12.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/1

(1)

Den bulgarske udgave af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/653 (2) indeholder en fejl i bilag II, del 2, punkt 51, for så vidt angår antallet af klasser, CRM øges med.

(2)

Den bulgarske udgave af delegeret forordning (EU) 2017/653 bør derfor berigtiges. De øvrige sprogudgaver er ikke berørt —

12.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/3

(1)

Ekstrakter og olier af Tagetes erecta, Tagetes minuta og Tagetes patula anvendes i vid udstrækning som duftbestanddele i mange duftforbindelser ved fremstilling af parfume. Den Videnskabelige Komité for Forbrugsvarer (»VKF«), senere erstattet af Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (»VKF«), konkluderede i sin udtalelse af 21. juni 2005 (2), at ekstrakter og olier af Tagetes erecta, Tagetes minuta og Tagetes patula ikke bør anvendes i kosmetiske produkter, da der ikke er påvist nogen sikre grænseværdier.

(2)

Efter forelæggelsen af et opdateringsdossier til sikkerhedsvurdering af ekstrakter og olier af Tagetes minuta og Tagetes patula i august 2013 vedtog VKF den 25. marts 2015 (3) en revideret udtalelse. I den udtalelse, som berigtiget den 13. december 2017 (4), konkluderede VKF, at en maksimumskoncentration på 0,01 % i det brugsklare produkt er sikker for så vidt angår ekstrakter og olier af Tagetes minuta og Tagetes patula i produkter, som ikke afrenses (undtagen solbeskyttelsesprodukter og produkter, der markedsføres til eksponering for naturligt/kunstigt UV-lys), forudsat at indholdet af alpha-terthienyl (terthiophen) i de pågældende ekstrakter og olier ikke overstiger 0,35 %. VKF konkluderede således, at ekstrakter og olier af Tagetes minuta og Tagetes patula ikke bør anvendes som ingredienser i solbeskyttelsesprodukter og i produkter, der markedsføres til eksponering for naturligt/kunstigt UV-lys.

(3)

I en kommentar af 6. oktober 2016 (5) til sin udtalelse af 25. marts 2015 angav VKF, at der for ekstrakter og olier af Tagetes minuta og Tagetes patula i produkter, som afrenses, bør fastsættes en maksimumskoncentration på 0,1 % i det brugsklare produkt.

(4)

I lyset af VKF's udtalelse af 21. juni 2005 udgør anvendelsen af ekstrakter og olier af blomster fra Tagetes erecta i kosmetiske produkter en potentiel risiko for menneskers sundhed. De pågældende stoffer bør derfor forbydes i kosmetiske produkter og tilføjes til listen over forbudte stoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1223/2009.

(5)

I lyset af VKF's udtalelse af 21. juni 2005, VKF's reviderede udtalelse af 25. marts 2015, som berigtiget den 13. december 2017, og VKF's kommentar af 6. oktober 2016 er der en potentiel risiko for menneskers sundhed ved anvendelse af ekstrakter og olier af blomster fra Tagetes minuta og Tagetes patula i kosmetiske produkter ved en koncentration, der overskrider 0,01 % i produkter, som ikke afrenses, og 0,1 % i produkter, som afrenses, samt ved anvendelse af de pågældende ekstrakter og olier i produkter, som ikke afrenses, eller produkter, som afrenses, hvor indholdet af alpha-terthienyl (terthiophen) i ekstrakterne eller olierne overstiger 0,35 %. Desuden udgør anvendelsen af ekstrakter og olier fra blomster af Tagetes minuta og Tagetes patula i solbeskyttelsesprodukter og produkter, der markedsføres til eksponering for naturligt/kunstigt UV-lys, uanset koncentrationen også en potentiel risiko for menneskers sundhed. De pågældende stoffer bør derfor tilføjes til listen over stoffer, der er underlagt begrænsninger, i bilag III til forordning (EF) nr. 1223/2009.

(6)

Der bør fastsættes rimelige tidsfrister, så industrien kan tilpasse sig de nye forbud og restriktioner. Den komplekse og langvarige procedure for omformulering af duftstoffer bør afspejles i, at industrien får længere frister end normalt i forbindelse med tilpasninger af produkter.

(7)

Bilag II og III til forordning (EF) nr. 1223/2009 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Kosmetiske Produkter —

12.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/7

(1)

Bilag III til forordning (EF) nr. 1210/2003 indeholder en liste over den tidligere irakiske regerings offentlige instanser, virksomheder og institutioner og fysiske og juridiske personer, organer og sammenslutninger, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer, som den 22. maj 2003 var placeret uden for Irak, i henhold til nævnte forordning.

(2)

Den 5. juli 2018 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at fjerne et punkt fra listen over personer eller sammenslutninger, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(3)

Bilag III til forordning (EF) nr. 1210/2003 bør derfor ændres —

12.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/9

(1)

I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 815/2012 (2) fastlægges gennemførelsesbestemmelser for forordning (EU) nr. 904/2010, navnlig for så vidt angår fremsendelse af oplysninger om registrering af afgiftspligtige personer, der anvender særordningerne for teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser, der er omhandlet i afsnit XII, kapitel 6, i Rådets direktiv 2006/112/EF (3).

(2)

Efter ændringen af artikel 358a og 361 i direktiv 2006/112/EF ved Rådets direktiv (EU) 2017/2455 (4) vil afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet, men som er pligtige til at betale merværdiafgift (moms) i Fællesskabet, fra den 1. januar 2019 kunne anvende den særordning, der er fastsat i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 2, i direktiv 2006/112/EF (»ikke-EU-ordningen«) for teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer, der er etableret i en medlemsstat eller har deres bopæl eller sædvanlige opholdssted i en medlemsstat.

(3)

Den ensartede elektroniske meddelelse til fremsendelse af oplysninger med henblik på at identificere afgiftspligtige personer, der anvender den ikke-EU-ordning, der er fastsat i kolonne B i tabellen i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) nr. 815/2012, bør derfor ændres.

(4)

Af hensyn til sammenhængen bør denne forordning anvendes fra samme dato som bestemmelserne i direktiv (EU) 2017/2455, hvor der indføres en mulighed for, at afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet, men som er momsregistreret i Fællesskabet, kan anvende særordningen.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Administrativt Samarbejde —

12.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/11

(1)

I forordning (EF) nr. 854/2004 er der fastsat særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter. Det fastsættes navnlig i nævnte forordnings artikel 12, stk. 1, at animalske produkter, med undtagelse af visse særlige tilfælde, kun må importeres til Unionen, hvis de har oprindelse i tredjelandsvirksomheder, som er opført på en liste, der udarbejdes og ajourføres i overensstemmelse med samme artikel. Disse lister kan findes på Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerheds hjemmeside (2).

(2)

I henhold til artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 854/2004 kan en tredjelandsvirksomhed kun opføres på disse lister, såfremt tredjelandets kompetente myndigheder garanterer, at disse virksomheder, sammen med andre virksomheder, der håndterer råvarer af animalsk oprindelse, som anvendes til fremstilling af de pågældende produkter, opfylder de relevante EU-krav. Endvidere bør det pågældende tredjelands kompetente myndigheder holde disse lister over virksomheder ajourførte og meddele Kommissionen i overensstemmelse hermed, jf. artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 854/2004.

(3)

I artikel 15, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 854/2004 fastsættes det, at fiskevarer, der importeres fra et fabriks- eller frysefartøj, der fører et tredjelands flag, skal hidrøre fra fartøjer, der er opført på en liste, der er udarbejdet og ajourført efter proceduren i artikel 12, stk. 4, i nævnte forordning.

(4)

I september 2017 afslørede Kommissionens inspektion, at primærproduktionsvirksomheder, der leverer til brasilianske virksomheder, hvorfra import af fiskevarer er tilladt, hverken er identificeret eller omfattet af offentlig kontrol. Auditten konkluderede derfor, at den kompetente myndighed i Brasilien hverken kan give de garantier, der er fastsat i artikel 12, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 854/2004, eller give de garantier, der er omhandlet i sundhedscertifikatet for fiskevarer, der er fastsat i tillæg IV til bilag VI til Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 (3). Inspektionen afslørede desuden alvorlige mangler med hensyn til infrastruktur- og hygiejnekrav i en række af de inspicerede brasilianske virksomheder, hvorfra import af fiskevarer er tilladt. De ovennævnte mangler har vist, at der er en systematisk mangel på effektiv kontrol af fiskevarer fra de brasilianske kompetente myndigheders side.

(5)

Som svar på de anbefalinger, der er fremsat i den foreløbige inspektionsrapport, har de brasilianske myndigheder i en officiel skrivelse af 22. december 2017 meddelt Kommissionen, at de fra den 3. januar 2018 har suspenderet udstedelsen af sundhedscertifikater for alle fiskevarer, der er bestemt til eksport til Unionen. Medlemsstaterne har dog underrettet Kommissionen om, at sendinger af fiskevarer med oprindelse i Brasilien er blevet frembudt ved EU's grænser med certifikater, der er udstedt efter den dato, hvor suspenderingen trådte i kraft.

(6)

I lyset af dette og i fraværet af nye oplysninger fra de brasilianske myndigheder er der ingen tilstrækkelig garanti for, at de virksomheder, som har tilladelse til at eksportere fiskevarer fra Brasilien til Unionen, opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 854/2004, og deres varer kan derfor indebære en risiko for folkesundheden. Derfor bør alle virksomhederne fjernes fra listen over brasilianske virksomheder, hvorfra fiskevarer til konsum kan importeres til Unionen.

(7)

I lyset af den risiko for folkesundheden, som disse virksomheders varer udgør, bør det ikke længere være tilladt for disse virksomheder at eksportere til Unionen. Denne forordning bør derfor træde i kraft dagen efter offentliggørelsen.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

12.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/13

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådan godkendelse.

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 er der indgivet en ansøgning om godkendelse af præparatet af benzoesyre, calciumformiat og fumarsyre som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger, hønniker og mindre udbredte fuglearter beregnet til slagtning og opdrættet til æglægning. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af præparatet af benzoesyre, calciumformiat og fumarsyre som fodertilsætningsstof til slagtekyllinger, hønniker og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning eller æglægning.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 2. december 2014 (2) og 28. september 2017 (3), at præparatet af benzoesyre, calciumformiat og fumarsyre på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har nogen skadelig virkning på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Autoriteten konkluderede også, at præparatet har potentiale til at forbedre tilvæksten hos slagtekyllinger, og at denne konklusion kan udvides til også at omfatte hønniker. Eftersom der ikke kan drages nogen konklusioner med hensyn til tilsætningsstoffets sikkerhedsmargin for de vigtigste målarter, kan konklusionerne vedrørende sikkerhed imidlertid ikke ekstrapoleres til mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning eller æglægning. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har desuden gennemgået den rapport om metoder til analyse af fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet af benzoesyre, calciumformiat og fumarsyre viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af præparatet bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

12.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/17

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådan godkendelse.

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 er der indgivet en ansøgning om godkendelse af benzoesyre som tilsætningsstof til foder til mindre udbredte svinearter bestemt til slagtning eller avl. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrørte godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af benzoesyre som tilsætningsstof til foder til mindre udbredte svinearter bestemt til slagtning eller avl.

(4)

Det pågældende tilsætningsstof er allerede blevet godkendt som fodertilsætningsstof til fravænnede smågrise ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1730/2006 (2), til slagtesvin ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1138/2007 (3) og til søer ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/900 (4).

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 28. september 2017 (5), at benzoesyre på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har nogen skadelig virkning på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at stoffet har potentiale til at sænke urinens pH-værdi hos mindre udbredte svinearter. På grund af den manglende sikkerhedsmargin for fravænnede smågrise af de vigtigste målarter, kan autoriteten imidlertid ikke ekstrapolere sine konklusioner vedrørende sikkerhed til fravænnede smågrise af mindre udbredte svinearter. Det blev derfor fastslået, at tilsætningsstoffet er sikkert for mindre udbredte svinearter bestemt til slagtning eller avl. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har desuden gennemgået den rapport om metoder til analyse af fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(6)

Vurderingen af benzoesyre viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af præparatet bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

12.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/21

(1)

Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (1) (»aftalen«) blev undertegnet den 27. juni 2014.

(2)

I aftalens artikel 201 er forudset en gradvis tilnærmelse til Unionens toldlovgivning og i visse henseender til folkeretten som beskrevet i bilag XXVI til aftalen.

(3)

I bilag XXVI til aftalen præciseres det, at tilnærmelse til bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2) skal være gennemført af Republikken Moldova senest tre år efter aftalens ikrafttræden.

(4)

Forordning (EØF) nr. 2913/92 er ophævet, og siden den 1. maj 2016 har de materielle bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (3) fundet anvendelse i Unionen.

(5)

På mødet i Toldunderudvalget EU-Republikken Moldova afholdt den 6. oktober 2016 blev det konkluderet, at bilag XXVI til aftalen bør ændres i overensstemmelse hermed —