenskaber.

18.

Levesteder og biotoper

Geografiske områder, der er kendetegnet ved særlige økologiske forhold, processer, strukturer og (livsunderstøttende) funktioner, og som er det fysiske grundlag for de organismer, der lever der. Omfatter land- og vandområder, som er kendetegnet ved særlige geografiske, abiotiske eller biotiske forhold, uanset om de er helt eller delvis naturlige.

19.

Artsfordeling

Den geografiske fordeling af forekomsten af dyre- og plantearter i kvadratnetceller, forvaltningsenheder eller andre analytiske enheder.

20.

Energiressourcer

Energiressourcer, herunder kulbrinter, vandkraft, bioenergi, sol, vind osv. samt, hvis det er relevant, dybde-/højdeoplysninger om ressourcens omfang.

21.

Mineralressourcer

Mineralressourcer, herunder metalmalme, industrmineraler osv. samt, hvis det er relevant, dybde-/højdeoplysninger om ressourcens omfang.


(1)  EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1).