ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions
Tidende
C 303E
Dansk udgave
Meddelelser og oplysninger
49. årgang
13. december 2006
|
ISSN 1725-2393 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 303E |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
49. årgang |
|
|
||
|
2006/C 303E/05 |
||
|
DA |
|
I Meddelelser
Europa-Parlamentet
Mandag, den 3. juli 2006
|
13.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 303/1 |
PROTOKOL
(2006/C 303 E/01)
AFVIKLING AF MØDET
FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand
1. Genoptagelse af sessionen
Formanden åbnede mødet kl. 17.05.
2. Erklæring fra formanden
Formanden fremsatte en erklæring om mordet i Liège i juni måned på de to små piger, Stacy Lemmens og Nathalie Mahy, samt om den meget blodige togulykke, der var sket samme dag i Valencia (i Spanien).
Parlamentet iagttog et minuts stilhed til minde om ofrene.
3. Godkendelse af protokollen fra foregående møde
Mødedato: 14.06.2006
Stemmeintentioner:
Forslag til beslutning om næste fase i tænke- og analysepausen vedrørende Europas fremtid (B6-0327/2006)
|
— |
beslutning (som helhed) imod: Nils Lundgren |
Mødedato: 15.06.2006
Stemmeintentioner:
Betænkning: Jerzy Buzek — A6-0202/2006
|
— |
ændringsforslag 320 for: Britta Thomsen |
*
* *
Protokollen fra det foregående møde godkendtes.
4. Udvalgenes og delegationernes sammensætning
Efter anmodning fra PPE-DE-Gruppen og ALDE-Gruppen godkendte Parlamentet følgende udnævnelser:
|
— |
Delegationen til De Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Kasakhstan, EU-Kirgisistan og EU-Usbekistan og Delegationen for Forbindelserne med Tadsjikistan, Turkmenistan og Mongoliet:
|
|
— |
Delegationen for Forbindelserne med Maghreb-landene og Den Arabiske Maghreb-Union (inkl. Libyen):
|
|
— |
Delegationen for Forbindelserne med Machrek-landene:
|
5. Parlamentets sammensætning (observatører)
Valeriu Ştefan Zgonea havde meddelt, at han med virkning fra den 13.07.2006 trådte tilbage som observatør i Europa-Parlamentet.
Parlamentet tog meddelelsen til efterretning og ville underrette de kompetente rumænske myndigheder.
6. Valgs prøvelse
JURI havde på sit møde den 21.06.2006 foretaget valgs prøvelse af Achille Occhetto i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 3, stk. 2, og behandlet Beniamino Donnicis indsigelse mod udpegelsen af Achille Occhetto til medlem af Europa-Parlamentet i stedet for Antonio Di Pietro.
Efter at have konstateret, at denne indsigelse i henhold til artikel 12 i akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet ikke kunne behandles, da den var baseret på den italienske nationale valglovgivning, havde JURI enstemmigt foreslået, at Achille Occhettos mandat blev erklæret for gyldigt med virkning fra 08.05.2006.
Parlamentet godkendte således mandatet.
7. Undertegnelse af retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure
Formanden meddelte, at han den følgende onsdag i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 68 sammen med Rådets formand ville undertegne følgende retsakter, der var vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure:
|
— |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly (3681/3/2005 — C6-0210/2006 — 2005/0007(COD)) |
|
— |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1784/1999 (3626/2006 — C6-0213/2006 — 2004/0165(COD)) |
|
— |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1783/1999 (3625/2006 — C6-0212/2006 — 2004/0167(COD)) |
|
— |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) (3627/2006 — C6-0214/2006 — 2004/0168(COD)) |
|
— |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (3621/2006 — C6-0215/2006 — 2004/0084(COD)) |
|
— |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 95/2/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer og direktiv 94/35/EF om sødestoffer til brug i levnedsmidler (3663/2/2005 — C6-0211/2006 — 2004/0237(COD)) |
8. Modtagne dokumenter
Formanden havde modtaget:
|
1) |
fra udvalgene
|
|
2) |
fra medlemmerne
|
|
3) |
fra Forligsudvalget
|
|
4) |
fra Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget:
|
9. Tekster til aftaler sendt af Rådet
Rådet havde fremsendt bekræftet kopi af:
|
— |
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Singapores regering om visse aspekter af lufttrafik |
|
— |
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Moldova om visse aspekter af lufttrafik |
|
— |
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om visse aspekter af lufttrafik. |
10. Bevillingsoverførsler
Budgetudvalget havde behandlet Kommissionens forslag til bevillingsoverførsel DEC 20/2006 (C6-0163/2006 — SEK(2006)0646).
Udvalget havde i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i finansforordningen af 25. juni 2002 godkendt den foreslåede overførsel som helhed.
11. Arbejdsplan
Næste punkt på dagsordenen var fastsættelse af arbejdsplanen.
Det endelige forslag til dagsorden for mødeperioden i juli (PE 354.650/PDOJ) var omdelt, og der var foreslået følgende ændringer (forretningsordenens artikel 132):
Mødeperioden fra den 03.07.2006 til 06.07.2006
Mandag
|
— |
ingen ændringer |
Tirsdag
|
— |
Anmodning fra LIBE, i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 168, om henvisning til fornyet udvalgsbehandling af betænkning af Martine Roure (A6-0192/2006), som var opført på dagsordenen under afstemningstiden tirsdag (punkt 22 i PDOJ). |
Martine Roure tog ordet og begrundede anmodningen.
Parlamentet godkendte denne anmodning.
Onsdag og torsdag
|
— |
ingen ændringer |
Arbejdsplanen fastsattes således.
12. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager
Følgende medlemmer, der havde ønsket at henlede Parlamentets opmærksomhed på en politisk vigtig sag, fik ordet for indlæg af et minuts varighed, jf. forretningsordenens artikel 144:
Talere: Manolis Mavrommatis, Pál Schmitt, Antolín Sánchez Presedo, Kyriacos Triantaphyllides, Urszula Krupa, Georgios Karatzaferis, Zsolt László Becsey, Georgios Papastamkos, Catherine Guy-Quint, András Gyürk, Jules Maaten, Mieczysław Edmund Janowski, Marta Vincenzi, Tunne Kelam, Koenraad Dillen, Ryszard Czarnecki, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Maria Badia I Cutchet, Pedro Guerreiro, Csaba Sándor Tabajdi, Giusto Catania, Bogdan Golik og Bairbre de Brún (der i begyndelsen af sit indlæg talte irsk — formanden gjorde hende opmærksom på, at der ikke ved plenarmøderne var tolkning fra dette sprog), Siiri Oviir og Dariusz Maciej Grabowski.
13. Krisen i Equitable Life Assurance Society (forhandling)
Interimsbetænkning: Krisen i Equitable Life Assurance Society [2006/2026(INI)] — Undersøgelsesudvalget om Krisen i Equitable Life Assurance Society
Ordfører: Diana Wallis (A6-0221/2006).
Diana Wallis forelagde sin betænkning.
FORSÆDE: Miroslav OUZKÝ
Næstformand
Charlie McCreevy (medlem af Kommissionen) tog ordet.
Talere: Robert Atkins for PPE-DE-Gruppen, Proinsias De Rossa for PSE-Gruppen, Paul van Buitenen for Verts/ALE-Gruppen, Marcin Libicki for UEN-Gruppen, Ashley Mote, løsgænger, Mairead McGuinness, Harald Ettl, Seán Ó Neachtain, Neil Parish, Manuel Medina Ortega, Jean-Paul Gauzès, Michael Cashman og Charlie McCreevy.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 6.15 i protokollen af 04.07.2006.
14. Konsolidering af sektoren for finansielle tjenesteydelser — Fusioner og overtagelser i forbindelse med Europas børser (forhandling)
Betænkning: En omfattende konsolidering af sektoren for finansielle tjenesteydelser [2006/2081(INI)] — Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Joseph Muscat (A6-0170/2006).
Mundtlig forespørgsel (O-0069/2006) af Pervenche Berès for ECON til Kommissionen: Udviklingen i fusioner og overtagelser i forbindelse med Europas børser (B6-0317/2006)
Joseph Muscat forelagde sin betænkning.
Pervenche Berès begrundede den mundtlige forespørgsel.
Charlie McCreevy (medlem af Kommissionen) besvarede den mundtlige forespørgsel.
Talere: Karsten Friedrich Hoppenstedt for PPE-DE-Gruppen, Ieke van den Burg for PSE-Gruppen, Wolf Klinz for ALDE-Gruppen, John Whittaker for IND/DEM-Gruppen, Gunnar Hökmark, Antolín Sánchez Presedo, Sharon Bowles, Zsolt László Becsey, Margarita Starkevičiūtė, Piia-Noora Kauppi, John Purvis, Charlie McCreevy, Pervenche Berès og John Purvis, begge om Charlie McCreevys indlæg.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 6.16 i protokollen af 04.07.2006.
15. Cabotage og international trampfart * (forhandling)
Betænkning: Forslag til Rådets forordning om ophævelse af forordning (EØF) nr. 4056/86 om fastsættelse af de nærmere retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 85 og 86 på søtransport og ændring af forordning (EF) nr. 1/2003 med henblik på udvidelse af dens anvendelsesområde til at omfatte cabotagesejlads og international trampfart [KOM(2005)0651 — C6-0046/2006 — 2005/0264(CNS)] — Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Corien Wortmann-Kool (A6-0217/2006).
Charlie McCreevy (medlem af Kommissionen) tog ordet.
Corien Wortmann-Kool forelagde sin betænkning.
Talere: Rodi Kratsa-Tsagaropoulou for PPE-DE-Gruppen, Robert Navarro for PSE-Gruppen, Georgios Toussas for GUE/NGL-Gruppen og Charlie McCreevy.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 6.13 i protokollen af 04.07.2006.
16. Pengeoverførsler ***I (forhandling)
Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler [KOM(2005)0343 — C6-0246/2005 — 2005/0138(COD)] — Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Alexander Alvaro (A6-0196/2006).
Charlie McCreevy (medlem af Kommissionen) tog ordet.
Alexander Alvaro forelagde sin betænkning.
FORSÆDE: Manuel António dos SANTOS
Næstformand
Talere: Udo Bullmann (ordfører for udtalelse fra ECON), Mihael Brejc for PPE-DE-Gruppen, Andrzej Jan Szejna for PSE-Gruppen, Sophia in 't Veld for ALDE-Gruppen, Hubert Pirker, Wiesław Stefan Kuc og Charlie McCreevy.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 6.9 i protokollen af 06.07.2006.
17. Selskabsret (forhandling)
Betænkning: Aktuelle udviklinger og perspektiver inden for selskabsretten [2006/2051(INI)] — Retsudvalget
Ordfører: Andrzej Jan Szejna (A6-0229/2006).
Andrzej Jan Szejna forelagde sin betænkning.
Charlie McCreevy (medlem af Kommissionen) tog ordet.
Talere: Klaus-Heiner Lehne (ordfører for udtalelse fra ECON), Andreas Schwab for PPE-DE-Gruppen, Pervenche Berès for PSE-Gruppen, Marek Aleksander Czarnecki, løsgænger, Charlotte Cederschiöld, Ieke van den Burg, Donata Gottardi og Charlie McCreevy.
FORSÆDE: Pierre MOSCOVICI
Næstformand
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 6.17 i protokollen af 04.07.2006.
18. Klimapåvirkninger fra luftfarten (forhandling)
Betænkning: Mindskelse af klimapåvirkningerne fra luftfarten [2005/2249(INI)] — Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Caroline Lucas (A6-0201/2006).
Caroline Lucas forelagde sin betænkning.
Stavros Dimas (medlem af Kommissionen) tog ordet.
Talere: Jeanine Hennis-Plasschaert (ordfører for udtalelse fra TRAN), Peter Liese for PPE-DE-Gruppen, Karin Scheele for PSE-Gruppen, Chris Davies for ALDE-Gruppen, Satu Hassi for Verts/ALE-Gruppen, Kartika Tamara Liotard for GUE/NGL-Gruppen, Johannes Blokland for IND/DEM-Gruppen, Péter Olajos, Dorette Corbey, Holger Krahmer, Carl Schlyter, Jaromír Kohlíček, Avril Doyle, Justas Vincas Paleckis, Marios Matsakis, Eva Lichtenberger, Bogusław Sonik, Ulrich Stockmann, Eija-Riitta Korhola, Philip Bradbourn og Stavros Dimas.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 6.18 i protokollen af 04.07.2006.
19. Anvendelse af Århus-konventionen ***III (forhandling)
Betænkning: Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer [PE-CONS 3614/1/2006 — C6-0156/2006 — 2003/0242(COD)] — Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget
Ordfører: Eija-Riitta Korhola (A6-0230/2006).
Eija-Riitta Korhola forelagde sin betænkning.
Stavros Dimas (medlem af Kommissionen) tog ordet.
Talere: Horst Schnellhardt for PPE-DE-Gruppen, María Sornosa Martínez for PSE-Gruppen, Marian Harkin for ALDE-Gruppen, Margrete Auken for Verts/ALE-Gruppen, Kathy Sinnott for IND/DEM-Gruppen og Péter Olajos.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 6.5 i protokollen af 04.07.2006.
20. Batterier og akkumulatorer ***III (forhandling)
Betænkning: Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF [PE-CONS 3615/2006 — C6-0154/2006 — 2003/0282(COD)] — Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget
Ordfører: Johannes Blokland (A6-0231/2006).
Johannes Blokland forelagde sin betænkning.
Stavros Dimas (medlem af Kommissionen) tog ordet.
Talere: Peter Liese for PPE-DE-Gruppen, Dan Jørgensen for PSE-Gruppen, Anne Laperrouze for ALDE-Gruppen og Carl Schlyter for Verts/ALE-Gruppen.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 6.6 i protokollen af 04.07.2006.
21. Dagsorden for næste møde
Dagsordenen for mødet den følgende dag var fastsat (»Dagsorden« PE 354.650/OJMA).
22. Hævelse af mødet
Formanden hævede mødet kl. 22.50.
Julian Priestley
Generalsekretær
Jacek Emil Saryusz-Wolski
Næstformand
TILSTEDEVÆRELSESLISTE
Følgende skrev under:
Agnoletto, Aita, Albertini, Alvaro, Andersson, Andrejevs, Andria, Angelilli, Antoniozzi, Arif, Ashworth, Atkins, Attard-Montalto, Attwooll, Aubert, Audy, Auken, Ayala Sender, Aylward, Ayuso, Bachelot-Narquin, Baco, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Barsi-Pataky, Batten, Battilocchio, Batzeli, Bauer, Beaupuy, Beazley, Becsey, Beer, Beglitis, Belet, Belohorská, Beňová, Berend, Berès, van den Berg, Berger, Berlato, Berlinguer, Berman, Birutis, Blokland, Bobošíková, Böge, Bösch, Bonde, Bono, Booth, Borghezio, Borrell Fontelles, Bourzai, Bowis, Bowles, Bozkurt, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Breyer, Březina, Brie, Brok, Budreikaitė, van Buitenen, Bullmann, van den Burg, Bushill-Matthews, Busk, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Calabuig Rull, Callanan, Camre, Capoulas Santos, Carnero González, Casa, Casaca, Cashman, Casini, Caspary, Castex, Catania, Cederschiöld, Cercas, Chatzimarkakis, Chichester, Chmielewski, Christensen, Chruszcz, Claeys, Clark, Cocilovo, Coelho, Corbett, Corbey, Cornillet, Correia, Cottigny, Coûteaux, Coveney, Cramer, Crowley, Marek Aleksander Czarnecki, Ryszard Czarnecki, Daul, Davies, de Brún, Degutis, De Keyser, Demetriou, De Michelis, Deprez, De Rossa, Descamps, Désir, Deß, Deva, De Veyrac, De Vits, Díaz de Mera García Consuegra, Dičkutė, Didžiokas, Díez González, Dillen, Dimitrakopoulos, Dobolyi, Dombrovskis, Doorn, Douay, Dover, Doyle, Drčar Murko, Duchoň, Dührkop Dührkop, Duff, Duka-Zólyomi, Ebner, Ek, El Khadraoui, Elles, Esteves, Estrela, Ettl, Eurlings, Jill Evans, Jonathan Evans, Robert Evans, Fajmon, Farage, Fava, Fazakas, Ferber, Fernandes, Fernández Martín, Anne Ferreira, Elisa Ferreira, Figueiredo, Fjellner, Flasarová, Flautre, Florenz, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Ford, Fourtou, Fraga Estévez, Friedrich, Fruteau, Gahler, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, García Pérez, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gebhardt, Gentvilas, Geremek, Geringer de Oedenberg, Gewalt, Gierek, Giertych, Gill, Gklavakis, Glante, Glattfelder, Goebbels, Goepel, Golik, Gollnisch, Gomes, Gomolka, Gottardi, Grabowska, Grabowski, Graça Moura, Graefe zu Baringdorf, Gräßle, Grech, de Groen-Kouwenhoven, Groote, Grosch, Grossetête, Guellec, Guerreiro, Guidoni, Gurmai, Gutiérrez-Cortines, Guy-Quint, Gyürk, Hänsch, Hammerstein Mintz, Hamon, Handzlik, Hannan, Harangozó, Harbour, Harkin, Harms, Hasse Ferreira, Hassi, Hatzidakis, Haug, Heaton-Harris, Hedh, Hedkvist Petersen, Helmer, Hennicot-Schoepges, Hennis-Plasschaert, Herczog, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Honeyball, Hoppenstedt, Horáček, Hudacký, Hudghton, Hutchinson, Ibrisagic, Ilves, in't Veld, Isler Béguin, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jäätteenmäki, Jałowiecki, Janowski, Járóka, Jeggle, Jensen, Joan i Marí, Jöns, Jørgensen, Jonckheer, Jordan Cizelj, Kacin, Kaczmarek, Kallenbach, Kamall, Kamiński, Karas, Karatzaferis, Karim, Kaufmann, Kauppi, Tunne Kelam, Kilroy-Silk, Kindermann, Kinnock, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klinz, Knapman, Koch, Koch-Mehrin, Kohlíček, Konrad, Korhola, Kósáné Kovács, Koterec, Kozlík, Krahmer, Krarup, Krasts, Kratsa-Tsagaropoulou, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kristovskis, Krupa, Kuc, Kułakowski, Kusstatscher, Kuźmiuk, Lagendijk, Laignel, Lamassoure, Lambert, Lambrinidis, Lambsdorff, Landsbergis, Lang, Langen, Langendries, Laperrouze, La Russa, Lavarra, Lax, Lehideux, Lehne, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Jean-Marie Le Pen, Marine Le Pen, Le Rachinel, Lewandowski, Libicki, Lichtenberger, Lienemann, Liese, Liotard, Lipietz, Locatelli, Louis, Lucas, Ludford, Lulling, Lynne, Maaten, McAvan, McGuinness, McMillan-Scott, Madeira, Maldeikis, Manders, Maňka, Erika Mann, Thomas Mann, Manolakou, Markov, Marques, David Martin, Hans-Peter Martin, Martinez, Martínez Martínez, Masiel, Masip Hidalgo, Maštálka, Mato Adrover, Matsakis, Matsouka, Mauro, Mavrommatis, Mayor Oreja, Medina Ortega, Meijer, Méndez de Vigo, Miguélez Ramos, Mikko, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Mölzer, Montoro Romero, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Morgantini, Moscovici, Mote, Mulder, Musacchio, Muscardini, Muscat, Musotto, Mussolini, Myller, Napoletano, Nassauer, Nattrass, Navarro, Newton Dunn, Nicholson, Nicholson of Winterbourne, Novak, Obiols i Germà, Achille Occhetto, Olajos, Olbrycht, Ó Neachtain, Onesta, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Oviir, Paasilinna, Pack, Pahor, Paleckis, Panayotopoulos-Cassiotou, Papadimoulis, Papastamkos, Parish, Patriciello, Patrie, Alojz Peterle, Pflüger, Piecyk, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pinior, Piotrowski, Pirilli, Pirker, Piskorski, Pleguezuelos Aguilar, Pleštinská, Podkański, Poignant, Pomés Ruiz, Portas, Posdorf, Posselt, Prets, Prodi, Protasiewicz, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Ransdorf, Rapkay, Remek, Resetarits, Reul, Reynaud, Riera Madurell, Ries, Riis-Jørgensen, Rivera, Rizzo, Rogalski, Roithová, Romagnoli, Rosati, Roszkowski, Rothe, Rouček, Roure, Rudi Ubeda, Rübig, Rühle, Rutowicz, Ryan, Sacconi, Saïfi, Sakalas, Salinas García, Salvini, Sánchez Presedo, dos Santos, Sartori, Saryusz-Wolski, Savi, Schapira, Scheele, Schenardi, Schierhuber, Schlyter, Frithjof Schmidt, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schroedter, Schulz, Schwab, Seeber, Seeberg, Segelström, Seppänen, Siekierski, Sifunakis, Silva Peneda, Sinnott, Siwiec, Sjöstedt, Skinner, Škottová, Smith, Sommer, Sonik, Sornosa Martínez, Staes, Staniszewska, Starkevičiūtė, Šťastný, Stauner, Sterckx, Stevenson, Stihler, Stockmann, Strejček, Strož, Sudre, Surján, Susta, Svensson, Swoboda, Szájer, Szejna, Szent-Iványi, Szymański, Tabajdi, Tajani, Takkula, Tarabella, Tarand, Tatarella, Thomsen, Thyssen, Titford, Titley, Toia, Tomczak, Toussas, Trakatellis, Triantaphyllides, Turmes, Tzampazi, Uca, Ulmer, Väyrynen, Vaidere, Vakalis, Vanhecke, Van Hecke, Van Lancker, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vaugrenard, Veneto, Veraldi, Vergnaud, Vernola, Vidal-Quadras, Vincenzi, Virrankoski, Vlasák, Vlasto, Voggenhuber, Wagenknecht, Wallis, Walter, Westlund, Whittaker, Wieland, Wiersma, Willmott, Wise, von Wogau, Bernard Piotr Wojciechowski, Janusz Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wurtz, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Záborská, Zaleski, Zani, Zapałowski, Zappalà, Ždanoka, Železný, Zieleniec, Zīle, Zimmer, Zingaretti, Zvěřina, Zwiefka
Observatører:
Anastase, Arabadjiev, Athanasiu, Bărbuleţiu, Bliznashki, Buruiană Aprodu, Cappone, Ciornei, Cioroianu, Corlăţean, Coşea, Corina Creţu, Gabriela Creţu, Dimitrov, Dîncu, Duca, Ganţ, Hogea, Kazak, Kirilov, Kónya-Hamar, Marinescu, Mihăescu, Morţun, Paparizov, Petre, Podgorean, Popa, Popeangă, Silaghi, Sofianski, Stoyanov, Szabó, Ţicău, Tîrle
Tirsdag, den 4. juli 2006
|
13.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 303/15 |
PROTOKOL
(2006/C 303 E/02)
AFVIKLING AF MØDET
FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand
1. Åbning af mødet
Formanden åbnede mødet kl. 09.05.
2. Modtagne dokumenter
Formanden havde modtaget:
|
1) |
fra Rådet og Kommissionen
|
|
2) |
fra udvalgene:
|
3. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag)
Følgende medlemmer eller grupper havde fremsat anmodning om afholdelse af en sådan debat i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 115, ledsaget af følgende beslutningsforslag:
|
I. |
Somalia
|
|
II. |
Mauretanien
|
|
III. |
Ytringsfrihed på internettet
|
Taletiden fordeltes i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 142.
4. 70-årsdagen for Franco's statskup i Spanien — (Erklæringer fra formanden for Europa-Parlamentet og de politiske grupper)
Erklæringer fra formanden for Europa-Parlamentet og de politiske grupper: 70-årsdagen for Franco's statskup i Spanien.
Formanden afgav erklæringen.
Talere: for at afgive yderligere erklæringer, Jaime Mayor Oreja for PPE-DE-Gruppen, Martin Schulz for PSE-Gruppen, Bronisław Geremek for ALDE-Gruppen, Daniel Marc Cohn-Bendit for Verts/ALE-Gruppen, Francis Wurtz for GUE/NGL-Gruppen, Brian Crowley for UEN-Gruppen, Jens-Peter Bonde for IND/DEM-Gruppen, Maciej Marian Giertych, løsgænger, Martin Schulz for en personlig bemærkning i forlængelse af Maciej Marian Giertychs indlæg, Zbigniew Zaleski om tilrettelæggelsen af forhandlingen og Hans-Gert Poettering ligeledes om Maciej Marian Giertychs indlæg.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
5. Generelle bestemmelser for strukturfonde *** — Samhørighedsfonden *** — Den Europæiske Socialfond ***II — Den Europæiske Fond for Regionaludvikling ***II — Europæisk gruppe for territorialt samarbejde ***II (forhandling)
Henstilling: Forslag til Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 [09077/2006 — C6-0192/2006 — 2004/0163(AVC)] — Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Konstantinos Hatzidakis (A6-0224/2006).
Henstilling: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1164/94 [09078/2006 — C6-0191/2006 — 2004/0166(AVC)] — Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Alfonso Andria (A6-0226/2006).
Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets ændrede forslag til forordning om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1784/1999 [09060/4/2006 — C6 0188/2006 — 2004/0165(COD)] — Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: José Albino Silva Peneda (A6-0220/2006).
Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1783/1999 [09059/4/2006 — C6-0187/2006 — 2004/0167(COD)] — Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Giovanni Claudio Fava (A6-0225/2006).
Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets ændrede forslag til forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) [09062/2/2006 — C6-0189/2006 — 2004/0168(COD)] — Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Jan Olbrycht (A6-0227/2006).
Konstantinos Hatzidakis forelagde indstillingen A6-0224/2006.
FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand
Alfonso Andria forelagde indstillingen A6-0226/2006.
José Albino Silva Peneda forelagde indstillingen ved andenbehandling A6-0220/2006.
Giovanni Claudio Fava forelagde indstillingen ved andenbehandling A6-0225/2006.
Jan Olbrycht forelagde indstillingen ved andenbehandling A6-0227/2006.
Talere: Hannes Manninen (formand for Rådet), Danuta Hübner (medlem af Kommissionen) og Vladimír Špidla (medlem af Kommissionen).
Talere: Jacek Protasiewicz (ordfører for udtalelse fra EMPL), Gerardo Galeote for PPE-DE-Gruppen, Constanze Angela Krehl for PSE-Gruppen, Jean Marie Beaupuy for ALDE-Gruppen, Elisabeth Schroedter for Verts/ALE-Gruppen, Pedro Guerreiro for GUE/NGL-Gruppen, Mieczysław Edmund Janowski for UEN-Gruppen, og Vladimír Železný for IND/DEM-Gruppen.
FORSÆDE: Ingo FRIEDRICH
Næstformand
Talere: Jana Bobošíková, Rolf Berend, Alain Hutchinson, Mojca Drčar Murko, Gisela Kallenbach, Bairbre de Brún, Guntars Krasts, Graham Booth, Jan Tadeusz Masiel, Ambroise Guellec, Iratxe García Pérez, Marian Harkin, Alyn Smith, Kyriacos Triantaphyllides, Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, Georgios Karatzaferis, Peter Baco, Markus Pieper, Karin Jöns, Paavo Väyrynen, Luca Romagnoli, Oldřich Vlasák, Zita Gurmai, Nathalie Griesbeck, László Surján, Magda Kósáné Kovács, Antonio López-Istúriz White, Bernadette Bourzai, Francesco Musotto, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Ria Oomen-Ruijten, Gábor Harangozó, Lambert van Nistelrooij, Stavros Arnaoutakis, Hannes Manninen, Danuta Hübner og Vladimír Špidla.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 6.11 i protokollen af 04.07.2006, punkt 6.12 i protokollen af 04.07.2006, punkt 6.7 i protokollen af 04.07.2006, punkt 6.8 i protokollen af 04.07.2006 og punkt 6.9 i protokollen af 04.07.2006.
FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand
6. Afstemningstid
Resultaterne af afstemningerne som helhed (ændringsforslag, særskilte afstemninger, opdelte afstemninger osv.) fremgår af bilaget »Afstemningsresultater«, som er vedlagt protokollen.
6.1. Anmodning om høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: Strukturpolitikkernes virkninger og følger for samhørigheden i Den Europæiske Union (forretningsordenens artikel 117) (afstemning)
Anmodning om høring: Strukturpolitikkernes virkninger og følger for samhørigheden i Den Europæiske Union.
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 1)
Godkendt
6.2. Anmodning om høring af Regionsudvalget: Strukturpolitikkernes virkninger og følger for samhørigheden i Den Europæiske Union (forretningsordenens artikel 118) (afstemning)
Anmodning om høring: Strukturpolitikkernes virkninger og følger for samhørigheden i Den Europæiske Union.
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 2)
Godkendt
6.3. Bekæmpelse af menneskesmugling * (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)
Betænkning: Ændret forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af protokollen om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet [08174/2006 — KOM(2005)0503 — C6-0129/2006 — 2003/0196(CNS)] — Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Jean-Marie Cavada (A6-0215/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 3)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2006)0281)
6.4. Bekæmpelse af menneskehandel * (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)
Betænkning: Ændret forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet [08174/2006 — KOM(2005)0503 — C6-0130/2006 — 2003/0197(CNS)] — Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Jean-Marie Cavada (A6-0214/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 4)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2006)0282)
6.5. Anvendelse af Århus-konventionen ***III (afstemning)
Betænkning: Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer [PE-CONS 3614/1/2006 — C6-0156/2006 — 2003/0242(COD)] — Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget
Betænkning: Eija-Riitta Korhola (A6-0230/2006).
(Simpelt flertal påkrævet for godkendelse)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 5)
FÆLLES UDKAST
Vedtaget (P6_TA(2006)0283)
6.6. Batterier og akkumulatorer ***III (afstemning)
Betænkning: Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF [PE-CONS 3615/2006 — C6-0154/2006 — 2003/0282(COD)] — Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget
Betænkning: Johannes Blokland (A6-0231/2006).
(Simpelt flertal påkrævet for godkendelse)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 6)
FÆLLES UDKAST
Vedtaget (P6_TA(2006)0284)
6.7. Den Europæiske Socialfond ***II (afstemning)
Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets ændrede forslag til forordning om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1784/1999 [09060/4/2006 — C6 0188/2006 — 2004/0165(COD)] — Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: José Albino Silva Peneda (A6-0220/2006).
(Kvalificeret flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 7)
RÅDETS FÆLLES HOLDNING
Erklæret godkendt (P6_TA(2006)0285)
6.8. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling ***II (afstemning)
Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1783/1999 [09059/4/2006 — C6-0187/2006 — 2004/0167(COD)] — Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Giovanni Claudio Fava (A6-0225/2006).
(Kvalificeret flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 8)
RÅDETS FÆLLES HOLDNING
Erklæret godkendt (P6_TA(2006)0286)
6.9. Europæisk gruppe for territorialt samarbejde ***II (afstemning)
Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets ændrede forslag til forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) [09062/2/2006 — C6-0189/2006 — 2004/0168(COD)] — Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Jan Olbrycht (A6-0227/2006).
(Kvalificeret flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 9)
RÅDETS FÆLLES HOLDNING
Erklæret godkendt (P6_TA(2006)0287)
6.10. Forkyndelse af dokumenter i civile og kommercielle sager ***I (afstemning)
Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager [KOM(2005)0305 — C6-0232/2005 — 2005/0126(COD)] — Retsudvalget
Ordfører: Jean-Paul Gauzès (A6-0024/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 10)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0288)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0288)
6.11. Generelle bestemmelser for strukturfonde *** (afstemning)
Henstilling: Forslag til Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 [09077/2006 — C6-0192/2006 — 2004/0163(AVC)] — Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Konstantinos Hatzidakis (A6-0224/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 11)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0289)
Parlamentet afgav dermed samstemmende udtalelse
6.12. Samhørighedsfonden *** (afstemning)
Henstilling: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1164/94 [09078/2006 — C6-0191/2006 — 2004/0166(AVC)] — Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Alfonso Andria (A6-0226/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 12)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0290)
Parlamentet afgav dermed samstemmende udtalelse
6.13. Cabotage og international trampfart * (afstemning)
Betænkning: Forslag til Rådets forordning om ophævelse af forordning (EØF) nr. 4056/86 om fastsættelse af de nærmere retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 85 og 86 på søtransport og ændring af forordning (EF) nr. 1/2003 med henblik på udvidelse af dens anvendelsesområde til at omfatte cabotagesejlads og international trampfart [KOM(2005)0651 — C6-0046/2006 — 2005/0264(CNS)] — Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Corien Wortmann-Kool (A6-0217/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 13)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0291)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0291)
6.14. Ordningen for Fællesskabernes egne indtægter * (afstemning)
Betænkning: Forslag til Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter [KOM(2006)0099 — C6-0132/2006 — 2006/0039(CNS)] — Budgetudvalget
Ordfører: Alain Lamassoure (A6-0223/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 14)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0292)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0292)
6.15. Krisen i Equitable Life Assurance Society (afstemning)
Interimsbetænkning: Krisen i Equitable Life Assurance Society [2006/2026(INI)]- Undersøgelsesudvalget om Krisen i Equitable Life Assurance Society
Ordfører: Diana Wallis (A6-0221/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 15)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0293)
Indlæg til afstemningen:
Diana Wallis (ordfører) havde stillet et mundligt ændringsforslag til punkt G, hvilket var blevet godtaget.
6.16. Finansielle tjenesteydelser (afstemning)
Betænkning: En omfattende konsolidering af sektoren for finansielle tjenesteydelser [2006/2081(INI)] — Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Joseph Muscat (A6-0170/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 16)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0294)
Indlæg til afstemningen:
Joseph Muscat (ordfører) havde stillet et mundtligt ændringsforslag til ændringsforslag 8, hvilket var blevet godtaget.
6.17. Selskabsret (afstemning)
Betænkning: Aktuelle udviklinger og perspektiver inden for selskabsretten [2006/2051(INI)] — Retsudvalget
Ordfører: Andrzej Jan Szejna (A6-0229/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 17)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0295)
6.18. Klimapåvirkninger fra luftfarten (afstemning)
Betænkning: Mindskelse af klimapåvirkningerne fra luftfarten [2005/2249(INI)] — Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Caroline Lucas (A6-0201/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 18)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0296)
Indlæg til afstemningen:
|
— |
Caroline Lucas (ordfører) havde stillet mundtlige ændringsforslag til ændringsforslag 2 og 1, der ikke var blevet godtaget. |
|
— |
Jeanine Hennis-Plasschaert (ordfører for udtalelse TRAN) havde inden den endelige afstemning taget afstand fra betænkningen. Chris Davies kommenterede denne holdning. |
7. Stemmeforklaringer
Skriftlige stemmeforklaringer:
De skriftlige stemmeforklaringer, jf. forretningsordenens artikel 163, stk. 3, var indeholdt i det fuldstændige forhandlingsreferat fra mødet.
Mundtlige stemmeforklaringer:
Betænkning: Jean-Marie Cavada — A6-0215/2006:
|
— |
Andreas Mölzer, Hubert Pirker |
Betænkning: Jean-Marie Cavada — A6-0214/2006:
|
— |
Hubert Pirker |
Betænkning: Alain Lamassoure — A6-0223/2006:
|
— |
Hynek Fajmon |
Betænkning: Caroline Lucas — A6-0201/2006:
|
— |
Ivo Strejček, Robert Evans |
8. Stemmerettelser og -intentioner
Stemmerettelser:
»Stemmerettelser« findes på websiden »Séance en direct«, »Résultats des votes (appels nominaux)/Results of votes (Roll-call votes)« og i den trykte udgave af bilaget »Resultat af afstemningerne ved navneopråb«.
Den elektroniske udgave på Europarl vil blive ajourført regelmæssigt i en periode på højst 2 uger efter afstemningsdagen.
Efter udløbet af denne frist vil listen over stemmerettelser blive afsluttet med henblik på oversættelse og offentliggørelse i Den Europæiske Unions Officielle Tidende.
Stemmeintentioner:
Der var blevet givet meddelelse om følgende stemmeintentioner (vedrørende stemmer, der ikke var afgivet):
Betænkning: Konstantinos Hatzidakis — A6-0224/2006
|
— |
ændringsforslag 1 imod: José Javier Pomés Ruiz, Marie Panayotopoulos-Cassiotou |
|
— |
beslutning (som helhed) for: Gunnar Hökmark, José Javier Pomés Ruiz, Alexander Radwan |
Betænkning: Corien Wortmann-Kool — A6-0217/2006
|
— |
ændringsforslag 20 imod: Rainer Wieland |
|
— |
beslutning (som helhed) for: Gilles Savary, |
Betænkning: Alain Lamassoure — A6-0223/2006
|
— |
ændringsforslag 1 for: Hubert Pirker |
Betænkning: Caroline Lucas — A6-0201/2006
|
— |
beslutning (som helhed) for: Libor Rouček |
(Mødet udsat kl. 12.50 og genoptaget kl. 15.05)
FORSÆDE: Jacek Emil SARYUSZ-WOLSKI
Næstformand
9. Godkendelse af protokollen fra foregående møde
Protokollen fra det foregående møde godkendtes.
10. Økonomiske og sociale konsekvenser af virksomhedsomlægninger i Europa (forhandling)
Redegørelse fra Kommissionen: Økonomiske og sociale konsekvenser af virksomhedsomlægninger i Europa
Günter Verheugen (næstformand i Kommissionen) afgav redegørelsen.
Talere: José Albino Silva Peneda for PPE-DE-Gruppen, Martin Schulz for PSE-Gruppen, Lena Ek for ALDE-Gruppen, Pierre Jonckheer for Verts/ALE-Gruppen, Ilda Figueiredo for GUE/NGL-Gruppen, Zdzisław Zbigniew Podkański for UEN-Gruppen, Philip Bushill-Matthews, Jan Andersson, Roberto Musacchio, Malcolm Harbour, Jean Louis Cottigny, Helmuth Markov, Edite Estrela og Pier Antonio Panzeri.
FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand
Talere: Joel Hasse Ferreira, Jamila Madeira og Günter Verheugen.
Beslutningsforslag fremsat som afslutning på forhandlingen (forretningsordenens artikel 103, stk. 2):
|
— |
Alain Lipietz, Pierre Jonckheer, Elisabeth Schroedter for Verts/ALE-Gruppen om økonomiske og sociale konsekvenser af omstrukturering (B6-0383/2006) |
|
— |
Martin Schulz, Stephen Hughes, Jan Andersson, Joel Hasse Ferreira, Jean Louis Cottigny, Alain Hutchinson, Edite Estrela, Jamila Madeira for PSE-Gruppen om de økonomiske og sociale konsekvenser af omstruktureringen af virksomheder i Europa (B6-0387/2006) |
|
— |
Ria Oomen-Ruijten, José Albino Silva Peneda for PPE-DE-Gruppen om de økonomiske følgevirkninger af omstruktureringen af virksomheder i Europa (B6-0388/2006) |
|
— |
Lena Ek for ALDE-Gruppen om de økonomiske følgevirkninger af omstruktureringen af virksomheder i Europa (B6-0389/2006) |
|
— |
Ilda Figueiredo, Pedro Guerreiro, Roberto Musacchio, Marco Rizzo, Helmuth Markov, Miguel Portas for GUE/NGL-Gruppen om de økonomiske og sociale følgevirkninger af omstruktureringen af virksomheder i Europa (B6-0398/2006). |
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 6.13 i protokollen af 06.07.2006.
11. Investering i vækst og beskæftigelse (forhandling)
Betænkning: Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Mere forskning og innovation — investering i vækst og beskæftigelse: En fælles tilgang (2006/2005(INI)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Pilar del Castillo Vera (A6-0204/2006).
Pilar del Castillo Vera forelagde sin betænkning.
Günter Verheugen (næstformand i Kommissionen) tog ordet.
Talere: Maria Matsouka (ordfører for udtalelse fra EMPL), Guy Bono (ordfører for udtalelse fra CULT), Jerzy Buzek for PPE-DE-Gruppen, Britta Thomsen for PSE-Gruppen, Jorgo Chatzimarkakis for ALDE-Gruppen, David Hammerstein Mintz for Verts/ALE-Gruppen, Eva-Britt Svensson for GUE/NGL-Gruppen, Andreas Mölzer, løsgænger, Nikolaos Vakalis, Reino Paasilinna, Arūnas Degutis, Erna Hennicot-Schoepges, Teresa Riera Madurell, Ján Hudacký, Pia Elda Locatelli, András Gyürk, Adam Gierek og Zita Pleštinská.
FORSÆDE: Sylvia-Yvonne KAUFMANN
Næstformand
Talere: John Attard-Montalto, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Wiesław Stefan Kuc og Romana Jordan Cizelj.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 4.5 i protokollen af 05.07.2006.
12. Fremstillingsindustrien i EU (forhandling)
Betænkning: Politiske rammer til styrkelse af fremstillingsindustrien i EU — mod en mere integreret industripolitisk strategi [2006/2003(INI)] — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Joan Calabuig Rull (A6-0206/2006).
Joan Calabuig Rull forelagde sin betænkning.
Günter Verheugen (næstformand i Kommissionen) tog ordet.
Talere: Ilda Figueiredo (ordfører for udtalelse fra EMPL), Werner Langen for PPE-DE-Gruppen, Reino Paasilinna for PSE-Gruppen, Patrizia Toia for ALDE-Gruppen, Rebecca Harms for Verts/ALE-Gruppen, og Lydia Schenardi, løsgænger.
På grund af spørgetiden blev forhandlingen afbrudt her.
Den ville blive genoptaget kl. 21.00.
13. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)
Parlamentet behandlede en række spørgsmål til Kommissionen (B6-0312/2006).
Første del
Spørgsmål nr. 34 (Claude Moraes): Fodbold.
Neelie Kroes (medlem af Kommissionen) besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Claude Moraes, Glyn Ford og Manolis Mavrommatis.
Spørgsmål nr. 35 (Robert Evans): Montenegro.
Olli Rehn (medlem af Kommissionen) besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Robert Evans og Bernd Posselt.
Spørgsmål nr. 36 (András Gyürk): Undersøgelser af energimarkedet i løbet af sidste måned og resultaterne heraf.
Neelie Kroes besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af András Gyürk og Paul Rübig.
Anden del
Spørgsmål nr. 37 ville ikke blive behandlet, da det vedrørte et emne, der allerede var opført på dagsordenen for indeværende mødeperiode.
Spørgsmål nr. 38 (Bernd Posselt): Situationen i Rusland.
Spørgsmål nr. 39 (Milan Horáček): Situationen i Rusland.
Benita Ferrero-Waldner (medlem af Kommissionen) besvarede spørgsmålene samt tillægsspørgsmål af Bernd Posselt, Milan Horáček, Justas Vincas Paleckis og Paul Rübig.
Spørgsmål nr. 40 (Nicholson of Winterbourne): Operationelle retningslinjer for håndtering af gidseltagere.
Benita Ferrero-Waldner besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Nicholson of Winterbourne og Richard Seeber.
Spørgsmål nr. 41 (Justas Vincas Paleckis): Samarbejde mellem EU og Rusland.
Benita Ferrero-Waldner besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Justas Vincas Paleckis, Piia-Noora Kauppi og Agnes Schierhuber.
Spørgsmål 42 til 47 ville blive besvaret skriftligt.
Spørgsmål nr. 48 (Marc Tarabella): EU-borgeres opholdsret.
Franco Frattini (næstformand i Kommissionen) besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Marc Tarabella.
Spørgsmål nr. 49 (Sarah Ludford): Passerelle-bestemmelse.
Franco Frattini besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Sarah Ludford og Margarita Starkevičiūtė.
Spørgsmål nr. 50 (Zdzisław Kazimierz Chmielewski): Handicappedes situation i fængslerne.
Franco Frattini besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Zdzisław Kazimierz Chmielewski.
Spørgsmål 51 til 58 ville blive besvaret skriftligt.
Spørgsmål nr. 59 (Georgios Toussas): Hævnafskedigelser af fagforeningsmedlemmer.
Franco Frattini besvarede spørgsmålet.
Georgios Toussas stillede et tillægsspørgsmål.
Marie Panayotopoulos-Cassiotou tog ordet for at protestere mod, at hendes spørgsmål nr. 51 ikke var blevet behandlet (formanden svarede, at reglerne for spørgetiden var blevet overholdt).
Franco Frattini besvarede tillægsspørgsmål af Georgios Toussas.
Spørgsmål nr. 60 (Dimitrios Papadimoulis): Græsk lovgivning om fritagelse fra at gennemføre domstolsafgørelser.
Franco Frattini besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Dimitrios Papadimoulis.
Rodi Kratsa-Tsagaropoulou tog ordet for at protestere mod rækkefølgen for behandlingen af spørgsmål og mod, at hans spørgsmål nr. 54 ikke var blevet behandlet (formanden svarede, at reglerne for spørgetiden var blevet overholdt).
Marie Panayotopoulos-Cassiotou stillede et tillægsspørgsmål, som Franco Frattini besvarede.
Georgios Toussas tog ordet for en bemærkning til forretningsordenen (formanden fratog ham ordet, da hans indlæg ikke vedrørte en bemærkning til forretningsordenen).
Spørgsmål nr. 61 (Proinsias De Rossa): Irlands gennemførelse af direktivet om udstationering af arbejdstagere.
Franco Frattini besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Proinsias De Rossa, Mairead McGuinness og Jim Higgins.
Spørgsmål 69 og 86 blev afvist.
Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag til det fuldstændige forhandlingsreferat).
Formanden erklærede spørgetiden til Kommissionen for afsluttet.
(Mødet udsat kl. 19.20 og genoptaget kl. 21.00)
FORSÆDE: Manuel António dos SANTOS
Næstformand
14. Fremstillingsindustrien i EU (fortsat forhandling)
Betænkning: Politiske rammer til styrkelse af fremstillingsindustrien i EU — mod en mere integreret industripolitisk strategi [2006/2003(INI)] — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Joan Calabuig Rull (A6-0206/2006).
Talere: Pilar del Castillo Vera, Pia Elda Locatelli, Danutė Budreikaitė, Nikolaos Vakalis, John Attard-Montalto, Alessandro Battilocchio, Gunnar Hökmark og Paul Rübig.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 4.6 i protokollen af 05.07.2006.
15. Tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje ***II (forhandling)
Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF [13274/1/2005 — C6-0091/2006 — 1997/0335(COD)] — Transport- og Turismeudvalget
Ordfører: Renate Sommer (A6-0208/2006).
Renate Sommer forelagde indstillingen ved andenbehandling.
Jacques Barrot (næstformand i Kommissionen) tog ordet.
Talere: Reinhard Rack for PPE-DE-Gruppen, Ulrich Stockmann for PSE-Gruppen, Johannes Blokland for IND/DEM-Gruppen, Inés Ayala Sender og Jacques Barrot.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 4.2 i protokollen af 05.07.2006.
16. Tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart ***II (forhandling)
Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart [13376/1/2005 — C6-0090/2006 — 2000/0069(COD)] — Transport- og Turismeudvalget
Ordfører: Ulrich Stockmann (A6-0212/2006).
Ulrich Stockmann forelagde indstillingen ved andenbehandling.
Jacques Barrot (næstformand i Kommissionen) tog ordet.
Talere: Roland Gewalt for PPE-DE-Gruppen, Gilles Savary for PSE-Gruppen og Dirk Sterckx for ALDE-Gruppen.
FORSÆDE: Janusz ONYSZKIEWICZ
Næstformand
Talere: Eva Lichtenberger for Verts/ALE-Gruppen, Georgios Toussas for GUE/NGL-Gruppen, Roberts Zīle for UEN-Gruppen, Georg Jarzembowski, Ewa Hedkvist Petersen, Mieczysław Edmund Janowski, Reinhard Rack, Inés Ayala Sender, Christine De Veyrac, Jörg Leichtfried og Jacques Barrot.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 4.3 i protokollen af 05.07.2006.
17. Radioaktivt affald og brugt brændsel * (forhandling)
Betænkning: Forslag til Rådets direktiv om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel [KOM(2005)0673 — C6-0031/2006 — 2005/0272(CNS)] — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Esko Seppänen (A6-0174/2006).
Andris Piebalgs (medlem af Kommissionen) tog ordet.
Esko Seppänen forelagde sin betænkning.
Talere: Werner Langen for PPE-DE-Gruppen, Vincenzo Lavarra for PSE-Gruppen, Marios Matsakis for ALDE-Gruppen, Rebecca Harms for Verts/ALE-Gruppen, Kartika Tamara Liotard for GUE/NGL-Gruppen, Kathy Sinnott for IND/DEM-Gruppen, Alejo Vidal-Quadras, Justas Vincas Paleckis, Marie Anne Isler Béguin, Romana Jordan Cizelj, András Gyürk, Paul Rübig og Andris Piebalgs.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 4.4 i protokollen af 05.07.2006.
18. Dagsorden for næste møde
Dagsordenen for mødet den følgende dag var fastsat (»Dagsorden« PE 354.650/OJME).
19. Hævelse af mødet
Formanden hævede mødet kl. 23.05.
Julian Priestley
Generalsekretær
Janusz Onyszkiewicz
Næstformand
TILSTEDEVÆRELSESLISTE
Følgende skrev under:
Adamou, Agnoletto, Aita, Albertini, Allister, Alvaro, Andersson, Andrejevs, Andria, Andrikienė, Angelilli, Antoniozzi, Arif, Arnaoutakis, Ashworth, Atkins, Attard-Montalto, Attwooll, Aubert, Audy, Auken, Ayala Sender, Aylward, Ayuso, Bachelot-Narquin, Baco, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Barsi-Pataky, Batten, Battilocchio, Batzeli, Bauer, Beaupuy, Beazley, Becsey, Beer, Beglitis, Belet, Belohorská, Bennahmias, Beňová, Berend, van den Berg, Berlato, Berlinguer, Berman, Bielan, Birutis, Blokland, Bobošíková, Böge, Bösch, Bonde, Bono, Bonsignore, Booth, Borghezio, Borrell Fontelles, Bourlanges, Bourzai, Bowis, Bowles, Bozkurt, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Breyer, Březina, Brie, Brok, Brunetta, Budreikaitė, van Buitenen, Bullmann, van den Burg, Bushill-Matthews, Busk, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Calabuig Rull, Callanan, Camre, Capoulas Santos, Cappato, Carlotti, Carnero González, Casa, Casaca, Cashman, Casini, Caspary, Castex, Castiglione, del Castillo Vera, Catania, Cederschiöld, Cercas, Chatzimarkakis, Chichester, Chiesa, Chmielewski, Christensen, Chruszcz, Claeys, Clark, Cocilovo, Coelho, Cohn-Bendit, Corbett, Corbey, Cornillet, Correia, Cottigny, Coûteaux, Coveney, Cramer, Crowley, Marek Aleksander Czarnecki, Ryszard Czarnecki, Daul, Davies, de Brún, Degutis, De Keyser, Demetriou, De Michelis, Deprez, De Rossa, Descamps, Désir, Deß, Deva, De Veyrac, De Vits, Díaz de Mera García Consuegra, Dičkutė, Didžiokas, Díez González, Dillen, Dimitrakopoulos, Dobolyi, Dombrovskis, Doorn, Douay, Dover, Doyle, Drčar Murko, Duchoň, Dührkop Dührkop, Duff, Duka-Zólyomi, Ebner, Ek, El Khadraoui, Esteves, Estrela, Ettl, Eurlings, Jill Evans, Jonathan Evans, Robert Evans, Fajmon, Falbr, Farage, Fatuzzo, Fava, Fazakas, Ferber, Fernandes, Fernández Martín, Anne Ferreira, Elisa Ferreira, Figueiredo, Fjellner, Flasarová, Flautre, Florenz, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Fontaine, Ford, Fourtou, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Fruteau, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, García Pérez, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gebhardt, Gentvilas, Geremek, Geringer de Oedenberg, Gewalt, Gibault, Gierek, Giertych, Gill, Gklavakis, Glante, Glattfelder, Goebbels, Goepel, Golik, Gollnisch, Gomolka, Gottardi, Grabowska, Grabowski, Graça Moura, Graefe zu Baringdorf, Gräßle, Grech, Griesbeck, Gröner, de Groen-Kouwenhoven, Groote, Grosch, Grossetête, Gruber, Guardans Cambó, Guellec, Guerreiro, Guidoni, Gurmai, Gutiérrez-Cortines, Guy-Quint, Gyürk, Hänsch, Hall, Hammerstein Mintz, Hamon, Handzlik, Harangozó, Harbour, Harkin, Harms, Hasse Ferreira, Hassi, Hatzidakis, Haug, Hazan, Heaton-Harris, Hedh, Hedkvist Petersen, Helmer, Henin, Hennicot-Schoepges, Hennis-Plasschaert, Herczog, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Honeyball, Hoppenstedt, Horáček, Hudacký, Hudghton, Hughes, Hutchinson, Ibrisagic, Ilves, in 't Veld, Isler Béguin, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jäätteenmäki, Jałowiecki, Janowski, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jensen, Joan i Marí, Jöns, Jørgensen, Jonckheer, Jordan Cizelj, Juknevičienė, Kacin, Kaczmarek, Kallenbach, Kamall, Kamiński, Karas, Karatzaferis, Karim, Kasoulides, Kaufmann, Kauppi, Tunne Kelam, Kilroy-Silk, Kindermann, Kinnock, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Klinz, Knapman, Koch, Koch-Mehrin, Kohlíček, Konrad, Korhola, Kósáné Kovács, Koterec, Kozlík, Krarup, Krasts, Kratsa-Tsagaropoulou, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kristovskis, Krupa, Kuc, Kudrycka, Kułakowski, Kušķis, Kusstatscher, Kuźmiuk, Lagendijk, Laignel, Lamassoure, Lambert, Lambrinidis, Landsbergis, Lang, Langen, Langendries, Laperrouze, La Russa, Lauk, Lavarra, Lax, Lechner, Le Foll, Lehideux, Lehne, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Jean-Marie Le Pen, Marine Le Pen, Le Rachinel, Lewandowski, Liberadzki, Libicki, Lichtenberger, Lienemann, Liotard, Lipietz, Locatelli, López-Istúriz White, Losco, Louis, Lucas, Ludford, Lulling, Lynne, Maaten, McAvan, McGuinness, McMillan-Scott, Madeira, Maldeikis, Manders, Maňka, Erika Mann, Thomas Mann, Manolakou, Mantovani, Markov, Marques, Hans-Peter Martin, Martinez, Martínez Martínez, Masiel, Masip Hidalgo, Maštálka, Mastenbroek, Mathieu, Mato Adrover, Matsakis, Matsouka, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Medina Ortega, Meijer, Méndez de Vigo, Meyer Pleite, Miguélez Ramos, Mikko, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Mölzer, Montoro Romero, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Morgantini, Moscovici, Mote, Mulder, Musacchio, Muscardini, Muscat, Musotto, Mussolini, Musumeci, Myller, Napoletano, Nassauer, Nattrass, Navarro, Newton Dunn, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Nicholson, Nicholson of Winterbourne, van Nistelrooij, Novak, Obiols i Germà, Achille Occhetto, Öger, Özdemir, Olajos, Olbrycht, Ó Neachtain, Onesta, Onyszkiewicz, Oomen-Ruijten, Ortuondo Larrea, Őry, Ouzký, Oviir, Paasilinna, Pack, Pafilis, Pahor, Paleckis, Panayotopoulos-Cassiotou, Pannella, Panzeri, Papadimoulis, Papastamkos, Parish, Patriciello, Patrie, Peillon, Alojz Peterle, Pflüger, Piecyk, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pinior, Piotrowski, Pirilli, Pirker, Piskorski, Pistelli, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Poignant, Polfer, Pomés Ruiz, Portas, Posdorf, Posselt, Prets, Prodi, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Ransdorf, Rapkay, Remek, Resetarits, Reul, Reynaud, Riera Madurell, Ries, Riis-Jørgensen, Rivera, Rizzo, Rocard, Rogalski, Roithová, Romagnoli, Romeva i Rueda, Rosati, Roszkowski, Rothe, Rouček, Roure, Rudi Ubeda, Rübig, Rühle, Rutowicz, Ryan, Sacconi, Saïfi, Sakalas, Salinas García, Salvini, Samaras, Samuelsen, Sánchez Presedo, dos Santos, Sartori, Saryusz-Wolski, Savary, Savi, Scheele, Schenardi, Schierhuber, Schlyter, Frithjof Schmidt, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schroedter, Schulz, Schuth, Schwab, Seeber, Seeberg, Segelström, Seppänen, Siekierski, Sifunakis, Silva Peneda, Sinnott, Siwiec, Sjöstedt, Skinner, Škottová, Smith, Sommer, Sonik, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Spautz, Speroni, Staes, Staniszewska, Starkevičiūtė, Šťastný, Stauner, Sterckx, Stevenson, Stihler, Stockmann, Strejček, Strož, Stubb, Sturdy, Sudre, Susta, Svensson, Swoboda, Szájer, Szejna, Szent-Iványi, Szymański, Tabajdi, Tajani, Takkula, Tannock, Tarabella, Tarand, Tatarella, Thomsen, Thyssen, Titford, Titley, Toia, Tomczak, Toubon, Toussas, Trakatellis, Trautmann, Triantaphyllides, Trüpel, Turmes, Tzampazi, Uca, Ulmer, Väyrynen, Vaidere, Vakalis, Valenciano Martínez-Orozco, Vanhecke, Van Hecke, Van Lancker, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vaugrenard, Veneto, Veraldi, Vergnaud, Vernola, Vidal-Quadras, de Villiers, Vincenzi, Virrankoski, Vlasák, Vlasto, Voggenhuber, Wagenknecht, Wallis, Walter, Watson, Manfred Weber, Weisgerber, Westlund, Whittaker, Wiersma, Willmott, Wise, von Wogau, Bernard Piotr Wojciechowski, Janusz Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wurtz, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Záborská, Zaleski, Zani, Zapałowski, Zappalà, Ždanoka, Železný, Zieleniec, Zīle, Zimmer, Zingaretti, Zvěřina, Zwiefka
Observatører:
Abadjiev, Anastase, Arabadjiev, Athanasiu, Bărbuleţiu, Bliznashki, Buruiană Aprodu, Cappone, Ciornei, Cioroianu, Corlăţean, Coşea, Corina Creţu, Gabriela Creţu, Dimitrov, Dîncu, Duca, Dumitrescu, Ganţ, Hogea, Ilchev, Kazak, Kirilov, Kónya-Hamar, Marinescu, Mihăescu, Morţun, Paparizov, Parvanova, Petre, Podgorean, Popa, Popeangă, Silaghi, Sofianski, Stoyanov, Szabó, Ţicău, Tîrle, Zgonea Valeriu Ştefan
BILAG I
AFSTEMNINGSRESULTATER
Tegnforklaring
|
+ |
vedtaget |
|
- |
forkastet. |
|
↓ |
bortfaldet |
|
R |
trukket tilbage |
|
AN |
afstemning ved navneopråb (for, imod, hverken/eller) |
|
VE (…, …, …) |
elektronisk afstemning (for, imod, hverken/eller) |
|
div |
opdelt afstemning |
|
vs |
særskilt afstemning |
|
am |
ændringsforslag |
|
AC |
kompromisændringsforslag |
|
PC |
tilsvarende tekstdel |
|
S |
ændringsforslag udgår |
|
= |
identiske ændringsforslag |
|
art |
artikel |
|
§ |
betragtning/punkt |
|
PR |
beslutningsforslag |
|
PRC |
fælles beslutningsforslag |
|
SEC |
hemmelig afstemning |
1. Anmodning om høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — Strukturpolitikkernes virkninger og følger for samhørigheden i Den Europæiske Union
|
Angående |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Anmodning om høring |
|
+ |
|
2. Anmodning om høring af Regionsudvalget — Strukturpolitikkernes virkninger og følger for samhørigheden i Den Europæiske Union
|
Angående |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Anmodning om høring |
|
+ |
|
3. Bekæmpelse af menneskesmugling *
Betænkning: Jean-Marie CAVADA (A6-0215/2006)
|
Angående |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Enkelt afstemning |
|
+ |
|
4. Bekæmpelse af menneskehandel *
Betænkning:Jean-Marie CAVADA (A6-0214/2006)
|
Angående |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Enkelt afstemning |
|
+ |
|
5. Århus-konventionen ***III
Betænkning: Eija-Riitta KORHOLA (A6-0230/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Afstemning: fælles udkast |
|
+ |
|
||
6. Batterier og akkumulatorer ***III
Betænkning: Johannes BLOKLAND (A6-0231/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Afstemning: fælles udkast |
|
+ |
|
||
7. Den Europæiske Socialfond ***II
Indstilling ved andenbehandling: (kvalificeret flertal påkrævet)
José Albino SILVA PENEDA (A6-0220/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Godkendelse uden afstemning |
|
+ |
|
||
8. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling ***II
Indstilling ved andenbehandling: (kvalificeret flertal påkrævet)
Giovanni Claudio FAVA (A6-0225/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Godkendelse uden afstemning |
|
+ |
|
||
9. Europæisk gruppe for territorialt samarbejde ***II
Indstilling ved andenbehandling: (kvalificeret flertal påkrævet)
Jan OLBRYCHT (A6-0227/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Godkendelse uden afstemning |
|
+ |
|
||
10. Forkyndelse af dokumenter i civile og kommercielle sager ***I
Betænkning: Jean-Paul GAUZES (A6-0024/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Forslag til forordning |
|||||
|
Blok nr. 1 |
7-28 30-40 42-43 |
PPE-DE, PSE, ALDE, Verts/ALE |
|
+ |
|
|
Blok nr. 2 |
1-6 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
Afstemning: ændret forslag |
|
+ |
|
||
|
Forslag til lovgivningsmæssig beslutning |
|||||
|
Efter § 1 |
29 |
PPE-DE, PSE, ALDE, Verts/ALE |
|
+ |
|
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
|
+ |
|
||
Am 41 og 44 var blevet annulleret.
11. Generelle bestemmelser for strukturfonde ***
Recommandation Konstantinos HATZIDAKIS (A6-0224/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Efter henvisning 2 |
1 |
Verts/ALE |
AN |
- |
80, 534, 16 |
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
AN |
+ |
533, 41, 53 |
||
Anmodning om afstemning ved navneopråb
PPE-DE endelig afstemning
Verts/ALE am 1
12. Samhørighedsfonden ***
Betænkning: Alfonso ANDRIA (A6-0226/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
AN |
+ |
567, 29, 36 |
||
Anmodning om afstemning ved navneopråb
PPE-DE endelig afstemning
13. Cabotage og international trampfart *
Betænkning: Corien WORTMANN-KOOL (A6-0217/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — særskilt afstemning |
1 |
korr. udv. |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
2 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
|
3 |
korr. udv. |
div |
|
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
4 |
korr. udv. |
div |
|
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
6 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
7 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
8 |
korr. udv. |
div |
|
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
9 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
10 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
11-12 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
Art 1, efter § 2 |
20 |
Verts/ALE |
AN |
- |
261, 363, 13 |
|
13 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
|
Art 2 |
15 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
21 |
Verts/ALE |
AN |
- |
279, 354, 11 |
|
|
14 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
|
Efter § 10 |
22 |
PPE-DE + PSE |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
§ 11 |
5pc |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
§ 12 |
5pc |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
16 |
GUE/NGL |
|
↓ |
|
|
|
§ 13 |
17 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
Efter § 13 |
18 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
§ 14 |
19 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
Afstemning: ændret forslag |
|
+ |
|
||
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
AN |
+ |
534, 89, 16 |
||
Anmodning om afstemning ved navneopråb
PPE-DE endelig afstemning
Verts/ALE am 20, 21
Anmodning om særskilt afstemning
IND/DEM am 6-12
Verts/ALE am 1, 6, 13, 14
ALDE am 10, 13, 14
Anmodning om opdelt afstemning
Verts/ALE
am 3
1. del: teksten uden ordene »efter en overgangsperiode på to år«
2. del: disse ord
am 4
1. del: teksten uden ordene »,uden at det dog kan pålægges dem.«
2. del: disse ord
am 8
1. del:»UNCTAD's kodeks … for linjekonferencer.«
2. del:»Kommissionen … sådan forkastelse.«
ALDE
am 1
1. del: Gruppefritagelsen for linjekonferencer … beskyttes mod konkurrence.
2. del: Nytten af at … i linjeskibsfarten.
Verts/ALE, ALDE
am 22
1. del: For at skabe … artikel 81 og 82
2. del: inden udløbet af overgangsperioden.
14. Ordningen for Fællesskabernes egne indtægter *
Betænkning: Alain LAMASSOURE (A6-0223/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under et |
2-4 6 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — særskilt afstemning |
1 |
korr. udv. |
AN |
+ |
533, 82, 23 |
|
5 |
korr. udv. |
div/AN |
|
|
|
|
1 |
+ |
576, 38, 25 |
|||
|
2 |
- |
283, 328, 30 |
|||
|
§ 8 |
7 |
GUE/NGL |
AN |
- |
242, 390, 7 |
|
§ 9 |
8 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
Efter § 11 |
9 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
Afstemning: ændret forslag |
|
+ |
|
||
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
|
+ |
|
||
Anmodning om afstemning ved navneopråb
IND/DEM am 5 og 7
GUE/NGL am 1
Anmodning om opdelt afstemning
PPE-DE
am 5
1. del:»Det Europæiske Råd … forsvarlig økonomisk forvaltning«
2. del:»Europa-Parlamentet … den næste finansielle ramme.«
Anmodning om særskilt afstemning
GUE/NGL am 5
15. Krisen i Equitable Life Assurance Society
Rapport intermédiaire: Diana Wallis (A6-0221/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
§ G |
§ |
originaltekst |
|
+ |
ændret mundtligt |
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
|
+ |
|
||
Diverse sager
Diana Wallis (ordfører) havde stillet følgende mundtlige ændringsforslag til § G:
|
»G. |
der henviser til, at de spørgsmål, som undersøgelsesudvalget beskæftiger sig med er af generel betydning og rækker ud over den særlige situation, som de direkte berørte europæiske borgere befinder sig i, navnlig om det indre marked for forsikringsprodukter fungerer hensigtsmæssigt, om fællesskabsretten er blevet gennemført korrekt, og om de regresmuligheder, som borgerne har navnlig i grænseoverskridende situationer, hvor selskabet kontrolleres af hjemlandet, er hensigtsmæssige,« |
16. Finansielle tjenesteydelser
Betænkning: Joseph MUSCAT (A6-0170/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
§ 3 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2/VE |
+ |
353, 255, 20 |
|||
|
§ 4 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
§ 8 |
6 |
PSE |
AN |
+ |
345, 287, 9 |
|
§ 9 |
1 |
ALDE |
|
- |
|
|
Efter § 9 |
7 |
PSE |
|
- |
|
|
§ 10 |
2 |
ALDE |
|
- |
|
|
§ 12 |
3 |
ALDE |
VE |
+ |
326, 276, 18 |
|
§ 17 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 23 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2/VE |
- |
282, 319, 18 |
|||
|
§ 26 |
4 |
ALDE |
VE |
+ |
308, 299, 16 |
|
§ |
originaltekst |
vs |
↓ |
|
|
|
§ 33 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 36 |
5 |
ALDE |
VE |
+ |
306, 272, 39 |
|
§ 38 |
8 |
PSE |
|
+ |
ændret mundtligt |
|
§ |
originaltekst |
vs |
↓ |
|
|
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
|
+ |
|
||
Anmodning om særskilt afstemning
Verts/ALE §§ 17, 26
UEN: § 38
ALDE § 33
Anmodning om afstemning ved navneopråb
PSE am 6
Anmodning om opdelt afstemning
Verts/ALE, PSE
§ 23
1. del:»bemærker, at den … udbytte fra andre EU-lande;«
2. del:»bemærker også, … i andre EU-lande;«
ALDE
§ 4
1. del:»glæder sig over … den finansielle sektor,«
2. del:»selv om … integrationen af finansmarkederne;«
PSE
§ 3
1. del:»bemærker, at … på mange forskellige måder,«
2. del:»f.eks. gennem … afviklingssystemer);«
Diverse sager
Joseph Muscat (ordfører) havde stillet følgende mundtlige ændringsforslag til § 8:
|
»38. |
mener, at det er på høje tid, at EU-institutionerne og navnlig Parlamentet indleder en debat om tilsynsstrukturen for EU's finansmarkeder; anmoder af den grund om, at der inden udgangen af 2006 nedsættes et vismandsudvalg, der skal undersøge og seks måneder efter nedsættelsen rapportere om konsekvenserne af konsolideringen af markeder og finansielle institutioner, tilsyn, finansiel stabilitet og krisestyring; anmoder på den baggrund udvalget om at stille konkrete forslag til forenkling af kravene om mangedobbelt rapportering og forbedring af de aktuelle strukturer og overveje de europæiske finanstilsyns behov og strukturer;« |
17. Selskabsret
Betænkning: Andrzej Jan SZEJNA (A6-0229/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
§ 3 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
Efter § 15 |
2 |
PSE |
|
+ |
|
|
Efter § 26 |
4 |
PSE |
|
- |
|
|
Efter § 31 |
5 |
PSE |
|
- |
|
|
Efter § 42 |
3 |
PSE |
|
- |
|
|
§ 43 |
1 |
ALDE |
|
- |
|
|
§ F |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
|
+ |
|
||
Anmodning om særskilt afstemning
ALDE § 3, § F
18. Klimapåvirkninger fra luftfarten
Betænkning: Caroline LUCAS (A6-0201/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
§ 1 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
§ 4 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 6 |
4 |
Verts/ALE |
VE |
- |
268, 323, 33 |
|
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
|
§ 7 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 8 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 9 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2/VE |
- |
281, 332, 17 |
|||
|
Efter § 10 |
2 |
PPE-DE |
|
+ |
|
|
§ 11 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 21 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
Efter § 21 |
3 |
PPE-DE + DAVIES |
|
+ |
|
|
§ 22 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1/VE |
- |
295, 317, 18 |
|||
|
2/VE |
+ |
364, 253, 11 |
|||
|
§ 23 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 27 |
1 |
GUE/NGL |
VE |
- |
142, 453, 8 |
|
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
§ 29 |
§ |
originaltekst |
vs/VE |
- |
270, 331, 23 |
|
§ 30 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
§ 37 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
AN |
+ |
439, 74, 102 |
||
Anmodning om særskilt afstemning
ALDE §§ 4, 6, 7, 8, 21, 23 og 29
PSE: § 29
Verts/ALE §§ 9, 11, 37
Anmodning om afstemning ved navneopråb
Verts/ALE endelig afstemning
Anmodning om opdelt afstemning
PPE-DE, PSE, ALDE
§ 22
1. del:»deler Kommissionens … virkemiddel;«
2. del:»foreslår dog, … Kyoto-protokollen;«
ALDE
§ 1
1. del: hele teksten uden ordene », der indeholder … internalisering af omkostningerne;«
2. del: disse ord
§ 9
1. del: teksten uden ordene »for at løse dette problem ikke kun« og », men også at … ikke luftfartsssektoren«
2. del: disse ord
§ 27
1. del:»opfordrer Kommissionen til at støtte … andre påvirkninger end CO2«
2. del:»opfordrer Kommissionen til at foreslå … starter og landinger« og »samt til at støtte … standarder om NOx;«
§ 30
1. del: teksten uden ordene »til og«, »(om muligt … luftrum)« og »understreger, at der så hurtigt … emissionshandelssystem;«
2. del: disse ord
BILAG II
RESULTAT AF AFSTEMNINGERNE VED NAVNEOPRÅB
1. Indstilling Hatzidakis A6-0224/2006
Ændringsforslag 1
Ja-stemmer: 80
ALDE: Bourlanges
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Guerreiro, Guidoni, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Rizzo, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Sinnott
PPE-DE: Casini, Cederschiöld, Fjellner, Hökmark, Ibrisagic
PSE: Correia, Leichtfried
UEN: Camre
Verts/ALE: Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 534
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cocilovo, Cornillet, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Oviir, Pannella, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Savi, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis
IND/DEM: Batten, Blokland, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Karatzaferis, Knapman, Louis, Nattrass, Titford, de Villiers, Whittaker, Wise, Železný
NI: Allister, Battilocchio, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Dillen, Giertych, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martinez, Masiel, Mote, Mussolini, Piskorski, Rivera, Rutowicz, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mathieu, Mauro, Mavrommatis, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Papastamkos, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Stubb, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, van den Burg, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Groote, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Lavarra, Le Foll, Lehtinen, Leinen, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Scheele, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, La Russa, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Hverken eller: 16
ALDE: Samuelsen
GUE/NGL: Flasarová, Manolakou, Remek, Toussas
IND/DEM: Grabowski, Krupa, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski
NI: Kilroy-Silk, Martin Hans-Peter, Romagnoli
PPE-DE: Nicholson
Verts/ALE: van Buitenen
2. Indstilling Hatzidakis A6-0224/2006
Beslutning
Ja-stemmer: 533
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cocilovo, Cornillet, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Oviir, Pannella, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis
IND/DEM: Blokland, Grabowski, Karatzaferis, Krupa, Louis, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Tomczak, Zapałowski, Železný
NI: Battilocchio, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Giertych, Masiel, Piskorski, Rivera, Rutowicz, Speroni, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Antoniozzi, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mathieu, Mauro, Mavrommatis, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Reul, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Stubb, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Groote, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Lienemann, Locatelli, McAvan, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Scheele, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, La Russa, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Verts/ALE: Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Joan i Marí, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 41
GUE/NGL: Figueiredo, Guerreiro, Krarup, Liotard, Manolakou, Meijer, Meyer Pleite, Sjöstedt, Svensson, Toussas
IND/DEM: Batten, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Knapman, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise
NI: Allister, Claeys, Dillen, Gollnisch, Helmer, Kilroy-Silk, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Mote, Mussolini, Schenardi, Vanhecke
PPE-DE: Nassauer, Radwan
PSE: Leinen
UEN: Camre
Verts/ALE: Schlyter
Hverken eller: 53
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Guidoni, Kaufmann, Kohlíček, Markov, Maštálka, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Strož, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde
NI: Baco, Kozlík, Romagnoli
PPE-DE: Ashworth, Atkins, Beazley, Bowis, Bradbourn, Bushill-Matthews, Callanan, Chichester, Deva, Dover, Elles, Evans Jonathan, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Jackson, Kirkhope, Lauk, McMillan-Scott, Nicholson, Parish, Tannock, Van Orden
Verts/ALE: van Buitenen
3. Indstilling Andria A6-0226/2006
Beslutning
Ja-stemmer: 567
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Oviir, Pannella, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Catania, Morgantini, Musacchio, Ransdorf, Strož
IND/DEM: Blokland, Grabowski, Karatzaferis, Krupa, Louis, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Tomczak, Zapałowski, Železný
NI: Battilocchio, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Giertych, Masiel, Piskorski, Rivera, Rutowicz, Speroni, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mathieu, Mauro, Mavrommatis, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pinheiro, Pleštinská, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Stubb, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Groote, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Lavarra, Le Foll, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lienemann, Locatelli, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Scheele, Segelström, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, La Russa, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 29
GUE/NGL: Toussas
IND/DEM: Batten, Bonde, Booth, Clark, Farage, Knapman, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise
NI: Allister, Dillen, Gollnisch, Helmer, Kilroy-Silk, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Mölzer, Mote, Mussolini, Schenardi, Vanhecke
UEN: Camre
Verts/ALE: Schlyter
Hverken eller: 36
GUE/NGL: Brie, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Remek, Rizzo, Seppänen, Sjöstedt, Svensson, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Coûteaux
NI: Baco, Claeys, Kozlík, Romagnoli
PPE-DE: Kamall, Kirkhope
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser
Nej-stemmer
Diamanto Manolakou
4. Betænkning Wortmann-Kool A6-0217/2006
Ændringsforslag 20
Ja-stemmer: 261
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Grabowski, Krupa, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski
NI: Battilocchio, Chruszcz, De Michelis, Giertych, Martin Hans-Peter, Wojciechowski Bernard Piotr
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Groote, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Lavarra, Le Foll, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lienemann, Locatelli, McAvan, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Scheele, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 363
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Oviir, Pannella, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis
IND/DEM: Batten, Blokland, Bonde, Booth, Clark, Farage, Karatzaferis, Knapman, Nattrass, Sinnott, Titford, Whittaker, Wise, Železný
NI: Bobošíková, Borghezio, Claeys, Czarnecki Ryszard, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martinez, Masiel, Mölzer, Mote, Mussolini, Piskorski, Romagnoli, Rutowicz, Schenardi, Speroni, Vanhecke
PPE-DE: Albertini, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mathieu, Mauro, Mavrommatis, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Stubb, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, La Russa, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Hverken eller: 13
GUE/NGL: Manolakou, Toussas
IND/DEM: Coûteaux, Louis
NI: Allister, Baco, Dillen, Kilroy-Silk, Kozlík, Rivera
PPE-DE: Gutiérrez-Cortines
UEN: Camre
Verts/ALE: van Buitenen
5. Betænkning Wortmann-Kool A6-0217/2006
Ændringsforslag 21
Ja-stemmer: 279
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Grabowski, Krupa, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski
NI: Battilocchio, Borghezio, Chruszcz, Claeys, De Michelis, Dillen, Giertych, Gollnisch, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Mussolini, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Lavarra, Le Foll, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Camre
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 354
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Oviir, Pannella, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis
IND/DEM: Batten, Blokland, Bonde, Booth, Clark, Farage, Karatzaferis, Knapman, Nattrass, Sinnott, Titford, Whittaker, Wise, Železný
NI: Bobošíková, Czarnecki Ryszard, Helmer, Masiel, Mote, Piskorski, Rutowicz
PPE-DE: Albertini, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mathieu, Mauro, Mavrommatis, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Stubb, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, La Russa, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Hverken eller: 11
GUE/NGL: Manolakou, Toussas
IND/DEM: Coûteaux, Louis
NI: Allister, Baco, Kilroy-Silk, Kozlík, Rivera
PSE: Grech
Verts/ALE: van Buitenen
6. Betænkning Wortmann-Kool A6-0217/2006
Beslutning
Ja-stemmer: 534
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Oviir, Pannella, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Savi, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Kohlíček
IND/DEM: Blokland, Bonde, Grabowski, Karatzaferis, Krupa, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Tomczak, Zapałowski
NI: Battilocchio, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Dillen, Giertych, Gollnisch, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martinez, Masiel, Mölzer, Mussolini, Piskorski, Rivera, Romagnoli, Rutowicz, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mathieu, Mauro, Mavrommatis, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Peterle, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Stubb, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Veneto, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Calabuig Rull, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Lavarra, Le Foll, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, La Russa, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Nej-stemmer: 89
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Kaufmann, Krarup, Liotard, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Batten, Booth, Clark, Farage, Knapman, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise
NI: Kilroy-Silk, Martin Hans-Peter, Mote
PPE-DE: Gewalt, Pieper, Sartori
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Hverken eller: 16
IND/DEM: Coûteaux, Louis, Železný
NI: Allister, Baco, Helmer, Kozlík
PPE-DE: Cabrnoch, Duchoň, Fajmon, Ouzký, Škottová, Strejček, Vlasák, Zvěřina
Verts/ALE: van Buitenen
7. Betænkning Lamassoure A6-0223/2006
Ændringsforslag 1
Ja-stemmer: 533
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bowles, Budreikaitė, Busk, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Koch-Mehrin, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Lehideux, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Oviir, Pannella, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis
NI: Battilocchio, Chruszcz, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Giertych, Helmer, Masiel, Mussolini, Piskorski, Rutowicz, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mathieu, Mauro, Mavrommatis, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Peterle, Pīks, Pinheiro, Pleštinská, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Stubb, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kósáné Kovács, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Lavarra, Le Foll, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lienemann, Locatelli, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martínez Martínez, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, La Russa, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 82
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Batten, Blokland, Bonde, Booth, Clark, Farage, Grabowski, Karatzaferis, Knapman, Krupa, Nattrass, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Bobošíková, Claeys, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martinez, Mölzer, Mote, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke
PPE-DE: Cabrnoch, Duchoň, Fajmon, Nicholson, Ouzký, Seeberg, Škottová, Strejček, Vlasák
UEN: Camre
Hverken eller: 23
ALDE: Cappato
IND/DEM: Coûteaux, Louis
NI: Baco, Borghezio, Kilroy-Silk, Kozlík, Martin Hans-Peter, Speroni
PPE-DE: Lauk
PSE: Cashman, Evans Robert, Gill, Honeyball, Hughes, Kinnock, McAvan, Martin David, Morgan, Stihler, Willmott, Wynn
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser
Hverken eller
Richard Corbett, Gary Titley
8. Betænkning Lamassoure A6-0223/2006
Ændringsforslag 5/1
Ja-stemmer: 576
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Oviir, Pannella, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Grabowski, Karatzaferis, Krupa, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski, Železný
NI: Battilocchio, Borghezio, Chruszcz, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Giertych, Martin Hans-Peter, Masiel, Mussolini, Piskorski, Rivera, Rutowicz, Speroni, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mathieu, Mauro, Mavrommatis, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Stubb, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Vernola, Vidal-Quadras, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Lavarra, Le Foll, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lienemann, Locatelli, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Trautmann, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, La Russa, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 38
ALDE: Lambsdorff
IND/DEM: Batten, Blokland, Bonde, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Knapman, Nattrass, Sinnott, Titford, Whittaker, Wise
NI: Bobošíková, Claeys, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martinez, Mölzer, Mote, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke
PPE-DE: Buzek, Cabrnoch, Duchoň, Fajmon, Ouzký, Seeberg, Škottová, Strejček, Vlasák, Vlasto
Hverken eller: 25
GUE/NGL: Manolakou, Toussas
IND/DEM: Louis
NI: Allister, Baco, Helmer, Kilroy-Silk, Kozlík
PPE-DE: Zvěřina
PSE: Cashman, Corbett, Evans Robert, Ford, Gill, Honeyball, Hughes, Kinnock, McAvan, Martin David, Morgan, Stihler, Titley, Willmott, Wynn
Verts/ALE: van Buitenen
9. Betænkning Lamassoure A6-0223/2006
Ændringsforslag 5/2
Ja-stemmer: 283
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Oviir, Pannella, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Markov
NI: Battilocchio, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Mussolini, Rutowicz
PPE-DE: Doyle, Fjellner, Grosch, Jackson, Wieland
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Lavarra, Le Foll, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lienemann, Locatelli, Maňka, Mann Erika, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Trautmann, Tzampazi, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Zīle
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 328
ALDE: Lambsdorff
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Brie, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Manolakou, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Pflüger, Portas, Ransdorf, Rizzo, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Batten, Blokland, Bonde, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Grabowski, Karatzaferis, Knapman, Krupa, Louis, Nattrass, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Bobošíková, Chruszcz, Dillen, Giertych, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martinez, Masiel, Mote, Piskorski, Rivera, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mathieu, Mauro, Mavrommatis, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Stubb, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, La Russa, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Hverken eller: 30
GUE/NGL: Aita, Catania, Musacchio, Papadimoulis, Remek, Wagenknecht
NI: Baco, Borghezio, Czarnecki Marek Aleksander, Kilroy-Silk, Kozlík, Martin Hans-Peter, Speroni
PSE: Cashman, Corbett, Evans Robert, Ford, Gill, Honeyball, Hughes, Kinnock, McAvan, Martin David, Morgan, Stihler, Titley, Willmott, Wynn
Verts/ALE: van Buitenen, Schlyter
Stemmerettelser
Nej-stemmer
Françoise Grossetête, Henrik Dam Kristensen
Hverken eller
Christofer Fjellner
10. Betænkning Lamassoure A6-0223/2006
Ændringsforslag 7
Ja-stemmer: 242
ALDE: Degutis, Deprez, Samuelsen
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Rizzo, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Grabowski, Karatzaferis, Krupa, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski, Železný
NI: Chruszcz, Giertych, Mussolini, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Marques
PSE: Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Gierek, Glante, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Herczog, Hutchinson, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Lienemann, Locatelli, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Scheele, Schulz, Sifunakis, Siwiec, Sornosa Martínez, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Trautmann, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Wiersma, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schmidt, Schroedter, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 390
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Oviir, Pannella, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Savi, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis
IND/DEM: Batten, Blokland, Bonde, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Knapman, Louis, Nattrass, Sinnott, Titford, Whittaker, Wise
NI: Allister, Battilocchio, Bobošíková, Borghezio, Claeys, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Masiel, Mölzer, Mote, Piskorski, Rivera, Romagnoli, Rutowicz, Schenardi, Speroni, Vanhecke
PPE-DE: Albertini, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Mathieu, Mauro, Mavrommatis, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Stubb, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Cashman, Corbett, Evans Robert, Ford, Geringer de Oedenberg, Gill, Hedh, Hedkvist Petersen, Honeyball, Ilves, Kinnock, Martin David, Morgan, Segelström, Skinner, Stihler, Titley, Westlund, Willmott, Wynn
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, La Russa, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Vaidere, Zīle
Verts/ALE: Schlyter
Hverken eller: 7
NI: Baco, Kilroy-Silk, Kozlík
PSE: Hughes, McAvan
Verts/ALE: van Buitenen, Smith
Stemmerettelser
Nej-stemmer
Linda McAvan
Hverken eller
Eva-Britt Svensson, Jonas Sjöstedt
11. Betænkning Muscat A6-0170/2006
Ændringsforslag 6
Ja-stemmer: 345
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Chatzimarkakis, Cocilovo, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Oviir, Pannella, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Rizzo, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Uca, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Blokland, Bonde, Karatzaferis
NI: Battilocchio, Claeys, De Michelis, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Mölzer, Mussolini, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke
PPE-DE: Karas, Rübig, Schierhuber, Seeber, Vernola
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Lavarra, Le Foll, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Camre, Didžiokas
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 287
ALDE: Andria
GUE/NGL: Adamou, Manolakou, Toussas, Triantaphyllides
IND/DEM: Batten, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Bobošíková, Chruszcz, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Giertych, Helmer, Masiel, Mote, Piskorski, Rutowicz, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Fatuzzo, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mathieu, Mauro, Mavrommatis, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Roithová, Rudi Ubeda, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Stubb, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Vidal-Quadras, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, La Russa, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Hverken eller: 9
ALDE: Harkin
IND/DEM: Louis
NI: Baco, Borghezio, Kilroy-Silk, Kozlík, Rivera
PPE-DE: Korhola
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser
Ja-stemmer
Reinhard Rack, Hubert Pirker
12. Betænkning Lucas A6-0201/2006
Beslutning
Ja-stemmer: 439
ALDE: Andrejevs, Attwooll, Bowles, Busk, Cappato, Davies, Drčar Murko, Duff, Ek, Hall, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Ludford, Lynne, Manders, Matsakis, Nicholson of Winterbourne, Prodi, Resetarits, Ries, Samuelsen, Susta, Toia, Veraldi, Wallis
GUE/NGL: Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Flasarová, Guidoni, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Rizzo, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Uca, Wagenknecht, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Blokland, Bonde, Coûteaux, Karatzaferis, Louis
NI: Battilocchio, Borghezio, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Martin Hans-Peter, Masiel, Mussolini, Piskorski, Rivera, Rutowicz
PPE-DE: Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Bonsignore, Bowis, Braghetto, Brejc, Brepoels, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Demetriou, Dombrovskis, Doorn, Dover, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fatuzzo, Fernández Martín, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Harbour, Hennicot-Schoepges, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Iturgaiz Angulo, Jackson, Járóka, Jeggle, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kelam, Kirkhope, Klaß, Klich, Koch, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mathieu, Mauro, Mavrommatis, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Peterle, Pīks, Pinheiro, Pleštinská, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Sommer, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Stubb, Sudre, Surján, Szájer, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Veneto, Vidal-Quadras, Vlasto, Weisgerber, Wieland, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Batzeli, Beglitis, Beňová, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, van den Burg, Capoulas Santos, Carlotti, Casaca, Castex, Chiesa, Christensen, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Douay, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Gurmai, Guy-Quint, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Lambrinidis, Lavarra, Le Foll, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lienemann, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Reynaud, Rocard, Rosati, Rothe, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Szejna, Tabajdi, Thomsen, Trautmann, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Westlund, Yañez-Barnuevo García, Zani
UEN: Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Didžiokas, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, La Russa, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 74
ALDE: Alvaro, Andria, Birutis, Bourlanges, Chatzimarkakis, Degutis, Deprez, Dičkutė, Griesbeck, Klinz, Krahmer, Lambsdorff, Neyts-Uyttebroeck, Riis-Jørgensen, Takkula, Virrankoski
IND/DEM: Batten, Booth, Clark, Grabowski, Krupa, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Bobošíková, Chruszcz, Giertych, Helmer, Kilroy-Silk, Mote, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Berend, Brok, Cabrnoch, del Castillo Vera, Cederschiöld, Duchoň, Fajmon, Ferber, Fjellner, Friedrich, Hökmark, Ibrisagic, Itälä, Jarzembowski, Kauppi, Klamt, Konrad, Lehne, Ouzký, Pack, Pieper, Quisthoudt-Rowohl, Radwan, Škottová, Strejček, Vlasák, Weber Manfred, von Wogau, Zvěřina
PSE: Groote, Hänsch, Haug, Stockmann, Vincenzi, Walter, Weiler
UEN: Zīle
Hverken eller: 102
ALDE: Beaupuy, Budreikaitė, Cocilovo, Fourtou, Geremek, Gibault, Guardans Cambó, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Koch-Mehrin, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Maaten, Mulder, Newton Dunn, Pannella, Polfer, Savi, Schuth, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Väyrynen, Van Hecke
GUE/NGL: Adamou, Figueiredo, Manolakou, Remek, Toussas, Triantaphyllides
IND/DEM: Sinnott
NI: Baco, Claeys, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martinez, Mölzer, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke
PPE-DE: Albertini, Bradbourn, Descamps, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Doyle, Hannan, Hatzidakis, Jałowiecki, Jordan Cizelj, Korhola, Lamassoure, Lewandowski, McGuinness, Pirker, Rack, Reul, Schwab, Seeber, Sonik
PSE: Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Calabuig Rull, Carnero González, Cashman, Corbett, Díez González, Dobolyi, Dührkop Dührkop, García Pérez, Goebbels, Grech, Gruber, Honeyball, Hughes, Laignel, McAvan, Mann Erika, Moreno Sánchez, Morgan, Riera Madurell, Skinner, Sornosa Martínez, Stihler, Swoboda, Tarabella, Titley, Wiersma, Willmott, Wynn, Zingaretti
UEN: Kamiński
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser
Ja-stemmer
Karin Riis-Jørgensen
Hverken eller
Paul Rübig, Robert Evans, Othmar Karas, Joseph Muscat, Agnes Schierhuber, Jim Higgins, Gay Mitchell
VEDTAGNE TEKSTER
P6_TA(2006)0281
Bekæmpelse af menneskesmugling *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om ændret forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af protokollen om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (8174/2006 — KOM(2005)0503 — C6-0129/2006 — 2003/0196(CNS))
(Høringsprocedure — fornyet høring)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets forslag til afgørelse (8174/2006), |
|
— |
der henviser til Kommissionens ændrede forslag til Rådets afgørelse (KOM(2005)0503) (1), |
|
— |
der henviser til sin holdning af 13. januar 2004 (2), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 62, stk. 2, artikel 63, stk. 3, artikel 66, 179 og 181A sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0129/2006), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, artikel 43, stk. 1, artikel 55, stk. 3 og artikel 83, stk. 7, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0215/2006); |
|
1. |
godkender indgåelse af protokollen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0282
Bekæmpelse af menneskehandel *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om ændret forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (8174/2006 — KOM(2005)0503 — C6-0130/2006 — 2003/0197(CNS))
(Høringsprocedure — fornyet høring)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets udkast (8174/2006), |
|
— |
der henviser til Kommissionens ændrede forslag til Rådets afgørelse (KOM(2005)0503) (1), |
|
— |
der henviser til sin holdning af 13. januar 2004 (2), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 62, stk. 2, artikel 63, stk. 3, artikel 66, 179 og 181A sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0130/2006), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, artikel 43, stk. 1, artikel 55, stk. 3, og artikel 83, stk. 7, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0214/2006); |
|
1. |
godkender indgåelsen af protokollen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0283
Anvendelse af Århus-konventionen ***III
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Det Europæiske Fællesskabs institutioner og organer (PE-CONS 3614/1/2006 — C6-0156/2006 — 2003/0242(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast (PE-CONS 3614/1/2006 — C6-0156/2006), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003)0622) (2), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved andenbehandling (3) til Rådets fælles holdning (4), |
|
— |
der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2006)0081 (5), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 65, |
|
— |
der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A6-0230/2006); |
|
1. |
godkender det fælles udkast; |
|
2. |
pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1; |
|
3. |
pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT C 103 E af 29.4.2004, s. 612.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(3) Vedtagne tekster af 18.1.2006, P6_TA(2006)0016.
(4) EUT C 264 E af 25.10.2005, s. 18.
(5) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0284
Batterier og akkumulatorer ***III
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (PE-CONS 3615/4/2006 — C6-0154/2006 — 2003/0282(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast (PE-CONS 3615/4/2006 — C6-0154/2006), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003)0723) (2), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved andenbehandling (3) til Rådets fælles holdning (4), |
|
— |
der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2006)0017) (5), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 65, |
|
— |
der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A6-0231/2006); |
|
1. |
godkender det fælles udkast; |
|
2. |
pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1; |
|
3. |
pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 354.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(3) Vedtagne tekster af 13.12.2005, P6_TA(2005)0495.
(4) EUT C 264 E af 25.10.2005, s. 1.
(5) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0285
Den Europæiske Socialfond ***II
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1784/1999 (9060/4/2006 — C6-0188/2006 — 2004/0165(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets fælles holdning (9060/4/2006 — C6-0188/2006), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0493) (2), |
|
— |
der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2005)0523) (3), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0220/2006); |
|
1. |
godkender den fælles holdning; |
|
2. |
konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning; |
|
3. |
pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1; |
|
4. |
pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Vedtagne tekster af 6.7.2005, P6_TA(2005)0281.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(3) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0286
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling ***II
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1783/1999 (9059/4/2006 — C6-0187/2006 — 2004/0167(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets fælles holdning (9059/4/2006 — C6-0187/2006), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0495) (2), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0225/2006); |
|
1. |
godkender den fælles holdning; |
|
2. |
konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning; |
|
3. |
pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1; |
|
4. |
pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Vedtagne tekster af 6.7.2005, P6_TA(2005)0279.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0287
Europæisk gruppe for territorialt samarbejde ***II
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) (9062/2/2006 — C6-0189/2006 — 2004/0168(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets fælles holdning (9062/2/2006 — C6-0189/2006), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0496) (2), |
|
— |
der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2006)0094) (3), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0227/2006); |
|
1. |
godkender den fælles holdning; |
|
2. |
konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning; |
|
3. |
pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1; |
|
4. |
pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Vedtagne tekster af 6.7.2005, P6_TA(2005)0280.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(3) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0288
Forkyndelse af dokumenter i civile og kommercielle sager ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (KOM(2005)0305 — C6-0232/2005 — 2005/0126(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0305) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 61, litra c), og artikel 67, stk. 5 (C6-0232/2005), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0024/2006); |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til i et ændret forslag at forelægge en kodificeret udgave af forordning (EF) nr. 1348/2000, der omfatter Parlamentets ændringer; |
|
3. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TC1-COD(2005)0126
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 4. juli 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2006 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 61, litra c), og artikel 67, stk. 5, andet led,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 1. oktober 2004 vedtog Kommissionen en rapport om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (3). I rapporten konkluderes det, at forordning (EF) nr. 1348/2000 siden dens ikrafttræden i 2001 generelt har ført til en bedre og hurtigere fremsendelse og forkyndelse af dokumenter mellem medlemsstaterne, men at anvendelsen af visse af forordningens bestemmelser ikke er helt tilfredsstillende. |
|
(2) |
For at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, er der behov for yderligere at forbedre og fremskynde fremsendelse og forkyndelse mellem medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager, forenkle anvendelsen af visse af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1348/2000 og forbedre retssikkerheden for rekvirenten og adressaten. |
|
(3) |
Forordning (EF) nr. 1348/2000 bør ikke finde anvendelse på forkyndelse af et dokument over for en parts godkendte repræsentant i den medlemsstat, hvor retssagen finder sted, uanset partens bopæl. |
|
(4) |
Forkyndelse af dokumenter bør foretages hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest en måned efter, at den modtagende instans har modtaget dokumentet. |
|
(5) |
Den modtagende instans bør på en standardformular give adressaten skriftlig underretning om, at han/hun kan nægte at modtage dokumentet ved forkyndelsen eller sende det til den modtagende instans senest inden en uge, hvis det ikke er affattet enten på et sprog, som han/hun forstår, eller på et sprog, som er officielt sprog på forkyndelsesstedet . Denne bestemmelse bør også finde anvendelse på den efterfølgende forkyndelse, hvis adressaten har gjort brug af sin ret til at nægte at modtage dokumentet. Disse bestemmelser om nægtelse bør også finde anvendelse på forkyndelser ad diplomatiske eller konsulære kanaler, ved brug af posttjenester eller ved direkte forkyndelse. |
|
(6) |
Den modtagende instans bør træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på også at forkynde dokumentet i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at foretage forkyndelse inden en måned, f.eks. fordi sagsøgte har været borte fra sit hjem på ferie eller fra sit kontor af forretningsmæssige grunde. For at undgå at en instans altid er forpligtet til at tage skridt til at forkynde et dokument, bør den fremsendende instans desuden i standardformularen kunne fastsætte en mere præcis frist for, hvornår forkyndelsen ikke længere er nødvendig. |
|
(7) |
Det bør fastsættes, at der kan rettes op på en forkyndelsesfejl ved at forkynde en oversættelse af dokumentet for adressaten. |
|
(8) |
Som forkyndelsesdato bør gælde den dato, hvor dokumentet er forkyndt efter lovgivningen i adressatens medlemsstat. Skal et dokument efter en medlemsstats lovgivning være forkyndt inden for en bestemt frist, bør den dato, der lægges til grund i forhold til rekvirenten, dog være den dato, der gælder efter den pågældende medlemsstats lovgivning. De medlemsstater, hvor denne ordning anvendes, bør meddele dette til Kommissionen, som skal offentliggøre oplysningerne i Den Europæiske Unions Tidende og i det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område. |
|
(9) |
For at lette domstolsadgangen bør omkostningerne ved brug af en stævningsmand, en embedsmand eller anden person, der er kompetent efter lovgivningen i adressatens medlemsstat, beregnes efter et enhedsgebyr , der fastsættes på forhånd af den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling. Kravet om et enhedsgebyr berører ikke medlemsstaternes mulighed for at fastsætte forskellige gebyrer for forskellige forkyndelseskategorier, forudsat de overholder disse principper. |
|
(10) |
Hver medlemsstat bør kunne gøre brug af posttjenester til ved rekommanderet brev med modtagelsesbevis eller tilsvarende bevis at forkynde dokumenter direkte for personer med bopæl i en anden medlemsstat. |
|
(11) |
Enhver person, som er impliceret i en retssag, kan forkynde dokumenter direkte ved stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente personer i adressatens medlemsstat, forudsat direkte forkyndelse er tilladt efter den pågældende medlemsstats lovgivning . |
|
(12) |
Kommissionen bør udarbejde en håndbog, som skal indeholde relevante oplysninger om den korrekte anvendelse af forordning (EF) nr. 1348/2000, og som bør offentliggøres i det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område. Kommissionen og medlemsstaterne bør gøre deres yderste for at sikre, at disse oplysninger er ajourførte og fuldstændige, navnlig hvad angår kontaktoplysninger vedrørende fremsendende og modtagende instanser. |
|
(13) |
Ved beregning af de frister og perioder, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1348/2000, bør Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3 juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (4) finde anvendelse. |
|
(14) |
Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(15) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør træffes i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5). |
|
(16) |
Det Forenede Kongerige og Irland har i overensstemmelse med artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling i bilaget til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning. |
|
(17) |
Danmark deltager i overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling i bilaget til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ikke i vedtagelsen af denne forordning og er derfor hverken bundet eller omfattet af den — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1348/2000 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Som artikel 1, stk. 1, andet afsnit, indsættes: »Den omfatter især ikke spørgsmål vedrørende skat, told eller administrative anliggender eller statens ansvar for handlinger og undladelser under udøvelse af offentlig myndighed (acta jure imperii).« |
|
2) |
Artikel 4, stk. 3, sidste punktum, affattes således: »Hver medlemsstat skal angive, hvilket andet eller hvilke andre af Den Europæiske Unions institutioners officielle sprog end dens eget eller dens egne den kan acceptere, at formularen udfyldes på.« |
|
3) |
Artikel 7, stk. 2, affattes således: »2. Den modtagende instans træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at forkynde dokumentet hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for en måned efter modtagelsen. Har det ikke været muligt at forkynde dokumentet inden for en måned efter modtagelsen ,
|
|
4) |
I artikel 8 foretages følgende ændringer:
|
|
5) |
Artikel 9 affattes således: »Artikel 9 Forkyndelsesdato 1. Datoen for et dokuments forkyndelse er den dato, hvor dokumentet forkyndes efter modtagerstatens lovgivning, jf. dog artikel 8. 2. Hvis et dokument efter en medlemsstats lovgivning skal være forkyndt inden for en bestemt frist, er den dato, der gælder i forhold til rekvirenten, dog den, der er fastsat i lovgivningen i denne medlemsstat.« |
|
6) |
Artikel 10, stk. 2, sidste afsnit, affattes således: »Hver medlemsstat skal angive, hvilket andet eller hvilke andre af Den Europæiske Unions institutioners officielle sprog end dens eget eller dens egne den kan acceptere, at formularen udfyldes på.« |
|
7) |
Artikel 11, stk. 2, affattes således: »2. Rekvirenten skal dog betale eller refundere omkostninger i forbindelse med:
Omkostninger i forbindelse med brug af en stævningsmand eller anden person, der er kompetent efter modtagerstatens lovgivning, beregnes efter et enhedsgebyr , der fastsættes på forhånd af den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om sådanne enhedsgebyrer.« |
|
8) |
Artikel 14 affattes således: »Artikel 14 Forkyndelse ved brug af posttjenester Hver medlemsstat bør kunne gøre brug af posttjenester til ved rekommanderet brev med modtagelsesbevis eller tilsvarende bevis at forkynde retslige dokumenter direkte for personer med bopæl i en anden medlemsstat.« |
|
9) |
Artikel 15 affattes således: »Artikel 15 Direkte forkyndelse Enhver , der har interesse i en retssag, kan lade forkyndelse af retslige dokumenter foretage direkte ved stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente personer i modtagerstaten, hvis en sådan direkte forkyndelse er tilladt efter den pågældende medlemsstats lovgivning .« |
|
10) |
Som artikel 15a indsættes: »Artikel 15a Gældende bestemmelser 1. Reglerne i artikel 8 om nægtelse af at modtage dokumentet og reglerne i artikel 9 om forkyndelsesdato gælder for de fremsendelses- og forkyndelsesmåder, der er omhandlet i denne afdeling. 2. Dog gælder ved anvendelsen af artikel 8, stk.1, at
|
|
11) |
Artikel 17 affattes således: »Artikel 17 Gennemførelsesbestemmelser De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning vedtages, for så vidt angår opdateringer eller tekniske ændringer i standardformularerne i bilaget, efter rådgivningsproceduren i artikel 18, stk. 2.« |
|
12) |
Artikel 23 affattes således: »Artikel 23 Meddelelse og offentliggørelse 1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de oplysninger, som er omhandlet i artikel 2, 3, 4, 10, 11, 13, 15 og 19 . Medlemsstaterne underretter Kommissionen, såfremt et dokument efter en medlemsstats lovgivning skal forkyndes inden for en bestemt frist som omhandlet i artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 2. 2. Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende de i stk. 1 nævnte oplysninger med undtagelse af adresser og andre kontaktoplysninger vedrørende instanserne og de centrale enheder og geografiske områder, hvor de har kompetence. 3. Kommissionen udarbejder en håndbog, som skal indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger, og som med jævne mellemrum opdateres og gøres elektronisk tilgængelig, bl.a.via det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, der er oprettet ved Rådets beslutning 2001/470/EF af 28. maj 2001 (6) . |
|
13) |
Artikel 24 affattes således: »Artikel 24 Genbehandling Senest den 1. juni 2011 og herefter hvert femte år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om forordningens anvendelse med særlig vægt på en vurdering af de i henhold til artikel 2 udpegede instansers effektivitet og den praktiske anvendelse af artikel 3, litra c), og artikel 9. Rapporten ledsages om nødvendigt af forslag til, hvordan forordningen kan tilpasses til udviklingen inden for forkyndelsesordningerne.« |
|
14) |
Artikel 25 affattes således: »Artikel 25 Anvendelsesdato Denne forordning finder anvendelse fra den … (7) med undtagelse af artikel 23, der finder anvendelse fra den … (8). Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. |
|
15) |
Bilaget erstattes af bilaget til denne forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den […].
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Udfærdiget i …, den …
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C 88 af 11.4.2006, s. 7.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 4.7.2006.
(3) EFT L 160 af 30.6.2000, s. 37.
(4) EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1.
(5) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(6) EFT L 174 af 27.6.2001, s. 25 .«
(7) Tolv måneder efter denne forordnings vedtagelse.
(8) Ni måneder efter denne forordnings vedtagelse.«
BILAG
ANMODNING OM FORKYNDELSE AF DOKUMENTER
(Artikel 4, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (1))
Referencenummer:
1. FREMSENDENDE INSTANS
|
1.1. |
Navn: |
|
1.2. |
Adresse:
|
|
1.3. |
Tlf.: |
|
1.4. |
Fax (2): |
|
1.5. |
E-mail (2): |
2. MODTAGENDE INSTANS
|
2.1. |
Navn: |
|
2.2. |
Adresse:
|
|
2.3. |
Tlf.: |
|
2.4. |
Fax (2): |
|
2.5. |
E-mail (2): |
3. REKVIRENT
|
3.1. |
Navn: |
|
3.2. |
Adresse:
|
|
3.3. |
Tlf. (2): |
|
3.4. |
Fax (2): |
|
3.5. |
E-mail (2): |
4. ADRESSAT
|
4.1. |
Navn: |
|
4.2. |
Adresse:
|
|
4.3. |
Tlf. (2): |
|
4.4. |
Fax (2): |
|
4.5. |
E-mail (2): |
|
4.6. |
Personnummer/socialsikringsnummer/virksomhedsnummer/eller lignende (2): |
5. FORKYNDELSESMÅDE
|
5.1. |
Efter lovgivningen i den modtagende medlemsstat |
|
5.2. |
På følgende særlige måde:
|
6. DOKUMENT, DER SKAL FORKYNDES
|
a) |
|
|
b) |
|
|
c) |
|
7. EN KOPI AF DOKUMENTET SKAL RETURNERES SAMMEN MED FORKYNDELSESATTESTEN (jf. artikel 4, stk. 5, i forordningen)
|
7.1. |
Ja (i så tilfælde skal det dokument, der skal forkyndes, fremsendes i to eksemplarer) |
|
7.2. |
Nej |
|
1. |
I henhold til artikel 7, stk. 2, i forordningen skal de foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på forkyndelsen, træffes så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden en måned efter modtagelsen. Hvis det ikke har været muligt at foretage forkyndelsen inden en måned efter modtagelsen , skal den fremsendende instans underrettes herom ved brug af formularen i punkt 13. |
|
2. |
Hvis det ikke er muligt at efterkomme anmodningen på grundlag af de fremsendte oplysninger og dokumenter, skal der i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordningen på den hurtigst mulige måde tages kontakt til den fremsendende instans for at rekvirere de manglende oplysninger eller dokumenter. |
Udfærdiget i
Den
Underskrift og/eller stempel:
Den afsendende instans' referencenummer:
Den modtagende instans' referencenummer:
KVITTERING FOR MODTAGELSE
(Artikel 6, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000)
Ved modtagelsen af et dokument skal denne kvittering snarest muligt og senest syv dage efter modtagelsen sendes til den fremsendende instans på den hurtigst mulige måde.
8. MODTAGELSESDATO:
Udfærdiget i
Den
Underskrift og/eller stempel:
Den afsendende instans' referencenummer:
Den modtagende instans' referencenummer:
FORMULAR TIL MEDDELELSE OM RETURNERING AF ANMODNING OG DOKUMENT
(Artikel 6, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000)
Anmodningen og dokumentet skal returneres straks efter modtagelsen.
9. BEGRUNDELSE:
|
9.1. |
Anmodningen falder klart uden for forordningens anvendelsesområde:
|
|
9.2. |
Manglende opfyldelse af de formelle krav, hvilket gør forkyndelsen umulig:
|
|
9.3. |
Forkyndelsesmåden er ikke forenelig med den modtagende medlemsstats lovgivning (artikel 7, stk. 1, i forordningen) |
Udfærdiget i
Den
Underskrift og/eller stempel:
Den afsendende instans' referencenummer:
Den modtagende instans' referencenummer:
MEDDELELSE OM VIDERESENDELSE AF ANMODNING OG DOKUMENT TIL DEN STEDLIGT KOMPETENTE MODTAGENDE INSTANS
(Artikel 6, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000)
Anmodningen og dokumentet er sendt videre til nedenstående instans, som har den stedlige kompetence til at foretage forkyndelsen:
|
10.1. |
Navn: |
|
10.2. |
Adresse:
|
|
10.3. |
Tlf.: |
|
10.4. |
Fax (2): |
|
10.5. |
E-mail (2): |
Udfærdiget i
Den
Underskrift og/eller stempel:
Den afsendende instans' referencenummer:
Den modtagende instans' referencenummer:
KVITTERING FOR MODTAGELSE FRA DEN STEDLIGT KOMPETENTE INSTANS TIL DEN FREMSENDENDE INSTANS
(Artikel 6, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000)
Denne kvittering skal ved modtagelsen af et dokument snarest muligt og senest syv dage efter modtagelsen sendes til den fremsendende instans på den hurtigst mulige måde.
11. MODTAGELSESDATO:
Udfærdiget i
Den
Underskrift og/eller stempel:
UNDERRETNING AF ADRESSATEN OM DENNES RET TIL AT NÆGTE AT MODTAGE ET DOKUMENT
(Artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000)
Den afsendende instans' referencenummer:
Den modtagende instans' referencenummer:
BEVIS FOR DOKUMENTERNES FORKYNDELSE ELLER MANGLENDE FORKYNDELSE
(Artikel 10 i Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000)
Forkyndelsen foretages hurtigst muligt. Har det ikke har været muligt at foretage forkyndelsen senest en uge efter modtagelsen af dokumentet , underretter den modtagende instans under alle omstændigheder den fremsendende instans herom (jf. artikel 7, stk. 2, i forordningen).
12. DOKUMENTET ER FORKYNDT
|
a) |
|
|
b) |
|
|
c) |
|
13. OPLYSNINGER, SOM GIVES I HENHOLD TIL ARTIKEL 7, STK. 2
Det har ikke inden for en måned efter modtagelsen af dokumentet været muligt at foretage forkyndelsen.
14. DOKUMENTET ER NÆGTET MODTAGET
Adressaten har nægtet at modtage dokumentet med henvisning til det anvendte sprog. Dokumentet er vedlagt dette bevis.
15. ÅRSAGEN TIL, AT DOKUMENTET IKKE ER FORKYNDT
|
15.1. |
Ukendt adresse |
|
15.2. |
Adressaten har ikke kunnet findes |
|
15.3. |
Det har ikke været muligt at forkynde dokumentet inden den dato eller den frist, som er angivet i punkt 6.2 |
|
15.4. |
Andet (skal præciseres): |
Dokumentet er vedlagt dette bevis.
Udfærdiget i
Den
Underskrift og/eller stempel:
(1) EFT L 160 af 30.6.2000, s. 37.
(2) Fakultativt.
P6_TA(2006)0289
Generelle bestemmelser for strukturfonde ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (9077/2006 — C6-0192/2006 — 2004/0163(AVC))
(Procedure med samstemmende udtalelse)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til forslag til Rådets forordning (9077/2006) (1), |
|
— |
der henviser til Rådets anmodning om samstemmende udtalelse, jf. EF-traktatens artikel 161 (C6-0192/2006), |
|
— |
der henviser til den erklæring fra Europa-Parlamentet og Kommissionen, der er vedføjet denne lovgivningsmæssige beslutning, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 75, stk. 1, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0224/2006); |
|
1. |
afgiver samstemmende udtalelse om forslaget til Rådets forordning; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
BILAG
ERKLÆRING FRA EUROPA-PARLAMENTET OG KOMMISSIONEN
Med forbehold af den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning og de gældende bestemmelser (2007-2013) forelægger Kommissionen fra 2010 budgetmyndigheden en vurdering af gennemførelsen af samhørighedspolitikken i programmeringsperioden 2007-2013, herunder konsekvenserne af anvendelsen af N + 3/N + 2-reglen.
P6_TA(2006)0290
Samhørighedsfonden ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning (EF) 1164/94 (9078/2006 — C6-0191/2006 — 2004/0166(AVC))
(Procedure med samstemmende udtalelse)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til forslag til Rådets forordning (9078/2006) (1), |
|
— |
der henviser til Rådets anmodning om samstemmende udtalelse, jf. EF-traktatens artikel 161, stk. 2 (C6-0191/2006), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 75, stk. 1, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0226/2006); |
|
1. |
afgiver samstemmende udtalelse om forslag til Rådets forordning; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0291
Cabotagesejlads og international trampfart *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ophævelse af forordning (EØF) nr. 4056/86 om fastsættelse af de nærmere retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 85 og 86 på søtransport og ændring af forordning (EF) nr. 1/2003 med henblik på udvidelse af dens anvendelsesområde til at omfatte cabotagesejlads og international trampfart (KOM(2005)0651 — C6-0046/2006 — 2005/0264(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0651) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 83, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0046/2006), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0217/2006); |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
(3) |
Gruppefritagelsen for linjekonferencer i forordning (EØF) nr. 4056/86 indebærer, at aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem alle eller nogle af en eller flere linjekonferencers medlemmer er fritaget fra forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1, på bestemte betingelser. Begrundelsen for gruppefritagelsen er hovedsagelig, at konferencerne formodes at medføre stabilitet og dermed sikrer eksportørerne pålidelige ydelser, som ikke kan opnås med mindre restriktive midler. Ved en indgående undersøgelse af denne branche har Kommissionen dog påvist, at linjefart ikke er enestående, da dens omkostningsstruktur ikke adskiller sig væsentligt fra andre branchers. Der er derfor ikke noget belæg for, at denne branche behøver at være beskyttet mod konkurrence. |
|
(3) |
Gruppefritagelsen for linjekonferencer i forordning (EØF) nr. 4056/86 indebærer, at aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem alle eller nogle af en eller flere linjekonferencers medlemmer er fritaget fra forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1, på bestemte betingelser. Begrundelsen for gruppefritagelsen er hovedsagelig, at konferencerne formodes at medføre stabilitet og dermed sikrer eksportørerne pålidelige ydelser, som ikke kan opnås med mindre restriktive midler. En grundig undersøgelse af industrien, som Kommissionen har gennemført, har vist, at linjeskibsfarten i dag er meget konkurrencedygtig, og at intet tyder på, at industrien bør beskyttes mod konkurrence. Nytten af at udveksle oplysninger blandt aktørerne i sektoren anerkendes dog i betragtning af den aktuelle konkurrence på verdensmarkedet, den rivende udvikling, de høje omkostninger og risikoen forbundet med investeringer i linjeskibsfarten. |
|
(9) |
Udelukkelse af rent tekniske aftaler fra forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1, og proceduren for behandling af eventuelle lovkonflikter er også overflødige. Disse bestemmelser bør derfor også ophæves. |
|
(9) |
Med henblik på at fremme transaktioner i sektoren vil de retningslinjer, der udstedes i henhold til artikel 1, stk. 2a, omfatte vejledning i spørgsmål, der vedrører tekniske aftaler som omhandlet i artikel 2 i forordning (EØF) nr. 4056/86. |
|
(10) |
På baggrund af ovenstående bør forordning (EØF) nr. 4056/86 helt ophæves. |
|
(10) |
På baggrund af ovenstående bør forordning (EØF) nr. 4056/86 helt ophæves, og gruppefritagelsen for linjekonferencer vil træde i kraft efter en overgangsperiode på to år fra datoen denne forordnings ikrafttræden. |
|
(10a) |
Da anvendelsen af denne forordning giver anledning til en lovkonflikt, hvad angår nogle medlemsstaters deltagelse i UNCTAD-linjekonferencernes adfærdskodeks, henstilles det til medlemsstaterne at trække sig ud af denne, uden at det dog kan pålægges dem. Der er på grund af denne situation behov for at indføre en præcis procedure for behandling af de internationale lovkonflikter, der vil kunne opstå. Efter ophævelse af bestemmelserne i artikel 9 i forordning (EØF) nr. 4056/86 vil det retsgrundlag, der giver Kommissionen beføjelse til at træffe foranstaltninger efter bemyndigelse fra Rådet på dette område blive opretholdt, jf. EF-traktatens artikel 300. |
|
(10b) |
For at skabe retssikkerhed for linjefartssektoren udarbejder Kommissionen i tæt samarbejde med aktørerne og efter høring af Europa-Parlamentet retningslinjer inden for rammerne af traktatens artikel 81 og 82 inden udløbet af overgangsperioden. |
|
(11) |
Linjekonferencer er tilladt i flere jurisdiktioner, men som det er tilfældet inden for andre sektorer anvendes konkurrencereglerne ikke på samme måde overalt i verden. Da linjeskibsfarten er international, vil Kommissionen tage initiativ til at fremskynde afskaffelsen af fritagelsen for prisfastsættelse for linjekonferencer, der eksisterer andre steder, og samtidig opretholde fritagelsen for driftssamarbejde mellem linjerederier, der indgår i konsortier og alliancer, i overensstemmelse med OECD-sekretariatets henstillinger i 2002. |
|
(11) |
Linjekonferencer er tilladt i flere jurisdiktioner, men som det er tilfældet inden for andre sektorer anvendes konkurrencereglerne ikke på samme måde overalt i verden. Da linjeskibsfarten er international, vil Kommissionen tage initiativ til at fremskynde afskaffelsen af fritagelsen for prisfastsættelse for linjekonferencer, der eksisterer andre steder. Samtidig vil fritagelsen for driftssamarbejde mellem linjerederier, der indgår i konsortier og alliancer, i overensstemmelse med OECD-sekretariatets henstillinger i 2002 blive opretholdt . |
|
(12) |
Cabotagesejlads og international trampfart er udelukket fra reglerne om anvendelse af traktatens artikel 81 og 82, som oprindelig blev fastlagt i forordning (EØF) nr. 4056/86 og senere i forordning (EF) nr. 1/2003. De er for øjeblikket de eneste sektorer, der fortsat skal udelukkes fra Fællesskabets gennemførelsesbestemmelser på konkurrenceområdet. Manglen på effektive håndhævelsesbeføjelser for disse sektorer er en lovgivningsmæssig brist. |
udgår
|
(12a) |
Kommissionen vil sammen med retningslinjerne forelægge Europa-Parlamentet en klar oversigt over holdningerne i tredjelande (Kina, USA, Canada, Japan, Singapore og Indien) til EU's nye politik om linjefart (accept, tilpasning, modstand, negative virkninger m.m.) samt deres vilje til at tilpasse deres egne systemer. |
|
(12b) |
Eftersom medlemsstaterne eventuelt skal tilpasse deres internationale forpligtelser som følge af afskaffelsen af linjekonferencesystemet, bør bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 4056/86 om gruppefritagelsen for linjekonferencer fortsat finde anvendelse på linjekonferencer, som opfylder kravene i forordning (EØF) nr. 4056/86 på ikrafttrædelsesdatoen for denne forordning i en overgangsperiode. |
|
(12c) |
UNCTAD's kodeks synes ikke længere at spille en vigtig rolle i den internationale linjefartsektor. Kravet om, at medlemsstaterne skal forkaste kodeksen bør derfor ikke være en hindring for revisionen af Fællesskabets konkurrencesystem for linjekonferencer. Kommissionen bør imidlertid grundigt undersøge de kommercielle og politiske følger af en sådan forkastelse. |
|
(13a) |
Cabotagesejlads og international trampfart har hidtil været undtaget fra bestemmelserne om gennemførelse af traktatens artikel 81 og 82, som oprindeligt blev fastlagt i forordning (EØF) nr. 4056/86 og senere i forordning (EF) nr. 1/2003. De er i øjeblikket de eneste sektorer, der stadig er udelukket fra Fællesskabets gennemførelsesbestemmelser på konkurrenceområdet. Manglen på effektive håndhævelsesbeføjelser for konkurrencen inden for cabotagesejlads og international trampfart er en lovgivningsmæssig brist. |
|
(15a) |
Før ophævelsen af især artikel 32 i forordning (EF) nr. 1/2003 bør ændringen af forordning (EF) nr. 1/2003 ledsages af vedtagelsen af retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 81 og 82 på trampfartsektoren med henblik på at skabe retssikkerhed og tage hensyn til de særlige forhold i denne sektor, navnlig pooling-aftaler. Disse retningslinjer bør udstedes i tæt samarbejde med aktørerne og efter høring af Europa-Parlamentet. |
|
(16) |
Da medlemsstaterne måske skal tilpasse deres internationale forpligtelser på grund af afskaffelsen af konferencesystemet, bør bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 4056/86 om gruppefritagelse for linjekonferencer fortsat gælde i en overgangsperiode for konferencer, der på nærværende forordnings ikrafttrædelsestidspunkt opfylder kravene i forordning (EØF) nr. 4056/86 — |
udgår
|
(16a) |
I denne forbindelse bør Kommissionen undersøge, om det er nødvendigt at ændre eller ophæve anden fællesskabslovgivning såsom Rådets forordning (EØF) nr. 954/79 af 15. maj 1979 om medlemsstaternes ratifikation eller tiltrædelse af De Forenede Nationers konvention om en kodeks for linjekonferencer (2) eller Rådets forordning (EØF) nr. 4055/86 af 22. december 1986 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser på søtransportområdet (3). |
Kommissionen vedtager retningslinjer før udløbet af overgangsperioden. Retningslinjerne skal blandt andet omfatte vejledning på det område, der behandles i artikel 2 i forordning (EØF) nr. 4056/86, indtil dens ophævelse. I retningslinjerne skal der desuden tages særligt hensyn til de små og mellemstore rederier og de rederier, som udfører specialiserede tjenester.
Artikel 32 i forordning (EF) nr. 1/2003 ophæves.
Artikel 32 i forordning (EF) nr. 1/2003 ophæves.
Kommissionen vedtager retningslinjer for anvendelse af traktatens artikel 81 og 82 på trampfartsektoren før den dato, hvor artikel 32 i forordning (EF) nr. 1/2003 ophæves.
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0292
Ordningen for Fællesskabernes egne indtægter *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (KOM(2006)0099 — C6-0132/2006 — 2006/0039(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0099) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 269 og Euratom-traktatens artikel 173, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0132/2006), |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (2), navnlig punkt 8, og erklæring nr. 3 om gennemgangen af den finansielle ramme, der er vedføjet som bilag til aftalen, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0223/2006); |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
(1) |
Det Europæiske Råd konkluderede bl.a. på sit møde i Bruxelles den 15. og 16. december 2005, at ordningerne vedrørende egne indtægter bør følge det overordnede mål om ligebehandling. De bør derfor i tråd med de relevante konklusioner fra Det Europæiske Råd i Fontainebleau i 1984 sikre, at ingen medlemsstat kommer til at bære en for stor budgetbyrde i forhold til sin relative velstand. Det er derfor hensigtsmæssigt at indføre bestemmelser, der omfatter specifikke medlemsstater. |
|
(1) |
Det Europæiske Råd konkluderede på sit møde i Bruxelles den 15. og 16. december 2005bl.a., at ordningerne vedrørende egne indtægter bør følge det overordnede mål om ligebehandling. De bør derfor i tråd med de relevante konklusioner fra Det Europæiske Råd i Fontainebleau i 1984 sikre, at ingen medlemsstat kommer til at bære en for stor budgetbyrde i forhold til sin relative velstand. Det er derfor absolut nødvendigt, at der indtil videre, og indtil man i revisionsprocessen i 2008/2009 bliver enig om en ny, mere retfærdig og mere gennemsigtig ordning for egne indtægter, indføres bestemmelser, der omfatter specifikke medlemsstater. |
|
(2) |
Fællesskabernes ordning for egne indtægter skal sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed til en velordnet udvikling af Fællesskabernes politikker, idet der tages hensyn til nødvendigheden af streng budgetdisciplin. |
|
(2) |
Fællesskabernes ordning for egne indtægter skal sikre, at der er tilstrækkelige gennemsigtige og ukomplicerede midler til rådighed til en velordnet udvikling af Fællesskabernes politikker, idet der tages hensyn til nødvendigheden af streng budgetdisciplin. |
|
(7) |
Men henblik på gennemsigtighed og forenkling konkluderede Det Europæiske Råd på mødet den 15. og 16. december 2005, at den ensartede momsbidragssats fastsættes til 0,30 %. |
|
(7) |
Det Europæiske Råd konkluderede på mødet den 15. og 16. december 2005, at den ensartede momsbidragssats fastsættes til 0,30 %. |
|
(8a) |
Ordningen for Fællesskabernes egne indtægter bør tages altid med i betragtning, når reglerne vedrørende Fællesskabernes beskatningsspørgsmål (moms, selskabsskat, told, afgifter, punktafgifter) ændres. |
|
(11) |
Det Europæiske Råd opfordrede på mødet den 15. og 16. december 2005 Kommissionen til at foretage en fuldstændig og vidtspændende revision, der omfatter alle aspekter af EU's udgifter og af midlerne og aflægge rapport i 2008/2009. Inden for denne ramme bør Kommissionen derfor iværksætte en generel undersøgelse af, hvordan ordningen med egne indtægter fungerer, der om nødvendigt skal ledsages af passende forslag. |
|
(11) |
Det Europæiske Råd opfordrede på mødet den 15. og 16. december 2005 Kommissionen til at foretage en fuldstændig og vidtspændende revision, der omfatter alle aspekter af EU's udgifter og af midlerne og aflægge rapport i 2008/2009. Inden for denne ramme bør Kommissionen derfor iværksætte en generel undersøgelse af, hvordan ordningen for egne indtægter fungerer, der skal ledsages af passende forslag på de betingelser, der er fastlagt i erklæring nr. 3 om gennemgangen af den finansielle ramme, som er vedføjet som bilag til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (3). |
Inden for rammerne af den fuldstændige og vidtspændende revision, der omfatter alle aspekter af EU's udgifter og af midlerne, som Kommissionen skal aflægge rapport om i 2008/2009, iværksætter den en generel undersøgelse af ordningen med egne indtægter, om nødvendigt fulgt op af passende forslag.
Inden for rammerne af den fuldstændige og vidtspændende revision, der omfatter alle aspekter af EU's udgifter og af midlerne, som Kommissionen skal aflægge rapport om i 2008/2009, iværksætter den en generel undersøgelse af ordningen for egne indtægter fulgt op af passende forslag. Den skal tage højde for resultaterne af det arbejde, der er udført af de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet i fællesskab. Kommissionen tager i forbindelse med denne undersøgelse og ved udarbejdelse af sine forslag hensyn til Europa-Parlamentets arbejde og henstillinger i overensstemmelse med betingelserne i erklæring nr. 3, som er vedføjet som bilag til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0293
Krisen i Equitable Life Assurance Society
Europa-Parlamentets beslutning om Krisen i Equitable Life Assurance Society (2006/2026(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 193, |
|
— |
der henviser til afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF truffet af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse (1), |
|
— |
der henviser til sin afgørelse af 18. januar 2006 om at nedsætte Undersøgelsesudvalget om Krisen i Equitable Life Assurance Society (2), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 176, |
|
— |
der henviser til interimsbetænkning fra Undersøgelsesudvalget om Krisen i Equitable Life Assurance Society (A6-0221/2006), |
|
A. |
der henviser til, at EF-traktatens artikel 193 udgør retsgrundlaget for Parlamentets nedsættelse af et midlertidigt undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser eller fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsretten; der henviser til, at dette udgør et væsentligt element i Parlamentets tilsynsbeføjelser, |
|
B. |
der henviser til, at et undersøgelsesudvalg har til opgave at se på gældende fællesskabsret og den måde, hvorpå den er blevet gennemført enten af De Europæiske Fællesskabers institutioner og organer eller af medlemsstaterne, og til, at en undersøgelses rækkevidde er begrænset af undersøgelsesudvalgets mandat og af primær og afledt fællesskabsret, |
|
C. |
der henviser til, at det efter forslag fra Formandskonferencen på plenarmødet den 18. januar 2006 vedtog at nedsætte et undersøgelsesudvalg til undersøgelse af krisen i Equitable Life Assurance Society, som skulle undersøge en lang række tilknyttede forhold og eventuelt fremsætte forslag, som det finder hensigtsmæssige, |
|
D. |
der henviser til, at et undersøgelsesudvalgs opgave forhindrer det i at fremsætte konklusioner fra sine undersøgelser, før det anser mandatet for at være opfyldt; der derfor henviser til, at det hverken er muligt eller ønskeligt, at undersøgelsesudvalget fremsætter bemærkninger om de forskellige aspekter af mandatet på dette tidlige stadium af undersøgelsen, |
|
E. |
der henviser til, at undersøgelsesudvalget har godkendt et arbejdsdokument, som indeholder en struktureret arbejdsmetode og fastlægger klare linjer for arbejdet og undersøgelsen, |
|
F. |
der henviser til, at undersøgelsesudvalget har bestilt eksterne undersøgelser over sit ekspertbudget vedrørende de første tre områder, der er udpeget i arbejdsdokumentet, og at det afventer resultaterne af disse undersøgelser, |
|
G. |
der henviser til, at de spørgsmål, som undersøgelsesudvalget beskæftiger sig med, er af generel betydning og rækker ud over den særlige situation, som de direkte berørte europæiske borgere befinder sig i, navnlig om det indre marked for forsikringsprodukter fungerer hensigtsmæssigt, om fællesskabsretten er blevet gennemført korrekt, og om de regresmuligheder, som borgerne har navnlig i grænseoverskridende situationer, hvor selskabet kontrolleres af hjemlandet, er hensigtsmæssige, |
|
H. |
der henviser til, at de spørgsmål, som undersøgelsesudvalget beskæftiger sig med, kan få generel betydning for solvens II-projektet og navnlig for eventuelle kommende bestemmelser om forsikringsselskabers aktiver og passiver, kongruens mellem aktiver og passiver, genforsikringsordninger og konsekvenserne med hensyn til den regnskabs- og aktuarmæssige politik, |
|
I. |
der henviser til, at undersøgelsesudvalget bør tage hensyn til de undersøgelser, der allerede er gennemført i Det Forenede Kongerige, navnlig de undersøgelser, som lord Penrose har gennemført, og ligeledes i fuld udstrækning bør tage hensyn til de igangværende undersøgelser som f.eks. den undersøgelse, som det britiske parlaments ombudsmand er i gang med, |
|
J. |
der henviser til, at de mundtlige og skriftlige oplysninger, som undersøgelsesudvalget har modtaget og behandlet til dags dato, bekræfter behovet for yderligere undersøgelser af samtlige punkter i mandatet, som Parlamentet gav det i sin afgørelse af 18. januar 2006, og for at fremsætte de nødvendige forslag, |
|
1. |
opfordrer undersøgelsesudvalget til at fortsætte sit arbejde og til i fuld udstrækning at fuldføre det mandat, som Parlamentet gav det i sin afgørelse af 18. januar 2006, og støtter alt arbejde og alle initiativer, som kan bidrage til fuldførelsen af mandatet; |
|
2. |
anser det for vigtigt at tage hensyn til de forskellige rapporter og undersøgelser, der er udarbejdet i Det Forenede kongerige, navnlig den rapport, som det britiske parlaments ombudsmand er ved at udarbejde, og som forventes offentliggjort i november 2006; beslutter derfor at forlænge undersøgelsesudvalgets mandat for en periode på tre måneder, jf. forretningsordenens artikel 176, stk. 4; |
|
3. |
opfordrer Formandskonferencen og Præsidiet til at støtte alle tiltag, som er nødvendige for, at undersøgelsesudvalget kan opfylde og fuldføre sit mandat, navnlig for så vidt angår refusion af vidners udgifter, udgifter til ekstraordinære møder og anden teknisk støtte, som er behørigt begrundet; |
|
4. |
opfordrer Kommissionen til at forsætte sin støtte og bistand til undersøgelsesudvalget under fuldstændig iagttagelse af princippet om loyalt samarbejde ved at give al den tekniske og politiske støtte, der er mulig, selv når det er Kommissionens indsats eller mangel på samme, der er genstand for undersøgelsen; |
|
5. |
kræver, at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder, navnlig i det Forenede Kongerige, Irland og Tyskland, bistår undersøgelsesudvalget i dets arbejde og navnlig fremlægger oplysninger om, hvordan udvekslingen af oplysninger og samarbejdet mellem disse myndigheder foregår; |
|
6. |
opfordrer regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne, navnlig i Det Forenede Kongerige, Irland og Tyskland, til at bistå undersøgelsesudvalget i dets arbejde under fuld iagttagelse af princippet om loyalt samarbejde som fastsat i traktaterne; |
|
7. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EFT L 113 af 19.5.1995, s. 2.
(2) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0011.
P6_TA(2006)0294
Finansielle tjenesteydelser
Europa-Parlamentets beslutning om en omfattende konsolidering af sektoren for finansielle tjenesteydelser (2006/2081(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens personalearbejdsdokument af 26. oktober 2005 om konsolidering på tværs af grænserne af den finansielle sektor i EU (SEK(2005)1398), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. oktober 2005 om EU-interne investeringer i sektoren for finansielle tjenesteydelser (1), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. maj 1999 om etablering af en ramme for de finansielle markeder: en handlingsplan (KOM(1999)0232), |
|
— |
der henviser til Kommissionens hvidbog af 1. december 2005 om politikken for finansielle tjenesteydelser 2005-2010 (KOM(2005)0629), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (2), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF af 9. marts 2005 (3) om indførelse af en ny organisationsstruktur for udvalg vedrørende finansielle tjenesteydelser, |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) (4), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiver, begge af 14. juni 2006 (omarbejdning) (5) 2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (kapitalkravsdirektivet) og 2006/49/EF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning) (6), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 28. april 2005 om situationen med hensyn til integreringen af finansmarkederne i EU (7), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 21. november 2002 om tilsyn med finansielle institutioner (8), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 45, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0170/2006), |
|
A. |
der henviser til, at EU's økonomi står over for forskellige udfordringer på globalt og internt plan, som f.eks. intens konkurrence, træg økonomisk vækst, aldrende befolkninger og tiltagende pensionskrav, |
|
B. |
der henviser til, at målet om stabilitet og sikkerhed på de finansielle markeder skal svare til indsatsen for at fjerne hindringerne for finansielle aktiviteter på tværs af grænserne, |
|
C. |
der henviser til, at stærke, stabile og effektive finansmarkeder og -institutioner er af afgørende betydning, når det drejer sig om at opfylde EU's forskellige økonomiske aktørers behov og fremme vækst og beskæftigelse, |
|
D. |
der henviser til, at en stabil og konkurrencedygtig finanssektor nyder forbrugernes tillid, hvis den har et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, |
|
E. |
der henviser til, at en konsolidering skaber muligheder for stordriftsfordele, synergi og omkostningseffektivitet og kombineret med yderligere integration af markedet kan fremme væksten og befordre investeringer ved at øge markedets likviditet og effektivitet, |
|
F. |
der henviser til, at det er EU's og medlemsstaternes opgave at etablere en lovgivnings- og tilsynsramme, der stimulerer væksten, forbedrer EU-økonomiens konkurrenceevne, garanterer ensartede vilkår, sikrer markedets effektivitet, integritet, gennemskuelighed og det finansielle systems stabilitet og beskytter indskydere, investorer og forsikringstagere, |
|
G. |
der henviser til, at forbrugernes behov og et bredt spektrum af valgmuligheder mellem kvalitetsprodukter bør være hovedmålet for enhver politik på dette område, |
|
H. |
der henviser til, at der i tilstrækkelig grad skal fokuseres på de ansattes og kundernes holdninger og velfærd, idet begge parter er væsentlige aktører i finansielle institutioner, der er under sammenlægning eller overtagelse, |
|
I. |
der henviser til, at der bør gribes ind over for urimelig national praksis og protektionistiske og diskriminerende foranstaltninger, fordi de opsplitter markedet og forhindrer forbrugerne i at få gavn af konsolideringen, |
Generelle perspektiver
|
1. |
mener, at en konsolidering på de finansielle markeder er en vigtig om end ikke den eneste, markedstendens som reaktion på den tiltagende konkurrence på EU-plan og globalt; |
|
2. |
bemærker, at konsolideringen på de finansielle markeder ikke bør sigte mod at nå et bestemt antal af finansielle institutioner, og at den skal stå i et rimeligt forhold til konkurrencen på de finansielle markeder; |
|
3. |
bemærker, at sammenlægning og overtagelse er den hyppigste vækststrategi for de finansielle institutioner; bemærker ligeledes, at resultaterne af en konsolidering i en moderne økonomi kan opnås på mange forskellige måder, f.eks. gennem kommercielle alliancer mellem institutioner, outsourcing eller insourcing af administrative opgaver, administrativt samarbejde og oprettelse af fælles infrastruktur med konkurrenter (f.eks. clearing- og afviklingssystemer); |
|
4. |
glæder sig over de positive virkninger, euroen og handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser har haft for integrationen af engrosfinansmarkederne, markedets gennemskuelighed og likviditet og for moderniseringen og gennemførelsen af EU's lovgivningsramme for den finansielle sektor, selv om man hidtil ikke har draget alle konsekvenserne af en fælles valuta for integrationen af finansmarkederne; |
|
5. |
bemærker, at sammenlægninger og overtagelser samt omstruktureringer, som sandsynligvis har en positiv virkning på konkurrenceevnen, ofte ledsages af en negativ holdning i form af frygt for tab af arbejdspladser, hvilket undertiden er tydeligt især i visse områder; |
|
6. |
bemærker den intensive konsolidering i form af sammenlægninger og overtagelser på tværs af grænserne i de nye medlemsstater i de seneste 10 år; minder i den henseende også om betydningen af sunde og stabile finansielle systemer for små økonomier; |
|
7. |
henviser til, at konsolidering ikke bør være et politisk mål i sig selv, men skal have tydelige fordele for økonomien ved at stimulere væksten, fremme innovationen, sikre konkurrencen, forbedre adgangen til finansiering, give de finansielle institutioner mulighed for at udnytte synergier og omkostningseffektivisering og give forbrugerne flere valgmuligheder og bedre kvalitet, samtidig med at en passende grad af forbrugerbeskyttelse sikres; |
|
8. |
anmoder om, at opmærksomheden rettes mod de beskæftigelsesmæssige virkninger af konsolidering i finanssektoren gennem omstrukturering af ejerskab og aktiviteter og navnlig ved at outsource aktiviteter; opfordrer sektoren til fuldt ud at leve op til sit sociale ansvar og sørge for ledsageforanstaltninger, der kan sikre fastholdelse og opkvalificering af de finansielle institutioners personale med henblik på at opfylde Lissabon-strategiens målsætning om en mere videnintensiv økonomi; |
|
9. |
mener, at diversificeringen blandt finansielle institutioner, der bedre afspejler variationen i finansieringsbehovet hos selskaber, SMV'er og forbrugere, bør opretholdes, og at EU-lovgivningen derfor ikke bør favorisere en enkelt type forretningsmodel eller virksomhedsstruktur eller en enkelt type produkt frem for en anden; |
|
10. |
mener, at indretningen af finanssektoren på EU-plan bør sikre sameksistensen mellem forskellige strukturer og størrelsesordener, så der findes effektive og konkurrencedygtige aktører såvel på internationalt plan som i lokalsamfundet; |
|
11. |
mener, at de finansielle produkters mangfoldighed skal sikres for at opfylde forbrugernes forskellige og skiftende behov; |
Hindringer for en konsolidering på tværs af grænserne
|
12. |
noterer sig, at niveauet for konsolideringen på tværs af grænserne inden for den finansielle sektor og banksektoren i særdeleshed som følge af diverse hindringer ofte er lavere end for den indenlandske konsolidering i EU; tager de hindringer, der påpeges i Kommissionens undersøgelse, til efterretning; |
|
13. |
understreger, at der på det indre marked bør kunne opnås økonomiske synergier og omkostningseffektivisering som følge af en konsolidering, og at dette ikke bør bremses ved hjælp af uberettigede hindringer som skattehindringer og uensartede tilsynsordninger; støtter Kommissionens ønske om at fjerne disse hindringer; bemærker de vanskeligheder, der venter de finansielle institutioner, som er villige til at opnå omkostningseffektivisering og stordriftsfordele ved at sælge de samme eller identiske produkter på tværs af flere lande, og tilskynder Kommissionen til yderligere at undersøge disse vanskeligheder; |
|
14. |
påpeger, at markedsdeltagerne bør tage hensyn til deres sociale ansvar i forbindelse med sammenlægninger, overtagelser og omstruktureringer; påpeger ligeledes, at den eneste måde at vinde EU-borgernes tillid på i globaliseringsprocessen er at styrke en social markedsøkonomi med flere og bedre job; |
|
15. |
anerkender de nationale tilsyns betydning, når det gælder tilsyn med og sikring af, at de nationale finansielle markeder og institutioner er sunde; |
|
16. |
understreger, at en uensartet tilsynspraksis og uensartede tilsynsstandarder på nationalt plan kan reducere markedseffektiviteten, øge driftsomkostninger hos de finansielle institutioner, der arbejder på tværs af grænserne, og dermed udvande nytteværdien af et fælles finansielt marked og til syvende og sidst føre til en opsplitning af det; |
|
17. |
er bekymret over, at finansielle institutioner, der forsøger at udvikle deres strategier på EU-plan, ofte konfronteres med en dyr og tidskrævende lovgivnings- og tilsynspraksis og uensartede indberetningskrav; |
|
18. |
mener, at en yderligere konvergens af tilsynspraksis og -standarder kunne mindske nogle af de negative virkninger af en uensartet tilsynspraksis og forbedre markedseffektiviteten; glæder sig over det fremskridt, Det Europæiske Banktilsynsudvalg (CEBS) har opnået, og støtter dets fremtidige arbejde; |
|
19. |
glæder sig over de fremskridt, der er gjort i de tre niveau 3-udvalg — CEBS, Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) og Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (CEIOPS) — med hensyn til at sikre større konvergens mellem de nuværende tilsynsordninger, og tilskynder dem til at fortsætte arbejdet; |
|
20. |
bemærker, at integrationen på engrosmarkederne næsten er fuldført, navnlig er integrationen på pengemarkederne kommet meget langt, og at annoncerede rentestigninger og -nedsættelser slår hurtigt og godt igennem på markedspriserne; |
|
21. |
beklager, at flere skattehindringer, navnlig koncernintern moms og manglen på neutralitet og juridisk sikkerhed i momsbehandlingen af de finansielle tjenesteydelser mindsker og ofte hindrer synergien og omkostningseffektiviseringen, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag med henblik på at overvinde disse hindringer; |
|
22. |
bemærker, at betydelige ikke-godtgørelsesberettigede momsomkostninger og gebyrer mellem virksomheder på nuværende tidspunkt i vid udstrækning begrænser mulige besparelser ved en konsolidering på tværs af grænserne; |
|
23. |
bemærker, at den nuværende skattebehandling af udbyttebetalinger i visse EU-medlemsstater begunstiger udbetaling af indenlandsk udbytte frem for udbytte fra andre EU-lande; |
|
24. |
mener, at en yderligere integration af de finansielle detailmarkeder bør give forbrugerne et bredere sortiment af kvalitetsprodukter og give virksomhederne mulighed for at sælge deres produkter på tværs af grænserne uden at begrænse konkurrencen på de finansielle detailmarkeder i EU; opfordrer Kommissionen til at forelægge en klar og præcis strategi for integration af de finansielle detailmarkeder; |
|
25. |
henstiller til Kommissionen og sektoren for finansielle tjenesteydelser yderligere at drøfte fordele og ulemper ved den 26. ordning for finansielle tjenesteydelser, som mobile EU-borgere kan have brug for til deres aktiviteter i andre medlemsstater, så de får mulighed for at benytte tjenesteudbydere, som de kender, og kun behøver at følge et enkelt, standardiseret regelsæt; henstiller navnlig til Kommissionen at fastlægge retsgrundlaget, sikre en forbrugerbeskyttelse på højt niveau og definere de påkrævede harmoniseringselementer og en passende tilsynsordning; |
|
26. |
mener, at den pluralistiske struktur på det europæiske bankmarked er et aktiv for den europæiske økonomi, som der ikke bør sættes spørgsmålstegn ved; |
Lovgivnings- og tilsynsmæssig struktur
Markedsstruktur
|
27. |
bemærker, at graden af markedskoncentration i visse medlemsstater giver anledning til bekymring, for så vidt angår markedets struktur, og europæiske bankers og andre finansielle institutioners fremfærd og adfærd; |
|
28. |
anmoder om, at koncentrationen inden for de finansielle markeder og institutioner undersøges nøje af Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder i overensstemmelse med EF-traktaten og Domstolens retspraksis; |
|
29. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne gennemfører den relevante lovgivning konsekvent; |
|
30. |
anmoder Kommissionen om at undersøge følgevirkningerne af konsolideringen inden for større regionale finanscentre for finansieringen af små regioner og SMV'er; |
Tilsyn
|
31. |
glæder sig over de nyligt vedtagne EU-foranstaltninger vedrørende tilsyn, navnlig forslaget om et kapitalkravsdirektiv, der fremmer princippet om hjemstedskontrol og ændrer den aktuelle tilsynsramme væsentligt, som nu omfatter nye bestemmelser om samarbejdet mellem nationale kompetente myndigheder, oplysningskrav i forbindelse med tilsyn og skærpede beføjelser til det konsoliderede tilsyn, for så vidt angår validering af modeller; mener, at dette initiativ i den nuværende retssituation bør suppleres med en klar og afbalanceret fordeling af beføjelser og ansvar mellem hjemlandets og værtslandets tilsyn, uanset revisionsklausulen i direktivet; |
|
32. |
bemærker, at ændringen af koncernstrukturen i større finansielle koncerner i EU, der ønsker at overtage SE-modellen, har væsentlige konsekvenser for tilsynet; opfordrer Kommissionen til at overvåge situationen og undersøge, hvorvidt SE-modellen har konsekvenser for tilsynets stabilitet og kriseforvaltningsstrukturerne; |
|
33. |
opfordrer Kommissionen til i sine forslag at tage hensyn til de vanskeligheder, som visse nationale lovgivere har ved at foretage indgreb på markeder, der er kendetegnet ved en meget stærk tilstedeværelse af udenlandsk kapital; |
|
34. |
bemærker, at en krise, der breder sig ud over det nationale kompetenceområde på et højtintegreret marked, ikke kan klares enkeltvis af de nationale myndigheder; mener på den baggrund, at det aktuelle net af nationale tilsyn, tilsynsordninger og ikke-bindende aftalepapirer måske ikke er tilstrækkeligt til at klare større kriser som følge af svigtende markeder eller store finanskoncerner, der arbejder på tværs af grænserne; mener, at samarbejde og gensidig tillid mellem tilsynsmyndigheder er afgørende i en krisesituation, og opfordrer Kommissionen og de ansvarlige nationale myndigheder til i fællesskab at udforme egnede forslag til effektiv krisestyring med henblik på behandling i Parlamentet; |
|
35. |
mener, at EU's autoritet i internationale forhandlinger, navnlig vedrørende banktilsyn ville blive styrket gennem en klarlægning af, hvordan det fungerer internt; |
|
36. |
bemærker, at spørgsmålet om den sidste låneinstans skal løses parallelt med eventuelle yderligere drøftelser om europæisk finanstilsyn; understreger i så henseende, at en klar beslutning vedrørende ansvar er nødvendig; |
|
37. |
bemærker, at den aktuelle tilsynsordning indebærer en mangfoldighed af indberetningskrav til bankerne; mener derfor, at det er en vigtig opgave for tilsynsmyndighederne at samordne standarderne; |
|
38. |
mener, at det er på høje tid, at EU-institutionerne og navnlig Parlamentet indleder en debat om tilsynsstrukturen for EU's finansmarkeder; anmoder af den grund om, at der inden udgangen af 2006 nedsættes et ekspertudvalg, der skal undersøge og seks måneder efter nedsættelsen rapportere om konsekvenserne af konsolideringen af markeder og finansielle institutioner, tilsyn, finansiel stabilitet og krisestyring; anmoder på den baggrund udvalget om at stille konkrete forslag til forenkling af kravene om mangedobbelt rapportering og forbedring af de aktuelle strukturer og overveje de europæiske finanstilsyns behov og strukturer; |
*
* *
|
39. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT C 293 af 25.11.2005, s. 2.
(2) EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.
(3) EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9.
(4) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.
(5) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(6) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0295
Selskabsret
Europa-Parlamentets beslutning om den seneste udvikling og udsigter i relation til selskabsret (2006/2051(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 21. maj 2003 med titlen »Modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske Union — vejen frem« (KOM(2003)0284), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde: Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave — Et nyt afsæt for Lissabon-strategien (KOM(2005)0024), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen »En fælles indsats for vækst og beskæftigelse: Fællesskabets Lissabon-program« (KOM(2005)0330), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen »Resultat af screeningen af verserende lovforslag« (KOM(2005)0462), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: En strategi til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer« (KOM(2005)0535), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Moderne SMV-politik for vækst og beskæftigelse« (KOM(2005)0551), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 21. april 2004 om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse (1), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 45, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0229/2006), |
|
A. |
der henviser til, at der i den handlingsplan, der er foreslået i ovennævnte meddelelse fra Kommission af 21. maj 2003 (»handlingsplanen fra 2003«), defineres vigtige målsætninger for moderniseringen af selskabsretten og virksomhedsledelse, |
|
B. |
der henviser til, at der allerede er gjort vigtige fremskridt med opfyldelsen af disse målsætninger, |
|
C. |
der henviser til, at der er behov for at træffe foranstaltninger med henblik på at fastlægge selskabsretsmekanismer, som forbedrer erhvervslivets effektivitet og konkurrenceevne i hele Europa, eftersom handlingsplanen fra 2003 skal ses i lyset af den fornyede Lissabon-strategi, |
|
D. |
der henviser til, at forbedring af det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne kræver en integreret strategi på EU-plan, |
|
E. |
der henviser til, at det er væsentligt at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for selskaber med henblik på at nå Lissabon-dagsordenens målsætninger, |
|
F. |
der henviser til, at et lovreguleret system for arbejdstagernes deltagelse på virksomhedsplan, således som det kendes i mange medlemsstater, bør anses for en integrerende del af europæisk virksomhedsledelse, som bidrager til opfyldelsen af Lissabon-strategiens målsætninger, |
|
G. |
der henviser til, at bedre regulering er af særlig stor betydning for små og mellemstore virksomheder (»SMV'er«), |
|
H. |
der henviser til, at forenkling af den gældende fællesskabsret vedrørende selskabsret kan være et effektivt middel til at forbedre effektiviteten af de lovgivningsmæssige rammer; der dog påpeger, at forenkling ikke betyder deregulering, |
Generelle aspekter
|
1. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at foranstaltningerne rettet mod modernisering inden for selskabsret og virksomhedsledelse er i overensstemmelse med foranstaltninger i relaterede sektorer, f.eks. finansielle tjenesteydelser, industripolitik, socialpolitik og virksomhedernes sociale ansvar; |
|
2. |
understreger vigtigheden af at tage højde for EF-Domstolens praksis vedrørende princippet om etableringsfrihed; |
|
3. |
opfordrer Kommissionen til at tage den europæiske sociale model i betragtning, når den træffer beslutning om yderligere foranstaltninger til udvikling af selskabsretten; påpeger, at dette også involverer deltagelse af arbejdstagere; |
Bedre regulering og forenkling
|
4. |
understreger vigtigheden af bedre regulering med henblik på at tilvejebringe mere effektive lovgivningsmæssige rammer; understreger, at det er vigtigt at forbedre lovgivningens kvalitet gennem systematiske høringer af interesserede parter om alle fremtidige initiativer, nøje overensstemmelse med nærhedsprincippet, valg af instrumenter, der pålægger selskaber en mindre byrde og giver dem så megen fleksibilitet som muligt, og omfattende konsekvensvurdering vedrørende nye lovgivningsinitiativer; |
|
5. |
understreger, at gældende EF-selskabsretsdirektiver ikke bør diskuteres; påpeger, at de kun bør forenkles i exceptionelle og behørigt begrundede tilfælde, når de ikke omhandler meget følsomme anliggender og ikke er et resultat af vanskelige kompromiser, med henblik på at undgå en ugunstig virkning for de pågældende selskaber; |
|
6. |
opfordrer Kommissionen til i detaljer at redegøre for planerne om en fuldstændig konsolidering af selskabsretsdirektiverne i en enkelt retsakt; understreger i den forbindelse, at målsætningen om at opnå klarhed og konsekvens i den gældende fællesskabsret vedrørende selskabsret inden for de forskellige områder af selskabsretten bør prioriteres; opfordrer Kommissionen til navnlig at specificere, hvilke direktiver der vil blive omarbejdet, hvilke der vil blive ophævet, hvilke der vil blive kodificeret, og hvilke der vil blive ændret; |
Små og mellemstore virksomheder
|
7. |
bifalder Kommissionens initiativ til at skabe bedre lovgivningsmæssige rammer for SMV'er; |
|
8. |
opfordrer Kommissionen til at undersøge SMV-dimensionen, når den vurderer virkningen af lovforslag inden for selskabsretten, og at sikre, at SMV'ernes behov tages behørigt og systematisk i betragtning; |
|
9. |
understreger, at navnlig de hindringer, som SMV'erne står over for med hensyn til den administrative byrde, skal fjernes; |
|
10. |
opfordrer Kommissionen til i højere grad at tage hensyn til SMV'er i kommende forslag til retsakter eller revisioner af gældende lovgivning; minder om, at SMV'er skaber arbejdspladser og er drivkraft for økonomisk vækst; |
Virksomhedsledelse
|
11. |
understreger vigtigheden af at udvikle bedste praksis, som respekterer de forskellige traditioner og systemer i medlemsstaterne; |
|
12. |
bemærker, at Det Europæiske Forum for Virksomhedsledelse og Den Rådgivende Gruppe for Virksomhedsledelse er blevet oprettet, og opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at holde Parlamentet informeret om resultaterne af det arbejde, der udføres af disse organer, og de beslutninger, der træffes på grundlag af disse resultater; |
|
13. |
beklager, at Kommissionen ikke har udviklet en klar vision for europæisk virksomhedsledelse, men tilsyneladende træffer foranstaltninger vedrørende forskellige aspekter på ad hoc-basis; gentager konklusionerne i sin ovennævnte beslutning af 21. april 2004 og opfordrer Kommissionen til at følge dem; |
|
14. |
understreger, at virksomhedsledelse ikke kun handler om forholdet mellem aktionærer og ledelse, men at andre interesserede parter i virksomheden ligeledes er vigtige for en afbalanceret beslutningsproces og bør kunne bidrage i forbindelse med beslutninger om virksomhedens strategi; påpeger især, at der bør være plads til oplysning og høring af medarbejderne; |
|
15. |
er i tvivl om behovet for et europæisk initiativ for så vidt angår den særlige undersøgelsesrettighed for aktionærer, da denne direkte påvirker kompetencefordelingen mellem bestyrelsen, som leder selskabet, og aktionærerne, hvilket er et emne, der typisk behandles i den nationale selskabsret; mener desuden, at ethvert yderligere initiativ bør vurderes i lyset af den igangværende lovgivningsproces; påpeger, at det nylige forslag til et direktiv om aktionærernes rettigheder allerede giver ret til at tilføje punkter til dagsordenen på generalforsamlingen og til at fremsætte beslutningsforslag; |
|
16. |
understreger behovet for, at reguleringsmyndigheder og tilsynsførende på finansmarkederne deltager i udviklingen af klare bestemmelser og anbefalinger om virksomhedsledelse, og behovet for en omfattende samordning af politikkerne inden for dels regulering af finansielle markeder, dels selskabsret; |
Selskabsret
|
17. |
bifalder Kommissionens ovennævnte forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om aktionærers udøvelse af stemmerettigheder i selskaber, der har deres vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, og hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2004/109/EF (2005/0265(COD)); |
|
18. |
bifalder den enighed, der er opnået om følgende forslag:
|
|
19. |
opfordrer Kommissionen til at foreslå tiltag til forbedring af den grænseoverskridende adgang til oplysninger om bestyrelsesmedlemmers inhabilitet; |
|
20. |
bemærker, at der ikke er behov for et europæisk initiativ, for så vidt angår fejldispositioner, da der allerede findes relevante regler i medlemsstaterne; understreger, at der ganske vist kan være forskelle mellem medlemsstaternes regler, men at de nationale forskelle ikke udgør nogen hindring for det indre marked; |
|
21. |
opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag om en trindeling af pligten til oplysning af kapitalinteresser; mener, at der bør anvendes følgende procentsatser i trindelingen: 3 %, 5 %, 10 %, 15 % og 20 % samt fra 20 % en oplysningspligt for hvert yderligere procentpoint; bemærker, at en trindeling af oplysningspligten nødvendigvis vil føre til en forbedring af gennemsigtigheden i forbindelse med kapitalinteresser; |
|
22. |
opfordrer Kommissionen til at fastsætte klare regler for overgangsperioder for ledelsesmedlemmer, der, efter at de er trådt ud af ledelsen, i stedet ønsker at træde ind i et tilsynsorgan (i det dualistiske system) eller påtage sig en ekstern (non-executive) rolle (i det monistiske system); bemærker, at overgangsperioden mindst skal være på to år; understreger den betydning, som en sådan overgangsperiode vil få for sikring af tilsynsorganernes uafhængighed; |
|
23. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at lovgivningsmæssige spørgsmål, såsom bestyrelsesmedlemmers uafhængighed, i stedet for via anbefalinger løses i lovgivningen (direktiver), således at offentligheden og lovgivningsmyndigheden inddrages, og resultatet bliver bestemmelser, der afspejler praksis; |
|
24. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at være opmærksom på interessekonflikter samt en uforholdsmæssig stor ophobning af information og indflydelse hos enkelte større aktører i kæden af mellemhandlere og rådgivere, der påvirker aktionærers stemmerettigheder i selskaberne, og understreger behovet for gennemsigtighed og rimelige muligheder for, at udstedere kan forsvare sig mod en uretmæssig koncentration og samordnet aktion fra aktionærernes side; |
|
25. |
anmoder om en tydelig lovgivningsmæssig ordning for offentliggørelse og sammenlignelighed af oplysninger om individuel aflønning af og lønpolitik for bestyrelsesmedlemmer, herunder elementer som pensions- og aktieoptionsordninger; |
|
26. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at selskaberne får mulighed for at vælge mellem forskellige ledelsessystemer, herunder det enstrengede og det tostrengede system, uden at der behøves vedtaget bestemmelser, der fastlægger et selskabs ledelsesorganers beføjelser og forpligtelser; |
|
27. |
opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for revision af reglerne i statutten for det europæiske selskab om stiftelsen af sådanne selskaber med henblik på at forenkle disse regler og bringe dem i overensstemmelse med markedskravene; |
|
28. |
opfordrer Kommissionen til at stille et forslag om det europæiske private selskab med henblik på at opfylde SMV'ernes behov; |
|
29. |
beklager dybt, at Kommissionen allerede har besluttet at trække de to forslag til forordning om statut for den europæiske forening (1991/0386(COD)) og til forordning om statut for det europæiske gensidige selskab (1991/0390(COD)) og de to forslag til direktiver, som supplerer disse statutter med hensyn til arbejdstagernes stilling (1991/0387(COD)) og 1991/0391(COD)), tilbage; |
|
30. |
bemærker imidlertid, at Kommissionen i sin handlingsplan fra 2003 bebudede sin hensigt om aktivt at støtte den lovgivningsproces, der vil finde sted i relation til disse statutter, som reaktion på Parlamentets ønske om, at der skal ofres væsentlig opmærksomhed på udviklingen af nye juridiske former for virksomheder; anser disse forslag for at være nyttige instrumenter til foreningers og gensidige selskabers udvikling af økonomisk aktivitet i hele Europa; |
|
31. |
opfordrer Kommissionen til at fremsætte nye forslag til statutter for europæiske gensidige selskaber og europæiske foreninger; |
|
32. |
understreger, at flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted i dag er enten umulig eller forhindres af de krav, der pålægges på nationalt plan, at et direktiv på dette område er afgørende for etableringsfriheden, og at det længe ventede fjortende selskabsretsdirektiv vil udfylde et hul i det indre markeds selskabssystem; |
|
33. |
anmoder derfor Kommissionen om i den nærmeste fremtid at forelægge et forslag vedrørende det fjortende selskabsretsdirektiv om grænseoverskridende flytning af aktieselskabers vedtægtsmæssige hjemsted; understreger, at flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted ikke må anvendes uretmæssigt, f.eks. til at begrænse arbejdstageres rettigheder, navnlig hvad angår arbejdstagerdeltagelse i selskabsbeslutninger, eller til at forringe beskyttelsen af kreditorer; mener navnlig, at det skal være en erklæret målsætning i direktivet at beskytte arbejdstagernes velerhvervede rettigheder hvad angår arbejdstagerdeltagelse i selskabsbeslutninger; |
|
34. |
opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin udarbejdelse af fællesskabslovgivning, der fastsætter regler for andre juridiske former for virksomhedsorganisation, f.eks. den europæiske fond; |
|
35. |
anbefaler, at Kommissionen undersøger nærmere, om der er behov for at tage fat på problemerne vedrørende koncerner og pyramider, navnlig med hensyn til rammen for koncernstrukturers gennemsigtighed og de særlige problemer vedrørende pyramidestrukturer; |
|
36. |
opfordrer Kommissionen til i højere grad at fokusere på temaet »delisting« (afmeldelse af børsnotering) og forelægge et forslag til retsakt om en fremtidig EU-harmonisering; bemærker, at »delisting« er mulig i medlemsstaterne, men er forbundet med en enorm bureaukratisk og juridisk byrde for virksomhederne; opfordrer derfor til i fremtiden at muliggøre »delisting« med mindst muligt bureaukrati under særlig hensyntagen til sikringen af aktionærernes finansielle interesser; |
|
37. |
opfordrer Kommissionen til på mere effektiv vis at involvere Parlamentet i drøftelser om internationale og europæiske regnskabsstandarder og til at fremme definitionen af en europæisk tilgang, der er baseret på bedste praksis og traditioner i medlemsstaterne, i stedet for ukritisk at følge de amerikanske revisionstraditioner; understreger på ny behovet for flere repræsentanter med europæisk baggrund i de internationale organer, der fastsætter standarder, med henblik på at sikre en reel international tilgang; fremhæver, at bestemmelser om regnskabsstandarder har indflydelse på skattelovgivning og selskabsstrukturer; |
|
38. |
beklager, at International Accounting Standard Board (IASB) mangler demokratisk kontrol og således træffer afgørelser, der ikke i tilstrækkelig grad afspejler virkeligheden for europæiske selskaber og f.eks. ikke opfylder SMV'ernes behov; minder i den forbindelse eksempelvis om den i IAS 32 foreskrevne regnskabsmæssige afgrænsning af egen- og fremmedkapital, som fører til væsentlige materielle problemer hos interessentskaber, f.eks. et forvrænget billede af deres kreditværdighed; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at der inden for IASB i højere grad lægges vægt på Parlamentets afgørelser; |
|
39. |
ønsker at præcisere, at Kommissionen ikke har kompetence til at godkende International Financial Reporting Standards for SMV'er; |
|
40. |
opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger til konstant at holde øje med den gældende fællesskabsret vedrørende selskabsret; |
|
41. |
opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af den gældende fællesskabsret vedrørende selskabsret i tiltrædelseslandene i førtiltrædelsesperioden og at rapportere om resultaterne af denne overvågning; |
|
42. |
ser frem til at få resultaterne af den eksterne undersøgelse, som Kommissionen har bestilt, om proportionalitet mellem ejerskab og kontrol i børsnoterede EU-virksomheder, i det omfang den ikke kun leverer en objektiv analyse af den empiriske og teoretiske dokumentation vedrørende medlemsstaternes forskellige ejerskabsmodellers indvirkning på økonomisk effektivitet, ejerkontrol med selskaber og muligheden for grænseoverskridende transaktioner, men ligeledes en fornuftig selskabsretlig analyse af den bredere økonomiske og lovgivningsmæssige sammenhæng i medlemsstaterne og af forskellige virksomhedsledelsesmodeller; understreger, at der skal tages behørigt hensyn til behovet for gennemsigtighed i kontrolrettighedernes struktur; |
|
43. |
forventer, at Kommissionen først om nødvendigt udarbejder et forslag til retsakt vedrørende princippet om »én aktie, én stemme«, når resultatet af revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (2), jf. dette direktivs artikel 20, og vurderingen af direktivet foreligger; |
|
44. |
opfordrer Kommissionen til at foreslå tiltag med henblik på mere gennemsigtighed i forbindelse med institutionelle investorer; minder om, at der er behov for gennemsigtighed i investeringspolitik, afstemningspolitik og aktieejerskab, og at en sådan gennemsigtighed ikke skal begrænses til forholdet mellem fonde og enkeltstående investorer; fastholder, at institutionelle investorer ligeledes bør have en vis indberetningspligt i forhold til de selskaber, som de har interesser i, f.eks. for så vidt angår deres hensigter og den planlagte varighed af deres engagement; |
|
45. |
opfordrer Kommissionen til at oplyse Parlamentet om resultaterne af høringen om de fremtidige prioriteringer for handlingsplanen fra 2003, der blev iværksat af Kommissionen i december 2005, og til at give en detaljeret redegørelse for de beslutninger, der er truffet som følge af resultatet af denne høring; |
|
46. |
opfordrer Kommissionen til at analysere problemerne vedrørende gennemførelse af den eksisterende lovgivning med henblik på at tage resultaterne af denne analyse i betragtning ved behandlingen af nye lovforslag; |
|
47. |
opfordrer Retsudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget til at følge Kommissionens arbejde; |
*
* *
|
48. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
P6_TA(2006)0296
Klimapåvirkninger fra luftfarten
Europa-Parlamentets beslutning om mindskelse af klimapåvirkningerne fra luftfarten (2005/2249(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mindskelse af klimapåvirkningerne fra luftfarten (KOM(2005)0459), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 16. november 2005: At vinde kampen mod den globale klimaændring (1), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 45, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0201/2006), |
|
A. |
der henviser til, at EU har forpligtet sig til at imødegå klimaændringer og har foreslået et globalt mål om at begrænse opvarmningen til + 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau, |
|
B. |
der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin ovennævnte beslutning af 16. november 2005 fastslog, at der skal sikres væsentlige emissionsreduktioner i industrilandene inden 2020 på 30 % og på 60-80 % inden 2050, |
|
C. |
der henviser til, at luftfartens bidrag til klimapåvirkningerne er væsentligt og hurtigt voksende, |
|
D. |
der henviser til, at den internationale luftfart hverken er omfattet af forpligtelser i henhold til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), Kyoto-protokollen til denne eller af andre internationale forpligtelser på klimaområdet, |
|
E. |
der henviser til, at EU bør udvise lederskab i kampen mod klimaændringerne og gennem regionale og hurtige tiltag vise et eksempel på, hvorledes klimapåvirkningerne fra luftfarten kan imødegås, |
|
1. |
glæder sig over Kommissionens meddelelse og dennes erkendelse af, at der er behov for en samlet pakke, der indeholder regelfastsættende, økonomiske, teknologiske og operationelle instrumenter med henblik på at tage fat på alle luftfartens påvirkninger af klimaet, idet der sikres både anvendelse af princippet om, at forureneren betaler, og fuld internalisering af omkostningerne; |
|
2. |
understreger, at det samlede mål for de valgte styringsinstrumenter skal være at reducere klimapåvirkningerne fra luftfarten på en omkostningseffektiv måde; bemærker, at disse politiske instrumenter skal udvælges på en måde, der sikrer, at reduktionen i drivhusgasemissionerne bliver så stor som muligt, samtidig med at konkurrenceforvridningen mellem de europæiske luftfartsselskaber og selskaber uden for EU minimeres og den illoyale konkurrence mellem lufttransportsektoren og andre transportsektorer i EU reduceres; |
|
3. |
fremhæver, at alle former for unødvendige bureaukratiske byrder skal fjernes, navnlig i lyset af de små luftfartsselskaber, der findes på markedet; |
|
4. |
støtter fuldt ud Kommissionens hensigt om at arbejde på at indføre en afgift på petroleum, og opfordrer til, at dette sker straks ved at lægge afgift på alle indenrigsflyvninger og alle flyvninger inden for EU (med mulighed for at undtage alle selskaber på ruter, hvor ikke-EU-selskaber flyver); opfordrer Kommissionen til at foreslå metoder til at indføre dette på verdensplan; |
|
5. |
understreger nødvendigheden af at opnå resultater under de igangværende genforhandlinger af luftfartsaftaler — navnlig af aftalen med USA — med sigte på fri mulighed for beskatning af flybrændstof, der leveres til såvel EU- som ikke-EU-luftfartsselskaber på lige basis; |
|
6. |
fremhæver, at afgiftsfritagelser for lufttransport og andre ubalancer medfører meget illoyal konkurrence mellem luftfartssektoren og andre transportsektorer; |
|
7. |
fremhæver, at dette især er en byrde for jernbanesektoren, idet jernbanesektoren ikke kun pålægges afgifter, men også er omfattet af EU-ordningen for handel med emissioner (EU-ETS), hvilket øger omkostningerne betydeligt for dette miljøvenlige transportsystem; |
|
8. |
understreger, at denne konkurrenceforvridning mellem transportsektorerne også medfører konkurrenceforvridning mellem turistregioner, hvilket er til ulempe for de regioner, hvortil transporten fortrinsvis foregår med bil, bus eller tog; |
|
9. |
understreger, at det er nødvendigt at overveje en retfærdig løsning på de miljøproblemer, som luftfarten medfører; |
|
10. |
anbefaler indførelse af afgifter som et skridt imod fuld internalisering af omkostningerne, idet disses rolle og størrelse skal afspejle, i hvilket omfang en given emissionshandelsordning eventuelt ikke opfylder de nedenfor anførte krav; |
|
11. |
kræver imidlertid, at der tages særligt hensyn til forholdene i de mest isolerede områder, der i særlig grad er afhængige af luftfarten, og navnlig ø-regioner eller regioner i den yderste periferi, hvor alternative løsninger er begrænsede eller ikke findes; |
|
12. |
glæder sig over den tale, som Wolfgang Schüssel, daværende formand for Det Europæiske Råd og østrigsk kansler, holdt i Europa-Parlamentet den 18. januar 2006, hvor han omtalte dette spørgsmål, og opfordrer Rådets formandskab til at arbejde på konkrete forslag på dette område; |
|
13. |
understreger, at der er et presserende behov for bedre flyvekontrol med henblik på at reducere CO2-emissioner, kondensationsstriber og cirrusskyer, og at dette ville være et omkostningseffektivt tiltag; |
|
14. |
kræver en yderligere forskningsindsats med henblik på at øge vores viden om den fulde klimapåvirkning fra luftfarten; mener, at det er særlig vigtigt at undersøge indvirkningen af kondensationsstriber (vanddamp), samt i hvilket omfang flyvning ved lavere højde ville reducere de samlede emissioner og dermed klimapåvirkningen, og at vurdere opvarmningseffekten af aerosoler, der udledes i stratosfæren; |
|
15. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte indførelse af biobrændsler i luftfartsindustrien som et bidrag til at reducere klimapåvirkningerne; |
|
16. |
fremhæver, at forskning i og udvikling af rene motorteknologier og alternative brændstoffer også skal prioriteres i det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (det syvende FTU-rammeprogram); mener, at man bør føre en integreret strategi med en kombination af både handel med emissioner og udvikling af rene motorer og brændstoffer for også at reducere emissionerne af andre stoffer end CO2 i luftfartssektoren; |
|
17. |
mener, at det desuden er nødvendigt at fortsætte de videnskabelige og tekniske bestræbelser på at forbedre energieffektiviteten for fly og helikoptere; |
|
18. |
påpeger, at de foranstaltninger under det syvende rammeprogram, der skal fremme teknologiske innovationer i luft- og rumfartssektoren og en forbedret forvaltning af lufttrafikken gennem lovgivningen om det fælles europæiske luftrum, er af afgørende betydning, når det gælder en reduktion af emissionerne; |
|
19. |
opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til at forbedre flyvekontrol og lufttrafikstyring inden for SESAR (Single European Sky ATM Research) og lovgivningen om det fælles europæiske luftrum med det formål at forbedre energieffektiviteten for flyvninger og reducere eller hindre kondensstriber; |
|
20. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at bevillinger under det syvende FTU-rammeprogram, for så vidt angår forskningssamarbejdet, afsættes til at forbedre fly- og helikoptermotorers miljø- og energieffektivitet; |
Inddragelse af luftfarten i EU
|
21. |
erkender, at emissionshandel kan spille en rolle som del af en samlet pakke af foranstaltninger med sigte på at tage fat på luftfartens klimapåvirkninger, hvis den udformes på en hensigtsmæssig måde; |
|
22. |
understreger, at miljøeffektiviteten af enhver handelsordning vil afhænge af, at det geografiske omfang er tilstrækkeligt bredt, at der fastsættes et loft, at de oprindeligt tildelte mængder udbydes, at det teknologiske niveau og de tidlige foranstaltninger tages i betragtning i forbindelse med fordelingen, og at der tages hensyn til den fulde klimapåvirkning; |
|
23. |
opfordrer Kommissionen til straks at forelægge en konsekvensvurdering af de specifikke parametre i dens forslag til udformning af ordningen, f.eks. størrelsen af loftet for lufttrafikken, overholdelse, valg af deltagende enhed (flyoperatører, luftfartsselskaber eller lufthavne), og at forelægge forslag for at sikre, at emissionshandelsordningen finder anvendelse på luftfartsselskaber fra tredjelande; |
|
24. |
foreslår, at der indføres en separat specifik ordning for luftfartsemissioner i erkendelse af, at luftfartssektoren vil være ude af stand til at sælge inden for EU-ETS, da der ikke er bindende forpligtelser for luftfartsemissioner under UNFCC og Kyoto-protokollen; |
|
25. |
mener, at afregningen kan forenkles betragteligt gennem et separat lukket system; mener, at, hvis der skal være mulighed for at lade luftfartsselskaberne købe rettigheder fra EU-ETS, bør dette ske på et nærm ere begrænset grundlag; |
|
26. |
understreger, at, hvis luftfarten på et tidspunkt integreres i den mere omfattende EU-ETS, bør der i det mindste være en pilotfase med en særskilt ordning for perioden 2008-2012; |
|
27. |
konstaterer, at eventuel medregning af eksterne rettigheder i en særskilt ordning (f.eks. Clean Development Mechanism og Joint Implementation eller rettigheder fra regionale begrænsnings- og handelsordninger i lande, der ikke er kontraherende parter i Kyoto-protokollen må begrænses på et niveau, der sikrer, at sektoren bidrager til at opfylde den overordnede målsætning om at bremse klimaændringerne, såvel som til at begrænse bureaukrati og øge gennemsigtigheden; |
|
28. |
foreslår, at der, hvis luftfarten integreres i en bredere EU-ETS, anvendes særlige vilkår for at sikre, at dette ikke forvrider markedet til skade for mindre beskyttede sektorer: et loft for det antal emissionsrettigheder, det er tilladt at købe på markedet, og et krav om at foretage en del af de nødvendige reduktioner af emissionerne uden handel, inden der gives tilladelse til at købe rettigheder; |
|
29. |
opfordrer Kommissionen til at foreslå andre styringsinstrumenter til at løse problemerne med andre påvirkninger end CO2 fra luftfarten sammen med EU-ETS; mener, at hvor der er usikkerhed om nogle af disse klimapåvirkninger, bør politikken baseres på forsigtighedsprincippet; mener, at der ud over klimapåvirkningen bør tages særligt hensyn til luft- og støjforurening i forbindelse med flys starter og landinger; opfordrer Kommissionen til at støtte forskningsprogrammer, som kan styrke den videnskabelige viden om luftfartens andre påvirkninger end CO2, samt til at støtte ICAO's tiltag til at udarbejde standarder om NOX inden for Organisationen for International Civil Luftfart; |
|
30. |
udelukker ikke, at der i fremtiden også må træffes lokale ledsageforanstaltninger; |
Luftfartsordningens omfang
|
31. |
finder, at en ordning for luftfarten som første skridt bør omfatte alle flyvninger til og fra alle EU-lufthavne (om muligt også interkontinentale transitflyvninger gennem EU's luftrum), uanset det pågældende luftfartsselskabs oprindelsesland, og hermed at sikre lige vilkår for operatører med forskellige ruteprofiler, for at hindre forvridning af markedet til fordel for flyvninger til destinationer uden for EU, for at sikre miljøeffektivitet, for at hindre krydssubsidiering, og for at påvirke udformningen af flyene; understreger, at der så hurtigt som muligt bør indføres et verdensomspændende emissionshandelssystem; |
|
32. |
anerkender, at Kommissionen efter nøje vurderinger mener, at et sådant bredt anvendelsesområde er foreneligt med de internationale aftaler, f.eks. WTO's regler; anmoder Kommissionen og Rådet om at forsvare denne holdning mod tredjelandes eventuelle angreb i internationale organisationer; |
Indledende tildeling
|
33. |
understreger, at den samlede indledende tildeling bør defineres i overensstemmelse med Kyoto-målsætningerne og derfor ikke må tillade vækst i emissionerne ud over niveauet i basisåret; |
|
34. |
finder, at den indledende tildelingsmængde bør fastsættes på EU-plan, da fastsættelse på medlemsstatsplan vil medføre en risiko for overdrevent gavmild indledende tildeling, hvilet vil forvride markedet og underminere ordningens miljøeffektivitet; |
|
35. |
fremhæver, at fordelingsmetoden ikke direkte eller indirekte skal straffe de virksomheder, som allerede har indført effektive fly, idet tidlige tiltag under alle omstændigheder skal anerkendes, og der skal lægges størst pres på de luftfartsselskaber, som har en dårlig brændstofeffektivitet; |
Tildelingsmetode
|
36. |
mener, at udbud er den bedste mulighed for distribution af rettigheder, da det afspejler sektorens dynamiske karakter, uden at diskriminere nye aktører eller de regioner, der endnu mangler at udvikle sig inden for denne sektor; |
|
37. |
konstaterer, at udbud også er i overensstemmelse med princippet om at forureneren betaler med deraf følgende yderligere fordele, hvis udbyttet anvendes hensigtsmæssigt, og at det automatisk belønner aktørernes gode resultater både tidligere og fremover; |
|
38. |
understreger, at en endelig delvis fri tildeling af rettigheder, enten på grundlag af velerhvervede rettigheder eller af benchmarking, ikke bør diskriminere aktører, som træder ind i ordningen efter den indledende tildelingsperiode, hvorfor der skal fastlægges særlige bestemmelser for disse aktører; |
|
39. |
understreger sandsynligheden for, at fri tildeling af rettigheder, enten på grundlag af velerhvervede rettigheder eller af benchmarking, vil føre til enorme fortjenester til sektoren på forbrugernes bekostning som følge af grænseomkostningsbaseret prisfastsættelse på grundlag af rettighedernes markedspris på trods af den gratis tildeling; understreger, at dette ikke er sigtet med politikken; |
|
40. |
mener, at fri tildeling baseret på velerhvervede rettigheder er det dårligste valg, da det straffer luftfartsselskaber, der reagerer hurtigt, og at fri tildeling på grundlag af benchmarking, selv om det i teorien skaber mere incitament i hensigtsmæssig retning, risikerer at blive for kompliceret og bureaukratisk, idet alle beregningsmetoder vil have vanskeligt ved at fastlægge de reelt bedste resultater; |
*
* *
|
41. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0433.
Onsdag, den 5. juli 2006
|
13.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 303/124 |
PROTOKOL
(2006/C 303 E/03)
AFVIKLING AF MØDET
FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand
1. Åbning af mødet
Formanden åbnede mødet kl. 09.05.
2. Præsentation af det finske formandskabsprogram (forhandling)
Redegørelse fra Rådet: det finske formandskabsprogram
Matti Vanhanen (formand for Rådet) afgav redegørelsen.
José Manuel Barroso (formand for Kommissionen) tog ordet.
Talere: Hans-Gert Poettering for PPE-DE-Gruppen, Martin Schulz for PSE-Gruppen, Graham Watson for ALDE-Gruppen, Daniel Marc Cohn-Bendit for Verts/ALE-Gruppen, Esko Seppänen for GUE/NGL-Gruppen, Brian Crowley for UEN-Gruppen, Nigel Farage for IND/DEM-Gruppen, Martin Schulz, om Nigel Farages indlæg, Frank Vanhecke, løsgænger, Piia-Noora Kauppi, Reino Paasilinna og Anneli Jäätteenmäki.
FORSÆDE: Antonios TRAKATELLIS
Næstformand
Talere: Satu Hassi, Roberto Musacchio, Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, Jens-Peter Bonde, Alessandro Battilocchio, Timothy Kirkhope, Hannes Swoboda, Karin Riis-Jørgensen, Ian Hudghton, Tobias Pflüger, Bastiaan Belder, Ryszard Czarnecki, Françoise Grossetête, Gary Titley, Kyösti Virrankoski, Diamanto Manolakou, Ville Itälä, Poul Nyrup Rasmussen, Alexander Lambsdorff, Othmar Karas, Enrique Barón Crespo, Sarah Ludford, João de Deus Pinheiro, Edite Estrela, József Szájer, Jan Andersson, Antonio Tajani, Dariusz Rosati, Jerzy Buzek, Evelyne Gebhardt, Elmar Brok, Guido Sacconi, Gunnar Hökmark og Lasse Lehtinen.
FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand
Talere: Francisco José Millán Mon, Alexander Stubb, Matti Vanhanen og José Manuel Barroso.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
FORSÆDE: Pierre MOSCOVICI
Næstformand
3. Situationen i Palæstina (forhandling)
Redegørelser fra Rådet og Kommissionen: Situationen i Palæstina
Paula Lehtomäki (formand for Rådet) og Benita Ferrero-Waldner (medlem af Kommissionen) afgav redegørelserne.
Talere: Elmar Brok for PPE-DE-Gruppen, Pasqualina Napoletano for PSE-Gruppen, Annemie Neyts-Uyttebroeck for ALDE-Gruppen, Caroline Lucas for Verts/ALE-Gruppen, Francis Wurtz for GUE/NGL-Gruppen, Roberta Angelilli for UEN-Gruppen, Bastiaan Belder for IND/DEM-Gruppen, Marek Aleksander Czarnecki, løsgænger, Ioannis Kasoulides, Véronique De Keyser, Chris Davies, Roger Knapman, Mario Borghezio, Charles Tannock, Marek Siwiec, Frédérique Ries, Zbigniew Zaleski, Pierre Schapira, Paula Lehtomäki og Benita Ferrero-Waldner.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand
Robert Atkins anmodede om, at afstemningstiden påbegyndtes på det tidspunkt, der fremgik af dagsordenen.
*
* *
Formanden og Janusz Lewandowski, formand for BUDG, udtrykte deres anerkendelse af Terence Wynns arbejdsindsats i forbindelse med, at han i denne uge gik på pension. Terence Wynn var tidligere formand for BUDG.
4. Afstemningstid
Resultaterne af afstemningerne som helhed (ændringsforslag, særskilte afstemninger, opdelte afstemninger osv.) fremgår af bilaget »Afstemningsresultater«, som er vedlagt protokollen.
4.1. Grænseoverskridende politisamarbejde ved internationale begivenheder i EU * (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)
Betænkning: Initiativ fra Kongeriget Nederlandene med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om styrkelse af det grænseoverskridende politisamarbejde ved begivenheder, hvor et stort antal mennesker fra flere medlemsstater forsamles, og hvor politiet primært har til opgave at opretholde den offentlige orden og sikkerhed og forebygge og bekæmpe strafbare handlinger [06930/2005 — C6-0117/2005 — 2005/0804(CNS)] — Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Frieda Brepoels (A6-0222/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 1)
INITIATIV, ÆNDRINGSFORSLAG og FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2006)0297)
4.2. Tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje ***II (afstemning)
Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF [13274/1/2005 — C6-0091/2006 — 1997/0335(COD)] — Transport- og Turismeudvalget
Ordfører: Renate Sommer (A6-0208/2006).
(Kvalificeret flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 2)
RÅDETS FÆLLES HOLDNING
Erklæret godkendt som ændret (P6_TA(2006)0298)
4.3. Tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart ***II (afstemning)
Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart [13376/1/2005 — C6-0090/2006 — 2000/0069(COD)] — Transport- og Turismeudvalget
Ordfører: Ulrich Stockmann (A6-0212/2006).
(Kvalificeret flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 3)
RÅDETS FÆLLES HOLDNING
Erklæret godkendt som ændret (P6_TA(2006)0299)
Indlæg til afstemningen:
|
— |
Ulrich Stockmann (ordfører) havde gjort opmærksom på, at det var den engelske udgave af ændringsforslag 20, 22 og 24, der var gældende. |
|
— |
Gilles Savary havde anbefalet at stemme imod ændringsforslag 17 og 18, hvis kompromisblokken blev vedtaget. |
4.4. Radioaktivt affald og brugt brændsel * (afstemning)
Betænkning: Forslag til Rådets direktiv om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel [KOM(2005)0673 — C6-0031/2006 — 2005/0272(CNS)] — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Esko Seppänen (A6-0174/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 4)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0300)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0300)
Indlæg til afstemningen:
|
— |
Carl Schlyter for Verts/ALE-Gruppen havde anmodet om, at ændringsforslag 23 blev sat under afstemning ved navneopråb (formanden tilsluttede sig dette). |
|
— |
Bruno Gollnisch om afstemningsproceduren. |
|
— |
Rebecca Harms havde beklaget, at Kommissionen ikke havde redegjort for sin holdning til de ændringsforslag, som Parlamentet havde vedtaget. |
4.5. Investering i vækst og beskæftigelse (afstemning)
Betænkning: Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Mere forskning og innovation — investering i vækst og beskæftigelse: En fælles tilgang (2006/2005(INI)) — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Pilar del Castillo Vera (A6-0204/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 5)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0301)
4.6. Fremstillingsindustrien i EU (afstemning)
Betænkning: Politiske rammer til styrkelse af fremstillingsindustrien i EU — mod en mere integreret industripolitisk strategi [2006/2003(INI)] — Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Joan Calabuig Rull (A6-0206/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 6)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0302)
5. Velkomstord
Formanden bød på Parlamentets vegne velkommen til Emma Bonino, den italienske minister for europæiske anliggender og for udenrigshandel, som havde taget plads i den officielle loge.
6. Stemmeforklaringer
Skriftlige stemmeforklaringer:
De skriftlige stemmeforklaringer, jf. forretningsordenens artikel 163, stk. 3, var indeholdt i det fuldstændige forhandlingsreferat fra mødet.
Mundtlige stemmeforklaringer:
Betænkning: Ulrich Stockmann — A6-0212/2006
|
— |
Oldřich Vlasák |
7. Stemmerettelser og -intentioner
Stemmerettelser:
»Stemmerettelser« findes på websiden »Séance en direct«, »Résultats des votes (appels nominaux)/Results of votes (Roll-call votes)« og i den trykte udgave af bilaget »Resultat af afstemningerne ved navneopråb«.
Den elektroniske udgave på Europarl vil blive ajourført regelmæssigt i en periode på højst 2 uger efter afstemningsdagen.
Efter udløbet af denne frist vil listen over stemmerettelser blive afsluttet med henblik på oversættelse og offentliggørelse i Den Europæiske Unions Officielle Tidende.
Stemmeintentioner:
Der var blevet givet meddelelse om følgende stemmeintentioner (vedrørende stemmer, der ikke var afgivet):
Betænkning: Ulrich Stockmann — A6-0212/2006
|
— |
ændringsforslag 11 |
|
— |
imod: Manuel Medina Ortega, Hubert Pirker |
Manuel Medina Ortega havde gjort opmærksom på, at hans afstemningsanlæg ikke havde fungeret under afstemningen om dette ændringsforslag.
Betænkning: Esko Seppänen — A6-0174/2006
|
— |
ændringsforslag 24 |
|
— |
for: Jan Andersson |
|
— |
imod: Karin Jöns, Rainer Wieland |
(Mødet udsat kl. 13.30 og genoptaget kl. 15.00)
FORSÆDE: Janusz ONYSZKIEWICZ
Næstformand
8. Godkendelse af protokollen fra foregående møde
Protokollen fra det foregående møde godkendtes.
9. Beskyttelse og bevarelse af den religiøse kulturarv i den nordlige del af Cypern (skriftlig erklæring)
Skriftlig erklæring nr. 21/2006 indgivet af medlemmerne Iles Braghetto og Panayiotis Demetriou om beskyttelse og bevarelse af den religiøse kulturarv i den nordlige del af Cypern, havde den 03.07.2006 opnået underskrifter fra et flertal af Parlamentets medlemmer og ville derfor i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 116, stk. 4, blive sendt til de anførte institutioner og offentliggjort med angivelse af underskrivernes navne i Vedtagne tekster for mødet den 05.09.2006.
Panayiotis Demetriou tog ordet.
10. Internationale adoptioner i Rumænien (skriftlig erklæring)
Skriftlig erklæring nr. 23/2006 indgivet af medlemmerne Claire Gibault, Jean-Marie Cavada, Antoine Duquesne, Charles Tannock og Enrique Barón Crespo om internationale adoptioner i Rumænien, havde den 03.07.2006 opnået underskrifter fra et flertal af Parlamentets medlemmer og ville derfor i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 116, stk. 4, blive sendt til de anførte institutioner og offentliggjort med angivelse af underskrivernes navne i Vedtagne tekster for mødet den 05.09.2006.
11. CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger (forhandling)
Interimsbetænkning: CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger [2006/2027(INI)] — Det Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger
Ordfører: Giovanni Claudio Fava (A6-0213/2006).
Giovanni Claudio Fava forelagde sin betænkning.
Talere: Paula Lehtomäki (formand for Rådet) og Franco Frattini (næstformand i Kommissionen)
Talere: Jas Gawronski for PPE-DE-Gruppen, Wolfgang Kreissl-Dörfler for PSE-Gruppen, Sarah Ludford for ALDE-Gruppen, Cem Özdemir for Verts/ALE-Gruppen, Giusto Catania for GUE/NGL-Gruppen, Konrad Szymański for UEN-Gruppen, Mirosław Mariusz Piotrowski for IND/DEM-Gruppen, Philip Claeys, løsgænger, Carlos Coelho, Józef Pinior, Ignasi Guardans Cambó, Raül Romeva i Rueda, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Eoin Ryan, Bogusław Rogalski og Roger Helmer.
FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand
Talere: Ewa Klamt, Inger Segelström, Sophia in 't Veld, Jean Lambert, Willy Meyer Pleite, Mogens N.J. Camre, Gerard Batten, Ryszard Czarnecki, Bogdan Klich, Proinsias De Rossa, Alexander Alvaro, Dimitrios Papadimoulis, Seán Ó Neachtain, Kathy Sinnott, Paweł Bartłomiej Piskorski, Hubert Pirker, Jan Marinus Wiersma, Sajjad Karim, Luca Romagnoli, Camiel Eurlings, Hannes Swoboda, Anneli Jäätteenmäki, Antonio Tajani, Martine Roure, Barbara Kudrycka, Antonio Masip Hidalgo, Josef Zieleniec, Ana Maria Gomes, Miroslav Mikolášik og Stavros Lambrinidis.
FORSÆDE: Antonios TRAKATELLIS
Næstformand
Talere: Panayiotis Demetriou, Claude Moraes, Charles Tannock, Jean Spautz, Simon Coveney og Franco Frattini.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 6.14 i protokollen af 06.07.2006.
12. Amerikanske efterretningstjenesters overvågning af SWIFT-bankoverførsler (forhandling)
Redegørelser fra Rådet og Kommissionen: Amerikanske efterretningstjenesters overvågning af SWIFT-bankoverførsler.
Paula Lehtomäki (formand for Rådet) og Franco Frattini (næstformand i Kommissionen) afgav redegørelserne.
Talere: Ewa Klamt for PPE-DE-Gruppen, Martine Roure for PSE-Gruppen, Jean-Marie Cavada for ALDE-Gruppen, Giusto Catania for GUE/NGL-Gruppen, Carlos Coelho, Jan Marinus Wiersma, Sophia in 't Veld, Mihael Brejc, Stavros Lambrinidis, Giovanni Claudio Fava, Paula Lehtomäki og Franco Frattini.
Beslutningsforslag fremsat som afslutning på forhandlingen (forretningsordenens artikel 103, stk. 2):
|
— |
Mihael Brejc for PPE-DE-Gruppen, Brian Crowley, Romano Maria La Russa og Roberta Angelilli for UEN-Gruppen om den amerikanske efterretningstjenestes påståede overvågning af bankoverførselsdata fra SWIFT-systemet (B6-0385/2006) |
|
— |
Martine Roure for PSE-Gruppen om amerikanske efterretningstjenesters adgang til bankoplysninger i forbindelse med pengeoverførsler (B6-0386/2006) |
|
— |
Monica Frassoni og Daniel Marc Cohn-Bendit for Verts/ALE-Gruppen om den amerikanske efterretningstjenestes overvågning af bankoverførselsdata fra SWIFT-systemet (B6-0391/2006) |
|
— |
Alexander Alvaro, Sophia in 't Veld og Margarita Starkevičiūtė for ALDE-Gruppen om den amerikanske efterretningstjenestes overvågning af bankoverførselsdata fra SWIFT-systemet (B6-0393/2006) |
|
— |
Sahra Wagenknecht, Giusto Catania og Umberto Guidoni for GUE/NGL-Gruppen om overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen i de europæiske lande ved USA's anvendelse af data fra SWIFT (B6-0395/2006). |
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 6.15 i protokollen af 06.07.2006.
FORSÆDE: Manuel António dos SANTOS
Næstformand
13. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)
Parlamentet behandlede en række spørgsmål til Rådet (B6-0312/2006).
Spørgsmål nr. 1 (Sarah Ludford): »Passerelle-bestemmelse«.
Paula Lehtomäki (formand for Rådet) besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Sarah Ludford.
Spørgsmål nr. 2 (Richard Seeber): Rammekonvention om klimaændringer.
Paula Lehtomäki besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Richard Seeber og Eija-Riitta Korhola.
Spørgsmål nr. 3 (Bernd Posselt): Forhandlingerne om Kosovos status.
Paula Lehtomäki besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Bernd Posselt, Richard Seeber og Hubert Pirker.
Spørgsmål nr. 4 (Nicholson of Winterbourne): Operationelle retningslinjer for håndtering af gidseltagere.
Paula Lehtomäki besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Nicholson of Winterbourne, Agnes Schierhuber og Bernd Posselt.
Spørgsmål nr. 5 (Manuel Medina Ortega): Behov for en integreret indvandringspolitik.
Paula Lehtomäki besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Manuel Medina Ortega, Piia-Noora Kauppi og Hubert Pirker.
Spørgsmål nr. 6 (Marie Panayotopoulos-Cassiotou): Foranstaltninger til modtagelse og bedre integration af indvandrere.
Paula Lehtomäki besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Marie Panayotopoulos-Cassiotou og Bogusław Sonik.
Spørgsmål nr. 7 (Eugenijus Gentvilas): Forskellene i EU-landenes skattesystemer.
Paula Lehtomäki besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Eugenijus Gentvilas, Josu Ortuondo Larrea og Reinhard Rack.
Spørgsmål nr. 8 (Jacky Henin): Forholdsregler fra Rådets side imod den svage dollar.
Paula Lehtomäki besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Jacky Henin og Paul Rübig.
Spørgsmål nr. 9 (John Bowis): Spørgsmål til Rådet.
Paula Lehtomäki besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af John Bowis, Richard Corbett og Piia-Noora Kauppi.
Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag til det fuldstændige forhandlingsreferat).
Formanden erklærede spørgetiden til Rådet for afsluttet.
(Mødet udsat kl. 19.00 og genoptaget kl. 21.00)
FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand
14. Visapolitik over for landene i Vestbalkan — Lempelse af visumbestemmelserne for de vestlige balkanlande (forhandling)
Mundtlig forespørgsel (O-0063/2006) af Doris Pack for PPE-DE-Gruppen, Gisela Kallenbach for Verts/ALE-Gruppen, Hannes Swoboda for PSE-Gruppen, Erik Meijer, Ignasi Guardans Cambó, Jelko Kacin og Henrik Lax til Rådet: Visumpolitik over for landene i Vestbalkan (B6-0315/2006)
Mundtlig forespørgsel (O-0077/2006) af Sarah Ludford, Jelko Kacin, Henrik Lax og Ignasi Guardans Cambó for ALDE-Gruppen til Rådet: Lempelse af visumbestemmelserne for de vestlige balkanlande (B6-0320/2006)
Mundtlig forespørgsel (O-0078/2006) af Sarah Ludford, Jelko Kacin, Henrik Lax og Ignasi Guardans Cambó for ALDE-Gruppen til Kommissionen: Lempelse af visumbestemmelserne for de vestlige balkanlande (B6-0321/2006)
Doris Pack, Hannes Swoboda, Jelko Kacin og Gisela Kallenbach (stillere) begrundede de mundtlige forespørgsler.
Talere: Paula Lehtomäki (formand for Rådet) og Franco Frattini (næstformand i Kommissionen).
Talere: Panagiotis Beglitis for PSE-Gruppen, Henrik Lax for ALDE-Gruppen, og Paula Lehtomäki.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
15. Interinstitutionel aftale om Kommissionens gennemførelsesbeføjelser — Kommissionens gennemførelsesbeføjelser (forhandling)
Betænkning: Interinstitutionel aftale i form af en fælles erklæring om udkast til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [10126/1/2006 — C6-0208/2006 — 2006/2152(ACI)] — Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
Ordfører: Richard Corbett (A6-0237/2006).
Betænkning: Ændret forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [10126/1/2006 — C6-0190/2006 — 2002/0298(CNS)] — Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
Ordfører: Richard Corbett (A6-0236/2006).
Margot Wallström (næstformand i Kommissionen) tog ordet.
Richard Corbett forelagde betænkningerne.
Talere: Alexander Radwan for PPE-DE-Gruppen, Pervenche Berès for PSE-Gruppen, Andrew Duff for ALDE-Gruppen, Satu Hassi for Verts/ALE-Gruppen, Maria da Assunção Esteves, Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf og Margot Wallström.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 6.7 i protokollen af 06.07.2006 og punkt 6.8 i protokollen af 06.07.2006.
16. Gensidig information vedrørende asyl og indvandring * — Integration af indvandrere i EU — EU's indvandringspolitik
Betænkning: Betænkning om forslag til Rådets beslutning om etablering af en procedure for gensidig informering om medlemsstaternes foranstaltninger på asyl og indvandringsområdet [KOM(2005)0480 — C6-0335/2005 — 2005/0204(CNS)] — Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Patrick Gaubert (A6-0186/2006).
Betænkning: Betænkning om strategier og midler til integration af indvandrere i Den Europæiske Union [2006/2056(INI)] — Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Stavros Lambrinidis (A6-0190/2006).
Mundtlig forespørgsel (O-0061/2006) af Martin Schulz og Martine Roure for PSE-Gruppen til Kommissionen: EU's indvandringspolitik (B6-0311/2006)
Mundtlig forespørgsel (O-0064/2006) af Ewa Klamt for PPE-DE-Gruppen til Kommissionen: EU's indvandringspolitik (B6-0313/2006)
Mundtlig forespørgsel (O-0070/2006) af Jean Lambert for Verts/ALE-Gruppen til Kommissionen: EU's indvandringspolitik (B6-0318/2006)
Mundtlig forespørgsel (O-0073/2006) af Jeanine Hennis-Plasschaert for ALDE-Gruppen til Kommissionen: EU's indvandringspolitik (B6-0319/2006)
Mundtlig forespørgsel (O-0079/2006) af Roberta Angelilli og Romano Maria La Russa for UEN-Gruppen til Kommissionen: EU's indvandringspolitik (B6-0322/2006)
Patrick Gaubert forelagde sin betænkning (A6-0186/2006).
Stavros Lambrinidis forelagde sin betænkning (A6-0190/2006).
Ewa Klamt begrundede den mundtlige forespørgsel B6-0313/2006.
Manuel Medina Ortega (for stillerne) begrundede den mundtlige forespørgsel B6-0311/2006.
Jeanine Hennis-Plasschaert begrundede den mundtlige forespørgsel B6-0319/2006.
Jean Lambert begrundede den mundtlige forespørgsel B6-0318/2006.
Franco Frattini (næstformand i Kommissionen) tog ordet.
FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand
Talere: Dimitrios Papadimoulis (ordfører for udtalelse fra EMPL), Barbara Kudrycka for PPE-DE-Gruppen, Claude Moraes for PSE-Gruppen, Ona Juknevičienė for ALDE-Gruppen, Hélène Flautre for Verts/ALE-Gruppen, Giusto Catania for GUE/NGL-Gruppen, Sebastiano (Nello) Musumeci for UEN-Gruppen, Johannes Blokland for IND/DEM-Gruppen, Carlos Coelho, Józef Pinior, Tatjana Ždanoka, Kyriacos Triantaphyllides, Derek Roland Clark, Jan Tadeusz Masiel, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Louis Grech, Miguel Portas, Andrzej Tomasz Zapałowski, James Hugh Allister, Simon Busuttil, Stefano Zappalà, David Casa og Franco Frattini.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 6.11 i protokollen af 06.07.2006 og punkt 6.16 i protokollen af 06.07.2006.
17. AIDS, behov for handling (forhandling)
Redegørelse fra Kommissionen: AIDS, behov for handling
Louis Michel (medlem af Kommissionen) afgav redegørelsen.
Talere: John Bowis for PPE-DE-Gruppen, Anne Van Lancker for PSE-Gruppen, Fiona Hall for ALDE-Gruppen, Karin Scheele og Louis Michel.
Beslutningsforslag fremsat som afslutning på forhandlingen (forretningsordenens artikel 103, stk. 2):
|
— |
Luisa Morgantini, Feleknas Uca, Vittorio Agnoletto, Eva-Britt Svensson og Adamos Adamou for GUE/NGL-Gruppen om hiv/aids: tid til handling (B6-0375/2006) |
|
— |
Eoin Ryan for UEN-Gruppen om aids — tid til handling (B6-0376/2006) |
|
— |
Miguel Angel Martínez Martínez, Anne Van Lancker og Pierre Schapira for PSE-Gruppen om hiv/aids: tid til handling (B6-0377/2006) |
|
— |
John Bowis og Maria Martens for PPE-DE-Gruppen om aids — tid til handling (B6-0378/2006) |
|
— |
Fiona Hall, Marios Matsakis og Elizabeth Lynne for ALDE-Gruppen om aids — tid til handling (B6-0379/2006) |
|
— |
Margrete Auken for Verts/ALE-Gruppen om hiv/aids (B6-0380/2006). |
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 6.19 i protokollen af 06.07.2006.
18. Dagsorden for næste møde
Dagsordenen for mødet den følgende dag var fastsat (»Dagsorden« PE 354.650/OJJE).
19. Hævelse af mødet
Formanden hævede mødet kl. 00.05.
Julian Priestley
Generalsekretær
Gérard Onesta
Næstformand
TILSTEDEVÆRELSESLISTE
Følgende skrev under:
Adamou, Agnoletto, Aita, Albertini, Allister, Alvaro, Andersson, Andrejevs, Andria, Andrikienė, Angelilli, Antoniozzi, Arif, Arnaoutakis, Ashworth, Assis, Atkins, Attard-Montalto, Attwooll, Aubert, Audy, Auken, Ayala Sender, Aylward, Ayuso, Bachelot-Narquin, Baco, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Barsi-Pataky, Batten, Battilocchio, Batzeli, Bauer, Beaupuy, Beazley, Becsey, Beer, Beglitis, Belder, Belet, Belohorská, Bennahmias, Beňová, Berend, Berès, van den Berg, Berger, Berlato, Berlinguer, Berman, Bielan, Birutis, Blokland, Bloom, Bobošíková, Böge, Bösch, Bonde, Bono, Bonsignore, Booth, Borghezio, Borrell Fontelles, Bourlanges, Bourzai, Bowis, Bowles, Bozkurt, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Breyer, Březina, Brie, Brok, Brunetta, Budreikaitė, van Buitenen, Bullmann, van den Burg, Bushill-Matthews, Busk, Busquin, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Calabuig Rull, Callanan, Camre, Capoulas Santos, Cappato, Carlotti, Carnero González, Casa, Casaca, Cashman, Casini, Caspary, Castex, Castiglione, del Castillo Vera, Catania, Cavada, Cederschiöld, Cercas, Chatzimarkakis, Chichester, Chiesa, Chmielewski, Christensen, Chruszcz, Claeys, Clark, Cocilovo, Coelho, Cohn-Bendit, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, Coûteaux, Coveney, Cramer, Crowley, Marek Aleksander Czarnecki, Ryszard Czarnecki, Daul, Davies, de Brún, Degutis, Dehaene, De Keyser, Demetriou, De Michelis, Deprez, De Rossa, Descamps, Désir, Deß, Deva, De Veyrac, De Vits, Díaz de Mera García Consuegra, Dičkutė, Didžiokas, Díez González, Dillen, Dimitrakopoulos, Dobolyi, Dombrovskis, Doorn, Douay, Dover, Doyle, Drčar Murko, Duchoň, Dührkop Dührkop, Duff, Duka-Zólyomi, Ebner, El Khadraoui, Elles, Esteves, Estrela, Ettl, Eurlings, Jill Evans, Jonathan Evans, Robert Evans, Fajmon, Falbr, Farage, Fatuzzo, Fava, Fazakas, Ferber, Fernandes, Fernández Martín, Anne Ferreira, Elisa Ferreira, Figueiredo, Fjellner, Flasarová, Flautre, Florenz, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Fontaine, Ford, Fourtou, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Fruteau, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, García Pérez, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gebhardt, Gentvilas, Geremek, Geringer de Oedenberg, Gewalt, Gibault, Gierek, Giertych, Gill, Gklavakis, Glattfelder, Goebbels, Goepel, Golik, Gomes, Gomolka, Gottardi, Grabowska, Grabowski, Graça Moura, Graefe zu Baringdorf, Gräßle, Grech, Griesbeck, Gröner, de Groen-Kouwenhoven, Groote, Grosch, Grossetête, Gruber, Guardans Cambó, Guellec, Guerreiro, Guidoni, Gurmai, Gutiérrez-Cortines, Guy-Quint, Gyürk, Hänsch, Hall, Hammerstein Mintz, Hamon, Handzlik, Hannan, Harangozó, Harbour, Harkin, Harms, Hasse Ferreira, Hassi, Hatzidakis, Haug, Hazan, Heaton-Harris, Hedh, Hedkvist Petersen, Helmer, Henin, Hennicot-Schoepges, Hennis-Plasschaert, Herczog, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Honeyball, Hoppenstedt, Horáček, Howitt, Hudacký, Hudghton, Hughes, Hutchinson, Ibrisagic, Ilves, in 't Veld, Isler Béguin, Itälä, Jackson, Jäätteenmäki, Jałowiecki, Janowski, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jensen, Joan i Marí, Jöns, Jørgensen, Jonckheer, Jordan Cizelj, Juknevičienė, Kacin, Kaczmarek, Kallenbach, Kamall, Kamiński, Karas, Karim, Kasoulides, Kaufmann, Kauppi, Tunne Kelam, Kilroy-Silk, Kindermann, Kinnock, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Klinz, Knapman, Koch, Koch-Mehrin, Kohlíček, Konrad, Korhola, Kósáné Kovács, Koterec, Kozlík, Krahmer, Krarup, Krasts, Kratsa-Tsagaropoulou, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kristovskis, Krupa, Kuc, Kudrycka, Kułakowski, Kušķis, Kusstatscher, Kuźmiuk, Lagendijk, Laignel, Lamassoure, Lambert, Lambrinidis, Lambsdorff, Landsbergis, Lang, Langen, Langendries, Laperrouze, La Russa, Lauk, Lax, Lechner, Le Foll, Lehideux, Lehne, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Jean-Marie Le Pen, Marine Le Pen, Le Rachinel, Lewandowski, Liberadzki, Libicki, Lichtenberger, Lienemann, Liotard, Lipietz, López-Istúriz White, Losco, Louis, Lucas, Ludford, Lulling, Lynne, Maaten, McAvan, McGuinness, McMillan-Scott, Madeira, Maldeikis, Manders, Maňka, Erika Mann, Thomas Mann, Manolakou, Mantovani, Markov, Marques, David Martin, Hans-Peter Martin, Martinez, Martínez Martínez, Masiel, Masip Hidalgo, Maštálka, Mastenbroek, Mathieu, Matsakis, Matsouka, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Medina Ortega, Meijer, Méndez de Vigo, Menéndez del Valle, Meyer Pleite, Miguélez Ramos, Mikko, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Mölzer, Mohácsi, Montoro Romero, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Morgantini, Morillon, Moscovici, Mote, Mulder, Musacchio, Muscardini, Muscat, Musotto, Mussolini, Musumeci, Myller, Napoletano, Nassauer, Nattrass, Navarro, Newton Dunn, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Nicholson, Nicholson of Winterbourne, van Nistelrooij, Novak, Obiols i Germà, Achille Occhetto, Öger, Özdemir, Olajos, Olbrycht, Ó Neachtain, Onesta, Onyszkiewicz, Oomen-Ruijten, Ortuondo Larrea, Őry, Ouzký, Oviir, Paasilinna, Pack, Pafilis, Pahor, Paleckis, Panayotopoulos-Cassiotou, Pannella, Panzeri, Papadimoulis, Papastamkos, Parish, Patriciello, Patrie, Peillon, Pęk, Pflüger, Piecyk, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pinior, Piotrowski, Pirilli, Pirker, Piskorski, Pistelli, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Poignant, Polfer, Pomés Ruiz, Portas, Posdorf, Posselt, Prets, Prodi, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Ransdorf, Rapkay, Rasmussen, Remek, Resetarits, Reul, Reynaud, Ribeiro e Castro, Riera Madurell, Ries, Riis-Jørgensen, Rivera, Rizzo, Rocard, Rogalski, Roithová, Romagnoli, Romeva i Rueda, Rosati, Roszkowski, Rothe, Rouček, Roure, Rudi Ubeda, Rübig, Rühle, Rutowicz, Ryan, Sacconi, Saïfi, Sakalas, Salinas García, Salvini, Samaras, Samuelsen, Sánchez Presedo, dos Santos, Sartori, Saryusz-Wolski, Savary, Savi, Schapira, Scheele, Schenardi, Schierhuber, Schlyter, Frithjof Schmidt, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schroedter, Schulz, Schwab, Seeber, Seeberg, Segelström, Seppänen, Siekierski, Sifunakis, Silva Peneda, Sinnott, Siwiec, Sjöstedt, Skinner, Škottová, Smith, Sommer, Sonik, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Spautz, Speroni, Staes, Staniszewska, Starkevičiūtė, Šťastný, Stauner, Sterckx, Stevenson, Stihler, Stockmann, Strejček, Strož, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Susta, Svensson, Swoboda, Szájer, Szejna, Szent-Iványi, Szymański, Tabajdi, Takkula, Tannock, Tarabella, Tarand, Tatarella, Thomsen, Thyssen, Titford, Titley, Toia, Tomczak, Toubon, Toussas, Trakatellis, Trautmann, Triantaphyllides, Trüpel, Turmes, Tzampazi, Uca, Ulmer, Väyrynen, Vaidere, Vakalis, Vanhecke, Van Hecke, Van Lancker, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vaugrenard, Ventre, Veraldi, Vergnaud, Vernola, Vidal-Quadras, de Villiers, Vincenzi, Virrankoski, Vlasák, Voggenhuber, Wagenknecht, Wallis, Walter, Watson, Manfred Weber, Weiler, Weisgerber, Westlund, Whittaker, Wieland, Wiersma, Willmott, Wise, von Wogau, Bernard Piotr Wojciechowski, Janusz Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wurtz, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Záborská, Zaleski, Zani, Zapałowski, Zappalà, Ždanoka, Železný, Zieleniec, Zīle, Zimmer, Zingaretti, Zvěřina, Zwiefka
Observatører:
Abadjiev, Anastase, Arabadjiev, Athanasiu, Bărbuleţiu, Bliznashki, Buruiană Aprodu, Ciornei, Cioroianu, Corlăţean, Coşea, Corina Creţu, Gabriela Creţu, Martin Dimitrov, Dîncu, Duca, Dumitrescu, Ganţ, Hogea, Ilchev, Kazak, Kirilov, Kónya-Hamar, Marinescu, Mihăescu, Morţun, Paparizov, Parvanova, Petre, Podgorean, Popa, Popeangă, Severin, Shouleva, Silaghi, Sofianski, Szabó, Ţicău, Tîrle, Vigenin, Zgonea Valeriu Ştefan
BILAG I
AFSTEMNINGSRESULTATER
|
Tegnforklaring |
|
|
+ |
vedtaget |
|
- |
forkastet. |
|
↓ |
bortfaldet |
|
R |
trukket tilbage |
|
AN |
afstemning ved navneopråb (for, imod, hverken/eller) |
|
VE (…, …, …) |
elektronisk afstemning (for, imod, hverken/eller) |
|
div |
opdelt afstemning |
|
vs |
særskilt afstemning |
|
am |
ændringsforslag |
|
AC |
kompromisændringsforslag |
|
PC |
tilsvarende tekstdel |
|
S |
ændringsforslag udgår |
|
= |
identiske ændringsforslag |
|
§ |
punkt/stk./betragtning |
|
art |
artikel |
|
PR |
beslutningsforslag |
|
PRC |
fælles beslutningsforslag |
|
SEC |
hemmelig afstemning |
1. Grænseoverskridende politisamarbejde ved internationale begivenheder i EU *
Betænkning: Frieda BREPOELS (A6-0222/2006)
|
Angående |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Enkelt afstemning |
|
+ |
|
2. Tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje ***II
Indstilling ved andenbehandling: (kvalificeret flertal påkrævet)
Renate SOMMER (A6-0208/2006)
|
Angående |
Am. nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Efter § 10 |
1 |
korr. udv. |
|
+ |
|
3. Tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart ***II
Indstilling ved andenbehandling: (kvalificeret flertal påkrævet)
Ulrich STOCKMANN (A6-0212/2006)
|
Angående |
Am. nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Blok nr. 1 (kompromis) |
19rev - 24rev |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
Blok nr. 2 (korr.udv.) |
1-8 10 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
Art 1, efter § 4 |
11 |
GUE/NGL |
AN |
- |
138, 494, 15 |
|
Art 8a, § 2 |
16= 25rev = |
SAVARY m.fl., PPE-DE, PSE, ALDE, Verts/ALE |
|
+ |
|
|
9 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
Art 8a, efter § 2 |
17 |
SAVARY m.fl. |
|
- |
|
|
Bilag 3 |
15 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
12 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
|
18 |
SAVARY m.fl. |
|
- |
|
|
|
13 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
|
14 |
GUE/NGL |
|
- |
|
Kompromisblokken omfattede ændringsforslag 19/rev til 25/rev.
Anmodning om afstemning ved navneopråb
GUE/NGL am 11
4. Radioaktivt affald og brugt brændsel *
Betænkning: Esko SEPPÄNEN (A6-0174/2006)
|
Angående |
Am. nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under et |
1 3-5 9-10 12-14 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — særskilt afstemning |
2 |
korr. udv. |
vs/VE |
+ |
597, 48, 9 |
|
6 |
korr. udv. |
vs/VE |
+ |
387, 257, 8 |
|
|
7 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
8 |
korr. udv. |
div |
|
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2/AN |
+ |
558, 79, 17 |
|||
|
15 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
16 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
17 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
18 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
20 |
korr. udv. |
div |
|
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2/AN |
+ |
626, 23, 10 |
|||
|
Art 6, § 2 |
11 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
22 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
|
Art 7 |
23 |
Verts/ALE |
AN |
- |
137, 511, 12 |
|
Art 12 |
24 |
Verts/ALE |
AN |
- |
160, 469, 20 |
|
19 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
|
Art 13 |
25 |
Verts/ALE |
AN |
- |
166, 471, 23 |
|
§ 10 |
21 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
Afstemning: ændret forslag |
|
+ |
|
||
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
VE |
+ |
523, 86, 37 |
||
Anmodning om afstemning ved navneopråb
Verts/ALE am 23, 24, 25
Anmodning om særskilt afstemning
PSE am 6
Verts/ALE am 2, 7, 15, 16, 17, 18
Anmodning om opdelt afstemning
Verts/ALE
am 8
1. del: Teksten uden ordene »og beskyttes mod ethvert misbrug«
2. del: disse ord
IND/DEM
am 20
1. del: Teksten uden ordene »dog med undtagelse af genoverførsler«
2. del: disse ord
5. Investering i vækst og beskæftigelse
Betænkning: Pilar DEL CASTILLO VERA (A6-0204/2006)
|
Angående |
Am. nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
§ 8 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
- |
|
|||
|
§ 18 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1/VE |
+ |
524, 92, 10 |
|||
|
2/VE |
+ |
360, 276, 8 |
|||
|
§ 36 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 48 |
§ |
originaltekst |
vs/VE |
+ |
312, 312, 18 |
|
§ 54 |
§ |
originaltekst |
vs/VE |
+ |
369, 258, 8 |
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
|
+ |
|
||
Anmodning om særskilt afstemning
PPE-DE §§ 36, 48, 54
Anmodning om opdelt afstemning
PPE-DE
§ 8
1. del: Teksten uden ordene »forslaget om et udkast til«
2. del: disse ord
§ 18
1. del:»noterer sig … højteknologiske virksomheder;«
2. del:»mener, at … PDL (Public Documentation Licence);«
6. Fremstillingsindustrien i EU
Betænkning: Joan CALABUIG RULL (A6-0206/2006)
|
Angående |
Am. nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
§ 5 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
Efter § 6 |
4 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
§ 7 |
5 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
Efter § 7 |
6 |
Verts/ALE |
VE |
+ |
339, 274, 9 |
|
7 |
Verts/ALE |
VE |
- |
181, 420, 23 |
|
|
§ 8 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 10 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
§ 12 |
8 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
3 |
+ |
|
|||
|
§ 16 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 22 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2/VE |
+ |
322, 292, 7 |
|||
|
3 |
+ |
|
|||
|
§ 23 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 25 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
§ 26 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
3 |
+ |
|
|||
|
§ 27 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2/VE |
+ |
304, 295, 26 |
|||
|
3 |
+ |
|
|||
|
4 |
+ |
|
|||
|
§ 28 |
§ |
originaltekst |
vs |
- |
|
|
§ 30 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 32 |
9 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
§ |
originaltekst |
vs/VE |
+ |
469, 131, 13 |
|
|
Efter § 32 |
10 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
§ 33 |
11 |
Verts/ALE |
VE |
+ |
405, 198, 17 |
|
§ |
originaltekst |
vs |
↓ |
|
|
|
Efter § 34 |
1 |
GUE/NGL |
div |
|
|
|
1/VE |
+ |
346, 267, 8 |
|||
|
2 |
- |
|
|||
|
§ 38 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
§ B |
2 |
Verts/ALE |
|
+ |
|
|
§ C |
3 |
Verts/ALE |
|
+ |
|
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
AN |
+ |
484, 58, 54 |
||
Anmodning om afstemning ved navneopråb
PPE-DE endelig afstemning
Anmodning om særskilt afstemning
PPE-DE §§ 16, 28
Verts/ALE §§ 8, 23, 25, 30, 32
Anmodning om opdelt afstemning
ALDE, PSE
am 1
1. del:»kræver, at … repræsentative organer,«
2. del:»især de europæiske samarbejdsudvalg … sine forpligtelser;«
PPE-DE
§ 5
1. del: Teksten uden ordene »at isolerede … industripolitik, og«
2. del: disse ord
§ 10
1. del:»anerkender … bæredygtig udvikling;«
2. del:»opfordrer Kommissionen … bedre job;«
§ 12
1. del:»er overbevist om … strukturelle ændringer;«
2. del:»beklager, at … videreuddannelse;«
3. del:»opfordrer … videnskabelige studier;«
§ 22
1. del:»bifalder … markedets krav;«
2. del:»mener dog … forskning og udvikling;«
3. del:»opfordrer Kommissionen … i praksis;«
§ 25
1. del:»udtrykker tilfredshed … og konkurrenceevne;«
2. del:»gør opmærksom på, … fremstillingsindustrier;«
§ 26
1. del:»påpeger, at … sociale aktører,«
2. del:»at udforme … de øvrige;«
3. del:»opfordrer medlemsstaterne … bedst muligt;«
§ 27
1. del:»påpeger, at … territoriale;«
2. del:»bemærker, at … særlige behov;«
3. del:»kræver derfor … de regioner;«
4. del:»som støder på … økonomiske strategier;«
Verts/ALE
§ 38
1. del:»opfordrer Kommissionen … ejendomsrettigheder;«
2. del:»finder det … denne praksis;«
BILAG II
RESULTAT AF AFSTEMNINGERNE VED NAVNEOPRÅB
1. Indstilling Stockmann A6-0212/2006
Ændringsforslag 11
Ja-stemmer: 138
ALDE: Harkin
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Zimmer
IND/DEM: Batten, Bonde, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Knapman, Louis, Nattrass, Titford, Tomczak, de Villiers, Whittaker, Wise
NI: Bobošíková, Chruszcz, Claeys, Dillen, Giertych, Gollnisch, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Mölzer, Mussolini, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Ebner, Rübig
PSE: Arif, Arnaoutakis, Bono, Bourzai, Castex, Cottigny, De Keyser, Désir, Douay, Ferreira Anne, Fruteau, Hazan, Hutchinson, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Lienemann, Locatelli, Matsouka, Peillon, Reynaud, Rocard, Roure, Savary, Schapira, Sifunakis, Tarabella, Trautmann, Tzampazi, Vaugrenard, Vergnaud
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 494
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
IND/DEM: Belder, Blokland, Sinnott, Železný
NI: Allister, Battilocchio, Belohorská, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Helmer, Mote, Piskorski, Rivera, Rutowicz
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Elles, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Itälä, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Rudi Ubeda, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, De Rossa, De Vits, Díez González, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Elisa, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Hughes, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Riera Madurell, Rosati, Rothe, Rouček, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarand, Thomsen, Titley, Van Lancker, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Camre, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Hverken eller: 15
GUE/NGL: Remek
IND/DEM: Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Zapałowski
NI: Baco, Borghezio, Kilroy-Silk, Kozlík, Salvini, Speroni
PPE-DE: Seeberg
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser
Ja-stemmer
Benoît Hamon, Katerina Batzeli, Panagiotis Beglitis
Hverken eller
Paul Rübig
2. Betænkning Seppänen A6-0174/2006
Ændringsforslag 8/2
Ja-stemmer: 558
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Polfer, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Savi, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Brie, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Uca, Wagenknecht, Zimmer
IND/DEM: Belder, Blokland, Bonde, Coûteaux, Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Sinnott, Tomczak, de Villiers, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Chruszcz, Claeys, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Dillen, Giertych, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martinez, Mölzer, Mussolini, Piskorski, Rivera, Romagnoli, Rutowicz, Schenardi, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Corbett, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Hazan, Herczog, Honeyball, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Schapira, Scheele, Schulz, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Titley, Trautmann, Tzampazi, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Wiersma, Willmott, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, La Russa, Libicki, Maldeikis, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Nej-stemmer: 79
ALDE: Resetarits
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Catania, de Brún, Guidoni, Morgantini, Musacchio, Triantaphyllides
IND/DEM: Batten, Booth, Clark, Farage, Knapman, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise
NI: Martin Hans-Peter
PSE: Andersson, Bullmann, Christensen, Corbey, Gebhardt, Groote, Gruber, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Jørgensen, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Leinen, Piecyk, Rothe, Segelström, Thomsen, Van Lancker, Weiler, Westlund
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Hverken eller: 17
ALDE: Samuelsen
GUE/NGL: Manolakou, Markov, Pafilis, Toussas
IND/DEM: Rogalski
NI: Baco, Borghezio, Kilroy-Silk, Kozlík, Mote, Salvini, Speroni
PPE-DE: Coveney, Seeberg
UEN: Kamiński
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser
Nej-stemmer
Lissy Gröner, Poul Nyrup Rasmussen
3. Betænkning Seppänen A6-0174/2006
Ændringsforslag 20/2
Ja-stemmer: 626
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Davies, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Polfer, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Zimmer
IND/DEM: Belder, Blokland, Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Tomczak, Zapałowski
NI: Allister, Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Giertych, Helmer, Martin Hans-Peter, Mussolini, Piskorski, Rivera, Rutowicz, Salvini, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Pieper, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, La Russa, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 23
ALDE: Lambsdorff
IND/DEM: Batten, Bonde, Booth, Clark, Farage, Knapman, Nattrass, Titford, Whittaker, Wise, Železný
NI: Claeys, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martinez, Mölzer, Romagnoli, Schenardi
Hverken eller: 10
IND/DEM: Coûteaux, Louis, de Villiers
NI: Baco, Kilroy-Silk, Kozlík, Mote
PPE-DE: Coveney
PSE: Castex
Verts/ALE: van Buitenen
4. Betænkning Seppänen A6-0174/2006
Ændringsforslag 23
Ja-stemmer: 137
ALDE: Attwooll, Bourlanges, Bowles, Davies, Duff, Hall, Harkin, Jäätteenmäki, Jensen, Karim, Ludford, Lynne, Matsakis, Newton Dunn, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Resetarits, Samuelsen, Wallis, Watson
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Guerreiro, Guidoni, Markov, Meijer, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Triantaphyllides, Wagenknecht
IND/DEM: Bonde, Grabowski, Krupa, Piotrowski, Sinnott, Tomczak, Zapałowski
NI: Chruszcz, Czarnecki Ryszard, Giertych, Martin Hans-Peter, Rutowicz, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Eurlings, Karas, Pirker, Protasiewicz, Rack, Rübig, Schierhuber, Seeberg
PSE: Andersson, Berès, Berger, Berman, Bösch, Bozkurt, Bullmann, Christensen, Corbey, De Vits, Ettl, Gebhardt, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Hedh, Hedkvist Petersen, Jöns, Jørgensen, Kósáné Kovács, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Leichtfried, Leinen, Muscat, Myller, Piecyk, Rapkay, Reynaud, Rothe, Scheele, Segelström, Swoboda, Van Lancker, Walter, Weiler, Westlund
UEN: Camre, Kuźmiuk, Maldeikis
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, van Buitenen, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 511
ALDE: Andrejevs, Andria, Beaupuy, Birutis, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Juknevičienė, Kacin, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Losco, Maaten, Manders, Mohácsi, Morillon, Mulder, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Oviir, Pannella, Pistelli, Polfer, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski
GUE/NGL: Flasarová, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Manolakou, Maštálka, Meyer Pleite, Pafilis, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Zimmer
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Knapman, Louis, Nattrass, Rogalski, Titford, de Villiers, Whittaker, Wise, Železný
NI: Allister, Battilocchio, Bobošíková, Borghezio, Claeys, De Michelis, Dillen, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Martinez, Masiel, Mölzer, Mote, Mussolini, Piskorski, Rivera, Romagnoli, Salvini, Schenardi, Speroni, Vanhecke
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, van den Berg, Berlinguer, Bono, Bourzai, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Corbett, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Herczog, Honeyball, Hughes, Hutchinson, Ilves, Kindermann, Kinnock, Koterec, Krehl, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rasmussen, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Schapira, Schulz, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Wiersma, Willmott, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, La Russa, Libicki, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Roszkowski, Ryan, Szymański, Tatarella, Wojciechowski Janusz, Zīle
Hverken eller: 12
ALDE: Alvaro, Savi, Toia
IND/DEM: Pęk
NI: Baco, Belohorská, Kilroy-Silk, Kozlík, Le Rachinel
PSE: Ferreira Anne, Gurmai
UEN: Vaidere
Stemmerettelser
Ja-stemmer
Saïd El Khadraoui, Eva-Britt Svensson, Jonas Sjöstedt, Poul Nyrup Rasmussen
Nej-stemmer
Jean-Louis Bourlanges
5. Betænkning Seppänen A6-0174/2006
Ændringsforslag 24
Ja-stemmer: 160
ALDE: Attwooll, Bowles, Davies, Duff, Hall, Harkin, Karim, Ludford, Lynne, Manders, Nicholson of Winterbourne, Ortuondo Larrea, Resetarits, Samuelsen, Wallis, Watson
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Kaufmann, Krarup, Liotard, Manolakou, Markov, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Zimmer
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bonde, Booth, Clark, Farage, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski
NI: Chruszcz, Giertych, Martin Hans-Peter, Rutowicz, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Itälä, Karas, Pirker, Rack, Rübig, Schierhuber, Seeberg, Silva Peneda, Šťastný
PSE: Berger, Berman, Bösch, Bozkurt, Bullmann, Christensen, Corbey, De Vits, El Khadraoui, Ettl, Gebhardt, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Jørgensen, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Leichtfried, Leinen, Muscat, Piecyk, Rapkay, Reynaud, Rothe, Scheele, Segelström, Thomsen, Van Lancker, Walter, Weiler, Westlund
UEN: Bielan, Camre, Kamiński, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, van Buitenen, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 469
ALDE: Andrejevs, Andria, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Losco, Maaten, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Oviir, Pannella, Pistelli, Polfer, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Savi, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski
GUE/NGL: Henin, Kohlíček, Remek
IND/DEM: Coûteaux, Louis, Sinnott, de Villiers, Železný
NI: Allister, Battilocchio, Bobošíková, Claeys, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Dillen, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martinez, Masiel, Mölzer, Mote, Mussolini, Piskorski, Rivera, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Stauner, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, van den Berg, Berlinguer, Bono, Bourzai, van den Burg, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Corbett, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Gomes, Gottardi, Grabowska, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Hazan, Herczog, Honeyball, Hughes, Hutchinson, Ilves, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rasmussen, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Schapira, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Wiersma, Willmott, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Krasts, Kristovskis, La Russa, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Ryan, Tatarella, Vaidere, Zīle
Hverken eller: 20
ALDE: Alvaro, Matsakis, Toia
NI: Baco, Belohorská, Borghezio, Kilroy-Silk, Kozlík, Salvini, Speroni
PPE-DE: Coveney, Eurlings
PSE: Ferreira Anne
UEN: Foltyn-Kubicka, Janowski, Kuźmiuk, Libicki, Podkański, Roszkowski, Szymański
Stemmerettelser
Ja-stemmer
John Attard-Montalto, Richard Seeber, Poul Nyrup Rasmussen
6. Betænkning Seppänen A6-0174/2006
Ændringsforslag 25
Ja-stemmer: 166
ALDE: Attwooll, Bowles, Davies, Duff, Hall, Harkin, Karim, Lambsdorff, Ludford, Lynne, Ortuondo Larrea, Resetarits, Samuelsen, Wallis, Watson
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Manolakou, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Triantaphyllides, Uca, Wagenknecht, Zimmer
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bonde, Booth, Clark, Farage, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski
NI: Chruszcz, Czarnecki Ryszard, Giertych, Martin Hans-Peter, Rutowicz, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Dehaene, Karas, Pirker, Rack, Rübig, Schierhuber, Seeberg
PSE: Andersson, Berger, Berman, Bösch, Bozkurt, Bullmann, Christensen, Corbey, De Vits, El Khadraoui, Ettl, Gebhardt, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Jørgensen, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Leichtfried, Leinen, Muscat, Piecyk, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Rothe, Scheele, Segelström, Swoboda, Thomsen, Van Lancker, Walter, Weiler, Westlund
UEN: Bielan, Camre, Didžiokas, Kamiński, La Russa, Maldeikis, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 471
ALDE: Andrejevs, Andria, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Losco, Maaten, Manders, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Oviir, Pannella, Pistelli, Polfer, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Savi, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski
GUE/NGL: Henin
IND/DEM: Železný
NI: Allister, Battilocchio, Bobošíková, Claeys, De Michelis, Dillen, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Martinez, Masiel, Mölzer, Mote, Mussolini, Piskorski, Rivera, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mantovani, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vernola, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berlinguer, Bono, Bourzai, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Corbett, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, Estrela, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Hazan, Herczog, Honeyball, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Moscovici, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Schapira, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Titley, Trautmann, Tzampazi, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Wiersma, Willmott, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Crowley, Foglietta, Krasts, Kristovskis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Ryan, Tatarella, Vaidere, Zīle
Hverken eller: 23
ALDE: Alvaro, Matsakis
GUE/NGL: Remek
IND/DEM: Coûteaux, Louis, de Villiers
NI: Baco, Belohorská, Borghezio, Kilroy-Silk, Kozlík, Salvini
PPE-DE: Coveney, Eurlings
PSE: Schulz
UEN: Foltyn-Kubicka, Janowski, Kuźmiuk, Libicki, Podkański, Roszkowski, Szymański
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser
Ja-stemmer
John Attard-Montalto,Richard Seeber
7. Betænkning Calabuig Rull A6-0206/2006
Beslutning
Ja-stemmer: 484
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Degutis, Deprez, Dičkutė, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Koch-Mehrin, Kułakowski, Lambsdorff, Laperrouze, Lax, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Pannella, Pistelli, Polfer, Prodi, Resetarits, Riis-Jørgensen, Savi, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Veraldi, Virrankoski, Wallis, Watson
IND/DEM: Bonde
NI: Battilocchio, Belohorská, Borghezio, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Kozlík, Masiel, Piskorski, Rivera, Rutowicz, Salvini
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Casini, Caspary, Castiglione, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gewalt, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Harbour, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jackson, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lehne, Lewandowski, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Patriciello, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Reul, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Stubb, Sturdy, Sudre, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Chiesa, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Groote, Gruber, Gurmai, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Krehl, Kristensen, Kuc, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Morgan, Moscovici, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Panzeri, Patrie, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Didžiokas, Foglietta, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kristovskis, Kuźmiuk, La Russa, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Tatarella, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Nej-stemmer: 58
GUE/NGL: Manolakou, Pafilis, Pflüger, Toussas, Wagenknecht
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Booth, Clark, Knapman, Nattrass, Sinnott, Titford, Whittaker, Wise
NI: Allister, Chruszcz, Giertych, Kilroy-Silk, Martin Hans-Peter, Mote, Wojciechowski Bernard Piotr
Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jill, Flautre, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Harms, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Hverken eller: 54
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Uca, Zimmer
IND/DEM: Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, de Villiers, Zapałowski, Železný
NI: Baco, Bobošíková, Claeys, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Rachinel, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke
PPE-DE: Koch, Sommer, Strejček
PSE: Kreissl-Dörfler
Verts/ALE: van Buitenen
VEDTAGNE TEKSTER
P6_TA(2006)0297
Grænseoverskridende politisamarbejde ved internationale begivenheder i EU *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Kongeriget Nederlandenes initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om styrkelse af det grænseoverskridende politisamarbejde ved begivenheder, hvor et stort antal mennesker fra flere medlemsstater forsamles, og hvor politiet primært har til opgave at opretholde den offentlige orden og sikkerhed og forebygge og bekæmpe strafbare handlinger (6930/2005 — C6-0117/2005 — 2005/0804(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kongeriget Nederlandenes initiativ (6930/2005) (1), |
|
— |
der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra c), |
|
— |
der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0117/2005), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0222/2006); |
|
1. |
godkender Kongeriget Nederlandenes initiativ som ændret; |
|
2. |
opfordrer Rådet til at ændre initiativets ordlyd i overensstemmelse hermed; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kongeriget Nederlandenes initiativ i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Kongeriget Nederlandenes regering. |
|
(3a) |
Grundlaget for denne afgørelse er Rådets konklusioner af 13. juli 2001 om sikkerheden i forbindelse med Det Europæiske Råds møder og andre lignende arrangementer. |
|
(3b) |
Denne afgørelse bygger på bestemmelserne i fælles aktion 97/339/RIA af 26. maj 1997 vedtaget af Rådet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union vedrørende samarbejde om offentlig orden og sikkerhed (2) og Rådets resolution af 29. april 2004 om sikkerheden i forbindelse med Det Europæiske Råds møder og andre lignende arrangementer (3). |
|
(4) |
På baggrund af denne udvikling og til opfølgning af tidligere initiativer (4) er det nødvendigt at styrke det internationale politisamarbejde på dette område. |
|
(4) |
På baggrund af denne udvikling og til opfølgning af tidligere initiativer er det nødvendigt at styrke det internationale politisamarbejde på dette område i overensstemmelse med proportionalitets- og subsidiaritetsprincippet og under hensyntagen til de europæiske regler om beskyttelse af privatlivets fred. |
|
(5) |
Det er konstateret, at Schengen-reglerne ikke rummer tilstrækkelige muligheder for at iværksætte effektiv grænseoverskridende bistand — |
udgår
|
1. |
Formandskabet for Rådet udarbejder hvert år i kalenderårets sidste kvartal en oversigt over det forventede behov for international bistand i det følgende kalenderår. |
|
1. |
Formandskabet for Rådet udarbejder hvert år i kalenderårets sidste kvartal en oversigt over det forventede behov for international bistand i det følgende kalenderår. Hvis en medlemsstat efter udløbet af denne frist anmoder om bistand til et ikke planlagt arrangement, skal formandskabet straks tilføje dette arrangement til denne oversigt og fortroligt meddele det til Rådet. |
4a. Denne mekanisme er et supplement til den i fælles aktion 97/339/RIA fastsatte mekanisme.
5. Formandskabet sender Rådet den i stk. 1 omhandlede evaluering til fortrolig orientering.
udgår
1. Generalsekretariatet for Rådet foretager til støtte for medlemsstaterne en undersøgelse af eksisterende aftaler om grænseoverskridende bistand.
1. Generalsekretariatet for Rådet undersøger til støtte for medlemsstaterne eksisterende aftaler om grænseoverskridende bistand.
2. Medlemsstaterne sender teksten til disse aftaler til Generalsekretariatet for Rådet senest seks måneder efter denne afgørelses ikrafttræden .
2. Medlemsstaterne sender teksten til eksisterende aftaler og nye initiativer eller initiativer under udvikling til Generalsekretariatet for Rådet.
3. Rådet vil på grundlag af resultatet af den i stk. 1 omhandlede undersøgelse inden 1 år overveje , om de eksisterende problemer kan løses ved at tilpasse de relevante europæiske love og forskrifter , navnlig Schengen-gennemførelseskonventionen .
3. Rådet vil på grundlag af den modtagne information overveje de konstaterede vanskeligheder og problemer , og om det er nødvendigt at tilpasse de relevante europæiske love og forskrifter.
(1) EUT C 101 af 27.4.2005, s. 36.
(2) EFT L 147 af 5.6.1997, s. 1 .
(3) EUT C 116 af 30.4.2004, s. 18 .
(4) Rådets resolution af 29. april 2004 om sikkerheden i forbindelse med Det Europæiske Råds møder og andre lignende arrangementer ( EUT C 116 af 30.4.2004, s. 18 ) .
P6_TA(2006)0298
Tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje ***II
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF (13274/1/2005 — C6-0091/2006 — 1997/0335(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets fælles holdning (13274/1/2005 — C6-0091/2006), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(1997)0644) (2), |
|
— |
der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2000)0419) (3), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 62, |
|
— |
der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0208/2006); |
|
1. |
godkender den fælles holdning som ændret; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EFT C 341 af 9.11.1998, s. 34 og EFT C 54 af 25.2.2000, s. 79.
(2) EFT C 105 af 6.4.1998, s. 1.
(3) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TC2-COD(1997)0335
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 5. juli 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/…/EF om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Med Rådets direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje (3) er der indført harmoniserede betingelser for udstedelse af tekniske certifikater for fartøjer til sejlads på indre vandveje i alle medlemsstaterne, dog med undtagelse af sejlads på Rhinen. Allligevel gælder der, i Europa som helhed, fortsat forskellige tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje. Den omstændighed, at der side om side eksisterer forskellige internationale og nationale regler, har indtil videre vanskeliggjort bestræbelserne på at sikre gensidig anerkendelse af nationale skibscertifikater, uden behov for yderligere inspektion af udenlandske fartøjer. Desuden svarer standarderne i direktiv 82/714/EØF på en række punkter ikke længere til den seneste teknologiske udvikling. |
|
(2) |
De tekniske forskrifter i bilagene til direktiv 82/714/EØF er stort set de samme som bestemmelserne i inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen, i den version, som blev vedtaget af Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR) i 1982. Betingelserne og de tekniske forskrifter for udstedelse af certifikater for sejlads på indre vandveje i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen er blevet revideret regelmæssigt siden da og svarer til den seneste teknologiske udvikling. Af konkurrence- og sikkerhedshensyn samt af hensyn til fremme af harmoniseringen på europæisk plan bør anvendelsesområdet og indholdet af disse tekniske forskrifter gælde inden for hele Fællesskabets indre vandvejsnet. I den henseende bør der også tages hensyn til ændringer, der er sket inden for dette net. |
|
(3) |
De fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje, som attesterer, at fartøjerne er i fuld overensstemmelse med ovennævnte reviderede tekniske forskrifter, bør være gyldige på alle Fællesskabets indre vandveje. |
|
(4) |
Det er ønskeligt at sikre en højere grad af harmonisering af medlemsstaternes betingelser for udstedelse af supplerende fællesskabscertifikater for sejlads på vandveje i zone 1 og 2 (flodmundinger) samt for sejlads på vandveje i zone 4. |
|
(5) |
Af hensyn til sikkerheden i forbindelse med befordring af passagerer bør direktiv 82/714/EØF, i lighed med inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen, også omfatte passagerfartøjer til befordring af mere end tolv passagerer. |
|
(6) |
Af hensyn til sikkerheden bør harmoniseringen af standarder være på et højt niveau, og harmoniseringen bør foretages således, at den ikke medfører nogen lempelse af sikkerhedsstandarderne på Fællesskabets indre vandveje. |
|
(7) |
Det er hensigtsmæssigt at indføre en overgangsordning for de fartøjer i drift, som endnu ikke er forsynet med et fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, når de underkastes den første tekniske inspektion i henhold til de reviderede tekniske krav i dette direktiv. |
|
(8) |
Det er hensigtsmæssigt, inden for visse grænser og afhængigt af det pågældende fartøjs kategori, at gyldighedsperioden for fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje fastlægges i hvert enkelt tilfælde. |
|
(9) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen (4). |
|
(10) |
Det er nødvendigt, at de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets direktiv 76/135/EØF af 20. januar 1976 om gensidig anerkendelse af fartsattester for fartøjer på indre vandveje (5), forbliver i kraft for de fartøjer, der ikke er omfattet af nærværende direktiv. |
|
(11) |
Eftersom visse fartøjer henhører under såvel anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer (6) som anvendelsesområdet for nærværende direktiv, bør bilagene til disse to direktiver hurtigst muligt tilpasses gennem de relevante udvalgsprocedurer, såfremt der er uoverensstemmelse eller uforenelighed mellem bestemmelserne i disse direktiver. |
|
(12) |
I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (7) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne. |
|
(13) |
Direktiv 82/714/EØF bør ophæves — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Klassifikation af vandveje
1. I dette direktiv klassificeres Fællesskabets indre vandveje således:
|
a) |
zone 1, 2, 3 og 4:
|
|
b) |
zone R: de vandveje, jf. litra a), for hvilke der udstedes certifikater i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, sådan som den artikel er affattet på tidspunktet for ikrafttræden af dette direktiv. |
2. Hver medlemsstat kan efter høring af Kommissionen ændre klassifikationen i zoner af sine vandveje, jf. bilag I. Disse ændringer meddeles Kommissionen mindst seks måneder før deres ikrafttræden. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. I overensstemmelse med bilag II, artikel 1.01 gælder dette direktiv for følgende fartøjer:
|
a) |
fartøjer med en længde (L) på 20 m eller derover |
|
b) |
fartøjer, for hvilke produktet af længde (L), bredde (B) og dybgang (T) er 100 m3 eller derover. |
2. I overensstemmelse med bilag II, artikel 1.01 gælder dette direktiv også for følgende fartøjer:
|
a) |
slæbebåde og skubbebåde, som er bestemt til at slæbe eller skubbe fartøjer eller danne parformation med de i stk. 1 nævnte fartøjer eller flydende maskiner |
|
b) |
fartøjer, som er bestemt til passagertransport og medfører mere end 12 passagerer ud over besætningen |
|
c) |
flydende maskiner. |
3. Dette direktiv gælder ikke for følgende fartøjer:
|
a) |
færger |
|
b) |
flådefartøjer |
|
c) |
søgående fartøjer, herunder søgående slæbebåde og skubbebåde, som
|
Artikel 3
Forpligtelse til at medføre et certifikat
1. Fartøjer, som sejler på de i artikel 1 omhandlede indre vandveje i Fællesskabet, skal
|
a) |
ved sejlads på indre vandveje i zone R
|
|
b) |
ved sejlads på andre vandveje medføre et fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, der, hvor det er relevant, omfatter specifikationerne i artikel 5. |
2. Fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen i del I af bilag V og udstedes i henhold til dette direktiv.
Artikel 4
Supplerende fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje
1. Fartøjer med et certifikat udstedt i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen kan med forbehold af bestemmelserne i artikel 5, stk. 5, sejle på Fællesskabets vandveje med dette certifikat alene.
2. Fartøjer med et certifikat som omhandlet i stk. 1 skal dog endvidere medføre et supplerende fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje:
|
a) |
ved sejlads på vandveje i zone 3 og 4, såfremt de ønsker at gøre brug af de sikkerhedstekniske lempelser, som gælder dér |
|
b) |
ved sejlads på vandveje i zone 1 og 2, eller for passagerfartøjer ved sejlads på vandveje i zone 3, der ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre sejlbare vandveje, såfremt vedkommende medlemsstat har udstedt supplerende tekniske forskrifter for disse vandveje i henhold til artikel 5, stk. 1, 2 og 3. |
3. Det supplerende fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen i del II i bilag V og udstedes af de kompetente myndigheder mod forelæggelse af det i stk. 1 omhandlede gyldige certifikat på vilkår, der fastsættes af de myndigheder, som er kompetente med hensyn til de vandveje, der skal besejles.
Artikel 5
Supplerende eller lempede tekniske forskrifter for visse zoner
1. En medlemsstat kan efter høring af Kommissionen og, hvor det er relevant, med forbehold af forskrifterne i den reviderede konvention for sejlads på Rhinen vedtage tekniske forskrifter ud over forskrifterne i bilag II for fartøjer, der sejler på indre vandveje i zone 1 og 2 på dens område.
2. En medlemsstat kan, med hensyn til passagerfartøjer, der sejler på dens indre vandveje i zone 3, som ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre sejlbare vandveje, opretholde tekniske forskrifter ud over forskrifterne i bilag II. Ændringer af sådanne tekniske forskrifter kræver forudgående godkendelse af Kommissionen.
3. De supplerende forskrifter skal være begrænset til de områder, der er anført i bilag III. De supplerende forskrifter meddeles Kommissionen mindst seks måneder før deres ikrafttræden. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.
4. Det skal anføres i det i artikel 3 omhandlede fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje eller, hvor artikel 4, stk. 2, finder anvendelse, i det supplerende fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, at disse supplerende forskrifter er overholdt. Sådant bevis på overholdelse skal anerkendes for alle Fællesskabets indre vandveje i den pågældende zone.
|
5. |
|
6. Fartøjer, der kun sejler på vandveje i zone 4, skal alene omfattes af de lempede forskrifter som fastsat i kapitel 19b i bilag II på alle vandveje i denne zone. Overensstemmelse med disse lempede forskrifter anføres i det fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, der er nævnt i artikel 3.
7. En medlemsstat kan efter høring af Kommissionen tillade en lempelse af de tekniske forskrifter i bilag II for fartøjer, som udelukkende sejler på vandveje i zone 3 og 4 på dens område.
En sådan lempelse skal være begrænset til de områder, der er anført i bilag IV. Hvor fartøjets tekniske specifikationer svarer til de lempede tekniske forskrifter, skal dette anføres i fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje eller, hvor artikel 4, stk. 2, finder anvendelse, i det supplerende fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje.
Lempelserne af de tekniske forskrifter i bilag II meddeles Kommissionen mindst seks måneder før deres ikrafttræden, og Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.
Artikel 6
Farlige stoffer
Ethvert fartøj med et certifikat, der er udstedt i henhold til reglementet for transport af farlige stoffer på Rhinen, i det følgende benævnt »ADNR«, kan transportere farlige stoffer på hele Fællesskabets område på de vilkår, der er anført i dette certifikat.
Enhver medlemsstat kan kræve, at fartøjer, der ikke er i besiddelse af et sådant certifikat, kun kan transportere farlige stoffer på dens område, såfremt de opfylder en række forskrifter ud over dem, der er fastsat i dette direktiv. Disse forskrifter meddeles Kommissionen, som underretter de øvrige medlemsstater herom.
Artikel 7
Undtagelser
1. Medlemsstaterne kan tillade undtagelser fra hele eller dele af dette direktiv for:
|
a) |
fartøjer, slæbebåde og skubbebåde og flydende maskiner, når disse sejler på vandveje, som ikke via indre vandveje er forbundet med de øvrige medlemsstaters vandveje |
|
b) |
fartøjer med en dødvægt på højst 350 tons eller fartøjer, der ikke er bestemt til transport af gods, med et deplacement på under 100 m3, hvis køl er lagt inden den 1. januar 1950, og som udelukkende sejler på indenlandske vandveje. |
2. I forbindelse med sejlads på indenlandske vandveje kan medlemsstaterne tillade undtagelser fra en eller flere bestemmelser i dette direktiv for så vidt angår begrænsede strækninger af lokal interesse eller i havneområder. Disse undtagelser, samt de strækninger eller det område, for hvilke de gælder, skal anføres i fartøjets certifikat.
3. De undtagelser, der tillades i henhold til stk. 1 og 2, meddeles Kommissionen, som underretter de øvrige medlemsstater herom.
4. En medlemsstat, som i kraft af undtagelser, der er tilladt i henhold til stk. 1 og 2, ikke har noget fartøj i fart på sine vandveje, som er omfattet af dette direktiv, er ikke forpligtet til at efterkomme artikel 9, 10 og 12.
Artikel 8
Udstedelse af fællesskabscertifikater
1. Fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje udstedes til fartøjer, hvis køl er lagt efter den … (9), efter en teknisk inspektion, som skal foretages, inden fartøjet tages i brug, og som skal sikre, at fartøjet opfylder de tekniske forskrifter i bilag II.
2. Fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje udstedes til fartøjer, som ikke var omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 82/714/EØF, men som er omfattet af nærværende direktiv i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1 og 2, efter en teknisk inspektion, som foretages, når fartøjets gældende certifikat udløber, dog senest den … (10), for at kontrollere, at fartøjet opfylder de tekniske forskrifter i bilag II. I medlemsstater, hvor gyldighedsperioden for fartøjets nuværende nationale certifikat er kortere end fem år, kan sådanne certifikater udstedes indtil fem år efter den … (10).
Enhver manglende opfyldelse af de tekniske forskrifter i bilag II skal specificeres i fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje. Forudsat at de kompetente myndigheder ikke anser disse mangler for at være til åbenbar fare, kan de i stk. 1 omhandlede fartøjer fortsætte driften, indtil de komponenter og områder af fartøjet, der ifølge certifikatet ikke opfylder disse forskrifter, udskiftes eller ændres, hvorefter disse komponenter og områder skal opfylde kravene i bilag II.
3. Åbenbar fare i henhold til denne artikel anses især at foreligge, når forskrifterne vedrørende fartøjskonstruktionens soliditet, fartøjets sejl- eller manøvreegenskaber eller særlige karakteristika i henhold til bilag II er berørt. De undtagelser, der er tilladt i henhold til bilag II, skal ikke betragtes som mangler, der udgør en åbenbar fare.
Udskiftning af eksisterende dele med identiske dele eller dele af tilsvarende teknologi og konstruktion som led i rutinemæssig reparation og vedligeholdelse anses ikke for udskiftning i henhold til denne artikel.
4. Det kontrolleres i givet fald, om fartøjet opfylder de i artikel 5, stk. 1, 2 og 3, omhandlede supplerende forskrifter, enten ved de tekniske inspektioner, der er nævnt i denne artikels stk. 1 og 2, eller ved en teknisk inspektion, som udføres på anmodning af fartøjets ejer.
Artikel 9
Kompetente myndigheder
1. Fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje kan udstedes af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.
2. Hver medlemsstat udfærdiger en fortegnelse over de af dens myndigheder, der har kompetence til at udstede fællesskabscertifikaterne, og meddeler Kommissionen denne fortegnelse. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.
Artikel 10
Teknisk inspektion
1. Den i artikel 8 omhandlede tekniske inspektion foretages af de kompetente myndigheder, der helt eller delvis kan undlade at underkaste fartøjet teknisk inspektion, såfremt det af en gyldig attest, udstedt af et anerkendt klassificeringsselskab, jf. bilag II, artikel 1.01, fremgår, at fartøjet helt eller delvis opfylder de tekniske forskrifter i bilag II. Klassifikationsselskaber kan kun anerkendes, hvis de opfylder de kriterier, som er anført i del I i bilag VII.
2. Hver medlemsstat udfærdiger en fortegnelse over de af dens myndigheder, der har kompetence til at foretage den tekniske inspektion, og meddeler Kommissionen denne fortegnelse. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.
Artikel 11
Gyldighed af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje
1. Gyldighedsperioden for fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje bestemmes i hvert enkelt tilfælde af den myndighed, der har kompetence til at udstede sådanne certifikater i overensstemmelse med bilag II.
2. Hver medlemsstat kan i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 12 og 16 og i bilag II, udstede foreløbige fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje. Foreløbige fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen i del III i bilag V.
Artikel 12
Udskiftning af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje
Hver medlemsstat fastsætter de nærmere betingelser for udstedelse af et nyt certifikat i tilfælde, hvor et gyldigt fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje er bortkommet eller beskadiget.
Artikel 13
Fornyelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje
1. Fællesskabscertifikatet for sejlads på indre vandveje fornys ved udløbet af gyldighedsperioden på de betingelser, som er fastsat i artikel 8.
2. For fornyelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje udstedt før den … (9) gælder dog overgangsbestemmelserne i bilag II.
3. For fornyelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje udstedt efter den … (9) gælder dog de overgangsbestemmelser i bilag II, som er trådt i kraft efter udstedelsen af certifikaterne.
Artikel 14
Forlængelse af gyldighedsperioden for fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje
Gyldighedsperioden for fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje kan undtagelsesvis forlænges af den udstedende eller fornyende myndighed uden teknisk inspektion i overensstemmelse med bilag II. En sådan forlængelse anføres på fællesskabscertifikatet.
Artikel 15
Udstedelse af nye fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje
I tilfælde af væsentlige ændringer eller reparationer af fartøjet, som berører soliditeten af konstruktionen eller dets sejl- eller manøvreegenskaber eller dets særlige karakteristika i overensstemmelse med bilag II, skal fartøjet, før sejlads genoptages, på ny underkastes teknisk inspektion i henhold til artikel 8. Efter inspektionen udstedes et nyt fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje med angivelse af fartøjets tekniske specifikationer, eller det eksisterende certifikat ændres i fornødent omfang. Såfremt et sådant certifikat udstedes i en anden medlemsstat end den, hvor det oprindelige certifikat blev udstedt eller fornyet, skal den kompetente myndighed, der har udstedt eller fornyet det oprindelige certifikat, underrettes derom inden en måned.
Artikel 16
Nægtelse af udstedelse eller fornyelse og inddragelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje
Enhver beslutning om at nægte udstedelse eller fornyelse af et fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje skal begrundes. Beslutningen meddeles den pågældende med oplysning om de i medlemsstaten gældende regler om klageadgang og -frister.
Ethvert fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje kan i gyldighedsperioden inddrages af den kompetente myndighed, der har udstedt eller fornyet det, når fartøjet ikke længere opfylder de tekniske forskrifter, der svarer til certifikatet.
Artikel 17
Supplerende inspektioner
En medlemsstats kompetente myndigheder kan i henhold til bilag VIII når som helst kontrollere, om der om bord findes et i henhold til dette direktiv gyldigt certifikat, og om fartøjet svarer til angivelserne i dette certifikat, eller om det udgør en åbenbar fare for de personer, der befinder sig om bord, miljøet eller skibsfarten. De kompetente myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger i henhold til bilag VIII.
Artikel 18
Anerkendelse af sødygtighedscertifikater vedrørende fartøjer fra tredjelande
Så længe der ikke er indgået nogen aftale mellem Fællesskabet og tredjelande om gensidig anerkendelse af sødygtighedscertifikater, kan de kompetente myndigheder i en medlemsstat anerkende sødygtighedscertifikater vedrørende fartøjer fra tredjelande med hensyn til sejlads på den pågældende medlemsstats indre vandveje.
Udstedelse af fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje til tredjelandes fartøjer sker i henhold til artikel 8, stk. 1.
Artikel 19
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 7 i Rådets direktiv 91/672/EØF af 16. december 1991 om gensidig anerkendelse af nationale bådførercertifikater for transport af varer og personer ad indre vandveje (11), i det følgende benævnt »udvalget«.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Artikel 20
Tilpasning af bilagene og henstillinger om midlertidige certifikater
1. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 19, stk. 2, de ændringer, som er nødvendige for at tilpasse bilagene til direktivet til den tekniske udvikling eller til ændringer på området, som er et resultat af arbejdet i andre internationale organisationer, navnlig i Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR), med henblik på at sikre, at de to certifikater, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), udstedes på grundlag af tekniske forskrifter, som sikrer et ækvivalent sikkerhedsniveau, og i de tilfælde, hvortil der er henvist i artikel 5.
Disse ændringer skal foretages hurtigt for at sikre, at de tekniske forskrifter, der er nødvendige for udstedelse af fællesskabscertifikatet vedrørende sejlads på Rhinen, giver et sikkerhedsniveau, der er ækvivalent med det, der kræves for udstedelse af det certifikat, der er omhandlet i artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen.
2. Kommissionen træffer afgørelse om udvalgets henstillinger om udstedelse af foreløbige fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje i overensstemmelse med artikel 2.19 i bilag II.
Artikel 21
Fortsat anvendelse af direktiv 76/135/EØF
For fartøjer, der ikke er omfattet af dette direktivs artikel 2, stk. 1 og 2, men af artikel 1a i direktiv 76/135/EØF, finder bestemmelserne i sidstnævnte direktiv anvendelse.
Artikel 22
Supplerende eller lempede nationale forskrifter
Supplerende forskrifter, der var gældende i en medlemsstat før den … (9) for fartøjer, som sejler på vandveje i zone 1 og 2 på dens område, eller lempelser i de tekniske forskrifter for fartøjer, som sejler på vandveje i zone 3 og 4 på dens område, der var gældende i en medlemsstat før den pågældende dato, finder fortsat anvendelse, indtil supplerende forskrifter i henhold til artikel 5, stk. 1, eller lempelser i henhold til artikel 5, stk. 7, i de tekniske forskrifter i bilag II er trådt i kraft, dog højst indtil den … (12).
Artikel 23
Gennemførelse
1. Medlemsstater, der har indre vandveje som nævnt i artikel 1, stk. 1, sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv med virkning fra den … (9). De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.
Artikel 24
Sanktioner
Medlemsstaterne etablerer en ordning med sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv, og træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne bliver anvendt. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Artikel 25
Ophævelse af direktiv 82/714/EØF
Direktiv 82/714/EØF ophæves med virkning fra den … (9).
Artikel 26
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 27
Adressater
Dette direktiv er rettet til de medlemsstater, der har indre vandveje som nævnt i artikel 1, stk. 1.
Udfærdiget i …, den …
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EFT C 157 af 25.5.1998, s. 17.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 16.9.1999 (EFT C 54 af 25.2.2000, s. 79), Rådets holdning af 23.2.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Europa-Parlamentets holdning af 5.7.2006.
(3) EFT L 301 af 28.10.1982, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
(4) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(5) EFT L 21 af 29.1.1976, s. 10. Senest ændret ved direktiv 78/1016/EØF (EFT L 349 af 13.12.1978, s. 31).
(6) EFT L 164 af 30.6.1994, s. 15 . Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 ( EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1 ).
(7) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
(8) EFT L 144 af 15.5.1998, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/75/EF (EUT L 190 af 30.7.2003, s. 6).
(9) To år efter dette direktivs ikrafttræden.
(10) Tolv år efter dette direktivs ikrafttræden.
(11) EFT L 373 af 31.12.1991, s. 29. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(12) 30 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
BILAG I
LISTE OVER FÆLLESSKABETS NET AF INDRE VANDVEJE, GEOGRAFISK INDDELT I ZONE 1, 2, 3 OG 4
KAPITEL 1
Zone 1
Forbundsrepublikken Tyskland:
|
Ems: |
Fra forbindelseslinjen mellem det tidligere Greetsiel-fyrtårn og den vestlige mole af havneindsejlingen til Eemshaven og udefter indtil 53°30′N og 6°45′E, dvs. lidt længere ude end omlastningsområdet for tørlastskibe i den gamle Ems (Alte Ems) (1) |
Republikken Polen:
Den del af den Pommerske bugt, der ligger syd for forbindelseslinjen mellem det nordlige Perd på øen Rügen og Niechorze-fyrtårnet.
Den del af Gdansk-bugten, der ligger syd for forbindelseslinjen mellem Hel-fyrtårnet og afmærkningsbøjen ved havneindsejlingen til Baltijsk.
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:
|
SKOTLAND |
|||||||
|
Blue Mull Sound |
Mellem Gutcher og Belmont. |
||||||
|
Yell Sound |
Mellem Tofts Voe og Ulsta. |
||||||
|
Sullom Voe |
Inden for en linje fra det nordøstligste punkt af Gluss Island til det nordligste punkt af Calback Ness. |
||||||
|
Dales Voe |
Om vinteren:
|
||||||
|
Dales Voe |
Om sommeren:
|
||||||
|
Lerwick |
Om vinteren:
|
||||||
|
Lerwick |
Om sommeren:
|
||||||
|
Kirkwall |
Mellem Kirkwall og Rousay ikke øst for en linje mellem Point of Graand (Egilsay) og Galt Ness (Shapinsay) eller mellem Head of Work (Mainland) gennem Helliar Holm-fyrtårnet til Shapinsays kyst; ikke nordvest for den sydøstligste spids af Eynhallow Island, ikke udefter mod havet fra en linje mellem Rousays kyst på 59°10,5′N 002°57,1′W og Egilsays kyst på 59°10,0′N 002°56,4′W. |
||||||
|
Stromness |
Til Scapa, men ikke uden for Scapa Flow |
||||||
|
Scapa Flow |
Inden for et område, der afgrænses af linjer trukket fra Point of Cletts på øen Hoy til den trigonometriske station Thomson's Hill på øen Fara og videre til Gibraltar Pier på øen Flotta; fra St Vincent Pier på øen Flotta til det vestligste punkt på Calf of Flotta; fra det østligste punkt på Calf of Flotta til Needle Point på øen South Ronaldsay og fra Ness on Mainland til Point of Oxan-fyrtårnet på øen Graemsay og videre til Bu Point på øen Hoy; samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Balnakiel Bay |
Mellem Eilean Dubh og A'Chleit |
||||||
|
Cromarty Firth |
Inden for en linje fra North Sutor til Nairn Breakwater samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Inverness |
Inden for en linje fra North Sutor til Nairn Breakwater samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
River Tay — Dundee |
Inden for en linje fra Broughty Castle til Tayport samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Firth of Forth og River Forth |
Inden for en linje fra Kirkcaldy til Portobello samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Solway Firth |
Inden for en linje fra Southerness Point til Silloth |
||||||
|
Loch Ryan |
Inden for en linje fra Finnart's Point til Milleur Point samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
The Clyde |
Ydre grænse:
Indre grænse om vinteren:
Indre grænse om sommeren:
Note: Ovennævnte indre grænse, der gælder om sommeren, udvides fra den 5. juni til den 5. september (begge datoer medregnet) med en linje fra et punkt to mil ud for Ayrshires kyst ved Skelmorlie Castle til Tomont End på Cumbrae og en linje fra Portachur Point på Cumbrae til Inner Brigurd Point i Ayrshire |
||||||
|
Oban |
Inden for et område, der mod nord afgrænses af en linje fra Dunollie Point-fyrtårnet til Ard na Chruidh og mod syd af en linje fra Rudha Seanach til Ard na Cuile. |
||||||
|
Kyle of Lochalsh |
Gennem Loch Alsh til Loch Duichs forbjerg |
||||||
|
Loch Gairloch |
Om vinteren:
Om sommeren:
|
||||||
|
NORDIRLAND |
|||||||
|
Belfast Lough |
Om vinteren:
Om sommeren:
samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Loch Neagh |
I en afstand af over 2 mil fra kysten |
||||||
|
ENGLANDS ØSTKYST |
|||||||
|
River Humber |
Om vinteren:
Om sommeren:
samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
WALES OG ENGLANDS VESTKYST |
|||||||
|
River Severn |
Om vinteren:
Om sommeren:
samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
River Wye |
Om vinteren:
Om sommeren:
samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Newport |
Om vinteren:
Om sommeren:
samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Cardiff |
Om vinteren:
Om sommeren:
samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Barry |
Om vinteren:
Om sommeren:
samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Swansea |
Inden for en linje, der forbinder bølgebrydernes yderste punkt ud imod havet. |
||||||
|
Menai Straits |
Inden for Menai Straits fra en linje, der forbinder Llanddwyn Island-fyrtårnet med Dinas Dinlleu, og linjer, der forbinder sydspidsen af Puffin Island med Trwyn DuPoint og Llanfairfechan jernbanestation samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
River Dee |
Om vinteren:
Om sommeren:
samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
River Mersey |
Om vinteren:
Om sommeren:
samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Preston og Southport |
Inden for en linje fra Southport til Blackpool inden for bredderne samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Fleetwood |
Om vinteren:
Om sommeren:
samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
River Lune |
Om vinteren:
Om sommeren:
samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Heysham |
Om vinteren:
Om sommeren:
|
||||||
|
Morecambe |
Om vinteren:
Om sommeren:
|
||||||
|
Workington |
Inden for en linje fra Southerness Point til Silloth samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
SYDENGLAND |
|||||||
|
River Colne — Colchester |
Om vinteren:
Om sommeren:
|
||||||
|
River Blackwater |
Om vinteren:
Om sommeren:
samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
River Crouch og River Roach |
Om vinteren:
Om sommeren:
samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Themsen og dens bifloder |
Om vinteren:
Om sommeren:
samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
River Medway og the Swale |
Om vinteren:
Om sommeren:
samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Chichester |
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Langstone Harbour |
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Portsmouth |
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Bembridge, Isle of Wight |
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Cowes, Isle of Wight |
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Southampton |
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Beaulieu River |
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Keyhaven Lake |
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Weymouth |
Inden for Portland Harbour og mellem Wey og Portland Harbour |
||||||
|
Plymouth |
Inden for en linje fra Cawsand til Breakwater og videre til Staddon samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Falmouth |
Om vinteren:
Om sommeren:
samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
River Camel |
Inden for en linje fra Stepper Point til Trebetherick Point samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
Bridgewater |
Inden for banken samt på havsiden af farvande i zone 2. |
||||||
|
River Avon (Avon) |
Om vinteren:
Om sommeren:
|
||||||
Zone 2
Den Tjekkiske Republik:
Den kunstige sø Lipno
Forbundsrepublikken Tyskland:
|
Ems |
fra en linje tværs over Ems nær havneindsejlingen i Papenburg mellem Diemen pumpestationen og digegennemsejlingen ved Halte til forbindelseslinjen mellem det tidligere Greetsiel-fyrtårn og den vestlige mole af havneindsejlingen i Eemshaven. |
||||||
|
Jade |
inden for forbindelseslinjen mellem Schillig-fyrtårnet og kirketårnet i Langwarden. |
||||||
|
Weser |
fra den nordvestlige ende af jernbanebroen i Bremen til en linje mellem kirketårnene i Langwarden og Cappel, herunder flodarmene Westergate, Rekumer Loch, Rechter Nebenarm og Schweiburg |
||||||
|
Elben |
fra den nedre grænse af Hamburgs havn til forbindelseslinjen mellem Döse-sømærket og den vestlige ende af Friedrichskoog-diget (Dieksand), herunder Nebenelben samt bifloderne Este, Lühe, Schwinge, Oste, Pinnau, Krückau og Stör (for alles vedkommende fra mundingen til dæmningen). |
||||||
|
Meldorfer Bucht |
inden for forbindelseslinjen mellem den vestlige ende af Friedrichskoog-diget (Dieksand) og det vestlige molehoved i Büsum. |
||||||
|
Eider |
fra Gieselau-kanalen til Eider-dæmningen |
||||||
|
Flensborg Fjord |
inden for en linje mellem Kegnæs-fyrtårnet og Birknack |
||||||
|
Schlei |
inden for en linje mellem molehovederne i Schlei-mundingen. |
||||||
|
Eckernförder Bucht |
inden for en linje mellem Bocknis-Eck og den nordøstlige spids af fastlandet ved Dänisch Nienhof. |
||||||
|
Kieler Förde |
inden for en linje mellem Bülk-fyrtårnet og Laboe-marinemindesmærket |
||||||
|
Nord-Ostsee-Kanal (Kielerkanalen) |
fra forbindelseslinjen mellem molehovederne i Brunsbüttel til en linje mellem indsejlingslysene i Kiel-Holtenau, herunder Obereidersee og Enge, Audorfer See, Bergstedter See og Enge, Schinauer See, Flemhuder See og Achterwehrer kanalen. |
||||||
|
Trave |
fra den nordvestlige ende af jernbaneklapbroen og den nordlige ende af Holdstenbrücke (Stadttrave) i Lübeck til en linje mellem det indre sydlige og det ydre nordlige molehoved i Travemünde, herunder Pötenitzer Wiek, Dassower See og Altarmen ved Teerhof-øen |
||||||
|
Leda |
fra indsejlingen til yderhavnen ved Leer-slusen til mundingen |
||||||
|
Hunte |
fra Oldenburgs havn og fra et punkt 140 m neden for Amalienbrücke i Oldenburg til mundingen |
||||||
|
Lesum |
fra jernbanebroen i Bremen-Burg til mundingen |
||||||
|
Este |
fra afløbskanalen fra Buxtehude-slusen til Este-dæmningen |
||||||
|
Lühe |
fra afløbskanalen fra Au-Mühle i Horneburg til Lühe-dæmningen |
||||||
|
Schwinge |
fra Salztor-slusen i Stade til Schwinge-dæmningen |
||||||
|
Oste |
fra den nordøstlige ende af Bremervörde-mølledæmningen til Oste-dæmningen |
||||||
|
Pinnau |
fra den sydvestlige ende af jernbanebroen i Pinneberg til Pinnau-dæmningen |
||||||
|
Krückau |
fra den sydvestlige ende af broen til/fra Wedenkamp i Elmshorn til Krückau-dæmningen |
||||||
|
Stör |
fra vandstandsmåleren i Rensing til Stör-dæmningen |
||||||
|
Freiburger Hafenpriel |
fra den østlige ende af slusen i Freiburg an der Elbe til mundingen |
||||||
|
Wismarbucht, Kirchsee, Breitling, Salzhaff og havneområdet i Wismar |
afgrænset mod havet af en linje mellem Hoher Wieschendorf Huk og Timmendorf-fyrtårnet og en linje, der forbinder Gollwitz-fyrtårnet på øen Poel og sydspidsen af Wustrow-halvøen |
||||||
|
Warnow, herunder Breitling og bifloder |
neden for Mühlendamm fra den nordlige ende af Geinitzbrücke i Rostock afgrænset mod havet af en linje, der forbinder de nordligste punkter af henholdsvis vest- og østmolen i Warnemünde |
||||||
|
Farvandet mellem fastlandet og Darss- og Zingst-halvøerne samt øerne Hiddensee og Rügen (inkl. havneområdet i Stralsund) |
afgrænset mod havet
|
||||||
|
Greifswalder Bodden og havneområdet i Greifswald, herunder Ryck |
afgrænset mod havet af en linje fra østspidsen af Thiessower Haken (Südperd) til østspidsen af øen Ruden og videre til nordspidsen af øen Usedom (54°10′37″N, 13°47′51″E) |
||||||
|
Farvandet mellem fastlandet og øen Usedom (floden Peene, herunder havneområdet i Wolgast, Achterwasser og Stettiner Haff) |
mod øst indtil grænsen til Republikken Polen gennem Stettin nor |
Den Franske Republik:
Dordogne fra stenbroen i Libourne til mundingen
Garonne og Gironde fra stenbroen i Bordeaux til mundingen
Gironde
Loire fra Haudaudine-broen over Madeleine-grenen til mundingen og fra Pirmil-broen over Pirmil-grenen
Rhône fra Trinquetaille-broen i Arles og videre mod Marseille
Seine fra Jeanne d'Arc-broen i Rouen til mundingen
Republikken Ungarn:
Balaton-søen.
Kongeriget Nederlandene:
Dollard.
Ems.
Waddenzee: herunder forbindelserne til Nordsøen.
Ijsselmeer: herunder Markermeer og Ijmeer, men ikke Gouwzee.
Nieuwe Waterweg og Scheur.
Caland Kanaal mod vest fra Benelux-havnen.
Hollands Diep.
Breediep, Beerkanal og de derved liggende havne.
Haringvliet og Vuile Gat: herunder vandvejene mellem Goeree-Overflakkee og Voorne-Putten og Hoeksche Waard.
Hellegat.
Volkerak.
Krammer.
Grevelingenmeer og Brouwerschavensche Gat: herunder alle vandveje mellem Schouwen-Duiveland og Goeree-Overflakkee.
Keten, Mastgat, Zijpe, Krabbenkreek, Oosterschelde og Roompot: herunder vandvejene mellem Walcheren, Noord-Beveland og Zuid-Beveland samt Schouwen-Duiveland og Tholen, med undtagelse af Schelde-Rhin-kanalen.
Schelde, Westerschelde og dens munding: herunder vandvejene mellem Zeeland Vlaanderen samt Walcheren og Zuid-Beveland, med undtagelse af Schelde-Rhin-kanalen.
Republikken Polen:
Szczecin-bassin.
Kamień-bassin.
Wisła-bassin.
Puck-bugten.
Włocławski-reservoiret.
Śniardwy-søen.
Niegocin-søen.
Mamry-søen.
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:
|
SKOTLAND |
|
|
Scapa Flow |
Inden for et område, der afgrænses af linjer trukket fra Wharth på øen Flotta til Martello Tower på South Walls og fra Point Cletts på øen Hoy til den trigonometriske station Thomson's Hill på øen Fara og videre til Gibraltar Pier på øen Flotta |
|
Kyle of Durness |
Syd for Eilean Dubh |
|
Cromarty Firth |
Inden for en linje mellem North Sutor og South Sutor |
|
Inverness |
Inden for en linje fra Fort George til Chanonry Point |
|
Findhorn Bay |
Inden for odden |
|
Aberdeen |
Inden for en linje fra South Jetty til Abercromby Jetty |
|
Montrose Basin |
Vest for en linje, der går i nord-sydlig retning tværs over havneindsejlingen ved Scurdie Ness-fyrtårnet |
|
River Tay — Dundee |
Inden for en linje fra tidevandsbassinet (fiskedokken) i Dundee til Craig Head i East Newport |
|
Firth of Forth og River Forth |
Inden for Firth of Forth, men ikke øst for jernbanebroen i Forth |
|
Dumfries |
Inden for en linje fra Airds Point til Scar Point |
|
Loch Ryan |
Inden for en linje fra Cairn Point til Kircolm Point |
|
Ayr Harbour |
Inden for banken |
|
The Clyde |
Oven for zone 1 farvande |
|
Kyles of Bute |
Mellem Colintraive og Rhubodach |
|
Campbeltown Harbour |
Inden for en linje fra Macringan's Point til Ottercharach Point |
|
Loch Etive |
Inden for Loch Etive oven for Falls of Lora |
|
Loch Leven |
Oven for broen ved Ballachulish |
|
Loch Linnhe |
Nord for Corran Point-fyrtårnet |
|
Loch Eil |
Hele vandområdet |
|
Den Kaledoniske Kanal |
Søerne Lochy, Oich og Ness |
|
Kyle of Lochalsh |
Inden for Kyle Akin, ikke vest for Eilean Ban-fyrtårnet eller øst for Eileanan Dubha |
|
Loch Carron |
Mellem Stromemore og Strome Ferry |
|
Loch Broom, Ullapool |
Inden for en linje fra Ullapool Point-fyrtårnet til Aultnaharrie |
|
Kylesku |
Tværs over Loch Cairnbawn i området mellem østspidsen af Garbh Eilean og det vestlige punkt på Eilean na Rainich |
|
Stornoway Harbour |
Inden for en linje fra Arnish Point til Sandwick Bay-fyrtårnet, nordvest herfor |
|
Scalpay Sund |
Ikke øst for Berry Cove (Scalpay) og ikke vest for Croc a Loin (Harris) |
|
Nordhavnen i Scalpay og Tarbert Harbour |
Inden for én mil fra øen Harris' kyst |
|
Loch Awe |
Hele vandområdet |
|
Loch Katrine |
Hele vandområdet |
|
Loch Lomond |
Hele vandområdet |
|
Loch Tay |
Hele vandområdet |
|
Loch Loyal |
Hele vandområdet |
|
Loch Hope |
Hele vandområdet |
|
Loch Shin |
Hele vandområdet |
|
Loch Assynt |
Hele vandområdet |
|
Loch Glascarnoch |
Hele vandområdet |
|
Loch Fannich |
Hele vandområdet |
|
Loch Maree |
Hele vandområdet |
|
Loch Gairloch |
Hele vandområdet |
|
Loch Monar |
Hele vandområdet |
|
Loch Mullardach |
Hele vandområdet |
|
Loch Cluanie |
Hele vandområdet |
|
Loch Loyne |
Hele vandområdet |
|
Loch Garry |
Hele vandområdet |
|
Loch Quoich |
Hele vandområdet |
|
Loch Arkaig |
Hele vandområdet |
|
Loch Morar |
Hele vandområdet |
|
Loch Shiel |
Hele vandområdet |
|
Loch Earn |
Hele vandområdet |
|
Loch Rannoch |
Hele vandområdet |
|
Loch Tummel |
Hele vandområdet |
|
Loch Ericht |
Hele vandområdet |
|
Loch Fionn |
Hele vandområdet |
|
Loch Glass |
Hele vandområdet |
|
Loch Rimsdale/nan Clar |
Hele vandområdet |
|
NORDIRLAND |
|
|
Strangford Lough |
Inden for en linje fra Cloghy Point til Dogtail Point |
|
Belfast Lough |
Inden for en linje fra Holywood til Macedon Point |
|
Larne |
Inden for en linje fra Larne Pier til færgemolen på Island Magee |
|
River Bann |
Fra de yderste ender af bølgebryderne til Toome Bridge |
|
Lough Erne |
Upper Lough Erne og Lower Lough Erne |
|
Lough Neagh |
Indtil to mil fra kysten |
|
ENGLANDS ØSTKYST |
|
|
Berwick |
Inden for bølgebryderne |
|
Warkworth |
Inden for bølgebryderne |
|
Blyth |
Inden for de ydre molehoveder |
|
River Tyne |
Dunston Staithes til molehovederne i Tyne |
|
River Wear |
Fatfield til molehovederne i Sunderland |
|
Seaham |
Inden for bølgebryderne |
|
Hartlepool |
Inden for en linje fra Middleton Jetty til det gamle molehoved (Old Pier Head) Inden for en linje fra det nordlige til det sydlige molehoved |
|
River Tees |
Inden for en linje stik vest fra Government Jetty til Tees-dæmningen |
|
Whitby |
Inden for molehovederne i Whitby |
|
River Humber |
Inden for en linje fra North Ferriby til South Ferriby |
|
Grimsby Dock |
Inden for en linje fra tidevandsbassinets vestmole til østmolen af Fish Docks i North Quay |
|
Boston |
Inden for New Cut |
|
Dutch River |
Hele kanalen |
|
River Hull |
Beverley Beck til Humber-floden |
|
Kielder Water |
Hele søen |
|
River Ouse |
Neden for Naburn-slusen |
|
River Trent |
Neden for Cromwell-slusen |
|
River Wharfe |
Fra sammenløbet med Ouse til Tadcaster-broen |
|
Scarborough |
Inden for molehovederne i Scarborough |
|
WALES OG ENGLANDS VESTKYST |
|
|
River Severn |
Nord for en linje stik vest fra Sharpness Point (51°43,4′N) til Llanthony Weir og Maisemore Weir samt på havsiden af farvande i zone 3. |
|
River Wye |
Ved Chepstow, nord for 51°38,0′N til Monmouth |
|
Newport |
Nord for de luftledninger, der løber på tværs ved Fifoots Points |
|
Cardiff |
Inden for en linje fra South Jetty til Penarth Head og det indesluttede farvand vest for dæmningen i Cardiff Bugt |
|
Barry |
Inden for en linje mellem de yderste ender af bølgebryderne |
|
Port Talbot |
Inden for en linje mellem de yderste ender af bølgebryderne i floden Afran uden for de lukkede dokker. |
|
Neath |
Inden for en linje stik nord fra den yderste ende af Baglan Bay Tanker Jetty (51°37,2′N, 3°50,5′W) |
|
Llanelli og Burry Port |
Inden for et område, der afgrænses af en linje fra vestmolen i Burry Port til Whiteford Point |
|
Milford Haven |
Inden for en linje fra South Hook Point til Thorn Point |
|
Fishguard |
Inden for en linje, der forbinder de yderste ender af den nordlige og den østlige bølgebryder |
|
Cardigan |
Inden for the Narrows ved Pen-Yr-Ergyd |
|
Aberystwyth |
Inden for de yderste ender af bølgebryderne |
|
Aberdyfi |
Inden for en linje fra Aberdyfi jernbanestation til Twyni Bach-sømærket |
|
Barmouth |
Inden for en linje fra Barmouth jernbanestation til Penrhyn Point |
|
Portmadoc |
Inden for en linje fra Harlech Point til Graig Ddu |
|
Holyhead |
Inden for et område, der afgrænses af den store bølgebryder og en linje fra enden af bølgebryderen til Brynglas Point i Towyn Bay |
|
Menai Straits |
Inden for Menai Straits mellem en linje fra Aber Menai Point til Belan Point og en linje fra Beaumaris Pier til Pen-y-Coed Point |
|
Conway |
Inden for en linje fra Mussel Hill til Tremlyd Point |
|
Llandudno |
Inden for bølgebryderen |
|
Rhyl |
Inden for bølgebryderen |
|
River Dee |
Oven for Connah's Quay til vandindvindingsanlægget i Barrelwell Hill |
|
River Mersey |
Inden for en linje mellem Rock-fyrtårnet og North West Seaforth Dock, men andre dokker indgår ikke |
|
Preston og Southport |
Inden for en linje fra Lytham til Southport og inden for Preston Docks |
|
Fleetwood |
Inden for en linje fra forfyret (Low Light) til Knott |
|
River Lune |
Inden for en linje fra Sunderland Point til Chapel Hill indtil og inklusive Glasson Dock |
|
Barrow |
Inden for en linje fra Haws Point på Isle of Walney til Roa Island Slipway |
|
Whitehaven |
Inden for bølgebryderen |
|
Workington |
Inden for bølgebryderen |
|
Maryport |
Inden for bølgebryderen |
|
Carlisle |
Inden for en linje fra Point Carlisle til Torduff |
|
Coniston Water |
Hele søen |
|
Derwentwater |
Hele søen |
|
Ullswater |
Hele søen |
|
Windermere |
Hele søen |
|
SYDENGLAND |
|
|
Blakeney og Morston havn og havneindløb |
Øst for en linje mod syd fra Blakeney Point til indsejlingen til Stiffkey-floden |
|
River Orwell og River Stour |
Orwell inden for en linje fra Blackmanshead-bølgebryderen til Landguard Point samt på havsiden af farvande i zone 3. |
|
River Blackwater |
Alle vandveje inden for en linje fra sydvestspidsen af øen Mersea til Sales Point |
|
River Crouch og River Roach |
Crouch inden for en linje fra Holliwell Point til Foulness Point, herunder Roach |
|
Themsen og dens bifloder |
Themsen oven for en linje, der går i nord-sydlig retning gennem den østlige ende af Denton Wharf Pier i Gravesend, til Teddington-slusen |
|
River Medway og Swale |
Medway fra en linje mellem Garrison Point og Grain Tower, til Allington-slusen; og Swale fra Whitstable til Medway |
|
River Stour (Kent) |
Stour oven for mundingen til landingspladsen ved Flagstaff Reach |
|
Dover Harbour |
Inden for linjer på tværs af den østlige og den vestlige havneindsejling |
|
River Rother |
Rother oven for signalstationen for tidevand ved Camber til Scots Float Sluice og til indsejlingsslusen til Brede |
|
River Adur og Southwick Canal |
Inden for en linje på tværs af indsejlingen til Shoreham havn frem til Southwick Canal-slusen og til den vestlige ende af Tarmac Wharf |
|
River Arun |
Arun oven for Littlehampton Pier til Littlehampton Marina |
|
River Ouse (Sussex) Newhaven |
Ouse fra en linje på tværs af molerne ved indsejlingen til Newhaven havn til den nordlige ende af North Quay |
|
Brighton |
Brighton Marina yderhavn inden for en linje fra den sydlige ende af West Quay til den nordlige ende af South Quay |
|
Chichester |
Inden for en linje mellem Eastoke Point og kirkespiret i West Wittering samt på havsiden af farvande i zone 3. |
|
Langstone Harbour |
Inden for en linje mellem Eastney Point og Gunner Point |
|
Portsmouth |
Inden for en linje på tværs af havneindsejlingen fra Port Blockhouse til Round Tower |
|
Bembridge på Isle of Wight |
Inden i Brading havn |
|
Cowes, Isle of Wight |
Medina inden for en linje fra Breakwater Light på østbredden til House Light på vestbredden |
|
Southampton |
Inden for en linje fra Calshot Castle til Hook Beacon |
|
Beaulieu River |
På Beaulieu River, ikke øst for en linje i nord-sydlig retning gennem Inchmery House |
|
Keyhaven Lake |
Inden for en linje stik nord fra forfyret i Hurst Point til Keyhaven Marshes |
|
Christchurch |
The Run |
|
Poole |
Inden for linjeføringen for kædefærgen mellem Sandbanks og South Haven Point |
|
Exeter |
Inden for en linje i øst-vestlig retning fra Warren Point til redningsbådsstationen på kysten over for Checkstone Ledge |
|
Teignmouth |
Inde i havnen |
|
River Dart |
Inden for en linje fra Kettle Point til Battery Point |
|
River Salcombe |
Inden for en linje fra Splat Point til Limebury Point |
|
Plymouth |
Inden for en linje fra Mount Batten Pier til Raveness Point gennem Drake's Islands-floden Yealm inden for en linje fra Warren Point til Misery Point |
|
Fowey |
Inde i havnen |
|
Falmouth |
Inden for en linje fra St. Anthony Head til Pendennis Point |
|
River Camel |
Inden for en linje fra Gun Point til Brea Hill |
|
River Taw og River Torridge |
Inden for en linje i retning 200° retvisende fra fyrtårnet på Crow Point til kysten ved Skern Point |
|
Bridgewater |
Syd for en linje stik øst fra Stert Point (51°13,0′N) |
|
River Avon (Avon) |
Inden for en linje mellem Avonmouth Pier og Wharf Point, til Netham Dam |
KAPITEL 2
Zone 3
Kongeriget Belgien:
Maritieme Schelde (nedstrøms i forhold til Antwerpens åbne ankerplads).
Den Tjekkiske Republik:
Labe-floden: fra Ústí nad Labem-Střekov-slusen til Lovosice-slusen.
Kunstige søer: Baška, Brněnská (Kníničky), Horka (Stráž pod Ralskem), Hracholusky, Jesenice, Nechranice, Olešná, Orlík, Pastviny, Plumov, Rozkoš, Seč, Skalka, Slapy, Těrlicko, Žermanice.
Máchovo-søen.
Velké Žernoseky-vandområdet.
Søer: Oleksovice, Svÿt, Velké Dáÿko.
Grusgravsøer: Dolní Benešov, Ostrožná Nová Ves a Tovačov.
Forbundsrepublikken Tyskland:
|
Donau: |
fra Kelheim (km 2 414,72) til den tysk-østrigske grænse |
|
Rhinen: |
fra den tysk-schweiziske grænse til den tysk-nederlandske grænse |
|
Elben: |
fra mundingen af Elbe-Seiten-kanalen til den nedre grænse af Hamburgs havn |
|
Müritz |
|
Den Franske Republik:
Rhinen.
Ungarn:
Donau: fra flodkilometer 1 812 til 1 433.
Donau, Moson: fra flodkilometer 14 til 0.
Donau, Szentendre: fra flodkilometer 32 til 0.
Donau, Ráckeve: fra flodkilometer 58 til 0.
Tisza: fra flodkilometer 685 til 160.
Dráva: fra flodkilometer 198 til 70.
Bodrog: fra flodkilometer 51 til 0.
Kettős-Körös: fra flodkilometer 23 til 0.
Hármas-Körös: fra flodkilometer 91 til 0.
Sió-kanalen: fra flodkilometer 23 til 0.
Velence-søen.
Fertő-søen.
Kongeriget Nederlandene:
Rhinen.
Sneekermeer, Koevordermeer, Heegermeer, Fluessen, Slotermeer, Tjeukemeer, Beulakkerwijde, Belterwijde, Ramsdiep, Ketelmeer, Zwartemeer, Veluwemeer, Eemmeer, Gooimeer, Alkmaardermeer, Gouwzee, Buiten Ij, Afgesloten Ij, Noordzeekanaal, Ijmuiden havn, Rotterdam havn, Nieuwe Maas, Noord, Oude Maas, Beneden Merwede, Nieuwe Merwede, Dordtsche Kil, Boven Merwede, Waal, Bijlandsch Kanaal, Boven Rijn, Pannerdensch Kanaal, Geldersche Ijssel, Neder Rijn, Lek, Amsterdam-Rijnkanaal, Veerse Meer, Schelde-Rhin kanalen indtil udmundingen i Volkerak, Amer, Bergsche Maas, Meuse neden for Venlo, Gooimeer, Europort, Calandkanal (øst for Benelux-havnen), Hartelkanaal.
Republikken Østrig:
Donau: fra den tyske grænse til den slovakiske grænse.
Inn: fra mundingen til Passau-Ingling-kraftværket.
Traun: fra mundingen til km 1,80.
Enns: fra mundingen til km 2,70.
March: til km 6,00.
Republikken Polen:
Biebrza fra udløbet af Augustowski-kanalen til udløbet i Narwia.
Brda fra forbindelsen med Bydgoski-kanalen i Bydgoszcz til udløbet i Wisła.
Bug fra Muchawiecs udløb til udløbet i Narwia.
Dąbie-søen til den indre havbugt.
Augustowski-kanalen fra forbindelsen med Biebrza-floden til landegrænsen, sammen med søerne, som kanalen løber igennem.
Bartnicki-kanalen fra Ruda Woda-søen til Bartężek-søen, sammen med Bartężek-søen.
Bydgoski-kanalen.
Elbląski-kanalen fra Druzno-søen til Jeziorak-søen og Szeląg Wielki-søen, sammen med disse søer og de søer, som kanalen løber igennem, og et sideløb i retning af Zalewo fra Jeziorak-søen til Ewingi-søen (inklusive).
Gliwicki-kanalen sammen med Kędzierzyński-kanalen.
Jagielloński-kanalen fra forbindelsen med Elbląg til Nogat.
Łączański-kanalen.
Ślesiński-kanalen med søerne langs denne kanal og Gopło-søen.
Żerański-kanalen.
Martwa Wisła fra Wisła i Przegalina til grænsen i det indre farvand.
Narew fra udløbet af Biebrza til udløbet af Wisła sammen med Zegrzyński-søen.
Nogat fra Wisła til Wisła-bugten.
Noteć (øvre løb) fra Gopło-søen til forbindelsen med Górnonotecki-kanalen og Górnonotecki-kanalen og Noteć (nedre løb) fra forbindelsen med Bydgoski-kanalen til udmundingen i Warta.
Nysa Łużycka fra Gubin til udmundingen i Oder.
Oder fra byen Racibórz to til forbindelsen med den østlige Oder, som løber ud i Regalica fra Klucz-Ustowo-gennemskæringen, sammen med denne flod og dens sideløb til Dąbie-søen samt et sideløb til Oder fra Opatowice-slusen til slusen i Wrocław by.
Den vestlige Oder fra dæmningen i Widuchowa (704,1 km af Oder) til grænsen i det indre farvand, sammen med sideløb samt Klucz-Ustowo-gennemskæringen, som forbinder den østlige Oder med den vestlige Oder.
Parnica og Parnicki-gennemskæringen fra den vestlige Oder til grænsen i det indre farvand.
Pisa fra Roś-søen til Narews udløb.
Szkarpawa fra Wisła til Wisła-bassinet.
Warta fra Ślesiński-søen til Oders udløb.
Wielkie Jeziora Mazurskie-systemet med de søer forbundet af floder og kanaler, som udgør hovedruten fra Roś-søen (inklusive) i Pisz til Węgorzewski-kanalen (inklusive denne kanal) i Węgorzewo sammen med søerne: Seksty, Mikołajskie, Tałty, Tałtowisko, Kotek, Szymon, Szymoneckie, Jagodne, Boczne, Tajty, Kisajno, Dargin, Łabap, Kirsajty og Święcajty, sammen med Giżycki-kanalen og Niegociński-kanalen og Piękna Góra-kanalen, og et sideløb til Ryńskie-søen (inklusive) i Ryn til Nidzkie-søen (op til 3 km, grænser op til Nidzkie-sø-reservatet), sammen med søerne: Bełdany, Guzianka Mała og Guzianka Wielka.
Wisła fra Przemsza udløb til forbindelsen med Łączański-kanalen samt fra denne kanals udløb i Skawina til Wisłas udløb i Gdańsk-bugten, eksklusive Włocławski-reservoiret.
Den Slovakiske Republik:
Donau: fra Devín (flodkilometer 1 880,26) til den slovakisk-ungarske grænse.
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:
|
SKOTLAND |
|
|
Leith (Edinburgh) |
Inden for bølgebryderne |
|
Glasgow |
Strathclyde Loch |
|
Crinan Canal |
Crinan til Ardrishaig |
|
Den Kaledoniske Kanal |
Kanalafsnittene |
|
NORDIRLAND |
|
|
River Lagan |
Lagan Weir til Stranmillis |
|
ØSTENGLAND |
|
|
River Wear (delen uden tidevand) |
Den gamle jernbanebro, Durham til Prebends-broen, Durham |
|
River Tees |
Opstrøms fra Tees-dæmningen |
|
Grimsby Dock |
Inden for sluserne |
|
Immingham Dock |
Inden for sluserne |
|
Hull Docks |
Inden for sluserne |
|
Boston Dock |
Inden for sluseportene |
|
Aire and Calder Navigation |
Goole Docks til Leeds; sammenløbet med Leeds and Liverpool Canal; Bank Dole-sammenløb til Selby (slusen ved Ouse); Castleford-sammenløb til Wakefield (Falling-slusen) |
|
River Ancholme |
Ferriby Sluice til Brigg |
|
Calder and Hebble Canal |
Wakefield (Falling-slusen) til Broadcut Top-slusen |
|
River Foss |
Fra (Blue Bridge) sammenløbet med Ouse til Monk Bridge |
|
Fossdyke Canal |
Sammenløb med Trent-floden til Brayford Pool |
|
Goole Dock |
Inden for sluseportene |
|
Hornsea Mere |
Hele kanalen |
|
River Hull |
Fra Struncheon Hill-slusen til Beverley Beck |
|
Market Weighton Canal |
Slusen ved Humber til Sod Houses-slusen |
|
New Junction Canal |
Hele kanalen |
|
River Ouse |
Fra Naburn-slusen til Nun Monkton |
|
Sheffield og South Yorkshire Canal |
Keadby-slusen til Tinsley-slusen |
|
River Trent |
Cromwell-slusen til Shardlow |
|
River Witham |
Boston Sluice til Brayford Poole (Lincoln) |
|
WALES OG VESTENGLAND |
|
|
River Severn |
Oven for Llanthony Weir og Maisemore Weir |
|
River Wye |
Oven for Monmouth |
|
Cardiff |
Roath Park-søen |
|
Port Talbot |
Inden for de lukkede dokker |
|
Swansea |
Inden for de lukkede dokker |
|
River Dee |
Oven for vandindvindingsanlægget i Barrelwell Hill |
|
River Mersey |
Dokkerne (undtagen Seaforth Dock) |
|
River Lune |
Oven for Glasson Dock |
|
River Avon (Midland) |
Tewkesbury-slusen til Evesham |
|
Gloucester |
Gloucester City Docks Gloucester/Sharpness Canal |
|
Hollingworth Lake |
Hele søen |
|
Manchester Ship Canal |
Hele kanalen og Salford Docks inklusive Irwell-floden |
|
Pickmere Lake |
Hele søen |
|
River Tawe |
Mellem havdæmningen/Marina og Morfa atletikstadion |
|
Rudyard Lake |
Hele søen |
|
River Weaver |
Neden for Northwich |
|
SYDENGLAND |
|
|
River Nene |
Wisbech Cut og Nene til Dog-in a-Doublet-slusen |
|
River Great Ouse |
Kings Lynn Cut og Great Ouse neden for West Lynn Road-broen |
|
Yarmouth |
Yares munding fra en linje på tværs gennem enderne af den nordlige og den sydlige indsejlingsmole, herunder Breydon Water |
|
Lowestoft |
Lowestoft havn neden for Mutford-slusen til en linje på tværs af molerne ved indsejlingen til yderhavnen |
|
River Alde og River Ore |
Oven for indsejlingen til Ore til Westrow Point |
|
River Deben |
Oven for indsejlingen til Deben til Felixstowe Ferry |
|
River Orwell og River Stour |
Fra en linje, der går fra Fagbury Point til Shotley Point ved Orwell til Ipswich Dock; og fra en linje, der går i nord-sydlig retning gennem Erwarton Ness ved Stour til Manningtree |
|
Chelmer & Blackwater Canal |
Øst for Beeleigh-slusen |
|
Themsen og dens bifloder |
Themsen oven for Teddington-slusen til Oxford |
|
River Adur og Southwick Canal |
Adur oven for den vestlige ende af Tarmac Wharf, og inden for Southwick Canal |
|
River Arun |
Arun oven for Littlehampton Marina |
|
River Ouse (Sussex) Newhaven |
Ouse oven for den nordlige ende af North Quay |
|
Bewl Water |
Hele søen |
|
Grafham Water |
Hele søen |
|
Rutland Water |
Hele søen |
|
Thorpe Park Lake |
Hele søen |
|
Chichester |
Øst for en linje mellem Cobnor Point og Chalkdock Point |
|
Christchurch |
Inde i Christchurch havn, undtagen the Run |
|
Exeter Canal |
Hele kanalen |
|
River Avon (Avon) |
Bristol City Docks Netham Dam til Pulteney Weir |
KAPITEL 3
Zone 4
Kongeriget Belgien:
Hele det belgiske netværk bortset fra vandvejene i zone 3.
Den Tjekkiske Republik:
Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 1, 2 og 3.
Forbundsrepublikken Tyskland:
Alle indre vandveje bortset fra vandvejene i zone 1, 2 og 3.
Den Franske Republik:
Alle indre franske vandveje bortset fra vandvejene i zone 1, 2 og 3.
Den Italienske Republik:
Po: fra Piacenza til udmundingen.
Milano-Cremona-Po-kanalen: den sidste strækning på 15 km til Po.
Mincio: fra Mantua, Governolo til Po.
Ferrara vandvejen: fra Po (Pontelagoscuro), Ferrara til Porto Garibaldi.
Brondolo-kanalen og Valle-kanalen: fra Po di Levante til Venezia-lagunen.
Canale Fissero — Tartaro — Canalbianco: fra Adria til Po di Levante.
Litoranea Veneta: fra Venezia-lagunen til Grado.
Republikken Litauen:
Hele Litauens net af vandveje.
Storhertugdømmet Luxembourg:
Mosel.
Republikken Ungarn:
Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 2 og 3.
Kongeriget Nederlandene:
Alle øvrige floder, kanaler og indlandsfarvande, der ikke er nævnt under zone 1, 2 og 3.
Republikken Østrig:
Thaya: indtil Bernhardsthal.
March: oven for km 6,00.
Republikken Polen:
Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 1, 2 og 3.
Den Slovakiske Republik:
Alle andre vandveje, der ikke er nævnt under zone 3.
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:
|
SKOTLAND |
|
|
Ratho and Linlithgow Union Canal |
Hele kanalen |
|
Glasgow |
Forth and Clyde Canal Monkland Canal, Faskine- og Drumpellier-afsnittet Hogganfield Loch |
|
ØSTENGLAND |
|
|
River Ancholme |
Brigg til Harram Hill-slusen |
|
Calder and Hebble Canal |
Broadcut Top-slusen til Sowerby-broen |
|
Chesterfield Canal |
West Stockwith til Worksop |
|
Cromford Canal |
Hele kanalen |
|
River Derwent |
Fra sammenløbet med Ouse til Stamford-broen |
|
Driffield Navigation |
Fra Struncheon Hill-slusen til Great Driffield |
|
Erewash Canal |
Trent-slusen til Langley Mill-slusen |
|
Huddersfield Canal |
Sammenløbet med Calder and Hebble Canal ved Coopers Bridge til Huddersfield Narrow Canal ved Huddersfield Mellem Ashton-Under-Lyne og Huddersfield |
|
Leeds and Liverpool Canal |
Fra flodslusen i Leeds til Skipton Wharf |
|
Light Water Valley Lake |
Hele søen |
|
The Mere, Scarborough |
Hele søen |
|
River Ouse |
Oven for Nun Monkton Pool |
|
Pocklington Canal |
Fra sammenløbet med Derwent til Melbourne Basin |
|
Sheffield and South Yorkshire Canal |
Tinsley-slusen til Sheffield |
|
River Soar |
Sammenløbet med Trent til Loughborough |
|
Trent and Mersey Canal |
Shardlow til Dellow Lane-slusen |
|
River Ure og Ripon Canal |
Fra sammenløbet med Ouse til Ripon Canal (Ripon Basin) |
|
Ashton Canal |
Hele kanalen |
|
WALES OG VESTENGLAND |
|
|
River Avon (Midland) |
Oven for Evesham |
|
Birmingham Canal Navigation |
Hele kanalen |
|
Birmingham and Fazeley Canal |
Hele kanalen |
|
Coventry Canal |
Hele kanalen |
|
Grand Union Canal (fra Napton Junction til Birmingham and Fazeley Canal) |
Hele afsnittet af kanalen |
|
Kennet and Avon Canal (Bath til Newbury) |
Hele afsnittet af kanalen |
|
Lancaster Canal |
Hele kanalen |
|
Leeds and Liverpool Canal |
Hele kanalen |
|
Llangollen Canal |
Hele kanalen |
|
Caldon Canal |
Hele kanalen |
|
Peak Forest Canal |
Hele kanalen |
|
Macclesfield Canal |
Hele kanalen |
|
Monmouthshire and Brecon Canal |
Hele kanalen |
|
Montgomery Canal |
Hele kanalen |
|
Rochdale Canal |
Hele kanalen |
|
Swansea Canal |
Hele kanalen |
|
Neath & Tennant Canal |
Hele kanalen |
|
Shropshire Union Canal |
Hele kanalen |
|
Staffordshire and Worcester Canal |
Hele kanalen |
|
Stratford-upon-Avon Canal |
Hele kanalen |
|
River Trent |
Hele floden |
|
Trent and Mersey Canal |
Hele kanalen |
|
River Weaver |
Oven for Northwich |
|
Worcester and Birmingham Canal |
Hele kanalen |
|
SYDENGLAND |
|
|
River Nene |
Oven for Dog-in-a-Doublet-slusen |
|
River Great Ouse |
Kings Lynn oven for West Lynn Road-broen, Great Ouse og alle dermed forbundne Fenland-vandveje herunder Cam og Middle Level Navigation |
|
Norfolk Broads og Suffolk Broads |
Alle sejlbare floder, bredninger, kanaler og vandveje med eller uden tidevand inden for Norfolk Broads og Suffolk Broads, herunder Oulton Broad, og Waveney, Yare, Bure, Ant og Thurne, undtagen hvad der er anført for Yarmouth og Lowestoft |
|
River Blyth |
Blyths munding til Blythburgh |
|
River Alde og River Ore |
På Alde oven for Westrow Point |
|
River Deben |
Deben oven for Felixstowe Ferry |
|
River Orwell og River Stour |
Alle vandveje på Stour oven for Manningtree |
|
Chelmer & Blackwater Canal |
Vest for Beeleigh-slusen |
|
Themsen og dens bifloder |
Stort og Lee oven for Bow Creek, Grand Union Canal oven for Brentford-slusen og Regents Canal oven for Limehouse Basin og alle dermed forbundne kanaler,Wey oven for Themsen-slusen. Kennet and Avon Canal,. Themsen oven for Oxford. Oxford Canal |
|
River Medway og the Swale |
Medway oven for Allington-slusen |
|
River Stour (Kent) |
Stour oven for landingspladsen ved Flagstaff Reach |
|
Dover Harbour |
|
|
River Rother |
Rother og Royal Military Canal oven for Scots Float Sluice og Brede oven for indsejlingsslusen |
|
Brighton |
Brighton Marina inderhavn oven for slusen |
|
Wickstead Park Lake |
Hele søen |
|
Kennet and Avon Canal |
Hele kanalen |
|
Grand Union Canal |
Hele kanalen |
|
River Avon (Avon) |
Oven for Pulteney Weir |
|
Bridgewater Canal |
Hele kanalen |
(1) For skibe, der har hjemmehavn andetsteds, skal der tages hensyn til artikel 32 i Ems-Dollard-traktaten af 8. april 1960 (BGBl 1963 II, s. 602).
(2) For skibe, der har hjemhavn i en anden stat, skal der tages hensyn til artikel 32 i Ems-Dollard-traktaten af 8. april 1960 (BGBl 1963 II, s. 602).
BILAG II
TEKNISKE MINIMUMSFORSKRIFTER FOR FARTØJER PÅ INDRE VANDVEJE I ZONE 1, 2, 3 OG 4
INDHOLD
DEL I
KAPITEL 1
GENERELT
|
Artikel 1.01 |
Definitioner |
|
Artikel 1.02 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 1.03 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 1.04 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 1.05 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 1.06 |
Midlertidige forskrifter |
|
Artikel 1.07 |
Administrative retningslinjer |
KAPITEL 2
PROCEDURE
|
Artikel 2.01 |
Inspektionsorganer |
|
Artikel 2.02 |
Anmodning om inspektion |
|
Artikel 2.03 |
Fremstilling af den flydende struktur til inspektion |
|
Artikel 2.04 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 2.05 |
Foreløbigt fællesskabscertifikat |
|
Artikel 2.06 |
Fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode |
|
Artikel 2.07 |
Oplysninger og ændringer i fællesskabscertifikatet |
|
Artikel 2.08 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 2.09 |
Periodisk inspektion |
|
Artikel 2.10 |
Frivillig inspektion |
|
Artikel 2.11 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 2.12 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 2.13 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 2.14 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 2.15 |
Omkostninger |
|
Artikel 2.16 |
Oplysninger |
|
Artikel 2.17 |
Register for fællesskabscertifikater |
|
Artikel 2.18 |
Officielt nummer |
|
Artikel 2.19 |
Ækvivalens og undtagelser |
DEL II
KAPITEL 3
FORSKRIFTER VEDRØRENDE SKIBES BYGNING
|
Artikel 3.01 |
Grundregel |
|
Artikel 3.02 |
Styrke og stabilitet |
|
Artikel 3.03 |
Skrog |
|
Artikel 3.04 |
Maskin- og kedelrum samt bunkerrum |
KAPITEL 4
SIKKERHEDSAFSTAND, FRIBORD OG DYBGANGSMÆRKER
|
Artikel 4.01 |
Sikkerhedsafstand |
|
Artikel 4.02 |
Fribord |
|
Artikel 4.03 |
Minimumsfribord |
|
Artikel 4.04 |
Dybgangsmærker |
|
Artikel 4.05 |
Største nedlastning af flydende strukturer, hvis skrog ikke altid er lukket således, at det er søsprøjt- og vejrtæt |
|
Artikel 4.06 |
Dybgangsskalaer |
KAPITEL 5
MANØVREEVNE
|
Artikel 5.01 |
Generelt |
|
Artikel 5.02 |
Sejladsprøver |
|
Artikel 5.03 |
Prøveområde |
|
Artikel 5.04 |
Lastningsgraden af fartøjer og konvojer ved sejladsprøver |
|
Artikel 5.05 |
Anvendelse af skibets hjælpemidler ved sejladsprøven |
|
Artikel 5.06 |
Foreskrevet hastighed (fremad) |
|
Artikel 5.07 |
Standseevne |
|
Artikel 5.08 |
Bakevne |
|
Artikel 5.09 |
Undvigeevne |
|
Artikel 5.10 |
Drejeevne |
KAPITEL 6
STYRESYSTEM
|
Artikel 6.01 |
Generelle forskrifter |
|
Artikel 6.02 |
Styremaskinens drivaggregater |
|
Artikel 6.03 |
Hydraulisk drivaggregat i styremaskinen |
|
Artikel 6.04 |
Energikilde |
|
Artikel 6.05 |
Hånddrevet drivaggregat |
|
Artikel 6.06 |
Rorpropeller, vandjetsystemer, Voith-Schneider-propeller og bovpropeller |
|
Artikel 6.07 |
Indikatorer og kontrolanordninger |
|
Artikel 6.08 |
Drejehastighedsregulatorer |
|
Artikel 6.09 |
Godkendelsesprocedure |
KAPITEL 7
STYREHUS
|
Artikel 7.01 |
Generelt |
|
Artikel 7.02 |
Frit udsyn |
|
Artikel 7.03 |
Generelle forskrifter vedrørende betjenings-, indikator- og kontrolanordninger |
|
Artikel 7.04 |
Særlige forskrifter vedrørende betjenings-, indikator- og kontrolanordninger for hovedmaskiner og styresystem |
|
Artikel 7.05 |
Navigationslys, lys- og lydsignaler |
|
Artikel 7.06 |
Radaranlæg og drejehastighedsindikatorer |
|
Artikel 7.07 |
Radiotelefonanlæg til fartøjer med styrehus indrettet til radarnavigation ved én enkelt person |
|
Artikel 7.08 |
Internt kommunikationsudstyr om bord |
|
Artikel 7.09 |
Alarmanlæg |
|
Artikel 7.10 |
Opvarmning og ventilation |
|
Artikel 7.11 |
Anlæg til betjening af hækankre |
|
Artikel 7.12 |
Sænkbare styrehuse |
|
Artikel 7.13 |
Påtegning på certifikatet for fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person |
KAPITEL 8
MASKINERNES KONSTRUKTION
|
Artikel 8.01 |
Generelle bestemmelser |
|
Artikel 8.02 |
Sikkerhedsanordninger |
|
Artikel 8.03 |
Fremdrivningsanordninger |
|
Artikel 8.04 |
Maskinernes udstødningsrør |
|
Artikel 8.05 |
Brændstoftanke, rør og tilbehør |
|
Artikel 8.06 |
Opbevaring af smøreolie, rør og tilbehør |
|
Artikel 8.07 |
Opbevaring af olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer og varmesystemer, rør og tilbehør |
|
Artikel 8.08 |
Lænseanlæg |
|
Artikel 8.09 |
Anordninger til opsamling af olieholdigt vand og spildolie |
|
Artikel 8.10 |
Støj frembragt af fartøjer |
|
KAPITEL 8a |
(uden indhold) |
KAPITEL 9
ELEKTRISKE INSTALLATIONER
|
Artikel 9.01 |
Generelle bestemmelser |
|
Artikel 9.02 |
Elektricitetsforsyningsanlæg |
|
Artikel 9.03 |
Beskyttelse mod berøring, indtrængning af genstande og vand |
|
Artikel 9.04 |
Eksplosionssikring |
|
Artikel 9.05 |
Beskyttelsesjord |
|
Artikel 9.06 |
Højst tilladte spænding |
|
Artikel 9.07 |
Fordelingssystemer |
|
Artikel 9.08 |
Landtilslutning eller tilslutning til andre eksterne net |
|
Artikel 9.09 |
Levering af strøm til andre fartøjer |
|
Artikel 9.10 |
Generatorer og motorer |
|
Artikel 9.11 |
Akkumulatorer |
|
Artikel 9.12 |
Koblingsudstyr |
|
Artikel 9.13 |
Nødafbrydere |
|
Artikel 9.14 |
Installationsmateriale |
|
Artikel 9.15 |
Kabler |
|
Artikel 9.16 |
Belysningsanlæg |
|
Artikel 9.17 |
Navigationslys |
|
Artikel 9.18 |
(uden indhold) |
|
Artikel 9.19 |
Alarm- og sikkerhedssystemer for mekaniske anlæg |
|
Artikel 9.20 |
Elektroniske anlæg |
|
Artikel 9.21 |
Elektromagnetisk kompatibilitet |
KAPITEL 10
UDRUSTNING
|
Artikel 10.01 |
Ankerudrustning |
|
Artikel 10.02 |
Anden udrustning |
|
Artikel 10.03 |
Transportable ildslukkere |
|
Artikel 10.03a |
Faste brandslukningsanlæg i beboelsesrum, styrehuse og passagerområder |
|
Artikel 10.03b |
Faste brandslukningsanlæg i maskinrum, kedelrum og pumperum |
|
Artikel 10.04 |
Både |
|
Artikel 10.05 |
Redningskranse og -veste |
KAPITEL 11
SIKKERHED PÅ ARBEJDSPOSTERNE
|
Artikel 11.01 |
Generelt |
|
Artikel 11.02 |
Beskyttelse mod fald |
|
Artikel 11.03 |
Arbejdspladsernes dimensionering |
|
Artikel 11.04 |
Sidedæk |
|
Artikel 11.05 |
Adgang til arbejdspladserne |
|
Artikel 11.06 |
Udgange og nødudgange |
|
Artikel 11.07 |
Lejdere, trin mv. |
|
Artikel 11.08 |
Indvendige rum |
|
Artikel 11.09 |
Beskyttelse mod støj og vibrationer |
|
Artikel 11.10 |
Lugedæksler |
|
Artikel 11.11 |
Spil |
|
Artikel 11.12 |
Kraner |
|
Artikel 11.13 |
Opbevaring af brandfarlige væsker |
KAPITEL 12
BEBOELSE
|
Artikel 12.01 |
Generelle bestemmelser |
|
Artikel 12.02 |
Særlige konstruktionsforskrifter for beboelse |
|
Artikel 12.03 |
Sanitære installationer |
|
Artikel 12.04 |
Kabysser |
|
Artikel 12.05 |
Drikkevand |
|
Artikel 12.06 |
Opvarmning og ventilation |
|
Artikel 12.07 |
Andre installationer i beboelsen |
KAPITEL 13
OPVARMNINGS-, KOGE- OG KØLEANLÆG, SOM FUNGERER MED BRÆNDSTOF
|
Artikel 13.01 |
Generelle bestemmelser |
|
Artikel 13.02 |
Anvendelse af flydende brændstof og oliefyrede anlæg |
|
Artikel 13.03 |
Kaminer med fordampningsbrænder og varmeapparater med forstøvningsbrænder |
|
Artikel 13.04 |
Kaminer med fordampningsbrænder |
|
Artikel 13.05 |
Varmeovne med forstøvningsbrænder |
|
Artikel 13.06 |
Varmeapparater med luftindblæsning |
|
Artikel 13.07 |
Opvarmning med fast brændsel |
KAPITEL 14
ANLÆG TIL FLYDENDE GAS TIL HUSHOLDNINGSBRUG
|
Artikel 14.01 |
Generelt |
|
Artikel 14.02 |
Gasanlæg |
|
Artikel 14.03 |
Beholdere |
|
Artikel 14.04 |
Forsyningsenhedernes placering og indretning |
|
Artikel 14.05 |
Reservebeholdere og tomme beholdere |
|
Artikel 14.06 |
Trykregulatorer |
|
Artikel 14.07 |
Tryk |
|
Artikel 14.08 |
Rørledninger og fleksible forbindelser |
|
Artikel 14.09 |
Fordelingssystem |
|
Artikel 14.10 |
Gasforbrugende apparater og deres montering |
|
Artikel 14.11 |
Lufttilførsel og udluftning af forbrændingsgas |
|
Artikel 14.12 |
Brugs- og sikkerhedsforskrifter |
|
Artikel 14.13 |
Godkendelsesprøvning |
|
Artikel 14.14 |
Prøvning |
|
Artikel 14.15 |
Attestering |
KAPITEL 15
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE PASSAGERFARTØJER
|
Artikel 15.01 |
Generelle bestemmelser |
|
Artikel 15.02 |
Fartøjers skrog |
|
Artikel 15.03 |
Stabilitet |
|
Artikel 15.04 |
Sikkerhedsafstand og fribord |
|
Artikel 15.05 |
Det højst tilladte antal passagerer |
|
Artikel 15.06 |
Passagerrum og -områder |
|
Artikel 15.07 |
Fremdrivningssystem |
|
Artikel 15.08 |
Sikkerhedsanordninger og sikkerhedsudrustning |
|
Artikel 15.09 |
Redningsmidler |
|
Artikel 15.10 |
Elektriske installationer |
|
Artikel 15.11 |
Brandsikring |
|
Artikel 15.12 |
Brandbekæmpelse |
|
Artikel 15.13 |
Sikkerhedsorganisation |
|
Artikel 15.14 |
Installationer til opsamling og bortskaffelse af kloakspildevand |
|
Artikel 15.15 |
Undtagelser for visse passagerskibe |
KAPITEL 15a
FORSKRIFTER VEDRØRENDE PASSAGERSEJLFARTØJER
|
Artikel 15a.01 |
Anvendelse af del II |
|
Artikel 15a.02 |
Undtagelser for visse passagersejlfartøjer |
|
Artikel 15a.03 |
Forskrifter vedrørende sejlfartøjers stabilitet |
|
Artikel 15a.04 |
Skibbygningstekniske og mekaniske forskrifter |
|
Artikel 15a.05 |
Rigning generelt |
|
Artikel 15a.06 |
Master og rundholter generelt |
|
Artikel 15a.07 |
Særlige bestemmelser vedrørende master |
|
Artikel 15a.08 |
Særlige bestemmelser vedrørende topmaster |
|
Artikel 15a.09 |
Særlige bestemmelser vedrørende bovspryd |
|
Artikel 15a.10 |
Særlige bestemmelser vedrørende klyverbomme |
|
Artikel 15a.11 |
Særlige bestemmelser vedrørende storbomme |
|
Artikel 15a.12 |
Særlige bestemmelser vedrørende gafler |
|
Artikel 15a.13 |
Generelle bestemmelser vedrørende stående og løbende rigning |
|
Artikel 15a.14 |
Særlige bestemmelser vedrørende stående rigning |
|
Artikel 15a.15 |
Særlige bestemmelser vedrørende løbende rigning |
|
Artikel 15a.16 |
Beslag og dele af rigningen |
|
Artikel 15a.17 |
Sejl |
|
Artikel 15a.18 |
Udstyr |
|
Artikel 15a.19 |
Prøvning |
KAPITEL 16
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE STRUKTURER, SOM ER BESTEMT TIL I AT INDGÅ I EN KONVOJ, DER SKUBBES, EN SLÆBEKONVOJ ELLER EN PARFORMATION
|
Artikel 16.01 |
Flydende strukturer, som er beregnet til at skubbe |
|
Artikel 16.02 |
Flydende strukturer, som er beregnet til at blive skubbet |
|
Artikel 16.03 |
Flydende strukturer, der er egnede til at fremdrive en parformation |
|
Artikel 16.04 |
Flydende strukturer, der er egnede til at blive fremdrevet i konvoj |
|
Artikel 16.05 |
Flydende strukturer egnede til slæbning |
|
Artikel 16.06 |
Sejladsprøver af konvojer |
|
Artikel 16.07 |
Påtegninger i fællesskabscertifikatet |
KAPITEL 17
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE MATERIEL
|
Artikel 17.01 |
Generelt |
|
Artikel 17.02 |
Fravigelser |
|
Artikel 17.03 |
Supplerende forskrifter |
|
Artikel 17.04 |
Resterende sikkerhedsafstand |
|
Artikel 17.05 |
Resterende fribord |
|
Artikel 17.06 |
Krængningsprøve |
|
Artikel 17.07 |
Eftervisning af stabiliteten |
|
Artikel 17.08 |
Eftervisning af stabilitet i tilfælde af reduceret resterende fribord |
|
Artikel 17.09 |
Nedlastningsmærker og dybgangsskalaer |
|
Artikel 17.10 |
Flydende materiel uden eftervisning af stabiliteten |
KAPITEL 18
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE ARBEJDSPLATFORME
|
Artikel 18.01 |
Anvendelsesbetingelser |
|
Artikel 18.02 |
Anvendelse af del II |
|
Artikel 18.03 |
Fravigelser |
|
Artikel 18.04 |
Sikkerhedsafstand og fribord |
|
Artikel 18.05 |
Både |
KAPITEL 19
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE HISTORISKE FARTØJER (Uden indhold)
KAPITEL 19a
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE KANALPRAMME (Uden indhold)
KAPITEL 19b
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FARTØJER, DER SEJLER PÅ VANDVEJE I ZONE 4
|
Artikel 19b.01 |
Anvendelse af kapitel |
KAPITEL 20
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE SØGÅENDE SKIBE (Uden indhold)
KAPITEL 21
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FRITIDSFARTØJER
|
Artikel 21.01 |
Generelt |
|
Artikel 21.02 |
Anvendelse af del II |
|
Artikel 21.03 |
(Uden indhold) |
KAPITEL 22
STABILITET AF FARTØJER, SOM TRANSPORTERER CONTAINERE
|
Artikel 22.01 |
Generelt |
|
Artikel 22.02 |
Grænsebetingelser og beregningsmåde til eftervisning af stabiliteten i forbindelse med transport af ikke fastgjorte containere |
|
Artikel 22.03 |
Grænsebetingelser og beregningsmåde til eftervisning af stabilitet i forbindelse med transport af fastgjorte containere |
|
Artikel 22.04 |
Procedure for vurdering af stabiliteten om bord |
KAPITEL 22a
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE STRUKTURER MED LÆNGDE OVER 110 M
|
Artikel 22a.01 |
Anvendelse af del I |
|
Artikel 22a.02 |
Anvendelse af del II |
|
Artikel 22a.03 |
Styrke |
|
Artikel 22a.04 |
Flydeevne og stabilitet |
|
Artikel 22a.05 |
Supplerende forskrifter |
|
Artikel 22a.06 |
Anvendelse af del IV i tilfælde af ombygning |
KAPITEL 22b
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE HØJHASTIGHEDSFARTØJER
|
Artikel 22b.01 |
Generelle bestemmelser |
|
Artikel 22b.02 |
Anvendelse af del I |
|
Artikel 22b.03 |
Anvendelse af del II |
|
Artikel 22b.04 |
Sæder og sikkerhedsbælter |
|
Artikel 22b.05 |
Fribord |
|
Artikel 22b.06 |
Flydeevne, stabilitet og skotter |
|
Artikel 22b.07 |
Styrehuset |
|
Artikel 22b.08 |
Supplerende udstyr |
|
Artikel 22b.09 |
Lukkede områder |
|
Artikel 22b.10 |
Udgange og flugtveje |
|
Artikel 22b.11 |
Sikring mod og forebyggelse af brand |
|
Artikel 22b.12 |
Overgangsbestemmelser |
DEL III
KAPITEL 23
BESÆTNING
|
Artikel 23.01 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 23.02 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 23.03 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 23.04 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 23.05 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 23.06 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 23.07 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 23.08 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 23.09 |
Fartøjers udstyr |
|
Artikel 23.10 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 23.11 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 23.12 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 23.13 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 23.14 |
(Uden indhold) |
|
Artikel 23.15 |
(Uden indhold) |
DEL IV
KAPITEL 24
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
|
Artikel 24.01 |
Anvendelse af overgangsbestemmelser for flydende strukturer, der allerede er i drift |
|
Artikel 24.02 |
Undtagelser for flydende strukturer, der allerede er i drift |
|
Artikel 24.03 |
Undtagelser for flydende strukturer, der er køllagt inden den 1. april 1976 |
|
Artikel 24.04 |
Øvrige undtagelser |
|
Artikel 24.05 |
(uden indhold) |
|
Artikel 24.06 |
Undtagelser for flydende strukturer, der ikke er omfattet af artikel 24.01 |
|
Artikel 24.07 |
(uden indhold) |
KAPITEL 24a
OVERGANGSBESTEMMELSER FOR FLYDENDE STRUKTURER, SOM IKKE SEJLER PÅ ZONE R-VANDVEJE
|
Artikel 24a.01 |
Anvendelse af overgangsbestemmelser om flydende strukturer, der allerede er i drift, og gyldigheden af tidligere fællesskabscertifikater |
|
Artikel 24a.02 |
Undtagelser for flydende strukturer, der allerede er i drift |
|
Artikel 24a.03 |
Undtagelser for flydende strukturer, der er køllagt inden den 1. januar 1985 |
|
Artikel 24a.04 |
Øvrige undtagelser |
|
Tillæg I |
SIKKERHEDSTAVLER |
|
Tillæg II |
ADMINISTRATIVE RETNINGSLINJER |
DEL I
KAPITEL 1
GENERELT
Artikel 1.01
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
|
|
Fartøjstyper
|
|
|
Kombinationer af flydende strukturer
|
|
|
Særlige områder på fartøjer
|
|
|
Skibstekniske udtryk
|
|
|
Styresystem
|
|
|
Konstruktionsdeles og materialers egenskaber
|
|
|
Andre definitioner
|
Artikel 1.02
(Uden indhold)
Artikel 1.03
(Uden indhold)
Artikel 1.04
(Uden indhold)
Artikel 1.05
(Uden indhold)
Artikel 1.06
Midlertidige forskrifter
Når det anses for bydende nødvendigt, kan der efter proceduren i artikel 19 vedtages forskrifter af midlertidig karakter med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling i transporten ad indre vandveje, således at bestemmelserne i dette direktiv kan fraviges før en forventet ændring af direktivet eller for at give mulighed for forsøg. Forskrifterne skal offentliggøres og må højst gælde i tre år. De skal træde i kraft i alle medlemsstaterne samtidig og ophæves på samme betingelser i alle medlemsstaterne.
Artikel 1.07
Administrative retningslinjer
For at gøre gennemførelsen af dette direktiv lettere og ensartet kan der fastsættes bindende administrative retningslinjer for inspektionen efter proceduren i artikel 19.
KAPITEL 2
PROCEDURE
Artikel 2.01
Inspektionsorganer
1. Medlemsstaterne opretter inspektionsorganer.
2. Inspektionsorganerne består af en formand og eksperter.
Hvert organ skal mindst omfatte følgende eksperter:
|
a) |
en embedsmand fra den myndighed, der har ansvaret for sejlads på indre vandveje |
|
b) |
en ekspert i konstruktion af fartøjer til sejlads på indre vandveje og disses maskiner |
|
c) |
en søfartsekspert, som er indehaver af et skibsførerbevis. |
3. Formanden og eksperterne i hvert inspektionsorgan udpeges af myndighederne i den stat, hvor organet oprettes. Formanden og eksperterne skal ved deres tiltrædelse skriftligt erklære, at de vil varetage embedet på fuldstændig uafhængig måde. Af embedsmænd kræves der ingen erklæring.
4. Inspektionsorganerne kan bistås af eksperter på bestemte områder i henhold til de nationale bestemmelser herfor.
Artikel 2.02
Anmodning om inspektion
1. Proceduren for indsendelse af anmodning om inspektion og fastsættelse af sted og dato for denne henhører under de myndigheder, som udsteder fællesskabscertifikatet. Den kompetente myndighed fastsætter, hvilke dokumenter der skal forelægges. Proceduren skal gennemføres sådan, at inspektionen kan finde sted inden for en rimelig tidsfrist efter indsendelse af anmodningen.
2. Ejeren af en flydende struktur, som ikke er omfattet af dette direktiv, eller dennes repræsentant kan anmode om et fællesskabscertifikat. En sådan anmodning skal efterkommes, hvis fartøjet opfylder forskrifterne i dette direktiv.
Artikel 2.03
Fremstilling af den flydende struktur til inspektion
1. Ejeren eller dennes repræsentant skal fremstille den flydende struktur til inspektion i ulastet tilstand, rengjort og med udstyr. Han skal yde den nødvendige hjælp ved inspektionen, for eksempel stille en egnet båd og personale til rådighed og afdække dele af skrog og udstyr, som ikke er direkte tilgængelige eller synlige.
2. Inspektionsorganet skal kræve, at den første inspektion foretages i tørdok. Der kan afstås fra inspektion i tørdok, hvis der kan forevises et klassifikationscertifikat eller et certifikat fra et godkendt klassifikationsselskab på, at bygningen opfylder dets forskrifter, eller hvis der kan forevises et certifikat, der viser, at en kompetent myndighed allerede har foretaget en inspektion i tørdok med andre formål. Er der tale om periodisk inspektion eller inspektion i henhold til direktivets artikel 15, kan inspektionsorganet kræve inspektion i tørdok.
Inspektionsorganet skal foretage afprøvning under sejlads ved første inspektion af motorfartøjer eller konvojer eller ved væsentlige ændringer af fremdrivnings- eller styreanlægget.
3. Inspektionsorganet kan kræve yderligere driftsafprøvning samt anden dokumentation. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse under bygning af den flydende struktur.
Artikel 2.04
(Uden indhold)
Artikel 2.05
Foreløbigt fællesskabscertifikat
1. Den kompetente myndighed kan udstede et foreløbigt fællesskabscertifikat for
|
a) |
flydende strukturer beregnet til sejlads til et bestemt sted med tilladelse fra den kompetente myndighed med henblik på at opnå et fællesskabscertifikat |
|
b) |
flydende strukturer, for hvilke fællesskabscertifikatet er midlertidigt inddraget, jf. artikel 2.07 eller artikel 12 og 16 |
|
c) |
flydende strukturer, hvis fællesskabscertifikat er under udfærdigelse, efter at de er blevet inspiceret med positivt resultat |
|
d) |
flydende strukturer, som ikke opfylder alle betingelser for opnåelse af et fællesskabscertifikatet som omhandlet i del I af bilag V |
|
e) |
flydende strukturer, som er beskadigede og derfor ikke længere er i overensstemmelse med fællesskabscertifikatet |
|
f) |
flydende anlæg eller flydende materiel, når de myndigheder, der har ansvaret for særtransporter, jf. medlemsstaternes gældende søfartsregler, gør tilladelsen til udførelse af en særtransport betinget af, at der er opnået et sådant fællesskabscertifikat |
|
g) |
flydende strukturer, som afviger fra bestemmelserne i del II, jf. artikel 2.19, stk. 2. |
2. Det foreløbige fællesskabscertifikat udfærdiges efter modellen i del III i bilag V, når sødygtigheden af den flydende struktur, det flydende anlæg eller det flydende materiel synes at være sikret på tilfredsstillende vis.
Certifikatet skal indeholde de betingelser, som den kompetente myndighed anser for nødvendige, og er gyldigt
|
a) |
i de i stk. 1, litra a) og d) til f), omhandlede tilfælde for én bestemt tur, som skal finde sted inden for et passende frist, der ikke må overstige en måned |
|
b) |
i de i stk. 1, litra b) og c), omhandlede tilfælde for et passende tidsrum |
|
c) |
i de i stk. 1, litra g), omhandlede tilfælde for seks måneder. Det foreløbige fællesskabscertifikat kan forlænges med seks måneder ad gangen, indtil udvalget har truffet beslutning. |
Artikel 2.06
Fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode
1. For fællesskabscertifikater, som er udstedt i henhold til dette direktiv for nybyggede fartøjer, fastsætter den kompetente myndighed gyldighedsperioden til højst
|
a) |
fem år for passagerfartøjer |
|
b) |
ti år for alle andre flydende strukturer. |
Gyldighedsperioden skal være anført på fællesskabscertifikatet.
2. For fartøjer, som allerede er i fart før inspektionen, fastsætter den kompetente myndighed fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode i det enkelte tilfælde på grundlag af resultaterne af inspektionen. Gyldighedsperioden må dog ikke overstige de frister, der er nævnt i stk. 1.
Artikel 2.07
Oplysninger og ændringer i fællesskabscertifikatet
1. Den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant skal meddele enhver ændring af navn eller ejerforhold, en ny måling eller ændring af det officielle nummer, indregistreringen eller hjemstedshavnen til den kompetente myndighed og fremsende fællesskabscertifikatet til myndigheden med henblik på rettelse.
2. Enhver kompetent myndighed kan tilføje oplysninger eller foretage ændringer i fællesskabscertifikatet.
3. Når en kompetent myndighed foretager en ændring eller tilføjer en oplysning i et fællesskabscertifikat, skal den underrette den kompetente myndighed, som har udstedt fællesskabscertifikatet.
Artikel 2.08
(Uden indhold)
Artikel 2.09
Periodisk inspektion
1. Flydende strukturer skal underkastes en periodisk inspektion inden udløbet af deres fællesskabscertifikats gyldighedsperiode.
2. I undtagelsestilfælde kan den kompetente myndighed på begrundet anmodning af ejeren eller dennes repræsentant uden yderligere inspektion forlænge fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode med højst seks måneder. Denne forlængelse skal meddeles skriftligt og skal opbevares om bord på den flydende struktur.
3. Den kompetente myndighed fastsætter fællesskabscertifikatets nye gyldighedsperiode på grundlag af resultaterne af denne inspektionen.
Gyldighedsperioden skal anføres på fællesskabscertifikatet, og den myndighed, som har udstedt fællesskabscertifikatet, skal underrettes herom.
4. Hvis man i stedet for at forlænge fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode, jf. stk. 3, erstatter det med et nyt, skal det gamle fællesskabscertifikat returneres til den kompetente myndighed, som har udstedt det.
Artikel 2.10
Frivillig inspektion
Ejeren af den flydende struktur eller hans repræsentant kan til hver en tid frivilligt anmode om inspektion.
En sådan anmodning om inspektion skal efterkommes.
Artikel 2.11
(Uden indhold)
Artikel 2.12
(Uden indhold)
Artikel 2.13
(Uden indhold)
Artikel 2.14
(Uden indhold)
Artikel 2.15
Omkostninger
Ejeren af den flydende struktur eller dennes repræsentant skal dække alle omkostninger i forbindelse med inspektionen og udstedelsen af fællesskabscertifikatet efter en særlig tarif, som fastsættes af hver enkelt medlemsstat.
Artikel 2.16
Oplysninger
Den kompetente myndighed kan give tilladelse til, at personer, der kan godtgøre begrundet interesse, får kendskab til indholdet af et fællesskabscertifikat, og kan udstede uddrag eller bekræftede genparter af fællesskabscertifikatet til de pågældende.
Artikel 2.17
Register for fællesskabscertifikater
1. De kompetente myndigheder nummererer de fællesskabscertifikater, som de udsteder. De fører register i henhold til del IV i bilag V over alle udstedte fællesskabscertifikater.
2. De kompetente myndigheder opbevarer original eller genpart af alle fællesskabscertifikater, som de har udstedt, og anfører på disse alle oplysninger og ændringer såvel som annullering og udskiftning af fællesskabscertifikater.
Artikel 2.18
Officielt nummer
1. Den kompetente myndighed, der har udstedt et fællesskabscertifikat, anfører på fællesskabscertifikatet det officielle nummer, som er tildelt den flydende struktur af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor dens indregistreringssted eller hjemhavn er beliggende.
For så vidt angår flydende strukturer fra tredjelande skal det officielle nummer, der anføres på fællesskabscertifikatet, tildeles af den kompetente myndighed, der udsteder fællesskabscertifikatet.
Disse forskrifter gælder ikke for fritidsfartøjer.
2. (Uden indhold)
3. (Uden indhold)
4. Ejeren af den flydende struktur eller dennes repræsentant skal ansøge de kompetente myndigheder om tildeling af det officielle nummer. Det påhviler ligeledes rederen eller dennes repræsentant at påføre det officielle nummer, som er anført i fællesskabscertifikatet, og at fjerne det, så snart det er blevet ugyldigt.
Artikel 2.19
Ækvivalens og undtagelser
1. Når bestemmelserne i del II foreskriver anvendelse eller tilstedeværelse af bestemte materialer, installationer eller udstyr om bord på en flydende struktur eller visse konstruktionsmæssige foranstaltninger eller visse indretninger, kan den kompetente myndighed tillade anvendelse eller tilstedeværelse af andre materialer eller installationer eller andet udstyr om bord på den pågældende flydende struktur eller andre konstruktionsmæssige foranstaltninger eller indretninger, hvis disse er anerkendt som ækvivalente efter proceduren i artikel 19.
2. Har udvalget ikke efter proceduren i artikel 19 truffet afgørelse om ækvivalens, jf. stk. 1, kan den kompetente myndighed udstede et foreløbigt fællesskabscertifikat.
Inden en måned efter udstedelsen af det foreløbige fællesskabscertifikat underretter de kompetente myndigheder efter proceduren i artikel 19 udvalget med angivelse af den flydende strukturs navn og officielle nummer, afvigelsens art samt den stat, hvor den flydende struktur er indregistreret eller har hjemhavn.
3. Den kompetente myndighed kan efter proceduren i artikel 19 udstede et fællesskabscertifikat på forsøgsbasis og med en begrænset gyldighedsperiode for en bestemt flydende struktur med tekniske fornyelser, som afviger fra forskrifterne i del II, forudsat at disse fornyelser frembyder tilsvarende sikkerhed.
4. Ækvivalens og undtagelser, jf. stk. 1 og 3, skal anføres i fællesskabscertifikatet. Kommissionen skal underrettes herom.
DEL II
KAPITEL 3
FORSKRIFTER VEDRØRENDE SKIBES BYGNING
Artikel 3.01
Grundregel
Fartøjerne skal være bygget i henhold til den bedste praksis på skibsbygningsområdet.
Artikel 3.02
Styrke og stabilitet
1. Skroget skal have tilstrækkelig styrke til at modstå alle påvirkninger, som det normalt udsættes for;
|
a) |
For nybyggede fartøjer eller større ændringer af betydning for fartøjets styrke skal tilstrækkelig styrke dokumenteres ved fremlæggelse af en konstruktionsberegning. Denne beregning kræves ikke, hvis der fremlægges et klassifikationscertifikat eller en erklæring fra et godkendt klassifikationsselskab. |
|
b) |
Ved inspektion, jf. artikel 2.09, skal mindstetykkelsen af pladerne til bund, sump og yderklædning kontrolleres som angivet i de følgende: For fartøjer af stål er mindstetykkelsen tmin det største af resultaterne af følgende beregninger:
|
|
c) |
For fartøjer med langskibs spanter, dobbelt bund og hulrum ved slagene kan den mindsteværdi for pladetykkelse, som er beregnet efter formlerne i litra b), reduceres til en beregnet værdi for tilstrækkelig skrogstyrke, der er certificeret af et godkendt klassifikationsselskab (langskibs, tværskibs og lokal styrke). Hvis tykkelsen af pladerne til bund, sump eller yderklædning kommer under den således fastsatte tilladte værdi, skal pladerne udskiftes. |
De mindsteværdier, der er beregnet efter denne metoder, er grænseværdier, hvori der er taget hensyn til normal, ensartet slitage, og de forudsætter, at der er anvendt skibsbygningsstål, at de indvendige strukturkomponenter som spanter, bundstokke, bærende langskibs og tværskibs konstruktion er i god stand, og at skroget ikke viser tegn på overbelastning af dets langskibs styrke.
Når disse værdier ikke længere er overholdt, skal de pågældende plader repareres eller udskiftes. Dog kan det tillades, at der lokalt i små områder forekommer tykkelser, som er højst 10 % mindre end de beregnede værdier.
2. Når et andet materiale end stål er anvendt til bygning af skroget, skal det ved beregning godtgøres, at skrogstyrken (langskibs, tværskibs og lokal styrke) svarer mindst til den styrke, der ville være opnået ved brug af stål under forudsætning af en mindstetykkelse i henhold til stk. 1. Hvis der fremlægges et klassecertifikat eller en erklæring, der er udstedt af et godkendt klassifikationsselskab, skal en godtgørelsesberegning ikke foretages.
3. Fartøjernes stabilitet skal svare til den anvendelse, de er bestemt til.
Artikel 3.03
Skrog
1. På følgende steder skal der forefindes skotter, som når op i højde med dækket, eller, hvis der ikke er noget dæk, med rælingen:
|
a) |
Et kollisionsskot i passende afstand fra forstavnen, således at det sikres, at det lastede fartøj stadig er flydedygtigt med en resterende sikkerhedsafstand på 100 mm i tilfælde af vandfyldning af det vandtætte rum foran kollisionsskottet. Som hovedregel anses forskriften i stk. 1 for opfyldt, hvis kollisionsskottet er placeret i en afstand på mellem 0,04 L og 0,04 L + 2 m målt fra den forreste perpendikulær ved den dybeste lastevandlinje. Er denne afstand over 0,04 L + 2 m, skal opfyldelse af forskriften i stk. 1 godtgøres ved beregning. Afstanden kan reduceres til 0,03 L. I så fald skal opfyldelsen af forskriften i stk. 1 godtgøres ved beregning, idet rummet foran kollisionsskottet og de tilstødende rum alle anses for at være vandfyldte. |
|
b) |
Et agterpeakskot i passende afstand fra agterstavnen for fortøjer med en længde L på over 25 m. |
2. Beboelse samt udstyr, som er nødvendigt for fartøjets sikkerhed eller for dets anvendelse, må ikke være placeret foran kollisionsskottet. Denne forskrift gælder ikke for ankergrej.
3. Beboelse, maskinrum, kedelrum og arbejdsrum, som er en del heraf, skal være adskilt fra lastrummene af tværskibs vandtætte skotter, der når op til dækket.
4. Beboelse skal være gastæt adskilt fra maskinrum, kedelrum og lastrum og skal have direkte adgang fra dækket. Hvis en sådan adgang ikke findes, skal der findes en nødudgang, der fører direkte ud til dækket.
5. De i stk. 1 og 3 foreskrevne skotter og den i stk. 4 foreskrevne rumadskillelse må ikke have åbninger.
Dog kan der tillades døre i agterpeakskottet og gennemføring af især aksler og rørledninger, når de er udført således, at effektiviteten af disse skotter og af rumadskillelsen ikke berøres. Dørene i agterpeakskottet skal på begge sider være forsynet med en let læselig påskrift med følgende ordlyd:
»Døren skal lukkes straks efter brug«.
6. Vandindtag og afløb samt disses rørledninger skal være udført således, at utilsigtet indtrængning af vand i fartøjet ikke kan forekomme.
7. Forskibet skal være bygget således, at ankre hverken helt eller delvis rager ud over yderklædningen.
Artikel 3.04
Maskin- og kedelrum samt bunkerrum
1. Maskin- og kedelrum skal være indrettet således, at betjening, service og vedligeholdelse af udstyret kan ske let og sikkert.
2. Bunkerrum til flydende brændstof og smøreolie og passagerområder og beboelsesrum må ikke have fælles overflader, som under normal fart er under statisk væsketryk.
3. Skotter, lofter og døre i maskin- og kedelrum samt bunkerrum skal være udført i stål eller et andet tilsvarende ikke-brændbart materiale.
Isoleringsmateriale, der anvendes i maskinrum, skal være beskyttet mod indtrængning af brændstof og brændstofdampe.
Alle åbninger i vægge, lofter og døre i maskinrum, kedelrum og bunkerrum skal kunne lukkes udefra. Låseanordningerne skal være udført i stål eller et tilsvarende ikke-brændbart materiale.
4. Maskin- og kedelrum og andre rum, hvortil der kan afgives brændbare eller giftige gasser, skal have tilstrækkelig ventilation.
5. Trapper og lejdere, der giver adgang til maskin- og kedelrum samt bunkerrum, skal være solidt fastgjort og udført i stål eller et andet slagfast, ikke-brændbart materiale.
6. Maskin- og kedelrum skal have to udgange, hvoraf den ene kan være en nødudgang.
Den anden udgang kan undværes, hvis
|
a) |
maskin- eller kedelrummets samlede dørkareal (gennemsnitslængde · gennemsnitsbredde ved dørkbeklædningen) ikke er over 35 m2, og |
|
b) |
flugtvejen fra hvert punkt, hvor service og vedligeholdelse skal foretages, til udgangen eller til foden af trappen tæt ved den udgang. som fører ud til det fri, ikke er længere end 5 m, og |
|
c) |
der er placeret en ildslukker ved det servicepunkt, der er længst fra udgangsdøren, hvilket som undtagelse fra artikel 10.03, stk. 1, litra e) ligeledes gælder, når maskinernes installerede effekt ikke er over 100 kW. |
7. Det højst tilladte lydtryk i maskinrummet er 110 dB(A). Målepunkterne vælges i forhold til den nødvendige vedligeholdelse under normal drift af anlægget.
KAPITEL 4
SIKKERHEDSAFSTAND, FRIBORD OG DYBGANGSMÆRKER
Artikel 4.01
Sikkerhedsafstand
1. Sikkerhedsafstanden skal være mindst 300 mm.
2. For fartøjer, hvis åbninger ikke kan lukkes med søsprøjt- og vejrtætte anordninger, og for fartøjer, som sejler med utildækkede lastrum, øges sikkerhedsafstanden således, at hver af disse åbninger befinder sig mindst 500 mm fra den dybeste lastevandlinje.
Artikel 4.02
Fribord
1. For fartøjer med sammenhængende dæk uden spring og overbygninger er sikkerhedsafstanden 150 mm.
2. For fartøjer med spring og overbygninger beregnes fribordet ved følgende formel:
hvor:
|
α |
er en korrektionskoefficient, der tager hensyn til alle overbygninger |
|
βv |
er en koefficient, der korrigerer for virkningen af spring fortil som følge af overbygninger på den forreste fjerdedel af fartøjets længde L |
|
βa |
er en koefficient, der korrigerer for virkningen af spring bagtil som følge af overbygninger på den bageste fjerdedel af fartøjets længde L |
|
Sev |
er det faktiske spring fortil i mm |
|
Sea |
er det faktiske spring bagtil i mm. |
3. Koefficienten α beregnes ved følgende formel:
hvor:
|
lem |
er den faktiske længde i m af overbygningerne i fartøjets midterdel svarende til halvdelen af fartøjets længde L |
|
lev |
er den faktiske længde i m af en overbygning i den forreste fjerdedel af fartøjets længde L |
|
lea |
er den faktiske længde i m af en overbygning i den bageste fjerdedel af fartøjets længde L. |
Den faktiske længde af en overbygning beregnes ved følgende formel:
hvor:
|
l |
er den faktiske længde af overbygningen i m |
|
b |
er den faktiske bredde af overbygningen i m |
|
B1 |
er fartøjets bredde i m målt på ydersiden af yderklædningens lodrette plader i højde med dækket ud for midten af overbygningen |
|
h |
er højden af overbygningen i m. For lugerne fås h dog ved at trække halvdelen af sikkerhedsafstanden i henhold til artikel 4.01, stk. 1 og 2, fra højden af skansebeklædningen. h må under ingen omstændigheder sættes til over 0,36 m. |
4. Koefficienterne βv og βa beregnes ved følgende formler:
5. Det faktiske spring for/agter Sev/Sea beregnes ved følgende formler:
|
|
Se v = S v · p |
|
|
Se a = S a · p |
hvor:
|
Sv |
er det faktiske spring for i mm; dog kan Sv ikke være over 1 000 mm |
|
Sa |
er det faktiske spring agter i mm; dog kan Sa ikke være over 500 mm |
|
p |
er en koefficient, som beregnes ved følgende formel: 
|
|
X |
er abscissen, målt fra spidsen af det punkt, hvor springet er 0,25 Sv/Sa (se diagram).
|
Koefficienten p kan dog ikke være over 1.
6. Hvis βa · Sea er større end βv · Sev, skal størrelsen af βv · Sev sættes til størrelsen af βa · Sea.
Artikel 4.03
Minimumsfribord
Under hensyntagen til de i artikel 4.02 omhandlede reduktioner, må minimumsfribordet ikke være under 0 mm.
Artikel 4.04
Dybgangsmærker
1. Den dybeste lastevandlinje skal fastlægges således, at både forskrifterne for minimumsfribord og forskrifterne for mindste sikkerhedsafstand er overholdt. Inspektionsorganet kan dog af sikkerhedsgrunde fastsætte en større værdi for sikkerhedsafstand eller fribord. Den dybeste lastevandlinje skal mindst fastlægges for zone 3.
2. Den dybeste lastevandlinje angives med let læselige og uudslettelige dybgangsmærker.
3. Dybgangsmærkerne for zone 3 skal bestå af et rektangel, der er 300 mm langt og 40 mm højt, og hvis basislinje er vandret og falder sammen med den tilladte dybeste lastevandlinje. Dybgangsmærker, der afviger herfra, skal indeholde et sådant rektangel.
4. Fartøjer skal have mindst tre par dybgangsmærker, hvoraf det ene par anbringes på midten og de to andre i en afstand fra henholdsvis for og agter på omkring en sjettedel af længden.
Dog er det,
|
a) |
for fartøjer, hvis længde er mindre end 40 m, tilstrækkeligt at anbringe to par mærker i en afstand fra henholdsvis for og agter på en fjerdedel af længden |
|
b) |
for fartøjer, der ikke er beregnet til godstransport, tilstrækkeligt med et par mærker anbragt omkring fartøjets midte. |
5. Mærker eller angivelser, der efter en ny inspektion ophører med at være gyldige, skal under inspektionsorganets tilsyn slettes eller mærkes som ikke længere værende gyldige. Hvis et dybgangsmærke forsvinder, må det kun genanbringes under inspektionsorganets tilsyn.
6. Når et fartøj er blevet målt i henhold til 1966-konventionen om måling af fartøjer til sejlads på indre vandveje, og amningsmærkerne opfylder dette direktivs bestemmelser, træder disse mærker i stedet for dybgangsmærkerne; dette skal anføres i fællesskabscertifikatet.
7. For fartøjer, som besejler andre zoner af indre vandveje end zone 3 (zone 1, 2 og 4), skal de forreste og bageste par dybgangsmærker, jf. stk. 4, suppleres med en lodret linje, hvorpå der sættes en eller, for flere zoner, flere dybgangslinjer 150 mm, som er rettet mod fartøjets bov, i forhold til dybgangsmærket for zone 3.
Denne lodrette linje og den vandrette linje skal være 30 mm brede. Ved siden af det mod skibets bov rettede dybgangsmærke skal de pågældende zonenumre angives med en typestørrelse, der er 60 mm høj × 40 mm dyb (jf. fig. 1).
Figur 1
Artikel 4.05
Største nedlastning af flydende strukturer, hvis skrog ikke altid er lukket således, at det er søsprøjt- og vejrtæt
Hvis et fartøjs dybeste lastevandlinje for zone 3 er fastlagt under forudsætning af, at lastrummene kan lukkes således, at de er søsprøjt- og vejrtætte, og hvis afstanden mellem den dybeste lastevandlinje og overkanten af skansebeklædningen er under 500 mm, skal der fastlægges en dybeste lastevandlinje for sejlads med utildækkede lastrum.
Fællesskabscertifikatet skal forsynes med følgende påtegning:
»Når lastrummenes luger er helt eller delvis udækkede, må fartøjet kun nedlastes indtil … mm under dybgangsmærkerne for zone 3.«
Artikel 4.06
Dybgangsskalaer
1. Fartøjer, hvis dybgang kan overstige 1 m, skal have en dybgangsskala på hver side agter; fartøjerne kan have yderligere dybgangsskalaer.
2. Nulpunktet for hver dybgangsskala skal måles lodret på denne i et plan parallelt med den dybeste lastevandlinje gennem det laveste punkt på skroget eller kølen, hvis en sådan findes. Den lodrette afstand over nulpunktet skal inddeles i decimeter. Denne inddeling skal foretages på hver dybgangsskala fra let vandlinje op til 100 mm over den dybeste lastevandlinje, ved hjælp af kørnermærker eller indmejslede mærker og males som en synlig stribe i to skiftende farver. Inddelingen skal være angivet med tal ved siden af skalaen for hver fem decimeter og øverst på skalaen.
3. De to amningsskalaer agter, der er anbragt i henhold til den konvention, der er nævnt i artikel 4.04, stk. 6, kan træde i stedet for dybgangsskalaerne på betingelse af, at de har en inddeling i overensstemmelse med ovenstående forskrifter, eventuelt suppleret med tal, der angiver dybgangen.
KAPITEL 5
MANØVREEVNE
Artikel 5.01
Generelt
Fartøjer og konvojer skal have tilstrækkelig sejldygtighed og manøvreevne.
Fartøjer, som er uden maskinkraft og beregnet til at blive slæbt, skal opfylde de særlige forskrifter, der fastsættes af inspektionsorganet.
Fartøjer, som er forsynet med maskinkraft, samt konvojer skal opfylde forskrifterne i artikel 5.02-5.10.
Artikel 5.02
Sejladsprøver
1. Sejldygtighed og manøvreevne skal kontrolleres ved sejladsprøver. Specielt skal opfyldelse af forskrifterne i artikel 5.06-5.10 undersøges.
2. Inspektionsorganet kan helt eller delvis afstå fra prøverne, når opfyldelse af forskrifterne vedrørende sejldygtighed og manøvreevne er godtgjort på anden måde.
Artikel 5.03
Prøveområde
1. De sejladsprøver, der er nævnt i artikel 5.02, skal finde sted i områder af de indre vandveje, som er udpeget af de kompetente myndigheder.
2. Disse prøveområder skal befinde sig på en — om muligt lige — strækning på 2 km med strømmende eller stillestående vand, som har en tilstrækkelig bredde og tydelig afmærkning til fastlæggelse af fartøjets position.
3. Vandforholdene, således vanddybde, sejlrendens bredde og strømmens gennemsnitshastighed i sejlområdet ved forskellige vandstande skal kunne måles af inspektionsorganet.
Artikel 5.04
Lastningsgraden af fartøjer og konvojer ved sejladsprøver
Ved sejladsprøver skal fartøjer og konvojer beregnet til godstransport være lastet til mindst 70 % af deres tonnage, og lasten skal være fordelt således, at de så vidt muligt ligger vandret. Foretages prøverne med mindre last, skal godkendelsen til nedstrømssejlads begrænses til denne last.
Artikel 5.05
Anvendelse af skibets hjælpemidler ved sejladsprøven
1. Ved sejladsprøver kan alt udstyr, som er nævnt i fællesskabscertifikatets punkt 34 og 52, og som kan betjenes fra styrehuset, anvendes, bortset fra anker.
2. Bovankre kan dog anvendes ved opstrøms drejemanøvre, jf. artikel 5.10.
Artikel 5.06
Foreskrevet hastighed (fremad)
1. Fartøjer og konvojer skal kunne opnå en hastighed på mindst 13 km/h gennem vandet. Dette krav gælder ikke for skubbebåde, som sejler frakoblet.
2. Inspektionsorganet kan undtage fartøjer og konvojer, som udelukkende sejler i havne og på red.
3. Inspektionsorganet skal kontrollere, om det tomme fartøjs hastighed kan overstige 40 km/h gennem vandet. Hvis dette kan bekræftes, skal følgende tekst anføres i fællesskabscertifikatets punkt 52:
»Fartøjets hastighed kan overstige 40 km/h gennem vandet.«
Artikel 5.07
Standseevne
1. Fartøjer og konvojer skal kunne standse rettidigt under nedstrømssejlads og forblive manøvredygtige.
2. For fartøjer og konvojer med en længde på højst 86 m og en bredde på højst 22,90 m kan ovennævnte standseevne erstattes af drejeevne.
3. Standseevnen skal påvises ved standsemanøvrer, som udføres i et prøveområde, jf. artikel 5.03, og drejeevnen ved drejemanøvrer i henhold til artikel 5.10.
Artikel 5.08
Bakevne
Når den i artikel 5.07 krævede standsemanøvre udføres i stillestående vand, skal den efterfølges af en sejladsprøve ved baksejlads.
Artikel 5.09
Undvigeevne
Fartøjer og konvojer skal kunne foretage en rettidig undvigemanøvre. Undvigeevnen påvises ved undvigemanøvrer, der udføres i det prøveområde, der er nævnt i artikel 5.03.
Artikel 5.10
Drejeevne
Fartøjer og konvojer med en længde på højst 86 m og en bredde på højst 22,90 m skal kunne dreje rettidigt.
Den i artikel 5.07 omhandlede standseevne kan træde i stedet for drejeevne.
Drejeevnen skal påvises ved opstrøms drejemanøvrer.
KAPITEL 6
STYRESYSTEM
Artikel 6.01
Generelle forskrifter
1. Fartøjer skal være udstyret med et pålideligt styresystem, som mindst sikrer den manøvreevne, der er foreskrevet i kapitel 5.
2. Kraftaktiverede styresystemer skal være konstrueret således, at roret ikke utilsigtet kan ændre retning.
3. Det samlede styresystem skal være konstrueret med henblik på en permanent krængning på op til 15o og omgivende temperaturer fra – 20 oC til + 50 oC.
4. Styresystemets dele skal være dimensioneret således, at de altid tåler de påvirkninger, som de udsættes for ved normal brug. De ydre kræfter, som roret påvirkes af, må ikke hindre styremaskinens og drivaggregatets funktion.
5. Styresystemet skal have et kraftaktiveret drivaggregat, hvis dette er nødvendigt som følge af den kraft, der skal til at aktivere roret.
6. En styremaskine med et kraftaktiveret drivaggregat skal være forsynet med en overbelastningssikring, som begrænser det drejningsmoment, der udøves af drivaggregatet.
7. Gennemføringen af rorstammerne skal være konstrueret således, at den forhindrer spredning af forurenende smøremidler i vandet.
Artikel 6.02
Styremaskinens drivaggregater
1. Hvis styremaskinen har et kraftaktiveret drivaggregat, skal der i tilfælde af svigt eller forstyrrelse af styremaskinens drivaggregat kunne indkobles et andet uafhængigt drivaggregat eller et hånddrevet drivaggregat inden for fem sekunder.
2. Hvis indkobling af det andet drivaggregat eller det hånddrevne drivaggregat ikke sker automatisk, skal den kunne gennemføres øjeblikkeligt ved ét enkelt og hurtigt indgreb fra rorgængerens side.
3. Det andet drivaggregat eller det hånddrevne drivaggregat skal også sikre den manøvreevne, der er foreskrevet i kapitel 5.
Artikel 6.03
Hydraulisk drivaggregat i styremaskinen
1. Der må ikke kunne tilsluttes andre energiforbrugende anordninger til det hydrauliske drivaggregat i styremaskinen. Når der findes to uafhængige drivaggregater, kan en sådan tilslutning dog tillades til det ene af aggregaterne, hvis de energiforbrugende anordninger er tilsluttet til returledningen og kan afbrydes fra drivaggregatet ved en spærreanordning.
2. Hvis der findes to hydrauliske drivaggregater, skal der være en hydraulikbeholder for hver af de to aggregater. Dog kan dobbelte beholdere accepteres. Hydraulikbeholderne skal være udstyret med en alarmanordning, som overvåger, om oliestanden kommer under det laveste niveau, der er nødvendigt for en pålidelig funktion.
3. Der behøver ikke være dobbelt styreventil, hvis denne kan betjenes manuelt eller med håndhydraulisk betjening fra styrehuset.
4. Rørene skal ved deres dimensionering, konstruktion og anbringelse så vidt muligt være sikret mod mekanisk beskadigelse eller beskadigelse ved brand.
5. For så vidt angår hydrauliske drivaggregater kræves der ikke noget separat rørsystem for det andet aggregat, hvis det er sikret, at de to aggregater fungerer uafhængigt, og hvis rørsystemet kan holde til et tryk på mindst 1,5 gang det maksimale driftstryk.
6. Hydraulikslanger er kun tilladt, når de er nødvendige for at dæmpe vibrationer eller sikre fri bevægelighed af delene. De skal være konstrueret til et tryk, som mindst er lig det maksimale driftstryk.
Artikel 6.04
Energikilde
1. Styresystemer med to kraftaktiverede drivaggregater skal have mindst to energikilder.
2. Hvis den anden energikilde til det kraftaktiverede drivaggregat ikke er konstant til rådighed under farten, skal der være et buffersystem med tilstrækkelig kapacitet til at supplere energiforsyningen i den tid, der kræves til start.
3. For elektriske energikilder må ingen anden energiforbrugende anordning forsynes fra styresystemets hovedstrømforsyning.
Artikel 6.05
Hånddrevet drivaggregat
1. Rattet på et hånddrevet drivaggregat må ikke være drevet af det kraftaktiverede drivaggregat.
2. I alle rorvinkler skal rattets returnering være blokeret ved automatisk indkobling af det hånddrevne drivaggregat.
Artikel 6.06
Rorpropeller, vandjetsystemer, Voith-Schneider-propeller og bovpropeller
1. For rorpropeller, vandjetsystemer, Voith-Schneider-propeller eller bovpropeller, hvor retningsændringen sker ved elektrisk, hydraulisk eller pneumatisk fjernstyring, skal der være to af hinanden uafhængige aktiveringssystemer mellem styrehuset og propellen, der opfylder forskrifterne i artikel 6.01-6.05 med de fornødne ændringer.
Sådanne systemer er ikke omfattet af dette stykke, medmindre de er nødvendige for at opnå den manøvreevne, der er foreskrevet i kapitel 5, eller kun er nødvendige i forbindelse med standseprøven.
2. Er der tale om to eller flere af hinanden uafhængige rorpropeller, vandjetsystemer, Voith-Schneider-propeller eller bovpropeller, er det andet aktiveringssystem ikke nødvendigt, forudsat at fortøjet ved systemsvigt bevarer den manøvreevne, der er foreskrevet i kapitel 5.
Artikel 6.07
Indikatorer og kontrolanordninger
1. Rorvinklen skal være tydeligt angivet ved styrepositionen. Er rorvinkelindikatoren elektrisk, skal den have egen strømforsyning.
2. Ved styrepositionen skal der være mindst følgende indikatorer og kontrolanordninger:
|
a) |
for oliestand i hydraulikbeholdere i overensstemmelse med artikel 6.03, stk. 2, og for det hydrauliske systems driftstryk |
|
b) |
for svigt af strømforsyningen til styrekontrolsystemet |
|
c) |
for svigt af strømforsyningen til drivaggregaterne |
|
d) |
for svigt af drejehastighedsregulatoren |
|
e) |
for svigt af det foreskrevne buffersystem. |
Artikel 6.08
Drejehastighedsregulatorer
1. Drejehastighedsregulatorer og deres komponenter skal opfylde forskrifterne i artikel 9.20.
2. Korrekt funktion af drejehastighedsregulatoren skal angives ved styrepositionen ved en grøn kontrollampe.
Svigt af eller utilladelige svingninger i forsyningsspændingen og utilladeligt fald i gyroskopets rotationshastighed skal være overvåget.
3. Findes der ud over drejehastighedsregulatoren andre styresystemer, skal man på styrepositionen tydeligt kunne konstatere, hvilket af disse systemer der er tilsluttet. Skift fra ét system til et andet skal kunne ske øjeblikkeligt. Drejehastighedsregulatoren må ikke have indvirkning på disse styresystemer.
4. Drejehastighedsregulatorens strømforsyning skal være uafhængig af de øvrige strømforbrugende anordning.
5. Gyroskoper, detektorer og drejehastighedsindikatorer, der anvendes i drejehastighedsregulatorer, skal opfylde bestemmelserne vedrørende minimumsforskrifter og prøvningsbetingelser for drejehastighedsindikatorer til sejlads på indre vandveje, jf. bilag X.
Artikel 6.09
Godkendelsesprocedure
1. Det installerede styresystems overensstemmelse skal kontrolleres af et inspektionsorgan. Til dette formål kan inspektionsorganet kræve følgende dokumenter forelagt:
|
a) |
beskrivelse af styresystemet |
|
b) |
tegninger og oplysninger vedrørende drivaggregaterne og styrekontrolsystemet |
|
c) |
oplysninger om styremaskinen |
|
d) |
elektrisk kredsløbsdiagram |
|
e) |
beskrivelse af drejehastighedsregulatoren |
|
f) |
brugsanvisning for styresystemet. |
2. Hele styresystemets funktion skal kontrolleres ved en sejladsprøve. Hvis der installeres en drejehastighedsregulator, skal det kontrolleres, at en fastlagt kurs kan holdes og kursændringer gennemføres sikkert.
KAPITEL 7
STYREHUS
Artikel 7.01
Generelt
1. Styrehuse skal være indrettet således, at rorgængeren på ethvert tidspunkt under farten kan udføre sin opgave.
2. Under normale driftsbetingelser må fartøjets eget støjniveau målt i højde med rorgængerens hoved ved styrestedet ikke overstige 70 dB(A).
3. For styrehus indrettet til radarnavigation ved én person skal rorgængeren kunne udføre sine opgaver i siddende stilling, og alle indikatorer og kontrolinstrumenter samt alle betjeningsorganer, som er nødvendige til at føre fartøjet, skal være anbragt således, at rorgængeren bekvemt kan benytte dem under farten uden at forlade sin plads og uden at tage blikket fra radaren.
Artikel 7.02
Frit udsyn
1. Der skal være tilstrækkeligt frit udsyn til alle sider fra styrestedet.
2. For rorgængeren må det ikke synlige felt foran fartøjet, når dette tomt, med halvdelen af forsyninger, men uden ballast, ikke være over to fartøjers længde eller 250 m, afhængigt af hvilken afstand, der er kortest, til vandoverfladen over en bue fra tværs på hver side frem til ret forud i forhold til fartøjet.
Optiske og elektroniske midler til mindskelse af det ikke synlige område må ikke tages i betragtning ved inspektionen.
Med henblik på yderligere at nedbringe områder med begrænset udsyn må der kun anvendes passende elektroniske anordninger.
3. Det frie synsfelt fra rorgængerens normale post skal være mindst 240o af horisonten, hvoraf mindst 140o skal ligge inden for halvcirklen foran fortøjet.
Der må ikke findes vinduesrammer, master eller overbygning i rorgængerens normale synsretning.
Selv når der er frit udsyn på 240o af horisonten, kan inspektionsorganet kræve andre foranstaltninger, især montering af passende optiske eller elektroniske hjælpemidler, hvis der ikke er tilstrækkeligt udsyn agterud.
Den nederste kant af vinduerne i siden skal være så lav som muligt, mens den øverste kant af vinduerne i siden og agter skal sidde så højt som muligt.
Når det skal afgøres, om forskrifterne i denne artikel om udsyn fra styrehuset er opfyldt, antages rorgængeren at have en øjenhøjde på 1 650 mm over dækket ved styrestedet.
4. Den øverste kant af de vinduer i styrehuset, der vender forud, skal være så høj, at en person på styrestedet med en øjenhøjde på 1 800 mm har et frit udsyn fremad på mindst 10 grader over horisontalplanet i øjenhøjde.
5. Der skal med passende midler være sikret klart udsyn til hver en tid gennem det forreste vindue.
6. De i styrehuset anvendte ruder skal være af sikkerhedsglas og have en transparens på mindst 75 %.
For at undgå refleksion skal broens forruder være blændfri og skrånende i forhold til det lodrette plan fra toppen i en vinkel på mindst 10° og højest 25°.
Artikel 7.03
Generelle forskrifter vedrørende betjenings-, indikator- og kontrolanordninger
1. De betjeningsorganer, som er nødvendige for at sejle skibet, skal let kunne bringes i brugsstilling. Denne stilling skal fremgå utvetydigt.
2. Kontrolinstrumenter skal være let læselige. Deres belysning skal være trinløst variabel, lige til de er helt slukket. Belysningskilderne må ikke være generende eller virke hindrende for aflæsning af kontrolinstrumenterne.
3. Der skal forefindes en anordning til afprøvning af advarsels- og indikatorlamperne.
4. Man skal tydeligt kunne konstatere, om et anlæg er i drift. En eventuel indikatorlampe til angivelse af anlæggets funktion skal være grøn.
5. Driftsforstyrrelser i eller svigt af anlæg, for hvilke der foreskrives overvågning, skal angives ved røde advarselslamper.
6. Når en rød advarselslampe begynder at lyse skal der samtidig afgives et akustisk signal. Akustiske alarmsignaler kan bestå af et enkelt fælles signal. Lydtrykket af dette signal skal være mindst 3 dB(A) stærkere end den maksimale baggrundsstøj ved styrepladsen.
7. Efter konstatering af det pågældende svigt eller den pågældende driftsforstyrrelse skal den akustiske alarm kunne bringes til ophør. Et sådant ophør må ikke hindre funktionen af alarmen for andre driftsforstyrrelser. Røde advarselslamper må ikke slukke, før den pågældende driftsforstyrrelse er afhjulpet.
8. Kontrol- og indikatoranordninger skal automatisk skifte til en anden energiforsyning, hvis deres energiforsyning afbrydes.
Artikel 7.04
Særlige forskrifter vedrørende betjenings-, indikator- og kontrolanordninger for hovedmaskiner og styresystem
1. Betjening og overvågning af hovedmaskiner og styresystem skal kunne ske fra styrepladsen. Hovedmaskiner, som er forsynet med kobling, der kan betjenes fra styrepladsen, og som driver en skrue med vendbare blade, som kan betjenes fra styrepladsen, behøver kun kunne startes og standses fra maskinrummet.
2. Hver hovedmaskine betjenes med et enkelt håndtag, der bevæges i en lodret cirkelbue omtrent parallelt med fartøjets længdeakse. Bevægelse af håndtaget i retning mod fartøjets stævn skal bevirke sejlads fremad, medens bevægelse af håndtaget i retning mod agterstavnen skal bevirke baksejlads. Tilkobling og skift af sejlretning finder sted gennem håndtagets neutralstilling. Håndtaget skal stå fast i neutralstilling.
3. I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person skal retningen af trækkraftens påvirkning af fartøjet samt skruens eller hovedmaskinens rotationshastighed være angivet.
4. De i artikel 6.07, stk. 2, artikel 8.03, stk. 2, og artikel 8.05, stk. 11 foreskrevne indikator- og kontrolanordninger skal være placeret ved styrepladsen.
5. I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person skal fartøjets styreapparat betjenes ved hjælp af et håndtag. Håndtaget skal let kunne betjenes med hånden. Håndtagets stilling i forhold til fartøjets længdeakse skal nøje svare til rorbladets stilling. Håndtaget skal kunne slippes i en vilkårlig stilling, uden at rorets stilling ændrer sig. Neutralstillingen skal være tydelig mærkbar.
6. På fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person, skal eventuelle bovror eller særlige ror, navnlig til baksejlads, være styret af særlige håndtag, der med de fornødne ændringer svarer til forskrifterne i stk. 5.
Denne forskrift finder ligeledes anvendelse, når der i konvojer anvendes styresystemer fra andre flydende strukturer end dem, der fremdriver konvojen.
7. Anvendes der drejehastighedsregulatorer, skal betjeningsorganet til regulering af drejningshastigheden kunne slippes i en vilkårlig position, uden at den valgte hastighed ændres.
Den sektor, som betjeningsorganet drejer i, skal være dimensioneret således, at det kan placeres tilstrækkelig nøjagtigt. Neutralstillingen skal klart kunne skelnes fra de øvrige stillinger. Skalaen skal være forsynet med trinløst variabel belysning.
8. Fjernbetjeningssystemer for hele styresystemet skal være fast monteret og placeret således, at den valgte kurs er klart synlig. Kan fjernbetjeningssystemet frakobles, skal det være forsynet med en indikator, der angiver, om systemet er »i drift« eller »ikke i drift«. Placering og anvendelse af betjeningsorganerne skal være funktionel.
For hjælpestyreanordninger såsom aktive bovpropeller kan ikke-fastmonterede fjernbetjeningssystemer godkendes, forudsat at man fra styrehuset til hver en tid med en overordnet tilkoblingsanordning kan overtage kontrollen over hjælpesystemet.
9. For anlæg med drejelige skruer, vandjet, Voith-Schneider propeller eller bovpropeller kan tilsvarende anordninger godkendes til betjenings-, indikator- og kontrolanordninger.
Forskrifterne i stk. 1-8 finder med de fornødne ændringer anvendelse under hensyn til de særlige egenskaber og arrangementer, der er valgt til ovennævnte aktive styre- og fremdrivningsanordninger. Indikatoranordningens stilling skal for hvert enkelt anlæg tydeligt vise retningen af drivtrykket på fartøjet eller stråleretningen.
Artikel 7.05
Navigationslys, lys- og lydsignaler
1. I denne artikel forstås ved
|
a) |
»navigationslys«, top-, side og agterlanterner, lys synlige til alle sider, kraftigt og hurtigtblinkende gult lys til højhastighedsfartøjer samt blåt lys til transport af farligt gods |
|
b) |
»lyssignaler«, lys som ledsager lydsignaler og lys i blå skilte. |
2. Til kontrol af navigationslys skal der forefindes elektriske indikatorlamper eller andre tilsvarende anordninger i styrehuset, hvis sådan kontrol ikke direkte kan foretages fra styrehuset.
3. I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person skal der til kontrol af navigationslys og lyssignaler være monteret indikatorlamper på instrumenttavlen. Navigationslysets afbrydere skal være sammenbygget med indikatorlamperne eller anbragt ved siden af disse.
Arrangement og farve af indikatorlamperne for navigationslys og lyssignaler skal svare til den faktiske farve af de pågældende signallys og lyssignaler.
Manglende funktion af et navigationslys eller lyssignal skal bevirke, at den tilsvarende indikatorlampe enten slukker eller på anden måde afgiver et signal.
4. I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person skal det være muligt at betjene lydsignalerne med fodkontakt. Denne forskrift gælder dog ikke for signalet »kom ikke nærmere«, i overensstemmelse med gældende søfartsregler i medlemsstaterne.
5. Navigationslys skal opfylde forskrifterne i bilag IX, del I.
Artikel 7.06
Radaranlæg og drejehastighedsindikatorer
1. Radaranlæg og drejehastighedsindikatorer skal være af en type, der er godkendt af de ansvarlige myndigheder. Bestemmelserne vedrørende montering og funktionsprøvning af radaranlæg og drejehastighedsindikatorer i henhold til bilag IX skal være overholdt. ECDIS til indre vandveje, der kan anvendes i navigation mode, betragtes som radaranlæg. Endvidere skal kravene til ECDIS til indre vandveje være opfyldt.
Drejehastighedsindikatoren skal være placeret foran rorgængeren i dennes synsfelt.
2. I styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person:
|
a) |
må radarskærmen ikke være anbragt mærkbart ude af rorgængerens synsretning, når rorgængeren er på sin normale post |
|
b) |
skal radarbilledet forblive fuldstændig klart uden blænding eller afskærmning uanset lysforholdene uden for styrehuset |
|
c) |
skal drejehastighedsindikatoren være monteret direkte over eller under radarbilledet eller indgå som en del af dette. |
Artikel 7.07
Radiotelefonanlæg til fartøjer med styrehus indrettet til radarnavigation ved én enkelt person
1. For fartøjer med styrehus indrettet til radarnavigation ved én person skal modtagelse af meddelelser fra andre fartøjer og søefterretninger ske gennem en højttaler, og sending ske gennem en fast mikrofon. Skift mellem modtagelse og sending skal ske med trykknap.
Mikrofoner til disse sendefunktioner må ikke kunne anvendes til det offentlige kommunikationsnet.
2. På fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person og som er udstyret med radiotelefonanlæg til det offentlige kommunikationsnet, skal modtagelse kunne finde sted på rorgængerens plads.
Artikel 7.08
Internt kommunikationsudstyr om bord
På fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person, skal der være internt kommunikationsudstyr.
Følgende kommunikationsforbindelser skal kunne etableres fra styrepladsen:
|
a) |
med forenden af fartøjet eller af konvojen |
|
b) |
med agterenden af fartøjet eller af konvojen, hvis ingen direkte kommunikation er mulig fra styrepladsen |
|
c) |
med mandskabets opholdsrum |
|
d) |
med skibsførerens kahyt. |
For alle disse interne kommunikationsforbindelser skal modtagelse ske gennem højttaler, og sending gennem fast mikrofon. Forbindelsen til for- eller agterenden af fartøjet eller konvojen kan være en radiotelefonforbindelse.
Artikel 7.09
Alarmanlæg
1. Der skal forefindes et uafhængigt alarmanlæg, som kan nå opholdsrum, maskinrum og, i givet fald, særskilte pumperum.
2. Inden for rorgængerens rækkevidde skal forefindes en on/off-kontakt, som styrer alarmsignalet; afbrydere, som selv returnerer til off-position når de slippes, kan ikke godkendes.
3. Lydtrykket fra alarmsignalet skal være mindst 75 dB(A) i opholdsrummene.
I maskinrum og pumperum skal der som alarmsignal være et blinklys, som er synligt til alle sider og kan ses tydeligt fra ethvert punkt.
Artikel 7.10
Opvarmning og ventilation
Styrehuset skal være udstyret med et effektivt og regulerbart opvarmnings- og ventilationsanlæg.
Artikel 7.11
Anlæg til betjening af hækankre
På fartøjer og konvojer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person, og som er over 86 m lange eller over 22,90 m brede, skal rorgængeren kunne kaste hækankrene fra sin plads.
Artikel 7.12
Sænkbare styrehuse
Styrehuse, som er sænkbare, skal være forsynet med et nødsænkesystem.
Sænkning skal automatisk udløse et tydeligt akustisk advarselssignal. Denne forskrift finder ikke anvendelse, hvis risikoen for personskade som følge af sænkning er udelukket gennem passende konstruktionsmæssige foranstaltninger.
Det skal uden fare være muligt at forlade styrehuset i alle dettes positioner.
Artikel 7.13
Påtegning på certifikatet for fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarnavigation ved én person
For fartøjer, som er i overensstemmelse med artikel 7.01, 7.04 til 7.08 og 7.11 vedrørende styrehuse indrettet til radarnavigation ved én person, skal fællesskabscertifikatet have følgende påtegning:
»Fartøjet er forsynet med styrehus indrettet til radarnavigation ved én person.«
KAPITEL 8
MASKINERNES KONSTRUKTION
Artikel 8.01
Generelle bestemmelser
1. Maskiner samt disses hjælpeanlæg skal være konstrueret, udført og monteret i overensstemmelse med bedste praksis.
2. Anlæg, som kræver løbende kontrol, navnlig dampkedler og andre trykbeholdere og hjælpeudstyr dertil samt elevatorer, skal opfylde reglerne i en af Fællesskabets medlemsstater.
3. Kun maskiner af forbrændingstypen, der anvender brændstof med flammepunkt over 55 °C, må være monteret.
Artikel 8.02
Sikkerhedsanordninger
1. Maskiner skal være således installeret og monteret, at de er tilstrækkeligt tilgængelige for manøvrering og vedligeholdelse og ikke udsætter de personer, der er beskæftiget dermed, for fare. De skal kunne sikres mod utilsigtet igangsætning.
2. Hovedmaskiner, hjælpemaskiner, kedler og trykbeholdere med deres tilbehør skal være udstyret med sikkerhedsanordninger.
3. Maskiner, der driver suge- og blæseventilatorer, skal i nødstilfælde kunne standses også fra et sted uden for de rum, hvor de er monteret og uden for maskinrummet.
4. Om nødvendigt skal samlinger i rør til fremføring af brændselsolie, smøreolie og olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer samt varmesystemer undersøges eller på anden passende måde beskyttes for at undgå oliesprøjt eller olielækager på hede overflader, i maskineriets luftindtag eller andre antændelseskilder. Der skal være så få samlinger som muligt i sådanne rørsystemer.
5. Udvendige højtryksrør til fremføring af brændstof til dieselmotorer mellem højtryksbrændstofpumperne og brændstofinjektorerne skal beskyttes med et dobbeltvægget rørsystem, der kan tilbageholde brændstof ved svigt i et højtryksrør. Det dobbeltvæggede rørsystem skal være forsynet med midler til opsamling af brændstof fra lækager og indretninger til afgivelse af alarm ved brud på en brændstofledning, idet der dog ikke kræves alarm for motorer med højst to cylindre. Det er ikke nødvendigt med dobbeltvæggede rørsystemer i forbindelse med motorer på åbent dæk, der driver ankerspil eller kapstanspil.
6. Isolering af motordelene skal opfylde forskrifterne i artikel 3.04, stk. 3, andet afsnit.
Artikel 8.03
Fremdrivningsanordninger
1. Fartøjets fremdrivning skal kunne igangsættes, standses eller vendes på sikker og hurtig måde.
2. Følgende parametre skal være overvåget af passende anordninger, som udløser en alarm, når et kritisk niveau nås:
|
a) |
hovedmaskinernes kølevandstemperatur |
|
b) |
olietrykket til smøring af hovedmaskiner og kraftoverførende komponenter |
|
c) |
olietryk og lufttryk til anordninger til reversering af hovedmaskiner, vendbare kraftoverføringsaggregater eller skruer. |
3. For fartøjer med kun én hovedmaskine må maskinen ikke kunne standse automatisk bortset fra beskyttelse mod overdrejning.
4. For fartøjer med kun én hovedmaskine må denne maskine kun være forsynet med en automatisk anordning, der nedsætter motorhastigheden, hvis en automatisk nedsættelse af motorhastigheden angives både med optisk og akustisk signal i styrehuset, og anordningen til nedsættelse af motorhastigheden kan slås fra ved rorgængerens plads.
5. Akselgennemføringer skal være udført således, at de ikke kan være årsag til spredning af forurenende smøremidler.
Artikel 8.04
Maskinernes udstødningsrør
1. Al udstødningsgas skal ledes uden for fartøjet.
2. Der skal være truffet alle nødvendige forholdsregler for at undgå indtrængning af udstødningsgas i de forskellige rum. Udstødningsrør, som er ført gennem opholdsrum eller styrehus, skal i disse rum være forsynet med en ekstra gastæt beskyttelseskappe. Mellemrummet mellem udstødningsrøret og denne kappe skal åbne til det fri.
3. Udstødningsrør skal være anbragt og beskyttet på sådan måde, at de ikke kan forårsage brand.
4. I maskinrum skal udstødningsrørene være passende isoleret eller afkølet. Uden for maskinrum kan beskyttelse mod berøring være tilstrækkelig.
Artikel 8.05
Brændstoftanke, rør og tilbehør
1. Flydende brændstof skal opbevares i ståltanke, som enten er indbygget i skroget eller solidt fastgjort til skroget. Hvis fartøjets konstruktion kræver det, kan et materiale med tilsvarende brandbestandighed anvendes. Denne forskrift finder ikke anvendelse på tanke, som på fabrikken er indbygget i hjælpeudstyr og har en kapacitet på højst 12 l. Brændstoftanke må ikke have fælles skillevægge med drikkevandsbeholdere.
2. Sådanne tanke samt deres rør og andet tilbehør skal være placeret og arrangeret på en sådan måde, at hverken brændstof eller brændstofdampe utilsigtet kan tilføres fartøjets indre. Tankventiler, der tjener til udtagning af brændstof eller udtømning af vand, skal have automatisk lukning.
3. Brændstoftanke må ikke findes foran kollisionsskottet.
4. Brændstoftanke og disses fittings må ikke være anbragt direkte over maskiner eller udstødningsrør.
5. Brændstoftankes påfyldningsåbning skal være tydeligt mærket.
6. For påfyldningsrør for tanke til brændstoffer skal åbningen være beliggende på dækket, dog med undtagelse af dagtanke. Påfyldningsrøret skal være forsynet med lukning i overensstemmelse med europæisk standard EN 12 827:1999.
Sådanne tanke skal være forsynet med et udluftningsrør, som udmunder i det fri i et punkt over dækket og er anbragt således, at indtrængning af vand ikke er mulig. Udluftningsrørets tværsnitsareal skal være mindst 1,25 gange tværsnitsarealet af påfyldningsrøret.
Når brændstoftanke er indbyrdes forbundet, skal tværsnitsarealet af forbindelsesrøret være mindst 1,25 gange tværsnitsarealet af påfyldningsrøret.
7. Brændstoffordelerrør skal umiddelbart ved afgangen fra tanken være forsynet med en lukkeanordning, som kan betjenes fra dækket.
Denne forskrift finder ikke anvendelse på tanke, som er monteret direkte på maskinen.
8. Brændstofrørene og deres forbindelser, samlinger og armaturer skal være udført i materialer, der er bestandige mod de mekaniske, kemiske og termiske belastninger, som de kan forventes at blive udsat for. Brændstofrør må ikke udsættes for skadelig varmepåvirkning og skal kunne kontrolleres i hele deres længde.
9. Brændstoftanke skal være forsynet med en passende måleanordning. Måleanordningen skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau. Standglassene skal være effektivt beskyttet mod stød og skal være forsynet med haner med automatisk lukning forneden og skal foroven være tilsluttet tanken i et punkt over det normale maksimale påfyldningsniveau. Det til standglassene anvendte materiale må ikke deformeres ved de normale omgivende temperaturer. Pejlerør må ikke have deres udløb i beboelsesrum. Pejlerør, der har deres udløb i maskin- eller kedelrum, udstyres med passende selvlukkende anordninger.
|
10. |
|
11. Har brændstoftankene automatisk afbryder, skal sensorerne afbryde påfyldningen ved en fyldningsgrad på 97 %; disse anordninger skal være udført med fejlsikring (»failsafe«).
Såfremt føleren aktiverer en elektrisk kontakt, som ved et binært signal kan afbryde den elektriske kreds, der udgår fra bunkringsstedet og forsynes derfra, skal signalet kunne overføres til bunkringsstedet ved hjælp af et vandtæt tilslutningsstik i overensstemmelse med IEC-publikation 60309-1:1999 for jævnstrøm 40 til 50 V, kendingsfarve hvid, jordkontakt placeret i kl. 10.
12. Med henblik på rensning og inspektion skal brændstoftanke være forsynet med åbninger med tætsluttende lukning.
13. Brændstoftanke, som direkte forsyner hovedmaskiner og samt maskiner, som er nødvendige for sikker drift af fartøjet, skal være forsynet med en anordning, som afgiver et optisk og akustisk signal i styrehuset, når deres fyldningsgrad ikke er tilstrækkelig til sikker drift.
Artikel 8.06
Opbevaring af smøreolie, rør og tilbehør
1. Smøreolie skal opbevares i ståltanke, som enten er indbygget i skroget eller solidt fastgjort til skroget. Hvis fartøjets konstruktion kræver det, kan et materiale med tilsvarende brandmodstandsevne anvendes. Denne forskrift finder ikke anvendelse på tanke med en kapacitet på højst 25 l. Tanke til smøreolie må ikke have fælles skillevægge med drikkevandsbeholdere.
2. Tanke til smøreolie samt deres rør og andet tilbehør skal være placeret og arrangeret på en sådan måde, at hverken smøreolie eller dampe fra smøreolie utilsigtet kan tilføres fartøjets indre.
3. Tanke til smøreolie må ikke findes foran kollisionsskottet.
4. Tanke til smøreolie og disses fittings må ikke være anbragt direkte over maskiner eller udstødningsrør.
5. Smøreolietankes påfyldningsåbning skal være tydeligt mærket.
6. Smøreolierørene og deres forbindelser, samlinger og fittings skal være udført i materialer, der er bestandige mod de mekaniske, kemiske og termiske belastninger, som de kan forventes at blive udsat for. Rørene må ikke udsættes for skadelig varmepåvirkning og skal kunne kontrolleres i hele deres længde.
7. Tanke til smøreolie skal være forsynet med en passende måleanordning. Måleanordningen skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau. Standglassene skal være effektivt beskyttet mod stød og skal være forsynet med haner med automatisk lukning forneden og skal foroven være tilsluttet tanken i et punkt over det normale maksimale påfyldningsniveau. Det til standglassene anvendte materiale må ikke deformeres ved de normale omgivende temperaturer. Pejlerør må ikke have deres udløb i beboelsesrum. Pejlerør, der har deres udløb i maskin- eller kedelrum, udstyres med passende selvlukkende anordninger.
Artikel 8.07
Opbevaring af olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer og varmesystemer, rør og tilbehør
1. Olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer og varmesystemer opbevares i ståltanke, der enten er indbygget i skroget eller solidt fastgjort til skroget. Hvis fartøjets konstruktion kræver det, kan et materiale med tilsvarende brandmodstandsevne anvendes. Denne forskrift finder ikke anvendelse på tanke med en kapacitet på højst 25 l. Sådanne olietanke må ikke have fælles skillevægge med drikkevandsbeholdere.
2. Sådanne olietanke samt deres rør og andet tilbehør skal være placeret og arrangeret på en sådan måde, at hverken olie eller oliedampe utilsigtet kan tilføres fartøjets indre.
3. Olietanke må ikke findes foran kollisionsskottet.
4. Sådanne olietanke og disses armaturer må ikke være anbragt direkte over maskiner eller udstødningsrør.
5. Sådanne olietankes påfyldningsåbning skal være tydeligt mærket.
6. Olierørene og deres forbindelser, samlinger og fittings skal være udført i materialer, der er bestandige mod de mekaniske, kemiske og termiske belastninger, som de kan forventes at blive udsat for. Rørene må ikke udsættes for skadelig varmepåvirkning og skal kunne kontrolleres i hele deres længde.
7. Sådanne olietanke skal være forsynet med en passende måleanordning. Måleanordningen skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau. Standglassene skal være effektivt beskyttet mod stød og skal være forsynet med haner med automatisk lukning forneden og skal foroven være tilsluttet tanken i et punkt over det normale maksimale påfyldningsniveau. Det til standglassene anvendte materiale må ikke deformeres ved de normale omgivende temperaturer. Pejlerør må ikke have deres udløb i beboelsesrum. Pejlerør, der har deres udløb i maskin- eller kedelrum, udstyres med passende selvlukkende anordninger.
Artikel 8.08
Lænseanlæg
1. Hvert vandtæt rum skal kunne lænses separat. Denne forskrift finder dog ikke anvendelse på rum, som normalt er lufttæt tillukket under farten.
2. Fartøjer, for hvilke der foreskrives bemanding, skal være udstyret med to uafhængige lænsepumper, som ikke må være opstillet i samme rum. Mindst den ene af disse skal være maskindrevet. For fartøjer med fremdrivningseffekt under 225 kW eller dødvægt under 350 t, samt for fartøjer, som ikke er beregnet til godstransport og har en vandfortrængning under 250 m3, er én hånddrevet eller maskindrevet pumpe dog tilstrækkelig.
Hver af de foreskrevne pumper skal kunne anvendes til hvert af de vandtætte rum.
3. Mindsteydelsen Q1 af den første lænsepumpe beregnes ved formlen
|
|
Q1 = 0,1 · d1 2 [l/min] |
d1 beregnes ved formlen
Mindsteydelsen Q2 af den anden lænsepumpe i l/min beregnes ved formlen
|
|
Q2 = 0,1 · d2 2 [l/min] |
d2 beregnes ved formlen
Dog behøver størrelsen af d2 ikke sættes højere end størrelsen af d1.
Til bestemmelse af Q2 sættes l til længden af de længste vandtætte rum.
I ovennævnte formler er:
|
l |
længden af det pågældende vandtætte rum, i [m] |
|
d1 |
den beregnede indvendige diameter af hovedlænserøret, i [mm] |
|
d2 |
den beregnede indvendige diameter af lænsetilslutningen i [mm]. |
4. Når lænsepumperne er tilsluttet et lænsesystem, skal lænserørene have en diameter, som mindst er lig d1 i mm, og den indvendige diameter af lænsetilslutningerne skal mindst være lig d2 i mm.
For fartøjer med længde under 25 m kan størrelserne d1 og d2 nedsættes til 35 mm.
5. Kun selvansugende lænsepumper er tilladt.
6. Alle lænsbare fladbundede rum med bredde over 5 m skal have mindst ét sugefilter til styrbord og ét til bagbord.
7. Lænsning af agterpeaket skal ske fra hovedmaskinrummet ved hjælp af et rør med lettilgængelig automatisk lukkeanordning.
8. Lænsetilslutningerne til de forskellige rum skal være tilsluttet hovedgrenrøret gennem en kontraventil med afspærring.
For rum eller andre lokaler, der er indrettet som ballastbeholdere, kan tilslutningen til lænsesystemet bestå blot i en simpel lukkeanordning. Denne forskrift finder ikke anvendelse på lastrum, som er indrettet til ballast. Påfyldning af ballastvand i sådanne lastrum skal ved hjælp af fast monterede, af lænserørene uafhængige ballastrør eller ved tilslutninger bestående af bøjelige rør eller mellemrør, som kan tilsluttes lænsegrenrøret. Til dette formål tillades ikke vandindtagsventiler i bunden af lastrummet.
9. Lastrummenes bund skal være forsynet med niveaumålere.
10. For lænsesystemer med fast monterede rør skal rørene til lænsning af bunden af lastrum, som er beregnet til opsamling af olieholdigt vand, være forsynet med lukkeanordninger, som i lukket stand plomberes af et inspektionsorgan. Antal og placering af sådanne lukkeanordninger skal være angivet i fællesskabscertifikatet.
11. Lukning af disse lukkeanordninger anses for at svare til plombering i henhold til stk. 10. Nøglen eller nøglerne til lukkeanordningerne markeres i overensstemmelse hermed og opbevares på et afmærket og let tilgængeligt sted i maskinrummet.
Artikel 8.09
Anordninger til opsamling af olieholdigt vand og spildolie
1. Olieholdigt vand hidrørende fra driften skal kunne opbevares om bord. Maskinrummets bund anses for beholder i denne henseende.
2. Til opsamling af spildolie skal der i maskinrummet forefindes en eller flere særlige beholdere, hvis kapacitet svarer til mindst 1,5 gange mængde af spildolien i oliesumpen i alle maskiner af forbrændingstypen og alle monterede gear samt hydraulisk olie i hydrauliktanke.
Tilslutninger til tømning af ovennævnte beholdere skal være i overensstemmelse med den europæiske standard EN 1305:1996.
3. For fartøjer, som alene anvendes på korte strækninger, kan inspektionsorganet indrømme undtagelse fra forskrifterne i stk. 2.
Artikel 8.10
Støj frembragt af fartøjer
1. Den af fartøjer i fart frembragte støj, navnlig maskinernes indsugnings- og udstødningsstøj, skal dæmpes med passende midler.
2. Den af fartøjet frembragte støj under sejlads må ikke overstige 75 dB(A), målt i en afstand af 25 m i sideretningen fra fartøjets yderklædning.
3. Den af et stilleliggende fartøj frembragte støj, bortset fra støj fra omladning, må ikke overstige 65 dB(A), målt i en i en afstand af 25 m i sideretningen fra fartøjets yderklædning.
KAPITEL 8a
(uden indhold)
KAPITEL 9
ELEKTRISKE INSTALLATIONER
Artikel 9.01
Generelle bestemmelser
1. Når bestemte dele af en elektrisk installation ikke er underkastet særlige forskrifter, anses sikkerhedsniveauet for tilfredsstillende, såfremt de pågældende dele er udført i overensstemmelse med en gældende europæisk standard eller i overensstemmelse med forskrifterne fra et godkendt klassifikationsselskab.
De relevante dokumenter skal forelægges for inspektionsorganet.
2. Om bord skal forefindes følgende dokumenter, forsynet med inspektionsorganets forevisningspåtegning:
|
a) |
oversigtsdiagrammer over hele det elektriske anlæg |
|
b) |
kredsløbsdiagrammer for hovedtavle, nødstrømstavle og fordelingstavle med angivelse af vigtigste tekniske data såsom strømstyrke og mærkestrøm for sikringer og afbrydere |
|
c) |
effektangivelse for elektrisk maskineri og installationer |
|
d) |
kabeltyper med angivelse af ledernes tværsnitsareal. |
For flydende strukturer uden besætning behøver disse dokumenter ikke befinde sig om bord, men skal til hver en tid kunne forelægges af ejeren.
3. Anlæggene skal være udført med henblik på en permanent krængning på indtil 15° og indendørs temperaturer fra 0 °C til + 40 °C og på dæk fra – 20 °C til + 40 °C. De skal kunne fungere fejlfrit inden for disse grænser.
4. De elektriske og elektroniske installationer og anordninger skal være lettilgængelige og lette at vedligeholde.
Artikel 9.02
Elektricitetsforsyningsanlæg
1. På fartøjer med elektrisk anlæg skal anlæggets strømforsyning i princippet komme fra mindst to energikilder, således at den ene energikilde ved svigt af den anden energikilde er i stand til i mindst 30 minutter at opretholde forsyningen til de strømforbrugende anordninger, som er nødvendige til sikker sejlads.
2. Det skal gennem en effektbalance godtgøres, at elektricitetsforsyningsanlæggets dimensionering er tilstrækkelig. Der skal heri være sat en passende samtidighedsfaktor.
3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 finder artikel 6.04 anvendelse på energikilder til styresystem (roranlæg).
Artikel 9.03
Beskyttelse mod berøring, indtrængning af genstande og vand
De fast monterede dele af en installation skal som minimum have en type beskyttelse i overensstemmelse med nedenstående tabel
|
Placering |
Mindstekrav til beskyttelse (iflg. IEC-publ. 60 529:1992) |
|||||
|
Generatorer |
Motorer |
Transformere |
Fordelings- og afbrydertavler |
Anlæggets materialer |
Belysning |
|
|
Servicerum, maskinrum, rum til styremaskine |
IP 22 |
IP 22 |
(2)IP 22 |
IP 44 |
IP 22 |
|
|
Lastrum |
|
|
|
|
IP 55 |
IP 55 |
|
Rum til akkumulatorer og maling |
|
|
|
|
|
IP 44 u. (Ex) (3) |
|
Åbne dæk, åbne styrepladser |
|
IP 55 |
|
IP 55 |
IP 55 |
IP 55 |
|
Lukket styrehus |
|
IP 22 |
IP 22 |
IP 22 |
IP 22 |
IP 22 |
|
Opholdsrum, bortset fra sanitetsrum og våde rum |
|
|
|
IP 22 |
IP 20 |
IP 20 |
|
Sanitetsrum og våde rum |
|
IP 44 |
IP 44 |
IP 44 |
IP 55 |
IP 44 |
Artikel 9.04
Eksplosionssikring
I rum, hvor der kan forventes at forekomme ansamlinger af gas eller eksplosionsfarlige gasblandinger, således rum til akkumulatorer eller rum til opbevaring af letantændelige produkter, tillades kun eksplosionssikret elektrisk materiel (sikkerhedsattesteret). I sådanne rum må ikke installeres afbrydere for elektriske apparater eller andre elektriske apparater. I eksplosionssikringen skal være taget hensyn til de elektriske egenskaber af de gasser eller gasblandinger, der kan dannes (eksplosionsgruppe, temperaturklasse).
Artikel 9.05
Beskyttelsesjord
1. For installationer med spænding over 50 V kræves beskyttelsesjord.
2. Metaldele, som det er muligt at komme i berøring med, og som ved normal brug ikke er under spænding, som stel og huse af maskiner, apparater og belysningsanordninger, skal jordforbindes særskilt i det omfang, de ikke er i elektrisk forbindelse med skroget som følge af deres montering.
3. Huset til mobile og transportable strømforbrugende anordninger skal forbindes med en særskilt jordleder, som ved normal brug ikke er spændingsførende, og som er indbygget i strømforsyningskablet.
Denne forskrift finder ikke anvendelse ved brug af en beskyttende transformator til adskillelse af kredsene eller til apparater med beskyttelsesisolering (dobbeltisolering).
4. Tværsnitsarealet af jordlederne skal mindst være lig de i følgende tabel anførte:
|
Tværsnit af ydre leder [mm2] |
Minimumstværsnit af jordleder |
|
|
i isolerede kabler [mm2] |
monteret separat [mm2] |
|
|
fra 0,5 til 4 |
samme tværsnit som af ydre leder |
4 |
|
fra mere end 4 til 16 |
samme tværsnit som af ydre leder |
samme tværsnit som af ydre leder |
|
fra mere end 16 til 35 |
16 |
16 |
|
fra mere end 35 til 120 |
halvdelen af den ydre leders tværsnit |
halvdelen af den ydre leders tværsnit |
|
over 120 |
70 |
70 |
Artikel 9.06
Højst tilladte spænding
1. Følgende værdier af spændingen må ikke overskrides:
|
Installationens art |
Højst tilladte spænding |
||||
|
Jævnstrøm |
Enfaset vekselstrøm |
Trefaset vekselstrøm |
|||
|
250 V |
250 V |
500 V |
||
|
250 V |
250 V |
- |
||
|
|
|
|
||
|
50 V (4) |
50 V (4) |
- |
||
|
- |
250 V (5) |
- |
||
|
250 V |
250 V |
- |
||
|
- |
250 V |
500 V |
||
|
250 V |
250 V |
500 V |
||
|
50 V (4) |
50 V (4) |
- |
||
2. Som en undtagelse fra stk. 1 og under forudsætning af, at de krævede beskyttelsesforanstaltninger følges, er højere spænding tilladt:
|
a) |
for el-installationer, hvis effekt kræver det |
|
b) |
til specialanlæg på fartøjet som f.eks. radio og tænding. |
Artikel 9.07
Fordelingssystemer
1. Til jævnstrøm og énfaset vekselstrøm er følgende fordelingssystemer tilladt:
|
a) |
med to ledere, hvoraf den ene er jordforbindelse (L1/N/PE) |
|
b) |
med én leder med returledning til skroget, alene til lokale installationer (som f.eks. installation til start af forbrændingsmotorer, eller til katodisk beskyttelse) (L1/PEN) |
|
c) |
med to ledere, som er isoleret fra skroget (L1/L2/PE). |
2. For trefaset vekselstrøm tillades følgende fordelingssystemer:
|
a) |
med fire ledere med jordtilslutning af nullederen og uden retur gennem skroget (L1/L2/L3/N/PE) = (TN-S) eller (IT) net |
|
b) |
med tre ledere, som er isoleret fra skroget (L1/L2/L3/PE = (IT-net)) |
|
c) |
systemer, som har tre ledere med nullederen jordtilsluttet med retur gennem skroget, dette skal dog ikke være tilladt for endekredsene (L1/L2/L3/PEN). |
3. Inspektionsorganet kan tillade brug af andre systemer.
Artikel 9.08
Landtilslutning eller tilslutning til andre eksterne net
1. Strømforsyningsledninger, der fra forsyningsnet på land eller andre eksterne net forsyner fartøjets installationer gennem dets forsyningsnet, skal have fast tilslutning på fartøjet gennem fastsiddende klemmer eller faste stikforbindelser. Kabeltilslutningerne må ikke kunne blive udsat for trækkraft.
2. Skroget skal kunne jordforbindes på effektiv måde, når tilslutningsspændingen er over 50 V. Jordforbindelsens tilslutning skal være angivet ved særlig skiltning.
3. Anordningerne til omskiftning skal være monteret således, at fartøjets egne generatorer ikke kan fungere parallelt med det landbaserede net eller et andet eksternt net. Der tillades kortvarig parallel funktion af de to systemer for at der kan skiftes mellem dem uden at spændingen afbrydes.
4. Tilslutningen skal være beskyttet mod kortslutning og overspænding.
5. På hovedtavlen skal det kunne ses, om tilslutningen er under spænding.
6. Der skal være monteret indikatorer, som giver mulighed for at sammenligne tilslutningen og fartøjets net med hensyn til polariteten af jævnstrøm og faserækkefølge af trefaset vekselstrøm.
7. Ved tilslutningen skal det ved skiltning være angivet:
|
a) |
hvilke forholdsregler, der skal træffes ved tilslutning |
|
b) |
strømmens art og mærkespænding samt, for vekselspænding, frekvensen. |
Artikel 9.09
Levering af strøm til andre fartøjer
1. Når der leveres strøm til andre fartøjer, skal der være en separat tilslutning. Anvendes der stikforbindelser med nominel størrelse over 16 A til levering af strøm til andre fartøjer, skal det ved hjælp af anordninger (som f.eks. afbrydere eller låseanordninger) være sikret, at tilslutning og frakobling kun kan ske, når tilslutningen ikke er spændingsførende.
2. Kabeltilslutningerne må ikke udsættes for trækkraft.
3. Artikel 9.08, stk. 3 til 7, finder anvendelse med de fornødne ændringer.
Artikel 9.10
Generatorer og motorer
1. Generatorer, motorer og deres terminalbokse skal være tilgængelige for kontrol, måling og reparation. De skal have beskyttelse af en type, som svarer til deres placering (se artikel 9.03).
2. Generatorer, som drives af hovedmaskinen, af skrueakslen eller af en hjælpekraftenhed beregnet til en anden funktion, skal være konstrueret til de udsving i omdrejningshastighed, som kan optræde under driften.
Artikel 9.11
Akkumulatorer
1. Akkumulatorer skal være tilgængelige og således anbragt, at de ikke flytter sig ved skibets bevægelser. De må ikke være placeret på steder, hvor de er udsat for stærk varme, ekstrem kulde, søstænk eller damp.
De må hverken monteres i styrehuset, i opholdsrum eller i lastrum. Denne forskrift gælder ikke akkumulatorer i transportabelt udstyr eller akkumulatorer, der til opladning kræver mindre effekt end 0,2 kW.
2. Akkumulatorer, der til opladning kræver større effekt end 2,0 kW (beregnet på basis af den maksimale ladestrøm og akkumulatorens mærkespænding under hensyn til ladeanordningens ladekarakteristik) skal være monteret i et særligt lokale. Hvis de er placeret på dækket, kan det være tilstrækkeligt at anbringe dem i et skab.
Akkumulatorer, som til opladning kræver en ladeeffekt på højst 2,0 kW, kan ligeledes monteres i skab eller kasse både på og under dækket. De kan endvidere monteres i et maskinrum eller på et andet godt ventileret sted, forudsat at det er beskyttet mod nedfaldende genstande og vandstænk.
3. Den indvendige overflade af rum, skabe, kasser, hylder eller andre konstruktionsdele, som er beregnet for akkumulatorer, skal være beskyttet mod den skadelige virkning af elektrolytter.
4. Når akkumulatorer indbygges i lukket rum, skab eller kasse, skal der sørges for effektiv ventilation. Der skal være tvungen ventilation for akkumulatorer, som kræver større ladeeffekt end 2 kW for Nikkel-Cadmium akkumulatorer og over 3 kW for blyakkumulatorer.
Lufttilførslen skal være forneden og afgangen foroven, således at der sikres fuldstændig udluftning af gasserne.
Ventilationskanalerne må ikke have anordninger som stopspjæld, der hindrer luftpassagen.
5. Den nødvendige luftmængde (Q) beregnes efter følgende formel:
|
|
Q = 0,11 · I · n [ m3/h] |
hvor:
|
I |
= |
I er en fjerdedel af den maksimale strøm, der tillades af ladeaggregatet, i A |
|
n |
= |
er antal celler. |
For bufferakkumulatorer i fartøjets forsyningsnet kan inspektionsorganet godkende andre beregningsmetoder, som tager hensyn til ladeaggregatets karakteristik, forudsat at sådanne metoder er baseret på regler fra godkendte klassifikationsselskaber eller på de pågældende normer.
6. For naturlig ventilation skal tværsnitsarealet af kanalerne svare til den nødvendige luftmængde baseret på en lufthastighed af 0,5 m/s. Tværsnitsarealet skal dog mindst svare til hhv. 80 cm2 for blyakkumulatorer og 120 cm2 for nikkel-kadmium akkumulatorer.
7. Ved tvungen ventilation skal ventilatoren helst have indsugningsanordning, og dens motor må ikke befinde sig i gasstrømmen eller luftstrømmen.
Ventilatoren skal være af en konstruktion, som udelukker gnistdannelse forårsaget af, at en vinge kommer i berøring med ventilatorens hus, og som udelukker statisk elektricitet.
8. Døre eller dæksler til rum, skabe og kasser, hvori der befinder sig akkumulatorer, skal være påført symbolet »Åben ild og rygning forbudt« med en mindste diameter på 10 cm, jf. fig. 2 i tillæg I.
Artikel 9.12
Koblingsudstyr
1. Elektriske tavler
|
a) |
Apparater, afbrydere, sikringer og instrumenter for tavler skal være anbragt let synligt og lettilgængeligt for vedligeholdelse og reparation. Klemmerne for spændinger henholdsvis indtil 50 V og over 50 V skal være anbragt adskilt og mærket på passende måde. |
|
b) |
For alle afbrydere og apparater skal der være navneskilte på tavlerne med angivelse af den pågældende kreds. For sikringer skal mærkestrøm og strømkreds være angivet. |
|
c) |
Når udstyr, hvis driftsspænding er over 50 V, er anbragt bag døre, skal de ledende dele af sådanne apparater være afskærmet mod utilsigtet berøring i tilfælde af at dørene er åbne. |
|
d) |
De til tavlerne anvendte materialer skal være af passende mekanisk styrke, holdbare og brandhæmmende, selvslukkende og ikke hygroskopiske. |
|
e) |
Hvis der i tavlerne indgår sikringer med stor brydeevne (HRC-sikringer), skal der forefindes tilbehør og personligt beskyttelsesudstyr til isætning og udtagning af sådanne sikringer. |
2. Afbrydere og beskyttelsesanordninger
|
a) |
Generatorkredse og ydre strømkredse skal være beskyttet mod kortslutning og overbelastning på hver leder, som ikke er jordforbundet. Afbrydere, der fremkaldes af kortslutning og overbelastning eller sikringer, kan anvendes til dette formål. Strømkredse, der forsyner el-motorer for styresystem (roranlæg) samt disses styrekredse må ikke have anden sikring end kortslutningssikring. Når sådanne kredse indeholder termiske kredsløbsafbrydere, skal disse være sat ud af funktion eller være indstillet på mindst det dobbelte af mærkestrømmen. |
|
b) |
Afgangene fra hovedtavlen til strømforbrugende anordninger på mere end 16 A skal være forsynet med lade- eller effektafbryder. |
|
c) |
Der skal være separat strømforsyning til de strømforbrugende anordninger, som er nødvendige til fartøjets fremdrivning, til styresystemet (roranlæg), rorvinkelindikatoren, navigation eller sikkerhedssystemer samt til strømforbrugende anordninger med en mærkestrøm over 16 A. |
|
d) |
Kredse til de anordninger, der er nødvendige til fartøjets fremdrift og manøvrering, skal forsynes direkte fra hovedtavlen. |
|
e) |
Kredsløbsafbrydere skal vælges efter deres mærkestrøm, deres termiske og dynamiske modstandsevne samt brydekapacitet. Afbryderne skal afbryde alle ledere, som er under spænding, samtidigt. Omskifterens position skal kunne konstateres. |
|
f) |
Sikringerne skal være lukkede smeltesikringer af keramisk materiale eller tilsvarende materiale. De skal kunne skiftes uden nogen fare for fysisk kontakt for operatøren. |
3. Måle- og overvågningsapparater
|
a) |
Generator-, akkumulator- og fordelingskredse skal være forsynet med anordninger til måling og overvågning, når dette er nødvendigt af hensyn til anlæggets sikre funktion. |
|
b) |
For ikke jordforbundne ledningsnet med spænding er over 50 V skal der findes en passende anordning til kontrol af isoleringen fra jord, forsynet med optisk og akustisk alarm. For sekundære installationer som f.eks. styrekredse kan der afstås fra denne anordning. |
4. Placeringen af elektriske tavler
|
a) |
Tavler skal være placeret i lettilgængelige, godt ventilerede rum, således at de er beskyttet mod vand og mekanisk beskadigelse. Luftrør og -kanaler skal være således anbragt, at de ved eventuel utæthed ikke kan beskadige tavlerne. Hvis det ikke kan undgås at montere dem i nærheden af elektriske tavler, må rørene ikke være forsynet med aftagelige forskruninger i dette område. |
|
b) |
Skabe og recesser, hvori koblingsudstyr er monteret uisoleret, skal være udført i brandhæmmende materiale eller beskyttet af en metalbeklædning eller andet ikke brandsikret materiale. |
|
c) |
Når spændingen er over 50 V, skal der foran hovedtavlen være lagt isolerende riste eller tæpper på operatørens plads. |
Artikel 9.13
Nødafbrydere
For oliebrændere, brændstofpumper, brændstofudskillere og maskinrumsventilatorer skal der være monteret nødafbrydere centralt uden for de rum, hvor udstyret findes.
Artikel 9.14
Installationsmateriale
1. Kabelindføringerne skal være dimensioneret efter funktionen af de kabler, der skal tilsluttes, og egnede for de anvendte typer kabler.
2. Der må ikke kunne ske forveksling af stikforbindelser til fordelerkredse med forskellig spænding eller frekvens.
3. Afbrydere skal samtidig koble alle ikke-jordforbundne ledere i en kreds. I ikke jordforbundne kredse tillades dog unipolære afbrydere i belysningskredse til beboelsesrum, bortset fra vaskerum, baderum og andre vådrum.
4. Når strømstyrken er over 16 A, skal stikforbindelserne være låst af en afbryder, således at stikket kun kan tages ud eller isættes, når spændingen er afbrudt.
Artikel 9.15
Kabler
1. Kabler skal være brandhæmmende, selvslukkende og vand- og oliebestandige.
I beboelsesrum er brug af andre typer kabler tilladt, forudsat at de er effektivt sikret, ikke-flammespredende og selvslukkende.
Brandsikringsstandarderne for elektriske kabler skal være i overensstemmelse med:
|
a) |
Den Internationale Elektrotekniske Kommissions publikationer 60332-1:1993, 60332-3:2000 eller |
|
b) |
tilsvarende bestemmelser, der anerkendes af en af medlemsstaterne. |
2. Til strømforsyning og belysning skal anvendes kabelledere med et mindste tværsnitsareal pr. enhed på 1,5 mm2.
3. Metalkapper, armering og slidbeviklinger til kabler må ikke ved normal brug anvendes som leder eller jordforbindelse.
4. Metalarmering og slidbeviklinger til kabler i kraft- og belysningsanlæg skal være jordforbundet i det mindste i den ene ende.
5. Ledernes tværsnitsareal skal vælges ud fra ledernes højst tilladte sluttemperatur (strømbelastningsevne) samt det tilladte spændingsfald. Dette spændingsfald mellem hovedtavlen og det ugunstigste punkt i anlægget må for så vidt angår mærkespændingen ikke udgøre over 5 % af for belysningsanlæg, hhv. 7 % for kraft- eller opvarmningsanlæg.
6. Kablerne skal være beskyttet mod risiko for mekanisk skade.
7. Kablernes fastgøring skal sikre, at eventuel trækpåvirkning er inden for grænserne for det tilladte.
8. Når kablerne er ført gennem skotter eller dæk, må den mekaniske styrke, tætheden og brandmodstandsevnen af de pågældende skotter og dæk ikke påvirkes af kabelgennemføringerne.
9. Afslutninger og samlinger i alle ledere skal foretages på en sådan måde, at kablets oprindelige elektriske, mekaniske, flammehæmmende og, om nødvendigt, brandmodstandsdygtige egenskaber bibeholdes
10. Kabler tilsluttet sænkbare styrehuse skal være tilstrækkelig fleksible og forsynet med en isolering, der har tilfredsstillende smidighed ned til – 20 °C og er bestandig over for damp, ultraviolet stråling og ozon.
Artikel 9.16
Belysningsanlæg
1. Belysningsanlæg skal være monteret således, at den varme de frigør, ikke kan sætte ild til letantændelige omgivende genstande eller dele.
2. Belysningsanordninger på det åbne dæk skal være monteret således, at de ikke vanskeliggør tydningen af navigationslys.
3. Når to eller flere belysningsanordninger er placeret i et maskinrum eller kedelrum, skal de være fordelt må mindst to kredse. Denne forskrift finder ligeledes anvendelse på rum, hvor kølemaskiner, hydrauliske maskiner eller elektromotorer er placeret.
Artikel 9.17
Navigationslys
1. Tavlerne til betjening af navigationslys skal være monteret i styrehuset. Tavlernes strømforsyning skal ske gennem en uafhængigt kabel, der er ført fra hovedtavlen, eller gennem to sekundære fordelinger, der er indbyrdes uafhængige.
2. Navigationslysene skal kunne strømforsynes, beskyttes og betjenes uafhængigt fra navigationslystavlen.
3. Fejl ved kontrolsystemet som omhandlet i artikel 7.05, stk. 2, må ikke hindre funktionen af det lys, det kontrollerer.
4. Flere lys, der er funktionelt sammenhørende og placeret på samme sted, kan have fælles strømforsyning, betjening og kontrol. Kontrolsystemet skal gøre det muligt at konstatere fejl ved et enkelt signallys alene. Dog må de to lyskilder til en dobbeltformet lanterne (to lanterner monteret oven på hinanden eller i samme hus) ikke kunne anvendes samtidig.
Artikel 9.18
(uden indhold)
Artikel 9.19
Alarm- og sikkerhedssystemer for mekaniske anlæg
Alarm- og sikkerhedssystemer til overvågning og beskyttelse af mekaniske anlæg skal opfylde følgende forskrifter:
|
a) |
Alarmsystemer Alarmsystemer skal være konstrueret således, at fejl ved alarmsystemet ikke kan være årsag til svigt af det udstyr eller anlæg, som skal overvåges. Binære transmittere skal være udført efter hvilestrømsprincippet eller princippet om kontrolleret arbejdsstrøm. Optiske alarmer skal forblive synlige, indtil forstyrrelsen er fjernet; en alarm med bekræftelse af modtagelse skal kunne skelnes fra en alarm uden bekræftelse af modtagelse. Hver alarm skal desuden have akustisk signal. Akustiske alarmer skal kunne afbrydes. Afbrydelse af den akustiske alarm må ikke kunne hindre, at alarmen udløses af en ny årsag. Der kan tillades undtagelser for alarmanlæg, som omfatter mindre end 5 målepunkter. |
|
b) |
Sikkerhedssystemer Sikkerhedssystemer skal være udført således, at de, før det pågældende anlæg har nået en kritisk funktionstilstand, enten afbryder eller tilbagestiller dette eller sender ordre herom til en fast bemandet post. Binær transmittere skal være udført efter arbejdsstrømsprincippet. Har sikkerhedssystemet ikke indbygget selvtest, skal det kunne afprøves, om det fungerer korrekt. Sikkerhedssystemer skal være uafhængige af andre systemer. |
Artikel 9.20
Elektroniske anlæg
1. Generelt
De i stk. 2 nedenfor angivne prøvningsbetingelser finder kun anvendelse på elektronisk udstyr, som er nødvendige for styresystemet og fartøjets fremdrivningsmaskiner, inklusive perifert udstyr hertil.
2. Prøvningsbetingelser
|
a) |
De belastninger, som følgende afprøvning medfører, må ikke medføre beskadigelse eller dårlig funktion af det elektroniske udstyr. Der skal afprøvningerne efter relevante internationale standarder som f.eks. IEC-publikation 60092-504:2001 foretages med udstyret i gang. Afprøvningen omfatter en kontrol af den egentlige funktion. |
|
b) |
Variationer i spænding og frekvens
|
|||||||||||||||||
|
c) |
Varmeprøvning Prøven bringes op til en temperatur af 55 °C i løbet af en halv time; derefter holdes denne temperatur i 16 timer. Efterfølgende udføres funktionsprøve. |
|
d) |
Kuldeprøvning Prøven, der er i stilstand, afkøles til – 25 °C og holdes på denne temperatur i to timer. Derefter øges temperaturen til 0 °C, og der foretages funktionsprøve. |
|
e) |
Vibrationsprøve Vibrationsprøver skal udføres ved det pågældende udstyrs eller de pågældende deles resonansfrekvens i alle tre akser, hver gang med en varighed på 90 minutter. Udløses ingen tydelig resonans, foretages vibrationsprøven ved 30 Hz. Vibrationsprøven foretages med sinussvingninger inden for følgende grænser: Generelt: f = 2,0 à 13,2 Hz; a = ± 1 mm (amplituden a = f = 13,2 Hz à 100 Hz; acceleration ± 0,7 g. Materiel, der er beregnet til montering på dieselmotorer eller styremaskiner, skal afprøves på følgende måde: f = 2,0 til 25 Hz; a = ± 1,6 mm (amplituden a = f = 25 Hz à 100 Hz; acceleration ± 4 g. Følere, der skal monteres i udstødningsrør for dieselmotorer, kan blive underkastet væsentligt større belastninger. Ved prøverne skal tages hensyn hertil. |
|
f) |
Prøver for elektromagnetisk kompatibilitet skal udføres på grundlag af IEC-publikationerne 61000-4-2:1995, 61000-4-3:2002, 61000-4-4:1995 med prøvningsgrad 3. |
|
g) |
Fabrikanten skal fremlægge bevis for, at det elektroniske udstyr svarer til disse prøvningsbetingelser. Certificering ved et klassifikationsselskab anses ligeledes for bevis. |
Artikel 9.21
Elektromagnetisk kompatibilitet
Funktionen af de elektriske og elektromagnetiske anlæg må ikke hæmmes af elektromagnetisk støj. De almindelige foranstaltninger skal med ens vægtning omfatte
|
a) |
afbrydelse af transmissionsvejene mellem støjkilden og de berørte anordninger |
|
b) |
reduktion af støjens årsager ved kilden |
|
c) |
reduktion af de berørte anordningers følsomhed for støj. |
KAPITEL 10
UDRUSTNING
Artikel 10.01
Ankerudrustning
1. Fartøjer beregnet til godstransport bortset fra skibspramme med længde L ikke over 40 m skal fortil være udstyret med ankre med samlet masse P, der beregnes ved anvendelse af følgende formel:
|
|
P = k · B · T [kg] |
hvor:
|
k |
er en koefficient bestemt af forholdet mellem længden L og bredden B samt af fartøjets type: 
for pramme sættes k altid = c; |
|
c |
er en empirisk bestemt koefficient, som er angivet i nedenstående tabel:
|
For fartøjer, hvis dødvægt ikke er over 400 t, og som på grund af deres konstruktion og formål kun anvendes på korte, faste strækninger, kan inspektionsorganet tillade, at massen af de forreste ankre kun udgør 2/3 af den totale masse P.
2. Passagerfartøjer og fartøjer, som ikke er beregnet til godstransport, bortset fra skubbebåde, skal fortil være udstyret med ankre med en total masse P, der bestemmes ved anvendelse af følgende formel:
|
|
P = k · B · T [kg] |
hvor:
|
k |
er koefficienten i stk. 1, men hvor værdien af den empiriske faktor (c) bestemmes ved i stedet for dødvægten at sætte det i fællesskabscertifikatet anførte vandfortrængning i m3. |
3. Fartøjer som omhandlet i stk. 1, hvis største længde ikke overstiger 86 m, skal være udstyret med hækankre med en samlet masse, der svarer til 25 % af massen P.
Fartøjer med en største længde over 86 m skal være udstyret med hækankre med en samlet masse på 50 % af massen P beregnet efter stk. 1 eller stk. 2.
Hækankre er ikke påkrævet for:
|
a) |
fartøjer, for hvilke hækankerets masse vil blive under 150 kg; for de i stk. 1, sidste afsnit omhandlede fartøjer er det den reducerede masse af ankrene, som skal tages i betragtning |
|
b) |
pramme. |
4. Fartøjer bestemt til fremdrivning af fast forbundne konvojer, hvis længde ikke overstiger 86 m, skal være udstyret med hækankre, hvis samlede masse skal være 25 % af den største værdi af massen P beregnet i overensstemmelse med stk. 1 for formationer (regnet som en nautisk enhed), som er tilladt og angivet i fællesskabscertifikatet.
Fartøjer beregnet til nedstrøms fremdrivning af fast forbundne konvojer, hvis længde overstiger 86 m skal være udstyret med hækankre, hvis samlede masse skal være 50 % af den største værdi af massen P, beregnet efter stk. 1 for formationer (regnet som en nautisk enhed), som er tilladt og angivet i fællesskabscertifikatet.
5. Ankrenes masse bestemt efter stk. 1-4 kan for visse særlige ankres vedkommende reduceres.
6. Den foreskrevne samlede masse P af ankrene fortil kan være fordelt på ét eller to ankre. Den kan nedsættes med 15 %, når fartøjet kun er udstyret med ét forreste anker og ankerklysset er placeret midtskibs.
For skubbebåde og fartøjer med største længde over 86 m kan hækankrenes samlede masse være fordelt på ét eller to ankre.
Massen af det letteste anker må ikke være under 45 % af denne samlede masse.
7. Ankrene må ikke være af støbejern.
8. På ankrene skal massen være angivet med bogstaver med permanent reliefskrift.
9. Ankre med masse over 50 kg skal være udstyret med spil.
10. Hver bovankerkæde skal mindst have følgende længde:
|
a) |
40 m for fartøjer med længde ikke over 30 m |
|
b) |
10 m mere end fartøjets længde, når denne er over 30 og op til 50 m |
|
c) |
60 m for fartøjer med længde over 50 m. |
Ankerkæder til hækankre skal hver være mindst 40 meter lange. Dog skal fartøjer, som kan standse i nedstrøms retning, være forsynet med kæder til hækankrene på mindst 60 m hver.
11. Minimumsbrudstyrken R af ankerkæder beregnes efter følgende formler:
|
a) |
ankre med masse indtil 500 kg: R = 0,35 · P' [kN] |
|
b) |
ankre med masse over 500 kg indtil 2 000 kg: 
|
|
c) |
ankre med masse over 2 000 kg R = 0,25 · P' [kN] |
hvor:
|
P' |
er den teoretiske masse af hvert anker, bestemt i overensstemmelse med stk. 1-4 og stk. 6. |
Brudstyrken af ankerkæder angives efter en standard gældende i en medlemsstat.
Når ankrenes masse er større end foreskrevet i stk. 1-6, skal ankerkædens brudstyrke bestemmes som en funktion af den faktiske ankermasse.
12. Når der er tungere ankre med tilsvarende stærkere ankerkæder om bord, skal der på fællesskabscertifikatet kun angives de minimumsmasser og minimumsbrudstyrker, som er foreskrevet i stk. 1-6 og stk. 11.
13. De dele, der forbinder anker og kæde (svirvel), skal have 20 % større brudstyrke end den tilhørende kæde.
14. Anvendelse af trosser i stedet for ankerkæder er tilladt. Trosserne skal have samme brudstyrke som foreskrevet for kæderne, men skal være 20 % længere.
Artikel 10.02
Anden udrustning
1. Ifølge de gældende søfartsregler i medlemsstaterne skal mindst følgende udstyr forefindes om bord:
|
a) |
radiotelefonianlæg |
|
b) |
udstyr og anordninger til at afgive lys- og lydsignaler samt dag- og natafmærkning af fartøjet |
|
c) |
reservelys, som er uafhængige af fartøjets ledningsnet, for de foreskrevne ankerlys |
|
d) |
en afmærket, brandmodstandsdygtig beholder med dæksel til indsamling af olieholdige klude |
|
e) |
en afmærket, brandmodstandsdygtig beholder med dæksel til indsamling af farligt eller forurenende fast affald og en afmærket, brandmodstandsdygtig beholder med dæksel til indsamling af farligt eller forurenende væskeformigt affald i henhold til de relevante gældende søfartsregler |
|
f) |
en afmærket, brandmodstandsdygtig beholder med dæksel til indsamling af slops. |
2. Derudover skal mindst forefindes følgende udstyr:
|
a) |
Fortøjningstrosser: Fartøjerne skal være udstyret med tre fortøjningstrosser. De skal mindst have følgende længde:
På fartøjer med L mindre end 20 m kræves den korteste af disse trosser ikke. Trosserne skal have en brudstyrke Rs, som beregnes efter følgende formler: for L · B · T op til 1 000 m3: for L · B · T over 1 000 m3: Der skal for de foreskrevne trosser være et certifikat i overensstemmelse med europæisk standard EN 10 204:1991, punkt 3.1, om bord. Disse trosser kan erstattes af tove af samme længde og brudstyrke. Minimumsbrudstyrken for disse skal angives i et certifikat. |
|
b) |
Bugsertrosser:
|
|
c) |
En fangline |
|
d) |
En landgangsbro med bredde mindst 0,40 m og længde 4 m, hvis sider er afmærket med et tydeligt lyst bånd; landgangsbroen skal være forsynet med håndliste. For småbåde kan inspektionsorganet tillade kortere landgangsbroer |
|
e) |
En bådshage. |
|
f) |
En passende forbindskasse med et indhold, som opfylder den gældende standard i en medlemsstat. Forbindskassen skal opbevares i et beboelsesrum eller i styrehuset eller opbevares på en sådan måde, at der er let og sikker adgang til den, hvis det er nødvendigt. Hvis forbindskasserne opbevares skjult, skal låget mærkes med et symbol for forbindskasser, jf. fig. 8 i tillæg I, med en skrifthøjde på mindst 10 cm. |
|
g) |
En kikkert, mindst 7 × 50 eller med større linsediameter. |
|
h) |
Et skilt vedrørende redning og genoplivning ved mand-over-bord. |
|
i) |
En projektør, som kan betjenes fra styrehuset. |
3. På fartøjer, hvis sideklædning er mere end 1,50 m over vandlinjen, når fartøjet er ulastet, skal der være en trappe eller lejder.
Artikel 10.03
Transportable ildslukkere
1. Om bord forefindes mindst én transportabel ildslukker, som opfylder europæisk standard EN 3:1996, hvert af følgende steder:
|
a) |
i styrehuset |
|
b) |
nær indgangen fra dækket til beboelsesrummene |
|
c) |
nær hver indgang til servicelokaler, som ikke er tilgængelige fra beboelsesrum, og hvori der befinder sig opvarmnings-, køkken- eller køleanlæg, som anvender faste eller flydende brændstoffer eller flydende gas |
|
d) |
ved indgangen til maskinrum og kedelrum; |
|
e) |
på passende steder under dæk i maskinrum og kedelrum, sådan at der ikke er længere end 10 meters gang til en ildslukker fra noget sted i rummet. |
2. For så vidt angår transportable ildslukkere som foreskrevet i stk. 1 kan der kun anvendes ildslukkere af pulvertype med et indhold på mindst 6 kg eller andre transportable ildslukkere med samme slukningskapacitet. De skal være egnet til klasse A-, B- og C-brande og til brande i elektriske installationer på indtil 1 000 V.
3. Ud over pulverslukkere kan der anvendes vand- eller skumslukkere, der er egnet i det mindste til den kategori brand, der med størst sandsynlighed kan forventes at opstå i det rum, som ildslukkerne er beregnet for.
4. Transportable ildslukkere med CO2 som slukkemiddel kan kun anvendes til slukning af brande i kabysser og elektriske installationer. Indholdet af disse ildslukkere må højst være på 1 kg for hver 15 m3 af det rum, hvor de må benyttes.
5. Transportable ildslukkere skal kontrolleres mindst hvert andet år. Der skal udstedes et inspektionscertifikat, der er underskrevet af inspektøren, og hvoraf inspektionsdatoen fremgår.
6. Hvis transportable ildslukkere er monteret skjult, skal det panel, de er skjult bag, være mærket med et symbol for ildslukkere, jf. tillæg I, fig. 3, med en skrifthøjde på mindst 10 cm.
Artikel 10.03a
Faste brandslukningsanlæg i beboelsesrum, styrehuse og passagerområder
1. Brandbeskyttelse i beboelsesrum, styrehuse og passagerområder må kun være i form af passende automatiske sprinkleranlæg som faste brandslukningsanlæg.
2. Anlæggene må kun installeres eller ændres af specialiserede firmaer.
3. Anlæggene skal være af stål eller tilsvarende ikke-brandbare materialer.
4. Anlæggene skal kunne sprøjte vand i en mængde af 5 l/m2 pr. minut over et areal svarende til det største rum, som skal beskyttes.
5. Anlæg, der sprøjter mindre mængder vand, skal være typegodkendt i henhold til IMO-resolution A 800(19) eller en anden standard, som er anerkendt af det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 19, stk. 2, i dette direktiv. Typegodkendelsen skal foretages af et anerkendt klassifikationsselskab eller et akkrediteret prøvningsorgan. Det akkrediterede prøvningsorgan skal opfylde de harmoniserede standarder for drift af prøvningslaboratorier (EN ISO/IEC 17025:2000).
6. Anlæggene skal kontrolleres af en ekspert
|
a) |
inden ibrugtagningen |
|
b) |
inden de tages i brug igen efter at være blevet udløst |
|
c) |
efter ændringer eller reparationer |
|
d) |
regelmæssigt, dog mindst hvert andet år. |
7. Ved udførelsen af kontrol i henhold til stk. 6 undersøger eksperten, om anlæggene opfylder forskrifterne i denne artikel.
Kontrollen skal mindst omfatte:
|
a) |
ekstern inspektion af hele anlægget |
|
b) |
funktionsprøve af sikkerhedssystemerne og dyserne |
|
c) |
funktionsprøve af tryktankene og pumpesystemerne. |
8. Der udstedes et inspektionscertifikat, der er underskrevet af inspektøren, og hvoraf inspektionsdatoen fremgår.
9. Antallet af installerede anlæg angives i fællesskabscertifikatet.
10. Med henblik på beskyttelse af genstande i beboelsesrum, styrehuse og passagerområder er faste brandslukningsanlæg kun tilladt på grundlag af henstillinger fra udvalget.
Artikel 10.03b
Faste brandslukningsanlæg i maskinrum, kedelrum og pumperum
1. Ildslukkere
Af hensyn til beskyttelsen af maskinrum, kedelrum og pumperum kan følgende ildslukkere anvendes i faste brandslukningsanlæg:
|
a) |
CO2 (kuldioxid) |
|
b) |
HFC 227ea (heptafluorpropan) |
|
c) |
IG-541 (52 % nitrogen, 40 % argon, 8 % kuldioxid). |
Andre ildslukkere er kun tilladt efter henstilling fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 19.
2. Ventilation, luftindtag
|
a) |
Forbrændingsluften til fremdrivningsmaskinerne må ikke suges ind fra rum, som skal beskyttes af faste brandslukningsanlæg. Dette gælder ikke, når der er to uafhængige og hermetisk adskilte hovedmaskinrum, eller hvis der ved siden af hovedmaskinrummet findes et separat maskinrum med bovpropel, som sikrer, at fartøjet i tilfælde af brand i hovedmaskinrummet kan gøre fart ved egen kraft. |
|
b) |
Eventuel mekanisk ventilation i det rum, der skal beskyttes, skal slå fra automatisk, hvis brandslukningsanlægget udløses. |
|
c) |
Der skal forefindes anordninger, som hurtigt lukker alle åbninger, hvorigennem der kan strømme luft ind i eller gas ud fra det rum, der skal beskyttes. Det skal være let at se, om de er åbne eller lukkede. |
|
d) |
Luft fra overtryksventilerne i de tryklufttanke, der er installeret i maskinrummene, skal ledes ud i fri luft. |
|
e) |
Over- eller undertryk som følge af indstrømning af slukningsmiddel må ikke ødelægge komponenterne i de omgivende skotter i det rum, der skal beskyttes. Trykket skal kunne udlignes uden fare. |
|
f) |
Beskyttede rum skal have en anordning til udsugning af slukningsmidlet og forbrændingsgasserne. Disse anordninger skal kunne betjenes fra steder uden for de beskyttede rum, og der skal fortsat skal være adgang til disse steder i tilfælde af brand i disse rum. Hvis der forefindes faste udsugningsanordninger, må disse ikke kunne sættes i gang under slukningen. |
3. Brandalarmanlæg
Det rum, der skal beskyttes, skal overvågnes ved hjælp af et passende brandalarmanlæg. Alarmen skal kunne høres i styrehuset, beboelsesrummene og det det rum, der skal beskyttes.
4. Rørsystem
|
a) |
Slukningsmidlet skal fremføres til det rum, der skal beskyttes, og fordeles her ved hjælp af et fast rørsystem. I det rum, der skal beskyttes, skal rørene og de tilhørende armaturer være fremstillet af stål. Tankforbindelsesrør og ekspansionssamlinger er undtaget herfra under forudsætning af, at de anvendte materialer har tilsvarende egenskaber i tilfælde af brand. Rørene skal være beskyttet mod korrosion både indvendig og udvendig. |
|
b) |
Dyseåbningerne skal være dimensioneret og monteret således, at slukningsmaterialet fordeles jævnt. |
5. Udløsningsanordning
|
a) |
Brandslukningsanlæg med automatisk udløsningsanordning er ikke tilladt. |
|
b) |
Det skal være muligt at aktivere brandslukningsanlægget fra et passende sted uden for det rum, der skal beskyttes. |
|
c) |
Udløsningsanordningerne skal være installeret på en sådan måde, at de kan betjenes selv ved brand, og på en sådan måde, at den nødvendige mængde slukningsmateriale kan fremføres i tilfælde af, at det rum, der skal beskyttes, beskadiges ved brand eller eksplosion. Ikke-mekaniske udløsningsanordninger skal have energitilførsel fra to forskellige kilder, som er uafhængige af hinanden. Disse energikilder skal befinde sig uden for det rum, der skal beskyttes. Styreledningerne i det rum, der skal beskyttes, skal være konstrueret på en sådan måde, at de kan fungere i mindst 30 minutter i tilfælde af brand. Denne forskrift anses for opfyldt, såfremt de elektriske ledninger er i overensstemmelse med standard IEC 60331-21:1999. Hvis udløsningsanordningerne er monteret skjult, skal det panel, som de er skjult bag, være mærket med symbolet »brandslukningsanlæg«, jf. fig. 6 i tillæg I, med en skrifthøjde på mindst 10 cm og følgende tekst med røde bogstaver på hvid bund: »Feuerlöscheinrichtung Installation d'extinction Brandblusinstallatie Fire-fighting installation«. |
|
d) |
Hvis brandslukningsanlægget skal beskytte flere rum, skal udløsningsanordningerne for hvert rum være separate og tydeligt mærket. |
|
e) |
Ved hver udløsningsanordning skal der være anbragt betjeningsvejledninger udfærdiget på et af medlemsstaternes sprog, som er tydelige og ikke kan fjernes. De skal især indeholde anvisninger vedrørende:
|
|
f) |
Betjeningsvejledningerne skal angive, at maskiner af forbrændingstypen, som suger luft fra det rum, der skal beskyttes, skal slukkes, inden brandslukningsanlægget udløses. |
6. Alarmsystem
|
a) |
Faste brandslukningsanlæg skal være udstyret med akustiske og optiske alarmsystemer. |
|
b) |
Alarmsystemet skal gå i gang automatisk, så snart brandslukningsanlægget udløses. Der skal lyde advarselssignaler i et passende tidsrum, inden slukningsmidlet frigøres, og det skal ikke være muligt at slukke det. |
|
c) |
Advarselssignalerne skal være klart synlige i de rum, der skal beskyttes, og uden for adgangene til dem og skal kunne høres tydeligt, selv under driftsforhold, der bevirker den størst mulige støj. Signalerne skal adskille sig klart fra alle andre akustiske og optiske signaler i det rum, der skal beskyttes. |
|
d) |
De akustiske advarselssignaler skal kunne høres tydeligt i alle tilstødende rum, selv med døre lukkede og under driftsforhold, der bevirker den størst mulige støj. |
|
e) |
Hvis alarmsystemet ikke har indbygget selvtest med hensyn til kortslutninger, ledningsbrud og spændingsfald, skal det være muligt at kontrollere, at det fungerer korrekt. |
|
f) |
Ved hver indgang til et rum, som kan forsynes med slukningsmiddel, skal være ophængt et klart synligt skilt med følgende indskrift med røde bogstaver på hvid bund: »Vorsicht, Feuerlöscheinrichtung! Bei Ertönen des Warnsignals (Beschreibung des Signals) den Raum sofort verlassen! Attention, installation d'extinction d'incendie Quitter immédiatement ce local au signal (description du signal)! Let op, brandblusinstallatie! Bij het in werking treden van het alarmsignaal (omschrijving van het signaal) deze ruimte onmiddellijk verlaten! Warning, fire-fighting installation! Leave the room as soon as the warning signal sounds (description of signal)« |
7. Tryktanke, fittings og trykrør
|
a) |
Tryktanke, fittings og trykrør skal opfylde de gældende bestemmelser i en af medlemsstaterne. |
|
b) |
Tryktanke skal være installeret i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. |
|
c) |
Tryktanke, fittings og trykrør må ikke installeres i beboelsesrum. |
|
d) |
Temperaturen i skabe og installationsrum, der indeholder tryktanke, må ikke overstige 50 °C, |
|
e) |
Skabe og installationsrum på dæk skal være solidt fastgjort og være udstyret med ventilationsåbninger anbragt på en sådan måde, at der ikke kan slippe gas ind i skibets indre ved utæthed i tryktanken. Der må ikke være direkte forbindelser til andre rum. |
8. Mængden af slukningsmiddel
Hvis mængden af slukningsmiddel er beregnet til at beskytte mere end et rum, behøver den samlede mængde slukningsmiddel ikke at være større end den mængde, der er nødvendig for det største rum, der skal beskyttes.
9. Installation, kontrol og dokumentation
|
a) |
Anlægget må kun installeres eller ændres af et firma, som er specialiseret i brandslukningsanlæg. De krav, som er fastsat af fabrikanten af slukningsmidlet og fabrikanten af anlægget (teknisk datablad vedrørende produktet, sikkerhedsdatablad), skal overholdes. |
|
b) |
Anlægget skal kontrolleres af en ekspert:
|
|
c) |
Ved inspektionen undersøger eksperten, om anlægget opfylder forskrifterne i dette kapitel. |
|
d) |
Inspektionen skal mindst omfatte:
|
|
e) |
Der skal udstedes et inspektionscertifikat, der er underskrevet af inspektøren, og hvoraf inspektionsdatoen fremgår. |
|
f) |
Antallet af fastmonterede brandslukningsanlæg angives i fællesskabscertifikatet. |
10. CO2-brandslukningsanlæg
Brandslukningsanlæg med CO2 som slukningsmiddel skal opfylde følgende bestemmelser ud over forskrifterne i stk. 1-9:
|
a) |
CO2-beholdere skal være anbragt uden for det rum, der skal beskyttes, i et rum eller et skab, som er hermetisk adskilt fra andre rum. Dørene til disse installationsrum og skabe skal åbne udad, skal kunne låses med nøgle og udenpå være mærket med et symbol for »generel advarsel«, jf. fig. 4 i tillæg I, med en skrifthøjde på mindst 5 cm, samt med mærket »CO2« i samme farve og skrifthøjde. |
|
b) |
Til installationsrum under dæk til CO2-beholdere må der kun være adgang fra fri luft. Disse rum skal have deres eget tilstrækkelige, kunstige ventilationsanlæg med udsugningskanaler, som er helt adskilt fra andre ventilationssystemer om bord. |
|
c) |
CO2-beholdernes fyldningsgrad må ikke være over 0,75 kg/l. Det specifikke volumen af CO2-gas uden tryk sættes til 0,56 m3/kg. |
|
d) |
Mængden af CO2 til det rum, der skal beskyttes, skal være på mindst 40 % af rummets bruttorumfang. Det skal være muligt at fremføre denne mængde inden 120 sekunder og undersøge, om dette er sket. |
|
e) |
Åbning af beholderens ventiler og betjening af overstrømningsventilen skal foregå særskilt. |
|
f) |
Det passende tidsrum, der er nævnt i stk. 1, litra 6 b), skal være på mindst 20 sekunder. Der skal være en pålidelig anordning til sikring af fristen, inden CO2-gassen fremføres. |
11. HFC-227ea-brandslukningsanlæg
Brandslukningsanlæg, som benytter HFC 227ea som slukningsmiddel, skal opfylde følgende bestemmelser ud over forskrifterne i stk. 1-9:
|
a) |
Hvis der er flere rum, som skal beskyttes, og de har forskellige bruttorumfang, skal hvert rum være udstyret med sit eget brandslukningsanlæg. |
|
b) |
Hver beholder med HFC 227ea, som er anbragt i det rum, der skal beskyttes, skal være udstyret med en overtryksventil. Denne skal på uskadelig vis frigøre beholderens indhold i det rum, der skal beskyttes, hvis beholderen udsættes for ild, og brandslukningsanlægget ikke er blevet udløst. |
|
c) |
Hver beholder skal være udstyret med en anordning til kontrol af gastrykket. |
|
d) |
Beholdernes fyldningsgrad må ikke være over 1,15 kg/l. For det specifikke volumen af HFC 227ea uden tryk lægges en værdi på 0,1274 m3/kg til grund. |
|
e) |
Mængden af HFC 227ea til det rum, der skal beskyttes, skal være på mindst 8 % af rummets bruttorumfang. Denne mængde skal fremføres inden 10 sekunder. |
|
f) |
HFC 227ea-beholderne skal være udstyret med en pressostat, som udløser et akustisk og optisk alarmsignal i styrehuset i tilfælde af uautoriseret udslip af drivmiddel. Hvis der ikke er noget styrehus, skal dette alarmsignal lyde uden for det rum, der skal beskyttes. |
|
g) |
Efter oversvømmelse må koncentrationen i det rum, der skal beskyttes, ikke være over 10,5 %. |
|
h) |
Brandslukningsanlægget må ikke indeholde dele af aluminium. |
12. IG-541-brandslukningsanlæg
Brandslukningsanlæg, som benytter IG-541 som slukningsmiddel, skal opfylde følgende bestemmelser ud over forskrifterne i stk. 1-9:
|
a) |
Hvis der er flere rum, som skal beskyttes, og de har forskellige bruttorumfang, skal hvert rum være udstyret med sit eget brandslukningsanlæg. |
|
b) |
Hver beholder med IG-541, som er anbragt i det rum, der skal beskyttes, skal være udstyret med en overtryksventil. Denne skal på uskadelig vis frigøre beholderens indhold i det rum, der skal beskyttes, hvis beholderen udsættes for ild, og brandslukningsanlægget ikke er blevet udløst. |
|
c) |
Hver beholder skal være udstyret med en anordning til kontrol af indholdet. |
|
d) |
Beholdernes fyldningsgrad må ikke være over 200 bar ved + 15°. |
|
e) |
Mængden af IG-541 til det rum, der skal beskyttes, skal være på mindst 44 % og ikke over 50 % af rummets bruttorumfang. Denne mængde skal fremføres inden 120 sekunder. |
13. Brandslukningsanlæg til beskyttelse af genstande.
Med henblik på beskyttelse af genstande i maskinrum, kedelrum og pumperum er faste brandslukningsanlæg kun tilladt på grundlag af henstillinger fra udvalget.
Artikel 10.04
Både
1. Følgende fartøjer skal være udstyret med båd i overensstemmelse med europæisk standard EN 1914:1997:
|
a) |
motorfartøjer og slæbepramme på over 150 tons dødvægt |
|
b) |
slæbebåde og skubbebåde med en vandfortrængning over 150 m3 |
|
c) |
flydende materiel |
|
d) |
passagerfartøjer. |
2. Både skal kunne sættes ud af én enkelt person sikkert og inden 5 sekunder fra den første nødvendige manuelle aktion. Anvendes et maskindrevet anlæg til at sætte både ud, skal dette være således konstrueret, at eventuelt svigt af energitilførslen ikke hindrer, at båden hurtigt og sikkert sættes ud.
3. Oppustelige både skal kontrolleres i henhold til fabrikantens anvisninger.
Artikel 10.05
Redningskranse og -veste
1. På fartøjerne skal forefindes mindst tre redningskranse i overensstemmelse med europæisk standard EN 14 144:2002. De skal være klar til brug og fastgjort til dækket på passende steder uden at være fastgjort i deres holder. I umiddelbar nærhed af styrehuset skal der være mindst én redningskrans, og den skal være udstyret med selvtændende batteridrevet lys, som ikke slukkes i vand.
2. På hver flydende struktur skal der inden for rækkevidde for hver person, som sædvanligvis befinder sig om bord, forefindes en automatisk oppustelig redningsvest, som er tilpasset den enkelte person.
For børn er ikke-oppustelige redningsveste i overensstemmelse med disse standarder også tilladte.
3. De skal være kontrolleret i overensstemmelse med fabrikantens vejledning.
KAPITEL 11
SIKKERHED PÅ ARBEJDSPOSTERNE
Artikel 11.01
Generelt
1. Fartøjerne skal være konstrueret, indrettet og udrustet således, at man kan arbejde og færdes i sikkerhed.
2. Fast monterede anlæg, som er nødvendige for arbejdet om bord, skal være indrettet, placeret og sikret således, at de let og sikkert kan betjenes og vedligeholdes. Hvis det er relevant, skal dele, som kan flyttes, eller som er under høj temperatur, være forsynet med beskyttelsesanordninger.
Artikel 11.02
Beskyttelse mod fald
1. Dæk og sidedæk skal være flade og fri for steder, der frembyder fare for, at personer snubler, og der må ikke kunne samle sig vand på dem.
2. Dæk og sidedæk, dørk i maskinrum, afsatser, trapper og pullertdæksler på sidedæk skal være skridsikre.
3. Pullertdæksler på sidedæk samt forhindringer på gange såsom trappekanter skal være afmærket i en farve, der danner kontrast til det omgivende dæk.
4. Yderkanterne af dæk samt de arbejdsposter, hvor personer vil kunne falde mere end 1 m, skal være forsynet med skanseklædning eller karme af mindst 0,70 meters højde eller lønning efter europæisk standard EN 711:1995, som skal omfatte en håndliste, en liste i knæhøjde og skridliste. Sidedæk skal være forsynet med skridliste og ubrudt håndliste fastgjort til karmen. Håndlister på karmen kræves ikke, når sidedækket er forsynet med ikke-flytbar lønning til borde.
5. På arbejdsposter, hvor der er fare for at falde mere end 1 m, kan inspektionsorganet kræve passende fittings og udrustning, så arbejdet kan udføres sikkert.
Artikel 11.03
Arbejdspladsernes dimensionering
Arbejdspladsernes mål skal sikre de personer, der arbejder på dem, tilstrækkelig bevægelsesfrihed.
Artikel 11.04
Sidedæk
1. Sidedækket skal have en fri bredde på mindst 0,60 m. Det er tilstrækkeligt med 0,50 m på visse steder, som er nødvendige for driften af skibet, såsom ventiler til dækspuleledning. Ved pullerter og klamper kan det nedsættes til 0,40 m.
2. Indtil en højde af 0,90 m over sidedækket er det for sidedækkets frie bredde tilstrækkeligt med 0,54 m, forudsat af den frie bredde ovenover, mellem karrosseriets yderkant og lastrummets inderkant, er mindst 0,65 m. I så fald er det for den frie bredde af sidedækket tilstrækkeligt med 0,50 m, forudsat at sidedækket til borde har lønning til beskyttelse mod fald efter europæisk standard EN 711:1995. På fartøjer, som er højst 55 m lange og kun har beboelsesrum i fartøjets agterende, kan der ses bort fra kravet om lønning.
3. Forskrifterne i stk. 1 og 2 finder anvendelse indtil en højde af 2,00 m over sidedækket.
Artikel 11.05
Adgang til arbejdspladserne
1. Adgangsveje, indgange og gange til personer og last skal være indrettet og dimensioneret således:
|
a) |
at der foran en indgangsåbning er tilstrækkelig plads til, at passage ikke hindres |
|
b) |
at den frie bredde af gangen svarer til den pågældende arbejdsplads og i det mindste er 0,60 m, bortset fra fartøjer med bredde mindre end 8 m, på hvilke bredden kan nedsætte til 0,50 m |
|
c) |
den frie højde af gangen inkl. karmen skal være mindst 1,90 m. |
2. Dørene skal være arrangeret således, at de kan åbnes og lukkes uden fare til begge sider. De skal være beskyttet mod utilsigtet lukning og åbning.
3. Hvis der optræder højdeforskelle på over 0,50 m i ind- og udgange eller gange, skal der forefindes passende trapper, lejdere eller trin.
4. Til arbejdspladser, der er permanent bemandet, skal der forefindes trapper, hvis niveauforskellen er over 1,00 m. Denne forskrift finder ikke anvendelse for nødudgange.
5. På fartøjer med lastrum skal der være mindst en fast adgangsvej i hver ende af hvert lastrum.
Uanset stk. 1 kan der ses bort fra den faste adgangsvej, hvis der forefindes mindst to flytbare lejdere, som rækker mindst 3 trin over lugekarmen i en hældningsvinkel på 60°.
Artikel 11.06
Udgange og nødudgange
1. Antal, arrangement og dimensionering af udgangene, herunder nødudgange, skal svare til rummenes formål og dimensioner. Når en af disse udgange er en nødudgang, skal dette tydeligt ved mærkning være angivet på den.
2. Nødudgange samt vinduer og skylights, der tjener som nødudgang, skal have en fri åbning på mindst 0,36 m2 og et mindste mål på 0,50 m.
Artikel 11.07
Lejdere, trin mv.
1. Trapper og lejdere skal være sikkert fastgjort. Trapper skal have en mindste bredde på 0,60 m, og den frie bredde mellem håndlisterne skal være mindst 0,60 m; trinnenes dybde skal være mindst 0,15 m; trinnene skal have skridsikker overflade, og trapper med flere end tre trin skal have håndlister.
2. Lejdere og separat fastgjorte trin skal have en fri bredde på mindst 0,30 m; afstanden mellem trinnene må ikke være over 0,30 m, og trinnenes dybde skal være mindst 0,15 m.
3. Lejdere og separat fastgjorte trin skal være klart synlige oppefra og være forsynet med støttehåndtag over udgangsåbningerne.
4. Flytbare lejdere skal have en mindstebredde på 0,40 m og på 0,50 m ved foden; de skal kunne sikres mod væltning og udskridning; trinnene skal være solidt fastgjort i stolperne.
Artikel 11.08
Indvendige rum
1. Fartøjets indre arbejdspladser skal gennem deres dimensioner, indretning og placering være tilpasset det arbejde, der skal udføres og opfylde forskrifterne for sundhed og sikkerhed. De skal have tilstrækkelig, ikke blændende belysning og tilstrækkelig ventilation. De skal om nødvendigt være forsynet med opvarmningsanordninger, som sikrer passende temperatur.
2. Dørken på fartøjets indre arbejdspladser skal være solidt og holdbart udført, være fri for hindringer, som frembyder fare for, at personer snubler, og være skridsikre. Åbninger i dæk eller dørk skal i åben stilling være yde beskyttelse mod fald; vinduer og skylights skal være placeret og indrettet således, at de kan betjenes og rengøres uden risiko.
Artikel 11.09
Beskyttelse mod støj og vibrationer
1. Arbejdspladserne skal være konstrueret og beskyttet således, at besætningens medlemmer ikke udsættes for skadelige vibrationer.
2. Permanente arbejdspladser skal endvidere være bygget og lydbeskyttet på en sådan måde, at de ikke bringer besætningens sundhed og sikkerhed i fare som følge af støj.
3. For besætningsmedlemmer, der sandsynligvis vil være udsat for et støjniveau på over 85 dB (A) hver dag, skal der forefindes høreværn. På arbejdspladser, hvor støjniveauet er over 90 dB (A), skal det angives, at det er obligatorisk at bruge høreværn, på et skilt med teksten »Brug høreværn« med en diameter på mindst 10 cm, jf. fig. 7 i tillæg I.
Artikel 11.10
Lugedæksler
1. Lugedæksler skal være lettilgængelige og kunne håndteres sikkert. De dele af lugedækslerne, hvis masse er over 40 kg, skal desuden have skinner eller hængsler eller være forsynet med mekaniske anordninger til oplukning. Lugedæksler, der håndteres med løfteapparater, skal have passende lettilgængelige fastgørelsesanordninger. Lugedæksler og bjælker, der indbyrdes passer sammen, skal være påført nøje oplysning om, hvilke luger de hører til, samt deres korrekte plads på lugerne.
2. Lugedæksler skal være sikret mod at blive løftet af vinden eller af lastemidlerne. Skydedæksler skal have stop, der forhindrer utilsigtet bevægelse i længderetningen på mere end 0,40 m; de skal kunne låses i deres endelige stilling. Til fastholdelse af opstablede lugedæksler skal forefindes passende anordninger.
3. På mekanisk aktiverede lugedæksler skal energitilførslen automatisk afbrydes, når betjeningskontakten slippes.
4. Lugedæksler skal kunne bære de belastninger, de kan forventes at blive udsat for: Lugedæksler, der er konstrueret til at gå på, skal kunne bære koncentrerede belastninger på mindst 75 kg. Lugedæksler, som ikke er konstrueret til at gå på, skal være mærket tilsvarende. Lugedæksler, som er konstrueret til anbringelse af dækslast, skal være forsynet med påtegning om den tilladte belastning i t/m2. Når der kræves understøtning for at nå op på den højst tilladte belastning, skal dette være angivet på et hensigtsmæssigt sted; i så fald skal de tilsvarende tegninger forefindes om bord.
Artikel 11.11
Spil
1. Spil skal være konstrueret således, at arbejdet kan foregå sikkert. De skal have anordninger, som forhindrer utilsigtet tilbageløb. Spil uden automatisk lås skal være udstyret med bremse, som er dimensioneret i henhold til deres trækkraft.
2. Hånddrevne spil skal være udstyret med anordninger, der forhindrer håndtaget i at løbe tilbage. Spil, som både kan drives ved håndkraft og motorkraft, skal være konstrueret således, at brug af motorkraft ikke kan aktivere den manuelle betjening.
Artikel 11.12
Kraner
1. Kraner skal være konstrueret i overensstemmelse med bedste praksis. De kræfter, som opstår ved driften, skal på sikker måde overføres til fartøjets konstruktion; de må ikke bringe stabiliteten i fare.
2. På kraner skal der være et fabrikationsskilt med følgende oplysninger:
|
a) |
fabrikantens navn og adresse |
|
b) |
CE-mærket med angivelse af byggeår |
|
c) |
angivelse af serie eller type |
|
d) |
serienummer, når det er relevant. |
3. På kranen skal dens højst tilladte belastning være angivet på permanent og let læselig måde.
For kraner med nyttelast på højst 2 000 kg er permanent og let læselig angivelse af nyttelasten på kranen tilstrækkelig.
4. Der skal forefindes anordninger til beskyttelse mod fare for at komme i klemme og fare for afklipning. Kranens udvendige dele skal have en sikkerhedsafstand på 0,5 m opefter, nedefter og til siderne i forhold til alle omgivende genstande. Sikkerhedsafstand til siderne kræves ikke uden for arbejdspladserne og gangene.
5. Motordrevne kraner skal kunne beskyttes mod, at uvedkommende benytter dem. De må kun kunne sættes i gang fra kranens styreplads. Betjeningsgrebene skal være selvreturnerende (knapper uden stopper), og deres funktionsretning skal være umiddelbart indlysende.
Ved svigt af energitilførslen må byrden ikke kunne bevæge sig ned af sig selv. Utilsigtet bevægelse af kranen må ikke kunne findes sted.
Løfteanordningens opadgående bevægelse og overskridelse af nyttelasten skal begrænses af en passende anordning. Løfteanordningens nedadgående bevægelse skal begrænses, hvis der under de påtænkte driftsvilkår ved fastgørelsen af krogen kan være færre end to vindinger tilbage af tovet på tromlen. Efter aktivering af den automatiske begrænsningsanordning skal den tilsvarende modsat rettede bevægelse stadig være mulig.
Brudstyrken af wire til løbende rigning skal svare til 5 gange wirens tilladte belastning. Wiren skal være uden fremstillingsfejl og konstrueret til anvendelse i kraner.
6. Inden kranen første gang tages i brug eller første gang på ny sættes i drift efter større ændringer, skal det ved fremlægning af beregninger samt ved afprøvning godtgøres, at kranens styrke og stabilitet er tilfredsstillende.
For kraner med nyttelast på højst 2 000 kg kan eksperten afgøre, at beregningen helt eller delvis kan erstattes af en afprøvning med en belastning på 1,25 gange kranens nyttelast, som udføres i hele kranens driftsområde.
Den i stk. 1 eller 2 omhandlede godkendelsesprøve skal foretages af en ekspert, som er anerkendt af inspektionsorganet.
7. Kraner skal kontrolleres regelmæssigt, dog mindst én gang om året, af en kompetent person. Ved denne inspektion skal en besigtigelse og en funktionsprøve godtgøre, at kranen fungerer på sikker vis.
8. Senest hvert 10. år efter godkendelsesprøven skal kranen igen kontrolleres af en ekspert, som er anerkendt et af inspektionsorgan.
9. Kraner, som har en nyttelast på over 2000 kg, eller som anvendes til omladning af last eller er monteret om bord på løftebukke, pontoner og andet flydende materiel eller flydende arbejdsplatforme, skal desuden opfylde forskrifterne i en af medlemsstaterne.
10. For alle kraner skal mindst følgende dokumenter forefindes om bord:
|
a) |
kranfabrikantens betjeningsvejledning, herunder mindst følgende oplysninger:
|
|
b) |
certifikater for den kontrol, der er udført i henhold til stk. 6-8 eller stk. 9. |
Artikel 11.13
Opbevaring af brandfarlige væsker
Til opbevaring af brandfarlige væsker med et flammepunkt på mindre end 55 °C skal på dækket forefindes et ventileret skab fremstillet af ikke-brændbart materiale. Det skal udenpå være mærket med et symbol »Brug af åben ild og rygning forbudt« med en diameter på mindst 10 cm i overensstemmelse med fig. 2 i tillæg I.
KAPITEL 12
BEBOELSE
Artikel 12.01
Generelle bestemmelser
1. Fartøjer skal være forsynet med beboelsesrum til de personer, der sædvanligvis opholder sig om bord, i det mindste til minimumsbemandingen.
2. Beboelsesrum skal være bygget, indrettet og udstyret på en måde, der tilfredsstiller behovet for sikkerhed, sundhed og komfort for de ombordværende personer. Rummene skal have bekvem og sikker adgang og være isoleret mod kulde og varme.
3. Inspektionsorganet kan tillade undtagelser fra forskrifterne i dette kapitel, hvis sikkerheden og sundheden for de ombordværende personer er sikret på anden måde.
4. Inspektionsorganet angiver i fællesskabscertifikatet, hvilke indskrænkninger i fartøjets daglige driftsperioder og anvendelsesmåde, der følger af de i stk. 3 omhandlede undtagelser.
Artikel 12.02
Særlige konstruktionsforskrifter for beboelse
1. Beboelsesrum skal kunne ventileres tilstrækkeligt, også når dørene er lukket; fælles opholdsrum skal derudover have tilstrækkeligt dagslys og så vidt muligt give mulighed for udblik til det fri.
2. Når adgang til beboelsesrum ikke findes i dæksplan og niveauforskellen er mindst 0,30 m, skal der være trapper med adgang til rummene.
3. Forskibs må dørken højst være 1,20 m under dybeste lastevandlinje.
4. Opholds- og soverum skal være forsynet med mindst to udgange, der ligger så langt som muligt fra de normale ind- og udgange, og som fungerer som flugtveje. En af udgangene kan udgøres af en nødudgang. Dette gælder ikke for rum, som har udgang direkte til dækket eller til en gang, der tjener som flugtvej, forudsat at den pågældende gang har to ikke tætliggende udgange til bagbord og til styrbord. De nødudgange, som kan udgøres af skylights og vinduer, skal have en fri åbning på mindst 0,36 m2 og en mindste sidelængde på 0,50 m, og de skal give mulighed for hurtig evakuering i nødsituationer. Flugtvejenes isolering og beklædning skal vore udført i brandhæmmende materialer, og mulighed for brug af flugtvejene skal til enhver tid være sikret med passende midler såsom lejdere eller separat fastgjorte trin.
5. Beboelsesrum skal være beskyttet mod støj og vibrationer på et uacceptabelt niveau. Det højst tilladte støjniveau er
|
a) |
i fælles opholdsrum: 70 dB(A) |
|
b) |
i soverum: 60 dB(A). Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på fartøjer, der udelukkende benyttes uden for besætningens hvileperiode i henhold til medlemsstatens nationale lovgivning. Begrænsningen i den daglige anvendelsesperiode skal være anført i fællesskabscertifikatet. |
6. Ståhøjden i mandskabsrum må ikke være under 2 m.
7. Som hovedregel skal fartøjerne have mindst ét fælles opholdsrum, der er adskilt fra soverummet.
8. Det disponible dørkareal i fælles beboelsesrum må ikke være mindre end 2 m2 pr. person, dog skal det samlede areal altid være mindst 8 m2 (ekskl. møbler, bortset fra borde og stole).
9. Rumfanget af private opholdsrum og soverum må ikke være mindre end 7 m3.
10. Private beboelsesrum skal have et luftrumfang på mindst 3,5 m3 pr. person. Soverum skal have et luftrumfang på 5 m3 for den første beboer og 3 m3 for hver yderligere beboer (rumfanget af møbler fratrækkes). Soverum skal så vidt muligt være beregnet til højst to personer. Køjer skal være anbragt i en højde af mindst 0,30 m over dørken. Er køjerne anbragt over hinanden, skal der være en fri højde på mindst 0,60 m over hver køje.
11. Døre skal have en åbning, hvis overkant er mindst 1,90 m over dækket eller dørken, og en fri bredde på mindst 0,60 m. Den foreskrevne højde kan opnås ved hjælp af dæksler eller lemme, der har glideskinner eller er hængslet. Døre skal åbne udad og skal kunne åbnes fra begge sider. Dørtrin må ikke være over 40 cm høje, og øvrige sikkerhedsforskrifter skal stadig være overholdt.
12. Trapper skal være fast monteret og kunne anvendes uden fare. Denne forskrift anses for opfyldt, når
|
a) |
trappens bredde er mindst 0,60 m |
|
b) |
trinnenes dybde er mindst 0,15 m |
|
c) |
trinnene er skridsikre |
|
d) |
trapper med flere end tre trin i det mindste er forsynet med håndlister eller håndtag. |
13. Rør, som fører farlige gasser eller farlige væsker, navnlig dem, som er under så højt tryk, at en utæthed kan være til fare for personer, må ikke være placeret i beboelse eller i gange, der fører til beboelsen. Dette gælder ikke for damprør og hydrauliske rør, forudsat at de har metalkappe, samt rør til anlæg til flydende gas til husholdningsbrug.
Artikel 12.03
Sanitære installationer
1. Fartøjer med beboelse skal som minimum have følgende sanitære installationer:
|
a) |
et toilet pr. beboelsesenhed eller for hver seks medlemmer af besætningen. De skal kunne udluftes med frisk luft |
|
b) |
en håndvask med afløb, tilsluttet koldt drikkevand og varmt vand, for hver beboelsesenhed eller for hver fire besætningsmedlemmer |
|
c) |
et brusebad eller badekar, tilsluttet koldt drikkevand og varmt vand, for hver beboelsesenhed eller for hver seks besætningsmedlemmer. |
2. De sanitære installationer skal være placeret i umiddelbar nærhed af beboelsen. Toiletter må ikke have direkte udgang til køkkener, spisesaloner eller kombinerede fælles opholdsrum og køkkener.
3. Toiletrum skal have et areal på mindst 1 m2, bredde mindst 0,75 m og længde mindst 1,10 m. Toiletrum i kabiner til højst to personer kan være mindre. Indeholder et toilet håndvask eller brusebad, skal dørkarealet øges med mindst det dørkareal, der optages af håndvask og brusebad (eller, i givet fald, af badekarret).
Artikel 12.04
Kabysser
1. Kabysser kan være kombineret med fælles opholdsrum.
2. Kabysser skal være udstyret med:
|
a) |
en kogeinstallation |
|
b) |
en vask med afløb |
|
c) |
en installation til drikkevandsforsyning |
|
d) |
et køleskab |
|
e) |
tilstrækkelig afsætnings- arbejds- og stuveplads. |
3. Spisepladsen i kombinerede kabysser/fælles opholdsrum skal være tilstrækkelig til det antal besætningsmedlemmer, som sædvanligvis benytter det samtidigt. Siddepladernes bredde skal være mindst 0,60 m.
Artikel 12.05
Drikkevand
1. Fartøjer med beboelse skal være udstyret med et drikkevandsanlæg. På drikkevandstankenes påfyldningsåbning og drikkevandsslanger skal være angivet, at de udelukkende er beregnet til drikkevand. Påfyldningsflanger til drikkevand skal være placeret over dæk.
2. Drikkevandsanlæg skal:
|
a) |
på indersiden være udført i et materiale, som er modstandsdygtigt over for korrosion og ikke frembyder sundhedsfare |
|
b) |
være fri for rørsektioner, hvor der ikke er sikkerhed for en regelmæssig strøm af vand, og |
|
c) |
være beskyttet mod for stærk opvarmning. |
3. Ud over stk. 2 skal drikkevandstanke:
|
a) |
have en kapacitet på mindst 150 l pr. person, som normalt opholder sig om bord, men mindst for hvert medlem af minimumsbemandingen |
|
b) |
være forsynet med en passende åbning til indvendig rengøring; denne åbning skal kunne aflåses med nøgle |
|
c) |
være forsynet med niveauindikator |
|
d) |
være forsynet med udluftningsrør, som udmunder i det fri eller er forsynet med passende filtre. |
4. Drikkevandstanke må ikke have vægge fælles med andre beholdere. Drikkevandsrør må ikke være ført gennem beholdere som indeholder andre væsker. Forbindelserne mellem drikkevandsystemet og andre rørsystemer til gas eller andre væsker end drikkevand må ikke være ført gennem drikkevandstanken.
5. Drikkevandstanke under tryk må kun fungere med ren trykluft. Frembringes trykluften ved hjælp af kompressorer, skal passende luftfiltre og olieudskillere være placeret umiddelbart før trykvandbeholderen, medmindre vandet er adskilt fra luften af en membran.
Artikel 12.06
Opvarmning og ventilation
1. Beboelsesrum skal kunne opvarmes i henhold til deres bestemmelse. Varmeanlæggene skal være velegnede under de vejrforhold, der kan gøre sig gældende.
2. Opholdsrum og soverum skal kunne ventileres tilstrækkeligt, selv når dørene er lukket. Ventilationen skal give mulighed for tilstrækkelig luftcirkulation under alle klimaforhold.
3. Beboelsen skal så vidt muligt være udformet og indrettet således, at der ikke kan trænge dårlig luft ind fra andre områder af fartøjet såsom maskin- eller lastrum; ved tvungen ventilation skal luftindtagene være således indrettet, at ovennævnte forskrifter er opfyldt.
Artikel 12.07
Andre installationer i beboelsen
1. Hvert besætningsmedlem, der har fast ophold om bord, skal have egen køje og eget garderobeskab, der kan aflåses med nøgle. Køjens indvendige mål skal være mindst 2,00 × 0,90 m.
2. Der skal være passende steder til anbringelse og tørring af arbejdstøj uden for soverummet.
3. Alle rum skal kunne oplyses elektrisk. Supplerende lamper, der fungerer med gas- eller væskeformigt brændstof, er kun tilladt i fælles opholdsrum, Belysningsanlæg, der fungerer med væskeformigt brændstof, skal være af metal og må kun kunne fungere med brændstof med flammepunkt over 55 °C eller med petroleum af handelskvalitet. Sådanne lamper skal være anbragt eller fastgjort således, at de ikke frembyder brandfare.
KAPITEL 13
OPVARMNINGS-, KOGE- OG KØLEANLÆG, SOM FUNGERER MED BRÆNDSTOF
Artikel 13.01
Generelle bestemmelser
1. Opvarmnings-, koge- og køleanlæg, som fungerer med flydende gas, skal opfylde forskrifterne i kapitel 14 i dette bilag.
2. Opvarmnings-, koge- og køleanlæg samt tilbehør dertil skal være udformet og placeret således, at det ikke udgør en fare, selv ved overophedning; det skal være monteret således, at det ikke kan vælte eller utilsigtet forskubbes.
3. De i stk. 2 omhandlede anlæg må ikke være anbragt i rum, hvori der opbevares eller anvendes materialer med flammepunkt under 55 °C. Udluftningsrør fra sådanne anlæg må ikke føre igennem sådanne rum.
4. Der skal være sørget for tilførsel af den nødvendige forbrændingsluft.
5. Opvarmningsanlæg skal være solidt tilsluttet til røgrør. Rørene skal have passende røghætter eller anordninger til beskyttelse mod vinden. De skal være anbragt således, at rengøring muliggøres.
Artikel 13.02
Anvendelse af flydende brændstof og oliefyrede anlæg
1. I opvarmnings-, koge- og køleanlæg, som fungerer med flydende brændstof, må kun anvendes brændstof med flammepunkt over 55 °C.
2. Uanset stk. 1 tillades i beboelsesrum og styrehus kogeapparater og apparater med væge, som benyttes til opvarmning og køling med petroleum som brændstof, forudsat at kapaciteten af deres brændstofbeholder ikke er over 12 liter.
3. Apparater med væge skal:
|
a) |
være udstyret med en brændstofbeholder af metal, hvis påfyldningsåbning er aflåselig, som ikke har lodninger under det maksimale påfyldningsniveau, og som er konstrueret og monteret således, at brændstofbeholderen ikke utilsigtet kan åbnes eller tømmes |
|
b) |
kunne tændes uden brug af anden brændbar væske |
|
c) |
være installeret således, at aftræk af forbrændingsgasserne er sikret. |
Artikel 13.03
Kaminer med fordampningsbrænder og varmeapparater med forstøvningsbrænder
1. Kaminer med fordampningsbrænder og varmeovne med forstøvningsbrænder skal være konstrueret efter bedste praksis.
2. Er en kamin med fordampningsbrænder eller en varmeovn med forstøvningsbrænder monteret i maskinrummet, skal lufttilførslen og maskinerne være udført således, at varmeovnen og maskinerne kan fungere samtidig og fuldstændig sikkert, uafhængigt af hinanden. Om nødvendigt skal der være en separat lufttilførsel. Udstyret skal være udført således, at flammer fra fyret ikke kan nå andre dele af anlæggene i maskinrummet.
Artikel 13.04
Kaminer med fordampningsbrænder
1. Kaminer med fordampningsbrænder skal kunne tændes uden brug af anden brændbar væske. De skal være fastgjort over en metalspildbakke, som omgiver alle de dele, der fører brændstof, og spildbakkens sider skal have en højde på mindst 20 mm og en kapacitet på mindst to liter.
2. For kaminer med fordampningsbrænder monteret i et maskinrum skal siderne af den i stk. 1 foreskrevne metalspildbakke være mindst 200 mm høje. Underkanten af fordampningsbrænderen skal være placeret over kanten af spildbakken. Endvidere skal overkanten af spildbakken nå mindst 100 mm over dørken.
3. Fordampningsbrændere skal være forsynet med en egnet regulator, som ved enhver valgt indstilling sikrer en i praksis konstant afgivelse af brændstof til brænderen og forhindrer alt spild af brændstof, hvis flammen går ud. Som egnede anses regulatorer, som fungerer tilfredsstillende, selv når de udsættes for vibrationer og krængning på indtil 12°, og som, foruden en svømmer til regulering af væskehøjden,
|
a) |
er forsynet med en ekstra svømmer, der lukker for brændstoftilførslen og fungerer sikkert og pålideligt, hvis det tilladte niveau overskrides eller |
|
b) |
er forsynet med overløbsrør, men kun såfremt spildbakkens kapacitet er tilstrækkelig til at rumme mindst indholdet af brændstofbeholderen. |
4. Hvis brændstofbeholderen til en kamin med fordampningsbrænder er monteret særskilt,
|
a) |
må den ikke være anbragt højere end foreskrevet af apparatets fabrikant |
|
b) |
skal den være anbragt således, at den er beskyttet mod for stærk opvarmning |
|
c) |
skal brændstoftilførslen kunne standses fra dækket. |
5. Røgrør for kaminer med fordampningsbrænder skal have en anordning, som forhindrer tilbageslag.
Artikel 13.05
Varmeovne med forstøvningsbrænder
Varmeovne med forstøvningsbrænder skal specielt opfylde følgende forskrifter:
|
a) |
der skal være sikret tilstrækkelig lufttilførsel, før der tilføres brændstof |
|
b) |
brændstoftilførslen skal være termostatreguleret |
|
c) |
antændelse af brændstoffet skal ske ved hjælp af en elektrisk anordning eller et vågeblus |
|
d) |
flammen skal overvåges af en anordning, som afbryder brændstoftilførslen, når flammen slukker |
|
e) |
hovedafbryderen skal være anbragt lettilgængeligt uden for det rum, hvor anlægget er opstillet. |
Artikel 13.06
Varmeapparater med luftindblæsning
Varmeapparater med luftindblæsning, som omfatter et forbrændingskammer, omkring hvilket opvarmningsluften under tryk ledes til et fordelingssystem eller til et rum, skal opfylde følgende forskrifter:
|
a) |
Hvis brændstoffet forstøves under tryk, skal tilførslen af forbrændingsluft ske ved hjælp af en blæser. |
|
b) |
Forbrændingskammeret skal være godt ventileret, før brænderen kan tændes. Ventilation kan anses for at finde sted, når forbrændingsluftblæseren fortsætter med at fungere, efter at flammen er slukket. |
|
c) |
Brændstoftilførslen skal standse automatisk:
|
|
d) |
Blæserne for forbrændingsluft og opvarmningsluft skal kunne afbrydes fra et punkt uden for de rum, hvor varmeapparatet befinder sig. |
|
e) |
Hvis opvarmningsluften suges ind udefra, skal luftindtagene så vidt muligt være placeret over dækket. De skal være udført således, at regn og søstænk ikke kan trænge ind i det. |
|
f) |
Kanaler til opvarmningsluft skal være af metal. |
|
g) |
Afgangsåbninger for opvarmningsluft må ikke kunne lukkes fuldstændigt. |
|
h) |
Brændstof fra eventuelle utætheder må ikke kunne nå kanalerne til opvarmningsluft. |
|
i) |
Varmeapparater med luftindblæsning må ikke kunne suge opvarmningsluft ind fra et maskinrum. |
Artikel 13.07
Opvarmning med fast brændsel
1. Varmeovne til fast brændsel skal være placeret på en plade med ophøjede kanter udført således, at gløder eller varm aske ikke kan falde uden for denne plade.
Denne forskrift finder ikke anvendelse på ovne opstillet i rum, som er udført i ubrændbare materialer og udelukkende beregnet til at rumme en kedel.
2. Kedler til fast brændsel skal være forsynet med termostatreguleret tilførsel af forbrændingsluft.
3. I nærheden af hver ovn skal befinde sig et middel til hurtig slukning af glødende aske.
KAPITEL 14
ANLÆG TIL FLYDENDE GAS TIL HUSHOLDNINGSBRUG
Artikel 14.01
Generelt
1. Anlæg til flydende gas består i hovedsagen af en forsyningsenhed med en eller flere gasbeholdere, en eller flere trykregulatorer, et fordelingssystem samt gasforbrugende apparater.
Reservegasbeholdere samt tomme beholdere, som ikke er tilsluttet fordelingssystemet, anses ikke for del af anlægget. Artikel 14.05 finder tilsvarende anvendelse på sådanne beholdere.
2. Anlæggene må kun forsynes med propangas af handelskvalitet.
Artikel 14.02
Gasanlæg
1. Anlæg til flydende gas skal i alle deres bestanddele være egnet til brug af propangas og skal være udført og monteret i overensstemmelse med bedste praksis.
2. Anlæg til flydende gas må kun benyttes til husholdningsbrug i beboelse og styrehus samt tilsvarende anvendelser på passagerfartøjer.
3. Om bord kan være flere særskilte anlæg til flydende gas. Samme gasanlæg må ikke benyttes til betjening af beboelsesrum, som er adskilt af et lastrum eller en fast tank.
4. Ingen del af flaskegasanlægget må befinde sig i maskinrummet.
Artikel 14.03
Beholdere
1. Kun gasbeholdere med tilladt påfyldningsmængde mellem 5 og 35 kg er tilladt. For passagerfartøjer kan inspektionsorganet dog tillade brug af beholdere med større påfyldningsmængde.
2. Gasbeholdere skal være forsynet med officielt stempel på, at de er godkendt ved den krævede afprøvning.
Artikel 14.04
Forsyningsenhedernes placering og indretning
1. Forsyningsenheder skal være monteret på dækket i et fritstående skab eller et indbygget skab uden for beboelsen på sådan måde, at de ikke er til gene for færdslen om bord. De må dog ikke være placeret på skanseklædningen for eller agter. Skabet kan være indbygget i overbygningen, forudsat at dette er udført på gastæt måde, og må kun kunne åbnes udefra. Det skal være placeret således, at fordelerrørene til gasforbrugende apparater er så korte som muligt.
Der må kun være så mange beholdere i drift, som er nødvendige for anlæggets funktion. Der må kun være flere beholdere tilkoblet, hvis der benyttes en tilkoblings- og omstillingsenhed. For hvert anlæg må der være tilkoblet indtil fire beholdere. Om bord må for hvert anlæg maksimalt befinde sig seks beholdere, reservebeholderne medregnet.
På passagerfartøjer med kabys eller spisesalon for passagerne må der være tilkoblet indtil seks beholdere. Om bord må for hvert anlæg maksimalt befinde sig ni beholdere, reservebeholderne medregnet.
Trykregulatorer, eller i tilfælde af totrinsregulering, den første trykregulator, skal være placeret i samme skab som gasbeholderne og være fast indbygget.
2. Forsyningsenheder skal være monteret således, at gassen i tilfælde af utæthed vil sive ud i det fri uden risiko for, at den trænger ind i fartøjets indre eller kommer i kontakt med en antændelseskilde.
3. Skabe skal være fremstillet af brandhæmmende materiale og skal have tilstrækkelig ventilation gennem åbninger i skabets nederste og øverste del. Gasbeholderne skal være placeret stående i skabene, således at de ikke kan vælte.
4. Skabene skal være bygget og placeret således, at temperaturen i beholderne ikke kan komme over 50 °C.
5. Skabenes ydervæg skal være forsynet med påskriften »Flydende gas« og symbolet »Brug af åben ild og rygning forbudt« med en diameter på mindst 100 mm jf. fig. 2 i tillæg I.
Artikel 14.05
Reservebeholdere og tomme beholdere
Reservebeholdere og tomme beholdere, som ikke er anbragt ved forsyningsenheden, skal være stuvet uden for beboelsen og styrehuset i et skab, der er bygget i overensstemmelse med artikel 14.04.
Artikel 14.06
Trykregulatorer
1. De gasforbrugende apparater må kun være tilsluttet beholderne gennem et forsyningssystem med en eller flere trykregulatorer, der sænker gastrykket til brugstrykket. Denne sænkning kan ske i ét eller to trin. Alle trykregulatorer skal være fast indstillet til et tryk, der er fastlagt i henhold til artikel 14.07.
2. Den anordning, som sænker trykket til det endelige arbejdstryk, skal være forsynet med eller være efterfulgt af en anordning, der automatisk beskytter rørforbindelsen mod overtryk i tilfælde af fejl ved trykregulatoren. Det skal være sikret, at den udsivende gas i tilfælde af utæthed af beskyttelsesanordningen siver ud i det fri uden risiko for, at den trænger ind i fartøjets indre eller kommer i kontakt med en antændelseskilde; om nødvendigt monteres et særligt rør til dette formål.
3. Såvel beskyttelsesanordninger som udluftningskanaler skal være beskyttet mod indtrængning af vand.
Artikel 14.07
Tryk
1. For totrins reduktionsventiler skal gennemsnitstrykket være højst 2,5 bar over det atmosfæriske tryk.
2. Trykket ved afgangen fra det sidste trykregulator må højst være 0,05 bar over det atmosfæriske tryk, med en tolerance på 10 %.
Artikel 14.08
Rørledninger og fleksible forbindelser
1. Rørledningerne skal være fast monterede stål- eller kobberrør.
Dog kan rørledningerne til gasforbrugende apparater være bøjelige højtryksslanger eller spiralomviklede slanger egnede til propangas. Ikke fast monterede gasforbrugende apparater kan tilsluttes ved hjælp af slanger med længde højst 1 m.
2. Rørledningerne skal kunne modstå alle de påvirkninger, navnlig med hensyn til korrosion og styrke, som de kan blive udsat for om bord under normale driftsforhold, og deres egenskaber og placering skal være sådan, at de afgiver en tilfredsstillende gasmængde ved tilfredsstillende tryk til forbrugsapparaterne.
3. Rørledningerne skal have færrest mulige samlinger. Rørledninger og samlinger skal være gastætte og forblive tætte uanset de vibrationer og udvidelser, de kan blive udsat for.
4. Rørledningerne skal være lettilgængelige, fastgjort på passende måde og beskyttet alle steder, hvor de kan blive udsat for stød eller friktion, navnlig ved gennemføring gennem stålskotter eller metalskillevægge. Stålrørledninger skal være beskyttet mod tæring på hele deres overflade.
5. Fleksible rørledninger og disses samlinger skal kunne modstå alle de påvirkninger, de kan blive udsat for under normale driftsforhold om bord. De skal være anbragt således, at de er fri for spænding og ikke kan blive udsat for stærk varme og kan kontrolleres over hele deres længde.
Artikel 14.09
Fordelingssystem
1. Hele fordelingssystemet skal kunne afskæres med en hovedafspærringsventil, som der er nem og hurtig adgang til.
2. Hvert gasforbrugende apparat skal forsynes selvstændigt, og hver tilslutning skal have særskilt spærreanordning.
3. Haner skal være monteret, så de er beskyttet mod vejrliget og mod stød.
4. Efter hver trykregulator skal findes en inspektionslem. Der skal være mindst én spærreanordning, som sikrer, at reduktionsventilen under afprøvning ikke udsættes for prøvetrykket.
Artikel 14.10
Gasforbrugende apparater og deres montering
1. Der må kun installeres gasforbrugende apparater, som er godkendt til at fungere med propangas i en af medlemsstaterne, og som er forsynet med anordninger, der effektivt forhindrer gasudslip både ved slukning af flammen og ved slukning af vågeblusset.
2. Apparaterne skal være placeret og tilsluttet således, at de ikke kan vælte eller utilsigtet blive forskubbet og således, at der ikke er risiko for, at tilslutningsledningerne rives løs.
3. Varmeapparater, vandvarmere og køleapparater skal tilsluttes en kanal til udluftning af forbrændingsgas til det fri.
4. Installation af gasforbrugende apparater i styrehuset er kun tilladt, hvis styrehusets konstruktion bevirker, at udsivende gas ikke kan strømme ned i de underliggende rum i den flydende struktur, specielt via gennemføringen af styreforbindelserne til maskinrummet.
5. I soverum må gasforbrugende apparater kun være monteret, forudsat at forbrændingen er uafhængig af luften i rummet.
6. Gasforbrugende apparater, hvis forbrænding afhænger af den omgivende luft, må kun installeres i rum af tilstrækkelig størrelse.
Artikel 14.11
Lufttilførsel og udluftning af forbrændingsgas
1. I rum, hvor der er installeret gasforbrugende apparater, som anvender den omgivende luft som forbrændingsluft, skal frisklufttilførsel og røggasaftræk ske gennem ventilationsåbninger, som er af tilstrækkelig størrelse og hver har mindst 150 cm2 frit tværsnitsareal.
2. Ventilationsåbningerne må ikke være forsynet med lukkeanordning og må ikke føre ud til soverum.
3. Aftræksanordningerne skal være udført således, at røggassen føres bort på sikker måde. Anordningerne skal fungere sikkert og være fremstillet i ikke-brændbare materialer. Deres funktion må ikke påvirkes af mekanisk ventilation.
Artikel 14.12
Brugs- og sikkerhedsforskrifter
Om bord skal på et passende sted være opsat en brugsanvisning. Den skal mindst indeholde følgende:
»På gasflasker, som ikke er tilsluttet fordelingssystemet, skal ventilerne være lukket, selv om flaskerne formodes at være tomme.«
»Gasslangerne skal udskiftes, så snart deres stand gør det påkrævet.«
»Alle gasforbrugende apparater skal være tilsluttet; alternativt skal de tilsvarende rørledninger være forseglet.«
Artikel 14.13
Godkendelsesprøvning
Før ibrugtagning af anlæg til flydende gas, efter alle ændringer og reparationer samt ved hver fornyelse af den i artikel 14.15 omhandlede attest skal hele installationen godkendes af en ekspert, som er anerkendt af inspektionsorganet. Ved denne godkendelsesprøvning efterprøver eksperten, om anlægget er i overensstemmelse med forskrifterne i dette kapitel. Han afgiver rapport herom til inspektionsorganet.
Artikel 14.14
Prøvning
Prøvning af anlægget sker på følgende betingelser:
|
1. |
Rørledninger med mellemhøjt tryk, placeret mellem den i artikel 14.09, stk. 4, omhandlede spærreanordning på den første trykregulator og ventilerne oven for den sidste trykregulator skal udsættes for:
|
|
2. |
Rørledningerne mellem den i artikel 14.09, stk. 4, omhandlede spærreanordning skal for trykregulatoren, hvis der kun er én, eller den sidste trykregulator samt for ventilerne oven for de gasforbrugende apparater ved driftstryk udsættes for:
|
|
3. |
Rørledningerne mellem den i artikel 14.09, stk. 4, omhandlede spærreanordning skal for trykregulatoren, hvis der kun er én, eller den sidste trykregulator og betjeningsgrebene for de gasforbrugende apparater udsættes for:
|
|
4. |
Ved de i stk. 1, litra b), og stk. 2 og 3 omhandlede prøver anses rørledningerne for tætte, hvis der, efter at der er gået tilstrækkelig tid til, at temperaturen er kommet på samme niveau som den omgivende temperatur, ikke konstateres noget fald i driftstrykket i en yderligere periode på 10 minutter. |
|
5. |
Tilslutninger ved gasforbrugende apparater, rørsamlinger og fittings, som er underkastet beholdertrykket, samt samlinger mellem trykregulatorerne og fordelingsrørledningen skal udsættes for:
|
|
6. |
Alle gasforbrugende apparater tages i brug ved nominel kapacitet og prøves for tilfredsstillende og uforstyrret forbrænding ved forskellige indstillinger. Sikkerhedsanordningernes funktion afprøves. |
|
7. |
Efter den i stk. 6 omhandlede prøve kontrolleres det for hvert gasforbrugende apparat, som er tilsluttet aftrækskanal, om der trænger forbrændingsgas ind i rummet gennem luftindtaget efter fem minutters drift ved nominel kapacitet, med vinduer og døre lukket og ventilationsanordningerne i drift. Konstateres der udslip af forbrændingsgas, også selv om den er begrænset til et øjeblik, skal årsagen øjeblikkelig findes og fjernes. Apparatet må ikke tillades taget i brug, før alle dets fejl er afhjulpet. |
Artikel 14.15
Attestering
1. Gasanlæggets overensstemmelse med forskrifterne i dette kapitel skal være attesteret i fællesskabscertifikatet.
2. Sådan attestering udstedes af inspektionsorganet efter den i artikel 14.13 omhandlede godkendelsesprøve.
3. Attesteringen kan højst være gyldig i tre år. De kan kun fornyes efter en ny godkendelsesprøvning i overensstemmelse med artikel 14.13.
Inspektionsorganet kan på begrundet anmodning af fartøjets ejer eller dennes repræsentant undtagelsesvis forlænge gyldigheden af denne attestering med indtil tre måneder uden at foretage den i artikel 14.13 omhandlede godkendelsesprøvning. Der skal gøres påtegning i fællesskabscertifikatet om en sådan forlængelse.
KAPITEL 15
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE PASSAGERFARTØJER
Artikel 15.01
Generelle bestemmelser
1. Følgende bestemmelser finder ikke anvendelse:
|
a) |
artikel 3.02, stk. 1(b) |
|
b) |
artikel 4.01 til 4.03 |
|
c) |
artikel 8.08, stk. 2, andet punktum, og stk. 7 |
|
d) |
artikel 9.14, stk. 3, andet punktum, for nominelle driftsspændinger over 50 V. |
2. Følgende udstyr er ikke tilladt på passagerfartøjer:
|
a) |
lamper, der drives af flaskegas eller flydende brændstof i overensstemmelse med artikel 12.07, stk. 3 |
|
b) |
kaminer med fordampningsbrænder i overensstemmelse med artikel 13.04 |
|
c) |
varmeovne til fast brændsel i overensstemmelse med artikel 13.07 |
|
d) |
apparater med væge i overensstemmelse med artikel 13.02, stk. 2 og 3, og |
|
e) |
flaskegasanlæg i overensstemmelse med kapitel 14. |
3. Fartøjer uden egen maskinkraft kan ikke få tilladelse til passagertransport.
4. På passagerfartøjer skal der stilles områder til rådighed for bevægelseshæmmede personer i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel. Hvis anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel, der tager hensyn til de specifikke sikkerhedsbehov for bevægelseshæmmede personer, er vanskelig i praksis eller indebærer urimelige omkostninger, kan inspektionsorganet tillade undtagelser fra disse bestemmelser på grundlag af henstillinger efter proceduren i overensstemmelse med direktivets artikel 19. Disse undtagelser skal nævnes i fællesskabscertifikatet.
Artikel 15.02
Fartøjers skrog
1. Under de i artikel 2.09 omhandlede inspektioner beregnes tykkelsen af yderklædningen på passagerfartøjer af stål således:
|
a) |
Mindstetykkelsen tmin af pladerne til bund, sump og sideklædning af det ydre skrog på passagerfartøjer beregnes i overensstemmelse med den største værdi i følgende formler:
I disse formler er:
|
|
b) |
Den mindsteværdi, der beregnes i overensstemmelse med ovenstående litra a) for pladetykkelsen, kan ligge under mindstetykkelsen, når den tilladte værdi er blevet bestemt og certificeret på grundlag af et matematisk bevis for, at fartøjets skrog har tilstrækkelig styrke (langskibs, tværskibs og lokalt). |
|
c) |
Yderklædningens tykkelse beregnet i overensstemmelse med ovenstående litra a) og b) må ikke på noget sted være under 3 mm. |
|
d) |
Der skal foretages udskiftning af pladerne, når tykkelsen af pladerne til bund, sump og sideklædning ikke længere opfylder den mindsteværdi, der er beregnet i overensstemmelse med ovenstående litra a) og b), sammenholdt med ovenstående litra c). |
2. Antal og placering af skotterne vælges således, at fartøjet i tilfælde af vandindtrængning forbliver flydedygtigt i overensstemmelse med artikel 15.03, stk. 7-13. Enhver del af den indre struktur, som påvirker effektiviteten af sådanne fartøjers skotter, skal være vandtæt og således udformet, at skotternes integritet bevares.
3. Afstanden mellem kollisionsskottet og den forreste perpendikulær skal være mindst 0,04 LWL og højst 0,04 LWL + 2 m.
4. En tværskibs skot kan udstyres med reces, forudsat at alle punkter af recessen ligger inden for sikkerhedszonen.
5. De skotter, der indgår i beregningen af lækstabiliteten i overensstemmelse med artikel 15.03, stk. 7-13, skal være vandtætte og anbragt op til skotdækket. Hvis der ikke er noget skotdæk, skal disse skotter nå op til mindst 20 cm over nedsænkningslinjen.
6. Der skal være så få åbninger i disse skotter som fartøjets konstruktion og normale anvendelse tillader. Åbninger og gennemføringer må ikke have ugunstig indvirkning på skotternes tæthed.
7. Kollisionsskotter må hverken have åbninger eller døre.
8. De skotter, som i henhold til stk. 5 adskiller maskinrum fra passagerrum eller mandskabsrum, må ikke have døre.
9. I vandtætte skotter i henhold til stk. 5 er håndbetjente døre uden fjernbetjening kun tilladt de steder, hvor passagererne ikke har adgang. De skal være:
|
a) |
permanent lukket og må kun åbnes kortvarigt i forbindelse med gennemgang |
|
b) |
udstyret med passende anordninger, som lukker dem hurtigt og sikkert |
|
c) |
forsynet med følgende påskrift på begge sider af dørene: »Døren skal lukkes straks efter passage«. |
10. De døre i skotter i henhold til stk. 5, som står åbne i lang tid, skal opfylde følgende krav:
|
a) |
De skal kunne lukkes på stedet fra begge sider og desuden fra et lettilgængeligt sted over skotdækket. |
|
b) |
Når døren er blevet lukket ved fjernbetjening, skal den kunne åbnes igen på stedet og lukkes på sikker måde. Lukningen må ikke kunne hindres af tæpper, fodlister eller andre forhindringer. |
|
c) |
Ved fjernbetjening skal lukningstiden være mindst 30 sekunder, men ikke over 60 sekunder. |
|
d) |
Under lukningen skal et automatisk, akustisk advarselssignal afgives ved døren. |
|
e) |
Døranordningen og advarselssignalet skal også kunne fungere uafhængigt af strømforsyningen om bord. På det sted, hvorfra fjernbetjening finder sted, skal der være en indikator, som angiver om døren er åben eller lukket. |
11. Døre i skotter i henhold til stk. 5, og de tilhørende anordninger til åbning og lukning skal være beliggende i et sikkerhedsområde.
12. I styrehuset skal forefindes et alarmsystem, der angiver hvilke døre i skotter i henhold til stk. 5, som står åbne.
13. Åbne rørledninger samt ventilationskanaler skal være udført således, at de i tilfælde af vandindtrængning ikke under nogen omstændigheder kan være årsag til vandindtrængning i andre rum eller beholdere.
|
a) |
Står flere rum i indbyrdes forbindelse gennem rør eller ventilationskanaler, skal disse udmunde på et passende sted over den vandlinje, der vil være gældende i tilfælde af vandindtrængning under de ugunstigst mulige omstændigheder. |
|
b) |
Rørledningerne behøver ikke at opfylde kravet i litra a), hvis der ved skotgennemføringerne forefindes lukkeanordninger, som fjernbetjenes fra et punkt over skotdækket. |
|
c) |
Hvis et rørsystem ikke har en åben udmunding åbning i et rum, anses røret for intakt ved eventuel skade i det pågældende rum, såfremt røret er beliggende inden for det i stk. 5 definerede sikkerhedsområde, og dets afstand til fartøjets bund er over 0,50 m. |
14. Fjernbetjeninger af skotdøre i henhold til stk. 10 og lukkeanordninger i henhold til stk. 13, litra b), oven over skotdækket skal tydeligt afmærkes som sådan.
15. Hvis der er dobbeltbund skal disse være mindst 0,60 m høje, og hulrummene ved slagene skal være mindst 0,60 m brede.
16. Der må være vinduer under nedsænkningslinjen, hvis de er vandtætte, ikke kan åbnes, har tilstrækkelig styrke og er i overensstemmelse med artikel 15.06, stk. 14.
Artikel 15.03
Stabilitet
1. Ansøgeren skal godtgøre, at fartøjets intakte stabilitet er tilfredsstillende, ved en beregning baseret på resultaterne af anvendelse af en standard for intakt stabilitet. Alle beregninger skal foretages uden trim og nedtrykning.
2. Den intakte stabilitet skal påvises for følgende standardlastekonditioner:
|
a) |
ved begyndelsen af sejladsen: 100 % passagerer, 98 % brændstof og ferskvand, 10 % spildevand |
|
b) |
under sejladsen: 100 % passagerer, 50 % brændstof og ferskvand, 50 % spildevand |
|
c) |
ved slutningen af sejladsen: 100 % passagerer, 10 % brændstof og ferskvand, 98 % spildevand |
|
d) |
ulastet fartøj: ingen passagerer, 10 % brændstof og ferskvand, intet spildevand. |
For alle standardlastekonditioner skal ballasttankene betragtes som enten tomme eller fulde i overensstemmelse med normale driftsforhold.
Som en betingelse for ændring af ballasten undervejs, skal kravet i stk. 3, litra d) påvises for følgende lastekonditioner:
100 % passagerer, 50 % brændstof og ferskvand, 50 % spildevand, alle andre væsketanke (herunder ballasttanke) betragtes som værende 50 % fuld.
Hvis denne betingelse ikke kan opfyldes skal der foretages en anmærkning i fællesskabscertifikatet under punkt 52 om, at ballasttankene undervejs kun kan være tomme eller fulde, og at ballastbetingelserne ikke må ændres undervejs.
3. Tilstrækkelig intakt stabilitet skal godtgøres ved anvendelse af følgende definitioner for intakt stabilitet og for de standardlastekonditioner, der omhandles i stk. 2, litra a) til d):
|
a) |
den største oprettende stabilitetsarm hmax skal forekomme ved en krængningsvinkel på φmax ≥ 15° og skal være mindst 0,20 m. Hvis φf < φmax skal den oprettende stabilitetsarm ved indstrømningsvinklen φf dog være mindst 0,20 m |
|
b) |
indstrømningsvinklen φf skal være mindst 15° |
|
c) |
arealet A under kurven for den oprettende stabilitetsarm skal, afhængig af positionen for φf og φmax, være mindst:
hvor:
|
|
d) |
den initiale metacenterhøjde, GMo, korrigeret med effekten af de frie overflader af væsker i tanke, skal være mindst 0,15 m |
|
e) |
i hvert af følgende to tilfælde må krængningsvinklen ikke være over 12°:
|
|
f) |
for et krængningsmoment på grund af passagerer, vind og drejning i overensstemmelse med stk. 4, 5 og 6, skal det resterende fribord være mindst 200 mm |
|
g) |
for fartøjer med vinduer eller andre åbninger i skroget under skotdækket, som ikke er lukket vandtæt, skal den resterende sikkerhedsafstand være mindst 100 mm i tilfælde af de tre krængningsmomenter, der omhandles i litra f). |
4. Krængningsmomentet som følge af sammenstimling af personer i den ene side beregnes efter følgende formel:
M p = g · P · y = g · Σ P i · y i [kNm]
hvor:
|
P |
= |
den samlede masse af personer om bord i [t], udregnet ved at addere det højst tilladte antal passagerer og det højeste antal ombordværende personale og besætningsmedlemmer under normale driftsforhold, idet den gennemsnitlige masse pr. person sættes til 0,075 t |
|||||||||||
|
y |
= |
lateral afstand fra tyngdepunktet for den samlede personmasse P til fartøjets midterlinje i [m] |
|||||||||||
|
g |
= |
tyngdeaccelerationen (g = 9,81 m/s2) |
|||||||||||
|
Pi |
= |
massen af personer forsamlet på areal Ai in [t]
|
|||||||||||
|
yi |
= |
lateral afstand fra det geometriske centrum for areal Ai til fartøjets midterlinje i [m] |
Denne beregning skal foretages for sammenstimling af personer både styrbord og bagbord.
Fordelingen af personer skal svare til den mest ugunstige set fra et stabilitetssynspunkt. Ved beregningen af personernes moment forudsættes kahytterne at være tomme.
Med henblik på beregning af læsningen defineres en persons tyngdepunkt som beliggende i en højde af 1 m over det laveste punkt af dækket ved 0,5 LWL uden hensyntagen til dækkets spring og krumning, og massen af en person sættes til 0,075 t.
En detaljeret beregning af de dækarealer, hvor personer opholder sig, kan undlades hvis følgende værdier anvendes:
|
P |
= |
hvor:
|
|||||||
|
y |
= |
B/2 i [m]. |
5. Det resulterende moment af vindtrykket (Mw) skal beregnes efter følgende formel:
|
|
Mw = pw · Aw · (lw + T/2) [kNm] |
hvor:
|
pw |
= |
det specifikke vindtryk på 0,25 kN/m2 |
|
Aw |
= |
sideareal af fartøjet over lastevandlinjen under de betragtede lasteforhold, i m2 |
|
lw |
= |
afstand fra tyngdepunktet af fartøjets sideflade AW til lastevandlinjen under de betragtede lasteforhold, i m. |
6. Det resulterende moment af centrifugalkraften (Mdr), som følge af fartøjets drejning skal beregnes efter følgende formel:
|
|
Mdr = cdr · CB · v2 · D/LWL · (KG – T/2) [kNm] |
hvor:
|
cdr |
= |
en koefficient på 0,45 |
|
CB |
= |
blokkoefficient (hvis ukendt, sættes til 1,0) |
|
v |
= |
fartøjets maksimale hastighed i m/s |
|
KG |
= |
afstanden mellem tyngdepunktet og køllinjen i m. |
For passagerfartøjer med fremdrivningssystemer i overensstemmelse med artikel 6.06 udledes Mdr ved hjælp af prøvninger i fuld skala eller i model og ellers ved hjælp af tilsvarende beregninger.
7. Ansøgeren skal ved en beregning på grundlag metoden vedrørende tabt flydeevne godtgøre, at fartøjets lækstabilitet er tilstrækkelig i tilfælde af vandfyldning. Alle beregninger foretages uden trim og nedtrykning.
8. Fartøjets flydeevne i tilfælde af vandfyldning efterprøves under de standardlastekonditioner, der er omhandlet i stk. 2. Dette indebærer, at den matematiske efterprøvning af, om stabiliteten er tilstrækkelig, fastlægges for de tre mellemstadier for vandfyldning (25 %, 50 % og 75 % vandfyldning) samt for det endelige vandfyldningsstadium.
9. Passagerfartøjer skal overholde 1-rums-status og 2-rums-status.
I tilfælde af vandfyldning tages der hensyn til følgende forudsætninger vedrørende skadens omfang:
|
|
1-rums-status |
2-rums-status |
|
Skadens udstrækning ved skibssiden |
|
|
|
Langskibs udstrækning l [m] |
1,20 + 0,07 · LWL |
|
|
Tværskibs udstrækning i tværretningen b [m] |
B/5 |
0,59 |
|
Lodret udstrækning h [m] |
fra bunden og opefter uden begrænsning |
|
|
Skadens udstrækning på fartøjets bund |
|
|
|
Langskibs udstrækning l [m] |
1,20 + 0,07 · LWL |
|
|
Tværskibs udstrækning b [m] |
B/5 |
|
|
Lodret udstrækning h [m] |
0,59, rørsystemer installeret i overensstemmelse med artikel 15.02, punkt 13, litra c), anses for intakte |
|
|
a) |
Ved 1-rums-status kan skotterne anses for intakte, hvis afstanden mellem to tilstødende skotter er større end skadens udstrækning i længden. Skotter i længderetningen i en afstand på under B/3 fra yderklædningen målt perpendikulært på centerlinjen fra spant ved maksimal dybgang indgår ikke i beregningen. |
|
b) |
Ved 2-rums-status anses alle skotter inden for skadens omfang for at være læk. Dette betyder, at skotternes placering skal vælges på en sådan måde, at passagerfartøjet forbliver flydende efter fyldning af to eller flere på hinanden følgende rum i længderetningen. |
|
c) |
Det laveste punkt på alle ikke-vandtætte åbninger (f.eks. døre, vinduer og adgangsluger) skal ligge mindst 0,10 m over vandlinjen, hvor skaden forefindes. Skotdækket må ikke være under vand i sidste stadium af fyldningen. |
|
d) |
Vandgennemtrængeligheden sættes til 95 %. Hvis det ved beregning fastslås, at den gennemsnitlige vandgennemtrængelighed for alle rum er under 95 %, kan den beregnede værdi anvendes i stedet. Følgende minimumsværdier anvendes:
Beregningen af virkningen af frie overflader i vandfyldningens mellemstadier baseres på bruttooverfladearealet af de skadede rum. |
|
e) |
Hvis en skade af mindre omfang end beskrevet ovenfor udløser flere skadevirkninger i form af krængning eller tab af metacenterhøjde, skal disse skader indgå i beregningen. |
10. I alle de mellemstadier af vandfyldningen, der er beskrevet i punkt 8, skal følgende kriterier opfyldes:
|
a) |
krængningsvinklen φ ved ligevægtsstillingen i det pågældende mellemstadium må ikke overstige 15° |
|
b) |
ud over krængningsvinklen ved ligevægtsstillingen i det pågældende mellemstadium skal den positive del den oprettende stabilitetsarm udvise en værdi for den oprettende stabilitetsarm på GZ ≥ 0.02 m inden den første ubeskyttede åbning kommer under vand, eller der nås en krængningsvinkel φ på 25° |
|
c) |
ikke-vandtætte åbninger må ikke komme under vand, før krængningsvinklen ved ligevægtsstillingen i det pågældende mellemstadium er nået. |
11. I sidste stadium af fyldningen skal følgende kriterier overholdes under hensyn til krængningsmomentet som følge af personerne i overensstemmelse med stk. 4:
|
a) |
krængningsvinklen φE må ikke overstige 10° |
|
b) |
ud over ligevægtsstillingen skal den positive del af den oprettende stabilitetsarm udvise en vægtværdi for den oprettende stabilitetsarm på GZR ≥ 0,05 m med et areal A ≥ 0,0065 mrad. Disse minimumsværdier for stabiliteten skal overholdes indtil den første ubeskyttede åbning kommer under vand, eller under alle omstændigheder inden der nås en krængningsvinkel φm ≤ 25° 
|
|
c) |
ikke-vandtætte åbninger må ikke komme under vand, før ligevægtsstillingen er nået; hvis disse åbninger kommer under vand inden dette punkt, anses de rum, der fungerer som adgangsveje, for at være vandfyldte med henblik på beregningen af lækstabiliteten. |
12. Lukkeanordningerne, som skal kunne lukkes vandtæt, mærkes svarende til de pågældende krav.
13. Eventuelle åbninger til krydsfyldning med henblik på nedbringelse af usymmetrisk fyldning skal opfylde følgende betingelser:
|
a) |
med henblik på beregning af krydsfyldning anvendes IMO-resolution A.266 (VIII) |
|
b) |
de skal være selvvirkende |
|
c) |
de må ikke være udstyret med lukkeanordninger |
|
d) |
den samlede udligning må ikke vare mere end 15 minutter. |
Artikel 15.04
Sikkerhedsafstand og fribord
1. Sikkerhedsafstanden skal mindst være lig summen af:
|
a) |
den ekstra sidedybgang, målt ved yderklædningen, som opstår ved den tilladte krængningsvinkel, jf. artikel 15.03, stk. 3, litra e), og |
|
b) |
den ekstra sikkerhedsafstand, som foreskrives i artikel 15.03, stk. 3, litra g). |
For fartøjer uden skotdæk skal sikkerhedsafstanden være mindst 500 mm.
2. Fribordet skal være mindst lig summen af:
|
a) |
den ekstra sidedybgang, målt ved yderklædningen, som opstår ved den krængningsvinkel, der er foreskrevet i artikel 15.03, punkt 3, litra e), og |
|
b) |
det ekstra fribord, som er foreskrevet i artikel 15.03, punkt 3, litra f). |
Fribordet skal dog være mindst 300 mm.
3. Den dybeste lastevandlinje skal bestemmes således, at man overholder den i punkt 1 foreskrevne sikkerhedsafstand og det i stk. 2 og artikel 15.02 og 15.03 foreskrevne fribord.
4. Af sikkerhedsgrunde kan inspektionsorganet fastsætte større sikkerhedsafstand eller større fribord.
Artikel 15.05
Det højst tilladte antal passagerer
1. Inspektionsorganet fastsætter det højst tilladte antal passagerer og påfører fællesskabscertifikatet dette antal.
2. Det højst tilladte antal passagerer må ikke overstige nogen af følgende værdier:
|
a) |
det antal passagerer, for hvilket der er sikret et evakueringsområde i medfør af artikel 15.06, stk. 8 |
|
b) |
det antal passagerer, der er omfattet af stabilitetsberegningen i medfør af artikel 15.03 |
|
c) |
det antal køjer, der er til rådighed for passagerer på passagerfartøjer med kahytter, der anvendes til rejser, der omfatter overnatning. |
3. For passagerfartøjer med kahytter, som også anvendes som fartøjer til endagsudflugter, beregnes antallet af passagerer både ved anvendelse som fartøjer til endagsudflugter og som passagerfartøjer med kahytter, hvilket anføres på fællesskabscertifikatet.
4. Det højst tilladte antal passagerer skal være opslået om bord på fartøjet på letlæselige skilte på iøjnefaldende steder.
Artikel 15.06
Passagerrum og -områder
1. Passagerrum skal:
|
a) |
på samtlige dæk være placeret agten for kollisionsskottet og, så længe de er under skotdækket, foran agterpeakskottet og |
|
b) |
være gastæt adskilt fra maskin- og kedelrum |
|
c) |
være indrettet således, at sigtelinjerne i henhold til artikel 7.02 ikke passerer gennem dem. |
2. Skabe og rum, der er omhandlet i artikel 11.13 og beregnet til opbevaring af brandfarlige væsker, skal placeres uden for passagerområdet.
3. Antallet og bredden af udgangene i passagerrummene skal opfylde følgende forskrifter:
|
a) |
Rum eller grupper af rum, som er beregnet eller indrettet til 30 passagerer eller derover eller har køjeplads til 12 passagerer eller derover, skal have mindst to udgange. På fartøjer beregnet til endagsudflugter kan den ene af disse to udgange erstattes af to nødudgange. |
|
b) |
Hvis rummene er placeret under skotdækket, kan den ene af udgangene være en vandtæt dør i et skot, jf. artikel 15.02, stk. 10, der fører ind til et tilstødende rum, hvorfra der er direkte adgang til øverste dæk. Den anden udgang skal direkte, eller hvis det er tilladt i henhold til litra a), som nødudgang føre ud i det fri eller til skotdækket. Dette krav gælder ikke for kahytter. |
|
c) |
Udgange i henhold til litra a) og b) indrettes hensigtsmæssigt og skal have en fri bredde på mindst 0,80 m og også en fri højde på mindst 2,00 m. For døre til passagerkahytter og andre små rum kan den frie bredde reduceres til 0,70 m. |
|
d) |
For så vidt angår rum eller grupper af rum beregnet eller indrettet til 80 passagerer eller derover skal den samlede bredde af alle udgange beregnet til passagerer, og som anvendes af dem i nødstilfælde, være mindst 0,01 m pr. passager. |
|
e) |
Er den samlede bredde af udgangene fastlagt på grundlag af passagerantallet, skal bredden af hver udgang være mindst 0,005 m pr. passager. |
|
f) |
Nødudgangens mindste side skal være mindst 0,60 m lang eller have en mindstediameter på 0,70 m. Den skal åbne i evakueringens retning og være markeret på begge sider. |
|
g) |
Udgange fra rum beregnet til bevægelseshæmmede personer skal have en fri bredde på mindst 0,90 m. Udgange, der normalt bruges til at ind- og udskibe bevægelseshæmmede personer, skal have en fri bredde på mindst 1,50 m. |
4. Døre til passagerrum skal opfylde følgende forskrifter:
|
a) |
Med undtagelse af døre til forbindelsesgange skal de kunne åbne udad eller være konstrueret som skydedøre. |
|
b) |
Døre til kahytter skal være udført således, at de til hver en tid også kan låses op udefra. |
|
c) |
Automatiske døre skal let kunne åbnes, hvis strømforsyningen til mekanismen afbrydes. |
|
d) |
Døre beregnet til at kunne anvendes af bevægelseshæmmede personer skal fra den retning, hvorfra døren åbnes, have en fri afstand på mindst 0,60 m mellem dørkarmens inderste kant på den side, hvor låsen er, og en tilstødende vinkelret væg. |
5. Forbindelsesgange skal opfylde følgende forskrifter:
|
a) |
De skal have en fri bredde på mindst 0,80 m, eller hvis de fører til rum, der anvendes af mere end 80 passagerer, på mindst 0,01 m pr. passager. |
|
b) |
Deres fri højde skal være på mindst 2,00 m. |
|
c) |
Forbindelsesgange beregnet til at anvendes af bevægelseshæmmede personer skal have en fri bredde på 1,30 m. Forbindelsesgange, der er mere end 1,50 m bredde, skal have et gelænder på hver side. |
|
d) |
Når der kun er afgang til en del af fartøjet eller et rum beregnet for passagerer ad en enkelt forbindelsesgang, skal dens fri bredde være på mindst 1,00 m. |
|
e) |
Der må ikke være trin i forbindelsesgange. |
|
f) |
De skal kun fører op til åbne dæk, rum eller trapper. |
|
g) |
Forbindelsesgange, der ender blindt, må højst være to meter lange. |
6. Ud over bestemmelserne i stk. 5 skal flugtvejen også opfylde følgende forskrifter:
|
a) |
Trapper, udgange og nødudgange skal være således anbragt, at det ved brand i et givet område er muligt at evakuere de øvrige områder i fuld sikkerhed. |
|
b) |
Flugtvejen skal ad den korteste rute føre til evakueringsområdet som omhandlet i stk. 8. |
|
c) |
Flugtveje må ikke føre gennem maskinrum eller kabysser. |
|
d) |
Der må ingen steder på flugtvejen forefindes trin, lejdere eller lignende. |
|
e) |
Døre til flugtveje konstrueres således, at flugtvejens minimumsbredde, jf. stk. 5 litra a) og d), ikke reduceres. |
|
f) |
Flugtveje og nødudgange skal være tydeligt afmærket; sådan mærkning skal være oplyst af nødbelysningen. |
7. Flugtveje og nødudgange forsynes med passende sikkerhedsskiltning.
8. For samtlige ombordværende skal der forefindes mønstringsområder, der opfylder følgende forskrifter:
|
a) |
Mønstringsområdernes samlede areal i m2 skal mindst svare til den værdi, der beregnes ved følgende formler:
I disse formler anvendes følgende definition:
|
|
b) |
Hvert enkelt mønstrings- eller evakueringsområde skal være større end 10 m2. |
|
c) |
Der må ikke være møbler i mønstringsområdet, uanset om de kan flyttes eller er faste. |
|
d) |
Hvis der findes flytbare møbler i et rum, der er afsat til mønstringsområde, sikres de korrekt for at undgå udskridning. |
|
e) |
Der skal være let adgang til redningsmidlerne fra evakueringsområderne. |
|
f) |
Det skal være muligt at evakuere personer sikkert fra disse evakueringsområder, uanset hvilken side af fartøjet der anvendes. |
|
g) |
Mønstringsområderne skal være placeret over nedsænkningslinjen. |
|
h) |
Mønstrings- og evakueringsområderne skal være markeret i sikkerhedsplanen og være angivet ved skiltning om bord på fartøjet. |
|
i) |
Hvis der findes faste sæder eller bænke i et rum, der er afsat til mønstringsområde, behøver der ikke tages hensyn til det tilsvarende antal personer ved beregningen af mønstringsområdets samlede areal, jf. litra a). Antallet af personer, for hvilke der tages hensyn til faste sæder eller bænke i et givet rum, må dog ikke overstige antallet af personer, som har adgang til mønstringsområdet i dette rum. |
|
j) |
Litra d) og i) anvendes også på glat dæk, der er afsat til mønstringsområde. |
|
k) |
Hvis der om bord findes kollektive redningsmidler, som opfylder artikel 15.09, stk. 5, kan der ses bort fra det antal personer, der har adgang til sådanne midler, når det samlede areal af mønstringsområderne beregnes som omhandlet i litra a). |
|
l) |
Det samlede areal i henhold til litra a) skal dog i alle tilfælde, hvor det reduceres i henhold til litra i)-k), være tilstrækkeligt til mindst 50 % af det højst tilladte antal passagerer. |
9. Trapper og trappeafsatser i passagerområderne skal opfylde følgende forskrifter:
|
a) |
De konstrueres i overensstemmelse med europæisk standard EN 13056:2000. |
|
b) |
De skal have en fri bredde på mindst 0,80 m eller, hvis de fører til forbindelsesgange eller områder, der anvendes af mere end 80 passagerer, på 0,01 m pr. passager. |
|
c) |
De skal have en fri bredde på mindst 1,00 m, hvis de er den eneste adgang til et rum beregnet til passagerer. |
|
d) |
Hvis der ikke er mindst en trappe på hver side af fartøjet i samme rum, skal de være placeret i et sikkert område. |
|
e) |
Desuden skal trapper beregnet til anvendelse af bevægelseshæmmede personer opfylde følgende forskrifter:
|
Elevatorer beregnet til bevægelseshæmmede personer og løfteudstyr som trappelifte eller løfteplatforme konstrueres i henhold til en relevant standard eller en medlemsstats regler.
10. Ikke-aflukkede dele af dækket beregnet til passagerer skal opfylde følgende forskrifter:
|
a) |
De skal være omgivet af en fast skanseklædning eller en lønning med en højde på mindst 1,00 m eller en ræling, der opfylder den europæiske standard EN 711: 1995, konstruktionstype PF, PG eller PZ. Skanseklædninger eller rælinger på dæk, der er beregnet til brug for bevægelseshæmmede personer, skal være mindst 1,10 m høje. |
|
b) |
Åbninger og udstyr til ind- og udskibning samt åbninger til læsning og losning skal være af en sådan art, at de kan sikres og have en fri bredde på mindst 1,00 m. Åbninger, der normalt bruges til ind- og udskibning af bevægelseshæmmede personer, skal have en fri bredde på mindst 1,50 m. |
|
c) |
Hvis åbninger og udstyr til ind- og udskibning ikke kan ses fra styrehuset, skal der forefindes optiske eller elektroniske hjælpemidler. |
|
d) |
Siddende passagerer må ikke blokere for sigtelinjerne i henhold til artikel 7.02. |
11. De dele af fartøjet, som ikke er beregnet til passagerer, navnlig styrehus, spil og maskinrum, konstrueres således, at de kan sikres mod adgang fra uvedkommende. Ved alle sådanne adgangsveje skal der på et iøjnefaldende sted være anbragt et skilt, jf. fig. 1 i tillæg I.
12. Landgangsbroer konstrueres i overensstemmelse med europæisk standard EN 14206:2003. Som en undtagelse fra artikel 10.02, stk. 2, litra d), kan de være kortere end 4 m.
13. Gennemgangsområder beregnet til bevægelseshæmmede personer skal have en fri bredde på 1,30 m, og der må ikke være dørtrin og karme med en højde på over 0,025 m. Vægge i gennemgangsområder beregnet til bevægelseshæmmede personer udstyres med gelændere med en højde på 0,90 m over dørken.
14. Glasdøre og vægge i gennemgangsområder samt vinduesruder skal være udført i forspændt eller lamineret glas. De kan også være fremstillet af syntetisk materiale, forudsat at det er godkendt i forbindelse med brandsikring.
Gennemsigtige døre og vægge, der går ned til dørken i gennemgangsområder, skal være tydeligt markeret.
15. Overbygninger eller deres tag, som består fuldstændigt af panoramaruder, må kun udføres i materialer, der i tilfælde af en ulykke mindsker risikoen for skade på ombordværende personer i videst muligt omfang.
16. Drikkevandssystemer skal mindst opfylde kravene i artikel 12.05.
17. Der skal være toiletter til rådighed for passagererne. Mindst et toilet skal udstyres til brug for bevægelseshæmmede personer i henhold til en relevant standard eller en medlemsstats regler, og der skal være adgang til det fra områder, der er beregnet til brug for bevægelseshæmmede personer.
18. Kahytter uden et vindue, der kan åbnes, skal være forbundet med et ventilationssystem.
19. Tilsvarende skal rum, hvor besætningsmedlemmer og skibspersonel indkvarteres, overholde bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 15.07
Fremdrivningssystem
Ud over hovedfremdrivningssystemet skal fartøjerne være udstyret med endnu et uafhængigt fremdrivningssystem, således at det sikres, at fartøjet, såfremt hovedfremdrivningssystemet bryder sammen, fortsat har tilstrækkelig fart til at styre ved egen kraft.
Det andet uafhængige fremdrivningssystem skal placeres i et særskilt maskinrum. Hvis begge maskinrum har fælles inddelinger, skal disse bygges i overensstemmelse med artikel 15.11, stk. 2.
Artikel 15.08
Sikkerhedsanordninger og sikkerhedsudrustning
1. Alle passagerfartøjer skal have faciliteter til intern kommunikation i overensstemmelse med artikel 7.08. Sådanne faciliteter skal også være til rådighed i maskinrum og — når der ikke er direkte kommunikation fra styrehuset — i færdsels- og evakueringsområderne for passagerer som omhandlet i artikel 15.06, stk. 8.
2. Alle passagerområder skal kunne nås via et højttaleranlæg. Dette anlæg skal udformes på en sådan måde, at det sikres, at oplysningerne klart kan skelnes fra baggrundsstøj. Når direkte kommunikation er mulig mellem styrehuset og passagerområdet, er højttalere ikke nødvendige i passagerområdet.
3. Fartøjet skal udstyres med et alarmanlæg. Dette anlæg skal omfatte:
|
a) |
Et alarmanlæg, hvorved passagerer, besætningsmedlemmer og personale om bord kan alarmere fartøjets skibsfører og besætning. Denne alarm skal kun afgives i de områder, hvor kommandoen over skib og besætning udøves, og bør kun kunne standses af skibsføreren. Alarmen skal kunne udløses i det mindste på følgende steder:
Alarmernes udløsere skal installeres i en højde på 0,85-1,10 m over dørken. |
|
b) |
Et alarmanlæg, hvorved skibsføreren kan alarmere passagererne. Denne alarm skal tydeligt kunne opfattes uden mulighed for forveksling i alle rum, hvortil passagererne har adgang. Den skal kunne udløses fra styrehuset og fra et sted, som er permanent bemandet. |
|
c) |
Et alarmanlæg, hvorved skibsføreren kan alarmere besætningen og personalet om bord. Alarmanlægget i artikel 7.09, stk. 1, skal også kunne nå opholdsrum for personalet om bord, kølerummene og de andre lagerrum. |
Alarmernes udløsere skal være beskyttet mod uforvarende udløsning.
4. Hvert vandtæt rum skal forsynes med alarm for vandstand i sumpen.
5. Der skal installeres to maskindrevne lænsepumper.
6. Der skal om bord være et permanent installeret lænseanlæg, jf. artikel 8.08, stk. 4.
7. Døre til kølerum skal, selv når de er låst, kunne åbnes indefra.
8. Hvor der er anbragt CO2-anlæg i rum under dækket, skal disse rum være udstyret med et automatisk ventilationsanlæg, der aktiveres automatisk, når døren eller lugen til rummet åbnes. Ventilationskanalerne skal gå ned til 0.05 m fra dette rums dørk.
9. Ud over forbindskassen, jf. artikel 10.02, stk. 2, litra f), skal der stilles et tilstrækkeligt antal forbindskasser til rådighed. Forbindskasserne og deres oplagring skal opfylde kravene i artikel 10.02, stk. 2, litra f).
Artikel 15.09
Redningsmidler
1. Ud over de redningskranse, der er nærmere omhandlet i artikel 10.05, stk. 1, skal alle de dele af dækket, der er beregnet til passagerer, og som ikke er lukket, være udstyret med redningskranse i overensstemmelse med europæisk standard EN 14144: 2003 på begge sider af fartøjet og anbragt med en indbyrdes afstand på højst 20 m.
Halvdelen af alle de foreskrevne redningskranse skal være forsynet med en flydende line af mindst 30 m længde med en diameter på 8-11 mm. Den anden halvdel af de foreskrevne redningskranse skal være forsynet med et selvtændende, batteridrevet lys, der ikke slukkes ved kontakt med vand.
2. Ud over de redningskranse, der er omhandlet i stk. 1, skal følgende udstyr være til rådighed og klart til brug:
|
a) |
individuelle redningsmidler i overensstemmelse med artikel 10.05, stk. 2, for personale om bord, der har ansvar for udførelse af arbejdsopgaver efter turnusordningen for sikkerhed |
|
b) |
individuelle redningsmidler i overensstemmelse med europæisk standard EN 395: 1998 eller EN 396 for andet personale om bord. |
3. Passagerfartøjer skal have egnet udstyr, således at personer kan flyttes sikkert til grundt vand, til bredden eller til et andet fartøj.
4. Ud over de redningsmidler, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal der stå individuelle redningsmidler i overensstemmelse med europæisk standard EN 395: 1998 eller EN 396: 1998 til rådighed for 100 % af det højst tilladte antal passagerer.
Hvis individuelle redningsmidler som omhandlet i stk. 1 ovenfor ikke også er egnet til børn, skal der stå individuelle redningsmidler i overensstemmelse med europæisk standard EN 395 : 1998 for børn, der vejer højst 30 kg, til rådighed for 10 % af det højst tilladte antal passagerer.
5. Udtrykket »kollektive redningsmidler« omfatter både i overensstemmelse med artikel 10.04 samt redningsflåder.
Redningsflåder skal:
|
a) |
være forsynet med en påskrift, der angiver deres formål og det antal personer, de er godkendt til |
|
b) |
rumme tilstrækkelig siddeplads til det tilladte antal personer |
|
c) |
have en opdrift på mindst 750 N pr. person i ferskvand |
|
d) |
være forsynet med en line bundet til passagerfartøjet for at forhindre, at flåden driver væk |
|
e) |
være fremstillet af egnede materialer og være modstandsdygtige over for olie, olieprodukter og temperaturer op til 50 °C |
|
f) |
indtage og bibeholde en stabil stilling og i denne forbindelse være forsynet med egnede anordninger, således at det angivne antal personer kan holde fast i dem |
|
g) |
være af selvlysende orange farve eller have selvlysende overflader, der er synlige fra alle sider, på mindst 100 cm2 |
|
h) |
hurtigt og sikkert kunne frigøres fra deres anbringelsessted og sættes ud af én person eller kunne flyde frit fra deres anbringelsessted |
|
i) |
være forsynet med egnede anordninger til evakuering fra de evakueringsområder, der er omhandlet i artikel 15.06, stk. 8, ned på redningsflåderne, hvis den lodrette afstand mellem evakueringsområdernes dæk og den dybeste lastevandlinje er større end 1 m. |
6. Yderligere kollektive redningsanordninger er redningsmidler, der sikrer flere personers opdrift i vandet. Disse anordninger skal:
|
a) |
være forsynet med en påskrift, der angiver deres formål og det antal personer, de er godkendt til |
|
b) |
have en opdrift på mindst 100 N pr. person i ferskvand |
|
c) |
være fremstillet af egnede materialer og være modstandsdygtige over for olie, olieprodukter og temperaturer op til 50 °C |
|
d) |
indtage og bibeholde en stabil stilling og i denne forbindelse være forsynet med egnede anordninger, således at det angivne antal personer kan holde fast i dem |
|
e) |
være af selvlysende orange farve eller have selvlysende overflader, der er synlige fra alle sider, på mindst 100 cm2 |
|
f) |
hurtigt og sikkert kunne frigøres fra deres anbringelsessted og sættes ud af én person eller kunne flyde frit fra deres anbringelsessted. |
7. Oppustelige kollektive redningsanordninger skal desuden:
|
a) |
bestå af mindst to separate luftkamre |
|
b) |
oppustes automatisk eller ved manuelt indgreb, når de sættes ud |
|
c) |
indtage og bibeholde en stabil stilling, uanset hvilken last de skal bære, også selv om kun halvdelen af luftkamrene er oppustet. |
8. Redningsanordningerne skal opbevares om bord på en sådan måde, at de i tilfælde af behov let og sikkert kan nås. Skjulte opbevaringssteder skal markeres tydeligt.
9. Redningsmidler skal være kontrolleret i henhold til fabrikantens anvisninger.
10. Båden skal være udstyret med en motor og en lygte.
11. Der skal stå en egnet båre til rådighed.
Artikel 15.10
Elektriske installationer
1. Kun elektriske installationer er tilladt til belysning.
2. Artikel 9.16, stk. 3, finder desuden anvendelse på gange og opholdsrum for passagerer.
3. Følgende rum og steder skal have tilstrækkelig belysning og nødbelysning:
|
a) |
de steder, hvor redningsmidler opbevares, og de steder, hvor de normalt gøres klar til brug |
|
b) |
evakueringsveje, adgangsveje for passagerer, herunder gange, indgange og udgange, forbindelsesgange, elevatorer og trapper til beboelsesområder samt kahyts- og beboelsesområder |
|
c) |
angivelser for evakueringsveje og nødudgange |
|
d) |
i andre områder beregnet til bevægelseshæmmede |
|
e) |
betjeningsrum, maskinrum, rum til styreanlæg og disses udgange |
|
f) |
styrehuset |
|
g) |
det rum, hvor strømforsyningen til nødstrømsanlægget befinder sig |
|
h) |
de steder, hvor ildslukkere og brandslukningsmateriel er anbragt |
|
i) |
de rum, hvor passagerer, personale om bord og besætning samles i tilfælde af fare. |
4. Der skal være et nødstrømsanlæg, der består af en nødstrømkilde og nødtavle, der i tilfælde af afbrydelse af strømforsyningen til følgende elektriske udstyr straks kan overtage og erstatte strømforsyningen, når udstyret ikke har sin egen strømkilde:
|
a) |
signallys |
|
b) |
akustiske alarmanordninger |
|
c) |
nødbelysning i overensstemmelse med tredje afsnit |
|
d) |
radiotelefonanlæg |
|
e) |
alarm- og højttaleranlæg samt kommunikationsanlæg til interne meddelelser |
|
f) |
projektør, jf. artikel 10.02, stk. 2, litra i) |
|
g) |
brandalarmanlæg |
|
h) |
andet sikkerhedsudstyr såsom automatiske sprinkleranlæg eller brandslukningspumper |
|
i) |
elevatorer og løfteapparater, jf. artikel 15.06, stk. 9, andet punktum. |
5. Armaturerne til nødbelysningen skal markeres som sådanne.
6. Nødstrømsanlægget skal installeres uden for hovedmaskinrummet, uden for de rum, hvor de i artikel 9.02, stk. 1, omhandlede energikilder befinder sig, og uden for det rum, hvor hovedtavlen er anbragt; det skal adskilles fra disse rum med skillevægge i overensstemmelse med artikel 15.11, stk. 2.
Kablerne til de elektriske installationer i nødstilfælde skal installeres og lægges på en sådan måde, at disse installationer fortsat strømforsynes i tilfælde af brand eller vandfyldning. Disse kabler må aldrig lægges gennem hovedmaskinrummet, kabysserne eller de rum, hvor hovedenergikilden og det dermed forbundne udstyr befinder sig, medmindre det er nødvendigt at stille nødudstyr til rådighed i sådanne områder.
Nødstrømsanlægget skal installeres over nedsænkningslinjen.
7. Følgende må anvendes som nødenergikilder:
|
a) |
hjælpegeneratorer med egen, uafhængig brændstofforsyning og uafhængigt kølesystem, som i tilfælde af strømafbrydelse automatisk starter og overtager strømforsyningen i løbet af højst 30 sekunder eller, hvis de er anbragt i umiddelbar nærhed af styrehuset eller ethvert andet sted, der til stadighed er bemandet af besætningsmedlemmer, kan tændes manuelt, eller |
|
b) |
akkumulatorer, som i tilfælde af strømafbrydelse slås til automatisk, hvis de er anbragt i umiddelbar nærhed af styrehuset eller ethvert andet sted, der til stadighed er bemandet af besætningsmedlemmer, kan slås til manuelt. De skal inden for det foreskrevne tidsrum kunne forsyne de angivne strømforbrugende anordninger uden genopladning og uden uacceptabelt spændingsfald. |
8. Den vejledende driftsperiode for nødstrømsanlægget skal fastsættes i overensstemmelse med passagerfartøjets definerede formål. Perioden må ikke være kortere end 30 minutter.
9. Isoleringens modstand og jordforbindelsen for elektriske systemer skal afprøves i forbindelse med inspektioner i overensstemmelse med artikel 2.09.
10. Energikilderne i overensstemmelse med artikel 9.02, stk. 1, skal være indbyrdes uafhængige.
11. Hvis hovedstrømsanlægget eller nødstrømsanlægget svigter, må dette ikke gensidigt påvirke installationernes driftssikkerhed.
Artikel 15.11
Brandsikring
1. Materialers og bestanddeles egnethed som brandsikring godtgøres af et akkrediteret prøvningsorgan på grundlag af relevante testmetoder.
|
a) |
Prøvningsorganet skal opfylde kravene i:
|
|
b) |
De godkendte testmetoder til at konstatere, at materialer er ikke-brændbare, er:
|
|
c) |
De godkendte prøvningsmetoder til at konstatere, at et materiale er brandhæmmende, er:
|
|
d) |
De godkendte prøvningsmetoder til at konstatere brandmodstandsevne er:
|
2. Skillevægge udføres i overensstemmelse med nedenstående tabeller:
Tabel for inddelinger mellem rum, hvor der ikke er installeret sprinkleranlæg, jf. artikel 10.03a
|
Rum |
Kontrolcentre |
Trapperum |
Mønstringsområder |
Saloner |
Maskinrum |
Kabysser |
Lagerrum |
|
Kontrolcentre |
— |
A0 |
A0/B15 (6) |
A30 |
A60 |
A60 |
A60 |
|
Trapperum |
|
— |
A0 |
A30 |
A60 |
A60 |
A60 |
|
Mønstringsområder |
|
|
— |
A30/B15 (7) |
A60 |
A60 |
A60 |
|
Saloner |
|
|
|
—/B15 (8) |
A60 |
A60 |
A60 |
|
Maskinrum |
|
|
|
|
A60/A0 (9) |
A60 |
A60 |
|
Kabysser |
|
|
|
|
|
A0 |
A60/B15 (10) |
|
Lagerrum |
|
|
|
|
|
|
— |
Tabel for skillevægge mellem rum, hvor der er installeret sprinkleranlæg, jf. artikel 10.03a
|
Rum |
Kontrolcentre |
Trapperum |
Mønstringsområder |
Saloner |
Maskinrum |
Kabysser |
Lagerrum |
|
Kontrolcentre |
— |
A0 |
A0/B15 (11) |
A0 |
A60 |
A60 |
A30 |
|
Trapperum |
|
— |
A0 |
A0 |
A60 |
A30 |
A0 |
|
Mønstringsområder |
|
|
— |
A30/B15 (12) |
A60 |
A60 |
A60 |
|
Saloner |
|
|
|
—/B0 (13) |
A60 |
A30 |
A0 |
|
Maskinrum |
|
|
|
|
A60/A0 (14) |
A60 |
A60 |
|
Kabysser |
|
|
|
|
|
— |
B15 |
|
Lagerrum |
|
|
|
|
|
|
— |
|
a) |
Klasse A skillevægge består af skotter, vægge og dæk, der opfylder følgende krav:
|
|
b) |
Klasse B skillevægge består af skotter, vægge, dæk, lofter eller garnering, der opfylder følgende krav:
|
|
c) |
Inspektionsorganet kan i henhold til FTP-koden kræve en prøvning af en prøve af skillevæggen til godtgørelse af, at ovennævnte bestemmelser om modstandsevne og temperaturstigning er opfyldt. |
3. Maling, lak og andre produkter til overfladebehandling samt dæksbelægning, der anvendes i andre rum end maskinrum og lagerrum, skal være brandhæmmende. Tæpper, stoffer, gardiner og andre ophængte tekstilmaterialer samt polstrede møbler og sengeudstyr skal være brandhæmmende, hvis de er anbragt i rum, der ikke er udstyret med et sprinkleranlæg, jf. artikel 10.03a.
4. Lofter og vægbeklædning i saloner, herunder den underliggende konstruktion, skal, når salonerne ikke er udstyret med et sprinkleranlæg, jf. artikel 10.03a, være fremstillet af ikke-brændbare materialer, bortset fra overfladerne, der mindst skal være brandhæmmende.
5. Møbler og inventar i saloner, der anvendes til mønstringsområder, skal, når rummene ikke er udstyret med et sprinkleranlæg, jf. artikel 10.03a, være fremstillet af ikke-brændbare materialer.
6. Maling, lak og andre materialer, der anvendes i udsatte indendørs områder, må ikke afgive større mængder røg eller giftige stoffer. Dette skal godtgøres i henhold til FTP-koden.
7. Isoleringsmaterialer i saloner skal være ikke-brændbare. Dette gælder ikke for isolering af rør, der indeholder et kølemiddel. Overfladen af isoleringsmaterialer anvendt på sådanne rør skal mindst være brandhæmmende.
8. Døre i skillevægge, jf. stk. 2, skal opfylde følgende krav:
|
a) |
De skal opfylde de samme krav, som gælder for selve skillevæggene, jf. stk. 2. |
|
b) |
De skal være selvlukkende for så vidt angår døre i skillevægge, jf. stk. 10, eller for så vidt angår skotter, som omgiver maskinrum, kabysser og trapperum. |
|
c) |
Selvlukkende døre, der forbliver åbne under normal fart, skal kunne lukkes fra et sted, der er permanent bemandet af ombordværende personale eller besætningsmedlemmer. Når en dør er lukket ved fjernudløsning, skal den uden fare atter kunne åbnes og lukkes på stedet. |
|
d) |
Isolering af vandtætte døre, jf. artikel 15.02, kræves ikke. |
9. Vægge, jf. stk. 2, skal strække sig fra dæk til dæk eller slutte ved gennemgående lofter, der opfylder de samme krav som omhandlet i stk. 2.
10. Følgende passagerområder skal opdeles med lodrette skillevægge som omhandlet i stk. 2:
|
a) |
passagerområder med et samlet overfladeareal på mere end 800 m2 |
|
b) |
passagerområder, hvor der er kahytter, med højst 40 meters mellemrum. |
De lodrette skillevægge skal være røgtætte under normale forhold og skal strække sig fra dæk til dæk.
11. Lukkede rum over lofter, under dørken og bag vægbeklædninger skal med højst 14 meters mellemrum være opdelt med ikke-brændbare adskillelser (draught stops), der selv i tilfælde af brand udgør en effektiv brandsikker lukning.
12. Trapper skal være udført af stål eller andet tilsvarende, ikke-brændbart materiale.
13. Indendørs trapper og elevatorskakter skal på alle etager være omgivet af inddelinger, jf. stk. 2. Følgende undtagelser er tilladt:
|
a) |
en trappe, som kun forbinder to dæk, behøver ikke være omgivet af inddelinger, hvis trappen er lukket på et af dækkene, jf. stk. 2 |
|
b) |
en trappe i en salon behøver ikke være omgivet af inddelinger, hvis trappen i sin helhed er beliggende i dette rum, og
|
14. Ventilationsanlæg og luftkonditioneringsanlæg skal opfylde følgende krav:
|
a) |
De skal være udformet således, at de ikke i sig selv kan forårsage spredning af ild og røg. |
|
b) |
Åbninger til luftindtag og udsugning og luftkonditioneringsanlæg skal kunne lukkes. |
|
c) |
Ventilationskanaler skal være udført af stål eller et tilsvarende, ikke-brændbart materiale og være fast forbundet indbyrdes samt til skibets overbygning. |
|
d) |
Hvor ventilationskanaler med et tværsnit på over 0,02 m2 er ført igennem skillevægge, jf. stk. 2, af klasse A eller skillevægge, jf. stk. 10, skal de forsynes med automatiske brandspjæld, der kan betjenes fra et sted, der er bemandet permanent af ombordværende personale eller besætningsmedlemmer. |
|
e) |
Ventilationsanlæg til kabysser og maskinrum skal være adskilt fra ventilationsanlæg, der forsyner andre områder. |
|
f) |
Aftrækskanaler skal være forsynet med åbninger med lukning med henblik på eftersyn og rengøring. Disse åbninger skal placeres tæt på brandspjældene. |
|
g) |
Indbyggede ventilatorer skal kunne afbrydes fra et centralt sted uden for maskinrummet. |
15. Kabysser skal være udstyret med ventilationsanlæg og ovne med udsugningsanlæg. Udsugningsanlæggenes aftrækskanaler skal opfylde kravene i stk. 14 og desuden være forsynet med manuelt betjente brandspjæld ved indtagsåbningerne.
16. Kontrolcentre, trapperum og indendørs evakueringsområder skal være udstyret med naturlige eller mekaniske røgudsugningsanlæg. Røgudsugningsanlæggene skal opfylde følgende krav:
|
a) |
De skal have tilstrækkelig kapacitet og være tilstrækkeligt pålidelige. |
|
b) |
De skal opfylde driftsbetingelserne for passagerskibe. |
|
c) |
Hvis røgudsugningsanlæggene også fungerer som almindelige ventilatorer i rummene, må dette ikke kunne hindre dem i at fungere som røgudsugningsanlæg ved brand. |
|
d) |
Røgudsugningsanlæg skal have en manuelt betjent udløsningsanordning. |
|
e) |
Mekaniske røgudsugningsanlæg skal desuden kunne betjenes fra et sted, der er permanent bemandet af ombordværende personale eller besætningsmedlemmer. |
|
f) |
Naturlige røgudsugningsanlæg skal være forsynet med en åbningsmekanisme, der kan betjenes enten manuelt eller via en strømforsyningskilde inden i ventilatoren. |
|
g) |
Manuelt betjente udløsningsanordninger og åbningsmekanismer skal være tilgængelige både inde fra og uden for det rum, der skal beskyttes. |
17. Saloner, der ikke til stadighed overvåges af ombordværende personale eller besætningsmedlemmer, kabysser, maskinrum og andre rum med brandrisiko skal tilsluttes et passende brandalarmanlæg. Forekomst af brand og det nøjagtige brandsted skal automatisk vises på et sted, der er permanent bemandet af ombordværende personale eller besætningsmedlemmer.
Artikel 15.12
Brandbekæmpelse
1. Foruden de i artikel 10.03 foreskrevne transportable ildslukkere, skal der mindst forefindes følgende transportable ildslukkere om bord:
|
a) |
en transportabel ildslukker pr. 120 m2 bruttodørkareal i passagerområderne |
|
b) |
en transportabel ildslukker for hver påbegyndt gruppe på 10 kahytter |
|
c) |
en transportabel ildslukker i hver kabys og i nærheden af alle rum, hvor brandfarlige væsker opbevares eller anvendes. I kabysser skal slukningsmidlet også være egnet til bekæmpelse af brande i fedtstoffer. |
Disse yderligere ildslukkere skal opfylde kravene i artikel 10.03, stk. 2, og skal anbringes og fordeles på skibet på en sådan måde, at der er en ildslukker inden for umiddelbar rækkevidde, uanset hvor og hvornår en brand bryder ud. I alle kabysser og også i frisørsaloner og parfumerier skal der være ophængt et brandtæppe.
2. Passagerskibe skal være udstyret med et brandslukningsanlæg, der består af:
|
a) |
to maskindrevne brandslukningspumper af tilstrækkelig kapacitet, hvoraf mindst en er fast anbragt |
|
b) |
en brandrørledning med et tilstrækkeligt antal brandstudse med permanent tilsluttede brandslanger af en længde på mindst 20 m og udstyret med en dyse, der er justerbar fra forstøvning til stråle og er forsynet med lukkeanordning. |
3. Brandslukningsanlæg skal være udført og dimensioneret således at:
|
a) |
et hvilket som helst sted i skibet kan nås fra mindst to brandstudse, der er anbragt forskellige steder, med en enkelt slangelængde på højst 20 m |
|
b) |
vandtrykket ved brandstudsene er på mindst 300 kPa, og |
|
c) |
en vandstrålelængde på mindst 6 m kan opnås på alle dæk. |
Hvis brandstudsen er anbragt i et skab, skal der uden på skabet være opsat symbolet »brandslange«, jf. fig. 5 i tillæg I, med en bredde på mindst 10 cm.
4. Der skal være ventiler med skruegevind eller hane, som kan indstilles, således at en hvilken som helst brandslange kan frigøres og fjernes, mens brandpumperne er i gang.
5. Indendørs placerede brandslanger skal være oprullet på en axialt monteret slangevinde.
6. Materialer i brandslukningsmateriel skal enten være varmebestandige eller skal være passende beskyttet mod funktionssvigt ved høje temperaturer.
7. Rørledninger og brandstudse skal være således anbragt, at der ikke er risiko for tilfrysning.
8. Brandslukningspumperne skal:
|
a) |
være installeret eller anbragt i forskellige rum |
|
b) |
kunne betjenes uafhængigt af hinanden |
|
c) |
hver især på alle dæk kunne opretholde det nødvendige vandtryk ved brandstudsene samt tilvejebringe en vandstråle af den krævede længde |
|
d) |
være installeret foran agterskottet. |
Brandslukningspumper kan også anvendes til almindelige formål.
9. Maskinrum skal være udstyret med et fast brandslukningsanlæg, jf. artikel 10.03b.
10. På fartøjer med kahytter skal der være:
|
a) |
to sæt røgdykkerapparater svarende til europæisk standard EN 137:1993 med helmasker svarende til europæisk standard EN 136:1998 |
|
b) |
to sæt udstyr bestående af mindst beskyttelsesbeklædning, hjelm, støvler, handsker, økse, brækjern, håndlygte og førerline, og |
|
c) |
fire røgmasker. |
Artikel 15.13
Sikkerhedsorganisation
1. På passagerskibe skal der foreligge en beredskabsplan. Beredskabsplanen beskriver, hvilke pligter besætningen og det ombordværende personale har i følgende tilfælde:
|
a) |
havari |
|
b) |
brand om bord |
|
c) |
evakuering af passagererne |
|
d) |
mand over bord. |
Der skal udarbejdes særlige sikkerhedsforanstaltninger for bevægelseshæmmede personer.
De forskellige opgaver i beredskabsplanen tildeles besætningsmedlemmerne og det ombordværende personale ud fra deres hverv om bord. Besætningen skal navnlig instrueres om, at alle døre og åbninger i de vandtætte skotter, jf. artikel 15.02, straks skal lukkes hermetisk i tilfælde af fare.
2. Beredskabsplanen omfatter en sikkerhedsplan, hvori som minimum følgende er angivet klart og præcist:
|
a) |
områder, der er beregnet til bevægelseshæmmede personer |
|
b) |
flugtveje, nødudgange samt samlings- og evakueringsområder, jf. artikel 15.06, stk. 8, |
|
c) |
livredningsudstyr og både |
|
d) |
ildslukkere samt brandslukningsanlæg og sprinkleranlæg |
|
e) |
andet sikkerhedsudstyr |
|
f) |
det alarmanlæg, der er omhandlet i artikel 15.08, stk. 3, litra a), |
|
g) |
det alarmanlæg, der er omhandlet i artikel 15.08, stk. 3, litra b) og c), |
|
h) |
døre i skotter, jf. artikel 15.02, stk. 5, og placeringen af betjeningen hertil, samt andre åbninger, jf. artikel 15.02, stk. 9, 10 og 13, og artikel 15.03, stk. 12 |
|
i) |
døre omhandlet i artikel 15.11, stk. 8 |
|
j) |
brandspjæld |
|
k) |
brandalarmanlægget |
|
l) |
nødgeneratoren |
|
m) |
kontrolenhederne til ventilationsanlægget |
|
n) |
landtilslutninger |
|
o) |
lukkeanordninger for brændstofledninger |
|
p) |
anlæg til flydende gas |
|
q) |
højttaleranlæg |
|
r) |
radiotelefonianlæg |
|
s) |
førstehjælpsudstyr. |
3. Beredskabsplanen, jf. stk. 1, og sikkerhedsplanen, jf. stk. 2, skal:
|
a) |
være behørigt attesteret af inspektionsorganet og |
|
b) |
være ophængt på iøjnefaldende måde på et passende sted på hvert dæk. |
4. I hver kahyt skal der være opslået forholdsregler for passagerer samt en forenklet sikkerhedsplan, der kun omfatter oplysningerne i stk. 2, litra a) til f).
Disse forholdsregler skal som minimum omfatte:
|
a) |
betegnelser for nødsituationer
|
|
b) |
beskrivelse af de forskellige alarmsignaler |
|
c) |
instruktioner vedrørende følgende:
|
|
d) |
instruktioner vedrørende følgende:
|
Disse forholdsregler skal foreligge på engelsk, fransk, nederlandsk og tysk.
Artikel 15.14
Installationer til opsamling og bortskaffelse af kloakspildevand
1. Passagerskibe skal være udstyret med tanke til opsamling af kloakspildevand eller passende indenbords anlæg til rensning af spildevand.
2. Tanke til opsamling af kloakspildevand skal have tilstrækkelig kapacitet. Tankene skal være udstyret med en anordning, der angiver fyldningsgraden. Der skal være pumper og rørledninger om bord til tømning af tankene, således at spildevandet kan afledes til begge sider af skibet. Kloakspildevand fra andre skibe skal kunne ledes herigennem.
Rørledningerne skal være udstyret med en tilkoblingsflange for udtømning svarende til europæisk standard EN 1306:1996
Artikel 15.15
Undtagelser for visse passagerskibe
1. Som et alternativ til bevis for, at fartøjets stabilitet efter skade er tilstrækkelig, jf. artikel 15.03, stk. 7-13, skal passagerskibe med en længde på højst 25 m og med tilladelse til at medføre højst 50 passagerer opfylde følgende kriterier:
|
a) |
efter symmetrisk vandfyldning må skibet ikke synke længere end til nedsænkningslinjen og |
|
b) |
metacenterhøjden, GMR, skal være mindst 0,10 m. |
Den nødvendige resterende flydeevne skal sikres ved passende valg af materiale til bygning af skroget eller ved hjælp af opdriftslegemer af celleskum med lukkede celler, der er solidt fæstnet til skroget. For skibe med en længde på over 15 m kan resterende flydedygtighed sikres ved en kombination af opdriftslegemer og en underinddeling, der overholder 1-rums-status, jf. artikel 15.03.
2. For passagerskibe i henhold til stk. 1, kan inspektionsorganet tillade mindre afvigelser fra den fri højde, der er påbudt i artikel 15.06, stk. 3, litra c), og stk. 5, litra b). Afvigelsen må ikke overstige 5 %. I tilfælde af afvigelse skal de pågældende skibsdele være markeret med farve.
3. Uanset artikel 15.03, stk. 9, behøver passagerskibe, hvis længde ikke overstiger 45 m, og som er beregnet til transport af højst 250 passagerer, ikke at have 2-rums-status.
4. (uden indhold)
5. Inspektionsorganet kan afstå fra at anvende artikel 10.04 for passagerskibe, der er beregnet til transport af højst 250 passagerer, og hvis længde ikke overstiger 25 m, forudsat de er udrustet med en platform lige over vandlinjen, der er tilgængelig fra begge sider af skibet, så mennesker kan reddes op af vandet. Passagerskibe kan være udrustet med en tilsvarende installation, der skal opfylde følgende betingelser:
|
a) |
én person skal alene kunne betjene installationen |
|
b) |
mobile installationer er tilladt |
|
c) |
installationerne skal være placeret uden for de kritiske områder for fremdrivningssystemerne, og |
|
d) |
der skal være mulighed for effektiv kommunikation mellem skibsføreren og den person, der betjener installationen. |
6. Inspektionsorganet kan afstå fra at anvende artikel 10.04 for passagerskibe, der er certificeret til at transportere højst 600 passagerer og med en længde på højst 45 m, forudsat passagerskibet er udrustet med en platform i henhold til stk. 5, første punktum, eller med en tilsvarende installation i henhold til stk. 5, andet punktum. Desuden skal passagerskibet have:
|
a) |
en rorpropel, en Voith-Schneider-propel eller et vandjetsystem som hovedfremdriftssystem, eller |
|
b) |
et hovedfremdrivningssystem med to fremdriftsanordninger, eller |
|
c) |
et hovedfremdrivningssystem og en bovpropel. |
7. Uanset artikel 15.02, stk. 9, kan der på passagerskibe, hvis længde ikke overstiger 45 m, og som har tilladelse til højst at transportere et antal passagerer, der svarer til skibets længde i meter, i passagerområdet være en manuelt betjent dør uden fjernbetjening i et skot, jf. artikel 15.02, stk. 5, hvis:
|
a) |
skibet kun har et dæk |
|
b) |
denne dør er tilgængelig direkte fra dækket og ikke er mere end 10 m væk fra adgangen til dækket |
|
c) |
døråbningens underste kant er mindst 30 cm over dørken i passagerområdet, og |
|
d) |
hvert af de rum, der adskilles af døren, er udstyret med en vandstandsalarm. |
8. Uanset artikel 15.06, stk. 6, litra c), kan en flugtvej på et passagerskib, omhandlet i stk. 7, gå gennem en kabys, hvis der forefindes en anden flugtvej.
9. For passagerskibe, hvis længde ikke overstiger 45 m, finder nedenstående ikke anvendelse: Artikel 15.01, stk. 2, litra e), hvis anlæggene til flydende gas er forsynet med passende alarmsystemer for sundhedsfarlige CO-koncentrationer og potentielt eksplosive blandinger af gas og luft.
10. Følgende bestemmelser finder ikke anvendelse for passagerskibe med en længde på under 25 m:
|
a) |
artikel 15.04, stk. 1, sidste punktum |
|
b) |
artikel 15.06, stk. 6, litra c), hvad angår kabysser, hvis der forefindes en anden flugtvej |
|
c) |
artikel 15.07. |
11. For fartøjer med kahytter, hvis længde ikke overstiger 45 m, finder artikel 15.12, stk. 10, ikke anvendelse, forudsat der i hver kahyt forefindes let tilgængelige røgmasker i et antal, der svarer til antallet af køjer.
KAPITEL 15a
FORSKRIFTER VEDRØRENDE PASSAGERSEJLFARTØJER
Artikel 15a.01
Anvendelse af del II
Ud over bestemmelserne i del II finder bestemmelserne i dette kapitel anvendelse på passagersejlfartøjer.
Artikel 15a.02
Undtagelser for visse passagersejlfartøjer
1. For passagersejlfartøjer, hvis LWL ikke overstiger 45 m, og hvor det højst tilladte antal passagerer ikke overskrider LWL i hele meter, finder følgende bestemmelser ikke anvendelse:
|
a) |
Artikel 3.03, stk. 7, forudsat at ankrene ikke føres i klydsrør. |
|
b) |
Artikel 10.02, stk. 2, litra d), for så vidt angår længde. |
|
c) |
Artikel 15.08, stk. 3, litra a). |
|
d) |
Artikel 15.15, stk. 9, litra a). |
2. Som undtagelse fra stk. 1 kan antallet af passagerer forøges til 1,5 gange LWL i hele meter, hvis sejl, udrustning samt dæksbeslag tillader det.
Artikel 15a.03
Forskrifter vedrørende sejlfartøjers stabilitet
1. Med henblik på beregningen af krængende momenter i henhold til artikel 15.03, stk. 3, skal der tages hensyn til de oprullede sejl, når fartøjets tyngdepunkt skal beregnes.
2. Under hensyntagen til alle belastningsvilkår i henhold artikel 15.03, stk. 2, og med anvendelse af en standardsammensætning af sejl må krængningsmomentet som følge af vindtrykket ikke være så højt, at krængningsvinklen bliver mere end 20°. Samtidig
|
a) |
skal der anvendes et konstant vindtryk på 0,07 kN/m2 i forbindelse med beregningen, |
|
b) |
skal den resterende sikkerhedsafstand være på mindst 100 mm, og |
|
c) |
må det resterende fribord ikke være negativt. |
3. Den oprettende stabilitetsarm i forbindelse med statisk stabilitet skal
|
a) |
nå sin maksimale værdi ved en krængningsvinkel på 25° eller derover |
|
b) |
være på mindst 200 mm ved en krængningsvinkel på 30° eller derover |
|
c) |
være positiv ved en krængningsvinkel på op til 60°. |
4. Arealet under kurven for den oprettende stabilitetsarm må ikke være på under
|
a) |
0,055 radianmeter op til 30° |
|
b) |
0,09 radianmeter op til 40° eller ved den vinkel, hvor en ubeskyttet åbning når vandoverfladen og som er mindre end 40°. |
Mellem
|
c) |
30° og 40°, eller |
|
d) |
30° og den vinkel, hvor en ubeskyttet åbning når vandoverfladen og som er mindre end 40° |
skal dette areal ikke være på mindre end 0,03 radianmeter.
Artikel 15a.04
Skibbygningstekniske og mekaniske forskrifter
1. Som undtagelse fra artikel 6.01, stk. 3, og artikel 9.01, stk. 3, skal anlæggene være udført med henblik på en permanent krængning på indtil 20°.
2. Som undtagelse fra artikel 15.06, stk. 5, litra a), og artikel 15.06, stk. 9, litra b), kan inspektionsorganet for passagersejlfartøjer, hvis længde ikke overstiger 25 m, tillade en fri bredde på mindre end 800 mm for forbindelsesgange og trapper. Den frie bredde skal dog være på mindst 600 mm.
3. Som undtagelse fra artikel 15.06, stk. 10, kan inspektionsorganet i særlige tilfælde tillade, at der anvendes aftagelige lønninger i de områder, hvor dette er nødvendigt for sejlføringen.
4. Sejl betragtes som et hovedfremdrivningssystem, jf. artikel 15.07.
5. Som undtagelse fra artikel 15.15, stk. 7, litra c), kan højden af døråbningens underste kant reduceres til 200 mm over dørken i passagerområdet. Når døren har været åbnet, skal den lukkes og låses automatisk.
6. Hvis der er mulighed for at lade skruen dreje med, mens fartøjet er under sejl, skal enhver udsat del af fremdrivningssystemet beskyttes mod eventuel skade.
Artikel 15a.05
Rigning generelt
1. Rigningens dele organiseres således, at skamfiling undgås.
2. Hvis der anvendes andet materiale end træ, eller hvis der anvendes særlig rigning, skal konstruktionen garantere et sikkerhedsniveau, der svarer til værdierne for dimensionering og styrke i dette kapitel. Som dokumentation for styrken skal der
|
a) |
enten udføres en styrkeberegning eller |
|
b) |
indhentes en bekræftelse på tilstrækkelig styrke fra et godkendt klassifikationsselskab, eller |
|
c) |
dimensioneringen skal baseres på de procedurer, der er fastlagt i anerkendte regelsamlinger (f.eks. Middendorf, Kusk-Jensen). |
Dokumentationen forelægges inspektionsorganet.
Artikel 15a.06
Master og rundholter generelt
1. Alle rundholter skal være udført i materiale af høj kvalitet.
2. Træ til master skal
|
a) |
være fri for koncentrationer af knaster |
|
b) |
være fri for splintved inden for de krævede dimensioner |
|
c) |
så vidt muligt være ligeåret |
|
d) |
indeholde så lidt kroget vækst som muligt. |
3. Hvis det valgte tømmer enten er pitchpine eller douglasgran af kvaliteten »clear & better«, kan diametrene i tabellerne i artikel 15a.07 til 15a.12 reduceres med 5 %.
4. Hvis det tømmer, der anvendes til mast, topmast, rå, bom og bovspryd, ikke har afrundet tværsnit, skal dette tømmer være af ækvivalent styrke.
5. Tabernakel, mastekiste og beslag på dæk, på bundstokke og på forstavn eller agterstavn skal fremstilles således, at de enten kan absorbere de kræfter, som de udsættes for, eller kan overføre dem til andre forbundne dele af strukturen.
6. Afhængig af fartøjets stabilitet og de ydre kræfter, som det udsættes for, og også fordelingen af det sejlareal, der til rådighed, kan inspektionsorganet på grundlag af de dimensioner der er nævnt i dette kapitel tillade reduktioner af rundholternes tværsnit og i givet fald rigningen. Der skal forelægges dokumentation i overensstemmelse med artikel 15a.05, stk. 2.
7. Hvis fartøjets svingningsperiode/rulningsperiode i sekunder er mindre end tre fjerdedele af dets bredde i meter skal dimensionerne i de følgende artikler øges. Der skal fremlægges dokumentation i overensstemmelse med artikel 15a.05, stk. 2.
8. I tabellerne i artikel 15a.07 — 15a.12 og 15a.14 interpoleres eventuelle mellemliggende værdier.
Artikel 15a.07
Særlige bestemmelser vedrørende master
1. Træmaster skal mindst opfylde følgende forskrifter:
|
Længde (15) (m) |
Diameter ved dæk (cm) |
Diameter ved salingshorn (cm) |
Diameter ved æselhoved (cm) |
|
10 |
20 |
17 |
15 |
|
11 |
22 |
17 |
15 |
|
12 |
24 |
19 |
17 |
|
13 |
26 |
21 |
18 |
|
14 |
28 |
23 |
19 |
|
15 |
30 |
25 |
21 |
|
16 |
32 |
26 |
22 |
|
17 |
34 |
28 |
23 |
|
18 |
36 |
29 |
24 |
|
19 |
39 |
31 |
25 |
|
20 |
41 |
33 |
26 |
|
21 |
43 |
34 |
28 |
|
22 |
44 |
35 |
29 |
|
23 |
46 |
37 |
30 |
|
24 |
49 |
39 |
32 |
|
25 |
51 |
41 |
33 |
Hvis masten har to ræer, skal diametermålene forøges med mindst 10 %.
Hvis en mast har mere end to ræer, skal diametermålene forøges med mindst 15 %.
Hvis masterne er ført gennem dækket, skal diameteren ved mastefoden være mindst 75 % af mastens diameter ved dækniveau.
2. Mastebeslag, mastebånd, salingshorn og æselhoved skal være tilstrækkeligt kraftigt dimensionerede og fastgjorte.
Artikel 15a.08
Særlige bestemmelser vedrørende topmaster
1. Topmaster af træ skal mindst opfylde følgende forskrifter:
|
Længde (16) (m) |
Diameter ved foden (cm) |
Diameter halvvejs (cm) |
Diameter ved beslag (17) (cm) |
|
4 |
8 |
7 |
6 |
|
5 |
10 |
9 |
7 |
|
6 |
13 |
11 |
8 |
|
7 |
14 |
13 |
10 |
|
8 |
16 |
15 |
11 |
|
9 |
18 |
16 |
13 |
|
10 |
20 |
18 |
15 |
|
11 |
23 |
20 |
16 |
|
12 |
25 |
22 |
17 |
|
13 |
26 |
24 |
18 |
|
14 |
28 |
25 |
20 |
|
15 |
31 |
27 |
21 |
Hvis der er fastgjort råsejl til en topmast skal dimensionerne i tabellen forøges med 10 %.
2. Overlapningen mellem topmasten og masten skal være mindst ti gange topmastens foreskrevne diameter ved foden.
Artikel 15a.09
Særlige bestemmelser vedrørende bovspryd
1. Bovspryd af træ skal mindst opfylde følgende forskrifter:
|
Længde (18) (m) |
Diameter ved forstavn (cm) |
Diameter midtvejs (cm) |
|
4 |
14,5 |
12,5 |
|
5 |
18 |
16 |
|
6 |
22 |
19 |
|
7 |
25 |
23 |
|
8 |
29 |
25 |
|
9 |
32 |
29 |
|
10 |
36 |
32 |
|
11 |
39 |
35 |
|
12 |
43 |
39 |
2. Den indenbords del af bovsprydet skal være mindst fire gange så lang som bovsprydets diameter ved forstavnen.
3. Bovsprydets diameter ved nokken skal være mindst 60 % af bovsprydets diameter ved forstavnen.
Artikel 15a.10
Særlige bestemmelser vedrørende klyverbomme
1. Klyverbomme af træ skal mindst opfylde følgende forskrifter:
|
Længde (19)(m) |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
|
Diameter ved forstavn (cm) |
7 |
10 |
14 |
17 |
21 |
24 |
28 |
31 |
35 |
2. Klyverbommens diameter ved nokken skal være mindst 60 % af diameteren ved forstavnen.
Artikel 15a.11
Særlige bestemmelser vedrørende storbomme
1. Storbomme af træ skal mindst opfylde følgende forskrifter:
|
Længde (20)(m) |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
11 |
12 |
13 |
14 |
15 |
16 |
|
Diameter (cm) |
14 |
15 |
16 |
17 |
18 |
20 |
21 |
23 |
24 |
25 |
26 |
27 |
2. Diameter ved svirvelpindbolt skal være mindst 72 % af den i tabellen anførte diameter.
3. Diameter ved skødebarm skal være på mindst 85 % af den i tabellen anførte diameter.
4. Den største diameter skal målt fra masten være to tredjedele af længden.
5. Hvis
|
a) |
der er en vinkel på mindre end 65° mellem storbommen og agterliget, og storsejlsskødet er fastgjort til bomnokken, eller |
|
b) |
hvis skødets fastgøringssted ikke er side om side med skødebarmen |
kan inspektionsorganet i overensstemmelse med artikel 15a.05, stk. 2, kræve en større diameter.
6. For sejlarealer på mindre end 50 m2 kan inspektionsorganet tillade reduktion af de dimensioner, der er anført i tabellen.
Artikel 15a.12
Særlige bestemmelser vedrørende gafler
1. Gafler af træ skal mindst opfylde følgende forskrifter:
|
Længde (21)(m) |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
|
Diameter (cm) |
10 |
12 |
14 |
16 |
17 |
18 |
20 |
2. Den ikke-understøttede del af gaflens længde må ikke være på mere end 75 %.
3. Hanefodens brudstyrke skal mindst svare til 1,2 gange pikfaldets brudstyrke.
4. Hanefodens topvinkel må højst være på 60°.
5. Hvis hanefodens topvinkel som afvigelse fra stk. 4 er større end 60°, skal brudstyrken tilpasses de således forekommende kræfter.
6. For sejlarealer på mindre end 50 m2 kan inspektionsorganet tillade reduktioner af de i tabellen anførte dimensioner.
Artikel 15a.13
Generelle bestemmelser vedrørende stående og løbende rigning
1. Stående og løbende rigning skal opfylde forskrifterne vedrørende styrke i artikel 15a.14 og artikel 15a.15.
2. Wireforbindelser kan have form af
|
a) |
splejsninger |
|
b) |
pressebøsninger, eller |
|
c) |
tætningsbøsninger. |
Splejsningerne skal bændsles og enderne skal takles.
3. Øjesplejsninger skal udstyres med kovser.
4. Tovværket skal føres på en sådan måde, at det undgås, at adgang til indgange og trapper vanskeliggøres.
Artikel 15a.14
Særlige bestemmelser vedrørende stående rigning
1. Forstag og vanter skal mindst opfylde følgende forskrifter:
|
Mastens længde (22)(m) |
11 |
12 |
13 |
14 |
15 |
16 |
17 |
18 |
|
Forstagets brudstyrke (kN) |
160 |
172 |
185 |
200 |
220 |
244 |
269 |
294 |
|
Vanternes brudstyrke (kN) |
355 |
415 |
450 |
485 |
525 |
540 |
630 |
720 |
|
Antal kabler og tove til vanterne pr. side |
3 |
3 |
3 |
3 |
3 |
3 |
4 |
4 |
2. Bagstag, topmast, jagerstag, klyverbom og vant til bovspryd skal mindst opfylde følgende forskrifter:
|
Mastens længde (23)(m) |
< 13 |
13-18 |
> 18 |
|
Bagstagets brudstyrke (kN) |
89 |
119 |
159 |
|
Topmastens brudstyrke (kN) |
89 |
119 |
159 |
|
Topmastens længde (m) |
< 6 |
6-8 |
> 8 |
|
Jagerstagets brudstyrke (kN) |
58 |
89 |
119 |
|
Klyverbommens længde (m) |
< 5 |
5-7 |
> 7 |
|
Brudstyrke for vantene til bovsprydet (kN) |
58 |
89 |
119 |
3. Fremstillingen af tovværket baseres fortrinsvis på metoden 6 × 7 FE for rebslagning i styrkeklassen 1550 N/mm2. Alternativt kan metode 6 × 36 SE eller 6 × 19 FE anvendes ved samme styrkeklasse. På grund af den højere elasticitet i forbindelse med metode 6 × 19 skal de i tabellen anførte brudstyrker forøges med 10 %. Det kan tillades at anvende en anden tovværkstype på betingelse af, at den har tilsvarende egenskaber.
4. Hvis der anvendes fast rigning, skal brudstyrken i tabellen forøges med 30 %.
5. Til udstyret må der kun anvendes godkendte rakker, øjebeslag og bolte.
6. Bolte, rakker, øjebeslag og vantskruer skal kunne sikres tilfredsstillende.
7. Vaterstagets brudstyrke skal være mindst 1,2 gange henholdsvis fokkestagets og jagerstagets brudstyrke.
8. For fartøjer, der har en vandfortrængning på mindre end 30 m3, kan inspektionsorganet tillade de reduktioner i brudstyrken, der er anført i tabellen nedenfor:
|
Vandfortrængning divideret med antallet af master (m3) |
Reduktion (%) |
|
> 20 til 30 |
20 |
|
10 til 20 |
35 |
|
< 10 |
60 |
Artikel 15a.15
Særlige bestemmelser vedrørende løbende rigning
1. I forbindelse med løbende gods skal der anvendes fibertov eller stålwirer. Minimumsbrudstyrken og diameteren for den løbende rigning skal i forhold til sejlarealet mindst opfylde følgende forskrifter:
|
Type løbende rigning |
Tovværkstype |
Sejlareal (m2) |
Minimumsbrudstyrke (KN) |
Tovdiamete (mm) |
|
Stagsejlets fald |
Stålwire |
op til 35 |
20 |
6 |
|
> 35 |
38 |
8 |
||
|
Fiber (polypropylen-PP) |
Tovdiameter på mindst 14 mm og en tovskive for hver 25 m2 eller del heraf |
|||
|
Gaffelsejlets fald Topsejlets fald |
Stålwire |
op til 50 |
20 |
6 |
|
> 50 til 80 |
30 |
8 |
||
|
> 80 til 120 |
60 |
10 |
||
|
> 120 til 160 |
80 |
12 |
||
|
Fiber (PP) |
Tovdiameter på mindst 18 mm og en tovskive for hver 30 m2 eller del heraf |
|||
|
Stagsejlsskøde |
Fiber (PP) |
op til 40 |
14 |
|
|
> 40 |
18 |
|||
|
For sejlarealer på mere end 30 m2 skal skødet have form af en talje eller kunne betjenes med et spil |
||||
|
Gaffel-/ topsejlsskøde |
Stålwire |
< 100 |
60 |
10 |
|
100 til 150 |
85 |
12 |
||
|
> 150 |
116 |
14 |
||
|
I forbindelse med topsejlsskøder er det nødvendigt med elastiske forbindelseselementer (»fore runners«) |
||||
|
Fiber (PP) |
Tovdiameter på mindst 18 mm og mindst tre tovskiver. Ved sejlareal på over 60 m2 en tovskive pr. 20 m2 |
|||
2. Løbende rigning, der udgør en del af stag og vant, skal have en brudstyrke, der svarer til de respektive stags og vanters brudstyrke.
3. Hvis der anvendes andre materialer end dem, der er opført i stk. 1, skal styrkeværdierne i tabellen i stk. 1 overholdes.
Fibertove af polyethylen må ikke anvendes.
Artikel 15a.16
Beslag og dele af rigningen
1. Hvis der anvendes stålwire eller fibertovværk skal tovskivernes diameter (målt fra centrum af tov til centrum af tov) mindst opfylde følgende forskrifter:
|
Stålwire (mm) |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
11 |
12 |
|
Fiber (mm) |
16 |
18 |
20 |
22 |
24 |
26 |
28 |
|
Tovskive (mm) |
100 |
110 |
120 |
130 |
145 |
155 |
165 |
2. Som undtagelse fra stk. 1 kan tovskivernes diameter være lig med seks gange stålwirens diameter under forudsætning af, at stålwiren ikke vedvarende løber over skiver.
3. Beslagenes brudstyrke (f.eks. rakke, øjebeslag, vantskruer, plader med øjer, bolte, ringe og sjækler) skal være forenelig med brudstyrken af den stående eller løbende rigning, der er forbundet med dem.
4. Fastgørelsen af stags og vanters røstjern skal være tilpasset de kræfter, som de udsættes for.
5. Der må kun fastgøres én sjækkel til hvert øje sammen med det relevante stag eller vant.
6. Faldblokke og blokke med bomdirke skal fastgøres på forsvarlig vis til masten, og de drejelige hanefødder, som anvendes til dette formål, skal være i god stand.
7. Fastgørelse af øjebolte, klamper, kofilnagler og naglebænke skal være udformet således, at de kan modstå de kræfter, som de udsættes for.
Artikel 15a.17
Sejl
1. Det sikres, at sejlene kan bjærges på en let, hurtig og sikker måde.
2. Sejlarealet skal være tilpasset fartøjstypen og vandfortrængningen.
Artikel 15a.18
Udstyr
1. Fartøjer, der er udstyret med en klyverbom eller et bovspryd, skal have et pyntenet samt et tilstrækkeligt antal fastspændings- og efterspændingsanordninger.
2. Der kan gives dispensation for udstyret i stk. 1, hvis klyverbommen eller bovsprydet er udstyret med en håndpert og en fodpert, som er tilstrækkeligt dimensioneret til at fastgøre en sikkerhedsline, der skal findes om bord.
3. Med henblik på arbejdet med udrustningen skal der findes en bådsmandsstol.
Artikel 15a.19
Prøvning
1. Udrustningen skal afprøves af inspektionsorganet efter 2 år og 6 måneder. Afprøvningen skal mindst omfatte følgende:
|
a) |
sejl, herunder agterlig, skødebarm og rebøjer |
|
b) |
masternes og rundholternes stand |
|
c) |
den stående og løbende rignings samt wireforbindelsernes stand |
|
d) |
indretninger til at bjærge sejl hurtigt og sikkert |
|
e) |
forsvarlig fastgørelse af faldblokke og bomdirkblokke |
|
f) |
fastgørelse af mastekister og andre fastgørelsespunkter for stående og løbende rigning, der er fastgjort til fartøjet |
|
g) |
spil til betjening af sejlene |
|
h) |
andre indretninger, der er installeret med henblik på sejlads, som f.eks. sidesværd samt beslagene til betjeningen heraf |
|
i) |
foranstaltninger til forebyggelse af skamfiling af rundholter, løbende og stående rigning samt sejl |
|
j) |
udstyr i henhold til artikel 15a.18. |
2. Den del af træmasten, der går gennem dækket og som befinder sig under dækket, skal undersøges på ny med mellemrum, der fastsættes af inspektionsorganet, men mindst i forbindelse med hver periodisk inspektion i henhold til artikel 2.09. Masten skal afmonteres med henblik herpå.
3. Et certifikat for den sidste inspektion, der er udført i overensstemmelse med stk. 1 og udstedt, dateret og undertegnet af inspektionsorganet, skal forefindes om bord.
KAPITEL 16
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE STRUKTURER, SOM ER BESTEMT TIL AT INDGÅ I EN KONVOJ, DER SKUBBES, EN SLÆBEKONVOJ I ELLER EN PARFORMATION
Artikel 16.01
Flydende strukturer, som er beregnet til at skubbe
1. Flydende strukturer, der skal anvendes til at skubbe, skal være forsynet med passende skubbeanordning. De skal være således konstrueret og udstyret,
|
a) |
at personalet let og uden fare kan gå om bord på den skubbede flydende struktur, når sammenkoblingsanordningerne er forbundet |
|
b) |
at de kan indtage en fast position i forhold til den tilkoblede flydende struktur og |
|
c) |
at de hindrer indbyrdes bevægelse mellem de flydende strukturer. |
2. Finder sammenkobling sted ved hjælp af trosser, skal skubbebåden være forsynet med mindst to særlige spil eller tilsvarende sammenkoblingsanordninger til stramning af trosserne.
3. Sammenkoblingsanordningerne skal kunne sikre fast forbindelse med de(n) flydende struktur(er), der skubbes.
For konvojer bestående af en enkelt skubbende flydende struktur og en enkelt flydende struktur, der skubbes, skal koblingsanordningerne give mulighed for kontrolleret sammenkobling. De betjeningsanlæg, som er nødvendige til dette formål, skal uden vanskelighed optage de overførte kræfter og være lette og ufarlige at benytte. For disse betjeningsanlæg finder artikel 6.02 til 6.04 anvendelse med de fornødne ændringer.
4. For skubbebåde kræves det i 3.03, stk. 1, litra a), omhandlede kollisionsskot ikke.
Artikel 16.02
Flydende strukturer, som er beregnet til at blive skubbet
1. For skubbepramme uden styresystem, beboelse, maskinrum eller kedelrum finder følgende bestemmelser ikke anvendelse:
|
a) |
kapitel 5 til 7 og 12 |
|
b) |
artikel 8.08, stk. 2 til 8, 10.02 og 10.05, stk. 1. |
Hvis der forefindes styresystem, beboelse, maskinrum eller kedelrum, finder de tilsvarende forskrifter i dette bilag anvendelse.
2. Skibspramme med en længde L på højst 40 m skal desuden være i overensstemmelse med følgende konstruktionsforskrifter:
|
a) |
De i artikel 3.03, stk. 1 omhandlede kollisionsskotter, kræves ikke, hvis fronten tåler en belastning på mindst 2,5 gange den, der er fastsat for kollisionsskottet på et fartøj til sejlads på indre vandveje med samme dybgang, konstrueret i henhold til forskrifterne fra et godkendt klassifikationsselskab. |
|
b) |
Som undtagelse fra artikel 8.08, stk. 1, behøver vanskeligt tilgængelige rum i dobbeltbunden ikke at kunne tømmes, medmindre deres volumen udgør over 5 % af skibsprammens vandfortrængning ved dybeste tilladte lastevandlinje. |
3. Flydende strukturer, som er beregnet til at skulle skubbes, skal være udstyret med sammenkoblingsanordninger, der giver sikker sammenkobling med andre flydende strukturer.
Artikel 16.03
Flydende strukturer, der er egnede til at fremdrive en parformation
Flydende strukturer, der er beregnet til fremdrivning af en parformation, skal have pullerter eller tilsvarende anordninger, som ved deres antal og placering giver mulighed for sikker sammenkobling af parformationen.
Artikel 16.04
Flydende strukturer, der er egnede til at blive fremdrevet i konvoj
Flydende strukturer, der er beregnet til at blive fremdrevet i konvoj, skal være forsynet med sammenkoblingsanordninger, pullerter eller tilsvarende anordninger, som ved deres antal og placering giver sikker sammenkobling med de andre flydende strukturer i konvojen.
Artikel 16.05
Flydende strukturer egnede til slæbning
1. Flydende strukturer, der er beregnet til slæbning, skal opfylde følgende forskrifter:
|
a) |
Slæbeudstyret skal være anbragt således, at dets anvendelse ikke forringer sikkerheden af den flydende struktur, af besætningen eller af lasten. |
|
b) |
Flydende slæbe- og bugseringsstrukturer skal være forsynet med en bugserkrog, som skal kunne udløses på sikker måde fra styrehuset; dette gælder dog ikke, hvis kæntring forhindres af konstruktionen eller af andre anordninger. |
|
c) |
Bugseranordninger skal bestå af spil eller en bugserkrog. Disse bugseranordninger skal være anbragt foran et plan svarende til fartøjets skruer. Denne forskrift gælder ikke flydende strukturer, som styres af deres fremdrivningsanordninger som drejelige skruer eller Voith-Schneider propeller. |
|
d) |
Som undtagelse fra de i litra c) omhandlede forskrifter er det — i overensstemmelse med gældende søvejsregler i medlemsstaterne — til flydende strukturer, som udelukkende anvendes til hjælpebugsering af maskindrevne flydende strukturer, tilstrækkeligt at anvende en bugseranordning såsom en pullert eller en tilsvarende anordning. Litra b) finder anvendelse med de fornødne ændringer. |
|
e) |
I tilfælde, hvor bugserkablet kan gribe fat i den flydende strukturs agterende, skal der forefindes slæbegalger med kabelfangere. |
2. Flydende strukturer med en længde L på over 86 m må ikke godkendes til nedstrøms slæbning.
Artikel 16.06
Sejladsprøver af konvojer
1. Med henblik på at godkende en skubbebåd eller et motorfartøj til at fremdrive en fast forbundet konvoj og anføre dette på fællesskabscertifikatet afgør inspektionsorganet, hvilke formationer der skal præsenteres, og foretager de i artikel 5.02 omhandlede sejladsprøver med konvoj i de(n) ansøgte formation(er), som inspektionsorganet anser for at være de mest ugunstige. Forskrifterne i artikel 5.02 til 5.10 skal være opfyldt af denne konvoj.
Inspektionsorganet kontrollerer, at den faste forbindelse mellem alle de flydende strukturer i konvojen opretholdes under alle de manøvrer, der foreskrives i kapitel 5.
2. Såfremt der under de i stk. 1 omhandlede sejladsprøver anvendes særlige anlæg om bord på flydende strukturer, der skubbes, eller som er fremdrevet i parformation — f.eks. styresystemer, anordninger til fremdrivning, manøvrering eller leddelt sammenkobling — skal fællesskabscertifikatet for den flydende struktur, som fremdriver konvojen, indeholde følgende, for at forskrifterne i artikel 5.02 til 5.10 er opfyldt: formation, position, navn og officielt nummer på de flydende strukturer, som er forsynet med de anvendte særlige anlæg.
Artikel 16.07
Påtegninger i fællesskabscertifikatet
1. Hvis en flydende struktur er beregnet til at fremdrive en konvoj eller blive fremdrevet i konvoj, skal det af fællesskabscertifikatet fremgå, at det er i overensstemmelse med de pågældende forskrifter i artikel 16.01-16.06.
2. Fællesskabscertifikatet for den fremdrivende flydende struktur skal indeholde følgende angivelser:
|
a) |
tilladte konvojer og formationer |
|
b) |
typer af sammenkobling |
|
c) |
den fastsatte maksimale sammenkoblingskraft og |
|
d) |
i givet fald, minimumbrudstyrke af trosser til sammenkobling på langs samt antal kabelvindinger. |
KAPITEL 17
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE MATERIEL
Artikel 17.01
Generelt
Kapitel 3, 7 til 14 og 16 finder anvendelse på flydende materiel med hensyn til bygning og udstyr. Flydende materiel med egne fremdrivningsmidler skal desuden opfylde forskrifterne i kapitel 5 og 6. Fremdrivningsanordninger, som kun giver mulighed for små bevægelser, anses ikke for egne fremdrivningsmidler.
Artikel 17.02
Fravigelser
1. Inspektionsorganet kan fravige følgende forskrifter:
|
a) |
artikel 3.03, stk. 1 og 2 med de fornødne ændringer |
|
b) |
artikel 7.02 med de fornødne ændringer |
|
c) |
de maksimale lydtryk, som foreskrives i artikel 12.02, stk. 5, andet punktum, kan overskrides, når det flydende materiels arbejdsredskaber er i funktion, forudsat at ingen personer sover om bord om natten |
|
d) |
de øvrige forskrifter vedrørende konstruktion, indretning og udrustning, forudsat at der i hvert tilfælde er sørget for, at sikkerheden ikke berøres heraf. |
2. Inspektionsorganet kan indrømme fritagelse fra anvendelsen af følgende forskrifter:
|
a) |
Artikel 10.01, stk. 1, finder ikke anvendelse, hvis det flydende materiel under arbejdet på sikker måde kan fastholdes ved hjælp af arbejdsankre eller til pæle. Dog skal flydende materiel med eget fremdrivningsmiddel være udstyret med mindst ét anker i overensstemmelse med artikel 10.01, stk. 1, idet den empiriske faktor k sættes til 45, og mindste højde indsættes som T. |
|
b) |
Artikel 12.02, stk. 1, sidste sætningsled: hvis opholdsrummene kan oplyses tilstrækkeligt med elektrisk lys. |
3. Herudover gælder følgende:
|
a) |
i stedet for artikel 8.08, stk. 2, andet punktum: lænsepumpen skal være maskindrevet |
|
b) |
i stedet for artikel 8.10, stk. 3: Støjen fra flydende materiel, hvis arbejdsredskaber er i funktion, kan overstige 65 dB(A), målt i en afstand af 25 m i sideretningen fra skibets side |
|
c) |
i stedet for artikel 10.03, stk. 1: Der kræves mindst én ekstra transportabel ildslukker, når arbejdsredskaber, der ikke permanent er fastgjort til den flydende struktur, er placeret på dækket |
|
d) |
i stedet for artikel 14.02, stk. 2: Der kan ud over anlæg til flydende gas til husholdningsbrug også forefindes andre anlæg til flydende gas. Sådanne anlæg og tilbehør dertil skal opfylde forskrifterne i en af medlemsstaterne. |
Artikel 17.03
Supplerende forskrifter
1. Flydende materiel, på hvilket der befinder sig personer mens det er i brug, skal være udstyret med en generel alarmanordning. Alarmsignalet skal være tydeligt skelneligt fra andre signaler og skal nå beboelse og alle arbejdspladser med et lydtryk mindst 5 dB(A) over det maksimale lokale lydtryk. Alarmanordningen skal kunne aktiveres fra styrehuset og de vigtigste arbejdsposter.
2. Arbejdsmaskiner skal have tilstrækkelig styrke til den belastning, de arbejder ved, at skal opfylde forskrifterne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/37/EF af 22. juni 1998 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner (24).
3. Arbejdsmaskinernes stabilitet (sikring mod væltning) og styrke og, i givet fald, deres fastgørelse skal være således, at de kan tåle belastningerne som følge af det flydende materiels forventelige krængning, fremad/agter-hældning og bevægelse.
4. Hvis der løftes byrder ved hjælp af løfteudstyr, skal den størst tilladte byrde, som er et resultat af stabiliteten og modstanden, angives tydeligt på skilte på dækket og på styrestederne. Er der mulighed for forøgelse af løftekapaciteten ved tilkobling af ekstra flydende materiel, skal de tilladte værdier med og uden dette ekstra flydende materiel være tydeligt angivet.
Artikel 17.04
Resterende sikkerhedsafstand
1. Med henblik på dette kapitel og som undtagelse fra artikel 1.01 i dette bilag er den resterende sikkerhedsafstand den mindste lodrette afstand mellem vandoverfladen og det flydende materiels laveste punkt, over hvilket dette ikke længere er tæt, idet der tages hensyn til den fremad/agter-hældning og krængning, der forårsages af momenterne som nævnt i artikel 17.07, stk. 4.
2. For en åbning, der er tæt over for søsprøjt og dårligt vejr, er en resterende sikkerhedsafstand på 300 mm, jf. artikel 17.07, stk. 1, tilstrækkelig.
3. Er den pågældende åbning ikke tæt over for søsprøjt og dårligt vejr, skal den resterende sikkerhedsafstand øges til mindst 400 mm.
Artikel 17.05
Resterende fribord
1. Med henblik på dette kapitel og som undtagelse fra artikel 1.01 i dette bilag er det resterende fribord den mindste lodrette afstand mellem vandoverfladen og kanten af dækkets overflade, idet der tages hensyn til den ændring af fremad/agter-hældning og krængning, som forårsages af momenterne omhandlet i artikel 17.07, stk. 4.
2. Det resterende fribord er tilstrækkeligt, jf. artikel 17.07, stk. 1, hvis det er mindst 300 mm.
3. Det resterende fribord kan nedsættes, når det godtgøres, at forskrifterne i artikel 17.08 er opfyldt.
4. Når den flydende genstands form afviger væsentligt fra formen af en ponton (som f.eks. cylinderformede flydende genstande eller flydende genstande, hvis tværsnit har flere end fire sider), kan inspektionsorganet kræve eller fastsætte en anden størrelse af det resterende fribord end den i stk. 2 angivne. Det samme gælder flydende materiel sammensat af flere flydende genstande.
Artikel 17.06
Krængningsprøve
1. Det i artikel 17.07 og 17.08 krævede bevis for stabilitet skal etableres på grundlag af en behørigt udført krængningsprøve.
2. Hvis der ved krængningsprøve ikke kan opnås tilstrækkelige krængningsvinkler, eller hvis krængningsprøven medfører uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder, kan der i stedet foretages en beregning af vægt og tyngdepunkt. Resultatet af vægtberegningen skal kontrolleres gennem dybgangsmålinger, og forskellen må ikke være over ± 5z %.
Artikel 17.07
Eftervisning af stabiliteten
1. Det skal godtgøres, at det resterende fribord og den resterende sikkerhedsafstand er tilstrækkelige under hensyn til de belastninger, der anvendes, når arbejdsredskaberne er i funktion og i fart. Til dette formål må summen af vinklerne af fremad/agter-hældning og krængning ikke være over 10°, og bunden må ikke komme til syne.
2. Eftervisning af stabilitet skal omfatte følgende data og dokumenter:
|
a) |
skalategninger af de flydende genstande og arbejdsmaskiner samt sådanne tilhørende detaljerede data, som er nødvendige til eftervisning af stabiliteten, såsom tankenes indhold og den åbning, som giver adgang til fartøjets indre |
|
b) |
hydrostatiske data eller kurver |
|
c) |
GZ-kurver til statisk stabilitetsprøvning i det omfang, dette er nødvendigt i henhold til stk. 5 nedenfor eller ifølge artikel 17.08 |
|
d) |
beskrivelse af anvendelsesbetingelserne med tilhørende data for vægt og tyngdepunkt, herunder når fartøjet er ulastet, og positionen af det redskab, der besørger transporten |
|
e) |
beregning af momenter for krængning, fremad/agter-hældning og selvopretning med angivelse af krængningsvinkel og fremad/agter-hældningsvinkel samt tilsvarende resterende sikkerhedsafstand og fribord |
|
f) |
en sammenstilling af beregningsresultater med angivelse af grænser for anvendelse og maksimal belastning |
3. Eftervisning af stabilitet skal mindst baseres på følgende belastninger:
|
a) |
for muddermaskiner og -pramme, specifik massefylde af oprensningsprodukter
|
|
b) |
for muddermaskiner med grab skal de under litra a) angivne værdier øges med 15 % |
|
c) |
for hydrauliske muddermaskiner skal tages hensyn til den maksimale løftekraft. |
4.1. Ved eftervisning af stabiliteten skal der tages hensyn til de momenter, som skyldes:
|
a) |
belastningen |
|
b) |
den asymmetriske konstruktion |
|
c) |
vindtrykket |
|
d) |
for flydende materiel med eget fremdrivningsmiddel drejning under fart |
|
e) |
i det omfang det er nødvendigt, tværgående strøm |
|
f) |
ballast og forsyninger |
|
g) |
dækslast og, i givet fald, lastning |
|
h) |
frie overflader af væsker |
|
i) |
inertikræfter |
|
j) |
andre mekaniske anlæg. |
Momenter, som kan udøves samtidig, skal lægges sammen.
4.2. Momentet forårsaget af vindtrykket beregnes efter følgende formel:
hvor:
|
c |
= |
styrkefaktor, som afhænger af formen. For tømmerkonstruktioner sættes c = 1,2; for massive bjælker sættes c = 1,6. I begge værdier er taget højde for vindstød. Størrelsen af det areal, der er udsat for vinden, sættes til hele det areal, der er omsluttet af tømmerkonstruktionens omkreds. |
|
pw |
= |
det specifikke vindtryk sættes overalt til 0,25 kN/m2 |
|
A |
= |
sidefladen oven over planet svarende til største dybgang, i m2 |
|
lw |
= |
afstand mellem sidefladens centrale område S og planet svarende til største dybgang i m. |
4.3. Til bestemmelse af de momenter, som skyldes drejning under fart, som omhandlet i stk. 4.1, litra d), for flydende materiel med eget fremdrivningsmiddel, anvendes formlen i artikel 15.03, stk. 6.
4.4. Det moment, som skyldes tværgående strøm som omhandlet i stk. 4.1, litra e), skal alene tages i betragtning for flydende materiel, som under arbejdet er opankret eller fortøjet på tværs af strømmen.
4.5. Til beregning af momenter, som skyldes væskeballast og flydende forsyninger som omhandlet i stk. 4.1, litra f), bestemmes den set fra et stabilitetssynspunkt ugunstigste fyldningsgrad af tankene, og til beregningen anvendes det dertil svarende moment.
4.6. Det moment, som skyldes de i stk. 4.1, litra i), omhandlede inertikræfter, skal på passende måde tages i betragtning, hvis bevægelserne af lasten og maskinens udstyr kan forventes at få indflydelse på dens stabilitet.
5. For flydende materiel med lodrette sidevægge kan det selvoprettende moment beregnes ved hjælp af formlen
|
|
M R = 10 · D · |
hvor:
|
|
= |
metacentrets højde, i m |
|
φ |
= |
krængningsvinkel, i °. |
Denne formel finder anvendelse indtil en krængningsvinkel på 10° eller indtil en krængningsvinkel svarende til, at dækskanten er under vand, eller at kanten af bunden er synlig. Den mindste af disse vinkler lægges til grund. For skrå sidevægge finder formlen anvendelse indtil en krængningsvinkel på 5°; i øvrigt finder de i stk. 3 og 4 angivne grænsebetingelser anvendelse.
Hvis en sådan forenkling ikke er mulig som følge af det flydende materiels særlige form, kræves de i stk. 2, litra c), omhandlede GZ-kurver.
Artikel 17.08
Eftervisning af stabilitet i tilfælde af reduceret resterende fribord
Regnes der med reduceret resterende fribord i medfør af artikel 17.05, stk. 3, skal det for alle anvendelsessituationer godtgøres:
|
a) |
at metacentrets højde efter korrektion for de frie væskeoverflader ikke er under 15 cm |
|
b) |
at der for en krængningsvinkel fra 0° til 30° findes en stabilitetsarm (GZ) på mindst h = 0,30 — 0,28 · φn [m] hvor φn er den krængningsvinkel, fra hvilken GZ-kurven antager negative værdier (stabilitetsgrænse); den må ikke være under 20° eller 0,35 rad og må ikke indsættes i formlen med større værdi end 30° eller 0,52 rad, idet der som enhed for φn anvendes radianer (rad) (1° = 0,01745 rad) |
|
c) |
at summen af krængningsvinklen og fremad/agter-vinklen ikke er over 10° |
|
d) |
at der består en resterende sikkerhedsafstand, jf. artikel 17.04 |
|
e) |
at der består et resterende fribord på mindst 0,05 m |
|
f) |
at der for krængningsvinkler mellem 0° og 30° består en resterende stabilitetsarm på mindst h = 0,20 — 0,23 · φn [m] hvor φn er den krængningsvinkel, fra hvilken GZ-kurven antager negative værdier; den må ikke indsættes i formlen med større værdi end 30° eller 0,52 rad. |
Ved resterende stabilitetsarm forstås den maksimale eksisterende forskel, ved krængning mellem 0° og 30°, mellem GZ-kurven og krængningsarmens kurve. Hvis vandet når op til en åbning til fartøjets indre ved en mindre krængningsvinkel end den, der svarer til den maksimale forskel mellem armenes kurver, er det den arm, der svarer til den pågældende krængningsvinkel, der skal anvendes.
Artikel 17.09
Nedlastningsmærker og dybgangsskalaer
Der skal være påført nedlastningsmærker og -skalaer i overensstemmelse med artikel 4.04 og 4.06.
Artikel 17.10
Flydende materiel uden eftervisning af stabiliteten
1. Der kan gøres undtagelse fra anvendelsen af artikel 17.04 til 17.08 for flydende materiel,
|
a) |
hvis anlæg ikke på nogen måde kan ændre krængning eller fremad/agter-hældning og |
|
b) |
for hvilke flytning af tyngdepunktet med rimelighed kan udelukkes. |
2. Dog gælder følgende bestemmelser:
|
a) |
ved den maksimale belastning skal sikkerhedsafstanden være mindst 300 mm og fribordet mindst 150 mm |
|
b) |
for åbninger som ikke kan lukkes, så de er tætte over for søsprøjt og dårligt vejr, skal sikkerhedsafstanden være mindst 500 mm. |
KAPITEL 18
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE ARBEJDSPLATFORME
Artikel 18.01
Anvendelsesbetingelser
Flydende arbejdsplatforme, som er konstrueret svarende til det i del I eller II i bilag V anførte fællesskabscertifikat, må kun sejle uden for arbejdsområdet, når de er ulastede. Denne indskrænkning skal være angivet i fællesskabscertifikatet:
Til dette formål skal flydende arbejdsplatforme have udstedt et certifikat af den pågældende myndighed vedrørende arbejdets varighed og den geografiske afgrænsning af det arbejdsområde, på hvilket platformen må anvendes.
Artikel 18.02
Anvendelse af del II
Medmindre andet er angivet i dette kapitel, skal flydende arbejdsplatforme med hensyn til konstruktion og udstyr være i overensstemmelse kapitel 3 til 14 i del II.
Artikel 18.03
Fravigelser
|
1. |
|
2. Inspektionsorganet kan indrømme fritagelse fra anvendelsen af følgende forskrifter:
|
a) |
artikel 8.08, stk. 2 til 8, hvis der ikke foreskrives besætning |
|
b) |
artikel 10.01, stk. 1 og 3, hvis arbejdsplatformen på sikker måde kan fastholdes ved hjælp af arbejdsankre eller til pæle. Dog skal flydende arbejdsplatforme med eget fremdrivningsmiddel være udstyret med mindst et anker i overensstemmelse med artikel 10.01, stk. 1, idet faktoren k sættes til 45 og mindste højde indsættes som T |
|
c) |
artikel 10.02, stk. 1, litra c), hvis den flydende arbejdsplatform ikke er udstyret med eget fremdrivningsmiddel. |
Artikel 18.04
Sikkerhedsafstand og fribord
1. Hvis en flydende arbejdsplatform anvendes som sandsuger eller som klappram, skal sikkerhedsafstanden uden for lastrummene være mindst 300 mm og fribordet mindst 150 mm. Inspektionsorganet kan tillade mindre fribord, hvis det ved beregning godtgøres, at stabiliteten er tilstrækkelig til en last med massefylde 1,5 t/m3, og at dækket ikke når vandet i nogen af siderne. Påvirkningen fra flydende last skal tages i betragtning.
2. For flydende arbejdsplatforme, som ikke er omhandlet i stk. 1, finder bestemmelserne i artikel 4.01 og 4.02 anvendelse med de fornødne ændringer. Inspektionsorganet kan fastsætte afvigende værdier for sikkerhedsafstand og fribord.
Artikel 18.05
Både
Flydende arbejdsplatforme er undtaget fra kravet om både, når
|
a) |
de ikke er forsynet med eget fremdrivningsmiddel eller |
|
b) |
der forefindes en båd et andet sted på arbejdspladsen. |
Denne undtagelse skal nævnes på fællesskabscertifikatet.
KAPITEL 19
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE HISTORISKE FARTØJER
(Uden indhold)
KAPITEL 19a
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE KANALPRAMME
(Uden indhold)
KAPITEL 19b
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FARTØJER, DER SEJLER PÅ VANDVEJE I ZONE 4
Artikel 19b.01
Anvendelse af kapitel 4
1. Uanset artikel 4.01, stk. 1 og 2, nedsættes sikkerhedsafstanden for andre døre eller åbninger end lasteluger for fartøjer, der sejler på vandveje i zone 4 således:
|
a) |
for åbninger, der kan lukkes tæt over for søsprøjt og vandtæt til 150 mm |
|
b) |
for åbninger, der ikke kan lukkes tæt over for søsprøjt og vandtæt til 200 mm. |
2. Uanset artikel 4.02, er det mindste fribord for fartøjer, der sejler på vandveje i zone 4, 0 mm, så længe sikkerhedsafstanden i stk. 1 er overholdt.
KAPITEL 20
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE SØGÅENDE SKIBE
(Uden indhold)
KAPITEL 21
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FRITIDSFARTØJER
Artikel 21.01
Generelt
Kun artikel 21.02 og artikel 21.03 finder anvendelse på fritidsfartøjer hvad angår bygning og udstyr.
Artikel 21.02
Anvendelse af del II
1. Fritidsfartøjer skal opfylde følgende forskrifter:
|
a) |
fra kapitel 3:
|
|
b) |
kapitel 5 |
|
c) |
fra kapitel 6:
|
|
d) |
fra kapitel 7:
|
|
e) |
fra kapitel 8:
|
|
f) |
fra kapitel 9:
|
|
g) |
fra kapitel 10:
|
|
h) |
kapitel 13 |
|
i) |
kapitel 14. |
2. For fritidsfartøjer, der er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer (25), omfatter den første inspektion og de periodiske inspektioner kun:
|
a) |
artikel 6.08, hvis der forefindes en drejehastighedsindikator |
|
b) |
artikel 7.01, stk. 2, artikel 7.02, artikel 7.03, stk. 1 og artikel 7.13, hvis der forefindes et styrehus indrettet til radarstyring ved én person |
|
c) |
artikel 8.01, stk. 2, artikel 8.02, stk. 1, artikel 8.03, stk. 3, artikel 8.05, stk. 5, artikel 8.08, stk. 2 og artikel 8.10 |
|
d) |
artikel 10.01, stk. 2, 3, 6 og 14, artikel 10.02, stk. 1, litra b) og c), stk. 2, litra a) og e)-h), artikel 10.03, stk. 1, litra b) og d) og stk. 2-6 og artikel 10.07 |
|
e) |
kapitel 13 |
|
f) |
fra kapitel 14:
|
Artikel 21.03
(Uden indhold)
KAPITEL 22
STABILITET AF FARTØJER, SOM TRANSPORTERER CONTAINERE
Artikel 22.01
Generelt
1. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på fartøjer, som transporterer containere, når der kræves stabilitetsdokumenter i medfør af medlemsstaternes gældende søfartsregler.
Stabilitetsdokumenterne skal gennemgås, eller sendes til gennemgang andetsteds, og behørigt stemples af et inspektionsorgan.
2. Oplysningerne i stabilitetsdokumenterne skal give føreren udførlige oplysninger om fartøjets stabilitet for hver af de forskellige belastningssituationer.
Stabilitetsdokumenterne skal mindst omfatte følgende:
|
a) |
oplysninger om tilladte stabilitetskoefficienter, tilladte
|
|
b) |
data vedrørende de volumener vandballast, der kan være påfyldt |
|
c) |
formularer til kontrol af stabiliteten |
|
d) |
en betjeningsvejledning eller et beregningseksempel til føreren i anvendelsen. |
3. For fartøjer, hvor det er valgfrit, om containere transporteres fastgjorte eller ikke fastgjorte, skal der foreligge separate beregningsmetoder til eftervisning af stabiliteten i forbindelse med transport af såvel fastgjorte containere som ikke fastgjorte containere.
4. En last containere anses kun for fastgjort, når hver enkelt container er solidt fastgjort til fartøjets skrog med containerstyreskinner eller en fastspændingsanordning og ikke kan ændre stilling under sejladsen.
Artikel 22.02
Grænsebetingelser og beregningsmåde til eftervisning af stabiliteten i forbindelse med transport af ikke fastgjorte containere
1. For ikke fastgjorte containere skal den anvendte metode til beregning af fartøjets stabilitet være i overensstemmelse med følgende grænsebetingelser:
|
a) |
Metacenterhøjden
|
|
b) |
Under den samlede påvirkning af centrifugalkraften som følge af fartøjets drejning, vindtrykket og de frie væskeoverflader må krængningsvinklen ikke være over 5°, og siden af dækket må ikke komme under vand. |
|
c) |
Momentarmen for krængning, der skyldes centrifugalkraften ved fartøjets drejning, bestemmes efter formlen: 
hvor:
|
|
d) |
Momentarmen for krængning, som skyldes vindtrykket, bestemmes efter formlen: 
hvor:
|
|
e) |
Momentarmen for krængning, der skyldes frie overflader udsat for regnvand, samt bundvand i lastrummet eller i dobbeltskroget, bestemmes efter følgende formel: 
hvor:
|
|
f) |
For hvert belastningstilfælde skal der i beregningerne indgå halv brændstof- og ferskvandsbeholdning. |
2. Stabiliteten af et fartøj, der er lastet med ikke fastgjorte containere anses for tilfredsstillende, når den faktiske 
-værdi højst er lig den 
zul, der beregnes ved formlen. 
zul skal beregnes for forskellige deplacementer, som dækker hele det mulige dybgangsområde:
|
a) |
For |
|
b) |
|
I formlerne forstås ved:
|
|
største tilladte højde af fartøjets tyngdepunkt over bunden [m] |
|
|
tilnærmet værdi af metacentrets højde over bunden [m] beregnet efter formlen i stk. 3 |
|
F |
det respektive, faktiske fribord ved 1/2 L [m] |
|
Z |
parameterværdi af centrifugalkraften som følge af drejning 
|
|
v |
fartøjets hastighed gennem vandet [m/s] |
|
Tm |
gennemsnitsdybgang [m] |
|
hKW |
momentarm udøvet af det laterale vindtryk i henhold til stk. 1, litra d) [m] |
|
hKfO |
summen af momentarme udøvet af de frie væskeoverflader i henhold til stk. 1, litra e) [m]. |
Når der ikke foreligger hydrostatiske kurvetegninger, kan værdien 
af km til brug ved beregningen i stk. 2 og i artikel 22.03, stk. 2, bestemmes af følgende tilnærmede udtryk:
|
a) |
fartøj med pontonform: 
|
|
b) |
andre fartøjer: 
|
Artikel 22.03
Grænsebetingelser og beregningsmåde til eftervisning af stabilitet i forbindelse med transport af fastgjorte containere
1. For fastgjorte containere skal den anvendte metode til beregning af fartøjets stabilitet være i overensstemmelse med følgende grænsebetingelser:
|
a) |
Metacenterhøjden
|
|
b) |
Under den samlede virkning af centrifugalkraften som følge af fartøjets drejning, vindtrykket og de frie væskeoverflader må ingen åbning i skroget komme under vandet. |
|
c) |
Momentarme, som skyldes centrifugalkraften som følge af fartøjets drejning, vindtrykket og frie væskeoverflader, bestemmes ved hjælp af formlerne i artikel 22.02, stk. 1, litra c)-e). |
|
d) |
For hvert belastningstilfælde skal der i beregningerne indgå halv brændstof- og ferskvandsbeholdning. |
2. Stabiliteten af et fartøj lastet med fastgjorte containere anses for tilfredsstillende, når den faktiske 
-værdi højst er lig den 
, zul der beregnes ved formlen, når 
zul beregnes for de forskellige deplacementer under hensyn til den mulige variation af dybgangen.
|
a) |
for for |
|
b) |
|
Ud over de tidligere definerede størrelser er i formlerne:
|
I |
tværskibs inertimoment i vandlinjeplanet Tm [m4], (formel til tilnærmet beregning er angivet i stk. 3) |
|
i |
tværskibs inertimoment i vandlinjeplanet parallelt med bunden, i højden 
|
|
|
fartøjets vandfortrængning ved Tm [m3] |
|
F' |
ideelt fribord F' = H' – Tm [m] eller |
|
a |
lodret afstand fra underkanten af den åbning, der først kommer under vand ved krængning, og fartøjets normale vandlinje [m] |
|
b |
samme åbnings afstand fra fartøjets midte [m] |
|
H' |
ideel højde |
|
q |
er det samlede rumfang af ruf, luger, trunks og anden overbygning indtil en højde af højst 1,0 m over H eller indtil den laveste åbning til det betragtede volumen, idet den mindste værdi skal være gældende. De dele af det betragtede volumen, der er beliggende i en sektor på 0,05 L fra fartøjets ender, tages ikke i betragtning [m3]. |
3. Formel til tilnærmet beregning af I
Når der ikke foreligger hydrostatiske kurvetegninger, kan værdien af det tværskibs inertimoment omkring vandlinjen beregnes ved hjælp af følgende tilnærmede udtryk:
|
a) |
fartøj med pontonform 
|
|
b) |
andre fartøjer 
|
Artikel 22.04
Procedure for vurdering af stabiliteten om bord
Proceduren for vurdering af stabiliteten kan fastlægges på grundlag af de dokumenter, der er nævnt i artikel 22.01, stk. 2.
KAPITEL 22a
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE FLYDENDE STRUKTURER MED LÆNGDE OVER 110 M
Artikel 22a.01
Anvendelse af del I
Ud over forskrifterne i artikel 2.03, stk. 3, gælder det, at ejeren eller dennes repræsentant, før bygningen af flydende strukturer med længde over 110 meter, bortset fra søgående skibe, påbegyndes (bygning af et nyt fartøj eller udvidelse af et fartøj, der allerede er i brug), skal underrette det inspektionsorgan, som senere skal udstede certifikatet. Dette organ foretager inspektioner under bygningen. Inspektioner under byggefasen kan undlades, såfremt et godkendt klassifikationsselskab afgiver erklæring om, at dette foretager overvågning af bygningen.
Artikel 22a.02
Anvendelse af del II
For flydende strukturer med længde over 110 m finder — ud over del II — artikel 22a.03 til 22a.05 anvendelse.
Artikel 22a.03
Styrke
Det skal ved et certifikat udstedt af et godkendt klassifikationsselskab godtgøres, at skrogets styrke er tilfredsstillende, jf. artikel 3.02, stk. 1, litra a) (langskibs, tværskibs og lokal styrke).
Artikel 22a.04
Flydeevne og stabilitet
1. For fartøjer med længde over 110 m, bortset fra passagerfartøjer, finder stk. 2-9 anvendelse.
2. Tilstrækkelig stabilitet, herunder lækstabilitet, skal eftervises ved den mest ugunstige belastning.
De værdier, der ligger til grund for stabilitetsberegningen — fartøjets egenvægt og tyngdepunktets beliggenhed — bestemmes:
|
— |
enten ved en krængningsprøve eller |
|
— |
ved en detaljeret masse- og momentberegning, hvor fartøjets egenvægt kontrolleres ved at måle dybgangen med en tolerancetærskel på højst +/– 5 % mellem den beregnede masse og deplacementet, der beregnes ud fra dybgangsaflæsningen. |
3. Flydeevnen efter en skade skal godtgøres for det fuldt lastede fartøj.
Til dette formål skal ved beregning godtgøres tilstrækkelig stabilitet for de kritiske mellemtilstande og for sluttilstanden af vandfyldningen. Hvis der i mellemtilstande optræder negative stabilitetstilstande, kan de accepteres af den kompetente myndighed, såfremt der for efterfølgende mellemtilstande konstateres tilstrækkelig stabilitet.
4. Der skal gøres følgende forudsætninger vedrørende en læk:
|
a) |
Skadens udstrækning ved skibssiden:
|
|
b) |
Udstrækning af skaden på fartøjets bund:
|
|
c) |
Alle skotter, som befinder sig i det beskadigede område, skal antages at være beskadiget, dvs. at skotternes placering skal vælges, så fartøjet efter vandfyldning i to eller flere langskibs tilstødende rum stadig er flydedygtigt. For hovedmaskinrummet behøver flydeevnen kun eftervises for tilstanden svarende til ét rum, dvs. maskinrumsskotterne regnes for ubeskadigede. Ved beskadigelse af bunden skal også tværskibs tilstødende rum anses for vandfyldte. |
|
d) |
Vandgennemtrængelighed Vandgennemtrængeligheden sættes til 95 %. Dog kan der regnes med følgende afvigende vandgennemtrængelighed: — Maskin- og driftsrum: 85 % — Dobbeltbunde, bunkerrum, ballasttanke osv., alt efter, om de svarende til deres funktion må regnes for at være fyldte eller tomme for et fartøj, der flyder ved højst tilladte dybgang: 0 eller 95 % Viser en beregning, at den gennemsnitlige gennemtrængelighed af et vilkårligt rum er mindre, kan den beregnede værdi benyttes. |
|
e) |
Underkanten af åbninger uden vandtæt lukning (f.eks. døre, vinduer, adgangsluger), skal i vandfyldningens slutstadium være mindst 100 mm over vandlinjen ved lækage. |
5. Stabiliteten af det beskadigede fartøj er tilstrækkelig, såfremt, på grundlag af forudsætningerne i stk. 4:
|
a) |
den resterende sikkerhedsafstand i vandfyldningens slutstadium er mindst 100 mm, og fartøjets krængningsvinkel ikke er over 5°, eller |
|
b) |
beregningerne efter den i del 9 i ADNR foreskrevne metode til stabilitetsberegning ved lækage giver positivt resultat. |
6. Forefindes der tvær- eller indstrømningsåbninger til at begrænse asymmetrisk vandfyldning, skal udligningen finde sted inden for 15 minutter, når der i mellemstadierne er påvist tilstrækkelig stabilitet ved lækage.
7. Hvis der er mulighed for vandtæt lukning af åbninger, gennem hvilke ubeskadigede rum kan tage ekstra vand ind, skal sådanne lukkeanordninger være mærket i overensstemmelse med deres betjeningsvejledninger.
8. Eftervisning ved beregning i henhold til stk. 2-5 anses at have fundet sted, når der fremlægges beregninger af stabilitet ved lækage i overensstemmelse med del 9 i ADNR med positivt resultat.
9. Dybeste lastevandlinje skal fastlægges på ny, når det er nødvendigt for at opfylde forskrifterne i stk. 2 eller 3.
Artikel 22a.05
Supplerende forskrifter
1. Fartøjer med længde over 110 m skal:
|
a) |
være udstyret med flerskruefremdrivningssystem med mindst to uafhængige maskiner med lige stor motorkraft og en bovpropel, der betjenes fra styrehuset og også fungerer, når fartøjet er ulastet, eller være udstyret med enkeltskruefremdrivningssystem og en bovpropel, som betjenes fra styrehuset, som har egen energiforsyning, der også fungerer, når fartøjet er ulastet, og som i tilfælde af svigt af hovedfremdrivningssystemet sætter fartøjet i stand til at fortsætte ved egen kraft |
|
b) |
være udstyret med et radarnavigationsanlæg og drejehastighedsindikator, som er i overensstemmelse med artikel 7.06, stk. 1 |
|
c) |
være udstyret med et fast monteret lænseanlæg i overensstemmelse med artikel 8.08; |
|
d) |
opfylde forskrifterne i artikel 23.09, stk. 1.1. |
2. For fartøjer, bortset fra passagerfartøjer, med længde over 110 m, der foruden det i stk. 1 nævnte
|
a) |
i tilfælde af uheld kan adskilles i fartøjets midterste tredjedel uden brug af tungt bjergningsudstyr, således at de adskilte dele af fartøjet holdes flydende efter adskillelsen |
|
b) |
er udstyret med et certifikat, der skal opbevares om bord, og som er udstedt af et anerkendt klassifikationsselskab, angående fartøjets forskellige deles flydeevne, fremad/agter-hældningsposition og stabilitet, med angivelse af den lastegrænse over hvilken de to deles flydeevne ikke længere er sikret |
|
c) |
er bygget som dobbeltskrogede fartøjer i overensstemmelse med ADNR, hvor punkt 9.1.0.91 til 9.1.0.95 i ADNR finder anvendelse for motordrevne fartøjer og punkt 9.3.2.11.7 og 9.3.2.13 til 9.3.2.15 i ADNR finder anvendelse på tankskibe |
|
d) |
er udstyret med flerskruefremdrivningssystem i overensstemmelse med første halvdel af stk. 1, litra a) |
skal det i punkt 52 på fællesskabscertifikatet anføres, at de overholder alle forskrifterne i litra a)-d).
3. For passagerfartøjer med længde over 110 m, der foruden det i stk. 1 nævnte
|
a) |
er bygget eller ombygget til deres højeste klasse under tilsyn af et godkendt klassifikationsselskab, i hvilket tilfælde overholdelsen af reglerne skal være bekræftet ved hjælp af et certifikat udstedt af klassifikationsselskabet, idet angivelse af den nuværende klasse ikke er nødvendig |
|
b) |
enten har en dobbelt bund med en højde på mindst 600 mm og skotter til sikring af, at fartøjet ikke efter vandfyldning i to tilstødende rum synker lavere end nedsænkningslinjen, og at der fortsat er en resterende sikkerhedsafstand på 100 mm eller har en dobbelt bund med en højde på mindst 600 mm og dobbelt skrog med en afstand på mindst 800 mm mellem fartøjets sidevæg og det langsgående skot |
|
c) |
er udstyret med flerskruefremdrivningssystem med mindst to uafhængige maskiner med lige stor motorkraft og en bovpropel, der kan betjenes fra styrehuset og, som fungerer såvel i længderetningen som i tværgående retning |
|
d) |
gør det muligt at betjene agterankeret direkte fra styrehuset |
skal det i punkt 52 på fællesskabscertifikatet anføres, at de overholder alle forskrifterne i litra a)-d).
Artikel 22a.06
Anvendelse af del IV i tilfælde af ombygning
For fartøjer, der ombygges til en længde over 110 m, kan inspektionsorganet kun anvende kapitel 24 på grundlag af særlige anbefalinger fra udvalget.
KAPITEL 22b
SÆRLIGE FORSKRIFTER VEDRØRENDE HØJHASTIGHEDSFARTØJER
Artikel 22b.01
Generelle bestemmelser
1. Højhastighedsfartøjer må ikke bygges som passagerfartøjer med kahytter.
2. Følgende installationer er forbudte om bord på højhastighedsfartøjer:
|
a) |
apparater med væge, jf. artikel 13.02 |
|
b) |
kaminer med fordampningsbrænder, jf. artikel 13.03 og 13.04 |
|
c) |
varmeovne til fast brændsel, jf. artikel 13.07 |
|
d) |
anlæg til flydende gas, jf. artikel 14. |
Artikel 22b.02
Anvendelse af del I
1. Ud over bestemmelserne i artikel 2.03, gælder det, at højhastighedsfartøjer skal bygges og klassificeres under tilsyn og i overensstemmelse med de gældende regler i et klassifikationsselskab, der har særlige regler for højhastighedsfartøjer. Klassen ændres ikke.
2. Uanset artikel 2.06 er fællesskabscertifikater udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel gyldige i højst 5 år.
Artikel 22b.03
Anvendelse af del II
1. Uanset stk. 2 og artikel 22b.02, stk. 2, finder kapitel 3-15 anvendelse på højhastighedsfartøjer, bortset fra følgende bestemmelser:
|
a) |
artikel 3.04, stk. 6, andet afsnit |
|
b) |
artikel 8.08, stk. 2, andet punktum |
|
c) |
artikel 11.02, stk. 4, andet og tredje punktum |
|
d) |
artikel 12.02, stk. 4, andet punktum |
|
e) |
artikel 15.06, stk. 3, litra a), andet punktum. |
2. Uanset artikel 15.02, stk. 9, og artikel 15.15, stk. 7, skal alle døre i vandtætte skotter kunne fjernbetjenes.
3. Uanset artikel 6.02, stk. 1, skal der i tilfælde af svigt eller driftsforstyrrelser i styremaskinens drivaggregat omgående være et andet, uafhængigt drivaggregat for styremaskinen eller et manuelt betjent aggregat, der sættes i funktion.
4. Ud over forskrifterne i del II skal højhastighedsfartøjer opfylde forskrifterne i artikel 22b.04-22b.12.
Artikel 22b.04
Sæder og sikkerhedsbælter
Der skal være siddepladser til rådighed til det maksimale antal passagerer, der må være om bord. Siddepladserne skal være udstyret med sikkerhedsbælter. Der kan dispenseres fra kravet om sikkerhedsbælter, når der er sørget for en passende beskyttelse mod stød, eller når dette ikke er påkrævet i henhold til kapitel 4, del 6, i HSC Code 2000.
Artikel 22b.05
Fribord
Uanset artikel 4.02 og 4.03 skal fribordet være mindst 500 mm.
Artikel 22b.06
Flydeevne, stabilitet og skotter
For højhastighedsfartøjer skal der forelægges behørig dokumentation for:
|
a) |
at flydeevne og stabilitetsegenskaberne er tilstrækkelig sikre, når fartøjet befinder sig med deplacement i vandet, både i uskadt og i beskadiget tilstand |
|
b) |
at stabilitetsegenskaberne og stabiliseringssystemerne garanterer fartøjets sikkerhed, når det anvendes i den dynamiske fase for flydeevne og i overgangsfasen |
|
c) |
at stabilitetsegenskaberne, når fartøjet bevæger sig uden deplacement i vandet og i overgangsposition, er tilstrækkelige til at overføre fartøjet sikkert til sejlads med deplacement i tilfælde af fejl i systemet. |
Artikel 22b.07
Styrehuset
1. Indretning
|
a) |
Uanset artikel 7.01, stk. 1, skal styrehuse være indrettet således, at rorgængeren eller et andet besætningsmedlem på ethvert tidspunkt under farten kan udføre deres opgaver. |
|
b) |
Styrehuset skal være indrettet med to arbejdspladser til de i litra a) nævnte personer. Instrumenterne til navigation, manøvrering, overvågning og kommunikation og andre vigtige betjeningsorganer skal sidde tilstrækkelig tæt ved hinanden til, at både et andet besætningsmedlem og rorgængeren har adgang til de nødvendige oplysninger og kan foretage den nødvendige betjening af instrumenter og installationer i siddende stilling. Følgende forskrifter skal altid være opfyldt:
|
|
c) |
De personer, der er nævnt i litra a), skal uhindret kunne betjene de installationer, der er nævnt i litra b), herunder også med behørigt spændte sikkerhedsbælter. |
2. Frit udsyn
|
a) |
Uanset artikel 7.02, stk. 2, må det felt foran fartøjet, som rorgængeren ikke kan se, når han sidder ned, ikke være over en fartøjslængde, uanset hvor stor last fartøjet medfører. |
|
b) |
Uanset artikel 7.02, stk. 3, må de samlede blinde vinkler fra ret forud til 22,5° agten for tværs på hver side ikke overstige 20°. Ingen enkelt blind vinkel må overstige 5°. Det frie udsyn mellem to blinde vinkler må ikke være mindre end 10°. |
3. Instrumenter
Instrumentpanelerne til betjening og overvågning af de installationer, der er nævnt i artikel 22b.11, skal befinde sig i adskilte og klart markerede positioner i styrehuset. Hvor det er relevant, gælder dette også betjeningsanordninger til udløsning af kollektive redningsmidler.
4. Belysning
I områder eller på udstyrsdele, der skal være belyst under driften, skal der anvendes rødt lys.
5. Vinduer
Reflekser skal undgås. Der skal forefindes afskærmning, så blænding pga. sollys undgås.
6. Overfladematerialer
Der må ikke anvendes reflekterende overfladematerialer i styrehuset.
Artikel 22b.08
Supplerende udstyr
Højhastighedsfartøjer skal have følgende udstyr:
|
a) |
radaranlæg og drejehastighedsindikator, som anført i artikel 7.06, stk. 1 |
|
b) |
lettilgængelige individuelle redningsmidler, der er i overensstemmelse med den europæiske standard EN 395:1998, til det maksimale antal passagerer, fartøjet er godkendt til. |
Artikel 22b.09
Lukkede områder
1. Generelt
Offentligt tilgængelige områder og beboelse samt det udstyr, der befinder sig der, skal være udformet således, at enhver person, der benytter disse faciliteter korrekt, ikke vil lide skade under en normal start eller stop eller nødstart og stop eller under manøvrering under normale sejladsforhold og i tilfælde af svigt eller fejlfunktion.
2. Kommunikation
|
a) |
Med henblik på at informere passagererne om sikkerhedsforanstaltninger skal alle passagerfartøjer være udstyret med akustiske og visuelle installationer, som er hørlige og synlige for alle ombordværende. |
|
b) |
Skibsføreren skal ved hjælp af installationerne i litra a) kunne give instruktioner til passagererne. |
|
c) |
Alle passagerer skal have adgang til instruktioner med henblik på nødsituationer i nærheden af deres siddeplads, herunder en plan over fartøjet med angivelse af alle udgange, flugtveje, nødhjælpsudstyr, redningsudstyr og instruktioner i brugen af redningsveste. |
Artikel 22b.10
Udgange og flugtveje
Flugt og evakueringsveje skal opfylde følgende forskrifter:
|
a) |
der skal være let, sikker og hurtig adgang fra styrestedet til områder og opholdsrum, hvortil der er offentlig adgang |
|
b) |
flugtveje, der fører hen til nødudgange, skal være klart og uudsletteligt angivet |
|
c) |
alle udgange skal være behørigt mærkede. Det skal såvel udefra som indefra være tydeligt, hvordan åbningsmekanismen skal betjenes |
|
d) |
flugtveje og nødudgange skal have et passende sikkerhedsstyringssystem |
|
e) |
der skal være plads til et besætningsmedlem ved siden af hver udgang. |
Artikel 22b.11
Sikring mod og forebyggelse af brand
1. Gange, rum og beboelse, hvortil der er offentlig adgang, samt kabysser og maskinrum skal være udstyret med et passende brandalarmanlæg. Det skal på et sted, der konstant er bemandet af besætningen, automatisk signaleres, at der er opstået brand og hvor.
2. Maskinrummene skal være udstyret med et fast brandslukningsanlæg, som omhandlet i artikel 10.03b.
3. Rum og beboelse, hvortil der er offentlig adgang, og flugtveje herfra skal være udstyret med et sprinkleranlæg som omhandlet i artikel 10.03a. Det skal være muligt at lede spildevandet hurtigt og direkte ud i det fri.
Artikel 22b.12
Overgangsbestemmelser
Højhastighedsfartøjer som defineret i artikel 1.01, nr. 20a, som havde et gyldigt fællesskabscertifikat den 31. marts 2003, skal opfylde følgende bestemmelser i dette kapitel:
|
a) |
artikel 22b.01, 22b.04, 22b.08, 22b.09, 22b.10, 22b.11, stk. 1, i forbindelse med forlængelse af et fællesskabscertifikat |
|
b) |
den 1. april 2013 artikel 22b.07, stk. 1, 3, 4, 5 og 6 |
|
c) |
den 1. januar 2023 alle øvrige bestemmelser |
DEL III
KAPITEL 23
BESÆTNING
Artikel 23.01
(Uden indhold)
Artikel 23.02
(Uden indhold)
Artikel 23.03
(Uden indhold)
Artikel 23.04
(Uden indhold)
Artikel 23.05
(Uden indhold)
Artikel 23.06
(Uden indhold)
Artikel 23.07
(Uden indhold)
Artikel 23.08
(Uden indhold)
Artikel 23.09
Fartøjers udstyr
1. For motorfartøjer, skubbebåde, konvojer, der skubbes, og passagerfartøjer skal inspektionsorganet anføre overensstemmelsen eller den manglende overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1.1 eller 1.2, i punkt 47 på fællesskabscertifikatet.
1.1. Standard S1
|
a) |
Fremdrivningssystemerne skal være indrettet således, at hastigheden kan ændres og skruens fremdrivningsretning vendes fra styrehuset. Det skal være muligt at sætte de hjælpemaskiner, der er nødvendige for styringen, i gang eller i stå fra styrehuset, medmindre dette sker automatisk, eller maskinerne kører konstant under hver sejlads. |
|
b) |
I de kritiske områder for
skal der være overvågning ved hjælp af instrumenter, der afgiver akustiske- eller visuelle signaler i styrehuset i tilfælde af driftsforstyrrelser. De akustiske alarmsignaler kan kombineres i en enkelt akustisk alarmanordning. Signalerne kan afbrydes, så snart driftsforstyrrelsen er blevet erkendt. De visuelle alarmsignaler må først afbrydes, når der er rettet op på de driftsforstyrrelser, der fremkaldte dem. |
|
c) |
Brændstoffet skal fremføres og hovedmaskinen afkøles automatisk. |
|
d) |
Styresystemet skal uden større kraftanstrengelse kunne betjenes af én person, selv med maksimal dybgang. |
|
e) |
Det skal være muligt at aktivere de visuelle og akustiske signaler, der måtte være krævet i henhold til de nationale eller internationale søvejsregler, fra styrehuset. |
|
f) |
Når der ikke er nogen direkte kommunikation mellem styrehuset og forenden af fartøjet, agterenden, opholdsrum og maskinrum, skal der være installeret et højttaleranlæg. Til kommunikation med maskinrummene kan dette ske i form af et optisk signal eller et akustisk signal. |
|
g) |
Den krævede redningsbåd skal kunne søsættes af et enkelt besætningsmedlem alene og inden for en rimelig tid. |
|
h) |
Der skal være et søgelys, der kan betjenes fra styrehuset. |
|
i) |
Betjening af håndsving og lignende drejelige dele på løfteanordninger må ikke kræve en kraft på over 160 N. |
|
j) |
Trækspil, der anføres på fællesskabscertifikatet, skal være motordrevne. |
|
k) |
Pumper til sump og spuling af dæk skal være motordrevne. |
|
l) |
De vigtigste betjeningsanordninger og overvågningsinstrumenter skal være placeret ergonomisk. |
|
m) |
Det udstyr, der er krævet i artikel 6.01, stk. 1, skal kunne fjernstyres fra styrehuset. |
1.2. Standard S2
|
a) |
For motorfartøjer, der sejler separat:
|
|
b) |
For motorfartøjer, der fremdrives i parformation:
|
|
c) |
For motorfartøjer, der fremdriver konvojer, der skubbes, og som består af fartøjet selv og et andet fartøj foran:
|
|
d) |
For skubbebåde, der fremdriver en konvoj, der skubbes:
|
|
e) |
For passagerfartøjer:
|
Artikel 23.10
(Uden indhold)
Artikel 23.11
(Uden indhold)
Artikel 23.12
(Uden indhold)
Artikel 23.13
(Uden indhold)
Artikel 23.14
(Uden indhold)
Artikel 23.15
(Uden indhold)
DEL IV
KAPITEL 24
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 24.01
Anvendelse af overgangsbestemmelser for flydende strukturer, der allerede er i drift
1. Bestemmelserne i artikel 24.02 — 24.04 finder kun anvendelse på flydende strukturer, der den … (27) havde et gyldigt fartøjscertifikat i henhold til det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. december 1994, eller flydende strukturer, som var under bygning eller ombygning den 31. december 1994.
2. For flydende strukturer, der ikke er omfattet af stk. 1, finder bestemmelserne i artikel 24.06 anvendelse.
Artikel 24.02
Undtagelser for flydende strukturer, der allerede er i drift
1. Med forbehold af artikel 24.03 og artikel 24.04 skal flydende strukturer, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv
|
a) |
tilpasses, således at de bringes i overensstemmelse med disse bestemmelser i henhold til overgangsbestemmelserne i nedenstående skema, og |
|
b) |
indtil denne tilpasning er foretaget, være i overensstemmelse med det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. december 1994. |
2. I skemaet betyder udtrykket:
|
— |
»N.R.C.«: at bestemmelsen ikke finder anvendelse på flydende strukturer, som allerede er i drift, med mindre de pågældende dele er udskiftet eller ombygget, dvs. at bestemmelsen kun finder anvendelse på nybyggede (Newly-built) flydende strukturer og på udskiftning (Replacement) eller ombygning (Conversion) af de pågældende dele eller områder. Hvis eksisterende dele udskiftes med ombytningsdele, der anvender samme teknologi, og som er af samme type, udgør dette ikke en udskiftning (»R«) i henhold til overgangsbestemmelserne. |
|
— |
»Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet«: at bestemmelsen skal være opfyldt, når fællesskabscertifikatet udstedes eller fornyes efter bestemmelsens ikrafttræden. |
|
Artikel og stykke |
Emne |
Frist eller bemærkninger |
||
|
KAPITEL 3 |
||||
|
3.03, stk. 1, litra a) |
Placering af kollisionsskottet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
stk. 2 |
Beboelse |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
Sikkerhedsudstyr |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
|||
|
stk. 4 |
Gastæt adskillelse af beboelse og maskinrum, kedelrum og lastrum |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 5 andet afsnit |
Overvågning af døre i agterpeakskottet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 7 |
Ankre, der ikke rager ud over yderklædningen |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2041 |
||
|
3.04, stk. 3, andet punktum |
Isolationsmateriale i maskinrum |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
||
|
stk. 3, tredje og fjerde punktum |
Åbninger og låseanordninger |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
||
|
3.04, stk. 6 |
Udgange fra maskinrum |
Maskinrum, der i henhold til artikel 1.01 ikke blev anset for maskinrum før 1995, skal forsynes med endnu en udgang ved N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
KAPITEL 5 |
||||
|
5.06, stk. 1, første punktum, |
Mindste hastighed (fremad) |
For flydende strukturer, der er køllagt før 1996, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
KAPITEL 6 |
||||
|
6.01, stk. 1 |
Manøvreevne som foreskrevet i kapitel 5 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
stk. 3 |
Permanent krængning og omgivende temperatur |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 7 |
Konstruktion af rorstammen |
For flydende strukturer, der er køllagt før 1996: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
6.02, stk. 2 |
Indkobling af det andet drivaggregat med ét enkelt indgreb |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 3 |
Sikring af manøvreevne som foreskrevet i kapitel 5 ved hjælp af det andet drivaggregat |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
6.03, stk. 1 |
Tilslutning af andre brugere til det hydrauliske drivaggregat i styremaskinen |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 2 |
Separat hydraulisk beholder |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
6.05, stk. 1 |
Rattet på et hånddrevet drivaggregat, der ikke er drevet af det kraftaktiverede drivaggregat |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
6.06, stk. 1 |
To af hinanden uafhængige aktiveringssystemer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
6.07, stk. 2 litra a) |
Kontrolanordninger for oliestand i hydraulikbeholder og driftstryk |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 2 litra e) |
Kontrol af buffersystem |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
||
|
6.08, stk. 1 |
Forskrifter om elektroniske anlæg i medfør af artikel 9.20 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
KAPITEL 7 |
||||
|
7.02 stk. 3, andet afsnit |
Frit udsyn fra rorgængerens normale synsretning |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
stk. 7 |
Mindste transparens |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
7.03, stk. 7 |
Ophør af alarmer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet, medmindre styrehuset er indrettet til radarnavigation ved én person |
||
|
stk. 8 |
Automatisk skift til anden energiforsyning |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
7.04, stk. 1 |
Betjening af hovedmaskiner og styresystem |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
||
|
stk. 2 |
Betjening af hovedmaskine |
Hvis styrehuse er indrettet til radarnavigation ved én person: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035, hvis sejlretning kan bestemmes direkte; N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 for andre maskiner |
||
|
7.09 |
Alarmanlæg |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
7.12 stk. 1 |
Sænkbare styrehuse |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet Ikke-hydraulisk sænkesystem: senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
stk. 2 og 3 |
|
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
||
|
KAPITEL 8 |
||||
|
8.01, stk. 3 |
Kun maskiner af forbrændingstypen, der anvender brændstof med flammepunkt over 55 °C |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
8.02, stk. 1 |
Sikring af maskiner mod utilsigtet igangsætning |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 4 |
Beskyttelse af maskineriets dele |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
||
|
8.03, stk. 2 |
Kontrolanordninger |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 3 |
Beskyttelse mod overdrejning |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 5 |
Udførelsen af akselgennemføringer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
8.05, stk. 1 |
Ståltanke til flydende brændstof |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
stk. 2 |
Automatisk lukning af tankventiler |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
||
|
stk. 3 |
Ingen brændstoftanke foran kollisionsskottet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 4 |
Ingen brændstoftanke og disses fittings direkte over maskiner eller udstødningsrør |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010. Indtil da skal brændstof kunne føres bort på sikker vis ved hjælp af passende anordninger. |
||
|
stk. 6, tredje-femte punktum |
Installation og dimensioner i forbindelse med udluftningsrør og forbindelsesrør |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
8.05, stk. 7 |
Lukkeanordning betjent fra dækket |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
stk. 9, første punktum |
Måleanordning skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 13 |
Kontrol af fyldningsgrad, ikke blot for hovedmaskiner, men også for andre maskiner, som er nødvendige for sikker drift af fartøjet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
8.08, stk. 8 |
Simpel lukkeanordning ikke tilstrækkelig for ballastrums tilslutning til lænserør for lastrum, som er indrettet til ballast |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 9 |
Niveaumålere i lastrummenes bund |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
8.09, stk. 2 |
Beholdere til opsamling af olieholdigt vand og spildolie |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
8.10, stk. 3 |
Emissionsgrænse på 65 dB(A) for stilleliggende fartøjer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
KAPITEL 8a |
||||
|
|
Overgangsbestemmelserne vedrørende kapitel 8 a i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, finder anvendelse |
|
||
|
KAPITEL 9 |
||||
|
9.01, stk. 1 andet afsnit |
Relevante dokumenter skal forelægges for inspektionsorganet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
stk. 2, andet led |
Kredsløbsdiagrammer for hovedtavle, nødstrømstavle og fordelingstavle skal forefindes om bord |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 3 |
Temperaturer inden døre og på dæk |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
9.02, stk. 1 3 |
Elektricitetsforsyningsanlæg |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
9.05, stk. 4 |
Tværsnitsarealet af jordlederne |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
9.11, stk. 4 |
Effektiv ventilation, når akkumulatorer indbygges i lukket rum, skab eller kasse |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
||
|
9.12, stk. 2, litra d) |
Koblingsudstyr |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
stk. 3 litra, b) |
Anordning til kontrol af isoleringen fra jord med optisk og akustisk alarmsignal |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
9.13 |
Nødafbrydere |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
9.14, stk. 3 andet punktum |
Forbud mod unipolære afbrydere i vaskerum, baderum og andre vådrum |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
9.15, stk. 2 |
Mindste tværsnitsareal pr. kabel på 1,5 mm2 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 10 |
Kabler tilsluttet sænkbare styrehuse |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
9.16, stk. 3 andet punktum |
To kredse |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
9.19 |
Alarm- og sikkerhedssystemer for mekaniske anlæg |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
9.20 |
Elektroniske anlæg |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
9.21 |
Elektromagnetisk kompatibilitet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
KAPITEL 10 |
||||
|
10.01 |
Ankerudrustning |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
10.02, stk. 2 litra a) |
Certifikat for fortøjningstrosser og andre trosser |
Første trosse, der udskiftes på fartøjet: N.R.C., senest 1.1.2008 Anden og tredje trosse: 1.1.2013 |
||
|
10.03, stk. 1 |
Europæisk standard |
Ved udskiftning, senest 1.1.2010 |
||
|
stk. 2 |
Egnet til klasse A-, B- og C-brande |
Ved udskiftning, senest 1.1.2010 |
||
|
stk. 4 |
Forhold mellem CO2 -indhold og rummets størrelse |
Ved udskiftning, senest 1.1.2010 |
||
|
10.03a |
Faste brandslukningsanlæg i beboelsesrum, styrehuse og passagerområder |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
10.03b |
Faste brandslukningsanlæg i maskinrum, kedelrum og pumperum |
|||
|
10.04 |
Anvendelse af europæisk standard for både |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
10.05, stk. 2 |
Oppustelige redningsveste |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010. Redningsveste, der befandt sig om bord den 30.9.2003, kan anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter 1.1.2010. |
||
|
KAPITEL 11 |
||||
|
11.02, stk. 4 |
Udstyr til yderkanterne af dæk samt arbejds-poster |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
11.04 |
Sidedæk |
(29)Første udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035, når bredden er på mere end 7,30 m |
||
|
11.05, stk. 1 |
Adgang til arbejdspladserne |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
stk. 2 og stk. 3 |
Døre og ind- og udgange eller gange, hvis der optræder højdeforskelle på over 0,50 m |
Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
||
|
stk. 4 |
Trapper til arbejdspladser, der er permanent bemandet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
11.06, stk. 2 |
Udgange og nødudgange |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
11.07, stk. 1 andet punktum |
Lejdere, trin mv. |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
stk. 2 og stk. 3 |
|
Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
||
|
11.10 |
Lugedæksler |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
11.11 |
Spil |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
11.12, stk. 2 6 og stk. 8 10 |
Kraner: fabrikationsskilt, højst tilladte belastning, beskyttelsesanordninger, beregningstest, ekspertkontrol, certifikater om bord |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
11.13 |
Opbevaring af brandfarlige væsker |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
||
|
KAPITEL 12 |
||||
|
12.01, stk. 1 |
Beboelsesrum til de personer, der sædvanligvis opholder sig om bord |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
12.02, stk. 3 |
Placering af dørke |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
stk. 4 |
Opholds- og soverum |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
stk. 6 |
Mandskabsrum |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
stk. 8 |
Disponibelt dørkareal i fælles beboelsesrum |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
stk. 9 |
Rummenes rumfang |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
stk. 10 |
Luftrumfang pr. person |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
stk. 11 |
Døres størrelse |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
stk. 12, litra a) og litra b) |
Trapper |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
stk. 13 |
Rør, som fører farlige gasser eller farlige væsker |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
12.03 |
Sanitære installationer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
12.04 |
Kabysser |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
12.05 |
Drikkevand |
N.R.C., senest den 31.12.2006 |
||
|
12.06 |
Opvarmning og ventilation |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
12.07, stk. 1, andet punktum |
Andre installationer i beboelsen |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
KAPITEL 15 |
||||
|
15.01, stk. 1, litra d) |
Artikel 9.14, stk. 3, andet punktum, finder ikke anvendelse på nominelle driftsspændinger over 50 V |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 2, litra c) |
Forbud mod varmeovne til fast brændsel i overensstemmelse med artikel 13.07 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på maskiner til fast brændsel (dampmaskiner) |
||
|
litra e) |
Forbud mod flaskegasanlæg i overensstemmelse med kapitel 14 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
15.02, stk. 2 |
Antal og placering af skotter |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 5, andet punktum |
Nedsænkningslinje, hvis der ikke er noget skotdæk |
For passagerfartøjer, der er køllagt før 1.1.1996, gælder forskriften ved N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 10 litra c) |
Lukningstid |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
stk. 12 |
Optisk alarmsystem |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
||
|
stk. 15 |
Mindstehøjde for dobbeltbund eller hulrum |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
15.03, stk.1 6 |
Intakt stabilitet |
N.R.C., og når passagerantallet øges, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 7 og stk. 8 |
Lækstabilitet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 9 |
2-rums-status |
N.R.C. |
||
|
stk. 10 13 |
Lækstabilitet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
15.05, stk. 2, litra a) |
Det antal passagerer, for hvilket der er sikret et evakueringsområde i medfør af artikel 15.06, stk. 8 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
litra b) |
Det antal passagerer, der er lagt til grund for stabilitetsberegningen i medfør af artikel 15.03 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
15.06 stk. 1, litra a) |
Passagerrum skal på samtlige dæk være placeret agten for kollisionsskottet og, så længe de er under skotdækket, foran agterpeakskottet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 3, litra c), første punktum |
Fri højde af gange |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
andet punktum |
Fri bredde af døre til passagerkahytter og andre små rum |
For fri bredde på 0,7 m gælder N.R.C. senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
15.06, stk. 3, litra f), første punktum |
Størrelsen af nødudgange |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
litra g) |
Udgange fra rum beregnet til bevægelseshæmmede personer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 4, litra d) |
Døre beregnet til at kunne anvendes af bevægelseshæmmede personer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 5 |
Forskrifter vedrørende forbindelsesgange |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 6, litra b) |
Flugtveje til evakueringsområder |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
litra d) |
Der må ingen steder på flugtvejen forefindes trin, lejdere eller lignende |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 7 |
Passende sikkerhedsskiltning |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 8 |
Forskrifter vedrørende mønstringsområder |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 9 |
Forskrifter vedrørende trapper og trappeafsatser i passagerområderne |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 10, litra a), første punktum |
Lønning i overensstemmelse med europæisk standard EN 711:1995 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
andet punktum |
Højde af skanseklædninger og rælinger på dæk, der er beregnet til brug for bevægelseshæmmede personer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
15.06, stk. 10, litra b), andet punktum |
Fri bredde for åbninger, der normalt bruges til ind- og udskibning af bevægelseshæmmede personer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 13 |
Gennemgangsområder og vægge i gennemgangsområder beregnet til bevægelseshæmmede personer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 14, første punktum |
Udførelse af glasdøre og vægge i gennemgangsområder samt vinduesruder |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 15 |
Forskrifter vedrørende overbygninger eller deres tag, som består fuldstændigt af panoramaruder |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 16 |
Drikkevandssystemer i henhold til artikel 12.05 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 31.12.2006 |
||
|
stk. 17, andet punktum |
Forskrifter vedrørende toiletter til brug for bevægelseshæmmede personer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 18 |
Ventilationssystem i kahytter uden et vindue, der kan åbnes |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 19 |
Forskrifter i artikel 15.06 vedrørende rum, hvor besætningsmedlemmer og skibspersonel indkvarteres |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
15.07 |
Forskrifter vedrørende fremdrivningssystemet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
15.08, stk. 2 |
Forskrifter vedrørende højtaleranlæg i passagerområder |
For passagerfartøjer med LWL på mindre end 40 m eller til højst 75 personer finder bestemmelsen anvendelse på N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 3 |
Forskrifter vedrørende alarmanlæg |
For fartøjer til endagsudflugter finder bestemmelsen anvendelse på N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 4 |
Alarm for vandstand i sumpen i hvert vandtæt rum |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 5 |
To maskindrevne lænsepumper |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 6 |
Permanent installeret lænseanlæg |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
stk. 8 |
Ventilationsanlæg for CO2-anlæg i rum under dækket |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
15.09, stk. 3 |
Egnet udstyr til flytning af personer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
15.09, stk. 4 |
Individuelle redningsmidler for børn |
Indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter 1.1.2010 betragtes dette udstyr som et alternativ til individuelle rednings-midler |
||
|
|
Redningsmidler |
For passagerfartøjer, der var udstyret med kollektive redningsmidler i overensstemmelse med artikel 15.09, stk. 5, inden den 1.1.2005, betragtes disse midler som et alternativ til individuelle redningsmidler. For passagerfartøjer, der var udstyret med kollektive redningsmidler i overensstemmelse med artikel 15.09, stk. 6, inden den 1.1.2005, betragtes disse midler som et alternativ til individuelle redningsmidler indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010. |
||
|
stk. 5, litra b), og litra c) |
Tilstrækkelig siddeplads, opdrift på mindst 750 N pr. person i ferskvand |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
litra f) |
Stabil stilling og anordninger, der er egnede til, at man kan holde sig fast |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
litra i) |
Egnede anordninger til evakuering fra evakueringsområder ned på redningsflåderne |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 10 |
Båden skal være udstyret med en motor og en lygte |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
15.10, stk. 2 |
Artikel 9.16, stk. 3, finder desuden anvendelse på gange og opholdsrum for passagerer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
stk. 3 |
Tilstrækkelig nødbelysning |
Nødbelysning: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
15.10, stk. 4 |
Nødstrømsanlæg |
For fartøjer til endagsudflugter med LWL på 25 m eller mindre, finder bestemmelsen anvendelse ved N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
litra f) |
Nødstrøm til projektør, jf. artikel 10.02, stk. 2, litra i) |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
litra i) |
Nødstrøm til elevatorer og løfteapparater, jf. artikel 15.06, stk. 9, andet punktum |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
stk. 6 |
Forskrifter vedrørende nødstrømsanlægget: |
|
||
|
|
|
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
|
|
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
|
|
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
15.11, stk. 1 |
Brandsikring Materialers og bestanddeles egnethed som brandsikring |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 2 |
Udførelse af skillevægge |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 3 |
Maling, lak og andre produkter til overfladebehandling samt dæksbelægning, der anvendes i andre rum end maskinrum og lagerrum, skal være brandhæmmende |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
||
|
stk. 4 |
Lofter og vægbeklædning i saloner være fremstillet af ikke-brændbare materialer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 5 |
Møbler og inventar i saloner i mønstringsområder skal være fremstillet af ikke-brændbare materialer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 6 |
Afprøvet i henhold til FTP-koden |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 7 |
Isoleringsmaterialer i saloner |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 8 |
Forskrifter vedrørende døre i skillevægge |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 9 |
Vægge |
For fartøjer med kahytter uden automatiske sprinkleranlæg, vægges afslutning mellem kahytter: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 10 |
Skillevægge |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
15.11, stk. 11 |
Ikke-brændbare adskillelser (draught stops) |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 12, andet punktum |
Trapper skal være udført af stål eller andet tilsvarende, ikke-brændbart materiale |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 13 |
Indendørs trapper skal være omgivet af inddelinger |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 14 |
Ventilationsanlæg og luftkonditioneringsanlæg |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 15 |
Ventilationsanlæg i kabysser og ovne med udsugningsanlæg |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 16 |
Kontrolcentre, trapperum og evakueringsområder røgudsugningsanlæg |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 17 |
Brandalarmanlæg |
For fartøjer til endagsudflugter: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
15.12, stk. 1 |
Transportable ildslukkere |
Ildslukkere og slukningsmiddel i kabysser, frisørsaloner og parfumerier: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
||
|
stk. 2 |
Brandslukningsanlæg |
2. brandslukningspumpe: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 3 |
Forskrifter vedrørende brandslukningsanlæg |
Vandtryk og vandstrålelængde: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 6 |
Materialer, beskyttelse mod funktionssvigt |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
15.12, stk. 7 |
Eliminering af risikoen for tilfrysning af rørledninger og brandstudse |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 8 litra b) |
Brandslukningspumper skal kunne betjenes uafhængigt af hinanden |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
litra c) |
Vandstråle af den krævede længde på alle dæk |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
litra d) |
Installation af brandslutningspumper |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 9 |
Brandslukningsanlæg i maskinrum |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
15.14, stk. 1 |
Installationer til opsamling og bortskaffelse af kloakspildevand |
For fartøjer med kahytter med højst 50 køjer og for fartøjer til endagsudflugter: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 2 |
Forskrifter vedrørende tanke til opsamling af kloakspildevand |
For fartøjer med kahytter med højst 50 køjer og for fartøjer til endagsudflugter med højst 50 passagerer: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
15.15, stk. 1 |
Stabilitet efter skade |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
||
|
stk. 4 |
(uden indhold) |
|
||
|
stk. 5 |
Udstyret med en båd, en platform eller tilsvarende installation |
For passagerskibe, der må transportere højst 250 passagerer eller har 50 køjer: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
15.15, stk. 6 |
Udstyret med en båd, en platform eller tilsvarende installation |
For passagerskibe, der må transportere højst 250 passagerer eller har 50 køjer: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
stk. 9 litra a) |
Alarmsystemer til anlæg af flydende gas |
N.R.C., senest ved fornyelse af certifikatet i henhold til artikel 14.15 |
||
|
litra b) |
Kollektive redningsanordninger i overensstemmelse med artikel 15.09, stk. 5 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
||
|
KAPITEL 16 |
||||
|
16.01, stk. 2 |
Særlige spil eller tilsvarende sammenkoblingsanordninger |
Forskriften finder anvendelse på flydende strukturer godkendt inden den 1.1.1995 til at skubbe uden korrekt sikkerhedsanordning kun ved N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035. |
||
|
16.01, stk. 3, sidste punktum |
Forskrifter vedrørende betjeningsanlæg |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
||
|
KAPITEL 17 |
||||
|
17.02, stk. 3 |
Supplerende forskrifter |
De samme overgangsbestemmelser som dem, der er angivet under den relevante artikel, finder anvendelse |
||
|
17.03, stk. 1 |
Generel alarmanordning |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
||
|
stk. 4 |
Størst tilladte byrde |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
||
|
17.04, stk. 2 og stk. 3 |
Resterende sikkerhedsafstand |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
||
|
17.05, stk. 2 og stk. 3 |
Resterende fribord |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
||
|
17.06, 17.07 og 17.08 |
Krængningsprøve og eftervisning af stabiliteten |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
||
|
17.09 |
Nedlastningsmærker og dybgangsskalaer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
||
|
KAPITEL 20 |
||||
|
|
Overgangsbestemmelserne vedrørende kapitel 20 idet reglementet for inspektion af fartøjer på Rhinen finder anvendelse |
|
||
|
KAPITEL 21 |
||||
|
21.01 — 21.03 |
|
Forskrifterne finder anvendelse på fritidsfartøjer bygget før den 1.1.1995, kun ved N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035. |
||
Artikel 24.03
Undtagelser for flydende strukturer, der er køllagt inden den 1. april 1976
1. Ud over bestemmelserne i artikel 24.02 gælder følgende for flydende strukturer, der er køllagt inden den 1. april 1976.
I skemaet betyder udtrykket:
|
— |
»R.C.«: at bestemmelsen ikke finder anvendelse på flydende strukturer, der allerede er i drift, medmindre de pågældende dele er udskiftet eller ombygget, dvs. at bestemmelsen kun finder anvendelse på udskiftning (Replacement) eller ombygning (Conversion) af de pågældende dele eller områder. Hvis eksisterende dele udskiftes med ombytningsdele, der anvender samme teknologi, og som er af samme type, udgør dette ikke en udskiftning (»R«) i henhold til overgangsbestemmelserne. |
|
— |
»Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet«: at bestemmelsen skal være opfyldt, når fællesskabscertifikatet udstedes eller fornys efter bestemmelsens ikrafttræden. |
|
Artikel og stykke |
Emne |
Frist eller bemærkninger |
|
KAPITEL 3 |
||
|
3.03, stk.1, litra a) |
Placering af kollisionsskot |
R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
|
3.04, stk. 2 |
Fælles overflader for bunkerrum samt passagerområder og beboelsesrum |
R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
|
stk. 7 |
Højst tilladte lydtryk |
Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
|
KAPITEL 4 |
||
|
4.01, stk. 2, 4.02 og 4.03 |
Sikkerhedsafstand, fribord, minimumsfribord |
Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
|
KAPITEL 7 |
||
|
7.01, stk. 2 |
Fartøjets eget støjniveau |
R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
|
7.05, stk. 2 |
Kontrol af navigationslys |
Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
|
KAPITEL 8 |
||
|
8.08, stk. 3 og stk. 4 |
Lænsepumpernes mindsteydelse og lænserørenes indvendige diameter |
Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
|
8.10, stk. 2 |
Den af fartøjet frembragte støj under sejlads |
R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
|
KAPITEL 9 |
||
|
9.01 |
Forskrifter vedrørende elektriske installationer |
R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
|
9.03 |
Beskyttelse mod berøring, indtrængning af genstande og vand |
R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
|
9.06 |
Højst tilladte spænding |
R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
|
9.10 |
Generatorer og motorer |
R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
|
9.11, stk. 2 |
Montering af akkumulatorer |
R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
|
9.12 |
Koblingsudstyr |
R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
|
9.14 |
Anlæggenes udstyr |
R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
|
9.15 |
Kabler |
R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
|
9.17 |
Navigationslys |
R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
|
KAPITEL 12 |
||
|
12.02, stk. 5 |
Støj og vibrationer i beboelsesrum |
Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
|
KAPITEL 15 |
||
|
15.02, stk. 5, stk. 6 første punktum, stk. 7 — 11 og stk. 13 |
Nedsænkningslinjen på fartøjer uden skotdæk |
R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
|
15.02, stk. 16 |
Vandtætte vinduer |
R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
|
15.04 |
Sikkerhedsafstand, fribord, mål for dybgang |
R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
|
15.05 |
Passagerantal |
Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter 1.1.2015 |
|
15.10, stk. 4, stk. 6, stk. 7, stk. 8 og stk. 11 |
Nødstrømsanlæg |
R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
2. Artikel 15.11, stk. 3, litra a), finder anvendelse på fartøjer til endagsudflugter, der er køllagt den 1. april 1976 eller tidligere, indtil den første udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045, idet der er tilføjet en bestemmelse om, at kun maling, lak, overfladebehandlinger og andre materialer, der anvendes på overflader, som vender ud mod flugtveje, og andre materialer til overfladebehandling af paneler skal være brandmodstandsdygtige, og at der ikke må udvikles røg eller giftige dampe i farligt omfang.
3. Artikel 15.11, stk. 12, finder anvendelse på fartøjer til endagsudflugter, der er køllagt den 1. april 1976 eller tidligere, indtil den første udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045, idet der er tilføjet en bestemmelse om, at det er tilstrækkeligt, hvis de trapper, der tjener som flugtvej, i stedet for at være en bærende stålkonstruktion er udformet på en sådan måde, at de i tilfælde af brand er brugbare omtrent lige så længe som trapper i form af en bærende stålkonstruktion.
Artikel 24.04
Øvrige undtagelser
1. Det mindste fribord for flydende strukturer som fastsat i overensstemmelse med artikel 4.04 i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. marts 1983, kan af inspektionsorganet på ejerens anmodning fastsættes i overensstemmelse med artikel 4.03 i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 1. januar 1995.
2. Flydende strukturer, der er køllagt før den 1. juli 1983 behøver ikke at være i overensstemmelse med kapitel 9, men de skal som et minimum være i overensstemmelse med kapitel 6 i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. marts 1983.
3. Artikel 15.06, stk. 3, litra a) — e), samt artikel 15.12, stk. 3, litra a), om bestemmelsen om længden af en enkelt brandslange finder kun anvendelse på flydende strukturer, der er køllagt efter den 30. september 1984, og på ombygninger af de pågældende områder, senest når fællesskabscertifikatet udstedes for første gang eller fornys efter den 1. januar 2045.
4. Hvis det rent praktisk er vanskeligt at anvende bestemmelserne i dette kapitel efter udløbet af overgangsbestemmelserne, eller hvis anvendelsen medfører urimeligt høje omkostninger, kan inspektionsorganet tillade undtagelser fra disse bestemmelser med forbehold af henstillinger fra udvalget. Disse undtagelser anføres på fællesskabscertifikatet.
5. Hvis denne bestemmelse i forbindelse med forskrifter vedrørende udformning af udstyret henviser til europæiske eller internationale standarder, kan sådant udstyr efter en eventuel revision af standarden fortsat anvendes i 20 år efter revisionen af standarden.
Artikel 24.05
(uden indhold)
Artikel 24.06
Undtagelser for flydende strukturer, der ikke er omfattet af artikel 24.01
1. Følgende bestemmelser finder anvendelse:
|
a) |
på flydende strukturer, til hvilke der første gang blev udstedt et fartøjscertifikat i overensstemmelse med reglementet for inspektion af fartøjer på Rhinen mellem den 1. januar 1995 og … (27), såfremt de ikke var under bygning eller ombygning den 31. december 1994 |
|
b) |
på flydende strukturer, som har opnået en anden trafiktilladelse mellem den 1. januar 1995 og … (27). |
2. Det skal godtgøres, at de pågældende flydende strukturer er i overensstemmelse med det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende på datoen for udstedelsen af fartøjscertifikatet eller den anden trafiktilladelse.
3. De flydende strukturer skal tilpasses således, at de bringes i overensstemmelse med bestemmelser, som træder i kraft efter den første udstedelse af fartøjscertifikatet eller den anden trafiktilladelse, i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne i nedenstående skema.
4. Artikel 24.04, stk. 4 og 5, finder anvendelse med de fornødne ændringer.
5. I skemaet betyder udtrykket:
|
— |
»N.R.C.«: at bestemmelsen ikke finder anvendelse på flydende strukturer, der allerede er i drift, med mindre de pågældende dele er udskiftet eller ombygget, dvs. at bestemmelsen kun finder anvendelse på nybyggede (Newly-built) flydende strukturer og på udskiftning (Replacement) eller ombygning (Conversion) af de pågældende dele eller områder. Hvis eksisterende dele udskiftes med ombytningsdele, der anvender samme teknologi, og som er af samme type, udgør dette ikke en udskiftning (»R«) i henhold til overgangsbestemmelserne. |
|
— |
»Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet«: at bestemmelsen skal være opfyldt, når fællesskabscertifikatet udstedes eller fornys efter bestemmelsens ikrafttræden. |
|
Artikel og stykke |
Emne |
Frist eller bemærkninger |
Gælder for flydende strukturer med fartøjscertifikat eller trafiktilladelse udstedt før den |
||
|
KAPITEL 3 |
|||||
|
3.03, stk. 7 |
Ankre må ikke rage ud over forskibet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2041 |
1.10.1999 |
||
|
3.04, stk. 3, andet punktum |
Isolationsmateriale anvendt i maskinrum |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.4.2003 |
||
|
stk. 3, tredje og fjerde punktum |
Åbninger og lukkeanordninger |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.10.2003 |
||
|
KAPITEL 8 |
|||||
|
8.02, stk. 4 |
Beskyttelse af maskindele |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.4.2003 |
||
|
8.03, stk. 3 |
Beskyttelse mod overdrejning |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.4.2004 |
||
|
8.05, stk. 9, første punktum |
Pejleanordninger skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.4.1999 |
||
|
stk. 13 |
Påfyldningsniveauet skal kunne overvåges ikke kun for hovedmaskiner, men også for andre maskiner, der er nødvendige for driften |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
1.4.1999 |
||
|
KAPITEL 8a |
|||||
|
|
Overgangsbestemmelserne vedrørende kapitel 8a i reglementet for inspektion af fartøjer på Rhinen finder anvendelse. |
|
|
||
|
KAPITEL 10 |
|||||
|
10.02, stk. 2, litra a) |
Certificering af stålwirer og tove |
Udskiftning af 1. trosse: N.R.C., senest den 1.1.2008. 2. og 3. trosse: den 1.1.2013. |
1.4.2003 |
||
|
10.03, stk. 1 |
Europæisk standard |
Ved udskiftning, senest den 1.1.2010 |
1.4.2002 |
||
|
stk. 2 |
Egnet til klasse A-, B- og C-brande |
Ved udskiftning, senest den 1.1.2010 |
1.4.2002 |
||
|
10.03a |
Faste brandslukningsanlæg i beboelsesrum, styrehuse og passagerområder |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
1.4.2002 |
||
|
10.03b |
Faste brandslukningsanlæg i maskinrum, kedelrum og pumperum |
(30)senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035 |
1.4.2002 |
||
|
10.04 |
Anvendelse af europæisk standard på både |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
1.10.2003 |
||
|
10.05, stk. 2 |
Oppustelige redningsveste |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter 1.1.2010 Redningsveste, der forefandtes om bord den 30.9.2003, kan anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010. |
1.10.2003 |
||
|
KAPITEL 11 |
|||||
|
11.13 |
Opbevaring af brandfarlige væsker |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.10.2002 |
||
|
KAPITEL 15 |
|||||
|
15.01, stk. 1, litra c) |
Artikel 8.08 stk. 2, andet punktum, finder ikke anvendelse |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.1.2006 |
||
|
litra d) |
Artikel 9.14 stk. 3, andet punktum, finder ikke anvendelse på nominel spænding over 50 V |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 2 litra b) |
Forbud mod kaminer med fordampningsbrænder i overensstemmelse med artikel 13.04 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.1.2006 |
||
|
litra c) |
Forbud mod varmeovne til fast brændsel i overensstemmelse med artikel 13.07 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
litra e) |
Forbud mod flaskegasanlæg i overensstemmelse med kapitel 14 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
15.02 stk. 2 |
Antal og placering af skotter |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 5 andet punktum, |
Nedsænkningslinjen, hvis der ikke er noget skotdæk |
For passagerfartøjer, der er køllagt før den 1.1.1996, finder forskriften anvendelse ved N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 15 |
Minimumshøjde for dobbeltbund og hulrum ved slagene |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
15.03 stk.1 — 6 |
Intakt stabilitet |
N.R.C., og ved udvidelse af det højst tilladte antal passagerer, senest efter udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
15.03 stk. 7 og stk. 8 |
Lækstabilitet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 9 |
2-rums-status |
N.R.C. |
1.1.2007 |
||
|
stk. 10 — 13 |
Lækstabilitet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
15.05, stk. 2, litra a) |
Det antal passagerer, for hvilket der er sikret et evakueringsområde i medfør af artikel 15.06, stk. 8 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
litra b) |
Det antal passagerer, der ligger til grund for stabilitetsberegningen i medfør af artikel 15.03 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
15.06, stk. 1 |
Passagerrum på samtlige dæk foran agterpeakskottet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 2 |
Skabe og rum, der er omhandlet i artikel 11.13 og beregnet til opbevaring af brandfarlige væsker |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.1.2006 |
||
|
stk. 3, litra c), første punktum |
Fri højde af udgange |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
andet punktum, |
Fri bredde af døre til passagerkahytter og andre små rum |
En bredde på 0,7 m, N.R.C., senest efter udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
15.06 stk. 3, litra f), første punktum |
Størrelsen af nødudgangene |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
litra g) |
Udgange fra rum beregnet til bevægelseshæmmede personer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 4, litra d) |
Døre beregnet til at kunne anvendes af bevægelseshæmmede personer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 5 |
Forskrifter vedrørende forbindelsesgange |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 6, litra b) |
Flugtveje til evakueringsområder |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
litra c) |
Flugtvejene må ikke føre gennem maskinrum eller kabysser |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.1.2006 |
||
|
litra d) |
Der må ikke forefindes trin, lejdere eller lignende på flugtvejene |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 7 |
Passende sikkerhedsskiltning |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 8 |
Forskrifter vedrørende mønstringsområder |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 9, litra a) — c), litra e), og sidste punktum |
Forskrifter vedrørende trapper og trappeafsatser i passagerområderne |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 10, litra a), første punktum |
Lønning i overensstemmelse med europæisk standard EN 711:1995 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
andet punktum, |
Højde af skanseklædninger og rælinger på dæk, der er beregnet til brug for bevægelseshæmmede personer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
litra b), andet punktum, |
Fri bredde af åbninger, der normalt bruges til ind- og udskibning af bevægelseshæmmede personer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 12 |
Landgangsbroer i overensstemmelse med europæisk standard EN 14206:2003 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.1.2006 |
||
|
stk. 13 |
Gennemgangsområder og vægge i gennemgangsområder beregnet til bevægelseshæmmede personer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 14, første punktum |
Udførelse af glasdøre og vægge i gennemgangsområder samt vinduesruder |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 15 |
Forskrifter vedrørende overbygninger eller deres tag, som består fuldstændigt af panoramaruder |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 16 |
Drikkevandssystemer i henhold til artikel 12.05. |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.1.2006 |
||
|
stk. 17, andet punktum, |
Forskrifter vedrørende toiletter til brug for bevægelseshæmmede personer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 18 |
Ventilationssystemer i kahytter uden et vindue, der kan åbnes |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
15.07 |
Forskrifter vedrørende fremdrivningssystemet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2007 |
||
|
15.08, stk. 2 |
Forskrifter vedrørende højttaleranlæg i passagerområder |
For passagerfartøjer med en længde LWL på under 40 m, eller som er beregnet til højst 75 personer, finder bestemmelsen anvendelse ved N.R.C., senest efter udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 3 |
Forskrifter vedrørende alarmanlægget |
For fartøjer til endagsudflugter finder bestemmelsen anvendelse ved N.R.C., senest efter udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 3, litra c) |
Alarmanlæg, hvorved skibsføreren kan alarmere besætningen og personalet om bord |
For fartøjer til endagsudflugter finder bestemmelsen anvendelse ved N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.1.2006 |
||
|
stk. 4 |
Alarm for vandstand i sumpen i hvert vandtæt rum |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 5 |
To maskindrevne lænsepumper |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 6 |
Permanent installeret lænseanlæg i henhold til artikel 8.06 stk. 4 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 7 |
Indvendig åbning af døre til kølerum |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.1.2006 |
||
|
stk. 8 |
Ventilationsanlæg til CO2-anlæg i rum under dækket |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 9 |
Forbindskasser |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.1.2006 |
||
|
15.09, stk. 1, første punktum |
Redningskranse |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.1.2006 |
||
|
stk. 2 |
Individuelle redningsmidler |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.1.2006 |
||
|
stk. 3 |
Passende udstyr til flytning af personer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
15.09, stk. 4 |
Individuelle redningsmidler i overensstemmelse med europæisk standard EN 395:1998 eller EN 396:1998 til rådighed for 100 % af passagererne |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.1.2006 |
||
|
|
Individuelle redningsmidler til børn |
Indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 betragtes dette udstyr som et alternativ til individuelle redningsmidler. |
1.1.2006 |
||
|
|
Redningsmidler |
For passagerfartøjer, der før den 1.1.2005 var udstyret med kollektive redningsanordninger i henhold til artikel 15.09 stk. 5, betragtes disse anordninger som et alternativ til individuelle redningsmidler. For passagerfartøjer, der før den 1.1.2005 var udstyret med kollektive redningsanordninger i henhold til artikel 15.09 stk.6, anses disse som et alternativ til individuelle redningsmidler indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 5, litra b), og c) |
Tilstrækkelig siddeplads, opdrift på mindst 750 N |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
litra f) |
Stabil stilling og anordninger, der er egnede til, at man kan holde sig fast |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
litra i) |
Egnede anordninger til evakuering fra evakueringsområderne ned på redningsflåderne |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 9 |
Kontrol af redningsmidler i henhold til fabrikantens anvisninger |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.1.2006 |
||
|
stk. 10 |
Båden skal være udstyret med en motor og en lygte |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 11 |
Båre |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.1.2006 |
||
|
|
Elektriske installationer |
|
1.1.2006 |
||
|
15.10, stk. 2 |
Artikel 9.16, stk. 3, finder desuden anvendelse på gange og opholdsrum for passagerer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 3 |
Tilstrækkelig nødbelysning |
Nødbelysning: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 4 |
Nødstrømsanlæg |
For fartøjer til endagsudflugter med længde LWL på højst 25 m finder bestemmelsen anvendelse ved N.R.C., senest efter udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
1.1.2006 |
||
|
litra f) |
Nødstrømsanlæg til projektør, jf. artikel 10.02, stk. 2, litra i) |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
1.1.2006 |
||
|
litra i) |
Nødstrømsanlæg til elevatorer og løfteapparater, jf. artikel 15.06, stk. 9, andet punktum |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 6 |
Forskrifter for nødstrømsanlægget: |
|
1.1.2006 |
||
|
|
|
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
1.1.2006 |
||
|
|
|
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
1.1.2006 |
||
|
|
|
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
1.1.2006 |
||
|
15.11 |
Brandsikring |
|
1.1.2007 |
||
|
stk. 1 |
Materialers og bestanddeles egnethed som brandsikring |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
15.11, stk. 2 |
Udformning af skillevægge |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 3 |
Maling, lak og andre produkter til overfladebehandling samt dæksbelægning, der anvendes i andre rum end maskinrum og lagerrum, skal være brandhæmmende |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2015 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 4 |
Lofter og vægbeklædning i saloner skal være fremstillet af ikke-brændbare materialer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 5 |
Møbler og inventar i samlingsområder, skal være fremstillet af ikke-brændbare materialer. |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 6 |
Afprøvet i henhold til FTP-koden |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 7 |
Isoleringsmaterialer i saloner |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 8, litra a), b), c), andet punktum, og d) |
Forskrifter vedrørende døre i skillevægge |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 9 |
Vægge |
Væggenes slutpunkt mellem kahytter på fartøjer med kahytter uden automatiske sprinkleranlæg: N.R.C., senest efter udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 10 |
Skillevægge |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 12, andet punktum |
Trapper skal være udført af stål eller andet tilsvarende, ikke-brændbart materiale |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 13 |
Indendørs trapper skal være omgivet af inddelinger, |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 14 |
Ventilationsanlæg og luftkonditioneringsanlæg |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 15 |
Ventilationsanlæg i kabysser og ovne med udsugningsanlæg |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 16 |
Kontrolcentre, trapperum, evakueringsområder og røgudsugningsanlæg |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 17 |
Brandalarmanlæg |
For fartøjer til endagsudflugter: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
15.12, stk. 1 |
Transportable ildslukkere |
Brandslukker og brandtæppe i kabysser, frisørsaloner og parfumerier: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.1.2006 |
||
|
stk. 2 |
Brandslukningsanlæg |
2. brandslukningspumpe: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 4 |
Ventiler |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.1.2006 |
||
|
stk. 5 |
Axialt monteret slangevinde |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.1.2006 |
||
|
stk. 6 |
Materialer, beskyttelse mod funktionssvigt |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 7 |
Eliminering af risikoen for tilfrysning af rørledninger og brandstudse |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 8, litra b) |
Brandslukningspumperne skal kunne betjenes uafhængigt af hinanden |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
litra d) |
Installation af brandslukningspumper |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 9 |
Brandslukningsanlæg i maskinrum |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
15.12, stk. 9 |
Brandslukningsanlæg i maskinrum skal være fremstillet af stål eller andet materiale med tilsvarende egenskaber |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045. Overgangsbestemmelserne finder ikke anvendelse på passagerfartøjer, der er køllagt efter den 31.12.1995, hvis disses skrog er fremstillet af træ, aluminium eller plast, og hvis disses maskinrum ikke er fremstillet af et materiale, der er i overensstemmelse med artikel 3.04, stk. 3 og 4. |
1.1.2006 |
||
|
15.13 |
Sikkerhedsorganisation |
For fartøjer til endagsudflugter: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
1.1.2006 |
||
|
15.14, stk. 1 |
Installationer til opsamling og bortskaffelse af kloakspildevand |
For fartøjer med kahytter med op til 50 køjer og for fartøjer til endagsudflugter: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 2 |
Forskrifter vedrørende tanke til opsamling af kloakspildevand |
For fartøjer med kahytter med op til 50 køjer og for fartøjer til endagsudflugter med højst 50 tilladte passagerer: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
15.15 |
Undtagelser for visse passagerskibe |
|
1.1.2006 |
||
|
stk. 1 |
Stabilitet efter skade |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 4 |
(uden indhold) |
|
|
||
|
stk. 5 |
Udstyret med en båd, platform eller tilsvarende installation |
For passagerskibe, der er godkendt til højst 250 passagerer eller 50 køjer: N.R.C., senest efter udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
stk. 6 |
Udstyret med en båd, platform eller tilsvarende installation |
For passagerskibe, der er godkendt til højst 250 passagerer eller 50 køjer: N.R.C., senest efter udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
|
15.15, stk. 9, litra a) |
Alarmsystemer til anlæg til flydende gas |
N.R.C., senest ved fornyelse af certifikatet i henhold til artikel 14.15 |
1.1.2006 |
||
|
litra b) |
Kollektive redningsanordninger i henhold til artikel 15.09, stk. 5 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010 |
1.1.2006 |
||
Artikel 24.07
(uden indhold)
KAPITEL 24a
OVERGANGSBESTEMMELSER FOR FLYDENDE STRUKTURER, SOM IKKE SEJLER PÅ ZONE R-VANDVEJE
Artikel 24a.01
Anvendelse af overgangsbestemmelser om flydende strukturer, der allerede er i drift, og gyldigheden af tidligere fællesskabscertifikater
1. Følgende bestemmelser finder anvendelse
|
a) |
på flydende strukturer, til hvilke der første gang blev udstedt et fællesskabscertifikat inden … (27) |
|
b) |
på flydende strukturer, som har opnået en anden trafiktilladelse inden den … (27). |
som ikke sejler på zone R-vandveje.
2. Det skal godtgøres, at de pågældende flydende strukturer er i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 1-13 i bilag II til direktiv 82/714/EØF på den dato, hvor fartøjscertifikatet eller den anden trafiktilladelse udstedes.
3. Fællesskabscertifikater, der er udstedt inden den … (27) forbliver gyldige indtil den udløbsdato, der er anført på certifikatet. Artikel 2.09, stk. 2, finder fortsat anvendelse.
Artikel 24a.02
Undtagelser for flydende strukturer, der allerede er i drift
1. I medfølge af artikel 24a.03 og 24a.04 skal flydende strukturer, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv tilpasses, således at de bringes i overensstemmelse med bestemmelser, som træder i kraft efter den første udstedelse af deres fællesskabscertifikat eller andet fartøjs certifikat i henhold til overgangsbestemmelserne i nedenstående skema.
2. I tabellen betyder udtrykket:
|
— |
»N.R.C.«, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på flydende strukturer, der allerede er i drift, med mindre de pågældende dele er udskiftet eller ombygget, dvs. at bestemmelsen kun finder anvendelse på nybyggede (Newly-built) flydende strukturer og på udskiftning (Replacement) eller ombygning (Conversion) af de pågældende dele eller områder. Hvis eksisterende dele udskiftes med ombytningsdele, der anvender samme teknologi, og som er af samme type, udgør dette ikke en udskiftning (»R«) i henhold til overgangsbestemmelserne. |
|
— |
»Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet«: at bestemmelsen skal være opfyldt, næste gang fællesskabscertifikatet udstedes eller fornys efter den … (27). Hvis certifikatet udløber mellem den … (27) og dagen inden den … (31), er denne forskrift imidlertid kun bindende fra den … (31). |
|
Artikel og stykke |
Emne |
Frist eller bemærkninger |
|
KAPITEL 3 |
||
|
3.03, stk. 1 a |
Placering af kollisionsskottet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
3.03, stk. 2 |
Beboelse, sikkerhedsudstyr |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
3.03, stk. 2 |
Sikkerhedsudstyr |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
3.03, stk. 4 |
Gastæt adskillelse |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
3.03, stk. 5, andet afsnit |
Overvågning af døre i agterpeakskottet |
|
|
3.03, stk. 7 |
Forskibe med ankerlommer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
3.04, stk. 3, andet punktum, |
Isoleringsmateriale i maskinrum |
N.R.C, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
|
3.04, stk. 3, tredje og fjerde punktum |
Åbninger og låseanordninger |
N.R.C, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
|
3.04, stk. 6 |
Udgange fra rum, der er klassificeret som maskinrum som følge af dette direktiv |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
KAPITEL 4 |
||
|
4.04 |
Dybgangsmærker |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
KAPITEL 5 |
||
|
5.06, stk. 1, første punktum |
Foreskrevet hastighed (fremad) |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
KAPITEL 6 |
||
|
6.01, stk. 1 |
Manøvreevne som foreskrevet i kapitel 5 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
stk. 3 |
Permanent krængning og omgivende temperaturer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
6.01, stk. 7 |
Rorstammernes konstruktion |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
6.02, stk. 2 |
Indkobling af drivaggregat med ét enkelt indgreb |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
stk. 3 |
Sikring af manøvreevne som foreskrevet i kapitel 5 ved hjælp af det andet drivaggregat/hånddreven indkobling |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
6.03, stk. 1 |
Tilslutning af andre brugere til det hydrauliske drivaggregat i styremaskinen |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
stk. 2 |
Separate hydrauliske beholdere |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
6.05, stk. 1 |
Automatisk afkobling af det hånddrevne drivaggregat |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
6.06, stk. 1 |
To uafhængige aktiveringssystemer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
6.07, stk. 2, litra a) |
Oliestandskontrolalarm for både hydrauliske beholdere og systemtryk |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
litra e) |
Kontrol af buffersystem |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
|
6.08, stk. 1 |
Forskrifter vedrørende elektronisk udstyr i overensstemmelse med artikel 9.20 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
KAPITEL 7 |
||
|
7.02, stk. 2-7 |
Frit udsyn fra styrehuset undtagen følgende stykker: |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
7.02, stk. 3 stk. 2 |
Frit udsyn i rorgængerens synsretning |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
stk. 5 |
Rudernes mindste transparens |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
7.03, stk. 7 |
Ophør af alarmer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
|
stk. 8 |
Automatisk skifte til anden energiforsyning |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
7.04, stk. 1 |
Betjening af hovedmaskiner og styresystem |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
|
7.04, stk. 2 |
Betjening af hovedmaskiner |
Hvis styrehuse er indrettet til radarnavigation ved én person: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32), hvis sejlretning kan bestemmes direkte; N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)for andre maskiner |
|
7.09 |
Alarmanlæg |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
stk. 1 |
Sænkbare styrehuse |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet Uden automatisk sænkning: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
stk. 2 og stk. 3 |
|
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
|
KAPITEL 8 |
||
|
8.01, stk. 3 |
Kun maskiner af forbrændingstypen der anvender brændstof med flammepunkt over 55 °C |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
8.02, stk. 1 |
Sikring af maskiner mod utilsigtet igangsætning |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
stk. 4 |
Beskyttelse af maskindele |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
|
8.03, stk. 2 |
Kontrolanordninger |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
stk. 3 |
Automatisk beskyttelse mod overdrejning |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
stk. 5 |
Udførelse af akselgennemføringer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
8.05, stk. 1 |
Ståltanke til flydende brændstof |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
8.05, stk. 2 |
Automatisk lukning af tankventiler |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
|
stk. 3 |
Ingen brændstoftanke foran kollisionsskottet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
stk. 4 |
Ingen brændstoftanke og disses fittings over maskiner eller udstødningsrør |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33)Indtil da skal hensigtsmæssige anordninger sikre en sikker udledning af brændstof |
|
stk. 6 tredje — femte punktum |
Udluftningsrørs og forbindelsesrørs installation og mål |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
stk. 7 |
Lukkeanordning skal kunne betjenes fra dækket |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
stk. 9, første punktum |
Måleanordninger skal kunne aflæses indtil det maksimale påfyldningsniveau |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
stk. 13 |
Overvågning af fyldningsgrad ikke alene for hovedmaskiner, men også for andre maskiner, som er nødvendige for sikker drift af fartøjet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
8.06 |
Opbevaring af smøreolie, rør og tilbehør |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
8.07 |
Opbevaring af olie, der anvendes i kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer og varmesystemer, rør og tilbehør |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
8.08, stk. 8 |
Simpel lukkeanordning ikke tilstrækkelig for ballastrums tilslutning til lænserør for lastrum, som er indrettet til ballast |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
8.08, stk. 9 |
Niveaumålere i lastrummenes bund |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
8.09, stk. 2 |
Anordninger til opsamling af olieholdigt vand og spildolie |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
8.10, stk. 3 |
Emissionsgrænse på 65 dB(A) for stilleliggende fartøj |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
KAPITEL 9 |
||
|
9.01, stk. 1, andet punktum |
Relevante dokumenter skal forelægges for inspektionsorganet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
9.01, stk. 2, andet led |
Kredsløbsdiagrammer for hovedtavle, nødstrømstavle og fordelingstavle skal forefindes om bord |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
stk. 3 |
Temperaturer inden døre og på dæk |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
9.02, stk. 1-3 |
Elektricitetsforsyningsanlæg |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
9.03 |
Beskyttelse mod berøring, indtrængning af genstande og vand |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
9.05, stk. 4 |
Tværsnitsareal af jordlederne |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
9.11, stk. 4 |
Effektiv ventilation når akkumulatorer indbygges i lukket rum, skab eller kasse |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
|
9.12 |
Koblingsudstyr |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
9.12, stk. 3, litra b) |
Anordning til kontrol af isoleringen fra jord med optisk og akustisk alarm |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
9.13 |
Nødafbrydere |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
9.14 |
Anlæggenes udstyr |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
9.14, stk. 3, andet punktum |
Forbud mod unipolære afbrydere i vaskerum, baderum og andre vådrum |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
9.15, stk. 2 |
Mindste tværsnitsareal pr. kabel på 1,5 mm2 |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
stk. 10 |
Kabler tilsluttet sænkbare styrehuse |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
9.16, stk. 3, andet punktum |
To kredse |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
9.19 |
Alarm- og sikkerhedssystemer for mekaniske anlæg |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
9.20 |
Elektroniske anlæg |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
9.21 |
Elektromagnetisk kompatibilitet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
KAPITEL 10 |
||
|
10.01 |
Ankerudrustning |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
10.02, stk. 2, litra a) |
Certifikatet for fortøjningstrosser og andre trosser |
Første trosse, der udskiftes på fartøjet: N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) Anden og tredje trosse: … (34) |
|
10.03, stk. 1 |
Europæisk standard |
Ved udskiftning, senest … (33) |
|
stk. 2 |
Egnet til klasse A-, B- og C-brande |
Ved udskiftning, senest … (33) |
|
stk. 4 |
Forhold mellem CO2-indhold og rummets størrelse |
Ved udskiftning, senest … (33) |
|
10.03a |
Faste brandslukningsanlæg i beboelsesrum, styrehuse og passagerområder |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
10.03b |
Faste brandslukningsanlæg i maskinrum, kedelrum og pumperum |
CO2-brandslukningsanlæg installeret inden den 1. oktober 1985 kan fortsat anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32), hvis de er i overensstemmelse med forskrifterne i artikel 13.03 i bilag II til direktiv 82/714/EØF. |
|
10.04 |
Anvendelse af europæisk standard for både |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
10.05, stk. 2 |
Oppustelige redningsveste |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) Redningsveste, der forefindes om bord dagen inden den … (35), kan anvendes indtil fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33). |
|
KAPITEL 11 |
||
|
11.02, stk. 4 |
Udstyr til yderkanterne af dæk samt arbejdsposter |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
11.04 |
Sidedæk |
(36)Første fornyelse af certifikatet efter den … (32), når bredden er over 7,30 m |
|
11.05, stk. 1 |
Adgang til arbejdspladserne |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
stk. 2 og stk. 3 |
Døre og ind- og udgange eller gange, hvis der optræder højdeforskelle på over 0,50 m |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
|
stk. 4 |
Trapper til arbejdspladser, der er permanent bemandet |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
11.06, stk. 2 |
Udgange og nødudgange |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
11.07, stk. 1, andet punktum |
Lejdere, trin mv. |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
stk. 2 og stk. 3 |
|
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
|
11.10 |
Lugedæksler |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
11.11 |
Spil |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (33) |
|
11.12, stk. 2-6 og stk. 8-10 |
Kraner: fabrikationsskilt, højst tilladte belastning, beskyttelsesanordninger, beregningstest, ekspertkontrol, certifikater om bord |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
11.13 |
Opbevaring af brandfarlige væsker |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
|
KAPITEL 12 |
||
|
12.01, stk. 1 |
Beboelsesrum til de personer, der sædvanligvis opholder sig om bord |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
12.02, stk. 3 |
Placering af dørke |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
stk. 4 |
Opholds- og soverum |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
12.02, stk. 5 |
Støj og vibrationer i beboelsesrum |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
|
stk. 6 |
Ståhøjde i mandskabsrum |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
stk. 8 |
Disponibelt dørkareal i fælles beboelsesrum |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
stk. 9 |
Rummenes rumfang |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
stk. 10 |
Luftrumfang pr. person |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
stk. 11 |
Døres størrelse |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
stk. 12, litra a) og litra b) |
Trapper |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
stk. 13 |
Rør, som fører farlige gasser eller farlige væsker |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
12.03 |
Sanitære installationer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
12.04 |
Kabysser |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
12.05 |
Drikkevand |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
|
12.06 |
Opvarmning og ventilation |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
12.07, stk. 1, andet punktum |
Andre installationer i beboelsen |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
KAPITEL 15 |
||
|
|
Passagerfartøjer |
jf. artikel 8 i direktivet |
|
KAPITEL 15a |
||
|
|
Passagersejlfartøjer |
jf. artikel 8 i direktivet |
|
KAPITEL 16 |
||
|
16.01, stk. 2 |
Særlige spil eller tilsvarende sammenkoblingsanordninger |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
stk. 3, sidste punktum |
Forskrifter for betjeningsanlæg |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (32) |
|
KAPITEL 17 |
||
|
|
Flydende materiel |
jf. artikel 8 i direktivet |
|
KAPITEL 21 |
||
|
|
Fritidsfartøjer |
jf. artikel 8 i direktivet |
|
KAPITEL 22b |
||
|
22b.03 |
Andet, uafhængigt drivaggregat for styremaskinen |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (34) |
Artikel 24a.03
Undtagelser for flydende strukturer, der er køllagt inden den 1. januar 1985
1. Ud over bestemmelserne i artikel 24a.02 er flydende strukturer, der er køllagt inden den 1. januar 1985 også undtaget fra følgende bestemmelser, jf. dog betingelserne i tabellens tredje kolonne, hvis fartøjets og besætningens sikkerhed garanteres på en anden passende måde:
2. I tabellen betyder udtrykket:
|
— |
»N.R.C.«: at bestemmelsen ikke finder anvendelse på flydende strukturer, der er i drift, med mindre de pågældende dele er udskiftet eller ombygget, dvs. at bestemmelsen kun finder anvendelse på nye (New) flydende strukturer, udskiftede (Replaced) og ombyggede (Converted) dele. Hvis eksisterende dele udskiftes med reservedele eller ombytningsdele i samme udførelse og konstruktion, udgør dette ikke en udskiftning (»R«) i henhold til disse overgangsbestemmelser. |
|
— |
»Udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet«: at bestemmelsen skal være opfyldt, næste gang fællesskabscertifikatet udstedes eller fornys efter den … (27). Hvis certifikatet udløber mellem den … (27) og dagen før den … (31), er denne forskrift imidlertid kun bindende fra den … (31). |
|
Artikel og stykke |
Emne |
Frist eller bemærkninger |
|
KAPITEL 3 |
||
|
3.03, stk. 1 |
Vandtætte kollissionsskotter |
N.R.C. |
|
3.03, stk. 2 |
Beboelse, sikkerhedsudstyr |
N.R.C. |
|
3.03, stk. 5 |
Åbninger i vandtætte skotter |
N.R.C |
|
3.04, stk. 2 |
Overflader i bunkerrum |
N.R.C. |
|
3.04, stk. 7 |
Højst tilladte lydtryk i maskinrum |
N.R.C. |
|
KAPITEL 4 |
||
|
4.01 |
Sikkerhedsafstand |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (37) |
|
4.02 |
Fribord |
N.R.C. |
|
KAPITEL 6 |
||
|
6.01, stk. 3 |
Krav til styresystem |
N.R.C. |
|
KAPITEL 7 |
||
|
7.01, stk. 2 |
Højst tilladte lydtryk i styrehus |
N.R.C. |
|
7.05, stk. 2 |
Kontrol af navigationslys |
N.R.C. |
|
7.12 |
Sænkbare styrehuse |
N.R.C. |
|
KAPITEL 8 |
||
|
8.01, stk. 3 |
Forbud mod visse flydende brændstoffer |
N.R.C. |
|
8.04 |
Maskinernes udstødningsrør |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet |
|
8.05, stk. 13 |
Alarmanordning for fyldningsgrad |
N.R.C. |
|
8.08, stk. 2 |
Lænsepumper |
N.R.C. |
|
8.08, stk. 3 og stk. 4 |
Diameter og mindsteydelse for lænsepumper |
N.R.C. |
|
8.08, stk. 5 |
Selvansugende lænsepumper |
N.R.C. |
|
8.08, stk. 6 |
Sugefilter |
N.R.C. |
|
8.08, stk. 7 |
Automatisk lukkeanordning for agterpeaket |
N.R.C. |
|
8.10, stk. 2 |
Støj frembragt af fartøjer |
N.R.C. |
|
KAPITEL 9 |
||
|
9.01, stk. 2 |
Certifikater for elektriske anlæg |
N.R.C. |
|
9.01, stk. 3 |
Installation af elektriske anlæg |
N.R.C. |
|
9.06 |
Højst tilladte spænding |
N.R.C. |
|
9.10 |
Generatorer og motorer |
N.R.C. |
|
9.11, stk. 2 |
Akkumulatorer |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (38) |
|
9.12, stk. 2 |
Afbrydere og beskyttelsesanordninger |
N.R.C., senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den … (38) |
|
9.14, stk. 3 |
Samtidig kobling |
N.R.C. |
|
9.15 |
Kabler |
N.R.C. |
|
9.16, stk. 3 |
Belysning i maskinrum |
N.R.C. |
|
9.17, stk. 1 |
Tavler til betjening af navigationslys |
N.R.C. |
|
9.17, stk. 2 |
Strømforsyning til navigationslys |
N.R.C. |
|
KAPITEL 10 |
||
|
10.01, stk. 9 |
Ankerspil |
N.R.C. |
|
10.04, stk. 1 |
Både i overensstemmelse med standard |
N.R.C. |
|
10.05, stk. 1 |
Redningskranse i overensstemmelse med standard |
N.R.C. |
|
10.05, stk. 2 |
Redningsveste i overensstemmelse med standard |
N.R.C. |
|
KAPITEL 11 |
||
|
11.11, stk. 2 |
Sikre spil |
N.R.C. |
|
KAPITEL 12 |
||
|
12.02, stk. 13 |
Rør, som fører farlige gasser eller farlige væsker |
N.R.C. |
Artikel 24a.04
Øvrige undtagelser
Hvis det rent praktisk er vanskeligt at anvende bestemmelserne i dette kapitel efter udløbet af overgangsbestemmelserne, eller hvis anvendelsen medfører urimeligt høje omkostninger, kan inspektionsorganet tillade undtagelser fra disse bestemmelser med forbehold af henstillinger fra udvalget. Disse undtagelser anføres på fællesskabscertifikatet.
(1) For udstyr med stor varmeafgivelse: IP 12.
(2) Når apparater eller tavler ikke er forsynet med denne type beskyttelse, skal monteringsstedet opfylde betingelserne for denne type beskyttelse.
(3) Elektrisk udstyr af sikkerhedsattesteret type, f.eks. i overensstemmelse med europæisk standard EN 50014 til 50020 eller i henhold til IEC-publikation 79.
(4) Når denne spænding hidrører fra net med højere spænding, skal der benyttes en galvanisk adskillelse (sikkerhedstransformer).
(5) Den sekundære elektriske kreds skal være isoleret fra stel på alle poler.
(6) Skillevægge mellem kontrolcentre og indendørs mønstringsområder skal svare til klasse A0, medens skillevægge mellem kontrolcentre og udendørs mønstringsområder kun skal svare til klasse B15.
(7) Skillevægge mellem saloner og indendørs mønstringsområder skal svare til klasse A30, medens skillevægge mellem saloner og udendørs mønstringsområder kun skal svare til klasse B15.
(8) Skillevægge mellem kahytter, inddelinger mellem kahytter og gange samt lodrette skillevægge, der adskiller saloner, jf. stk. 10, skal svare til klasse B15, dog for rum med sprinkleranlæg til klasse B0.
(9) Skillevægge mellem maskinrum som omhandlet i artikel 15.07 og artikel 15.10, stk. 6, skal svare til klasse A60; i andre tilfælde skal de svare til klasse A0.
(10) B15 er tilstrækkeligt for skillevægge, der adskiller kabysser fra henholdsvis kølerum og lagerrum til opbevaring af fødevarer.
(11) Skillevægge mellem kontrolcentre og indendørs mønstringsområder skal svare til klasse A0, medens skillevægge mellem kontrolcentre og udendørs mønstringsområder kun skal svare til klasse B15.
(12) Skillevægge mellem saloner og indendørs mønstringsområder skal svare til klasse A30, medens skillevægge mellem saloner og udendørs mønstringsområder kun skal svare til klasse B15.
(13) Skillevægge mellem kahytter, inddelinger mellem kahytter og gange samt lodrette skillevægge, der adskiller saloner, jf. stk. 10, skal svare til klasse B15, dog for rum med sprinkleranlæg til klasse B0.
(14) Skillevægge mellem maskinrum som omhandlet i artikel 15.07 og artikel 15.10, stk. 6, skal svare til klasse A60; i andre tilfælde skal de svare til klasse A0.
(15) afstand fra salingshorn til dæk.
(16) topmastens samlede længde uden mastetop.
(17) topmastens diameter ved mastetopbeslag.
(18) bovsprydets samlede længde.
(19) klyverbommens samlede længde.
(20) storbommens samlede længde.
(21) gaflens samlede længde.
(22) afstand fra toppen eller salingshornet til dækket.
(23) afstand fra toppen eller salingshornet til dækket.
(24) EFT L 207 af 23.7.1998, s. 1. Ændret ved direktiv 98/79/EF (EFT L 331 af 7.12.1998, s. 1).
(25) EFT L 164 af 30.6.1994, s. 15. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.
(26) De dele af lastrummet, som har frie overflader udsat for vand, opstår ved den langskibs eller tværskibs vandtætte skotinddeling, som danner uafhængige sektioner.
(27) To år efter direktivets ikrafttræden.
|
1. |
CO2-brandslukningsanlæg installeret inden den 1. oktober 1980 kan fortsat anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035, hvis de er i overensstemmelse med forskrifterne i artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 1. april 1976. |
|
2. |
Faste CO2-brandslukningsanlæg installeret mellem 1. april 1992 og 31. december 1994 kan fortsat anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035, hvis de er i overensstemmelse med forskrifterne i artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. december 1994. |
|
1. |
CO2-brandslukningsanlæg installeret inden den 1. oktober 1980 kan fortsat anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035, hvis de er i overensstemmelse med forskrifterne i artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 1. april 1976. |
|
2. |
Faste CO2-brandslukningsanlæg installeret mellem 1. april 1992 og 31. december 1994 kan fortsat anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035, hvis de er i overensstemmelse med forskrifterne i artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. december 1994. |
|
3. |
Henstillinger fra CCNR fremsat mellem den 1. april 1992 og den 31. december 1994 med hensyn til artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. december 1994, er fortsat gældende indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035. |
|
1. |
CO2-brandslukningsanlæg installeret inden den 1. oktober 1980 kan fortsat anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035, hvis de er i overensstemmelse med forskrifterne i artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 1. april 1976. |
|
2. |
Faste CO2-brandslukningsanlæg installeret mellem 1. april 1992 og 31. december 1994 kan fortsat anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035, hvis de er i overensstemmelse med forskrifterne i artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. december 1994. |
|
3. |
Henstillinger fra CCNR fremsat mellem den 1. april 1992 og den 31. december 1994 med hensyn til artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. december 1994, er fortsat gældende indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035. |
|
1. |
CO2-brandslukningsanlæg installeret inden den 1. oktober 1980 kan fortsat anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035, hvis de er i overensstemmelse med forskrifterne i artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 1. april 1976. |
|
2. |
Faste CO2-brandslukningsanlæg installeret mellem 1. april 1992 og 31. december 1994 kan fortsat anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035, hvis de er i overensstemmelse med forskrifterne i artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. december 1994. |
|
3. |
Henstillinger fra CCNR fremsat mellem den 1. april 1992 og den 31. december 1994 med hensyn til artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. december 1994, er fortsat gældende indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035. |
|
4. |
Artikel 10.03b, stk. 2, litra a), er kun gældende indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter den 1. januar 2035, hvis disse anlæg er installeret i fartøjer, der er køllagt efter den 1. oktober 1992. |
|
1. |
CO2-brandslukningsanlæg installeret inden den 1. oktober 1980 kan fortsat anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035, hvis de er i overensstemmelse med forskrifterne i artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 1. april 1976. |
|
2. |
Faste CO2-brandslukningsanlæg installeret mellem 1. april 1992 og 31. december 1994 kan fortsat anvendes indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035, hvis de er i overensstemmelse med forskrifterne i artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. december 1994. |
|
3. |
Henstillinger fra CCNR fremsat mellem den 1. april 1992 og den 31. december 1994 med hensyn til artikel 7.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. december 1994, er fortsat gældende indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter 1. januar 2035. |
|
4. |
Artikel 10.03b, stk. 2, litra a), er kun gældende indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikat efter den 1. januar 2035, hvis disse anlæg er installeret i fartøjer, der er køllagt efter den 1. oktober 1992. |
(29) Denne bestemmelse finder anvendelse på fartøjer, der er køllagt efter den 31.12.1994, og på fartøjer i fart, idet følgende gælder:
Forskrifterne i artikel 11.04 skal overholdes ved fornyelse af hele lasteområdet.
Hvis ombygning, som ændrer sidedækkets fri bredde, omfatter hele længden af sidedækkene
|
a) |
skal artikel 11.04 overholdes, hvis sidedækkets fri bredde skal være mindre op til en højde af 0,90 m, eller hvis den fri bredde over denne højde skal være mindre. |
|
b) |
må sidedækkets fri bredde inden ombygningen indtil en højde på 0,90 m eller den fri bredde over denne højde ikke være mindre end de mål, der er angivet i artikel 11.04. |
|
1. |
Faste CO2-brandslukningsanlæg, der er monteret mellem den 1. januar 1995 og den 31. marts 2003, er fortsat tilladte indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035, hvis de overholder bestemmelserne i artikel 10.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. marts 2002. |
|
1. |
Faste CO2-brandslukningsanlæg, der er monteret mellem den 1. januar 1995 og den 31. marts 2003, er fortsat tilladte indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035, hvis de overholder bestemmelserne i artikel 10.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. marts 2002. |
|
2. |
Henstillinger fra Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen, der er udstedt mellem den 1. januar 1995 og den 31. marts 2002 vedrørende artikel 10.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. marts 2002, har fortsat gyldighed indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035. |
|
1. |
Faste CO2-brandslukningsanlæg, der er monteret mellem den 1. januar 1995 og den 31. marts 2003, er fortsat tilladte indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035, hvis de overholder bestemmelserne i artikel 10.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. marts 2002. |
|
2. |
Henstillinger fra Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen, der er udstedt mellem den 1. januar 1995 og den 31. marts 2002 vedrørende artikel 10.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. marts 2002, har fortsat gyldighed indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035. |
|
1. |
Faste CO2-brandslukningsanlæg, der er monteret mellem den 1. januar 1995 og den 31. marts 2003, er fortsat tilladte indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035, hvis de overholder bestemmelserne i artikel 10.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. marts 2002. |
|
2. |
Henstillinger fra Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen, der er udstedt mellem den 1. januar 1995 og den 31. marts 2002 vedrørende artikel 10.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. marts 2002, har fortsat gyldighed indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035. |
|
3. |
Artikel 10.03b, stk. 2, litra a), finder kun anvendelse indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035, hvis de pågældende anlæg er monteret i fartøjer, der er køllagt efter den 1. oktober 1992. |
|
1. |
Faste CO2-brandslukningsanlæg, der er monteret mellem den 1. januar 1995 og den 31. marts 2003, er fortsat tilladte indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035, hvis de overholder bestemmelserne i artikel 10.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. marts 2002. |
|
2. |
Henstillinger fra Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen, der er udstedt mellem den 1. januar 1995 og den 31. marts 2002 vedrørende artikel 10.03, stk. 5, i det reglement for inspektion af fartøjer på Rhinen, der var gældende den 31. marts 2002, har fortsat gyldighed indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035. |
|
3. |
Artikel 10.03b, stk. 2, litra a), finder kun anvendelse indtil udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2035, hvis de pågældende anlæg er monteret i fartøjer, der er køllagt efter den 1. oktober 1992. |
(31) Tre år efter direktivets ikrafttræden.
(32) 43 år efter direktivets ikrafttræden.
(33) 18 år efter direktivets ikrafttræden.
(34) 23 år efter direktivets ikrafttræden.
(35) 2 år efter direktivets ikrafttræden.
(36) Denne bestemmelse finder anvendelse på fartøjer, der er køllagt to år efter direktivets ikrafttræden og på fartøjer i fart, idet følgende gælder:
Forskrifterne i artikel 11.04 skal overholdes ved fornyelse af hele lastområdet.
Hvis ombygning, som ændrer sidedækkets fri bredde, omfatter hele længden af sidedækkene
|
a) |
skal artikel 11.04 overholdes, hvis sidedækkets fri bredde skal gøres smallere, indtil en højde på 0,90 m, eller hvis den fri bredde over denne højde skal gøres smallere, |
|
b) |
må sidedækkets fri bredde inden ombygningen indtil en højde på 0,90 m eller den fri bredde over denne højde ikke være mindre end de mål, der er angivet i artikel 11.04. |
(37) 23 år efter direktivets ikrafttræden.
(38) 13 år efter direktivets ikrafttræden.
Tillæg I
SIKKERHEDSTAVLER
|
Figur 1 Adgang forbudt for uvedkommende |
|
Farve: rød/hvid/sort |
|
Figur 2 Åben ild og rygning forbudt |
|
Farve: rød/hvid/sort |
|
Figur 3 Ildslukker |
|
Farve: rød/hvid |
|
Figur 4 Almindelig fare |
|
Farve: sort/gul |
|
Figur 5 Brandslange |
|
Farve: rød/hvid |
|
Figur 6 Brandslukningsmateriel |
|
Farve: rød/hvid |
|
Figur 7 Høreværn påbudt |
|
Farve: blå/hvid |
|
Figur 8 Førstehjælpskasse |
|
Farve: grøn/hvid |
De symboler, der rent faktisk anvendes, kan være let forskellige fra eller mere detaljerede end den grafiske gengivelse i dette bilag på betingelse af, at betydningen ikke ændres, og at ingen forskelle eller ændringer gør dem uforståelige.
Tillæg II
ADMINISTRATIVE RETNINGSLINJER
|
Nr. 1 |
: |
Forskrifter vedrørende undvige- og drejeevne |
|
Nr. 2 |
: |
Forskrifter vedrørende den foreskrevne maksimale hastighed, standseevne og bakevne |
|
Nr. 3 |
: |
Forskrifter vedrørende sammenkoblingssystemer og -anordninger for flydende strukturer, der skubber eller skubbes i en fast sammenkobling |
|
Nr. 4 |
: |
Støjmålinger |
|
Nr. 5 |
: |
Særlige ankre med reduceret masse |
|
Nr. 6 |
: |
Vandtætte koøjers styrke |
|
Nr. 7 |
: |
Forskrifter vedrørende automatiske trykvandssprinkleranlæg |
|
Nr. 8 |
: |
Udstedelse af fartøjscertifikatet |
|
Nr. 9 |
: |
Brændstoftanke på flydende strukturer |
|
Nr. 10 |
: |
Skrogets mindstetykkelse for pramme |
|
Nr. 11 |
: |
Anlæg til opsamling af spildolie |
|
Nr. 12 |
: |
Sejlads med egen kraft |
|
Nr. 13 |
: |
Passende brandalarmanlæg |
|
Nr. 14 |
: |
Bevis for opdrift, stilling og stabilitet i forbindelse med fartøjets forskellige dele |
|
Nr. 15 |
: |
Udstyr til fartøjer, der skal føres med minimal besætning |
|
Nr. 16 |
: |
Elektriske kabler |
|
Nr. 17 |
: |
Udsyn fra styrehuset. |
BILAG III
OMRÅDER, HVOR DER EVENTUELT KAN OPSTILLES SUPPLERENDE TEKNISKE FORSKRIFTER FOR FARTØJER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE I ZONE 2 OG 1
Eventuelle supplerende tekniske forskrifter, som en medlemsstat i medfør af artikel 5, stk. 1, i dette direktiv fastlægger for fartøjer, som besejler vandveje i zone 1 og/eller 2 i denne medlemsstats område, er begrænset til følgende områder:
|
1. |
Definitioner
|
|
2. |
Stabilitet
|
|
3. |
Sikkerhedsafstand og fribord
|
|
4. |
Vandtæthed af åbninger i skrog og af overbygning
|
|
5. |
Udstyr
|
|
6. |
Supplerende bestemmelser for passagerfartøjer
|
|
7. |
Konvojer og containertransport
|
BILAG IV
OMRÅDER, HVOR DER EVENTUELT KAN SKE LEMPELSER I DE TEKNISKE FORSKRIFTER FOR FARTØJER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE I ZONE 3 OG 4
Eventuelle lempede tekniske forskrifter, som en medlemsstat i medfør af artikel 5, stk. 7, i dette direktiv fastlægger for fartøjer, som udelukkende besejler vandveje i zone 3 eller 4 i denne medlemsstats område, er begrænset til følgende områder:
|
|
Zone 3
|
|
|
Zone 4
|
BILAG V
MODEL TIL FÆLLESSKABSCERTIFIKATER FOR SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE
DEL I
MODEL TIL FÆLLESSKABSCERTIFIKAT FOR SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE
DEL II
MODEL TIL SUPPLERENDE FÆLLESSKABSCERTIFIKAT FOR FARTØJER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE
DEL III
MODEL TIL FORELØBIGT FÆLLESSKABSCERTIFIKAT FOR FARTØJER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE
BILAG VI
MODEL TIL REGISTER FOR FÆLLESSKABSCERTIFIKATER FOR SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE
BILAG VII
KLASSIFIKATIONSSELSKABER
INDHOLD
|
Del I: |
Kriterier for godkendelse af klassifikationsselskaber |
|
Del II: |
Procedure for godkendelse af klassifikationsselskaber |
|
Del III: |
Liste over godkendte klassifikationsselskaber |
DEL I
KRITERIER FOR GODKENDELSE AF KLASSIFIKATIONSSELSKABER
For at blive godkendt i henhold til artikel 10 i direktivet skal klassifikationsselskaber opfylde alle følgende kriterier:
|
1) |
Klassifikationsselskabet skal kunne dokumentere omfattende erfaring i vurdering af konstruktionen og den bygningsmæssige udførelse af fartøjer til sejlads på indre vandveje, også til transport af farligt gods. Klassifikationsselskabet skal have et omfattende sæt forskrifter for konstruktion, bygning og regelmæssig inspektion af fartøjer til sejlads på indre vandveje, også til transport af farligt gods, idet disse forskrifter mindst skal offentliggøres på tysk, engelsk, fransk eller nederlandsk og løbende videreudvikles og forbedres gennem forsknings- og udviklingsprogrammer. Forskrifterne må ikke være i modstrid med bestemmelser i fællesskabsretten eller med gældende internationale aftaler. |
|
2) |
Klassifikationsselskabet skal en gang om året offentliggøre sit fartøjsregister. |
|
3) |
Klassifikationsselskabet må ikke være afhængigt af ejere, virksomheder eller andre, som i erhvervsmæssigt øjemed konstruerer, bygger, udstyrer, vedligeholder, driver eller forsikrer fartøjer. Klassifikationsselskabet må med hensyn til indtægter ikke være afhængigt af én enkelt erhvervsvirksomhed. |
|
4) |
Klassifikationsselskabet skal have sit hjemsted eller et forretningssted, der er beslutnings- og handlingskompetent på alle de områder, hvor selskabet ifølge de gældende bestemmelser for sejlads på indre vandveje har kompetence, i en af medlemsstaterne. |
|
5) |
Klassifikationsselskabet og dets sagkyndige skal have et godt omdømme inden for sejlads på indre vandveje; de sagkyndige skal kunne dokumentere deres faglige kvalifikationer. De skal optræde på vegne af klassifikationsselskabet. |
|
6) |
Til tekniske ledelses-, hjælpe, prøvnings-, inspektions- og forskningsopgaver skal klassifikationsselskabet råde over et betydeligt antal medarbejdere, som er velkvalificerede til opgaverne og i forhold til de klassificerede fartøjer og desuden sørger for videreudvikling af deres kvalifikationer og sættet af forskrifter. Det skal beskæftige inspektører i medlemsstaterne. |
|
7) |
Klassifikationsselskabet skal arbejde i overensstemmelse med etiske regler. |
|
8) |
Klassifikationsselskabet skal forvaltes og administreres på en sådan måde, at fortroligheden af de af medlemsstaterne forlangte oplysninger sikres. |
|
9) |
Klassifikationsselskabet skal være rede til at forsyne medlemsstaterne med relevante oplysninger. |
|
10) |
Klassifikationsselskabets ledelse skal skriftligt have udformet og dokumenteret sin politik, sine mål og sit engagement for så vidt angår kvalitetssikring og skal have sikret, at politikken forstås, gennemføres og ajourføres på alle niveauer i klassifikationsselskabet. |
|
11) |
Klassifikationsselskabet skal have udviklet og implementeret et effektivt internt kvalitetsstyringssystem og skal ajourføre dette system; systemet skal være baseret på relevante dele af internationalt anerkendte kvalitetsstyringsnormer og være i overensstemmelse med standarderne EN 45004 (organer, der foretager inspektion) og EN 29001 — som fortolket i IACS-forskrifterne for ordningen for certificering af kvalitetsstyringssystemer. Kvalitetsstyringssystemet skal være certificeret af en uafhængig kontrolinstans, som er anerkendt af forvaltningen i den stat, hvori klassifikationsselskabet har sit hjemsted eller et forretningssted, jf. punkt 4, og skal bl.a. sikre:
|
|
12) |
Kvalitetsstyringssystemet skal være certificeret af et uafhængigt revisionsorgan, der er anerkendt af myndighederne i den stat, hvor klassifikationsselskabet har sit hjemsted eller et forretningssted, jf. punkt 4. |
|
13) |
Klassifikationsselskabet skal forpligte sig til at tilpasse sine forskrifter efter de pågældende EU-direktiver og til rettidigt at forelægge alle relevante oplysninger for udvalget. |
|
14) |
Klassifikationsselskabet skal forpligte sig til regelmæssigt at rådføre sig med allerede anerkendte klassifikationsselskaber for at sikre ækvivalensen af dets tekniske standarder og gennemførelsen deraf, og det bør tillade, at repræsentanter for en medlemsstat og andre berørte parter deltager i udarbejdelsen af dets forskrifter. |
DEL II
PROCEDURE FOR GODKENDELSE AF KLASSIFIKATIONSSELSKABER
Kommissionen træffer beslutning om godkendelse af et klassifikationsselskab som omhandlet i direktivets artikel 10 efter proceduren i artikel 19. Derudover skal følgende procedure følges:
|
1) |
En ansøgning om godkendelse indgives til Kommissionen af repræsentanter for den stat, hvor klassifikationsselskabet har sit hjemsted eller et forretningssted, der er beslutnings- og handlingskompetent på alle de områder, hvor selskabet ifølge de gældende bestemmelser for sejlads på indre vandveje har kompetence. Endvidere skal repræsentanterne for denne stat indsende alle nødvendige oplysninger og al nødvendig dokumentation, så det kan undersøges, om godkendelseskriterierne er opfyldt. |
|
2) |
Ethvert medlem af udvalget kan forlange, at der forelægges yderligere oplysninger eller dokumentation, og kan anmode om en høring med det pågældende klassifikationsselskab. |
|
3) |
Tilbagetrækning af godkendelser foregår på samme måde. Ethvert medlem af udvalget kan anmode om, at en godkendelse trækkes tilbage. Repræsentanterne for den stat, der anmoder om tilbagetrækningen, skal forelægge oplysninger og dokumentation til støtte for anmodningen. |
|
4) |
Når Kommissionen træffer sine beslutninger, tager den hensyn til de beslutninger, der er truffet af Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR) med hensyn til godkendelse af det pågældende klassifikationsselskab. Før Kommissionen godkender et klassifikationsselskab, der ikke er godkendt af CCNR, hører den centralkommissionens sekretariat. |
|
5) |
Efter hver beslutning om godkendelse af et klassifikationsselskab eller tilbagetrækning af en godkendelse ændres listen over godkendte selskaber. |
|
6) |
Kommissionen informerer de pågældende klassifikationsselskaber om sine beslutninger. |
DEL III
LISTE OVER GODKENDTE KLASSIFIKATIONSSELSKABER
På grundlag af kriterierne i del I og II er følgende klassifikationsselskaber for øjeblikket godkendt efter direktivets artikel 10:
|
1) |
Bureau Veritas |
|
2) |
Germanischer Lloyd |
|
3) |
Lloyd's Register of Shipping. |
Klassifikationsselskaber, som er anerkendt og godkendt af en medlemsstat i henhold til Rådets direktiv 94/57/EF af 22. november 1994 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (1), med senere ændringer, er, indtil de er blevet anerkendt efter del I og II, for øjeblikket kun anerkendt for fartøjer, som udelukkende besejler denne medlemsstats vandveje, jf. artikel 10 i direktivet.
(1) EFT L 319 af 12.12.1994, s. 20. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/84/EF (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 53).
BILAG VIII
PROCEDUREMÆSSIGE BESTEMMELSER FOR UDFØRELSEN AF INSPEKTIONER
Artikel 1
Når myndighederne ved inspektion konstaterer, at den flydende struktur medfører et ugyldigt certifikat eller ikke er i overensstemmelse med oplysningerne i certifikatet, men at det ugyldige certifikat eller den manglende overensstemmelse ikke frembyder åbenbar fare, skal den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant træffe alle nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe denne mangel. Den myndighed, der har udstedt certifikatet eller senest har fornyet det, underrettes inden for 7 dage.
Artikel 2
Konstaterer myndigheden ved inspektion jf. artikel 1, at certifikatet ikke forefindes om bord, eller at den flydende struktur frembyder åbenbar fare, kan den forbyde fortsat sejlads med den flydende struktur, indtil de nødvendige foranstaltninger til afhjælpning af manglerne er truffet.
Myndigheden kan endvidere foreskrive foranstaltninger, der gør det muligt for den flydende struktur — i givet fald efter endt befordring — uden fare at sejle til et sted, hvor den kan blive undersøgt eller repareret. Den myndighed, der har udstedt certifikatet eller senest har fornyet det, underrettes inden for 7 dage.
Artikel 3
En medlemsstat, der har forbudt sejlads med en flydende struktur eller har meddelt den flydende strukturs ejer, at dette vil ske, medmindre de konstaterede mangler bliver afhjulpet, underretter inden for 7 dage den medlemsstats myndighed, der har udstedt certifikatet eller senest har fornyet det, om den iværksatte eller planlagte foranstaltning.
Artikel 4
Ethvert påbud om at forbyde sejlads med en flydende struktur, som bygger på forskrifter til gennemførelse af dette direktiv, skal nøje begrundes. Det skal straks meddeles de berørte parter med angivelse af, hvilke retsmidler der er til rådighed i henhold til gældende ret i medlemsstaterne, og fristerne for benyttelse heraf.
BILAG IX
BESTEMMELSER VEDRØRENDE SIGNALLYS, RADARANLÆG OG DREJEHASTIGHEDSINDIKATORER
Indhold
|
Del I |
Bestemmelser vedrørende farve og lysstyrke af skibslys samt godkendelse af signallys til sejlads på indre vandveje |
|
Del II |
Bestemmelser vedrørende prøvnings- og godkendelsesbetingelser for signallygter til sejlads på indre vandveje |
|
Del III |
Bestemmelser vedrørende minimumsforskrifter og prøvningsbetingelser for radaranlæg til sejlads på indre vandveje |
|
Del IV |
Bestemmelser vedrørende minimumsforskrifter og prøvningsbetingelser for drejehastighedsindikatorer til sejlads på indre vandveje |
|
Del V |
Bestemmelser vedrørende montering og funktionsprøvning af radaranlæg og drejehastighedsindikatorer til sejlads på indre vandveje |
|
Del VI |
Model til fortegnelse over prøvningsinstanser, godkendt udstyr og godkendte montørvirksomheder |
DEL I
BESTEMMELSER VEDRØRENDE FARVE OG LYSSTYRKE AF SKIBSLYS SAMT GODKENDELSE AF SIGNALLYGTER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE
Indhold
|
Kapitel 1 |
Definitioner |
|
Artikel 1.01 |
Signallygter |
|
1.02 |
Signallys |
|
1.03 |
Lyskilder |
|
1.04 |
Linsesystem |
|
1.05 |
Filtre |
|
1.06 |
Sammenhæng mellem IO, IB og t |
|
Kapitel 2 |
Forskrifter for signallys |
|
Artikel 2.01 |
Farve på signallys |
|
2.02 |
Styrke og rækkevidde af signallys |
|
2.03 |
Fordeling af lysstyrken fra signallys |
|
Kapitel 3 |
Forskrifter for signallygter |
|
Artikel 3.01 |
Tekniske forskrifter |
|
Kapitel 4 |
Prøvning, godkendelse og mærkning |
|
Artikel 4.01 |
Typeprøvning |
|
4.02 |
Prøvningsmetoder |
|
4.03 |
Godkendelsescertifikat |
|
4.04 |
Kontrolprøvning |
|
4.05 |
Mærkning |
|
Tillæg 1 |
Model for godkendelsescertifikat for signallygter til sejlads på indre vandveje |
Kapitel 1
Definitioner
Artikel 1.01
Signallygter
|
1. |
Ved »signallygter« forstås anordninger, som tjener til at fordele lys fra kunstige lyskilder og omfatter de bestanddele, der er nødvendige til filtrering eller omdannelse af lyset og til fastgørelse eller drift af lyskilderne. |
|
2. |
Lygter til signalafgivelse på fartøjer betegnes signallygter. |
Artikel 1.02
Signallys
|
1. |
Ved »signallys« forstås lysmanifestationer, som udstråles fra signallygter. |
|
2. |
Ved »toplys« forstås et hvidt lys, som viser et regelmæssigt ubrudt lys over en bue af horisonten på 225°, således at lyset vises 112°30′ til hver side, dvs. fra ret forud til 22°30′ agten for tværs til hver side. |
|
3. |
Ved »sidelys« forstås et grønt lys på styrbords side og et rødt lys på bagbords side, som begge viser et regelmæssigt ubrudt lys over en bue af horisonten på 112°30′, således at lyset vises fra ret forud til 22°30′ agten for tværs til hver side. |
|
4. |
Ved »agterlys« forstås et hvidt lys, som viser et regelmæssigt ubrudt lys over en bue af horisonten på 135° og vises fra ret agterud 67°30′ til hver side. |
|
5. |
Ved »gult agterlys« forstås et gult lys, som viser et regelmæssigt ubrudt lys over en bue af horisonten på 135° og vises fra ret agterud 67°30′ til hver side. |
|
6. |
Ved »lys synligt hele horisonten rundt« forstås et lys, som viser et regelmæssigt ubrudt lys over en bue af horisonten på 360°. |
|
7. |
Et blinklys er en serie regelmæssige lysblink pr. tidsenhed. |
|
8. |
Signallys inddeles efter lysstyrke i:
|
Artikel 1.03
Lyskilder
Ved »lyskilder« forstås elektriske eller ikke-elektriske anordninger, som er bestemt til frembringelse af lyset i signallygter.
Artikel 1.04
Linsesystem
|
1. |
Ved »linsesystem« forstås en anordning, som består af elementer, som bryder eller reflekterer eller både bryder og reflekterer lyset, samt disses indfatning. Ved den af disse elementer frembragte virkning bliver det af en lyskilde afgivne lys rettet i nye, forudbestemte retninger. |
|
2. |
Ved »gennemfarvet linsesystem« forstås et linsesystem, som ændrer farven og styrken af det lys, der ledes gennem det. |
|
3. |
Ved »neutralt linsesystem« forstås et linsesystem, som ændrer styrken af det lys, der ledes gennem det. |
Artikel 1.05
Filtre
|
1. |
Ved »farvefilter« forstås et selektivt filter, som ændrer farven og styrken af det lys, der ledes gennem det. |
|
2. |
Ved »neutralt filter« forstås et ikke-selektivt filter, som ændrer styrken af det lys, der ledes gennem det. |
Artikel 1.06
Sammenhæng mellem IO, IB og t
|
IO |
er den fotometriske lysstyrke i Candela (cd), målt ved mærkespænding for elektrisk lys. |
|
IB |
er driftslysstyrken i Candela (cd). |
|
t |
er lysrækkevidden i kilometer (km). |
Under hensyntagen til f.eks. ældning af lyskilden, tilsmudsning af linsesystemet og svingninger i fartøjets netspænding antages IB at være 25 % mindre end IO.
I overensstemmelse hermed gælder følgende:
|
|
IB = 0,75 · IO |
Sammenhængen mellem IB og t for signallys er givet ved følgende udtryk:
|
|
IB = 0,2 · t2 · q– t |
Den atmosfæriske transmissionsfaktor q sættes til 0,76 svarende til en meteorologisk sigtbarhed på 14,3 km.
Kapitel 2
Forskrifter for signallys
Artikel 2.01
Farve på signallys
|
1. |
Til signallys anvendes et signalsystem med fem farver, som indeholder farverne
Dette system svarer til anbefalingerne i publikation nr. 2.2 (TC-1.6) 1975 »Farver for signallys« fra Den Internationale Belysningskommission (IEC). Farverne gælder for det af signallygten udstrålede lys. |
|
2. |
Grænselinjerne for farveområderne bestemmes på følgende måde ved angivelse af koordinaterne til et punkt i kromaticitetsdiagrammet i IEC-publikation nr. 2.2 (TC-1.6) 1975 (se kromaticitetsdiagram):
Kromaticitetsdiagram i henhold til IEC
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Artikel 2.02
Styrke og rækkevidde af signallys
Følgende tabel angiver de tilladte grænseværdier af IO, IB og t (brug om dagen og om natten) for de forskellige signallys, idet de anførte værdier gælder for det af signallygterne udstrålede lys.
IO og IB er angivet i cd og t i km.
Grænseværdier
|
Signallysets art |
Farve på signallys |
||||||||
|
hvid |
grøn/rød |
gul |
blå |
||||||
|
min. |
max. |
min. |
max. |
min. |
max. |
min. |
max. |
||
|
almindeligt |
IO |
2,7 |
10,0 |
1,2 |
4,7 |
1,1 |
3,2 |
0,9 |
2,7 |
|
IB |
2,0 |
7,5 |
0,9 |
3,5 |
0,8 |
2,4 |
0,7 |
2,0 |
|
|
t |
2,3 |
3,7 |
1,7 |
2,8 |
1,6 |
2,5 |
1,5 |
2,3 |
|
|
klart |
IO |
12,0 |
33,0 |
6,7 |
27,0 |
4,8 |
20,0 |
6,7 |
27,0 |
|
IB |
9,0 |
25,0 |
5,0 |
20,0 |
3,6 |
15,0 |
5,0 |
20,0 |
|
|
t |
3,9 |
5,3 |
3,2 |
5,0 |
2,9 |
4,6 |
3,2 |
5,0 |
|
|
kraftigt |
IO |
47,0 |
133,0 |
— |
— |
47,0 |
133,0 |
— |
— |
|
IB |
35,0 |
100,0 |
— |
— |
35,0 |
100,0 |
— |
— |
|
|
t |
5,9 |
8,0 |
— |
— |
5,9 |
8,0 |
— |
— |
|
Ved brug om dagen af gult blinklys gælder dog en mindste lysstyrke (IO) på 900 cd.
Artikel 2.03
Fordeling af lysstyrken fra signallys
|
1. |
Vandret fordeling af lysstyrken
|
|
2. |
Lodret fordeling af lysstyrken Ved krængning af signallygten indtil ± 5° fra det vandrette plan skal lysstyrken stadig være mindst 80 % og ved krængning indtil ± 7,5° mindst 60 % af lysstyrken ved 0°. Herved må lysstyrken ikke overstige 1,2 gange lysstyrken ved 0°. |
Kapitel 3
Forskrifter for signallygter
Artikel 3.01
Tekniske forskrifter
|
1. |
Signallygters og lyskilders konstruktion og materiale skal tilvejebringe sikkerhed og holdbarhed. |
|
2. |
Lysstyrker og lysfarver og fordelingen heraf må ikke påvirkes af signallygternes bestanddele (f.eks. sprosser). |
|
3. |
Signallygter skal på enkel og entydig måde kunne fastgøres om bord. |
|
4. |
Lyskilden skal let kunne udskiftes. |
Kapitel 4
Prøvning, godkendelse og mærkning
Artikel 4.01
Typeprøvning
Ved typeprøvning efter prøvnings- og godkendelsesbetingelserne for signallygter til sejlads på indre vandveje efterprøves, om signallygten og dennes lyskilde opfylder nærværende forskrifter.
Artikel 4.02
Prøvningsmetoder
|
1. |
Ansøgeren skal søge om typeprøvning hos den kompetente prøvningsmyndighed. Tegninger og prøveeksemplarer samt de nødvendige lyskilder skal forelægges i mindst to eksemplarer. |
|
2. |
Resulterer typeprøvningen ikke i indvendinger, returneres et eksemplar af hver af de indleverede tegninger, forsynet med godkendelsesmærke, samt et afprøvet prøveeksemplar til ansøgeren. De andre eksemplarer beror hos prøvningsmyndigheden. |
|
3. |
Fabrikanten skal over for prøvningsmyndigheden erklære, at serieproduktionen er i overensstemmelse med prøveeksemplaret for alle komponenters vedkommende. |
Artikel 4.03
Godkendelsescertifikat
|
1. |
Har typeprøvningen vist overensstemmelse med nærværende forskrifter, meddeles typegodkendelse af signallygten, og til ansøgeren udstedes en godkendelsescertifikat efter modellen i tillægget med mærkning efter artikel 4.05. |
|
2. |
Indehaveren af godkendelsescertifikatet
|
Artikel 4.04
Kontrolprøvning
|
1. |
Prøvningsmyndigheden har ret til at udtage signallygter fra serieproduktionen til kontrolprøvning. |
|
2. |
Viser kontrolprøvningen alvorlige mangler, kan godkendelsen inddrages. |
Artikel 4.05
Mærkning
|
1. |
Godkendte signallygter, linsesystemer og lyskilder skal være mærket på følgende måde:
hvor: » »X« er den stat, som har meddelt godkendelsen, angivet ved:
|
|
2. |
Mærkningen skal være let læselig og holdbar. |
|
3. |
Mærkningen på huset skal være placeret således, at den kan kontrolleres om bord uden afmontering af signallygten. Er linsesystem og hus uadskilleligt samlet, er mærkning af huset tilstrækkeligt. |
|
4. |
Kun godkendte signallygter, linsesystemer og lyskilder må mærkes som foreskrevet i stk. 1. |
|
5. |
Prøvningsmyndigheden underretter omgående udvalget om mærkningen. Tillæg
|
DEL II
BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRØVNINGS- OG GODKENDELSESBETINGELSER FOR SIGNALLYGTER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE
Indhold
|
Kapitel 1 |
Generelle bestemmelser |
|
Artikel 1.01 |
Mærkespænding |
|
1.02 |
Funktionskrav |
|
1.03 |
Fastgørelse |
|
1.04 |
Lysmåletekniske forskrifter |
|
1.05 |
Komponenter |
|
1.06 |
Vedligeholdelse |
|
1.07 |
Sikkerhedsforskrifter |
|
1.08 |
Hjælpeindretninger |
|
1.09 |
Ikke-elektriske signallygter |
|
1.10 |
Toetages signallygter |
|
Kapitel 2 |
Lys- og farvemåletekniske forskrifter |
|
Artikel 2.01 |
Lysmåletekniske forskrifter |
|
2.02 |
Farvemåletekniske forskrifter |
|
Kapitel 3 |
Konstruktionstekniske forskrifter |
|
Artikel 3.01 |
Elektriske signallygter |
|
3.02 |
Ringlinser, glas og indsatsglas |
|
3.03 |
Elektriske lyskilder |
|
Kapitel 4 |
Prøvnings- og godkendelsesmetoder |
|
Artikel 4.01 |
Generelle regler |
|
4.02 |
Ansøgning |
|
4.03 |
Prøvning |
|
4.04 |
Godkendelse |
|
4.05 |
Bortfald af godkendelse |
|
Tillæg |
Miljøprøvning |
|
1 |
Prøvning for beskyttelse mod vandsprøjt og støvansamling |
|
2. |
Fugtprøvning |
|
3. |
Kuldeprøvning |
|
4. |
Varmeprøvning |
|
5. |
Vibrationsprøvning |
|
6. |
Accelereret prøvning for vejrbestandighed |
|
7. |
Prøvning for saltvands- og vejrbestandighed (salttågeprøvning) |
Kapitel 1
Generelle Bestemmelser
Artikel 1.01
Mærkespænding
Mærkespændingen for signallygter til sejlads på indre vandveje er 230 V, 115 V, 110 V, 24 V og 12 V. Der skal fortrinsvis anvendes anordninger til 24 V.
Artikel 1.02
Funktionskrav
De belastninger, der sædvanligvis forekommer om bord, må ikke kunne forringe den tilsigtede funktion af signallygter og hjælpeindretninger dertil. Navnlig skal alle optisk virkende og for lygternes fastholdelse og justering vigtige dele være udført således, at deres fastlagte stilling ikke kan ændre sig under drift.
Artikel 1.03
Fastgørelse
De dele af signallygter, som tjener til fastgørelse om bord, skal være udført således, at signallygtens én gang fastlagte stilling efter justering ikke kan ændre sig under drift.
Artikel 1.04
Lysmåletekniske forskrifter
Signallygter skal have den foreskrevne lysstyrkefordeling, farvegenkendelsen skal være sikret, og de foreskrevne lysstyrker skal nås umiddelbart efter at signallygten er blevet tændt.
Artikel 1.05
Komponenter
I signallygter må kun anvendes de lystekniske komponenter, som er bestemt dertil i henhold til deres type.
Artikel 1.06
Vedligeholdelse
Signallygter og tilbehør dertil skal ved deres konstruktion give mulighed for korrekt vedligeholdelse, i givet fald gennem enkel udskiftning af lyskilden, selv i mørke.
Artikel 1.07
Sikkerhedsforskrifter
Signallygter og tilbehør dertil skal være konstrueret og dimensioneret således, at deres drift, betjening og vedligeholdelse ikke kan medføre fare for personer.
Artikel 1.08
Hjælpeindretninger
Hjælpeindretninger til signallygter skal være konstrueret og udført således, at signallygternes korrekte drift og funktion ikke forringes ved påmontering, indbygning eller tilslutning af hjælpeindretningerne.
Artikel 1.09
Ikke-elektriske signallygter
Ikke-elektriske signallygter skal være konstrueret og udført i overensstemmelse med artikel 1.02 til 1.08 og forskrifterne i kapitel 3. Forskrifterne i henhold til kapitel 2 i disse prøvnings- og godkendelsesbestemmelser finder anvendelse med de fornødne ændringer.
Artikel 1.10
Toetages signallygter
To signallygter, som er indbygget i samme hus over hinanden (toetages signallygter), skal kunne anvendes som enkeltsignallygter. I intet tilfælde må begge lyskilder i en toetages signallygte være aktiveret samtidig.
Kapitel 2
Lys- og farvemåletekniske forskrifter
Artikel 2.01
Lysmåletekniske forskrifter
|
1. |
Den lysmåletekniske vurdering af signallygter er fastlagt i del I. |
|
2. |
Signallygternes udførelse skal sikre, at der ikke kan optræde forstyrrende refleksion eller brydning af lyset. Anvendelse af reflektorer er forbudt. |
|
3. |
For tofarvede sidelygter og trefarvede lygter skal overlejring med lys af anden farve, også inden for glasset, være effektivt forhindret. |
|
4. |
For ikke-elektriske signallygter finder disse forskrifter anvendelse med de fornødne ændringer. |
Artikel 2.02
Farvemåletekniske forskrifter
|
1. |
Den farvemåletekniske vurdering af signallygter er fastlagt i del I. |
|
2. |
Farven af det af signallygter afgivne lys skal ved lyskildens driftstemperatur ligge inden for de farveområder, som er fastlagt i del I. |
|
3. |
Lysfarven af farvede signallygter må kun frembringes af gennemfarvede ringe (ringlinser, glas) og indsatsglas, når de enkelte farvepunkter af det udfaldende lys afviger højst 0,01 indbyrdes i deres koordinater i henhold til IEC-kromaticitetsdiagrammet. Der må ikke anvendes farvede pærer. |
|
4. |
Den totale lysgennemgang i de farvede glas (indsatsglas) skal være afpasset således, at de krævede lysstyrker nås ved lyskildens driftsfarvetemperatur. |
|
5. |
Refleksion af det af lyskilden afgivne lys til dele af signallygterne må ikke være selektiv, dvs. de trikromatiske koordinater x og y af den i signallygten anvendte lyskilde må ved driftsfarvetemperatur ikke udvise støre forskydning end 0,01 efter refleksion. |
|
6. |
Ringlinser af klart glas må ved driftsfarvetemperatur ikke selektivt påvirke det af lyskilden frembragte lys. Selv ved længere tids drift må de trikromatiske koordinater x og y af den i signallygten anvendte lyskilde ikke udvise større forskydning end 0,01 efter lysets passage gennem ringlinsen. |
|
7. |
Farvetypen af det fra ikke-elektriske signallygter afgivne lys skal ved lyskildens driftstemperatur være inden for de farveområder, som er fastlagt i del I. |
|
8. |
Lysfarven af farvede, ikke-elektriske signallygter må kun frembringes af gennemfarvet silikatglas. For farvede, ikke-elektriske signallygter skal den samlede mængde farvet silikatglas ved den korrelerede farvetemperatur af den ikke-elektriske lyskilde være dimensioneret således, at de foreskrevne lysstyrker nås. |
Kapitel 3
Konstruktionstekniske forskrifter
Artikel 3.01
Elektriske signallygter
|
1. |
Alle dele i signallygter skal være bestandige over for de særlige belastninger, som sejladsen indebærer som følge af fartøjets bevægelse, vibrationer, korrosion, temperaturændringer og eventuel stødpåvirkning ved lastning og ved sejlads i is samt øvrige påvirkninger, der optræder om bord. |
|
2. |
Konstruktionsmåde, materialer og forarbejdning af signallygter skal sikre en sådan stabilitet, at signallygtens funktion opretholdes efter mekanisk og termisk belastning samt udsættelse for ultraviolet lys i overensstemmelse med disse forskrifter, navnlig skal dens lys- og farvemåletekniske egenskaber bevares. |
|
3. |
Konstruktionsdele, som er udsat for korrosion, skal være udført af korrosionsbestandige materialer eller forsynet med en effektiv korrosionsbeskyttelse. |
|
4. |
De anvendte materialer må ikke være hygroskopiske, såfremt dette påvirker funktionen af installationer, apparater og hjælpeindretninger. |
|
5. |
De anvendte materialer må ikke være let brændbare. |
|
6. |
Prøvningsmyndigheden kan også godkende materialer med afvigende egenskaber, såfremt den nødvendige sikkerhed er tilvejebragt gennem konstruktionen. |
|
7. |
Prøvninger på signallygter skal godtgøre lygternes anvendelighed til det formål, de er bestemt til om bord. Prøvningerne inddeles i miljøegnetheds- og driftsegnethedsprøver. |
|
8. |
Miljøegnethed:
|
|
9. |
Driftsegnethed
|
|||||||||||||||||||||||
|
10. |
Miljøbetingelser om bord på fartøjer Miljøbetingelserne (normale, ekstreme, transport) efter stk. 8, litra a), bygger på de foreslåede tilføjelser til IEC-publikation 92-101 og 92-504. Værdier, som afviger derfra, er angivet med *.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
11. |
Signallygter skal tilfredsstille de miljøprøvninger som er anført i tillægget. |
|
12. |
Komponenter til signallygter af organiske materialer skal være vidtgående ufølsomme over for ultraviolet stråling. Efter en prøve af 720 timers varighed svarende til bilaget (punkt 6) må der ikke optræde kvalitetsforringende ændringer eller større forskydninger af de trikromatiske koordinater x og y end 0,01 i forhold til de ikke-bestrålede eller ikke-regnpåvirkede lysende overflader. |
|
13. |
Signallygters lysende overflader og afskærmninger skal være således konstrueret og udført, at de ved sædvanlig belastning om bord ved kontinuerlig drift med 10 % overspænding og en omgivende temperatur på + 45 °C hverken deformeres, ændres eller ødelægges. |
|
14. |
Signallygter skal ved kontinuerlig drift, 10 % overspænding og en omgivende temperatur på + 60 °C ved ophængningsdelene uden beskadigelse kunne tåle 8 timers vedvarende belastning med en kraft på 1 000 N (Newton). |
|
15. |
Signallygter skal være bestandige over for ikke-permanent neddykning. Signallygter skal ved kontinuerlig drift med 10 % overspænding og en omgivende temperatur + 45 °C uden at forandres kunne tåle nedkøling ved spuling med vand med temperatur + 15 °C til + 20 °C fra et fyldt 10 liters kar. |
|
16. |
De forarbejdede materialers bestandighed under driftsbetingelser skal være sikret, navnlig må materialerne under drift ikke antage højere temperatur end svarende til deres driftstemperatur ved kontinuerlig drift. |
|
17. |
Indeholder signallygter komponenter af ikke-metalliske materialer, skal disses kontinuerlige driftstemperatur bestemmes under de om bord rådende betingelser ved en omgivende temperatur på + 45 °C. Hvis den således bestemte kontinuerlige driftstemperatur af ikke-metalliske materialer overstiger grænsetemperaturerne i IEC-publikation 598, del 1, tabel X og XI, skal sådanne komponenters mekaniske, termiske og klimatiske langtidsbestandighed eftervises ved særskilte undersøgelser. |
|
18. |
Til undersøgelse af komponenternes formstabilitet ved kontinuerlig driftstemperatur bringes signallygterne til at fungere i en jævn luftstrøm (v = ca. 0,5 m/s) i driftsposition ved en omgivende temperatur på + 45 °C under betingelser svarende til forholdene om bord. I opvarmningsperioden og efter at driftstemperaturen er nået, udsættes de ikke-metalliske komponenter for en mekanisk belastning, som er konstruktivt bestemt eller svarer til den, de kan blive udsat for ved håndtering. På signallygter med lysende overflader, som ikke er af silikatglas, skal et metalstempel med målene 5 mm × 6 mm med en konstant kraft på 6,5 N (svarende til fingertryk) trykke midt mellem over- og underkanten af den lysende overflade. Under disse mekaniske belastninger må komponenten ikke udvise plastisk deformation. |
|
19. |
Til undersøgelse af komponentens ældningsbestandighed ved klimapåvirkning bringes signallygter med ikke-metalliske komponenter, som under drift er udsat for vejrpåvirkning, til at fungere intermitterende i et klimakammer, hvor der hver 12. time skiftes fra 45 °C og 95 % relativ luftfugtighed til – 20 °C under de om bord rådende betingelser, således at lygterne udsættes for fugtigvarme og kolde cykluser samt skift fra lav til høj temperatur i perioder, der svarer til den tid, hvori de skal være tændt. Den samlede varighed af denne prøve udgør mindst 720 timer. Under denne prøve må de ikke-metalliske komponenter ikke undergå ændringer, som påvirker anordningens funktionsdygtighed. |
|
20. |
De dele af signallygter, som er monteret inden for rækkevidde, må ved en omgivende temperatur på + 45 °C ikke nå op på højere temperatur end + 70 °C, hvis de er af metal, og ikke over + 85 °C, hvis de er af ikke-metalliske materialer. |
|
21. |
Signallygter skal være konstrueret og udført efter anerkendt teknologisk praksis. Navnlig tages hensyn til IEC-publikation 598, del 1, lygter — generelle krav og prøver. Kravene i følgende afsnit skal opfyldes:
|
|
22. |
De elektriske forbindelsesledninger skal have et tværsnitsareal på ≥ 1,5 mm2. Til tilslutning skal anvendes ledninger, som mindst er af type HO 7 RN-F eller tilsvarende. |
|
23. |
Arten af beskyttelse af signallygter til eksplosionsfarlige områder skal være konstateret og attesteret af de ansvarlige prøvningsmyndigheder. |
|
24. |
Signallygter skal være således konstrueret,
|
|
25. |
Hver signallygte til fast montering skal være vedlagt en monterings- eller indbygningsvejledning, som angiver signallygtens udskiftelige deles monteringsposition, formål og type. Signallygter til forskellige placeringer skal kunne anbringes på enkel, men sikker måde. |
|
26. |
Nødvendige fastgørelsesanordninger skal være af en sådan beskaffenhed, at lygtens signal-nul-retning stemmer overens med markeringen af skibets signal-nul-retning. |
|
27. |
Hver signallygte skal på et sted, som også er synligt efter montering om bord, være forsynet med følgende let læselige og holdbare påskrift:
|
Artikel 3.02
Ringlinser, glas og indsatsglas
|
1. |
Ringe (ringlinser, glas) og indsatsglas kan være af organisk glas (plexiglas) eller uorganisk glas (silikatglas). Ringe og indsatsglas af silikatglas skal være fremstillet af en glastype af mindst hydrolyseklasse IV efter ISO 719, således at deres langtidsbestandighed mod vand er sikret. Ringe og indsatsglas af plexiglas skal have en langtidsbestandighed mod vand svarende til dem, som er fremstillet af silikatglas. Indsatsglas skal have en lav indre spænding. |
|
2. |
Ringe og indsatsglas skal så vidt muligt være fri for slirer og blærer samt urenheder. De må ikke udvise overfladefejl som mattering, dybe ridser o.l. |
|
3. |
Ringe og indsatsglas skal opfylde forskrifterne i artikel 3.01. De lys- og farvemåletekniske egenskaber må ikke ændre sig under disse betingelser. |
|
4. |
Røde og grønne indsatsglas til sidelanterner må ikke være indbyrdes udskiftelige. |
|
5. |
På ringe og indsatsglas skal godkendelsesmærke og typebetegnelse være påført på en let læselig og holdbar måde ved siden af oprindelsesmærket på et sted, som er synligt også efter indbygning i signallygterne. Disse påskrifter må ikke medføre, at de lys- og farvetekniske minimumsforskrifter ikke er opfyldt. |
Artikel 3.03
Elektriske lyskilder
|
1. |
I signallygter må kun anvendes de glødelamper, som er bestemt hertil i henhold til deres type. Disse lamper skal være til rådighed i mærkespændingerne. I særlige tilfælde kan dette fraviges. |
|
2. |
Glødelampen må kun kunne fastgøres i den foreskrevne stilling i signallygten. Der tillades højst to entydige stillinger i signallygten. Forkert iskruning og anbringelse i en mellemstilling skal være umulig. Til prøvning skal vælges den ugunstigste stilling. |
|
3. |
Glødelamper må ikke have egenskaber, der påvirker deres funktion ugunstigt, f.eks. ridser eller pletter på kolben eller fejl ved glødetrådenes placering i kolben. |
|
4. |
Glødelampens driftsfarvetemperatur må ikke være under 2 360 K. |
|
5. |
De anvendte fatninger og sokler skal tilfredsstille de særlige forskrifter vedrørende det optiske system og til den mekaniske belastning ved driften om bord. |
|
6. |
Glødelampens sokkel skal være så fast forbundet med glaspæren, at kolben efter 100 timers drift med 10 % overspænding kan modstå en jævn drejning med et drejningsmoment på 25 kgcm uden forandringer eller skader. |
|
7. |
Oprindelsesmærke, mærkespænding og nominel effekt og/eller lysstyrke samt godkendelsesmærke skal være påført på glødelampens kolbe eller sokkel på en let læselig og holdbar måde. |
|
8. |
Følgende tolerancer skal være overholdt for glødelamper:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kapitel 4
Prøvnings- og godkendelsesprocedurer
Artikel 4.01
Generelle regler
For prøvnings- og godkendelsesprocedurerne gælder bestemmelserne i del I.
Artikel 4.02
Ansøgning
|
1. |
Ansøgning om godkendelse skal indgives af fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant og skal ledsages af følgende oplysninger og dokumentation samt prøveeksemplarer og eventuelle hjælpeindretninger.
|
|
2. |
Ansøgningen skal vedlægges to driftsklare prøveeksemplarer, hver med 10 lyskilder for hver mærkespænding, og, når det er relevant fem indsatsglas i de forskellige signalfarver, samt fastgørelses- eller holdeanordning. Derudover skal sådanne apparatspecifikke hjælpeindretninger stilles til rådighed, som er nødvendige til gennemførelse af godkendelsesprøvningen efter anmodning. |
|
3. |
Prøveeksemplaret skal i alle enkeltheder svare til den påtænkte udførelse og være forsynet med alt tilbehør, som er nødvendigt til indbygning eller montering i en placering svarende til normal anvendelse og til forskriftsmæssig drift, og som prøveeksemplaret er bestemt til at anvendes sammen med om bord. Med prøvningsmyndighedens godkendelse kan tilbehørsdele undtages. |
|
4. |
Yderligere prøveeksemplarer, dokumentation og oplysninger efterindsendes efter anmodning. |
|
5. |
Dokumentationen skal være affattet på sproget i det land, hvor den prøvningsinstans, som meddeler godkendelsen, befinder sig. |
|
6. |
Omfatter ansøgningen om godkendelse kun en hjælpeindretning, finder stk. 1-5 anvendelse med de fornødne ændringer, idet hjælpekomponenter kun kan godkendes i forbindelse med godkendte signallygter. |
|
7. |
Delkredslygter skal i princippet indleveres som et komplet sæt. |
Artikel 4.03
Prøvning
|
1. |
Ved prøvning af en signallygte, som er nyudviklet eller fremkommet ved ændring af en godkendt type, eller prøvning af en hjælpeindretning, som er nyudviklet eller fremkommet ved ændring af en godkendt type, eftervises det, om prøveeksemplaret opfylder forskrifterne i disse prøvnings- og godkendelsesbestemmelser og er i overensstemmelse med dokumentationen i henhold til artikel 4.02, stk. 1, litra f). |
|
2. |
Godkendelsesprøvningen skal være baseret på de betingelser, som optræder om bord på fartøjer. Prøvningen omfatter alle de lyskilder, indsatsglas og hjælpeindretninger, som kræves indleveret, og som er bestemt til signallygten. |
|
3. |
Den lys- og farvemåletekniske prøvning gennemføres ved den pågældende mærkespænding. Signallygter vurderes ud fra den vandrette driftslysstyrke IB og driftsfarvetemperaturen. |
|
4. |
Prøvning af enkeltkomponenter eller hjælpeindretninger foretages alene med den type signallygte, som de er bestemt til. |
|
5. |
Prøvning udført af andre myndigheder til eftervisning af opfyldelse af forskrifterne i kapitel 3 kan på anmodning anerkendes, såfremt deres ækvivalens i henhold til tillægget. |
Artikel 4.04
Godkendelse
|
1. |
For godkendelse af signallygter gælder artikel 4.01 til 4.05 i del I. |
|
2. |
For signallygter og hjælpeindretninger, som er serieproduceret eller er bestemt dertil, kan godkendelse tildeles ansøgeren efter en for dennes regning foretaget godkendelsesprøvning, når ansøgeren indestår for korrekt udøvelse af de beføjelser, som følger af godkendelsen. |
|
3. |
Hvis godkendelse meddeles, udstedes et godkendelsescertifikat for den tilsvarende signallygte i henhold til artikel 4.03 i del I, og signallygtetypen tildeles et godkendelsesmærke i henhold til artikel 4.05 i del I. Godkendelsesmærket og det fortløbende fabrikationsnummer skal på hver signallygte, som er udført i henhold til prøveeksemplaret, påføres på let læselig og holdbar måde på et sted, som er synligt, også efter montering om bord. Oprindelsesmærker og typebetegnelser påføres på let læselig og holdbar måde. På signallygter må ikke påføres tegn, som kan give anledning til forveksling med godkendelsesmærket. |
|
4. |
Godkendelsen kan være tidsbegrænset og kan indeholde pålæg og betingelser. |
|
5. |
Ændringer af en godkendt signallygte og tilføjelser til tilladte signallygter kræver godkendelse af prøvningsmyndigheden. |
|
6. |
Nægtes godkendelse af en signallygte, får ansøgeren meddelelse herom med ankemuligheder. |
|
7. |
Et prøveeksemplar af hver godkendt signallygtetype skal overlades til den godkendende prøvningsmyndighed. |
Artikel 4.05
Bortfald af godkendelse
|
1. |
Godkendelsen for et prøveeksemplar bortfalder ved udløb af fristen, ved inddragelse og ved tilbagetrækning. |
|
2. |
Godkendelsen kan inddrages, når
Den skal trækkes tilbage, når forudsætningerne for dens meddelelse ikke har været til stede. |
|
3. |
Hvis produktionen af en godkendt signallygtetype indstilles, skal den godkendende prøvningsmyndighed straks underrettes. |
|
4. |
Tilbagetrækning og inddragelse af godkendelsen medfører, at det er forbudt at anvende den tildelte mærkning. |
|
5. |
Efter bortfald af godkendelsen skal godkendelsescertifikatet forelægges for den godkendende prøvningsmyndighed med henblik på påføring af en anmærkning om bortfaldet. |
Tillæg
Miljøprøvninger
1. Prøvning for beskyttelse mod vandsprøjt og støvansamling.
|
2. |
Arten af prøveeksemplarets beskyttelse skal være i overensstemmelse med klassificering IP 55 i IEC-publikation del 598-I. Prøvning og bedømmelse vedrørende støvansamling og vandsprøjt finder sted i henhold til klassificering IP 55 i IEP-publikation 529. Det første ciffer 5 angiver her beskyttelse mod støvansamling. Herved forstås: Fuldstændig beskyttelse mod berøring af spændingsførende dele og beskyttelse mod skadelig støvansamling. Indtrængning af støv er ikke fuldstændig forhindret. Det andet ciffer 5 angiver beskyttelse mod vandsprøjt. Herved forstås: En vandstråle fra en dyse, som fra alle sider rettes mod lygten, må ikke have skadelig virkning. |
|
1.2 |
Prøveeksemplarets vandbestandighed bedømmes som følger: Beskyttelsen anses for tilstrækkelig, når indtrængende vand ikke virker forstyrrende på dets funktion. Der må ikke være fremkommet vandansamling på isolationen, såfremt mindsteværdierne for krybeafstand dermed ikke er overholdt. Spændingsførende dele må ikke være våde, og en eventuel ansamling af vand indvendigt i lygten må ikke nå sådanne dele. |
2. Fugtprøvning
2.1 Formål og anvendelse
Ved denne prøvning vurderes virkningen af fugtig varme og af fugt ved skiftende temperatur efter artikel 3.01, stk. 10, litra b), ved drift, transport og opbevaring af nautiske anlæg, apparater og instrumenter, hvor overfladen kan udsættes for kondensering.
Den krævede kondensering tilnærmer endvidere for uindkapslede aggregater virkningen af et i driftsperioden opbygget støvfald og/eller en hygroskopisk saltfilm.
Følgende specifikation bygger på IEC-publikation 68, del 2-30, sammenholdt med artikel 3.01, stk. 10, litra a) og b). Nærmere oplysninger kan om nødvendigt hentes i publikationen.
Enheder og aggregater, som i uindkapslet form skal godkendes som prøveeksemplarer, skal afprøves i uindkapslet tilstand eller, såfremt de er uegnede dertil, med de beskyttelsesforanstaltninger, som efter ansøgerens vurdering er nødvendige som minimum til anvendelsen om bord.
2.2 Udførelse
|
1) |
Prøvning finder sted i et prøvekammer, hvis beskaffenhed — om nødvendigt i forbindelse med ventilation — sikrer, at alle punkter i kammeret har tilnærmelsesvis samme temperatur og luftfugtighed. Luftens strømning må ikke afkøle prøveeksemplaret nævneværdigt, men skal være så kraftig, at de foreskrevne værdier af lufttemperatur og -fugtighed kan overholdes i prøveeksemplarets umiddelbare omgivelser. Kondensvand skal løbende ledes ud af prøvekammeret. Der må ikke dryppe kondensvand på prøveeksemplaret. Kondensvand må kun efter fornyet behandling, navnlig fjernelse af kemiske stoffer hidrørende fra prøveeksemplaret, anvendes til befugtning. |
|
2) |
Prøveeksemplaret må ikke udsættes for varmestråling fra varmekilderne til kammerets opvarmning. |
|
3) |
Prøveeksemplaret skal før påbegyndelse af prøvningen være så længe ude af drift, at alle dets dele har nået rumtemperatur. |
|
4) |
Prøveeksemplaret opstilles i prøvekammeret ved rumtemperatur + 25 ± 10 °C svarende til sin normale anvendelse om bord. |
|
5) |
Kammeret lukkes. Lufttemperaturen indstilles på – 25 ± 3 °C ved en relativ luftfugtighed på 45 til 75 % og fastholdes, indtil prøveeksemplaret har nået samme temperatur. |
|
6) |
Den relative luftfugtighed øges ved uændret lufttemperatur i løbet af højst en time til mindst 95 %. Denne stigning kan allerede finde sted i løbet af den sidste time af prøveeksemplarets temperaturtilpasning. |
|
7) |
Lufttemperaturen i kammeret øges i løbet af et tidsrum af 3 ± 0,5 timer gradvis til + 40 ± 2 °C. Under temperaturstigningen skal den relative luftfugtighed til stadighed holdes på mindst 95 %, de sidste 15 minutter på mindst 90 %. Under temperaturstigningen skal prøveeksemplaret kondensere. |
|
8) |
Lufttemperaturen holdes, indtil der er forløbet 12 ± 0,5 timer fra begyndelsen af fase 7), på + 40 ± 2 °C ved en relativ luftfugtighed på 93 ± 3 %. Under de første og sidste 15 minutter af det tidsrum, hvori temperaturen er + 40 ± 2 °C, kan den relative luftfugtighed være mellem 90 og 100 %. |
|
9) |
Lufttemperaturen sænkes i løbet af tre til seks timer til + 25 ± 3 °C. Den relative luftfugtighed skal herunder til stadighed være over 80 %. |
|
10) |
Lufttemperaturen holdes, indtil der er forløbet 24 timer fra begyndelsen af fase 7), på + 25 ± 3 °C. Den relative luftfugtighed skal herunder til stadighed være over 95 %. |
|
11) |
Fase 7) gentages. |
|
12) |
Fase 8) gentages. |
|
13) |
Tidligst ti timer efter begyndelsen af fase 12) tilsluttes eventuelle konditioneringsanordninger for prøveeksemplaret. Efter forløb af det tidsrum, som ifølge fabrikanten er nødvendigt til konditionering af prøveeksemplaret, bringes dette til at fungere efter fabrikantens anvisninger ved skibsledningsnettets mærkespænding med en tolerance på ± 3 %. |
|
14) |
Efter forløb af den tid, som ifølge fabrikanten er nødvendig til opnåelse af normal funktionsdygtighed, afprøves funktionerne, og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata måles og registreres. Er det nødvendigt at åbne prøvekammeret, skal dette ske så kortvarigt som muligt. Såfremt den nødvendige tid til opnåelse af normal funktionsdygtighed er over 30 minutter, forlænges denne fase så meget, at der efter indtræden af den normale driftstilstand er tilstrækkelig tid, dog mindst 30 minutter, til rådighed til prøvning af funktioner og til måling af funktionsdata. |
|
15) |
I løbet af tre timer sænkes lufttemperaturen, stadig med prøveeksemplaret i funktion, til rumtemperatur — med en tolerance på ± 3 °C. — og den relative luftfugtighed sænkes til under 75 %. |
|
16) |
Kammeret åbnes, og prøveeksemplaret udsættes for rummets normale lufttemperatur og -fugtighed. |
|
17) |
Efter tre timer, dog først når al synlig fugt på prøveeksemplaret er fordampet, prøves dettes funktioner igen, og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata måles og registreres. |
|
18) |
Prøveeksemplaret inspiceres visuelt. Husene åbnes, og prøveeksemplarets indvendige dele undersøges for virkningerne af klimaprøvningen og for rester af kondensvand. |
2.3 Krav til resultater
|
2.3.1 |
Prøveeksemplaret skal fungere korrekt i fase 12) til 18). Der må ikke forekomme skader. |
|
2.3.2 |
De i fase 12) og 18) registrerede funktionsdata skal ligge inden for de tolerancegrænser, som er fastlagt for prøveeksemplaret i disse prøvnings- og godkendelsesbetingelser. |
|
2.3.3 |
Indvendigt i prøveeksemplaret må ikke optræde korrosionsbetingede forandringer eller rester af kondensvand, som under længerevarig påvirkning af høj luftfugtighed kan forventes at føre til funktionsforstyrrelser. |
3. Kuldeprøvning
3.1 Formål
Ved denne prøvning undersøges virkningen af kulde under drift, transport og opbevaring efter artikel 3.01, stk. 8 og 10. Nærmere oplysninger kan om nødvendigt hentes i IEC-publikation 68, del 3-1.
3.2 Udførelse
|
1) |
Prøvning finder sted i et prøvekammer, hvis beskaffenhed — om nødvendigt i forbindelse med ventilation — sikrer, at alle punkter i kammeret har tilnærmelsesvis samme temperatur. Luftfugtigheden skal være så lav, at prøveeksemplaret ikke dugger i nogen af prøvningsfaserne. |
|
2) |
Prøveeksemplaret opstilles i prøvekammeret ved rumtemperatur + 25 ± 10 °C svarende til sin normale anvendelse om bord. |
|
3) |
Kammertemperaturen sænkes med en hastighed af højst 45 °C/h til – 25 ± 3 °C. |
|
4) |
Kammertemperaturen holdes på – 25 ± 3 °C. i den tid, det tager for prøveeksemplaret at nå temperaturligevægt, plus yderligere mindst to timer. |
|
5) |
Kammertemperaturen øges med en hastighed af højst 45 °C/h til 0 ± 2 °C. |
For alle prøveeksemplarer i henhold til artikel 3.01, stk. 10, litra a), gælder:
|
6) |
I den sidste time af fase 4) for klimaklasse X bringes prøveeksemplaret til at fungere efter fabrikantens anvisninger ved skibsledningsnettets mærkespænding med en tolerance på ± 3 %. Eventuelle varmekilder i prøveeksemplaret skal herunder være i funktion. Efter forløb af den tid, som er nødvendig til opnåelse af normal funktionsdygtighed, afprøves funktionerne, og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata måles og registreres. |
|
7) |
Kammertemperaturen øges med en hastighed af højst 45 °C/h til rumtemperatur. |
|
8) |
Når prøveeksemplarets temperatur har udlignet sig, åbnes kammeret. |
|
9) |
Prøveeksemplarets funktioner afprøves, og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata måles og registreres. |
3.3 Krav til resultater
Prøveeksemplarets skal fungere korrekt i fase 7), 8) og 9). Der må ikke forekomme skader.
De i fase 7) og 9) registrerede funktionsdata skal ligge inden for de tolerancegrænser, som er fastlagt for prøveeksemplaret i disse prøvnings- og godkendelsesbetingelser.
4. Varmeprøvning
4.1 Formål og anvendelse
Ved denne prøvning bedømmes virkningen af varme under drift, transport og opbevaring efter artikel 3.01, stk. 8, litra a), og stk. 10, litra a). Følgende specifikation bygger på IEC-publikation 68, del 2-2, sammenholdt med artikel 3.01, stk. 10, litra a). Nærmere oplysninger kan om nødvendigt hentes i IEC-publikationen.
|
|
Normal- |
Grænse- |
|
miljøprøvning |
||
|
Klimaklasse X og S |
+ 55 °C |
+ 70 °C |
|
tilladt tolerance ± 2 °C |
||
Grænsemiljøprøvning skal som hovedregel udføres først. Er de for normale miljøbetingelser gældende tolerancer for funktionsdata herunder overholdt, kan normalmiljøprøvning undlades.
4.2 Udførelse
|
1) |
Prøvning finder sted i et prøvekammer, hvis beskaffenhed — om nødvendigt i forbindelse med ventilation — sikrer, at alle punkter i kammeret har tilnærmelsesvis samme temperatur. Luftens strømning må ikke afkøle prøveeksemplaret nævneværdigt. Prøveeksemplaret må ikke udsættes for varmestråling fra varmekilderne til opvarmning af kammeret. Luftfugtigheden skal være så lav, at prøveeksemplaret ikke kondensere i nogen af prøvningsfaserne. |
|
2) |
Prøveeksemplaret opstilles i prøvekammeret på tilsvarende måde som ved normal anvendelse om bord, ved rumtemperatur på + 25 ± 10 °C. Prøveeksemplaret bringes til at fungere efter fabrikantens anvisninger ved skibsledningsnettets mærkespænding med en tolerance på ± 3 %. Efter forløb af den nødvendige tid til opnåelse af normal funktionsdygtighed afprøves funktionerne, og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata måles og registreres. |
|
3) |
Kammerets lufttemperatur øges med en hastighed af højst 45 °C/h til prøvningstemperaturen efter artikel 3.01, stk. 10, litra a). |
|
4) |
Lufttemperaturen holdes på prøvningstemperaturen i den tid, det tager for prøveeksemplaret at nå temperaturligevægt, plus yderligere to timer. Efter de sidste to timer afprøves funktionerne på ny, og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata måles og registreres. |
|
5) |
Lufttemperaturen sænkes i løbet af mindst én time til rumtemperaturen. Derefter åbnes kammeret. Når prøveeksemplarets temperatur har udlignet sig, afprøves funktionerne på ny, og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata måles og registreres. |
4.3 Krav til resultater
Prøveeksemplaret skal fungere korrekt i alle prøvningsfaser. Der må ikke forekomme skader. De i fase 2), 4) og 5) registrerede funktionsdata skal ved en normalmiljøprøvning ligge inden for de tolerancegrænser, som er fastlagt i disse prøvnings- og godkendelsesbetingelser.
5. Vibrationsprøvning
5.1 Formål og anvendelse
Ved denne prøvning vurderes de funktionelle og strukturelle virkninger af vibrationer efter artikel 3.01, stk. 10, litra e). Strukturelle virkninger berører de mekaniske komponenters opførsel, navnlig resonanssvingninger og materialetræthed, uden at dette nødvendigvis er forbundet med direkte virkninger på funktionen eller ændring af funktionsdata.
Funktionelle virkninger udstrækker sig direkte til prøveeksemplarers virkemåde og funktionsdata. De kan være knyttet til strukturelle virkninger.
Følgende specifikation bygger på IEC-publikation 68, del 2-6 sammenholdt med artikel 3.01, stk. 10, litra e). Værdier, som afviger herfra, er mærket *. Nærmere oplysninger kan om nødvendigt hentes i IEC-publikation 68, del 2-6.
Prøvningskrav:
Prøvning udføres med sinusvibrationer i følgende frekvensområder med de angivne amplituder:
|
|
Normal- |
Grænse- |
|
miljøprøvning |
||
|
Vibrationsklasse V: |
|
|
|
Frekvensområde |
2 til 10 Hz |
2 til 13,2 Hz* |
|
Vejamplitude |
± 1,6 mm |
± 1,6 mm |
|
Frekvensområde |
10 til 100 Hz |
13,2 til 100 Hz* |
|
Accelerationsamplitude |
± 7 m/s2 |
± 11 m/s2 |
Grænsemiljøprøvning skal som hovedregel udføres først. Er de for normale miljøbetingelser gældende tolerancer for funktionsdata herunder overholdt, kan normalmiljøprøvning undlades. Prøveeksemplarer, som er bestemt til brug med vibrationsdæmpere, skal prøves sammen med disse. Er prøvning med driftsmæssigt foreskrevne vibrationsdæmpere undtagelsesvis ikke mulig, prøves anordningerne uden vibrationsdæmpere med en belastning, som er ændret svarende til vibrationsdæmpernes overførselsegenskaber.
Prøvning uden vibrationsdæmper kan ligeledes godtages til bestemmelse af karakteristiske frekvenser.
Vibrationsprøvning skal finde sted i tre på hinanden vinkelrette hovedretninger. For prøveeksemplarer, der som følge af deres beskaffenhed kan udvise særlige virkninger ved vibration i retninger skråt på hovedretningerne, skal der yderligere prøves i de retninger, hvor der er særlig følsomhed.
5.2 Udførelse
|
1) |
Prøveopstilling Prøvningen udføres ved hjælp af en vibrationsanordning, et såkaldt vibrationsbord, med hvilket prøveeksemplaret kan påføres mekaniske svingninger, som opfylder følgende betingelser:
|
|
2) |
Indledende undersøgelse, opstilling og ibrugtagning Prøveeksemplaret undersøges visuelt for korrekt beskaffenhed, navnlig at alle komponenter og aggregater er monteret korrekt i overensstemmelse med konstruktionen. Prøveeksemplaret opstilles på vibrationsbordet med den til indbygning om bord foreskrevne fastgørelsesmåde. Prøveeksemplarer, hvis funktion og opførsel under påvirkning af vibrationer afhænger af deres placering i forhold til tyngderetningen, skal afprøves i deres normale driftsstilling. De til opstillingen benyttede holdere og anordninger må ikke væsentligt ændre prøveeksemplarets vibrationsamplitude og bevægelsesform inden for prøvningens frekvensområde. Prøveeksemplaret bringes til at fungere efter fabrikantens anvisninger ved skibsledningsnettets mærkespænding med en tolerance på ± 3 %. Efter forløb af den tid, som er nødvendig til opnåelse af normal funktionsdygtighed, afprøves funktionerne, og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata måles og registreres. |
|
3) |
Indledende funktionsundersøgelse under påvirkning af vibrationer Denne prøvningsfase gennemføres på alle prøveeksemplarer. Prøveeksemplarer, som ved forskellige driftsformer kan arbejde med forskellig indvirkning af vibrationer, skal afprøves ved flere eller alle driftsformer. Med vibrationsbordet udføres en frekvenscyklus ved, at det i punkt 5.1 for prøvningen foreskrevne frekvensområde med de respektive tilhørende amplituder gennemløbes fra nedre til øvre frekvensgrænse og tilbage igen med en hastighed på én oktav i minuttet. Herunder iagttages prøveeksemplaret med brug af egnede måleinstrumenter og ved visuel inspektion, om nødvendigt ved hjælp af et stroboskop, nøje for funktionsforstyrrelser, ændring af funktionsdata og sådanne mekaniske tegn som resonanssvingninger og klapren, der optræder ved bestemte frekvenser. Sådanne frekvenser betegnes »karakteristiske« frekvenser. Når bestemmelse af karakteristiske frekvenser og vibrationseffekter er nødvendig, kan frekvensændringen bremses, standses eller vendes, og vibrationsamplituden mindskes. Ved gradvis indtrædende ændringer af funktionsdata skal man ved fastholdt vibrationsfrekvens afvente, at slutværdien nås, dog højst i fem minutter. Under frekvensgennemløbet registreres i det mindste frekvensen og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata, og alle karakteristiske frekvenser med tilhørende virkninger føres til protokols med henblik på senere sammenligning i fase 7). Kan prøveeksemplarets mekaniske vibrationsegenskaber ikke vurderes tilstrækkeligt, når det er i funktion, skal der desuden udføres en undersøgelse af dets vibrationsegenskaber, når det er afbrudt. Prøvningen kan afbrydes, hvis der under frekvensgennemløbet forekommer væsentlige overskridelser af de tilladte tolerancer for funktionsdata, uacceptable funktionsforstyrrelser eller strukturelle resonanssvingninger, som forventes at ville give forstyrrelser under den videre vibrationsprøvning. |
|
4) |
Prøvning af omkoblingsfunktion Denne prøvningsfase gennemføres på alle prøveeksemplarer, på hvilke vibrationsbelastningen kan påvirke omkoblingsfunktioner for f.eks. relæer. Prøveeksemplaret udsættes for vibrationer, som ligger i det område, der i punkt 5.1 er angivet som prøvningsbelastning, idet frekvensen ændres trinvis svarende til E 12-rækken (8) med de respektive tilhørende amplituder. På hvert frekvenstrin skal alle eventuelt vibrationsfølsomme omkoblingsfunktioner, i givet fald også tilslutning og afbrydelse, udføres mindst to gange. Omkoblingsfunktioner kan desuden afprøves ved frekvenser, som ligger mellem værdierne i E 12-rækken. |
|
5) |
Langtidsprøvning med gennemløb Denne prøvningsfase gennemføres på alle prøveeksemplarer. For prøveeksemplarer, som ved forskellige driftsformer kan arbejde med forskellig indvirkning af vibrationer, skal første del af denne fase — med prøveeksemplaret i funktion — udføres flere gange, i flere eller alle funktionsmåder. Prøveeksemplaret, som er i funktion i henhold til fase 2), underkastes fem frekvenscykluser, hvorunder det i punkt 5.1 for prøvningen foreskrevne frekvensområde med de tilhørende amplituder hver gang gennemløbes én gang fra nedre til øvre frekvensgrænse og tilbage med en hastighed på en oktav i minuttet. Efter den femte cyklus kan funktionen afprøves ved stationært vibrationsbord, og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata måles og registreres. |
|
6) |
Langtidsprøvning med fast frekvens Denne prøvningsfase gennemføres, når der ved undersøgelse af vibrationsegenskaberne i fase 3) i det gennemløbne frekvensområde ved frekvenser over 5 Hz konstateres mekaniske resonanser, som ifølge fabrikanten eller dennes befuldmægtigede repræsentant bør tillades ved kontinuerlig drift om bord, men over for hvilke de pågældende komponenter ikke med sikkerhed kan anses for bestandige. Denne fase vedrører specielt anordninger med vibrationsdæmpere, hvis resonansfrekvens findes i det i punkt 5.1 for prøvningen foreskrevne område og ligger over 5 Hz. Prøveeksemplaret, som er i funktion i henhold til fase 2), udsættes ved hver resonansfrekvens — i den vibrationsretning, som svarer til praktisk anvendelse og indebærer den højeste belastning af de pågældende komponenter — i to timer for vibrationer med den amplitude, som foreskrives i punkt 5.1 for grænsemiljøprøvning og for den pågældende frekvens. Om nødvendigt efterindstilles den anslående frekvens, så resonansvibrationerne til stadighed forbliver anslået med mindst 70 % af deres maksimale amplitude, eller så frekvensen til stadighed ændres kontinuerligt mellem en værdi 2 % under og 2 % over den først konstaterede resonansfrekvens med en hastighed på mindst 0,1 oktav/minut og højst 1 oktav/minut. Under vibrationsbelastningen overvåges prøveeksemplarets funktioner med henblik på funktionsforstyrrelser, som skyldes udløsning eller forskydning af mekaniske komponenter og afbrydelse eller kortslutning af elektriske forbindelser. Prøveeksemplarer, for hvilke det vil være mere hensigtsmæssigt at udføre denne prøvningsfase i afbrudt tilstand, kan afprøves i afbrudt tilstand, såfremt den mekaniske belastning af de pågældende komponenter ikke derved mindskes i forhold til praksis. |
|
7) |
Afsluttende undersøgelse af indvirkningen af vibrationer Denne prøvningsfase gennemføres efter behov. Undersøgelsen af vibrationsegenskaberne i fase 3) gentages med de i samme fase anvendte frekvenser og amplituder. De herved fundne karakteristiske frekvenser og virkninger af vibrationsbelastningen sammenholdes med resultaterne af fase 3) til fastlæggelse af alle de under vibrationsprøvningen indtrådte forandringer. |
|
8) |
Afsluttende undersøgelse Efter at vibrationsbordet er bragt til stilstand, og der er forløbet den nødvendige tid til indstilling af funktionstilstanden uden vibrationsbelastning, afprøves funktionerne, og de for anvendelsen om bord væsentlige funktionsdata måles og registreres. Til slut undersøges prøveeksemplaret visuelt for korrekt beskaffenhed. |
5.3 Krav til resultater
Hverken prøveeksemplaret, dets underenheder eller dets komponenter må udvise mekaniske resonansvibrationer i de frekvensområder, der er angivet som prøvningsbelastning i punkt 5.1. Er sådanne resonansvibrationer uundgåelige, skal det ved konstruktionsmæssige foranstaltninger sikres, at der ikke forekommer beskadigelser på prøveeksemplaret, dets underenheder og komponenter.
Under og efter vibrationsprøvning må der ikke være mærkbare virkninger af vibrationsbelastningen, navnlig må de i fase 7) iagttagne karakteristiske frekvenser ikke have ændret sig fra de i fase 3) fastslåede værdier i et omfang, som ved længerevarig vibrationspåvirkning forventes at medføre beskadigelse eller forringelse af funktionen.
De i fase 3) og 8) registrerede funktionsdata skal ved normalmiljøprøvning ligge inden for de tolerancegrænser, som er fastlagt i disse prøvnings- og godkendelsesbetingelser.
Ved prøvning af tilkoblingsfunktionerne i fase 4) må der ikke optræde forstyrrelser og fejltilslutninger.
6. Accelereret prøvning for vejrbestandighed
6.1 Formål og anvendelse
Accelereret prøvning for vejrbestandighed (simuleret vejrpåvirkning ved filtreret xenonbuestråling og overbrusning) af signallygter udføres i overensstemmelse med IEC-publikation 68, del 2-3, 2-5 og 2-9, suppleret med følgende:
Accelereret prøvning for vejrbestandighed i henhold til denne publikation tjener til i en prøveanordning gennem veldefinerede og reproducerbare betingelser at simulere naturlig vejrpåvirkning med henblik på at påføre kunststofprodukterne en accelereret ændring af deres egenskaber.
Accelereret prøvning udføres i en prøveopstilling med filtreret xenonbuestråling og periodevis overbrusning. Efter vejrpåvirkningen, målt som produktet af bestrålingsstyrke og -varighed, sammenlignes prøveeksemplarets egenskaber med egenskaberne af ikke-vejrpåvirkede prøveeksemplarer af samme oprindelse. I første række anvendes egenskaber, som er afgørende for den praktiske anvendelse, som f.eks. farve, overfladebeskaffenhed, slagstyrke, trækstyrke, brudforlængelse.
Med henblik på at sammenholde resultaterne med udsættelse for vejrliget forudsættes det, at ændringer fremkaldt af vejrliget hovedsagelig skyldes globalstrålingen med samtidig indvirkning af oxygen, vand og varme på materialet.
Ved accelereret prøvning lægges derfor navnlig vægt på, at strålingen i prøveopstillingen i vidt omfang tilpasses globalstrålingen (se IEC-publikationen).
Den hertil anvendte filtrerede xenonbuestråling har en strålingsfunktion, der simulerer globalstrålingen.
Efter de hidtidige erfaringer er der ved overholdelse af de angivne prøvningsbetingelser rangkorrelation mellem vejrbestandigheden i korttidsprøvningen og resultaterne af udsættelse for vejrliget. Accelereret prøvning har frem for udsættelse for vejrliget den fordel dels at være reproducerbar pga. uafhængigheden af sted, klima og årstid, dels at prøvningstiden er kortere pga. uafhængigheden af skiftet mellem dag og natarbejdstiden.
6.2 Antal prøveeksemplarer
Til prøvning af vejrbestandighed anvendes et tilstrækkeligt antal prøveeksemplarer, medmindre andet er aftalt. Et antal ikke-vejrpåvirkede prøveeksemplarer behøves som kontrol.
6.3 Forbehandling af prøveeksemplarerne
Prøveeksemplarerne afprøves i den tilstand, hvori de er leveret, medmindre andet er aftalt. De prøveeksemplarer, der tjener som kontrol, opbevares i mørke ved rumtemperatur, mens forsøget udføres.
6.4 Prøveopstilling
Prøveopstillingen består i det væsentlige af et ventileret prøvekammer, i hvis centrum strålingskilden er placeret. Omkring strålingskilden er anbragt optiske filtre. Holderne for prøveemnet roterer omkring systemets længdeakse i en sådan afstand fra strålingskilde-filtersystemet, at den i punkt 6.4.1 foreskrevne bestrålingsstyrke opnås.
Bestrålingsstyrken må ikke på noget fladeelement af hele det af prøveeksemplarerne optagne areal afvige mere end ± 10 % fra den aritmetiske middelværdi af de enkelte fladeelementer.
6.4.1 Strålingskilde
Som strålingskilde anvendes en xenonlampe. Strålingsfluxen vælges således, at bestrålingsintensiteten på overfladen af prøveeksemplaret er 1 000 ± 200 W · m– 2 i bølgelængdeområdet 300 til 830 nm (vedr. bestrålingsmåler se punkt 6.9).
Ved anvendelse af luftkølet xenonlampe må den ozonholdige udsugningsluft ikke få adgang til prøvekammeret, men skal føres ud særskilt.
Erfaringen viser, at xenonlampens strålingsflux efter ca. 1 500 driftstimer aftager til 80 % af begyndelsesværdien; på dette tidspunkt er den ultraviolette strålings andel mærkbart reduceret i forhold til de øvrige strålingskomponenter. Xenonlampen skal derfor udskiftes efter dette tidsrum (se desuden anvisningerne fra fabrikanten af xenonlampen).
6.4.2 Optiske filtre
Mellem strålingskilden og prøveholderne skal der være anbragt optiske filtre, således at strålingsfunktionen for den filtrerede xenonbuestråling ligger så tæt som muligt på globalstrålingens (se IEC-publikation 68, del 2 til 9).
Alle filterglas skal regelmæssigt rengøres for at undgå uønsket nedsættelse af bestrålingsstyrken. Filtrene skal udskiftes, når den filtrerede xenonbuestrålings lighed med globalstrålingen ikke længere er til stede.
Vedrørende egnede optiske filtre følges anvisningerne fra fabrikanten af prøvningsudstyret. Fabrikanten skal ved levering af prøvningsudstyr garantere, at kravene i punkt 6.4 er opfyldt.
6.5 Overbrusnings- og luftbefugtningsanordning
Prøveeksemplaret befugtes således, at befugtningens virkning er sammenlignelig med virkningen af regn og dug under åben himmel. Anordningen til overbrusning af prøveeksemplaret skal være således udformet, at hele den afprøvede overflade af prøveeksemplaret under overbrusningen vædes med vand. Anordningen styres af en tidsstyringsmekanisme således, at den i punkt 6.10.3 foreskrevne overbrusning/tørperiode-cyklus overholdes. For at overholde den i punkt 6.10.3 foreskrevne relative luftfugtighed skal luften i prøvekammeret befugtes på passende måde. Til overbrusning og luftbefugtning anvendes destilleret eller demineraliseret (elektrisk ledningsevne < 5 μS/cm) vand.
Reservoir, tilgangsledninger og forstøvningsdyser til destilleret eller demineraliseret vand skal være udført af korrosionsbestandigt materiale. Den relative luftfugtighed i prøvekammeret måles med et hygrometer, som er beskyttet mod overbrusning og direkte bestråling, og reguleres ved hjælp heraf.
Ved anvendelse af demineraliseret eller recirkuleret vand er der — som det kendes fra afprøvning af lakker — risiko for, at suspenderede stoffer medfører belægningsdannelse hhv. slitage på prøveeksemplarets overflade.
6.6 Ventilationsanordning
For at den i punkt 6.10.2 foreskrevne black-body-temperatur skal være overholdt, cirkulerer rent filtreret, befugtet og i givet fald tempereret luft gennem prøvekammeret over prøveeksemplaret. Luftens føring og hastighed skal vælges således, at der sikres ensartet temperering af alle fladeelementer af systemets prøveholdere.
6.7 Prøveholdere
Der kan anvendes enhver holder af rustfrit stål, som gør det muligt at fastgøre prøveeksemplaret under de i punkt 6.10.1 angivne betingelser.
6.8 Black-body-termometer
Black-body-temperaturen af prøveeksemplarets overflade i tørperioden måles med et black-body-termometer. Dette termometer består af en plade, der er termisk isoleret fra sin holder og fremstillet af rustfrit stål med samme mål som prøveeksemplarets holder og med en tykkelse på 0,9 ± 0,1 mm. Begge overflader af denne plade er lakeret med en blank sort, vejrbestandig lak, som ved bølgelængder over 780 nm har en refleksionsgrad på højst 5 %. Pladens temperatur måles med et bimetaltermometer, hvis temperaturføler er anbragt midt på pladen og har god varmekontakt til denne.
Det frarådes at efterlade black-body-termometeret i prøveopstillingen i hele prøvningstiden i henhold til punkt 6.10. Det er tilstrækkeligt at indsætte termometeret f.eks. efter hver 250 timer i et tidsrum af 30 minutter i prøveopstillingen og derefter aflæse black-body-termometeret i tørperioden.
6.9 Strålingsmåler
Bestrålingen (enhed: W · s m– 2) er produktet af bestrålingsstyrken (enhed: W · m– 2) og bestrålingsudsættelsens varighed (enhed: s). Bestrålingen af overfladen af prøven i prøveopstillingen måles med en egnet bestrålingsmåler, som er passende indstillet i forhold til strålingsfunktionen af det anvendte strålingskilde-filter-system. Bestrålingsmåleren skal gradueres eller kalibreres således, at infrarød stråling over 830 nm ikke tages i betragtning.
Egnetheden af en strålingsmåler afhænger i væsentlig grad af, om dens strålingsmodtager er vejr- og ældningsbestandig, og om den er tilstrækkelig følsom i globalstrålingens spektralområde.
En strålingsmåler kan f.eks. bestå af følgende dele:
|
a) |
en silicium-fotocelle som strålingsmodtager |
|
b) |
et optisk filter, placeret foran fotocellen, og |
|
c) |
et coulombmeter, som måler produktet (enhed: C = A · s) af den med bestrålingsstyrken proportionale fotostrøm fra fotocellen (enhed: A) og bestrålingsvarigheden (enhed: s). |
Strålingsmålerens indikator skal kalibreres. Denne kalibrering skal efter et års driftstid kontrolleres og om nødvendigt korrigeres.
Bestrålingsstyrken på overfladen af prøveeksemplaret er afhængig af afstanden til strålingskilden. Prøveeksemplarets overflader skal derfor så vidt muligt have samme afstand til strålingskilden som strålingsmålerens modtageflade. Er dette ikke muligt, skal den på strålingsmåleren aflæste bestråling ganges med en korrektionsfaktor.
6.10 Udførelse
|
6.10.1 |
Prøveeksemplarerne anbringes således i holderne, at vandet ikke kan samle sig på bagsiden af dem. Fastgørelsen skal ske således, at prøveeksemplarerne belastes mindst muligt mekanisk. For at opnå ensartet bestråling og overbrusning roterer prøveeksemplarerne under forsøget med 1 til 5 omdrejninger i minuttet omkring strålingskilde-filtersystemet og overbrusningsanordningen. Normalt bliver kun den ene side af prøveeksemplaret vejrpåvirket. Alt efter bestemmelserne i IEC-publikationerne eller efter aftale kan også for- og bagside af samme prøveeksemplar vejrpåvirkes. Herunder skal hver side udsættes for bestråling og overbrusning med samme styrke. Vejrpåvirkningen af for- og bagside på samme prøveeksemplar med lige stor bestråling og overbrusning kan opnås ved periodisk drejning af prøven. På anordninger med vendegang opnås dette automatisk, når der anvendes en holder med form som en åben ramme. |
|
6.10.2 |
Black-body-temperaturen i prøveeksemplarets position i tørperioden indstilles og reguleres til det pågældende produkt i overensstemmelse med IEC-publikationerne. Er intet andet aftalt, overholdes en gennemsnitlig black-body-temperatur på + 45 °C. Ved gennemsnitlig black-body-temperatur forstås den aritmetiske middelværdi af den ved tørperiodens slutning opnåede black-body-temperatur. Herunder må der i tørperioden være en lokal afvigelse på ± 5 °C, i grænsetilfælde ± 3 °C. For at overholde den foreskrevne black-body-temperatur og i givet fald opnå samme bestråling af prøveeksemplarets for- og bagside (jf. punkt 6.10.1) kan dette efter hvert omløb automatisk vendes 180° (vendegang). I så fald skal også black-body-termometeret og bestrålingsmåleren være omfattet af vendegangen. |
|
6.10.3 |
De i holderne anbragte prøveeksemplarer og strålingsmålerens modtageflade i henhold til punkt 6.9 bestråles og overbruses samtidigt i følgende konstant gentagne cyklus:
Den relative luftfugtighed skal i tørperioden være 60 til 80 %. |
6.11 Prøvningsvarighed og prøvningsmetode
Ved prøvningen følges IEC-publikation 68, del 2-9. Prøvningstiden er 720 timer med anvendelse af den i punkt 6.10.3. beskrevne overbrusningscyklus.
Det anbefales, at prøvning for vejrbestandighed foretages på et og samme prøveeksemplar, når der er tale om ikke-destruktiv prøvning af den undersøgte egenskabsændring som f.eks. vejrbestandighed, og på flere prøveeksemplarer, når der anvendes destruktiv prøvning som f.eks. af slagstyrke, og at prøvningen sker ved forskellige bestrålingsniveauer, som aftales nærmere. Derved kan forløbet af ændringen i en egenskab af et kunststofprodukt undersøges i hele vejrpåvirkningsperioden.
6.12 Bedømmelse
Prøveeksemplarerne skal efter endt vejrpåvirkning opbevares mindst 24 timer i mørke ved en lufttemperatur på + 23 °C, en dugpunkttemperatur på + 12 °C, en relativ luftfugtighed på 50 %, en lufthastighed på 1 m/s og et lufttryk på 860 til 1 060 hPa. (Den tilladte afvigelse i lufttemperatur kan udgøre ± 2 °C, den tilladte afvigelse i relativ luftfugtighed kan udgøre ± 6 % ).
Disse prøveeksemplarer samt de, der tjener til kontrol i henhold til punkt 6.2 og 6.3, undersøges med henblik på de fastlagte egenskaber svarende til forskrifterne i artikel 2.01, stk. 1 og 2, samt artikel 3.01, stk. 12.
7. Prøvning for saltvands- og vejrbestandighed
(salttågeprøvning)
7.1 Formål og anvendelse
Ved denne prøvning vurderes virkningen af saltvand og af saltholdig atmosfære under drift såvel som under transport og opbevaring i henhold til artikel 3.01.
Den kan være indskrænket til at omfatte prøveeksemplaret eller prøver af det anvendte materiale.
Følgende specifikationer er baseret på IEC-publikation 68, del 2-52. Nærmere oplysninger kan om nødvendigt findes i publikationen.
7.2 Udførelse
|
1) |
Prøvningsopstilling Prøvningen udføres i et prøvekammer med forstøvningsanordning og en saltopløsning, som opfylder følgende krav:
|
|
2) |
Indledende undersøgelse Prøveeksemplaret kontrolleres visuelt for korrekt beskaffenhed, navnlig for korrekt montering og korrekt lukning af alle åbninger. Eventuelt fedt, olie og smuds på de udvendige overflader afrenses. Alle betjeningsorganer og bevægelige funktionsdele aktiveres og afprøves for korrekt funktion. Det kontrolleres, at alle lukkeanordninger, dæksler og dele, som anvendes til udløsning eller forskydning under drift eller under vedligeholdelse, kan udløses eller forskydes og fastgøres korrekt igen. Prøveeksemplaret bringes til at fungere efter fabrikantens anvisninger ved skibsledningsnettets mærkespænding med en tolerance på ± 3 %. Efter forløb af den tid, som er nødvendig til opnåelse af normal funktionsdygtighed, afprøves funktionerne, og de for anvendelsen om bord og for bedømmelse af salttågens virkning væsentlige funktionsdata måles og registreres. Derefter afbrydes prøveeksemplaret med henblik på forstøvningsprøven. |
|
3) |
Forstøvningsfase Prøveeksemplaret anbringes i salttågekammeret og udsættes i to timer ved en temperatur fra + 15 °C til + 35 °C for den forstøvede salttåge. |
|
4) |
Fugtafsætning Prøveeksemplaret føres over i klimakammeret, idet der drypper så lidt saltopløsning fra prøveeksemplaret som muligt. Det opbevares i klimakammeret i syv døgn ved en lufttemperatur på + 40 ± 2 °C og en relativ luftfugtighed på 93 ± 3 %. Det må ikke være i berøring med andre prøveeksemplarer eller andre metaldele. Er der flere prøveeksemplarer, skal de anbringes, så de ikke påvirker hinanden indbyrdes. |
|
5) |
Gentagelse af belastningscyklusen Belastningscyklusen, bestående af forsøgsfase 3) og 4), gentages tre gange. |
|
6) |
Efterbehandling Efter afslutning af den fjerde belastningscyklus tages prøven ud af klimakammeret, vaskes straks i fem minutter med rindende ledningsvand og skylles efter med destilleret eller demineraliseret vand. Vedhængende dråber fjernes med luftstråle eller ved afrystning. Prøveeksemplaret udsættes i mindst tre timer, dog mindst indtil al synlig fugtighed er fordampet, udsat for det normale rumklima, før det underkastes den afsluttende undersøgelse. Prøveeksemplaret tørres efter skylning en time ved + 55 ± 2 °C. |
|
7) |
Afsluttende undersøgelse Prøveeksemplaret undersøges visuelt for ydre beskaffenhed. Art og omfang af ændringer i forhold til starttilstanden angives i prøvningsrapporten, i givet fald støttet med fotografier. Prøveeksemplaret bringes til at fungere efter fabrikantens anvisninger ved skibsledningsnettets mærkespænding med en tolerance på ± 3 %. Efter forløb af den tid, som er nødvendig til opnåelse af normal funktionsdygtighed, afprøves funktionerne, og de for anvendelsen om bord og for bedømmelse af salttågens virkning væsentlige funktionsdata måles og registreres. Alle betjeningsorganer og bevægelige funktionsdele aktiveres og afprøves for korrekt funktion. Det kontrolleres, at alle lukkeanordninger, dæksler og dele, som anvendes til udløsning eller forskydning under drift eller under vedligeholdelse, kan udløses eller forskydes. |
7.3 Krav til resultater
Prøveeksemplaret må ikke udvise ændringer, som
|
— |
berører anvendelse og funktion |
|
— |
i væsentlig grad hindrer udløsning af låse og dæksler og forskydning af dele, som anvendes til forskydning, når dette er nødvendigt for drift eller vedligeholdelse |
|
— |
forringer huses tæthed |
|
— |
ved længerevarig virkning forventes at give anledning til funktionsforstyrrelser. |
De i fase 3) og 7) registrerede funktionsdata skal ligge inden for de tolerancegrænser, som er fastlagt i disse prøvnings- og godkendelsesbetingelser.
DEL III
BESTEMMELSER VEDRØRENDE MINIMUMSFORSKRIFTER OG PRØVNINGSBETINGELSER FOR RADARANLÆG TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE
Indhold
|
Kapitel 1 |
Generelt |
|
Artikel 1.01 |
Anvendelsesområde |
|
Artikel 1.02 |
Radaranlæggets formål |
|
Artikel 1.03 |
Prøvning |
|
Artikel 1.04 |
Anmodning om prøvning |
|
Artikel 1.05 |
Typegodkendelse |
|
Artikel 1.06 |
Mærkning af anordningerne og godkendelsesnummer |
|
Artikel 1.07 |
Fabrikantens erklæring |
|
Artikel 1.08 |
Ændring af godkendte anlæg |
|
Kapitel 2 |
Generelle minimumsforskrifter for radaranlæg |
|
Artikel 2.01 |
Konstruktion og udførelse |
|
Artikel 2.02 |
Udstrålet radiostøj og elektromagnetisk kompatibilitet |
|
Artikel 2.03 |
Betjening |
|
Artikel 2.04 |
Betjeningsvejledning |
|
Artikel 2.05 |
Montering og funktionsprøvning |
|
Kapitel 3 |
Operationelle minimumsforskrifter for radaranlæg |
|
Artikel 3.01 |
Radaranlæggets opstartstid |
|
Artikel 3.02 |
Billedopløsning |
|
Artikel 3.03 |
Afstandsområder |
|
Artikel 3.04 |
Valgfunktion for variable afstandsringe |
|
Artikel 3.05 |
Linjen ret forud |
|
Artikel 3.06 |
Off-centering |
|
Artikel 3.07 |
Pejleskala |
|
Artikel 3.08 |
Pejleanordninger |
|
Artikel 3.09 |
Anordninger til undertrykkelse af uønsket ekko fra søgang og regn |
|
Artikel 3.10 |
Undertrykkelse af interferens fra andre radaranlæg |
|
Artikel 3.11 |
Kompatibilitet med radarsvarefyr |
|
Artikel 3.12 |
Indstilling af forstærkning |
|
Artikel 3.13 |
Frekvensafstemning |
|
Artikel 3.14 |
Nautiske hjælpelinjer og information på skærmen |
|
Artikel 3.15 |
Systemfølsomhed |
|
Artikel 3.16 |
Målspor |
|
Artikel 3.17 |
Slaveanlæg |
|
Kapitel 4 |
Tekniske minimumsforskrifter for radaranlæg |
|
Artikel 4.01 |
Betjening |
|
Artikel 4.02 |
Display |
|
Artikel 4.03 |
Radarbilledets egenskaber |
|
Artikel 4.04 |
Skærmfarve |
|
Artikel 4.05 |
Billedopdateringshastighed og -lagring |
|
Artikel 4.06 |
Billedets linearitet |
|
Artikel 4.07 |
Nøjagtighed af afstands- og azimutmåling |
|
Artikel 4.08 |
Antenneegenskaber og sendespektrum |
|
Kapitel 5 |
Prøvningsbetingelser og -metoder for radaranlæg |
|
Artikel 5.01 |
Sikkerhed, belastningsevne og emission af forstyrrende signaler |
|
Artikel 5.02 |
Udstrålet radiostøj og elektromagnetisk kompatibilitet |
|
Artikel 5.03 |
Prøvningsmetoder |
|
Artikel 5.04 |
Antennemålinger |
|
Tillæg 1 |
Azimutal opløsning i områderne til og med 1 200 m |
|
Tillæg 2 |
Målefelt til bestemmelse af opløsningsevne af radaranlæg |
Kapitel 1
Generelt
Artikel 1.01
Anvendelsesområde
Disse bestemmelser fastlægger de tekniske og operationelle minimumsforskrifter for radaranlæg til sejlads på indre vandveje samt prøvningsbetingelser for opfyldelse af minimumsforskrifterne. Indlands-ECDIS-udstyr, der kan anvendes i navigation mode, anses for radaranlæg i henhold til disse bestemmelser.
Artikel 1.02
Radaranlæggets formål
Radaranlægget skal give et til fartøjets føring anvendeligt billede af dets position i forhold til afmærkning, kystlinjer og for skibsfarten væsentlige bygninger, og skal gøre det muligt sikkert og i tide at opdage andre fartøjer og hindringer, som rager op over vandlinjen.
Artikel 1.03
Prøvning
Radaranlæg kan kun godkendes til montering om bord på skibe, når det ved afprøvning af et prøveeksemplar er godtgjort, at de opfylder minimumsforskrifterne i disse bestemmelser.
Artikel 1.04
Anmodning om prøvning
|
1. |
Anmodning om prøvning af et radaranlæg skal indgives til den kompetente prøvningsmyndighed i en medlemsstat. Den kompetente prøvningsmyndighed skal angives til udvalget. |
|
2. |
Anmodningen skal indeholde følgende dokumentation:
|
|
3. |
Ansøgeren er pligtig til selv at kontrollere eller lade kontrollere, at minimumsforskrifterne i disse bestemmelser er opfyldt. Prøvningsrapporten og måleprotokollen for antennens horisontale og vertikale strålingsdiagram skal vedlægges anmodningen. Denne dokumentation og resultaterne af prøvningen opbevares af prøvningsmyndigheden. |
|
4. |
Hvad angår prøvning forstås ved »ansøger« en juridisk eller fysisk person, i hvis navn, varemærke eller anden karakteristisk betegnelse det til prøvning anmeldte anlæg produceres eller markedsføres. |
Artikel 1.05
Typegodkendelse
|
1. |
Efter vellykket prøvning udsteder prøvningsmyndigheden en overensstemmelsesattest. Ved manglende opfyldelse af minimumsforskrifterne underrettes ansøgeren skriftligt om grundene til afvisningen. Godkendelsen meddeles af den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed underretter omgående udvalget om de anordninger, den har godkendt. |
|
2. |
Hver prøvningsmyndighed er til enhver tid berettiget til at udtage et anlæg af serieproduktionen til kontrolprøvning. Konstateres der ved denne prøvning mangler, kan typegodkendelsen inddrages. Afgørelse om inddragelse træffes af den myndighed, som har meddelt typegodkendelsen. |
|
3. |
Typegodkendelsen har en gyldighedsperiode på ti år og kan på anmodning forlænges. |
Artikel 1.06
Mærkning af anordningerne og godkendelsesnummer
|
1. |
Anlæggets enkelte anordninger skal på holdbar måde påføres fabrikantens navn, anlæggets betegnelse, anordningens type og serienummer. |
|
2. |
Det af den kompetente myndighed tildelte godkendelsesnummer skal på holdbar måde påføres anlæggets videoterminal, så det også efter montering er let synligt. Godkendelsesnummerets sammensætning: e-NN-NNN
|
|
3. |
Godkendelsesnummeret må kun anvendes i forbindelse med den tilhørende godkendelse. Det påhviler ansøgeren at udfærdige og anbringe godkendelsesnummeret. |
|
4. |
Den kompetente myndighed underretter omgående udvalget om det tildelte godkendelsesnummer. |
Artikel 1.07
Fabrikantens erklæring
Hvert anlæg skal ledsages af en erklæring fra fabrikanten om, at det opfylder de gældende minimumsforskrifter og uden begrænsninger svarer til det prøveeksemplar, som er indleveret til prøvning.
Artikel 1.08
Ændring af godkendte anlæg
|
1. |
Ved ændring af godkendte anlæg bortfalder typegodkendelsen. Hvis det påtænkes at foretage ændringer, skal prøvningsmyndigheden have skriftlig meddelelse herom. |
|
2. |
Prøvningsmyndigheden afgør, om godkendelsen fortsat er gyldig, eller om det er nødvendigt med supplerende prøvning eller fornyet prøvning. I tilfælde af en ny godkendelse tildeles et nyt godkendelsesnummer. |
Kapitel 2
Generelle minimumsforskrifter for radaranlæg
Artikel 2.01
Konstruktion og udførelse
|
1. |
Radaranlæg skal være egnet til drift om bord på skibe, som anvendes til sejlads på indre vandveje. |
|
2. |
Anlæggenes konstruktion og udførelse skal i mekanisk og elektrisk henseende modsvare det aktuelle tekniske niveau. |
|
3. |
I det omfang andet ikke er foreskrevet i direktivets bilag II eller i disse forskrifter, gælder de i IEC-publikation 945 »Marine Navigational Equipment General Requirements« fastlagte krav og målemetoder for strømforsyning, sikkerhed, gensidig påvirkning af anordninger om bord, sikkerhedsafstand for kompas, klimatisk bestandighed, mekanisk bestandighed, miljøbestandighed, støjemission og anordningers mærkning. Herudover gælder kravene i ITU Radio Regulations. Alle krav i disse forskrifter skal være opfyldt ved en omgivende temperatur omkring videoterminalen på mellem 0 °C og 40 °C. |
Artikel 2.02
Udstrålet radiostøj og elektromagnetisk kompatibilitet
|
1. |
Feltstyrken af udstrålet radiostøj må i frekvensområdet fra 30 MHz til 2 000 MHz ikke være over 500 μV/m. I frekvensområderne 156-165 MHz, 450-470 MHz og 1,53-1,544 GHz må feltstyrken ikke være over 15 μV/m. Disse feltstyrker gælder i en måleafstand af tre meter fra det undersøgte udstyr. |
|
2. |
Anlæggene skal ved en elektromagnetisk feltstyrke på indtil 15 V/m i umiddelbar nærhed af det undersøgte udstyr opfylde minimumsforskrifterne i frekvensområdet fra 30 MHz til 2 000 MHz. |
Artikel 2.03
Betjening
|
1. |
Der må ikke være flere betjeningsorganer end nødvendigt til korrekt betjening. Deres udførelse, mærkning og aktivering skal give mulighed for enkel, entydig og hurtig betjening. De skal være anbragt således, at betjeningsfejl så vidt muligt undgås. Betjeningsorganer, som ikke er nødvendige for normal drift, må ikke være umiddelbart tilgængelige. |
|
2. |
Alle betjeningsorganer og indikatorer skal være mærket med symboler og/eller være forsynet med påskrift på engelsk. Symboler skal være i overensstemmelse med IMO-anbefaling nr. A.278 (VIII) »Symbols for controls on marine navigational radar equipment« eller med kravene i IEC-publikation nr. 417; tal og bogstaver skal være mindst 4 mm høje. Er en skriftstørrelse på 4 mm til bestemte påskrifter beviseligt ikke mulig og er en mindre skrift acceptabel ud fra en operationel synsvinkel, kan størrelsen nedsættes til 3 mm. |
|
3. |
Anlægget skal være udført således, at betjeningsfejl ikke medfører svigt af anlægget. |
|
4. |
Funktioner, der går ud over minimumsforskrifterne, f.eks. tilslutningsmuligheder for eksterne enheder, skal være af en sådan karakter, at anlægget under alle betingelser opfylder minimumsforskrifterne. |
Artikel 2.04
Betjeningsvejledning
|
1. |
Til hvert anlæg skal leveres en udførlig betjeningsvejledning. Denne skal være til rådighed på tysk, engelsk, fransk og nederlandsk og skal indeholde mindst følgende oplysninger:
|
|
2. |
Til hvert anlæg skal leveres en kortfattet betjeningsvejledning i holdbar udførelse. Denne skal foreligge på tysk, engelsk, fransk og nederlandsk. |
Artikel 2.05
Montering og funktionsprøvning
For montering, udskiftning og funktionsprøvning gælder bestemmelserne i del V.
Kapitel 3
Operationelle minimumsforskrifter for radaranlæg
Artikel 3.01
Radaranlæggets opstartstid
|
1. |
Radaranlægget skal senest fire minutter efter opstart være driftsklart. Herefter skal afbrydelse eller tilkobling af sending finde sted uden forsinkelse. |
|
2. |
Betjening af radaranlægget og iagttagelse af skærmen skal kunne foretages samtidigt af én person. Når betjeningselementet udgør en særskilt enhed, skal det omfatte alle de betjeningsorganer, som umiddelbart anvendes ved radarnavigation. Trådløse fjernbetjeningsanordninger er ikke tilladt. |
|
3. |
Skærmbilledet skal også kunne aflæses ved kraftigt lys fra omgivelserne. Eventuelle nødvendige synshjælpemidler skal være velegnede og på enkel måde kunne anbringes på anlægget og aftages igen. Synshjælpemidler skal også kunne anvendes af brillebrugere. |
Artikel 3.02
Billedopløsning
|
1. |
Azimutal opløsning Den azimutale opløsning er område- og afstandsafhængig. Den foreskrevne afstandsafhængige mindsteopløsning for de lave områder til og med 1 200 m er angivet i tillæg 1. Ved mindsteopløsning forstås den mindste azimutale afstand mellem standardreflektorer (jf. artikel 5.03, stk. 2), ved hvilken disse vises tydeligt adskilt. |
|
2. |
Mindsteafstand og radial opløsning I alle afstande mellem 15 og 1 200 m i områderne til og med 1 200 m skal standardreflektorer, der ligger på samme pejling med en indbyrdes afstand af 15 m, vises tydeligt adskilt. |
|
3. |
Betjeningsmuligheder, der kan medføre forringelse af opløsningen, må ikke kunne kobles til i afstandsområder under 2 000 m. |
Artikel 3.03
Afstandsområder
|
1. |
Anlægget skal være forsynet med følgende sekventielt omstillelige afstandsområder og ringe:
|
|
2. |
Yderligere sekventielt omstillelige afstandsområder er tilladt. |
|
3. |
Det indstillede område, den indbyrdes afstand mellem afstandsringene og afstanden mellem de variable afstandsringe skal være angivet i meter eller kilometer. |
|
4. |
Bredden af afstandsringe og den variable afstandsring må ved normal lysstyrkeindstilling ikke være over 2 mm. |
|
5. |
Visning af delområder og udsnitsforstørrelser er ikke tilladt. |
Artikel 3.04
Valgfunktion for variable afstandsringe
|
1. |
Der skal forefindes en valgfunktion for variable afstandsringe. |
|
2. |
Afstandsringene skal inden for otte sekunder kunne indstilles på enhver mulig afstand. |
|
3. |
Den afstand, hvortil den variable afstandsring er indstillet, må ikke ændre sig, heller ikke efter omstilling til andre afstande. |
|
4. |
Afstandsangivelsen skal være et tre- eller firecifret tal. Aflæsningsnøjagtigheden skal til og med 2 000 m-området være 10 m. Afstandsringens radius skal være i overensstemmelse med det viste tal. |
Artikel 3.05
Linjen ret forud
|
1. |
Linjen ret forud skal fra den position på radarbilledet, som svarer til antennepositionen, nå til radarbilledets yderste rand. |
|
2. |
Linjen ret forud må ikke være bredere end 0,5 grad, målt ved radarbilledets yderste rand. |
|
3. |
Radaranlægget skal have en justeringsmulighed, som gør det muligt at korrigere for enhver azimutal fejl ved antennens monteringsvinkel. |
|
4. |
Efter korrektion af fejlen på monteringsvinklen må linjen ret forud efter tilslutning af radaranlægget højst afvige 0,5 grad fra køllinjen. |
Artikel 3.06
Off-centering
|
1. |
For at øge synligheden i retning forud skal radarbilledet have off-centering-funktion i alle områder i henhold til artikel 3.03, stk. 1. Off-centering må alene udvide udsynet i retning forud og skal kunne indstilles mindst indtil 0,25 og højst indtil 0,33 gange den effektive billeddiameter. |
|
2. |
I områder med udvidet udsyn forud skal afstandsringe fortsat vises, og valgfunktionen for variable afstandsringe skal kunne indstilles og aflæses indtil maksimum for den viste rækkevidde. |
|
3. |
En fast udvidelse af radarsynligheden i retning forud i henhold til stk. 1 kan godtages, forudsat at den effektive diameter for den centrale del af radarbilledet i henhold til artikel 4.03, stk. 1, ikke bliver for lille, og pejleskalaen er udformet således, at der fortsat kan pejles i henhold til artikel 3.08. Mulighed for off-centering efter stk. 1 er i så fald ikke påbudt. |
Artikel 3.07
Pejleskala
|
1. |
Anlægget skal være forsynet med pejleskala langs radarbilledets ydre rand. |
|
2. |
Pejleskalaen skal være inddelt i mindst 72 dele à 5 grader. Delestreger, som hver angiver 10 grader, skal være tydeligt længere end delestreger, som angiver 5 grader. Gradsangivelsen 000 på pejleskalaen skal ligge i midtpunktet af radarbilledets øverste rand. |
|
3. |
Pejleskalaen skal have trecifrede angivelser fra 000 til 360 grader i urretningen. Angivelserne sættes som arabertal for hver 10 grader eller hver 30 grader. Tallet 000 kan være erstattet af et tydeligt pilemærke. |
Artikel 3.08
Pejleanordninger
|
1. |
Anordninger til pejling af pejleobjekter er tilladt. |
|
2. |
Forefindes pejleanordninger, skal et objekt kunne pejles inden for ca. 5 sekunder med en maksimal fejl på ± 1 grad. |
|
3. |
Anvendes elektronisk pejlelinje, skal den
|
|
4. |
Anvendes mekanisk pejlelineal, skal den
|
Artikel 3.09
Anordninger til undertrykkelse af uønsket ekko fra søgang og regn
|
1. |
Radaranlægget skal have manuelt indstillelige anordninger, med hvilke forstyrrende ekko fra søgang og regn kan undertrykkes. |
|
2. |
Undertrykkelse af ekko fra søgang (sensitivity time control — STC) skal være effektiv i endestoppet indtil ca. 1 200 m. |
|
3. |
Radaranlægget må ikke have automatisk virkende anordninger til undertrykkelse af ekko fra søgang og regn. |
Artikel 3.10
Undertrykkelse af interferens fra andre radaranlæg
|
1. |
Der skal forefindes en omstillelig anordning, som kan nedsætte interferens fra andre radaranlæg. |
|
2. |
Denne anordning må ikke ved sin funktion medføre, at nyttige objekter undertrykkes. |
Artikel 3.11
Kompatibilitet med radarsvarefyr
Signaler fra radarsvarefyr i henhold til IMO-resolution A.423 (XI) skal gengives korrekt ved afbrudt regnekkoundertrykkelse (fast time constant — FTC).
Artikel 3.12
Indstilling af forstærkning
Forstærkningsindstillingens variationsområde skal på den ene side give mulighed for ved minimal søgangsekkoundertrykkelse at gøre støjen netop synlig og på den anden side at skjule kraftige radarekkoer med en ækvivalent refleksionsflade i størrelsesorden 10 000 m2 i en vilkårlig afstand.
Artikel 3.13
Frekvensafstemning
På radarskærmen skal der være en afstemningsindikator. Dennes aflæsningsfelt skal være mindst 30 mm langt. Indikatoren skal virke uanset afstandsområder, også når der ikke er nogen radarekkoer. Indikatoren skal ligeledes virke, når forstærkning eller nærekkodæmpning aktiveres.
Der skal forefindes et manuelt betjeningsorgan til korrektion af afstemningen.
Artikel 3.14
Nautiske hjælpelinjer og informationer på skærmen
|
1. |
På radarbillet må kun være indlagt kurslinje, pejlelinjer og afstandsringe. |
|
2. |
Uden for radarbilledet må ud over oplysninger vedrørende radaranlæggets driftstilstand kun angives nautiske informationer som
|
|
3. |
Al skærminformation uden for radarbilledet skal vises kvasistatisk med en opdateringsfrekvens, som opfylder de operationelle krav. |
|
4. |
Kravene til visning og nøjagtighed af nautiske informationer er de samme som for hovedanlægget. |
Artikel 3.15
Systemfølsomhed
Systemets følsomhed skal være dimensioneret således, at en standardreflektor i en afstand af 1 200 m gengives korrekt på radarbilledet ved hver antenneomdrejning. For en 1 m2-reflektor i samme afstand må kvotienten mellem antal antenneomdrejninger med radarekko i et givet tidsrum og det totale antal antenneomdrejninger i samme tidsrum, baseret på 100 omdrejninger (blip-scan-forholdet), ikke være ringere end 0,8.
Artikel 3.16
Målspor
Pejleobjekternes position i et omløb skal kunne vises som målspor.
Målsporene skal være kvasikontinuerlige og vises med mindre lysstyrke end det tilhørende mål; målsporet skal have radarbilledets farve. Længden af målsporet skal være tilpasset de operationelle krav, men det må ikke vare længere end to antenneomdrejninger.
Radarbilledet må ikke påvirkes af målsporet.
Artikel 3.17
Slaveanlæg
Slaveanlæg skal opfylde alle krav, som stilles til radaranlæg.
Kapitel 4
Tekniske minimumsforskrifter for radaranlæg
Artikel 4.01
Betjening
|
1. |
Alle betjeningsorganer skal være anbragt således, at den tilsvarende indikator ikke dækkes ved deres aktivering, og således at radarnavigation fortsat er mulig uden begrænsninger. |
|
2. |
Betjeningsorganer, med hvilke anlægget kan afbrydes, eller hvis aktivering kan føre til fejlfunktion, skal være beskyttet mod utilsigtet aktivering. |
|
3. |
Alle betjeningsorganer og indikatorer skal være forsynet med en blændfri belysning, som er egnet til alle belysningsforhold, og som med en uafhængig indstillingsanordning kan indstilles helt ned til nul. |
|
4. |
Følgende funktioner skal have egne betjeningsorganer med umiddelbar adgang:
Anvendes drejeknapper til ovennævnte funktioner, må disse ikke være anbragt koncentrisk over hinanden. |
|
5. |
Som minimum skal betjeningsorganer for gain, sea clutter og rain clutter kunne indstilles med en drejeknap, og deres virkning skal være tilnærmelsesvis proportional med drejningsvinklen. |
|
6. |
Aktiveringsretningen af betjeningsorganer skal være således, at bevægelse mod højre eller opad virker positivt og bevægelse mod venstre eller nedad virker negativt på den indstillede størrelse. |
|
7. |
Anvendes trykknapper, skal disse være udformet således, at man også ved at føle sig frem kan finde og aktivere dem. Desuden skal de have et tydeligt mærkbart kontaktpunkt. |
|
8. |
De respektive skærmlysstyrker af nedenstående viste størrelser skal uafhængigt af hinanden kunne indstilles fra nul til den operationelt nødvendige værdi:
|
|
9. |
Forudsat at forskellen i lysstyrke for nogle på skærmen viste størrelser er ringe, og at de faste afstandsringe, de variable afstandsringe og pejlelinjen kan fjernes uafhængigt af hinanden, kan de viste størrelser fordeles på fire lysstyrkeregulatorer på følgende måde:
|
|
10. |
Lysstyrken af linjen ret forud skal være indstillelig, men må ikke kunne reduceres helt til nul. |
|
11. |
Til fjernelse af linjen ret forud skal forefindes en tast med automatisk tilbagestilling. |
|
12. |
Anticlutteranordninger skal kunne indstilles trinløst fra nul. |
Artikel 4.02
Display
|
1. |
Ved »radarbillede« forstås en måltro gengivelse af radarekkoer fra omgivelserne på displayenhedens skærm, hidrørende fra én antenneomdrejning og deres bevægelse i forhold til fartøjet, idet fartøjets køllinje og linjen ret forud ligger fast i forhold til hinanden. |
|
2. |
Ved »displayenhed« forstås den del af anlægget, som indeholder skærmen. |
|
3. |
Ved »skærm« forstås det antireflekterende felt på displayenheden, hvor enten radarbilledet alene eller radarbilledet og andre nautiske informationer vises. |
|
4. |
Ved »radarbilledets effektive diameter« forstås diameteren af det største helt cirkulære radarbillede, som kan vises inden for pejleskalaen. |
|
5. |
Ved »afbildning med rasterafsøgning« forstås kvasistatisk visning af radarbilledet fra en hel antenneomdrejning på samme måde som på et fjernsynsbillede. |
Artikel 4.03
Radarbilledets egenskaber
|
1. |
Radarbilledets effektive diameter må ikke være under 270 mm. |
|
2. |
Diameteren af de ydre afstandsringe i afstandsområderne i henhold til artikel 3.03 skal være mindst 90 % af radarbilledets effektive diameter. I alle afstandsområder skal den position på radarbilledet, som svarer til antennepositionen, være synlig. |
Artikel 4.04
Skærmfarve
Skærmfarven skal vælges på fysiologisk grundlag. Kan skærmen vise flere farver, skal radarbilledet være monokromt. Visning i forskellige farver må ikke i noget område af skærmen medføre blandingsfarver som følge af overlejring.
Artikel 4.05
Billedopdateringshastighed og -lagring
|
1. |
Radarbilledet på displayenheden skal senest efter 2,5 sekunder opdateres med det aktuelle radarbillede. |
|
2. |
Hvert ekko på skærmen skal lagres i et tidsrum svarende til mindst én antenneomdrejning, dog højst to antenneomdrejninger. Afbildning af radarbilledet kan ske på to måder: ved kontinuerlig afbildning eller med periodisk billedgentagelse. Periodisk billedgentagelse skal ske med en frekvens på mindst 50 Hz. |
|
3. |
Lysstyrkeforskellen mellem et ekko og dets efterglød i perioden svarende til én antenneomdrejning skal være så lille som muligt. |
Artikel 4.06
Billedets linearitet
|
1. |
Radarbilledets linearitetsfejl må ikke være over 5 procent. |
|
2. |
I alle områder indtil 2 000 m skal en fast lige kystlinje i en afstand af 30 m fra radarantennen uden mærkbar forvrængning afbildes som en lige, sammenhængende ekkostruktur. |
Artikel 4.07
Nøjagtighed af afstands- og azimutmåling
|
1. |
Bedømmelse af afstanden til et punkt ved hjælp af den variable eller faste afstandsringe skal ske med en nøjagtighed af ± 10 m, dog ikke over ± 1,5 procent. |
|
2. |
Den vinkel, hvorunder en genstand pejles, må højst afvige 1 grad fra den sande værdi. |
Artikel 4.08
Antenneegenskaber og sendespektrum
|
1. |
Antennedrev og antenne skal tillade korrekt drift ved vindhastigheder indtil 100 km i timen. |
|
2. |
Antenneenheden skal være udstyret med en sikkerhedsafbryder, med hvilken senderen og det roterende drev kan afbrydes. |
|
3. |
Antennens horisontale strålingsdiagram, målt i én retning, skal opfylde følgende forskrifter:
|
|
4. |
Antennens vertikale strålingsdiagram, målt i én retning, skal opfylde følgende forskrifter:
|
|
5. |
Den udstrålede radiofrekvensenergi skal være vandret polariseret. |
|
6. |
Anlæggets driftsfrekvens skal være over 9 GHz og ligge inden for det frekvensområde, der er tilladt ifølge gældende ITU Radio Regulations for radaranlæg. |
|
7. |
Frekvensspektret af den af antennen udstrålede radiofrekvensenergi skal være i overensstemmelse med kravene i ITU Radio Regulations. |
Kapitel 5
Prøvningsbetingelser og -metoder for radaranlæg
Artikel 5.01
Sikkerhed, belastningsevne og emission af forstyrrende signaler
Prøvning af strømforsyning, sikkerhed, gensidig påvirkning mellem apparater om bord, sikkerhedsafstand for kompas, vejrbestandighed, mekanisk bestandighed, miljøbestandighed og støjafgivelse udføres efter IEC-publikation 945 »Marine Navigational Equipment General Requirements«.
Artikel 5.02
Udstrålet radiostøj og elektromagnetisk kompatibilitet
|
1. |
Målinger af udstrålet radiostøj udføres efter IEC publikation 945 »Marine Navigational Equipment Interference« i frekvensområdet fra 30 MHz til 2 000 MHz. Forskrifterne i artikel 2.02, stk. 1, skal være opfyldt. |
|
2. |
Forskrifterne vedrørende elektromagnetisk kompatibilitet i artikel 2.02, stk. 2, skal være opfyldt. |
Artikel 5.03
Prøvningsmetoder
|
1. |
Det i tillæg 2 beskrevne målefelt til prøvning af radaranlægget indrettes på en mindst 1,5 km lang og 0,3 km bred vandoverflade, der er så rolig som mulig, eller på et jordareal med tilsvarende tilbagestrålingsegenskaber. |
|
2. |
Som standardreflektor gælder en radarreflektor, der ved en bølgelængde på 3,2 cm udviser en ækvivalent tilbagestrålingsflade på 10 m2. Til beregning af den ækvivalente tilbagestrålingsflade (sigma) af en radarreflektor med trekantede flader ved en frekvens på 9 GHz (3,2 cm) anvendes formlen: 
På en standardreflektor med trekantede flader er kantlængden a = 0,222 m. De reflektordimensioner, der er fastlagt til prøvning af rækkevidde og opløsning ved en bølgelængde på 3,2 cm, benyttes ligeledes, når det undersøgte radaranlægs bølgelængde er en anden end 3,2 cm. |
|
3. |
Der opstilles en standardreflektor i hver af afstandene 15 m, 30 m, 45 m, 60 m, 85 m, 300 m, 800 m, 1 170 m, 1 185 m og 1 200 m fra antennens placering. Ved siden af den standardreflektor, som er placeret i 85 meters afstand, opstilles standardreflektorer i en afstand af 5 m på begge sider vinkelret på pejleretningen. Ved siden af den standardreflektor, som er placeret i 300 meters afstand, opstilles vinkelret på pejleretningen i en afstand af 18 m en reflektor med en ækvivalent tilbagestrålingsflade på 300 m2. Yderligere reflektorer med en tilbagestrålingsflade på 1 m2 og 1 000 m2 opstilles med en indbyrdes azimutal vinkel på mindst 15 grader i samme afstand på 300 m fra antennen. Ved siden af den standardreflektor, som er placeret i en afstand af 1 200 meter, opstilles i en afstand af 30 m på begge sider vinkelret på pejleretningen standardreflektorer og en reflektor med en tilbagestrålingsflade på 1 m2. |
|
4. |
Radaranlægget indstilles på bedste billedkvalitet. Forstærkningen skal indstilles således, at der i området uden for nærekkodæmpningens virkningsområde netop ikke ses nogen støj. Indstillingsknappen for søgangsekkoundertrykkelse (STC) stilles på »Minimum« og for regnekkoundertrykkelse (FTC) på »Afbrudt«. Alle betjeningsorganer, som har indflydelse på billedkvaliteten, må i prøvningsperioden ikke mere ændres fra en bestemt antennehøjde og skal fastgøres på passende måde. |
|
5. |
Antennen indstilles i en vilkårlig højde mellem 5 og 10 m over vandoverfladen eller jorden. Reflektorerne skal opstilles i en sådan højde over vandoverfladen eller jorden, at deres effektive tilbagestråling svarer til den i stk. 2 angivne værdi. |
|
6. |
Alle reflektorer, der er opstillet inden for det valgte område, skal i alle afstandsområder til og med 1 200 m vises samtidigt og som klart adskilte punkter på skærmen, uafhængigt af målefeltets azimutale position i forhold til linjen ret forud. Signaler fra radarsvarefyr i henhold til artikel 3.11 skal afbildes korrekt. Alle forskrifter i disse bestemmelser skal være opfyldt ved en vilkårlig antennehøjde mellem 5 og 10 m, idet eventuelt nødvendige indstillinger alene må finde sted på radaranlæggets betjeningsorganer. |
Artikel 5.04
Antennemålinger
Til måling af antenneegenskaberne anvendes metoden i IEC-publikation 936 »Shipborne Radar«.
Tillæg 1
Azimutal opløsning i områder til og med 1 200 m
Tillæg 2
Målefelt til bestemmelse af radaranlægs opløsningsevne
DEL IV
BESTEMMELSER VEDRØRENDE MINIMUMSFORSKRIFTER OG PRØVNINGSBETINGELSER FOR DREJEHASTIGHEDSINDIKATORER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE
Indhold
|
Kapitel 1 |
Generelt |
|
Artikel 1.01 |
Anvendelsesområde |
|
Artikel 1.02 |
Drejehastighedsindikatorens formål |
|
Artikel 1.03 |
Prøvning |
|
Artikel 1.04 |
Anmodning om prøvning |
|
Artikel 1.05 |
Typegodkendelse |
|
Artikel 1.06 |
Mærkning af anordningerne og godkendelsesnummer |
|
Artikel 1.07 |
Fabrikantens erklæring |
|
Artikel 1.08 |
Ændring af godkendte anlæg |
|
Kapitel 2 |
Generelle minimumsforskrifter for drejehastighedsindikatorer |
|
Artikel 2.01 |
Konstruktion og udførelse |
|
Artikel 2.02 |
Udstrålet radiostøj og elektromagnetisk kompatibilitet |
|
Artikel 2.03 |
Betjening |
|
Artikel 2.04 |
Betjeningsvejledning |
|
Artikel 2.05 |
Montering og funktionsprøvning |
|
Kapitel 3 |
Operationelle minimumsforskrifter for drejehastighedsindikatorer |
|
Artikel 3.01 |
Drejehastighedsindikatorens opstartstid |
|
Artikel 3.02 |
Visning af drejehastighed |
|
Artikel 3.03 |
Måleområder |
|
Artikel 3.04 |
Nøjagtighed af den viste drejehastighed |
|
Artikel 3.05 |
Følsomhed |
|
Artikel 3.06 |
Funktionsovervågning |
|
Artikel 3.07 |
Ufølsomhed over for andre typiske skibsbevægelser |
|
Artikel 3.08 |
Ufølsomhed over for magnetfelter |
|
Artikel 3.09 |
Slaveanlæg |
|
Kapitel 4 |
Tekniske minimumsforskrifter for drejehastighedsindikatorer |
|
Artikel 4.01 |
Betjening |
|
Artikel 4.02 |
Dæmpeanordninger |
|
Artikel 4.03 |
Tilslutning af hjælpeindretninger |
|
Kapitel 5 |
Prøvningsbetingelser og -metoder for drejehastighedsindikatorer |
|
Artikel 5.01 |
Sikkerhed, belastningsevne og emission af forstyrrende signaler |
|
Artikel 5.02 |
Udstrålet radiostøj og elektromagnetisk kompatibilitet |
|
Artikel 5.03 |
Prøvningsmetoder |
|
Tillæg: |
Tolerancer for drejehastighedsindikatorer |
Kapitel 1
Generelt
Artikel 1.01
Anvendelsesområde
Disse bestemmelser fastlægger de tekniske og operationelle minimumsforskrifter for drejehastighedsindikatorer til sejlads på indre vandveje samt prøvningsbetingelser for opfyldelse af minimumsforskrifterne.
Artikel 1.02
Drejehastighedsindikatorens formål
Drejehastighedsindikatoren skal måle og vise skibets drejehastighed til bagbord og styrbord til støtte for radarnavigation.
Artikel 1.03
Prøvning
Drejehastighedsindikatorer kan kun godkendes til montering om bord på skibe, når det ved afprøvning af et prøveeksemplar er godtgjort, at de opfylder minimumsforskrifterne i disse bestemmelser.
Artikel 1.04
Anmodning om prøvning
|
1. |
Anmodning om prøvning af en drejehastighedsindikator skal indgives til den kompetente prøvningsmyndighed i en medlemsstat. Den kompetente prøvningsmyndighed skal angives til udvalget. |
|
2. |
Anmodningen skal indeholde følgende dokumentation:
|
|
3. |
Ansøgeren er pligtig til selv at kontrollere eller lade kontrollere, at minimumsforskrifterne i disse bestemmelser er opfyldt. Prøvningsrapporten og måleprotokollerne skal vedlægges anmodningen. Denne dokumentation og resultaterne af prøvningen opbevares af prøvningsmyndigheden. |
|
4. |
I forbindelse med prøvning forstås ved »ansøger« en juridisk eller fysisk person, i hvis navn, varemærke eller anden karakteristisk betegnelse det til prøvning anmeldte anlæg produceres eller markedsføres. |
Artikel 1.05
Typegodkendelse
|
1. |
Efter vellykket prøvning udsteder prøvningsmyndigheden en overensstemmelsesattest. Ved manglende opfyldelse af minimumsforskrifterne underrettes ansøgeren skriftligt om grundene til afvisningen. Godkendelsen meddeles af den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed underretter omgående udvalget om de anordninger, den har godkendt. |
|
2. |
Hver prøvningsmyndighed er til enhver tid berettiget til at udtage et anlæg af serieproduktionen til kontrolprøvning. Konstateres der ved denne prøvning mangler, kan godkendelsen af prøveeksemplaret inddrages. Afgørelse om inddragelse træffes af den myndighed, som har meddelt typegodkendelsen. |
|
3. |
Typegodkendelsen har en gyldighedsperiode på ti år og kan på anmodning forlænges. |
Artikel 1.06
Mærkning af anordningerne og godkendelsesnummer
|
1. |
Anlæggets enkelte anordninger skal på holdbar måde påføres fabrikantens navn, anlæggets betegnelse, anordningens type og serienummer. |
|
2. |
Det af den kompetente myndighed tildelte godkendelsesnummer skal på holdbar måde påføres anlæggets betjeningselement, så det også efter montering er let synligt. Godkendelsesnummerets sammensætning: e-NN-NNN (e= EU NN= Den godkendende stats kode, dvs.:
NNN= trecifret tal, som tildeles af den kompetente myndighed). |
|
3. |
Godkendelsesnummeret må kun anvendes i forbindelse med den tilhørende godkendelse. Det påhviler ansøgeren at udfærdige og anbringe godkendelsesnummeret. |
|
4. |
Den kompetente myndighed underretter omgående udvalget om det tildelte godkendelsesnummer. |
Artikel 1.07
Fabrikantens erklæring
Hvert anlæg skal ledsages af en erklæring fra fabrikanten om, at det opfylder gældende minimumsforskrifter og uden begrænsninger svarer til det prøveeksemplar, som er indleveret til prøvning.
Artikel 1.08
Ændring af godkendte anlæg
|
1. |
Ved ændring af godkendte anlæg bortfalder typegodkendelsen. Hvis det påtænkes at foretage ændringer, skal prøvningsmyndigheden have skriftlig meddelelse herom. |
|
2. |
Prøvningsmyndigheden afgør, om godkendelsen fortsat er gyldig, eller om det er nødvendigt med supplerende prøvning eller fornyet prøvning. I tilfælde af en ny godkendelse tildeles et nyt godkendelsesnummer. |
Kapitel 2
Generelle minimumsforskrifter for drejehastighedsindikatorer
Artikel 2.01
Konstruktion og udførelse
|
1. |
Drejehastighedsindikatorer skal være egnet til drift om bord på skibe, som anvendes til sejlads på indre vandveje. |
|
2. |
Anlæggenes konstruktion og udførelse skal i mekanisk og elektrisk henseende modsvare det aktuelle tekniske niveau. |
|
3. |
I det omfang andet ikke er foreskrevet i direktivets bilag II eller i disse forskrifter, gælder de i IEC-publikation 945 »Marine Navigational Equipment General Requirements« fastlagte krav og målemetoder for strømforsyning, sikkerhed, gensidig påvirkning af anordninger om bord, sikkerhedsafstand for kompas, klimatisk bestandighed, mekanisk bestandighed, miljøbestandighed, støjemission og anordningers mærkning. Alle forskrifter i disse bestemmelser skal være opfyldt ved en omgivende temperatur omkring anlægget på mellem 0 °C og 40 °C. |
Artikel 2.02
Udstrålet radiostøj og elektromagnetisk kompatibilitet
|
1. |
Udstrålet radiostøj Feltstyrken af udstrålet radiostøj må i frekvensområdet fra 30 MHz til 2 000 MHz ikke være over 500 μV/m. I frekvensområderne 156-165 MHz, 450-470 MHz og 1,53-1,544 GHz må feltstyrken ikke være over 15 μV/m. Disse feltstyrker gælder i en måleafstand af tre meter fra det undersøgte udstyr. |
|
2. |
Elektromagnetisk kompatibilitet Anlæggene skal ved en elektromagnetisk feltstyrke på indtil 15 V/m i umiddelbar nærhed af det undersøgte udstyr opfylde minimumsforskrifterne i frekvensområdet fra 30 MHz til 2 000 MHz. |
Artikel 2.03
Betjening
|
1. |
Der må ikke være flere betjeningsorganer end nødvendigt til korrekt betjening. Deres udførelse, mærkning og aktivering skal give mulighed for enkel, entydig og hurtig betjening. De skal være anbragt således, at betjeningsfejl så vidt muligt undgås. Betjeningsorganer, som ikke er nødvendige for normal drift, må ikke være umiddelbart tilgængelige. |
|
2. |
Alle betjeningsorganer og indikatorer skal være mærket med symboler og/eller være forsynet med påskrift på engelsk. Symboler skal være i overensstemmelse med kravene i IEC-publikation nr. 417. Tal og bogstaver skal være mindst 4 mm høje. Er en skriftstørrelse på 4 mm til bestemte påskrifter beviseligt ikke mulig, og er en mindre skrift acceptabel ud fra en operationel synsvinkel, kan størrelsen nedsættes til 3 mm. |
|
3. |
Anlægget skal være udført således, at betjeningsfejl ikke medfører svigt af anlægget. |
|
4. |
Funktioner, der går ud over minimumsforskrifterne, som f.eks. tilslutningsmuligheder for eksterne enheder, skal være af en sådan karakter, at anlægget under alle betingelser opfylder minimumsforskrifterne. |
Artikel 2.04
Betjeningsvejledning
Til hvert anlæg skal leveres en udførlig betjeningsvejledning. Denne skal være til rådighed på tysk, engelsk, fransk og nederlandsk og skal indeholde mindst følgende oplysninger:
|
a) |
ibrugtagning og betjening |
|
b) |
vedligeholdelse og service |
|
c) |
generelle sikkerhedsforskrifter. |
Artikel 2.05
Montering og funktionsprøvning
|
1. |
For montering, udskiftning og funktionsprøvning gælder bestemmelserne i del V. |
|
2. |
På drejehastighedsindikatorens føler angives dennes monteringsretning i forhold til køllinjen. Der skal medfølge monteringsanvisning for opnåelse af mindst mulig følsomhed over for andre typiske bevægelser af fartøjet. |
Kapitel 3
Operationelle minimumsforskrifter for drejehastighedsindikatorer
Artikel 3.01
Drejehastighedsindikatorens opstartstid
|
1. |
Drejehastighedsindikatorer skal senest fire minutter efter opstart være driftsklare og fungere inden for de foreskrevne nøjagtighedsgrænser. |
|
2. |
Tilslutningen skal angives optisk. Drejehastighedsindikatoren skal kunne iagttages og betjenes samtidigt. |
|
3. |
Trådløse fjernbetjeningsanordninger er ikke tilladt. |
Artikel 3.02
Visning af drejehastighed
|
1. |
Drejehastigheden skal vises på en skala med lineær opdeling og nulpunkt i midten. Drejehastighedens retning og størrelse skal kunne aflæses med den nødvendige nøjagtighed. Visere og bjælkeangivelse (bar-graphs) er tilladt. |
|
2. |
Aflæsningsskalaen skal være mindst 20 cm lang og kan enten være cirkulær eller lige. Lige skalaer må kun være anbragt vandret. |
|
3. |
Kun numerisk angivelse er tilladt. |
Artikel 3.03
Måleområder
Drejehastighedsindikatorer kan have et eller flere måleområder. Følgende måleområder anbefales:
|
|
30 grader/minut |
|
|
60 grader/minut |
|
|
90 grader/minut |
|
|
180 grader/minut |
|
|
300 grader/minut. |
Artikel 3.04
Nøjagtighed af den viste drejehastighed
Den viste værdi må højst afvige 2 % fra måleområdets maksimumværdi, dog højst 10 % fra den sande værdi (jf. tillæg).
Artikel 3.05
Følsomhed
Reaktionstærsklen må ikke være større end en vinkelhastighedsændring på 1 % af det valgte måleområde.
Artikel 3.06
Funktionsovervågning
|
1. |
Hvis drejehastighedsindikatoren ikke arbejder inden for de foreskrevne nøjagtighedsgrænser, skal dette vises. |
|
2. |
Hvis en gyro anvendes, skal en kritisk ændring i gyroens omdrejningshastighed indikeres synligt. En kritisk ændring af gyrohastigheden er en ændring, som forringer nøjagtigheden med 10 %. |
Artikel 3.07
Ufølsomhed over for andre typiske skibsbevægelser
|
1. |
Rulningsbevægelser med krængningsvinkler indtil 10 grader ved vinkelhastigheder indtil 4 grader i sekundet må ikke forårsage målefejl, som overstiger tolerancegrænserne. |
|
2. |
Stødpåvirkninger, som de f.eks. kan forekomme ved tillægning til kaj, må ikke kunne forårsage blivende fejlvisning, som overskrider tolerancerne. |
Artikel 3.08
Ufølsomhed over for magnetfelter
Drejehastighedsindikatoren skal være ufølsom over for magnetfelter, som sædvanligvis kan forekomme om bord på fartøjer.
Artikel 3.09
Slaveanlæg
Slaveanlæg skal opfylde alle forskrifter, der gælder for drejehastighedsindikatorer.
Kapitel 4
Tekniske minimumsforskrifter for drejehastighedsindikatorer
Artikel 4.01
Betjening
|
1. |
Alle betjeningsorganer skal være anbragt således, at den tilsvarende indikator ikke dækkes ved deres aktivering, og således at radarnavigation fortsat er mulig uden begrænsninger. |
|
2. |
Alle betjeningsorganer og indikatorer skal være forsynet med en blændfri belysning, som er egnet til alle belysningsforhold, og som med en uafhængig indstillingsanordning kan stilles helt til nul. |
|
3. |
Aktiveringsretningen af betjeningsorganer skal være således, at bevægelse mod højre eller opad virker positivt og bevægelse mod venstre eller nedad virker negativt på den indstillede størrelse. |
|
4. |
Anvendes trykknapper, skal disse være udformet således, at man også ved at føle sig frem kan finde og aktivere dem. Desuden skal de have et tydeligt mærkbart kontakt. |
Artikel 4.02
Dæmpeanordninger
|
1. |
Følersystemet skal være kritisk dæmpet. Dæmpningens tidskonstant (63 % af slutværdien) må ikke være over 0,4 sekund. |
|
2. |
Visningen skal være kritisk dæmpet. Der kan forefindes et betjeningsorgan til ekstra forøgelse af visningens dæmpning. Dæmpningens tidskonstant må i intet tilfælde være over fem sekunder. |
Artikel 4.03
Tilslutning af hjælpeindretninger
|
1. |
Har drejehastighedsindikatoren mulighed for tilslutning af slaveanlæg eller lignende, skal drejehastighedssignalet være til rådighed som elektrisk signal. Signalet skal være galvanisk isoleret fra jord og foreligge som proportional analogspænding på 20 mV/grad ± 5 % og indre modstand højst 100 ohm. Polariteten skal være positiv for drejning til styrbord og negativ for drejning til bagbord af fartøjet. Reaktionstærsklen må ikke være over 0,3 grad/min. Nulpunktsfejlen må i temperaturområdet 0 °C til 40 °C ikke være over 1 grad/min. Ved tilsluttet drejehastighedsindikator og ubevægelig montering af føleren må spændingsstøjen i udgangssignalet ikke være over 10 mV, målt bag et første ordens lavpasfilter med en båndbredde på 10 Hz. Drejehastighedssignalet skal være til rådighed med en udgående dæmpning, som ikke overskrider grænserne i artikel 4.02, stk. 1. |
|
2. |
Der skal forefindes en afbryder til betjening af en ekstern alarm. Denne afbryder skal være galvanisk isoleret fra drejehastighedsindikatoren. Den eksterne alarm skal ved lukning af afbryderen aktiveres, når
|
Kapitel 5
Prøvningsbetingelser og -metoder for drejehastighedsindikatorer
Artikel 5.01
Sikkerhed, belastningsevne og emission af forstyrrende signaler
Prøvning af strømforsyning, sikkerhed, gensidig påvirkning mellem apparater om bord, beskyttelsesafstand for kompas, vejrbestandighed, mekanisk bestandighed, miljøbestandighed og støjafgivelse udføres efter IEC-publikation 945 »Marine Navigational Equipment General Requirements«.
Artikel 5.02
Udstrålet radiostøj og elektromagnetisk kompatibilitet
|
1. |
Målinger af udstrålet radiostøj udføres i overensstemmelse med IEC-publikation 945 »Marine Navigational Equipment Interference« i frekvensområdet fra 30 MHz til 2 000 MHz. Forskrifterne i artikel 2.02, stk. 1, skal være opfyldt. |
|
2. |
Forskrifterne vedrørende elektromagnetisk kompatibilitet i artikel 2.02, stk. 2, skal være opfyldt. |
Artikel 5.03
Prøvningsmetoder
|
1. |
Drejehastighedsindikatorer bringes til at fungere og afprøves under mærkebetingelser og under ekstreme betingelser. Herunder ændres driftsspænding og omgivende temperatur til de foreskrevne grænser. Derudover aktiveres radiosendere for at skabe grænsefeltstyrker i drejehastighedsindikatorens omgivelser. |
|
2. |
Under betingelser svarende til stk. 1 skal aflæsningsfejlen være inden for de i tillægget angivne tolerancegrænser. Alle andre forskrifter skal være opfyldt. |
Tillæg
Billede 1: Tolerancer for drejehastighedsindikatorer
DEL V
BESTEMMELSER VEDRØRENDE MONTERING OG FUNKTIONSPRØVNING AF RADARANLÆG OG DREJEHASTIGHEDSINDIKATORER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE
Indhold
|
Artikel 1 |
Anvendelsesområde |
|
Artikel 2 |
Godkendelse af apparater |
|
Artikel 3 |
Godkendte specialvirksomheder |
|
Artikel 4 |
Forskrifter vedrørende fartøjets strømforsyning |
|
Artikel 5 |
Montering af radarantenne |
|
Artikel 6 |
Montering af radarens displayenhed og betjeningselement |
|
Artikel 7 |
Montering af drejehastighedsindikatoren |
|
Artikel 8 |
Montering af positionsføleren |
|
Artikel 9 |
Monterings- og funktionsprøvning |
|
Artikel 10 |
Attest for montering og funktion |
|
Tillæg |
Model for attest for montering og funktion af radaranlæg og drejehastighedsindikatorer |
Artikel 1
Anvendelsesområde
Disse bestemmelser skal af hensyn sikker og let afvikling af radarsejlads på Fællesskabets indre vandveje sikre, at navigationsradarer og drejehastighedsindikatorer monteres optimalt ud fra en teknisk og ergonomisk synsvinkel og derefter gennemgår en funktionsprøvning. Indlands-ECDIS-udstyr, der kan anvendes i navigationsfunktion, anses for radaranlæg i henhold til disse bestemmelser.
Artikel 2
Godkendelse af apparater
Til radarsejlads på Fællesskabets indre vandveje må kun monteres apparater, som er godkendt efter de gældende bestemmelser i dette direktiv eller af Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen og er påført et godkendelsesnummer.
Artikel 3
Godkendte specialvirksomheder
|
1. |
Montering, udskiftning samt reparation og vedligeholdelse af radaranlæg og drejehastighedsindikatorer må kun udføres af specialvirksomheder, som er godkendt af de kompetente myndigheder på grundlag af artikel 1. |
|
2. |
Sådan godkendelse kan af den kompetente myndighed gøres tidsbegrænset. Den kompetente myndighed kan ophæve godkendelsen, hvis betingelserne i artikel 1 ikke længere er opfyldt. |
|
3. |
Den kompetente myndighed underretter omgående udvalget om de specialvirksomheder, den har godkendt. |
Artikel 4
Forskrifter vedrørende fartøjets strømforsyning
Strømtilførslen til henholdsvis radaranlæg og drejehastighedsindikatorer skal hver have egen sikring og skal så vidt mulig være fejlsikker.
Artikel 5
Montering af radarantenne
|
1. |
Radarantennen skal monteres så tæt som muligt på fartøjets længdeakse. I antennens strålingsområde må der ikke være nogen forhindring, som kan give anledning til fejlekko eller uønsket skygge; i givet fald må antennen monteres på fartøjets forreste del. Radarantennens anbringelse og fastgørelse skal være så stabil, at radaranlægget kan arbejde med den krævede nøjagtighed. |
|
2. |
Efter korrektion af fejlen på monteringsvinklen og efter indstilling af radarbilledet må linjen ret forud højst afvige 1 grad fra fartøjets længdeakse. |
Artikel 6
Montering af radarens displayenhed og betjeningselement
|
1. |
Radarens displayenhed og betjeningselement skal monteres i styrehuset på en sådan måde, at det er let at aflæse radarbilledet og betjene radaranlægget. Den azimutale placering af radarbilledet skal være i overensstemmelse med omgivelserne. Holdere og flytbare konsoller skal være konstrueret således, at de kan standses i enhver stilling uden egensvingning. |
|
2. |
Under radarnavigation må kunstigt lys ikke kunne give reflekser i retning af radarnavigatøren. |
|
3. |
Er betjeningsorganerne ikke indbygget i displayenheden, skal de være anbragt i et hus, som højst er 1 m fra displayenheden. Trådløse fjernbetjeningsanordninger er ikke tilladt. |
|
4. |
Hvis der monteres slaveapparater, skal disse opfylde samme forskrifter som radaranlæg. |
Artikel 7
Montering af drejehastighedsindikatoren
|
1. |
Følerdelen skal så vidt muligt monteres midtskibs, vandret og i fartøjets længdeakse. Monteringsstedet skal så vidt muligt være fri for vibrationer og kun være udsat for små temperaturudsving. Aflæsningsenheden skal så vidt muligt monteres over radarens videoterminal. |
|
2. |
Hvis der monteres slaveapparater, er disse underkastet samme forskrifter som for drejehastighedsindikatorer. |
Artikel 8
Montering af positionsføleren
Positionsføleren (f.eks. DGPS-antenne) skal monteres på en sådan måde, at den fungerer med den størst mulige nøjagtighed og ikke påvirkes af overbygninger og sendeudstyr om bord.
Artikel 9
Monterings- og funktionsprøvning
Inden første ibrugtagning efter montering, ved fornyelser hhv. forlængelse af fartøjets inspektionscertifikat (bortset fra artikel 2.09, stk. 2, i bilag II til dette direktiv) samt efter enhver ombygning af fartøjet, som kan have indflydelse på sådanne anlægs driftsforhold, skal der udføres en monterings- og funktionsprøvning enten ved den kompetente myndighed eller ved en specialvirksomhed, som er godkendt i henhold til artikel 3. Herunder skal følgende betingelser være opfyldt:
|
a) |
strømforsyningen har egen sikring |
|
b) |
driftsspændingen er inden for tolerancen (artikel 2.01 i del III) |
|
c) |
kablerne og disses føring svarer til forskrifterne i bilag II og i givet fald til ADNR (reglement for transport af farlige stoffer på Rhinen) |
|
d) |
antenneomdrejningstallet er mindst 24 i minuttet |
|
e) |
i antennens strålingsområde er der ingen hindring om bord, som påvirker navigationen |
|
f) |
antennens sikkerhedsafbryder er driftsklar |
|
g) |
displayenheder, drejehastighedsindikatorer og betjeningsorganer er ergonomisk anbragt |
|
h) |
radaranlæggets linje ret forud afviger højst 1 grad fra fartøjets længdeakse |
|
i) |
nøjagtigheden af afstands- og azimutaflæsning opfylder forskrifterne (måling ved hjælp af kendte punkter) |
|
j) |
lineariteten i nærområdet (pushing og pulling) er korrekt |
|
k) |
den mindsteafstand, som kan vises, er ≤ 15 m |
|
l) |
billedmidtpunktet er synligt og dets diameter ikke over 1 mm |
|
m) |
fejlekko som følge af refleksion og uønskede skygger i området forud forekommer ikke eller er uden indvirkning på sejladssikkerheden |
|
n) |
søgangsekko- og regnekkoundertrykkelse (STC- og FTC-preset) og indstillingsmulighederne herfor er tilfredsstillende |
|
o) |
indstillingsmulighederne for forstærkningen er tilfredsstillende |
|
p) |
billedskarphed og opløsning er tilfredsstillende |
|
q) |
fartøjets drejeretning svarer til visningen på drejehastighedsindikatoren, og nulstillingen ved sejlads ligeud er tilfredsstillende |
|
r) |
radaranlægget er ikke følsomt over for sending fra fartøjets radioanlæg eller forstyrrelser fra andre årsager om bord |
|
s) |
andre apparater om bord påvirkes ikke af radaranlægget og/eller drejehastighedsindikatoren. |
Endvidere gælder for så vidt angår indlands-ECDIS-udstyr:
|
t) |
kortets statistiske positionsfejl på ikke overstige 2 m |
|
u) |
kortets statistiske vinkelfejl må ikke overstige 1 grad. |
Artikel 10
Attest for montering og funktion
Efter vellykket prøvning i henhold til artikel 8 udsteder den kompetente myndighed eller den godkendte specialvirksomhed en attest i henhold til modellen i tillægget. Denne attest skal altid medføres om bord.
Ved manglende opfyldelse af prøvningskravene udfærdiges en mangelliste. En eventuel endnu foreliggende attest inddrages eller fremsendes af den godkendte specialvirksomhed til den kompetente myndighed.
Tillæg
DEL VI
MODEL FOR FORTEGNELSE OVER PRØVNINGSINSTANSER, GODKENDT UDSTYR OG GODKENDTE MONTØRVIRKSOMHEDER
i del IV og del V
A. KOMPETENTE PRØVNINGSMYNDIGHEDER
i henhold til Artikel 1.04, stk. 1, i del I
B. RADARANLÆG GODKENDT
i henhold til artikel 1.06, stk. 4, i del IV
C. DREJEHASTIGHEDSINDIKATORER GODKENDT
i henhold til Artikel 1.06, stk. 4, i del IV
D. SPECIALVIRKSOMHEDER GODKENDT TIL MONTERING ELLER UDSKIFTNING AF RADARANLÆG OG DREJEHASTIGHEDSINDIKATORER
i henhold til artikel 3 i del V
NB: Bogstavbetegnelserne i spalte 4 henviser til betegnelserne i spalte 1 i punkt B (radaranlæg) og del C (drejehastighedsindikatorer) ovenfor.
(1) Mærkespænding og mærkefrekvens er de af fabrikanten foreskrevne værdier. Der kan også angives spændings- og/eller frekvensområder.
(2) Tolerance for lystyngdepunktafstand for 24 V/40 W lampe: ± 1,5 mm.
(3) L: Den brede flig af sokkel P 28 S skal, når pæren er opret, vende til venstre, set mod udstrålingsretningen.
(4) Før måling af startværdier skal glødelampen ældes i 60 minutter i driftsposition ved mærkespænding.
(5) I udstrålingsområdet ± 10° omkring en vandret linje gennem glødetrådens midtpunkt må der ved en 360° drejning af lampen om dens akse ikke forekomme afvigelser fra disse værdier i op- eller nedadgående retning.
(6) Før måling af startværdier skal glødelampen ældes i 60 minutter i driftsposition ved mærkespændingen.
(7) I udstrålingsområdet ± 30° omkring en vandret linje gennem glødetrådens midtpunkt må der ved en 360° drejning af lampen om dens akse ikke forekomme afvigelser fra disse værdier i op- eller nedadgående retning.
(8) Grundværdier i IEC-række E 12: 1,0; 1,2; 1,5; 1,8; 2,2; 2,7; 3,3; 3,9; 4,7; 5,6; 6,8; 8,2.
P6_TA(2006)0299
Tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart **II
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (13376/1/2005 — C6-0090/2006 — 2000/0069(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets fælles holdning (13376/1/2005 — C6-0090/2006), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2000)0121) (2) og til dens ændrede forslag (KOM(2002)0030) (3), |
|
— |
der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2004)0073) (4), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 62, |
|
— |
der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0212/2006); |
|
1. |
godkender den fælles holdning som ændret; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EFT C 262 af 18.9.2001, s. 224 og EUT C 272 E af 13.11.2003, s. 103.
(2) EFT C 311 E af 31.10.2000, s. 13.
(3) EFT C 227 E af 24.9.2002, s. 1.
(4) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TC2-COD(2000)0069
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 5. juli 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2006 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Forordning (EØF) nr. 3922/91 (3) fastsatte fælles sikkerhedskrav som anført i bilag II til nævnte forordning, navnlig vedrørende konstruktion, fremstilling, operation og vedligeholdelse af luftfartøjer samt til personer og organisationer, som er involveret i disse opgaver. Disse harmoniserede sikkerhedskrav fandt anvendelse på alle luftfartøjer, opereret af Fællesskabets luftfartsforetagender, uanset om disse luftfartøjer var registreret i en medlemsstat eller i et tredjeland. |
|
(2) |
Ifølge nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, skal der vedtages fælles tekniske krav og administrative procedurer på grundlag af traktatens artikel 80, stk. 2, for de områder, der ikke var anført i den nævnte forordnings bilag II. |
|
(3) |
I henhold til artikel 9 i Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber (4) er det til enhver tid en betingelse for udstedelse af en licens og for dennes gyldighed, at det pågældende foretagende er i besiddelse af en gyldig AOC (Air Operator's Certificate), der dækker den virksomhed, licensen omfatter, og som er i overensstemmelse med kriterier, der skulle fastlægges i en kommende forordning. Det er nu hensigtsmæssigt at fastlægge sådanne kriterier. |
|
(4) |
De fælles luftfartsmyndigheder (Joint Aviation Authorities — JAA) har vedtaget et harmoniseret regelsæt for erhvervsmæssig lufttransport, benævnt fælles luftfartskrav — erhvervsmæssig lufttransport (flyvemaskiner), (JAR OPS 1), som ændret. Dette regelsæt (Ændring 8 af 1. januar 2005) fastsætter det sikkerhedsniveau, der er påkrævet for denne type operationer, og udgør derfor et godt grundlag for fællesskabslovgivningen om operationer med flyvemaskiner. JAR-OPS 1 er blevet ændret for at bringe reglerne i overensstemmelse med fællesskabsretten og fællesskabspolitikkerne under hensyntagen til dens mange økonomiske og sociale følgevirkninger. Den ændrede udgave er forskellig fra JAR-OPS 1 og kan derfor ikke inkorporeres i fællesskabsretten blot ved en simpel henvisning hertil i forordning (EØF) nr. 3922/91. Der må derfor tilføjes et nyt bilag til denne forordning med de fælles bestemmelser. |
|
(5) |
Luftfartsforetagender bør have tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne klare uforudsete og akutte operationelle omstændigheder, eventuelt af begrænset varighed, eller til at vise, at de kan opnå et tilsvarende sikkerhedsniveau med andre midler end ved anvendelse af de fælles bestemmelser i bilaget, i det følgende benævnt »bilag III«. Medlemsstaterne bør derfor have beføjelse til at indrømme undtagelser fra de fælles tekniske krav og administrative procedurer eller afvige derfra. Sådanne undtagelser og afvigelser vil dog i visse tilfælde kunne underminere de fælles sikkerhedskrav eller skabe konkurrencefordrejning, og det er derfor nødvendigt, at omfanget heraf begrænses strengt, og at de gøres betinget af passende fællesskabskontrol. Med henblik herpå bør Kommissionen have beføjelse til at træffe beskyttelsesforanstaltninger. |
|
(6) |
Medlemsstaterne bør i klart afgrænsede tilfælde kunne vedtage eller opretholde deres nationale bestemmelser vedrørende flyve- og tjenestetidsbegrænsninger og hvilebestemmelser, såfremt de procedurer, der er fastsat i fællesskab, er overholdt, og indtil der er udarbejdet fællesskabsbestemmelser på grundlag af videnskabelig viden og bedste praksis. |
|
(7) |
Formålet med denne forordning er at sikre harmoniserede høje sikkerhedskrav, herunder på området flyve- og tjenestetidsbegrænsninger og hvileperioder. I visse medlemsstater findes der kollektive overenskomster og/eller lovgivning, der fastsætter bedre vilkår for så vidt angår flyve- og tjenestetidsbegrænsninger og arbejdsvilkår for kabinepersonale. Intet i denne forordning må fortolkes som en begrænsning af muligheden for at indgå eller bevare sådanne overenskomster. Medlemsstaterne kan bibeholde lovgivning, der indeholder mere fordelagtige bestemmelser end bestemmelserne i denne forordning. |
|
(8) |
Bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3922/91 vedrørende udvalgsproceduren bør tilpasses under hensyntagen til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5). |
|
(9) |
Bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3922/91 om anvendelsesområdet bør tilpasses for at tage hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 af 15. juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (6), såvel som gennemførelsesbestemmelserne fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 af 24. september 2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (7) og Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 af 20. november 2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver (8). |
|
(10) |
I denne forordning, især i bestemmelserne om flyve- og tjenestetidsbegrænsninger og hvilebestemmelser i subpart Q i bilag III, tages der hensyn til de begrænsninger og minimumsforskrifter, der er fastsat i direktiv 2000/79/EF (9). De begrænsninger, der er fastsat i dette direktiv, bør altid overholdes for mobile arbejdstagere i civil luftfart. Bestemmelserne i subpart Q i bilag III og andre bestemmelser, der er godkendt i medfør af denne forordning, bør ikke på nogen måde være bredere og dermed yde de pågældende arbejdstagere mindre beskyttelse. |
|
(11) |
Medlemsstaterne bør fortsat kunne anvende nationale bestemmelser om flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser for besætningsmedlemmer, når blot de grænser, der er fastlagt i sådanne nationale bestemmelser, ligger inden for de maksimums- og minimumsgrænser, der er fastsat i subpart Q i bilag III. |
|
(12) |
Medlemsstaterne bør fortsat kunne anvende nationale bestemmelser om flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser for besætningsmedlemmer på områder, som i øjeblikket ikke er dækket af subpart Q i bilag III, f.eks. den maksimale daglige flyvetjenesteperiode for flyvninger med én pilot i flyvemaskinen og for ambulanceflyvninger og bestemmelser vedrørende nedskæring af flyvetjenesteperioder eller forøgelse af hvileperioder, når flere tidszoner krydses. |
|
(13) |
Der bør senest to år efter denne forordnings ikrafttræden foretages en videnskabelig og medicinsk vurdering af bestemmelserne om flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser og, hvor det er relevant , bestemmelserne om kabinepersonale. |
|
(14) |
Denne forordning berører ikke anvendelsen af bestemmelserne om inspektioner, således som de er fastlagt i Chicago-konventionen af 1944 angående international civil luftfart og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/36/EF af 21. april 2004 om sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne (10). |
|
(15) |
Ordninger vedrørende udvidet samarbejde om anvendelsen af lufthavnen i Gibraltar blev vedtaget i London den 2. december 1987 af Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige i form af en fælles erklæring fra de to landes udenrigsministre. Disse ordninger er endnu ikke iværksat. |
|
(16) |
Forordning (EØF) nr. 3922/91 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EØF) nr. 3922/91 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Følgende betragtning indsættes efter betragtning 9: »Anvendelsen af bestemmelserne om flyve- og tjenestetidsbegrænsninger kan resultere i væsentlige forstyrrelser i tjenesteplanerne for virksomheder, hvis driftsmodel udelukkende er baseret på natdrift. På grundlag af den dokumentation, der forelægges af de berørte parter, bør Kommissionen gennemføre en vurdering og foreslå en tilpasning af bestemmelserne om flyve- og tjenestetidsbegrænsninger med henblik på at tage hensyn til disse særlige driftsmodeller i betragtning.« |
|
2) |
Følgende betragtninger indsættes efter betragtning 10: »Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur bør senest den … (11) afslutte en videnskabelig og medicinsk vurdering af bestemmelserne i subpart Q, og, hvor det er relevant, subpart O, i bilag III. På grundlag af resultaterne af denne vurdering og efter proceduren i artikel 12, stk. 2, bør Kommissionen, om nødvendigt, straks udarbejde og forelægge forslag til ændring af de relevante tekniske bestemmelser. I forbindelse med revisionen af visse bestemmelser, der er omhandlet i artikel 8a, bør der fortsat tilstræbes øget harmonisering af de hidtil vedtagne krav til uddannelse af kabinepersonale med henblik på at fremme fri bevægelighed for kabinepersonale i Fællesskabet. I denne sammenhæng bør det på ny undersøges, om der er mulighed for yderligere harmonisering af kabinepersonales kvalifikationer. |
|
3) |
Sidste betragtning erstattes af følgende betragtning: »De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (12) — |
|
4) |
I artikel 1 foretages følgende ændringer:
|
|
5) |
I artikel 2 tilføjes følgende definition: »i) myndigheden i bilag III: den kompetente myndighed, der har udstedt AOC (Air Operator's Certificate).« |
|
6) |
Artikel 3 affattes således: »Artikel 3 1. Med forbehold af artikel 11 er de fælles tekniske krav og administrative procedurer, der anvendes i Fællesskabet for erhvervsmæssig transport med flyvemaskiner, de i bilag III angivne. 2. Henvisninger til subpart M i bilag III eller en hvilken som helst af dens bestemmelser forstås som henvisninger til Part-M i Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 af 20. november 2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftmaterialer, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver (13) eller relevante bestemmelser heri. |
|
7) |
Artikel 4, stk. 1, affattes således: »1. For de områder, der ikke er omfattet af bilag III, vedtages der på grundlag af traktatens artikel 80, stk. 2, fælles tekniske krav og administrative procedurer. Kommissionen forelægger, om nødvendigt, snarest muligt passende forslag inden for disse områder.« |
|
8) |
Artikel 6 affattes således: »Artikel 6 Et luftfartøj, der opereres under en tilladelse fra en medlemsstat i overensstemmelse med de fælles tekniske krav og administrative procedurer, kan opereres på de samme betingelser i de øvrige medlemsstater uden yderligere tekniske krav eller vurderinger fra de øvrige medlemsstaters side.« |
|
9) |
Artikel 7 affattes således: »Artikel 7 Medlemsstaterne anerkender en certificering, som en anden medlemsstat eller en organisation, som handler på dens vegne, har foretaget i overensstemmelse med denne forordning, af organisationer eller personer under dens jurisdiktion og myndighed, der medvirker til vedligeholdelse af produkter og operation af luftfartøjer.« |
|
10) |
Artikel 8 affattes således: »Artikel 8 1. Bestemmelserne i artikel 3-7 er ikke til hinder for, at en medlemsstat omgående griber ind over for sikkerhedsproblemer, som involverer materiel, personer eller organisationer, der er omfattet af denne forordning. Hvis sikkerhedsproblemet skyldes, at de fælles tekniske krav og administrative procedurer giver et utilstrækkeligt sikkerhedsniveau, eller skyldes mangler ved disse krav og procedurer, skal medlemsstaten øjeblikkelig underrette Kommissionen og de andre medlemsstater om de trufne foranstaltninger og begrundelsen herfor. Kommissionen beslutter efter proceduren i artikel 12, stk. 2, om et utilstrækkeligt sikkerhedsniveau eller en mangel i de fælles tekniske krav og administrative procedurer berettiger en fortsat anvendelse af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til første afsnit i nærværende stykke. I så fald tager den også de nødvendige skridt til at ændre de pågældende fælles tekniske krav og administrative procedurer i henhold til artikel 4 eller artikel 11. Hvis det konstateres, at medlemsstatens foranstaltninger ikke er berettigede, skal den ophæve de pågældende foranstaltninger. 2. En medlemsstat kan indrømme undtagelser fra de tekniske krav og administrative procedurer i denne forordning i tilfælde af uforudsete og akutte operationelle omstændigheder eller operationelle behov af begrænset varighed. Kommissionen og de øvrige medlemsstater underrettes om de indrømmede undtagelser, så snart der er tale om gentagne undtagelser eller undtagelser, der indrømmes for perioder på over to måneder. Når Kommissionen og de øvrige medlemsstater underrettes om de undtagelser, der er indrømmet af en medlemsstat i medfør af andet afsnit, undersøger Kommissionen, om undtagelserne er i overensstemmelse med denne forordnings sikkerhedsmålsætning eller en hvilken som helst anden bestemmelse i fællesskabslovgivningen. Konstaterer Kommissionen, at de indrømmede undtagelser ikke er i overensstemmelse med denne forordnings sikkerhedsmålsætning eller en hvilken som helst anden bestemmelse i fællesskabslovgivningen, træffer den afgørelse om beskyttelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 12a. I så fald skal den pågældende medlemsstat ophæve undtagelsen. 3. I tilfælde hvor det med andre midler er muligt at opnå et sikkerhedsniveau, svarende til det niveau, der opnås ved anvendelse af de fælles tekniske krav og administrative procedurer anført i bilag III, kan medlemsstaterne uden diskriminering på grund af ansøgernes nationalitet og under hensyn til nødvendigheden af at undgå konkurrenceforvridning godkende afvigelser fra disse bestemmelser. Den pågældende medlemsstat underretter i så fald Kommissionen om, at den har til hensigt at give en sådan godkendelse, samt om begrundelsen herfor og de betingelser, der tænkes anvendt for at opnå et tilsvarende sikkerhedsniveau. Kommissionen iværksætter inden for en periode på tre måneder efter underretning fra en medlemsstat proceduren i artikel 12, stk. 2, med henblik på at afgøre, om den foreslåede godkendelse kan gives. Hvis dette er tilfældet, meddeler Kommissionen sin afgørelse om en sådan foranstaltning til alle medlemsstaterne, som derved har ret til at anvende denne foranstaltning. De relevante bestemmelser i bilag III kan også ændres for at afspejle denne foranstaltning. Artikel 6 og 7 gælder for den pågældende foranstaltning. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3 kan en medlemsstat vedtage eller opretholde bestemmelser vedrørende OPS 1.1105, punkt 6, OPS 1.1110, punkt 1.3 og 1.4.1, OPS 1.1115 og OPS 1.1125, punkt 2.1, i subpart Q i bilag III til denne forordning, indtil der er fastlagt fællesskabsregler baseret på videnskabelig viden og bedste praksis. Medlemsstaten underretter Kommissionen om, hvilke bestemmelser den beslutter at opretholde. For så vidt angår nationale bestemmelser, der afviger fra de OPS-1 bestemmelser, der er nævnt i første afsnit, og som medlemsstater har til hensigt at vedtage efter ikrafttrædelsesdatoen for bilag III, iværksætter Kommissionen inden for en periode på tre måneder efter underretning fra en medlemsstat proceduren i artikel 12, stk. 2, med henblik på at afgøre, om disse bestemmelser er i overensstemmelse med denne forordnings sikkerhedsmålsætning og andre bestemmelser i fællesskabsretten, og om de kan finde anvendelse. Hvis dette er tilfældet, meddeler Kommissionen sin afgørelse om at godkende foranstaltninger til alle medlemsstaterne, som derved har ret til at anvende denne foranstaltning. De relevante bestemmelser i bilag III kan også ændres for at afspejle denne foranstaltning. Artikel 6 og 7 gælder for den pågældende foranstaltning.« |
|
11) |
Følgende indsættes som artikel 8a: »Artikel 8a 1. Senest den … (14) afslutter Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur en videnskabelig og medicinsk vurdering af bestemmelserne i subpart Q, og, hvor det er relevant, subpart O, i bilag III. 2. Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur bistår Kommissionen med at udarbejde forslag til ændring af de gældende tekniske bestemmelser i subpart O og subpart Q i bilag III, jf. dog artikel 7 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 af 15. juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (15).« |
|
12) |
Artikel 11, stk. 1, affattes således: »1. Kommissionen tilpasser efter proceduren i artikel 12, stk. 2, de fælles tekniske krav og administrative procedurer i bilag III til den videnskabelige og tekniske udvikling.« |
|
13) |
Artikel 12 affattes således: »Artikel 12 1. Kommissionen bistås af luftfartssikkerhedsudvalget, i det følgende benævnt udvalget. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder. 3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.« |
|
14) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 12a Når der henvises til denne artikel, anvendes proceduren i artikel 6 i afgørelse 1999/468/EF. Før Kommissionen træffer afgørelse, hører den udvalget. Perioden i artikel 6, litra b), i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder. Indbringes Kommissionens afgørelse for Rådet af en medlemsstat, kan Rådet med kvalificeret flertal træffe anden afgørelse inden for en frist på tre måneder.« |
|
15) |
Teksten i bilaget til nærværende forordning tilføjes som bilag III. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Bilag III anvendes fra den … (16), jf. dog artikel 11 i forordning (EØF) nr. 3922/91.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i …, den …
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EFT C 14 af 16.1.2001, s. 33.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 3.9.2002 (EUT C 272 E af 13.11.2003, s. 103), Rådets fælles holdning af 9.3.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Europa-Parlamentets holdning af 5.7.2006.
(3) EFT L 373 af 31.12.1991, s. 4. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1592/2002 (EFT L 240 af 7.9.2002, s. 1).
(4) EFT L 240 af 24.8.1992, s. 1.
(5) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(6) EFT L 240 af 7.9.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1701/2003 (EUT L 243 af 27.9.2003, s. 5).
(7) EUT L 243 af 27.9.2003, s. 6. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 706/2006 ( EUT L 122 af 9.5.2006, s. 16 ).
(8) EUT L 315 af 28.11.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 707/2006 ( EUT L 122 af 9.5.2006, s. 17 ).
(9) Rådets direktiv 2000/79/EF af 27. november 2000 om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers' Federation (EFT), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammensluting (IACA) (EFT L 302 af 1.12.2000, s. 57).
(10) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 76. Ændret ved forordning (EF) nr. 211/2005 ( EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15 ).
(11) To år efter denne forordnings ikrafttræden.«
(12) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.«
(13) EUT L 315 af 28.11.2003, s. 1.«
(14) To år efter denne forordnings ikrafttræden.
(15) EFT L 240 af 7.9.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1701/2003 (EUT L 243 af 27.9.2003, s. 5).
(16) 18 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
BILAG
»BILAG III
FÆLLES TEKNISKE KRAV OG ADMINISTRATIVE PROCEDURER, SOM FINDER ANVENDELSE PÅ ERHVERVSMÆSSIG TRANSPORT MED LUFTFARTØJER
OPS 1: ERHVERVSMÆSSIG LUFTTRANSPORT (FLYVEMASKINER)
Indholdsfortegnelse (generel oversigt)
|
SUBPART A |
|
||
|
SUBPART B |
|
||
|
SUBPART C |
|
||
|
SUBPART D |
|
||
|
SUBPART E |
|
||
|
SUBPART F |
|
||
|
SUBPART G |
|
||
|
SUBPART H |
|
||
|
SUBPART I |
|
||
|
SUBPART J |
|
||
|
SUBPART K |
|
||
|
SUBPART L |
|
||
|
SUBPART M |
|
||
|
SUBPART N |
|
||
|
SUBPART O |
|
||
|
SUBPART P |
|
||
|
SUBPART Q |
|
||
|
SUBPART R |
|
||
|
SUBPART S |
|
SUBPART A
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
OPS 1.001
Anvendelsesområde
OPS Part 1 fastsætter krav, som gælder for enhver civil flyvemaskine til erhvervsmæssig lufttransport, der udføres af ethvert luftfartsforetagende, som har sit hovedforretningssted og eventuelt hjemsted i en medlemsstat, i det følgende benævnt luftfartsforetagende. OPS 1 finder hverken anvendelse på
|
1) |
flyvemaskiner, når disse benyttes til militære, toldmæssige og politimæssige formål, eller |
|
2) |
flyvninger i forbindelse med faldskærmsudspring og brandslukning samt hermed forbundne positionerings- og returflyvninger, hvor de personer, der transporteres, er personer, der normalt transporteres i forbindelse med faldskærmsudspring eller brandslukning, eller |
|
3) |
flyvninger umiddelbart før, under eller efter en »aerial work«-aktivitet, hvis disse flyvninger har tilknytning til denne aktivitet, og hvis der bortset fra besætningsmedlemmer ikke transporteres mere end seks personer, som er nødvendige for den pågældende »aerial work«-aktivitet. |
OPS 1.003
Definitioner
|
a) |
I dette bilag forstås ved:
|
|
b) |
Part M og Part 145, som der henvises til i dette bilag, svarer til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2042/2003. |
SUBPART B
GENERELT
OPS 1.005
Generelt
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine til erhvervsmæssig lufttransport, medmindre den er i overensstemmelse med OPS Part 1. For operationer med flyvemaskiner i præstationsklasse B gælder der lempede krav, jf. bilag 1 til OPS 1.005a). |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal overholde gældende luftdygtighedskrav med tilbagevirkende kraft, som finder anvendelse på flyvemaskiner, der benyttes til erhvervsmæssig lufttransport. |
|
c) |
Enhver flyvemaskine skal opereres i overensstemmelse med bestemmelserne i flyvemaskinens luftdygtighedsbevis og inden for de godkendte begrænsninger, som er angivet i flyvemaskinens flyvehåndbog. |
|
d) |
Alle syntetiske træningsanordninger (STD), som for eksempel flyvesimulatorer eller flyvetræningsanordninger (FTD), der til trænings- og/eller kontrolformål træder i stedet for flyvemaskiner, skal opfylde STD-kravene. Et luftfartsforetagende, der har til hensigt at anvende sådanne STD, skal indhente godkendelse fra myndigheden. |
OPS 1.020
Love, bestemmelser og procedurer — Luftfartsforetagendets ansvarsområder
Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
1) |
at alle ansatte er gjort bekendt med, at de skal overholde de love, bestemmelser og procedurer, som gælder i de stater, hvor operationerne udføres, og som er relevante for udførelsen af deres opgaver, og |
|
2) |
at alle besætningsmedlemmer er gjort bekendt med de love, bestemmelser og procedurer, som er relevante for udførelsen af deres opgaver. |
OPS 1.025
Fælles sprog
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle besætningsmedlemmer kan kommunikere på et fælles sprog. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt operativt personale kan forstå det sprog, på hvilket de dele af driftshåndbogen, som vedrører deres opgaver og ansvar, er skrevet. |
OPS 1.030
Minimumsudstyrslister — Luftfartsforetagendets ansvar
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal for hver flyvemaskine udarbejde en minimumsudstyrsliste (MEL-liste), som er godkendt af myndigheden. Denne liste skal være baseret på, men må ikke være mindre restriktiv end den relevante masterminimumsudstyrsliste (MMEL-liste) (hvis en sådan foreligger), som er accepteret af myndigheden. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, som ikke er i overensstemmelse med MEL-listen, medmindre myndigheden har givet tilladelse hertil. En sådan eventuel tilladelse giver under ingen omstændigheder tilladelse til operationer, som overskrider begrænsningerne i MMEL-listen. |
OPS 1.035
Kvalitetssystem
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde et kvalitetssystem og udpege en kvalitetschef til at overvåge overholdelsen og tilstrækkeligheden af de procedurer, som kræves for at garantere sikker operationel praksis og luftdygtige flyvemaskiner. Kontrollen med denne overholdelse skal omfatte et system for tilbagemelding til den ansvarlige chef (se også OPS 1.175h)) for at sikre eventuelle korrigerende handlinger. |
|
b) |
Kvalitetssystemet skal omfatte et kvalitetssikringsprogram, som indeholder procedurer, der er udarbejdet således, at det kontrolleres, at alle operationer udføres i overensstemmelse med alle gældende krav, standarder og procedurer. |
|
c) |
Kvalitetssystemet og kvalitetschefen skal kunne accepteres af myndigheden. |
|
d) |
Kvalitetssystemet skal beskrives i relevante dokumenter. |
|
e) |
Uanset ovenstående underpunkt a) kan myndigheden acceptere, at der udnævnes to kvalitetschefer, én for operationer og én for vedligeholdelse, forudsat at luftfartsforetagendet har udpeget én kvalitetsstyringsenhed til at sikre, at kvalitetssystemet anvendes ensartet gennem hele operationen. |
OPS 1.037
Program for forebyggelse af havarier og for flyvesikkerhed
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde og opretholde et program for forebyggelse af havarier og for flyvesikkerhed, som kan integreres i kvalitetssystemet, herunder
|
|
b) |
Forslag til korrigerende handling som følge af havariforebyggelses- og flyvesikkerhedsprogrammet hører under ansvarsområdet for den person, der er ansvarlig for styring af programmet. |
|
c) |
Kvalitetschefen overvåger, at der effektivt gennemføres ændringer som følge af forslag til korrigerende handling, som havariforebyggelses- og flyvesikkerhedsprogrammet har afdækket behov for. |
OPS 1.040
Besætningsmedlemmer
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle operationelle flyve- og kabinebesætningsmedlemmer er uddannet i og kompetente til at udføre de opgaver, de får pålagt. |
|
b) |
Hvis besætningsmedlemmer, som ikke er kabinebesætningsmedlemmer, udfører deres opgaver i passagerkabinen på en flyvemaskine, skal luftfartsforetagendet sikre,
|
OPS 1.050
Informationer om eftersøgning og redning
Luftfartsforetagendet skal sikre, at væsentlige oplysninger om eftersøgnings- og redningstjenester, der er relevante for den planlagte flyvning, er lettilgængelige i cockpittet.
OPS 1.055
Oplysninger om nød- og overlevelsesudstyr om bord
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der foreligger lister med oplysninger om det nød- og overlevelsesudstyr, som forefindes om bord på alle foretagendets flyvemaskiner, og at disse umiddelbart kan meddeles redningscentralerne. Disse oplysninger skal, hvor det er relevant, omfatte nummer, farve og type på redningsflåder og pyroteknik, oplysninger om nødbeholdning af lægemidler, vandbeholdning samt bærbart nødradioudstyrs type og frekvenser.
OPS 1.060
Nødlanding på vandet
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, hvis godkendte kabinekonfiguration er på flere end 30 passagersæder, på flyvninger over vand i en afstand, som er længere end 120 minutters flyvning ved marchfart eller 400 sømil (afhængigt af, hvilken afstand der er den korteste) fra land, hvor der kan foretages en nødlanding, medmindre flyvemaskinen opfylder de krav til nødlanding på vandet, som er angivet i den gældende luftdygtighedsforskrift.
OPS 1.065
Befordring af krigsvåben og krigsmateriel
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke transportere krigsvåben og krigsmateriel ad luftvejen, medmindre alle berørte stater har godkendt dette. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at krigsvåben og krigsmateriel
|
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at luftfartøjschefen inden en flyvnings påbegyndelse har modtaget nærmere oplysninger om og fået oplyst placeringen om bord på flyvemaskinen af eventuelle krigsvåben og eventuelt krigsmateriel, som skal befordres. |
OPS 1.070
Befordring af jagtvåben og ammunition til jagtvåben
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at det modtager underretning om eventuelle jagtvåben, som skal befordres ad luftvejen. |
|
b) |
Et luftfartsforetagende, som tillader befordring af jagtvåben, skal sikre, at våbnene
|
|
c) |
Ammunition til jagtvåben kan befordres i passagerernes indcheckede bagage med forbehold af visse begrænsninger i overensstemmelse med de tekniske instruktioner (se OPS 1.1160b), 5)) som defineret i OPS 1.1150a), 15). |
OPS 1.075
Metode til personbefordring
Luftfartsforetagendet skal træffe alle foranstaltninger for at sikre, at der ikke under flyvning befinder sig personer i nogen del af flyvemaskinen, som ikke er bestemt til personers ophold, medmindre luftfartøjschefen har givet midlertidig adgang til en given del af flyvemaskinen
|
1) |
med det formål at træffe sådanne foranstaltninger, som er nødvendige af hensyn til sikkerheden for flyvemaskinen og for eventuelle personer, dyr eller gods heri, eller |
|
2) |
hvori der befordres fragt eller forsyninger, og som er en del af flyvemaskinen, der er beregnet til personers adgang under flyvning. |
OPS 1.080
Udbud af farligt gods til lufttransport
Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at ingen person udbyder eller modtager farligt gods til lufttransport, medmindre vedkommende er uddannet hertil, og godset er behørigt klassificeret, dokumenteret, certificeret, beskrevet, emballeret, mærket og etiketteret og i transportegnet stand som fastsat i de tekniske instruktioner og relevant fællesskabslovgivning.
OPS 1.085
Besætningens ansvar
|
a) |
Besætningsmedlemmerne skal have ansvaret for en tilfredsstillende udførelse af deres opgaver, som
|
|
b) |
Et besætningsmedlem skal
|
|
c) |
Intet i punkt b) ovenfor forpligter et besætningsmedlem til at indberette en begivenhed, der allerede er blevet indberettet af et andet besætningsmedlem. |
|
d) |
Et besætningsmedlem må ikke udføre opgaver på en flyvemaskine,
|
|
e) |
Besætningsmedlemmerne skal være underlagt passende krav med hensyn til indtagelse af alkohol, som skal fastsættes af luftfartsforetagendet, og som skal kunne accepteres af myndigheden, og som ikke må være mindre restriktive end følgende:
|
|
f) |
Luftfartøjschefen
|
|
g) |
Luftfartøjschefen skal i en nødsituation, som kræver øjeblikkelig beslutning og indsats, træffe enhver foranstaltning, som vedkommende anser for nødvendig under de gældende omstændigheder. I sådanne tilfælde kan luftfartøjschefen af hensyn til sikkerheden afvige fra regler, operationelle procedurer og metoder. |
OPS 1.090
Luftfartøjschefens beføjelser
Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at alle personer om bord på flyvemaskinen overholder alle retmæssige ordrer, som luftfartøjschefen udsteder for at opretholde sikkerheden om bord på flyvemaskinen og for personer og ejendom, som befordres deri.
OPS 1.095
Beføjelse til taxiing af en flyvemaskine
Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at en flyvemaskine, som det har ansvaret for, kun bliver taxiet på manøvreområdet på en flyveplads af en anden person end et flyvebesætningsmedlem, hvis den person, der betjener manøvreorganet,
|
1) |
er behørigt bemyndiget hertil af luftfartsforetagendet eller en udpeget repræsentant, og har kompetence til at
|
|
2) |
har modtaget instruktion med hensyn til flyvepladsens udformning, ruter, skilte, afmærkning, lys, flyvekontrolsignaler og -instruktioner, -formuleringer og -procedurer, og er i stand til at opfylde de operationelle normer for sikker manøvrering af flyvemaskinen på flyvepladsen. |
OPS 1.100
Adgang til cockpittet
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at ingen personer, bortset fra de flyvebesætningsmedlemmer, som er udpeget til en flyvning, får adgang til eller befordres i cockpittet, medmindre vedkommende person
|
|
b) |
Luftfartøjschefen skal
|
|
c) |
Det er luftfartøjschefens ansvar at træffe den endelige afgørelse om adgang til cockpittet. |
OPS 1.105
Uautoriseret befordring
Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at der ikke er personer eller fragt skjult om bord på flyvemaskinen.
OPS 1.110
Bærbart elektronisk udstyr
Luftfartsforetagendet må ikke tillade personer at anvende — og skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at ingen personer anvender — bærbart elektronisk udstyr om bord på flyvemaskinen, som kan have negativ indvirkning på flyvemaskinens systemer og udstyr.
OPS 1.115
Alkohol og narkotika
Luftfartsforetagendet må ikke tillade at personer, som er påvirket af alkohol eller narkotika i en sådan grad, at det kan bringe flyvemaskinens eller de ombordværendes sikkerhed i fare, får adgang til eller opholder sig i flyvemaskinen og skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at dette ikke sker.
OPS 1.120
Fare for sikkerheden
Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at ingen personer handler uforsvarligt eller forsømmeligt eller undlader at handle og derved
|
1) |
bringer flyvemaskinen eller en ombordværende person i fare eller |
|
2) |
bevirker eller tillader, at en flyvemaskine bringer personer eller ejendom i fare. |
OPS 1.125
Dokumenter, som skal forefindes om bord
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at følgende dokumenter eller kopier heraf forefindes om bord under hver flyvning:
|
|
b) |
Hvert flyvebesætningsmedlem skal på hver flyvning medbringe et gyldigt flyvebesætningscertifikat med de(n) rettighed(er), der er relevante for den pågældende flyvning. |
OPS 1.130
Håndbøger, som skal forefindes om bord
Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
1) |
at de gældende dele af driftshåndbogen, som vedrører besætningens opgaver, forefindes om bord under hver flyvning, |
|
2) |
at de dele af driftshåndbogen, som kræves for at udføre en flyvning, er lettilgængelige for besætningen om bord på flyvemaskinen, og |
|
3) |
at den gældende flyvehåndbog forefindes om bord på flyvemaskinen, medmindre myndigheden har accepteret, at den i OPS 1.1045, bilag I, Part B, foreskrevne driftshåndbog indeholder de relevante oplysninger for den pågældende flyvemaskine. |
OPS 1.135
Yderligere oplysninger og formularer, som skal forefindes om bord
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der ud over de i OPS 1.125 og OPS 1.130 foreskrevne dokumenter og håndbøger også om bord under enhver flyvning forefindes følgende oplysninger og formularer, som er relevante for operationens type og område:
|
|
b) |
Myndigheden kan tillade, at de oplysninger, som er specificeret under ovenstående underpunkt a), helt eller delvist foreligger i anden form end en trykt papirudgave. Der skal sikres en acceptabel grad af tilgængelighed, anvendelighed og pålidelighed. |
OPS 1.140
Informationer, som opbevares på jorden
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal som et minimum, så længe hver flyvning eller række af flyvninger varer, sikre,
|
|
b) |
De oplysninger, der henvises til i ovenstående underpunkt a), omfatter:
|
OPS 1.145
Bemyndigelse til at inspicere
Luftfartsforetagendet skal sikre, at enhver person, som er bemyndiget hertil af myndigheden, til enhver tid gives adgang til og mulighed for at flyve med i flyvemaskiner, som opereres i overensstemmelse med en AOC, der er udstedt af denne myndighed, og tillades adgang til og ophold i cockpittet, idet luftfartøjschefen dog kan nægte adgang til cockpittet, hvis flyvemaskinens sikkerhed efter hans eller hendes mening derved vil blive bragt i fare.
OPS 1.150
Forevisning af dokumenter og rekorderinger
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal
|
|
b) |
Luftfartøjschefen skal fremlægge de dokumenter, som skal forefindes om bord, inden for et rimeligt tidsrum efter, at en af myndigheden hertil bemyndiget person har anmodet derom. |
OPS 1.155
Opbevaring af dokumenter
Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
1) |
at ethvert originaldokument eller kopier heraf, som luftfartsforetagendet har pligt til at opbevare, opbevares i den foreskrevne tilbageholdelsesperiode, også selv om luftfartsforetagendet ophører med at være operatør af flyvemaskinen, og |
|
2) |
i tilfælde af, at et besætningsmedlem, for hvem luftfartsforetagendet har ført journal over flyvetjeneste-, tjeneste- og hvileperioder, bliver besætningsmedlem i et andet luftfartsforetagende, sikre at denne journal stilles til rådighed for det nye luftfartsforetagende. |
OPS 1.160
Opbevaring, fremlæggelse og anvendelse af flyvedatarekorderinger
|
a) |
Opbevaring af rekorderinger
|
|
b) |
Fremlæggelse af rekorderinger Et luftfartsforetagende, som er operatør af en flyvemaskine, der medfører en flyverekorder om bord, skal inden for et rimeligt tidsrum efter, at myndigheden har anmodet herom, fremlægge alle rekorderinger, som er optaget på en flyrekorder, og som er tilgængelige eller bevaret. |
|
c) |
Anvendelse af rekorderinger
|
OPS 1.165
Leasing
|
a) |
Terminologi De udtryk, der anvendes i dette punkt, har følgende betydning:
|
|
b) |
Leasing af flyvemaskiner mellem luftfartsforetagender i Fællesskabet
|
|
c) |
Leasing af flyvemaskiner mellem et luftfartsforetagende i Fællesskabet og en juridisk person, som ikke er et andet luftfartsforetagende i Fællesskabet.
|
Bilag 1 til OPS 1.005a)
Operationer med flyvemaskiner i præstationsklasse B
|
a) |
Terminologi
|
|
b) |
Operationer, som dette bilag gælder for, kan udføres i henhold til følgende lempede vilkår:
|
SUBPART C
CERTIFICERING AF OG TILSYN MED LUFTFARTSFORETAGENDER
OPS 1.175
Generelle bestemmelser om certificering af luftfartsforetagender
Note 1: I bilag I til dette punkt redegøres der for AOC'ens indhold og betingelser.
Note 2: I bilag II til dette punkt redegøres der for kravene til ledelse og organisation.
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine til erhvervsmæssig lufttransport, medmindre det sker i henhold til og i overensstemmelse med betingelserne i et Air Operator's Certificate (AOC). |
|
b) |
Et luftfartsforetagende, som ansøger om en AOC eller om en ændring af en AOC, skal give myndigheden tilladelse til at undersøge alle sikkerhedsaspekter af den planlagte operation. |
|
c) |
Et luftfartsforetagende, som ansøger om en AOC,
|
|
d) |
Hvis luftfartsforetagendet har flyvemaskiner registreret i forskellige medlemsstater, skal der træffes passende foranstaltninger for at sikre tilstrækkelig sikkerhedskontrol. |
|
e) |
Luftfartsforetagendet skal give myndigheden adgang til sin organisation og sine flyvemaskiner og skal sikre, at der med hensyn til vedligeholdelse gives adgang for alle tilknyttede Part-145-vedligeholdelsesorganisationer med henblik på at fastslå, at OPS 1 til stadighed er opfyldt. |
|
f) |
En AOC kan ændres, stilles i bero eller tilbagekaldes, såfremt myndigheden ikke længere er overbevist om, at luftfartsforetagendet kan opretholde sikre operationer. |
|
g) |
Luftfartsforetagendet skal over for myndigheden godtgøre,
|
|
h) |
Luftfartsforetagendet skal have udpeget en ansvarlig leder, som kan accepteres af myndigheden, og som har luftfartsforetagendets bemyndigelse til at sikre, at alle operationer og vedligeholdelsesaktiviteter kan finansieres og udføres i overensstemmelse med den standard, som myndigheden kræver. |
|
i) |
Luftfartsforetagendet skal have udpeget stillingsindehavere, som kan accepteres af myndigheden, og som har ansvaret for ledelse af og tilsyn med følgende områder:
|
|
j) |
En person kan beklæde mere end én af de i underpunkt i) nævnte stillinger, hvis det kan accepteres af myndigheden, men for luftfartsforetagender, der beskæftiger 21 eller flere fuldtidsmedarbejdere, kræves der mindst to personer til at dække de fire ansvarsområder. |
|
k) |
For luftfartsforetagender, der beskæftiger 20 eller færre fuldtidsmedarbejdere, kan én eller flere af stillingerne beklædes af den ansvarlige chef, hvis det kan accepteres af myndigheden. |
|
l) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at enhver flyvning udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i driftshåndbogen. |
|
m) |
Luftfartsforetagendet skal tilvejebringe egnede faciliteter til ground handling med henblik på sikker håndtering af flyvningerne. |
|
n) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinerne er udstyret og besætningerne kvalificeret i henhold til de krav, der gælder for operationens type og område. |
|
o) |
Luftfartsforetagendet skal opfylde kravene til vedligeholdelse i overensstemmelse med Part M for alle flyvemaskiner, som opereres i henhold til bestemmelserne i foretagendets AOC. |
|
p) |
Luftfartsforetagendet skal til myndigheden udlevere kopi af driftshåndbogen som angivet i subpart P og alle ændringer og revisioner af denne. |
|
q) |
Luftfartsforetagendet skal opretholde operationelle støttefaciliteter på hovedoperationsbasen, som er egnede til operationens type og område. |
OPS 1.180
Udstedelse, ændring og fortsat gyldighed af en AOC
|
a) |
Et luftfartsforetagende kan ikke få udstedt en AOC eller en variant af en AOC, og denne AOC vil ikke fortsat være gyldig, medmindre
|
|
b) |
Uanset bestemmelsen i OPS 1.185f) skal luftfartsforetagendet hurtigst muligt give myndigheden meddelelse om alle ændringer, der foretages i de oplysninger, som indleveres i overensstemmelse med OPS 1.185a) nedenfor. |
|
c) |
Hvis myndigheden ikke er overbevist om, at kravene i ovenstående underpunkt a) er opfyldt, kan myndigheden kræve, at der foretages én eller flere demonstrationsflyvninger, der skal gennemføres, som om de var erhvervsmæssige transportflyvninger. |
OPS 1.185
Administrative krav
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at følgende oplysninger er indeholdt i den første ansøgning om en AOC og i en eventuel ansøgning om variation eller forlængelse:
|
|
b) |
Kun for så vidt angår luftfartsforetagendets vedligeholdelsessystem skal følgende oplysninger anføres i den første ansøgning om en AOC og i en eventuel ansøgning om variation eller forlængelse samt for hver type af flyvemaskiner, der skal opereres:
|
|
c) |
Ansøgningen om udstedelse af den første AOC skal indsendes senest 90 dage før datoen for planlagt flyvning. Driftshåndbogen kan indsendes senere, dog senest 60 dage før datoen for planlagt flyvning. |
|
d) |
Ansøgningen om en variation af en AOC skal indsendes senest 30 dage inden datoen for planlagt flyvning, medmindre andet er aftalt. |
|
e) |
Ansøgningen om forlængelse af en AOC skal indsendes senest 30 dage inden udløbet af den gældende gyldighedsperiode, medmindre andet er aftalt. |
|
f) |
Medmindre der opstår særlige omstændigheder, skal myndigheden med mindst 10 dages varsel informeres om en foreslået udskiftning af en udpeget stillingsindehaver. |
Bilag 1 til OPS 1.175
Indhold af og betingelser for Air Operator's Certificate (AOC)
En AOC angiver
|
a) |
luftfartsforetagendets navn og beliggenhed (hovedforretningssted), |
|
b) |
udstedelsesdato og gyldighedsperiode, |
|
c) |
beskrivelse af den type af operationer, som tilladelsen gælder, |
|
d) |
de(n) type(r) af flyvemaskine(r), som det er tilladt at anvende, |
|
e) |
registreringsmærker for de(n) tilladte flyvemaskine(r). Dog kan luftfartsforetagender opnå godkendelse af et system, der skal informere myndigheden om registreringsmærkerne for de flyvemaskiner, som opereres i overensstemmelse med foretagendets AOC, |
|
f) |
områder godkendt til flyvning, |
|
g) |
særlige begrænsninger, og |
|
h) |
særlige tilladelser/godkendelser, f.eks.:
|
Bilag 2 til OPS 1.175
En AOC-indehavers ledelse og organisation
|
a) |
Generelt Luftfartsforetagendet skal have en sund og effektiv ledelsesstruktur for at sikre, at operationerne foregår sikkert. Udpegede stillingsindehavere skal have ledelsesmæssig kompetence samt passende tekniske/driftsmæssige kvalifikationer inden for luftfart. |
|
b) |
Udpegede stillingsindehavere
|
|
c) |
Tilstrækkeligt personale og tilsyn med personale
|
|
d) |
Pladsfaciliteter
|
|
e) |
Dokumentation Luftfartsforetagendet skal træffe foranstaltninger med henblik på udarbejdelse af håndbøger, ændringer og anden dokumentation. |
SUBPART D
OPERATIONELLE PROCEDURER
OPS 1.195
Operationel kontrol
Luftfartsforetagendet skal
|
a) |
udarbejde og opretholde en metode for operationel kontrol, som er godkendt af myndigheden, og |
|
b) |
udøve operationel kontrol med alle flyvninger, der gennemføres i henhold til dets AOC. |
OPS 1.200
Driftshåndbog
Luftfartsforetagendet skal udarbejde en driftshåndbog i overensstemmelse med subpart P til brug for og til vejledning af det operative personale.
OPS 1.205
Det operative personales kompetence
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt personale, der har fået overdraget udførelsen af eller er direkte involveret i operationer på jorden og flyveoperationer, instrueres korrekt, har vist deres egnethed til at varetage deres særlige opgaver og er bekendt med deres ansvar og med forbindelsen mellem sådanne opgaver og operationen som helhed.
OPS 1.210
Udarbejdelse af procedurer
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal for hver flyvemaskinetype udarbejde opgaver og instruktioner, der omfatter de opgaver, som jordpersonalet og besætningsmedlemmerne skal varetage i forbindelse med alle typer af operationer på jorden og flyveoperationer. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde et checklistesystem til brug for besætningsmedlemmer i alle faser af operationen af flyvemaskinen under henholdsvis normale forhold, unormale forhold og i nødsituationer for at sikre, at de operationelle procedurer i driftshåndbogen følges. |
|
c) |
Luftfartsforetagendet må ikke kræve, at et besætningsmedlem udfører nogen aktiviteter i kritiske faser af flyvningen bortset fra de aktiviteter, der er nødvendige for en sikker operation af flyvemaskinen. |
OPS 1.215
Anvendelse af lufttrafiktjenester
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der anvendes lufttrafiktjenester på alle flyvninger, når de forefindes.
OPS 1.216
Operationelle instruktioner til brug under flyvning
Luftfartsforetagendet skal sikre, at dets operationelle instruktioner til brug under flyvning, hvis de involverer en ændring af lufttrafikflyveplanen, når det er muligt, koordineres med den relevante lufttrafiktjenesteenhed, inden overførsel til en flyvemaskine.
OPS 1.220
Luftfartsforetagendets godkendelse af flyvepladser
Luftfartsforetagendet må kun give tilladelse til anvendelse af flyvepladser, som er egnede til de(n) pågældende type(r) af flyvemaskiner og operationer.
OPS 1.225
Flyvepladsens operationelle minima
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal angive flyvepladsens operationelle minima, som udarbejdes i overensstemmelse med OPS 1.430 for hver afgangs-, ankomst- eller alternativ flyveplads, der godkendes til anvendelse i henhold til OPS 1.220. |
|
b) |
Enhver forøgelse af de angivne værdier, som påbydes af myndigheden, skal lægges til de minima, der er angivet i overensstemmelse med ovennævnte underpunkt a). |
|
c) |
Minima for en specifik type indflyvnings- og landingsprocedure anses for gældende, hvis
|
OPS 1.230
Instrumentprocedurer ved udflyvning og indflyvning
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der anvendes instrumentprocedurer for udflyvning og indflyvning, som er udarbejdet af den stat, hvori flyvepladsen er beliggende. |
|
b) |
Uanset ovenstående underpunkt a) kan en luftfartøjschef acceptere en ATC-klarering for at afvige fra en bekendtgjort udflyvnings- eller ankomstrute, forudsat at kriterierne for hindringsfrihed overholdes, og forudsat, at der i fuldt omfang tages hensyn til flyveforholdene. Slutindflyvningen skal udføres visuelt eller i overensstemmelse med den fastsatte instrumentindflyvningsprocedure. |
|
c) |
Luftfartsforetagendet må kun indføre andre procedurer end dem, som skal anvendes i overensstemmelse med ovenstående underpunkt a), hvis disse procedurer er godkendt af den stat, hvori flyvepladsen er beliggende, hvis en sådan godkendelse er påkrævet, og under forudsætning af myndighedens accept. |
OPS 1.235
Procedurer for støjbegrænsning
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde operationelle procedurer for støjbegrænsning under instrumentflyvning i overensstemmelse med ICAO PANS OPS Volume 1 (Dok. 8168-OPS/611). |
|
b) |
De procedurer for støjbegrænsning i forbindelse med stigning ved start, som angives af luftfartsforetagendet for en given type flyvemaskine, skal være de samme for alle flyvepladser. |
OPS 1.240
Ruter og operationsområder
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der kun udføres flyvninger på de ruter og inden for de områder, hvor
|
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at operationerne udføres i overensstemmelse med eventuelle restriktioner vedrørende ruter og operationelle områder, som er pålagt af myndigheden. |
OPS 1.241
Operation i afgrænset luftrum med reducerede vertikale adskillelsesminima (RVSM)
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine i afgrænsede dele af luftrummet, hvor der på grundlag af en regional luftfartsaftale (Regional Air Navigation Agreement) gælder et vertikalt adskillelsesminimum på 300 m (1 000 ft), medmindre myndigheden har godkendt dette (RVSM-godkendelse) (se også OPS 1.872).
OPS 1.243
Flyvning i områder med specifikke navigationspræstationskrav
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine i afgrænsede områder eller i en afgrænset del af et angivet luftrum, hvor der på grundlag af en regional luftfartsaftale er fastsat minimumsspecifikationer for navigationspræstation, medmindre myndigheden har godkendt dette (MNPS/RNP/RNAV-godkendelse). (Se også OPS 1.865c), 2) og OPS 1.870).
OPS 1.245
Maksimal afstand fra en egnet flyveplads for tomotorede flyvemaskiner uden ETOPS-godkendelse
|
a) |
Medmindre dette specifikt er godkendt af myndigheden i overensstemmelse med OPS 1.246a) (ETOPS-godkendelse), må luftfartsforetagendet ikke anvende tomotorede flyvemaskiner på en rute, som indeholder et punkt, der befinder sig længere fra en egnet flyveplads end
|
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal fastsætte en hastighed til beregning af den maksimale afstand til en egnet flyveplads for hver type af tomotorede flyvemaskiner eller for hver variant, der opereres, på ikke over VMO baseret på den faktiske flyvehastighed, som flyvemaskinen kan opretholde med én motor ude af drift under følgende forhold:
|
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at følgende data, der er specifikke for hver type eller variant, er indeholdt i driftshåndbogen:
|
Note: De hastigheder og højder (flyveniveauer), som er angivet ovenfor, er kun beregnet til brug ved fastsættelse af den maksimale afstand fra en egnet flyveplads.
OPS 1.246
Operationer med udvidet rækkevidde med tomotorede flyvemaskiner (ETOPS)
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke udføre operationer uden for den grænseafstand, der er fastsat i overensstemmelse med OPS 1.245, medmindre myndigheden har godkendt dette (ETOPS-godkendelse). |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal forud for udførelse af en ETOPS-flyvning sikre, at der er en passende ETOPS-rute alternativ flyveplads til rådighed inden for enten den godkendte omdirigeringstid eller en omdirigeringstid, der er baseret på flyvemaskinens MEL-afledte anvendelighedsstatus (serviceability status), afhængigt af, hvilken afstand der er mindst. (Se også OPS 1.297d)). |
OPS 1.250
Fastsættelse af minimumsflyvehøjder
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal fastsætte minimumsflyvehøjder og udarbejde metoder for fastsættelse af disse højder for alle rutesegmenter, der skal flyves — som giver den krævede frihøjde over terræn under hensyn til kravene i subpart F til I. |
|
b) |
Enhver metode til fastsættelse af minimumsflyvehøjder skal godkendes af myndigheden. |
|
c) |
Hvis de minimumsflyvehøjder, der er fastsat af de overfløjne stater, er højere end de højder, der er fastsat af luftfartsforetagendet, er det de højeste værdier, som er gældende. |
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal tage følgende faktorer i betragtning ved fastsættelse af minimumsflyvehøjder:
|
|
e) |
Ved opfyldelse af de i underpunkt d) ovenfor foreskrevne krav skal der tages behørigt hensyn til
|
OPS 1.255
Brændstofpolitik
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde en brændstofpolitik med henblik på flyveplanlægning og genplanlægning under flyvning for at sikre, at alle flyvemaskiner medfører tilstrækkeligt brændstof til den planlagte flyvning og reservebeholdninger til at dække afvigelser fra den planlagte flyvning. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at planlægningen af flyvninger som et minimum baseres på 1) og 2) nedenfor:
|
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at beregningen forud for flyvning af det brugbare brændstof, som er påkrævet til en flyvning, omfatter
|
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at procedurerne for beregning af brugbart brændstof ved genplanlægning under flyvning, når en flyvning skal foregå ad en anden rute eller til et andet bestemmelsessted end det oprindeligt planlagte, omfatter
|
OPS 1.260
Befordring af personer med nedsat mobilitet
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for befordring af personer med nedsat mobilitet (PRM'er). |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at personer med nedsat mobilitet ikke tildeles eller optager sæder, hvor deres tilstedeværelse kan
|
|
c) |
Luftfartøjschefen skal underrettes, når der skal befordres personer med nedsat mobilitet om bord. |
OPS 1.265
Befordring af afviste passagerer, udviste personer eller personer i forvaring
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for befordring af afviste passagerer, udviste personer eller personer i forvaring for at sikre flyvemaskinens og de ombordværendes sikkerhed. Luftfartøjschefen skal informeres, når ovennævnte personer skal befordres om bord.
OPS 1.270
Anbringelse af bagage og fragt
(se bilag 1 til OPS 1.270)
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at kun håndbagage, der kan anbringes tilfredsstillende og sikkert, medbringes i passagerkabinen. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at al bagage og fragt om bord, som kan forvolde skade på personer eller ejendom, eller som kan blokere gange og udgange, hvis den forskubber sig, placeres i lastrum, der er konstrueret til at forhindre, at bagagen/fragten kan flytte sig. |
OPS 1.275
Står åben
OPS 1.280
Passagerernes placering
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at passagererne er placeret således, at de i tilfælde af, at en nødevakuering er påkrævet, bedst kan medvirke til og ikke hæmmer evakueringen af flyvemaskinen.
OPS 1.285
Instruktion af passagerer
Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
a) |
Generelt
|
|
b) |
Før start
|
|
c) |
Efter start
|
|
d) |
Før landing
|
|
e) |
Efter landing
|
|
f) |
at passagererne i tilfælde af en nødsituation under flyvning instrueres i de nødforanstaltninger, der skal træffes i den pågældende situation. |
OPS 1.290
Forberedelse af flyvning
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der udfyldes en operationel flyveplan for hver planlagt flyvning. |
|
b) |
Luftfartøjschefen må ikke påbegynde en flyvning, medmindre den pågældende finder det godtgjort,
|
OPS 1.295
Valg af flyvepladser
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal ved planlægningen af en flyvning udarbejde procedurer for valg af ankomstflyveplads og/eller alternative flyvepladser i overensstemmelse med OPS 1.220. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal i den operationelle flyveplan vælge og specificere en startalternativ flyveplads, hvis det ikke er muligt at vende tilbage til startflyvepladsen af vejr- eller driftsmæssige årsager. Startalternativflyvepladsen skal befinde sig inden for
|
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal vælge mindst én ankomstalternativ flyveplads for hver IFR-flyvning, medmindre
|
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal vælge to ankomstalternative flyvepladser, når
|
|
e) |
Luftfartsforetagendet skal angive eventuelle krævede alternative flyvepladser i den operationelle flyveplan. |
OPS 1.297
Planlægningsminima for IFR-flyvninger
|
a) |
Planlægningsminima for startalternativer. Luftfartsforetagendet må ikke vælge en flyveplads som startalternativ flyveplads, medmindre de aktuelle vejrrapporter eller -udsigter eller en given kombination heraf viser, at vejrforholdene i løbet af en periode, der begynder 1 time før og slutter 1 time efter det forventede tidspunkt for ankomst til flyvepladsen, vil svare til eller være bedre end de gældende mindstekrav til landing, der er fastsat i overensstemmelse med OPS 1.225. Skydækkehøjden skal tages i betragtning, hvis de eneste muligheder for indflyvning er ikke-præcisions- og/eller cirklingsindflyvning. Der skal tages hensyn til eventuelle begrænsninger i forbindelse med operationer med én motor ude af drift. |
|
b) |
Planlægningsminima for ankomstflyvepladser og ankomstalternative flyvepladser. Luftfartsforetagendet vælger først ankomstflyvepladsen og/eller ankomstalternativ(e) flyveplads(er), når de aktuelle vejrrapporter eller -udsigter eller en given kombination heraf viser, at vejrforholdene i løbet af en periode, der begynder 1 time før og slutter 1 time efter det forventede tidspunkt for ankomst til flyvepladsen, vil svare til eller være bedre end nedenstående gældende planlægningsminima:
|
||||||||||||||||||||||||||
|
c) |
Planlægningsminima for en rutealternativ flyveplads. Luftfartsforetagendet må ikke vælge en flyveplads som rutealternativ flyveplads, medmindre de aktuelle vejrrapporter eller -udsigter eller en given kombination heraf viser, at vejrforholdene i løbet af en periode, der begynder 1 time før og slutter 1 time efter det forventede tidspunkt for ankomst til flyvepladsen, vil svare til eller være bedre end planlægningsminima i overensstemmelse med ovenstående tabel 1. |
|
d) |
Planlægningsminima for en rutealternativ ETOPS-flyveplads. Luftfartsforetagendet må ikke vælge en flyveplads som rutealternativ ETOPS-flyveplads, medmindre de aktuelle vejrrapporter eller -udsigter eller en given kombination heraf viser, at vejrforholdene i løbet af en periode, der begynder 1 time før og slutter 1 time efter det forventede tidspunkt for ankomst til flyvepladsen, vil svare til eller være bedre end de planlægningsminima, der foreskrives i nedenstående tabel 2, og i overensstemmelse med luftfartsforetagendets ETOPS-godkendelse. Tabel 2 Planlægningsminima — ETOPS
|
||||||||||||||||||||||||
OPS 1.300
Indlevering af ATS-flyveplan
Luftfartsforetagendet skal sikre, at en flyvning ikke påbegyndes, medmindre der er indleveret en ATS-flyveplan eller indleveret tilstrækkelige oplysninger til, at alarmeringstjenesterne om nødvendigt kan aktiveres.
OPS 1.305
Påfyldning/aftankning af brændstof, mens passagererne er ved at gå om bord, er om bord eller er ved at gå fra borde
(se bilag 1 til OPS 1.305)
Luftfartsforetagendet skal sikre, at ingen flyvemaskine får påfyldt/aftanket flyvebenzin eller brændstof af wide-cut-typen (f.eks. Jet-B eller tilsvarende), eller en blanding af disse, når passagererne er ved at gå om bord, er om bord eller er ved at gå fra borde. Der skal i alle andre tilfælde træffes de fornødne foranstaltninger, og flyvemaskinen skal være tilstrækkeligt bemandet med kvalificeret personale, der er parat til at iværksætte og lede en evakuering af flyvemaskinen på den mest praktiske og hurtigst mulige måde.
OPS 1.307
Påfyldning/aftankning af wide-cut-brændstof
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for påfyldning/aftankning af wide-cut-brændstof (f.eks. Jet B eller tilsvarende), hvis dette er påkrævet.
OPS 1.308
Push-back og bugsering
|
a) |
Luftfartsselskabet skal sikre, at alle push-back- og bugseringsprocedurer er i overensstemmelse med relevante luftfartsstandarder og -procedurer. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at positionering af flyvemaskinen før eller efter taxiing ikke udføres ved bugsering uden brug af trækbom, medmindre
|
OPS 1.310
Besætningsmedlemmer på deres pladser
|
a) |
Flyvebesætningsmedlemmer
|
|
b) |
Kabinebesætningsmedlemmer. På alle dæk i flyvemaskinen, hvor der opholder sig passagerer, skal de påkrævede kabinebesætningsmedlemmer sidde på deres anviste pladser under kritiske faser af flyvningen. |
OPS 1.315
Nødevakueringsudstyr
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at nødevakueringsudstyr, der automatisk folder sig ud, er armeret før taxiing, start og landing, når det er sikkert og praktisk muligt.
OPS 1.320
Sæder, sikkerhedsbælter og -seler
|
a) |
Besætningsmedlemmer
|
|
b) |
Passagerer
|
OPS 1.325
Sikring af passagerkabine og pantry(er)
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at alle udgange eller flugtveje er uden forhindringer før taxiing, start og landing. |
|
b) |
Luftfartøjschefen skal sikre, at alt udstyr og al bagage er behørigt sikret før start og landing, og når dette skønnes nødvendigt af sikkerhedshensyn. |
OPS 1.330
Nødudstyrets tilgængelighed
Luftfartøjschefen skal sikre, at det relevante nødudstyr til stadighed er lettilgængeligt til umiddelbar anvendelse.
OPS 1.335
Rygning om bord
|
a) |
Luftfartøjschefen skal sikre, at det ikke er tilladt nogen om bord at ryge,
|
OPS 1.340
Vejrforhold
|
a) |
På en IFR-flyvning må luftfartøjschefen ikke
|
|
b) |
På en IFR-flyvning må luftfartøjschefen ikke fortsætte ud over
|
|
c) |
På en IFR-flyvning må luftfartøjschefen ikke fortsætte mod den planlagte ankomstflyveplads, medmindre de senest tilgængelige oplysninger viser, at vejrforholdene på ankomstflyvepladsen eller mindst én ankomstalternativ flyveplads på det forventede ankomsttidspunkt svarer til eller er bedre end de ved planlægningen benyttede gældende operationelle minima for flyvepladsen. |
|
d) |
På en VFR-flyvning må luftfartøjschefen ikke påbegynde starten, medmindre de aktuelle vejrrapporter eller en kombination af aktuelle rapporter og vejrudsigter viser, at vejrforholdene langs ruten eller den del af ruten, der skal flyves i henhold til VFR, på det pågældende tidspunkt er af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at overholde disse regler. |
OPS 1.345
Is og andre former for kontaminering — Jordprocedurer
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer, som skal følges, når det er nødvendigt at foretage afisning og forebyggelse af isdannelse og hermed forbundne inspektioner af flyvemaskinen(erne) på jorden. |
|
b) |
En luftfartøjschef må ikke påbegynde start, medmindre de udvendige overflader er fri for eventuelle forekomster, som kan have negativ indvirkning på flyvemaskinens præstation og/eller styrbarhed, dog bortset fra det, der er tilladt i flyvehåndbogen. |
OPS 1.346
Is og andre former for kontaminering — Flyveprocedurer
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal indføre procedurer for flyvning under forventede eller faktiske isforhold. |
|
b) |
Luftfartøjschefen må ikke påbegynde en flyvning eller bevidst flyve ind i områder, hvor der forventes eller allerede hersker isforhold, medmindre flyvemaskinen er certificeret og udstyret med henblik på sådanne forhold. |
OPS 1.350
Brændstof- og olieforsyning
En luftfartøjschef må ikke påbegynde en flyvning, medmindre den pågældende finder det godtgjort, at flyvemaskinen medfører mindst den planlagte mængde brændstof og olie til at gennemføre flyvningen sikkert, under hensyn til de forventede flyveforhold.
OPS 1.355
Startforhold
Inden starten påbegyndes, skal luftfartøjschefen sikre sig, at vejret på flyvepladsen og forholdene på den bane, der påregnes anvendt, ifølge de oplysninger, den pågældende har til rådighed, ikke er til hinder for en sikker start og udflyvning.
OPS 1.360
Anvendelse af startminima
Inden starten påbegyndes, skal luftfartøjschefen sikre sig, at RVR eller sigtbarheden i flyvemaskinens startretning svarer til eller er bedre end det gældende minimum.
OPS 1.365
Minimumsflyvehøjder
Luftfartøjschefen eller den pilot, til hvem udførelsen af flyvningen er blevet uddelegeret, må ikke flyve under de angivne minimumshøjder, undtagen når dette er nødvendigt ved start og landing.
OPS 1.370
Simulerede unormale situationer under flyvning
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at unormale situationer eller nødsituationer, der kræver anvendelse af dele af eller alle procedurerne for unormale situationer eller nødsituationer og simulering af IMC med kunstige midler, ikke simuleres under erhvervsmæssige lufttransportflyvninger.
OPS 1.375
Brændstofstyring under flyvning
(se bilag 1 til OPS 1.375)
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde en procedure for at sikre, at der under flyvningen udføres brændstofcheck og brændstofstyring. |
|
b) |
Luftfartøjschefen skal sikre, at den mængde brugbart brændstof, der er tilbage under flyvning, ikke er mindre end den mængde brændstof, som er nødvendig for at fortsætte til en flyveplads, hvor der kan foretages en sikker landing, med det endelige reservebrændstof tilbage. |
|
c) |
Luftfartøjschefen skal erklære, at der foreligger en nødsituation, når mængden af beregnet brugbart brændstof ved landing er mindre end det endelige reservebrændstof. |
OPS 1.380
Står åben
OPS 1.385
Anvendelse af supplerende ilt
Luftfartøjschefen skal sikre, at flyvebesætningsmedlemmer, der udfører opgaver, som er vigtige for en sikker operation af flyvemaskinen under flyvning, kontinuerligt anvender supplerende ilt, hvis kabinehøjden overstiger 10 000 ft i en periode på over 30 minutter, og når som helst kabinehøjden overstiger 13 000 ft.
OPS 1.390
Kosmisk stråling
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal tage hensyn til alle tjenestegørende besætningsmedlemmers eksponering for kosmisk stråling under flyvning (herunder positionering) og skal træffe følgende foranstaltninger for de besætningsmedlemmer, som kan blive udsat for mere end 1 mSv pr. år:
|
|
b) |
|
OPS 1.395
Sporing af jordens nærhed
Hvis et flyvebesætningsmedlem opdager eller et terrænadvarselssystem (ground proximity warning system) viser, at afstanden til jorden er uacceptabel, skal luftfartøjschefen eller den pilot, til hvem udførelsen af flyvningen er uddelegeret, sikre, at der straks iværksættes afhjælpende foranstaltninger for at etablere sikre flyveforhold.
OPS 1.398
System til forebyggelse af kollisioner i luften (ACAS)
Luftfartsforetagendet skal indføre procedurer, der sikrer følgende:
|
a) |
når et ACAS-system er installeret og anvendeligt, skal det under flyvningen bruges på en sådan måde, at piloten rådgives om undvigemanøvrer, medmindre dette ikke vil være hensigtsmæssigt under de betingelser, der hersker på det pågældende tidspunkt. |
|
b) |
Når ACAS-systemet viser, at afstanden til en anden flyvemaskine er uacceptabel, skal luftfartøjschefen eller den pilot, til hvem gennemførelsen af flyvningen er uddelegeret, sikre, at korrigerende handling straks iværksættes for at skabe sikker adskillelse, medmindre den flyvemaskine, der forstyrrer, er identificeret visuelt, og det er fastslået, at den ikke udgør en trussel. |
OPS 1.400
Indflyvnings- og landingsforhold
Før indflyvning til landing påbegyndes, skal luftfartøjschefen sikre sig, at vejret på flyvepladsen og forholdene på den bane, der påregnes anvendt, ikke ifølge de oplysninger, den pågældende har til rådighed, er til hinder for sikker indflyvning, landing eller afbrudt indflyvning ud fra de oplysninger om præstation, der er indeholdt i driftshåndbogen.
OPS 1.405
Indflyvningens påbegyndelse og fortsættelse
|
a) |
Luftfartøjschefen eller den pilot, til hvem flyvningens udførelse er uddelegeret, kan påbegynde en instrumentindflyvning uanset den rapporterede RVR/sigtbarhed, men indflyvningen må ikke fortsættes ud over det ydre markeringsfyr eller en tilsvarende position, hvis den rapporterede RVR/sigtbarhed er lavere end de gældende minima. |
|
b) |
Hvor der ikke foreligger RVR, kan der udledes en RVR-værdi ved at omregne den rapporterede sigtbarhed i overensstemmelse med underpunkt h) i bilag 1 til OPS 1.430. |
|
c) |
Såfremt den rapporterede RVR/sigtbarhed falder til under det gældende minimum, efter at det ydre markeringsfyr eller en tilsvarende position i overensstemmelse med ovenstående punkt a) er passeret, kan indflyvningen fortsættes til DA/H eller MDA/H. |
|
d) |
Såfremt der ikke findes et ydre markeringsfyr eller en tilsvarende position, skal luftfartøjschefen eller den pilot, til hvem udførelsen af flyvningen er blevet uddelegeret, træffe beslutning om at fortsætte eller opgive indflyvningen før nedstigning til under 1 000 ft over flyvepladsen i det endelige indflyvningssegment. Hvis MDA/H ligger på eller over 1 000 ft over flyvepladsen, skal luftfartsforetagendet fastsætte en højde for hver indflyvningsprocedure, under hvilken indflyvningen ikke må fortsættes, hvis RVR/sigtbarheden er lavere end de gældende minima. |
|
e) |
Indflyvningen kan fortsættes under DA/H eller MDA/H, og landingen kan fuldføres, forudsat at den krævede visuelle reference etableres ved DA/H eller MDA/H og opretholdes. |
|
f) |
Sætningszone-RVR er altid afgørende. Hvis de er rapporterede og er relevante, er midtpunkts- og stoppunkts-RVR også afgørende. Minimums-RVR-værdien for midtpunktet er 125 m eller den krævede RVR for sætningszonen hvis derunder, og 75 m for stoppunktet. For flyvemaskiner, der er udstyret med et rulningslede- eller styresystem, er minimums-RVR-værdien for midtpunktet 75 m. |
Note: »Relevant« betyder i denne forbindelse den del af banen, der anvendes under landingens højhastighedsfase og ned til en fart på ca. 60 knob.
OPS 1.410
Operationelle procedurer — Tærskelkrydsningshøjde
Luftfartsforetagendet skal udarbejde operationelle procedurer, som er beregnet til at sikre, at en flyvemaskine, der anvendes til at udføre præcisionsindflyvninger, krydser tærskelen med en sikker margen med flyvemaskinen i landingskonfiguration og -stilling.
OPS 1.415
Rejselogbog
Luftfartøjschefen skal sikre, at rejseloggen udfyldes.
OPS 1.420
Indberetning af begivenheder
|
a) |
Terminologi
|
|
b) |
Indberetning af hændelser. Luftfartsforetagendet skal indføre procedurer til indberetning af hændelser under hensyntagen til de ansvarsområder og de omstændigheder, der beskrives i underafsnit d) nedenfor.
|
|
c) |
Indberetning af havarier og alvorlige hændelser Luftfartsforetagendet skal indføre procedurer til indberetning af havarier og alvorlige hændelser under hensyntagen til de nedenfor beskrevne ansvarsområder og de omstændigheder, der beskrives i underafsnit d) nedenfor.
|
|
d) |
Særlige rapporter. Begivenheder, for hvilke der skal anvendes særlige meddelelses- og indberetningsmetoder, beskrives nedenfor:
|
OPS 1.425
Reserveret
Bilag 1 til OPS 1.270
Anbringelse af bagage og fragt
Et luftfartsforetagende skal ved udarbejdelsen af procedurer til sikring af, at håndbagage og fragt er forsvarligt og sikkert anbragt, tage følgende i betragtning:
|
1) |
enhver genstand, der medføres i kabinen, skal anbringes på et sted, hvor den kan fastholdes, |
|
2) |
massebegrænsninger, som er skiltet på eller i nærheden af stuverum, må ikke overskrides, |
|
3) |
bagage må ikke anbringes under sædet, medmindre sædet er udstyret med en fastholdelsesstang, og bagagen har en sådan størrelse, at den kan fastholdes på en tilfredsstillende måde, |
|
4) |
genstande må ikke anbringes på toiletter eller op mod skotter, der ikke kan fastholde genstandene ved fremadgående, sidelæns eller opadgående bevægelser, medmindre skotterne er forsynet med et skilt, der angiver den største masse, der må anbringes der, |
|
5) |
bagage og fragt, der er anbragt i skabe, må ikke have en størrelse, som forhindrer, at døre med smæklås kan lukkes sikkert, |
|
6) |
bagage og fragt må ikke anbringes på steder, så adgangen til nødudstyr hindres, og |
|
7) |
der skal udføres check før start, før landing, og når skiltene med spænd sikkerhedsbæltet tændes, eller når dette på anden måde beordres for at sikre, at bagagen er anbragt, hvor den ikke kan hindre evakuering af flyvemaskinen eller forårsage kvæstelse ved at falde ned (eller ved anden bevægelse), afhængigt af, hvad der er relevant for den pågældende fase af flyvningen. |
Bilag 1 til OPS 1.305
Påfyldning/aftankning af brændstof, mens passagererne er ved at gå om bord, er om bord eller er ved at gå fra borde
Luftfartsforetagendet skal udarbejde operationelle procedurer for påfyldning/aftankning af brændstof, mens passagerne er ved at gå om bord, er om bord eller er ved at gå fra borde, for at sikre, at der træffes følgende forholdsregler:
|
1) |
Der skal opholde sig en kvalificeret person på et angivet sted under påfyldning af brændstof med passagererne om bord. Den pågældende kvalificerede person skal være i stand til at håndtere nødprocedurer i forbindelse med brandbeskyttelse og brandslukning, håndtere kommunikationsudstyr og iværksætte og lede en evakuering. |
|
2) |
Der skal etableres tovejskommunikation, og denne skal forblive tilgængelig via flyvemaskinens inter-kommunikationssystem eller på anden passende vis, mellem det jordpersonale, der overvåger påfyldningen, og det kvalificerede personale om bord på flyvemaskinen. |
|
3) |
Besætning, personale og passagerer skal adviseres om, at der vil ske påfyldning/aftankning af brændstof. |
|
4) |
Skiltet »spænd sikkerhedsbæltet« skal være slukket. |
|
5) |
Skiltet »RYGNING FORBUDT« skal være tændt tillige med den indvendige belysning, så nødudgangene kan identificeres. |
|
6) |
Passagererne skal informeres om, at sikkerhedsbælterne skal spændes op, og at rygning er forbudt. |
|
7) |
Der skal være tilstrækkeligt kvalificeret personale om bord, som skal være forberedt på en øjeblikkelig nødevakuering. |
|
8) |
Såfremt der registreres brændstofdampe inde i flyvemaskinen, eller der opstår andre faresituationer under påfyldning/aftankning af brændstof, skal denne straks indstilles. |
|
9) |
Jordområdet under de udgange, der er beregnet til nødevakuering og til udfoldelse af slisker, skal indstilles. |
|
10) |
Der skal træffes foranstaltninger med henblik på sikker og hurtig evakuering. |
Bilag 1 til OPS 1.375
Brændstofstyring under flyvning
|
a) |
Brændstofcheck under flyvning
|
|
b) |
Brændstofstyring under flyvningen.
|
SUBPART E
OPERATIONER UNDER ALLE VEJRFORHOLD
OPS 1.430
Flyvepladsens operationelle minima — Generelt
(se bilag 1 til OPS 1.430)
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal for hver flyveplads, der planlægges anvendt, fastsætte operationelle minima for flyvepladsen, som ikke er lavere end de værdier, der er angivet i bilag I. Metoden for fastlæggelse af disse minima skal kunne accepteres af myndigheden. Disse minima må ikke være lavere end de minima, der måtte blive fastsat af det land, hvori flyvepladsen er beliggende, medmindre de specifikt er godkendt af den pågældende stat. Note: Ovenstående punkt forhindrer ikke, at der under flyvningen beregnes minima for en ikke-planlagt alternativ flyveplads, såfremt denne beregning udføres i overensstemmelse med en godkendt metode. |
|
b) |
Ved fastsættelse af de operationelle minima for flyvepladsen, som skal gælde for en given operation, skal luftfartsforetagendet i fuld udstrækning tage følgende i betragtning:
|
|
c) |
De i denne subpart omtalte kategorier af flyvemaskiner skal udledes i overensstemmelse med den metode, der er angivet i bilag II til OPS 1.430c). |
OPS 1.435
Terminologi
Den terminologi, der anvendes i denne subpart, har følgende betydning:
|
1) |
Cirkling. Den visuelle fase af en instrumentindflyvning med henblik på at føre et luftfartøj i position til landing på en bane, hvis placering ikke er egnet til direkte indflyvning. |
|
2) |
Procedurer ved dårlig sigtbarhed (LVP). Procedurer, der anvendes på en flyveplads for at sikre sikker drift under indflyvning i kategori II og III og start ved dårlig sigtbarhed. |
|
3) |
Start i dårlig sigtbarhed (LVTO). En start, hvor banesynsvidden (RVR) er under 400 m. |
|
4) |
Flyvestyresystem. Et system, der omfatter et automatisk landingssystem og/eller et hybridlandingssystem. |
|
5) |
Fejlpassivt flyvestyresystem. Et flyvestyresystem er fejlpassivt, hvis der i tilfælde af en fejl ikke forekommer væsentlige ude-af-trimningsforhold eller afvigelse fra flyvevej eller flyvestilling, men landingen ikke fuldføres automatisk. Ved et fejlpassivt automatisk flyvestyresystem overtager piloten kontrollen over flyvemaskinen efter en fejl. |
|
6) |
Fejloperationelt flyvestyresystem. Et flyvestyresystem er fejloperationelt, hvis indflyvning, flare og landing i tilfælde af fejl under alarmeringshøjde kan fuldføres automatisk. I tilfælde af fejl fungerer det automatiske landingssystem som et fejlpassivt system. |
|
7) |
Fejloperationelt hybridlandingssystem. Et system, som består af et primært fejlpassivt automatisk landingssystem og et sekundært uafhængigt ledesystem, der sætter piloten i stand til at fuldføre en landing manuelt, efter at det primære system har svigtet. Note: Et typisk sekundært uafhængigt ledesystem består af et overvåget head-up-display, der giver vejledning normalt i form af kommandoinformationer, men disse kan alternativt være situations- (eller afvigelses-) informationer. |
|
8) |
Visuel indflyvning. En indflyvning, hvor enten en del af eller hele instrumentindflyvningsproceduren ikke gennemføres, og indflyvningen udføres med visuel reference til terrænet. |
OPS 1.440
Operationer i dårlig sigtbarhed — Generelle operationelle regler
(se bilag 1 til OPS 1.440)
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke udføre kategori II- og III-operationer, medmindre
|
|
b) |
Luftfartsforetagendet må ikke udføre starter i dårlig sigtbarhed med en RVR på under 150 m (flyvemaskiner i kategori A, B og C) eller en RVR på under 200 m (flyvemaskiner i kategori D), medmindre dette er godkendt af myndigheden. |
OPS 1.445
Operationer i dårlig sigtbarhed — Flyvepladshensyn
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke anvende en flyveplads til kategori II- og III-operationer, medmindre flyvepladsen er godkendt til disse operationer i den stat, hvori flyvepladsen er beliggende. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal kontrollere, at der er udarbejdet procedurer for dårlig sigtbarhed (LVP), og at disse vil blive håndhævet på de flyvepladser, hvor der skal udføres operationer i dårlig sigtbarhed. |
OPS 1.450
Operationer i dårlig sigtbarhed — Træning og kvalifikationer
(se bilag 1 til OPS 1.450)
Luftfartsforetagendet skal før udførelse af start i dårlig sigtbarhed og kategori II- og III-operationer sikre,
|
1) |
at hvert enkelt flyvebesætningsmedlem
|
|
2) |
at træning og kontrol udføres i overensstemmelse med et udførligt program, der er godkendt af myndigheden og indeholdt i driftshåndbogen. Denne træning er et tillæg til den i subpart N foreskrevne træning, og |
|
3) |
at flyvebesætningens kvalifikation er specifik for operationen og typen af flyvemaskine. |
OPS 1.455
Operationer i dårlig sigtbarhed — Operationelle procedurer
(se bilag 1 til OPS 1.455)
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal etablere procedurer og instruktioner, der skal anvendes ved start ved dårlig sigtbarhed og kategori II- og III-operationer. Disse procedurer skal være indeholdt i driftshåndbogen og skal omfatte flyvebesætningsmedlemmernes opgaver under taxiing, start, indflyvning, flare, landing, rulning og afbrudt indflyvning, alt efter hvad der er relevant. |
|
b) |
Luftfartøjschefen skal sikre sig,
|
OPS 1.460
Operationer i dårlig sigtbarhed — Minimumsudstyr
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal i driftshåndbogen medtage det minimumsudstyr, som skal være funktionsdygtigt ved påbegyndelse af start i dårlig sigtbarhed eller kategori II- eller III-indflyvning i overensstemmelse med AFM eller et andet godkendt dokument. |
|
b) |
Luftfartøjschefen skal sikre sig, at flyvemaskinens og de relevante luftbårne systemers tilstand er egnet til den specifikke operation, der skal udføres. |
OPS 1.465
Operationelle minima ved VFR
(se bilag 1 til OPS 1.465)
Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
1) |
at VFR-flyvninger udføres i overensstemmelse med reglerne for visuel flyvning og i overensstemmelse med tabellen i bilag 1 til OPS 1.465, |
|
2) |
at specielle VFR-flyvninger ikke påbegyndes, når sigtbarheden er under 3 km, og i øvrigt ikke udføres, når sigtbarheden er under 1,5 km. |
Bilag 1 til OPS 1.430
Flyvepladsens operationelle minima
|
a) |
Startminima
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
b) |
Ikke-præcisionsindflyvning
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
c) |
Præcisionsindflyvning — kategori I-operationer
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
d) |
Præcisionsindflyvning — kategori II-operationer
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
e) |
Præcisionsindflyvning — kategori III-operationer
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
f) |
Cirkling
|
|||||||||||||||||||||||
|
g) |
Visuel indflyvning. Luftfartsforetagendet må ikke anvende en RVR på under 800 m ved visuel indflyvning. |
|
h) |
Omregning af rapporteret meteorologisk sigtbarhed til RVR
|
||||||||||||||||||
Bilag 2 til OPS 1.430c)
Flyvemaskinekategorier — Flyvninger under alle vejrforhold
|
a) |
Klassificering af flyvemaskiner Det kriterium, som tages i betragtning ved klassificeringen af flyvemaskiner efter kategori, er den angivne flyvehastighed ved tærskel (VAT), hvilket svarer til stallingshastighed (VSO) ganget med 1,3 eller VS1G ganget med 1,23 i landingskonfigurationen ved den maksimale certificerede landingsmasse. Hvis både VSO og VS1G er disponible, skal det højeste deraf følgende VAT anvendes. De flyvemaskinekategorier, som svarer til VAT-værdier, findes i nedenstående tabel:
Den landingskonfiguration, som skal tages i betragtning, skal defineres af luftfartsforetagendet eller af flyvemaskinens producent. |
|
b) |
Permanent ændring af kategori (maksimal landingsmasse)
|
Bilag 1 til OPS 1.440
Operationer i dårlig sigtbarhed — Generelle regler for operation
|
a) |
Generelt. Følgende procedurer gælder for indførelse og godkendelse af operationer i dårlig sigtbarhed. |
|
b) |
Operationel demonstration. Formålet med den operationelle demonstration er at fastlægge eller validere anvendelsen og effektiviteten af foreliggende flyvestyresystemer, træning, flyvebesætningsprocedurer, vedligeholdelsesprogram og håndbøger gældende for det kategori II/III-program, der skal godkendes.
|
|
c) |
Dataindsamling til operationelle demonstrationer. Hver ansøger skal udvikle en dataindsamlingsmetode (f.eks. en blanket, der skal anvendes af flyvebesætningen) til registrering af indflyvnings- og landingspræstationen. De resulterende data og et resumé af demonstrationsdataene skal gøres tilgængelige for myndigheden til evalueringsformål. |
|
d) |
Dataanalyse. Utilfredsstillende indflyvninger og/eller automatiske landinger skal dokumenteres og analyseres. |
|
e) |
Kontinuerlig overvågning
|
|
f) |
Overgangsperioder
|
|
g) |
Vedligeholdelse af kategori II-, kategori III- og LVTO-udstyr. Luftfartsforetagendet skal i samarbejde med producenten udarbejde vedligeholdelsesinstruktioner for styresystemerne om bord, og disse skal være indeholdt i luftfartsforetagendets flyvemaskinevedligeholdelsesprogram som foreskrevet i OPS 1.910, som skal godkendes af myndigheden. |
|
h) |
Egnede flyvepladser og baner
|
Bilag 1 til OPS 1.450
Operationer i dårlig sigtbarhed — Træning og kvalifikationer
|
a) |
Generelt: Luftfartsforetagendet skal sikre, at programmerne for træning af flyvebesætningsmedlemmer i flyvninger i dårlig sigtbarhed omfatter strukturerede teori-, flyvesimulator- og/eller flyvetræningskurser. Luftfartsforetagendet kan afkorte kursets indhold som foreskrevet i nedenstående underpunkt 2) og 3), dersom indholdet af det afkortede kursus kan accepteres af myndigheden.
|
|
b) |
Træning på jorden. Luftfartsforetagendet skal sikre, at grundkurset i træning på jorden for flyvning i dårlig sigtbarhed som minimum omfatter
|
|
c) |
Flyvesimulatortræning og/eller flyvetræning
|
|
d) |
Krav til omskoling i udførelse af start i dårlig sigtbarhed og kategori II- og III-operationer. Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert flyvebesætningsmedlem fuldfører følgende træning i procedurer i dårlig sigtbarhed, hvis der omregnes til en ny type eller variant af en flyvemaskine, hvor der vil blive udført start i dårlig sigtbarhed og kategori II- og III-operationer. Kravene til flyvebesætningsmedlemmernes erfaring og gennemførelse af et afkortet kursus er beskrevet i underpunkt a) 2) og a) 3) ovenfor:
|
|
e) |
Type- og luftfartøjscheferfaring. Forud for påbegyndelse af kategori II-/III-operationer gælder følgende yderligere krav for luftfartøjschefer eller piloter, til hvem udførelsen af flyvningen er uddelegeret, og for hvem flyvemaskinetypen er ny:
|
|
f) |
Start i dårlig sigtbarhed med en RVR på under 150/200 m
|
|
g) |
Periodisk træning og kontrol — Operationer i dårlig sigtbarhed
Note: Aktualiteten af LVTO og kategori II/III på grundlag af automatiske indflyvninger og/eller automatiske landinger opretholdes via periodisk træning og check som foreskrevet i dette punkt. |
Bilag 1 til OPS 1.455
Operationer i dårlig sigtbarhed — Operationelle procedurer
|
a) |
Generelt. Operationer i dårlig sigtbarhed omfatter
Note 1: Der kan anvendes et hybridsystem sammen med hver af disse operationsformer. Note 2: Andre former for styresystemer og displays kan certificeres og godkendes. |
|
b) |
Procedurer og operationelle instruktioner
|
Bilag 1 til OPS 1.465
Minimumssigtbarhed ved VFR-operationer
|
Luftrumsklasse |
|
A B C D E (note 1) |
F G |
|||||||
|
|
Over 900 m (3 000 ft) AMSL eller over 300 m (1 000 ft) over terræn afhængigt af, hvad der er højest |
Ved og under 900 m (3 000 ft) AMSL eller 300 m (1 000 ft) over terræn afhængigt af, hvad der er højest |
||||||||
|
Afstand fra sky |
|
1 500 m horisontalt 300 m (1 000 ft) vertikalt |
Fri af sky og med overfladen inden for synsvidde |
|||||||
|
Flyvesigtbarhed |
8 km ved og over 3 050 m (10 000 ft) AMSL (note 2) 5 km under 3 050 m (10 000 ft) AMSL |
5 km (note 3) |
||||||||
|
||||||||||
SUBPART F
PRÆSTATION GENERELT
OPS 1.470
Anvendelsesområde
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flermotorede flyvemaskiner, som drives af turbopropmotorer, og som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på mere end 9 sæder eller en maksimal startmasse på over 5 700 kg, samt alle flermotorede flyvemaskiner med turbojetmotorer opereres i overensstemmelse med subpart G (præstationsklasse A). |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at propeldrevne flyvemaskiner med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på 9 eller færre sæder og en maksimal startmasse på 5 700 kg eller derunder, opereres i overensstemmelse med subpart H (præstationsklasse B). |
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskiner, som drives af stempelmotorer, og som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 9 sæder eller en maksimal startmasse på over 5 700 kg, opereres i overensstemmelse med subpart I (præstationsklasse C). |
|
d) |
I tilfælde, hvor der ikke kan påvises fuld overensstemmelse med kravene i den relevante subpart som følge af særlige konstruktionsmæssige egenskaber (f.eks. overlydsfly eller vandflyvemaskiner), skal luftfartsforetagendet anvende godkendte præstationsnormer, som sikrer et sikkerhedsniveau, der svarer til det niveau, som er angivet i den relevante subpart. |
OPS 1.475
Generelt
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinens masse
|
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at de godkendte præstationsdata, som er indeholdt i flyvehåndbogen, anvendes til at afgøre, om kravene i den relevante subpart er overholdt, om nødvendigt suppleret med andre data, som kan accepteres af myndigheden som foreskrevet i den pågældende subpart. Ved anvendelse af de faktorer, som er foreskrevet i den relevante subpart, kan der tages hensyn til eventuelle operationelle faktorer, som allerede indgår i flyvehåndbogens præstationsdata, for at undgå dobbelt anvendelse af faktorer. |
|
c) |
Ved opfyldelse af kravene i den relevante subpart skal der tages behørigt hensyn til flyvemaskinens konfiguration, miljøforhold og betjening af systemer, som indvirker negativt på præstationen. |
|
d) |
I præstationshenseende kan en fugtig bane, som ikke er en græsbane, betragtes som tør. |
|
e) |
Luftfartsforetagendet skal tage hensyn til navigationskortenes nøjagtighed, når det vurderer, om startkravene i den relevante subpart er opfyldt. |
OPS 1.480
Terminologi
|
a) |
Ved nedenstående udtryk, som anvendes i subpart F, G, H, I og J, forstås følgende:
|
|
b) |
Betydningen af udtrykkene »acceleration-stop distance«, »startdistance«, »startløb«, »nettostartflyvevej«, »nettoflyvevej under flyvning med en motor ude af drift« og »nettoflyvevej under flyvning med to motorer ude af drift« defineres for den pågældende flyvemaskine i de luftdygtighedskrav, hvorunder flyvemaskinen er certificeret, eller som angivet af myndigheden, hvis myndigheden er af den opfattelse, at den pågældende definition er utilstrækkelig til at udvise overholdelse af de operationelle præstationsbegrænsninger. |
SUBPART G
PRÆSTATIONSKLASSE A
OPS 1.485
Generelt
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal for at fastslå, at kravene i denne subpart er overholdt, sikre, at de godkendte præstationsdata i flyvehåndbogen om nødvendigt suppleres med andre data, som kan godkendes af myndigheden, hvis de godkendte præstationsdata i flyvehåndbogen er utilstrækkelige med hensyn til elementer såsom
|
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der i tilfælde af våde og kontaminerede baner anvendes præstationsdata, som er fastsat i overensstemmelse med gældende krav vedrørende certificering af store flyvemaskiner, eller tilsvarende som kan godkendes af myndigheden. |
OPS 1.490
Start
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at startmassen ikke overstiger den maksimale startmasse, der er angivet i flyvehåndbogen for trykhøjden og den omgivende temperatur på den flyveplads, hvorfra starten skal udføres. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal overholde følgende krav ved fastsættelse af den maksimalt tilladte startmasse:
|
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt b) tage følgende i betragtning:
|
OPS 1.495
Hindringsfrihed ved start
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at nettostartflyvevejen er fri af alle hindringer med en vertikal distance på mindst 35 ft eller med en horisontal distance på mindst 90 m plus 0,125 × D, hvor D er den horisontale distance, som flyvemaskinen har tilbagelagt fra slutningen af den startdistance, der er til rådighed, eller fra slutningen af startdistancen, hvis der er planlagt en drejning før afslutningen af den startdistance, der er til rådighed. For flyvemaskiner med et vingefang på under 60 m kan der anvendes en horisontal hindringsfrihed på halvdelen af flyvemaskinens vingefang plus 60 m plus 0,125 × D. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) tage følgende i betragtning:
|
|
c) |
Ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) gælder følgende:
|
|
d) |
Ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) behøver luftfartsforetagendet i de tilfælde, hvor den planlagte flyvevej ikke kræver ændringer af beholden kurs på mere end 15°, ikke at tage hensyn til hindringer, som har en lateral afstand på mere end
|
|
e) |
Ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) behøver luftfartsforetagendet i de tilfælde, hvor den planlagte flyvevej kræver ændringer af beholden kurs på mere end 15°, ikke at tage hensyn til de hindringer, som har en lateral afstand på mere end
|
|
f) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde beredskabsprocedurer for at opfylde kravene i OPS 1.495 og for at sikre en sikker rute, hvor hindringer undgås, samt for at gøre det muligt for flyvemaskinen enten at overholde en-route-kravene i OPS 1.500 eller at lande enten på afgangsflyvepladsen eller på en alternativ startflyveplads. |
OPS 1.500
En-route — En motor ude af drift
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at de data for en-route-nettoflyvevejen med en motor ude af drift, som er angivet i flyvehåndbogen for de vejrforhold, der forventes under flyvningen, overholder enten underpunkt b) eller c) på alle punkter langs ruten. Nettoflyvevejen skal have en positiv gradient ved 1 500 ft over den flyveplads, hvor landingen antages at finde sted efter motorfejl. Under vejrforhold, som kræver brug af afisningssystemer, skal der tages hensyn til den virkning, som brugen af disse har på nettoflyvevejen. |
|
b) |
Nettoflyvevejens gradient skal være positiv ved mindst 1 000 ft over alt terræn og alle forhindringer langs ruten inden for 9,3 km (5 nm) på hver side af den planlagte beholdne kurs. |
|
c) |
Nettoflyvevejen skal tillade, at flyvemaskinen kan fortsætte flyvningen fra marchhøjden til en flyveplads, hvor der kan udføres en landing i overensstemmelse med OPS 1.515 eller 1.520, afhængigt af, hvad der er relevant, idet nettoflyvevejen vertikalt skal gå fri af alt terræn og alle hindringer langs ruten med mindst 2 000 ft inden for 9,3 km (5 nm) på begge sider af den planlagte beholdne kurs i overensstemmelse med nedenstående underpunkt 1) til 4):
|
|
d) |
luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af OPS 1.500 øge breddemargenerne i ovenstående underpunkt b) og c) til 18,5 km (10 nm), såfremt navigationsnøjagtigheden ikke overholder dækningsgraden på 95 %. |
OPS 1.505
En-route — Flyvemaskiner med tre eller flere motorer, hvoraf to er ude af drift
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at en flyvemaskine med tre eller flere motorer aldrig på noget punkt langs den planlagte beholdne kurs er længere væk end 90 minutter — beregnet ved langdistancemarchfart med alle motorer i drift ved standardtemperatur i vindstille — fra en flyveplads, hvor de præstationskrav, som finder anvendelse på den forventede landingsmasse, kan opfyldes, medmindre det er i overensstemmelse med nedenstående underpunkt b) til f). |
|
b) |
Dataene for nettoflyvevejen under flyvning med to motorer ude af drift skal tillade flyvemaskinen at fortsætte flyvningen under de forventede vejrforhold fra det punkt, hvor to motorer antages at svigte samtidigt, til en flyveplads, hvor det er muligt at lande og standse fuldstændigt ved anvendelse af den foreskrevne procedure for en landing med to motorer ude af drift. Nettoflyvevejen skal vertikalt gå fri af alt terræn og alle forhindringer langs ruten med mindst 2 000 ft inden for 9,3 km (5 nm) på hver side af den planlagte beholdne kurs. Ved højder og under vejrforhold, som kræver brug af afisningssystemer, skal der tages hensyn til den virkning, som brugen af disse har på nettoflyvevejdataene. Hvis navigationsnøjagtigheden ikke overholder dækningsgraden på 95 %, skal luftfartsforetagendet øge den ovenfor anførte breddemargen til 18,5 km (10 nm). |
|
c) |
De to motorer antages at svigte på det mest kritiske punkt af den del af ruten, hvor flyvemaskinen — beregnet ved langdistancemarchfart med alle motorer i drift ved standardtemperatur i vindstille — er mere end 90 minutter fra en flyveplads, hvor de præstationskrav, som finder anvendelse på den forventede landingsmasse, kan opfyldes. |
|
d) |
Nettoflyvevejen skal have en positiv gradient ved 1 500 ft over den flyveplads, hvor landingen antages at blive udført, efter at to motorer har svigtet. |
|
e) |
Brændstofudtømning under flyvning er tilladt, hvis det sker i overensstemmelse med kravet om at nå frem til flyvepladsen med de krævede brændstofreserver, og såfremt der anvendes en sikker procedure. |
|
f) |
Flyvemaskinens forventede masse på det tidspunkt, hvor de to motorer antages at svigte, må ikke være lavere end den masse, der ville omfatte tilstrækkeligt brændstof til at fortsætte til en flyveplads, hvor landingen antages udført, og til at ankomme til den pågældende flyveplads i mindst 1 500 ft direkte over landingsområdet og derefter til at flyve i niveau i 15 minutter. |
OPS 1.510
Landing — Ankomstflyvepladser og alternative flyvepladser
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i henhold til OPS 1.475a), ikke overstiger den maksimale landingsmasse, som er angivet for den højde og omgivende temperatur, der forventes på det beregnede tidspunkt for landing på ankomstflyvepladsen og på den alternative flyveplads. |
|
b) |
Ved instrumentindflyvninger med en stigegradient ved afbrudt indflyvning på mere end 2,5 % skal luftfartsforetagendet verificere, at flyvemaskinens forventede landingsmasse tillader en afbrudt indflyvning med en stigegradient, der er lig med eller større end den gradient, der gælder med én motor ude af drift og med den hastighed og konfiguration, der anvendes ved afbrudt indflyvning (jf. gældende krav vedrørende certificering af større flyvemaskiner). Anvendelse af en alternativ metode skal godkendes af myndigheden. |
|
c) |
Ved instrumentindflyvninger med beslutningshøjder på under 200 ft skal luftfartsforetagendet verificere, at flyvemaskinens forventede landingsmasse tillader en stigegradient ved afbrudt indflyvning — med den kritiske motor ude af drift og med den hastighed og konfiguration, der anvendes ved cirkling — på mindst 2,5 % eller den publicerede gradient, afhængigt af, hvilken der er størst (jf. CS AWO 243). Anvendelse af en alternativ metode skal godkendes af myndigheden. |
OPS 1.515
Landing — Tørre baner
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i overensstemmelse med OPS 1.475a), på det forventede tidspunkt for landing på ankomstflyvepladsen eller på en given alternativ flyveplads muliggør landing med fuldstændig standsning fra 50 ft over tærsklen
|
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) tage følgende i betragtning:
|
|
c) |
Det skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) antages,
|
|
d) |
Hvis luftfartsforetagendet er ude af stand til at overholde ovenstående underpunkt c) 1) for en ankomstflyveplads med en enkelt bane, hvor landingen afhænger af en bestemt vindkomponent, kan flyvemaskinen afsendes, hvis der angives 2 alternative flyvepladser, som muliggør fuld overholdelse af underpunkt a), b) og c). Luftfartøjschefen skal før påbegyndelse af indflyvning til landing på ankomstflyvepladsen sikre sig, at landingen kan udføres i fuld overensstemmelse med OPS 1.510 og underpunkt a) og b). |
|
e) |
Hvis luftfartsforetagendet er ude af stand til at overholde ovenstående underpunkt c) 2) for ankomstflyvepladsen, kan flyvemaskinen afsendes, såfremt der angives en alternativ flyveplads, som muliggør fuld overholdelse af underpunkt a), b) og c). |
OPS 1.520
Landing — Våde og kontaminerede baner
|
a) |
Når de relevante vejrrapporter eller -udsigter eller en kombination heraf indicerer, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være våd, skal luftfartsforetagendet sikre, at den landingsdistance, der er til rådighed, er mindst 115 % af den krævede landingsdistance, der er fastsat i overensstemmelse med OPS 1.515. |
|
b) |
Når de relevante vejrrapporter eller -udsigter eller en kombination heraf indicerer, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være kontamineret, skal luftfartsforetagendet sikre, at den landingsdistance, der er til rådighed, er lig med mindst den landingsdistance, der er fastsat i overensstemmelse med ovenstående underpunkt a), eller mindst 115 % af den landingsdistance, der er fastsat i overensstemmelse med godkendte data for landingsdistancer på kontaminerede baner eller tilsvarende, der er godkendt af myndigheden, afhængigt af, hvilken der er størst. |
|
c) |
Der kan anvendes en landingsdistance på en våd bane, som er kortere end den distance, der foreskrives i ovenstående underpunkt a), men ikke kortere end den distance, der foreskrives i OPS 1.550a), såfremt flyvehåndbogen indeholder specifikke supplerende oplysninger om landingsdistancer på våde baner. |
|
d) |
Der kan på en særligt behandlet kontamineret bane anvendes en landingsdistance, som er kortere end den distance, der foreskrives i underpunkt b), men ikke kortere end den distance, som foreskrives i OPS 1.515a), såfremt flyvehåndbogen indeholder specifikke supplerende oplysninger om landingsdistancer på kontaminerede baner. |
|
e) |
Ved påvisning af overholdelse af underpunkt b), c) og d) skal kriterierne i OPS 1.515 anvendes i overensstemmelse hermed, dog finder OPS 1.515a) 1) og 2) ikke anvendelse på ovenstående underpunkt b). |
Bilag 1 til OPS 1.495c) 3)
Godkendelse af øgede krængningsvinkler
|
a) |
Ved anvendelse af øgede krængningsvinkler, som kræver særlig godkendelse, skal følgende kriterier opfyldes:
|
Bilag 1 til OPS 1.515a) 3)
Procedurer for stejl indflyvning
|
a) |
Myndigheden kan godkende, at der anvendes procedurer for stejl indflyvning, som benytter glidebanevinkler på 4,5° eller derover og screenhøjder på under 50 ft, men ikke under 35 ft, forudsat at følgende kriterier overholdes:
|
Bilag 1 til OPS 1.515a) 4)
Korte landinger
|
a) |
Den distance, der anvendes til beregning af den tilladte landingsmasse, kan med henblik på anvendelsen af OPS 1.515a) 4) bestå af den anvendelige længde af det erklærede sikre område plus den erklærede landingsdistance, der er til rådighed. Myndigheden kan godkende disse operationer i overensstemmelse med følgende kriterier:
|
Bilag 2 til OPS 1.515a) 4)
Flyvepladskriterier for korte landinger
|
a) |
Anvendelsen af det sikre område skal godkendes af lufthavnsmyndigheden. |
|
b) |
Den anvendelige længde af det erklærede sikre område i henhold til bestemmelserne i 1.515a) 4) og i dette bilag må ikke overstige 90 meter. |
|
c) |
Bredden af det erklærede sikre område må ikke være mindre end to gange banens bredde eller to gange vingefanget, afhængigt af, hvilket der er størst, centreret på den forlængede banes midterlinje. |
|
d) |
Det erklærede sikre område skal være fri for hindringer eller fordybninger, som kan bringe en flyvemaskine med for lav indflyvning til banen i fare, og det må ikke være tilladt nogen mobil genstand at befinde sig på det erklærede sikre område, mens banen anvendes til korte landinger. |
|
e) |
Hældningen af det erklærede sikre område må ikke overstige 5 % opad eller 2 % nedad i landingsretningen. |
|
f) |
Med henblik på denne operation behøver kravet i OPS 1.480a) 5) til bæreevne ikke at finde anvendelse på det erklærede sikre område. |
SUBPART H
PRÆSTATIONSKLASSE B
OPS 1.525
Generelt
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en enmotoret flyvemaskine
Note: Begrænsningerne for operation af enmotorede flyvemaskiner er omfattet af OPS 1.240a) 6). |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal behandle tomotorede flyvemaskiner, der ikke opfylder kravene til stigning i bilag 1 til OPS 1.525b), som enmotorede flyvemaskiner. |
OPS 1.530
Start
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at startmassen ikke overstiger den maksimale startmasse, der er angivet i flyvehåndbogen for trykhøjden og den omgivende temperatur på den flyveplads, hvorfra starten skal udføres. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den nominelle startdistance, som er angivet i flyvehåndbogen, ikke overstiger
|
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt b) tage følgende i betragtning:
|
OPS 1.535
Hindringsfrihed ved start — Flermotorede flyvemaskiner
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at startflyvevejen for flyvemaskiner med to eller flere motorer som fastsat i overensstemmelse med dette underpunkt går fri af alle hindringer med en vertikal margen på mindst 50 ft eller med en horisontal distance på mindst 90 m plus 0,125 × D, hvor D er den horisontale distance, som flyvemaskinen tilbagelægger fra slutningen af den startdistance, der er til rådighed, eller fra slutningen af startdistancen, hvis der er planlagt en drejning før slutningen af den startdistance, der er til rådighed, medmindre andet er fastsat i nedenstående underpunkt b) og c). For flyvemaskiner med et vingefang på under 60 m kan der anvendes en horisontal hindringsfrihed på halvdelen af flyvemaskinens vingefang plus 60 m plus 0,125 × D. Det skal ved påvisning af overholdelse af dette underpunkt antages,
|
|
b) |
Ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) behøver luftfartsforetagendet i de tilfælde, hvor den planlagte flyvevej ikke kræver ændringer af beholden kurs på mere end 15°, ikke at tage hensyn til hindringer, som har en lateral afstand på mere end
|
|
c) |
Ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) behøver luftfartsforetagendet i de tilfælde, hvor den planlagte flyvevej kræver ændringer af beholden kurs på mere end 15°, ikke at tage hensyn til hindringer, som har en lateral afstand på mere end
|
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a), b) og c) tage følgende i betragtning:
|
OPS 1.540
En-route — Flermotorede flyvemaskiner
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinen under de vejrforhold, der forventes for flyvningen, og i tilfælde af, at én motor svigter, mens de resterende motorer fungerer inden for den angivne maksimale kontinuerlige motorydelse, er i stand til at fortsætte flyvningen ved eller over de relevante minimumshøjder, der er angivet for sikker flyvning i flyvehåndbogen, til et punkt 1 000 ft over en flyveplads, hvor præstationskravene kan opfyldes. |
|
b) |
Ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a)
|
OPS 1.542
En-route — Enmotorede flyvemaskiner
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinen under de vejrforhold, der forventes for flyvningen, og i tilfælde af motorfejl er i stand til at nå frem til et sted, hvor der kan udføres en sikker nødlanding. For landflyvemaskiner kræves der et sted på land, medmindre andet er godkendt af myndigheden. |
|
b) |
Ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a)
|
OPS 1.545
Landing — Ankomstflyvepladser og alternative flyvepladser
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i henhold til OPS 1.475a), ikke overstiger den maksimale landingsmasse, som er angivet for den højde og omgivende temperatur, der forventes på det beregnede tidspunkt for landing på ankomstflyvepladsen og på den alternative flyveplads.
OPS 1.550
Landing — Tørre baner
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i overensstemmelse med OPS 1.475a), på det forventede landingstidspunkt muliggør landing med fuldstændig standsning fra 50 ft over tærsklen inden for 70 % af den landingsdistance, der er til rådighed på ankomstflyvepladsen og på en given alternativ flyveplads.
|
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) tage følgende i betragtning:
|
|
c) |
Når en flyvemaskine sendes af sted i overensstemmelse med ovenstående underpunkt a) skal det antages,
|
|
d) |
Hvis luftfartsforetagendet er ude af stand til at overholde ovenstående underpunkt c) 2) for ankomstflyvepladsen, kan flyvemaskinen sendes af sted, hvis der angives en alternativ flyveplads, som muliggør fuld overholdelse af underpunkt a), b) og c) ovenfor. |
OPS 1.555
Landing — Våde og kontaminerede baner
|
a) |
Når de relevante vejrrapporter eller -udsigter eller en kombination heraf indicerer, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være våd, skal luftfartsforetagendet sikre, at den landingsdistance, der er til rådighed, er lig med eller større end den krævede landingsdistance, der er fastsat i overensstemmelse med OPS 1.550 multipliceret med en faktor på 1,15. |
|
b) |
Når de relevante vejrrapporter eller -udsigter eller en kombination heraf indicerer, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være kontamineret, skal luftfartsforetagendet sikre, at landingsdistancen, som bestemmes ved anvendelse af data, der kan godkendes af myndigheden for sådanne forhold, ikke er større end den landingsdistance, der er til rådighed. |
|
c) |
Der kan anvendes en landingsdistance på en våd bane, som er kortere end den distance, der foreskrives i ovenstående underpunkt a), men ikke kortere end den distance, der foreskrives i OPS 1.550a), såfremt flyvehåndbogen indeholder specifikke supplerende oplysninger om landingsdistancer på våde baner. |
Bilag 1 til OPS 1.525b)
Generelt — Stigning ved start og landing
(Kravene i dette bilag bygger på JAR-23.63 c) 1) og JAR-23.63 c) 2), der trådte i kraft den 11. marts 1994.)
|
a) |
Stigning ved start
|
|
b) |
Stigning ved landing
|
Bilag 1 til OPS 1.535b) 1) & c) 1)
Stigeflyvevej — Navigation med visuelle referencer
For at muliggøre navigation ved hjælp af visuelle referencer skal luftfartsforetagendet sikre, at de fremherskende vejrforhold på operationstidspunktet, inklusive skydækkehøjde og sigtbarhed, er sådan, at der kan ses og identificeres hindrings- og/eller jordreferencepunkter. Driftshåndbogen skal for de(n) pågældende flyveplads(er) angive de minimumsvejrforhold, som sætter flyvebesætningen i stand til fortløbende at bestemme og opretholde den korrekte flyvevej med hensyn til jordreferencepunkter, således at der sikres frigang af hindringer og terræn på følgende måde:
|
a) |
proceduren skal være veldefineret med hensyn til jordreferencepunkter, således at den beholdne kurs, der skal flyves, kan analyseres med henblik på krav til hindringsfrihed, |
|
b) |
proceduren skal ligge inden for flyvemaskinens muligheder med hensyn til hastighed fremad, krængningsvinkel og vindpåvirkninger, |
|
c) |
der skal foreligge en skriftlig og/eller billedlig beskrivelse af proceduren til brug for besætningen, og |
|
d) |
de begrænsende miljøforhold skal være beskrevet (f.eks. vind, skydække, sigtbarhed, dag/nat, omgivende belysning, belysning af forhindringer). |
Bilag 1 til OPS 1.550a)
Procedurer for stejl indflyvning
|
a) |
Myndigheden kan godkende, at der anvendes procedurer for stejl indflyvning, som benytter glidebanevinkler på 4,5° eller derover og screenhøjder på under 50 ft, men ikke under 35 ft, forudsat at følgende kriterier overholdes:
|
Bilag 2 til OPS 1.550a)
Korte landinger
|
a) |
Den distance, der anvendes til beregning af den tilladte landingsmasse, kan med henblik på OPS 1.550a) 2) bestå af den anvendelige længde af det erklærede sikre område plus den erklærede landingsdistance, der er til rådighed. Myndigheden kan godkende disse operationer i overensstemmelse med følgende kriterier:
|
SUBPART I
PRÆSTATIONSKLASSE C
OPS 1.560
Generelt
Luftfartsforetagendet skal for at fastslå, at kravene i denne subpart er overholdt, sikre, at de godkendte præstationsdata i flyvehåndbogen om nødvendigt suppleres med andre data, som kan godkendes af myndigheden, hvis de godkendte præstationsdata i flyvehåndbogen er utilstrækkelige.
OPS 1.565
Start
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at startmassen ikke overstiger den maksimale startmasse, der er angivet i flyvehåndbogen for trykhøjden og den omgivende temperatur på den flyveplads, hvorfra starten skal udføres. |
|
b) |
For flyvemaskiner, hvis startbanelængdedata i flyvehåndbogen ikke omfatter hensyntagen til motorfejl, skal luftfartsforetagendet sikre, at distancen fra starten af den startrullestrækning, som flyvemaskinen kræver for at nå en højde på 50 ft over overfladen med alle motorer i drift inden for de angivne maksimale starteffektforhold efter multiplicering med en faktor på enten
|
|
c) |
For flyvemaskiner, hvis startbanelængdedata i flyvehåndbogen omfatter hensyntagen til motorfejl, skal luftfartsforetagendet sikre, at følgende krav opfyldes i overensstemmelse med specifikationerne i flyvehåndbogen:
|
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt b) og c) tage følgende i betragtning:
|
OPS 1.570
Hindringsfrihed ved start
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at startflyvevejen med én motor ude af drift går fri af alle hindringer med en vertikal afstand på mindst 50 ft plus 0,01 × D eller med en horisontal afstand på mindst 90 m plus 0,125 × D, hvor D er den horisontale distance, som flyvemaskinen har tilbagelagt fra slutningen af den startdistance, der er til rådighed. For flyvemaskiner med et vingefang på under 60 m kan der anvendes en horisontal hindringsfrihed på halvdelen af flyvemaskinens vingefang plus 60 m plus 0,125 × D. |
|
b) |
Startflyvevejen skal begynde ved en højde på 50 ft over overfladen ved slutningen af den startdistance, der kræves i OPS 1.565b) eller c), afhængigt af, hvad der er relevant, og slutte i en højde på 1 500 ft over overfladen. |
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af underpunkt a) tage følgende i betragtning:
|
|
d) |
Ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) er ændring af beholden kurs ikke tilladt før det punkt på startflyvevejen, hvor der er nået en højde på 50 ft over overfladen. Derefter antages det op til en højde på 400 ft, at flyvemaskinen ikke krænges mere end 15°. Over en højde på 400 ft kan der planlægges krængningsvinkler på mere end 15°, men ikke over 25°. Der skal tages tilstrækkeligt hensyn til krængningsvinklens virkning på flyvehastigheder og flyvevej inklusive de distanceinkrementer, der følger af øgede flyvehastigheder. |
|
e) |
Ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) er det ikke nødvendigt, at luftfartsforetagendet i de tilfælde, hvor der ikke kræves ændring af den beholdne kurs på mere end 15°, tager hensyn til de hindringer, hvor den laterale afstand er på mere end
|
|
f) |
Ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) behøver luftfartsforetagendet i de tilfælde, hvor der kræves ændring af den beholdne kurs på mere end 15°, ikke at tage hensyn til hindringer, som har en lateral afstand på mere end
|
|
g) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde beredskabsprocedurer for at opfylde kravene i OPS 1.570 og for at sikre en sikker rute, hvor hindringer undgås, samt for at gøre det muligt for flyvemaskinen enten at overholde en-route-kravene i OPS 1.580 eller at lande enten på afgangsflyvepladsen eller på en startalternativ flyveplads. |
OPS 1.575
En-route — Alle motorer i drift
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinen under de vejrforhold, som forventes for flyvningen, på ethvert punkt på ruten eller på en eventuel planlagt afvigelse fra ruten er i stand til at klare en stigehastighed på mindst 300 ft pr. minut med alle motorer i drift inden for de maksimale kontinuerlige motorydelsesforhold, der angives ved
|
OPS 1.580
En-route — En motor ude af drift
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinen under de vejrforhold, der forventes for flyvningen, i tilfælde af svigt i en af motorerne på ethvert punkt på ruten eller på en eventuel planlagt afvigelse fra ruten og med den anden motor eller de øvrige motorer i drift inden for de angivne maksimale kontinuerlige motorydelsesforhold er i stand til at fortsætte flyvningen fra marchhøjden til en flyveplads, hvor der kan udføres landing i overensstemmelse med OPS 1.595 eller OPS 1.600, alt efter hvad der er relevant, med en hindringsfrihed inden for 9,3 km (5 nm) på hver side af den planlagte beholdne kurs med en vertikal afstand på mindst
|
|
b) |
Flyvevejen skal have en positiv hældning ved en højde på 450 m (1 500 ft) over den flyveplads, hvor landingen antages udført efter svigt i en motor. |
|
c) |
Med henblik på dette underpunkt skal den stigehastighed, der er til rådighed for flyvemaskinen, antages at være 150 ft pr. minut mindre end den angivne bruttostigehastighed. |
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af dette punkt øge breddemargenerne i ovenstående underpunkt a) til 18,5 km (10 nm), såfremt navigationsnøjagtigheden ikke overholder dækningsgraden på 95 %. |
|
e) |
Brændstofudtømning under flyvning er tilladt, hvis det er i overensstemmelse med behovet for at nå frem til flyvepladsen med de krævede brændstofreserver, og såfremt der anvendes en sikker procedure. |
OPS 1.585
En-route — Flyvemaskiner med tre eller flere motorer, hvoraf to er ude af drift
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at en flyvemaskine med tre eller flere motorer aldrig på noget punkt langs den planlagte beholdne kurs er længere væk end 90 minutter — beregnet ved langdistancemarchfart med alle motorer i drift ved standardtemperatur i vindstille — fra en flyveplads, hvor de præstationskrav, som finder anvendelse på den forventede landingsmasse, kan opfyldes, medmindre det er i overensstemmelse med nedenstående underpunkt b) til e). |
|
b) |
Den viste flyvevej med to motorer ude af drift skal tillade, at flyvemaskinen under de forventede vejrforhold og med hindringsfrihed inden for 9,3 km (5 nm) på hver side af den planlagte beholdne kurs med en vertikal afstand på mindst 2 000 ft kan fortsætte flyvningen til en flyveplads, hvor de præstationskrav, som gælder for den forventede landingsmasse, kan opfyldes. |
|
c) |
De to motorer antages at svigte på det mest kritiske punkt af den del af ruten, hvor flyvemaskinen — beregnet ved langdistancemarchfart med alle motorer i drift ved standardtemperatur i vindstille — er mere end 90 minutter fra en flyveplads, hvor de præstationskrav, som gælder for den forventede landingsmasse, kan opfyldes. |
|
d) |
Flyvemaskinens forventede masse må ikke på det punkt, hvor de to motorer antages at svigte, være mindre end den masse, der ville omfatte tilstrækkeligt brændstof til at fortsætte til en flyveplads, hvor landingen antages udført, og til at ankomme til denne flyveplads ved en højde på mindst 450 m (1 500 ft) direkte over landingsområdet og derefter til at flyve i niveau i 15 minutter. |
|
e) |
Med henblik på dette underpunkt skal flyvemaskinens disponible stigehastighed antages at være 150 ft pr. minut mindre end den angivne stigningshastighed. |
|
f) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af dette punkt øge breddemargenerne i ovenstående underpunkt a) til 18,5 km (10 nm), såfremt navigationsnøjagtigheden ikke overholder dækningsgraden på 95 %. |
|
g) |
Brændstofudtømning under flyvning er tilladt, hvis det er i overensstemmelse med behovet for at nå frem til flyvepladsen med de krævede brændstofreserver, og såfremt der anvendes en sikker procedure. |
OPS 1.590
Landing — Ankomstflyvepladser og alternative flyvepladser
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i henhold til OPS 1.475a), ikke overstiger den maksimale landingsmasse, der er angivet i flyvehåndbogen for den højde og, såfremt den er medtaget i flyvehåndbogen, den omgivende temperatur, der forventes på det beregnede landingstidspunkt på ankomstflyvepladsen og den alternative flyveplads.
OPS 1.595
Landing — Tørre baner
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i overensstemmelse med OPS 1.475a), på det forventede landingstidspunkt muliggør landing med fuldstændig standsning fra 50 ft over tærsklen inden for 70 % af den landingsdistance, der er til rådighed på ankomstflyvepladsen og på en eventuel alternativ flyveplads. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal ved påvisning af overholdelse af ovenstående underpunkt a) tage følgende i betragtning:
|
|
c) |
Ved afsendelse af en flyvemaskine i overensstemmelse med ovenstående underpunkt a) skal det antages,
|
|
d) |
Hvis luftfartsforetagendet er ude af stand til at overholde ovenstående underpunkt c) 2) for ankomstflyvepladsen, kan flyvemaskinen sendes af sted, såfremt der angives en alternativ flyveplads, som muliggør fuld overholdelse af underpunkt a), b) og c). |
OPS 1.600
Landing — Våde og kontaminerede baner
|
a) |
Når de relevante vejrrapporter eller -udsigter eller en kombination heraf indicerer, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være våd, skal luftfartsforetagendet sikre, at den landingsdistance, der er til rådighed, er lig med eller større end den krævede landingsdistance, der er fastsat i overensstemmelse med OPS 1.595 multipliceret med en faktor på 1,15. |
|
b) |
Når de relevante vejrrapporter eller -udsigter eller en kombination heraf indicerer, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være kontamineret, skal luftfartsforetagendet sikre, at den landingsdistance, som fastsættes ved hjælp af data, der kan godkendes af myndigheden for sådanne forhold, ikke overstiger den landingsdistance, der er til rådighed. |
SUBPART J
MASSE OG BALANCE
OPS 1.605
Generelt
(se bilag 1 til OPS 1.605)
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskinens lastning, masse og tyngdepunkt i enhver fase af flyvningen er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er angivet i den godkendte flyvehåndbog eller i driftshåndbogen, hvis denne er mere restriktiv. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal bestemme masse og tyngdepunkt for enhver flyvemaskine ved egentlig vejning forud for den første ibrugtagning og derefter hvert 4. år, hvis der anvendes individuelle flyvemaskinemasser, og hvert 9. år, hvis der anvendes masser for flåden. Der skal redegøres for de samlede virkninger af ændringer og reparationer på masse og balance, og virkningerne skal behørigt dokumenteres. Endvidere skal flyvemaskinerne vejes igen, hvis ændringernes virkninger på masse og balance ikke kendes nøjagtigt. |
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal bestemme massen for alle operative elementer og besætningsmedlemmer, som er medregnet i flyvemaskinens tørre operationelle masse, ved vejning eller ved brug af standardmasser. Indvirkningen af disses position på flyvemaskinens tyngdepunkt skal bestemmes. |
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal bestemme massen for trafiklasten, herunder eventuel ballast, ved egentlig vejning eller bestemme massen for trafiklasten i overensstemmelse med standardpassager- og -bagagemasser som angivet i OPS 1.620. |
|
e) |
Luftfartsforetagendet skal bestemme massen for brændstofmængden ved brug af den faktiske massefylde eller, hvis denne ikke er kendt, en massefylde, der beregnes i overensstemmelse med en metode, som er angivet i driftshåndbogen. |
OPS 1.607
Terminologi
|
a) |
Tør operationel masse (Dry Operating Mass). Flyvemaskinens samlede masse, når den er klar til en bestemt operationstype, eksklusive al anvendelig brændstof- og trafiklast. Denne masse omfatter elementer såsom
|
|
b) |
Maksimal masse uden brændstof (Maximum Zero Fuel Mass). Den maksimale tilladte masse for en flyvemaskine uden anvendeligt brændstof. Massen af det brændstof, der opbevares i særlige tanke, skal medregnes i masse uden brændstof, når dette udtrykkeligt er nævnt under begrænsningerne i flyvehåndbogen. |
|
c) |
Maksimal strukturel landingsmasse. Den maksimale tilladte samlede masse for flyvemaskinen ved landing under normale forhold. |
|
d) |
Maksimal strukturel startmasse. Den maksimale tilladte samlede masse for flyvemaskinen ved startløbets påbegyndelse. |
|
e) |
Klassificering af passagerer.
|
|
f) |
Trafiklast. Den samlede masse af passagerer, bagage og fragt, inklusive eventuel ikke-indtægtsgivende last. |
OPS 1.610
Lastning, masse og balance
Luftfartsforetagendet skal i driftshåndbogen angive de principper og metoder, som er forbundet med lastnings- og med masse- og balancesystemet, og som opfylder kravene i OPS 1.605. Dette system skal omfatte alle typer planlagte operationer.
OPS 1.615
Masseværdier for besætningen
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal anvende følgende masseværdier til at bestemme tør operationel masse:
|
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal korrigere den tørre operationelle masse, så eventuel ekstra bagage medregnes. Der skal tages hensyn til placeringen af denne ekstra bagage, når flyvemaskinens tyngdepunkt beregnes. |
OPS 1.620
Masseværdier for passagerer og bagage
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal beregne massen for passagerer og indchecket bagage ved anvendelse af enten den faktiske vejede masse for hver person og den faktiske vejede masse for bagage eller de standardmasseværdier, som er angivet i nedenstående tabel 1 til 3, bortset fra, når antallet af passagersæder, som er til rådighed, er mindre end 10. I disse tilfælde kan passagermassen bestemmes ved anvendelse af en mundtlig erklæring fra eller på vegne af hver enkelt passager, hvortil der lægges en forudbestemt konstant for håndbagage og beklædning. (Den procedure, der angiver, hvornår der skal vælges faktiske masser eller standardmasser, og proceduren for anvendelse af mundtlige erklæringer skal fremgå af driftshåndbogen.) |
|
b) |
Hvis den faktiske masse bestemmes ved vejning, skal luftfartsforetagendet sikre, at passagerernes personlige ejendele og håndbagage medregnes. Denne vejning skal udføres umiddelbart forud for boarding og i et tilstødende område. |
|
c) |
Hvis passagermassen bestemmes ved anvendelse af standardmasseværdier, skal standardmasseværdierne i nedenstående tabel 1 og 2 anvendes. Standardmasserne omfatter håndbagage og massen for eventuelle spædbørn under 2 år, som medbringes af en voksen på et passagersæde. Spædbørn, som optager særskilte passagersæder, skal betragtes som børn med henblik på dette underpunkt. |
|
d) |
Masseværdier for passagerer — 20 eller flere sæder
|
||||||||||||||||||||||
|
e) |
Masseværdier for passagerer — 19 eller færre sæder.
|
|
f) |
Masseværdier for bagage
|
|
g) |
Hvis luftfartsforetagendet ønsker at anvende andre standardmasseværdier end de værdier, der er angivet i ovenstående tabel 1 til 3, skal det underrette myndigheden om begrundelserne herfor og på forhånd opnå myndighedens godkendelse heraf. Luftfartsforetagendet skal også med henblik på godkendelse indlevere en detaljeret vejningsundersøgelsesplan og anvende den statistiske analysemetode, som er angivet i bilag 1 til OPS 1.620g). Når resultaterne af vejningsundersøgelsen er kontrolleret og godkendt af myndigheden, gælder de reviderede standardmasseværdier kun for det pågældende luftfartsforetagende. De reviderede standardmasseværdier kan kun anvendes under forhold, som er i overensstemmelse med de forhold, hvorunder undersøgelsen er foretaget. Hvis de reviderede standardmasser overstiger de masser, som er angivet i tabel 1 til 3, skal disse højere værdier anvendes. |
|
h) |
På enhver flyvning, der er identificeret som befordrende et betydeligt antal passagerer, hvis masse, inklusive håndbagage, forventes at overstige standardpassagermassen, skal luftfartsforetagendet bestemme den faktiske masse for sådanne passagerer ved vejning eller ved at tilføje et passende tillæg til massen. |
|
i) |
Hvis der anvendes standardmasseværdier for indchecket bagage, og hvis et betydeligt antal passagerer indchecker bagage, som forventes at overstige standardbagagemassen, skal luftfartsforetagendet bestemme den faktiske masse for denne bagage ved vejning eller ved at tilføje et passende tillæg til massen. |
|
j) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at luftfartøjschefen informeres, når der er anvendt en metode, som ikke er standard, til bestemmelse af lastens masse, og at denne metode er angivet i masse- og balancedokumenterne. |
OPS 1.625
Masse- og balancedokumentation
(se bilag 1 til OPS 1.625)
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal forud for hver flyvning udarbejde masse- og balancedokumentation, som angiver lasten og fordelingen heraf. Masse- og balancedokumentationen skal gøre det muligt for luftfartøjschefen at fastslå, at lasten og dennes fordeling er sådan, at flyvemaskinens masse- og balancebegrænsninger ikke overskrides. Navnet på den person, som har udarbejdet masse- og balancedokumentationen, skal fremgå af dokumentationen. Den person, som fører tilsyn med lastningen af flyvemaskinen, skal med sin underskrift bekræfte, at lasten og dennes fordeling er i overensstemmelse med masse- og balancedokumentationen. Dette dokument skal kunne godkendes af luftfartøjschefen, hvis godkendelse vises ved kontrasignering eller tilsvarende. (se også OPS 1.055a) (12)). |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal angive procedurerne for sidste-øjebliksændringer (Last Minute Changes) i lasten. |
|
c) |
Under forudsætning af myndighedens godkendelse kan luftfartsforetagendet anvende et alternativ til de procedurer, der kræves i ovenstående punkt a) og b). |
Bilag 1 til OPS 1.605
Masse og balance — Generelt
se OPS 1.605
|
a) |
Bestemmelse af en flyvemaskines tørre operationelle masse
|
|
b) |
Særlige standardmasser for trafiklast. Ud over standardmasser for passagerer og indchecket bagage kan luftfartsforetagendet indsende standardmasser for andre typer af last til godkendelse hos myndigheden. |
|
c) |
Lastning af flyvemaskinen
|
|
d) |
Tyngdepunktsgrænser
|
Bilag 1 til OPS 1.620f)
Definition af området for flyvninger i den europæiske region
Med henblik på OPS 1.620f) forstås ved flyvninger i den europæiske region, ud over indenrigsflyvninger, flyvninger, som udføres inden for det område, der afgrænses af loxodrome kompaslinjer mellem følgende punkter:
|
— |
N7200 |
E04500 |
|
— |
N4000 |
E04500 |
|
— |
N3500 |
E03700 |
|
— |
N3000 |
E03700 |
|
— |
N3000 |
W00600 |
|
— |
N2700 |
W00900 |
|
— |
N2700 |
W03000 |
|
— |
N6700 |
W03000 |
|
— |
N7200 |
W01000 |
|
— |
N7200 |
E04500 |
som vist i figur 1 nedenfor:
Figur 1
Den europæiske region
Bilag 1 til OPS 1.620g)
Procedure for fastsættelse af reviderede standardmasseværdier for passagerer og bagage
|
a) |
Passagerer
|
|
b) |
Indchecket bagage. Den statistiske procedure for bestemmelse af de reviderede standardbagagemasseværdier baseret på gennemsnitlige bagagemasser af den krævede minimumsstørrelse for stikprøver er stort set den samme som den procedure, der anvendes for passagerer, og som er angivet i underpunkt a) 1). Det relative konfidensinterval (nøjagtighed) for bagage er 1 %. Der skal vejes mindst 2 000 stykker indchecket bagage. |
|
c) |
Bestemmelse af reviderede standardmasseværdier for passagerer og indchecket bagage.
|
Bilag 1 til OPS 1.625
Masse- og balancedokumentation
|
a) |
Masse- og balancedokumentation
|
|
b) |
Computerstyrede systemer. Hvis masse- og balancedokumentationen udarbejdes ved hjælp af et computerstyret masse- og balancesystem, skal luftfartsforetagendet efterprøve integriteten af disse uddata. Luftfartsforetagendet skal oprette et system for at kontrollere, at ændringer i luftfartsforetagendets inddata behørigt indarbejdes i systemet, og at systemet fortløbende fungerer tilfredsstillende, ved at efterprøve uddataene med mindst 6 måneders mellemrum. |
|
c) |
Masse- og balancesystemer om bord. Luftfartsforetagendet skal indhente myndighedens godkendelse, hvis luftfartsforetagendet ønsker at anvende et computersystem om bord for masse- og balanceværdier som primær kilde til afsendelse af flyvemaskiner. |
|
d) |
Dataforbindelse. Når masse- og balancedokumentation sendes til flyvemaskiner via dataforbindelse, skal der på jorden forefindes kopi af den endelige masse- og balancedokumentation i den form, hvori den er godkendt af luftfartøjschefen. |
SUBPART K
INSTRUMENTER OG UDSTYR
OPS 1.630
Generel indledning
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at en flyvning ikke påbegyndes, medmindre de instrumenter og det udstyr, der kræves i henhold til denne subpart, er
|
|
b) |
Minimumspræstationsnormerne for instrumenter og udstyr er de normer, der er foreskrevet i de gældende European Technical Standard Orders (ETSO) som angivet i de gældende specifikationer vedrørende European Technical Standard Orders (CS-TSO), medmindre der foreskrives andre præstationsnormer i operations- eller luftdygtighedskodeksen. Instrumenter og udstyr, som på datoen for gennemførelsen af OPS opfylder andre konstruktions- og præstationsspecifikationer end ETSO, kan forblive i drift eller kan installeres, medmindre der i denne subpart er foreskrevet yderligere krav. Instrumenter og udstyr, der allerede er godkendt, skal ikke overholde en revideret ETSO eller en anden revideret specifikation end ETSO, medmindre der foreskrives et krav med tilbagevirkende kraft. |
|
c) |
Følgende elementer kræver ikke udstyrsgodkendelse:
|
|
d) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem skal anvende et udstyr på sin plads under flyvningen, skal dette være nemt at betjene fra den pågældende plads. Hvis et og samme udstyr skal betjenes af mere end ét medlem af flyvebesætningen, skal det installeres, så det umiddelbart kan betjenes fra en given plads, hvorfra det bliver nødvendigt at betjene udstyret. |
|
e) |
De instrumenter, der anvendes af ethvert flyvebesætningsmedlem, skal være placeret således, at flyvebesætningsmedlemmet nemt kan se visningerne fra sin plads med mindst mulig ændring af den stilling og synslinje, som besætningsmedlemmet normalt indtager, når vedkommende ser fremad langs flyvevejen. Når et enkelt instrument i en flyvemaskine skal betjenes af mere end 1 medlem af flyvebesætningen, skal det være installeret således, at instrumentet er synligt fra hver relevant flyvebesætningsplads. |
OPS 1.635
Udstyr til beskyttelse af kredsløb
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, hvori der anvendes sikringer, medmindre der under flyvningen er reservesikringer til rådighed, som mindst svarer til 10 % af antallet af sikringer med hver nominel ydelse eller tre med hver nominel ydelse afhængigt af, hvilket antal der er størst.
OPS 1.640
Flyvemaskinens operationslys
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre den er udstyret med følgende
|
a) |
Til flyvning om dagen
|
|
b) |
Ved flyvning om natten, ud over det i ovenstående punkt a) angivne udstyr
|
OPS 1.645
Vinduesviskere
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse på mere end 5 700 kg, medmindre den på hver pilotplads er udstyret med en vinduesvisker eller tilsvarende anordning til at holde en del af forruden fri for nedbør.
OPS 1.650
VFR-flyvninger om dagen — Flyve- og navigationsinstrumenter og tilknyttet udstyr
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine om dagen i overensstemmelse med visuelflyveregler (VFR), medmindre den er udstyret med flyve- og navigationsinstrumenterne og det hertil knyttede udstyr, og medmindre, hvor dette er relevant, det sker på de i nedenstående underpunkter anførte betingelser:
|
a) |
et magnetkompas, |
|
b) |
en nøjagtig tidsmåler, som viser tiden i timer, minutter og sekunder, |
|
c) |
en følsom trykhøjdemåler, der er kalibreret i fod med en underskalaindstilling, der er kalibreret i hektopascal/millibar, som kan indstilles til ethvert barometertryk, hvortil den sandsynligvis skal indstilles under flyvningen, |
|
d) |
en flyvehastighedsmåler, der er kalibreret i knob, |
|
e) |
en vertikal hastighedsmåler, |
|
f) |
en drejningsviser og tværkraftmåler (turn and slip indicator) eller en drejningskoordinator med indbygget tværkraftmåler, |
|
g) |
flyvestillingsindikator (kunstig horisont), |
|
h) |
en stabiliseret retningsindikator og |
|
i) |
et hjælpemiddel, som i cockpittet kan angive lufttemperaturen udenfor kalibreret i grader celsius, |
|
j) |
Ved flyvninger af en varighed, som ikke overstiger 60 minutter, som starter og lander på samme flyveplads, og som forbliver inden for 50 nm fra den pågældende flyveplads, kan alle de instrumenter, som foreskrives i ovenstående underpunkt f), g) og h) og nedenstående underpunkt k) 4), k) 5) og k) 6), erstattes enten af en drejningsviser og tværkraftmåler eller af en drejningskoordinator med indbygget tværkraftmåler eller af såvel en flyvestillingsindikator som en tværkraftmåler, |
|
k) |
Når der kræves to piloter, skal andenpilotens plads have følgende særskilte instrumenter:
|
|
l) |
Hvert system til visning af flyvehastighed skal være udstyret med et opvarmet pitotrør eller tilsvarende anordning, der forhindrer funktionssvigt som følge af enten kondens eller isdannelse, for
|
|
m) |
Når der kræves instrumenter i to eksemplarer, omfatter kravet særskilte displays for hver pilot og særskilte selektorer eller andet tilknyttet udstyr, hvor dette er relevant, |
|
n) |
Alle flyvemaskiner skal være udstyret med anordninger, som viser, når strømforsyningen til de krævede flyveinstrumenter er utilstrækkelig, og |
|
o) |
alle flyvemaskiner med sammentrykkelighedsbegrænsninger, som ikke på anden måde vises af de krævede flyvehastighedsmålere, skal være udstyret med en machtalmåler ved hver pilotplads, |
|
p) |
Luftfartsforetagendet må ikke udføre VFR-flyvninger om dagen, medmindre flyvemaskinen er udstyret med hovedtelefoner med boommikrofon eller tilsvarende for hvert flyvebesætningsmedlem på cockpittjeneste. |
OPS 1.652
IFR- eller natflyvninger — Flyve- og navigationsinstrumenter og tilknyttet udstyr
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine i overensstemmelse med instrumentflyvereglerne (IFR) eller om natten i overensstemmelse med visuelflyvereglerne (VFR), medmindre flyvemaskinen er udstyret med flyve- og navigationsinstrumenterne og det hertil knyttede udstyr og medmindre, hvor dette er relevant, det sker på de i nedenstående underpunkter anførte betingelser:
|
a) |
et magnetkompas, |
|
b) |
en nøjagtig tidsmåler, som viser tiden i timer, minutter og sekunder, |
|
c) |
to følsomme trykhøjdemålere, der er kalibreret i fod med underskalaindstillinger, der er kalibreret i hektopascal/millibar, som kan indstilles til ethvert barometertryk, hvortil de sandsynligvis skal indstilles under flyvningen; disse højdemålere skal være forsynet med tromlehøjdemåler eller tilsvarende visning, |
|
d) |
et system til visning af flyvehastighed med opvarmet pitotrør eller tilsvarende anordning, der forhindrer funktionssvigt som følge af enten kondens eller isdannelse, inklusive advarselsindikator, som viser svigt i pitotopvarmeren. Kravet om en advarselsindikator, der viser svigt i pitotopvarmeren, gælder ikke for flyvemaskiner, som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på 9 eller færre sæder eller en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder, og som har fået udstedt et individuelt luftdygtighedsbevis inden den 1. april 1998, |
|
e) |
en vertikal hastighedsmåler, |
|
f) |
en drejningsviser og tværkraftmåler, |
|
g) |
en flyvestillingsindikator (kunstig horisont), |
|
h) |
en stabiliseret retningsindikator, |
|
i) |
et hjælpemiddel, som i cockpittet kan angive lufttemperaturen udenfor kalibreret i grader celsius, og |
|
j) |
to uafhængige statiske tryksystemer, dog er det tilladt for propeldrevne flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder at have et statisk tryksystem og en alternativ kilde til statisk tryk. |
|
k) |
Når der kræves to piloter, skal andenpilotens plads have følgende særskilte instrumenter:
|
|
l) |
Flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse, som overstiger 5 700 kg, eller som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 9 sæder, skal være udstyret med en yderligere standby-flyvestillingsindikator (kunstig horisont), som kan betjenes fra begge pilotpladser, og som
bortset fra flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder, som allerede er registreret i en medlemsstat den 1. april 1995, og som er udstyret med en standby-flyvestillingsindikator på venstre instrumentbræt. |
|
m) |
Ved overholdelse af ovenstående underpunkt l) skal det være klart synligt for flyvebesætningen, når den i det pågældende underpunkt krævede standby-flyvestillingsindikator fungerer på nødstrøm. Hvis standby-flyvestillingsindikatoren har sin egen dedicerede strømforsyning, skal der være en tilknyttet indikation enten på instrumentet eller på instrumentbrættet, når denne strømforsyning er i brug. |
|
n) |
En kortholder i en letlæselig position, som kan belyses med henblik på natflyvninger. |
|
o) |
Hvis standby-instrumentsystemet til visning af flyvestilling er certificeret i henhold til CS 25.130b) 4) eller tilsvarende, kan drejningsviserne og tværkraftmålerne (turn and slip indicators) erstattes af tværkraftmålere. |
|
p) |
Når der kræves instrumenter i to eksemplarer, omfatter kravet særskilte displays til hver pilot og særskilte selektorer eller andet tilknyttet udstyr, hvor dette er relevant. |
|
q) |
Alle flyvemaskiner skal være udstyret med anordninger, som viser, når strømforsyningen til de krævede flyveinstrumenter er utilstrækkelig, og |
|
r) |
alle flyvemaskiner med sammentrykkelighedsbegrænsninger, som ikke på anden måde vises af de krævede flyvehastighedsmålere, skal være udstyret med en machtalmåler ved hver pilotplads. |
|
s) |
Luftfartsforetagendet må ikke udføre IFR- eller natflyvninger, medmindre flyvemaskinen er udstyret med hovedtelefoner med boommikrofon eller tilsvarende for hvert flyvebesætningsmedlem på cockpittjeneste og en sendeknap på rattet til hver krævet pilot. |
OPS 1.655
Yderligere udstyr ved enpilotflyvninger i henhold til IFR eller om natten
Luftfartsforetagendet må ikke udføre IFR-enpilotflyvninger, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en autopilot med mindst højdehold og fast kursindstilling.
OPS 1.660
Højdevarslingssystem
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en turbinedrevet propelflyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse, som overstiger 5 700 kg, eller som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 9 sæder, eller en turbojetdrevet flyvemaskine, medmindre den er udstyret med et højdevarslingssystem, som er i stand til
|
OPS 1.665
Ground proximity warning system (GPWS-system) og terrænadvarselssystem (Terrain Awareness and Warning System — TAWS-system)
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en turbinedrevet propelflyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse, som overstiger 5 700 kg, eller som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 9 sæder, medmindre den er udstyret med et GPWS-system, der omfatter en funktion, der forud advarer om faren for terræn (Terrain Awareness and Warning System — TAWS). |
|
b) |
GPWS-systemet skal automatisk ved hjælp af lydsignaler, som kan suppleres med visuelle signaler, advare flyvebesætningen rettidigt og tydeligt om faldhastighed, terrænnærhed, højdetab efter start eller cirkling, ukorrekt landingskonfiguration og afvigelse fra den nedadgående glidevinkel. |
|
c) |
TAWS-systemet skal automatisk ved hjælp af visuelle signaler og lydsignaler og et TAWS-display forsyne flyvebesætningen med tilstrækkelig alarmeringstid til at forhindre begivenheder med kontrolleret flyvning ind i terræn, ligesom der skal være mulighed for visning af forudliggende hindringer samt indikation af grænsen for frigang af terræn. |
OPS 1.668
Advarselssystem for kollisioner i luften (Airborne Collision Avoidance System — ACAS)
Luftfartsforetagendet må ikke operere en turbinedrevet propelflyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse, som overstiger 5 700 kg, eller som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 19 sæder, medmindre den er udstyret med et advarselssystem for kollisioner i luften med et minimumspræstationsniveau på mindst ACAS II.
OPS 1.670
Vejrradarudstyr under flyvning
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere
|
|
b) |
For trykregulerede propeldrevne flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på ikke over 5 700 kg og en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på ikke over 9 sæder kan vejrradarudstyr under flyvning erstattes af andet udstyr, som kan spore tordenvejr og andre potentielt farlige vejrforhold, der kan opdages med luftbåret vejrradarudstyr, under forudsætning af myndighedens godkendelse. |
OPS 1.675
Udstyr til flyvning under forhold med isdannelse
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine under forhold med forventet eller faktisk isdannelse, medmindre flyvemaskinen er certificeret og udstyret til at operere under sådanne forhold. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine under forhold med forventet eller faktisk isdannelse om natten, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en anordning, som kan belyse eller spore isdannelsen. Enhver form for belysning, som anvendes, skal være af en type, som ikke forårsager blænding eller refleksion, der kunne hæmme besætningsmedlemmerne i at udføre deres opgaver. |
OPS 1.680
Udstyr til sporing af kosmisk stråling
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine over 15 000 m (49 000 ft), medmindre den er udstyret med et instrument til fortløbende at måle og vise dosishastigheden af den samlede kosmiske stråling, som modtages (dvs. den samlede ionisering og neutronstråling af galaktisk eller solarisk oprindelse) og den kumulative dosis på hver flyvning.
OPS 1.685
Flyvebesætningens interne samtaleanlæg
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, på hvilken der kræves en flyvebesætning på mere end ét medlem, medmindre flyvemaskinen er udstyret med et internt samtaleanlæg til flyvebesætningen, inklusive hovedtelefoner og mikrofoner, som ikke er håndholdte, til brug for alle medlemmer af flyvebesætningen.
OPS 1.690
Internt samtaleanlæg til besætningsmedlemmerne
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse over 15 000 kg eller en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 19 sæder, medmindre flyvemaskinen er udstyret med et internt samtaleanlæg til besætningsmedlemmerne; undtaget herfra er flyvemaskiner, som inden den 1. april 1965 for første gang har fået udstedt et individuelt luftdygtighedsbevis, og som allerede var registreret i en medlemsstat den 1. april 1995. |
|
b) |
Det i dette punkt krævede samtaleanlæg til besætningsmedlemmerne skal
|
OPS 1.695
Højttaleranlæg
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 19 sæder, medmindre der er installeret et højttaleranlæg. |
|
b) |
Det i dette punkt krævede højttaleranlæg skal
|
OPS 1.700
Cockpit voice rekordere-1
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis den 1. april 1998 eller derefter, og som
|
|
b) |
Cockpit voice rekorderen skal være i stand til at bevare informationer, der er rekorderet i løbet af mindst de sidste 2 timer, hvor rekorderen er i brug, dog kan denne periode nedsættes til 30 minutter for flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder. |
|
c) |
Cockpit voice rekorderen skal automatisk begynde at rekordere, før flyvemaskinen ved egen kraft bevæger sig, og skal fortsætte med at rekordere indtil flyvningens afslutning, når flyvemaskinen ikke længere er i stand til at bevæge sig ved egen kraft. Endvidere skal cockpit voice rekorderen, afhængigt af tilgængeligheden af elektrisk strøm, begynde at rekordere så tidligt som muligt under cockpitchecks før motorstart ved flyvningens begyndelse indtil cockpitchecks umiddelbart efter motorstandsning ved flyvningens afslutning. |
|
d) |
Cockpit voice rekorderen skal have en anordning, som medvirker til at lokalisere den pågældende rekorder i vand. |
OPS 1.705
Cockpit voice rekordere-2
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en turbinedreven flermotoret flyvemaskine, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis den 1. januar 1990 eller derefter frem til og med den 31. marts 1998, og som har en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder og en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 9 sæder, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en cockpit voice rekorder, som rekorderer
|
|
b) |
Cockpit voice rekorderen skal være i stand til at bevare informationer, der er rekorderet i løbet af mindst de sidste 30 minutter, hvor rekorderen er i brug. |
|
c) |
Cockpit voice rekorderen skal begynde at rekordere, før flyvemaskinen ved egen kraft bevæger sig, og skal fortsætte med at rekordere indtil flyvningens afslutning, når flyvemaskinen ikke længere er i stand til at bevæge sig ved egen kraft. Endvidere skal cockpit voice rekorderen, afhængigt af tilgængeligheden af elektrisk strøm, begynde at rekordere så tidligt som muligt under cockpitchecks før flyvningen indtil cockpitchecks umiddelbart efter motorstandsning ved flyvningens afslutning. |
|
d) |
Cockpit voice rekorderen skal have en anordning, som medvirker til at lokalisere den pågældende rekorder i vand. |
OPS 1.710
Cockpit voice rekordere-3
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis før den 1. april 1998, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en cockpit voice rekorder, som rekorderer
|
|
b) |
Cockpit voice rekorderen skal være i stand til at bevare informationer, der er rekorderet i løbet af mindst de sidste 30 minutter, hvor rekorderen er i brug. |
|
c) |
Cockpit voice rekorderen skal begynde at rekordere, før flyvemaskinen ved egen kraft bevæger sig, og skal fortsætte med at rekordere indtil flyvningens afslutning, når flyvemaskinen ikke længere er i stand til at bevæge sig ved egen kraft. |
|
d) |
Cockpit voice rekorderen skal have en anordning, som medvirker til at lokalisere den pågældende rekorder i vand. |
OPS 1.715
Flyvedatarekordere-1
(Se bilag 1 til OPS 1.715)
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis den 1. april 1998 eller derefter, og som
medmindre flyvemaskinen er udstyret med en flyvedatarekorder, som benytter en digital metode til rekordering og lagring af data og omfatter et system til hurtig fremhentning af disse data fra lagringsmediet. |
|
b) |
Flyvedatarekorderen skal være i stand til at bevare data, der er rekorderet i løbet af mindst de sidste 25 timer, hvor rekorderen er i brug, dog kan denne periode nedsættes til 10 timer for flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder. |
|
c) |
Flyvedatarekorderen skal med henvisning til en tidsskala rekordere
|
|
d) |
Der skal indhentes data fra luftfartøjskilder, som muliggør nøjagtig korrelation med de informationer, der vises for flyvebesætningen. |
|
e) |
Flyvedatarekorderen skal automatisk begynde at rekordere data, før flyvemaskinen ved egen kraft er i stand til at bevæge sig, og skal automatisk stoppe, efter at flyvemaskinen er ude af stand til at bevæge sig ved egen kraft. |
|
f) |
Flyvedatarekorderen skal have en anordning, som medvirker til at lokalisere den pågældende rekorder i vand. |
|
g) |
Flyvemaskiner, som første gang har fået udstedt et individuelt luftdygtighedsbevis den 1. april 1998 eller senere, men ikke senere end 1. april 2001, behøver ikke overholde OPS 1.715c), hvis myndigheden godkender det, dersom
|
OPS 1.720
Flyvedatarekordere-2
(se bilag 1 til OPS 1.720)
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis den 1. juni 1990 eller derefter frem til og med den 31. marts 1998, og som har en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en flyvedatarekorder, som benytter en digital metode til rekordering og lagring af data, og omfatter et system til hurtig fremhentning af disse data fra lagringsmediet. |
|
b) |
Flyvedatarekorderen skal være i stand til at bevare de rekorderede data i løbet af mindst de sidste 25 timer, hvor rekorderen er i brug. |
|
c) |
Flyvedatarekorderen skal med henvisning til en tidsskala rekordere
|
|
d) |
For flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på 27 000 kg eller derunder behøver parameter 14 og 15b i tabel A i bilag 1 til OPS 1.720 ikke at blive rekorderet, hvis det kan accepteres af myndigheden, og hvis en af de følgende betingelser er opfyldt:
|
|
e) |
For flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 27 000 kg, behøver følgende parametre ikke at blive rekorderet, hvis det kan accepteres af myndigheden: 15b i tabel A i bilag 1 til OPS 1.720, og 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30 og 31 i tabel B i bilag I, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
|
|
f) |
Individuelle parametre, der kan udledes ved beregning af de øvrige rekorderede parametre, behøver ikke at rekorderes, hvis det kan accepteres af myndigheden. |
|
g) |
Der skal indhentes data fra luftfartøjskilder, som muliggør nøjagtig korrelation med de informationer, der vises for flyvebesætningen. |
|
h) |
Flyvedatarekorderen skal begynde at rekordere data, før flyvemaskinen ved egen kraft er i stand til at bevæge sig, og skal stoppe, efter at flyvemaskinen er ude af stand til at bevæge sig ved egen kraft. |
|
i) |
Flyvedatarekorderen skal have en anordning, som medvirker til at lokalisere den pågældende rekorder i vand. |
OPS 1.725
Flyvedatarekordere-3
(se bilag 1 til OPS 1.725)
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med turbinemotor, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis før 1. juni 1990, og som har en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en flyvedatarekorder, som benytter en digital metode til rekordering og lagring af data og omfatter et system til hurtig fremhentning af disse data fra lagringsmediet. |
|
b) |
Flyvedatarekorderen skal være i stand til at bevare data, der er rekorderet i løbet af mindst de sidste 25 timer, hvor rekorderen er i brug. |
|
c) |
Flyvedatarekorderen skal med henvisning til en tidsskala rekordere
|
|
d) |
Individuelle parametre, der kan udledes ved beregning af de øvrige rekorderede parametre, behøver ikke at rekorderes, hvis det kan accepteres af myndigheden. |
|
e) |
Der skal indhentes data fra luftfartøjskilder, som muliggør nøjagtig korrelation med de informationer, der vises for flyvebesætningen. |
|
f) |
Flyvedatarekorderen skal begynde at rekordere data, før flyvemaskinen ved egen kraft er i stand til at bevæge sig, og skal stoppe, efter at flyvemaskinen er ude af stand til at bevæge sig ved egen kraft. |
|
g) |
Flyvedatarekorderen skal have en anordning, som medvirker til at lokalisere den pågældende rekorder i vand. |
OPS 1.727
Kombinationsrekorder
|
a) |
Kravene til cockpit voice rekorder og flyvedatarekorder kan opfyldes således:
|
|
b) |
En kombinationsrekorder er en flyvedatarekorder, der rekorderer
|
OPS 1.730
Sæder, sikkerhedsbælter, sikkerhedsseler og fastspændingsanordninger til børn
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre den er udstyret med
|
|
b) |
Alle sikkerhedsbælter med skulderseler skal have ét enkelt udløsningspunkt. |
|
c) |
Et sikkerhedsbælte med en diagonal skulderrem til flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på ikke over 5 700 kg eller et sikkerhedsbælte til flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på ikke over 2 730 kg kan tillades i stedet for et sikkerhedsbælte med skulderseler, såfremt det ikke med rimelighed er muligt at montere sidstnævnte. |
OPS 1.731
Skiltene »spænd sikkerhedsbæltet« og »rygning forbudt«
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, hvis ikke alle passagersæder er synlige fra cockpittet, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en anordning, som viser alle passagerer og kabinebesætningsmedlemmer, hvornår sikkerhedsbælterne skal være spændt, og hvornår rygning er forbudt.
OPS 1.735
Indvendige døre og forhæng
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre følgende udstyr er installeret:
|
a) |
i en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 19 passagerer en dør mellem passagerkabinen og cockpittet med et skilt med »kun adgang for besætningsmedlemmer« og en låseanordning, som forhindrer, at passagerer åbner døren uden tilladelse fra et medlem af flyvebesætningen, |
|
b) |
en anordning til åbning af hver af de døre, der adskiller en passagerkabine fra en anden kabine, som er forsynet med nødudgange. Åbningsanordningen skal være lettilgængelig, |
|
c) |
hvis det er nødvendigt at gå gennem en døråbning eller et forhæng, som adskiller passagerkabinen fra andre områder, for at nå til en påbudt nødudgang fra et givet passagersæde, skal døren eller forhænget have en anordning, som fastholder den/det i åben stilling, |
|
d) |
et skilt på hver af de indvendige døre eller ved siden af et forhæng, som giver adgang til en passagernødudgang, hvorpå det angives, at døren/forhænget skal være fastholdt i åben stilling under start og landing, og |
|
e) |
en anordning, som gør det muligt for ethvert besætningsmedlem at låse enhver dør op, som normalt er tilgængelig for passagerer, og som kan låses af passagerer. |
OPS 1.745
Førstehjælpskasser
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre den er udstyret med lettilgængelige førstehjælpskasser i følgende antal:
|
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at førstehjælpskasserne
|
OPS 1.755
Medicinsk nødudstyr
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 30 sæder, medmindre flyvemaskinen er udstyret med medicinsk nødudstyr, hvis et givet punkt af den planlagte rute ligger mere end 60 minutters flyvetid (ved normal marchfart) fra en flyveplads, hvor der kunne forventes at være kvalificeret lægehjælp til rådighed. |
|
b) |
Luftfartøjschefen skal sikre, at der kun indgives lægemidler af kvalificerede læger, sygeplejerske eller tilsvarende kvalificeret personale. |
|
c) |
Betingelser for medbringelse
|
OPS 1.760
Førstehjælpsilt
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en trykreguleret flyvemaskine ved højder over 25 000 ft, hvor der kræves et kabinebesætningsmedlem om bord, medmindre flyvemaskinen er udstyret med en forsyning af ufortyndet ilt til passagerer, som af fysiologiske årsager måtte have behov for ilt efter trykfald i kabinen. Iltmængden skal beregnes ved hjælp af en gennemsnitlig gennemstrømningsmængde på mindst 3 liter Standard Temperature Pressure Dry (STPD)/minut/person, som tilføres under hele flyvningen efter trykfald i kabinen ved kabinetrykhøjder på over 8 000 ft, for mindst 2 % af de befordrede passagerer men i intet tilfælde for mindre end én person. Der skal forefindes et tilstrækkeligt antal dispenserenheder, men i intet tilfælde færre end to med en anordning, som sætter kabinebesætningen i stand til at anvende forsyningen. |
|
b) |
Den mængde førstehjælpsilt, der kræves ved en bestemt operation, skal bestemmes på grundlag af kabinetrykhøjder og flyvningens varighed i overensstemmelse med de operationelle procedurer, der er fastsat for hver operation og rute. |
|
c) |
Iltudstyret, hvormed flyvemaskinen er udstyret, skal være i stand til at generere en massestrøm til hver bruger på mindst fire liter pr. minut, STPD. Der kan anvendes anordninger til at sænke strømmen til ikke under to liter pr. minut, STPD, ved en given højde. |
OPS 1.770
Supplerende ilt — Trykregulerede flyvemaskiner
(se bilag 1 til OPS 1.770)
|
a) |
Generelt
|
|
b) |
Krav til iltudstyr og ilttilførsel
|
OPS 1.775
Supplerende ilt — Ikke-trykregulerede flyvemaskiner
(se bilag 1 til OPS 1.775)
|
a) |
Generelt
|
|
b) |
Krav til ilttilførsel
|
OPS 1.780
Besætningens udstyr til beskyttelse af åndedræt
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en trykreguleret flyvemaskine eller en ikke-trykreguleret flyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg eller med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 19 sæder, medmindre
|
|
b) |
PBE, der er beregnet til brug for flyvebesætningen, skal være praktisk placeret i cockpittet og være lettilgængeligt for omgående anvendelse af hvert af de krævede flyvebesætningsmedlemmer på deres anviste tjenestepladser. |
|
c) |
PBE, der er beregnet til brug af kabinebesætningen, skal være installeret ved siden af hvert af de krævede kabinebesætningsmedlemmers tjenesteplads. |
|
d) |
Der skal forefindes yderligere, lettilgængeligt bærbart PBE, som skal være placeret ved eller i tilknytning til de i OPS 1.790c) og d) krævede manuelle ildslukkere, dog skal PBE'et, hvis ildslukkeren befinder sig inde i et lastrum, anbringes udenfor men ved siden af indgangen til det pågældende lastrum. |
|
e) |
PBE må, når det er i brug, ikke forhindre den kommunikation, der er foreskrevet i OPS 1.685, OPS 1.690, OPS 1.810 og OPS 1.850. |
OPS 1.790
Manuelle ildslukkere
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre der forefindes manuelle ildslukkere til brug i besætnings- og passagerkabiner samt, hvis dette er relevant, i lastrum og pantryer i overensstemmelse med følgende:
|
a) |
arten og mængden af slukningsmidlet skal være egnet til de former for brand, som kan forventes at forekomme i den kabine eller det rum, hvor ildslukkeren efter hensigten skal anvendes, og skal med hensyn til personalekabiner minimere risikoen for koncentration af giftige luftarter, |
|
b) |
der skal være mindst én manuel ildslukker, som indeholder halon 1211 (bromchlordifluormethan, CBrCIF2) eller tilsvarende som slukningsmiddel, praktisk placeret i cockpittet til brug for flyvebesætningen, |
|
c) |
der skal være mindst en manuel ildslukker placeret i eller være lettilgængelig til brug fra hvert pantry, som ikke er placeret på hovedpassagerdækket, |
|
d) |
der skal være mindst en lettilgængelig manuel ildslukker til rådighed til brug i hver klasse A eller klasse B last- eller bagagerum og i hver klasse E lastrum, hvortil besætningsmedlemmerne har adgang under flyvningen, og |
|
e) |
mindst nedenstående antal manuelle ildslukkere skal være praktisk placeret i passagerkabinen/-kabinerne:
Hvis der kræves to eller flere ildslukkere, skal disse være jævnt fordelt i passagerkabinen. |
|
f) |
Mindst én af de krævede ildslukkere, som er placeret i passagerkabinen i en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på mindst 31 og ikke over 60 sæder, og mindst to af de ildslukkere, der er placeret i passagerkabinen i en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på 61 eller flere sæder, skal indeholde halon 1211 (bromchlordifluormethan, CBrCIF2) eller tilsvarende som slukningsmiddel. |
OPS 1.795
Katastrofeøkser og koben
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg eller med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 9 sæder, medmindre flyvemaskinen er udstyret med mindst en katastrofeøkse eller et koben, som er placeret i cockpittet. Hvis den maksimale godkendte passagersædekonfiguration er flere end 200 sæder, skal der medføres en yderligere katastrofeøkse eller et yderligere koben, som skal være placeret i eller i nærheden af det bageste pantryområde. |
|
b) |
Katastrofeøkser og koben, som er placeret i passagerkabinen, må ikke være synlige for passagererne. |
OPS 1.800
Markering af brudpunkter
Såfremt der på flyvemaskinens fuselage findes områder, som er egnede til at blive gennembrudt af redningsmandskab, skal luftfartsforetagendet sikre, at sådanne områder er markeret som vist nedenfor. Markeringerne skal være røde eller gule, og de skal om nødvendigt have et hvidt omrids som kontrast til baggrunden. Hvis afstanden mellem hjørnemarkeringerne er på mere end 2 meter, skal der indsættes mellemliggende linjer på 9 cm × 3 cm, så der ikke er mere end 2 meter mellem tilgrænsende markeringer.
OPS 1.805
Midler til nødevakuering
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, hvor passagernødudgangens dørtrin
|
|
b) |
Dette udstyr eller disse anordninger behøver ikke at findes ved udgange over vingen, hvis det specificerede sted på flyvemaskinekonstruktionen, hvor flugtvejen slutter, er mindre end 1,83 meter (6 fod) fra jorden, når flyvemaskinen står på jorden med landingsstellet sænket og klapperne i start- eller landingsposition, afhængigt af, hvilken klapposition der er længst over jorden. |
|
c) |
I flyvemaskiner, for hvilke der kræves en særskilt nødudgang til flyvebesætningen, og
|
OPS 1.810
Megafoner
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 60 sæder, som befordrer en eller flere passagerer, medmindre den er udstyret med bærbare batteridrevne megafoner, som er lettilgængelige til brug for besætningsmedlemmerne under en nødevakuering, i følgende forhold:
|
OPS 1.815
Nødbelysning
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en passagerflyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 9 sæder, medmindre flyvemaskinen er udstyret med et nødbelysningssystem med uafhængig strømforsyning, som kan lette evakueringen af flyvemaskinen.
|
|
b) |
Luftfartsforetagendet må ikke om natten operere en passagerflyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på 9 eller færre sæder, medmindre den er udstyret med en kilde til almindelig kabinebelysning, der letter evakueringen af flyvemaskinen. Systemet kan omfatte loftsbelysning eller andre belysningskilder, som allerede er monteret på flyvemaskinen, og som er i stand til at forblive operative, efter at flyvemaskinens batteri er koblet fra. |
OPS 1.820
Automatisk nødlokaliseringssender (Emergency Locator Transmitter)
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis den 1. januar 2002 eller derefter, medmindre den er udstyret med en automatisk nødlokaliseringssender (ELT), som er i stand til at sende på 121,5 MHz og 406 MHz. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, som har fået udstedt det første individuelle luftdygtighedsbevis før den 1. januar 2002, medmindre den er udstyret med en automatisk nødlokaliseringssender (ELT), som er i stand til at sende på 121,5 MHz og 406 MHz. |
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle ELT'er, som er i stand til at sende på 406 MHz, er kodede i overensstemmelse med ICAO bilag X og er registreret hos den nationale myndighed, som er ansvarlig for at iværksætte eftersøgning og redning, eller hos en anden nærmere angivet myndighed. |
OPS 1.825
Redningsveste
|
a) |
Landflyvemaskiner. Luftfartsforetagendet må ikke operere en landflyvemaskine
|
|
b) |
Vandflyvemaskiner og amfibieflyvemaskiner. Luftfartsforetagendet må ikke operere en vandflyvemaskine eller en amfibieflyvemaskine på vand, medmindre flyvemaskinen er udstyret med redningsveste, der er forsynet med overlevelseslokaliseringslys, til hver person om bord. Hver redningsvest skal være anbragt i en position, som er lettilgængelig fra den persons sæde eller køje, til hvem vesten er beregnet. Redningsveste til børn kan erstattes af andre godkendte flydeanordninger, som er udstyret med overlevelseslokaliseringslys. |
OPS 1.830
Redningsflåder og overlevelses-ELT'er til længere flyvninger over vand
|
a) |
På flyvninger over vand må luftfartsforetagendet ikke operere en flyvemaskine i en afstand fra land, som er egnet til nødlanding, som er større end svarende til:
|
|
b) |
Tilstrækkelige redningsflåder til alle ombordværende. Medmindre der forefindes ekstra redningsflåder med tilstrækkelig kapacitet, skal den opdrifts- og siddepladskapacitet, der ligger ud over redningsflådernes nominelle kapacitet, kunne rumme alle ombordværende på flyvemaskinen i tilfælde af tab af én redningsflåde med den største nominelle kapacitet. Redningsflåderne skal være udstyret med
|
|
c) |
mindst to nødlokaliseringssendere (ELT s)), som er i stand til at sende på de nødfrekvenser, der foreskrives i ICAO, bilag X, bind V, kapitel 2. |
OPS 1.835
Overlevelsesudstyr
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine over områder, i hvilke eftersøgning og redning ville være specielt vanskelig, medmindre flyvemaskinen er udstyret med følgende:
|
a) |
signaleringsudstyr, som kan frembringe de pyrotekniske nødsignaler, der er beskrevet i ICAO, bilag II, |
|
b) |
mindst én ELT s), som er i stand til at sende på de nødfrekvenser, der foreskrives i ICAO, bilag X, bind V, kapitel 2, og |
|
c) |
yderligere overlevelsesudstyr til den rute, der skal flyves, under hensyn til antallet af personer om bord, dog er det ikke nødvendigt at medføre det i underpunkt c) angivne udstyr, hvis flyvemaskinen enten
|
OPS 1.840
Vandflyvemaskiner og amfibieflyvemaskiner — Diverse udstyr
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en vandflyvemaskine eller en amfibieflyvemaskine på vandet, medmindre den er udstyret med
|
Bilag 1 til OPS 1.175
Flyvedatarekordere-1 — Liste over parametre, der skal rekorderes
Tabel A1 — Flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg
Note: Tallet i venstre kolonne angiver serienumre vist i EUROCAE-dokument ED55
|
NR |
PARAMETER |
|
1 |
TIME OR RELATIVE TIME COUNT |
|
2 |
PRESSURE ALTITUDE |
|
3 |
INDICATED AIRSPEED |
|
4 |
HEADING |
|
5 |
NORMAL ACCELERATION |
|
6 |
PITCH ATTITUDE |
|
7 |
ROLL ATTITUDE |
|
8 |
MANUAL RADIO TRANSMISSION KEYING |
|
9 |
PROPULSIVE THRUST/POWER ON EACH ENGINE AND COCKPIT THRUST/POWER LEVER POSITION IF APPLICABLE |
|
10 |
TRAILING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION |
|
11 |
LEADING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION |
|
12 |
THRUST REVERSE STATUS |
|
13 |
GROUND SPOILER POSITION AND/OR SPEED BRAKE SELECTION |
|
14 |
TOTAL OR OUTSIDE AIR TEMPERATURE |
|
15 |
AUTOPILOT, AUTOTHROTTLE AND AFCS MODE AND ENGAGEMENT STATUS |
|
16 |
LONGITUDINAL ACCELERATION (BODY AXIS) |
|
17 |
LATERAL ACCELERATION |
Tabel A2 — Flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på 5 700 kg eller derunder
Note: Tallet i venstre kolonne angiver serienumre vist i EUROCAE-dokument ED55
|
NR |
PARAMETER |
|
1 |
TIME OR RELATIVE TIME COUNT |
|
2 |
PRESSURE ALTITUDE |
|
3 |
INDICATED AIRSPEED |
|
4 |
HEADING |
|
5 |
NORMAL ACCELERATION |
|
6 |
PITCH ATTITUDE |
|
7 |
ROLL ATTITUDE |
|
8 |
MANUAL RADIO TRANSMISSION KEYING |
|
9 |
PROPULSIVE THRUST/POWER ON EACH ENGINE AND COCKPIT THRUST/POWER LEVER POSITION IF APPLICABLE |
|
10 |
TRAILING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION |
|
11 |
LEADING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION |
|
12 |
THRUST REVERSE STATUS |
|
13 |
GROUND SPOILER POSITION AND/OR SPEED BRAKE SELECTION |
|
14 |
TOTAL OR OUTSIDE AIR TEMPERATURE. |
|
15 |
AUTOPILOT/AUTOTHROTTLE ENGAGEMENT STATUS |
|
16 |
ANGLE OF ATTACK (IF A SUITABLE SENSOR IS AVAILABLE) |
|
17 |
LONGITUDINAL ACCELERATION (BODY AXIS) |
Tabel B — Yderligere parametre for flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 27 000 kg
Note: Tallet i venstre kolonne angiver serienumre vist i EUROCAE-dokument ED55
|
NR. |
PARAMETER |
|
18 |
PRIMARY FLIGHT CONTROLS — CONTROL SURFACE POSITION AND/OR PILOT INPUT (PITCH, ROLL, YAW) |
|
19 |
PITCH TRIM POSITION |
|
20 |
RADIO ALTITUDE |
|
21 |
VERTICAL BEAM DEVIATION (ILS GLIDE PATH OR MLS ELEVATION) |
|
22 |
HORIZONTAL BEAM DEVIATION (ILS LOCALISER OR MLS AZIMUTH) |
|
23 |
MARKER BEACON PASSAGE |
|
24 |
WARNINGS |
|
25 |
RESERVED (NAVIGATION RECEIVER FREQUENCY SELECTION IS RECOMMENDED) |
|
26 |
RESERVED (DME DISTANCE IS RECOMMENDED) |
|
27 |
LANDING GEAR SQUAT SWITCH STATUS OR AIR/GROUND STATUS |
|
28 |
GROUND PROXIMITY WARNING SYSTEM |
|
29 |
ANGLE OF ATTACK |
|
30 |
LOW PRESSURE WARNING (HYDRAULIC AND PNEUMATIC POWER) |
|
31 |
GROUNDSPEED |
|
32 |
LANDING GEAR OR GEAR SELECTOR POSITION |
Tabel C — Flyvemaskiner udstyret med elektroniske displaysystemer
Note: Tallet i midterste kolonne angiver serienumre vist i EUROCAE-dokument ED55, tabel A1.5
|
NR. |
NR. |
PARAMETER |
|
33 |
6 |
SELECTED BAROMETRIC SETTING (EACH PILOT STATION) |
|
34 |
7 |
SELECTED ALTITUDE |
|
35 |
8 |
SELECTED SPEED |
|
36 |
9 |
SELECTED MACH |
|
37 |
10 |
SELECTED VERTICAL SPEED |
|
38 |
11 |
SELECTED HEADING |
|
39 |
12 |
SELECTED FLIGHT PATH |
|
40 |
13 |
SELECTED DECISION HEIGHT |
|
41 |
14 |
EFIS DISPLAY FORMAT |
|
42 |
15 |
MULTI FUNCTION/ENGINE/ALERTS DISPLAY FORMAT |
Bilag 1 til OPS 1.720
Flyvedatarekordere-2 — Liste over parametre, der skal rekorderes
Tabel A — Flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg
|
NR. |
PARAMETER |
|
1 |
TIME OR RELATIVE TIME COUNT |
|
2 |
PRESSURE ALTITUDE |
|
3 |
INDICATED AIRSPEED |
|
4 |
HEADING |
|
5 |
NORMAL ACCELERATION |
|
6 |
PITCH ATTITUDE |
|
7 |
ROLL ATTITUDE |
|
8 |
MANUAL RADIO TRANSMISSION KEYING UNLESS AN ALTERNATE MEANS TO SYNCHRONISE FDR AND CVR RECORDINGS IS PROVIDED |
|
9 |
POWER ON EACH ENGINE |
|
10 |
TRAILING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION |
|
11 |
LEADING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION |
|
12 |
THRUST REVERSE POSITION (FOR TURBOJET AEROPLANES ONLY) |
|
13 |
GROUND SPOILER POSITION AND/OR SPEED BRAKE SELECTION |
|
14 |
OUTSIDE AIR TEMPERATURE OR TOTAL AIR TEMPERATURE |
|
15a |
AUTOPILOT ENGAGEMENT STATUS |
|
15b |
AUTOPILOT OPERATING MODES, AUTOTHROTTLE AND AFCS SYSTEMS ENGAGEMENT STATUS AND OPERATING MODES |
Tabel B — Yderligere parametre for flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 27 000 kg
|
NR. |
PARAMETER |
|
16 |
LONGITUDINAL ACCELERATION |
|
17 |
LATERAL ACCELERATION |
|
18 |
PRIMARY FLIGHT CONTROLS — CONTROL SURFACE POSITION AND/OR PILOT INPUT (PITCH, ROLL AND YAW) |
|
19 |
PITCH TRIM POSITION |
|
20 |
RADIO ALTITUDE |
|
21 |
GLIDE PATH DEVIATION |
|
22 |
LOCALISER DEVIATION |
|
23 |
MARKER BEACON PASSAGE |
|
24 |
MASTER WARNING |
|
25 |
NAV 1 AND NAV 2 FREQUENCY SELECTION |
|
26 |
DME 1 AND DME 2 DISTANCE |
|
27 |
LANDING GEAR SQUAT SWITCH STATUS |
|
28 |
GROUND PROXIMITY WARNING SYSTEM |
|
29 |
ANGLE OF ATTACK |
|
30 |
HYDRAULICS, EACH SYSTEM (LOW PRESSURE) |
|
31 |
NAVIGATION DATA |
|
32 |
LANDING GEAR OR GEAR SELECTOR POSITION |
Bilag 1 til OPS 1.725
Flyvedatarekordere-3 — Liste over parametre, der skal rekorderes
Tabel A — Flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg
|
NR |
PARAMETER |
|
1 |
TIME OR RELATIVE TIME COUNT |
|
2 |
PRESSURE ALTITUDE |
|
3 |
INDICATED AIRSPEED |
|
4 |
HEADING |
|
5 |
NORMAL ACCELERATION |
Tabel B — Yderligere parametre for flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 27 000 kg
|
NR |
PARAMETER |
|
6 |
PITCH ATTITUDE |
|
7 |
ROLL ATTITUDE |
|
8 |
MANUAL RADIO TRANSMISSION KEYING UNLESS AN ALTERNATE MEANS TO SYNCHRONISE THE FDR AND CVR RECORDINGS IS PROVIDED |
|
9 |
POWER ON EACH ENGINE |
|
10 |
TRAILING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION |
|
11 |
LEADING EDGE FLAP OR COCKPIT CONTROL SELECTION |
|
12 |
THRUST REVERSE POSITION (FOR TURBOJET AEROPLANES ONLY) |
|
13 |
GROUND SPOILER POSITION AND/OR SPEED BRAKE SELECTION |
|
14 |
OUTSIDE AIR TEMPERATURE OR TOTAL AIR TEMPERATURE |
|
15a |
AUTOPILOT ENGAGEMENT STATUS |
|
15b |
AUTOPILOT OPERATING MODES, AUTOTHROTTLE AND AFCS, SYSTEMS ENGAGEMENT STATUS AND OPERATING MODES |
|
16 |
LONGITUDINAL ACCELERATION |
|
17 |
LATERAL ACCELERATION |
|
18 |
PRIMARY FLIGHT CONTROLS — CONTROL SURFACE POSITION AND/OR PILOT INPUT (PITCH, ROLL AND YAW) |
|
19 |
PITCH TRIM POSITION |
|
20 |
RADIO ALTITUDE |
|
21 |
GLIDE PATH DEVIATION |
|
22 |
LOCALISER DEVIATION |
|
23 |
MARKER BEACON PASSAGE |
|
24 |
MASTER WARNING |
|
25 |
NAV 1 AND NAV 2 FREQUENCY SELECTION |
|
26 |
DME 1 AND DME 2 DISTANCE |
|
27 |
LANDING GEAR SQUAT SWITCH STATUS |
|
28 |
GROUND PROXIMITY WARNING SYSTEM |
|
29 |
ANGLE OF ATTACK |
|
30 |
HYDRAULICS, EACH SYSTEM (LOW PRESSURE) |
|
31 |
NAVIGATION DATA (LATITUDE, LONGITUDE, GROUND SPEED AND DRIFT ANGLE) |
|
32 |
LANDING GEAR OR GEAR SELECTOR POSITION |
Bilag 1 til OPS 1.770
Ilt — Mindstekrav til supplerende ilt for trykregulerede flyvemaskiner under og efter nødnedstigning (emergency descent)
Tabel 1
|
a) |
b) |
||||||||||
|
FORSYNING TIL: |
VARIGHED OG KABINETRYKHØJDE |
||||||||||
|
Den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden overstiger 13 000 ft, og den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden overstiger 10 000 ft men ikke overstiger 13 000 ft, efter de første 30 minutter ved disse højder, men i intet tilfælde mindre end
|
||||||||||
|
Den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden overstiger 13 000 ft, men ikke under 30 minutter (note 2), og den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden er større end 10 000 ft, men ikke overstiger 13 000 ft, efter de første 30 minutter ved disse højder. |
||||||||||
|
Den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden overstiger 15 000 ft, men i intet tilfælde under 10 minutter (note 4). |
||||||||||
|
Den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden overstiger 14 000 ft, men ikke overstiger 15 000 ft. |
||||||||||
|
Den samlede flyvetid, når kabinetrykhøjden overstiger 10 000 ft, men ikke overstiger 14 000 ft, efter de første 30 minutter ved disse højder. |
||||||||||
|
|||||||||||
Bilag 1 til OPS 1.775
Supplerende ilt til ikke-trykregulerede flyvemaskiner
Tabel 1
|
a) |
b) |
||
|
FORSYNING TIL: |
VARIGHED OG TRYKHØJDE |
||
|
Den samlede flyvetid ved trykhøjder over 10 000 ft. |
||
|
Den samlede flyvetid ved trykhøjder over 13 000 ft og for enhver periode, som overstiger 30 minutter ved trykhøjder over 10 000 ft, men som ikke overstiger 13 000 ft. |
||
|
Hele flyvetiden ved trykhøjder over 13 000 ft. |
||
|
Den samlede flyvetid efter 30 minutter ved trykhøjder, som er større end 10 000 ft, men som ikke overstiger 13 000 ft. |
||
|
|||
SUBPART L
KOMMUNIKATIONS- OG NAVIGATIONSUDSTYR
OPS 1.845
Generel indledning
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at en flyvning ikke påbegyndes, medmindre det kommunikations- og navigationsudstyr, som kræves i henhold til denne subpart,
|
|
b) |
Minimumspræstationsnormerne for kommunikations- og navigationsudstyr er de normer, der er foreskrevet i European Technical Standard Orders (ETSO) som angivet i de gældende specifikationer vedrørende European Technical Standard Orders (CS-TSO), medmindre der foreskrives andre præstationsnormer i operations- eller luftdygtighedskodeksen. Kommunikations- og navigationsudstyr, som opfylder andre konstruktions- og præstationsspecifikationer end ETSO på datoen for gennemførelsen af OPS, kan forblive i drift eller kan installeres, medmindre denne subpart foreskriver yderligere krav. Kommunikations- og navigationsudstyr, der allerede er godkendt, behøver ikke at overholde en revideret ETSO eller en revideret specifikation ud over ETSO, medmindre der foreskrives et krav med tilbagevirkende kraft. |
OPS 1.850
Radioudstyr
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre flyvemaskinen er udstyret med den krævede radio til den type operation, der skal udføres. |
|
b) |
Hvor der kræves to uafhængige (særskilte og komplette) radiosystemer i medfør af denne subpart, skal hvert system have et uafhængigt antenneanlæg, dog kræves der kun én antenne i tilfælde, hvor der anvendes en trådløs antenne med fast underlag eller andre tilsvarende driftssikre antenneanlæg. |
|
c) |
Det radiokommunikationsudstyr, som kræves for at overholde ovenstående afsnit a), skal også muliggøre kommunikation på den aeronautiske nødfrekvens 121,5 MHz. |
OPS 1.855
Audio Selector Panel
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine i henhold til IFR, medmindre flyvemaskinen er udstyret med et Audio Selector Panel, som er tilgængeligt for hvert krævet flyvebesætningsmedlem.
OPS 1.860
Radioudstyr til operationer i henhold til VFR på ruter, som flyves med reference til visuelle landmærker
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine i henhold til VFR på ruter, som kan flyves med reference til visuelle landmærker, medmindre flyvemaskinen er udstyret med det radiokommunikationsudstyr, som er nødvendigt under normale operationelle forhold for at opfylde følgende krav:
|
a) |
kommunikation med relevante jordstationer, |
|
b) |
kommunikation med relevante ATC-faciliteter fra ethvert punkt i kontrolleret luftrum, inden for hvilket der planlægges flyvninger, og |
|
c) |
modtagelse af meteorologiske oplysninger. |
OPS 1.865
Kommunikations- og navigationsudstyr til operationer i henhold til IFR eller VFR på ruter, som ikke flyves med reference til visuelle landmærker
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine i henhold til IFR eller VFR på ruter, som ikke kan flyves med reference til visuelle landmærker, medmindre flyvemaskinen er udstyret med radiokommunikations- og SSR-transponder og navigationsudstyr i overensstemmelse med de krav, der stilles af lufttrafiktjenesterne i operationsområdet/-områderne. |
|
b) |
Radioudstyr. Luftfartsforetagendet skal sikre, at radioudstyret som minimum omfatter
|
|
c) |
Navigationsudstyr. Luftfartsforetagendet skal sikre, at navigationsudstyret
|
|
d) |
Luftfartsforetagendet kan operere en flyvemaskine, som ikke er udstyret med ADF eller med det navigationsudstyr, der er angivet i ovenstående under c) 1) vi) og/eller c) 1) vii), forudsat at flyvemaskinen er udstyret med alternativt udstyr, som er godkendt af myndigheden for den rute, som flyves. Det alternative udstyrs pålidelighed og nøjagtighed skal tillade sikker navigation på den planlagte rute. |
|
e) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at VHF-kommunikationsudstyr, ILS-localiser og VOR-modtagere, der er installeret i flyvemaskiner, som skal opereres i henhold til IFR, er af en type, der er godkendt som værende i overensstemmelse med FM-immunitetspræstationsnormerne. |
OPS 1.866
Transponderudstyr
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre den er udstyret med
|
OPS 1.870
Yderligere navigationsudstyr til operationer i MNPS-luftrum
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine i MNPS-luftrum, medmindre flyvemaskinen er udstyret med navigationsudstyr, der er i overensstemmelse med de specifikationer for minimumsnavigationspræstation, som foreskrives i ICAO dok. 7030 i form af regionale supplerende procedurer (Regional Supplementary Procedures). |
|
b) |
Det navigationsudstyr, som kræves i dette punkt, skal være synligt og brugbart for hver pilot, som sidder på sin tjenesteplads. |
|
c) |
En flyvemaskine skal ved ubegrænset operation i MNPS-luftrum være udstyret med to uafhængige langdistancenavigationssystemer (Long Range Navigation System (LRNS)). |
|
d) |
En flyvemaskine skal ved operation i MNPS-luftrum langs særlige ruter, der er anmeldt, være udstyret med ét langdistancenavigationssystem (LRNS), medmindre andet er angivet. |
OPS 1.872
Udstyr til operation i defineret luftrum med reducerede vertikale adskillelsesminima (Reduced Vertical Separation Minima (RVSM))
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvemaskiner, som opereres i RVSM-luftrum, er udstyret med
|
SUBPART M
VEDLIGEHOLDELSE AF FLYVEMASKINER
OPS 1.875
Generelt
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, medmindre den er vedligeholdt og frigivet til tjeneste af en organisation, der er behørigt godkendt/accepteret i henhold til Part 145, dog behøver visuelle inspektioner ikke at blive udført af Part 145-organisationen. |
|
b) |
De krav til flyvemaskinevedligeholdelse, der er nødvendige for at overholde de i OPS 1.180 anførte krav til certificering af luftfartsforetagendet, er de krav, der er angivet i Part M. |
SUBPART N
FLYVEBESÆTNING
OPS 1.940
Flyvebesætningens sammensætning
(se bilag 1 & 2 til OPS 1.940)
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
|
b) |
Minimumsflyvebesætning ved IFR-flyvninger eller flyvninger om natten. Ved IFR- eller natflyvninger skal luftfartsforetagendet sikre,
|
OPS 1.943
Luftfartsforetagendets grundtræning i forvaltning af besætningsressourcer (Crew Resource Management (CRM))
|
a) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem ikke tidligere har fuldført et luftfartsforetagendes grundtræning i forvaltning af besætningsressourcer (CRM) (enten nyansatte eller eksisterende personale), skal luftfartsforetagendet sikre, at flyvebesætningsmedlemmet fuldfører et grundlæggende CRM-træningskursus. Nyansatte skal fuldføre luftfartsforetagendets grundlæggende CRM-træning inden for det første år efter tiltrædelsen hos luftfartsforetagendet. |
|
b) |
Hvis flyvebesætningsmedlemmet ikke tidligere har fået træning i forvaltning af menneskelige faktorer, skal der før luftfartsforetagendets grundlæggende CRM-træning eller i kombination med denne fuldføres et teorikursus, der er baseret på det program for menneskelig præstation og begrænsninger, der kræves i forbindelse med ATPL (Airline Transport Pilot Licence) (jf. gældende krav vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikater). |
|
c) |
Den grundlæggende CRM-træning skal gennemføres ved hjælp af mindst én CRM-underviser, som myndigheden kan acceptere, og som eventuelt assisteres af eksperter med henblik på behandling af specifikke områder. |
|
d) |
Den grundlæggende CRM-træning gennemføres i overensstemmelse med en detaljeret kursusplan, der er indeholdt i driftshåndbogen. |
OPS 1.945
Omskoling og kontrol
(se bilag 1 til OPS 1.945)
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
|
b) |
Hvis der skiftes flyvemaskinetype eller -klasse, kan den i 1.965b) krævede kontrol kombineres med den praktiske prøve for type- eller klasserettigheder i henhold til gældende krav vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikater. |
|
c) |
Luftfartsforetagendets omskolingskursus og det type- eller klasserettighedskursus, der kræves til udstedelse af flyvebesætningscertifikater, kan kombineres. |
OPS 1.950
Forskelstræning og rutineopbygningstræning
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at et flyvebesætningsmedlem fuldfører
|
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal i driftshåndbogen angive, hvornår denne forskelstræning eller rutineopbygningstræning er påkrævet. |
OPS 1.955
Udnævnelse til luftfartøjschef
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal ved forfremmelse fra andenpilot til luftfartøjschef og for personer, der indleder deres ansættelse som luftfartøjschefer, sikre,
|
|
b) |
Det i ovenstående underpunkt a) 2) krævede luftfartøjschefkursus skal være angivet i driftshåndbogen og skal mindst omfatte følgende:
|
OPS 1.960
Luftfartøjschefer, som er indehavere af et trafikflyvercertifikat (Commercial Pilot Licence (CPL))
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
OPS 1.965
Periodisk træning og kontrol
(se bilag 1 & 2 til OPS 1.965)
|
a) |
Generelt. Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
|
b) |
Luftfartsforetagendets duelighedscheck.
|
|
c) |
Linjecheck. Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert flyvebesætningsmedlem gennemgår et linjecheck (line check) på flyvemaskinen som bevis for den pågældendes evne til at udføre de normale linjeoperationer, der er beskrevet i driftshåndbogen. Gyldighedsperioden for et linjecheck er 12 kalendermåneder plus den resterende del af udstedelsesmåneden. Hvis beviset for linjechecket er udstedt inden for de sidste 3 kalendermåneder af gyldighedsperioden af et tidligere linjecheck, regnes gyldighedsperioden fra datoen for udstedelsen til 12 kalendermåneder efter udløbsdatoen for det tidligere linjecheck. |
|
d) |
Nød- og sikkerhedsudstyrstræning og kontrol. Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert flyvebesætningsmedlem gennemgår træning og kontrol med hensyn til placering og anvendelse af alt nød- og sikkerhedsudstyr, som medføres. Gyldighedsperioden af prøven i brug af nød- og sikkerhedsudstyr er 12 kalendermåneder plus den resterende del af udstedelsesmåneden. Hvis beviset for aflagt prøve i brug af nød- og sikkerhedsudstyr er udstedt inden for de sidste 3 kalendermåneder af gyldighedsperioden for en tidligere nød- og sikkerhedsudstyrsprøve, regnes gyldighedsperioden fra datoen for udstedelsen til 12 kalendermåneder efter udløbsdatoen for den tidligere nød- og sikkerhedsudstyrsprøve. |
|
e) |
CRM. Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
|
f) |
Træning på jorden og genopfriskningstræning. Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert flyvebesætningsmedlem gennemgår træning på jorden og genopfriskningstræning mindst hver 12. kalendermåned. Hvis træningen gennemføres inden for 3 kalendermåneder før udløbet af perioden på 12 kalendermåneder, skal den næste træning på jorden og genopfriskningstræning fuldføres inden for 12 kalendermåneder efter den oprindelige udløbsdato for den tidligere træning på jorden og genopfriskningstræning. |
|
g) |
Flyvemaskine/STD-træning. Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert flyvebesætningsmedlem gennemgår flyvemaskine/STD-træning mindst hver 12. kalendermåned. Hvis træningen gennemføres inden for 3 kalendermåneder før udløbet af perioden på 12 kalendermåneder, skal den næste flyvemaskine/STD-træning fuldføres inden for 12 kalendermåneder efter den oprindelige udløbsdato for den tidligere flyvemaskine- og STD-træning. |
OPS 1.968
Pilotkvalifikation til at operere i begge pilotsæder
(se bilag 1 til OPS 1.968)
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
OPS 1.970
Rutine (recent experience)
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
|
b) |
Den i ovenstående underpunkt a) 1) og 2) angivne periode på 90 dage kan forlænges til maksimalt 120 dage ved linjeflyvning overvåget af en instruktør eller kontrollant for typerettigheder. For perioder på over 120 dage opfyldes kravet om rutine ved en træningsflyvning eller ved anvendelse af en flyvesimulator eller den flyvemaskinetype, der skal anvendes. |
OPS 1.975
Bevis for rute- og flyvepladskendskab
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at piloten, før den pågældende udpeges til luftfartøjschef eller til den pilot, til hvem luftfartøjschefen kan uddelegere udførelsen af flyvningen, har erhvervet tilstrækkelig viden om den rute, der skal flyves, og om de flyvepladser (inklusive alternative flyvepladser), faciliteter og procedurer, der skal anvendes. |
|
b) |
Gyldighedsperioden for beviset for rute- og flyvepladskendskab er 12 kalendermåneder plus den resterende del af
|
|
c) |
Gyldigheden af beviset for rute- og flyvepladskendskab skal fornyes ved flyvning på ruten eller til flyvepladsen inden for den i ovenstående underpunkt b) foreskrevne gyldighedsperiode. |
|
d) |
Hvis gyldigheden fornyes inden for de 3 sidste kalendermåneder af gyldighedsperioden for det tidligere bevis for rute- og flyvepladskendskab, regnes gyldighedsperioden fra datoen for fornyelsen til 12 kalendermåneder efter udløbsdatoen for det tidligere bevis for rute- og flyvepladskendskab. |
OPS 1.978
Særligt kvalificeringsprogram
|
a) |
De i OPS 1.965 og 1.970 angivne gyldighedsperioder kan forlænges, hvis myndigheden har godkendt et særligt kvalificeringsprogram (Advanced Qualification Programme), som er udarbejdet af luftfartsforetagendet. |
|
b) |
Det særlige kvalificeringsprogram skal omfatte træning og kontrol, som tilvejebringer og fastholder en duelighed, der ikke er mindre end det niveau, som foreskrives i bestemmelserne i OPS 1.945, 1.965 og 1.970. |
OPS 1.980
Operation på mere end én type eller variant
(se bilag 1 til OPS 1.980)
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at et flyvebesætningsmedlem ikke opererer på mere end én type eller variant, medmindre det pågældende flyvebesætningsmedlem er kvalificeret hertil. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal ved påtænkt operation af mere end én type eller variant sikre, at de pågældende flyvemaskiners forskelle og/eller ligheder berettiger til sådanne operationer under hensyn til følgende:
|
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at et flyvebesætningsmedlem, som opererer mere end en type eller variant, overholder alle de krav, der foreskrives i subpart N for hver type eller variant, medmindre myndigheden har godkendt anvendelse af bevis(er), som vedrører kravene til træning, kontrol og rutine. |
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal i driftshåndbogen for enhver operation på mere end én type eller variant angive egnede procedurer og/eller operationelle begrænsninger, som er godkendt af myndigheden, og som dækker
|
OPS 1.981
Operation af helikopter og flyvemaskine
|
a) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem opererer både helikoptere og flyvemaskiner,
|
OPS 1.985
Træningsdokumentation
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal
|
Bilag 1 til OPS 1.940
Afløsning af flyvebesætningsmedlemmer under flyvning
|
a) |
Et flyvebesætningsmedlem kan under flyvningen afløses fra sine opgaver ved styreorganerne af et andet behørigt kvalificeret flyvebesætningsmedlem. |
|
b) |
Afløsning af luftfartøjschefen
|
|
c) |
Mindstekrav til en pilot, som afløser luftfartøjschefen:
|
|
d) |
Afløsning af andenpiloten
|
|
e) |
Mindstekrav til andenpilot ved afløsning ved marchhøjde:
|
|
f) |
Afløsning af systempaneloperatøren. En systempaneloperatør kan under flyvningen afløses af et besætningsmedlem, som er indehaver af et flyvemaskinistcertifikat, eller af et flyvebesætningsmedlem med kvalifikationer, som kan accepteres af myndigheden. |
Bilag 2 til OPS 1.940
IFR- eller natflyvninger med én pilot
|
a) |
De i OPS 1.940b) 2) omtalte flyvemaskiner kan opereres af en enkelt pilot i henhold til IFR eller om natten, når følgende krav er opfyldt:
|
Bilag 1 til OPS 1.945
Luftfartsforetagendets omskolingskursus
|
a) |
Luftfartsforetagendets omskolingskursus skal omfatte
|
|
b) |
Omskolingskurset skal gennemføres i den rækkefølge, der er angivet i ovenstående underpunkt a). |
|
c) |
Efter gennemførelse af et nul-flyvetidsomskolingskursus skal piloten
|
|
d) |
Elementer fra træningen i forvaltning af besætningsressourcer skal integreres i omskolingskurset og gennemføres af behørigt kvalificeret personale. |
|
e) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem ikke tidligere har fuldført luftfartsforetagendets omskolingskursus, skal luftfartsforetagendet sikre, at flyvebesætningsmedlemmet foruden ovenstående underpunkt a) gennemgår almindelig førstehjælpstræning og, hvis dette er relevant, træning i procedurerne for nødlanding på vand under anvendelse af udstyret i vand. |
Bilag 1 til OPS 1.965
Periodisk træning og kontrol — Piloter
|
a) |
Periodisk træning. — Den periodiske træning skal omfatte
|
|
b) |
Periodisk kontrol. Den periodiske kontrol skal omfatte
|
Bilag 2 til OPS 1.965
Periodisk træning og kontrol — Systempaneloperatører
|
a) |
Den periodiske træning og kontrol af systempaneloperatører skal opfylde kravene til piloter samt eventuelle yderligere specifikke opgaver, dog udelades de punkter, som ikke finder anvendelse på systempaneloperatører. |
|
b) |
Den periodiske træning og kontrol af systempaneloperatører skal så vidt muligt finde sted sideløbende med, at en pilot gennemgår periodisk træning og kontrol. |
|
c) |
Et linjecheck skal foretages af en luftfartøjschef, som er udpeget af luftfartsforetagendet, og som kan accepteres af myndigheden, eller af en instruktør eller kontrollant for typerettigheder af systempaneloperatører. |
Bilag 1 til OPS 1.968
Pilotkvalifikation til at operere i begge pilotsæder
|
a) |
Luftfartøjschefer, hvis opgaver også kræver, at de opererer i højre sæde og udfører andenpilotopgaver, eller luftfartøjschefer, som skal udføre trænings- eller eksaminationsopgaver fra højre sæde, skal gennemføre yderligere træning og kontrol som angivet i driftshåndbogen sideløbende med luftfartsforetagendets duelighedscheck, der er foreskrevet i OPS 1.965b). Denne yderligere træning skal mindst omfatte følgende:
|
|
b) |
Hvis der udføres manøvrer med udfald af en motor i en flyvemaskine, skal motorfejlen simuleres. |
|
c) |
Ved operation i højre sæde skal den i OPS krævede prøver for operation i venstre sæde endvidere være gyldige og aktuelle. |
|
d) |
En pilot, der afløser luftfartøjschefen, skal sideløbende med luftfartsforetagendets duelighedscheck, som foreskrives i OPS 1.965b), have demonstreret praktisk udførelse af øvelser (practice of drills) og procedurer, som normalt ikke ville henhøre under den afløsende pilots ansvar. Hvis forskellene mellem venstre og højre sæde ikke er væsentlige (f.eks. på grund af anvendelse af autopilot), kan øvelsen udføres i begge sæder. |
|
e) |
En pilot, som ikke er luftfartøjschefen, og som gør tjeneste i venstre sæde, skal sideløbende med luftfartsforetagendets duelighedscheck, som foreskrives i OPS 1.965b), demonstrere praktisk udførelse af øvelser og procedurer, som ellers ville henhøre under luftfartøjschefens ansvarsområde i egenskab af ikke-flyvende pilot. Hvis forskellene mellem venstre og højre sæde ikke er væsentlige (f.eks. på grund af anvendelse af autopilot), kan øvelsen udføres i begge sæder. |
Bilag 1 til OPS 1.980
Operation på mere end én type eller variant
|
a) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem opererer på mere end en klasse, type eller variant af en flyvemaskine, som er nævnt i henhold til gældende krav vedrørende flyvebesætningscertifikater, men ikke inden for en enkelt certifikatpåtegning, skal luftfartsforetagendet overholde følgende:
|
|
b) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem opererer på mere end én flyvemaskinetype eller -variant inden for én eller flere certifikatpåtegninger som defineret i kravene vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikat (type — flerpilot), skal luftfartsforetagendet sikre,
Note: I tilfælde hvor der er tale om mere end én certifikatpåtegning, henvises til underpunkt c) og d) nedenfor. |
|
c) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem opererer mere end én type eller variant af en flyvemaskine, som er nævnt i kravene vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikat, (type — enpilot og type — flerpilot) men ikke inden for en enkelt certifikatpåtegning, skal luftfartsforetagendet overholde følgende:
|
|
d) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem opererer på mere end én type eller variant af en flyvemaskine, som er nævnt i kravene vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikat, (type — flerpilot) men ikke inden for en enkelt certifikatpåtegning, skal luftfartsforetagendet overholde følgende:
|
|
e) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem opererer kombinationer af flyvemaskinetyper eller -varianter som defineret i kravene vedrørende udstedelse af flyvebesætningscertifikat (klasse — en-pilot og type — flerpilot), skal luftfartsforetagendet godtgøre, at der er godkendt specifikke procedurer og/eller operationelle begrænsninger i overensstemmelse med OPS 1.980d). |
SUBPART O
KABINEBESÆTNING
OPS 1.988
Anvendelsesområde
Luftfartsforetagendet skal sikre, at samtlige kabinebesætningsmedlemmer overholder kravene i denne subpart og alle andre sikkerhedskrav, der vedrører kabinebesætningen.
I denne forordning forstås ved »kabinebesætningsmedlem« alle besætningsmedlemmer, bortset fra flyvebesætningsmedlemmer, som med henblik på passagerernes sikkerhed udfører opgaver, som luftfartsforetagendet eller luftfartøjschefen har pålagt dem i flyvemaskinens kabine.
OPS 1.989
Identifikation
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle kabinebesætningsmedlemmer bærer luftfartsforetagendets kabinebesætningsuniform og klart kan identificeres af passagererne som kabinebesætningsmedlemmer. |
|
b) |
Andet personale, såsom sundhedspersonale, sikkerhedspersonale, børnepassere, ledsagere, teknisk personale, underholdere, tolke, som udfører opgaver i kabinen, må ikke bære uniform, som ville kunne identificere dem som kabinebesætningsmedlemmer over for passagererne, medmindre de opfylder kravene i denne subpart og alle andre gældende krav i forbindelse med denne forordning. |
OPS 1.990
Kabinebesætningens antal og sammensætning
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine med en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 19 sæder, når der befordres én eller flere passagerer, medmindre besætningen omfatter mindst ét kabinebesætningsmedlem med det formål at udføre opgaver, som angivet i driftshåndbogen med henblik på passagerernes sikkerhed. |
|
b) |
Ved overholdelse af ovenstående underpunkt a) skal luftfartsforetagendet sikre, at minimumsantallet af kabinebesætningsmedlemmer er det største af følgende antal:
|
|
c) |
Myndigheden kan under særlige omstændigheder kræve, at et luftfartsforetagende i besætningen medtager yderligere kabinebesætningsmedlemmer. |
|
d) |
Under uforudsete omstændigheder kan det krævede minimumsantal af besætningsmedlemmer nedsættes på betingelse af,
|
|
e) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at kravene i subpart O opfyldes, når foretagendet antager kabinebesætningsmedlemmer, som er selvstændige og/eller arbejder freelance eller på deltid. Der skal i denne henseende lægges særlig vægt på det samlede antal flyvemaskinetyper eller -varianter, som et kabinebesætningsmedlem må flyve med henblik på erhvervsmæssig lufttransport, og som ikke må overstige de krav, der foreskrives i OPS 1.1030, herunder også når et andet luftfartsforetagende gør brug af den pågældendes arbejdskraft. |
OPS 1.995
Mindstekrav
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle kabinebesætningsmedlemmer
|
a) |
mindst er fyldt 18 år, |
|
b) |
med regelmæssige mellemrum bliver underkastet en lægeundersøgelse eller lægelig vurdering alt efter myndighedens krav for at kontrollere, om de helbredsmæssigt er egnet til at udføre deres opgaver, |
|
c) |
med positivt resultat har fuldført en grundlæggende træning i henhold til OPS 1.1005 og har modtaget et bevis for sikkerhedstræning, |
|
d) |
har fuldført relevant omskolings- og/eller forskelstræning, der mindst omfatter de emner, som er nævnt i OPS 1.1010, |
|
e) |
gennemgår periodisk træning i tråd med bestemmelserne i OPS 1.1015, |
|
f) |
er kvalificerede til at udføre deres opgaver i overensstemmelse med procedurerne i driftshåndbogen. |
OPS 1.1000
Overordnede kabinebesætningsmedlemmer
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal udpege et overordnet kabinebesætningsmedlem, når mere end ét kabinebesætningsmedlem gør tjeneste. For operationer, hvor der er udpeget mere end ét kabinebesætningsmedlem gør tjeneste, men hvor der kun kræves ét kabinebesætningsmedlem, skal luftfartsforetagendet udnævne ét kabinebesætningsmedlem til at være ansvarligt over for luftfartøjschefen. |
|
b) |
Det overordnede kabinebesætningsmedlem er ansvarligt over for luftfartøjschefen for udførelse og koordinering af de(n) normale procedure(r) og nødprocedure(r), som er angivet i driftshåndbogen. I tilfælde af turbulens og i mangel af instruktioner fra flyvebesætningen har det overordnede kabinebesætningsmedlem ret til at afbryde udførelsen af arbejdsopgaver, der ikke er sikkerhedsrelaterede, og underrette flyvebesætningen om, hvilket turbulensniveau der forekommer, og om behovet for at tænde skiltene med spænd sikkerhedsbælterne. Dette skal følges af den kabinebesætning, der sikrer passagerkabinen og andre relevante områder. |
|
c) |
Når OPS 1.990 kræver, at der medføres mere end ét kabinebesætningsmedlem, må luftfartsforetagendet ikke udpege en person til stillingen som overordnet kabinebesætningsmedlem, medmindre den pågældende person har mindst ét års erfaring som operationelt kabinebesætningsmedlem og har fuldført en relevant træning, der som minimum omfatter følgende:
|
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal fastsætte procedurer for udvælgelse af det næstmest egnede kabinebesætningsmedlem til funktionen som overordnet kabinebesætningsmedlem i tilfælde af, at det udpegede overordnede kabinebesætningsmedlem bliver uarbejdsdygtigt. Disse procedurer skal kunne accepteres af myndigheden og tage hensyn til det pågældende kabinebesætningsmedlems operationelle erfaring. |
|
e) |
CRM-træning: Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle relevante elementer i bilag 2 til OPS 1.1005/1.1010/1.1015, tabel 1, kolonne a), integreres i træningen og dækkes på det niveau, der kræves i kolonne f), kursus for overordnet kabinebesætning. |
OPS 1.1002
Flyvning med et enkelt kabinebesætningsmedlem
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem, som ikke har tidligere sammenlignelig erfaring, fuldfører følgende, inden den pågældende fungerer som enkeltstående kabinebesætningsmedlem:
|
|
b) |
Før et kabinebesætningsmedlem får pålagt at fungere som enkeltstående kabinebesætningsmedlem, skal luftfartsforetagendet sikre, at dette kabinebesætningsmedlem er kompetent til at udføre sine opgaver i overensstemmelse med de procedurer, der er angivet i driftshåndbogen. Egnethed til operationer med et enkelt kabinebesætningsmedlem skal behandles blandt kriterierne for kabinebesætningsudvælgelse, -rekruttering og -træning samt bedømmelse af kompetence. |
OPS 1.1005
Grundlæggende sikkerhedstræning
(se bilag 1 til OPS 1.1005)
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem inden gennemførelse af omskoling med positivt resultat har fuldført en grundlæggende sikkerhedstræning, der mindst omfatter de emner, som er nævnt i bilag 1 til OPS 1.1005. |
|
b) |
Træningskurserne gives alt efter myndighedens valg og efter dennes godkendelse enten
|
|
c) |
Programmet for og struktureringen af det grundlæggende træningskursus skal være i overensstemmelse med gældende krav og skal godkendes på forhånd af myndigheden. |
|
d) |
Alt efter myndighedens valg udsteder myndigheden, luftfartsforetagendet eller den godkendte træningsorganisation, der står for træningskurset, et bevis for sikkerhedstræning til et kabinebesætningsmedlem, når vedkommende har fuldført den grundlægende sikkerhedstræning og med positivt resultat har gennemgået den kontrol, der er omhandlet i OPS 1.1025. |
|
e) |
Hvis myndigheden giver et luftfartsforetagende eller en godkendt træningsorganisation tilladelse til at udstede bevis for sikkerhedstræning til et kabinebesætningsmedlem, skal beviset klart og tydeligt indeholde en henvisning til myndighedens godkendelse. |
OPS 1.1010
Omskolings- og forskelstræning
(se bilag 1 til OPS 1.1010)
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem har fuldført en relevant omskolings- og forskelstræning i henhold til de gældende regler, og at denne mindst omfatter de emner, der er nævnt i bilag 1 til OPS 1.1010. Træningskurset skal være beskrevet i driftshåndbogen. Programmet for og struktureringen af træningskurset skal godkendes på forhånd af myndigheden.
|
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal fastlægge indholdet af omskolings- og forskelstræningen under hensyn til kabinebesætningsmedlemmets tidligere træning, således som denne er registreret i kabinebesætningsmedlemmets træningsdokumentation som foreskrevet i OPS 1.1035. |
|
c) |
Uden at det berører OPS 1.995c), kan beslægtede elementer i dels den grundlæggende træning (OPS 1.1005), dels omskolings- og forskelstræningen (OPS 1.1010) kombineres. |
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
|
e) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem, inden det første gang gør tjeneste, fuldfører luftfartsforetagendets CRM-træning og flyvemaskinetypespecifik CRM-træning i overensstemmelse med bilag 1 til OPS 1.1010 j). Kabinebesætningspersonale, som allerede fungerer som kabinebesætningsmedlem hos et luftfartsforetagende, og som ikke tidligere har fuldført luftfartsforetagendets CRM-træning, skal fuldføre denne træning senest på tidspunktet for næste krævede periodiske træning og kontrol, jf. bilag 1 til OPS 1.1010 j), herunder flyvemaskinespecifik CRM, hvis det er relevant. |
OPS 1.1012
Rutineopbygning
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem efter fuldført omskoling gennemgår en rutineopbygning, inden den pågældende gør tjeneste som del af det mindste antal kabinebesætningsmedlemmer, der kræves i OPS 1.990.
OPS 1.1015
Periodisk træning
(se bilag 1 til OPS 1.1015)
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem i overensstemmelse med bilag 1 til OPS 1.1015 gennemgår periodisk træning, som omfatter de opgaver, der er pålagt hvert kabinebesætningsmedlem under almindelige procedurer og nødprocedurer, samt øvelser, som er relevante for de(n) type(r) og/eller -variant(er) af en flyvemaskine, på hvilken de gør tjeneste. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at det program for periodisk træning, som er godkendt af myndigheden, omfatter teoretisk og praktisk undervisning samt individuelle øvelser som foreskrevet i bilag 1 til OPS 1.1015. |
|
c) |
Gyldighedsperioden for periodisk træning samt den hermed forbundne kontrol, som kræves i OPS 1.1025, er 12 kalendermåneder plus den resterende del af udstedelsesmåneden. Hvis beviset er udstedt inden for de sidste 3 kalendermåneder af gyldighedsperioden for en foregående kontrol, regnes gyldighedsperioden fra udstedelsesdatoen til 12 kalendermåneder efter udløbsdatoen for den foregående kontrol. |
OPS 1.1020
Genopfriskningstræning
(se bilag 1 til OPS 1.1020)
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem, som har været fraværende fra flyvetjeneste i mere end 6 måneder, og som stadig er omfattet af gyldighedsperioden for den tidligere kontrol, som kræves i OPS 1.1025b) 3), fuldfører den i driftshåndbogen anførte genopfriskningstræning som foreskrevet i bilag 1 til OPS 1.1020. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at et kabinebesætningsmedlem, som ikke har været fraværende fra al flyvetjeneste, men hvor vedkommende tjeneste ikke har omfattet opgaver på en bestemt flyvemaskinetype inden for de forudgående 6 måneder som krævet i OPS 1.990b), inden vedkommende varetager disse opgaver på den pågældende flyvemaskinetype, enten
|
OPS 1.1025
Kontrol
|
a) |
Alt efter myndighedens valg skal myndigheden, luftfartsforetagendet eller den godkendte træningsorganisation, der står for træningskurset, sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem under eller efter fuldførelsen af den træning, som kræves i OPS 1.1005, 1.1010, 1.1015 og 1.1020, gennemgår en kontrol, som omfatter den træning, de har modtaget, for at bekræfte den pågældendes duelighed ved udførelse af almindelige sikkerhedsopgaver og beredskabsopgaver. Alt efter myndighedens valg skal myndigheden, luftfartsforetagendet eller den godkendte træningsorganisation, der står for træningskurset, sikre, at det personale, der foretager kontrollen, er passende kvalificeret. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem gennemgår en kontrol, som omfatter
|
OPS 1.1030
Flyvning på mere end én type eller variant
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem ikke gør tjeneste på mere end tre flyvemaskinetyper. Dog kan et kabinebesætningsmedlem med myndighedens godkendelse gøre tjeneste på fire flyvemaskinetyper under forudsætning af følgende for mindst to af typerne:
|
|
b) |
Med henblik på ovenstående underpunkt a) betragtes varianter af en flyvemaskinetype som forskellige typer, såfremt de ikke har ligheder på alle følgende områder:
|
OPS 1.1035
Træningsdokumentation
Luftfartsforetagendet skal
|
1) |
opbevare dokumentation for hele den i OPS 1.1005, 1.1010, 1.1015, 1.1020 og 1.1025 krævede træning og kontrol, og |
|
2) |
opbevare kopi af beviset for sikkerhedstræning, og |
|
3) |
holde træningsdokumentationen og dokumentationen for lægeundersøgelser eller lægelige vurderinger ajour, idet der for træningsdokumentationens vedkommende angives datoer for og indhold af den modtagne omskolings- og forskelstræning samt den periodiske træning, og |
|
4) |
efter anmodning stille dokumentationen for al grundlæggende træning, omskolings- og periodisk træning og kontrol til rådighed for det pågældende kabinebesætningsmedlem. |
Bilag 1 til OPS 1.1005
Grundlæggende sikkerhedstræning
Følgende skal som et minimum indgå i et grundlæggende sikkerhedstræningskursus som nævnt i OPS 1.1005:
|
a) |
Brand og røgbekæmpelse
|
|
b) |
Overlevelse i vand Iførelse og anvendelse af personligt flydeudstyr i vand. Før første tjeneste om bord på en flyvemaskine med redningsflåder eller lignende udstyr skal der gives træning i anvendelsen af dette udstyr samt praktiske øvelser i vandet. |
|
c) |
Overlevelsestræning Overlevelsestræningen skal svare til de områder, hvori arbejdet foregår (f.eks. polarområder, ørkenområder, jungleområder eller havområder). |
|
d) |
Lægelige aspekter og førstehjælp
|
|
e) |
Håndtering af passagerer
|
|
f) |
Kommunikation Under træningen skal det understreges, at effektiv kommunikation mellem kabinebesætningen og flyvebesætningen er vigtig, herunder teknik, fælles sprog og terminologi. |
|
g) |
Disciplin og ansvar
|
|
h) |
Forvaltning af besætningsressourcer.
|
Bilag 1 til OPS 1.1010
Omskolings- og forskelstræning
|
a) |
Generelt Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
|
b) |
Træning i brand- og røgbekæmpelse Luftfartsforetagendet skal sikre, at
|
|
c) |
Betjening af døre og nødudgange Luftfartsforetagendet skal sikre, at
|
|
d) |
Træning med evakueringsslisker Luftfartsforetagendet skal sikre, at
|
|
e) |
Evakueringsprocedurer og andre nødsituationer Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
|
f) |
crowd control Luftfartsforetagendet skal sikre, at der gives træning i de praktiske aspekter af crowd control i forskellige nødsituationer, alt efter flyvemaskinetype. |
|
g) |
Pilotens uarbejdsdygtighed Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem, medmindre minimumsflyvebesætningen består af mere end to personer, trænes i proceduren vedrørende flyvebesætningsmedlemmers uarbejdsdygtighed og betjening af sæde- og selemekanismerne. Træning i anvendelsen af flyvebesætningsmedlemmers iltsystem og anvendelsen af flyvebesætningsmedlemmers checklister, hvis det kræves i henhold til luftfartsforetagendets SOP-procedurer, skal gennemføres i form af en praktisk demonstration. |
|
h) |
Sikkerhedsudstyr Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem får realistisk træning i og demonstration af lokalisering og anvendelse af sikkerhedsudstyr, herunder følgende:
|
|
i) |
Instruktion af passagerer/sikkerhedsdemonstrationer Luftfartsforetagendet skal sikre, at der gives træning i at forberede passagerer til normale situationer og nødsituationer i overensstemmelse med OPS 1.285. |
|
j) |
orvaltning af besætningsressourcer. Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
Bilag 1 til OPS 1.1015
Periodisk træning
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der gennemføres periodisk træning ved hjælp af kvalificerede personer. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at programmet for den periodiske træning for hver 12-måneders periode omfatter følgende:
|
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den periodiske træning med intervaller på højst 3 år også omfatter
|
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle relevante krav i bilag III, OPS 1, indgår i træningen af kabinebesætningsmedlemmer. |
Bilag 1 til OPS 1.1020
Genopfriskningskurser
Luftfartsforetagendet skal sikre, at genopfriskningstræningen udføres af behørigt kvalificerede personer og for hvert kabinebesætningsmedlem som minimum omfatter
|
1) |
nødprocedurer inklusive pilotens uarbejdsdygtighed, |
|
2) |
evakueringsprocedurer inklusive metoder til crowd control, |
|
3) |
betjening og faktisk åbning af alle normale udgange og alle nødudgange til evakuering af passagerer i en flyvemaskine eller i en repræsentativ træningsanordning, |
|
4) |
demonstration af betjeningen af alle andre udgange inklusive vinduerne i cockpittet og |
|
5) |
lokalisering og håndtering af nødudstyr, herunder iltsystemer, samt iførelse af redningsveste, transportabelt iltudstyr og åndedrætsbeskyttelsesudstyr. |
Bilag 2 til OPS 1.1005/1.1010/1.1015
Træning
|
1. |
CRM-træningsplanen skal sammen med CRM-metodik og -terminologi indgå i driftshåndbogen. |
|
2. |
Tabel 1 angiver, hvilke CRM-elementer der skal indgå i hver type træning. Tabel 1:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
SUBPART P
HÅNDBØGER, LOGBØGER OG DOKUMENTATION
OPS 1.1040
Almindelige bestemmelser om driftshåndbøger
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogen indeholder alle de instruktioner og informationer, som er nødvendige, for at det operative personale kan udføre sine opgaver. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogens indhold, herunder alle ændringer og revideringer, ikke strider mod bestemmelserne i AOC'en eller andre gældende bestemmelser og kan godkendes af eller, hvor det er relevant, er godkendt af myndigheden. |
|
c) |
Medmindre andet er godkendt af myndigheden eller foreskrevet i national ret, skal luftfartsforetagendet udarbejde driftshåndbogen på engelsk. Endvidere kan luftfartsforetagendet oversætte håndbogen helt eller delvist til et andet sprog og anvende denne helt eller delvist på det pågældende sprog. |
|
d) |
Skulle det blive nødvendigt for luftfartsforetagendet at udarbejde nye driftshåndbøger eller større dele/bind heraf, skal foretagendet overholde ovenstående underpunkt c). |
|
e) |
Luftfartsforetagendet kan udgive driftshåndbogen i særskilte bind. |
|
f) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt operativt personale har let adgang til et eksemplar af hver del af driftshåndbogen, som er relevant for det pågældende personales opgaver. Endvidere skal luftfartsforetagendet til hvert besætningsmedlem udlevere et personligt eksemplar af driftshåndbogens del A og B eller afsnit herfra, som er relevante for selvstudium. |
|
g) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogen ændres eller revideres, så instruktionerne og informationerne deri til stadighed holdes ajour. Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt operativt personale gøres bekendt med de ændringer, som er relevante for det pågældende personales opgaver. |
|
h) |
Enhver indehaver af en driftshåndbog eller af relevante dele af en driftshåndbog skal holde denne/disse ajour med de ændringer eller revisioner, som udleveres af luftfartsforetagendet. |
|
i) |
Luftfartsforetagendet skal på forhånd tilsende myndigheden påtænkte ændringer og revisioner inden disses ikrafttrædelsesdato. Såfremt ændringen vedrører en del af driftshåndbogen, som skal godkendes i overensstemmelse med OPS, skal sådan godkendelse indhentes, inden ændringen træder i kraft. Når der af sikkerhedshensyn kræves øjeblikkelige ændringer eller revisioner, kan disse offentliggøres og finde anvendelse umiddelbart, under forudsætning af, at der er ansøgt om en eventuel påkrævet godkendelse. |
|
j) |
Luftfartsforetagendet skal indarbejde alle ændringer og revisioner, som kræves af myndigheden. |
|
k) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at informationer, som er taget fra godkendte dokumenter, og enhver ændring af således godkendte informationer er korrekt gengivet i driftshåndbogen, og at driftshåndbogen ikke indeholder informationer, som er i strid med noget godkendt dokument. Dette krav udelukker dog ikke, at luftfartsforetagendet kan anvende mere forsigtige data og procedurer. |
|
l) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogens indhold præsenteres i en form, i hvilken oplysningerne kan anvendes uden vanskeligheder. Udformningen af driftshåndbogen skal overholde principperne for hensyntagen til menneskelige faktorer. |
|
m) |
Luftfartsforetagendet kan af myndigheden få tilladelse til at præsentere driftshåndbogen eller dele heraf i en anden form end i en trykt papirudgave. I sådanne tilfælde skal der sikres et acceptabelt tilgængeligheds-, brugbarheds- og pålidelighedsniveau. |
|
n) |
Brugen af en forkortet udgave af driftshåndbogen fritager ikke luftfartsforetagendet for at overholde kravene i OPS 1.130. |
OPS 1.1045
Driftshåndbog — Opbygning og indhold
(se bilag 1 til OPS 1.1045)
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den overordnede opbygning i driftshåndbogen er som følger:
|
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogens indhold er i overensstemmelse med bilag 1 til OPS 1.1045 og er relevant for operationsområdet og operationstypen. |
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogens struktur i enkeltheder kan accepteres af myndigheden. |
OPS 1.1050
Flyvehåndbog
Luftfartsforetagendet skal løbende udarbejde en godkendt flyvehåndbog eller et tilsvarende dokument for hver flyvemaskine, som luftfartsforetagendet opererer.
OPS 1.1055
Rejselogbog
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal opbevare følgende informationer for hver flyvning i form af en rejselogbog (Journey Log):
|
|
b) |
Luftfartsforetagendet kan af myndigheden gives tilladelse til ikke at føre en rejselogbog eller dele heraf, hvis de relevante oplysninger foreligger i andre dokumenter. |
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle registreringer foretages løbende, og at de er i blivende form. |
OPS 1.1060
Operationel flyveplan
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den operationelle flyveplan, som anvendes, og de registreringer, der foretages under flyvningen, indeholder følgende:
|
|
b) |
Punkter, som er lettilgængelige i anden dokumentation eller fra en anden acceptabel kilde, eller som er irrelevante for den pågældende operationstype, kan udelades af den operationelle flyveplan. |
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at den operationelle flyveplan og anvendelsen deraf er beskrevet i driftshåndbogen. |
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle registreringer i den operationelle flyveplan foretages løbende, og at de er i blivende form. |
OPS 1.1065
Opbevaringsperioder for dokumenter
Luftfartsforetagendet skal sikre, at al dokumentation og alle relevante operationelle og tekniske informationer for hver enkelt flyvning opbevares i de i bilag 1 til OPS 1.1065 foreskrevne perioder.
OPS 1.1070
Luftfartsforetagendets redegørelse for vedvarende luftdygtighedsstyring
Luftfartsforetagendet skal løbende udarbejde en godkendt redegørelse for vedvarende luftdygtighedsstyring som foreskrevet i Part M, punkt M.A.704.
OPS 1.1071
Flyvemaskinens tekniske logbog
Luftfartsforetagendet skal føre en teknisk logbog for flyvemaskinen som foreskrevet i OPS 1.915.
Bilag 1 til OPS 1.1045
Driftshåndbogens indhold
Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogen indeholder følgende:
A. GENERELT/GRUNDLÆGGENDE
0. ADMINISTRATION OG STYRING AF DRIFTSHÅNDBOGEN
0.1. Indledning
|
a) |
En erklæring om, at håndbogen opfylder alle gældende bestemmelser og betingelserne og vilkårene i den gældende AOC. |
|
b) |
En erklæring om, at håndbogen indeholder operationelle instruktioner, som skal overholdes af det pågældende personale. |
|
c) |
En fortegnelse over og en kort beskrivelse af de forskellige dele, deres indhold, anvendelsesområde og brug. |
|
d) |
Forklaringer på og definitioner af begreber og ord, som er nødvendige ved brug af driftshåndbogen. |
0.2. System for ændring og revision
|
a) |
Navn på de(n) ansvarlige for udstedelse og indførelse af ændringer og revisioner. |
|
b) |
En fortegnelse over ændringer og revisioner med angivelse af indførelses- og ikrafttrædelsesdatoer. |
|
c) |
En erklæring om, at håndskrevne ændringer og revisioner ikke er tilladt bortset fra situationer, hvor hensynet til sikkerheden kræver øjeblikkelig ændring eller revision. |
|
d) |
En beskrivelse af systemet for annotation af sider samt disses ikrafttrædelsesdatoer. |
|
e) |
En fortegnelse over gældende sider. |
|
f) |
Annotation af ændringer (på tekstsider og så vidt muligt på kort og diagrammer). |
|
g) |
Midlertidige revisioner. |
En beskrivelse af distributionssystemet for driftshåndbøger, ændringer og revisioner.
1. ORGANISATION OG ANSVARSOMRÅDER
|
1.1. |
Organisationsstruktur. En beskrivelse af organisationsstrukturen, herunder en overordnet organisationsplan for selskabet og en organisationsplan for driftsafdelingen. Organisationsplanen skal give et billede af forholdet mellem driftsafdelingen og selskabets øvrige afdelinger. Organisationsplanen skal navnlig vise underordningen og rapporteringslinjerne for alle divisioner, afdelinger osv., som er forbundet med flyvesikkerheden. |
|
1.2. |
Udpegede stillingsindehavere. Navnet på hver udpeget stillingsindehaver, som er ansvarlig for flyveoperationer, vedligeholdelsessystemet, træning af besætning og operationer på jorden som foreskrevet i OPS 1.175(i). Der skal heri indgå en beskrivelse af de pågældendes funktioner og ansvarsområder. |
|
1.3. |
Ansvar og pligter for personalet i driftsledelsen (operations management). En beskrivelse af de pligter, det ansvar og de beføjelser, driftsledelsens personale har vedrørende flyvesikkerheden og overholdelsen af de gældende bestemmelser. |
|
1.4. |
Luftfartøjschefens beføjelser, opgaver og ansvar. En redegørelse, som definerer luftfartøjschefens beføjelser, opgaver og ansvar. |
|
1.5. |
Opgaver og ansvar for andre besætningsmedlemmer end luftfartøjschefen. |
2. OPERATIONEL KONTROL OG TILSYN
|
2.1. |
Luftfartsforetagendets tilsyn med driften. En beskrivelse af luftfartsforetagendets system for tilsyn med driften (se OPS 1.175(g)). Af denne beskrivelse skal det fremgå, hvorledes der føres tilsyn med flyvesikkerheden og personalets kvalifikationer. Navnlig skal de procedurer, der er forbundet med følgende punkter, beskrives:
|
|
2.2. |
System for bekendtgørelse af yderligere operationelle instruktioner og oplysninger. En beskrivelse af ethvert system for bekendtgørelse af oplysninger, som kan være af operationel art, men som supplerer informationerne i driftshåndbogen. Anvendelsesområdet for disse oplysninger og ansvaret for bekendtgørelsen af dem skal medtages. |
|
2.3. |
Havariforebyggelses- og flyvesikkerhedsprogram. En beskrivelse af de vigtigste aspekter ved flyvesikkerhedsprogrammet. |
|
2.4. |
Operationel kontrol. En beskrivelse af de procedurer og det ansvar, som kræves for at udøve operationel kontrol med hensyn til flyvesikkerhed. |
|
2.5. |
Myndighedens beføjelser. En beskrivelse af myndighedens beføjelser og retningslinjer til personalet om, hvordan myndighedspersonalets inspektioner kan lettes. |
3. KVALITETSSYSTEM
En beskrivelse af det indførte kvalitetssystem, der som minimum skal omfatte
|
a) |
en kvalitetspolitik, |
|
b) |
en beskrivelse af kvalitetssystemets organisation og |
|
c) |
arbejds- og ansvarsfordelingen. |
4. BESÆTNINGENS SAMMENSÆTNING
|
4.1. |
Besætningens sammensætning. En beskrivelse af den metode, der bestemmer besætningernes sammensætning, under hensyn til følgende:
|
|
4.2. |
Udpegelse af luftfartøjschefen. De gældende bestemmelser for udpegelsen af luftfartøjschefen. |
|
4.3. |
Flyvebesætningens uarbejdsdygtighed. Instruktioner vedrørende overdragelse af kommandoen i tilfælde af uarbejdsdygtighed blandt flyvebesætningen. |
|
4.4. |
Operation af mere end én type. En redegørelse, som viser, hvilke flyvemaskiner der betragtes som tilhørende samme type med henblik på planlægning af:
|
5. KVALIFIKATIONSKRAV
|
5.1. |
En beskrivelse af certifikater, rettigheder, kvalifikationer/kompetence (f.eks. kendskab til ruter og flyvepladser), erfaring, træning, kontrol og rutine, som kræves, for at det operative personale kan udføre sine opgaver. Der skal tages hensyn til flyvemaskinetypen, flyvningens art og besætningens sammensætning. |
|
5.2. |
Flyvebesætningen
|
|
5.3. |
Kabinebesætning.
|
|
5.4. |
Trænings-, kontrol- og overvågningspersonale.
|
|
5.5. |
Andet operativt personale. |
6. SUNDHEDSFORANSTALTNINGER FOR BESÆTNINGEN
|
6.1. |
Sundhedsforanstaltninger for besætningen. De gældende bestemmelser og vejledninger for besætningsmedlemmer vedrørende sundhed, herunder:
|
7. FLYVETIDSBEGRÆNSNINGER
|
7.1. |
Flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser. Den ordning, som luftfartsforetagendet har udarbejdet i overensstemmelse med gældende krav. |
|
7.2. |
Overskridelse af flyve- og tjenestetidsbegrænsninger og/eller formindskelse af hvileperioder. De betingelser, hvorunder flyve- og tjenestetiden kan overskrides, eller hvorunder hvileperioderne kan formindskes, og de procedurer, som anvendes til at indberette sådanne ændringer. |
8. OPERATIONELLE PROCEDURER
8.1. Instruktioner for forberedelse af flyvningen. Afhængigt af, hvad der er gældende for den pågældende flyvning.
|
8.1.1. |
Minimumsflyvehøjder. En beskrivelse af metoden til bestemmelse og anvendelse af minimumshøjder, herunder
|
|
8.1.2. |
Kriterier og ansvar for tilladelse til anvendelse af flyvepladser under hensyntagen til gældende krav i subpart D, E, F, G, H, I og J. |
|
8.1.3. |
Metoder for fastsættelse af operationelle minima for flyvepladser. Metoden for fastsættelse af de operationelle minima for flyvepladser ved IFR-flyvninger i overensstemmelse med OPS 1, subpart E. Der skal henvises til procedurerne for bestemmelse af sigtbarheden og/eller banesynsvidden og til procedurerne for bestemmelse af anvendeligheden af den faktiske sigtbarhed, som piloterne observerer, den rapporterede sigtbarhed og den rapporterede banesynsvidde. |
|
8.1.4. |
De operationelle minima en-route for VFR-flyvninger eller VFR-dele af en flyvning og, hvor der anvendes enmotorede flyvemaskiner, instruktioner vedrørende rutevalg med hensyn til tilgængeligheden af overflader, som tillader en sikker nødlanding. |
|
8.1.5. |
Præsentation og anvendelse af operationelle minima for flyvepladser og operationelle minima en-route. |
|
8.1.6. |
Fortolkning af meteorologiske oplysninger. Forklarende materiale om afkodning af vejrudsigter og vejrrapporter, som er relevante for operationsområdet, herunder fortolkning af betingede udtryk. |
|
8.1.7. |
Bestemmelse af de medførte mængder af brændstof, olie og vand-methanol. Metoderne, hvormed de mængder af brændstof, olie og vand-methanol, der skal medføres, bestemmes og overvåges under flyvningen. Denne del skal også omfatte instruktioner om måling og fordeling af den væske, der medføres om bord. I disse instruktioner skal der tages hensyn til alle de situationer, som kan tænkes at opstå under flyvningen, herunder muligheden for genplanlægning under flyvningen og muligheden for svigt i en eller flere af flyvemaskinens motorinstallationer. Systemet for brændstof- og olieregistreringer skal også beskrives. |
|
8.1.8. |
Masse og tyngdepunkt. De almindelige principper for masse og tyngdepunkt, herunder
|
|
8.1.9. |
ATS-flyveplan. Procedurer og ansvar for udarbejdelse og indgivelse af flyveplanen til lufttrafiktjenesterne. De faktorer, som skal tages i betragtning, omfatter bl.a. metoden for indgivelse af såvel individuelle som standardflyveplaner. |
|
8.1.10. |
Operationel flyveplan. Procedurer og ansvar for udarbejdelse og godkendelse af den operationelle flyveplan. Brugen af den operationelle flyveplan skal beskrives, herunder prøveudsnit af aktuelt anvendte formater for operationelle flyveplaner. |
|
8.1.11. |
Luftfartsforetagendets tekniske logbog for flyvemaskinen. Ansvaret for og brugen af luftfartsforetagendets tekniske logbog for flyvemaskinen skal beskrives, herunder prøveudsnit af det anvendte format. |
|
8.1.12. |
Fortegnelse over dokumenter, formularer og yderligere oplysninger, som skal medføres. |
8.2. Instruktioner om ground handling
|
8.2.1. |
Procedurer for brændstofpåfyldning. En beskrivelse af procedurerne for brændstofpåfyldning, herunder
|
|
8.2.2. |
Sikkerhedsrelaterede procedurer for ekspedition af passagerer og håndtering af flyvemaskine og fragt. En beskrivelse af de ekspeditions- og håndteringsprocedurer, der skal følges ved sædefordeling, optagning og afsætning af passagerer og ved lastning og losning af flyvemaskinen. Endvidere skal yderligere procedurer, som har til formål at forbedre sikkerheden, mens flyvemaskinen befinder sig på forpladsen, også anføres. Ekspeditions- og håndteringsprocedurerne skal omfatte
|
|
8.2.3. |
Procedurer for nægtelse af ombordtagning. Procedurer for at sikre, at personer, som virker berusede, eller som ved deres adfærd eller fysiske fremtræden viser tegn på at være påvirket af lægemidler, dog bortset fra patienter i egentlig medicinsk behandling, nægtes adgang til flyvemaskinen. Dette gælder ikke for patienter i egentlig medicinsk behandling. |
|
8.2.4. |
Afisning og forebyggelse af isdannelse på jorden. En beskrivelse af principperne og procedurerne for afisning og forebyggelse af isdannelse for flyvemaskiner på jorden. Procedurerne skal omfatte beskrivelser af, hvilke former for isdannelser og andre kontaminerende stoffer der er tale om, og disses virkninger på flyvemaskiner i stationær stilling, under jordbevægelser og under start. Endvidere skal der gives en beskrivelse af de væsketyper, der anvendes, herunder
|
8.3. Flyveprocedurer
|
8.3.1. |
VFR/IFR-principper. En beskrivelse af principperne for at tillade flyvninger ifølge VFR eller for kravet om, at flyvninger skal udføres ifølge IFR, eller for et skift mellem disse to. |
|
8.3.2. |
Navigationsprocedurer. En beskrivelse af alle de navigationsprocedurer, som er relevante for operationstypen/-typerne og -området/-områderne. Der skal tages hensyn til
|
|
8.3.3. |
Procedurer for indstilling af højdemåler, herunder, hvis det er relevant, brug af
|
|
8.3.4. |
Procedurer for højdevarslingssystem |
|
8.3.5. |
GPWS-system/TAWS-system. Nødvendige procedurer og instruktioner for at undgå kontrolleret flyvning ind i terræn, herunder begrænsning af høj nedstigningshastighed nær overfladen (de tilhørende træningskrav er indeholdt i D.2.1). |
|
8.3.6. |
Principper og procedurer for brug af TCAS/ACAS |
|
8.3.7. |
Principper og procedurer for brændstofstyring under flyvningen |
|
8.3.8. |
Ugunstige og potentielt farlige atmosfæriske forhold. Procedurer for flyvning under og/eller undgåelse af ugunstige og potentielt farlige atmosfæriske forhold, herunder
|
|
8.3.9. |
Slipstrømsturbulens (Wake Turbulence). Separationskriterierne for slipstrømsturbulens under hensyn til flyvemaskinetyper, vindforhold og banens placering. |
|
8.3.10. |
Besætningsmedlemmer på deres pladser. Kravene om, at besætningsmedlemmerne skal befinde sig på deres anviste pladser eller i de anviste sæder i flyvningens forskellige faser, eller når det af sikkerhedshensyn skønnes nødvendigt, herunder også procedurer for kontrolleret hvile i cockpittet. |
|
8.3.11. |
Besætningens og passagerernes brug af sikkerhedsbælter. Kravene om, at besætningsmedlemmer og passagerer skal bruge sikkerhedsbælter og/eller -seler i flyvningens forskellige faser, eller når det af sikkerhedshensyn skønnes nødvendigt. |
|
8.3.12. |
Adgang til cockpittet. Betingelserne for adgang til cockpittet for personer, som ikke er medlem af flyvebesætningen. Herunder skal medtages principperne for at tillade inspektører fra myndigheden adgang til cockpittet. |
|
8.3.13. |
Benyttelse af ledige besætningssæder. Betingelserne og procedurerne for benyttelse af ledige besætningssæder. |
|
8.3.14. |
Besætningsmedlemmers uarbejdsdygtighed. De procedurer, som skal følges i tilfælde af besætningsmedlemmers uarbejdsdygtighed under flyvningen. Eksempler på forskellige former for uarbejdsdygtighed og metoderne til at genkende disse. |
|
8.3.15. |
Sikkerhedskrav til kabinen. Procedurerne omfatter
|
|
8.3.16. |
Procedurer for sikkerhedsinstruktion af passagererne. Indhold, midler og timing af instruktionen af passagererne i overensstemmelse med OPS 1.285. |
|
8.3.17. |
Procedurerne for flyveoperationer, hvor der kræves medført udstyr til sporing af kosmisk stråling eller solstråling. Procedurer for anvendelse af udstyr til sporing af kosmisk stråling eller solstråling og for registrering af måleværdier, herunder de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af, at de i driftshåndbogen angivne grænseværdier overskrides. Endvidere skal der gives en beskrivelse af de procedurer inklusive ATS-procedurer, der skal følges i tilfælde af, at der træffes beslutning om nedstigning eller omstyring (re-route). |
|
8.3.18. |
Politik for anvendelse af autopilot og autothrottle. |
|
8.4. |
Operationer under alle vejrforhold. En beskrivelse af de operationelle procedurer, som er forbundet med operationer under alle vejrforhold (se også OPS subpart D og E). |
|
8.5. |
ETOPS. En beskrivelse af de operationelle procedurer for ETOPS. |
|
8.6. |
Anvendelse af MEL og af konfigurationsdeviationslisten |
8.7. Ikke-indtægtsgivende flyvninger. Procedurer og begrænsninger for
|
a) |
træningsflyvninger, |
|
b) |
prøveflyvninger, |
|
c) |
leveringsflyvninger, |
|
d) |
færgeflyvninger, |
|
e) |
demonstrationsflyvninger og |
|
f) |
positioneringsflyvninger, herunder de personkategorier, som kan befordres på sådanne flyvninger. |
8.8. Iltkrav
|
8.8.1. |
En redegørelse for de forhold, hvorunder ilt skal være til rådighed og anvendes. |
|
8.8.2. |
Iltkravene skal nærmere angives for
|
9. FARLIGT GODS OG VÅBEN
|
9.1. |
Informationer, instruktioner og generel vejledning om transport af farligt gods, herunder
|
|
9.2. |
Forhold, hvorunder våben, krigsmateriel og jagtvåben må transporteres. |
10. SIKKERHED
|
10.1. |
Sikkerhedsinstruktioner og -vejledning af ikke-fortrolig art, som skal omfatte det operative personales beføjelser og ansvar. Politik og procedurer for håndtering og indberetning af kriminalitet om bord såsom ulovlige handlinger, sabotage, bombetrusler og flykapring skal også beskrives. |
|
10.2. |
En beskrivelse af forebyggende sikkerhedsforanstaltninger og -træning. Note: Dele af sikkerhedsinstruktionerne og -vejledningen kan holdes fortrolige. |
11. HÅNDTERING OG INDBERETNING AF SAMT MEDDELELSE OM BEGIVENHEDER
Procedurer for håndtering og indberetning af samt meddelelse om begivenheder. Denne del skal omfatte
|
a) |
definitioner af begivenheder og alle involverede personers hermed forbundne ansvarsområder, |
|
b) |
illustrationer af formularer til indberetning af alle former for begivenheder (eller kopier af selve formularerne), retningslinjer for udfyldelse, adresser hvortil de skal sendes, og den tid, dette må tage, |
|
c) |
i tilfælde af havari, beskrivelser af hvilke afdelinger i selskabet, myndigheder eller andre organisationer der skal have meddelelse, med hvilke midler og i hvilken rækkefølge, |
|
d) |
procedurer for mundtlig meddelelse til lufttrafiktjenesteenheder om hændelser, der indebærer fare for ACAS RA'er, fuglekollisioner, farligt gods og farlige situationer, |
|
e) |
procedurer for indlevering af skriftlige indberetninger om flyvehændelser, ACAS RA'er, fuglekollisioner, hændelser eller havarier på grund af farligt gods og ulovlig handling, |
|
f) |
indberetningsprocedurer til sikring af overensstemmelse med OPS 1.085b) og 1.420. Disse procedurer skal omfatte interne sikkerhedsrelaterede indberetningsprocedurer, som skal følges af besætningsmedlemmerne og som er udformet, så det sikres, at luftfartøjschefen informeres øjeblikkeligt om enhver hændelse, som har eller vil kunne have bragt sikkerheden i fare under flyvningen, og således at luftfartøjschefen forsynes med alle relevante oplysninger. |
12. LUFTTRAFIKREGLER (RULES OF THE AIR)
Lufttrafikreglerne, herunder
|
a) |
visuel- og instrumentflyveregler, |
|
b) |
lufttrafikreglernes territoriale anvendelsesområde, |
|
c) |
kommunikationsprocedurer, herunder procedurer for kommunikationssvigt, |
|
d) |
informationer og instruktioner om interception af civile flyvemaskiner, |
|
e) |
forhold, hvorunder der skal opretholdes en radioaflytningsvagttjeneste, |
|
f) |
signaler, |
|
g) |
det tidssystem, som anvendes under flyvning, |
|
h) |
ATC-klarering, overholdelse af flyveplan og positionsrapporter, |
|
i) |
visuelle signaler, som anvendes til at advare en flyvemaskine, som uden tilladelse flyver i eller er på vej til at flyve ind i et restriktionsområde, forbudt område eller et fareområde, |
|
j) |
procedurer for piloter, som observerer et havari eller modtager et nødsignal (distress transmission), |
|
k) |
de visuelle jord-til-luft-signaler til brug for overlevende og beskrivelse og brug af signalhjælpemidler og |
|
l) |
nød- og ilsignaler. |
13. LEASING
En beskrivelse af de operationelle arrangementer i forbindelse med leasing, tilknyttede procedurer og ledelsesansvar.
B. OPERATIVE FORHOLD VEDRØRENDE FLYVEMASKINEN — TYPESPECIFIKKE
Under hensyn til forskellene mellem typer og varianter af typer under følgende overskrifter:
0. GENERELLE INFORMATIONER OG MÅLEENHEDER
|
0.1. |
Generelle oplysninger (f.eks. flyvemaskinens dimensioner), herunder en beskrivelse af de måleenheder, der anvendes ved operation af den pågældende flyvemaskinetype, og omregningstabeller. |
1. BEGRÆNSNINGER
|
1.1. |
En beskrivelse af de certificerede begrænsninger og de gældende operationelle begrænsninger, herunder:
|
2. NORMALE PROCEDURER
|
2.1. |
De normale procedurer og opgaver, som er pålagt besætningen, de relevante checklister, systemet for brug af checklisterne og en redegørelse, som omfatter procedurerne for den fornødne koordinering mellem flyvebesætning og kabinebesætning. Følgende normale procedurer og opgaver skal medtages:
|
3. UNORMALE PROCEDURER OG NØDPROCEDURER
|
3.1. |
De unormale procedurer og nødprocedurer og opgaver, som er pålagt besætningen, de relevante checklister, systemet for brug af checklisterne og en redegørelse, som omfatter procedurerne for den fornødne koordinering mellem flyvebesætning og kabinebesætning. Følgende unormale procedurer og nødprocedurer samt opgaver skal medtages:
|
4. PRÆSTATIONER
|
4.0. |
Præstationsdata skal gives i en sådan form, at de kan bruges uden vanskeligheder. |
|
4.1. |
Præstationsdata. Præstationsmateriale, som giver de nødvendige data for at overholde de krav til præstation, der er foreskrevet i OPS 1 subpart F, G, H og I, skal medtages for at gøre det muligt at bestemme
|
|
4.1.1. |
Supplerende data, som omfatter flyvninger under forhold med isdannelser. Alle certificerede præstationsdata, der er relateret til en tilladt konfiguration eller konfigurationsafvigelse (såsom ABS-bremser ude af drift), skal medtages. |
|
4.1.2. |
Hvis præstationsdataene som krævet for den pågældende præstationsklasse ikke er til rådighed i den godkendte AFM, skal der medtages andre data, som kan accepteres af myndigheden. Alternativt kan driftshåndbogen indeholde en krydshenvisning til de godkendte data, som er indeholdt i AFM, hvis disse data ikke forventes anvendt ofte eller i en nødsituation. |
|
4.2. |
Yderligere præstationsdata. Yderligere præstationsdata, hvor dette er relevant, inklusive
|
5. PLANLÆGNING AF FLYVNING
|
5.1. |
Data og instruktioner, som er nødvendige for planlægningen før og under flyvningen, inklusive faktorer såsom fastsættelse af hastigheder og indstilling af motorydelsen. Der skal, hvor det er relevant, medtages procedurer for operationer med udfald af motor(er), ETOPS (navnlig marchfart med én motor ude af drift og maksimumsafstand til en egnet flyveplads fastsat i overensstemmelse med OPS 1.245) og flyvninger til isolerede flyvepladser. |
|
5.2. |
Metoden for beregning af det nødvendige brændstof på de forskellige stadier af flyvningen i overensstemmelse med OPS 1.255. |
6. MASSE OG BALANCE
Instruktioner og data til beregning af masse og balance inklusive
|
a) |
beregningssystem (f.eks. indekssystem), |
|
b) |
informationer og instruktioner med henblik på udarbejdelse af masse- og balancedokumentation, herunder manuelle og computergenererede typer, |
|
c) |
grænseværdier for masser og tyngdepunkt for de typer, varianter eller individuelle flyvemaskiner, som anvendes af luftfartsforetagendet, og |
|
d) |
tør operationel masse og det tilsvarende tyngdepunkt eller indeks. |
7. LASTNING
Procedurer og bestemmelser for lastning og sikring af lasten i flyvemaskinen.
8. KONFIGURATIONSDEVIATIONSLISTE
Konfigurationsdeviationsliste(r) (CDL), hvis denne/disse medfølger fra fabrikanten, under hensyn til de typer og varianter af flyvemaskiner, som opereres, herunder de procedurer, som skal følges ved afsendelse af en flyvemaskine i henhold til bestemmelserne i CDL for den pågældende flyvemaskine.
9. LISTE OVER MINIMUMSUDSTYR
Listen over minimumsudstyr (MEL), idet der tages hensyn til de typer og varianter af flyvemaskiner, som opereres, og til operationstype(r)/-område(r). MEL skal omfatte navigationsudstyret og skal tage hensyn til den præstation, der kræves for den pågældende rute og det pågældende operationsområde.
10. OVERLEVELSES- OG NØDUDSTYR INKLUSIVE ILT
|
10.1. |
En liste over det overlevelsesudstyr, der skal medbringes på de ruter, som skal flyves, og procedurerne for kontrol af dette udstyrs anvendelighed før start. Instruktioner vedrørende overlevelses- og nødudstyrets placering, tilgængelighed og anvendelse samt de(n) tilhørende checkliste(r) skal også medtages. |
|
10.2. |
Proceduren for bestemmelse af den påkrævede mængde ilt og af den iltmængde, der er til rådighed. Der skal tages hensyn til flyveprofilen, antallet af ombordværende og en mulig dekompression af kabinen. Oplysningerne skal gives i en sådan form, at de kan anvendes uden vanskeligheder. |
11. NØDEVAKUERINGSPROCEDURER
|
11.1. |
Instruktioner om forberedelse til nødevakuering, herunder koordinering af besætning og anvisning af nødpladser. |
|
11.2. |
Nødevakueringsprocedurer. En beskrivelse af alle besætningsmedlemmers opgaver med henblik på hurtig evakuering af en flyvemaskine og håndtering af passagerer i tilfælde af en nødlanding, en nødlanding på vand eller andre nødsituationer. |
12. FLYVEMASKINESYSTEMER
En beskrivelse af flyvemaskinesystemerne, de hertil hørende styregreb og indikationer samt betjeningsvejledninger.
C. INSTRUKTIONER OG INFORMATIONER VEDRØRENDE RUTER OG FLYVEPLADSER
|
1. |
Instruktioner og informationer vedrørende kommunikation, navigation og flyvepladser inklusive minimumsflyveniveauer og -højder for hver af de ruter, der skal flyves, og operationelle minima for hver flyveplads, der planlægges anvendt, herunder
|
D. TRÆNING
|
1. |
Undervisningsplaner og kontrolprogrammer for alt operativt personale, der er udpeget til operative opgaver i forbindelse med forberedelsen og/eller udførelsen af en flyvning. |
|
2. |
Undervisningsplanerne og kontrolprogrammerne skal omfatte |
|
2.1. |
for flyvebesætningen: alle relevante områder, der er foreskrevet i subpart E og N |
|
2.2. |
for kabinebesætningen: alle relevante områder, der er foreskrevet i subpart O |
|
2.3. |
for berørt operativt personale inklusive besætningsmedlemmer:
|
|
2.4. |
for andet operativt personale end besætningsmedlemmer (f.eks. flyveklarerer, håndterings- og ekspeditionspersonale osv.): alle andre relevante emner, der er foreskrevet i OPS, og som vedrører deres opgaver. |
|
3. |
Procedurer |
|
3.1. |
Procedurer for træning og kontrol. |
|
3.2. |
Procedurer, som skal finde anvendelse i tilfælde af, at personale ikke opnår eller opretholder de krævede standarder. |
|
3.3. |
Procedurer for at sikre, at der ikke under erhvervsmæssige lufttransportflyvninger simuleres unormale situationer eller nødsituationer, som kræver anvendelse af en del af eller alle unormale procedurer eller nødprocedurer, eller simuleres IMC-flyvning med kunstige midler. |
|
4. |
Beskrivelse af den dokumentation, der skal opbevares, samt opbevaringsperioder (se bilag 1 til OPS 1.1065). |
Bilag 1 til OPS 1.1065
Opbevaringsperioder for dokumenter
Luftfartsforetagendet skal sikre, at følgende oplysninger/dokumentation opbevares i en acceptabel form og er tilgængelig for myndigheden, i de perioder, der er angivet i nedenstående tabeller.
Note: Part M foreskriver bestemmelser om yderligere informationer i forbindelse med vedligeholdelsesdokumenter.
Tabel 1
Oplysninger, der anvendes ved forberedelse og udførelse af en flyvning
|
Oplysninger, der anvendes ved forberedelse og udførelse af flyvningen som beskrevet i OPS 1.135 |
|
|
Operationel flyveplan |
3 måneder |
|
Flyvemaskinens tekniske logbog |
36 måneder efter datoen for sidste registrering, jf. part M, M.A.306(c) |
|
Rutespecifik NOTAM/AIS-instruktionsdokumentation, hvis denne er redigeret af luftfartsforetagendet |
3 måneder |
|
Masse- og balancedokumentation |
3 måneder |
|
Notifikation af særlig last inklusive farligt gods |
3 måneder |
Tabel 2
Rapporter
|
Rapporter |
|
|
Rejselogbog |
3 måneder |
|
Flyverapport(er) med henblik på registrering af oplysninger om enhver begivenhed som foreskrevet i OPS 1.420, eller enhver hændelse, som luftfartøjschefen skønner det nødvendigt at indberette/registrere |
3 måneder |
|
Rapporter om overskridelse af tjeneste- og/eller nedsættelse af hvileperioder |
3 måneder |
Tabel 3
Dokumentation vedrørende flyvebesætning
|
Dokumentation vedrørende flyvebesætning |
|
|
Flyve-, tjeneste- og hviletid |
15 måneder |
|
Certifikat |
Så længe flyvebesætningsmedlemmet udøver rettighederne i medfør af certifikatet for luftfartsforetagendet |
|
Omskoling og kontrol |
3 år |
|
Luftfartøjschefkursus (inklusive kontrol) |
3 år |
|
Periodisk træning og kontrol |
3 år |
|
Træning i at operere i begge pilotsæder og kontrol heraf |
3 år |
|
Rutine (se OPS 1.970) |
15 måneder |
|
Rute- og flyvepladskendskab (se OPS 1.975) |
3 år |
|
Træning og kvalifikationer til at udføre bestemte operationer, hvor dette kræves i OPS (f.eks. ETOPS KAT. II/III-operationer) |
3 år |
|
Træning i håndtering af farligt gods, hvor dette er relevant |
3 år |
Tabel 4
Dokumentation vedrørende kabinebesætning
|
Dokumentation vedrørende kabinebesætning |
|
|
Flyve-, tjeneste- og hviletid samt hviletid |
15 måneder |
|
Grundtræning, omskoling og forskelstræning (inklusive kontrol) |
Så længe kabinebesætningsmedlemmet er ansat af luftfartsforetagendet |
|
Periodisk træning og genopfriskningstræning (inklusive kontrol) |
Indtil 12 måneder efter, at kabinebesætningsmedlemmets ansættelse i luftfartsforetagendet er ophørt |
|
Træning i håndtering af farligt gods, hvor dette er relevant |
3 år |
Tabel 5
Dokumentation for andet operativt personale
|
Dokumentation for andet operativt personale |
|
|
Trænings/kvalifikationsdokumentation for andet personale, for hvilket der i OPS kræves et godkendt træningsprogram |
De sidste 2 registrerede træningsforløb |
Tabel 6
Anden dokumentation
|
Anden dokumentation |
|
|
Dokumentation for kosmiske strålings- og solstrålingsdoser |
Indtil 12 måneder efter, at besætningsmedlemmets ansættelse i luftfartsforetagendet er ophørt |
|
Kvalitetssystemdata |
5 år |
|
Transportdokument for farligt gods |
3 måneder efter afslutningen af flyvningen |
|
Checkliste vedr. modtagelse af farligt gods |
3 måneder efter afslutningen af flyvningen |
SUBPART Q
FLYVE- OG TJENESTETIDSBEGRÆNSNINGER SAMT HVILEBESTEMMELSER
OPS 1.1090
Formål og anvendelsesområde
|
1. |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde en plan for besætningsmedlemmers flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser. |
|
2. |
Luftfartsforetagendet skal sikre følgende for alle sine flyvninger: |
|
2.1. |
Planen for flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser skal være i overensstemmelse med
|
|
2.2. |
Flyvninger skal planlægges således, at de er afsluttet inden for den fastsatte flyvetjenesteperiode, hvori der medregnes den nødvendige tid til forberedelse af flyvningen, selve flyvetiden og turnaround-tiden. |
|
2.3. |
Der skal udarbejdes tjenesteplaner, som bekendtgøres i så god tid i forvejen, at besætningsmedlemmerne kan planlægge fyldestgørende hviletid. |
|
3. |
Luftfartsforetagendets ansvar |
|
3.1. |
Luftfartsforetagendet skal udpege en hjemmebase for hvert besætningsmedlem. |
|
3.2. |
Luftfartsforetagendet forventes at kende sammenhængen mellem hyppighed af og mønster for flyvetjenesteperioder og hvileperioder og at tage behørigt hensyn til den akkumulerede virkning af lang tjenestetid med minimumshvileperioder. |
|
3.3. |
Luftfartsforetagendet skal tildele tjenestetid således, at der undgås uhensigtsmæssig praksis såsom skiftevis dag- og nattjeneste eller positionering af besætningsmedlemmerne på en sådan måde, at der opstår alvorlig forstyrrelse af det normale søvn/arbejdsmønster. |
|
3.4. |
Luftfartsforetagendet skal planlægge lokale tjenestefri perioder og på forhånd underrette besætningsmedlemmerne herom. |
|
3.5. |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvileperioden er tilstrækkelig lang til, at besætningen overvinder virkningerne af forudgående tjenestetider og er veludhvilet ved påbegyndelsen af den efterfølgende flyvetjenesteperiode. |
|
3.6. |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flyvetjenesteperioderne planlægges på en sådan måde, at besætningsmedlemmerne er tilstrækkeligt udhvilede, således at de under alle forhold kan udføre deres arbejde på et tilfredsstillende sikkerhedsniveau. |
|
4. |
Besætningsmedlemmers ansvar |
|
4.1. |
Et besætningsmedlem må ikke udføre opgaver i en flyvemaskine, såfremt vedkommende er vidende om, at han/hun er træt eller kan formodes at komme til at lide af træthed, eller såfremt vedkommende føler sig uarbejdsdygtig i en sådan grad, at flyvningen kan blive bragt i fare. |
|
4.2. |
Besætningsmedlemmer skal i størst mulig udstrækning gøre brug af de disponible hvilemuligheder og -faciliteter og tilbringe deres hvileperioder på passende måde. |
|
5. |
Civile luftfartsmyndigheders ansvar |
|
5.1. |
Undtagelser |
|
5.1.1. |
Under iagttagelse af artikel 8 kan myndigheden i overensstemmelse med gældende love og procedurer i de berørte medlemsstater og i samråd med de berørte parter tillade undtagelser fra kravene i denne subpart. |
|
5.1.2. |
Ethvert luftfartsforetagende skal under anvendelse af sine operationelle erfaringer og under hensyntagen til andre relevante faktorer som for eksempel den foreliggende videnskabelige viden påvise over for myndigheden, at anmodninger om undtagelser svarer til et fyldestgørende sikkerhedsniveau. |
Om nødvendigt ledsages sådanne undtagelser af passende foranstaltninger til nedsættelse af risikoen.
OPS 1.1095
Definitioner
I denne forordning gælder følgende definitioner:
|
1.1. |
Udvidet flyvebesætning: En flyvebesætning, der består af flere personer end det påkrævede mindsteantal for den pågældende flyvemaskine, og hvor hvert besætningsmedlem kan forlade sin post og blive erstattet af et andet passende kvalificeret flyvebesætningsmedlem. |
|
1.2. |
Bloktid: Tidsrummet mellem en flyvemaskines første manøvrering fra standpladsen med henblik på start og til parkering af flyvemaskinen på standpladsen og standsning af alle motorer eller propeller. |
|
1.3. |
Pause: En periode, der tæller som tjenesteperiode, men hvori besætningsmedlemmet fritages for alle opgaver, og som er kortere end en hvileperiode. |
|
1.4. |
Tjeneste: Enhver opgave, som et besætningsmedlem skal udføre i forbindelse med en AOC-indehavers virksomhed. Medmindre der er fastsat specifikke regler i denne forordning, fastlægger myndigheden, hvorvidt og i hvilken udstrækning standby skal betragtes som tjeneste. |
|
1.5. |
Tjenesteperiode: En periode, der begynder, når et besætningsmedlem af luftfartsforetagendet pålægges at påbegynde tjeneste, og som slutter, når besætningsmedlemmet fritages for alle opgaver. |
|
1.6. |
Flyvetjenesteperiode (FDP): En flyvetjenesteperiode (FDP) er en hvilken som helst periode, hvor en person udfører opgaver i et luftfartøj som medlem af besætningen. FDP begynder, når et luftfartsforetagende anmoder et besætningsmedlem om at møde til en flyvning eller en række af flyvninger; den ophører ved afslutningen af den sidste flyvning, hvor vedkommende er tjenestegørende besætningsmedlem. |
|
1.7. |
Hjemmebase: En for besætningsmedlemmet af luftfartsforetagendet angivet lokalitet, hvor besætningsmedlemmet normalt påbegynder og afslutter en tjenesteperiode eller en række af tjenesteperioder, og hvor luftfartsforetagendet under normale omstændigheder ikke er ansvarligt for indkvartering af det pågældende besætningsmedlem. |
|
1.8. |
Lokal dag: En 24 timers periode, der begynder kl. 00.00 lokal tid. |
|
1.9. |
Lokal nat: En otte timers periode mellem kl. 22.00 og kl. 08.00 lokal tid. |
|
1.10. |
En enkelt dag fri fra tjeneste: En enkelt dag fri fra tjeneste omfatter to lokale nætter. Der kan indgå en hvileperiode som en del af en dag fri fra tjeneste. |
|
1.11. |
Tjenestegørende besætningsmedlem: Et besætningsmedlem, der udfører sine opgaver i et luftfartøj under en flyvning eller under en hvilken som helst del af en flyvning. |
|
1.12. |
Positionering: Befordring på et luftfartsforetagendes foranledning af et ikke-tjenestegørende besætningsmedlem fra sted til sted, dog ikke rejsetid. Rejsetid defineres som
|
|
1.13. |
Hvileperiode: En uafbrudt og nærmere bestemt periode, hvor et besætningsmedlem er fritaget for al tjeneste og for standby i lufthavn. |
|
1.14. |
Standby: En nærmere bestemt periode, hvor et besætningsmedlem på luftfartsforetagendets forlangende skal stå til rådighed for at modtage indkaldelse til flyvning, positionering eller anden tjeneste uden mellemliggende hvileperiode. |
|
1.15. |
Window of Circadian Low (WOCL): WOCL er tidsfasen fra kl. 02.00 til 05.59. Inden for tre sammenhængende tidszoner er WOCL hjemmebasens tidszone. Uden for disse tre tidszoner refererer WOCL til hjemmebasens tidszone i de første 48 timer efter afgangen fra hjemmebasens tidszone og derefter til den lokale tid. |
OPS 1.1100
Flyve- og tjenestetidsbegrænsninger
|
1.1. |
Akkumuleret antal tjenestetimer Luftfartsforetagendet skal sikre, at det samlede antal tjenesteperioder, som et besætningsmedlem skal gøre tjeneste i, ikke overstiger
|
|
1.2. |
Begrænsning af den samlede bloktid Luftfartsforetagendet skal sikre, at den samlede bloktid for flyvninger, hvor et individuelt besætningsmedlem er tjenestegørende besætningsmedlem, ikke overstiger
|
OPS 1.1105
Maksimal daglig flyvetjenesteperiode (FDP)
|
1.1. |
Denne OPS gælder ikke for flyvninger med én pilot i flyvemaskinen og for ambulanceflyvninger. |
|
1.2. |
Luftfartsforetagendet skal angive mødetider, som på realistisk vis afspejler den nødvendige tid til sikkerhedsmæssige opgaver på jorden godkendt af myndigheden. |
|
1.3. |
Den maksimale basis-FDP pr. dag er 13 timer. |
|
1.4. |
For hver sektor regnet fra den tredje sektor og fremefter nedskæres disse 13 timer med 30 minutter, dog maksimalt to timer i alt. |
|
1.5. |
Når FDP påbegyndes i WOCL-tidsfasen, nedskæres den i punkt 1.3 og 1.4 anførte maksimale tid med 100 % af den tid, som FDP strækker sig ind i WOCL-tidsfasen med maksimalt to timer. Når FDP afsluttes inden for eller helt omfatter WOCL-tidsfasen, nedskæres den i punkt 1.3 og 1.4 anførte maksimale FDP med 50 % af den tid, FDP strækker sig ind i WOCL. |
|
2. |
Forlængelse |
|
2.1. |
Den maksimale daglige FDP kan forlænges med op til en time. |
|
2.2. |
Forlængelse er ikke tilladt for en basis-FDP, der omfatter seks eller flere sektorer. |
|
2.3. |
Når en FDP strækker sig ind i WOCL-tidsfasen med op til to timer, er forlængelser begrænset til fire sektorer. |
|
2.4. |
Når en FDP strækker sig ind i WOCL-tidsfasen med mere end to timer, er forlængelser begrænset til to sektorer. |
|
2.5. |
Det maksimale antal forlængelser er to i løbet af syv på hinanden følgende dage. |
|
2.6. |
Når der planlægges forlængelse af en FDP, forøges minimumshvileperioden enten med to timer før og efter flyvningen, eller også forøges hvileperioden efter flyvningen med fire timer. Når forlængelserne sker i forbindelse med flere på hinanden følgende FDP'er, skal hvileperioderne før og efter de to flyvninger hænge sammen. |
|
2.7. |
Når en FDP med forlængelse påbegyndes i tidsrummet fra kl. 22.00 til kl. 04.59, begrænser luftfartsforetagendet FDP til 11,45 timer. |
|
3. |
Kabinebesætning |
|
3.1. |
Når en kabinebesætning indkaldes til en flyvning eller en serie af flyvninger, kan kabinebesætningens FDP forlænges med forskellen mellem kabinebesætningens og flyvebesætningens mødetidspunkt, såfremt forskellen ikke overstiger en time. |
|
4. |
Operationel robusthed |
|
4.1. |
Fartplanerne skal være udformet således, at flyvninger kan afsluttes inden for den maksimalt tilladte flyvetjenesteperiode. Med henblik herpå træffer luftfartsforetagendet foranstaltninger til at ændre fartplanen eller besætningsplanen senest på det tidspunkt, hvor den egentlige flyvning overskrider den maksimale FDP på mere end 33 % af flyvningerne efter den pågældende fartplan i den deraf omfattede periode. |
|
5. |
Positionering |
|
5.1. |
Al positioneringstid tæller som tjenestetid. |
|
5.2. |
Positionering efter et mødetidspunkt, men inden en flyvning, indgår som en del af FDP, men tæller ikke som en sektor. |
|
5.3. |
En positioneringssektor, som følger umiddelbart efter en tjenestegørelsessektor, indgår i beregningen af minimumshvileperioden som defineret i OPS 1.1110 punkt 1.1 og 1.2 i det følgende. |
|
6. |
Udvidet FDP (opdelt tjeneste) |
|
6.1. |
Under iagttagelse af artikel 8 kan myndigheden give tilladelse til en flyvning baseret på udvidet FDP, hvori der indgår en pause. |
|
6.2. |
Ethvert luftfartsforetagende skal under anvendelse af sine operationelle erfaringer og under hensyntagen til andre relevante faktorer som for eksempel den foreliggende videnskabelige viden påvise over for myndigheden, at anmodninger om en udvidet FDP svarer til et fyldestgørende sikkerhedsniveau. |
OPS 1.1110
Hvile
|
1. |
Minimumshvile |
|
1.1. |
Minimumshvileperioden inden en flyvetjenesteperiode, der påbegyndes på hjemmebasen, skal være mindst lige så lang som den forudgående tjenesteperiode, dog mindst 12 timer. |
|
1.2. |
Minimumshvileperioden inden en flyvetjenesteperiode, der påbegyndes på et andet sted end hjemmebasen, skal være mindst lige så lang som den forudgående tjenesteperiode, dog mindst 10 timer. Når en minimumshvileperiode tilbringes på et andet sted end hjemmebasen, skal luftfartsforetagendet sikre mulighed for søvn i otte timer under behørig hensyntagen til fornøden rejsetid samt andre fysiologiske behov. |
|
1.3. |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at tidszoneforskellenes indvirkning på besætningsmedlemmerne kompenseres i form af yderligere hvile efter regler fastlagt af myndigheden under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 8. |
|
1.4.1. |
Uanset punkt 1.1 og 1.2 og under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 8 kan myndigheden give tilladelse til ordninger vedrørende reducerede hvileperioder. |
|
1.4.2. |
Ethvert luftfartsforetagende skal under anvendelse af sine operationelle erfaringer og under hensyntagen til andre relevante faktorer som for eksempel den foreliggende videnskabelige viden påvise over for myndigheden, at anmodninger om ordninger vedrørende reducerede hvileperioder svarer til et fyldestgørende sikkerhedsniveau. |
|
2. |
Hvileperioder |
|
2.1. |
sikre, at den i det foregående beskrevne minimumshvileperiode forøges periodevis til en ugentlig hvileperiode bestående af 36 timer inklusive to lokale nætter, således at der aldrig går mere end 168 timer mellem afslutningen af en ugentlig hvileperiode og påbegyndelsen af den næste. Som en undtagelse fra OPS 1.1095, punkt 1.9 kan myndigheden beslutte, at den anden af disse lokale nætter kan starte fra kl. 20.00, hvis den ugentlige hvileperiode har en varighed på mindst 40 timer. |
OPS 1.1115
Udvidelse af flyvetjenesteperioder på grund af hvile under flyvning
|
1. |
Under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 8 og såfremt luftfartsforetagendet under anvendelse af sine operationelle erfaringer og under hensyntagen til andre relevante faktorer som for eksempel den foreliggende videnskabelige viden over for myndigheden påviser, at dets anmodninger svarer til et fyldestgørende sikkerhedsniveau, gælder følgende: |
|
1.1. |
Udvidet flyvebesætning Myndigheden fastsætter, hvilke krav der gælder i forbindelse med udvidet basisflyvebesætning, når flyvetjenesteperioden udvides ud over det i OPS 1.1105 anførte. |
|
1.2. |
Kabinebesætning Myndigheden fastsætter, hvilke krav der gælder i forbindelse med minimumshviletiden under flyvningen for kabinebesætningsmedlemmer, når FDP strækker sig ud over det i OPS 1.1105 anførte. |
OPS 1.1120
Uforudsete omstændigheder under gennemførelsen af den egentlige flyvning — Luftfartøjschefens beføjelser
|
1. |
Under hensyntagen til behovet for nøje kontrol med de i det følgende beskrevne tilfælde kan under gennemførelsen af den egentlige flyvning, som påbegyndes ved mødetidspunktet, de i denne subpart anførte grænser for flyvetjeneste-, tjeneste- og hvileperioder ændres i tilfælde af uforudsete omstændigheder. Enhver ændring af denne art skal kunne accepteres af luftfartøjschefen efter drøftelse med alle de øvrige besætningsmedlemmer og i alle tilfælde være i overensstemmelse med følgende: |
|
1.1. |
Den maksimale FDP, der er nævnt i OPS 1.1105 punkt 1.3, må ikke forøges med mere end to timer, medmindre flyvebesætningen er blevet udvidet. I så fald kan den maksimale flyvetjenesteperiode forøges med højst tre timer. |
|
1.1.2. |
Hvis der i den sidste sektor inden for en FDP indtræffer uforudsete omstændigheder efter start, hvorved den tilladte forøgelse overskrides, kan flyvningen fortsætte til det planlagte bestemmelsessted eller til en alternativ flyveplads. |
|
1.1.3. |
I tilfælde af sådanne omstændigheder kan hvileperioden efter FDP nedskæres, men aldrig til mindre end den i OPS 1.1110, punkt 1.2, i denne subpart fastsatte minimumsperiode. |
|
1.2. |
Under særlige omstændigheder, som kan føre til alvorlig træthed, skal luftfartøjschefen efter drøftelse med de berørte besætningsmedlemmer, nedskære den faktiske flyvetjenestetid og/eller forøge hvileperioden for at undgå enhver negativ indvirkning på flyvesikkerheden. |
|
1.3. |
Luftfartsforetagendet skal sikre følgende: |
|
1.3.1. |
Luftfartøjschefen skal forelægge luftfartsforetagendet en beretning, når en FDP forøges efter luftfartøjschefens skøn, eller når en hvileperiode nedskæres under gennemførelsen af den egentlige flyvning. |
|
1.3.2. |
Når forøgelsen af en FDP eller nedskæringen af en hvileperiode overstiger én time, skal der senest 28 dage herefter fremsendes kopi af beretningen til myndigheden med tilføjelse af luftfartsforetagendets kommentarer. |
OPS 1.1125
Standby
|
1. |
Standby i lufthavn |
|
1.1. |
Et besætningsmedlem er på standby i lufthavn fra mødetidspunktet på det normale mødested og til afslutningen af den angivne standby-periode. |
|
1.2. |
Standby i lufthavn skal medregnes fuldt ud i den samlede tjenestetid. |
|
1.3. |
Hvis standby i lufthavn umiddelbart efterfølges af flyvetjeneste, skal forholdet mellem en sådan standby i lufthavn og flyvetjenestetiden defineres nærmere af myndigheden. I sådanne tilfælde lægges standby i lufthavn til den tjenesteperiode, der er omhandlet i OPS 1.1110, punkt 1.1 og 1.2, med henblik på beregning af minimumshvileperioden. |
|
1.4. |
Hvis standby i lufthavn ikke fører til flyvetjeneste, efterfølges den mindst af en hvileperiode, som fastlagt af myndigheden. |
|
1.5. |
Når besætningsmedlemmer er på standby i lufthavn, stiller luftfartsforetagendet et roligt og komfortabelt sted til rådighed, hvortil offentligheden ikke har adgang. |
|
2. |
Andre former for standby (herunder standby på hotel) |
|
2.1. |
Under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 8 reguleres alle andre former for standby af myndigheden, som tager hensyn til følgende: |
|
2.1.1. |
Alle aktiviteter skal opføres i en fortegnelse og/eller meddeles på forhånd. |
|
2.1.2. |
Tidspunktet for påbegyndelse og afslutning af standby skal defineres nærmere og meddeles på forhånd. |
|
2.1.3. |
Den maksimale varighed af enhver standby andre steder end et angivet mødested skal bestemmes. |
|
2.1.4. |
Under hensyntagen til hvilefaciliteter for besætningsmedlemmer og andre relevante faktorer skal forholdet mellem standby og flyvetjenestetiden efter standby-perioden defineres nærmere. |
|
2.1.5. |
Beregning af standby-tid i forbindelse med akkumulerede tjenestetimer skal defineres nærmere. |
OPS 1.1130
Forplejning
Der skal være mulighed for at indtage mad og drikke for at undgå enhver uheldig påvirkning af et besætningsmedlems præstationsevne, og navnlig når FDP overstiger seks timer.
OPS 1.1135
Registrering af flyvetjeneste-, tjeneste- og hvileperioder
|
1. |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der for hvert besætningsmedlem foretages en registrering af
og at oplysningerne ajourføres, så kravene i denne subpart sikres overholdt. Der stilles kopi af disse oplysninger til rådighed for besætningsmedlemmet efter anmodning herom. |
|
2. |
Hvis luftfartsforetagendets registreringer i henhold til punkt 1 ikke omfatter alle besætningsmedlemmets flyvetjeneste-, tjeneste- og hvileperioder, skal besætningsmedlemmet individuelt føre regnskab over sine
|
|
3. |
Inden et besætningsmedlem påbegynder en flyvetjenesteperiode, forelægger det på forlangende sine registreringer for det luftfartsforetagende, som gør brug af vedkommendes arbejdskraft. |
|
4. |
Oplysningerne skal opbevares i mindst 15 kalendermåneder regnet fra datoen for sidste relevante indførelse af data eller længere, hvis dette kræves efter national ret. |
|
5. |
Alle luftfartøjschefens beretninger om tilfælde, hvor flyvetjenesteperioder og flyvetid er blevet forlænget, og hvor hvileperioder er blevet nedskåret, skal desuden opbevares separat af luftfartsforetagendet i mindst seks måneder derefter. |
SUBPART R
LUFTTRANSPORT AF FARLIGT GODS
OPS 1.1150
Terminologi
|
a) |
De betegnelser, der anvendes i denne subpart, har følgende betydning:
|
OPS 1
Godkendelse til transport af farligt gods
Luftfartsforetagendet må ikke transportere farligt gods, medmindre myndigheden har givet tilladelse hertil.
OPS 1.1160
Anvendelsesområde
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal i alle tilfælde, hvor der transporteres farligt gods, overholde bestemmelserne i de tekniske instruktioner, uanset om flyvningen helt eller delvist udføres inden for eller helt udføres uden for en stats territorium. |
|
b) |
Genstande og stoffer, som ellers ville være klassificeret som farligt gods, er ikke omfattet af bestemmelserne i denne subpart i det omfang, dette er angivet i de tekniske instruktioner, under forudsætning af
|
|
c) |
Genstande og stoffer, der er beregnet som erstatning for de i ovenstående punkt b)1) og b)2) nævnte genstande og stoffer, skal transporteres på flyvemaskinen som angivet i de tekniske instruktioner. |
OPS 1.1165
Begrænsninger for transport af farligt gods
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at genstande og stoffer, der udtrykkeligt er nævnt ved navn eller ved fællesbetegnelse i de tekniske instruktioner som genstande eller stoffer, det under alle omstændigheder er forbudt at transportere med luftfartøj, ikke transporteres med nogen flyvemaskine. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at genstande og stoffer eller andet gods, som er angivet i de tekniske instruktioner som forbudte at transportere under normale omstændigheder, udelukkende transporteres, når
|
OPS 1.1170
Klassificering
Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at genstande og stoffer klassificeres som farligt gods som angivet i de tekniske instruktioner.
OPS 1.1175
Emballering
Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at farligt gods emballeres som angivet i de tekniske instruktioner.
OPS 1.1180
Etikettering og mærkning
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at kolli, sampakninger og fragtcontainere er etiketteret og mærket som angivet i de tekniske instruktioner. |
|
b) |
Såfremt der transporteres farligt gods på en flyvning, som helt eller delvist finder sted uden for en stats territorium, skal etikettering og mærkning være affattet på engelsk i tillæg til eventuelle andre sproglige krav. |
OPS 1.1185
Transportdokument for farligt gods
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at farligt gods er ledsaget af et transportdokument for farligt gods, medmindre andet er angivet i de tekniske instruktioner. |
|
b) |
Såfremt der transporteres farligt gods på en flyvning, som helt eller delvist finder sted uden for en stats territorium, skal transportdokumentet for farligt gods være affattet på engelsk i tillæg til eventuelle andre sproglige krav. |
OPS 1.1195
Modtagelse af farligt gods
|
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke modtage farligt gods til lufttransport, medmindre luftfartsforetagendet har inspiceret kolliet, sampakningen eller fragtcontaineren med det farlige gods i overensstemmelse med procedurerne for modtagelse af farligt gods i de tekniske instruktioner. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet eller dettes speditør skal anvende en kontrolliste ved modtagelse af farligt gods. Denne kontrolliste skal muliggøre kontrol af alle relevante oplysninger og skal være affattet i en sådan form, at det er muligt at registrere resultaterne af denne kontrol ved modtagelsen af farligt gods manuelt, mekanisk eller ved hjælp af edb. |
OPS 1.1200
Inspektion for tegn på skade, lækage eller forurening
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
OPS 1.1205
Fjernelse af forurening
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
OPS 1.1210
Begrænsninger for lastning
|
a) |
Passagerkabine og cockpit. Luftfartsforetagendet skal sikre, at farligt gods ikke transporteres i en flyvemaskines passagerkabine, hvori der befinder sig passagerer, eller i cockpittet, medmindre andet er angivet i de tekniske instruktioner. |
|
b) |
Fragtrum. Luftfartsforetagendet skal sikre, at farligt gods lastes, adskilles, stuves og sikres på flyvemaskinen som angivet i de tekniske instruktioner. |
|
c) |
Farligt gods, som kun må transporteres med fragtluftfartøj. Luftfartsforetagendet skal sikre, at kolli med farligt gods, som ifølge mærkningen kun må transporteres med fragtluftfartøj, transporteres med fragtluftfartøj og lastes som angivet i de tekniske instruktioner. |
OPS 1.1215
Afgivelse af oplysninger
|
a) |
Oplysninger til jordpersonale. Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
|
b) |
Oplysninger til passagerer og andre personer.
|
|
c) |
Oplysninger til besætningsmedlemmer. Luftfartsforetagendet skal sikre, at driftshåndbogen indeholder oplysninger, som sætter besætningsmedlemmerne i stand til at udføre deres opgaver med hensyn til transport af farligt gods, herunder de foranstaltninger, som skal træffes i tilfælde af, at der opstår nødsituationer, som omfatter farligt gods. |
|
d) |
Oplysninger til luftfartøjschefen. Luftfartsforetagendet skal sikre, at luftfartøjschefen forsynes med skriftlige informationer som angivet i de tekniske instruktioner. (Jf. tabel 1 i bilag 1 til OPS 1.1065 vedrørende opbevaringsperiode for dokumenter). |
|
e) |
Informationer i tilfælde af en flyvehændelse eller et flyvehavari.
|
OPS 1.1220
Træningsprogrammer
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal som foreskrevet i de tekniske instruktioner udarbejde og ajourføre personaletræningsprogrammer, som skal godkendes af myndigheden. |
|
b) |
Luftfartsforetagender, som ikke er indehavere af en varig godkendelse til at transportere farligt gods. Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
c) |
Luftfartsforetagender, som er indehavere af en varig godkendelse til at transportere farligt gods. Luftfartsforetagendet skal sikre,
|
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt personale, der modtager træning, gennemgår en test til efterprøvning af forståelsen af deres ansvar. |
|
e) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt personale, som skal trænes i håndtering af farligt gods, modtager periodisk træning med intervaller, som ikke må overstige 2 år. |
|
f) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at træningen i håndtering af farligt gods registreres fortløbende for alt personale, der trænes i overensstemmelse med ovenstående underpunkt d) og som fastsat i de tekniske instruktioner. |
|
g) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at personalet i foretagendets speditionsfirma trænes i overensstemmelse med den relevante kolonne i tabel 1 eller tabel 2. Tabel 2
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
OPS 1.1225
Indberetning af hændelser og havarier med farligt gods
|
a) |
Luftfartsforetagendet skal indberette hændelser og havarier med farligt gods til myndigheden. Der skal inden for 72 timer efter begivenheden afgives en foreløbig rapport, medmindre særlige omstændigheder forhindrer dette. |
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal også give myndigheden indberetning om ikke-angivet eller forkert angivet farligt gods, der opdages i fragten eller passagerernes bagage. Der skal inden for 72 timer efter konstateringen afgives en foreløbig rapport, medmindre særlige omstændigheder forhindrer dette. |
SUBPART S
SIKKERHED
OPS 1.1235
Sikkerhedskrav
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt berørt personale er gjort bekendt med og opfylder de pågældende krav i de nationale sikkerhedsprogrammer, som er gældende i luftfartsforetagendets hjemsted.
OPS 1.1240
Træningsprogrammer
Luftfartsforetagendet skal udarbejde, ajourføre og gennemføre godkendte træningsprogrammer, som sætter luftfartsforetagendets besætningsmedlemmer i stand til at træffe passende foranstaltninger for at forebygge ulovlige handlinger såsom sabotage eller kapring af flyvemaskiner og for mest muligt at begrænse følgerne af sådanne begivenheder, hvis de skulle finde sted. Træningsprogrammet skal være foreneligt med det nationale sikkerhedsprogram for civil luftfart. Det enkelte besætningsmedlem skal have viden og kompetence inden for alle relevante elementer i træningsprogrammet.
OPS 1.1245
Indberetning af ulovlig handling
Efter en ulovlig handling om bord på en flyvemaskine skal luftfartøjschefen eller, ved forfald, luftfartsforetagendet, ufortøvet indgive rapport om denne handling til den relevante lokale myndighed og til myndigheden i luftfartsforetagendets hjemsted.
OPS 1.1250
Checkliste vedrørende proceduren for gennemsøgning af flyvemaskiner
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der om bord findes en checkliste vedrørende de procedurer, der skal følges ved søgning efter bomber eller improviserede eksplosive ladninger (IED) i tilfælde af mistanke om sabotage og ved inspektion af flyvemaskinen for skjulte våben, sprængstoffer eller andre farlige genstande, hvis der er velbegrundet mistanke om, at flyvemaskinen kan være målet for en ulovlig handling. Checklisten skal suppleres med retningslinjer vedrørende foranstaltninger, der skal træffes, hvis en bombe eller en mistænkelig genstand skulle blive fundet, samt oplysninger om det sted i den specifikke flyvemaskine, hvor der vil være mindst risiko forbundet ved at anbringe bomben, hvis et sådant sted er angivet af typecertifikatindehaveren.
OPS 1.1255
Sikkerhed i cockpittet
|
a) |
I alle flyvemaskiner, som er udstyret med en dør til cockpittet, skal denne dør kunne låses, og metoder eller procedurer, som myndigheden kan acceptere, skal være til rådighed eller udarbejdes, så kabinebesætningen kan informere flyvebesætningen i tilfælde af mistænkelig aktivitet eller brud på sikkerheden i kabinen. |
|
b) |
Alle flyvemaskiner til passagerbefordring med en maksimal certificeret startmasse, som overstiger 45 500 kg, eller som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration på flere end 60 sæder, skal være udstyret med en godkendt cockpitdør, som kan låses og låses op fra begge pilotpladser, og som er konstrueret, så den opfylder alle tilbagevirkende operationelle luftdygtighedskrav. Dørens konstruktion må ikke hindre nødoperationer, som krævet i gældende tilbagevirkende operationelle luftdygtighedskrav. |
|
c) |
I alle flyvemaskiner, som er udstyret med en cockpitdør i overensstemmelse med underpunkt b), gælder følgende:
|
P6_TA(2006)0300
Radioaktivt affald og brugt brændsel *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets direktiv om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel (KOM(2005)0673 — C6-0031/2006 — 2005/0272(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0673) (1), |
|
— |
der henviser til Euratom-traktatens artikel 31, stk. 2, og artikel 32, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0031/2006), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0174/2006); |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. Euratom-traktatens artikel 119, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
(1a) |
Det Europæiske Atomenergifællesskab har ved Rådets afgørelse 2005/84/Euratom af 24. januar 2005 (2) tiltrådt den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald. |
|
(6) |
I mangel af en fælles EF-politik for brændstofkredsløbet forbliver hver medlemsstat ansvarlig for sit valg af strategi for håndtering af radioaktivt affald og brugt brændsel, der er underlagt dens jurisdiktion; bestemmelserne i nærværende direktiv bør derfor ikke foregribe medlemsstaternes ret til at overføre deres brugte brændsel til oparbejdning og deres ret til at nægte overførsel til deres område af radioaktivt affald til endelig behandling eller deponering, undtagen i tilfælde, hvor der er tale om genoverførsel. |
|
(6) |
Hver medlemsstat forbliver ansvarlig for sit valg af strategi for håndtering af radioaktivt affald og brugt brændsel, der er underlagt dens jurisdiktion ; nogle betragter brugt brændsel som en brugbar ressource, der kan oparbejdes, mens andre vælger at deponere det ; bestemmelserne i nærværende direktiv bør derfor ikke foregribe oprindelsesmedlemsstaternes ret til at overføre deres brugte brændsel til oparbejdning og bestemmelsesmedlemsstaternes ret til at nægte overførsel til deres område af i) radioaktivt affald til endelig behandling eller deponering, undtagen i tilfælde, hvor der er tale om genoverførsel, og ii) brugt brændsel til endelig deponering . |
|
(8) |
Forenklingen af den nuværende procedure bør ikke begrænse medlemsstaternes ret til at gøre indsigelser mod eller stille betingelser for en overførsel af radioaktivt affald, som kræver deres godkendelse . Indsigelser bør ikke være vilkårlige og bør begrundes ud fra relevante nationale eller internationale, let identificerbare bestemmelser. Relevant lovgivning er ikke begrænset til transportsektorlovgivning. Dette direktiv bør ikke foregribe medlemsstaternes rettigheder og pligter i henhold til international ret, og herunder navnlig at skibe og fly kan udnytte rettigheder og friheder, som er fastsat i forbindelse med hav- eller flodsejlads og luftfart i international ret. |
|
(8) |
Forenklingen af den nuværende procedure bør ikke begrænse medlemsstaternes ret til at gøre indsigelser mod eller stille betingelser for en overførsel af radioaktivt affald, som kræver deres samtykke . Indsigelser bør ikke være vilkårlige og bør begrundes ud fra relevante nationale , fællesskabsbaserede eller internationale bestemmelser som fastsat i dette direktiv . Relevant lovgivning er ikke begrænset til transportsektorlovgivning. Dette direktiv bør ikke foregribe medlemsstaternes rettigheder og pligter i henhold til international ret, og herunder navnlig at skibe og fly kan udnytte rettigheder og friheder, som er fastsat i forbindelse med hav- eller flodsejlads og luftfart i international ret. |
|
(8a) |
Hver enkelt medlemsstat er fortsat fuldt ud ansvarlig for forvaltningen af radioaktivt affald og brugt brændsel på sit territorium; intet i dette direktiv bør medføre, at en bestemmelsesmedlemsstat skal acceptere overførsler af radioaktivt affald og brugt brændsel til endelig behandling eller deponering undtagen i tilfælde, hvor affaldet eller brændslet er bestemt til genoverførsel. Ethvert afslag i forbindelse med sådanne overførsler bør begrundes på grundlag af kriterierne i dette direktiv. |
3a. Dette direktiv berører ikke rettigheder og forpligtelser i henhold til international ret, herunder, men ikke udelukkende, retten til uskadelig passage og retten til transit, der er stadfæstet i De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS)
1)
1)
2)
2)
De berørte medlemsstaters kompetente myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle oplysninger om overførsler, der er omfattet af dette direktiv, håndteres med behørig omhu og beskyttes mod ethvert misbrug.
Artikel 5a
De kompetente myndigheders bekræftelse på modtagelsen af anmodningen
Senest 15 kalenderdage efter modtagelsen af anmodningen skal de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i eventuelle transitmedlemsstater:
|
a) |
sende en bekræftelse på modtagelsen af anmodningen til de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten, forudsat at anmodningen er behørigt udfyldt i henhold til bestemmelserne i artikel 14, eller |
|
b) |
når anmodningen ikke er behørigt udfyldt som angivet i litra a) anmode om de manglende oplysninger fra de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten og underrette de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og eventuelle andre transitmedlemsstater om, at der er sendt en sådan anmodning. En kopi af denne anmodning sendes til indehaveren. Ved fremsendelse af en sådan anmodning suspenderes tidsfristen for udstedelse af en bekræftelse på modtagelsen. Oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndigheder sender straks de manglende oplysninger til de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater. Senest syv kalenderdage efter modtagelsen af de manglende oplysninger sender de kompetente myndigheder i bestemmelses- eller transitmedlemsstaten, der havde anmodet om oplysningerne, en bekræftelse på modtagelsen af den således behørigt udfyldte ansøgning til de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten. |
1. Senest en måned efter modtagelsen af den behørigt udfyldte anmodning afgiver de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i eventuelle transitmedlemsstater en bekræftelse på modtagelsen.
Senest tre måneder efter modtagelsen af den behørigt udfyldte anmodning meddeler de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i eventuelle transitmedlemsstater den kompetente myndighed i oprindelseslandet deres samtykke eller de betingelser, de finder nødvendige, eller deres afslag på anmodningen.
De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i eventuelle transitmedlemsstater kan dog anmode om en yderligere frist på højst en måned ud over den i andet afsnit fastsatte frist, inden de afgiver deres svar.
1. Senest to måneder efter datoen for bekræftelsen på modtagelsen meddeler de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i eventuelle transitmedlemsstater den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten deres samtykke eller de betingelser, de finder nødvendige, eller deres afslag på anmodningen.
De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i eventuelle transitmedlemsstater kan dog anmode om en yderligere frist på højst en måned ud over den i første afsnit fastsatte frist, inden de afgiver deres svar.
2. Hvis der efter udløbet af de i stk. 1, andet og tredje afsnit , nævnte frister ikke er kommet noget svar fra de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og/eller de påtænkte transitmedlemsstater, anses de pågældende lande at have givet deres samtykke til den ønskede overførsel , forudsat at den i stk. 1 nævnte bekræftelse på modtagelse er modtaget fra de pågældende lande .
2. Hvis der efter udløbet af de i stk. 1, første eller andet afsnit , nævnte frister ikke er kommet noget svar fra de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og/eller de påtænkte transitmedlemsstater, anses de pågældende lande at have givet deres samtykke til den ønskede overførsel.
|
b) |
bestemmelsesmedlemsstaten kan påberåbe sig relevant lovgivning, som gælder for håndtering af radioaktivt affald eller brugt brændsel, og relevant national lovgivning, fællesskabsret eller international lovgivning, som gælder for transport af radioaktivt materiale. |
|
b) |
bestemmelsesmedlemsstaten kan påberåbe sig relevant lovgivning, som gælder for håndtering af radioaktivt affald eller brugt brændsel, eller relevant national lovgivning, fællesskabsret eller international lovgivning, som gælder for transport af radioaktivt materiale. |
Der anvendes den samme procedure for samtykke eller afslag for både overførsler af radioaktivt affald og overførsler af brugt brændsel til deponering.
2. Kan en overførsel ikke fuldføres, eller er betingelserne for en overførsel ikke opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, sikrer de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten, at indehaveren af det radioaktive affald eller det brugte brændsel tager dette tilbage, medmindre der kan findes en anden sikker løsning. De sikrer endvidere, at den person, der er ansvarlig for overførslen, iværksætter afhjælpende foranstaltninger om nødvendigt.
2. Kan en overførsel ikke fuldføres, eller er betingelserne for en overførsel ikke opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, sikrer de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten, at indehaveren af det radioaktive affald eller det brugte brændsel tager dette tilbage, medmindre der kan findes en anden sikker løsning på grundlag af gældende lovgivning om håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald . De sikrer endvidere, at den person, der er ansvarlig for overførslen, iværksætter afhjælpende foranstaltninger om nødvendigt.
3. Indehaveren hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres.
3. Når overførslen ikke kan eller må fuldføres af de i stk. 1 nævnte årsager, hæfter indehaveren primært for de omkostninger, der opstår , medmindre andet er bestemt enten i enhver relevant gældende lovgivning eller i enhver kontraktlig aftale, der er indgået mellem indehaveren og enhver anden person, der er involveret i overførslen.
Modtageren hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres.
udgår
5. Bestemmelsesmedlemsstaten eller eventuelle transitmedlemsstater kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende medlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelseslandet om denne beslutning. Modtageren hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres .
5. Bestemmelsesmedlemsstaten eller eventuelle transitmedlemsstater kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende medlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelseslandet om denne beslutning.
Når overførslen ikke kan eller må fuldføres af de i første afsnit nævnte årsager hæfter modtageren primært for de omkostninger, der opstår , medmindre andet er bestemt enten i enhver relevant gældende lovgivning eller i enhver kontraktlig aftale, der er indgået mellem indehaveren og enhver anden person, der er involveret i overførslen .
5. En transitmedlemsstat kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende medlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelseslandet om denne beslutning. Den ansvarshavende person omhandlet i stk. 1 hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres .
5. En transitmedlemsstat kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende medlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelseslandet om denne beslutning.
Når overførslen ikke kan eller må fuldføres af de i første afsnit nævnte årsager, hæfter den ansvarshavende person omhandlet i stk. 1 primært for de omkostninger, der opstår , medmindre andet er bestemt enten i enhver relevant gældende lovgivning eller i enhver kontraktlig aftale, der er indgået mellem indehaveren og enhver anden person, der deltager i overførslen .
5. Oprindelsesmedlemsstaten eller eventuelle transitmedlemsstater kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende transitmedlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten om denne beslutning. Artikel 9, stk. 2, finder anvendelse. Indehaveren hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres.
5. Oprindelsesmedlemsstaten eller eventuelle transitmedlemsstater kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende transitmedlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten om denne beslutning. Artikel 9, stk. 2, finder anvendelse.
Når overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres af de i første afsnit nævnte årsager, hæfter indehaveren primært for de omkostninger, der opstår , medmindre andet er bestemt enten i enhver relevant gældende lovgivning eller i enhver kontraktlig aftale, der er indgået mellem indehaveren og enhver anden person, der er involveret i overførslen .
1. Medlemsstaterne fremmer aftaler, som sigter mod at lette sikker håndtering, herunder endelig deponering, af radioaktivt affald fra lande, som kun producerer små mængder heraf, og hvor etablering af passende anlæg ikke er velbegrundet ud fra et strålingsmæssigt synspunkt.
1. Medlemsstaterne fremmer aftaler, som sigter mod at lette sikker håndtering, herunder endelig deponering, af radioaktivt affald fra lande, som kun producerer små mængder heraf, og hvor etablering af passende anlæg ikke er velbegrundet ud fra et strålingsmæssigt , økonomisk, miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt synspunkt. Sådanne aftaler indgås på den betingelse, at alle medlemsstater fortsat har ret til at afslå, at brugt brændsel og radioaktivt affald til endelig behandling eller deponering bringes ind på deres område, dog med undtagelse af genoverførsler.
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0301
Investering i vækst og beskæftigelse
Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Mere forskning og innovation — investering i vækst og beskæftigelse: En fælles tilgang (2006/2005(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Mere forskning og innovation — investering i vækst og beskæftigelse: En fælles tilgang (KOM(2005)0488) og de tilhørende arbejdsdokumenter fra Kommissionen (SEK(2005)1253 og SEK(2005)1289), |
|
— |
der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, hvor det blev besluttet at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, |
|
— |
der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22. og 23. marts 2005, |
|
— |
der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 23. og 24. marts 2006, |
|
— |
der henviser til Rådets henstilling 2005/601/EF af 12. juli 2005 vedrørende de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker (2005-2008) (1), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse om investering i forskning: en handlingsplan for Europa (KOM(2003)0226), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde om vækst og beskæftigelse: en fælles opgave — Et nyt afsæt for Lissabon-strategien (KOM(2005)0024), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse om en fælles indsats for vækst og beskæftigelse: Fællesskabets Lissabon-program (KOM(2005)0330), |
|
— |
der henviser til Kommissionens årsrapport om Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling i 2004 (KOM(2005)0517), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0119), som ændret ved Europa-Parlamentets holdning af 15. juni 2006 (2), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) (KOM(2005)0121), som ændret ved Europa-Parlamentets holdning af 1. juni 2006 (3), |
|
— |
der henviser til Kommissionen meddelelse om indførelse af det nye partnerskab for vækst og beskæftigelse — Et nyt flagskib på vidensområdet: Det Europæiske Teknologiske Institut (KOM(2006)0077), |
|
— |
der henviser til Kommissionens arbejdsdokument »European Competitiveness Report 2004« (SEK(2004)1397), |
|
— |
der henviser til Kommissionens arbejdsdokument »Benchmarking Enterprise Policy: Results from the 2004 Scoreboard« (SEK(2004)1427), |
|
— |
der henviser til den europæiske resultattavle for innovation 2005 — komparativ analyse af innovationsresultater, som klart viser, at USA og Japan er førende på innovationsområdet, |
|
— |
der henviser til ekspertgruppens rapport fra juli 2004 med titlen: »Improving institutions for the transfer of technology from science to enterprises«, |
|
— |
der henviser til ekspertgruppens rapport fra 2004 med titlen: »Management of intellectual property in publicly-funded research organisations: Towards European Guidelines«, |
|
— |
der henviser til Kommissionens rapport fra september 2005 om beskæftigelse i Europa 2005 — Nye tendenser og udsigter, |
|
— |
der henviser til rapport fra januar 2006 udarbejdet af den uafhængige ekspertgruppe vedrørende F & U og innovation, der blev nedsat efter topmødet på Hampton Court, om gennemførelse af et innovativt Europa (»Aho-rapporten«), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 10. marts 2005 om videnskab og teknologi — retningslinjer for EU's politik til støtte af forskning (4), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 19. januar 2006 om gennemførelsen af det europæiske charter for små virksomheder (5), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 14. marts 2006 om et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse (6), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 45, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0204/2006), |
|
A. |
der henviser til, at Europa halter bagefter USA og Japan, hvad angår vækst, forskning og produktivitet, idet det ikke formår at udnytte anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologier (ikt) eller tiltrække investeringer i F & U til Europa, |
|
B. |
der henviser til, at en forøgelse af ressourcerne til F & U er en forudsætning for den vellykkede innovation, der er nødvendig for økonomisk vækst og jobskabelse, |
|
C. |
der henviser til, at rapporter fra Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) viser, at støtte til F & U hjælper virksomheder med strategiske forandringer og organisatoriske rutiner og giver en bedre holdning til teknologi, |
|
D. |
der henviser til, at medens investeringerne fra de bedste virksomheder i Europa er i verdensklasse, kræves der en større indsats fra den private sektor inden for F & U, |
|
E. |
der henviser til, at de små og mellemstore virksomheders (SMV) bidrag til udvikling af nye teknologiske produkter og serviceydelser og markeder afhænger af deres evne til at innovere, øge deres forskningsindsats, outsource forskning, udvide deres netværk, udnytte forskningsresultater bedre og erhverve teknologisk knowhow, |
|
F. |
der henviser til, at markedsinnovation kunne være til gavn for de europæiske sektorer, som berører EU-borgerne direkte, og hvis bidrag til bruttonationalproduktet er blandt de højeste, |
|
G. |
der henviser til, at støtteorganisationer såsom uddannelses- og forskningscentre, finansieringsinstitutter, konsulenter inden for innovation og intellektuel ejendomsret, lokale og regionale udviklingsagenturer kan bidrage til at maksimere virksomhedernes kreative forretningspotentiale, |
|
H. |
der henviser til, at Europas dårlige resultater på arbejdsmarkedet, utilstrækkelig anvendelse af menneskelige ressourcer, opsplitning af markedet og arbejdsstyrkens begrænsede mobilitet i stor udstrækning forklarer de ringe fremskridt hen imod Lissabon- og Stockholm-målene, |
|
I. |
der henviser til, at strukturmæssige hindringer og utilstrækkelige incitamenter hindrer etablerede forskere i at være mere mobile, |
|
J. |
der henviser til, at europæiske teknologioverførselsinstitutioner og innovationsformidlingscentre (IRC-nettet) muliggør hurtigere markedsføring, bedre udbredelse af nye teknologier, bedre forvaltning af intellektuel ejendomsret, mere effektiv gennemførelse af forskningsresultater og øget koordinering med eksisterende nationale og regionale ordninger, |
|
K. |
der henviser til, at indførelse af »open innovation«-tilgangen vil øge F & U-kapaciteten i EU, |
|
L. |
der henviser til, at Kommissionens foreslåede forskningsbudget ikke bør nedprioriteres inden for den finansielle ramme, |
|
M. |
der henviser til, at der er behov for en kritisk masse af EU's budgetmidler til finansielle instrumenter for at styrke SMV-finansiering, tage fat på markedssvigt og optimere fællesskabsressourcerne ved finansiering af offentlig og privat kapital, |
|
N. |
der henviser til, at forskere har brug for iværksætterkapital for at kunne gennemføre markedsundersøgelser, udvikle pilot- og demonstrationsprojekter og arbejdsprototyper til virksomhedsstart og markedsføring af nye forskningsprodukter; der endvidere henviser til, at der er behov for risikovillig kapital til efterfølgende virksomhedsvækst, |
|
O. |
der henviser til, at forskrifterne for statsstøtte bør være enkle, gennemsigtige og effektive og kun bør anvendes som sidste udvej, når markedet ikke slår til, og bevilges midlertidigt; |
|
1. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme iværksætterånden lige fra de tidlige uddannelsesfaser og øge støtten til livslang uddannelse ved aktivt at tilskynde både beskæftigede og arbejdsløse til uddannelse i ikt; |
|
2. |
bemærker, at EU er bagud med gennemførelsen af Lissabon-strategien, når det gælder uddannelse og erhvervsuddannelse; appellerer til medlemsstaterne om, at de gør en indsats for at sætte skub i Lissabon-strategien; |
|
3. |
understreger behovet for at højne profilen for videnskabelige karrieremuligheder og fremme eksisterende incitamenter og priser, f.eks. Descartes- og Aristoteles-prisen og priser for unge videnskabsmænd; |
|
4. |
opfordrer til, at der ydes mere støtte til de bedste europæiske forskere, især nyuddannede forskere, i form af mere attraktive arbejdsvilkår for dem i Europa, fjernelse af juridiske, administrative og geografiske hindringer og ligebehandling af europæiske forskere og deres udenlandske kolleger; |
|
5. |
bifalder stærkt den nødvendige målsætning om et indre marked for forskere, som Kommissionen har skitseret i sin ovennævnte meddelelse om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Mere forskning og innovation — investering i vækst og beskæftigelse: En fælles tilgang; |
|
6. |
anerkender, at incitamenter til forbedring af arbejdsvilkårene for videnskabsfolk og forskere og vedvarende videreuddannelse af arbejdstagerne er nødvendige med henblik på at fremme udvekslingen af videnskabelig viden; |
|
7. |
mener, at uddannelsesinstitutioner kan yde et betydeligt bidrag i den henseende, og er overbevist om, at for det første kontakten med videnskab og forskning bør knyttes allerede i skoletiden, og at det for det andet er nødvendigt at fremme det kreative samarbejde mellem universitets forskningsmedarbejdere og erhvervslivet; mener endvidere, at hindringer for forskernes mobilitet bør fjernes gennem forbedring af deres status og karriereudvikling, hvilket er målsætninger, som ikke kan opfyldes uden et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne om beskatning og overførsel af bestemte sociale ydelser; |
|
8. |
bifalder et europæisk charter for forskere og en adfærdskodeks for rekruttering af forskere, idet disse initiativer kan opmuntre flere europæiske studerende til at gå over til forskning på universitetet og samtidig tjene som incitament for de bedste udenlandske forskere, som bør tilskyndes til at fortsætte deres forskningskarriere i Europa enten permanent eller midlertidigt som led i en samarbejdsaftale og ved hjælp af en specifik politik om udstedelse af kortvarige visa; |
|
9. |
anmoder EU om en effektiv bekæmpelse af hjerneflugt og om at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at tiltrække de bedste hjerner til Europa, især ved at fremme udvekslingsprogrammer med tredjelande for studerende, forskere og undervisere, såsom Erasmus Mundus-programmet; mener, at en europæisk kvalifikationsramme ville være et vigtigt element med henblik på indførelsen af et åbent europæisk arbejdsmarked for forskere, og støtter bestræbelserne på at reducere hindringerne for forskernes mobilitet; |
|
10. |
påpeger betydningen af at skabe en innovationskultur; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at skabe muligheder for at indarbejde en innovationspolitik i alle forskningsområder; |
|
11. |
understreger den vigtige rolle, som universiteterne spiller med hensyn til at skabe og udbrede viden, og anbefaler kraftigt, at disses betydning styrkes ved at fremme synergieffekten mellem højere uddannelse, forskning, livslang læring og produktionssektoren; vil således være opmærksom på Kommissionens rapport om højere uddannelse; |
|
12. |
opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at indstifte og fremme europæiske priser for innovation; |
|
13. |
understreger betydningen af at fremme integration af produkter, processer og videnbaserede serviceydelser og af at indføre forskellige støtteordninger i ikke-teknologiske sektorer; gør i denne forbindelse opmærksom på, at ikke-teknologisk innovation også omfatter sociale innovationer og institutionelle innovationer; |
|
14. |
foreslår at tilbyde udvalgte SMV'er, der viser særlig flair for innovation og virksomhedsetablering, begrænset supplerende forskningsstøtte til deres projekter; |
|
15. |
anbefaler, at der især lægges vægt på at sikre, at SMV'erne deltager i tilstrækkelig grad i F & U, ved at der træffes konkrete foranstaltninger, f.eks. øremærkning af en del af forskningsmidlerne til SMV'er; |
|
16. |
påpeger behovet for at støtte SMV'erne, hvad angår deres forskningskapacitet; |
|
17. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at skabe et innovationsvenligt marked for borgere og virksomheder ved at sørge for bedre regulering, standarder, offentlige indkøb og intellektuelle ejendomsrettigheder; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at forelægge oplysninger om beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret; |
|
18. |
noterer sig Kommissionens synspunkt om, at EU skal ruste sig med et omkostningseffektivt, juridisk sikkert og brugervenligt system for beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret for at tiltrække højteknologiske virksomheder; mener, at beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret ikke må berøre den åbne adgang til offentlige goder og offentlig viden; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme et socialt integrerende videnbaseret samfund ved at støtte f.eks. freeware og open source-software og licensbegreber som GPL (General Public Licence) og PDL (Public Documentation Licence); |
|
19. |
påpeger behovet for regionale informationspunkter til koordinering af relevant information om forskning og innovation; |
|
20. |
foreslår den reviderede brug af standardrammebeføjelser med henblik på at kræve tekniske resultater på højt niveau og hurtigt nå til enighed om nye standarder; |
|
21. |
foreslår europærisering af nationale industriklynger, konglomerater, kooperativer og konsortier for at øge konkurrenceevnen og den kritiske masse, herunder tværfaglig forskning, modne industrier og nystartede virksomheder; |
|
22. |
anerkender betydningen af at oprette innovationscentre og -zoner på regionalt plan og af deres netværkssamarbejde med tilsvarende strukturer i andre regioner og medlemsstater eller tredjelande; |
|
23. |
opfordrer indtrængende til, at der fastsættes klare mål for oprettelse af ekspertisecentre, som alle skal have »kreativitetslaboratorier«; |
|
24. |
påpeger behovet for et fællesskabspatent og -varemærke og for større gensidighed mellem de europæiske, amerikanske og japanske patentsystemer; understreger, at et integreret europæisk patentsystem baseret på demokratiske juridiske standarder skal indgå i en innovationsstrategi, hvori det er væsentligt at sikre en balance mellem beskyttelse af industriel ejendomsret, formidling af teknisk viden og fri og ubegrænset konkurrence; understreger, at formålet med den beskyttelse, som et patent giver, er at beskytte en opfindelse og ikke at kontrollere markedssektorer; |
|
25. |
anmoder Rådet om at løse op for hårdknuden, hvad angår sprogordningen, i forbindelse med det foreslåede EF-patent; |
|
26. |
henleder Kommissionens og medlemsstaternes opmærksomhed på de nylige ændringer i forbindelse med beskyttelse og formidling af videnskabelig knowhow, på succesen med videnskabelige undersøgelser, der offentliggøres med fri adgang, og på »Science Commons«-licensen; |
|
27. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at etablere et rapporteringssystem, der skal overvåge indikatorer såsom indtægter fra kontraktforskning, indsendte og bevilgede patenter, licenser og indtægter fra licensudstedelse, antal aktive kontrakter, antal kundevirksomheder (herunder SMV'er) og antal og udvikling af spin-off-virksomheder, med kvalitativ fortolkning; |
|
28. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at medvirke til at bringe institutter for anvendt forskning i tættere kontakt med industrien, virksomhedskuvøser og nærliggende videnskabs- eller industriparker og derved gøre det muligt for dem at opnå en kritisk masse; |
|
29. |
påpeger, at europæiske nøglesektorer stadigvæk lider under utilstrækkelig koordinering og integration, flaskehalse og utilstrækkelig videnstyring; påpeger, at en større inddragelse af SMV'er i europæiske teknologiplatforme vil bidrage til at løse disse problemer; |
|
30. |
understreger behovet for at hjælpe forskere med at få adgang til iværksætterkapital, således at de kan finansiere aktiviteter, der kan bevise over for investorer, at en ny teknologi har en vis kommerciel og teknisk levedygtighed; |
|
31. |
udtrykker sin bekymring over den kendsgerning, at resultaterne med hensyn til finansiering, ydeevne og udnyttelse af potentiale på EU-plan fortsat er begrænsede, selv om EU-institutionerne anerkender den vitale betydning af fremme af teknologisk forskning og innovation; |
|
32. |
påpeger betydningen af at oprette af spin-off-virksomheder som middel til at markedsføre forskningsresultater og især betydningen af at stille kreditfaciliteter til rådighed til dette formål; |
|
33. |
understreger behovet for et mere udviklet system med offentlig-private partnerskaber med henblik på at forbedre forskningens kvalitet ved at tilvejebringe tidssvarende udstyr, infrastruktur og serviceydelser; |
|
34. |
udtrykker tilfredshed med den vigtige rolle, som private individuelle investorer spiller i forbindelse med at tilvejebringe investering, som ellers ikke er til rådighed for innovative virksomheder, og især SMV'er; |
|
35. |
bemærker, at økoinnovation, især metoder til forøgelse af energieffektivitet, giver europæiske virksomheder konkurrencefordele; |
|
36. |
påpeger, at individuelt forhandlede lån og tilskud, hvor instrumentets nøjagtige form fastsættes i tæt kontakt med kunder, vil føre til effektiv anvendelse af midler med hensyn til mængde og produktionstid og med fokus på egentlige behov; |
|
37. |
påpeger, at der er behov for tilstrækkelig risikovillig kapital til at skabe, øge, fremme og samle forskning og innovation blandt nye initiativrige virksomheder; |
|
38. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at stille en ramme for strukturstøtte til rådighed for SMV'erne til forbedring af deres videnstyring og teknologiske ressourcer, så de — gennem aktiv efterspørgsel — på dynamisk vis kan styrke et europæisk innovationsmarked og engagere sig i forskning og teknologisk udvikling; |
|
39. |
bemærker, at det er nødvendigt at give SMV'erne bedre adgang til finansiering; |
|
40. |
bifalder ligesom Det Europæiske Råd på mødet i marts 2006 i Bruxelles tanken om lettere og bredere adgang til lån hos Den Europæiske Investeringsbank for virksomheder, navnlig SMV'er, som har størst behov for incitamenter til innovation og forskning; |
|
41. |
foreslår, at strukturfonde ses som et primært redskab til fremme af forsknings- og innovationskapaciteten, især for at opnå samhørighed; foreslår en tredobling af de strukturfondsmidler, der skal anvendes til forskning og innovation; |
|
42. |
bemærker, at det er væsentligt at anvende offentlige indkøb til at fremme forskning og innovation, men at det ikke må føre til konkurrenceforvridning eller begunstige vigtige markedsaktører; |
|
43. |
mener, at offentlige indkøb ikke bør begrænses til stimulering af private investeringer men udgøre et strategisk instrument, der kan tilskynde virksomhederne til fremme og erhvervelse af innovativ viden; |
|
44. |
anerkender, at netværkssamarbejde mellem SMV'er og større leverandører fra både den private og den offentlige sektor kan bidrage betydeligt til at styrke innovation; understreger, at offentlig tilvejebringelse af innovative produkter på både nationalt plan og fællesskabsplan kan medvirke til at fylde hullerne på markedet og fremme innovative produkter og serviceydelser generelt; |
|
45. |
anbefaler den gennemgribende reform af EU's regler for statsstøtte, hvor støtten flyttes fra store skrantende selskaber til små innovative virksomheder; |
|
46. |
bemærker, at fleksibilitet og gennemsigtighed er forudsætninger for innovation; |
|
47. |
anser det for nødvendigt at finde frem til flere måder til at sikre investeringer i forskningsudstyr; |
|
48. |
foreslår, at der indføres en skattekreditordning, der skal tilskynde servicesektoren til at interessere sig for forskningsresultater og deres anvendelse; |
|
49. |
foreslår en struktur med en fælles fond for at undgå dobbeltbeskatning af investorer, der er placeret i én medlemsstat og foretager investeringer gennem en fond i en anden medlemsstat; |
|
50. |
understreger behovet for at undersøge, om de nuværende strukturer og mekanismer med særlig ekspertise inden for innovation er tilstrækkelige til at sikre en bred tilgang til innovation og vil kunne fremme innovation ved at bidrage til en bedre koordinering af aktioner og politikker; |
|
51. |
anmoder Rådet om hvert år at aflægge beretning til Europa-Parlamentet om tendensen inden for investeringer i offentlig forskning via de nationale budgetter (måltal: 1 % af BNP); |
|
52. |
konstaterer, at målet om at investere 3 % af EU's BNP i forskning inden 2010 sandsynligvis ikke bliver nået; beklager, at medlemsstaterne under Det Europæiske Råds møde i Bruxelles i marts 2006 ikke indgik nogle fastere forpligtelser med hensyn til forskning og innovation; beklager, at de ikke fastsatte et minimumsmål for en forhøjelse af den offentlige støtte inden 2010; |
|
53. |
mener, at fællesskabsinstrumenter såsom i2010-strategien, det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation kan bidrage til at bygge bro over kløften mellem forskningsresultater og finansielt udbytte; |
|
54. |
understreger, at en bedre forsknings- og innovationspolitik skal bidrage til nye jobmuligheder gennem en bæredygtig udvikling med fokus på økoinnovation og bæredygtig produktion (f.eks. hydrogen udvundet ved hjælp af solenergi, vindenergi, brændselsceller, biomasse, plantebaseret kemisk produktion), økoeffektive tjenesteydelser (energibesparelse, mobilitetsservice, genbrug og genvinding) og bæredygtige teknikker og styringsmetoder (f.eks. bionik og integreret produktpolitik (IPP)); |
|
55. |
glæder sig over Kommissionens henstilling om, at konsekvensvurderingen i forbindelse med initiativet for bedre regulering skal omfatte vurderinger af virkningerne af henstillingerne på området for forskning og innovation; |
|
56. |
opfordrer medlemsstaterne til at bruge de EU-midler, de får tildelt, på en bedre måde, og henleder opmærksomheden på de medlemsstater, der har fokuseret på jobskabelse i deres projekter ved at investere over 35 % af bevillingerne fra Den Europæiske Socialfond i modernisering af deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer; |
|
57. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer. |
(1) EUT L 205 af 6.8.2005, s. 28.
(2) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0265.
(3) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0230.
(4) EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 259.
(5) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0022.
(6) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0079.
P6_TA(2006)0302
Fremstillingsindustrien i EU
Europa-Parlamentets beslutning om politiske rammer til styrkelse af fremstillingsindustrien i EU — mod en mere integreret industripolitisk strategi (2006/2003(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til meddelelse fra Kommissionen om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Politiske rammer til styrkelse af fremstillingsindustrien i EU — mod en mere integreret industripolitisk strategi (KOM(2005)0474), |
|
— |
der henviser til Kommissionens arbejdsdokumenter i tilknytning til denne meddelelse (SEK(2005)1215, SEK(2005)1216 og SEK(2005)1217), |
|
— |
der henviser til konklusionerne fra Rådet (konkurrenceevne) den 28. november 2005, |
|
— |
der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 23. og 24. marts 2006, |
|
— |
der henviser til udtalelse vedrørende Kommissionens ovennævnte meddelelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (INT/288-CESE 595/2006), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 45, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0206/2006), |
|
A. |
der henviser til, at Kommissionen i ovennævnte meddelelse på grundlag af en detaljeret screening af konkurrenceevnen i 27 individuelle sektorer skitserer en arbejdsplan for den industripolitiske indsats i fremstillingsindustrierne i de kommende år, |
|
B. |
der henviser til, at en dynamisk og stærkt konkurrencedygtig industri og høje sociale og miljømæssige standarder er dele af den europæiske model for økonomisk udvikling, |
|
C. |
der henviser til, at fremstillingsindustrien i EU står for omkring 20 % af EU's produktion og beskæftiger ca. 34 millioner mennesker, hvoraf mere end halvdelen er ansat i små og mellemstore virksomheder (SMV), |
|
D. |
der henviser til, at Rådet anerkender betydningen af fremstillingsindustrien som generator for nye og innovative produkter, |
|
1. |
glæder sig over Kommissionens meddelelse, hvori der fastlægges en politisk ramme og et forbedret arbejdsprogram for fremstillingsindustrierne i de kommende år; betragter denne meddelelse som en væsentlig byggesten i udformningen af en sund og afbalanceret industripolitik, der kombinerer konkrete sektorspecifikke aktioner med horisontale politiske initiativer, som er fælles for sektorerne; |
|
2. |
anerkender den vigtige rolle, som fremstillingsindustrierne spiller i EU; påpeger, at fremstilling, tjenesteydelser og handel i stigende grad er tæt forbundne i det moderne erhvervsliv; anbefaler derfor, at der udvikles en sammenhængende industripolitik på europæisk niveau med henblik på at tackle udfordringerne i forbindelse med globaliseringen; |
|
3. |
henviser til, at EU som målsætning bør have fortsat at være en industriel stormagt og ikke indskrænke sig til kun at udvikle sin servicesektor; |
|
4. |
mener, at EU bør gøre en indsats for at sikre en fælles udvikling af konkurrencestrategier inden for industri og servicesektoren samt fremme god praksis i forbindelse med iværksætterklimaet og iværksætterånd, herunder virksomhedernes sociale ansvar og ligestilling af mænd og kvinder; |
|
5. |
minder om, at Lissabon-strategiens målsætninger er minimumsmål, som medlemsstaterne bør forpligte sig til at overholde; konstaterer, at adskillige medlemsstater for nylig har vedtaget nationale politikker for at styrke deres respektive produktionsindustrier; mener, at isolerede nationale politikker vil kunne hindre udviklingen af en europæisk industripolitik, og at en bedre koordinering mellem foranstaltninger truffet af medlemsstaterne og fællesskabsforanstaltninger ville kunne styrke begge dele; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme mekanismer til effektiv koordinering af indsatsen på dette område, med inddragelse af regeringer, industri og andre aktører på europæisk, nationalt og regionalt plan; |
|
6. |
erindrer om, at uden en regeringsindsats vil det være umuligt at sikre rammer for industrien, der er stabile og tillokkende og garanterer retssikkerhed; understreger, at en moderne offentlig sektor er særdeles vigtig, når det gælder om at skabe infrastrukturer og styrke såvel uddannelse som innovation; |
|
7. |
mener, at målsætningen for Fællesskabets politik for støtte og bistand til den nationale industripolitik bør bestå i udvikling af europæiske flagskibe for topkvalitet, så der kan opstå synergieffekter mellem industriområder og forskningscentre, samtidig med at der bør være en politisk og makroøkonomisk ramme, der er tilpasset udviklingen, og fungerer som et middel til at fremme større investeringer og skabe velstand og beskæftigelse af høj kvalitet med tilhørende rettigheder; glæder sig over, at der med Kommissionens meddelelse indføres en definition af en europæisk industripolitik; understreger dog, at denne tilgang ikke kun må være horisontal, men også skal tage hensyn til de enkelte sektorer; |
|
8. |
minder Kommissionen om behovet for at integrere foranstaltninger med henblik på energibesparelse og -effektivitet i alle politikområder; bemærker, at energiudgifter er en betydelig faktor inden for mange erhverv, og opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå særforanstaltninger og -programmer vedrørende dette som led i dens industripolitik; |
|
9. |
støtter de initiativer, der er omhandlet i Kommissionens meddelelse; glæder sig over den detaljerede analyse af 27 sektorer og det klare fokus i henstillingerne; mener dog, at den konkrete gennemførelse af initiativerne er udfordringen her og nu; mener, at det for at sikre sammenhæng i gennemførelsen på lang sigt er nødvendigt, at de foreslåede initiativer koordineres af Generaldirektoratet for Erhvervspolitik og Industri og af Rådet i sammensætningen »konkurrenceevne«; opfordrer i den henseende Kommissionen til at informere Parlamentet om de fremskridt, der opnås i forbindelse med initiativerne, inden udgangen af 2006; anmoder ligeledes Kommissionen om at undersøge muligheden for en systematisk evaluering og en regelmæssig analyse af fordelene og merværdien ved initiativer som f.eks. grupper på højt plan, innovationspaneler og arbejdsgrupper i deres respektive sektorer; |
|
10. |
opfordrer Kommissionen til i tilstrækkelig grad at være opmærksom på alle sektorer i fremstillingsindustrierne og om nødvendigt at udfylde hullerne med hensyn til analysen af bestemte sektorer og med hensyn til de foranstaltninger, der iværksættes, i betragtning af at der er en høj koncentration af bestemte industrier i visse regioner; |
|
11. |
anerkender behovet for øget konkurrencedygtighed i fremstillingsindustrien; glæder sig over, at Kommissionen fremhæver virksomhedernes sociale ansvar og behovet for en bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at vægte arbejdsmiljø og arbejdstagernes sikkerhed og sundhed lige højt for at sikre at der skabes flere og bedre job; |
|
12. |
anerkender, at en europæisk industripolitik inden for sektorer, som er af strategisk interesse for EU's medlemsstater, forudsætter en styrkelse af de eksisterende industrier, fastholdelse af åbningen af det indre marked, regulering i det omfang, det er nødvendigt, og hvor det er påkrævet, og hensyntagen til de konkurrenceparametre, som kan påvirke beskæftigelsen i mange europæiske lande, samt moderniseringsstøtte til hele den del af den europæiske industri, der er eller vil kunne blive konkurrencedygtig; |
|
13. |
er overbevist om, at fremtiden for Europas fremstillingsindustrier ligger i øget merværdi og bedre kvalitet; er derfor bekymret over, at EU's handel generelt er koncentreret om sektorer med middelhøjt teknologiniveau og en arbejdsstyrke, hvis kvalifikationer ligger på lavt til middelhøjt niveau; mener, at uddannelse på alle niveauer er afgørende både for at forbedre arbejdsstyrkens kvalifikationer og for at fremme strukturelle ændringer; beklager, at meddelelsen ikke i tilstrækkelig grad omhandler uddannelse, efter- og videreuddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at øge indsatsen for at tiltrække flere unge studerende til de tekniske og videnskabelige studier; |
|
14. |
glæder sig over, at Kommissionen anerkender, at en veluddannet og fleksibel arbejdsstyrke er EU's vigtigste ressource og konkurrenceparameter; opfordrer EU til at koncentrere sig om at styrke arbejdstagernes kompetenceudvikling på alle niveauer, specielt blandt de ufaglærte; |
|
15. |
glæder sig desuden over Kommissionens forslag om at afhjælpe den mangel på specifikke kvalifikationer, som industrien står over for, ved at føre en politik, der tilskynder til gennemsigtighed, overførsel og anerkendelse af kvalifikationer, og som gør det muligt at identificere de nuværende behov med hensyn til kvalifikationer og de områder, hvor kvalifikationer savnes; |
|
16. |
konstaterer, at det er nødvendigt at investere mere effektivt i en opkvalificering af de menneskelige ressourcer, bl.a. gennem operationelle uddannelsesprogrammer inden for videnskab og teknologi med garanti for kvalitet og en bred vifte af uddannelsesmuligheder i de forskellige medlemsstater; |
|
17. |
opfordrer virksomhederne til at sikre de bedst mulige uddannelsesforhold for arbejdstagere gennem efter- og videreuddannelse af deres ansatte, hvor virksomhederne opstiller kompetenceplaner og generelt tager ansvar for efter- og videreuddannelsen af deres medarbejdere; |
|
18. |
mener, at overførsel af viden og anvendelse af forskningsresultater i forbindelse med nye produkter og processer stadig er for ringe inden for fremstillingsindustrierne, herunder navnlig med hensyn til SMV'er; finder i den henseende, at der er et tydeligt behov for at lukke den aktuelle kløft mellem forskerne og markedssektoren; er overbevist om, at der skal rettes særligt fokus på at løse dette problem i fællesskab; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at fremlægge konkrete foranstaltninger til løsning heraf; erindrer i den forbindelse om, at man på effektiv vis bør udnytte de muligheder, som rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation frembyder; |
|
19. |
mener, at det er nødvendigt at tage hensyn til de små virksomheders og mikrovirksomhedernes karakteristika, da deres problemer ikke er de samme som de store virksomheders; |
|
20. |
erkender, at der må oprettes ordninger for direkte støtte til forskningsaktiviteter i konsortier, som inddrager virksomheder og forskningscentre eller forskergrupper fra universiteterne for på denne måde at sikre en hurtigere overførsel af kompetencer og teknologi; |
|
21. |
understreger i overensstemmelse med 2006-rapporten fra gruppen af uafhængige eksperter vedrørende F&U og innovation »Creating an Innovative Europe«, at statsstøtte til andre virksomheder end SMV'er er hensigtsmæssig, når den har til formål at fremme samarbejdet med andre virksomheder, med SMV'er, universiteter i »åbne innovationsgrupper«, ekspertisecentre og F&U-programmer, som gennemføres i fællesskab; |
|
22. |
understreger, at EU's velstand er afhængig af udviklingen af førsteklasses innovative europæiske industrier; |
|
23. |
bifalder begrebet teknologiplatforme, som vil sætte skub i udviklingen af forskningsområder, der kan opfylde markedets krav; mener dog, at det er nødvendigt med øget finansiering til anvendt forskning, som kan føre til innovative produkter; glæder sig i den forbindelse over Den Europæiske Investeringsbanks (EIBs) planer om væsentligt at forøge finansieringen til vækstfremmende investeringer i forskning og udvikling samt SMV; erindrer om konklusionerne fra ovennævnte Europæiske Råd i Bruxelles vedrørende et forventet beløb på op til 30 mia. euro i form af risikovillig kapital og garanterede banklån med henblik på at støtte innovation og styrke aktionerne inden for forskning og udvikling; opfordrer Kommissionen og EIB til sammen med den private sektor at følge op på disse konklusioner i praksis; |
|
24. |
understreger det store potentiale, som nanovidenskaberne og -teknologierne udgør, og opfordrer indtrængende industrisektoren til at holde sig informeret om de teknologiske fremskridt og om det europæiske handlingsprogram 2005-2009 på dette område for at kunne udnytte de muligheder og nye udsigter, der tegner sig for de enkelte erhvervssektorer; |
|
25. |
understreger problemet med adgang til finansiering og risikovillig kapital, især for nystartede iværksættere og SMV; anmoder derfor Kommissionen om i høj grad at inddrage EIB og Den Europæiske Investeringsfond i arbejdet med de sektorbestemte initiativer; |
|
26. |
udtrykker tilfredshed med nedsættelsen af en gruppe på højt plan, der skal påse, at der er sammenhæng i lovgivningen på områderne industri, energi og miljø med det formål at forbedre bæredygtighed og konkurrenceevne; gør opmærksom på nødvendigheden af ikke kun at analysere elmarkedet, men også markedet for naturgas i betragtning af den store betydning, dette har for en række fremstillingsindustrier; |
|
27. |
påpeger, at fremstillingsindustrierne ofte er præget af regional koncentration; opfordrer derfor indtrængende de regionale og nationale myndigheder til i tæt samarbejde med de økonomiske og sociale aktører at udforme lokale strategiske planer for områder, der er eller kan blive centre for innovative fremstillingsklynger; anmoder i den forbindelse om, at de lokale strategier rettes mod en bedre udnyttelse af den rigdomsskabende primære sektor, forskningspotentialet og de fordele, de enkelte regioner frembyder i forhold til de øvrige; opfordrer medlemsstaterne til i den forbindelse at udnytte mulighederne under strukturfondene bedst muligt; |
|
28. |
påpeger, at de fremtidige europæiske industripolitiske tiltag ikke kun skal tage hensyn til den sektorspecifikke dimension, men også til den territoriale; bemærker, at områder med en stærk koncentration af fremstillingsindustrier kræver, at der udformes industri- og handelsstrategier, der er i stand til at imødekomme disse områders særlige behov; kræver derfor, at Kommissionen følger op på de forslag, som er indeholdt i dens meddelelse, ved efterfølgende at undersøge muligheden for at styrke samarbejdet mellem de regioner, som støder på samme problemer og udfordringer, samt muligheden for at etablere netværk mellem de fremstillingsvirksomheder, der er etableret i disse regioner med det formål at fremme udviklingen og koordineringen af hensigtsmæssige industrielle og økonomiske strategier; |
|
29. |
støtter Kommissionens forslag, hvis sigte er at indarbejde industripolitikken i og koordinere den med de andre politikker, særlig samhørigheds- og miljøpolitikken, FoU-politikken og energipolitikken; konstaterer, at der er en indbyrdes sammenhæng mellem samhørighedspolitikken og industripolitikken, idet der er behov for infrastrukturer og menneskelige ressourcer for at sikre en vellykket industripolitik og styrke den vigtige rolle, som de europæiske samarbejdsudvalg spiller, ligesom det er nødvendigt at sikre kohærens mellem de forskellige politikker samt en bedre inddragelse af samfundet; |
|
30. |
mener, at sektorer, der står over for hård international konkurrence, bør gennemføre foranstaltninger til fremme af deres omstrukturering og modernisering; henviser i den henseende til en række initiativer, f.eks. LeaderSHIP 2015, CARS21 og den højtstående gruppe for tekstil og beklædning, som gode eksempler; opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag inden efteråret 2006, idet en hurtig indsats er nødvendig for disse sektorer, med henblik på vedtagelse i Rådet, efter en udtalelse fra Europa-Parlamentet, inden udgangen af 2006; glæder sig over Kommissionens planer om at etablere sådanne sektorbestemte initiativer for medicinalindustrien, den kemiske industri, forsvarsindustrien, rumindustrien og maskinindustrien; |
|
31. |
mener, at inden for de enkelte sektorer bør arbejdstagernes faglige organisationer, forbrugersammenslutninger og arbejdsgiversammenslutninger inddrages i debatten, så de kan bidrage til, at denne politik bliver mere hensigtsmæssig og omfattende; |
|
32. |
understreger, at det er vigtigt at etablere en dialog med alle de berørte parter og glæder sig over, at der er nedsat en gruppe på højt niveau om konkurrence, energi og miljø; |
|
33. |
glæder sig over oprettelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen; insisterer på, at den skal fokusere på at hjælpe arbejdstagere, der afskediges på grund af globaliseringen, med at finde nye job, hovedsagelig ved at forbedre og tilpasse deres kvalifikationer; |
|
34. |
kræver, at der ikke må gives EU-støtte til virksomheder, som efter at have modtaget en sådan støtte i en medlemsstat flytter deres produktionsaktiviteter til et andet land uden fuldt ud at have overholdt de aftaler, som de har indgået med den pågældende medlemsstat; |
|
35. |
kræver, at arbejdstagernes rettigheder beskyttes i forbindelse med omstrukturering af industrivirksomheder, og at der i fuldt omfang sikres information til arbejdstagernes repræsentative organer; |
|
36. |
påpeger, at dialog mellem ledelse og arbejdstagere spiller en vigtig rolle i forhold vedrørende modernisering og i udformningen af metoder til at imødekomme og gennemføre de ændringer, der er nødvendige for, at sektorer kan forblive eller blive konkurrencedygtige; |
|
37. |
opfordrer Kommissionen til at foretage en dybdegående analyse af den aktuelle situation i fremstillingsindustrierne i de nye medlemsstater og de fremtidige udfordringer og at påse, at fællesskabslovgivningen anvendes korrekt, hvorefter det skulle være muligt at opnå samlede data for de 25 medlemsstater og på grundlag af disse at foretage en analyse af de forskellige sektorer og fremsætte anbefalinger vedrørende industripolitikken; |
|
38. |
anmoder Kommissionen om at udvikle nye tiltag til fordel for de virksomheder, der fortrinsvis eksporterer og investerer i forsknings- og innovationsprojekter; |
|
39. |
opfordrer Kommissionen til at fokusere på området for markedstilsyn og kampen mod ulige konkurrence og forfalskning; anmoder Kommissionen om inden udgangen af 2006 at fremlægge konkrete forslag vedrørende beskyttelse og styrkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder; finder det i denne forbindelse nødvendigt at forstærke indsatsen omkring bekæmpelsen af import af kopivarer fra tredjelande, idet medlemsstaterne med henblik herpå udveksler oplysninger og anvender de mest avancerede teknologier ved EU's indførselssteder for at bekæmpe denne praksis; |
|
40. |
anmoder Kommissionen om at kontrollere og registrere, om importerede produkter er i overensstemmelse med EU-lovgivningen til beskyttelse af miljøet og forbrugersundhed, og at vurdere, om de europæiske produkters konkurrenceevne lider herunder; |
|
41. |
understreger vigtigheden af markedsadgang for fremstillingsindustrierne; opfordrer Kommissionen til at fortsætte indsatsen med henblik på i samarbejde med de berørte sektorer at identificere de internationale fremgangsmåder, der kan have negative følger for de europæiske virksomheders konkurrenceevne, specielt regler og støtte, og overvinde hindringer for handel og investering, der er i strid med internationale regler; mener, at bilaterale aftaler er en god mulighed for at overvinde disse udfordringer på en retfærdig, gennemskuelig og fremadrettet måde, således at gensidighedsprincippet bliver hovedreglen i EU's handelsforbindelser; |
|
42. |
understreger, at lovgivning, der sigter mod at inkorporere miljøspørgsmål i de økonomiske politikker og strategier, bør tillade medlemsstaterne en vis fleksibilitet med hensyn til valget af økonomiske og finansielle instrumenter; |
|
43. |
mener, at det i forbindelse med de foranstaltninger, der skal vedtages, særlig inden for rammerne af WTO, er nødvendigt at tage hensyn til konteksten og de særlige karakteristika for hver sektor, de eventuelle muligheder og udfordringer samt de problemer, den enkelte medlemsstat står over for; |
|
44. |
opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forfølge mål for en bæredygtig udvikling ved at bringe ligevægt mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter; |
|
45. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
Torsdag, den 6. juli 2006
|
13.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 303/651 |
PROTOKOL
(2006/C 303 E/04)
AFVIKLING AF MØDET
FORSÆDE: Janusz ONYSZKIEWICZ
Næstformand
1. Åbning af mødet
Formanden åbnede mødet kl. 10.00.
2. Modtagne dokumenter
Formanden havde modtaget:
|
1) |
fra Rådet og Kommissionen
|
|
2) |
fra medlemmerne
|
3. Migration og udvikling (forhandling)
Betænkning: Migration og udvikling [2005/2244(INI)] — Udviklingsudvalget
Ordfører: Marie-Arlette Carlotti (A6-0210/2006).
Marie-Arlette Carlotti forelagde sin betænkning.
Louis Michel (medlem af Kommissionen) tog ordet.
Talere: Ioannis Kasoulides (ordfører for udtalelse fra AFET), Ona Juknevičienė (ordfører for udtalelse fra EMPL), Feleknas Uca (ordfører for udtalelse fra FEMM), Fernando Fernández Martín for PPE-DE-Gruppen, Margrietus van den Berg for PSE-Gruppen, Danutė Budreikaitė for ALDE-Gruppen, Marie-Hélène Aubert for Verts/ALE-Gruppen, Gabriele Zimmer for GUE/NGL-Gruppen, Alessandro Battilocchio, løsgænger, Zbigniew Zaleski, Elena Valenciano Martínez-Orozco, Jan Jerzy Kułakowski, Miguel Portas, Koenraad Dillen, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Marie-Line Reynaud, Toomas Savi, Ryszard Czarnecki, Libor Rouček, Francesco Enrico Speroni, Kader Arif, Panagiotis Beglitis, Justas Vincas Paleckis og Louis Michel.
FORSÆDE: Sylvia-Yvonne KAUFMANN
Næstformand
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 6.17 i protokollen af 06.07.2006.
4. Retfærdig handel og udvikling (forhandling)
Betænkning: Retfærdig handel og udvikling [2005/2245(INI)] — Udviklingsudvalget
Ordfører: Frithjof Schmidt (A6-0207/2006).
Frithjof Schmidt forelagde sin betænkning.
Peter Mandelson (medlem af Kommissionen) tog ordet.
Talere: Jörg Leichtfried (ordfører for udtalelse fra INTA), Filip Kaczmarek for PPE-DE-Gruppen, Linda McAvan for PSE-Gruppen, Sajjad Karim for ALDE-Gruppen, Miguel Portas for GUE/NGL-Gruppen, Eoin Ryan for UEN-Gruppen, Christofer Fjellner, Karin Scheele, Fiona Hall, Georgios Papastamkos, Glenys Kinnock, Wiesław Stefan Kuc og Peter Mandelson.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 6.18 i protokollen af 06.07.2006.
5. Resultaterne af WTO-møderne sidst i april i Genève og fremtidige perspektiver (forhandling)
Mundtlig forespørgsel (O-0036/2006/rév. 1) af Enrique Barón Crespo for INTA til Kommissionen: Resultaterne af WTO-møderne sidst i april i Genève og fremtidige perspektiver (B6-0314/2006)
Enrique Barón Crespo begrundede den mundtlige forespørgsel.
Peter Mandelson (medlem af Kommissionen) besvarede den mundtlige forespørgsel.
På grund af afstemningstiden blev forhandlingen afbrudt her.
Den ville blive genoptaget kl. 15.00.
FORSÆDE: Antonios TRAKATELLIS
Næstformand
6. Afstemningstid
Resultaterne af afstemningerne som helhed (ændringsforslag, særskilte afstemninger, opdelte afstemninger osv.) fremgår af bilaget »Afstemningsresultater«, som er vedlagt protokollen.
6.1. Momsopkrævning og bekæmpelse af svig og unddragelse * (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)
Betænkning: Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF med hensyn til visse foranstaltninger, der skal forenkle momsopkrævningen og hjælpe med til at bekæmpe svig og unddragelse, og om ophævelse af visse beslutninger om at tillade fravigelser [KOM(2005)0089 — C6-0100/2005 — 2005/0019(CNS)] — Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Christoph Konrad (A6-0209/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 1)
KOMMISSIONENS FORSLAG, ÆNDRINGSFORSLAG og FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2006)0303)
6.2. Partnerskab EU/Vestindien for vækst, stabilitet og udvikling (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)
Betænkning: Partnerskab mellem EU og Vestindien for vækst, stabilitet og udvikling [2006/2123(INI)] — Udviklingsudvalget
Ordfører: Gabriele Zimmer (A6-0211/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 2)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2006)0304)
6.3. Beskyttelse af sundhedspersonale i EU mod infektioner (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)
Anden betænkning: Beskyttelse af sundhedspersonale i EU mod infektioner, der overføres gennem blod ved stik af kanyler [2006/2015(INI)] — Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Stephen Hughes (A6-0218/2006).
Afstemningen om den første betænkning (A6-0137/2006) var blevet afbrudt den 01.06.2006 (punkt 7.19 i protokollen af 01.06.2006), og den første betænkning var derefter blevet henvist til fornyet udvalgsbehandling den 13.06.2006 (punkt 7.11 i protokollen af 13.06.2006).
(Kvalificeret flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 3)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2006)0305)
6.4. Europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument ***I (afstemning)
*
* *
Inden afstemningen om Szymański-betænkningen (A6-0164/2006):
Talere: om de tre betænkninger A6-0164/2006, A6-0157/2006 og A6-0155/2006, Konrad Szymański (ordfører), Raül Romeva i Rueda (stedfortræder for ordføreren) og István Szent-Iványi (ordfører). Elmar Brok (formand for AFET) tog ligeledes ordet.
Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument [KOM(2004)0628 — C6-0129/2004 — 2004/0219(COD)] — Udenrigsudvalget
Ordfører: Konrad Szymański (A6-0164/2006).
Forhandlingen havde fundet sted den 17.05.2006 (punkt 11 i protokollen af 17.05.2006).
Afstemningen om betænkningen var i forlængelse af Formandskonferencens afgørelse af 14.06.2006 blevet udsat.
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 4)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0306)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0306)
6.5. Stabilitetsinstrument ***I (afstemning)
Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et stabilitetsinstrument [KOM(2004)0630 — C6-0251/2004 — 2004/0223(COD)] — Udenrigsudvalget
Ordfører: Angelika Beer (A6-0157/2006).
Forhandlingen havde fundet sted den 17.05.2006 (punkt 11 i protokollen af 17.05.2006).
Afstemningen om betænkningen var i forlængelse af Formandskonferencens afgørelse af 14.06.2006 blevet udsat.
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 5)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0307)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0307)
6.6. Førtiltrædelsesbistand * (afstemning)
Betænkning: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA) [KOM(2004)0627 — C6-0047/2005 — 2004/0222(CNS)] — Udenrigsudvalget
Ordfører: István Szent-Iványi (A6-0155/2006).
Forhandlingen havde fundet sted den 17.05.2006 (punkt 11 i protokollen af 17.05.2006).
Afstemningen om betænkningen var i forlængelse af Formandskonferencens afgørelse af 14.06.2006 blevet udsat.
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 6)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0308)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0308)
6.7. Interinstitutionel aftale om Kommissionens gennemførelsesbeføjelser
Betænkning: Interinstitutionel aftale i form af en fælles erklæring om udkast til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [10126/1/2006 — C6-0208/2006 — 2006/2152(ACI)] — Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
Ordfører: Richard Corbett (A6-0237/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 7)
FORSLAG TIL AFGØRELSE
Vedtaget (P6_TA(2006)0309)
6.8. Kommissionens gennemførelsesbeføjelser * (afstemning)
Betænkning: Ændret forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [10126/1/2006 — C6-0190/2006 — 2002/0298(CNS)] — Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
Ordfører: Richard Corbett (A6-0236/2006).
(Fornyet høring)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 8)
RÅDETS FORSLAG
Godkendt (P6_TA(2006)0310)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0310)
6.9. Pengeoverførsler ***I (afstemning)
Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler [KOM(2005)0343 — C6-0246/2005 — 2005/0138(COD)] — Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Alexander Alvaro (A6-0196/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 9)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0311)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0311)
Indlæg til afstemningen:
Alexander Alvaro (ordfører) og Udo Bullmann for PSE-Gruppen, sidstnævnte om ændringsforslag 20, 22, 24, 103, 124 og 125.
6.10. Finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget * (endelig afstemning)
Betænkning: Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget [KOM(2006)0213 — C6-0207/2006 — 2005/0090(CNS)] — Budgetudvalget
Ordfører: Ingeborg Gräßle (A6-0057/2006).
Forhandlingen havde fundet sted den 14.03.2006 (punkt 21 i protokollen af 14.03.2006).
Afstemningen om Kommissionens forslag havde fundet sted den 15.03.2006 (punkt 4.5 i protokollen af 15.03.2006). Betænkningen var den 13.06.2006 blevet henvist til fornyet udvalgsbehandling i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 168, stk. 1 (punkt 7.9 i protokollen af 11.06.2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 10)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0312)
6.11. Gensidig information vedrørende asyl og indvandring * (afstemning)
Betænkning: Betænkning om forslag til Rådets beslutning om etablering af en procedure for gensidig informering om medlemsstaternes foranstaltninger på asyl og indvandringsområdet [KOM(2005)0480 — C6-0335/2005 — 2005/0204(CNS)] — Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Patrick Gaubert (A6-0186/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 11)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P6_TA(2006)0313)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0313)
6.12. Ændring af protokollen om privilegier og immuniteter (afstemning)
Forslag til beslutning B6-0275/2006/rév.
Forhandlingen havde fundet sted den 26.04.2006 (punkt 13 i protokollen af 26.04.2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 12)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0314)
6.13. Økonomiske og sociale konsekvenser af virksomhedsomlægninger i Europa (afstemning)
Forslag til beslutning B6-0383/2006, B6-0387/2006, B6-0388/2006, B6-0389/2006 og B6-0398/2006
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 13)
FORSLAG TIL BESLUTNING B6-0383/2006
Forkastet
FORSLAG TIL BESLUTNING RC-B6-0387/2006
(erstatter B6-0387/2006, B6-0388/2006 og B6-0389/2006):
stillet af:
|
|
Ria Oomen-Ruijten og José Albino Silva Peneda for PPE-DE-Gruppen, |
|
|
Martin Schulz, Stephen Hughes, Jan Andersson, Joel Hasse Ferreira, Jean Louis Cottigny, Alain Hutchinson, Edite Estrela og Jamila Madeira for PSE-Gruppen, |
|
|
Jorgo Chatzimarkakis for ALDE-Gruppen, |
|
|
Eugenijus Maldeikis, Umberto Pirilli og Roberta Angelilli for UEN-Gruppen |
Vedtaget (P6_TA(2006)0315)
(Forslag til beslutning B6-0398/2006 bortfaldt).
6.14. CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger (afstemning)
Interimsbetænkning CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger [2006/2027(INI)] — Det Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger
Ordfører: Giovanni Claudio Fava (A6-0213/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 14)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0316)
Indlæg til afstemningen:
|
|
Jas Gawronski havde stillet et mundtligt ændringsforslag til ændringsforslag 15, hvilket var blevet godtaget (det således ændrede ændringsforslag 15 var derefter blevet forkastet) |
|
|
Giusto Catania for GUE/NGL-Gruppen havde fremsat et mundtligt ændringsforslag til ændringsforslag 6. |
|
|
Flere end 37 medlemmer havde gjort indsigelse mod, at dette mundtlige ændringsforslag blev taget i betragtning. |
|
|
Michael Gahler havde stillet et mundtligt ændringsforslag til ændringsforslag 1, hvilket var blevet godtaget. |
6.15. Amerikanske efterretningstjenesters overvågning af SWIFT-bankoverførsler (afstemning)
Forslag til beslutning B6-0385/2006, B6-0386/2006, B6-0391/2006, B6-0393/2006 og B6-0395/2006
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 15)
FORSLAG TIL BESLUTNING B6-0385/2006
Forkastet
FORSLAG TIL BESLUTNING RC-B6-0386/2006
(erstatter B6-0386/2006, B6-0391/2006, B6-0393/2006 og B6-0395/2006):
stillet af:
|
|
Martine Roure for PSE-Gruppen, |
|
|
Alexander Alvaro, Sophia in 't Veld og Margarita Starkevičiūtė for ALDE-Gruppen, |
|
|
Monica Frassoni og Daniel Cohn-Bendit for Verts/ALE-Gruppen, |
|
|
Francis Wurtz, Sahra Wagenknecht, Giusto Catania, Umberto Guidoni og Sylvia-Yvonne Kaufmann for GUE/NGL-Gruppen |
Vedtaget (P6_TA(2006)0318)
6.16. Integration af indvandrere i EU (afstemning)
Betænkning: Betænkning om strategier og midler til integration af indvandrere i Den Europæiske Union [2006/2056(INI)] — Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Stavros Lambrinidis (A6-0190/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 16)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0319)
6.17. Migration og udvikling (afstemning)
Betænkning: Migration og udvikling [2005/2244(INI)] — Udviklingsudvalget
Ordfører: Marie-Arlette Carlotti (A6-0210/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 17)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0320)
6.18. Retfærdig handel og udvikling (afstemning)
Betænkning: Retfærdig handel og udvikling [2005/2245(INI)] — Udviklingsudvalget
Ordfører: Frithjof Schmidt (A6-0207/2006).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 18)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P6_TA(2006)0321)
6.19. AIDS, behov for handling (afstemning)
Forslag til beslutning B6-0375/2006, B6-0376/2006, B6-0377/2006, B6-0378/2006, B6-0379/2006 og B6-0380/2006
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 19)
FORSLAG TIL BESLUTNING RC-B6-0375/2006
(erstatter B6-0375/2006, B6-0377/2006, B6-0378/2006, B6-0379/2006 og B6-0380/2006):
stillet af:
|
|
John Bowis for PPE-DE-Gruppen, |
|
|
Miguel Angel Martínez Martínez, Anne Van Lancker og Pierre Schapira for PSE-Gruppen, |
|
|
Fiona Hall, Marios Matsakis og Elizabeth Lynne for ALDE-Gruppen, |
|
|
Margrete Auken for Verts/ALE-Gruppen, |
|
|
Luisa Morgantini, Feleknas Uca, Vittorio Agnoletto, Eva-Britt Svensson og Adamos Adamou for GUE/NGL-Gruppen |
Vedtaget (P6_TA(2006)0322)
(Forslag til beslutning B6-0376/2006 bortfaldt).
7. Stemmeforklaringer
Skriftlige stemmeforklaringer:
De skriftlige stemmeforklaringer, jf. forretningsordenens artikel 163, stk. 3, var indeholdt i det fuldstændige forhandlingsreferat fra mødet.
Mundtlige stemmeforklaringer:
Betænkning: Christoph Konrad — A6-0209/2006:
|
— |
Christoph Konrad |
Betænkning: Konrad Szymański — A6-0164/2006:
|
— |
Jaromír Kohlíček |
Betænkning: Richard Corbett — A6-0237/2006:
|
— |
Richard Corbett og Ivo Strejček |
Betænkning: Patrick Gaubert — A6-0186/2006:
|
— |
Frank Vanhecke |
Ændring af protokollen om privilegier og immuniteter B6-0275/2006/rév.:
|
— |
Bruno Gollnisch |
Betænkning: Giovanni Claudio Fava — A6-0213/2006:
|
— |
Marco Cappato, Philip Claeys, Petr Duchoň, Hynek Fajmon og Jas Gawronski |
Amerikanske efterretningstjenesters overvågning af SWIFT-bankoverførsler — RC-B6-0386/2006:
|
— |
Marco Cappato |
Betænkning: Stavros Lambrinidis — A6-0190/2006:
|
— |
Frank Vanhecke og Philip Claeys |
8. Stemmerettelser og -intentioner
Stemmerettelser:
»Stemmerettelser« findes på websiden »Séance en direct«, »Résultats des votes (appels nominaux)/Results of votes (Roll-call votes)« og i den trykte udgave af bilaget »Resultat af afstemningerne ved navneopråb«.
Den elektroniske udgave på Europarl vil blive ajourført regelmæssigt i en periode på højst 2 uger efter afstemningsdagen.
Efter udløbet af denne frist vil listen over stemmerettelser blive afsluttet med henblik på oversættelse og offentliggørelse i Den Europæiske Unions Officielle Tidende.
Stemmeintentioner:
Der var blevet givet meddelelse om følgende stemmeintentioner (vedrørende stemmer, der ikke var afgivet):
Betænkning: Stephen Hughes — A6-0218/2006
|
— |
beslutning (som helhed) |
|
— |
for: Paul Rübig |
Betænkning: Giovanni Claudio Fava — A6-0213/2006
|
— |
ændringsforslag 3, 2. del |
|
— |
for: Harlem Désir |
(Mødet udsat kl. 13.35 og genoptaget kl. 15.00)
FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand
9. Godkendelse af protokollen fra foregående møde
Stemmeintentioner:
Mødet den: 05.07.2006
Betænkning: Ulrich Stockmann — A6-0212/2006
|
— |
ændringsforslag 11 |
|
— |
imod: Manuel Medina Ortega |
Pervenche Berès havde meddelt, at hun havde været til stede under mødet den 04.07.2006, men at hendes navn ikke fremgik af tilstedeværelseslisten.
*
* *
Protokollen fra det foregående møde godkendtes.
10. Meddelelse af Rådets fælles holdninger
Formanden afgav i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 57, stk. 1, meddelelse om fra Rådet at have modtaget følgende fælles holdninger, grundene hertil samt Kommissionens holdning hertil:
|
— |
Fælles holdning fastlagt af Rådet den 27. juni 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det finansielle instrument for miljøet (Life+) (06284/1/2006 — 10436/2006 — KOM(2006)0355 — C6-0226/2006 — 2004/0218(COD))
|
|
— |
Fælles holdning fastlagt af Rådet den 30. juni 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure (07535/3/2006 — 10414/2006 — KOM(2006)0374 — C6-0227/2006 — 2004/0055(COD))
|
Fristen på tre måneder, som Parlamentet råder over, var således at regne fra den 07.07.2006.
11. Resultaterne af WTO-møderne sidst i april i Genève og fremtidige perspektiver (fortsat forhandling)
Mundtlig forespørgsel (O-0036/2006/rev. 1) af Enrique Barón Crespo for INTA til Kommissionen: Resultaterne af WTO møderne sidst i april i Genève og fremtidige perspektiver (B6-0314/2006)
Talere: Georgios Papastamkos for PPE-DE-Gruppen, Panagiotis Beglitis for PSE-Gruppen, Marian Harkin for ALDE-Gruppen, Carl Schlyter for Verts/ALE-Gruppen, Bastiaan Belder for IND/DEM-Gruppen, Robert Sturdy, David Martin, Kathy Sinnott, Christofer Fjellner, Elisa Ferreira, Gerard Batten, Daniel Caspary og Peter Mandelson (medlem af Kommissionen).
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
12. Angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande (»oprindelsesmærkning«) (forhandling)
Mundtlig forespørgsel (O-0065/2006) af Enrique Barón Crespo for INTA: Angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande (»oprindelsesmærkning«) (B6-0316/2006)
Enrique Barón Crespo begrundede den mundtlige forespørgsel.
Peter Mandelson (medlem af Kommissionen) besvarede den mundtlige forespørgsel.
Talere: Robert Sturdy for PPE-DE-Gruppen, Francisco Assis for PSE-Gruppen, Gianluca Susta for ALDE-Gruppen, Cristiana Muscardini for UEN-Gruppen, Christofer Fjellner, Jean-Pierre Audy og Peter Mandelson.
Beslutningsforslag fremsat som afslutning på forhandlingen (forretningsordenens artikel 108, stk. 5):
|
— |
Erika Mann for PSE-Gruppen om angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande (»oprindelsesmærkning«) (B6-0384/2006) |
|
— |
Caroline Lucas for Verts/ALE-Gruppen om angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande (»oprindelsesmærkning«) (B6-0390/2006) |
|
— |
Cristiana Muscardini for UEN-Gruppen om angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande (»oprindelsesmærkning«) (B6-0392/2006) |
|
— |
Helmuth Markov, Vittorio Agnoletto og Marco Rizzo for GUE/NGL-Gruppen om angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande (»oprindelsesmærkning«) (B6-0394/2006) |
|
— |
Robert Sturdy for PPE-DE-Gruppen om angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande (»oprindelsesmærkning«) (B6-0396/2006) |
|
— |
Johan Van Hecke for ALDE-Gruppen om angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande (»oprindelsesmærkning«) (B6-0397/2006). |
(INTA havde taget beslutningsforslag B6-0381/2006 tilbage)
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 16.4 i protokollen af 06.07.2006.
13. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (forhandling)
(Emner og forslagsstillere, se punkt 3 i protokollen af 04.07.2006)
13.1. Somalia
Forslag til beslutning B6-0400/2006, B6-0405/2006, B6-0406/2006, B6-0410/2006, B6-0412/2006 og B6-0415/2006
Alyn Smith, Tobias Pflüger, Simon Coveney, Marios Matsakis, Ana Maria Gomes og Cristiana Muscardini forelagde beslutningsforslagene.
Talere: Józef Pinior for PSE-Gruppen, Luca Romagnoli løsgænger, Marek Aleksander Czarnecki og Peter Mandelson (medlem af Kommissionen).
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 16.1 i protokollen af 06.07.2006.
13.2. Mauretanien
Forslag til beslutning B6-0399/2006, B6-0403/2006, B6-0407/2006, B6-0409/2006, B6-0413/2006 og B6-0416/2006
Marie Anne Isler Béguin, Tobias Pflüger, Bernd Posselt, Marios Matsakis og Marie-Arlette Carlotti forelagde beslutningsforslagene.
Talere: Michael Gahler for PPE-DE-Gruppen, Alain Hutchinson for PSE-Gruppen og Peter Mandelson (medlem af Kommissionen).
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 16.2 i protokollen af 06.07.2006.
13.3. Ytringsfrihed på internettet
Forslag til beslutning B6-0401/2006, B6-0402/2006, B6-0404/2006, B6-0408/2006, B6-0411/2006 og B6-0414/2006
Raül Romeva i Rueda, Tobias Pflüger, Simon Coveney, Jules Maaten og Catherine Trautmann forelagde beslutningsforslagene.
Talere: Tadeusz Zwiefka for PPE-DE-Gruppen, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg for PSE-Gruppen, Kathy Sinnott for IND/DEM-Gruppen, Ryszard Czarnecki, løsgænger, Urszula Krupa og Peter Mandelson (medlem af Kommissionen).
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 16.3 i protokollen af 06.07.2006.
14. Afstemningstid
Resultaterne af afstemningerne som helhed (ændringsforslag, særskilte afstemninger, opdelte afstemninger osv.) fremgår af bilaget »Afstemningsresultater«, som er vedlagt protokollen.
14.1. Somalia (afstemning)
Forslag til beslutning B6-0400/2006, B6-0405/2006, B6-0406/2006, B6-0410/2006, B6-0412/2006 og B6-0415/2006
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 20)
FORSLAG TIL BESLUTNING RC-B6-0400/2006
(erstatter B6-0400/2006, B6-0405/2006, B6-0406/2006, B6-0410/2006, B6-0412/2006 og B6-0415/2006):
stillet af:
|
|
Simon Coveney, John Bowis, Jana Hybášková, Mario Mauro og Bernd Posselt for PPE-DE-Gruppen, |
|
|
Pasqualina Napoletano, Glenys Kinnock og Elena Valenciano Martínez-Orozco for PSE-Gruppen, |
|
|
Johan Van Hecke og Marios Matsakis for ALDE-Gruppen, |
|
|
Margrete Auken og Sepp Kusstatscher for Verts/ALE-Gruppen, |
|
|
Luisa Morgantini og Esko Seppänen for GUE/NGL-Gruppen, |
|
|
Cristiana Muscardini for UEN-Gruppen. |
Vedtaget (P6_TA(2006)0323)
Indlæg til afstemningen:
|
— |
Simon Coveney havde stillet et mundtligt ændringsforslag til punkt C, hvilket var blevet godtaget. |
|
— |
Michael Gahler havde stillet et mundtligt ændringsforslag til punkt 11, hvilket var blevet godtaget. |
14.2. Mauretanien (afstemning)
Forslag til beslutning B6-0399/2006, B6-0403/2006, B6-0407/2006, B6-0409/2006, B6-0413/2006 og B6-0416/2006
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 21)
FORSLAG TIL BESLUTNING RC-B6-0399/2006
(erstatter B6-0399/2006, B6-0403/2006, B6-0407/2006, B6-0409/2006, B6-0413/2006 og B6-0416/2006):
stillet af:
|
|
Bernd Posselt, Charles Tannock og Simon Busuttil for PPE-DE-Gruppen, |
|
|
Pasqualina Napoletano, Marie-Arlette Carlotti, Glenys Kinnock, Alain Hutchinson og Elena Valenciano Martínez-Orozco for PSE-Gruppen, |
|
|
Lydie Polfer og Marios Matsakis for ALDE-Gruppen, |
|
|
Marie Anne Isler Béguin for Verts/ALE-Gruppen, |
|
|
Luisa Morgantini og Willy Meyer Pleite for GUE/NGL-Gruppen, |
|
|
Ģirts Valdis Kristovskis for UEN-Gruppen. |
Vedtaget (P6_TA(2006)0324)
Indlæg til afstemningen:
|
— |
Michael Gahler havde stillet et mundtligt ændringsforslag til punkt 26, hvilket var blevet godtaget. |
14.3. Ytringsfrihed på internettet (afstemning)
Forslag til beslutning B6-0401/2006, B6-0402/2006, B6-0404/2006, B6-0408/2006, B6-0411/2006 og B6-0414/2006
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 22)
FORSLAG TIL BESLUTNING RC-B6-0401/2006
(erstatter B6-0401/2006, B6-0402/2006, B6-0404/2006, B6-0408/2006, B6-0411/2006 og B6-0414/2006):
stillet af:
|
|
Simon Coveney og Charles Tannock for PPE-DE-Gruppen, |
|
|
Pasqualina Napoletano, Catherine Trautmann og Christa Prets for PSE-Gruppen, |
|
|
Henrik Lax, Marios Matsakis og Frédérique Ries for ALDE-Gruppen, |
|
|
Daniel Cohn-Bendit og Monica Frassoni for Verts/ALE-Gruppen, |
|
|
Vittorio Agnoletto, Umberto Guidoni og Miguel Portas for GUE/NGL-Gruppen, |
|
|
Hanna Foltyn-Kubicka, Mieczysław Edmund Janowski, Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, Zdzisław Zbigniew Podkański og Janusz Wojciechowski for UEN-Gruppen. |
Formanden meddelte, at det på grund af tekniske problemer med fremsendelsen af dokumenter kun var den engelske udgave, der på nuværende tidspunkt forelå til afstemningen. Han bad om forsamlingens godkendelse af, at afstemningen ikke destomindre fandt sted som planlagt. Efter Parlamentets godkendelse fandt afstemningen sted. (de andre sprogudgaver skulle afstemmes med den engelske).
Vedtaget (P6_TA(2006)0325)
14.4. Angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande (»oprindelsesmærkning«) (afstemning)
Forslag til beslutning B6-0384/2006, B6-0390/2006, B6-0392/2006, B6-0394/2006, B6-0396/2006 og B6-0397/2006
INTA havde taget beslutningsforslag B6-0381/2006 tilbage.
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilaget »Afstemningsresultater«, punkt 23)
FORSLAG TIL BESLUTNING RC-B6-0384/2006
(erstatter B6-0384/2006, B6-0390/2006, B6-0392/2006, B6-0394/2006, B6-0396/2006 og B6-0397/2006):
stillet af:
|
|
Robert Sturdy for PPE-DE-Gruppen, |
|
|
Erika Mann for PSE-Gruppen, |
|
|
Johan Van Hecke og Gianluca Susta for ALDE-Gruppen, |
|
|
Caroline Lucas for Verts/ALE-Gruppen, |
|
|
Vittorio Agnoletto, Helmuth Markov og Marco Rizzo for GUE/NGL-Gruppen, |
|
|
Cristiana Muscardini for UEN-Gruppen. |
Vedtaget (P6_TA(2006)0326)
Indlæg til afstemningen:
|
— |
Enrique Barón Crespo havde stillet et mundtligt ændringsforslag til punkt 2, hvilket var blevet godtaget. |
15. Stemmeforklaringer
Skriftlige stemmeforklaringer:
De skriftlige stemmeforklaringer, jf. forretningsordenens artikel 163, stk. 3, var indeholdt i det fuldstændige forhandlingsreferat fra mødet.
Mundtlige stemmeforklaringer:
Angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande (»oprindelsesmærkning«) — RC-B6-0384/2006: Luca Romagnoli
16. Stemmerettelser og -intentioner
Stemmerettelser:
»Stemmerettelser« findes på websiden »Séance en direct«, »Résultats des votes (appels nominaux)/Results of votes (Roll-call votes)« og i den trykte udgave af bilaget »Resultat af afstemningerne ved navneopråb«.
Den elektroniske udgave på Europarl vil blive ajourført regelmæssigt i en periode på højst 2 uger efter afstemningsdagen.
Efter udløbet af denne frist vil listen over stemmerettelser blive afsluttet med henblik på oversættelse og offentliggørelse i Den Europæiske Unions Officielle Tidende.
Stemmeintentioner:
Der var blevet givet meddelelse om følgende stemmeintentioner (vedrørende stemmer, der ikke var afgivet):
Freedom of expression on the internet (RC-B6-0401/2006)
(endelig afstemning)
for: Enrique Barón Crespo, Jens-Peter Bonde
17. Udvalgenes og delegationernes sammensætning
Efter anmodning fra ALDE-Gruppen og GUE/NGL-Gruppen godkendte Parlamentet følgende udnævnelser:
AFET: Marco Cappato
ECON: Vincenzo Aita
18. Anmodning om ophævelse af parlamentarisk immunitet
Formanden havde fra de kompetente myndigheder i Belgien modtaget en anmodning om ophævelse af Vural Ögers parlamentariske immunitet i forbindelse med en sag, der verserede ved en retsinstans ved retten i Bruxelles.
Denne anmodning var i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 6, stk. 2, blevet henvist til det kompetente udvalg, JURI.
19. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter
Tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger (forretningsordenens artikel 45)
AFET
|
— |
Reformerne i den arabiske verden: Hvilken strategi skal EU følge? (2006/2172(INI)) |
|
— |
En østersøstrategi for den nordlige dimension (2006/2171(INI)) (rådg.udv.: ENVI, ITRE, REGI) |
INTA
|
— |
Oprettelsen af et frihandelsområde mellem EU og Middelhavslandene (2006/2173(INI)) (rådg.udv.: AFET, AGRI) |
ENVI
|
— |
Temastrategi for genanvendelse af affald (2006/2175(INI)) (rådg.udv.: ITRE) |
|
— |
Tematisk strategi for havmiljøet (2006/2174(INI)) (rådg.udv.: TRAN, PECH) |
REGI
|
— |
Strukturpolitikkernes virkninger og konsekvenser for samhørigheden i EU (2006/2181(INI)) (rådg.udv.: BUDG) |
|
— |
Samhørighedspolitikkens rolle og effektivitet med hensyn til at formindske forskellene i de fattigste områder af EU (2006/2176(INI)) |
PECH
|
— |
Et nyt globalt partnerskab med Grønland i form af en fælleserklæring og en rådsafgørelse på basis af EF-traktatens artikel 187 (2006/2182(INI)) (rådg.udv.: AFET, INTA, BUDG) |
LIBE
|
— |
Asyl: Praktisk samarbejde, bedre beslutningstagning i det fælles europæiske asylsystem (2006/2184(INI)) (rådg.udv.: AFET, DEVE, FEMM) |
|
— |
Konflikter om stedlig kompetence og ne bis in idem-princippet i straffesager (2006/2183(INI)) (rådg.udv.: JURI) |
Tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger (forretningsordenens artikel 114)
AFET
|
— |
Forhandlingerne om en Euro-Middelhavsassocieringsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Syriske Arabiske Republik på den anden side (2006/2150(INI)) (rådg.udv.: INTA) |
Udvidet samarbejde mellem udvalg
INTA
|
— |
Forslag til Rådets afgørelse om ekstraordinær finansiel bistand fra Fællesskabet til Kosovo (KOM(2006)0207 — C6-0171/2006 — 2006/0068(CNS)) (rådg.udv.: BUDG) Udvidet samarbejde mellem udvalg: INTA, AFET (Jf. Formandskonferencens afgørelse af 29.06.2006) |
EMPL
|
— |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (KOM(2006)0091 — C6-0082/2006 — 2006/0033(COD)) (rådg.udv.: INTA, ECON, ITRE, IMCO, REGI) Udvidet samarbejde mellem udvalg: EMPL, BUDG (Jf. Formandskonferencens afgørelse af 29.06.2006) |
ENVI
|
— |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus (KOM(2005)0125 — C6-0440/2005 — 2005/0028(COD)) (rådg.udv.: IMCO) Udvidet samarbejde mellem udvalg: ENVI, AGRI (Jf. Formandskonferencens afgørelse af 29.06.2006) |
ITRE
|
— |
Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et instrument for bistand til sikkerhed på det nukleare område (09037/2006 — C6-0153/2006 — 2006/0802(CNS)) (rådg.udv.: DEVE, BUDG, ENVI) Udvidet samarbejde mellem udvalg: ITRE, AFET (Jf. Formandskonferencens afgørelse af 29.06.2006) |
LIBE
|
— |
Forslag til Rådets forordning om kompetence, gældende lov, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og om samarbejde vedrørende underholdspligt (KOM(2005)0649 — C6-0079/2006 — 2005/0259(CNS)) Udvidet samarbejde mellem udvalg: LIBE, JURI (Jf. Formandskonferencens afgørelse af 29.06.2006) |
Udvalgshenvisninger
JURI
|
— |
Minimering af administrative omkostninger (2005/2140(INI)) korresponderende udvalg: CONT (rådg.udv.: ECON, EMPL, ITRE, JURI) |
Afgørelse om at udarbejde en betænkning i henhold til forretningsordenens artikel 201
AFCO
|
— |
Fortolkning af forretningsordenens artikel 166 (2006/2139(REG)) |
20. Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 116)
Formanden meddelte i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 116, stk. 3, hvor mange underskrifter følgende erklæringer havde opnået.
|
Dok. nr. |
Stiller |
Underskrifter |
|
19/2006 |
Elly de Groen-Kouwenhoven, Michael Cashman, Erik Meijer, Alexander Lambsdorff og Geoffrey Van Orden |
115 |
|
20/2006 |
Konrad Szymański, Philippe Morillon, Charles Tannock, Ari Vatanen og Bastiaan Belder |
81 |
|
21/2006 |
Iles Braghetto og Panayiotis Demetriou |
403 |
|
22/2006 |
Daniel Strož |
49 |
|
23/2006 |
Claire Gibault, Jean-Marie Cavada, Antoine Duquesne, Charles Tannock og Enrique Barón Crespo, |
407 |
|
24/2006 |
Robert Navarro, Jean-Luc Bennahmias, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Luigi Cocilovo og Sylvia-Yvonne Kaufmann |
150 |
|
25/2006 |
Fernand Le Rachinel |
27 |
|
26/2006 |
Jean Lambert, Raül Romeva i Rueda og Carl Schlyter |
44 |
|
27/2006 |
Daniel Strož |
19 |
|
28/2006 |
Paul Verges, Margie Sudre og Jean-Claude Fruteau |
129 |
|
29/2006 |
Bogdan Golik og Bogusław Sonik |
60 |
|
30/2006 |
Caroline Lucas, Jean Lambert og André Brie |
33 |
|
31/2006 |
Caroline Lucas, Janusz Wojciechowski, David Hammerstein Mintz og Robert Evans |
81 |
|
32/2006 |
Jean Spautz |
67 |
|
33/2006 |
Richard Corbett, Alexander Alvaro, Christopher Heaton-Harris, Cecilia Malmström og Cem Özdemir |
196 |
|
34/2006 |
Andreas Mölzer |
20 |
|
35/2006 |
Anna Záborská, Stephen Hughes og Gérard Deprez |
185 |
|
36/2006 |
Anna Záborská, Stephen Hughes og Gérard Deprez |
188 |
|
37/2006 |
Anna Záborská, Stephen Hughes og Gérard Deprez |
197 |
|
38/2006 |
Carl Schlyter, Paulo Casaca, Karl-Heinz Florenz, Mojca Drčar Murko og Caroline Lucas |
282 |
|
39/2006 |
Cristiana Muscardini |
46 |
|
40/2006 |
Margrietus van den Berg, Jean-Marie Cavada, Harlem Désir og Caroline Lucas |
114 |
|
41/2006 |
Feleknas Uca, Raül Romeva i Rueda, Karin Scheele, Jürgen Schröder og Nicholson of Winterbourne |
|
|
42/2006 |
Georgios Karatzaferis |
26 |
|
43/2006 |
Adriana Poli Bortone |
16 |
|
44/2006 |
Mario Borghezio |
6 |
|
45/2006 |
Mario Borghezio |
30 |
|
46/2006 |
Jamila Madeira, Ana Maria Gomes, Anna Záborská, Luisa Morgantini og Miguel Angel Martínez Martínez |
42 |
|
47/2006 |
Caroline Lucas, Angelika Beer |
37 |
|
48/2006 |
Bogusław Rogalski |
15 |
|
49/2006 |
Alessandra Mussolini |
21 |
|
50/2006 |
Sylwester Chruszcz |
14 |
|
51/2006 |
Daniel Strož og Jaromír Kohlíček |
7 |
|
52/2006 |
Maciej Marian Giertych |
23 |
|
53/2006 |
Thierry Cornillet |
32 |
|
54/2006 |
Mario Borghezio |
12 |
21. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde
I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 172, stk. 2, ville protokollen fra dette møde blive forelagt Parlamentet til godkendelse ved begyndelsen af næste møde.
Med Parlamentets godkendelse ville de vedtagne tekster allerede nu blive fremsendt til de heri nævnte instanser.
22. Tidspunkt for næste møde
Formanden meddelte, at næste møde ville finde sted den 04.09.2006-07.09.2006.
23. Afbrydelse af sessionen
Formanden erklærede Europa-Parlamentets session for afbrudt.
Formanden hævede mødet kl. 17.20.
Julian Priestley
Generalsekretær
Josep Borrell Fontelles
Formand
TILSTEDEVÆRELSESLISTE
Følgende skrev under:
Adamou, Agnoletto, Aita, Albertini, Allister, Alvaro, Andersson, Andrejevs, Andria, Andrikienė, Angelilli, Arif, Arnaoutakis, Ashworth, Assis, Atkins, Attard-Montalto, Attwooll, Aubert, Audy, Auken, Ayala Sender, Aylward, Bachelot-Narquin, Baco, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Barsi-Pataky, Batten, Battilocchio, Batzeli, Bauer, Beaupuy, Beazley, Becsey, Beer, Beglitis, Belder, Belet, Belohorská, Bennahmias, Berend, Berès, van den Berg, Berger, Berlato, Berlinguer, Berman, Bielan, Birutis, Blokland, Bloom, Bobošíková, Böge, Bösch, Bonde, Bono, Bonsignore, Borghezio, Borrell Fontelles, Bourlanges, Bourzai, Bowis, Bowles, Bozkurt, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Breyer, Březina, Brie, Brok, Budreikaitė, van Buitenen, Bullmann, van den Burg, Bushill-Matthews, Busk, Busquin, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Calabuig Rull, Callanan, Camre, Capoulas Santos, Cappato, Carlotti, Carnero González, Casa, Casaca, Casini, Caspary, Castex, Castiglione, del Castillo Vera, Catania, Cavada, Cederschiöld, Cercas, Chatzimarkakis, Chichester, Chmielewski, Christensen, Chruszcz, Claeys, Clark, Cocilovo, Coelho, Cohn-Bendit, Corbett, Corbey, Cornillet, Correia, Cottigny, Coveney, Crowley, Marek Aleksander Czarnecki, Ryszard Czarnecki, Daul, Davies, de Brún, Degutis, Dehaene, De Keyser, Demetriou, Deprez, De Rossa, Descamps, Désir, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dičkutė, Didžiokas, Díez González, Dillen, Dimitrakopoulos, Dobolyi, Dombrovskis, Douay, Dover, Doyle, Drčar Murko, Duchoň, Dührkop Dührkop, Duff, Duka-Zólyomi, Ebner, El Khadraoui, Esteves, Estrela, Ettl, Eurlings, Jill Evans, Jonathan Evans, Fajmon, Falbr, Fatuzzo, Fava, Fazakas, Ferber, Fernandes, Fernández Martín, Anne Ferreira, Elisa Ferreira, Figueiredo, Fjellner, Flasarová, Flautre, Florenz, Foltyn-Kubicka, Fontaine, Ford, Fourtou, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Fruteau, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, García Pérez, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gebhardt, Gentvilas, Geremek, Geringer de Oedenberg, Gewalt, Gibault, Gierek, Giertych, Gill, Gklavakis, Glante, Glattfelder, Goepel, Golik, Gollnisch, Gomes, Gomolka, Gottardi, Grabowska, Grabowski, Graça Moura, Graefe zu Baringdorf, Gräßle, Griesbeck, Gröner, de Groen-Kouwenhoven, Grosch, Grossetête, Guardans Cambó, Guellec, Guerreiro, Gurmai, Gutiérrez-Cortines, Guy-Quint, Gyürk, Hänsch, Hall, Hamon, Handzlik, Harbour, Harkin, Harms, Hasse Ferreira, Hassi, Hatzidakis, Haug, Hazan, Heaton-Harris, Hedh, Hedkvist Petersen, Helmer, Henin, Hennicot-Schoepges, Hennis-Plasschaert, Herczog, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Honeyball, Hoppenstedt, Horáček, Howitt, Hudacký, Hughes, Hutchinson, Ibrisagic, Ilves, in 't Veld, Isler Béguin, Itälä, Jäätteenmäki, Jałowiecki, Janowski, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jensen, Jørgensen, Jonckheer, Jordan Cizelj, Juknevičienė, Kacin, Kaczmarek, Kallenbach, Kamall, Kamiński, Karas, Karim, Kasoulides, Kaufmann, Kauppi, Tunne Kelam, Kindermann, Kinnock, Klamt, Klaß, Klich, Klinz, Knapman, Koch, Kohlíček, Konrad, Korhola, Kósáné Kovács, Koterec, Kozlík, Krahmer, Krasts, Kratsa-Tsagaropoulou, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kristovskis, Krupa, Kuc, Kudrycka, Kułakowski, Kušķis, Kusstatscher, Kuźmiuk, Laignel, Lambert, Lambrinidis, Lang, Langen, Langendries, Laperrouze, Lauk, Lax, Lechner, Le Foll, Lehideux, Lehne, Leichtfried, Leinen, Le Rachinel, Lewandowski, Liberadzki, Libicki, Lichtenberger, Lienemann, Liotard, Lipietz, López-Istúriz White, Losco, Louis, Lucas, Ludford, Lulling, Lynne, Maaten, McAvan, McGuinness, Madeira, Maldeikis, Manders, Maňka, Erika Mann, Thomas Mann, Markov, Marques, David Martin, Hans-Peter Martin, Martinez, Martínez Martínez, Masiel, Masip Hidalgo, Maštálka, Mastenbroek, Matsakis, Matsouka, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Medina Ortega, Meijer, Menéndez del Valle, Meyer Pleite, Miguélez Ramos, Mikko, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Mohácsi, Montoro Romero, Moraes, Moreno Sánchez, Morillon, Moscovici, Mote, Mulder, Musacchio, Muscardini, Muscat, Musotto, Musumeci, Myller, Napoletano, Nassauer, Nattrass, Newton Dunn, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Nicholson, Nicholson of Winterbourne, Novak, Obiols i Germà, Achille Occhetto, Öger, Özdemir, Olajos, Olbrycht, Ó Neachtain, Onesta, Onyszkiewicz, Oomen-Ruijten, Ortuondo Larrea, Őry, Oviir, Paasilinna, Pack, Pafilis, Pahor, Paleckis, Panayotopoulos-Cassiotou, Pannella, Panzeri, Papadimoulis, Papastamkos, Parish, Patrie, Peillon, Pęk, Alojz Peterle, Pflüger, Piecyk, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pinior, Piotrowski, Pirilli, Pirker, Piskorski, Pistelli, Pleguezuelos Aguilar, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Poignant, Portas, Posdorf, Posselt, Prets, Prodi, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Ransdorf, Rapkay, Rasmussen, Remek, Resetarits, Reul, Reynaud, Ribeiro e Castro, Riera Madurell, Ries, Riis-Jørgensen, Rocard, Rogalski, Roithová, Romagnoli, Romeva i Rueda, Rosati, Roszkowski, Rothe, Rouček, Roure, Rudi Ubeda, Rübig, Rühle, Rutowicz, Ryan, Sacconi, Saïfi, Sakalas, Salinas García, Salvini, Samaras, Samuelsen, Sánchez Presedo, dos Santos, Saryusz-Wolski, Savi, Scheele, Schenardi, Schierhuber, Schlyter, Frithjof Schmidt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schroedter, Schulz, Schwab, Seeber, Seeberg, Segelström, Seppänen, Siekierski, Sinnott, Sjöstedt, Skinner, Škottová, Smith, Sommer, Sonik, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Spautz, Speroni, Staes, Staniszewska, Starkevičiūtė, Šťastný, Stauner, Sterckx, Stevenson, Stockmann, Strejček, Strož, Sturdy, Sudre, Surján, Susta, Svensson, Swoboda, Szájer, Szent-Iványi, Szymański, Tabajdi, Tajani, Takkula, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Toia, Tomczak, Toubon, Toussas, Trakatellis, Trautmann, Triantaphyllides, Trüpel, Turmes, Tzampazi, Uca, Väyrynen, Vaidere, Vakalis, Valenciano Martínez-Orozco, Vanhecke, Van Lancker, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vaugrenard, Ventre, Vergnaud, Vidal-Quadras, de Villiers, Vincenzi, Virrankoski, Vlasák, Voggenhuber, Wallis, Walter, Watson, Manfred Weber, Weiler, Weisgerber, Westlund, Wieland, Wiersma, Willmott, Wise, von Wogau, Bernard Piotr Wojciechowski, Janusz Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wurtz, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Záborská, Zaleski, Zani, Zapałowski, Zappalà, Ždanoka, Železný, Zieleniec, Zīle, Zimmer, Zingaretti, Zvěřina, Zwiefka
Observatører:
Arabadjiev, Athanasiu, Bărbuleţiu, Bliznashki, Buruiană Aprodu, Ciornei, Cioroianu, Coşea, Corina Creţu, Gabriela Creţu, Dîncu, Duca, Dumitrescu, Ganţ, Hogea, Ilchev, Kirilov, Kónya-Hamar, Mihăescu, Morţun, Podgorean, Popa, Popeangă, Severin, Shouleva, Silaghi, Sofianski, Stoyanov, Ţicău, Vigenin, Zgonea Valeriu Ştefan
BILAG I
AFSTEMNINGSRESULTATER
Tegnforklaring
|
+ |
vedtaget |
|
- |
forkastet |
|
↓ |
bortfaldet |
|
R |
trukket tilbage |
|
AN (…, …, …) |
afstemning ved navneopråb (for, imod, hverken/eller) |
|
VE (…, …, …) |
elektronisk afstemning (for, imod, hverken/eller) |
|
div |
opdelt afstemning |
|
vs |
særskilt afstemning |
|
am |
ændringsforslag |
|
AC |
kompromisændringsforslag |
|
PC |
tilsvarende tekstdel |
|
S |
ændringsforslag udgår |
|
= |
identiske ændringsforslag |
|
§ |
punkt/stk./betragtning |
|
art |
artikel |
|
PR |
beslutningsforslag |
|
PRC |
fælles beslutningsforslag |
|
SEC |
hemmelig afstemning |
1. Momsopkrævning og bekæmpelse af svig og unddragelse *
Betænkning: Christoph KONRAD (A6-0209/2006)
|
Angående |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Enkelt afstemning |
|
+ |
|
2. Partnerskab EU/Vestindien for vækst, stabilitet og udvikling
Betænkning: Gabriele ZIMMER (A6-0211/2006)
|
Angående |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Enkelt afstemning |
|
+ |
|
3. Beskyttelse af sundhedspersonale i EU mod infektioner
Betænkning: kvalificeret flertal påkrævet
Stephen HUGHES (A6-0218/2006)
|
Angående |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Enkelt afstemning |
AN |
+ |
465, 18, 13 |
Anmodning om afstemning ved navneopråb
ALDE: Enkelt afstemning
4. Europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument ***I
Betænkning: Konrad SZYMAŃSKI (A6-0164/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Blok nr. 1 — kompromis-ændringsforslag |
4 6-9 13 15-24 26-31 33-36 40-41 43 48 56 58 61-80 82 84 87 90 99-100 103 109 115 124 128-129 131-138 142-156 158-167 169-171 173 175-176 178-181 183-184 |
korr. udv. UEN, PPE-DE + PSE |
|
+ |
|
|
Blok nr. 2 — ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under et |
2 11 14 37 44-46 49-52 54 57 59-60 81 83 85-86 88 94-98 101 105-106 108 113 118 122-123 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
Blok nr. 3 — ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under et |
1 5 10 12 32 38-39 42 47 53 55 89 91-93 102 107 110-112 114 116 119-121 |
korr. udv. |
|
- |
|
|
25 |
korr. udv. |
div |
|
|
|
|
1/VE |
+ |
344, 222, 12 |
|||
|
2/VE |
+ |
322, 245, 13 |
|||
|
Art 20, § 2 |
126= 104= |
Verts/ALE korr. udv. |
|
- |
|
|
157 |
UEN, PPE-DE + PSE |
|
+ |
|
|
|
Efter art 27 |
127 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
117 |
korr. udv. |
|
- |
|
|
|
Efter § 4 |
125 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
130 |
UEN, PPE-DE + PSE |
|
+ |
|
|
|
3 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
Afstemning: ændret forslag |
|
+ |
|
||
|
Efter henvisning 2 |
177 |
UEN, PPE-DE + PSE |
|
+ |
|
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
|
+ |
|
||
Ændringsforslag 178, 179, 180, 181 og 184 annullerede og erstattede ændringsforslag 139, 140, 141, 168, 172 og 174.
Følgende tekst var blevet udeladt i højre kolonne af ændringsforslag 52: »(l) fødevaresikkerhedsforanstaltninger«
Anmodning om opdelt afstemning
UEN
am 25
1. del:»støtte politik … livsstil«
2. del:»herunder … spædbørn«
5. Stabilitetsinstrument ***I
Betænkning: Angelika BEER (A6-0157/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Forslag til forordning |
|||||
|
Blok nr. 1 — kompromis-ændringsforslag |
43-100 102-107 112 |
Verts/ALE |
|
+ |
|
|
Blok nr. 2 — ændringsforslag fra det korresponderende udvalg |
1-42 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
Afstemning: ændret forslag |
|
+ |
|
||
|
Forslag til lovgivningsmæssig beslutning |
|||||
|
Efter henvisning 5 |
108 |
Verts/ALE |
|
+ |
|
|
109 |
Verts/ALE |
|
+ |
|
|
|
110 |
Verts/ALE |
|
+ |
|
|
|
111 |
Verts/ALE |
|
+ |
|
|
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
|
+ |
|
||
Ændringsforslag 112 annullerede og erstattede ændringsforslag 101.
6. Førtiltrædelsesbistand *
Betænkning: István SZENT-IVÁNYI (A6-0155/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Forslag til forordning |
|||||
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under et |
1-33 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
Afstemning: ændret forslag |
|
+ |
|
||
|
Forslag til lovgivningsmæssig beslutning |
|||||
|
Efter henvisning 4 |
34 |
ALDE |
|
+ |
|
|
35 |
ALDE |
|
+ |
|
|
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
|
+ |
|
||
7. Interinstitutionel aftale om Kommissionens gennemførelsesbeføjelser
Betænkning: Richard CORBETT (A6-0237/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Efter henvisning 5 |
1 |
PPE-DE |
VE |
+ |
313, 248, 20 |
|
Afstemning: forslag til beslutning (som helhed) |
|
+ |
|
||
8. Kommissionens gennemførelsesbeføjelser *
Betænkning: Richard CORBETT (A6-0236/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
|
+ |
|
||
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
|
+ |
|
||
9. Pengeoverførsler ***I
Betænkning: Alexander ALVARO (A6-0196/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under et |
1-5 7-8 12-13 15-17 25 27 30-33 35 37 39 41 43 45 47-48 50 53 55-56 58 60 62 64 66 69 71 73 75 77 86 90 94 98-99 101 106 108 110 112 114-115 117 119 121 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — særskilt afstemning |
19 |
korr. udv. |
vs |
- |
|
|
20 * |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
22 * |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
24 * |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
78 * |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
103 * |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
Art 1 |
131 |
ALDE, PSE + PPE-DE |
|
+ |
|
|
Art 5, efter § 2 |
132 |
ALDE, PSE + PPE-DE |
|
+ |
|
|
68 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
Art 8, efter § 2 |
80= 133= |
ALDE, PSE + PPE-DE korr.udv. |
|
+ |
|
|
Art 9, § 1 |
83 |
korr. udv. |
|
- |
|
|
134 |
ALDE, PSE + PPE-DE |
|
+ |
|
|
|
Art 9, § 2 |
135 |
ALDE, PSE + PPE-DE |
|
+ |
|
|
85 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
Art 13 |
136 |
ALDE, PSE + PPE-DE |
|
+ |
|
|
89 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
Art 14 |
137 |
ALDE, PSE + PPE-DE |
|
+ |
|
|
91 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
Art 15 |
138 |
ALDE, PSE + PPE-DE |
|
+ |
|
|
96 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
Efter art 19 |
139 |
ALDE, PSE + PPE-DE |
|
+ |
|
|
124 * |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
125 * |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
Art 20 |
140 |
ALDE, PSE + PPE-DE |
|
+ |
|
|
123 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
§ 4 |
126 |
ALDE, PSE + PPE-DE |
|
+ |
|
|
§ 5 |
127 |
ALDE, PSE + PPE-DE |
|
+ |
|
|
§ 7 |
128 |
ALDE, PSE + PPE-DE |
|
+ |
|
|
10 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
§ 9 |
129 |
ALDE, PSE + PPE-DE |
|
+ |
|
|
Efter § 12 |
130 |
ALDE, PSE + PPE-DE |
|
+ |
|
|
Afstemning: ændret forslag |
|
+ |
|
||
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
AN |
+ |
442, 16, 130 |
||
Ændringsforslag 6, 9, 11, 14, 18, 21, 23, 26, 28, 29, 34, 36, 38, 40, 42, 44, 46, 49, 51, 52, 54, 57, 59, 61, 63, 65, 67, 70, 72, 74, 76, 79, 81, 82, 84, 87, 88, 92, 93, 95, 97, 100, 102, 104, 105, 107, 109, 111, 113, 116, 118, 120 og 122 var annulleret.
* Disse ændringsforslag bortfaldt efter vedtagelsen af de to betænkninger fra AFCO om komitologi (ordfører: Corbett — Dok. A6-0237/2006 og A6-0236/2006).
Anmodning om afstemning ved navneopråb
UEN: endelig afstemning
Anmodning om særskilt afstemning
ALDE: am 19
10. Finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget *
Betænkning: Ingeborg GRÄßLE (A6-0057/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
|
+ |
|
||
Afstemningen om forslag til lovgivningsmæssig beslutning blev på mødet den 13. juni 2006 udsat.
11. Gensidig information vedrørende asyl og indvandring *
Betænkning: Patrick GAUBERT (A6-0186/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under et |
3-5 15-17 20-23 25-26 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
Ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — særskilt afstemning |
1 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
2 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
6 |
korr. udv. |
div |
|
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
7 |
korr. udv. |
div |
|
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
10 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
11 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
12 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
13 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
14 |
korr. udv. |
div |
|
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
24 |
korr. udv. |
vs/VE |
+ |
291, 288, 6 |
|
|
Art 4, § 2 |
27 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
18 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
|
Art 4, efter § 2 |
19= 28= |
korr.udv. Verts/ALE |
AN |
- |
81, 498, 12 |
|
30 |
PPE-DE |
|
+ |
|
|
|
Art 4, § 4 |
29 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
Afstemning: ændret forslag |
|
+ |
|
||
|
Afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
|
+ |
|
||
Am 8 og 9 var blevet annulleret.
Anmodning om afstemning ved navneopråb
PPE-DE: am 19/28
Anmodning om særskilt afstemning
GUE/NGL: am 1, 2, 10, 24
ALDE: am 7, 11, 12, 13, 24
Anmodning om opdelt afstemning
GUE/NGL
am 6
1. del:»I medfør … Fællesskabet«
2. del:»ikke denne … Rådet«
am 7
1. del: teksten uden ordene »som f.eks. … anden medlemsstat«
2. del: disse ord
am 14
1. del: teksten uden ordene »som f.eks. … anden medlemsstat«
2. del: disse ord
12. Ændring af protokollen om privilegier og immuniteter
Forslag til beslutning: B6-0275/2006/rév.
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Forslag til beslutning (B6-0275/2006/rev.) fra JURI |
|||||
|
§ 2 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
|
+ |
|
||
Anmodning om særskilt afstemning
Verts/ALE: § 2
13. Økonomiske og sociale konsekvenser af virksomhedsomlægninger i Europa
Forslag til beslutning: B6-0383/2006, B6-0387/2006, B6-0388/2006, B6-0389/2006, B6-0398/2006
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Beslutningsforslag fra de politiske grupper |
|||||
|
B6-0383/2006 |
|
Verts/ALE |
|
- |
|
|
Fælles beslutningsforslag RC-B6-0387/2006 (PPE-DE, PSE, ALDE, UEN) |
|||||
|
Efter § 1 |
5 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
§ 2 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 3 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
Efter § 5 |
9 |
PSE |
|
+ |
|
|
Efter § 6 |
10 |
PSE |
|
- |
|
|
§ 7 |
11 |
PSE |
|
+ |
|
|
§ |
originaltekst |
vs |
↓ |
|
|
|
§ 8 |
6 |
GUE/NGL |
AN |
- |
227, 316, 40 |
|
12 |
PANZERI m.fl. |
AN |
- |
231, 305, 41 |
|
|
8 |
PSE |
AN |
- |
222, 324, 37 |
|
|
Efter § 8 |
7 |
GUE/NGL |
AN |
- |
225, 321, 42 |
|
Før § A |
1 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
2 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
|
§ C |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
Efter § C |
3 |
GUE/NGL |
AN |
- |
234, 311, 43 |
|
4 |
GUE/NGL |
AN |
- |
245, 317, 17 |
|
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
|
+ |
|
||
|
Beslutningsforslag fra de politiske grupper |
|||||
|
B6-0387/2006 |
|
PSE |
|
↓ |
|
|
B6-0388/2006 |
|
PPE-DE |
|
↓ |
|
|
B6-0389/2006 |
|
ALDE |
|
↓ |
|
|
B6-0398/2006 |
|
GUE/NGL |
|
↓ |
|
Anmodning om afstemning ved navneopråb
PSE: am 8
GUE/NGL: am 3, 4, 6, 12 og 7
Anmodning om særskilt afstemning
ALDE: § C, §§ 2, 3
14. CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger
Interimsbetænkning: Claudio FAVA (A6-0213/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
§ 1 |
31 |
UEN |
VE |
- |
244, 325, 19 |
|
§ 3 |
3 |
GUE/NGL |
div/AN |
|
|
|
1 |
- |
35, 545, 7 |
|||
|
2 |
+ |
309, 259, 15 |
|||
|
Efter § 5 |
13 |
PPE-DE |
AN |
+ |
537, 36, 12 |
|
14 |
PPE-DE |
VE |
- |
258, 307, 18 |
|
|
Overskrift før § 6 |
15 |
PPE-DE |
|
- |
|
|
§ 6 |
32 |
UEN |
|
- |
|
|
§ |
originaltekst |
div/AN |
|
|
|
|
1 |
+ |
372, 206, 12 |
|||
|
2 |
+ |
318, 257, 11 |
|||
|
§ 7 |
33 |
UEN |
|
- |
|
|
16 |
PPE-DE |
VE |
+ |
436, 136, 13 |
|
|
Efter § 7 |
4 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
§ 9 |
34/rev |
UEN |
|
- |
|
|
17 |
PPE-DE |
|
+ |
|
|
|
§ 10 |
9S |
UEN |
|
- |
|
|
§ 11 |
18 |
PPE-DE |
div/AN |
|
|
|
1 |
+ |
496, 74, 14 |
|||
|
2 |
- |
263, 298, 21 |
|||
|
§ 12 |
35 |
UEN |
div |
|
|
|
1 |
- |
|
|||
|
2 |
- |
|
|||
|
Efter § 12 |
19 |
PPE-DE |
AN |
+ |
532, 40, 16 |
|
§ 14 |
36 |
UEN |
|
- |
|
|
5 |
GUE/NGL |
VE |
- |
277, 293, 12 |
|
|
§ 15 |
6 |
GUE/NGL |
AN |
- |
41, 533, 14 |
|
37 |
UEN |
|
- |
|
|
|
Efter § 15 |
20 |
PPE-DE |
AN |
- |
258, 307, 20 |
|
7 |
GUE/NGL |
AN |
+ |
291, 283, 13 |
|
|
Overskrift før § 26 |
21 |
PPE-DE |
|
- |
|
|
§ 26 |
38/rev |
UEN |
|
- |
|
|
22 |
PPE-DE |
|
- |
|
|
|
§ 27 |
8 |
GUE/NGL |
VE |
- |
66, 507, 9 |
|
§ 28 |
39 |
UEN |
|
- |
|
|
Efter § 31 |
40 |
UEN |
|
- |
|
|
§ 33 |
41 |
UEN |
|
- |
|
|
§ 37 |
42 |
UEN |
|
- |
|
|
Efter § 40 |
49 |
IND/DEM |
AN |
- |
95, 472, 19 |
|
50 |
IND/DEM |
AN |
- |
69, 498, 19 |
|
|
§ 41 |
43 |
UEN |
|
- |
|
|
§ 42 |
44S |
UEN |
|
R |
|
|
§ 44 |
45 |
UEN |
|
- |
|
|
23 |
PPE-DE |
div/AN |
|
|
|
|
1 |
+ |
493, 73, 19 |
|||
|
2 |
- |
262, 299, 20 |
|||
|
§ 46 |
46S |
UEN |
|
R |
|
|
1 |
PSE |
AN |
+ |
511, 38, 37 ændret mundtligt |
|
|
§ B |
47 |
IND/DEM |
AN |
- |
95, 473, 10 |
|
Efter § B |
24 |
UEN |
|
- |
|
|
§ D |
25 |
UEN |
|
- |
|
|
Efter § H |
26 |
UEN |
|
- |
|
|
27 |
UEN |
|
- |
|
|
|
§ J, led 1 |
2 |
PSE |
|
+ |
|
|
§ |
originaltekst |
|
↓ |
|
|
|
§ L |
28 |
UEN |
|
- |
|
|
10 |
PPE-DE |
AN |
+ |
530, 40, 14 |
|
|
§ M |
29S |
UEN |
|
- |
|
|
11 |
PPE-DE |
|
+ |
|
|
|
Efter § M |
12 |
PPE-DE |
VE |
- |
254, 307, 17 |
|
§ N |
30S |
UEN |
|
- |
|
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
AN |
+ |
389, 137, 55 |
||
Am 48 var taget tilbage.
Anmodning om afstemning ved navneopråb
IND/DEM: §§ 47, 49 og 50 og endelig afstemning
GUE/NGL: am 3, 6 og 7
PPE-DE: am 10, 13, 18, 19, 20, 23, 1 og endelig afstemning
Verts/ALE: endelig afstemning
PSE: endelig afstemning
Anmodning om opdelt afstemning
PSE
am 18
1. del: teksten uden ordene »hævder at være blevet«
2. del: disse ord
am 23
1. del: teksten uden ordene »som samtidig … kampen mod terrorisme«
2. del: disse ord
am 3
1. del: teksten uden ordene »herunder også … militærbaser«
2. del: disse ord
UEN
§ 6
1. del: teksten uden ordene »på en alvorlig og uacceptabel måde«
2. del: disse ord
am 35
1. del:»mener … og USA«
2. del:»og at alle … eller tortur«
Diverse sager
Michael Gahler havde stillet et mundtligt ændringsforslag til ændringsforslag 1:
udarbejdelse af fuldstændige referater af de høringer, som afholdes af det midlertidige udvalg, samt oversættelse af disse referater til sprogene i de EU-lande, der er berørt af undersøgelserne;
15. Forslag til beslutning — Amerikanske efterretningstjenesters overvågning af SWIFT-bankoverførsler
Forslag til beslutning: B6-0385/2006, B6-0386/2006, B6-0391/2006, B6-0393/2006, B6-0395/2006
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Beslutningsforslag fra de politiske grupper |
|||||
|
B6-0385/2006 |
|
PPE-DE + UEN |
VE |
- |
172, 349, 21 |
|
Fælles beslutningsforslag RC-B6-0386/2006 (PSE, ALDE, Verts/ALE, GUE/NGL) |
|||||
|
§ 1 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 9 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 11 |
§ |
originaltekst |
vs/VE |
+ |
275, 239, 24 |
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
VE |
+ |
302, 219, 22 |
||
|
Beslutningsforslag fra de politiske grupper |
|||||
|
B6-0386/2006 |
|
PSE |
|
↓ |
|
|
B6-0391/2006 |
|
Verts/ALE |
|
↓ |
|
|
B6-0393/2006 |
|
ALDE |
|
↓ |
|
|
B6-0395/2006 |
|
GUE/NGL |
|
↓ |
|
Anmodning om særskilt afstemning
GUE/NGL: § 1, 9 og 11
16. Integration af indvandrere i EU
Betænkning: Stavros LAMBRINIDIS (A6-0190/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
§ 6 |
3S |
PPE-DE |
|
- |
|
|
§ 7 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 8 |
4 |
PPE-DE |
VE |
- |
236, 308, 3 |
|
§ 9 |
5S |
PPE-DE |
AN |
- |
252, 281, 6 |
|
§ 14 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 17 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 18 |
6S |
PPE-DE |
|
- |
|
|
§ 19 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 20 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 21 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 22 |
7 |
PPE-DE |
AN |
- |
242, 291, 6 |
|
1 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
|
§ |
originaltekst |
AN |
+ |
287, 248, 12 |
|
|
§ 24 |
8S |
PPE-DE |
|
- |
|
|
§ 26 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ C |
2 |
PPE-DE |
|
+ |
|
|
§ I |
§ |
originaltekst |
AN |
+ |
507, 19, 18 |
|
§ J, led 1 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
§ J, led 3 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2/AN |
+ |
296, 242, 4 |
|||
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
|
+ |
|
||
Anmodning om afstemning ved navneopråb
PPE-DE: § I, am 5 og 7 og § 22
Anmodning om særskilt afstemning
PPE-DE: §§ 7, 14, 17, 19, 20, 21 og 26
Anmodning om opdelt afstemning
PPE-DE
§ J, led 1
1. del: teksten uden ordene »og anerkendelse … faglige kvalifikationer«
2. del: disse ord
§ J, led 3
1. del: teksten uden ordene »og repræsentation« og »forvaltning«
2. del: disse ord
17. Migration og udvikling
Betænkning: Marie-Arlette CARLOTTI (A6-0210/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
§ 5 |
§ |
originaltekst |
AN |
+ |
448, 50, 34 |
|
Efter § 5 |
2 |
PPE-DE |
|
+ |
|
|
§ 6 |
§ |
originaltekst |
AN |
+ |
449, 82, 2 |
|
§ 15 |
§ |
originaltekst |
AN |
+ |
402, 81, 33 |
|
Efter henvisning 7 |
1 |
PPE-DE |
|
+ |
|
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
AN |
+ |
472, 24, 30 |
||
Anmodning om afstemning ved navneopråb
PPE-DE: endelig afstemning
PSE: §§ 5, 6 og 15 og endelig afstemning
Anmodning om særskilt afstemning
PPE-DE: §§ 5, 6, 15
18. Retfærdig handel og udvikling
Betænkning: Frithjof SCHMIDT (A6-0207/2006)
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
§ 6 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 13 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 17 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 19 |
2 |
PPE-DE |
|
- |
|
|
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2/VE |
+ |
222, 179, 6 |
|||
|
3 |
+ |
|
|||
|
4 |
+ |
|
|||
|
§ 28 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 29 |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
Henvisning 9 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
§ D |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ E |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ F |
1 |
PPE-DE |
VE |
- |
171, 226, 13 |
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
|
+ |
|
||
Ændringsforslag 2 erstattede hele § 19.
Anmodning om særskilt afstemning
PPE-DE: § D, E og §§ 6, 13, 17, 28, 29
Anmodning om opdelt afstemning
PPE-DE
Henvisning 9
1. del: teksten uden ordene »særlig aftalens artikel 23, litra g«
2. del: disse ord
§ 19
1. del:»opfordrer Kommissionen … iværksat af kvinder«
2. del:»b) … verdensbutikker«
3. del:»c) … i EU«
4. del:»og i udviklingslandene … og rolle«
19. AIDS, tid til handling
Forslag til beslutning: B6-0375/2006, B6-0376/2006, B6-0377/2006, B6-0378/2006, B6-0379/2006, B6-0380/2006
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Fælles beslutningsforslag RC-B6-0375/2006 (PPE-DE, PSE, ALDE, Verts/ALE, GUE/NGL) |
|||||
|
§ 10 |
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
|
+ |
|
||
|
Beslutningsforslag fra de politiske grupper |
|||||
|
B6-0375/2006 |
|
GUE/NGL |
|
↓ |
|
|
B6-0376/2006 |
|
UEN |
|
↓ |
|
|
B6-0377/2006 |
|
PSE |
|
↓ |
|
|
B6-0378/2006 |
|
PPE-DE |
|
↓ |
|
|
B6-0379/2006 |
|
ALDE |
|
↓ |
|
|
B6-0380/2006 |
|
Verts/ALE |
|
↓ |
|
Anmodning om opdelt afstemning
IND/DEM
§10
1. del: teksten uden ordene »og reproduktiv«
2. del: disse ord
20. Somalia
Forslag til beslutning: B6-0400/2006, B6-0405/2006, B6-0406/2006, B6-0410/2006, B6-0412/2006, B6-0415/2006
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Fælles beslutningsforslag RC-B6-0400/2006 (PPE-DE, PSE, ALDE, Verts/ALE, GUE/NGL, UEN) |
|||||
|
§ C |
§ |
originaltekst |
|
+ |
ændret mundtligt |
|
§ 11 |
§ |
originaltekst |
|
+ |
ændret mundtligt |
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
|
+ |
|
||
|
Beslutningsforslag fra de politiske grupper |
|||||
|
B6-0400/2006 |
|
Verts/ALE |
|
↓ |
|
|
B6-0405/2006 |
|
GUE/NGL |
|
↓ |
|
|
B6-0406/2006 |
|
PPE-DE |
|
↓ |
|
|
B6-0410/2006 |
|
ALDE |
|
↓ |
|
|
B6-0412/2006 |
|
PSE |
|
↓ |
|
|
B6-0415/2006 |
|
UEN |
|
↓ |
|
Diverse sager
Elena Valenciano Martínez-Orozco havde ligeledes underskrevet det fælles beslutningsforslag.
Simon Coveney havde stillet følgende mundtlige ændringsforslag til § C:
|
C. |
der henviser til, at Somalia i mere end 15 år desværre ikke har haft en effektiv national regering, og at De Islamiske Domstoles Union er begyndt at oprette islamiske domstole med henblik på at overtage ansvaret i de områder, den kontrollerer; der henviser til, at der dog stadig er spændinger som følge af loyalitet over for klaner, |
Michael Gahler havde stillet følgende mundtlige ændringsforslag til punkt 11, der føjede Det Panafrikanske Parlament til modtagerne.
21. Mauretanien
Forslag til beslutning: B6-0399/2006, B6-0403/2006, B6-0407/2006, B6-0409/2006, B6-0413/2006, B6-0416/2006
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Fælles beslutningsforslag RC-B6-0399/2006 (PPE-DE, PSE, ALDE, Verts/ALE, GUE/NGL, UEN) |
|||||
|
§ 26 |
|
originaltekst |
|
+ |
ændret mundtligt |
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
|
+ |
|
||
|
Beslutningsforslag fra de politiske grupper |
|||||
|
B6-0399/2006 |
|
Verts/ALE |
|
↓ |
|
|
B6-0403/2006 |
|
GUE/NGL |
|
↓ |
|
|
B6-0407/2006 |
|
PPE-DE |
|
↓ |
|
|
B6-0409/2006 |
|
ALDE |
|
↓ |
|
|
B6-0413/2006 |
|
PSE |
|
↓ |
|
|
B6-0416/2006 |
|
UEN |
|
↓ |
|
Diverse sager
Michael Gahler havde stillet følgende mundtlige ændringsforslag til punkt 26, der føjede Det Panafrikanske Parlament til modtagerne.
22. Ytringsfrihed på internettet
Forslag til beslutning: B6-0401/2006, B6-0402/2006, B6-0404/2006, B6-0408/2006, B6-0411/2006, B6-0414/2006
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Fælles beslutningsforslag RC-B6-0401/2006 (PPE-DE, PSE, ALDE, Verts/ALE, GUE/NGL, UEN) |
|||||
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
AN |
+ |
65, 0, 2 |
||
|
Beslutningsforslag fra de politiske grupper |
|||||
|
B6-0401/2006 |
|
Verts/ALE |
|
↓ |
|
|
B6-0402/2006 |
|
UEN |
|
↓ |
|
|
B6-0404/2006 |
|
GUE/NGL |
|
↓ |
|
|
B6-0408/2006 |
|
PPE-DE |
|
↓ |
|
|
B6-0411/2006 |
|
ALDE |
|
↓ |
|
|
B6-0414/2006 |
|
PSE |
|
↓ |
|
Anmodning om afstemning ved navneopråb
PPE-DE: endelig afstemning
23. Oprindelsesmærkning
Forslag til beslutning: B6-0384/2006, B6-0390/2006, B6-0392/2006, B6-0394/2006, B6-0396/2006, B6-0397/2006
|
Angående |
Am nr. |
Stiller |
AN, osv. |
Afstemning |
Afstemning ved AN/VE — bemærkninger |
|
Fælles beslutningsforslag RC-B6-0384/2006 (PPE-DE, PSE, ALDE, Verts/ALE, GUE/NGL, UEN) |
|||||
|
Afstemning: beslutning (som helhed) |
AN |
+ |
63, 0, 1 |
||
|
Beslutningsforslag fra de politiske grupper |
|||||
|
B6-0384/2006 |
|
PSE |
|
↓ |
|
|
B6-0390/2006 |
|
Verts/ALE |
|
↓ |
|
|
B6-0392/2006 |
|
UEN |
|
↓ |
|
|
B6-0394/2006 |
|
GUE/NGL |
|
↓ |
|
|
B6-0396/2006 |
|
PPE-DE |
|
↓ |
|
|
B6-0397/2006 |
|
ALDE |
|
↓ |
|
INTA havde trukket sit forslag til beslutning B6-0381/2006 tilbage.
Anmodning om afstemning ved navneopråb
ALDE: endelig afstemning
Diverse sager
Enrique Barón Crespo havde stillet følgende mundtlige ændringsforslag til § 2:
|
2. |
beklager, at Kommissionen, til trods for at Kommissionen og Rådet er fuldt ud bevidste om den betydning, som Parlamentet tillægger oprindelsesmærkning, ikke formelt videresendte forslaget til forordning til Parlamentet til orientering; erkender, at dette forslag rent juridisk ikke kræver høring af Parlamentet; betoner dog, at Parlamentet altid bør have mulighed for rettidigt at udtrykke sin holdning til alle relevante initiativer, der træffes af andre EU-institutioner; |
BILAG II
RESULTAT AF AFSTEMNINGERNE VED NAVNEOPRÅB
1. Anden betænkning Hughes A6-0218/2006
Beslutning
Ja-stemmer: 465
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Wurtz
IND/DEM: Belder, Blokland, Bonde, Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Sinnott, Zapałowski, Železný
NI: Battilocchio, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Dillen, Giertych, Gollnisch, Lang, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Piskorski, Rutowicz, Schenardi, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Bushill-Matthews, Busuttil, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chmielewski, Coelho, Coveney, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Eurlings, Evans Jonathan, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Grosch, Grossetête, Guellec, Gyürk, Handzlik, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kelam, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Langen, Langendries, Lehne, Lewandowski, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Posdorf, Posselt, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Rudi Ubeda, Saïfi, Samaras, Schierhuber, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Seeber, Seeberg, Siekierski, Sommer, Sonik, Spautz, Stauner, Stevenson, Sudre, Surján, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Beglitis, van den Berg, Berlinguer, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Douay, El Khadraoui, Estrela, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Gottardi, Grabowska, Grech, Hamon, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Honeyball, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Paasilinna, Pahor, Panzeri, Peillon, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani
UEN: Aylward, Camre, Crowley, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, Harms, Horáček, Jonckheer, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lucas, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Ždanoka
Nej-stemmer: 18
NI: Helmer, Masiel, Mote
PPE-DE: Březina, Cabrnoch, Callanan, Deß, Duchoň, Fajmon, Gräßle, Lauk, Lechner, Roithová, Škottová, Strejček, Vlasák, Zvěřina
Verts/ALE: Schlyter
Hverken eller: 13
IND/DEM: Batten, Bloom, Clark, Wise
NI: Allister, Baco, Belohorská, Borghezio, Kozlík, Speroni
PPE-DE: Ulmer, Zieleniec
Verts/ALE: van Buitenen
2. Betænkning Alvaro A6-0196/2006
Beslutning
Ja-stemmer: 442
ALDE: Bourlanges, Cocilovo, Cornillet, Deprez, Jensen, Manders, Pistelli, Ries, Susta, Takkula, Toia
IND/DEM: Belder, Blokland, Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Tomczak, Zapałowski, Železný
NI: Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Dillen, Giertych, Helmer, Masiel, Piskorski, Rutowicz, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Verts/ALE: Jonckheer, Turmes
Nej-stemmer: 16
GUE/NGL: Pafilis, Toussas
IND/DEM: Batten, Bloom, Clark, Knapman, Nattrass, Wise
NI: Gollnisch, Lang, Le Rachinel, Martinez, Mote, Schenardi
PSE: Kuc
Verts/ALE: Schlyter
Hverken eller: 130
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Davies, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Prodi, Resetarits, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Szent-Iványi, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Louis, Rogalski, Sinnott, de Villiers
NI: Allister, Baco, Kozlík, Martin Hans-Peter, Romagnoli
UEN: Krasts
Verts/ALE: Aubert, Auken, Breyer, van Buitenen, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Voggenhuber, Ždanoka
3. Betænkning Gaubert A6-0186/2006
Ændringsforslag 19 + 28
Ja-stemmer: 81
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde
NI: Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Chruszcz, Czarnecki Ryszard, Giertych, Martin Hans-Peter, Rutowicz, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Graça Moura, Kaczmarek, Surján
UEN: Aylward, Camre, Crowley, Ó Neachtain, Ryan
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 498
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Svensson
IND/DEM: Belder, Blokland, Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Tomczak, de Villiers, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Claeys, Dillen, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Martinez, Piskorski, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sudre, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Berlato, Bielan, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Hverken eller: 12
IND/DEM: Batten, Bloom, Clark, Knapman, Nattrass, Wise
NI: Baco, Borghezio, Kozlík, Mote, Speroni
Stemmerettelser
Ja-stemmer
Eva-Britt Svensson
Verts/ALE: van Buitenen
4. RC B6-387/2006 — Omstrukturering af virksomheder
Ændringsforslag 6
Ja-stemmer: 227
ALDE: Gibault, Losco, Pistelli, Susta, Toia
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Sinnott
NI: Battilocchio, Borghezio, Czarnecki Marek Aleksander, Martin Hans-Peter, Rutowicz, Speroni
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Casaca, Castex, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Mikko, Moraes, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Rocard, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Berlato, Muscardini, Musumeci, Pirilli, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 316
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Clark, Knapman, Nattrass, Tomczak, Wise, Železný
NI: Allister, Bobošíková, Chruszcz, Czarnecki Ryszard, Giertych, Helmer, Masiel, Mote, Piskorski, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
UEN: Aylward, Bielan, Camre, Crowley, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Ó Neachtain, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Zīle
Hverken eller: 40
ALDE: Harkin
IND/DEM: Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, de Villiers, Zapałowski
NI: Baco, Belohorská, Claeys, Dillen, Kozlík, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke
PSE: Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Calabuig Rull, Carnero González, Cercas, Díez González, García Pérez, Hänsch, Ilves, Masip Hidalgo, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Moreno Sánchez, Pleguezuelos Aguilar, Riera Madurell, Rosati, Salinas García, Sánchez Presedo, Sornosa Martínez, Valenciano Martínez-Orozco, Yañez-Barnuevo García
Verts/ALE: van Buitenen
5. RC B6-387/2006 — Omstrukturering af virksomheder
Ændringsforslag 12
Ja-stemmer: 231
ALDE: Cocilovo, Losco, Pistelli, Prodi, Susta, Toia
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Sinnott
NI: Battilocchio, Borghezio, Rutowicz, Speroni
PPE-DE: Albertini, Castiglione, Coelho, Gargani, Musotto, Podestà, Queiró, Tajani
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Casaca, Castex, Christensen, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hamon, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Mikko, Moraes, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Rocard, Rosati, Rothe, Roure, Sacconi, Sakalas, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Berlato, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli
Verts/ALE: Aubert, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 305
ALDE: Alvaro, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Chatzimarkakis, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Clark, Knapman, Nattrass, Wise, Železný
NI: Allister, Bobošíková, Chruszcz, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Giertych, Helmer, Masiel, Mote, Piskorski, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pirker, Pleštinská, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tannock, Thyssen, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
UEN: Aylward, Bielan, Camre, Crowley, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Hverken eller: 41
IND/DEM: Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski
NI: Baco, Belohorská, Claeys, Gollnisch, Kozlík, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke
PSE: Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Calabuig Rull, Carnero González, Cercas, Díez González, García Pérez, Hänsch, Masip Hidalgo, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Moreno Sánchez, Pleguezuelos Aguilar, Riera Madurell, Salinas García, Sánchez Presedo, Sornosa Martínez, Valenciano Martínez-Orozco, Yañez-Barnuevo García
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser
Ja-stemmer
Hans-Peter Martin
6. RC B6-387/2006 — Omstrukturering af virksomheder
Ændringsforslag 8
Ja-stemmer: 222
ALDE: Losco, Pistelli, Susta, Toia
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Sinnott
NI: Battilocchio, Borghezio, Martin Hans-Peter, Speroni
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Casaca, Castex, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Mikko, Moraes, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Rocard, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Wiersma, Willmott, Wynn, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Berlato, Camre, Muscardini, Musumeci
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 324
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Clark, Knapman, Nattrass, Wise, Železný
NI: Allister, Bobošíková, Chruszcz, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Giertych, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Martinez, Masiel, Mote, Piskorski, Rutowicz, Schenardi, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
UEN: Aylward, Bielan, Crowley, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Verts/ALE: Schlyter
Hverken eller: 37
ALDE: Cocilovo
IND/DEM: Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, de Villiers, Zapałowski
NI: Baco, Belohorská, Kozlík, Romagnoli
PPE-DE: Ribeiro e Castro
PSE: Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Calabuig Rull, Carnero González, Cercas, Díez González, García Pérez, Masip Hidalgo, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Moreno Sánchez, Pleguezuelos Aguilar, Riera Madurell, Rosati, Salinas García, Sánchez Presedo, Sornosa Martínez, Valenciano Martínez-Orozco, Yañez-Barnuevo García
Verts/ALE: van Buitenen
7. RC B6-387/2006 — Omstrukturering af virksomheder
Ændringsforslag 7
Ja-stemmer: 225
ALDE: Cocilovo, Fourtou, Losco, Prodi, Susta, Toia
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Sinnott
NI: Battilocchio, Borghezio, Martin Hans-Peter, Rutowicz, Speroni
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Casaca, Castex, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Mikko, Moraes, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Rocard, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Berlato, Muscardini, Musumeci
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 321
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Clark, Knapman, Nattrass, Tomczak, Wise, Železný
NI: Allister, Belohorská, Bobošíková, Chruszcz, Czarnecki Ryszard, Giertych, Helmer, Masiel, Mote, Piskorski, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
UEN: Aylward, Bielan, Camre, Crowley, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Hverken eller: 42
ALDE: Pistelli
IND/DEM: Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, de Villiers, Zapałowski
NI: Baco, Claeys, Dillen, Gollnisch, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Martinez, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke
PSE: Ayala Sender, Badia I Cutchet, Calabuig Rull, Carnero González, Cercas, Díez González, García Pérez, Hänsch, Ilves, Masip Hidalgo, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Moreno Sánchez, Pleguezuelos Aguilar, Riera Madurell, Rosati, Salinas García, Sánchez Presedo, Sornosa Martínez, Yañez-Barnuevo García
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser
Nej-stemmer
Janelly Fourtou
8. RC B6-387/2006 — Omstrukturering af virksomheder
Ændringsforslag 3
Ja-stemmer: 234
ALDE: Losco, Pistelli, Prodi, Susta, Toia
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Batten, Bloom, Bonde, Clark, Knapman, Nattrass, Sinnott, Wise
NI: Battilocchio, Borghezio, Martin Hans-Peter, Rutowicz, Speroni
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Casaca, Castex, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Mikko, Moraes, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Rocard, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Berlato, Muscardini, Musumeci, Pirilli
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 311
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
IND/DEM: Belder, Blokland, Tomczak, Železný
NI: Allister, Belohorská, Bobošíková, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Helmer, Masiel, Mote, Piskorski
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
UEN: Aylward, Bielan, Camre, Crowley, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Ó Neachtain, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Hverken eller: 43
ALDE: Harkin
IND/DEM: Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, de Villiers
NI: Baco, Chruszcz, Claeys, Dillen, Giertych, Gollnisch, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Martinez, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Florenz
PSE: Ayala Sender, Badia I Cutchet, Calabuig Rull, Carnero González, Cercas, Díez González, García Pérez, Ilves, Masip Hidalgo, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Moreno Sánchez, Pleguezuelos Aguilar, Riera Madurell, Rosati, Salinas García, Sánchez Presedo, Sornosa Martínez, Yañez-Barnuevo García
Verts/ALE: van Buitenen
9. RC B6-387/2006 — Omstrukturering af virksomheder
Ændringsforslag 4
Ja-stemmer: 245
ALDE: Cocilovo, Losco, Pistelli, Prodi, Susta, Toia
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Louis, Sinnott, de Villiers
NI: Battilocchio, Borghezio, Czarnecki Ryszard, Martin Hans-Peter, Rutowicz, Speroni
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Berlato, Muscardini, Pirilli
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 317
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Clark, Knapman, Nattrass, Tomczak, Wise, Železný
NI: Allister, Belohorská, Bobošíková, Chruszcz, Giertych, Helmer, Mote, Piskorski, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
UEN: Aylward, Bielan, Camre, Crowley, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Musumeci, Ó Neachtain, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Hverken eller: 17
ALDE: Harkin
IND/DEM: Pęk
NI: Baco, Claeys, Dillen, Gollnisch, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Martinez, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke
PSE: Hänsch, Ilves, Rosati
Verts/ALE: van Buitenen
10. Interimsbetænkning Fava A6-0213/2006
Ændringsforslag 3/1
Ja-stemmer: 35
ALDE: Manders
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Strož, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde
NI: Romagnoli
PPE-DE: Atkins, Garriga Polledo, Schnellhardt
PSE: Berlinguer
Nej-stemmer: 545
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Liotard, Seppänen, Sjöstedt, Svensson
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Clark, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Tomczak, Wise, Železný
NI: Allister, Battilocchio, Belohorská, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Giertych, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Masiel, Mote, Piskorski, Rutowicz, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Foltyn-Kubicka, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Hverken eller: 7
IND/DEM: Louis, de Villiers
NI: Baco, Kozlík
PPE-DE: Kamall, Ventre
Verts/ALE: van Buitenen
11. Interimsbetænkning Fava A6-0213/2006
Ændringsforslag 3/2
Ja-stemmer: 309
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Ries, Samuelsen, Savi, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Sinnott
NI: Allister, Czarnecki Marek Aleksander, Helmer, Martin Hans-Peter, Mote, Romagnoli, Rutowicz
PPE-DE: Ashworth, Atkins, Beazley, Bowis, Bradbourn, Březina, Bushill-Matthews, Cabrnoch, Callanan, Chichester, Deva, Dover, Elles, Evans Jonathan, Fajmon, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Parish, Purvis, Škottová, Strejček, Sturdy, Tannock, Vlasák, Zvěřina
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Díez González, Dobolyi, Douay, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hamon, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Hughes, Hutchinson, Jørgensen, Kindermann, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Madeira, Maňka, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rothe, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Foltyn-Kubicka
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 259
ALDE: Busk, Cocilovo, Jäätteenmäki, Jensen, Morillon, Onyszkiewicz, Riis-Jørgensen, Staniszewska
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Clark, Grabowski, Knapman, Krupa, Louis, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, de Villiers, Wise, Zapałowski
NI: Battilocchio, Belohorská, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Czarnecki Ryszard, Dillen, Giertych, Gollnisch, Lang, Le Rachinel, Masiel, Piskorski, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Braghetto, Brejc, Brepoels, Brok, Busuttil, Buzek, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Eurlings, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Seeber, Seeberg, Siekierski, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stevenson, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vidal-Quadras, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zwiefka
PSE: Gill, Hänsch, Honeyball, Howitt, Kinnock, McAvan, Martin David, Moraes, Titley, Willmott, Wynn
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Janowski, Krasts, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Hverken eller: 15
ALDE: Geremek, Kułakowski, Takkula
IND/DEM: Železný
NI: Baco, Bobošíková, Kozlík, Martinez
PPE-DE: Handzlik, Kamall, Nicholson, Ventre
PSE: Ilves, Rosati
Verts/ALE: van Buitenen
12. Interimsbetænkning Fava A6-0213/2006
Ændringsforslag 13
Ja-stemmer: 537
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Clark, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Tomczak, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Dillen, Giertych, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Martinez, Masiel, Mote, Piskorski, Rutowicz, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hazan, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Verts/ALE: Aubert, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 36
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
PPE-DE: Bachelot-Narquin, Bonsignore, De Veyrac
UEN: Krasts
Hverken eller: 12
IND/DEM: Bonde, Louis, de Villiers
NI: Baco, Battilocchio, Belohorská, Kozlík, Martin Hans-Peter, Romagnoli
PPE-DE: Kamall, Ventre
Verts/ALE: van Buitenen
13. Interimsbetænkning Fava A6-0213/2006
Stykke 6/1
Ja-stemmer: 372
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Ries, Samuelsen, Savi, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Belder, Blokland, Louis, Sinnott, de Villiers
NI: Allister, Belohorská, Bobošíková, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Helmer, Martin Hans-Peter, Mote, Romagnoli, Rutowicz, Vanhecke
PPE-DE: Ashworth, Atkins, Bachelot-Narquin, Beazley, Belet, Bowis, Bradbourn, Brepoels, Březina, Bushill-Matthews, Cabrnoch, Callanan, Chichester, Coelho, Dehaene, Demetriou, Deva, Dover, Duchoň, Elles, Evans Jonathan, Fajmon, Freitas, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Hökmark, Kamall, Marques, Nicholson, Parish, Posselt, Purvis, Saïfi, Seeberg, Škottová, Stevenson, Strejček, Sturdy, Tannock, Thyssen, Ventre, Vlasák, Zvěřina
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Crowley, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Vaidere, Zīle
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 206
ALDE: Andria, Busk, Jäätteenmäki, Jensen, Onyszkiewicz, Riis-Jørgensen, Staniszewska
GUE/NGL: Pafilis, Toussas
IND/DEM: Batten, Bloom, Bonde, Clark, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Wise, Zapałowski
NI: Borghezio, Chruszcz, Czarnecki Ryszard, Giertych, Masiel, Piskorski, Speroni, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Audy, Barsi-Pataky, Bauer, Becsey, Berend, Böge, Bonsignore, Braghetto, Brejc, Brok, Busuttil, Buzek, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chmielewski, Coveney, Daul, Descamps, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Esteves, Eurlings, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Friedrich, Gahler, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Protasiewicz, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vidal-Quadras, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zwiefka
UEN: Bielan, Camre, Szymański, Wojciechowski Janusz
Hverken eller: 12
IND/DEM: Železný
NI: Baco, Battilocchio, Dillen, Gollnisch, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Martinez, Schenardi
PSE: Rosati
Verts/ALE: van Buitenen
14. Interimsbetænkning Fava A6-0213/2006
Stykke 6/2
Ja-stemmer: 318
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Ries, Samuelsen, Savi, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Louis, Sinnott, de Villiers
NI: Belohorská, Bobošíková, Martin Hans-Peter
PPE-DE: Bachelot-Narquin, Belet, Brepoels, Coelho, Dehaene, Demetriou, De Veyrac, Freitas, Marques, Posselt, Saïfi, Seeberg, Thyssen
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Aylward, Crowley, Ó Neachtain, Ryan
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 257
ALDE: Busk, Jäätteenmäki, Jensen, Onyszkiewicz, Riis-Jørgensen, Staniszewska
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Clark, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Giertych, Helmer, Masiel, Mote, Piskorski, Romagnoli, Rutowicz, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Berend, Böge, Bonsignore, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coveney, Daul, Descamps, Deß, Deva, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Friedrich, Gahler, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Herczog
UEN: Angelilli, Berlato, Bielan, Camre, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Hverken eller: 11
ALDE: Takkula
NI: Baco, Battilocchio, Dillen, Gollnisch, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Martinez
PSE: Rosati
Verts/ALE: van Buitenen
15. Interimsbetænkning Fava A6-0213/2006
Ændringsforslag 18/1
Ja-stemmer: 496
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Pafilis, Toussas
IND/DEM: Belder, Blokland, Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Tomczak, de Villiers, Zapałowski
NI: Belohorská, Borghezio, Chruszcz, Czarnecki Marek Aleksander, Giertych, Martin Hans-Peter, Masiel, Piskorski, Speroni, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Audy, Barsi-Pataky, Bauer, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Braghetto, Brejc, Brepoels, Brok, Busuttil, Buzek, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Esteves, Eurlings, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 74
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Batten, Bloom, Bonde, Clark, Knapman, Nattrass, Wise, Železný
NI: Allister, Claeys, Czarnecki Ryszard, Helmer, Mote, Romagnoli, Rutowicz, Vanhecke
PPE-DE: Ashworth, Atkins, Beazley, Bowis, Bradbourn, Březina, Bushill-Matthews, Cabrnoch, Callanan, Chichester, Dover, Duchoň, Evans Jonathan, Fajmon, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Kamall, Nicholson, Parish, Purvis, Ribeiro e Castro, Škottová, Stevenson, Strejček, Tannock, Vlasák, Zvěřina
Hverken eller: 14
NI: Baco, Battilocchio, Dillen, Gollnisch, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Martinez, Schenardi
PPE-DE: Bachelot-Narquin, De Veyrac, Saïfi
PSE: Leichtfried
Verts/ALE: van Buitenen
16. Interimsbetænkning Fava A6-0213/2006
Ændringsforslag 18/2
Ja-stemmer: 263
ALDE: Busk, Geremek, Jäätteenmäki, Jensen, Onyszkiewicz, Riis-Jørgensen, Staniszewska, Takkula
IND/DEM: Belder, Blokland, Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Belohorská, Chruszcz, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Giertych, Helmer, Masiel, Mote, Piskorski, Rutowicz, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Gurmai, Rosati
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Nej-stemmer: 298
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Ries, Samuelsen, Savi, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Sinnott
NI: Martin Hans-Peter, Romagnoli
PPE-DE: Belet, Brejc, Brepoels, Dehaene
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Hverken eller: 21
ALDE: Kułakowski
IND/DEM: Batten, Bloom, Bonde, Clark, Knapman, Louis, Nattrass, de Villiers, Wise
NI: Baco, Battilocchio, Dillen, Gollnisch, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Martinez
PPE-DE: Bachelot-Narquin, De Veyrac
Verts/ALE: van Buitenen
17. Interimsbetænkning Fava A6-0213/2006
Ændringsforslag 19
Ja-stemmer: 532
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
IND/DEM: Belder, Blokland, Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Tomczak, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Battilocchio, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Dillen, Giertych, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Masiel, Mote, Piskorski, Rutowicz, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 40
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Batten, Bloom, Clark, Knapman, Louis, Nattrass, de Villiers, Wise
PPE-DE: Spautz
Hverken eller: 16
GUE/NGL: Kaufmann
IND/DEM: Bonde
NI: Baco, Belohorská, Kozlík, Romagnoli
PPE-DE: Bachelot-Narquin, De Veyrac, Kamall, Mann Thomas
PSE: Leichtfried, Masip Hidalgo, Scheele
UEN: Vaidere, Zīle
Verts/ALE: van Buitenen
18. Interimsbetænkning Fava A6-0213/2006
Ændringsforslag 6
Ja-stemmer: 41
ALDE: Losco, Ortuondo Larrea
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
PPE-DE: Florenz
PSE: Castex, Cottigny, De Keyser, Gomes, Leichtfried, Martínez Martínez
Nej-stemmer: 533
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
IND/DEM: Belder, Blokland, Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, de Villiers, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Battilocchio, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Dillen, Giertych, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Masiel, Mote, Piskorski, Romagnoli, Rutowicz, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Hverken eller: 14
ALDE: Toia
IND/DEM: Batten, Bloom, Clark, Knapman, Nattrass, Sinnott, Wise
NI: Baco, Belohorská, Kozlík
PPE-DE: Kamall, Kasoulides
Verts/ALE: van Buitenen
19. Interimsbetænkning Fava A6-0213/2006
Ændringsforslag 20
Ja-stemmer: 258
ALDE: Busk, Cornillet, Deprez, Jäätteenmäki, Jensen, Morillon, Onyszkiewicz, Ries, Riis-Jørgensen, Staniszewska, Takkula
IND/DEM: Belder, Blokland, Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Dillen, Giertych, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Martinez, Masiel, Mote, Piskorski, Rutowicz, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coveney, Daul, Deva, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Toubon, Ulmer, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Wojciechowski Janusz
Nej-stemmer: 307
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Davies, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Prodi, Resetarits, Samuelsen, Savi, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
NI: Martin Hans-Peter
PPE-DE: Bachelot-Narquin, Belet, Brepoels, Coelho, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Esteves, Freitas, Gklavakis, Hatzidakis, Kratsa-Tsagaropoulou, Papastamkos, Thyssen, Trakatellis, Vakalis
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Hverken eller: 20
ALDE: Geremek, Kułakowski
IND/DEM: Batten, Bloom, Clark, Knapman, Louis, Nattrass, Sinnott, de Villiers, Wise
NI: Baco, Battilocchio, Belohorská, Kozlík, Romagnoli
UEN: Kristovskis, Vaidere, Zīle
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser
Nej-stemmer
Antonis Samaras
20. Interimsbetænkning Fava A6-0213/2006
Ændringsforslag 7
Ja-stemmer: 291
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Cocilovo, Davies, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Sterckx, Szent-Iványi, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
NI: Czarnecki Marek Aleksander, Martin Hans-Peter
PPE-DE: Doyle, Grosch
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 283
ALDE: Bourlanges, Chatzimarkakis, Cornillet, Deprez, Manders, Onyszkiewicz, Ries, Staniszewska, Susta, Takkula
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Clark, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Battilocchio, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Czarnecki Ryszard, Dillen, Giertych, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Masiel, Mote, Piskorski, Romagnoli, Rutowicz, Schenardi, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Rosati
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Hverken eller: 13
ALDE: Geremek, Kułakowski
IND/DEM: Louis, Sinnott, de Villiers
NI: Baco, Belohorská, Kozlík, Martinez, Speroni
PPE-DE: Kamall
PSE: Hänsch
Verts/ALE: van Buitenen
21. Interimsbetænkning Fava A6-0213/2006
Ændringsforslag 49
Ja-stemmer: 95
IND/DEM: Belder, Blokland, Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Tomczak, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Bobošíková, Chruszcz, Claeys, Dillen, Giertych, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Martinez, Mote, Schenardi, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Ashworth, Atkins, Beazley, Bowis, Bradbourn, Březina, Bushill-Matthews, Cabrnoch, Callanan, Chichester, Deva, Dover, Duchoň, Evans Jonathan, Fajmon, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Lulling, Nicholson, Parish, Purvis, Škottová, Spautz, Stevenson, Strejček, Sturdy, Tannock, Vlasák, Zvěřina
UEN: Angelilli, Berlato, Camre, Kuźmiuk, Muscardini, Musumeci, Pirilli
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 472
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Uca, Wurtz, Zimmer
NI: Battilocchio, Borghezio, Czarnecki Ryszard, Masiel, Piskorski, Rutowicz, Speroni
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Braghetto, Brejc, Brepoels, Brok, Busuttil, Buzek, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Esteves, Eurlings, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Sommer, Sonik, Šťastný, Stauner, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Aylward, Bielan, Crowley, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kristovskis, Libicki, Maldeikis, Ó Neachtain, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Hverken eller: 19
ALDE: Geremek
GUE/NGL: Pafilis, Toussas
IND/DEM: Batten, Bloom, Bonde, Clark, Knapman, Louis, Nattrass, de Villiers, Wise
NI: Baco, Belohorská, Kozlík, Romagnoli
PPE-DE: Kamall, Zieleniec
Verts/ALE: van Buitenen
22. Interimsbetænkning Fava A6-0213/2006
Ændringsforslag 50
Ja-stemmer: 69
IND/DEM: Belder, Blokland, Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Dillen, Giertych, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Martinez, Mote, Rutowicz, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Ashworth, Atkins, Beazley, Bowis, Bradbourn, Březina, Bushill-Matthews, Cabrnoch, Callanan, Chichester, Deva, Dover, Duchoň, Elles, Evans Jonathan, Fajmon, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Lulling, Nicholson, Parish, Škottová, Spautz, Stevenson, Strejček, Sturdy, Tannock, Vlasák, Zieleniec, Zvěřina
UEN: Angelilli, Berlato, Camre, Kuźmiuk, Muscardini, Musumeci, Pirilli, Podkański
Nej-stemmer: 498
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Sinnott
NI: Battilocchio, Martin Hans-Peter, Masiel, Piskorski
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Braghetto, Brejc, Brepoels, Brok, Busuttil, Buzek, Casa, Caspary, Castiglione, Cederschiöld, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Esteves, Eurlings, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Sommer, Sonik, Šťastný, Stauner, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Aylward, Bielan, Crowley, Foltyn-Kubicka, Janowski, Kristovskis, Libicki, Maldeikis, Ó Neachtain, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Hverken eller: 19
ALDE: Geremek
GUE/NGL: Pafilis, Toussas
IND/DEM: Batten, Bloom, Bonde, Clark, Knapman, Louis, Nattrass, de Villiers, Wise
NI: Baco, Belohorská, Kozlík, Romagnoli
PPE-DE: Casini, Kamall
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser
Hverken eller
Hans-Peter Martin
23. Interimsbetænkning Fava A6-0213/2006
Ændringsforslag 23/1
Ja-stemmer: 493
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
IND/DEM: Belder, Blokland, Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Tomczak, de Villiers, Zapałowski
NI: Battilocchio, Borghezio, Chruszcz, Czarnecki Marek Aleksander, Giertych, Martin Hans-Peter, Masiel, Piskorski, Speroni, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Braghetto, Brejc, Brepoels, Brok, Busuttil, Buzek, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chmielewski, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Esteves, Eurlings, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Rack, Radwan, Reul, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Janowski, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 73
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Batten, Bloom, Bonde, Clark, Knapman, Nattrass, Wise, Železný
NI: Allister, Czarnecki Ryszard, Helmer, Mote, Rutowicz
PPE-DE: Ashworth, Atkins, Beazley, Bowis, Bradbourn, Březina, Bushill-Matthews, Cabrnoch, Callanan, Chichester, Dover, Duchoň, Evans Jonathan, Fajmon, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Parish, Purvis, Ribeiro e Castro, Škottová, Stevenson, Strejček, Sturdy, Tannock, Vlasák, Zvěřina
PSE: Thomsen
Verts/ALE: Schlyter
Hverken eller: 19
GUE/NGL: Kaufmann
NI: Baco, Belohorská, Bobošíková, Claeys, Dillen, Gollnisch, Kozlík, Lang, Le Rachinel, Martinez, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke
PPE-DE: Kamall, Nicholson
PSE: Scheele
UEN: Camre
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser
Ja-stemmer
Britta Thomsen
24. Interimsbetænkning Fava A6-0213/2006
Ændringsforslag 23/2
Ja-stemmer: 262
ALDE: Busk, Deprez, Geremek, Hennis-Plasschaert, Jäätteenmäki, Jensen, Onyszkiewicz, Ries, Riis-Jørgensen, Staniszewska, Takkula
IND/DEM: Belder, Blokland, Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Belohorská, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Dillen, Giertych, Helmer, Le Rachinel, Masiel, Mote, Piskorski, Rutowicz, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coveney, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Rosati
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Janowski, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Szymański, Wojciechowski Janusz
Nej-stemmer: 299
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, in't Veld, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Savi, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Batten, Bloom, Clark, Knapman, Nattrass, Sinnott, Wise
NI: Martin Hans-Peter
PPE-DE: Belet, Brepoels, Dehaene, Thyssen
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Hverken eller: 20
ALDE: Kułakowski
IND/DEM: Bonde, Louis, de Villiers
NI: Baco, Battilocchio, Bobošíková, Gollnisch, Kozlík, Lang, Martinez, Romagnoli, Schenardi
PPE-DE: Kamall, Reul
UEN: Camre, Kristovskis, Vaidere, Zīle
Verts/ALE: van Buitenen
25. Interimsbetænkning Fava A6-0213/2006
Ændringsforslag 1
Ja-stemmer: 511
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Cocilovo, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Harkin, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Losco, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Flasarová, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Grabowski, Louis, de Villiers
NI: Battilocchio, Bobošíková, Borghezio, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Martin Hans-Peter, Masiel, Piskorski, Rutowicz, Schenardi, Speroni
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fjellner, Florenz, Fontaine, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Galeote, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varvitsiotis, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Berlato, Bielan, Camre, Janowski, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Szymański, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 38
ALDE: Chatzimarkakis, Hall, Hennis-Plasschaert, Karim, Lehideux, Ludford, Prodi
GUE/NGL: Figueiredo, Guerreiro
IND/DEM: Belder, Blokland, Tomczak
NI: Belohorská, Chruszcz, Giertych, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: del Castillo Vera, Dehaene, Díaz de Mera García Consuegra, Fernández Martín, Fraga Estévez, García-Margallo y Marfil, Garriga Polledo, Gutiérrez-Cortines, Herranz García, López-Istúriz White, Rudi Ubeda, Vidal-Quadras
PSE: Öger, Tarabella
UEN: Aylward, Crowley, Kristovskis, Ó Neachtain, Ryan, Vaidere, Zīle
Verts/ALE: Lipietz
Hverken eller: 37
ALDE: Guardans Cambó, Lynne
GUE/NGL: Pafilis, Toussas
IND/DEM: Batten, Bloom, Bonde, Clark, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Baco, Claeys, Dillen, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Martinez, Mote, Romagnoli, Vanhecke
PPE-DE: Brepoels, De Veyrac, Thyssen, Varela Suanzes-Carpegna, Ventre
PSE: Tarand
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser
Ja-stemmer
José Manuel García-Margallo y Marfil
26. Interimsbetænkning Fava A6-0213/2006
Ændringsforslag 47
Ja-stemmer: 95
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Liotard, Markov, Maštálka, Meyer Pleite, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Belder, Blokland, Bonde, Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, de Villiers, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Dillen, Giertych, Gollnisch, Helmer, Lang, Martin Hans-Peter, Mote, Rutowicz, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Ashworth, Atkins, Beazley, Bradbourn, Březina, Bushill-Matthews, Cabrnoch, Callanan, Chichester, Deva, Dover, Evans Jonathan, Fajmon, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Nicholson, Parish, Purvis, Queiró, Škottová, Stevenson, Strejček, Sturdy, Tannock, Vlasák, Zvěřina
PSE: Tarabella
UEN: Kristovskis, Kuźmiuk, Vaidere, Zīle
Verts/ALE: Kallenbach, Lucas, Schlyter, Ždanoka
Nej-stemmer: 473
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Kohlíček, Meijer, Remek
IND/DEM: Batten, Bloom, Clark, Knapman, Nattrass, Sinnott, Wise
NI: Battilocchio, Masiel, Piskorski
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Braghetto, Brejc, Brepoels, Brok, Busuttil, Buzek, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Eurlings, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Janowski, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Özdemir, Onesta, Rühle, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber
Hverken eller: 10
ALDE: Geremek
GUE/NGL: Pafilis, Toussas
NI: Baco, Belohorská, Le Rachinel, Martinez, Romagnoli
PPE-DE: Kamall
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser
Ja-stemmer
Kathy Sinnott
27. Interimsbetænkning Fava A6-0213/2006
Ændringsforslag 10
Ja-stemmer: 530
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
IND/DEM: Belder, Blokland, Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Tomczak, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Battilocchio, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Dillen, Giertych, Helmer, Masiel, Mote, Piskorski, Rutowicz, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Itälä, Jałowiecki, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, López-Istúriz White, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pirker, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sturdy, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Liberadzki, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rosati, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Janowski, Kristovskis, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Ryan, Szymański, Vaidere, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 40
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Batten, Bloom, Bonde, Clark, Knapman, Nattrass, Wise
PPE-DE: Olbrycht
PSE: Obiols i Germà
Hverken eller: 14
GUE/NGL: Kaufmann
IND/DEM: Louis, de Villiers
NI: Baco, Belohorská, Gollnisch, Lang, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Romagnoli, Schenardi
PPE-DE: Kamall
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser
Ja-stemmer
Jan Olbrycht
Hverken eller
Kathy Sinnott
28. Interimsbetænkning Fava A6-0213/2006
Beslutning
Ja-stemmer: 389
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Davies, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Laperrouze, Lax, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Ries, Samuelsen, Savi, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Sinnott
NI: Belohorská, Martin Hans-Peter
PPE-DE: Andrikienė, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Becsey, Belet, Berend, Böge, Brejc, Brepoels, Brok, Busuttil, Casa, Caspary, Cederschiöld, Chmielewski, Coelho, Coveney, Dehaene, Demetriou, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Doyle, Ebner, Esteves, Eurlings, Fjellner, Florenz, Fontaine, Freitas, Gál, Gaľa, Gklavakis, Goepel, Gräßle, Grosch, Hatzidakis, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Ibrisagic, Itälä, Járóka, Jeggle, Jordan Cizelj, Karas, Kasoulides, Kauppi, Klamt, Klaß, Koch, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Langen, Langendries, Lechner, Lehne, Liese, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mavrommatis, Mayer, Mitchell, Nassauer, van Nistelrooij, Novak, Oomen-Ruijten, Pack, Peterle, Pīks, Pirker, Poettering, Posdorf, Posselt, Purvis, Rack, Reul, Rübig, Schierhuber, Schnellhardt, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Sommer, Stauner, Thyssen, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varvitsiotis, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wortmann-Kool
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gierek, Glante, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rocard, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Wynn, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Aylward, Crowley, Kristovskis, Ó Neachtain, Ryan
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 137
ALDE: Staniszewska
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Clark, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Baco, Bobošíková, Borghezio, Chruszcz, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Dillen, Giertych, Helmer, Masiel, Mote, Piskorski, Rutowicz, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Ashworth, Atkins, Beazley, Bonsignore, Bowis, Braghetto, Březina, Bushill-Matthews, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casini, Castiglione, del Castillo Vera, Chichester, Deß, Deva, Díaz de Mera García Consuegra, Dover, Duchoň, Elles, Evans Jonathan, Fajmon, Fernández Martín, Fraga Estévez, Friedrich, Galeote, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gawronski, Gomolka, Graça Moura, Gutiérrez-Cortines, Handzlik, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Herranz García, Jałowiecki, Kaczmarek, Kelam, Klich, Kudrycka, Lauk, Lewandowski, López-Istúriz White, Lulling, Mauro, Mayor Oreja, Millán Mon, Montoro Romero, Musotto, Nicholson, Olbrycht, Parish, Pieper, Podestà, Protasiewicz, Queiró, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Saryusz-Wolski, Siekierski, Škottová, Spautz, Šťastný, Stevenson, Strejček, Sturdy, Tajani, Tannock, Varela Suanzes-Carpegna, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, von Wogau, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Kuc, Rosati
UEN: Angelilli, Berlato, Bielan, Camre, Janowski, Kuźmiuk, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Pirilli, Podkański, Roszkowski, Szymański, Wojciechowski Janusz
Hverken eller: 55
ALDE: Geremek, Jensen, Kułakowski, Lehideux, Onyszkiewicz, Riis-Jørgensen
GUE/NGL: Pafilis, Toussas
IND/DEM: Louis, de Villiers
NI: Battilocchio, Gollnisch, Lang, Le Rachinel, Martinez, Romagnoli, Schenardi
PPE-DE: Daul, Descamps, Dombrovskis, Duka-Zólyomi, Ferber, Gahler, Gaubert, Gauzès, Glattfelder, Grossetête, Guellec, Gyürk, Hoppenstedt, Hudacký, Kamall, Konrad, Kušķis, Mikolášik, Olajos, Őry, Papastamkos, Pleštinská, Radwan, Saïfi, Samaras, Schmitt, Schöpflin, Sonik, Sudre, Surján, Szájer, Toubon
PSE: Golik, Liberadzki, Szejna
UEN: Vaidere, Zīle
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser
Ja-stemmer
Tokia Saïfi, Jean-Claude Martinez, Antonis Samaras, Françoise Grossetête
29. Betænkning Lambrinidis A6-0190/2006
Ændringsforslag 5
Ja-stemmer: 252
ALDE: Deprez, Fourtou, Laperrouze, Losco, Ries, Takkula
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Clark, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Borghezio, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Dillen, Giertych, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Martinez, Masiel, Piskorski, Romagnoli, Rutowicz, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Bonsignore, Bowis, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Jałowiecki, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lehne, Liese, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Queiró, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Szejna
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Janowski, Kristovskis, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Roszkowski, Ryan, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Nej-stemmer: 281
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Drčar Murko, Duff, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Lax, Lehideux, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Riis-Jørgensen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Sinnott
NI: Bobošíková
PPE-DE: Bachelot-Narquin, Grosch, Weisgerber
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Swoboda, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Hverken eller: 6
NI: Baco, Belohorská, Martin Hans-Peter
PPE-DE: Freitas, Ventre
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser
Ja-stemmer
Bernard Lehideux
30. Betænkning Lambrinidis A6-0190/2006
Ændringsforslag 7
Ja-stemmer: 242
ALDE: Bourlanges, Cornillet, Deprez, Fourtou, Ries, Sterckx, Takkula
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Clark, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Helmer, Masiel, Piskorski, Rutowicz
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Friedrich, Gál, Gaľa, García-Margallo y Marfil, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Jałowiecki, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lehne, Liese, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Queiró, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Samaras, Saryusz-Wolski, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Attard-Montalto, Grech, Muscat
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Janowski, Kristovskis, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Roszkowski, Ryan, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Nej-stemmer: 291
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Beaupuy, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Drčar Murko, Duff, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Riis-Jørgensen, Savi, Staniszewska, Susta, Szent-Iványi, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Sinnott, Tomczak
NI: Bobošíková, Borghezio, Claeys, Dillen, Giertych, Gollnisch, Lang, Le Rachinel, Martinez, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Gahler, Hieronymi, Klich, Pieper, Schwab
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuc, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Moraes, Moreno Sánchez, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Hverken eller: 6
ALDE: Toia
NI: Baco, Belohorská, Martin Hans-Peter
PPE-DE: Freitas
Verts/ALE: van Buitenen
31. Betænkning Lambrinidis A6-0190/2006
Stykke 22
Ja-stemmer: 287
ALDE: Andrejevs, Andria, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Drčar Murko, Duff, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Riis-Jørgensen, Savi, Staniszewska, Susta, Szent-Iványi, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Flasarová, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Nattrass, Sinnott
NI: Bobošíková, Rutowicz
PPE-DE: Becsey, Bushill-Matthews, Cabrnoch, Callanan, Duchoň, Evans Jonathan, Freitas, Grosch, Gyürk, Kamall, Koch, Nicholson, Saïfi, Šťastný
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuc, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Thomsen, Titley, Trautmann, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Aylward, Crowley, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Ó Neachtain, Ryan
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Horáček, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 248
ALDE: Alvaro, Beaupuy, Bourlanges, Cappato, Cornillet, Deprez, Fourtou, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ries, Sterckx, Takkula
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Clark, Grabowski, Knapman, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Borghezio, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Dillen, Giertych, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Martinez, Masiel, Piskorski, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Beazley, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Busuttil, Buzek, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Dover, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Jałowiecki, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lehne, Liese, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Parish, Peterle, Pieper, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Queiró, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Samaras, Saryusz-Wolski, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Stauner, Stevenson, Strejček, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Calabuig Rull, Hamon, Pinior, Tarabella
UEN: Angelilli, Berlato, Bielan, Camre, Janowski, Kristovskis, Musumeci, Pirilli, Roszkowski, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Verts/ALE: Hassi, Smith
Hverken eller: 12
GUE/NGL: Figueiredo, Guerreiro
NI: Baco, Belohorská, Martin Hans-Peter
PPE-DE: Bauer, Papastamkos
PSE: Attard-Montalto, Grech, Muscat, Tzampazi
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser
Ja-stemmer
Evangelia Tzampazi,
Nej-stemmer
James Nicholson, Bernard Lehideux, Anne Laperrouze
32. Betænkning Lambrinidis A6-0190/2006
Punkt I
Ja-stemmer: 507
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Flasarová, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Belder, Blokland, Bonde, Sinnott
NI: Allister, Belohorská, Bobošíková, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Helmer, Masiel, Piskorski, Rutowicz
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Bushill-Matthews, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, García-Margallo y Marfil, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Jałowiecki, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lehne, Liese, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Queiró, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Janowski, Kristovskis, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Roszkowski, Ryan, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 19
IND/DEM: Batten, Bloom, Clark, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Borghezio, Giertych, Speroni, Wojciechowski Bernard Piotr
UEN: Camre
Hverken eller: 18
GUE/NGL: Figueiredo, Guerreiro, Pafilis, Toussas
NI: Baco, Claeys, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke
UEN: Musumeci
Verts/ALE: van Buitenen, Flautre
33. Betænkning Lambrinidis A6-0190/2006
Punkt J-3/2
Ja-stemmer: 296
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Drčar Murko, Duff, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Riis-Jørgensen, Savi, Staniszewska, Susta, Szent-Iványi, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Sinnott, Tomczak
NI: Belohorská, Bobošíková, Borghezio, Czarnecki Ryszard, Giertych, Martin Hans-Peter, Rutowicz, Speroni, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Belet, Cederschiöld, Dehaene, Fjellner, Freitas, Hökmark, Ibrisagic, Liese, Saïfi
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Skinner, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Aylward, Crowley, Ó Neachtain, Ryan
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 242
ALDE: Beaupuy, Bourlanges, Cornillet, Deprez, Fourtou, Ries, Sterckx, Takkula
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Clark, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Dillen, Gollnisch, Helmer, Lang, Le Rachinel, Martinez, Masiel, Piskorski, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Chichester, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Eurlings, Evans Jonathan, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Gahler, Gál, Gaľa, García-Margallo y Marfil, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Jałowiecki, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lehne, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Nicholson, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Parish, Peterle, Pieper, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Queiró, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Samaras, Saryusz-Wolski, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Stevenson, Strejček, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zvěřina, Zwiefka
PSE: Attard-Montalto, Grech, Lambrinidis, Muscat
UEN: Angelilli, Berlato, Bielan, Camre, Janowski, Kristovskis, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Pirilli, Roszkowski, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Hverken eller: 4
NI: Baco
PPE-DE: Demetriou, Papastamkos
Verts/ALE: van Buitenen
Stemmerettelser
Nej-stemmer
Bernard Lehideux, Anne Laperrouze
34. Betænkning Carlotti A6-0210/2006
Stykke 5
Ja-stemmer: 448
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
IND/DEM: Sinnott
NI: Belohorská, Bobošíková, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Masiel, Piskorski, Rutowicz
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Esteves, Eurlings, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, García-Margallo y Marfil, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Jałowiecki, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lehne, Liese, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Peterle, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Queiró, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Sommer, Sonik, Spautz, Stauner, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, El Khadraoui, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Occhetto, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Janowski, Kristovskis, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Roszkowski, Ryan, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 50
GUE/NGL: Adamou, Figueiredo, Guerreiro
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Clark, Grabowski, Knapman, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Giertych, Gollnisch, Lang, Le Rachinel, Martinez, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Ashworth, Atkins, Beazley, Bowis, Bushill-Matthews, Callanan, Chichester, Deva, Elles, Evans Jonathan, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Kamall, Nicholson, Parish, Pieper, Škottová, Stevenson, Strejček, Tannock, Zvěřina
UEN: Camre
Hverken eller: 34
GUE/NGL: Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Flasarová, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde
NI: Baco, Borghezio, Martin Hans-Peter, Speroni
Verts/ALE: van Buitenen, Schlyter
35. Betænkning Carlotti A6-0210/2006
Stykke 6
Ja-stemmer: 449
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Deprez, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
IND/DEM: Sinnott
NI: Belohorská, Bobošíková, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Masiel, Piskorski, Rutowicz
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chmielewski, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Esteves, Eurlings, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, García-Margallo y Marfil, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Jałowiecki, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lehne, Liese, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Peterle, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Queiró, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Douay, Dührkop Dührkop, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Leichtfried, Leinen, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Moraes, Moreno Sánchez, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Janowski, Kristovskis, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Roszkowski, Ryan, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 82
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bonde, Clark, Grabowski, Knapman, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Wise, Zapałowski, Železný
NI: Allister, Borghezio, Claeys, Dillen, Giertych, Gollnisch, Lang, Le Rachinel, Martinez, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Ashworth, Atkins, Beazley, Bowis, Bushill-Matthews, Chichester, Deva, Elles, Evans Jonathan, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Kamall, Nicholson, Parish, Pieper, Škottová, Stevenson, Strejček, Tannock, Zvěřina
UEN: Camre
Verts/ALE: Schlyter
Hverken eller: 2
NI: Martin Hans-Peter
Verts/ALE: van Buitenen
36. Betænkning Carlotti A6-0210/2006
Stykke 15
Ja-stemmer: 402
ALDE: Pistelli
GUE/NGL: Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Flasarová, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Pafilis, Papadimoulis, Pflüger, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Toussas, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Sinnott
NI: Belohorská, Bobošíková, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Masiel, Piskorski, Rutowicz
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, Cederschiöld, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Eurlings, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Gahler, Gál, Gaľa, García-Margallo y Marfil, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Jałowiecki, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lehne, Liese, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Peterle, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Queiró, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, van den Berg, Berger, Berlinguer, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gill, Glante, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rothe, Rouček, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Segelström, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Swoboda, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Janowski, Kristovskis, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Roszkowski, Ryan, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 81
ALDE: Andrejevs, Andria, Beaupuy, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Drčar Murko, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Clark, Knapman, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, Wise, Zapałowski
NI: Allister, Borghezio, Giertych, Speroni, Wojciechowski Bernard Piotr
UEN: Camre
Verts/ALE: Schlyter
Hverken eller: 33
ALDE: Kułakowski
GUE/NGL: Figueiredo, Guerreiro
IND/DEM: Bonde
NI: Claeys, Dillen, Gollnisch, Lang, Le Rachinel, Martin Hans-Peter, Martinez, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke
PPE-DE: Ashworth, Atkins, Beazley, Bowis, Bushill-Matthews, Callanan, Chichester, Deva, Elles, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Kamall, Nicholson, Parish, Pieper, Stevenson, Zvěřina
Verts/ALE: van Buitenen
37. Betænkning Carlotti A6-0210/2006
Beslutning
Ja-stemmer: 472
ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Beaupuy, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Cappato, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Duff, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Koch-Mehrin, Krahmer, Kułakowski, Laperrouze, Lax, Lehideux, Losco, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Matsakis, Mohácsi, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Resetarits, Ries, Riis-Jørgensen, Savi, Staniszewska, Sterckx, Susta, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Aita, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Liotard, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Ransdorf, Remek, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Uca, Wurtz, Zimmer
IND/DEM: Bonde, Sinnott
NI: Belohorská, Bobošíková, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Masiel, Piskorski, Rutowicz
PPE-DE: Albertini, Andrikienė, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Busuttil, Buzek, Cabrnoch, Casa, Casini, Caspary, Castiglione, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chmielewski, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Esteves, Eurlings, Fajmon, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gál, Gaľa, García-Margallo y Marfil, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, Grosch, Grossetête, Guellec, Gutiérrez-Cortines, Gyürk, Handzlik, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Ibrisagic, Jałowiecki, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kauppi, Kelam, Klamt, Klaß, Klich, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Kušķis, Langen, Langendries, Lauk, Lehne, Liese, Lulling, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Musotto, Nassauer, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Papastamkos, Peterle, Pleštinská, Podestà, Poettering, Posdorf, Posselt, Protasiewicz, Queiró, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rübig, Saïfi, Samaras, Saryusz-Wolski, Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Škottová, Sommer, Sonik, Spautz, Šťastný, Stauner, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Ventre, Vidal-Quadras, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wortmann-Kool, Zaleski, Zappalà, Zieleniec, Zwiefka
PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Assis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Castex, Cercas, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, De Keyser, De Rossa, Désir, Díez González, Dobolyi, Douay, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, García Pérez, Gebhardt, Geringer de Oedenberg, Gill, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Leichtfried, Leinen, Lienemann, McAvan, Madeira, Maňka, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Moraes, Moreno Sánchez, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Öger, Paasilinna, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Sornosa Martínez, Sousa Pinto, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weiler, Westlund, Wiersma, Willmott, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti
UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Janowski, Kristovskis, Libicki, Maldeikis, Muscardini, Musumeci, Ó Neachtain, Pirilli, Roszkowski, Ryan, Vaidere, Wojciechowski Janusz, Zīle
Verts/ALE: Aubert, Auken, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Evans Jill, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Harms, Hassi, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lambert, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka
Nej-stemmer: 24
IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Clark, Knapman, Rogalski, Tomczak, Wise, Železný
NI: Allister, Borghezio, Claeys, Dillen, Giertych, Gollnisch, Lang, Le Rachinel, Martinez, Romagnoli, Schenardi, Speroni, Vanhecke, Wojciechowski Bernard Piotr
UEN: Camre
Hverken eller: 30
GUE/NGL: Pafilis, Toussas
IND/DEM: Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Zapałowski
NI: Baco, Martin Hans-Peter
PPE-DE: Ashworth, Atkins, Beazley, Bowis, Bushill-Matthews, Callanan, Chichester, Elles, Evans Jonathan, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Kamall, Nicholson, Parish, Pieper, Stevenson, Strejček, Tannock, Zvěřina
Verts/ALE: van Buitenen
38. RC B6-0401/2006 — Ytringsfrihed på internettet
Beslutning
Ja-stemmer: 65
ALDE: Busk, Maaten, Matsakis, Onyszkiewicz
GUE/NGL: Brie
IND/DEM: Krupa, Rogalski, Sinnott
NI: Czarnecki Ryszard, Romagnoli, Rutowicz, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Andrikienė, Audy, Chichester, Chmielewski, Coveney, Deß, Gahler, Gauzès, Gomolka, Grossetête, Jeggle, Kaczmarek, Karas, Lulling, Mavrommatis, Mayer, Olbrycht, Papastamkos, Posselt, Roithová, Samaras, Saryusz-Wolski, Sommer, Sonik, Sturdy, Sudre, Wieland, Záborská, Zaleski, Zwiefka
PSE: Ayala Sender, Carlotti, Casaca, Ettl, Ferreira Elisa, Geringer de Oedenberg, Hasse Ferreira, Hutchinson, Kindermann, Kuc, Medina Ortega, Pinior, Reynaud, Sakalas, Scheele, Trautmann
UEN: Libicki, Muscardini, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Isler Béguin, Onesta, Romeva i Rueda, Schlyter
Hverken eller: 2
GUE/NGL: Pflüger, Strož
39. RC B6-0384/2006 — Oprindelsesmærkning
Beslutning
Ja-stemmer: 63
ALDE: Busk, Maaten, Matsakis, Onyszkiewicz
GUE/NGL: Brie
IND/DEM: Krupa, Rogalski, Sinnott
NI: Czarnecki Ryszard, Romagnoli, Rutowicz, Wojciechowski Bernard Piotr
PPE-DE: Andrikienė, Audy, Chichester, Chmielewski, Coveney, Deß, Gahler, Gauzès, Gomolka, Grossetête, Jeggle, Kaczmarek, Karas, Lulling, Mavrommatis, Mayer, Olbrycht, Papastamkos, Posselt, Roithová, Samaras, Saryusz-Wolski, Sommer, Sonik, Sturdy, Sudre, Wieland, Záborská, Zaleski, Zwiefka
PSE: Assis, Ayala Sender, Barón Crespo, Casaca, Ettl, Ferreira Elisa, Geringer de Oedenberg, Hasse Ferreira, Hutchinson, Kindermann, Kuc, Martínez Martínez, Medina Ortega, Pinior, Sakalas, Scheele, Trautmann
UEN: Libicki, Muscardini, Wojciechowski Janusz
Verts/ALE: Onesta
Hverken eller: 1
GUE/NGL: Pflüger
VEDTAGNE TEKSTER
P6_TA(2006)0303
Momsopkrævning og bekæmpelse af svig og unddragelse *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF med hensyn til visse foranstaltninger, der skal forenkle momsopkrævningen og hjælpe med til at bekæmpe svig og unddragelse, og om ophævelse af visse beslutninger om at tillade fravigelser (KOM(2005)0089 — C6-0100/2005 — 2005/0019(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0089) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 93, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0100/2005), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Budgetkontroludvalget (A6-0209/2006); |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
(1a) |
Med henblik på at afværge finansielle tab på momsområdet i Fællesskabet — især tab, der opstår som følge af svigagtige eller andre ulovlige grænseoverskridende aktiviteter — hvilket medlemsstaterne har forpligtet sig til i henhold til traktatens artikel 280, bør medlemsstaterne arbejde tæt sammen med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). |
|
(9a) |
Nærværende direktiv bør ikke gribe ind i medlemsstaternes beføjelser med hensyn til afgiftsopkrævning. |
|
(9b) |
En samordning af fravigelserne bør med henblik på en effektiv bekæmpelse af svig og unddragelse kun indgå som en begrænset del af et omfattende program til reform af Fællesskabets merværdiafgiftsordning, og således bør der gennemføres yderligere reformer af ordningen, bl.a. med henblik på bekæmpelse af svig, for at modernisere og forenkle f.eks. finansielle tjenesteydelser, e-tjenesteydelser, dobbeltbeskatningssituationer og offentlige tjenesteydelser. |
|
(9c) |
Overvejelser om ændringer i systemet for momsopkrævning bør tage udgangspunkt i afgiftsopkrævningens effektivitet, ensartet afgiftsmæssig behandling og virksomhedernes muligheder for gennemførelse heraf. |
|
1) |
I artikel 4, stk. 4, indsættes følgende afsnit:
Når en medlemsstat gør brug af den i andet afsnit omhandlede mulighed, sørger den for, at anvendelsen af denne mulighed hverken skaber en uretmæssig fordel eller en uberettiget ulempe for afgiftspligtige personer. |
udgår
|
2) |
Artikel 5, stk. 8, andet punktum, affattes således:
Medlemsstaterne kan, når modtageren ikke er en fuldt afgiftspligtig person, i givet fald træffe de nødvendige forholdsregler for at undgå konkurrencefordrejning. De sørger for, at der ikke opstår nogen uretmæssig fordel eller uberettiget ulempe. |
udgår
|
7a) |
I artikel 21, stk. 2, i den version, der fremgår af artikel 28g, tilføjes følgende litra ca):
|
|
7b) |
Følgende artikel indsættes:
Artikel 30a Med henblik på at modvirke grænseoverskridende momssvig, der skader Fællesskabets interesser, og især den såkaldte karruselsvig, indskærper medlemsstaterne over for deres ansvarlige myndigheder, at de ved mistanke om svig skal arbejde tæt sammen med OLAF. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet om fremskridtene på dette område inden for rammerne af dens årlige rapport, jf. traktatens artikel 280, stk. 5. |
|
7c) |
Følgende artikel indsættes:
Artikel 34a Med henblik på fastlæggelse af den bedste langsigtede ordning for momsopkrævning for Den Europæiske Union udarbejder Kommissionen en omfattende sammenlignelig synopsis med en vurdering af de nationale overvejelser om dette emne og en nærmere beskrivelse af de mange forskellige konsekvenser af et systemskifte til modellen med den omvendte betalingspligt (reverse charge-modellen) samt fordele og ulemper for medlemsstaterne og for de virksomheder, der opererer i Den Europæiske Union. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0304
Partnerskab EU/Vestindien for vækst, stabilitet og udvikling
Europa-Parlamentets beslutning om partnerskab mellem EU og Vestindien for vækst, stabilitet og udvikling (2006/2123(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 2. marts 2006»Partnerskab mellem EU og Vestindien for vækst, stabilitet og udvikling«, (KOM(2006)0086) (i det følgende benævnt »Kommissionens meddelelse«), |
|
— |
der henviser til evalueringsrapporten om Kommissionens regionale strategi for Vestindien, bind 1 og 2, fra april 2005, |
|
— |
der henviser til Rådets (generelle anliggender og eksterne forbindelser) konklusioner af 10. april 2006 og bekræftelsen heri af den fælles holdning vedrørende Cuba af 2. december 1996, |
|
— |
der henviser til fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om »den europæiske konsensus om udvikling« (1), |
|
— |
der henviser til Wien-erklæringen fra det tredje Civil Society Forum den 1. april 2006 med deltagelse fra Europa, Latinamerika og Vestindien, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om den økonomiske partnerskabsaftales konsekvenser for udviklingen (2), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 45, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A6-0211/2006), |
|
A. |
der henviser til, at nogle vestindiske lande inden 2020 vil have opnået status som et udviklet land, mens andre står over for truslen om at glide ud af gruppen af mellemindkomstlande og ned i kategorien af lavindkomstlande, |
|
B. |
der henviser til, at disse små østater fra naturens side er sårbare over for naturkatastrofer og andre påvirkninger udefra, |
|
C. |
der henviser til, at der mellem Kommissionen og repræsentanterne for Cariforum (3) har været en dialog om Kommissionens meddelelse, da den forelå som udkast, |
|
D. |
der henviser til, at de vestindiske staters egen beslutning om at oprette et fælles marked og en fælles økonomi i Vestindien (CSME) udgør et vigtigt instrument til regional integration, |
|
E. |
der henviser til, at Cariforum-landene har villet ledsage forhandlingerne om den økonomiske partnerskabsaftale med en klar udviklingspolitisk dimension for at være i stand til at bekæmpe den voksende fattigdom og ulighed, fremme det sociale sammenhold og realisere millenniumudviklingsmålene, |
|
F. |
der henviser til, at over 60 % af regionens befolkning er under 30 år, og at generel adgang til uddannelse er et uløst problem i alle vestindiske lande bortset fra Cuba, |
|
G. |
der henviser til, at den belgiske regering har vurderet den kritiske dialog og udviklingssamarbejdet med den cubanske regering som positivt, |
|
H. |
der henviser til, at planlægningsfasen for Den tiende Europæiske Udviklingsfonds midler er indledt, og at disse midler fremover bør komme til udbetaling hurtigere, mere effektivt og i bedre overensstemmelse med behovene hos landene i regionen, |
|
1. |
glæder sig over, at Cariforum-gruppen inddrages i drøftelserne om udkastet til Kommissionens meddelelse, og glæder sig over, at der i meddelelsen tages hensyn til de fleste af de problemer, som landene i regionen har bragt på bane; |
|
2. |
glæder sig over, at Kommissionen har lagt lighed, partnerskab og medbestemmelse til grund for sin strategi; |
|
3. |
anser den faktiske udelukkelse af Parlamentet gennem en tidsplan, der forhindrede det i at deltage i formuleringen af samarbejdsstrategien for Vestindien, for at være et højst beklageligt brud med den fremgangsmåde, som de tre europæiske institutioner efter fælles overenskomst hidtil har anvendt, og som tidligere har vist sig effektiv både i formuleringen af Afrika-strategien og i den europæiske konsensus om EU's udviklingspolitik; |
|
4. |
beklager Kommissionens utilstrækkelige hensyntagen til henstillingerne i dens evalueringsrapport; |
|
5. |
tilslutter sig Kommissionens analyse af, at de to regioners samarbejde hidtil ikke har været ledsaget af en ordentlig politisk dialog; anser den nuværende praksis med en gang hvert andet år at afholde et møde af en times varighed mellem EU-trojkaen og Cariforum-regeringscheferne for at være utilstrækkelig og glæder sig over forslaget om fremover at afsætte den fornødne tid til en sådan dialog på alle niveauer; |
|
6. |
glæder sig over den planlagte inddragelse af de franske oversøiske departementer i området (Guadeloupe, Fransk Guyana og Martinique) og de oversøiske lande og territorier (OLT) i Vestindien i den fremtidige politiske dialog; støtter imidlertid i den forbindelse de vestindiske staters opfattelse af, at betingelserne for denne inddragelse først skal forhandles med de stater, der har underskrevet aftalen om metoden for den politiske dialog i forbindelse med Cotonou-aftalen (4); |
|
7. |
er enig med de afrikanske og vestindiske lande og stillehavslandene (AVS-landene) i, at definitionen af separate EU-politikker for de tre AVS-regioner under ingen omstændigheder må medføre en underminering af den samlede forbindelse mellem EU og AVS-landene; glæder sig over det ekstra forum for politisk dialog, der etableres ved hjælp af topmøderne mellem EU og de latinamerikanske stater og Vestindien, men insisterer på, at det i Cotonou-aftalen aftalte har forrang; |
|
8. |
støtter den holdning, der er tilkendegivet i Kommissionens meddelelse, nemlig, at der skal skabes større tillid til institutioner og at god forvaltningspraksis og gennemsigtighed på det økonomiske, skattemæssige og retlige område i Vestindien skal fremmes; opfordrer alle vestindiske stater til at ratificere De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af international organiseret kriminalitet og De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af korruption; |
|
9. |
bifalder, at Kommissionen prioriterer støtten til det nyetablerede organ CSME; bekræfter på ny sin holdning om, at udviklingsmålsætningerne skal have en central placering i forhandlingerne om den økonomiske partnerskabsaftale, at det unge indre marked i Vestindien har behov for handelsmæssig støtte og kapacitetsopbygning, og at handelsliberalisering skal planlægges ordentligt; |
|
10. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at de økonomiske partnerskabsaftaler struktureres på en sådan måde, at de tager hensyn til regionale forhold og begrænsninger og giver mulighed for anvendelse af variabel geometri om nødvendigt; opfordrer til, at forpligtelser i henhold til forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler koordineres nøje med tildelingen af udviklingsstøtte i forbindelse med disse aftaler, og at denne støtte rettes mod de vigtigste områder for de berørte regeringer, herunder økonomisk omstrukturering til styrkelse af konkurrencedygtigheden, finanspolitisk tilpasning og støtte til handelslettelse; |
|
11. |
gør på ny opmærksom på den store betydning, som toldindtægter har for en del af de vestindiske staters budgetter og investeringsmuligheder, og konkluderer på den baggrund, at der for øjeblikket ikke bør træffes foranstaltninger, der fører til tab af disse indtægter, som ikke kan udlignes skattemæssigt, uden en passende kompensation; understreger imidlertid, at øget handel mellem vestindiske stater og mellem udviklingslande generelt ville kunne bidrage til at udligne tab af toldindtægter og skabe mere stabile indtægtskilder; |
|
12. |
er enig med Kommissionen i, at de små åbne økonomier i regionen er særligt sårbare over for de globale markedskræfter; henleder imidlertid opmærksomheden på, at gradvis handelsliberalisering med passende beskyttelsesforanstaltninger og tilstrækkelig tid til tilpasning fremmer udviklingen og dermed kan være et redskab til bekæmpelse af fattigdom; |
|
13. |
mener, at handelsmæssige, kapacitetsopbyggende foranstaltninger skal tage højde for begrænsninger på udbudssiden, bl.a. ved at støtte bearbejdningen af basisprodukter og differentieringen af produktionen, ved at fremme høring af og støtte til små og mellemstore virksomheder og ved at fjerne bureaukratiske hindringer for investering og dermed fremme udviklingen af erhvervslivet i regionen; |
|
14. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre henstilling 7 i Kommissionens evalueringsrapport om at tage hensyn til principperne for FN's Small Island Developing States Network og anmoder Kommissionen om offentligt at formidle resultaterne af undersøgelsen af, hvilke konsekvenser en handelsliberalisering og globalisering har for sådanne landes bæredygtige udvikling på lang sigt; |
|
15. |
mener, at kompensations- og tilpasningsprogrammerne til afbødning af følgerne af ændringerne på markedet for sukker og bananer er underfinansierede og frygter under henvisning til de seneste demonstrationer i regionen for, at samarbejdsmålsætningen om social samhørighed bringes i fare; |
|
16. |
opfordrer Kommissionen til at udvikle programmer til støtte af omlægningen af landbruget, der ud fra social-, fødevare-, energi- og miljøpolitiske aspekter gør det muligt at bevare og skabe menneskeværdige arbejdspladser på bedrifter, der hidtil har været drevet konventionelt og ikke-konkurrencedygtigt; |
|
17. |
kræver en større vægtning af sociale, kulturelle og miljørelevante konsekvenser i samarbejdsstrategien og gennemførelsen af en systematisk konsekvensanalyse og evaluering på basis af indikatorerne for millenniumudviklingsmålene; |
|
18. |
glæder sig over, at vigtige miljøbeskyttelsesopgaver medtages i udviklingssamarbejdet med den vestindiske region, og kræver, at en udvidet anvendelse af vedvarende energikilder og energieffektivitet støttes massivt for at forhindre de ruinerende konsekvenser af den stigende oliepris og for at nedbringe hastigheden af klimaændringerne; |
|
19. |
deler Kommissionens bekymring for, at hyppigheden og styrken af naturkatastrofer i regionen øges yderligere som følge af de globale klimaændringer, og støtter målsætningen om en forbedret katastrofestyring, men savner en henvisning til den naturkatastrofefacilitet, der i 2005 blev etableret af EU og AVS-landene; opfordrer Kommissionen til at støtte den på lang sigt permanente etablering af en sådan facilitet; anmoder Kommissionen om jævnligt at holde Parlamentets Udviklingsudvalg og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's Udvalg om Sociale Anliggender og Miljø underrettet om denne proces; henviser til de vestindiske økonomiers sårbarhed over for naturkatastrofer og glæder sig over Kommissionens erklæring om at ville anvende nye og hurtigere udbetalingsbetingelser for genopbygningshjælpen, således at der kan tilvejebringes finansiering, der på forhånd er givet tilsagn om; |
|
20. |
kritiserer, at strategien for Vestindien i alt for ringe grad beskæftiger sig med afhjælpningen af ungdomsarbejdsløsheden og den voksende frustration blandt unge; er bekymret over, at denne situation vil tilspidses yderligere som følge af den truende krise i det vestindiske landbrug; |
|
21. |
understreger, at udvikling af en bæredygtig turisme kan have afgørende betydning som løftestang for den økonomiske udvikling, og anbefaler langsigtet finansiel støtte til opbygning af den for denne udvikling nødvendige infrastruktur (veje, havne, lufthavne, osv.); savner dog en erkendelse fra Kommissionen af, at der til denne bæredygtighed også hører en regionalt og lokalt forankret ejendomsret til turismeobjekter, og at denne skal støttes for at reducere bortstrømningen af opnåede fortjenester for ikke at tvinge den lokale befolkning ind i et rent tyendeforhold eller skade naturen i området på sigt; |
|
22. |
glæder sig over Kommissionens tilbud om at holde døren åben for en politisk dialog med Cuba; kritiserer imidlertid på baggrund af den fælles holdning fra 1996 de stramme begrænsninger, der er lagt på en sådan dialog; |
|
23. |
påpeger, at en vellykket påvirkning af USA fra EU's side for at bringe embargopolitikken til ophør vil kunne bane vejen for betydelige økonomiske muligheder for hele regionen, opfordrer i overensstemmelse med en politik, der er baseret på de politiske, sociale, individuelle og økonomiske menneskerettigheder indtrængende til, at der indledes en kritisk dialog med den cubanske regering; |
|
24. |
understreger vigtigheden af at afstemme udviklingsprojekter med andre ikke-europæiske aktører i regionen, herunder især Canada, Kina, Brasilien og Venezuela, og beklager i denne forbindelse, at Kommissionens redegørelse for andre aktørers engagement snarere er præget af mistro; |
|
25. |
understreger regionens forskelligartethed og anbefaler en større differentiering i samarbejdsstrategien; opfordrer på denne baggrund Kommissionen til for hvert enkelt vestindisk land at undersøge, om den bedste måde at nå udviklingsmålsætningerne på er at koncentrere sig om budgethjælp på basis af bl.a. graden af åbenhed, stærke og uafhængige institutioner og god forvaltningspraksis; |
|
26. |
gør navnlig opmærksom på Haitis særlige nødsituation og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde et særprogram for Haiti, der rækker videre end det generelle samarbejde med det vestindiske område, og hvortil ekstra midler vil være nødvendige; bifalder det generelt tilfredsstillende forløb af præsident- og parlamentsvalget i Haiti i februar og april 2006; |
|
27. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt de vestindiske landes regeringer og parlamenter. |
(1) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.
(2) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0113.
(3) Det vestindiske forum for landene i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet (AVS-landene).
(4) Partnerskabsaftale mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3).
P6_TA(2006)0305
Beskyttelse af sundhedspersonale i EU mod infektioner
Europa-Parlamentets beslutning med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af sundhedspersonale i EU mod infektioner, der overføres gennem blod ved stik af kanyler (2006/2015(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 192, andet afsnit, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 39, 45 og 168, |
|
— |
der henviser til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (1), |
|
— |
der henviser til Rådets direktiv 89/655/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (2), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (3), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i direktiverne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (KOM(2004)0062), |
|
— |
der henviser til rapporten fra 2004 om den europæiske konkurrenceevne (SEK(2004)1397), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse om tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet: en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006 (KOM(2002)0118), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 24. februar 2005 om fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (4), |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0137/2006), |
|
— |
der henviser til anden betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0218/2006), |
|
A. |
der henviser til, at nålestiksskader kan forårsage overførsel af mere end 20 livstruende vira, heriblandt hepatitis B, hepatitis C og hiv/aids, og at disse således udgør et alvorligt problem for den offentlige sundhed, |
|
B. |
der henviser til, at prævalensen af hepatitis B, hepatitis C og hiv er støt stigende, og at FN i sit aids-bekæmpelsesprogram (UNAIDS) har rapporteret, at der er mere end 40 millioner tilfælde af hiv og mere end fem millioner tilfælde af hepatitis C på verdensplan, |
|
C. |
der henviser til, at uafhængige undersøgelser har vist, at flertallet af nålestiksskaderne kan undgås med bedre uddannelse, forbedrede arbejdsbetingelser og anvendelse af mere sikkert medicinsk udstyr, |
|
D. |
der henviser til, at den eksisterende fællesskabslovgivning om beskyttelse af ansatte i sundhedssektoren mod nålestiksskader ikke har haft nogen effekt i praksis, |
|
E. |
der henviser til, at der er en alvorlig mangel på plejepersonale, og at undersøgelser i Frankrig og Storbritannien har vist, at en væsentlig årsag til plejearbejdets manglende attraktivitet er de risici, der dagligt gør sig gældende; der henviser til, at det i Kommissionens ovennævnte rapport fra 2004 om den europæiske konkurrenceevne nævnes, at den eskalerende mangel på ansatte i sundhedssektoren er en særlig årsag til bekymring for EU, |
|
F. |
der henviser til, at Kommissionen vedvarende har givet skuffende svar på de parlamentariske forespørgsler, som forskellige medlemmer af Europa-Parlamentet har stillet, og hvori de har fremhævet behovet for, at der tages presserende og konkrete skridt til at beskytte sundhedspersonalet, |
|
G. |
der henviser til, at Kommissionen bør mindes om, at sådanne tiltag er i overensstemmelse med initiativet til bedre lovgivning, herunder ændring af lovgivning, som har vist sig at være ineffektiv, |
|
H. |
der henviser til, at Kommissionen gentagne gange er blevet gjort opmærksom på problemet med hensyn til de livstruende arbejdsrelaterede risici, som sundhedspersonalet udsættes for i form af kontaminerede nåle, senest i Parlamentets ovennævnte beslutning af 24. februar 2005, hvori det foreslås at ændre direktiv 2000/54/EF for specifikt at imødegå den risiko, som arbejdet med nåle og spidse eller skarpe medicinske redskaber indebærer, |
|
I. |
der henviser til, at der mere end 12 måneder efter Parlamentets anmodning om en forbedring af lovgivningen ikke er noget forslag i henhold til forretningsordenens artikel 39, stk. 2, under udarbejdelse, og til, at sundhedspersonalet i denne periode kan forventes at have pådraget sig omkring en million flere nålestikskader, hvoraf mange kunne have været undgået; der henviser til, at nogle af disse nålestikskader vil resultere i infektion med potentielt dødelige blodbårne virusser, og at mange andre for sundhedspersonale og deres familier vil betyde måneders uvished om, hvorvidt de er blevet smittet med en livstruende infektion eller ej, |
|
1. |
anmoder Kommissionen om på grundlag af EF-traktatens artikel 137 og 251 og senest tre måneder efter vedtagelsen af denne beslutning at fremsætte et forslag til direktiv om ændring af direktiv 2000/54/EF; |
|
2. |
konstaterer, at den model, der hidtil er blevet anvendt i Tyskland, kombineret med erfaringer fra Spanien kunne tjene som grundlag for et lovforslag; |
|
3. |
opfordrer Kommissionen til at udvikle fælles EU-standarder for rapportering og registrering af nålestiksskader; |
|
4. |
konstaterer, at disse henstillinger respekterer subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder; |
|
5. |
finder, at forslaget er uden finansielle følgevirkninger; |
|
6. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet. |
(1) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.
(2) EFT L 393 af 30.12.1989, s. 13.
(3) EFT L 262 af 17.10.2000, s. 21.
(4) EUT C 304 E af 1.12.2005, s. 400.
BILAG
DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM
1. BAGGRUND
|
1.1. |
En stikskade opstår, når der utilsigtet stikkes hul på huden med en kanyle, der kan være kontamineret med en patients blod. Kontaminerede kanyler kan overføre mere end 20 farlige blodbårne patogener, herunder hepatitis B, hepatitis C og hiv. De fleste stikskader opstår blandt sygeplejersker og læger, men andet sundhedspersonale er også udsat for en væsentlig risiko, hvilket også gælder rengørings- og vaskeripersonale og andet hjælpepersonale. |
|
1.2. |
Omtrent 10 % af arbejdstagerne i EU er ansat i sundheds- og socialsektoren, heraf en væsentlig del på hospitaler. Sundhedssektoren er dermed en af de sektorer i Europa, der beskæftiger flest mennesker. Antallet af arbejdsulykker i sektoren for sundhed og sociale ydelser er 30 % højere end EU-gennemsnittet (1). Udsættelse for biologiske agenser, især hiv og hepatitis B- og C-virusser, er blandt de øverste på listen over risici. |
|
1.3. |
Skader på huden fra hule, blodfyldte skarpe redskaber er den primære årsag til, at sundhedspersonale smittes på arbejdspladsen med blodbårne og potentielt dødelige sygdomme. Det skønnes, at der hvert år er mere end en million tilfælde af nålestikskader i Europa (2). |
|
1.4. |
Højrisikoprocedurer omfatter bl.a. blodtapning, indføring af IV-dræn og håndtering af perkutane sprøjter. Små mængder blod kan resultere i en potentielt livstruende infektion. Infektionsrisikoen er afhængig af forskellige faktorer, f.eks. patientens infektionsstatus, patientens virale belastning, den ansattes immunstatus, skadens dybde, mængden af overført blod, tidsrummet mellem skadens opståen og desinfektion af såret samt af rådighed over og anvendelse af en posteksponeringsprofylakse. |
|
1.5. |
Forekomsten af sådanne infektioner er væsentlig højere blandt sundhedspersonale end blandt befolkningen generelt (3). |
|
1.6. |
Risikoen for hepatitis B kan nedsættes ved hjælp af vaccination, og profylaktisk behandling efter eksponering kan nedsætte risikoen for overførsel af hiv, hvis den påbegyndes straks. Disse behandlingsmetoder kan derimod ikke afhjælpe risikoen for hepatitis C. |
|
1.7. |
Undersøgelser viser, at indførelsen af sikre instrumenter kan reducere antallet af nålestiksskader betydeligt. Uafhængigt heraf kan regelmæssige uddannelseskurser og organisatoriske foranstaltninger også reducere antallet af nålestiksskader væsentligt. Foruden anvendelsen af medicinsk udstyr med sikkerhedsanordninger bør der derfor lægges afgørende vægt på organisatoriske foranstaltninger såsom fastlagte arbejdsforløb, uddannelseskurser og undervisning af medarbejderne samt bevidstgørelsen om risikofyldte aktiviteter (4). |
2. GÆLDENDE LOVGIVNING
|
2.1. |
Direktiv 2000/54/EF (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) indeholder bestemmelser til beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet. Følgende bestemmelser er særlig relevante i denne sammenhæng:
|
|
2.2. |
Rådets direktiv 89/655/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) er også relevant. Artikel 3 forpligter arbejdsgiveren til:
Arbejdstagere bør endvidere tilbydes oplysning og oplæring i brugen af arbejdsudstyr og de risici, som brugen af dette udstyr måtte medføre (artikel 6 og 7). |
3. BEGRUNDELSER FOR NØDVENDIGHEDEN AF EN LOVGIVNINGSMÆSSIG LØSNING
|
3.1. |
Den eksisterende lovgivning skulle teoretisk set imødegå risikoen for nålestikskader, men i praksis har det ikke været tilfældet. Kommissionens meddelelse om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i direktiverne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (KOM(2004)0062) henviser specifikt til problemer i den offentlige sektor, herunder hospitaler. |
|
3.2. |
Retningslinjer, oplysningskampagner og andre ikke-lovgivningsmæssige initiativer kan kun bidrage delvist hertil, men bør anvendes som supplement til direktiverne (5). |
|
3.3. |
I rapporten fra 2004 om den europæiske konkurrenceevne nævnes den stigende mangel på sundhedspersonale som et fænomen, der bør give anledning til bekymring i hele Europa. Der er mange grunde til, at sundhedssektoren muligvis ikke opfattes som et område, hvor det er attraktivt at gøre karriere, men de arbejdsrelaterede sikkerhedsrisici, der dagligt gør sig gældende på arbejdspladsen, er uden tvivl en medvirkende faktor. |
4. FINANSIELLE FØLGEVIRKNINGER
|
4.1. |
Der er foretaget en lang række uafhængige undersøgelser af det kort- og langfristede udbytte af investering i mere sikre arbejdsmetoder og medicinsk udstyr med henblik på at forebygge nålestikskader, og man har i hver eneste undersøgelse konkluderet, at der overordnet set vil kunne opnås samfundsøkonomiske besparelser (6). |
5. KONKRETE BESTEMMELSER
|
5.1. |
Følgende bestemmelser bør indsættes i direktiv 2000/54/EF:
|
(1) Jf. KOM(2002)0118.
|
a) |
EPINet Data. Dee May RGN, DMS. Undersøgelse foretaget i perioden juli 2000 — juni 2001. |
|
b) |
Surveillance of Occupational Exposures in Italy: the SIROH program, Gabriella De Carli, Vincent Puro, Vincenzo Puro, Giuseppe Ippolito, and the SIROH group, SIROH, 6 — 2002. |
|
c) |
EPINet Spain, 1996-2000. Hermandez — Navarette M.J., Arribas — Llorent JL, Campins Marti M., Garcia de Codes Ilario. |
|
d) |
Risk of Hepatitis C Virus Transmission following Percutaneous Exposure in Healthcare Workers, 2003 — G. De Carli, V. Puro, G. Ippolito, and the Studio Italiano Rischio Occupazionale da HIV (SIROH) Group. |
|
a) |
(University of Wuppertal) Hofmann F., Kralj N., Beie M., Needle stick injuries in healthcare — frequency, causes and preventive strategies. Gesundheitswesen. Maj 2002, 64(5):259-66. |
|
b) |
Schroebler S., Infektionsrisiko durch Nadelstichverletzungen für Beschäftigte im Gesundheitsdienst, in Dokumentationsband über die 40. Jahrestagung der Gesellschaft für Arbeitsmedizin und Umweltmedizin e.V., Rindt-Druck, Fulda 2000, fortgeführt und ergänzt, persönliche Mitteilung. |
|
a) |
Advances in Exposure Prevention, vol. 3, no. 4, Libourne study GERES day_09/2001. |
|
b) |
Mendelson M.H., Chen L.B.Y., Finkelstein L.E., Bailey E., Kogan G. Evaluation of a Safety IV Catheter Using the Centers for Disease Control and Prevention (CDC) National Surveillance System for Hospital Healthcare Workers Database. In 4th Decennial International Conference on Nosocomial and Healthcare-associated Infections 2000 (5.-9. marts). Atlanta, Georgia. |
|
c) |
Four-year surveillance from the Nothern France network' American Journal of Infection Control. Oktober 2003; 31(6):357-63. Tarantola A., Golliot F., Astagneau P., Fleury L., Brucker G., Bouvet E.; CCLIN Paris-Nord Blood and Body Fluids (BBF) Exposure Surveillance Taskforce. |
|
d) |
Louis N., Vela G., Groupe Projet. Évaluation de l'efficacité d'une mesure de prevention des accidents d'exposition au sang au cours du prèlévement de sang veineux. Bulletin Épidémiologique Hebdomadaire 2002; 51:260-261. |
|
e) |
Younger B., Hunt E.H., Robinson C., McLemore C. Impact of a Shielded Safety Syringe on Needlestick Injuries Among Healthcare Workers. Infection Control and Hospital Epidemiology 1992; 349-353. |
|
f) |
Abiteboul D., Lolom I., Lamontagne F., Tarantola A., Deshamps J. M., Bouvet E., and the GERES Group. GERES (Groupe d'étude sur le risque d'exposition des soignants aux agents infectieux). AES: Peut on se protéger? Enquête multicentrique sur les AES des infirmier(e)s de Médecine et réanimation. GERES Day, Hospital Bichat, Juni 2002, Paris. |
(5) F.eks. blev TRBA 250 (Technical Requirements for Biological Agents) — tekniske krav vedrørende biologiske agenser — udgivet i oktober 2003 i Tyskland med specifikke anbefalinger til forebyggelse af skader forårsaget af spidse eller skarpe medicinske redskaber, herunder brugen af medicinsk teknologi, hvor kanylen beskyttes. Formålet med TRBA 250 er bl.a. en reduktion i de nålestiksbetingede infektioner. Derfor blev, foruden indførelsen af sikre systemer, alternative procedurer, som garanterer en sikker håndtering af kanylere, anset som egnet. Med de fagspecifikke regler for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og BGR/TRBA 250 fik arbejdsgiveren stillet nogle hjælpemidler til sin disposition. Holder man sig til det heri beskrevne aktuelle tekniske niveau, kan man gå ud fra, at kravene i bekendtgørelse om biostoffer er opfyldt (»formodningsvirkning«, »konformitetsvirkning«). Da kravene er formuleret som tekniske regler med ord som bør frem for at definere ufravigelige krav, har de i praksis haft ringe virkning.
|
a) |
A. Wittmann, F. Hofmann, B. Neukirch, CH. Thürmer, N. Kralj, S. Schroebler, K. Gasthaus; »Blood borne viral infections: causes, risks and prevention strategies«, Bergische Universität Wuppertal, maj 2005. |
|
b) |
US General Accounting Office, Impact assessment regarding Needlestick Safety and Prevention Act, 17. november 2000. |
|
c) |
Evaluation of the Efficacy of a Measure to Prevent Accidental Needlestick Injuries by Using Safety Needles for Venous Blood. Louis Nicole (1), Vela Gilles (2), og projektgruppen Cellule d'Hygiène (hygiejneafdelingen), Centre Hospitalier 06401 — Cannes cedex Département d'Ergonomie (ergonomiafdelingen), Centre Hospitalier Cannes. |
|
d) |
2004 Center for Disease Control Sharps Safety Workbook, USA — Cost of Needlestick Injuries. |
P6_TA(2006)0306
Europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (KOM(2004)0628 — C6-0129/2004 — 2004/0219(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0628) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og EF-traktatens artikel 179 og artikel 181a (C6-0129/2004), |
|
— |
der henviser til Kommissionens erklæring om demokratisk kontrol og sammenhæng i foranstaltningerne udadtil, som er vedføjet som bilag til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (2), og den dertil knyttede brevveksling, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og til udtalelser fra Regionaludviklingsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0164/2006); |
|
1. |
understreger, at bevillingerne i lovgivningsforslaget for perioden efter 2006 er angivet med forbehold af den afgørelse, der træffes vedrørende den næste flerårige finansielle ramme; |
|
2. |
anmoder Kommissionen om — om nødvendigt — at fremsætte et forslag til justering af programmets finansielle referencebeløb, når den næste flerårige finansielle ramme er vedtaget; |
|
3. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
4. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TC1-COD(2004)0219
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. juli 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2006 af om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 179 og 181a,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at gøre Fællesskabets eksterne bistand mere effektiv, foreslås der nye rammer for planlægning og levering af bistanden. Denne forordning udgør et af de generelle instrumenter til direkte støtte af Den Europæiske Unions eksterne politikker. |
|
(2) |
Det Europæiske Råd i København den 12. og 13. december 2002 bekræftede, at udvidelsen af Den Europæiske Union var en vigtig lejlighed til at fremme forbindelserne med nabolandene på grundlag af fælles politiske og økonomiske værdier, og at EU fortsat er fast besluttet på at undgå nye skillelinjer i Europa og på at fremme stabilitet og velstand inden for og uden for EU's nye grænser. |
|
(3) |
Det Europæiske Råd i Bruxelles den 17. og 18. juni 2004 understregede på ny, at det lagde stor vægt på at styrke samarbejdet med disse naboer på baggrund af partnerskab og fælles ejerskab og med demokrati og respekt for menneskerettighederne som fælles værdigrundlag. |
|
(4) |
De privilegerede forbindelser mellem EU og dens naboer bør bygge på tilslutning til fælles værdier, herunder demokrati, retsstaten, god forvaltningspraksis og respekt for menneskerettighederne samt de markedsøkonomiske principper, åben, regelbaseret og fair handel, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom. |
|
(5) |
Det er vigtigt, at EF-bistand i henhold til denne forordning ydes i overensstemmelse med internationale aftaler og konventioner, som Fællesskabet, medlemsstaterne og partnerlandene er parter i, og at den ydes under hensyntagen til de generelle principper for international ret, der er almindeligt accepteret af parterne. |
|
(6) |
I Østeuropa og det sydlige Kaukasus danner partnerskabs- og samarbejdsaftalerne grundlag for de aftalemæssige forbindelser. I Middelhavsområdet udgør Euro-Middelhavspartnerskabet (»Barcelona-processen«) de regionale rammer for samarbejdet, som suppleres med et net af associeringsaftaler. |
|
(7) |
Som led i den europæiske naboskabspolitik har Den Europæiske Union og partnerlandene i fællesskab fastlagt et sæt prioriteter, som skal indarbejdes i en række i fællesskab vedtagne handlingsplaner, og som vedrører flere nøgleområder for en specifik indsats som f.eks. politisk dialog og reform, handel og økonomisk reform, afbalanceret socioøkonomisk udvikling, retlige og indre anliggender, energi, transport, informationssamfundet, miljø, forskning og innovation, udvikling af civilsamfundet og mellemfolkelige kontakter. Fremskridt med at realisere disse prioriteter vil bidrage til at virkeliggøre partnerskabs- og samarbejdsaftalernes og associeringsaftalernes fulde potentiale. |
|
(8) |
For at underbygge partnerlandenes tilslutning til de fælles værdier og principper og deres bestræbelser for at gennemføre handlingsplanerne bør Fællesskabet være i stand til at yde bistand til disse lande og støtte forskellige former for samarbejde mellem dem indbyrdes og mellem dem og medlemsstaterne med sigte på at opbygge et område med fælles stabilitet, sikkerhed og velstand, som involverer en udtalt grad af økonomisk integration og politisk samarbejde. |
|
(9) |
Det er et vigtigt mål med EF-bistanden i henhold til denne forordning, at der tilskyndes til politiske, økonomiske og sociale reformer i nabolandene. I Middelhavsområdet vil dette mål blive virkeliggjort i et videre perspektiv inden for Middelhavsdelen af »det strategiske partnerskab med Middelhavsområdet og Mellemøsten«. Der vil blive taget hensyn til de relevante dele af EU's strategi for Afrika i forbindelserne med de nordafrikanske nabolande i Middelhavsområdet. |
|
(10) |
Det er vigtigt, at den bistand, der skal ydes udviklingslandene blandt nabolandene inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik, er sammenhængende med målene og principperne for Fællesskabets udviklingspolitik som skitseret i fælleserklæringen om den europæiske konsensus om udvikling (2), som blev vedtaget den 20. december 2005 af Rådet, repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. |
|
(11) |
EU og Rusland har besluttet at udvikle deres specifikke strategiske partnerskab gennem skabelse af fire fælles rum, og der vil blive brugt EF-bistand til at støtte udviklingen af dette partnerskab og fremme det grænseoverskridende samarbejde på grænsen mellem Rusland og dets europæiske naboer. |
|
(12) |
Den nordlige dimension udgør en ramme for samarbejde mellem EU, Rusland, Norge og Island, og det er vigtigt, at fællesskabsbistanden også anvendes til at støtte aktiviteter, der bidrager til gennemførelse af denne ramme. De nye målsætninger for denne politik vil blive opstillet i en politisk erklæring og i et dokument for politikrammen, som skal udarbejdes på grundlag af de retningslinjer, der blev godkendt på ministermødet om den nordlige dimension den 21. november 2005. |
|
(13) |
For Middelhavspartnernes vedkommende bør bistanden og samarbejdet indpasses i Euro-Middelhavspartnerskabet, der er etableret med Barcelona-erklæringen af 28. november 1995, som blev bekræftet på topmødet mellem EU og Middelhavslandene på tiårsdagen for denne erklæring, den 28. november 2005, og der bør tages hensyn til, at parterne i denne sammenhæng er enige om at oprette et frihandelsområde for varer inden 2010 og indlede en asymmetrisk liberaliseringsproces. |
|
(14) |
Det er vigtigt at befordre samarbejde både ved EU's ydre grænse og mellem partnerlandene indbyrdes, særlig dem, der ligger geografisk nær hinanden. |
|
(15) |
For at hindre, at der opstår nye skillelinjer, er det særlig vigtigt at fjerne hindringerne for et effektivt grænseoverskridende samarbejde langs EU's ydre grænser. Det grænseoverskridende samarbejde bør bidrage til en integreret og bæredygtig regional udvikling mellem grænseregioner, der støder op til hinanden, og en harmonisk territorial integration på tværs af Fællesskabet og med nabolandene. Dette mål kan bedst realiseres ved at kombinere målene for politikken over for tredjelande med en miljømæssigt bæredygtig økonomisk og social samhørighed. |
|
(16) |
For at hjælpe nabolandene blandt partnerlandene med at virkeliggøre deres mål og befordre et samarbejde mellem dem og medlemsstaterne er det ønskeligt at etablere et enkelt politikinstrument, som skal træde i stedet for en række eksisterende instrumenter og dermed sikre sammenhæng og forenkle bistandsprogrammeringen og -forvaltningen. |
|
(17) |
Dette instrument bør også støtte grænseoverskridende samarbejde mellem partnerlande og medlemsstaterne, idet det kan give en betydelig effektivitetsgevinst at operere med en enkelt forvaltningsmekanisme og et enkelt sæt procedurer. Instrumentet bør bygge på erfaringerne med gennemførelsen af naboskabsprogrammerne i 2004-2006 og fungere på basis af principper om f.eks. flerårig programmering, partnerskab og samfinansiering. |
|
(18) |
Det er vigtigt, at grænseregioner i lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), som i øjeblikket deltager i grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstater og partnerlande, fortsætter dette samarbejde på grundlag af deres egne ressourcer. |
|
(19) |
Ved denne forordning fastsættes der for perioden 2007-2013 en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden i forbindelse med den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (3). |
|
(20) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4). |
|
(21) |
Proceduren med forvaltningsudvalg bør anvendes til at definere gennemførelsesbestemmelserne vedrørende det grænseoverskridende samarbejde og til vedtagelse af strategidokumenter, handlingsprogrammer og særlige foranstaltninger, som ikke behandles i strategidokumenter, og hvis værdi overskrider en tærskel på 10 mio. euro. |
|
(22) |
Målene for denne forordning, nemlig at fremme et udvidet samarbejde og en gradvis økonomisk integration mellem Den Europæiske Union og nabolandene kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den påtænkte handlings omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(23) |
Det er nødvendigt på grund af denne forordning at ophæve Rådets forordning (EØF) nr. 1762/92 af 29. juni 1992 om gennemførelse af protokollerne om finansielt og fagligt samarbejde indgået af Fællesskabet med tredjelandene i Middelhavsområdet (5), Rådets forordning (EF) nr. 1734/94 af 11. juli 1994 om finansielt og fagligt samarbejde med Vestbredden og Gazastriben (6) og forordning (EF) nr. 1488/96 af 23. juli 1996 om finansielle og tekniske ledsageforanstaltninger (Meda) i forbindelse med reformen af de økonomiske og sociale strukturer inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet (7). Denne forordning vil ligeledes erstatte Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 99/2000 af 29. december 1999 om bistand til partnerstater i Østeuropa og Centralasien (8), der udløber den 31. december 2006 — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
AFSNIT I
MÅL OG PRINCIPPER
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
1. Ved denne forordning oprettes der et naboskabs- og partnerskabsinstrument til at yde EF-bistand til at udvikle et område med velstand og gode naboskabsforbindelser mellem EU og de i bilaget nævnte lande og territorier (i det følgende benævnt »partnerlandene«).
2. EF-bistanden anvendes til partnerlandenes fordel. EF-bistanden kan anvendes til medlemsstaternes og partnerlandenes samt deres regioners fælles fordel til at befordre grænseoverskridende og transregionalt samarbejde, jf. artikel 6.
3. EU bygger på værdier som frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstaten og søger at vinde tilslutning til disse værdier i partnerlandene gennem dialog og samarbejde.
Artikel 2
Anvendelsesområdet for EF-bistanden
1. EF-bistanden skal fremme et udvidet samarbejde og en gradvis økonomisk integration mellem Den Europæiske Union og partnerlandene og særlig gennemførelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftaler, associeringsaftaler og andre eksisterende og fremtidige aftaler. Den skal desuden støtte partnerlandene i deres bestræbelser på at fremme god forvaltningspraksis og en retfærdig socioøkonomisk udvikling.
2. EF-bistanden anvendes til at støtte foranstaltninger inden for følgende samarbejdsområder:
|
a) |
fremme politisk dialog og reform |
|
b) |
fremme lovgivningstilnærmelse i retning af højere standarder på alle relevante områder, og særlig anspore partnerlandene til gradvis deltagelse i det indre marked og en udvidelse af handelen |
|
c) |
styrke nationale institutioner og instanser, som har ansvaret for at udforme og anvende politikker på områder, som indgår i associeringsaftalerne, partnerskabs- og samarbejdsaftalerne og andre multilaterale aftaler, hvori Fællesskabet og/eller dets medlemsstater og partnerlande er part, og hvis formål det er at nå de i denne artikel definerede mål |
|
d) |
fremme retsstaten og god forvaltningspraksis, herunder styrke den offentlige administrations effektivitet og domstolenes upartiskhed og effektivitet, og støtte bekæmpelse af korruption og svig |
|
e) |
fremme bæredygtig udvikling i enhver henseende |
|
f) |
fremme regional og lokal udvikling både i byer og landdistrikter med henblik på at begrænse uligheder og forbedre regionale og lokale udviklingsmuligheder |
|
g) |
fremme miljøbeskyttelse, naturbevarelse og bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, herunder ferskvand og havets ressourcer |
|
h) |
støtte politik for fattigdomslempelse for at bidrage til at nå FN's millennium-udviklingsmål |
|
i) |
støtte politik til fremme af social udvikling, social integration, ligestilling mellem kønnene, ikke-diskrimination, beskæftigelse og social sikring, herunder beskyttelse af vandrende arbejdstagere, dialog mellem arbejdsmarkedets parter og respekt for fagforeningsrettigheder og grundlæggende arbejdsstandarder, herunder for børnearbejde |
|
j) |
støtte politik til fremme af sundhed, almen uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder ikke kun foranstaltninger til bekæmpelse af større smitsomme og ikke-smitsomme sygdomme, men også adgang til sundhedsydelser og uddannelse i sund livsstil, herunder uddannelse af unge piger og kvinder i reproduktiv sundhed og sundhedspleje af spædbørn |
|
k) |
fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder kvinders rettigheder og børns rettigheder |
|
l) |
støtte demokratiseringsprocessen, bl.a. ved at styrke den rolle, som civilsamfundets organisationer spiller, og fremme mediepluralisme, også gennem valgovervågning og valgbistand |
|
m) |
befordre udviklingen af civilsamfundet og af ikke-statslige organisationer |
|
n) |
fremme udviklingen af en markedsøkonomi, herunder foranstaltninger til fordel for den private sektor og udvikling af små og mellemstore virksomheder, for at anspore til investering og fremme den globale handel |
|
o) |
fremme samarbejde inden for energi-, telekommunikations- og transportsektoren, herunder sammenkoblinger, net og deres drift, øge sikkerheden ved internationale transport- og energioperationer og fremme vedvarende energikilder, energieffektivitet og ren transport |
|
p) |
støtte aktioner til forbedring af fødevaresikkerheden for befolkningen, særlig på sundheds- og plantesundhedsområdet |
|
q) |
garantere en effektiv og sikker grænseforvaltning |
|
r) |
støtte reformer og styrke kapaciteten på området retlige og indre anliggender, bl.a. i forbindelse med spørgsmål som asyl, migration og tilbagetagelse, bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel og terrorisme og organiseret kriminalitet, herunder finansiering heraf, hvidvaskning af penge og skattesvig |
|
s) |
støtte det administrative samarbejde for at forbedre gennemsigtigheden og informationsudvekslingen på skatteområdet for at bekæmpe skatteunddragelse og skattesvig |
|
t) |
fremme deltagelse i EF-forsknings- og innovationsvirksomhed |
|
u) |
fremme samarbejde mellem medlemsstaternes og partnerlandenes højere læreanstalter og mobiliteten for lærere, forskere og studerende |
|
v) |
fremme multikulturel dialog, mellemfolkelige kontakter, herunder forbindelser til indvandrersamfund i medlemsstaterne, samarbejde mellem civilsamfund, kulturinstitutioner og udveksling af unge |
|
w) |
støtte samarbejde om beskyttelse af den historiske og kulturelle arv og fremme dennes udviklingspotentiale, herunder gennem turisme |
|
x) |
støtte partnerlandenes deltagelse i EF-programmer og -agenturer |
|
y) |
støtte grænseoverskridende samarbejde gennem fælles lokale initiativer for at fremme en bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling i grænseområder og en integreret regionaludvikling på tværs af Fællesskabets ydre grænse |
|
z) |
fremme regionalt og subregionalt samarbejde og regional og subregional integration, hvor det er hensigtsmæssigt, også med lande, der ikke er berettiget til EF-bistand i henhold til denne forordning |
|
aa) |
yde støtte efter kriser, herunder støtte til flygtninge og internt fordrevne, og hjælpe med katastrofeberedskab |
|
bb) |
tilskynde til kommunikation og fremme udvekslinger mellem partnerne om foranstaltninger og aktiviteter, der finansieres i henhold til programmerne |
|
cc) |
imødegå fælles tematiske udfordringer på områder af gensidig interesse og alle andre mål, som er relevante for denne forordnings anvendelsesområde. |
Artikel 3
Referencerammer
1. Partnerskabs- og samarbejdsaftalerne, associeringsaftalerne og andre eksisterende eller fremtidige aftaler, ved hvilke der etableres forbindelser med partnerlande, og de relevante meddelelser fra Kommissionen og Rådets konklusioner om retningslinjerne for EU's politik over for disse lande danner referencerammerne for programmeringen af EF-bistanden i henhold til denne forordning. I fællesskab vedtagne handlingsplaner eller andre tilsvarende dokumenter udgør referencegrundlaget for fastsættelsen af EF-bistandsprioriteterne.
2. I tilfælde, hvor der ikke, som omhandlet i stk. 1, er indgået sådanne aftaler mellem EU og partnerlandene, kan der ydes EF-bistand, såfremt den findes egnet til at realisere EU's politiske mål, og bistanden tilrettelægges på grundlag af disse mål.
Artikel 4
Komplementaritet, partnerskab og samfinansiering
1. EF-bistanden i henhold til denne forordning supplerer generelt eller bidrager til tilsvarende nationale, regionale eller lokale strategier og foranstaltninger.
2. EF-bistanden i henhold til denne forordning ydes normalt som led i et partnerskab mellem Kommissionen og modtagerne. I partnerskabet inddrages, hvor det er relevant, nationale, regionale og lokale myndigheder såvel som arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer, civilsamfundet og andre relevante instanser.
3. Modtagerlandene involverer i fornødent omfang de relevante partnere på det mest hensigtsmæssige territoriale niveau, særlig på regionalt og lokalt plan, i udarbejdelsen, gennemførelsen og overvågningen af programmer og projekter.
4. EF-bistanden i henhold til denne forordning samfinansieres generelt af modtagerlandene med offentlige midler, bidrag fra modtagerne eller andre kilder. Kravene om samfinansiering kan fraviges i behørigt begrundede tilfælde, og når det er nødvendigt for at støtte udviklingen af det civile samfund og ikke-statslige aktører i forbindelse med foranstaltninger, der sigter mod at fremme menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og støtte demokratiseringen.
Artikel 5
Sammenhæng, kompatibilitet og koordination
1. Programmer og projekter, som finansieres i henhold til denne forordning, skal være forenelige med EU's politikker. De afstemmes efter de aftaler, som Fællesskabet og dets medlemsstater har indgået med partnerlandene, og forpligtelserne i henhold til multilaterale aftaler og internationale konventioner, som de er part i, herunder forpligtelserne om menneskerettigheder, demokrati og god forvaltningspraksis.
2. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer sammenhæng mellem EF-bistanden i henhold til denne forordning og finansiel bistand fra Fællesskabet og medlemsstaterne gennem andre interne og eksterne finansieringsinstrumenter og fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB).
3. Kommissionen og medlemsstaterne sørger for at koordinere deres respektive bistandsprogrammer for at øge bistandens virkning og effektivitet i overensstemmelse med de opstillede retningslinjer for styrkelse af den praktiske koordination inden for den eksterne bistand og for harmonisering af politikker og procedurer. Koordinationen indebærer regelmæssige høringer og hyppig udveksling af oplysninger i de forskellige faser af bistandsproceduren, navnlig på stedet, og udgør et vigtigt skridt i medlemsstaternes og Fællesskabets programmeringsproces.
4. Kommissionen tager i kontakt med medlemsstaterne de nødvendige skridt til at garantere en passende koordination og et passende samarbejde med multilaterale og regionale institutioner og enheder såsom de internationale finansieringsinstitutioner, De Forenede Nationers særorganisationer, fonde og programmer samt donorer uden for EU.
AFSNIT II
PROGRAMMERING OG TILDELING AF MIDLER
Artikel 6
Programmernes art
1. EF-bistanden i henhold til denne forordning gennemføres ved hjælp af:
|
a) |
strategidokumenter for enkelte lande, for flere lande og for grænseoverskridende samarbejde og flerårige vejledende programmer, jf. artikel 7, omfattende:
|
|
b) |
fælles operationelle programmer for grænseoverskridende samarbejde, jf. artikel 9, årlige handlingsprogrammer, jf. artikel 12, og særlige foranstaltninger, jf. artikel 13. |
2. Multilandeprogrammer kan omfatte transregionale samarbejdsforanstaltninger. I denne forordning forstås ved transregionalt samarbejde: samarbejde mellem medlemsstater og partnerlande til løsning af fælles udfordringer med henblik på at opnå fælles fordele overalt på medlemsstaternes og partnerlandenes territorium.
Artikel 7
Programmering og tildeling af midler
1. For lande- og multilandeprogrammerne vedtages der strategidokumenter efter proceduren i artikel 26, stk. 2. Strategidokumenterne afspejler de referencerammer og handlingsplaner, som er omhandlet i artikel 3, og overholder principperne og bestemmelserne i artikel 4 og 5. Strategidokumenterne udarbejdes for en periode, der stemmer overens med prioriteterne i referencerammerne og indeholder flerårige vejledende programmer, herunder vejledende flerårige finansielle tildelinger og prioriterede mål for de enkelte lande eller regioner, som er i overensstemmelse med de i artikel 2, stk. 2, anførte mål. De tages op til fornyet overvejelse midtvejs i deres løbetid, eller når det måtte være nødvendigt, og kan revideres efter proceduren i artikel 26, stk. 2.
2. Når Kommissionen udarbejder lande- eller multilandeprogrammer, fastlægger den tildelingen til hvert program ud fra gennemsigtige og objektive kriterier og under hensyntagen til det pågældende lands eller den pågældende regions særlige kendetegn, ambitionsniveauet i EU's partnerskab med et givet land, de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelse af de vedtagne mål, herunder vedrørende forvaltningspraksis og reformer og kapaciteten til at forvalte og absorbere EF-bistanden.
3. Kommissionen vedtager alene med henblik på grænseoverskridende samarbejde og med sigte på at opstille den liste over fælles operationelle programmer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, over de vejledende flerårige tildelinger dertil og over de territoriale enheder, der er berettiget til at deltage i hvert af dem, et eller om nødvendigt flere strategidokumenter efter proceduren i artikel 26, stk. 2. Disse strategidokumenter udarbejdes under hensyntagen til principperne og procedurerne i artikel 4 og 5 og dækker i princippet en periode på op til syv år fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013.
4. Kommissionen fastsætter fordelingen af midlerne til programmerne for grænseoverskridende samarbejde under hensyntagen til objektive kriterier, såsom befolkningens størrelse i de støtteberettigede områder og andre faktorer, der har indflydelse på samarbejdets intensitet, herunder grænseområdernes særlige karakteristika og kapaciteten til at forvalte og absorbere EF-bistanden.
5. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) yder et bidrag til programmer for grænseoverskridende samarbejde, som udarbejdes og gennemføres i medfør af denne forordning. Bidraget fra EFRU til foranstaltninger for grænserne til partnerlandene er det beløb, der er fastsat i de relevante bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (9).
6. I tilfælde af kriser eller trusler mod demokratiet, retsstaten, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder eller ved naturkatastrofer eller katastrofer udløst af mennesker kan der foretages en ad hoc-revision af strategidokumenterne efter en hasteprocedure. Ved denne revision skal der sikres sammenhæng mellem EF-bistanden i henhold til denne forordning, og den bistand, der ydes i henhold til andre EF-finansieringsinstrumenter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2006 af … om oprettelse af et stabilitetsinstrument (10) (11).
AFSNIT III
GRÆNSEOVERSKRIDENDE SAMARBEJDE
Artikel 8
Geografisk støtteberettigelse
1. De i artikel 6, stk. 1, litra a), nr. ii), omhandlede programmer for grænseoverskridende samarbejde kan omfatte følgende grænseregioner:
|
a) |
alle territoriale enheder svarende til NUTS 3-niveau eller tilsvarende langs grænser til lands mellem medlemsstaterne og partnerlandene |
|
b) |
alle territoriale enheder svarende til NUTS 3-niveau eller tilsvarende langs søforbindelser af større betydning |
|
c) |
alle territoriale enheder i kystområder svarende til NUTS 2-niveau eller tilsvarende, som ligger op til et for medlemsstaterne og partnerlandene fælles havområde. |
2. For at sikre kontinuitet i det eksisterende samarbejde samt i andre begrundede tilfælde kan territoriale enheder, der støder op til de i stk. 1 nævnte enheder, få mulighed for at deltage i programmerne for grænseoverskridende samarbejde på de vilkår, som er fastsat i de strategidokumenter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3.
3. For programmer, der udarbejdes i overensstemmelse med stk. 1, litra b), kan Kommissionen efter aftale med partnerne foreslå, at deltagelsen i samarbejdet udvides til hele den territoriale enhed på NUTS 2-niveau, på hvis område den territoriale enhed på NUTS 3-niveau er beliggende.
4. Listen over søforbindelser af større betydning opstilles af Kommissionen i de strategidokumenter, der er nævnt i artikel 7, stk. 3, på basis af afstand og andre relevante geografiske og økonomiske kriterier.
Artikel 9
Programmering
1. Det grænseoverskridende samarbejde i henhold til denne forordning gennemføres på grundlag af flerårige programmer for samarbejde for en grænse eller en gruppe af grænser, der omfatter flerårige foranstaltninger, som forfølger et sammenhængende sæt prioriteter og kan gennemføres med EF-bistand (i det følgende benævnt »fælles operationelle programmer«). De fælles operationelle programmer tager udgangspunkt i de i artikel 7, stk. 3, omhandlede strategidokumenter.
2. De fælles operationelle programmer for landgrænser og søforbindelser af større betydning udarbejdes for hver. grænse på det mest hensigtsmæssige territoriale niveau og omfatter støtteberettigede territoriale enheder tilhørende en eller flere medlemsstater og et eller flere partnerlande.
3. De fælles operationelle programmer for havområder er multilaterale og omfatter støtteberettigede territoriale enheder op til et fælles havområde tilhørende flere deltagende lande, herunder mindst en medlemsstat og et partnerland, under hensyntagen til de institutionelle ordninger og partnerskabsprincippet. I programmerne kan indgå bilaterale aktiviteter, der støtter samarbejdet mellem en medlemsstat og et partnerland. Programmerne koordineres nøje med transnationale samarbejdsprogrammer, der har delvis overlappende geografisk dækning, og som er indført i EU i henhold til forordning (EF) nr. 1083/2006.
4. De fælles operationelle programmer udarbejdes af de berørte medlemsstater og partnerlande på det relevante territoriale niveau under hensyntagen til deres institutionelle ordning og partnerskabsprincippet som omhandlet i artikel 4. Programmerne omfatter normalt en syvårig periode, som går fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013.
5. Andre lande end de deltagende lande, som støder op til et fælles havområde, hvor der gennemføres et fælles operationelt program, kan inddrages i dette fælles operationelle program og drage fordel af EF-bistand på de betingelser, som fastsættes i de i artikel 11 omhandlede gennemførelsesbestemmelser.
6. Senest et år efter godkendelsen af de i artikel 7, stk. 3, nævnte strategidokumenter, forelægger de deltagende lande i fællesskab Kommissionen forslag til fælles operationelle programmer. Kommissionen godkender hvert fælles operationelt program efter at have undersøgt, om det er i overensstemmelse med denne forordning og gennemførelsesbestemmelserne.
7. Fælles operationelle programmer kan revideres på foranledning af de deltagende lande, de deltagende grænseregioner eller Kommissionen for at tage hensyn til ændrede samarbejdsprioriteter, socioøkonomiske udviklinger, resultaterne af de pågældende foranstaltninger og overvågnings- og evalueringsprocessen samt behovet for at justere de disponible bistandsbeløb og omfordele ressourcer.
8. Efter vedtagelsen af de fælles operationelle programmer indgår Kommissionen en finansieringsaftale med partnerlandene i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (12). Finansieringsaftalen indeholder de lovbestemmelser, der er nødvendige til gennemførelse af det fælles operationelle program, og bør også undertegnes af den fælles forvaltningsmyndighed, der er omhandlet i artikel 10.
9. De deltagende lande udvælger ud fra princippet om partnerskab i fællesskab, hvilke aktiviteter der er forenelige med prioriteterne og foranstaltningerne i de fælles operationelle programmer, til hvilke der ydes EF-bistand.
10. I særlige og behørigt begrundede tilfælde, hvor:
|
a) |
der ikke kan udarbejdes et fælles operationelt program på grund af problemer i forbindelserne mellem deltagende lande eller mellem EU og et partnerland |
|
b) |
de deltagende lande ikke har forelagt Kommissionen et fælles operationelt program senest den 30. juni 2010 |
|
c) |
partnerlandet ikke har undertegnet finansieringsaftalen senest ved udgangen af det år, der følger efter godkendelsen af programmet |
|
d) |
det fælles operationelle program ikke kan gennemføres på grund af problemer i forbindelserne mellem deltagende lande, |
tager Kommissionen efter at have hørt den eller de pågældende medlemsstater de nødvendige skridt til at sætte den pågældende medlemsstat i stand til at anvende EFRU-bidraget til programmet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1083/2006.
Artikel 10
Forvaltning af programmerne
1. De fælles operationelle programmer gennemføres i princippet ved delt forvaltning af en fælles forvaltningsmyndighed, som befinder sig i en medlemsstat. Den fælles forvaltningsmyndighed kan bistås af et fælles fagligt sekretariat.
2. De deltagende lande kan foreslå Kommissionen, at den fælles forvaltningsmyndighed placeres i et partnerland, forudsat at det udpegede organ er i stand til at anvende kriterierne i de relevante bestemmelser i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 til fulde.
3. I denne forordning forstås ved »fælles forvaltningsmyndighed« en offentlig eller privat myndighed eller instans, herunder staten selv, på nationalt, regionalt eller lokalt plan, som udpeges i fællesskab af medlemsstaten eller medlemsstaterne og partnerlandet eller partnerlandene, der indgår i et fælles operationelt program, og som har den finansielle og administrative kapacitet til at forvalte EF-bistand og retsevne til at indgå de for anvendelsen af denne forordning nødvendige aftaler.
4. Den fælles forvaltningsmyndighed har ansvaret for at forvalte og gennemføre det fælles operationelle program efter princippet om forsvarlig teknisk og økonomisk forvaltning og for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Med henblik herpå indfører den egnede forvaltnings-, kontrol- og regnskabssystemer og -standarder.
5. Et fælles operationelt programs forvaltnings- og kontrolsystem er baseret på fuld adskillelse af forvaltnings-, certificerings- og revisionsfunktionerne enten gennem fuld opsplitning af opgaverne i forvaltningsmyndigheden eller ved udpegning af særskilte certificerings- og revisionsorganer.
6. Til behørig forberedelse af gennemførelsen af de fælles operationelle programmer kan Kommissionen efter godkendelsen af det fælles operationelle program og før undertegnelsen af finansieringsaftalen give den fælles forvaltningsmyndighed tilladelse til at anvende en del af midlerne under programmet til at påbegynde finansieringen af en del af programmets aktiviteter, f.eks. forvaltningsmyndighedens løbende driftsomkostninger, faglig bistand og andre forberedelsesaktioner. De nærmere vilkår, der er gældende for denne forberedelsesfase, fastsættes i de i artikel 11 omhandlede gennemførelsesbestemmelser.
Artikel 11
Gennemførelsesbestemmelser
1. Der vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2, særlige gennemførelsesbestemmelser vedrørende dette afsnit.
2. Gennemførelsesbestemmelserne vedrører spørgsmål så som samfinansieringssatsen, udarbejdelse af fælles operationelle programmer, udpegning af de fælles myndigheder og fastsættelse af deres opgaver, fastsættelse af overvågnings- og udvælgelsesudvalgenes og det fælles sekretariats rolle og funktion, udgifternes støtteberettigelse, fælles projektudvælgelse, forberedelsesfasen, teknisk og finansiel forvaltning af EF-bistanden, finanskontrol og revision, overvågning og evaluering, synlighed og informationsaktiviteter for potentielle modtagere.
AFSNIT IV
GENNEMFØRELSE
Artikel 12
Vedtagelse af handlingsprogrammer
1. Handlingsprogrammer, der udarbejdes på basis af de strategidokumenter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2, sædvanligvis hvert år.
Kommissionen kan undtagelsesvis, f.eks. når der ikke er vedtaget et handlingsprogram, på basis af strategidokumenterne og de flerårige vejledende programmer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, træffe foranstaltninger uden om handlingsprogrammer efter samme regler og retningslinjer som for handlingsprogrammerne.
2. I handlingsprogrammerne fastlægges mål, indsatsområder, forventede resultater, forvaltningsprocedurer og det samlede planlagte finansieringsbeløb. Der tages hensyn til erfaringerne fra Fællesskabets tidligere bistandsaktioner. Der gives en beskrivelse af de aktioner, der skal finansieres, en angivelse af de dertil svarende finansieringsbeløb og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. Programmerne indeholder en definition af den type resultatindikatorer, der vil blive ført kontrol med, når de finansierede foranstaltninger under programmerne gennemføres.
3. For det grænseoverskridende samarbejde vedtager Kommissionen fælles programmer efter proceduren i artikel 9.
4. Kommissionen forelægger handlingsprogrammerne og de fælles programmer for grænseoverskridende samarbejde for Europa-Parlamentet og medlemsstaterne til orientering senest en måned efter vedtagelsen.
Artikel 13
Vedtagelse af særlige foranstaltninger, som ikke indgår i strategidokumenterne og de flerårige vejledende programmer
1. Kommissionen træffer i tilfælde af uforudsete og behørigt begrundede behov eller omstændigheder særlige foranstaltninger, som ikke indgår i strategidokumenterne eller de flerårige vejledende programmer (i det følgende benævnt »særlige foranstaltninger«).
De særlige foranstaltninger kan også anvendes til at finansiere aktiviteter til at lette overgangen fra nødhjælp til langsigtede udviklingsaktiviteter, herunder aktiviteter, som hjælper befolkningen til bedre at modstå tilbagevendende kriser.
2. Særlige foranstaltninger til et beløb på over 10 mio. euro vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2.
Det er ikke nødvendigt at anvende den i artikel 26, stk. 2, fastlagte procedure for ændringer af særlige foranstaltninger som f.eks. tekniske tilpasninger, forlængelse af gennemførelsesperioden, reallokering af bevillinger inden for det planlagte budget eller forhøjelse af budgettet med et beløb på under 20 % af det oprindelige budget, så længe ændringerne ikke påvirker de oprindelige mål, der er fastsat i Kommissionens afgørelse.
3. For de særlige foranstaltninger fastlægges mål, aktivitetsområder, forventede resultater, forvaltningsprocedurer og det samlede planlagte finansieringsbeløb. Der gives en beskrivelse af de aktioner, der skal finansieres, en angivelse af de dertil svarende finansieringsbeløb og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. Der fastlægges en definition af den type resultatindikatorer, der vil blive ført kontrol med, når de særlige foranstaltninger gennemføres.
4. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet og medlemsstaterne de særlige foranstaltninger, hvis værdi ikke overstiger 10 mio. euro, til orientering senest en måned efter afgørelsen herom.
Artikel 14
Støtteberettigelse
1. Følgende kan få adgang til finansiering i henhold til denne forordning i forbindelse med gennemførelsen af handlingsprogrammer, fælles programmer for grænseoverskridende samarbejde og særlige foranstaltninger:
|
a) |
partnerlandene og -regionerne og deres institutioner |
|
b) |
decentrale instanser i partnerlandene såsom regioner, departementer, provinser og kommuner |
|
c) |
blandede organer oprettet af partnerlandene og -regionerne og Fællesskabet |
|
d) |
internationale organisationer, herunder regionale organisationer, FN-organer, -tjenester og -missioner, de internationale finansieringsinstitutioner og udviklingsbanker, i det omfang de bidrager til at realisere denne forordnings mål |
|
e) |
institutioner og organer fra Fællesskabet, men udelukkende i forbindelse med gennemførelse af de i artikel 16 omhandlede støtteforanstaltninger |
|
f) |
EU-agenturer |
|
g) |
følgende enheder eller organer i medlemsstaterne, partnerlandene og -regionerne og ethvert andet tredjeland i overensstemmelse med reglerne for adgang til Fællesskabets eksterne bistand, jf. artikel 21, i det omfang de bidrager til at realisere denne forordnings mål:
|
|
h) |
følgende ikke-statslige aktører:
|
2. Når det er afgørende for at virkeliggøre denne forordnings mål, kan der ydes bistand til instanser eller aktører, der ikke er nævnt i denne artikel.
Artikel 15
Foranstaltningstyper
1. EF-bistanden anvendes til at finansiere programmer, projekter og enhver form for foranstaltninger, der bidrager til at virkeliggøre denne forordnings mål.
2. EF-bistanden kan også anvendes til:
|
a) |
at finansiere teknisk bistand og målrettede foranstaltninger for administrativt samarbejde, herunder samarbejdsforanstaltninger, som involverer eksperter fra den offentlige sektor, som udsendes af de medlemsstater og regionale og lokale myndigheder, der er involveret i programmet |
|
b) |
at finansiere investeringer og investeringsrelaterede aktiviteter |
|
c) |
bidrag til EIB eller andre finansielle formidlere i overensstemmelse med artikel 23 til lånefinansiering, egenkapitalinvesteringer, garantifonde eller investeringsfonde |
|
d) |
gældslempelsesprogrammer i ekstraordinære tilfælde, i henhold til et gældslempelsesprogram, der er vedtaget på internationalt plan |
|
e) |
sektorspecifik eller generel budgetstøtte, når partnerlandets forvaltning af offentlige udgifter er tilstrækkelig gennemskuelig, pålidelig og effektiv, og når partnerlandet har indført hensigtsmæssige sektorspecifikke eller makroøkonomiske politikker, som er godkendt af dets vigtigste donorer, herunder eventuelt de internationale finansieringsinstitutioner |
|
f) |
rentegodtgørelser, særlig ved miljølån |
|
g) |
forsikring mod ikke-kommercielle risici |
|
h) |
at bidrage til en fond, som oprettes af Fællesskabet, medlemsstaterne, internationale eller regionale organisationer, andre donorer eller partnerlande |
|
i) |
indskud i internationale finansieringsinstitutioners eller regionale udviklingsbankers kapital |
|
j) |
at finansiere omkostningerne ved effektiv administration og overvågning af projekter og programmer for de lande, som modtager EF-bistand |
|
k) |
at finansiere mikroprojekter |
|
l) |
fødevaresikkerhedsforanstaltninger. |
3. EF-bistanden anvendes i princippet ikke til at finansiere skatter, toldafgifter og andre skattemæssige forpligtelser.
Artikel 16
Støtteforanstaltninger
1. EF-finansieringen kan også anvendes til at dække udgifter i forbindelse med forberedelse, opfølgning, kontrol, revision og evaluering, som er direkte nødvendige for gennemførelsen af denne forordning og realiseringen af dens mål, f.eks. undersøgelser, møder, information, bevidstgørelse, publikations- og uddannelsesaktiviteter, herunder uddannelse af partnere, så de kan deltage i programmernes forskellige faser, udgifter i forbindelse med edb-net til informationsudveksling og alle andre udgifter til administrativ og teknisk bistand, som Kommissionen måtte pådrage sig til forvaltningen af programmet. Den dækker også udgifter til administrativ assistance i Kommissionens delegationer til forvaltning af aktioner, som finansieres i henhold til denne forordning.
2. Støtteforanstaltningerne er ikke nødvendigvis omfattet af en flerårig programmering og kan derfor finansieres uden om strategidokumenterne og de flerårige vejledende programmer. De kan dog også finansieres inden for rammerne af flerårige vejledende programmer. Kommissionen vedtager støtteforanstaltninger, der ikke er omfattet af flerårige vejledende programmer, i overensstemmelse med artikel 13.
Artikel 17
Samfinansiering
1. Foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, kan gøres til genstand for samfinansiering, navnlig med:
|
a) |
medlemsstaterne, disses regionale og lokale myndigheder og offentlige og halvoffentlige organer |
|
b) |
EØS-lande, Schweiz og andre donorlande, især disses offentlige og halvoffentlige organer |
|
c) |
internationale organisationer, herunder regionale organisationer, især internationale og regionale finansieringsinstitutioner |
|
d) |
selskaber, virksomheder og andre organisationer og erhvervsdrivende i den private sektor og andre ikke-statslige aktører |
|
e) |
partnerlande og -regioner, som modtager midler. |
2. I tilfælde af parallel samfinansiering opdeles projektet eller programmet i flere tydeligt identificerbare delprojekter, som hver især finansieres af de forskellige partnere, som deltager i samfinansieringen, således at finansieringsmidlernes endelige anvendelse altid kan identificeres. I tilfælde af samlet samfinansiering fordeles de samlede omkostninger ved projektet eller programmet mellem de partnere, som deltager i finansieringen, og midlerne sammenlægges, således at det ikke er muligt at identificere finansieringskilde i forbindelse med en specifik aktivitet under projektet eller programmet.
3. I tilfælde af samlet samfinansiering kan Kommissionen modtage og forvalte midler på vegne af de enheder, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), til gennemførelse af fælles foranstaltninger. Midlerne behandles som formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.
Artikel 18
Forvaltningsprocedurer
1. Kommissionen gennemfører foranstaltningerne i henhold til denne forordning i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.
2. Kommissionen kan overlade offentligretlige opgaver, og navnlig budgetgennemførelsesopgaver til de organer, der er omhandlet i artikel 54, stk. 2, litra c), i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, såfremt disse har internationalt anerkendt status, anvender internationalt anerkendte forvaltnings- og kontrolsystemer og overvåges af en offentlig myndighed.
3. Kommissionen kan indgå rammeaftaler med partnerlandene, som træffer alle nødvendige forholdsregler til at sikre, at EF-bistanden gennemføres korrekt, og at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes.
4. I tilfælde af decentral forvaltning kan Kommissionen beslutte at benytte partnerlandenes eller -regionernes procedurer for udbud og tildeling af tilskud, forudsat at:
|
a) |
procedurerne i de pågældende partnerlande eller -regioner overholder principperne om gennemskuelighed, forholdsmæssighed, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling og hindrer enhver form for interessekonflikt |
|
b) |
de pågældende partnerlande eller -regioner forpligter sig til med regelmæssige mellemrum at undersøge, om de aktioner, der finansieres via Fællesskabets budget, gennemføres korrekt, at tage passende skridt til at modvirke uregelmæssigheder og bedrageri og til i givet fald at retsforfølge med henblik på at tilbagekræve ubehørigt udbetalte midler. |
Artikel 19
Budgetforpligtelser
1. Budgetforpligtelser indgås ved afgørelser, som Kommissionen træffer i medfør af artikel 9, stk. 6, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og artikel 16, stk. 2.
2. Budgetforpligtelser for foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over flere regnskabsår, kan fordeles på årlige trancher for flere år.
3. EF's finansiering kan juridisk set bl.a. tage form af finansieringsaftaler, tilskudsaftaler, indkøbskontrakter og arbejdskontrakter.
Artikel 20
Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser
1. Aftaler, der indgås i henhold til denne forordning, skal indeholde bestemmelser, som garanterer beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, særlig i forbindelse med uregelmæssigheder, svig, korruption og anden ulovlig virksomhed, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (13), Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (14) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (15).
2. I aftalerne anføres det udtrykkeligt, at Kommissionen og Revisionsretten har beføjelse til at foretage revision, herunder dokumentrevision eller revision på stedet, for alle kontrahenter eller underkontrahenter, som har modtaget EF-midler. Det skal også udtrykkeligt fastsættes, at Kommissionen kan foretage kontrol og inspektioner på stedet i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96.
3. I alle kontrakter, der indgås i forbindelse med gennemførelsen af EF-bistanden, skal Kommissionens og Revisionsrettens rettigheder som anført i stk. 2 sikres både under og efter kontraktgennemførelsen.
Artikel 21
Deltagelse i udbud og kontrakter
1. Deltagelse i procedurerne for tildeling af indkøbs- eller tilskudsaftaler, der finansieres i henhold til denne forordning, er åben for alle fysiske personer, der er statsborgere i, og juridiske personer, der er etableret i en af EF-medlemsstaterne, et land, som er støtteberettiget i henhold til denne forordning, et land, som er støtteberettiget i henhold til et instrument til førtiltrædelsesstøtte oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) (16), eller en af EØS-medlemsstaterne.
2. Kommissionen kan i behørigt begrundede tilfælde tillade deltagelse af fysiske og juridiske personer, der er statsborgere hhv. etableret i et land, som har traditionelle økonomiske, handelsmæssige eller geografiske forbindelser med nabolande, samt brug af leverancer og materialer af anden oprindelse.
3. Deltagelse i procedurerne for tildeling af indkøbs- eller tilskudsaftaler, der finansieres under denne forordning, er også åben for alle fysiske personer, der er statsborgere i, og juridiske personer, der er etableret i ethvert andet land end de i stk. 1 nævnte, når der er aftalt gensidig adgang til deres eksterne bistand. Der gives gensidig adgang, når et land betragter medlemsstaterne og det pågældende modtagerland som støtteberettigede på lige vilkår.
Der gives gensidig adgang til Fællesskabets eksterne bistand ved en særlig afgørelse vedrørende et givet land eller en given regional landegruppe. En sådan afgørelse vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2, og gælder i en periode på mindst et år.
Der gives gensidig adgang til Fællesskabets eksterne bistand på grundlag af en sammenligning mellem Fællesskabet og andre donorer, og det foregår på sektorplan eller landeplan, hvad enten der er tale om et donor- eller modtagerland. Afgørelsen om at give et donorland adgang til denne gensidighed baseres på, hvor transparent, konsekvent og proportionel en hjælp denne donor yder, herunder hvilken kvalitativ og kvantitativ karakter hjælpen har. Modtagerlandene konsulteres under den proces, der er beskrevet i dette stykke.
4. Deltagelse i procedurerne for tildeling af indkøbs- eller tilskudskontrakter, der finansieres i henhold til denne forordning, er åben for internationale organisationer.
5. For eksperter, der bliver foreslået i forbindelse med procedurerne for tildeling af kontrakter, er der ikke krav om, at de skal opfylde de ovenfor anførte nationalitetsbetingelser.
6. Alle leverancer og materialer, som indkøbes under aftaler, der finansieres under denne forordning, skal have oprindelse i Fællesskabet eller i et land, der er støtteberettiget i henhold til denne artikel. Begrebet »oprindelse« i denne forordnings forstand er defineret i de relevante EF-bestemmelser om oprindelsesregler til toldmæssige formål.
7. Kommissionen kan i behørigt begrundede tilfælde tillade deltagelse af fysiske personer, der er statsborgere i, og juridiske personer, der er etableret i andre lande end de i stk. 1, 2 og 3, omhandlede samt indkøb af leverancer og materialer af anden oprindelse end den i stk. 6 nævnte. Undtagelser kan begrundes med, at varerne og tjenesteydelserne ikke er til rådighed på de berørte landes markeder, at sagen er yderst hastende, eller at reglerne om støtteberettigelse ville gøre det umuligt eller ekstremt vanskeligt at gennemføre et projekt, et program eller en foranstaltning.
8. Når EF-finansiering vedrører en foranstaltning, som gennemføres via en international organisation, er deltagelse i de relevante kontraktlige procedurer åben for alle fysiske eller juridiske personer, der er støtteberettigede i henhold til stk. 1, 2 og 3, og for alle fysiske og juridiske personer, der er støtteberettigede i henhold til den pågældende organisations regler, idet det påses, at alle donorer behandles ens. De samme regler gælder for leverancer, materialer og eksperter.
Når EF-finansiering vedrører en foranstaltning, som samfinansieres med en medlemsstat, et tredjeland, der er omfattet af gensidighed som fastlagt i stk. 3, eller en regional organisation, er deltagelse i de relevante kontraktlige procedurer åben for alle fysiske og juridiske personer, der er støtteberettigede i henhold til stk. 1, 2 og 3, og for alle fysiske og juridiske personer, der er støtteberettigede i henhold til den pågældende medlemsstats, det pågældende tredjelands eller den pågældende regionale organisations regler. De samme regler gælder for leverancer, materialer og eksperter.
9. Når EF-bistanden i henhold til denne forordning forvaltes af en fælles forvaltningsmyndighed, jf. artikel 10, er indkøbsreglerne dem, der er fastlagt i gennemførelsesbestemmelserne, jf. artikel 11.
10. Tilbudsgivere, som er blevet tildelt kontrakter i henhold til denne forordning, skal respektere de grundlæggende arbejdstagerrettigheder som fastlagt i de relevante konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO).
11. Stk. 1-10 berører ikke deltagelsen af kategorier af organisationer, som i kraft af deres karakter eller beliggenhed er støtteberettigede i forhold til foranstaltningens målsætninger.
Artikel 22
Forfinansiering
Renter på beløb, der stilles til rådighed for støttemodtagerne i forbindelse med forfinansiering, fradrages den endelige betaling.
Artikel 23
Midler, der stilles til rådighed for EIB eller andre finansielle formidlere
1. De i artikel 15, stk. 2, litra c), omhandlede midler forvaltes af finansielle formidlere, EIB eller en anden bank eller organisation, som har den nødvendige kapacitet til at forvalte disse midler.
2. Kommissionen vedtager fra sag til sag gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1, navnlig hvad angår risikodeling, vederlag til den finansielle formidler, som står for gennemførelsen, anvendelse og tilbagebetaling af renter på midlerne samt afslutning af aktionen.
Artikel 24
Evaluering
1. Kommissionen evaluerer regelmæssigt resultaterne af de geografiske og grænseoverskridende politikker og programmer, sektorpolitikkerne og programmeringens effektivitet for at efterprøve, om målene nås, og for at kunne rette henstillinger om en forbedring af fremtidige aktioner.
2. Kommissionen sender væsentlige evalueringsrapporter til drøftelse i det i artikel 26, stk. 2, nævnte udvalg. Der tages højde for disse rapporter og drøftelser ved udformningen af programmerne og ressourcefordelingen.
AFSNIT V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 25
Årsrapport
Kommissionen undersøger, hvilke fremskridt der er gjort med gennemførelsen af de i henhold til denne forordning trufne foranstaltninger, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en årsrapport om gennemførelsen af EF-bistanden. Rapporten forelægges også Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Den skal indeholde oplysninger for det foregående år om de finansierede foranstaltninger, overvågnings- og evalueringsresultaterne og gennemførelsen af budgetforpligtelser og -betalinger efter land, region og samarbejdssektor.
Artikel 26
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til 30 dage.
3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
4. En observatør fra EIB deltager i udvalgets arbejde i spørgsmål, der vedrører EIB.
5. Med henblik på at lette dialogen med Europa-Parlamentet informerer Kommissionen regelmæssigt Parlamentet om udvalgets arbejde og tilsender det de relevante dokumenter, herunder dagsordener, udkast til foranstaltninger og mødeprotokoller, jf. artikel 7, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF.
Artikel 27
Deltagelse af tredjelande, som ikke er opført i bilaget
1. For at sikre, at EF-bistanden er sammenhængende og effektiv, kan Kommissionen ved vedtagelsen af de i artikel 12 omhandlede handlingsprogrammer eller de i artikel 13 omhandlede særlige foranstaltninger beslutte, at lande, territorier og regioner, som er berettigede til støtte i henhold til Fællesskabets øvrige eksterne støtteinstrumenter og Den Europæiske Udviklingsfond kan drage fordel af foranstaltningerne i henhold til denne forordning, når det pågældende projekt eller program er af global, horisontal, regional eller grænseoverskridende karakter.
2. Denne finansieringsmulighed kan fastsættes i de i artikel 7 omhandlede dokumenter.
3. Bestemmelserne om støtteberettigelse i artikel 14 og bestemmelserne om deltagelse i indkøbsprocedurerne i artikel 21 justeres således, at de pågældende lande, territorier og regioner kan deltage effektivt.
4. I forbindelse med programmer, som finansieres af bevillinger fra forskellige eksterne EF-støtteinstrumenter, kan der være adgang til at deltage i indkøbsprocedurer for alle fysiske og juridiske personer fra lande, der er støtteberettigede i henhold til de forskellige instrumenter.
Artikel 28
Suspension af EF-bistanden
1. Uden at dette indskrænker bestemmelserne om suspension af støtte i partnerskabs- og samarbejdsaftalerne og associeringsaftalerne med partnerlandene og -regionerne i tilfælde af, at et partnerland ikke overholder de i artikel 1 omhandlede principper, kan Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen tage alle egnede forholdsregler med hensyn til enhver EF-bistand til partnerlandet i henhold til denne forordning.
2. I sådanne tilfælde anvendes EF-bistanden fortrinsvis til at støtte ikke-statslige aktører i forbindelse med foranstaltninger, der sigter på at fremme menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt at støtte demokratiseringsprocessen i partnerlandene.
Artikel 29
Finansieringsrammen
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne forordning er for perioden 2007-2013 på 11 181 mio. euro fordelt som følger:
|
a) |
Et mindstebeløb på 95 % af finansieringsrammen tildeles lande- og multilandeprogrammerne, jf. artikel 6, stk. 1, litra a), nr. i). |
|
b) |
Indtil 5 % af finansieringsrammen tildeles programmerne for grænseoverskridende samarbejde, jf. artikel 6, stk. 1, litra a), nr. ii). |
2. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for den finansielle ramme.
Artikel 30
Evaluering
Kommissionen forelægger inden den 31. december 2010 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der indeholder en evaluering af gennemførelsen af denne forordning i de første tre år, eventuelt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag med de fornødne ændringer heraf, herunder ændringer af den finansielle fordeling, jf. artikel 29, stk. 1.
Artikel 31
Ophævelse
1. Fra den 1. januar 2007 ophæves Rådets forordning (EØF) nr. 1762/92, forordning (EF) nr. 1734/94 og forordning (EF) nr. 1488/96.
2. De ophævede forordninger finder fortsat anvendelse på retsakter og forpligtelser til gennemførelse af budgetterne for årene forud for 2007.
Artikel 32
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i …, den …
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) Europa-Parlamentets holdning af 6.7.2006.
(2) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(4) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).
(5) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 2112/2005 (EUT L 344 af 27.12.2005, s. 23).
(6) EFT L 182 af 16.7.1994, s. 4. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2110/2005 (EUT L 344 af 27.12.2005, s. 1).
(7) EFT L 189 af 30.7.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2112/2005.
(8) EFT L 12 af 18.1.2000, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 2112/2005.
(9) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.
(10) EUT L …
(11) EUT: Venligst indsæt nummer og dato på denne forordning.
(12) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(13) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.
(14) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.
(15) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.
(16) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82.
BILAG
PARTNERLANDE, JF. ARTIKEL 1
|
|
Algeriet |
|
|
Armenien |
|
|
Aserbajdsjan |
|
|
Belarus |
|
|
Egypten |
|
|
Georgien |
|
|
Israel |
|
|
Jordan |
|
|
Libanon |
|
|
Libyen |
|
|
Moldova |
|
|
Marokko |
|
|
Den Russiske Føderation |
|
|
Syrien |
|
|
Tunesien |
|
|
Ukraine |
|
|
Vestbreddens og Gazastribens Palæstinensiske Myndighed |
P6_TA(2006)0307
Stabilitetsinstrument ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et stabilitetsinstrument (KOM(2004)0630 — C6-0251/2004 — 2004/0223(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0630) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen (C6-0251/2004), jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 179 og 181a, |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om retsgrundlaget, |
|
— |
der henviser til Kommissionens erklæring om demokratisk kontrol og sammenhæng i foranstaltningerne udadtil, der udgør et bilag til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (2), og den tilhørende brevveksling, |
|
— |
der henviser til Kommissionens erklæring om informationer til Parlamentet vedrørende ekstraordinære bistandsforanstaltninger og samarbejdsforanstaltninger om bekæmpelse af terrorisme, der ledsager denne lovgivningsmæssige beslutning, og som vil blive offentliggjort sammen med retsakten i Den Europæiske Unions Tidende, |
|
— |
der henviser til skrivelse fra kommissær Ferrero-Waldner af 7. juni 2006 om etablering af et partnerskab for konsolidering af freden, |
|
— |
der henviser til skrivelse fra kommissær Ferrero-Waldner af 23. juni 2006 med nærmere angivelse af budgetrammen for de forskellige instrumenter og en understregning af Kommissionens vilje til ved hjælp af de forskellige tilgængelige muligheder i budgettet — herunder nødhjælpsreserven og fleksibilitetsinstrumentet — at sikre yderligere ressourcer til stabilitetsinstrumentet, såfremt midlerne i dette instrument viser sig at være utilstrækkelige, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51 og 35, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelserne fra Udvalget om International Handel, Budgetudvalget og Udviklingsudvalget (A6-0157/2006); |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TC1-COD(2004)0223
Europa Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. juli 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2006 om oprettelse af et stabilitetsinstrument
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 179, stk. 1, og artikel 181a,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Fællesskabet er en af de største donorer af økonomisk, finansiel, teknisk, humanitær og makroøkonomisk bistand til tredjelande. Indsatsen for at fremme stabile vilkår for menneskelig og økonomisk udvikling og fremme af menneskerettighederne, demokratiet og de grundlæggende frihedsrettigheder er fortsat et af de overordnede mål for Den Europæiske Unions (i det følgende benævnt EU) optræden udadtil, som Fællesskabets instrumenter for ekstern bistand bidrager til at nå. Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, fastslog i deres konklusioner fra november 2004 om effektiviteten af EU's optræden udadtil, at »fred, sikkerhed og stabilitet samt menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse er afgørende forudsætninger for en holdbar økonomisk vækst og udryddelse af fattigdom«. |
|
(2) |
I EU-programmet til forebyggelse af voldelige konflikter, der er godkendt af Det Europæiske Råd, understreges EU's politiske forpligtelse til at videreføre forebyggelsen af konflikter som et af de overordnede mål for EU's eksterne forbindelser, og det fastslås, at EF-instrumenterne for udviklingssamarbejde kan bidrage til realiseringen af dette mål og til EU's udvikling som en global aktør. |
|
(3) |
De foranstaltninger, der træffes i medfør af denne forordning med henblik på gennemførelse af målene i artikel 177 og 181a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »EF-traktaten«), kan udgøre et supplement til og bør være i overensstemmelse med de foranstaltninger, som EU træffer med henblik på gennemførelse af målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) som led i afsnit V og de foranstaltninger, der vedtages som led i afsnit VI i traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union (i det følgende benævnt »EU-traktaten«). Rådet og Kommissionen bør inden for deres respektive beføjelser sikre, at der er tale om en sådan overensstemmelse. |
|
(4) |
Det fastslås i den europæiske konsensus om udvikling, som blev vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen den 22. november 2005, og som Det Europæiske Råd hilste velkommen den 15.-16. december 2005, at Fællesskabet inden for rammerne af dets institutioners beføjelser vil udvikle en global forebyggelsespolitik over for svagt funderede stater, konflikter, naturkatastrofer og andre kriser, et mål som denne forordning skal være med til at opfylde. |
|
(5) |
Det Europæiske Råd godkendte den europæiske sikkerhedsstrategi den 12. december 2003. |
|
(6) |
I Det Europæiske Råds erklæring om bekæmpelse af terrorisme af 25. marts 2004 opfordres der til, at terrorbekæmpelsesmålene integreres i de eksterne bistandsprogrammer. I EU's strategi for begyndelsen af det nye årtusind for forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der blev vedtaget af Rådet den 27. marts 2000, opfordres der desuden til et tættere samarbejde med tredjelande. |
|
(7) |
Stabilisering efter kriser kræver et vedvarende og fleksibelt engagement fra det internationale samfunds side, navnlig det første år efter en krise, baseret på integrerede overgangsstrategier. |
|
(8) |
Gennemførelsen af bistandsprogrammer på tidspunkter med krise og politisk ustabilitet kræver specifikke foranstaltninger for at sikre en fleksibel beslutningstagning og budgettildeling samt udvidede foranstaltninger for at sikre kohærens med bilateral støtte og mekanismer for sammenlægning af midler fra donorer, herunder uddelegering af offentlige myndigheders beføjelser gennem indirekte central forvaltning. |
|
(9) |
I Europa-Parlamentets beslutninger og Rådets konklusioner til opfølgning af Kommissionens meddelelse om sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling understreges det, at det er nødvendigt at sikre en effektiv sammenkobling af foranstaltninger, der finansieres via forskellige EF-finansieringsinstrumenter i forbindelse med kriser. |
|
(10) |
For at opnå en effektiv og rettidig håndtering af ovenstående spørgsmål er det nødvendigt med specifikke finansielle ressourcer og finansieringsinstrumenter, som kan supplere humanitær bistand og langsigtede samarbejdsinstrumenter. Den humanitære bistand bør fortsat ydes i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand (2). |
|
(11) |
Foruden de foranstaltninger, der aftales med partnerlandene som led i de politikrammer for samarbejde, der fastlægges i de relevante EF-instrumenter for ekstern bistand, skal Fællesskabet være i stand til at yde bistand, som tager hensyn til vigtige globale og grænseoverskridende problemer, der kan have potentielt destabiliserende virkninger. |
|
(12) |
I »Retningslinjerne for styrket operationel samordning mellem Fællesskabet, repræsenteret ved Kommissionen, og medlemsstaterne for så vidt angår ekstern bistand« af 2001 understreges det, at der er behov for en styrkelse af koordinationen af EU's eksterne bistand. |
|
(13) |
I denne forordning fastlægges der for programmets samlede løbetid en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden i forbindelse med den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (3). |
|
(14) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4). |
|
(15) |
Sigtet med denne forordning er at dække anvendelsesområdet for og erstatte nogle af de eksisterende forordninger, som vedrører Fællesskabets eksterne bistand. Disse forordninger bør derfor ophæves. |
|
(16) |
Målene for denne forordning kan på grund af behovet for en samordnet multilateral indsats på de områder, der er fastlagt i denne forordning, og i betragtning af de heri fastlagte foranstaltningers omfang og globale virkninger ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
AFSNIT I
MÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE
Artikel 1
Mål
1. Fællesskabet træffer foranstaltninger vedrørende udviklingssamarbejde og finansielt, økonomisk og teknisk samarbejde med tredjelande på de betingelser, der fastsættes i denne forordning.
2. I overensstemmelse med dette samarbejdes mål og inden for dets grænser, jf. EF-traktaten, har denne forordning følgende specifikke formål
|
a) |
i en eksisterende eller begyndende krisesituation at bidrage til stabilitet ved en effektiv indsats med henblik på at hjælpe med at opretholde, etablere eller genetablere de betingelser, som er væsentlige for en korrekt gennemførelse af Fællesskabets udviklings- og samarbejdspolitik |
|
b) |
i forbindelse med stabile betingelser for gennemførelse af Fællesskabets samarbejdspolitik i tredjelande at hjælpe med at opbygge kapacitet både til at håndtere specifikke globale og transregionale trusler med en destabiliserende effekt og til at sikre beredskab til at håndtere situationer før og efter en krise. |
3. Foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af denne forordning, kan være et supplement til og skal være i overensstemmelse med og må ikke indvirke på foranstaltninger vedtaget under afsnit V og VI i EU-traktaten.
Artikel 2
EF-bistandens supplerende karakter
1. EF-bistand i henhold til denne forordning supplerer andre former for bistand, der ydes inden for rammerne af lignende fællesskabsinstrumenter for ekstern bistand. Den tildeles kun i det omfang, der ikke kan gøres en tilstrækkelig og effektiv indsats inden for rammerne af disse instrumenter.
2. Kommissionen sikrer, at foranstaltninger, som vedtages i henhold til denne forordning, er i overensstemmelse med Fællesskabets overordnede strategiske politikramme for partnerlandet og især med målene for de instrumenter, der er omhandlet i stk. 1, samt med andre relevante fællesskabsforanstaltninger.
3. For at øge effektiviteten og sammenhængen i Fællesskabets og de nationale bistandsforanstaltninger fremmer Kommissionen en snæver koordination af sine egne og medlemsstaternes aktiviteter både på beslutningsplan og på stedet. Med henblik herpå opretholder medlemsstaterne og Kommissionen et gensidigt informationssystem.
Artikel 3
Bistand i tilfælde af eksisterende eller begyndende krisesituationer
1. Der kan ydes teknisk og finansiel EF-bistand til opfyldelse af de specifikke formål, der er opstillet i artikel 1, stk. 2, litra a), i tilfælde af en nødsituation, en eksisterende eller begyndende krisesituation, en situation, som udgør en trussel mod demokratiet, lov og orden, beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder eller enkeltpersoners sikkerhed, eller en situation, der truer med at udvikle sig til en væbnet konflikt eller alvorligt at destabilisere det eller de pågældende tredjeland(e). Sådanne foranstaltninger kan også tjene til at imødegå situationer, hvor Fællesskabet har påberåbt sig bestemmelserne om væsentlige elementer i internationale aftaler med henblik på helt eller delvist at suspendere samarbejde med tredjelande.
2. Teknisk og finansiel bistand, som omhandlet i stk. 1, dækker følgende områder:
|
a) |
støtte i form af teknisk og logistisk bistand til internationale og regionale organisationers og statslige og ikke-statslige aktørers bestræbelser på at fremme tillidsskabelse, mægling, dialog og forsoning |
|
b) |
støtte til oprettelse af midlertidige administrationer med folkeretligt mandat og deres arbejde |
|
c) |
støtte til udvikling af demokratiske, pluralistiske statslige institutioner, herunder foranstaltninger til styrkelse af kvinders rolle i sådanne institutioner, effektive lovrammer på nationalt og lokalt plan for civil administration og tilknyttede organer, et uafhængigt retsvæsen, god forvaltningspraksis og opretholdelse af lov og orden, herunder ikke-militært teknisk samarbejde til styrkelse af den generelle civile kontrol, samt overvågning af sikkerhedssystemet og foranstaltninger til styrkelse af kapaciteten hos de retshåndhævende myndigheder og retslige myndigheder, der er involveret i bekæmpelsen af ulovlig handel med mennesker, narkotika, skydevåben og eksplosivt materiale |
|
d) |
støtte til internationale straffedomstole og nationale undersøgelsesdomstole, sandheds- og forsoningskommissioner samt mekanismer for retsforfølgelse af menneskerettighedskrænkelser og fremsættelse af krav om og fastlæggelse af ejendomsrettigheder, som er indført ud fra internationale menneskerettigheds- og retsstatsnormer |
|
e) |
støtte til foranstaltninger, der er nødvendige for at rehabilitere og genopbygge nøgleinfrastruktur, boliger, offentlige bygninger og økonomiske aktiver, samt væsentlig produktionskapacitet og for at genstarte den økonomiske aktivitet og fremme beskæftigelsen samt skabe de nødvendige mindstebetingelser for en bæredygtig social udvikling |
|
f) |
støtte til civile foranstaltninger i forbindelse med demobilisering og reintegrering i det civile samfund af tidligere soldater, og om nødvendigt deres repatriering, og foranstaltninger til håndtering af problematikken med børnesoldater og kvindelige soldater |
|
g) |
støtte til foranstaltninger med henblik på at afbøde de sociale følger af en omstrukturering af de væbnede styrker |
|
h) |
støtte til foranstaltninger med henblik på inden for rammerne af Fællesskabets samarbejdspolitikker og målene herfor at håndtere de socioøkonomiske følger for den civile befolkning af personelminer, ueksploderet ammunition eller eksplosive krigsefterladenskaber, idet aktiviteter, der finansieres i henhold til denne forordning, omfatter risikooplysning, bistand til ofre, minesporing og -rydning samt i den forbindelse destruktion af lagre |
|
i) |
støtte til foranstaltninger med henblik på inden for rammerne af Fællesskabets samarbejdspolitikker og målene herfor at håndtere følgerne for den civile befolkning af ulovlig handel med og adgang til skydevåben, idet denne støtte begrænses til overvågningsaktiviteter, bistand til ofre, sensibilisering af offentligheden og udvikling af juridisk og administrativ ekspertise samt god praksis. Der ydes kun bistand i den udstrækning, det er nødvendigt for at genskabe betingelserne for de pågældende befolkningers sociale og økonomiske udvikling i en eksisterende eller begyndende krisesituation, jf. stk. 1, idet der ikke ydes støtte til foranstaltninger til bekæmpelse af våbenspredning |
|
j) |
støtte til foranstaltninger med henblik på at sikre, at der tages behørigt hensyn til kvinders og børns særlige behov i krise- og konfliktsituationer, herunder i situationer, hvor de udsættes for kønsbestemt vold |
|
k) |
støtte til rehabilitering og reintegrering af ofre for væbnede konflikter, herunder foranstaltninger til at dække kvinders og børns særlige behov |
|
l) |
støtte til foranstaltninger til fremme af og forsvar for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati og retsstatsprincippet samt de hermed forbundne internationale instrumenter |
|
m) |
støtte til socioøkonomiske foranstaltninger med henblik på at fremme lige adgang til og transparent forvaltning af naturressourcer i en eksisterende eller begyndende krisesituation |
|
n) |
støtte til socioøkonomiske foranstaltninger med henblik på at håndtere følgerne af pludselige befolkningsbevægelser, herunder foranstaltninger for at dække værtssamfundenes behov i en eksisterende eller begyndende krisesituation |
|
o) |
støtte til foranstaltninger for at understøtte civilsamfundets udvikling og opbygning og dets deltagelse i den politiske proces, herunder foranstaltninger for at styrke kvinders rolle i sådanne processer, samt foranstaltninger til fremme af uafhængige, pluralistiske og professionelle medier |
|
p) |
støtte til foranstaltninger til håndtering af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer og trusler mod folkesundheden, når Fællesskabet ikke yder humanitær bistand, eller for at supplere en sådan. |
3. I de ekstraordinære og uforudsete situationer, der er omhandlet i stk. 1, kan Fællesskabet også yde teknisk og finansiel bistand, som ikke udtrykkelig henhører under de specifikke bistandsområder i stk. 2. Sådan bistand begrænses til ekstraordinære bistandsforanstaltninger, jf. artikel 6, stk. 2,
|
— |
som henhører under det generelle anvendelsesområde og specifikke formål, jf. artikel 1, stk. 2, litra a), og |
|
— |
som er tidsmæssigt begrænset til den periode, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, og |
|
— |
som normalt ville være støtteberettiget under andre fællesskabsinstrumenter for ekstern bistand, men som i henhold til artikel 2 bør træffes via denne forordning, fordi der er behov for at reagere hurtigt på en eksisterende eller begyndende krisesituation. |
Artikel 4
Bistand inden for rammerne af stabile samarbejdsbetingelser
Med henblik på at nå de specifikke formål fastlagt i artikel 1, stk. 2, litra b), yder Fællesskabet teknisk og finansiel bistand på følgende områder:
|
1. |
Trusler mod lov og orden, den enkeltes sikkerhed, vigtig infrastruktur og folkesundheden. Bistanden omfatter:
|
|
2. |
Risikobegrænsning og beredskab i forbindelse med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare materialer og agenser. Bistanden omfatter:
Med hensyn til de i litra b) og d) omfattede foranstaltninger lægges der særlig vægt på bistand til de regioner eller lande, hvor der stadig findes lagre af sådanne materialer eller agenser som omhandlet i litra b) og d), og hvor der er en risiko for spredning af sådanne materialer eller agenser. |
|
3. |
Kapacitetsopbygning i perioden før og efter en krise. Støtte til langsigtede foranstaltninger med henblik på opbygning og styrkelse af internationale, regionale og subregionale organisationers og statslige og ikke-statslige aktørers kapacitet i forbindelse med deres bestræbelser på:
Foranstaltninger i henhold til dette litra omfatter overførsel af knowhow, udveksling af oplysninger, evaluering af risici/trusler, forskning og analyse, tidlige varslingssystemer og uddannelse. Foranstaltningerne kan også om nødvendigt omfatte finansiel og teknisk bistand til gennemførelsen af de henstillinger fra FN's Fredsopbygningskommission, der falder ind under målene for Fællesskabets samarbejdspolitik. |
AFSNIT II
GENNEMFØRELSE
Artikel 5
Generel gennemførelsesramme
EF-bistand i henhold til denne forordning gennemføres i form af følgende foranstaltninger:
|
a) |
ekstraordinære bistandsforanstaltninger og midlertidige indsatsprogrammer |
|
b) |
strategidokumenter for flere lande, tematiske strategidokumenter og flerårige vejledende programmer |
|
c) |
årlige handlingsprogrammer |
|
d) |
særlige foranstaltninger. |
Artikel 6
Ekstraordinære bistandsforanstaltninger og midlertidige indsatsprogrammer
1. Fællesskabsbistand, jf. artikel 3, gennemføres i form af ekstraordinære bistandsforanstaltninger og midlertidige indsatsprogrammer.
2. Kommissionen kan vedtage ekstraordinære bistandsforanstaltninger i en krisesituation, jf. artikel 3, stk. 1, samt i ekstraordinære og uforudsete situationer omhandlet i artikel 3, stk. 3, når foranstaltningernes effektivitet afhænger af en hurtig eller fleksibel gennemførelse. Sådanne foranstaltninger kan have en varighed af op til 18 måneder. Individuelle foranstaltninger kan forlænges med yderligere 6 måneder, hvis der er objektive og uforudsete hindringer i vejen for deres gennemførelse, og forudsat at udgifterne til foranstaltningen ikke stiger.
3. Er udgifterne til en ekstraordinær foranstaltning på mere end 20 000 000euro, vedtages denne foranstaltning efter proceduren i artikel 22, stk. 2.
4. Kommissionen kan vedtage midlertidige indsatsprogrammer med henblik på at etablere eller genetablere de nødvendige betingelser for en effektiv gennemførelse af Fællesskabets eksterne samarbejdspolitikker. Midlertidige indsatsprogrammer skal bygge på ekstraordinære bistandsforanstaltninger. De vedtages efter proceduren i artikel 22, stk. 2.
5. Kommissionen holder regelmæssigt Rådet underrettet om sine planer om at yde fællesskabsbistand i henhold til artikel 3. Inden Kommissionen vedtager eller forlænger nogen ekstraordinær bistandsforanstaltning, hvortil udgifterne er på op til 20 000 000euro, underretter den Rådet om foranstaltningens karakter, mål og forventede udgifter. Af hensyn til sammenhængen i EU's optræden udadtil tager den højde for Rådets relevante politikstrategi ved såvel planlægningen som den efterfølgende gennemførelse af sådanne foranstaltninger. Kommissionen underretter ligeledes Rådet, inden den foretager betydelige grundlæggende ændringer i ekstraordinære bistandsforanstaltninger, der allerede er vedtaget.
6. Så tidligt som muligt efter vedtagelsen af ekstraordinære bistandsforanstaltninger og under alle omstændigheder inden for syv måneder efter vedtagelsen, rapporterer Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet og fremlægger en oversigt over den eksisterende og planlagte EF-indsats og oplyser bl.a. om størrelsen af bidrag fra andre EF-finansieringsinstrumenter, situationen med hensyn til eksisterende lande- og flerlandestrategidokumenter samt Fællesskabets rolle i den bredere internationale og multilaterale indsats. Af rapporten skal det også fremgå, hvorvidt og i bekræftende fald hvor længe Kommissionen agter at fortsætte den ekstraordinære bistandsforanstaltning.
Artikel 7
Strategidokumenter for flere lande, tematiske strategidokumenter og flerårige vejledende programmer
1. Strategidokumenter for flere lande og tematiske strategidokumenter udgør det generelle grundlag for gennemførelsen af bistanden i medfør af artikel 4.
2. Strategidokumenter for flere lande og tematiske strategidokumenter fastlægger Fællesskabets strategi for de pågældende lande under hensyntagen til landenes behov, Fællesskabets prioriteter, den internationale situation og de vigtigste partneres aktiviteter.
3. Strategidokumenter for flere lande og tematiske strategidokumenter og ændringer eller udvidelser heraf vedtages efter proceduren i artikel 22, stk. 2. De omfatter en indledende periode, som ikke må være af længere varighed end denne forordnings anvendelsesperiode, og der skal gennemføres en midtvejsrevision.
4. Strategidokumenterne skal være i overensstemmelse med og undgå overlapning af strategidokumenter for enkelte eller flere lande eller tematiske strategidokumenter, som er vedtaget i medfør af andre EF-instrumenter for ekstern bistand. Strategidokumenterne tager eventuelt udgangspunkt i en dialog med partnerlandet, partnerlandene eller -regionen for at støtte de nationale strategier og sikre partnerlandets, partnerlandenes eller -regionens deltagelse og tilknytning. Desuden afholdes der, når det er hensigtsmæssigt, fælles konsultationer mellem Kommissionen, medlemsstaterne og andre donorer for at sikre, at Fællesskabets samarbejdsaktiviteter er komplementære med medlemsstaternes og de øvrige donorers aktiviteter. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan andre aktører inddrages.
5. De enkelte strategidokumenter for flere lande indeholder efter behov et flerårigt vejledende program med en kortfattet oversigt over de samarbejdsområder, der er udvalgt til EF-finansiering, samt de specifikke mål, de forventede resultater og tidsrammen for EF-støtten og de vejledende finansielle tildelinger, generelt og for hvert prioriteret område. De finansielle tildelinger kan angives i form af et beløbsinterval.
6. De flerårige vejledende programmer fastsætter de finansielle tildelinger for de enkelte programmer med anvendelse af gennemsigtige kriterier på grundlag af de enkelte berørte partnerlandes eller -regioners behov og resultater og under hensyntagen til de særlige problemer, som forekommer i lande eller regioner, der er ramt af kriser eller konflikter.
7. De flerårige vejledende programmer og ændringer eller udvidelser heraf vedtages efter proceduren i artikel 22, stk. 2. De udarbejdes efter behov i samråd med de enkelte berørte partnerlande eller -regioner.
8. De finansielle beløb i de flerårige vejledende programmer kan forhøjes eller sænkes som resultat af revisioner under hensyntagen til ændringer i et lands situation, dets resultater og behov efter den i stk. 7 nævnte procedure.
Artikel 8
Årlige handlingsprogrammer
1. De årlige handlingsprogrammer fastlægger de foranstaltninger, der skal vedtages på grundlag af strategidokumenterne for flere lande og de tematiske strategidokumenter og de i artikel 7 omhandlede flerårige vejledende programmer.
2. De årlige handlingsprogrammer fastlægger mål, indsatsområder, forventede resultater, forvaltningsprocedurer og det samlede planlagte finansieringsbeløb. De indeholder en beskrivelse af de aktioner, der skal finansieres, en angivelse af de dertil svarende finansieringsbeløb og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. De bør, hvis det er relevant, omfatte resultaterne af erfaringerne fra tidligere ydet bistand. Målene skal være målbare.
3. De årlige handlingsprogrammer og enhver ændring eller udvidelse heraf vedtages efter proceduren i artikel 22, stk. 2.
Artikel 9
Særlige foranstaltninger
1. Med forbehold af artikel 7 og 8 kan Kommissionen i tilfælde af uforudsete behov eller omstændigheder træffe særlige foranstaltninger, som ikke indgår i strategidokumenterne for flere lande, de tematiske strategidokumenter eller de flerårige vejledende programmer, der er omhandlet i artikel 7, eller det årlige handlingsprogram, der er omhandlet i artikel 8.
2. De særlige foranstaltninger fastlægger mål, aktivitetsområder, forventede resultater, forvaltningsprocedurer og det samlede planlagte finansieringsbeløb. Der gives en beskrivelse af de aktioner, der skal finansieres, en angivelse af de dertil svarende finansieringsbeløb og en vejledende tidsplan for gennemførelsen.
3. Er udgifterne til de særlige foranstaltninger på mere end 5 000 000euro, vedtages de efter proceduren i artikel 22, stk. 2.
4. Kommissionen underretter inden en måned det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 22, stk. 1, om vedtagelse af særlige foranstaltninger til et beløb på op til 5 000 000euro.
AFSNIT III
MODTAGERE OG FINANSIERINGSFORMER
Artikel 10
Støtteberettigelse
1. Følgende kan få adgang til finansiering i henhold til denne forordning med henblik på gennemførelse af ekstraordinære bistandsforanstaltninger eller midlertidige bistandsprogrammer i henhold til artikel 6, de årlige handlingsprogrammer i henhold til artikel 8, og særlige foranstaltninger i henhold til artikel 9:
|
a) |
partnerlandene og -regionerne og deres institutioner |
|
b) |
decentrale instanser i partnerlandene såsom regioner, departementer, provinser og kommuner |
|
c) |
fælles organer oprettet af partnerlandene og -regionerne og Fællesskabet |
|
d) |
internationale organisationer, herunder regionale organisationer, FN-organer, -tjenester og -missioner, de internationale finansieringsinstitutioner og udviklingsbanker og institutioner med international kompetence, i det omfang de bidrager til at realisere denne forordnings mål |
|
e) |
europæiske agenturer |
|
f) |
følgende enheder eller organer i medlemsstaterne, partnerlandene og -regionerne og ethvert andet tredjeland, i det omfang de bidrager til at realisere denne forordnings mål
|
2. De ikke-statslige aktører, der kan opnå finansiel støtte i henhold til denne forordning, er bl.a.: ikke-statslige organisationer, organisationer, der repræsenterer oprindelige folk, lokale borgergrupper og erhvervssammenslutninger, kooperativer, fagforeninger, organisationer for økonomiske og sociale interesser, lokale organisationer (herunder netværk) inden for decentralt regionalt samarbejde og decentral regional integration, forbrugerorganisationer, kvinde- og ungdomsorganisationer, undervisnings- og forskningsinstitutioner, kulturelle institutioner, universiteter, kirker, religiøse sammenslutninger og trossamfund, medier og alle ikke-statslige sammenslutninger og private og offentlige stiftelser, som vil kunne bidrage til udviklingsprocessen eller den eksterne dimension af de interne politikker.
3. Andre organer eller aktører, der ikke er opført i stk. 1 og 2, kan finansieres, når det er nødvendigt for at nå denne forordnings mål.
Artikel 11
Typer af foranstaltninger
1. EF-finansieringen kan bl.a. antage form af
|
a) |
projekter og programmer |
|
b) |
sektorspecifik eller generel budgetstøtte, når partnerlandets forvaltning af offentlige udgifter er tilstrækkelig gennemskuelig, pålidelig og effektiv, og når partnerlandet har indført hensigtsmæssige sektorspecifikke eller makroøkonomiske politikker, som er godkendt af dets vigtigste donorer, herunder eventuelt internationale finansieringsinstitutioner. Budgetstøtte kan i almindelighed udgøre et af flere instrumenter. Den tildeles på grundlag af præcise mål og relevante referencepunkter. Udbetaling af budgetstøtte er betinget af tilfredsstillende fremskridt hen imod opfyldelse af målene i form af virkninger og resultater |
|
c) |
i ekstraordinære tilfælde sektorspecifikke og generelle importstøtteprogrammer, som kan antage form af:
|
|
d) |
midler, der stilles til rådighed for finansielle formidlere i overensstemmelse med artikel 20, med henblik på at yde lån (f.eks. til støtte for investeringer og udvikling i den private sektor), risikovillig kapital (i form af underordnede eller betingede lån) eller anden form for midlertidige minoritetsandele i virksomhedskapital i det omfang, Fællesskabets finansielle risiko er begrænset til disse midler |
|
e) |
tilskud til finansiering af foranstaltninger |
|
f) |
tilskud til dækning af driftsomkostninger |
|
g) |
finansiering af programmer for parvist samarbejde mellem en medlemsstats eller et partnerlands eller en regions offentlige institutioner, nationale offentlige organer eller privatretlige organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver |
|
h) |
bidrag til internationale fonde, især fonde forvaltet af internationale eller regionale organisationer |
|
i) |
bidrag til nationale fonde, som er oprettet af partnerlande og regioner for at anspore til fælles finansiering fra en række donorer, eller bidrag til fonde, som er oprettet af en eller flere donorer med henblik på en fælles gennemførelse af foranstaltninger |
|
j) |
menneskelige og materielle ressourcer, som er nødvendige for en effektiv administration og overvågning af projekter og programmer fra partnerlandenes og regionernes side. |
2. EF-finansieringen må i princippet ikke anvendes til betaling af skatter, told eller afgifter i modtagerlandene.
3. Aktiviteter, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1257/96 og er berettiget til finansiering i henhold dertil, kan ikke finansieres i henhold til denne forordning.
Artikel 12
Støtteforanstaltninger
1. EF-finansieringen kan anvendes til at dække udgifter i forbindelse med forberedelse, opfølgning, kontrol, revision og evaluering, som er direkte nødvendige for gennemførelsen af denne forordning og realiseringen af dens mål. EF-finansiering kan også anvendes til at dække udgifter til administrativ assistance i Kommissionens delegationer til forvaltning af projekter, som finansieres i henhold til denne forordning.
2. Støtten kan finansieres uden om de flerårige vejledende programmer. Kommissionen vedtager sådanne støtteforanstaltninger efter artikel 9.
Artikel 13
Samfinansiering
1. Foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, kan gøres til genstand for samfinansiering, navnlig med:
|
a) |
medlemsstaterne, især disses offentlige og halvoffentlige organer |
|
b) |
andre donorlande, især disses offentlige og halvoffentlige organer |
|
c) |
internationale og regionale organisationer, især internationale og regionale finansieringsinstitutioner |
|
d) |
selskaber, virksomheder og andre organisationer og erhvervsdrivende i den private sektor og andre ikke-statslige aktører som omhandlet i artikel 10, stk. 2 |
|
e) |
partnerlande og -regioner, som modtager midler, samt andre organer, der kan få adgang til finansiering, jf. artikel 10. |
2. I tilfælde af parallel samfinansiering opdeles projektet eller programmet i flere tydeligt identificerbare delprojekter, som hver især finansieres af de forskellige partnere, som deltager i samfinansieringen, således at finansieringsmidlernes endelige anvendelse altid kan identificeres. I tilfælde af samlet samfinansiering fordeles de samlede omkostninger ved projektet eller programmet mellem de partnere, som deltager i finansieringen, og midlerne sammenlægges, således at det ikke er muligt at identificere finansieringskilde i forbindelse med en specifik aktivitet under projektet eller programmet.
3. I tilfælde af samlet samfinansiering kan Kommissionen modtage og forvalte midler på vegne af de enheder, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), til gennemførelse af fælles foranstaltninger. I så tilfælde gennemfører Kommissionen foranstaltningerne centralt, enten direkte eller indirekte, ved at uddelegere opgaven til de EF-agenturer og -organer, der er oprettet af Fællesskabet. Midlerne behandles som formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 18 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5).
Artikel 14
Forvaltningsprocedurer
1. Foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, forvaltes, overvåges, evalueres og indberettes i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.
2. Kommissionen kan beslutte at overlade offentligretlige opgaver og navnlig budgetgennemførelsesopgaver til de organer, der er omhandlet i artikel 54, stk. 2, litra c), i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, hvis de har en anerkendt international status og overholder de internationalt anerkendte forvaltnings- og kontrolsystemer, og der bliver ført tilsyn med dem af en offentlig myndighed.
3. I tilfælde af decentral forvaltning kan Kommissionen beslutte at benytte partnerlandenes eller -regionernes procedurer for udbud og tildeling af tilskud.
Artikel 15
Budgetforpligtelser
1. Budgetforpligtelser indgås ved afgørelser, som Kommissionen træffer i medfør af artikel 6, 8, 9 og 12.
2. EF-finansieringen kan juridisk set bl.a. tage form af
|
— |
finansieringsaftaler |
|
— |
tilskudsaftaler |
|
— |
indkøbskontrakter |
|
— |
arbejdskontrakter. |
Artikel 16
Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser
1. Aftaler, der indgås i henhold til denne forordning, skal indeholde bestemmelser, som garanterer beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, særlig i forbindelse med svig, korruption og andre uregelmæssigheder, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (6), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (7) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (8).
2. I aftalerne anføres det udtrykkeligt, at Kommissionen og Revisionsretten har beføjelse til at foretage revision på grundlag af dokumenter og revision på stedet for alle kontrahenter eller underkontrahenter, som har modtaget EF-midler. Det skal også udtrykkeligt fastsættes, at Kommissionen kan foretage kontrol og inspektioner på stedet i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96.
3. I alle kontrakter, der indgås i forbindelse med bistandsgennemførelsen, skal Kommissionens og Revisionsrettens beføjelser som anført i stk. 2 sikres både under og efter kontraktgennemførelsen.
Artikel 17
Deltagelse og oprindelsesregler
1. Deltagelse i procedurerne for tildeling af indkøbs- eller tilskudskontrakter, der finansieres under denne forordning, er åben for alle fysiske og juridiske personer fra medlemsstaterne.
2. Deltagelse i procedurerne for tildeling af indkøbs- eller tilskudskontrakter, der finansieres under denne forordning, er også åben for alle fysiske eller juridiske personer fra
|
— |
lande, som er støtteberettigede i henhold til instrumentet til førtiltrædelsesbistand (9) |
|
— |
de medlemsstater i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som ikke er EU-medlemsstater, og |
|
— |
andre tredjelande eller territorier i de tilfælde, hvor der er aftalt gensidig adgang til ekstern bistand. |
3. I tilfælde af foranstaltninger i et tredjeland, der ifølge OECD's kriterier anses for at være et mindst udviklet land, er deltagelse i procedurerne for tildeling af indkøbs- eller tilskudsaftaler åben på et globalt grundlag.
4. I tilfælde af ekstraordinære bistandsforanstaltninger og midlertidige indsatsprogrammer som omhandlet i artikel 6 er deltagelse i procedurerne for tildeling af indkøbs- eller tilskudsaftaler åben på et globalt grundlag.
5. I tilfælde af foranstaltninger vedtaget med henblik på at nå målene omhandlet i artikel 4 skal deltagelse i procedurerne for tildeling af indkøbs- eller tilskudskontrakter være åben for, og oprindelsesreglerne udstrækkes til at gælde, alle fysiske og juridiske personer fra et udviklingsland eller land med overgangsøkonomi som defineret af OECD og fra ethvert andet land, der er støtteberettiget i henhold til den relevante strategi.
6. Deltagelse i procedurerne for tildeling af indkøbs- eller tilskudskontrakter, der finansieres under denne forordning, er åben for internationale organisationer.
7. For eksperter, der bliver foreslået i forbindelse med procedurerne for tildeling af kontrakter, er der ikke krav om, at de skal opfylde de i denne artikel anførte nationalitetsbetingelser.
8. Alle leverancer og materialer, som indkøbes under aftaler, der finansieres under denne forordning, skal have oprindelse i Fællesskabet eller i et land, der er støtteberettiget i henhold til stk. 2-5.
9. Det kan fra sag til sag tillades, at fysiske og juridiske personer fra tredjelande eller territorier med traditionelle økonomiske, handelsmæssige eller geografiske forbindelser med partnerlandet kan deltage. Kommissionen kan desuden i behørigt begrundede tilfælde tillade, at fysiske og juridiske personer fra andre lande deltager, eller at der benyttes leverancer og materialer af en anden oprindelse.
Artikel 18
Forfinansiering
Renter på beløb, der stilles til rådighed for støttemodtagerne i forbindelse med forfinansiering, fradrages den endelige betaling.
Artikel 19
Tilskud
I henhold til artikel 114 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 kan der ydes tilskud til fysiske personer.
Artikel 20
Midler, der stilles til rådighed for Den Europæiske Investeringsbank eller andre finansielle formidlere
De i artikel 11, stk. 1, litra d), omhandlede midler forvaltes af finansielle formidlere, Den Europæiske Investeringsbank (i det følgende benævnt »EIB«) eller en anden bank eller organisation, som har den nødvendige kapacitet til at forvalte disse midler. Kommissionen skal fra sag til sag vedtage gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, navnlig hvad angår risikodeling, vederlag til den finansielle formidler, som står for gennemførelsen, anvendelse og tilbagebetaling af renter på midlerne samt afslutning af operationen.
Artikel 21
Evaluering
Kommissionen evaluerer regelmæssigt resultaterne og effektiviteten af politikker og programmer, sektorpolitikkerne og programmeringens effektivitet for at efterprøve, om målene er nået, og for at kunne rette henstillinger om en forbedring af fremtidige operationer. Kommissionen sender med henblik på drøftelse væsentlige evalueringsrapporter til det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 22, stk. 1. Disse resultater skal ligge til grund for udformningen af programmerne og ressourcefordelingen.
AFSNIT IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 22
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til 30 dage.
3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
4. En observatør fra EIB deltager i udvalgets arbejde i spørgsmål, der vedrører EIB.
Artikel 23
Rapport
Kommissionen undersøger, hvilke fremskridt der er gjort med gennemførelsen af de i henhold til denne forordning trufne foranstaltninger, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en årsrapport om gennemførelsen af bistanden. Rapporten fremsendes også til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Rapporten skal indeholde oplysninger for det foregående år om de finansierede foranstaltninger, overvågnings- og evalueringsresultaterne og gennemførelsen af budgetforpligtelser og betalinger efter land, region og samarbejdssektor.
Artikel 24
Finansieringsrammen
Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne forordning er for perioden 2007-2013 på 2 062 000 000euro. De årlige bevillinger skal godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af den finansielle ramme.
I perioden 2007-2013:
|
a) |
skal højst 7 procentpoint af finansieringsrammen afsættes til foranstaltninger i medfør af artikel 4, stk. 1 |
|
b) |
skal højst 15 procentpoint af finansieringsrammen afsættes til foranstaltninger i medfør af artikel 4, stk. 2 |
|
c) |
skal højst 5 procentpoint af finansieringsrammen afsættes til foranstaltninger i medfør af artikel 4, stk. 3. |
Artikel 25
Revision af forordningen
Kommissionen forelægger senest den 31. december 2010 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, som indeholder en evaluering af gennemførelsen af denne forordning i de første tre år, eventuelt ledsaget af et forslag om revision, som indeholder ændringerne til forordningen.
Artikel 26
Ophævelse
1. Følgende forordninger ophæves fra den 1. januar 2007:
|
— |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2130/2001 af 29. oktober 2001 om foranstaltninger på området bistand til hjemstedsfordrevne i udviklingslandene i Asien og Latinamerika (10) |
|
— |
Rådets forordning (EF) nr. 1725/2001 af 23. juli 2001 om aktion mod personelminer i tredjelande med undtagelse af udviklingslande (11) |
|
— |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1724/2001 af 23. juli 2001 om aktion mod personelminer i udviklingslande (12) |
|
— |
Rådets forordning (EF) nr. 381/2001 af 26. februar 2001 om oprettelse af en hurtig reaktionsmekanisme (13) |
|
— |
Rådets forordning (EF) nr. 1080/2000 af 22. maj 2000 om støtte til De Forenede Nationers midlertidige mission i Kosovo (UNMIK) og Den Høje Repræsentants Kontor i Bosnien-Hercegovina (OHR) (14), jf. dog artikel 1a i denne forordning |
|
— |
Rådets forordning (EF) nr. 2046/97 af 13. oktober 1997 om Nord-Syd-samarbejde vedrørende bekæmpelse af narkotika og narkotikamisbrug (15) |
|
— |
Rådets forordning (EF) nr. 2258/96 af 22. november 1996 om rehabiliterings- og genopbygningsforanstaltninger til fordel for udviklingslandene (16) |
2. De ophævede forordninger finder fortsat anvendelse på retsakter og forpligtelser til gennemførelsen af budgetterne for årene forud for 2007.
Artikel 27
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den …
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) Europa-Parlamentets holdning af 6.7.2006.
(2) EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.
(4) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).
(5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(6) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.
(7) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.
(8) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.
(9) Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82).
(10) EFT L 287 af 31.10.2001, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2110/2005 (EUT L 344 af 27.12.2005, s. 1).
(11) EFT L 234 af 1.9.2001, s. 6. Ændret ved forordning (EF) nr. 2112/2005 (EUT L 344 af 27.12.2005, s. 23).
(12) EFT L 234 af 1.9.2001, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 2110/2005 (EUT L 344 af 27.12.2005, s. 1).
(13) EFT L 57 af 27.2.2001, s. 5.
(14) EFT L 122 af 24.5.2000, s. 27. Ændret ved forordning (EF) nr. 2098/2003 (EUT L 316 af 29.11.2003, s. 1).
(15) EFT L 287 af 21.10.1997, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 2110/2005.
(16) EFT L 306 af 28.11.1996, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 2110/2005.
BILAG
ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN
Kommissionen vil i tide underrette Europa-Parlamentet, når der vedtages særlige støtteforanstaltninger.
Kommissionen vil sikre, at alle foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i forbindelse med kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet, er i overensstemmelse med internationale love. Foranstaltningerne vil blive rettet mod lande, som klart viser politisk vilje til at ville behandle disse problemer på en måde, som fuldt ud opfylder deres forpligtelse til at respektere menneskerettighederne og gældende humanitær lovgivning.
Kommissionen vil føre nøje kontrol med gennemførelsen af sådanne foranstaltninger for at sikre, at disse principper overholdes.
P6_TA(2006)0308
Førtiltrædelsesbistand *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA) (KOM(2004)0627 — C6-0047/2005 — 2004/0222(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2004)0627) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 181a, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0047/2005), |
|
— |
der henviser til Kommissionens erklæring om demokratisk kontrol og sammenhæng i foranstaltningerne udadtil, som er vedføjet som bilag til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (2), og den dertil knyttede brevveksling, |
|
— |
der henviser til Kommissionens udtalelse på Europa-Parlamentets plenarmøde den 17. maj 2006 om, at Kommissionen vil tage behørigt hensyn til enhver anmodning, som Europa-Parlamentet måtte rette til den om at forelægge et forslag til suspension eller genetablering af fællesskabsbistand, og give et hurtigt og tilstrækkelig detaljeret svar på en sådan anmodning, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0155/2006); |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
(2a) |
Europa-Parlamentet glædede sig over tilføjelsen via Nice-traktaten af artikel 181 A til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten), men gentog sit standpunkt, at det i betragtning af førtiltrædelsesbistandens politiske og budgetmæssige betydning ville være særdeles ønskeligt at vedtage de foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen af det økonomiske, finansielle og tekniske samarbejde med stater, som ansøger om medlemskab af Unionen, i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i artikel 251 i EF-traktaten. |
|
(11) |
Bistanden til kandidatlande samt til potentielle kandidatlande bør fortsat gå til at støtte dem i deres bestræbelser på at styrke demokratiske institutioner og retsstaten, at reformere den offentlige administration, at respektere menneske- og mindretalsrettigheder, at støtte udviklingen af civilsamfundet og at fremme regionalt samarbejde såvel som forsoning og genopbygning og at bidrage til bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse i disse lande, og den bør derfor rettes mod at støtte en bred vifte af foranstaltninger vedrørende institutionsopbygning. |
|
(11) |
Bistanden til kandidatlande samt til potentielle kandidatlande i henhold til denne forordning, og for andre enheder som f.eks. enkeltpersoner og ikke-statslige organisationer som led i et særskilt instrument til fremme af menneskerettigheder og demokrati bør fortsat gå til at støtte dem i deres bestræbelser på at styrke demokratiske institutioner og retsstaten, at gennemføre økonomiske reformer med henblik på at fremme markedsøkonomien og fri og fair handel , at reformere den offentlige administration, at udarbejde nationale udviklingsplaner, der er i overensstemmelse med EU's krav , at respektere menneske- og mindretalsrettigheder, at fremme ligestillingen , at støtte udviklingen af civilsamfundet herunder institutionsopbygning for ikke-statslige organisationer, at forbedre forbrugerrettighederne og at fremme regionalt samarbejde såvel som forsoning og genopbygning og at bidrage til bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse i disse lande, og den bør derfor rettes mod at støtte en bred vifte af foranstaltninger vedrørende institutionsopbygning. |
|
(13) |
Bistanden til potentielle kandidatlande kan omfatte en vis tilpasning til EU-retten og støtte til investeringsprojekter. |
|
(13) |
Bistanden til potentielle kandidatlande kan omfatte en vis tilpasning til EU-retten for at lette udarbejdelsen af foreløbige nationale udviklingsplaner, der er i overensstemmelse med EU's krav, med henblik på opbygning af institutionel kapacitet til optagelse af fremtidig bistand fra EU, især med hensyn til udvikling af landdistrikter, infrastruktur og menneskelige ressourcer , og støtte til investeringsprojekter. |
|
(14) |
Bistanden bør ydes som led i en alsidig flerårig strategi, hvor der er taget hensyn til prioriteterne i stabiliserings- og associeringsprocessen og til dem, der er afledt af førtiltrædelsesprocessen. |
|
(14) |
Bistanden bør ydes som led i en alsidig flerårig strategi, som afspejler prioriteterne i stabiliserings- og associeringsprocessen , modtagerlandenes nationale reformmålsætninger såvel som Europa-Parlamentets strategiske prioriteter for førtiltrædelsesprocessen. |
|
(16a) |
Potentielle kandidatlande og kandidatlande, der endnu ikke er anerkendt til at forvalte midler decentralt, bør imidlertid under komponenten til omstillingsstøtte og institutionsopbygning have adgang til foranstaltninger og aktioner af samme karakter som dem, der er tilgængelige under komponenten til regional udvikling, komponenten til udvikling af menneskelige ressourcer og komponenten til udvikling af landdistrikter. |
|
(17) |
Bistanden bør forvaltes efter reglerne for ekstern bistand i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, og der bør gøres brug af de strukturer, der har vist sig at kunne fungere i førtiltrædelsesprocessen, for eksempel decentraliseret forvaltning, parvist samarbejde og TAIEX, men der bør også være mulighed for innovative metoder, for eksempel implementering gennem medlemsstaterne via delt forvaltning i tilfælde af grænseoverskridende programmer for Den Europæiske Unions ydre grænser. |
|
(17) |
Bistanden bør forvaltes efter reglerne for ekstern bistand i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, og der bør gøres brug af de strukturer, der har vist sig at kunne fungere i førtiltrædelsesprocessen, for eksempel decentraliseret forvaltning, parvist samarbejde og TAIEX, men der bør også være mulighed for innovative metoder, for eksempel implementering gennem medlemsstaterne via delt forvaltning i tilfælde af grænseoverskridende programmer for Den Europæiske Unions ydre grænser. Overførslen af viden og ekspertise vedrørende implementeringen af gældende fællesskabsret fra medlemsstater med relevant erfaring til lande, der nyder godt af denne forordning, burde være særdeles fordelagtig i denne forbindelse. |
|
(18) |
De tiltag, der er nødvendige for at gennemføre komponenten til omstillingsstøtte og institutionsopbygning samt komponenten til regionalt og grænseoverskridende samarbejde, er forvaltningsforanstaltninger vedrørende gennemførelse af programmer med store budgetmæssige konsekvenser, og de bør derfor vedtages efter Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, og der bør i den forbindelse indgives flerårige vejledende planer til et forvaltningsudvalg. |
|
(18) |
De tiltag, der er nødvendige for at gennemføre komponenten til omstillingsstøtte og institutionsopbygning samt komponenten til regionalt og grænseoverskridende samarbejde, er forvaltningsforanstaltninger vedrørende gennemførelse af programmer med store budgetmæssige konsekvenser, og de bør derfor , under hensyn til Europa-Parlamentets henstilling, vedtages efter Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, og der bør i den forbindelse indgives flerårige vejledende planer til et forvaltningsudvalg. |
|
(22) |
Hvis et modtagerland bryder de principper, som Den Europæiske Union er baseret på, eller ikke gør tilstrækkelige fremskridt hvad angår Københavnskriterierne og de prioriteter, der er fastsat i de europæiske partnerskaber eller tiltrædelsespartnerskaberne, skal Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen være i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger. |
|
(22) |
Hvis et modtagerland bryder de principper, som Den Europæiske Union er baseret på, eller ikke gør tilstrækkelige fremskridt hvad angår Københavnskriterierne og de prioriteter, der er fastsat i de europæiske partnerskaber eller tiltrædelsespartnerskaberne eller tiltrædelsestraktaten , skal Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet være i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger , i hvilket tilfælde Kommissionen bør tage initiativ til specifikke foranstaltninger inden for rammerne af denne forordning med henblik på at løse de problemer, som hindrer førtiltrædelses- eller tiltrædelsesprocessen . |
|
a) |
styrkelse af demokratiske institutioner og retsstaten |
|
a) |
styrkelse af demokratiske institutioner og retsstaten og håndhævelsen heraf samt fremme af ansvarlighed og gennemsigtighed |
|
c) |
økonomisk reform |
|
c) |
markedsorienteret økonomisk reform med henblik på at skabe en bæredygtig, social, miljøvenlig og konkurrencedygtig økonomi gennem gradvis pris- og handelsliberalisering, integrering i toldunionen, adgang til Verdenshandelsorganisationen (WTO) og gennemførelse af WTO-principperne og principperne fra Doha-udviklingsdagsordenen |
|
ca) |
udarbejdelse af foreløbige nationale udviklingsplaner, der er i overensstemmelse med EU's krav, med henblik på opbygning af institutionel kapacitet til optagelse af fremtidig bistand fra EU, især med hensyn til udvikling af landdistrikter, infrastruktur og menneskelige ressourcer |
|
da) |
fremme af ligestilling |
|
e) |
udvikling af civilsamfundet |
|
e) |
udvikling af civilsamfundet , medborgerskab, frie, uafhængige medier herunder institutionsopbygning og støtte til ikke-statslige organisationer |
|
ea) |
økonomisk og social integration af sårbare grupper, især kvinder |
|
f) |
forsoning, tillidsskabende foranstaltninger og genopbygning |
|
f) |
forsoning, flygtninges tilbagevenden, tillidsskabende foranstaltninger og genopbygning |
|
b) |
social og økonomisk udvikling. |
|
b) |
social, økonomisk og territorial udvikling og samhørighed . |
3. Kommissionen handler i medfør af proceduren i artikel 11, stk. 1, litra a), i denne forordning og vedtager regler for gennemførelse af denne forordning. Når disse regler vedrører gennemførelse af artikel 7 til 9 i denne forordning, høres de udvalg, der er ansvarlige for den pågældende komponent først, efter proceduren i artikel 3 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7, stk. 3.
3. Kommissionen handler i medfør af proceduren i artikel 11, stk. 1, litra a), i denne forordning og vedtager regler for gennemførelse af denne forordning. Når disse regler vedrører gennemførelse af artikel 7 til 9 i denne forordning, høres de udvalg, der er ansvarlige for den pågældende komponent først, efter proceduren i artikel 3 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7, stk. 3. Europa-Parlamentet skal høres om gennemførelsesinstrumenterne, inden de vedtages.
1. Kommissionen fastlægger ud fra en strategisk tilgang, hvor der er taget hensyn til de finansielle overslag såvel som til de europæiske partnerskaber og tiltrædelsespartnerskaberne, en vejledende flerårig ramme med tildeling af midler pr. komponent og land og i givet fald pr. tema. Denne revideres årligt ud fra et sæt af objektive kriterier, herunder absorptionsevne, behovsvurdering, overholdelse af betingelser og forvaltningsevne. Den revideres også i givet fald i tilfælde af ekstraordinære bistandsforanstaltninger eller midlertidige beredskabsprogrammer, der vedtages i henhold til forordningen om oprettelse af stabilitetsinstrumentet. Midler, der tildeles grænseoverskridende samarbejdsprogrammer med medlemsstater, skal mindst svare til den hertil knyttede finansiering fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
1. Under hensyn til Europa-Parlamentets henstilling fastlægger Kommissionen ud fra en strategisk tilgang, hvor der er taget hensyn til de finansielle overslag såvel som til de europæiske partnerskaber og tiltrædelsespartnerskaberne, en vejledende flerårig ramme med tildeling af midler pr. komponent og land og i givet fald pr. tema. Under hensyn til Europa-Parlamentets henstilling revideres denne årligt ud fra et sæt af objektive kriterier, herunder absorptionsevne, behovsvurdering, overholdelse af betingelser og forvaltningsevne. I givet fald revideres den også gennem en lignende procedure i tilfælde af ekstraordinære bistandsforanstaltninger eller midlertidige beredskabsprogrammer, der vedtages i henhold til forordningen om oprettelse af stabilitetsinstrumentet. Midler, der tildeles grænseoverskridende samarbejdsprogrammer med medlemsstater, skal mindst svare til den hertil knyttede finansiering fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
2. Kommissionen meddeler hvert år Rådet og Europa-Parlamentet den vejledende flerårige ramme.
2. Kommissionen meddeler hvert år og i god tid Rådet og Europa-Parlamentet den vejledende flerårige ramme. I sin årsrapport præciserer Kommissionen, i hvilket omfang der er blevet taget hensyn til Europa-Parlamentets henstillinger. Hvis der konstateres afvigelser fra Europa-Parlamentets henstillinger, giver Kommissionen en begrundelse herfor.
2a. Den procedure, der er fastsat i stk. 1 og stk. 2, berører ikke Europa-Parlamentets beføjelser som budgetmyndighed i henhold til traktaten.
2. Et sådant samarbejde skal have til formål at fremme stabilitet, sikkerhed og velstand af gensidig interesse for alle berørte lande og at tilskynde dem til harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling.
2. Et sådant samarbejde skal have til formål at fremme gode naboforbindelser, stabilitet, sikkerhed, velstand og social samhørighed af gensidig interesse for alle berørte lande og at tilskynde dem til harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling.
2a. I særlige tilfælde, hvor opgaver med gennemførelse af et grænseoverskridende program som følge af manglende aftaler mellem en medlemsstat og et modtagerland ikke kan uddelegeres til medlemsstater, kan sådanne opgaver forvaltes på en anden passende måde i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) 1605/2002. Kommissionen sikrer koordinering og sammenhæng mellem den støtte, der ydes i henhold til denne forordning, og støtte fra andre fællesskabsinstrumenter.
5a. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet om Fællesskabets bistandsprogrammer i henhold til denne forordning, inden de gennemføres. Med henblik på denne forhåndskontrol skal Kommissionens rapporter indeholde alle oplysninger vedrørende de foreslåede tiltag, modtagerlandene og de respektive finansieringsforanstaltninger.
3a. Kommissionen holder Europa-Parlamentet underrettet om arbejdet i udvalgene.
1. Bistanden i henhold til denne forordning kan blandt andet benyttes til at finansiere investeringer, indkøbsaftaler, tilskud, herunder rentegodtgørelser, lånegarantier og finansiel bistand , budgetstøtte og andre særlige former for budgetbistand samt bidraget til kapitalen i internationale finansielle institutioner eller regionale udviklingsbanker. Budgetstøtten er betinget af, at administrationen af partnerlandets offentlige finanser er tilstrækkelig gennemskuelig, pålidelig og effektiv, og at der er indført veldefinerede sektorrettede eller makroøkonomiske politikker, der er godkendt af internationale finansieringsinstitutioner.
1. Bistanden i henhold til denne forordning kan blandt andet benyttes til at finansiere investeringer, indkøbsaftaler, tilskud, herunder rentegodtgørelser, lånegarantier og finansiel bistand samt bidraget til kapitalen i internationale finansielle institutioner eller regionale udviklingsbanker.
Gennemførelse af bistanden
Gennemførelse af bistanden og dens synlighed
2a. Kommissionen støtter udarbejdelsen af detaljerede oplysninger og formidlingen heraf om de finansierede projekter og programmer for at øge offentlighedens kendskab til Fællesskabets aktioner og mål.
2b. Kommissionen sikrer koordineringen af støtten under denne forordning og støtte under andre eksterne bistandprogrammer, herunder særskilte instrumenter til fremme af mennekserettigheder og demokrati, samt medlemsstaternes bilaterale aktioner og midler fra EIB og andre internationale finansielle organisationer og regionale banker for udvikling.
2. Hvis et modtagerland ikke respekterer disse principper eller forpligtelserne i det relevante partnerskab med Den Europæiske Union, eller der ikke gøres tilstrækkelige fremskridt hen imod opfyldelsen af tiltrædelseskriterierne, kan Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, tage passende skridt med hensyn til al bistand, der ydes til et modtagerland under denne forordning.
2. Hvis et modtagerland ikke respekterer disse principper eller forpligtelserne i det relevante partnerskab eller tiltrædelsestraktaten med Den Europæiske Union, eller der ikke gøres tilstrækkelige fremskridt hen imod opfyldelsen af tiltrædelseskriterierne, kan Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet , tage passende skridt med hensyn til al bistand, der ydes til et modtagerland under denne forordning. I så fald tager Kommissionen initiativ til specifikke foranstaltninger inden for rammerne af denne forordning med henblik på at løse de problemer, som hindrer førtiltrædelses- eller tiltrædelsesprocessen.
2a. Europa-Parlamentet kan anmode Kommissionen om at fremlægge et forslag til Rådet i overensstemmelse med stk. 2 om iværksættelse af passende foranstaltninger for så vidt angår eventuel støtte, der måtte blive ydet som led i denne forordning. Kommissionen fremlægger forslaget for Rådet senest tre måneder efter, at den har modtaget anmodningen herom, eller redegør for sine bevæggrunde til ikke at efterkomme anmodningen.
Hvis et modtagerland, der er anført i bilag I til denne forordning, får kandidatstatus i medfør af en afgørelse truffet af Rådet i henhold til artikel 49, stk. 1, første punktum, i traktaten om Den Europæiske Union, træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen om at overføre dette land fra bilag I til bilag II.
1. Hvis et modtagerland, der er anført i bilag I til denne forordning, får kandidatstatus i medfør af en afgørelse truffet af Rådet i henhold til artikel 49, stk. 1, første punktum, i traktaten om Den Europæiske Union, træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet om at overføre dette land fra bilag I til bilag II.
1a. Hvis Det Europæiske Råd anerkender en stat som en mulig kandidat til at blive medlem af EU, vedtager Rådet med kvalificeret flertal på grundlag af et forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet at medtage denne stat i bilag I.
Artikel 20a
1. Kommissionen forelægger senest den 30. juni 2010 en rapport om gennemførelsen af denne forordning samt forslag til en retsakt om de nødvendige ændringer for Europa-Parlamentet og Rådet.
2. Europa-Parlamentet og Rådet gennemgår på forslag af Kommissionen denne forordning senest den 31. december 2013.
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0309
Interinstitutionel aftale om Kommissionens gennemførelsesbeføjelser *
Europa-Parlamentets afgørelse om indgåelse af en interinstitutionel aftale i form af en fælles erklæring om udkast til Rådets afgørelse om ændring af Rådets afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (ny forskriftsprocedure med kontrol) (10125/2006 — C6-0208/2006 — 2006/2152(ACI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 202, tredje led, |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (1), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 1999/468/EF (KOM(2002)0719) (2), |
|
— |
der henviser til den erklæring, daværende kommissionsformand Prodi afgav over for Europa-Parlamentet den 5. februar 2002 (»Prodi-erklæringen«), |
|
— |
der henviser til sin holdning af 2. september 2003 (3), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 5. februar 2002 om gennemførelse af lovgivningen i forbindelse med finansielle tjenester (4), |
|
— |
der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2004)0324) (5), |
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10126/1/2006 — C6-0190/2006) (6), |
|
— |
der henviser til udkastet til fælles erklæring (10125/2006 — C6-0208/2006), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 120, stk. 1, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0237/2006), der henviser til følgende betragtninger: |
|
A. |
Rådet og Kommissionen vedtog sidste efterår at indlede forhandlinger om muligheden for at videreføre reformen af udvalgsprocedurerne på grundlag af Kommissionens ændrede forslag, |
|
B. |
Formandskonferencen besluttede den 10. november 2005 at indlede forhandlinger med Rådet og Kommissionen om udvalgsprocedurerne og den gav med dette for øje formanden for Udvalgsformandskonferencen og ordføreren for det korresponderende udvalg et mandat, som blev fornyet den 19. januar 2006, |
|
C. |
forhandlingerne har udmøntet sig i et udkast til ny procedure og udkast til erklæringer i tilknytning til den afgørelse, der skal træffes om denne procedure, |
|
D. |
med denne afgørelse vil der i 1999-afgørelsen om komitologi blive indarbejdet en ny procedure benævnt »forskriftsprocedure med kontrol«, der vil give Europa-Parlamentet og Rådet ret til på lige fod at kontrollere og eventuelt forkaste »kvasi-lovgivningsmæssige« gennemførelsesforanstaltninger til en retsakt, der er vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure, |
|
E. |
traktaten om en forfatning for Europa, der er undertegnet af alle stats- og regeringschefer, giver Parlamentet ret til at tilbagekalde delegationen af beføjelser (artikel I-36), men at den endelige kompromistekst til en ny forskriftsprocedure med kontrol omfatter ikke en sådan ret; retten til at tilbagekalde en delegation af beføjelser vil derfor fortsat være et af de afgørende krav fra Europa-Parlamentets side, som bl.a. vil kunne opfyldes gennem forfatningstraktaten, |
|
F. |
afgørelsen vil blive ledsaget af en fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, en erklæring fra Kommissionen til optagelse i Rådets protokol, og erklæringer fra Kommissionen vedrørende gennemførelsen og anvendelsen af den nye procedure, |
|
G. |
disse erklæringer afspejler vigtige punkter, som de tre institutioner har fremført under forhandlingerne, og uden hvilke der ikke havde kunnet opnås noget kompromis om den nye procedure, og dens virkning i praksis ikke havde kunnet sikres, |
|
1. |
godkender indgåelsen af aftalen i form af en fælles erklæring, der er vedføjet denne afgørelse som bilag; |
|
2. |
noterer sig den erklæring, Kommissionen har afgivet i forbindelse med den fælles erklæring, og hvori den giver tilsagn om at træffe foranstaltninger vedrørende gennemsigtighed; |
|
3. |
noterer sig de erklæringer, Kommissionen har afgivet ved samme lejlighed for så vidt angår sprogordningen og begyndelsestidspunktet for kontrolperioden og tilpasningen af gældende retsakter; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering. |
Erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen
|
1. |
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen hilser med tilfredshed den forestående vedtagelse af Rådets afgørelse om ændring af Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7). Ved at der i afgørelsen fra 1999 indarbejdes en ny procedure benævnt »forskriftsprocedure med kontrol«, får lovgiveren mulighed for at kontrollere vedtagelsen af »kvasi-lovgivningsmæssige« gennemførelsesforanstaltninger til en retsakt, der er vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure. |
|
2. |
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen understreger, at denne afgørelse inden for rammerne af den nuværende traktat på en horisontal og tilfredsstillende måde imødekommer Europa-Parlamentets ønsker om at kontrollere gennemførelsen af retsakter, der er vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure. |
|
3. |
Uden at det berører de lovgivende myndigheders beføjelser erkender Europa-Parlamentet og Rådet, at principperne om god lovgivning kræver, at gennemførelsesbeføjelserne tillægges Kommissionen uden tidsbegrænsning. Når det er nødvendigt at foretage en tilpasning inden for en given frist, finder Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen imidlertid, at en bestemmelse, der anmoder Kommissionen om at forelægge et forslag om ændring eller ophævelse af bestemmelserne om delegation af gennemførelsesbeføjelserne, kan styrke lovgiverens kontrol. |
|
4. |
Denne nye procedure finder straks fra ikrafttrædelsen anvendelse på de kvasi-lovgivningsmæssige foranstaltninger, der foreskrives i retsakter, som vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, herunder også de foranstaltninger, der foreskrives i retsakter, som fremover vedtages på området finansielle tjenesteydelser (»Lamfalussy«-retsakter). Derimod må retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure, som allerede er trådt i kraft, for at proceduren kan finde anvendelse på dem, tilpasses efter de gældende procedurer, således at forskriftsproceduren i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF kan erstattes af forskriftsproceduren med kontrol, hver gang der er tale om foranstaltninger, der henhører under denne procedures anvendelsesområde. |
|
5. |
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen finder det presserende at tilpasse følgende retsakter:
I dette øjemed har Kommissionen meddelt, at den snarest vil forelægge Europa-Parlamentet og Rådet forslag om ændring af ovennævnte retsakter med henblik på at indarbejde forskriftsproceduren med kontrol og dermed ophæve eventuelle bestemmelser i disse retsakter, som opererer med en tidsbegrænsning af delegationen af gennemførelsesbeføjelser til Kommissionen. Europa-Parlamentet og Rådet vil sørge for, at disse forslag vedtages snarest muligt. |
|
6. |
I overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 16. december 2003 om bedre lovgivning (8) erindrer Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om den vigtige rolle, som gennemførelsesforanstaltninger spiller i lovgivningen. Desuden mener de, at de generelle principper i den interinstitutionelle overenskomst af 22. december 1998 om fælles retningslinjer for EF-lovgivningens affattelse (9) under alle omstændigheder bør finde anvendelse på generelle foranstaltninger, der vedtages efter den nye forskriftsprocedure med kontrol. |
(1) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(3) EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 82.
(4) EFT C 284 E af 21.11.2002, s. 115.
(5) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(6) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(7) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
P6_TA(2006)0310
Kommissionens gennemførelsesbeføjelser *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om udkast til Rådets afgørelse om ændring af Rådets afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (10126/1/2006 — C6-0190/2006 — 2002/0298(CNS))
(Høringsprocedure — fornyet høring)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 202, tredje led, |
|
— |
der henviser til artikel I-36 i traktaten om en forfatning for Europa (1), |
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10126/1/2006) (2), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2002)0719) (3) og dens ændrede forslag (KOM(2004)0324) (4), |
|
— |
der henviser til sin holdning af 2. september 2003 (5), |
|
— |
hørt af Rådet på ny, jf. EF-traktatens artikel 202 (C6-0190/2006), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 55, stk. 3, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0236/2006); |
|
1. |
godkender udkastet til Rådets afgørelse; |
|
2. |
anmoder sit kompetente udvalg om at undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt at ændre forretningsordenen, navnlig artikel 81, med henblik på at sætte Parlamentet i stand til at gøre brug af sine rettigheder i henhold til den nye forskriftsprocedure med kontrol på de bedst mulige vilkår; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT C 310 af 16.12.2004, s. 1.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(3) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(4) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0311
Pengeoverførsler ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler (KOM(2005)0343 — C6-0246/2005 — 2005/0138(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0343) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 (C6-0246/2005), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0196/2006); |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TC1-COD(2005)0138
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. juli 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2006 om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Strømme af sorte penge via pengeoverførsler kan skade finanssektorens stabilitet og omdømme og true det indre marked. Terrorisme ryster selve grundlaget for vort samfund. Pengeoverførselssystemets sundhed, integritet og stabilitet og tilliden til det finansielle system som helhed kan blive bragt alvorligt i fare gennem kriminelles og medvirkende personers bestræbelser på enten at tilsløre oprindelsen af udbytte af kriminelle handlinger eller overføre midler til terrorformål. |
|
(2) |
For at lette deres kriminelle aktiviteter kan personer, der hvidvasker penge eller finansierer terrorhandlinger, forsøge at drage fordel af den frie bevægelighed for kapital, som det integrerede finansielle område indebærer, med mindre der på fællesskabsplan vedtages visse koordinerende foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør i kraft af deres omfang sikre, at særlig anbefaling VII om overførsler SR VII fra Den Finansielle Arbejdsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge (FATF), oprettet på G7-landenes topmøde i Paris i 1989, gennemføres ensartet i hele Den Europæiske Union og navnlig, at der ikke finder nogen forskelsbehandling sted mellem nationale betalinger inden for en medlemsstat og grænseoverskridende betalinger mellem medlemsstater. Ukoordinerede foranstaltninger fra de enkelte medlemsstaters side med hensyn til grænseoverskridende pengeoverførsler kan gribe ind i betalingssystemernes funktion på fællesskabsplan og derfor skade det indre marked for finansielle tjenesteydelser. |
|
(3) |
I kølvandet på terrorangrebene i USA den 11. september 2001 betonede Det Europæiske Råd på sit ekstraordinære møde den 21. september 2001, at kampen mod terrorisme er et afgørende mål for Den Europæiske Union. Det Europæiske Råd godkendte en handlingsplan for styrket politimæssigt og retsligt samarbejde med udvikling af internationale juridiske instrumenter mod terrorisme, forebyggelse af finansiering af terrorisme, styrket sikkerhed i luften og større overensstemmelse mellem alle relevante politikker. Denne handlingsplan blev revideret af Det Europæiske Råd efter terrorangrebet i Madrid den 11. marts 2004, og der tages nu i planen specifikt stilling til behovet for at sikre, at de retslige rammer, som Fællesskabet har skabt med henblik på at bekæmpe terrorismen og forbedre det retslige samarbejde, tilpasses, således at de svarer til de ni særlige anbefalinger vedrørende finansiering af terrorisme, som er vedtaget af FATF. |
|
(4) |
For at forebygge finansiering af terrorisme er der truffet foranstaltninger med henblik på at indefryse visse personers, gruppers og enheders aktiver og økonomiske ressourcer, herunder forordning (EF) nr. 2580/2001 (3) og forordning (EF) nr. 881/2002 (4). Med dette formål for øje er der ligeledes truffet foranstaltninger med henblik på at beskytte det finansielle system mod, at aktiver og økonomiske ressourcer kanaliseres til terrorformål. Direktiv 2005/60/EF (5) indeholder en række foranstaltninger med det formål at bekæmpe misbrug af det finansielle system til brug ved hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Disse foranstaltninger kan imidlertid ikke helt forhindre terrorister og andre kriminelle i at skaffe sig adgang til betalingssystemer, så de kan overføre deres midler. |
|
(5) |
For at skabe en fælles metode i den internationale kamp mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme bør der i nye initiativer på fællesskabsplan tages højde for udviklingen på dette niveau, dvs. de ni særlige anbefalinger fra FATF, især SR VII og den reviderede fortolkningsnote om gennemførelsen heraf. |
|
(6) |
Et særlig vigtigt redskab i forbindelse med forebyggelse, undersøgelse og opsporing af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme er, at pengeoverførsler kan spores i alle led. For at sikre, at oplysningerne om en indbetaler videresendes gennem hele betalingskæden, er det derfor hensigtsmæssigt at pålægge betalingsformidlerne at sørge for, at pengeoverførsler ledsages af nøjagtige og nyttige oplysninger om indbetaleren. |
|
(7) |
Bestemmelserne i denne forordning gælder med forbehold af direktiv 95/46/EF (6). For eksempel bør oplysninger, der indsamles og opbevares i forbindelse med anvendelsen af denne forordning, ikke benyttes til kommercielle formål. |
|
(8) |
Personer, som blot omarbejder papirdokumenter til elektroniske data på basis af en kontrakt med en betalingsformidler, falder ikke ind under denne forordnings anvendelsesområde. Det samme gælder for enhver fysisk eller juridisk person, som blot forsyner betalingsformidlere med et meddelelsessystem eller andre støttesystemer i forbindelse med pengeoverførsler eller med clearing- og afviklingssystemer. |
|
(9) |
Hvor der er en mindre risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme ved pengeoverførsler, vil det være relevant at udelukke sådanne overførsler fra denne forordnings anvendelsesområde. Disse undtagelser bør omfatte kredit- eller debetkort, hævning fra pengeautomater, direkte debitering, elektronisk clearede checks, betaling af skatter, bøder eller andre afgifter og pengeoverførsler, hvor både indbetaleren og modtageren er betalingsformidlere, der handler i eget navn. Endvidere bør medlemsstaterne for at tage hensyn til deres nationale betalingssystemers særlige karakteristika kunne vælge at lade elektroniske girobetalinger være undtaget, dog skal det altid være muligt at spore pengeoverførslen tilbage til indbetaleren. For de medlemsstater, der anvender undtagelsen for elektroniske penge i direktiv 2005/60/EF, bør den anvendes i henhold til denne forordning, forudsat at det pågældende beløb ikke overstiger 1 000euro. |
|
(10) |
Undtagelsen for elektroniske penge, jf. direktiv 2000/46/EF (7), gælder elektroniske penge, uanset om udstederen af sådanne penge har dispensation i henhold til artikel 8 i nævnte direktiv eller ej. |
|
(11) |
For ikke at hindre betalingssystemets effektivitet bør der sondres mellem kontrolkravene til pengeoverførsler fra konti og kravene til pengeoverførsler, der ikke er sket fra konti. For at skabe balance mellem risikoen for, at transaktionerne sker udenom de officielle kanaler, fordi der indføres for strenge identifikationskrav, og den potentielle terrortrussel ved små overførsler, bør pligten til at bekræfte oplysningerne om indbetalerens identitet såfremt pengeoverførslerne ikke finder sted fra en konto, kun håndhæves over for individuelle overførsler, som overstiger 1 000euro, med forbehold af kravene i direktiv 2005/60/EF. Ved overførsler fra konti bør betalingsformidlerne ikke være forpligtet til at kontrollere de oplysninger om indbetaler, der ledsager hver enkelt pengeoverførsel, så længe kravene i direktiv 2005/60/EF er overholdt. |
|
(12) |
På baggrund af forordning (EF) nr. 2560/2001 (8) og Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om et nyt lovgrundlag for betalinger i det indre marked (9) er det tilstrækkeligt at foreskrive forenklede oplysninger om indbetaleren sammen med pengeoverførsler inden for Fællesskabet. |
|
(13) |
For at gøre det muligt for de myndigheder, der er ansvarlige for at bekæmpe hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme i tredjelande, at spore kilden til de midler, der anvendes til disse formål, bør pengeoverførsler fra Fællesskabet til lande uden for Fællesskabet indeholde fuldstændige oplysninger om indbetaleren. De nævnte myndigheder bør kun have adgang til at bruge de fuldstændige oplysninger om indbetaleren, når de skal forebygge, undersøge og opspore hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. |
|
(14) |
For at gøre det muligt at foretage pengeoverførsler fra en enkelt indbetaler på en omkostningsbesparende måde i en samlefil (batchfil) med individuelle overførsler fra Fællesskabet til uden for Fællesskabet bør disse individuelle overførsler kun indeholde indbetalerens kontonummer eller en entydig identifikator, såfremt batchfilen indeholder alle oplysninger om indbetaleren. |
|
(15) |
For at kunne kontrollere, om pengeoverførslen indeholder de krævede oplysninger om indbetaleren og for at kunne identificere mistænkelige transaktioner, bør modtagerens betalingsformidler have etableret effektive procedurer, så det kan konstateres, om der mangler oplysninger om indbetaleren. |
|
(16) |
Af hensyn til den mulige risiko for finansiering af terrorisme, som anonyme overførsler udgør, bør modtagerens betalingsformidler sættes i stand til at undgå eller afhjælpe situationer, hvor betalingsformidleren bliver opmærksom på, at oplysningerne om indbetaleren mangler eller er ufuldstændige. I denne henseende bør der være mulighed for fleksibilitet, for så vidt angår omfanget af oplysninger om indbetaleren på et risikofølsomt grundlag. Desuden bør indbetalerens betalingsformidler fortsat være ansvarlig for, at oplysningerne om indbetaleren er nøjagtige og fuldstændige. Hvis betalingsformidleren har hjemsted uden for Fællesskabets område, bør der udøves større kundeforsigtighed i henhold til direktiv 2005/60/EF ved et grænseoverskridende korrespondentbankforhold med denne betalingsformidler. |
|
(17) |
Har de nationale kompetente myndigheder udarbejdet retningslinjer, hvad angår forpligtelserne til enten at afvise samtlige overførsler fra en betalingsformidler, som regelmæssigt undlader at levere de krævede oplysninger om en indbetaler, eller til at tage stilling til, om forretningsforbindelsen med denne betalingsformidler skal begrænses eller afsluttes, bør sådanne retningslinjer bl.a. være baseret på konvergens med hensyn til bedste praksis, og bør ligeledes tage højde for, at den reviderede fortolkningsnote til SR VII fra FATF tillader tredjelande at fastsætte en tærskel på 1 000euro eller 1 000 USD vedrørende forpligtelsen til at sende oplysninger om indbetaleren, med forbehold af målsætningen om effektiv bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. |
|
(18) |
Under alle omstændigheder bør modtagerens betalingsformidler udvise særlig årvågenhed og vurdere risici, når denne bliver bekendt med, at oplysningerne om indbetaleren mangler eller er ufuldstændige, og denne betalingsformidler bør indberette mistænkelige transaktioner til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med indberetningsforpligtelsen i henhold til direktiv 2005/60/EF og de nationale gennemførelsesbestemmelser. |
|
(19) |
Bestemmelserne om pengeoverførsler, hvor oplysningerne om indbetaleren mangler eller er ufuldstændige, finder anvendelse, uden at dette berører betalingsformidlerens forpligtelser til at suspendere og/eller afvise pengeoverførsler, der strider mod civil-, forvaltnings- eller strafferetten. |
|
(20) |
Indtil de tekniske begrænsninger, der kan forhindre mellembetalingsformidlere i at opfylde forpligtelsen til at videregive alle de modtagne oplysninger om indbetaleren, er fjernet bør disse mellembetalingsformidlere registrere disse oplysninger. Sådanne tekniske begrænsninger bør fjernes, så snart betalingssystemerne er blevet opgraderet. |
|
(21) |
Da det i forbindelse med efterforskning af straffesager kan forekomme, at det ikke er muligt at identificere de krævede data eller de involverede personer, før der er gået adskillige måneder eller måske endda år siden den oprindelige pengeoverførsel, bør betalingsformidlerne opbevare registre med oplysninger om indbetalerne med det formål at forebygge, undersøge og opspore hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Denne periode bør være af begrænset varighed. |
|
(22) |
For at muliggøre hurtig indgriben i bekæmpelsen af terrorisme bør betalingsformidlerne reagere hurtigt på forespørgsler om oplysninger om indbetaleren fra de myndigheder, der er ansvarlige for bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme i den medlemsstat, hvor betalingsformidlerne befinder sig. |
|
(23) |
Antallet af arbejdsdage i den medlemsstat, hvor indbetalers betalingsformidler er hjemmehørende, bestemmer, inden for hvor mange dage der skal reageres på forespørgsler om oplysninger om indbetaler. |
|
(24) |
På grund af den betydning, som tillægges bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, bør medlemsstaterne i den nationale lovgivning fastlægge effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner, der skal finde anvendelse ved overtrædelser af denne forordning. |
|
(25) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (10). |
|
(26) |
En række stater og territorier, der ikke indgår i Fællesskabets område, er i møntunion med en medlemsstat, indgår i en medlemsstats valutaområde eller har undertegnet en monetær aftale med Det Europæiske Fællesskab repræsenteret af en medlemsstat og har betalingsformidlere, der direkte eller indirekte deltager i den pågældende medlemsstats betalings- og afviklingssystem. For at undgå væsentlige negative konsekvenser for økonomien i de pågældende lande eller territorier, der kan opstå som følge af anvendelsen af denne forordning ved pengeoverførsler mellem de pågældende medlemsstater og disse lande eller territorier, bør der gives mulighed for, at sådanne pengeoverførsler behandles som pengeoverførsler inden for de pågældende medlemsstater. |
|
(27) |
For ikke at hæmme bidrag til velgørenhedsorganisationer bør medlemsstaterne bemyndiges til at undtage betalingsformidlere på deres område fra at skulle indsamle, verificere, registrere eller sende oplysninger om indbetaler i forbindelse med pengeoverførsler på op til 150 euro, der er foretaget på den pågældende medlemsstats område. Denne mulighed bør dog betinges af, at nonprofitorganisationer opfylder visse betingelser, således at medlemsstaterne kan sikre, at denne undtagelse ikke kan misbruges af terrorister for at dække over eller gøre det lettere at finansiere deres aktiviteter. |
|
(28) |
Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(29) |
For at fastlægge en sammenhængende metode ved bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme bør de væsentligste bestemmelser i denne forordning gælde fra samme dato som de relevante bestemmelser, der vedtages på internationalt plan — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
GENSTAND, DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRÅDE
Artikel 1
Genstand
I denne forordning fastsættes regler om, hvilke oplysninger der skal gives om en indbetaler ved pengeoverførsler med det formål at forebygge, undersøge og opspore hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»finansiering af terrorisme«: levering eller indsamling af midler som defineret i artikel 1, stk. 4, i direktiv 2005/60/EF |
|
2) |
»hvidvaskning af penge«: enhver handling, som, hvis den er forsætlig, betragtes som hvidvaskning af penge i henhold til artikel 1, stk. 2 eller 3, i direktiv 2005/60/EF |
|
3) |
»indbetaler«: enten en fysisk eller juridisk person, der er den kontohaver, som giver tilladelse til pengeoverførsel fra en konto, eller hvis der ingen konto er, en fysisk eller juridisk person, der bestiller en pengeoverførsel |
|
4) |
»modtager«: en fysisk eller juridisk person, som er den tiltænkte endelige modtager af en pengeoverførsel |
|
5) |
»betalingsformidler«: en fysisk eller juridisk person, i hvis virksomhed det indgår at levere pengeoverførselstjenester |
|
6) |
»mellembetalingsformidler«: en betalingsformidler, der hverken er indbetalers eller modtagers betalingsformidler, og som medvirker ved gennemførelsen af pengeoverførsler |
|
7) |
»pengeoverførsel«: en transaktion, der udføres på indbetalers vegne gennem en betalingsformidler ad elektronisk vej med henblik på at stille midler til rådighed for modtager hos en betalingsformidler, uanset om indbetaler og modtager er en og samme person |
|
8) |
»batchfiloverførsel«: en række individuelle pengeoverførsler, der sendes samlet |
|
9) |
»entydig identifikator«: en kombination af bogstaver, tal eller symboler, fastlagt af betalingsformidleren i overensstemmelse med protokollerne for de betalings-, afviklings- og meddelelsessystemer, der anvendes til at foretage pengeoverførslen. |
Artikel 3
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på pengeoverførsler uanset valuta, der afsendes eller modtages af en betalingsformidler i Fællesskabet.
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på pengeoverførsler, der udføres ved brug af kredit- eller debitkort, såfremt:
|
a) |
modtageren har indgået en aftale med betalingsformidleren, der giver mulighed for at betale for levering af varer og tjenesteydelser, og |
|
b) |
den pågældende pengeoverførsel ledsages af en entydig identifikator, der gør det muligt at spore transaktionen tilbage til indbetaleren. |
3. Denne forordning finder ikke anvendelse på pengeoverførsler, der foretages ved hjælp af elektroniske penge, når en medlemsstat vælger at anvende undtagelsen i artikel 11, stk. 5, litra d), i direktiv 2005/60/EF, medmindre det overførte beløb overstiger 1 000euro.
4. Med forbehold af stk. 3 finder denne forordning ikke anvendelse på pengeoverførsler gennemført ved hjælp af en mobiltelefon eller andet digitalt udstyr eller informationsteknologisk (it)-udstyr, når disse overførsler er forudbetalte og ikke overstiger 150 euro.
5. Denne forordning finder ikke anvendelse på pengeoverførsler gennemført ved hjælp af en mobiltelefon eller andet digitalt udstyr eller it-udstyr, når disse overførsler er efterbetalte og opfylder følgende betingelser:
|
a) |
modtageren har indgået en aftale med betalingsformidleren, som giver mulighed for at betale for levering af varer og tjenesteydelser |
|
b) |
den pågældende pengeoverførsel ledsages af en entydig identifikator, der gør det muligt at spore transaktionen tilbage til indbetaleren, og |
|
c) |
betalingsformidleren er omfattet af forpligtelserne i direktiv 2005/60/EF. |
6. Medlemsstaterne kan vælge ikke at anvende denne forordning på pengeoverførsler inden for en medlemsstat til en modtagers konto, der giver mulighed for at betale for levering af varer eller tjenesteydelser, såfremt
|
a) |
modtagerens betalingsformidler er omfattet af forpligtelserne i direktiv 2005/60/EF |
|
b) |
modtagerens betalingsformidler ved hjælp af et entydigt referencenummer via modtageren kan spore pengeoverførsler fra den fysiske eller juridiske person, der har indgået en aftale med modtageren om levering af varer eller tjenesteydelser, og |
|
c) |
det overførte beløb ikke overstiger 1 000euro. |
Medlemsstater, der anvender denne undtagelse, underretter Kommissionen herom.
7. Denne forordning finder ikke anvendelse på pengeoverførsler:
|
a) |
hvor indbetaler hæver kontanter fra sin egen konto |
|
b) |
hvor der foreligger en tilladelse til at foretage en debetoverførsel mellem to parter, der giver mulighed for kontobetalinger parterne imellem, såfremt den pågældende pengeoverførsel ledsages af en entydig identifikator, der gør det muligt at spore den fysiske eller juridiske person |
|
c) |
der foretages med elektronisk clearede checks |
|
d) |
til offentlige myndigheder til betaling af skatter, bøder eller andre afgifter inden for en medlemsstat |
|
e) |
hvis både indbetaler og modtager er betalingsformidlere, der handler for egen regning. |
KAPITEL II
FORPLIGTELSER FOR INDBETALERS BETALINGSFORMIDLER
Artikel 4
Fuldstændige oplysninger om indbetaler
1. De fuldstændige oplysninger om indbetaler omfatter dennes navn, adresse og kontonummer.
2. I stedet for adressen kan indbetalers fødselsdato og -sted, kundeidentifikationsnummer eller nationale personnummer angives.
3. Hvis indbetaler ikke har noget kontonummer, anvender betalingsformidleren i stedet en entydig identifikator, som gør det muligt at spore transaktionen tilbage til indbetaler.
Artikel 5
Oplysninger ved pengeoverførsler og registrering
1. Betalingsformidlerne sikrer, at pengeoverførsler ledsages af fuldstændige oplysninger om indbetaler.
2. Før midlerne overføres, kontrollerer indbetalers betalingsformidler alle oplysninger om indbetaler på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger fra en pålidelig og uafhængig kilde.
3. Ved pengeoverførsel fra en konto kan kravet om kontrol betragtes som opfyldt, når
|
a) |
indbetalers identitet er bekræftet i forbindelse med åbningen af kontoen, og de oplysninger, der er fremkommet i forbindelse hermed, opbevares i henhold til forpligtelserne i artikel 8, stk. 2, og artikel 30, litra a), i direktiv 2005/60/EF, eller |
|
b) |
indbetaleren er omfattet af artikel 9, stk. 6, i direktiv 2005/60/EF. |
4. Ved overførsler, der ikke foretages fra en konto, bekræfter indbetalers betalingsformidler imidlertid med forbehold af artikel 7, litra c), i direktiv 2005/60/EF kun oplysningerne om indbetaler, hvis beløbet overstiger 1 000euro, medmindre transaktionen gennemføres i flere operationer, der synes at hænge sammen, og som tilsammen overstiger 1 000euro.
5. Indbetalers betalingsformidler opbevarer i fem år registre med de fuldstændige oplysninger om indbetaler ved en pengeoverførsel.
Artikel 6
Pengeoverførsler inden for Fællesskabet
1. Uanset artikel 5, stk. 1, gælder det, at såfremt både indbetalers og modtagers betalingsformidler befinder sig i Fællesskabet, skal pengeoverførsler kun ledsages af indbetalers kontonummer eller en entydig identifikator, der gør det muligt at spore transaktionen tilbage til indbetaler.
2. Såfremt modtagers betalingsformidler anmoder herom, skal indbetalers betalingsformidler dog stille de fuldstændige oplysninger om indbetaler til rådighed for modtagers betalingsformidler inden for tre arbejdsdage fra modtagelsen af en sådan anmodning.
Artikel 7
Pengeoverførsler fra Fællesskabet til uden for Fællesskabet.
1. Pengeoverførsler, hvor modtagers betalingsformidler befinder sig uden for Fællesskabet, ledsages af fuldstændige oplysninger om indbetaleren.
2. Ved batchfiloverførsler fra en enkelt indbetaler, hvor modtagernes betalingsformidlere befinder sig uden for Fællesskabet, finder stk. 1 ikke anvendelse på de enkelte overførsler, der er samlet heri, såfremt batchfilen indeholder disse oplysninger, og de enkelte overførsler indeholder indbetalers kontonummer eller en entydig identifikator.
KAPITEL III
FORPLIGTELSER FOR MODTAGERS BETALINGSFORMIDLER
Artikel 8
Konstatering af manglende oplysninger om indbetaler
Modtagers betalingsformidler er forpligtet til at konstatere, om felterne vedrørende oplysninger om indbetaler i det meddelelses- eller betalings- og afviklingssystem, der anvendes til en pengeoverførsel, er udfyldt med karakterer eller input, der er tilladt ifølge reglerne i det pågældende meddelelses- eller betalings- og afviklingssystem. Denne betalingsformidler skal have effektive procedurer til at konstatere, hvorvidt der mangler følgende oplysninger om indbetaler:
|
a) |
ved pengeoverførsler, hvor indbetalers betalingsformidler befinder sig inden for Fællesskabet, de i artikel 6 krævede oplysninger |
|
b) |
ved pengeoverførsler, hvor indbetalers betalingsformidler befinder sig uden for Fællesskabet, fuldstændige oplysninger om indbetaler som fastsat i artikel 4, eller i givet fald de i artikel 13 krævede oplysninger |
|
c) |
ved batchfiloverførsler, hvor indbetalers betalingsformidler befinder sig uden for Fællesskabet, fuldstændige oplysninger om indbetaler som fastsat i artikel 4, dog kun i batchfiloverførslen og ikke i de enkelte overførsler, der er samlet heri. |
Artikel 9
Pengeoverførsler med manglende eller ufuldstændige oplysninger om indbetaler
1. Hvis modtagers betalingsformidler ved modtagelsen af en overførsel bliver bekendt med, at de i denne forordning krævede oplysninger mangler eller er ufuldstændige, afviser betalingsformidleren enten overførslen eller udbeder sig fuldstændige oplysninger om indbetaler. Under alle omstændigheder skal modtagers betalingsformidler overholde enhver gældende lovgivning eller administrativ bestemmelse om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, især forordning (EF) nr. 2580/2001 og (EF) nr. 881/2002 og direktiv 2005/60/EF samt nationale gennemførelsesbestemmelser.
2. Undlader en betalingsformidler regelmæssigt at levere de krævede oplysninger om en indbetaler, skal modtagers betalingsformidler træffe forholdsregler, som i første omgang kan omfatte udsendelse af advarsler og fastsættelse af frister, og derefter enten afvise fremtidige pengeoverførsler fra denne betalingsformidler eller tage stilling til, om forretningsforbindelsen med denne betalingsformidler skal begrænses eller afsluttes.
Modtagers betalingsformidler indberetter dette til de myndigheder, der har ansvar for bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.
Artikel 10
Risikobaseret vurdering
Modtagers betalingsformidler betragter manglende eller ufuldstændige oplysninger om indbetaler som en faktor ved vurderingen af, om en pengeoverførsel eller en lignende transaktion er mistænkelig, og hvorvidt den i henhold til bestemmelserne i kapitel III i direktiv 2005/60/EF skal indberettes til de myndigheder, der har ansvar for bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.
Artikel 11
Registrering
Modtagers betalingsformidler opbevarer i fem år registre over modtagne oplysninger om indbetaleren.
KAPITEL IV
FORPLIGTELSER FOR MELLEMBETALINGSFORMIDLERE
Artikel 12
Opbevaring af oplysninger om indbetaler med en overførsel
Mellembetalingsformidlere sørger for, at samtlige oplysninger, de modtager om en indbetaler sammen med en pengeoverførsel, opbevares sammen med denne overførsel.
Artikel 13
Tekniske begrænsninger
1. Denne artikel finder anvendelse, når indbetalers betalingsformidler befinder sig uden for Fællesskabet, og mellembetalingsformidleren befinder sig inden for Fællesskabet.
2. Medmindre mellembetalingsformidleren ved modtagelsen af en pengeoverførsel bliver bekendt med, at de i denne forordning krævede oplysninger om indbetaler mangler eller er ufuldstændige, kan mellembetalingsformidleren anvende et betalingssystem med tekniske begrænsninger, der umuliggør, at oplysningerne om indbetaler kan følge med en pengeoverførsel, til at sende pengeoverførslerne til modtagers betalingsformidler.
3. Bliver mellembetalingsformidleren ved modtagelsen af en pengeoverførsel bekendt med, at de i denne forordning krævede oplysninger om indbetaler mangler eller er ufuldstændige, anvender mellembetalingsformidleren kun et betalingssystem med tekniske begrænsninger, hvis det er muligt at underrette modtagers betalingsformidler herom enten inden for et betalings- eller meddelelsessystem, som gør det muligt at formidle denne oplysning, eller ved en anden procedure, forudsat at kommunikationsformen er accepteret eller aftalt mellem de to betalingsformidlere.
4. Anvender mellembetalingsformidleren et betalingssystem med tekniske begrænsninger, stiller mellembetalingsformidleren efter anmodning fra modtagers betalingsformidler inden for tre arbejdsdage efter modtagelsen af denne anmodning alle modtagne oplysninger om indbetaler til rådighed for denne betalingsformidler, uanset om disse oplysninger er fuldstændige eller ej.
5. I de i stk. 2 og 3 omhandlede tilfælde opbevarer mellembetalingsformidleren registre over alle modtagne oplysninger i fem år.
KAPITEL V
ALMINDELIGE FORPLIGTELSER OG GENNEMFØRELSESBEFØJELSER
Artikel 14
Samarbejdsforpligtelser
Betalingsformidlere efterkommer i overensstemmelse med procedurekravene i den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor de befinder sig, fuldt ud og straks anmodninger fra de myndigheder, der har ansvar for bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme i den pågældende medlemsstat for så vidt angår de oplysninger om indbetaler, der følger med pengeoverførsler, og tilsvarende registreringer.
Disse myndigheder må med forbehold af national strafferet og beskyttelsen af grundlæggende rettigheder udelukkende anvende oplysningerne med det formål at forebygge, undersøge eller opspore hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.
Artikel 15
Sanktioner og overvågning
1. Medlemsstaterne fastlægger regler om sanktioner ved overtrædelser af denne forordnings bestemmelser og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Disse sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. De finder anvendelse fra den 15. december 2007.
2. Medlemsstaterne giver senest den 14. december 2007 Kommissionen meddelelse om de i artikel 1 omhandlede regler og om hvilke myndigheder, der er ansvarlige for at håndhæve reglerne, og de giver straks meddelelse om enhver efterfølgende ændring af disse regler.
3. Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder effektivt at overvåge og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kravene i denne forordning overholdes.
Artikel 16
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Udvalget til Forebyggelse af Hvidvaskning af Penge og Finansiering af Terrorisme, der er oprettet i henhold til direktiv 2005/60/EF, i det følgende benævnt »udvalget«.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8, forudsat at de gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages efter den heri fastsatte procedure, ikke ændrer de grundlæggende bestemmelser i denne forordning.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
KAPITEL VI
FRAVIGELSER
Artikel 17
Aftaler med lande eller territorier, der ikke indgår i Fællesskabets område
1. Kommissionen kan bemyndige en medlemsstat til at indgå aftaler gennem nationale ordninger med et land eller et territorium, der ikke indgår i Fællesskabets område i overensstemmelse med traktatens artikel 299, som indeholder fravigelser fra denne forordning, hvorved det bliver muligt at behandle pengeoverførsler mellem dette land eller territorium og den pågældende medlemsstat som pengeoverførsler inden for medlemsstaten.
Sådanne aftaler kan kun tillades, såfremt:
|
a) |
det pågældende land eller territorium er i valutaunion med den pågældende medlemsstat, indgår i medlemsstatens valutaområde eller har undertegnet en monetær aftale med Det Europæiske Fællesskab repræsenteret af en medlemsstat |
|
b) |
betalingsformidlere i det pågældende land eller territorium direkte eller indirekte deltager i den pågældende medlemsstats betalings- og afviklingssystem, og |
|
c) |
det pågældende land eller territorium kræver, at betalingsformidlere inden for dets jurisdiktion anvender samme regler som fastsat i denne forordning. |
2. En medlemsstat, der ønsker at indgå en aftale som omhandlet i stk. 1, indsender en ansøgning til Kommissionen og leverer alle nødvendige oplysninger.
Når Kommissionen har modtaget en ansøgning fra en medlemsstat, behandles pengeoverførsler mellem denne medlemsstat og det pågældende land eller territorium midlertidigt som overførsler inden for denne medlemsstat, indtil der er truffet en afgørelse i henhold til proceduren i denne artikel.
Hvis Kommissionen skønner, at den ikke har alle nødvendige oplysninger, kontakter den inden for to måneder efter at have modtaget ansøgningen den pågældende medlemsstat og specificerer, hvilke yderligere oplysninger der kræves.
Når Kommissionen har alle de oplysninger, den finder nødvendige for at kunne vurdere ansøgningen, underretter den inden for en måned medlemsstaten herom og videresender ansøgningen til de andre medlemsstater.
3. Senest tre måneder efter den underretning, der henvises til i stk. 2, fjerde afsnit, beslutter Kommissionen efter proceduren i artikel 16, stk. 2, hvorvidt den pågældende medlemsstat kan bemyndiges til at indgå en aftale som omhandlet i stk. 1 i denne artikel.
Under alle omstændigheder træffes den beslutning, der henvises i første afsnit, senest 18 måneder, efter at Kommissionen har modtaget ansøgningen.
Artikel 18
Pengeoverførsler til nonprofitorganisationer i en medlemsstat
1. Medlemsstaterne kan fritage betalingsformidlere på eget territorium fra forpligtelserne i artikel 5, for så vidt angår pengeoverførsler til nonprofitorganisationer, der driver virksomhed til fordel for velgørende, religiøse, kulturelle, uddannelsesmæssige, sociale, videnskabelige eller foreningsmæssige formål, såfremt disse organisationer er underlagt krav om regnskabsaflæggelse og ekstern revision eller tilsyn ved en offentlig myndighed eller ved et selvregulerende organ anerkendt i national lov, og såfremt hver enkelt af disse pengeoverførsler ikke overstiger 150 euro og udelukkende foretages inden for denne medlemsstats område.
2. Medlemsstater, der anvender denne artikel, meddeler Kommissionen, hvilke foranstaltninger de har vedtaget med henblik på at anvende den mulighed, der er omhandlet i stk. 1, herunder en liste over de organisationer, der er omfattet af fritagelsen, navnene på de fysiske personer, der har den endelige kontrol med organisationerne, og en anvisning om, hvordan listen ajourføres. Disse oplysninger stilles ligeledes til rådighed for de myndigheder, der har ansvaret for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
3. Den pågældende medlemsstat sender en ajourført liste over organisationer, der er omfattet af fritagelsen, til de betalingsformidlere, som opererer i medlemsstaten.
Artikel 19
Revisionsklausul
1. Kommissionen forelægger senest … (11) en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en fuldstændig økonomisk og juridisk vurdering af anvendelsen af denne forordning, om nødvendig ledsaget af et forslag om ændring eller ophævelse heraf.
2. Rapporten indeholder navnlig en vurdering af:
|
a) |
anvendelsen af artikel 3, hvad angår yderligere erfaringer vedrørende et eventuelt misbrug af elektroniske penge som defineret i artikel 1, stk. 3, i direktiv 2000/46/EF og andre nye betalingsmidler i forbindelse med hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme; hvis der er risiko for et sådant misbrug forelægger Kommissionen et forslag om ændring af denne forordning |
|
b) |
anvendelsen af artikel 13, hvad angår de tekniske begrænsninger, som kan umuliggøre, at samtlige oplysninger om indbetaler overføres til modtagers betalingsformidler. Hvis det er muligt at overvinde sådanne tekniske begrænsninger i lyset af nye landvindinger på betalingsområdet og under hensyntagen til de tilhørende omkostninger for betalingsformidlerne, forelægger Kommissionen et forslag om ændring af denne forordning. |
KAPITEL VII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 20
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, dog ikke før den 1. januar 2007.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den …
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT C 336 af 31.12.2005, s. 109.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 6.7.2006.
(3) Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme. (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 70). Senest ændret ved Rådets afgørelse 2006/379/EF (EUT L 144 af 31.5.2006, s. 21).
(4) Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida og Taliban (EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9). Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1286/2006 (EUT L 235 af 30.8.2006, s. 14).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggelse af misbrug af finanssystemet til brug ved hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31). Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed (EFT L 275 af 27.10.2000, s. 39).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2560/2001 af 19. december 2001 om grænseoverskridende betalinger i euro (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 13).
(9) KOM(2003) 0718 endelig.
(10) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Senest ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).
(11) Fem år efter denne forordnings ikrafttræden.
P6_TA(2006)0312
Finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (KOM(2005)0181 — C6-0234/2005 — 2005/0090(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0181) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 279 og Euratom-traktatens artikel 183, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0234/2005), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Budgetkontroludvalget (A6-0057/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret den 15. marts 2006 (2); |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2, og Euratom-traktatens artikel 119, stk.2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
kræver, at der indledes samrådsprocedure, jf. fælleserklæringen af 4. marts 1975, hvis Rådet ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
5. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
6. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0085.
P6_TA(2006)0313
Gensidig information vedrørende asyl og indvandring *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets beslutning om etablering af en procedure for gensidig informering om medlemsstaternes foranstaltninger på asyl- og indvandringsområdet (KOM(2005)0480 — C6-0335/2005 — 2005/0204(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0480) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 66, |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 67, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0335/2005), |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, artikel 41, stk. 4, og artikel 35, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0186/2006), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
(3a) |
Denne procedure fungerer på to planer: dels informerer medlemsstaternes administrationer hinanden gensidigt via et webbaseret netværk om de trufne foranstaltninger på nationalt plan på asyl- og indvandringsområdet, dels deltager de politiske instanser i regelmæssige debatter på europæisk plan på dette område. |
|
(4) |
Informationsproceduren bør baseres på solidaritet, gennemsigtighed og gensidig tillid. |
|
(4) |
Informationsproceduren bør baseres på solidaritet, gennemsigtighed og gensidig tillid og bør medføre, at medlemsstaterne udvikler en fælles og samordnet tilgang på asyl- og indvandringsområdet . |
|
(4a) |
Indførelse af en sådan procedure bør medføre forenkling, rationalisering og omlægning af eksisterende systemer, strukturer og net på asyl- og indvandringsområdet på europæisk plan. |
|
(5) |
Et webbaseret netværk bør af hensyn til effektiviteten og adgangsmulighederne udgøre et væsentligt element i informationsproceduren i forbindelse med nationale foranstaltninger på asyl- og indvandringsområdet. |
|
(5) |
Et webbaseret netværk , forvaltet af Kommissionen, der garanterer dets sikkerhed og fortrolighed, bør af hensyn til effektiviteten og adgangsmulighederne udgøre et væsentligt element i informationsproceduren i forbindelse med nationale foranstaltninger på asyl- og indvandringsområdet. |
|
(7) |
Da målene for denne beslutning, nemlig sikker udveksling af oplysninger og høringer mellem medlemsstaterne, ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne og derfor på grund af foranstaltningens virkninger bedre kan nås på fællesskabsplan, kan Fællesskabet vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i den artikel går denne beslutning ikke udover det, der er nødvendigt for at opfylde disse målsætninger. |
|
(7) |
Da målene for denne beslutning, nemlig sikker udveksling af oplysninger , bedre samordning og høringer mellem medlemsstaterne, ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne og derfor på grund af foranstaltningens virkninger bedre kan nås på fællesskabsplan, kan Fællesskabet vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i den artikel går denne beslutning ikke udover det, der er nødvendigt for at opfylde disse målsætninger. |
I medfør af denne beslutning etableres der en procedure for gensidig udveksling af oplysninger om nationale foranstaltninger på asyl- og indvandringsområdet ved hjælp af et webbaseret netværk , som giver mulighed for at udveksle synspunkter om sådanne foranstaltninger.
I medfør af denne beslutning etableres der en procedure for gensidig udveksling af oplysninger om nationale foranstaltninger på asyl- og indvandringsområdet ved hjælp af et webbaseret netværk. Denne procedure gør det muligt at tilrettelægge regelmæssig udveksling af synspunkter om foranstaltninger , der kan forventes at have en væsentlig indvirkning i flere medlemsstater eller i hele Fællesskabet, ikke alene på administrativt plan, men også på politisk plan i Rådet.
1. Medlemsstaterne giver Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om følgende foranstaltninger, som de har til hensigt at træffe på asyl- og indvandringsområdet, hvis disse foranstaltninger forventes at kunne have indvirkning i andre medlemsstater eller hele Fællesskabet:
1. Medlemsstaterne giver Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om følgende foranstaltninger, som de har til hensigt at træffe eller har truffet på asyl- og indvandringsområdet, hvis disse foranstaltninger forventes at kunne have indvirkning i andre medlemsstater , som f.eks. ved at omdirigere eller tiltrække migrationsstrømme til eller fra en anden medlemsstat, eller i hele Fællesskabet:
|
a) |
Udkast til lovgivning, senest på tidspunktet for fremlæggelse til vedtagelse. |
|
a) |
Al lovgivning, senest på tidspunktet for dens vedtagelse eller umiddelbart herefter . |
1a. Medlemsstaterne giver Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om de foranstaltninger vedrørende lovlig indvandring og bekæmpelse af ulovlig indvandring, der kan forventes at have væsentlig indvirkning i andre medlemsstater, senest når de forelægges til vedtagelse.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater:
udgår
|
a) |
Den endelige tekst til de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), når de er vedtaget eller umiddelbart herefter. |
udgår
|
b) |
Den endelige tekst til de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra b), når medlemsstaten giver sit tilsagn til at være bundet af en sådan foranstaltning eller umiddelbart herefter. |
udgår
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om følgende afgørelser, hvis de forventes at kunne have indvirkning i andre medlemsstater eller hele Fællesskabet:
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om følgende afgørelser, hvis de forventes at kunne have indvirkning i andre medlemsstater , f.eks. i form af omdirigering eller tiltrækning af migrationsstrømme til eller fra en anden medlemsstat, eller i hele Fællesskabet:
|
a) |
Endelige retsafgørelser, hvori der anvendes eller fortolkes nationale retlige foranstaltninger på asyl- og indvandringsområdet, når de afsiges eller umiddelbart herefter. |
|
a) |
Endelige nationale og internationale retsafgørelser , herunder retspraksis , hvori der anvendes eller fortolkes nationale retlige foranstaltninger eller internationale aftaler på asyl — og indvandringsområdet, når de afsiges eller umiddelbart herefter. |
5. Kommissionen eller en medlemsstat kan anmode om yderligere oplysninger om en særlig foranstaltning eller afgørelse, som en anden medlemsstat har givet meddelelse om via netværket. I så tilfælde fremkommer den pågældende medlemsstat med yderligere oplysninger om foranstaltningen eller afgørelsen inden to uger at regne fra fremsættelsen af anmodningen via netværket. De yderligere oplysninger stilles til rådighed for Kommissionen og de øvrige medlemsstater via netværket.
5. Kommissionen eller en medlemsstat kan anmode om yderligere oplysninger om en særlig foranstaltning eller afgørelse, som en anden medlemsstat har givet meddelelse om via netværket. I så tilfælde fremkommer den pågældende medlemsstat med yderligere oplysninger inden fire uger at regne fra fremsættelsen af anmodningen via netværket. De yderligere oplysninger stilles til rådighed for Kommissionen og de øvrige medlemsstater via netværket.
5a. Hver medlemsstat og/eller Kommissionen kan anmode om oplysninger om foranstaltninger, der ikke har været meddelt forinden af en anden medlemsstat, hvis de skønner, at disse foranstaltninger kan forventes at have indvirkning på migrationsstrømmene i den medlemsstat, der anmoder om oplysningerne, eller i hele Fællesskabet.
6. Hver medlemsstat sikrer, at der foreligger et referat af teksten til alle foranstaltninger eller afgørelser, den sender via netværket, på et andet officielt EU-sprog end dens eget/egne. Referatet indeholder mindst den pågældende foranstaltnings eller afgørelses formål og anvendelsesområde, de vigtigste bestemmelser og en vurdering af indvirkningen heraf i andre medlemsstater eller hele Fællesskabet.
6. Hver medlemsstat sikrer, at de foranstaltninger , afgørelser og evalueringer , den sender via netværket, foreligger på et af de tre mest benyttede officielle EU-sprog, bortset fra dens eget/egne.
2. Kommissionen er ansvarlig for udviklingen og forvaltningen af netværket, herunder dets struktur og indhold og adgangen til det. Netværket omfatter passende foranstaltninger til sikring af fortroligheden.
2. Kommissionen er ansvarlig for udviklingen og forvaltningen af netværket, herunder dets struktur og indhold og adgangen til det. Netværket omfatter passende foranstaltninger til sikring af fortroligheden af alle eller en del af de deri indeholdte oplysninger .
2a. De retsakter, der allerede er vedtaget i de enkelte medlemsstater og foreligger i netværket, og de endelige retsafgørelser, der er truffet af de nationale og internationale domstole, skal være offentligt tilgængelige.
3a. Ved indførelsen af proceduren for gensidig informering giver medlemsstaterne oplysninger om deres nationale lovgivningers aktuelle stade med henblik på at opbygge en »basisdatabank«.
4a. Der indsættes en specifik funktionalitet i netværket, der skal gøre det muligt for medlemsstaterne at sende anmodninger om særlige oplysninger til en eller flere medlemsstater og/eller Kommissionen på de områder, der er omhandlet i denne beslutning.
4b. Der indsættes en specifik funktionalitet i netværket, der skal muliggøre automatisk oversættelse af online-oplysningerne til alle officielle fællesskabssprog eller i det mindste de mest benyttede, hvilket vil forbedre dokumenternes forståelighed.
5a. Der etableres et sikkert tilgangspunkt til netværket i Europa-Parlamentet til brug for dets medlemmer.
1. Kommissionen kan på eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstat tilrettelægge en udveksling af synspunkter med medlemsstaternes eksperter om en særlig national foranstaltning, der er fremlagt i medfør af artikel 2 og 3 i denne beslutning. Den medlemsstat, hvis foranstaltning er genstand for drøftelsen, skal være repræsenteret ved udvekslingen af synspunkter .
1. Kommissionen udarbejder to gange om året en generel rapport, der sammenfatter de oplysninger medlemsstaterne har givet. Kommissionen kan foretage supplerende høringer i medlemsstaterne til brug for udarbejdelsen af denne rapport. Rapporten sendes til Europa-Parlamentet og Rådets kompetente instanser med henblik på at tilvejebringe et grundlag for de politiske myndigheders drøftelser .
2. Formålet med udvekslingen af synspunkter er at indkredse emner af fælles interesse.
udgår
Kommissionen evaluerer, hvordan systemet fungerer tre år efter, at denne beslutning er trådt i kraft, og derefter regelmæssigt.
Kommissionen evaluerer, hvordan systemet fungerer to år efter, at denne beslutning er trådt i kraft, og derefter regelmæssigt.
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2006)0314
Ændring af protokollen om privilegier og immuniteter
Europa-Parlamentets beslutning om ændring af protokollen om privilegier og immuniteter
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sin beslutning af 23. juni 2005 om ændring af afgørelsen af 4. juni 2003 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (1), |
|
— |
der henviser til erklæring af 3. juni 2005 fra medlemsstaternes repræsentanter, forsamlet i Rådet, hvori de enedes om, at de, »når et instrument, der fastsætter Europa-Parlamentets medlemmers statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af deres hverv, vedtages i overensstemmelse med traktatens artikel 190, stk. 5, vil behandle Europa-Parlamentets anmodning om en revision af de relevante bestemmelser i protokollen af 1965 vedrørende Det Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, for så vidt angår Europa-Parlamentets medlemmer, med henblik på at nå frem til en konklusion hurtigst muligt«, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5, |
|
A. |
der henviser til, at det i sin beslutning af 23. juni 2005 anførte, at erklæringen af 3. juni 2005 var en væsentlig forudsætning for et kompromis med Rådet vedrørende statutten, |
|
B. |
der henviser til, at det i sin beslutning af 23. juni 2005 fastholdt, at »det samlede kompromis om statutten for Europa-Parlamentets medlemmer [skulle bestå] af følgende elementer:
|
|
1. |
minder om Rådets tilsagn om at ville behandle Europa-Parlamentets anmodning om en revision af de bestemmelser i protokollen af 1965 vedrørende Det Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, der vedrører Europa-Parlamentets medlemmer, med henblik på at nå frem til en konklusion hurtigst muligt; håber desuden, at der som led i revisionen vil blive indføjet en bestemmelse, der giver Parlamentet mulighed for at anlægge søgsmål ved De Europæiske Fællesskabers Domstol med henblik på at værne om de privilegier og immuniteter, protokollen garanterer det; |
|
2. |
bekræfter, at den statut, som Europa-Parlamentet vedtog den 3.-4. juni 2003, skal danne grundlag for revisionen; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at sikre behørig inddragelse af Europa-Parlamentet i regeringskonferencen; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
P6_TA(2006)0315
Økonomiske og sociale konsekvenser af virksomhedsomlægninger i Europa
Europa-Parlamentets beslutning om de økonomiske og sociale følgevirkninger af omstruktureringen af virksomheder i Europa
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til fællesskabspagten fra 1989 om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder og det tilhørende arbejdsprogram, |
|
— |
der henviser til Rådets direktiv 75/129/EØF af 17. februar 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (1), |
|
— |
der henviser til Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne (2) (direktiv om europæiske samarbejdsudvalg), |
|
— |
der henviser til de hurtige forandringer og økonomiske ændringer, som kan påvirke virksomheder i alle medlemsstater både positivt og negativt, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 14. marts 2006 om virksomhedsflytning og regionaludvikling (3), sin beslutning af 15. marts 2006 om omstruktureringerne og beskæftigelsen (4) og til sine mange beslutninger om virksomhedsomstrukturering, virksomhedsflytninger, fusioner og lukninger, især sin beslutning af 13. marts 2003 om lukning af virksomheder efter modtagelse af økonomisk støtte fra EU (5), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab (6), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4, |
|
A. |
der henviser til, at virksomhedernes ledelser bør træffe afgørelser, som sikrer væksten i virksomhederne og til, at sociale og økonomiske fremskridt bør garanteres i forbindelse med omstruktureringer, såfremt ændringerne er en reaktion på udfordringer i forbindelse med udviklingen af en bæredygtig økonomi, og at det samtidig er sigtet at beskytte den sociale velfærd og miljøet, |
|
B. |
der henviser til, at målet med Lissabon-strategien er at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar vækst med flere og bedre job og større social samhørighed, |
|
C. |
der henviser til, at omstruktureringer bør håndteres under behørig hensyntagen til de sociale forhold og til miljøet, da de i modsatfald kan modarbejde Lissabon-målsætningerne om at fremme fuld beskæftigelse, jobkvalitet, social og territorial samhørighed og bæredygtig udvikling, |
|
1. |
opfordrer Kommissionen til, som det allerede blev gjort i Parlamentets beslutning af 12. februar 2004 (7), at anlægge en mere konsekvent strategi for, hvordan industriel omstrukturering og de sociale virkninger heraf skal håndteres; |
|
2. |
mener, at offentlige støtteordninger kun bør finde anvendelse, hvis virksomhedernes ledelser påtager sig langsigtede forpligtelser, hvad angår beskæftigelsen og udviklingen af lokalområdet; |
|
3. |
henstiller til Kommissionen og til medlemsstaterne at indstille tilskud fra hjælpeprogrammer og at kræve tilbagebetaling af tilskud fra de virksomheder, som ikke overholder deres forpligtelser; |
|
4. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en europæisk dialog om omstruktureringer af virksomheder og om strukturreformer på arbejdsmarkedet for at udnytte globaliseringens fordele, samtidig med at de negative sociale konsekvenser afbødes mest muligt; |
|
5. |
erindrer Kommissionen om betydningen af et velfungerende direktiv om europæiske samarbejdsudvalg, der sikrer, at information og høring af arbejdstagerne udføres korrekt; |
|
6. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at virksomhederne overholder deres sociale og økonomiske forpligtelser og optræder på en socialt ansvarlig og fair over for alle de berørte parter, herunder lokale og regionale myndigheder og de lokalsamfund, hvor de er hjemmehørende; |
|
7. |
opfordrer Kommissionen til straks at udarbejde en evalueringsrapport om gennemførelsen af direktiv 75/129/EØF og til at forelægge forslag til foranstaltninger med henblik på at sikre overholdelse af direktivet; |
|
8. |
hilser Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen velkommen, idet denne vil støtte arbejdstagerne og forbedre den sociale og uddannelsesmæssige infrastruktur i forbindelse med kollektive afskedigelser, og opfordrer Rådet til at vedtage sin fælles holdning så hurtigt som muligt efter Parlamentets førstebehandling og at sikre, at fonden kan anvendes med tilbagevirkende kraft, hvis virkningerne af aktuelle lukninger også gør sig gældende i 2007; |
|
9. |
udtrykker sin solidaritet med de berørte arbejdstagere, deres familier og deres lokalsamfund, som er berørt af afskedigelserne; |
|
10. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne samt til Den Europæiske Samarbejdsorganisation og Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa. |
(1) EFT L 48 af 22.2 1975, s. 29. Senest ændret ved direktiv 92/56/EØF (EFT L 245 af 26.8.1992, s. 3).
(2) EFT L 254 af 30.9.1994, s. 64.
(3) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0077.
(4) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0088.
(5) EUT C 61 E af 10.3.2004, s. 425.
P6_TA(2006)0316
CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger
Europa-Parlamentets beslutning om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger på grundlag af det midlertidige udvalgs interimsbetænkning (2006/2027(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sin beslutning af 15. december 2005 om CIA's formodede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger (1), |
|
— |
der henviser til sin afgørelse af 18. januar 2006 om nedsættelse af et midlertidigt udvalg om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger (2), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 175, |
|
— |
der henviser til interimsbetænkning fra Det Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger (A6-0213/2006), |
|
A. |
der henviser til, at hovedformålet med det midlertidige udvalgs arbejde er at fastslå, om Den Europæiske Union og dens medlemsstater i forbindelse med de påståede forhold har overholdt grundprincipperne i EU-traktatens artikel 6 og navnlig sikret beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder som defineret bl.a. i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der blev vedtaget af Europarådet den 4. november 1950 (herefter benævnt »EMRK«), |
|
B. |
der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (3), som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7. december 2000, og som er inkorporeret i del II af traktaten om en forfatning for Europa, udgør et referencedokument på det europæiske kontinent ikke alene for De Europæiske Fællesskabers Domstol, men også for forfatningsdomsstolene og de øvrige domstole i medlemsstaterne, |
|
C. |
der henviser til, at kampen mod terror ikke kan vindes ved at ofre netop de principper, som terrorismen forsøger at tilintetgøre, navnlig princippet om, at de grundlæggende rettigheder aldrig må bringes i fare; der henviser til, at terrorisme skal bekæmpes med lovlige midler og under overholdelse af folkeretten og national ret, og at både regeringerne og den brede offentlighed skal udvise en ansvarlig holdning hertil, |
|
D. |
der henviser til, at princippet om den menneskelige værdigheds ukrænkelighed er nedfældet i artikel 1 i chartret om grundlæggende rettigheder og danner grundlag for alle andre grundlæggende rettigheder og særlig retten til livet (artikel 2), forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (artikel 4), retten til beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering (artikel 19) samt retten til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol (artikel 47), og at der ikke kan gøres indskrænkninger i dette princip, selv ikke ud fra sikkerhedshensyn, hverken i fredstid eller i krigstid, |
|
E. |
der henviser til, at Den Europæiske Unions medlemsstater ifølge de internationale menneskerettighedsbestemmelser, som fastlagt i FN's verdenserklæring om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og dertil knyttede instrumenter, og navnlig EMRK, er forpligtede til at sikre, at alle personer inden for deres jurisdiktionsområde nyder godt af de grundlæggende rettigheder som fastslået på internationalt plan, herunder forbuddet mod udlevering eller udsendelse i de tilfælde, hvor der er risiko for at blive udsat for tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, |
|
F. |
der henviser til, at europæisk og international menneskerettighedslovgivning forbyder tvungen forsvinden, herunder hemmelige tilbageholdelser, hvor personer uden nogen form for rettergang holdes i isolation, uden at deres pårørende eller offentligheden underrettes om deres skæbne eller opholdssted, |
|
G. |
der henviser til, at de påståede forhold ikke blot er omfattet af EMRK, men også kan være ansvarspådragende for medlemsstaterne i deres egenskab af parter i
|
|
H. |
der henviser til, at det er nødvendigt med et så nært samarbejde muligt mellem regeringerne i Europa, USA og alle andre lande, der kæmper for samme sag, for at bekæmpe terrorismen, |
|
I. |
der henviser til, at det er nødvendigt med en så omfattende konsultation og et så nært samarbejde som muligt mellem det midlertidige udvalg og Europarådet, FN's højkommissær for menneskerettigheder og medlemsstaternes myndigheder, herunder navnlig de nationale parlamenter, |
|
J. |
der henviser til, at konsultationen og samarbejdet bør tage højde for de aktiviteter og de undersøgelser, der allerede er gennemført, særlig
|
|
K. |
der henviser til, at der ligeledes må lægges særlig vægt på den interimsrapport, som Europarådets generalsekretær (8) har udarbejdet som led i den undersøgelse, der er foretaget på grundlag af artikel 52 i EMRK, og på generalsekretærens redegørelse på pressekonferencen den 12. april 2006, der lå i forlængelse af de detaljerede svar fra Europarådets medlemsstater (9), heriblandt EU's medlemsstater; der henviser til, at generalsekretæren har fastslået, at der tydeligvis har fundet overførselsflyvninger sted, at praktisk taget ingen af Europarådets medlemsstater råder over egnede ved lov eller administrativt fastsatte foranstaltninger til effektivt at beskytte personer mod krænkelser af menneskerettighederne, som begås af agenter fra fremmede efterretningstjenester, der opererer på deres territorium, og at han har modtaget et svar, som officielt erkender, at visse personer er blevet »overgivet« til udenlandske agenter efter procedurer, som ikke opfylder de krav og sikkerhedsforanstaltninger, der kræves i henhold til EMRK og Europarådets andre juridiske instrumenter (10), |
|
L. |
der henviser til, at den indledende fase af det midlertidige udvalgs arbejde har gjort det muligt udarbejde et sammenhængende dossier af oplysninger fra især
|
|
M. |
der henviser til, at det midlertidige udvalg, på trods af at det ikke er udstyret med domstolslignende undersøgelsesbeføjelser, og på trods af at efterretningstjenesternes påståede aktiviteter holdes hemmelige af de nationale myndigheder, har indsamlet bekræftede oplysninger om, at der på europæisk territorium er foregået visse ulovlige aktiviteter, der har haft konsekvenser for europæiske borgere og personer med fast bopæl, således at det nu påhviler de europæiske regeringer at føre bevis for, om deres menneskerettighedsforpligtelser i henhold til artikel 6 i TEU og til EMRK rent faktisk er blevet overholdt, |
|
N. |
der henviser til, at det arbejde, som det midlertidige udvalg hidtil har udført, bekræfter, at Parlamentets afgørelse af 18. januar 2006 om nedsættelse af dette udvalg var velbegrundet, men at det også har vist, at det er nødvendigt at foretage andre former for kontrol og at indhente supplerende oplysninger, og at det midlertidige udvalg derfor bør fortsætte sit arbejde for at kunne at opfylde sit mandat fuldt ud, |
|
O. |
der henviser til, at Parlamentet i sin afgørelse af 18. januar 2006 i punkt 3 vedtog, at det midlertidige udvalg skulle forelægge en interimsbetænkning for Parlamentet med detaljerede forslag om, hvorledes det vil fortsætte sit arbejde, |
|
P. |
der henviser til, at »europæiske lande« i denne beslutning skal forstås som medlemsstater, tiltrædelses- og kandidatlande samt associerede lande som beskrevet i det midlertidige udvalgs mandat, der blev vedtaget den 18. januar 2006, |
|
Q. |
der henviser til, at denne beslutning omhandler tre forskellige typer af ordninger, som tilsyneladende anvendes i USA:
|
Om oplysninger det midlertidige udvalg har tilvejebragt til dato
|
1. |
tilslutter sig de konklusioner, som Europarådets generalsekretær er nået frem til som afslutning på det efterforskningsarbejde, han har gennemført på grundlag af artikel 52 i EMRK; |
|
2. |
noterer sig ligeledes i denne forbindelse udtalelse nr. 363/2005 fra Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Lov (Venedig-kommissionen) (11) til Europarådets Parlamentariske Forsamling, herunder navnlig at
|
|
3. |
beklager, at de bestemmelser, der regulerer efterretningstjenesternes aktiviteter, virker utilstrækkelige i flere medlemsstater, hvilket gør det nødvendigt at indføre bedre kontrolforanstaltninger, særlig hvad angår fremmede efterretningstjenesters aktiviteter på disse medlemsstaters territorium, herunder også på fremmede militærbaser, og mener, at der på EU-plan bør indføres regler for samarbejde; |
|
4. |
beklager, at NATO hidtil har nægtet det midlertidige udvalg adgang til den fulde ordlyd af NATO-rådets beslutning af 4. oktober 2001 om gennemførelse af Washington-traktatens artikel 5; opfordrer indtrængende NATO til at give adgang til beslutningens fulde ordlyd for at skabe klarhed i sagen; |
|
5. |
erkender betydningen af et tæt samarbejde mellem efterretningstjenesterne i medlemsstaterne og de allierede stater, men understreger, at et sådant samarbejde ikke må forveksles med suverænitetsafgivelse på EU's territorium og i EU's luftrum; |
|
6. |
noterer sig udtalelserne fra EU's koordinator for terrorbekæmpelse, Gijs de Vries, og den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Javier Solana, som begge erklærede, at de ikke havde forståelsen af, at medlemsstater under deres samarbejde med CIA havde overtrådt nationale, europæiske eller internationale love, samtidig med at de tilføjede, at de ikke har kompetence til at anmode om oplysninger fra medlemsstater; |
Om de ulovlige pågribelser, udsendelser, anholdelser, bortførelser, ekstraordinære overførsler og hemmelige tilbageholdelser, der er foretaget af CIA, af andre amerikanske instanser eller af andre tredjelandes efterretningstjenester
|
7. |
er foruroliget over, at de oplysninger, der allerede er kommet for dagen i medlemsstaterne, Europarådet og det midlertidige udvalg, viser, at de grundlæggende menneskerettigheder siden den 11. september 2001 som led i den meget vigtige bekæmpelse af terrorisme gentagne gange er blevet krænket på en alvorlig og uacceptabel måde, særlig i forhold til EMRK, De Forenede Nationers konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; |
|
8. |
må på grundlag af det bevismateriale, der er forelagt for det midlertidige udvalg, formode, at CIA eller andre amerikanske instanser i nogle tilfælde har været direkte ansvarlige for ulovlig pågribelse, udsendelse, bortførelse og tilbageholdelse af terrormistænkte på medlemsstaternes og tiltrædelses- og kanditatlandenes område, og for ekstraordinær overførelse af bl.a. EU-borgere eller personer med fast bopæl; minder om, at disse handlinger ikke er i overensstemmelse med kendte internationale retsprincipper og er i strid med menneskerettighedslovgivningens grundlæggende principper; |
|
9. |
beklager, at forståelsesaftalerne mellem USA og europæiske lande fortsat hemmeligholdes for det midlertidige udvalg; |
|
10. |
tager afstand fra anvendelse af ekstraordinære overførsler, som har til formål at sikre, at de mistænkte ikke bliver stillet for retten, men bliver overført til tredjelande for at blive forhørt — hvorunder de kunne blive udsat for tortur — og tilbageholdt på steder, der er under kontrol af USA eller lokale myndigheder; anser det for uacceptabelt, at visse regeringer fralægger sig deres ansvar ved at anmode om diplomatiske forsikringer fra lande, hvor der er stærke grunde til at tro, at de anvender tortur; dette synspunkt blev ligeledes udtrykt i konklusionerne fra Manfred Nowak, den særlige rapportør om tortur; mener desuden, at ekstraordinær overførsel af personer til steder, hvor tortur er almindeligt forekommende, er en krænkelse af princippet om non-refoulement, jf. artikel 3 i FN's konvention om tortur; |
|
11. |
anser diplomatiske forsikringer, for så vidt der anmodes om undtagelse fra reglen, for en stiltiende anerkendelse af anvendelsen af tortur i tredjelande og derfor for at være i modstrid med EU's forpligtelser som fastsat i retningslinjerne for EU's politik over for tredjelande vedrørende tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som Rådet vedtog den 9. april 2001; |
|
12. |
er foruroliget over det vidneudsagn, der blev afgivet til det midlertidige udvalg af den canadiske statsborger Maher Arar, som blev anholdt af de amerikanske myndigheder, overført af CIA via en europæisk lufthavn og tilbageholdt i Syrien i tolv måneder, hvor han blev udsat for tortur; noterer sig, at amerikanernes juridiske rådgiver, John Bellinger, da det midlertidige udvalgs delegation besøgte USA, erklærede, at Arar-sagen behandles på grundlag af den amerikanske immigrations- og toldlov og intet har at gøre med de påståede tilfælde af overførsel; |
|
13. |
er dybt bekymret over, at alle de hidtidige resultater af arbejdet i det midlertidige udvalg synes at tyde på, at europæisk luftrum og og lufthavne er blevet anvendt af CIA-stråmandsselskaber for at komme uden om de retlige forpligtelser for statsfly, der er fastsat i Chicago-konventionen, til ulovligt at overgive personer, som var mistænkt for terrorisme, i CIA's eller det amerikanske militærs varetægt eller overføre dem til andre lande (heriblandt Egypten, Jordan, Syrien og Afghanistan), der hyppigt anvender tortur i forbindelse med forhør, således som den amerikanske regering selv har erkendt (12); |
|
14. |
bemærker, at det midlertidige udvalgs hidtidige arbejde ikke har ført til beviser for eksistensen af hemmelige fængsler i EU; mener imidlertid, at det midlertidige udvalgs arbejde de kommende måneder vil fokusere nærmere på dette spørgsmål; |
|
15. |
bifalder den amerikanske Kongres' indsats, som har ført til gennemførelse af McCains ændringsforslag, der har til formål at sikre bedre beskyttelse af påståede terrorister mod at blive ulovligt behandlet af statslige myndigheder; |
Om muligheden for, at medlemsstaterne og tiltrædelses- og kandidatlandene i kraft af handlinger eller undladelser er impliceret eller medskyldige i ulovlige pågribelser, udsendelser, anholdelser, bortførelser, ekstraordinære overførsler og hemmelige tilbageholdelser
|
16. |
anser det — ud fra de foreliggende vidneudsagn og den foreliggende dokumentation — for usandsynligt, at visse europæiske regeringer ikke har haft kendskab til aktiviteterne i forbindelse med de ekstraordinære overførsler, der har fundet sted på deres territorium; anser det navnlig for fuldstændig usandsynligt, at flere hundrede flyvninger gennem en række medlemsstaters luftrum og et tilsvarende antal bevægelser ud og ind ad europæiske lufthavne kan være foregået uden enten sikkerhedstjenesternes eller efterretningstjenesternes vidende, og uden at højtstående embedsmænd disse tjenester i det mindste har overvejet forbindelsen mellem disse flyvninger og anvendelsen af ekstraordinære overførsler; bemærker, at denne antagelse støttes af det forhold, at højtstående personer i den amerikanske regering altid har påstået, at de har handlet uden at krænke europæiske landes nationale suverænitet; |
|
17. |
anser det ligeledes — i lyset af de retslige undersøgelser, de foreliggende vidneudsagn og den undersøgte dokumentation — for usandsynligt, at den bortførelse, som CIA-agenter foretog den 17. februar 2003 af den egyptiske statsborger Abu Omar, der efterfølgende blev ført til Aviano og senere til Ramstein, kunne have været organiseret og gennemført uden forudgående orientering af de italienske myndigheder eller sikkerhedstjenester; |
|
18. |
opfordrer ud fra den antagelse, at de betingelser, der lå til grund for den tidligere trufne afgørelse, ikke længere synes at gøre sig gældende, den italienske regering til at anmode om at få udleveret de 22 CIA-agenter, der var involveret i bortførelsen af Abu Omar, for at fremme den igangværende retssag og få sandheden bragt frem i lyset; |
|
19. |
fordømmer CIA's bortførelse af den tyske statsborger Khaled el Masri, som fra januar til maj 2004 blev holdt fanget i Afghanistan og ved den lejlighed blev behandlet på nedværdigende og umenneskelig vis; konstaterer desuden, at mistanken om, at Khaled el Masri forinden, fra den 31. december 2003 til den 23. januar 2004, blev uretmæssigt tilbageholdt i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og den 23./24. januar 2004 blev overført herfra til Afghanistan, hidtil ikke er blevet afkræftet; mener, at de foranstaltninger, som Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ifølge egne oplysninger har truffet for at undersøge spørgsmålet, var utilstrækkelige; |
|
20. |
bifalder den parlamentariske undersøgelse i den tyske Forbundsdag og afventer de endelige resultater fra dens undersøgelsesudvalg; |
|
21. |
understreger behovet for en bedre demokratisk og retslig kontrol af EU's foranstaltninger til bekæmpelse af terror; er af den holdning, at Rådets arbejdsgruppe for bekæmpelse af terror systematisk bør behandle spørgsmålet om beskyttelse af menneskerettighederne på sine møder og offentliggøre en årsberetning herom; |
|
22. |
opfordrer det fremtidige agentur for grundlæggende rettigheder til at lægge særlig vægt på sager om udlevering af påståede terrormistænkte fra medlemsstater til tredjelande; |
|
23. |
beklager, at den svenske stat gav afkald på kontrollen med håndhævelsen af loven i Bromma lufthavn den 18. december 2001, da regeringens beslutning om at udvise to egyptiske statsborgere, Mohammed Al Zary og Ahmed Agiza, blev gennemført, og to amerikanske agenter fik tilladelse til at udøve offentlig myndighed på svensk territorium, hvilket ifølge det svenske parlaments chefombudsmand er uforeneligt med den svenske lovgivning; |
|
24. |
beklager, at Sveriges udvisning af de egyptiske statsborgere, Mohammed Al Zary og Ahmed Agiza, i december 2001 udelukkende skete på grundlag af diplomatiske forsikringer fra den egyptiske regering, der ikke gav effektiv beskyttelse mod tortur; |
|
25. |
opfordrer indtrængende til, at undersøgelserne fortsættes for at klarlægge, hvilken rolle amerikanske soldater, der deltog i NATO-stabiliseringsstyrken (SFOR), har spillet i bortførelsen og overførslen til Guantánamo af seks bosniske statsborgere og/eller fastboende af algerisk oprindelse i strid med en bindende foreløbig afgørelse truffet af Menneskerettighedskammeret for Bosnien-Hercegovina og på trods af den bosniske højesterets afgørelse om at løslade de mistænkte, som forklaret af Manfred Nowako, der var medlem af Menneskerettighedskammeret for Bosnein-Hercegovina på det pågældende tidspunkt; opfordrer til, at den bosniske regerings eventuelle rolle i denne sag undersøges yderligere; fremhæver behovet for mere information om NATO's og FN's internationale politistyrkes eventuelle involvering i denne forbindelse; |
|
26. |
opfordrer indtrængende til, at undersøgelserne fortsættes for at af- eller bekræfte den påståede eksistens af et hemmeligt interneringscenter i Kosovo og KFOR-styrkernes mulige involvering i den ulovlige tilbageholdelse af terrormistænkte; |
|
27. |
foreslår, at NATO's generalsekretær inviteres til en høring i det midlertidige udvalg for bl.a. at klarlægge SFOR- og KFOR-styrkernes eventuelle deltagelse i den ulovlige anholdelse, overførsel og tilbageholdelse af terrormistænkte; |
|
28. |
minder medlemsstaterne om, at stater i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis har materielle og processuelle positive forpligtelser på menneskerettighedsområdet og skal træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger for at forhindre, at menneskerettighedsovertrædelser kan finde sted på deres territorium, samt efterforske påståede krænkelser og straffe de ansvarlige, såfremt sådanne krænkelser har fundet sted; gør desuden opmærksom på, at de kan drages til ansvar for krænkelse af EMRK, hvis de ikke overholder disse positive forpligtelser; understreger derfor, at medlemsstaterne har pligt til at foretage efterforskning med henblik på at fastslå, om deres territorium eller luftrum har været anvendt til menneskerettighedskrænkelser begået af dem selv eller af tredjelande med deres nødvendige direkte eller indirekte medvirken, og at de skal træffe alle nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger for at forhindre gentagelse af sådanne krænkelser; |
Om anvendelse af tortur
|
29. |
understreger, at forbuddet mod tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 1 i De Forenede Nationers konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf er absolut og uden undtagelser, uanset om der foreligger krigstilstand eller trussel om krig, indre politisk ustabilitet eller anden undtagelsestilstand; henviser til, at tilbageholdelse i isolation, bortførelse og ekstraordinær overførsel udgør krænkelser af de grundlæggende rettigheder i henhold til folkeretten, navnlig artikel 3 og 5 i EMRK, særlig da disse handlinger er ensbetydende med tortur eller umenneskelig og nedværdigende behandling; |
|
30. |
erindrer om, at enhver udtalelse eller tilståelse, der er afgivet under tortur eller ved anvendelse af grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling under ingen omstændigheder hverken kan anses for gyldigt bevis, jf. FN's torturkonvention, eller bør anvendes på nogen anden måde; tilslutter sig den almindelige skepsis vedrørende troværdigheden af tilståelser, der opnås ved hjælp af tortur og deres bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af terrorvendelse, hvilket blæandt andre den tidigere britiske ambassadør i Usbekistan, Craig Murray, tilkendegav under en høring i det midlertidige udvalg; |
|
31. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne og tiltrædelses- og kandidatlandene til konsekvent at overholde artikel 3 i FN's torturkonvention, særlig »non refoulement«-princippet, som fastslår, at »ingen deltagende stat må udvise, tilbagelevere (»refoulere«) eller udlevere en person til en anden stat, hvor der er vægtige grunde for at antage, at han vil være i fare for at blive underkastet tortur«; opfordrer endvidere USA til at tage sin fortolkning af »non refoulement«-princippet som formuleret i konventionens artikel 3 op til revision; |
|
32. |
opfordrer medlemsstaterne til fuldstændig at afvise at stole på diplomatiske forsikringer imod tortur som anbefalet af Manfred Nowak; |
|
33. |
opfordrer Rådet til at vedtage en fælles holdning imod medlemsstaters brug af diplomatiske forsikringer fra tredjelande, hvis der er vægtige årsager til at tro, at personer risikerer at blive udsat for tortur eller mishandling; |
Om CIA's anvendelse af europæisk luftrum og europæiske lufthavne
|
34. |
mener, at mange af de flyvninger via medlemsstaters og tiltrædelses- og kandidatlandes luftrum og lufthavne, som er foretaget med fly, der var ejet eller chartret af CIA, har indebåret gentagne krænkelser af Chicagokonventionen, fordi forpligtelsen til at indhente tilladelse ved statsflyvninger, jf. konventionens artikel 3, ikke blev overholdt; |
|
35. |
beklager, at ingen medlemsstat eller noget tiltrædelses- eller kandidatland har vedtaget procedurer med det formål at kontrollere, om civile luftfartøjer benyttes til formål, der er uforenelige med de internationalt anerkendte menneskerettighedsstandarder; |
|
36. |
anser de europæiske bestemmelser om et fælles europæisk luftrum og anvendelse, kontrol og forvaltning af de nationale luftrum samt benyttelse af medlemsstatslufthavne og europæiske flyselskaber for helt utilstrækkelige; understreger behovet for at fastsætte nye nationale, europæiske og internationale standarder; opfordrer Kommissionen til allerede på nuværende tidspunkt at forbedre lovgivningen ved at forelægge et forslag til direktiv om harmonisering af de nationale lovgivninger om kontrol med civil ikke-kommerciel luftfart; |
|
37. |
opfordrer Kommissionen til at udarbejde henstillinger til medlemsstaterne om højnelse af standarderne for overvågning af aktiviteter, der udføres ved hjælp af private chartrede fly, der benytter EU's lufthavne og luftrum; |
|
38. |
mener, at det er nødvendigt at få kastet lys over det reelle indhold i den aftale vedrørende den nye transatlantiske dagsorden, der blev paraferet i Athen den 22. januar 2003, og som omhandler øget anvendelse af europæiske transitfaciliteter til støtte for tilbagesendelse af kriminelle/uønskede udlændinge; |
|
39. |
mener, at det er nødvendigt at få afklaret, hvorledes de amerikanske efterretningstjenester rent faktisk har benyttet luftrummet, de civile og militære lufthavne, NATO-baserne og de amerikanske baser; |
|
40. |
anser det endvidere for nødvendigt at få konstateret, om det kan bevises, at der findes hemmelige fængsler i visse europæiske lande, således som det er blevet påstået i flere undersøgelser foretaget af journalister og autoritative ngo'er; |
Om de officielle delegationsbesøg, som det midlertidige udvalg har foretaget til dato
|
41. |
mener, at de to officielle delegationsesøg, der er foretaget til henholdsvis Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og USA, har været en informationskilde af afgørende betydning for arbejdet i det midlertidige udvalg og har gjort det muligt at få direkte kendskab til såvel de politiske myndigheders og som civilsamfundets synspunkter i de to lande; |
|
42. |
fordømmer, at den tyske statsborger Khalid El-Masri i 2004 blev ulovligt tilbageholdt i Afghanistan i over fire måneder; beklager myndighedernes tilbageholdenhed i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med hensyn til at bekræfte, at El-Masri opholdt sig i Skopje og sandsynligvis blev tilbageholdt dér, inden CIA-agenter overførte ham til Afghanistan; |
|
43. |
beklager den amerikanske regerings yderst restriktive fortolkning af FN's torturkonvention og navnlig af forbuddet mod enhver form for overførsler, der kan føre til, at de udleverede fanger udsættes for tortur eller nedværdigende, grusom og umenneskelig behandling; |
Om det midlertidige udvalgs fremtidige arbejde
|
44. |
konstaterer, at det er nødvendigt at fortsætte arbejdet i det midlertidige udvalg og at foretage en grundigere evaluering af de relevante begivenheder for at kontrollere, om en eller flere medlemsstater har overtrådt EU-traktatens artikel 6; understreger ligeledes, at det vil være hensigtsmæssigt at udvide efterforskningen til at omfatte begivenheder og lande, der ikke udtrykkeligt er nævnt i denne beslutning; |
|
45. |
beslutter derfor, at det midlertidige udvalg skal fortsætte sit arbejde i den resterende del af den fastsatte funktionsperiode på tolv måneder uden at foregribe bestemmelserne i forretningsordenens artikel 175 om en eventuel forlængelse af denne funktionsperiode; |
|
46. |
mener, at der snarest muligt bør iværksættes et forberedende lovgivningsarbejde i EU og i Europarådet for at sikre en fyldestgørende retsbeskyttelse af personer, som befinder sig inden for medlemsstaternes jurisdiktionsområde, og for at sikre en effektiv parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne på nationalt plan og på EU-plan; anser det med henblik herpå for meget vigtigt at oprette og igangsætte Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder; |
|
47. |
beklager de klare holdningsmæssige forskelle, der til dato har gjort sig gældende mellem den amerikanske og europæiske retlige model, for så vidt angår de spørgsmål, der henhører under det midlertidige udvalg; erkender imidlertid, at international terrorisme er en af de største trusler for sikkerheden og stabiliteten i EU og i det internationale samfund som helhed, og at denne trussel kun kan bekæmpes med legale midler i nært samarbejde med USA; understreger, at der er et presserende behov for et klart forbud i folkeretten mod ekstaordinære overførsler og for, at de europæiske institutioner anlægger en fælles holdning på dette område og tager dette spørgsmål op med de berørte tredjelande; |
|
48. |
mener, at det midlertidige udvalg efter at have afsluttet sit arbejde bør foreslå, hvilke principper der bør finde anvendelse:
|
|
49. |
opfordrer Præsidiet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sætte det midlertidige udvalg i stand til fuldt ud at opfylde sit mandat — under hensyntagen til udvalgets helt særlige beføjelser — ved indtil afslutningen af udvalgsarbejdet at give tilladelse til alle relevante undtagelser fra Parlamentets interne regler, særlig hvad angår
|
|
50. |
bifalder den indsats, som Europarådet, og især ordføreren for Udvalget om Retlige Anliggender og Menneskerettigheder i Europarådets Parlamentariske Forsamling, har gjort, og noterer med tilfredshed, at der er etableret et samarbejde mellem Europarådet og det midlertidige udvalg; |
|
51. |
opfordrer Rådet og hvert enkelt af dets medlemmer og i særdeleshed Rådets formandskab til helhjertet og uden forbehold at støtte det midlertidige udvalgs arbejde i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde som defineret i traktaterne og De Europæiske Fællesskabers Domstols praksis; |
|
52. |
opfordrer medlemsstaterne til at sende et klarere signal vedrørende lukningen af fangelejren i Guantánamo og til at spille en proaktiv rolle i bestræbelserne på at finde frem til en løsning for de fanger, der ikke vil blive stillet for en domstol, og som ikke kan vende tilbage til deres oprindelses- eller bopælslande, fordi de er blevet statsløse eller risikerer at blive udsat for tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling; |
|
53. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at bistå alle europæiske borgere og alle, der har haft fast bopæl i EU, som i øjeblikket tilbageholdes i Guantánamo, med al den nødvendige støtte og assistance, herunder især retshjælp; |
|
54. |
opfordrer Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) til at arbejde hen imod at sikre, at alle Europarådets medlemsstater opfylder deres forpligtelse (13) til at orientere CPT om alle tilbageholdelsesfaciliteter på deres territorium, og at sikre adgang til disse faciliteter; |
|
55. |
opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte det midlertidige udvalg i alle de skridt, som udvalget måtte finde påkrævet; |
|
56. |
understreger, at det er af afgørende betydning at samarbejde fuldt ud med parlamenterne i medlemsstaterne, tiltrædelseslandene, kandidatlandene og de associerede lande og særlig med de parlamenter, som har iværksat et udredningsarbejde om det samme spørgsmål; |
*
* *
|
57. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne, tiltrædelseslandene, kandidatlandene og de associerede lande samt til Europarådet og USA's regering og de to kamre i den amerikanske Kongres. |
(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0529.
(2) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0012.
(3) EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.
(4) Den svenske Rigsdags ombudsmand: »A review of the enforcement by the Security Police of a Government decision to expel two Egyptian citizens«, reference nr. 2169-2004 (22. maj 2005).
(5) Den svenske Rigsdag: »The Swedish Government's handling of matters relating to expulsion to Egypt«, Scrutiny report 2005/06.KU2,
http://www.riksdagen.se/templates/R_PageExtended_7639.aspx.
(6) Afgørelse fra De Forenede Nationers Torturkomité, meddelelse nr. 233/2003, Ahmed Hussein Kamil Agiza/Sverige (20. maj 2005),
http://www.unhchr.ch/tbs/doc.nsf/MasterFrameView/3ef42bcd48fe9d9bc1257020005533ca?Opendocument
(7) Domstolen i Milano, Sezione Giudice per le indagini preliminari, reference nr. 10838/05 R.G.N.R og nr. 1966/05 R.G.GIP.
(8) Rapport fra Europarådets generalsekretær, udarbejdet i henhold til artikel 52 i EMRK:»Secretary General's report under Article 52 ECHR on the question of secret detention and transport of detainees suspected of terrorist acts, notably by or at the instigation of foreign agencies«,
https://wcd.coe.int/ViewDoc.jsp?Ref=SG/Inf%282006%295&Sector=secPrivateOffice&Language=lanEnglish&Ver=original&BackColorInternet=9999CC&BackColorIntranet=FFBB55&BackColorLogged=FFAC75.
(9) http://www.coe.int/T/E/Com/Files/Events/2006-cia/annexes.asp.
(10) Noter til pressekonference afholdt af Terry Davis, Europarådets generalsekretær, onsdag den 12. april 2006;
http://www.coe.int/T/E/Com/Files/PA-Sessions/April-2006/20060412_Speaking-notes_sg.asp.
(11) http://www.venice.coe.int/docs/2006/CDL-AD%282006%29009-e.asp#_Toc130704767.
(12) Jf. de amerikanske rapporter om menneskerettigheder: U.S. Department of State country reports on human rights practices (2003).
(13) Den europæiske konvention til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanærende behandling eller straf, ref.: CPT/Inf/C (2002) 1 [EN] (Part 1) — Strasbourg, 26.XI.1987, Art. 8.
P6_TA(2006)0317
Amerikanske efterretningstjenesters overvågning af SWIFT-bankoverførsler
Europa-Parlamentets beslutning om den amerikanske efterretningstjenestes overvågning af bankoverførselsdata fra SWIFT-systemet
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 8, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7 og 8, |
|
— |
der henviser til Europarådets konvention nr. 108 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger, |
|
— |
der henviser til EU-traktatens artikel 6 og EF-traktatens artikel 286, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (1), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (2), |
|
— |
der henviser til forslaget til forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler (KOM(2005)0343), |
|
— |
der henviser til de klager, Privacy International har sendt til myndigheder med ansvar for databeskyttelse og privatlivets fred i 33 lande, og hvori det påstås, at dataoverførslerne fra SWIFT blev foretaget uden hensyntagen til den retslige procedure i henhold til databeskyttelseslovgivningen, og at videregivelserne fandt sted uden nogen lovhjemmel eller kompetence, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4, |
|
A. |
der henviser til, at europæiske og amerikanske medier for nylig har afsløret eksistensen af et program til sporing af finansiering af terroraktiviteter (Terrorist Finance Tracking Program), som er udviklet af USA's regering og har gjort det muligt for amerikanske myndigheder at få adgang til alle finansielle oplysninger i SWIFT (Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunications), som er et belgisk baseret, brancheejet kooperativ, som består af mere end 8 000 forretningsbanker og institutioner i 200 lande, herunder en række centralbanker, |
|
B. |
der henviser til, at de oplysninger, som SWIFT opbevarer, og som de amerikanske myndigheder har haft adgang til, vedrører flere hundrede tusinde EU-borgere, eftersom europæiske banker benytter SWIFT-kommunikationssystemet til bankoverførsler over hele verden, og at der i SWIFT-regi dagligt foretages millioner af overførsler og banktransaktioner, |
|
C. |
henviser til, at enhver overførsel af oplysninger på EU's område til brug uden for EU som minimum skal gøres til genstand for en undersøgelse af, hvorvidt beskyttelsesniveauet er tilstrækkeligt i henhold til direktiv 95/46/EF, |
|
D. |
der henviser til, at adgangen til de oplysninger, der behandles af SWIFT, ikke alene giver mulighed for at spore overførsler, der vedrører ulovlige aktiviteter, men også oplysninger om de pågældende personers og landes økonomiske aktiviteter, hvilket kan føre til omfattende økonomisk og industriel spionage, |
|
1. |
erindrer om, at det er fast besluttet på at bekæmpe terrorisme, og mener, at det er nødvendigt at finde den rette balance mellem sikkerhedsforanstaltninger og beskyttelse af borgerlige rettigheder og grundlæggende rettigheder; er dybt bekymret over, at der i øjeblikket er ved at udvikle sig et klima af stadigt mindre respekt for privatlivets fred og databeskyttelse; |
|
2. |
understreger, at den Europæiske Union bygger på retsstatsprincippet, og at alle overførsler af personoplysninger til tredjelande er underlagt databeskyttelseslovgivningen på nationalt og europæisk plan, ifølge hvilken enhver overførsel kun kan ske med tilladelse fra en domstol, og enhver afvigelse fra dette princip skal være proportionalt med formålet og have hjemmel i en lov eller en international aftale; |
|
3. |
mener, at medlemsstaterne kun ved anvendelse af artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention og ved at handle inden for rammerne af fællesskabslovgivningen og under overholdelse af artikel 13 i direktiv 95/46/EF — af hensyn til statens sikkerhed, den offentlige ro og orden og sikkerheden — kan fravige princippet om, at oplysninger skal være formålsbestemte og overførsel af kommercielle oplysninger forbudt, der er det eneste lovlige grundlag for privates opbevaring af personlige oplysninger, og dermed kun sænke databeskyttelsesniveauet når det er nødvendigt, proportionalt med formålet og foreneligt med et demokratisk samfund; |
|
4. |
bemærker ovennævnte forslag til forordning som kan bidrage til fastlæggelse af en retlig ramme for overførsel af disse oplysninger; beklager, at Parlamentet — i modstrid med princippet om et konstant og loyalt samarbejde mellem Fællesskabets institutioner — ikke er blevet informeret om SWIFT-overførslerne af de andre institutioner, især Den Europæiske Centralbank, i forbindelse med forhandlinger og trepartsmøder; |
|
5. |
anmoder Kommissionen, Rådet og Den Europæiske Centralbank (ECB) om udtømmende at gøre rede for, i hvilket omfang de havde kendskab til den hemmelige aftale mellem SWIFT og den amerikanske regering; |
|
6. |
kræver i den forbindelse, at ECB's rolle og funktion præciseres, og anmoder den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse om hurtigst muligt at kontrollere, om ECB i henhold til forordning (EF) nr. 45/2001 var forpligtet til at reagere på den mulige overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, som den havde fået kendskab til; |
|
7. |
erindrer om, at ECB skal sikre, at centralbanker kun får adgang til SWIFT-samarbejdet på et retligt grundlag; |
|
8. |
kræver, at medlemsstaterne sikrer og kontrollerer, at der på nationalt plan ikke eksisterer et retligt tomrum, og at EU's databeskyttelseslovgivning også omfatter centralbanker; anmoder medlemsstaterne om at forelægge resultaterne af denne kontrol for Kommissionen, Rådet og Parlamentet; |
|
9. |
kræver, at Rådet hurtigst muligt undersøger og vedtager forslaget til rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde (KOM(2005)0475) for at sikre, at europæiske borgere kan nyde godt af et ensartet højt databeskyttelsesniveau i hele EU; |
|
10. |
gør især Rådet opmærksom på ændring 26 og 58 i Parlamentets holdning af 14. juni 2006 (3) om ovenstående forslag til rammeafgørelse, der har til formål at regulere behandlingen af oplysninger, som i offentlighedens interesse er blevet overført til private parter; |
|
11. |
bekræfter sin store skuffelse over Rådets manglende vilje til at løse problemet med den nuværende lovgivningsmæssige situation, hvor der findes to forskellige proceduremæssige rammer for beskyttelse af grundlæggende rettigheder under henholdsvis første og tredje søjle; kræver derfor endnu en gang, at dette dobbelte sæt retlige rammer afskaffes ved at anvende passerelle-bestemmelsen i EU-traktatens artikel 42; |
|
12. |
opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af al vedtaget EU-antiterrorlovgivning med særlig vægt på effektivitet, nødvendighed, proportionalitet og respekt for grundlæggende rettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at overveje, hvilke foranstaltninger der bør træffes for at undgå fremtidige gentagelser af sådanne alvorlige krænkelser af privatlivets fred; |
|
13. |
er stærkt imod enhver hemmelig aktion på EU's territorium, der har konsekvenser for EU-borgernes privatliv, er dybt bekymret over, at sådanne aktioner finder sted, uden at Europas borgere og deres parlamentariske repræsentanter bliver informeret derom; opfordrer indtrængende USA og de amerikanske efterretnings- og sikkerhedstjenester til at handle i en god samarbejdsånd og underrette deres allierede om de sikkerhedsaktioner, de har til hensigt at udføre på EU's territorium; |
|
14. |
opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til i samarbejde med Økonomi- og Valutaudvalget så hurtigt som muligt at gennemføre en fælles høring af ECB, Kommissionen, Rådet, den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse og andre private og offentlige parter, der er indblandet i sagen, med henblik på at afdække deres kendskab til sagen; |
|
15. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og medlemsstaternes, kandidatlandenes og tiltrædelseslandenes regeringer og parlamenter samt til USA's regering og Kongressens to kamre. |
(1) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(2) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
(3) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0258.
P6_TA(2006)0318
Integration af indvandrere i EU
Europa-Parlamentets beslutning om strategier og midler til integration af indvandrere i Den Europæiske Union (2006/2056(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. september 2005 om »En fælles dagsorden for integration — En ramme for integration af tredjelandsstatsborgere i Den Europæiske Union« (KOM(2005)0389), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 13, |
|
— |
der henviser til EF-traktaten, som tillægger Fællesskabet beføjelser og ansvar på områderne indvandring og asyl, og særlig til artikel 63, nr. 3, litra a), |
|
— |
der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15.-16. oktober 1999, fra Det Europæiske Råds møde i Laeken den 14.-15. december 2001, fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla den 21.-22. juni 2002 og fra Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003, hvori det understreges, hvor vigtigt det er at udvikle samarbejdet og udvekslingen af oplysninger inden for rammerne af den nyligt etablerede gruppe af nationale kontaktpunkter vedrørende integration med særligt henblik på at styrke koordineringen af de relevante politikker på nationalt plan og EU-plan, |
|
— |
der henviser til Haag-programmet, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 4. november 2004, og som fastsætter de mål, der skal nås inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i perioden 2005-2010, |
|
— |
der henviser til det uformelle ministermøde i Groningen den 9. november 2004, hvor integrationsministrene mødtes for første gang, |
|
— |
der henviser til de fælles grundprincipper for integration, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 19. november 2004 (1), |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 18, 20, 21 og 22, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 45, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0190/2006), |
|
A. |
der henviser til, at integration af indvandrere er en udfordring, som EU før har kunnet klare, at de fleste indvandrere for 25 år siden var sydeuropæere, at Sydeuropa i dag er en velfungerende del af Unionen, at de sydeuropæiske borgere ikke længere opfattes som indvandrere, selv om mange dengang anså dem for fremmede og uintegrerbare, at deres oprindelseslandes tiltrædelse af Unionen styrkede EU som helhed, og at borgerne i de nye medlemsstater ligeledes nu er fuldgyldige EU-borgere, |
|
B. |
der henviser til, at Unionen i dag står over for en anden type integrationsudfordring, da den ikke længere kan gå ud fra, at flertallet af indvandrerne til sidst vil blive integreret i Unionen, efterhånden som deres oprindelseslande opnår medlemskab, |
|
C. |
der henviser til, at EU skønnes at have 40 millioner indvandrere, og at antallet af disses efterkommere løber op i mange flere millioner; der henviser til, at denne voksende befolkning er overordentligt varieret, men kæmper med de samme problemer, da dens medlemmers deltagelse på arbejdsmarkedet ligger et godt stykke under gennemsnittet, deres resultater i skolen er markant dårligere og de er politisk underrepræsenterede på alle forvaltningsniveauer, herunder i medlemsstaternes politiske partier og i de europæiske institutioner, |
|
D. |
der henviser til, at selv om disse over 40 millioner indvandrere kan opfattes som EU's 26. medlemsstat (og den femtestørste målt i befolkningstal), og EU's interesse i og bestræbelser på at integrere denne befolkning bør svare til EU's engagement i at integrere tiltrædelseslande, har EU kun afsat meget få ressourcer til forsøget på at klare denne integrationsudfordring, der — hvis forsøget mislykkes — kunne undergrave EU socialt, økonomisk og politisk; der henviser til, at der ikke blot skal afsættes langsigtede midler til den nye Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere (KOM(2005)0123), men at det også bør sikres, at de relevante generaldirektorater i Kommissionen øremærker nogle af deres midler til EU's integrationspolitik, |
|
E. |
der henviser til, at EU's integrationsbestræbelser længe har været hæmmet af den meget udbredte tanke, at integration er noget lokalt, hvorimod integration i realiteten er ligeså global i sine virkninger, navnlig når den mislykkes, eftersom en enkelt medlemsstats manglende held til at gennemføre en vellykket integrationspolitik kan få negative konsekvenser for Unionen som helhed, f.eks.
|
|
F. |
der henviser til, at en vellykket integration vil styrke Unionens økonomi over for den globale konkurrence, og at en Union, der er vidende om, at den må forhindre hjerneflugt, vil kunne tiltrække de arbejdstagere og iværksættere, som dens økonomier har brug for, samt de videnskabsmænd og studerende, som er forudsætningen for dens evne til at skabe innovation; der henviser til, at byerne i EU vil blive sikrere og samfundene stærkere, hvis der føres en fokuseret, konsekvent og tilstrækkelig finansieret integrationspolitik, og at tendenserne til fremmedhad vil mindskes, overholdelsen af alles grundlæggende rettigheder forbedres, og Europas position i verden styrkes, |
|
G. |
der henviser til, at lokale, regionale og nationale myndigheder spiller en afgørende rolle, fordi deres ansvarsområder, herunder byplanlægning, boliger og uddannelse, har direkte indvirkning på integrationsprocessen; der tilskynder disse myndigheder til i højere grad at deltage i debatten i EU; der understreger, at Den Europæiske Union via strukturfondene yder betydelig støtte til initiativer på disse tre niveauer, |
|
H. |
der henviser til, at der ikke findes nogen universalløsning på vellykket integration i Den Europæiske Union; der henviser til, at lokale, regionale og nationale myndigheder (navnlig i større byer, hvor hovedparten af indvandrerne er koncentreret) bør have mulighed for og midler til at fastlægge og gennemføre præcise integrationsforanstaltninger, og at medlemsstaterne og Unionen som helhed målrettet må udvikle integrationsstrategier og mere aktivt og effektivt overvåge effektiviteten og resultaterne af disse integrationsforanstaltninger for dermed at sikre gennemførelsen af integrationsstrategier, hvis resultater fremmer Unionens fælles interesser; der henviser til, at Kommissionen i dette øjemed må gennemføre de foreslåede undersøgelser for at kortlægge graden af deltagelse og integration i hele EU, |
|
I. |
der henviser til, at integration er en tovejsproces, der forudsætter såvel indvandrernes vilje til og ansvar for at blive integreret i deres værtssamfund og EU-borgernes vilje til at acceptere og inddrage indvandrere, og består i integrerede tiltag, som tager sigte på at påvirke både indvandrernes og modtagersamfundenes adfærd på alle relevante niveauer og på at mobilisere ressourcer på begge sider for at gennemføre politikker; der henviser til, at denne tovejsproces både med hensyn til rettigheder og forpligtelser indebærer et gensidigt engagement for modtagersamfundet på den ene side og indvandrerne på den anden, |
|
J. |
der henviser til, at de prioriteringer, der styrer EU's indsats på området, bør omfatte:
og at EU-institutionerne bør sikre, at deres velmente initiativer ikke blot bliver til symbolske politikker uden merværdi, |
|
K. |
der henviser til, at nøglen til integration ligger i fremme af grundlæggende rettigheder, lige muligheder for alle og ikke-diskrimination; der henviser til, at forslaget om at erklære 2007 for det europæiske år for lige muligheder for alle og forslaget om et europæisk år for interkulturel dialog i 2008 er vigtige oplysningsinitiativer, som vil bidrage til opfyldelsen af disse målsætninger, |
|
L. |
der henviser til, at der er en klar forbindelse mellem en vellykket europæisk integrationspolitik og Den Europæiske Unions bestræbelser på at udforme en politik for lovlig indvandring og migration, og at det første praktiske skridt bør være at forbedre samordningen mellem indrejsemyndigheder og integrationsmyndigheder, |
|
1. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at de eksisterende direktiver på integrationsområdet gennemføres effektivt, navnlig Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (2), 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (3), 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (4) og 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (5); mange medlemsstater er bagud med en effektiv gennemførelse af disse direktiver, og det er meget vigtigt, at Kommissionen strengere overvåger både gennemførelsen af integrationsrelaterede direktiver i national lovgivning og effektiviteten af de administrative procedurer for gennemførelse i praksis af den pågældende lovgivning i indvandrernes dagligdag; |
|
2. |
glæder sig over Kommissionens forslag om at oprette den ovennævnte Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013 og opfordrer indtrængende til ved anvendelsen af denne fond at overholde følgende seks konkrete principper:
|
|
3. |
glæder sig over, at der i ovennævnte meddelelse fra Kommissionen henvises til de fælles grundlæggende principper; er af den faste overbevisning, at de fælles grundlæggende principper udgør et sæt fornuftige anbefalinger, som bør være fundamentet for EU's integrationspolitik; beklager, at medlemsstaterne ikke siden vedtagelsen af de fælles grundlæggende principper i 2004 har fulgt dem op på nogen meningsfyldt måde; opfordrer det finske formandskab for Rådet til atter at sætte de fælles grundlæggende principper øverst på dagsordenen, navnlig principperne vedrørende beskæftigelse (nr. 3), samspil (nr. 7) og deltagelse (nr. 9); |
|
4. |
bifalder Kommissionens forslag om at fremme et årligt integrationsforum med henblik på at lette udvekslingen af bedste praksis, navnlig inden for politikker, hvor EU spiller en begrænset rolle, men hvor visse medlemsstater har politikker, der kunne tjene til eksempel for andre; mener, at repræsentanter for alle de myndigheder, der beskæftiger sig med integration på lokalt, regionalt, nationalt eller europæisk plan, samt for indvandrerne selv bør deltage i dette forum; |
|
5. |
opfordrer Kommissionen til at skabe klarhed omkring, udvide og koordinere ansvaret for integration på tværs af generaldirektoraterne, herunder til at genoplive og bibeholde en arbejdsgruppe om integration på tværs af generaldirektoraterne og fastlægge de enkelte generaldirektoraters præcise integrationsansvar; kræver endvidere, at der gøres en indsats for at gøre den nye Europæiske Fond for Integration og Den Europæiske Socialfond komplementære; |
|
6. |
glæder sig over Kommissionens erkendelse af behovet for undersøgelser og kortlægning af medlemsstaternes integrationspolitikker og grad af indvandrerdeltagelse; mener, at disse oplysninger er en forudsætning for enhver EU-politik med sigte på at forbedre integrationen i EU, og at der, hvis en sådan kortlægning skal kunne bruges, må skabes klarhed omkring de termer, der benyttes i EU-debatten om integration, eftersom ordet »integration« i sig selv kan fortolkes på mange forskellige måder; |
|
7. |
opfordrer Kommissionen til at oprette en permanent kontaktgruppe bestående af indvandrerrepræsentanter, eksperter, ngo'er og andre, som kan rådgive den om alle politikker vedrørende integration; |
|
8. |
opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på fremme af indvandring og mangfoldighed i EU og til altid at inddrage integration i sine kommunikationsstrategier og -initiativer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte oplysnings- og bevidstgørelseskampagner med henblik på at forbedre forståelsen af migrationer og af indvandrernes økonomiske og sociale bidrag til et samfund; |
|
9. |
opfordrer Kommissionen til at etablere en rigorøs overvågningsmekanisme til evaluering af integrationsprogrammer i medlemsstaterne, også ved hjælp af uvildige eksperter, og til hvert halve år at udarbejde en detaljeret og praktisk anvendelig rapport om indvandring og integration, som:
|
|
10. |
tilskynder Kommissionen til i relevant omfang at rådføre sig med indvandrersamfund i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af europæiske hjælpe- og udviklingsprogrammer i deres hjemlande; |
|
11. |
anmoder Kommissionen om at udvide antallet af forsknings- og analyseinitiativer, som tager sigte på at forstå, hvilke integrationstiltag der fungerer, og til ambitiøst at øge effektive bestræbelser på at udbrede bedste praksis i samarbejde med medlemsstaterne og de lokale myndigheder, ikke kun gennem det foreslåede websted, men med så mange andre fornuftige midler som muligt; |
|
12. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte det brede potentiale hos Kommissionens delegationer og konsulære myndigheder verden over til at hjælpe med integrationen af potentielle indvandrere ved at gøre dem bekendt med EU's og medlemsstaternes kultur, historie, sprog og borgerrettigheder og -pligter; |
|
13. |
understreger betydningen af, at sammensætningen af personalet i de europæiske institutioner og i medlemsstaternes offentlige forvaltninger afspejler befolkningssammensætningen i EU og i medlemsstaterne; |
|
14. |
opfordrer Rådet til at anvende overgangsbestemmelsen i traktatens artikel 67, stk. 2, andet led, til at give Parlamentet medbestemmelsesbeføjelser inden for integration og lovlig indvandring samt til at anvende afstemning med kvalificeret flertal i Rådet; mener, at det er vigtigt for parlamentsmedlemmerne at have medbestemmelsesbeføjelser i integrationspolitiske spørgsmål, eftersom de repræsenterer EU's politiske stemme og derfor bør repræsentere både indvandrernes og EU-borgernes synspunkter samt have medansvar for fastlæggelsen af integrationspolitikken i EU's lovgivningsproces; |
|
15. |
opfordrer indtrængende Rådet til at gøre det årlige møde mellem integrationsministrene, som det nederlandske EU-formandskab lod afholde første gang i Groningen i november 2004, til en fast institution; |
|
16. |
opfordrer medlemsstaterne til under deres endelige overvejelser vedrørende et EU-agentur for grundlæggende rettigheder alvorligt at overveje at inddrage et sådant agentur i bestræbelserne på at fremme den gensidige tillid og gode relationer i lokalområder og til at udbygge en sådan rolle for agenturet organisk gennem de årlige programmer, der er planlagt for det; |
|
17. |
opfordrer indtrængende Rådet til at tage Kommissionens forslag om at anvende den åbne koordinationsmetode på integrationspolitikken op til fornyet overvejelse; kræver i denne henseende, at Parlamentet inddrages i hele proceduren; |
|
18. |
opfordrer indtrængende Rådet til at udarbejde et omfattende og fremsynet rammedirektiv om lovlig indvandring under skyldig hensyntagen til behovet for integration; |
|
19. |
opfordrer medlemsstaterne til at tillægge én enkelt minister ansvaret for at overvåge politikkerne til integration af indvandrere for at sikre, at politikkerne følges af alle organer på alle planer i den offentlige forvaltning, og til at overveje at udpege en højkommissær for integration eller en integrationsombudsmand i hver enkelt medlemsstat til at koordinere gennemførelsen af politikkerne, formidle oplysninger til indvandrere, undersøge klager fra indvandrere og træffe foranstaltninger til afhjælpning af problemer; |
|
20. |
opfordrer de enkelte medlemsstater til at forelægge en undersøgelse af alle statslige organer på alle planer, som er eller burde være ansvarlige for integration af indvandrere; |
|
21. |
opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at indarbejde spørgsmålet om integration af tredjelandsstatsborgere i de kommende flerårige programmer for agenturet for grundlæggende rettigheder; |
|
22. |
opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde indvandrere til at deltage i det politiske liv og forhindre, at de isoleres politisk og socialt; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at foretage en juridisk undersøgelse af eksisterende bestemmelser vedrørende civilt EU-medborgerskab i de forskellige medlemsstater samt af gængs medlemsstatspraksis med hensyn til fastboende indvandreres ret til at stemme ved lokale valg og kommunalvalg; |
|
23. |
opfordrer medlemsstaterne til at indføre gennemsigtige, humane, hurtige og fornuftige procedurer for indrømmelse af status som fastboende udlænding, for familiesammenføring og for naturalisering af fastboende indvandrere og deres børn, navnlig under hensyntagen til, at mange af disse børn er født på en medlemsstats område; |
|
24. |
henleder medlemsstaternes opmærksomhed på, at indvandrerkvinder, der slutter sig til deres ægtemænd i forbindelse med en familiesammenføring, har en afhængig retlig status, og opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres lovgivning for at sikre, at hustruer og børn hurtigst muligt gives individuel status og arbejdstilladelse uafhængigt af indehaveren af den primære retlige status med henblik på at garantere og beskytte deres rettigheder fuldt ud og lette deres integration i samfundet; |
|
25. |
opfordrer nationale politiske partier, fagforeninger og civilsamfund som helhed til at inddrage indvandrere som fuldgyldige medlemmer på alle planer i deres respektive strukturer; |
|
26. |
går ind for de i visse medlemsstater anvendte integrationsprogrammer, som indebærer et gensidigt engagement fra værtslandets og indvandrernes side; håber, at indvandrerne på denne måde kan gøres mere bevidste om Den Europæiske Unions grundlæggende værdier og samtidig sættes i stand til at erhverve basal viden om, hvordan værtssamfundet fungerer; understreger, at det er vigtigt at tilskynde til indlæring af værtslandets sprog og at tilrettelægge kurser i medborgerkundskab; |
|
27. |
opfordrer medlemsstaterne til at stramme lovene om bekæmpelse af forskelsbehandling og racisme og til at håndhæve allerede eksisterende love på dette felt samt til at overveje passende lovgivning om positive foranstaltninger for indvandrere på alle nødvendige områder og til i den forbindelse at benytte de medlemsstater, som har haft succes med positiv særbehandling, som model; |
|
28. |
opfordrer medlemsstaterne til navnlig med det formål at forhindre potentiel mishandling af indvandrerkvinder at forsyne disse med let tilgængelig information om værtslandets lovgivning om ligestilling og de heraf afledte rettigheder og beskyttelsesforanstaltninger, herunder de tilgængelige retsmidler og administrative midler; |
|
29. |
opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at stimulere samspillet mellem indvandrere og værtssamfund ved bl.a. at fremme fælles fora, interkulturel dialog, seminarer, udstillinger og kultur- og sportsaktiviteter; kræver, at der etableres nye strukturer eller ydes støtte til allerede eksisterende strukturer til integration af indvandrere i værtssamfundet for at undgå social udstødelse af nytilflyttere og af allerede fastboende, som har svært ved at integrere sig; kræver endvidere, at der ydes støtte til indvandrerorganisationer på medlemsstaternes område, og styrkelse af båndene til indvandrernes hjemlande; |
|
30. |
opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge bestemmelser vedrørende integrationsrelaterede foranstaltninger for flygtninge i modtagelsesfasen, f.eks. sprogkurser eller frivilligt arbejde, idet det ikke må glemmes, at integrationsprocessen for flygtninge starter i modtagelsesfasen; |
|
31. |
understreger betydningen af, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen samarbejder om at udvikle en omfattende ramme for EU-medborgerskab; |
|
32. |
understreger betydningen af at gennemføre årlige høringer om integration med deltagelse af Parlamentet, nationale parlamenter og civilsamfundet, navnlig ngo'er og indvandrerforeninger, for at vurdere effektiviteten af Unionens integrationsbestræbelser og bedømme udviklingen med hensyn til integration af indvandrere på medlemsstatsplan; |
|
33. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer. |
(1) Dokument 14615/04 af 19.11.2004.
(2) EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12.
(3) EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44.
P6_TA(2006)0319
Migration og udvikling
Europa-Parlamentets beslutning om migration og udvikling (2005/2244(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Migration og udvikling: Nogle konkrete retningslinjer« (KOM(2005)0390) |
|
— |
der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (KOM(2005)0391), |
|
— |
der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet »Prioriteret indsats for at tackle udfordringerne ved migration: Første opfølgning af Hampton Court« (KOM(2005)0621), »EU's handlingsstrategi vedrørende sundhedspersonalekrisen i udviklingslandene« (KOM(2005)0642) og »Temaprogram for migrations- og asylsamarbejde med tredjelande« (KOM(2006)0026), |
|
— |
der henviser til afsnit IV i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 15. og 16. december 2005 med overskriften »samlet migrationsstrategi«, |
|
— |
der henviser til FN's Generalforsamlings resolutioner A/RES/58/208, A/RES/59/241 og A/RES/60/205, der fastsætter, at en dialog på højt niveau om international migration og udvikling skal finde sted på den 61. session i 2006, |
|
— |
der henviser til partnerskabsaftale mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (Cotonou-aftalen) (1) og ændret i Luxembourg den 25. juni 2005 (2), især artikel 13 om migration, |
|
— |
der henviser til Bruxelles-erklæringen om asyl, migration og fri bevægelighed og handlingsprogrammet om gennemførelsen af denne, som blev vedtaget den 13. april 2006 på AVS-ministrenes første møde om asyl, migration og fri bevægelighed, |
|
— |
der henviser til De Forenede Nationers konvention mod organiseret grænseoverskridende kriminalitet og tilhørende protokoller, |
|
— |
der henviser til AVS-EF-Ministerrådets afgørelse nr. 4/2005 af 13. april 2005 om anvendelsen af den reserve, der er afsat under rammebeløbet til langfristet udvikling under 9. Europæiske Udviklingsfond (3), |
|
— |
der henviser til FN's generalsekretærs rapport om en global undersøgelse af kvindernes rolle i udviklingen og om kvinder og international migration 2004 A/59/287/Add.1, |
|
— |
der henviser til en rapport fra Verdensbanken om de globale økonomiske perspektiver for 2006 og de økonomiske følger af migration og af migranternes pengeoverførsler til hjemlandet (4), |
|
— |
der henviser til en rapport fra oktober 2005 af den globale kommission om international migration om migration i en tæt forbundet verden og nye handlingsperspektiver (5), |
|
— |
der henviser til EU's charter om grundlæggende rettigheder og navnlig artikel 18, 19 og 21, |
|
— |
der henviser til medlemsstaternes tilsagn fra 2005 særligt:
|
|
— |
der henviser til henstilling nr. 151 fra ILO om vandrende arbejdstagere, |
|
— |
der henviser til fælleserklæringen af 20. december 2005 fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen, om den europæiske konsensus om udvikling (7), som fastsætter den overordnede ramme for fællesskabets handlinger inden for udvikling, |
|
— |
der henviser til Wien-erklæringen, der blev vedtaget på det fjerde topmøde mellem EU og Latinamerika den 12. maj 2006, |
|
— |
der henviser til sine beslutninger af 17. november 2005 om en udviklingsstrategi for Afrika (8), af 15. november 2005 om globaliseringens sociale dimension (9), af 26. oktober 2005 om forslag til en EU-metode til at styre økonomisk migration (10), af 9. juni 2005 om forslag til forbindelserne mellem lovlig og ulovlig indvandring og integration af indvandrere (11) og af 12. april 2005 om EU's rolle i forbindelse med gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene (MDG) (12), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2836/98 af 22. december 1998 om integrering af kønsaspektet i udviklingssamarbejdet (13), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 45, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0210/2006), |
|
A. |
der henviser til, at 40 % af 175 millioner migranter (3 % af verdens befolkning) lever i udviklingslandene, |
|
B. |
der henviser til, at migration ikke er et nyt fænomen, men at omfanget af migration i forbindelse med globaliseringen og behovet for at øge samtlige internationale aktørers opmærksomhed bevirker, at det nu er et vigtigt politisk spørgsmål for det internationale samfund, |
|
C. |
der henviser til, at der siden 1980'erne er sket en betydelig stigning i indvandringen, men at dette ikke har medført en fælles og sammenhængende tilgang fra EU's side, |
|
D. |
der henviser til, at EU modtager indvandrere fra praktisk taget samtlige udviklingslande, og at der derfor findes mange indvandrere fra landene i Asien, Afrika og Latinamerika, og at det ikke er sandsynligt, at dette fænomen vil få et mindre omfang i de kommende år, |
|
E. |
der henviser til, at det internationale fællesskabs store opmærksomhed på disse problemer endnu ikke har resulteret i omfattende fælles handlinger, |
|
F. |
der henviser til, at det internationale samfund må finde en samlet tilgang til integrationsspørgsmålet, og at EU ikke hidtil er kommet med et samlet politisk udspil og ikke har skabt passende instrumenter til løsning af dette problem, |
|
G. |
der henviser til, at den manglende fælles politik for en regulering af migrationsstrømmene bevirker, at medlemsstaterne kan træffe ensidige afgørelser, som vanskeliggør vedtagelsen af en sammenhængende EU-politik, |
|
H. |
der henviser til, at tilgangen til spørgsmålet om indvandring bør være resultatet af en mere omfattende konsensus på EU-plan, |
|
I. |
der henviser til dialogen på højt plan om international migration og udvikling, der vil blive afholdt på FN's generalforsamling den 14. og 15. september 2006, |
|
J. |
der henviser til, at Den Afrikanske Union har gjort migration til et af de vigtigste temaer i dets indsats under Alpha Oumar Konarés formandskab for Den Afrikanske Unions Kommission, |
|
K. |
der henviser til, at bevæggrundene for migration og ligeledes for kategorierne af migranter er mangeartede, og at dette bremser iværksættelsen af sammenhængende og globale politikker, der sigter på at gøre migration til et redskab til udvikling, |
|
L. |
der henviser til, at de vigtigste områder for migration udgøres af Asien og Latinamerika, men at Afrika skiller sig ud ved omfanget af de negative følger, som migrationen medfører, |
|
M. |
der henviser til, at de fleste analyser drejer sig om modtagerlandene i nord, medens 60 % af migranterne forbliver på den sydlige halvkugle, |
|
N. |
der henviser til, at Wien-erklæringen, omfatter en forpligtelse til at fremme den globale dialog og styrke samarbejdet om problematikken vedrørende migration mellem EU og Latinamerika, |
|
O. |
der henviser til, at forøgelsen af den offentlige udviklingsstøtte ikke i sig selv kan løse problemerne om sammenhængen mellem migration og udvikling, og at det er vigtigt også at udvikle specifikke og nyskabende instrumenter for bedre at kunne anerkende og fremme migranternes rolle i kampen mod fattigdom og for udvikling, |
|
P. |
der henviser til, at søgningen efter en løsning på dette fænomen bør være et integrerende element i de nationale og internationale strategier for bekæmpelse af fattigdommen med henblik på at kunne nå millenniumudviklingsmålene, |
|
Q. |
der henviser til, at de sydlige landes ret til at føre en selvstændig migrationspolitik bør anerkendes og støttes, |
|
R. |
der henviser til, at migration for de sydlige lande er ensbetydende med, at de bedst uddannede eller de mest initiativrige rejser væk, og at denne hjerneflugt har negative konsekvenser for ydelsen og kvaliteten af flere vigtige tjenester og særligt på områderne for sundhed og uddannelse, |
|
S. |
der henviser til, at hjerneflugten fra de sydlige lande fremmes af de nordlige landes selektive immigrationspolitikker, der udvælger immigranterne og bidrager til det kontinuerlige tab af kompetencer, som mange sydlige lande lider under, |
|
T. |
der henviser til, at disse politikker, ifølge formanden for Den Afrikanske Unions Kommission, Alpha Oumar Konaré, betyder, at Afrikas ret til udvikling afvises, |
|
U. |
der henviser til, at de cirkulerende migrationer, som giver mulighed for rejser frem og tilbage mellem oprindelsesland og destionationsland, giver større udviklingsmuligheder både for oprindelseslandet og for destinationslandet, |
|
V. |
der henviser til, at fælles udvikling, forstået som udnyttelsen af det potentiale, som grupperne af migranter udgør i industrilandene til fordel for udviklingen i hjemlandene, har til formål at gøre migration til et middel til udvikling og gensidig hjælp, |
|
W. |
der henviser til, at pengeoverførsler fra migranterne til deres hjemlande indebærer en reel mulighed for udvikling, og at disse overførsler på verdensplan beløber sig til meget mere end den statslige udviklingsbistand og at de finansielle omkostninger og bankomkostningerne i forbindelse med disse overførsler i de fleste tilfælde er ekstremt høje, ligesom ekspeditionen af dem ofte er uigennemskuelig; der dog understreger, at de først og fremmest går til familiernes forbrug, og at kun en lille del af disse overførsler går til investeringer og udvikling, |
|
X. |
der dog henviser til, at målet med disse overførsler ikke er at erstatte eller retfærdiggøre en nedskæring i den statslige udviklingsbistand, |
|
Y. |
der henviser til, at der i 2005 på verdensplan var næsten 9,2 millioner flygtninge og 25 millioner internt fordrevne, hvoraf halvdelen i Afrika, og at disse ikke står under nogen international beskyttelse, hvilket er ensbetydende med en uacceptabel rangorden mellem ofrene, |
|
Z. |
der henviser til, at antallet af »miljøflygtninge og -fordrevne« stiger, og at dette tal ifølge De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) inden for nogle få år kan nå op på 50 millioner, |
|
AA. |
der henviser til, at integration af indvandrere er en tovejsproces, som er baseret på gensidige rettigheder og forpligtelser, der gælder for såvel lovligt bosiddende indvandrere som for værtssamfundet, og hvis formål det er at sikre, at indvandrere kan deltage i samfundet, |
|
AB. |
der henviser til, at migranter, der udsættes for menneskehandel, forskelsbehandling og social usikkerhed, på verdensplan udgør en gruppe, der stadig ikke er tilstrækkeligt beskyttet af det internationale samfund og visse nationale lovgivninger; |
|
AC. |
der henviser til, at den internationale konvention om sikring af alle vandrende arbejdstageres og deres familiers rettigheder ikke er ratificeret af nogen af medlemsstaterne, |
|
AD. |
der henviser til, at EU kun har afsat 15 millioner euro til integrationsmålene siden 1999, hvilket svarer til 0,5 euro pr. indvandrer, |
|
AE. |
der henviser til, at kampen mod menneskehandel i forbindelse med migration og bekæmpelsen af handel med og seksuel udnyttelse af kvinder og børn bør prioriteres højt af EU, |
|
AF. |
der henviser til, at kvinder udgør 51 % af alle indvandrere i den udviklede verden og 46 % i udviklingslandene (14); der henviser til, at der ikke i tilstrækkeligt omfang orienteres om den risiko, som den ulovlige indvandring indebærer, og at der er større risiko for, at indvandrerkvinder udsættes for seksuel udnyttelse, vold, forskelsbehandling og udnyttelse på arbejdsmarkedet, og at migrationspolitikkerne ikke tager hensyn til kvindernes særlige rolle, |
|
AG. |
der henviser til, at migration kan sætte kvinder i stand til at forbedre deres levevilkår, øge deres selvstændighed, støtte marginaliserede personer og bringe undertrykkende sociale relationer til ophør, |
|
AH. |
der henviser til, at kvinder imidlertid ofte tvinges til at migrere på grund af problemer som f.eks. tvangsægteskab, fattigdom eller væbnede konflikter, |
|
AI. |
der henviser til, at indvandrerkvinder er mere udsatte for seksuel udnyttelse, diskriminering og udnyttelse på arbejdspladsen samt brain waste (manglende muligheder for at udnytte deres kapacitet), vold og sundhedsrisici, social isolation og menneskehandel, |
|
AJ. |
der henviser til, at et betragteligt antal indvandrerkvinder i øjeblikket opholder sig i EU uden papirer, hvilket øger risikoen for udnyttelse på arbejdspladsen, seksuel udnyttelse og vold, |
|
1. |
er overbevist om, at EU i høj grad bør bidrage til, at migration gøres til et middel til udvikling; |
|
2. |
understreger, at EU bør gennemføre en overordnet og regionalt baseret politisk indsats, der tager særligt hensyn til Afrika og migrationerne mellem de sydlige lande, og som fokuserer på sammenhængen mellem migration og udvikling; kræver, at migrationsspørgsmålet bliver sat øverst på dagsordenen i den politiske dialog mellem Europa og de forskellige områder, som EU har forbindelser med, og støtter organisationen af et europæisk-afrikansk topmøde med henblik på at finde en fælles politisk løsning; |
|
3. |
mener, at en europæisk indvandrings- og udviklingspolitik først og fremmest bør baseres på principperne om solidaritet med tredjelande og en fælles udvikling for at håndtere de underliggende årsager til indvandring og især at udrydde fattigdom; |
|
4. |
gentager, at det opfatter den frie bevægelighed som en menneskeret, og at den derfor ikke bør betragtes ud fra et kommercielt synspunkt; understreger, at enhver politik på dette område bør tilstræbe at fremme den frie og ikke tvungne bevægelighed; |
|
5. |
pointerer, at EU kun kan reagere hensigtsmæssigt på indvandringen gennem en fælles strategi med entydige målsætninger og ordninger, som kan anvendes af medlemsstaterne med henblik på at håndtere indvandringen på en fælles og solidarisk måde; |
|
6. |
minder om, at alle stater har pligt til at bekæmpe udnyttelse af mennesker og menneskehandel; minder om, at de multilaterale instrumenter som f.eks. De Forenede Nationers konvention mod organiseret grænseoverskridende kriminalitet og tilhørende protokoller er effektive redskaber til bekæmpelse af menneskehandel og smugling af indvandrere samt overholdelse af deres grundlæggende rettigheder og retsforfølgelse af dem, der begår disse kriminelle handlinger; opfordrer indtrængende de stater, der endnu ikke har ratificeret eller tilsluttet sig denne konvention, til at gøre det hurtigst muligt; |
|
7. |
opfordrer til, at migrationsspørgsmålet integreres i EU's eksterne politikker i overensstemmelse med eksemplet fra Barcelona-processen; |
|
8. |
støtter Rådets forslag om at afholde et EuroMed-ministermøde om migration i 2006; støtter desuden planerne om det euro-afrikanske topmøde om migration, som skal finde sted i Rabat i juli 2006 med henblik på en drøftelse af indvandringen til Europa fra Maghreb og Afrika syd for Sahara; |
|
9. |
glæder sig over alle de skridt, der tages for at forbedre indvandringspolitikken, og understreger behovet for en vidtfavnende tilgang, som indeholder en klar vision for de vigtigste handlinger, som skal foretages i forbindelse med indvandringspolitikken, i stedet for at støtte fragmenterede tiltag i udviklingen af denne politik; |
|
10. |
anbefaler, at Rådet iværksætter de nødvendige foranstaltninger for at sikre bedre samarbejde og koordination mellem de ansvarlige for migration og de ansvarlige for udvikling i hver enkelt medlemsstat; |
|
11. |
understreger, at forøgelse af udviklingsbistanden er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig forudsætning for at gøre migration til et middel til udvikling; kræver, at EU og medlemsstaterne lever op til de politiske tilsagn, givet i 2005; |
|
12. |
anbefaler, at alle de overvejelser og handlinger, der sigter på at opfylde millenniumudviklingsmålene, tager højde for problematikken om migration og dennes virkninger på udviklingen; minder om, at der kun kan opnås positive resultater med en overordnet strategi, hvis der både i EU og i oprindelseslandene findes hensigtsmæssige retlige rammer; |
|
13. |
understreger, at migrationen bør integreres bedre i udviklingspolitikkerne og -planerne og anbefaler, at migration på nationalt plan omfattes af strategioplæggene til nedbringelse af fattigdom (PRSP); |
|
14. |
anerkender betydningen af udvandrere for styrkelsen af forholdet mellem EU og oprindelseslandene, navnlig på migrationsområdet, og opfordrer til, at der etableres et stærkere samarbejde mellem institutioner i udviklingslandene og EU's medlemsstater, herunder gennemførelse af fælles udviklingsprojekter; |
|
15. |
er af den opfattelse, at fælles udvikling, der består i at anerkende og støtte udvandrernes rolle i deres oprindelseslands udvikling, bliver fuldt anerkendt på EU-niveau; |
|
16. |
understreger, at EU bør udvikle to prioriterede instrumenter, for at migration kan blive til et middel til udvikling:
|
|
17. |
mener, at programmerne for finansiel og teknisk bistand til tredjelande på migrations- og asylområdet (AENEAS) og de programmer, der vil afløse dem i 2007, bør være underlagt en udviklingsstrategi, som især går ud på finansiering af fælles udviklingsprojekter, og at denne målsætning bør følges helt konsekvent for at undgå f. eks. udgifter til den fortsatte beskyttelse af EU's ydre grænser; |
|
18. |
understreger, at dette program bør fremme effektiviteten i systemer til forvaltning af migrationsstrømmene og støtte til oprindelses- og transitlandene; anbefaler i den forbindelse, at programmet indeholder:
|
|
19. |
foreslår, at der udarbejdes integrerede planer for regional udvikling, der fokuserer på de vigtigste områder for den afrikanske migration, med henblik på at finansiere:
mener, at lignende foranstaltninger kan træffes i de områder, hvorfra der er mest udvandring i Latinamerika og Asien; |
|
20. |
fremhæver vanskelighederne og de store omkostninger, som pengeoverførsler til oprindelseslandene indebærer for indvandrerne, hvortil kommer den manglende gennemskuelighed i ordningen for overførsler uden om bankerne; fremhæver, at en sikker ordning, hvor oplysninger om afsenderen og modtageren er beskyttet, er nødvendig for at sikre, at overførsler sker ad regulerede kanaler, idet andre alternative systemer, der benyttes af indvandrerne, i nogle tilfælde kan være ren ågervirksomhed; |
|
21. |
opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de internationale og nationale finansieringsinstitutter til at føre politikker, som
|
|
22. |
opfordrer Kommissionen til at udarbejde et forslag til rammebestemmelser for at gøre indvandrernes pengeoverførsler til oprindelseslandene billigere og mere gennemskuelige; minder om, at disse overførsler er den næstvigtigste kilde til ekstern finansiering i udviklingslandene, og at ekspeditionsomkostningerne udgør op til 20 % af det samlede beløb; |
|
23. |
anerkender betydningen af den rolle, som de små og mellemstore virksomheder spiller med hensyn til skabelse af arbejdspladser og fremme af udviklingen; opfordrer indtrængende Kommissionen til — i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank — at udvikle programmer, der vil tilskynde migranter til at investere større beløb i sådanne virksomheder; |
|
24. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle programmer, der retter sig mod den bedre stillede del af udvandrerne, for at de højtuddannede, der ønsker at vende tilbage til oprindelseslandet, kan bidrage til udviklingen, ved ordninger, der finansierer lønforskellene eller skaber dobbeltembeder for de ansatte i den offentlige sektor i de sydlige lande (undervisere, forskere, læger); opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse om de erfaringer medlemsstaterne har gjort med dobbeltembeder; |
|
25. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for at sikre overførsel af pensions- og socialsikringsrettigheder for indvandrere, som vender tilbage til deres oprindelsesland; |
|
26. |
glæder sig over Kommissionens forslag om at overveje foranstaltninger vedrørende overførsel af pensionsrettigheder, anerkendelse af kvalifikationer og indførelse af ordninger til fremme af forskeres og andre akademikeres mobilitet, således at de får mulighed for at vende tilbage til deres hjemland, såfremt de måtte ønske dette, og får lettere ved at blive genintegreret; |
|
27. |
opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte cirkulær og »pendulær« migration ved:
|
|
28. |
glæder sig over Kommissionens forslag om at tilskynde til cirkulær migration, hvor migranter rejser frem og tilbage mellem deres oprindelsesland og destinationslandet og derved stiller den viden og erfaring, som de har erhvervet, til rådighed for deres hjemland; påpeger, at det er nødvendigt at ledsage cirkulær migration af integrationsforanstaltninger for migranter, der rejser ud og vender tilbage; fremhæver civilsamfundets, ngo'ernes og arbejdsmarkedets parters rolle i denne proces; |
|
29. |
glæder sig ligeledes over Kommissionens forslag om at føre en dialog om spørgsmål, der vedrører opholds- og arbejdstilladelser, og om at forvalte mobilitetsprogrammer for vandrende arbejdstagere, hvorved indvandrernes kvalifikationer afpasses efter udviklingslandets behov; |
|
30. |
opfordrer myndighederne i nord og syd til at investere i uddannelse og oplæring af borgerne; gentager sin støtte til »20/20«-målsætningen: 20 % af de nordlige landes offentlige bistand og 20 % af de sydlige landes nationale budgetter bør afsættes til sociale grundydelser; |
|
31. |
opfordrer de sydlige lande til at udvikle strategier, som sigter på at uddanne borgere og få dem til at blive i landet, særligt ved mere at betone de sociale uddannelser og lægge vægt på kvindernes rolle, idet disse ofte udsættes for kønsbaseret forskelsbehandling; |
|
32. |
anmoder EU om konkret at integrere en politik til fremme af anstændigt arbejde i den europæiske handlingsplan for udvikling og navnlig:
anmoder ikke desto mindre om, at dette begreb ikke bliver brugt af de nordlige lande til at oprette ikke-toldmæssige hindringer for adgangen til deres markeder; |
|
33. |
opfordrer EU og medlemsstaterne til at iværksætte politikker, der sigter på at begrænse de økonomiske og sociale konsekvenser af hjerneflugt i de sydlige lande:
|
|
34. |
anbefaler at der vedtages en europæisk etisk kodeks samt nationale adfærdskodekser i medlemsstaterne for at sætte regler for tilgangen af arbejdskraft, |
|
35. |
glæder sig over, at Kommissionen vil foreslå et særprogram for at løse problemet med mangel på personale i sundhedssektoren i Afrika; |
|
36. |
glæder sig over planen om at udvikle en samlet og sammenhængende strategi for etisk rekruttering af ansatte i sektorer, der er specielt sårbare over for hjerneflugt; |
|
37. |
glæder sig over formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 15. og 16. december 2005 vedrørende en samlet migrationsstrategi og Kommissionens nylige forslag vedrørende hjerneflugt, pengeoverførsler, udvandrere, midlertidig/cirkulær migration, socialsikringsrettigheder, udstedelse af visa til flere indrejser osv.; |
|
38. |
understreger, at det er vigtigt, at de bedste kompetencer og færdigheder »bliver sat i omløb« for at styrke migrationens positive virkning på udviklingen, i betragtning af at udviklingslandene deltager fuldt ud i udvekslingen af færdigheder på det globale arbejdsmarked; anbefaler, at Kommissionen og målrettet vælger denne vej og udarbejder foranstaltninger, der sigter på:
|
|
39. |
mener, at det forhold, at visse erhvervsmæssige og/eller akademiske kvalifikationer, som arbejdstagere fra tredjelande har erhvervet, enten ikke anerkendes overhovedet eller kun anerkendes med besvær, kan gøre det vanskeligt for sådanne arbejdstagere at komme ind på EU-medlemsstaternes arbejdsmarkeder på lige vilkår; mener, at indvandrerne bør have adgang til uddannelsesprogrammer, mens de er beskæftiget i EU, således at de kan udvikle deres faglige kompetence; |
|
40. |
anmoder Kommissionen om at fremsætte initiativer til at fremme anerkendelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer og fastlægge minimumsstandarder for oprettelsen af en europæisk ordning for anerkendelse af udenlandske eksamensbeviser; |
|
41. |
anmoder om, at kvindernes særlige rolle i migration og udvikling anerkendes i højere grad og især:
|
|
42. |
opfordrer medlemsstaterne til at fremme de midler, hvormed kvindelige udenlandske arbejdstagere kan opnå større socialpolitisk, økonomisk og psykologisk indflydelse og status, især i deres familie, og erhverve de kundskaber, der er nødvendige for en effektiv integration i værtslandet, og hvormed medlemsstaterne kan beskytte kvindelige udenlandske arbejdstageres rettigheder, plads og rolle, idet de samtidig styrker den rolle, som ngo'er, der kæmper for ligestilling, spiller, og det arbejde, som udføres af netværk af indvandrerkvinder; |
|
43. |
opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at princippet om ikke-forskelsbehandling anvendes i forbindelse med indvandrerkvinders adgang til og deltagelse på arbejdsmarkedet i EU, og at sikre, at deres sociale og økonomiske grundlæggende rettigheder, herunder retten til ligeløn, respekteres; |
|
44. |
opfordrer medlemsstaterne til især at tage hensyn til børn af indvandrerkvinder, for at de kan nyde godt af et højt beskyttelsesniveau og lettere adgang til sundhedsydelser og uddannelse; |
|
45. |
støtter Bruxelles-erklæringen og -handlingsprogrammet om gennemførelsen af denne, der blev vedtaget den 13. april 2006 af AVS-ministrene med ansvar for asyl, migration og fri bevægelighed, og som kræver, at der oprettes et virtuelt overvågningscenter for migration i AVS-landene for at samle fuldstændige og uafhængige oplysninger om migration med henblik på at finde frem til AVS-løsninger på dette problem; |
|
46. |
glæder sig over at AVS-EU-ordningen om migration iværksættes inden slutningen af 2006; anmoder ikke desto mindre Kommissionen om at uddybe sine målsætninger og at sikre, at dette instrument holder udviklingsmålene for øje; |
|
47. |
tvivler på, at tilbagetagelsesaftaler og -bestemmelser, der gør finansiel og teknisk bistand afhængig af tredjelandenes tilbagetagelsespolitik, er hensigtsmæssige og effektive; understreger, at denne »noget for noget« — politik truer med at gøre de lande, hvorfra mange migrerer, fattigere; |
|
48. |
opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af den europæiske fond for migration og AVS-EU-ordningen at foreslå foranstaltninger, der sigter på at styrke de sydlige landes muligheder for at forvalte en selvstændig migrationspolitik; |
|
49. |
understreger, at Den Afrikanske Union og de regionale afrikanske organisationer kan spille en betydelig rolle i styringen af den økonomiske migration i Afrika, for eksempel igennem samarbejdsaftaler om fælles udvikling mellem EU og indvandrernes oprindelseslande med bestemmelser om overholdelse af menneskerettighederne og ILO's normer, og mener, at EU bør støtte initiativer, der går i denne retning; |
|
50. |
er af den opfattelse, at AVS-EU partnerskabsaftalen giver fortrinlige muligheder for at udarbejde fælles forslag angående migration på grundlag af artikel 13 i Cotonou-aftalen; anmoder Kommissionen om at opstille følgende mål i de igangværende forhandlinger om den økonomiske partnerskabsaftale og eventuelle tilbagetagelsesaftaler:
|
|
51. |
opfordrer Kommissionen til sammen med de pågældende lande at udarbejde en strategi for støtte til de indrejse- og transitlande, som har den største indvandrerbyrde, og til at undersøge og at udforske handlingsprogrammer for migranter i de områder, der mest samler migranter og i de konstaterede transitzoner og særligt henvender sig til de mest udsatte migrationsgrupper (kvinder, uledsagede mindreårige) med følgende målsætninger:
|
|
52. |
anmoder om, at dette handlingsprogram fokuserer på at analysere de psykiske følger af migration og fordrivelse og den psykologiske hjælp og støtte til de kvinder og børn, der lider under de negative følger heraf; |
|
53. |
anmoder EU om at støtte det internationale samfunds indsats for at afklare begreberne om politiske og økonomiske flygtninge samt miljøflygtninge og sikrer hensigtsmæssig beskyttelse af og hjælp til de enkelte grupper; er af den opfattelse, at de fordrevne bør beskyttes i samme omfang som flygtninge er det under konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling; anmoder medlemsstaterne og det internationale samfund om at overholde FN's grundprincipper om internt fordrevne og anbefaler, at disse normer for beskyttelse af fordrevne fastsættes i en international konvention; |
|
54. |
er bekymret over UNHCR's finansielle problemer; mener, at Kommissionen bør styrke sin finansielle bistand til UNHCR's projekter, og at EU, som den største bidragyder til UNHCR, bør gøre sin indflydelse gældende over for de andre bidragydere, således at UNHCR kan råde over tilstrækkelige midler til at gennemføre dets missioner under de bedste betingelser; |
|
55. |
opfordrer Kommissionen til i partnerskab med UNHCR og de berørte lande og regionale sammenslutninger at udarbejde projekter for:
|
|
56. |
opfordrer transit- og oprindelseslandene til aktivt at deltage i den nye migrations- og udviklingsstrategi; |
|
57. |
opfordrer Kommissionen til at indlede en dialog med hjemlandene og anmode dem om at forbyde skikke, der er i strid med menneskerettighederne, f.eks. skamfering af kvinders kønsorganer, tvangsægteskaber, polygami og skilsmisse uden samtykke; |
|
58. |
opfordrer Kommissionen til at foretage en kvantitativ og kvalitativ vurdering af udgifter og programmer vedrørende udviklingsstøtte til tredjelande og gøre status over de opnåede resultater med hensyn til forbedring af indvandrerkvindernes situation i hjemlandet; |
|
59. |
opfordrer medlemsstaterne til at tage større hensyn til indvirkningerne af tvangsforflytning som følge af konflikter på indvandrerkvinders sociale, fysiske og psykiske situation, idet disse på grund af deres udsathed i højere grad risikerer at blive ofre for vold; |
|
60. |
anmoder medlemsstaterne og EU om at sikre, at voldsramte indvandrerkvinder bliver fuldt ud informeret om deres rettigheder, får reel adgang til juridisk bistand, får selvstændig officiel status samt opholds- og arbejdstilladelse; |
|
61. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til via lokale repræsentationer og ambassader systematisk at informere kvinder, der ønsker at rejse ind i EU, om procedurerne for lovlig indvandring, deres kommende rettigheder og pligter og de grundlæggende værdier og principper, der hersker i de europæiske samfund; |
|
62. |
opfordrer derfor medlemsstaterne til at udforme udviklingspolitikker og særprogrammer, som kan sikre, at der ydes lægebehandling, social bistand og psykologhjælp til fordrevne kvinder som følge af konflikter, og andre indvandrerkvinder, som lider under de psykiske, fysiske og sociale konsekvenser af deres forflytning; |
|
63. |
fremhæver vigtigheden af at udveksle god praksis både mellem medlemsstaterne indbyrdes og med tredjelande, navnlig udviklingslandene; |
|
64. |
beklager, at Kommissionen ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til kønsaspektet i sin meddelelse »Migration og udvikling: Nogle konkrete retningslinjer«; foreslår, at der nedsættes en stående interinstitutionel taskforce på højt plan, der får til opgave at overvåge udviklingen i EU's indvandringspolitik ud fra et kønsperspektiv og at udforme redskaber til kønskonsekvensanalyse i forbindelse med alle indvandringspolitiske foranstaltninger, før den vedtages; |
|
65. |
anmoder Rådet og Kommissionen om på det indvandringspolitiske område at vedtage retningslinjer samt målsætninger og europæiske indikatorer, der er konkrete og målrettede set fra et kønsperspektiv, herunder oplysningskampagner på nationalt plan, som inddrager kønsaspektet i indvandringspolitikken og sikrer en regelmæssig evaluering af politikkerne set fra et kønsperspektiv; |
|
66. |
anmoder Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne om at fastlægge en lovgivningsmæssig ramme, som sikrer indvandrerkvinders ret til eget pas og opholdstilladelse, og som kriminaliserer enhver, der konfiskerer disse dokumenter; |
|
67. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere dialogen med indvandrerkvindernes hjemlande med henblik på at fremme respekten for kvinders rettigheder og ligestillingen mellem kønnene og afhjælpe fattigdom og økonomisk afhængighed blandt kvinder; |
|
68. |
påpeger, at migration og integration er tæt forbundet, og at migrationsstrategierne skal ledsages af holistiske flerdimensionale integrationsstrategier, hvis migrationen skal være vellykket, og hvis alle de berørte parter skal drage fordel heraf; |
|
69. |
beklager, at integrationspolitikken ikke er kommet videre siden Tampere-topmødet i 1999 og mener, at EU fremover bør påtage sig sit ansvar på dette område; glæder sig over brugen af Den Europæiske Integrationsfond for statsborgere fra tredjelande; støtter en hurtig oprettelse af et europæisk overvågningscenter for migration for at styrke EU's og medlemsstaternes indsats på integrationsområdet; |
|
70. |
understreger, at migranterne yder et positivt bidrag til indrejselandene og betoner, at denne betydning bør anerkendes og styrkes mere; pointerer, at der for både borgerne i Europa og de vandrende arbejdstagere gælder rettigheder og pligter, som skal overholdes til enhver tid; |
|
71. |
opfordrer medlemsstaterne til at inddrage de positive aspekter heraf i nationale oplysningskampagner; |
|
72. |
opfordrer medlemsstaterne til at indføre en retfærdig og gennemsigtig procedure til fremme af indvandrernes adgang til beskæftigelse under værdige arbejds-, sundheds- og sikkerhedsvilkår samt til fremme af virksomhedernes ansættelsesvilkår, som på enhver måde sikrer deres værdighed; |
|
73. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde forskellige udvekslingsprogrammer for unge, tage initiativer inden for rammerne af det syvende fællesskabsrammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstrationsaktioner og fremme tættere kulturelle og uddannelsesmæssige forbindelser med de berørte tredjelande og således styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne i EU og i udviklingslandene samt støtte genintegrationsforanstaltninger; |
|
74. |
opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at fremme og udvikle udvekslingsprogrammer for studerende og unge akademikere fra udviklingslande, som — i lighed med programmerne Erasmus, Erasmus-Mundus, Comenius, Socrates og Leonardo da Vinci (der har opnået rimeligt gode resultater) — bidrager til at sikre målet med midlertidig migration og at gøre det muligt at overføre erfaringer og god praksis til de studerendes og akademikernes oprindelseslande; |
|
75. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke det ikke-finansielle og sociale/erhvervsmæssige bidrag til udviklingen ved at evaluere de unges rolle og styrke integration og statsborgerskab samt oprette forbindelser mellem de relevante parter inden for den økonomiske migration såsom ikke-statslige organisationer og arbejdsmarkedets parter i oprindelses- og destinationslandene; |
|
76. |
opfordrer EU og medlemsstaterne til ikke i deres forhold til tredjelande at behandle migrationsspørgsmålet i forlængelse af deres restriktive migrationspolitikker; er imod enhver form for »eksternalisering« af migrationspolitikken i EU og medlemsstaterne, der består i udelukkende at placere ansvaret for migrationsspørgsmålene hos de sydlige lande; |
|
77. |
gør også opmærksom på, at styring af migrationsstrømmene ikke bør være en forudsætning for en associeringsaftale; |
|
78. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremsætte praktiske forslag til at fremme adgang til lovlige indvandringskanaler som et middel til at bekæmpe det ulovlige arbejdsmarked og den udnyttelse, som vandrende arbejdstagere udsættes for; |
|
79. |
opfordrer medlemsstaterne til at indføre en reel indrejsepolitik, som er baseret på respekt for menneskerettigheder og folkeretten; |
|
80. |
anmoder indtrængende EU's medlemsstater om at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres rettigheder og til fuldt ud at overholde deres internationale forpligtelser angående beskyttelse af migranter og deres familier; |
|
81. |
bemærker den øgede udnyttelse af vandrende arbejdstagere og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at den europæiske og nationale beskæftigelseslovgivning håndhæves, og at alle vandrende arbejdstagere ydes juridisk og civil beskyttelse mod misbrug og udnyttelse; |
|
82. |
anmoder EU og medlemsstaterne om at handle således, at den retslige situation for udlændinge med lovligt ophold i EU nærmer sig den, der gælder for borgerne fra andre medlemsstater, og til at give dem den største retlige beskyttelse med henblik på at gennemføre målet om etableringen af et europæisk statsborgerskab, der er åbent for fremmede fra lande uden for EU; |
|
83. |
anerkender vigtigheden af at sikre mindst et fælles minimumsniveau af rettigheder for hele Unionen for tredjelandsstatsborgere; glæder sig derfor over planerne om at skabe lige vilkår for alle indvandrere, der får adgang til EU's arbejdsmarkeder; |
|
84. |
glæder sig over planen om at etablere en retfærdig og gennemskuelig adgangsprocedure for sæsonarbejdere samt at tildele dem rettigheder; mener, at der bør tages passende hensyn til specialarbejdere og ufaglærte arbejdere med indvandrerbaggrund; mener, at det er vigtigt at beskytte denne specielt sårbare kategori af arbejdere mod diskrimination og udnyttelse; |
|
85. |
anmoder om, at medlemsstaterne, når de har givet tilladelse til familiesammenføring, også sikrer, at hustru og børn gives autonom status og arbejdstilladelse som den primære indehaver af den retlige status, så deres rettigheder fuldt ud sikres og beskyttes, og deres integration i samfundet lettes; |
|
86. |
opfordrer medlemsstaterne til at overveje oprettelsen af en stilling som »privilegeret samtalepartner« (ombudsmand) på nationalt eller lokalt plan for at behandle anmodninger og klager fra indvandrerne angående arbejdsvilkår, retssikkerhed eller forskelsbehandling, og anmoder Kommissionen om at undersøge medlemsstaternes bedste nationale og regionale praksis på området; |
|
87. |
beklager den manglende erkendelse af forbindelsen mellem menneskehandel og migration; konstaterer, at mange kvinder, der er ofre for menneskehandel, ikke har adgang til nogen form for juridisk eller social beskyttelse; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at koncentrere sig om strategier for bekæmpelse af menneskehandel, der fokuserer på forebyggelse og beskyttelse af ofrene; anmoder medlemsstaterne om at give disse kvinder mulighed for en langvarig opholdstilladelse; |
|
88. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til at gøre kampen mod menneskehandel i forbindelse med migration til en prioritet for EU og kræver, at der afsættes passende midler hertil; mener, at den handlingsplan, som er ved at blive udarbejdet, bør afspejle denne prioritet og særligt lægge vægt på de mest udsatte grupper, især kvinder og mindreårige, og bør betone nødvendigheden af at samarbejde med oprindelseslandene og transitlandene; |
|
89. |
forventer, at Kommissionen i sine foranstaltninger mod organiseret handel med mennesker fra udviklingslande ikke kriminaliserer ofrene, men sætter fokus på at straffe gerningsmændene; understreger, at mange kvinder, som er ofre for menneskehandel, ikke har nogen adgang til juridisk eller social beskyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at sikre de pågældende kvinder en langvarig opholdstilladelse; |
|
90. |
kræver, at Rådet indarbejder disse anbefalinger i den fælles holdning, der er ved at blive udarbejdet med henblik på den dialog på højt niveau om international migration og udvikling, der organiseres af FN, og som finder sted i september 2006; |
|
91. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til regeringerne i EU's medlemsstater og i AVS-landene, AVS-EU-Ministerrådet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU. |
(1) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(2) EUT L 287 af 28.10.2005, s. 4.
(3) EUT L 164 af 24.6.2005, s. 46.
(4) http://www.worldbank.org/globaloutlook
(5) www.gcim.org, oktober 2005.
(6) Dette svarer til en fordobling af støtten i forhold til 2004
(7) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.
(8) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0445.
(9) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0427.
(10) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0408.
(11) EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 535.
(12) EUT C 33 af 9.2.2006, s. 311.
(13) EFT L 354 af 30.12.1998, s. 5.
(14) ILO: Preventing discrimination, exploitation and abuse of women migrant workers: an information guide — booklet 1: whz the focus on women international workers. Genève, 2003, ILO, s. 9.
P6_TA(2006)0320
Retfærdig handel og udvikling
Europa-Parlamentets beslutning om retfærdig handel og udvikling (2005/2245(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sin beslutning af 2. juli 1998 om »Fair Trade« (1), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 10. april 2003 om krisen på det internationale kaffemarked (2), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 12. februar 2004 — Landbrugsråvarer: afhængighed og fattigdom — Forslag til en EU-handlingsplan (KOM(2004)0089), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. november 1999 til Rådet om Fair Trade (KOM(1999)0619), |
|
— |
der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 27. oktober 2005 om etisk handel og forbrugergarantier (3), |
|
— |
der henviser til erklæringen og handlingsplanen om afrikanske råvarer vedtaget på Den Afrikanske Unions handelsministerkonference i Arusha den 21.-23. november 2005, |
|
— |
der henviser til den konsensus, der blev opnået i São Paulo på den 11. samling i De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD), som fandt sted i São Paulo den 13.-18. juni 2004, |
|
— |
der henviser til artikel 177-181 i EF-traktaten, |
|
— |
der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (Cotonou-aftalen) (4) og ændret i Luxembourg den 25. juni 2005 (5), særlig aftalens artikel 23, litra g), |
|
— |
der henviser til Cotonou-aftalekompendiet om samarbejdsstrategier udsendt af Kommissionen i 2001, |
|
— |
der henviser til Kommissionens håndbog fra 2004 om grønne offentlige indkøb med titlen »Grønne indkøb«, |
|
— |
der henviser til AFNOR-projektet (Agence française de normalisation) om kriterierne for retfærdig handel, »Les critères applicables à la démarche de commerce équitable«, af 9. december 2005, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 45, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A6-0207/2006), |
|
A. |
der henviser til, at Fair Trade (retfærdig handel) har vist sig at være en effektiv metode til fremme af bæredygtig udvikling, |
|
B. |
der henviser til, at Fair Trade og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, tilsigter det fælles mål at markedsføre, sælge og fremme handel med produkter, som opfylder visse sociale, miljømæssige og udviklingsmæssige kriterier, |
|
C. |
der henviser til, at Fair Trade og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, er vigtige instrumenter til at nå millenniumudviklingsmålene, navnlig udryddelsen af fattigdom og det globale partnerskab for udvikling, |
|
D. |
der henviser til, at eksportpriserne for mange af de primære landbrugsprodukter som f.eks. sukker, bomuld, kakao og kaffe faldt med 30-60 % i udviklingslandene mellem 1970 og 2000, hvilket tvang mindre landbrugsbedrifter til at sælge deres varer til under produktionsprisen, således at indtægterne faldt i mange af de fattigste lande i verden; der henviser til at Fair Trade kan afhjælpe problemerne, |
|
E. |
der henviser til, at medlemmerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO) i henhold til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT), artikel XXXVI-XXXVIII, er forpligtet til at gribe ind i fællesskab for at stabilisere råvarepriserne, hvor det er relevant; der henviser til, at Den Afrikanske Union insisterer på, at råvarespørgsmål omfattes af de igangværende WTO-forhandlinger, |
|
F. |
der henviser til, at der ifølge artikel 23, litra g), i Cotonou-aftalen skal ydes støtte til Fair Trade, og at det angives i Cotonou-aftalekompendiet, Del 2.6.3, punkt 64 om samarbejdsstrategier, at »samarbejde skal omfatte støtte både til producentgrupper i udviklingslandene og ngo'er i EU gennem budgetposter og EUF-midler, at denne støtte skal anvendes til at finansiere lanceringen af nye produktlinjer, forbrugeroplysningskampagner, uddannelsesaktiviteter og kapacitetsopbygning«, |
|
G. |
der henviser til, at Fair Trade har to uadskillelige målsætninger, nemlig på den ene side at skabe udviklingsmuligheder for de små producenter og arbejdstagere i udviklingslandene og på den anden side, at påvirke det internationale handelssystem og private selskaber, således at de bliver mere retfærdige og i højere grad bidrager til en bæredygtig udvikling; der henviser til, at den internationale Fair Trade-bevægelse søger at opfylde sidstnævnte målsætning ved at foregå som et eksempel og ved at lægge pres på regeringer og internationale organisationer og selskaber, |
|
H. |
der henviser til, at en række andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, følger målsætninger om såvel at fremme bæredygtig udvikling for producenter og arbejdstagere i udviklingslandene som at gøre det muligt for private virksomheder at blive aktivt involveret i og give effektiv støtte til bæredygtig udvikling, |
|
I. |
der henviser til, at Fair Trade-organisationer spiller en vigtig rolle med hensyn til at skabe forståelse for nord-syd-relationerne, navnlig gennem offentlige kampagner og styrkelsen af samarbejdet borgerne imellem såvel som gennem Fair Trade-byer og -universiteter, |
|
J. |
der henviser til, at salget af Fair Trade-produkter i gennemsnit er steget med 20 % om året i Europa siden 2000, og at over en million producenter og deres familier har draget fordel heraf, og at dette er udtryk for, at de europæiske forbrugere er stadigt mere interesserede i ansvarligt indkøb; der henviser til, at væksten i dette salg er forskellig i de enkelte EU-medlemsstater, og at Fair Trades samlede markedsandel stadig er lille, men at den vokser hurtigt, samtidig med at den internationale udvikling også er positiv, |
|
K. |
der henviser til, at et stigende antal europæiske detailhandlere gør en betydelig indsats for at støtte Fair Trade og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, gennem formidling af deres værdier og salg af Fair Trade-produkter i deres butikker, |
|
L. |
der henviser til, at millioner af producenter ønsker at tilslutte sig Fair Trade-systemet og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, og at der er et enormt potentiale for yderligere vækst, men at internationale handels- og landbrugspolitikker skaber problemer, navnlig for små og mellemstore virksomheder i udviklingslandene, herunder Fair Trade-producenter, |
|
M. |
der henviser til, at der bør skabes øget bevidsthed blandt europæiske forbrugere om den positive virkning, som Fair Trade har på producenternes og deres lokalsamfunds samfundsøkonomiske situation, |
|
N. |
der henviser til, at producenter og forbrugere drager fordel af et enkelt identificerbart Fair Trade-kvalitetsmærke ligesom det, der allerede findes, |
|
O. |
der henviser til, at der som led i Fair Trade bør tages særligt hensyn til kvinders aktive rolle, idet de er de vigtigste økonomiske aktører i forbindelse med en bæredygtig udvikling, |
|
P. |
der henviser til, at Fair Trade har vist sig at være et effektivt redskab til at støtte den oprindelige befolkning ved at give dem mulighed for at sælge deres varer direkte til de europæiske markeder, samtidig med at de kan fastholde deres traditionelle levevis og produktion, |
|
Q. |
der henviser til, at Fair Trade-produkter markedsføres ad to veje: den integrerede vej, hvor produkterne (navnlig håndværk) importeres via Fair Trade-organisationer og primært sælges i specialiserede Fair Trade-butikker (verdensbutikker), og gennem mærkning, hvor varerne mærkes af specialiserede mærkningskontorer med henblik på at bekræfte, at Fair Trade-principperne overholdes i produktionsleddet, |
|
R. |
der henviser til, at der er blevet udviklet frivillige internationale harmoniserede standarder for mærkede og ikke-mærkede Fair Trade-produkter og -organisationer gennem de seneste fem årtier af den internationale Fair Trade-bevægelse, især følgende organisationer: FLO (Fairtrade Labelling Organizations International), IFAT (International Fair Trade Association), NEWS (the Network of European Worldshops) og EFTA (European Fair Trade Association), |
|
S. |
der henviser til, at der på grund af det vellykkede resultat af Fair Trade og den manglende retlige beskyttelse er risiko for, at begrebet misbruges af selskaber, der går ind på Fair Trade-markedet uden at opfylde de relevante kriterier; der henviser til, at dette kan forringe fordelene for fattige og marginaliserede producenter i udviklingslandene, og at det også kan mindske gennemskueligheden for forbrugerne og krænke deres ret til relevante produktoplysninger, |
|
T. |
der henviser til, at nogle medlemsstater har påbegyndt lovgivningsprocessen med henblik på at regulere anvendelsen af udtrykket Fair Trade og kriterierne for kvalificering som Fair Trade-organisationer, |
|
U. |
der henviser til, at Kommissionen ikke har nogen klar politik om Fair Trade og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, og at der ikke er nogen struktureret samordning mellem de forskellige generaldirektorater herom, |
|
V. |
der henviser til, at den nuværende bistand og støtte til Fair Trade, Fair Trade-organisationer og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, i Europa er begrænset og fragmenteret, |
|
W. |
der henviser til, at Fair Trade-produkter i stigende grad tilbydes i EU-institutionerne, |
|
X. |
der henviser til, at der eksisterer midler, der er i overensstemmelse med WTO's regler, og som kan anvendes af de enkelte regeringer til at støtte Fair Trade, forudsat at disse midler anvendes på en måde, der ikke skaber diskrimination mellem WTO-medlemslandene, |
|
1. |
opfordrer Kommissionen til at udstede en henstilling om Fair Trade i erkendelse af, at en ikke-bindende retsakt, der ikke indebærer en risiko for overregulering, er et passende middel på nuværende tidspunkt, og til at overveje at udstede en henstilling om andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder; |
|
2. |
mener, at Fair Trade for ikke at blive misbrugt må opfylde følgende kriterier, der er fastsat af Fair Trade-bevægelsen i Europa:
|
|
3. |
understreger, at den mest betydelige del af stigningen i Fair Trade-salg er opnået med hensyn til mærkede produkter, og at Fair Trade-mærkningsinitiativer er blevet udviklet i de fleste europæiske lande; |
|
4. |
bemærker, at Europa med skønsmæssigt 60-70 % af det samlede salg er det største marked Fair Trade-varer, og at der er muligheder for yderligere vækst; |
|
5. |
minder om, at etableringen af et frit og retfærdigt multilateralt handelssystem er det bedste middel til at opnå en effektiv styring af globaliseringen til fordel for alle; mener ligeledes, at Fair Trade-systemet har vist sig at være et vigtigt redskab i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling; mener, at det på lang sigt kan fremme udviklingslandenes lige deltagelse i det multilaterale handelssystem og sikre dem en stabil og bæredygtig adgang til det europæiske marked og øge forbrugernes bevidsthed; |
|
6. |
erindrer om, at mens internationale handelsaftaler ikke er i stand til at hjælpe de fattige lande, har Fair Trade-systemet vist sig at være effektivt i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling; mener, at det på lang sigt vil gøre det muligt for udviklingslandene at deltage fuldt ud i det multilaterale handelssystem ; |
|
7. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremme Fair Trade og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, som effektive redskaber til at nå millenniumudviklingsmålene og til at anerkende den vigtige rolle, som Fair Trade-organisationerne og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, har i forhold til at støtte små og marginaliserede producenter i udviklingslandene og til at øge de europæiske forbrugeres kendskab til bæredygtige og etiske nord-syd-handelsforbindelser generelt og særlig til Fair Trade; |
|
8. |
minder om, at europæiske handelspolitikker skal sikre bedre markedsadgang for små producenter i syd; |
|
9. |
opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan Fair Trade-systemet kan udvikles til en model for en bæredygtig handelspolitik, som kan fremme en afbalanceret samhandel mellem nord og syd og fastslå, hvilke handelshindringer der rammer de fattige i hele verden hårdest; |
|
10. |
opfordrer Kommissionen til at anerkende, at der også findes andre troværdige ordninger, som ved siden af Fair Trade-bevægelsen og under den internationale alliance for social og økologisk akkreditering og mærkning (ISEAL) samarbejder om at fastsætte sociale og miljømæssige normer for tredjepartscertificering; |
|
11. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at forbrugerne har adgang til alle de oplysninger, de har brug for, når de skal træffe kvalificerede valg; mener, at forbrugerne skal have ret til hurtig adgang til produktoplysninger, der skal være let forståelige og præsenteret på en gennemskuelig måde; |
|
12. |
opfordrer Kommissionen til at samarbejde med den internationale Fair Trade-bevægelse for at støtte præcise og generelt acceptable kriterier i forbindelse med vurdering af forbrugergaranti, så forbrugernes tillid til sådanne ordninger underbygges, og produktgrupperne i forbindelse med retfærdig handel konsolideres; |
|
13. |
opfordrer Kommissionen til at lancere særlige »indkaldelser af forslag« vedrørende Fair Trade der er rettet imod at øge bevidstheden hos forbrugerne og støtte forbrugergaranti og mærkning samt systematisk indsamling af data og vurdering af virkningen i hele EU; |
|
14. |
opfordrer Kommissionen til at forbedre koordineringen af sine Fair Trade-aktiviteter og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, gennem de forskellige generaldirektorater med ansvar for udvikling, handel, beskæftigelse og sociale anliggender, forbrugerbeskyttelse, det indre marked og landbrug, og til at integrere Fair Trade og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, i sine politikker på disse områder; |
|
15. |
anmoder Kommissionen og Rådet om at undersøge og overveje gennemførelsen af en lav momssats for Fair Trade-produkter og fjerne importafgifter på Fair Trade-produkter fra udviklingslandene og understreger, at produkter, som tildeles en lav momssats, skal overvåges nøje for at undgå misbrug; |
|
16. |
opfordrer de medlemsstater, der i øjeblikket er ved at udvikle lovgivning om Fair Trade eller lovgivning, der kan berøre Fair Trade-organisationer og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, til at basere de tilknyttede kriterier på de relevante aktørers, herunder den internationale Fair Trade-bevægelses, viden og erfaringer, og til som et første skridt at foretage en grundig vurdering af risikoen for overregulering såvel som denne regulerings mulige indvirkning på små og marginaliserede producenter; |
|
17. |
opfordrer Kommissionen til at gennemføre Cotonou-aftalens artikel 23, litra g), og bestemmelserne i aftalekompendiet om samarbejdsstrategier, særlig punkt 61-64; |
|
18. |
opfordrer Kommissionen til at indføre et internt kontaktpunkt i sin struktur, som skal sikre en egentlig koordinering af Fair Trade-spørgsmål blandt de forskellige tjenestegrene; |
|
19. |
opfordrer Kommissionen til at yde støtte til Fair Trade ('Aid for Fair Trade'):
|
|
20. |
opfordrer Kommissionen til efter at have hørt de relevante aktører at forelægge Parlamentet et forslag om passende tiltag og finansiering på området for Fair Trade og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder; |
|
21. |
anmoder Kommissionen om at undersøge, hvorledes kendskabet til Fair Trade og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, kan øges; |
|
22. |
anmoder de offentlige myndigheder i Europa om at integrere Fair Trade-kriterier i deres offentlige udbud og indkøbspolitikker og anmoder Kommissionen om at tilskynde dem til at gøre dette f.eks. ved at udarbejde retningslinjer for indkøb af Fair Trade-produkter; |
|
23. |
minder om, at især lokale offentligretlige myndigheder foretager store investeringer i relevante produktmarkeder; opfordrer derfor disse til at lægge særlig vægt på Fair Trade-varer i deres udbud; |
|
24. |
bifalder Europa-Parlamentets øgede bestræbelser på at tilbyde Fair Trade-produkter og understreger, at alle EU-institutionerne bør anvende Fair Trade-produkter i deres interne tjenestegrene; |
|
25. |
understreger, at Fair Trade og andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, kan være et effektivt redskab til at gøre virksomhederne socialt bevidste og ansvarlige; |
|
26. |
understreger, at det er vigtigt at gøre den europæiske politik om virksomhedernes sociale ansvar mere rummelig ved at opretholde og øge antallet af fora for berørte aktører, herunder fora, hvori Fair Trade-organisationer deltager; |
|
27. |
opfordrer Kommissionen til at støtte mekanismer med sigte på at inddrage producenterne i prisfastsættelsen, når dette er muligt, som angivet i artikel 63 i Cotonou-aftalekompendiet om samarbejdsstrategier; |
|
28. |
opfordrer Kommissionen til at støtte Den Afrikanske Union og inddrage spørgsmålet om råvarepriser som en prioritering i de igangværende globale handelsforhandlinger i overensstemmelse med sine WTO-forpligtelser, navnlig GATT, artikel XXXVI-XXXVIII; |
|
29. |
opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med GATT, artikel XXXVIII, stk. 2 a), med henblik på at stabilisere og forbedre markedsvilkårene for primære produkter, der er af særlig interesse for mindre udviklede lande, herunder foranstaltninger, der har til formål at sikre stabile, rimelige og rentable priser vedrørende eksport af sådanne produkter; |
|
30. |
bifalder indarbejdelsen af særlige sociale og miljømæssige klausuler i arrangementet med generelle toldpræferencer (GSP+), men mener, at der er behov for at styrke overvågningsmekanismen; |
|
31. |
opfordrer Kommissionen til at udvikle en sammenhængende politik til fremme og beskyttelse af små og marginaliserede producenter, herunder Fair Trade, og indføre deres synspunkter såvel som synspunkterne hos producenterne af andre uafhængigt overvågede handelsinitiativer, der bidrager til at hæve de sociale og miljømæssige standarder, i bilaterale, regionale og multilaterale handelsforhandlinger som f.eks. de økonomiske partnerskabsaftaler; |
|
32. |
opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Fair Trade og anden social og miljømæssig handelspraksis, når den træffer handelspolitiske fællesskabsforanstaltninger; |
|
33. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til ILO, De Forenede Nationers Miljøprogram, UNCTAD og WTO. |
(1) EFT C 226 af 20.7.1998, s. 73.
(2) EUT C 64 E af 12.3.2004, s. 607.
(3) EUT C 28 af 3.2.2006, s. 72.
P6_TA(2006)0321
AIDS, tid til handling
Europa-Parlamentets beslutning om hiv/aids: tid til handling
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til De Forenede Nationers Generalforsamlings særlige samling (UNGASS) på højt plan den 2. juni 2006 om hiv/aids og den politiske erklæring, som blev vedtaget ved den lejlighed, |
|
— |
der henviser til forpligtelseserklæringen om hiv/aids, »global krise — global handling«, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling under dennes 26. særlige samling den 27. juni 2001, |
|
— |
der henviser til FN's positionspapir om forebyggelse af overførsel af hiv blandt stofmisbrugere, |
|
— |
der henviser til den kommende internationale konference under temaet »hiv/aids: tid til handling«, der finder sted i Toronto i august 2006, |
|
— |
der henviser til Abuja-erklæringen af 27. april 2001 om hiv/aids, tuberkulose og andre smitsomme sygdomme samt til Afrikas fælles holdning med henblik på UNGASS-mødet på højt plan i 2006 og opfordringen til fremskyndelse af indsatsen for sikring af universel adgang til hiv-, aids-, tuberkulose- og malariabehandlingstjenester i Afrika, der blev undertegnet af Den Afrikanske Union den 4. maj 2006 i Abuja, |
|
— |
der henviser til UNAIDS' rapport fra 2006 om den globale aids-epidemi, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4, |
|
A. |
der henviser til, at over 65 millioner mennesker verden over er blevet smittet med hiv, at mere end 25 millioner er døde, at 15 millioner børn er blevet forældreløse på grund af aids, og at over 95 % af de 40 millioner mennesker, der i dag lever med hiv, bor i udviklingslande, heraf 70 % alene i Afrika syd for Sahara; |
|
B. |
der henviser til, at ubeskyttet heteroseksuel sex nu er den største enkeltårsag til spredning af hiv-smitte i verden, og at halvdelen af alle nye hiv-tilfælde forekommer blandt unge under 25, |
|
C. |
der henviser til, at kvinder nu udgør halvdelen, og i Afrika næsten 60 %, af alle aids-ramte, og at kvinder har to til fire gange så stor risiko for at få sygdommen som mænd, |
|
D. |
der henviser til, at kvinder og piger, unge, ældre, mænd, der dyrker sex med mænd, sprøjtenarkomaner og andre stofmisbrugere, sexarbejdere, transseksuelle grupper, fængselsindsatte, vandrende arbejdstagere, forældreløse, konfliktramte og post-konfliktramte personer, oprindelige folk, flygtninge og internt fordrevne samt hiv/aids-hjælpearbejdere er blandt dem, der er mest udsatte for hiv/aids og for virkningerne af pandemien, |
|
E. |
der henviser til, at respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er en væsentlig forudsætning for en formindskelse af sårbarheden over for hiv/aids, |
|
F. |
der henviser til, at mange af de organisationer, der deltog i UNGASS-mødet på højt plan i 2006, påpegede og offentligt kritiserede den omstændighed, at et fåtals politiske og økonomiske interesser blev prioriteret højere end behovene for millioner af mennesker i udviklingslandene, hvilket resulterede i en svag erklæring uden klare mål eller finansielle tilsagn, |
|
G. |
der påpeger, at de lande, der er hårdest ramt af hiv og aids, ikke vil kunne opfylde millenniumudviklingsmålene og fortsat vil blive svagere, hvilket udgør en potentiel trussel mod samfundets stabilitet, |
|
H. |
der henviser til, at den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria (den globale fond), der blev oprettet i januar 2002, til dato har udvist imponerende resultater, således at over 540 000 hiv-smittede nu har adgang til livsvigtig antiretroviral behandling gennem de programmer, fonden finansierer, |
|
I. |
der henviser til, at Doha-erklæringen prioriterede beskyttelsen af folkesundheden højere end beskyttelsen af private kommercielle interesser og anerkendte udviklingslandenes ret til at bruge TRIPS-aftalens bestemmelser om anvendelse af tvangslicenser til udnyttelse af patenter, når det er nødvendigt for at beskytte folkesundheden og fremme adgangen til medicin for alle, |
|
J. |
der henviser til, at det nuværende prisfastsættelsessystem, der bygger på frivillig ydelse af rabat på medicin til udviklingslandene fra producenternes side, ikke garanterer overkommelige medicinpriser, således at visse lægemidler, der ikke findes alternativer til, selv med rabat bliver for dyre, mens visse rabatter i andre tilfælde ikke kan udnyttes, fordi producenterne ikke har registreret eller ikke markedsfører deres lægemiddel i visse lande, ligesom der findes producenter, der ikke giver nogen rabat overhovedet til mellemindkomstlande, |
|
1. |
glæder sig over, at verdens ledere på G8-landenes møde i 2005 og FN's verdenstopmøde i september 2005 gav tilsagn om en massiv optrapning af indsatsen for forebyggelse og behandling af hiv og pleje af smittede med henblik på at komme så tæt som muligt på målet om, at der i 2010 skal være adgang til behandling for alle, der har behov for det, og at tilsagnet blev gentaget på mødet på højt plan om aids i 2006; |
|
2. |
glæder sig over UNGASS-erklæringen af 2. juni 2006 og især dens henvisninger til fremme af adgang til lægemidler for alle, hvilket omfatter produktion af generiske antiretrovirale lægemidler og andre vigtige lægemidler til behandling af infektioner i forbindelse med aids; |
|
3. |
finder det ikke desto mindre beklageligt, at erklæringen ikke indeholder overordnede mål eller tidsplaner for behandling, ressourcer og forebyggelse og heller ikke fastlægger en brugbar handlingsplan til støtte for målet om at sikre adgang for alle hiv-smittede senest i 2010; |
|
4. |
opfordrer det internationale samfund til på konferencen i Toronto i august at omsætte sine løfter i praksis, og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at sundhedsudgifterne i udviklingslande når op på et niveau, der svarer til de politiske tilsagn; |
|
5. |
finder det stærkt bekymrende, at halvdelen af alle nye hiv-tilfælde forekommer blandt børn og unge; |
|
6. |
er skuffet over, at der i mange lande, herunder i medlemsstaterne, stadig ikke er iværksat effektive programmer med henblik på at stille rene sprøjter til rådighed for narkomaner, selv om et stort antal infektioner skyldes fælles anvendelse af narkotikasprøjter; |
|
7. |
opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at begrænse antallet af uheld, hvor ansatte i sundhedsvæsenet stikker sig på nåle og skarpe genstande; |
|
8. |
understreger, at det for effektivt at bremse og vende den fortsatte udbredelse af hiv/aids er nødvendigt at sigte mod at nå de mest udsatte grupper med passende foranstaltninger; |
|
9. |
er fortsat stærkt foruroliget over såvel pandemiens generelle vækst som det forhold, at den i stigende grad rammer kvinder, således at kvinder nu udgør 50 % af alle hiv-smittede i verden og 60 % af de hiv-smittede i Afrika; |
|
10. |
understreger, at seksuel og reproduktiv sundhed og de hertil knyttede rettigheder er af afgørende betydning for bekæmpelsen af hiv/aids, og opfordrer indtrængende Kommissionen og partnerlandene til at prioritere brede forebyggelsesstrategier i landestrategipapirerne, blandt andet i form af programmer til fremme af brug af kondom og hiv/aids-undervisning rettet mod unge; |
|
11. |
stiller sig kritisk over for Kommissionens dårlige resultater med hensyn til anvendelsen af udviklingsmidler inden for sundhedspleje; understreger f.eks., at der i 2003 kun var afsat 5,2 % af EUF's midler til sundhed og i 2002 kun 4 %, og beklager, at Kommissionen agter at foreslå, at kun 6 % af udviklingsmidlerne under det nye instrument for udviklingssamarbejde afsættes til menneskelig og social udvikling, der ikke kun omfatter sundhedspleje, hiv/aids og seksuel og reproduktiv sundhed, men også alle andre aspekter af den sociale udvikling, herunder børn, uddannelse og kønsrelaterede programmer; |
|
12. |
opfordrer Kommissionen til at fordoble sit budget til sundhedspleje i udviklingslandene inden for rammerne af instrumentet for udviklingssamarbejde og stile mod, at mindst 50 % af al statslig udviklingsbistand anvendes til opfyldelse af millennium-udviklingsmålene; |
|
13. |
understreger, at Kommissionen er en af hoveddonorerne til den globale fond og bidrager med i alt 522 mio. EUR i perioden 2002-2006; anmoder Kommissionen om at overveje at forøge sit bidrag til fonden; |
|
14. |
anerkender betydningen af princippet om »landeejerskab«, opfordrer udviklingslandene til at prioritere sundhedsudgifterne i almindelighed og bekæmpelsen af hiv/aids i særdeleshed, og opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingslandenes tilsagn i tråd med Abuja-tilsagnet om at afsætte mindst 15 % af det samlede budget til sundhed og give partnerlandene incitamenter til at prioritere sundhedsområdet som en nøglesektor i landestrategipapirerne; |
|
15. |
opfordrer Kommissionen til, når det er relevant, og i henhold til strenge betingelser at skabe grundlag for store forhøjelser i den specifikke budgetstøtte til sundhedssektoren, især for at holde på vigtigt sundhedspersonale i udviklingslandene; mener, at ansættelse og uddannelse af sundhedspersonale på alle niveauer bør ske i et hurtigere tempo; |
|
16. |
går helhjertet ind for, at der på internationalt, regionalt, nationalt og lokalt plan gøres en indsats for at fremme adgangen til uddannelse, oplysning, frivillig rådgivning, testning og dertil knyttede tjenester under fuld overholdelse af kravet om fortrolighed og informeret samtykke og for at fremme sociale og retlige vilkår, som tilskynder til og sikrer trygheden ved frivillig oplysning om status som hiv-smittet; |
|
17. |
understreger, at lokale aktioner har stor betydning, og at forebyggelse, behandling og pleje forudsætter, at de lokale myndigheder involveres; |
|
18. |
bemærker, at WTO's TRIPS-aftale blev gennemført i Indien pr. 1. januar 2005, hvilket tvang Indien til at anerkende produktpatenter på lægemidler; understreger, at nyere lægemidler, og i særdeleshed dyrere »second line«-behandlinger, ikke kun skal fremstilles af patentindehavere, som vil kunne fastsætte en monopolpris, der vil være for høj i udviklingslandene; |
|
19. |
stiller sig kritisk over for bilaterale og regionale handelsaftaler, som begrænser, hvis ikke ligefrem eliminerer, bestemmelserne i Doha-erklæringen; understreger behovet for at give sundhed forrang frem for kommercielle interesser; henviser til, at de lande, især USA, som har lagt pres på udviklingslandene for at få dem til at undertegne sådanne frihandelsaftaler, har et ansvar på dette område; |
|
20. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med UNAIDS om at udvide og støtte de nationale bestræbelser på at iværksætte omfattende og gennemsigtige processer og fastsætte ambitiøse nationale mål for forebyggelse, behandling, pleje og støtte på hiv-området; |
|
21. |
anmoder om, at der i 2008 og 2011 som led i udarbejdelsen af de årlige rapporter til FN's Generalforsamling foretages omfattende undersøgelser af de fremskridt, der er gjort med virkeliggørelsen af forpligtelseserklæringen om hiv/aids; |
|
22. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, FN's generalsekretær, UNAIDS og Verdenssundhedsorganisationen. |
P6_TA(2006)0322
Somalia
Europa-Parlamentets beslutning om Somalia
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Somalia, |
|
— |
der henviser til den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Javier Solanas og kommissær Louis Michels tidligere erklæringer om Somalia, |
|
— |
der henviser til den fælles hensigtserklæring, der blev underskrevet i Bruxelles den 28. marts 2006 af Somalias præsident Abdullahi Yusuf Ahmed, Kommissionens formand Manuel Barroso, Somalias premierminister Ali Mohamed Ghedi og kommissær Louis Michel, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, |
|
A. |
der er bekymret over den langvarige borgerkrigssituation i Somalia, og dens betydning for både freds- og forsoningsprocessen i dette land og over sikkerheden og stabiliteten på Afrikas Horn som helhed, |
|
B. |
der henviser til, at De Islamiske Domstoles Unions milits overtog kontrollen med en stor del af Sydsomalia — herunder hovedstaden Mogadishu — den 4. juni 2006, hvor de fordrev de klanledere, der havde kontrolleret Mogadishu siden 1991, da Muhammad Siyad Barres centraladministration blev styrtet, |
|
C. |
der henviser til, at Somalia i mere end 15 år desværre ikke har haft en effektiv national regering, og at De Islamiske Domstoles Union for at genskabe orden er begyndt at oprette islamiske domstole i de områder, den kontrollerer; der henviser til, at der dog stadig er spændinger som følge af loyalitet over for klaner, |
|
D. |
der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd som svar på Den Afrikanske Unions anmodning om en delvis ophævelse af våbenembargoen, der er begrænset til støtte til den fredsbevarende mission med FN-mandat, har stillet krav om, at der bliver vedtaget en national sikkerhedsplan, |
|
E. |
der henviser til, at der er frygt for, at De Islamiske Domstoles Union omfatter grupper, der er anklaget for at have forbindelser til al-Qaeda og international terrorisme, hvilket ikke kun kan true nabolandenes sikkerhed, men også sikkerheden for Den Europæiske Union og resten af verden, |
|
F. |
der henviser til, at Den Arabiske Liga den 22. juni 2006 indledte en dialog i Khartoum mellem de midlertidige forbundsinstitutioner og De Islamiske Domstoles Union, hvori den midlertidige forbundsregering har anerkendt »eksistensen« af Islamiske Domstoles Union, der til gengæld har anerkendt regeringens »retmæssighed«; der henviser til, at parterne derved har indvilliget i ikke at bekæmpe hinanden, men fortsætte med indgå i en dialog for fred og forsoning, |
|
G. |
der henviser til, at et møde for nylig i Khartoum mellem De Islamiske Domstoles Union og embedsmænd fra De Forenede Stater har åbnet for nye muligheder for tillidsskabende foranstaltninger blandt de forskellige parter, |
|
1. |
fordømmer på det kraftigste de seneste kampe i og omkring Mogadishu og de begivenheder i Jowhar og andre steder i landet, der førte til, at adskillige personer blandt den somaliske civilbefolkning mistede livet, og at Martin Adler, en svensk freelance-fotograf, blev myrdet ved et møde til støtte for De Islamiske Domstoles Union; |
|
2. |
appellerer til alle berørte parter om at afstå fra enhver handling, der vil kunne øge de nuværende spændinger, søge dialog og udvise det nødvendige samarbejde med den midlertidige forbundsregering og det midlertidige forbundsparlament og således give legitimitet til de centrale myndigheder i Somalia, der er reguleret ved det midlertidige forbundscharter; |
|
3. |
fastholder, at hvis det internationale samfund finder, at de midlertidige institutioner er de eneste legitime, indtil der er blevet afholdt frie valg for Somalis borgere, skal disse institutioner have de nødvendige ressourcer, så de kan oprette de nødvendige institutioner, som f.eks. en politistyrke; |
|
4. |
støtter de initiativer, der er taget af Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga og Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling (IGAD) — herunder erklæringen fra den ekstraordinære samling i IGAD's ministeråd den 13. juni 2006 i Nairobi — samt deres centrale rolle i de anstrengelser, der har til formål at støtte freds- og forsoningsprocessen i Somalia; |
|
5. |
opfordrer indtrængende de midlertidige forbundsinstitutioner og De Islamiske Domstoles Union til at påtage sig deres ansvar for gennemførelsen af den dialog, der blev påbegyndt i Khartoum; |
|
6. |
opfordrer den nyoprettede internationale kontaktgruppe for Somalia, der består af Den Afrikanske Union, De Forenede Nationer, Den Europæiske Union, De Forenede Stater, Sverige, Norge, Italien, Tanzania og andre, til at fokusere på opbygning af forvaltning og institutioner, humanitær bistand til hele den somaliske befolkning og forbedring af den regionale stabilitet og sikkerhed, som et middel til at styrke samordningen af politikker blandt medlemmerne af det internationale samfund; |
|
7. |
opfordrer EU til samordnet med Den Afrikanske Union og i samarbejde med IGAD og Den Arabiske Liga at tilvejebringe den politiske, økonomiske og logistiske støtte, der er nødvendig for at fremme fredsprocessen, herunder udsendelse af Den Afrikanske Unions fredsstøttende mission, der blev bekræftet ved det nyligt afholdt topmøde i Den Afrikanske Union i juli 2006; |
|
8. |
opfordrer det internationale samfund, og navnlig EU, til at øge den humanitære bistand til internt fordrevne personer og befolkninger i nød; |
|
9. |
opfordrer alle berørte parter til at overholde den humanitære folkeret og give nødhjælpsorganisationer adgang til de nødstedte befolkninger samt sikre beskyttelse af de humanitære hjælpearbejdere; |
|
10. |
opfordrer indtrængende til, at den våbenembargo mod Somalia, der blev pålagt af FN i 1992, og som der ikke vises synderlig respekt for, overholdes strengt og overvåges, og insisterer på, at en delvis ophævelse af våbenembargoen ikke på nogen måde skal være knyttet til en mulig fredsbevarende mission med FN-mandat; |
|
11. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, generalsekretærerne for FN, Den Afrikanske Union og IGAD, præsidenten for den midlertidige forbundsregering i Somalia, formanden for De Islamiske Domstoles Union og Det Panafrikanske Parlament. |
P6_TA(2006)0323
Mauretanien
Europa-Parlamentets beslutning om Mauretanien
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, der blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (herefter benævnt Cotonou-aftalen), og navnlig aftalens artikel 96, |
|
— |
der henviser til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's beslutning om situationen i Vestafrika (1), der blev vedtaget den 24. november 2005 i Edinburgh (Det Forenede Kongerige), |
|
— |
der henviser til de 24 forpligtelser, som Den Islamiske Republik Mauretanien indgik i forbindelse med konsultationerne af AVS-landene om Den Islamiske Republik Mauretanien i overensstemmelse med Cotonou-aftalens artikel 96 (Bruxelles, den 30. november 2005), |
|
— |
der henviser til rapporten fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's informations- og undersøgelsesdelegation til Mauretanien den 23.-27. februar 2006, |
|
— |
der henviser til rapporten fra den arbejdsgruppe under Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Maghreb-landene og Den Arabiske Maghreb-Union (herunder Libyen), der besøgte Mauretanien den 3.-5. maj 2006, |
|
— |
der henviser til udfaldet af mødet i Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd den 21. juni 2006, |
|
— |
der henviser til formandskabets erklæring på vegne af Den Europæiske Union om valget i Mauretanien den 28. juni 2006, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, |
|
A. |
der henviser til, at den tidligere præsident Ould Taya blev styrtet den 3. august 2005 uden blodsudgydelse, |
|
B. |
der henviser til, at Militærrådet for Retfærdighed og Demokrati (CMJD) har bekræftet, at det ønsker at gøre op med det tidligere regimes totalitære metoder og forpligter sig til at indføre demokrati i Mauretanien, |
|
C. |
der henviser til, at de politiske partier og civilsamfundet er blevet enige om at støtte den igangværende proces, |
|
D. |
der henviser til, at der er nedsat en national uafhængig valgkommission og vedtaget en tidsplan for afholdelse af en folkeafstemning om en forfatning og parlaments-, lokal- og præsidentvalg, |
|
E. |
der henviser til, at overgangsmyndighederne indtil nu har holdt deres løfter, hvad angår tidsplanen for valgene og navnlig afholdelsen af en vælgerregistreringsproces, der blev afsluttet den 30. april 2006, |
|
F. |
der henviser til, at valgdeltagelsen i valget den 25. juni 2006 var 76,36 %, og at 96,96 % af vælgerne stemte for ændringer af forfatningen, |
|
G. |
der imidlertid henviser til, at store grupper i den mauretanske befolkning ikke kunne dokumentere deres identitet og få udstedt et valgkort i medfør af valgloven, der stiller krav om en kopi af forældrenes og bedsteforældrenes fødselsattest, |
|
H. |
der henviser til, at store dele af befolkningen ikke kunne få udstedt de nødvendige papirer og dermed ikke kunne deltage i valget den 25. juni 2006 på grund af betingelserne og den meget korte frist for afholdelse af valget, |
|
I. |
der henviser til afskaffelsen af mediecensuren, som også er gennemført i praksis, |
|
J. |
der henviser til, at olieudvindingen indledtes i april 2006, og til den nye olieaftale, der blev indgået mellem den mauretanske overgangsregering og det australske olieselskab Woodside i begyndelsen af juni 2006, |
|
K. |
der henviser til overgangsmyndighedernes tilsagn om at bekæmpe korruptionen og tilslutte sig de relevante internationale konventioner, |
|
L. |
der henviser til de store indvandrerstrømme til Den Europæiske Union, der udgår fra Mauretaniens kyster, |
|
M. |
der henviser til, at fiskeriaftalen mellem Den Europæiske Union og Mauretanien udløber den 31. juli 2006, |
|
1. |
bemærker med tilfredshed, at overgangsmyndighederne arbejder for at indføre demokrati i Mauretanien; opfordrer overgangsmyndighederne til at gennemføre denne demokratiske proces under fuld overholdelse af deres tilsagn og understreger, at det vil følge forløbet af denne proces nøje, indtil den er fuldført; |
|
2. |
glæder sig over den rolige afvikling af valget den 25. juni 2006, som er blevet vurderet positivt af de internationale valgobservatører, der var til stede, og understreger, at det massive antal mauretanske stemmer til fordel for den nye forfatning er et afgørende led i overgangsprocessen mod demokrati og viser befolkningens vilje til at opbygge et reelt demokrati og en retsstat; |
|
3. |
fastholder, at alle mauretaniere skal kunne få udstedt de nødvendige papirer, så de kan deltage i de næste afstemninger; |
|
4. |
anbefaler, at der træffes alle nødvendige foranstaltninger for at give mauretaniere i andre lande mulighed for at deltage i kommende afstemninger; |
|
5. |
glæder sig over, at landets bærende kræfter, de politiske partier og civilsamfundet generelt har tillid til overgangsmyndighederne; |
|
6. |
glæder sig over, at der er vedtaget en tidsplan for afholdelse af en folkeafstemning om en forfatning og parlaments-, lokal- og præsidentvalg; opfordrer myndighederne til at overholde denne tidsplan; |
|
7. |
glæder sig over nedsættelsen af en uafhængig national valgkommission, der har til opgave at registrere vælgerne og tilrettelægge kommende afstemninger; |
|
8. |
opfordrer CMJD, overgangsregeringen og den uafhængige nationale valgkommission til at vedtage at afslutte vælgerregistreringen og udstedelsen af valgkort mellem folkeafstemningen og de andre valgdatoer med henblik på at få udfyldt hullet mellem vælgerregistreringen i 1995 og den nuværende valgliste, herunder at acceptere vidneudsagn som bevis på identitet, for så vidt angår de tilbagevendte flygtninge; glæder sig i den forbindelse over den åbenhed, som valgkommissionens formand udviste i Bruxelles den 30. maj 2005; |
|
9. |
bemærker, at der er oprettet adskillige politiske partier siden den 3. august 2005, og konstaterer, at der er en tendens til gruppering i koalitioner; opfordrer til udarbejdelse af valgprogrammer, der indeholder konkrete forslag til forbedring af landets økonomiske og samfundsmæssige situation; |
|
10. |
anbefaler, at støtten til politiske partier sker på grundlag af deres repræsentation ved lokalvalgene, da forholdstalsvalg giver større mulighed for at tage hensyn til landets forskelligartethed; foreslår, at en del af denne støtte tildeles i form at materiel støtte med henblik på at give de politiske partier mulighed for at deltage i valgkampen på ordentlige betingelser; |
|
11. |
glæder sig over overgangsmyndighedernes principielle holdning om at lade flygtninge vende tilbage til landet, men bemærker med bekymring, at meget få i praksis har benyttet sig af denne ret, hvilket der er to årsager til, nemlig at mange af de interesserede har begrænsede økonomiske midler, og at de ikke kan bevise, at de er mauretaniere; |
|
12. |
opfordrer derfor overgangsmyndighederne til med henblik på parlaments- og præsidentvalget alvorligt at overveje at oprette valgkontorer for mauretaniere, der befinder sig i andre lande, på ambassader og i flygtningelejrene i Mali og Senegal; |
|
13. |
bemærker beslutningen om at reservere 20 % af kandidatposterne til kvinder, og ser i denne beslutning et fremskridt i forhold til den tidligere situation; frygter dog, at denne beslutning ikke vil have nogen virkning i praksis, hvis partierne opstiller kvinderne i valgkredse, der er tabt på forhånd eller i den ende af listen over kandidater, der ikke giver valg; |
|
14. |
opfordrer Kommissionen til at beslutte at udsende en valgobservationsdelegation fra Den Europæiske Union; |
|
15. |
glæder sig over afskaffelsen af mediecensuren, som også er gennemført i praksis; |
|
16. |
glæder sig over ytringsfriheden blandt repræsentanterne for de politiske partier og civilsamfundet i Mauretanien, hvilket vidner om et aktivt og dynamisk demokrati; |
|
17. |
opfordrer CMJD samt overgangsregeringen til, i fuld anerkendelse af at disse ikke kan løse alle fortidens problemer, at rette kraftigt op på passiviteten i humanitære spørgsmål, forholdene for flygtninge og slaveriets eftervirkninger samt straffriheden for økonomisk kriminalitet; |
|
18. |
glæder sig over, at medlemmerne af CMJD har besluttet ikke at stille op til næste valg; |
|
19. |
opfordrer de nuværende og kommende mauretanske myndigheder til at bekæmpe uligheden i fordelingen af rigdomme og indføre et minimum af social retfærdighed i Mauretanien; |
|
20. |
glæder sig over, at konsultationerne i medfør af Cotonou-aftalens artikel 96 er afsluttet, at samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Mauretanien genoptaget fuldt ud, og at Mauretanien dermed ikke har lidt under begivenhederne den 3. august 2005; |
|
21. |
opfordrer de mauretanske myndigheder til at udnytte de nyfundne olieressourcer til at imødekomme befolkningens behov, navnlig på sundheds- og uddannelsesområdet; |
|
22. |
glæder sig over overgangsmyndighedernes tilsagn om at anvende principperne bag EITI-initiativet (Extractive Industries Transparency Initiative); |
|
23. |
glæder sig over overgangsregeringens tilsagn om at bekæmpe korruptionen og ratificere de internationale konventioner på området; |
|
24. |
glæder sig over, at de mauretanske myndigheder udviser vilje til at samarbejde om bekæmpelsen af ulovlig indvandring, hvilket har gjort det muligt at indgå vigtige aftaler mellem EU og Mauretanien, herunder Atlantis-projektet, som støttes af Kommissionen og indebærer indførelse af et samarbejde mellem EU-landene og Mauretanien om overvågning af de mauretanske kyster gennem indsættelse af spansk-mauretanske patruljer; |
|
25. |
opfordrer Kommissionen og de mauretanske myndigheder til at afslutte forhandlingerne om fiskeriaftalen inden dennes udløb samt iværksætte en hensigtsmæssig politik med henblik på beskyttelse af fiskebestandene og den biologiske mangfoldighed til lands og til vands ved Banc d'Arguin, der ligger nær udvindingsstederne; |
|
26. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Militærrådet for Retfærdighed og Demokrati, Den Islamiske Republik Mauretaniens overgangsregering, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Det Panafrikanske Parlament. |
P6_TA(2006)0324
Ytringsfrihed på internettet
Europa-Parlamentets beslutning om ytringsfrihed på internettet
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sine tidligere årlige beslutninger om menneskerettighedssituationen i verden, |
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettigheder og pressefrihed samt om evalueringen af verdenstopmødet om informationssamfundet, der blev afholdt i Tunesien i december 2005, |
|
— |
der henviser til artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, |
|
— |
der henviser til artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention, |
|
— |
der henviser til EU's retningsliner om menneskerettighedsdialogen (2001) og om menneskerettighedsforkæmpere (2004) og den første evaluering heraf under det østrigske formandskab, |
|
— |
der henviser til den principerklæring, der blev vedtaget af verdenstopmødet om informationssamfundet den 12. december 2003, |
|
— |
der henviser til den fælles erklæring af 21. december 2005 fra FN's særlige rapportør for menings- og ytringsfrihed, OSCE's repræsentant for mediefrihed og OAS' særlige rapportør for ytringsfrihed, |
|
— |
der henviser til EU's politik om menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande, som Rådet vedtog i december 2005, |
|
— |
der henviser til det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 115, |
|
A. |
der henviser til, at enhver i henhold til artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder har ret til menings- og ytringsfrihed; der henviser til, at denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser, |
|
B. |
der glæder sig over den erklæring, der blev afgivet af verdenstopmødet om informationssamfundet den 16.-18. november 2005 i Tunis om informationssamfundets store betydning for demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig ytrings- og meningsfrihed samt frihed til at modtage og få adgang til information, |
|
C. |
der henviser til, at kampen for ytringsfrihed i vore dage stort set føres online, eftersom internettet er blevet det udtryksmiddel, der vælges af politiske dissidenter, forkæmpere for demokrati og menneskerettigheder og af uafhængige journalister verden over, |
|
D. |
der henviser til, at adgang til internettet kan styrke demokratiet og bidrage til et lands økonomiske og sociale udvikling, og at begrænsning af denne adgang er uforenelig med retten til ytringsfrihed, |
|
E. |
der henviser til, at der kun bør findes restriktioner i tilfælde af, at nettet anvendes til ulovlige aktiviteter såsom tilskyndelse til had, vold og racisme, totalitær propaganda og børns adgang til pornografi eller seksuel udnyttelse af børn, |
|
F. |
der henviser til, at autoritære regimer og regeringer ifølge Journalister Uden Grænser har arbejdet på endnu mere vidtrækkende metoder til at kontrollerer nettet, først og fremmest ved at anvende mere og mere sofistikeret filtreringsteknologi og overvågning af elektronisk kommunikation og ved at oprette cyberpoliti, |
|
G. |
der henviser til, at et stort antal cyberdissidenter ifølge menneskerettighedsorganisationer sidder i fængsel — de fleste af dem i Kina — herunder Hao Wu, kinesisk blogger og producent af dokumentarfilm, Yang Zili, kinesisk cyberdissident, Shi Tao, kinesisk journalist ved dagbladet Dangdai Shanbao, Motjaba Samkinejad, iransk weblogger, Mohammed Abbou, tunesisk advokat, Pham Hong Son, vietnamesisk læge, og Habib Saleh, syrisk onlinejournalist; der henviser til, at de nyeste tilfælde vedrører de egyptiske bloggere Mohamed Sharkawy og Karim Lel-shaer, |
|
H. |
der henviser til, at en række lande kan betragtes som fjender af ytringsfriheden online, som det anføres i den seneste rapport fra Journalister Uden grænser, herunder følgende: Belarus, Burma, Cuba, Iran, Kina, Libyen, Maldiverne, Nepal, Nordkorea, Saudi-Arabien, Syrien, Tunesien, Turkmenistan, Usbekistan og Vietnam, |
|
I. |
der henviser til, at firmaer, der er hjemmehørende i demokratiske stater, delvis forsyner disse lande med midler til at censurere internettet og overvåge elektronisk kommunikation, |
|
J. |
der henviser til, at den kinesiske regering med held har overtalt firmaer som Yahoo, Google og Microsoft til at gøre det lettere at censurere deres tjenester på det kinesiske internetmarked; bemærker også, at andre regeringer har anmodet om midler til censurering fra andre firmaer; |
|
K. |
der henviser til, at udstyr og teknologi leveret af vestlige firmaer som CISCO Systems, Telecom Italia og Wanadoo, et datterselskab af France Telecom, er blevet anvendt af regeringer til at censurere internettet og forhindre ytringsfrihed; |
|
L. |
der henviser til, at amerikanske lovgivere i februar 2006 fremsatte et lovforslag, Global On-line Freedom Act, der har til formål at regulere internetvirksomheders aktiviteter, når de arbejder i repressive lande, |
|
M. |
der henviser til, at EU bør demonstrere, at internetbrugernes rettigheder ligger det stærkt på sinde, og at det er parat til at handle for at fremme ytringsfriheden online, |
|
1. |
fastholder, at ytringsfriheden er en afgørende værdi, som alle EU-lande er fælles om, og at de må tage konkrete skridt til at forsvare den; |
|
2. |
opfordrer i denne sammenhæng Rådet og medlemsstaterne til at blive enige om en fælles erklæring, der bekræfter, at de vil beskytte internetbrugernes rettigheder og fremme den frie meningstilkendegivelse på internettet i hele verden; |
|
3. |
fastholder sin støtte til de principper, der blev bekræftet på topmødet i Tunis, nemlig
|
|
4. |
fordømmer kraftigt restriktioner på internettets indhold, det være sig på udbredelse eller modtagelse af information, der pålægges af regeringer, og som ikke er i nøje overensstemmelse med garantien for ytringsfrihed; fordømmer kraftigt chikane og fængsling af journalister og andre, der giver udtryk for deres mening på internettet; opfordrer i denne forbindelse Rådet og Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger over for myndighederne i de pågældende lande for at sikre omgående løsladelse af alle tilbageholdte internetbrugere; |
|
5. |
opfordrer Kommissionen til at udarbejde en frivillig adfærdskodeks, som begrænser firmaernes virksomhed i repressive lande; |
|
6. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at EU fortsat er til stede, deltager aktivt og forelægger fælles holdninger sammen med navnlig ECOSOC, ITU, UNESCO og UNDP; |
|
7. |
opfordrer Rådet og Kommissionen til i forbindelse med behandling af deres bistandsprogrammer for tredjelande at tage hensyn til nødvendigheden af ubegrænset internetadgang for disse landes borgere; |
|
8. |
glæder sig over den fælles erklæring om ytringsfrihed og internettet, som er blevet afgivet af en række investorer på initiativ af Journalister Uden Grænser; understreger, at virksomheder, der udbyder søgning, chat, publishing eller andre tjenester på internettet, bør være ansvarlige for at sikre, at brugernes rettigheder respekteres; |
|
9. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter. |
P6_TA(2006)0325
Oprindelsesmærkning
Europa-Parlamentets beslutning om angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande (»oprindelsesmærkning«)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 980/2005 af 27. juni 2005 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (1), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (2), |
|
— |
der henviser til artikel IX og XXIV:5 i Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel (GATT 1994), |
|
— |
der henviser til sin betænkning af 13. oktober 2005 om perspektiverne for de handelsmæssige forbindelser mellem EU og Kina (3), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (4) og Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om oprettelse af blandt andet De Europæiske Fællesskabers ikke-præferenceoprindelsesregler (5), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 af 28. marts 1983 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (6), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse om tekstil- og beklædningsindustriens fremtid i det udvidede EU (KOM(2003)0649), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5, |
|
A. |
der henviser til, at EU på nuværende tidspunkt ikke har harmoniserede bestemmelser eller ensartet praksis for oprindelsesmærkning, undtagen på visse områder i landbrugssektoren, og at forskellene mellem de gældende bestemmelser i medlemsstaterne samt manglen på klare fællesskabsbestemmelser på dette område medfører, at det retlige grundlag er ufuldstændigt, |
|
B. |
der henviser til, at der ikke må indføres nationale bestemmelser om obligatorisk oprindelsesmærkning af varer, der er importeret fra andre medlemsstater, mens der ikke er nogen begrænsninger for obligatorisk oprindelsesmærkning af varer, der importeres fra tredjelande, |
|
C. |
der henviser til, at EU med Lissabon-dagsordenen satte sig som mål at styrke EU's økonomi ved blandt andet at forbedre EU's erhvervslivs konkurrenceevne i verdensøkonomien, og at visse former for forbrugsgoders konkurrenceevne kan skyldes, at varer, der er produceret i EU, har ry for at være af høj kvalitet, og at EU har høje produktionsstandarder, |
|
D. |
der henviser til, at en oprindelsesmærkningsordning vil have som mål at gøre det muligt for EU's forbrugere at få fuldt kendskab til oprindelseslandet for de produkter, som de køber, og at forbrugerne således vil kunne associere disse produkter med de sociale og miljø- og sikkerhedsmæssige standarder, der normalt forbindes med det pågældende land, |
|
E. |
der henviser til, at forslaget om indførelse af en obligatorisk oprindelsesmærkningsordning i EU kun omfatter et begrænset antal importerede varer såsom tekstiler, smykker, beklædning, fodtøj, læder, lamper, glasartikler, keramik og håndtasker, hvor »made in«-kravet giver oplysninger, der er af stor betydning for de endelige forbrugeres valg, |
|
F. |
der henviser til, at en række af EU's vigtigste handelspartnere såsom USA, Kina, Japan og Canada har indført obligatoriske krav til oprindelsesmærkning, |
|
G. |
der henviser til, at det er afgørende at sikre ensartede vilkår i forhold til sådanne handelspartnere, |
|
H. |
der henviser til, at større bevidsthed blandt forbrugerne, der gør EU-varer mere attraktive, navnlig vil gavne SMV'er og sektorer, der er udsat for global konkurrence, |
|
I. |
der henviser til, at den interinstitutionelle rammeaftale af 26. maj 2005 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen forpligter Kommissionen til omgående at give Parlamentet fuld underretning om sine lovgivningsmæssige forslag, |
|
1. |
noterer sig forslaget til Rådets forordning om obligatorisk angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres i EU fra tredjelande (»oprindelsesmærkning«); |
|
2. |
beklager, at Kommissionen, til trods for at Kommissionen og Rådet er fuldt ud bevidste om den betydning, som Parlamentet tillægger oprindelsesmærkning, ikke formelt videresendte forslaget til forordning til Parlamentet til orientering; erkender, at dette forslag rent juridisk ikke kræver høring af Parlamentet; betoner dog, at Parlamentet altid bør have mulighed for rettidigt at udtrykke sin holdning til alle relevante initiativer, der træffes af andre EU-institutioner; |
|
3. |
fastholder Kommissionens forpligtelse til at sikre Parlamentets inddragelse i overensstemmelse med ovennævnte rammeaftale, således at der så vidt muligt tages hensyn til Parlamentets holdning; |
|
4. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til straks at underrette Parlamentet om resultaterne af yderligere konsekvensanalyser og retlige analyser, der gennemføres, navnlig hvad angår påstande om uoverensstemmelser mellem forslaget til forordning og den eksisterende fællesskabslovgivning og WTO's bestemmelser; |
|
5. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til at lægge særlig vægt på fremme af EU's erhvervslivs image i og uden for Fællesskabet, støtte dets særlige egenskaber og sikre, at dets generelt gode rygte og EU-kvalitetsprodukters image og attraktivitet ikke skades af unøjagtige eller vildledende oplysninger, hvad angår oprindelse; |
|
6. |
fremhæver, at forbrugerbeskyttelse forudsætter gennemsigtige og sammenhængende bestemmelser vedrørende handelen, bl.a. angivelse af oprindelsen; |
|
7. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre lige vilkår for de handelspartnere, der opfylder kravene om oprindelsesmærkning; |
|
8. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre hensigtsmæssig toldkontrol og -gennemførelsesmekanismer; |
|
9. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at bibeholde en konsekvent tilgangsvinkel til dette spørgsmål, således at EU's forbrugere kan få mere fuldstændige og præcise oplysninger; |
|
10. |
opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at gribe effektivt ind for at beskytte forbrugernes legitime rettigheder og forventninger, når der er beviser for, at ikke-EU-producenter og -importører har brugt efterligninger og/eller anvendt svigagtig eller vildledende oprindelsesmærkning; |
|
11. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet. |
(1) EUT L 169 af 30.6.2005, s. 1.
(2) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.
(3) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0381.
(4) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
|
13.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 303/s19 |
Tegnforklaring
|
* |
høringsprocedure |
|
**I |
samarbejdsprocedure (førstebehandling) |
|
**II |
samarbejdsprocedure (andenbehandling) |
|
*** |
samstemmende udtalelse |
|
***I |
fælles beslutningsprocedure (førstebehandling) |
|
***II |
fælles beslutningsprocedure (andenbehandling) |
|
***III |
fælles beslutningsprocedure (tredjebehandling) |
(Den angivne procedure er baseret på det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag)
Oplysninger vedrørende afstemningerne
Medmindre andet er angivet, har ordføreren skriftligt tilkendegivet sin stilling til ændringsforslagene.
Forkortelser af udvalgenes navne
|
AFET |
Udenrigsudvalget |
|
DEVE |
Udviklingsudvalget |
|
INTA |
Udvalget om International Handel |
|
BUDG |
Budgetudvalget |
|
CONT |
Budgetkontroludvalget |
|
ECON |
Økonomi- og Valutaudvalget |
|
EMPL |
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender |
|
ENVI |
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed |
|
ITRE |
Udvalget om Industri, Forskning og Energi |
|
IMCO |
Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse |
|
TRAN |
Transport- og Turismeudvalget |
|
REGI |
Regionaludviklingsudvalget |
|
AGRI |
Landbrugsudvalget |
|
PECH |
Fiskeriudvalget |
|
CULT |
Kultur- og Uddannelsesudvalget |
|
JURI |
Retsudvalget |
|
LIBE |
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender |
|
AFCO |
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender |
|
FEMM |
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling |
|
PETI |
Udvalget for Andragender |
Forkortelser for de politiske grupper
|
PPE-DE |
Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater |
|
PSE |
De Europæiske Socialdemokraters Gruppe |
|
ALDE |
Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa |
|
Verts/ALE |
Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance |
|
GUE/NGL |
Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre |
|
IND/DEM |
Gruppen for Selvstændighed og Demokrati |
|
UEN |
Gruppen Union for Nationernes Europa |
|
NI |
Løsgængere |
vibrationsstørrelse)
vibrationsstørrelse)
;
.
;
.
· sinφ [kNm]
må ikke sættes lavere værdi end 11,5 (11,5 = 1/tan5°).
må værdien ikke sættes lavere 6,6
må værdien ikke sættes under 0.
[m], idet den mindste værdi skal være gældende
[m], hvor
e. X . YY . nnn
e« er godkendelsesmærket,
(i procent)
