11.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/1

(1)

Kommissionen har på Den Europæiske Unions vegne forhandlet en aftale med Republikken Kiribati om visumfritagelse for kortvarige ophold (»aftalen«).

(2)

Aftalen er i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2016/1197 (2) blevet undertegnet og anvendes midlertidigt fra den 24. juni 2016.

(3)

Ved aftalen nedsættes der et blandet ekspertudvalg til forvaltning af aftalen. Unionen skal repræsenteres i dette blandede udvalg af Kommissionen, der bør bistås af medlemsstaternes repræsentanter.

(4)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (3); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(5)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (4); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(6)

Aftalen bør godkendes —

11.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/3

(1)

Kommissionen har på Unionens vegne forhandlet en aftale med Republikken Marshalløerne om visumfritagelse for kortvarige ophold (»aftalen«).

(2)

Aftalen er undertegnet og finder midlertidig anvendelse fra den 28. juni 2016, jf. Rådets afgørelse (EU) 2016/1363 (2).

(3)

Ved aftalen nedsættes der et blandet ekspertudvalg til forvaltning af aftalen. I det blandede udvalg skal Unionen repræsenteres af Kommissionen bistået af repræsentanter for medlemsstaterne.

(4)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (3); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(5)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (4); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(6)

Aftalen bør godkendes —

11.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/5

(1)

Kommissionen har på Unionens vegne forhandlet en aftale med Mikronesiens Forenede Stater om visumfritagelse for kortvarige ophold (»aftalen«).

(2)

Aftalen er i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2016/1879 (2) blevet undertegnet og anvendes midlertidigt fra den 20. september 2016.

(3)

Ved aftalen nedsættes der et blandet ekspertudvalg til forvaltning af aftalen. Unionen skal repræsenteres i dette blandede udvalg af Kommissionen, der bør bistås af medlemsstaternes repræsentanter.

(4)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (3); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(5)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (4); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(6)

Aftalen bør godkendes —

11.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/7

(1)

Kommissionen har på Unionens vegne forhandlet en aftale med Salomonøerne om visumfritagelse for kortvarige ophold (»aftalen«).

(2)

Aftalen er undertegnet og finder midlertidig anvendelse fra den 8. oktober 2016, jf. Rådets afgørelse (EU) 2016/1888 (2).

(3)

Ved aftalen nedsættes der et blandet ekspertudvalg til forvaltning af aftalen. I det blandede udvalg skal Unionen repræsenteres af Kommissionen bistået af repræsentanter for medlemsstaterne.

(4)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (3); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(5)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (4), Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(6)

Aftalen bør godkendes —

11.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/9

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 1924/2006 er sundhedsanprisninger af fødevarer forbudt, medmindre de er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med samme forordning og opført på en liste over tilladte anprisninger.

(2)

Forordning (EF) nr. 1924/2006 foreskriver ligeledes, at lederne af fødevarevirksomheder kan sende ansøgninger om godkendelse af sundhedsanprisninger til en medlemsstats nationale kompetente myndighed. Den nationale kompetente myndighed skal videresende gyldige ansøgninger til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), i det følgende benævnt »autoriteten«.

(3)

Efter at have modtaget en ansøgning skal autoriteten straks underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom og desuden afgive udtalelse om den pågældende sundhedsanprisning.

(4)

Kommissionen skal træffe beslutning vedrørende eventuel godkendelse af sundhedsanprisninger under hensyntagen til autoritetens udtalelse.

(5)

Som opfølgning på en ansøgning, som Anxiofit Ltd og ExtractumPharma Co Ltd indgav i henhold til artikel 14, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende Anxiofit-1 og reduktion af subklinisk og mild angst (spørgsmål nr. EFSA-Q-2015-00006 (2)). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »Anxiofit-1 har vist sig at have en positiv indvirkning på subklinisk og mild angst. Subklinisk og mild angst er risikofaktorer i forhold til udvikling af angstrelaterede lidelser og depression«.

(6)

Den 8. januar 2016 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten, som på grundlag af de fremlagte oplysninger konkluderede, at den videnskabelige dokumentation ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå en årsagssammenhæng mellem indtag af Anxiofit-1 og reduktion af subklinisk og mild angst. Da anprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes.

(7)

Foranstaltningen i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

11.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/12

(1)

Efter offentliggørelsen af en videnskabelig undersøgelse i 2001 med titlen »Use of permanent hair dyes and bladder cancer risk« konkluderede Den Videnskabelige Komité for Kosmetiske Produkter og Andre Forbrugsvarer end Levnedsmidler, som siden ved Kommissionens afgørelse 2004/210/EF (2) blev afløst af Den Videnskabelige Komité for Forbrugsvarer (i det følgende benævnt »komitéen«), at de potentielle risici ved anvendelsen af hårfarveprodukter gav anledning til bekymring. Komitéen anbefalede i sine udtalelser, at Kommissionen tog yderligere skridt til at kontrollere anvendelsen af stoffer, der anvendes i hårfarveprodukter.

(2)

Komitéen anbefalede endvidere en overordnet strategi for vurdering af sikkerheden af hårfarvestoffer, herunder krav om undersøgelse af sådanne stoffers potentielle genotoksicitet eller kræftfremkaldende egenskaber.

(3)

Som følge af udtalelserne fra komitéen aftalte Kommissionen med medlemsstaterne og de berørte parter en overordnet strategi til regulering af stoffer, der anvendes i hårfarveprodukter, ifølge hvilken industrien skal forelægge dokumentation omfattende ajourførte videnskabelige oplysninger om sikkerheden ved stoffer, der anvendes i hårfarveprodukter, som skal evalueres af komitéen.

(4)

Komitéen, som siden ved Kommissionens afgørelse 2008/721/EF (3) blev afløst af Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (i det følgende benævnt »VKF«), vurderede sikkerheden ved enkeltstoffer, som industrien havde forelagt ajourført dokumentation for.

(5)

For så vidt angår evalueringen af eventuelle sundhedsrisici for forbrugerne, der skyldes reaktionsprodukter dannet af oxiderende stoffer under hårfarvningsprocessen, konkluderede VKF i sin udtalelse af 21. september 2010, at der på grundlag af de foreliggende data ikke var fundet alvorlige forhold i forbindelse med genotoksiske og kræftfremkaldende egenskaber ved de hårfarveprodukter og deres reaktionsprodukter, som for øjeblikket anvendes i Unionen.

(6)

For garantere, at hårfarveprodukter er sikre for menneskers sundhed, er det hensigtsmæssigt at begrænse de maksimale koncentrationsniveauer for ti vurderede stoffer, der anvendes i hårfarveprodukter under hensyntagen til de endelige udtalelser fra VKF om stoffernes sikkerhed.

(7)

Da bestemmelserne vedrørende stofferne N,N'-Bis(2-Hydroxyethyl)-2-Nitro-p-Phenylenediamine og 2,6-Dihydroxyethylaminotoluene for øjeblikket er opført under punkt 8 og 9 i bilag III til forordning (EF) nr. 1223/2009, bør der oprettes særskilte løbenumre for disse stoffer, således at der tages højde for komitéens konklusioner om deres sikkerhed i udtalelse 1572/16 og 1563/15.

(8)

Definitionen af et »hårprodukt« i forordning (EF) nr. 1223/2009 omfatter ikke anvendelse af hårfarvestoffer på øjenvipper. Denne udelukkelse skyldes, at risikoniveauet er forskelligt, alt efter om kosmetiske produkter anvendes på hovedhår eller øjenvipper. Det har således været nødvendigt med en særlig sikkerhedsvurdering for anvendelsen af hårfarvestoffer på øjenvipperne.

(9)

Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed konkluderede i sin udtalelse af 25. marts 2015 (SCCS/1553/15) om oxiderende stoffer, der anvendes til hårfarvning, og hydrogenperoxid i produkter til produkter til farvning af øjenvipper, at oxiderende stoffer, der anvendes til hårfarvning, Toluene-2,5-Diamine, p-Aminophenol, 2-Methylresorcinol, Tetraaminopyrimidine Sulfate, Hydroxyethyl-p-Phenylenediamine Sulfate og 2-Amino-3-Hydroxypyridine, opført i bilag III til forordning (EF) nr. 1223/2009 og fundet sikre til brug i hårfarveprodukter, kan anvendes af fagfolk i produkter til farvning af øjenvipper.

(10)

På grundlag af den videnskabelige vurdering af disse stoffer bør anvendelsen heraf være tilladt i produkter beregnet til farvning af øjenvipper. Men for at undgå enhver risiko forbundet med, at forbrugeren selv anvender produkter beregnet til farvning af øjenvipper, bør disse udelukkende være bestemt til erhvervsmæssig brug. For at fagfolk skal kunne oplyse forbrugeren om de mulige skadelige virkninger af anvendelsen af produkter, der er bestemt til farvning af øjenvipper, og for at mindske risikoen for hudoverfølsomhed over for disse produkter, bør mærkningen være forsynet med en passende advarsel.

(11)

Forordning (EF) nr. 1223/2009 bør derfor ændres.

(12)

Der bør fastsættes rimelige tidsfrister for at give industrien mulighed for at tilpasse sig de nye krav og udfase produkter, som ikke opfylder disse krav.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Kosmetiske Produkter —

11.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/37

(1)

Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (»VKF«) konkluderede i sin udtalelse af 16. december 2008 (2), at brugen af benzophenon-3 som UV-filter i en koncentration på højst 6 % w/w i kosmetiske solbeskyttelsesprodukter og højst 0,5 % w/w i alle typer af kosmetiske produkter med det formål at beskytte formuleringen ikke udgør nogen risiko for menneskers sundhed, bortset fra dets kontaktallergi- og fotoallergifremkaldende potentiale.

(2)

Derfor bør den nuværende maksimale koncentration på 10 % w/w ved anvendelse af benzophenon-3 som UV-filter i kosmetiske produkter nedsættes til 6 % w/w.

(3)

Forordning (EF) nr. 1223/2009 bør derfor ændres.

(4)

Anvendelsen af den nye maksimale koncentration bør udskydes for at give industrien mulighed for at foretage de fornødne tilpasninger af produktformuleringerne. Virksomhederne bør efter denne forordnings ikrafttræden gives seks måneder til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at bringe produkter, der opfylder kravene, i omsætning og til at ophøre med at gøre produkter, der ikke opfylder kravene til den nye maksimale koncentration, tilgængelige på markedet.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Kosmetiske Produkter —

11.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/39

(1)

I overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 modtog Irland den 14. november 2013 en ansøgning fra DuPont de Nemours (Deutschland) GmbH om godkendelse af aktivstoffet oxathiapiprolin. I henhold til artikel 9, stk. 3, i samme forordning meddelte Irland, som rapporterende medlemsstat, den 16. januar 2014 ansøgeren, de øvrige medlemsstater, Kommissionen og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«), at ansøgningen kunne antages.

(2)

Den 1. januar 2015 indsendte den rapporterende medlemsstat, med kopi til autoriteten, et udkast til vurderingsrapport til Kommissionen, hvori det vurderes, hvorvidt aktivstoffet kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(3)

Autoriteten handlede i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009. I henhold til artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 anmodede den ansøgeren om at fremlægge supplerende oplysninger for medlemsstaterne, Kommissionen og autoriteten. Den rapporterende medlemsstats vurdering af de supplerende oplysninger blev den 12. februar 2016 fremlagt for autoriteten i form af et opdateret udkast til vurderingsrapport.

(4)

Den 26. maj 2016 meddelte autoriteten ansøgeren, medlemsstaterne og Kommissionen sin konklusion (2) om, hvorvidt aktivstoffet oxathiapiprolin kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009. Autoriteten offentliggjorde konklusionen.

(5)

Den 6. oktober 2016 forelagde Kommissionen Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den reviderede vurderingsrapport for oxathiapiprolin og et udkast til forordning om godkendelse af oxathiapiprolin.

(6)

Ansøgeren fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til den reviderede vurderingsrapport.

(7)

Det er fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt for en eller flere repræsentative anvendelser af mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet, og navnlig de anvendelser, der er undersøgt og udførligt beskrevet i den reviderede vurderingsrapport. Disse godkendelseskriterier anses derfor for at være opfyldt. Oxathiapiprolin bør derfor godkendes.

(8)

Det er imidlertid, i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009, sammenholdt med samme forordnings artikel 6, og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden, nødvendigt at fastsætte visse betingelser og begrænsninger. Det bør navnlig kræves, at der fremlægges yderligere bekræftende oplysninger.

(9)

I henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1107/2009 bør bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (3) derfor ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

11.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/43

(1)

I overensstemmelse med artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 modtog Kommissionen den 7. juli 2015 en ansøgning fra Institut technique de l'agriculture biologique (ITAB) om godkendelse af Satureja montana L. æterisk olie som basisstof. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 23, stk. 3, andet afsnit.

(2)

Kommissionen anmodede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) om videnskabelig bistand. Autoriteten forelagde en teknisk rapport om det pågældende stof for Kommissionen den 13. juni 2016 (2). Kommissionen forelagde vurderingsrapporten (3) og udkastet til nærværende forordning om afvisning af godkendelse af Satureja montana L. æterisk olie for Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 7. oktober 2016 og færdiggjorde dem inden komitéens møde den 7. december 2016.

(3)

Af den dokumentation, ansøgeren har fremsendt, fremgår det, at Satureja montana L. æterisk olie opfylder kriterierne for fødevarer, som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (4).

(4)

Der blev i den tekniske rapport fra autoriteten peget på specifikke problemer vedrørende eksponering for den æteriske olie og komponenterne carvacrol og gamma-terpinen, navnlig ved anvendelse af pesticider, og vurderingen af risikoen for brugere, arbejdstagere, tilstedeværende, forbrugere og arter uden for målgruppen kunne derfor ikke afsluttes.

(5)

Europa-Kommissionen opfordrede ansøgeren til at fremsætte sine bemærkninger til autoritetens tekniske rapport og til udkastet til vurderingsrapport. Ansøgeren fremsatte sine bemærkninger, og Kommissionen har nøje gennemgået disse.

(6)

Selv med de af ansøgeren fremsatte argumenter kan problemerne vedrørende stoffet imidlertid ikke siges at være løst.

(7)

Som fastslået i Kommissionens vurderingsrapport er det derfor ikke blevet fastslået, at kravene i artikel 23 i forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt. Satureja montana L. æterisk olie bør derfor ikke godkendes som basisstof.

(8)

Denne forordning er ikke til hinder for, at der kan indgives en ny ansøgning vedrørende godkendelse af Satureja montana L. æterisk olie som basisstof i overensstemmelse med artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

11.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/45

(1)

Kommissionen modtog den 19. oktober 2015 i overensstemmelse med artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 en ansøgning fra Institut technique de l'agriculture biologique (ITAB) om godkendelse af Origanum vulgare L. æterisk olie som basisstof. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 23, stk. 3, andet afsnit.

(2)

Kommissionen anmodede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) om videnskabelig bistand. Autoriteten forelagde en teknisk rapport om det pågældende stof for Kommissionen den 22. juni 2016 (2). Kommissionen forelagde vurderingsrapporten (3) og udkastet til nærværende forordning om afvisning af godkendelse af Origanum vulgare L. æterisk olie for Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 7. oktober 2016 og færdiggjorde dem inden komitéens møde den 7. december 2016.

(3)

Af den dokumentation, ansøgeren har fremsendt, fremgår det, at Origanum vulgare L. æterisk olie opfylder kriterierne for fødevarer, som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (4).

(4)

Der blev i den tekniske rapport fra autoriteten peget på specifikke problemer vedrørende eksponering for den æteriske olie og komponenterne carvacrol, gamma-terpinen og 1,8-cineol, især ved anvendelse af pesticid og, som følge heraf, kunne vurderingen af risikoen for brugere, arbejdstagere, tilstedeværende, forbrugere og arter uden for målgruppen ikke afsluttes.

(5)

Europa-Kommissionen opfordrede ansøgeren til at fremsætte sine bemærkninger til autoritetens tekniske rapport og til udkastet til vurderingsrapport. Ansøgeren fremsatte sine bemærkninger, og Kommissionen har nøje gennemgået disse.

(6)

Selv med de af ansøgeren fremsatte argumenter kan problemerne vedrørende stoffet imidlertid ikke siges at være løst.

(7)

Som fastslået i Kommissionens vurderingsrapport er det derfor ikke blevet fastslået, at kravene i artikel 23 i forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt. Origanum vulgare L. æterisk olie bør derfor ikke godkendes som basisstof.

(8)

Denne forordning er ikke til hinder for, at der kan indgives en ny ansøgning vedrørende godkendelse af Origanum vulgare L. æterisk olie som basisstof i overensstemmelse med artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

11.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/47

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) modtog en anmodning om fritagelse for antidumping- og udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina, der er udvidet til også at omfatte importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) afsendt fra Malaysia og Taiwan, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia og Taiwan, for så vidt angår ansøgeren, i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 4, og artikel 13, stk. 4, og antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 6.

(2)

Anmodningen blev indgivet den 21. oktober 2016 af Jinko Solar Technology SDN.BHD (»ansøgeren«), en eksporterende producent af fotovoltaiske moduler og paneler af krystallinsk silicium samt celler af den type, der benyttes i fotovoltaiske moduler og paneler af krystallinsk silicium i Malaysia.

(3)

Den undersøgte vare er fotovoltaiske moduler og paneler af krystallinsk silicium samt celler af den type, der benyttes i fotovoltaiske moduler og paneler af krystallinsk silicium (cellerne har en tykkelse på højst 400 mikrometer), afsendt fra Malaysia og Taiwan, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia og Taiwan, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8501 31 00, ex 8501 32 00, ex 8501 33 00, ex 8501 34 00, ex 8501 61 20, ex 8501 61 80, ex 8501 62 00, ex 8501 63 00, ex 8501 64 00 og ex 8541 40 90.

(4)

Følgende varetyper er udelukket fra definitionen af den undersøgte vare:

(5)

Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 (3) og (EU) nr. 1239/2013 (4) blev der indført antidumping- og udligningsforanstaltninger over for fotovoltaiske moduler og paneler af krystallinsk silicium samt celler af den type, der benyttes i fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium, og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (»de oprindelige foranstaltninger«). En tilsagnsaftale blev desuden accepteret. Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/184 (5) og (EU) 2016/185 (6) udvidede Kommissionen foranstaltningerne til også at omfatte importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) afsendt fra Malaysia og Taiwan (»de udvidede foranstaltninger«), uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia og Taiwan, med undtagelse af den import, der er fremstillet af visse specifikt nævnte virksomheder.

(6)

Den 5. december 2015 indledte Kommissionen udløbsundersøgelser af antidumpingforanstaltningerne (7) og udligningsforanstaltningerne (8) og en interimsundersøgelse (9). Disse fornyede undersøgelser er ikke afsluttet.

(7)

Ansøgeren hævdede ikke at have eksporteret den undersøgte vare til Unionen i den undersøgelsesperiode, der blev anvendt i den undersøgelse, som førte til de udvidede foranstaltninger, dvs. 1. april 2014 til 31. marts 2015.

(8)

Ansøgeren hævdede endvidere, at denne ikke har omgået de gældende foranstaltninger.

(9)

Ansøgeren hævdede desuden, at denne, efter den undersøgelsesperiode, der blev anvendt i den undersøgelse, som førte til de udvidede foranstaltninger, har indgået en uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere en væsentlig mængde til Unionen.

(10)

Efter at have undersøgt de foreliggende beviser konkluderede Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 4, og artikel 13, stk. 4, samt antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 6, med henblik på at fastslå, om ansøgeren kan indrømmes fritagelse for de udvidede foranstaltninger.

(11)

EU-virksomheder, der vides at være berørt af sagen, er blevet underrettet om anmodningen om en fornyet undersøgelse og har fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Det er fra EU-erhvervsgrenens side blevet hævdet, at risikoen for omgåelse er særlig høj, eftersom ansøgeren har forbindelse til en kinesisk gruppe, som er genstand for foranstaltninger, og som har trukket sit tilsagn tilbage (10).

(12)

Kommissionen vil være særlig opmærksom på denne forbindelse og omhyggeligt undersøge, om forbindelsen til de virksomheder, som er genstand for de gældende foranstaltninger, ikke er blevet etableret eller brugt til at omgå disse. Kommissionen vil også overveje, om der bør indføres særlige overvågningsbetingelser, hvis det ved undersøgelsen konkluderes, at en fritagelse er berettiget.

(13)

Den gældende antidumpingtold bør ophæves for så vidt angår importen af den undersøgte vare, som fremstilles og sælges af ansøgeren med henblik på eksport til Unionen, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 4.

(14)

Samtidig skal denne import registreres i overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 14, stk. 5, for at sikre, at der kan opkræves antidumpingtold fra datoen for registrering af denne import, hvis den fornyede undersøgelse fører til en konklusion om, at ansøgeren omgår de gældende foranstaltninger. Størrelsen af ansøgerens eventuelle fremtidige afgiftstilsvar kan ikke beregnes på dette tidspunkt i undersøgelsen.

(15)

Da der i antisubsidiegrundforordningen ikke findes noget retsgrundlag for at ophæve de gældende antisubsidieforanstaltninger, vil disse foranstaltninger forblive gældende. Hvis den fornyede undersøgelse fører til en konklusion om, at ansøgeren er berettiget til en fritagelse, vil de gældende antisubsidieforanstaltninger dog blive ophævet ved en forordning om indrømmelse af en sådan fritagelse.

(16)

Undersøgelsen dækker perioden fra 1. april 2014 til 31. december 2016 (»den nuværende undersøgelsesperiode«).

(17)

Kommissionen fremsender et spørgeskema til ansøgeren for at indhente de oplysninger, som den anser for nødvendige for sin undersøgelse. Ansøgeren skal indsende det udfyldte spørgeskema senest 37 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, medmindre andet er angivet, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 6, stk. 2, og antisubsidiegrundforordningens artikel 11, stk. 2.

(18)

I henhold til bestemmelserne i denne forordning opfordres alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indsende oplysninger og fremlægge dokumentation herfor. Medmindre andet er angivet, skal disse oplysninger med tilhørende dokumentation være Kommissionen i hænde senest 37 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(19)

Alle interesserede parter kan anmode om at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjenester. Enhver anmodning om at blive hørt skal fremsættes skriftligt med angivelse af årsagerne til anmodningen. For høringer angående emner, der vedrører undersøgelsens indledende fase, skal anmodningen indgives senest 15 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. Derefter skal en anmodning om at blive hørt fremsættes inden for de særlige frister, som Kommissionen fastsætter i sin kommunikation med parterne.

(20)

Oplysninger, der forelægges Kommissionen som led i handelsbeskyttelsesundersøgelser, må ikke være omfattet af ophavsret. Interesserede parter skal, inden de forelægger Kommissionen oplysninger og data, der er omfattet af tredjemands ophavsret, anmode indehaveren af ophavsrettighederne om en særlig tilladelse, som udtrykkeligt tillader Kommissionen a) at anvende oplysningerne og dataene i forbindelse med denne handelsbeskyttelsesprocedure og b) at forelægge interesserede parter, der er berørt af denne undersøgelse, oplysningerne og dataene i en form, der gør det muligt for dem at udøve deres ret til forsvar.

(21)

Alle skriftlige bemærkninger, herunder de oplysninger, hvorom der anmodes i denne forordning, udfyldte spørgeskemaer og korrespondance fra interesserede parter, for hvilke der anmodes om fortrolig behandling, skal forsynes med påtegningen »Limited« (11).

(22)

Interesserede parter, der indgiver oplysninger, der er forsynet med påtegningen »Limited«, anmodes om at indgive ikke-fortrolige sammendrag heraf, som forsynes med påtegningen »For inspection by interested parties«, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 19, stk. 2, og antisubsidiegrundforordningens artikel 29, stk. 2. Disse sammendrag skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold. Hvis en interesseret part forelægger fortrolige oplysninger uden at indsende et ikke-fortroligt sammendrag, der opfylder kravene til form og indhold, kan der ses bort fra disse fortrolige oplysninger.

(23)

Interesserede parter opfordres til at fremsætte deres bemærkninger og anmodninger pr. e-mail, herunder scannede fuldmagter og erklæringer, dog med undtagelse af omfattende besvarelser, der skal afleveres personligt, sendes anbefalet eller indleveres på et bærbart digitalt lagermedium (CD-ROM, DVD, USB-flashdrev…). Ved brug af e-mail udtrykker de interesserede parter accept af de regler, der gælder for elektronisk kommunikation, og som findes i dokumentet »KORRESPONDANCE MED EUROPA-KOMMISSIONEN I HANDELSBESKYTTELSESSAGER«, der er tilgængeligt på webstedet for Generaldirektoratet for Handel:

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2014/june/tradoc_152565.pdf

Interesserede parter skal anføre deres navn, adresse, telefonnummer og en gyldig e-mailadresse og sikre, at denne e-mailadresse er en fungerende officiel virksomhedspostkasse, som læses dagligt. Når Kommissionen har modtaget disse kontaktoplysninger, vil den udelukkende kommunikere med de interesserede parter pr. e-mail, medmindre de udtrykkeligt har ønsket at modtage alle dokumenter fra Kommissionen på anden vis, eller medmindre dokumenternes art forudsætter brug af anbefalet post. Interesserede parter kan i ovenstående retningslinjer for kommunikation med interesserede parter finde supplerende regler og oplysninger om korrespondance med Kommissionen, herunder de principper, der gælder for indsendelse af bemærkninger pr. e-mail.

Kommissionens postadresse:

(24)

Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 18 og antisubsidiegrundforordningens artikel 28.

(25)

Konstateres det, at en interesseret part har meddelt urigtige eller vildledende oplysninger, kan der ses bort fra disse oplysninger, og der kan gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger.

(26)

Hvis en interesseret part helt eller delvist undlader at samarbejde, og konklusionerne af undersøgelsen derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 18 og antisubsidiegrundforordningens artikel 28, kan resultatet blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde samarbejdet.

(27)

Indgives svar ikke elektronisk, betragtes dette ikke som manglende samarbejdsvilje, forudsat at den interesserede part påviser, at indgivelse af svar på den ønskede måde vil indebære en urimelig ekstra byrde eller urimelige ekstra omkostninger. Den interesserede part bør omgående kontakte Kommissionen.

(28)

Interesserede parter kan anmode om, at høringskonsulenten i handelsprocedurer griber ind. Høringskonsulenten optræder som formidler mellem de interesserede parter og Kommissionens undersøgelsestjenester. Høringskonsulenten gennemgår anmodninger om aktindsigt, tvister med hensyn til oplysningernes fortrolighed, anmodninger om forlængelse af frister og anmodninger fra tredjeparter om at blive hørt. Høringskonsulenten kan arrangere en høring med en individuel interesseret part og mægle for at sikre, at de interesserede parters ret til at forsvare sig udøves fuldt ud. Høringskonsulenten vil også skabe mulighed for en høring med parterne, hvor der bliver lejlighed til at fremsætte andre synspunkter og fremføre modargumenter.

(29)

En anmodning om en høring med høringskonsulenten skal indgives skriftligt og begrundes. For så vidt angår høringer om spørgsmål vedrørende den indledende fase af undersøgelsen, skal anmodningen fremsættes senest 15 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. Derefter skal en anmodning om at blive hørt fremsættes inden for de særlige frister, som Kommissionen fastsætter i sin kommunikation med parterne.

(30)

Interesserede parter kan finde yderligere oplysninger og kontaktoplysninger på høringskonsulentens websider på webstedet for Generaldirektoratet for Handel: http://ec.europa.eu/trade/trade-policy-and-you/contacts/hearing-officer/

(31)

Undersøgelsen afsluttes senest ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 5, og antisubsidiegrundforordningens artikel 22, stk. 1.

(32)

Personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (12) —

11.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/53

(1)

I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 686/2012 (2) uddelegeres vurderingen af hvert aktivstof til en rapporterende medlemsstat og en medrapporterende medlemsstat. Efter anmodning fra de berørte medlemsstater anses det for nødvendigt at ændre den medrapporterende medlemsstat for aktivstoffet metaldehyd, samtidig med at den ligelige fordeling af ansvaret og arbejdsopgaverne mellem medlemsstaterne respekteres. Vurderingen i forbindelse med gennemførelse af proceduren for fornyelse af metaldehyd bør uddelegeres til Østrig.

(2)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 686/2012 bør derfor ændres.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

11.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/54

(1)

I henhold til Kommissionens direktiv 2003/31/EF (2) blev linuron optaget i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (3).

(2)

Aktivstoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og er opført i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (4).

(3)

Godkendelsen af aktivstoffet linuron, som opført i del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, udløber den 31. juli 2017.

(4)

Der blev i overensstemmelse med artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (5) indgivet en ansøgning om forlængelse af godkendelsen af linuron inden for den tidsfrist, der er fastsat i nævnte artikel.

(5)

Ansøgeren indsendte de supplerende dossierer, som kræves i henhold til artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012. Den rapporterende medlemsstat fandt, at ansøgningen var fuldstændig.

(6)

Den rapporterende medlemsstat udarbejdede en vurderingsrapport vedrørende forlængelse i samråd med den medrapporterende medlemsstat og forelagde den for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) og Kommissionen den 15. april 2015.

(7)

Autoriteten fremsendte vurderingsrapporten vedrørende forlængelse til ansøgeren og medlemsstaterne, således at de kunne fremsætte bemærkninger hertil, og videresendte de modtagne bemærkninger til Kommissionen. Autoriteten gjorde det supplerende sammenfattende dossier tilgængeligt for offentligheden.

(8)

Den 8. juni 2016 (6) meddelte autoriteten Kommissionen sin konklusion om, hvorvidt linuron kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009. Der blev i konklusionen peget på specifikke betænkeligheder, særligt er eksponeringen af børn over den toksikologiske referenceværdi (»AOEL«), lige som også eksponeringen af sprøjtepersonale med hensyn til håndholdt sprøjteudstyr overskrider AOEL, selv når der anvendes personlige værnemidler. Derudover blev der identificeret en høj risiko for fugle og pattedyr, leddyr og jordmakroorganismer. Vurderingen af risikoen for forbrugerne kunne ikke gennemføres på grund af en række alvorlige mangler i datapakken. Desuden kunne risikovurderingen for adskillige delmiljøer, herunder grundvand, heller ikke gennemføres.

(9)

Linuron er klassificeret som reproduktionstoksisk i kategori 1B i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (7). Eksponeringen af børn er over AOEL under de påtænkte anvendelsesformål. For at påvise ubetydelig eksponering af mennesker for stoffet under realistiske foreslåede anvendelsesforhold må eksponeringen ikke være over AOEL, og derfor udelukkes anvendelse af linuron under realistiske foreslåede anvendelsesforhold, således at eksponeringen af mennesker for stoffet er ubetydelig. Et andet krav i forbindelse med påvisning af, at eksponeringen er ubetydelig, er, at restkoncentrationerne af aktivstoffet ikke overskrider den standardværdi, der er fastsat i henhold til artikel 18, stk. 1, punkt b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (8). Der kunne ikke udledes en maksimalgrænseværdi for restkoncentration af de tilgængelige data for den foreslåede anvendelse af linuron, men de tilgængelige data fra restkoncentrationsforsøg for den foreslåede anvendelse giver dog en indikation af, at der må forventes at forekomme restkoncentrationer af linuron, som ligger højere end standardværdien, og derfor er denne betingelse ikke opfyldt. På grundlag af disse betragtninger er kravene i punkt 3.6.4 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 ikke opfyldt.

(10)

Ud over at være klassificeret som reproduktionstoksisk stof i kategori 1B er linuron også klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 2, jf. forordning (EF) nr. 1272/2008, og anses derfor for at have hormonforstyrrende egenskaber, jf. punkt 3.6.5, tredje afsnit, i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009. Derudover viser den tilgængelige videnskabelige dokumentation, at linuron har hormonforstyrrende egenskaber, der kan medføre skadelige virkninger for endokrine organer i mennesker og organismer uden for målgruppen. Ubetydelig eksponering af mennesker for linuron under realistiske anvendelsesbetingelser er udelukket på grund af årsagerne omhandlet i betragtning 9. På grundlag af disse betragtninger er kravene i punkt 3.6.5, første afsnit, i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 ikke opfyldt.

(11)

Kommissionen opfordrede ansøgeren til at kommentere EFSA's konklusion. Derudover opfordrede Kommissionen i henhold til artikel 14, stk. 1, tredje afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012, ansøgeren til at fremsætte sine bemærkninger til vurderingsrapporten. Ansøgeren fremsatte sine bemærkninger, og Kommissionen har nøje gennemgået disse.

(12)

Selv med de af ansøgeren fremsatte argumenter kan problemerne vedrørende stoffet imidlertid ikke siges at være løst.

(13)

Derfor kan det med hensyn til et eller flere repræsentative anvendelsesformål for mindst et plantebeskyttelsesmiddel ikke fastslås, at godkendelseskriterierne i artikel 4 er opfyldt. Godkendelsen af aktivstoffet linuron bør derfor ikke fornyes.

(14)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(15)

Medlemsstaterne bør have tid til at tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder linuron.

(16)

For plantebeskyttelsesmidler, der indeholder linuron, og for hvilke medlemsstaterne bevilger en afviklingsperiode i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, bør en sådan periode udløbe senest den 3. juni 2018.

(17)

Udløbsdatoen for linuron blev forlænget ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/950 (9) til 31. juli 2017 for at gøre det muligt at afslutte fornyelsesprocessen, inden godkendelsen af stoffet udløber. Da der er truffet en afgørelse forud for den forlængede udløbsdato, bør nærværende forordning finde anvendelse hurtigst muligt.

(18)

Denne forordning er ikke til hinder for, at der kan indgives en ny ansøgning vedrørende linuron i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(19)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

11.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/57

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

11.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/59

(1)

I medfør af artikel 29 i Schengengrænsekodeksen vedtog Rådet på forslag af Kommissionen den 12. maj 2016 en gennemførelsesafgørelse, der indeholdt en henstilling om midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder, som truer den overordnede funktion af Schengenområdet (2).

(2)

Rådet henstillede til fem Schengenstater (Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge), at de opretholdt en forholdsmæssigt afpasset midlertidig grænsekontrol ved et begrænset antal afsnit af deres indre grænser i en periode på seks måneder for at imødegå en alvorlig trussel mod den offentlige orden og den indre sikkerhed i disse stater som følge af en kombination af en mangelfuld kontrol ved de ydre grænser i Grækenland og sekundære bevægelser af irregulære migranter, der indrejser via Grækenland, og som kan have til hensigt at rejse videre til andre Schengenstater. Denne periode blev forlænget af Rådet efter forslag fra Kommissionen med yderligere tre måneder den 11. november 2016.

(3)

I henhold til artikel 25 og 29 i Schengengrænsekodeksen kan den første periode som angivet i Rådets henstilling forlænges, hvis de ekstraordinære omstændigheder varer ved.

(4)

I henhold til henstillingen af 11. november 2016 skal de berørte Schengenstater hver måned sende en rapport til Kommissionen om resultatet af den udførte kontrol sammen med en vurdering af, om der stadig er behov for denne kontrol, hvis dette er relevant. Kommissionen modtog sådanne rapporter fra alle de berørte Schengenstater. Oplysningerne i disse rapporter viser, at kontrollen har holdt sig inden for rammerne af vilkårene i henstillingen. De bekræfter også en gradvis stabilisering af situationen i disse stater med et kontinuerligt fald i antallet af personer, som nægtes indrejse, og i antallet af modtagne asylansøgninger.

(5)

Trods disse fremskridt er de betingelser, der i henhold til køreplanen »Tilbage til Schengen« skal være til stede for at kunne ophæve al kontrol ved de indre grænser og genskabe et normalt fungerende Schengenområde, imidlertid stadig ikke helt opfyldt. Desuden er der på trods af de igangværende fremskridt og den markante forbedring med hensyn til forvaltningen af de ydre grænser, som Grækenland har foretaget i 2016, fortsat et betydeligt antal irregulære migranter i Grækenland. Baseret på tidligere erfaringer er de medlemsstater, der er mest berørt af irregulære migranters sekundære bevægelser videre fra Grækenland, fortsat eksponeret for risikoen forbundet med sekundære bevægelser.

(6)

I sin meddelelse »Tilbage til Schengen — En køreplan« identificerede Kommissionen de forskellige politikker, som skal iværksættes for at vende tilbage til et fuldt fungerende Schengenområde. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning er nu hurtigt ved at blive operationelt, hvilket giver det mulighed for at yde bistand til Grækenland ved landets nordlige ydre grænse fra og med februar 2017.

(7)

Et andet element i køreplanen for tilbagevenden til Schengensamarbejdet er opfyldelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet. Den fjerde statusrapport (3) bekræfter en gennemgående tendens, hvor der løbende skabes resultater trods en række udfordringer. Denne opfyldelse må dog følges konstant. Det samme gælder det samarbejde, der blev aftalt i erklæringen fra mødet mellem lederne i landene langs Vestbalkanruten.

(8)

De ekstraordinære omstændigheder, der udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden og den indre sikkerhed, og som truer Schengenområdets overordnede funktion, gør sig således fortsat gældende.

(9)

På baggrund af ovenstående forekommer det derfor berettiget som en sidste udvej at tillade en yderligere forlængelse af den midlertidige kontrol ved de indre grænser, som visse Schengenstater, nemlig Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og det associerede land Norge, for tiden udfører med hjemmel i artikel 29 i Schengengrænsekodeksen.

(10)

Ud fra de faktabaserede indikatorer, der foreligger på nuværende tidspunkt, bør denne forlængelse ikke overstige tre måneder fra datoen for vedtagelsen af denne gennemførelsesafgørelse.

(11)

De medlemsstater, som beslutter fortsat at udføre kontrol ved de indre grænser i henhold til denne gennemførelsesafgørelse, bør underrette de øvrige medlemsstater, Europa-Parlamentet og Kommissionen herom.

(12)

Før de berørte medlemsstater vælger at udføre en sådan kontrol, bør de undersøge, om der ikke kan anvendes alternative foranstaltninger til grænsekontrol til effektivt at afhjælpe den identificerede trussel, f.eks. udøvelse af politimæssige beføjelser på en måde, der er forenelig med artikel 23 i Schengengrænsekodeksen, og beslutte kun at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser som en sidste udvej, når andre foranstaltninger, der er mindre restriktive for de grænseoverskridende trafik, ikke i tilstrækkelig grad kan imødegå de identificerede trusler. De berørte medlemsstater bør i deres meddelelser informere om resultaterne af deres overvejelser og begrundelsen for valget af grænsekontrol.

(13)

Grænsekontrol i henhold til denne gennemførelsesafgørelse bør fortsat kun foretages i det omfang, den er nødvendig, og dens intensitet skal være begrænset til et absolut minimum og tilpasses omstændighederne. Det kan følgelig tænkes, at ethvert yderligere fald i tilstrømningen af migranter bør føre til suspension af kontrollen ved bestemte grænseafsnit. Der bør kun udføres målrettede kontroller baseret på kontinuerligt opdaterede risikoanalyser og efterretninger med det formål at optimere nytten af kontrollerne og begrænse deres negative konsekvenser for den frie bevægelighed. De Schengenstater, der berøres af disse kontroller ved de pågældende grænseafsnit, bør have adgang til regelmæssigt at give udtryk for deres mening om behovet for dem. En Schengenstat, der har besluttet at genindføre en sådan kontrol, bør tage hensyn til disse synspunkter ved bedømmelsen og revurderingen af behovet for kontrollerne med det formål gradvist at mindske dem.

(14)

Ved udgangen af hver måneds gennemførelse af denne gennemførelsesafgørelse bør der hurtigt sendes en fuldstændig rapport om resultaterne af den udførte kontrol til Kommissionen og Rådet sammen med en vurdering af, om der stadig er behov for denne kontrol, hvis dette er relevant. Rapporten bør indeholde oplysninger om det samlede antal personer, der er blevet kontrolleret, det samlede antal afslag på indrejse efter denne kontrol, det samlede antal afgørelser om tilbagesendelse, der er truffet efter kontrollen, og det samlede antal asylansøgninger, der er modtaget ved de indre grænser, hvor kontrollen finder sted.

(15)

Rådet noterer sig, at Kommissionen har meddelt, at den vil fortsætte med at samarbejde med de berørte Schengenstater for gradvist at udfase den midlertidige kontrol ved de indre grænser med det formål at vende tilbage til et normalt fungerende Schengenområde så hurtigt som muligt.

(16)

Rådet noterer sig også, at Kommissionen har tilkendegivet, at den nøje vil overvåge anvendelsen af denne gennemførelsesafgørelse —

1.

Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge bør forlænge den forholdsmæssige midlertidige grænsekontrol i en periode på højst tre måneder regnet fra den 11. februar 2017 ved følgende indre grænser:

2.

Inden der træffes beslutning om en forlængelse af kontrollen på grundlag af denne henstilling, bør de berørte medlemsstater udveksle synspunkter med den eller de relevante medlemsstater for at sikre, at der kun gennemføres kontrol ved de indre grænser der, hvor det anses for at være nødvendigt og forholdsmæssigt. De berørte medlemsstater bør desuden sikre sig, at kontrollen ved de indre grænser kun udføres som en sidste udvej, når der med andre alternative foranstaltninger ikke kan opnås samme virkning, og kun på de dele af de indre grænser, hvor det er nødvendigt og rimeligt, i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen. De berørte medlemsstater bør underrette de øvrige medlemsstater, Europa-Parlamentet og Kommissionen herom.

3.

Grænsekontrollen bør fortsat være målrettet, være baseret på kontinuerligt opdaterede risikoanalyser og efterretninger og med hensyn til omfang, hyppighed, sted og tid begrænses til det, som er strengt nødvendigt for at imødegå den alvorlige trussel og opretholde den offentlige orden og den indre sikkerhed. De medlemsstater, som udfører grænsekontrol ved de indre grænser i henhold til denne gennemførelsesafgørelse, bør ugentligt foretage en revurdering af kontrollens nødvendighed, hyppighed, sted og tid, tilpasse kontrollens intensitet til det trusselsniveau, der skal imødegås, udfase den, når det er hensigtsmæssigt, og aflægge rapport til Kommissionen og Rådet hver måned.

11.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/62

(1)

Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fugle. Infektioner med aviær influenza-virus hos tamfjerkræ og andre fugle i fangenskab forårsager to hovedformer af sygdommen, som har forskellig virulens. Den lavpatogene form giver generelt kun milde symptomer, mens den højpatogene form forårsager meget stor dødelighed hos de fleste fuglearter. Sygdommen kan have alvorlige konsekvenser for fjerkræopdrættets rentabilitet.

(2)

Ved udbrud af aviær influenza i en medlemsstat er der risiko for, at sygdomsagensen spreder sig til andre bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Den kan således sprede sig fra én medlemsstat til andre medlemsstater eller til tredjelande via handel med levende fjerkræ eller andre fugle i fangenskab eller produkter heraf.

(3)

Rådets direktiv 2005/94/EF (3) indeholder bestemmelser om visse forebyggende foranstaltninger vedrørende overvågning og tidlig påvisning af aviær influenza samt minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, som skal gennemføres i tilfælde af et udbrud af aviær influenza hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. I henhold til direktivet skal der oprettes beskyttelses- og overvågningszoner i tilfælde af et udbrud af højpatogen aviær influenza. Denne regionalisering anvendes især med henblik på at opretholde fugles sundhedsstatus i resten af det pågældende område i medlemsstaten ved at forhindre indslæbning af patogenet og sikre tidlig påvisning af sygdommen.

(4)

Siden begyndelsen af november 2016 har 16 medlemsstater (i det følgende benævnt »de berørte medlemsstater«), nemlig Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Kroatien, Italien, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Rumænien, Slovakiet, Sverige og Det Forenede Kongerige underrettet Kommissionen om udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i bedrifter på deres område, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab.

(5)

Højpatogen aviær influenza virus af subtype H5N8 er siden slutningen af oktober 2016 blevet påvist i et stort antal vilde fugle, navnlig trækfuglearter i ovennævnte medlemsstater samt i Irland, Spanien, Portugal og Slovenien.

(6)

I de fleste medlemsstater blev det virus, der forårsager sygdommen, først konstateret hos vilde fugle, før det blev påvist i bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab.

(7)

Også i nabotredjelande, såsom den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Serbien, Schweiz, Den Russiske Føderation og Ukraine, har man påvist højpatogen aviær influenza-virus af subtype H5N8 på deres område hos vilde fugle eller på bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab.

(8)

Som reaktion på udbruddene af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Danmark, Tyskland, Frankrig, Ungarn, Nederlandene, Østrig og Sverige vedtog Kommissionen en række gennemførelsesafgørelser om beskyttelsesforanstaltninger rettet til de pågældende medlemsstater.

(9)

Af hensyn til klarheden og for at holde medlemsstater, tredjelande og andre interessenter ajour med udviklingen i den epidemiologiske situation blev Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2122 (4) vedtaget for i én EU-retsakt at listeopføre de beskyttelses- og overvågningszoner, som den kompetente myndighed i de berørte medlemsstater har oprettet i overensstemmelse med direktiv 2005/94/EF efter udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 på bedrifter på deres område. De berørte medlemsstater er opført i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse.

(10)

Siden vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2122 har epidemien videreudviklet sig og udvidet sin geografiske rækkevidde, navnlig som følge af de vilde trækfugles igangværende årstidsbestemte træk og den lejlighedsvise afsmittende virkning på bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Der har også fundet efterfølgende virusspredning sted mellem bedrifter i visse områder med en høj koncentration af bedrifter, hvor fjerkræ ikke i tilstrækkelig grad kan beskyttes mod kontakt med vilde fugle.

(11)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2122 blev efterfølgende ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2219 (5), (EU) 2016/2279 (6), (EU) 2016/2367 (7), (EU) 2017/14 (8), (EU) 2017/116 (9) og (EU) 2017/155 (10) som følge af yderligere udbrud af aviær influenza af subtype H5N8 i Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Kroatien, Italien, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Rumænien, Slovakiet, Sverige og Det Forenede Kongerige.

(12)

Siden vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/155 har Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Italien, Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet, Sverige og Det Forenede Kongerige indberettet yderligere udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 hos fjerkræ og har truffet de nødvendige foranstaltninger, som kræves i henhold til direktiv 2005/94/EF, herunder oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner omkring udbruddene. Kommissionen gennemgik i samtlige tilfælde de foranstaltninger, som de berørte medlemsstater havde gennemført i henhold til direktiv 2005/94/EF, og fandt det godtgjort, at grænserne for de beskyttelses- og overvågningszoner, som de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater havde oprettet, lå tilstrækkelig langt fra enhver bedrift, hvor der var bekræftet et udbrud.

(13)

Desuden er overvågningszoner stadig gældende i Kroatien og Østrig på grund af tidligere udbrud i disse medlemsstater. Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2122 blev vedtaget og derefter ændret med henblik på hurtigt på EU-plan at identificere de beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet i de berørte medlemsstater i overensstemmelse med direktiv 2005/94/EF for at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen inden for EU og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer.

(14)

Den nuværende epidemiologiske situation udvikler sig fortsat. Der gøres fortsat fund af højpatogen aviær influenza-virus af subtype H5N8 hos vilde fugle og hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab i mange medlemsstater. Dertil kommer, at et højpatogen aviær influenza-virus af subtype H5N5 for nylig er blevet påvist hos adskillige vilde fugle af forskellige arter, som for de flestes vedkommende har været døde, da de blev fundet, i Tyskland, Italien, Kroatien, Grækenland, Polen, Nederlandene og Slovenien. Tyskland har desuden underrettet Kommissionen om udbrud i landet af højpatogen aviær influenza af subtype H5N5 på bedrifter, hvor der holdes fjerkræ.

(15)

Vilde fugle, især trækkende arter af vilde vandfugle, er kendt for at være den naturlige vært for aviær influenza-virus. Forekomsten af forskellige subtyper af højpatogen aviær influenza-virus hos vilde fugle er ikke usædvanlig, men udgør en vedvarende trussel med hensyn til direkte og indirekte indslæbning af disse virus på bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab med risiko for eventuel efterfølgende spredning af virusset fra en inficeret bedrift til andre bedrifter. Desuden øges risikoen for resortering og fremkomsten af nye influenzavirussubtyper.

(16)

Den 20. december 2016 offentliggjorde EFSA udtalelsen »Urgent request on avian influenza« (11), hvori den anbefaler, at forebyggelses- og bekæmpelsesforanstaltningerne bør rettes mod højpatogen aviær influenza af både subtype H5 og subtype H7, da der ikke foreligger nogen videnskabelig begrundelse for en differentieret tilgang.

(17)

Det anbefales ligeledes i sundhedskodeksen for terrestriske dyr fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), at der, for så vidt angår højpatogen aviær influenza af både subtype H5 og subtype H7, anvendes samme standarder for international handel med levende fjerkræ og fjerkræprodukter.

(18)

På grund af udviklingen i den epidemiologiske situation i Unionen og i lyset af, at forekomsten af virusset hos vilde fugle er af sæsonbetinget karakter, er der risiko for, at vi vil opleve yderligere udbrud af højpatogen aviær influenza af forskellige subtyper i Unionen i de kommende måneder.

(19)

Kommissionen vurderer derfor løbende sammen med medlemsstaterne den epidemiologiske situation og de foranstaltninger, der er gennemført.

(20)

Af hensyn til klarheden og under hensyntagen til den nuværende samforekomst af to og muligvis flere forskellige højpatogen aviær influenza-virus under den nuværende epidemi bør anvendelsesområdet for de nuværende beskyttelsesforanstaltninger i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2122 udvides til at omfatte alle højpatogen aviær influenza-virus, som defineret i bilag I til direktiv 2005/94/EF, og medlemsstaterne, tredjelande og andre interessenter bør holdes ajour med den nuværende epidemiologiske situation. De beskyttelses- og overvågningszoner, som er blevet oprettet af medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med direktiv 2005/94/EF, bør atter opføres i en enkelt retsakt, og varigheden af regionaliseringen bør fastsættes under hensyntagen til epidemiologien for højpatogen aviær influenza.

(21)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2122 bør derfor ophæves og erstattes af nærværende retsakt.

(22)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

a)

de beskyttelseszoner, der oprettes af deres kompetente myndigheder i henhold til artikel 16, stk. 1, litra a), i direktiv 2005/94/EF, som minimum omfatter de områder, der er angivet som beskyttelseszoner i del A i bilaget til denne afgørelse

b)

de foranstaltninger, der skal anvendes i beskyttelseszonerne, jf. artikel 29, stk. 1, i direktiv 2005/94/EF, som minimum opretholdes indtil de datoer, der er angivet for beskyttelseszonerne i del A i bilaget til denne afgørelse.

a)

de overvågningszoner, der oprettes af deres kompetente myndigheder i henhold til artikel 16, stk. 1, litra b), i direktiv 2005/94/EF, som minimum omfatter de områder, der er angivet som overvågningszoner i del B i bilaget til denne afgørelse

b)

de foranstaltninger, der skal anvendes i overvågningszonerne, jf. artikel 31 i direktiv 2005/94/EF, som minimum opretholdes indtil de datoer, der er angivet for overvågningszonerne i del B i bilaget til denne afgørelse.