27.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 114/1

(1)

Med ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 631/2004 af 31. marts 2004 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og af Rådets forordning (EØF) nr. 574/72, for så vidt angår harmonisering af rettigheder og forenkling af procedurer (3), er procedurerne for at få adgang til naturalydelser ved sygdom under et midlertidigt ophold i en anden medlemsstat blevet forenklet. Det er hensigtsmæssigt at udvide de forenklede procedurer til at omfatte de bestemmelser om ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, der er anført i forordning (EØF) nr. 1408/71 (4) og (EØF) nr. 574/72 (5).

(2)

For at tage hensyn til de ændringer, der er blevet foretaget i lovgivningen i en række medlemsstater, især i de nye medlemsstater siden afslutningen af tiltrædelsesforhandlingerne, er det nødvendigt at tilpasse bilagene til forordning (EØF) nr. 1408/71.

(3)

Forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Af hensyn til retssikkerheden og for at beskytte de berørte personers berettigede forventninger er det nødvendigt at fastsætte, at visse bestemmelser om ændring af bilag III til forordning (EØF) nr. 1408/71 gælder med tilbagevirkende kraft fra den 1. maj 2004.

(5)

Traktaten indeholder ikke anden hjemmel end artikel 308 til at træffe passende foranstaltninger på området for social sikring af andre end arbejdstagere —

1)

Artikel 60, stk. 5 og 6, udgår.

2)

Artikel 62 affattes således:

»Artikel 62

Naturalydelser under et ophold i en anden medlemsstat end den kompetente stat

1.   For at opnå naturalydelser i medfør af forordningens artikel 55, stk. 1, litra a), nr. i), skal arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende for behandleren fremlægge et dokument udstedt af den kompetente institution, som bekræfter, at han har ret til naturalydelser. Dette dokument udfærdiges i overensstemmelse med artikel 2. Kan den pågældende ikke fremlægge nævnte dokument, retter han henvendelse til opholdsstedets institution, som anmoder den kompetente institution om en attest, der bekræfter, at den pågældende har ret til naturalydelser.

Et dokument fra den kompetente institution, som giver ret til ydelser i overensstemmelse med forordningens artikel 55, stk. 1, litra a), nr. i), har i hvert enkelt tilfælde samme virkning over for behandleren som national dokumentation for, at de personer, der er forsikrede i opholdsstedets institution, har ret til ydelser.

2.   Gennemførelsesforordningens artikel 60, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.«

3)

Artikel 63, stk. 2, affattes således:

»2.   Gennemførelsesforordningen artikel 60, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.«

4)

I artikel 66, stk. 1 ændres »artikel 20 og 21« til »artikel 21«.

5)

I artikel 93, stk. 1, udgår »22b« og, »34a eller 34b« ændres til »eller 34a«.

27.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 114/9

(1)

Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Direktivet bør af hensyn til en klar og rationel lovgivning kodificeres.

(2)

Alle regler om håndtering af affald bør som deres væsentligste mål have beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet mod de skadelige virkninger ved indsamling, transport, behandling, oplagring og deponering af affald.

(3)

For at effektivisere håndteringen af affald inden for Fællesskabet er det nødvendigt, at der foreligger en fælles terminologi og en definition af affald.

(4)

Effektive og sammenhængende regler for bortskaffelse og nyttiggørelse af affald bør med forbehold af visse undtagelsestilfælde anvendes på løsøre, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med.

Det er vigtigt at fremme nyttiggørelse af affald og anvendelse af nyttiggjorte materialer som råstoffer for at bevare de naturlige ressourcer. Det kan blive nødvendigt at vedtage særlige regler for affald, der kan genbruges.

(5)

For at nå et højt miljøbeskyttelsesniveau er det nødvendigt, at medlemsstaterne ikke blot sørger for bortskaffelse og nyttiggørelse af affald, men at de også træffer foranstaltninger til begrænsning af affaldsproduktionen især ved at fremme renere teknologier og produkter, der kan genvindes og genbruges under hensyn til eksisterende og potentielle muligheder på markedet for nyttiggjort affald.

(6)

Indbyrdes afvigelser mellem medlemsstaternes lovgivning om bortskaffelse og nyttiggørelse af affald kan påvirke miljøkvaliteten og det indre markeds funktion.

(7)

Det er af stor betydning, at Fællesskabet som helhed bliver i stand til selv at bortskaffe sit affald, og de enkelte medlemsstater bør hver især bestræbe sig på at opnå en sådan uafhængighed.

(8)

For at nå disse mål bør der udarbejdes planer for håndtering af affaldet i medlemsstaterne.

(9)

Det er nødvendigt at begrænse transport af affald, og med henblik herpå kan medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger inden for rammerne af deres planer for håndtering af affaldet.

For at sikre et højt beskyttelsesniveau og en effektiv kontrol er det nødvendigt at sørge for godkendelse af og kontrol med de anlæg, der bortskaffer og nyttiggør affald.

(10)

Nogle anlæg, der selv behandler deres affald, eller som nyttiggør affald, kan på visse betingelser, og for så vidt de overholder miljøbeskyttelseskravene, fritages for at indhente den krævede tilladelse. Der bør ske registrering af sådanne anlæg.

(11)

For at sikre tilsyn med affaldet fra produktion heraf til endelig bortskaffelse bør andre virksomheder, der beskæftiger sig med affald, som for eksempel indsamlings- og transportvirksomheder samt mæglere, ligeledes gøres til genstand for godkendelse eller registrering og passende kontrol.

(12)

Den del af omkostningerne, som ikke dækkes gennem nyttiggørelsen af affaldet, bør bæres i henhold til princippet »forureneren betaler«.

(13)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5).

(14)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af de deri nævnte direktiver —

a)

»affald«: ethvert stof eller enhver genstand, som henhører under en af kategorierne i bilag I, og som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med

b)

»producent«: enhver person, hvis aktivitet frembringer affald (den oprindelige producent), og/eller enhver person, der har foretaget en forbehandling, blanding eller andet, som medfører en ændring af dette affalds karakter eller sammensætning

c)

»indehaver«: producenten af affaldet, eller den fysiske eller juridiske person, som er i besiddelse af det

d)

»håndtering«: indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed, samt tilsyn med lossepladser efter deres lukning

e)

»bortskaffelse«: enhver form og metode, der er anført i bilag II A

f)

»nyttiggørelse«: enhver form og metode, der er anført i bilag II B

g)

»indsamling«: afhentning, sortering og/eller sammenblanding af affald med henblik på transport.

a)

luftformige stoffer, der udsendes i atmosfæren

b)

hvis de allerede er undergivet andre bestemmelser:

a)

for det første forebyggelse eller nedbringelse af affaldsproduktionen og af affaldets skadevirkninger ved bl.a.:

b)

for det andet:

a)

skabes risiko for hverken vand, luft eller jord, eller for fauna og flora

b)

forårsages gener ved støj eller lugt

c)

påføres landskaber eller områder af særlig interesse skade.

a)

arten, mængden og oprindelsen af det affald, der skal nyttiggøres, eller som skal bortskaffes

b)

de almindelige tekniske forskrifter

c)

alle særlige bestemmelser vedrørende særligt affald

d)

de områder eller anlæg, der er egnede for bortskaffelsen.

a)

de fysiske eller juridiske personer, der har beføjelse til at håndtere affald

b)

en vurdering af omkostningerne ved nyttiggørelses- og bortskaffelsesforanstaltningerne

c)

egnede foranstaltninger, hvorved der tilskyndes til at rationalisere indsamlingen, sorteringen og behandlingen af affaldet.

a)

enten overlader dette til en privat eller offentlig indsamler eller til en virksomhed, som varetager bortskaffelsen eller nyttiggørelsen af affald som nævnt i bilag II A eller II B eller

b)

selv sørger for dets nyttiggørelse eller bortskaffelse under iagttagelse af bestemmelserne i dette direktiv.

a)

arten og mængden af affaldet

b)

de tekniske forskrifter

c)

de sikkerhedsmæssige forholdsregler, der skal træffes

d)

bortskaffelsesstedet

e)

behandlingsmetoden.

a)

anlæg eller virksomheder, der selv varetager bortskaffelsen af deres eget affald på produktionsstedet og

b)

anlæg eller virksomheder, der nyttiggør affaldet.

a)

hvis de kompetente myndigheder har vedtaget almindelige regler for de forskellige former for aktivitet med angivelse af arten og mængden af affaldet samt betingelserne for, at den pågældende aktivitet kan fritages for tilladelsen og

b)

hvis arten eller mængden af affaldet og metoderne til bortskaffelse eller nyttiggørelse sikrer, at betingelserne i artikel 4 overholdes.

a)

føre et register med angivelse af mængde, art og oprindelse samt, hvor dette er relevant, bestemmelse, indsamlingshyppighed, transportform og behandlingsmetode for de i bilag I omhandlede affaldskategorier og de i bilag II A eller II B omhandlede bortskaffelses‐ og nyttiggørelsesoperationer

b)

på anmodning meddele de i artikel 6 omhandlede kompetente myndigheder disse oplysninger.

a)

af den indehaver, der overlader affald til en indsamler eller til en virksomhed som omhandlet i artikel 9 og/eller

b)

af de tidligere indehavere eller producenten af det produkt, som affaldet hidrører fra.

27.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 114/22

(1)

For at lovgivningen om det fælles europæiske luftrum kan gennemføres, er det nødvendigt at fastsætte nærmere bestemmelser, især for så vidt angår udstedelse af flyveledercertifikater, for at sikre de højeste standarder for ansvarsbevidsthed og kompetence, for at forbedre disponibiliteten af flyveledere og for at fremme den gensidige anerkendelse af certifikater, jf. artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (3), også som led i bestræbelserne på at opfylde målet om en generel forbedring af flyvesikkerheden og personalets kvalifikationer.

(2)

Med indførelsen af et EF-certifikat anerkendes flyveledernes særlige betydning for udøvelsen af sikker flyvekontrol. Fastsættelsen af EF-kompetencestandarder vil også reducere opsplitningen på dette område og effektivisere tilrettelæggelsen af arbejdet i forbindelse med det tiltagende regionale samarbejde mellem luftfartstjenesteudøverne. Dette direktiv udgør derfor en vigtig del af lovgivningen om det fælles europæiske luftrum.

(3)

Det mest velegnede instrument til at fastsætte kompetencestandarder er et direktiv, hvorved det overlades til medlemsstaterne selv at afgøre, hvordan de vil gennemføre sådanne standarder.

(4)

Dette direktiv bør baseres på gældende internationale standarder. Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) har vedtaget bestemmelser om udstedelse af flyveledercertifikater, herunder sproglige krav. Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol), som blev oprettet i henhold til den internationale konvention af 13. december 1960 vedrørende samarbejde om luftfartens sikkerhed, har vedtaget Eurocontrol-sikkerhedskrav (Eurocontrol Safety Regulatory Requirements — ESARR). I overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 550/2004 indebærer dette direktiv, at Eurocontrol-sikkerhedskrav nr. 5 vedrørende flyveledere (ESARR5) omsættes til fællesskabslovgivning.

(5)

Som følge af de særlige forhold, der kendetegner Fællesskabets lufttrafik, kræves der indførelse af og effektiv anvendelse af EF-kompetencestandarder for flyveledere, der er ansat af luftfartstjenesteudøvere, der hovedsagelig arbejder inden for almen lufttrafik. Medlemsstaterne kan også anvende de nationale bestemmelser, der er indført i medfør af dette direktiv, på flyvelederelever og flyveledere, der varetager deres funktioner under ledelse af luftfartstjenesteudøvere, som primært tilbyder deres tjenester til andre flyvninger end den almene lufttrafiks.

(6)

Hvis medlemsstaterne griber ind for at sikre overholdelsen af EF-krav, bør de myndigheder, der fører tilsyn med, at de overholdes, være tilstrækkeligt uafhængige af luftfartstjenesteudøvere og uddannelsesudbydere. Myndighederne skal også kunne udføre deres opgaver effektivt. Den nationale tilsynsmyndighed, som er udpeget eller oprettet i henhold til dette direktiv, kan være det samme organ eller de samme organer, som er udpeget eller oprettet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (4).

(7)

Udøvelse af luftfartstjeneste kræver højt kvalificeret personale, hvis kompetence kan dokumenteres på flere måder. I forbindelse med flyvekontrol kan dette bedst gøres ved hjælp af et EF-certifikat, der skal betragtes som en slags eksamensbevis, som tilhører den enkelte flyveleder. Den kategori, der er anført på et certifikat, angiver, hvilken type lufttrafiktjeneste en flyveleder er beføjet til at udøve. Samtidig afspejler påtegningerne på certifikatet både flyvelederens særlige kompetencer og tilladelsen fra tilsynsførende myndigheder til at udøve tjeneste for en særlig sektor eller gruppe af sektorer. Derfor skal myndighederne kunne vurdere flyveledernes kompetence, når de udsteder certifikater eller forlænger påtegningernes gyldighed. Myndighederne skal også kunne suspendere certifikat, kategorier eller påtegninger, hvis der er tvivl om kompetencerne. For at fremme indberetning af hændelser på en rimelig måde (»just culture«) bør dette direktiv ikke indebære, at en hændelse automatisk fører til, at certifikatet, kategorierne eller påtegningerne suspenderes. Inddragelse af et certifikat bør betragtes som den sidste udvej i ekstreme tilfælde.

(8)

For at skabe gensidig tillid til medlemsstaternes certificeringssystemer er det nødvendigt at fastsætte EF-regler om opnåelse og bevarelse af et certifikat. Derfor bør kravene til kvalifikationer, kompetence og adgang til flyveledererhvervet harmoniseres for at skabe den højeste grad af sikkerhed. Dette bør føre til etablering af en sikker flyvekontroltjeneste af høj kvalitet og til anerkendelse af certifikater i hele Fællesskabet, hvorved den frie bevægelighed og disponibiliteten af flyveledere forbedres.

(9)

Medlemsstaterne bør sikre, at gennemførelsen af dette direktiv ikke fører til omgåelse af de gældende nationale bestemmelser vedrørende rettigheder og forpligtelser i forbindelse med et eventuelt arbejdsforhold mellem en arbejdsgiver og en ansøger til en stilling som flyveleder.

(10)

For at kompetencerne kan blive sammenlignelige i hele Fællesskabet, bør de struktureres på en klar og almindeligt accepteret måde. Dette vil være med til at garantere sikkerheden ikke blot i det luftrum, som er under en luftfartstjenesteudøvers kontrol, men især i grænseområdet mellem forskellige tjenesteudøvere.

(11)

I forbindelse med mange hændelser og ulykker spiller kommunikation en væsentlig rolle. ICAO har derfor vedtaget krav til sprogkundskaber. Dette direktiv videreudvikler disse krav og skaber grundlag for at håndhæve disse internationalt accepterede standarder. Det er nødvendigt, at principperne om ikke-forskelsbehandling, gennemskuelighed og proportionalitet overholdes i forbindelse med sprogkravene for at fremme den frie bevægelighed, samtidig med at sikkerheden garanteres.

(12)

Grunduddannelsens mål er beskrevet i det vejledende materiale, som er udarbejdet på begæring af medlemmerne af Eurocontrol, og betragtes som hensigtsmæssige standarder. Manglen på almindeligt accepterede standarder for uddannelse ved en enhed må opvejes af en række foranstaltninger, herunder godkendelse af eksaminatorer, med henblik på at garantere et højt kompetenceniveau. Dette er så meget desto vigtigere, som uddannelsen ved en enhed er meget bekostelig og afgørende med hensyn til sikkerhed.

(13)

Der er på begæring af Eurocontrols medlemsstater udarbejdet helbredskrav, der betragtes som et acceptabelt middel til at sikre, at dette direktiv overholdes.

(14)

Certificering af uddannelsesudbydere bør betragtes som en af de væsentlige sikkerhedsfaktorer, som bidrager til uddannelsens kvalitet. Uddannelse bør betragtes som en tjenesteydelse på linje med luftfartstjenester, som også certificeres. Dette direktiv bør skabe grundlag for at certificere uddannelse efter uddannelsestype, bundt af uddannelsestjenester eller bundt af uddannelses‐ og luftfartstjenester, uden at uddannelsens særlige kendetegn tilsidesættes.

(15)

Dette direktiv bekræfter De Europæiske Fællesskabers Domstols faste retspraksis for så vidt angår gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og arbejdskraftens frie bevægelighed. Proportionalitetsprincippet, en behørig begrundelse for at pålægge udligningsforanstaltninger og passende bestemmelser om klageadgang er grundprincipper, der bør gælde for lufttrafikstyringssektoren på en mere synlig måde. Medlemsstaterne bør have ret til at afslå at anerkende certifikater, der ikke er udstedt i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne bør også have ret til at anerkende et sådant certifikat efter at have foretaget den nødvendige ækvivalensvurdering. Da formålet med dette direktiv er at lette den gensidige anerkendelse af certifikater, regulerer det ikke betingelserne for adgang til beskæftigelse.

(16)

Flyveledere bør på grund af tekniske innovationer løbende have ajourført deres kompetencer. Dette direktiv bør give mulighed for sådanne tilpasninger til den tekniske og videnskabelige udvikling ved hjælp af en udvalgsprocedure.

(17)

Dette direktiv kan få indflydelse på flyveledernes daglige arbejdsgang. Arbejdsmarkedets parter bør på passende måde informeres og høres om alle foranstaltninger, der har vigtige sociale og arbejdsmarkedsmæssige følger. Sektordialogudvalget, der er nedsat i henhold til Kommissionens afgørelse 98/500/EF af 20. maj 1998 om oprettelse af sektordialogudvalg til fremme af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan (5), er derfor blevet hørt og skal høres om yderligere gennemførelsesforanstaltninger, som Kommissionen træffer.

(18)

Medlemsstaterne bør fastlægge regler om sanktioner, der skal gælde ved overtrædelser af de nationale bestemmelser, som vedtages i medfør af dette direktiv, og de bør træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne bør være effektive, stå i forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(19)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6).

(20)

En gennemførelsesperiode på to år anses for tilstrækkelig til at indføre en EF-ramme for udstedelse af certifikater og inden for denne ramme at sidestille de nuværende indehaveres certifikater i overensstemmelse med bestemmelserne om betingelser for bevarelse af rettigheder og af påtegningers gyldighed, da disse bestemmelser er i overensstemmelse med gældende internationale forpligtelser. Desuden bør der fastsættes en yderligere periode på to år til gennemførelse af sprogkravene.

(21)

De generelle betingelser for at opnå certifikat med hensyn til alders- og uddannelsesmæssige krav samt grunduddannelse bør ikke berøre indehavere af eksisterende certifikater.

(22)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (7) tilskyndes medlemsstaterne til, i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne —

—

flyvelederelever, og

—

flyveledere

1)

»flyvekontroltjeneste«: en tjeneste, der har til opgave at forebygge sammenstød mellem luftfartøjer og på manøvreområdet forebygge sammenstød mellem luftfartøjer og hindringer samt fremme og opretholde en velordnet regulering af lufttrafikken

2)

»luftfartstjenesteudøver«: enhver offentlig eller privat enhed, der udøver luftfartstjenester for den almene lufttrafik

3)

»almen lufttrafik«: al flyvning, der foretages med civile luftfartøjer, samt al flyvning, der foretages med statsluftfartøjer (herunder militærets, toldvæsenets og politiets luftfartøjer), hvis denne flyvning foretages i overensstemmelse med ICAO's procedurer

4)

»certifikat«: et dokument, der uanset sin betegnelse er udstedt og påtegnet i henhold til dette direktiv, og som berettiger den retmæssige indehaver til at udøve flyvekontroltjenester i overensstemmelse med de kategorier og påtegninger, som er anført på det

5)

»kategori«: tilladelse, der er anført på eller tilknyttet et certifikat og udgør en del heraf, og som angiver specifikke betingelser, privilegier eller begrænsninger i forbindelse med certifikatet; et certifikat skal mindst indeholde en af følgende kategorier:

6)

»kategoripåtegning«: den tilladelse, der er anført på og udgør en del af et certifikat, og som angiver de særlige betingelser, privilegier eller begrænsninger, som gælder for den pågældende kategori

7)

»enhedspåtegning«: den tilladelse, der er anført på og udgør en del af et certifikat, og som angiver ICAO-flyvepladsbetegnelsen og de sektorer og/eller positioner, hvor certifikatets indehaver har beføjelse til at arbejde

8)

»sprogpåtegning«: den tilladelse, der er anført på og udgør en del af et certifikat, og som angiver indehaverens sprogfærdigheder

9)

»instruktørpåtegning«: den tilladelse, der er anført på og udgør en del af et certifikat, og som angiver, at indehaveren har beføjelse til at fungere som instruktør i forbindelse med uddannelse på arbejdsstedet

10)

»ICAO-flyvepladsbetegnelse«: den kode på 4 bogstaver, der er sammensat i henhold til ICAO's regler i håndbog DOC 7910, og som er tildelt en fast luftfartsstation

11)

»sektor«: del af et kontrolområde og/eller en flyveinformationsregion/øvre region

12)

»uddannelse«: alle de teorikurser og praktiske øvelser, herunder øvelser i simulator, og den uddannelse på arbejdsstedet, der kræves for at erhverve og bevare kompetence til at udøve sikker flyvekontroltjeneste af høj kvalitet; den består af:

13)

»uddannelsesudbyder«: en organisation, som den pågældende nationale tilsynsmyndighed har certificeret til at levere en eller flere uddannelsestyper

14)

»kompetenceplan for en enhed«: en godkendt plan, der angiver, efter hvilken metode enheden vedligeholder sine certifikatindehaveres kompetence

15)

»uddannelsesplan for en enhed«: en godkendt plan, der indeholder en detaljeret beskrivelse af de processer og den tidsplan, der er påkrævet for, at procedurerne for enheden kan anvendes på lokalområdet under opsyn af en instruktør for uddannelse på arbejdsstedet.

a)

sammen med kategorier og påtegninger suspenderes, hvis der hersker tvivl om flyvelederens kompetence, eller på grund af tjenesteforseelse

b)

inddrages på grund af grov uagtsomhed eller misbrug.

a)

er fyldt 18 år og mindst har et afgangsbevis for gennemført uddannelse på sekundærtrinnet eller et eksamensbevis, der giver adgang til universitetet, eller tilsvarende.

Medlemsstaterne kan bestemme, at den nationale tilsynsmyndighed bedømmer uddannelsesniveauet hos ansøgere, som ikke opfylder uddannelseskravene. Hvis denne bedømmelse viser, at en ansøger har erfaring og uddannelse, som giver vedkommende en rimelig mulighed for at gennemføre flyvelederuddannelsen, skal dette anses for tilstrækkeligt

b)

har bestået en godkendt grunduddannelse, der er relevant for kategorien og den eventuelle kategoripåtegning, jf. del A i bilag II

c)

har en gyldig helbredsgodkendelse, og

d)

har dokumenteret de fornødne sprogfærdigheder, jf. kravene i bilag III.

a)

er fyldt 21 år. Medlemsstaterne kan dog i behørigt begrundede tilfælde fastsætte en lavere aldersgrænse

b)

har elevcertifikat og har gennemført en godkendt uddannelsesplan ved en enhed og har bestået de relevante eksamener eller bedømmelser, jf. kravene i del B i bilag II

c)

har en gyldig helbredsgodkendelse, og

d)

har dokumenteret de fornødne sprogfærdigheder, jf. kravene i bilag III.

a)

har fungeret som flyveleder i en umiddelbart foregående periode på mindst et år eller en længere periode som fastsat af den nationale tilsynsmyndighed under hensyn til de kategorier og påtegninger, undervisningen vedrører, og

b)

med tilfredsstillende resultat har gennemført en godkendt uddannelse som instruktør for uddannelse på arbejdsstedet, i forbindelse med hvilken de fornødne kundskaber og pædagogiske evner er blevet bedømt ved relevante eksamener.

a)

Kategorien flyvepladskontrol, visuel (Aerodrome Control Visual — ADV) angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste for flyvepladstrafikken på en flyveplads, der ikke har publiceret instrumentindflyvnings‐ eller udflyvningsprocedurer.

b)

Kategorien flyvepladskontrol, instrument (Aerodrome Control Instrument — ADI) angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste for flyvepladstrafikken på en flyveplads, der har publiceret instrumentindflyvnings‐ og/eller udflyvningsprocedurer, og dertil skal være knyttet mindst en af de kategoripåtegninger, der er beskrevet i artikel 7, stk. 1.

c)

Kategorien indflyvningskontrol, procedure (Approach Control Procedural — APP) angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste for ankommende, afgående og gennemflyvende luftfartøjer uden anvendelse af overvågningsudstyr.

d)

Kategorien indflyvningskontrol, overvågning (Approach Control Surveillance — APS) angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste for ankommende, afgående eller gennemflyvende luftfartøjer ved hjælp af overvågningsudstyr, og dertil skal være knyttet mindst en af de kategoripåtegninger, der er beskrevet i artikel 7, stk. 2.

e)

Kategorien områdekontrol, procedure (Area Control Procedural — ACP) angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste for luftfartøjer uden anvendelse af overvågningsudstyr.

f)

Kategorien områdekontrol, overvågning (Area Control Surveillance — ACS) angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste for luftfartøjer med anvendelse af overvågningsudstyr, og at der dertil skal være knyttet mindst en af de kategoripåtegninger, der er beskrevet i artikel 7, stk. 3.

a)

Påtegningen tårnkontrol (Tower Control — TWR), som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve kontroltjeneste, hvor flyvepladskontrollen udøves fra én position.

b)

Påtegningen tårnkontrol for flyvepladstrafik på manøvreområde (Ground Movement Control — GMC), som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve tårnkontroltjeneste for flyvepladstrafik på manøvreområdet.

c)

Påtegningen tårnkontrol for flyvepladstrafik på manøvreområde, overvågning (Ground Movement Surveillance — GMS), der tildeles i tilknytning til påtegningen tårnkontrol for flyvepladstrafik på manøvreområde eller påtegningen tårnkontrol, og som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve tårnkontroltjeneste for flyvepladstrafik på manøvreområdet ved hjælp af systemer til overvågning af flyvepladstrafikken på manøvreområdet.

d)

Påtegningen tårnkontrol for flyvepladstrafik i luften (Air Control — AIR), som angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve tårnkontroltjeneste for flyvepladstrafik i luften.

e)

Påtegningen flyvepladsradarkontrol (Aerodrome Radar Control — RAD), der tildeles i tilknytning til påtegningen tårnkontrol for flyvepladstrafik i luften eller påtegningen tårnkontrol, og som angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvepladskontrol ved hjælp af overvågningsradarudstyr.

a)

Påtegningen radarkontrol (Radar Control — RAD), som angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve indflyvningskontroltjeneste med anvendelse af primært og/eller sekundært radarudstyr.

b)

Påtegningen præcisionsradarindflyvning (Precision Approach Radar — PAR), der tildeles i tilknytning til radarpåtegningen, og som angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udføre jordkontrollerede præcisionsindflyvninger med anvendelse af præcisionsindflyvningsradarudstyr for luftfartøjer ved slutindflyvningen til landingsbanen.

c)

Påtegningen overvågningsradarindflyvning (Surveillance Radar Approach — SRA), der tildeles i tilknytning til radarpåtegningen, og som angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udføre jordkontrollerede indflyvninger, som ikke er præcisionsindflyvninger, med anvendelse af overvågningsudstyr for luftfartøjer ved slutindflyvningen til landingsbanen.

d)

Påtegningen automatisk positionsovervågning (Automatic Dependent Surveillance — ADS), som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve indflyvningskontroltjeneste med anvendelse af automatisk positionsovervågning.

e)

Påtegningen terminalkontrol (Terminal Control — TCL), der tildeles i tilknytning til radarpåtegningen eller påtegningen automatisk positionsovervågning, som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste med anvendelse af alle former for overvågningsudstyr til luftfartøjer, der opererer i et bestemt terminalområde og/eller tilgrænsende sektorer.

a)

Påtegningen radarkontrol (Radar Control — RAD), som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve områdekontroltjeneste med anvendelse af overvågningsradarudstyr.

b)

Påtegningen automatisk positionsovervågning (Automatic Dependent Surveillance — ADS), som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve områdekontroltjeneste med anvendelse af automatisk positionsovervågning.

c)

Påtegningen terminalkontrol (Terminal Control — TCL), der tildeles i tilknytning til radarpåtegningen eller påtegningen automatisk positionsovervågning, og som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste med anvendelse af alle former for overvågningsudstyr til luftfartøjer, der opererer i et bestemt terminalområde og/eller tilgrænsende sektorer.

d)

Påtegningen havområdekontrol (Oceanic Control — OCN), som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste til luftfartøjer, der opererer over et havområde.

a)

at ansøgeren i de foregående 12 måneder har udøvet certifikatets privilegier i det minimum af timer, som er fastsat i den godkendte kompetenceplan for en enhed

b)

at ansøgerens kompetence er blevet bedømt i henhold til del C i bilag II og

c)

at ansøgeren har en gyldig helbredsgodkendelse.

a)

udstedelse og inddragelse af certifikater, kategorier og påtegninger, for hvilke den relevante uddannelse og bedømmelse er gennemført på den nationale tilsynsmyndigheds ansvarsområde

b)

vedligeholdelse og suspendering af kategorier og påtegninger, hvis privilegier udøves under den nationale tilsynsmyndigheds ansvar

c)

certificering af uddannelsesudbydere

d)

godkendelse af uddannelseskurser, uddannelsesplaner for enheder og kompetenceplaner for enheder

e)

godkendelse af eksaminatorer eller bedømmere

f)

overvågning og revision af uddannelsessystemet

g)

oprettelse af passende klage‐ og underretningsmekanismer.

27.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 114/38

(1)

I henhold til traktaten kan Rådet ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter med henblik på at forbedre især arbejdsmiljøet for at sikre et højere niveau for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Det skal i disse direktiver undgås, at der pålægges administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

(2)

I henhold til Kommissionens meddelelse om dens handlingsprogram om gennemførelsen af fællesskabspagten om de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder bør der indføres minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser. I september 1990 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om dette handlingsprogram (4), hvori det blandt andet opfordrede Kommissionen til at udarbejde et særdirektiv om de risici, der er forbundet med støj, vibrationer og alle andre fysiske agenser på arbejdspladsen.

(3)

Som et første skridt vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) (16. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (5). Derefter vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den 6. februar 2003 direktiv 2003/10/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (17. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (6). Derefter vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den 29. april 2004 direktiv 2004/40/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (18. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (7).

(4)

Det anses nu for nødvendigt at indføre foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagerne mod de risici, der er forbundet med optisk stråling, på grund af dens virkninger på arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, navnlig skade på øjne og hud. Disse foranstaltninger skal ikke blot sikre den enkelte arbejdstagers sundhed og sikkerhed, men ligeledes bidrage til fastlæggelse af et minimumsbeskyttelsesniveau for alle arbejdstagere i Fællesskabet, således at en eventuel konkurrenceforvridning undgås.

(5)

Et af målene for dette direktiv er rettidig opdagelse af sundhedsskadelige virkninger som følge af udsættelse for optisk stråling.

(6)

Dette direktiv opstiller minimumsforskrifter, så medlemsstaterne har mulighed for at opretholde eller vedtage strengere bestemmelser til beskyttelse af arbejdstagerne, navnlig fastsættelse af lavere eksponeringsgrænseværdier. Gennemførelsen af dette direktiv må ikke berettige til nogen forringelser i forhold til den nuværende situation i de enkelte medlemsstater.

(7)

Et system til beskyttelse mod sundhedsfarerne ved optisk stråling bør uden unødige detaljer begrænses til en fastsættelse af de mål, der skal nås, de principper, der skal overholdes, og de grundlæggende værdier, der skal anvendes, for at gøre det muligt for medlemsstaterne at gennemføre minimumsforskrifterne på en ensartet måde.

(8)

En begrænsning af eksponeringen for optisk stråling gennemføres mest effektivt ved iværksættelse af forebyggende foranstaltninger ved planlægningen af arbejdspladserne og gennem valget af arbejdsudstyr, -fremgangsmåde og -metoder, således at risici fortrinsvis nedsættes ved kilden. Bestemmelser om arbejdsmetoder og ‐udstyr bidrager således til beskyttelsen af de arbejdstagere, der anvender dem. I overensstemmelse med de generelle forebyggelsesprincipper i artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (8) skal foranstaltninger til kollektiv beskyttelse vedtages frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.

(9)

Arbejdsgiverne bør tilpasse sig den tekniske udvikling og den videnskabelige viden for så vidt angår risici i forbindelse med eksponering for optisk stråling med henblik på at forbedre beskyttelsen af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

(10)

Eftersom dette direktiv er et særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, finder nævnte direktiv anvendelse på spørgsmål vedrørende arbejdstagernes eksponering for optisk stråling, dog med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i dette særdirektiv.

(11)

Dette direktiv er et konkret led i gennemførelsen af den sociale dimension inden for det indre marked.

(12)

En supplerende strategi, der både fremmer princippet om bedre lovgivning og sikrer et højt beskyttelsesniveau, kan opfyldes, hvis produkter, der fremstilles af fabrikanter af kilder til optisk stråling og tilhørende udstyr, overholder harmoniserede standarder udarbejdet med henblik på at beskytte brugeres sundhed og sikkerhed mod de risici, der er forbundet med sådanne produkter. Det er derfor ikke nødvendigt for arbejdsgiverne at gentage de målinger og beregninger, som fabrikanten allerede har foretaget, for at undersøge, om de opfylder de vigtigste sikkerhedskrav til et sådant udstyr som fastsat i de relevante fællesskabsdirektiver, forudsat at udstyret vedligeholdes korrekt og regelmæssigt.

(13)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(14)

Overholdelse af eksponeringsgrænseværdierne bør sikre et højt beskyttelsesniveau vedrørende sundhedsvirkninger, der kan skyldes eksponering for optisk stråling.

(15)

Kommissionen bør udarbejde en praktisk vejledning for at hjælpe arbejdsgivere, især ledere i små og mellemstore virksomheder, til bedre at forstå de tekniske bestemmelser i dette direktiv. Kommissionen bør bestræbe sig på at færdiggøre denne vejledning snarest muligt for at lette medlemsstaternes vedtagelse af de gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dette direktiv.

(16)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (10) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktivet og gennemførelsesforanstaltningerne —

a)

»optisk stråling«: enhver elektromagnetisk stråling i bølgelængdeområdet mellem 100 nm og 1 mm. Spektret af optisk stråling opdeles i ultraviolet stråling, synlig stråling og infrarød stråling:

b)

»laser« (light amplification by stimulated emission of radiation — lysforstærkning ved hjælp af stimuleret strålingsemission): enhver anordning, som primært ved hjælp af kontrolleret stimuleret emission kan bringes til at frembringe eller forstærke elektromagnetisk stråling i bølgelængdeområdet for optisk stråling

c)

»laserstråling«: optisk stråling fra en laser

d)

»ikke-kohærent stråling«: optisk stråling, bortset fra laserstråling

e)

»eksponeringsgrænseværdier«: grænser for eksponering for optisk stråling, som er direkte baseret på kendte sundhedsvirkninger og biologiske betragtninger. Overholdelse af disse grænseværdier vil sikre, at arbejdstagere, som eksponeres for kunstige kilder til optisk stråling, er beskyttet mod alle kendte sundhedsskadelige virkninger

f)

»irradians« (E) eller »effekttæthed«: effekten af den indfaldende stråling på en flade pr. arealenhed, udtrykt i watt pr. kvadratmeter (W m-2)

g)

»strålingseksponering« (H): integralet af irradiansen over tiden udtrykt i joule pr. kvadratmeter (J m-2)

h)

»radians« (L): den udstrålede effekt pr. rumvinkelenhed pr. arealenhed udtrykt i watt pr. kvadratmeter pr. steradian (W m-2 sr-1)

i)

»niveau«: den kombination af irradians, strålingseksponering og radians, som en arbejdstager eksponeres for.

a)

niveau, bølgelængdeområde og varighed for så vidt angår eksponeringen for kunstige kilder til optisk stråling

b)

de i nærværende direktivs artikel 3 omhandlede eksponeringsgrænseværdier

c)

enhver effekt af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for arbejdstagere, der tilhører særlig følsomme risikogrupper

d)

enhver mulig effekt for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed som følge af, at der på arbejdsstedet er en reaktion mellem optisk stråling og fotosensibiliserende kemiske stoffer

e)

enhver indirekte effekt såsom midlertidig blænding, eksplosion eller brand

f)

muligheden for at anvende alternativt udstyr, som er udformet med henblik på at begrænse niveauet af eksponering for kunstig optisk stråling

g)

relevant information, der er indsamlet i forbindelse med helbredskontrol, herunder offentliggjort information, i det omfang det er muligt

h)

eksponering for flere forskellige kilder til kunstig optisk stråling

i)

en klassificering gældende for en laser som defineret i overensstemmelse med den relevante IEC-standard, og i forbindelse med kunstige kilder, der kan forventes at forvolde lignende skader som en laser af klasse 3B eller 4, i enhver tilsvarende klassificering

j)

oplysninger fra fabrikanterne af optiske strålingskilder og tilhørende arbejdsudstyr i henhold til de relevante EF-direktiver.

a)

andre arbejdsmetoder, der begrænser risikoen i forbindelse med optisk stråling

b)

valg af arbejdsudstyr, der i mindre omfang udsender optisk stråling, under hensyn til det arbejde, der skal udføres

c)

tekniske foranstaltninger til at reducere emissionen af optisk stråling, herunder hvor det er nødvendigt brug af blokeringsanordninger, afskærmning eller lignende mekanismer til sundhedsbeskyttelse

d)

passende planer for vedligeholdelse af arbejdsudstyr, arbejdssteder og arbejdspladssystemer

e)

arbejdsstedernes og arbejdspladsernes udformning og indretning

f)

begrænsning af eksponeringens varighed og niveau

g)

tilgængeligheden af passende personlige værnemidler

h)

den brugsanvisning, der er udarbejdet af fabrikanten af udstyret, hvis dette er omfattet af de relevante fællesskabsdirektiver.

a)

de foranstaltninger, der træffes til gennemførelse af nærværende direktiv

b)

eksponeringsgrænseværdier og de dermed forbundne potentielle risici

c)

resultatet af de vurderinger, målinger og/eller beregninger af niveauet af eksponering for kunstig optisk stråling, der foretages i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 4, sammen med en forklaring af deres betydning og de potentielle risici

d)

hvordan sundhedsskadelige virkninger af eksponering opdages og hvordan de skal anmeldes

e)

hvornår arbejdstagerne har ret til helbredskontrol

f)

sikker arbejdspraksis, der kan begrænse risici som følge af eksponering mest muligt

g)

korrekt anvendelse af personlige værnemidler.

a)

Lægen eller en anden kvalificeret person underretter arbejdstageren om det resultat, der vedrører denne personligt. Arbejdstageren skal navnlig modtage oplysninger og råd om enhver helbredskontrol, som vedkommende bør gennemgå efter eksponeringens ophør.

b)

Arbejdsgiveren underrettes om alle væsentlige resultater af helbredskontrollen under hensyntagen til kravet om beskyttelse af personlige helbredsoplysninger.

c)

Arbejdsgiveren

a)

vedtagelsen af direktiver om teknisk harmonisering og standardisering vedrørende produktudvikling, konstruktion, fremstilling eller indretning af arbejdsudstyr og/eller arbejdssteder

b)

den tekniske udvikling, ændringer i de mest relevante harmoniserede europæiske standarder eller internationale specifikationer og nye videnskabelige resultater vedrørende erhvervsmæssig eksponering for optisk stråling

27.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 114/60

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (3) indfører et omfattende reguleringssystem med henblik på at sikre en høj kvalitet ved gennemførelsen af investortransaktioner.

(2)

Ifølge direktiv 2004/39/EF skal medlemsstaterne vedtage de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme det senest den 30. april 2006. For at sikre en ensartet gennemførelse i medlemsstaterne må et væsentligt antal komplekse bestemmelser i direktivet suppleres med gennemførelsesforanstaltninger, som vedtages af Kommissionen i løbet af medlemsstaternes gennemførelsesperiode. Da medlemsstaterne ikke fuldt ud kan udarbejde og færdiggøre deres nationale lovgivning, før gennemførelsesforanstaltningernes indhold ligger klart, kan det være vanskeligt for dem at overholde den nuværende gennemførelsesfrist.

(3)

For at overholde kravene i direktiv 2004/39/EF og den nationale gennemførelseslovgivning kan investeringsselskaber og andre regulerede enheder blive nødt til at indføre nye it-systemer, nye organisationsstrukturer samt procedurer for regnskabsaflæggelse og registrering eller gennemføre væsentlige ændringer i deres eksisterende systemer og praksis. Dette kan kun gøres, når det er klarlagt, hvad indholdet bliver i de gennemførelsesforanstaltninger, Kommissionen skal vedtage, og i den nationale gennemførelseslovgivning.

(4)

Det er også nødvendigt, at direktiv 2004/39/EF og dets gennemførelsesforanstaltninger gennemføres i national lovgivning eller finder direkte anvendelse i medlemsstaterne på samme tid, hvis direktivet skal have fuld virkning.

(5)

Det er derfor hensigtsmæssigt at forlænge medlemsstaternes frist for gennemførelse af direktiv 2004/39/EF i national lovgivning. Investeringsselskabernes og kreditinstitutternes frist for at opfylde de nye krav bør ligeledes forlænges med en periode, der ligger efter, at medlemsstaterne har gennemført bestemmelserne i deres nationale lovgivning.

(6)

På grund af samspillet mellem de forskellige bestemmelser i direktiv 2004/39/EF vil det være hensigtsmæssigt, at en eventuel forlængelse af disse frister gælder for samtlige bestemmelser i direktivet. En forlængelse af gennemførelses- og anvendelsesfristen bør svare til og ikke overskride medlemsstaternes og de regulerede enheders behov. For at undgå fragmentering, der kan forhindre det indre marked for værdipapirer i at fungere korrekt, bør alle medlemsstaterne anvende bestemmelserne i direktiv 2004/39/EF fra samme tidspunkt.

(7)

I sin beslutning af 5. februar 2002 om gennemførelse af lovgivningen i forbindelse med finansielle tjenester (4) anmodede Europa-Parlamentet om, at Europa-Parlamentet og Rådet på lige fod kunne overvåge Kommissionens måde at udøve sine gennemførelsesbeføjelser på, for at afspejle Europa-Parlamentets lovgivningsbeføjelser i henhold til traktatens artikel 251. I den højtidelige erklæring til Europa-Parlamentet, som Kommissionens formand afgav samme dag, støttede Kommissionen denne anmodning. Den 11. december 2002 foreslog Kommissionen ændringer til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5) og forelagde et ændret forslag den 22. april 2004. Europa-Parlamentet er ikke af den opfattelse, at forslaget sikrer dets lovgivningsbeføjelser. Efter Europa-Parlamentets opfattelse bør Europa-Parlamentet og Rådet have mulighed for at evaluere overdragelsen af gennemførelsesbeføjelser til Kommissionen inden for en bestemt frist. Det er derfor rimeligt at begrænse den periode, hvor Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger.

(8)

Fra den første fremsendelse af foreslåede ændringer og gennemførelsesforanstaltninger bør Europa-Parlamentet have en frist på tre måneder til at behandle dem og afgive udtalelse. I hastende og behørigt begrundede tilfælde bør det være muligt at afkorte denne frist. Såfremt Europa-Parlamentet vedtager en beslutning inden for denne frist, bør Kommissionen på ny behandle de foreslåede ændringer eller foranstaltninger.