ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 345

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

51. årgang
23. december 2008


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 1322/2008 af 28. november 2008 om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Østersøen

1

 

*

Rådets forordning (EF, Euratom) nr 1323/2008 af 18. december 2008 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2008 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner

10

 

*

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1324/2008 af 18. december 2008 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2008 af bidraget fra De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte til pensionsordningen

17

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1325/2008 af 22. december 2008 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

18

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1326/2008 af 15. december 2008 om godkendelse af mindre ændringer i varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Chaource (BOB))

20

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1327/2008 af 19. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1580/2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager

24

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1328/2008 af 22. december 2008 om ændring af bilag I, II, III, V, VII og VIII til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande

28

 

*

Kommissionens forordning (EF) Nr. 1329/2008 af 22. december 2008 om undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet for svinekød i form af støtte til privat oplagring i en del af Det Forenede Kongerige

56

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2008 af 22. december 2008 om 103. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban

60

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/110/EF af 16. december 2008 om ændring af Rådets direktiv 2004/49/EF om jernbanesikkerhed i EU (jernbanesikkerhedsdirektivet) ( 1 )

62

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/112/EF af 16. december 2008 om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF, 88/378/EØF, 1999/13/EF og direktiv 2000/53/EF, 2002/96/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF med henblik på at tilpasse disse til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger ( 1 )

68

 

*

Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre ( 1 )

75

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Rådet

 

 

2008/971/EF

 

*

Rådets beslutning af 16. december 2008 om ligestilling af forstligt formeringsmateriale produceret i tredjelande

83

 

 

2008/972/EF

 

*

Rådets beslutning af 18. december 2008 om ændring af bilag 13 til de fælles konsulære instrukser om udfyldning af visummærkater

88

 

 

Kommissionen

 

 

2008/973/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 15. december 2008 om ændring af Rådets direktiv 2002/56/EF for så vidt angår datoen i artikel 21, stk. 3, indtil hvilken medlemsstaterne har bemyndigelse til at forlænge gyldigheden af beslutninger om ligestilling af læggekartofler fra tredjelande (meddelt under nummer K(2008) 8135)  ( 1 )

90

 

 

III   Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

 

 

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

 

*

Rådets afgørelse 2008/974/FUSP af 18. december 2008 til støtte for den internationale Haag-adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben

91

 

*

Rådets afgørelse 2008/975/FUSP af 18. december 2008 om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (Athena)

96

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Kommissionens beslutning 2008/936/EF af 20. maj 2008 om den støtte, som Frankrig har ydet til Fonds de prévention des aléas pêche (fond til forebyggelse af risici i fiskeriet) og fiskerivirksomheder (Statsstøtte C 9/06) (meddelt under nummer K(2007) 5636) (EUT L 334 af 12.12.2008)

115

 

*

Berigtigelse til Kommissionens forordning (EF) nr. 1337/2007 af 15. november 2007 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 992/95 for så vidt angår fællesskabstoldkontingenter for visse fiskevarer med oprindelse i Norge (EUT L 298 af 16.11.2007)

115

 

*

Berigtigelse til Kommissionens direktiv 95/45/EF af 26. juli 1995 om specifikke renhedskriterier for farvestoffer til brug i levnedsmidler (EFT L 226 af 22.9.1995)

116

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1322/2008

af 28. november 2008

om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Østersøen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 20,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (2), særlig artikel 2,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande (3), særlig artikel 5 og artikel 8, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 4 i forordning (EF) nr. 2371/2002 vedtager Rådet de foranstaltninger, der er nødvendige for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige rådgivning, herunder især rapporten fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri samt på baggrund af rådgivning fra Det Regionale Rådgivende Råd for Østersøen.

(2)

Ifølge artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 påhviler det Rådet at fastsætte maksimale fiskerimuligheder for de enkelte fiskerier eller fiskerigrupper og fordele disse muligheder mellem medlemsstaterne.

(3)

For at fiskerimulighederne skal kunne forvaltes effektivt, bør der fastsættes særlige betingelser for fiskeriet.

(4)

Det er nødvendigt på fællesskabsplan at fastlægge principper og visse procedurer for fiskeriforvaltning, så medlemsstaterne kan forvalte de fartøjer, der fører deres flag.

(5)

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002 indeholder definitioner, der er relevante for fordelingen af fiskerimuligheder.

(6)

Ifølge artikel 2 i forordning (EF) nr. 847/96 skal det fastlægges, hvilke bestande de deri fastsatte forskellige foranstaltninger skal gælde for.

(7)

Fiskerimulighederne bør udnyttes i overensstemmelse med den gældende fællesskabslovgivning, navnlig Kommissionens forordning (EØF) nr. 2807/83 af 22. september 1983 om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster (4), Rådets forordning (EØF) nr. 2930/86 af 22. september 1986 om definition af fiskerfartøjers karakteristika (5), Kommissionens forordning (EØF) nr. 1381/87 af 20. maj 1987 om fastsættelse af mærknings- og dokumentationsbestemmelser for fiskerfartøjer (6), Rådets forordning (EØF) nr. 3880/91 af 17. december 1991 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (7), Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (8), Kommissionens forordning (EF) nr. 2244/2003 af 18. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende satellitbaserede fartøjsovervågningssystemer (9), Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger (10) og forordning (EF) nr. 1098/2007.

(8)

For at sikre, at fiskerimulighederne fastlægges på et niveau, der står i rimeligt forhold til en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, er der taget hensyn til de vejledende principper for fastsættelse af samlede tilladte fangstmængder (TAC’er) som beskrevet i meddelelsen fra Kommissionen til Rådet om fiskerimuligheder for 2009: Politikerklæring fra Europa-Kommissionen.

(9)

For at bidrage til at bevare fiskebestande bør visse supplerende foranstaltninger vedrørende tekniske betingelser for fiskeri gennemføres i 2009.

(10)

For at sikre EF-fiskernes udkomme er det vigtigt at åbne for disse fiskerier fra den 1. januar 2009. På grund af sagens hastende karakter er det absolut nødvendigt at fravige den periode på seks uger, der er nævnt i punkt I, nr. 3, i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Emne

Ved denne forordning fastsættes der for 2009 fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og dertil knyttede betingelser for udnyttelse af disse fiskerimuligheder.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning gælder for EF-fiskerfartøjer (EF-fartøjer), der fisker i Østersøen.

2.   Uanset stk. 1 gælder denne forordning ikke for fiskeri, som udelukkende drives med henblik på videnskabelige undersøgelser, der udføres med tilladelse fra en medlemsstat og under dennes myndighed, og som Kommissionen og den medlemsstat, i hvis farvande undersøgelserne foregår, på forhånd er blevet underrettet om.

Artikel 3

Definitioner

Ud over definitionerne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002 gælder følgende definitioner i denne forordning:

a)

»ICES-områder«: områder som fastsat af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og defineret i forordning (EØF) nr. 3880/91

b)

»Østersøen«: ICES-underafsnit 22-32

c)

»samlet tilladt fangstmængde (TAC)«: den mængde, der hvert år kan tages af hver bestand

d)

»kvote«: en andel af den TAC, som er tildelt Fællesskabet, en medlemsstat eller et tredjeland

e)

»dage ude af havn«: enhver sammenhængende periode på 24 timer eller del deraf, hvor et fartøj er ude af havn.

KAPITEL II

FISKERIMULIGHEDER OG DERTIL KNYTTEDE BETINGELSER

Artikel 4

Fangstbegrænsninger og fordeling heraf

Fangstbegrænsningerne, fordelingen af sådanne fangstbegrænsninger mellem medlemsstaterne og yderligere betingelser, jf. artikel 2 i forordning (EF) nr. 847/96, er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 5

Særlige fordelingsbestemmelser

1.   Fangstbegrænsningerne fordeles mellem medlemsstaterne som fastsat i bilag I, idet der dog er mulighed for følgende:

a)

udvekslinger, jf. artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002

b)

omfordelinger, jf. artikel 21, stk. 4, artikel 23, stk. 1, og artikel 32, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2847/93

c)

supplerende landinger, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96

d)

tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96

e)

nedsættelser, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 847/96.

2.   Med henblik på tilbageholdelse af kvoter, der skal overføres til 2010, kan artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 som undtagelse fra samme forordning anvendes på alle bestande, som der er fastsat en analytisk TAC for.

Artikel 6

Betingelser for fangster og bifangster

1.   Fisk fra bestande, som der er fastsat fangstbegrænsninger for, må kun opbevares om bord eller landes, hvis:

a)

fangsterne er taget af fartøjer fra en medlemsstat, der har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt, eller

b)

andre arter end sild og brisling er blandet med andre arter, og ikke hverken sorteres om bord eller ved ladning, og fangsterne er taget med trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på under 32 mm.

2.   Samtlige landinger afskrives på kvoten eller, hvis Fællesskabets andel ikke er blevet fordelt som kvoter mellem medlemsstaterne, på Fællesskabets andel, medmindre det drejer sig om fangster taget i henhold til stk. 1, litra b).

3.   Hvis en medlemsstats sildekvote er opbrugt, må fartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag og er registreret i Fællesskabet, og som udøver de fiskerier, som kvoten gælder for, ikke lande usorterede fangster, der indeholder sild.

4.   Hvis en medlemsstats brislingkvote er opbrugt, må fartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag og er registreret i Fællesskabet, og som udøver de fiskerier, som kvoten gælder for, ikke lande usorterede fangster, der indeholder brisling.

Artikel 7

Fiskeriindsatsbegrænsninger

1.   Der er fastsat fiskeriindsatsbegrænsninger i bilag II.

2.   De i stk. 1 omhandlede begrænsninger finder anvendelse for ICES-underafsnit 27 og 28.2, medmindre Kommissionen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1098/2007 har besluttet at udelukke disse underafsnit fra begrænsningerne i artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 3, 4 og 5, og artikel 13 i nævnte forordning.

3.   De i stk. 1 omhandlede begrænsninger finder ikke anvendelse på ICES-underafsnit 28.1, medmindre Kommissionen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1098/2007 har besluttet, at begrænsningerne i artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 3, 4 og 5, i forordning (EF) nr. 1098/2007 finder anvendelse for dette underafsnit.

Artikel 8

Tekniske overgangsforanstaltninger

Der er fastsat tekniske overgangsforanstaltninger i bilag III.

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 9

Dataoverførsel

Når medlemsstaterne i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93 sender Kommissionen data om de landede fangstmængder af de enkelte bestande, skal de anvende bestandskoderne som fastsat i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 10

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2008.

På Rådets vegne

M. BARNIER

Formand


(1)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(2)  EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3.

(3)  EUT L 248 af 22.9.2007, s. 1.

(4)  EFT L 276 af 10.10.1983, s. 1.

(5)  EFT L 274 af 25.9.1986, s. 1.

(6)  EFT L 132 af 21.5.1987, s. 9.

(7)  EFT L 365 af 31.12.1991, s. 1.

(8)  EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1.

(9)  EUT L 333 af 20.12.2003, s. 17.

(10)  EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1.


BILAG I

Fangstbegrænsninger og dertil knyttede betingelser for forvaltningen fra år til år af fangstbegrænsningerne for EF-fartøjer i områder, hvor der er fastsat fangstbegrænsninger, opdelt efter art og område

I nedenstående skemaer fastsættes TAC’er og kvoter (i tons levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand og fordelingen heraf mellem medlemsstaterne samt dertil knyttede betingelser for forvaltningen af kvoterne fra år til år.

Fiskebestandene er for hvert område anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navne. I disse skemaer anvendes følgende koder for de forskellige arter:

Videnskabeligt navn

Alfa-3-ISO-kode

Almindeligt navn

Clupea harengus

HER

Sild

Gadus morhua

COD

Torsk

Platichthys flesus

FLX

Skrubbe

Pleuronectes platessa

PLE

Rødspætte

Psetta maxima

TUR

Pighvar

Salmo salar

SAL

Atlantisk laks

Sprattus sprattus

SPR

Brisling


Art

:

Sild

Clupea harengus

Område

:

Underafsnit 30-31

HER/3D30, HER/3D31.

Finland

67 777

 

Sverige

14 892

 

EF

82 669

 

TAC

82 669

Analytisk TAC.

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes.

Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes.


Art

:

Sild

Clupea harengus

Område

:

Underafsnit 22-24

HER/3B23, HER/3C22, HER/3D24.

Danmark

3 809

 

Tyskland

14 994

 

Polen

3 536

 

Finland

2

 

Sverige

4 835

 

EF

27 176

 

TAC

27 176

Analytisk TAC.

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes.


Art

:

Sild

Clupea harengus

Område

:

EF-farvande i underafsnit 25-27, 28.2, 29 og 32

HER/3D25, HER/3D26, HER/3D27, HER/3D28, HER/3D29, HER/3D32.

Danmark

3 159

 

Tyskland

838

 

Estland

16 134

 

Letland

3 982

 

Litauen

4 192

 

Polen

35 779

 

Finland

31 493

 

Sverige

48 032

 

EF

143 609

 

TAC

Ikke relevant

Analytisk TAC.

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes.


Art

:

Sild

Clupea harengus

Område

:

Underafsnit 28.1

HER/03D.RG

Estland

16 113

 

Letland

18 779

 

EF

34 892

 

TAC

34 892

Analytisk TAC.

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes.

Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes.


Art

:

Torsk

Gadus morhua

Område

:

EF-farvande i underafsnit 25-32

COD/3D25, COD/3D26, COD/3D27, COD/3D28, COD/3D29, COD/3D30, COD/3D31, COD/3D32.

Danmark

10 241

 

Tyskland

4 074

 

Estland

998

 

Letland

3 808

 

Litauen

2 509

 

Polen

11 791

 

Finland

784

 

Sverige

10 375

 

EF

44 580

 

TAC

Ikke relevant

Analytisk TAC.

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes.


Art

:

Torsk

Gadus morhua

Område

:

EF-farvande i underafsnit 22-24

COD/3B23, COD/3C22, COD/3D24.

Danmark

7 130

 

Tyskland

3 487

 

Estland

158

 

Letland

590

 

Litauen

383

 

Polen

1 908

 

Finland

140

 

Sverige

2 541

 

EF

16 337

 

TAC

16 337

Analytisk TAC.

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes.


Art

:

Rødspætte

Pleuronectes platessa

Område

:

EF-farvande i underafsnit 22-32

PLE/3B23, PLE/3C22, PLE/3D24, PLE/3D25, PLE/3D26, PLE/3D27, PLE/3D28, PLE/3D29, PLE/3D30, PLE/3D31, PLE/3D32.

Danmark

2 179

 

Tyskland

242

 

Polen

456

 

Sverige

164

 

EF

3 041

 

TAC

3 041

Præventiv TAC.

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes.


Art

:

Atlantisk laks

Salmo salar

Område

:

EF-farvande i underafsnit 22-31

SAL/3B23, SAL/3C22, SAL/3D24, SAL/3D25, SAL/3D26, SAL/3D27, SAL/3D28, SAL/3D29, SAL/3D30, SAL/3D31.

Danmark

64 184 (1)

 

Tyskland

7 141 (1)

 

Estland

6 523 (1)

 

Letland

40 824 (1)

 

Litauen

4 799 (1)

 

Polen

19 471 (1)

 

Finland

80 033 (1)

 

Sverige

86 758 (1)

 

EF

309 733 (1)

 

TAC

Ikke relevant

Analytisk TAC.

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes.


Art

:

Atlantisk laks

Salmo salar

Område

:

Underafsnit 32

SAL/3D32.

Estland

1 581 (2)

 

Finland

13 838 (2)

 

EF

15 419 (2)

 

TAC

Ikke relevant

Analytisk TAC.

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes.


Art

:

Brisling

Sprattus sprattus

Område

:

EF-farvande i underafsnit 22-32

SPR/3B23, SPR/3C22, SPR/3D24, SPR/3D25, SPR/3D26, SPR/3D27, SPR/3D28, SPR/3D29, SPR/3D30, SPR/3D31, SPR/3D32.

Danmark

39 453

 

Tyskland

24 994

 

Estland

45 813

 

Letland

55 332

 

Litauen

20 015

 

Polen

117 424

 

Finland

20 652

 

Sverige

76 270

 

EF

399 953

 

TAC

Ikke relevant

Analytisk TAC.

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes.

Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes.


(1)  Udtrykt i antal fisk.

(2)  Udtrykt i antal fisk.


BILAG II

Fiskeriindsatsbegrænsninger

1.

For så vidt angår fiskerfartøjer, der fører deres flag, sørger medlemsstaterne for, at fiskeri med trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 90 mm, fiskeri med gællegarn, indfiltringsgarn og toggergarn med en maskestørrelse på mindst 90 mm og fiskeri med bundliner, langliner (bortset fra flydeliner), håndliner og pilkeudstyr tillades i:

a)

201 dage ude af havn i underafsnit 22-24, undtagen i perioden 1. til 30. april, når artikel 8, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1098/2007 anvendes, og

b)

160 dage ude af havn i underafsnit 25-28 undtagen i perioden 1. juli til 31. august, når artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1098/2007 anvendes.

2.

Det maksimale antal dage ude af havn pr. år, hvor et fartøj må opholde sig i de to områder som fastsat i punkt 1, litra a) og b), og fiske med de i punkt 1 omhandlede redskaber, må ikke overstige det maksimale antal dage, der er tildelt for et af de to områder.


BILAG III

Tekniske overgangsforanstaltninger

Restriktioner i forbindelse med fiskeri efter skrubbe og pighvar

1.

Det er forbudt at beholde fisk af nedenstående arter om bord, når de er fanget i følgende geografiske områder og perioder:

Art

Geografisk område

Periode

Skrubbe (Platichthys flesus)

Underafsnit 26-28, 29 syd for 59°30′ N

15. februar til 15. maj

Underafsnit 32

15. februar til 31. maj

Pighvar (Psetta maxima)

Underafsnit 25-26, 28 syd for 56°50′ N

1. juni til 31. juli

2.

Uanset punkt 1 er det, når der fiskes med trawl, snurrevod og lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 105 mm eller med gællegarn, indfiltringsgarn eller toggergarn med en maskestørrelse på mindst 100 mm, tilladt at beholde bifangster af skrubbe og pighvar om bord og lande dem, hvis sådanne bifangster højst udgør 10 % udtrykt i levende vægt af den samlede fangst, der beholdes om bord og landes i de forbudsperioder, der er omhandlet i punkt 1.


23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/10


RÅDETS FORORDNING (EF, EURATOM) Nr 1323/2008

af 18. december 2008

om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2008 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, særlig artikel 13,

under henvisning til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber, der er fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (1), særlig vedtægtens artikel 63, 64, 65 og 82 og bilag VII, XI og XIII til vedtægten samt artikel 20, stk. 1, og artikel 64 og 92 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtning:

For at sikre tjenestemændene og de øvrige ansatte ved Fællesskaberne en købekraftsudvikling, der er parallel med udviklingen for de nationale tjenestemænd i medlemsstaterne, bør der foretages en tilpasning af vederlag og pensioner for tjenestemænd og øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber på grundlag af den årlige undersøgelse i 2008 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Med virkning fra den 1. juli 2008 ændres datoen »den 1. juli 2007« til »den 1. juli 2008« i vedtægtens artikel 63, stk. 2.

Artikel 2

Med virkning fra den 1. juli 2008 udskiftes i vedtægtens artikel 66 den tabel over den månedlige grundløn, som danner grundlag for beregningen af vederlag og pensioner, med følgende tabel:

1.7.2008

LØNTRIN

LØNKLASSE

1

2

3

4

5

16

16 299,08

16 983,99

17 697,68

 

 

15

14 405,66

15 011,01

15 641,79

16 076,97

16 299,08

14

12 732,20

13 267,22

13 824,73

14 209,36

14 405,66

13

11 253,14

11 726,01

12 218,75

12 558,70

12 732,20

12

9 945,89

10 363,83

10 799,33

11 099,79

11 253,14

11

8 790,51

9 159,90

9 544,81

9 810,36

9 945,89

10

7 769,34

8 095,82

8 436,01

8 670,72

8 790,51

9

6 866,80

7 155,35

7 456,03

7 663,46

7 769,34

8

6 069,10

6 324,13

6 589,88

6 773,22

6 866,80

7

5 364,07

5 589,48

5 824,35

5 986,40

6 069,10

6

4 740,94

4 940,16

5 147,76

5 290,97

5 364,07

5

4 190,20

4 366,28

4 549,76

4 676,34

4 740,94

4

3 703,44

3 859,06

4 021,22

4 133,10

4 190,20

3

3 273,22

3 410,76

3 554,09

3 652,97

3 703,44

2

2 892,98

3 014,55

3 141,22

3 228,61

3 273,22

1

2 556,91

2 664,35

2 776,31

2 853,56

2 892,98

Artikel 3

Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes de justeringskoefficienter, der i henhold til vedtægtens artikel 64 anvendes på vederlag til tjenestemænd og øvrige ansatte, som anført i kolonne 2 i nedenstående tabel.

Med virkning fra den 1. januar 2009 fastsættes de justeringskoefficienter, der i henhold til vedtægtens bilag VII, artikel 17, stk. 3, anvendes på overførsler for tjenestemænd og øvrige ansatte, som anført i kolonne 3 i nedenstående tabel.

Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes de justeringskoefficienter, der i henhold til vedtægtens bilag XIII, artikel 20, stk. 1, anvendes på pensioner, som anført i kolonne 4 i nedenstående tabel.

Med virkning fra den 16. maj 2008 fastsættes de justeringskoefficienter, der i henhold til vedtægtens artikel 64 anvendes på vederlag til tjenestemænd og øvrige ansatte, som anført i kolonne 5 i nedenstående tabel.

Med virkning fra den 1. maj 2008 fastsættes de justeringskoefficienter, der i henhold til vedtægtens artikel 64 anvendes på vederlag til tjenestemænd og øvrige ansatte, som anført i kolonne 6 i nedenstående tabel.

Med virkning fra den 16. maj 2008 fastsættes de justeringskoefficienter, der i henhold til vedtægtens bilag XIII, artikel 20, stk. 1, anvendes på pensioner, som anført i kolonne 7 i nedenstående tabel.

Land/Sted

Vederlag

1.7.2008

Overførsel

1.1.2009

Pension

1.7.2008

Vederlag

16.5.2008

Vederlag

1.5.2008

Pension

16.5.2008

1

2

3

4

5

6

7

Bulgarien

 

62,5

100,0

70,5

 

 

Tjekkiet

98,1

91,1

100,0

 

 

 

Danmark

139,4

136,4

136,4

 

 

 

Tyskland

98,9

99,4

100,0

 

 

 

Bonn

98,0

 

 

 

 

 

Karlsruhe

96,4

 

 

 

 

 

München

105,3

 

 

 

 

 

Estland

 

81,9

100,0

85,0

 

 

Grækenland

95,0

94,9

100,0

 

 

 

Spanien

101,6

96,0

100,0

 

 

 

Frankrig

115,5

106,3

106,3

 

 

 

Irland

121,9

118,5

118,5

 

 

 

Italien

111,5

107,6

107,6

 

 

 

Varese

98,6

 

 

 

 

 

Cypern

89,2

91,9

100,0

 

 

 

Letland

 

79,8

100,0

 

85,1

 

Litauen

 

71,9

100,0

76,3

 

 

Ungarn

94,0

81,6

100,0

 

 

 

Malta

85,0

86,7

100,0

 

 

 

Nederlandene

109,1

101,5

101,5

 

 

 

Østrig

107,8

106,9

106,9

 

 

 

Polen

 

84,6

100,0

93,8

 

 

Portugal

91,7

91,0

100,0

 

 

 

Rumænien

 

66,9

100,0

 

75,2

 

Slovenien

 

86,0

100,0

90,2

 

 

Slovakiet

87,3

81,9

100,0

 

 

 

Finland

119,8

116,2

116,2

 

 

 

Sverige

115,3

111,5

111,5

 

 

 

Det For. Kongerige

 

105,4

 

125,6

 

105,4

Culham

 

 

 

100,9

 

 

Artikel 4

Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes den godtgørelse under forældreorlov, der er omhandlet i vedtægtens artikel 42a, andet og tredje afsnit, til 878,32 EUR og 1 171,09 EUR for enlige forsørgere.

Artikel 5

Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes grundbeløbet for det husstandstillæg, der er omhandlet i vedtægtens bilag VII, artikel 1, stk. 1, til 164,27 EUR.

Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes det børnetilskud, der er omhandlet i vedtægtens bilag VII, artikel 2, stk. 1, til 358,96 EUR.

Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes det uddannelsestillæg, der er omhandlet i vedtægtens bilag VII, artikel 3, stk. 1, til 243,55 EUR.

Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes det uddannelsestillæg, der er omhandlet i vedtægtens bilag VII, artikel 3, stk. 2, til 87,69 EUR.

Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes det minimumsbeløb for udlandstillægget, der er omhandlet i vedtægtens artikel 69 og bilag VII, artikel 4, stk. 1, andet afsnit, til 486,88 EUR.

Artikel 6

Med virkning fra den 1. januar 2009 tilpasses den kilometergodtgørelse, der er omhandlet i vedtægtens bilag VII, artikel 8, stk. 2, andet afsnit, således:

 

0 EUR pr. km for strækningen mellem 0 og 200 km

 

0,3651 EUR pr. km for strækningen mellem 201 og 1 000 km

 

0,6085 EUR pr. km for strækningen mellem 1 001 og 2 000 km

 

0,3651 EUR pr. km for strækningen mellem 2 001 og 3 000 km

 

0,1216 EUR pr. km for strækningen mellem 3 001 og 4 000 km

 

0,0586 EUR pr. km for strækningen mellem 4 001 og 10 000 km

 

0 EUR pr. km for en strækning ud over 10 000 km.

Ovennævnte kilometergodtgørelse forhøjes med et fast tillæg på:

182,54 EUR, hvis afstanden med jernbane mellem tjenestestedet og hjemstedet er på mellem 725 km og 1 450 km

365,04 EUR, hvis afstanden med jernbane mellem tjenestestedet og hjemstedet er på mere end 1 450 km.

Artikel 7

Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes det dagpengebeløb, der er omhandlet i vedtægtens bilag VII, artikel 10, stk. 1, til:

37,73 EUR for en tjenestemand, der har ret til husstandstillæg

30,42 EUR for en tjenestemand, der ikke har ret til husstandstillæg.

Artikel 8

Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes det minimumsbeløb for bosættelsespenge, der er omhandlet i artikel 24, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte, til:

1 074,14 EUR for en ansat, der har ret til husstandstillæg

638,68 EUR for en ansat, der ikke har ret til husstandstillæg.

Artikel 9

Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes i forbindelse med den arbejdsløshedsunderstøttelse, der er omhandlet i artikel 28a, stk. 3, andet afsnit, i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte, minimumsbeløbet til 1 288,19 EUR og maksimumsbeløbet til 2 576,39 EUR, og det faste fradrag fastsættes til 1 171,09 EUR.

Artikel 10

Med virkning fra den 1. juli 2008 udskiftes tabellen over den månedlige grundløn i artikel 63 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte med følgende tabel:

1.7.2008

 

LØNTRIN

KATEGORI

GRUPPE

1

2

3

4

A

I

6 565,32

7 378,56

8 191,80

9 005,04

II

4 765,00

5 229,31

5 693,62

6 157,93

III

4 004,25

4 182,62

4 360,99

4 539,36

B

IV

3 846,60

4 223,18

4 599,76

4 976,34

V

3 021,43

3 220,60

3 419,77

3 618,94

C

VI

2 873,61

3 042,79

3 211,97

3 381,15

VII

2 571,98

2 659,49

2 747,00

2 834,51

D

VIII

2 324,67

2 461,59

2 598,51

2 735,43

IX

2 238,75

2 269,94

2 301,13

2 332,32

Artikel 11

Med virkning fra den 1. juli 2008 udskiftes tabellen over den månedlige grundløn i artikel 93 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte med følgende tabel:

FUNKTIONS-GRUPPE

1.7.2008

LØNTRIN

LØNKLASSE

1

2

3

4

5

6

7

IV

18

5 618,70

5 735,55

5 854,82

5 976,58

6 100,87

6 227,74

6 357,25

17

4 965,96

5 069,23

5 174,64

5 282,26

5 392,10

5 504,24

5 618,70

16

4 389,04

4 480,31

4 573,49

4 668,59

4 765,68

4 864,79

4 965,96

15

3 879,15

3 959,82

4 042,17

4 126,23

4 212,03

4 299,63

4 389,04

14

3 428,49

3 499,79

3 572,57

3 646,87

3 722,70

3 800,12

3 879,15

13

3 030,19

3 093,21

3 157,53

3 223,19

3 290,22

3 358,65

3 428,49

III

12

3 879,08

3 959,75

4 042,09

4 126,14

4 211,95

4 299,53

4 388,94

11

3 428,46

3 499,75

3 572,53

3 646,82

3 722,65

3 800,06

3 879,08

10

3 030,18

3 093,19

3 157,51

3 223,17

3 290,20

3 358,62

3 428,46

9

2 678,17

2 733,86

2 790,71

2 848,74

2 907,98

2 968,45

3 030,18

8

2 367,05

2 416,27

2 466,52

2 517,81

2 570,17

2 623,61

2 678,17

II

7

2 678,11

2 733,81

2 790,67

2 848,71

2 907,97

2 968,45

3 030,19

6

2 366,93

2 416,16

2 466,42

2 517,72

2 570,08

2 623,54

2 678,11

5

2 091,91

2 135,42

2 179,84

2 225,18

2 271,46

2 318,70

2 366,93

4

1 848,85

1 887,30

1 926,56

1 966,63

2 007,53

2 049,29

2 091,91

I

3

2 277,64

2 324,91

2 373,16

2 422,41

2 472,69

2 524,01

2 576,39

2

2 013,53

2 055,32

2 097,98

2 141,52

2 185,96

2 231,33

2 277,64

1

1 780,05

1 816,99

1 854,70

1 893,20

1 932,49

1 972,59

2 013,53

Artikel 12

Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes det minimumsbeløb for bosættelsespenge, der er omhandlet i artikel 94 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte, til:

807,93 EUR for en ansat, der har ret til husstandstillæg

479,00 EUR for en ansat, der ikke har ret til husstandstillæg.

Artikel 13

Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes i forbindelse med den arbejdsløshedsunderstøttelse, der er omhandlet i artikel 96, stk. 3, andet afsnit, i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte, minimumsbeløbet til 966,15 EUR og maksimumsbeløbet til 1 932,29 EUR, og det faste fradrag fastsættes til 878,32 EUR.

Artikel 14

Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes de i artikel 1, stk. 1, første afsnit, i Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 300/76 (2) fastsatte tillæg for skifteholdsarbejde til 368,17 EUR, 555,70 EUR, 607,58 EUR og 828,33 EUR.

Artikel 15

Med virkning fra den 1. juli 2008 multipliceres beløbene i artikel 4 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 (3) med en koefficient på 5,314614.

Artikel 16

Med virkning fra den 1. juli 2008 udskiftes tabellen i vedtægtens bilag XIII, artikel 8, stk. 2, med følgende tabel:

1.7.2008

LØNTRIN

LØNKLASSE

1

2

3

4

5

6

7

8

16

16 299,08

16 983,99

17 697,68

17 697,68

17 697,68

17 697,68

 

 

15

14 405,66

15 011,01

15 641,79

16 076,97

16 299,08

16 983,99

 

 

14

12 732,20

13 267,22

13 824,73

14 209,36

14 405,66

15 011,01

15 641,79

16 299,08

13

11 253,14

11 726,01

12 218,75

12 558,70

12 732,20

 

 

 

12

9 945,89

10 363,83

10 799,33

11 099,79

11 253,14

11 726,01

12 218,75

12 732,20

11

8 790,51

9 159,90

9 544,81

9 810,36

9 945,89

10 363,83

10 799,33

11 253,14

10

7 769,34

8 095,82

8 436,01

8 670,72

8 790,51

9 159,90

9 544,81

9 945,89

9

6 866,80

7 155,35

7 456,03

7 663,46

7 769,34

 

 

 

8

6 069,10

6 324,13

6 589,88

6 773,22

6 866,80

7 155,35

7 456,03

7 769,34

7

5 364,07

5 589,48

5 824,35

5 986,40

6 069,10

6 324,13

6 589,88

6 866,80

6

4 740,94

4 940,16

5 147,76

5 290,97

5 364,07

5 589,48

5 824,35

6 069,10

5

4 190,20

4 366,28

4 549,76

4 676,34

4 740,94

4 940,16

5 147,76

5 364,07

4

3 703,44

3 859,06

4 021,22

4 133,10

4 190,20

4 366,28

4 549,76

4 740,94

3

3 273,22

3 410,76

3 554,09

3 652,97

3 703,44

3 859,06

4 021,22

4 190,20

2

2 892,98

3 014,55

3 141,22

3 228,61

3 273,22

3 410,76

3 554,09

3 703,44

1

2 556,91

2 664,35

2 776,31

2 853,56

2 892,98

 

 

 

Artikel 17

Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes det børnetilskud, der er omhandlet i vedtægtens bilag XIII, artikel 14, stk. 1, således:

1.7.08-31.12.08

344,55

Artikel 18

Med virkning fra den 1. juli 2008 fastsættes det uddannelsestillæg, der er omhandlet i vedtægtens bilag XIII, artikel 15, stk. 1, således:

1.7.08-31.8.08

70,14

Artikel 19

Med virkning fra den 1. juli 2008 og med henblik på anvendelse af vedtægtens bilag XIII, artikel 18, stk. 1, fastsættes den faste godtgørelse, der var nævnt i artikel 4a i bilag VII til vedtægten i dennes affattelse inden den 1. maj 2004, til:

127,01 EUR pr. måned for tjenestemænd i lønklasse C4 eller C5

194,73 EUR pr. måned for tjenestemænd i lønklasse C1, C2 eller C3.

Artikel 20

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2008.

På Rådets vegne

M. BARNIER

Formand


(1)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 300/76 af 9. februar 1976 om fastsættelse af de berettigede kategorier og af betingelserne for ydelse af tillæg samt satserne herfor, til tjenestemænd, som skal udføre deres arbejde i skifteholdstjeneste (EFT L 38 af 13.2.1976, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 af 29. februar 1968 om fastlæggelse af betingelserne for og fremgangsmåden ved opkrævning af skat til De Europæiske Fællesskaber (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 8).


23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/17


RÅDETS FORORDNING (EF, EURATOM) Nr. 1324/2008

af 18. december 2008

om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2008 af bidraget fra De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte til pensionsordningen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber, der er fastsat ved forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (1), særlig artikel 83a,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 13 i bilag XII til vedtægten fremlagde Eurostat den 1. september 2008 en rapport om den aktuarmæssige vurdering for 2008 af pensionsordningen, hvorved parametrene i nævnte bilag ajourføres. Det fremgår af denne vurdering, at bidraget af hensyn til at bibeholde den aktuarmæssige balance i pensionsordningen bør være på 10,9 % af grundlønnen.

(2)

Der bør derfor ske en tilpasning af bidraget fra tjenestemænd og øvrige ansatte ved Fællesskaberne, så det udgør 10,9 % af grundlønnen for at sikre en bibeholdelse af den aktuarmæssige balance i pensionsordningen.

(3)

I overensstemmelse med artikel 12 i bilag XII til vedtægten skal den rentesats, der benyttes ved beregning af den sammensatte rente, være lig med den i artikel 10 i det nævnte bilag omhandlede effektive rente, og den bør derfor tilpasses —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Det bidrag, der er omhandlet i artikel 83, stk. 2, i vedtægten, fastsættes med virkning fra den 1. juli 2008 til 10,9 %.

Artikel 2

Den rentesats, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, og artikel 8 i bilag VIII til vedtægten, samt i henholdsvis artikel 40, stk. 4, og artikel 110, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, fastsættes med virkning fra den 1. januar 2009 til 3,1 %.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2008.

På Rådets vegne

M. BARNIER

Formand


(1)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.


23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/18


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1325/2008

af 22. december 2008

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtninger:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 23. december 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2008.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

CR

110,3

MA

79,8

TR

84,6

ZZ

91,6

0707 00 05

JO

167,2

MA

69,8

TR

115,3

ZZ

117,4

0709 90 70

MA

127,3

TR

81,0

ZZ

104,2

0805 10 20

AR

13,6

BR

44,6

EG

51,1

MA

46,9

TR

71,3

UY

30,6

ZA

41,3

ZW

31,4

ZZ

41,4

0805 20 10

MA

74,4

TR

64,0

ZZ

69,2

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

CN

50,3

IL

65,1

TR

65,0

ZZ

60,1

0805 50 10

MA

64,0

TR

54,7

ZZ

59,4

0808 10 80

CA

79,3

CN

76,1

MK

37,6

US

86,9

ZA

118,0

ZZ

79,6

0808 20 50

CN

71,5

TR

107,0

US

116,0

ZZ

98,2


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/20


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1326/2008

af 15. december 2008

om godkendelse af mindre ændringer i varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Chaource (BOB))

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 9, stk. 2, andet punktum, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i henhold til artikel 9, stk. 1, første afsnit, og artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 gennemgået Frankrigs ansøgning om godkendelse af en ændring af dele af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Chaource«, der blev registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (2).

(2)

Formålet med ansøgningen er at ændre varespecifikationen og præcisere betingelserne for anvendelse af behandlinger og tilsætningsstoffer for mælk og fremstilling af Chaource. Gennem denne praksis sikres betegnelsens væsentlige kendetegn.

(3)

Kommissionen har gennemgået den pågældende ændring og konkluderet, at den er begrundet. Da der er tale om en ændring af mindre omfang, jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 510/2006, kan Kommissionen godkende den uden at følge den procedure, der er fastsat i samme forordnings artikel 5, 6 og 7.

(4)

I henhold til artikel 18, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2006 (3) og artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 bør der offentliggøres et resumé af varespecifikationen —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Chaource« ændres som anført i bilag I.

Artikel 2

Resuméet med hovedelementerne i varespecifikationen findes i bilag II.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2008.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

(2)  EFT L 148 af 21.6.1996, s. 1.

(3)  EUT L 369 af 23.12.2006, s. 1.


BILAG I

I varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Chaource« foretages følgende ændringer:

»Fremstillingsmetode«

I varespecifikationens punkt 5 om beskrivelse af fremstillingsmetoden indsættes følgende:

»(…) Mælken må kun løbes ved hjælp af løbe.

Koncentrering af mælken ved hjælp af delvis eliminering af den vandige del før koagulering forbydes.

Foruden mælkeråmaterialet må der som produktionshjælpe- eller tilsætningsstoffer i produktionsprocessen kun anvendes løbe, uskadelige bakterie-, gær- og skimmelkulturer samt calciumchlorid og salt.

Mælkeråstoffer, produkter under fremstilling, koagel eller frisk ost må ikke opbevares ved en temperatur under 0 °C.

Opbevaring af frisk ost og ost under lagring i modificeret atmosfære forbydes.«


BILAG II

RESUMÉ

Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

»CHAOURCE«

EF-Nr.: FR-PDO-0217-0114/29.03.2006

BOB (X) BGB ( )

Dette resumé indeholder de vigtigste oplysninger fra varespecifikationen til information.

1.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed

Navn:

Institut national de l’origine et de la qualité

Adresse:

51 rue d’Anjou, 75008 Paris, France

Tlf.

(33) 153 89 80 00

Fax

(33) 153 89 80 60

E-mail:

info@inao.gouv.fr

2.   Sammenslutning

Navn:

Syndicat de défense du fromage de Chaource

Adresse:

Ferme du Moulinet, 10150 Pont-Sainte-Marie, France

Tlf.

(33) 325 49 90 48

Fax

(33) 325 49 90 48

E-mail:

syndicat-chaource@wanadoo.fr

Sammensætning:

producent/forarbejdningsvirksomhed (X) andet ( )

3.   Produkttype

Kategori 1.3:

Oste

4.   Varespecifikation

(sammenfatning af betingelserne i artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1.   Navn

»Chaource«

4.2.   Beskrivelse

Fremstillet af komælk, med blød og saltet ostemasse og knopret skorpe; to flade cylindriske størrelser: stor (mellem 11 og 11,5 cm i diameter, 6 cm i tykkelse, ca. 450 gram) og lille (mellem 8,5 og 9 cm i diamenter, 6 cm i tykkelse, ca. 200 gram); mindst 50 % fedtstof.

4.3.   Geografisk område

Produktionsområdet dækker et afgrænset område inden for departementerne Aube og Yonne, der omfatter naturområdet »det fugtige Champagne« med kommunen Chaource som centrum.

 

Departementet Aube

Kantoner, som er fuldstændigt omfattet: Aix-en-Othe, Bar-sur-Seine, Bouilly, Chaource, Ervy-le-Châtel, Mussy-sur-Seine, Les Riceys og Troyes (7 kantoner)

 

Departement Yonne

 

Kantoner, som er fuldstændigt omfattet: Ancy-le-Franc, Crusy-le-Châtel, Flogny-la-Chapelle, Tonnerre

 

Kommuner, som er fuldstændigt omfattet: Bagneaux, Boeurs-en-Othe, Cérilly, Chigy, les Clérimois, Coulours, Flacy, Foissy-sur-Vanne, Fontaine-la-Gaillarde, Fournaudin, Maillot, Malay-le-Grand, Malay-le-petit, Noé, Saint-Clément, Saligny, Sens, les Sièges, Theil-sur-Vanne, Vareilles, Vaudeurs, Villeneuve-l'Archevêque, Villiers-Louis, Voisines.

 

Delvis omfattede kommuner: Arces-Dilo (den del, der ligger nord for route nationale 5), Cerisiers (den del, der ligger nord for route nationale 5), Lailly (den del, der ligger syd for route départementale 28), La Postolle (den del, der ligger syd for route départementale 28), Soucy (den del, der ligger syd for route nationale 439), Thorigny-sur-Oreuse (den del, der ligger syd for route départementale 28) og Vaumort (den del, der ligger nord for route nationale 5).

4.4.   Bevis for oprindelse

Alle erhvervsdrivende udfylder en »egnethedserklæring«, der registreres af INAO's tjenestegrene, og som gør det muligt for sidstnævnte at identificere alle erhvervsdrivende. Disse skal for INAO kunne fremvise de dokumenter mv., som er nødvendige for kontrollen af mælkens og ostenes oprindelse, kvalitet og produktionsbetingelser.

Som led i kontrollen med egenskaberne ved produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse foretages der en analytisk og organoleptisk undersøgelse, som sikrer, at osten opfylder kravene til kvalitet og særpræg.

4.5.   Fremstillingsmetode

Mælkeproduktionen og ostens fremstilling og modning skal foregå i det geografiske område.

En udpræget mælkeost, der afdrypper langsomt og af sig selv, og som udelukkende fremstilles af modnet og løbet komælk; koaguleringstiden er mindst 12 timer; osten modner i mindst to uger.

4.6.   Tilknytning

Osten har været kendt siden middelalderen og blev i 1513 af indbyggerne i Chaource tilbudt Monseigneur le Gouverneur de Langrès, og den mundtlige overlevering om osten går tilbage til første halvdel af det 19. århundrede; siden da sælges oste på regionale markeder og i storbyer som Lyon og Paris. Oprindelsesbetegnelsen blev anerkendt i 1970.

Området for oprindelsesbetegnelsen ligger i et afvandingsområde, der er præget af gennemtrængelig underbund, der hovedsagelig består af kalk og ler og omfatter et stort antal vandløb og kilder. Malkekøerne græsser på naturenge om sommeren og fodres om vinteren med hø høstet på stedet. Den traditionelle fremstillingsmetode tillader, at ostefabrikanterne kan opnå en værditilvækst for deres oste, og at landbrugsaktiviteterne i denne region har kunnet bevares.

4.7.   Kontrolinstans

Navn:

Institut national de l’origine et de la qualité

Adresse:

51 rue d’Anjou, 75008 Paris, France

Tlf.

(33) 153 89 80 00

Fax

(33) 153 89 80 60

E-mail:

info@inao.gouv.fr

Institut National de l’Origine et de la Qualité er et offentligt administrativt organ, der er underlagt landbrugsministeriet.

Kontrollen med produktionsbetingelserne for varer med oprindelsesbetegnelse sorterer under INAO.

Navn:

Direction générale de la concurrence, de la consommation et de la répression des Fraudes (DGCCRF)

Adresse:

59 boulevard Vincent-Auriol, 75703 Paris Cedex 13, France

Tlf.

(33) 144 87 17 17

Fax

(33) 144 97 30 37

DGCCRF er underlagt ministeriet for økonomi, industri og beskæftigelse.

4.8.   Mærkning

Pligtig angivelse af den kontrollerede oprindelsesbetegnelse og navnet.


23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/24


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1327/2008

af 19. december 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 1580/2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 103h og 127 sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 (2) fastsætter gennemførelsesbestemmelser vedrørende producentorganisationer for frugt og grøntsager.

(2)

For at sikre, at alle producenter kan deltage demokratisk i beslutningerne om producentorganisationen, bør medlemsstaterne kunne vedtage foranstaltninger, der gør det muligt at tillade, begrænse eller forbyde en juridisk persons beføjelser til at ændre, godkende eller afvise beslutninger, som er truffet af en producentorganisation, der er en klart defineret del af denne juridiske person.

(3)

Ifølge artikel 32, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1580/2007 kan en medlemsstat tillade, begrænse eller forbyde stemmeret for ikke-producenter, der er medlemmer af en producentorganisation, til beslutninger om driftsfonden. Det er ønskeligt, at denne bestemmelse også skal gælde for medlemmer af sammenslutninger af producentorganisationer, som ikke er producentorganisationer efter artikel 36, stk. 2, i nævnte forordning, for at opnå en mere fleksibel gennemførelse af de delvise driftsprogrammer, som gennemføres af sammenslutninger af producentorganisationer. Endvidere bør henvisningen til stemmeret til beslutninger om driftsfonden af hensyn til klarheden ændres til en henvisning til beslutninger om driftsprogrammer, da beslutninger om driftsfonde bør træffes direkte af producentorganisationen og ikke af sammenslutningen af producentorganisationer.

(4)

Af hensyn til retssikkerheden bør det gøres klart, at støtte for at fremme producentsammenslutningers oprettelse og forenkle deres administration, jf. artikel 103a, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007, er et standardbeløb, og at det ikke er nødvendigt at redegøre for støttens anvendelse i støtteansøgningen.

(5)

Det fastsættes i artikel 52, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1580/2007, at kun produktion fra producentorganisationens medlemmer, som producentorganisationen selv har afsat, eller som er i overensstemmelse med artikel 125a, stk. 2, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1234/2007, medregnes i værdien af den afsatte produktion. Dette muliggør, at produktion, som medlemmer selv afsætter under disse stykker, medregnes i værdien af den afsatte produktion for den producentorganisation, som producenten er medlem af, medens produktion, som medlemmerne selv afsætter under artikel 125a, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007, udelukkes. I producentorganisationernes interesse bør de produkter, som landbrugerne sælger direkte gennem en anden producentorganisation, medregnes i værdien af den afsatte produktion for den anden producentorganisation. Produkter, som landbrugerne sælger direkte på markedet, bør ikke medregnes i værdien af den afsatte produktion for den producentorganisation, som producenten er medlem af.

(6)

Af hensyn til retssikkerheden bør det være klart, at det støtteniveau, der er fastlagt for producentsammenslutninger i artikel 103a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 og i artikel 49 i forordning (EF) nr. 1580/2007, under visse omstændigheder kan overstige niveauet for foranstaltninger under landdistriktsudviklingsprogrammet.

(7)

Artikel 60, stk. 2, tredje og fjerde afsnit, i forordning (EF) nr. 1580/2007 begrænser støtten til miljøaktioner til de maksimumbeløb, der er fastlagt i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (3). Visse typer af miljøaktioner vedrører hverken direkte eller indirekte en bestemt parcel. Artikel 60, stk. 2, bør derfor ændres, således at sådanne aktioner udelukkes fra denne begrænsning.

(8)

Ifølge artikel 63, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1580/2007 skal medlemsstaterne sikre, at foranstaltninger vedrørende delvise driftsprogrammer finansieres fuldt ud med bidrag fra de deltagende producentorganisationer, der er betalt fra disse organisationers driftsfonde. Det er ønskeligt, at medlemmer af sammenslutninger af producentorganisationer, som ikke er producentorganisationer, får tilladelse til at finansiere aktioner eller investeringer, som gennemføres af sammenslutningen af producentorganisationer, såfremt disse medlemmer er producenter eller deres kooperativer. Imidlertid kan de i medfør af artikel 36, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1580/2007 kun have indirekte fordel af ordninger, der finansieres af Fællesskabet, f.eks. som resultat af stordriftsfordele.

(9)

Artikel 120 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsætter sanktioner i forlængelse af kontrol i første led af tilbagekøb. Der henvises specielt i artikel 120, litra a), b) og c), til kompensationen. Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør der i stedet henvises til EF-bidraget.

(10)

Ifølge artikel 103f, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 har medlemsstaterne pligt til at udarbejde en national strategi for bæredygtige driftsprogrammer. Af hensyn til gennemskueligheden skal den nationale strategi for et givet år integreres i medlemsstaternes årlige rapporter og fremsendes til Kommissionen.

(11)

Adskillige medlemsstater har specielt vanskeligt ved rettidigt at få udarbejdet de nationale regler for miljøforanstaltninger, jf. artikel 103f, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 og artikel 58 i forordning (EF) nr. 1580/2007, som indgår i deres nationale strategi for bæredygtige driftsprogrammer. Derfor bør medlemsstaterne som en overgangsforanstaltning have tilladelse til at udskyde beslutninger om driftsprogrammer for 2009 indtil senest den 1. marts 2009. Overslagene for alle driftsprogrammerne bør forelægges senest den 31. januar 2009 og de endeligt godkendte beløb senest den 15. marts 2009.

(12)

I henhold til punkt 15, andet afsnit, i bilag VIII til forordning (EF) nr. 1580/2007 skal kampagnemateriale bære Det Europæiske Fællesskabs emblem (kun i tilfælde af visuelle medier) og omfatte følgende tekst: »Kampagne finansieret med støtte fra Det Europæiske Fællesskab«. Det bør gøres klart, at denne forpligtelse udelukkende vedrører generisk reklame og salgsfremstød for kvalitetsmærker. Eventuel brug af Det Europæiske Fællesskabs emblem, som gøres af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og datterselskaber som anført i artikel 52, stk. 7, i nævnte forordning som reklamekampagner for deres mærker/varemærker, bør udtrykkeligt forbydes.

(13)

I henhold til punkt 2, litra a), sjette led, i bilag XIII til forordning (EF) nr. 1580/2007 skal medlemsstaterne informere om mængden af tilbagekøbte produkter fordelt på produkter og måneder. Det er imidlertid af hensyn til gennemskueligheden nødvendigt at fordele disse mængder på mængder, som afhændes ved gratis uddeling, og de samlede mængder.

(14)

Forordning (EF) nr. 1580/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(15)

For at ændringerne af artikel 52, stk. 5, og artikel 63, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1580/2007 kan indføres gnidningsfrit, bør disse ændringer anvendes fra den 1. januar 2010.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1580/2007 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 33 tilføjes følgende som stk. 2:

»Medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger for at begrænse eller forbyde en juridisk persons beføjelser til at ændre, godkende eller afvise beslutninger, som er truffet af en producentorganisation, der er en klart defineret del af denne juridiske person.«

2)

I artikel 36, stk. 2, foretages følgende ændringer:

a)

Litra b) udgår.

b)

Følgende afsnit tilføjes:

»Medlemsstaterne kan tillade, begrænse eller forbyde deres stemmeret til beslutninger om driftsprogrammer.«

3)

I artikel 49, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)

Litra a) og b) affattes således:

»a)

75 % i regioner, der er berettiget til støtte under konvergensmålet, og

b)

50 % i de øvrige regioner.«

b)

Følgende afsnit tilføjes:

»Medlemsstaten skal udbetale den resterende støtte som et standardbeløb. Det kræves ikke, at støtteansøgningen redegør for støttens anvendelse.«

4)

I artikel 52 affattes stk. 5 således:

»5.   Kun produktion fra producentorganisationens medlemmer, som producentorganisationen selv har afsat, medregnes i værdien af den afsatte produktion. Den produktion for producentorganisationens medlemmer, som afsættes af en anden producentorganisation, der er udpeget af deres egen organisation efter artikel 125a, stk. 2, litra b) og c), i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (4), medregnes i værdien af den anden producentorganisations afsatte produktion.

5)

I artikel 60, stk. 2, foretages følgende ændringer:

a)

Tredje afsnit affattes således:

»Med forbehold af bestemmelserne i artikel 103a, stk. 3, artikel 103d, stk. 1 og 3, og artikel 103e i forordning (EF) nr. 1234/2007 samt artikel 49 i nærværende forordning må støtteniveauet for foranstaltninger, der er omfattet af nærværende forordning, hvor det er relevant, ikke overstige det niveau, der finder anvendelse på foranstaltningerne under programmet til udvikling af landdistrikter.«

b)

Følgende tilføjes som femte afsnit:

»Fjerde afsnit anvendes ikke for miljøaktioner, der hverken direkte eller indirekte vedrører en bestemt parcel.«

6)

Artikel 63, stk. 3, litra a), affattes således:

»a)

foranstaltninger finansieres fuldt ud med bidrag fra medlemmer af sammenslutninger af producentorganisationer, der er producentorganisationer, udbetalt fra disse organisationers driftsfonde. Dog kan foranstaltningerne finansieres proportionalt med bidraget fra deltagende producentorganisationer af medlemmer af sammenslutninger af producentorganisationer, der ikke er producentorganisationer efter artikel 36, såfremt disse medlemmer er producenter eller deres kooperativer.«

7)

I artikel 120, litra a), b) og c), ændres ordet »godtgørelsen« til udtrykket »EF-bidraget«.

8)

I artikel 152 tilføjes følgende stk. 9 og 10:

»9.   Uanset artikel 65, stk. 2, tredje afsnit, i denne forordning kan medlemsstater dog efter behørig begrundelse træffe en beslutning om driftsprogrammerne og driftsfondene for 2009 senest den 1. marts 2009. I godkendelsesbeslutningen kan det fastsættes, at udgifter er finansieringsberettigede fra den 1. januar 2009.

10.   Uanset artikel 99, stk. 2, i denne forordning skal medlemsstater, der efter det foregående stykke har udskudt beslutninger om driftsprogrammer for 2009, senest den 31. januar 2009 meddele Kommissionen et overslag over driftsfonden for 2009 for alle driftsprogrammer. Driftsfondens samlede størrelse og den samlede fællesskabsfinansiering af denne driftsfond skal fremgå klart af denne meddelelse. Beløbene fordeles endvidere på kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger og andre foranstaltninger.

De medlemsstater, der omhandles i det foregående afsnit, meddeler senest den 15. marts 2009 den endeligt godkendte størrelse af driftsfonden for 2009 for alle driftsprogrammer samt ovennævnte fordeling af beløbene.«

9)

Bilag VIII og XIII ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, nr. 4, litra a), og nr. 6, anvendes fra den 1. januar 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2008.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.

(3)  EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.

(4)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1


BILAG

I bilagene til forordning (EF) nr. 1580/2007 foretages følgende ændringer:

1)

Bilag VIII, punkt 15, andet afsnit, affattes således:

»Kampagnemateriale for generisk reklame og salgsfremstød for kvalitetsmærker skal bære Det Europæiske Fællesskabs emblem (kun i tilfælde af visuelle medier) og omfatte følgende tekst: »Kampagne finansieret med støtte fra Det Europæiske Fællesskab«. Producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og datterselskaber som anført i artikel 52, stk. 7, må ikke gøre brug af Det Europæiske Fællesskabs emblem i reklamekampagner for deres mærker/varemærker.«;

2)

I bilag XIII foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, litra a), affattes således:

»a)

National lovgivning vedtaget for at gennemføre afsnit I, kapitel IV, afdeling IVa, og afsnit II, kapitel II, afdeling IA, i del II i forordning (EF) nr. 1234/2007, herunder den nationale strategi for bæredygtige driftsprogrammer, som anvendes for driftsprogrammer, der er gennemført i det år, der er genstand for rapporteringen«;

b)

Stk. 2, litra a), sjette led, affattes således:

»—

information om mængden af tilbagekøbte produkter fordelt på produkter og måneder og fordelt på samlede tilbagekøbte mængder og mængder, som afhændes ved gratis uddeling, udtrykt i tons«.


23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/28


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1328/2008

af 22. december 2008

om ændring af bilag I, II, III, V, VII og VIII til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 af 12. oktober 1993 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande, særlig artikel 19, (1) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De fælles regler for indførsel af visse tekstilvarer fra tredjelande bør ajourføres for at tage hensyn til den seneste udvikling på flere områder.

(2)

Tilsynet med dobbeltkontrol med Kina udløber den 31. december 2008.

(3)

Rådet har ved afgørelse 2008/939/EF (2) godkendt undertegnelsen og den midlertidige anvendelse af en bilateral aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Belarus om handel med tekstilvarer.

(4)

Ændringer til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (3) påvirker også visse koder i bilag I til forordning (EØF) nr. 3030/93.

(5)

Forordning (EØF) nr. 3030/93 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det tekstiludvalg, der er nedsat ved artikel 17 i forordning (EØF) nr. 3030/93 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I, II, III, V, VII og VIII til forordning (EF) nr. 3030/93 ændres i overensstemmelse med bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2008.

På Kommissionens vegne

Catherine ASHTON

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 275 af 8.11.1993, s. 1.

(2)  EUT L 335 af 13.12.2008, s. 39.

(3)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.


BILAG

Bilag I, II, III, V, VII og VIII til forordning (EØF) nr. 3030/93 affattes således:

1)

Bilag I affattes således:

»

BILAG I

DE I ARTIKEL 1 OMHANDLEDE TEKSTILVARER (1)

1.

Medmindre andet fremgår af tariferingsbestemmelserne vedrørende den kombinerede nomenklatur, anses varebeskrivelsen kun for vejledende, idet varerne i de enkelte kategorier i dette bilag bestemmes ved de anførte KN-koder. Hvor udtrykket »ex« er angivet foran KN-koden, bestemmes varerne i de enkelte kategorier ved de anførte KN-koder og den tilsvarende varebeskrivelse.

2.

Såfremt det ikke er nærmere angivet, hvilket materiale varer med oprindelse i Kina under kategori 1 til 114 består af, anses disse for udelukkende at bestå af uld, fine dyrehår, bomuld eller kemofibre.

3.

Beklædningsgenstande, der hverken kendetegner sig som klæder til mænd og drenge eller som klæder til kvinder og piger, tariferes som beklædningsgenstande til kvinder og piger.

4.

Udtrykket »beklædningsgenstande til spædbørn« omfatter beklædningsgenstande til og med handelsstørrelse 86.

Kategori

Beskrivelse

KN-kode 2009

Ækvivalens

stk./kg

g/stk.

(1)

(2)

(3)

(4)

GRUPPE I A

1

Garn af bomuld, ikke i detailsalgsoplægninger

5204 11 005204 19 005205 11 005205 12 005205 13 005205 14 005205 15 105205 15 905205 21 005205 22 005205 23 005205 24 005205 26 005205 27 005205 28 005205 31 005205 32 005205 33 005205 34 005205 35 005205 41 005205 42 005205 43 005205 44 005205 46 005205 47 005205 48 005206 11 005206 12 005206 13 005206 14 005206 15 005206 21 005206 22 005206 23 005206 24 005206 25 005206 31 005206 32 005206 33 005206 34 005206 35 005206 41 005206 42 005206 43 005206 44 005206 45 00ex 5604 90 90

 

 

2

Vævede stoffer af bomuld, bortset fra drejervævet stof af bomuld, frottéstof, vævede bånd, fløjls-, plys- og chenillestoffer, tyl og knyttede netstoffer

5208 11 105208 11 905208 12 165208 12 195208 12 965208 12 995208 13 005208 19 005208 21 105208 21 905208 22 165208 22 195208 22 965208 22 995208 23 005208 29 005208 31 005208 32 165208 32 195208 32 965208 32 995208 33 005208 39 005208 41 005208 42 005208 43 005208 49 005208 51 005208 52 005208 59 105208 59 905209 11 005209 12 005209 19 005209 21 005209 22 005209 29 005209 31 005209 32 005209 39 005209 41 005209 42 005209 43 005209 49 005209 51 005209 52 005209 59 005210 11 005210 19 005210 21 005210 29 005210 31 005210 32 005210 39 005210 41 005210 49 005210 51 005210 59 005211 11 005211 12 005211 19 005211 20 005211 31 005211 32 005211 39 005211 41 005211 42 005211 43 005211 49 105211 49 905211 51 005211 52 005211 59 005212 11 105212 11 905212 12 105212 12 905212 13 105212 13 905212 14 105212 14 905212 15 105212 15 905212 21 105212 21 905212 22 105212 22 905212 23 105212 23 905212 24 105212 24 905212 25 105212 25 90ex 5811 00 00ex 6308 00 00

 

 

2 a)

Bortset fra stoffer, ublegede og blegede

5208 31 005208 32 165208 32 195208 32 965208 32 995208 33 005208 39 005208 41 005208 42 005208 43 005208 49 005208 51 005208 52 005208 59 105208 59 905209 31 005209 32 005209 39 005209 41 005209 42 005209 43 005209 49 005209 51 005209 52 005209 59 005210 31 005210 32 005210 39 005210 41 005210 49 005210 51 005210 59 005211 31 005211 32 005211 39 005211 41 005211 42 005211 43 005211 49 105211 49 905211 51 005211 52 005211 59 005212 13 105212 13 905212 14 105212 14 905212 15 105212 15 905212 23 105212 23 905212 24 105212 24 905212 25 105212 25 90ex 5811 00 00ex 6308 00 00

 

 

3

Vævet stof af korte kemofibre, syntetiske eller regenererede, bortset fra vævede bånd, fløjls- og plysstoffer (inklusive håndklædefrottéstof af bomuld) og chenillestoffer

5512 11 005512 19 105512 19 905512 21 005512 29 105512 29 905512 91 005512 99 105512 99 905513 11 205513 11 905513 12 005513 13 005513 19 005513 21 005513 23 105513 23 905513 29 005513 31 005513 39 005513 41 005513 49 005514 11 005514 12 005514 19 105514 19 905514 21 005514 22 005514 23 005514 29 005514 30 105514 30 305514 30 505514 30 905514 41 005514 42 005514 43 005514 49 005515 11 105515 11 305515 11 905515 12 105515 12 305515 12 905515 13 115515 13 195515 13 915515 13 995515 19 105515 19 305515 19 905515 21 105515 21 305515 21 905515 22 115515 22 195515 22 915515 22 995515 29 005515 91 105515 91 305515 91 905515 99 205515 99 405515 99 80ex 5803 00 90ex 5905 00 70ex 6308 00 00

 

 

3 a)

Bortset fra stoffer, ublegede og blegede

5512 19 105512 19 905512 29 105512 29 905512 99 105512 99 905513 21 005513 23 105513 23 905513 29 005513 31 005513 39 005513 41 005513 49 005514 21 005514 22 005514 23 005514 29 005514 30 105514 30 305514 30 505514 30 905514 41 005514 42 005514 43 005514 49 005515 11 305515 11 905515 12 305515 12 905515 13 195515 13 995515 19 305515 19 905515 21 305515 21 905515 22 195515 22 99ex 5515 29 005515 91 305515 91 905515 99 405515 99 80ex 5803 00 90ex 5905 00 70ex 6308 00 00

 

 

GRUPPE I B

4

Skjorter, T-shirts, pully-shirts (undtagen af uld eller fine dyrehår), undertrøjer og lign., af trikotage

6105 10 006105 20 106105 20 906105 90 106109 10 006109 90 206110 20 106110 30 10

6,48

154

5

Sweatere, pullovere, slipovere, cardiganer, cardigansæt, jumpere, trøjer og veste (undtagen tilskårne og syede); anorakker, vindjakker, blousonjakker og lign., af trikotage

ex 6101 90 806101 20 906101 30 906102 10 906102 20 906102 30 906110 11 106110 11 306110 11 906110 12 106110 12 906110 19 106110 19 906110 20 916110 20 996110 30 916110 30 99

4,53

221

6

Shorts og andre korte benklæder (bortset fra badedragter) til mænd og drenge, vævede; lange benklæder til kvinder og piger, vævede af uld, bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre; underdele af forede træningsdragter, af bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre, bortset fra varer i kategori 16 og 29

6203 41 106203 41 906203 42 316203 42 336203 42 356203 42 906203 43 196203 43 906203 49 196203 49 506204 61 106204 62 316204 62 336204 62 396204 63 186204 69 186211 32 426211 33 426211 42 426211 43 42

1,76

568

7

Skjorter, skjortebluser og bluser, også af trikotage, af uld, bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre, til kvinder og piger

6106 10 006106 20 006106 90 106206 20 006206 30 006206 40 00

5,55

180

8

Skjorter (herunder sports- og arbejdsskjorter), ikke af trikotage, til mænd og drenge, af uld, bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre

ex 6205 90 806205 20 006205 30 00

4,60

217

GRUPPE II A

9

Håndklædefrottéstof og lignende frottéstof af bomuld; håndklæder, vaskeklude, viskestykker og lignende køkkentekstiler, ikke af trikotage, af vævet frottéstof af bomuld

5802 11 005802 19 00ex 6302 60 00

 

 

20

Sengelinned, ikke af trikotage

6302 21 006302 22 906302 29 906302 31 006302 32 906302 39 90

 

 

22

Garn af korte syntetiske fibre, ikke i detailsalgsoplægninger

5508 10 105509 11 005509 12 005509 21 005509 22 005509 31 005509 32 005509 41 005509 42 005509 51 005509 52 005509 53 005509 59 005509 61 005509 62 005509 69 005509 91 005509 92 005509 99 00

 

 

22 a)

Acryl

ex 5508 10 105509 31 005509 32 005509 61 005509 62 005509 69 00

 

 

23

Garn af korte regenererede fibre, ikke i detailsalgsoplægninger

5508 20 105510 11 005510 12 005510 20 005510 30 005510 90 00

 

 

32

Vævede fløjls-, plys- og chenillestoffer, bortset fra håndklædefrottéstof og lignende frottéstof af bomuld samt vævede bånd og tuftet tekstilstof, af uld, bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre

5801 10 005801 21 005801 22 005801 23 005801 24 005801 25 005801 26 005801 31 005801 32 005801 33 005801 34 005801 35 005801 36 005802 20 005802 30 00

 

 

32 a)

Skudfløjl, riflet

5801 22 00

 

 

39

Dækketøj, håndklæder, vaskeklude, viskestykker og lignende køkkentekstiler, ikke af trikotage, ikke af frottéstof

6302 51 006302 53 90ex 6302 59 906302 91 006302 93 90ex 6302 99 90

 

 

GRUPPE II B

12

Strømpebenklæder, strømper, understrømper, sokker, ankelsokker og lign., af trikotage (ikke til spædbørn), herunder også støttestrømper, bortset fra varer under kategori 70

6115 10 10ex 6115 10 906115 22 006115 29 006115 30 116115 30 906115 94 006115 95 006115 96 106115 96 996115 99 00

24,3 par

41

13

Trusser og andre underbenklæder til mænd og drenge, trusser og andre underbenklæder til kvinder og piger, af trikotage, af uld, bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre

6107 11 006107 12 006107 19 006108 21 006108 22 006108 29 00ex 6212 10 10

17

59

14

Frakker, kapper og slag, vævede, til mænd og drenge, af uld, bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre, bortset fra parkacoats under kategori 21

6201 11 00ex 6201 12 10ex 6201 12 90ex 6201 13 10ex 6201 13 906210 20 00

0,72

1 389

15

Frakker, kapper og slag, jakker og blazere, vævede, til kvinder og piger, af uld, bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre, bortset fra parkacoats under kategori 21

6202 11 00ex 6202 12 10ex 6202 12 90ex 6202 13 10ex 6202 13 906204 31 006204 32 906204 33 906204 39 196210 30 00

0,84

1 190

16

Jakkesæt, ikke af trikotage, til mænd og drenge, af uld, bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre, undtagen skisæt; forede træningsdragter til mænd og drenge, med yderstof af et og samme stof, af bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre

6203 11 006203 12 006203 19 106203 19 306203 22 806203 23 806203 29 186203 29 306211 32 316211 33 31

0,80

1 250

17

Jakker og blazere, ikke af trikotage, til mænd og drenge, af uld, bomuld eller syntetiske fibre eller regenererede fibre

6203 31 006203 32 906203 33 906203 39 19

1,43

700

18

Undertrøjer, underbenklæder, pyjamas og anden natbeklædning, badekåber, slåbrokker og lign., til mænd eller drenge, ikke af trikotage

6207 11 006207 19 006207 21 006207 22 006207 29 006207 91 006207 99 106207 99 90

Undertrøjer, underkjoler, underskørter, trusser, pyjamas og anden natbeklædning, hjemmedragter, badekåber, slåbrokker og lign., til kvinder og piger, ikke af trikotage

6208 11 006208 19 006208 21 006208 22 006208 29 006208 91 006208 92 006208 99 00ex 6212 10 10

 

 

19

Lommetørklæder, ikke af trikotage

6213 20 00ex 6213 90 00

59

17

21

Parkacoats; anorakker, vindjakker, blousonjakker og lign., ikke af trikotage, af uld, bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre; overdele af forede træningsdragter, af bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre, bortset fra varer i kategori 16 og 29

ex 6201 12 10ex 6201 12 90ex 6201 13 10ex 6201 13 906201 91 006201 92 006201 93 00ex 6202 12 10ex 6202 12 90ex 6202 13 10ex 6202 13 906202 91 006202 92 006202 93 006211 32 416211 33 416211 42 416211 43 41

2,3

435

24

Pyjamas og anden natbeklædning, badekåber, slåbrokker, og lign., af trikotage, til mænd og drenge

6107 21 006107 22 006107 29 006107 91 00ex 6107 99 00

Pyjamas og anden natbeklædning, hjemmedragter, badekåber, slåbrokker og lign., af trikotage, til kvinder og piger

6108 31 006108 32 006108 39 006108 91 006108 92 00ex 6108 99 00

3,9

257

26

Kjoler til kvinder og piger, af uld, bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre

6104 41 006104 42 006104 43 006104 44 006204 41 006204 42 006204 43 006204 44 00

3,1

323

27

Nederdele, også buksenederdele, til kvinder og piger

6104 51 006104 52 006104 53 006104 59 006204 51 006204 52 006204 53 006204 59 10

2,6

385

28

Benklæder, overalls, shorts og andre korte benklæder (bortset fra badedragter) af trikotage, af uld, bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre

6103 41 006103 42 006103 43 00ex 6103 49 006104 61 006104 62 006104 63 00ex 6104 69 00

1,61

620

29

Dragter, kostumer og sæt, ikke af trikotage, til kvinder og piger, af uld, bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre, undtagen skidragter og skisæt; forede træningsdragter til kvinder og piger, med yderstof af et og samme stof, af bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre

6204 11 006204 12 006204 13 006204 19 106204 21 006204 22 806204 23 806204 29 186211 42 316211 43 31

1,37

730

31

Brystholdere, vævede eller af trikotage

ex 6212 10 106212 10 90

18,2

55

68

Beklædningsgenstande og tilbehør til beklædningsgenstande til spædbørn, bortset fra vanter af trikotage under kategori 10 og 87, og strømper og vævede sokker under kategori 88, ikke af trikotage

6111 90 196111 20 906111 30 90ex 6111 90 90ex 6209 90 10ex 6209 20 00ex 6209 30 00ex 6209 90 90

 

 

73

Træningsdragter af trikotage, af uld, bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre

6112 11 006112 12 006112 19 00

1,67

600

76

Arbejds- og beskyttelsesbeklædning, ikke af trikotage, til mænd og drenge

6203 22 106203 23 106203 29 116203 32 106203 33 106203 39 116203 42 116203 42 516203 43 116203 43 316203 49 116203 49 316211 32 106211 33 10

Kitler og forklæder samt anden arbejds- og beskyttelsesbeklædning, ikke af trikotage, til kvinder og piger

6204 22 106204 23 106204 29 116204 32 106204 33 106204 39 116204 62 116204 62 516204 63 116204 63 316204 69 116204 69 316211 42 106211 43 10

 

 

77

Skidragter og skisæt, ikke af trikotage

ex 6211 20 00

 

 

78

Beklædningsgenstande, ikke af trikotage, bortset fra beklædningsgenstande under kategori 6, 7, 8, 14, 15, 16, 17, 18, 21, 26, 27, 29, 68, 72, 76, 77

6203 41 306203 42 596203 43 396203 49 396204 61 856204 62 596204 62 906204 63 396204 63 906204 69 396204 69 506210 40 006210 50 006211 32 906211 33 90ex 6211 39 006211 41 006211 42 906211 43 90

 

 

83

Frakker, jakker og andre beklædningsgenstande, herunder også skidragter og skisæt, af trikotage, bortset fra beklædningsgenstande under kategori 4, 5, 7, 13, 24, 26, 27, 28, 68, 69, 72, 73, 74, 75

ex 6101 90 206101 20 106101 30 106102 10 106102 20 106102 30 106103 31 006103 32 006103 33 00ex 6103 39 006104 31 006104 32 006104 33 00ex 6104 39 006112 20 006113 00 906114 20 006114 30 00ex 6114 90 00

 

 

GRUPPE III A

33

Stoffer af garn af syntetiske filamenter, fremstillet af strimler og lign. af polyethylen eller polypropylen, af bredde på under 3 m

5407 20 11

Sække og poser til emballage, ikke af trikotage, fremstillet af strimler og lign.

6305 32 196305 33 90

 

 

34

Stoffer af garn af syntetiske filamenter, fremstillet af strimler og lign. af polyethylen eller polypropylen, af bredde på 3 m og derover

5407 20 19

 

 

35

Vævet stof af endeløse regenererede fibre, bortset fra cordvæv til fremstilling af dæk under kategori 114

5407 10 005407 20 905407 30 005407 41 005407 42 005407 43 005407 44 005407 51 005407 52 005407 53 005407 54 005407 61 105407 61 305407 61 505407 61 905407 69 105407 69 905407 71 005407 72 005407 73 005407 74 005407 81 005407 82 005407 83 005407 84 005407 91 005407 92 005407 93 005407 94 00ex 5811 00 00ex 5905 00 70

 

 

35 a)

Bortset fra stoffer, ublegede og blegede

ex 5407 10 00ex 5407 20 90ex 5407 30 005407 42 005407 43 005407 44 005407 52 005407 53 005407 54 005407 61 305407 61 505407 61 905407 69 905407 72 005407 73 005407 74 005407 82 005407 83 005407 84 005407 92 005407 93 005407 94 00ex 5811 00 00ex 5905 00 70

 

 

36

Vævet stof af endeløse regenererede fibre, bortset fra cordvæv til fremstilling af dæk henhørende under kategori 114

5408 10 005408 21 005408 22 105408 22 905408 23 005408 24 005408 31 005408 32 005408 33 005408 34 00ex 5811 00 00ex 5905 00 70

 

 

36 a)

Bortset fra stoffer, ublegede og blegede

ex 5408 10 005408 22 105408 22 905408 23 005408 24 005408 32 005408 33 005408 34 00ex 5811 00 00ex 5905 00 70

 

 

37

Vævet stof af korte regenererede fibre

5516 11 005516 12 005516 13 005516 14 005516 21 005516 22 005516 23 105516 23 905516 24 005516 31 005516 32 005516 33 005516 34 005516 41 005516 42 005516 43 005516 44 005516 91 005516 92 005516 93 005516 94 00ex 5803 00 90ex 5905 00 70

 

 

37 a)

Bortset fra stoffer, ublegede og blegede

5516 12 005516 13 005516 14 005516 22 005516 23 105516 23 905516 24 005516 32 005516 33 005516 34 005516 42 005516 43 005516 44 005516 92 005516 93 005516 94 00ex 5803 00 90ex 5905 00 70

 

 

38 A

Trikotagestof af syntetiske fibre til forhæng og gardiner

6005 31 106005 32 106005 33 106005 34 106006 31 106006 32 106006 33 106006 34 10

 

 

38 B

Stores, ikke af trikotage

ex 6303 91 00ex 6303 92 90ex 6303 99 90

 

 

40

Gardiner, forhæng, undergardiner, kapper, sengeforhæng og lign., ikke af trikotage, af uld, bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre

ex 6303 91 00ex 6303 92 90ex 6303 99 906304 19 10ex 6304 19 906304 92 00ex 6304 93 00ex 6304 99 00

 

 

41

Garn af endeløse syntetiske filamenter, ikke i detailsalgsoplægninger, bortset fra enkelttrådet garn, snoet 50 omgange og derunder pr. meter, eller ikke snoet

5401 10 125401 10 145401 10 165401 10 185402 11 005402 19 005402 20 005402 31 005402 32 005402 33 005402 34 005402 39 00ex 5402 44 005402 48 005402 49 005402 51 005402 52 005402 59 105402 59 905402 61 005402 62 005402 69 105402 69 90ex 5604 90 10ex 5604 90 90

 

 

42

Garn af endeløse kemofibre, ikke i detailsalgsoplægninger

5401 20 10

Garn af endeløse kemofibre; garn af regenererede filamenter, ikke i detailsalgsoplægninger, bortset fra enkelttrådet garn af rayonviscose, snoet 250 gange og derunder pr. meter, og enkelttrådet garn af celluloseacetat

5403 10 005403 31 00ex 5403 32 00ex 5403 33 005403 39 005403 41 005403 42 005403 49 00ex 5604 90 10

 

 

43

Garn af kemofilamenter, garn af korte regenererede fibre, garn af bomuld, i detailsalgsoplægninger

5204 20 005207 10 005207 90 005401 10 905401 20 905406 00 005508 20 905511 30 00

 

 

46

Uld og fine dyrehår, kartet eller kæmmet

5105 10 005105 21 005105 29 005105 31 005105 39 00

 

 

47

Garn af uld og fine dyrehår, kartet, ikke i detailsalgsoplægninger

5106 10 105106 10 905106 20 105106 20 915106 20 995108 10 105108 10 90

 

 

48

Garn af uld og fine dyrehår, kæmmet, ikke i detailsalgsoplægninger

5107 10 105107 10 905107 20 105107 20 305107 20 515107 20 595107 20 915107 20 995108 20 105108 20 90

 

 

49

Garn af uld og fine dyrehår, i detailsalgsoplægninger

5109 10 105109 10 905109 90 00

 

 

50

Vævet stof af uld eller fine dyrehår

5111 11 005111 19 105111 19 905111 20 005111 30 105111 30 305111 30 905111 90 105111 90 915111 90 935111 90 995112 11 005112 19 105112 19 905112 20 005112 30 105112 30 305112 30 905112 90 105112 90 915112 90 935112 90 99

 

 

51

Bomuld, kartet eller kæmmet

5203 00 00

 

 

53

Drejervævet stof af bomuld

5803 00 10

 

 

54

Korte regenererede fibre, herunder affald, kartede, kæmmede eller på anden måde beredt til spinding

5507 00 00

 

 

55

Korte syntetiske fibre, herunder affald, kartede, kæmmede eller på anden måde beredt til spinding

5506 10 005506 20 005506 30 005506 90 00

 

 

56

Korte syntetiske fibre, herunder affald, i detailsalgsoplægninger

5508 10 905511 10 005511 20 00

 

 

58

Gulvtæpper (herunder gulvløbere og måtter) knyttede, også konfektionerede

5701 10 105701 10 905701 90 105701 90 90

 

 

59

Gulvtæpper og anden gulvbelægning af tekstilmateriale, bortset fra varer henhørende under kategori 58

5702 10 005702 31 105702 31 805702 32 105702 32 90ex 5702 39 005702 41 105702 41 905702 42 105702 42 90ex 5702 49 005702 50 105702 50 315702 50 39ex 5702 50 905702 91 005702 92 105702 92 90ex 5702 99 005703 10 005703 20 125703 20 185703 20 925703 20 985703 30 125703 30 185703 30 825703 30 885703 90 205703 90 805704 10 005704 90 005705 00 105705 00 30ex 5705 00 90

 

 

60

Håndvævede tapisserier (af typerne Gobelin, Flandern, Aubusson, Beauvais og lign.) og håndbroderede tapisserier (med gobelinsting, korssting og lign.), også konfektionerede

5805 00 00

 

 

61

Vævede bånd og bånd bestående af sammenlimede parallelle garner eller fibre, bortset fra etiketter og lign. henhørende under kategori 62 Elastiske tekstilstoffer (undtagen trikotagestof) bestående af tekstil i forbindelse med gummitråde

ex 5806 10 005806 20 005806 31 005806 32 105806 32 905806 39 005806 40 00

 

 

62

Chenillegarn, overspundet garn (undtagen metalliseret garn og overspundet garn af hestehår)

5606 00 915606 00 99

Tyl og knyttede netstoffer, hånd- eller maskinfremstillede blonder og kniplinger, i løbende længder, strimler eller motiver

5804 10 105804 10 905804 21 105804 21 905804 29 105804 29 905804 30 00

Vævede etiketter, emblemer og lign., ikke broderede, i løbende længder eller tilskårne stykker

5807 10 105807 10 90

Agramaner, possementer og lign. arbejder i løbende længder, kvaster, pomponer og lign.

5808 10 005808 90 00

Broderier, i løbende længder, strimler eller motiver

5810 10 105810 10 905810 91 105810 91 905810 92 105810 92 905810 99 105810 99 90

 

 

63

Trikotagestof, med indhold af elastomergarn på 5 vægtprocent eller derover og trikotagestof, med indhold af gummitråde på 5 vægtprocent eller derover

5906 91 00ex 6002 40 006002 90 00ex 6004 10 006004 90 00

Blondestoffer og stoffer med opskåren luv, af syntetiske fibre

ex 6001 10 006003 30 106005 31 506005 32 506005 33 506005 34 50

 

 

65

Trikotagestof, bortset fra varer henhørende under kategori 38 A og 63, af uld, bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre

5606 00 10ex 6001 10 006001 21 006001 22 00ex 6001 29 006001 91 006001 92 00ex 6001 99 00ex 6002 40 006003 10 006003 20 006003 30 906003 40 00ex 6004 10 006005 90 106005 21 006005 22 006005 23 006005 24 006005 31 906005 32 906005 33 906005 34 906005 41 006005 42 006005 43 006005 44 006006 10 006006 21 006006 22 006006 23 006006 24 006006 31 906006 32 906006 33 906006 34 906006 41 006006 42 006006 43 006006 44 00

 

 

66

Plaider og lignende tæpper, ikke af trikotage, af uld, bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre

6301 10 006301 20 906301 30 90ex 6301 40 90ex 6301 90 90

 

 

GRUPPE III B

10

Handsker, vanter og luffer, af trikotage

6111 90 116111 20 106111 30 10ex 6111 90 906116 10 206116 10 806116 91 006116 92 006116 93 006116 99 00

17 par

59

67

Tilbehør til beklædningsgenstande, af trikotage, ikke til spædbørn; husholdningslinned af enhver art, af trikotage; gardiner, rullegardiner, gardinkapper eller sengekapper og andre boligtekstiler, af trikotage; plaider og lignende tæpper, af trikotage, andre varer af trikotage, også dele af beklædningsgenstande eller af tilbehør til beklædningsgenstande

5807 90 906113 00 106117 10 006117 80 106117 80 806117 90 006301 20 106301 30 106301 40 106301 90 106302 10 006302 40 00ex 6302 60 006303 12 006303 19 006304 11 006304 91 00ex 6305 20 006305 32 11ex 6305 32 906305 33 10ex 6305 39 00ex 6305 90 006307 10 106307 90 10

 

 

67 a)

Sække og poser til emballage, fremstillet af strimler og lign., af polyethylen eller polypropylen

6305 32 116305 33 10

 

 

69

Underkjoler og underskørter til kvinder eller piger, af trikotage

6108 11 006108 19 00

7,8

128

70

Strømpebukser og trikoter, af syntetiske fibre, med enkelttråd på under 67 decitex (6,7 tex)

ex 6115 10 906115 21 006115 30 19

Strømper til kvinder, af syntetiske fibre

ex 6115 10 906115 96 91

30,4 pairs

33

72

Badebeklædning af uld, bomuld, eller syntetiske eller regenererede fibre

6112 31 106112 31 906112 39 106112 39 906112 41 106112 41 906112 49 106112 49 906211 11 006211 12 00

9,7

103

74

Dragter, kostumer og sæt, af trikotage, til kvinder og piger, af uld, bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre, undtagen skidragter og skisæt

6104 13 006104 19 20ex 6104 19 906104 22 006104 23 006104 29 10ex 6104 29 90

1,54

650

75

Dragter, kostumer og sæt, af trikotage, til mænd og drenge, af uld, bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre, undtagen skidragter og skisæt

6103 10 106103 10 906103 22 006103 23 006103 29 00

0,80

1 250

84

Sjaler, tørklæder, mantiller, slør og lign., ikke af trikotage, af uld, bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre

6214 20 006214 30 006214 40 00ex 6214 90 00

 

 

85

Slips, butterfly og halsbind, ikke af trikotage, af uld, bomuld eller syntetiske eller regenererede fibre

6215 20 006215 90 00

17,9

56

86

Korsetter, hofteholdere, brystholdere, seler, sokkeholdere, strømpebånd og lign. (herunder sådanne varer af trikotage), også elastiske

6212 20 006212 30 006212 90 00

8,8

114

87

Handsker, vanter og luffer, ikke af trikotage

ex 6209 90 10ex 6209 20 00ex 6209 30 00ex 6209 90 906216 00 00

 

 

88

Strømper og sokker, ikke af trikotage; andet tilbehør til beklædningsgenstande, dele af beklædningsgenstande eller tilbehør til beklædningsgenstande, ikke til spædbørn, ikke af trikotage

ex 6209 90 10ex 6209 20 00ex 6209 30 00ex 6209 90 906217 10 006217 90 00

 

 

90

Sejlgarn, reb og tovværk, af syntetiske fibre, også flettet

5607 41 005607 49 115607 49 195607 49 905607 50 115607 50 195607 50 305607 50 90

 

 

91

Telte

6306 22 006306 29 00

 

 

93

Sække og poser til emballage af tekstilstof, bortset fra varer fremstillet af strimler og lign., af polyethylen eller polypropylen

ex 6305 20 00ex 6305 32 90ex 6305 39 00

 

 

94

Vat af tekstilmaterialer samt varer af vat; tekstilfibre, hvis længde ikke overstiger 5 mm (flok), støv og nopper af tekstilmaterialer

5601 10 105601 10 905601 21 105601 21 905601 22 105601 22 905601 29 005601 30 00

 

 

95

Filt og varer deraf, også imprægneret eller overtrukket, bortset fra gulvbelægning

5602 10 195602 10 31ex 5602 10 385602 10 905602 21 00ex 5602 29 005602 90 00ex 5807 90 10ex 5905 00 706210 10 106307 90 91

 

 

96

Fiberdug samt varer deraf, også imprægneret eller overtrukket

5603 11 105603 11 905603 12 105603 12 905603 13 105603 13 905603 14 105603 14 905603 91 105603 91 905603 92 105603 92 905603 93 105603 93 905603 94 105603 94 90ex 5807 90 10ex 5905 00 706210 10 90ex 6301 40 90ex 6301 90 906302 22 106302 32 106302 53 106302 93 106303 92 106303 99 10ex 6304 19 90ex 6304 93 00ex 6304 99 00ex 6305 32 90ex 6305 39 006307 10 30ex 6307 90 99

 

 

97

Net og netstoffer af sejlgarn, reb og tovværk samt konfektionerede fiskenet af garn, sejlgarn, reb og tovværk

5608 11 205608 11 805608 19 115608 19 195608 19 305608 19 905608 90 00

 

 

98

Andre varer fremstillet af garn, sejlgarn, reb og tovværk, undtagen tekstilstof, varer fremstillet af sådant stof og varer under kategori 97

5609 00 005905 00 10

 

 

99

Tekstilstof, overtrukket med vegetabilske carbohydratgummier eller stivelsesholdige substanser, af den art der anvendes til fremstilling af bogbind, etuier mv.; kalkerlærred; etuier mv.; præpareret malerlærred; buckram og lignende stivede tekstilstoffer af den art, der anvendes til fremstilling af hatte

5901 10 005901 90 00

Linoleum, også i tilskårne stykker; gulvbelægningsmaterialer bestående af tekstilunderlag med overtræk eller belægning, også i tilskårne stykker

5904 10 005904 90 00

Tekstilstoffer (bortset fra trikotagestof) imprægneret, overtrukket eller lamineret med gummi, bortset fra stoffer til dæk

5906 10 005906 99 105906 99 90

Tekstilstoffer, imprægneret eller overtrukket på anden måde; malede teaterkulisser, malede atelierbagtæpper og lign., bortset fra stoffer under kategori 100

5907 00 00

 

 

100

Tekstilstoffer, imprægneret, overtrukket eller lamineret med cellulosederivater eller anden plast

5903 10 105903 10 905903 20 105903 20 905903 90 105903 90 915903 90 99

 

 

101

Sejlgarn, reb og tovværk, også flettet, bortset fra varer af syntetiske fibre

ex 5607 90 90

 

 

109

Presenninger, sejl og markiser

6306 12 006306 19 006306 30 00

 

 

110

Luftmadrasser, vævede

6306 40 00

 

 

111

Lejrudstyr, af vævet stof, bortset fra luftmadrasser og telte

6306 91 006306 99 00

 

 

112

Andre varer fremstillet af tekstilstoffer, bortset fra varer henhørende under kategori 113 og 114

6307 20 00ex 6307 90 99

 

 

113

Gulvklude, karklude og støveklude, undtagen af trikotage

6307 10 90

 

 

114

Tekstilstoffer og varer til teknisk brug

5902 10 105902 10 905902 20 105902 20 905902 90 105902 90 905908 00 005909 00 105909 00 905910 00 005911 10 00ex 5911 20 005911 31 115911 31 195911 31 905911 32 105911 32 905911 40 005911 90 105911 90 90

 

 

GRUPPE IV

115

Garn af hør eller ramie

5306 10 105306 10 305306 10 505306 10 905306 20 105306 20 905308 90 125308 90 19

 

 

117

Vævet stof af hør eller ramie

5309 11 105309 11 905309 19 005309 21 005309 29 005311 00 10ex 5803 00 905905 00 30

 

 

118

Dækketøj, håndklæder, vaskeklude, viskestykker og lignende varer, af hør eller ramie, undtagen af trikotage

6302 29 106302 39 206302 59 10ex 6302 59 906302 99 10ex 6302 99 90

 

 

120

Gardiner, rullegardiner, gardinkapper og sengekapper samt andre boligtekstiler, ikke af trikotage, af hør eller ramie

ex 6303 99 906304 19 30ex 6304 99 00

 

 

121

Sejlgarn, reb og tovværk, også flettet, af hør eller ramie

ex 5607 90 90

 

 

122

Brugte sække og poser til emballage, af hør, ikke af trikotage

ex 6305 90 00

 

 

123

Vævet fløjls-, plys- og chenillestof, af hør eller ramie, undtagen vævede bånd

5801 90 10ex 5801 90 90

Sjaler, tørklæder, mantiller, slør og lign., af hør eller ramie, ikke af trikotage

ex 6214 90 00

 

 

GRUPPE V

124

Syntetiske stabelfibre

5501 10 005501 20 005501 30 005501 40 005501 90 005503 11 005503 19 005503 20 005503 30 005503 40 005503 90 005505 10 105505 10 305505 10 505505 10 705505 10 90

 

 

125 A

Garn af endeløse syntetiske fibre, ikke i detailsalgsoplægninger, bortset fra garn under kategori 41

ex 5402 44 005402 45 005402 46 005402 47 00

 

 

125 B

Monofilamenter, strimler (kunstige strå og lign.) og imiteret catgut af håndlavet syntetisk materiale

5404 11 005404 12 005404 19 005404 90 105404 90 90ex 5604 90 10ex 5604 90 90

 

 

126

Korte kemofibre, stabelfibre

5502 00 105502 00 405502 00 805504 10 005504 90 005505 20 00

 

 

127 A

Garn af endeløse regenererede fibre, ikke i detailsalgsoplægninger, bortset fra garn under kategori 42

ex 5403 31 00ex 5403 32 00ex 5403 33 00

 

 

127 B

Monofilamenter, strimler (kunstige strå og lign.) og imiteret catgut af håndlavet regenereret materiale

5405 00 00ex 5604 90 90

 

 

128

Grove dyrehår, kartet eller kæmmet

5105 40 00

 

 

129

Garn af hestehår og andre grove dyrehår

5110 00 00

 

 

130 A

Garn af natursilke, undtagen garn spundet af silkeaffald

5004 00 105004 00 905006 00 10

 

 

130 B

Garn af natursilke, undtagen garn henhørende under kategori 130 A; fishgut

5005 00 105005 00 905006 00 90ex 5604 90 90

 

 

131

Garn af andre vegetabilske tekstilfibre

5308 90 90

 

 

132

Papirgarn

5308 90 50

 

 

133

Garn af hamp

5308 20 105308 20 90

 

 

134

Metalliseret garn

5605 00 00

 

 

135

Vævet stof af grove dyrehår eller hestehår

5113 00 00

 

 

136

Vævet stof af natursilke eller af affald af natursilke

5007 10 005007 20 115007 20 195007 20 215007 20 315007 20 395007 20 415007 20 515007 20 595007 20 615007 20 695007 20 715007 90 105007 90 305007 90 505007 90 905803 00 30ex 5905 00 90ex 5911 20 00

 

 

137

Vævede fløjls-, plys- og chenillestoffer og vævede bånd af natursilke eller af silkeaffald

ex 5801 90 90ex 5806 10 00

 

 

138

Vævet stof af papirgarn og af andre tekstilfibre, undtagen af ramie

5311 00 90ex 5905 00 90

 

 

139

Vævet stof af metaltråd eller af metalliseret tråd

5809 00 00

 

 

140

Trikotagestof, undtagen stof af uld eller fine dyrehår, bomuld eller kemofibre

ex 6001 10 00ex 6001 29 00ex 6001 99 006003 90 006005 90 906006 90 00

 

 

141

Plaider og lignende tæpper af tekstilmaterialer, undtagen af uld eller fine dyrehår, bomuld eller kemofibre

ex 6301 90 90

 

 

142

Gulvtæpper, også af sisal og andre agavefibre eller af manilahamp

ex 5702 39 00ex 5702 49 00ex 5702 50 90ex 5702 99 00ex 5705 00 90

 

 

144

Filt af grove dyrehår

ex 5602 10 38ex 5602 29 00

 

 

145

Sejlgarn, reb og tovværk, også flettet, af Manila (abaca) eller af hamp

ex 5607 90 20ex 5607 90 90

 

 

146 A

Binde- og pressegarn til landbrugsmaskiner, af sisal eller andre agavefibre ex 5607 21 00

ex 5607 21 00

 

 

146 B

Sejlgarn, reb og tovværk, af sisal eller andre agavefibre, undtagen varer henhørende under kategori 146 A

ex 5607 21 005607 29 00

 

 

146 C

Sejlgarn, reb og tovværk, også flettet, af jute eller andre bastfibre henhørende under kode 5303

ex 5607 90 20

 

 

147

Affald af natursilke (herunder kokoner, der er uanvendelige til afhaspning), samt garnaffald og opkradset tekstilmateriale, undtagen ikke kartet eller ikke kæmmet

ex 5003 00 00

 

 

148 A

Garn af jute eller andre bastfibre henhørende under kode 5303

5307 10 005307 20 00

 

 

148 B

Garn af kokosfibre

5308 10 00

 

 

149

Vævet stof af jute eller andre bastfibre, af bredde over 150 cm

5310 10 90ex 5310 90 00

 

 

150

Vævet stof af jute eller andre bastfibre, af bredde 150 cm og derunder; sække og poser til emballage, af vævet stof af jute eller andre bastfibre, undtagen brugte varer

5310 10 10ex 5310 90 005905 00 506305 10 90

 

 

151 A

Gulvbelægning af kokosfibre

5702 20 00

 

 

151 B

Gulvtæpper og anden gulvbelægning af tekstilmateriale, af jute eller andre bastfibre, undtagen tuftede eller fremstillet ved »flocking«

ex 5702 39 00ex 5702 49 00ex 5702 50 90ex 5702 99 00

 

 

152

Nålefilt, af jute eller andre bastfibre, ikke imprægneret eller overtrukket, ikke til gulvbelægning

5602 10 11

 

 

153

Brugte sække og poser til emballage, af jute eller andre bastfibre henhørende under kode 5303

6305 10 10

 

 

154

Kokoner, anvendelige til afhaspning

5001 00 00

Natursilke, usnoet eller kun svagt snoet

5002 00 00

Affald af natursilke (herunder kokoner, der er uanvendelige til afhaspning), samt garnaffald og opkradset tekstilmateriale, ikke kartet eller kæmmet

ex 5003 00 00

Uld, ikke kartet eller kæmmet

5101 11 005101 19 005101 21 005101 29 005101 30 00

Fine eller grove dyrehår, ikke kartet eller kæmmet

5102 11 005102 19 105102 19 305102 19 405102 19 905102 20 00

Affald af uld eller af fine eller grove dyrehår, herunder garnaffald, men ikke opkradset tekstilmateriale

5103 10 105103 10 905103 20 005103 30 00

Opkradset tekstilmateriale af uld samt af fine eller grove dyrehår

5104 00 00

Hør, rå eller beredt, men ikke spundet; blår og affald af hør (herunder garnaffald og opkradset tekstilmateriale)

5301 10 005301 21 005301 29 005301 30 00

Ramie og andre vegetabilske tekstilfibre, rå eller beredt, men ikke spundet; blår og affald, undtagen af kokos og abaca

5305 00 00

Bomuld, ikke kartet eller kæmmet

5201 00 105201 00 90

Affald af bomuld (herunder garnaffald og opkradset tekstilmateriale)

5202 10 005202 91 005202 99 00

Hamp (cannabis sativa L.), rå eller beredt, men ikke spundet; blår og affald af hamp, herunder garnaffald og opkradset tekstilmateriale

5302 10 005302 90 00

Abaca (Manilahamp eller Musa textilis Nee), rå eller beredt, men ikke spundet; blår og affald af abaca (herunder garnaffald og opkradset tekstilmateriale)

5305 00 00

Jute og andre bastfibre (undtagen hør, hamp og ramie), rå eller beredt, men ikke spundet; blår og affald af jute og andre bastfibre (herunder garnaffald og opkradset tekstilmateriale)

5303 10 005303 90 00

Andre vegetabilske tekstilfibre, rå eller beredt, men ikke spundet; blår og affald af sådanne fibre (herunder garnaffald og opkradset tekstilmateriale)

5305 00 00

 

 

156

Bluser og pullovere af natursilke eller silkeaffald, til kvinder og piger, af trikotage

6106 90 30ex 6110 90 90

 

 

157

Beklædningsgenstande af trikotage, undtagen varer henhørende under kategori 1 til 123 og under kategori 156

ex 6101 90 20ex 6101 90 806102 90 106102 90 90ex 6103 39 00ex 6103 49 00ex 6104 19 90ex 6104 29 90ex 6104 39 006104 49 00ex 6104 69 006105 90 906106 90 506106 90 90ex 6107 99 00ex 6108 99 006109 90 906110 90 10ex 6110 90 90ex 6111 90 90ex 6114 90 00

 

 

159

Kjoler, bluser, herunder skjortebluser, af natursilke eller silkeaffald, ikke af trikotage

6204 49 106206 10 00

Sjaler, tørklæder, mantiller, slør og lign. af natursilke eller silkeaffald, ikke af trikotage

6214 10 00

Slips og halsbind, af natursilke eller silkeaffald

6215 10 00

 

 

160

Lommetørklæder af natursilke eller silkeaffald

ex 6213 90 00

 

 

161

Beklædningsgenstande, ikke af trikotage, undtagen varer henhørende under kategori 1 til 123 og kategori 159

6201 19 006201 99 006202 19 006202 99 006203 19 906203 29 906203 39 906203 49 906204 19 906204 29 906204 39 906204 49 906204 59 906204 69 906205 90 10ex 6205 90 806206 90 106206 90 90ex 6211 20 00ex 6211 39 006211 49 00

 

 

BILAG I A

Kategori

Beskrivelse

KN-kode 2009

Ækvivalens

stk./kg

g/stk.

(1)

(2)

(3)

(4)

163 (2)

Gaze samt varer deraf, i former eller pakninger til detailsalg

3005 90 31

 

 

BILAG I B

1.

Dette bilag omfatter tekstilråmaterialer (kategori 128 og 154), tekstilvarer undtagen af uld eller fine dyrehår, bomuld og kemofibre, samt kemofibre og endeløse kemofibre og garn af kategori 124, 125A, 125B, 126, 127A og 127B.

2.

Medmindre andet fremgår af tariferingsbestemmelserne vedrørende den kombinerede nomenklatur, anses varebeskrivelsen kun for vejledende, idet varerne i de enkelte kategorier i dette bilag bestemmes ved de anførte KN-koder. Hvor udtrykket »ex« er angivet foran KN-koden, bestemmes varerne i de enkelte kategorier ved de anførte KN-koder og den tilsvarende varebeskrivelse.

3.

Beklædningsgenstande, der hverken kendetegner sig som klæder til mænd og drenge eller som klæder til kvinder og piger, tariferes som beklædningsgenstande til kvinder og piger.

4.

Udtrykket »beklædningsgenstande til spædbørn« omfatter beklædningsgenstande til og med handelsstørrelse 86.

Kategori

Beskrivelse

KN-kode 2009

Ækvivalens

stk./kg

g/stk.

(1)

(2)

(3)

(4)

GRUPPE I

ex 20

Sengelinned, ikke af trikotage

ex 6302 29 90ex 6302 39 90

 

 

ex 32

Vævede fløjls-, plys- og chenillestoffer og tuftet tekstilstof

ex 5802 20 00ex 5802 30 00

 

 

ex 39

Dækketøj, håndklæder, vaskeklude, viskestykker og lignende køkkentekstiler, ikke af trikotage, undtagen varer henhørende under kategori 118

ex 6302 59 90ex 6302 99 90

 

 

GRUPPE II

ex 12

Strømpebenklæder, strømper, understrømper, sokker, ankelsokker, og lign., af trikotage (ikke til spædbørn)

ex 6115 10 90ex 6115 29 00ex 6115 30 90ex 6115 99 00

24,3

41

ex 13

Trusser og andre underbenklæder til mænd og drenge, trusser og andre underbenklæder til kvinder og piger, af trikotage

ex 6107 19 00ex 6108 29 00ex 6212 10 10

17

59

ex 14

Frakker, kapper og slag, vævede, til mænd og drenge

ex 6210 20 00

0,72

1 389

ex 15

Frakker, kapper og slag, vævede, jakker og blazere, vævede, til kvinder og piger, bortset fra parkacoats

ex 6210 30 00

0,84

1 190

ex 18

Undertrøjer, underbenklæder, pyjamas og anden natbeklædning, badekåber, slåbrokker og lign., til mænd eller drenge, ikke af trikotage

ex 6207 19 00ex 6207 29 00ex 6207 99 90

Undertrøjer, underkjoler, underskørter, trusser, pyjamas og anden natbeklædning, hjemmedragter, badekåber, slåbrokker og lign., til kvinder og piger, ikke af trikotage

ex 6208 19 00ex 6208 29 00ex 6208 99 00ex 6212 10 10

 

 

ex 19

Lommetørklæder, ikke af natursilke eller silkeaffald

ex 6213 90 00

59

17

ex 24

Pyjamas og anden natbeklædning, badekåber, slåbrokker og lign., af trikotage, til mænd og drenge

ex 6107 29 00

Pyjamas og anden natbeklædning, hjemmedragter, badekåber, slåbrokker og lign., af trikotage, til kvinder og piger

ex 6108 39 00

3,9

257

ex 27

Nederdele, også buksenederdele, til kvinder og piger

ex 6104 59 00

2,6

385

ex 28

Benklæder, overalls, shorts og andre korte benklæder (bortset fra badedragter) af trikotage

ex 6103 49 00ex 6104 69 00

1,61

620

ex 31

Brystholdere, vævede eller af trikotage

ex 6212 10 10ex 6212 10 90

18,2

55

ex 68

Beklædningsgenstande og tilbehør til beklædningsgenstande til spædbørn, bortset fra vanter af trikotage under kategori ex 10 og ex 87, og strømper og vævede sokker under kategori ex 88, ikke af trikotage

ex 6209 90 90

 

 

ex 73

Træningsdragter af trikotage

ex 6112 19 00

1,67

600

ex 78

Vævede beklædningsgenstande af vævet stof henhørende under kode 5903, 5906 og 5907, undtagen beklædningsgenstande under kategori ex 14 og ex 15

ex 6210 40 00ex 6210 50 00

 

 

ex 83

Beklædningsgenstande af trikotagestof henhørende under kode 5903 og 5907 og skidragter af trikotage

ex 6112 20 00ex 6113 00 90

 

 

GRUPPE III A

ex 38 B

Stores, ikke af trikotage

ex 6303 99 90

 

 

ex 40

Vævede gardiner, rullegardiner, gardinkapper eller sengekapper og andre boligtekstiler, ikke af trikotage

ex 6303 99 90ex 6304 19 90ex 6304 99 00

 

 

ex 58

Vævede gardiner, rullegardiner, gardinkapper eller sengekapper og andre boligtekstiler, ikke af trikotage

ex 5701 90 10ex 5701 90 90

 

 

ex 59

Gulvtæpper og anden gulvbelægning af tekstilmateriale, bortset fra varer henhørende under kategori ex 58, 142 og 151 B

ex 5702 10 00ex 5702 50 90ex 5702 99 00ex 5703 90 20ex 5703 90 80ex 5704 10 00ex 5704 90 00ex 5705 00 90

 

 

ex 60

Håndvævede tapisserier (af typerne Gobelin, Flandern, Aubusson, Beauvais og lign.) og håndbroderede tapisserier (med gobelinsting, korssting og lign.), også konfektionerede

ex 5805 00 00

 

 

ex 61

Vævede bånd og bånd bestående af sammenlimede parallelle garner eller fibre, bortset fra etiketter o.lign. henhørende under kategori ex 62 og 137 Elastiske tekstilstoffer (undtagen trikotagestof) bestående af tekstil i forbindelse med gummitråde

ex 5806 10 00ex 5806 20 00ex 5806 39 00ex 5806 40 00

 

 

ex 62

Chenillegarn, overspundet garn (undtagen metalliseret garn og overspundet garn af hestehår)

ex 5606 00 91ex 5606 00 99

Tyl og knyttede netstoffer, hånd- eller maskinfremstillede blonder og kniplinger, i løbende længder, strimler eller motiver

ex 5804 10 10ex 5804 10 90ex 5804 29 10ex 5804 29 90ex 5804 30 00

Vævede etiketter, emblemer og lign., ikke broderede, i løbende længder eller tilskårne stykker

ex 5807 10 10ex 5807 10 90

Agramaner, possementer og lign. arbejder i løbende længder, kvaster, pomponer og lign.

ex 5808 10 00ex 5808 90 00

Broderier, i løbende længder, strimler eller motiver

ex 5810 10 10ex 5810 10 90ex 5810 99 10ex 5810 99 90

 

 

ex 63

Trikotagestof, med indhold af elastomergarn på 5 vægtprocent eller derover og trikotagestof, med indhold af gummitråde på 5 vægtprocent eller derover

ex 5906 91 00ex 6002 40 00ex 6002 90 00ex 6004 10 00ex 6004 90 00

 

 

ex 65

Trikotagestof, bortset fra varer henhørende under kategori ex 63

ex 5606 00 10ex 6002 40 00ex 6004 10 00

 

 

ex 66

Plaider og lignende tæpper, ikke af trikotage

ex 6301 10 00

 

 

GRUPPE III B

ex 10

Handsker, vanter og luffer, af trikotage

ex 6116 10 20ex 6116 10 80ex 6116 99 00

17 par

59

ex 67

Tilbehør til beklædningsgenstande, af trikotage, ikke til spædbørn; husholdningslinned af enhver art, af trikotage; gardiner, rullegardiner, gardinkapper eller sengekapper og andre boligtekstiler, af trikotage; plaider og lignende tæpper, af trikotage, andre varer af trikotage, også dele af beklædningsgenstande eller af tilbehør til beklædningsgenstande

ex 5807 90 90ex 6113 00 10ex 6117 10 00ex 6117 80 10ex 6117 80 80ex 6117 90 00ex 6301 90 10ex 6302 10 00ex 6302 40 00ex 6303 19 00ex 6304 11 00ex 6304 91 00ex 6307 10 10ex 6307 90 10

 

 

ex 69

Underkjoler og underskørter til kvinder eller piger, af trikotage

ex 6108 19 00

7,8

128

ex 72

Badebeklædning

ex 6112 39 10ex 6112 39 90ex 6112 49 10ex 6112 49 90ex 6211 11 00ex 6211 12 00

9,7

103

ex 75

Jakkesæt af trikotage

ex 6103 10 90ex 6103 29 00

0,80

1 250

ex 85

Slips, butterfly og halsbind, ikke af trikotage, bortset fra varer under kategori 159

ex 6215 90 00

17,9

56

ex 86

Korsetter, hofteholdere, brystholdere, seler, sokkeholdere, strømpebånd og lign. (herunder sådanne varer af trikotage), også elastiske

ex 6212 20 00ex 6212 30 00ex 6212 90 00

8,8

114

ex 87

Handsker, vanter og luffer, ikke af trikotage

ex 6209 90 90ex 6216 00 00

 

 

ex 88

Strømper og sokker, ikke af trikotage; andet tilbehør til beklædningsgenstande, dele af beklædningsgenstande eller tilbehør til beklædningsgenstande, ikke til spædbørn, ikke af trikotage

ex 6209 90 90ex 6217 10 00ex 6217 90 00

 

 

ex 91

Telte

ex 6306 29 00

 

 

ex 94

Vat af tekstilmaterialer samt varer af vat; tekstilfibre, hvis længde ikke overstiger 5 mm (flok), støv og nopper af tekstilmaterialer

ex 5601 10 90ex 5601 29 00ex 5601 30 00

 

 

ex 95

Filt og varer deraf, også imprægneret eller overtrukket, bortset fra gulvbelægning

ex 5602 10 19ex 5602 10 38ex 5602 10 90ex 5602 29 00ex 5602 90 00ex 5807 90 10ex 6210 10 10ex 6307 90 91

 

 

ex 97

Net og netstoffer af sejlgarn, reb og tovværk samt konfektionerede fiskenet af garn, sejlgarn, reb og tovværk

ex 5608 90 00

 

 

ex 98

Andre varer fremstillet af garn, sejlgarn, reb og tovværk, undtagen tekstilstof, varer fremstillet af sådant stof og varer under kategori 97

ex 5609 00 00ex 5905 00 10

 

 

ex 99

Tekstilstof, overtrukket med vegetabilske carbohydratgummier eller stivelsesholdige substanser, af den art der anvendes til fremstilling af bogbind, etuier mv.; kalkerlærred; etuier mv.; præpareret malerlærred; buckram og lignende stivede tekstilstoffer af den art, der anvendes til fremstilling af hatte

ex 5901 10 00ex 5901 90 00

Linoleum, også i tilskårne stykker; gulvbelægningsmaterialer bestående af tekstilunderlag med overtræk eller belægning, også i tilskårne stykker

ex 5904 10 00ex 5904 90 00

Tekstilstoffer (bortset fra trikotagestof) imprægneret, overtrukket eller lamineret med gummi, bortset fra stoffer til dæk

ex 5906 10 00ex 5906 99 10ex 5906 99 90

Tekstilstoffer, imprægneret eller overtrukket på anden måde; malede teaterkulisser, malede atelierbagtæpper og lign., bortset fra stoffer under kategori ex 100

ex 5907 00 00

 

 

ex 100

Tekstilstoffer, imprægneret, overtrukket eller lamineret med cellulosederivater eller anden plast

ex 5903 10 10ex 5903 10 90ex 5903 20 10ex 5903 20 90ex 5903 90 10ex 5903 90 91ex 5903 90 99

 

 

ex 109

Presenninger, sejl og markiser

ex 6306 19 00ex 6306 30 00

 

 

ex 110

Luftmadrasser, vævede

ex 6306 40 00

 

 

ex 111

Lejrudstyr, af vævet stof, bortset fra luftmadrasser og telte

ex 6306 99 00

 

 

ex 112

Andre varer fremstillet af tekstilstoffer, bortset fra varer henhørende under kategori ex 113 og ex 114

ex 6307 20 00ex 6307 90 99

 

 

ex 113

Gulvklude, karklude og støveklude, undtagen af trikotage

ex 6307 10 90

 

 

ex 114

Tekstilstof og varer deraf, til teknisk brug, bortset fra varer under kategori 136

ex 5908 00 00ex 5909 00 90ex 5910 00 00ex 5911 10 00ex 5911 31 19ex 5911 31 90ex 5911 32 10ex 5911 32 90ex 5911 40 00ex 5911 90 10ex 5911 90 90

 

 

GRUPPE IV

115

Garn af hør eller ramie

5306 10 105306 10 305306 10 505306 10 905306 20 105306 20 905308 90 125308 90 19

 

 

117

Vævet stof af hør eller ramie

5309 11 105309 11 905309 19 005309 21 005309 29 005311 00 10ex 5803 00 905905 00 30

 

 

118

Dækketøj, håndklæder, vaskeklude, viskestykker og lignende varer, af hør eller ramie, undtagen af trikotage

6302 29 106302 39 206302 59 10ex 6302 59 906302 99 10ex 6302 99 90

 

 

120

Gardiner, rullegardiner, gardinkapper og sengekapper samt andre boligtekstiler, ikke af trikotage, af hør eller ramie

ex 6303 99 906304 19 30ex 6304 99 00

 

 

121

Sejlgarn, reb og tovværk, også flettet, af hør eller ramie

ex 5607 90 90

 

 

122

Brugte sække og poser til emballage, af hør, ikke af trikotage

ex 6305 90 00

 

 

123

Vævet fløjls-, plys- og chenillestof, af hør eller ramie, undtagen vævede bånd

5801 90 10ex 5801 90 90

 

 

 

Sjaler, tørklæder, mantiller, slør og lign., af hør eller ramie, ikke af trikotage

ex 6214 90 00

 

 

GRUPPE V

124

Syntetiske stabelfibre

5501 10 005501 20 005501 30 005501 40 005501 90 005503 11 005503 19 005503 20 005503 30 005503 40 005503 90 005505 10 105505 10 305505 10 505505 10 705505 10 90

 

 

125 A

Garn af endeløse syntetiske fibre, ikke i detailsalgsoplægninger

ex 5402 44 005402 45 005402 46 005402 47 00

 

 

125 B

Monofilamenter, strimler (kunstige strå og lign.) og imiteret catgut af håndlavet syntetisk materiale

5404 11 005404 12 005404 19 005404 90 105404 90 90ex 5604 90 10ex 5604 90 90

 

 

126

Korte kemofibre, stabelfibre

5502 00 105502 00 405502 00 805504 10 005504 90 005505 20 00

 

 

127 A

Garn af regenererede filamenter, ikke i detailsalgsoplægninger, enkelttrådet garn af rayonviscose, snoet 250 gange og derunder pr. meter, og enkelttrådet garn af celluloseacetat

ex 5403 31 00ex 5403 32 00ex 5403 33 00

 

 

127 B

Monofilamenter, strimler (kunstige strå og lign.) og imiteret catgut af håndlavet regenereret materiale

5405 00 00ex 5604 90 90

 

 

128

Grove dyrehår, kartet eller kæmmet

5105 40 00

 

 

129

Garn af hestehår og andre grove dyrehår

5110 00 00

 

 

130 A

Garn af natursilke, undtagen garn spundet af silkeaffald

5004 00 105004 00 905006 00 10

 

 

130 B

Garn af natursilke, undtagen garn henhørende under kategori 130 A; fishgut

5005 00 105005 00 905006 00 90ex 5604 90 90

 

 

131

Garn af andre vegetabilske tekstilfibre

5308 90 90

 

 

132

Papirgarn

5308 90 50

 

 

133

Garn af hamp

5308 20 105308 20 90

 

 

134

Metalliseret garn

5605 00 00

 

 

135

Vævet stof af grove dyrehår eller hestehår

5113 00 00

 

 

136 A

Vævet stof af natursilke eller af silkeaffald, bortset fra ubleget, afkogt eller bleget

5007 20 19ex 5007 20 31ex 5007 20 39ex 5007 20 415007 20 595007 20 615007 20 695007 20 715007 90 305007 90 505007 90 90

 

 

136 B

Vævet stof af natursilke eller af silkeaffald, bortset fra varer under kategori 136A

ex 5007 10 005007 20 115007 20 21ex 5007 20 31ex 5007 20 39ex 5007 20 415007 20 515007 90 105803 00 30ex 5905 00 90ex 5911 20 00

 

 

137

Vævede fløjls-, plys- og chenillestoffer og vævede bånd af natursilke eller af silkeaffald

ex 5801 90 90ex 5806 10 00

 

 

138

Vævet stof af papirgarn og af andre tekstilfibre, undtagen af ramie

5311 00 90ex 5905 00 90

 

 

139

Vævet stof af metaltråd eller af metalliseret tråd

5809 00 00

 

 

140

Trikotagestof, undtagen stof af uld eller fine dyrehår, bomuld eller kemofibre

ex 6001 10 00ex 6001 29 00ex 6001 99 006003 90 006005 90 906006 90 00

 

 

141

Plaider og lignende tæpper af tekstilmaterialer, undtagen af uld eller fine dyrehår, bomuld eller kemofibre

ex 6301 90 90

 

 

142

Gulvtæpper, også af sisal og andre agavefibre eller af manilahamp

ex 5702 39 00ex 5702 49 00ex 5702 50 90ex 5702 99 00ex 5705 00 90

 

 

144

Filt af grove dyrehår

ex 5602 10 38ex 5602 29 00

 

 

145

Sejlgarn, reb og tovværk, også flettet, af Manila (abaca) eller af hamp

ex 5607 90 20ex 5607 90 90

 

 

146 A

Binde- og pressegarn til landbrugsmaskiner, af sisal eller andre agavefibre

ex 5607 21 00

 

 

146 B

Sejlgarn, reb og tovværk, af sisal eller andre agavefibre, undtagen varer henhørende under kategori 146 A

ex 5607 21 005607 29 00

 

 

146 C

Sejlgarn, reb og tovværk, også flettet, af jute eller andre bastfibre henhørende under kode 5303

ex 5607 90 20

 

 

147

Affald af natursilke (herunder kokoner, der er uanvendelige til afhaspning), samt garnaffald og opkradset tekstilmateriale, undtagen ikke kartet eller ikke kæmmet

ex 5003 00 00

 

 

148 A

Garn af jute eller andre bastfibre henhørende under kode 5303

5307 10 005307 20 00

 

 

148 B

Garn af kokosfibre

5308 10 00

 

 

149

Vævet stof af jute eller andre bastfibre, af bredde over 150 cm

5310 10 90ex 5310 90 00

 

 

150

Vævet stof af jute eller andre bastfibre, af bredde 150 cm og derunder; sække og poser til emballage, af vævet stof af jute eller andre bastfibre, undtagen brugte varer

5310 10 10ex 5310 90 005905 00 506305 10 90

 

 

151 A

Gulvbelægning af kokosfibre

5702 20 00

 

 

151 B

Gulvtæpper og anden gulvbelægning af tekstilmateriale, af jute eller andre bastfibre, undtagen tuftede eller fremstillet ved »flocking«

ex 5702 39 00ex 5702 49 00ex 5702 50 90ex 5702 99 00

 

 

152

Nålefilt, af jute eller andre bastfibre, ikke imprægneret eller overtrukket, ikke til gulvbelægning

5602 10 11

 

 

153

Brugte sække og poser til emballage, af jute eller andre bastfibre henhørende under kode 5303

6305 10 10

 

 

154

Kokoner, anvendelige til afhaspning

5001 00 00

Natursilke, usnoet eller kun svagt snoet

5002 00 00

Affald af natursilke (herunder kokoner, der er uanvendelige til afhaspning), samt garnaffald og opkradset tekstilmateriale, ikke kartet eller kæmmet

ex 5003 00 00

Uld, ikke kartet eller kæmmet

5101 11 005101 19 005101 21 005101 29 005101 30 00

Fine eller grove dyrehår, ikke kartet eller kæmmet

5102 11 005102 19 105102 19 305102 19 405102 19 905102 20 00

Affald af uld eller af fine eller grove dyrehår, herunder garnaffald, men ikke opkradset tekstilmateriale

5103 10 105103 10 905103 20 005103 30 00

Opkradset tekstilmateriale af uld samt af fine eller grove dyrehår

5104 00 00

Hør, rå eller beredt, men ikke spundet; blår og affald af hør (herunder garnaffald og opkradset tekstilmateriale)

5301 10 005301 21 005301 29 005301 30 00

Ramie og andre vegetabilske tekstilfibre, rå eller beredt, men ikke spundet; blår og affald, undtagen af kokos og abaca

5305 00 00

Bomuld, ikke kartet eller kæmmet

5201 00 105201 00 90

Affald af bomuld (herunder garnaffald og opkradset tekstilmateriale)

5202 10 005202 91 005202 99 00

Hamp, (cannabis sativa) rå eller beredt, men ikke spundet; blår og affald af hamp, herunder garnaffald og opkradset tekstilmateriale

5302 10 005302 90 00

Abaca (Manilahamp eller Musa textilis Nee), rå eller beredt, men ikke spundet; blår og affald af abaca (herunder garnaffald og opkradset tekstilmateriale)

5305 00 00

Jute og andre bastfibre (undtagen hør, hamp og ramie), rå eller beredt, men ikke spundet; blår og affald af jute og andre bastfibre (herunder garnaffald og opkradset tekstilmateriale)

5303 10 005303 90 00

Andre vegetabilske tekstilfibre, rå eller beredt, men ikke spundet; blår og affald af sådanne fibre (herunder garnaffald og opkradset tekstilmateriale)

5305 00 00

 

 

156

Bluser og pullovere af natursilke eller silkeaffald, til kvinder og piger, af trikotage

6106 90 30ex 6110 90 90

 

 

157

Beklædningsgenstande, af trikotage, bortset fra beklædningsgenstande under kategori ex 10, ex 12, ex 13, ex 24, ex 27, ex 28, ex 67, ex 69, ex 72, ex 73, ex 75, ex 83 og 156

ex 6101 90 20ex 6101 90 806102 90 106102 90 90ex 6103 39 00ex 6103 49 00ex 6104 19 90ex 6104 29 90ex 6104 39 006104 49 00ex 6104 69 006105 90 906106 90 506106 90 90ex 6107 99 00ex 6108 99 006109 90 906110 90 10ex 6110 90 90ex 6111 90 90ex 6114 90 00

 

 

159

Kjoler, bluser, herunder skjortebluser, af natursilke eller silkeaffald, ikke af trikotage

6204 49 106206 10 00

Sjaler, tørklæder, mantiller, slør og lign. af natursilke eller silkeaffald, ikke af trikotage

6214 10 00

Slips og halsbind, af natursilke eller silkeaffald

6215 10 00

 

 

160

Lommetørklæder af natursilke eller silkeaffald

ex 6213 90 00

 

 

161

Beklædningsgenstande, ikke af trikotage, bortset fra beklædningsgenstande under kategori ex 14, ex 15, ex 18, ex 31, ex 68, ex 72, ex 78, ex 86, ex 87, ex 88 og 159

6201 19 006201 99 006202 19 006202 99 006203 19 906203 29 906203 39 906203 49 906204 19 906204 29 906204 39 906204 49 906204 59 906204 69 906205 90 10ex 6205 90 806206 90 106206 90 90ex 6211 20 00ex 6211 39 006211 49 00

 

 

«

2)

Bilag II affattes således:

»BILAG II

EKSPORTLANDE, JF. ARTIKEL 1

Belarus

Rusland

Serbien

Usbekistan«

3)

I bilag III foretages følgende ændringer:

a)

Artikel 28, stk. 6, affattes således:

»6.   Dette nummer sammensættes således:

to bogstaver som betegnelse for eksportlandet:

Belarus = BY

Serbien = RS

Usbekistan = UZ

to bogstaver som betegnelse for bestemmelsesmedlemsstaten eller en gruppe af sådanne medlemsstater:

AT = Østrig

BG = Bulgarien

BL = Benelux

CY = Cypern

CZ = Tjekkiet

DE = Tyskland

DK = Danmark

EE = Estland

GR = Grækenland

ES = Spanien

FI = Finland

FR = Frankrig

GB = Det Forenede Kongerige

HU = Ungarn

IE = Irland

IT = Italien

LT = Litauen

LV = Letland

MT = Malta

PL = Polen

PT = Portugal

RO = Rumænien

SE = Sverige

SI = Slovenien

SK = Slovakiet

et etcifret tal som betegnelse for kontingentåret eller det år, under hvilket eksporten blev registreret i tilfælde af varer, der er anført i tabel A i dette bilag, svarende til det sidste tal i det pågældende år, f.eks. »8« for 2008 og »9« for 2009

et tocifret tal som betegnelse for det kontor i eksportlandet, som udsteder dokumenterne

et fortløbende femcifret tal fra 00001 til 99999, som tildeles den pågældende bestemmelsesmedlemsstat.«

b)

Tabel A affattes således:

»Lande og kategorier, der er undergivet dobbeltkontrol og tilsyn

Tredjeland

Gruppe

Kategori

Enhed

Usbekistan

I A

1

tons

3

tons

I B

4

1 000 stk.

5

1 000 stk.

6

1 000 stk.

7

1 000 stk.

8

1 000 stk.

II B

26

1 000 stk.«

c)

Tabel B er udgået

4)

Bilag V affattes således:

»BILAG V

FÆLLESSKABETS KVANTITATIVE LOFTER

For 2009

BELARUS

Kategori

Enhed

Kontingent fra 1. januar 2009

Gruppe IA

1

tons

1 586

2

tons

6 643

3

tons

242

Gruppe IB

4

T stk.

1 839

5

T stk.

1 105

6

T stk.

1 705

7

T stk.

1 377

8

T stk.

1 160

Gruppe IIA

20

tons

329

22

tons

524

Gruppe IIB

15

T stk.

1 726

21

T stk.

930

24

T stk.

844

26/27

T stk.

1 117

29

T stk.

468

73

T stk.

329

Gruppe IIIB

67

tons

359

Gruppe IV

115

tons

420

117

tons

2 312

118

tons

471

T stk.: tusind stk.«

5)

Skemaet i bilag VII affattes således:

»Skema

FÆLLESSKABETS KVANTITATIVE LOFTER FOR VARER, DER GENINDFØRES UNDER PROCEDUREN FOR PASSIV FORÆDLING

For 2009

BELARUS

Kategori

Enhed

Fra 1. januar 2009

Gruppe IB

4

1 000 stk.

6 610

5

1 000 stk.

9 215

6

1 000 stk.

12 290

7

1 000 stk.

9 225

8

1 000 stk.

3 140

Group IIB

15

1 000 stk.

5 387

21

1 000 stk.

3 584

24

1 000 stk.

922

26/27

1 000 stk.

4 492

29

1 000 stk.

1 820

73

1 000 stk.

6 979«

6)

Skemaerne i bilag VIII erstattes af følgende:

»1.

LAND

2.

Forhåndsudnyttelse

3.

Fremføring

4.

Overførsel fra kategori 1 til kategori 2 og 3

5.

Overførsel mellem kategori 2 og 3

6.

Overførsel mellem kategori 4, 5, 6, 7, 8

7.

Overførsel fra gruppe I, II, III til gruppe II, III, IV

8.

Største forhøjelse i hver kategori

9.

Yderligere betingelser

Belarus

5 %

7 %

4 %

4 %

4 %

5 %

13,5 %

For så vidt angår kolonne 7, kan overførsel også foretages fra og til gruppe V. For kategorier i gruppe I er loftet i kolonne 8 på 13 %.

Serbien

5 %

10 %

12 %

12 %

12 %

12 %

17 %

For så vidt angår kolonne 7, kan der foretages overførsel fra enhver kategori i gruppe I, II og III til gruppe II og III.«


(1)  NB: Dækker kun kategori 1 til 114, dog ikke for Belarus, Den Russiske Føderation, Usbekistan og Serbien, hvor kategori 1 til 161 er dækket.

(2)  Gælder kun import fra Kina.


23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/56


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1329/2008

af 22. december 2008

om undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet for svinekød i form af støtte til privat oplagring i en del af Det Forenede Kongerige

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 37, artikel 43, litra a) og d), og artikel 191, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Når den gennemsnitlige EF-markedspris for slagtede svin bestemt efter de priser, som er blevet noteret i hver medlemsstat på Fællesskabets repræsentative markeder og vægtet med koefficienter, som afspejler svinebestandens relative størrelse i hver medlemsstat, ligger og forventes at blive ved med at ligge under 103 % af referenceprisen, kan Kommissionen ifølge artikel 37 i forordning (EF) nr. 1234/2007 beslutte at yde støtte til privat oplagring.

(2)

Markedspriserne er faldet til under dette niveau, og det kan forventes, at denne situation varer ved som følge af den sæsonbetingede og cykliske udvikling.

(3)

Situationen på markedet for svinekød i Irland og Nordirland er særlig kritisk, efter at der for nylig blev fundet et højt indhold af dioxin i svinekød med oprindelse i Irland. Myndighederne har truffet forskellige foranstaltninger til at rette op på situationen.

(4)

En række svinebedrifter i Irland fik leveret forurenet foder. Det forurenede foder udgør en meget stor del af svinenes foder, hvilket har ført til et højt indhold af dioxin i kød, der stammer fra svin fra de ramte svinebedrifter. Da det er vanskeligt at spore svinekødet tilbage til de svinebedrifter, det stammer fra, og i lyset af det høje dioxinindhold, der er fundet i det pågældende svinekød, besluttede myndighederne som en sikkerhedsforanstaltning at trække alt svinekød og alle svinekødsprodukter tilbage fra markedet.

(5)

Anvendelsen af disse foranstaltninger giver anledning til meget alvorlige forstyrrelser på markedet for svinekød i Nordirland. Under hensyntagen til de usædvanlige omstændigheder og de praktiske vanskeligheder, som markedet for svinekød i Nordirland står over for, bør der derfor indføres EF-undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet og ydes støtte til privat oplagring i Nordirland i en begrænset periode og for en begrænset mængde produkter.

(6)

Ifølge artikel 31 i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan der ydes støtte til privat oplagring af svinekød, og Kommissionen fastsætter støtten på forhånd eller ved licitation.

(7)

Da situationen på markedet for svinekød i Nordirland kræver, at der gribes hurtigt ind, vil den mest hensigtsmæssige procedure for tildeling af støtte til privat oplagring være at fastsætte støtten på forhånd.

(8)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 826/2008 af 20. august 2008 om fælles bestemmelser for støtte til privat oplagring af bestemte landbrugsprodukter (2) fastsættes der fælles bestemmelser til gennemførelse af støtteordningen for privat oplagring.

(9)

I henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 826/2008 skal der ydes forudfastsat støtte i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel III i nævnte forordning.

(10)

Der bør i lyset af de særlige omstændigheder stilles krav om, at de produkter, der skal oplagres, stammer fra svin, der er opdrættet på bedrifter, hvor det med sikkerhed kan konstateres, at der ikke er anvendt forurenet foder. Det bør endvidere også være et krav, at de pågældende produkter stammer fra svin, der er opdrættet i Irland eller Nordirland og slagtet i Nordirland.

(11)

For at gøre det lettere at forvalte foranstaltningen, inddeles svinekødsprodukterne i kategorier efter oplagringsomkostningernes størrelse.

(12)

For at lette administrationen og kontrollen i forbindelse med indgåelsen af kontrakter bør det fastsættes, hvor stor en mængde produkter hver ansøger mindst skal levere.

(13)

Der bør fastsættes en sikkerhedsstillelse som garanti for, at de erhvervsdrivende opfylder deres kontraktlige forpligtelser, og at foranstaltningen får den ønskede virkning på markedet.

(14)

Eksporten af svinekødsprodukter er med til at genskabe ligevægt på markedet. Derfor bør artikel 28, stk. 3, i forordning (EF) nr. 826/2008 anvendes, når oplagringsperioden afkortes for produkter, der udlagres for at blive eksporteret. Der bør fastsættes daglige beløb til nedsættelse af støtten som omhandlet i nævnte artikel.

(15)

Ved anvendelsen af artikel 28, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 826/2008 bør den nævnte periode på to måneder udtrykkes i dage for at skabe sammenhæng og klarhed over for de erhvervsdrivende.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   Der ydes støtte til privat oplagring af svinekødsprodukter, som opfylder følgende betingelser:

a)

de stammer fra svin, der har været opdrættet i Irland eller Nordirland i mindst de to sidste måneder før slagtning i Nordirland

b)

de er af sund, sædvanlig handelskvalitet og stammer fra svin, der er opdrættet på bedrifter, hvor det med sikkerhed kan konstateres, at der ikke er anvendt forurenet foder med et højt indhold af dioxin og polychlorerede biphenyler (PCB).

2.   Listen over de produktkategorier, som der kan ydes støtte til, og støttens størrelse er anført i bilaget.

Artikel 2

Gældende regler

Forordning (EF) nr. 826/2008 anvendes, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 3

Indgivelse af ansøgninger

1.   Fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse kan der i Nordirland indgives ansøgninger om støtte til privat oplagring af de kategorier af svinekødsprodukter, som er støtteberettiget i henhold til artikel 1.

2.   Ansøgningerne gælder for en oplagringsperiode på 90, 120, 150 eller 180 dage.

3.   Der kan kun indgives ansøgning for én af de produktkategorier, der er anført i bilaget, med angivelse af den pågældende KN-kode inden for kategorien.

4.   Myndighederne træffer alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at artikel 1, stk. 1, overholdes.

Artikel 4

Minimumsmængder

Hver ansøgning skal mindst omfatte:

a)

10 tons for udbenede produkter

b)

15 tons for andre produkter.

Artikel 5

Sikkerhedsstillelse

I forbindelse med ansøgningerne stilles en sikkerhed på 20 % af den støtte, der er fastsat i kolonne 3-6 i bilaget.

Artikel 6

Samlet mængde

Den samlede mængde, som der kan indgås kontrakter for i henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr. 826/2008, må højst være 15 000 tons produktvægt.

Artikel 7

Udlagring af produkter til eksport

1.   Ved anvendelsen af artikel 28, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 826/2008 er minimumsoplagringsperioden 60 dage.

2.   Ved anvendelsen af artikel 28, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 826/2008 er de daglige beløb de beløb, som er fastsat i kolonne 7 i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 8

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2008.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 223 af 21.8.2008, s. 3.


BILAG

Produktkategorier

Produkter, for hvilke der ydes støtte

Støtte for en oplagringsperiode på

(EUR/t)

Fradrag

(EUR)

90 dage

120 dage

150 dage

180 dage

pr. dag

1

2

3

4

5

6

7

Kategori 1

ex 0203 11 10

Halve kroppe, uden fortå, hale, nyre, mellemgulv og rygmarv (1)

278

315

352

389

1,24

Kategori 2

ex 0203 12 11

Skinke

 

 

 

 

 

ex 0203 12 19

Bov

 

 

 

 

 

ex 0203 19 11

Forende

 

 

 

 

 

ex 0203 19 13

Kam, med eller uden nakke, eller nakke alene, kam med eller uden hoftestykke (2)  (3)

337

379

421

463

1,41

ex 0203 19 55

Skinke, bov, forende, kam med eller uden nakke, eller nakke alene, kam med eller uden hoftestykke, udbenet (4)  (5)

 

 

 

 

 

Kategori 3

ex 0203 19 15

Brystflæsk, ikke tilskåret eller rektangulært tilskåret

164

197

230

263

1,09

ex 0203 19 55

Brystflæsk, ikke tilskåret eller rektangulært tilskåret, uden svær og ben

 

 

 

 

 

Kategori 4

ex 0203 19 55

Udskæring svarende til midterstykker, med eller uden svær eller fedt, udbenet (6)

255

290

325

360

1,17


(1)  Denne støtte kan også ydes for halve kroppe, tilskåret efter »Wiltshire«-metoden, dvs. uden hoved, kæbe- og halssnitte, tæer, hale, flomme, nyre, mørbrad, bovblad, brystben, rygsøjle, skinkeben og mellemgulv.

(2)  Kam og nakke kan være med eller uden svær, idet det vedhængende spæklag dog ikke må overstige 25 mm.

(3)  Den mængde, der indgås kontrakt for, kan omfatte enhver kombination af de anførte produkter.

(4)  Kam og nakke kan være med eller uden svær, idet det vedhængende spæklag dog ikke må overstige 25 mm.

(5)  Den mængde, der indgås kontrakt for, kan omfatte enhver kombination af de anførte produkter.

(6)  Samme udskæring som for produkter under KN-kode 0210 19 20.


23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/60


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1330/2008

af 22. december 2008

om 103. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan (1), særlig artikel 7, stk. 1, første led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd besluttede den 21. og den 27. oktober 2008 at ændre listen over de fysiske og juridiske personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde, ved at tilføje syv fysiske personer til listen som følge af oplysninger om deres tilknytning til Al-Qaida. Kommissionen har modtaget en redegørelse for årsagerne til ændringerne.

(3)

Bilag I bør ændres tilsvarende.

(4)

For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, bør denne forordning træde i kraft øjeblikkeligt.

(5)

Da FN’s liste ikke indeholder de pågældende fysiske personers nuværende adresse, bør der offentliggøres en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, således at de pågældende personer kan rette henvendelse til Kommission, og Kommissionen efterfølgende kan meddele de pågældende fysiske personer, hvad der ligger til grund for denne forordning, give dem mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil og revidere denne forordning i lyset af bemærkningerne og eventuelle yderligere oplysninger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2008.

På Kommissionens vegne

Eneko LANDÁBURU

Generaldirektør for eksterne forbindelser


(1)  EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 foretages følgende ændringer:

Følgende punkter indsættes under overskriften »Fysiske personer«:

(1)

Abdulbasit Abdulrahim (alias (a) Abdul Basit Fadil Abdul Rahim, (b) Abdelbasit Abdelrahim, (c) Abdullah Mansour, (d) Abdallah Mansour, (e) Adbulrahim Abdulbasit Fadil Mahoud). Adresse: London, Det Forenede Kongerige. Fødselsdato: 2.7.1968. Fødested: Gdabia, Libyen. Pasnr.: 800220972 (britisk pas). Nationalitet: britisk. Andre oplysninger: (a) britisk sygesikringsnr. PX053496A, (b) indblandet i kapitalrejsning på vegne af Libyan Islamic Fighting Group (LIFG), (c) topposter inden for LIFG i Det Forenede Kongerige; (d) tilknytning til direktørerne for SANABEL Relief Agency, Ghuma Abd’rabbah, Taher Nasuf og Abdulbaqi Mohammed Khaled og til medlemmer af LIFG i Det Forenede Kongerige, heriblandt Ismail Kamoka, et højt placeret medlem af LIFG i Det Forenede Kongerige, der er dømt i Det Forenede Kongerige i juni 2007 efter anklage for finansiering af terrorisme.

(2)

Redouane El Habhab (alias Abdelrahman). Adresse: Iltisstrasse 58, 24143 Kiel, Tyskland (tidligere adresse). Fødselsdato: 20.12.1969. Fødested: Casablanca, Marokko. Nationalitet: tysk. Pasnr.: 1005552350 (udstedt den 27.3.2001 af Kiel kommune, Tyskland, udløber den 26.3.2011). Identitetskortnr.: 1007850441 (tysk identitetskort udstedt den 27.3.2001 af Kiel kommune, Tyskland, udløber den 26.3.2011). Andre oplysninger: For øjeblikket fængslet i Lübeck, Tyskland.

(3)

Maftah Mohamed Elmabruk (alias (a) Muftah Al Mabrook, (b) Mustah ElMabruk, (c) Maftah El Mobruk, (d) Muftah El Mabruk, (e) Maftah Elmobruk, (f) Al Hajj Abd Al Haqq, (g) Al Haj Abd Al Hak). Adresse: London, Det Forenede Kongerige. Fødselsdato: 1.5.1950. Fødested: Libyen. Nationalitet: libysk. Andre oplysninger: (a) britisk sygesikringsnr.: PW503042C, (b) britisk opholdstilladelse, (c) indblandet i kapitalrejsning på vegne af Libyan Islamic Fighting Group (LIFG). Tilknytning til medlemmer af LIFG i Det Forenede Kongerige, heriblandt Mohammed Benhammedi og Ismail Kamoka, et højt placeret medlem af LIFG i Det Forenede Kongerige, der er dømt i Det Forenede Kongerige i juni 2007 efter anklage for finansiering af terrorisme.

(4)

Abdelrazag Elsharif Elosta (alias Abdelrazag Elsharif Al Usta). Adresse: London, Det Forenede Kongerige. Fødedato: 20.6.1963. Fødested: Soguma, Libyen. Pasnr.: 304875071 (britisk pas). Nationalitet: britisk. Andre oplysninger: (a) britisk sygesikringsnr.: PW669539D, (b) indblandet i kapitalrejsning og tilvejebringelse af midler på vegne af Libyan Islamic Fighting Group (LIFG). Tilknytning til medlemmer af LIFG i Det Forenede Kongerige, heriblandt Mohammed Benhammedi, Taher Nasuf og Ismail Kamoka, et højt placeret medlem af LIFG i Det Forenede Kongerige, der er dømt i Det Forenede Kongerige i juni 2007 efter anklage for finansiering af terrorisme.

(5)

Fritz Martin Gelowicz (alias Robert Konars (født 10.4.1979 i Liège, Belgien), (b) Markus Gebert, (c) Malik, (d) Benzl, (e) Bentley). Adresse: Böfinger Weg 20, 89075 Ulm, Tyskland (tidligere adresse). Fødselsdato:1.9.1979. Fødested: München, Tyskland. Nationalitet: tysk. Pasnr.: 7020069907 (tysk pas udstedt i Ulm, Tyskland, gyldigt indtil den 11.5.2010). Nationalt identitetsnr.: 7020783883 (tysk identitetskort udstedt i Ulm, Tyskland, udløbet den 10.6.2008). Andre oplysninger: (a) Tilknytning til Islamic Jihad Union (IJU), også kendt som Islamic Jihad Group mindst siden begyndelsen af 2006. Tilknytning til Daniel Martin Schneider og Adem Yilmaz. Uddannet i fremstilling og brug af sprængstoffer, (b) anholdt den 4. september 2007 i Medebach, Tyskland, og i forvaring i Tyskland siden den 5. september 2007 (oktober 2008).

(6)

Daniel Martin Schneider (alias Abdullah). Adresse: Petrusstrasse 32, 66125 Herrensohr, Dudweiler, Saarbrücken, Tyskland (tidligere adresse). Fødselsdato: 9.9.1985. Fødested: Neunkirchen (Saar), Tyskland. Nationalitet: tysk. Pasnr.: 2318047793 (tysk pas udstedt den 17.5.2006 i Friedrichsthal, Tyskland, gyldigt indtil den 16.5.2011). Nationalt identitetsnr.: 2318229333 (tysk pas udstedt den 17.5.2006 i Friedrichsthal, Tyskland, gyldigt indtil den 16.5.2011 (anmeldt tabt)). Andre oplysninger: (a) Tilknytning til Islamic Jihad Union (IJU), også kendt som Islamic Jihad Group mindst siden begyndelsen af 2006. Tilknytning til Fritz Martin Gelowicz og Adem Yilmaz, (b) anholdt den 4. september 2007 i Medebach, Tyskland, og i forvaring i Tyskland siden den 5. september 2007 (oktober 2008).

(7)

Adem Yilmaz (alias Talha). Fødselsdato: 4.11.1978. Fødested: Bayburt, Tyrkiet. Nationalitet: tyrkisk. Pasnr.: TR-P 614 166 (tyrkisk pas udsted af det tyrkiske generalkonsulat i Frankfurt/Main den 22.3.2006, gyldigt indtil den 15.9.2009). Adresse: Südliche Ringstrasse 133, 63225 Langen, Tyskland (tidligere adresse). Andre oplysninger: (a) Tilknytning til Islamic Jihad Union (IJU), også kendt som Islamic Jihad Group mindst siden begyndelsen af 2006. Tilknytning til Fritz Martin Gelowicz og Daniel Martin Schneider, (b) anholdt den 4. september 2007 i Medebach, Tyskland, og i forvaring i Tyskland siden den 5. september 2007 (oktober 2008).


DIREKTIVER

23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/62


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/110/EF

af 16. december 2008

om ændring af Rådets direktiv 2004/49/EF om jernbanesikkerhed i EU (jernbanesikkerhedsdirektivet)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med henblik på at fortsætte bestræbelserne på at etablere et indre marked for jernbanetransport har Europa-Parlamentet og Rådet vedtaget direktiv 2004/49/EF (3), som fastsætter fælles rammer for reguleringen af jernbanesikkerheden.

(2)

Oprindelig var procedurerne for tilladelse til ibrugtagning af jernbanekøretøjer omhandlet i Rådets direktiv 96/48/EF af 23. juli 1996 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (4) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/16/EF af 19. marts 2001 om interoperabilitet i jernbanesystemet for konventionelle tog (5) for så vidt angår nye eller omlagte dele af Fællesskabets jernbanesystem og i direktiv 2004/49/EF for så vidt angår køretøjer, der allerede er i brug. I overensstemmelse med bestemmelserne om bedre regulering og for at forenkle og modernisere fællesskabslovgivningen bør alle bestemmelser vedrørende tilladelse til ibrugtagning af jernbanekøretøjer indarbejdes i én retsakt. Derfor bør den nuværende artikel 14 i direktiv 2004/49/EF udgå, og en ny bestemmelse om tilladelse til ibrugtagning af jernbanekøretøjer, der allerede er i brug, bør indsættes i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (omarbejdning) (6), i det følgende benævnt »direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet«, som har erstattet direktiv 96/48/EF og direktiv 2001/16/EF.

(3)

Med ikrafttrædelsen af konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF) fra 1999 den 1. juli 2006 blev der indført nye regler for kontrakter om brug af køretøjer. I overensstemmelse med konventionens tillæg om CUV-kontrakter (fælles regler for kontrakter om anvendelse af vogne i international jernbanedrift) har ihændehaverne ikke længere pligt til at registrere deres godsvogne hos en jernbanevirksomhed. Den tidligere RIV-aftale (Regolamento Internazionale Veicoli) mellem jernbanevirksomheder er ophørt og delvist erstattet med en ny privat og frivillig aftale (GCU - General Contract of Use for Wagons) mellem jernbanevirksomheder og ihændehavere af godsvogne, hvorefter sidstnævnte er ansvarlige for vedligeholdelsen af deres godsvogne. For at afspejle disse ændringer og gøre det lettere at gennemføre direktiv 2004/49/EF for så vidt angår sikkerhedscertificering af jernbanevirksomheder bør begrebet »ihændehaver« og begrebet »enhed med ansvar for vedligeholdelse« defineres, sammen med en specifikation af forholdet mellem disse enheder og jernbanevirksomheder.

(4)

Definitionen af »ihændehaver« bør ligge tættest mulig på den definition, der anvendes i COTIF-konventionen fra 1999. Mange enheder kan identificeres som ihændehaver af et køretøj, f.eks. ejeren, et selskab, der driver forretning på grundlag af en række godsvogne, et selskab, der leaser køretøjer til en jernbanevirksomhed, en jernbanevirksomhed eller en infrastrukturforvalter, der benytter køretøjer til vedligeholdelse af sin infrastruktur. Disse enheder har kontrol over køretøjet med det formål, at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere kan anvende det som transportmiddel. For at undgå enhver tvivl bør ihændehaveren klart identificeres i det nationale køretøjsregister, der er omhandlet i artikel 33 i direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet.

(5)

For at sikre, at der er overensstemmelse med den eksisterende jernbanelovgivning, og for at undgå urimelige byrder, bør det tillades medlemsstaterne at undtage veteran- og museumsjernbaner og jernbaner til turistfart fra dette direktivs anvendelsesområde.

(6)

Inden et køretøj tages i brug eller benyttes på nettet, bør en enhed, der har ansvaret for dets vedligeholdelse, registreres i det nationale køretøjsregister. Den enhed, der har ansvaret for vedligeholdelsen, kan være en jernbanevirksomhed, en infrastrukturforvalter eller en ihændehaver.

(7)

Det bør tillades medlemsstaterne at anvende alternative foranstaltninger for at opfylde forpligtelserne til at udpege og certificere den enhed, der har ansvaret for vedligeholdelsen, når køretøjerne er registreret i et tredjeland og vedligeholdes i overensstemmelse med dette tredjelands forskrifter, når køretøjerne anvendes på net eller strækninger, hvis sporbredde adskiller sig fra sporvidden på hovedskinnenettet i Fællesskabet, og for hvilke kravet om at udpege en enhed, der har ansvaret for vedligeholdelsen, alternativt garanteres af internationale aftaler med tredjelande, og når køretøjerne anvendes af veteran-, museums- og turistjernbaner eller til transport af militært udstyr eller til særtransporter, der kræver en ad hoc-tilladelse fra den nationale sikkerhedsmyndighed, som udstedes inden udførelsen af tjenesten. I sådanne situationer bør det tillades de berørte medlemsstater at godkende køretøjer på det net, de har ansvaret for, uden at der er udpeget en enhed med ansvar for køretøjernes vedligeholdelse, og uden at en sådan enhed certificeres. Sådanne undtagelser bør imidlertid være genstand for formelle afgørelser i de berørte medlemsstater og bør analyseres af Det Europæiske Jernbaneagentur (herefter benævnt »agenturet«) i forbindelse med dettes rapport om sikkerheden.

(8)

Anvender en jernbanevirksomhed eller en infrastrukturforvalter et køretøj, for hvilket der ikke er udpeget eller certificeret nogen enhed med ansvar for vedligeholdelsen, bør denne kunne kontrollere alle de risici, der er forbundet med anvendelsen af køretøjet. Evnen til at have sådanne risici under kontrol bør af jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren dokumenteres gennem certificering af deres sikkerhedsledelsessystem og, om nødvendigt, gennem deres sikkerhedscertificering eller -godkendelse.

(9)

For så vidt angår godsvogne, bør en enhed med ansvar for vedligeholdelsen certificeres efter et system, som udvikles af agenturet og vedtages af Kommissionen. Er denne enhed med ansvar for vedligeholdelsen en jernbanevirksomhed eller en infrastrukturforvalter, bør denne certificering indgå i proceduren for sikkerhedscertificering eller -godkendelse. Det certifikat, der udstedes til en sådan enhed, sikrer, at sikkerhedskravene i dette direktiv overholdes for alle godsvogne, som den har ansvaret for. Dette certifikat bør være gyldigt i hele Fællesskabet og bør udstedes af et organ, der kan kontrollere det vedligeholdelsessystem, sådanne enheder indfører. Da godsvogne ofte anvendes i international trafik, og da en enhed med ansvar for vedligeholdelsen eventuelt kan ønske at anvende værksteder i mere end én medlemsstat, bør certificeringsorganet kunne gennemføre sine kontroller i hele Fællesskabet.

(10)

Der er ved at blive udarbejdet vedligeholdelseskrav i forbindelse med direktiv om interoperabilitet i jernbanesystemet, især som del af de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI'er) for det »rullende materiel«. Som følge af dette direktivs ikrafttrædelse er det nødvendigt at sikre sammenhæng mellem disse TSI'er og de certificeringskrav for enheden med ansvar for vedligeholdelse, der skal vedtages af Kommissionen. Kommissionen vil opnå dette ved, hvor det er nødvendigt, at ændre de relevante TSI'er under anvendelse af proceduren i direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet.

(11)

Målet for dette direktiv, nemlig en yderligere udvikling og forbedring af jernbanesikkerheden i EU, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre nås på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(12)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2004/49/EF bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7).

(13)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at ændre og tilpasse bilagene til direktiv 2004/49/EF, at vedtage og ændre fælles sikkerhedsmetoder og fælles sikkerhedsmål og at indføre et vedligeholdelsescertificeringssystem. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktiv 2004/49/EF, herunder ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(14)

Medlemsstater, der ikke har noget jernbanesystem og ikke påtænker at få det i nær fremtid, ville være underlagt en uforholdsmæssig og overflødig forpligtelse til at gennemføre dette direktiv i national lovgivning. Så længe sådanne medlemsstater ikke har noget jernbanesystem, bør de derfor fritages fra forpligtelsen til at omsætte dette direktiv til national lovgivning og gennemføre det.

(15)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (8) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(16)

Direktiv 2004/49/EF bør ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer

Direktiv 2004/49/EF ændres således:

1)

I artikel 2, stk. 2, tilføjes følgende litraer:

»d)

veterankøretøjer, der kører på nationale net, hvis de overholder de nationale sikkerhedsforskrifter og -bestemmelser om sikker anvendelse af sådanne køretøjer

e)

veteran- og museumsjernbaner og jernbaner til turistfart, der anvender deres egne net, herunder værksteder, køretøjer og personale.«

2)

I artikel 3 tilføjes følgende definitioner:

»s)

»ihændehaver«: den person eller enhed, der ejer eller har brugsret over et køretøj, og som forestår driften af køretøjet som transportmiddel og er registreret som sådan i det nationale køretøjsregister, jf. i artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (omarbejdning) (9), i det følgende benævnt »direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet«

t)

»enhed med ansvar for vedligeholdelse«: den enhed, der har ansvaret for vedligeholdelsen af et køretøj og som er registreret som sådan i det nationale køretøjsregister

u)

»køretøj«: et jernbanekøretøj med eller uden trækkraft, der på egne hjul kører på en jernbanestrækning. Et køretøj består af et eller flere strukturelt og funktionelt definerede delsystemer eller dele af sådanne delsystemer.

3)

I artikel 4, stk. 4, ændres udtrykket »ihændehaver af en godsvogn« til »ihændehaver«.

4)

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»2.   Inden den 30. april 2009 revideres bilag I, så det bl.a. kommer til at indeholde fælles definitioner af de fælles sikkerhedsindikatorer og fælles metoder til beregning af omkostningerne ved ulykker. Denne foranstaltning, som har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 27, stk. 2a.«

5)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Første serie af fælles sikkerhedsmetoder, som mindst skal omfatte dem, der er anført i stk. 3, litra a), vedtages af Kommissionen inden den 30. april 2008. De offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Anden serie af fælles sikkerhedsmetoder, som skal omfatte resten af de i stk. 3 anførte metoder, vedtages af Kommissionen inden den 30. april 2010. De offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 27, stk. 2a.«

b)

Stk. 3, litra c) affattes således:

»c)

metoder — for så vidt de ikke allerede er omfattet af TSI'er — til at kontrollere, at de strukturelt definerede delsystemer i jernbanesystemer drives og vedligeholdes i overensstemmelse med de relevante væsentlige krav.«

c)

Stk. 4 affattes således:

»4.   De fælles sikkerhedsmetoder revideres regelmæssigt under hensyntagen til erfaringen med deres anvendelse, den generelle udvikling i jernbanesikkerheden og medlemsstaternes forpligtelser, jf. artikel 4, stk. 1. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 27, stk. 2a.«

6)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 3 affattes første og andet afsnit således:

»3.   Den første serie af udkast til fælles sikkerhedsmål baseres på en gennemgang af eksisterende mål og sikkerhedsniveauer i medlemsstaterne og sikrer, at jernbanesystemets nuværende sikkerhedsniveau ikke sænkes i nogen medlemsstat. De vedtages af Kommissionen inden den 30. april 2009 og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 27, stk. 2a.

Den anden serie af udkast til fælles sikkerhedsmål baseres på erfaringerne fra den første serie af fælles sikkerhedsmål og implementeringen heraf. De afspejler eventuelle prioriterede områder, hvor sikkerheden skal forbedres yderligere. De vedtages af Kommissionen inden den 30. april 2011 og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 27, stk. 2a.«

b)

Stk. 5 affattes således:

»5.   De fælles sikkerhedsmål revideres regelmæssigt under hensyntagen til den generelle udvikling i jernbanesikkerheden. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 27, stk. 2a.«

7)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Formålet med sikkerhedscertifikatet er at påvise, at jernbanevirksomheden har etableret sit sikkerhedsledelsessystem og er i stand til at opfylde kravene i TSI'erne, anden relevant fællesskabslovgivning og nationale sikkerhedsforskrifter og dermed til at kontrollere risikoen og levere sikre transportydelser på nettet.«

b)

Stk. 2, litra b), affattes således:

»b)

certificering, der bekræfter godkendelsen af de forholdsregler, jernbanevirksomheden har truffet for at opfylde de specifikke krav, den skal opfylde for at levere sikre transportydelser på det pågældende net. Kravene kan omfatte overholdelse af TSI'er og nationale sikkerhedsforskrifter, herunder driftsregulativer for nettet, accept af personalets certifikater og tilladelse til ibrugtagning af de køretøjer, som jernbanevirksomheder anvender. Certificeringen baseres på dokumentation forelagt af jernbanevirksomheden, som beskrevet i bilag IV.«

8)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 14a

Vedligeholdelse af køretøjer

1.   Inden et køretøj tages i brug eller benyttes på nettet, skal der være udpeget en enhed, der har ansvaret for dets vedligeholdelse, og denne enhed skal være registreret i det nationale køretøjsregister i overensstemmelse med artikel 33 i direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet.

2.   Den enhed, der har ansvaret for vedligeholdelsen, kan være en jernbanevirksomhed, en infrastrukturforvalter eller en ihændehaver.

3.   Uden at det berører jernbanevirksomhedens og infrastrukturforvalterens ansvar for sikker drift af toget som omhandlet i artikel 4, sikrer enheden, ved hjælp af et vedligeholdelsessystem, at de køretøjer, for hvilke den har ansvaret for vedligeholdelsen, er i en sikker driftstilstand. Med henblik herpå sikrer enheden med ansvar for vedligeholdelsen, at køretøjerne vedligeholdes i overensstemmelse med:

a)

vedligeholdelseslogbogen for de enkelte køretøjer

b)

de gældende bestemmelser, inklusive vedligeholdelsesbestemmelser og TSI-bestemmelser.

Enheden med ansvar for vedligeholdelse udfører selv vedligeholdelsen eller indgår kontrakt herom med et værksted.

4.   Er der tale om godsvogne, certificeres hver enhed med ansvar for vedligeholdelsen af et organ, der godkendes eller anerkendes i overensstemmelse med stk. 5 eller af en national sikkerhedsmyndighed. Godkendelsesproceduren bygger på kriterier som uafhængighed, ekspertise og upartiskhed, som f.eks. de europæiske standarder i EN 45 000-serien. Anerkendelsesproceduren skal ligeledes bygges på kriterier som uafhængighed, ekspertise og upartiskhed.

Er enheden med ansvar for vedligeholdelse, en jernbanevirksomhed eller en infrastrukturforvalter, skal overensstemmelsen med de krav, der vedtages efter stk. 5, kontrolleres af den relevante nationale sikkerhedsmyndighed efter procedurerne i artikel 10 og 11 og bekræftes på de certifikater, som specificeres i disse procedurer.

5.   På grundlag af en henstilling fra agenturet vedtager Kommissionen senest 24. december 2010, en foranstaltning, der fastlægger et system for certificering af enheden med ansvar for vedligeholdelse af godsvogne. Certifikater udstedt i overensstemmelse med dette system bekræfter overholdelsen af de krav, der er anført i stk. 3.

Foranstaltningen skal omfatte krav om:

a)

det vedligeholdelsessystem, enheden har indført

b)

format og gyldighed af det certifikat, der udstedes til enheden

c)

kriterierne for godkendelse eller anerkendelse af det organ eller de organer, der står for udstedelse af certifikater og for at sikre den kontrol, der er nødvendig for at certificeringssystemet kan fungere

d)

datoen for indførelsen af certificeringssystemet, inklusive en overgangsperiode på et år for eksisterende enheder med ansvar for vedligeholdelse.

Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 27, stk. 2a.

På grundlag af en henstilling fra agenturet evaluerer Kommissionen senest 24. december 2018 denne foranstaltning med henblik på at inddrage alle køretøjer og om nødvendigt ajourføre certificeringssystemet for godsvogne.

6.   De certifikater, der er udstedt i overensstemmelse med stk. 5, er gyldige i hele Fællesskabet.

7.   Agenturet evaluerer den certificeringsproces, der er gennemført i overensstemmelse med stk. 5 ved at forelægge Kommissionen en rapport senest tre år efter den relevante foranstaltnings ikrafttræden.

8.   Medlemsstaterne kan beslutte at anvende alternative foranstaltninger for at opfylde kravene om at udpege og certificere enheden med ansvar for vedligeholdelse, når der er tale om:

a)

køretøjer, der er registreret i et tredjeland og vedligeholdt i overensstemmelse med dette tredjelands forskrifter

b)

køretøjer, der anvendes på net eller strækninger, hvis sporbredde adskiller sig fra sporvidden på hovedskinnenettet i Fællesskabet, og for hvilke opfyldelse af kravene i stk. 3 garanteres af internationale aftaler med tredjelande

c)

køretøjer som omhandlet i artikel 2, stk. 2, og militært udstyr eller særtransporter, der kræver en ad hoc-tilladelse fra den nationale sikkerhedsmyndighed, som udstedes inden udførelsen af tjenesten. I disse tilfælde indrømmes der ikke undtagelser ud over fem år.

Sådanne alternative foranstaltninger skal gennemføres gennem undtagelser, som de kompetente nationale sikkerhedsmyndigheder indrømmer:

a)

når køretøjer registreres i overensstemmelse med artikel 33 i direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet, for så vidt angår udpegelse af enheden med ansvar for vedligeholdelse

b)

når der udstedes sikkerhedscertifikater og godkendelser til jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere i overensstemmelse med artikel 10 og 11 i dette direktiv, for så vidt angår udpegelse og certificering af enheden med ansvar for vedligeholdelse.

Sådanne undtagelser skal anføres og begrundes i den årlige sikkerhedsrapport, der er omhandlet i artikel 18 i dette direktiv. Forekommer det, at der på Fællesskabets jernbanesystem tages urimelige risici, orienterer agenturet omgående Kommissionen herom. Kommissionen tager kontakt til de berørte parter og anmoder, om fornødent, den berørte medlemsstat om at tilbagekalde sin afgørelse om undtagelse.«

9)

I artikel 16, stk. 2, foretages følgende ændringer:

a)

Litra a) affattes således:

»a)

den udsteder tilladelser til ibrugtagning for de strukturelt definerede delsystemer, der indgår i jernbanesystemet, efter proceduren i artikel 15 i direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet, og kontrollerer, at de drives og vedligeholdes i overensstemmelse med de relevante væsentlige krav«

b)

Litra b) udgår.

c)

Litra g) affattes således:

»g)

den fører tilsyn med, at køretøjer er behørigt registreret i det nationale køretøjsregister, og at de registrerede sikkerhedsmæssige oplysninger er korrekte og ajourførte.«

10)

I artikel 18 tilføjes følgende litra:

»e)

undtagelser, som der er truffet beslutning om i overensstemmelse med artikel 14a, stk. 8«

11)

Artikel 26 affattes således:

»Artikel 26

Tilpasning af bilagene

Bilagene tilpasses den videnskabelige og tekniske udvikling. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 27, stk. 2a.«

12)

Artikel 27 ændres således:

a)

Der indsættes følgende stykke:

»2a.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1 til 4, og artikel 7, i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.«

b)

Stykke 4 udgår

13)

Bilag II, punkt 3, udgår.

Artikel 2

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 24. december 2010. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national lovgivning gælder ikke for Republikken Cypern og Republikken Malta, så længe der ikke er etableret noget jernbanenet på deres respektive områder.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. december 2008.

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

H.-G. PÖTTERING

På Rådets vegne

Formand

B. LE MAIRE


(1)  EUT C 256 af 27.10.2007, s. 39.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 29.11.2007 (EUT C 297 E af 20.11.2008, s. 133), Rådets fælles holdning af 3.3.2008 (EUT C 122 E af 20.5.2008, s. 10) og Europa-Parlamentets holdning af 9.7.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Rådets afgørelse af 1.12.2008.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29.4.2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (jernbanesikkerhedsdirektivet) (EUT L 164 af 30.4.2004, s. 44). Berigtiget i EUT L 220 af 21.6.2004, s. 16.

(4)  EFT L 235 af 17.9.1996, s. 6.

(5)  EFT L 110 af 20.4.2001, s. 1.

(6)  EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1.

(7)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(8)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(9)  EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1.«.


23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/68


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/112/EF

af 16. december 2008

om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF, 88/378/EØF, 1999/13/EF og direktiv 2000/53/EF, 2002/96/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF med henblik på at tilpasse disse til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95 og artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (3) foreskriver harmonisering af klassificering og mærkning af stoffer og blandinger i Fællesskabet. Den pågældende forordning vil træde i stedet for Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (5).

(2)

Forordning (EF) nr. 1272/2008 bygger på erfaringerne med direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og inkorporerer kriterierne for klassificering og mærkning af stoffer og blandinger, som er fastsat i det globale harmoniserede system for klassificering og mærkning af kemikalier (GHS), som er vedtaget på internationalt plan i de Forenede Nationers regi.

(3)

Visse bestemmelser om klassificering og mærkning, som er fastsat i direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF fungerer også som grundlag for anvendelse af anden fællesskabslovgivning som f.eks. Rådets direktiv 76/768/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (6), Rådets direktiv 88/378/EØF af 3. maj 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedskrav til legetøj (7), Rådets direktiv 1999/13/EF af 11. marts 1999 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (8), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (9), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (10) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF af 21. april 2004 om begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering (11).

(4)

Inkorporeringen af GHS-kriterierne i fællesskabslovgivningen medfører indførelse af nye fareklasser og nye farekategorier, som kun delvist svarer til de bestemmelser om klassificering og mærkning, der er fastsat i direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF. En analyse af de potentielle implikationer ved overgangen fra det gamle til det nye klassificerings- og mærkningssystem udmundede i, at anvendelsesområdet for de pågældende retsakter bør fastholdes ved at tilpasse referencerne til klassificeringskriterierne i direktiv 76/768/EØF, 88/378/EØF, 2000/53/EF og 2002/96/EF til det nye system, som blev indført ved forordning (EF) nr. 1272/2008.

(5)

Det er også nødvendigt at tilpasse direktiv 76/768/EØF, således at det tager højde for vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) ), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (12).

(6)

Det er hensigtsmæssigt, at direktiv 1999/13/EF afspejler erstatningen af risikosætning R40 med to nye risikosætninger R40 og R68 i henhold til direktiv 67/548/EØF for at sikre en korrekt overgang til de faresætninger, som er fastsat i forordning (EF) nr. 1272/2008.

(7)

Overgangen fra klassificeringskriterierne i direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF bør være helt gennemført den 1. juni 2015. Som producenter af kosmetik, legetøj, maling, lak, autoreparationslakering, køretøjer og elektrisk og elektronisk udstyr regnes producenter, importører eller downstream-brugere inden for betydningen i forordning (EF) nr. 1272/2008 samt driftsledere, hvis aktiviteter er omfattet af direktiv 1999/13/EF. De bør alle have mulighed for at udforme en overgangsstrategi i henhold til dette direktiv inden for en lignende tidshorisont som i forordning (EF) nr. 1272/2008.

(8)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (13) opfordres medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(9)

Direktiv 76/768/EØF, 88/378/EØF, 1999/13/EF, 2000/53/EF, 2002/96/EF og 2004/42/EF bør ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 76/768/EØF

I direktiv 76/768/EØF foretages følgende ændringer:

1)

Ordet »præparat« eller »præparater«, som defineret i artikel 3, nr. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006, i udgaven af 30. december 2006, (i pågældende forordning defineret som »kemisk produkt«) erstattes af henholdsvis »blanding« eller »blandinger« i hele teksten.

2)

Artikel 4a, stk. 1, litra d) affattes således:

»d)

udførelse på medlemsstatens område af dyreforsøg med bestanddele eller sammensætninger af bestanddele for at opfylde kravene i dette direktiv, senest når sådanne forsøg skal erstattes af én eller flere af de validerede metoder, der er omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 440/2008 af 30. maj 2008 om fastlæggelse af forsøgsmetoder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (14) eller i bilag IX til nærværende direktiv.

3)

Fra den 1. december 2010 affattes artikel 4b således:

»Artikel 4b

Anvendelse i kosmetiske midler af stoffer, der er klassificeret som værende kræftfremkaldende, kimcellemutagene eller reproduktionstoksiske, kategori 1A, 1B og 2, i henhold til del 3 i bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (15), forbydes. Kommissionen vedtager i den forbindelse de nødvendige foranstaltninger efter forskriftsproceduren i artikel 10, stk. 2. Et stof, der er klassificeret i kategori 2, kan anvendes i kosmetik, hvis stoffet er evalueret af Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF) og fundet acceptabelt til anvendelse i kosmetiske midler.

4)

Fra den 1. december 2010 affattes artikel 7a, stk. 1, litra h), andet afsnit, sidste punktum, således:

»De kvantitative oplysninger, der skal gøres offentligt tilgængelige i henhold til litra a), er begrænset til stoffer, der opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008:

a)

fareklasse 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

b)

fareklasse 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

c)

fareklasse 4.1

d)

fareklasse 5.1.«

5)

I bilag IX affattes første punktum således:

»Dette bilag indeholder en liste over de alternative metoder, der er blevet valideret af Det Fælles Forskningscenters Europæiske Center for Validering af Alternative Metoder (ECVAM), som opfylder kravene i dette direktiv, og som ikke er angivet i forordning (EF) nr. 440/2008.«

Artikel 2

Ændringer af direktiv 88/378/EØF

I direktiv 88/378/EØF foretages følgende ændringer:

1)

Ordet »præparat« eller »præparater«, som defineret i artikel 3, nr. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006, i udgaven af 30. december 2006, (i pågældende forordning defineret som »kemisk produkt«) erstattes af henholdsvis »blanding« eller »blandinger« i hele teksten.

2)

Fra den 1. december 2010 affattes bilag II, del II, punkt 2, litra b), således:

»b)

Legetøj må ikke indeholde stoffer eller blandinger, som kan blive antændelige som følge af tab af flygtige, ikke-antændelige bestanddele, hvis det af grunde, som er nødvendige for funktionen, bl.a. materialer og udstyr til kemiske forsøg, samlesæt, modellermasse i plast eller keramik, emaljerings- og fotografsæt eller lignende legetøj, indeholder blandinger, der er farlige som defineret i direktiv 67/548/EØF, eller stoffer, der opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (16):

i)

fareklasse 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

ii)

fareklasse 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

iii)

fareklasse 4.1

iv)

fareklasse 5.1.

3)

Fra den 1. juni 2015 affattes bilag II, del II, punkt 2, litra b), således:

»b)

Legetøj må ikke indeholde stoffer eller blandinger, som kan blive antændelige som følge af tab af flygtige, ikke-antændelige bestanddele, hvis det af grunde, som er nødvendige for funktionen, bl.a. materialer og udstyr til kemiske forsøg, samlesæt, modellermasse i plast eller keramik, emaljerings- og fotografsæt eller lignende legetøj, indeholder stoffer eller blandinger, der opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (17):

i)

fareklasse 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

ii)

fareklasse 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

iii)

fareklasse 4.1

iv)

fareklasse 5.1.

4)

Fra den 1. december 2010 affattes bilag II, del II, punkt 3, nr. 3, første afsnit, således:

»3.

Legetøj må ikke indeholde blandinger, der er farlige som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (18), eller stoffer, der opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008:

a)

fareklasse 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

b)

fareklasse 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

c)

fareklasse 4.1

d)

fareklasse 5.1

i mængder, der kan skade sundheden hos de børn, der bruger det. Det er under alle omstændigheder strengt forbudt at lade sådanne stoffer eller blandinger indgå i legetøj, hvis disse er bestemt til anvendelse som sådanne under legen.

5)

Fra den 1. juni 2015 affattes bilag II, del II, punkt 3, nr. 3, første afsnit, således:

»3.

Legetøj må ikke indeholde stoffer eller blandinger, der opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008:

a)

fareklasse 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

b)

fareklasse 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

c)

fareklasse 4.1

d)

fareklasse 5.1

i mængder, der kan skade sundheden hos de børn, der bruger det. Det er under alle omstændigheder strengt forbudt i legetøj at lade indgå sådanne stoffer eller blandinger, hvis disse er bestemt til anvendelse som sådanne under legen.«

6)

Fra den 1. december 2010 affattes titlen og litra a) i punkt 4 i bilag IV således:

»4.   Legetøj, der direkte indeholder farlige stoffer eller blandinger. Kemisk legetøj

a)

Medmindre andet er fastsat i forordning (EF) nr. 1272/2008, skal det i brugsanvisningen for legetøj, som direkte indeholder farlige blandinger eller stoffer, der opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008:

i)

fareklasse 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

ii)

fareklasse 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

iii)

fareklasse 4.1

iv)

fareklasse 5.1

angives, hvilke farer disse stoffer eller blandinger frembyder, og hvilke forsigtighedsregler brugerne skal følge for at undgå de pågældende risici, der nøje skal angives, afhængigt af legetøjets art. Det skal ligeledes angives, hvilken form for førstehjælp der skal ydes i tilfælde af alvorlige ulykker i forbindelse med anvendelsen af denne form for legetøj. Der skal endvidere gøres opmærksom på, at legetøjet ikke må være tilgængeligt for helt små børn.«

7)

Fra den 1. juni 2015 affattes titlen og litra a) i punkt 4 i bilag IV således:

»4.   Legetøj, der direkte indeholder farlige stoffer eller blandinger. Kemisk legetøj

a)

Medmindre andet er fastsat i forordning (EF) nr. 1272/2008, skal det i brugsanvisningen for legetøj, som indeholder stoffer eller blandinger, der opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til nævnte forordning:

i)

fareklasse 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

ii)

fareklasse 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel forplantningsevnen og frugtbarhed eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

iii)

fareklasse 4.1

iv)

fareklasse 5.1

angives, hvilke farer disse stoffer eller blandinger frembyder, og hvilke forsigtighedsregler brugerne skal følge for at undgå de pågældende risici, der nøje skal angives, afhængigt af legetøjets art. Det skal ligeledes angives, hvilken form for førstehjælp der skal ydes i tilfælde af alvorlige ulykker i forbindelse med anvendelsen af denne form for legetøj. Der skal endvidere gøres opmærksom på, at legetøjet ikke må være tilgængeligt for helt små børn.«

Artikel 3

Ændringer af direktiv 1999/13/EF

I direktiv 1999/13/EF foretages følgende ændringer:

1)

Ordet »præparat« eller »præparater«, som defineret i artikel 3, nr. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006, i udgaven af 30. december 2006, (i pågældende forordning defineret som »kemisk produkt«) erstattes af henholdsvis »blanding« eller »blandinger« i hele teksten.

2)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)

Fra den 1. december 2010 affattes stk. 6 således:

»6.   Stoffer eller blandinger, som på grund af deres indhold af flygtige organiske forbindelser er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (19), har fået tildelt eller bør tildeles faresætningerne H340, H350, H350i, H360D eller H360F eller risikosætningerne R45, R46, R49, R60 eller R61, skal så vidt muligt og under hensyn til vejledningen, der refereres til i artikel 7, stk. 1, snarest erstattes af mindre skadelige stoffer eller blandinger.

b)

Fra den 1. juni 2015 affattes stk. 6 således:

»6.   Stoffer eller blandinger, som på grund af deres indhold af flygtige organiske forbindelser er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (20), har fået tildelt eller bør tildeles faresætningerne H340, H350, H350i, H360D eller H360F, skal så vidt muligt og under hensyn til vejledningen, der refereres til i artikel 7, stk. 1, snarest erstattes af mindre skadelige stoffer eller blandinger.

c)

Stk. 8 affattes således:

i)

Ordene »risikosætning R40« erstattes af »risikosætning R40 eller R68«.

ii)

Ordene »mærkning med R40« erstattes af »mærkning med R40 eller R68«.

iii)

Fra den 1. juni 2015 erstattes ordene »risikosætning R40 eller R68« af »faresætning H341 eller H351«.

iv)

Fra den 1. juni 2015 erstattes ordene »mærkning med R40 eller R68« af »faresætning H341 eller H351«.

d)

Fra den 1. juni 2015 erstattes ordene »risikosætninger« med »faresætninger« i stk. 9.

e)

Stk. 13 affattes således:

i)

Ordene »mærkning med R40, R60 eller R61« erstattes af »risikosætning R40, R68, R60 eller R61«.

ii)

Fra den 1. juni 2015 erstattes ordene »risikosætning R40, R68, R60 eller R61« af »faresætning H341, H351, H360F eller H360D«.

Artikel 4

Ændring af direktiv 2000/53/EF

Fra den 1. december 2010 affattes artikel 2, nr. 11, i direktiv 2000/53/EF således:

»11)

»Farligt stof«: et stof, som opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (21):

a)

fareklasse 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

b)

fareklasse 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

c)

fareklasse 4.1

d)

fareklasse 5.1.

Artikel 5

Ændringer af direktiv 2002/96/EF

I direktiv 2002/96/EF foretages følgende ændringer:

1)

Ordet »præparat« eller »præparater« som defineret i artikel 3, nr. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006, i udgaven af 30. december 2006, (i pågældende forordning defineret som »kemisk produkt«) erstattes af henholdsvis »blanding« eller »blandinger« i hele teksten.

2)

Fra den 1. december 2010 affattes artikel 3, litra l), således:

»l)

»farligt stof eller blanding«: enhver blanding, som må anses for farlig i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (22), eller ethvert stof, der opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december om 2008 klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (23):

i)

fareklasse 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

ii)

fareklasse 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

iii)

fareklasse 4.1

iv)

fareklasse 5.1.

3)

Fra den 1. juni 2015 affattes artikel 3, litra l), således:

»l)

»farligt stof eller blanding«: ethvert stof eller enhver blanding, som opfylder kriterierne for en af følgende fareklasser eller farekategorier som anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (24):

i)

fareklasse 2.1 til 2.4, 2.6 og 2.7, 2.8 type A og B, 2.9, 2.10, 2.12, 2.13 kategori 1 og 2, 2.14 kategori 1 og 2, 2.15 type A-F

ii)

fareklasse 3.1 til 3.6, 3.7 skadelige virkninger for seksuel funktion og forplantningsevnen eller for udviklingen, 3.8 andre virkninger end narkotiske virkninger, 3.9 og 3.10

iii)

fareklasse 4.1

iv)

fareklasse 5.1

4)

Bilag II, punkt 1, trettende led, affattes således:

»—

Komponenter indeholdende ildfaste keramiske fibre som beskrevet i del 3 i bilag VI til forordning (EF) nr. 1272/2008.«

Artikel 6

Ændringer af direktiv 2004/42/EF

I artikel 2 i direktiv 2004/42/EF foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 3 erstattes ordet »præparat« med »blanding«.

b)

I stk. 8 erstattes ordet »præparater« med »blandinger«.

Artikel 7

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. april 2010. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.

Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. juni 2010.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 8

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 9

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. december 2008.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

B. LE MAIRE

Formand


(1)  EUT C 120 af 16.5.2008, s. 50.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 3.9.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 28.11.2008.

(3)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.

(4)  EFT 196 af 16.8.1967, s. 1. Den danske specialudgave, serie I, kapitel 1967, s. 211.

(5)  EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1.

(6)  EFT L 262 af 27.9.1976, s. 169.

(7)  EFT L 187 af 16.7.1988, s. 1.

(8)  EFT L 85 af 29.3.1999, s. 1.

(9)  EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34.

(10)  EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24.

(11)  EUT L 143 af 30.4.2004, s. 87.

(12)  EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1. Berigtiget i EUT L 136 af 29.5.2007, s. 3.

(13)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(14)  EUT L 142 af 31.5.2008, s. 1

(15)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1

(16)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1

(17)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1

(18)  EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1

(19)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1

(20)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1

(21)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1

(22)  EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1.

(23)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1

(24)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1


23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/75


RÅDETS DIREKTIV 2008/114/EF

af 8. december 2008

om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I juni 2004 anmodede Det Europæiske Råd om, at der udarbejdes en overordnet strategi for beskyttelse af kritisk infrastruktur. Som reaktion herpå vedtog Kommissionen den 20. oktober 2004 en meddelelse vedrørende beskyttelse af kritisk infrastruktur i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme, der indeholder forslag til, hvordan EU kan forbedre forebyggelsen af, beredskabet i forbindelse med og reaktionen på terrorangreb, der påvirker kritisk infrastruktur.

(2)

Den 17. november 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om et europæisk program for beskyttelse af kritisk infrastruktur, hvori der redegøres for de politiske muligheder for at fastlægge programmet og oprette et informations- og varslingsnetværk vedrørende kritisk infrastruktur. I reaktionerne på grønbogen understregedes merværdien ved en fællesskabsramme for beskyttelse af kritisk infrastruktur. Det bekræftedes, at der er behov for at øge mulighederne for at beskytte kritisk infrastruktur i EU og mindske den kritiske infrastrukturs sårbarhed. Betydningen af de grundlæggende principper om subsidiaritet, proportionalitet og komplementaritet samt dialog med de berørte blev fremhævet.

(3)

I december 2005 opfordrede Rådet (retlige og indre anliggender) Kommissionen til at fremsætte forslag til et europæisk program for beskyttelse af kritisk infrastruktur (EPCIP-programmet (European Programme for Critical Infrastructure Protection)) og besluttede, at det skulle omfatte alle former for farer, idet der dog skulle lægges særlig vægt på terrortrusler. Der skulle tages hensyn til menneskeskabte teknologiske trusler og naturkatastrofer i forbindelse med beskyttelsen af kritisk infrastruktur, men terrortruslen skulle have førsteprioritet.

(4)

I april 2007 vedtog Rådet konklusioner om EPCIP, hvori det gentog, at medlemsstaterne har det endelige ansvar for forvaltningen af ordninger til beskyttelse af kritiske infrastrukturer inden for deres nationale grænser, samtidig med at det hilste Kommissionens bestræbelser på at udvikle en europæisk procedure til indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den velkommen.

(5)

Dette direktiv er det første trin i en trinvis metode til at indkredse og udpege europæisk kritisk infrastruktur og vurdere behovet for at beskytte den bedre. Direktivet er som sådan koncentreret om transport- og energisektoren og vil blive taget op til revision for at vurdere konsekvenserne af det og behovet for at udvide dets anvendelsesområde til også at omfatte andre sektorer, bl.a. informations- og kommunikationsteknologisektoren (ikt).

(6)

Hovedansvaret og det endelige ansvar for at beskytte europæisk kritisk infrastruktur påhviler medlemsstaterne og ejerne/operatørerne af den pågældende infrastruktur.

(7)

Der findes et vist antal kritiske infrastrukturer i Fællesskabet, hvis afbrydelse eller ødelæggelse ville få betydelige konsekvenser på tværs af grænserne. Det kan f.eks. være konsekvenser på tværs af grænser og sektorer som følge af den gensidige afhængighed af indbyrdes forbundne infrastrukturer. Disse europæiske kritiske infrastrukturer bør indkredses og udpeges ved hjælp af en fælles procedure. Evalueringen af sikkerhedskravene til en sådan infrastruktur bør ske i henhold til en fælles minimumsstrategi. Bilaterale samarbejdsordninger mellem medlemsstaterne på området beskyttelse af kritisk infrastruktur udgør et veletableret og effektivt middel til at tage fat på problemer med kritisk infrastruktur, der går på tværs af grænserne. EPCIP-programmet bør bygge på et sådant samarbejde. Oplysninger i forbindelse med udpegning af en bestemt infrastruktur som europæisk kritisk infrastruktur bør sikkerhedsklassificeres på et passende niveau i overensstemmelse med den eksisterende lovgivning i Fællesskabet og i medlemsstaterne.

(8)

Da de forskellige sektorer har særlig erfaring og ekspertise og særlige krav for så vidt angår beskyttelse af kritisk infrastruktur, bør der udvikles en fællesskabsstrategi for beskyttelse af kritisk infrastruktur, som skal gennemføres under hensyntagen til sektorernes karakteristika og eksisterende sektorbaserede foranstaltninger, herunder foranstaltninger, der allerede findes på fællesskabsplan, på nationalt eller regionalt plan, samt, hvor dette er relevant, allerede indgåede aftaler mellem ejere/operatører af kritisk infrastruktur om gensidig bistand på tværs af grænserne. Da den private sektor spiller en meget betydelig rolle i forbindelse med tilsyn og risikostyring, planer for fortsættelse af driften og genetablering efter en katastrofe, skal Fællesskabets strategi fremme fuld inddragelse af den private sektor.

(9)

Hvad angår energisektoren og navnlig metoderne til fremstilling og transmission af elektricitet (med henblik på elforsyning) ligger det fast, at elfremstilling, for så vidt det skønnes hensigtsmæssigt, kan inkludere eltransmissionsdele af kernekraftværker uden at inkludere de specifikt nukleare elementer, der er omfattet af den relevante nukleare lovgivning, herunder nukleare traktater og fællesskabsretten.

(10)

Dette direktiv supplerer de eksisterende sektorbaserede foranstaltninger på fællesskabsplan og i medlemsstaterne. De steder, hvor der allerede findes fællesskabsmekanismer, bør disse fortsat anvendes, og de vil hjælpe med til at sikre en generel gennemførelse af dette direktiv. Overlapning eller modstrid mellem forskellige retsakter eller bestemmelser bør undgås.

(11)

Sikkerhedsplaner for operatører eller tilsvarende foranstaltninger, der omfatter identifikation af vigtige aktiver, risikovurdering samt indkredsning, udvælgelse og prioritering af modforholdsregler og procedurer bør foreligge for alle udpegede europæiske kritiske infrastrukturer. For at undgå unødigt arbejde og dobbeltarbejde bør den enkelte medlemsstat først vurdere, hvorvidt ejerne/operatørerne af en udpeget europæisk kritisk infrastruktur råder over relevante sikkerhedsplaner for operatører eller lignende foranstaltninger. Hvis der ikke findes sådanne planer, bør den enkelte medlemsstat sørge for, at der iværksættes passende foranstaltninger. Den enkelte medlemsstat kan selv afgøre, hvad der vil være den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde med hensyn til udformning af sikkerhedsplaner for operatører.

(12)

Foranstaltninger, principper og retningslinjer, herunder fællesskabsforanstaltninger samt bilaterale og/eller multilaterale samarbejdsordninger, som indeholder bestemmelser om en plan, der ligner eller svarer til en sikkerhedsplan for operatører, eller bestemmelser om en sikkerhedsforbindelsesofficer eller tilsvarende, bør anses for at opfylde dette direktivs krav til henholdsvis en sikkerhedsplan for operatører og en sikkerhedsforbindelsesofficer.

(13)

Der bør udpeges sikkerhedsforbindelsesofficerer for alle udpegede europæiske kritiske infrastrukturer for derved at lette samarbejdet og kommunikationen med de relevante nationale myndigheder for beskyttelse af kritisk infrastruktur. For at undgå unødigt arbejde og dobbeltarbejde bør den enkelte medlemsstat først vurdere, hvorvidt ejerne/operatørerne af en udpeget europæisk kritisk infrastruktur allerede har en sikkerhedsforbindelsesofficer eller tilsvarende. Hvis der ikke findes en sådan sikkerhedsforbindelsesofficer, bør den enkelte medlemsstat sørge for, at der iværksættes passende foranstaltninger. Den enkelte medlemsstat kan selv afgøre, hvad der vil være den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde med hensyn til udpegning af sikkerhedsforbindelsesofficerer.

(14)

En effektiv indkredsning af risici, trusler og sårbarhed i de særlige sektorer forudsætter kommunikation både mellem ejere/operatører af europæisk kritisk infrastruktur og medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Hver medlemsstat bør indsamle oplysninger vedrørende europæisk kritisk infrastruktur, der er beliggende på dens område. Kommissionen bør modtage generelle oplysninger fra medlemsstaterne om risici, trusler og sårbarhed i de sektorer, hvor den europæiske kritiske infrastruktur blev indkredset, herunder relevante oplysninger om mulige forbedringer i den europæiske kritiske infrastruktur og afhængighed på tværs af sektorer, som kan udgøre grundlaget for Kommissionens udformning af specifikke forslag til forbedring af beskyttelsen af europæisk kritisk infrastruktur, når det er nødvendigt.

(15)

For at gøre det lettere at forbedre beskyttelsen af europæisk kritisk infrastruktur kan der udvikles fælles metoder til indkredsning og klassificering af risici, trusler og sårbarhed i forbindelse med infrastrukturen.

(16)

Ejere/operatører af europæisk kritisk infrastruktur bør have adgang primært gennem relevante myndigheder i medlemsstaterne til bedste praksis og de bedste metoder for så vidt angår beskyttelse af kritisk infrastruktur.

(17)

En effektiv beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur forudsætter kommunikation, koordinering og samarbejde på nationalt plan og fællesskabsplan. Det opnås bedst ved at udpege kontaktpunkter for beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur (CIP (Critical Infrastructure Protection)) i hver medlemsstat, som bør koordinere spørgsmål i forbindelse med beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur internt, samt med andre medlemsstater og Kommissionen.

(18)

For at udvikle aktiviteter i forbindelse med beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur på områder, der kræver en vis grad af fortrolighed, er det hensigtsmæssigt at sikre en sammenhængende og sikker udveksling af oplysninger inden for rammerne af dette direktiv. Det er vigtigt, at reglerne om fortrolighed i henhold til gældende national lovgivning eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (3) overholdes med hensyn til særlige data om kritisk infrastruktur, som kan anvendes til at planlægge og handle med henblik på at forårsage uacceptable følger for infrastrukturen. Klassificerede oplysninger bør beskyttes i overensstemmelse med den relevante fællesskabslovgivning og lovgivningen i medlemsstaterne. Hver enkelt medlemsstat og Kommissionen bør respektere den sikkerhedsklassificering, som ophavsmanden til et dokument har givet det.

(19)

Informationsdeling for så vidt angår europæisk kritisk infrastruktur bør ske i en atmosfære af tillid og sikkerhed. Informationsdeling kræver relationer, der bygger på tillid, således at virksomheder og organisationer ved, at deres følsomme og fortrolige oplysninger beskyttes i tilstrækkelig grad.

(20)

Målene for dette direktiv, nemlig indførelsen af en procedure for indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og en fælles fremgangsmåde til vurdering af behovene for at forbedre beskyttelsen af denne infrastruktur, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningernes omfang bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(21)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Anvendelsesområde

I dette direktiv fastsættes en procedure for indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og en fælles fremgangsmåde til vurdering af behovet for at beskytte denne type infrastruktur med henblik på at bidrage til beskyttelsen af mennesker.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)

»kritisk infrastruktur«: aktiver, systemer eller dele deraf, der befinder sig i medlemsstaterne, og som er væsentlige for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner og menneskers sundhed, sikkerhed og økonomiske eller sociale velfærd, og hvis afbrydelse eller ødelæggelse i væsentlig grad ville påvirke en medlemsstat som følge af, at disse funktioner ikke kan opretholdes

b)

»europæisk kritisk infrastruktur«: kritisk infrastruktur, der befinder sig i medlemsstaterne, og hvis afbrydelse eller ødelæggelse ville få betydelige konsekvenser for to eller flere medlemsstater. Betydningen af konsekvenserne vurderes ud fra de tværgående kriterier. Dette omfatter også konsekvenser som følge af afhængighed på tværs af sektorerne af andre typer infrastruktur

c)

»risikoanalyse«: overvejelse af relevante trusselscenarier for at vurdere sårbarheden og de potentielle konsekvenser af, at kritisk infrastruktur afbrydes eller ødelægges

d)

»følsomme oplysninger vedrørende beskyttelse af kritisk infrastruktur«: data om kritisk infrastruktur, som, hvis de blev offentliggjort, kunne anvendes til at planlægge og handle med henblik på at forårsage afbrydelse eller ødelæggelse af kritiske infrastrukturanlæg

e)

»beskyttelse«: alle aktiviteter, der tager sigte på at sikre kritisk infrastrukturs funktionalitet, kontinuitet og integritet med henblik på at afværge, afbøde og neutralisere en trussel, en risiko eller sårbarhed

f)

»ejere/operatører af europæisk kritisk infrastruktur«: enheder, der har ansvaret for investeringerne eller den daglige drift af og investeringen i et bestemt aktiv, system eller en del deraf, der er udpeget som europæisk kritisk infrastruktur i henhold til dette direktiv.

Artikel 3

Indkredsning af europæisk kritisk infrastruktur

1.   Hver medlemsstat indkredser efter proceduren i bilag III den potentielle europæiske kritiske infrastruktur, som både opfylder de tværgående og sektorbaserede kriterier og er i overensstemmelse med definitionerne i artikel 2, litra a) og b).

Kommissionen kan på medlemsstaternes anmodning bistå disse med at indkredse potentiel europæisk kritisk infrastruktur.

Kommissionen kan henlede de relevante medlemsstaters opmærksomhed på eksistensen af potentiel kritisk infrastruktur, der kan anses for at opfylde kravene for udpegning som europæisk kritisk infrastruktur.

Hver enkelt medlemsstat og Kommissionen fortsætter løbende processen med at indkredse potentiel europæisk kritisk infrastruktur.

2.   De tværgående kriterier omfatter følgende:

a)

Kriteriet vedrørende ofre (en vurdering af det potentielle antal dræbte eller kvæstede)

b)

Kriteriet vedrørende de økonomiske konsekvenser (en vurdering af størrelsen af det økonomiske tab og/eller forringelsen af varer eller tjenester; herunder potentielle miljømæssige konsekvenser)

c)

Kriteriet vedrørende almene konsekvenser (en vurdering af konsekvenserne med hensyn til befolkningens tillid, fysiske lidelser og forstyrrelse af dagligdagen; herunder udfald af væsentlige tjenester).

Tærskelværdierne for de tværgående kriterier skal baseres på, hvor alvorlige følgerne er af afbrydelsen eller ødelæggelsen af en bestemt infrastruktur. De præcise tærskelværdier, der skal gælde for de tværgående kriterier, fastlægges i hvert enkelt tilfælde af de medlemsstater, der er berørt af en bestemt kritisk infrastruktur. Hver medlemsstat underretter hvert år Kommissionen om antallet af infrastrukturer pr. sektor, som har været genstand for drøftelser med hensyn til tærskelværdier for de tværgående kriterier.

De sektorbaserede kriterier tager hensyn til de særlige kendetegn for de enkelte sektorer med europæisk kritisk infrastruktur.

Kommissionen udarbejder sammen med medlemsstaterne retningslinjer for anvendelsen af de tværgående og sektorbaserede kriterier og de omtrentlige grænseværdier, der skal bruges til indkredsning af europæisk kritisk infrastruktur. Kriterierne klassificeres. Medlemsstaterne kan frit vælge, om de vil anvende sådanne retningslinjer.

3.   De sektorer, hvor gennemførelsen af dette direktiv skal iværksættes, er energi- og transportsektoren. Undersektorerne er angivet i bilag I.

I forbindelse med revisionen af dette direktiv, jf. artikel 11, kan der, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, udpeges yderligere sektorer, hvor gennemførelsen af dette direktiv skal iværksættes. Informations- og kommunikationsteknologisektoren (ikt) skal have førsteprioritet.

Artikel 4

Udpegning af europæisk kritisk infrastruktur

1.   Hver medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater, som kan blive berørt i betydelig grad af en potentiel europæisk kritisk infrastruktur, om dens identitet og om årsagerne til at udpege den som potentiel europæisk kritisk infrastruktur.

2.   Hver enkelt medlemsstat, på hvis område der befinder sig en potentiel europæisk kritisk infrastruktur, indleder bilaterale og/eller multilaterale drøftelser med de øvrige medlemsstater, som kan blive berørt i betydelig grad af den potentielle europæiske kritiske infrastruktur. Kommissionen kan deltage i disse drøftelser, men har ikke adgang til detaljerede oplysninger, som vil muliggøre en utvetydig indkredsning af en bestemt infrastruktur.

En medlemsstat, der har grund til at mene, at den kan blive berørt i betydelig grad af en potentiel europæisk kritisk infrastruktur, der imidlertid ikke er blevet indkredset som sådan af den medlemsstat, på hvis område den potentielle europæiske kritiske infrastruktur er beliggende, kan underrette Kommissionen om sit ønske om at indlede bilaterale og/eller multilaterale drøftelser om dette spørgsmål. Kommissionen underretter straks den medlemsstat, på hvis område den potentielle europæiske kritiske infrastruktur er beliggende, om dette ønske og bestræber sig på at fremme en aftale mellem parterne.

3.   Den medlemsstat, på hvis område en potentiel europæisk kritisk infrastruktur er beliggende, udpeger den som europæisk kritisk infrastruktur på grundlag af en aftale mellem denne medlemsstat og de medlemsstater, der kan blive berørt i betydelig grad.

Accepten fra den medlemsstat, på hvis område den infrastruktur, der skal udpeges som europæisk kritisk infrastruktur, er beliggende, er nødvendig.

4.   Den medlemsstat, på hvis område en udpeget europæisk kritisk infrastruktur er beliggende, underretter hvert år Kommissionen om antallet af udpegede europæiske kritiske infrastrukturer pr. sektor og antallet af medlemsstater, der er afhængige af hver udpeget europæisk kritisk infrastruktur. Kun de medlemsstater, som kan blive berørt i betydelig grad af en europæisk kritisk infrastruktur, får kendskab til dens identitet.

5.   De medlemsstater, på hvis område den europæiske kritiske infrastruktur er beliggende, underretter ejeren/operatøren af infrastrukturen om dens udpegning som europæisk kritisk infrastruktur. Oplysninger om udpegning af en infrastruktur som europæisk kritisk infrastruktur sikkerhedsklassificeres på et passende niveau.

6.   Processen med indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur, jf. artikel 3 og nærværende artikel, skal være tilendebragt senest den 12. januar 2011 og skal jævnligt tages op til revision.

Artikel 5

Sikkerhedsplaner for operatører

1.   Ved hjælp af proceduren vedrørende sikkerhedsplanen for operatører identificeres de kritiske infrastrukturaktiver i forbindelse med den europæiske kritiske infrastruktur, samt hvilke sikkerhedsløsninger der findes eller gennemføres med henblik på at beskytte dem. Det fremgår af bilag II, hvad en procedure vedrørende en sikkerhedsplan for operatører som minimum skal omfatte.

2.   Hver enkelt medlemsstat kontrollerer, at alle udpegede europæiske kritiske infrastrukturer, der er beliggende på dens område, har en sikkerhedsplan for operatører eller har iværksat tilsvarende foranstaltninger, der dækker de punkter, der er opstillet i bilag II. Hvis en medlemsstat konstaterer, at en sådan sikkerhedsplan for operatører eller tilsvarende findes og jævnligt ajourføres, er det ikke nødvendigt at foretage sig yderligere med henblik på gennemførelsen.

3.   Hvis en medlemsstat konstaterer, at der ikke er udarbejdet en sådan sikkerhedsplan for operatører eller tilsvarende, sikrer den ved hjælp af hensigtsmæssige foranstaltninger, at sikkerhedsplanen for operatører eller tilsvarende udarbejdes og dækker de punkter, der er opstillet i bilag II.

Hver medlemsstat sikrer senest et år efter, at den kritiske infrastruktur er blevet udpeget som europæisk kritisk infrastruktur, at sikkerhedsplanerne for operatører eller tilsvarende er iværksat og jævnligt tages op til revision. Denne periode kan forlænges under særlige omstændigheder efter aftale med medlemsstatens myndighed, og Kommissionen underrettes herom.

4.   Hvis der allerede findes tilsyns- eller overvågningsordninger i forbindelse med europæisk kritisk infrastruktur, berøres disse ordninger ikke af denne artikel, og medlemsstatens relevante myndighed, som nævnt i denne artikel, er den tilsynsførende i henhold til disse eksisterende ordninger.

5.   Ved overholdelse af foranstaltninger, herunder fællesskabsforanstaltninger, som i en bestemt sektor kræver eller henviser til et behov for at have en plan svarende til en sikkerhedsplan for operatører, og overvågning af en sådan plan foretaget af den relevante myndighed, anses alle medlemsstaternes krav i, eller vedtaget i henhold til, denne artikel for at være opfyldt. De retningslinjer for anvendelsen, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, skal indeholde en vejledende liste over sådanne foranstaltninger.

Artikel 6

Sikkerhedsforbindelsesofficerer

1.   Sikkerhedsforbindelsesofficeren fungerer som kontaktpunkt i forbindelse med sikkerhedsmæssige spørgsmål mellem ejeren/operatøren af den europæiske kritiske infrastruktur og medlemsstatens relevante myndighed.

2.   Hver enkelt medlemsstat kontrollerer, at alle udpegede europæiske kritiske infrastrukturer, der er beliggende på dens område, har en sikkerhedsforbindelsesofficer eller tilsvarende. Hvis en medlemsstat konstaterer, at der findes en sådan sikkerhedsforbindelsesofficer eller tilsvarende, er det ikke nødvendigt at foretage sig yderligere med henblik på gennemførelsen.

3.   Hvis en medlemsstat konstaterer, at der ikke findes en sikkerhedsforbindelsesofficer eller tilsvarende i forbindelse med en udpeget europæisk kritisk infrastruktur, sikrer den ved hjælp af hensigtsmæssige foranstaltninger, at der udpeges en sådan sikkerhedsforbindelsesofficer eller tilsvarende.

4.   Hver medlemsstat indfører en passende kommunikationsmekanisme mellem medlemsstatens relevante myndighed og sikkerhedsforbindelsesofficeren eller tilsvarende med henblik på at udveksle relevante oplysninger om de identificerede risici og trusler i forbindelse med den pågældende europæiske kritiske infrastruktur. Denne kommunikationsmekanisme berører ikke de nationale krav vedrørende adgang til følsomme og klassificerede oplysninger.

5.   Ved overholdelse af foranstaltninger, herunder fællesskabsforanstaltninger, som i en bestemt sektor kræver eller henviser til et behov for at have en sikkerhedsforbindelsesofficer eller tilsvarende, anses alle medlemsstaternes krav i, eller vedtaget i henhold til, denne artikel for at være opfyldt. De retningslinjer for anvendelsen, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, skal indeholde en vejledende liste over sådanne foranstaltninger.

Artikel 7

Rapportering

1.   Hver medlemsstat foretager en trusselsvurdering i forbindelse med undersektorerne af europæisk kritisk infrastruktur senest et år efter, at den kritiske infrastruktur på dens område er blevet udpeget som europæisk kritisk infrastruktur inden for de pågældende undersektorer.

2.   Hver medlemsstat rapporterer hvert andet år kortfattet til Kommissionen generelle oplysninger om de former for risici, trusler og sårbarhed, der er fundet pr. sektor for europæisk kritisk infrastruktur, inden for hvilken der er udpeget europæisk kritisk infrastruktur i medfør af artikel 4 på dens område.

Kommissionen kan i samarbejde med medlemsstaterne udforme en fælles model for disse rapporter.

Hver rapport klassificeres på et passende niveau, som oprindelsesmedlemsstaten skønner nødvendigt.

3.   På grundlag af de i stk. 2 nævnte rapporter vurderer Kommissionen og medlemsstaterne på sektorbasis, om der bør overvejes yderligere beskyttelsesforanstaltninger på fællesskabsplan for europæisk kritisk infrastruktur. Denne procedure gennemføres i forbindelse med revisionen af dette direktiv, jf. artikel 11.

4.   Kommissionen kan i samarbejde med medlemsstaterne udforme fælles metodiske retningslinjer til gennemførelse af risikoanalyser af europæisk kritisk infrastruktur. Medlemsstaterne vælger frit, om de vil anvende sådanne retningslinjer.

Artikel 8

Støtte fra Kommissionen til europæisk kritisk infrastruktur

Kommissionen støtter gennem medlemsstatens relevante myndighed ejere/operatører af udpeget europæisk kritisk infrastruktur ved at give dem adgang til bedste praksis og metoder samt ved uddannelse og udveksling af oplysninger om ny teknisk udvikling i tilknytning til beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Artikel 9

Følsomme oplysninger vedrørende beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur

1.   Enhver person, der på en medlemsstats eller Kommissionens vegne behandler klassificerede oplysninger i medfør af dette direktiv, skal være sikkerhedsgodkendt på et passende niveau.

Medlemsstaterne, Kommissionen og de relevante tilsynsmyndigheder sikrer, at følsomme oplysninger vedrørende beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur, der gives til medlemsstaterne eller Kommissionen, ikke anvendes til andre formål end beskyttelse af kritisk infrastruktur.

2.   Denne artikel gælder også for ikke-skriftlige oplysninger, der udveksles under møder, hvor der drøftes følsomme emner.

Artikel 10

Kontaktpunkter for beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur

1.   Hver medlemsstat udpeger et kontaktpunkt for beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur.

2.   Kontaktpunktet koordinerer spørgsmål vedrørende beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur internt i medlemsstaten, med andre medlemsstater og med Kommissionen. Udpegelsen af et kontaktpunkt for beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur udelukker ikke, at andre myndigheder i en medlemsstat inddrages i spørgsmål vedrørende beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur.

Artikel 11

Revision

Dette direktiv tages op til revision senest den 12. januar 2012.

Artikel 12

Gennemførelse

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv senest den 12. januar 2011. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 13

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 14

Adressater

Dette direktiv er rettet til alle medlemsstaterne.

Udfærdiget i, den Bruxelles, den 8. december 2008.

På Rådets vegne

B. KOUCHNER

Formand


(1)  Udtalelse af 10.7.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EUT C 116 af 26.5.2007, s. 1.

(3)  EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.


BILAG I

Liste over europæisk kritisk infrastruktur-sektorer

Sektor

Undersektor

I

Energi

1.

Elektricitet

Infrastruktur og anlæg til elfremstilling og transmission med henblik på elforsyning

2.

Olie

Produktion, raffinering, behandling og lagring af olie, inklusive transport gennem rørledninger

3.

Gas

Produktion, raffinering, behandling og lagring af gas, inklusive transport gennem rørledninger

LNG-terminaler

II

Transport

4.

Vejtransport

5.

Jernbanetransport

6.

Lufttransport

7.

Transport ad indre vandveje

8.

Søtransport over lange og korte afstande samt havne

Medlemsstaternes indkredsning af kritisk infrastruktur, der kan udpeges som europæisk kritisk infrastruktur, sker i henhold til artikel 3. Listen over europæiske kritiske infrastruktursektorer medfører derfor ikke i sig selv en generel pligt til at udpege europæisk kritisk infrastruktur i hver enkelt sektor.


BILAG II

PROCEDURE VEDRØRENDE SIKKERHEDSPLAN FOR OPERATØRER

I sikkerhedsplanen for operatører indkredses de kritiske infrastrukturaktiver, og det præciseres, hvilke sikkerhedsløsninger der er iværksat eller er ved at blive gennemført med henblik på at beskytte dem. Proceduren vedrørende sikkerhedsplaner skal mindst dække følgende:

1)

indkredsning af vigtige aktiver

2)

gennemførelse af en risikoanalyse på grundlag af alvorlige trusselsscenarier, hvert aktivs sårbarhed og de potentielle konsekvenser, og

3)

indkredsning, udvælgelse og prioritering af modforholdsregler og procedurer med en sondring mellem:

permanente sikkerhedsforanstaltninger med præcisering af, hvilke investeringer og midler der er nødvendige for sikkerheden og relevante at bruge til enhver tid. Denne overskrift omfatter oplysninger om generelle foranstaltninger såsom tekniske foranstaltninger (herunder installering af detektorer, adgangskontrol samt beskyttelses- og forebyggelsesmidler), organisatoriske foranstaltninger (herunder varslingsprocedurer og krisestyring), kontrol- og verificeringsforanstaltninger, kommunikation, bevidstgørelse og uddannelse samt sikring af informationssystemer

graduerede sikkerhedsforanstaltninger, der kan aktiveres afhængigt af risiko- og trusselsniveauet.


BILAG III

Procedure for medlemsstaternes indkredsning af kritisk infrastruktur, der kan udpeges som europæisk kritisk infrastruktur, jf. artikel 3

I henhold til artikel 3 skal hver medlemsstat indkredse kritisk infrastruktur, der kan udpeges som europæisk kritisk infrastruktur. Denne procedure gennemføres af hver medlemsstat via følgende fortløbende trin.

Potentiel europæisk kritisk infrastruktur, der ikke opfylder kravene i et af følgende fortløbende trin, betragtes ikke som europæisk infrastruktur og er ikke omfattet af proceduren. Potentiel europæisk kritisk infrastruktur, der opfylder definitionerne, skal gennemgå de næste trin i proceduren.

Trin 1

Hver medlemsstat anvender de sektorbaserede kriterier med henblik på at foretage en foreløbig udvælgelse af kritisk infrastruktur inden for sektoren.

Trin 2

Hver medlemsstat anvender definitionen af kritisk infrastruktur, jf. artikel 2, litra a), på potentiel europæisk kritisk infrastruktur som indkredset i trin 1.

Betydningen af konsekvenserne fastslås enten ved at anvende nationale metoder til at indkredse kritisk infrastruktur eller ved henvisning til de tværgående kriterier på et passende nationalt niveau. For så vidt angår infrastruktur, som leverer vigtige tjenester, vil der blive taget hensyn til, om der findes alternativer, og til varigheden af afbrydelsen/genetableringen.

Trin 3

Hver medlemsstat anvender definitionen af europæisk kritisk infrastruktur, jf. artikel 2, litra b), på potentiel europæisk kritisk infrastruktur, der har gennemgået de første to trin i denne procedure. Potentiel europæisk kritisk infrastruktur, der opfylder definitionen, skal gennemgå det næste trin i proceduren. For så vidt angår infrastruktur, som leverer vigtige tjenester, vil der blive taget hensyn til, om der findes alternativer, og til varigheden af afbrydelsen/genetableringen.

Trin 4

Hver medlemsstat anvender de tværgående kriterier på den resterende potentielle europæiske kritiske infrastruktur. De tværgående kriterier tager hensyn til: hvor alvorlige følgerne er, og for så vidt angår infrastruktur, som leverer vigtige tjenester, om der findes alternativer, og til varigheden af afbrydelsen/genetableringen. Potentiel europæisk kritisk infrastruktur, der ikke opfylder de tværgående kriterier, vil ikke blive betragtet som europæisk kritisk infrastruktur.

Potentiel europæisk kritisk infrastruktur, der har gennemgået denne procedure, vil kun blive meddelt de medlemsstater, som kan blive betydeligt berørt af den potentielle europæiske kritiske infrastruktur.


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Rådet

23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/83


RÅDETS BESLUTNING

af 16. december 2008

om ligestilling af forstligt formeringsmateriale produceret i tredjelande

(2008/971/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 1999/105/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale (1), særlig artikel 19, stk. 1og 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til de nationale regler om certificering af forstligt formeringsmateriale i Canada, Kroatien, Norge, Serbien, Schweiz, Tyrkiet og USA skal der foretages en officiel markinspektion under indsamlingen og forarbejdningen af frø samt produktionen af plantemateriale bestemt til udplantning.

(2)

Ifølge disse regler bør systemerne for godkendelse og registrering af grundmateriale og den efterfølgende produktion af formeringsmateriale af dette grundmateriale være i overensstemmelse med OECD’s ordning for certificering af forstligt formeringsmateriale i international handel (OECD-ordningen vedrørende skovfrø og -planter). Reglerne omfatter desuden krav om, at frø og plantemateriale bestemt til udplantning af kategorierne »lokalitetsbestemt« og »udvalgt« skal certificeres officielt og frøpakningerne lukkes officielt i overensstemmelse med OECD-ordningen vedrørende skovfrø og -planter.

(3)

En gennemgang af disse regler har vist, at betingelserne for godkendelse af grundmateriale opfylder kravene i direktiv 1999/105/EF. Dertil kommer, at de pågældende tredjelandes regler, med undtagelse af betingelserne vedrørende frøkvalitet, artsrenhed og kvaliteten af plantemateriale bestemt til udplantning, frembyder samme sikkerhed med hensyn til betingelserne for frø og plantemateriale bestemt til udplantning af kategorierne »lokalitetsbestemt« og »udvalgt« som bestemmelserne i direktiv 1999/105/EF. Det følger heraf, at reglerne for certificering af forstligt materiale af kategorierne »lokalitetsbestemt« og »udvalgt« i Canada, Kroatien, Norge, Serbien, Schweiz, Tyrkiet og USA bør betragtes som ligestillet med bestemmelserne i direktiv 1999/105/EF, forudsat at de supplerende betingelser vedrørende frø og plantemateriale bestemt til udplantning er opfyldt.

(4)

Ovennævnte tredjelandes regler kan imidlertid ikke betragtes som værende ligestillet for kategorierne »kvalificeret« og »afprøvet«, som OECD-ordningen vedrørende skovfrø og -planter ikke finder anvendelse på. Denne beslutning om ligestilling bør derfor begrænses til kun at omfatte formeringsmateriale af kategorierne »lokalitetsbestemt« og »udvalgt«.

(5)

Definitionerne i direktiv 1999/105/EF bør anvendes i denne beslutning, så der sikres overensstemmelse mellem de to retsakter.

(6)

Forstligt formeringsmateriale, der opfylder betingelserne i denne beslutning, bør opfylde de plantesundhedsmæssige forskrifter i Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (2). Hvor det er relevant, bør genetisk modificeret forstligt formeringsmateriale leve op til kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (3).

(7)

De supplerende betingelser vedrørende frø og plantemateriale bestemt til udplantning med hensyn til kvalitet og artsrenhed, der fastsættes i denne beslutning, bør være i tråd med de krav, der er fastsat ved direktiv 1999/105/EF.

(8)

For at sikre den samme grad af sporbarhed, som direktiv 1999/105/EF foreskriver, bør denne beslutning indeholde bestemmelser om udstedelse af et stamcertifikat for frø og plantemateriale bestemt til udplantning ved import til Fællesskabet. Dette stamcertifikat bør være baseret på det officielle OECD-herkomstcertifikat, og det bør af certifikatet fremgå, at materialet importeres i henhold til en ligestillingsordning —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Ved denne beslutning fastsættes de betingelser, som skal være opfyldt, når forstligt formeringsmateriale af kategorierne »lokalitetsbestemt« og »udvalgt« produceret i et tredjeland, der er opført i bilag I, importeres til Fællesskabet.

Den finder anvendelse under forudsætning af, at betingelserne i bilag II og i direktiv 2000/29/EF og 2001/18/EF er opfyldt.

Artikel 2

Definitioner

Definitionerne i artikel 2 i direktiv 1999/105/EF anvendes i denne beslutning.

Artikel 3

Ligestilling

1.   Systemer for godkendelse og registrering af grundmateriale og efterfølgende produktion af formeringsmateriale af dette grundmateriale under kontrol af de i bilag I til denne beslutning angivne tredjelandsmyndigheder eller under disse myndigheders officielle tilsyn, betragtes som ligestillet med dem, medlemsstaterne benytter sig af i henhold til direktiv 1999/105/EF.

2.   Frø og plantemateriale bestemt til udplantning af kategorierne »lokalitetsbestemt« og »udvalgt« af arter opført i bilag I til direktiv 1999/105/EF, som er produceret i tredjelande opført i bilag I til denne beslutning og officielt certificeret af de i samme bilag angivne tredjelandsmyndigheder, betragtes som ligestillet med frø og plantemateriale bestemt til udplantning, der er i overensstemmelse med direktiv 1999/105/EF, forudsat at produktet opfylder betingelserne i bilag II til denne beslutning.

Artikel 4

Stamcertifikat

Når frø og plantemateriale bestemt til udplantning føres ind i Fællesskabet, informerer den leverandør, der importerer produktet, på forhånd det offentlige organ i den pågældende medlemsstat om importen. Det offentlige organ udsteder et stamcertifikat baseret på det officielle OECD-herkomstcertifikat, inden produktet bringes i omsætning.

Det skal af stamcertifikatet fremgå, at materialet er importeret i henhold til en ligestillingsordning.

Artikel 5

Ikrafttræden og anvendelse

Denne beslutning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2009.

Artikel 6

Adressater

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2008.

På Rådets vegne

R. BACHELOT-NARQUIN

Formand


(1)  EFT L 11 af 15.1.2000, s. 17.

(2)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

(3)  EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.


BILAG I

Lande og myndigheder

Land (1)

Myndighed med ansvar for godkendelse og kontrol af produktion

CA

National Forest Genetic Resources Centre/Centre national des ressources génétiques forestières

Natural Resources Canada/Ressources naturelles Canada

Canadian Forest Service — Atlantic/Service canadien des forêts — Atlantique

PO Box 4000, Fredericton/Frédéricton

New Brunswick/Nouveau-Brunswick E3B 5P7

CH

Federal Office for Environment (FOEN)

Department of the Environment, Transport, Energy and Communications (UVEK)

Forest Division

Federal Plant Protection Service

Birmensdorf

HV

Forest Research Institute

Cvjetno naselje 41

10450 Jastrebarsko

NO

Norwegian Forest Genetic Resource Centre

Norwegian Forest and Research Institute

PO Box 115

N-1431 Ås

SR

Directorate for forest

Ministry of agriculture, forestry and water management

Omladinskih brigada 1

11 000 Belgrade

TR

Ministry of Environnement and Forestry (Çevre ve Orman Bakanlığı) — General directorate for afforestation and erosion control (Ağaçlandirma ve erozyon kontrolu genel müdürlüğü)

Gazi — Ankara

US

National Tree Seed Laboratory

USDA Forest Service

Purdue University

West Lafayette, Indiana


(1)  CA — Canada, CH — Schweiz, HV — Kroatien, NO — Norge, SR — Serbien, TR — Tyrkiet, US — USA.


BILAG II

A.   Betingelser for frø produceret i tredjelande

1.

Frø skal være officielt certificeret som hidrørende fra godkendt grundmateriale, og emballagen skal være lukket i henhold til nationale regler for anvendelsen af OECD-ordningen vedrørende skovfrø og -planter. En officiel OECD-mærkeseddel skal være fastgjort til hvert parti frø og ledsages af enten en kopi af det officielle OECD-herkomstcertifikat eller et dokument fra leverandøren med alle de oplysninger, der er indeholdt i det officielle OECD-herkomstcertifikat, samt leverandørens navn.

2.

OECD-mærkesedlen eller dokumentet fra leverandøren vedrørende frø skal desuden omfatte følgende supplerende oplysninger, så vidt muligt vurderet efter internationalt anerkendte teknikker:

a)

renhed: vægtprocent rene frø, andre frø og inaktivt materiale i det produkt, der markedsføres som et parti frø

b)

spireprocenten for rene frø eller — hvis det er umuligt eller upraktisk at vurdere spireprocenten — levedygtighedsprocenten med henvisning til en nærmere angivet metode

c)

vægten af 1 000 rene frø

d)

antal spiredygtige frø pr. kg produkt markedsført som frø eller — hvis det er umuligt eller upraktisk at vurdere antallet af spiredygtige frø — antal levedygtige frø pr. kg.

3.

Uanset punkt 2 kan de deri nævnte supplerende oplysninger vedrørende frøkontrolproceduren med anvendelse af internationalt anerkendte teknikker fremlægges af den leverandør, der importerer frø, forud for første markedsføring i Fællesskabet.

4.

For at frø fra samme års høst hurtigt kan stilles til rådighed, kan frø markedsføres af den leverandør, der importerer det, indtil den første køber, uden at de i punkt 2, litra b) og d), fastsatte krav er opfyldt. Den leverandør, der importerer det pågældende produkt, skal snarest muligt erklære, at kravene i punkt 2, litra b) og d), er opfyldt.

5.

Kravene i punkt 2, litra b) og d), gælder ikke for små mængder frø som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 2301/2002 af 20. december 2002 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 1999/105/EF for så vidt angår definitionen af små mængder frø (1).

6.

Partier af frø skal have en artsrenhed på mindst 99 %. For nært beslægtede arter, bortset fra kunstige hybrider, skal frugt- eller frøpartiets artsrenhed dog oplyses på mærkesedlen eller dokumentet fra leverandøren, såfremt den ikke er på mindst 99 %.

7.

Uanset punkt 1 kan passende mængder frø være fremstillet af ikke godkendt grundmateriale, såfremt:

a)

frøene skal bruges til forsøg, videnskabelige formål eller genetisk bevarelse

b)

det klart er godtgjort, at frømaterialet ikke er bestemt til skovdriftsformål.

B.   Betingelser for plantemateriale bestemt til udplantning produceret i tredjelande

1.

Plantemateriale bestemt til udplantning skal produceres på en planteskole, der er registreret hos de i bilag I til denne beslutning angivne tredjelandsmyndigheder eller er under disse myndigheders officielle tilsyn i det pågældende tredjeland. En OECD-mærkeseddel skal være fastgjort til hver sending og ledsages af enten en kopi af det officielle OECD-herkomstcertifikat eller et dokument fra leverandøren med alle de oplysninger, der er indeholdt i det officielle OECD-herkomstcertifikat, samt leverandørens navn.

2.

Plantemateriale bestemt til udplantning skal opfylde kravene i bilag VII, del D, til direktiv 1999/105/EF.

3.

Plantemateriale bestemt til udplantning, der skal markedsføres til den endelige bruger i områder med middelhavsklima, skal opfylde kravene i bilag VII, del E, til direktiv 1999/105/EF.


(1)  EFT L 348 af 21.12.2002, s. 75.


23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/88


RÅDETS BESLUTNING

af 18. december 2008

om ændring af bilag 13 til de fælles konsulære instrukser om udfyldning af visummærkater

(2008/972/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til forordning (EF) nr. 789/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger (1), særlig artikel 1, stk. 1,

under henvisning til initiativ fra Frankrig, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilag 13 til de fælles konsulære instrukser er der fastsat fælles regler for udfyldning af visummærkater i form af eksempler svarende til de forskellige kategorier af ensartede visa.

(2)

I eksempel 9 i bilag 13, der omhandler rejsevisum til kort ophold, er det anført, at dette visum udstedes med en gyldighedsperiode på mere end seks måneder, dvs. 1, 2, 3 eller 5 år (C1, C2, C3, C5).

(3)

Disse sondringer (C1, C2, C3 og C5) svarer ikke længere til nogen af de normative bestemmelser i de fælles konsulære instrukser efter vedtagelsen af Rådets beslutning 2006/440/EF af 1. juni 2006 (2), der harmoniserer de administrative gebyrer forbundet med behandling af visumansøgninger. Eksemplet i bilaget bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har vedtaget denne beslutning til udbygning af Schengenreglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne beslutning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.

(5)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne beslutning en udbygning af bestemmelserne i Schengenreglerne, som omhandlet i aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, som falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale (3).

(6)

For så vidt angår Schweiz udgør denne beslutning en udbygning af bestemmelserne i Schengenreglerne, som omhandlet i aftalen indgået mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (4), der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2008/146/EF (5) og artikel 3 i afgørelse 2008/149/RIA (6).

(7)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne beslutning en udbygning af bestemmelserne i Schengenreglerne, som omhandlet i protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7), som falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2008/261/EF (8) og artikel 3 i afgørelse 2008/262/RIA (9).

(8)

Denne beslutning udgør en udbygning af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (10). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(9)

Denne beslutning udgør en udbygning af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (11). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(10)

For så vidt angår Cypern udgør denne beslutning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003.

(11)

Denne beslutning udgør en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I eksempel 9 i bilag 13 til de fælles konsulære instrukser affattes første led således:

»—

Rejsevisum til et kort ophold og med flere indrejser, med en gyldighedsperiode på op til 5 år. I det viste eksempel er gyldighedsperioden tre år.«

Artikel 2

Denne beslutning anvendes fra dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2008.

På Rådets vegne

M. BARNIER

Formand


(1)  EFT L 116 af 26.4.2001, s. 2.

(2)  EUT L 175 af 29.6.2006, s. 77.

(3)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(4)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(5)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1.

(6)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 50.

(7)  EUT L 83 af 26.3.2008, s. 3.

(8)  EUT L 83 af 26.3.2008, s. 3.

(9)  EUT L 83 af 26.3.2008, s. 5.

(10)  EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(11)  EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.


Kommissionen

23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/90


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 15. december 2008

om ændring af Rådets direktiv 2002/56/EF for så vidt angår datoen i artikel 21, stk. 3, indtil hvilken medlemsstaterne har bemyndigelse til at forlænge gyldigheden af beslutninger om ligestilling af læggekartofler fra tredjelande

(meddelt under nummer K(2008) 8135)

(EØS-relevant tekst)

(2008/973/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/56/EF af 13. juni 2002 om handel med læggekartofler (1), særlig artikel 21, stk. 3, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge direktiv 2002/56/EF kan medlemsstaterne fra visse datoer ikke længere selv træffe beslutning om ligestilling af læggekartofler, som er høstet i tredjelande, med læggekartofler, der er høstet i Fællesskabet og opfylder nævnte direktiv.

(2)

Da Fællesskabet imidlertid ikke havde afsluttet arbejdet med ligestilling af læggekartofler fra alle berørte tredjelande, fik medlemsstaterne med direktiv 2002/56/EF bemyndigelse til at forlænge gyldigheden frem til den 31. marts 2008 af ligestillingsbeslutninger, de allerede havde truffet om læggekartofler fra visse tredjelande, som ikke var omfattet af Fællesskabets ligestilling. Denne dato blev valgt, fordi den markerer udløbet af den periode, hvor læggekartofler bringes i omsætning.

(3)

Da arbejdet endnu ikke er afsluttet, og den nye omsætningsperiode begynder i slutningen af 2008, er det nødvendigt at give medlemsstaterne bemyndigelse til at forlænge de nationale ligestillingsbeslutningers gyldighed.

(4)

Direktiv 2002/56/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I artikel 21, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2002/56/EF ændres »31. marts 2008« til »31. marts 2011«.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2008.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 193 af 20.7.2002, s. 60.


III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/91


RÅDETS AFGØRELSE 2008/974/FUSP

af 18. december 2008

til støtte for den internationale Haag-adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 13, stk. 3, og artikel 23, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003 EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, der i kapitel III indeholder en oversigt over foranstaltninger, som det er nødvendigt at træffe både i Den Europæiske Union (EU) og i tredjelande til bekæmpelse af en sådan spredning.

(2)

EU er aktivt i gang med at gennemføre denne strategi og er i færd med at iværksætte de foranstaltninger, der er nævnt i dennes kapitel II og III, f.eks. gennem frigivelse af finansielle midler til støtte for specifikke projekter, der medfører fremme af det multilaterale ikke-spredningssystem og af multilaterale tillidsskabende foranstaltninger. Den internationale Haag-adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler (i det følgende benævnt »kodeksen« eller »HCoC«) er en integrerende del af et sådant system. Den har til formål at forebygge og begrænse spredningen af ballistiske missilsystemer, der kan levere masseødelæggelsesvåben og relaterede teknologier.

(3)

Rådet vedtog den 17. november 2003 fælles holdning 2003/805/FUSP (1) om styrkelse af multilaterale aftaler og fremme af deres universelle karakter på området for ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler. Den fælles holdning opfordrer bl.a. til at fremme, at så mange lande som muligt tilslutter sig kodeksen, især dem med ballistiske missilkapaciteter, samt til yderligere udvikling og gennemførelse af kodeksen, navnlig dens tillidsskabende foranstaltninger, og fremme af en tættere forbindelse mellem kodeksen og FN's multilaterale ikke-spredningssystem.

(4)

Rådet besluttede den 23. maj 2007 at træffe foranstaltninger for at fremme kodeksens universelle karakter og overholdelsen af dens principper. Med henblik herpå blev der arrangeret en workshop i tilknytning til de tilsluttede staters årsmøde i 2007, der samlede de største stater med ballistiske missilkapaciteter, herunder dem der ikke er tilsluttet kodeksen. Det er en prioritet for EU at fortsætte denne dialog blandt stater, der har tilsluttet sig kodeksen, og blandt ikke-tilsluttede stater med henblik på yderligere at fremme kodeksens universelle karakter samt dens gennemførelse og forbedring. Denne afgørelse bør bidrage til denne proces —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Med henblik på at sikre den fortsatte og praktiske gennemførelse af visse af elementerne i EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben støtter EU de aktiviteter, som gennemføres af de stater, der er tilsluttet kodeksen, for at fremme følgende målsætninger:

a)

at fremme kodeksens universelle karakter, og især fremme, at alle stater med ballistiske missilkapaciteter tilslutter sig kodeksen

b)

at støtte kodeksens gennemførelse

c)

at fremme yderligere forbedringer af kodeksen.

2.   De projekter, EU skal støtte, skal i den forbindelse omfatte følgende specifikke aktiviteter:

a)

at tilvejebringe midler til tilrettelæggelse af en målrettet outreach, f.eks. i form af en workshop med henblik på, at flere tilslutter sig kodeksen i den region, der har det laveste tilslutningsniveau

b)

at tilvejebringe finansielle og tekniske midler til på den ene side at lette udvekslingen af oplysninger mellem de stater, der har tilsluttet sig kodeksen, og på den anden side at gøre det muligt for internationale observatører at besøge affyringssteder for afprøvning af løftefartøjer til rumfartøjer, som de tilsluttede stater har erklæret sig rede til at overveje på frivillig basis, jf. kodeksens artikel 4, litra a, nr. ii)

c)

at tilvejebringe midler til at gennemføre en debat blandt de tilsluttede stater om, hvordan det sikres, at kodeksen fortsat er relevant og holdbar. Denne debat skal især tage hensyn til ny udvikling inden for spredning af ballistiske missiler og udviklingen inden for de internationale institutionelle og retlige rammer vedrørende ballistiske missiler.

Disse projekter gennemføres til gavn for såvel stater, der har tilsluttet sig kodeksen, som for ikke-tilsluttede stater.

Bilaget indeholder en detaljeret beskrivelse af projekterne.

Artikel 2

1.   Formandskabet, der bistås af Rådets generalsekretær/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (GS/HR), er ansvarligt for gennemførelsen af denne afgørelse. Kommissionen inddrages fuldt ud heri.

2.   Den tekniske gennemførelse af de projekter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, gennemføres af Fonden for Strategisk Forskning i Paris.

Fonden for Strategisk Forskning udfører denne opgave under tilsyn af GS/HR, der støtter formandskabet, og i nært samråd med formandskabet for de årlige møder mellem de stater, der har tilsluttet sig kodeksen, samt med Østrig i dets egenskab af direkte centralt kontaktpunkt/eksekutivsekretariat for kodeksen. Med henblik herpå indgår GS/HR de nødvendige arrangementer med Fonden for Strategisk Forskning.

3.   Formandskabet, GS/HR og Kommissionen holder løbende hinanden orienteret om gennemførelsen af denne afgørelse i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

Artikel 3

1.   Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af de i artikel 1, stk. 2, nævnte projekter er på 1 015 000 EUR.

2.   De udgifter, der finansieres med det i stk. 1 nævnte beløb, forvaltes efter de procedurer og regler, der gælder for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

3.   Kommissionen overvåger den korrekte forvaltning af de i stk. 2 nævnte udgifter, som har form af gavebistand. Med henblik herpå indgår den en finansieringsaftale med Fonden for Strategisk Forskning. Finansieringsaftalen skal fastsætte, at Fonden for Strategisk Forskning skal sørge for, at EU's bidrag til projektet bliver synligt i en grad, der svarer til bidragets størrelse.

4.   Kommissionen bestræber sig på at indgå den finansieringsaftale, der er nævnt i stk. 3, snarest muligt efter denne afgørelses ikrafttræden. Den underretter Rådet om eventuelle vanskeligheder i forbindelse med denne proces og om datoen for indgåelsen af finansieringsaftalen.

Artikel 4

Formandskabet, der bistås af GS/HR, aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse på grundlag af regelmæssige rapporter fra Fonden for Strategisk Forskning. Disse rapporter skal danne udgangspunkt for Rådets evaluering. Kommissionen inddrages fuldt ud heri. Den aflægger rapport om de finansielle aspekter af gennemførelsen af denne afgørelse.

Artikel 5

Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Den udløber 6 måneder efter datoen for dens virkning, medmindre Kommissionen inden udløbet af denne frist indgår en finansieringsaftale med Fonden for Strategisk Forskning, i hvilket fald denne afgørelse udløber 24 måneder efter datoen for indgåelse af finansieringsaftalen.

Artikel 6

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2008.

På Rådets vegne

M. BARNIER

Formand


(1)  EUT L 302 af 20.11.2003, s. 34.


BILAG

EU-støtte for den internationale Haag-adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler inden for rammerne af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben

1.   Formål

Den Europæiske Union har kraftigt støttet kodeksen lige fra starten. Den Europæiske Union finder, at kodeksen er et vigtigt multilateralt instrument, der har til formål at begrænse spredningen af ballistiske missilsystemer og relaterede teknologier gennem gennemsigtighed og tillidsskabende foranstaltninger. Alle Den Europæiske Unions medlemsstater har tilsluttet sig kodeksen og gennemfører kodeksen i god tro.

Den Europæiske Union har tidligere forsøgt at overvinde de resterende smuthuller i forbindelse med gennemførelsen af kodeksen og dens universelle karakter ved at afholde en workshop for stater, der har tilsluttet sig kodeksen, og ikke-tilsluttede stater i tilknytning til årsmødet i 2007. Den Europæiske Union glæder sig over resultaterne heraf og ønsker derfor at videreføre dette initiativ, og støtter kodeksen for så vidt angår følgende tre aspekter:

Kodeksens universelle karakter

Kodeksens gennemførelse

Forbedringer af kodeksen og dens funktionsmåde.

2.   Projektbeskrivelse

2.1.   Projekt 1: Fremme af kodeksens universelle karakter

2.1.1.   Projektets formål

Selv om antallet af tilsluttede stater er nået op på to tredjedele af alle FN's medlemsstater, er der behov for en yderligere indsats for at give kodeksen universel karakter. På de årlige møder har de tilsluttede stater noteret, at grundene til, at staterne tøver med at tilslutte sig kodeksen varierer meget, fra generel mangel på bevidsthed om og forståelse af kodeksen til mere politiske grunde.

2.1.2.   Projektets resultater

større bevidsthed om, forståelse af og støtte til kodeksen

større samspil mellem stater, der har tilsluttet sig kodeksen, og ikke-tilsluttede stater

flere tilsluttede stater.

2.1.3.   Beskrivelse af projektet

Projektet omfatter afholdelse af følgende to workshopper:

en bevidstgørelsesworkshop for den region, der har det største antal ikke-tilsluttede stater.

I Afrika har følgende lande ikke tilsluttet sig kodeksen: Algeriet, Angola, Botswana, Den Centralafrikanske Republik, Côte d’Ivoire, Den Demokratiske Republik Congo, Egypten, Lesotho, Namibia, Republikken Congo, Somalia, Swaziland, Togo og Zimbabwe.

en generel workshop efter modellen for den workshop, der blev arrangeret i tilknytning til det årlige møde for tilsluttede stater i 2007 med målrettede og strukturerede udvekslinger om tekniske og politisk/sikkerhedsmæssige spørgsmål vedrørende spredning af ballistiske missiler og kodeksens relevans.

2.2.   Projekt 2: Støtte til gennemførelse af kodeksen blandt tilsluttede stater

2.2.1.   Projektets formål

Selv om kodeksen udgør et vigtigt instrument til begrænsning af spredningen af ballistiske missiler og relaterede teknologier gennem gennemsigtighed og tillidsskabende foranstaltninger, skal der gøres mere for at forbedre udvekslingerne blandt tilsluttede stater. Projektet vil fokusere på de aspekter af udvekslingerne, hvor der kan opnås konkrete resultater.

2.2.2.   Projektets resultater

udvikling af en prototype på en sikker, internetbaseret informations- og kommunikationsmekanisme (e-ICC), der kan gøre det muligt at foretage hurtigere, lettere og sikret informationsudveksling mellem tilsluttede stater og elektronisk omdeling af dokumenter.

hvis de tilsluttede stater beslutter at oprette en e-ICC på deres årlige møde, kan en sådan prototype gøres operationel.

mere støtte til, at observatører kan besøge affyringssteder for afprøvning af løftefartøjer til rumfartøjer.

2.2.3.   Beskrivelse af projektet

Projektet omfatter følgende to typer foranstaltninger:

a)

Fremme af informations- og kommunikationsudveksling mellem de tilsluttede stater gennem oprettelse af en e-ICC. Frankrigs erfaringer med missilteknologikontrolregime (MTCR) e-POC-systemet er af særlig relevans for dette projekt.

Da en beslutning om, hvorvidt der skal oprettes et sådant system, træffes på det årlige møde af de stater, der har tilsluttet sig kodeksen, gennemføres projektet i to faser. Gennemførelsen af anden fase afhænger af forudgående drøftelser om e-ICC mellem de tilsluttede stater på det årlige møde.

Fase 1: EU's forslag til de tilsluttede stater om at etablere et e-ICC

En prototype på en e-ICC udarbejdes med henblik på at præsentere den for de tilsluttede stater, muligvis i 2009, og at få feedback fra de tilsluttede stater vedrørende dens drift.

Fase 2: e-ICC-prototypen gøres operationel

Hvis de tilsluttede stater på det årlige møde beslutter at etablere en e-ICC, vil en sådan prototype kunne gøres operationel. Med henblik herpå vil knowhow bag og de materielle aspekter af prototypen kunne overføres til forvaltning i det direkte centrale kontaktpunkt/eksekutivsekretariat, og der vil blive tilrettelagt uddannelse for det direkte centrale kontaktpunkt og de tilsluttede stater.

b)

tilvejebringelse af finansielle midler til et besøg af internationale observatører på affyringssteder for afprøvning af løftefartøjer til rumfartøjer i EU-medlemsstaterne.

2.3.   Projekt 3: Fremme af yderligere forbedringer af kodeksen og dens funktionsmåde

2.3.1.   Projektets formål

Sikkerhedsmiljøet udvikler sig konstant, også på området for spredning af de midler, der kan levere masseødelæggelsesvåben. De tilsluttede stater mødes årligt og vurderer gennemførelsen af kodeksen samt de nye tendenser i spredningen af ballistiske missiler og tilknyttede teknologier.

Projektet skal fremme mere indgående drøftelser mellem de tilsluttede stater og, når det er hensigtsmæssigt, også ikke-tilsluttede stater, i en mere uformel sammenhæng og giver mulighed for adgang til teknisk ekspertise vedrørende spredning af ballistiske missiler uden for regeringskredse. Projektets resultater kan forelægges som et diskussionsoplæg på de tilsluttede staters årlige møde.

2.3.2.   Projektets resultater

en bedre forståelse af aktuelle tendenser inden for spredning af ballistiske missiler og programmer vedrørende løftefartøjer til rumfartøjer med henstillinger til de tilsluttede stater

en analyse af, hvordan man kan motivere de tilsluttede stater til at gennemgå programmer for ballistiske missiler og løftefartøjer til rumfartøjer

en bedre forståelse af grænsefladen mellem kodeksen, MTCR, bilaterale og regionale arrangementer om tillidsskabende foranstaltninger i et forsøg på at nå målet om ikke-spredning af missiler og en definition af principielle anbefalinger

arbejdsdokumenter eller andre former for dokumentation fra workshopper, som EU kunne forelægge på det årlige HCoC-møde.

2.3.3.   Beskrivelse af projektet

Projektet omfatter følgende to typer aktiviteter:

a)

Finansiering af en undersøgelse af de aktuelle tendenser i ballistiske missiler og dynamikken i deres spredning samt programmer vedrørende løftefartøjer til rumfartøjer, der kan forelægges som et oplæg på de tilsluttede staters årlige møde. I forbindelse med denne undersøgelse sikrer Fonden for Strategisk Forskning, at der ikke er nogen overlapning med arbejdet i FN's gruppe af regeringseksperter.

b)

Finansiering af workshopper for eksperter fra de tilsluttede og ikke-tilsluttede stater både fra den statslige og den ikke-statslige sektor. Workshopperne kan arrangeres i tilknytning til det årlige møde. Resultaterne kan forelægges som et arbejdsdokument på de tilsluttede staters årlige møde. Workshopperne vil omhandle følgende spørgsmål:

Grænsefladen mellem kodeksen, MTCH, bilaterale og regionale arrangementer om tillidsskabende foranstaltninger i et forsøg på at nå målet om ikke-spredning af missiler samt mellem kodeksen og FN-systemet (UNGA).

Hvordan man kan motivere de tilsluttede stater til at gennemgå programmerne for ballistiske missiler og løftefartøjer til rumfartøjer.

3.   Varighed

Den samlede anslåede varighed af projekternes gennemførelse er 24 måneder.

4.   Omfattede stater

Projekterne i denne afgørelse omfatter både tilsluttede og ikke-tilsluttede stater.

Det endelige valg af omfattede stater vil blive foretaget i samråd mellem gennemførelsesinstansen og formandskabet bistået af GS/HR i tæt samråd med medlemsstaterne og Kommissionen i den kompetente rådsarbejdsgruppe. Den endelige beslutning træffes på grundlag af forslag fra gennemførelsesinstansen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2.

5.   Gennemførelsesinstansen

Fonden for Strategisk Forskning står for den tekniske gennemførelse af projekterne. Projekterne gennemføres direkte af ansatte ved Fonden for Strategisk Forskning eller ansatte ved dennes strategiske partnere, Instituttet for Fredsforskning og Sikkerhedspolitik, Hamburg Universitet og det Polske Center for Rumforskning i Warszawa.

Gennemførelsesinstansen udarbejder

a)

kvartalsrapporter om gennemførelsen af projekterne

b)

en endelig rapport senest en måned efter afslutningen af projekternes gennemførelse.

Rapporterne vil blive sendt til formandskabet, der bistås af GS/HR.

Fonden for Strategisk Forskning sørger for, at EU's bidrag til projektet bliver synligt i en grad, der svarer til bidragets størrelse.

6.   Tredjepartsdeltagere

Projekterne finansieres fuldt ud ved denne afgørelse. Eksperter fra tilsluttede stater eller fra ikke-tilsluttede stater kan betragtes som tredjepartsdeltagere. De arbejder i overensstemmelse med de almindelige regler for Fonden for Strategisk Forskning.


23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/96


RÅDETS AFGØRELSE 2008/975/FUSP

af 18. december 2008

om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (Athena)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 13, stk. 3, og artikel 28, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det Europæiske Råd vedtog på mødet den 10.-11. december 1999 i Helsingfors, at »medlemsstaterne gennem frivilligt samarbejde i forbindelse med EU-ledede operationer senest i 2003 skal være i stand til inden for en frist på 60 dage at udsende og i mindst et år opretholde militære styrker på op til 50 000-60 000 mand, der kan påtage sig at løse enhver Petersberg-opgave«.

(2)

Den 17. juni 2002 godkendte Rådet nærmere bestemmelser om finansiering af EU-ledede krisestyringsoperationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.

(3)

Rådet bekræftede i sine konklusioner af 14. maj 2003 behovet for en hurtig reaktionskapacitet, især med henblik på humanitære opgaver og redningsopgaver.

(4)

Det Europæiske Råd gav på sit møde i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003 udtryk for tilfredshed med konklusionerne fra samlingen i Rådet den 19. maj 2003, der bl.a. bekræftede behovet for Den Europæiske Unions hurtige reaktionskapacitet.

(5)

Rådet besluttede den 22. september 2003, at Den Europæiske Union skal skaffe sig fleksibel kapacitet til at håndtere finansieringen af fælles udgifter til militæroperationer uanset disses omfang, kompleksitet og hastende karakter ved senest den 1. marts 2004 at etablere en permanent finansieringsmekanisme, som skal administrere finansieringen af de fælles udgifter til eventuelle fremtidige EU-militæroperationer.

(6)

Den 23. februar 2004 vedtog Rådet afgørelse 2004/197/FUSP om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (1) (Athena). Denne afgørelse er siden blevet ændret gentagne gange. Rådet har således foretaget en kodificering af afgørelsen ved den 14. maj 2007 at vedtage afgørelse 2007/384/FUSP (2).

(7)

EU's Militærkomité har i detaljer fastlagt EU's hurtige militære reaktionskoncept i sin rapport af 3. marts 2004. Militærkomitéen har endvidere defineret EU's kampgruppekoncept den 14. juni 2004.

(8)

Det Europæiske Råd godkendte den 17. juni 2004 en rapport om ESFP, hvori det understreges, at arbejdet med EU's hurtige reaktionskapacitet bør fremmes med henblik på en første operationel kapacitet tidligt i 2005.

(9)

Den midlertidige finansiering af EU's militæroperationer bør set i lyset af denne udvikling forbedres. Ordningen for midlertidig finansiering skal derfor først og fremmest omfatte hurtige reaktionsoperationer.

(10)

Rådet træffer i hvert enkelt tilfælde afgørelse om, hvorvidt en operation har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, jf. artikel 28, stk. 3, i traktaten.

(11)

Artikel 28, stk. 3, andet afsnit, i traktaten fastslår, at medlemsstater, hvis repræsentant i Rådet har afgivet en formel erklæring i henhold til artikel 23, stk. 1, andet afsnit, ikke er forpligtet til at bidrage til finansieringen af en operation, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.

(12)

I overensstemmelse med artikel 6 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Den Europæiske Unions afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet, og Danmark deltager ikke i finansieringen af mekanismen.

(13)

Rådet har i henhold til artikel 43 i afgørelse 2007/384/FUSP revideret afgørelsen og besluttet at foretage nogle ændringer i den.

(14)

Af klarhedshensyn bør afgørelse 2007/384/FUSP ophæves og erstattes af en ny afgørelse –

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne afgørelse forstås der ved:

a)

»deltagende medlemsstater«: Den Europæiske Unions medlemsstater bortset fra Danmark

b)

»bidragydende stater«: de medlemsstater, der bidrager til finansieringen af en militæroperation i overensstemmelse med artikel 28, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, og de tredjelande, der bidrager til finansieringen af de fælles udgifter til en operation i henhold til aftaler mellem disse lande og Den Europæiske Union

c)

»operationer«: EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet

d)

»militære støtteaktioner«: EU-operationer eller dele deraf, som Rådet træffer afgørelse om til støtte for et tredjeland eller en ekstern organisation, og som har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, men ikke er under kommando af EU's hovedkvarter.

KAPITEL 1

MEKANISME

Artikel 2

Oprettelse af mekanismen

1.   Der oprettes en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til operationer.

2.   Mekanismen benævnes Athena.

3.   Athena handler på de deltagende medlemsstaters vegne eller i forbindelse med de specifikke operationer på vegne af de bidragydende stater som defineret i artikel 1.

Artikel 3

Rets- og handleevne

Athena har den nødvendige rets- og handleevne for at kunne administrere finansieringen af EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, herunder åbne bankkonti, erhverve, besidde eller afhænde aktiver, indgå kontrakter eller administrative aftaler og optræde som part i en retssag. Athena arbejder ikke med gevinst for øje.

Artikel 4

Samordning med tredjeparter

Athena samordner sine aktiviteter med medlemsstaterne, fællesskabsinstitutionerne og de internationale organisationer i det omfang, det er nødvendigt, for at den kan udføre sine opgaver, samt under hensyn til Den Europæiske Unions målsætninger og politikker.

KAPITEL 2

ORGANISATIONSSTRUKTUR

Artikel 5

Forvaltningsorganer og personale

1.   Athena forvaltes under specialkomitéens myndighed, af:

a)

administratoren

b)

den øverstbefalende for den enkelte operation for så vidt angår operationer, der hører under dennes ansvarsområde (i det følgende benævnt »den øverstbefalende for operationen«)

c)

regnskabsføreren.

2.   Athena udnytter så vidt muligt Den Europæiske Unions bestående administrative strukturer. Athenas personale stilles i nødvendigt omfang til rådighed af EU-institutionerne eller udstationeres af medlemsstaterne.

3.   Rådets generalsekretær kan stille det nødvendige personale til rådighed for administratoren eller regnskabsføreren med henblik på varetagelsen af disses opgaver, eventuelt på forslag af en af de deltagende medlemsstater.

4.   Athenas organer og personale gøres operationelle alt efter de operative behov.

Artikel 6

Specialkomitéen

1.   Der nedsættes en specialkomité, som består af en repræsentant for hver deltagende medlemsstat (i det følgende benævnt »specialkomitéen«). Kommissionen deltager i specialkomitéens møder uden stemmeret.

2.   Athena forvaltes under specialkomitéens myndighed.

3.   Når specialkomitéen drøfter finansieringen af de fælles udgifter til en bestemt operation:

a)

består den af en repræsentant for hver bidragydende medlemsstat

b)

deltager repræsentanterne for de bidragydende tredjelande i arbejdet i specialkomitéen. De har dog ikke stemmeret, og de er ikke til stede under afstemninger

c)

deltager den øverstbefalende for operationen eller dennes repræsentant i arbejdet i specialkomitéen, men har ikke stemmeret.

4.   Formandskabet for Rådet for den Europæiske Union indkalder og leder møderne i specialkomitéen. Administratoren varetager komitéens sekretariatsopgaver. Den pågældende udarbejder en protokol over komitéens drøftelser, men har ikke stemmeret.

5.   Regnskabsføreren deltager efter behov i arbejdet i specialkomitéen, men har ikke stemmeret.

6.   Hvis en deltagende medlemsstat, administratoren eller den øverstbefalende for operationen anmoder om det, indkalder formandskabet specialkomitéen inden for højst femten dage.

7.   Administratoren orienterer behørigt specialkomitéen om eventuelle krav eller tvivlsspørgsmål, der rettes til Athena.

8.   Specialkomitéen træffer afgørelse med enstemmighed blandt sine medlemmer under hensyntagen til sammensætningen, jf. stk. 1 og 3. Dens afgørelser er bindende.

9.   Specialkomitéen godkender alle budgetter under hensyntagen til de relevante referencebeløb og udøver generelt de beføjelser, der er fastlagt i artikel 19, 20, 21, 22, 25, 26, 28, 30, 32, 33, 37, 38, 39, 40, 41 og 42.

10.   Specialkomitéen holdes orienteret af administratoren, den øverstbefalende for operationen og regnskabsføreren i henhold til denne afgørelse.

11.   Teksten til de akter, som specialkomitéen godkender i henhold til artikel 19, 20, 21, 22, 23, 25, 28, 30, 32, 33, 39, 40, 41 og 42, underskrives af formanden for specialkomitéen, når de godkendes, samt af administratoren.

Artikel 7

Administratoren

1.   Rådets generalsekretær udnævner, efter underretning af specialkomitéen, administratoren og mindst en assisterende administrator for en periode på tre år.

2.   Administratoren udøver sine beføjelser på vegne af Athena.

3.   Administratoren:

a)

opstiller budgetforslag og forelægger dem for specialkomitéen. Ethvert budgetforslags udgiftsdel for en operation fastlægges på forslag af den øverstbefalende for operationen

b)

vedtager de budgetter, specialkomitéen har godkendt

c)

er den anvisningsberettigede for indtægtsdelen, den del, der vedrører fælles udgifter til forberedelse og opfølgning af operationer samt den del, der vedrører fælles aktionsudgifter uden for operationens aktive fase

d)

iværksætter for så vidt angår indtægterne de finansielle arrangementer, der indgås med tredjeparter om finansieringen af de fælles udgifter til EU's militæroperationer.

4.   Administratoren sørger for, at de regler, der er fastsat i denne afgørelse, overholdes, og at de beslutninger, der træffes af specialkomitéen, gennemføres.

5.   Administratoren har beføjelse til at træffe de foranstaltninger, der skønnes nødvendige til afholdelsen af de udgifter, der finansieres gennem Athena. Den pågældende underretter specialkomitéen herom.

6.   Administratoren koordinerer arbejdet med de finansielle spørgsmål i forbindelse med EU's militæroperationer og fungerer som kontaktled til de nationale myndigheder samt i relevant omfang til de internationale organisationer med hensyn til disse spørgsmål.

7.   Administratoren har referat til specialkomitéen.

Artikel 8

Den øverstbefalende for operationen

1.   Den øverstbefalende for operationen udøver på vegne af Athena sine beføjelser med hensyn til finansieringen af de fælles udgifter i forbindelse med operationer, der hører under dennes ansvarsområde.

2.   Den øverstbefalende for operationen skal for operationer, der hører under dennes ansvarsområde:

a)

forelægge administratoren forslag til den del af budgettet, der vedrører de fælles aktionsudgifter

b)

den øverstbefalende er den foresatte for enhver, der deltager i anvendelsen af disse bevillinger, herunder også som midlertidig finansiering; den øverstbefalende kan indgå aftaler og afslutte kontrakter på Athenas vegne; den øverstbefalende åbner på Athenas vegne en bankkonto for de operationer, der hører under dennes ansvarsområde.

3.   Den øverstbefalende for operationen har beføjelse til at træffe de foranstaltninger, der skønnes nødvendige til at afholde de udgifter, der finansieres gennem Athena, for den operation, der hører under dennes ansvarsområde. Den øverstbefalende underretter administratoren og specialkomitéen herom.

Artikel 9

Regnskabsføreren

1.   Rådets generalsekretær udnævner regnskabsføreren og mindst én assisterende regnskabsfører for en periode på to år.

2.   Regnskabsføreren udøver sine beføjelser på vegne af Athena.

3.   Regnskabsføreren

a)

sørger for korrekt gennemførelse af betalinger, indkasserer indtægter og inddriver fastlagte fordringer

b)

udarbejder hvert år regnskaberne for Athena samt efter afslutningen af en operation regnskaberne for den pågældende operation

c)

bistår administratoren, når denne forelægger specialkomitéen årsregnskaberne eller regnskaberne for en operation til godkendelse

d)

fører Athenas regnskaber

e)

fastlægger regnskabsregler og -metoder samt regnskabskontoplanen

f)

udformer og godkender regnskabssystemer for indtægterne og godkender systemer, som den anvisningsberettigede har udformet med henblik på at give eller dokumentere regnskabsmæssige oplysninger

g)

opbevarer regnskabsbilagene

h)

varetager sammen med administratoren likviditetsstyringen.

4.   Administratoren og den øverstbefalende for operationen forsyner regnskabsføreren med alle oplysninger, der er nødvendige for opstillingen af regnskaber, der giver et retvisende billede af Athenas formue og afholdelsen af de udgifter, som Athena administrerer. De står inde for oplysningernes pålidelighed.

5.   Regnskabsføreren har referat til specialkomitéen.

Artikel 10

Generelle bestemmelser for administratoren, regnskabsføreren og Athenas personale

1.   Hvervet som administrator eller assisterende administrator og som regnskabsfører eller assisterende regnskabsfører er indbyrdes uforenelige.

2.   Enhver assisterende administrator handler med referat til administratoren. Enhver assisterende regnskabsfører handler med referat til regnskabsføreren.

3.   En assisterende administrator træder i stedet for administratoren i dennes fravær eller ved dennes forfald. En assisterende regnskabsfører træder i stedet for regnskabsføreren i dennes fravær eller ved dennes forfald.

4.   Tjenestemænd og øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, der udfører opgaver for Athena, er dog fortsat omfattet af de forordninger og andre bestemmelser, der gælder for dem.

5.   Personale, som medlemsstaterne har stillet til rådighed for Athena, er omfattet af de samme regler, som dem, der er fastsat i Rådets afgørelse om ansættelsesvilkårene for udstationerede nationale eksperter, og af de bestemmelser, der er aftalt af deres nationale administration og EF-institutionen eller til Athena.

6.   Inden medlemmerne af Athena kan udnævnes, skal de være blevet sikkerhedsgodkendt til at kunne få adgang til klassificerede oplysninger i Rådet mindst til og med klassifikationsgraden »secret UE«, eller have modtaget en tilsvarende sikkerhedsgodkendelse af en medlemsstat.

7.   Administratoren kan forhandle og indgå arrangementer med medlemsstaterne eller EF-institutionerne om forhåndsudpegning af personale, der om nødvendigt omgående kan stilles til rådighed for Athena.

KAPITEL 3

ADMINISTRATIVE ORDNINGER MED MEDLEMSSTATER, EU-INSTITUTIONER, TREDJELANDE OG INTERNATIONALE ORGANISATIONER

Artikel 11

Administrative ordninger

1.   Der kan forhandles administrative ordninger med medlemsstater, EU-institutioner, et tredjeland eller en international organisation med henblik på at fremme indkøb og/eller de finansielle aspekter af den gensidige støtte under operationer, alt efter den bedste omkostningseffektivitet.

2.   Sådanne ordninger:

a)

forelægges til høring i specialkomitéen, når de indgås med medlemsstater eller EU-institutioner

b)

forelægges til godkendelse i specialkomitéen, når de indgås med tredjelande eller internationale organisationer.

3.   Disse ordninger undertegnes af den øverstbefalende for operationen eller eventuelt af administratoren, der handler i egenskab af repræsentanter for Athena, og af ovennævnte landes eller organisationers kompetente administrative myndigheder.

Artikel 12

Faste administrative ordninger og ad hoc-ordninger for tredjelandes betaling af bidrag

1.   Som led i de aftaler, der indgås mellem EU og tredjelande, som Rådet har udpeget som potentielle bidragydere til EU's operationer eller som bidragydere til en bestemt EU-operation, forhandler administratoren med de pågældende tredjelande om faste administrative ordninger eller ad hoc-ordninger. Disse ordninger skal have form af en brevveksling mellem Athena og vedkommende myndigheder i de pågældende tredjelande om de nærmere bestemmelser, der er nødvendige for at fremme hurtig betaling af bidrag til en kommende EU-militæroperation.

2.   Indtil aftalerne i stk. 1 er indgået, kan administratoren selv træffe de nødvendige foranstaltninger til at fremme betalinger fra de bidragydende tredjelande.

3.   Administratoren underretter i forvejen specialkomitéen om de planlagte ordninger før undertegnelsen på Athenas vegne.

4.   Når EU har indledt en militæroperation, gennemfører administratoren ordningerne med de bidragydende tredjelande for så vidt angår de bidragsbeløb, Rådet har vedtaget.

KAPITEL 4

BANKKONTI

Artikel 13

Åbning og formål

1.   Administratoren åbner en eller flere bankkonti på vegne af Athena.

2.   Bankkonti åbnes hos et førsteklasses pengeinstitut med hovedsæde i en af EU-medlemsstaterne.

3.   Beløbene fra de bidragydende stater indsættes på disse konti. Disse konti benyttes til betaling af de udgifter, som Athena administrerer, samt til overførsel af de forskud til den øverstbefalende, der er nødvendige til afholdelse af de fælles udgifter til en militæroperation. Bankkontiene må ikke overtrækkes.

Artikel 14

Forvaltning af midlerne

1.   Enhver betaling fra Athenas konto skal underskrives både af administratoren eller en assisterende administrator og af regnskabsføreren eller en assisterende regnskabsfører.

2.   De midler, som Athena administrerer, herunder dem, der overdrages den øverstbefalende for operationen, må kun deponeres hos et førsteklasses pengeinstitut på en euro-konto på anfordring eller med kort opsigelse.

KAPITEL 5

FÆLLES UDGIFTER

Artikel 15

Definition af fælles udgifter og finansieringsperioder

1.   Athena afholder de udgifter, der er opført i bilag I, efterhånden som de påløber. Opføres de under en budgetartikel, der omfatter den operation, som de har størst forbindelse med, betragtes de som »aktionsudgifter« til den pågældende operation. Ellers betragtes de som fælles udgifter, der påløber under forberedelsen af eller efter operationer.

2.   Desuden afholder Athena de fælles aktionsudgifter, der er opført i bilag II, i perioden fra godkendelsen af krisestyringskonceptet for operationen indtil udnævnelsen af en øverstbefalende for operationen. Under særlige omstændigheder kan specialkomitéen efter høring af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité ændre det tidsrum, hvori udgifterne afholdes af Athena.

3.   Under en operations aktive fase, der løber fra datoen for udnævnelsen af den øverstbefalende for operationen til den dag, hvor det operative hovedkvarter afslutter sit virke, afholder Athena som fælles aktionsudgifter

a)

de fælles udgifter, der er opført i bilag III-A

b)

de fælles udgifter, der er opført i bilag III-B, når Rådet træffer beslutning herom

c)

de fælles udgifter, der er opført i bilag III-C, når den øverstbefalende for operationen anmoder om det, og specialkomitéen godkender det.

4.   Under den aktive fase af en militær støtteaktion som fastlagt af Rådet afholder Athena som fælles aktionsudgifter de fælles udgifter, der er fastsat af Rådet i hvert enkelt tilfælde ud fra bilag III.

5.   Til de fælles aktionsudgifter til en operation henregnes endvidere de nødvendige udgifter til dens afvikling, jf. bilag IV.

Operationen afvikles, når udstyr og infrastrukturer, der finansieres i fællesskab med henblik på operationen, har opfyldt deres endelige bestemmelse, og regnskaberne for operationen er opstillet.

6.   Udgifter til dækning af omkostninger, der under alle omstændigheder ville være blevet afholdt af en eller flere bidragydende stater, en EF-institution eller en international organisation uafhængigt af tilrettelæggelsen af en operation, kan på intet tidspunkt komme i betragtning som fællesudgifter.

7.   Specialkomitéen kan fra sag til sag beslutte, at visse ekstraomkostninger ud over dem, der er opført i bilag III-B, på grund af særlige omstændigheder skal betragtes som fællesudgifter til én given operation i dens aktive fase.

8.   Hvis der ikke kan opnås enstemmighed i specialkomitéen, kan denne på formandskabets initiativ forelægge spørgsmålet for Rådet.

Artikel 16

Øvelser

1.   De fælles udgifter til Den Europæiske Unions øvelser finansieres af Athena i henhold til regler og procedurer svarende til dem, der gælder for operationer, som alle de deltagende medlemsstater bidrager til.

2.   Disse fælles udgifter til øvelser består for det første af ekstraomkostninger til deployerbare eller faste hovedkvarterer, for det andet af ekstraomkostninger i forbindelse med EU's brug af fælles NATO-aktiver og -kapaciteter, der er stillet til rådighed for en øvelse.

3.   Fælles udgifter til øvelser omfatter ikke omkostninger med relation til:

a)

kapitalinvesteringer herunder investeringer i bygninger, infrastruktur og udstyr

b)

øvelsernes planlægnings- og forberedelsesfase

c)

transport, kaserner og indkvartering til styrkerne.

Artikel 17

Referencebeløb

For enhver fælles aktion, hvormed Rådet beslutter, at EU skal iværksætte en militæroperation, og enhver fælles aktion eller afgørelse, hvormed Rådet beslutter at forlænge varigheden af en EU-operation, fastsættes der et referencebeløb for de fælles udgifter til operationen. Administratoren vurderer med bistand fra bl.a. EU's Militærstab og den øverstbefalende, hvis denne har tiltrådt sin tjeneste, hvilket beløb der skønnes nødvendigt til dækning af de fælles udgifter til operationen for den pågældende periode. Administratoren forelægger via formandskabet beløbet for de rådsorganer, der har til opgave at gennemgå udkastet til fælles aktion eller afgørelse. Specialkomitéen holdes sideløbende hermed underrettet af administratoren om det fremsatte forslag.

KAPITEL 6

BUDGET

Artikel 18

Budgetprincipper

1.   Budgettet, der opstilles i euro, er det dokument, der for hvert regnskabsår forudgående angiver og godkender de samlede indtægter og udgifter vedrørende de fælles udgifter, der administreres af Athena.

2.   Alle udgifter skal være knyttet til en bestemt operation, medmindre de skal dække udgifterne i bilag I.

3.   Bevillingerne på budgettet gælder for ét regnskabsår, der begynder den 1. januar i et kalenderår og slutter den 31. december samme år.

4.   Der skal på budgettet være balance mellem indtægter og udgifter.

5.   Alle indtægter og udgifter vedrørende de fælles udgifter skal konteres en budgetpost og må ikke overstige beløbet for de dér opførte bevillinger.

Artikel 19

Opstilling og vedtagelse af årsbudgettet

1.   Administratoren opstiller hvert år et budgetforslag for det følgende regnskabsår med bistand fra den øverstbefalende for den enkelte operation for så vidt angår den del, der vedrører »fælles aktionsudgifter«. Administratoren forelægger forslaget for specialkomitéen senest den 31. oktober.

2.   Forslaget omfatter

a)

de bevillinger, der skønnes nødvendige til dækning af de fælles udgifter, der påløber under forberedelsen af eller som følge af operationer

b)

de bevillinger, der skønnes nødvendige til dækning af de fælles aktionsudgifter til igangværende eller planlagte operationer, herunder til eventuel refusion af fælles udgifter, som en stat eller tredjepart har finansieret midlertidigt

c)

et overslag over de nødvendige indtægter til dækning af udgifterne.

3.   Forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger fordeles på afsnit og kapitler, der grupperer udgifterne efter deres art eller bestemmelse, og som efter behov underinddeles i artikler. Budgetforslaget indeholder detaljerede anmærkninger for hvert kapitel og for hver artikel. Der oprettes et specifikt afsnit for hver operation. Et specifikt afsnit skal udgøre budgettets generelle del og omfatte de fælles udgifter, der påløber under forberedelsen af eller som følge af operationer.

4.   Hvert afsnit kan indeholde et kapitel med overskriften »formålsbestemte reserver«. Disse bevillinger opføres, når der af vægtige grunde hersker usikkerhed om størrelsen af de bevillinger, der er behov for, eller om muligheden for at gennemføre de opførte bevillinger.

5.   Indtægterne består af

a)

bidrag, der skal betales af de deltagende og bidragydende medlemsstater og eventuelt bidragydende tredjelande

b)

diverse indtægter, der underinddeles i afsnit og omfatter finansielle afkast, salgsprovenuer og budgetsaldoen for det foregående regnskabsår, når specialkomitéen har fastslået den.

6.   Specialkomitéen godkender budgetforslaget senest den 31. december. Administratoren vedtager det godkende budget og sender det til de deltagende og bidragydende stater.

Artikel 20

Ændringsbudgetter

1.   I tilfælde af uundgåelige, usædvanlige eller uforudsete omstændigheder og især, når der planlægges en operation i årets løb, fremsætter administratoren forslag til ændringsbudget. Hvis forslaget til ændringsbudget væsentligt overstiger referencebeløbet for den pågældende operation, kan specialkomitéen anmode Rådet om at godkende det.

2.   Forslag til ændringsbudget opstilles, fremsættes, godkendes, vedtages og meddeles efter samme procedure som det årlige budget. Hvis et ændringsbudget vedrører iværksættelsen af en EU-militær operation, skal det ledsages af en detaljeret finansieringsoversigt over de fælles udgifter, der forventes til hele operationen. Specialkomitéen behandler forslaget under hensyn til, hvor meget sagen haster.

Artikel 21

Overførsler

1.   Administratoren kan foretage bevillingsoverførsler, eventuelt på forslag af den øverstbefalende for operationen. Administratoren underretter specialkomitéen om sine hensigter mindst en uge forinden, medmindre sagens hastende karakter tilskriver andet. Forhåndsgodkendelse fra specialkomitéen er dog obligatorisk, hvis:

a)

den planlagte overførsel vil kunne ændre samtlige bevillinger, der er afsat til en operation,

eller

b)

de overførsler fra et kapitel til et andet, der planlægges i løbet af regnskabsåret, overstiger 10 % af bevillingerne under det kapitel, hvorfra overførslen sker, som opført på regnskabsårets budget som vedtaget på den dato, hvor det pågældende overførselsforslag blev fremsat.

2.   Den øverstbefalende for operationen kan, hvis vedkommende skønner det nødvendigt af hensyn til en god afvikling af operationen, inden tre måneder, efter at denne er blevet iværksat, foretage overførsler af bevillinger til operationen fra en artikel til en anden eller fra et kapitel til et andet i den del af budgettet, der vedrører »fælles aktionsudgifter«. Den øverstbefalende underretter administratoren og specialkomitéen herom.

Artikel 22

Bevillingsfremførsler

1.   Ikke-forpligtede bevillinger til dækning af fælles udgifter, der påløber under forberedelsen af eller som følge af operationer, bortfalder normalt ved regnskabsårets udløb.

2.   Bevillinger til dækning af udgifter til opbevaring af materiel og udstyr, der administreres af Athena, kan dog fremføres til det følgende regnskabsår, hvis der er indgået forpligtelse hertil inden den 31. december i det løbende regnskabsår. Bevillinger til dækning af fælles aktionsudgifter kan fremføres, såfremt de er nødvendige for en operation, hvis afvikling ikke er fuldført.

3.   Administratoren forelægger senest den 15. februar specialkomitéen forslag til bevillingsfremførsler fra det foregående regnskabsår til godkendelse. Forslagene betragtes som godkendt, medmindre specialkomitéen senest den 15. marts træffer anden beslutning.

Artikel 23

Forudgående gennemførelse

Så snart det årlige budget er vedtaget, kan bevillinger anvendes til dækning af forpligtelser og betalinger, for så vidt det er operativt nødvendigt.

KAPITEL 7

BIDRAG OG REFUSION

Artikel 24

Fastsættelse af bidragene

1.   Betalingsbevillingerne til dækning af de fælles udgifter, der påløber under forberedelsen af eller som følge af operationer, men som ikke er dækket af de forskellige indtægter, finansieres ved bidrag fra de deltagende medlemsstater.

2.   Betalingsbevillingerne til dækning af de fælles aktionsudgifter til en operation dækkes ved bidrag fra medlemsstaterne og de bidragydende tredjelande.

3.   De bidrag, der skal betales af de bidragydende medlemsstater til en operation, svarer til de betalingsbevillinger, der er opført på budgettet til dækning af de fælles aktionsudgifter til den pågældende operation, efter fradrag af de bidragsbeløb, som de bidragydende tredjelande skal betale i forbindelse med samme operation i henhold til artikel 12.

4.   Fordelingen af bidragene mellem de medlemsstater, fra hvilke der indkaldes bidrag, fastsættes efter den fordelingsnøgle, der er baseret på bruttonationalindkomsten, jf. artikel 28, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (3) eller enhver anden rådsafgørelse, som måtte træde i stedet for denne.

5.   Grundlaget for beregningen af bidragene skal være kolonnen »Egne indtægter på grundlag af BNI« i »Oversigt over det almindelige budgets finansiering efter type af egne indtægter og medlemsstat« i Den Europæiske Unions senest vedtagne budget. Bidraget for hver af de medlemsstater, fra hvilke der indkaldes bidrag, fastsættes i forhold til, hvor stor en del vedkommende medlemsstats bruttonationalindkomst (BNI) udgør af den samlede BNI i de medlemsstater, fra hvilke der indkaldes bidrag.

Artikel 25

Tidsplan for indbetaling af bidragene

1.   Når Rådet har fastsat et referencebeløb for en EU-militæroperation, indbetaler de bidragydende medlemsstater deres bidrag med indtil 30 % af referencebeløbet, medmindre Rådet træffer beslutning om en højere procentdel.

2.   Specialkomitéen kan på forslag af administratoren beslutte, at der allerede inden vedtagelsen af et ændringsbudget for operationen skal indkaldes supplerende bidrag. Specialkomitéen kan beslutte at henvise et sådant spørgsmål til Rådets kompetente forberedende organer.

3.   Når bevillingerne til dækning af de fælles aktionsudgifter er blevet opført på budgettet, indbetaler medlemsstaterne den resterende del af det bidrag, som de skal betale i forbindelse med den pågældende operation i henhold til artikel 24, efter fradrag af de bidrag, som allerede er indkaldt fra dem for samme operation og samme regnskabsår. Når operationen er planlagt til at vare mere end seks måneder, indbetales den resterende del af bidragene dog i halvårlige rater. I så tilfælde indbetales første rate inden to måneder, efter at operationen er indledt; anden rate indbetales inden en frist, der fastsættes af specialkomitéen efter indstilling fra administratoren under hensyntagen til de operative behov. Specialkomitéen kan fravige disse bestemmelser.

4.   Så snart der er vedtaget et referencebeløb eller et budget, indkalder administratoren skriftligt de tilsvarende bidrag hos de nationale myndigheder, hvis navn og adresse mv. er blevet meddelt.

5.   Bidragene indbetales senest 30 dage efter fremsendelsen af indkaldelsen, jf. dog de øvrige bestemmelser i denne afgørelse.

6.   Bankgebyrer i forbindelse med indbetalingen af bidragene betales af de enkelte bidragydende stater.

7.   Administratoren bekræfter modtagelsen af bidragene.

Artikel 26

Midlertidig finansiering

1.   Hvis EU iværksætter en hurtig militær reaktionsoperation, indbetaler bidragydende medlemsstater bidrag på størrelse med referencebeløbet. Med forbehold af artikel 25, stk. 3, indbetales bidragene som fastsat nedenfor.

2.   Med henblik på den midlertidige finansiering af EU's militære reaktionsoperationer skal de deltagende medlemsstater

a)

enten indbetale bidrag til Athena forud

b)

eller, hvis Rådet beslutter at iværksætte en hurtig militær reaktionsoperation, som de bidrager til finansieringen af, indbetale deres bidrag til de fælles udgifter til denne operation med referencebeløbet senest fem dage, efter at indkaldelsen er fremsendt, medmindre Rådet træffer anden afgørelse.

3.   Med henblik herpå fastsætter specialkomitéen, der er sammensat af repræsentanter for hver af de medlemsstater, som har valgt at indbetale bidrag forud (herefter »forudbetalende medlemsstater«), formålsbestemte reserver i et specifikt afsnit i budgettet. Disse formålsbestemte reserver dækkes af bidrag, der indbetales af de forudbetalende medlemsstater senest 90 dage efter fremsendelsen af indkaldelsen.

4.   Med forbehold af artikel 25, stk. 3, skal bidrag, som en forudbetalende medlemsstat betaler til en hurtig reaktionsoperation, op til størrelsen af det bidrag, den har indbetalt til de formålsbestemte reserver, jf. stk. 3 i denne artikel, betales senest 90 dage efter fremsendelsen af indkaldelsen. Et tilsvarende beløb vil blive stillet til rådighed for den øverstbefalende for operationen af de bidrag, der er indbetalt forud.

5.   Uanset artikel 21 skal eventuelle formålsbestemte reserver omhandlet i stk. 3 i denne artikel, der er anvendt til en operation, genopfyldes senest 90 dage efter fremsendelsen af indkaldelsen.

6.   Med forbehold af stk. 1 kan enhver forudbetalende medlemsstat under særlige omstændigheder bemyndige administratoren til at anvende det forudbetalte bidrag for at dække medlemsstatens bidrag til en anden operation, som den deltager i, end en hurtig reaktionsoperation Den pågældende medlemsstat genopfylder det forudbetalte bidrag senest 90 dage efter fremsendelsen af indkaldelsen.

7.   Hvis der er behov for midler til en operation, der ikke er en hurtig reaktionsoperation, inden der er modtaget tilstrækkelige bidrag til denne operation:

a)

kan op til 75 % af de forudbetalte bidrag fra medlemsstater, der bidrager til finansieringen af operationen, med de forudbetalende medlemsstaters samtykke anvendes til dækning af bidragene til denne operation. Forudbetalte bidrag suppleres af de forudbetalende medlemsstater inden 90 dage, efter at indkaldelsen er fremsendt

b)

i de i litra a) omhandlede tilfælde betales de bidrag, der i henhold til artikel 25, stk. 1, skal indbetales til operationen af de medlemsstater, der ikke har forudbetalt deres bidrag, med de pågældende medlemsstaters samtykke inden fem dage, efter at administratoren har fremsendt indkaldelsen.

8.   Uanset artikel 32, stk. 3, kan den øverstbefalende for operationen indgå udgiftsforpligtelser og foretage udbetalinger af de beløb, der er stillet til rådighed for ham.

9.   Enhver medlemsstat kan ændre sin beslutning ved at underrette administratoren herom mindst tre måneder i forvejen.

Artikel 27

Refusion af den midlertidige finansiering

1.   En medlemsstat, et tredjeland eller en international organisation, der af Rådet er blevet bemyndiget til at finansiere en del af de fælles omkostninger ved en operation midlertidigt, kan få refusion fra Athena efter skriftlig anmodning ledsaget af de nødvendige bilag. Anmodningen stiles til administratoren senest 2 måneder efter datoen for afslutning af den pågældende operation.

2.   En anmodning om refusion kan ikke efterkommes, medmindre den er godkendt både af den øverstbefalende for operationen og af administratoren.

3.   Hvis en bidragydende medlemsstats anmodning om refusion er blevet godkendt, kan det pågældende beløb fratrækkes i den førstkommende indkaldelse af bidrag, som administratoren sender denne stat.

4.   Hvis der ikke forventes nogen indkaldelse af bidrag, når anmodningen er blevet godkendt, eller hvis en godkendt anmodning om refusion overstiger det planlagte bidrag, refunderer administratoren beløbet inden 30 dage under hensyn til Athenas likvide midler og behovene for finansiering af de fælles udgifter til den pågældende operation.

5.   Refusionen skal ske i henhold til denne afgørelse, uanset om operationen eventuelt aflyses.

Artikel 28

Athenas forvaltning af udgifter, der ikke er omfattet af de fælles udgifter

1.   Specialkomitéen kan på forslag af administratoren eller en medlemsstat beslutte, at den administrative forvaltning af visse udgifter i forbindelse med en operation, især udgifter til opretholdelse af mandskabet, herunder forplejning og vask, skal overdrages til Athena, men at de fortsat skal afholdes af de enkelte medlemsstater.

2.   Specialkomitéen kan i sin afgørelse bemyndige den øverstbefalende for operationen til på de deltagende medlemsstaters vegne at indgå kontrakter om indkøb af udstyr. Den beslutter i så fald, at Athena forinden skal indkalde de nødvendige midler hos medlemsstaterne til opfyldelse af de kontrakter, der er indgået.

3.   Athena fører regnskab over de udgifter, der skal dækkes af den enkelte medlemsstat, men som mekanismen forvalter. Athena sender hver måned den enkelte medlemsstat en opgørelse over de udgifter, som denne eller dens personel har givet anledning til i den forløbne måned, og som medlemsstaten skal dække, og indkalder de nødvendige midler til betaling af disse udgifter. Medlemsstaterne indbetaler de indkaldte midler til Athena senest 30 dage efter fremsendelsen af indkaldelsen af midler.

Artikel 29

Morarenter

1.   Hvis en stat ikke opfylder sine finansielle forpligtelser, finder fællesskabsreglerne om morarenter i artikel 71 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4) i forbindelse med indbetaling af bidrag til fællesskabsbudgettet tilsvarende anvendelse.

2.   Når indbetalingen foretages højst ti dage for sent, påløber der ingen renter. Når indbetalingen foretages mere end ti dage for sent, beregnes der renter for hele forsinkelsen.

KAPITEL 8

AFHOLDELSE AF UDGIFTER

Artikel 30

Principper

1.   Bevillingerne til Athena skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

2.   De anvisningsberettigede har til opgave at modtage Athenas indtægter og afholde Athenas udgifter i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning samt at sikre indtægternes og udgifternes lovlighed og formelle rigtighed. De anvisningsberettigede indgår budgetmæssige og retlige forpligtelser, fastsætter og anviser udgifter samt træffer de foranstaltninger, der er nødvendige forud for anvendelsen af bevillingerne. En anvisningsberettiget kan uddelegere sine beføjelser ved en afgørelse, hvori det fastslås,

a)

til hvilke ansatte og på hvilket niveau beføjelserne skal uddelegeres

b)

hvor stort omfanget af de uddelegerede beføjelser er, samt

c)

de således befuldmægtigedes mulighed for at delegere disse beføjelser videre.

3.   Anvendelsen af bevillingerne sker efter princippet om adskillelse mellem anvisning af udgifter og regnskabsføring. Funktionerne som anvisningsberettiget og som regnskabsfører er indbyrdes uforenelige. Enhver udbetaling, der foretages fra midler, der administreres af Athena, skal underskrives både af en anvisningsberettiget og af en regnskabsfører.

4.   Medmindre andet er fastsat i denne afgørelse, anvender en medlemsstat, EF-institution eller i givet fald en international organisation, der har fået overdraget afholdelsen af fælles udgifter, de regler, der gælder for afholdelsen af dens egne udgifter. Når administratoren afholder udgifter direkte, overholder den de regler, der gælder for gennemførelsen af sektionen vedrørende Rådet i Den Europæiske Unions almindelige budget.

5.   Administratoren kan dog forelægge formandskabet elementer til et forslag til Rådet eller specialkomitéen om regler for afholdelsen af de fælles udgifter.

6.   Specialkomitéen kan godkende regler for afholdelsen af fælles udgifter, der fraviger stk. 4.

Artikel 31

Fælles udgifter, der påløber under forberedelsen af eller som følge af operationer

Administratoren udøver hvervet som anvisningsberettiget for Athenas fælles udgifter, der påløber under forberedelsen af eller som følge af operationer.

Artikel 32

Fælles aktionsudgifter

1.   Den øverstbefalende for operationen udøver hvervet som anvisningsberettiget for de fælles aktionsudgifter til den operation, denne har ansvaret for. Det er dog administratoren, der varetager hvervet som anvisningsberettiget for de fælles aktionsudgifter, der påløber under en operations forberedende fase, og som afholdes direkte af Athena, eller som er knyttet til operationen efter afslutningen af den aktive fase.

2.   Efter anmodning fra den øverstbefalende for operationen overfører administratoren de nødvendige beløb til afholdelsen af udgifterne til en operation fra Athenas bankkonto til den bankkonto, der er åbnet på Athenas vegne, og som den øverstbefalende for operationen har meddelt.

3.   Vedtagelsen af et referencebeløb givet administratoren og den øverstbefalende for operationen ret til hver især inden for deres ansvarsområde at indgå udgiftsforpligtelser og betale udgifter for den pågældende operation med indtil 30 % af referencebeløbet, medmindre andet er fastsat i artikel 18, stk. 5, eller Rådet fastsætter en højere procent. Specialkomitéen kan på forslag af administratoren beslutte, at der kan indgås yderligere udgiftsforpligtelser og afholdes supplerende udgifter. Specialkomitéen kan beslutte at henvise et sådant spørgsmål til Rådets kompetente forberedende organer via formandskabet. Dette er dog ikke længere muligt fra datoen for vedtagelsen af et budget for den pågældende operation.

4.   I perioden forud for vedtagelsen af budgettet for en operation aflægger administratoren og den øverstbefalende eller dennes repræsentant hver måned hver især inden for deres ansvarsområde rapport til specialkomitéen om afholdelsen af de udgifter, der kan betragtes som fælles udgifter til operationen. Specialkomitéen kan på forslag af administratoren, den øverstbefalende for operationen eller en medlemsstat udstede retningslinjer for afholdelsen af udgifterne i denne periode.

5.   Den øverstbefalende for en EU-militæroperation kan i tilfælde af overhængende fare for den styrke, der deltager i operationen, ud over de bevillinger, der er opført på budgettet, afholde de udgifter, der er nødvendige for at undgå tab af mandskab, jf. dog artikel 18, stk. 5. Den øverstbefalende underretter administratoren og specialkomitéen herom hurtigst muligt. I en sådan situation foreslår administratoren i samråd med den øverstbefalende de nødvendige overførsler til finansiering af de uforudsete udgifter. Hvis det ikke er muligt at sikre en tilstrækkelig dækning af disse udgifter ved overførsel, foreslår administratoren et ændringsbudget.

KAPITEL 9

ENDELIG BESTEMMELSE FOR UDSTYR OG INFRASTRUKTURER, DER FINANSIERES I FÆLLESSKAB

Artikel 33

1.   Den øverstbefalende tager med henblik på at afvikle den operation, denne har haft ansvaret for, de nødvendige skridt til, at det udstyr og de infrastrukturer, der er erhvervet i fællesskab til operationen, kan få deres endelige bestemmelse. Den øverstbefalende foreslår specialkomitéen en passende sats for værdiforringelsen, hvis dette er relevant.

2.   Administratoren forvalter det udstyr og de infrastrukturer, der er tilbage efter operationens aktive fase, således at de om nødvendigt kan få deres endelige bestemmelse. Den øverstbefalende foreslår specialkomitéen en passende sats for værdiforringelsen, hvis dette er relevant.

3.   Satsen for værdiforringelsen af udstyr, infrastrukturer og andre aktiver godkendes af specialkomitéen hurtigst muligt.

4.   Den endelige bestemmelse for udstyr og infrastrukturer, der er erhvervet i fællesskab, godkendes af specialkomitéen under hensyn til operative behov og økonomiske kriterier. Den endelige bestemmelse kan være følgende:

a)

infrastrukturer sælges eller afhændes via Athena til værtslandet, en medlemsstat eller en tredjepart

b)

udstyr sælges via Athena til en medlemsstat, værtslandet eller en tredjepart eller opbevares eller vedligeholdes af Athena, en medlemsstat eller en tredjepart.

5.   Udstyr og infrastrukturer sælges til en bidragydende stat, værtslandet eller en tredjepart til handelsværdien eller, hvis der ikke kan fastsættes en handelsværdi, under hensyn til en passende værdiforringelse.

6.   Salg eller afhændelse til værtslandet eller en tredjepart sker i overensstemmelse med de gældende sikkerhedsforskrifter, især i Rådet, de bidragydende stater eller NATO alt efter, hvad der er relevant.

7.   Såfremt det besluttes, at Athena ikke skal afhænde udstyr, der er erhvervet i forbindelse med en operation, kan de bidragydende medlemsstater anmode de øvrige deltagende stater om finansiel kompensation. Specialkomitéen, i dens sammensætning af repræsentanterne for samtlige deltagende medlemsstater, træffer de nødvendige afgørelser på forslag af administratoren.

KAPITEL 10

REGNSKABSFØRING OG FORTEGNELSE OVER LØSØRE

Artikel 34

Principper

Hvis en medlemsstat, en EF-institution eller en international organisation overdrages afholdelsen af fælles udgifter, anvendes de regler, der gælder for regnskabsføring af dens egne udgifter og for dens egne løsørefortegnelser.

Artikel 35

Regnskab over de fælles aktionsudgifter

Den øverstbefalende for operationen fører regnskab over de overførsler, denne modtager fra Athena, de udgiftsforpligtelser, denne indgår, og de betalinger, denne foretager, samt udarbejder en fortegnelse over det løsøre, der finansieres over Athenas budget, og som anvendes til den operation, vedkommende har ansvaret for.

Artikel 36

Konsolideret regnskabsføring

1.   Regnskabsføreren fører regnskab over de indkaldte bidrag og foretagne overførsler. Endvidere opstiller den pågældende regnskabet over de fælles udgifter, der påløber under forberedelsen af eller efter operationer, samt de aktionsudgifter, der er afholdt under administratorens direkte myndighed.

2.   Regnskabsføreren opstiller et konsolideret regnskab over Athenas indtægter og udgifter. Den øverstbefalende for den enkelte operation forelægger med henblik herpå et regnskab for regnskabsføreren over de udgiftsforpligtelser, den øverstbefalende har indgået, og de udbetalinger, denne har foretaget, samt den midlertidige finansiering, denne har godkendt til dækning af de fælles aktionsudgifter til den operation, denne har ansvaret for.

KAPITEL 11

REVISION OG REGNSKABSAFLÆGGELSE

Artikel 37

Regelmæssig underretning af specialkomitéen

Administratoren forelægger hver tredje måned specialkomitéen en oversigt over modtagelsen af indtægter og afholdelsen af udgifter i løbet af de seneste tre måneder og siden regnskabsårets begyndelse. Med henblik herpå sender den øverstbefalende for den enkelte operation i tilstrækkelig god tid administratoren en oversigt over de fælles aktionsudgifter, der er afholdt til den operation, den øverstbefalende har ansvaret for.

Artikel 38

Betingelser for udøvelse af kontrol

1.   De personer, der har til opgave at revidere Athenas indtægter og udgifter, skal forinden være blevet sikkerhedsgodkendt til at kunne få adgang til klassificerede oplysninger i Rådet mindst til og med klassifikationsgraden »secret UE« eller være tilsvarende sikkerhedsgodkendt af en medlemsstat eller af NATO. Disse personer skal beskytte klassificerede oplysninger, som de måtte få kendskab til under deres revision, i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne oplysninger.

2.   De personer, der har til opgave at revidere Athenas indtægter og udgifter, har omgående og uden varsel adgang til dokumenter og indholdet af enhver form for databærer vedrørende disse indtægter og udgifter samt til de lokaler, hvor disse dokumenter og databærere opbevares. De kan tage kopi heraf. De personer, der deltager i modtagelsen af Athenas indtægter og afholdelsen af dens udgifter, yder administratoren og de personer, der har til opgave at revidere disse indtægter og udgifter, den nødvendige bistand til gennemførelsen af deres opgave.

Artikel 39

Ekstern revision

1.   Hvis en medlemsstat, en EF-institution eller en international organisation overdrages afholdelsen af Athenas udgifter, anvender den de regler, der gælder for revision af dens egne udgifter.

2.   Administratoren eller de personer, der måtte blive udpeget hertil, kan dog til enhver tid foretage revision af Athenas fælles udgifter, der påløber under forberedelsen af eller efter operationer, eller de fælles aktionsudgifter i forbindelse med en operation. Endvidere kan specialkomitéen på forslag af administratoren eller en medlemsstat til enhver tid udpege eksterne revisorer, hvis mandat eller ansættelsesvilkår det fastlægger.

3.   Med henblik på de eksterne revisioner nedsættes der et kollegium bestående af seks revisorer. Specialkomitéen udpeger hvert år pr. 1. januar i det følgende år to medlemmer for en periode på tre år, som kan forlænges én gang, blandt de kandidater, medlemsstaterne indstiller. Specialkomitéen kan forlænge et medlems mandat med op til seks måneder. Kandidaterne skal være medlem af et nationalt revisionsorgan i en medlemsstat og frembyde tilstrækkelig garanti for pålidelighed og uvildighed. De skal være til rådighed, så de kan udføre opgaver på Athenas vegne, når det bliver nødvendigt. Ved udførelsen af disse opgaver:

a)

aflønnes kollegiets medlemmer fortsat af det organ, de er udlånt fra, idet Athena dog afholder deres rejseudgifter i henhold til de bestemmelser, der gælder for De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd i den tilsvarende lønklasse. Kandidaterne skal være medlem af det højeste nationale revisionsorgan i en medlemsstat, eller anbefales af dette organ, og frembyde tilstrækkelig garanti for pålidelighed og uvildighed

b)

kan de kun anmode om eller modtage instrukser fra specialkomitéen; inden for rammerne af revisionsmandatet er revisorkollegiet medlemmer helt uafhængige og eneansvarlige for gennemførelsen af den eksterne revision

c)

har de kun referat til specialkomitéen med hensyn til udførelsen af deres opgaver

d)

kontrollerer de i løbet af regnskabsåret og efterfølgende ved kontrol på stedet samt ved kontrol af regnskabsbilagene, dels at de udgifter, der finansieres eller finansieres midlertidigt gennem Athena, afholdes i overensstemmelse med gældende lovgivning og principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, dels at den interne kontrol er fyldestgørende.

Revisorkollegiet vælger hvert år sin formand blandt sine medlemmer, idet det enten vælger en ny formand eller forlænger den siddende formands mandat. Det fastsætter selv de regler, der skal gælde for de revisioner, der udføres af dets medlemmer, i overensstemmelse med de højeste internationale standarder. Kollegiet godkender de revisionsrapporter, der udarbejdes af dets medlemmer, inden de fremsendes til administratoren og specialkomitéen.

4.   Specialkomitéen kan i hvert enkelt tilfælde og med en specifik begrundelse beslutte at anvende andre eksterne organer.

5.   Udgifterne til revisioner, der foretages af revisorer, der handler på vegne af Athena, betragtes som fælles udgifter, der afholdes af Athena.

Artikel 40

Intern revision

1.   Rådets generalsekretær udnævner på forslag af administratoren og efter at have underrettet specialkomitéen en intern revisor af Athenamekanismen og mindst én assisterende intern revisor for en periode på tre år, der kan forlænges én gang; de interne revisorer skal have de nødvendige faglige kvalifikationer og frembyde tilstrækkelig garanti for pålidelighed og uvildighed.

2.   Den interne revisor aflægger beretning til administratoren om risikostyring ved at afgive uafhængige udtalelser om forvaltnings- og kontrolsystemernes kvalitet og ved at fremsætte henstillinger til forbedring af den interne kontrol i forbindelse med operationerne og til fremme af en forsvarlig økonomisk forvaltning. Han har navnlig til opgave at vurdere, om de interne forvaltningssystemer er hensigtsmæssige og effektive, og i hvilket omfang tjenestegrenene har formået at gennemføre politikkerne og nå målene set i relation til de dermed forbundne risici.

3.   Den interne revisor udfører sine opgaver i alle de tjenestegrene, der er involveret i inkassering af Athenas indtægter eller afholdelse af udgifter, der finansieres gennem Athena.

4.   Den interne revisor foretager en eller i givet fald flere revisioner i løbet af et regnskabsår. Han aflægger beretning til administratoren og underretter den øverstbefalende for operationen om sine konklusioner og henstillinger. Den øverstbefalende for operationen og administratoren sørger for, at henstillinger på baggrund af revisions arbejdet følges op.

5.   Administratoren giver specialkomitéen en årlig redegørelse for det interne revisionsarbejde, der angiver det antal og de typer interne revisioner, der er foretaget, de konstateringer, der er gjort, de henstillinger, der er fremsat, og den opfølgning, der har fundet sted af disse henstillinger.

6.   Desuden sørger den øverstbefalende for operationen for, at den interne revisor har fuld adgang til den operation, som vedkommende har ansvaret for. Den interne revisor kontrollerer, at budgetgennemførelsessystemer og -procedurer fungerer korrekt, og sørger for, at der fungerer solide og effektive interne kontrolsystemer. Den interne revisor kan hverken være anvisningsberettiget eller regnskabsfører; vedkommende kan ikke deltage i udarbejdelsen af årsregnskaberne.

7.   Den interne revisors arbejde og beretninger stilles til rådighed for revisorkollegiet med al tilhørende dokumentation.

Artikel 41

Årlig regnskabsaflæggelse

1.   Den øverstbefalende for hver enkelt operation forelægger senest den 31. marts efter regnskabsårets afslutning eller inden fire måneder efter afslutningen af den operation, denne har ansvaret for, alt efter hvilken dato der kommer først, Athenas regnskabsfører de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af årsregnskabet vedrørende de fælles udgifter, årsregnskabet vedrørende de midlertidigt finansierede og refunderede udgifter, jf. artikel 28, samt årsberetningen.

2.   Inden den 30. april efter regnskabsårets afslutning udarbejder administratoren med bistand fra regnskabsføreren og den øverstbefalende for hver enkelt operation det foreløbige årsregnskab og årsberetningen og forelægger dem for specialkomitéen og revisorkollegiet.

3.   Specialkomitéen skal senest den 31. juli efter regnskabsårets afslutning have forelagt en årlig revisionsrapport af revisorkollegiet og Athenas endelige årsregnskab af administratoren bistået af regnskabsføreren og den øverstbefalende for hver enkelt operation. Specialkomitéen gennemgår årsregnskabet inden den 30. september efter regnskabsårets afslutning på baggrund af kollegiets revisionsrapport med henblik på at meddele decharge til administratoren, regnskabsføreren og den øverstbefalende for hver enkelt operation.

4.   Regnskabsføreren og den øverstbefalende for de enkelte operationer opbevarer hver på deres niveau samtlige regnskaber og løsørefortegnelser i en periode på fem år fra datoen for meddelelsen af den pågældende decharge.

5.   Specialkomitéen opfører budgetsaldoen for det regnskabsår, hvis regnskaber er blevet godkendt, på budgettet for det følgende regnskabsår under indtægter eller udgifter alt efter, hvad der er relevant, ved hjælp af et ændringsbudget.

6.   Den del af budgetsaldoen for et regnskabsår, der hidrører fra anvendelsen af de bevillinger, der er afsat til at dække fælles udgifter, der påløber under forberedelsen eller som følge af operationer, modregnes i de førstkommende bidrag fra de deltagende medlemsstater.

7.   Den del af budgetsaldoen, der er blevet tilovers efter anvendelsen af bevillingerne til dækning af de fælles aktionsudgifter i forbindelse med en bestemt operation, modregnes i de førstkommende bidrag fra de medlemsstater, der har bidraget til denne operation.

8.   Hvis refusion ikke kan foretages ved at foretage fradrag i de bidrag, der skal indbetales til Athena, tilbagebetales budgetsaldoen til den pågældende medlemsstat.

9.   Hver medlemsstat, som deltager i en operation, underretter senest den 31. marts hvert år på frivilligt grundlag administratoren, om nødvendigt via den øverstbefalende for operationen, om de ekstraomkostninger, medlemsstaten har afholdt til operationen i det foregående regnskabsår. Disse oplysninger opdeles, så de viser de vigtigste udgiftsposter. Administratoren samler disse oplysninger med henblik på at give specialkomitéen et overblik over ekstraomkostningerne ved operationen.

Artikel 42

Regnskabsaflæggelse for en operation

1.   Når en operation er afsluttet, kan specialkomitéen på forslag af administratoren eller en medlemsstat beslutte, at administratoren med bistand fra regnskabsføreren og den øverstbefalende for operationen under alle omstændigheder skal forelægge specialkomitéen forvaltningsregnskabet samt balancen for denne operation for perioden indtil operationens afslutning og om muligt indtil dens afvikling. Administratorens frist må ikke være på mindre end fire måneder fra datoen for afslutningen af operationen.

2.   Hvis det inden for den tildelte frist ikke er muligt at medtage de indtægter og udgifter, der er forbundet med afviklingen af en operation, på forvaltningsregnskabet og balancen for denne operation, opføres disse på Athenas årlige forvaltningsregnskab og årsbalance og gennemgås af specialkomitéen som led i den årlige regnskabsaflæggelse.

3.   Specialkomitéen godkender det forvaltningsregnskab og den balance for operationen, som den får forelagt. Den meddeler decharge til administratoren, regnskabsføreren og den øverstbefalende for operationen.

4.   Hvis refusion ikke kan foretages ved at foretage fradrag i de bidrag, der skal indbetales til Athena, tilbagebetales budgetsaldoen til den pågældende medlemsstat.

KAPITEL 12

RETLIGT ANSVAR

Artikel 43

1.   Forseelser eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet straffes med disciplinære eller strafferetlige foranstaltninger over for den øverstbefalende for operationen, administratoren eller andet personale, som er stillet til rådighed navnlig af fællesskabsinstitutionerne eller medlemsstaterne, i overensstemmelse med den vedtægt eller den ordning, som de hver især er omfattet af. Athena kan desuden på eget initiativ eller på anmodning af en bidragydende stat gøre de pågældende civilretligt ansvarlige.

2.   En bidragydende stat kan under ingen omstændigheder gøre De Europæiske Fællesskaber eller Rådets generalsekretær ansvarlige for administratorens, regnskabsføreren eller det assisterende personales udførelse af deres opgaver.

3.   De bidragydende stater påtager sig gennem Athena ethvert ansvar i henhold til kontraktforhold, der måtte opstå som følge af indgåelse af kontrakter i forbindelse med afholdelsen af dens udgifter. Ansvaret i kontraktforhold bestemmes efter den for den pågældende kontrakt gældende lovgivning.

4.   For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold erstatter de bidragydende stater gennem Athena og i overensstemmelse med de almindelige principper, der gælder for medlemsstaternes lovgivning og styrkernes vedtægter, skader, der er forvoldt af det operative hovedkvarter, styrkehovedkvarteret eller enhedshovedkvarteret i krisestrukturen, hvis sammensætning fastsættes af den øverstbefalende for operationen, eller er forvoldt af vedkommende personel under udførelsen af tjenesten.

5.   En bidragydende stat kan under ingen omstændigheder drage De Europæiske Fællesskaber eller medlemsstaterne til ansvar i forbindelse med kontrakter, der er indgået som led i gennemførelsen af budgettet, eller for skader forvoldt af enheder eller afdelinger i den krisestruktur, hvis sammensætning fastsættes af den øverstbefalende for operationen, eller af vedkommende personel under udførelsen af tjenesten.

Artikel 44

Revurdering og revision

Hele eller en del af denne afgørelse og de tilhørende bilag tages om nødvendigt op til revurdering på anmodning af en medlemsstat eller efter hver operation. Den tages op til revision mindst hvert tredje år. I forbindelse med revurderingen eller revisionen kan der anmodes om bistand fra alle de eksperter, der kunne være til nytte i forbindelse med arbejdet, især Athenas forvaltningsorganer.

Artikel 45

Ophævelse

Afgørelse 2007/384/FUSP ophæves.

Artikel 46

Virkning

Denne afgørelse har virkning fra dagen for dens vedtagelse.

Artikel 47

Offentliggørelse

Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2008.

På Rådets vegne

M. BARNIER

Formand


(1)  EUT L 63 af 28.2.2004, s. 68.

(2)  EUT L 152 af 13.6.2007, s. 14.

(3)  EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42.

(4)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.


BILAG I

FÆLLES UDGIFTER, DER MÅTTE PÅLØBE, OG SOM AFHOLDES AF ATHENA

I de tilfælde, hvor følgende fælles udgifter ikke direkte kan knyttes til en specifik operation, kan specialkomitéen beslutte at overføre de pågældende bevillinger til den almindelige del af det årlige budget. Disse bevillinger indsættes i videst muligt omfang i artikler vedrørende den operation, de mest vedrører.

1.

Missionsudgifter for den øverstbefalende for operationen og dennes stab i forbindelse med forelæggelsen for specialkomitéen af operationens regnskaber

2.

Skadeserstatninger og udgifter som følge af fordringer og foranstaltninger, der skal betales gennem Athena

3.

Udgifter, der følger af en eventuel beslutning om oplagring af materiel erhvervet i fællesskab med henblik på en operation (hvis disse udgifter er omfattet af den almindelige del af budgettet, henvises der til en specifik operation).

Den almindelige del af det årlige budget omfatter endvidere om nødvendigt bevillinger til dækning af følgende fælles udgifter i forbindelse med operationer, som de deltagende medlemsstater bidrager til finansieringen af:

1.

Bankomkostninger

2.

Revisionsudgifter

3.

Fælles udgifter vedrørende den forberedende fase af en operation som defineret i bilag II.


BILAG II

FÆLLES AKTIONSUDGIFTER, DER AFHOLDES AF ATHENA I FORBINDELSE MED DEN FORBEREDENDE FASE AF EN OPERATION

Ekstraomkostninger til de militære styrkers undersøgelsesmissioner og forberedelser (især fact-finding-missioner og rekognoscering) med henblik på en specifik EU-militæroperation: transport, indkvartering, brug af operationelle kommunikationsmidler, rekruttering af civilt lokalt personale til gennemførelse af missionen, f.eks. tolke og chauffører.

Lægelige ydelser: udgifter til medicinsk nødevakuering (Medevac) af personer, der deltager i de militære styrkers undersøgelsesmissioner og forberedelser med henblik på en specifik EU-militæroperation, såfremt lægebehandling ikke kan foretages i indsatsområdet.


BILAG III

III-A

FÆLLES AKTIONSUDGIFTER I FORBINDELSE MED OPERATIONERNES AKTIVE FASE AFHOLDES ALTID AF ATHENA

For enhver EU-militæroperation afholder Athena som fælles aktionsudgifter de nedenfor definerede ekstraomkostninger, der er nødvendige for operationen.

1.   Ekstraomkostninger til (deployerbare eller faste) hovedkvarterer for EU-ledede operationer

1.1.   Definition af HQ, hvis ekstraomkostninger finansieres i fællesskab:

a)

:

Hovedkvarter (HQ)

:

hovedkvarter (HQ), kommando- og tjenesteelementer som godkendt i operationsplanen (OPLAN)

b)

:

Operativt hovedkvarter (OHQ)

:

statisk hovedkvarter uden for indsatsområdet for operationens øverstbefalende, som er ansvarligt for opbygningen, indsættelsen, opretholdelsen og hjemkaldelsen af en EU-styrke

definitionen af fælles udgifter til et OHQ for en operation anvendes også på Rådets Generalsekretariat og Athena, hvis disse bidrager direkte til den pågældende operation

c)

:

Styrkehovedkvarter (FHQ)

:

hovedkvarteret for en EU-styrke, der er deployeret i indsatsområdet

d)

:

Enhedshovedkvarter (CCHQ)

:

hovedkvarteret for den øverstbefalende for en EU-enhed, der er deployeret med henblik på operationen (dvs. øverstbefalende for luft-, land- eller søstyrker eller specialstyrker, som det kan anses for nødvendigt at udpege afhængigt af operationens art).

1.2.   Definition af ekstraomkostninger, der finansieres i fællesskab

a)

:

Transportomkostninger

:

transport til og fra indsatsområdet med henblik på at deployere, opretholde og hjemkalde FHQ- og CCHQ-mandskab; de nødvendige transportomkostninger til en operation, som OHQ har lagt ud

b)

:

Administration

:

supplerende kontor- og indkvarteringsudstyr, ydelser i henhold til kontrakt samt offentlige forsyningsydelser, omkostninger til vedligeholdelse af bygninger

c)

:

Civilt personale, der ansættes i hovedkvartererne specifikt med henblik på de behov, der gælder i forbindelse med operationen

:

civilt personale, som arbejder inden for Den Europæiske Union, internationalt personale og lokalt personale, der rekrutteres i indsatsområdet, og som er nødvendigt for gennemførelsen af operationen ud over de normale operative behov (herunder eventuel overtidsbetaling)

d)

:

Kommunikation mellem hovedkvartererne indbyrdes og mellem hovedkvartererne og de styrker, der hører direkte herunder

:

investeringsudgifter til indkøb og brug af supplerende kommunikations- og IT-udstyr og omkostninger i forbindelse med tjenesteydelser (leje og vedligeholdelse af modemer, telefonlinjer, satellittelefoner, kryptofax, sikre linjer, internetadgang, datalinjer, lokale datanet)

e)

:

Transport/rejser (bortset fra udgifter til dagpenge) inden for hovedkvarterets indsatsområde

:

udgifter i forbindelse med transport med køretøjer og andre former for rejsevirksomhed med andre transportmidler samt fragtomkostninger, herunder rejser foretaget af nationale reserver og besøgende; ekstraomkostninger til brændstof, ud over hvad normale operationer ville have kostet; leasing af ekstrakøretøjer; omkostninger til tjenesterejser mellem indsatsområdet og Bruxelles og/eller møder afholdt af EU; omkostninger til civil ansvarsforsikring, som nogle lande kræver af internationale organisationer, der gennemfører operationer på deres område

f)

:

Kaserner og indkvartering/infrastruktur

:

eventuelle udgifter til erhvervelse, leje eller istandsættelse af de faciliteter, der er nødvendige for HQ i indsatsområdet (leje af bygninger, beskyttelsesrum, telte)

g)

:

Information til offentligheden

:

omkostninger i forbindelse med informationskampagner og information af medierne i OHQ og FHQ i overensstemmelse med den informationsstrategi, der er udformet af det operative hovedkvarter

h)

:

Repræsentation, underbringelse og bespisning

:

repræsentationsudgifter, udgifter på HQ-plan, der er nødvendige for gennemførelsen af en operation

2.   Ekstraomkostninger i forbindelse med støtte til styrken som helhed:

De nedenfor anførte omkostninger er omkostningerne efter styrkens deployering til dens bestemmelsessted:

a)

:

Arbejder i forbindelse med deployering/infrastruktur

:

udgifter, der er absolut nødvendige for, at styrken som helhed kan løse sine opgaver (i fællesskab anvendte lufthavne, jernbaner, havne, logistiske hovedveje, herunder ankomststeder og fremskudte samlingsområder; oppumpning, behandling, distribuering og evakuering af vand, el- og vandforsyning, planering for og statisk beskyttelse af styrkerne, lagerfaciliteter, især af brændstof og ammunitionsdepoter, logistiske samlingsområder, teknisk støtte til infrastruktur, der finansieres i fællesskab)

b)

:

Identifikationsmærkning

:

specifikke identifikationsmærker, EU-identitetskort, badges, medaljer, flag i EU's farver eller andre identifikationsmærker for styrken eller HQ (bortset fra beklædning, hovedbeklædning eller uniformer).

c)

:

Lægelige ydelser

:

medicinsk nødevakuering (Medevac). Installering af rolle 2- og rolle 3-hospitaler som operative elementer i indsatsområdet af typen ankomstlufthavn og -havn som godkendt i operationsplanen (OPLAN)

d)

:

Fremskaffelse af oplysninger

:

satellitbilleder til efterretningstjenesten som godkendt i operationsplanen (OPLAN), hvis der ikke kan sikres finansiering med de disponible midler på budgettet for Den Europæiske Unions Satellitcenter (SATCEN).

3.   Ekstraomkostninger i forbindelse med EU's brug af NATO-aktiver og -kapacitet, der er stillet til rådighed for en EU-ledet operation.

Omkostninger for Den Europæiske Union som følge af anvendelsen med henblik på en af dens militæroperationer af arrangementerne mellem EU og NATO om tilrådighedsstillelse, observation og tilbagelevering eller tilbagekaldelse af NATO's fælles aktiver og kapaciteter, der er stillet til rådighed for en EU-ledet operation. Refusioner fra NATO til EU.

4.   Ekstraomkostninger for Den Europæiske Union i forbindelse med varer, tjenesteydelser eller arbejder, der er omfattet af listen over fælles udgifter og stillet til rådighed for en EU-ledet operation af en medlemsstat, en EU-institution, et tredjeland eller en international organisation i henhold til en ordning som nævnt i artikel 11. Refusioner fra en stat, en EU-institution eller en international organisation på grundlag af en sådan ordning.

III-B

FÆLLES AKTIONSUDGIFTER I FORBINDELSE MED DEN AKTIVE FASE AF EN SPECIFIK OPERATION, DER AFHOLDES AF ATHENA, SÅFREMT RÅDET TRÆFFER AFGØRELSE HEROM

Transportomkostninger

:

transport til og fra indsatsområdet med henblik på at deployere, opretholde og hjemkalde de nødvendige styrker til operationen

Multinationalt hovedkvarter for de operative styrker

:

det multinationale hovedkvarter for de operative EU-styrker, der deployeres i indsatsområdet

III-C

FÆLLES AKTIONSUDGIFTER, DER AFHOLDES AF ATHENA PÅ DEN ØVERSTBEFALENDES ANMODNING OG EFTER SPECIALKOMITÉENS GODKENDELSE

a)

:

Kaserner og indkvartering/infrastruktur

:

eventuelle udgifter til erhvervelse, leje eller istandsættelse af faciliteter i ind satsområdet (bygninger, beskyttelsesrum, telte), der er nødvendige for de styrker, der er deployeret i forbindelse med operationen.

b)

:

Supplerende udstyr af afgørende betydning

:

leje eller indkøb under operationen af uforudset, specifikt udstyr, der er af afgørende betydning for gennemførelsen af operationen, i det omfang det indkøbte udstyr ikke hjemtages ved missionens afslutning.

c)

:

Lægelige ydelser

:

installering af andre rolle 2-hospitaler i indsatsområdet end dem, der er nævnt i bilag III-A.

d)

:

Fremskaffelse af oplysninger

:

fremskaffelse af oplysninger (satellitbilleder, efterretninger fra, rekognoscering i og overvågning af indsatsområdet, herunder luft-til-jord-overvågning, efterretninger fra menneskelige kilder).

e)

:

Andre væsentlige kapaciteter på indsatsområdeniveau

:

minerydning, i det omfang det er nødvendigt for operationen, kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear beskyttelse (CBRN), oplagring og destruktion af våben og ammunition, der indsamles i indsatsområdet.


BILAG IV

FÆLLES AKTIONSUDGIFTER, SOM AFHOLDES AF ATHENA I FORBINDELSE MED AFVIKLINGEN AF EN OPERATION

Udgifter med henblik på den endelige destination for udstyret og infrastruktur til operationen, der finansieres i fællesskab.

Ekstraudgifter i forbindelse med opstillingen af operationens regnskaber. De fælles udgifter, der er finansieringsberettigede i denne forbindelse, bestemmes efter bilag III, idet der dog tages hensyn til, at det nødvendige regnskabspersonale hører under det operative hovedkvarter, også efter at dette har afsluttet sit virke.


Berigtigelser

23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/115


Berigtigelse til Kommissionens beslutning 2008/936/EF af 20. maj 2008 om den støtte, som Frankrig har ydet til Fonds de prévention des aléas pêche (fond til forebyggelse af risici i fiskeriet) og fiskerivirksomheder (Statsstøtte C 9/06) (meddelt under nummer K(2007) 5636)

( Den Europæiske Unions Tidende L 334 af 12. december 2008 )

I titlen i indholdsfortegnelsen og på side 62:

I stedet for:

»2008/936/EF«

læses:

»2008/964/EF«.


23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/115


Berigtigelse til Kommissionens forordning (EF) nr. 1337/2007 af 15. november 2007 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 992/95 for så vidt angår fællesskabstoldkontingenter for visse fiskevarer med oprindelse i Norge

( Den Europæiske Unions Tidende L 298 af 16. november 2007 )

Side 9, bilaget, punkt 1, punkt c), fjerde kolonne:

I stedet for:

»16.6.2008-14.2.2009: 30 500«

læses:

»16.6-14.2: 30 500«.


23.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/116


Berigtigelse til Kommissionens direktiv 95/45/EF af 26. juli 1995 om specifikke renhedskriterier for farvestoffer til brug i levnedsmidler

( De Europæiske Fællesskabers Tidende L 226 af 22. september 1995 )

Side 5, bilaget, punkt B »Specifikke renhedskriterier«:

Under E 101 (ii) RIBOFLAVIN-5′-PHOSPHAT — Identifikation, spektrometri:

I stedet for

:

»Maksimum ved ca. 375 nm i vand«

læses

:

»Maksimum ved ca. 444 nm i vand«.

Under E 123 AMARANTH — Renhedsgrad:

I stedet for

:

»Tungmetaller (som Pb)

Ikke over 10 mg/kg«

læses

:

»Tungmetaller (som Pb)

Ikke over 40 mg/kg«.

Under E 160e BETA-APO-8′-CAROTENAL — Renhedsgrad:

I stedet for

:

»Tungmetaller (som Pb)

Ikke over 10 mg/kg«

læses

:

»Tungmetaller (som Pb)

Ikke over 40 mg/kg«.