(1)

Ved forordning (EU) 2019/1009 er der fastsat bestemmelser om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødningsprodukter. EU-gødningsprodukter indeholder komponentmaterialer af en eller flere af de kategorier, der er opført i bilag II til nævnte forordning.

(2)

I overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1009 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 44 med henblik på at tilpasse bilag II til den tekniske udvikling. I henhold til artikel 42, stk. 3, i forordning (EU) 2019/1009 sammenholdt med artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (2) må Kommissionen optage i komponentmaterialekategorierne materialer, som efter en nyttiggørelsesoperation ikke længere er affald, hvis sådanne materialer skal anvendes til specifikke formål, der findes et marked for eller en efterspørgsel efter materialet og anvendelsen af dem ikke får generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.

(3)

Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) har identificeret visse materialer af høj renhed, som kunne nyttiggøres fra affald og anvendes som komponentmaterialer i EU-gødningsprodukter (3).

(4)

Materialerne af høj renhed, som JRC har identificeret, er ammoniumsalte, sulfatsalte, fosfatsalte, elementært svovl, calciumcarbonat og calciumoxid. Alle disse materialer er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 (4), der findes en betydelig efterspørgsel efter dem, og deres høje agronomiske værdi har vist sig gennem langvarig anvendelse i praksis.

(5)

Som en første foranstaltning for at garantere både sikkerhed og agronomisk effektivitet bør der fastsættes et minimumskrav til renhedsgraden af materialer af høj renhed. Ifølge oplysningerne i JRC's vurderingsrapport sikrer en renhedsgrad på 95 %, i materialets tørstof en høj agronomisk effektivitet med ringe fare for miljøet, sundheden og sikkerheden. Selvom denne høje renhedsgrad, for nogle materialer, ligger på et mere ambitiøst niveau, end der er foreskrevet ved forordning (EF) nr. 2003/2003, anslås det, at denne høje renhedsgrad er mulig ud fra eksisterende praksis.

(6)

Derudover bør det præciseres, at materialer af høj renhed nyttiggøres fra affald ved to typer af processer: dels processer, hvorved salte eller andre elementer isoleres gennem avancerede rensningsmetoder såsom krystallisation, centrifugering eller væske-væske-ekstraktion, ofte anvendt i (petro-)kemisk industri, dels gasrensning eller emissionsbegrænsningsprocesser, der er designet til at fjerne næringsstoffer fra afgasser.

(7)

Derfor bør indholdet af visse urenheder, patogener eller forurenende stoffer, som er specifikke for disse materialer, eller indholdet af organisk kulstof, være begrænset, baseret på JRC's vurderingsrapport. Sådanne kriterier bør også finde anvendelse på de sikkerhedskriterier, der er fastsat i bilag I til forordning (EU) 2019/1009 for den tilsvarende produktfunktionskategori med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 (5).

(8)

Følgelig bør yderligere grænseværdier fastsættes hvad angår de forurenende stoffer chrom i alt og thallium. Nogle materialer af høj renhed kan indeholde sådanne forurenende stoffer som følge af inputmaterialerne og de processer, hvorfra de frembringes. De foreslåede grænseværdier for disse forurenende stoffer bør sikre, at anvendelsen af EU-gødningsprodukter, hvori der indgår materialer af høj renhed med et indhold af sådanne forurenende stoffer, ikke fører til en ophobning af sidstnævnte i jorden. Der bør desuden indføres krav til indholdet af patogener for alle EU-gødningsprodukter, som indeholder eller består af materialer af høj renhed, i betragtning af den brede vifte af processer, hvorved de kan frembringes, og de affaldsstrømme, der tillades som inputmaterialer. Grænseværdierne for både forurenende stoffer og patogener bør bestemmes som koncentration i slutproduktet i lighed med kravene i bilag I til forordning (EU) 2019/1009. Dette er begrundet i, at de sikkerhedskriterier, der indføres som modsvar til en identificeret risiko, som regel vedrører slutproduktet og ikke et komponentmateriale. Dette bør også fremme markedsovervågningen af sådanne produkter, eftersom test kun skal udføres af slutproduktet.

(9)

Endvidere bør der fastsættes yderligere sikkerhedskriterier for at begrænse indholdet af 16 polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH16) (6) og af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner (PCDD/PCDF) (7). I forordning (EU) 2019/1021 er der fastsat bestemmelser om mindskelse af udslip for PAH16 og PCDD/PCDF som utilsigtet fremstillede stoffer under fremstillingsprocesser, men der indføres ikke en grænseværdi i sådanne tilfælde. I betragtning af de høje risici, der er forbundet med tilstedeværelsen af sådanne forurenende stoffer i gødningsprodukter, anses det for hensigtsmæssigt at indføre strengere krav end dem, der er fastsat i nævnte forordning. Sådanne grænseværdier bør fastsættes på komponentmaterialeniveau og ikke som koncentration i slutproduktet for at sikre sammenhæng med forordning (EU) 2019/1021.

(10)

Disse grænseværdier er ikke nødvendigvis relevante for alle de materialer af høj renhed, der skal udgøre en ny komponentmaterialekategori. Fabrikanten bør derfor have mulighed for at formode, at gødningsproduktet er i overensstemmelse med et bestemt krav, uden verifikation, f.eks. test, når opfyldelsen af det pågældende krav med sikkerhed og ubestrideligt følger af arten af eller nyttiggørelsesprocessen for det pågældende materiale af høj renhed eller af fremstillingsprocessen for EU-gødningsproduktet.

(11)

Som en yderligere sikkerhedsforanstaltning bør materialer af høj renhed registreres i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (8), i de omfattende bestemmelser, som allerede er fastsat i forordning (EU) 2019/1009, for kemiske stoffer i andre komponentmaterialekategorier. Dette bør sikre, at fabrikanten tager højde for anvendelsen som gødningsprodukt, når der udføres risikovurdering i henhold til nævnte forordning, og at registrering også foretages for lavtonnagematerialer.

(12)

Endvidere kan visse materialer af høj renhed være tilgængelige på lokale markeder i kvantiteter, der overstiger efterspørgslen. For at sikre en efterspørgsel efter materialer af høj renhed og at langtidsoplagringen af dem under suboptimale forhold ikke fører til en negativ indvirkning på miljøet, bør den periode, hvori de kan anvendes som komponentmaterialer i EU-gødningsprodukter efter generering, begrænses. Fabrikanten bør pålægges at underskrive EU-overensstemmelseserklæringen for EU-gødningsproduktet, der indeholder det omtalte materiale, inden for nævnte periode.

(13)

På grundlag af ovenstående konkluderer Kommissionen, at materialer af høj renhed, såfremt de er nyttiggjort i henhold til de regler for nyttiggørelse, der foreslås i JRC's vurderingsrapport, sikrer agronomisk effektivitet som omhandlet i artikel 42, stk. 1, første afsnit, litra b), nr. ii), i forordning (EU) 2019/1009. De opfylder desuden kriterierne i artikel 6 i direktiv 2008/98/EF. Hvis de opfylder de øvrige krav i forordning (EU) 2019/1009 generelt og i bilag I til nævnte forordning i særdeleshed, vil de ikke udgøre en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, sikkerheden eller miljøet, jf. artikel 42, stk. 1, første afsnit, litra b), nr. i), i forordning (EU) 2019/1009. Sådanne materialer ville også tjene et nyttigt formål, eftersom de ville erstatte andre råmaterialer i fremstillingen af EU-gødningsprodukter. Nyttiggjorte materialer af høj renhed bør derfor optages i bilag II til forordning (EU) 2019/1009.

(14)

Da materialer af høj renhed kan betragtes som nyttiggjort affald eller biprodukter som omhandlet i direktiv 2008/98/EF, bør sådanne materialer samtidig udelukkes fra komponentmaterialekategori 1 og 11 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 i henhold til artikel 42, stk. 1, tredje afsnit, i nævnte forordning.

(15)

Nogle af materialerne af høj renhed kan indeholde selen, som kan være giftigt i høje koncentrationer. Nogle kan ligeledes indeholde chlorid, hvilket kan give anledning til betænkeligheder hvad angår saltholdigheden i jorden. Når disse stoffer er til stede i koncentrationer, der overstiger en vis grænse, bør indholdet dem angives på etiketten, således at brugerne af gødningsproduktet informeres korrekt. Bilag III til forordning (EU) 2019/1009 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(16)

Det er vigtigt at sikre, at gødningsprodukter, der indeholder materialer af høj renhed, underlægges en passende overensstemmelsesvurdering, der omfatter et kvalitetssystem, som er vurderet og godkendt af et bemyndiget organ. Det er derfor nødvendigt at ændre bilag IV til forordning (EU) 2019/1009 for at fastsætte en passende overensstemmelsesvurdering for sådanne gødningsprodukter.

(17)

Da kravene i bilag II og III til forordning (EU) 2019/1009 og procedurerne for overensstemmelsesvurdering i bilag IV til nævnte forordning finder anvendelse fra den 16. juli 2022, er det nødvendigt at udsætte anvendelsen af nærværende forordning til samme dato —

(1)

Forordning (EU) 2021/2116 fastsætter de grundlæggende regler for bl.a. det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (»det integrerede system«) og for anvendelsen og beregningen af administrative sanktioner i forbindelse med konditionalitet. For at sikre at de nye retlige rammer fungerer gnidningsløst, bør der vedtages visse regler til supplering af bestemmelserne i forordningen på de pågældende områder.

(2)

Reglerne om det integrerede system og anvendelsen og beregningen af administrative sanktioner i forbindelse med konditionalitet bør sikre et effektivt kontrolsystem for de regler, som medlemsstaterne og støttemodtagerne skal anvende inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, og de bør derfor fastsættes i én delegeret retsakt. De nye regler bør erstatte de relevante bestemmelser i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 (2).

(3)

Der bør navnlig fastsættes regler for at supplere visse ikkevæsentlige elementer i forordning (EU) 2021/2116 vedrørende det i artikel 65 i nævnte forordning omhandlede integrerede systems funktion, regler om kvalitetsevalueringer som omhandlet i artikel 68, stk. 3, artikel 69, stk. 6, og artikel 70, stk. 2, i nævnte forordning, regler om systemet til identifikation af landbrugsparceller, jf. artikel 68 i nævnte forordning, og detaljerede regler for anvendelse og beregning af administrative sanktioner i forbindelse med konditionalitet, jf. artikel 85 i nævnte forordning.

(4)

Systemet til identifikation af landbrugsparceller skal give værdifulde, omfattende og pålidelige oplysninger, der er relevante for rapportering om politiske resultater, så det bidrager til en effektiv gennemførelse af de arealbaserede interventioner og hjælper støttemodtagerne med at indgive korrekte støtteansøgninger. For at sikre, at disse mål nås, er der behov for regler for at præcisere de tekniske krav, som medlemsstaterne skal opfylde, og anføre, hvordan de tilgængelige oplysninger skal struktureres og ajourføres.

(5)

For at medlemsstaterne proaktivt skal kunne identificere mulige svagheder i det integrerede system og om nødvendigt træffe passende afhjælpende aktioner, bør der fastsættes regler for den årlige kvalitetsevaluering af systemet til identifikation af landbrugsparceller, af ordningen med geospatiale støtteansøgninger og af arealovervågningssystemet. Erfaringerne med kvalitetsevalueringen af systemet til identifikation af landbrugsparceller i henhold til delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 har vist, at Kommissionens udarbejdelse af tekniske vejledninger er særlig nyttig. Disse tekniske vejledninger hjælper medlemsstaterne med at anvende en tilpasset metode til at foretage deres evalueringer. I betragtning af kvalitetsevalueringernes betydning for et velfungerende integreret system, der leverer pålidelige og verificerbare data i den årlige præstationsrapportering, bør Kommissionen på lignende vis bistå medlemsstaterne med at foretage de kvalitetsevalueringer, der kræves i forordning (EU) 2021/2116.

(6)

Kvalitetsevalueringerne skal vurdere, om det integrerede system opfylder sit formål om at give pålidelige og omfattende oplysninger, der er relevante for den årlige præstationsrapportering, jf. artikel 66, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, navnlig om det korrekte antal hektar til outputindikatorerne og den korrekte andel af arealer til resultatindikatorerne for arealbaserede interventioner. Dette vil kræve, at relevante resultater fra kvalitetsevalueringen af arealovervågningssystemet og ordningen med geospatiale støtteansøgninger kombineres med henblik på at undgå overvurdering af denne virkning på grund af områder, hvor der er forekommet både målefejl og forkerte beslutninger om betingelser for støtteberettigelse. Til dette formål bør kontrollen af det anførte areal i kvalitetsevalueringen af ordningen med geospatiale støtteansøgninger baseres på den samme stikprøve af parceller som den, der indgår i kvalitetsevalueringen af arealovervågningssystemet.

(7)

Desuden skal kvalitetsevalueringen af arealovervågningssystemet sikre, at resultaterne er sammenlignelige på tværs af medlemsstaterne, uanset muligheden for at udskyde iværksættelsen af en fuldt operationel gennemførelse af arealovervågningssystemet. Denne kvalitetsevaluering bør derfor omfatte alle arealbaserede interventioner og de relevante betingelser for støtteberettigelse, uanset medlemsstatens beslutning om først at have et fuldt operationelt arealovervågningssystem fra den 1. januar 2024, jf. artikel 70, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116. Kvalitetsevalueringen af arealovervågningssystemet bør give diagnostiske oplysninger både på interventionsniveau og med hensyn til betingelserne for støtteberettigelse, på grundlag af hvilke medlemsstaterne bør træffe passende afhjælpende aktioner, hvis det er nødvendigt.

(8)

Af klarhedshensyn og for at skabe et harmoniseret grundlag for beregning og anvendelse af administrative sanktioner i forbindelse med konditionalitet er det nødvendigt at fastsætte fælles definitioner og generelle principper for manglende overholdelse.

(9)

I henhold til forordning (EU) 2021/2116 skal der fastsættes administrative sanktioner i forbindelse med konditionalitet under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. Nedsættelser og udelukkelser bør derfor gradueres efter, hvor alvorlig den manglende overholdelse er, ligesom de bør gå så vidt som til fuldstændig udelukkelse af støttemodtageren fra alle de betalinger og al den støtte, der er omhandlet i artikel 83, stk. 1, litra a), b) og c), i nævnte forordning i tilfælde af tilsigtet manglende overholdelse. For at sikre støttemodtagernes retssikkerhed bør der fastsættes tidsfrister for anvendelsen af administrative sanktioner.

(10)

I henhold til artikel 85, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116 beregnes den administrative sanktion for konditionalitet på grundlag af de betalinger, der er tildelt eller skal tildeles den pågældende støttemodtager i forbindelse med støtteansøgninger eller betalingsanmodninger, som er indgivet eller vil blive indgivet i løbet af det kalenderår, hvor den manglende overholdelse fandt sted. For at sikre sammenhæng mellem landbrugernes adfærd og sanktionen og for at sikre ligebehandling af landbrugerne bør det derfor fastsættes, at hvis den samme manglende overholdelse forekommer kontinuerligt i flere kalenderår, skal der anvendes en administrativ sanktion, som beregnes for hvert kalenderår, hvor det kan fastslås, at den manglende overholdelse har fundet sted.

(11)

For at sikre, at de administrative sanktioner kan pålægges og tilregnes effektivt, bør det fastsættes, at hvis sanktionen i kalenderåret for konstateringen overstiger det samlede beløb for de betalinger, der er ydet eller skal ydes til støttemodtageren, eller støttemodtageren ikke indgiver en støtteansøgning, skal sanktionen pålægges eller tilregnes ved tilbagesøgning.

(12)

I henhold til artikel 85, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2116 pålægges der, uanset om en manglende overholdelse konstateres ved hjælp af et arealovervågningssystem eller på anden måde, ingen administrative sanktioner, hvis den utilsigtede manglende overholdelse ikke har nogen eller kun ubetydelige konsekvenser for opfyldelsen af målet for den pågældende standard eller det pågældende krav. Da tilfælde af manglende overholdelse, der ikke har nogen eller kun ubetydelige konsekvenser for opfyldelsen af målsætningen for den pågældende standard eller det pågældende krav, er ubetydelige, og da det tilstræbes at mindske den administrative byrde, bør sådanne tilfælde af manglende overholdelse ikke tages i betragtning med henblik på at fastslå, om en manglende overholdelse varer ved eller forekommer igen.

(13)

I henhold til artikel 85, stk. 4, i forordning (EU) 2021/2116 kan en medlemsstat, hvis den anvender arealovervågningssystemet til at opdage tilfælde af manglende overholdelse, beslutte at anvende en lavere nedsættelsesprocent. Det er passende at fastsætte en nedre grænse for nedsættelsesprocenten.

(14)

Der bør fastsættes regler for beregning af administrative sanktioner for flere tilfælde af manglende overholdelse i samme kalenderår.

(15)

For at sikre en gnidningsløs overgang fra ordningerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (3) anses det for hensigtsmæssigt at fastsætte overgangsbestemmelser vedrørende anvendelsen af artikel 104, stk. 1, andet afsnit, litra a), nr. iv), i forordning (EU) 2021/2116 for at undgå uforholdsmæssigt store administrative omkostninger og byrder i forbindelse med konditionalitetskontrol og krydsoverensstemmelseskontrol af støttemodtagere, der modtager arealbaserede betalinger i kraft af både en strategisk plan i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (4) og et program for udvikling af landdistrikterne, der gennemføres i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (5) indtil den 31. december 2025. Med henblik herpå bør arealrelaterede kontroller af konditionalitet også anses for at omfatte den kontrol af krydsoverensstemmelse, der er omhandlet i artikel 96 i forordning (EU) nr. 1306/2013. Dette begrundes med, at reglerne om konditionalitet for arealbaserede betalinger generelt er strengere end krydsoverensstemmelsesreglerne med hensyn til både forpligtelser og sanktioner. Det kan derfor antages, at krydsoverensstemmelsesreglerne overholdes, hvis støttemodtageren overholder de forpligtelser, der er fastsat i reglerne om konditionalitet. Hvis kontrollen af konditionalitet afslører manglende overholdelse, kan medlemsstaten imidlertid ikke længere antage, at reglerne om krydsoverensstemmelse er overholdt, og derfor bør den foretage de kontroller, der er omhandlet i artikel 96 i forordning (EU) nr. 1306/2013, og i den forbindelse anvende reglerne for beregning og anvendelse af administrative sanktioner i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte forordning.

(16)

Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør delegeret forordning (EU) nr. 640/2014 ophæves. Nævnte forordning bør dog fortsat finde anvendelse på støtteansøgninger om direkte betalinger, der er indgivet inden den 1. januar 2023, betalingsanmodninger indgivet i forbindelse med støtteforanstaltninger gennemført i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013 og kontrolsystemet og de administrative sanktioner for så vidt angår regler om krydsoverensstemmelse.

(17)

Under henvisning til artikel 104, stk. 1, andet afsnit, og artikel 106 i forordning (EU) 2021/2116 bør nærværende forordning finde anvendelse på interventioner, der iværksættes fra og med den 1. januar 2023 og gennemføres i henhold til forordning (EU) 2021/2115.

(18)

Endelig mener Kommissionen i lyset af punkt 31 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning, at der er en væsentlig forbindelse mellem beføjelserne i forordning (EU) 2021/2116 vedrørende reglerne om det integrerede system og anvendelsen og beregningen af administrative sanktioner i forbindelse med konditionalitet, og at der er en indbyrdes forbindelse mellem dem. Derfor bør disse regler fastsættes i samme delegerede retsakt —

(1)

Ved forordning (EU) 2021/2116 fastsættes de grundlæggende bestemmelser bl.a. vedrørende medlemsstaternes forpligtelser til at beskytte Unionens finansielle interesser og til at rapportere om politiske resultater. For at sikre, at den nye retlige ramme fungerer problemfrit, skal der vedtages en række regler vedrørende vurderingsrapporterne om kvaliteten af tre elementer (systemet til identifikation af landbrugsparceller, ordningen med geospatiale støtteansøgninger og arealovervågningssystemet) i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (»det integrerede system«) og de dermed forbundne afhjælpende aktioner, kravene til støtteansøgninger og arealovervågningssystemet, rammerne for indsamling af satellitdata til brug for arealovervågningssystemet og kontrol af godkendte brancheorganisationer med hensyn til afgrødespecifik betaling for bomuld. De nye regler bør erstatte de relevante bestemmelser i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 (2).

(2)

Kvalitetsvurderingsrapporterne vedrørende systemet til identifikation af landbrugsparceller, ordningen med geospatiale støtteansøgninger og arealovervågningssystemet bør være omfattende for at gøre det muligt at vurdere pålideligheden af de oplysninger, der genereres via disse elementer i det integrerede system. Indholdet af disse rapporter bør også gøre det muligt at konkludere, om der gives tilstrækkelig sikkerhed for kvaliteten af de oplysninger, der anvendes i forbindelse med medlemsstatens forpligtelse til præstationsrapportering vedrørende output- og resultatindikatorer for arealbaserede interventioner, der forvaltes under det integrerede system. Rapporterne bør derfor navnlig indeholde oplysninger om det arbejde, der er udført i forbindelse med kvalitetsvurderingen, de konstaterede mangler samt diagnostiske oplysninger om de mulige grundlæggende årsager til dem. Mere specifikt bør rapporterne indeholde oplysninger om de data og billeder, der anvendes til kvalitetsvurderingerne, samt testresultaterne. Erfaringerne med udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med kvalitetsvurderingen af systemet til identifikation af landbrugsparceller har vist, at brugen af dedikerede elektroniske informationssystemer er særligt nyttig. For at lette medlemsstaternes arbejde og deres kommunikation med Kommissionen bør sådanne informationssystemer fortsat anvendes og om nødvendigt videreudvikles til brug for rapporterne om de tre kvalitetsvurderinger, der er omhandlet i forordning (EU) 2021/2116.

(3)

For at opfylde formålet om at tilvejebringe pålidelige data til den årlige præstationsrapport bør resultaterne af de tre kvalitetsvurderinger, og navnlig resultaterne af ordningen med geospatiale støtteansøgninger og af arealovervågningssystemet, kombineres for at anslå arealfejlene i de rapporterede data om output- og resultatindikatorer, der skyldes mangler ved systemerne. Der bør fastsættes regler for de afhjælpende aktioner, der kan være nødvendige for at afhjælpe manglerne inden for en fastsat tidsramme. Desuden bør rapporterne for 2024 og 2026 muliggøre kontrol af, at arealovervågningssystemet er korrekt etableret i alle medlemsstater, og at den gradvise gennemførelse af arealovervågningssystemet har været vellykket og omfatter alle støtteberettigelsesbetingelser og interventioner, der kan kontrolleres. Med henblik herpå bør rapporterne indeholde en liste over alle støtteberettigelseskriterier for alle arealbaserede interventioner under det integrerede system samt oplysninger om de datakilder, der er anvendt til analysen.

(4)

Medlemsstaterne bør indføre et pålideligt og moderne system til forvaltning af støtteansøgninger, der muliggør elektronisk kommunikation og anvendelse af en årscyklus. Medlemsstaterne bør forenkle procedurerne for støttemodtagerne og de nationale myndigheder, f.eks. ved at tillade, at en ansøgning kan omfatte flere interventioner eller flere støttemodtagere, der ansøger i fællesskab, eller at en ansøgning pr. bedrift behandles i et givet år i tilfælde af overdragelse af den pågældende bedrift. Medlemsstaterne bør træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre en korrekt forvaltning af interventionerne, hvis mere end ét betalingsorgan er ansvarligt for den samme støttemodtager.

(5)

Medlemsstaterne bør udnytte fordelene ved digitalisering ved som hovedregel at anvende elektroniske midler til al kommunikation med støttemodtagerne. For at fremme forenklingen bør medlemsstaterne desuden så vidt muligt indhente de oplysninger, der er nødvendige for at forvalte interventionerne, fra datakilder, der står til rådighed for den offentlige forvaltning.

(6)

For at lette proceduren for indgivelse af støtteansøgninger bør medlemsstaterne stille forhåndsudfyldte formularer til rådighed med alle oplysninger, der er relevante for støttemodtagerne, i ajourført form. Medlemsstaterne bør forebygge uregelmæssigheder ved at give mulighed for at ændre de forhåndsudfyldte formularer på baggrund af en vejledende advarsel, så modtageren kan identificere mulig manglende overholdelse og korrigere ansøgningen. Medlemsstaterne bør tage højde for de ændringer, som støttemodtagerne har foretaget i forbindelse med ajourføringen af oplysningerne i de nationale myndigheders databaser. For at sikre ligebehandling af støttemodtagerne bør en medlemsstat, hvis den beslutter at anvende den automatiske ansøgningsordning, sikre den samme detaljeringsgrad som den, der kræves for støtteansøgninger i henhold til denne forordning.

(7)

Støtteansøgninger under det integrerede system bør så vidt muligt indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for en korrekt og pålidelig forvaltning af de omfattede interventioner og for korrekt rapportering om output- og resultatindikatorer. For at sikre en korrekt forvaltning af interventionerne bør støttemodtagerne fortsat være ansvarlige for den indgivne støtteansøgning, således at alle dermed forbundne rettigheder og forpligtelser klart kan placeres.

(8)

Uregelmæssigheder bør forebygges ved at give mulighed for at ændre eller tilbagetrække støtteansøgninger inden for en bestemt frist. Når alle støttemodtagere under en given intervention er omfattet af administrativ kontrol og/eller anvendelse af arealovervågningssystemet, behøver sanktionerne ikke have afskrækkende virkning. Derfor bør ændringer eller tilbagetrækninger tillades på et hvilket som helst tidspunkt inden udløbet af en given frist, som er fastsat af hensyn til korrekt forvaltning af interventionerne. Ændringer eller tilbagetrækninger bør dog ikke være tilladt i forbindelse med manglende overholdelse af betingelser for støtteberettigelse, der ikke kan kontrolleres, og som afsløres gennem andre kilder end arealovervågningssystemet og den administrative kontrol. I andre situationer bør muligheden for at foretage ændringer eller tilbagetrækninger ikke gives, når støttemodtageren er blevet underrettet om en planlagt kontrol på stedet, eller når en sådan uanmeldt kontrol allerede har afsløret uregelmæssigheder. For at understøtte pålideligheden af de oplysninger, der er nødvendige for interventioner i henhold til artikel 34, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (3), bør fristen for at foretage ændringer for kvæg, får og geder desuden fastsættes på en sådan måde, at det er muligt at ændre støtteansøgningen og ajourføre den elektroniske database for dyr før den dato, som medlemsstaten har fastsat for opfyldelse af identifikations- og registreringskravet.

(9)

Medlemsstaterne bør sikre, at den geospatiale ansøgning indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at forvalte arealbaserede interventioner under det integrerede system og, i det omfang det er nødvendigt, arealbaserede interventioner i vinsektoren samt vedrørende betingede krav. Der bør udarbejdes en ikke-udtømmende liste over elementerne i den geospatiale ansøgning som nyttig vejledning til medlemsstaterne. For så vidt angår de oplysninger om anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, som støttemodtageren skal fremlægge, når det er relevant for en intervention under det integrerede system, som der ansøges om støtte til under den fælles landbrugspolitik, kan medlemsstaterne beslutte at anvende disse oplysninger i forbindelse med forpligtelsen til registrering af anvendelsen af disse produkter som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (4).

(10)

For at sikre en korrekt forvaltning af dyrebaserede interventioner bør der fastsættes visse regler for indholdet af de relevante støtteansøgninger. For at sikre gennemsigtighed og ligebehandling af støttemodtagerne bør det også præciseres, at når der anvendes en automatisk ansøgningsordning, skal alle dyr, som støttemodtageren ejer og eventuelt er berettiget til at modtage støtte til under en given intervention, anses for at være anmeldt under den pågældende intervention.

(11)

Ved forordning (EU) 2021/2116 blev arealovervågningssystemet indført som en obligatorisk del af det integrerede system. For at sikre, at denne forpligtelse gennemføres korrekt på en ensartet måde, bør arealovervågningssystemet have samme anvendelsesområde i alle medlemsstater og således omfatte alle støttemodtagere og alle arealbaserede interventioner, der forvaltes under det integrerede system, og alle kontrollerbare betingelser. Automatisering af dataanalysen under arealovervågningssystemet bør prioriteres for at støtte det tværgående mål om modernisering af den fælles landbrugspolitik. Af disse grunde bør antallet af støtteberettigelsesbetingelser, der kan kontrolleres med Copernicus Sentinels-satellitdata eller andre data med mindst samme værdi, gradvist udvides. Med henblik herpå bør medlemsstaterne sikre, at alle betingelser for støtteberettigelse, der kan kontrolleres ved automatisk behandling af Copernicus Sentinel-satellitdata, i 2023 og 2024 er underlagt arealovervågningssystemet. Medlemsstaterne kan dog beslutte, om disse kontrollerbare støtteberettigelsesbetingelser rent faktisk håndteres ved behandling af Copernicus Sentinels-satellitdata eller andre data af mindst samme værdi. Hvis betingelserne for støtteberettigelse ikke kan kontrolleres via Copernicus Sentinels-satellitdata, kan medlemsstaterne beslutte at håndtere disse betingelser via behandling af andre data af mindst samme værdi eller anse dem for ikke-kontrollerbare. Fra 2025 og frem bør medlemsstaterne sikre, at alle betingelser for støtteberettigelse, der kan kontrolleres ved automatisk behandling af Copernicus Sentinel-satellitdata eller på andre måder geotaggede billeder, er underlagt arealovervågningssystemet. I betragtning af den indsats og de investeringer, der er nødvendige for at medtage geotaggede billeder som data af mindst samme værdi til arealovervågningssystemet, bør medlemsstaterne dog indrømmes en frist for at udføre det nødvendige forberedende arbejde. Derfor skal medlemsstaterne sikre, at støtteberettigelsesbetingelser, der kan kontrolleres ved hjælp af geotaggede billeder, gradvist dækkes i løbet af programmeringsperioden. Den indsats kan sikre konstante fremskridt fra 2025 og frem. Medlemsstaterne bør fastlægge de betingelser for støtteberettigelse, der kan kontrolleres ved hjælp af geotaggede billeder, og som årligt omfattes af arealovervågningssystemet. For yderligere at lette medlemsstaternes integration af denne nye teknologi i arealovervågningssystemet bør medlemsstaterne desuden som minimum inkludere en procentdel af de interventioner, for hvilke støtteberettigelsesbetingelserne kun kan kontrolleres ved hjælp af geotaggede billeder, i arealovervågningssystemet inden den 1. januar 2027. Medlemsstaterne bør have fleksibilitet til at beslutte, hvilke interventioner med mindst én betingelse for støtteberettigelse, der indgår i procentsatsen, og som i arealovervågningssystemet kontrolleres ved hjælp af geotaggede billeder. I beslutningen bør medlemsstaterne dog sikre, at alle arealbaserede interventioner er omfattet af arealovervågningssystemet som krævet i artikel 70 i forordning (EU) 2021/2116.

(12)

Desuden bør der fastsættes fælles krav for at sikre, at arealer, der ansøges om støtte for under en intervention, ikke omfatter ikke-støtteberettigede arealer, ikke-støtteberettiget arealanvendelse og ændringer i kategorien af landbrugsarealer, der kan påvirke analysen af interventionsspecifikke støtteberettigelsesbetingelser ved hjælp af arealovervågningssystemet. I hele ansøgningsåret bør disse krav vurderes med hensyn til betingelserne for støtteberettigelse for interventioner, der indgår i en given støtteansøgning, så korrekt efterfølgende analyse kan foretages i arealovervågningssystemet. Arealanvendelsen bør vurderes inden for et afgrænset område for at afgøre, om den forventede rumlige eller tidsmæssige adfærd har fundet sted på grundlag af en given støtteansøgning og den pågældende intervention. Når medlemsstaterne udvikler arealovervågningssystemet, bør de udnytte mulighederne fuldt ud ved at anvende de tilgængelige oplysninger til at ajourføre systemet til identifikation af landbrugsparceller og kommunikere med støttemodtagerne med henblik på at muliggøre ændringer i støtteansøgningerne. Når medlemsstaten skal underrette støttemodtageren om manglende overholdelse som følge af resultaterne af arealovervågningssystemet ved forekomst af ikke-støtteberettigede arealer eller ikke-støtteberettiget arealanvendelse, bør oplysningerne om den manglende overholdelse meddeles, så snart det konstateres, for at støttemodtageren kan få mulighed for at ændre støtteansøgningen så hurtigt som muligt, og analysen af arealovervågningssystemet igen kan foretages hensigtsmæssigt og rettidigt. Det bør også præciseres, hvordan muligheden for en gradvis gennemførelse af ordningen finder anvendelse i praksis, ved at specificere, hvilke interventioner der skal dækkes i 2023.

(13)

For at arealovervågningssystemet skal kunne dække alle støtteberettigelsesbetingelser for alle arealbaserede interventioner, der forvaltes under det integrerede system, og som kan kontrolleres med data fra Copernicus Sentinels-satellitter eller andre data af mindst samme værdi, er det nødvendigt at udvide datatyperne og fastsætte standarder, der sikrer overensstemmelse med satellitdata. For at undgå huller i medlemsstaternes moderniseringstiltag bør geotaggede billeder betragtes som data af mindst samme værdi til formål for arealovervågningssystemet.

(14)

Der bør fastsættes specifikke regler for en objektiv og effektiv procedure for indsamling af satellitdata til brug for arealovervågningssystemet.

(15)

Med henblik på en korrekt forvaltning af interventionerne vedrørende bomuld bør der fastsættes visse regler for indholdet af den kontrol, som medlemsstaterne foretager af de godkendte brancheorganisationer.

(16)

Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 ophæves. Nævnte forordning bør dog fortsat finde anvendelse på støtteansøgninger om direkte betalinger, der er indgivet inden den 1. januar 2023, og på betalingsanmodninger, som er indgivet i forbindelse med støtteforanstaltninger, der er gennemført i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (5).

(17)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Landbrugsfondene, Komitéen for Den Fælles Landbrugspolitik og Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Erfaringerne med anvendelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 (2) har vist, at der er behov for at foretage mindre ændringer af gennemførelsesbestemmelserne til visse fælles grundlæggende normer.

(2)

Visse detaljerede luftfartssikkerhedsforanstaltninger bør præciseres, harmoniseres eller forenkles for at skabe større juridisk klarhed, standardisere den fælles fortolkning af lovgivningen og yderligere sikre den bedst mulige gennemførelse af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed. Det er desuden blevet nødvendigt at foretage visse ændringer i lyset af udviklingen i trussels- og risikobilledet, den seneste udvikling med hensyn til driften af lufthavne og luftfartsselskaber samt udviklingen i teknologien og den internationale politik. Der er tale om ændringer vedrørende lufthavnssikkerhed, sikker transport af skydevåben om bord, uddannelse af personale, sikkerhed i forbindelse med luftfragt og -post, kendte leverandører af lufthavnsleverancer, baggrundskontrol, bombehunde (EDD) og sporingsstandarder for metaldetektionsudstyr (WTMD).

(3)

Gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 bør derfor ændres.

(4)

Eftersom der er behov for en rimelig frist for at give flyve- og kabinebesætningsmedlemmer, der gennemfører sikkerhedsforanstaltninger under flyvningen, tid til at gennemgå den uddannelse, der er fastsat bestemmelser om i punkt 38) i bilaget til denne forordning, bør anvendelsen af dette punkt udsættes til den 1. januar 2023.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr. 300/2008 —

(1)

Den 4. maj 2018 vedtog Kommissionen (»Kommissionen«) gennemførelsesforordning (EU) 2018/683 (3) om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»forordningen om midlertidig told«).

(2)

Kommissionen vedtog den 18. oktober 2018 gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 (4) om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(3)

Kommissionen vedtog den 9. november 2018 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690 (5) om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579.

(4)

China Rubber Industry Association (CRIA) og China Chamber of Commerce of Metals, Minerals & Chemicals Importers & Exporters (»CCCMC«) anlagde annullationssøgsmål ved Retten vedrørende anfægtelse af lovligheden af de omtvistede forordninger.

(5)

CRIA og CCCMC fremsatte flere påstande, hvorved de omtvistede forordninger blev anfægtet, og Retten tog stilling til to af disse: i) Kommissionens undladelse af at foretage en rimelig prissammenligning ved beregningen af prisunderbuddet og skadesmargenerne og ii) visse klagepunkter, der i det væsentlige vedrører uoverensstemmelser og tilsidesættelse af retten til forsvar for så vidt angår skadesindikatorer og vægtning af data fra stikprøven af EU-producenter.

(6)

Den 4. maj 2022 afsagde Retten dom i sag T-30/19 og T-72/19, hvorved både gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 (antidumping) og gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690 (antisubsidie) blev annulleret.

(7)

Med hensyn til beregningen af underbudsmargenerne fandt Retten, at Kommissionen foretog en urimelig sammenligning, da den foretog en justering af eksportprisen — fradrag af den forretningsmæssigt forbundne importørs SA&G-omkostninger og en teoretisk fortjeneste — når salget fandt sted gennem en forretningsmæssigt forbundet forhandler i Unionen. Retten bemærkede, at EU-producenterne også foretog et vist salg via forretningsmæssigt forbundne enheder, og at deres salgspriser ikke blev justeret. Retten konkluderede, at den beregning af prisunderbudsmargenerne, som Kommissionen foretog i de anfægtede forordninger, var behæftet med en retlig fejl og et åbenbart urigtigt skøn, og at denne beregning derfor var i strid med antidumpinggrundforordningens artikel 3, stk. 2 og 3, og antisubsidiegrundforordningens artikel 8, stk. 1 og 2. Retten fandt endvidere, at fejlene havde en indvirkning på de samlede konklusioner om skade og årsagssammenhæng samt på skadesmargenerne, og at det ikke var muligt præcist at fastslå, i hvilket omfang den omtvistede endelige antidumping- og udligningstold var delvist begrundet. De forordninger, hvorved ansøgerne blev pålagt denne told, blev derfor annulleret.

(8)

Hvad angår det andet punkt, fastslog Retten, at Kommissionen ikke foretog en objektiv undersøgelse (som krævet i antidumpinggrundforordningens artikel 3, stk. 2, og antisubsidiegrundforordningens artikel 8, stk. 1), fordi Kommissionen, ved ikke at revidere beregningerne af alle mikroøkonomiske indikatorer bortset fra rentabiliteten og ved ikke at angive de reviderede tal i den anfægtede forordning, ikke anvendte alle de relevante oplysninger, som den rådede over. Retten fastslog endvidere, at ansøgernes ret til forsvar var blevet tilsidesat. Retten var navnlig uenig i, at visse oplysninger, der ikke blev fremlagt for parterne, kunne betragtes som fortrolige, og den fastslog, at alle de omtvistede oplysninger »var knyttet til fastlæggelsen af de faktiske omstændigheder i den anfægtede forordning«. Der var derfor tale om »væsentlige kendsgerninger og betragtninger«, som burde have været fremlagt for parterne.

(9)

På baggrund af ovenstående annullerede Retten den omtvistede antidumpingforordning for så vidt angår de virksomheder, der er repræsenteret af CRIA og CCCMC (opført i bilag I).

(10)

Derudover annullerede Retten den omtvistede antisubsidieforordning for så vidt angår de virksomheder, der er repræsenteret af CRIA og CCCMC (opført i bilag II).

(11)

Kommissionen analyserede, om det var hensigtsmæssigt at gøre importen af den pågældende vare til genstand for registrering. I den forbindelse tog Kommissionen hensyn til følgende betragtninger.

(12)

I henhold til artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) har institutionerne pligt til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger. Når en retsakt, der er vedtaget af institutionerne som led i en administrativ procedure, som f.eks. en antidumping- eller en antisubsidieundersøgelse, annulleres, består gennemførelsen af Rettens dom i at lade den annullerede retsakt erstatte af en ny, hvori den ulovlighed, som Retten havde påpeget, ikke indgår (6).

(13)

I henhold til Domstolens retspraksis kan proceduren for at lade den annullerede retsakt erstatte genoptages netop på det tidspunkt, hvor ulovligheden indtrådte (7). Dette betyder navnlig, at annullationen i en situation, hvor en retsakt, som afslutter en administrativ procedure, annulleres, ikke nødvendigvis vedrører de forberedende retsakter såsom indledningen af antidumpingproceduren. I en situation, hvor en forordning om indførelse af endelige antidumpingforanstaltninger eksempelvis annulleres, betyder dette, at antidumpingproceduren efter annullationen stadig pågår, fordi den retsakt, der afsluttede antidumpingproceduren, ikke længere indgår i EU's retsorden (8), medmindre ulovligheden indtrådte i forbindelse med indledningen af proceduren.

(14)

Som forklaret i meddelelsen om genoptagelse, og da ulovligheden ikke fandt sted i forbindelse med indledningen af undersøgelsen, men på tidspunktet i undersøgelsen, besluttede Kommissionen at genoptage antidumping- og antisubsidieundersøgelserne, for så vidt som de vedrører de virksomheder, der er anført i afsnit 1.2 ovenfor, og genoptog dem på det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden fandt sted.

(15)

Ifølge Domstolens retspraksis kan genoptagelsen af den administrative procedure og den eventuelle genindførelse af told ikke anses for at være i strid med princippet om ikketilbagevirkende kraft (9). I meddelelsen om genoptagelse af undersøgelsen blev de interesserede parter, herunder importørerne, underrettet om, at enhver fremtidig betalingsforpligtelse, hvis det er berettiget, udspringer af resultaterne af den fornyede undersøgelse.

(16)

På grundlag af sine nye konklusioner og udfaldet af de genoptagne undersøgelser, som er ukendt på nuværende tidspunkt, kan Kommissionen vedtage forordninger om ændring af de gældende toldsatser, hvis det er berettiget. Disse ændrede satser vil i givet fald få virkning fra den dato, hvor de omtvistede forordninger trådte i kraft.

(17)

Med henblik herpå anmodede Kommissionen de nationale toldmyndigheder om at afvente resultatet af den fornyede undersøgelse, inden de træffer afgørelse om eventuelle godtgørelseskrav vedrørende den antidumping- og/eller udligningstold, der blev annulleret af Retten. Toldmyndighederne pålægges således at sætte eventuelle krav om tilbagebetaling af den annullerede told i bero, indtil resultatet af den fornyede undersøgelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(18)

Hvis de genoptagne undersøgelser fører til genindførelse af foranstaltninger, vil denne told desuden skulle opkræves for den periode, hvor de genoptagne undersøgelser finder sted.

(19)

I denne forbindelse bemærker Kommissionen, at registrering er et redskab, der er omhandlet i antidumpinggrundforordningens artikel 14, stk. 5, og antisubsidiegrundforordningens artikel 24, stk. 5, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod importen fra datoen for registreringen (10). I den foreliggende sag finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at registrere importen fra de virksomheder, der er anført i afsnit 1.2 ovenfor, med henblik på at lette opkrævningen af antidumping- og udligningstold, når niveauet er blevet revideret i overensstemmelse med Rettens afgørelse (11).

(20)

I overensstemmelse med Domstolens retspraksis (12) finder betingelserne i antidumpinggrundforordningens artikel 10, stk. 4, og antisubsidiegrundforordningens artikel 16, stk. 4, ikke anvendelse i den foreliggende sag, i modsætning til registrering, der finder sted i perioden forud for vedtagelsen af midlertidige foranstaltninger. Formålet med registreringen som led i gennemførelsen af Rettens dom er nemlig ikke at tillade en eventuel opkrævning af handelsbeskyttelsestold med tilbagevirkende kraft i henhold til førnævnte bestemmelser. Formålet er snarere at sikre effektiviteten af de gældende foranstaltninger uden unødig afbrydelse fra datoen for de omtvistede forordningers ikrafttræden og indtil genindførelsen af den korrigerede told ved at sikre, at det i fremtiden er muligt at opkræve det korrekte toldbeløb.

(21)

I lyset af ovenstående fandt Kommissionen, at der var grundlag for registrering i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 14, stk. 5, og antisubsidiegrundforordningens artikel 24, stk. 5.

(22)

På grundlag af ovenstående skal importen af den pågældende vare, der er fremstillet af de virksomheder, der er anført i afsnit 1.2, gøres til genstand for registrering (13).

(23)

Som anført i meddelelsen om genoptagelse vil den endelige betalingsforpligtelse for antidumping- og udligningstold, om nogen, fra datoen for ikrafttrædelsen af de omtvistede antidumping- og antisubsidieforordninger udspringe af resultaterne af den fornyede undersøgelse.

(24)

Der kan ikke opkræves en højere told end den told, der er fastsat i de omtvistede forordninger, for perioden mellem offentliggørelsen af meddelelsen om genoptagelse og datoen for ikrafttrædelsen af resultaterne af de genoptagne undersøgelser —

(1)

Stoffet 2-hydroxy-4-methoxybenzophenon/oxybenzon (CAS-nr. 131-57-7), som har fået navnet Benzophenone-3 under den internationale nomenklatur for kosmetiske bestanddele (INCI), og 2-cyan-3,3-diphenylacrylsyre, 2-ethyl-hexelester/octocrylen (CAS-nr. 6197-30-4), som har fået navnet Octocrylene under INCI, er i øjeblikket tilladt som UV-filtre i kosmetiske produkter og er opført under henholdsvis nr. 4 og nr. 10 i bilag VI til forordning (EF) nr. 1223/2009.

(2)

I lyset af bekymringerne om potentielle hormonforstyrrende egenskaber ved Benzophenone-3 og Octocrylene, når de anvendes som UV-filtre i kosmetiske produkter, blev der lavet en indkaldelse af data i 2019. Interessenter fremlagde videnskabelig dokumentation for at påvise sikkerheden ved anvendelsen af Benzophenone-3 og Octocrylene som UV-filtre i kosmetiske produkter. Kommissionen anmodede Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF) om at foretage en sikkerhedsvurdering af begge stoffer i lyset af de oplysninger, der er blevet fremlagt.

(3)

På grundlag af sikkerhedsvurderingen og i betragtning af bekymringerne om de potentielle hormonforstyrrende egenskaber ved Benzophenone-3 har VKF konkluderet i sin udtalelse af 30.-31. marts 2021 (2), at Benzophenone-3 ikke er sikkert for forbrugeren, når det anvendes som UV-filter op til den nuværende højeste koncentration på 6 % i solbeskyttelsesprodukter i form af enten kropscremer, solbeskyttelsespray med drivmiddel eller -pumpespray.

(4)

VKF konkluderede yderligere, at Benzophenone-3 er sikkert for forbrugeren, når det anvendes som UV-filter i en koncentration på op til 6 % i ansigtscreme, håndcreme og læbestifter, og at anvendelsen af Benzophenone-3 op til 0,5 % i kosmetiske produkter med det formål at beskytte den kosmetiske formulering er sikkert for forbrugeren.

(5)

VKF konstaterede endvidere, at anvendelsen af Benzophenone-3 som UV-filter er sikkert for forbrugeren i en koncentration på højst 2,2 % i kropscremer, spray med drivmiddel og pumpespray, hvis der ikke er tilsat yderligere 0,5 % Benzophenone-3 i samme formulering med det formål at beskytte den kosmetiske formulering. Det blev også konkluderet, at når op til 0,5 % Benzophenone-3 anvendes i samme formulering, bør niveauet af Benzophenone-3 ikke overstige 1,7 % i kropscremer, spray med drivmiddel og pumpespray.

(6)

Hvad angår Octocrylene, har VKF på grundlag af sikkerhedsvurderingen og i betragtning af bekymringerne om stoffets hormonforstyrrende egenskaber konkluderet i sin udtalelse af 30.-31. marts 2021 (3), at Octocrylene er sikkert at anvende som UV-filter i koncentrationer på op til 10 % i kosmetiske produkter, når de anvendes enkeltvis.

(7)

VKF konstaterede endvidere, at anvendelsen af Octocrylene er sikker i kombineret brug af solcreme eller -lotion, solbeskyttelsepumpespray, ansigtscreme, håndcreme og læbestift i koncentrationer på op til 10 %, men at anvendelsen af Octocrylene i koncentrationer på 10 % eller derover i solbeskyttelsespray med drivmiddel ikke er sikker til kombineret brug. VKF vurderede anvendelsen af Octocrylene i denne slags produkter til at være sikker, når koncentrationen ikke overstiger 9 %, når den anvendes sammen med ansigtscreme, håndcreme eller læbestift, som indeholder 10 % Octocrylene.

(8)

I lyset af VKF's udtalelser kan det konkluderes, at der er en potentiel sundhedsrisiko ved anvendelsen af Benzophenone-3 og Octocrylene som UV-filtre i kosmetiske produkter i de koncentrationer, der er tilladt på nuværende tidspunkt. Derfor bør anvendelsen af Benzophenone-3 og Octocrylene begrænses til de maksimale koncentrationer, som VKF foreslår.

(9)

Forordning (EF) nr. 1223/2009 bør derfor ændres.

(10)

Industrien bør have tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye krav ved at foretage de nødvendige tilpasninger af deres produktformuleringer bl.a. for at sikre, at kun kosmetiske produkter, der opfylder de nye krav, bringes i omsætning. Industrien bør også have tilstrækkelig tid til at trække kosmetiske produkter, der ikke opfylder disse krav, tilbage.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Kosmetiske Produkter —

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 (2) indeholder bestemmelser om et standardiseret format for de dokumenter, der anvendes ved typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, ved at fastlægge modeller for oplysningsskemaet, de individuelle EU-godkendelsesattester for køretøjer og typeattesterne i papirformat.

(2)

Modellerne for oplysningsskemaerne i bilag I og II til gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 bør ændres for at tage hensyn til de nye krav, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 (3), og de retsakter, der er vedtaget i medfør heraf.

(3)

For at muliggøre en ensartet tilgang med hensyn til nummereringen af godkendelsesattesterne er det endvidere nødvendigt at ændre nummereringssystemet i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 for at afspejle den reguleringsmæssige udvikling i henhold til forordning (EU) 2019/2144.

(4)

Endvidere bør bilag V til gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 om fastsættelse af modellen for EU-typegodkendelsesmærket for komponenter og separate tekniske enheder ændres ved at ajourføre henvisningen til forordning (EU) 2019/2144.

(5)

I henhold til forordning (EU) 2019/2144 skal nye køretøjer udstyres med avancerede sikkerhedssystemer, herunder nødsystemer til vognbaneassistance, intelligent farttilpasning, trætheds- og opmærksomhedsadvarselssystemer samt kollisionsdatarekorderen. Det bør kræves, at typeattesten angiver, hvilke systemer der er monteret i køretøjet. Det er derfor nødvendigt at tilføje de relevante punkter til modellerne for typeattesten i papirformat i bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2020/683.

(6)

Gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 bør derfor ændres.

(7)

For at give medlemsstaternes typegodkendelsesmyndigheder, markedsovervågningsmyndigheder, registreringsmyndigheder og fabrikanterne tilstrækkelig tid til at gennemføre ændringerne af typeattesten i papirformat i deres egne ordninger, bør anvendelsesdatoen for bilag V udskydes.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer —