(1)

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enedes om at samarbejde om at ajourføre og forenkle EU-lovgivning ved hjælp af den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (3).

(2)

Af hensyn til behovet for at sanere EU-lovgivningen og reducere dens omfang er det nødvendigt at udpege lovgivning, som er utidssvarende eller ikke længere er egnet til formålet. Ophævelse af sådan lovgivning sikrer, at den retlige ramme er gennemsigtig, tydelig og let at anvende.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 256/2014 (4) pålægges medlemsstaterne at underrette Kommissionen om de investeringsprojekter, hvor anlægs- eller nedlæggelsesarbejdet er påbegyndt, eller hvor der er truffet en endelig beslutning om investering.

(4)

Forpligtelserne i forordning (EU) nr. 256/2014 vedrørende indberetning om investeringsprojekter samt visse oplysninger og data relateret til sådan indberetning var tidligere fastlagt i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 617/2010 (5). Domstolen annullerede forordning (EU, Euratom) nr. 617/2010 (6), idet den fandt, at forordningen skulle have været vedtaget med et andet retsgrundlag, men dens virkning blev opretholdt, indtil forordning (EU) nr. 256/2014 trådte i kraft.

(5)

Forordning (EU, Euratom) nr. 617/2010 havde henblik på at forsyne Kommissionen med data og oplysninger om den planlagte udvikling i produktions-, transmissions- og oplagringskapacitet og om projekter i energisektorerne. Dette skulle give Kommissionen et samlet billede af udviklingen i investeringerne i energiinfrastrukturen i Unionen.

(6)

Siden forpligtelserne i medfør af forordning (EU, Euratom) nr. 617/2010 og forordning (EU) nr. 256/2014 blev indført har tre indberetningsrunder fundet sted i 2011, 2013 og 2015. Kommissionen fik desuden lavet en ekstern undersøgelse, der blev gennemført efter medlemsstaternes tre indberetningsrunder, som fandt sted efter forordning (EU) nr. 256/2014. Der er derfor gået tilstrækkelig lang tid, og der er høstet tilstrækkelig med erfaringer til, at Kommissionen kan foretage en evidensbaseret kritisk analyse af, hvorvidt forordning (EU) nr. 256/2014 har ført til de forventede resultater.

(7)

I 2016 gennemførte Kommissionen den revision, der er omhandlet i artikel 11 i forordning (EU) nr. 256/2014, herunder en høring af interessenter vedrørende alle planlægnings- og rapporteringsforpligtelser i energisektoren. Kommissionen konkluderede, at der var en betydelig overlapning mellem medlemsstaternes indberetningsforpligtelser efter forordning (EU) nr. 256/2014 og medlemsstaternes indberetningsforpligtelser til det europæiske net af elektricitetstransmissionssystemoperatører (»ENTSO-E«) og det europæiske net af gastransmissionssystemoperatører (»ENTSOG«). Det stod ligeledes klart, at de modtagne data og oplysningers kvalitet og relevans ofte var lav, og at samme oplysninger og data i mellemtiden står til Kommissionens rådighed via andre kilder såsom det europæiske net af transmissionssystemoperatører (»ENTSO«), de tiårige netudviklingsplaner (»TYNDP'er«), transmissionssystemoperatørers og forsyningsselskabers årsberetninger og nationale udviklingsplaner. Det blev endvidere konstateret, at Kommissionen har direkte adgang til markedsdata via sit energimarkedsobservationssystem (»EMOS«).

(8)

Forordning (EU) nr. 256/2014 har derfor ikke ført til de forventede resultater målt på kvantitet, kvalitet og egnethed af de data og oplysninger, som Kommissionen har modtaget.

(9)

Forordning (EU) nr. 256/2014 bør derfor ophæves —

(1)

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (»fonden«) har til formål at gøre det muligt for Unionen at reagere hurtigt, effektivt og smidigt på katastrofesituationer for at udvise solidaritet med befolkningen i regioner, der rammes af naturkatastrofer.

(2)

Fonden må ikke overstige et årligt beløb på 500 000 000 EUR (i 2011-priser), jf. artikel 10 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (3).

(3)

Den 11. januar 2018 indsendte Bulgarien en ansøgning om støtte fra fonden som følge af en oversvømmelse forårsaget af voldsom regn og kraftige storme den 25. og 26. oktober 2017.

(4)

Den 11. oktober 2017 indsendte Grækenland en ansøgning om støtte fra fonden, efter at et jordskælv havde ramt den sydægæiske region og øen Kos den 20. juli 2017.

(5)

Den 22. december 2017 indsendte Litauen en ansøgning om støtte fra fonden som følge af en oversvømmelse forårsaget af vedvarende regn i løbet af sommeren og efteråret 2017.

(6)

Den 25. oktober 2017 indsendte Polen en ansøgning om støtte fra fonden som følge af de usædvanligt voldsomme storme og kraftige regnskyl, der ramte landet mellem den 9. og den 12. august 2017.

(7)

Ansøgningerne fra Bulgarien, Grækenland, Litauen og Polen opfylder betingelserne for ydelse af et finansielt bidrag fra fonden, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 2012/2002.

(8)

Fonden bør derfor anvendes til at yde et finansielt bidrag til Bulgarien, Grækenland, Litauen og Polen.

(9)

For at mindske den tid, det tager at anvende fonden, bør denne afgørelse anvendes fra datoen for dens vedtagelse —

»d)

nummeret på mærkaten for et visum til kortvarigt ophold … og i givet fald udløbsdatoen for gyldighed af visummet til kortvarigt ophold«

»d)

i givet fald nummeret på mærkaten for et visum til kortvarigt ophold … og udløbsdatoen for gyldighed af visummet til kortvarigt ophold«