10.9.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 241/1

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 876/2008

af 9. september 2008

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtninger:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 10. september 2008.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.

---

---

10.9.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 241/3

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 877/2008

af 9. september 2008

om en løbende licitation for salg på Fællesskabets marked af sukker, som interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Irland, Italien, Ungarn, Slovakiet og Sverige ligger inde med

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (1), særlig artikel 43, litra d), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 39, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 952/2006 af 29. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår forvaltningen af det indre marked for sukker og kvoteordningen (2) må interventionsorganerne først sælge sukker, når Kommissionen har truffet afgørelse om at udbyde det til salg.

(2)

Der blev truffet en sådan afgørelse ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1059/2007 af 14. september 2007 om en løbende licitation for salg på Fællesskabets marked af sukker, som interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Irland, Spanien, Italien, Ungarn, Slovakiet og Sverige ligger inde med (3). Ifølge den pågældende forordning kan der indgives bud for sidste gang mellem den 10. og 24. september 2008.

(3)

Det må forventes, at der fortsat vil være interventionslagre af sukker i hovedparten af de berørte medlemsstater, efter at denne frist for at indgive bud er udløbet. For at imødekomme de løbende markedsbehov bør der derfor åbnes endnu en løbende licitation for at gøre disse lagre tilgængelige på Fællesskabets marked.

(4)	For at tilbudspriser for sukker af forskellig kvalitet kan sammenlignes, bør tilbudsprisen gives for sukker af standardkvalitet, jf. del B i bilag IV til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(5)	Der bør fastsættes en minimumsmængde pr. bydende eller pr. parti, jf. artikel 42, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 952/2006.

(6)	For at kunne tage hensyn til situationen på Fællesskabets marked bør Kommissionen kunne fastsætte en minimumssalgspris for hver dellicitation.

(7)	Minimumssalgsprisen gælder for sukker af standardkvalitet. Salgsprisen bør kunne tilpasses i tilfælde, hvor sukkeret ikke er af denne kvalitet.

(8)	Interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Irland, Italien, Ungarn, Slovakiet og Sverige bør meddele Kommissionen de bud, de har modtaget. De bydende bør forblive anonyme.

(9)	For at sikre en god forvaltning af interventionssukkermængderne bør det fastsættes, at medlemsstaterne meddeler de faktisk solgte mængder.

(10)

I artikel 59, stk. 2, i forordning (EF) nr. 952/2006 er det fastsat, at Kommissionens forordning (EF) nr. 1262/2001 (4) fortsat anvendes for sukker, der er antaget til intervention før den 10. februar 2006. Denne sondring er dog ikke nødvendig for salg af interventionssukker, og det ville skabe administrative vanskeligheder for medlemsstaterne, hvis den skulle gennemføres. Forordning (EF) nr. 1262/2001 bør derfor ikke gælde for salg af interventionssukker.

(11)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Irland, Italien, Ungarn, Slovakiet og Sverige som anført i bilag I udbyder i alt højst 345 539 tons sukker, som de har antaget til intervention, til salg på Fællesskabets marked ved løbende licitation.

Maksimumsmængderne pr. medlemsstat er anført i bilag I.

Artikel 2

1.   Der kan indgives bud til den første dellicitation fra den 1. oktober 2008 til den 15. oktober 2008 kl. 15.00 lokal tid i Bruxelles.

Der kan indgives bud til den anden og efterfølgende dellicitationer fra den første arbejdsdag efter udløbet af den foregående periode. Sidste frist for indgivelse af bud er kl. 15.00 (lokal tid i Bruxelles) den:

—	29. oktober 2008

—	12. og 26. november 2008

—	3. og 17. december 2008

—	7. og 28. januar 2009

—	11. og 25. februar 2009

—	11. og 25. marts 2009

—	15. og 29. april 2009

—	13. og 27. maj 2009

—	10. og 24. juni 2009

—	1. og 15. juli 2009

—	5. og 26. august 2009

—	9. og 23. september 2009.

2.   Tilbudsprisen skal gælde for hvidt sukker og råsukker af en standardkvalitet som defineret i del B i bilag IV til forordning (EF) nr. 1234/2007.

3.   Minimumsmængden pr. bud pr. parti efter artikel 42, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 952/2006, er 250 tons, medmindre den disponible mængde i det pågældende parti er mindre end 250 tons. I så fald skal der indgives bud på den samlede disponible mængde.

4.   Bud indgives til det interventionsorgan, hvor sukkeret er oplagret, jf. bilag I til nærværende forordning.

Artikel 3

Interventionsorganerne meddeler Kommissionen de modtagne bud senest to timer efter udløbet af de frister for indgivelse af bud, der er fastsat i artikel 2, stk. 1.

De bydendes identitet holdes hemmelig.

Indgivne bud meddeles elektronisk efter modellen i bilag II.

Er der ikke indgivet bud, oplyser medlemsstaten Kommissionen herom inden for samme frist som fastsat i stk. 1.

Artikel 4

1.   Kommissionen fastsætter minimumssalgsprisen pr. medlemsstat eller beslutter ikke at acceptere buddene, jf. proceduren i artikel 195 i forordning (EF) nr. 1234/2007.

2.   For interventionssukker, der ikke er af standardkvalitet, tilpasser medlemsstaterne den faktiske salgspris ved tilsvarende anvendelse af artikel 32, stk. 6, og artikel 33 i forordning (EF) nr. 952/2006. I denne forbindelse forstås henvisningen i artikel 32 i forordning (EF) nr. 952/2006 til bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 (5) som en henvisning til del B i bilag IV til forordning (EF) nr. 1234/2007.

3.   Hvis et tilslag til en minimumspris fastsat i henhold til stk. 1 medfører, at den disponible mængde for den pågældende medlemsstat overskrides, begrænses tilslaget til den resterende disponible mængde.

Hvis tilslagene i en medlemsstat til alle bydende med samme pris medfører, at mængden for den pågældende medlemsstat overskrides, fordeles den disponible mængde således:

a)	ved fordeling blandt de pågældende bydende i forhold til den samlede mængde i hvert af deres bud, eller

b)	ved fordeling blandt de pågældende bydende på basis af en maksimumsmængde, der er fastsat for hver enkelt bydende, eller

c)	ved lodtrækning.

4.   Senest den femte arbejdsdag efter, at Kommissionen har fastsat minimumssalgsprisen, meddeler de pågældende interventionsorganer Kommissionen efter modellen i bilag III, hvor store mængder der rent faktisk er solgt pr. dellicitation.

Artikel 5

Uanset artikel 59, stk. 2, i forordning (EF) nr. 952/2006 gælder forordning (EF) nr. 1262/2001 ikke for salg, jf. nærværende forordnings artikel 1, af sukker, der blev antaget til intervention inden den 10. februar 2006.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. oktober 2008. Den udløber den 31. marts 2010.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 39.

(3)  EUT L 242 af 15.9.2007, s. 3.

(4)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 48. Ophævet ved forordning (EF) nr. 952/2006.

(5)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Forordning (EF) nr. 318/2006 afløses af forordning (EF) nr. 1234/2007 pr. 1.10.2008.

---

---

---

---

10.9.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 241/8

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 878/2008

af 9. september 2008

om en løbende licitation for salg til industriel brug af sukker, som interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Irland, Italien, Ungarn, Slovakiet og Sverige ligger inde med

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (1), særlig artikel 43, litra d), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 39, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 952/2006 af 29. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår forvaltningen af det indre marked for sukker og kvoteordningen (2) må interventionsorganerne først sælge sukker, når Kommissionen har truffet afgørelse om at udbyde det til salg. På grund af de fortsatte interventionslagre bør der gives mulighed for at sælge sukker fra interventionsorganerne til industriel brug.

(2)

Der blev truffet en sådan afgørelse ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1476/2007 af 13. december 2007 om en løbende licitation for salg til industriel brug af sukker, som interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Irland, Spanien, Italien, Ungarn, Slovakiet og Sverige ligger inde med, og om ændring af forordning (EF) nr. 1059/2007 og (EF) nr. 1060/2007 (3). Ifølge den pågældende forordning kan der indgives bud for sidste gang mellem den 10. og 24. september 2008.

(3)

Det må forventes, at der fortsat vil være interventionslagre af sukker i hovedparten af de berørte medlemsstater, efter at denne frist for at indgive bud er udløbet. For at imødekomme de løbende markedsbehov bør der derfor åbnes endnu en løbende licitation for at gøre disse lagre tilgængelige for industriel brug.

(4)	Der bør fastsættes en minimumsmængde pr. bydende eller pr. parti, jf. artikel 42, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 952/2006.

(5)	For at tilbudspriser for sukker af forskellig kvalitet kan sammenlignes, bør tilbudsprisen gives for sukker af standardkvalitet, jf. del B i bilag IV til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(6)	Interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Irland, Italien, Ungarn, Slovakiet og Sverige bør meddele Kommissionen de bud, de har modtaget. De bydende bør forblive anonyme.

(7)	For at kunne tage hensyn til situationen på Fællesskabets marked bør Kommissionen kunne fastsætte en minimumssalgspris for hver dellicitation.

(8)	Minimumssalgsprisen gælder for sukker af standardkvalitet. Salgsprisen bør kunne tilpasses i tilfælde, hvor sukkeret ikke er af denne kvalitet.

(9)

Ved fastsættelsen af, hvor store disponible mængder en medlemsstat kan give tilslag for i henhold til denne forordning, bør der tages hensyn til, hvor store mængder der er givet tilslag for i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 877/2008 af 9. september 2008 om en løbende licitation med henblik på salg på Fællesskabets marked af sukker, som interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Irland, Italien, Ungarn, Slovakiet og Sverige ligger inde med (4).

(10)	For at sikre en god forvaltning af interventionssukkermængderne bør det fastsættes, at medlemsstaterne meddeler Kommissionen de faktisk solgte mængder.

(11)

De bestemmelser om forarbejdningsvirksomheders registre, kontrol og sanktioner, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 967/2006 af 29. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår produktion ud over kvoterne inden for sukkersektoren (5), bør gælde for de mængder, der gives tilslag for i henhold til nærværende forordning.

(12)	For at sikre, at de mængder, der er givet tilslag for i henhold til denne forordning, anvendes som industrisukker, bør der fastsættes afskrækkende høje finansielle sanktioner for de bydende, så der ikke er risiko for, at de pågældende mængder anvendes til andre formål.

(13)

I artikel 59, stk. 2, i forordning (EF) nr. 952/2006 er det fastsat, at Kommissionens forordning (EF) nr. 1262/2001 (6) fortsat anvendes for sukker, der er antaget til intervention før den 10. februar 2006. Denne sondring er dog ikke nødvendig for salg af interventionssukker, og det ville skabe administrative vanskeligheder for medlemsstaterne, hvis den skulle gennemføres. Forordning (EF) nr. 1262/2001 bør derfor ikke gælde for salg af interventionssukker i henhold til nærværende forordning.

(14)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Irland, Italien, Ungarn, Slovakiet og Sverige som anført i bilag I udbyder i alt højst 345 539 tons sukker, som de har antaget til intervention, til salg til industriel brug ved løbende licitation.

Maksimumsmængderne pr. medlemsstat er anført i bilag I.

Artikel 2

1.   Der kan indgives bud til den første dellicitation fra den 1. oktober 2008 til den 15. oktober 2008 kl. 15.00 lokal tid i Bruxelles.

Der kan indgives bud til den anden og efterfølgende dellicitationer fra den første arbejdsdag efter udløbet af den foregående periode. Sidste frist for indgivelse af bud er kl. 15.00 (lokal tid i Bruxelles) den:

—	29. oktober 2008

—	12. og 26. november 2008

—	3. og 17. december 2008

—	7. og 28. januar 2009

—	11. og 25. februar 2009

—	11. og 25. marts 2009

—	15. og 29. april 2009

—	13. og 27. maj 2009

—	10. og 24. juni 2009

—	1. og 15. juli 2009

—	5. og 26. august 2009

—	9. og 23. september 2009.

2.   Tilbudsprisen skal gælde for hvidt sukker og råsukker af en standardkvalitet som defineret i del B i bilag IV til forordning (EF) nr. 1234/2007.

3.   Minimumsmængden pr. bud pr. parti, jf. artikel 42, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 952/2006, er 100 tons, medmindre den disponible mængde i det pågældende parti er mindre end 100 tons. I så fald skal der indgives bud på den samlede disponible mængde.

4.   Bud indgives til det interventionsorgan, hvor sukkeret er oplagret, jf. bilag I til nærværende forordning.

5.   Bud kan kun indgives af forarbejdningsvirksomheder efter artikel 2, litra d), i forordning (EF) nr. 967/2006.

Artikel 3

Interventionsorganerne meddeler Kommissionen de modtagne bud senest to timer efter udløbet af de frister for indgivelse af bud, der er fastsat i artikel 2, stk. 1.

De bydendes identitet holdes hemmelig.

Indgivne bud meddeles elektronisk efter modellen i bilag II.

Er der ikke indgivet bud, oplyser medlemsstaten Kommissionen herom inden for samme frist som fastsat i stk. 1.

Artikel 4

1.   Kommissionen fastsætter minimumssalgsprisen pr. medlemsstat eller beslutter ikke at acceptere buddene, jf. proceduren i artikel 195 i forordning (EF) nr. 1234/2007.

2.   For interventionssukker, der ikke er af standardkvalitet, tilpasser medlemsstaterne den faktiske salgspris ved tilsvarende anvendelse af artikel 32, stk. 6, og artikel 33 i forordning (EF) nr. 952/2006. I denne forbindelse forstås henvisningen i artikel 32 i forordning (EF) nr. 952/2006 til bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 (7) som en henvisning til del B i bilag IV til forordning (EF) nr. 1234/2007.

3.   Den disponible mængde for et parti reduceres med de mængder, der er givet tilslag for samme dag for det pågældende parti i henhold til forordning (EF) nr. 877/2008.

Hvis et tilslag til en minimumssalgspris fastsat i henhold til stk. 1 medfører, at den disponible mængde for den pågældende medlemsstat overskrides, begrænses tilslaget til den resterende disponible mængde.

Hvis tilslagene i en medlemsstat til alle bydende med samme salgspris medfører, at mængden for den pågældende medlemsstat overskrides, fordeles den disponible mængde således:

a)	ved fordeling blandt de pågældende bydende i forhold til den samlede mængde i hvert af deres bud, eller

b)	ved fordeling blandt de pågældende bydende på basis af en maksimumsmængde, der er fastsat for hver enkelt bydende, eller

c)	ved lodtrækning.

4.   Senest den femte arbejdsdag efter, at Kommissionen har fastsat minimumssalgsprisen, meddeler de pågældende interventionsorganer Kommissionen efter modellen i bilag III, hvor store mængder der rent faktisk er solgt pr. dellicitation.

Artikel 5

1.   Artikel 11, 12 og 13 i forordning (EF) nr. 967/2006 finder tilsvarende anvendelse for forarbejdningsvirksomheder for de mængder sukker, der gives tilslag for i henhold til nærværende forordning.

2.   På anmodning af tilslagsmodtageren kan den kompetente myndighed i den medlemsstat, der godkendte tilslagsmodtageren som forarbejdningsvirksomhed efter artikel 2, litra d), i forordning (EF) nr. 967/2006, tillade, at en mængde sukker, udtrykt som hvidt sukker, fremstillet inden for kvoten anvendes til fremstilling af de produkter, der er omhandlet i bilaget til forordning (EF) nr. 967/2006, i stedet for samme mængde interventionssukker, udtrykt som hvidt sukker, som der er givet tilslag for. De kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater koordinerer kontrollen og overvågningen af en sådan foranstaltning.

Artikel 6

1.   Hver tilslagsmodtager fører over for medlemsstatens kompetente myndigheder behørigt bevis for, at den mængde, der er givet tilslag for ved en dellicitation, er blevet anvendt til at fremstille de produkter, som er omhandlet i bilaget til forordning (EF) nr. 967/2006, og i overensstemmelse med godkendelsen i artikel 5 i forordning (EF) nr. 967/2006. Beviset består i elektronisk registrering af mængderne af de pågældende produkter under eller ved afslutningen af fremstillingsprocessen.

2.   Hvis en forarbejdningsvirksomhed ikke har ført bevis som omhandlet i stk. 1 senest ved udgangen af den femte måned efter tilslagsmåneden, betaler den for hver dags forsinkelse et beløb på 5 EUR pr. ton af den pågældende mængde.

3.   Hvis en forarbejdningsvirksomhed ikke har ført bevis som omhandlet i stk. 1 senest ved udgangen af den syvende måned efter tilslagsmåneden, betragtes den pågældende mængde som overanmeldt, jf. artikel 13 i forordning (EF) nr. 967/2006.

Artikel 7

Uanset artikel 59, stk. 2, i forordning (EF) nr. 952/2006 gælder forordning (EF) nr. 1262/2001 ikke for salg, jf. nærværende forordnings artikel 1, af sukker, der blev antaget til intervention inden den 10. februar 2006.

Artikel 8

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. oktober 2008. Den udløber den 31. marts 2010.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 39.

(3)  EUT L 329 af 14.12.2007, s. 17.

(4)  Se side 3 i denne EUT.

(5)  EUT L 176 af 30.6.2006, s. 22.

(6)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 48. Ophævet ved forordning (EF) nr. 952/2006.

(7)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Forordning (EF) nr. 318/2006 afløses af forordning (EF) nr. 1234/2007 pr. 1.10.2008.

---

---

---

---

10.9.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 241/13

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 879/2008

af 9. september 2008

om en løbende licitation for salg til eksport af sukker, som interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Irland, Italien, Ungarn, Slovakiet og Sverige ligger inde med, for produktionsåret 2008/09

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (1), særlig artikel 43, litra d), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 39, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 952/2006 af 29. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår forvaltningen af det indre marked for sukker og kvoteordningen (2) må interventionsorganerne først sælge sukker, når Kommissionen har truffet afgørelse om at udbyde det til salg.

(2)

Der blev truffet en sådan afgørelse ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1060/2007 af 14. september 2007 om en løbende licitation for salg til eksport af sukker, som interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Irland, Spanien, Italien, Ungarn, Slovakiet og Sverige ligger inde med (3). Ifølge den pågældende forordning kan der indgives bud for sidste gang mellem den 11. og 24. september 2008.

(3)

Det må forventes, at der fortsat vil være interventionslagre af sukker i hovedparten af de berørte medlemsstater, efter at denne frist for at indgive bud er udløbet. For at imødekomme de løbende markedsbehov bør der derfor åbnes endnu en løbende licitation for at gøre disse lagre tilgængelige for eksport.

(4)

Fællesskabets eksport til visse nære destinationer og de tredjelande, der yder præferencebehandling ved import af produkter fra Fællesskabet, er for tiden særdeles godt stillet konkurrencemæssigt. For at undgå misbrug i forbindelse med reimport og for at undgå, at sukkerprodukter, som er godkendt til eksport, genafsættes på Fællesskabets marked, bør sukker, der er gjort tilgængeligt i henhold til ovennævnte løbende licitation, ikke gøres tilgængeligt for de pågældende destinationer.

(5)	For produktionsåret 2008/09 er der ikke fastsat noget budget for eksportrestitutioner for sukker. Det er derfor nødvendigt at afvige fra procedurerne i forordning (EF) nr. 952/2006, for så vidt de blev fastlagt med tanke på en situation, hvor der ville blive ydet eksportrestitutioner.

(6)	For at tilbudspriser for sukker af forskellig kvalitet kan sammenlignes, bør tilbudsprisen gives for sukker af standardkvalitet, jf. del B i bilag IV til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(7)	Interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Irland, Italien, Ungarn, Slovakiet og Sverige bør meddele Kommissionen de bud, de har modtaget. De bydende bør forblive anonyme.

(8)	Der bør i henhold til artikel 42, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 952/2006 fastsættes en minimumsmængde pr. bydende eller pr. parti.

(9)	For at kunne tage hensyn til situationen på Fællesskabets marked bør Kommissionen kunne fastsætte en minimumssalgspris for hver dellicitation.

(10)	Minimumssalgsprisen gælder for sukker af standardkvalitet. Salgsprisen bør kunne tilpasses i tilfælde, hvor sukkeret ikke er af denne kvalitet.

(11)

Ved fastsættelsen af, hvor store disponible mængder en medlemsstat kan give tilslag for, når Kommissionen fastsætter minimumssalgsprisen, bør der tages hensyn til, hvor store mængder der er givet tilslag for i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 877/2008 af 9. september 2008 om en løbende licitation med henblik på salg på Fællesskabets marked af sukker, som interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Irland, Italien, Ungarn, Slovakiet og Sverige ligger inde med (4), og Kommissionens forordning (EF) nr. 878/2008 af 9. september 2008 om en løbende licitation med henblik på salg til industriel brug af sukker, som interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Irland, Italien, Ungarn, Slovakiet og Sverige ligger inde med (5).

(12)	Af den årsag, der nævnes i betragtning 5, kan der ikke angives eksportrestitutioner på den eksportlicens, der udstedes i overensstemmelse med artikel 48, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 952/2006.

(13)	Der bør fastsættes en gyldighedsperiode for eksportlicenserne, jf. artikel 42, stk. 2, litra e), i forordning (EF) nr. 952/2006.

(14)

For at sikre, at de mængder, der er givet tilslag for i henhold til denne forordning, eksporteres, bør den sikkerhed, der skal stilles ved anmodning om en eksportlicens, være tilstrækkeligt stor til at have en afskrækkende virkning, så der ikke er risiko for, at de pågældende mængder anvendes til andre formål.

(15)	For at sikre en god forvaltning af interventionssukkermængderne bør det fastsættes, at medlemsstaterne meddeler Kommissionen de faktisk solgte og eksporterede mængder.

(16)

I artikel 59, stk. 2, i forordning (EF) nr. 952/2006 er det fastsat, at Kommissionens forordning (EF) nr. 1262/2001 (6) anvendes for sukker, der er antaget til intervention før den 10. februar 2006. Denne sondring er dog ikke nødvendig for salg af interventionssukker, og det ville skabe administrative vanskeligheder for medlemsstaterne, hvis den skulle gennemføres. Forordning (EF) nr. 1262/2001 bør derfor ikke gælde for salg af interventionssukker i henhold til nærværende forordning.

(17)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Irland, Italien, Ungarn, Slovakiet og Sverige som anført i bilag I udbyder ved løbende licitation i alt 345 539 tons sukker til salg til eksport til alle destinationer undtagen følgende:

a)	tredjelande: Andorra, Liechtenstein, Den Hellige Stol (Vatikanstaten), Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Albanien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Serbien, herunder Kosovo som omhandlet i FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/99

b)	EU-medlemsstaters områder, der ikke er omfattet af Fællesskabets toldområde: Færøerne, Grønland, Helgoland, Ceuta, Melilla, kommunerne Livigno og Campione d'Italia samt de områder af Republikken Cypern, hvor regeringen for Republikken Cypern ikke udøver faktisk kontrol

c)	europæiske områder, hvis udenrigsanliggender en medlemsstat er ansvarlig for, men som ikke er omfattet af Fællesskabets toldområde: Gibraltar.

Maksimumsmængderne pr. medlemsstat er anført i bilag I.

Salgsprisen fastsættes gennem licitationen.

Artikel 2

1.   Der kan indgives bud til den første dellicitation fra den 1. oktober 2008 til den 15. oktober 2008 kl. 15.00 lokal tid i Bruxelles.

Der kan indgives bud til den anden og efterfølgende dellicitationer fra den første arbejdsdag efter udløbet af den foregående periode. Sidste frist for indgivelse af bud er kl. 15.00 (lokal tid i Bruxelles) den:

—	29. oktober 2008

—	12. og 26. november 2008

—	3. og 17. december 2008

—	7. og 28. januar 2009

—	11. og 25. februar 2009

—	11. og 25. marts 2009

—	15. og 29. april 2009

—	13. og 27. maj 2009

—	10. og 24. juni 2009

—	1. og 15. juli 2009

—	5. og 26. august 2009

—	9. og 23. september 2009.

2.   Formålet med licitationen er at fastsætte den minimumspris, som de bydende er villige til at betale for det i artikel 1 omhandlede sukker. Da der ikke ydes eksportrestitutioner til det pågældende sukker, tages der uanset artikel 42, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 952/2006 ikke hensyn til eksportrestitutioner i prisen.

3.   Tilbudsprisen skal gælde for hvidt sukker og råsukker af en standardkvalitet som defineret i del B i bilag IV til forordning (EF) nr. 1234/2007.

4.   Minimumsmængden pr. bud pr. parti efter artikel 42, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 952/2006, er 250 tons, medmindre den disponible mængde i det pågældende parti er mindre end 250 tons. I så fald skal der indgives bud på den samlede disponible mængde.

5.   Bud indgives til det interventionsorgan, hvor sukkeret er oplagret, jf. bilag I til nærværende forordning.

6.   Bud skal indeholde en erklæring fra den bydende om, at denne forpligter sig til for den mængde sukker, for hvilken han i givet fald får tilslag, at anmode om en eksportlicens.

Artikel 3

Interventionsorganerne meddeler Kommissionen de modtagne bud senest to timer efter udløbet af de frister for indgivelse af bud, der er fastsat i artikel 2, stk. 1.

De bydendes identitet holdes hemmelig.

Indgivne bud meddeles elektronisk efter modellen i bilag II.

Er der ikke indgivet bud, oplyser medlemsstaten Kommissionen herom inden for samme frist som fastsat i stk. 1.

Artikel 4

1.   Kommissionen fastsætter minimumssalgsprisen pr. medlemsstat eller beslutter ikke at acceptere buddene, jf. proceduren i artikel 195 i forordning (EF) nr. 1234/2007.

2.   For interventionssukker, der ikke er af standardkvalitet, tilpasser medlemsstaterne den faktiske salgspris ved tilsvarende anvendelse af artikel 32, stk. 6, og artikel 33 i forordning (EF) nr. 952/2006. I denne forbindelse forstås henvisningen i artikel 32 i forordning (EF) nr. 952/2006 til bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 (7) som en henvisning til del B i bilag IV til forordning (EF) nr. 1234/2007.

3.   Den disponible mængde for et parti reduceres med de mængder, der er givet tilslag for samme dag for det pågældende parti i henhold til forordning (EF) nr. 877/2008 og forordning (EF) nr. 878/2008.

Hvis et tilslag til en minimumssalgspris fastsat i henhold til stk. 1 medfører, at den resterende disponible mængde for et parti overskrides, begrænses tilslaget til den pågældende resterende disponible mængde.

Hvis tilslagene i en medlemsstat til alle bydende med samme salgspris for ét parti medfører, at den resterende mængde for det pågældende parti overskrides, fordeles den pågældende resterende mængde således:

a)	ved fordeling blandt de pågældende bydende i forhold til den samlede mængde i hvert af deres bud, eller

b)	ved fordeling blandt de pågældende bydende på basis af en maksimumsmængde, der er fastsat for hver enkelt bydende, eller

c)	ved lodtrækning.

Artikel 5

1.   Uanset artikel 48, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 952/2006 anføres der ikke eksportrestitutioner på eksportlicensen.

2.   Ansøgningerne om eksportlicens og licensen skal i rubrik 20 indeholde en af angivelserne i bilag III.

3.   Ansøgningerne om eksportlicens skal vedlægges dokumentation for, at ansøgeren har stillet en sikkerhed på 400 EUR pr. ton af den mængde, der er givet tilslag for.

4.   Eksportlicenser, der udstedes i forbindelse med en dellicitation, gælder fra udstedelsesdatoen og indtil udgangen af den femte kalendermåned efter den, hvori dellicitationen blev indledt.

5.   På anmodning af tilslagsmodtageren kan den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor eksportlicensen er udstedt, tillade, at en mængde sukker, udtrykt som hvidt sukker, fremstillet inden for kvoten eksporteres i stedet for samme mængde interventionssukker, udtrykt som hvidt sukker, som der er givet tilslag for. De kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater koordinerer kontrollen og overvågningen af en sådan foranstaltning.

6.   Den sikkerhed, der er stillet i henhold til stk. 3, frigives i overensstemmelse med artikel 34 i Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 (8) for den mængde, for hvilken ansøgeren, jf. artikel 30, litra b), og artikel 31, litra b), nr. i), i forordning (EF) nr. 376/2008, har opfyldt forpligtelsen til at udføre i medfør af de licenser, der er udstedt i overensstemmelse med stk. 4, og for hvilken der fremlægges følgende tre dokumenter:

a)	en kopi af transportdokumentet

b)

en attest for losning af produktet, der er udstedt af en officiel myndighed i det pågældende tredjeland eller af en medlemsstats officielle myndigheder i destinationslandet eller af et internationalt kontrolselskab, der er godkendt i henhold til artikel 16a til 16f i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 (9), og som attesterer, at produktet har forladt losningsstedet eller, så vidt de myndigheder eller selskaber, der udfærdiger attesten, er underrettet, at produktet ikke siden er blevet indladet med henblik på genudførsel

c)	et bankdokument, der er udfærdiget af godkendte mellemmænd etableret i Fællesskabet, og som attesterer, at betaling for den pågældende eksport er blevet godskrevet på eksportørens konto hos dem, eller beviset for betaling.

Artikel 6

1.   Senest den femte arbejdsdag efter, at Kommissionen har fastsat minimumssalgsprisen, meddeler de pågældende interventionsorganer Kommissionen efter modellen i bilag IV, hvor store mængder der rent faktisk er solgt pr. dellicitation.

2   Senest ved udgangen af hver kalendermåned underretter medlemsstaterne Kommissionen om de mængder sukker, der er omfattet af eksportlicenser returneret til de kompetente myndigheder i den foregående kalendermåned, og de tilsvarende mængder sukker, der er eksporteret, idet der tages hensyn til de tolerancer, der er tilladt i medfør af artikel 7, stk. 4 og 5, i forordning (EF) nr. 376/2008.

Artikel 7

Uanset artikel 59, stk. 2, i forordning (EF) nr. 952/2006 gælder forordning (EF) nr. 1262/2001 ikke for salg, jf. nærværende forordnings artikel 1, af sukker, der blev antaget til intervention inden den 10. februar 2006.

Artikel 8

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. oktober 2008. Den udløber den 31. marts 2010.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 39.

(3)  EUT L 242 af 15.9.2007, s. 8.

(4)  Se side 3 i denne EUT.

(5)  Se side 8 i denne EUT.

(6)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 48. Ophævet ved forordning (EF) nr. 952/2006.

(7)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Forordning (EF) nr. 318/2006 afløses af forordning (EF) nr. 1234/2007 pr. 1.10.2008.

(8)  EUT L 114 af 26.4.2008, s. 3.

(9)  EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11.

---

---

---

---

---

10.9.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 241/21

---

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 5. august 2008

om oprettelse af en rådgivningsstruktur bestående af videnskabelige komitéer og eksperter inden for forbrugersikkerhed, folkesundhed og miljø og om ophævelse af afgørelse 2004/210/EF

(EØS-relevant tekst)

(2008/721/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152 og 153, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der blev oprettet tre videnskabelige komitéer ved Kommissionens afgørelse 2004/210/EF (1), som ændret ved afgørelse 2007/263/EF (2): Den Videnskabelige Komité for Forbrugsvarer (VKF), Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici (VKSM) og Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (VKNNPS).

(2)	Visse af VKSM’s opgaver er overgået til Det Europæiske Kemikalieagentur, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (3), og komitéens kompetenceområder bør derfor ændres.

(3)	Erfaringerne fra de tre videnskabelige komitéers arbejde viser, at der er behov for at ændre og forbedre komitéernes struktur og arbejdsgange.

(4)

Mandatperioden for medlemmerne af de tre videnskabelige komitéer, der blev oprettet ved afgørelse 2004/210/EF, blev forlænget ved Kommissionens afgørelse 2007/708/EF (4) og slutter den 31. december 2008. Medlemmerne af disse komitéer beholder deres hverv, indtil de afløses eller får deres mandat fornyet.

(5)	Af klarhedshensyn er det derfor nødvendigt at lade afgørelse 2004/210/EF afløse af en ny afgørelse.

(6)

Ordentlig og rettidig videnskabelig rådgivning er af afgørende betydning for Kommissionens forslag, beslutninger, afgørelser og politik vedrørende forbrugersikkerhed, folkesundhed og miljø. I den forbindelse er det nødvendigt med en fleksibel rådgivningsstruktur, så der sikres lettere adgang til højt kvalificeret videnskabelig ekspertise inden for en lang række områder.

(7)

Den videnskabelige rådgivning i sager vedrørende forbrugersikkerhed, folkesundhed og miljø må bygge på principperne om kompetence, uafhængighed og upartiskhed samt åbenhed, jf. Kommissionens meddelelse »Kommissionens inddragelse og udnyttelse af ekspertise: principper og retningslinjer — Større viden som grundlag for en bedre politik« (5), og den skal tilrettelægges i overensstemmelse med principper om bedste praksis i forbindelse med risikovurdering.

(8)	Det er af afgørende betydning, at de videnskabelige komitéer bedst muligt udnytter videnskabelig ekspertise i EU og i andre lande alt efter behovet i de enkelte sager. I det øjemed bør der oprettes en kreds af videnskabelige rådgivere, som på passende vis dækker komitéernes kompetenceområder.

(9)

Omorganiseringen af rådgivningsstrukturen skal sikre større fleksibilitet, for at der kan ydes rådgivning til Kommissionen i såvel spørgsmål, der falder ind under allerede fastlagte kompetenceområder, som i forbindelse med nye og nyligt identificerede sundhedsrisici og spørgsmål, der ikke sorterer under andre fællesskabsorganer med ansvar for risikovurdering, og der skal kunne ydes hurtig rådgivning, når der er behov for det, og der skal sikres fuld gennemsigtighed og veludbygget sammenhæng og samarbejde med andre fællesskabsorganer og relevante videnskabelige instanser.

(10)

Der kan forventes et stadig stigende behov for uafhængig videnskabelig rådgivning på både traditionelle og nye emneområder under EF-kompetence, der falder ind under de videnskabelige komitéer. Det er derfor nødvendigt at styrke strukturen for videnskabelig rådgivning om risikovurdering såvel med hensyn til sammensætningen som med hensyn til mere effektive arbejdsgange.

(11)

Der er oprettet diverse fællesskabsorganer, som bl.a. har til opgave at foretage risikovurderinger på forskellige områder. Det er nødvendigt at sikre sammenhæng og fremme koordinering mellem de videnskabelige komitéer og sådanne organer. De videnskabelige komitéer har behov for at få forbedret deres effektivitet ved også at udveksle oplysninger og ekspertise på relevant vis og via samarbejde med andre videnskabelige organer og instanser på nationalt og internationalt plan.

(12)	De videnskabelige komitéers arbejdsgange bør forbedres ved som supplement til det interne arbejde at tilrettelægge møder og workshopper og oprette netværk.

(13)	Samtidig med at fuld uafhængighed bevares, er det vigtigt at sikre åbenhed og gennemsigtighed i de videnskabelige komitéers arbejde ved at etablere relevante procedurer for dialog med aktører.

(14)	Den åbenhed og gennemsigtighed, der sigtes mod ved gennemførelsen af denne afgørelse, bør sikres, samtidig med at man fuldt ud overholder kravene i fællesskabslovgivningen om beskyttelse af personoplysninger og om offentlig aktindsigt, herunder beskyttelse af forretningshemmeligheden —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Rådgivningsstruktur og kompetenceområder

1.   Der oprettes hermed en rådgivningsstruktur vedrørende videnskabelig risikovurdering inden for forbrugersikkerhed, folkesundhed og miljø. Strukturen omfatter:

a)	Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (i det følgende benævnt »VKF«)

b)	Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici (i det følgende benævnt »VKSM«)

c)	Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (i det følgende benævnt »VKNNPS«).

d)	en kreds af videnskabelige rådgivere om risikovurdering (i det følgende benævnt »ekspertkredsen«), som skal bistå de videnskabelige komitéers aktiviteter i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne afgørelse.

2.   Rådgivningsstrukturens kompetenceområder er angivet i bilag I, uden at dette berører den kompetence, der i fællesskabsretten er tillagt andre fællesskabsorganer med ansvar for risikovurdering, såsom Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Det Europæiske Lægemiddelagentur, Det Europæiske Kemikalieagentur og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme.

Artikel 2

Kommissorium

1.   Kommissionen anmoder de videnskabelige komitéer om en videnskabelig udtalelse i de tilfælde, der er fastsat i fællesskabsretten.

2.   Kommissionen kan desuden anmode de videnskabelige komitéer om en udtalelse om spørgsmål,

a)	som er af særlig betydning for forbrugernes sikkerhed, folkesundheden og miljøet, og

b)	som ikke falder ind under andre fællesskabsorganers kommissorium.

3.   Kommissionen kan endvidere anmode de videnskabelige komitéer om hurtig rådgivning vedrørende den videnskabelige viden om særlige risici i tilfælde af hastende behov.

4.   Kommissionen kan opfordre en videnskabelig komité til at pege på forskningsbehov og vurdere forskningsresultater i forbindelse med de emneområder, der falder ind under dens kompetenceområde.

5.   Efter anmodning fra Kommissionen eller på eget initiativ og efter aftale med Kommissionen kan de videnskabelige komitéer beslutte at etablere tematiske workshopper med henblik på at gennemgå data og videnskabelig viden om bestemte risici eller om brede risikovurderingsspørgsmål. Efter anmodning fra Kommissionen udarbejder komitéerne rapporter, positionspapirer eller konklusioner, som sådanne workshopper resulterer i.

Workshopperne kan foruden komitéernes medlemmer inddrage videnskabelige rådgivere fra ekspertkredsen samt relevante eksterne eksperter, herunder eksperter fra fællesskabsorganer eller nationale eller internationale organer, der varetager lignende opgaver.

Workshopperne arrangeres af de videnskabelige komitéers sekretariat. Sekretariatet træffer beslutning om og sikrer i givet fald formidling af rapporter, positionspapirer eller konklusioner, som sådanne workshopper resulterer i.

6.   Kommissionen kan opfordre de videnskabelige komitéer til at indgå i temanetværk med andre fællesskabsorganer eller videnskabelige instanser med henblik på at følge med i og bidrage til udviklingen i den videnskabelige viden om risici inden for de kompetenceområder, der er fastsat i bilag I.

7.   De videnskabelige komitéer gør Kommissionen opmærksom på specifikke og nye problemer, der hører under deres kompetence, og som efter deres vurdering udgør en reel eller en potentiel risiko for forbrugernes sikkerhed, folkesundheden eller miljøet, ved at vedtage memoranda eller positionspapirer og stile dem til Kommissionen. Kommissionen kan beslutte at offentliggøre sådanne memoranda og papirer, og den træffer beslutning om, hvilke foranstaltninger der skal træffes, herunder om nødvendigt anmodning om en videnskabelig udtalelse om spørgsmålet.

KAPITEL 2

OPRETTELSE OG SAMMENSÆTNING AF DE VIDENSKABELIGE KOMITÉER OG EKSPERTKREDSEN

Artikel 3

Udnævnelse af medlemmerne af de videnskabelige komitéer

1.   VKF, VKSM og VKNNPS er hver sammensat af højst 17 medlemmer, og de kan på eget initiativ tilknytte op til 5 videnskabelige rådgivere fra ekspertkredsen, som kan bidrage til komitéens arbejde vedrørende særlige emner eller discipliner.

2.   Medlemmerne af de videnskabelige komitéer udnævnes af Kommissionen på grundlag af deres ekspertise og i overensstemmelse hermed efter en geografisk fordeling, som afspejler de forskelligartede videnskabelige problemstillinger og fremgangsmåder i bl.a. Europa. Kommissionen fastsætter antallet af medlemmer i hver komité i overensstemmelse med, hvad der er behov for.

Medlemmerne af hver enkelt videnskabelig komité skal være eksperter inden for én eller flere af komitéens kompetenceområder, og de skal tilsammen dække det bredest mulige udsnit af videnskabelige discipliner.

3.   Kommissionen udnævner medlemmerne af de videnskabelige komitéer på grundlag af en liste over egnede kandidater, som opstilles, efter at der i Den Europæiske Unions Tidende og på Kommissionens websted har været offentliggjort en indkaldelse af interessetilkendegivelser.

4.   Ingen kan udnævnes til medlem af mere end én af komitéerne i artikel 1, stk. 1.

Artikel 4

Oprettelse af ekspertkredsen

1.   Ekspertkredsen består af videnskabelige rådgivere, der er eksperter inden for én eller flere af de kompetenceområder, der er fastsat i bilag I, eller emner med relation hertil, og de skal tilsammen dække det bredest mulige udsnit af videnskabelige discipliner.

2.   Kommissionen udnævner ekspertkredsens videnskabelige rådgivere på grundlag af en liste over egnede kandidater, som opstilles, efter at der i Den Europæiske Unions Tidende og på Kommissionens websted har været offentliggjort en indkaldelse af interessetilkendegivelser.

3.   Antallet af videnskabelige rådgivere i ekspertkredsen på et hvilket som helst tidspunkt besluttes af Kommissionen på grundlag af dens behov for videnskabelig rådgivning.

Artikel 5

Mandatperiode

1.   Medlemmerne af de videnskabelige komitéer udnævnes for en treårig periode, og de kan højst være medlem af den samme komité i tre på hinanden følgende perioder. De beholder deres hverv, indtil de afløses eller får deres mandat fornyet.

For at sikre kontinuitet i ekspertisen kan Kommissionen undtagelsesvis forlænge mandatperioden for medlemmerne af en videnskabelig komité med en periode på højst 18 måneder.

Medlemmer, som har udøvet deres hverv i en videnskabelig komité i tre på hinanden følgende perioder, kan udnævnes til medlem af en anden videnskabelig komité.

2.   I tilfælde af at et medlem ikke opfylder kriterierne for deltagelse, som fastsættes i forretningsordenen, jf. artikel 12, eller hvis han eller hun ønsker at trække sig tilbage, kan Kommissionen ophæve den pågældendes medlemskab og udnævne en afløser fra ekspertkredsen.

3.   Videnskabelige rådgivere i ekspertkredsen udnævnes for en femårig periode, og deres mandat kan fornyes.

KAPITEL 3

RÅDGIVNINGSSTRUKTURENS FUNKTIONSMÅDE

Artikel 6

Indhentning af bistand fra ekspertkredsen

1.   De videnskabelige komitéer kan hver især beslutte at tilknytte op til fem videnskabelige rådgivere fra ekspertkredsen med henblik på udarbejdelse af en videnskabelig udtalelse. Disse tilknyttede medlemmer deltager i aktiviteterne og drøftelserne om det pågældende emne med samme funktioner, ansvar og rettigheder som medlemmerne af den pågældende komité.

2.   De videnskabelige komitéer kan hver især desuden beslutte at indbyde andre videnskabelige rådgivere fra ekspertkredsen til at deltage i udarbejdelsen af en videnskabelig udtalelse. Disse rådgivere deltager i aktiviteterne om det pågældende emne, men deres funktioner og ansvar omfatter kun udarbejdelsen af udtalelsen.

3.   Videnskabelige rådgivere fra ekspertkredsen kan ligeledes blive indbudt af de videnskabelige komitéer til at bistå dem med tilvejebringelse af hurtig rådgivning, som Kommissionen har anmodet om i henhold til artikel 2, stk. 3, eller til at deltage i tematiske workshopper, jf. artikel 2, stk. 5.

4.   Videnskabelige rådgivere fra ekspertkredsen kan blive indbudt af Kommissionen til at deltage i videnskabelige møder eller til at give Kommissionens tjenestegrene oplysninger på ad hoc-basis om bestemte emner.

Artikel 7

Arbejdsgrupper

1.   De videnskabelige komitéer kan nedsætte særlige arbejdsgrupper, hvis opgave består i at udarbejde og formulere deres videnskabelige udtalelser. Disse arbejdsgrupper nedsættes først og fremmest, hvis en komité har brug for ekspertise udefra vedrørende et givet emne.

2.   De videnskabelige komitéer kan efter aftale med Kommissionen indbyde tilknyttede medlemmer, andre videnskabelige rådgivere fra ekspertkredsen, specialiserede eksterne eksperter samt eksperter fra andre fællesskabsorganer, som de mener råder over relevant videnskabelig viden og ekspertise, til at deltage i deres arbejde.

3.   Arbejdsgrupperne har som formand et medlem af den videnskabelige komité, der har nedsat dem, og aflægger rapport til denne komité, og de kan udpege en referent blandt deltagerne. I forbindelse med særligt komplekse, tværfaglige spørgsmål kan der udpeges mere end én referent.

4.   Hvis et spørgsmål vedrører mere end én videnskabelig komité, nedsættes en fælles arbejdsgruppe med deltagelse af medlemmer af de pågældende komitéer samt efter behov tilknyttede medlemmer, videnskabelige rådgivere fra ekspertkredsen og eksterne eksperter.

Artikel 8

Praktikanters deltagelse

Efter aftale med Kommissionen og i overensstemmelse med forretningsordenen, jf. artikel 12, kan de videnskabelige komitéer tillade, at praktikanter deltager i deres møder, med henblik på at bidrage til kapacitetsopbygning vedrørende risikovurdering.

Artikel 9

Særlige bestemmelser

1.   Kommissionen kan anmode om, at en videnskabelig udtalelse fra en videnskabelig komité afgives inden for en bestemt frist.

2.   Kommissionen kan anmode om en fælles udtalelse om spørgsmål, der ikke kun vedrører en enkelt videnskabelig komités kompetenceområder, eller som det er nødvendigt at henvise til mere end én komité. En fælles udtalelse, der afgives efter anmodning fra Kommissionen, kan også vedtages af videnskabelige komitéer på foranledning af den tværgående koordinationsgruppe, der er omhandlet i artikel 11.

3.   Kommissionen kan i anmodningen om en videnskabelig udtalelse afgrænse, hvilke konsultationer eller høringer eller hvilket samarbejde med andre videnskabelige organer den finder påkrævet med henblik på udarbejdelsen af udtalelsen. Efter aftale med Kommissionen kan en komité beslutte at gennemføre konsultationer og høringer, hvis det findes påkrævet for at udarbejde en udtalelse.

4.   De videnskabelige komitéer kan anmode aktører om supplerende oplysninger til brug for udarbejdelsen af en videnskabelig udtalelse. En videnskabelig komité kan fastsætte en frist for indsendelse af de nødvendige oplysninger. I så fald kan den videnskabelige komité beslutte at suspendere sit arbejde med den pågældende videnskabelige udtalelse. Er de nødvendige oplysninger ikke blevet indsendt inden fristens udløb, kan komitéen vælge at vedtage sin udtalelse på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed.

Artikel 10

Valg af formand og næstformænd

1.   Hver enkelt videnskabelig komité vælger en formand og to næstformænd blandt sine medlemmer. Valget sker ved almindeligt flertal blandt komitéens medlemmer. Formanden og næstformændene vælges for en treårig periode, der kan fornyes.

2.   Proceduren for valg af formand og næstformænd for de videnskabelige komitéer fastsættes i forretningsordenen, jf. artikel 12.

Artikel 11

Koordinering af de videnskabelige komitéer

En tværgående koordinationsgruppe, der består af de videnskabelige komitéers formænd og næstformænd varetager koordineringen af de tre videnskabelige komitéer i overensstemmelse med forretningsordenen, jf. artikel 12.

Artikel 12

Forretningsorden

1.   Efter forslag fra og efter aftale med Kommissionen vedtager de videnskabelige komitéer en fælles forretningsorden.

2.   Forretningsordenen skal sikre, at de videnskabelige komitéer udfører deres opgaver i overensstemmelse med principperne vedrørende kompetence, uafhængighed og åbenhed, dog således at legitime ønsker om bevarelse af forretningshemmeligheder tilgodeses, og under hensyntagen til de risikovurderingsprincipper, som Kommissionen kan fastsætte i lyset af erfaringerne og dens politik på området.

3.   Forretningsordenen skal først og fremmest omfatte de emner, der er anført i bilag II.

Artikel 13

Afstemningsregler

1.   De videnskabelige komitéer vedtager udtalelser, hurtig rådgivning, memoranda og/eller positionspapirer med et flertal blandt den pågældende komités medlemmer kombineret med antallet af tilknyttede medlemmer.

2.   Om alle andre spørgsmål træffer hver enkelt videnskabelig komité beslutning med stemmeflertal blandt sine medlemmer.

3.   I forbindelse med anvendelsen af stk. 1 og 2 medregnes komitémedlemmer, der er udtrådt, eller hvis medlemskab er ophævet i henhold til artikel 5, stk. 2, ikke ved flertalsberegningen.

Artikel 14

Divergerende udtalelser, koordinering og samarbejde med andre fællesskabsorganer eller nationale eller internationale organer

1.   De videnskabelige komitéer bistår Kommissionen og bidrager til hurtigt at opdage:

a)	behov og muligheder for koordinering af arbejde og samarbejde

b)	potentielle eller faktiske divergenser i videnskabelige udtalelser fra andre fællesskabsorganer eller nationale eller internationale organer, der varetager lignende opgaver, om generelle eller specifikke risikovurderingsspørgsmål.

De bistår Kommissionen med at undgå, finde en løsning på eller nærmere redegøre for divergens mellem udtalelser og med at etablere og opretholde samarbejde med sådanne organer.

2.   Kommissionen kan tage initiativ til at anmode om og arrangere, at der udføres arbejde i fællesskab mellem de videnskabelige komitéer og fællesskabsorganer eller nationale eller internationale organer, der varetager lignende opgaver. Den kan navnlig anmode de videnskabelige komitéer om at udarbejde fælles udtalelser sammen med andre fællesskabsorganer efter aftale med de pågældende organer.

3.   Såfremt det konstateres, at der eksisterer en alvorlig divergens med hensyn til et videnskabeligt spørgsmål, og det pågældende organ er et fællesskabsorgan, samarbejder den berørte videnskabelige komité på Kommissionens anmodning med det pågældende organ med henblik på enten at nå til enighed eller at forelægge Kommissionen et fælles dokument, hvori der redegøres nærmere for det omtvistede videnskabelige spørgsmål og for de relevante usikkerhedsmomenter i de foreliggende data. Dette dokument offentliggøres.

KAPITEL 4

PRINCIPPER

Artikel 15

Uafhængighed

1.   Medlemmerne af de videnskabelige komitéer, de tilknyttede medlemmer, de øvrige videnskabelige rådgivere i ekspertkredsen og de eksterne eksperter udnævnes personligt. De kan ikke delegere deres ansvarsområder til andre personer.

2.   Medlemmerne af de videnskabelige komitéer, de videnskabelige rådgivere i ekspertkredsen og de eksterne eksperter forpligter sig til at handle uafhængigt af ekstern indflydelse.

De afgiver med henblik herpå en erklæring, hvori de forpligter sig til at handle i almenhedens interesse, samt en interesseerklæring, hvori de anfører, om de har direkte eller indirekte interesser, der kunne opfattes som værende til hinder for deres uafhængighed.

Disse erklæringer skal være skriftlige. Medlemmerne af de videnskabelige komitéer og de videnskabelige rådgivere i ekspertkredsen afgiver erklæringerne hvert år.

3.   Medlemmerne af de videnskabelige komitéer, tilknyttede medlemmer og øvrige videnskabelige rådgivere samt eksterne eksperter, der deltager i arbejdsgrupper, skal på hvert møde gøre opmærksom på eventuelle interesser, som kunne anses for at være til hinder for deres uafhængighed med hensyn til de punkter, der er på dagsordenen.

Artikel 16

Åbenhed

1.   Der skal være en høj grad af åbenhed omkring udførelsen af de videnskabelige komitéers aktiviteter. Kommissionen skal bl.a. på sit websted hurtigst muligt offentliggøre:

a)	anmodninger om udtalelser fra de videnskabelige komitéer

b)	dagsordener for og referater af møderne i de videnskabelige komitéer, den tværgående koordinationsgruppe og arbejdsgrupperne

c)

videnskabelige udtalelser og hurtig rådgivning, som de videnskabelige komitéer har vedtaget, herunder mindretalsudtalelser og navnene på deltagerne i de arbejdsgrupper, der har bidraget til den pågældende udtalelse; mindretalsudtalelser anføres med angivelse af de medlemmer eller rådgivere, der står for disse synspunkter

d)	de videnskabelige komitéers fælles forretningsorden

e)	navnene på medlemmerne af de videnskabelige komitéer og på de videnskabelige rådgivere i ekspertkredsen samt et kort cv for de enkelte medlemmer og rådgivere

f)	interesseerklæringerne fra medlemmerne af de videnskabelige komitéer, de videnskabelige rådgivere i ekspertkredsen og de eksterne eksperter, som har deltaget i en arbejdsgruppe.

2.   Åbenhedsbestemmelserne i stk. 1 anvendes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (6) og med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (7), navnlig med hensyn til forretningshemmeligheder.

Artikel 17

Tavshedspligt

Medlemmerne af de videnskabelige komitéer, videnskabelige rådgivere, eksterne eksperter og praktikanter må ikke videregive oplysninger, som arbejdet i de videnskabelige komitéer, tematiske workshopper, arbejdsgrupper eller andre aktiviteter i forbindelse med anvendelsen af denne afgørelse giver dem kendskab til, når de er blevet gjort opmærksomme på, at de pågældende oplysninger skal behandles fortroligt.

KAPITEL 5

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 18

Sekretariatet for Kommissionens videnskabelige komitéer

1.   De videnskabelige komitéer og deres arbejdsgrupper, den tværgående koordinationsgruppe samt andre møder, workshopper eller arrangementer i forbindelse med anvendelsen af denne afgørelse indkaldes af Kommissionen.

2.   Kommissionen varetager de videnskabelige og administrative sekretariatsopgaver for de videnskabelige komitéer og deres arbejdsgrupper og for alle andre aktiviteter i forbindelse med anvendelsen af denne afgørelse.

3.   Sekretariatet yder den videnskabelige og administrative bistand, der er nødvendig for at sikre en effektiv arbejdsgang i de videnskabelige komitéer, for at overvåge overholdelsen af forretningsordenen, navnlig for så vidt angår kravene vedrørende kompetence, uafhængighed og åbenhed, og for at sikre kommunikation om komitéernes aktiviteter og en relevant dialog med aktørerne, herunder navnlig tilrettelæggelse af høringer om komitéernes aktiviteter, og offentliggørelse af udtalelser og andre offentligt tilgængelige dokumenter. Sekretariatet yder endvidere bistand til komitéerne og tilrettelægger og gennemfører kvalitetskontrol af udtalelserne, jf. forretningsordenen, med hensyn til fuldstændighed, konsekvens, klarhed samt overensstemmelse med anmodningerne og med redaktionelle standarder.

4.   Sekretariatet sikrer den videnskabelige og tekniske koordinering af de videnskabelige komitéers aktiviteter og sørger om nødvendigt for at koordinere disse aktiviteter med andre fællesskabsorganers og nationale og internationale organers aktiviteter samt anvendelse af den procedure for dialog med aktører, der er fastsat i forretningsordenen, og kommunikation om komitéernes aktiviteter.

Artikel 19

Godtgørelser

Medlemmerne af de videnskabelige komitéer, videnskabelige rådgivere i ekspertkredsen og eksterne eksperter er berettigede til en godtgørelse for deres deltagelse i komitéernes møder, tematiske workshopper, arbejdsgrupper og andre møder og arrangementer, der organiseres af Kommissionen, og for deres arbejde som referenter for specifikke spørgsmål, jf. bilag III.

Rejse- og opholdsudgifter godtgøres af Kommissionen.

Artikel 20

Udskiftning af de videnskabelige komitéer

De videnskabelige komitéer, der oprettes ved artikel 1, stk. 1, i denne afgørelse, erstatter de nuværende videnskabelige komitéer, der blev oprettet ved afgørelse 2004/210/EF, således som det fremgår af nedenstående:

a)	Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed erstatter Den Videnskabelige Komité for Forbrugsvarer

b)	Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici erstatter komitéen af samme navn

c)	Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici erstatter komitéen af samme navn.

Artikel 21

Ophævelse

1.   Afgørelse 2004/210/EF ophæves.

Medlemmerne af de tre komitéer, der blev oprettet ved nævnte afgørelse, beholder dog deres hverv, indtil de videnskabelige komitéer, der oprettes ved nærværende afgørelse, træder i funktion.

2.   Henvisninger til den ophævede afgørelse betragtes som henvisninger til nærværende afgørelse; henvisninger til de komitéer, der er oprettet ved den ophævede afgørelse, betragtes som henvisninger til de komitéer, der oprettes ved nærværende afgørelse.

---

(1)  EUT L 66 af 4.3.2004, s. 45.

(2)  EUT L 114 af 1.5.2007, s. 14.

(3)  EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1. Berigtiget i EUT L 136 af 29.5.2007, s. 3.

(4)  EUT L 287 af 1.11.2007, s. 25.

(5)  KOM(2002) 713 endelig af 11. december 2002.

(6)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(7)  EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

---

---

---

---

10.9.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 241/s3

---

MEDDELELSE TIL LÆSERNE

Institutionerne har besluttet, at der ikke længere skal henvises til den seneste ændring af en given retsakt.

Medmindre andet er angivet, forstås en henvisning til en retsakt i de tekster, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, derfor som en henvisning til retsakten i dens gældende udgave.

---