Den Europæiske Unions L 133/2021

20.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 133/9

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2021/644

af 15. april 2021

om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdier for fluxapyroxad, hymexazol, metamitron, penflufen og spirotetramat i eller på visse produkter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (1), særlig artikel 14, stk. 1, litra a), og artikel 49, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der er i del A i bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsat maksimalgrænseværdier (MRL'er) for fluxapyroxad, hymexazol, metamitron og spirotetramat. Der er ikke fastsat nogen MRL'er for penflufen i forordning (EF) nr. 396/2005, og da dette aktivstof ikke er optaget i bilag IV til nævnte forordning, anvendes standardværdien på 0,01 mg/kg som fastsat i forordningens artikel 18, stk. 1, litra b).

(2)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 afgivet en begrundet udtalelse om revisionen af de gældende MRL'er for fluxapyroxad (2). For visse produkter anbefalede den at hæve eller bevare de gældende MRL'er. MRL'erne for de nævnte produkter bør i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsættes til det niveau, som autoriteten har angivet. Autoriteten konkluderede, at der manglede visse oplysninger vedrørende MRL'erne for rod- og knoldgrøntsager, løg, kål, bladgrøntsager, urter og spiselige blomster, kardoner, selleri, knoldfennikel, artiskokker, porrer, rabarber, bælgfrugter, korn, urteudtræk fra blade og urter, urteudtræk fra rødder og sukkerplanter, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Da der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør MRL'erne for de pågældende produkter i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsættes på det niveau, autoriteten har angivet. Alle disse MRL'er vil blive taget op til revision, og der vil i forbindelse hermed blive taget hensyn til de oplysninger, der foreligger senest to år efter offentliggørelsen af nærværende forordning.

(3)

Autoriteten har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 afgivet en begrundet udtalelse om revisionen af de gældende MRL'er for hymexazol (3). Den anbefalede at sænke maksimalgrænseværdien for sukkerroerødder. Eftersom der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør MRL'en i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsættes til det niveau, autoriteten har angivet.

(4)

Autoriteten har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 afgivet en begrundet udtalelse om revisionen af de gældende MRL'er for metamitron (4). Den anbefalede at sænke de eksisterende MRL'er for æbler, pærer, rødbeder, gulerødder, peberrod, pastinakker, persillerod, majroer, løg og sukkerroerødder. MRL'erne for de nævnte produkter bør i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsættes til det niveau, som autoriteten har angivet. Autoriteten konkluderede, at der manglede visse oplysninger vedrørende MRL'erne for jordbær, salatsennep/rucola, spæde blade (herunder af Brassica-arter), spinat og lignende blade, urteudtræk fra blade og urter, urteudtræk fra rødder, krydderier i form af frø og i form af frugter, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Da der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør MRL'erne for de pågældende produkter i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 også fastsættes på det niveau, autoriteten har angivet. Alle disse MRL'er vil blive taget op til revision, og der vil i forbindelse hermed blive taget hensyn til de oplysninger, der foreligger senest to år efter offentliggørelsen af nærværende forordning.

(5)

Autoriteten har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 afgivet en begrundet udtalelse om revisionen af de gældende MRL'er for penflufen (5). Den anbefalede at bevare de gældende maksimalgrænseværdier for kartofler. Denne MRL bør i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsættes til det niveau, som autoriteten har angivet.

(6)

Autoriteten har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 afgivet en begrundet udtalelse om revisionen af de gældende MRL'er for spirotetramat (6). Den foreslog, at definitionen af restkoncentration ændres. Den anbefalede at sænke de eksisterende MRL'er for citrusfrugter, kernefrugter, jordbær, spiseoliven, kiwifrugter, avocadoer, bananer, granatæbler, ananas, andre rod og knoldgrøntsager undtagen sukkerroer, hvidløg, skalotteløg, Solanaceae og Malvaceae, julesalat/alm. cikorie, oliven til oliefremstilling og cikorierødder. For andre produkter anbefalede den at hæve eller bevare de gældende MRL'er. MRL'erne for de nævnte produkter bør i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsættes til det niveau, som autoriteten har angivet. Autoriteten konkluderede, at der manglede visse oplysninger vedrørende MRL'erne for rosenkål og kålrabi, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Da der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør MRL'erne for de pågældende produkter i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 også fastsættes på det niveau, autoriteten har angivet. Alle disse MRL'er vil blive taget op til revision, og der vil i forbindelse hermed blive taget hensyn til de oplysninger, der foreligger senest to år efter offentliggørelsen af nærværende forordning.

(7)	De gældende Codex-maksimalgrænseværdier (CXL'er) blev taget i betragtning i forbindelse med autoritetens begrundede udtalelser. CXL'er, der er sikre for forbrugerne i Unionen, blev taget i betragtning i forbindelse med fastsættelsen af MRL'er.

(8)

For produkter, for hvilke anvendelsen af det pågældende plantebeskyttelsesmiddel ikke er godkendt, og for hvilke der ikke findes importtolerancer eller CXL'er, bør MRL'erne fastsættes til den specifikke bestemmelsesgrænse (LOD'en) eller til standard-MRL'en som angivet i artikel 18, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 396/2005.

(9)

Kommissionen har rådført sig med EU-referencelaboratorierne for restkoncentrationer af pesticider om behovet for at ændre visse LOD'er. For alle de i nærværende forordning omfattede stoffers vedkommende konkluderede laboratorierne, at den tekniske udvikling gør det nødvendigt at fastsætte specifikke LOD'er for visse varer.

(10)

Der er i forbindelse med en procedure for godkendelse af anvendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet spirotetramat, på »andre små frugter og bær« indgivet en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 om ændring af de gældende MRL'er. I overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 396/2005 har Tyskland evalueret ansøgningen, og evalueringsrapporten er fremsendt til autoriteten og Kommissionen. Autoriteten har vurderet evalueringsrapporten og afgav en begrundet udtalelse (7) om de foreslåede MRL'er. For disse produkter anbefalede den at hæve de gældende MRL'er. MRL'erne for de nævnte produkter bør i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsættes til det niveau, som autoriteten har angivet.

(11)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2 og 4, i forordning (EF) nr. 396/2005 blev der indgivet ansøgninger om importtolerancer for fluxapyroxad, der anvendes i USA på »andre rod- og knoldgrøntsager undtagen sukkerroer« og i Brasilien på kaffebønner. Ansøgerne hævder, at de godkendte anvendelser af stoffet på de pågældende afgrøder i disse lande fører til restkoncentrationer, der overskrider MRL'erne i forordning (EF) nr. 396/2005, og at det er nødvendigt at fastsætte en højere MRL for at undgå handelsbarrierer for importen af de pågældende afgrøder. I overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 396/2005 har de berørte medlemsstater evalueret disse ansøgninger, og evalueringsrapporterne er sendt til autoriteten og Kommissionen. Autoriteten vurderede ansøgningerne og evalueringsrapporterne, idet den især undersøgte risiciene for forbrugerne og, hvor det var relevant, for dyr, og afgav begrundede udtalelser om de foreslåede MRL'er (8). Autoriteten har fremsendt udtalelserne til ansøgerne, Kommissionen og medlemsstaterne og har offentliggjort dem.

(12)

Med hensyn til alle ansøgningerne konkluderede autoriteten, at alle datakrav var opfyldt, og at de ændringer af MRL'erne, som ansøgerne havde anmodet om, var acceptable med hensyn til forbrugersikkerheden på grundlag af en vurdering af forbrugereksponeringen for 27 specifikke europæiske forbrugergrupper. Der blev taget hensyn til de nyeste oplysninger om stoffernes toksikologiske egenskaber. Der kunne ikke påvises nogen risiko for, at det acceptable daglige indtag eller den akutte referencedosis overskrides, hverken ved livslang eksponering for disse stoffer gennem forbrug af alle fødevareprodukter, der kan indeholde dem, eller ved kortvarig eksponering gennem et højt forbrug af de pågældende produkter.

(13)	På baggrund af autoritetens begrundede udtalelser og under hensyntagen til alle relevante faktorer opfylder de aktuelle ændringer af MRL'erne kravene i artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005.

(14)	Unionens handelspartnere er gennem Verdenshandelsorganisationen blevet hørt om de nye MRL'er, og deres bemærkninger er taget i betragtning.

(15)	Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres.

(16)	For at produkter kan markedsføres, forarbejdes og forbruges normalt, bør der i nærværende forordning fastsættes en overgangsordning for produkter, der er fremstillet inden ændringen af MRL'erne, og for hvilke der foreligger oplysninger om, at der er opretholdt et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

(17)	Inden de ændrede MRL'er træder i kraft, bør medlemsstaterne, tredjelande og fødevarevirksomhedsledere have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, som ændringen af MRL'erne medfører.

(18)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Forordning (EF) nr. 396/2005 finder stadig anvendelse i den ordlyd, den havde, før den blev ændret ved nærværende forordning, på produkter, der er produceret i Unionen eller importeret til Unionen inden den 10. november 2021.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 10. november 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. april 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.

(2) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: »Reasoned opinion on the review of the existing maximum residue levels (MRLs) for fluxapyroxad according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005«. EFSA Journal 2020;18(1):5984.

(3) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: »Reasoned opinion on the review of the existing maximum residue levels (MRLs) for hymexazol according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005«. EFSA Journal 2019;17(11):5895.

(4) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: »Reasoned opinion on the review of the existing maximum residue levels (MRLs) for metamitron according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005«. EFSA Journal 2020;18(1):5959.

(5) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: »Reasoned opinion on the review of the existing maximum residue levels (MRLs) for penflufen according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005«. EFSA Journal 2019;17(10):5840.

(6) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: »Reasoned opinion on the review of the existing maximum residue levels (MRLs) for spirotetramat according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005«. EFSA Journal 2020;18(1):5960.

(7) »Reasoned opinion on the modification of the existing maximum residue levels for spirotetramat in small fruits and berries«. EFSA Journal 2019;17(11):5904.

(8) »Reasoned opinion on the setting of import tolerances for fluxapyroxad in certain root crops and coffee beans«. EFSA Journal 2020;18(1):5950.

BILAG

I bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 foretages følgende ændringer:

I bilag II tilføjes følgende kolonner vedrørende fluxapyroxad, hymexazol, metamitron, penflufen og spirotetramat:

»Pesticidrester og maksimalgrænseværdier (mg/kg)

Kodenummer

Grupper af produkter og eksempler på individuelle produkter, som MRL'erne gælder for (1)

Fluxapyroxad (F)

Hymexazol

Metamitron

Penflufen (summen af isomerer) (F)

Summen af spirotetramat og spirotetramat-enol, udtrykt som spirotetramat (R)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

0100000

FRUGTER, FRISKE ELLER FROSNE; TRÆNØDDER

0,01 (*)

0110000

Citrusfrugter

0,02 (*)

0,01 (*)

0,5

0110010

Grapefrugter

0,4

0110020

Appelsiner

0,3

0110030

Citroner

0,01 (*)

0110040

Limefrugter

0,01 (*)

0110050

Mandariner

0,01 (*)

0110990

Andet (2)

0,01 (*)

0120000

Trænødder

0,04

0,05 (*)

0,01 (*)

0,5

0120010

Mandler

0120020

Paranødder

0120030

Cashewnødder

0120040

Kastanjer

0120050

Kokosnødder

0120060

Hasselnødder

0120070

Macadamia

0120080

Pekannødder

0120090

Pinjekerner

0120100

Pistacienødder

0120110

Valnødder

0120990

Andet (2)

0130000

Kernefrugter

0,9

0,02 (*)

0,7

0130010

Æbler

0,02

0130020

Pærer

0,02

0130030

Kvæder

0,01 (*)

0130040

Mispel

0,01 (*)

0130050

Japanmispel/loquat

0,01 (*)

0130990

Andet (2)

0,01 (*)

0140000

Stenfrugter

0,02 (*)

0,01 (*)

0140010

Abrikoser

1,5

0140020

Kirsebær (søde)

0140030

Ferskner

1,5

0140040

Blommer

1,5

0140990

Andet (2)

0,01 (*)

0150000

Bær og små frugter

0,02 (*)

0151000

Druer

0,01 (*)

0151010

Spisedruer

0151020

Druer til vinfremstilling

0152000

Jordbær

0,05 (+)

0,3

0153000

c)	Stængelfrugter

0,01 (*)

0,02 (*)

0153010

Brombær

0153020

Korbær

0153030

Hindbær (gule og røde)

0153990

Andet (2)

0154000

d)	Andre små frugter og bær

0,01 (*)

1,5

0154010

Blåbær

0154020

Tranebær

0,01 (*)

0154030

Solbær og ribs (hvide, røde og sorte)

0,01 (*)

0154040

Stikkelsbær (gule, grønne og røde)

0,01 (*)

0154050

Hyben

0,01 (*)

0154060

Morbær (hvide og sorte)

0,01 (*)

0154070

Azarolhvidtjørn/middelhavsmispel

0,01 (*)

0154080

Hyldebær

0,01 (*)

0154990

Andet (2)

0,01 (*)

0160000

Diverse frugter med:

0,01 (*)

0161000

a)	spiselig skræl

0,01 (*)

0,02 (*)

0161010

Dadler

0,02 (*)

0161020

Figner

0,02 (*)

0161030

Spiseoliven

1,5

0161040

Kumquat

0,02 (*)

0161050

Stjernefrugter/karamboler

0,02 (*)

0161060

Alm. kaki/daddelblommer/sharonfrugter

0,4

0161070

Jambolanablommer/jambolan

0,02 (*)

0161990

Andet (2)

0,02 (*)

0162000

b)	ikke spiselig skræl, små

0,01 (*)

0,02 (*)

0162010

Kiwifrugter (gule, grønne og røde)

0162020

Litchi/litchiblommer

0162030

Passionsfrugter/vandcitron

0,02 (*)

0162040

Ægte figenkaktus/kaktusfigner

0,02 (*)

0162050

Stjerneæbler

0,02 (*)

0162060

Amerikansk kaki/Virginia kaki

0,02 (*)

0162990

Andet (2)

0,02 (*)

0163000

c)	ikke spiselig skræl, store

0163010

Avocadoer

0,01 (*)

0,05 (*)

0,4

0163020

Bananer

0,02 (*)

0,4

0163030

Mangofrugter

0,7

0,02 (*)

0,3

0163040

Papajaer

0,02 (*)

0,4

0163050

Granatæbler

0,01 (*)

0,02 (*)

0,4

0163060

Cherimoya

0,01 (*)

0,02 (*)

0163070

Guavaer

0,01 (*)

0,02 (*)

0163080

Ananas

0,01 (*)

0,02 (*)

0,15

0163090

Brødfrugter

0,01 (*)

0,02 (*)

0163100

Durianfrugter

0,01 (*)

0,02 (*)

0163110

Soursops/guanabanas

0,01 (*)

0,02 (*)

0163990

Andet (2)

0,01 (*)

0,02 (*)

0200000

GRØNTSAGER, FRISKE eller FROSNE

0,02 (*)

0210000

Rod- og knoldgrøntsager

0,01 (*)

0211000

Kartofler

0,3 (+)

0,8

0212000

b)	Tropiske rod- og knoldgrøntsager

0,2 (+)

0,02 (*)

0212010

Maniokker

0212020

Søde kartofler

0212030

Yams

0212040

Salepmaranta

0212990

Andet (2)

0213000

c)	Andre rod- og knoldgrøntsager undtagen sukkerroer

0,9 (+)

0,07

0213010

Rødbeder

0213020

Gulerødder

0213030

Knoldselleri

0213040

Peberrod

0213050

Jordskokker

0213060

Pastinakker

0213070

Persillerod

0213080

Radiser

0213090

Havrerod

0213100

Kålroer

0213110

Majroer

0213990

Andet (2)

0220000

Løg

(+)

0,01 (*)

0220010

Hvidløg

0,2

0,3

0220020

Løg

0,2

0,4

0220030

Skalotteløg

0,2

0,3

0220040

Forårsløg/springløg/grønne løg og pibeløg

0,7

0,02 (*)

0220990

Andet (2)

0,01 (*)

0,02 (*)

0230000

Frugtgrøntsager

0,01 (*)

0231000

a)	Solanaceae og Malvaceae

0,6

0231010

Tomater

0231020

Sød peberfrugt

0231030

Auberginer/ægplanter

0231040

Okra, lady's fingers

0231990

Andet (2)

0232000

b)	Cucurbitae med spiselig skræl

0,2

0232010

Agurker

0232020

Drueagurker/asieagurker

0232030

Courgetter

0232990

Andet (2)

0233000

c)	Cucurbitae med ikke spiselig skræl

0,15

0,2

0233010

Meloner

0233020

Græskar

0233030

Vandmeloner

0233990

Andet (2)

0234000

d)	Sukkermajs

0,15

1,5

0239000

e)	Andre frugtgrøntsager

0,01 (*)

0,02 (*)

0240000

Kål (undtagen kålrødder og spæde brassicablade)

(+)

0,01 (*)

0241000

a)	Blomsterkål

0241010

Broccoli

0241020

Blomkål

0,2

0241990

Andet (2)

0,01 (*)

0242000

b)	Hoveddannende Brassica

0242010

Rosenkål

0,4

0,3 (+)

0242020

Hovedkål

0,5

0242990

Andet (2)

0,01 (*)

0,02 (*)

0243000

Bladkål

0243010

Kinakål/pe-tsai

0243020

Grønkål/kokål

0,15

0243990

Andet (2)

0,01 (*)

0244000

Kålrabi

0,15

1,5 (+)

0250000

Bladgrøntsager, urter og spiselige blomster

0251000

a)	Hoved- og pluksalat og salatplanter

4 (+)

0,01 (*)

0251010

Vårsalat/tandfri vårsalat/feldsalat

0,01 (*)

0251020

Havesalat

0,01 (*)

0251030

Bredbladet endivie

0,01 (*)

0251040

Havekarse og andre spirer og skud

0,01 (*)

0251050

Langskulpet vinterkarse

0,01 (*)

0251060

Salatsennep/rucola

0,03 (+)

0251070

Rød sennep

0,01 (*)

0251080

Spæde blade (herunder af Brassica-arter)

0,03 (+)

0251990

Andet (2)

0,01 (*)

0252000

b)	Spinat og lignende blade

3 (+)

(+)

0,01 (*)

0252010

Spinat

0,08

0252020

Portulakker

0,03

0252030

Bladbeder

0,08

0252990

Andet (2)

0,01 (*)

0253000

c)	Vindrueblade og blade af lignende arter

0,01 (*)

0,02 (*)

0254000

d)	Brøndkarse

0,01 (*)

0255000

e)	Julesalat/alm. cikorie

6 (+)

0,01 (*)

0,03

0256000

f)	Urter og spiselige blomster

3 (+)

0,02 (*)

0256010

Kørvel

0,01 (*)

0256020

Purløg

0,01 (*)

0256030

Selleriblade

0,01 (*)

0256040

Persille

0,01 (*)

0256050

Salvie

0,01 (*)

0256060

Rosmarin

0,01 (*)

0256070

Timian

0,15

0256080

Basilikum og spiselige blomster

0,01 (*)

0256090

Laurbærblade

0,01 (*)

0256100

Estragon

0,01 (*)

0256990

Andet (2)

0,01 (*)

0260000

Bælgplanter

0,01 (*)

0260010

Bønner (med bælg)

0260020

Bønner (uden bælg)

0,09

1,5

0260030

Ærter (med bælg)

0260040

Ærter (uden bælg)

0,3

1,5

0260050

Linser

0,01 (*)

1,5

0260990

Andet (2)

0,01 (*)

0,02 (*)

0270000

Stængelgrøntsager

0,01 (*)

0270010

Alm. asparges

0,01 (*)

0,02 (*)

0270020

Kardoner/spanske artiskokker

9 (+)

0,02 (*)

0270030

Bladselleri

9 (+)

0270040

Knoldfennikel

9 (+)

0270050

Artiskokker

0,4 (+)

0270060

Porrer

0,7 (+)

0,02 (*)

0270070

Rabarber

9 (+)

0270080

Bambusskud

0,01 (*)

0,02 (*)

0270090

Palmehjerter

0,01 (*)

0,02 (*)

0270990

Andet (2)

0,01 (*)

0,02 (*)

0280000

Svampe, mosser og laver

0,01 (*)

0,02 (*)

0280010

Dyrkede svampe

0280020

Vilde svampe

0280990

Mosser og laver

0290000

Alger og prokaryote organismer

0,01 (*)

0,02 (*)

0300000

BÆLGFRUGTER

(+)

0,02 (*)

0,01 (*)

0300010

Bønner

0,3

0300020

Linser

0,4

0300030

Ærter

0,4

0300040

Lupiner/lupinbønner

0,2

0300990

Andet (2)

0,01 (*)

0400000

OLIEHOLDIGE FRØ OG FRUGTER

0,05 (*)

0,01 (*)

0401000

Olieholdige frø

0401010

Hørfrø

0,9

0,02 (*)

0401020

Jordnødder

0,01 (*)

0,02 (*)

0401030

Valmuefrø

0,9

0,02 (*)

0401040

Sesamfrø

0,9

0,02 (*)

0401050

Solsikkefrø

0,9

0,02 (*)

0401060

Rapsfrø

0,9

0,02 (*)

0401070

Sojabønner

0,15

0401080

Sennepsfrø

0,9

0,02 (*)

0401090

Bomuldsfrø

0,5

0,4

0401100

Græskarfrø

0,9

0,02 (*)

0401110

Saflorfrø

0,9

0,02 (*)

0401120

Hjulkronefrø

0,9

0,02 (*)

0401130

Sæddodderfrø

0,9

0,02 (*)

0401140

Hampfrø

0,9

0,02 (*)

0401150

Kristpalmefrø

0,9

0,02 (*)

0401990

Andet (2)

0,01 (*)

0,02 (*)

0402000

Olieholdige frugter

0402010

Oliven til oliefremstilling

0,01 (*)

1,5

0402020

Oliepalmekerner

0,01 (*)

0,02 (*)

0402030

Frugt fra oliepalmer

0,8

0,02 (*)

0402040

Kapok

0,8

0,02 (*)

0402990

Andet (2)

0,01 (*)

0,02 (*)

0500000

KORN

(+)

0,02 (*)

0,01 (*)

0,02 (*)

0500010

Byg

0500020

Boghvede og andre pseudokornarter

0,01 (*)

0500030

Majs

0,01 (*)

0500040

Alm. hirse

0,01 (*)

0500050

Havre

0500060

Ris

0500070

Rug

0,4

0500080

Alm, durra/sorghum

0,8

0500090

Hvede

0,4

0500990

Andet (2)

0,01 (*)

0600000

TE, KAFFE, URTEUDTRÆK, KAKAO OG JOHANNESBRØD

0,1 (*)

0,05 (*)

0610000

0,05 (*)

0,1 (*)

0620000

Kaffebønner

0,2

0,05 (*)

0,1 (*)

0630000

Urteudtræk fra

0631000

blomster

0,05 (*)

0,1 (*)

0631010

Kamille

0631020

Hibiscus/rosella

0631030

Roser

0631040

Jasmin

0631050

Lind

0631990

Andet (2)

0632000

b)	blade og urter

30 (+)

0,15 (+)

0632010

Jordbær

0632020

Rooibos

0632030

Maté/paraguaykristtorn

0632990

Andet (2)

0633000

rødder

2 (+)

0,05 (+)

0,1 (*)

0633010

Baldrian

0633020

Ginseng

0633990

Andet (2)

0639000

d)	andre dele af planten

0,05 (*)

0,1 (*)

0640000

Kakaobønner

0,05 (*)

0,1 (*)

0650000

Karob/johannesbrød

0,05 (*)

0,1 (*)

0700000

HUMLE

0,05 (*)

0,1 (*)

0,05 (*)

0800000

KRYDDERIER

0810000

Krydderier i form af frø

0,05 (*)

0,1 (*)

0,05 (+)

0,05 (*)

0,1 (*)

0810010

Anis/ægte anis

0810020

Sortkommen

0810030

Selleri

0810040

Koriander

0810050

Spidskommen

0810060

Dild

0810070

Fennikel

0810080

Bukkehorn

0810090

Muskat

0810990

Andet (2)

0820000

Krydderier i form af frugter

0,05 (*)

0,1 (*)

0,05 (+)

0,05 (*)

0,1 (*)

0820010

Allehånde

0820020

Sichuanpeber

0820030

Kommen

0820040

Kardemomme

0820050

Enebær

0820060

Peberkorn (grønne, hvide og sorte)

0820070

Vanilje

0820080

Tamarinde

0820990

Andet (2)

0830000

Krydderier i form af bark

0,05 (*)

0,1 (*)

0,05 (*)

0,1 (*)

0830010

Kanel

0830990

Andet (2)

0840000

Krydderier i form af rødder/jordstængler

0840010

Lakrids

0,05 (*)

0,1 (*)

0,05 (*)

0,1 (*)

0840020

Ingefær (10)

0840030

Gurkemeje/curcuma

0,05 (*)

0,1 (*)

0,05 (*)

0,1 (*)

0840040

Peberrod (11)

0840990

Andet (2)

0,05 (*)

0,1 (*)

0,05 (*)

0,1 (*)

0850000

Krydderier i form af knopper

0,05 (*)

0,1 (*)

0,05 (*)

0,1 (*)

0850010

Kryddernellike

0850020

Kapers

0850990

Andet (2)

0860000

Krydderier i form af blomstergrifler/støvfang

0,05 (*)

0,1 (*)

0,05 (*)

0,1 (*)

0860010

Safrankrokus

0860990

Andet (2)

0870000

Krydderier i form af frøkapper

0,05 (*)

0,1 (*)

0,05 (*)

0,1 (*)

0870010

Muskatblomme

0870990

Andet (2)

0900000

SUKKERPLANTER

(+)

0,02 (*)

0,01 (*)

0900010

Sukkerroerødder

0,4

0,02 (*)

0900020

Sukkerrør

0,02 (*)

0900030

Cikorierødder

0,3

0,07

0900990

Andet (2)

0,01 (*)

0,02 (*)

1000000

ANIMALSKE PRODUKTER — LANDDYR

1010000

Varer fra

0,01 (*)

1011000

svin

1011010

Muskel

0,015

0,02 (*)

0,05

1011020

Fedt

0,2

0,01 (*)

0,02 (*)

1011030

Lever

0,1

0,02 (*)

0,7

1011040

Nyre

0,1

0,01 (*)

0,7

1011050

Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

0,2

0,02 (*)

0,7

1011990

Andet (2)

0,01 (*)

0,02 (*)

1012000

kvæg

1012010

Muskel

0,015

0,02 (*)

0,05

1012020

Fedt

0,2

0,01 (*)

0,02 (*)

1012030

Lever

0,1

0,02 (*)

0,7

1012040

Nyre

0,1

0,01 (*)

0,7

1012050

Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

0,2

0,02 (*)

0,7

1012990

Andet (2)

0,01 (*)

0,02 (*)

1013000

får

1013010

Muskel

0,015

0,02 (*)

0,05

1013020

Fedt

0,2

0,01 (*)

0,02 (*)

1013030

Lever

0,1

0,02 (*)

0,7

1013040

Nyre

0,1

0,01 (*)

0,7

1013050

Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

0,2

0,02 (*)

0,7

1013990

Andet (2)

0,01 (*)

0,02 (*)

1014000

geder

1014010

Muskel

0,015

0,02 (*)

0,05

1014020

Fedt

0,2

0,01 (*)

0,02 (*)

1014030

Lever

0,1

0,02 (*)

0,7

1014040

Nyre

0,1

0,01 (*)

0,7

1014050

Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

0,2

0,02 (*)

0,7

1014990

Andet (2)

0,01 (*)

0,02 (*)

1015000

e)	dyr af hestefamilien

1015010

Muskel

0,015

0,02 (*)

0,05

1015020

Fedt

0,2

0,01 (*)

0,02 (*)

1015030

Lever

0,1

0,02 (*)

0,7

1015040

Nyre

0,1

0,01 (*)

0,7

1015050

Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

0,2

0,02 (*)

0,7

1015990

Andet (2)

0,01 (*)

0,02 (*)

1016000

fjerkræ

0,02 (*)

1016010

Muskel

0,02

0,02 (*)

1016020

Fedt

0,05

0,01 (*)

1016030

Lever

0,02

0,02 (*)

1016040

Nyre

0,01 (*)

1016050

Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

0,05

0,02 (*)

1016990

Andet (2)

0,01 (*)

0,02 (*)

1017000

g)	andre opdrættede landdyr

1017010

Muskel

0,015

0,02 (*)

0,05

1017020

Fedt

0,2

0,01 (*)

0,02 (*)

1017030

Lever

0,1

0,02 (*)

0,7

1017040

Nyre

0,1

0,01 (*)

0,7

1017050

Spiselige slagtebiprodukter (undtagen lever og nyre)

0,2

0,02 (*)

0,7

1017990

Andet (2)

0,01 (*)

0,02 (*)

1020000

Mælk

0,02

0,01 (*)

1020010

Kvæg

1020020

Får

1020030

Geder

1020040

Heste

1020990

Andet (2)

1030000

Fugleæg

0,02

0,02 (*)

0,01 (*)

1030010

Kyllinger

1030020

Ænder

1030030

Gæs

1030040

Vagtler

1030990

Andet (2)

1040000

Honning og andre biavlsprodukter (7)

0,05 (*)

1050000

Padder og krybdyr

0,01 (*)

0,02 (*)

0,01 (*)

0,02 (*)

1060000

Hvirvelløse landdyr

0,01 (*)

0,02 (*)

0,01 (*)

0,02 (*)

1070000

Vildtlevende landlevende hvirveldyr

0,01 (*)

0,02 (*)

0,01 (*)

0,02 (*)

1100000

ANIMALSKE PRODUKTER — FISK, FISKEVARER OG ANDRE FØDEVARER AF SALTVANDS- OG FERSKVANDSDYR (8)

1200000

PRODUKTER ELLER DELE AF PRODUKTER, DER UDELUKKENDE ANVENDES TIL FODER (8)

1300000

FORARBEJDEDE FØDEVARER (9)

Fluxapyroxad (F)

(F)	Fedtopløselig

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger om restkoncentrationer i vekselafgrøder ikke foreligger. Når Kommissionen tager MRL'en op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 20. april 2023, eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

0211000 a) Kartofler

0212000 b) Tropiske rod- og knoldgrøntsager

0212010 Maniokker

0212020 Batater, søde kartofler

0212030 Yams

0212040 Salepmaranta

0212990 Andet (2)

0213000 c) Andre rod- og knoldgrøntsager undtagen sukkerroer

0213010 Rødbeder

0213020 Gulerødder

0213030 Knoldselleri

0213040 Peberrod

0213050 Jordskokker

0213060 Pastinakker

0213070 Persillerod

0213080 Radiser

0213090 Havrerod

0213100 Kålroer

0213110 Majroer

0213990 Andet (2)

0220000 Løg

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger om restkoncentrationstest og restkoncentrationer i vekselafgrøder ikke foreligger. Når Kommissionen tager MRL'en op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 20. april 2023, eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

0220010 Hvidløg

0220020 Kepaløg

0220030 Skalotteløg

(+)

0220040 Forårsløg/springløg/grønne løg og pibeløg

0220990 Andet (2)

0240000 Kål (undtagen kålrødder og spæde brassicablade)

0241000 a) Blomsterkål

0241010 Broccoli

0241020 Blomkål

0241990 Andet (2)

0242000 b) Hoveddannende Brassica

0242010 Rosenkål

0242020 Hovedkål

0242990 Andet (2)

0243000 c) Bladkål

0243010 Kinakål/pe-tsai

0243020 Grønkål/kokål

0243990 Andet (2)

0244000 d) Kålrabi

0251000 a) Hoved- og pluksalat og salatplanter

0251010 Vårsalat/tandfri vårsalat/feldsalat

0251020 Havesalat

0251030 Bredbladet endivie

0251040 Havekarse og andre spirer og skud

0251050 Langskulpet vinterkarse

0251060 Salatsennep/rucola

0251070 Rød sennep

0251080 Spæde blade (herunder af Brassica-arter)

0251990 Andet (2)

0252000 b) Spinat og lignende blade

0252010 Spinat

0252020 Portulakker

0252030 Bladbeder

0252990 Andet (2)

0255000 e) Julesalat/alm. cikorie

0256000 f) Urter og spiselige blomster

0256010 Kørvel

0256020 Purløg

0256030 Selleriblade

0256040 Persille

0256050 Salvie

0256060 Rosmarin

0256070 Timian

0256080 Basilikum og spiselige blomster

0256090 Laurbærblade

0256100 Estragon

0256990 Andet (2)

0270020 Kardoner/spanske artiskokker

0270030 Bladselleri

0270040 Knoldfennikel

0270050 Artiskokker

0270060 Porrer

0270070 Rabarber

0300000 BÆLGFRUGTER

0300010 Bønner

0300020 Linser

0300030 Ærter

0300040 Lupiner/lupinbønner

0300990 Andet (2)

0500000 KORN

0500010 Byg

0500020 Boghvede og andre pseudokornarter

0500030 Majs

0500040 Alm. hirse

0500050 Havre

0500060 Ris

0500070 Rug

0500080 Alm. durra/sorghum

0500090 Hvede

0500990 Andet (2)

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger om analysemetoder og restkoncentrationer i vekselafgrøder ikke foreligger. Når Kommissionen tager MRL'en op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 20. april 2023, eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

0632000 b) blade og urter

0632010 Jordbær

0632020 Rooibos

0632030 Maté/paraguaykristtorn

0632990 Andet (2)

0633000 c) rødder

0633010 Baldrian

0633020 Ginseng

0633990 Andet (2)

(+)

0900000 SUKKERPLANTER

0900010 Sukkerroerødder

0900020 Sukkerrør

0900030 Cikorierødder

0900990 Andet (2)

Metamitron

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger om analysemetoder, restkoncentrationstest og lagringsstabilitet ikke foreligger.Når Kommissionen tager MRL'en op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 20. april 2023, eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

0152000 b) Jordbær

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger om afgrødemetabolisme ikke foreligger. Når Kommissionen tager MRL'en op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 20. april 2023, eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

0251060 Salatsennep/rucola

0251080 Spæde blade (herunder af Brassica-arter)

0252000 b) Spinat og lignende blade

0252010 Spinat

0252020 Portulakker

0252030 Bladbeder

0252990 Andet (2)

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger om analysemetoder, afgrødemetabolisme og lagringsstabilitet ikke foreligger.Når Kommissionen tager MRL'en op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 20. april 2023, eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

0632000 b) blade og urter

0632010 Jordbær

0632020 Rooibos

0632030 Maté/paraguaykristtorn

0632990 Andet (2)

0633000 c) rødder

0633010 Baldrian

0633020 Ginseng

0633990 Andet (2)

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger om restkoncentrationstest, analysemetoder og lagringsstabilitet ikke foreligger.Når Kommissionen tager MRL'en op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 20. april 2023, eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

0810000 Krydderier i form af frø

0810010 Anis/ægte anis

0810020 Sortkommen

0810030 Selleri

0810040 Koriander

0810050 Spidskommen

0810060 Dild

0810070 Fennikel

0810080 Bukkehorn

0810090 Muskat

0810990 Andet (2)

0820000 Krydderier i form af frugter

0820010 Allehånde

0820020 Sichuanpeber

0820030 Kommen

0820040 Kardemomme

0820050 Enebær

0820060 Peberkorn (grønne, hvide og sorte)

0820070 Vanilje

0820080 Tamarinde

0820990 Andet (2)

Penflufen (summen af isomerer) (F)

(F)	Fedtopløselig

Summen af spirotetramat og spirotetramat-enol, udtrykt som spirotetramat (R)

(R) = Definitionen på restkoncentration er forskellig for følgende pesticid/kodenummer-kombinationer:

Spirotetramat - kode 1000000 undtagen 1040000: spirotetramat-enol udtrykt som spirotetramat

(+)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har påpeget, at visse oplysninger om restkoncentrationstest ikke foreligger. Når Kommissionen tager MRL'en op til revision, vil den tage hensyn til de i første punktum omhandlede oplysninger, hvis de foreligger senest den 20. april 2023, eller den vil, hvis de ikke foreligger på nævnte tidspunkt, tage hensyn til, at de ikke foreligger.

0242010 Rosenkål

0244000 d) Kålrabi

0244000 d) Kålrabi«

2.	I bilag III, del A, udgår kolonnerne vedrørende fluxapyroxad, hymexazol, metamitron og spirotetramat.

(*) Analytisk bestemmelsesgrænseværdi

(1) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat MRL'er for.

20.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 133/31

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/646

af 19. april 2021

om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 for så vidt angår ensartede procedurer og tekniske specifikationer for typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til nødsystemer til vognbaneassistance (ELKS)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 af 27. november 2019 om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 og ophævelse af forordning (EF) nr. 78/2009, forordning (EF) nr. 79/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 og Kommissionens forordning (EF) nr. 631/2009, (EU) nr. 406/2010, (EU) nr. 672/2010, (EU) nr. 1003/2010, (EU) nr. 1005/2010, (EU) nr. 1008/2010, (EU) nr. 1009/2010, (EU) nr. 19/2011, (EU) nr. 109/2011, (EU) nr. 458/2011, (EU) nr. 65/2012, (EU) nr. 130/2012, (EU) nr. 347/2012, (EU) nr. 351/2012, (EU) nr. 1230/2012 og (EU) 2015/166 (1), særlig artikel 7, stk. 6, sammenholdt med artikel 7, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) 2019/2144 skal personbiler og lette erhvervskøretøjer være udstyret med nødsystemer til vognbaneassistance. Det er nødvendigt at fastsætte regler for ensartede procedurer og tekniske specifikationer for typegodkendelse af køretøjer for så vidt angår nødsystemer til vognbaneassistance.

(2)

Typegodkendelsesprocedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 (2) finder anvendelse på typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår nødsystemer til vognbaneassistance. For at sikre en ensartet tilgang til de oplysninger, der skal angives i det oplysningsskema, der er omhandlet i artikel 24, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/858, bør de oplysninger, der er relevante for nødsystemet til vognbaneassistance, præciseres yderligere i nærværende forordning.

(3)

Den EU-typegodkendelsesattest, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858, og som udstedes for nødsystemer til vognbaneassistance, bør baseres på den model, der er fastsat i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 (3). Tillægget til typegodkendelsesattesten bør dog indeholde de oplysninger, der er specifikke for nødsystemerne til vognbaneassistance som defineret i nærværende forordning, og modellen for typegodkendelsesattesten med det supplerende tillæg bør derfor fastlægges i nærværende forordning.

(4)

I overensstemmelse med note 6 til tabellen i bilag II til forordning (EU) 2019/2144 udskydes anvendelsen af kravet om obligatorisk montering af et nødsystem til vognbaneassistance med to år for motorkøretøjer med hydraulikassisterede servostyringssystemer. I denne periode bør sådanne køretøjer være udstyret med et system til advarsel om vognbaneskift, der opfylder kravene i denne forordning.

(5)	Nødsystemet til vognbaneassistance er et førerassistentsystem, som kun bør advare føreren og korrigere køretøjets bane, når føreren utilsigtet forlader vognbanen.

(6)

I overensstemmelse med national færdselslovgivning har førerne lov til at krydse punkterede vognbaneafmærkninger, og det er særlig vanskeligt for de nuværende teknologier at vurdere, om førerens krydsning af punkterede vognbaneafmærkninger er tilsigtet eller ej. For at undgå unødvendige indgreb fra nødsystemet til vognbaneassistance, som kan foranledige føreren til at slukke for systemet og dermed medføre tab af potentielle sikkerhedsfordele, bør der kun være krav om, at nødsystemet til vognbaneassistance advarer føreren og ikke om, at systemet korrigerer køretøjets bane, når punkterede vognbaneafmærkninger overskrides.

(7)

De eksisterende teknologier bag nødsystemer til vognbaneassistance er baseret på detektering af vognbaneafmærkning, og disse systemers ydeevne kan ikke garanteres, hvis der ikke findes en sådan afmærkning. Der bør derfor ikke stilles krav om, at nødsystemerne til vognbaneassistance skal fungere uden vognbaneafmærkning.

(8)

I betragtning af kompleksiteten af det/de elektroniske kontrolsystem(er), som anvendes i nødsystemer til vognbaneassistance, er det nødvendigt at supplere de prøvninger, der er fastsat i denne forordning, med dokumentation for de konstruktions- og valideringsforanstaltninger, som fabrikanten har truffet for at sikre, at nødsystemet til vognbaneassistance fungerer sikkert i forskellige situationer. Den relevante dokumentation, som fabrikanten skal fremlægge, og procedurerne for de godkendende myndigheders eller de tekniske tjenesters vurdering af denne skal defineres i denne forordning.

(9)	Da forordning (EU) 2019/2144 anvendes med virkning fra den 6. juli 2022, bør nærværende forordning finde anvendelse fra samme dato.

(10)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Administrative bestemmelser og tekniske specifikationer for typegodkendelse af køretøjer for så vidt angår nødsystemer til vognbaneassistance

1. Oplysningsskemaet, der indgives i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/858 sammen med ansøgningen om typegodkendelse af en køretøjstype for så vidt angår nødsystemet til vognbaneassistance, skal indeholde de oplysninger, der er relevante for det pågældende system, jf. bilag I, del 1.

2. Typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår nødsystemer til vognbaneassistance er underlagt de tekniske specifikationer, der er fastsat i del 2 i bilag I.

3. Hvis motorkøretøjer med hydraulikassisteret servostyring i stedet for nødsystemer til vognbaneassistance er udstyret med systemer til advarsel om vognbaneskift som defineret i artikel 3, stk. 9, i forordning (EU) 2019/2144, skal disse systemer til advarsel om vognbaneskift opfylde de relevante tekniske specifikationer i bilag I, del 2.

4. EU-typegodkendelsesattesten for en køretøjstype for så vidt angår nødsystemet til vognbaneassistance, jf. artikel 28, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858, udarbejdes i overensstemmelse med del 3 i bilag I.

Artikel 2

Sikkerhedsaudit

Procedurerne for de godkendende myndigheders eller de tekniske tjenesters verifikation af sikkerhedsaspekterne ved de elektroniske kontrolsystemer, der indgår i nødsystemer til vognbaneassistance, og procedurerne for vurdering af den tekniske dokumentation fra fabrikanterne er fastlagt i bilag II.

Artikel 3

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 6. juli 2022.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. april 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 325 af 16.12.2019, s. 1.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).

(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683 af 15. april 2020 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/858 for så vidt angår de administrative krav i forbindelse med godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 163 af 26.5.2020, s. 1).

BILAG I

DEL 1

Oplysningsskema for EU-typegodkendelse af køretøjer for så vidt angår deres nødsystemer til vognbaneassistance

MODEL

Oplysningsskema nr. … vedrørende EU-typegodkendelse af en køretøjstype for så vidt angår nødsystemet til vognbaneassistance.

Nedennævnte oplysninger skal indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger eller billeder skal forelægges i en passende målestok på A4-ark eller foldet til denne størrelse. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkeligt detaljerede.

Hvis de systemer, der er omhandlet i dette oplysningsskema, har elektronisk styring, skal der afgives oplysninger om ydeevnen heraf.

0. GENERELT

0.1.

Fabrikat (fabrikantens handelsbetegnelse):

0.2.

Type:

0.2.1.

Eventuel(le) handelsbetegnelse(r):

0.3.

Typeidentifikationsmærker som markeret på køretøjet/komponenten/den separate tekniske enhed:

0.3.1.

Mærkets anbringelsessted:

0.4.

Køretøjsklasse:

0.5.

Fabrikantens virksomhedsnavn og adresse:

0.8.

Navne og adresser på samlefabrikker:

0.9.

Navn og adresse på fabrikantens eventuelle repræsentant:

1. ALMINDELIGE SPECIFIKATIONER

1.1.

Fotografier og/eller tegninger af repræsentativt køretøj/komponent/separat teknisk enhed:

1.8.

Styring: venstre/højre

2. MASSE OG DIMENSIONER

(i kg og mm) (Der henvises i givet fald til tegninger)

2.6.

Masse i køreklar stand

a)	Mindste og største for hver variant:

b)	Masse for hver version (skema skal vedlægges):

4. TRANSMISSION

4.5.

Gearkasse

4.5.1.

Type: Manuel/automatisk/CVT (trinløs variabel transmission)/fast udvekslingsforhold/automatiseret/andet/hjulnav

4.7.

Køretøjets konstruktivt bestemte tophastighed (i km/h)

6.6.1.

Dæk/hjulkombination(er)

6.6.1.1.

Aksler

6.6.1.1.1.

Aksel 1:

6.6.1.1.1.1.

Dækdimensionsbetegnelse

6.6.1.1.1.2.

Belastningstal

6.6.1.1.1.3.

Symbol for hastighedskategori

6.6.1.1.1.4.

Fælgdimension(er):

6.6.1.1.1.5.

Hjulets indpresningsdybde(r)

6.6.1.1.1.6.

Rullemodstandskoefficient (RRC)

6.6.1.1.2.

Aksel 2:

6.6.1.1.2.1.

Dækdimensionsbetegnelse

6.6.1.1.2.2.

Belastningstal

6.6.1.1.2.3.

Symbol for hastighedskategori

6.6.1.1.2.4.

Fælgdimension(er):

6.6.1.1.2.5.

Hjulets indpresningsdybde(r)

6.6.1.1.2.6.

Rullemodstandskoefficient (RRC)

osv.

6.6.1.2.

Eventuelt reservehjul:

7.4.

Nødsystem til vognbaneassistance (ELKS)

7.4.1.

Teknisk beskrivelse eller tegninger af systemet:

7.4.2.

Midler til manuel deaktivering af ELKS:

7.4.3.

Beskrivelse af den automatiske deaktivering (hvis monteret):

7.4.4.

Beskrivelse af den automatiske tilsidesættelse (hvis monteret):

7.5.

System til advarsel om vognbaneskift (LDWS)

7.5.1

LDWS-hastighedsområde:

7.5.2.

Teknisk beskrivelse og tegning af LDWS:

7.6.

Korrigerende retningskontrolfunktion (CDCF)

7.6.1

CDCF-hastighedsområde:

7.6.2.

Teknisk beskrivelse og tegning af systemet (navnlig, hvis systemet anvender styre- og bremsefunktioner):

Forklarende note:

Dette oplysningsskema indeholder de oplysninger, der er relevante for nødsystemet til vognbaneassistance, og skal udfyldes i overensstemmelse med modellen i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683.

DEL 2

Tekniske specifikationer

Definitioner

I dette bilag forstås ved:

1.1.

»køretøjstype for så vidt angår køretøjets nødsystem til vognbaneassistance«: en klasse køretøjer, som ikke adskiller sig fra hinanden på væsentlige punkter som:

1)	de af køretøjets egenskaber, der i væsentlig grad indvirker på funktionen af køretøjets nødsystem til vognbaneassistance;

2)	typen og udformningen af nødsystemet til vognbaneassistance

1.2.

»korrigerende retningskontrolfunktion (CDCF)«: en kontrolfunktion i et elektronisk kontrolsystem, hvor ændringer i styrevinklen for et eller flere hjul og/eller bremsning af individuelle hjul i en begrænset periode kan foretages som følge af en automatisk evaluering af signaler, der kommer fra køretøjet, eventuelt suppleret med data uden for køretøjet, med henblik på at korrigere vognbaneskift, f.eks. for at undgå at krydse vognbaneafmærkning og køre af vejen

1.3.

»prøvekøretøj«: det køretøj, der prøves

1.4.

»afstand til vognbaneafmærkning (DTLM)«: den resterende sideværts afstand (vinkelret på vognbaneafmærkningen) mellem vognbaneafmærkningens inderside og dækkets yderkant, før prøvekøretøjet krydser vognbaneafmærkningens inderside

1.5.

»flad vej«: en vej med en hældning på mindre end 1 % i længderetningen og mindre end 2 % i sideretningen for en halv vognbanebredde på hver side af midterlinjen og mindre end 3 % for den yderste halvdel af vognbanen

1.6.

»tør vej«: en vej med en nominel højeste bremsekoefficient på 0,9

1.7.

»systemet«: det elektroniske kontrolsystem og komplekse elektroniske styresystemer, der leverer eller udgør en del af styretransmissionen i nødsystemet til vognbaneassistance, herunder transmissionsforbindelser til eller fra andre køretøjssystemer, der indvirker på nødsystemet til vognbaneassistance

1.8.

»enheder«: den mindste underinddeling af systemkomponenter, som er omfattet, idet disse kombinationer af komponenter behandles som separate enheder med henblik på identifikation, analyse eller udskiftning

1.9.

»transmissionsforbindelser«: elektrisk, mekanisk, pneumatisk eller hydraulisk udstyr, der anvendes til at forbinde distribuerede enheder indbyrdes med henblik på fremføring af signaler, driftsdata eller energiforsyning

1.10.

»elektronisk kontrolsystem«: en kombination af enheder, der er udformet til at bidrage til frembringelse af den pågældende køretøjsstyrefunktion ved hjælp af elektronisk databehandling.

1.11.

»komplekst elektronisk køretøjskontrolsystem«: et elektronisk kontrolsystem, hvor en funktion, der styres af et elektronisk system eller af føreren, kan tilsidesættes af et elektronisk kontrolsystem/-funktion på højere niveau, hvorved det bliver en del af det komplekse system, samt enhver tilsidesættelse af systemet, herunder transmissionsforbindelser til og fra de tilsidesættende systemer/funktioner, der ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde

1.12.

»kontrolstrategi«: en strategi, der skal sikre en robust og sikker drift af et elektronisk kontrolsystems funktion(er) som reaktion på et bestemt sæt af omgivelses- og/eller driftsforhold (f.eks. vejbelægningens tilstand, trafikkens intensitet og andre trafikanter, ugunstige vejrforhold osv.), som kan omfatte automatisk deaktivering af en funktion eller midlertidige funktionsbegrænsninger (f.eks. nedsættelse af den maksimale driftshastighed osv.)

1.13.

»sikkerhedskoncept«: en beskrivelse af de foranstaltninger, der er indbygget i systemet, herunder i de elektroniske enheder, med henblik på systemintegritet og opretholdelse af sikker drift under fejl- og ikkefejlforhold, selv i tilfælde af elektrisk svigt. Muligheden for »fall-back« til delvis drift eller et back-up-system, der sikrer køretøjets vigtigste funktioner, kan indgå i sikkerhedskonceptet.

Generelle krav

2.1.

Et nødsystem til vognbaneassistance (ELKS) skal omfatte et system til advarsel om vognbaneskift (LDWS) og en korrigerende retningskontrolfunktion (CDCF).

2.1.1.

LDWS skal opfylde kravene i punkt 3.1 til 3.4 og punkt 3.5.

2.1.2.

CDCF skal opfylde kravene i punkt 3.1 til 3.4 og punkt 3.6.

2.2.

Advarsler om og indgreb i vognbaneskift fra ELKS

Med forbehold af de særlige krav nedenfor skal systemet udformes således, at advarsler og indgreb i førertilsigtede manøvrer minimeres.

Særlige krav

3.1.

ELKS-advarsel om svigt

Der skal afgives en fejlmelding i tilfælde af ELKS-svigt, der forhindrer opfyldelsen af kravene i denne forordning.

3.1.1.

Advarslen om svigt skal være et konstant visuelt advarselssignal.

3.1.1.1.

Der må ikke være et betydeligt tidsinterval mellem hver ELKS-selvtest (en integreret funktion, der kontrollerer for systemsvigt på kontinuerlig basis, i det mindste mens systemet er aktivt), og der må efterfølgende ikke være forsinkelser i aktiveringen af advarselssignallyset i tilfælde af elektrisk detekterbare svigt.

3.1.1.2.

Ved registrering af ikkeelektrisk svigt (f.eks. sensorskævhed) skal advarselssignalet som defineret i punkt 3.1.1 aktiveres.

3.1.2.

Hvis køretøjet er udstyret med en anordning til deaktivering af ELKS, skal der afgives en advarsel, når systemet deaktiveres i overensstemmelse med punkt 3.2. Advarslen om svigt skal være et konstant visuelt advarselssignal. Advarselssignalet om svigt i punkt 3.1.1 kan anvendes til dette formål.

3.2.

Deaktivering af ELKS

3.2.1.

Manuel deaktivering

Når et køretøj er udstyret med et middel til enten hel eller delvis manuel deaktivering af ELKS-funktionen, finder følgende betingelser anvendelse i relevant omfang:

3.2.1.1.

Den fulde ELKS-funktion skal automatisk og fuldt ud genetableres efter hver aktivering af køretøjets hovedkontakt.

3.2.1.2.

Den manuelle deaktivering af den fulde ELKS-funktion må ikke være mulig med mindre end to forsætlige handlinger, f.eks. tryk og hold på en knap eller vælg og bekræft en valgmulighed i menuen. Det skal være let at tilsidesætte akustiske advarsler fra LDWS, men en sådan handling må ikke samtidig deaktivere LDWS eller CDCF.

3.2.1.3.

Den manuelle deaktiveringsmulighed skal prøves i overensstemmelse med de relevante køretøjsprøvninger, der er angivet i punkt 3.

3.2.2.

Automatisk deaktivering

Hvis køretøjet er udstyret med en anordning til automatisk (enten hel eller delvis) deaktivering af ELKS-funktionen, f.eks. i situationer som terrængående kørsel, når køretøjet trækkes, når der kobles en anhænger til køretøjet, eller når den elektroniske stabilitetskontrol (ESC) deaktiveres, finder følgende betingelser anvendelse, alt efter hvad der er relevant:

3.2.2.1.

Som led i sikkerhedsauditten skal køretøjsfabrikanten fremlægge en liste over situationer og tilsvarende kriterier, hvor ELKS-funktionen deaktiveres automatisk, som vedlægges prøvningsrapporten.

3.2.2.2.

ELKS-funktionen skal automatisk genaktiveres fuldt ud, så snart de betingelser, der førte til automatisk deaktivering, ikke længere er til stede.

3.2.3.

Et konstant visuelt advarselssignal skal vise føreren, at ELKS-funktionen er blevet deaktiveret. Advarselssignalet om svigt i punkt 3.1.1 ovenfor kan anvendes til dette formål.

3.3.

Automatisk tilsidesættelse

3.3.1.

For førertilsigtede manøvrer

Som led i sikkerhedsauditten skal fabrikanten levere en dokumentationspakke, der giver adgang til systemets grundlæggende konstruktion og logik for detektering af sandsynlige førertilsigtede manøvrer og automatisk tilsidesættelse af ELKS. Pakken skal indeholde en liste over detekterede parametre og en grundlæggende beskrivelse af den metode, der er anvendt til at beslutte, at systemet skal tilsidesættes, inklusive grænseværdier, såfremt det er muligt. For både CDCF og LDWS skal den tekniske tjeneste vurdere dokumentationspakken for at vise, at føreruforsætlige manøvrer inden for vognbaneassistentens prøvningsparametre (navnlig sideværts overskridelseshastighed) ikke resulterer i automatisk tilsidesættelse af systemet.

3.3.2.

Automatisk tilsidesættelse af ELKS er også tilladt i situationer, hvor andre førerassistenter eller automatiske styrefunktioner (dvs. styrefunktion med automatiske kommandoer, nødstyringsfunktion eller automatisk vognbaneassistent) styrer køretøjets sideværts bevægelse eller andre sikkerhedsrelaterede funktioner (dvs. som er i stand til at ændre køretøjets dynamiske egenskaber, f.eks. AEBS, ESC osv.) griber ind. Disse situationer skal oplyses af fabrikanten som led i sikkerhedsauditten.

3.4.

Bestemmelser om periodisk teknisk kontrol

3.4.1.

Med henblik på periodisk teknisk kontrol af køretøjer skal det være muligt at efterprøve følgende ELKS-funktioner:

Status for korrekt systemdrift ved synlig observation af status for advarselssignalet om svigt efter aktivering af køretøjets hovedkontakt og eventuel pærekontrol. Hvis signalet for advarsel om svigt vises i et fællesfelt (det område, hvor to eller flere informationsfunktioner/-symboler kan vises, men ikke samtidig), skal det først kontrolleres, at fællesfeltet er funktionsdygtigt forud for kontrollen af signalet for advarsel om svigt.

Korrekt funktionalitet og softwareintegritet gennem anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade som fastsat i punkt I, nr. 14) i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU (1), såfremt køretøjets tekniske egenskaber giver muligheder herfor, og de nødvendige data er gjort tilgængelige. Fabrikanterne skal sikre, at de tekniske oplysninger stilles til rådighed med henblik på anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade i overensstemmelse med artikel 6 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/621 (2).

3.4.2.

Ved typegodkendelsen afgives en fortrolig beskrivelse af den anvendte metode til beskyttelse mod simpel uautoriseret manipulation af det af fabrikanten valgte advarselssignal om svigt som led i sikkerhedsauditten i bilag II. Alternativt anses dette beskyttelseskrav for at være opfyldt, når der findes et ekstra system til kontrol af korrekt driftsstatus for ELKS.

3.5.

LDWS-krav

3.5.1.

Hastighedsinterval

LDWS skal som minimum være aktivt inden for køretøjets hastighedsområde mellem 65 km/h og 130 km/h (eller køretøjets maksimale hastighed, hvis denne er lavere end 130 km/h) og ved alle køretøjets belastningstilstande, medmindre det deaktiveres i henhold til punkt 3.2.

3.5.2.

Advarsel om vognbaneskift

I aktiveret tilstand og ved drift inden for det foreskrevne hastighedsområde skal LDWS kunne advare føreren senest, hvis køretøjet krydser en synlig vognbaneafmærkning af den benyttede vognbane med mere end en DTLM på - 0,3 m:

a)	for sideværts overskridelseshastigheder fra 0,1 m/s til 0,5 m/s:

b)	på lige, flade og tørre veje

for vognbaneafmærkninger i form af spærrelinjer og punkterede linjer, jf. bilag 3 (identifikation af synlig vognbaneafmærkning) til regulativ nr. 130 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår systemet til advarsel om uforvarende kørebaneoverskridelse (LDWS) (3), og andre afmærkninger, der forventes på vejene i EU

d)	med afmærkningen i god stand og af et materiale, der er i overensstemmelse med standarden for synlige vognbaneafmærkninger hos den pågældende kontraherende part

e)	under alle belysningsforhold uden blænding af sensorerne (f.eks. direkte blænding på grund af sollys) og om nødvendigt med aktiveret nærlys

f)	ved vejrforhold, der ikke påvirker synligheden af vognbaneafmærkningen (f.eks. ingen tåge).

Det anerkendes, at ydeevnekravene ikke kan opfyldes fuldt ud under andre forhold end de ovenfor anførte. Systemet må dog ikke ændre kontrolstrategien på urimelig vis under disse andre forhold.

Advarselsfunktionen om vognbaneskift skal prøves i overensstemmelse med de relevante køretøjsprøvninger, der er angivet i punkt 4.

3.5.3.

LDWS-advarselsafgivelse

3.5.3.1.

Den advarsel om vognbaneskift, der er omhandlet i punkt 3.5.2, skal kunne opfattes af føreren og afgives:

a)	med mindst to advarselsmidler, idet der vælges mellem optiske, akustiske og haptiske midler, eller

b)	med ét advarselsmiddel, idet der vælges mellem haptiske og akustiske midler, med rumlig indikation af retningen af køretøjets utilsigtede afdrift.

Den advarsel, der er nævnt ovenfor, kan ignoreres, når en handling fra førerens side angiver en hensigt om at forlade vognbanen.

3.5.3.1.1.

Hvis der anvendes et visuelt signal til advarsel om vognbaneskift, kan der bruges et blinkende advarselssignal om svigt, jf. punkt 3.1.1.

3.5.3.1.2.

Når der sker et vognbaneassisterende indgreb fra CDCF, betragtes dette som en haptisk advarsel i henhold til punkt 3.5.3.1.

3.5.3.2.

Det visuelle LDWS-advarselssignal skal aktiveres efter, at køretøjets hovedkontakt sættes til »power-ON«. Dette krav gælder ikke for advarselssignaler, der vises i et fællesfelt.

3.5.3.3.

Visuelle LDWS-advarselssignaler skal være synlige, også i fuldt dagslys, og føreren skal fra førersædet let kunne kontrollere, at signalerne er funktionsdygtige.

3.5.3.4.

Det visuelle advarselssignal skal prøves i overensstemmelse med de relevante køretøjsprøvninger, der er angivet i punkt 4.

3.6.

Ydeevnekrav til CDCF

3.6.1.

Hastighedsinterval

CDCF skal som minimum være aktivt mellem 70 km/h og 130 km/h (eller køretøjets maksimale hastighed, hvis denne er lavere end 130 km/h) og ved alle køretøjets belastningstilstande, medmindre det deaktiveres i henhold til punkt 3.2. Hvis køretøjet imidlertid nedsætter sin hastighed fra over 70 km/h til under 70 km/h, skal systemet være aktivt, i det mindste indtil køretøjets hastighed falder til under 65 km/h.

3.6.2.

Vognbaneassistance

I mangel af forhold, der fører til deaktivering eller tilsidesættelse af systemet, skal CDCF kunne forhindre vognbaneskift i form af krydsning af synlig vognbaneafmærkning i scenarierne i nedenstående tabel med en DTLM på mere end – 0,3 m:

a)	for sideværts overskridelseshastigheder fra 0,2 m/s til 0,5 m/s for køretøjshastigheder op til 100 km/h og for sideværts overskridelseshastigheder fra 0,2 m/s til 0,3 m/s for køretøjshastigheder på over 100 km/h og op til 130 km/h (eller køretøjets maksimale hastighed, hvis den er under 130 km/h)

b)	på lige, flade og tørre veje

c)	for vognbaneafmærkning i form af spærrelinjer, som beskrevet i bilag 3 (Synlige vejbaneafmærkninger) til FN-regulativ nr. 130

d)	med afmærkningen i god stand og af et materiale, der er i overensstemmelse med standarden for synlige vognbaneafmærkninger hos den pågældende kontraherende part

e)	under alle belysningsforhold uden blænding af sensorerne (f.eks. direkte blændende sollys) og om nødvendigt med aktiveret nærlys

i mangel af vejrforhold, der påvirker køretøjets dynamiske ydeevne (f.eks. ingen storm, ikke under 5 °C) eller synligheden af vognbaneafmærkninger (f.eks. ingen tåge).

Nr.

Scenariebeskrivelse

Spærrelinje — Skift mod højre side af køretøjet

Spærrelinje — Skift mod venstre side af køretøjet

Det anerkendes, at ydeevnekravene for scenarierne i denne tabel ikke kan opfyldes fuldt ud under andre forhold end de ovenfor anførte. Systemet må dog ikke ændre kontrolstrategien på urimelig vis under disse andre forhold. Dette skal påvises i overensstemmelse med sikkerhedsauditten.

Vognbaneassistancen skal prøves i overensstemmelse med de relevante køretøjsprøvninger, der er angivet i punkt 5.

3.6.3.

Tilsidesættelse af styrefunktion

3.6.3.1.

Den styrebetjeningskraft, som er nødvendig for at tilsidesætte systemets retningskontrol, må ikke overstige 50 N. Der må ikke pludselig ske et betydeligt tab af styreassistance, når denne tilsidesættes.

3.6.3.2.

For CDCF-systemer, der ikke virker på selve styreapparatet (f.eks. CDCF af typen med differentieret bremsning), må styreinputtet ikke overstige 25 grader.

3.6.3.3.

Styrebetjeningskraften for tilsidesættelse skal prøves i overensstemmelse med de relevante køretøjsprøvninger, der er angivet i punkt 5.

3.6.4.

CDCF-advarselsafgivelse

3.6.4.1.

Hvert CDCF-indgreb skal straks angives over for føreren med et visuelt advarselssignal, der vises i mindst 1 sekund, eller så længe indgrebet varer, alt efter hvad der er længst. Det visuelle signal kan bestå i, at signalet om advarsel om svigt, jf. punkt 3.1.1, blinker.

3.6.4.1.1.

I tilfælde af et indgreb, der varer længere end 10 sekunder, skal der afgives et akustisk advarselssignal indtil indgrebets afslutning, medmindre en førerhandling tilkendegiver, at føreren har til hensigt at forlade vognbanen.

3.6.4.1.2.

I tilfælde af to eller flere på hinanden følgende indgreb inden for et rullende interval på 180 sekunder og i mangel af styreinput fra føreren under dette indgreb, skal et akustisk advarselssignal afgives af systemet under det andet og ethvert yderligere indgreb inden for et rullende interval på 180 sekunder. Fra det tredje indgreb (og efterfølgende indgreb) skal det akustiske advarselssignal fortsætte i mindst 10 sekunder længere end det tidligere advarselssignal.

3.6.4.2.

Kravene i punkt 3.6.4.1.1 og 3.6.4.1.2 prøves i overensstemmelse med den/de relevante køretøjsprøvninger, der er angivet i punkt 5.

Prøvningskrav til LDWS

4.1.

Almindelige bestemmelser

Køretøjer udstyret med LDWS skal opfylde de relevante prøvningskrav i dette punkt.

4.2.

Prøvningsbetingelser

Prøvningerne udføres:

På en flad og tør vejoverfladetype af asfalt eller beton, som ikke må indeholde ujævnheder (f.eks. store hulninger eller revner, kloakdæksler eller færdselssøm) inden for en afstand af 3,0 m til hver side af prøvebanens midte og med en afstand i længderetningen på 30 m foran prøvekøretøjet fra punktet efter prøvningens afslutning.

b)	Under belysningsforhold med mindst 2 000 lux uden blænding af sensorerne (f.eks. direkte blændende sollys) og om nødvendigt med aktiveret nærlys.

c)	Ved en omgivende lufttemperatur på mellem 5 °C og 45 °C.

d)	Ved vejrforhold, der ikke påvirker synligheden af vognbaneafmærkningen (f.eks. ingen tåge).

Efter fabrikantens valg og med den tekniske tjenestes godkendelse kan prøvningerne udføres under forhold, der afviger fra de ovenfor beskrevne (f.eks. ved lavere omgivende lufttemperaturer).

4.2.1.

Vognbaneafmærkning

Vognbaneafmærkningen i form af spærrelinje og punkteret linje på den vej, der anvendes til prøvningerne, skal være i overensstemmelse med en af dem, der er beskrevet i bilag 3 til FN's regulativ nr. 130. Afmærkningen skal være i god stand og af et materiale, der er i overensstemmelse med standarden for synlige vognbaneafmærkninger. Layout af vognbaneafmærkningen, der anvendes til prøvningen, skal registreres i prøvningsrapporten.

Banens bredde (målt mellem vognbaneafmærkningerne) skal være mindst 3,5 m, med henblik på prøvningen i dette punkt. Køretøjsfabrikanten skal ved hjælp af dokumentation påvise overensstemmelse med alle andre vognbaneafmærkninger, der er angivet i bilag 3 (synlige vejbaneafmærkninger) til FN-regulativ nr. 130. Al sådan dokumentation skal vedlægges prøvningsrapporten.

4.2.2.

Betingelser vedrørende prøvekøretøjet

4.2.2.1.

Prøvningsmasse

Prøvekøretøjet prøves ved belastningsforhold, som aftales mellem fabrikanten og den tekniske tjeneste. Der må ikke foretages ændringer af belastningen, når prøvningsproceduren er påbegyndt. Køretøjsfabrikanten skal ved hjælp af dokumentation påvise, at systemet fungerer ved alle belastningsforhold.

4.2.2.2.

Prøvekøretøjet skal prøves ved de dæktryk, som anbefales af køretøjsfabrikanten.

4.2.2.3.

Hvis LDWS er udstyret med en alarmtærskel, som kan justeres af brugeren, skal prøvningen i punkt 4.3 udføres med alarmtærsklen indstillet på den maksimale indstilling for vognbaneskift. Der må ikke foretages ændringer, når prøvningsproceduren er påbegyndt.

4.2.2.4.

Konditionering inden prøvningen

Hvis køretøjsfabrikanten anmoder herom, kan køretøjet tilbagelægge en strækning på højst 100 km på en blanding af by- og landeveje med anden trafik og vejudstyr med henblik på kalibrering af sensorsystemet.

4.3.

Prøvningsprocedurer

4.3.1.

Verifikationsprøvning af visuelt advarselssignal

Mens køretøjet er stationært, kontrolleres det, at de visuelle advarselssignaler opfylder kravene i punkt 3.5.3.2.

4.3.2.

Prøvning af advarsel om vognbaneskift

4.3.2.1.

Køretøjet køres med en hastighed på 70 km/h +/– 3 km/h blødt ind i midten af prøvebanen, således at køretøjet er retningsstabilt.

Idet man opretholder den foreskrevne hastighed, lader man forsigtigt køretøjet bevæge sig en smule mod venstre eller højre med en sideværts overskridelseshastighed på mellem 0,1 og 0,5 m/s, således at køretøjet overskrider vognbaneafmærkningen.

Prøvningen gentages med en anden overskridelseshastighed inden for området 0,1 til 0,5 m/s. Ovenstående prøvning gentages med bevægelse til den modsatte side.

4.3.2.2.

Prøvningskravene er opfyldt, hvis LDWS angiver advarsel om vognbaneskift, jf. punkt 3.5.3.1 ovenfor, senest når DLTM er – 0,3 m.

4.3.2.3.

Desuden skal køretøjsfabrikanten på tilfredsstillende vis godtgøre over for den tekniske tjeneste, at kravene til hele hastighedsområdet og hele det sideværts overskridelseshastighedsområde er opfyldt. Dette kan opnås på grundlag af passende dokumentation, der er vedlagt prøvningsrapporten.

4.3.3.

Manuel deaktiveringsprøvning

4.3.3.1.

Hvis køretøjet er udstyret med midler til manuel deaktivering af ELKS (LDWS), drejes køretøjets hovedkontakt til »Power ON«-position og ELKS (LDWS) deaktiveres. Det advarselssignal, der er omhandlet i punkt 3.2.3, skal aktiveres.

Hovedkontakten drejes til »Power OFF«-position. Køretøjets hovedkontakt drejes igen til »Power ON«-position, og det kontrolleres, at det tidligere aktiverede advarselssignal ikke genaktiveres, og dette indikerer, at ELKS (LDWS) er blevet genindkoblet som angivet i punkt 3.2.1.1.

Prøvningskrav til CDCF

5.1.

Almindelige bestemmelser

Køretøjer udstyret med CDCF skal opfylde de relevante prøvningskrav i dette punkt.

5.2.

Prøvningsbetingelser

Prøvningerne udføres:

b)	Under belysningsforhold med mindst 2 000 lux uden blænding af sensorerne (f.eks. direkte blændende sollys) og om nødvendigt med aktiveret nærlys.

c)	Ved en omgivende lufttemperatur på mellem 5 °C og 45 °C.

d)	Ved vejrforhold, der ikke påvirker køretøjets dynamiske ydeevne (f.eks. ingen storm, ikke under 5 °C) eller synligheden af vognbaneafmærkninger (f.eks. tåge).

Efter fabrikantens valg og med den tekniske tjenestes godkendelse kan prøvningerne udføres under forhold, der afviger fra de ovenfor beskrevne (f.eks. ved lavere omgivende lufttemperaturer).

5.2.1.

Vognbaneafmærkning

Vognbaneafmærkningen i form af spærrelinje på den vej, der anvendes til prøvningerne, skal være i overensstemmelse med en af dem, der er beskrevet i bilag 3 til FN's regulativ nr. 130 (synlige vejbaneafmærkninger). Afmærkningen skal være i god stand og af et materiale, der er i overensstemmelse med standarden for synlige vognbaneafmærkninger. Vognbaneafmærkningen, der anvendes til prøvningen, skal registreres i prøvningsrapporten.

Spærrelinjeafmærkningen skal være mindst 3,5 m fra enhver anden vognbaneafmærkning med henblik på prøvningerne i dette punkt. Køretøjsfabrikanten skal ved hjælp af dokumentation påvise overensstemmelse med al anden spærrelinjeafmærkning, der er angivet i bilag 3 (synlige vejbaneafmærkninger) til FN-regulativ nr. 130. Al sådan dokumentation skal vedlægges prøvningsrapporten.

5.2.2.

Betingelser vedrørende prøvekøretøjet

5.2.2.1.

Prøvningsmasse

5.2.2.2.

Prøvekøretøjet skal prøves ved de dæktryk, som anbefales af køretøjsfabrikanten.

5.2.2.3.

Hvis CDCF er udstyret med en tidstærskel, som kan justeres af brugeren, skal prøvningen i punkt 5.3.3 udføres med tidstærsklen indstillet, så systemindgreb sker så sent som muligt. Der må ikke foretages ændringer, når prøvningsproceduren er påbegyndt.

5.2.2.4.

Konditionering inden prøvningen

5.3.

Prøvningsprocedurer

5.3.1.

Prøvning af advarselsindikator

5.3.1.1.

Prøvekøretøjet køres med CDCF aktiveret på en vej med spærrelinjeafmærkning på mindst én side af vognbanen.

Prøvningsbetingelserne og prøvekøretøjets hastighed skal ligge inden for systemets driftsområde.

Under prøvningen registreres varigheden af CDCF-indgrebene og de visuelle og akustiske advarselssignaler.

For så vidt angår det i punkt 3.6.4.1.1 omhandlede tilfælde, skal prøvekøretøjet køres på en sådan måde, at det forsøger at forlade banen og bevirker, at CDCF-indgrebet opretholdes i længere tid end 10 s. Hvis en sådan prøvning ikke kan opnås i praksis på grund af f.eks. begrænsningerne af prøvningsanlægget, kan dette krav med den typegodkendende myndigheds samtykke opfyldes ved brug af dokumentation.

Prøvningskravene er opfyldt, hvis den akustiske advarsel afgives senest 10 s efter indgrebets påbegyndelse.

For så vidt angår punkt 3.6.4.1.2 i denne forordning, skal prøvekøretøjet køres således, at det forsøger at forlade banen og forårsager mindst tre indgreb fra systemet inden for et rullende interval på 180 s.

Prøvningskravene er opfyldt, hvis alle følgende betingelser er overholdt:

a)	der afgives et visuelt advarselssignal ved hvert indgreb, så længe indgrebet pågår, og

b)	der afgives et akustisk advarselssignal ved andet og tredje indgreb, og

c)	det akustiske advarselssignal ved den tredje indgreb er mindst 10 s længere end ved det andet indgreb.

5.3.1.2.

Desuden skal fabrikanten til den tekniske tjenestes tilfredshed godtgøre, at kravene i punkt 3.6.4.1.1 og 3.6.4.1.2 er opfyldt gennem hele CDCF-driften. Dette kan opnås på grundlag af passende dokumentation, der er vedlagt prøvningsrapporten.

5.3.2.

Tilsidesættelse af styrefunktion

5.3.2.1.

Prøvekøretøjet køres med CDCF aktiveret på en vej med spærrelinjeafmærkning på hver side af vognbanen.

Prøvningsbetingelserne og prøvekøretøjets hastighed skal ligge inden for systemets driftsområde.

Køretøjet skal køres således, at det forsøger at forlade vognbanen og forårsager CDCF-indgreb. Under indgrebet skal føreren anvende den styrebetjeningskraft, der er nødvendig for at tilsidesætte indgrebet.

Den kraft og styrepåvirkning, som føreren påfører styretøjet for at tilsidesætte indgrebet, registreres.

Prøvningskravene er opfyldt, hvis:

a)	den kraft, som føreren påfører styretøjet for at tilsidesætte indgrebet, ikke overstiger 50 N

b)	der er ikke noget pludseligt tab af betydelig styreassistance, når CDCF er tilsidesættes

c)	styreinputtet ikke overstiger 25 grader for ELKS-systemer, der ikke virker på selve styreapparatet (f.eks. CDCF af typen med differentieret bremsning).

5.3.2.2.

Desuden skal fabrikanten på tilfredsstillende vis godtgøre, at kravene i punkt 3.6.4 er opfyldt gennem hele CDCF-driften. Dette kan opnås på grundlag af passende dokumentation, der er vedlagt prøvningsrapporten.

5.3.3.

Prøvning af vognbaneassistance

5.3.3.1.

CDCF prøves for prøvningsscenario nr. 1 og 2 som beskrevet i punkt 3.6.2.

5.3.3.1.1.

Prøvninger for alle scenarier udføres med sideværts hastigheder på 0,2 m/s og 0,5 m/s.

5.3.3.1.2.

Der køres en prøvningsstrækning, som består af en indledende lige strækning parallelt med spærrelinjeafmærkningen, efterfulgt af en fast radiuskurve, som giver prøvekøretøjet en kendt sideværts hastighed og giring, og som igen efterfølges af en lige strækning uden påføring af nogen kraft på styretøjets betjeningsindretning (f.eks. ved at fjerne hænderne fra styretøjets betjeningsindretning).

5.3.3.1.3.

Prøvekøretøjets hastighed under prøvningen indtil systemets indgriben skal være 72 km/h ± 1 km/h.

Kurven med den faste radius, der køres for at påføre den påkrævede sideværts hastighed, skal have en radius på mindst 1 200 m.

Den påkrævede sideværts hastighed skal opnås med en tolerance på ± 0,05 m/s.

Køretøjsfabrikanten skal levere oplysninger, der beskriver radius for den kurve, der skal køres, og det punkt, hvor den lukkede sløjfe og/eller hastighedskontrol skal afsluttes, for at sikre en fri bevægelse for ikke at forstyrre en automatisk tilsidesættelse i henhold til punkt 3.3.1.

5.3.3.2.

Prøvningskravene er opfyldt, hvis prøvekøretøjet ikke krydser vognbaneafmærkningen med en DTLM på mere end – 0,3 m.

5.3.3.3.

DEL 3

EU-TYPEGODKENDELSESATTEST (KØRETØJSSYSTEM)

Meddelelse vedrørende meddelelse/udvidelse/nægtelse/inddragelse (4) af typegodkendelse af en køretøjstype for så vidt angår køretøjets nødsystem til vognbaneassistance i overensstemmelse med kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/646 (5), senest ændret ved forordning (EU) 2021/646

EU-typegodkendelsesattestens nummer:

Årsag til udvidelse/nægtelse/inddragelse (1):

AFDELING I

0.1.

Fabrikat (fabrikantens handelsbetegnelse):

0.2.

Type:

0.2.1.

Eventuel(le) handelsbetegnelse(r):

0.3.

Typeidentifikationsmærke, såfremt dette er angivet på køretøjet:

0.3.1.

Mærkets anbringelsessted:

0.4.

Køretøjsklasse:

0.5.

Fabrikantens navn og adresse:

0.8.

Navne og adresser på samlefabrikker:

0.9.

Navn og adresse på fabrikantens eventuelle repræsentant:

AFDELING II

Supplerende oplysninger (eventuelt): se tillæg.

Teknisk tjeneste, som er ansvarlig for udførelse af prøvningerne:

Prøvningsrapportens dato:

Prøvningsrapportens nummer:

Eventuelle bemærkninger: se tillæg.

Sted:

Dato:

Underskrift:

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 51).

(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/621 af 17. april 2019 om de tekniske oplysninger, som er nødvendige for teknisk kontrol af de punkter, der skal kontrolleres, om anvendelse af de anbefalede kontrolmetoder og om fastsættelse af detaljerede bestemmelser vedrørende dataformat og procedurerne for adgang til de relevante tekniske oplysninger (EUT L 108 af 23.4.2019, s. 5).

(3) EUT L 178 af 18.6.2014, s. 29.

(4) Det ikke relevante overstreges.

(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/646 af 19. april 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 for så vidt angår ensartede procedurer og tekniske specifikationer for typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til nødsystemer til vognbaneassistance (ELKS) (EUT L 133 af 20.4.2021, s. 31).

Tillæg

til EU-typegodkendelsesattest nr. …

Supplerende oplysninger

1.1.

Beskrivelse af systemet

1.2.

Midler til manuel deaktivering af ELKS

1.3.

Beskrivelse af den automatiske deaktivering (hvis monteret):

1.4.

Beskrivelse af den automatiske tilsidesættelse (hvis monteret):

1.5.

System til advarsel om vognbaneskift (LDWS)

1.5.1

LDWS-hastighedsområde

1.5.2.

Teknisk beskrivelse og tegning af LDWS

1.6.

Korrigerende retningskontrolfunktion (CDCF)

1.6.1

CDCF-hastighedsområde

1.6.2.

Beskrivelse af systemet (navnlig, hvis systemet anvender styre- og bremsefunktioner)

BILAG II

SIKKERHEDSAUDIT

Generelt

1.1.

I dette bilag defineres de særlige krav til dokumentation, fejlstrategi og verifikation med hensyn til sikkerhedsaspekter ved elektroniske kontrolsystemer og komplekse elektroniske køretøjskontrolsystemer i nødsystemet til vognbaneassistance.

1.1.1.

Elektroniske kontrolsystemer styres typisk af software og er fremstillet af funktionelle enkeltkomponenter, som f.eks. sensorer, elektroniske styreenheder og bremsecylindere og er forbundet via transmissionsforbindelser. De kan omfatte mekaniske, elektropneumatiske eller elektrohydrauliske elementer

1.2.

Dette bilag specificerer ikke ydeevnekravene for »systemet«, som er omfattet af denne forordning, men beskriver, hvordan det er udformet, og hvilke oplysninger der skal afgives til den tekniske tjeneste med henblik på typegodkendelse.

1.3.

Disse oplysninger skal godtgøre, at »systemet« i normaltilstand og i fejltilstand overholder alle relevante ydeevnekrav, som er angivet i del 2 i bilag I, og at det er beregnet til at fungere på en sådan måde, at det ikke forårsager nogen sikkerhedskritiske risici.

Dokumentation

2.1.

Krav

Fabrikanten skal levere en dokumentationspakke, der giver adgang til »systemets« grundlæggende design og de midler, hvormed det forbindes til andre køretøjssystemer, eller som direkte kontrollerer output-variablerne. »Systemets« funktion(er), herunder kontrolstrategierne, og det af fabrikanten fastsatte sikkerhedskoncept skal forklares. Dokumentationen skal være kortfattet, men skal godtgøre, at der er anvendt ekspertise fra alle relevante systemområder i design- og udviklingsprocessen. I forbindelse med periodisk teknisk kontrol skal dokumentationen indeholde en beskrivelse af, hvordan »systemets« aktuelle driftsstatus kan efterprøves.

Den tekniske tjeneste skal vurdere dokumentationspakken for at godtgøre, at »systemet«:

a)	er designet til at fungere i normaltilstand og i fejltilstand på en sådan måde, at det ikke fremkalder sikkerhedskritiske risici

b)	i normaltilstand og i fejltilstand opfylder alle de relevante ydeevnekrav, der er angivet andetsteds i denne forordning, og

c)	er udviklet i henhold til den udviklingsproces/metode, som fabrikanten har angivet, og at dette som minimum omfatter de trin, der er anført i punkt 2.4.4.

2.1.1.

Dokumentationen skal foreligge i to dele:

Den formelle dokumentationspakke, der kræves med henblik pa godkendelse, indeholder det materiale, der er anført i punkt 2 (med undtagelse af punkt 2.4.4.), og skal leveres til den tekniske tjeneste på tidspunktet for indgivelsen af typegodkendelsesansøgningen. Denne dokumentationspakke skal anvendes af den tekniske tjeneste som referencegrundlag for den verifikationsproces, der er angivet i punkt 3. Den tekniske tjeneste skal sikre, at denne dokumentationspakke fortsat er tilgængelig i en periode, der er fastlagt efter aftale med den godkendende myndighed. Denne periode skal være mindst 10 år at regne fra tidspunktet for produktionens endelige ophør.

Yderligere materiale og analysedata i punkt 2.4.4, som skal opbevares af fabrikanten, men stilles til rådighed for gennemgang på godkendelsestidspunktet. Fabrikanten skal sikre, at dette materiale og disse analysedata forbliver tilgængelige i en periode på 10 år at regne fra tidspunktet for produktionens endelige ophør.

2.2.

Der leveres en beskrivelse, som let forståeligt forklarer alle »systemets« funktioner, herunder kontrolstrategier, og de metoder, der er anvendt for at nå målene, herunder en erklæring om den eller de mekanismer, hvormed der udøves kontrol.

Alle beskrevne funktioner, der kan tilsidesættes, skal identificeres, og der skal leveres en yderligere beskrivelse af den ændrede begrundelse for funktionen.

2.2.1.

Der skal fremlægges en liste over alle indlæste og målte variabler med definition af arbejdsområdet for disse samt en beskrivelse af, hvordan hver variabel påvirker systemets funktion.

2.2.2.

Der leveres en fortegnelse over alle outputvariabler, som styres af »systemet«, og det angives i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt der er tale om direkte kontrol eller kontrol via et andet køretøjssystem. Det område, inden for hvilket »systemet« forventes at udøve kontrol over hver output-variabel, skal defineres.

2.2.3.

Øvre og nedre grænser for funktionel drift (dvs. de ydre fysiske grænser, inden for hvilke systemet er i stand til at opretholde kontrol), angives, hvis det er relevant for systemets ydeevne.

2.3.

Systemkonfiguration og -diagram

2.3.1.

Fortegnelse over komponenter.

Der leveres en liste over alle enhederne i »systemet« og med angivelse af andre køretøjssystemer, som er nødvendige for at opnå den pågældende kontrolfunktion.

Desuden leveres et diagram, som viser kombinationen af disse enheder og indeholder en nærmere angivelse af komponenternes fordeling og forbindelser med hinanden.

2.3.2.

Enhedernes funktioner

Der gives en kort beskrivelse af de enkelte enheders funktion i »systemet«, og de signaler, som forbinder systemet med andre enheder eller med andre køretøjssystemer, angives. Disse oplysninger kan afgives som et blokdiagram eller andet diagram, eller som en beskrivelse suppleret af et sådant diagram.

2.3.3.

De indbyrdes forbindelser i »systemet« illustreres med et kredsløbsdiagram for elektriske transmissionsforbindelser, med et rørdiagram for pneumatisk eller hydraulisk transmissionsudstyr og med et forenklet diagram for mekaniske forbindelser. Transmissionsforbindelserne både til og fra andre systemer skal også illustreres.

2.3.4.

Der skal være en klar overensstemmelse mellem transmissionsforbindelserne og de signaler, der sendes mellem enhederne. Prioriteringer for signaler i multiplexdatastier skal angives, såfremt disse kan påvirke ydelse eller sikkerhed.

2.3.5.

Identifikation af enheder

Hver enhed skal klart og utvetydigt kunne identificeres (f.eks. kan hardware mærkes, og software kan mærkes eller forsynes med softwaresignal) for at sikre sammenhængen mellem hardware og dokumentation.

Hvis flere funktioner er kombineret i en enkelt enhed eller i en enkelt computer, men af overskuelighedshensyn er angivet som flere blokke i blokdiagrammet, anvendes kun en enkelt identifikationsmærkning af det pågældende hardware. Ved anvendelse af denne identifikation skal fabrikanten bekræfte, at det leverede udstyr er i overensstemmelse med det respektive dokument.

2.3.5.1.

Identifikationen angiver den pågældende hardware og softwareversion, og såfremt der kommer en ny version, som ændrer den i henhold til nærværende regulativ angivne funktion, skal identifikation også ændres.

2.4.

Fabrikantens sikkerhedskoncept

2.4.1.

Fabrikanten udformer en erklæring, hvori det bekræftes, at den strategi, der er valgt for at nå »systemets« mål, ikke ved normaltilstand påvirker køretøjets sikre drift.

2.4.2.

Med hensyn til software, der anvendes i »systemet«, skal konfigurationen forklares, og de anvendte metoder og redskaber skal defineres. Fabrikanten skal dokumentere, hvordan systemets logik blev bestemt i udformnings- og udviklingsprocessen.

2.4.3.

Fabrikanten skal tilsende den tekniske tjeneste en forklaring af de konstruktionsmæssige foranstaltninger, der er indbygget i »systemet« for at opretholde sikker drift i tilfælde af svigt. Mulige konstruktionsmæssige foranstaltninger ved svigt i »systemet« kan være:

a)	fall-back til drift ved hjælp af delvist system

b)	omskift til særligt back-up-system

c)	deaktivering af funktion på højere niveau.

I tilfælde af svigt skal føreren advares, f.eks. ved et advarselssignal eller en besked på displayet. Når føreren ikke har deaktiveret systemet, f.eks. ved at dreje tændingslåsen (startkontakten) til »off«-position, eller ved at slukke for den pågældende funktion, hvis der findes en særlig kontakt til det formål, skal advarslen forblive, så længe fejltilstanden vedbliver.

2.4.3.1.

Hvis den valgte foranstaltning aktiverer en delvis driftsfunktion ved visse fejltilstande, skal disse tilstande angives, og den deraf følgende begrænsede effektivitet specificeres.

2.4.3.2.

Hvis den valgte foranstaltning aktiverer en reserveanordning (back-up) til opfyldelse af køretøjkontrolsystemets mål, skal principperne for omskiftningsmekanismen, logikken og redundansniveauet og eventuelle indbyggede back-up-kontrolfunktioner forklares, og de deraf følgende begrænsninger for back-up-effektiviteten specificeres.

2.4.3.3.

Hvis den valgte foranstaltning resulterer i deaktivering af en elektronisk kontrolfunktion på højere niveau, skal alle output-kontrolsignaler vedrørende denne funktion blokeres på en sådan måde, at overgangsforstyrrelser begrænses.

2.4.4.

Dokumentationen skal understøttes af en analyse, som overordnet viser, hvordan systemet vil opføre sig ved en af de farer eller fejl, som påvirker køretøjkontrollens ydelse eller sikkerheden.

Den eller de valgte analysetilgange følges og forvaltes af fabrikanten og stilles til rådighed i forbindelse med den tekniske tjenestes inspektion på typegodkendelsestidspunktet.

Den tekniske tjeneste skal foretage en vurdering af anvendelsen af analysetilgangen(-ene). Vurderingen skal omfatte:

Inspektion af sikkerhedstilgangen på konceptniveauet (køretøj) med bekræftelse på, at den omfatter overvejelser om:

i)	interaktioner med andre køretøjssystemer

ii)	fejl i systemet inden for denne forordnings anvendelsesområde

iii)

for så vidt angår funktionerne i punkt 2.2:

—	situationer, hvor et system uden fejl kan skabe kritiske sikkerhedsrisici (f.eks. på grund af manglende fortolkning eller misfortolkning af køretøjets omgivelser)

—	fejlanvendelse fra førerens side, som med rimelighed kan forudses

—	forsætlig ændring af systemet.

Denne tilgang skal baseres på en fare-/risikoanalyse, der er passende for systemets sikkerhed.

b)	Inspektion af sikkerhedstilgangen på systemniveau. Dette kan være baseret på en analyse af fejltilstande og virkningen heraf (FMEA), en fejltræsanalyse (FTA) eller en lignende proces, der er relevant i forhold til systemsikkerheden.

c)	Inspektion af valideringsplanerne og resultaterne. Dette skal omfatte relevant valideringsprøvning, f.eks. Hardware in the Loop-test (HIL), køretøjets driftsprøvning på vej eller enhver anden valideringsrelevant prøvning.

Vurderingen skal bestå af stikprøvekontrol af udvalgte farer og fejl for at fastslå, om argumentationen til støtte for sikkerhedskonceptet er forståelig og logisk, og om valideringsplanerne er hensigtsmæssige og gennemført.

Den tekniske tjeneste kan udføre eller kræve, at der udføres prøver som angivet i punkt 3 for at verificere sikkerhedskonceptet.

2.4.4.1.

I dokumentationen skal de overvågede parametre være opstillet i punktform, og for hvert af de i dette bilags punkt 2.4.4 specificerede fejltilstandstyper angives de advarselssignaler, der skal afgives til føreren og/eller til service- og inspektionspersonalet.

2.4.4.2.

Denne dokumentation skal beskrive de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at »systemet« ikke berører køretøjets sikre drift, når »systemets« ydeevne er påvirket af miljøforhold som f.eks. klima, temperatur, støvindtrængning, vandindtrængning, isslag.

Verifikation og prøvning

3.1.

»Systemets« funktionelle drift, jf. de i punkt 2 foreskrevne dokumenter, prøves som følger:

3.1.1.

Kontrol af »systemets« funktioner

Den tekniske tjeneste skal verificere »systemet« under normaltilstand ved at prøve et antal udvalgte funktioner blandt dem, der er angivet af fabrikanten i punkt 2.2 ovenfor.

For komplekse elektroniske systemer skal disse prøvninger omfatte scenarier, hvorved en angivet funktion tilsidesættes.

3.1.1.1.

Verifikationsresultaterne skal svare til beskrivelsen, herunder kontrolstrategierne, som angivet af fabrikanten i punkt 2.2.

3.1.2.

Verifikation af sikkerhedskonceptet i punkt 2.4

»Systemets« reaktion skal kontrolleres ved fejltilstand i en vilkårlig enhed ved at anvende de respektive outputsignaler til elektriske enheder eller mekaniske elementer for at simulere virkningen af indre svigt i enheden. Den tekniske tjeneste skal foretage denne kontrol for mindst en enkelt enhed, men må ikke kontrollere »systemets« reaktion på flere samtidige svigt i de enkelte enheder.

Den tekniske tjeneste skal verificere, at disse prøvninger omfatter aspekter, som kan have indflydelse på køretøjets styrbarhed og brugerinformation (HMI-aspekter).

Indberetning fra den tekniske tjeneste

Indberetning af vurderingen fra den tekniske tjeneste skal udføres på en sådan måde, at den muliggør sporbarhed, f.eks. at versioner af dokumenter, der inspiceres, er kodet og opført i den tekniske tjenestes register.

Et eksempel på et muligt layout til den tekniske tjenestes verifikationsblanket til den typegodkendende myndighed er angivet i tillægget.

Tillæg

Model for ELKS-vurderingsskema

Prøvningsrapport nr.:

Identifikation.

1.1.

Køretøjets fabrikat:

1.2

Type

1.3

Typeidentifikationsmærke, såfremt dette er angivet på køretøjet:

1.4.

Mærkets anbringelsessted:

1.5.

Fabrikantens navn og adresse:

1.6.

Navn og adresse på fabrikantens eventuelle repræsentant:

1.7.

Fabrikantens formelle dokumentationspakke:

Referencenummer på dokumentation:

Dato for første udstedelse:

Dato for seneste opdatering:

Prøvekøretøj(er)/systembeskrivelse(r)

2.1.

Generel beskrivelse:

2.2.

Beskrivelse af alle kontrolfunktionerne i »systemet« og driftsmetoder:

2.3.

Beskrivelse af komponenter og diagrammer af sammenkoblingerne inden for »systemet«:

2.4.

Generel beskrivelse:

2.5.

Beskrivelse af alle kontrolfunktionerne i »systemet« og driftsmetoder:

2.6.

Beskrivelse af komponenter og diagrammer af sammenkoblingerne inden for »systemet«

Fabrikantens sikkerhedskoncept

3.1.

Beskrivelse af signalflow og driftsdata og deres prioriteringer:

3.2.

Fabrikantens erklæring:

Fabrikanten(-erne) … bekræfter, at den strategi, der er valgt for at opnå »systemets« mål, ikke ved normaltilstand påvirker den sikre drift af køretøjet.

3.3.

Skitseringsarkitektur af software samt de anvendte metoder og værktøjer:

3.4.

Forklaring af konstruktionsbestemmelser indbygget i »systemet« under fejltilstande:

3.5.

Dokumenterede analyser af »systemets« adfærd under individuelle fare- eller fejltilstande:

3.6.

Beskrivelse af de foranstaltninger, der er på plads for miljøforhold:

3.7.

Forskrifter vedrørende periodisk teknisk kontrol af »systemet«:

3.8.

Resultater af verifikationsprøvning af »systemet«, jf. punkt 3.1.1 i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2021/646 (1).

3.9.

Resultater af verifikationsprøvning af sikkerhedskonceptet, jf. punkt 3.1.2 i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2021/646.

3.10.

Prøvningsdato:

3.11.

Denne prøvning er udført og resultaterne videregivet i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/646, senest ændret ved forordning (EU) 2021/646

Teknisk tjeneste, som udfører prøvningen

Underskrift: . … Dato: ….

3.12.

Bemærkninger:

(1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/646 af 19. april 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 for så vidt angår ensartede procedurer og tekniske specifikationer for typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til nødsystemer til vognbaneassistance (ELKS) (EUT L 133 af 20.4.2021, s. 31).

20.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 133/59

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2021/649

af 16. april 2021

om EU-støtte til ATT-sekretariatets aktiviteter til støtte for gennemførelsen af traktaten om våbenhandel

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 31, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Traktaten om våbenhandel (»ATT«) blev vedtaget den 2. april 2013 af De Forenede Nationers (FN's) Generalforsamling ved resolution A/RES/67/234 B. ATT blev dernæst åbnet for undertegnelse den 3. juni 2013 og trådte i kraft den 24. december 2014. Alle medlemsstater er parter i ATT.

(2)

Formålet med ATT er at fastlægge de højest mulige fælles internationale standarder med henblik på at regulere eller forbedre reguleringen af international handel med konventionelle våben og at forhindre og afskaffe ulovlig handel med konventionelle våben samt forhindre uretmæssig spredning deraf. Centrale udfordringer for at nå ATT's mål er ATT-deltagerstaternes (»deltagerstaternes«) effektive gennemførelse af ATT og universel anvendelse heraf, under hensyntagen til at regulering af international våbenhandel per definition er en global indsats. For at bidrage til at håndtere disse udfordringer vedtog Rådet afgørelse 2013/768/FUSP (1) den 16. december 2013 og afgørelse (FUSP) 2017/915 (2) den 29. maj 2017, hvorved det udvidede Unionens eksportkontrolrelaterede bistandsportefølje med specifikke ATT-aktiviteter.

(3)

ATT opretter et sekretariat (»ATT-sekretariatet«), der skal bistå deltagerstaterne med effektiv gennemførelse af ATT. ATT-sekretariatet varetager følgende opgaver: modtage de rapporter, der kræves ifølge ATT, og gøre dem tilgængelige og rundsende dem, føre en liste over nationale kontaktpunkter og stille den til rådighed for deltagerstaterne, formidle matchning af tilbud og anmodninger om bistand til gennemførelse af ATT og efter anmodning fremme internationalt samarbejde, understøtte arbejdet i Statspartskonferencen, herunder træffe aftaler og yde den nødvendige bistand til møder i henhold til ATT, samt udføre andre opgaver, som måtte blive bestemt af Statspartskonferencen. ATT-sekretariatet forvalter også den frivillige fond, der er oprettet af deltagerstaterne i henhold til artikel 16, stk. 3, i ATT med henblik på at bistå deltagerstaterne med at gennemføre ATT. Derudover har fjerde statspartskonference overdraget ATT-sekretariatet forvaltningen af ATT-sponsoreringsprogrammet, der er oprettet for at lette statslige repræsentanters deltagelse i ATT-møder.

(4)

I den globale strategi fra 2016 for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik forpligter Unionen sig til at fremme en regelbaseret verdensorden. Unionen har interesse i at fremme vedtagne regler for at levere globale offentlige goder og bidrage til en fredelig og bæredygtig verden. Unionen fremmer en regelbaseret verdensorden, hvor multilateralisme er et nøgleprincip, og FN står i centrum. Unionen støtter kraftigt voksende medlemskab, universalisering, fuld gennemførelse og håndhævelse af multilaterale nedrustnings-, ikkesprednings- og våbenkontroltraktater og -ordninger, herunder ATT. I forbindelse med disse overordnede politikmål passer støtte til ATT-sekretariatet godt ind i det specifikke formål at styrke det multilaterale system, der understøtter ansvarlig våbenhandel.

(5)

ATT-sekretariatet har gode forudsætninger for at samarbejde med alle multilaterale, regionale og nationale organisationer samt civilsamfundsorganisationer, der gennemfører projekter til støtte for universalisering eller gennemførelse af ATT. Unionen har også i mange år ydet bistand til eksportkontrol af varer med dobbelt anvendelse og støttet udviklingen af retlige rammer for og institutionelle kapaciteter til indførelse og håndhævelse af effektiv eksportkontrol af varer med dobbelt anvendelse og produkter til militære formål. ATT-sekretariatet skal sikre, at dets projekter supplerer Unionens eksisterende bistandsprogrammer for eksportkontrol af varer med dobbelt anvendelse og våben såsom dem i medfør af Rådets afgørelse (FUSP) 2017/915 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Med henblik på at støtte en effektiv gennemførelse og universel anvendelse af traktaten om våbenhandel (»ATT«) støtter Unionen ATT-sekretariatets aktiviteter, som har følgende mål:

—	at støtte ATT-deltagerstaterne i at styrke deres våbenoverførselskontrolsystemer med henblik på effektiv gennemførelse af ATT

—	at styrke ATT-sekretariatets institutionelle struktur som det vigtigste organ til at bistå ATT-deltagerstater med at gennemføre ATT.

2. For at nå målene i stk. 1 støtter Unionen følgende projektaktiviteter:

a)	støtte til kapacitetsopbygning hos nationale ATT-kontaktpunkter

b)	oprettelse af en ekspertfortegnelse med henblik på at opbygge lokale og regionale ATT-eksperters kapacitet til at yde rådgivning og uddannelse vedrørende gennemførelse af ATT på lokalt og regionalt plan (»uddannelse af undervisere«)

c)	støtte til en database, der matcher behov og ressourcer.

En detaljeret beskrivelse af de projektaktiviteter, der er omhandlet i dette stykke, findes i bilaget.

Artikel 2

1. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) har ansvaret for gennemførelsen af denne afgørelse.

2. Den tekniske gennemførelse af de projektaktiviteter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, varetages af ATT-sekretariatet.

3. ATT-sekretariatet udfører sine opgaver under den højtstående repræsentants ansvar. Med henblik herpå indgår den højtstående repræsentant de nødvendige aftaler med ATT-sekretariatet.

Artikel 3

1. Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede projektaktiviteter er 1 370 000 EUR.

2. De udgifter, der finansieres over det i stk. 1 fastsatte referencegrundlag, forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for EU-budgettet.

3. Kommissionen påser, at de udgifter, der finansieres over det i stk. 1 fastsatte referencegrundlag, forvaltes korrekt. Med henblik herpå indgår Kommissionen den nødvendige aftale med ATT-sekretariatet. Det skal fremgå af aftalen, at ATT-sekretariatet skal sikre, at Unionens bidrag bliver synligt i en grad, der svarer til dets størrelse.

4. Kommissionen bestræber sig på at indgå den aftale, der er omhandlet i stk. 3, snarest muligt efter denne afgørelses ikrafttræden. Den underretter Rådet om eventuelle vanskeligheder i forbindelse med denne proces og om datoen for indgåelse af aftalen.

Artikel 4

1. Den højtstående repræsentant aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse på grundlag af regelmæssige rapporter udarbejdet af ATT-sekretariatet. Rapporterne skal danne udgangspunkt for Rådets evaluering.

2. Kommissionen oplyser om de finansielle aspekter af gennemførelsen af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede projektaktiviteter.

Artikel 5

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den udløber 24 måneder efter datoen for indgåelse af den i artikel 3, stk. 3, omhandlede aftale eller seks måneder efter datoen for vedtagelse heraf, hvis nævnte aftale ikke er blevet indgået inden for denne periode.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. april 2021.

På Rådets vegne

A.P. ZACARIAS

Formand

(1) Rådets afgørelse 2013/768/FUSP af 16. december 2013 om EU's aktiviteter til støtte for gennemførelsen af traktaten om våbenhandel inden for rammerne af den europæiske sikkerhedsstrategi (EUT L 341 af 18.12.2013, s. 56).

(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2017/915 af 29. maj 2017 om EU-outreachaktiviteter til støtte for gennemførelsen af traktaten om våbenhandel (EUT L 139 af 30.5.2017, s. 38).

BILAG

PROJEKTDOKUMENT

1. PROJEKTER

1.1. Projekt 1: Støtte til kapacitetsopbygning hos nationale ATT-kontaktpunkter

1.1.1. Overordnet projektformål

At opbygge kapacitet hos deltagerstaternes nationale kontaktpunkter, herunder øge deres kendskab til ATT-forpligtelser og bevidstheden om ATT-processens udvikling.

1.1.2. Baggrund

Efter henstilling fra Gruppen vedrørende Gennemsigtighed og Rapportering gav tredje statspartskonference ATT-sekretariatet mandat til at »udarbejde en vejledning til nationale kontaktpunkter med beskrivelse af denne funktions rolle og mulige opgaver, herunder opgaven med at sikre, at den obligatoriske ATT-rapportering udarbejdes og indgives rettidigt og fuldstændigt«. Derudover har ATT-sekretariatet konstateret et behov for at sikre, at nationale kontaktpunkter deltager i ATT-møder – herunder forberedende møder og arbejdsgruppemøder – på en konstruktiv måde.

1.1.3. Aktiviteter og resultater

Dette projekt vil omfatte følgende aktiviteter/resultater:

a)	udarbejdelse af en vejledning til nationale kontaktpunkter med beskrivelse af denne funktions rolle og mulige opgaver

b)	oprettelse af en webside/-portal specifikt til nationale kontaktpunkter med links til oplysninger med relevans for dem

c)	tilrettelæggelse af tre halv- til heldagsbriefinger forud for hvert ATT-møde målrettet nationale kontaktpunkter, hvor de vil få oplysninger og opdateringer om det kommende møde og mulighed for at stille spørgsmål og få præciseret oplysninger, og

d)	oprettelse af en mekanisme til regelmæssigt og systematisk at samarbejde med individuelle nationale kontaktpunkter med henblik på at støtte deres ATT-engagement.

1.1.4. Forventede projektresultater

a)	øget kendskab til ATT-forpligtelser (herunder rapportering) blandt nationale ATT-kontaktpunkter

b)	øget bevidsthed om ATT-processen

c)	bred formidling af informationsmateriale om ATT til nationale kontaktpunkter og andre.

1.1.5. Målgrupper

Deltagerstaternes nationale kontaktpunkter.

1.2. Projekt 2: Ekspertfortegnelse (uddannelse af undervisere)

1.2.1. Overordnet projektformål

At opbygge lokale og regionale ATT-eksperters kapacitet til at yde rådgivning og uddannelse vedrørende gennemførelse af ATT på lokalt og regionalt plan for at mindske afhængigheden af internationale konsulenter og organisationer, forbedre kvaliteten af uddannelse og gennemførelsesbistand og bidrage til bedre tilpasning af kapacitetsopbygningsindsatsen.

1.2.2. Baggrund

Selv om nogle projekter inden for rammerne af den frivillige fond er blevet gennemført med støtte fra lokale organisationer og nationale eller regionale konsulenter, har størstedelen af de projekter inden for rammerne af den frivillige fond, der er blevet gennemført, siden den fonden blev oprettet på anden statspartskonference, inddraget/engageret internationale eksperter og/eller en projektgennemførelsespartner, som er en international organisation (f.eks. en FN-enhed) eller en international NGO. Fortsat afhængighed af international ekspertise er ikke effektiv eller holdbar af følgende årsager:

1)	internationale eksperters internationale rejser for at deltage i og bistå ved uddannelsesworkshopper er dyre, og de daglige vederlag eller honorarer, som internationale eksperter kræver, er høje (i forhold til omkostningerne ved at inddrage en lokal eller regional ekspert), og

2)	fortsat afhængighed af internationale eksperter opbygger ikke kapacitet og ekspertise hos lokale og regionale konsulenter, som kan være i stand til at tilbyde vedvarende og skræddersyet uddannelse og gennemførelsesbistand på længere sigt.

Desuden fremgår det klart af erfaringerne fra den frivillige fond, at nogle konsulenter og organisationer vil have behov for udviklingsstøtte for fuldt ud at kunne varetage deres roller i ATT-gennemførelsesprojekterne. ATT-sekretariatet ønsker at imødegå problemerne med afhængighed af internationale konsulenter og organisationer og kvaliteten af en del af den uddannelse og bistand, der ydes, gennem et projekt, som har til formål at opbygge lokale og regionale konsulenters kapacitet til at tilbyde uddannelse og gennemførelsesbistand.

1.2.3. Aktiviteter og resultater

Dette projekt vil omfatte følgende aktiviteter/resultater:

a)	udformning af en workshop om uddannelse af undervisere, som vil opbygge lokale og regionale konsulenters kapacitet til at levere uddannelse og gennemførelsesbistand af høj kvalitet

b)	udarbejdelse af undervisningsmateriale for at bistå workshopper om uddannelse af undervisere

c)	gennemførelse af outreachaktiviteter over for konsulenter i målregioner med henblik på deltagelse i de skræddersyede workshopper om uddannelse af undervisere og

d)	afholdelse af seks workshopper om uddannelse af undervisere i forskellige regioner.

1.2.4. Forventede projektresultater

a)	flere lokale og regionale konsulenter, der er ATT-»eksperter« som godkendt af ATT-sekretariatet, og som kan levere uddannelse og gennemførelsesbistand af høj kvalitet på lokalt og regionalt plan

udarbejdelse af en offentlig liste over konsulenter, som ATT-sekretariatet har godkendt som værende i stand til at levere ATT-uddannelse og -gennemførelsesbistand af høj kvalitet (ekspertfortegnelse). En sådan liste kan f.eks. udsendes til potentielle modtagere af støtte fra den frivillige fond, som søger efter konsulenter eller projektgennemførelsespartnere.

1.2.5. Målgrupper

—	lokale og regionale konsulenter

—	donorer og modtagere i forbindelse med den frivillige fond.

1.3. Projekt 3: Støtte til en database, der matcher behov og ressourcer

1.3.1. Overordnet projektformål

At udvikle en mekanisme til matchning af tilbud og anmodninger om bistand til gennemførelse af traktaten med henblik på at mindske dobbeltarbejde i forbindelse med og overlapning mellem ATT-bistandsprojekter og øge antallet af stater, der modtager målrettet bistand.

1.3.2. Baggrund

I henhold til artikel 18, stk. 3, litra c), i ATT har ATT-sekretariatet mandat til at »formidle matchningen af tilbud og anmodninger om bistand til gennemførelse af denne traktat«. Selv om deltagerstaterne opfordres til at søge bistand, hvor det er nødvendigt, og yde bistand efter anmodning, er der ingen formel mekanisme til at søge eller tilbyde bistand i henhold til ATT. Desuden omfatter de nuværende rapporteringsskabeloner ikke en mulighed for at anmode om eller tilbyde bistand (sådan som det er tilfældet med skabeloner i andre processer – f.eks. FN's handlingsprogram vedrørende håndvåben og lette våben). ATT-sekretariatet ønsker at undersøge mulighederne for at udvikle en database eller en anden mekanisme til matchning af behov og ressourcer vedrørende gennemførelse af ATT med henblik på at opfylde sine forpligtelser i henhold til traktaten og styrke det internationale samarbejde og den internationale bistand.

1.3.3. Aktiviteter og resultater

Dette projekt vil omfatte følgende aktiviteter/resultater:

a)	undersøgelse af mulighederne for at oprette en mekanisme til matchning af behov og ressourcer, bl.a. gennem en sammenlignende gennemgang af eksisterende mekanismer i andre fora samt konsultationer med både modtagere og donorer

b)	udformning og oprettelse af en mekanisme til matchning af behov og ressourcer, herunder en elektronisk database over anmodninger og tilbud om bistand samt udvikling af et onlineværktøj til anmodning om bistand, og

c)	iværksættelse, offentliggørelse og vedligeholdelse af mekanismen til matchning af behov og ressourcer.

1.3.4. Forventede projektresultater

Øget information om deltagerstaternes behov for bistand og om de ressourcer, der er til rådighed til at imødekomme disse behov.

Den mekanisme, der udvikles, vil være nøje tilpasset til den frivillige fond (der administreres af ATT-sekretariatet) for at sikre komplementaritet mellem bistandsmekanismerne.

1.3.5. Målgrupper

—	deltagerstater og signatarstater, der søger bistand til gennemførelse af ATT

—	donorstater, der søger ATT-gennemførelsesprojekter at støtte.

2. BETRAGTNINGER

2.1. Sikring af komplementaritet med igangværende ATT-outreachaktiviteter

ATT-sekretariatet er bekendt med andre fonde, der beskæftiger sig med finansiering af ATT-gennemførelsesrelaterede projekter, f.eks. FN's finansieringsordning til støtte for samarbejde om våbenregulering (UNSCAR) og naturligvis EU's ATT-outreachprojekt. ATT-sekretariatet har arbejdet tæt sammen med lederne/de ansvarlige for gennemførelsen af begge foranstaltninger, herunder den tyske økonomi- og eksportkontrolstyrelse (BAFA) og Expertise France, for at forsøge at undgå dobbeltfinansiering. Dette har omfattet regelmæssig – og fortrolig – udveksling af oplysninger om ansøgninger, der er modtaget, og projekter, der er godkendt af de forskellige fonde.

I forbindelse med EU's støtte til ATT-sekretariatet vil ATT-sekretariatet bygge på/udnytte de forbindelser, der er udviklet med BAFA og Expertise France, for at sikre komplementaritet mellem ATT-sekretariatets EU-finansierede projekt og det igangværende arbejde i EU's ATT-outreachprojekt. ATT-sekretariatet vil f.eks. inddrage medlemmer af EU's pulje af eksperter til at deltage i en ekspertworkshop med henblik på at validere det uddannelsesmateriale, der er udarbejdet til komponenten »uddannelse af undervisere« i projekt 2 (ekspertfortegnelse (uddannelse af undervisere)), og dele deres erfaringer.

Desuden vil ATT-sekretariatet indhente input fra gennemførelsespartnerne i EU's ATT-outreachprojekter med henblik på at finde frem til statslige repræsentanter og andre personer, der skal udvælges til at deltage i ATT-sekretariatets program for uddannelse af undervisere. ATT-sekretariatet kan også arbejde sammen med gennemførelsespartnere og eksperter i forbindelse med EU's ATT-outreachaktiviteter med henblik på at uddrage bistandsbehov, som målstaterne måtte have identificeret som led i EU's køreplan og andre EU-outreachaktiviteter. Sådanne oplysninger kan bruges til at fodre den i projekt 3 planlagte database, der matcher behov og ressourcer (støtte til en database, der matcher behov og ressourcer).

Sammenfattende ser ATT-sekretariatet mange muligheder for fortsat dialog/partnerskab med EU's ATT-outreachprojekt for at sikre komplementaritet mellem de to projekter, da de har effektiv gennemførelse af ATT som fælles mål.

2.2. Indvirkning og konsekvenser af covid-19

Covid-19 påvirker de fleste lande rundtom i verden, om end i forskellig grad. De begrænsninger med hensyn til bevægelsesfrihed, antal mødedeltagere og rejser, som mange lande har indført som reaktion på udbruddet, vil sandsynligvis få indvirkning på gennemførelsen af ATT-projekter i de kommende måneder og måske år.

Da varigheden af covid-19-udbruddet og dets indvirkninger desuden er uvisse og ikke kan forudses på nuværende tidspunkt, er det vanskeligt med sikkerhed at forudsige konsekvenserne for de projektaktiviteter, der indebærer internationale rejser og/eller fysiske møder, samt tidsfrister.

ATT-sekretariatet vil tage hensyn til disse omstændigheder i sin projektplanlægning på følgende måde:

For det første har ATT-sekretariatet udarbejdet et udkast til projektplan for gennemførelse af de tre projekter, der er skitseret i forslaget, som sikrer, at så meget som muligt af det skrivebordsarbejde med forberedelse, planlægning, outreachaktiviteter, forskning og affattelse, der er nødvendigt til hvert projekt, udføres i de første 15 måneder af projektet (april 2021 til juni 2022). De aktiviteter, der kræver fysisk deltagelse – dvs. de workshopper om uddannelse af undervisere, der er planlagt i projekt 2 (ekspertfortegnelse (uddannelse af undervisere)) – vil blive berammet til at finde sted i andet år af projektet (juli-november 2022). I tilfælde af at covidpandemien stadig indvirker på muligheden for at rejse og gennemføre fysiske workshopper i oktober 2022, kan det være nødvendigt at overveje en forlængelse af tidsfristen eller en anden nødplan.

For det andet har ATT-sekretariatet nødplaner for visse projektaktiviteter, hvor fysiske møder eller personlig deltagelse er planlagt. For eksempel planlægges det i projekt 1 (støtte til kapacitetsopbygning hos nationale ATT-kontaktpunkter) at afholde en halv- til heldagsbriefing forud for hvert ATT-møde (første gang i perioden for ottende statspartskonference), som er målrettet nationale kontaktpunkter, hvor de vil få oplysninger og opdateringer om det kommende møde og mulighed for at stille spørgsmål og få præciseret oplysninger. Selv om det er håbet, at disse briefinger kan og vil blive afholdt fysisk forud for hvert ATT-møde (og også selve mødet), kan de, hvis dette ikke er muligt på grund af covidbegrænsninger, (om nødvendigt) afholdes virtuelt for hver region for at tage højde for faktorer som tidszone og sprog.

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 133

Dansk udgave	Retsforskrifter	64. årgang 20. april 2021

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/642 af 30. oktober 2020 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 for så vidt angår visse oplysninger, som økologiske produkters mærkning skal indeholde ( 1 )	1
	*	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/643 af 3. februar 2021 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, af del 1 i bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger ( 1 )	5
	*	Kommissionens forordning (EU) 2021/644 af 15. april 2021 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdier for fluxapyroxad, hymexazol, metamitron, penflufen og spirotetramat i eller på visse produkter ( 1 )	9
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/645 af 15. april 2021 om ændring af bilag I til forordning (EU) nr. 605/2010 for så vidt angår listen over tredjelande eller dele af tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af rå mælk, mejeriprodukter, colostrum og colostrumbaserede produkter til Den Europæiske Union ( 1 )	29
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/646 af 19. april 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 for så vidt angår ensartede procedurer og tekniske specifikationer for typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til nødsystemer til vognbaneassistance (ELKS) ( 1 )	31
		DIREKTIVER
	*	Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/647 af 15. januar 2021 om ændring, med henblik på tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling, af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU for så vidt angår en undtagelse for anvendelsen af visse bly- og hexavalente chromforbindelser i elektriske og elektroniske tændere til sprængstoffer til civile (professionelle) formål ( 1 )	54
		AFGØRELSER
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2021/648 af 16. april 2021 om ændring af afgørelse (FUSP) 2018/299 om fremme af det europæiske net af uafhængige ikkesprednings- og nedrustningstænketanke til støtte for gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben	57
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2021/649 af 16. april 2021 om EU-støtte til ATT-sekretariatets aktiviteter til støtte for gennemførelsen af traktaten om våbenhandel	59

		Berigtigelser
	*	Berigtigelse til Rådets afgørelse (EU) 2021/486 af 15. marts 2021 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i den skriftlige procedure blandt deltagerne i sektoraftalen om eksportkreditter til civile fly, der er indeholdt i bilag III til arrangementet for offentligt støttede eksportkreditter, for så vidt angår den fælles holdning om midlertidig udskydelse af tilbagebetaling af lånehovedstole ( EUT L 100 af 23.3.2021 )	66


	(1) EØS-relevant tekst.